Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10
UVT Alm.del Bilag 15
Offentligt
Styrket kommercialisering afforskningsresultaterEn strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation
>Evnen til at kommercialisere ny viden fraforskningen får stadig større betydning.Danske virksomheder konkurrerer i stigendegrad på viden og ny teknologi, og både denoffentlige og private sektor øger investerin-gerne i forskning. Derfor er det afgørende, atnye ideer og opfindelser effektivt finder vej fralaboratoriet til markedet.Mange opfindelser fra forskningen er umodne.Udviklingshorisonten er lang, og de tekno-logiske og kommercielle risici er høje. Detbetyder, at private virksomheder og investorerofte holder sig tilbage. Derfor er der behovfor en offentlig indsats for at bringe sådanneopfindelser videre.I Danmark har kommercialiseringen af forsk-ningsresultater over en årrække været indei positiv udvikling. Antallet af opfindelser,
>patenter og nye virksomheder fra forskningener vokset, og der er tiltrukket øget kapital fraprivate investorer. Samtidig er der sket enkonsolidering og professionalisering blandtområdets operatører.Ikke desto mindre er der også en rækkeudfordringer. Regeringen har i sin globalise-ringsstrategi opstillet det mål, at Danmark fraen middelposition skal bringe sig op blandt debedste lande, når det gælder om at omsætteforskningsresultater til nye teknologier, pro-cesser, varer og tjenester. Det er en udvikling,som ikke kommer af sig selv. Der er der brugfor at gøre op med en række barrierer og skabestærkere incitamenter til kommercialiseringfor forskere og iværksættere.
Styrket kommercialisering af forskningsresultaterEn strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation
2
Styrket kommercialisering af forskningsresultater
UdfordringerNye opfindelser fra universiteterne har størrechance for kommerciel succes, når de udsprin-ger af samarbejde med private virksomheder.På den måde bliver de potentielle brugere afforskningsresultater involveret på et tidligttidspunkt. En række programmer, råd ogfonde støtter FoU-samarbejde mellem offentligforskning og private virksomheder. Langt fraalle har dog indarbejdet hensyn til kommercia-lisering. Derfor bliver mange projekter igang-sat uden på forhånd at gennemtænke, hvordanman vil udnytte eventuelle opfindelser.Når virksomheder udnytter opfindelser fra denoffentlige forskning, er det typisk nødvendigt,at de involverede forskere bidrager aktivt medat skrive patentansøgningen og udvikle deresopfindelse. Derfor er det afgørende, at der iforskermiljøet er en kultur, hvor man accepte-rer arbejdet med kommercialisering og ser detsom en naturlig del af jobbet. Imidlertid er derstore forskelle fra institution til institution ogfra institut til institut, når det gælder indstil-lingen til kommercialisering. Nogle steder erman langt fremme med at udarbejde internepolitikker og incitamenter på området og har
>gjort kommercialisering til en del af ledelses-opgaven. Andre steder er forskere med enkommercialiseringsidé mere overladt til sigselv.Videnskabsministeriet har gennem en årrækkeindgået udviklingskontrakter med universite-terne, hvor man opstiller resultatmål for forsk-ning, undervisning og samspil med omverde-nen. De seneste kontrakter gælder for perioden2008-2010. Nogle steder rummer kontrakterneogså mål for kommercialisering. Ambitionernevarierer fra sted til sted. Der er dog fortsat etgodt stykke vej til målet om verdensklasse.Universiteternes techtrans-enheder hjælpermed at vurdere og patentere forskernes opfin-delser og indgår aftaler om salg af patenter oglicenser til erhvervslivet. Det er en kompleksopgave, som på én gang kræver indsigt i tek-nologi, jura, marked og finansiering. Fra 2007er en lang række universiteter og sektorforsk-ningsinstitutioner fusioneret. De nye insti-tutioner har fået større og mere slagkraftigetechtrans-enheder, der bedre kan rumme detnødvendige miks af kompetencer. Tidligerevar techtrans-enhederne domineret af juristerog medarbejdere med baggrund i universi-tetsadministration. Over de senere år er detteændret, så der nu er tale om en mere ligeligsammensætning af personale uddannet indenfor jura, økonomi og teknik/naturvidenskab.Det er dog fortsat svært at rekruttere perso-ner med kommerciel ekspertise og praktiskerfaring fra industrien. Det betyder, at navnligopgaverne med forretningsmæssig vurderingaf forskernes opfindelser og markedsføring afpatentrettigheder ikke bliver løst optimalt.Viden om IPR og patentering er nødvendig foralle, der arbejder med at udvikle og kommer-cialisere ny teknologi. Derfor er det vigtigt, atstuderende inden for ingeniørfaget og andreerhvervsrettede fag under studiet får en basalindføring i området. Flere universiteter tilby-der i dag basale kurser i IPR og patentering.Men omfanget og niveauet er meget forskel-
>ligt, og typisk er der alene tale om et frivilligttilvalg.Uddannelse i entreprenørskab kan øge chan-cerne for, at studerende under eller efter deresstudium får mod på at starte egen virksomhed.En evaluering af området viser imidlertid,at universiteterne ser iværksætteri som enpraktisk disciplin, der ikke har tilstrækkeligtakademisk niveau til at give point i studiefor-løbet.Navnlig for etableringen af nye innovativevirksomheder udgør adgangen til kapital enhelt central udfordring. Innovationsmiljøernehjælper nye videnbaserede virksomheder tilverden ved at tilbyde rådgivning og risiko-villig kapital i de tidligste risikofyldte faser.Imidlertid har finanskrisen sat markedet for ri-sikovillig kapital under pres. Mange investorerer trukket op i markedet og satser på det sikre.
4
Styrket kommercialisering af forskningsresultater
>På den måde er der opstået huller i finansie-2010, medmindre der kommer nye midler påringskæden. Gode projekter må opgives, fordifinansloven. Proof of concept-initiativet giverinnovationsmiljøerne ikke kan tilbyde denuniversiteterne mulighed for at modne lovendenødvendige finansiering. Det er alarmerende,opfindelser frem til et stade, hvor innovations-Start af nyeModning afUdviklingfordi det truer grundlaget for en hel generationmiljøer og andre investorer kan tage over. Her-virksomhederopfindelserog vækstaf nye udviklings- og teknologivirksomheder.ved udgør det et vigtigt led i fødekæden. Udenmuligheden for proof of concept-finansieringHertil kommer, at det særlige initiativ med så-ville mange opfindelser aldrig blive afprøvetkaldt proof of concept-finansiering udløber fraog realiseret.Proof of conceptinitiativetInnovations-miløerVækstfondenPrivate venture-investorer
StrategiIndsatsen for kommercialisering skal på éngang tilgodese både samfundets, erhvervsli-vets og forskningens behov. Det betyder, at of-fentlige forskningsinstitutioner ikke selv skalkaste sig ud i produktion eller udvikle ydelser,der i forvejen dækkes af det private marked.Det betyder også, at en styrket kommercia-lisering ikke skal opnås ved at styre den frieforskning og ikke må hæmme mulighedernefor at publicere ny videnskab. Vejen frem erderimod at skabe gunstige rammebetingelserfor forskere og iværksættere, der kommerciali-serer ideer og opfindelser fra forskningen.Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) anbe-faler på denne baggrund følgende strategi foren styrket kommercialisering af forskningsre-sultater:
>En styrket finansieringskæde fra idé tilforretningForskere og iværksættere skal have bedreadgang til risikovillig kapital til at udvikle ogafprøve deres opfindelser. Derfor skal der ska-bes bedre sammenhæng i finansieringskædenfra ide til forretning, så lovende projekterikke går tabt på grund af kapitalmangel. RTIanbefaler:
Finansieringskæden fra idé til forretningProof of concept-initiativetInnovations-miløerPrivate venture-investorer
Vækstfonden
Modning afopfindelser
Start af nyevirksomheder
Udviklingog vækst
•At Folketingets partier afsætter midler påfinansloven fra 2010 og frem til at videre-føre initiativet med proof of concept-finan-siering til offentlige forskningsinstitutioner.Der bør afsættes i størrelsesordenen 30 mio.kr. årligt for at modsvare efterspørgslen.Endvidere bør man via finansloven lukkedet finansieringshul, som finanskrisen harskabt for nye virksomheder fra innovati-onsmiljøerne. Det bør ske ved at afsætte en4-årig ekstrabevilling til innovationsmiljø-programmet.•At Vækstfonden fremadrettet gives mulig-hed for at spille en stærkere rolle som inve-stor i nye vækstvirksomheder. Det bør ske
6
Styrket kommercialisering af forskningsresultater
Styrket kommercialisering af forskningsresultater
7
>ved at øge fondens økonomiske råderum, sådet i krisetider er muligt at anlægge en hø-jere risikoprofil og spille en stabiliserenderolle på venturemarkedet.• At offentlige myndigheder i højere gradoptræder som risikovillig investor og lo-komotiv for udvikling af ny teknologi. Detbør ske ved i højere grad at stille krav ominnovation og ny teknologi ved offentligeindkøb og udbud af større opgaver.ansøgerne på forhånd at overvejer en fællesstrategi for kommercialisering og indgåraftaler om håndteringen af eventuelle pa-tentrettigheder.•At erhvervslivets og forskningsinstitutio-nernes organisationer intensiverer indsatsenblandt egne medlemmer for at udbrede bru-gen af Johan Schlüter-udvalgets modelafta-ler for FoU-samarbejde og IPR. Det kan skeblandt andet via kampagnevirksomhed ogved at linke til modelaftalerne fra relevanteweb-sider. Videnskabsministeriet bør efteren passende indkøringsperiode vurderebrugen af aftalerne.• At universiteterne justerer deres praksismed samarbejds- og rettighedsaftaler, såden afspejler de principper, der er nåetenighed om i Johan Schlüter-udvalget.Det bør ske blandt andet ved at opdatereinstitutionernes interne retningslinjer forerhvervssamarbejde og håndtering af pa-tentrettigheder.
Klare incitamenter tilkommercialiseringDet skal være mere attraktivt for forskere ogiværksættere at kommercialisere ideer ogopfindelser fra forskningen. Der skal værestærkere incitament til at engagere sig i kom-mercialisering og bedre opbakning fra forsk-ningsinstitutionernes ledelse. RTI anbefaler:
til at bistå med kommercialisering. Det børske ved at udnytte de muligheder, der findesi løn- og karrieresystemet for at anerkendeog honorere de forskere, som bidrager tilopfindelser og patenter. Endvidere bør detske ved at bakke op om sådanne forskeremed ekstra mandskab og apparatur.•At statslige forskningsråd og -fonde ihøjere grad lægger vægt på kommercialise-ring, når man bedømmer ansøgninger omforskningsmidler. Ud over videnskabeligepublikationer bør man i højere grad vægteansøgernes præstationer med patentering,hvor det er relevant.
FoU-samarbejde som nøgle til øgetkommercialiseringFlere ideer og opfindelser fra den offentligeforskning skal kommercialiseres som led iFoU-samarbejde med private virksomheder.Derfor skal det gøres lettere for virksomhederog universiteter at indgå aftaler om FoU-sam-arbejde og patentrettigheder. RTI anbefaler:
•At Videnskabsministeriet i sine udviklings-kontrakter med universiteterne sætter øgetfokus på videnoverførsel og kommerciali-sering. Det bør ske i form af klare og mereambitiøse resultatmål for institutionernestechtrans-enheder•At universiteternes ledelser aktivt frem-mer en innovativ kultur i forskermiljøet ogskaber klare incitamenter for deres forskere
•At råd, fonde og programmer, der støtteroffentligt-privat samarbejde om forskning,samtidig søger at fremme kommercialise-ring. Det bør ske ved at stille krav om, at
8
Styrket kommercialisering af forskningsresultater
>Professionel assistance tilkommercialiseringForskere og iværksættere skal have bedrehjælp til at kommercialisere ideer og opfindel-ser fra forskningen. Der skal være et dæk-kende og professionelt tilbud om rådgivning ogpraktisk assistance i alle faser af kommerciali-seringsprocessen. RTI anbefaler:
•At Videnskabsministeriet tager initiativ tilet serviceeftersyn af loven om teknologi-overførsel ved offentlige forskningsinstitu-tioner. Det bør i den forbindelse afklares,om konkurrence- og statsstøttereglernegiver mulighed for mindre restriktive vilkårfor universiteternes techtrans-selskaber.
•At universiteterne styrker undervisningeni IPR og patentering. Det bør ske ved atjustere studieordningerne for ingeniørud-dannelserne og andre studier, der retter sigmod industriel FoU, så alle studerende skalgennemgå et grundmodul på området.•At universiteterne udvikler nye tilbud omtværfaglig undervisning i kommerciali-sering af ny teknologi. Det bør ske ved atåbne mulighed for at fælles projektforløbfor eksempel mellem ingeniørstuderende oghandelsstuderende.
•At Videnskabsministeriet sikrer en effektivformidling til danske forskningsinstitu-tioner af den kodeks for god praksis vedvidenoverførsel, der er opstillet i EU-regi.•At ministeriet følger institutionernesfremdrift med at efterleve EU’s kodeks forvidenoverførsel. Det bør ske blandt andetgennem dialog med den ekspertgruppe hosDanske Universiteter, hvor institutionernedrøfter indsatsen med teknologi og innova-tion (InnoTech-gruppen).•At regering og Folketing med henblik påat styrke det indre marked for viden støtteren fortsat harmonisering af EU-landenespraksis ved kommercialisering af forsk-ningsresultater. Det bør herunder sikres, atDanmark proaktivt deltager i de ekspert-grupper, der rådgiver Kommissionen omudvikling af nye initiativer på området.
• At universiteter og innovationsmiljøerindleder et tættere samarbejde på ledelses-niveau. Der bør skabes en styrket strategiskdialog om udvikling af innovationsmiljøer-nes ydelser og ekspertise på områder, somkan supplere og styrke universiteternesteknologioverførsel.•At universiteter og GTS-institutter indlederet tættere samarbejde om markedsføring afuniversiteternes patentrettigheder. Det børske på teknologiske områder, hvor andreprivate konsulenter og licensformidlereikke i forvejen udfylder opgaven.
Styrket uddannelse i entreprenørskabog kommercialiseringStuderende fra de videregående uddannelserskal rustes bedre til at kommercialisere ideerog opfindelser. Derfor skal de have bedretilbud om undervisning i iværksætteri, ogkurser i patentering bør indgå som fast del afde studier, der sigter mod beskæftigelse medindustriel FoU. RTI anbefaler:
Et globalt marked for ideer ogopfindelser fra forskningenDanmark indgår i et globalt marked for viden.Derfor skal danske forskningsinstitutionermarkedsføre deres ideer og opfindelserglobalt og leve op til internationale standarderfor videnoverførsel og håndtering af IPR. RTIanbefaler:
•At universiteterne tager større ansvar for atudvikle indsatsen for uddannelse i iværk-sætteri. Det bør ske ved i højere grad atintegrere og anerkende området som enpointgivende del af studieforløbet.
10
Styrket kommercialisering af forskningsresultater
>
Læs også baggrundsrapporten på www.fi.dk(udkommer oktober 2009)
Styrket kommercialisering afforskningsresultaterEn strategi fra Rådet for Teknologiog InnovationUdgivet af:Forsknings- og InnovationsstyrelsenBredgade 401260 København KTelefon: 3544 6200Fax: 3544 6201
ISBN: 978-87-923-7204-8Publikationen kan også hentes påwww.fi.dkISBN (internet): 978-87-923-7210-9Grafisk design: FormidabelTryk: LitotrykUdgivet: September 2009
12
Styrket kommercialisering af forskningsresultater
