UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 131: Henvendelse af 8.3.2010 fra Digital Marketing Support ApSs retssag mod Dansk Internet Forum og DK-Hostmaster A/S

Domstolsstyrelsens vedlagte afgørelser af 5. februar 2010 (j.nr. 2009-4301-0084-3) og af 10.juni 2008 (j.nr.4301-2007-30.11): Inhabilitet ved Højesteret, mistillid tilhøjesteretsdommerne, retssikkerhedsmæssige problemstillinger knyttet tilhøjesteretsdommernes indtægtsgivende bibeskæftigelse, anmodning om sættedommere.Med henvisning til ovennævnte afgørelser fra Domstolsstyrelsen skal Digital Marketing SupportApS (DMS) fremkomme med følgende bemærkninger.Højesteret træffer som sidste instans endelig afgørelse i en række sager af indgribende personlig,økonomisk og samfundsmæssig betydning, herunder sager af principiel karakter, som kan haveindflydelse på afgørelse af en række andre sager. En fejlagtig dom ved Højesteret forvolderderfor ikke alene skade hos den forurettede part, men forvolder også omfattende skade isamfundet, bl.a. ved på et forkert grundlag at ændre retstilstanden og generere flere urigtigedomme i andre sager, både ved Højesteret selv og ved underretterne.Nærværende skrivelse drejer sig om en række fejlagtige Højesteretsdomme, som giveranledning til følgende spørgsmål: Hvem retter Højesterets fejl? Hvem holder tilsyn medHøjesteret og højesteretsdommerne?Igennem mange år har der været tilbagevendende diskussion om dommernes – særligthøjesteretsdommernes - indtægtsgivende bibeskæftigelse.Kritikkerne af dommernes bibeskæftigelse har især hæftet sig ved, at visse dommere har såmegen indtægtsgivende bibeskæftigelse, at omfanget heraf og dommernes afhængighedsforholdtil bibeskæftigelsesleverandørerne må give anledning til tvivl om de pågældende dommeresmulighed for at varetage deres pligter i hovedstillingen, herunder bevare deres uafhængighed ogupartiskhed.Tilhængere af dommernes bibeskæftigelse har på deres side hæftet sig ved, at der i diskussionenikke er fremlagt nogen eksempler på, at dommernes hovedarbejde er blevet ringere udført pågrund af bibeskæftigelse. De har bl.a. anført, at kritikken af dommernes bibeskæftigelse er udensagligt grundlag men alene hviler på noget følelsesmæssigt, at man misunder at nogen tjener”for meget” og at man ønsker at konfiskere en betydelig del af det indtægtsgrundlag, somdommerne har skabt sig gennem års dygtighed og flid.

Med henvisning til Højesterets domme af 23. januar 2006 i sag 356/2004 (UfR 2006.1189) og af10. september 2008 i sag 357/2006, til Sø-og Handelsrettens afgørelser af 26. april 2006 og af17. juli 2006 i sagerne V 128-02 og V 25-04, skal DMS herved fremlægge eksempler påretssager, hvor dommerne ikke alene har udført hovedarbejdet ringere på grund afbibeskæftigelse, men hvor dommerne decideret har truffet svigagtige afgørelser til fordel forbibeskæftigelsesleverandører.Det er DMS’ standpunkt, at tilhængerne af højesteretsdommernes indtægtsgivendebibeskæftigelse tager fejl.Gennem 10 års retssager mod Mads Bryde Andersen og hans netværk, der hovedsageligt erbaseret på formidling af bijobs og vennetjenester og som tæller store leverandører af bijobs tildommerne, har flittige bijobsdommere efterladt sig en mængde bevismateriale, som via dekommende retssager vil give offentligheden et indblik i bijobsdommernes fremgangsmåde,herunder hvorledes de tilgodeser deres bijobsarbejdsgiveres interesser ved retsstridigsagsbehandling og svigagtige afgørelser.En del af forholdene er allerede anmeldt til politiet (j.nr. SØK-10175-00055-09 og j.nr. 0108-83990-004410), og DMS har rejst erstatningskrav mod Domstolsstyrelsen, jf. styrelsens j.nr.2009-4301-0084-3 og j.nr. 4301-2007-30.2.DMS gør gældende, at Domstolsstyrelsen har fejlet i at leve op til sine forpligtelser i henhold tilEMRK art. 6.1 og art. 13, om at sikre DMS retten til en rettergang for uafhængig og upartiskdomstol, retten til en rettergang inden for en rimelig frist, samt adgang til effektive retsmidlermod den misrøgt af DMS’ retssager, der har fundet sted.I stedet for at tage sit tilsynsansvar i forhold til sine ansatte alvorligt og inddrage de fornødneressourcer til selv at behandle den alvorlige sag om svigagtige forhold ved landets domstole,særligt ved Højesteret, henviser Domstolsstyrelsen til dommerne selv som værende dem, derskal tage stilling til deres egne forhold, herunder at sagerne skal behandles ved en byret, som joikke er kompetent til at tage stilling til Højesterets dispositioner.Domstolsstyrelsen har således henvist DMS til at benytte et retssystem overladt til dommerneselv at føre tilsyn med, hvor man fra ledelsens side er gået på kompromis med retssikkerhedenfor at tilgodese nogle dommeres behov for ekstra penge, og hvor der reelt ikke føres noget tilsynmed dommernes adfærd og dispositioner, og hvor dommerne – særlige højesteretsdommerne –nærmest er til salg for bijobs til højestbydende, og hvor der afsiges stribevis af svigagtigedomme til fordel for bijobleverandører.DMS kan ikke acceptere højesteretsdommernes fejlagtige domme til fordel for Mads BrydeAndersen og hans netværk.Med henvisning til, at landets øvrige retter, som jo er underretter til Højesteret, ikke har denfornødne kompetence til at kunne pådømme Højesterets afgørelser og dispositioner - hvilket ernødvendigt for på forsvarlig vis at kunne behandle sagerne om højesteretsdommeres svigagtigedomme og dispositioner til fordel for bijobsleverandører - skal DMS herved anmodeJustitsministeriet og Domstolsstyrelsen om at henvise til en myndighed eller en ret, der erkompetent til at tage stilling til det alvorlige retssikkerhedsproblem.

Der verserer fortsat flere retssager om det forhold, hvorom Højesteret den 23. januar 2006 harafsagt en fejlagtig dom til fordel for Mads Bryde Andersens forening DIFO, som, ud over selv atvære bijobsleverandør til dommerne, er en forening, hvis medlemmer alle er leverandører ogformidlere af bijobs til dommerne.Højesterets sag 262/2008 er en anke af Sø- og Handelsrettens dom af 27. juni 2008 i sag V-34-06, som omhandler urigtigheden af Højesterets dom af 23. januar 2006 i sag 356/2004.Ikke en eneste sætning i præmisserne i Højesterets dom af 23. januar 2006 i sag 356/2004 harvist sig at være rigtig eller have nogen relevans for afgørelsen af det omtvistede forhold.I over 10 år har Mads Bryde Andersen og Jon Stokholm bedyret, at Mads Bryde Andersensforening DIFO fra den amerikanske organisation ICANN var blevet tildelt rettigheder ogkompetencer til at styre det danske navnerum på Internettet og til at fastsætte regler, og at DIFOfra ICANN havde fået mandat til at være en slags kontrolinstans for domænenavne i Danmark.Med disse grove usandheder skaffede Mads Bryde Andersen og hans bijobskammerater sigadgang til ISP’ernes (Internetleverandørerne) domænekundeportefølje og til et årligtindtægtsgrundlag på ca. 40 mio. kr. til DIFO’s datterselskab.Bortset fra at skaffe sig selv og vennerne – (bl.a. højesteretsdommerne Lene Pagter Kristensenog Jon Stokholm) - biindtægter på bekostning af ISP’erne, har Mads Bryde Andersen og hansforening DIFO intet at gøre med hverken ISP’ernes virksomhed eller administrationen afdomænenavne. DIFO har i det hele taget intet at gøre med Internettet eller ISP’ernes funktionersom f.eks. administration af domænenavne, IP-numre, port-numre, protokolparametre mv.DK Hostmasteropgaven varetages på baggrund af en kontrakt mellem ISP’erne og det selskab,der udfører hostmasteropgaven, en såkaldt hostmasteraftale.En sådan kontrakt om udførelse af hostmasteropgaven for ISP’erne har hverken DIFO ellerDIFO’s datterselskab DK Hostmaster A/S indgået med ISP’erne. I stedet har Mads BrydeAndersen og Jon Stokholm narret ISP’erne og offentligheden med ikke-eksisterende rettighederog kompetencer fra ICANN og med en fiktiv overtagelse af en ikke-eksisterendedomænekundeportefølje fra foreningen FIL.Uagtet at DIFO efter bevisførelsen ved Sø- og Handelsretten tilstod, at samtlige de oplysningersom Højesteret havde lagt til grund for dommen af 23. januar 2006 var urigtige, konstateredeSø- og Handelsretten blot, at retten ikke har den fornødne kompetence til at afsige en dom imodden af Højesteret den 23. januar 2006 allerede afsagte dom om forholdet, hvorfor Sø- ogHandelsretten afviste at tage stilling.Som allerede anført, er det DMS’ standpunkt, at nuværende højesteretsdommere er inhabile til attage stilling til deres egne fejlagtige afgørelser, jf. nedenfor. DMS anmoder derfor omsættedommere til at træffe afgørelse i sagen om Højesterets fejlagtige dom af 23. januar 2006 isag 356/2004.Højesterets sag 131/2007 er en anke af Østre Landsrets dom af 9. marts 2007 i sag B-1576-05,som omhandler urigtigheden af de oplysninger som Mads Bryde Andersen og Jon Stokholm harlagt til grund for betænkning nr. 1450 af 25. august 2004, som danner grundlag for lov. nr. 598af 24. juni 2005 (domæneloven).I sin afgørelse har Østre Landsret henvist til Højesterets fejlagtige dom af 23. januar 2006 ogderefter afvist at tage stilling i sagen.

De verserende højesteretssager 131/2007 og 262/2008, som er berammet til forhandling i april2010, er afhængige af afgørelsen i sagen om urigtigheden af Højesterets dom af 23. januar 2006i sag 356/2004. Her er de nuværende højesteretsdommere imidlertid inhabile, jf. nedenfor.Sø- og Handelsretten og Østre Landsrets henvisninger til Højesterets fejlagtige dom af 23.januar 2006 i sag 356/2004 som begrundelse for ikke at foretage sig noget i forhold til denbeviseligt forkerte højesteretsdom dokumenterer klart den illusoriske retssikkerhed i dennuværende retsordning.Fremgangsmåden påviser, at Højesteret er det perfekte sted at svindle i det nuværenderetssystem, et spillerum som bijobsleverandører og -formidlere som Mads Bryde Andersen harbenyttet sig af.Det kan ikke være rigtigt, at man i et civiliseret samfund som det danske, via bijobtilbud tildommere, således som Mads Bryde Andersen i bl.a. foreningen DIFO har tilbudthøjesteretsdommerne Jon Stokholm og Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis,kan købe sig til en blåstempling af et ellers tvivlsomt virksomhedsretsgrundlag, således at mansenere ved domstolene nærmest bliver fritaget for at føre bevis for retsgrundlaget for enshandlinger, og at man via bijobtilbud til dommerne på forhånd er garanteret at få medhold i sineretssager.Det skal bemærkes, at DMS har stor respekt for mange af landets dygtige dommere, som vedflere lejligheder har imponeret ved såvel deres faglige kompetence som deres professionellehåndtering af retssager. F.eks. sendte DMS et takkebrev til Retten i Glostrup for rettensprofessionelle behandling af en sag, uagtet at DMS tabte sagen, var utilfreds med afgørelsen,som DMS selvfølgelig ankede til Østre Landsret, som også har glimrende dommere. Detteændrede dog ikke på dommens resultat.Det afgørende for DMS’ tilfredshed med retten i dette eksempel havde intet at gøre meddommens resultat, men havde alene at gøre med rettens synlige upartiskhed og uafhængighed ogbestræbelser på at forstå sagens faktiske forhold for at kunne afsige en efter rettens opfattelseretfærdig dom. Utilfredshed med dommens resultat er således en helt anden sag.Nærværende sag vedr. dommernes håndtering af retssagerne mod Mads Bryde Andersens DIFOdrejer sig ikke om utilfredshed med dommens resultat, således som Domstolsstyrelsen har anførti sine afgørelser. Sagen drejer sig derimod om åbenlyst svig ved nogle af landets domstole tilfordel for Mads Bryde Andersen og hans netværk.DMS skal derfor høfligst anmode Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen om at henvise DMS tilen ret eller en myndighed med kompetence til at kunne pådømme Højesterets dispositioner ogafgørelser, således at det rejste spørgsmål om urigtigheden af Højesterets dom af 23. januar2006 i sag 356/2004 kan prøves ved en upartisk og uafhængig domstol eller myndighed.Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at DMS allerede den 24. januar 2006 anfægtederigtigheden af såvel højesteretsdommens præmisser som resultat, og - med henvisning til EMRKart. 6.1 - anmodede højesteretspræsidenten, Torben Melchior, om en redegørelse for hvorledeshøjesteretsdommerne var nået frem til deres resultat.Ved en skrivelse af 26. januar 2006 afslog højesteretspræsidenten at foretage sig noget i relationtil den afsagte højesteretsdom af 23. januar 2006.Den 31. januar 2006 begærede DMS formelt højesteretssagen genoptaget, jf. retsplejelovens §399.Inhabilitet ved Højesteret

Den 10. februar 2006 afviste Højesteret at genoptage sagen. Herefter er det op til det politiskesystem at tage stilling til den anvendte fremgangsmåde.DMS gør gældende, at der - i forhold til retssagerne om DIFO’s påståede rettigheder ogkompetencer og mandat fra ICANN og DIFO’s påståede overtagelse af kundeportefølje fraforeningen FIL - foreligger en generel inhabilitet ved Højesteret. Følgende Højesteretsdommereer efter DMS’ opfattelse inhabile til at deltage i behandlingen af retssagerne.NavnBegrundelse for inhabilitetJon StokholmRetsplejelovens §§ 60 og 61.Var advokat for DIFO og DK Hostmaster A/S i retssagerne.Skønt han intet belæg havde for rigtigheden af hans klientersoplysninger, bedyrede og plæderede han kraftigt for, (1) atDIFO havde fået sine påståede rettigheder og kompetencer fraICANN, (2) at domæneregistranter forud for oprettelsen afDIFO havde indgået deres registreringsaftaler med foreningenFIL, (3) at DIFO havde overtaget foreningen FILskundeportefølje og registranternes påståede registreringsaftalermed foreningen FIL.Var formand for Videnskabsministeriets domæneudvalg, og - isamarbejde med DIFO’s formand Mads Bryde Andersen - harvidereført deres urigtige oplysninger om påstået kompetence-delegering fra ICANN til DIFO som grundlag forbetænkningen nr. 1450 af 25. august 2004 og domæneloven.Samtlige af Jon Stokholm og Mads Bryde Andersensovennævnte oplysninger om påståede rettigheder ogkompetencer og mandat fra ICANN til DIFO og påståetoverdragelse af kundeportefølje fra foreningen FIL til DIFOhar vist sig at være usande og det pure opspind.Det har DIFO efter bevisførelse i Sø- og Handelsretten tilstået.Jon Stokholm og Mads Bryde Andersen er blevet politianmeldtfor bedrageri af særlig grov karakter (jr. nr.: SØK-10175-00055-09).En af de retssager, der skal pådømmes ved Højesteret,omhandler urigtigheden af de oplysninger som Jon Stokholmog Mads Bryde Andersen har lagt til grund for domæneloven.Loven ønskes ophævet.I strid med RPL §§ 60 og 61 har Jon Stokholm den 10. januar2008 deltaget i en delafgørelse af sagen om domænelovensgyldighed. Her blev DMS ved Højesteret nægtet adgang til atføre yderligere bevis for urigtigheden af Jon Stokholm og MadsBryde Andersens oplysninger om påståede rettigheder ogkompetencer fra ICANN til DIFO og til den danske stat.Jon Stokholms stilling i sagerne er kendt. Han er forudindtagetog derfor inhabil til at pådømme sagerne. Han har desudensærlige interesser i sagernes udfald, jf. bl.a. politianmeldelsenherom imod ham.Inhabilitet ved Højesteret

Retsplejelovens §§ 60 og 61.Lene Pagter Kristensen har siden år 2000 været ansat i bijobhos DIFO og DK Hostmaster A/S, som er hovedparterne iretssagerne.Umiddelbart efter hendes ansættelse i bijob hos DIFO og DKHostmaster A/S blev Lene Pagter Kristensen af bl.a. DMS gjortopmærksom på det tvivlsomme retsgrundlag, hvorpå DIFO ogDK Hostmaster A/S’ virksomhed hviler.Allerede på dette tidlige tidspunkt stod det klart forhøjesteretsdommeren, at DIFO’s retsgrundlag rent faktisk vartvivlsomt, hvilket hun meddelte DIFO’s ledelse, jf. bl.a.ledelsens beretninger i deres årsrapporter til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen.Det tvivlsomme retsgrundlag har dog ikke afholdt hende fra -mod behørig betaling fra DIFO - at blåstemple DIFO’sretsgrundlag og forsvare DIFO’s ikke-eksisterende rettighederog kompetencer fra ICANN og DIFO’s fiktive overtagelse afen ikke-eksisterende domænekundeportefølje fra foreningenFIL.Lene Pagter Kristensen har særlige interesser - herunderøkonomiske interesser i form af risikoen for at miste hendesbiindtægter fra DIFO - i udfaldet af domænenavnesagerne.Hun har allerede taget stilling i sagerne, hendes synspunkter erkendt, hun er forudindtaget og derfor inhabil.

Retsplejelovens §§ 60 og 61.Har allerede taget stilling i sagerne, jf. deres dom af 23. januar2006 i sag 356/2004 (UfR 2006.1189), hvor de:(1) uden nogen form for dokumentation har fastslået, atregistranterne af .dk domænenavne forud for oprettelsen afforeningen DIFO havde indgået deres registreringsaftaler medforeningen FIL. Dette har dog senere vist sig at være heltforkert. Registranterne havde alene indgået deresregistreringsaftaler med deres respektive ISP’er, og ikke medFIL.(2) uden nogen form for dokumentation har fastslået, atforeningen FIL var indehaveren af domænekundeporteføljerneunder .dk topdomænet. Dette har dog senere vist sig at værehelt forkert. Kundeporteføljerne tilhørte de enkelte ISP’er.(3) uden nogen form for dokumentation har fastslået, atforeningen DIFO havde overtaget foreningen FILs påståededomænekundeportefølje.

Dette har dog senere vist sig at være helt forkert.Kundeporteføljerne tilhørte ISP’erne, og ingen ISP havdeoverdraget sin kundeportefølje til DIFO.Markedsværdien af den kundeportefølje somhøjesteretsdommerne fejlagtigt har påstået at DIFO havdeovertaget fra foreningen FIL er på ca. 1,5 milliarder kroner.Ifølge DIFO og højesteretsdommerne er overdragelsen af en såværdifuld kundeportefølje, som bl.a. har givet DIFO ogdatterselskabet over 400 mio. kr. i indtægter, foregået udennogen form for overdragelsesdokument (!).(4) uden nogen form for dokumentation har fastslået, at DIFOfra ICANN i USA var blevet tildelt juridiske rettigheder ogkompetencer og mandat i forhold til .dk-domænenavnene.Dette har dog senere vist sig at være helt forkert. ICANN havdehverken tildelt DIFO juridiske rettigheder eller kompetencereller mandat eller andre rettigheder i forhold til .dk-domænenavnene, hvilket blev dokumenteret ved Sø- ogHandelsretten.Således tilstod DIFO urigtigheden af den påståede tildeling afrettigheder og kompetencer og mandat fra ICANN til DIFO,som ellers havde udråbt sig selv som værenderettighedsindehaveren til .dk-domænenavnene, somregistranterne kun måtte have til låns, og dette kun påbetingelser enerådigt fastsat af DIFO.Den estimerede markedsværdi af rettighederne til de ca. 1 mio..dk-domænenavne, som højesteretsdommerne fejlagtigt harfastslået at DIFO havde fået overdraget fra ICANN, er på ca.15 milliarder kroner. Denne påståede overdragelse fra ICANNaf ejerskabet af den enorme værdi til DIFO er ifølge DIFO oghøjesteretsdommerne foregået uden at DIFO hverken har betalteller forpligtet sig i forhold til ICANN eller andre. Derudoverer overdragelsen ifølge DIFO og højesteretsdommerne foregåetuden nogen form for overdragelsesdokument (!).(5) uden nogen form for dokumentation har fastslået, at DIFOvar at sidestille med et el-selskab, f.eks. Dong Energy A/S, derleverer elektricitet til sine kunder, hvorfor registranterne af .dk-domænenavne antages at have indgået aftaler med DIFO, jf.UfR 1952.289H.Højesteretsdommerne kan herefter anses for at væreforudindtagede og derfor inhabile til at tage stilling tilrigtigheden af deres egne afgørelser.

Retsplejelovens §§ 60 og 61.Har allerede taget stilling i sagerne, jf. deres dom af 10.september 2008 i sag 357/2006.Her har højesteretsdommerne, uagtet at DIFO den 5. maj 2008efter bevisførelse ved Sø- og Handelsretten havde tilståethverken at have fået de tidligere påståede juridiske rettighederog kompetencer fra ICANN eller at have overtaget nogenkundeportefølje fra foreningen FIL, lagt til grund for deres domaf 10. september 2008 i sag 357/2006, at DIFO havde fået sinepåståede rettigheder og kompetencer fra ICANN og at DIFOhavde overtaget foreningen FILs kundeportefølje.Såvel Sø-og Handelsrettens retsbog for 5. maj 2008 som rettensdom af 27. juni 2008, hvor DIFO’s tilkendegivelse omkringden fejlagtigt påståede kompetencedelegering fra ICANN tilDIFO og DIFO’s påståede overtagelse af FILs kundeporteføljeer gengivet, var i Højesterets besiddelse, dahøjesteretsdommerne afsagde deres dom af 10. september 2008i sag 357/2006.Højesteretsdommerne kan herefter, på lige fod med dereshøjesteretskollegaer, der afsagde den fejlagtige dom af 23.januar 2006 i sag 356/2004, anses for at være forudindtagedeog derfor inhabile til at tage stilling til rigtigheden af deresegne afgørelser.

Retsplejelovens §§ 60 og 61 og EMRK 6.1Det er almindelig anerkendt og udbredt retspraksis, at enretssag, hvor en eller flere dommerkollegaer har økonomiskeeller særlige interesser i sagens udfald, således som det ertilfældet i nærværende retssager, hvor højesteretsdommerneJon Stokholm og Lene Pagter Kristensen direkte har betydeligeinteresser i sagernes udfald, og hvor højesteretspræsidenten og13 andre højesteretsdommere allerede har afsagt åbenbartfejlagtige domme i sagerne, afgøres ved brug af sættedommere.En gennemgang af retspraksis ved landets retter viser, atdommerkollegaernes inhabilitet foreligger allerede ved langtmindre interesser fra en dommers side end det er tilfældet mednærværende retssager, hvor højesteretsdommere er pålønningslisten hos den sagsøgte og en højesteretsdommer erpolitianmeldt for sammen med den sagsøgtes ledelse at havebegået bedrageri af særlig grov karakter.Det tætte forhold mellem højesteretsdommerne, deres loyalitetover for hinanden, arbejdspladshensynet og dommernes fællesinteresse og forpligtelser i forhold til bijobsleverandørernegiver anledning til at betvivle retssikkerheden ved sagernesafgørelse, særligt når højesteretsdommerne således harprincipielle og økonomiske interesser i sagernes udfald.Menneskerettighedsdomstolen har flere gange fastslået, at detikke er tilstrækkeligt, at en dommer er eller anser sig selv somhabil: han eller hun skal ogsåfremtrædesom habil, herunder iforhold til f.eks. dommerkollegaernes interesser i en sag.DMS gør gældende, at højesteretsdommerne er inhabile til atpådømme sagerne.

Højesteretsdommerne har et troværdighedsproblem, når parterne i sagen 356/2004 direktemodsiger Højesterets præmisser i dommen af 23. januar 2006, og ved bevisførelse ogvidneudsagn nu dokumenterer, at det Højesteret ellers havde fastslået som værende sandhed,rent faktisk var grove usandheder.Højesteretsdommerne har et troværdighedsproblem, når hele 15 af dem åbenbart ikke har været istand til at kunne læse og forstå en aftale på 6 sider (aftalememorandummet af 25. nov.1998mellem det amerikanske handelsministerium og ICANN) eller blot kunne danne sig en idé omhvad aftalen drejer sig om, hvem parterne er og hvilke rettigheder og forpligtelser aftalenomhandler.Højesteretsdommerne har et troværdighedsproblem, når de uden belæg af nogen art lægger tilgrund for deres dom, at en simpel brancheforening som Foreningen af Internet Leverandørerne,FIL, havde de fornødne juridiske rettigheder og kompetencer til at kunne overdrage aktørerne i

domænebranchens kundeporteføljer til en tredjemand, foreningen DIFO, og at FIL rent faktiskhavde overdraget brancheaktørernes domænekundeporteføljer til DIFO.End ikke Advokatsamfundet, hvis virke endog er lovfæstet, kan overdrage aktørerne iadvokatbranchens kundeporteføljer til tredjemand, således som Højesteretsdommerne havdefastslået i forhold til foreningen FIL og aktørerne i internetbranchen.Hense til, (1) at højesteretspræsidenten selv (Torben Melchior) har været med til at afsige denfejlagtige dom af 23. januar 2006 i sag 356/2004, (2) at højesteretspræsidenten tilsyneladendeikke har haft nogen betænkeligheder ved at lade Jon Stokholm og Lene Pagter Kristensendeltage i sagernes behandling, (3) at højesteretsdommerne, uagtet at der forelå nye oplysningerom urigtigheden af dommen af 23. januar 2006 i sag 356/2004, lagde den fejlagtige dom af 23.januar 2006 til grund for deres afgørelse af 10. september 2008 i sag 357/2006, (4) at MadsBryde Andersen og hans netværk i foreningen DIFO er storleverandør af bijobs tilhøjesteretsdommerne, hvilket efter DMS opfattelse udgør et alvorligt sikkerhedsproblem, som iøvrigt er dokumenteret ved højesteretsdommernes modvilje til at afsige en dom imod deresbijobsleverandører som DIFO, gør DMS gældende, at så længe den med bl.a.højesteretspræsidentens medvirken afsagte fejlagtige dom af 23. januar 2006 i sag 356/2004ikke er blevet ophævet, er højesteretsdommerne at anse for bundet af den fejlagtige dom ogderfor inhabile til at træffe selvstændige afgørelser.DMS gør gældende, at højesteretsdommerne, ud fra deres hidtidige anvendte fremgangsmåde iforhold til retssagerne mod Mads Bryde Andersens netværk, har påvist hverken at værefuldstændig upartiske eller uafhængige eller habile, således som det er påkrævet af EMD ogtiltrådt af Danmark.Retssagerne bør derfor afgøres ved brug af sættedommere.Kopi af nærværende skrivelse med tilhørende bilag er samtidig fremsendt til FolketingetsRetsudvalg, Udvalget for Videnskab og til Dommerforeningen