Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10
UVT Alm.del Bilag 116
Offentligt
802080_0001.png
802080_0002.png
802080_0003.png
802080_0004.png
802080_0005.png
802080_0006.png
802080_0007.png
802080_0008.png
802080_0009.png
802080_0010.png
802080_0011.png
802080_0012.png
802080_0013.png
802080_0014.png
802080_0015.png
802080_0016.png
802080_0017.png
802080_0018.png
802080_0019.png
802080_0020.png
802080_0021.png
802080_0022.png
802080_0023.png
802080_0024.png
802080_0025.png
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
Folketingets udvalg for videnskab og teknologiFolketingetChristiansborg1240 København K
Med henblik på samrådet torsdag den 25. februar 2010 kl. 14.00 fremsendes tilorientering samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende rådsmøde (kon-kurrenceevne (forskningsdelen) den 1.-2. marts 2010.
19. februar 2010
Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 43
Med venlig hilsen
1260 København KTelefonTelefax3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408
Helge Sander
E-postNetstedCVR-nr.
Dok nr.Side
12360201/1
SamlenotatRådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning)den 1.-2. marts 2010.
Forskningsdelen:Punkt 4:s. 2Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning omFællesskabets deltagelse i et fælles forsknings- ogudviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169), der iværksættesaf flere medlemsstater.KOM (2009) 610 endelig- StatusForslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om EU jord-observationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle ak-tiviteter (2011-2013).KOM (2009) 223 endelig- StatusMeddelelse fra Kommissionen om Europa 2020- Præsentation- Udveksling af synspunkterUdvikling af en bedre styring og organisering af ERA: nyt mandatfor CREST (rådgivende komité for Ministerrådet)- Vedtagelse af rådsresolutionEvaluering af Det Europæiske Forskningsråds mekanismer ogstrukturer.- Vedtagelse af rådskonklusionerEuropæiske forskeres mobilitet og karrierer- Vedtagelse af rådskonklusioner
Punkt 5:s. 8
Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408
Punkt 6:s. 12Punkt 7:s. 15Punkt 8:s. 18Punkt 9:s. 21
Dok nr.Side
12360201/1
Punkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning omFællesskabets deltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram forØstersøen (BONUS-169), der iværksættes af flere medlemsstater.KOM (2009) 610 endelig- Status/ evt. generel indstilling1. ResuméFormålet med Kommissionens forslag, der har EF-traktatens artikel 169 somretsgrundlag (artikel 185 i den nye Lissabontraktat), er at sikre Fællesskabetsdeltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169), der iværksættes af alle otte EU-medlemslande omkring Østersøen til støttefor den bæredygtige udvikling i regionen.Allerede i Rådets beslutning om særprogrammet ”Samarbejde” under FP7 blevBONUS-169 udtrykkeligt nævnt som et af fire potentielle artikel 169-initiativer tilsamordning af nationale forskningsprogrammer.Ministeriet for Videnskab
Bæredygtige løsninger på miljøproblemer og udvikling og gennemførelse af enøkosystembaseret tilgang i Østersøen kræver ny videnskabelig viden til at belyse,hvordan det komplekse Østersøsystem opfører sig, og hvordan samspillet med demange naturlige og menneskeskabte faktorer foregår. Selv om der foregår mangeforskningsaktiviteter i Østersøregionen, er disse bestræbelser stadig for en stordels vedkommende ukoordinerede, og der mangler en regional handlingsplan,der er aftalt i fællesskab. Dette bevirker en noget fragmenteret indsats.Således er der behov for en indsats på fællesskabsplan i Østersøregionen, for atde omkringliggende lande i fællesskab kan varetage Østersøens komplekse mil-jømæssige udfordringer. På den baggrund har Kommissionen forelagt sit forslagtil det fælles forsknings- og udviklingsprogram BONUS-169.På rådsmødet den 1. – 2. marts vil Kommissionen give en status for forhandlin-gerne.2. BaggrundØstersøens økosystem, der er et halvt indesluttet europæisk indhav, er et af ver-dens største brakvands-områder og påvirkes i dag massivt af mange naturlige ogmenneskeskabte faktorer. Det omhandler f.eks. forurening med tungmetaller, per-sistente organiske miljøgifte, radioaktive stoffer, olieudslip og andre skadelige ogfarlige stoffer, uforholdsmæssigt store tilførsler af næringsstoffer og organiskmateriale, der øger eutrofieringen, indførelse af skadelige fremmede organismer,overudnyttelse af fiskebestande, negative virkninger af klimaforandringer, tab afbiodiversitet og de menneskelige aktiviteters stigende krænkelser af både kyst-områder og det åbne hav, herunder turisme, der ikke er økologisk bæredygtig.Disse faktorer har i alvorlig grad forringet Østersøens kapacitet til på et bæredyg-tigt niveau at tilvejebringe de varer og tjenesteydelser, som mennesker er direkteeller indirekte afhængige af.Dette har kritisk betydning for hele Østersøregionen og Det Europæiske Fælles-skab i det hele taget. I de kommende årtier forudsiges de globale (kli-ma)forandringer og de langsigtede og vidtrækkende påvirkninger at blive værre,hvilket vil øge presset på Østersøsystemet.
Teknologi og Udvikling
Side
2/2
Bæredygtige løsninger på miljøproblemer og udvikling og gennemførelse af enøkosystembaseret tilgang i Østersøen kræver ny videnskabelig viden, der belyser,hvordan det ekstremt komplekse Østersøsystem opfører sig, og hvordan samspil-let med de mange naturlige og menneskeskabte faktorer foregår. Selv om der fo-regår mange forskningsaktiviteter i Østersøregionen, er disse bestræbelser stadigfor en stor dels vedkommende ukoordinerede, og der mangler en regional hand-lingsplan, der er aftalt i fællesskab. Som følge heraf bliver den indsats, som derellers er så akut brug for med henblik på at klare de komplekse udfordringer i re-gionen, særdeles fragmenteret.De tidligere støttede initiativer BONUS ERANET og ERA-NET PLUS har alle-rede ydet betydelige bidrag til en forbedret koordinering af havforskningen iØstersøen. Kommissionens forslag om Fællesskabets deltagelse i et fælles forsk-nings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169) skal imidlertid forbed-re effektiviteten og resultaterne af Østersøregionens fragmenterede miljøforsk-ningsprogrammer og forskningstilgang ved at integrere forskningen i Østersøsy-stemet i et multinationalt program, der skal være varigt, samarbejdsbaseret, tvær-fagligt og målrettet, og til støtte for regionens bæredygtige udvikling.Ved at samle alle otte EU-medlemslande omkring Østersøen tager initiativet sigtepå at opnå en varig koordinering og et vedvarende samarbejde mellem disse lan-des forskningspolitikker og videnskabelige samfund med henblik på at håndterede fælles udfordringer og bidrage til en fjernelse af hindringer mellem nationaltfinansierede forskningsprogrammer. Deltagerlandene har desuden godkendt, atden europæiske økonomiske firmagruppe Baltic Organisations Network for Fun-ding Science (BONUS-EØFG), som er beliggende i Helsinki, Finland, bliver densærlige gennemførelsesstruktur for BONUS-169.3. HjemmelsgrundlagForslaget til BONUS-169 er baseret på EF-traktatens artikel 169 (Lissabontrakta-tens artikel 185), der åbner mulighed for Fællesskabets deltagelse i forsknings-programmer, der iværksættes af flere medlemslande, herunder deltagelse i destrukturer, der oprettes til at gennemføre disse programmer.Desuden nævnes BONUS-169 udtrykkeligt i Rådets beslutning nr. 2006/971/EFaf 19. december 2006 om særprogrammet ”Samarbejde” til gennemførelse af DetEuropæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk ud-vikling og demonstration (2007-2013) som et af fire potentielle artikel 169-initiativer til samordning af andre forskningsprogrammer end Fællesskabets.Forslaget skal vedtages ved den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel 188og artikel 294.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at til trods for alle de bestræbelser, der er udfoldet for atafhjælpe fragmentering og dobbeltarbejde i Østersøforskningen, er der stadigbrug for en styrket integration blandt nationalt finansierede forskningsaktiviteterfor helt og fuldt at løse de miljømæssige udfordringer, som Østersøregionen stårover for, og som for en stor dels vedkommende er af tværnational karakter. Destrategiske målsætninger for dette initiativ, nemlig integration af nationale miljø-
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
3/3
forskningsprogrammer for Østersøen med henblik på en omgående indsats modmiljøproblemerne i regionen og de mangler, der fører til fragmenteringen af ind-satsen, kan ikke opfyldes af medlemslande, der handler alene og inden for ram-merne af deres nationale forfatningssystem. Endvidere har rent mellemstatsligeinitiativer til koordinering af offentlig miljøstøtte i Østersøen heller ikke udvikletsig de seneste år og har hidtil heller ikke kunnet løse de miljømæssige udfordrin-ger tilfredsstillende.Det ekstra tilskud, der skal ydes i medfør af artikel 169, skal 1) støtte tværtema-tisk finansiering, der er meget relevant i lyset af de reelle forskningsbehov, mensom falder uden for de traditionelle finansieringsordninger, såsom projekter meden kombination af naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora osv., 2)fremme udjævningen mellem øst og vest med hensyn til finansiering af forskningog udvikling, og 3) tilskynde nationale forskningsfinansieringsorganer til delvisat opgive deres uafhængighed til fordel for en mere virkningsfuld overnationalstyring, der iværksættes til at overvåge forskningen i Østersøsystemet. Dette an-erkendes i kraft af en stærk politisk opbakning og støtte fra de nationale regerin-ger i Østersø-landene, Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet.Yderligere vil initiativet ud over den forventede regionale merværdi være enhjælp for andre europæiske havområder med hensyn til at udvikle lignende mo-deller til forskningsstyring.Det er regeringens vurdering, at de komplekse og grænseoverskridende aspekteraf hele Østersøsystemet kræver et velkoordineret og effektivt forsknings- og ud-viklingssamarbejde på tværs af Østersølandene, som vil bidrage afgørende tilgennemførelsen af en bæredygtig udvikling i Østersøregionen til gavn for alle.Således vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.5. Formål og indholdKommissionens forslag til BONUS-169 er det sidste i rækken af de fire potentiel-le artikel 169-initiativer, som nævnes i FP7’s særprogrammer ”Samarbejde” og”Kapaciteter”.Formålet med forslaget er at sikre Fællesskabets deltagelse i et fælles forsknings-program for Østersøen, der iværksættes af alle otte EU-medlemslande omkringØstersøen (Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland ogSverige) til støtte for den bæredygtige udvikling i regionen. BONUS-169 vil givevidenskabelige resultater, der kan befordre gennemførelsen af en økosystembase-ret forvaltning i Østersøregionen og støtte udviklingen og gennemførelsen afformålstjenlige økosystembaserede love, regler, politikker og forvaltningsmeto-der med det formål at sikre den bæredygtige udnyttelse af de varer og tjeneste-ydelser, som økosystemet genererer.BONUS-169 vil integrere de nationale forskningsprogrammer og aktiviteter i deotte Østersølande i et enkelt fælles forskningsprogram og navnlig støtte de forsk-nings- og miljørelaterede målsætninger for Østersøstrategien, strategien for hav-forskning og maritim forskning samt vandrammedirektivet. Endvidere vil kombi-nationen af EU-midler og nationale midler danne en kritisk masse med hensyn tilkapacitet, ekspertise og ressourcer, som vil stimulere de strukturelle forandringeri forskningssystemerne inden for havforskning i Østersøen og forskning i Øster-
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
4/4
søens afvandingsområde og kystzone og fremme udvikling og gennemførelse afet program, der skal være varigt, samarbejdsbaseret, tværfagligt, velintegreret ogmålrettet, og som gennemføres i fællesskab af alle deltagende medlemslande.For at nå målene for initiativet foreslår Kommissionen at gennemføre BONUS-169 i to adskilte faser: 1) en indledende strategisk fase på to år, hvori der skal op-rettes egnede høringsplatforme for aktiv inddragelse af interessenter, udarbejdesen strategisk forskningsagenda og foretages en yderligere udvidelse og udform-ning af de præcise gennemførelsesbestemmelser; 2) Samt en gennemførelsesfasepå mindst fem år, hvori der offentliggøres mindst tre fælles opslag for støtte tilforskningsaktiviteter med henblik på strategisk målrettet finansiering af BONUS-169-projekter, som specifikt retter sig mod initiativets målsætning.Det er Kommissionens opfattelse, at den tofasede tilgang vil gøre det muligt atmobilisere en bredere vifte af finansieringsorganer - og dermed yderligere midler- og at etablere en sammenhængende, politikdrevet og langsigtet forskningsagen-da til støtte for den bæredygtige udvikling i regionen.Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at den fremtidige succes med BO-NUS-169 i vidt omfang vil afhænge af, at målsætningerne for den strategiske faseopfyldes. Derfor forbeholder Kommissionen sig ret til at foretage en evalueringheraf og på den baggrund indgå aftale med BONUS-EØFG om gennemførelses-aftalen. BONUS-EØFG vil således få ansvaret for at tildele, administrere, over-våge og rapportere om anvendelsen af Fællesskabets tilskud og medlemslandenesfinansielle bidrag.Det Europæiske Fællesskab vil matche deltagerlandenes støtteberettigede bidragop til et maksimum af 50 mio. EUR, hvilket bringer det samlede forventede bud-get for initiativet op på 100 mio. EUR. Det er Kommissionens intention, at delta-gerlandenes finansielle bidrag og EF-tilskuddet vil blive forvaltet som en fællespulje.Den strategiske fase vil skulle gennemføres ved hjælp af et tilskud i henhold tilreglerne i denne beslutning og reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning (EF) nr. 1906/2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og uni-versiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og forformidling af forskningsresultater (2007-2013). Gennemførelsesfasen vil foregåved indirekte centraliseret forvaltning i overensstemmelse med bestemmelserne ifinansforordningens artikel 54, stk. 2, litra c).6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-et eller sikkerhedsniveauetDe budgetmæssige konsekvenser af dette tværgående forslag, hvad angår Fælles-skabets tilskud til BONUS-169, er allerede beskrevet i retsgrundlaget for FP7 ogi særprogrammet ”Samarbejde” under FP7. EU vil maksimalt bidrage med 50
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
5/5
mio. EUR. Danmark betaler ca. 2 pct. af udgifter, hvilket svarer til en indirektedansk udgift på maksimalt 1 mio. EUR.Såfremt Danmark endelig beslutter sig for at deltage i BONUS-169 programmet,vil den danske finansielle andel blive afholdt inden for eksisterende nationaleforskningsbevillinger, og i så fald forventeligt via Det Strategiske Forskningsråd.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Der fremkom ikkenogen bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at der etableres et BONUS-169 forsknings- og udviklingspro-gram på EF-traktatens artikel 169 (Lissabontraktatens artikel 185), idet det tjeneret vægtigt formål og vil udgøre et bærende element i realiseringen af EU’s strate-gi for Østersøregionen samt handlingsplanen for redningen af Østersøen HEL-COM Baltic Sea Action Plan.Regeringen finder, at netop videnskaben spiller en nøglerolle i forhold til at tageudfordringerne op og finde løsninger på miljøproblemerne i Østersøen. De kom-plekse og grænseoverskridende aspekter af hele Østersøsystemet kræver et vel-koordineret og effektivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af Øster-sølandene, som vil bidrage afgørende til gennemførelsen af en bæredygtig udvik-ling i Østersøregionen til gavn for alle.Regeringen finder desuden, at en fælles indsats vil modvirke fragmentering, styr-ke kapacitets- og ekspertiseopbygningen samt sikre en bedre udnyttelse af res-sourcerne, hvilket tilsammen vil bidrage til at realisere det fulde forsknings- ogudviklingspotentiale. De resultater, som BONUS-169 forventeligt vil medføre,vil kunne bidrage væsentligt til langsigtede og virkningsfulde, tværnationale løs-ninger for Østersøregionen.11. Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelt er der stor tilslutning til et BONUS-169 forslag fra de deltagende med-lemslande omkring Østersøen. Imidlertid har der vist sig uoverensstemmelser i deindledende forhandlinger, hvad angår indholdet af forslaget, mellem de deltagen-de medlemslande på den ene side og Kommissionen på den anden side. Detteskyldes, at forslaget til BONUS-169 på adskillige punkter adskiller sig fra de øv-rige artikel 169-initiativer.De væsentligste knaster er i den forbindelse: 1) Kommissionens krav om en reel”common pot” under hele forløbet, idet visse af de implicerede østersølande ikkehar de retlige rammer, modsat Danmark, der tillader fordeling af midler til inter-nationalt forskningssamarbejde, hvor der kan anvendes en fælles kasse uden ga-ranti for national hjemtag; samt 2) østersølandene vil gerne vil sikre den fornødnesikkerhed for, at implementeringsfasen følger lige efter identifikationen af denstrategiske forskningsagenda (den strategiske fase).12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
6/6
Punkt 5: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om EU jord-observationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter(2011-2013).KOM (2009) 223 endelig- Status1. ResuméFormålet med forordningsforslaget er at etablere et retsgrundlag for EF’s finan-siering af de første operationelle GMES-aktiviteter (2011-2013) ved et EU jord-observationsprogram.GMES (Global Monitoring for Environment and Security) er et miljø- og klima-monitoreringsprojekt, der koordineres af EU. GMES skal forbedre adgangen tilinformation om de fysiske, kemiske og biologiske systemer og danne grundlag foren forbedret overvågning af vores miljø. GMES vil være et vigtigt redskab til un-derstøttelse af biodiversitet, overvågning af økosystemer og afbødning og tilpas-ning til klimaændringer. GMES-tjenesterne skal sikre et bedre grundlag for nati-onal, international og global lovgivning om miljø og klimaforandringer. Samtidigvil GMES give adgang til præcise data vedr. sikkerhedsspørgsmål eksempelvisgrænseovervågning og natur- og menneskeskabte katastrofer.På rådsmødet den 1. – 2. marts 2010 forventes, at Kommissionen give en statusfor forhandlingerne.2. BaggrundGMES er et miljø- og klimaovervågningsprojekt, der koordineres af EU. GMESbygger både på jord- og rumbaserede observationer. De indsamlede data indgår iinformationstjenester, der skal gøre det muligt at forvalte miljøet, naturressour-cerne og biodiversiteten mere effektivt. Samtidig skal GMES overvåge oceaner-nes tilstand og atmosfærens kemiske sammensætning, hvilket er to vigtige fakto-rer bag klimaforandringer. GMES skaber dermed et bedre grundlag for at reagerepå natur- og menneskeskabte katastrofer.Udviklingsfasen af GMES finansieres med midler fra det syvende rammeprogram(FP7) og fra den Europæiske Rumorganisation (ESA). Dette omfatter både udvik-ling og præoperation af en række tjenester inden for landhav- og atmosfæreover-vågning samt beredskabstjenester, og udvikling af første fase af rumsegmentet,som består af en række GMES-satellitter benævnt ”Sentinel’er”.GMES er nu så langt fremme, at visse tjenester inden for få år er parate til at gå idrift. Der er således behov for at fastlægge et retsgrundlag for EF’s finansieringaf de første egentlige operationelle GMES-tjenester i perioden 2011-2013 medmidler uden for forskningsbudgettet.Forordningsforslaget har til formål at sikre dette retsgrundlag og dermed opstartaf en operationel fase for GMES i indeværende finansielle ramme for EU budget-tet.Forordningen skal sikre midler til drift af tjenester i perioden 2011-2013 og harfokus på dataadgang, infrastrukturoperationer og tjenesteudbydning.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
7/7
Der er tale om tjenester inden for monitorering og overvågning af hav, land ogatmosfære samt bidrag til katastrofeberedskab, sikkerhedstjenester og monitore-ring af klimaforandringer.Et fuldt udviklet EU GMES program ventes på plads i den næste flerårige finan-sielle ramme (fra 2014).3. HjemmelsgrundlagKommissionen anfører i forslaget, at forordningen skal etableres under henvis-ning til EF-traktaten, særlig artikel 157 stk. 3 (Lissabontraktatens artikel 173 stk.3).Forordningen skal vedtages ved den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel294.4. NærhedsprincippetNår det gælder tjenester med europæisk (eller endog global) dækning, især fæl-leseuropæiske arealdækketjenester, kan medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig gradnå målet for den foreslåede aktion, da bidragene fra de forskellige medlemsstaterskal samles på europæisk plan. Andre jordobservationstjenester, der er omfattetaf forslaget (f.eks. beredskabskort og tematiske landovervågningskort i begrænsetgeografisk målestok), kan endvidere bedre tilvejebringes af Fællesskabet. Nær-hedsprincippet må derfor anses for overholdt.5. Formål og indholdFormålet med forslaget er at fastlægge retsgrundlaget for et EU GMES-programog EF’s finansiering af de første operationelle GMES-aktiviteter (2011-2013).Der er behov for investeringer for at lancere produkter baseret på de prototyper,der er udviklet gennem tidligere forskningsaktiviteter med henblik på fælleseuro-pæisk dækning og stabil drift med kortest mulige responstider.GMES vil bidrage til og implementeres i overensstemmelse med både det fællesmiljøinformationssystem (SEIS) og direktivet for geografisk information (IN-SPIRE).6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE-udvalget)har ved betænkning dateret 17. december 2009 (2009/0070(COD)) kommenteretpå forordningsforslaget.Parlamentet finder, at fordelene ved GMES til fulde berettiger offentlig finansie-ring. I den forbindelse finder Parlamentet det vigtigt, at der fra 2011 – 2013 stil-les tilstrækkelige finansielle midler til rådighed, således at data og tjenester kanstå til rådighed pålideligt og kontinuerligt. Det er Parlamentets opfattelse, at detaf Kommissionen foreslåede budget på 107 meuro vil ikke kunne dække behovetfor finansiering til opbygningen af de næste faser af rumsegmentet. Parlamentetfinder det derfor positivt, hvis de i forordningsforslaget planlagte finansielle mid-ler i perioden 2011 – 2013 kan øges, da der dermed kan indgås forpligtelsesbevil-linger til fremskyndelse af opbygningen af rumkomponenten. Det påpeges, at enfremskyndelse efter sigende vil kunne lede til store besparelser, idet man kan op-Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
8/8
nå fordelagtige kontrakter med de virksomheder, der står for bygningen af satel-litterne.Parlamentet gør opmærksom på, at da der er tale om bevillinger, der under alleomstændigheder skal gives, vil der ikke være tale om en forøgelse af omkostnin-gerne for rumsegmentet. Fremskyndelsen af bevillingerne vil medføre besparel-ser, da det vil være muligt at indgå kontrakter og fastlægge priser for satellitternetidligere end forventet. Parlamentet finder det endvidere vigtigt, at GMES indret-tes således, at det vil styrke jordobservationsmarkederne i Europa med sigte påvækst og beskæftigelse.Kommissionen ser positivt på evt. forhøjelse af budgettet og vil snarest forelæggekonkret forslag til, hvordan yderligere midler skal anvendes.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-et eller sikkerhedsniveauetKommissionens forslag til forordning har ikke i sig selv konsekvenser for statsfi-nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.Kommissionen lægger i forordningsforslaget op til en fællesskabsfinansiering på107 mio. euro i perioden 2011-2013 ved omfordeling af det allerede vedtagnebudget.Danmark betaler ca. 2 pct. af EU ’s udgifter, hvilket svarer til en indirekte danskudgift på ca. 2,1 mio. euro (ca. 16 mio. kr.) i perioden. Fællesskabets finansiellebidrag tages fra de budgetbevillinger, der allerede er afsat inden for det erhvervs-politiske område til konkurrenceevne, erhvervspolitik, innovation og iværksæt-terånd.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Der fremkom ikkenogen bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter forordningen, der sikrer etablering af et retsgrundlag for et EUGMES-program, samt finansiering af de første operationelle GMES-tjenester vedomfordeling af det vedtagne budget.En vellykket udbredelse af GMES-tjenesterne er afhængig af brugen af medlems-staternes reference data i GMES, da der således sikres en sammenhæng til de na-tionale informationssystemer, som GMES-tjenesterne skal arbejde sammen med ide reelle anvendelsessituationer. Anvendelsen af nationale geografiske reference-data i GMES programmet vil sikre, at GMES opnår størst mulig synergi med detarbejde, der udføres af medlemsstaterne i forhold til at indføre den nationale geo-datainfrastruktur som en del af den europæiske infrastruktur for geodata i hen-hold til INSPIRE direktivet. Det skal sikres, at de investeringer som medlemssta-
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
9/9
terne bruger til at gennemføre INSPIRE direktivet, ikke gentages af GMES-programmet.Regeringen arbejder for, at det i forordningen fremgår mere tydeligt, at GMESskal baseres på geografiske reference data fra nationale datakilder. Det bør ikkevære muligt at erstatte eksisterende nationale geografiske reference data med ad-hoc producerede data. Endvidere at det præciseres, at data (både in-situ data, re-ferencedata og satellitdata) kun kan stilles til rådighed i overensstemmelse mednationale videregivelsesprincipper og nationale data politikker.Regeringen afventer afklaring af anvendelsesområdet for GMES for så vidt angår”security”, da der i det seneste udkast til forordning (annex punkt 5) anføres, at”Security Services shall provide useful information in support of the challengesEurope is facing in the security fiels such as border control, humanitarian opera-tions, counterterrorism, illegal immigration and drug dealing”.Regeringen afventer endvidere yderligere information om, hvordan en evt. for-øgelse af budgettet skal realiseres.11. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er generel enighed blandt medlemslandene om fordelene ved gennemførelsenaf forordningen. Der er også generel enighed om behovet for tekstmæssig præci-sering vedrørende ledelsesstrukturen, data- og informationspolitikken samt bud-gettet.Nyt forordningsudkast afventes fra det spanske EU-formandskab.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat om forslag til forordning oversendt til Folketingets Europaudvalg iaugust 2009.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
10/10
Punkt 6:Meddelelse fra Kommissionen om Europa 2020 (forskning oginnovation)KOM-dokument foreligger iokke- Præsentation v. kommissionen- Udveksling af synspunkter1.ResuméResuméEU´s nye strategi for vækst og beskæftigelse udløber i 2010. Den kommende stra-tegi, der betegnes Europa 2020, ventes vedtaget på Det Europæiske Råd i juni.Kommissionen har gennemført en høringsproces om den kommende strategi ogvil på den baggrund fremlægge et udkast til Europa 2020-strategien primo marts.På Konkurrenceevnerådsmødet den 1. – 2. marts (forskningdelen) forventesKommissionen at præsentere sine overordnede tanker på forskningsområdet,herunder værdiskabelse gennem videnbaseret vækst.2. BaggrundLissabon-strategien – EU´s strategi for vækst og beskæftigelse – udløber i 2010.Den kommende strategi, der betegnes Europa 2020-strategien, er et af hovedte-maerne for det spanske formandskab.Kommissionen har gennemført en høringsproces om den kommende strategi påbasis af et konsultationspapir, som Kommissionen udsendte ultimo november2009. Høringssvarene vil indgå i det strategiudkast, som Kommissionen frem-lægger primo marts 2010. Stats- og regeringscheferne havde en første drøftelse afden kommende strategi på det ekstraordinære, uformelle møde i Det EuropæiskeRåd den 11. februar. Dernæst ventes Kommissionens strategiudkast at blivedrøftet på forårstopmødet den 25.-26. marts med henblik på endelig vedtagelse afEuropa 2020-strategien på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni.Lissabon-strategien, der blev etableret i 2000, havde til formål at skabe vækst ogbeskæftigelse, styrke de økonomiske reformer i medlemslandene samt sikre densociale samhørighed i EU. Lissabon-strategien blev midtvejsevalueret i 2005,hvilket førte til en fokusering af strategiens målsætninger samt en revision afstrategiens midler. Strategien blev fokuseret på tre områder 1. Viden, 2. Gennem-førelse af det indre marked, 3. Beskæftigelse og social samhørighed. Med sigtepå at sikre en bedre gennemførelse af målsætningerne blev det besluttet, at allemedlemslande skulle udarbejde et såkaldt nationalt reformprogram (NRP), lige-som Kommissionen udsendte fællesskabets reformprogram. Den grundlæggendeidé med de nationale reformprogrammer var at tilskynde medlemsstaterne til atgennemføre reformer.Der er generel enighed om, at Lissabon-strategien hverken var en stor succes el-ler det modsatte. Det lykkedes at skabe klare fremskridt på en lang række områ-der i forhold til beskæftigelse, indre marked, forskning og udvikling, en størrekonvergens i reformtænkningen i medlemslandene samt konkrete forbedringerfor borgerne m.m. Det lykkedes imidlertid ikke at nå de målsætninger, som i sintid blev fastlagt, og reformtempoet har generelt været for langsomt, hvilket bl.a.skyldes en svag styring og overvågning af strategien.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
11/11
3. Formål og indhold
Europa 2020-strategien skal vedtages på et tidspunkt, hvor EU står over for enrække globale udfordringer på grund af den aktuelle økonomiske krise, globalise-ring, klimaændringer, en aldrende befolkning, presset på biodiversiteten og natur-ressourcer m.v. Kommissionens konsultationspapir lægger op til, at den nye stra-tegi skal være del af en sammenhængende økonomisk politik, der sikrer makro-finansiel stabilitet og en succesfuld tilbagetrækning/exit fra de ekstraordinære til-tag, som er gennemført under den økonomiske krise, samt adresserer de globaleudfordringer, som EU står over for. Sigtet er at skabe fornyet vækst og beskæfti-gelse i EU.I Kommissionens høringspapir fra november 2009 identificeres tre hovedpriori-teter for EU2020-strategien: værdiskabelse gennem videnbaseret vækst, bedrejobmuligheder og plads til alle i samfundet samt skabelsen af en konkurrencedyg-tig, sammenkoblet og grønnere økonomi. Kommissionen lægger endvidere op tilen styrkelse af strategiens instrumenter og redskaber til styring og overvågning(generelt betegnet som strategiens governance-struktur) for sikre en bedre im-plementering.4. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Europa-parlamentets udtalelserKommissionen lægger op til, at Europa-Parlamentet får mulighed for at udtale sigom EU2020-strategien forud for mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26. marts.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenserIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetSigtet med Europa 2020-strategien er at skabe øget vækst og beskæftigelse, hvor-for det må forventes, at den kommende strategi vil få positive effekter på sam-fundsøkonomien.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.ACforeslår, at en strategi til erstatning af Lissabon-strategien tillige skal have fo-kus på at skabe fornyet velfærd i EU. AC finder det endvidere vigtigt, at der i"omstillingen til en videnbaseret, innovativ, kreativ, iværksættende og grønnereøkonomi" både lægges vægt på mål og strategier for udviklingen af den anvendteforskning og for den grundforskning, som udgør en afgørende del af grundlaget forden.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
12/12
10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har afgivet et officielt høringssvar, som har været sendt i høring i
Kontaktudvalget for Lissabon-strategien. Høringssvaret er oversendt til Europa-udvalget. Regeringens høringssvar bygger videre på et dansk non-paper om efter-følgeren til Lissabon-strategien fra marts 2009, som også tidligere er oversendt tilEuropaudvalget.Regeringen og støtter bestræbelserne på at opnå enighed om en ny strategi til er-statning af Lissabon-strategien med et klart fokus på at skabe fornyet vækst ogbeskæftigelse i EU gennem omstilling til en vidensbaseret, innovativ, kreativ,iværksættende og grønnere økonomi. Danmark kan især støtte, at man indskræn-ker antallet af temaer, målsætninger og integrerede retningslinjer betydeligt. Etbegrænset og fokuseret antal målsætninger skal suppleres af et sæt kvantitativeout-put orienterede målsætninger.11. Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelt er der blandt medlemslandene stor enighed om den overordnede analyseaf de globale udfordringer, EU står over for, herunder at der er behov for en efter-følger til Lissabon-strategien. Der er også generelt stor opbakning til Kommissi-onens konsultationspapir. Det gælder både det helt overordnede fokus i Europa2020 på vækst og beskæftigelse samt de tre tematiske prioriteter (værdiskabelsegennem videnbaseret vækst; bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet;samt skabelsen af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi).12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt forud for rådsmødet (generelle anliggender) den22.februar 2010.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
13/13
Punkt 7: Udvikling af en bedre styring og organisering af det europæiskeforskningsrum: nyt mandat for CREST.KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådsresolution1. ResuméMedlemsstaterne vedtog på rådsmødet i maj 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at Eu-ropa skal udvikle en effektiv styring og organisering af Det Europæiske Forsk-ningsrum (ERA) baseret på en fælles vision 2020 for ERA. Igangsættelsen af”Ljubljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og organisering påbasis af en langsigtet vision for ERA.På Rådsmødet den 1. – 2. december 2008 vedtog alle medlemslandene vision2020 for ERA. Som et middel til at nå vision 2020 blev der på rådsmødet den 3.december 2009 vedtaget en rådsresolution om forbedret governance af ERA.Rådsresolutionen fastslog, at forbedret governance af ERA og herunder en styr-ket rolle til medlemsstaterne, er en forudsætning for at nå 2020 visionen for ERAsamt målene i den kommende EU 2020 strategi. Resolutionen understreger end-videre, at målet med en bedre governance af ERA er at fremme ejerskabet til alleERA-aktiviteter, programmer og politikker. Det spanske EU-formandskab arbej-der for vedtagelse af et nyt mandat for CREST, som er Ministerrådets rådgivendeorgan i spørgsmålet om videreudviklingen af ERA.Det spanske EU-formandskab lægger op til, at rådet vedtager rådsresolutionenpå rådsmødet den 1.-2. marts 2010.2. BaggrundMedlemsstaterne vedtog på rådsmødet den 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at EU'smedlemslande skal blive enige om en fælles vision 2020 for ERA og på den bag-grund udvikle en effektiv styring og organisering heraf. Igangsættelsen af ”Ljub-ljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og organisering på basisaf en langsigtet vision for ERA.På baggrund af vision 2020 for ERA blev der på Konkurrenceevnerådsmødet(forskningsdelen) den 3. december 2009 vedtaget rådsresolution om forbedretstyring og organisering af ERA, der ses som er en forudsætning for at nå målene ivisionen. I rådsresolutionen lægger der bl.a. op til, at der skal vedtages et nytmandat for Kommisisonens og Rådets rådgivende organ CREST (Scientific andTechnical Research Committee) medio 2010. På den baggrund har det spanskeEU-formandskab fremlagt forslag til rådsresolution med forslag til nyt mandatfor CREST.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.4. NærhedsprincippetIkke relevant.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
14/14
5. Formål og indhold
Det nye trio-formandskab (Spanien, Belgien og Ungarn) fortsætter arbejdet medat sikre fremdriften af ”Ljubljana-processen”. Første skridt var vedtagelse af visi-on 2020 for ERA og herefter vedtagelse af rådsresolution om bedre styring ogorganisering af ERA. Næste skridt er at opnå enighed om et nyt mandat forCREST.Forslaget til rådsresolution fastslår bl.a. med henvisning til rådsresolutionen ombedre styring og organisering af ERA, at der er behov for styrke rådgivning afministerrådet i spørgsmål vedrørende videntrekanten. Resolutionen opfordrerherunder de kommende formandskaber til at afholde ministerkonferencer medERA på dagsordenen. Der lægges endvidere op til at ændre navnet ”CREST” til”ERAC” (European Research Area Committee). CREST komiteens arbejdsområ-de præciseres, herunder at CREST fremadrettet skal rådgive proaktivt og strate-gisk.Forslaget til nyt mandat for CREST fastslår dets mere strategiske rolle. Arbejds-området (mandatets punkt 3) opdeles overordnet i tre indsatsområder:1) give strategisk rådgivning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne iforsknings- og innovationsspørgsmål,2) monitorere udviklingen i ERA med særlig fokus på instrumenter og initiativer,inklusiv rammeprogrammet,3) koordinere og skabe platform for ”mutual learning”.Hvad angår organiseringen af CREST lægger formandskabet op til en konstrukti-on, hvor formanden skal vælges af medlemsstaterne med absolut flertal for en pe-riode af 2 år (mandatets punkt 9) i modsætning til det nuværende mandat, hvorKommissionen er formand. Formanden skal bistås af Kommissionen som vice-formand (mandatets punkt 10) samt en styregruppe bestående af rådssekretariatet,en repræsentant for Kommissionen, samt en repræsentant for fra hvert land fraden nuværende og indkommende trio (mandatets punkt 12).6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetIkke relevant.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Der fremkom ikkenogen bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser ”Ljubljana-processen” velkommen, herunder en løbende ogkonsistent opfølgning på vision 2020 for ERA. Regeringen støtter, at arbejdetmed bedre organisering og styring tages udgangspunkt i et tæt samspil med alletre sider af videntrekanten. Regeringen støtter endvidere, at medlemsstaterne skalMinisteriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
15/15
tage et større ejerskab i organiseringen og styringen af ERA, herunder at CRESTskal fokusere sit arbejde på at rådgive Rådet og monitorere udviklingen af ERA.Med hensyn til organiseringen af arbejdet i CREST arbejder Regeringen for enløsning, hvor Kommissionen fortsat sikres en central rolle i tilrettelæggelse ogfremdriften af arbejdet. Endvidere lægger Regeringen vægt på, at rammerne fororganiseringen af arbejdet bliver så enkle som muligt og samtidig sikre en konti-nuitet og sammenhæng med arbejdet i konkurrenceevnerådet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er grundlæggende enighed om, at CREST skal favne hele videntrekanten(forskning, uddannelse og innovation). Hvad angår spørgsmålet om organiserin-gen af CREST, er der forskellig tilgang til spørgsmålet om formand og sammen-sætning af styregruppe. Holdningerne kan groft opdeles i følgende tre grupper: 1)en gruppe, der entydigt ønsker en valgt formand fra en medlemsstat, 2) en grup-pe, der er åben over for en valgt formand fra en medlemsstat under forudsætningaf en stærk og ligeværdig deltagelse fra Kommissionen – enten som co-chair ellervice-chair, 3) en gruppe, som ikke ønsker forandring eller ikke har meldt sinholdning ud.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmøderne den 2. – 3. december 2009 (rådsresolution om bedre organise-ring og styring af ERA), den 28. – 29. maj 2009 (rådskonklusioner på baggrundaf statusrapport for implementering af vision 2020 for ERA), den 5. – 6. marts2009 (Ljubljana-processens bidrag til Lissabonstrategien), den 1. – 2. december2008 (vedtagelse af vision 2020 for ERA) samt den 29.-30. maj 2008 (igangsæt-telse af Ljubljana-processen).Kommissionens grønbog”Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum”har været forelagt på møde den 16. november 2007 for Folketingets Europaud-valg.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
16/16
Punkt 8. Evaluering af det Europæiske Forskningsråds (ERC) strukturer ogmekanismerKOM-dokument foreligger ikke.- Vedtagelse af rådskonklusioner1. ResuméEt uafhængigt panel blev nedsat i december 2008 med det formål at forestå enevaluering af Det Europæiske Forskningsråds (ERC) struktur og mekanismer iforbindelse med midtvejsevalueringen af FP7. Panelet afsluttede sit arbejde i juli2009. Evalueringspanelets overordnede konklusion er, at ERC er en succes somet paneuropæisk forskningsfinansierende organ, Samtidig understreges behovetfor justeringer i ERC’s struktur for at skabe et bæredygtigt forskningsfinansie-rende organ.I udkastet til rådskonklusioner støttes Kommissionens respons på evalueringen.Der skitseres initiativer, som skal forbedre evalureringsprocesserne, governanceaf ERC, bedre gennemsigtighed og simplificering af regler. Der opfordres ligele-des til, at Kommissionen gennemfører en opfølgende evaluering af ERC inden ju-li 2011 med henblik på at undersøge om ERC’s struktur i tilstrækkelig grad ertilpasset ERC’s mission eller om en alternativ struktur er nødvendig.Det forventes, at rådet vedtager rådskonklusioner om evalueringen af ERC’sstrukturer og mekanismer på sit møde den 1.-2. marts 2010.2. BaggrundDet Europæiske Forskningsråd (ERC) blev oprettet under det 7. rammeprogramfor Forskning (FP7) i det specifikke program ”IDEAS” for at fremme banebry-dende grundforskning.I programmet er det indbygget, at der skal foretages en uafhængig evaluering afERC’s struktur og mekanismer i forbindelse med midtvejsevalueringen af FP7.Et uafhængigt panel blev nedsat i december 2008 med det formål at forestå denneevaluering. Panelet startede sit arbejde i februar 2009.Nøgleelementerne i evalueringen var at:Analysere ERC’s struktur og mekanismer i forhold til kriterierne viden-skabelig excellence, uafhængighed, effektivitet og gennemsigtighed,Vurdere processen og kriterierne for udvælgelsen af medlemmer af detVidenskabelige Råd,Vurdere fordele og ulemper ved en struktur baseret på et ExecutiveAgency eller en struktur baseret på Artikel 171 i EU Traktaten.Panelet afsluttede sit arbejde i juli 2009. Evalueringspanelets overordnede kon-klusion er, at ERC er en succes som et paneuropæisk forskningsfinansierende or-gan, Samtidig understreges behovet for justeringer i ERC’s struktur for at skabeet bæredygtigt forskningsfinansierende organ.Kommissionen offentliggjorde den 22. oktober 2009 sin respons til evaluerings-panelets rapport, som imødekom de fleste anbefalinger i rapporten.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
17/17
3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdUdkastet til rådskonklusioner støtter Kommissionens respons på evalueringen.Herunder skitseres initiativer, som skal imødekomme rapportens anbefalinger.Initiativerne dækker:a) Evalueringsprocesserne, hvor udvælgelse af evaluatorer og paneldeltage-re skal udføres af en underkomité af det videnskabelige råd.b) Integrering af de videnskabelige og administrative funktioner ved at slådirektørstillingen sammen med generalsekretærstillingen i ERC.c) Forbedret vejledning om interessekonflikter ved at nedsætte en underko-mité af det videnskabelige råd med den opgave at rådgive om interesse-konflikter, bedrageri og etiske spørgsmål.d) Bedre gennemsigtighed i det videnskabelige råds arbejde gennem at pub-licere referater fra møder i dette råd samt danne en uafhængig komité,som kan identificere navne på kandidater, som kan indtræde i ERC’s vi-denskabelige råd efterhånden som dens medlemmer skal udskiftes.e) Simplificering af regler og tilpasning af dem så de passer til ERC’s mis-sion.f) Forbedret ekstern kommunikation med henblik på at promovere ERC.Endelig opfordres der til, at Kommissionen inden juli 2011 gennemfører en op-følgende uafhængig evaluering af ERC med henblik på at undersøge om ERC’sstruktur i tilstrækkelig grad er tilpasset ERC’s mission eller om en alternativstruktur er nødvendig. Eventuelle ændringsforslag ville herefter blive implemen-teres ved opstarten af det 8. rammeprogram.6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforUdkastet til Rådskonklusioner har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller sikkerhedsniveauetUdkastet til Rådskonklusioner har i sig selv ingen væsentlige konsekvenser forstatsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Der fremkom ikkebemærkninger til forslaget.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
18/18
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark lægger vægt på, at der skabes de rigtige rammebetingelser til at sikre etstærkt og uafhængigt ERC. Danmark støtter således Evalueringsrapportens anbe-falinger og Kommissionens respons og kan således bakke op om udkastet tilrådskonklusioner.11. ForhandlingssituationenDet forventes, at Rådet vedtager rådskonklusioner på sit møde den 1.-2. marts2010.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
19/19
Punkt 9:-
Europæiske forskeres mobilitet og karriereKOM-dokument foreligger ikkeVedtagelse af rådskonklusioner
1. ResuméDet spanske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner omhandlendevelkendte forhold, som har indvirkning på forskeres mobilitet og karriere. For-mandskabet finder, at der er behov for fremdrift i løsningen af de aktuelle udfor-dringer.Følgende hovedområder fremhæves, hvor der er behov for handling:Bedre information til mobile forskere om deres socialsikringsrettighederForskeres behov for tilstrækkelig dækning, hvad angår social sikringSupplerende pensionsrettigheders bevægelighed i forhold til mobile for-skereAnvendelse af de fælles principper for flexicurity i forhold til forskerkar-riere, som gerne forudsætter mobilitetVigtigheden af dagsordenen om ”nye kompetencer til nye jobs”, og vig-tigheden af forskere i den henseende.Det spanske formandskab agter at lade en delegation af forskningsministre præ-sentere indholdet af rådskonklusionerne på mødet i Rådet for beskæftigelse, soci-alpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) den 8.-9. marts 2010 med hen-blik på at drøfte disse anliggender med de ansvarlige ministre for arbejdsmar-keds-, beskæftigelses- og socialpolitik.Det forventes, at der vedtages rådskonklusioner om europæiske forskeres mobili-tet og karriere på Rådsmødet den 2. marts 2010.2. BaggrundBehovet for tilstrækkelige menneskelige ressourcer til forskning og udviklingblev allerede identificeret som en central udfordring ved lanceringen af Lissabon-strategien i 2000 og er siden løbende blevet bekræftet. Med grønbogen ”Nye per-spektiver på det europæiske forskningsrum” fra 2007 blev der blandt andet satyderligere fokus på forskeres karrieremuligheder og mobilitet, og i den efterføl-gende opfølgning, blev der lagt vægt på, at forskere i EU skulle have mulighedfor at få den rette uddannelse og spændende karrierer, og at hindringerne for de-res mobilitet skulle fjernes.Netop mobilitet er blevet understreget som et vigtigt middel til at finde en bedrebalance mellem udbud og efterspørgsel efter forskere. Desuden er mobilitet et afde mest effektive midler til videnspredning og -deling og dermed til realiseringenaf den såkaldte ”femte frihed” – den fri bevægelighed for viden. Samtidig er den istigende grad et krav for udvikling af forskeres kvalifikationer og karrierer iforskningsverdenen.Europas udfordring består dog i, at mange europæiske forskeres muligheder fort-sat er begrænset af institutionelle og nationale grænser, uhensigtsmæssige ar-bejdsvilkår og snævre karriereudsigter. Det er derfor løbende blevet understreget,at der er behov for at gøre en særlig indsats for at fjerne økonomiske, administra-tive og praktiske barrierer for mobilitet – herunder spørgsmålet om social sikring
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
20/20
og supplerende pensionsrettigheder, forbedre arbejdsforhold for forskere, forenearbejds- og familieliv samt håndtere køns- og aldersspørgsmål. Desuden er detvigtigt fortsat at forbedre forskeres uddannelse og videreuddannelse, idet forske-res kvalifikationer skal kunne gavne deres karriereforløb.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDet spanske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner omhandlendevelkendte forhold, som har indvirkning på forskeres mobilitet og karriere. Disseforhold har løbende været på den forskningspolitiske dagsorden. Imidlertid gørflere af udfordringerne sig stadig gældende. Således finder formandskabet, at derer behov for fremdrift i løsningen af udfordringerne, men anerkender samtidig detarbejde, som allerede er sat i gang under rammerne af det europæiske partnerskabfor forskere mellem medlemslandene og Kommissionen.Idet særligt aspekterne vedrørende social sikring og supplerende pensionsrettig-heder samt arbejdsforhold er af en tværgående karakter, lægger formandskabetsudkast til rådskonklusioner op til, at indsatsen bør koordineres på tværs af rele-vante nationale myndigheder og mellem medlemslandene og Kommissionen.Konkret agter det spanske formandskab at lade en delegation af forskningsmini-stre præsentere indholdet af rådskonklusionerne på mødet i Rådet for beskæfti-gelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) den 8.-9. marts 2010med henblik på at drøfte disse anliggender med de ansvarlige ministre for ar-bejdsmarkeds-, beskæftigelses- og socialpolitik. Desuden anbefales det,at anbefalingerne i rådskonklusionerne inddrages i forhold til den kommende EU2020 strategi.Udkastet til rådskonklusioner fremhæver følgende hovedområder, hvor der er be-hov for handling:Information til individuelle mobile forskere om socialsikringsrettighederInviterer medlemslandene og Kommissionen til at udbygge den eksisterende in-formationsservice, således at individuelle forskere ved transnational mobilitet kanfå lettilgængelig og præcis information om deres rettigheder på socialsikringsom-rådet. Endvidere inviteres Kommissionen til at komme med forslag til forbedringaf eksisterende servicefunktioner, hvor det vurderes nødvendigt. Samtidig invite-res medlemslandene til at styrke deres nationale servicefunktioner via koordinati-on mellem relevante nationale myndigheder.Forskeres behov for social sikringInviterer Kommissionen til at identificere mangler, der eventuelt måtte være pånationalt og europæisk plan i forhold til social sikring, som hindrer mobilitet ellerhar en negativ indvirkning på forskeres ansættelse, arbejdsforhold og karriere.Kommissionen inviteres endvidere til at undersøge de mest relevante foranstalt-ninger på europæisk plan og analysere behov og mulighed for lovgivende foran-staltninger med henblik på at sikre tilstrækkelig social sikring til alle forskere.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
21/21
Samtidig inviteres medlemslandene til at sikre tilstrækkelig social sikring til allelønnede forskere, herunder ph.d.-studerende.Supplerende pensionsrettigheder for forskereHilser Kommissionens intentioner om at lancere en grønbog om udviklingen afen europæisk ramme for pensionsspørgsmålet og det igangværende arbejde medsupplerende pensioners bevægelighed velkommen, herunder hvad der eventueltmåtte følge af opfølgende politiske overvejelser. I den forbindelse inviteresKommissionen til at undersøge behovet for et nyt direktivforslag om supplerendepensioners bevægelighed, hvor de særlige problemer for og behov hos højtkvali-ficerede, mobile arbejdstagere, herunder forskere, tages med i betragtning.Anvende de fælles principper for flexicurity i forhold til forskerkarriereInviterer medlemslandene til at kombinere det indbyggede behov om mobilitet ien forskerkarriere med tilstrækkelig social sikring og derved anvende de fællesprincipper for flexicurity i de politikker, som understøtter flere og bedre jobs forforskere. Kommissionen inviteres til at indtænke højtkvalificerede arbejdstageresom forskere i den europæiske strategi for beskæftigelse, som understøtter denkommende EU-2020 strategi.Bidrag til dagsordenen om ”nye kompetencer til nye jobs”Det hilses velkomment, at Kommissionen har fokus på, at særligt uddannelses-,immigrations- og beskæftigelsespolitik bør fokusere på at opgradere og tilpassekompetencer med henblik på at udvikle en arbejdsstyrke, som er højt uddannet ogkan respondere på de samfundsmæssige og økonomiske behov. I den forbindelseanerkendes behovet for at betone og udvikle de vidensintensive arbejdstageresrolle i den fremtidige europæiske arbejdsstyrke, ligesom det understreges, at pro-fessionerne relateret til forskning og innovation vil bidrage betydeligt i forhold tilden kommende EU-2020 strategi.Desuden inviteres Udvalget for Social Beskyttelse samt Beskæftigelsesudvalgettil at kommentere på de relevante dele af rådskonklusionerne til Rådet inden me-dio 2010. Samtidig inviteres den Administrative Kommission for Vandrende Ar-bejdstageres Social Sikring til at undersøge yderligere måder, hvorpå barrierer irelation til social sikring for forskere kan håndteres. Derudover inviteres med-lemslandene og Kommissionen til at reflektere over muligheden for lovgivende,retningsgivende eller administrative instrumenter på nationalt og europæisk ni-veau, som kan hjælpe til med enten at fjerne barriere for eller fostre forskeresmobilitet.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
22/22
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-et eller sikkerhedsniveauetForslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.ACfremkom med følgende bemærkning: ”AC vil gerne henlede opmærksomhedenpå, at der ud over de nævnte temaer vedr. mobilitet også er behov for at sætte fokuspå mulighederne for konkrete ordninger med forskningssemestre eller forskningsår,hvor en forsker får mulighed for et kortere oplæg ved en udenlandsk institution også har sin faste ansættelse i hjemlandet and vende tilbage til. Sådanne ordninger vilgive en større tilskyndelse for forskerne til at være mobile, fordi de reducerer denstore usikkerhed og økonomiske risiko, der er ved at påtage sig en tidbegrænset an-sættelse i udlandet. Samtidig vil sådanne ordninger kunne føre til en større gradaf umiddelbar mobilitet, som også vil understøtte den længerevarende mobilitet.Derudover er der i forbindelse med drøftelserne om at fremme mobiliteten ogsåbehov for at sætte fokus på behovet for generelle internationale bestemmelser omgensidig anerkendelse af professionelle kompetencer tilsvarende de konventionerom gensidig anerkendelse, som findes på uddannelsesområdet. Det vil styrke for-skernes incitament til at være mobile, hvis der er større garanti for at få anerkendtde forskningsmæssige kompetencer i de øvrige europæiske lande.Endelig er det vigtigt at tage i betragtning, at øget forskermobilitet ikke fører til, atde nyere medlemslande i EU eller tredjelande bliver drænet for deres videnskabeli-ge kapacitet, fordi de ældre medlemslande i EU kan tilbyde bedre vilkår. Derfor måder arbejdes med incitamenter til, at den øgede indsigt og viden, som forskeren op-når ved øget mobilitet, også bringes tilbage til forskerens hjemland”.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner, idet regerin-gen finder, at initiativer, der har til hensigt at nedbryde barrierer i forhold til for-skeres uhindrede mobilitet samt har fokus på at sikre optimale arbejdsforhold ogsynlige karriereudsigter for forskere, bør understøttes.Desuden noteres det, at rådskonklusionerne ikke forpligter på områder som socialsikring og supplerende pensionsrettigheder, som er national kompetence. Danskeregler på området om social sikring og supplerende pensionsrettigheder er uni-verselle. Regeringen har derfor som udgangspunkt den principielle holdning, atder ikke bør fastsættes særlige regler for særskilte faggrupper, hvad angår socialsikring og supplerende pensionsrettigheder.10. Generelle forventninger til andre landes holdningForhandlingerne har indtil nu vist, at der er en nogenlunde anerkendelse af, at detre generelle problemer (dårlig information, manglende social sikring og supple-rende pensionsrettigheder for mobile forskere) er de rette. Men det har ligeledesværet tydeligt, at der generelt set ikke er opbakning til formuleringer, der kunnegive indtryk af et behov for fælles lovgivning på området. I den henseende harfølgende centrale områder været genstand for drøftelse: (1) nødvendigheden afsærlige regler for forskere, (2) fokus på koordinering snarere end harmoniseringog (3) nationale handlingsplaner indenfor rammerne af det europæiske partner-skab for forskere skal have en mere fremtrædende placering. Det er samtidig vur-deringen, at det foreliggende udkast kan blive revideret yderligere, hvorfor der vilblive tale om vedtagelse af relativt vage og uforpligtende rådskonklusioner.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
23/23
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSpørgsmål om forskermobilitet og forskerkarriere har tidligere været forelagtFolketingets Europaudvalg til orientering og senest forud for rådsmødet (konkur-renceevne) den 1.-2. december 2008.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
24/24