H.K.H. Kronprinsens forordVerden er lille, siger vi, når noget velkendt dukker op i ensammenhæng, hvor vi ikke havde ventet det. I de senere år ervi begyndt at sige, at verden oven i købet er blevetmindre.Det skyldes nok, at vi efterhånden synes, vi kender hverafkrog af Jorden – og mere til. Den moderne teknologi har ta-get os med til både månen og Mars, og mange af de steder påvores egen planet, som for få årtier siden forekom fjerne ogutilgængelige, kan vi i dag nå med en charterbillet – eller etklik på fjernbetjeningen.Men på Galathea 3 var det anderledes. Her ﬁk man indtrykaf, at det nærmest er omvendt - at udforskningen af voresklode først lige er begyndt. Når det kommer til stykket, kanvores viden om de utallige livsformer, den rummer, bare be-skrives som et rids i overﬂaden.Med Galathea 3 er ridsen blevet lidt dybere. Nye arterdukkede op, og forståelsen af de processer, der ﬁnder sted ihavene, er blevet større. Og verden blev ikke mindre af, at vilærte den bedre at kende. Tværtimod. Det enorme materiale,ekspeditionen indsamlede, rummer oplysninger, som kanvise sig at få betydning for vores fælles fremtid. Nye mulighe-der åbner sig - som rejser nye, store spørgsmål.Lysten til at rejse ud og blive klogere har dybe rødder i dan-markshistorien. Som søfartsnation var vi tidligt på banen in-den for navnlig havforskningen, og der udviklede sig hurtigten tradition for et tæt samarbejde mellem videnskaben ogﬂåden.Galathea 3 er ingen undtagelse. Det var– som så mangegange før – ﬂåden, der lagde skib til ekspeditionen. Det varSøværnets mandskab, der førte VÆDDEREN sikkert fra havntil havn i de godt otte måneder, ekspeditionen varede. Det varmandskabet, der sørgede for, at den sejlende landsby funge-rede – og at VÆDDEREN var et godt sted at være for os alle.Der vil gå mange år, før vi kender det fulde omfang af Ga-lathea 3’s betydning. Forskerne er i fuld gang med at bear-bejde og fortolke de indsamlede data, og der vil gå en rum tid,før deres arbejde er tilendebragt.Undervejs vil vi få større indsigt i den verden, der omgiveros – og måske vil vi blive overraskede. Erkende, at verden erstor. Og at den ikke bliver mindre af, at vi møder overraskel-sen i noget, vi troede, vi kendte.

Formandens forordMin barndom og ungdom var opfyldt af indtryk fra den storeverden og de ekspeditioner, som havde udvidet vores kend-skab til kloden og os selv. Drømme om eventyr og det ukend-te. Søgen efter konkret viden om det nyopdagede og mereindsigt i det kendte inspirerede mig og min årgangs unge,ligesom det gør i dag.Min far, Henning Haslund-Christensen, var ofﬁcer, forsk-ningsrejsende og forfatter. Oprindelig hed det opdagelsesrej-sende, som jeg egentlig syntes lød mere spændende.Han var med til at stifte den Danske Ekspeditionsfond,som blev oprettet lige efter 2. Verdenskrig, og som var med tilat udsende Galathea 2-ekspeditionen i 1950-52.Jeg blev student i 1951, og Galathea 2 blev et projekt, somjeg og mange andre fulgte tæt.Senere havde jeg under Den Kolde Krig stædigt gennemnæsten 10 år ansøgt om rejse- og ﬁlmtilladelser i Mongoliet,Kina og Sovjetunionen, som var fjerne lande på den andenside af jerntæppet - og områder, som normalt var utilgænge-lige for vesterlændinge. Meget få troede, at jeg ville kunne fåﬁnansiering og tilladelser til en sådan ekspedition. Men eks-peditionen kom - mod alle odds - af sted i 1985-1986, og ErikFrohn-Nielsens og Erik Wittrup Willumsens tre ﬁlm fra denblev vist i tv i Danmark og den store verden.Noget efter, at jeg var gået på pension i 2003, kontaktededen daværende departementschef i Statsministeriet, NilsBernstein, mig og spurgte, om jeg ville med i et nyt stortforskningsprojekt, som efterhånden fremstod som en ny Ga-lathea-ekspedition. Opgaven ville være at skaffe midler tilen sådan ekspedition, ﬁnde og udstyre et ekspeditionsskib,udvælge forskningsprojekter og planlægge og gennemføretogtet.Det skulle være en forskningsekspedition, og selve ekspe-ditionen og forskningen om bord skulle indgå i et forsøg på atstyrke fagligheden i skolen og øge interessen for naturfageneog forskning.Og for at et sådant projekt skulle kunne realiseres og op-fylde de ønskede formål, måtte man sørge for en effektiv ogmålrettet formidling om og af ekspeditionen - både i plan-lægnings- og gennemførelsesfasen. Men hele tiden medforskningen som det primære og som en væsentlig begrun-delse for at opnå ﬁnansiel støtte til projektet.Visionen var med et sådant projekt at videreføre en godforskningstradition og få ﬂere unge til at vælge en fremtidsom forsker. Og at fastholde eventyret og jagten på nye opda-gelser som væsentlige elementer i forskningens verden.Det skulle være et mål at få hele Danmark til at kende dennye ekspedition, og også at gøre verden udenfor Danmarkopmærksom på, at man fortsat skulle regne med os som en

forskningsnation. Og som et land med et godt og effektivtskole- og uddannelsessystem, der fulgte med tiden og var istand til at uddanne og udvikle tilstrækkeligt mange unge tilat vælge en videregående uddannelse og blive forskere.Vel hjemme igen har jeg et meget positivt indtryk af, atden forskning, der begyndte på eller blev inspireret af Ga-lathea 3-ekspeditionen, fortsætter på universiteter og forsk-ningsinstitutioner her og i udlandet og vil bringe spændendeog nye resultater i årene, der kommer.De forskningsprojekter, der var med, var meget relevanteog vil vise resultater, som vil sætte spor i forskningsverdenenog i debatten om bl.a. miljø og klima.Vi vidste, at man ikke i perioden fra lige før til lige eftersommerferien i 2006 ville kunne få ret mange skoleklassertil at indpasse Galathea 3’s tilbud om direkte satellitforbin-delse mellem VÆDDEREN og klasseværelset i pensum og ti-meplanlægning for skoleåret 2006-2007. Når man betænkerden korte forberedelsestid og de mange andre samtidigeændringer og nye tiltag i skoleverdenen, er det egentlig for-bløffende, at så mange skoler og klasser ﬁk så meget ud afsamarbejdet med Galathea 3, som de rent faktisk gjorde. Ogda Galathea 3 ikke er ophørt med VÆDDERENs hjemkomsti april 2007, men sejler ”virtuelt” videre i de kommende år,vil man i lang tid fremover og i stigende omfang mærkeekspeditionens og forskernes tilstedeværelse i undervisnin-gen på skolerne.Jeg er meget taknemmelig for, at VÆDDEREN og Galathea3 kom hjem uden tab af menneskeliv eller andre større ulyk-ker og håber, at de uheld, der skete, forhåbentlig ikke vilsætte varige spor. Når man betænker de forhold, farer og ud-fordringer, som skib og besætning og de over 500 deltagere iekspeditionen har været udsat for og klaret så ﬂot, kan manikke andet end være tilfreds, ydmyg og taknemmelig.Jeg har selv været om bord og deltaget i togtet og livet påskibet, og jeg vil gerne stille mig i spidsen for de mange, derhar udtrykt anerkendelse og beundring for den måde, besæt-ningerne, cheferne, ofﬁcererne og Søværnets mandskab påVÆDDEREN har løst deres – og mange andre nye og ukendte– opgaver på.Og når jeg siger besætninger vil jeg inkludere alle, der ikortere eller længere perioder sejlede med – forskere, stude-rende, teknikere, ﬁskemestre, journalister, fotografer, formid-lere, elever og lærere m.ﬂ. De kom alle med deres forskelligeforudsætninger, fordomme og kulturer, og i løbet af ganskekort tid blev de integreret i og med besætningen fra Søværnettil en velfungerende ”sejlende landsby”, som det var en fornø-jelse og berigelse at være med i. Jeg tror, at Galathea 3 her harvist et eksempel, som kunne danne forbillede i mange andresituationer og forhold.Jeg er ikke bange for at betegne Galathea 3 som en ﬂot suc-ces.

Baggrund og rammerfor ekspeditionenAf Søren Haslund-Christensen og Morten MeldgaardNærværende rapport beskriver forudsætninger og baggrundfor den tredje Galathea-ekspedition, som gennemførtes i2006–2007. Rapporten indledes med en samlet oversigt overden historiske baggrund for projektets tilblivelse og gennem-førelse og består af bidrag fra formand og direktør, SøværnetsOperative Kommando (SOK), togtlederne, lederne af de en-kelte forskningsprojekter, Undervisningsministeriet og medi-ernes repræsentanter i bestyrelsen.Nogle begivenheder og situationer under togtet beskrivesaf ﬂere bidragydere. Dette giver et vist overlap, men samti-dig er de forskellige synsvinkler med til at skabe et nuancerethelhedsbillede af togtet.De enkelte bidrag er tilgået i perioden fra sommeren 2007til foråret 2008, hvilket kan indebære, at den seneste udvik-ling inden for for eksempel forskning og formidling ikke ermedtaget.

Galathea 1Danmark har altid været blandt de første og førende medekspeditioner og opdagelsesrejser. Også til søs og fjernt fraDanmark. Galathea-traditionen hører med i dette billede.Den første Galathea-ekspedition sejlede rundt om Jordeni årene 1845–47 på Søværnets korvet Galathea. Chef var kap-tajn Steen Andersen Bille. Med om bord var forskere fra de todanske universiteter i København og Kiel foruden kunstnere,der kunne fastholde billeder fra togtet. I 1700-tallet var Dan-mark blevet en rig nation med en meget stor ﬂåde, kolonierog en blomstrende handel.Tabet af ﬂåden i 1807, statsbankerotten i 1813 og tabet afNorge i 1814 gjorde det nødvendigt at afhænde de ikke ren-table kolonier i Asien. I stedet forsøgte man at forhandle sigfrem til og indgå aftaler, som kunne give en anden handels-mæssig fremtid for det reducerede Danmark, der skulle ﬁn-de sin nye rolle som småstat i et nyt og anderledes Europa.Danmark, som havde markeret sig med Niebuhrs arabi-ske rejse 1761-67, ville som de øvrige europæiske lande ogsådeltage i den nye opdagelsesbølge, som bl.a. Darwin i Eng-land og von Humboldt-brødrene i Tyskland havde åbnet for.Den naturvidenskabeligt interesserede kong ChristianVIII iværksatte ekspeditionen sammen med Det Kgl. DanskeVidenskabernes Selskab. Da kongen døde i 1848, og treårskri-gen brød ud i samme år, blev de forskningsmæssige resulta-ter kun udnyttet i begrænset omfang.

Galathea 2Men de danske videnskabsmænd fortsatte forskningen i At-lanterhavet og Stillehavet med orlogsskibe og fartøjer somDanaogMonsunen,indtil 2. Verdenskrig og den tyske besæt-telse af Danmark 1940-45 satte en stopper herfor.Under krigen samledes i Sverige en række opdagelses– el-ler forskningsrejsende, som på grund af krigen ikke kunnerejse ud i verden. De mødtes i Stockholm hos redaktør, grøn-landsforsker Ebbe Munck, der var forbindelsesofﬁcer mellemmodstandsbevægelsen og England. Henning Haslund-Chri-stensen var blandt dem, der foreslog, at man efter krigen iDanmark etablerede en Dansk Ekspeditionsfond for at koor-dinere opgaver for og ﬁnansiering af de forskellige ekspedi-tionsinitiativer. Efter befrielsen i 1945 mødtes Ebbe Munck,Henning Haslund-Christensen m.ﬂ. hos rejsebogsforfatterenHakon Mielche, der sammen med havforskeren dr. Anton Fr.Bruun under besættelsen i Danmark havde arbejdet på at fåudsendt en ny Galathea-ekspedition, når krigen var slut.Dansk Ekspeditionsfond blev oprettet i 1947 og ﬁk som for-mand viceadmiral A.H. Vedel, som den 29. august 1943 havdebefalet ﬂåden overført til Sverige eller sænket.Danske i udlandet sendte blandt andet cigaretter, som varen mangelvare under krigen, og som Ekspeditionsfondenkunne sælge med god fortjeneste i Danmark. Med disse ogandre midler fra fonde, private og staten kunne Ekspeditions-fonden i 1947 ﬁnansiere udsendelsen af Ebbe Muncks og EigilKnuths ekspedition til Pearyland i Nordgrønland og HenningHaslund-Christensens 3. Danske Centralasiatiske Ekspeditiontil Afghanistan.Og i 1950 blev det muligt at udsende den anden Galathea-ekspedition. En engelsk fregat blev indkøbt og overdraget tilSøværnet. Skibet blev omdøbt tilGalathea,og med komman-dørkaptajn Svend Greve som chef, Anton Fr. Bruun som forsk-ningsleder og Hakon Mielche som pressechef sejlede manJorden rundt til en markant hjemkomst i 1952.I løbet af krigen var der hos de allierede sket betydelige vi-denskabelige gennembrud, og det ville være et stort tilbage-skridt for Danmark, hvis man ikke kunne komme tilbage tildet før krigen velfungerende videnskabelige samarbejde medbl.a. England og USA. Man var interesseret i at ”vise ﬂaget”i udlandet for at komme tilbage i det gode selskab, og Ga-lathea 2-ekspeditionen kunne være et godt middel hertil.Og ekspeditionen blev en succes med fornemme videnska-belige resultater og megen og velorganiseret presseomtale.De hjembragte prøver mv. blev grundlag for videnskabeligeafhandlinger og populære artikler i over 50 år.

andre landes forskningsskibe. Det var på tide med et nyt ini-tiativ fra dansk side.Flere personer, grupper og institutioner havde faktisk ilang tid gjort sig til talsmænd herfor. Først og fremmest månævnes lektor emeritus Torben Wolff fra Zoologisk Museumved Københavns Universitet, som havde været med på Ga-lathea 2 som Anton Fr. Bruuns førstemand og havde en langkarriere i dansk videnskabs tjeneste.Jyllands-Posten med chefredaktør Henrik Thomsen havdehaft succes med konceptet JP Explorer, hvor en journalist ogen fotograf i et terrængående køretøj sendte oplysende ogspændende artikler til de danske læsere fra fjerne og ukendtedele af Jorden. Gennem en årrække havde man arbejdet for atvidereføre dette initiativ til søs som en forskningsekspeditionpå et mindre skib med et begrænset antal forskningsprojek-ter og med prioritering af de formidlingsmæssige aspekter afet sådant togt. Danmarks Fiskeriundersøgelsers (DTU AQUA,i dag DTU Aqua, Institut for Aqvatiske Ressourcer) skib DANAvar påtænkt som platform. Det havde imidlertid ikke væretmuligt at ﬁnde ﬁnansiering hertil.Da behovet for at styrke fagligheden og naturfagene i sko-leuddannelserne blev mere almindeligt erkendt i Danmark,så Jyllands-Posten en mulighed for at anvende en ny Ga-lathea–ekspedition som en velegnet platform til en synliggø-relse og popularisering af en sådan indsats. Og der blev skabtpolitisk tilslutning til at støtte projektet, som blev henlagtunder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Lektor emeritus Torben Wolff, som stadig arbejder på Zoo-logisk Museum, havde været rådgiver for Jyllands-Posten, oghans viden og erfaring har også været udnyttet i den senereplanlægning.I 2004 blev Søren Haslund-Christensen anmodet om atstille sig i spidsen for en ny Galathea 3-ekspedition. Arbejdetblev indledt i sommeren 2004 i Videnskabsministeriets (VTU)lokaler i Bredgade, hvor daværende departementschef LeoBjørnskov, kontorchef Thorkild Meedom og chefkonsulentBente Olsen på fortrinlig vis med råd, vejledning og praktiskstøtte ﬁk sat gang i arbejdet. På ﬁnansloven for 2005 blev derafsat 5 mio. kr. til planlægningsarbejdet.I august 2004 besøgte chefredaktør Henrik Thomsen ogSøren Haslund-Christensen forskningsskibet DANA, som harhjemsted i Hirtshals. Chef og mandskab gav et godt indtryk afskibets muligheder og begrænsninger. Der ville uden en evt.ombygning kunne være plads til i alt ca. 40 personer om bord.Muligheder og betingelser for en evt. anvendelse af DANAtil Galathea 3-ekspeditionen blev ved et besøg i Ribe i oktober2004 gennemgået med daværende amtsborgmester LauritsTørnæs, der var formand for DANAs bestyrelse.HKH Kronprinsen blev tidligt i forløbet orienteret om pla-nerne og påtog sig allerede i september 2004 at blive protek-tor for Galathea 3-ekspeditionen.

Dansk EkspeditionsfondTidligt ﬁk vi trykt en ﬁresiders folder, hvor vision og formålfor Galathea 3-ekspeditionen blev beskrevet, og en række per-sonligheder anbefalede projektet. Folderen anvendtes bl.a.i forbindelse med henvendelser til fonde og virksomhedermed henblik på økonomisk støtte til ekspeditionen.Tilsvarende foldere blev senere udarbejdet på henholdsvisengelsk og spansk og brugt i forbindelse med ekspeditionensbesøg i udlandet.Fonden overtog hjemmesiden fra Jyllands Posten, og denudvikledes til en relativt enkel hjemmeside for Galathea3–ekspeditionen og Dansk Ekspeditionsfond. Hjemmesidenwww.galathea3.dk skulle angive status for planlægning ogtogtgennemførelse og i øvrigt henvise til hjemmesider for øv-rige aktører og interessenter.Søren Haslund-Christensen blev i september 2004 udpe-get af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling somformand for Dansk Ekspeditionsfond. Fonden ﬁk senere sombinavn Galathea Fonden.Den øvrige bestyrelse blev udpeget fra efteråret 2004, så-ledes:●Departementschef Leo Bjørnskov, Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling (VTU), næstformand; fra14. september 2005 departementschef Uffe Toudal Pe-dersen (udpeget af VTU).●Departementschef Nils Bernstein, Statsministeriet(STM); fra 1. september 2005 departementschef KarstenDybvad; fra 1. august 2006 kommitteret, senere direktørfor Roskilde Universitetscenter, Peter Lauritzen (udpegetaf STM).●Departementschef Henrik Nepper-Christensen, Under-visningsministeriet (UVM); fra 1. marts 2005 departe-mentschef Niels Preisler (udpeget af UVM).●Direktør Carsten U. Larsen, Nationalmuseet. Fra 1. marts2008 direktør for Folketinget.●Lektor Bente Lomstein, Århus Universitet (udpeget afForskningsrådene).●Professor Finn Surlyk, Københavns Universitet (udpegetaf VTU).●Chefredaktør Henrik Thomsen, Jyllands-Posten, til 9.maj 2007.●Fhv. departementschef Anders Troldborg, Forsvarsmini-steriet fra 12. oktober 2005 (udpeget af FMN).●Redaktionschef Peter Tanev, STV, TV 2 Vejret, fra 3. no-vember 2005.Uddannelse og rekruttering til

Af vedtægterne fremgår,”at fondens formål er at planlæg-ge og gennemføre en tredje Galathea-ekspedition, yde tilskudtil den hertil hørende forskning, undervisning og formidlingsamt at følge op på ekspeditionen med henblik på at sikre, atudbyttet bliver efterbehandlet og stillet til rådighed for forsk-ningen og almenheden.”Statsautoriseret revisor Carsten Gerner Jensen, PriceWater-HouseCoopers, valgtes om revisor.Gennem størstedelen af forløbet har statsautoriseret revi-sor Ole Hermann repræsenteret ﬁrmaet i samarbejdet.Specialkonsulent Niels Peter Fredslund, Finansministeriet,har deltaget i arbejdet for at styrke Fondens økonomistyring.Kontorchef Thorkild Meedom og chefkonsulent Bente Ol-sen fra Videnskabsministeriet har i hele forløbet deltaget i ogrådgivet vedr. Fondens og sekretariatets arbejde.Dansk Ekspeditionsfonds bestyrelse fulgte nøje Galathea3’s forberedelse, gennemførelse og afslutning. Der er indtilnovember 2007 afholdt 22 bestyrelsesmøder. Et møde på-regnes afholdt i foråret 2008 med henblik på godkendelse afFondens regnskab og årsrapport for 2007.

Fondens sekretariatDet var vigtigt hurtigt at kunne ansætte en direktør forDansk Ekspeditionsfond. Efter opslag kunne bestyrelsenmed virkning fra 1. april 2005 ansætte adj. professor MortenMeldgaard, der kom fra en stilling som direktør for Nordat-lantens Brygge. Morten Meldgaard kunne dog i vidt omfangstilles til rådighed for Ekspeditionsfonden allerede fra fe-bruar 2005.I juni 2005 blev kommandørkaptajn Jens Claus Hansen,der var udlånt fra Forsvaret, ansat som sekretariatsleder ogcand.phil. Lisbeth Nannestad Jørgensen som kommunikati-onsmedarbejder. Hertil kom et antal studentermedhjælpere(Rane Baadsgaard Lange, Johanne Pedersen, Gertrud KümmelNielsen, Johan Hagen Schmith, Anne Soﬁe Berendt, Line Ma-rie Tholstrup Bertelsen, Thomas Birk, Anna Harpsøe Clausen,Astrid Kappel Nielsen), som på skift arbejdede i sekretariatet.I en periode havde Søværnets Materielkommando udlåntafdelingsleder Karsten Dyrholm Bildsøe til sekretariatet forat gennemføre det store arbejde med kontrakter mv. i forbin-delse med køb og montering af det udstyr, som Fonden købteeller overtog og installerede på forskningsskibet.På anbefaling fra Søværnets Materielkommando ansatteFonden direktør Mogens Berglund Simonsen som rådgiver ogkontrollant for at sikre Fondens interesser i forbindelse meddet hektiske indkøbs- og ombygningsprogram forud for afsej-lingen i august 2006.Morten Meldgaard blev fra 1. februar 2007 ansat som di-rektør for Statens Naturhistoriske Museum, men fortsatte imuligt omfang som konsulent og rådgiver for Fonden.Sekretariatsleder, kommandørkaptajn Jens Claus Hansenovertog herefter ansvaret for den daglige drift vedrørende

ekspeditionens gennemførelse i den resterende togtperiode,gennemførelse af hjemkomstarrangementerne samt op-følgningen på ekspeditionen. Fra januar 2008 er komman-dørkaptajnen udsendt til tjeneste i Irak efter forudgåendeorientering og uddannelse hertil i efteråret 2007. LisbethNannestad Jørgensen fratrådte ultimo september 2007. Her-efter har hun i fornødent omfang deltaget i redigering afdenne rapport.Lektor Henrik Jeppesen, tidligere dekan ved det Naturvi-denskabelige Fakultet på Københavns Universitet, stilledesig beredvilligt til rådighed for Fonden, som trak på lektorensstore erfaring og viden bl.a. fra mange års virke som forskeri Ghana og det tidligere Vestindien. Lektor Jeppesen udarbej-dede et omfattende katalog bl.a. på hjemmesiden (Vinduer tilVerden). Kataloget angav emner og ressourcepersoner, der afjournalister m.ﬂ. kunne anvendes som inspiration til valg afemner/artikler, der f.eks. kunne bruges på dele af togtet, hvorder var færre nyheder på skibet. Henrik Jeppesen udarbejde-de også oplæg til program for besøgene i Ghana, Cape Townog US Virgin Islands.

Det Kongelige Danske Geograﬁske SelskabDet Kongelige Danske Geograﬁske Selskab havde spillet envæsentlig rolle i forbindelse med Galathea 2-ekspeditionen,og den første vicepræsident i selskabet var Steen AndersenBille, der havde været chef på Galathea 1.Selskabet er uafhængigt af staten og repræsenterer heledet geograﬁske miljø ved samtlige universiteter mv.HKH Kronprinsen er præsident for Selskabet, og professoremeritus Sofus Christiansen, der i øvrigt deltog i et af Ga-lathea 3’s forskningsprojekter i Salomonhavet, og Søren Has-lund-Christensen var vicepræsidenter.Det ville derfor være naturligt at placere sekretariatet forDansk Ekspeditionsfond i forbindelse med Selskabets lokalerpå Geograﬁsk Institut ved Københavns Universitet i ØsterVoldgade 10 og etablere en aftale med universitetet om va-retagelse af værtskab og de regnskabsmæssige opgaver forFonden. På instituttet var der gode muligheder for at dispo-nere over møde– og brieﬁnglokaler, cafeteriafaciliteter mv.,som ville blive nødvendige i den relativt korte, men hektiskeplanlægnings– og koordineringsproces, der skulle muliggøreudsendelse af en ekspedition med forskningsprojekter ogforskere fra næsten samtlige danske universiteter og sektor-forskningsinstitutioner allerede i 2006.

Derfor rettedes der i vinteren 2004-05 henvendelse tilForsvaret, og efter drøftelse med forsvarschefen og forsvars-stabschefen besluttede Forsvarsministeren, at Søværnet villekunne stille et inspektionsskib til rådighed for Galathea 3-ekspeditionen.Søværnets inspektionsskibe af Thetis-klassen kan have he-likoptere om bord. De har agterdækket indrettet som helikop-terlandeplads, og der er hangar til helikopteren i tilknytningtil landingspladsen. I maj 2005 blev et inspektionsskib be-sigtiget i Frederikshavn. Forskere fra ﬂere af de projekter, derskulle med, deltog, og en proces med henblik på fastlæggelseaf udstyrs- og ombygningsbehov blev iværksat. Inspektions-skibet VÆDDEREN ville komme hjem fra tjeneste i Nordatlan-ten i efteråret 2005 og skulle i dok for eftersyns– og reparati-onsarbejder. Den ville kunne indsættes som ekspeditionsskibfra efteråret 2006 til sommeren 2007.Søværnets inspektionsskibes tilstedeværelse og opgaveri farvandene omkring Grønland og Færøerne er aftalt mel-lem Danmark, Grønland og Færøerne, herunder at helikop-terne på inspektionsskibene indgår i det lokale rednings- ogevakueringsberedskab. Et inspektionsskib ville ikke kunnetrækkes ud af området i en længere periode uden Grønlandsog Færøernes accept og foranstaltninger til at kompenserefor fraværet. En sådan aftale blev opnået gennem Statsmini-steriet.Indledningsvis spillede muligheden for at kunne dispo-nere over en helikopter i forbindelse med ekspeditionen envæsentlig rolle. I løbet af planlægningsprocessen, hvor bl.a.de enkelte forskningsprojekters behov blev klarere deﬁneret,fremgik det, at en forskerpark i containere på agterdækketblev højere prioriteret end egen helikopter om bord.Da det blev klart, at DANA var for lille og mindre egnet tilsejlads ved f.eks. Antarktis, besluttede bestyrelsen at anven-de et af Søværnets inspektionsskibe, som man havde erfaringfor kunne anvendes som forskningsplatform. Aftalen herom,der var forhandlet mellem Ministeriet for Videnskab, Tek-nologi og Udvikling, Forsvarsministeriet og Dansk Ekspedi-tionsfond i foråret 2006, blev underskrevet af Dansk Ekspe-ditionsfond og Forsvarskommandoen i april 2006 og indebarudrustning og anvendelse af VÆDDEREN samt reetableringaf skibet efter hjemkomst.Dansk Ekspeditionsfond foretog i 2005 besøg i Sverige,Norge og Tyskland for at indhøste erfaringer og besigtige ud-styr og forskningsskibe i de pågældende lande.DTU Aqua, som i 2005 hørte under Fødevareministeriet,har ekspertise og erfaring vedr. marin forskning samt udstyrtil og anvendelse af forskningsskibe. Det var derfor naturligtfor Dansk Ekspeditionsfond hurtigt at indlede et samarbejdemed DTU Aqua ved daværende direktør Niels Axel Nielsen,forskningschef Helge Abildhauge Thomsen, chefﬁskeriråd-giver Eskild Kirkegaard, it-chef Steen Silberg m.ﬂ. Lederne afde forskellige forskningsprojekter var i samarbejde med DTU18

Aqua og Dansk Ekspeditionsfond i stand til at deﬁnere kon-krete ønsker om udstyr, dels til montering, dels til anvendel-se om bord, blandt andet i laboratoriecontainerne. DTU Aquahavde i forvejen tradition for at udvikle elektroniske målein-strumenter og –systemer og ekspertise vedrørende installati-on af og samvirke med et forskningsskibs øvrige elektroniskesystemer.Aftale vedrørende rådgivning, herunder det økonomiskemellemværende mellem Dansk Ekspeditionsfond og DTUAqua, blev indgået med virkning fra 1. september 2005 til 31.december 2007.Den oprindelige aftale er senere suppleret med aftalervedr. yderligere opgaver, som er opstået under togtet ellersenere.I perioden maj 2005 til sommeren 2006 deﬁnerede man iet snævert samarbejde mellem projekterne, Dansk Ekspediti-onsfond, DTU Aqua og Søværnets Materiel Kommando (SMK),nu Forsvarets Materieltjeneste, hvilket udstyr, der skulle an-skaffes, og hvor og hvordan det kunne monteres på VÆDDE-REN, herunder indretning af de seks laboratoriecontainere,der skulle fremstilles på Hærens Hovedværksteder i Hjørring.Da der var tale om meget specialiseret og teknologiskavanceret udstyr, var det vanskeligt at opnå de for installa-tionen nødvendige data så tidligt og detaljeret, som SMK øn-skede. SMK forestod det fornødne beregnings– og tegnearbej-de, aftaler og kontrakter med værfter og leverandører. Hertilkom en ombygning af VÆDDEREN, således at man kunneindkvartere ca. 100 personer. Ved SMK var det især tekniskchef, ingeniør Bent Hansen og ingeniør Preben Thuren Lar-sen, som muliggjorde, at disse mange opgaver kunne nås påden meget korte tid, der var til rådighed.Den foreløbige tidsplan for ændringer og klargøring afVÆDDEREN blev:●22. november – 15.december 2005: Dokning i Frederiks-havn, herunder eftersyn og bundmaling.●15. december 2005 – 13. januar 2006: På Flådestation iFrederikshavn.●13. januar – primo juni 2006: Karstensens Værft i Ska-gen og Frederikshavn Værft●Februar – april: Ombygning, ændringer og montage. Isidste del af perioden i dok med henblik på monteringaf multibeam og bundmaling til sejlads i troperne.●Maj – juni: Prøvesejlads.●3. - 31. juli 2006: Tilrigning og forskole.●11. august 2006: Afsejling fra København.De væsentlige udstyrsdele, der var tale om var: Marin kranpå agterdækket, vandindtag, multibeam med dybhavsekko-lod, containerlaboratorier med klimaanlæg, CTD med kran ogspil, hydrograﬁspil og slæbeﬁsk (TRIAXUS), net, dataopsam-lingsudstyr, computerudstyr og undervands ROV (RemotelyOperated Vehicle).19

Det blev hurtigt besluttet, at man ikke ønskede, at ekspedi-tionsskibet blev overmalet med reklamer eller andre sponsor-fremhævelser. Søværnets besætning var uniformeret. Andremedlemmer af ekspeditionsbesætningen kunne selv bestem-me deres påklædning og herunder også anvende f.eks. trøjereller huer med reklamer mv. Spørgsmålet om skibets farve ogkanonens evt. afmontering blev drøftet, og det blev besluttet,bl.a. på grund af truslen fra pirater mv., at fastholde kanonenpå fordækket og inspektionsskibets grå farve.Da aftalerne med medierne blev godkendt med Finansud-valgets aktstykke 24 af 27. oktober 2005, kunne der fastlæg-ges et pladsbudget for de 100 personer, der efter ombygnin-gen kunne være om bord:Søværnets besætning, herunder skibschef,læge og orlogspræstTogtlederForskereMediefolk og formidlere,herunder repræsentant fraUndervisningsministerietElever og lærereFiskemester/teknikerRepræsentant fra FarvandsvæsenetI alt50 pladser13212311””””””

Ombygningen af VÆDDEREN fra inspektionsskib til forsk-ningsskib skulle gennemføres i forbindelse med det af Søvær-net i forvejen planlagte værftsbesøg i 2006.I februar 2005 var Dansk Ekspeditionsfond i stand til atforetage en foreløbig udpegning af de forskningsprojekter,som ville kunne komme med på ekspeditionen, men først iefteråret 2005 ville man have et mere konkret billede af detforskningsudstyr, der skulle med, og de heraf affødte ombyg-nings- og installationsarbejder på VÆDDEREN. Mange forsk-ningsprojekter, der i kortere eller længere perioder skulle ellerkunne deles om anvendelse af forskercontainere, udstyr elleropbevaringsfaciliteter, ﬁk først efterhånden og ved selvsynog koordination på skibet afklaret mulighederne herfor. Forﬂere af forskningsprojekterne blev de økonomiske og plads-mæssige muligheder først endeligt afklaret i løbet af somme-ren 2006. Den ændring af togtruten, som besluttedes i februar2006 som følge af reaktionen på karikaturtegningerne, med-førte, at nogle forskningsprojekter måtte modiﬁceres eller ud-gå. Hertil kom, at de økonomiske midler fra fonde og erhvervs-virksomheder, som skulle være med til at muliggøre indkøbog montering af væsentlige dele af forskningsudstyret, førstkunne disponeres i løbet af foråret og sommeren 2006.Det store tidspres i forbindelse med indkøb af forsknings-udstyr og ombygning af VÆDDEREN i foråret og sommeren20

2006 medførte i nogle tilfælde, at der blev givet tilsagn omkontrakter, eller aftaler blev indgået, inden fondstilskuddenevar tilgået. Dette er normalt og accepteret, når det drejer sigom en erhvervsdrivende fond som Dansk Ekspeditionsfond.Men ikke, når man som fond samtidig skal overholde Finans-ministeriets Budgetvejledning. Dette gav sekretariatet nogenbryderier.At det lykkedes at blive klar til afsejling i august 2006skyldtes i høj grad en ekstraordinær indsats fra alle implice-rede: de to værfter, forskningsprojektledere, Søværnets ogandre ledere og teknikere, det udvidede sekretariat og ikkemindst den af Søværnet udpegede projektleder vedr. klar-gøringen af VÆDDEREN, kommandør Carsten Schmidt, somogså var skibschef på den første del af togtet.

FinansieringFinansieringen af ekspeditionen skulle dels være statslig vedVidenskabsministeriets og Forsvarsministeriets foranstalt-ning og dels ved bidrag fra private fonde, virksomheder ogpersoner.Det politiske grundlag for Galathea 3-ekspeditionen ogfor bevilling af statslige midler til ekspeditionen foreliggeri form af ﬁre aktstykker tiltrådt af Folketingets Finansud-valg og af ﬁnanslovene for 2005, 2006 og 2007, jf. Akt 6 10/112004, Fortrolig AKT M 22/6 2005 (aktstykket var fortroligt,fordi det indeholdt en afrapportering af de igangværendekontraktlige forhandlinger), AKT 24 27/10 2005 og AKT 15024/5 2006.Ved aktstykke 6 af 10. november 2004 tilslutter Finansud-valget sig oprettelsen af Dansk Ekspeditionsfond og udbedersig en nærmere redegørelse for planerne vedr. ekspeditio-nens gennemførelse, herunder de aftaler, som skulle tilsikreen bred mediemæssig dækning og formidling i den elektro-niske og trykte presse. Der afsættes 5 mio. kr. til sekretariateti 2005.Ved fortroligt aktstykke M af 22. maj 2005 blev Finansud-valget orienteret om status for planlægningen, om status iforhandlingerne vedr. medieaftaler og om kontakter til For-svaret vedr. inspektionsskibet VÆDDEREN.Ved aktstykke 24 af 27. oktober 2005 meddelte Finansud-valget sin tilslutning til samarbejdsaftalerne med Jyllands-Posten, Det Berlingske Ofﬁcin, Politiken/TV 2 Vejret/STV ogIngeniøren og til at afholde udgifter på 60 mio. kr. til klar-gøring og reetablering af VÆDDEREN under ekspeditionen i2006 og 2007. Hertil kom 10 mio. kr. til drift af sekretariatet i2006 og 2007.Ved aktstykke 150 af 24. maj 2006 orienteredes Finans-udvalget om status i planlægningen af ekspeditionen,herunder at der i november 2005 var udtaget ca. 70 forsk-ningsprojekter (biologi, geologi og humaniora/samfundsvi-denskab) med en konstatering af, at forskerne selv er for-pligtede til at søge ﬁnansiering af deres projekter. Endvidere21

at Dansk Ekspeditionsfond i februar 2006 havde foretageten ændring af togtruten, hvilket medførte, at fem projek-ter måtte udgå. Der er indgået en samarbejdsaftale mellemForsvaret og Dansk Ekspeditionsfond om gennemførelse afGalathea 3-ekspeditionen. Der anmodes om en bevilling påyderligere 3,5 mio. kr. til Forsvaret til at gennemføre test-sejlads forud for afsejlingen og til forlængelse af togtet tilogså at omfatte anløb af USA’s østkyst. De samlede udgifterfor Forsvaret bliver således 63,5 mio. kr., hvoraf de 50 mio.kr. refunderes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling i 2007. Satellitforbindelse til og fra VÆDDERENbetales af en fond. Samtidig orienteres Finansudvalget om,at indkøb og montering af forskningsudstyr er steget fra 35til 49 mio. kr., hvorved det samlede budget er steget fra 173til 184 mio. kr.Følgende fonde, virksomheder og enkeltpersoner støttedeprojektet økonomisk:

FondeDronning Margrethes og Prins Henriks FondKong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære ogkulturelle formålDet Kongelige GrønlandsfondA. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fondtil almene FormaalBikubenfondenVillum Kann Rasmussen FondenAugustinus FondenEgmont FondenJ. C. Hempels FondJL-FondetKnud Højgaards FondNordea Danmark-fondenOticon Fonden/William Demants og Hustru Ida Emilies FondPoul Due Jensen’s FondThe John and Birthe Meyer FoundationThe TK-FoundationTuborgfondetA/S Dampskibsselskabet TORMs UnderstøttelsesfondAxel HartmannBeckett-FondenBrødrene Hartmanns FondCarlsbergs Mindelegat for Brygger J. C. JacobsenD/S Norden // D/S Orient’s FondDet Obelske FamiliefondDet Østasiatiske Kompagnis Almennyttige FondDirektør Ib Henriksens FondDONG A/SErik Westermann22

SponsorerArla Foods ambaBrøckhouseCOWI A/SDell A/SEIVA A/SFlemming Karberg, Hans Just A/SFriluftsland A/SKristian og Kurt J. Vøttrup,Det Kgl. Teater og Operaens restauranterKøbenhavns KommuneL’EASYM&E Engineering ApSMacArtney A/SNetDesign A/SRestaurant NOMANovozymes A/SNyhavns Vod- og Trawlbinderi ApsPricewaterhouseCoopersRESON A/SRS Components A/SSafeExIT A/SSwedish Orphan International ABWillis I/S4a-Severinsen A/SDet bemærkes, at en række fonde, virksomheder mv. direkte- og uden om Dansk Ekspeditionsfond - har støttet en rækkeforsknings- eller formidlingsprojekter.I almindelighed skal forskningsprojekter selv ﬁnansierederes virksomhed, herunder lønninger, udstyr, rejser, efter-behandling og publikation af resultaterne. Midlerne kanprojekterne søge fra staten eller fra fonde i ind– og udland.Dette gjaldt i princippet også for forskningsprojekterne påGalathea-ekspeditionen. Dansk Ekspeditionsfond havde iforvejen orienteret bl.a. Carlsbergfondet om et forventet be-hov efter ekspeditionen for ﬁnansiel støtte til publicering afforskningsresultater fra ekspeditionen.Carlsbergfondet havde tidligere støttet marine ekspedi-tioner, hvorfor Dansk Ekspeditionsfond meget tidligt havde23

henvendt sig til fondet. Denne gang havde Carlsbergfon-det meddelt, at man ikke ville støtte selve ekspeditionen. Deforskningsprojekter, der efter hjemkomsten havde yderligerebehov for ﬁnansiering til efterbehandling og publicering,måtte henvende sig til den tid og på linje med andre projekter.Ekspeditionsfonden skulle gennem donationer fra fondemv. dels bidrage til ﬁnansiering af ombygning af skibsplat-formen, anskaffelse og montering af det forsknings- og andetudstyr, som ville muliggøre projekternes virke, og dels bidra-ge direkte til forskningsprojekter.Planen var indledningsvis at opnå tilsagn om støtte påca. 60 mio. kr. fra nogle af de store fonde, beregnet fortrins-vis som bidrag til udstyr som forskningscontainere, kraner,spil og wirer, og til de elektroniske netværk og installationer,som skulle forbinde laboratorier mv. om bord og skibet medomverdenen. Desuden til den ombygning af skibet, som varnødvendig for at muliggøre indkvartering af ca. 100 mand, ogtil arbejdsområder for forskere og presse.Indledningsvis kontaktedes A.P. Møller og Hustru Cha-stine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Bikuben-fonden, Augustinus Fonden, og Velux/Villum Kann Rasmus-sen fondene, som alle var positive. Derefter kontaktedes enrække andre fonde, virksomheder og personer, herunder ogsåi udlandet, og der opnåedes – inklusive bidrag fra sponsorer- støtte på i alt ca. 83 mio. kr. som anført i bilaget.Nogle virksomheder og fonde har tradition for at støtte di-rekte og til enkeltprojekter, og det var en udfordring at forenedisse ønsker med behovet for at få ﬁnansieret selve platfor-men, der jo var forudsætningen for, at projekterne kunnegennemføres.Som nævnt ﬁnansieredes Galathea 2-ekspeditionen blandtandet ved salg af cigaretter fra danske i udlandet. En sådanfremgangsmåde kunne næppe bruges i dag, så i stedet kon-taktedes Arla med anmodning om støtte fra salg af sundemælkeprodukter. Økonomisk støtte opnåedes ikke, men efteren samarbejdsaftale forsynedes Arlas mælkekartoner undertogtet med information om og historier fra togtet.Når tilsagn om støtte var opnået og modtaget, var det vig-tigt, at de administrative økonomiske dispositioner blev gen-nemført hurtigt og korrekt, og at der blev fulgt op med løben-de orientering om forberedelser til og senere gennemførelseaf projektet eller togtet.

støtte fra det derværende sekretariat gjorde det muligt at nåfrem til et system, der var i overensstemmelse med den frem-gangsmåde, de statslige forskningsråd benytter ved udvæl-gelse af og støtte til forskningsprojekter.Behovet for, at ekspeditionen og forskningen om bord ge-nerelt blev formidlet så godt som muligt til befolkningen oguddannelsessektoren, ﬁk en høj prioritet fra begyndelsen.I samråd med Forskningsstyrelsen udarbejdede og ud-sendte Dansk Ekspeditionsfond i efteråret 2004 et opslag,som opfordrede forskere fra naturfagene og det humanisti-ske område til inden 2. februar 2005 at indsende kortfattedeansøgninger (synopser) om deltagelse i Galathea 3 til DanskEkspeditionsfond. Ansøgningen skulle indeholde foreløbigangivelse af behov for deltagere, nødvendigt udstyr, skønnetbudget og andre speciﬁkationer. Opslaget blev udsendt medforbehold for Finansudvalgets senere godkendelse.Opslaget medførte ca. 120 relevante henvendelser tilDansk Ekspeditionsfond, som forskningsrådene derefter be-handlede. Ca. 90 blev fundet egnede eller meget egnede. Pådette grundlag var det muligt for sekretariatet og bestyrelsenat lave en foreløbig udtagelse af forskningsprojekter og at fået skøn over behov for forskningsudstyr, og hvorledes dettekunne monteres på eller indbygges i skibet samt at udarbejdeet foreløbigt udkast til togtrute for ekspeditionen.I maj 2005 udsendtes i Forskningsrådssystemet et i sam-arbejde med Dansk Ekspeditionsfond udarbejdet egentligtopslag, hvor man – igen med forbehold for Finansudvalgetssenere godkendelse – endnu en gang opfordrede danske ogudenlandske forskere til inden 2. september 2005 at indsendeansøgninger om deltagelse i Galathea 3-ekspeditionen, sompåregnedes at følge den ovenfor skitserede rute. På baggrundaf forskningsrådenes bedømmelser kunne Dansk Ekspediti-onsfond blandt disse udtage ca. 70 forskningsprojekter til atkomme med.I forbindelse med den ændring af togtruten, som blev be-sluttet i februar 2006 som en følge af Muhammedtegninger-ne, udgik eller ændredes nogle af projekterne. De, der endtemed at komme med på Galathea 3, fordelte sig med 27 biolo-giske, 6 geologiske og 29 humanistiske (hvoraf Nationalmuse-ets Tranquebar Initiativ indeholdt de 18). Nogle af projekter-ne var med på hele togtet, nogle var med på ﬂere, andre kunpå et enkelt togtben, og nogle foregik på land.

UndervisningenFor at sikre et godt samarbejde mellem forskningen om bordpå forskningsskibet og undervisningen ved skoler mv., blevder allerede tidligt i forløbet afholdt en række møder bl.a.med direktør Martin Bech, UNI-C fra Undervisningsministe-riet (UVM).I foråret 2005 nedsatte Undervisningsministeriet en styre-gruppe vedr. Galathea 3-initiativet med bl.a. fagkonsulenterog andre repræsentanter fra undervisningssektoren, herun-der repræsentanter fra Grønland og Færøerne. Man var klarover, at det ville være vanskeligt at implementere ændringereller tiltag, som i væsentlig grad kunne få effekt for de skoleår,der startede i 2005, 2006 og 2007. Man var også opmærksompå, at de tiltag, som iværksattes i relation til Galathea 3-eks-peditionen, kunne fortsætte længe efter, at VÆDDEREN varvendt hjem i 2007. For at sikre en god og effektiv umiddelbarforbindelse mellem det, der skete på VÆDDEREN under togtet,og skoleverdenen i Danmark skulle der på hele togtet være enrepræsentant fra Undervisningsministeriet om bord. Der blevefter ansøgning udtaget ﬁre personer med baggrund som un-dervisere og formidlere, som på skift skulle dele pladsen.Opgaverne for UNI–C og EMU (Elektronisk Mødested forUndervisningsverdenen) deﬁneredes i relation til Galathea 3.Princippet om, at UVM’s udvikling og produktion af un-dervisningssystemer og –midler ikke skulle forhindre deprivate initiativer, blev fastholdt. Dette var naturligvis væ-sentligt, når man betænker, at de deltagende mediekonsor-tier indeholdt f.eks. Jyllands-Postens Forlag, forlaget Alinea,Gyldendal m.ﬂ.Ministeriets ﬁre repræsentanter om bord var lærer AnetteGjervig Pedersen, seniorforsker og journalist Peter BondoChristensen, cand.scient. Erik Frausing og cand.scient. JørnMadsen.Undervisningsministeriets deltagelse i Galathea 3-ekspe-ditionen jævnfør side 345.

ladelser skulle indhentes og samarbejde med internationaleforskere og forskningscentre etableres. Skoleverdenen, somi forvejen var midt i en omstillingsproces, skulle forberedespå muligheden for at anvende Galathea 3-ekspeditionen somen løftestang til blandt andet at styrke undervisningen i na-turfagene. Og endelig skulle befolkningen i almindelighedhurtigst muligt og løbende gøres interesseret og bibringes enpositiv holdning til projektet.Og alt dette skulle gennemføres fra foråret 2005 til som-meren 2006. Mange mente, at det ikke ville være muligt.En tidsplan blev udarbejdet, løbende drøftet og revideret,og mod alle odds blev det muligt at sende VÆDDEREN af stedfra København den 11. august 2006 som platform for Ga-lathea 3-ekspeditionen.

Den første togtruteDen første togtrute blev planlagt i samarbejde med Søvær-nets Operative Kommando ved kaptajnløjtnant KennethFlagmand Olsen og startede med besøg på Færøerne og i Syd-og Vestgrønland og derfra en forlægning gennem Atlanten,Middelhavet og Suezkanalen til den gamle danske koloniTranquebar i Indien og videre til Australien, Antarktis, Syd-amerikas vestkyst, Galapagos, US Virgin Islands, Sargasso-havet og hjem. Nationalmuseet koordinerede i det såkaldteTranquebar Initiativ ﬂertallet af de landbaserede projekterbåde i Indien, Afrika og Vestindien.Den endelige togtrute blev opdelt i 18 togtben, normalt di-stancen mellem to havneanløb. For hvert togtben blev der ud-peget en togtleder, som i nogle tilfælde var leder på ﬂere togt-27

ben. Togtlederen var Dansk Ekspeditionsfonds repræsentantom bord med det fulde ansvar for gennemførelse af ekspedi-tionens formål. I samråd med skibschefen kunne togtlederentræffe de herfor nødvendige dispositioner, idet større ændrin-ger af togtruten dog kun kunne ske efter drøftelse med DanskEkspeditionsfond. Togtlederen havde det faglige og ledelses-mæssige ansvar i forhold til forskerne om bord og varetogforbindelsen mellem medierepræsentanterne og skibsledel-sen. Presseofﬁcer på Søværnets skibe er normalt, på chefensvegne, den næstkommanderende, og dette var også tilfældetpå Galathea 3-ekspeditionen.Forud for afsejlingen skulle togtlederen indkalde til ogforestå planlægningsmøder vedr. forskningen på det/de på-gældende togtben. Møderne gennemførtes i Dansk Ekspediti-onsfonds lokaler på Københavns Universitet. De medierepræ-sentanter, der skulle deltage i togtbenet, var også indbudt tildisse planlægningsmøder.Dansk Ekspeditionsfond udarbejdede instruks for togtle-derne og oprettede kontrakter med dem. Togtlederne modtogikke løn for dette hverv. Togtledernes beretninger jævnførside 43-126.Det bør bemærkes, at Dansk Ekspeditionsfond – bortset frade for Søværnet særligt gældende forhold – havde ansvaretfor havneprogrammerne med de repræsentative forpligtelserog sociale arrangementer, der lå i den forbindelse, i samarbej-de med togtlederen, skibschefen og de stedlige myndigheder,herunder den lokale danske ambassadør eller konsul.Modellen for et havnebesøg på normalt 3-4 dage var an-komst første dags morgen og afsejling sidste dags aften.Første dag gennemførtes modtagelse, høﬂighedsvisitter forchefen, orienterings- og pressemøde om bord for lokale me-dier og honoratiores, reception på skibet for lokale honoratio-res, forskere, m.ﬂ. indbudt efter forslag fra den lokale danskeambassadør eller konsul. Der kunne være åbent skib (rund-visning) for lokale danske, besøg af lokale skoleelever ellerstuderende. Hvor det var relevant, søgte man også at gen-nemføre et seminar med indlæg fra danske og lokale forskerepå det lokale universitet og besøg af lokale forskere om bord.Skibschefen kunne indbyde et mindre antal gæster til ofﬁ-ciel frokost eller middag i chefmessen. Anden og tredje dagblev benyttet til udﬂugter for besætningen, herunder ogsåforskere og medierepræsentanter, med halvdelen af stambe-sætningen, de vagtfri, hver dag. Her bør det erindres, at underhavneopholdet skulle et hold forskere, mediefolk mv. af-mønstre og et nyt hold tilgå, anvises plads og instrueres. Derskulle foretages overlevering fra det ene hold til det næste, ogskibets besætning skulle gennemføre genforsyning, provian-tering og reparationer mv. i løbet af havneopholdet. Der varikke tid til eller mulighed for megen frihed for nogen i forbin-delse med havneopholdene.Der var på et tidspunkt debat om alkoholkulturen i forbin-delse med ekspeditionen. Ifølge Søværnets alkoholpolitik må28

der ikke indtages alkohol om bord under sejlads eller hvortjeneste forestår. Skibschefen kan ved særlige lejligheder,som f.eks. passage af ækvator, give tilladelse til indtagelse afen enkelt genstand. I havn kan den vagtfri del af besætnin-gen indtage alkohol i land eller om bord indtil seks timer førafsejling eller tjeneste forestår. Denne politik gennemførtesmeget konsekvent.Ifølge klassiﬁceringsbestemmelserne er der kun et mindreantal i en besætning, som ikke skal have helbred og uddan-nelse til at kunne virke effektivt i en katastrofesituation. PåVÆDDEREN var det højst 12 af de 100 ombordværende, somkunne være med som ”passagerer”. Resten skulle have et godthelbred og være uddannet til at kunne varetage sikkerheds-funktioner ved brand eller andre uheld. Passagerpladserneblev anvendt f.eks. til deltagende skoleelever. Resten, dvs. for-skere, togtledere, journalister, fotografer mv., skulle alle gen-nemgå en omfattende helbredsundersøgelse og godkendessom egnede. Desuden skulle de gennemgå og bestå en sikker-hedsuddannelse, som omfattede anvendelse af redningsud-styr og brandslukningsmidler og optræden under en kata-strofe. Undersøgelse og kurser gennemførtes ved Fondens ogSøværnets foranstaltning. Deltagerne skulle være forsikredeog forpligte sig til at overholde reglerne om bord. De skullevære i besiddelse af visum og andre relevante tilladelser til atkunne rejse ind og ud af de lande, som VÆDDEREN med demom bord skulle besøge, eller hvor de skulle forske.På et tidligt tidspunkt kontaktedes Udenrigsministerietved direktør Ulrik Federspiel og protokolchef ChristopherBo Bramsen for at støtte planlægningen af ekspeditionen.Der blev etableret et samarbejde mellem Udenrigsministe-riet, Søværnets Operative Kommando og Dansk Ekspediti-onsfond med henblik på at indhente de nødvendige sejl- ogforskningstilladelser fra de områder, der ville blive besøgt.Via Udenrigsministeriet blev der også skabt forbindelse mel-lem Dansk Ekspeditionsfond og de danske ambassader ogkonsulater i de lande, der skulle besøges. Flere af de berørteudsendte danske diplomater blev inviteret til Dansk Ekspe-ditionsfonds sekretariat med henblik på orientering samtbistand med etablering af kontakter til og samarbejde medlokale forsknings– og uddannelsesmyndigheder og medier.Mulighederne for at fremme dansk erhvervslivs ønsker omkontakter og samarbejde blev ligeledes inddraget i samarbej-det, som også kunne omfatte bistand til lokal sponsoreringaf arrangementer under havneophold. Ansvaret for at ledeog koordinere dette arbejde i Udenrigsministeriet blev pla-ceret i Danmarks Eksportråd hos ambassadør Birger Riis-Jør-gensen.For at orientere de lande, som ville blive besøgt af ekspe-ditionen, blev de relevante i Danmark placerede udenland-ske diplomatiske missioner inviteret til Dansk Ekspeditions-fond, hvor de blev orienteret og anmodet om i muligt omfangat støtte de ansøgninger om forskningstilladelser, som ville29

tilgå. De blev også bedt om at støtte det ønskede samarbejdemed de lokale forsknings- og uddannelsesinstitutioner og-myndigheder og i øvrigt være det lokale danske diplomatibehjælpelige med opnåelse af kontakter til f.eks. presse ogskoler.Muhammedkarikaturerne i Jyllands-Posten i efteråret2005 og den diplomatiske krise, som fulgte denne begiven-hed, ﬁk også konsekvenser for Galathea 3-ekspeditionensruteplanlægning.Efter de voldsomme begivenheder, som tegningerne med-førte, valgte Dansk Ekspeditionsfond i februar 2006 at ændretogtruten, så man i stedet for at sejle gennem Middelhavet ogSuezkanalen, sejlede fra Azorerne langs Afrikas vestkyst tilCape Town og derfra direkte til Australien.Fra forskerside var der meget få indvendinger mod æn-dringen. Projekterne i Indien kunne gennemføres vedﬂytransport, og besøget i den gamle danske koloni i Ghanakunne træde i stedet for det planlagte besøg ved Tranquebar.Den nødvendige ændring af ruten og vedr. de deltagendeforskningsprojekter gennemførtes relativt hurtigt i et godtsamarbejde mellem forskerne, Søværnet og Dansk Ekspediti-onsfond.

Uro i området medførte, at man på baggrund af rådgivningbl.a. fra Udenrigsministeriet ikke fulgte den oprindelige plan,men ankrede op ved den nærliggende ø, Gizo.Forholdene omkring Antarktis og erfaringerne fra den før-ste del af sejladsen i disse farvande medførte, at skibschefenog togtlederen foreslog mindre ændringer af ruten, som god-kendtes af Dansk Ekspeditionsfond i København.De særlige forhold omkring anløb af Galapagosøerne nød-vendiggjorde en omlægning af ruten til også at omfatte an-løb af havnen i Manta i Ecuador for at ilandsætte 10 personermed henblik på ﬂytransport til øerne.I forbindelse med drøftelserne vedr. besøget i US VirginIslands fremførte de lokale myndigheder et ønske om, at øenSt. Croix også blev besøgt af ekspeditionsskibet. Planen havdeværet kun at anløbe St. Thomas. Blandt andet fordi man pågrund af tidsplanen ikke kunne imødekomme et ønske omtilstedeværelse på øgruppen i forbindelse med en markeringaf 90 årsjubilæet for Vestindiens salg til USA, besluttedes detogså at anløbe Frederiksted på St. Croix.Det blev besluttet, at man i forbindelse med ekspeditionenogså i USA burde gennemføre en orientering af den amerikan-ske forskerverden, og at det bedste sted herfor ville være Bo-ston: Ruten blev derfor tilrettet i overensstemmelse hermed.

MedierneMed kammeradvokatens bistand påbegyndte Dansk Ekspedi-tionsfond allerede i 2004 forhandlinger med Jyllands-Postenfor at nå frem til en aftale vedr. samarbejdet, herunder beta-ling for overtagelse af de relevante rettigheder og varemær-ker, som Jyllands-Posten havde registreret. Aftalen blev god-kendt ved Finansudvalgets aktstykke 24 i oktober 2005.I forbindelse med Finansudvalgets behandling af AKT 610/11 2004 blev det klargjort, at udvalget ønskede så bred enmediedækning som muligt.Ministeriet for videnskab, Teknologi og Udvikling blev afFinansudvalget pålagt at foranledige, at pladserne om bordblev sendt i udbud for at sikre en bred mediemæssig delta-gelse. Med bistand fra kammeradvokaten ved advokat, dr.jur.Thorbjørn Sofsrud gennemførtes til april 2005 en udbuds-runde, som i august 2005, efter forhandling med de bydende,ville indebære, at følgende medier ville deltage som anført:Danmarks Radio med 6–8 pladser på hele togtet, Politiken/TV 2Vejret/STV med tre pladser, Det Berlingske Ofﬁcin medto pladser og Fagbladet Ingeniøren med én plads i ca. to må-neder. Jyllands-Posten ﬁk på forhånd tildelt 4 pladser ombord. Dagbladenes og Ingeniørens repræsentanter her varchefredaktørerne Henrik Thomsen, Bo Maltesen, Niels Lundeog Per Westergaard.Ingen udenlandske eller internationale medier havde givetudtryk for ønske om deltagelse.Der blev – via de deltagende medier – stillet tre pladser tilrådighed om bord for skiftende elever og lærere fra grundsko-31

Projektets lanceringDen 31. marts 2005 orienterede Dansk Ekspeditionsfond pres-sen m.ﬂ. om den forestående Galathea 3-ekspedition. Ori-enteringen gennemførtes som et pressemøde i rotunden påGeograﬁsk Institut, som var indrettet med genstande fra detidligere Galathea-ekspeditioner, og hvor HKH Kronprinsen,videnskabsministeren og undervisningsministeren var til ste-de. Komponisten Bent Fabricius-Bjerre spillede den Galathea-vals, han havde komponeret til Galathea 2-ekspeditionen.Mødet var generelt og orienterende og blev pænt refere-ret i pressen. Det muliggjorde, at planlægning af togtet, ud-pegning af forskningsprojekter samt valg og ombygning afforskningsskib kunne iværksættes på grundlag af en almin-delig viden om projektet. Og ikke mindst blev det nemmereat kontakte fondsverdenen og virksomheder med henblik påøkonomisk støtte.Dansk Ekspeditionsfond deltog i Forskningens Døgn medoplæg om Galathea-ekspeditionerne på Nationalmuseet imaj 2005.På et velbesøgt pressemøde den 29. november 2005 i Nord-atlantens Brygge præsenterede videnskabsministeren deforskningsprojekter, som på det tidspunkt, før ændringernepå grund af karikaturkrisen, var udvalgt til deltagelse i Ga-lathea 3-ekspeditionen.

AfsejlingsarrangementerDen 22. juli 2006 var VÆDDEREN i Århus havn, hvor byen isamarbejde med Jyllands-Posten og Århus Universitet m.ﬂ.præsenterede Galathea 3-ekspeditionen og VÆDDEREN foroffentligheden.Der var informationsstande på kajen bl.a. vedr. forsknings-projekterne, underholdning og rundvisning, så borgerne kun-ne besøge VÆDDEREN efter ombygningen.Den 8. august 2006 sejlede VÆDDEREN fra Frederikshavnmod København med journalister, fotografer og skolebørnom bord. Ankommet til kaj ved Amaliehaven brugtes 9. og 10.august til ombordtagning af forskere, udstyr og bagage. Den10. august var der VIP-arrangement i et telt på kajen for sær-ligt inviterede, veteraner fra Galathea 2, sponsorer og andre,der havde støttet projektet. HKH Kronprinsen, videnskabsmi-nisteren og undervisningsministeren var til stede. Bent Fabri-cius-Bjerre spillede Galatheavalsen fra Galathea 2, og JesperMejlvang fremførte den nykomponerede sang ”I drømme oghåb”, som skulle blive Galathea 3’s melodi. Samtidig med densponsorerede reception i teltet var der holdvis rundvisning påforskningsskibet.32

Besøg af kongelige, ministre mv.HKH Kronprinsen deltog i togtet fra Galapagos til Panama ogHKH Prinsgemalen fra Panama til US Virgin Islands.Videnskabsminister Helge Sander besøgte Galathea 3 påAzorerne, undervisningsminister Bertel Haarder fra Accra(Tema) i Ghana til Cape Town i Sydafrika, forsvarsministerSøren Gade i Sydney i Australien og miljøminister Connie He-degaard i Boston, USA.Forsvarschefen besøgte Galathea 3 på US Virgin Islands ogforsvarsstabchefen i Ghana, begge i forbindelse med militærebesøg i de pågældende lande. Chefen for Søværnets OperativeKommando besøgte Galathea 3 i Cape Town i Sydafrika og iSydney i Australien. Departementschef Uffe Toudal Pedersenfra Videnskabsministeriet besøgte ekspeditionen i Valparai-so, Chile.

HjemkomstarrangementerNationalbanken havde muliggjort, at Dansk Ekspeditions-fond den 12. og 17. april 2007 i bankens repræsentationsloka-ler kunne afholde to frokostarrangementer, hvor bestyrelsenkunne takke sponsorer og andre støtter, og hvor HKH Kron-prinsen deltog.Nationalbanken udsendte omkring hjemkomsten en ny20-krone som den første mønt i en ny serie med GeograﬁskSelskabs Galatheamedalje som motiv. 20-kroners møntenhar VÆDDEREN som motiv. Banken havde endvidere foran-lediget, at den nye mønt med en hilsen fra HKH Kronprin-sen blev sendt til alle deltagere i og sponsorer for ekspedi-tionen.Dansk Ekspeditionsfond ﬁk foranlediget, at Post Danmarkden 28. marts 2007, lige før ekspeditionens hjemkomst, ud-sendte to frimærker med Galatheamotiver, og at Post Green-land udsendte et Galatheafrimærke, som blev præsenteret iNuuk under VÆDDERENs besøg dér i august 2006.Den 25. april 2007 om eftermiddagen nærmede VÆDDE-REN sig Kronborg. Kontreadmiral Nils Wang var sat om bordfra helikopter, og ved passage af Kronborg saluteredes skibetfra Kronborgs batteri. VÆDDEREN besvarede salutten, og i engummibåd sejlede HKH Kronprinsen, forsvarschefen, general

H.J. Helsø og formanden for Ekspeditionsfonden fra Snekker-sten havn ud til og blev sat om bord på skibet.I smuk aftensol sejlede VÆDDEREN ind i KøbenhavnsHavn. Skibet blev saluteret fra batteriet Sixtus og besvaredesalutten.På Langeliniekajen var mange tusinde mennesker mødt opfor at sige velkommen hjem og modtage skib og besætning.Københavns Drengekor sang danske sange, og SøværnetsTamburkorps underholdt, mens man ventede. Da VÆDDERENlå ved kaj kl. 18.15, holdt videnskabsministeren tale. Ministe-ren udtalte bl.a.:”Det er et eventyr og et enestående samarbejde, der nu får etforeløbigt punktum. Skibet har de seneste otte måneder væretrammen for et ganske særligt udviklingsmiljø. Hvor forskeremed forskellige baggrunde, mediefolk og Søværnet har arbej-det og levet tæt sammen. Vi har igen og igen fået tilbagemel-dinger om, at det har været noget helt særligt.”Talen blev optakten til den velkomst, som besætningen ﬁkpå kajen. Begivenheden ﬁk pæn mediedækning.Den 26. april 2007 kl. 11.30 var der modtagelse på Køben-havns Rådhus og reception, hvor overborgmester Ritt Bjer-regaard og formanden for Ekspeditionsfonden henholdsvisbød velkommen tilbage og takkede for velkomsten. Besæt-ningerne, forskerne, journalister, fotografer, elever og lærere,sponsorer mv. var indbudt. Om eftermiddagen havde Poli-tiken indbudt alle deltagere i ekspeditionen til reception iPolitikens Hus, og Tivoli havde inviteret alle deltagerne medledsagere på besøg i den gamle have. Kl. 13.00 åbnede HKHKronprinsen en udstilling om Galathea-ekspeditionerne påZoologisk Museum.Den 27. april havde københavnerne mulighed for at aﬂæg-ge besøg på VÆDDEREN, før den sejlede mod Odense.Den 29. april var der besøg i Odense, som har adopteretVÆDDEREN. Der var åbent hus i havnen, hvor Syddansk Uni-versitet havde opstillet informationsboder vedrørende forsk-ningsprojekterne, og der var mulighed for at besøge skibet.Odense by havde inviteret besætning og berørte forskere m.ﬂ.til reception på Rådhuset, hvor borgmester Jan Boye, skibs-chefen, formanden for Ekspeditionsfonden m.ﬂ. takkede be-sætningen for en ﬂot indsats.

Efter hjemkomstenDet af Ekspeditionsfondens udstyr, som kunne ﬁnde anven-delse i Søværnet, f. eks. satellitantennen, er blevet købt af For-svaret. Det øvrige udstyr er efter afmontering og klargøringlagt i depot ved Forsvarets Materieltjeneste og vil ved kam-meradvokatens mellemkomst blive sat i åbent udbud medhenblik på salg i 2008.Årsdagen for Galathea 3’s hjemkomst vil blive markeret iforbindelse med Forskningens Døgn 25. april 2008.Den 24. oktober 2008 planlægger Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling på Geocenter København at af-holde en konference om Galathea 3-ekspeditionen.Dansk Ekspeditionsfonds sekretariats arkiv er ved at blivegjort klar til aﬂevering til Statens Arkiver.Dansk Ekspeditionsfond har indgået aftale med Risø/DTUom, at Risø tilgængeliggør fællesdata (skibsdata) fra Galathea3-ekspeditionen og giver mulighed for, at forskerdata fra Ga-lathea 3-projekter gøres tilgængelige (www.virtuelgalathea3.dk).Biologisk Institut på Aarhus Universitet vil registrere ogtildele publikationsnumre til videnskabelige artikler fra Ga-lathea 3-ekspeditionen. I 2007 er der foreløbig registreret ca.30 artikler.

Søværnets Operative KommandoForberedelserneForsvarets og dermed Søværnets forberedelser til Galathea 3-ekspeditionen startede i oktober 2005.Kommandør Carsten Schmidt blev udpeget som chef forVÆDDEREN for den første halvdel af ekspeditionen. Desudenﬁk Carsten Schmidt ansvar for at koordinere Forsvarets forbe-redelser til Galathea 3-ekspeditionen.Forberedelserne blev opdelt i nedenstående hovedområ-der. Hvert hovedområde blev dækket af en arbejdsgruppemed en udpeget formand.●Operativ planlægningFormand: kommandørkaptajn Lars Hansen (skibschef forVÆDDEREN på anden halvdel af ekspeditionen)●Logistisk planlægningFormand: kommandørkaptajn Ole Vester Petersen●Personel og opstilling af besætningerFormand: kommandør Peter Stehr●Ombygning af VÆDDERENFormand: kommandør Carsten SchmidtArbejde på agterdækket af VÆDDE-REN med at sætte og bjærge udstyr.Foto: Søværnet

PersonelgruppenSøværnet havde besluttet at gennemføre ekspeditionen medto besætninger.Den første besætning ﬁk ansvaret for den operative og tek-niske klargøring af VÆDDEREN efter værftsophold og ombyg-ning, hvorefter besætningen selvfølgelig skulle sejle førstehalvdel af ekspeditionen med afslutning i Sydney.Besætningerne blev sammensat i tæt samarbejde med For-svarets Personeltjeneste. Såfremt besætningsmedlemmerhavde behov for relevant efteruddannelse før ekspeditionen,blev dette også planlagt. I samarbejde med de to udpegedeskibschefer blev der opstillet en ny skibsorganisation. DaVÆDDEREN på ekspeditionen også skulle have civile besæt-ningsmedlemmer om bord (forskere, mediefolk etc.), var detnødvendigt at gøre den militære del af besætningen mindreend normalt for VÆDDEREN. Skibsorganisationen skal sikre,at der om bord i skibet er de rigtige personer til at løse deforventede opgaver undervejs, og at skibets besætning kanhåndtere nye opgaver, når behovet opstår.

Det var naturligvis nødvendigt at tage hensyn til både plad-sen om bord og til alle de nye komponenters vægt, idet krave-ne til stabilitet samt lang- og tværskibs styrke skulle overhol-de alle Det Norske Veritas forskrifter herom.Den 13. januar 2006 sejlede VÆDDEREN fra Frederikshavntil Karstensens Skibsværft i Skagen, og ombygningen starte-de den efterfølgende dag.På grund af den omfattende ombygning var der udarbej-det en meget grundig og detaljeret plan, som det var nød-vendigt at overholde af hensyn til tiden og den økonomiskeramme.Det blev dog nødvendigt at udarbejde en ny og revideretudgave af planen for ombygningen allerede i uge 7, da deropstod vanskeligheder med at fastlægge antallet af senso-rer og mængden af udstyr, hvortil der skulle gøres plads ombord.Herefter kom en meget krævende fase med at placere ud-styret til de forskellige forskningsprojekter. En fase der toglang tid, fordi det ikke var endeligt afklaret, hvem der havdefået plads på ekspeditionen og dermed heller ikke hvilketudstyr, der skulle om bord. Da der samtidig var forsinkelseri leverancer, kunne værftet i Skagen ikke færdiggøre ombyg-ningen til den planlagte tid, selvom der fra værftets side blevudvist meget stor ﬂeksibilitet og forståelse for problemerne.Det betød, at ombygningen af VÆDDEREN blev tre ugerforsinket, hvilket medførte et stort tidspres på besætningen.Skibet skulle nu tilrigges på 2½ døgn i stedet for syv. Menmed en ekstraordinær indsats, hvor besætningen arbejdedemere eller mindre i døgndrift, blev skibet klart til tiden.

forskningsprojekter, der kom med på ekspeditionen, og hvil-ket udstyr, de skulle bruge.Beslutningen om hvilke forskningsprojekter, der ville fålov til at deltage i ekspeditionen, var kun den første af enlang række, der hver især ville få betydning for forberedel-sesprocessen – ikke blot på VÆDDEREN, men også hos denenkelte forsker.Da det var bestemt hvilke projekter, der skulle med på eks-peditionen, skulle det også fastlægges, hvor mange pladserdet enkelte projekt kunne tildeles om bord, og på hvilke deleaf ekspeditionen forskningsprojektet skulle deltage. Heref-ter blev det endelig tid for de projektsansvarlige forskere atsøge om økonomisk støtte til deres projekter. Og for de ﬂesteforskere var netop denne økonomiske støtte altafgørende for,hvorvidt projektet overhovedet kunne deltage i ekspeditio-nen.Karikaturkrisen ﬁk også betydning for planlægningen pga.uroligheder i visse lande, og det blev besluttet, at den oprin-delige sejlplan ikke kunne bruges.Ændringen af sejlruten betød, at forskellige forsknings-projekter, der var knyttet til geograﬁske lokaliteter på denoprindelige rute, skulle i gang med at ﬁnde ud af, om deresprojekter kunne gennemføres på andre geograﬁske lokalite-ter på en ny rute. Endelig skulle den stationære forskningstidpå den nye rute beregnes i forhold til det ekstra tidsforbrug,der måtte komme ved at sejle syd om Afrika i stedet for gen-nem Suez-kanalen.

EkspeditionenEkspeditionen var planlagt med en ekstremt stram tidsplanog med en høj gennemsnitshastighed på 14 knob (sømil pr.time). Den meget stramme tidsplan lagde et stort pres påVÆDDERENs skibsledelse og faste besætning. Enhver form forforsinkelse på grund af vejret, tekniske havarier eller andreudefra kommende forhold ville få konsekvenser for tiden af-sat til forskning, såfremt forsinkelserne ikke kunne indhen-tes ved at udnytte det resterende fartoverskud, som VÆDDE-REN kunne præstere.De enkelte forlægninger på togtet vil ikke blive gennem-gået her, da de bliver beskrevet af de enkelte togtledere ogforskningsprojekter. Blot skal det konstateres, at på trods afet 1½ døgns dokningsophold i Stavanger, mødet med orka-nerne Florence og Gordon, mange tekniske havarier, forsin-kelser som følge af logistik og reparation af CTD-spil i CapeTown, og at det i forhold til ruteplanen blev nødvendigt atforlænge havneanløbene med 8 timer fra Azorerne til Sydney,lykkedes det at gennemføre det planlagte forskningspro-gram. Den samlede forskningstid fra København til Sydneyblev oven i købet øget med ca. 20 %.At det planlagte forskningsprogram kunne gennemfø-res og endda forøges mellem København og Sydney trodsovenstående udfordringer, skyldes udelukkende den meget39

Inden afsejlingen fra Danmark var det med den førstetogtleder, professor Minik Rosing, aftalt, at der skulle holdeset antal foredrag undervejs om de forskellige forskningspro-jekter. Det var håbet, at foredragene kunne bidrage til besæt-ningens forståelse for, hvad forskningen gik ud på, og hvadden i sidste ende kunne føre til. Dernæst ville det være en godanledning for pressen til at udbygge sin viden om de forskel-lige projekter og derved give medierepræsentanterne en godballast til at formidle forskningen til offentligheden.Foredragene, der blev holdt i VÆDDERENS helikopterhan-gar, blev et dagligt tilløbsstykke for alle vagt- og arbejdsfrieom bord. Det var indtrykket, at intentionerne med foredra-gene til fulde blev indfriet. Desuden virkede det som om,forskerne betragtede foredragene som en god udfordringi at formidle deres viden og projekter for menigmand. Li-geledes blev foredragene endnu et positivt tiltag til at øgefællesskabet mellem VÆDDERENS militære og civile besæt-ninger.Samarbejdet med de mange forskellige forskningsprojek-ter og deres medarbejdere forløb på forbilledlig måde, prægetaf gensidig respekt og forståelse.

Jorden rundt og hjemadDen 18. april 2007 kl. 21.02 lokal tid krydsedes VÆDDERENssydgående spor fra d. 14. september året før, hvorved den fy-siske jordomsejling var en realitet.Sent om aftenen den 24. april passeredes ”bøje 1” ved Ska-gen, hvilket efter gammel tradition i marinen blev markeretmed et glas champagne på dækket.Under passage af Kronborg bragede kanonerne, og salut-ten blev besvaret af VÆDDEREN. Derefter blev HKH Kron-prinsen, forsvarschefen og Søren Haslund-Christensen m.ﬂ.modtaget om bord for at sejle med de sidste sømil gennemSundet.VÆDDEREN ankom under stor bevågenhed til Langelinie-kajen i København den 25. april 2007 kl. 18.15. For mange vardet et bevæget møde med dansk havn, efter at de i ﬂere århavde været med til at forberede denne enestående ekspedi-tion og ikke mindst havde deltaget i et 4½ måneds intensivt,spændende og succesfuldt togt halvvejs rundt om Jorden.

Togtben 1 til 4.Fra København til Ponta Delgada,11. august til 17. september 2006Af togtleder, professor Minik Rosing, Geologisk Museum, Kø-benhavns UniversitetDet ringede endnu for ørerne, efter at VÆDDEREN med en no-get uventet heftighed havde besvaret ilden fra Sixtus’ salut-batteri. På slaget 18.45 havde skibet under festlig hornmusiklagt fra Amaliehavens kaj og forceret den tykke bræmme afalger, der dækkede hele inderhavnen, og som nu tegnede psy-kedeliske mønstre i strømhvirvlerne bag skibet. Alle mandvar på dæk for at vinke og få de sidste rester af afgangsfe-sten med. Solen skinnede gennem et let slør af krudtrøg, ogden store opbakning fra de tusinder, som med Kronprinsenog videnskabsministeren i spidsen var mødt op på kajen, varendnu i stand til at holde bekymringen om skibets tekniskeproblemer på afstand.Ekspeditionsberetninger starter ofte noget i retning af:”Fredag d. 11. august: Rejsen var begyndt – endnu tegnedealt godt...”Desværre ville det være på kant med sandhedenat begynde med denne ﬂoskel. Endnu mens VÆDDEREN låfor kaj ved Amaliehaven og hornorkesteret gjorde sig klar tilafskedskoncerten, var der tvivl om, hvor vi egentlig skullesejle hen. På rejsen til København fra Frederikshavn, hvorVÆDDEREN var blevet ombygget til Galathea 3-brug, havdedet vist sig, at der var problemer med skruen. VÆDDERENkunne ikke sejle for fuld kraft, og problemerne kunne ikkeudredes uden at skille skruehovedet ad. Da skruen jo i sa-gens natur sidder under vandet, er det en proces, som kunkan gennemføres i tørdok. Altså måtte der ﬁndes en egnetdok i nærheden af København og gerne på vejen mod Færø-erne, som egentlig skulle have været turens første stop. Dervar en mulighed i Karlskrona, som havde en velegnet dokog tid til at gennemføre inspektionen. Dette ville imidlertidkræve, at vi startede med at sejle i den gale retning. Men iStavanger, som ligger på ruten mod Thorshavn, fandtes endok, som lige netop skulle kunne rumme VÆDDEREN. Detvar imidlertid en gammeldags dok, som krævede en møj-sommelig manuel opklodsning og afstivning af skibet. Val-get endte dog med at falde på Stavanger, og kursen blev lagti nordvest.Så snart vi havde rundet Helsingør og var nået ud i Kat-tegat, begyndte forskergrupperne at gøre klar til arbejdetpå den første station i programmet. Den samlede forsk-ningsplan for Galathea 3 var en kombination af forskel-lige projekter. Dels en gruppe, som skulle gennemføres44

med specielt fokus på konkrete geograﬁske lokaliteter langsruten, og dels de såkaldte gennemgående projekter, somindsamlede data langs hele ruten for at opnå en viden omglobale fænomener. Det gjaldt om at få de gennemgåendeprojekter i gang allerede i dansk farvand, så de hjemligeforhold kunne belyses i deres globale sammenhæng. Denførste prøvetagning var derfor planlagt til at ﬁnde sted udfor Læsø.Et af de helt afgørende instrumenter på Galathea 3 ogi havforskning i det hele taget er CTD-vandhenteren. CTDstår for Conductivity (elektrisk ledningsevne), Temperature(temperatur) og Depth (dybde). Ved hjælp af diverse sonderkan man ved hjælp af CTD-udstyret måle havvandets salt-indhold, temperatur, iltkoncentration, mængden af opløsteorganiske stoffer og hvad man nu ellers er interesseret i, ogrelatere det til den dybde i vandet, CTD-instrumentet beﬁn-der sig på. Ved at hejse CTD’en ned gennem vandet, mensskibet ligger stille, kan man således måle proﬁler for disseparametre i havet. Når man har fået et overblik over disseforhold på CTD’ens vej mod bunden, kan man beslutte sig forat tage et antal vandprøver på vejen op. Flaskerne på CTD’enstår åbne på dens vej gennem vandet, og når man ønsker enprøve, lukker man simpelthen for en af vandﬂaskerne på denønskede dybde.Med stor spænding og under udelt bevågenhed fra pressenblev CTD’en for første gang hejst ud over skibssiden. Fiskeme-ster Aage Boesen fra Danmarks Fiskeriundersøgelser sørgedefor, at skibsbesætningen kunne begynde deres oplæring i atstyre de nødvendige spil og kraner. I løbet af et par timer lyk-kedes det at få CTD’en hejst ned på 50 m dybde og få opsam-let de første prøver på vejen op igen. Ekspeditionen var foralvor skudt i gang.Første morgen om bord begyndte vi opbygningen af enstruktur for den løbende planlægning af forskningsaktivi-teterne. Der var naturligvis lagt detaljerede planer for deenkelte forskningsprojekter hjemmefra, ligesom der varbudgetteret med forskningstid, forlægningstid for skibet etc.Imidlertid er de aktiviteter, der kan gennemføres, altid af-hængige af vejret og skibets og forskningsinstrumenternestilstand. Der var derfor behov for at udarbejde detaljeredeplaner for et døgn ad gangen ud fra de til enhver tid gælden-de forhold. Vi indførte derfor et forskermøde hver morgen kl.7.30, hvor togtlederen og operationsofﬁceren mødtes med enrepræsentant for hvert forskningsprojekt og ﬁk opsumme-ret ønskerne for omfanget og rækkefølgen af det kommendedøgns aktiviteter. Denne ønskeliste tog vi så med til skibsle-delsesmødet kl. 8.30, hvor ønskesedlen blev tilrettet efter demuligheder, som vejret og de øvrige faktorer tillod. Herefterblev døgnplanen ”slået op” i hangaren, så forskere og pressekunne holde sig orienteret.Et eksempel på de forskningsplaner, som hver morgen blevfremlagt af togtlederen på skibsledelsesmødet:

Forskningsplan 25/8 2006En route:Multibeam kortlægning af Narssaq Sund1. Bundskrab med trekantsskrab til Miljøfremmede stofferudsat med kort wire.Påbegyndes kl. 12.00.Forventet varighed ca. 2 timer.Kernetagningsudstyr klargøres ud for Narssaq– forventes klar midt på eftermiddagen.2. Brutalis corer i Narssaq Sund.Forventet varighed ca. 1 t.3. Piston corer på basis af Brutalisresultat – først 6 m, der-næst 12 m.Forventet varighed ca. 5 t.4. Forlægning til shelfen ud for Bredefjord.5. Multibeam og seismik over Bredefjord submarine cañon.Forventet varighed: Natten mellem 25. og 26. august.Da vi var kommet nord om Skagen og ud i Skagerrak, var dettid at starte endnu et forskningsprojekt - første kast medtrekantskrabet. Det er en trekantet stålramme fastgjort til etnet. Rammen trækkes hen over havbunden, hvor den skra-ber bundlevende dyr og en del sand og mudder op i nettet.Formålet var at indsamle snegle og muslinger, som skulleanalyseres for deres indhold af miljøfremmede stoffer. Vedat undersøge sådanne bunddyr med jævne mellemrum heleJorden rundt, ønskede projektet at dokumentere regionaleforskelle i mængderne af miljøfremmede stoffer i havet ogsamtidig udvikle hurtige og bekvemme metoder til at ana-lysere for et bredt spektrum af potentielt skadelige stoffer.Skrabet var dog en begrænset succes. Der kom en lille krabbeop sammen med en hel del sten og mudder. I øvrigt var detinteressant at se, at de gamle dampskibsruter har efterladt enhilsen på havbunden i form af store mængder slagger fra dekulfyrede kedler.Allerede i løbet af de første døgn opstod en række ruti-ner, som med større eller mindre modiﬁkationer kom til atholde hele togtet igennem. Forskergrupperne koordineredeindbyrdes, hvorledes vandet skulle tappes af vandhenteren,så det kunne udnyttes optimalt til ﬂere forskellige typer afanalyser, og pladsen i skibets laboratoriecontainere blev for-delt, så de enkelte grupper i mindst mulig grad forstyrredehinandens målinger - og i størst muligt omfang kunne delesom udstyr. I forbindelse med al denne opbygning af arbejds-gange blev det klart, at der var behov for mindre ombygnin-ger i containerne, og at der manglede diverse stumper for atopfylde alle ønsker til indretning. Det skulle derfor vise sig, at46

opholdet i Stavanger gav en yderst velkommen mulighed forat få de sidste tilretninger på plads uden at skulle tage hen-syn til gennemførelsen af de løbende forskningsprogrammer.Der var derfor ikke den store frustration blandt ekspeditions-besætningen, da Stavanger tonede frem af morgendisen d.14. august, og VÆDDEREN skulle lægges i tørdok. Med ufatte-lig præcision blev det store skib trukket på plads i tørdokkenaf slæbefartøjer. Skibet skulle placeres meget nøjagtigt på deblokke, som skulle understøtte det, når vandet var pumpetud af dokken. Under skibets bug var fastsvejset en stor vinge,som holdt sensorerne til det meget avancerede multibeamso-nar system, der skulle bruges til at udføre nøjagtige opmålin-ger af havbundens topograﬁ under rejsen. Det mindste stødmod multibeamsensorerne eller deres ophæng ville bevirkeunøjagtigheder i de fremtidige opmålinger. Der blev der-for sendt dykkere ned i dokbassinet for at dirigere skibet påplads, efterhånden som det blev sænket mod bunden af denfaldende vandstand. Alt gik tilsyneladende som det skulle, ogi løbet af dagen blev hele det kolossale skib blotlagt, så meka-nikerne kunne begynde at skille skruehovedet ad.Ud på eftermiddagen d. 15. august var fejlen fundet og ud-bedret. Det viste sig at være en defekt pakning – en såkaldtO-ring – som gjorde, at skruen ikke kunne køre med maksi-mal belastning. Da den sidste bolt var svejset fast, ﬁk havetatter lov at invadere dokken, og VÆDDEREN kunne fortsættepå sit afbrudte togt. Alle de sidste indkøb var overstået, labo-ratorierutinerne fastlagt og alt det videnskabelige materielafprøvet og klar til at genoptage forskningsprogrammet. Detvar derfor svært at svare bekræftende på adskillige journali-sters håbefulde spørgsmål af typen: ”Vil du betegne de tek-niske vanskeligheder som en katastrofe for projektet?” – vivar ca. et døgn forsinkede i forhold til den oprindelige plan ogkunne nu sejle mod Færøerne med skibets fulde 21 knob.Den 16. august dukkede Thorshavn ud af tågen. Siden vivar sejlet fra Stavanger, havde vi blandt andet hentet iskoldtpolart bundvand op fra den 1.400 m dybe rende, som adskil-ler Færøerne fra Shetlandsøerne. Her fosser det tunge koldevand fra Polhavet som en undersøisk ﬂod sydover og erstatterdet varme vand, som med golfstrømmen løber op og svøberFærøerne i en relativt lun havgus. På vejen ind mod Thors-havn havde projektetLyd i oceanernederes hydrofoner påslæb efter VÆDDEREN for at lytte efter hvalernes kommuni-kation, men det viste sig, at der skulle arbejdes en del med attilpasse skibets fart, så støjen fra den nu velfungerende skrueikke skulle overdøve hvalernes lyde.Ved indsejlingen til Thorshavn blev vi mødt af en helikop-ter og et andet marineskib, som hilste os velkommen. Medminderne om den store afsejlingsfest i frisk erindring be-gyndte vi så småt at se os om efter den store folkeskare, somvi forestillede os ville fylde kajen. Det viste sig dog hurtigt, atmodtagelseskomiteen bestod af en taxi med Jyllands-Postensudsendte medarbejder. Programmet for opholdet på Færø-

erne var planlagt af Rigsombudsmand Søren Christensen ogLandsstyret i samarbejde med Dansk Ekspeditionsfond. Omaftenen på anløbsdagen havde Thorshavn arrangeret en me-get velbesøgt foredragsaften i Nordens Hus, hvor Galathea3 og et udsnit af forskningsprojekterne blev præsenteret forden færøske offentlighed. Bagefter var Nordens Hus vært veden storslået reception, hvor vi blev beværtet med et udvalgaf Færøernes mange kulinariske specialiteter og ﬁk mulig-hed for at møde repræsentanter for Landsstyret. Mens vi låi havn, blev det klart, at det ikke ville være muligt at læggekursen mod Grønland så tæt ind under Islands kyst, som pro-jektetLyd i oceanernekunne ønske. Projektet skulle udlæggenogle Pop-Up Units, som over nogle måneder skulle optagehvalernes lyde. Disse enheder skulle helst lægges på den is-landske shelf og gerne på lokaliteter, hvor de ikke ville blivebeskadiget af trawlﬁskeri. Det blev derfor besluttet at sendeprojektets to forskere med ﬂy til Island og chartre et mindreﬁskefartøj i Sydisland, som kunne hjælpe med udlægningenaf dataloggerne.

Mod Grønland – Togtben 2Efter et vel overstået besøg i Thorshavn kunne rejsen nu fort-sætte mod Grønland. Kursen blev lagt direkte mod Prins Chri-stian Sunds udmunding i Sydøstgrønland, og da havet varroligt, kunne vi sejle for fuld kraft på forlægningerne mel-lem forskningsstationerne. Hvis sundet skulle vise sig isfrit,kunne vi skyde genvej igennem og efterhånden indsejle dentid, der var tabt ved inddokningen i Stavanger. Vejret på rej-sen mellem Thorshavn og Grønland var ubeskrivelig smukt.Det var stort set havblik, og der var derfor rig mulighed forat iagttage hvaler af varierende størrelse, mens de krydsedefrem og tilbage mellem den spredte is.Inden vi forlod den østgrønlandske kyst, hvor samspil-let mellem den kolde isfyldte østgrønlandske strøm og denvarme Irmingerstrøm giver en interessant og kompliceret dy-namik, var det tid til at trawle efter de fritsvømmende ﬁsk ogandre organismer på det dybe vand ud for shelfen. Håbet varisær at fange de såkaldte lysprikﬁsk, som om natten svøm-mer op for at æde i de øvre vandmasser, hvor planktonpro-duktionen ﬁnder sted. Om dagen svømmer de så med fyldtemaver mod det næringsfattige dybvand og virker derved someffektive eksportører af organisk stof til dybhavet.Da vi havde fået efterretninger om, at skibetMary Arcticanetop havde passeret Prins Christian Sund, besluttede vi atgøre et forsøg på skære gennem sydspidsen af Grønland ogderved afkorte ruten med adskillige timers sejlads. Den 22.august anduvede vi Prins Christian Sund i strålende sol, ogalle, der kunne afse tid til det, stimlede sammen på broen el-ler langs rælingen for at nyde den storslåede oplevelse, det erat passere mellem Sundets mere end 1.000 m høje stejlvæggeog forrevne klippetinder. Få var de øjeblikke, hvor man ikkekunne høre et kamera klikke.

Turen gennem sundet forløb uden problemer, og alleredekl. 13.30 kunne vi lægge til kaj i Nanortalik og nyde den ﬂottevelkomst, byen gav os, med borgmester Kristine Raahauge ispidsen. Byen havde arrangeret et fantastisk program medmuseumsbesøg, koncert i kirken, fællesspisning og optrædenaf alle slags. Det var en stor oplevelse for alle om bord - og endejlig velkomst til Grønland.Fra Nanortalik gik rejsen nordover mod Narsarsuaq, hvorvi skulle udskifte dele af pressen og den videnskabelige be-sætning. En del af projekterne omkring Grønland involveredegeofysik og marin geologi og var afhængige af brugen af enrække højt specialiserede instrumenter. Der skulle derfor enstor gruppe nye teknikere om bord, inden grønlandsprojek-terne for alvor kunne komme i gang.På vejen nordover fra Nanortalik skød vi genvej ad inden-skærsruten, som sparede os en del sømil og tid, samtidig medat alle ﬁk mulighed for at opleve de spektakulære fjeldland-skaber og få et varmt bad i de legendariske varme kilder påøen Uunartoq.Her blev ekspeditionens formål om eventyr til fulde op-fyldt. Kilderne har været kendt i et lille årtusinde, og brugere,nordboer som inuit, har igennem tiden forbedret de natur-lige kildevæld, så de nu danner en række små damme, hvorman kan sidde under den blændende sol i kropsvarmt vandtil halsen og se isfjeldene drive forbi i fjorden, mens den klarenordenvind holder hovedet koldt. De særligt eventyrlystnebenyttede lejligheden til at friske sig op med en dukkert ifjorden i ny og næ.Hen under aften ankom vi til Narsarsuaq, udmattede afde mange oplevelser undervejs. På grund af det smukke sen-sommervejr, som lod dagen glide over i en krystalklar nat-tehimmel, blev der ikke megen mulighed for søvn. Så snartdagslyset svandt, begyndte himlen at ﬂamme op i grønnenordlys, mens morild gnistrede i nøjagtig samme farve i ha-vet. Samtalen på det mørklagte agterdæk blev mere og meredæmpet, efterhånden som andagten over naturens forunder-lighed overmandede tilskuerne.De nyankomne geofysikere gik straks i gang med at riggederes grej til, så det kunne være klar til at lave seismiske pro-ﬁler gennem de vestgrønlandske fjorde og på shelfen længe-re nordpå, og udstyret til at tage sedimentprøver fra havbun-den blev monteret langs skibssiden på en særlig rig.Den 25. august lagde VÆDDEREN fra kaj i Narsarsuaq,mens ekspeditionens kendingsmelodi blæste ud af højtaler-ne og ﬁk de erfarne ekspeditionsfolk til at brøle med på om-kvædet, mens de nypåmønstrede så til i stor undren. Førstestræk var den korte tur ud af Tunulliarﬁkfjorden til NarssaqSund, hvor vi skulle opsamle sedimentkerner fra havbunden.I forvejen skulle der gerne laves seismiske proﬁler for at ﬁndeegnede sedimentlag, ligesom der skulle tages prøver af selvebunden for at sikre, at materialet ikke var for hårdt eller ste-net og derved ville umuliggøre kernetagning.

Desværre var isen i sundet for tæt til, at vi kunne gennem-føre seismiske undersøgelser, og vi måtte nøjes med at tageprøver fra bunden med Brutalis – en særdeles robust og tungsag, som kunne sænkes ned på bunden, hvor den med enmetalcylinder udtog en prøve af selve bunden og de øverste30-40 cm af bundsedimentet. Det var naturligvis interessantat se, hvordan bundens beskaffenhed var, men de ﬂeste til-skuere var nok mere optaget af alle havbundens forskelligebeboere.Umiddelbart inden frokost havde vi identiﬁceret et pas-sende sted at tage den første sedimentkerne med den såkald-te piston corer. Den særlige tekniker, som var ﬂøjet ind fraHolland, havde gjort alt klar og skulle styre slagets gang. Pi-ston coreren blev hejst ud over skibssiden i en kran og skulleherefter kobles til skibets hovedwire og sendes mod bunden.Bedst som alt var ved at være klar til aktion, og instrumentethang under kranen, lød en hvinende lyd fra kranspillet, ognæstkommanderende, som var sikkerhedsansvarlig, beor-drede alle til at løbe for livet. En fejl i det hydrauliske systemgjorde, at spillet ikke kunne holde instrumentet, og på få se-kunder løb hele wiren af spillet, piskede hen over dækket ogforlod kranen med et smæld.Begivenheden delte straks befolkningen om bord i tre frak-tioner. Pressen var i ekstase – endelig skete der noget, der varværd at skrive hjem om, forskerne var skuffede og frustrere-de, og dæksbesætningen var eftertænksomme, lettede og enkende rystede efter den potentielt livsfarlige hændelse, somheldigvis var gået godt, takket være de meget strikse sikker-hedsprocedurer om bord. På få øjeblikke var hele den skriven-de presse forsvundet ned i presserummet for at rapportereom tabet af kostbart forskningsudstyr. Forskere og teknikeregik i gang med at rigge en anden type kernetagningsudstyrtil og undersøge mulighederne for at leje en ny piston corer,som ville kunne leveres et andet sted på ruten og dermedvære på plads, inden den skulle anvendes igen ud for Austra-lien. Alle, der arbejder med forskning, har rig erfaring medforskningsudstyr, som svigter, bryder sammen, går tabt ellerpå anden måde giver problemer. Af samme grund havde manda også taget en såkaldt Gravity corer med som back up. Denvirker på en lidt anden måde end piston coreren, men opfyl-der samme formål, nemlig at tage ﬂere meter lange kerner afhavbundens sedimenter op til nærmere undersøgelse. Derforvar der heller ingen, som var i stand til at svare bekræftendepå de mange spørgsmål af typen: ”Vil du betegne dette somen katastrofe for ekspeditionen?”Endnu mens pressen sad og beskrev de maringeologi-ske undersøgelsers endeligt ved tabet af piston coreren, vargravity coreren rigget til, havde været en tur nede på 150 mdybde i Narssaq Sund og var kommet tilbage på dæk medekspeditionens første og fuldkommen succesfulde sediment-kerne - desværre uden at nogen af medierne kunne ﬁnde tidtil at dokumentere det. Resten af dagen gik med prøvetag-

ning og nedpakning af prøverne. En del af havbundssedimen-tet indeholder store mængder organisk materiale, der virkersom næring for mikroorganismer, som producerer metan ogsvovlbrinte. Når sedimentkernen kommer på dæk, breder dersig en ram lugt som af rådne æg, og man kan more sig med atskyde propperne af de plastrør, sedimentkernerne opbevaresi. Propperne har små udluftningshuller, og man skal blot hol-de en tændt tændstik hen til hullet for at antænde metanen irøret og sende proppen af sted med et tydeligt knald.Fra Narssaq skulle turen gå ud gennem Bredefjord og der-fra nordover mod Sisimiut. På vejen skulle de sidste kalibre-ringer af multibeamen gennemføres, og ved samme lejlighedskulle nogle dybe canyons, som gennemskærer shelfen vedudløbet af de store fjorde, kortlægges. Der ligger et dramatiskundersøisk landskab langs hele Grønlands kyst. Ved afslut-ningen af den sidste istid var vandstanden i verdenshaveneca. 120 m lavere, end den er i dag. Derfor var stort set heleshelfen blottet som tørt land. Gigantiske smeltevandsﬂoderfra den skrumpende iskappe skar sig ned gennem det ﬂadesletteland foran bræen og efterlod dybe og stejle canyons.Mange blev mere eller mindre fyldt op med sand og grus,som ﬂoderne transporterede mod havet, men andre står sta-dig tilbage som druknede landskaber under havet.De geofysiske undersøgelser på ﬁskebankerne ud for Sisi-miut lige nord for polarcirklen skulle blandt andet afdækkeistidernes dynamik ved at studere disse druknede landska-ber og de sedimenter, som dækker dem, og dette var opgavenved ekspeditionens nordligste mål. Novicerne i den arktiskeforskning så frem til at krydse polarcirklen, og de ﬂeste af-ventede begivenheden med en blanding af gru og forvent-ning. Der ﬂorerede en række forestillinger om de vilde ogbarbariske ritualer, som Søværnet sikkert ville underkaste os,når vi krydsede den virtuelle linje. Efterhånden som vi nær-mede os, blev der pisket en temmelig heftig stemning op, ogalle, der kunne, var på dæk i god tid for at indsuge oplevel-sen af det store øjeblik. Vagthavende på broen meddelte overprajeanlægget, at vi ville krydse polarcirklen om ganske fåminutter, og at selve cirklen ville være på bagbords side - forkort efter at korrigere til, at den ville optræde til styrbord. Un-der stor munterhed skiftede kameralinserne retning, og cirk-len blev foreviget i milliarder og atter af milliarder af digitalepixels. Samtidig kunne skibschefen berolige og skuffe med,at ritualer som polardåben ikke længere er tilladte i forsvaret,hvorfor pressen og den videnskabelige besætning var henvisttil hvad de selv kunne ﬂikke sammen af urgamle maritimeritualer.Geofysikerne gik straks i gang med at indsamle seismi-ske proﬁler over Sisimiut banke. Planen var at karakteriserehavbunden og stratigraﬁen i sedimenterne, som formodedesat være opbygget af en række stejltstående lag med de æld-ste inderst og de yngste yderst, som om de var læsset ud overshelfkanten som led i et kæmpe ingeniørprojekt til gradvis51

opfyldning af Labradorhavet. Når lagene var vel karakterise-rede gennem seismikken, skulle der tages sedimentkerner påen række lokaliteter fra kysten og ud til shelfranden. Med lidtsnilde skulle det give en kontinuert prøveserie gennem heleden sedimentære lagserie. De seismiske proﬁler var umåde-ligt vellykkede og gav i kombination med mulitibeamkorteneover havbunden et godt overblik over sedimenterne og et ﬁntindblik i deres oprindelige aﬂejringsmiljø. Desværre viste se-dimenterne sig at være for grovkornede til, at vi kunne tagekerner af dem, og tolkningen af istidsdynamikken må derfori første omgang basere sig på de geofysiske data, som kankombineres med den viden, der eksisterer fra tidligere borin-ger foretaget i forbindelse med olieefterforskning. Da det vi-ste sig umuligt at gennemføre kerneprogrammet, og der blevudsendt advarsel om kraftig kuling og måske storm, beslut-tede vi at fortsætte de seismiske proﬁler så længe, vi kunne,og lige så stille nærme os Sisimiut, hvor vi kunne lægge os ilæ for stormen i Amerloq Fjorden lige syd for byen. Vores an-komst til Sisimiut faldt sammen med 250-året for oprettelsenaf kolonien Holsteinsborg, der samtidig blev grundlæggelsenaf byen Sisimiut. Vi besluttede derfor at salutere for byen ogden store menneskemængde, der var stimlet sammen for atfejre byjubilæet. Efter at have kontaktet borgmesteren blevVÆDDERENs salut indføjet i festprogrammet, og byen kunnegøre klar til at returnere salutten. Med stormen bag os an-kom vi til Sisimiut i strålende sol. Alle, der kunne krybe og gå,var på gaden, og helt ud på skibet kunne man mærke Sisi-miutternes begejstring over deres lille parcel af paradis. Pågrund af travlhed i havnen kunne vi desværre ikke lægge tilkaj, men måtte sejle i stormlæ i Amerloq Fjorden lige syd forbyen. Skibschefen, næstkommanderende og togtlederen varinviteret til jubilæumsfest i sportshallen om aftenen, menchefen måtte jo blive på sit skib, mens næstkommanderendeog togtlederen blev sejlet i land i gummibåd, så de kunne re-præsentere skibet.Næste dag kunne vi spise vores morgenmad i smult vandeog glæde os over, at vi ikke lå i 25 sekundmeter vind ude påbankerne og døjede med søsygen. Vi ﬁk kajplads om for-middagen, og borgmester Herman Berthelsen guidede enbyrundtur i bus for besætningen. Om eftermiddagen varder arrangeret fodboldkamp - Sisimiut mod Galathea 3. Igenvar store dele af befolkningen mødt op for at heppe på deresegne, mens alle, der kunne undværes om bord, søgte at støtteskibsholdet. Det endte dog med læsterlige klø til Galathea 3-holdet.På trods af det korte varsel ﬁk vi arrangeret et interimi-stisk åbent skib–arrangement, hvor vi viste VÆDDEREN fremog fortalte om forskningen og forskningsudstyret om bord.Arrangementet blev en gevaldig succes, hvor ca. 1/3 af Sisimi-uts befolkning var på besøg.Med glade minder lagde vi Sisimiut bag os for at lave mu-litibeamopmåling af Amerloq Fjorden og se, om der kunne

ﬁndes nogle egnede sedimentbassiner til optagning af sedi-mentkerner. Mens dette stod på, ﬁk en delegation fra pressenmulighed for at besøge bygden Sarfanguaq i bunden af fjor-den og derved opleve kontrasten mellem storbyen Sisimiutog et typisk fanger- og ﬁskersamfund med hundrede indbyg-gere.Vinden var nu løjet så meget af, at vi kunne lægge kursenmod Nuuk, hvor vi skulle udføre seismiske proﬁler i NuukFjorden og tage sedimentkerner på egnede lokaliteter. Somaltid skulle der gøres stop undervejs for vandhentning tilde gennemgående forskningsprojekter. Der var planlagt enstørre formidlingsindsats i Nuuk med åbent skib-arrange-ment og foredrag om Galathea 3-forskningen i Nuuks kul-turhus, Katuaq. Ligeledes havde POST Greenland lancering afet Galathea-frimærke med førstedagsstempling i hangarenlørdag formiddag. Da vi havde god tid inden det planlagteanløb til Nuuk fredag d. 8. september, satte vi farten ned ogsejlede nogle seismiske proﬁllinjer gennem mundingen afNuuk Fjorden, inden vi anløb. Proﬁlerne skulle vise struktu-ren af den lavvandede undersøiske tærskel, der adskiller dedybe bassiner i fjorden fra det åbne hav. Ifølge de verserendeoplysninger skulle tærsklen være en ryg af solidt grundfjeld,men allerede mens sejladsen stod på, blev det klart, at tær-skelen var en endemoræne fra en af de gletsjere, der tidligerehar fulgt det nuværende fjordløb. Denne erkendelse havdeen umiddelbar praktisk betydning for Nuuks byplanlæg-ning, idet der var tanker om at bore en tunnel mellem Nuukog Akia på den anden side af fjorden for at give mulighed forekspansion af byen og anlæggelse af en ny lufthavn. Et så-dant tunnelprojekt vil imidlertid ikke kunne gennemføres imoræne, men kun i fast fjeld.Alle de udadrettede arrangementer i Nuuk var yderst vel-besøgte. Der var 1.270 gæster til åbent skib-arrangementetsøndag d. 10. september, ved foredragsaftenen var alle plad-ser besat, og mange klemte sig ind i salen med ekstra stolebåret ind fra Katuaqs cafe. Det var vores indtryk, at vi havdekontakt til stort set hele byen på den ene eller anden måde iløbet af besøget.Mandag d. 11. september blev kursen lagt sydover modPonto Delgada på Azorerne. Af hensyn til vedligeholdelseaf skibets ferskvandsforsyning planlagde vi et kort stop vedGrønlands Kommando i Grønnedal. Her ville vi kunne fyldetankene med frisk ferskvand inden det kommende ocean-stræk. Skibet producerer selv ferskvand ved hjælp af et om-vendt osmose-anlæg, der afsalter havvand. Der er dog en lillesaltrest i det ”hjemmelavede” vand, og man søger derfor såofte som muligt at tanke frisk ferskvand. Desuden ønskedeskibet at supplere sin forsyning af salutammunition, da derhavde vist sig et stort behov for at salutere ved de mange ofﬁ-cielle arrangementer i forbindelse med skibets anløb. Under-vejs blev der lagt en kurs, som dels gav mulighed for at tagevandprøver til de gennemgående projekter, dels for at tage

dybt, koldt grundvand til projektet vedrørende polhavenesdna. På den forløbne del af togtet var det ikke lykkedes at ta-ge så mange dybe ﬁsketrawl, som oprindeligt ønsket, grundetden stramme tidsplan, tekniske vanskeligheder med noget afﬁskeudstyret og et samspil af is, vejr og vind. Det blev derforprioriteret at foretage nogle dybe trawl, mens vi endnu var igrønlandsk farvand.Besøget i Grønnedal gav - som alle de tidligere havneanløb -et dejligt afbræk i dagligdagen. Vi blev modtaget af Chefenfor Grønnedal, Kontreadmiral Niels Erik Sørensen, som orien-terede os om Grønlands Kommando og Grønnedals historie.Herefter havde han arrangeret et besøg ved det nedlagte kry-olitbrud i Ivittut. Det udviklede sig til et besøg i slaraffenlandfor de mange steninteresserede om bord. Alle returnerede tilskibet med lommerne fulde af guldglinsende svovlkis, lillaﬂusspat og mange andre mineralogiske skatte.Ud på eftermiddagen måtte vi sige endeligt farvel til land-jorden i Grønland og begive os mod Atlanterhavet. Desværremeldte vejrkortene om tropiske orkaner, der bevægede signordover fra den Mexicanske Golf, og skibets operationsof-ﬁcer og skibschefen gik i gang med at planlægge den bedstmulige kurs i forhold til orkanernes forventede rute. Vi måtteprøve at tilpasse forskningsstationernes placering og varig-hed, så vi kunne komme ind bag lavtrykkene og sejle i med-vind og medsø sydover. Det gav nogle overvejelser, om vi igenskulle forsøge at gå gennem Prins Christian Sund eller stikkelige syd om Kap Farvel. I et øjebliks uforsigtighed kom vi tilat nævne muligheden for, at kursen ville føre os over en af demulige forlispositioner for grønlandsskibetHans Hedtoft,dergik ned syd for Kap Farvel i 1959. Det skulle vise sig at væreuklogt, idet ideen bredte sig som en løbeild gemme pres-sekorpset og blev udlagt i mange varianter strækkende fra,at en eftersøgning afHans Hedtoftmåtte være hele projek-tets vigtigste opgave, til at det var dybt forargeligt at ligge ogspilde tid og penge på den slags pjat. Det var ganske umuligtat komme igennem med den kerne af sandhed, der handle-de om, at man ville kunne se, om nogle undersøiske forhin-dringer, som var observeret omkring forlispositionen i noglegamle opmålinger, faktisk eksisterede, og at man muligvisville kunne se vraget på multibeamen, hvis man tilfældig-vis passerede hen over det. Vi valgte efterhånden at vendedet døve øre til de mange kommentarer og formodninger oggennemføre sejladsen ganske som planlagt og med så mangeforskningsstationer, vi kunne få ind i programmet, som idenne periode var temmelig dynamisk på grund af orkaner-nes manglende beslutsomhed om kurs og fart.I stigende søgang lagde vi Kap Farvel bag os og sejlede syd-over. Det var en storslået oplevelse at mærke, hvordan vejretblev stedse varmere, jo længere vi kom sydover, og hvordanhavet ændrede farve fra det planktonrige grønne hav om-kring Grønland til et livsfattigt, men ubegribelig smukt, dyb-blåt hav omkring Azorerne. Naturligvis lykkedes det orkanen

Florenceat lægge sin kurs lige hen over VÆDDERENs, så viﬁk det fulde udbytte med stærk vind og 15 m høj sø. Lige sågudsjammerligt mødet med orkanen var for de søsyge, ligeså storslået og imponerende var det for dem, der formåedeat holde sig på benene. Det er på én gang frygtindgydendeog vidunderligt at se havet tårne sig op om skibet, at mærkekræfter, der formår at kaste rundt med et mere end 100 mlangt skib og se vinden blæse toppene af bølgerne og skabeen tåge af salt, der gennemsyrer alt. Efter at have gennemsej-letFlorenceﬁk vi den mest vidunderlige solopgang og bleveskorteret ind i smult vande mellem de nordligste øer i Azo-rerne af små ﬂokke af delﬁner, der boltrede sig i bølgerne forboven.Azorerne var yderst velkomne for de mange søsyge, somalle kom på dæk og ﬁk lidt frisk erstatning for den noget be-klumrede luft, deres dårligdom havde skabt i kahytterne, ogalle var glade for, at vi nåede frem inden orkanen Gordon,som forventedes kort efter vores ankomst.På kajen i Ponto Delgada blev vi modtaget af videnskabs-minister Helge Sander og de to nye togtledere Søren Haslund-Christensen og Leo Bjørnskov. Det var på én gang vemodigt atskulle afmønstre og dejligt at vende tilbage til familie og ven-ner efter syv ugers eventyr med Galathea 3.

Togtben 5. Fra Azorerne til Ghana18. september - 3. oktober 2006Af togtlederne Søren Haslund-Christensen, formand for DanskEkspeditionsfond, og tidligere departementschef, konsulentLeo BjørnskovVÆDDEREN ankom fra Grønland til Azorerne mandag den 18.september og lagde til kaj i den kunstigt anlagte havn i PontaDelgado på hovedøen San Miguel. OrkanenGordonhavdeværet på vej mod nord fra Caribien, og den vældige beskyttel-sesmole ville være et godt bolværk for skibet.En del forskere og formidlere afmønstrede, andre påmøn-strede, og de nye faldt hurtigt ind i besætningens rytme ogrutiner. Der gennemførtes en overdragelse fra den foregåen-de togtleder, professor Minik Rosing.Den danske ambassade i Lissabon ved ambassadør LarsVissing og ambassaderåd John Kierulf og den honorære kon-sul i Ponta Delgado havde sammen med Dansk Ekspeditions-fond planlagt og aftalt landaktiviteterne med de lokale myn-digheder ogUniversidade dos A§ores.Videnskabsminister Helge Sander besøgte øen 19.–20. sep-tember og blev modtaget og ledsaget af den danske ambas-sadør fra Lissabon. De besøgte Portugals og Azorernes ledelse,det lokale universitet og et dansk forskningsprojekt på øen ogblev orienteret om bord på VÆDDEREN, hvor der var brieﬁngaf ministeren og pressemøde med lokale og danske medier,hvor ministeren deltog.Skibschefen afholdt reception om bord for ca. 100 lokalehonoratiores.Forskerne fra Galathea 3 gennemførte et seminar påUni-vesidade dos A§ores,og VÆDDEREN havde besøg af lokale for-skere, skolebørn og danske turister. Efter det oplyste var derca. 500 danske og nordiske turister på Azorerne, mens VÆD-DEREN lå i havn.Videnskabsministeren inviterede lokale myndigheder ogforskere, ambassadøren og repræsentanter fra skibet til ofﬁ-ciel middag på et lokalt hotel.Besøget blev vel omtalt i de lokale og portugisiske tv-, ra-dio- og avismedier, og der blev etableret nyttige kontakter ogaftalt fortsat forskningssamarbejde med lokale forskningsin-stitutioner.Torsdag den 21. september kl. 20.00 afsejlede VÆDDERENmed Galathea 3 fra Azorerne med 99 personer om bord.Gor-donvar passeret vest for San Miguel - med kraftige dønnin-ger som hilsen til ekspeditionen.Den nye togtledelse videreførte de før afsejlingen aftalteog på de foregående togtben afprøvede og indarbejdede ruti-ner for forskningen og samarbejdet i øvrigt. TRIAXUS-wiren

var blevet repareret på Azorerne af en tilkaldt tekniker. Vedsamling efter reparationen var der opstået en fejl, som ikkekunne udbedres på stedet. Wiren kunne fungere, men nye re-servedele blev rekvireret til Ghana.Følgende forskningsprojekter var repræsenteret på togtbe-net:Parasitter i dyreplankton, Opløste organiske stoffer, Hav-skildpadder i de store havstrømssystemer, Kulstofkredsløbet,Kviksølv i troposfæren, Lyd i oceanerne, Roseobacter – havetsstjernersamtMiljøfremmede stoffer og metaller.De daglige rutiner var:●Kl. 07.30: Møde mellem togtledelse, forskere fra hvert afprojekterne, operationsofﬁceren, relevante teknikere/ﬁ-skemester og evt. medierepræsentanter, hvor de forudplanlagte og på tidligere møder gennemgåede forsk-ningsaktiviteter drøftedes●Kl. 08.30: Møde med skibsledelsen og endelig fastlæg-gelse af dagens forskningsprogram●Kl. 09.00: Møde med medierne i medierummet sammenmed skibets næstkommanderende, som er pressechefom bord.Drøftelserne på disse møder var en naturlig fortsættelseaf den række af planlægningsmøder (ﬂere for hvert togtben),der med deltagelse af togtlederne, forskningsprojekterne, Sø-værnets Operative Kommando og medierne var gennemførtaf Dansk Ekspeditionsfond før afsejlingen i august 2006.De allerede indhøstede erfaringer havde gjort det klart, atvirkeligheden ikke muliggjorde så meget reel forskningstid,som man teoretisk havde påregnet før afsejlingen.Baseret på erfaringerne fra de tidligere togtben blev deti løbet af de første dage og på en række møder mellem alleimplicerede muligt at tilrettelægge et samlet forsknings-program, som tilgodeså de ﬂeste projekters ønsker. Der varenighed om, at de gennemgående projekter skulle have før-ste prioritet, men at man, efter behov og hvor det var muligt,ville bruge gummibådene til støtte for f.eks. skildpadde- oghvalprojekterne. For at muliggøre hurtig reaktion, når denhøjt på skibet placerede observatør så skildpadder eller hva-ler, blev der etableret ”skildpadde- og hvalrulle”, som blevannonceret over skibets prajeanlæg og aktiverede de implice-rede forskere, fotografer og den rutinerede bemanding, somudsatte gummibåden.Der var som nævnt allerede problemer med kraner og wi-rer før afsejlingen fra Azorerne. TRIAXUS-wiren var gjort an-vendelig, men virkede ikke tilfredsstillende. Vanskeligheder-ne med programmeringen af spillet (kranen) i bagbords sideøgedes, og efter et par dage blev det besluttet at gennemføreCTD-kastene fra agterdækket med den der placerede storekran og anvendelse af TRIAXUS-wire. Alle disse indgreb ogændringer blev meget dygtigt gennemført ved et perfekt sam-arbejde mellem skibets og Ekspeditionsfondens teknikere, enindsats på alle tider af døgnet og støttet af jævnlig kommuni-kation mellem teknikerne og de pågældende leverandører.57

Under sejladsen mod syd steg temperaturen til ca. 32 gra-der om dagen og 30 om natten, luftfugtigheden øgedes, ogder var mange regnbyger.CTD, net og trawl blev udsat med gode resultater. Der ar-bejdedes ofte igennem - næsten i døgndrift - med udsætningog optagning af forskningsudstyr, og resultaterne overstegforventningerne. Der blev fundet en hidtil ukendt parasit(Blastodinium)i en vandloppe(Acartia).Den 24. september blev CTD’en sænket til 4.400 m dybde,og man ﬁk vandprøver fra den nederste del af vandsøjlen. Påvejen op mistedes den elektroniske forbindelse, og det varikke muligt at regulere ﬂaskernes åbning og lukning elektro-nisk via den ﬁberoptiske, i wiren indbyggede ledning. Kob-berledningen virkede.Den 25. september nåede vi Kap Verde øerne, hvor to so-narbøjer udsattes på ca. 200 m dybde for at optage hvalernesog havets lyde, indtil de i april 2007 skulle opsamles af et an-det skib.Den 29. september blev det muligt under en ”skildpadde-rulle” at fange en 1 m lang og 80 kg tung læderskildpaddemed netketcheren fra en gummibåd. Skildpadden blev tagetom bord på VÆDDEREN. Der blev udtaget prøver med henblikpå dna-analyse, skildpadden blev mærket og ﬁk påmontereten sele med radiosender, før den kl. ca. 22.00 blev sat ud igen.Den blev sidst set svømmende mod bunden, og man modtoget døgn senere et enkelt radiosignal. Siden er intet hørt.Den 1. oktober observeredes der ved mørkefald tre puk-kelhvaler ud for Ghanas kyst. På grund af tidspunktet og de

allerede forberedte andre forskningsaktiviteter blev der ikkesat gummibåd ud. Allerede næste morgen observeredes ﬂerehvaler, og det lykkedes at optage lyde fra gummibåden.Den 24. september markeredes skibschefens og fru Ragn-hilds 40 års bryllupsdag med morgensang, æresport oglagkage. Den 30. september hyldedes skibschefen på sin 60årsdag med fødselsdagsang og reception i hangaren, hvor enkæmpe kagemodel af VÆDDEREN blev nydt med et glas skumpr. mand/kvinde. Togtbenets eneste brud på non–alkoholpo-litikken.Der blev gennemført ”baderulle” den 26., 27., 28. og 30.september med deltagelse af næsten alle. En særlig oplevelsemed 5.000 m til bunden.Foredrag gennemførtes kl. 19.00 i hangaren den 22. sep-tember om opdagelsesrejser i historisk perspektiv, Galathea-traditionen og visionen for Galathea 3 ved Søren Haslund-Christensen, den 23. om skildpaddeprojektet ved Rikke Danø,den 24. om hvaler og lyde i havet ved Nina Eriksen og Marian-ne Rasmussen, den 25. om kulstofprojektet ved Jørgen Bendt-sen, den 27. om pressens virke ved Lars Dahlager, den 29. omatmosfæriske blandingsprocesser ved Jesper Nissen, den 30.om loppeparasitter ved Alf Skovgaard og den 2. oktober omroseobacter ved Ellen Kirstine Lyhne.Den 1. oktober gennemførtes orientering af alt personelvedr. Ghana, de historiske forbindelser mellem Danmark ogGhana, sikkerhedsforhold i land, programmet for opholdeti Ghana, de planlagte udﬂugter og regler for påklædning ogoptræden i land. Lægen orienterede om sygdomsrisiko, hel-bredsforhold og forholdsregler mod malaria. Malariapillerblev udleveret.Besøget i Ghana var gennem lang tid forberedt af DanskEkspeditionsfond i samarbejde med den ghanesiske ambas-sadør i Danmark og Danmarks ambassadør i Ghana. Tidligeredekan, lektor Henrik Jeppesen fra Københavns Universitethar været tilknyttet fonden og med sine erfaringer fra mangeog lange ophold i Ghana, herunder i forbindelse med besøget,været til stor hjælp i denne forbindelse.VÆDDEREN lagde den 3. oktober til kaj i den store contai-nerhavn ved Tema ca. 1 times kørsel fra hovedstaden Accra.Stor modtagelse og velkomstkomite med den danske am-bassadør, Flemming Bjørk Pedersen, forsvarsstabschefen,nationale og lokale honoratiores, lokale danske, børn og etmeget ﬂittigt spillende steelband. Skibschefen aﬂagde ofﬁ-cielt besøg hos havnemyndighederne og hos den lokale høv-ding, hvor modtagelsen gennemførtes efter de gamle ritualer.Høvdingen havde dog før ankomsten tilkendegivet, at hanikke accepterede den af de nationale myndigheder givne til-ladelse til at gå i land uden at betale en særlig lokal afgift ogfå et særligt lokalt ”visum”. Efter at disse og andre småproble-mer var løst, kunne den planlagte udskiftning af afgående ogtilgående forskere m.ﬂ. gennemføres, og proviantering m.v.iværksættes.59

Med teknisk assistance hjemmefra arbejdede man på ski-bet og kajen for at udbedre problemerne med kraner og wi-rer.Programmet for besøget omfattede bl.a. pressemøde medlokale medier og ministre, reception om bord for særligt ind-budte gæster, udﬂugter med besætningen til minder fra ”dendanske tid” og lokalsamfundet, frokost og seminar på detlokale universitet og reception på den danske ambassadørsresidens.Undervisningsminister Bertel Haarder aﬂagde ofﬁcieltbesøg hos sin ghanesiske kollega og nåede inden afsejlingenat besøge danske NGO-projekter, universitetets ”danske afde-ling” og resterne af kolonitidens plantageFrederiksgave,derer ved at blive restaureret i et dansk–ghanesisk samarbejde.Undervisningsministeren påmønstrede VÆDDEREN umid-delbart før afsejlingen for at følge med på togtben 6.

Ankomst til AccraVÆDDEREN gik til kaj i Tema, Accras havneby, den 3. oktoberkl. 9.20. Lidt forsinket, fordi et andet skib lå i vejen og skulleﬂytte sig først. Der var arrangeret en ﬁn modtagelse på kajenaf Maersk Broker, tidligere dekan ved Københavns Universi-tets Naturvidenskabelige Fakultet Henrik Jeppesen, som vartilknyttet Dansk Ekspeditionsfond, og den danske ambas-sadør i Ghana, Flemming Bjørk Pedersen. Der blev uddeltdanske og ghanesiske ﬂag til alle fremmødte (ambassadøren,diverse danskere, ghanesiske gæster og militærfolk samt endelegation fra det danske forsvar med viceadmiral Tim SlothJørgensen i spidsen). Flagene blev brugt ﬂittigt, og et til lej-ligheden arrangeret orkester spillede ghanesisk musik, mensVÆDDEREN gled til kaj. Der udbrød spontan dans blandt ﬂerehavnearbejdere, som var til stede – Henrik Jeppesen tog ogsådel i dansen.Efter den ofﬁcielle velkomst på kajen gik alle fremmødteom bord, hvor der blev afholdt en pressekonference med del-tagelse af skibschefen, formand for Dansk EkspeditionsfondSøren Haslund-Christensen samt to repræsentanter for forsk-ningsprojekterne. Der var et talstærkt fremmøde af ghane-siske medier, og både under og især efter pressekonferencenblev mange af forskerne interviewet.Der var senere åbent hus for danskere i Ghana, hvilket blevet tilløbsstykke. I følge ambassadøren er der ca. 175 danskerei Ghana, hvoraf der var tilmeldt 90 til arrangementet! For-skerne fortalte om deres projekter og viste udstyr frem.Om aftenen var der af skibet arrangeret reception om bordfor indbudte danskere og ghanesere. Et hyggeligt arrange-ment, hvor der blev snakket meget på tværs. Et par ghanesi-ske skoleklasser og lærere blev orienteret om forskningen ogvist rundt på skibet.Der gik ikke mange minutter efter påmønstringen, før jegfornemmede den gode stemning om bord. Flere af forskernegav udtryk for det samme, og besætningen var fra første færdmeget hjælpsom. I løbet af dagen snakkede jeg med forskelligebesætningsmedlemmer (menige og ofﬁcerer), forskere og nog-le mediefolk, der alle udtrykte sig positivt om livet om bord.Der herskede altså en særdeles god kommunikation og for-ståelse mellem besætning og forskerne, og det var tydeligt, atman havde haft mange gode oplevelser sammen.Der blev afholdt et møde med de afgående togtledere (SørenHaslund-Christensen og Leo Bjørnskov), en repræsentant fra61

Kulstofprojektet,der havde indgået i detailplanlægningen afrute og fastlæggelse af prøvetagningsstationer (Jørgen Bendt-sen), ﬁskemesteren (Aage Boesen), teknikeren (Frank Knud-sen) samt undertegnede. Formålet med mødet var en overdra-gelsesforretning samt en diskussion af status på udstyret.Der var problemer med CTD-wirerne - kun én wire var no-genlunde funktionsdygtig, omend den gav ustabile signalerved dybder over 2.000 m. Det blev besluttet indtil videre kunat foretage CTD-kast til 1.000 m for at minimere risikoen for,at det sidste kabel svigtede. En tekniker fra leverandøren lo-kaliserede dagen efter en fejl på de inderste 200 m – en delaf wiren, som ikke havde været i vandet på togtet. Det blevbesluttet at skære den dårlige del af og etablere en ny forbin-delse til det ﬁber-optiske kommunikationsudstyr.Medier og undervisningsmedarbejdere havde travlt medat dokumentere havneanløbet. Desuden blev der fotograferetog interviewet i forbindelse med dagens arrangementer ombord på VÆDDEREN. Flere mediefolk gav udtryk for, at de hav-de travlt med forskellige projekter i land de nærmeste dage.Efter dagens aktiviteter benyttede de ﬂeste af de ombord-værende sig af, at skibet ikke er tørlagt under havneanløb.Igen skete dette under hyggelige former og i en blandet ﬂokaf besætning, forskere og mediefolk.

University of Ghana, LegonDagen efter – den 4. oktober - deltog jeg på et besøg påUniver-sity of Ghana, Legon.Besøget startede med en rundvisning pådet geograﬁske instituts afdelinger, hvor Danida har under-støttet aktiviteterne (Remotesensing samt ECOLAB).HenrikJeppesen og folk fra universitetet bød velkommen og introdu-cerede stedet. SpecieltECOLABblev fremvist, og et kort præ-sentationsforedrag af laboratoriet blev afholdt – efterfulgt afforfriskninger. Herefter var der rundvisning på campus-om-rådet, hvor Henrik Jeppesen holdt små oplæg undervejs.Der blev afholdt et større udendørs frokostarrangement påuniversitetet for alle deltagere sammen med specielt indbud-te gæster (viceadmiral Tim Sloth Jørgensen, Flemming Bjørk

Pedersen, Søren Haslund-Christensen, Henrik Jeppesen og enrække folk fra universitetet). Der blev holdt taler, og univer-sitetet overrakte en række publikationer til ekspeditionen.Frokosten bød på god og spændende ghanesisk mad samt ﬁnunderholdning af et orkester med sangere og dansere. Alt ialt et rigtigt godt arrangement.Om eftermiddagen blev der afholdt et videnskabeligt se-minar. Efter en række velkomsttaler af de ghanesiske afde-lingsledere og dekanen samt Søren Haslund-Christensen gavJørgen Bendtsen en oversigt overKulstofprojektetog præsen-terede nogle aktuelle resultater fra målingerne i ghanesiskfarvand inden havneanløbet i Accra. Der fulgte tre foredrag(Karen Marie Hilligsøe, Asger Hansen, Rikke Danø) fra eks-peditionens projekter om kulstof, miljøfremmede stoffer ogskildpadder. Herefter holdt tre ghanesiske forskere (GeorgeWiafe, Emanuel Lamtey og Elvis Nyarko) foredrag om deresvidenskabelige arbejde. Der var indimellem lejlighed til atstille spørgsmål til foredragsholderne.Seminaret var et spændende indslag, og det var tydeligt, atnye kontakter blev - eller allerede var - knyttet mellem dan-ske og ghanesiske forskere.Dagens arrangement sluttede med en reception på dendanske ambassade for skibets besætning, forskere og medie-folk samt indbudte danskere og ghanesere. Igen et meget ﬁntarrangement med mange gode snakke på tværs af fagområ-der og nationaliteter.

Velfærd, forskning og knas med udstyretDen 5. oktober fortsatte arbejdet med at reparere wiren. Imangel af en kabeltromle blev fem km wire (!) rullet af spil-let og lagt på kajen ved håndkraft. Herefter blev den dårligedel skåret af, kontakten til kommunikationsudstyret geneta-bleret - og så blev wiren igen kørt på spillet. Mandskabet ogden tilkaldte specialist fra McArtney havde sandelig fortjentnogle Galathea-øl efter en lang fysisk krævende dag i denbrændende sol!Enkelte af forskningsprojekterne fortsatte deres aktivite-ter også under havneopholdet i Ghana. Skildpaddeprojektetvar på adskillige natlige ekskursioner, hvor de havde succesmed at påsætte satellitsendere på ﬂere kønsmodne hun-ner, som var oppe for at lægge æg på stranden, og forskernefraMiljøfremmede stoffer og metallerindsamlede sammenmed ghanesiske kolleger dyr til projektet i havneområdet. Dedeltagende journalister og fotografer var travlt optaget af for-skellige landbaserede historier.Jeg deltog på dagens tur med skibets besætning samt for-skere og nogle mediefolk. Turen var tilrettelagt af skibspræ-sten og Henrik Jeppesen, som øste af sit indgående kendskabtil Ghana. Vi startede på det gamle Christansborg, hvor vi ﬁken rundvisning, og en række korte oplæg blev holdt af turar-rangørerne. Herefter besøgte vi Wulffs hus, hvor vi mødtehans efterkommere og blev budt på en forfriskning. Froko-63

Mod ækvatorDen 6. oktober var afsejlingsdag, og der var travlt om bord.Jeg deltog derfor ikke i ekskursionen til den tidligere danskeplantage, Frederiksgave – men de, der gjorde, fortalte, dethavde været en stor oplevelse.Kl. 18.00 forlod vi Tema med 98 mand om bord - inkl.kirke- og undervisningsminister Bertel Haarder, som påmøn-strede kort før afgang. Formanden for Ekspeditionsfonden,som stod for planlægning af landaktiviteterne i Cape Town,sejlede også med.Efter 2-3 timers sejlads mødte vi et tankskib på åbenthav, som vi fortøjede til. De næste tre timer blev der bunkretbrændstof, før vi satte fuld fart mod ækvator. Der var selvsagtrygeforbud under denne seance, som var et imponerendeskue med to så store skibe fortøjet til hinanden ude på ocea-nets dønninger.Skibet afholdt introduktion til de nye ekspeditionsdelta-gere (inkl. mig selv), og jeg bød velkommen og uddelte vel-komstmapper fra Ekspeditionsfonden. Der blev gennemførtbrandrulle for de nyankomne og - i forbindelse med afsejlin-gen – også en mønstringsrulle.Kl. 19.00 havde jeg indkaldt ekspeditionsbesætningen (me-dier, forskere, teknikere, passagerer) til samling i hangaren.Formålet var en kort præsentationsrunde af alle, så man kun-ne få sat ansigter på navne og omvendt, og få en oversigt overforskningsprojekterne på togtbenet. Arrangementet faldt igod jord hos deltagerne. Jeg mindede om, at kommandovejengår via togtlederen til skibsledelsen og opfordrede alle til atudvise respekt og rummelighed overfor hinanden og skibetsbesætning.Den 7. oktober startede med et forskermøde kl. 7.30. Ski-bets operationsofﬁcer deltog og meddelte, at der nu var 18timers forskningstid til rådighed på togtbenet. Skibet havdealtså allerede indsejlet ekstra tid siden afgangen fra Accra.Herefter fulgte en diskussion om prioriteringen af de en-kelte projekter, som mundede ud i en aftale om, at der frem-over som udgangspunkt skulle gives mulighed for to skild-padderuller og 1-2 hvalruller om dagen, samt - når det varmuligt – i de perioder, hvor skibet lå stille under CTD-arbejde.Derefter var der møde med skibsledelsen.Kl. 11.30 nåede vi stationen for det dybe CTD kast0(1 36,7333N / 1038,5677E) med en vanddybde på 4.761,6 m.Under udsætning af CTD’en blev der målt vandkemiske pa-rametre, og alle sensorer virkede upåklageligt indtil en nyrekorddybde på lige over 4.600 m. Der blev her opsamlet vand,og ophalingen af CTD’en mod 4.000 m påbegyndtes. Umiddel-bart herefter gik den ﬁberoptiske kommunikation ned igen,64

og denne wire kunne derfor ikke bruges på resten af togtbe-net. Efter opsætning på dækket viste det sig, at Dr. Haardt ﬂu-orometeret – som ellers var speciﬁceret til 6.000 m – var kol-lapset. Det blev besluttet fremover kun at tage lave CTD-kastfra agterdækket vha. TRIAXUS-wiren. På resten af togtbenetvar jeg i tæt kontakt med Dansk Ekspeditionsfond og toglede-ren på næste togtben, Torkel Gissel Nielsen, omkring hvordandisse udstyrsproblemer kunne løses eller afhjælpes under op-holdet i Cape Town inden det lange togtben mod Australienmed forskningsprojekter om bord, der var særdeles afhængi-ge af funktionsdygtige CTD-wirer.Under CTD-arbejdet var der hvalrulle, og det lykkedesforskerne at optage lyde fra Brydeshvaler (formodentlig deførste nogensinde) og kliklyde fra pukkelhvaler. Sidstnævnteer formodentlig nyt i forbindelse med bardehvaler og tydermuligvis på en ekkolokalisations-mekanisme i stil med den,der ﬁndes hos tandhvaler. Nogle af medierne var med ude igummibåden og var begejstrede for seancen.Kl. 12.00 afholdt STV med stor succes en live-transmissiontilDanfoss Universei Nordborg. Bertel Haarder, Rikke Danøfra skildpaddeprojektet, en af skibets ofﬁcerer og jeg selv sva-rede på spørgsmål. En lignende transmission fandt sted igenet par dage senere.Kl. 20.00 var der møde mellem skibets næstkommande-rende, forskere og medier med henblik på at styrke kontak-ten og afstemme forventningerne. Mødet blev en succes medmange gode betragtninger fra både forskere og medier.Kort før midnat passerede vi ækvator. I den forbindelseblev alle kaldt på dæk, og der blev opført et muntert hørespilover prajeanlægget med deltagelse af skibschef, styrmand ogNeptun Radio.Der blev desuden ofret cigarer m.m. til KongNeptun og opsendt lyskugler. Der blev endvidere varsletækvatordåb dagen efter. Alt i alt en ﬁn og festlig markeringaf ækvatorpassagen.Ækvatordåben for de mange ”kagler” (dvs. udøbte) fandtsåledes sted den 8. oktober om eftermiddagen. Alle om bordvar derefter ”havkarle” og behørigt forsynet med et ækvator-navn – inkl. undervisningsministeren, som blev døbt ”denpolitiske pelikan”. Jeg selv måtte dyppes tre gange, før Nep-tun var tilfreds. Kl. 19.30 var der en højtidelig ceremoni i han-garen, hvor skibschefen overrakte dåbsbeviser og begrundedenavnet overfor hver enkelt deltager. Efter ceremonien blevder udskænket én Galathea-øl pr. mand. Det havde været enstor og positiv oplevelse for alle involverede.

syd om Afrika,Merete Christiansen fraKulstofprojektetomSatellitdata og Galathea-ekspeditionen,Britt Tang SørensenfraKviksølvprojektetomMiljøkemi i kroppen på en 30-årigogRune Dietz fraSkildpaddeprojektetom studier af sæler og hva-lers migration. Der blev desuden holdt en aftengudstjeneste –foruden et meget hyggeligt og vellykket Bingo-arrangement!Det næringsfattige vandområde omkring ækvator bød ikkepå meget dyreliv. Men efterhånden som vi kom ind i den koldeog næringsrige Benguelahavstrøm og kom tættere på kysten,så vi ﬂere havfugle: gulnæbbet albatros, gulhovedet sule, Kappetrel, storkjove, skråper, sabinemåger, stormsvaler m.m. Viblev også mødt af mange sydafrikanske pelssæler, der nær-mest omringede skibet – og ornitologen om bord observeredeen pingvin. Det vrimlede med liv i vandet og luften, og derblev fotograferet i helt stor stil af alle om bord - dækket var indimellem et mylder af folk med alt fra små lommekameraer tilkæmpestore telelinser, som fyrede optagelser af i et væk.Samtidig blev dønningerne mindre, og vi kunne den 13.oktober gennemføre et intensivt program, som startede kl.6.00 tæt ind under den Namibiske kyst med 1,5 times skrab(ﬁre i alt) efter bunddyr på 60-100 m. Dette resulterede ifangst af fortrinsvis epifauna karakteriseret ved mange krab-ber, snegle, lidt børsteorme, brachiopoder (armfødder) og sto-matopoder (søknælere). De to sidstnævnte blev fremhævetoverfor medierne, og lidt baggrundsstof på disse dyregrupperblev formidlet sammen med information om projektet ommiljøfremmede stoffer.Efter bundskrab gik en del af dagen med en række CTD-kast og multinetﬁskeri, inden TRIAXUS blev sat i vandet i ﬁretimer. Herefter blev der trawlet to gange: først i ca. 50 m dyb-de og dernæst i ca. 350 m dybde. Specielt i det sidste kast blevder fanget mange ﬁsk (lysprikﬁsk, tudseﬁsk, små sølvøkser,andre dybtvandsformer), bløddyr (salper og gopler) og krebs-dyr (rejer, tanglus m.m).Efter trawlﬁskeriets afslutning (ca. kl. 23.00) satte hvalpro-jektet lytteudstyr ud efter skibet i nogle timer. Der blev sendtvejrballon op morgen og aften.Alt i alt var det en meget succesfuld dag uden større appa-raturmæssige problemer – kokken bød på pølser til natmadfor besætning og forskere, som havde været i gang på dækketfra tidlig morgen.Den 14. oktober var sidste møde med skibsledelsen indenankomsten til Cape Town. Der var kommet tilladelse til gum-mibådssejlads og prøvetagning under havneophold i CapeTown. Projektet om miljøfremmede stoffer kunne dermedtage prøver. Næstkommanderende orienterede om procedu-rer ved havneanløb. Skibschefen orienterede om, at de oprin-deligt 18 timers forskningstid, der var til rådighed ved afgangfra Accra, var øget til i alt 41,5 timer (plus hval- og skildpad-deruller) ved at øge forlægningshastigheden.Jeg benyttede dette sidste skibsmøde med min deltagelse tilat takke (både på forskernes og egne vegne) for et rigtigt godt66

samarbejde og for besætningens store indsats under dettetogtben. Skibschefen gav også udtryk for tilfredshed med,hvordan samspillet med forskerne og togtledelsen var forløbet.Efter det intensive program forløb den sidste sejladstidprimært med skibets forlægning ned mod Cape Town i 2-4 mhøje dønninger og fugtigt, halvkoldt vejr. Da der i Cape Townskulle ske en stor udskiftning af mediefolk, forskere og forsk-ningsprojekter, havde forskerne travlt med at afslutte pro-jekter, pakke prøver og forberede hjemtransport samt medrengøring og oprydning.Vi ankom til Cape Town den 15. oktober om morgenen tilet fantastisk syn af Taffelbjerget delvist dækket af skyer, dervældede ned over bjerget. En lods ankom til skibet og sørgedefor et sikkert anløb til Waterfrontområdet, alt imens VÆD-DEREN blev omkredset af en helikopter med Jyllands-Postensfotografer. På kajen stod mange med Dannebrog og tog imodos. Igen var der arrangeret festlig musik.Aktiviteterne i Cape Town var planlagt og gennemførtes isamarbejde med ambassadør Torben Brylle og Lone Spannerfra den danske ambassade og lokale myndigheder. Der blevafholdt en lang række arrangementer om bord på VÆDDE-REN under opholdet i Cape Town. Der var åbent skib og recep-tion for danskere og sydafrikanere, og skolebørn, forskere ogpressefolk blev vist rundt. Samtidig var skibet en myretue afafgående og nys ankomne forskere, som pakkede ned og pak-kede op. Det meste af forskerbesætningen og en væsentligdel af medieholdet blev som nævnt udskiftet i Cape Town, ogder skulle skaffes og indrettes arbejdpladser til de nye pro-jekter om bord. En vigtig fragtsending var ikke nået frem, såder skulle også pludselig indkøbes kemikalier i Cape Town.Endvidere foregik der endnu engang arbejde med reparationaf CTD-wirer.Et højdepunkt under opholdet i Cape Town var biskop Des-mond Tutus besøg på VÆDDEREN. Skibets bager bød på kran-

sekage i anledning af biskoppens 75 års fødselsdag. DesmondTutu charmerede og imponerede alle om bord med sin enkleog ukomplicerede væremåde, og han tog sig også tid til ensludder med nogle af de nyankomne skoleelever, der skullemed på næste togtben.Et andet vellykket arrangement foregik på universitetet iCape Town, hvor danske forskere om bord og en række lokalesydafrikanske forskere afholdt et fælles seminar. Seminaretblev indledt af en repræsentant for universitetet, den danskeambassadør Torben Brylle, undervisningsminister Bertel Ha-arder, formand for Dansk Ekspeditionsfond Søren Haslund-Christensen samt togtleder Michael Kühl. Blandt de danskeforskere, der holdt foredrag, var Jørgen Bendtsen fraKulstof-projektetsamt Merete Christiansen og Jesper Nissen, som for-talte om meteorologi langs Galathea 3-ruten.Besætning og forskere deltog i en række arrangerede ture.Jeg selv deltog i en heldagstur, som bl.a. bød på sejlads til ensøløvekoloni, store naturoplevelser ude ved selve Kap det Go-de Håb og besøg ved en pingvinkoloni. Folk benyttede sig afde gode muligheder for at handle og forlyste sig i Waterfront-området, og også om bord var der festligt lag inden den langetørlagte tur til Australien.I løbet af den 16. og 17. oktober havde jeg en række mødermed den nye togtleder, Torkel Gissel Nielsen, omkring prakti-ske detaljer til brug for den videre planlægning samt en statuspå forskningsudstyret om bord. Forsinket fragt, nødvendigeekstra indkøb og andre tekniske småproblemer forsinkedeVÆDDERENs afgang fra Cape Town den 18. oktober, så jeg nåe-de ikke at se skibet sejle inden min ﬂyafgang hjem til Danmark.

Togtben 7 og 7½.Cape Town - Broome - Perth18. oktober - 20. november 2006Af togtleder, professor, dr.scient. Torkel Gissel NielsenDet er efter ﬂere startvanskeligheder og med forsinkelse, atVÆDDEREN sætter ud på turens længste togtben over Det In-diske Ocean den 18. oktober 2006 med en forskerbesætning,der primært skal beskæftige sig med de forskellige organis-mer i fødekæderne i de frie vandmasser.I dagene op til afsejling venter ﬂere forskere på udstyr,som ikke er kommet med ﬂyet fra Heathrow. Samtidig er derproblemer med den ene CTD. Wiren skal rulles helt af og påigen, hvis den skal fungere optimalt, men det har ikke væretmuligt at få producenten, ﬁrmaet MacArtney, til Cape Town,og det er heller ikke lykkedes at skaffe den såkaldte tension-maskine, der skal bruges til at rulle wiren af og på igen medbelastning. I følge ﬁrmaet bør en udrulning af wiren dogtage 5-6 timer, men disse timer går i så fald fra vores samledeforskningstid, som i forvejen ikke er alverden med blot 30 ti-mer hen over oceanet, til vi når mellemstoppet Broome i detnordvestlige Australien. Den alternative løsning er, at vi fåret m-hjul og 700 m 7 mm wire om bord, så vi kan køre nogletræk med vores specialiserede planktonnet agterude. Men viender med den absolutte nødløsning med en 200 m, som jegselv har medbragt.Vi ender ligeledes med at sejle uden et dybvandsﬂuorome-ter, da det forsvandt sporløst, efter det kom gennem toldeni Cape Town. Vi må nøjes med de ﬂuorometre, jeg selv harmedbragt til trods for, at de kun kan gå ned til 500 m dybde.Både forsker- og mediebesætningen lægger sig på køjernede første par dage, hvor vi har hårdt vejr. Det blæser 15-20m/s, men det værste er dog dønningerne på op til otte meter.Det hjælper kun begrænset med skibslægens gode råd om sø-sygetabletter. Omkring skibet var der en del forskellige arterstormfugle og albatrosser.De høje bølger begrænser os tilmed de første dage i forholdtil at tage de første prøver på togtben 7. Til gengæld får vi in-stalleret os med en rigtig god mikroskoperingsplads yderst ihangaren. Det gode ved den er også, at vi bliver mere synligei forhold til medierne, som bedre kan følge med i vores ar-bejde.Medierne er gået sammen om et fælles foredrag med titlenSådan kommer man i avisen.Et oplysende foredrag, som ermed til at bane vejen for et godt samarbejde mellem pres-sen og forskerne. Jeg selv følger det op med et foredrag omhavets fødekæde på det generelle plan, så medierne kan få et

overblik over de forskellige organismer i vandet, som vi skalbeskæftige os med i løbet af togtbenet. Også Andy Visser fraDFU lægger ud på morgenmødet med at fortælle journalister-ne om oceanograﬁ og de interne bølger.Først på tredjedagen arter vejret sig, så vi kan tage vand-prøver med CTD’en, WP-200, 20 μm net og multinet. Jeg afta-ler med skibschef Carsten Schmidt, at vi laver en station ca.hver anden dag. Vi kan bruge de mellemliggende dage til atoparbejde data. Jeg aftaler endvidere med medierne, at delaver en ”medievæg”, hvor de hænger alle artikler op, så heleskibet kan følge med i, hvad der bliver skrevet.Omsider får vi rullet CTD’ens wire ud og ind igen, så den lig-ger korrekt på tromlen. Et projekt, der ender med at sluge 9,5timer af forskningstiden. Desuden skal en mand styre oprul-ning på tromlen manuelt, hvilket på ingen måde er holdbart.Til gengæld er lytteudstyret blevet prøvet af. Det skal op-snappe delﬁn- og hvallyde, så snart vi møder nogen, og ski-bets dykkere har været ude at træne. Jeg har været direkteigennem til TV2 Nyhederne ved middagstid, og allerede tid-ligt på togtbenet er der etableret god kommunikation mellemforskerne og medierne.Efter godt en uge forløber de enkelte stationer mere ruti-nemæssigt. Der er langt mere planteplankton i vandet, end vihavde forventet, så vandet har svært ved at komme igennemnet og ﬁltre. Om morgenen fortæller udvalgte forskere om de-

res område. Her kan ”Dagens Nørd” gå i detaljer, og journali-sterne kan spørge, så meget de lyster. Derefter indfører jeg etnyt koncept om ”Mig og mit apparat”, hvor medierne kom-mer ud i containerne for at blive introduceret til det forskel-lige måleudstyr. Hvalfolkene Marianne Rasmussen og LeeMiller spejder efter hvaler konstant, men har endnu ikke haftheldet med sig.Den 24. oktober kl. 6.15 forlader vi rutens sydligste punktog fortsætter nordover ad storcirklen. Der er ingen prøverpga. en varslet storm. Jeg arbejder ihærdigt på at få organise-ret MacArtney i Broome, så vi kan få wiren ordnet og udnyttedens fulde længde. Per Juel Hansen og Sigrun Jonasdottir fraDFU fortæller om dyreplankton på denne forlægningsdag,inden dagen oprinder, hvor der er hval-alarm. Lee Miller ogMarianne Rasmussen skynder sig om bord i gummibåden ognår at få optaget nogle lyde af, hvad de tror er ﬁnhvaler. Se-nere fortæller Jens Tang og Peter Grønkjær om de små ﬁsk idet store spil, om CO2-udledning og havets optag af dette, ogskoleeleverne Inger og Thomas arrangerer sodavandsparty isergentmessen. Specielt de to klarer sig godt om bord, jeg hardog taget kontakt til Jyllands-Postens chefredaktør HenrikThomsen for at informere ham om, at mine folk hjælper medat aktivere dem. Jeg har også understreget overfor ham, at deter vigtigt, at de skolebørn, der rejser med skibet, i forvejen ertilknyttet et projekt, så deres ophold om bord får større ind-

hold. På et langt ben som dette kan det være svært for dem atblive ved med at ﬁnde på noget at lave.Den 30. oktober når vi ud i den blå næringsfattige del afoceanet. Michael Olesen holder oplæg om sedimentation, ogjeg får meget positiv feed back fra forskere i land om pressensformidling af videnskaben og livet om bord.Den 1. november er der brunch, så folk sover længe. Vi la-ver for sjov en test til journalisterne med 35 videnskabeligespørgsmål, hvor de dårligste journalister efter sigende vilblive sat af i Broome. Samtidig får jeg tilbagemeldinger om,at wireproblemet vil blive løst i Broome, så vi er helt klar tiltransektet mellem Broome og Perth, hvor vi kommer til attage rigtigt mange stationer.Niels Daugbjerg og Gert Hansen fortæller om deres elek-tronmikroskop og om deres arbejde med helt små organis-mer. Gert arbejder med at skære mikroskopiske celler op iskiver for derigennem at kunne lave ﬁgurer af cellernes indrevia computeren.Det bliver stadig varmere, mens skibschef Carsten Schmidtholder oplæg om sejlads i det kølige Grønland. Den 4. novem-ber når vi 25 grader varmt vand, og temperaturen stiger ombord. Skibslægen Peter holder foredrag om ”huden og den far-lige sol”, og det er et passende tema, eftersom hele besætnin-gen skal i land på atollen Rowley Shoals næste dag. Atollenligger 270 km ud for Australiens kyst og er det første stykkeland, vi ser i næsten tre uger. Vi sætter lytteudstyr ud efterVÆDDEREN fra midnat på vej mod atollen, dog uden resultat.

Klokken otte næste morgen går det løs. SlangetæmmerArne Redsted, Anders Hay, Erik Frausing og jeg tager først indtil revet, der også hedder Imperieuse Reef og Cunningham Is-land, for at cleare stedet for farlige dyr som havslanger, kroko-diller etc. Dernæst sejler gummibådene i pendulfart mellemskibet og revet, så alle kan nå derind. Omsider er det tid forArne at lede efter slanger. Hidtil har vandet været for koldt, såder har ikke været en eneste de seneste tre uger. Denne daghar han heller ikke heldet med sig. Til gengæld ser vi skild-padder, hajer, napoleonsﬁsk og masser af djævlerokker.I det lave vand omkring revet snorkler folk, da den enegummibåd pludselig strander på vej ud til skibet. Det er ti-devandet, der driller besætningen, og omkring tyve personerstrander på atollen helt til klokken 21 om aftenen, da van-det igen tillader, at de sidste strandede bliver hentet tilbagetil skibet. Her byder skibschefen på hotdogs og en enkelt øl.Strandingen koster tid, så al forskning den sidste bid vej tilBroome aﬂyses, så vi kan ankomme rettidigt.Medierne skriver naturligvis om atolopholdet, og de jour-nalister, der strander derude, skriver det med i deres artikler.Oplevelsen styrker et i forvejen godt klima mellem gruppernepå skibet.Vi ankommer til Broome om morgenen kl. 08.30 dagen ef-ter. Her bliver vi modtaget af MacArtneys folk, og en stor delaf den videnskabelige besætning bliver skiftet ud. Om afte-nen bliver der drukket øl og pustet ud, mens MacArtneys folkarbejder med spillet. Det er sværere end antaget, især fordi enekstrem tidevandsforskel på 9,20 forstyrrer arbejdet. Wirenkommer dog bedre på tromlen, men ikke perfekt, idet tide-vandet varierer belastningen under oprulningen.Vi afsejler fra Broome om eftermiddagen og har alleredevores første station kort efter. Dagen efter har Arne Redstedheldet med sig. Han fanger de første havslanger til stor for-nøjelse for medierne og resten af besætningen. Vi har lavetsikkerhedsprocedure om bord, så folk ikke kommer for tæt påslangerne ud over Arne. Peter Tiselius fra Göteborgs Universi-tet demonstrerer senere sit undervandsvideoudstyr, og PeterMunk fra DFU fortæller om ﬁskelarver ved aftenens foredrag.De kommende dage fanger vi ﬂere havslanger, og der eren masse stationer. Det tyder på, at slangerne er mest aktiveefter solnedgang, så Arne sejler ud i gummibåden efter mør-kets frembrud. Derfra kan han se slangerne, der kommer optil overﬂaden efter lyset. Også besætningen på dækket råberhøjt, når de kan se en mulig fangst for ”Slange-Arne”, somhan er blevet døbt i medierne.Den 10. november udsætter vi den frit ﬂydende sediment-fælde og gennemfører det sædvanlige pelagiske program. An-ders Hay fortæller journalisterne om udviklingen af hjernen,mens Thomas Kiørboe om aftenen fortæller om dannelse afmarin sne.Varmen begynder at blive en belastning for de folk, derarbejder hårdt på dækket - og for alle andre i øvrigt. Nattem-73

peraturen i kahytterne under dæk er langt over 30 grader,hvilket gør, at folk generelt sover dårligt. Der arrangeres grill-mad på dækket, og folk spiser udenfor. Det er svært at holdevarmen ud ved aftenens foredrag. Også selvom det er RussHopcroft, der fortæller om halesøpunge.Den 13. november tager skibschefen et kølende initiativ.Han banker sammen med et par fyre fra besætningen et bas-sin sammen, som de stiller på dækket til fri afbenyttelse ogafkøling. Skibschefen hopper selv i som den første. Desudenhjælper han Andy Visser med at konstruere en frit ﬂydendebøje med en CTD i 70 m dybde. Med den kan vi løbende regi-strere de interne bølger. Et par dage efter kan Andy se, at denvirker. Han kan registrere de interne bølger, der løber hele ve-jen fra Afrikas østkyst over oceanet til Australiens vestkyst.MacArtneys udstyr belaster vores folk. Nu er den gal medlyslederkablet i TRIAXUS-wiren, så den skal omtermineres,når vi ankommer til Perth.Selv om vi har fået bassin, indfører vi siesta nogle timermidt på dagen, fordi varmen er helt uudholdelig. Luften er35-40 grader, mens metaldækket nærmest kan spejle et æg.Vi fortsætter arbejdet på station 9, og der er ingen problemermed wiren på trods af, at vi har den over 1.000 m ude. JørnSmedegaard fortæller om ”kemisk krig og havets stjerner”her på grænsen til en snarlig indsejling mod Perth.Efter et enkelt glas rødvin til maden på togtlederens fød-selsdag den 16. november begynder folk så småt at pakkesammen. De er trætte, men heldigvis er der dømt søndags-stemning fredag den 17. november, hvor der serveres brunch.Alligevel tager vi to CTD-stationer for de gennemgående pro-jekter. En på 50 m og en på 2.000 m.Om aftenen bliver folk hængende til foredraget i hanga-ren, for Thomas Kiørboe viser en morsom video om vandlop-pernes kurtisering og parring under titlen ”Det vigtigste ilivet er sex”.På vej mod Perth sejler vi forbi Shark Bay, som vi kan sefra skibet. Arne Redsted kigger efter slanger, men forgæves.Gymnasielærer Birthe Zimmermann holder et afkølendeforedrag om isbjørne på Svalbard.På vej mod Freemantle holder vi en hurtig giftstation ogtager en lav CTD og nogle bundprøver med masser af marinesvampe. Stemningen her ved afslutningen er rigtig god. Alleer glade undtagen Marianne, der gik glip af turens to enestedelﬁner, som svømmede forbi, mens hun spiste sin frokost.Trods den begrænsede forskningstid på dette lange benhar vi indsamlet en række værdifulde forskningsresultater,som medierne løbende har formidlet. De eneste, som fagligtset er blevet skuffede, er projektetLyd i Oceanerne,da de modforventning kun har haft hvalobservationer en enkelt gang.Trods de grundlæggende kulturforskelle har samarbejdetmellem medierne, forskerne og skibets besætning været for-billedligt på dette togtben.

Havneophold i Perth/FreemantleVÆDDEREN ankom fra Cape Town via Broome den 20. no-vember 2006 til havnebyen Freemantle ved Perth og blevmodtaget af bl.a. de lokale myndigheder.Der var overdragelse fra togtlederen på togtben 7, profes-sor Torkel Gissel Nielsen og udskiftning af forskere, medie-folk m.ﬂ.Den 21. og 22. november var det solskinsvejr og stille, ogder var arrangeret busture og udﬂugter for besætningen.Under opholdet i Freemantle var der et møde med efterføl-gende frokost for 12 forskere og en journalist fra VÆDDERENsamt forskere m.ﬂ. fraThe University of Western Australiamed i alt ca. 50 deltagere. Der blev holdt otte foredrag, ﬁre fraGalathea 3 og ﬁre lokale. Der var stor spørgelyst og diskussi-on fra begge sider. Jens Tang, der havde været med fra Køben-havn, vil godt citeres for, at det var det bedste af den slags,som han havde været med til.Der var åbent skib for danskere i området – 146 besøgende,som blev vist rundt og orienteret af skibsbesætningen og re-ception for særligt indbudte.

Mod PerthDen 23. november afsejlede vi fra Freemantle. Der var solog stille om formiddagen, køligere og blæsende ved aften.Der var manøvrerulle ved afgang og bjergningsrulle kort der-efter.Inden afgang blev vores rejse velsignet af den lokale abori-ginal-leder, Neville Collard. Skibschefen ﬁk overrakt en ”mes-sage stick” (træpind med billede af delﬁn), som skulle hjælpetil god færd under delﬁnernes overvågning. Neville optrådtekameravant med kænguruskind over skjorten.Vi holdt ”goddag-møde” efter afsejlingen med personpræ-sentation og kort skitse af projekterne på togtbenet:Roseo-bacter-bakterier - havets stjerner, Opløste organiske stoffer,Karbonatbanker ved den sydaustralske sokkelrand, Kulstof-kredsløbet, Kviksølv i troposfæren, Miljøfremmede stoffer ogmetaller, Søers biologiogTyngdemåling.Den 24. november var vejret ﬁnt: sol – overskyet, 20 graderC, 8 m/s, ca. 2 m sø. Vi gennemførte CTD-kast og satte plank-tonnet. De to skoleelever tilknyttes et af projekterne for at fåmere ud af deltagelsen.Den 25. november var vejret omtrent som dagen før, men18 grader. Igen gennemførte vi CTD-kast og udsatte plank-tonnet, foruden optagning af bundprøver, som tiltrak mange75

tilskuere. Ved mediebrieﬁngen om morgenen fortalte Arne V.Olesen om det marine gravimeter. Aftenforedraget stod UniL. Bull for – det handlede om søopmåling og multibeam.Den 26. november var det overskyet og 2-3 m sø. Vi obser-verede de første karbonatbanker og gennemførte CTD-kastog opmåling. Mediebrieﬁngen ved Per Trinhammer handledeom airguns. Ved aftenforedraget var mediegruppen på medemnetBliv en mediekonge og en linselusmed efterfølgendegod drøftelse mellem de forskellige deltagergrupper. Nogle ersøsyge.Den 27. november var det 20 grader og let vind. Der gen-nemførtes søopmålinger hele dagen. Det var tydelige tegn påbanker til glæde for geologerne. Ved morgenmediebrieﬁn-gen fortalte George Robert Cresswell omLeeuwin and othercurrents.Aftenforedrag for fuldt hus ved Finn Surlyk omDenlige linie fra Stevns Klint (med bøgetræer) til Great AustralianBight.En ﬂok på ca. 15 delﬁner trak kl. ca. 18.30 alle mand pådæk.Den 28. november. 20 grader, let vind. Søopmåling hele da-gen med spektakulære resultater. Seismikudstyr og boomerudsat. Fire linier indsamlet med prima resultater.Morgenmediebrieﬁng ved Morten Holtegaard Nielsen omADCP. Aftenforedrag ved Carsten Schmidt omThe roaring for-tiesog Trine Dahl-Jensen omFjeldskred i Grønland.Den 29. november. Fortsat seismisk indsamling. Fra kl. 11blev otte CTD-kast og planktontræk gennemført uden proble-mer til sen aften.Morgenmediebrieﬁng ved Karen Marie Hilligsøe om oxy-gen målinger. Aftenforedrag om Brutalis, pistoncorer og an-dre bundprøvetagningsinstrumenter ved John Boserup. Kl. 16var der en ”ekstraforestilling” med multibeamdata, hvor UniL.Bull, Mads Huuse og Finn Surlyk optrådte som stort tilløbs-stykke.Den 30. november fortsatte den seismiske indsamling fremtil kl. 8, hvorefter udstyret blev bjerget. Data fra seismikkenvar af meget ﬁn kvalitet. Kl. 9 startede ROV-operationen (Re-motely Operated Vehicle). Da ROV’en kom i vandet (styret fracontainer 5), lå den og gyngede side om side med en albatros,som så noget forbløffet ud, da ”sidemanden” udsendte ensky af bobler og forsvandt nedad. Billedet blev logget på ﬁlmaf STV og vist på den store skærm i hangaren, så alle kunnekigge med. Operationen var en bragende succes. Banke 4, somligger med toppen i ca. 220 m var målet, og vi ﬁk ﬁne billederaf bunden. Den er helt dækket af liv – også de mosdyr, somgeologholdet gerne ville se. Da ROV’en var på dækket igen,overgik vi til bundprøvetagning, også på banke 4.Der blev foretaget prøver med ﬂere medier, men sandetløb ud af næsten alle prøverne, inden de kom på dækket. Mennu ved geologerne, at der er ﬁnt, velsorteret sand på bunden.Tre skrab med trekantskraberen gav ﬁne resultater med ko-raller, svampe og andet levende, bl.a. børsteorme.76

Kl. 21 blev boomeren sat. Den lå ﬁnt i vandet, men visteikke data under havbunden. Herefter blev airgun-seismikkensat ud, og den arbejdede man med til over midnat.Aftenens foredrag blev holdt af Trine Dahl-Jensen og hand-lede om:Pakis, helikoptere, sprængstoffer og ﬁntfølende instru-menter – Grønlands grænser mod nord.Og så trådte de rigtigehelte om bord i karakter – der var ”natmulje” til alle i hangarenved 22-tiden: hotdogs med hjemmebagt pølsebrød og jordbær-milkshake. Et tilløbsstykke efter en lang dag på dæk.Den 1. december bød på let overskyet vejr, let vind og ca. 4m dønning. Seismikken fortsatte til kl. 8.15, hvorefter udsty-ret bjergedes med fantastiske data. En sektion lækkede olieog blev taget ud til reparation. ROV’en kom ud og gav klarebilleder fra havbunden, men blev for svær at styre på grund afdønningen. Der blev gennemført et havbundskrab, som gav ethalvt net fyldt med bl.a. ﬁsk. Der var også planlagt tre positio-ner med gravity corer og senere piston corer, men dønninger-ne gjorde operationen for farlig, og man aﬂyste. Kl. 15 blev detseismiske udstyr sat, og dataindsamlingen fortsattes.Der blev observeret delﬁner.Dagens indlæg ved morgenmediebrieﬁngen ved Britt Tanghandlede omKviksølvmåler i guld og plast.Aftenens foredragved Zhanna Taivora havde som emne:Hvad laver en forskerfra Kasakhstan med australske børsteorm på et dansk skib?Ved en nærmere undersøgelse af det ovenfor nævnte be-skadigede udstyr konstateredes mærker, som formentligstammede fra et hajbid. At hændelsen gav anledning til me-diepostyr kan ikke undre.Den 2. december. Sol, let vind, ca. 4 m dønning, køligt (trø-jevejr).Den seismiske dataindsamling fortsatte til kl. 12.30 Heref-ter blev gravity coreren sat, og man ﬁk en ﬁn 5,5 meter kerneop. Det efterfølgende forsøg på at sætte pistoncoreren mis-lykkedes, og arbejdet med at udbedre skaderne tog så langtid, at man af hensyn til mørket og dønningerne ikke kunnefortsætte. Kl. 20.30 sattes det seismiske udstyr i den sidsteseismiske linie. Kl. 23 var alt om bord igen, og det store geolo-giske projekt i Great Australian Bight var afsluttet.Herefter blev kursen sat mod Bass Strædet nord for Tasma-nien.Morgenmediebrieﬁngen handlede om stabile isotoper vedJens Tang. Aftenforedraget ved George Cresswell handledeomHavstrømme omkring Papua New Guinea.Erik Frausing har under togtbenet aftalt og gennemført vi-deokonferencer med otte skoler i Danmark og interview medTV2.Den 3. december. Sol, let vind, ca. 3 m dønning. Vi gen-nemførte et lavt CTD-kast, udsætning af planktonnet (sommislykkedes) samt SAFire. Derefter forlægning mod BassStrædetVed morgenmediebrieﬁngen fortalte Linus Malmquist omNår excelarket bliver for stort.77

Søndag var der gudstjeneste i hangaren kl. 19 ved orlogs-præst Eigil Andreasen. Derefter Bingo kl. 20.15 – afbrudt afgløgg-, småkage- og julebollepause. Udover sit talent for præ-stevirket viste Eigil sig også at besidde et stort talent for atfrembringe bingotal, så alle ﬁk rørt lattermusklerne grundigt.Den 4. december. Forlægning mod Bass Strædet. Sol, letvind, ca. 2 m dønning. Dejlig dag.Vi gennemførte et lavt CTD-kast, satte planktonnet samtSAFire kl. 13.00. Morgenmediebrieﬁng ved Holger Lykke An-dersen:Hvad er seismik.Aftenforedrag ved Ewa SzarawarskaomSand Injections.Der blev observeret delﬁner to gange (den ene gang medca. 50 stk.), søløver samt to mindre uidentiﬁcerede hvaler.Dertil en ca. to m lang haj, mens vi lå stille for CTD-kast.Den 5. december - sol, let vind, dejlig dag. Forlægning tilBass Strædet.Vi gennemførte et giftskrab forMiljøfremmede stofferligeved en ﬂodmunding. Der lavedes tre skrab (meget mudder)samt en vellykket lille boxcorer.Morgenmediebrieﬁng ved Torben Ankjærø:Sære ﬁsk fradybet- aftenforedrag ved Ewa Szarawarska:Sydney som set afLone.Den 6. december, regn, blæst, 13 grader C. Vi beﬁnder os udfor Tasmaniens østkyst.Vi startede i let vind og 3–4 m dønning og begyndte dagenmed et dybt CTD-kast, som skulle muliggøre, at størstedelenaf wiren kunne blive spillet ud og forbindelsen afprøvet forderefter at blive spillet tilbage på en hensigtsmæssig måde.Dette farvand var efter afsejlingen fra Freemantle det førstested med tilstrækkelig dybde hertil. Til trods for at søkorteneanviste de ønskede ca. 5.000 m dybde, viste målinger fra ski-bet en max. dybde på ca. 4.000 m, hvorfor max. dybet på CTD-kastet blev 3.900 m. Alt gik vel, og wiren skulle nu ligge OKpå spillet hele vejen. Men man skulle holde øje og justere lidtundervejs. Under operationen blæste det ret pludseligt op til20 m/s, søen rejste sig, og der blev derfor ikke lavet hverkenmultinettræk eller SAFire. Det var en overgang ret hektiskmed CTD’en langt ude og den voksende sø. Kastet tog lige un-der ﬁre timer. Vi trak ind mod land i håb om mere læ, og omeftermiddagen havde vi TRIAXUS-wiren ude til 1.900 m, fordider var en fejl, som blev rettet. Også her skulle man holde øjemed og rette lidt til under opspilningen. Operationen tog 1 ti-me og 45 min. Sidste punkt var et ﬁsketræk forKulstofprojek-tet,hvor Jens Tang og Torben Ankjær blev tilfredse med bl.a.en stor sabeltandﬁsk på over 30 cm og en tudseﬁsk.Under dagens morgenmediebrieﬁng talte Morten Bjeragerog Kresten Anderskou omKalkbanker fra et sedimentologisksynspunkt.Aftenens foredrag handlede om resultater fra geologipro-jektet i Great Australian Bight ved Mads Huuse. Anne SoﬁeBerendt havde fødselsdag, og der blev serveret chokoladeka-ge.78

Anløb i Hobart,TasmanienDen 7. december anløb vi Hobart på Tasmanien. Overskyet oglet vind. VÆDDEREN blev modtaget af de lokale myndighederm.ﬂ.Der var pressemøde om bord kl. 09.00, som åbenbart ikkehavde den lokale presses store interesse.Wayne Goninon fra universitetet var behjælpelig med, atVÆDDEREN kunne få 25 l ethanol til laboratoriebrug fraUni-versity of Tasmaniaskemiafdeling som erstatning for de 60liter, som ikke nåede frem i Cape Town.Ca. 15 fra ekspeditionsbesætningen var på et interessantbesøg hosAustralian Antarctic DivisionogUniversity of Tas-mania(UTAS), arrangeret af Wayne Goninon. Om eftermid-dagen var der reception påGovernment House,hvor guver-nøren tog imod – meget ﬁnt. Derefter for en udvalgt skare”Flavours of Tasmania”(tasmansk vin og drikke). Aftenen varbesat med et meget vellykket seminar på universitetet med

Indledning og generelle observationerVÆDDERENs militære besætning blev udskiftet i Sydney un-der en stor og imponerende parade med deltagelse af bådekontreadmiralen og forsvarsministeren (se foto herunder).Mange fra den civile besætning på både togtben 9 og 10 ﬁklejlighed til at overvære ceremonien, som i øvrigt samtidigmarkerede afslutningen på kommandør Carsten Schmidtsmilitære karriere. Carsten Schmidt, skibschef for den før-ste del af Galatheatogtet, var meget afholdt af ”civilisterne”,hvorfor det for mange var en stor oplevelse at overvære pa-raden og deltage i den efterfølgende reception. Pga. besæt-ningsskiftet var der udvidet havneophold i Sydney, hvilketgav mulighed for overlevering af skibet og viden omkringde forskellige forskningsprocedurer til den nye besætning.Teoretiske overleveringer kan dog ikke erstatte ”hands-on”-erfaringer, og på togtben 10 var der især fokus på oplæringaf den nye besætning i de forskellige ikke-militære procedu-rer. Stemningen var utrolig god og positiv: Den nye besæt-ning var udhvilet og frisk på de nye udfordringer, og ruti-nerne blev hurtigt indarbejdet. Skibschefen på anden del afGalathea-togtet, kommandør Lars H. Hansen, samt under-tegnede havde begge deltaget på togtben 9. Jeg havde tilligedeltaget på togtben 1, og Hansen på prøvetogtet i juli 2006.Rutinerne og procedurerne var således ikke fremmede forhverken skibschefen eller togtlederen, hvilket sikrede en viskontinuitet mellem de to togthalvdele.Helt uventet kunne man også konstatere, at besætnings-skiftet gav mulighed for en anden form for samarbejde mel-lem den civile og militære besætning end på den første halv-del, idet den første besætning havde været og arbejdet ombord på VÆDDEREN i ﬂere uger, inden den civile besætningpåmønstrede. Det betød, at den civile besætning skulle tilpas-se sig og lære rutiner, indarbejdet af den militære besætning.Samarbejdet mellem den civile og militære besætning påden første del af Galathea 3 fungerede upåklageligt, og manhavde ingen grund til at ønske sig ændringer eller forvente,at samarbejdet skulle være anderledes på den anden halvdelaf togtet. Imidlertid viste det sig på togtben 10, at der på visseområder var nødt til at ske en videnoverførsel fra de mereerfarne forskere til medlemmer af den nye besætning. Man

kunne hurtigt konstatere, at det gensidige behov for hinan-dens viden åbnede nogle nye samarbejdsmuligheder mellemde to besætninger – muligheder, som skibschefen og togtle-deren bevidst forsøgte at dyrke. Skibets ledelse ønskede, atalle ombordværende skulle føle sig som en del af en fællesbesætning, og der blev bevidst fra ledelsens side arbejdet påat nå dette mål (bl.a. ved indsendelse af en af ledelsen for-fattet hilsen fra den samlede besætning til P4s juleprogramrettet mod udstationerede fra det danske forsvar). Det er minvurdering, at målet i høj grad blev nået og dannede grundlagfor samarbejdet mellem de militære og civile deltagere, somgjaldt for resten af Galathea 3-togtet.Juleaften under sydlige himmelstrøg og ved næsten 40graders varme var en særlig og uforglemmelig oplevelse påtogtben 10. Forskningsarbejdet ophørte midt på eftermid-dagen, hvorefter der var gudstjeneste i hangaren efterfulgtaf ”baderulle”, inden man tog fat på den traditionelle danskejulemad. And og ribbensteg virker malplaceret i den varme,men til gengæld tillod temperaturerne, at man efter mid-dagen kunne mønstre på agterdækket til gaveudveksling oghygge samt underholdning i form af en til lejligheden (afen gruppe forskere) skrevet sang, hvor de forskellige besæt-ningsgrupper (militær, medier og forskere) blev grundigt,men kærligt udstillet. Også den aften var i høj grad med til atstyrke opfattelsen af et fællesskab i besætningen som helhed.

at prøverne var kommet om bord – også mens VÆDDERENforlagde. Langt hovedparten af forskningstiden var af DanskEkspeditionsfond på forhånd tildelt Reinhardt Møbjerg Kri-stensens store bunddyrsprojekt i Salomonhavet. Den reste-rende tid var reserveret til de gennemgående projekter. Detbetød, at der var ﬂere projekter om bord, hvis gennemførelseder ikke var afsat tid til. Heldigvis var Reinhardt MøbjergKristensen indstillet på at afgive tid til og samarbejde medde øvrige projekter. Dertil kommer, at vejret var gunstigt, ogved at holde en højere gennemsnitsfart end forventet, blevder sejlet nogle ekstra timer ind til forskning. Det betød, atder var mere tid at gøre godt med, end man oprindeligt havdebudgetteret med. Ligeledes viste det sig i perioder muligt atarbejde fra både VÆDDEREN i dybt vand og fra gummibådentæt ved land samtidigt, således at der kunne indsamles ma-teriale til forskellige projekter. Det betød, at alle projekter ﬁktid til deres forskning, og ﬂere projekter ﬁk mere tid til ind-samlinger, end de oprindeligt havde forventet.På vej mod Salomonhavet, hvor hovedparten af Kristen-sens projekt skulle gennemføres, blev der gjort ophold ved enlille koralatol ved kanten af Australiens Great Barrier Reef.Formålet med opholdet var indsamling af forskningsmateri-ale til Kristensens projekt samt tilGiftige havslanger, Miljø-fremmede stoffer og metallerogImmunsystemets oprindelse.Arbejdet blev gennemført ved hjælp af gummibåde og dyk-kere, og ﬂere (men desværre ikke alle) journalister og øvrigebesætningsmedlemmer ﬁk lejlighed til at opholde sig indeved den lille atol og opleve den fantastiske natur, som er til-knyttet tropiske koralrev.Ellers blev der på vej til Salomonhavet indhentet vand- oghydrograﬁske målinger ved hjælp af CTD til ﬂere af de gen-nemgående projekter(Kulstofprojektet, Opløste organiskestofferogRoseobacter-projektet).BådeKulstofprojektetogKviksølv i atmosfærengennemførte løbende luftmålingersamt målinger af tyngdekraften. Der blev desuden ﬁsket forat få materiale både til Reinhardt Møbjerg Kristensens pro-jekt, projektet om miljøfremmede stoffer og havslangepro-jektet.Efter ca. fem dages sejlads ankom VÆDDEREN til Salomon-havet, hvor hovedaktiviteten blev indsamling af materiale tilbunddyrsprojektet. Bunden i Salomonhavet er skabt af vul-kansk aktivitet, så der er meget stejle skråninger og hurtigedybdeændringer i området. Kristensen ønskede prøveind-samling i forskellige dybder fra 4.000 til 1.000 m langs skrå-ningerne. De hurtige ændringer i dybden havde den fordel,at det var muligt at indsamle materiale til Kristensen i dybtvand og stadig være tæt nok på kysten til at kunne sende engummibåd ind, så de projekter, der havde behov for materia-le fra kystnære områder, kunne indsamle materiale samtidigmed indsamlingen til det store bunddyrsprojekt. At have engummibåd tæt inde ved de forskellige øer gav dog anledningtil nogle frustrationer hos ﬂere af de ombordværende journa-83

lister, da de ifølge medieaftalerne havde ret til at tilbringe envis del af deres tid i – eller i nærheden af - land, og de megeteksotiske Salomonøer var et fristende mål for deres virke. Vihavde dog ikke tilladelse til at lande på øerne før vores plan-lagte havnebesøg ved Gizo fra d. 29. december. Imidlertid ﬁkgummibådens besætning en dag besked fra en lokal høv-ding om, at de skulle søge tilladelse hos ham for at arbejdekystnært. Efter rådføring med skibschefen gik gummibådensbesætning i land trods den manglende tilladelse fra centralemyndigheder. Besøget hos høvdingen var en stor oplevelsefor de få, som oplevede det, men det bidrog ikke meget til atøge forståelsen hos de journalister, som var efterladt i næsten40 graders varme på VÆDDEREN - for hvorfor kunne de ikkeogså komme i land?!Foruden indsamling af materiale til bunddyrsprojektet fraVÆDDEREN blev der ca. en gang om dagen gennemført ruti-nemæssige målinger gennem vandsøjlen med CTD og andreredskaber samt indsamling af vand til udførelse af analyser.Der blev også gennemført et træk med TRIAXUS, en platformmed påmonteret måleredskaber, som slæbes efter skibet, ogsom giver mulighed for at beskrive hydrograﬁske forhold overet langt større område, end det er muligt ved hjælp af CTD’en.

Arbejdet om bordDer blev arbejdet intenst på togtben 10 - og i en utrolig godstemning. Indsamlingen af materiale til bunddyrsprojektetvar tidskrævende – det kan tage adskillige timer at få et red-skab ned til dybder på ﬂere tusinde meter, og på hver dybdeblev der anvendt forskellige redskaber. Fiskemesteren reg-nede på et tidspunkt ud, at han på en enkelt dag havde haftover 40 km wire ude og inde over skibssiden for at få disseredskaber op og ned! På grund af den intense varme blev derholdtsiestai ca. to timer midt på dagen, men arbejdet fortsat-te til langt ud på aftenen. Den militære del af besætningenkom hurtigt i en situation, hvor de kunne arbejde i døgndrift,idet der var aﬂøser i alle funktioner. Det var dog ikke i praksismuligt at arbejde i døgndrift, idet der kun var én ﬁskemesterom bord, og ingen kunne overtage hans funktioner. Alle skaltakkes og roses for en stor indsats under hårde betingelser,men ﬁskemesterens indsats skal især fremhæves, da han varopmærksom på, at det var hans timer, som begrænsede mu-ligheden for indhentning af prøver. Han gav mere af sig selvog sin tid, end man med rimelighed kunne forvente. Arbejdetforegik for alles vedkommende altid i en konstruktiv og posi-tiv ånd.De meget ujævne bundforhold i Salomonhavet var en ud-fordring i forbindelse med prøvetagning til bunddyrsprojek-tet. Søkortene over området har meget dårlige oplysningeromkring bundforholdene, og Kristensen ønskede indsamlin-ger ved bestemte dybder. Man vil altid ved hjælp af ekkolodkunne fastslå dybden lige under skibet, mens de redskaber,som indsamler ved de store dybder, slæbes i forholdsvis store84

afstande efter skibet. Derfor vil man aldrig ved anvendelsenaf standardmetoder kunne kende dybden der, hvor redskabetﬁsker. Heldigvis deltog søopmålere fra Farvandsvæsenet påekspeditionen, og på togtben 10 var der to om bord. VÆDDE-REN var udrustet med en forholdsvis nyudvikletMultibeam- et ekkolod, som gør det muligt at kortlægge bundforholdeneikke alene lige under skibet, men også ud til siderne. Derforudnyttede vi på togtben 10 bådesiestaenog den tid, hvor ﬁ-skemesteren sov, til kortlægning af bunden i et forsøg på atﬁnde velegnede områder at sætte redskaberne. Der er ingentvivl om, at den (i øvrigt uventede) mulighed for samarbejdemellem søopmålerne og forskerne har været en stor gevinstfor bunddyrsprojektet – ikke mindst fordi der ikke blev tabtet eneste redskab (tab af bundredskaber i forbindelse med ar-bejde i vulkanske områder er ellers meget almindeligt), menogså fordi man kunne være mere sikker på de faktiske dyb-der, hvorfra materialet blev indsamlet.Gennemførelse af decideret ﬁskeri var ikke uden vanske-ligheder på togtben 10. Det første træk blev udført ved hjælpaf rejetrawlet, men det redskab kunne kun bruges på VÆD-DEREN i meget stille vejr. Desuden var det særdeles tidskræ-vende at sætte og bjerge trawlet. Indsamlingen af ﬁsk indgiki bunddyrsprojektet, som også omfattede indsamling af dyrfra bunden og sågar mellem sandkornene i sediment. Derforskulle tiden anvendt til indsamling af forskningsmateriale

deles mellem forskellige undergrupper i projektet, og det blevvurderet som uhensigtsmæssigt at fortsætte med det tids-krævende rejetrawl på togtben 10. I stedet blev der anvendtmindre redskaber, som kunne sættes og bjerges hurtigere,men som til gengæld gav en mindre fangst. To gange, mensdet største af disse redskaber (Agassiz-trawl) var i anvendel-se, slog trawlwiren knuder, som krævede, at der blev kappetﬂere hundrede meter wire og et nyt hoved sat på. Derfor blevogså det redskab kasseret og et endnu mindre ﬁskeredskabtaget i brug. Trawlﬁskeri blev suppleret med langlineﬁskeri,men det gav meget lidt, om end de ombordværende elever fraViborg Gymnasium havde noget held med at fange især rejerved hjælp af nogle fangstkasser, som de havde sat på linerne.På det allersidste træk, hvor der blev indsamlet bunddyrfra meget store dybder, oplevede man problemer med detstore wirespil, idet det syntes at trække skævt. Teknikere blevkontaktet med henblik på at løse problemet i forbindelsemed havneopholdet i New Zealand.

Presse og formidlingOverordnet var der en utroligt god stemning om bord og etgodt samarbejde med pressen. Det ombordværende presse-hold var både dygtigt og modent, og det var uden undtagelseen fornøjelse at arbejde sammen med journalister og fotogra-fer.I starten var stemningen dog noget præget af en kronik,som Anders Lund Madsen havde skrevet i Jyllands-Posten, ogsom blev bragt aftenen før VÆDDEREN afsejlede fra Sydney.Kronikken var noget kritisk overfor Galathea 3 som helhed,men var også kommet med meget personlige angreb på ﬂereenkeltpersoner, herunder togtlederen på togtben 10. Pres-sen var selvfølgelig interesseret i, hvordan deltagerne – ikkemindst togtlederen – reagerede på kritikken. Ledelsesmæs-sigt var dette forhold en udfordring, især set i lyset af ønsketom at etablere en fælles besætning om bord, og forskernesfølelse af at være blevet uretfærdigt behandlet af (én fra)pressen var ikke til at tage fejl af. Også blandt journalisterneom bord var der forskellige holdninger til kronikken. Det varærgerligt at starte togtbenet under den skygge, men det ermin vurdering, at det i det lange løb ikke kom til at påvirkesamarbejdet eller stemningen om bord.Som tidligere nævnt var der også spændinger i forhold tilpresse- og formidlingsdeltagerne i forbindelse med adgangtil gummibådsturene til land. Disse blev dog også afklaret ien god stemning, bl.a. ved hjælp af et fælles møde i hanga-ren, hvor alle ﬁk lejlighed til at lufte deres frustrationer ogstille spørgsmål. Det viste sig – måske forventeligt nok – at endel af frustrationerne skyldtes manglende kommunikation.Kommunikation om bord på et sådant skib kan være vanske-lig, idet der er ﬁre messer, forskellige arbejdstider og ingensteder, hvor alle kan samles på én gang. Bl.a. med udspring ierfaringerne fra fællesmødet om adgang til gummibådene og86

KonklusionTogtben 10 var meget vellykket i alle henseender.Forskningsmæssigt ﬁk de ﬂeste projekter mere mate-riale, end de havde forventet. Arbejdet med at kigge på deindsamlede organismer og oparbejdelse af data er langt frafærdigt. Det vides dog, at adskillige nye arter er fundet pådette togtben, herunder mindst fem nye ﬁskearter. For degennemgående projekter ligger Galatheas værdi i, at denudgjorde en platform, hvorfra man kunne indsamle data,som gør det muligt at sammenligne funktionen i forskelligedele af verdenshavene. Ved den meget grundige dækning afSalomonhavet har disse projekter fået mulighed for i detal-jer at beskrive etoligotroft(meget næringsfattigt) område,og det vil kunne sammenlignes med andre mere nærings-rige områder.Da togtbenet fandt sted i juleperioden var der – som det of-te er tilfældet på den tid af året - nogle dage i Danmark medmangel på nyhedsstof, og Galathea 3 ﬁk derfor megen pres-seopmærksomhed. Der var ﬂere live-udsendelser fra skibet tilTV2 Nyhederne og adskillige lange artikler, som udgør nogetaf den bedste forskningsformidling fra ekspeditionen.Det var også på togtben 10, samarbejdet mellem Galathea3’s anden militære besætning og forskerne/journalisterneblev etableret, da det var det første togtben for denne besæt-ning. Dette samarbejde var forbilledligt på alle måder og medtil at sætte scenen for resten af Galatheaeventyret.

Togtben 11. Fra Gizo, Salomonøernetil Lyttelton, New Zealand29. december 2006 - 8. januar 2007Af togtleder, direktør for Nationalmuseet Carsten U. LarsenForskningsdeltagerne på togtben 11 var før påmønstring påVÆDDEREN inviteret til i alt seks togtbensmøder i løbet af2006. Dagsordenen havde tendens til at være ensartet, idetder altid blev orienteret om de praktiske forhold, som varuomgængelige vedr. sikkerhedsuddannelse, vaccinationer,havneanløb, på- og afmønstring etc. Ligeledes var forsknings-projekternes udstyr og logistik på togtbenet samt tidsforde-lingen for indhentning af prøver et væsentligt element påmøderne. Også projekternes formidling i forhold til medier-ne, undervisningssektoren og almenheden blev jævnligt ta-get op som emne. Møderne var velbesøgte og afklarede, sam-men med referaterne, mange af de forhold, som ellers kunnehave skabt problemer i søen og ved havneanløbene.Repræsentanterne for pressen var i ﬂere tilfælde til stedeved togtbensmøderne. Herudover blev de medarbejdere framedier, som skulle deltage på togtben 11, inviteret til et sepa-rat møde, men efter mailudveksling blev det besluttet, at detikke var nødvendigt.Togtben 11 var oprindeligt planlagt til at starte fra Salomon-øernes hovedstad Honiara. Imidlertid var der i løbet af 2006 op-stået en politisk situation, som medførte demonstrationer ogoptøjer, særligt i Honiara. Efter indhentning af oplysninger fradiverse sider besluttede bestyrelsen for Dansk Ekspeditions-fond at ændre VÆDDERENs anløb fra Honiara til Gizo, øernesnæststørste by, som ligger ca. 400 km nordvest for Honiara.Togtbenet opererede ikke med større udsendelse ellerhjemsendelse af materiale fra Honiara, og udfordringerne iforbindelse med omlægningen af sejlruten blev derfor kon-centreret til ændring af personbefordringen, hvilket ikkemedførte væsentlige problemer udover et til tider tidskræ-vende arbejde. En enkelt forsker måtte af andre årsager med-dele, at han ikke kunne nå frem før skibets afgang.De største rejsemæssige problemer var faktisk ikke knyt-tet til sejlrutens ændring, men derimod til immigrations-myndighederne på Salomonøerne. Dokumentationen, somskulle fortælle myndighederne, at man forlod Salomonøernemed skib, var ikke udfærdiget på en tilfredsstillende måde, såmange blev tvunget til at købe en ﬂybillet, som kunne doku-mentere udrejse fra landet. Billetten kunne dog refunderes.Mange af de nye deltagere på ekspeditionen ﬂøj ind fraAustralien, mens andre ankom fra destinationer i Stillehavet– ﬂere efter feltarbejde på Salomonøerne.88

Den delvise udskiftning af den civile besætning i Gizo for-løb uden problemer, og den lille by med 6-7.000 indbyggerevar et fortræffeligt sted for afslapning og fritidsadspredel-ser - formentligt væsentligt bedre, end det ville have værettilfældet i Honiara. Således blev der arrangeret dykkertogter,ligesom de få lokale restauranter blev vel besøgt. Gizo blev istarten af april 2007 hårdt ramt af en tsunami, hvor mangemennesker blev dræbt eller kom til skade. Hele besætnin-gen på VÆDDEREN blev dybt berørt af tragedien, og der bleviværksat en indsamling til hjælp for ofrene i Gizo.Om aftenen d. 30. december afholdtes reception for lokalehonoratiores, hvilket forløb udmærket, og d. 31. december kl.9.00 sejlede VÆDDEREN mod Porto Noro, som vi anløb kl. 12for bunkring af olie. Der blev givet landlov til kl. 17.30 og af-gang kl. 18.00.Problemerne, som var opstået med det store spil på sidstetogtben, blev diskuteret på et møde med relevante deltagere.Det blev vurderet, at efterfyldning med olie kunne kompen-sere for oliespildet på spillets styrbord side, og at pakningeni givet fald kunne udskiftes i søen eller på New Zealand. Her-udover havde de to skjolde på spillet ved drift en afvigelse på3,5 cm, hvilket ikke havde været iagttaget tidligere. Vi ind-hentede vurdering hos SMK og hos fabrikanten, som tillod vi-dere brug, idet en evt. kommende reparation på New Zealandikke ville blive besværliggjort af en forværring af forholdene.Det blev besluttet nøje at overvåge spillets funktion, således

at en evt. senere reparation ved havneanløbet kunne foregåså målrettet og effektivt som muligt. Spillet fungerede upå-klageligt gennem hele togtben 11, og der blev ikke iværksatreparation.Nytårsaften holdt vi et projektledermøde, hvor vi gennem-gik den disponible forskningstid. Skibschefen havde erklæretsig villig til at skyde ekstra fart, således at der kunne indvin-des ekstra tid til forskningsaktiviteter. Derfor foregik tilde-lingen af forskningstid til de enkelte projekter løbende. På deefterfølgende dage afholdtes der om morgenen/formiddagentre møder: ét med projektlederne, hvor ønsker til dagens ar-bejde blev fremlagt, ét med skibsledelsen, hvor mulighedernefor imødekommelse af ønskerne blev afklaret, og endelig etmøde med medierne og undervisningssektoren, hvor planer-ne for dagens arbejde blev fremlagt. På det sidste møde varder også hver dag en ny forsker, som medierne havde mulig-hed for at interviewe mere dybtgående. På skibets storskær-me blev væsentlige forhold løbende annonceret.Tre nye projekter kom om bord i Gizo.ProjektetFluorescerende proteiner, oceanernes gave tilforskning og bioteknologi,havde foretaget indsamlinger un-der et ophold på Gizo før skibets ankomst.Green ﬂuorescentproteiner i de senere år blevet et væsentligt redskab i forbin-delse med molekylærbiologisk og biomedicinsk forskning oger blevet anvendt inden for forskellige områder, f.eks. celle-biologi, lægemiddeludvikling, plantefysiologi, miljøundersø-gelser, patientdiagnostik og produktion af industrielle protei-ner. Havet udgør en stor ressource for sådanne proteiner, ogformålet med projektet var at ﬁnde, isolere og karakteriserenye proteiner fra marine organismer.Produktion af fødevarer er af afgørende betydning overhele verden, og Stillehavets små øsamfund frembyder godestudiemuligheder for, om befolkningstilvækst, globale mar-kedskræfter og klimaforskning lægger pres på de spinkleproduktionssystemer. Projektet om bæredygtig brug af res-sourcer forsøgte at afklare, hvordan øsamfundene klarer sig.Studiet af bl.a. klimaforandringer, udpining af jord, migra-tion, alternative beskæftigelsesmuligheder og de eksternemarkedskræfter bliver gennemført for at forstå afsides belig-gende samfund.Som de så det – som vi ser deter en komparativ etnogra-ﬁsk og historisk perspektivering af den første og den tredjeGalatheaekspedition. Formålet var at sammenligne fortid ognutid med de beskrivelser, genstandssamlinger og billedma-teriale, der ﬁndes fra den første og til dels den anden ekspe-dition, ligesom der blev foretaget indsamling af etnograﬁkaog nyt billedmateriale. Projektet knytter sig til andre forsk-ningsprojekter på sejlruten, og dermed vil det være muligt atgenerere ny værdifuld viden om forskellige tiders verdensop-fattelse, om ændringer i landskabernes og befolkningernesleveforhold og skikke samt at formidle historierne i den kul-turelle forandring eller kontinuitet over ca. 150 år.

En række forskere havde beredvilligt meldt sig til at holdeforedrag tidligt om aftenen i skibets hangar. Alle foredrag,f.eks. om parasitter hos ﬁsk, livet hos Mekeoerne i Papua NyGuinea, vand og vejr om 100 år og søpølser på Ontong Java,var velbesøgte af både den civile besætning og Søværnetsfolk.Temperaturen på såvel Salomonøerne som på den størstedel af sejlruten lå på lidt under 30 grader, oftest med lamme-skyer på himlen, men også præget af overskyet regnvejr. PåNew Zealand var vejret ustadigt, regnfuldt og temperaturenvar faldet med omkring 10 grader.Godt 2.300 sømil skulle tilbagelægges, og ved normal fartvil dette ikke efterlade mulighed for at gøre stop og indsamleprøvemateriale eller ﬁsk. En forøgelse af skibets fart betøddog, at der samlet blev indvundet ca. 20 timer, som fordeltestil anvendelse i relevante projekter. Allerede den 1. januar,hvor hverdagen havde indfundet sig, gennemførtes det førstetrawlﬁskeri, og efterfølgende blev der gennemført forsk-ningsaktiviteter på alle tider af døgnet.Ankomsten til New Zealand fandt sted midt i sommerfe-rien, og det var tidligt opgivet at arrangere møde mellem eks-peditionens forskere og kolleger i New Zealand. I god tid blevanløbet til Lyttelton, havnebyen til Christchurch på Sydøen,planlagt pressemæssigt, således at vi kunne opnå så stor eks-ponering som muligt. Efter råd fra pressen om bord blev dersatset på at kunne fortælle en lokal historie ved ankomsten,og der blev således udarbejdet pressemateriale, som fortalte,at man ved Galathea 3’s ankomst kunne få at vide, hvor me-get ﬁskene i New Zealand er forurenet sammenlignet medresten af verden. Denne del stod projektetMiljøfremmedestofferfor. Derudover blev der udarbejdet pressemateriale omalle projekter om bord. Den lokale konsul, Jørgen Schousboe,var på alle måder meget hjælpom. Tre større aviser, to radio-stationer og landsdækkende TV mødte op den 8. januar omformiddagen, hvor også containerlaboratorierne blev besøgtaf spørgelystne journalister.I Lyttelton deltog den lokale repræsentant for Søværnet ien frokost om bord. Sidst på eftermiddagen den 8. januar ﬁkskibet besøg af ca. 50 danskere bosat på New Zealand, og tid-ligt på aftenen blev der afsluttet med en velbesøgt reception,hvor de danske generalkonsuler fra Auckland og Wellingtonvar til stede.Togtbenet bød ikke på voldsomme vanskeligheder, stem-ningen var overalt god, og jeg takker for et lydefrit samarbej-de med alle parter.

Togtben 12.Fra Christchurch til Valparaiso,11. januar til 11. februar 2007Af togtleder Søren Rysgaard, Grønlands Naturinstitut, Nuuk,GrønlandJeg ankom til Christchurch den 11. januar 2007 efter en langﬂyvetur fra Nuuk. Der var stor aktivitet om bord ved ankom-sten grundet diverse arrangementer med bl.a. de maritimemyndigheder og det danske konsulat. Efter en kort overleve-ring fra den tidligere togtleder gik vi i gang med at fordele la-boratoriepladsen mellem projekterne, så de enkelte forskerekunne få deres udstyr pakket ud.En lidt uheldig start for togtbenet, der jo skulle ﬁske en delundervejs, var, at det store wirespil var blevet skævt og utæti lejet under et af de tidligere togtben. Vi havde kun kort tidtil at undersøge dette inden afgang, men få timer før vi skulleaf sted, ﬁk vi en repræsentant fra fabrikanten til at sige godfor, at der kunne ﬁskes med spillet, såfremt vi sørgede for atpåfylde olie i lejet undervejs. Endvidere var et nyt bomtrawl –konstrueret på rekordtid - ankommet til skibet, og vi håbede,det ville kunne anvendes som supplement til de store net ogdermed aﬂaste spillet.Den 11. januar kl. 22.30 forlod vi havnen i Christchurch ogsatte kurs mod Antarktis.

Forskning om bordForskningen om bord på togtben 12 bestod af en del forskel-lige projekter: 1)Kulstofkredsløbet– hvor bl.a. havets evne tilat optage og frigive kuldioxid undersøgtes, 2)Polarhavenesdna– indsamling af dna fra dybhavet, 3)Kviksølvprojektet– global fordeling af kviksølv i troposfæren, 4)Roseobacter–undersøgelse af bl.a. antibakterielle stoffer, 5)DOM-projektet– undersøgelse af havets opløste organiske stoffer, 6)Antifry-seproteiner– funktion af antifryseproteiner med specielt fo-kus på den antarktiske sølvﬁsk, 7)Lyd i oceanerne– optagelseaf lyd fra havpattedyr, 8)Fiskefysiologi– sammenligning affysiologi hos ﬁsk med røde og hvide blodlegemer, 9)Antarkti-ske dybhavsﬁsk– undersøgelse af den evolutionære udviklingaf polarﬁsk 10)Immunsystemets oprindelse– undersøgelseraf forsvarsmekanismer mod infektioner i hvirveldyr og 11)Miljøfremmede stoffer.Kort og godt en samling meget forskellige projekter med in-teresse i prøvetagning, der involverede stort set alle prøvetag-ningsmuligheder om bord. Da det tager tid at skifte fra ét prø-vetagningssystem til et andet, var det derfor vigtigt med enforholdsvis stram styring af projekterne, så alle forskere kun-92

ne få de optimale prøvetagningsbetingelser og mest mulig tidved spillene. Vi tog udgangspunkt i en tidsplan, udarbejdethjemmefra gennem ﬁre møder inden togtet. Denne plan togdog ikke højde for ugunstige vejrforhold, uforudsete hændel-ser, ekstra ideer fra journalister undervejs etc. For at kunneforetage en løbende planlægning, hvor tiden blev fordelt ret-færdigt mellem projekterne, blev en daglig rutine fulgt:a) 7.30 - møde med projektlederne om dagens prøvetag-ning.b) 8.30 – skibsledelsesmøde, hvor projekternes ønsker blevpræsenteret for skibets ledelse.c) 9.00 - dagens program formidles via skibets infokanalpå storskærme.d) 9.30 - møde med pressen og diskussion af dagens mulig-heder for formidling.e) 19.15 - foredrag.

de et egnet sted at trawle. Mens dette foregik, klarede det hel-digvis op, og et stort prøvetagningsprogram (fuldt programinkl. hydrograﬁ, vandprøver, nettræk, lys etc.) af vandfasenblev sat i gang. Parallelt med vandfaseprogrammet blev derlavet lydoptagelser fra pingviner og pelssæler fra gummibåd.Desuden satte vi en gummibåd med mediefolk og forskerefra projektet vedrørende miljøfremmede stoffer ind på enkort visit på en af øerne; indsamling af fugleklatter, muslin-ger, snegle, ﬁsk, tang etc. var en stor succes, og mediemæssigtvar det en stor oplevelse at iagttage pingviner, albatrosser ogsøelefanter på øerne.På VÆDDEREN fandt vi et sted, hvor det nye bomtrawl ogwirespillet kunne afprøves på ca. 200 m vanddybde. Trækketvar meget vellykket; alt virkede, og nettet var fuldt af bund-dyr, ﬁsk og skalmateriale. Alle projekterne var begejstrede, ogder var som nævnt masser af materiale. Vi kunne konkludere,at det nye bomtrawl og wiretræk fungerede ﬁnt, og vi var opti-mistiske for resten af turen. Efter en vellykket prøvetagnings-dag sydede det af aktivitet i containerne og i presserummet.Der var en lang (godt 6.000 km) sejltur foran os til det stedpå Antarktis, hvor der skulle forskes særligt intensivt. De næ-ste dage havde vi for høj sø til hvallytning, og der blev i stedetarbejdet i laboratorierne med prøver indsamlet ved Antipo-deøerne. Undervejs til Antarktis blev der foretaget prøvetag-ning med hydrograﬁspillet, således at der var en regelmæssigdækning mellem New Zealand og Antarktis med omkring 15stationer. Derudover blev der foretaget ﬂere dybe (4.000 m)CTD-målinger, indsamlet vandprøver til bl.a. dna-bestemmel-se og udarbejdet en liste over hvilke forskere, der skulle havevandprøver fra de forskellige vandlag. Dette blev gjort for atoptimere anvendelsen af vand, da det tager forholdsvis langtid at få udstyr ned og op på disse dybe prøvetagninger. Ikkeen dråbe gik tabt.

Under forlægningen blev der foretaget søopmåling af hav-bunden, og det blev ret hurtigt klart, at der var store uover-ensstemmelser mellem vore nye opmålinger og de eksisteren-de målinger - nogle steder ﬂere hundrede meters afvigelser.Det viste sig også, at havbunden er ekstremt ujævn. Der ﬁn-des ikke som hidtil antaget store, ﬂade og dybe områder, menderimod undersøiske bjerglandskaber sømil efter sømil. Nårvi endelig fandt en lille, ﬂad hylde et sted, foretog vi trekants-skrab, og hvis dette var succesfuldt, trawledes der også.På turen blev der hver aften holdt forskellige foredrag ihangaren. Der blev lagt ud med et foredrag omKulde og Ant-arktisaf Hans Ramløv, og på vej mod Antarktis holdtes enrække foredrag bl.a. omOceansejladsaf Troels Kløvedal,Po-lare dybvandsﬁskaf Peter Rask Møller,Kviksølv i atmosfærenaf Tine Sørensen,Antikveret ledelse og hvad man kan gøre veddetaf Lars Kolind, omKlimaændringer og polarområderaf Sø-ren Rysgaard, omHavet - den tavse verdenaf Jakob Tougaardog omPolare isﬁskaf John F. Steffensen.Den 15. januar så vi det første isbjerg. Vi var nu inden forden antarktiske konvergenszone, og vandtemperaturen drop-pede ned under 2 grader.Vi modtog stor opmærksomhed fra medierne vedrørendeen ny proces i havisen opdaget af Galatheaforskere og offent-liggjort i Jyllands-Posten: Når havis dannes, bliver de gasser,som ﬁndes i vandet, heriblandt drivhusgassen CO2, trukketud og eksporteret ned i dybhavet. Når isen smelter igen omforåret, optager smeltevandet, der nu har meget lavt CO2ind-hold, nyt CO2fra atmosfæren og dermed virker dannelsen ogsmeltningen af havis som en pumpe, der transporterer CO2fra atmosfæren ned i havet. Dette er en hidtil ukendt proces,der endnu ikke indgår i det globale CO2budget og i de model-ler, som udtaler sig om fremtidige klimaforandringer, mensom man i fremtiden er nødt til at forholde sig til.I nattens løb var der tv-transmissioner til ﬂere medier, ogder blev fra VÆDDEREN givet udtryk for, at det er for dårligt,at der bevilges så få midler fra dansk side til det internatio-nale polarår. Næste morgen blev det imidlertid offentliggjort,at regeringen og Dansk Folkeparti ville bevilge 60 mio. kr. tilforskning omkring Grønland, så vore bønner var øjensynligtblevet hørt. Selvom disse midler faldt på et tørt sted, mang-lede der stadig en logistisk platform for prøvetagning. Her vilVÆDDEREN i manges øjne være optimal, idet hele koncepteter velafprøvet under Galathea 3.En af skoleeleverne ﬁk hjemve og blev derfor sat i gangmed ekstra arbejde. Søværnet hjalp til, og det viste sig, at ele-ven blomstrede op i løbet af nogle dage. Efter ankomsten tilChile gav eleven udtryk for, at turen havde været den bedsteoplevelse nogensinde.De tre studerende gik rundt og interviewede de forskelligeforskere om bord, hvorefter de skrev diverse indlæg via inter-nettet. Alle, jeg har talt med, var meget begejstrede for ind-læggene og for de spørgsmål, der kom. I det hele taget var det95

en fornøjelse af have studerende med om bord; de var videbe-gærlige, arbejdsomme, havde ”gå-på-mod”, og det var dejligtbefriende, at de trampede lige ind i folk, uanset om disse varprofessorer eller tilhørte erhvervslivets top. Jeg vil foreslå, atder kommer ﬂere studenter med næste gang, en Galatheaeks-pedition stævner ud i den store verden.Den 17. januar mødte vi mere og mere is, både små skosserog meget store isbjerge. Da disse ﬂyttede sig, havde vi en delovervejelser vedrørende ﬁskeri og prøvetagning på 4.000 m:Det tager ﬂere timer pga. den lange wire, der skal ud, når derskal ﬁskes dybt, og vi måtte kunne ﬂytte os i rimelig tid, hvisvi skulle være i stand til at undgå kollision med isen. Samti-dig viste søopmålingen, at havbunden var meget ujævn, ogat det var svært at ﬁnde et egnet ﬂadt sted til ﬁskeri. Vi måttederfor opgive ﬁskeriet denne dag, og resten af døgnet blevbrugt på søopmåling. Den 18. januar kl. 3.30 lykkedes det osdog at ﬁnde et stykke ﬂad bund på 38 x 12 km egnet til ﬁskeripå 4.700-5.000 m dybde. Der blev ﬁsket på 5.000 m dybde, ogfangsten var to ﬁsk (allerede kendte), en utroligt rig og vari-eret bundfauna samt en masse sten af forskellig oprindelse;basalt, stenkul, mm. En del bunddyr var ikke umiddelbartlette at identiﬁcere. Samlet set var det en god fangst.De følgende dage ﬁk vi lidt vind (20 m/s.) og bølger ogbesluttede derfor at lægge kursen lidt om for at komme indimellem to lavtryk. Vinden stilnede hermed af, og mængdenaf is, både små skosser og isbjerge, aftog. Vi ﬁk ved denne lej-lighed rigtig god hjælp fra Leif Toudal fra DTU omkring obser-vationer af is.

Kolinds foredrag inspirerede til et tværfagligt projekt ombord, der søgte at øge værdien af et udvalgt projekt markant.Projektet vedrørende kulstofkredsløbet, der var blevet kriti-seret for at være kedeligt, blev valgt. Ved siden af arbejdet ilaboratoriet og på dækket startede nu en spændende diskus-sion omkring formuleringen af essensen af dette projekt ogvigtigheden af en ekspedition som Galathea 3. Forskerne varmeget positive og bestemte sig for at tage ét projekt ad gan-gen og diskutere det igennem i en lille gruppe. Min fornem-melse af turen blev faktisk bedre og bedre, og jeg er overbe-vist om, at mange af os – på tværs af faggrupper – vil få storgavn af hinanden senere. Derudover var Søværnets folk sim-pelthen en fornøjelse at arbejde med. De er topprofessionelle,har et godt humør og mukker aldrig.Vi krydsede den sydlige polarcirkel den 20. januar og be-søgtes af Kong Neptun, der navngav alle 101 besætningsmed-lemmer. Ud over hele vandfaseprogrammet til 400 m dybdeog dna- og DOM-prøver til 4.000 m, ﬁskedes der også i 1.000m dybde med pelagisk trawl. Dette gav en god fangst medmasser af forskelligt materiale, dog kun få ﬁsk.Inden ankomsten til Antarktis blev der holdt et længereplanlægningsmøde i projektledergruppen omkring fordelin-gen af forskningstid i området. Vi havde som udgangspunktfor lidt tid, men da vejret var forholdsvist godt, ﬁk vi sejlet tidind. Det blev efter bedste evne forsøgt at dele sol og vind ligemellem projekterne. Derudover planlagde vi at få alle i landog gøre journalister og andre eventyrlystne deltagere glade,for anløbet tilPalmer Stationgår gennem ﬂotte fjordområder.Her var der et meget ﬁnt samspil med Søværnet, og alle prø-vede virkelig at få det til at fungere optimalt. Pressefolkenegik endda med til at dele materiale mellem sig, hvis kun éneller få journalister kom i land.

Antarktis (24.-30. januar)Vi ankom tilPalmer Stationden 24. januar kl. 3.00. To gum-mibåde satte ﬁskehold og samtlige journalister og medie-folk i land til en aftalt rundvisning på og omkring stationen.Stedet, der var omgivet af høje bjergtinder og en stor isbræ,vrimlede med pingviner, søelefanter, krabbesæler og mas-ser af fugle. Desuden sås en enkelt søleopard. Sammenlignetmed Grønland, hvor jeg kommer fra, er det et barskt land-skab, hvor gletscherne står helt ude på kanten af landet.På Antarktis, hvor der ikke er meget liv på land, er det heltklart i havet, det sker, og mens landholdet var i gang, blev derforetaget CTD-målinger og skrab fra VÆDDEREN. Endvidereudsattes ﬁskefælder på 700 m vanddybde.Efter et to timer langt besøg påPalmer Stationefterlod viﬁskeholdene for at sejle til Port Lockroy, en tidligere engelskstation, der siden er blevet til et museum. Her kastede vianker og ﬁskede med stang; fangsten bestod bl.a. af sundeisﬁsk, der kunne anvendes direkte i forsøg. Da stedet varoverrendt af turister, kom vi til at holde i kø for et besøg, og

vi besluttede derfor at sejle en tur rundt i det fantastisk ﬂotteområde. Her sås en del hvaler – pukkelhval og spækhugger- og vi optog lyd som aldrig før. Samtidig foregik en masse,bl.a. arbejde i containere og direkte indslag til et dansk hav-forskermøde; det var en lidt underlig fornemmelse, at manviaSkypedirekte kunne besvare spørgsmål fra salen i Køben-havn.Vi vendte tilbage til Palmer Station senere samme dag.Fiskefælderne blev taget op, og forskere fra projektet vedrø-rende miljøfremmede stoffer og metaller blev sat i land forat indsamle materiale fra øen, mens ﬁskefolkene tog dereslangliner op.Da alle var trætte efter en meget lang og begivenhedsrigførste dag på Antarktis, aﬂystes foredragene.Om natten sejlede vi videre til morgendagens station, hvorder skulle sættes ﬂere fælder ud og trawles. Desuden blevder foretaget løbende søopmåling og hvalrulle, og vi fandtet egnet sted til trekantskrab, bomtrawl, rejetrawl og udsæt-ning af fælder. Resultatet blev en meget rig fangst, der gjordeprøvetagninger af bunddyr, blæksprutter, isﬁsk, etc. muligenæste dag.Ud over alt dette, vrimlede havet med pingviner, og der varhvalrulle på spækhugger og pukkelhvaler. Vore nettræk vistedesuden store forekomster af krill. De næste dage fortsattemed søopmåling og trawl i vandfasen og på bunden, og hvergang der blev rigget om med trawlet, foretog vi vandfasepro-grammerne med CTD. Der var desuden løbende hvalruller.Dette var togtets travleste tid; der blev arbejdet til langtud på natten i containerne og taget prøver på dækket døgnet

rundt. Vi fangede den planlagte mængde krill, sølvﬁsk, isﬁsketc., men da der samtidig også blev ﬁsket efter nye arter, be-tød det endeløse trawltræk, og skibschefen og jeg måtte pået tidspunkt indføre sovepligt for ”Fiskemester-Aage” for atsikre os, at han kom levende hjem igen.Arbejdsbyrden til søs gav anledning til lidt brok fra pres-sen, fordi de ikke kunne komme i land, men det ﬁk vi stoppetmed det samme, da de som nogle af de eneste på turen havdeværet i land to gange. På trods af dette var stemningen ombord fortsat god forskere, pressefolk og besætning imellem,men skibschefen foreslog alligevel, at vi planlagde en land-gang næste dag for hele besætningen, hvis vejret tillod det.Næste dag var vejret stille og havet næsten spejlblankt.Efter en hvalrulle på pukkelhvaler kom alle i land for at sepingviner og sæler. Journalisterne ﬁk endvidere lov til atsejle med ud i gummibåden, så de kunne ﬁlme og fotografereVÆDDEREN under sejladsen. Derefter tog vi videre til mor-gendagens station, hvor der skulle foretages pelagisk trawlpå sølvﬁsk, bundtrawl på 1.000 m efter dybvandsﬁsk og enenkelt Brutalis. Om aftenen opsamlede vi de fælder, der varsat ud dagen før, hvilket resulterede i en god fangst af åle-brosmer og ringbue – heriblandt en ny art. Aftenens foredragblev aﬂyst, da alle var trætte efter en lang dag.På vej rundt i området ved Den Antarktiske Halvø, hvor viﬁskede og indsamlede materiale fra vandfasen og havbun-den, kom vi forbi Deception Island – en slumrende vulkanmed mulighed for indsejling. På øen ﬁndes 50.000 pingvin-par, varme kilder (op til 70 grader) og en forladt hvalfanger-station. Vi satte ﬁskefælder og langliner ud sydvest for øen ogsejlede ind i vulkanen, hvor vi var en tur rundt. Herefter gikvi i land ved de varme kilder. Der var baderulle for en del afbesætningen et sted, hvor vandet var omkring 30 grader. Detviste sig dog, at kun vandoverﬂaden var varm, og at vandetvar iskoldt en meter nede – folk ﬁk lynhurtigt lært at ﬂyde ioverﬂaden.Efter nogle timer i vulkanen vendte vi tilbage for at henteﬁskefælder og langliner op igen. Endvidere foretog vi en CTD-måling og en Brutalis, og pressen samt pingvinforskeren ﬁkendnu en tur ind til en pingvinkoloni. Arbejdsdagen var for-holdsvis kort; vi holdt søndag, havde fødselsdag om bord ognød området. Om aftenen blev der afholdt en konkurrenceom hvem blandt de ombordværende, der kunne lave den bed-ste mad. Det eneste krav til deltagerne var, at de aldrig - elleryderst sjældent - måtte have lavet mad. Med hjælp fra køkke-net om bord blev maden fantastisk god.Den 29. januar var en meget travl dag i forskningsområdeti det nordligste hjørne af Den Antarktiske Halvø. Tidligt ommorgenen/sent om natten blev der taget prøver af sedimentmed Brutalis efterfulgt af pelagisk trawl til 700 m, CTD-må-linger og vandprøver til 1.500 m og CTD-målinger, SAFire ogmultinet til 400 m. Vi var færdige ved midnat efter en effek-tiv og udbytterig dag.

Undervejs i Drake Passage blev vejret dårligt, og vi kunnevia satellitsystemet følge vejrsystemerne; dette førte til enbeslutning om at forlægge til Sydamerika ved midnatstid forat undgå orkan. Arbejdsdagene ved Antarktis var lange ogeffektive, og det var en stor oplevelse for alle at se det fan-tastiske dyreliv dernede. Det vrimlede simpelthen med dyri luften, på havet og under vandoverﬂaden, dertil kom stortilfredshed med at have været i land. Stemningen om bordvar fortsat god, og man kunne mærke, at sammenholdet blevstyrket, og at folk efterhånden faldt ind i en god rutine.Af foredrag i Antarktis kan nævnesPolarhavenes dnaafbrødrene Blom,Havets biologiske pumpeaf Jens Tang,Im-munsystemet – hvad skal vi bruge det til?af Niels Lorenzen ogKuldioxid og havets åndedrætaf Lise Lotte Sørensen.

På vej til Valparaiso i Chile (30. januar–8. februar)Om natten sejlede vi til Sydamerika. Der blev foretaget treCTD-målinger og hentet vand midt i Drake Passage, mens viventede på, at et af lavtrykkene skulle smutte forbi nord omos. Hvalforskerne lavede derudover hvalrulle på timeglasdel-ﬁner. Det lykkedes at optage lyd, og resultatet viste, at dennedelﬁn sandsynligvis er placeret i en forkert slægt. Derefterlistede vi os videre gennem forskellige lavtryk - vejret teg-nede til kraftig storm, men med vejrprognoserne fra DMI sådet ud til, at vi kunne ﬁnde en vej gennem lavtrykkene ogforhåbentlig undgå den store rystetur. Skibschefen og besæt-ningen var dygtige. Vi undgik et meget kraftigt lavtryk påvej over Drake Passage og nåede lige netop i læ ved PuntasArenas, hvor det dog blæste kraftigt. Her ventede vi i 10 timeruden for havnen, der ikke ville lukke nogen ind, før vindenkom ned under 23 m/s. Ved 22-tiden gik vi i havn. Næste dagbunkrede vi, og efter et vandfaseprogram og hvalrulle tog vividere mod Valparaiso via indenskærsruten.På vej op blev der foretaget løbende CTD-målinger, tre-kantsskrab og bomtrawl. Der var løbende hvalruller i etfantastisk smukt landskab, og pressen ﬁlmede VÆDDERENsarbejde fra gummibåd. Vi ﬁk nogle ﬂotte, solrige dage medstille vejr, og der arbejdedes på højtryk i containerne medmaterialet indsamlet i Antarktis. Selv isﬁsk svømmede rundti kar med koldt vand i laboratorierne, og der blev målt hjer-terytmer, muskelsammentrækninger mm. undervejs.Den 5. februar gjorde vi et kort besøg på forskningssta-tionenCentro Cientíﬁco Huinay,hvor man var i gang medopbygningen af et program, der ser på marine økosystemersstruktur og funktion. Der indsamledes ferskvand fra ﬂodernetil DOM-projektet og bentiske dyr på lavt vand til projektetMiljøfremmede stoffer.Fiskeprojekterne var med i land forat se på akvakultur; i hele området er der kommercielt op-dræt af lakseﬁsk. På vej op mod Valparaiso gik vi ud i åbentfarvand for at foretage TRIAXUS-målinger ind gennem debegyndende opvældningsområder, som det næste togtbenskulle koncentrere forskningen omkring.

Ankomst til ValparaisoUndervejs forberedtes opholdet i Valparaiso, hvor det komtil at syde af aktivitet allerede få minutter efter ankomstenden 8. februar. VÆDDEREN blev modtaget af ambassadør KimHøjlund Christensen, og de chilenske gymnasieelever Seba-stián Cautín og Oscar Contreras gik om bord og blev på skibettil Antofagasta. Der var desuden rundvisning på skibet forChiles viceundervisningsminister (og i februar stedfortræ-dende undervisningsminister) Pilar Romaguera samt præsi-denten for Chiles kommission for videnskabelig og teknolo-gisk forskning(Conicyt)Vivian Heyl. Efterfølgende blev derafholdt pressekonference, endnu en gang med deltagelse afPilar Romaguera, Vivian Heyl og Danmarks ambassadør. For-skere præsenterede deres resultater, og der var rundvisningi laboratorierne. Endvidere blev der afholdt foredrag for invi-terede forretningsfolk med Lars Kolind som vært. Om afte-nen var der VIP-reception på dækket for seminardeltagere ogandre inviterede.Den 9. februar var der rundvisninger for udvalgte skole-børn, lærere og forældre. Der kom så mange, at det måttegøres i hold. Desuden var der arrangeret seminar for univer-sitetsprofessorer med fremlæggelse af forskningsresultater.Fremmødet var virkelig stort, og skibet sydede af aktivitet –næste hold forskere var allerede begyndt at slæbe nyt udstyrom bord. Jeg nåede selv lige at blive færdig med rækken afforedrag, inden jeg – efter få timers fritid – smuttede hjem tilNuuk for at fortsætte med et andet togt ved den nordlige pol.

Togtben 13 og 14. Valparaiso- Antofagasta - Manta - Puerto Ayora11. februar - 4. marts 2007Af togtleder, lektor, ph.d. Bo Thamdrup, Biologisk Institut, Syd-dansk UniversitetDe hen ved tredive deltagere, der påmønstrede VÆDDERENi Valparaiso, fandt en myretue af aktivitet, da de først - i sla-lom mellem et mylder af gaffeltrucks og lastbiler - var kom-met sikkert over strækningen fra havnens bevogtede port tilskibet for enden af den centrale mole. Den danske ambas-sade i Chile havde arrangeret et stort program med besøg afskoleklasser, studerende, erhvervsfolk og presse, hvortil komskibets egen reception lørdag aften. Trængslen blev ikke min-dre af, at agterdækket var fyldt med kassevis af nyankommetudstyr, som mange undrede sig over, hvor man siden skulleﬁnde plads til.Fra Valparaiso, Chiles parlamentsby, havneby for hoved-staden Santiago og udskibningshavn for størstedelen af denchilenske frugt og vin, der kan købes i Danmark, skulle VÆD-DEREN fortsætte nordpå. Først kom et af ekspeditionens kor-teste togtben, 36 timer til Antofagasta i det nordlige Chile,og derfra skulle vi på ben 14 videre langs Perus og – som detsenere skulle vise sig – Ecuadors kyst, før skibet drejede vest-over mod Galapagosøerne.Forskningen om bord skulle koncentrere sig om den storeiltsvindszone, som er knyttet til Humboldtstrømmen, først ogfremmest i forbindelse med to nye projekter om bord: Projek-tetProtisterledet af Marianne Ellegaard, Københavns Univer-sitet, som var repræsenteret om bord af Mårten Flø Jørgensenog Xenia Salomonsen, ogHavets iltfattige zonerledet af un-dertegnede. Med 25 repræsentanter om bord på togtben 14var det dette projekt, der optog ﬂest køjepladser på én gangpå hele ekspeditionen.Havets iltfattige zonerhavde deltagerefra fem danske institutioner og fra Chile, Peru og Tyskland.Togtet havde således et stærkt internationalt præg med 11egentlige udlændinge, når den chilenske og den ecuadorian-ske observatør regnes med.Med 27 forskere og masser af udstyr tilknyttet de nye pro-jekter var en af de første store opgaver at ﬁnde arbejdspladsertil alle. Det faste udstyr om bord fyldte ﬁre af de seks labora-toriecontainere, så der blev indrettet interimistiske arbejds-pladser i hangaren, i skyllerummet til bagbord og på agterfortøjningsdæk, hvor vi med mandskabets hjælp etableredeen række borde mellem trosser og pullerter. De to ledige con-tainere blev begge kølet til ca. 10�C, så man der kunne arbej-de med levende prøver ved temperaturer svarende til vand-

Humboldtstrømmens store økosystemDet sydlige Stillehavs østlige rand langs Chiles og Perus ky-ster er et af de mest produktive havområder på kloden ogskønnes at understøtte 20% af verdens ﬁskeri. Humboldt-strømmen fører her overﬂadevandet mod ækvator med enhastighed på op til 2 knob (et kærkomment bidrag til skibetsfart), hvilket i samspil med corioliskraften fører til opvæld-ning af koldt, næringsrigt vand langs med kysten. De man-ge næringssalte understøtter intens algevækst, som igen erfødegrundlag for et rigt liv af ﬁsk, blæksprutter, pattedyr ogfugle. Selvom disse store dyr ikke var emne for forskningspro-jekterne om bord, vakte de altid stor opmærksomhed, hvadenten det drejede sig om nysgerrige søløver som tilskuere tilprøvetagningen, stimer af ﬁsk og blæksprutter som bytte foraftenﬁskeri fra agterdækket - eller hundredvis af delﬁner ogalbatrosser på ﬁskejagt som akkompagnement til søndagensbarbecue.Den høje produktivitet medfører også store mængder orga-nisk affald, der synker ned gennem vandsøjlen og nedbrydesimens. Det er iltforbruget i forbindelse med denne nedbryd-ning, der i samspil med lagdeling af vandsøjlen fører til dan-nelsen af et iltfrit vandlag, der typisk strækker sig fra 50 tilca. 400 m dybde. Mens iltmangelen udelukker dyr og alger,danner den basis for et komplekst mikrobielt samfund, derbl.a. står for en stor del af havets kvælstoffjernelse. Forsknin-gen på togtben 13 og 14 koncentrerede sig hovedsageligt omlivet i og omkring denne iltfri zone.

Antofagasta – Paranál og inspektionUdover en mindre udskiftning af forskere og pressefolk varhovedformålet med at anløbe Antofagasta et besøg påDenEuropæiske Rumforskningsorganisations Very Large Tele-scopepå bjerget Paranál, der ligger et par timers kørsel modsyd. I modsætning til Valparaiso lå kajen mest øde hen, mensman i en anden del af havnen så en jævn strøm af togvognemed plader af det kobber, som sammen med chilesalpeter ergrundlaget for byen i Atacamaørkenen, og som nu udgør Chi-les vigtigste indtægtskilde. Vi ﬁk lejlighed til at se ørkenen- et af verdens tørreste områder - på turen til observatoriet,hvor vi blev vist rundt af danske astronomer.Der var ikke planlagt større aktiviteter på skibet, men vihavde besøg af en mindre gruppe pressefolk og ca. 20 skole-103

elever, der havde vundet en konkurrence i forbindelse mednogle skoleaktiviteter, der var arrangeret i forbindelse medGalathea 3’s besøg. Nogle af børnene, der kom fra en lille ﬁ-skerby, havde rejst 10 timer med bus for at besøge VÆDDE-REN. De havde vundet konkurrencen med en imponerendeﬁlm om et marint naturreservat. Efter min introduktion ihangaren stod de chilenske forskere for rundvisning på ski-bet, og børnene ﬁk en tur i en MOB-båd (Mand-Over-Bord-båd).Roen omkring opholdet i Antofagasta var kærkommen,da det, mens vi lå i Valparaiso, var blevet klart, at VÆDDE-REN skulle inspiceres for at kunne få tilladelse til at anløbeGalapagos. Et hold på seks personer fra nationalparken og enecuadoriansk myndighed for hygiejne og landbrug var ﬂøjetind for at inspicere skibet for skadedyr, fremmede organis-mer, forbudte madvarer, spildevandsforhold m.m. Der blevopsat insektfælder, dykket og diskuteret muligheder for atundgå udledning af spildevand. Holdet arbejdede seriøst,effektivt og imødekommende, og sidst på dagen var vejenbanet for en godkendelse. Til inspektørernes overraskelsevar der ikke set eller fanget et eneste insekt. En observatørskulle blive om bord indtil Galapagos. Det største udeståendeproblem var, at nationalparken ikke tillod anløb af skibe medmere end 90 passagerer - vi havde 100 mand om bord udoverobservatøren. Da det gennem forhandlinger med national-parkens ledelse på Galapagos i de følgende dage ikke lyk-kedes at opnå en dispensation, var det altså nødvendigt atlandsætte ti personer. Den mindst tidskrævende løsning blevet besøg på reden ved den ecuadorianske havn Manta den 2.marts, hvor ti forskere fraIltsvindsprojektetblev sejlet i land.Omvejen kostede ca. et døgns forskningstid, og det var trist,104

Arbejdet om bordMed udgangspunkt i den sejlhastighed på 14 knob, der blevbenyttet i planlægningen, var der ingen forskningstid indenfor de 36 timer på togtben 13. Det lykkedes dog med hjælp fratre maskiner og Humboldtstrømmen at sejle tid ind, så detkunne lade sig gøre at gennemføre et rutinemålingsprogrammed vandprøver på to stationer. Togtben 14 havde til gen-gæld mest forskningstid overhovedet med 10,5 døgn plan-lagt for 16 døgns sejlads. Vi gennemførte således et uhyreintenst forskningsprogram med 129 registrerede udsætnin-ger. Mandskabets dygtighed, arbejdsomhed og ﬂeksibilitet ikombination med godt vejr tillod effektivt arbejde på dækketfra tidlig morgen til sen aften, mens natten oftest blev ud-nyttet til søopmåling med henblik på at identiﬁcere egnedepositioner til bundprøver. Udsætningerne fordelte sig nogen-lunde ligeligt mellem 56 vand- og 73 bundundersøgelser medanvendelse af CTD/rosette, multinet, planktonnet, TRIAXUS,bentisk lander, og bundhentere (box corer, multicorer, gravitycorer, og Rumohr corer), idet CTD/rosetten og multicorerenvar de mest anvendte redskaber med hhv. 40 og 44 udsætnin-ger.Prøvetagningen var fordelt på ca. 30 stationer, hvorafhalvdelen lå med jævne mellemrum langs kysten og blevbenyttet til vandprøver, mens den anden halvdel, hvor derogså blev taget bundprøver, hovedsageligt koncentrerede sigomkring 14�S ved Perus sydvestlige hjørne ud for det gamleguanoudskibningsområde ved Pisco. Ruten var hovedsageligttilrettelagt efterIltsvindsprojektetsønsker, men de nøjagtigepositioner blev valgt i samråd mellem alle projekter, og prø-vetagningen foregik oftest som et samarbejde mellem ﬂereprojekter: Vandprøver blev delt mellemIltsvinds-, Kulstof-,DOC-ogRoseobacter-projektet,mens bundprøver blev deltmellemIltsvinds-ogProtistprojektet.Specielt for vandprø-verne blev der for hvert kast udarbejdet en tappeliste, så demange forskellige prøver, som 30 liters-portionerne skulledeles op i, kunne udtages i den mest hensigtsmæssige ræk-kefølge under hensyn til f.eks. følsomhed overfor iltning ogopvarmning. Projekterne om luftens kviksølv og tyngdemå-ling var repræsenteret på togtben 13, men var uafhængigeaf dæksarbejdet. Gabriel Strykowski fra sidstnævnte projektbenyttede havneopholdene til tyngdemålinger på land, somskulle bruges til at forbedre præcisionen af målingerne påden bevægelige platform, som VÆDDEREN udgjorde.Hvor undersøgelserne af vandsøjlen forløb uden nævne-værdige komplikationer, dækker de mange bundprøvetag-ninger over en del mislykkede forsøg, som desværre er etvelkendt fænomen, når man skal samle uforstyrrede bund-prøver på større dybder. I dette tilfælde blev arbejdet især105

besværliggjort af fosforitbelægninger – udfældninger af etfosfatholdigt mineral, som er karakteristisk for iltsvindszo-ner – på dybder omkring 500–800 m, som multicoreren ikkekunne trænge igennem, hvorfor den i ﬂere tilfælde vendtetom tilbage til dækket. Opsamlingen af bundprøver blevyderligere forhindret af, at det store spil brød sammen underindhaling af box coreren fra 5,3 km dybde i Perugraven. Spil-let kunne først ikke hales ind pga. overophedning, og seneretydede knas og hvin fra det bagbords leje på, at noget var gåeti stykker. Det lykkedes dog efter adskillige timer at lande boxcoreren, der desværre var tom. Det store rulleleje var imid-lertid knust og kunne først repareres på Galapagos. Hermedmåtte vi opgive at tage prøver på større dybder. Efter nogenovervejelser og kommunikation med Dansk Ekspeditionsfondbesluttede jeg at anvende TRIAXUS-wiren til at tage bundprø-ver ud til ca. 500 m dybde med de lettere redskaber, multiplecoreren og Rumohr coreren. For ikke at ødelægge kommu-nikationskablerne i wiren, som det tidligere til dels var sketmed CTD-wiren, skulle arbejdsbelastningen holdes under 1ton.Sammenbruddet var fatalt for et enkelt delprojekt underIltsvindsprojektet,der skulle undersøge mikroorganismerstilpasning til det ultrahøje tryk i dybhavsgravens bund, og an-dre delprojekter ﬁk også en mindre mangfoldighed af prøverend ønsket, ligesom en planlagt trawling måtte aﬂyses. Fra etoverordnet synspunkt blev de manglende bundprøver dog inogen grad kompenseret af ﬂere vandprøver, og alle projek-ter var således generelt tilfredse med indsamlingerne.De ﬂeste prøver krævede analyse eller anden behandling,så snart de kom på dæk, og døgnet rundt var der stor aktiviteti de forskellige laboratorier. Der var især trængsel i contai-nerne – op til ti personer i arbejde i en container på én gang,skønt de kun var indrettet med tre arbejdspladser. Vi varnødt til at aftale skifteholdsarbejde for at få plads til alle. For-skerne tog dog trængslen med et smil, og heller ikke besvær-lighederne med bundprøvetagningen, der medførte løbendeændringer i planerne og dermed var en frustration for alle,formåede at ødelægge den fortrinlige stemning om bord.Parallelt med arbejdet blev der med succes afholdt ﬂerefestlige arrangementer, bl.a. fastelavn med udklædning oglerdueskydning, salsa- og lanciertræning i hangaren og so-davandsdiskotek medMr. VÆDDEREN-konkurrencei mand-skabsklubben. På de ﬂeste aftener var der desuden foredrag ihangaren, og to af pressefotograferne afholdt en fotokonkur-rence.

Presse og formidlingDer var en god, fri og direkte kontakt mellem journalister/formidlere og de enkelte forskere. Hovedemnerne om bord,stofkredsløb og ”usynlige” organismer, er relativt svære atformidle, og journalisterne startede på temmelig bar bund.Jeg havde dog som forberedelse inden togtet inviteret til etmøde og uddelt forskelligt materiale om projekterne. Mit ind-tryk er, at artiklerne overordnet havde en passende balanceaf faglighed og almindeligt nyhedsstof, og at de forskelligeprojekter alle ﬁk passende opmærksomhed. Med relativt fåprojekter om bord var ”trenden” på disse togtben den per-sonlige vinkel med fokus på de enkelte forskere, deres forsk-ningsliv og syn på forskning. Specielt var de sydamerikanskedeltagere meget i søgelyset. Fagligt mere detaljerede artiklerkom i form af udmærkede blogs, billeder og ﬁlm fra Jyllands-Postens formidlere fra Kattegatcenteret, fra Undervisnings-ministeriets Jørn Madsen og fra Mai Jespersen, der formidle-deIltsvindsprojektetsom en del af det SDU-baserede initiativTil Søs med Gale Thea,rettet speciﬁkt mod 5.–6.-klasserne.Endelig skal det nævnes, at vi på togtben 13 havde et holdmed fra en større chilensk tv-kanal, ligesom der på Galapagosblev bragt tv-indslag om ekspeditionen.

GalapagosDa ekspeditionen ikke havde fået forskningstilladelse tilecuadoriansk farvand, blev der slukket for alle kontinuertemålinger i vandet (ferrybox, ADCP, multibeam, tyngdemå-ling), da vi nåede ud for Ecuador natten til den 2. marts. Ap-paraterne blev tændt igen i nogle timer, da vi passerede in-ternationalt farvand mellem Manta og Galapagos. Her nåedevi også de sidste prøvetagninger med CTD/rosette og multi-net, mens overfarten ellers var præget af oprydning og pak-ning. Det ækvatoriale kalmebælte levede op til sit navn, ogdet stille vejr blev benyttet til den første baderulle i sydame-rikansk farvand. Desuden var der om eftermiddagen aftaltet møde med kong Neptun, der allerede om morgenen overhøjtaleranlægget havde brokket sig højlydt over, at VÆDDE-REN endnu engang forstyrrede hans linier, idet skibet ved atsejle i en svag bue var kommet til at krydse ækvator. Meget fåkunne fremvise et gyldigt dåbsbevis, så de ﬂeste måtte på turnedsænkes i skildpaddebassinet på agterdækket efter en ven-lig samtale med Neptun og hans dronning.107

Om morgenen den 4. marts gik ankeret i Bahia Acade-mia ud for Puerto Ayora, Galapagosøernes største by med ca.9.000 indbyggere. Der er ikke kajpladser til skibe af VÆDDE-RENs størrelse på øerne, så transporten til og fra land måtteforegå med taxibåde og - da disse viste sig upålidelige - medVÆDDERENs MOB-båd, der tog turen en gang i timen. Viafholdt pressemøde med deltagelse af en repræsentant fornationalparken, der overfor de lokale journalister betonedevigtigheden af, at skibet havde gennemgået inspektion og afbesøgets formidlingsmæssige sider. Flere grupper af skole-børn og studerende skulle besøge skibet under opholdet. Demange afmønstrede blev sejlet i land og aﬂøst af bl.a. HKHKronprinsen, der skulle sejle med på første del af togtben 15.I samarbejde medCharles Darwinforskningsstationen iPuerto Ayora havde vi arrangeret et offentligt seminar i denkommunale foredragssal, hvor jeg og repræsentanter for Ga-lathea 3’s landbaserede forsknings- og skoleprojekter på øer-ne fortalte om ekspeditionen og projekterne. Tilhørerne varhovedsageligt tilknyttet forskningsstationen, og der var godediskussioner efter foredragene, hvor der bl.a. kom ﬂere for-slag til relevante marinbiologiske projekter omkring øerne.

KonklusionDet er mit indtryk, at både forskere, formidlere og besæt-ning generelt var meget tilfredse med togtets forløb, og at detforskningsmæssige udbytte for de ﬂeste stod godt mål medforventningerne inden for den stramme tidsramme. Der varfra togtets start enighed blandt forskerne om en realistiskoverordnet togtplan og om prioriteringen af de forskellige ty-per af undersøgelser, hvilket lettede den dynamiske planlæg-ning. Samarbejdet med alle dele af besætningen fungeredeupåklageligt, så vi i fællesskab opnåede en effektiv udnyttel-se af forskningstiden og ﬁk en god tur. Forskningen ﬁk en ud-mærket eksponering gennem presse og formidlere om bord,og både i Chile og på Galapagos var der stor opmærksomhedomkring ekspeditionen.På tabssiden noteres dels nedbruddet af det store spil, derheldigvis skete relativt sent på togtet og i nogen grad blevkompenseret af andre typer af prøvetagning, dels tidstabetforbundet med landsætningen i Manta. Sidstnævnte var i højgrad resultatet af indbyrdes magtkampe mellem ecuadorian-ske myndigheder og kunne derfor næppe have været forud-set meget tidligere. En forskningstilladelse til ecuadorianskfarvand ville formentlig have krævet etablering af et forsk-ningssamarbejde ligesom dem, der dannede grundlag forprøvetagningen ud for Chile og Peru.

Cykeldiplomati i Puerto AyoraTogtben 15 indledtes for mit vedkommende en lille uges tidfør planlagt, idet jeg sammen med sekretariatschef i DanskEkspeditionsfond Jens Claus Hansen med meget kort var-sel blev anmodet om at rejse til Galapagos for at forsøge atudvirke, at VÆDDEREN måtte anløbe Puerto Ayora. Der varproblemer både mht. udledning af sort spildevand og medantallet af ombordværende, der ved ankomst og afrejse ikkemåtte overstige 90.Vi rejste fra København søndag den 25. februar 2007 ogankom til havnebyen Guyaquil i Ecuador mandag morgen.Næste dag, tirsdag den 27. februar, ﬂøj vi til Baltra på Galapa-gos, hvor vi ankom midt på dagen. Vi blev mødt af vores taxa-chauffør Bolivar, men skulle først med bus til et smalt stræde,hvor vi blev sejlet over med en lille færge. Derfra kørte vi vi-dere med taxa til Puerto Ayora på hovedøen St. Cruz.Puerto Ayora er en lille, men meget lang by, der smyger siglangs øens uregelmæssige sydkyst. Nationalparkens kontorogCharles Darwin Foundationligger i byens østligste ende,ﬂådekontoret ligger i den vestligste, og politimesteren ogborgmesteren har kontorer i midten. Vi forudså en lang ræk-ke møder med alle parter i ugens løb og lejede derfor cyklerpå vores Hotel, The Red Mangrove Inn. De tjente os trofast påde utallige cykelture i diplomatiets tjeneste - i tropisk varmepå ækvator og i forholdsvis formel påklædning.Onsdag den 28. februar 2007Vi startede dagen med at aftale møder med Graham Wat-kins, direktør for Charles Darwin Foundation, Raquel Mo-lina, direktør for Nationalparken, borgmesteren, politichefenRiofrio og den lokale ﬂådechef G. Granja. Mødet med Watkinsog hans to hjælpere Carmen Barragan og Susana Cardenasvar meget udbytterigt. Vi ﬁk i detaljer forklaret magtspillenepå øen, samt at Molina, modsat hvad vi havde fået oplyst,havde gjort, hvad hun kunne, for at hjælpe ekspeditionen.Hun var i en meget presset situation, idet stort set alle andrepå øen var hendes modstandere. Hun var i øvrigt den førstetjenestemand på posten, de tidligere havde været politiskudnævnt. Som en understregning af de vanskeligheder, der109

er forbundet med at bestride posten, kan det nævnes, at hun,efter hvad jeg ﬁk oplyst, havde været ansat i 11 måneder, ogat der i de to foregående år havde været ansat omkring 13 påposten. Gennem en række møder med Raquel Molina ﬁk vidiskuteret detaljer vedrørende VÆDDERENs besøg i PuertoAyora, herunder pressekonference samt besøg på VÆDDERENaf skoleelever, studerende og borgere fra øen. Hun inviteredeHKH Kronprinsen på en ﬂyvning rundt om øerne – det blevunderstreget, at det var en’honourable invitation’.Sådanneﬂyvninger er normalt ikke tilladt for besøgende. Kronprin-sens besøg påCharles Darwin Foundationog i Nationalparkenblev aftalt til den 4. marts kl. 16-17. Derimod lykkedes detikke at komme videre i sagen om VÆDDERENs tilladelse til atafsejle med ﬂere end 90 personer om bord – dette punkt varuden sammenligning det vigtigste at få afklaret.Torsdag den 1. marts 2007Cykeldiplomatiet fortsatte. Efter 40 minutters ventetid ommorgenen fortsatte vi gårsdagens møde med Raquel Molina.Seminaret blev aftalt til den 6. marts, og det skønnedes, at totimer var tilstrækkeligt. Togtlederen på ben 14, Bo Thamdrup,blev bedt om at sende et program for seminaret. Receptio-nen om bord blev ligeledes aftalt, og fru Molina blev invite-ret til frokost på VÆDDEREN sammen med HKH Kronprinsenom søndagen. Diskussionen om afsejling med 96 personer(senere blev det til 98 pga. ankomsten af yderligere to perso-ner, der skulle reparere spillet) fortsatte, og vi bad om råd for,hvordan vi skulle løse problemet. Fru Molina var urokkelig:90 ind, 90 ud, sådan er loven. Men hun fremhævede nødven-digheden af at kontakte ﬂåden. Hun tilbød ved samme lejlig-hed at hente Kronprinsen i Baltra sammen med to kolleger.Sidst på formiddagen cyklede vi til møde med Capitan dePuerto Ayora, G. Granja, den ledende ﬂådeofﬁcer på stedet.Granja talte stort set ikke engelsk, og vi talte ikke spansk,hvilket ikke gjorde diskussionen nemmere. En tilkaldt tolk,der var tourguide, var meget optimistisk og fremhævede, atvi simpelthen bare kunne sejle ud med de 96 personer udenat spørge nogen. Sidst på eftermiddagen havde vi igen mødemed Granja uden fremskridt, og efter mødet blev vi af Gran-jas næstkommanderende, P. Jaya, kørt til Nationalparken.Fru Molina var imidlertid optaget – det viste sig, at hun sadi møde med en sagfører og diskuterede vores sag, og det varheldigt, at vi ikke bare brasede ind. Vi returnerede til ﬂåde-kontoret, hvor vi aftalte møde med Granja næste morgen ogefterfølgende med chartertourﬁrmaetQuasar,hvor Kronprin-sens tur rundt på øerne var bestilt.Fredag den 2. martsCyklede til Granjas kontor igennem kraftig regnbyge til mødekl. 9. Der var intet nyt. Aftalte nyt møde kl. 10 – det begynd-te at stå klart for os, at kl. 10 osv. blot betød ’senere’, må-ske i eftermiddag, måske i morgen. I løbet af dagen ﬁk vi at

vide, at det nu drejede sig om 98 personer, der skulle ud. Vienedes om at holde fast ved de 96 for ikke at udsende forvir-rende signaler. Ved mødet medQuasaraftaltes alle detaljeri Kronprinsens tur til de sydøstlige øer. Deltagerne på turenville blive HKH Kronprinsen, ambassadør Bent Kiilerich, JensClaus Hansen, undertegnede, to bodyguards samt en personfraCharles Darwin Foundation.Skibet – en trimaran mednavnetLammer Law– ville afsejle mandag morgen kl. 6.30.Derefter møde med Granja, der sagde, at det lå inden forhans autorisation at tillade et ﬂådeskib at tage de seks over-tallige personer ud af nationalparkområdet, der omfatter enzone til havs omkring øerne. Vi var meget lettede, men gen-nem en telefonopringning blev det klart, at det var ’the neverending story’, fordi fru Molina skulle have Granjas skriftligetilladelse og derefter evt. give ok. Senere på dagen ankomKronprinsens bodyguard, og Jens gik alt igennem med ham.Lørdag den 3. martsBlev syg om natten og hele dagen og næste nat, formodentligen campylobacterforgiftning, og var sat helt ud af spillet. JensClaus Hansen havde været ramt af maveforgiftning i ﬂeredage, men holdt sig dog oprejst.

ForskningStudiet af den store iltsvindszone ud for Chiles kyst var af-sluttet på togtben 14. Da der ikke kunne gives anløbstilla-delse til Galapagos for skibe med mere end 90 personer, var10 blevet landsat i den ecuadorianske havneby Manta den 2.marts. De ﬂeste af disse ﬁk dog mulighed for at ﬂyve til Gala-pagos og møde skibet igen. Som det havde vist sig under denforløbne uges cykeldiplomati, var det heller ikke muligt at fåtilladelse til at forlade øerne med mere end 90 personer ombord – et problem, der i sidste ende blev løst ved de lokale ﬂå-demyndigheders mellemkomst.Togtben 15 havde ikke noget hovedprojekt, men domine-redes af de gennemgående projekter og var i et vist omfanget transitben fra Stillehavet til det Caribiske Hav gennem Pa-namakanalen. Dette forstærkedes af, at vi ikke havde forsk-ningstilladelse i Colombias, Costa Ricas og Ecuadors EEZ. Søenvar fuldstændig rolig og vejret ﬁnt på Galapagos og videre tilPanama – til tider var havoverﬂaden nærmest som olieret.Dette gav mulighed for en baderulle undervejs. Det er en gan-ske ejendommelig fornemmelse at svømme rundt på 3.500m vand. Søen skiftede efter passagen gennem kanalen, hvorman næsten ﬁk Atlanterhavsfornemmelser, og mange varhårdt angrebet af søsyge i ﬂere dage.Forskningen om bord på togtben 16 var domineret af detgeologiske projekt i farvandet mellem St. Thomas og St. Croix,hvor en række pladetektoniske og oceanograﬁske fænome-ner skulle studeres. Caribien er geologisk set meget kompleksog mærkelig nok dårligt kendt, til trods for sin beliggenhedtæt ved USA’s sydkyst. De caribiske og nordamerikanske pla-111

der støder sammen i området med dannelsen af en dybgrav,en vulkansk øbue og et dybt bassin – Virgin Island Bassinet– inden for øbuen. Dette bassin blev undersøgt ved optagelseaf en række øst-vestorienterede seismiske proﬁler forbundetmed nord-sydlinier med det formål at få et detaljeret billedeaf jordlagenes opbygning ned til en dybde af mange kilome-ter, således at en detaljeret model for områdets geologiskeudvikling kunne formuleres. De stejle undersøiske skrånin-ger og hyppigheden af vulkaner i området betyder, at derofte sker store undersøiske skred. Dette felt, der i fagsprogetomfattes af begrebetGeohazards,er nyt og i rivende udvik-ling, idet sådanne skred altid udløser tsunamier, der ofte harkatastrofal effekt i kystområderne.Et andet interessant aspekt af den geologiske udforskningvar, at lukningen af Panamatangen for et par millioner årsiden resulterede i en total ændring af de store havstrømmeog gjorde Nordvesteuropa beboeligt i kraft af Golfstrømmen.Denne strøm har udløb mod Atlanterhavet gennem AnegadaPassagen, som indgik i undersøgelserne.De geologiske studier omfattede især reﬂeksionsseismikog multibeamoptagelser suppleret med optagning af prø-ver fra havbunden med gravity corer og Brutalis. De seismi-ske undersøgelser forløb upåklageligt, mens prøveoptagningikke var særlig vellykket på grund af havbundens sammen-sætning af ﬁnt, velsorteret skalsand, som simpelthen løb udaf kerneoptagelsesrørene. Der var problemer med den storewire, men en nødtørftig reparation i Puerto Ayora hjalp no-get. Den var ujævnt oprullet på kabeltromlen, blev overophe-det og måtte vandes konstant, og det ene leje var inden repa-rationen reduceret til jernﬁlspåner.De andre ikke-gennemgående projekter, der formelt hørtetil togtben 16, var landbaserede, og forskerne fra disse projek-ter så vi kun på VÆDDEREN, når de kom om bord i Frederik-sted i forbindelse med overførsel af prøver til skibet. Seismisksejlads er meget rutinepræget – undtagen for de forskere, derindgår direkte i arbejdet – fordi skibet simpelthen sejler fremog tilbage i en serie parallelle linier med en hastighed på om-kring 8 knob. Sejladsen var hovedsagelig på dybt vand udenmulighed for bundskrab eller lignende, og indsamling af deseismiske signaler fra hydrofonerne foregik døgnet rundt.Flere forskere fra de gennemgående projekter benyttede der-for lejligheden til at gå i land på St. Croix i forbindelse medprøveindtagningerne, så ud over de seismiske optagelser varder ikke den store aktivitet i en periode fra natten mellemden 18. og 19. til den 24. marts. De øvrige – gennemgående– projekter på togtben 15 og 16 omfattedeKulstofkredslø-bet, Opløste organiske stoffer, Miljøfremmede stoffer, Kviksølvi troposfæren(togtben 15),Immunsystemets oprindelse ogTyngdemåling og havets højde.Den landbaserede forskningpå togtben 16 omfattedeTropiske havgræsser, Fluorescerendeproteiner, Sedimentologisk undersøgelse af et deltaområde,som var en del af det store geologiske projekt,St. Croix i fortid112

PresseDer var en god daglig kontakt mellem journalister, fotogra-fer og forskere, og der blev bragt mange udmærkede artikleri dagbladene, blogs, interviews osv. Den gode stemning blevførst brudt af en nyligt ankommet pressemedarbejder, somkom med voldsomme og helt umotiverede angreb på be-sætningen for, hvad der i den danske dagspresse siden blevomtalt som ’Druk og hor’! Episoden fandt dog heldigvis førststed på togtben 16’s sidste dag, men for en togtleder efterloddet en ejendommelig følelse, når man hver dag i næsten treuger havde haft morgenmøde med pressens folk, som ikke éneneste gang havde givet udtryk for observationer af upassen-de adfærd.Et særligt kapitel var besøgene af HKH Kronprinsen ogHKH Prinsgemalen - for Kronprinsens vedkommende påstrækket fra Galapagos til Panamakanalen og for Prinsgema-lens derfra og til St. Thomas. Gennem drøftelser i ekspediti-onsledelsen var man nået frem til en form, der kunne væreacceptabel for alle parter mht. hvad og hvornår, man fotogra-ferede eller interviewede. Dette udspil blev forelagt pressensfolk, som gik ind på det uden videre. Omvendt viste de konge-lige ekspeditionsdeltagere sig at være meget venlige, imøde-kommende og livligt talende med høj som lav.Guvernøren på US Virgin Island inviterede HKH Prinsge-malen, skibschefen og repræsentanter fra Ekspeditionsfon-den og forskerne til frokost i den gamle danske guvernørboligi Charlotte Amalie. Her deltog også ambassadør Torben Get-termann fra New York, som sammen med den lokale danskegeneralkonsul, Søren Blak, havde gjort en stor indsats i for-bindelse med planlægning og gennemførelse af Galathea 3’sbesøg.

Besætning og forskereSamarbejdet mellem forskere og besætning var helt igennemperfekt og forløb i en virkelig god og ofte ret munter stem-ning. Dette er egentlig hverken mærkeligt eller overraskende,idet forskere med ekspeditionserfaring ofte er særdeles prak-tisk anlagt, vant til at bruge kræfterne og til at arbejde på alledøgnets timer. De laver faktisk meget af den samme slagsarbejde, som dæksbesætningen udfører. Eksempelvis har jegselv godt 40 års erfaring med månedlange geologiske ekspe-ditioner til Nordøstgrønland, Nordgrønland, mange stederi verdens bjergkæder og ørkener samt maringeologiske tog-ter syd for Australien og i de danske farvande. Noget tilsva-rende gælder for en stor del af de øvrige forskere, der deltog113

FormidlingMens vi lå på reden og ventede på indsejling gennem Pana-makanalen den 11. marts besøgte en stor gruppe fra VÆDDE-REN - omfattende alle pressefolk samt de ﬂeste forskere - denmarinbiologiske afdeling afSmithsonian Institutionved ind-løbet til kanalen, hvor ﬂere unge danske forskere arbejdedeog fortalte om deres meget specialiserede, men spændendeprojekter.Ved ankomsten til St. Thomas blev der afholdt et presse-møde, som forløb ﬁnt, selvom der i følge sagens natur ikkevar særligt mange lokale journalister – indbyggerantallet erikke stort, folk er generelt meget fattige, og der er kun en lillelokal avis. Ikke desto mindre ﬁk ekspeditionen en god forsi-deartikel om Galathea 3 i avisen, der havde det rammendenavnThe Avis.På opholdets anden dag afholdtes et seminar om efter-middagen på det lille, men særdeles smukke og pragtfuldtbeliggendeUniversity of the Virgin Islands,hvis styrke isærer havforskning. Der var mødt 50 deltagere op, så auditorietvar tæt pakket. Jeg indledte og fortalte om ekspeditionensbaggrund og hovedformål videnskabeligt som undervis-114

nings- og formidlingsmæssigt. Holger Lykke-Andersen holdtforedragetAn Outline of the Dramatic Geology of the VirginIslands Region such as Plate Tectonics, Earthquakes and Tsu-namis.Det blev efterfulgt af Ole Thastrups foredragFluo-rescent Proteins, the Ocean’s Gift to Cell Biology and Medi-cal Sciences.Ole Andersen fortalte omMarine Pollution ina Global Perspective.Derefter var det værternes tur, og RickNemeth forelæste omThe Biology and Conservation of Grou-per Spawning Aggregations,hvorefter Omar Christian holdtet entusiastisk og spændende foredrag omNovel AnticancerMetabolites from Sponges and Associated Fungi.Der var storspørgelyst fra salen til alle foredrag, og det var en ﬁn blan-ding af en lang række emner, foredraget af såvel Galathea 3-folk som lokale forskere. Jeg sluttede med at takke de lokale,der havde organiseret arrangementet, ’the great audience’,de gode spørgsmål og ’the great talks by theUniversity of theVirgin Islands’researchers’. Efterfølgende inviterede univer-sitetet på drinks i en lokal irsk bar i marinaen, hvor vi varankret op.

KonklusionDen første uge som cykeldiplomat og de efterfølgende treuger som togtleder var en stor oplevelse og gav mange, ho-vedsageligt positive erfaringer. Det var spændende at følgemed i så forskellige forskningsfelter og at se, hvorledes folkhurtigt fandt ud af at samarbejde og få - i mange tilfældeuventet - udbytte af resultater af andre gruppers forskningeller indsamlede materiale. Samarbejdet mellem forskere ogbesætning fungerede, som om de to grupper havde arbejdetsammen i årevis. Galathea 3-projektet er nok det mest am-bitiøse og vel udtænkte danske forsknings- undervisnings-og formidlingsprojekt i mange, mange år. Man kunne haveønsket en længere planlægningsfase, men på den anden sideblev projektet gennemført uden uheld, og generelt må mansige, at ambitionerne blev opfyldt til fulde.

Togtben 17Deltagende projekter:Den europæiske ål, Kulstofkredsløbet,Opløst organisk stof, Lyd i oceanerne, Roseobacter-bakterier– havets stjerner, Immunsystemets oprindelse, Dolkhaler, Kvik-sølv i troposfæren, Miljøfremmede stoffer og metaller.I dagene fra den 26. til den 28. marts 2007, påmønstrede 32forskere fra fem nationer inspektionsskibet VÆDDEREN medhenblik på at forberede det kommende togtben. Desuden på-mønstrede tre journalister, tre fotografer og seks formidlere,hvoraf to af sidstnævnte var gymnasieelever. Den 28. martskl. 19 fandt det sidste planlægningsmøde mellem forskere frade ni projekter og togtlederen sted inden afsejlingen. På dettemøde blev det besluttet, at standardprøvetagningsprogram-met skulle indeholde en CTD og et hydrobiosmultinet til 400meters dybde samt en BIK-MIK til 250 m dybde. Der blev fore-taget ekstra prøvetagninger på udvalgte stationer, ligesomder blev inddraget andre typer prøvetagningsudstyr. Det blevdesuden aftalt med skibschefen, at der på stationerne kunnesættes en MOB-båd (Mand Over Bord-båd), når sikkerheds-kravene tillod det. MOB-båden havde ﬂere forskellige funk-

tioner: Den var platform for lydoptagelser for hvalforskerne,den blev brugt til ﬁskeri af ﬂere projekter, og den gav fotogra-ferne mulighed for at fotografere skibet og udstyret fra havsi-den. Ved forskellige lejligheder blev der indsamlet Sargasso-tang fra MOB-båden med henblik på at studere faunaen, somlever i tangen, og for at få materiale til projektet om immun-systemets oprindelse. Da der blev arbejdet døgnet rundt pådette togtben, havde Dansk Ekspeditionsfond venligst ydetstøtte til en ekstra ﬁskemester, dæksmandskabet blev inddelti skiftehold, og to besætningsmedlemmer blev dedikeret til atarbejde i elektronikcontaineren om natten.VÆDDEREN afsejlede St. Croix kl. 20 og satte kursennordpå mod undersøgelsesområdet i Sargassohavet. Prøve-tagningsplanen var designet således, at den sydlige og dennordlige udbredelsesgrænse for den europæiske åls (Anguillaanguilla)larver kunne deﬁneres. Det var hypotesen, at larver-ne klækkes i temperaturfronter, der strækker sig ned til ca.300 m dybde i Sargassohavet. Der blev således arbejdet på tretransekter på tværs af temperaturfronten (se ﬁg. 1).Fiskeri efter gydemodne ål blev foretaget fra den canadi-ske ﬁsketrawlerAlert.Den første prøvetagning på det førstetransekt startede den 29. marts kl. 8 om morgenen lokal tidpå position 19�S, 064�W. På denne station blev den nye BIK-MIK afprøvet for første gang. BIK-MIK’en opererede ned til enmaksimal dybde på 250 m med en fart på 2 knob.Prøvetagningen foregik problemløst på trods af nettetslængde (20 m) og diameteren af ringen (3,4 m). Indtil den 31.marts om morgenen lokal tid blev der effektivt og succes-fuldt indsamlet prøver på seks stationer. I alt blev der foreta-get seks CTD-, seks BIK-MIK-, seks hydrobios-multinet- og toSAFire-kast. Om morgenen den 31. marts, hvor vi var i gangmed det første BIG-MIK-kast på Station 7*, modtog VÆDDE-REN SOS fra en sejlbåd, som befandt sig på position 25�26 N,064�59 W. Det videnskabelige arbejde blev øjeblikkeligt af-brudt, hvorefter besætningen indledte en SAR-mission. Detvar også denne morgen, vi ﬁk meddelt fraAlert,at deres trawlaf ukendte årsager var blevet ødelagt under en trawling. Se-nere samme dag aftalte jeg med togtlederen påAlert,at vikunne overføre et af vores trawl til dem, som de kunne forsø-ge at bruge som reservedel. Redningsaktionen sluttede i løbetaf eftermiddagen, og det blev aftalt med åleprojektet, at vi forat spare tid skulle deﬁnere en ny Station 7 som erstatning forStation 7*, som vi forlod tidligere på dagen. Vi ankom til dennye Station 7 (position 25�15 N, 064�W) tidligt om aftenen. Iløbet af morgenen den 1. april leverede vi trawlet tilAlert,ogvi ﬁk overført to forskere fraAlerttil VÆDDEREN.Tidligt om morgenen den 3. april blev prøvetagningen pådet første transekt, som omfattede 15 prøvetagningsstatio-ner, tilendebragt. På dette transekt blev der i alt udført 15CTD-, 15 BIG-MIK-, 15 hydrobios-multinet- og to SAFire-kastsamt et IKMT midtvandstrawlkast (til 1.000 meters dybde).Der blev desuden forsøgt ﬁskeri med langliner på Station 12,

hvilket dog var uden succes, da der ikke blev fanget noget.MOB-båden var blevet udsat ved enhver given lejlighed, doguden at der herfra var bedre held med ﬁskeriet. Fra MOB-bå-den blev der den 1. april optaget lyd fra VÆDDERENs propel-ler og maskiner, som var et af formålene med projektetLydi oceanerne,og den 2. april blev projektets akustiske udstyrkalibreret mod VÆDDERENs multibeam. Den sydlige og nord-lige udbredelsesgrænse for den europæiske åls larver blevdeﬁneret på baggrund af prøvetagningen på transekt 1, ogdet viste sig, at der var god overensstemmelse mellem hyp-pigheden af larver og temperaturfronten. Da klorofylmak-simum befandt sig i ca. 130 m dybde, blev det besluttet for-søgsvist at udføre nogle få BIK-MIK-kast til 150 m dybde påtransekt 2, da det blev antaget, at larvernes ”spisekammer”befandt sig i klorofylmaksimum. Vandprøverne, som blevindsamlet fra de forskellige CTD-kast, blev fordelt mellemprojekterne.Prøvetagningen på transekt 2 blev tilendebragt den 5. aprilom eftermiddagen. På dette transekt blev kast med hydro-bios-multinettet erstattet af et mindre net monteret indei BIK-MIK’en. Der blev i alt foretaget ni CTD-kast (hvoraf etgik ned til 4.000 m dybde) og 12 BIK-MIK-kast (hvoraf tre gikned til 150 m dybde). Den 3. april blev der spottet en gruppepantropiske spættede delﬁner. Den 4. april blev der foretagetlangdistanceoptagelser af ﬁnhvaler fra MOB-båden, og den5. april blev der - noget usædvanligt - optaget socialiserendelyde fra tre migrerende pukkelhvaler. I sidstnævnte tilfældevar der sandsynligvis tale om en hun og en kalv, som blevledsaget af en han. På dette transekt var der desværre hellerikke held med ﬁskeriet fra MOB-båden. På Station 24 blev derdedikeret en MOB-båd til fotograferne, som havde ønsket atfotografere BIK-MIK’en, når den blev udsat.Prøvetagningen på transekt 3, som omfattede 10 statio-ner, blev tilendebragt om eftermiddagen den 9. april. Pådette transekt var hydrobios-multinettet igen inkluderet istandard prøvetagningsprogrammet. På to stationer (28 og29) blev standard operationsdybden for BIK-MIK’en øgetfra 250 m til 300 m i et forsøg på at optimere fangsten afnyklækkede ålelarver og antallet af åleæg. På forespørgselfra projektetOpløst organisk stofblev der foretaget et kasttil 300 m dybde med SAFire, og desuden blev prøvetag-ningsprogrammet på fem stationer udvidet til at omfatteto BIK-MIK-kast: ét til 250 eller 300 m dybde og ét til 150m dybde. Endelig blev der udført en IKMT midtvandstraw-ling til 800 m dybde på foranledning afKulstofprojektet.Totalt blev der foretaget 15 BIG-MIK-, 10 CTD-, otte hydro-bios-multinet-, et SAFire- og et IKMT midtvandstrawl-kast,hvoraf det kun var et hydrobios-multinet–kast, som fejledepå grund af dønninger. Der blev tid til en enkelt baderullei det smukke blå Sargassohav den 5. april. På det tidspunktbefandt vi os fortsat i Golfstrømmen. Den 6. april blev derspottet mindst 20 spættede delﬁner, som surfede på bølger-118

ne – det var et smukt syn. Senere samme dag oplevede vi etandet fantastisk fænomen, nemlig en tornado, som nærme-de sig skibet. Heldigvis gik den i opløsning, inden den ram-te VÆDDEREN, men før det var en kendsgerning, blev der ial hast ryddet op på dækket, og udstyret blev sikret for-svarligt. Den 9. april blev der spottet en vågehval, som blevforfulgt af pygmæspækhuggere. Der blev straks udsat enMOB-båd med henblik på at optage lyde fra pygmæspæk-huggerne. Desværre var lydoptagelserne ikke gode. Den 10.april blev der spottet 10 vågehvaler, og i tidsrummet frakl. 16.30 til 18.00 blev der observeret ﬁre ﬁnhvaler, tre ka-skelothvaler og en stor gruppe langluffede grindehvaler iOceanographers Canyon syd for Cape Cod. Uheldigvis kunneMOB-båden ikke sættes i vandet i det tidsrum, og der blevsåledes ikke optaget lyd fra disse hvalarter. Der blev dogløbende gennem dette togtben optaget lyd i kendt afstandtil og vinkel fra VÆDDEREN under dennes forlægning. Disselydoptagelser vil indgå i et lille civilt katalog over kvantita-tive lydoptagelser af store motoriserede skibe.Det er værd at bemærke, at der på dette togtben var stortset perfekte vejrbetingelser, hvilket betød, at tiden på sta-tionerne kunne udnyttes optimalt. Det afspejles direkte iden store mængde prøver, som blev indsamlet og antallet afredskaber, som blev anvendt. Et andet forhold, som bidrog tildette togtbens succesfulde gennemførelse, var den dedike-rede besætning, ﬁskemestrene og det tekniske personale,som alle udviste særdeles stor interesse og ansvar for deresarbejde.Tidligt om morgenen den 11. april sejlede VÆDDEREN indi havneområdet i Boston, hvor vi blev mødt af et fartøj fraBoston Fire Department, som ”saluterede” os med vand fraﬁre store vandkanoner. Den smukke havnefront i Boston gavfotograferne i vores MOB-båd ﬂotte billeder i kassen. Kl. 8.00klappede VÆDDEREN kajen i Old Charlestown Navy Yard, ogtogtben 17 var dermed afsluttet.

Togtben 17 - statistikDer deltog 32 forskere fra fem lande på Galathea 3-ekspedi-tionens togtben 17. Cirka halvdelen af forskerne var del-tagere i hovedprojektet om den europæiske ål. Der blev ialt indsamlet prøver på 34 stationer, hvor der totalt blevforetaget 42 BIG-MIK-, 34 CTD-, 23 hydrobios mulitnet-, treSAFire- og to IKMT midtvandstrawl-kast. Den samlede red-skabstid var 168 timer, hvilket svarer til ca. 50 % af tiden fraafsejlingen fra St. Croix til ankomsten i Boston. Der blev i altforetaget 302 timers optagelser med multibeamen, der blevindsamlet mere end 200 ålelarver i tillæg til et stort antalprøver, som blev konserveret eller frosset for videre analyseri hjemmelaboratorierne. Der blev afholdt 12 aftenseminareri helikopterhangaren (tabel 1), og otte personer (forskere ogbesætning) blev præsenteret for pressen på det daglige pres-semøde (tabel 2).119

to seminarer, som på vegne af Dansk Ekspeditionsfond blevkoordineret af Katherine Richardson: Et klimaseminar påNew England akvariet i Boston (tabel 3) og en workshop påWoods Hole Oceanographic Institution (tabel 4). Den danskemiljøminister Connie Hedegaard deltog i klimaseminaret,hvor hun gav et glimrende foredrag om de globale politiskeudfordringer, som er forbundet med klimaændringer. Semi-naret var velbesøgt. Akvariet havde arrangeret en receptionefter seminaret, hvor der var mulighed for at diskutere medtilhørerne. Woods Hole Oceanographic Institution er verdensstørste private nonproﬁt forsknings-, ingeniør- og undervis-ningsinstitution inden for havområdet. Turen til Woods HoleOceanographic Institution inkluderede også en guidet tur iinstitutionen. Personligt fandt jeg laboratoriet for udviklingog konstruktion af robotundervandsinstrumenter meget in-teressant. Vi mødtes og diskuterede med forskere fra institu-tionen over en frokost.

Den 12. april blev der iThe Boston Society i The Old StateHouseholdt foredrag af Jørgen Siemonsen omThe Vikings inVinland and the old Vinland map.Foredraget blev introduce-ret af den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Ri-chard N. Swett og gav pæn presseomtale.Den 14. april om aftenen afsejlede VÆDDEREN Boston i enøstlig kurs mod den første station ved bankerne ud for New-foundland. Vi ankom til Station 1 om morgenen den 16. april,hvor der blev foretaget to vellykkede Agassiztrawlinger. Prø-vetagningen blev primært foretaget for at indsamle bunddyrtil projektetMiljøfremmede stoffer og metaller,men resulta-tet af prøvetagningen gav også fotograferne mulighed for attage nogle gode billeder.Vi ankom til Station 2, som var placeret ca. 100 sømil østfor Station 1, om eftermiddagen den 16. april. På denne sta-tion blev der foretaget et CTD-, et multinet- og et SAFire-kasttil ca. 400 m dybde. Om aftenen den 17. april blev der foreta-get et CTD-kast til 400 m dybde (Station 3), før TRIAXUS blevudsat. TRIAXUS blev opereret på et vest–øst transekt overshelfen fra lavt og koldt vand mod vest udenfor Golfstrøm-men (Station 3) til dybere og varmere vand i Golfstrømmen(Station 4). På grund af problemer med TRIAXUS-spillet blevTRIAXUS trukket opviakapstanen. På trods af problemernemed spillet var TRIAXUS-operationen vellykket, og det varklart for alle om bord, at Golfstrømmen forsat fungerer. Luft-temperaturen steg fra 0,2�C på Station 3 til 10,5�C på Station4. Efter at TRIAXUS var kommet om bord igen, blev der fore-taget et CTD-kast til 3.839 m dybde.Den 19. april kl. 19.02 krydsede VÆDDEREN den sydgå-ende kurs, som den fulgte den 14. september 2006. Ver-densomsejlingen var dermed en realitet. Den totale forlagtedistance var 51.421 sømil. To af forskerne havde været ombord under hele ekspeditionen, og de fejrede, at ”cirklen varsluttet” med en sodavand sammen med skibschef Lars Han-sen.

TRIAXUS-wiren, som siden problemerne med spillet havdeligget på det agter fortøjningsdæk, blev om morgenen den20. april sat ud for derefter at blive halet op på spillet. Spilletvar blevet gjort funktionsdygtigt, men der kom temmeligtusunde lyde fra det under operationen, så det blev besluttet,at det ikke skulle anvendes igen.På Station 5 blev der den 21. april foretaget et CTD-kasttil 3.701 m dybde. Vandprøverne blev fordelt mellem projek-terne. Om morgenen den 22. april blev der foretaget et lavtCTD-kast til 200 m dybde. Kl. 10 (lokal tid) saluterede VÆDDE-REN den nyfødte danske prinsesse, datter af Hans KongeligeHøjhed Kronprins Frederik.Den anden og sidste position (Station 7), hvor der blev ind-samlet bundfauna, var placeret i Sound of Hoxa (58�49 N og003�03 W). Der blev foretaget et trekantskrab og to Agassiz-trawlinger efter bundfauna på foranledning af projektetMil-jøfremmede stoffer og metaller.Først på aftenen den 23. april blev ekspeditionens sid-ste CTD-kast foretaget i Nordsøen på position 58�29.313 og000�59.900 W. Det er mit indtryk, at vi alle var en smule ve-modige ved tanken om, at dette var den sidste prøvetagningpå Galathea 3-ekspeditionen. CTD’en blev sunget tilbage pådækket af en gruppe forskere, som sang: ”Skuld gammel ven-skab rejn forgo”. Jeg fejrede afslutningen af prøvetagnings-programmet sammen med dæksfolkene og ﬁskemestrenemed en sodavand i ofﬁcersmessen.Siden afsejlingen fra Boston og indtil den 24. april blev deri alt observeret 717 dyr (21 hvaler og 696 fugle). Antallet af ar-ter androg syv hvalarter og 28 fuglearter.Som på det foregående togtben er det værd at bemærke,at de stort set perfekte vejrforhold spillede en væsentlig rollefor togtbenets succesfulde gennemførelse. En anden særdelesvæsentlig faktor var besætningens og det tekniske persona-les indsats. På dette sidste togtben blev der også pakket og re-gistreret udstyr for at sikre, at skibet ville se pænt og ordent-

ligt ud og ikke ligne næstkommanderendes mareridt, nårforskerne afmønstrede.Den 24. april om aftenen passerede vi Bøje 1 nord for Ska-gen. Dette blev fejret på RAS-dækket (Rescue And Supply) ioverensstemmelse med den danske ﬂådes traditioner i for-bindelse med hjemkomster efter lange togter. Alle om bordhavde travlt til sent om aftenen med forberedelserne til an-komsten i København næste dag. Forberedelserne omfattedeikke alene det rent fysiske, men også den mentale forberedel-se, som bestod i blandede følelser over at skulle sige farvel tilvenner fra togtet og den forestående genforening med fami-lie og venner, som havde været savnet.Den 25. april blev en hektisk dag lige fra morgenstunden.Kontreadmiral Nils Wang ankom med helikopter som denførste ”gæst” lige før frokost. Da helikopterdækket var fyldtop med laboratoriecontainere, blev han ﬁret ned på fordæk-ket. Alle var på dækket for at se og tage billeder af operatio-nen. Da vi passerede Helsingør, blev vi mødt afF/S Ophe-lia,som tilhører Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør.Som de tidligere Galathea-ekspeditioner blev vi saluteret fraKronborg. Dette øjeblik var et af en lang række uforglem-melige øjeblikke fra ekspeditionen. Fra læsning af gammelekspeditionslitteratur havde jeg forsøgt at forestille mig,hvordan det ville føles at vende hjem med Kronborg om styr-bord og blive saluteret – den faktiske følelse oversteg mineforventninger!

Der var ﬂere andre små både, som fulgte os på den sidstestrækning til København. Inden ankomsten modtog vi end-videre et telegram fra Hendes Majestæt Dronningen, somønskede os velkommen hjem. Ud for Snekkersten blev derudsat en MOB-båd for at hente Hans Kongelige Højhed Kron-prins Frederik, protektor for den danske Galathea 3-ekspe-dition, Forsvarschefen Jesper Helsø og formanden for DanskEkspeditionsfond Søren Haslund-Christensen. Vi så frem tilat møde Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik igen, daalle om bord satte pris på hans deltagelse i ekspeditionen fraGalapagos til Panama. Vi så ligeledes frem til at møde JesperHelsø og Søren Haslund-Christensen igen – de havde beggebesøgt os på St. Thomas.Kl. 18.05 blev vi saluteret af Batteri Sixtus, og kl. 18.15klappede vi Langelinie, hvor vi blev mødt af en overvæl-dende mængde mennesker, Københavns Drengekor og Mi-nister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander.Da Helge Sander havde afsluttet sin velkomsttale, hvor hanblandt andet inviterede os alle til et videnskabeligt møde i2008, kunne vi gå ned ad landgangen og mødes med familieog venner. Dette var den formelle afslutning af togtben 18og den tredje Galathea-ekspedition. Tilbage står imidlertid etstort arbejde i hjemlaboratorierne med at oparbejde prøverog resultater fra ekspeditionen. Den 26. april var alle delta-gerne i Galathea 3-ekspeditionen inviteret til velkomstre-ception på Københavns Rådhus, herefter var vi inviteret tilreception af Politiken, og senere på eftermiddagen var viinviteret i Tivoli.

Togtben 18 - statistik23 forskere deltog på Galathea 3-ekspeditionens 18. og sidstetogtben. I løbet af dette togtben blev der indsamlet prøver påotte stationer med seks CTD-, ﬁre Agassiztrawl-, et multinet-,et bomtrawl-, et trekantskrab- og et SAFire-kast. Desuden blevder foretaget et TRIAXUS-transekt. Den samlede redskabstidvar på 34 timer, hvilket var mere end dobbelt så meget, somforskerne var stillet i udsigt på forhånd. Den ekstra redskabs-tid blev opnået takket være skibschef Lars Hansen, som tillod,at farten mellem stationerne blev øget fra 14 til 17 knob. Derblev i alt foretaget 200 timers optagelse med multibeamen, ogder blev identiﬁceret 28 fuglearter og syv hvalarter. Der blevafholdt syv aftenseminarer i helikopterhangaren (tabel 5), ogﬁre forskere blev præsenteret for pressen (tabel 6).

Baggrund for projektetDer er i disse år voksende fokus på atmosfærens stigende ind-hold af CO2og konsekvenserne af dette for klodens klima. Ha-vet er i kontakt med atmosfæren over 71 % af jordkloden. Detbetyder, at der sker en udveksling af CO2mellem atmosfærenog havet. Der er faktisk et nettooptag af kulstof fra atmosfæ-ren i havet, og indtil nu har havet optaget ca. halvdelen afden ekstra CO2, som mennesker har udledt til atmosfæren.Uden havets optag af CO2ville koncentrationen af CO2i at-mosfæren være betydeligt større, end den er i dag. Havet harsåledes skånet Jorden og været med til at reducere de men-neskeskabte klimaændringer, men meget tyder på, at havetikke fortsat vil kunne optage så meget CO2fra atmosfæren.Det er derfor afgørende for forudsigelserne af fremtidens kli-ma, at vi forstår de processer, der regulerer oceanernes optagog lagring af CO2.Oceanernes kulstoﬂagre indeholder ca. 50 gange så megetkulstof som mængden af kulstof i atmosfæren. CO2udveksleshele tiden mellem atmosfæren og havet, og det er derfor ul-timativt lagringen af kulstof i oceanerne, som bestemmer at-mosfærens CO2-indhold i fremtiden. CO2er en vigtig drivhus-gas, og oceanernes optagelse heraf kan derfor medføre, at deklimatiske konsekvenser af en øget CO2-udledning til atmo-sfæren reduceres. Oceanernes optagelse af CO2og det marinekulstofkredsløb reguleres af en række fysiske, kemiske ogbiologiske processer. Det er de fysisk-kemiske processer, somregulerer selve optaget af CO2i havet, men de biologiske pro-cesser er med til at bestemme, hvor længe det optagne kul-128

stof bliver i havet. CO2, som er opløst i vandet, bindes i planter(fytoplankton) ved hjælp af fotosyntese, men hvorvidt detkulstof, som optages af fytoplankton i de øvre vandmasser,lagres i de nedre dele af oceanerne og således medvirker tileffektivt at fjerne CO2fra atmosfæren, afhænger i høj gradaf kompleksiteten af den fødekæde, hvori plantebiomassenindgår.Det overordnede formål med dette projekt har derfor væ-ret at kombinere detaljerede biologiske undersøgelser af fø-dekædens struktur og processer, fra de mindste fytoplanktonover dyreplankton til ﬁsk, med målinger af CO2-ﬂuks mellematmosfæren og havet og informationer om havets fysiske ogkemiske karakteristika og havstrømme. På den måde bliverdet muligt at lave en global kortlægning af, hvor der sker ennettooptagelse af CO2i havet, og hvor der sker en afgivelse– og samtidig analysere, hvordan biologiske, fysiske og kemi-ske parametre i havet påvirker denne CO2-udveksling mellemocean og atmosfære. Disse informationer er vigtige i forbin-delse med udviklingen af modeller til forudsigelse af frem-tidens klima samt for at opnå en forståelse af de processer ihavet, som styrer kulstofoptag- og lagring. Med resultaternefra vores projekt vil vi derfor kunne bidrage til at udviklemere præcise forudsigelser af, hvordan klimaet vil udvikle sigi fremtiden. Pålidelige forudsigelser af ændringerne i fremti-dens klima er vigtige ikke mindst som grundlag for politiskebeslutninger vedrørende alt fra internationale socioøkonomi-ske forhold over infrastruktur til naturforvaltning globalt oglokalt.

Forskningsmæssig statusKulstofprojektet udførte undersøgelser over hele Galathea 3-ruten. I alt har ﬂere end 40 forskere, teknikere og studerendesejlet for kulstofprojektet. To forskere, Karen Marie Hilligsøeog Jens Tang Christensen, deltog på Galathea-togtet fra starttil slut, dvs. i alle 8½ måneder. Med i kulstofprojektet har væ-ret deltagere fra forskellige danske forskningsinstitutionerog med forskellig faglig baggrund, hvilket har været megetgivende og lærerigt og med til at udvikle et fagligt netværk,hvis værdi allerede er begyndt at vise sig i form af nye net-værker og fælles forskningsinitiativer. Samarbejdet har væretforbilledligt, og med en så bredt sammensat gruppe vurderervi, at vi er nået meget længere, end vi ville være nået med se-parate mindre projekter.Undervejs har vi indsamlet og målt titusindvis af prøver.Mange af disse prøver er blevet analyseret undervejs, mender venter stadig et stort analysearbejde, som vi vil fortsættemed i de kommende måneder. Om bord har vi målt para-metre som indholdet af CO2i havet og atmosfæren, vandetssaltholdighed, alkalinitet, iltkoncentration, ﬁskeforekomst,klorofylkoncentration og planteplanktons fotosyntese. Der-udover blev der indsamlet prøver til analyse af bl.a. næ-ringssalte, partikler i luften, kvantitativ identiﬁkation af

plante- og dyreplankton, planteplanktonets pigmentsam-mensætning, forekomst af stabile isotoper (13C og 15N) i for-skellige størrelsesgrupper af plankton samt forekomst af be-stemte gener i planteplanktonet. Analysen af de hjembragteprøver er i fuld gang. Vi har bl.a. indgået en yderst fordelagtigaftale medOrbiconomkring optælling af vores planktonprø-ver, hvorOrbicontæller vores prøver mod en så symbolsk be-taling, at der reelt er tale om et pænt sponsorat.Vores data- og prøveindsamling var baseret på forskelligeindsamlingsstrategier og platforme. Via et stævnrørsindtagblev overﬂadevand pumpet kontinuerligt om bord, og salt,temperatur og klorofylﬂuorescens måltes i en såkaldt Fer-rybox opstillet af Dansk Ekspeditionsfond. Kulstofprojektettog ansvar for opsamling af stikprøver til kalibrering af dissemålinger. Derudover blev havets CO2-indhold målt i det vand,som blev pumpet om bord. Ligeledes blev vand fra stævn-rørsindtaget brugt til ﬁltrering af en større mængde vand tilanalyse af fødekædens struktur ved hjælp af forekomst afstabile isotoper. Alle disse målinger kunne således ﬁnde sted,mens VÆDDEREN sejlede.Prøver fra forskellige dybder ned gennem vandsøjlen blevindsamlet ved hjælp af en CTD med påmonterede vandﬂasker,som kunne udløses fra laboratorierne. CTD’en selv måler salt,temperatur og klorofylﬂuorescens gennem vandsøjlen. Datafra selve CTD’en er fælles data, som kan bruges af alle projek-ter. Prøver til kalibrering af CTD’en blev indsamlet og målt afkulstofprojektet. Ved hjælp af en platform (den såkaldte Tria-

Zooplankton net+ fiskenetxus tilhørende Dansk Ekspeditionsfond), som slæbes efter ski-bet og bevæges vertikalt i vandsøjlen, og hvorpå CTD og andetudstyr var monteret, blev det også muligt at indsamle fysiskeoceanograﬁske data fra større havområder. Kulstofprojektettog også prøver til kalibrering af Triaxus-data.Zooplankton og ﬁskeprøver blev indsamlet ved hjælp afforskellige net, som slæbtes efter skibet eller vertikalt gen-nem vandsøjlen.Dansk Ekspeditionsfond er i færd med at lave en aftalemed Danmarks Fiskeriundersøgelser vedrørende kalibreringaf CTD-, Ferrybox-, og Triaxus-data. Før denne kalibreringforeligger, er det ikke muligt at færdiganalysere dataene frakulstofprojektet. Deltagere i kulstofprojektet samarbejdermed Danmarks Fiskeriundersøgelser om kalibreringen og harkunnet bevise, at der har været problemer med saltmålingerfra Dansk Ekspeditionsfonds CTD. Disse problemer skyldesmuligvis en defekt tryksensor på CTD’en. Den eneste måde,hvorpå man kan undersøge, om det er årsagen til fejlmålin-gerne, er ved at sende sensorerne til en efterkalibrering påfabrikken i USA. En sådan efterkalibrering er standardpraksismed oceanograﬁsk udstyr. Da kulstofprojektet stiller størrepræcisionskrav til de fælles oceanograﬁske data (dvs. dataindsamlet med Dansk Ekpeditionsfonds udstyr), har vi be-sluttet at anvende midler bevilget til projektet til at bekosteefterkalibreringen af dette udstyr.VÆDDEREN med placering af nogleaf de anvendte instrumenter. Fotos:Kulstofgruppen

På trods af at vi endnu mangler en del arbejde, før hele vo-res datasæt ligger klart, kan vi allerede nu se, at der er rigtigmange spændende resultater. Blandt andet har vi i områdetud for Namibias kyst, hvor koldt CO2-rigt bundvand vælderop (”upwelling”), målt nogle af de højeste CO2-koncentratio-ner, der nogensinde er målt i havet (se ﬁgur 1). I dette områdeafgiver havet CO2til atmosfæren, mens havet omkring f.eks.Grønland optager CO2fra atmosfæren. Disse forskelle skyldesbl.a. variationer i vandets temperatur, men også biologiskeprocesser spiller en stor rolle. På Galathea 3-ekspeditionensejlede VÆDDEREN gennem ﬂere sådanne upwelling-om-råder, og i gruppen har vi besluttet i første omgang at sættekræfterne ind omkring en udredning af betydningen af deforskellige fysiske, kemiske og biologiske processer for kul-stofudveksling i disse områder. Der planlægges et fælles se-minar for deltagere i kulstofprojektet i november 2007, hvorvi vil se nærmere på problemstillingen. Derefter vil man op-arbejde prøver først fra de lave breddegrader (oligotrofe ellernæringsfattige områder), og så fra de høje breddegrader. Vistiler efter at kunne samle disse ”områdestudier” og dervedopbygge et globalt billede af kulstofudvekslingen mellem at-mosfæren og havet.Kulstofprojektet blev udvidet i forhold til den oprindeligebeskrivelse med målinger af temperaturens indﬂydelse pånedbrydning af organisk materiale ved forskellige dybder.Nedbrydning frigør CO2. Derfor er kendskab til temperatu-rens betydning for nedbrydningsrater vigtigt for at kunneforudsige klimaforandringernes påvirkninger af havets kul-stofkredsløb. Den del af projektet blev foretaget af en post.

doc. (Karen Marie Hilligsøe), som var støttet af Carlsbergfon-det. Af resultaterne fremgår det, at kulstofomsætningen ihavets overﬂadelag er meget følsom over for temperaturstig-ninger.Kulstofprojektet er anerkendt som et delprojekt underIntegrated Marine Biogeochemistry and Ecosystem Research-programmet (www.imber.info) og er derfor kendt uden forDanmark. Kulstofprojektets leder er blevet inviteret med pået amerikansk forskningstogt i maj 2008 i Nordatlanten, hvorhun vil tage prøver, som kan støtte analysen af de data, somer indsamlet på Galathea 3. Der planlægges indlæg baseretpå data fra kulstofprojektet på ﬂere internationale og natio-nale videnskabelige kongresserAdskillige studerende arbejder desuden på data fra kul-stofprojektet i forbindelse med udarbejdelse af mindre pro-jekter, specialer og som del af ph.d.-projekter.

Formidlingsmæssig statusKulstofprojektet er blevet formidlet på utallige måder ogniveauer såvel om bord som i land. Om bord har projektetsdeltagere formidlet til så forskellige personer som H. K. H.Kronprins Frederik, videnskabs-, undervisnings- og miljømi-nistrene, journalister og andre formidlingsfolk, andre ekspe-ditionsdeltagere, skoleelever og ikke mindst den meget inte-resserede besætning.Kulstofprojektet er blevet omtalt i adskillige avisartiklermed fokus på faglige problemstillinger, men også mange’rollemodels-artikler’ har haft kulstofprojektets deltageresom hovedpersoner. Projektets forskere har medvirket i ﬂerevideospots offentliggjort på de involverede mediers hjem-mesider og i ﬂere ﬁlm - bl.a. en ﬁlm om en gymnasieklassesdeltagelse i Galathea 3. Projektlederen har bl.a. optrådt somsommergæst i P1 (halvanden times diskussion om forskningmed fokus på vores Galathea 3-projekt, og om hvordan det erat være kvinde i forskningsverdenen) samt bidraget til etVi-den om-program(DR TV) om alger (udsendtes d. 11. septem-ber). Desuden er projektet fremhævet i Zoologisk Museumsudstilling om Galathea-ekspeditionerne, hvor projektlederenoptræder som en af de otte forskere, man kan ’interviewe’ ogstille spørgsmål om forskning og det at være forsker.I land er der både før, under og efter ekspeditionen blevetholdt utallige foredrag, og mange ﬂere er planlagt i fremti-den. Disse foredrag omhandler både projektets faglige pro-blemstillinger og fortællinger om livet om bord, og niveauetspænder meget bredt fra folkeskolens yngste klasser overgymnasiet og den almindelige offentlighed til faglige kon-ferencer. Vi får stadig rigtigt mange invitationer til at holdeforedrag for f.eks. foreninger, skoler og faglige forsamlinger.Vi har skrevet populære fremstillinger af vores faglige pro-blemstilling og rejsebeskrivelser fra vores tid om bord påVÆDDEREN i mange forskellige udgivelser til et meget bredtpublikum i Danmark. Vi har desuden en aftale med tidsskrif-133

KonklusionFor samtlige deltagere i kulstofprojektet blev både det forsk-ningsmæssige og det personlige udbytte af deltagelsen i Ga-lathea 3 langt større, end man oprindeligt havde forestilletsig, og det er vores overbevisning, at ekspeditionen vil leve vi-dere i nogen tid endnu, bl.a. via den formidlingsvirksomhed,som så mange Galathea-deltagere, herunder deltagere i kul-stofprojektet, driver. Der er ingen, der er bedre til at formidleforskning end de forskere, som brænder for deres sag. Forsk-ningsopgaven, som blev igangsat på ekspeditionen, er somanført ovenfor ikke afsluttet endnu, idet der stadig manglerdataoparbejdning og afrapportering. På samme måde betrag-tes kulstofprojektets formidlingsopgave heller ikke som af-sluttet endnu. De ofﬁcielle aftaler med de ﬁre mediepartneredækkede kun den periode, hvor selve forskningsplatformenVÆDDEREN var i operation. Nu er formidlingsansvaret over-draget til forskerne selv. Det er således for tidligt at drage enendelig konklusion med hensyn til omfanget eller værdienaf den formidling, som kommer fra kulstofprojektet eller fraGalathea 3-ekspeditionen i det hele taget.August 2007

Forskningsmæssig statusProjektet har som et af få været gennemgående og har påalle (undtagen ét) togtben haft én plads, på enkelte togtbento pladser. Om bord har arbejdet været fokuseret på udtag afprøver fra havvand og havets organismer med efterfølgendedyrkning af bakterier samt undersøgelse af disses evne til athæmme andre bakterier. I alt er om bord analyseret mangehundrede prøver, og der er isoleret ca. 1.500 renkulturer afbakterier, der alle i den primære screening har vist sig at kun-ne hæmme andre bakterier. Efterfølgende har vi i land testeten del af disse bakterier igen, og ca. 70 % har bevaret denbakteriehæmmende aktivitet efter opbevaring og sub-kulti-vering.Projektet har haft meget stor glæde af Galathea 3-koncep-tet med mange forskellige projekter om bord, idet det hargivet adgang til et helt unikt prøvemateriale – fra australskehavsvampe over antarktiske isﬁsk til atlantiske skildpadder.Ud over den direkte dyrkning og isolering har projektet ind-samlet et bredt prøvemateriale, der bl.a. muliggør opgørelseaf det totale antal bakterier (mikroskopi af ﬂuorescensfarve-de prøver) samt sammensætningen af mikroﬂoraen (analyseaf opsamlet bakterie-genetisk materiale) for prøverne. Detbliver således muligt at opgøre, hvor stor en andel de hæm-mende bakterier udgør af både den dyrkbare mikroﬂora ogaf den totale mikroﬂora. Det totale antal bakterier er meget135

konstant i de øvre vandmasser og ligger på ca. 1 mio. bakte-rier pr. ml.Projektet er navngivet efter en hyppigt forekommendegruppe af marine bakterier, den såkaldteRoseobacter-gruppe.Der er tidligere dyrket bakterier fra denne gruppe, og ﬂere afdisse dyrkede bakterier har produceret sekundære metabolit-ter, der hæmmer andre bakterier. Baseret på vores indleden-de vækstmorfologiske analyser af de indsamlede bakterierhar vi isoleret en lang række bakterier, der ikke erRoseobac-ter.Derudover har vi fra ﬂere opformeringer af vandprøverisoleret bakterier, der morfologisk minder omRoseobacter.Enrække biokemiske og genetiske undersøgelser er nødvendigefor at fastlægge bakteriernes præcise identitet. Det har givetprojektet en større bredde, at der er fundet større diversitetblandt de hæmmende bakterier end på forhånd ventet. Detgiver en langt større sandsynlighed for fund af nye stoffer ogmekanismer i bakteriernes indbyrdes kamp.Samlet står projektet med en helt unik samling af bakte-rier. Der er aldrig tidligere foretaget en global indsamling afbakterier fra verdenshavene, og vi får med dette materialemulighed for at vurdere disse organismers indbyrdes konkur-rence og potentiale. Projektet har således et bredere, merebioteknologisk perspektiv og peger i retning af en udnyttelseaf nogle af de biologiske principper, der er bestemmende fororganismers adfærd i havet. Da forholdene i havet er så mar-kant forskellige fra på landjorden, er det meget sandsynligt,at både nye organismer og nye interaktionsstoffer vil dukkefrem af det indsamlede materiale.

FinansieringProjektet havde i første ombæring ﬁnansiering til en rækkeindledende analyser, der blev færdiggjort i efteråret 2007.Lundbeckfonden har desuden bevilget støtte til den del af ar-bejdet, der speciﬁkt vurderer, om nogle af de marine bakte-riestoffer kan anvendes til at bekæmpe infektiøse bakteriersadfærd.Desuden opnåede projektet i slutningen af 2007 næsten 14mio. kr. i støtte fra Komiteen for Fødevarer og Sundhed underDet Strategiske Forskningsråd. Denne støtte vil gøre det mu-ligt at undersøge en lang række anvendelsesmuligheder udover de medicinske.Ud over forskningsgruppen fra DTU Aqua indgår en rækkeandre forskningsgrupper i projektet. Det drejer sig om Insti-tut for Systembiologi (DTU BioSys), Danmarks Tekniske Uni-versitet, Life Science, Københavns Universitet samt SyddanskUniversitet. Projektet har deltagelse af to private virksomhe-der: Chr. Hansens Laboratorium samt et mindre ﬁlmselskab(tidligere STV Nature and Science), der skal varetage dele afprojektets formidlingsaktiviteter.

udført forsøg med produktion og nedbrydning af virus og enrække andre mindre forsøg. I alt er der i dag udtaget 2.421prøver, hvilket er omkring 50 % ﬂere end forventet indenekspeditionen. I tillæg er der målt 99 proﬁler af ultravioletlys i vandsøjlen. Desuden har vi en næsten kontinuerlig må-leserie fra hele togtet af ﬂuorescens fra vandindtaget underskibet.Generelt er prøvetagning og analyser forløbet meget til-fredsstillende. For en række af analyserne var vi ikke sikre på,om apparaturets følsomhed ville være god nok til at registre-re de meget lave koncentrationer, som forekommer i de mestnæringsfattige dele af oceanerne. Foreløbige analyser viser,at dette ikke har været noget problem.Undervejs har problemer med den lange CTD-wire påsidedækket i nogen grad begrænset projektets udbytte. Påstrækningen fra Færøerne til Tasmanien ﬁk vi således kun etbegrænset antal prøver fra dybder over 400 m. Desuden hardet ikke været muligt fast at anvende det multikanalsﬂuo-rometer, som var planlagt til at være en integreret del af alleCTD-kast. Når tiden tillod det, er det dog blevet anvendt til atmåle ﬂuorescensproﬁler på en række stationer vha. wiren påagterdækket.Bortset fra den lange wire til CTD’en har alt udstyr, alleprocedurer og laboratoriecontaineren fungeret særdeles til-fredsstillende.

Projektets statusDe ﬂeste prøver blev analyseret om bord. Disse data er hjem-bragt og sikret på servere på Københavns Universitet og DMUog afventer, at vi går i gang med dataanalyser. En række prø-ver fra nedbrydningsforsøg beﬁnder sig på DMU og målesløbende indtil september måned, hvor de sidste forsøg over150 dage afsluttes. Eneste prøvemateriale, som er hjembragt,er 1.054 prøver af opløst organisk kulstof. De er alle kommetvelbeholdent hjem og er ved at blive analyseret. Vi kender så-ledes ikke den endelige kvalitet af det materiale endnu, menvi forventer ikke, at det giver anledning til problemer, idet vihar udført denne type analyser i tidligere projekter.Projektet har fået et helt unikt datamateriale for fore-komst, sammensætning og omsætning af DOM fordelt påover 1.100 prøver fra alle typer af marine økosystemer rundtom hele kloden. Takket være et samarbejde med andre af pro-jekterne på ekspeditionen har vi også adgang til en lang ræk-ke data, som kan understøtte vores analyse af de forhold, sombestemmer koncentrationer, labilitet, optiske egenskaber ogomsætningsveje af opløst organisk stof i verdenshavene.

1. 17. august 2006:Havets muldellerEt globalt perspektivpå opløst organisk stof og verdens mindste organismer.Stiig Markager m.ﬂ., Nordens Hus, Færøerne.2. 8. december 2006:Galathea 3 - Eventyr, videnskab, for-midling og forskningspolitik.Stiig Markager. Miljømini-steriet, Departementet.3. 10. februar 2007:A global perspective on dissolved or-ganic matter (DOM) in the sea.Stiig Markager m.ﬂ.,VÆDDEREN. Offentligt foredrag for chilenske forskere.4. 13. april 2007:A global perspective on dissolved organicmatter (DOM) and the smallest organisms in the sea.Stiig Markager m.ﬂ. Foredrag på Woods Hole Oceano-graphic Institution, Boston, USA.5. 9. maj 2007:Om at være med på Galathea 3- Powerpointog fortælling. Winnie Martinsen. Bjergmarksskolen iHolbæk.6. 17. oktober 2007:Om at være med på Galathea 3- Po-werpoint og fortælling. Winnie Martinsen. Sct. GeorgsGilderne i Farum.7. Oktober 2007:Foredrag om at være med på Galathea3 og hvilke resultater forventer projektet at få.WinnieMartinsen. DL-F København/Privat8. Foredrag af Anni Glud i DL-F/HK Nordsjælland9. Foredrag af Marie Louise Schrøter i Lions Hørsholm

Videnskabeligt udbytte – resultaterDet er endnu for tidligt at vurdere resultaterne og det viden-skabelige udbytte af projektet. Den egentlige analyse af re-sultaterne afventer, at alle prøver er målt i laboratoriet. Overde næste måneder vil vi primært arbejde med at måle de re-sterende prøver, kvalitetssikre data og udføre den indledendedatabearbejdning.Resultaterne vil først og fremmest blive analyseret ud fraprojektbeskrivelsens hovedformål – at lave en global analyseaf forekomst og egenskaber af opløst organisk stof og relatio-ner til fytoplankton, bakterier og virus samt klima, hydrograﬁog biologi. DOM-puljens betydning for kulstofomsætningenpå Jorden og dermed fremtidens klima vil også være et cen-tralt emne i analysen. Da DOM udgør omkring 40 % af alt om-sætteligt (dvs. minus kulstof bundet i lagrene af gas, olie ogkul i undergrunden) organiskbundet kulstof på Jorden og over97 % af det organiske stof i havet, er små forskydninger i pul-jen potentielt af meget stor betydning for fremtidens miljø.Undervejs har vi gjort en række lovende observationer,som vi nu undersøger nærmere. F.eks. har vi i mange af prø-verne observeret, at tilsætning af næringsstoffer til prøver afﬁltreret havvand stimulerer nedbrydningen af DOM (ﬁg. 1).En anden interessant observation er, at der under nedbryd-ning af DOM dannes en række farvede forbindelser. Vi harderfor i nogle af nedbrydningsforsøgene udvidet prøvetag-ningen med en række optiske målinger, så vi kan beskrivedette fænomen i detaljer, idet vi mener, at dette er en ny op-dagelse.Under hele ekspeditionen blev der, i samarbejde med pro-jektetRoseobacter-bakterier – havets stjerner,udtaget prøvertil isolering af bakteriofager, dvs. virus, der slår bakterierihjel og dermed potentielt kan hæmme speciﬁkke sygdoms-fremkaldende bakterier. Formålet med dette delprojekt var atundersøge muligheden for at bruge bakteriofager i bekæm-pelsen af sygdomsfremkaldende bakterier i akvakultur. Deter indtil videre lykkedes at isolere virus mod bakterienVibrioanguillarum,en bakterie, der forårsager store problemer medsyge ﬁsk i akvakultur.

DeltagereDeltagere om bord:Forskningsassistent Britt Tang Sørensen,seniorforsker Henrik Skov, tekniker Henrik W. Madsen og tek-niker Bjarne Jensen.Deltagere på land:En væsentlig del af aktiviteterne i pro-jektet har været det beredskab, der har været på land for atudbedre fejl og mangler på apparaterne og sørge for at sendeog modtage havarerede/reparerede instrumenter.: ForskerAxel H. Egeløv, tekniker Hans Nielsen, teknikker Jane Søfting,sekretær Maria Pedersen – alle fra Danmarks Miljøundersø-gelser (DMU).Endelig vil seniorforsker Jesper Christensen være involve-ret i udviklingen af en global model til at bestemme variatio-nerne i atmosfærens kviksølvindhold, se senere.Eksterne samarbejdspartnere:Lektor Matthew Johnson, Københavns Universitet; ForskerAlexandra Steffen, MSC Canada, Projektleder Paolo Sacco,Fondazione Salvatore Maugeri, Italien.

CO (kulstof):CO blev målt med en API CO-analysator med en detektions-grænse på 20 ppbv. Herved var det muligt at måle alle koncen-trationer af CO på ekspeditionen, da baggrundskoncentratio-nen af CO på den sydlige og nordlige hemisfære er henholdsvisomkring 50 ppbv og 150 ppbv. CO er vigtigt som sporstof forforbrændingsprocesser af enten fossilt brændstof eller fra bio-masse, og da CO-emissionsfaktorerne generelt er meget bedrekendt end kviksølvs, kan de bruges til at komme med et budpå, hvor meget kviksølv der er emitteret. Desuden kan CO sam-men med NOx (nitrogenoxider) bruges til at ﬁltrere de kvik-sølvmålinger fra, der er forurenet med røg fra skibsskorstenen.Til støtte for kulstofprojektet blev endnu en CO-analysatorsat op, men ved brug af en lang slange foregik opsamlingenumiddelbart bag ved ”Monkey Island” (dæksområdet bag vedbroen), hvor alle andre målinger til kulstofprojektet foregik.Denne analysator er ikke så følsom som API - den første ana-lysator - og tjente kun til at ﬁltrere i målinger, kontamineretmed røg fra skibet. Kvaliteten af alle CO-målinger blev sikretved dagligt at tilsætte nulluft uden CO og en gang om ugen attilsætte en span koncentration fra en trykﬂaske med en certi-ﬁceret CO-koncentration.144

Formidlingsmæssig statusDe generelle luftforureningsdata blev lagt på vores hjemme-side (www.dmu.dk), så folk kunne følge med i luftforurenin-gen i de luftmasser, Galathea 3 gennemsejlede.Projektet har haft stor interesse blandt de danske medier.Der er skrevet mindst 12 artikler i danske aviser, både lands-dækkende og lokale, og et par artikler i Dansk Kemi. Desudenhar der været to indlæg på TV 2. Undervisningsministeriet harlavet undervisningsmateriale, der fortæller om kviksølvpro-blematikken i miljøet. Endelig er der givet foredrag til en gym-nasieklasse, og to gymnasieelever fra Mulernes Legatskole iOdense har vundet en pris ved en international konkurrence(http://www.emu.dk/gym/fag/ge/uvforloeb/spacecamp.html) med udgangspunkt i anvendelse af satellitter i forsk-ningen af kviksølv i troposfæren. Selve opgavebesvarelsen ﬁn-des på http://www.mulerne-gym.dk. Data vil endvidere bliveanvendt i ﬂere ”peer reviewed” videnskabelige artikler.146

i offentligheden, ved man kun lidt om deres biologi og livgenerelt. Det skyldes den - for mennesker - utilgængelige ver-den, de lever i. Men en af metoderne til at udforske havpatte-dyr er netop de lyde, dyrene selv udsender og udnytter i deresfærden under havets overﬂade.Ved at optage dyrenes lyde med følsomt optageudstyr kanman lære meget om deres liv: Lydenes frekvensspektrum (to-nehøjde) og amplitude (styrke) kan f.eks. fortælle om, hvilkenstørrelse byttedyr tandhvaler kan ﬁnde med deres ekkolokali-sering, og på hvilke afstande de kan opdage byttedyrene. So-ciale lyde som f.eks. han-pukkelhvalernes sang kan fortælleom sammenhængen og udvekslingen mellem bestande afhvaler i de forskellige oceaner, idet grupper af pukkelhvalerkopierer hinandens sange.Lyde fra havpattedyr kan altså give ny viden om ellerssvært tilgængelige arter, og i dag ﬁndes kun kvalitetsoptagel-ser af lyde fra meget få arter af havpattedyr.Hvalers kommunikation og ekkolokalisering er begrænsetaf baggrundsstøjen i havet, og de er derfor potentielt sårbareover for støjforurening. Menneskeskabt støj i havet er betrag-telig og kommer f.eks. fra skibstraﬁk, militære sonarer, luft-kanoner til olieefterforskning m.m. For at kunne sige nogetom denne støjs mulige påvirkninger på havpattedyr er detvigtigt at kende den normale baggrundsstøj i havet.Med VÆDDEREN som base under Galathea 3 havde vi treformål;●Optagelser af pukkelhvalsang i det nordlige Atlanter-hav ved hhv. Island og Kap Verde-øerne ved hjælp afautomatiske dataloggere, som blev efterladt et halvt til

Praktisk udførelse af projektetIstønden og taget af broen(”Monkey Island”)på VÆDDERENblev brugt som base for observationer af havpattedyr. Framorgen til aften var der udkig, og alle observationer blev no-teret. Når tidsplan og vejr tillod det, blev der kaldt til ”hval-rulle” ved observation af interessante arter. Hvalrulle bestod ibemanding og søsætning af gummibåd med udstyr inden fortre minutter. Fra gummibåden blev hvalerne forsøgt indhen-tet, og hydrofoner (undervandsmikrofoner) blev sænket ned ivandet foran dyrene for at optage deres lyde.Ved enkelte kystnære strækninger blev et slæbearray(langt kabel med hydrofoner) slæbt efter VÆDDEREN for atlytte efter delﬁner og marsvin.Da pukkelhvaler vandrer over store afstande hvert år mel-lem fødesøgnings- og yngleområder, udlagde vi automatise-rede optagesystemer på havbunden for at optage deres sangover længere perioder. Dette blev gjort fra VÆDDEREN ud forKap Verde og fra et lejet fartøj ud for Island.Støjmålinger blev foretaget fra gummibåd samtidig medhavpattedyroptagelserne.

Foreløbige resultaterArbejde med havpattedyr kræver tålmodighed og held. Deleaf projektet blev en stor succes, andre i mindre grad.Vi har fået gode og meget spændende optagelser fra todelﬁnarter – timeglasdelﬁnen(Lagenorhynchus cruciger)ogHectors delﬁn(Cephalorhynchus hectorii).Lyde fra timeglas-delﬁnen har aldrig tidligere været beskrevet, og da den leveroceanisk i Sydhavet, er det en bedrift i sig selv at have fåetkvalitetsoptagelser af denne art. Vi observerede en lille grup-pe af arten i Drake-strædet mellem Den Antarktiske Halvøog Ildlandet, Argentina. Med en snild ”håndbremsevending”blev VÆDDEREN bragt til fuld standsning, og inden for enhalv time var disse enestående optagelser hjemme.Optagelserne er meget værdifulde, da de bidrager til ud-redningen af slægtskabsforholdene blandt de mange arter afdelﬁner. Timeglasdelﬁnen har traditionelt været regnet til destørre delﬁner iLagenorhynchus-slægten,som blandt andetogså omfatter vores hjemlige hvidnæsede delﬁn. Disse delﬁ-ner er kendt for at producere ﬂere forskellige lydtyper: ﬂøjt,meget korte ekkolokaliseringspulser og pulser udsendt medekstremt høj repetitionsrate. Optagelserne af timeglasdelﬁ-nerne var imidlertid radikalt anderledes: ingen ﬂøjtelyde og149

længere ekkolokaliseringspulser med et andet frekvensind-hold end det normale for delﬁner. Disse lyde er identiske medlydene fra en gruppe af små delﬁner, slægtenCephalorhyn-chus,hvortil Hectors delﬁn også hører. Dette tyder på et nærtslægtskab mellem timeglasdelﬁner ogCephalorhynchus-del-ﬁnerne, hvilket også bekræftes af helt nye molekylære data.Vi ﬁk også optagelser af Brydeshvaler, en bardehval, derkun lever i tropiske områder. Dette er den første optagelse afBrydeshvaler i Atlanterhavet og kun den tredje optagelse påverdensplan.Derudover ﬁk vi optagelser af ﬂøjt fra almindelige delﬁnerog har samtidig påvist tilstedeværelsen af forskellige delﬁnerog marsvin gennem vores slæbehydrofonoptagelser i Skager-rak og ved Sydgrønland.Det lykkedes desværre ikke at lave gode målinger af bag-grundsstøj, da VÆDDEREN viste sig at være langt mere stø-jende under vandet end forventeligt for et ﬂådeskib, og detvar ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at komme på tilstræk-kelig afstand af VÆDDEREN til at optage den naturlige bag-grundsstøj.Pukkelhvalsangsprojektet var ramt af sort uheld. De auto-matiske optagesystemer fraCornell Universityer bygget tilat komme retur til overﬂaden enten på kommando eller pået fastsat tidspunkt (backup-system). Det lykkedes kun atbjærge én af de ﬁre udlagte optagere, på trods af, at vi var påde nøjagtige positioner på de rigtige tidspunkter. De resteren-de tre optagere har enten fejlfungeret i de 6-9 måneder, de låpå bunden, eller er blevet trawlet op af ﬁskefartøjer. Optagel-serne på den fjerde optager var ødelagt pga. en fejlfunktionaf optageren.

FormidlingForskningens Døgn 2007 i Roskilde.Galathea-udstillingen på Fjord&Bælt i Kerteminde.Tre foredrag på Danmarks Akvarium den 24. maj – en fore-dragsaften om Galathea 3 arrangeret af Dansk Havpattedyr-forening.Lee Miller holdt følgende Galathea 3-foredrag overLyd i ocea-nerne:Haarhs Skole, Svendborg 28. november 2006,Syddansk Universitet på Galathea 3,Odense Havn d. 28. og 29.april 2007 (sammen med Marianne Rasmussen),Galathea Danmark 2007, Randers Havn, d. 11. september2007,Dansk Naturvidenskabsfestival 2007; Odense Central Biblio-tek, Odense;Nydamskole, Sønderborg; Daugaard Skole, Daugård d. 24.-26.september 2007.Nina Eriksen holdt foredrag under Galathea Danmark d. 24.sep. 2007.Marianne H. Rasmussen holdt følgende foredrag overLyd ioceanerne:Svendborg HTX, d. 31. januar, Nordfyns Gymna-sium d. 8. marts, Odense Katedralskole d. 29. og 30. marts ogHimmerlands Ungdomsskole d. 3. april. 2007Magnus Wahlberg holdt foredrag omLyd i oceanerneunderGalathea Danmark d. 15. og 24. september 2007.

FormålFormålet med projektet er at indsamle prøver, der er velegne-de som miljøforureningsindikatorer, langs Galathea 3-ekspe-ditionens rute. Den oprindelige rute gik gennem en række afverdens mest forurenede skibskorridorer - ændringen af ru-ten bragte skibet igennem en række af de forventeligt mindstforurenede vande. Projektet ændrede derfor karakter og vilnu kunne belyse, om der er globale forskelle i forurenings-mønstre, hovedsagelig ud fra indsamlinger i nordlige kontrasydlige hemisfære og i Atlanterhav kontra Stillehav. Ud overselv at analysere prøverne ville vi skabe en prøvebank, derskulle stå til rådighed for andre forskere under nærmere be-stemte forudsætninger.Projektets særlige styrke er, at analyserne for miljøfrem-mede stoffer sker med validerede analyser i certiﬁceredelaboratorier af forskere, der er stærkt involverede i nationale152

Foreløbige resultaterVi har endnu ikke mange kemiske data, men de analysekemi-ske undersøgelser af prøverne er påbegyndt i vores laborato-rier.Vi har dog allerede undersøgt en del havsnegle for syn-lige tegn på unaturlige hormonforstyrrelser i form af impo-sex, som skyldes miljøgiften TBT, der har været anvendt somantibegroningsmiddel i skibsmalinger. Hidtil har vi fundetmange tydelige tegn på imposex, især i snegle indsamlet vedkysterne på samtlige besøgte kontinenter - selv på Antarktis.Derimod forekommer imposex oftest ikke i havsnegle, når deer indsamlet i de mere åbne farvande.På Antarktis blev konksneglenHarpovoluta charcotiind-samlet med agassiztrawl på 100 - 200 meters dybde både veden lille forskningsstation kaldet Palmer Station og et stykkederfra i Gerlache Strait. Overraskende nok havde samtligeundersøgte snegle fra Palmer Station tydelige tegn på hor-monforstyrrelser i form af imposex. Dette tyder på, at selvomder ikke sejler så mange skibe ved Antarktis, kan isen faktiskgodt skrabe store mængder skibsmaling af skibene, hvilket såkan medføre en betydelig lokal forurening med TBT. Dennesammenhæng vil de kemiske undersøgelser være med til atunderbygge senere hen.Fundet af imposex i konksneglenHarpovoluta charcotiermeget spændende, fordi det er første gang, det er påvist, atmenneskeskabte kemiske stoffer har forårsaget hormonfor-styrrelser i dyr på Antarktis.

Baggrund og formålWeblog: http://www.galathea-3.blogspot.comDen rivende udvikling inden for dna-sekventeringsteknologii løbet af de seneste 10 år har gjort det muligt at sekventerealle gener fra en pulje af mikroorganismer indsamlet i detfrie miljø. I modsætning til den klassiske mikrobiologi opnåssåledes også genetisk information om de organismer, derikke kan rendyrkes i laboratoriet. Denne disciplin kaldes numetagenomanalyse(eng.:Metagenomics).Metagenomanalysen er stadig i sin vorden, og de førsteanalyser har fokuseret på så forskellige miljøer som bl.a. ensyreholdig jernmine, jord fra mødding, et hvalkadaver oghavvand fra det varme Sargassohav.Formålet med vores projekt er at udføre den første meta-genomanalyse i de kolde polarhave for at opdage nye gener iden store pulje af mikroorganismer, der lever her. Mere speci-ﬁkt ønsker vi at undersøge den mikrobielle genpulje i farvan-dene omkring Grønland og Antarktis. Vi ønsker samtidig attage prøver fra mange forskellige dybder for at se, om lys- ogtrykforhold har indﬂydelse på genpuljen. De dybeste prøverønskes således taget fra 4.200 meters dybde.Vi forventer at opdage mange nye gener, dels varianteraf kendte proteiner/enzymer, som er tilpasset et koldt miljø(ned til -1,5oC), dels helt nye klasser af gener, som er nødven-dige for at opretholde livet i ekstreme miljøer som disse.Vores slogan afspejler desuden, at vi ønsker at fremmeDanmarks position inden for den bioteknologiske forsk-ning:Gør Danmark til DNAmark (eng.: Make Danish DNAish)

Zealand og Valparaiso, Chile. På togtben 2 og 3 havde projek-tet tre pladser, på togtben 12 to.I alt blev der indsamlet vandprøver vha. CTD-vandhente-ren på VÆDDEREN fra 13 stationer og desuden fra to varmekilder på land. Fordelingen var seks havprøver og én varmkilde på nordtogtet og syv havprøver og én kilde på sydtog-tet. Visse af stationerne var dedikeret til netop dette projekt,mens andre stationer var fælles med andre Galathea-projek-ter. Da dette projekt er afhængigt af at indsamle så megetvand som muligt for at sikre så store mængder af bakterierog dna som muligt, kunne vi ikke altid tage prøver på ﬂeredybder på en given station. I de bedste tilfælde blev vand-henterens kapacitet udnyttet optimalt ved at tage 60 literfra overﬂaden, 60 liter fra en mellemdybde (typisk 400 m) og240 liter fra det dybeste punkt (typisk mellem 1.500 og 4.200m).Håndteringen af de store mængder vand og ﬁltreringspro-cessen blev optimeret undervejs og mellem de to togter. Isærhavde vi stor glæde af samarbejdet med Niels-Ulrik Frigaardfra Københavns Universitet, som deltog i Galathea-projektetGOODZ (Havetsiltfattige zoner)på togtben 13 og 14. Niels-Ul-rik anbefalede os at benytte en bedre ﬁltertype, som vi nåedeat implementere på vores andet togt.Prøverne fra vores første togt blev hjemsendt fra Nuukuden problemer. Vi kom hurtigt i gang med elektronmikro-skopiske undersøgelser af prøverne for at se efter spor af mi-krobielt liv med hjælp fra Statens Serum Institut og Risø (sefotos). Vha. begge teknikker kunne vi påvise tilstedeværelsenaf mikroorganismer helt ned til 2.800 meters dybde.Efterfølgende er dna-oprensningen blevet optimeret i ﬂeretrin, og vi står over for at lave den første diversitetsunder-søgelse, dvs. at se hvor mange bakteriearter, der ﬁndes i engiven prøve. Dette baseres på det ribosomale gen 16S rRNA.Igen gør vi brug af erfaringer fra Niels-Ulrik Frigaards labora-torium og forventer at sende de første prøver til Sydkorea forat blive sekventeret i juli/august 2007.Det næste skridt bliver at udvælge prøver til den store dna-sekventering hos vores sekventeringspartner, hvor vi regnermed at skulle have kortlagt op imod 700 millioner basepar.Dette svarer teoretisk til ca. 700.000 bakteriegener, men dervil nok være en del gentagelser, så måske vil vi ende med atfå information om ca. 100.000 bakteriegener. En del af dissevil være kendte gensekvenser, andre vil være nogle, som lig-ner allerede kendte gener, og resten vil være helt ukendte forden videnskabelige verden. Sekventeringsdelen forventes af-sluttet omkring juni 2008.Det er især de sidstnævnte, ukendte gener, som tiltrækkersig vores opmærksomhed, og som måske kan forklare, hvor-dan et mikrobielt miljø fungerer under temmeligt ekstremeforhold. Denne analyse vil primært foregå vha. computer-modeller, både eksisterende og fremtidige, som udvikles påbioinformatikcentret CBS på DTU. Den bioinformatiske ana-

FormålFormålet var at udforske nogle af de dårligst kendte mikroor-ganismer i havets frie vandmasser: parasitter i meso- og ma-krozooplankton, dvs. i ﬁskeæg og -yngel samt i deres typiskefødeemner, vandlopperne. Det primære mål var at identiﬁce-re og klassiﬁcere disse parasitter ud fra gensekvensanalyser(rDNA mm.).Den rute, som det oprindeligt var planen, Galathea 3 skul-le følge, ville have bragt VÆDDEREN gennem Middelhavet ibegyndelsen af sardinens gydesæson, og der ville her haveværet gode muligheder for at indsamle prøver i de kystnæreområder, hvor sardiner gyder. Ændringen af ruten betød, atder ikke længere var store chancer for at indsamle sardinæg,og projektets fokus blev derfor i stedet lagt på det mindredyreplankton, primært vandlopper, som til gengæld kunneindsamles over en bred klimagradient (fra arktisk til tropisk).Parasitter i ﬁskeæg er efterfølgende blevet indsamlet ud forPortugals kyst.

Projektets praktiske forløbOm bord på VÆDDEREN indsamlede vi et stort antal prøveraf encellede parasitter i vandlopper. Disse prøver er nu ble-vet sikkert hjembragt til instituttet på Københavns Univer-sitet. Vi har identiﬁceret mindst 17 forskellige parasitarter,hvoraf de 12 kunne bestemmes som værende alger (dino-ﬂagellater). Mindst én af disse var en hidtil ubeskrevet art.Dette er nu blevet bekræftet vha. dna-analyser, og arten vilblive beskrevet og tildelt navnetBlastodinium galatheanum.Nogle af de fundne parasitter kan ses på www.alfskovgaard.dk/galathea3. Mindst et par andre arter er formodentlig ogsånye for videnskaben, men det indsamlede materiale var ikketilstrækkeligt til en videnskabelig beskrivelse af dem. Dna-analyser kan dog bruges til at beskrive den hidtil ukendtebiologiske mangfoldighed blandt disse organismer. Der blevdesuden på den nordlige del af togtet fundet tre slags para-sitter, som er kendte, men man ved endnu ikke, hvilken typeorganismegruppe de tilhører.

Foreløbige resultaterProjektet har generelt været en stor succes, idet vi har fåetindsamlet det prøvemateriale, vi med rimelighed kunne haveforventet. For at sikre prøver af parasittenIchthyodiniumfraﬁskeæg har jeg efterfølgende etableret et samarbejde medportugisiske kolleger, og vi har indsamlet prøver i havet udfor Lissabon. Her fandt vi i april 2007 en stor mængde æg oglarver af sardin og okseøjeﬁsk, som var inﬁceret medIchthyo-dinium.Mens Galathea 3 har stået på, er nogle japanskeforskere faktisk kommet os i forkøbet og har lavet genetiskeanalyser afIchthyodiniumfra æg af gulﬁnnet tun og leopard-bars i asiatiske havbrug. Vores foreløbige resultater tyderpå, at der er ﬂere arter afIchthyodinium,og at disse ikke erEn millimeterstor vandloppe afslægtenAcartiamed en hidtilubeskrevet parasitisk dinoﬂagel-lat (furealge) fundet på Galathea 3.Indsat ses den isolerede parasit, derforventes af få tildelt det videnska-belige navnBlastodinium galathea-num.Den grønne farve fortæller, atder faktisk er tale om en parasitiskalge. Foto: Alf Skovgaard

værtsspeciﬁkke, eftersom prøver fra æg af tun og leopardbarser genetisk identiske – det samme, har vi vist, gælder prøverfra sardin og brisling. Til gengæld repræsenterer prøver frahhv. Europa og Asien to genetisk adskilte arter/populationerafIchthyodinium.Klassiﬁceringen af parasitten, dvs. ”hvad erIchthyodini-um”,er ikke helt triviel, men indtil videre kan det konstate-res, at den er beslægtet med dinoﬂagellater (furealger) udendog at være en typisk én af slagsen.En af de kendte - men ikke tidligere klassiﬁcerede - parasit-ter, vi fandt på togtben 5, er nu blevet klassiﬁceret som tilhø-rende gruppenHaplosporidia(en gruppe encellede parasitter,som især inﬁcerer marine invertebrater). Parasitten,Paradi-nium,har været kendt siden 1890, men er ikke blevet korrektklassiﬁceret før nu. Vi er p.t. ved at lægge sidste hånd på envidenskabelig artikel om disse resultater.Den nye art, som blev fundet i området mellem Azorer-ne og Kap Verde, er nu færdiganalyseret. Den vil blive beskre-vet og som nævnt få navnetBlastodinium galatheanum.Viarbejder for øjeblikket på at sammenfatte og publicere dataom denne nye art.Langt størstedelen af de prøver, vi indsamlede på togtet,var forskellige arter af den parasitiske dinoﬂagellatBlasto-dinium.De ﬂeste arter inden for denne slægt er nogenlundevelbeskrevne, men det er sket i første halvdel af det tyvendeårhundrede. De er derfor beskrevet udelukkende ud fra deresmorfologi, hvor man i dag altid også inddrager genanalysei beskrivelsen af nye arter. Datamaterialet vil derfor blivebrugt til at revidere og/eller dokumentere mangfoldighedeninden for slægten.

Videnskabeligt udbytteSkovgaard, A., Daugbjerg, N. (Færdigt manuskript) Systematicposition ofParadiniumspp. based on SSU rDNA sequences.Skovgaard, A., Salomonsen, X. M. (Manuskript forventesafsluttet i løbet af 2007).Blastodinium galatheanumn. sp. acopepod-infesting dinoﬂagellate from the central AtlanticOcean.Skovgaard, A., Meneses, I., Angélico, M. (Manuskript for-ventes afsluttet 2007/2008). Systematic position and geneticvariability of the genusIchthyodiniuminfecting pelagic eggsof marine ﬁshes.Desuden vil størstedelen af prøverne blive afrapporteret iform af en videnskabelig artikel omhandlende den genetiskediversitet inden for slægtenBlastodinium.Her er genereringog analyse af data dog endnu langt fra tilendebragt, og afslut-ningen på denne del af projektet vil tidligst kunne forventesi løbet af 2008.

Overordnet indtryk fra deltagelsei Galathea 3-ekspeditionenAlle projektdeltagere har haft en særdeles positiv oplevelsepå Galathea 3-ekspeditionen – både fagligt og personligt. Re-gistrering af havskildpadder på åbent hav fra et større skibmed stor fart er ikke ideelt - og selve indfangningen er nokogså forbundet med en del held. Inden afrejse var vi derformeget spændte på, om det overhovedet var muligt at indfan-ge havskildpadder fra VÆDDEREN – men det lykkedes! Team-et havde konstant overvågning på sejlruten i Atlanterhavetmellem Azorerne og Cape Town i alle døgnets lyse timer. Ialt blev der spottet 10 havskildpadder, hvoraf det lykkedes atindfange de to og få dem om bord på VÆDDEREN.Galathea 3-ekspeditionen har derfor været en unik mulig-hed for registrering af havskildpadder i åbne havområder.Projektet har haft et upåklageligt samarbejde med VÆD-DERENs besætning, der alle har været utroligt hjælpsomme,professionelle og meget interesserede i projektet.Projektet har desuden haft et godt samarbejde med ﬂere afde øvrige forskningsprojekter både før og under togtet.Formidlingsmæssigt har der været positiv opmærksomhedom projektet fra start til slut.En længere forberedelsestid til indhentning af fondsmid-ler havde dog været ønskelig, idet projektet kun blev gen-nemført på to ud af ni relevante togtben. Det var med storærgrelse, at projektet måtte give afkald på pladser i områdermed større koncentrationer af havskildpadder grundet mang-lende ﬁnansiering til projektet. Projektet ville højst sandsyn-ligt have haft større udbytte, hvis den meget stramme tids-plan samt fordelingen af forskningstid under togtet havdeværet mere ﬂeksibel.

Skildpadderulle– indfangning af havskildpadder ved 14 knob/tI alle døgnets lyse timer – eller når det var muligt at få engummibåd i vandet – havde vi vagtposter til at holde udkigefter havskildpadder. Der var en vagt placeret på hver side afbrovingen. Når en havskildpadde blev spottet, kastede manen bøje i vandet og meddelte broen, at de skulle kalde tilskildpadderulle over højtaleranlægget. Derefter var der hek-tisk aktivitet, og alle, der skulle med til indfangningen – dvs.1-2 forskere, tre besætningsmedlemmer til betjening af gum-mibåden samt evt. en fotograf - mødtes ved gummibådeniført redningsvest og sikkerhedshjelm. Gummibåden blevﬁret ned fra VÆDDEREN og styrede mod den position, hvorskildpadden sidst var set, vha. GPS-position og bøje. Havskild-padden blev indfanget med et stort ﬁskenet. Herefter blev

Databehandling og publiceringDatabehandlingen for de satellitmærkede havskildpadder,der er holdt op med at sende data, vil snarest påbegyndes, ogresultaterne fra havskildpaddernes vandringer vil blive ana-lyseret og sat i relation til forskellige oceanograﬁske parame-tre som f.eks. strømretninger, temperatur, havbundens formm.m. Herved opnås indsigt i sammenhængen mellem hav-skildpaddernes bevægelsesmønstre og de områder, de vælgerat færdes i. Data vil i nogen grad blive sammenholdt med deoceanograﬁske målinger, VÆDDEREN foretog langs sejlruten.Resultaterne fra telemetristudierne forventes publiceretmed 1-3 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter.Såfremt der rejses nye forskningsmidler, vil de genetiskeprøver blive analyseret, behandlet og sammenholdt medresultaterne fra telemetristudierne. Målingerne af længdeog vægt bidrager til den allerede eksisterende database forhavskildpadder og kan indsættes i vækstkurver for aldersbe-stemmelse af dyrene.Skildpaddernes vandringsruter er tilgængelige for alle påwww.dmu.dk samt www.seaturtle.org

BaggrundTil trods for, at tropiske have udgør 42 % af den samlede hav-overﬂade, er kendskabet til biodiversitet, produktion og om-sætning i de frie vandmasser meget begrænset. Nærværendeprojekt har undersøgt en række udvalgte nøgleparametre iplanktonet og dermed givet en større indsigt i omsætnings-vejene i et tropisk pelagisk økosystem med høj biodiversitet.Under et nyligt afsluttet dansk-thailandsk samarbejdsprojektblev det vist, at planktonsamfundet i Andamanerhavet er etmeget stabilt system trods den dynamiske oceanograﬁ og destore sæsonmæssige variationer i f.eks. stormfrekvens. Føde-nettet holder således effektivt på næringssaltene, og tilførselaf små bidrag af næringssalte bliver hurtigt optaget af detnæringsbegrænsede planteplankton og kanaliseret videreop gennem det pelagiske fødenet. Desuden er overﬂadelagetkraftigt påvirket af UVstråling. UV og næringssaltbegræns-ning er formodentlig de afgørende faktorer, som bestemmerdybdeudbredelse af organismerne. Derfor vil den dybdemæs-sige zonering af organismer og den vertikale ﬂuks af organiskstof indgå centralt i nærværende undersøgelse.Planktonprojektet skulle oprindeligt have været gennem-ført i Andamanerhavet ud for Phuket i Sydthailand, men pga.omlægningen af VÆDDERENs sejlrute blev projektet ﬂyttet169

Under VÆDDERENs togt fra Cape Town i Sydafrika til Broomei Nordvestaustralien blev de pelagiske fødekæders sammen-sætning og produktion undersøgt. Togtet foregik langs et tran-sekt mellem 36� og 39, 5� sydlig bredde. Dette område udgøren frontzone, hvor det kolde antarktiske vand sydfra møderdet varmere tropiske vand nordfra (ﬁgur 1). Undersøgelsenfokuserer på planktondynamikken i de øverste 500 m af den3.000-4.000 m dybe vandsøjle. Ud overin situ-undersøgelserafdybdefordeling og sammensætningen af det pelagiske føde-net fra virus til vandlopper undersøgte vi vandloppernes rollei den vertikale ﬂux af organisk materiale fra den fotiske zone.På baggrund af de forskellige vandmasser har vi identiﬁce-ret tre pelagiske økosystemer, 1) det kolde (12-14�C), nærings-rige antarktiske vand (ca. 5 μg Chlal-1) med kiselalger, dino-ﬂagellater og store vandlopper over 2) blandingsvandet til 3)det varme (20-22�C) næringsfattige vand mod nord (ca. 0,5 μgChlal-1) domineret af mindre fytoplanktonformer, bl.a. pro-klorofyter og små vandlopper.

Del II: Broome-transektetI forbindelse med ankomsten til Broome i Australien blevnogle af deltagerne skiftet ud, og følgende påmønstredeplanktonprojektet:Thomas Kiørboe2, Peter Munk2, Helge A. Thomsen2, Russ R.Hopcroft7, Don Dieble8, Peter Tiselius9, Marie Maar1, AlisonSampey10.7Institute of Marine Science, University of Alaska Fairbanks,Fairbanks, AK 99775-7220,8Ocean Sciences Centre, MemorialUniversity, St. John’s, Newfoundland and Labrador, CanadaA1C 5S7,9Department Of Marine Ecology, Göteborg Univer-sity, Kristineberg Marine Research Station, S-450 34 Fiske-bäckskil, Sweden.10Darwin Ofﬁce, Australian Institute of Ma-rine Science, PO Box 40197, Casuarina MC, NT 0811Arbejdet ved Broome foregik langs et transekt bestående af 10stationer vinkelret på kysten, dækkende et dybdeinterval fra20 til 2.000 m (ﬁgur 2). Der blev deﬁneret to typer af stationer:De ekstensive stationer(station-varighed 4 timer). Her blev dyb-defordeling af næringssalte, plankton og ﬁskelarver undersøgti forhold til strukturen af vandmassen. Desuden blev dybdefor-delingen af plankton registreret vha. undervandsvideo.De intensive stationerblev besøgt i 24 til 48 timer (ﬁgur 2).Fokus på disse stationer var – ud over ovenstående - undersø-gelser af døgnændringer i planktonets dybdefordeling og un-dersøgelser af sedimentationen vha. sedimentationsfælder.

Dinoﬂagellater med haverDen horisontale og vertikale udbredelse af konsortier af di-noﬂagellater og ektosymbionter og fysisk-kemiske parame-tre blev studeret langs de to transekter. Vi fandt ﬁre slægteraf dinoﬂagellater, som havde ektosymbionter:Ornithocercus,Histioneis, Parahistioneis, Citharistes.De højeste koncentra-tioner af konsortierne blev fundet i de øverste 100 m, hvilketindikerer, at konsortierne er baseret på fotosyntese. Koncen-trationen af konsortierne var positivt korreleret til vandtem-peraturen, og vi fandt stort set ingen konsortier under 10�C.Desuden var koncentrationen af konsortier negativt korrele-ret til NO3-koncentrationen, hvilket indikerer, at disse kon-sortier er mest succesfulde i N-begrænsede miljøer. Lys- ogelektronmikroskopi afO. maginiﬁcusogO. quadratusviste, atektosymbionterne var cyanobacteria, og at dinoﬂagellaterneåd disse. Dog blev der fundet fødevakuoler, som tyder på, atdinoﬂagellaterne lever af andet end cyanobakterier. Enkelt-celler blev pipetteret om bord på VÆDDEREN til analyse forde gener, som koder for N-ﬁksering. Disse prøver er under op-arbejdning hos tyske kolleger.

Ny vandhenter udviklet og afprøveti forbindelse med Galathea 3Til togtet blev der udviklet en ny type vandhenter, ’Sea CoreSampler’ (ﬁgur 3). Ideen med vandhenteren var at indsamleet helt uforstyrret udsnit af vandsøjlen, hvori man efterføl-gende kunne studere planktonorganismers adfærd mv. vedhjælp af videomikroskopiering direkte ind i vandhenteren.Vandhenteren giver således mulighed for at studere denuforstyrrede adfærd af planktonorganismer og for at lavekvantitative målinger af ﬁltrationsrater mv. Vandhenteren erspecielt velegnet til at studere delikate planktonorganismersom f.eks. Doliolider og fænomener som ’marin sne’ (ﬁgur 3).Vandhenteren blev anvendt på alle 10 transektstationer medstor succes. Der er indsamlet videooptagelser af en række ud-valgte organismer. Desuden blev ﬁltrationsstrømme målt påDoliolider ved at følge partikler i ﬁltrationsstrømmen. Filtra-tionsmålinger af de uforstyrrede dyr i vandhenteren gav ﬁl-trationsrater, der var 2-10 gange højere, end tidlige målinger171

Sedimentation af organisk materiale ud for BroomePartikelregnen ned gennem det øvre produktive vandlag (0-100 m) blev målt vha. sedimentfælder. Sammensætningen afpartikler blev målt i forhold til partikulært organisk kulstofog kvælstof, klorofyl a og phaeopigment. Desuden blev degenkendelige strukturer (fytoplankton, zooplankton, fækali-er osv.) bestemt, talt og målt vha. mikroskopi. For at få en idéom, hvor hurtigt partiklerne sank, og hvor stor en andel derdagligt forsvandt fra det øvre vandlag, blev de samme para-metre for partikelsammensætningen målt for selve vand-søjlen. Sedimentationen i form af kulstof og kvælstof blevendvidere sammenlignet med parallelle målinger af primær-produktionen. Analyserne og de mikroskopiske bestemmel-ser er stadig undervejs og ventes afsluttet til efteråret (2007).

der blev trukket ned til havbunden og op igen. Dette net varnyudviklet til formålet og udstyret med en relativt ﬁn maske-størrelse på 0,6 mm (se billede herunder). Det viste sig at fun-gere godt til samtidig indsamling af de relativt store ålelarverog de små ﬁskelarver, der er ned til få millimeter lange. Forat ålelarverne ikke skulle kunne se nettet og dermed undvigedet blev alle træk udført om natten.Efter hvert træk udsorterede vi alle større larver, deriblandtålelarverne, og vi fandt en tydelig variation i antal og arts-sammensætning ud langs transektet. Vi fandt blandt andet etnaturligt skift fra kystnære arter til mere oceaniske arter, jodybere vandet blev. Vi gennemførte under togtet undersøgel-ser af ålelarvernes maveindhold for at få indblik i, hvad disselarver lever af, og vi konserverede prøver for senere at under-søge maveindholdet med forskellige biokemiske metoder.På vores første del af transektet, omkring den tredje sta-tion, passerede vi en frontzone, og her var der tydeligvis me-get større biologisk produktion og forekomst af ﬁskelarver.På nedenstående ﬁgur ses et snit af hydrograﬁen, som denså ud langs transektet, med samtidig indikation af hvorledesålelarvernes forekomst ændrede sig. Der resterer en stort op-arbejdningsindsats for at få alle informationer fra prøverne,men de foreløbige indikationer bekræfter vores arbejdshypo-tese om en sammenhæng mellem fronthydrograﬁ og plank-tonets biomasse og artsdiversitet.

PublikationerT. Kiørboe (2007):The Sea Core Sampler: a simple water sam-pler that allows direct observations of undisturbed plank-ton.J. Plankton Res., 29; 6, pp 547-554.Tarangkoon, W. Hansen, G. Hansen, PJ., LaRoche, J.(manuskript):Dinoﬂagellate/ cyanobacterial consortia inthe Tropical Indian Ocean and the North-West Australian Sea.Munk, P et al. (planlagt manuskript):Changes in planktonproductivity and ﬁsh larval communities across a frontalzone at the tropical Australian shelf.Grønkjær, P et al. (planlagt manuskript):Feeding of leptoce-phali ﬁsh larvae in the shelf waters of tropical Australia.Visser et al. (planlagt manuskript):Biological Oceanographyof Indian Ocean. I Physical and Chemical oceanographyJakobsen et al. (planlagt manuskript):Biological Oceanogra-phy of Indian Ocean. II Composition and role of the protistcommunityJonasdottir et al. (planlagt manuskript):Biological Oceano-graphy of Indian Ocean. III. Composition and role of themesozooplankton communityMøller et al. (planlagt manuskript):Biological Oceanographyof Indian Ocean. IV Role of copepods in the vertical ﬂux oforganic matter.Nielsen et al. (planlagt manuskript):Biological Oceanographyof Indian Ocean. V. Carbon cycling in areas of different hy-dro graphic regimes.Figur 5: Her udsættes ringnettet,der bruges til fangst af ﬁskelarver.Foto: Peter Munk

Projektets baggrundFurealger er hovedsagelig encellede eukaryote ﬂagellater oginddeles i to hovedgrupper: (i) dem med et panser af cellulo-seplader og (ii) dem uden et panser af celluloseplader. På glo-balt plan ﬁndes der ca. 2.500 nulevende arter, og et tilsvaren-de antal kendes kun fra fossile aﬂejringer. Vores kendskab tilartsdiversiteten af fritlevende furealger i det Indiske Ocean erbaseret på 30 år gamle (eller ældre) undersøgelser, og alle erudført på dødt materiale. Idet den ene af de to hovedgrupperaf furealger er særdeles vanskelig at erkende i dødt materiale,er der en betydelig del af den samlede biologiske mangfol-dighed af furealger, som endnu ikke er karakteriseret fra etstort havområde som det Indiske Ocean. For at udvide voresforståelse af furealgernes artsdiversitet ville en deltagelse påGalathea 3-ekspeditionen derfor give os en unik mulighed for- ved indsamling af levende materiale - at undersøge artsdi-versiteten af specielt de furealger, som ikke har et panser afcelluloseplader.Derudover er størstedelen af de tidligere indsamlinger ud-ført kystnært og ikke, som på Galathea 3, ved et transekt midtgennem det Indiske Ocean. Dertil kommer, at vores forstå-else af slægtskabet inden for fritlevende, tropiske furealgerer ganske ufuldstændigt. Kun et meget lille antal arter ﬁndesi kultursamlinger rundt om i verden, og mange af de farve-løse (dvs. heterotrofe) arter kan slet ikke dyrkes i laboratoriet.Derfor skal ny viden genereres på basis af frisk indsamledeprøver, der behandles på en speciel måde, så de indsamledeceller kan anvendes til bestemmelse af deres dna-sekvenser.

fritlevende furealger i det Indiske Ocean ved at studere le-vende materiale i frisk indsamlede vandprøver langs et tran-sekt gennem oceanet. Derudover er formålet at sammenligneden artsdiversitet, vi ﬁnder ude i oceanet, med den, der kanobserveres kystnært (Australiens nordvestkyst). For at belysede fritlevende furealgers slægtskabsrelationer, dels indbyr-des og dels med furealger fra andre klimabælter, vil dna-se-kvensen for det kernekodede gen LSU rDNA (”large subunitribosomal DNA”) blive bestemt. De efterfølgende slægtskabs-analyser vil kunne belyse deres naturlige relationer og derforblive brugt til enten at be- eller afkræfte den taksonomi, sombenyttes i dag.Fotodokumentation til artsbestemmelse er af afgørendebetydning for kvaliteten af dette arbejde og vil derfor blivebaseret på still-billeder med høj opløsning og High Deﬁnitionvideooptagelser. De frisk indsamlede prøver vil også bliveﬁkseret i Lugol og præpararet til scanningelektronmikroskopiog supplerende dna-bestemmelse af furealger med et panseraf cellulose efter hjemkomsten til laboratoriet i København.

Indsamling og arbejdet om bord på VÆDDERENDette projekt blev afviklet som en del af togtben 7 fra CapeTown til Perth (Freemantle) via Broome. Tværs gennem detIndiske Ocean indsamlede vi prøver fra samtlige de 10 sta-tioner, der blev givet mulighed for. Derudover indsamlede vivandprøver fra samtlige stationer på Broome-transektet (10 ialt). Netplanktonprøver og opkoncentrerede vandprøver blevundersøgt ved brug af lysmikroskopi, og enkeltceller blevisoleret med kapillærpipette i et stereomikroskop og over-ført til 0.2 μl rør. En delprøve fra samtlige netplanktonprøverblev ﬁkseret i Lugol, så dette materiale senere kan benyttestil scanningelektronmikroskopi og yderligere isolering af en-keltceller til dna-sekvensbestemmelse efter hjemkomsten.Berigelseskulturer (dvs. vandprøver tilsat næringssalte)blev etableret på udvalgte vandprøver og opbevaret i et bas-sin med gennemløbende overﬂadevand. Enkeltceller blev ﬁk-seret og forberedt til tyndsnitning og senere ﬁnstrukturellestudier af den indre udformning samt studier af indholdet affødevakuoler.Selvom det ville have været ønskeligt med ﬂere indsam-lede prøver på tværs af det Indiske Ocean for derved at få enbedre opløsning og dermed forståelse for artsdiversiteten aftropiske furealger, konkluderer vi dog, at antallet af prøver ertilstrækkeligt til at dække formålet med undersøgelsen.

Planer for den kommende forskningsindsatsArbejdet med at artsbestemme furealger fra de 20 statio-ner, hvorfra vandprøver blev indsamlet, fortsætter et års tidendnu. I dette arbejde indgår registrering af indsamlingensgeograﬁske placering, således at vi samtidig får en forstå-else af den biogeograﬁske fordeling af de tropiske furealger.Laboratoriearbejdet fortsætter ligeledes med genetisk karak-terisering af så mange af de observerede arter som økono-misk muligt ved bestemmelse af dna-sekvensen, der koderfor LSU rDNA. De første resultater forventes at blive skrevetsammen til en eller ﬂere artikler i slutningen af indeværen-de år.Desværre blev de mange berigelseskulturer etableret un-der selve togtet efterladt af lufthavns-personalet i HeathrowAirport. Selvom de tropiske, fritlevende furealger blev opbe-varet i en isoleret transportkasse, overlevede de ikke et døgnved en lav november-temperatur i London. Efter den forsin-kede ankomst har genoplivningsforsøg være resultatløse.

Status for formidlingProjektet har haft stor succes på den formidlingsmæssigeside med artikler i følgende danske dagblade: Politiken, Ber-lingske Tidende, JydskeVestkysten og Jyllands-Posten. Dertilkommer bidrag i form af videointerview til EMU (DanmarksUndervisningsportal) omhandlende synkehastighed og til-tænkt undervisning i gymnasieskolen.En helsidesartikel i Politiken forfattet af journalist DanielBergsagel og med store farvebilleder af furealger, som vi hartaget om bord på VÆDDEREN, har bl.a. inspireret kunstnerenØivind Nygård til at inkludere hele to furealger på den nye20-krone udgivet af Den Kgl. Mønt på dagen for VÆDDERENshjemkomst. Denne form for formidling overgår selv voresmest optimistiske forhåbninger om at nå ud i den brede of-fentlighed og vil være et evigt minde om nogle af resultater-ne fra vores Galathea 3-projekt.

Indsamlet materialeHavslangeprojektet deltog på togtben 7 og togtben 10. Derblev fanget 16 ægte havslanger og to havkrait fordelt på syvforskellige arter:Aipysurus-gruppen:Emydocephalus annulatus,(1 stk.)Hydrophis-gruppen:Acalyptophis peronii(1 stk.)Hydrophis czeblukovi(3 stk.)Hydrophis elegans(3 stk.)Hydrophis macdowelli(3 stk.)Hydrophis ornatus ocellatus(3 stk.)Laticauda-gruppen:Laticauda colubrine(2 stk.)Alle slanger på nær de toLaticauda-individerblev perfusions-ﬁkseret, således at vævet bliver bevaret bedst muligt til histo-logiske og immunhistokemiske undersøgelser. Desuden blevgiftkirtler nedfrosset, og der blev taget væv ud til molekylæreundersøgelser.Der blev indsamlet mellem ﬁre og seks arter af havplanter,og væv blev udtaget og konserveret til molekylærbiologiskeundersøgelser. De indsamlede planter er ikke på nuværendetidspunkt bestemt.178

Resultater og mulighederAcalyptophis peroniier vidt udbredt i Australien og Asien, vihar allerede undersøgt de asiatiske individer både morfolo-gisk og molekylært. Ved fangsten af denne art kan vi sam-menligne morfologi og dna-data fra Australien med data fraAsien med henblik på en diskussion omkring vikarians ellervidt udspredte arter.Hydrophis czeblukovihar kun været kendt fra ganske få in-divider (Rasmussen and Smith, 1997). Med fangsten af yder-ligere tre individer får vi mulighed for at studere denne artsmorfologi og dna nærmere.Hydrophis elegans–kompleksetindeholder formodentligﬂere ubeskrevne arter, og ved sammenligning med muse-umsindivider vil vi forsøge at adskille disse arter fra hinan-den.Hydrophis ornatus ocellatus -en foreløbig gennemgang afmorfologisk data tyder på, atHydrophis ornatus ocellatuseren selvstændig art, som skal heddeHydrophis ocellatus.Vimangler at få resultaterne fra den molekylære undersøgelse.Laticauda colubrinahar en meget unik adfærd, som blevbekræftet og dokumenteret under vores ophold på Gizo (Sa-lomonøerne). Denne adfærd vil blive beskrevet og kan brugestil at forklare mønstre inden for andre grupper af havslanger.Vi har med de indfangede havslanger fået mulighed forat undersøge to meget distinkte havslangegruppers retinaer(øjets nethinde) med henblik på at udrede disse havslange-gruppers indbyrdes slægtskab. Desuden vil vi kunne bruge dehistologiske data fra retina til - sammen med havslangernesøvrige morfologiske og molekylære data - at undersøge deresoprindelse.

VÆDDEREN som platform for havslangefangstDet var med en vis spænding, vi skulle forsøge at fange hav-slanger fra VÆDDEREN. Metoden, vi brugte, går kort fortaltud på at spotte havslangerne om natten fra en gummibådved hjælp af en projektør for dernæst at sejle tæt på slangenog indfange den med et net, før den dykker. Denne metodehar kun været benyttet i ﬂoddeltaer og små ﬂoder, aldrig pååbent hav. Det skulle hurtig vise sig, at vores udstyr var alt forspinkelt til at operere på åbent hav med op til to meter højebølger.Den første nat ødelagde og mistede vi alle de net, vi havdemedbragt. Men allerede næste nat var vi parat til at genopta-ge forsøgene, idet mandskabet ﬁk lavet nogle redskaber, somkunne modstå de barske forhold. På grund af bølger var detsvært at spotte havslangerne fra gummibåden, men da bådebesætningen, journalisterne og forskerne var særdeles hjælp-somme, havde vi folk placeret langs hele rælingen, mens visejlede rundt om det fuldt oplyste skib. Når der blev observe-ret en havslange fra skibet, ﬁk vi besked, hvorefter vi kunnesejle hen til den angivne lokalitet og fange havslangen mednet. Vi var typisk i gummibåden en times tid ad gangen ogfangede mellem to og ﬁre havslanger hver gang.Desuden var vi ude at snorkle, hvor det også lykkedes atfange en enkelt havslange.

BaggrundDanmarks Rumcenter har med succes gennemført tyngde- ogGPS-/lasermålinger på 2. del af Galathea 3-togtet, fra Perthog hele vejen tilbage til København (ﬁg. 1). Udstyret har stortset virket upåklageligt med kun nogle mindre problemermed gravimeter og laser på grund af kondens og saltvandsamt enkelte tilfælde, hvor udstyret blev slukket på grundaf manglende måletilladelser. Målingerne har været udførtdelvist ubemandede, og der har været uvurderlig hjælp fraFarvandsvæsenets søopmålere med tilsyn og data-backup påde ubemandede togtben.Formålet med målingerne har været at sikre en global re-ferenceproﬁl for tyngdekraftens variationer, som er essentiel-le til at kalibrere satellitmålinger af tyngdefeltet (ﬁg. 2). Må-lingerne af tyngdekraften bidrager samtidig til at bestemmegeoide og havstrømme samt Jordens indre struktur (supple-ment til seismiske målinger). Ved at have moderne, nøjagtigemålinger bundet op på absolutte målinger i land kan mantillige ”redde” ældre tyngdemålinger, hvor referenceniveauofte er usikkert. Målingerne foretaget på Galathea 3 er megetnøjagtige – 1μg– først og fremmest fordi det i alle havnean-løb fra og med Perth er lykkedes at fremskaffe de nødvendigetyngdereferencepunkter på land fra de nationale geodætiskemyndigheder i Australien, New Zealand, Chile, Ecuador ogUSA - og lave de fornødne tilslutningsmålinger i havnene.Der er tillige indsamlet data med geodætisk GPS-udstyr,som tillader højdebestemmelse af skibet med få decimetersnøjagtighed. Højden er overført fra GPS-antennen på VÆD-DERENs bro med en laser monteret ved indgangen til styre-huset i styrbord side. Roll og pitch for skibet er logget fra Far-vandsvæsenets system. Ved at kombinere GPS og laser kander løbende måles bølger samt havets højde i GPS-systemet(ellipsoidehøjder). Disse højder varierer primært på grundaf tyngdefeltet, som kendes fra tyngdemålingerne. Forskel-len – den dynamiske havtopograﬁ – er genereret af de størrehavstrømme, og det er, så vidt vi ved, første gang, dynamiskhavtopograﬁ måles systematisk på globalt plan på denne

Oversigt over togtben med aktiviteter fra tyngdeprojektetTogtben8-9 Perth-Hobart- Sydney10 Sydney-Gizo11 Gizo-Christchurch12 Antarktis13 Valparaiso-Antofagosta14 Antofagosta-Galapagos15 Galapagos- St.Thomas16 St. Thomas-St. Croix17 St. Thomas-Boston18 Boston-København11/4-25/42/3-17/38/2-13/229/12-8/1 06/07Dato22/11-11/12 06DeltagerArne V. OlesenUbemandetRene ForsbergUbemandetGabriel StrykowskiUbemandetOle AndersenUbemandetUbemandetGabriel StrykowskiBemærkningInstallation af udstyr, havneties i Perthog Sydney, GPS-data mangler i startenGravimeterfejl ca. halvvejs pga.kondensproblemer, ellers okOkDatalogging afbrudt i argentinskfarvandOkUdstyr slukket en del af vejenOk, ingen base ties mulige i PanamaOk, gravimeter i 1-sec modeGravimeterfejl sidste dage på benOk

Formål og projektbeskrivelseProjektet bestod dels af en skibsbaseret undersøgelse afkontintentalskrænternes og dybhavets bundfauna i Salomon-havet (ﬁsk og hvirvelløse dyr), dels af en landbaseret under-søgelse af lavvandsfaunaen ved Salomonøgruppen, bl.a. vedøerne Mono, Gizo, Bellona og Renell. Desuden blev der mulig-hed for at tage nogle få prøver ved Saumarez Reef, North EastCay i Koralhavet. De terrestriske indsamlinger af bjørnedyr(Tardigrada), leddyr (Arthropoda) og bløddyr (Mollusca) blevudført på øerne Gizo, Bellona og Rennell. Disse indsamlingerblev standset i Frihavnen i Hamborg og først frigivet den 6.juni 2007 efter meget besvær. Disse enestående indsamlingerer ankommet intakte til Zoologisk Museum men vil derud-over ikke blive behandlet i denne rapport.

Deltagere om bord på VÆDDERENProfessor Reinhardt Møbjerg Kristensen: Alle meiofauna-grup-per 2) Lektor Danny Eibye-Jacobsen: Makrofauna havbørsteor-me. 3) Lektor Jørgen Olesen: Krebsdyr. 4) Lektor emeritus JørgenNielsen: Fisk. 5) Dr.scient. Kathe R. Jensen: Mollusker (Bløddyr).6) Forskningsadjunkt, ph.d. Martin Vinther Sørensen: Priapu-lida, Kinorhyncha, Gnathostomulida og Rotifera (dna-under-søgelser og morfologi). 7) Ph.d. Katrine Worsaae: Makro- ogmeiofauna havbørsteorme og Gastrotricha (dna-undersøgelserog morfologi). 8) Ph.d. Ole S. Møller: Krebsdyr (dna-undersøgel-ser og morfologi) og logistikkoordinator. 9) Ph.d. stud. JesperGuldberg Hansen: Tardigrada (Bjørnedyr). 10) cand.scient. Maj-ken Them Jensen: Kurateringsassistent, ekspert i ultracentri-fugering og logbogsansvarlig. 11) Specialestuderende Jonas G.Thormar (Meiofauna), dykker-specialist. 12) Specialestuderen-de Martin O. McNaughton (Børsteorme), dykker-specialist.13)Tammes Menne: Kurateringsassistent, ﬁskeundersøgelser.14)Bjarne Bisballe: Kurateringsassistent, kemikalie- og redskabs-ansvarlig. 15) Cand.scient. Hanne Strager: Forskningsassistent.16) Cand.scient. Jes Aagaard: Forskningsassistent.Tilknyttet ﬁskeprojektet: Gymnasielektor Verner Larsenmed gymnasieelever Anna Jakobsen og Oliver Krogh Hallinstod for langlineﬁskeri helt ned til 2.000 meters dybde.183

Deltagelse i Galathea 3Salomonhavet er et forholdsvis lukket bassin, afgrænset afPapua New Guinea og Salomonøerne mod vest, nord og østog med forbindelse over en høj tærskel til Koralhavet modsyd. Under ledelse af undertegnede gennemførte et hold fraZoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, et Ga-lathea 3–projekt, hvis formål dels var at beskrive den totalefauna på Salomonhavets skrænter i dybdeintervallet 400–4.600 m, dels at forbedre vort kendskab til Salomonøerneslavvandsfauna inden for bestemte taxonomiske grupper. Hergives en foreløbig beretning om den skibsbaserede del af pro-jektet, dvs. undersøgelsen af skræntfaunaen, og et kort notatom indsamlingen af lavvandsfaunaen ved Gizo.Selvom togtet fra Sydney til Gizo var nøje planlagt i overet år, stødte vi hurtigt på problemer under prøvetagningeni Salomonhavet. Søkortene passede ikke. Det blev derfor enfast rutine, at VÆDDEREN lavede søopmålinger om natten,og vi tog bundprøver om dagen. Med Multibeam-udstyret ﬁkvi de mest fantastiske detailkort af dårligt kendte områder.Disse opmålinger og kort var til uvurderlig hjælp for voresvidenskabelige prøvetagninger på de to transekter. Der blevopdaget to nye ”seamounts” (undersøiske bjerge) i forbin-delse med transekt 1, og encaldera– et hul i havbunden - pånæsten 4.700 meters dybde i transekt 2. Se søopmålernes kortherunder.Den eksisterende viden om denne fauna i Salomonhavet erfragmentarisk. Galathea-ekspeditionen 1950-52 tog enkelteprøver på større dybde i området, mens nyere franske under-søgelser har koncentreret sig om dybder ned til 250 m. Andreindsamlinger i Salomonhavet er resulteret i meget generellesammenligninger (for eksempel antallet af havbørsteormekontra krebsdyr) uden publicerede artslister. Vores projektindsamlede hele faunaen langs to transekter, og for første

PrøvetagningenMyndighederne på Papua New Guinea (PNG) ville ikke givetilladelse til indsamlinger i dybhavet ud for Woodlark Island(PNG EEZ). Derimod var myndighederne på Salomonøerneyderst imødekommende. Vi ﬁk tilladelse til indsamling, bådei dybhavet og på lavt vand. Efter diverse faglige og praktiskeovervejelser blev de to transekter placeret som vist på kor-tet herover (ﬁg. 3). De afveg først og fremmest fra hinandenved, at transekt 1 lå forholdsvis langt fra nærmeste land, påskrænten ned til Pocklington Trough, mens transekt 2 blevlagt kun få kilometer fra en mindre ø, Mono Island.Det store ﬂertal af prøverne blev taget med ﬁre redskaber:en trekantskraber, et Agassiz-trawl (to forskellige modellerblev anvendt), en geologisk box-corer (kaldet Brutalis) og enhyperbenthos-slæde. Et mindre antal prøver blev taget på an-den vis (rejetrawl, indsamling af pimpsten i vandoverﬂadenog fra en tømmerﬂåde!).Vi forsøgte at tage prøver på de samme dybder på beggetransekter, men de topograﬁske forhold tvang os ofte til atmodiﬁcere dette. I afrundede tal blev prøverne taget på føl-gende dybder:Transekt 1:550 m, 1.100 m, 2.000 m og 4.000 m.Transekt 2:230 m, 400 m, 1.000 m, 2.100 m og 4.500 m.Vores umiddelbare indtryk var, at bundfaunaen var langtrigere ved transekt 2 - i hvert fald ned til 2.000 m - end vedtransekt 1, hvilket formentlig skyldes det store tilskud af næ-ring, som kommer fra terrigent materiale skyllet ud i havet.For meiofaunaen (mikroskopiske dyr) blev der benyttetnye teknikker, som aldrig før er anvendt på dybhavsprøver.Der medbragtes en ultracentrifuge, hvor selv store sediment-prøver blev behandlet, så det var muligt at få dyrene levendeud af sedimentet. Dette gav en enestående lejlighed til atundersøge sarte dyr såsom kæbemunde (Gnathostomulida),ﬂadorme eller meget små havbørsteorme, som helst skal seslevende for at kunne blive identiﬁceret. Desuden blev derbrugt ferskvandschok til uddrivelse af særlige dyreformersom korsetdyr (Loricifera), mudderdrager (Kinorhyncha) ogbjørnedyr. Bjørnedyrene blev fundet i nye habitater såsompimpsten, kalkalger og på lavt vand på rurer (Cirripedia). I alter der foreløbig fundet fem nye arter af bjørnedyr og to nyearter af mudderdrager.På trods af at indsamlingen af ﬁskefaunaen ikke var opti-mal grundet tekniske vanskeligheder, blev der indsamlet 29

arter fra 440 til 4.450 meters dybde i Salomonhavet. Mangeaf disse arter er kun blevet taget i få eksemplarer før, og treaf arterne er nye for videnskaben. To af arterne,LeucicorusatlanticusogApagesoma delosommatus,er før kun taget iAtlanterhavet. Dette er i sig selv et fantastisk resultat af Ga-lathea 3-ekspeditionen.Lavvandsindsamlingerne på Gizo blev en stor succes, davi ﬁk god dykkerstøtte fra Danny Kennedy (Dive Gizo). Voresindsamlinger koncentrerede sig først og fremmest om Ken-nedy Island, hvor både makro- og meiofaunaen blev grun-digt undersøgt, og mange prøver blev taget. Flere nye arter afbåde bjørnedyr (Tardigrada) og mudderdrager (Kinorhyncha)blev fundet i indsamlingerne fra Gizo. Disse mange nye arterer nu under beskrivelse. Specielt en slægt af bjørnedyr,Arche-chiniscus,som ellers var beskrevet fra San Salvador vakte vildjubel. Se ﬁg. 4Detaljerede konklusioner på grundlag af vore indsam-linger må afvente en grundig oparbejdelse af materialet. Viforventer, at det vil danne grundlag for en lang række tak-sonomiske, systematiske, fylogenetiske og zoogeograﬁskeafhandlinger, dels forfattet af projektdeltagere og andre fraZoologisk Museum, dels skrevet af udenlandske specialister,som bliver inddraget i oparbejdelsen af materialet. Vi forven-ter, at de tilsammen vil resultere i en markant forbedring afvort kendskab til Salomonøernes skrænt- og lavtvandsfauna.Formidlingsmæssig status:Zoologisk Museum åbnede enGalathea 3-udstilling den 26. april 2007. HKH Kronprins Fre-derik åbnede udstillingen. Der er afholdt en række foredragaf projektets deltagere i forskellige regi, f.eks. Dansk Naturhi-storisk Forening.Fondsstøtte:Den skibsbaserede del af Salomon-projektet blevﬁnansieret af Villum Kann Rasmussen Fonden, mens den ter-restriske del (Bellona og Rennell Islands) blev delvist ﬁnan-sieret af ØK’s Almennyttige Fond.

Baggrund for projektetFluorescerende proteiner anvendes i bioteknologisk, cel-lebiologisk og medicinsk forskning til at spore proteinersvandring gennem den levende organisme og dermed til at fåbedre forståelse for proteinernes funktion. I forbindelse medmedicinsk forskning anvendes de desuden til at afdække ef-fekten af lægemidler. Det hidtil mest anvendte ﬂuoresceren-de protein,Green Fluorescent Protein(GFP), blev isoleret fraen vandmand i Nordvest-USA og siden modiﬁceret til prak-tisk anvendelse og kommercialiseret af en dansk virksom-hed,Bioimage,som var aﬂedt afNovo Nordisk A/S.Adskilligerapporter har vist, at ﬂuorescerende proteiner er hyppige itropiske koralrev i såvel koraller som en række andre orga-nismer der. Formålet med projektet var derfor at ﬁnde nyeﬂuorescerende proteiner i organismer fra tropiske koralrevfor om muligt at supplere forskernes værktøjskasse med nyeredskaber.

Deltagelse i Galathea 3, arbejdsmetode og -forløbVort projekt deltog i Galathea 3-ekspeditionen på togtbenene10 og 11 (Sydney – Salomonøerne - Christchurch) og togtben16 (Caribien). På togtbenene 10 og 11 havde projektet tre del-tagere: Lektor Martin R. Larsen (SDU), direktør Ole Thastrup(2Curex A/S)samt undertegnede. På grund af Søværnets reg-ler kunne vi ikke foretage skibsbaseret indsamling af prøver,da vi ikke havde professionel dykkeruddannelse. Derfor togMartin og Ole direkte til Salomonøerne, hvor de begyndteprøveindsamling ved natdykning i koralrevene på Salomon-øerne assisteret af en lokal dykkerentreprise. Fluorescerendeorganismer kunne identiﬁceres ved anvendelse af en under-vandslampe med ultraviolet lys, som fremkalder ﬂuorescens,og et ﬁlter foran dykkermasken, som fraﬁltrerer det ultravio-lette (og blå) lys fra lyskilden. Jeg påmønstrede i Sydney oginstallerede vore laboratoriefaciliteter i en af containerne.Vi havde inden afrejsen udarbejdet en procedure til atteste, om ﬂuorescens i en organisme skyldtes protein ellerandre molekyler, ved at klone GFP ind i gær. Der er dog storforskel på en gærcelle og en koral, orm, søanemone eller alge.Derfor var det nødvendigt at udvikle og afprøve metoder pårealistiske prøver. Dette blev på togtben 10 gjort på prøverindsamlet ved snorkling samt prøver opsamlet i forbindelse187

med andre projekter om bord. Allerede adskillige af disse vi-ste ﬂuorescens. Dette var meget lovende, da de var indsamlettilfældigt og ikke på basis af observation af ﬂuorescens. Heltuventet også for zoologerne om bord viste det sig, at dybhavs-ﬁsk med lysorganer også viste ﬂuorescens. Samarbejdet medskibets besætning og andre forskningsprojekter om bord vi-ste sig at fungere perfekt. Besætningen hjalp med at få frem-stillet praktiske redskaber, og det var intet problem at låneudstyr, f.eks. ultralydbad og frysetørrer, fra andre projekter.Samarbejdsånden var i top.Ved ankomsten til Gizo på Salomonøerne påmønstredeMartin Larsen og Ole Thastrup medbringende et større antalﬂuorescerende prøver. Prøveopsamlingen fortsatte ved nat-dyk, medens VÆDDEREN var i Gizo. Alle de opsamlede prøver(ca. 100) blev analyseret i laboratorierne på VÆDDEREN un-der forlægningen til Christchurch. Ca. 30 prøver, overvejendekoraller, viste sig lovende med hensyn til, at ﬂuorescensenskyldtes protein, medens den i ca. 40 prøver var forårsaget afsmå molekyler. Disse var ikke interessante for vort projekt. Iandre 30 prøver kunne årsagen til ﬂuorescensen ikke umid-delbart forklares. Disse blev sammen med de første 30 prøvernedfrosset til minus 80 grader i fryseren på VÆDDEREN forhjemtransport til Danmark.På basis af erfaringerne fra den første del af togtet beslut-tedes det at udvide gruppen på næste togtdel i Caribien medyderligere tre personer: Nicolai Bache og Krzysztof Wrzesin-ski, begge SDU, samt Jacob Thastrup fra University of Dundee,Skotland. Dette var muligt, fordi en væsentlig del af aktivite-ten i Caribien ville blive landbaseret, dels fra forskningsstati-onen VIERS (Virgin Islands University Environmental Resour-ce Station) på St. John, og dels fra Christiansted på St. Croix.Krzysztof Wrzesinski, som er uddannet dykkerinstruktør,skulle fungere som ”dive master” for projektet, idet en sådanikke ville være til rådighed på St. John. Vore erfaringer fraSalomonøerne viste, at en udvidelse af antallet af aktivt dyk-kende ville lette prøveindsamlingen ogin situ-dokumentatio-

nen af de indsamlede prøver. Vi havde endvidere - baseret påde tidligere erfaringer - udviklet ﬁltre, som gjorde det muligtat optage undervandsfotos og -ﬁlm af ﬂuorescens.På grund af forbud mod indsamling af revdannende ko-raller i Caribien blev det besluttet at koncentrere indsatsenomkring bløde koraller, søanemoner, forskellige bløddyr ogalger. Dette ville også være et godt supplement til de mangekoraller indsamlet på Salomonøerne. Hele gruppen foretogprøveindsamling ved St. John i en uge før VÆDDERENs an-komst til St. Thomas. På dette tidspunkt påmønstrede de treoprindelige deltagere VÆDDEREN og påbegyndte analyseaf de indsamlede prøver, mens de øvrige projektdeltagerefortsatte prøveindsamling fra St. Croix, hvorfra det ville væremuligt to gange under togtben 16 at bringe prøver om bordpå VÆDDEREN for analyse. Samlet blev ca. 70 af de i Caribienopsamlede prøver vurderet som lovende og nedfrosset påVÆDDEREN.

”forskningens værktøjskasse”, vil blive klonet, fremstillet istørre mængde og - hvis de ikke allerede er beskyttet - forsøgtkommercialiseret gennem ﬁrmaet2Curex A/Seller andrebiotekﬁrmaer. Vi forventer, at de første videnskabelige re-sultater vil foreligge i foråret 2008. På Galathea 3-ekspeditio-nen konstaterede vi, at ﬂuorescensfænomenet er langt mereudbredt i havet, end vi havde forventet. Vi fandt også ﬂuo-rescens i relativt koldt vand nær New Zealand. Det får os tilat tro, at der også ﬁndes ﬂuorescerende organismer i danskefarvande. Vi vil derfor i sommeren 2007 indlede vores egenlille ”Galathea 3.5” og ved natdyk her i Danmark forsøge atbekræfte dette. Tilbage står det grundvidenskabelige spørgs-mål: Hvorfor anvender alle disse organismer stor energi på atproducere ﬂuorescens? En dominerende hypotese, at ﬂuore-scensen skulle beskytte koraller mod skadeligt UV-lys, harvi opgivet, fordi vi fandt ﬂuorescerende organismer på allevanddybder og også i mørke huler.

KonklusionVor deltagelse i Galathea 3-ekspeditionen har overgået allevore forventninger. Vi ville have været glade for at vendehjem med 5-10 lovende prøver. Det blev til 126. Fagligt harekspeditionen rejst en række spændende grundvidenskabe-lige spørgsmål, hvoraf nogle forhåbentligt vil blive besvaret ide kommende par år. Det er meget sandsynligt, at adskilligeaf de prøver, vi nu har, vil kunne udvikles til nye værktøjer iforskningen og dermed også har kommercielle muligheder.Samspillet mellem de forskellige forskere om bord og medbesætningen har været mønsterværdigt. Specielt skal detfremhæves, at de professionelle besætningsmedlemmer fraSøværnet har været enestående, dybt interesserede i de om-bordværende projekter, altid hjælpsomme, ﬂeksible og altidmed en opmuntrende bemærkning til trætte eller søsyge for-skere. De belastende overskrifter omDruk og hor på VÆDDE-RENefter ekspeditionens afslutning er efter vore oplevelserhelt grebet ud af luften. Sammenfattende har deltagelsen iGalathea 3-ekspeditionen været en meget stor oplevelse bådemenneskeligt og fagligt for alle fra projektetFluorescerendeproteiner, oceanernes gave til forskning og bioteknologi.

BaggrundDette projekt fokuserer på udforskning af den udviklings-mæssige oprindelse af de immunforsvarsmekanismer modsmitsomme sygdomme, som vi i dag kender fra menneskerog andre højere hvirveldyr. Vores immunforsvar er grund-laget for, at vi kan eksistere som komplekse organismer påtrods af infektioner med diverse vira, bakterier og parasit-ter (patogener). Vaccination, en af lægevidenskabens stør-ste landvindinger, er baseret på, at immunforsvaret kangenkende og eliminere infektioner. Kendte vacciner modsygdomme som kopper, polio, tuberkulose, smitsom lever-betændelse og ﬂere andre har beskyttet millioner af men-nesker mod alvorlig sygdom. Disse vacciner har alle væretbaseret på dræbte eller svækkede patogener, som aktive-rer en bred vifte af immunforsvarsmekanismer. Men for endel alvorlige sygdomme som f.eks. aids og malaria fungererdette traditionelle koncept ikke godt nok. Her er behov for atudvikle vacciner, som mere målrettet aktiverer de relevan-te komponenter af kroppens immunforsvar. Men på grundaf immunsystemets kompleksitet ved man trods intensivforskning endnu for lidt om denne del af organismen til atudvikle sådanne vacciner. Hvor vi i dag har et meget detal-jeret kendskab til f.eks. hjerte-blodkarsystemet og derforkan gennemføre meget avancerede operationer, er vores vi-den om grundlæggende elementer af immunforsvaret stadigmangelfuld.Fisk (herunder både bruskﬁsk som f.eks. hajer og alminde-lige benﬁsk) repræsenterer de mest primitive hvirveldyr medet sådant immunforsvar. Samtidig udgør ﬁskene den størstenulevende gruppe af hvirveldyr, og de har tilpasset sig til etstort spektrum af forskellige livsbetingelser - som arktiskeforhold, dybhavet og tropisk klima. Fra de ret få ﬁskearter,hvor immunforsvaret hidtil er blevet analyseret på moleky-lært niveau, ved man, at ﬁskenes immunforsvar indeholderde samme nøglekomponenter, som kendes fra højere dyr ogmennesker, men at kompleksiteten er mindre. Praktiske erfa-ringer har vist, at ﬁsk også kan vaccineres.Projektet vil således med udgangspunkt i ﬁskene ana-lysere oprindelsen af hvirveldyrs immunforsvar mod syg-domsfremkaldende mikroorganismer på molekylært niveaufor hermed at bidrage til vores grundlæggende forståelse afforsvarsmekanismer mod smitsomme sygdomme hos dyr ogmennesker. På længere sigt forventes denne viden at kunne

Status for det første projektårVi har deltaget med to personer (fra hhv. VET-DTU og KU-LIFE) på VÆDDERENs togtben 10, 11, 12, 15 og 16, og med énperson på togtben 17. Projektets primære aktivitet har væretat indsamle organer og væv fra et stort spektrum af ﬁskear-ter, såvel primitive som mere avancerede. Vi har fokuseret påorganer som lever, milt og nyre, der indeholder en stor del afimmunsystemets celler i ﬁsk. Fra en del ﬁsk er der også tagetblodprøver med henblik på analyse af serumproteiner og blo-dets celler. Derudover har vi indsamlet prøver til analyse forinfektioner med virus og parasitter, fordi det parallelt medudforskning af immunforsvaret er vigtigt at kende noget tilde mikroorganismer, der kan fremkalde sygdomme.Så snart der kom ﬁsk på dækket, var vi klar med kassermed is til opbevaring af de indfangede ﬁsk for at holde demfriske til efterfølgende dissektion og udtagning af organer ogvæv til nedfrysning. Dette arbejde foregik primært i laborato-riecontainer 2, som var ﬁnt indrettet til vådrumsarbejde. Ombord på VÆDDEREN fandt de projekter, som var interesseredei ﬁsk, hurtigt ud af at samarbejde og udnytte de indfangedeﬁsk optimalt. Således kunne op til 4-5 forskellige projekterofte få glæde af de samme ﬁsk trods meget forskelligt fokus,spændende fra avanceret taxonomi (karakterisering af nyearter) over hjertefysiologi, anti-fryseprotein, miljøfremmedestoffer, nye bakterier og til vores immunologi. Det var en ud-fordring at få alle aktiviteter og planer til at hænge sammen,men takket være en ihærdig indsats fra alle, ikke mindst ski-bets besætning, lykkedes det ofte over forventning. I forholdtil ﬁskeaktiviteterne var det lidt problematisk, at VÆDDEREN- trods diverse ekstraudstyr i form af kran og spil - ikke varbygget til at arbejde med slæberedskaber som net og trawl.Her gjorde besætningen en stor indsats for at udnytte denofte sparsomme tid optimalt trods vanskelige arbejdsforhold.Derudover blev fangsterne med trawl godt suppleret med ﬂit-tig brug af ﬁskestænger af entusiaster blandt forskere, jour-nalister og ikke mindst besætning, så snart mulighederne vartil stede.Alt i alt ﬁk vores projekt indsamlet 305 prøver til immuno-logiske analyser fordelt på 79 forskellige ﬁskearter, som igenfordeler sig på 24 forskellige familier og 20 ordener. Desudener der udtaget 193 prøver til analyse for virusinfektioner ogparasitologisk materiale fra 10 ﬁskearter. Det lykkedes kunat få nogle få prøver fra egentlige dybhavsﬁsk på grund afproblemer med trawludstyret og begrænset forskningstid. Til

gengæld har vi fået etableret en værdifuld samling af prøverfra andre ﬁskearter over et stort geograﬁsk område, som detville have været meget vanskeligt at skaffe på anden vis.Der foreligger nu et stort og spændende arbejde med atanalysere de indsamlede prøver i laboratoriet. Dette er allere-de i fuld gang og drejer sig i første omgang om at bestemmeog analysere gensekvenser for udvalgte nøglekomponenteraf immunsystemet hos de indsamlede ﬁskearter. Det er indtilvidere lykkedes at få to ph.d.-studerende knyttet til projektet.Samlet set har projektet hidtil været en succes, hvor det ikraft af Galathea 3-ekspeditionen, Dansk Ekspeditionsfondsstore koordineringsindsats, Søværnets praktiske gennem-førelse af togtet med VÆDDEREN som arbejdsplatform ogøkonomisk støtte fra The John and Birthe Meyer Foundationhar været muligt at etablere et tværinstitutionelt forsknings-samarbejde med fokus på basal udforskning af hvirveldyrsimmunsystem. Ekspeditionen har udover det indsamledemateriale resulteret i en række nye tværfaglige forsknings-kontakter, hvoraf en del forventes at ville resultere i nye inte-ressante samarbejdsprojekter.

Formidling og undervisningProjektet har været omtalt i en række artikler (skrevet afjournalister på basis af interviews med forskerne) i dagspres-sen (bl.a. Politiken, Berlingske Tidende, Fyns Stiftstidende,Århus Stiftstidende og Ingeniøren), samt i TV 2/Bornholm. Enklasse fra Espergærde Gymnasium deltog med to elever og enlærer i ekspeditionens togtben 15 med et projekt knyttet tilvores forskning. Forskere fra projektet har før og efter holdtforedrag (2x2 timer) og kursus (1x4 timer) omkring temaerneimmunologi og vaccinologi for klassen. Ligeledes er der holdtforedrag om projektet i folkeskoleklasser i Beder (1x1 time), iOdder (4x1time) og ved nordiske tillidsfolks årsmøde (18. maji Sæby). Derudover er forskere fra projektet booket til at holdeforedrag i både privat (foreninger) og offentligt regi i efter-året 2007.

GenereltKonceptet med at have skoleelever og presse med om bordfungerede godt, om end sidstnævnte gruppe var noget over-repræsenteret i forhold til den relativt begrænsede mængdenye data/resultater, som forventeligt fremkom under selveekspeditionen. I den sammenhæng vil opfølgning i pressenpå de iværksatte projekters resultater i de kommende år væregavnlig. I forhold til evt. senere lignende togter vil det værevæsentligt at sætte mere tid af til selve forskningsaktiviteter-ne. Således ville det forskningsmæssige udbytte af Galathea3-ekspeditionen utvivlsomt have været markant større, hvisder havde været afsat 12 måneder frem for kun 8½ til denvalgte rute. På ﬂere togtben blev en stor del af tiden såledesbrugt på ren forlægning (sejlads), uden at der var ret megenreel forskningstid. Uanset dette har det foreløbige resultat af

FormålFormålet med projektet er at udvide vores forståelse af degenerelle aspekter ved antifryseproteinsystemer. I projektetsammenlignes antifryseproteinsystemer fra forskellige arteraf antarktiske ﬁsk. Endvidere undersøges de evolutionæreaspekter af forekomsten af antifryseglykoproteiner inden foroverfamilien Nototheniidae og hos antarktiske og arktiskeﬁsk.Projektet er opdelt i tre hovedaktiviteter:1) At fange den Antarktiske Sølvﬁsk,Pleurogramma ant-arcticum,og undersøge dens antifryseproteinsystemsamt andre fysiologiske og biokemiske tilpasninger tillave temperaturer i isfyldt vand hos denne ﬁsk2) At fange ﬁsk fra kontinental-shelfen i omådet ved DenAntarktiske Halvø og undersøge disses antifryseprotein-systemer og deres fysiologiske og biokemiske tilpasnin-ger til lave temperaturer i isfyldt vand.3) Hvis det er muligt at fange nye ﬁskearter fra det Antark-

BaggrundFisk, der lever i polare og tempererede havområder, udsættesom vinteren eller hele året rundt (Antarktis) for iskrystaller ivandet, hvis temperatur er på frysepunktet (-1,9�C). Isen fore-kommer som isdække, eller ”ankeris”, som ﬁndes i Antarktisned til 30-40 meters dybde. I antarktiske farvande ﬁndes enanden type is, der forekommer som bittesmå iskrystaller, derﬂyder i den frie vandmasse. Disse små iskrystaller dannes,når relativt ferskt bundvand på 600 meters dybde strømmerud under de store antarktiske isdækker (f.eks. Ross Iceshelf)og stiger op mod overﬂaden. På grund af trykforskellen mel-lem bund og overﬂadenukleerervandet, og der dannes bit-tesmå iskrystaller (isnukleation er den proces, hvor vand-molekyler samler sig til små kerner, som vokser sig større tilegentlige iskrystaller).Fisk, der lever i de kolde farvande, er derfor underafkøledemed ca. 0,9�C, når havvandets temperatur er ca. -1,9�C. Havdedisse ﬁsk ikke noget forsvar mod frysning, ville deres krops-væsker fryse til is, så snart de kom i kontakt med iskrystal-ler. Masser af ﬁsk svømmer dog underafkølede omkring i detkolde isfyldte hav. I midten af tresserne arbejdede biologenA.L. DeVries på McMurdo Station i Antarktis, og han opda-gede, at tog han noget serum fra en antarktisk ﬁsk og tilførteen lille iskrystal, kunne han sænke temperaturen, uden atiskrystallen voksede. Når temperaturen nåede -2,3�C, vok-sede iskrystallen pludselig eksplosivt som lange, parallelle,spydformede krystaller. Da ﬁskeblodet har et smeltepunkt(ligevægtsfrysepunkt) på ca. -1�C, og isvæksten begynder ved-2,3�C, selv når der er is til stede i prøven, kaldes fænomenettermisk hysterese1ellerantifryseeffekten.Temperaturen, hvorisvæksten sker (-2,3�C), kaldes hysteresefrysepunktet. Da fry-sepunktet af havvand er -1,9�C, er denne hæmning af isvæk-sten altså lige tilstrækkelig til, at ﬁskenes blod ikke fryser tilis i de kolde polare oceaner. De isvæksthæmmende stofferviste sig at være en ny gruppe af proteiner. Disse proteiner196

kaldes nuantifryseproteiner(AFP). Der kendes i dag fem typeraf antifryseproteiner2i ﬁsk.Fra et udviklingsmæssigt (evolutionært) synspunkt harAFP vist sig at være meget spændende. Man har længe vidst,at antifryseglykoproteiner (AFGP) fra familien Notothenii-dae er fuldstændig de samme, som man ﬁnder hos torskeﬁsk.Disse to ﬁskefamilier har været adskilt i mange millioner årog er ikke ret tæt beslægtede. I en lang periode var det uklart,om AFP var udviklet, før de to ﬁskegrupper blev adskilt, altsåom de har et fælles ”stamfaderstof”, eller om de udvikledesig parallelt, hver for sig (konvergent evolution). Det er blevetvist, at AFGP fra Nototheniidae er udviklet fra et fordøjelses-enzym, mens AFGP fra torskeﬁsk er udviklet fra et helt andetprotein. Dette er et af de bedste eksempler på konvergentevolution inden for proteiner, der kendes.

Deltagelse i Galathea 3 samtforskningsmæssig statusAntifryseproteingruppen mødtes i Christchurch og gik ombord på VÆDDEREN den 11. januar 2007. VÆDDEREN afsej-lede samme aften med kurs mod Peter d. 1.’s Ø i Antarktisvia Antipodeøerne. Ved Antipodeøerne blev der ﬁsket medbåde et lille Agazzitrawl samt med ﬁskestang. Fiskeriet medstang gav ca. 20 eksemplarer af artenNotothenia microlepi-dota.Dette er ikke en antarktisk ﬁsk, men en art inden forfamilien Nototheniidae, som blot lever i lidt varmere vand.Vi udtog prøver fra disse ﬁsk, og det viste sig da også, at dehar en vis antifryseaktivitet i blodet. Da vi også har eksem-plarer af artenNotothenia angustatafra New Zealand, og davi yderligere fangede artenNotothenia coricepsi Antarktis,er vi nu i stand til at se en gradient i antifryseaktivitet indenfor slægten Notothenia. Dette vil medvirke til at klarlæggeslægtskabsforholdene samt klimaets betydning for anti-fryseaktiviteten og de molekylære forhold. Efter besøget påAntipodeøerne fortsattes mod Den Antarktiske Halvø. Detvar planen at trawle tæt på iskanten ved Peter d. 1.’s Ø, menskibschefen vurderede, at det var for farligt at gå tæt på isen,og det blev derfor besluttet at fortsætte forlægningen modDen Antarktiske Halvø. Vi ﬁskede med et stort pelagisk trawli ca. 700 meters dybde i tre timer inde over kontinentalskræn-

ten, men desværre gav trækket ingenP. antarcticum.Derimodfangede vi en del ”prikﬁsk” (Myctophidae). Der er ikke kendtantifryseaktivitet hos denne ﬁskegruppe, men efter at haveundersøgt ﬁre arter af disse ﬁsk er det nu klart, at mindst énart har en ikke uvæsentlig antifryseaktivitet i blodet. Dette erinteressant, idet 1) der ikke tidligere var kendt antifryseak-tivitet hos disse ﬁsk, 2) disse ﬁsk er meget primitive, og manmå således forvente, at deres antifryseproteiner er megetforskellige fra de andre kendte antifryseproteiner, 3) fore-komsten af antifryseaktivitet hos disse ﬁsk vil medvirke til atklarlægge de forskellige ﬁsks indbyrdes slægtskab (fylogeni)og evolutionen af antifryseproteiner hos ﬁsk.Efter det noget mislykkede forsøg på at fangeP. antarc-ticumud for Den Antarktiske Halvø, lykkedes det os (viaArthur L. DeVries) at komme i kontakt med amerikanskeforskere, der har arbejdet medP. antarcticumsudbredelse,døgnvandringer og temperaturpræference i Det AntarktiskeOcean. De amerikanske forskere foreslog, at vi skulle prøveat ﬁske i Crocker Passage (64�05’S, 61�48’W), hvilket lå megetnær nogle af de ﬁskesteder, vi oprindeligt havde udpeget sominteressante. Et første trawltræk blev prøvet på 1.000 metersdybde i Crocker Passage, og det gav ca. 20 larver afP. antarc-ticumpå 5–8 cm samt en masse krill og overraskende nogleisﬁsk-larver. Dette var en vigtig opdagelse, fordi:1) de amerikanske forskere havde sagt, at det var et forsøg,idet deres erfaring var, at der ikke mere varP. antarcticumi Crocker Passage og i givet fald sikkert kun larver. Det varblot deres bedste bud på et fangststed, hvorfor de også varmeget interesserede i at vide, om vi fangedeP. antarcticumher. Fangsten var således af almen interesse - også set isammenhæng med den mulige opvarmning af Det Ant-arktiske Ocean forbindelse med den globale opvarmning.Vores fangst viser, atP. antarcticumi hvert fald endnu ikkeer forsvundet fra denne del af Det Antarktiske Ocean påtrods af, at det fra den amerikanske Palmer Station er vist,at denne del af oceanet er under opvarmning2) der varP. antarcticumpå dette sted, og vi derfor kunneﬁske yderligere her. Vi trak i alt tre gange i Crocker Pas-sage og fangede i alt 16 voksneP. antarcticumog 35 larver iforskellige størrelser. Derudover gav trækkene et antal for-skellige arter isﬁsk samt mange krill.Undersøgelser om bord af serum fra de fangedeP. antarc-ticumviste, at disse havde en antifryseaktivitet, der liggertæt på de øvrige ﬁsks i denne overfamilie. Dette er i nogenmodstrid med de tidligere publicerede undersøgelser, menfalder helt i tråd med den opfattelse, vi havde af problemstil-lingen inden deltagelsen i Galathea 3-ekspeditionen.På hele ekspeditionen fangede vi ca. 50 ﬁskearter, heri-blandt en ny art ålekvabbe. Vores initielle undersøgelser ombord viste, at ca. 30 af arterne havde antifryseaktivitet i blo-198

det, deriblandt også den nye ålekvabbeart, som faktisk havdeen kraftigere antifryseaktivitet end det, der kendes fra kendtearter antarktiske ålekvabber. Der blev udtaget følgende prø-ver af de fangede ﬁsk: blod, lever, tarmsystem og milt. Prøver-ne blev overført til kold 80 %-ethanol og opbevaret ved -20�C.Efter ankomsten til Valparaiso, Chile, blev de ﬂeste af prø-verne overført til to Dry Shippers med ﬂydende kvælstof, ogdisse blev sendt hhv. til Danmark og USA – begge Dry Ship-pers ankom i god behold, og prøverne opbevares nu ved -80�Cpå hhv. Roskilde Universitetscenter og University of Illinois atUrbana-Champaign, indtil bearbejdningen af det indsamledemateriale kan påbegyndes.Disse undersøgelser vil omfatte videre målinger af antifry-seaktivitet, undersøgelser af sammensætningen af antifry-seproteiner hos de forskellige ﬁskearter og undersøgelser afde gener, der koder for antifryseproteiner hos de forskelligeﬁskearter.Ud over de ovennævnte aktiviteter deltog antifryseprote-ingruppen i følgende formidlingsakiviteter:●Thomas Flarup Sørensen og Arthur L. DeVries holdt hveret foredrag om bord på VÆDDEREN for Søværnets be-sætning og ekspeditionsbesætningen.●Thomas Flarup Sørensen blev interviewet til en avis iValparaiso, Chile.●Dr. Peter Wilson skrev weblog på engelsk på Jyllands-Postens hjemmeside.●Undertegnede holdt foredrag for VÆDDERENs besæt-ning om bord.●Undertegnede holdt foredrag for inviterede gæster fraValparaisos Universitet om bord på VÆDDEREN, efter atvi var kommet i havn.●Undertegnede deltog i udarbejdelsen af tre tv-udsendel-ser og blev interviewet til TV 2/ Nyhederne direkte.●Undertegnede deltog i en direkte web-cast-udsendelsetil skolebørn i Fåborg (ca. 200 børn) arrangeret af Under-visningsministeriet.●Undertegnede ﬁgurerede i ﬂere avisartikler samt for-skellige webbaserede artikler i den periode, jeg var ombord, og skrev en weblog på Dansk Polarcenters hjem-meside.For økonomisk støtte takkes Villum Kann Rasmussen Fon-den.

FormålFormålet med projektet var at belyse de hjerte- og kar-mæs-sige fysiologiske konsekvenser af at mangle respiratoriskepigmenter i blodet og i muskulaturen. Dette blev udført vedat lave komparative fysiologiske undersøgelser mellem rød-blodede antarktiske ﬁsk (der har bevaret deres respiratoriskepigmenter) og en hvidblodet antarktisk ﬁsk, der evolutionærthar mistet både myoglobin og hæmoglobin.Projektets formål blev belyst gennem følgende eksperi-mentelle arbejde om bord på VÆDDEREN1. Respirationsmålinger blev udført på hvilende ﬁsk for atvurdere, om manglen på hæmoglobin har medført et la-vere iltforbrug under hvile.2. Der blev foretaget afstøbninger af cirkulationssystemethos tre forskellige Notothenioider - to rødblodede og enhvidblodet - for at vurdere, om manglen på et ilttrans-porterende protein har medført ændringer i blodkarre-nes dimensionering og gællernes overﬂadeareal.3. Der blev indsamlet væv til histologiske undersøgelser afde centrale og perifere blodkar for at vurdere størrelseog densitet.4. Der blev indsamlet hjertevæv (atrium og ventrikel) frasamme arter som i punkt 2. Disse blev frosset i ﬂydendekvælstof og transporteret tilbage til Danmark for at må-le enzymaktivitet med henblik på at evaluere biokemi-ske tilpasninger til lave temperaturer.5. Der blev foretaget kraftpræstationsmålinger af isoleretvæv fra ventrikel og atrium fra samme arter for at vur-dere effekten af adrenalin og frekvens på hjertets pum-pekapacitet.

sibel grund til, at blodvolumenet nødvendigvis er større endhos ﬁsk med røde blodlegemer. Vores oprindelige ønske varat undersøge blodvolumen vha. en allerede anvendt tek-nik (Skov & Steffensen, 2003), men dette krævede en størremængde ﬁsk, end der var til rådighed på togtet. Blodet hosisﬁsk kan, grundet manglen på røde blodlegemer, kun inde-holde omkring 5-15 % af den mængde ilt, som ﬁndes i rødblo-dede ﬁsk. Derfor skal hjertet pumpe forholdsvist meget mereblod for at kunne opretholde et iltforbrug som andre ﬁsk.Derfor ønsker vi også at undersøge hjertets pumpekapacitet.Der er ﬂere årsager til, at det er interessant at undersøgeog sammenligne iltforbruget hos de hvid- og rødblodedeantarktiske ﬁsk. Rødblodede ﬁsk er normalt, det man kalderoxyregulatorer - pga. blodets høje afﬁnitet for ilt er de i standtil at opretholde deres iltforbrug selv i perioder med lave ilt-koncentrationer (hypoksi). Da de hvidblodede ﬁsk ikke hariltbindende pigmenter, må det formodes, at deres iltforbrugvil falde i takt med faldende iltkoncentration og altså væresåkaldte iltkonformere. Disse forsøg udføres ved at placere ﬁ-skene i dertil indrettede kamre og med computerstyret respi-rometrisk udstyr automatisk måle deres iltforbrug (Steffen-sen et al., 1994). Endvidere vil iltforbrugsmålinger fra dissearter forsyne os med et stærkere datasæt til vurdering af, omﬁsk ved polerne udviser en såkaldt metabolsk kuldeadapta-tion.Ved ovenstående undersøgelser var det vores ønske atfå et bedre indblik i fysiologiske og anatomiske forskelle ihjerte-kar-systemet og den overordnede ilttransport i disseto nært beslægtede, men fundamentalt forskellige arter - vikan undersøge, hvilke strukturer, der assisterer med at levereilt, og hvor meget der leveres til vævene, og relatere disse tilændringer i iltens partialtryk i det vand, de lever i. Endviderekan visse funktioner korreleres til temperatur, hvorved vi kanfå en idé om, i hvor stort omfang dette er en begrænsendefaktor i deres fysiologi.

Deltagelse i Galathea 3 samtforskningsmæssig statusFiskefysiologigruppen mødtes i Christchurch og gik om bordpå VÆDDEREN den 8. januar 2007. De følgende dage blevbrugt til at forberede akvariefaciliteter, så vi kunne holde le-vende ﬁsk, opstille forskelligt videnskabeligt udstyr i labora-toriet samt forberede forskelligt ﬁskeudstyr. Togtet startedemed afsejling den 11. januar, og kursen blev sat mod DenAntarktiske Halvø. Efter et døgns tid passerede vi Antipo-deøerne, hvor der blev ﬁsket med Agazzitrawl og ﬁskestæn-ger. For den ﬁskefysiologiske gruppe var det en stor fordel, atder var tid til at stoppe op og ﬁske, idet fangsten på omkring20 eksemplarer af artenNotothenia microlepidotagav os enuventet mulighed for at starte eksperimentelle forsøg om-kring to uger før ventet. Samtidig ﬁk vi en uventet mulighedfor at indsamle data om hjertefunktionen og kredsløbet hos201

en ikke-antarktisk Notothenioid til sammenligning med deeksemplarer, vi senere forventede at fange ved Den Antark-tiske Halvø. Endvidere gav det os lejlighed til at optimere for-søgsopstillingen og lave tiltag, der gjorde det muligt at udføreskibsbaserede eksperimentelle forsøg selv under søgang.På de ca. 14 dages sejlads på åbent hav og dybt vand var viforberedte på, at der ikke ville komme levende ﬁsk på dæk-ket, som kunne bruges til eksperimentelle forsøg, så vi ven-tede spændt på at nå frem til Palmer Station. Før togtet havdevi været i forbindelse med en amerikansk kollega, som forca. 30 år siden havde fanget isﬁsk i en afstand af få sømil frastationen. Med nøjagtige positioner og præcise beskrivelseraf de anvendte langliner var vi derfor meget optimistiske, davi fra VÆDDERENs gummibåd udsatte to 400-meter-langlinerpå mellem 10 og 30 meters dybde. Efter udsættelsen af lang-linerne blev den ﬁskefysiologiske gruppe samt et par deltage-re fra antifryseproteinprojektet efterladt på Palmer Station,mens VÆDDEREN sejlede videre bl.a. for at udsætte ﬁskefæl-der på dybere vand. Under opholdet på Palmer fangede vimed ﬁskestang mange eksemplarer afNotothenia coriiceps.Personalet på Palmer Station viste sig yderst hjælpsomt ogimødekommende, og vi ﬁk lov til at opbevare vores ﬁsk i sta-tionens tanksystem, inden de blev transporteret med gum-mibåd tilbage til VÆDDEREN.Da vi blev samlet op af VÆDDERENs gummibåd omkring12 timer senere og skulle røgte langlinerne, var spændingenstor – var der isﬁsk i perfekt stand? Lige så stor var skuffelsen,da vi konstaterede, at vi ikke havde fanget en eneste isﬁsk,på trods af at vi benyttede præcis samme metode som kolle-gerne 30 år tidligere. På langlinerne var der dog adskillige ek-semplarer af andre arter, der indgik i ﬂere af de øvrige forsk-ningsprojekter om bord. Ved vores hjemkomst til skibet blevvi glædeligt overraskede over, at en del af de tilbageværendebesætningsmedlemmer og ekspeditionsdeltagere, som havdeligget for svaj et par sømil længere ude på omkring 70 metersdybde, havde fanget adskillige store ﬂotte eksemplarer af denønskede isﬁsk,Chaenocephalus aceratus,med almindeligeﬁskestænger.Nu var der masser af levende ﬁsk af forskellig art, og tids-presset blev stort, idet vi vidste, at det ville være umuligtat udføre forsøg i mere end 6–7 døgn. Fiskeakvarierne blevforsynet med overﬂadevand, og vi var forberedte på, at nårkursen blev sat nordover fra Den Antarktiske Halvø over Dra-ke Passage, ville vandtemperaturen inden for kort tid stigeadskillige grader, hvilket de antarktiske ﬁsk ikke ville kunnetolerere. Den følgende uge inddelte vi os i hold, således atder kunne arbejdes i døgndrift, og udbyttet af de fangne ﬁskkunne optimeres. Hjertemuskulaturens arbejdskapacitetblev målt ved af spænde tynde muskelstrimler op mellemkrafttransducere og et fast punkt (isometrisk) i et termosta-teret kammer med fysiologisk saltvand svarende til ﬁskenesplasma og den ønskede adrenalinkoncentration. Musklen

Efter hjemkomstenDe hjertefysiologiske data er blevet analyseret og sammen-skrevet til et manuskript, der er blevet indsendt til et inter-nationalt tidsskrift. Kort opsummeret kan vi konkludere, atadrenalins rolle som modulator af hjertefunktionen viser storinterspeciﬁk variation. Således fandt vi, at hosNototheniamicrolepidotasamtChaenocephalus aceratuskunne hjertetspumpekapacitet ændres optimalt ved en kombination af øgetadrenalin og øget hjertefrekvens. Overraskende var dette ikketilfældet forNotothenia coriiceps,der ikke udviste en posi-tiv effekt af øget hjertefrekvens, men fuldt ud regulerede sinpumpekapacitet ved hjælp af øgede adrenalinmængder. Ikkeoverraskende var hjertevæv fraN. microlepidotai stand til atudføre væsentligt mere arbejde end de andre arter, et fysio-logisk træk, der skyldes den højere temperatur, den lever ved,men som samtidig viser, at de antarktiske arter ikke har ud-viklet fysiologiske tilpasninger, der fuldt ud kompenserer forde lave temperaturer, de lever i. Interessant er det, at isﬁskenC. aceratus,der som kompensation for manglen på hæmoglo-bin har udviklet et meget stort hjerte, har et atrium, der er istand til at generere signiﬁkant højere tryk end ventriklen.Dette viser, at denne art er afhængig af, at atrium kan gene-rere tilstrækkeligt tryk til at fylde den meget store ventrikel.Med udgangspunkt i undersøgelserne fra Galathea 3 har viendvidere udført sammenlignende undersøgelser på arkti-ske polartorsk(Boreogadus saida)under et togt til Nordøst-grønland med det norske havundersøgelsesskib Jan Mayen iefteråret 2007.Idet kombinationen af et gyngende skibsdæk, motorvibra-tioner og ekstremt tidspres ikke er ideelle betingelser for ud-førelse af eksperimentelle forsøg på levende, ustressede ﬁsk- som f.eks. hvileiltforbrug og svømmeenergetik - har vi planerom at vende tilbage til den amerikanske Palmer Station foren længere periode og arbejder i øjeblikket på en ansøgningtil den amerikanske National Science Foundation. Ligeledesplanlægger vi som en naturlig fortsættelse af Galathea 3 ﬂeresammenlignende landbaserede undersøgelser i Grønland.Der arbejdes i øjeblikket på de enzymkinematiske under-søgelser af den hjembragte hjertemuskulatur for at se, ommetabolismen af hjertevæv korrelerer med deres præstati-onsevne og det temperaturregime, de lever ved.Ud over de ovennævnte aktiviteter deltog ﬁskefysiologi-gruppen i følgende formidlingsaktiviteter:

1. Peter G. Bushnell, Peter V. Skov og John Fleng Steffensenholdt hver et foredrag om bord på Galathea 3 for Søvær-nets besætning og ekspeditionsbesætningen.2. Peter G. Bushnell skrev weblog og rejsebeskrivelser tilet amerikansk outreach-projekt og bidrog til en artikel iSouth Bend Tribune, USA.3. Vores projekt ﬁgurerede i ﬂere avisartikler samt forskel-lige web-baserede artikler, mens vi var om bord.4. Peter V. Skov skrev weblog til Jyllands-Posten.5. Efter hjemkomsten har skipper Benly Thrue holdt om-kring 15 foredrag på skoler, i foreninger og i forbindelsemed Galathea Danmark om dagligdagen og oplevelserom bord.6. Undertegnede har på opfordring af det Europæiske Mil-jøagentur holdt oplæg til ﬁlmen Pingvinmarchen, somblev vist på det Danske Filminstitut i efteråret 2007.For økonomisk støtte takkes Knud Højgaards Fond og Carls-bergfondet

Supplerende litteratur:DeVries, A. & Steffensen, J. F. (2005). The Arctic and AntarcticPolar Marine Environment. Side 1-24 i Academic PressFishPhysiologySeries, vol. 22 “Polar Fish”. Eds.: A. P. Farrell & J.F. Steffensen.Skov, P. V. and Bennett, M. (2005). Branchial vascular path-ways in two species of Tetraodontiformes and the conceptof secondary vessels and nutrient arteries. Zoomorphology124, pp. 79-88.Skov, P. V. & Steffensen, J. F. (2003). The blood volumes of theprimary and secondary circulatory system in the AtlanticcodGadus morhuaL., using plasma bound Evans blue andcompartmental analysis. J. exp. Biol. 206; 591-599.Steffensen, J. F. & Lomholt, J. P. (1992). The secondary vascularsystem. Chapter in Fish Physiology Vol. XIIA. Eds. Hoar, W.S. Randall, D. J. & Farrell, A. P. Academic Press. p. 185-217.Steffensen, J. F. (2002). Metabolic cold adaptation: Fact or ar-tefact? Artefact! Comp. Biochem. Physiol. Comparative Ph-siology & Biochemistry. 132; 789-795.Steffensen, J. F. (2005). Respiratory systems and metabolic ra-tes. In Academic Press Fish Physiology Series, vol. 22 “PolarFish”. Eds.: A. P. Farrell & J. F. Steffensen.

Baggrund for projektetFormålet med projektet er at studere polare ﬁsks slægtskabog evolution med fokus på familier, som er mangfoldige bådei arktiske og antarktiske farvande (ringbuge og ålebrosmer).Disse familiers evolutionshistorie er stort set ukendt, og isærer slægtskabet mellem de arktiske og antarktiske slægterog arter af almen interesse. Ved at kombinere materiale fraGrønland og Antarktis i molekylære slægtskabsanalyser vilman bl.a. kunne teste teorierne om, at polare organismer kanspredes fra det ene polarområde til det andet ved at vandre idet kolde dybhav under tropiske egne. Projektet repræsente-rer en naturlig forlængelse af Zoologisk Museums forskningi arktiske ﬁsks evolution, men det er første gang, vi for alvorfår mulighed for at kombinere arktisk og antarktisk mate-riale. Der bliver stadig fundet nye ﬁskearter i antarktiske far-vande. F.eks. opdagede vi i forbindelse med forberedelsernetil Galathea 3 - i samarbejde med newzealandske og britiskeforskere - ﬁre nye arter af ålebrosmer i samlinger fra Ross Ha-vet og Crozet Island (Møller, P.R. and A.L. Stewart. 2006; Møl-ler, P.R. and N. King in press). Der var derfor også begrundedeforhåbninger om, at vi på Galathea 3 kunne være heldige atfange ukendte og sjældne ﬁskearter.Under Galathea 3-ekspeditionen forsøgte vi at fange ek-semplarer af så mange ﬁskearter som muligt i dybder mellem500 og 4.000 m i antarktiske (Amundsenhavet, Bellinghau-senhavet, Antarktiske Halvø) og tilgrænsende farvande (NewZealand, Antipode Islands, chilenske fjorde).De fangede ﬁsk og tilhørende vævsprøver vil komme til atindgå i Statens Naturhistoriske Museums samlinger. Vævs-prøverne vil blive brugt til molekylære sekvensanalyser ogselve ﬁskene til diverse morfologiske undersøgelser – somogså i mange tilfælde er nødvendige for at opnå en sikkerartsbestemmelse.205

Resultater/fangsterVi fangede og gemte vævsprøver fra i alt ca. 65 arter (ca. 600individer) fra New Zealand, Antarktis og Chile. De 10 af ar-terne tilhører de særligt interessante ålebrosmer og ringbuge.To arter er nye for videnskaben (se nedenfor), og adskilligeandre er sjældne. Langt de ﬂeste arter tilhører gruppen No-tothenioidei (isﬁsk og slægtninge), som kun lever på den syd-lige halvkugle. Vi havde størst held med skovl-trawlen, menogså andre redskaber gav ﬁsk.Samarbejdet med de mange andre ﬁskerelaterede projek-ter forløb rigtig godt, og skibets besætning leverede en upå-klagelig indsats. Dog var det ærgerligt, at vi ikke kunne ﬁskedøgnet rundt, som det var aftalt hjemmefra. Vi måtte ogsårevidere vores ønsker om at ﬁske på meget dybt vand. Vi prø-vede en enkelt gang på over 4.000 m, men indså, at det var fortidskrævende. Derfor endte det med, at vi brugte mest tid påﬁskeri på dybder mindre end 1.200 m, hvilket var en god prio-ritering i forhold til tidsbudgettet. Summa summarum er vimeget godt tilfredse med indsamlingsresultaterne – de levertil fulde op til det, vi havde håbet at fange.

Efterbehandling af prøver m.m.De mange ﬁsk er nu (juni 2007) ved at blive tøet op og ﬁk-seret, således at de identiﬁkationer, vi foretog om bord, kanveriﬁceres. Et mindre antal ﬁsk blev fragtet hjem i ﬁkse-ret tilstand, således at kontrol af identitet kunne foretagesumiddelbart efter vores hjemkomst i februar. Det gjaldt bl.a.eksemplarer af en ny art ålekvabbe, som vi fangede ved Ant-arktis. Røntgenbilleder og andre karakterer bekræfter, at derer tale om en ny art. Den vil blive beskrevet i løbet af 2007. Enanden ny art var en rokke,Bathyraja sp.,som er ved at blivebeskrevet af kolleger fraTe Papa-museeti Wellington, NewZealand. Vores eksemplar vil blive udlånt til dem og vil indgåi beskrivelsen. Flere andre arter har vist sig at være særdelesinteressante for kolleger bl.a. i New Zealand, Liège, Belgien ogIllinois, USA. Sådanne forespørgsler vil blive imødekommet,således at materialet fra Galathea 3 bliver brugt så megetsom muligt.Det molekylærbiologiske arbejde er påbegyndt – idet endel af prøverne er sekvenseret under et forskningsophold vedUniversity of Tokyo.Det resterende sekvenseres på Køben-havns Universitet i løbet af efteråret (2007).

Havets iltsvindszonerGeomicrobiology og OceanicOxygen-Deﬁcient Zones, GOODZAf projektleder, lektor, ph.d. Bo Thamdrup, Biologisk Institut,Syddansk UniversitetTogtben 13 og 14Deltagere om bord:Gadiel Alarcon1, Thomas Cedhagen2, TageDalsgaard3, Edgardo Enriquez4, Laura Farías1, Camila Fernan-dez1, Kai Finster2, Niels-Ulrik Frigaard5, Anni Glud6, RonnieGlud6, Michelle Graco4, Dimitri Gutierrez4, Kirsten Habicht7,Mai Murmann Jespersen7, Bo Barker Jørgensen8, Bente Lom-stein2, Mathias Middelboe6, Jeppe Lund Nielsen9, Lars PeterNielsen2, Niels Peter Revsbech2, Andreas Schramm2, PrebenGrann Sørensen2, Osvaldo Ulloa1, Federico Velazco4.1)Universidad de Concepción, Chile;2)Biologisk Institut,AU;3)Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg;4)Instituto delMar del Perú, Callao;5)Institut for Molekylærbiologi og Fysio-logi, KU;6)Biologisk Institut, KU;7)Biologisk Institut, SDU;8)Max-Planck-Institut für marine Mikrobiologie, Bremen;9)In-titut for Kemi, Miljø og Bioteknologi, AaU.

Projektets baggrund og formålMens tilstedeværelsen af ilt tillader eksistensen af ﬂercelledeorganismer i størstedelen af verdenshavene, ﬁndes der ogsååbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mi-kroorganismer kan leve. Disse iltsvindszoner dækker kun ca.2 % af havenes areal, men de spiller en uforholdsmæssig storrolle i havets stofkredsløb med høj primærproduktion i detoverliggende vand, stor begravelse af organisk stof i den un-derliggende havbund og stor kvælstoffjernelse. Iltsvindszo-nerne påvirkes let af cirkulationen i havet og kan f.eks. ændreudbredelse som følge af global opvarmning. Skønt zonerne ernøglelokaliteter i havets biogeokemiske kredsløb, ved vi me-get lidt om strukturen og funktionen af de mikrobielle sam-fund, der lever og driver omsætningen i dem.Vore overordnede videnskabelige målsætninger med del-tagelsen i Galathea 3-ekspeditionen var●at udforske det mikrobielle samfunds sammensætningog funktion i iltsvindszonerne med identiﬁkation af deorganismer, der spiller hovedroller i omsætningen, ogmed undersøgelser af hvordan virus påvirker samfun-dets struktur og omsætning●at bestemme omsætningsrater for de væsentlige mikro-bielle processer samt disses bidrag til de biogeokemiskekredsløb på lokal og global skala207

Projektets forløbDen oprindelige plan omfattede undersøgelse af to af havetstre store iltsvindszoner i det Arabiske Hav og i det østligeStillehav ud for Peru og Chile. På grund af omlægning af ru-ten måtte undersøgelserne i det Arabiske Hav aﬂyses. Disseudgjorde dog kun en mindre del af projektet (ca. seks perso-ner i seks dage). I stedet koncentrerede vi hele indsatsen påtogtben 13 og 14 mellem Valparaiso i Chile og Puerto Ayorapå Galapagos, og især på ben 14 i perioden 15. februar – 1.marts mellem Antofagasta i Chile, hvor projektgruppen blevfuldtallig, og Manta i Ecuador, hvor ti deltagere måtte gå fraborde pga. begrænsning i antallet af personer om bord vedanløb af Galapagos.Prøvetagningen fulgte to mønstre: dels en kortlægning afiltsvindszonen fra nord til syd med undersøgelser af vand-søjlen på stationer jævnt fordelt langs kysten af det nordligeChile og Peru, typisk i en afstand på 20–30 sømil, og dels ettværsnit af iltsvindszonen omkring 14�S ud for Pisco med un-dersøgelse af såvel vand som havbund på stationer fordelt fraterritorialgrænsen til 5 km dybde i Perugraven (ﬁgur 1). Med24 pladser om bord ud over togt- og projektlederens domine-rede projektet forsat aktiviteterne på ben 14, men der foregiken tæt koordinering af prøvetagningen med alle de øvrigeprojekter, således at vandprøver oftest blev delt medKulstof-,DOM-,ogRoseobacter-projekterne,mens sedimentprøvetag-ningen foregik i fællesskab medProtistprojektet.Vi havde et uhyre intenst prøvetagningsprogram, som om-fattede [antal udsætninger i parentes]:●vandprøver med tilhørende hydrograﬁske målingerhentet med rosette/CTD med 12 vandhentere á 30 l [40];●bundprøver hentet med box corer (Brutalis) [13], multi-ple corer [44], gravity corer [8], og Rumohr corer [8];●in situ-måling på mikroskala af fordelingen af ilt ognitrat i havbundens overﬂade ved hjælp af en autonomlander [3].En planlagt kemisk og mikrobiologisk proﬁlering af vandsøj-len på decimeterskala ved hjælp af et avanceret pumpe/CTD-system var blevet aﬂyst inden togtet, da projektet blev beskå-ret i antallet af pladser.Som nævnt i togtlederrapporten for togtben 13 og 14forløb prøvetagningen fra et overordnet synspunkt ydersttilfredsstillende. Mandskabets dygtighed, arbejdsomhed ogﬂeksibilitet i kombination med godt vejr tillod effektivt ar-bejde på dækket fra tidlig morgen til sen aften, mens nattenoftest blev udnyttet til søopmåling med henblik på at iden-tiﬁcere egnede positioner til bundprøver. Vi ﬁk færre sedi-mentprøver, men til gengæld ﬂere vandprøver end planlagt.208

Status og foreløbige resultaterSelvom en del målinger blev foretaget om bord på skibet, ud-gør de resultater, der nu foreligger som rådata, skønsmæssigtkun 10–20 % af den mængde data, vi forventer at have, nåralle prøver er oparbejdede. Nogle væsentlige foreløbige resul-tater skal dog nævnes:●Iltsvindszonen var meget stærkt udviklet under togtet.Vore prøver blev således indsamlet under nærmest ide-elle forhold, hvilket bør give de bedste forudsætningerfor spændende resultater. Dette var specielt positivt ilyset af, at der i slutningen af 2006 blev varslet el Niño-forhold i togtperioden, hvilket normalt betyder en svæk-kelse af iltsvindet.●Det lykkedes at bestemme iltkoncentrationen i ilt-svindszonen med en nyudviklet iltsensor monteret påCTD’en. Der har været stor usikkerhed om iltkoncen-trationer og disses dynamik i iltsvindszonerne, hvilketskyldes en forholdsvis høj detektionsgrænse for traditio-nelle metoder til iltmåling. Den nye sensor er op mod 50gange mere følsom og viste ingen målbar ilt i iltsvinds-zonens kerne. Dette er et meget vigtigt resultat for for-ståelsen af livsbetingelserne i iltsvindszonen.●I størstedelen af iltsvindsområdet fandt vi i den øverstedel af iltsvindszonen en population af cyanobakterier,der lever under praktisk taget iltfrie forhold. Disse orga-nismer producerer ilt, men ilten bruges lige så hurtigt.Deres produktion af ilt inde i iltsvindszonen kan spilleen nøglerolle i bl.a. kvælstofomsætningen.●Der var store mængder nitratkoncentrerende bakterierog foraminiferer på havbunden i iltsvindszonen. Blandtandet fandt vi for første gang i dette område den størstekendte bakterie af slægten Thiomargarita, hvor én cellekan ses med det blotte øje. Når ilten er opbrugt, brugesnitrat som åndingsmiddel i stedet. Gennem deres opta-gelse og transport af nitrat ned i havbunden har disseorganismer stor betydning for havbundsmiljøet.De indsamlede prøver bliver anvendt til et meget stort antalforskellige biologiske, geologiske, kemiske og fysiske analy-ser, hvoraf kun et udvalg skal nævnes her: I vandprøvernebestemmes koncentrationer af ilt, næringssalte, opløst uor-ganisk kulstof, metan og lattergas, det mikrobielle samfund209

FormidlingProjektet havde et udmærket samspil med pressen før ogunder togtet og ﬁk en tilfredsstillende dækning og omtale.Projektet indgik desuden i det SDU-baserede formidlingspro-jektTil søs med Gale Thea,der rettede sig mod 5.-6.-klasserneog omfattede frit tilgængeligt undervisningsmateriale samtdirekte kontakt til skoler på Fyn og i Syd- og Sønderjylland.Mange af iltsvindsprojektets deltagere har allerede fortaltom projektet i skoler, gymnasier og foreninger, til åbent-hus-arrangementer, i radio og tv, og denne aktivitet fortsætter tilefteråret (2007), bl.a. i forbindelse medNaturvidenskabsfesti-valen.Det er vores hensigt at blive ved med at formidle nyeresultater fra projektet bredt på længere sigt, da vi forvente-ligt først skal til at afdække de ﬂeste spændende og betyd-ningsfulde resultater fra vores vældige samling af prøver ogdata.

FormålFormålet med projektet er at undersøge protist-artsrigdom-men i de permanent iltfrie havbunde ud for Perus kyst, etmiljø der stadig ikke er særligt godt undersøgt. Næst efter bak-terier udgør protister (enkeltcellede organismer med celleker-ne) den største og mest forskelligartede gruppe af liv på voresjord. Men der er stadig stor uenighed om, hvorvidt vi er ved atkende hovedparten af protisterne i verden, eller om der stadiger mange nye arter, der venter på at blive opdaget. At spørgs-målet stadig er uafklaret skyldes i høj grad, at forskellige me-toder til at undersøge artsrigdom giver forskellige resultater.Med vores undersøgelse håber vi at afklare dette spørgsmålved at kombinere forskellige metoder, så vi får et mere klartbillede af artsrigdommen, samt at ﬁnde nye og spændende or-ganismer, som vi vil undersøge i detaljer. Da Jorden oprinde-ligt ikke havde fri ilt i atmosfæren, håber vi også, at nogle af deorganismer, vi har fundet, kan være med til at kaste lys over,hvordan den tidlige protistudvikling er foregået.

Tropiske havgræssers udbredelsesamt samspil med kulstof-og næringssaltpuljerne ikarbonatsedimenterAf projektleder, lektor, ph.d. Marianne Holmer, Biologisk Insti-tut, Syddansk UniversitetTogtben 16Projektet fokuserer på de caribiske havgræssers udbredelseog populationsdynamik i relation til havbundens indholdaf næringssalte og organisk stof. I tropiske egne er tilgæn-geligheden af næringssalte ofte lav. Det gælder specielt forfosfor, som bindes hårdt i den karbonatholdige havbund. Imodsætning til havets mikro- og makroalger er havgræsser-ne rodfæstet i havbunden og har dermed adgang til havbun-dens pulje af næringssalte. Det giver havgræsserne en fordel ikonkurrencen om næringssalte og fører til, at de næringsfat-tige tropiske have typisk har frodige havgræsenge og megetklart vand med kun få planktonalger. Men der mangler ﬂerebrikker i at forstå samspillet mellem tropernes havgræsser oghavbund, samt hvordan de tropiske havgræsser reagerer påen øget tilførsel af organisk stof til havbunden.I projektet har vi stillet tre hovedspørgsmål:●Hvordan mobiliserer tropiske havgræsser fosfor fra hav-bunden?Vores hypotese er, at havgræsser kan mobilisere fos-for ved at reoxidere sulﬁd. Havgræsser udskiller ilt frarødderne til havbunden, og ilten kan oxidere sulﬁd tilsvovlsyre i rodzonen. Syren opløser karbonater i hav-bunden og frigiver derved den hårdtbundne fosfat, såhavgræsserne kan optage den.●Hvilke sulﬁd- og iltkoncentrationer oplever tropiske hav-græsser, og hvordan påvirker det dem?Vores hypotese er, at høje koncentrationer af sulﬁd ska-der havgræsserne og er en af årsagerne til, at havgræs-serne i verdenshavene er på retur. Da nedbrydning aforganisk stof i havbunden bruger ilt og danner sulﬁd,forventer vi, at øgede tilførsler af organisk stof påvirkerhavgræsserne i negativ retning. De tropiske havgræsserer tilpasset en lav tilførsel af organisk stof, gode iltfor-hold og lav sulﬁdkoncentration. Vi forventer, at de der-for er ekstra sårbare over for tilførsel af organisk stof, ogat de vil udvise et tydeligt respons selv ved relativt lavesulﬁdkoncentrationer.213

Havgræsprojektet var et af de få projekter, som dels arbejde-de på VÆDDEREN og dels arbejdede fra landbaserede statio-ner. Havgræs-teamet ankom til St. John en uge før VÆDDE-RENs anløb ved Charlotte Amalie. Vi indlogerede os påVirginIslands Environmental Research Station(VIERS) lidt nord forCoral Bay på St. John. VIERS havde vi identiﬁceret på en re-kognosceringstur til det tidligere Dansk Vestindien i august2006. VIERS drives af frivillige fra USA og kunne tilbyde såvellaboratorieplads som indkvartering.I Lameshur Bay ud for VIERS iværksatte vi de første under-søgelser og indsamling af havgræsser. Området er kendt forsin høje diversitet af både ﬂora og fauna, da det har været ud-lagt somMarine Protected Areasi næsten 20 år, og derfor fun-gerede denne station som en slags baseline for vores studieraf human påvirkning af havgræssamfundene i det tidligereDansk Vestindien.Ved VÆDDERENs ankomst til Charlotte Amalie tog alledanske deltagere til St. Thomas og gennemførte påmøn-stringsprocedurerne. Herefter returnerede vi til VIERS medca. 15 journalister samt formanden for Dansk Ekspeditions-fond, Søren Haslund-Christensen, med frue. Her gav vi dendanske presse mulighed for at følge vores aktiviteter på, overog under vand. Der kom en del artikler ud af vores anstren-gelser, og pressens besøg på St. John må anses for yderst vel-lykket. Jyllands-Postens formidlingspilot samt to skoleeleverdeltog også i ekskursionen, og alle, der ønskede det, ﬁk mulig-hed for en snorkletur i verdensklasse lige ud for feltstationen.Der blev set både havskildpadder og ørnerokker samt et vældaf sjældne ﬁsk og invertebrater, samtidig med at vi tegnedeog fortalte om de enkelte elementer i havgræsprojektet.Ved VÆDDERENs afgang fra Charlotte Amalie forblev endel af teamet om bord, mens de resterende tog til St. Croix,hvor de landbaserede aktiviteter forsatte.Mens VÆDDEREN lå i farvandet mellem St. Thomas og St.Croix, lykkedes det os på grund af besætningens store velvil-lighed og ﬂeksibilitet at udveksle prøver mellem den landba-serede og skibsbaserede del af projektet. VÆDDEREN lagdetil i nogle timer nede ved Christiansted på sydkysten af St.Croix, og vi ﬁk prøver om bord, som skulle anvendes i for-bindelse med nogle eksperimenter, der involverede radioak-tive svovlisotoper, som vi af sikkerhedsmæssige årsager ikkekunne håndtere i land.

FormidlingsaktiviteterUd over de videnskabelige aktiviteter på projektet er der somnævnt ovenfor gennemført en lang række formidlingsopga-ver. Projektdeltagerne har herudover været meget aktive medformidling over internettet (Jyllands-Posten, Politiken, DanskEkspeditionsfond, personlige hjemmesider og weblogs), givetinterviews til forskellige dagblade, holdt foredrag i forbin-delse med universiteternes Galathea-aktiviteter, foredrag vedFolkeuniversitetet, deltaget i Forskningens Døgn samt delta-get i aktiviteter ved VÆDDERENs ankomst til Danmark.Malene Hedegård Petersen fra Syd-dansk Universitet ved siden af engastæt pose, som omslutter en lilledel af havbunden med havgræsser.Disse poser brugte vi til at studerehavgræssernes stofudveksling medden omgivende vandsøjle og kunnepå forskellige tidspunkter af døgnetudtage prøver af den lille indeslut-tede vandsøjle og analysere demfor ilt, pH og næringsstoffer. Foto:Ole Pedersen

Status/konklusionEn god del af de indsamlede prøver er nu oparbejdet, men dermangler endnu nogle essentielle analyser, før vi kan begyndeudarbejdelsen af manuskripter. De foreløbige resultater viserstore forskelle mellem de valgte lokaliteter og mellem de tostuderede havgræsser, og der er således et godt potentiale forat kunne besvare vores hypoteser. Ilt- og sulﬁdmålingerne forde to havgræsarter viser, at iltmætningen falder betragteligtom natten inde i planterne, specielt for den ene art.Samtidig viser svovlisotoperne for netop denne art, at rød-derne har lave værdier, hvilket tyder på, at der sker en sul-ﬁdindtrængning ind i rødderne selv i disse meget nærings-fattige havgræsbede, og at de tropiske havgræsser vil væresensitive over for organiske belastninger.Næringssaltanalyserne peger på fosforbegrænsning i hav-græsserne specielt på de to mest næringsfattige stationer,og fosforresultater fra poseforsøg og sedimentekstraktionerforventes at bidrage til forståelsen af disse forskelle og betyd-ningen af sedimentet som næringssaltkilde.

Baggrund og formålTrods mere end 100 års forskning er store dele af den euro-pæiske åls livshistorie og gydebiologi fortsat et mysterium.Samtidig er bestanden af både europæiske og amerikanskeål i katastrofal tilbagegang, og mangel på viden om ålenesbiologi gør det vanskeligt at forstå årsagen til dette. Både deneuropæiske og den amerikanske ål antages at gyde i Sargas-sohavet syd for Bermuda, og europæiske ål må således vandreﬂere tusinde kilometer for at komme til gydeområdet. Imid-lertid har man aldrig fundet voksne gydende ål i Sargassoha-vet – identiﬁkation af gydeområdet er udelukkende baseretpå fundet af nyudklækkede larver. Man har heller ikke væreti stand til at identiﬁcere åleæg i Sargassohavet. Endviderehar man hidtil troet, ålen bestod af én stor genetisk homogenbestand, men nye undersøgelser baseret på analyse af dnakunne tyde på, at der ﬁndes ﬂere genetisk forskellige be-stande. For at kunne afklare dette spørgsmål er det imidlertidnødvendigt at analysere dna fra ålelarver indsamlet forskel-lige steder i gydeområdet. Vores formål med åleprojektet varfølgende:1. At mærke udtrækkende ål på gydevandring med særli-ge satellitmærker, som registrerer dybde og temperatur.Mærkerne ”tidsindstilles” til at frigøres på et forudbestemttidspunkt, hvorefter mærkerne ﬂyder op til overﬂaden ogsender data til en satellit, hvorfra vi kan hente dem. Der-med fås oplysningerne om den position, hvorfra mærkernehar sendt signalet, samt om den dybde og temperatur vedhvilken ålene har svømmet.2. At ﬁske efter gydende ål ved hjælp af en moderne trawlermed et kæmpestort net. Dette skib skulle operere samtidigmed VÆDDEREN, som ikke er egnet til denne type ﬁskeripå dybt vand. Der er som sagt aldrig blevet fanget og ob-serveret gydende ål i Sargassohavet. Imidlertid tyder enrække data på, at ålen gyder inden for de øverste 400 me-ter ved hydrograﬁske fronter, så dette var udgangspunktetfor eftersøgningen.216

Projektets forløb under Galathea 3-ekspeditionenTrawlerenThe Alertstartede ud fra Halifax, mens VÆDDE-REN startede ud fra St. Croix 28. marts 2007. Fem projektdel-tagere befandt sig om bord på trawleren, mens 13 befandt sigpå VÆDDEREN. 1. april skiftede to deltagere som planlagt fratrawleren til VÆDDEREN.Trawleren havde som primær opgave at ﬁske efter gy-dende ål med et stort trawl, men ﬁskede også efter ålelar-ver og plankton. Fiskeriet koncentrerede sig om de fronter iSargassohavet, hvor ålen antages at gyde. Fiskeriet startede30. marts 2007. 31. marts 2007 havde trawleren imidlertid etuheld, hvor trawlet blev mistet over 5.000 m vand ved ﬁskeripå ca. 100 meters dybde. Årsagen til uheldet er uopklaret,men der blev kort forinden observeret to pukkelhvaler i om-rådet, og nettet kan være kommet i karambolage med en af

disse. Det var nødvendigt at sejle til Bermuda for at færdig-gøre rigningen af et andet trawl, men efterfølgende ﬁskedetrawleren videre i frontområdet. Imidlertid lykkedes det ikkeat fange voksne gydende ål, og der sås yderst lidt på ekkolod-det, som kunne have været gydende ål. I det hele taget blevder fanget meget få større ﬁsk i trawlet, et resultat af detekstremt næringsfattige miljø i Sargassohavet. Af større ﬁskblev der bl.a. fanget skæv økseﬁsk (Argyropelecusaculeatus),en dybhavsﬁskeart af slægtenAristostomias(engelsk navn:loosejaw)og sneppeål (Avocettinainfans).Desuden blev derfanget 64Anguilla-ålelarver,dvs. europæisk eller amerikanskål (AnguillaanguillaellerA. rostrata).Trawleren vendte til-bage til Halifax 19. april 2007.VÆDDEREN opererede i perioden 28. marts til 11. april iSargassohavet og tilstødende farvande. Der blev foretagettræk med et specielt tilvirketBigMIK-netpå samtlige statio-ner med henblik på at indsamle ålelarver og andet plankton.Desuden blev der ﬁsket plankton med mindre net og tagetvandprøver fra CTD på samtlige stationer, så der kunne fore-tages prøvetagning og analyser fra plankton- til bakterieni-veau. Indsamlingsstationerne var organiseret i tre transek-ter, således at man krydsede fronterne, hvor ålen formodesat gyde, tre gange, nemlig ved længdegraderne 64, 67 og 70oØ. Projektdeltagerne var organiseret i tre hold: To hold (etdaghold og et nathold), som sorterede ålelarver fra prøvernetaget medBigMIK,samt et hold, som mere speciﬁkt koncen-trerede sig om plankton og mikrobiologiske prøver.

Foreløbige resultater for de enkelte delprojekterÅlens gydevandring22 store udtrækkende hunål blev mærket i oktober-november2006 i Irland og udsat ved kysten ud for Galway. Der opnå-edes data fra 15 af de 22 mærker, hvilket er en særdeles højsuccesrate for denne type mærkning. Alle mærker blev fri-gjort, før ålene nåede til Sargassohavet, men alligevel vil vibetegne dette delprojekt som en stor succes. Det mærke, somdukkede op længst væk, nåede 1.300 km nordvest for Azorer-ne. Man har hidtilingenviden haft om ålens vandring, efterden forlader kontinentalsokkelen på vej mod Sargassohavet,men det vil resultaterne af dette delprojekt råde bod på. Deter for tidligt på nuværende tidspunkt at drage alt for mangekonklusioner ud fra resultaterne; der forestår en omfattendestatistisk behandling. Imidlertid kan vi fortælle, at mærkerneafslører en udpræget døgnvandring mellem forskellige dyb-der, og at ålene vandrer i de øverste ca. 600 m af vandsøjlen.Fiskeri efter gydende ålSom nævnt lykkedes det ikke at fange en gydende ål. Vi vid-ste på forhånd, at det ville være svært at fange gydende ål,men det ville være af utrolig stor videnskabelig interesse,hvis det lykkedes. Vi kan derfor ikke være skuffede over ud-faldet af dette delprojekt, selv om det selvfølgelig ville haveværet fantastisk, hvis det var lykkedes. Vi mener stadig, vihar ledt i det rigtige område, som også fangsterne af ålelar-ver bekræfter, og dybder på ned til ca. 400 m er også stadigvores bedste bud på, hvor i vandsøjlen gydningen foregår.Hvis ålens gydning imidlertid er ”klumpet” fordelt med for-holdsvis få, men meget store aggregationer af gydende ﬁsk,vil det kræve held at ﬁnde gydende ål i det store geograﬁ-ske område, der er tale om. Vi mener, den bedste fremtidigestrategi for at optimere chancerne for at fange en gydende ålligger i at kombinere satellit- eller anden elektronisk mærk-ning (dvs. næste generation af mærker, som forventes at væreendnu mindre) med målrettet ﬁskeri. Det vil være optimaltat mærke amerikanske ål, som ikke skal vandre så langt someuropæiske, men gyder i stort set samme område, og samti-dig mærke store antal ﬁsk (>>100), så man er sikker på, noglenår frem til gydeområdet.Identiﬁkation af ålens æg i SargassohavetTusinder af æg er indsamlet som en del af planktonprøverne,men en målrettet indsats for at frasortere mulige åleæg fraplanktonprøverne på nogle af stationerne med ﬂest ålelar-ver resulterede kun i fundet af ni æg, som tilnærmelsesvisthavde det forventede udseende (1-2 mm i diameter, klareog med en oliedråbe). Disse æg vil nu blive undersøgt vha.analyse af dna (sekventering af cytochrome b-genet i mito-chondrie-dna). Flere andre ﬁsk, såsom muræner og havål, harmeget lignende æg, så det er ikke givet, at der faktisk er taleomAnguilla-æg.Ud over de æg, som allerede er frasorteret,219

Fordeling af ålelarver i sammenhæng med hydrograﬁske para-metre og Sargassohavets økosystemDer opnåedes særdeles tilfredsstillende resultater for denneprojektdel. Der blev fanget i alt 177Anguilla-larverpå de tretransekter. Vi må dog tage forbehold for det endelige antal ogkan på nuværende tidspunkt heller ikke angive, hvor mangeder er hhv. europæiske og amerikanske ål. Den endelige arts-status for hver enkelt larve vil blive afgjort vha. dna-analy-ser, men vi er meget sikre på, at begge arter er repræsenteret.Som det ses på ﬁg. 1, er der en klar sammenhæng mellemtemperaturfronterne i Sargassohavet og ålelarvernes forde-ling. Endvidere faldt forekomsten af ålelarver på en transekthelt klart sammen med speciﬁkke forhold for temperatur(ca. 23oC) og salinitet (ca. 36,5 ‰). Det er endnu for tidligt atdrage konklusioner ud fra disse foreløbige resultater, men viforventer at kunne opnå en meget detaljeret viden om, underhvilke forhold ålen gyder, og hvordan dens tidligste larvesta-dier foregår. Disse resultater vil også være relevante i diskus-sionen om, hvorvidt ændringer af klima og havstrømme kanvære medvirkende til ålens tilbagegang.Der blev taget vandprøver og planktonprøver på samtligestationer, og der foreligger således nu et unikt materiale tilbeskrivelse og analyse af økosystemet i ålens gydeområder iSargassohavet. Dette materiale vil være under oparbejdelse ide næste mange måneder.Analyse af ålens genetiske populationsstrukturDer blev indsamlet 177Anguilla-larverfra VÆDDEREN og 64fra trawleren, om end det endelige antal og artsidentiﬁka-tion skal bekræftes vha. dna-analyser. Samtlige larver blevhurtigst muligt overført til en specialbuffer, som konserve-rer både larvernes RNA og dna. Dette er et helt unikt mate-riale. Alle ålelarver, som hidtil er indsamlet i Sargassohavet,er opbevaret i formalin, som gør materialet uegnet til bådeRNA- og dna-analyser. Larverne indsamlet under Galathea 3gør det nu for første gang muligt at undersøge ålens geneti-ske struktur direkte på gydepladserne og forhåbentlig få svarpå, om der ﬁndes en eller ﬂere genetisk forskellige bestandeaf ål. Samtidig vil prøverne blive brugt til at analysere, hvilkegener der bliver udtrykt på hvilke alderstrin i de to arter. RNAog dna af meget høj kvalitet er blevet oprenset for de før-ste 54 prøver, og et batteri af microsatellit dna-markører (enslags ”genetiske ﬁngeraftryk”) er ved at blive kørt ind.

KonklusionVi er overordentligt tilfredse med, hvorledes åleprojektet erforløbet, og de prøver og resultater, som er opnået. Alle del-projekter, lige fra satellitmærkning til ﬁskeri efter ålelarverog voksne ål, har hver især været forbundet med store risici.At (mindst) tre ud af fem delprojekter er lykkedes, er klartmere, end vi havde turdet håbe på. Vi har fået unikke nyeprøver, data og resultater til at kunne lægge adskillige ﬂerebrikker til puslespillet om denne hemmelighedsfulde ﬁsk.Det måske største mysterium, nemlig selve ålens gydning iSargassohavet, lykkedes det ikke at løse… i denne omgang. Vihar imidlertid fået vigtige erfaringer og resultater, som vilkunne bruges som udgangspunkt for et fremtidigt forsøg.Vi vil gerne sende en stor tak til følgende: Dansk Ekspedi-tionsfond for organisering af hele Galathea 3-ekspeditionen,som har gjort dette projekt muligt. Villum Kann RasmussenFonden, Elisabeth og Knud Petersens Fond, §7-Udvalget (ﬁ-skepleje) samt TK-Foundation for økonomisk støtte. Besæt-ningen påThe Alertfor en stor indsats og behageligt samvær.Sidst, men ikke mindst, vil vi takke besætningen på VÆD-DEREN, ﬁskemestrene og togtlederen, Bente Lomstein, foren helt uforlignelig indsats, uden hvilken vi aldrig ville havefået så mange prøver og resultater med hjem.

Appendix.Deltagere om bord på VÆDDEREN:Michael M. Hansen (DFU),Henrik Sparholt (ICES), Peter Munk (DFU), Kim Aarestrup(DFU), Torkel Gissel Nielsen (DMU), Jørgen Nielsen (ZMUC),Hans Henrik Jakobsen (DFU), Michael Ingemann Pedersen(DFU), Hjalte Parner (DFU), Mirjam Bachler (SDU), NikolajGedsted Andersen (SDU), Louis Bernatchez (Université Laval,Canada), Gregory Maes (Katholieke Universiteit Leuven, Bel-gien), Lasse Rieman (Kalmar Universitet, Sverige) og ScottMcKinley (University of British Columbia, Canada).Deltagere om bord på The Alert:Martin Castonguay (Depart-ment of Fisheries and Oceans, Canada), Jim McCleave (Uni-versity of Maine, USA), Reinhold Hanel (Kiel Universitet,Tyskland), Louis Bernatchez (Université Laval, Canada) og Mi-chael M. Hansen (DFU).

Særlige hypoteser og spørgsmålVi ønsker at beskrive populationsstrukturen i udvalgte om-råder for alle ﬁre arter af dolkhaler. Her forventer vi at samletilstrækkelig information til f.eks. at identiﬁcere genetiskadskilte populationer, se hvordan populationer står i for-bindelse med hinanden og udpege områder med høj og lavgenetisk diversitet. Denne viden vil blive offentliggjort ogkunne bruges i forbindelse med overvejelser om bevarelse afdolkhalerne.De genetiske data vil også blive anvendt til at analyseredolkhalernes indbyrdes slægtskab og fortidige og nutidigeudbredelse.Hvis de genetiske analyser danner grundlag for hypote-ser om f.eks. adskilte populationer/underarter, vil disse bliveafprøvet med andre sammenlignende undersøgelser. Såledesopmåles voksne dolkhaler fra forskellige populationer morfo-metrisk, hvilket suppleres med undersøgelser af f.eks. spermi-er, embryoner eller larvestadier. Hvis de genetiske og anato-miske undersøgelser peger på tilstedeværelsen af en historiskadskilt art/underart, foretager vi en taksonomisk revision.

xico. Den største del af vores prøvetagning er gennemført, ogvi har fået ﬂerårige forskningstilladelser i Vietnam, Thailand,Kina og i relevante stater på USA’s østkyst. Vi har ligeledesfået tilladelse til indførelse af levende dolkhaler af de danskemyndigheder. Vi har truffet aftaler med internationale sam-arbejdspartnere om at få blodprøver fra dolkhaler fra andrelande, blandt andet Japan. Gennem vores kontakter i Viet-nam er det blevet muligt at importere et stort antal dyr, somindgår i de fysiologiske eksperimenter. Vi har på nuværendetidspunkt alle ﬁre arter levende på Aarhus Universitet og Kat-tegatcentret i Grenå og kan befrugte æg fra den amerikanskedolkhale,L. polyphemus,som udvikles til levende dolkhalelar-ver i laboratoriet på Aarhus Universitet. Dette giver os mulig-hed for at undersøge alle stadier i livscyklus og bruge dem iundervisning og formidling fremover.Vi deltog på de to sidste togtben af Galathea 3-ekspeditio-nen (US Virgin Islands-Boston-København) med seks perso-ner. Vores arbejde om bord var delt op i ﬁre delprojekter:1. Der blev udtaget blodprøver til dna-undersøgelser2. Dyrene blev omhyggeligt målt op og fotograferet3. Vi gennemførte fysiologiske eksperimenter, hvor dolkhalerblev holdt ved forskellige temperaturer og saltholdigheder.Der blev udtaget blodprøver undervejs for blandt andet atmåle blodets vandindhold4. Dolkhaler blev strøget for kønsceller, og fra befrugtede ægblev trilobitlarver udviklet og hjembragt til yderligere un-dersøgelser.I løbet af første projektår er det lykkedes at indsamle prøverfra alle ﬁre arter i store dele af Thailand (190 individer), Viet-nam (161 individer), Kina (27 individer) og USA (177 indivi-der). Vi har sekventeret det mitochondrielle gen cytochrome

Uddannelsesmæssig statusMelissa Wetter, som deltog på det sidste togtben, har fær-diggjort sit kandidatstudium om dolkhalers økofysiologi.Biologistuderende Kasper Kollerup Nielsen, som også var ombord på den sidste del, er i færd med at afslutte sit specialear-bejde omhandlende morfometriske undersøgelser af dolkha-ler. Ariel Conradsen er begyndt på et speciale om dolkhalersslægtskabsforhold og larvernes morfologi i samarbejde medErasmus-studerende Javier Garcia Sanchez fra UniversidaAutónoma de Madrid. To Erasmus-studerende fra Portugal,Maria Xaragosa og Luiza Andrade, har afsluttet et projektar-bejde om blodets iltbinding hos vietnamesiskeCarcinoscor-pius.To danske projektstuderende, Grete Fogtmann Jensenog Tenna Boye, har afsluttet et projektarbejde om respirationhos asiatiske dolkhaler.224

Foreløbige resultaterFylogenetiskestudierVores resultater viser tydeligt, at de asiatiske dolkhaler ogslægtenTachypleuser monofyletisk (se ﬁg. 1). De nulevendedolkhaler har muligvis udviklet sig biogeograﬁsk fra lavvands-områder i den centrale del af Sydøstasien (med centrum i Thai-land, Indonesien og Malaysia) og har spredt sig derfra (se ﬁg.2). Der er grund til at antage, atCarcinoscorpius rotundicaudahar invaderet ferskvandshabitater sympatrisk (=geograﬁskoverlappende), hvorimodT. tridentatusmuligvis opstod al-lopatrisk (=geograﬁsk adskilt) ved at bevæge sig nordpå tilJapan. Ved at anvende ﬂere genetiske markører regner vi medsenere at kunne koble disse begivenheder til historiske miljø-ændringer som f.eks. stigning/fald af vandstand i Pleistocene.Populationsgenetiske studierVi kan allerede se, at populationsdynamikken i den centraledel af Sydøstasien er meget forskellig hos arterneC. rotundi-cauda(CR) ogT. gigas(TG). Vores foreløbige analyser viser, atCR bevæger sig mindre end TG (vores undersøgelser viser storgenetisk forskel (meget høje FST-værdier) mellem CR-popula-tioner fra Thailands øst- og vestkyst). En mulig forklaring kanvære forskellig levevis hos de to arter. TG lever kystnært ogser ud til let at kunne sprede sig langs kyster og lavvandsom-råder. Derimod ser CR ud til at være knyttet til ferskvandspå-

virkede ﬂodudmundinger og mangrover, hvorfra migration erstærkt begrænset.De økofysiologiske undersøgelser af dolkhalerneDet primære formål med de fysiologiske undersøgelser afdolkhalerne er at klarlægge, hvordan dyrenes udbredelse erbetinget af miljøets beskaffenhed. Det er således velkendt fraandre dyregrupper, at udbredelsen og evnen til at overleve iforskellige habitater er helt eller delvist bestemt af tempera-tur, vandets saltholdighed, iltforhold med mere. Indﬂydelsenaf disse parametre var ikke undersøgt på nogen af de asiati-ske arter inden projektets start, og der fandtes kun få un-dersøgelser påLimulus.Vi har i særdeleshed undersøgt denmindste af de tre asiatiske dolkhalearter,Carcinoscorpius,som ofte antages at være den mest sjældne af de asiatiskearter.Carcinoscorpiuser desuden særligt interessant, fordiden lever i brak- og saltvand og lader til at leve i områder medstore ændringer i vandets iltkoncentration.Undersøgelserne påCarcinoscorpiushar fokuseret på føl-gende områder:1. Blodets iltbinding: Som hos de ﬂeste andre større hvirvel-løse dyr spiller dolkhalernes blod, hæmolymfen, en vigtigrolle i transporten af ilt mellem gællerne og vævet i krop-pen. Blodprøver er blevet analyseret i et diffusionskam-mer, og blodets ilttransportør hæmocyaninens (Hc) iltaf-ﬁnitet er blevet bestemt ved forskellige pH. Dolkhalens Hcudviser en omvendt Bohr-effekt (det betyder, at iltafﬁni-teten øges ved nedsat pH), som det tidligere er påvist hosLimulus.Vores studier viser også, at Hc fraCarcinoscorpiushar en relativt høj iltafﬁnitet, som kunne være en del afforklaringen på artens store tolerance over for iltmangel.2. Måling af iltoptag ved forskellige saltholdigheder. Iltop-taget kan bruges som et godt mål for stofskiftet, og vi harderfor målt iltoptag ved forskellige saltholdigheder i van-det for at undersøge, om vandets saltholdighed medføreret ændret stofskifte. Dyrene blev målt efter neddykningi saltvand i kort tid ved to forskellige saltholdigheder. Vifandt ikke synderlig forskel på iltoptaget, hvilket sikkertkan forklares ved, at dyrenes osmolaritet følger omgivel-serne (de er osmoconformere), se nedenfor.3. Osmoregulering hosCarcinoscorpius. Limuluser et vel-kendt eksempel på et dyr, som ikke regulerer kroppens os-molaritet, og vores undersøgelser viser, atCarcinoscorpiusogså mangler denne evne. Ændringer i vandets salinitetmodsvares således af lignende ændringer i haemolym-fens salinitetet (primært gennem ændringer af natrium ogklorid), men medfører meget store væskebevægelser, somafspejles som store ændringer i dyrenes vægt.4. Syre-base-regulering under hyperkapni samt effekten afændret saltholdighed. Dyr, som lever i mangroven, vil ofteopleve forhøjede CO2-værdier i forbindelse med mikrobielnedbrydning af organisk materiale. Denne CO2virker som226

Agenda 2008Indsamling og eksperimenter i udlandetDen største del af vores indsamling er afsluttet. Vi forventerat få ﬂere prøver tilsendt i løbet af 2008 specielt fra områder iKina, Malaysia, Indonesien og Japan.Fylogenetiske studierVi forventer at forbedre vores analyse af slægtskab ved at brugeﬂere molekylære markører. Vi overvejer blandt andet at benyt-te ribosomale gener som f.eks. 18S og 28S rDNA, som har en re-lativt langsom evolutionsrate og derfor normalt anvendes til atundersøge slægtskab, som ligger længere tilbage i tid. Popula-tioner, som viser en stor genetisk afstand i disse markører, kanantages at have været reproduktivt isoleret i langt tid. Desudenvil det blive muligt at kalibrere et molekylært ur og efterfølgen-de kombinere vores fylogeni med en historisk tidsramme.Populationsgenetiske studierI løbet af 2008 kommer vi til at uddybe vores populationsge-netiske analyser i særligt interessante områder, hvor vi for-moder, der ﬁndes adskilte populationer, biogeograﬁske bar-rierer eller regioner med særlig høj diversitet. Her kommervi til at anvende mikrosatellitter som genetiske markører pågrund af deres variation over relativt korte distancer.Taksonomiske studierEn stor del i vores arbejde i det næste år vil blive en omfatten-de sammenlignende anatomisk undersøgelse af alle stadier ilivscyklus hos samtlige ﬁre arter og eventuelle underarter. Vivil specielt se på morfologien af spermier, embryonalstadierog larver. I tilfælde, hvor adskillige genetiske og anatomiskedata antyder nye taksonomiske enheder med egen evolutio-nære historie, vil en taksonomisk revision blive foretaget.BarcodingEn stor del af vores genetiske data kan også anvendes til mole-kylære stregkoder. Alle genetiske data, der genereres sammenmed den tilhørende geograﬁske information, vil blive leveret tilen database (CBoL), som er tilgængelig via internettet (http://www.barcoding.si.edu/). Denne information kan anvendestil at identiﬁcere stadier som f.eks. æg eller larver i fremtiden,hvilket blandt andet kan bruges til at identiﬁcere gydeområderfor populationer, man er særligt interesseret i at beskytte.227

AktiviteterFør ekspeditionens start blev der udskrevet en konkurrence,hvor danske og grønlandske gymnasieelever skrev en op-gave om et bioteknologisk emne. To gymnasieelever, én fraDanmark og én fra Grønland, blev udvalgt til at deltage i Ga-lathea 3-projektet. Alle udgifter i forbindelse med gymnasie-elevernes deltagelse var sponseret afNovozymes A/S.Den egentlige ekspedition til Grønland varede fra 11. til 28.august 2006. I alt deltog syv personer samt fem forskere, derdeltog i et parallelt forskningsprojekt i Ikkafjorden. Vejret varmeget blæsende i perioden, og det lykkedes at foretage treegentlige undervandsindsamlingsture i Ikkafjorden, hvor-under tre ikaitsøjler blev høstet, én ca. 50 cm lang, og to ca. 1m lange. Endvidere blev indsamlet en del løst ikaitmateriale,sediment- og bundprøver og vandprøver både fra ikaitsøj-lernes indre og fra Ikkafjorden. Desuden blev materiale ogvandprøver indsamlet fra kilder og småsøer fra bjergmas-sivet nord for Ikkafjorden. Et feltlaboratorium blev etableretved Grønlands Kommando i Grønnedal. I feltlaboratoriet blevde indsamlede prøver udpladet på forskellige dyrkningsme-dier og på enzym-screeningsplader. De to gymnasieeleverdeltog i alt feltarbejde og alle enzymscreeningsaktiviteter pålige fod med projektets øvrige deltagere. De skulle desudenblogge om deres oplevelser på internettet. Dyrkningsmedierog plader podet med ikaitbakterier blev transporteret til Kø-benhavn i termostaterede kasser, og ikait blev frosset ned ogsendt med frysecontainer.I det parallelle projekt blev tre sonder, som måler pH, tem-peratur, ledningsevne og ilt, sat ind i en ikaitsøjle. Tre tilsva-rende referencesonder blev placeret i vandsøjlen umiddel-bart ved siden af.I København fortsatte dyrkning af ikaitbakterierne fraIkkafjorden. Bakterierne udpladedes på screeningsplader,som bl.a. kunne detektereβ-galactosidase-, β-glucosidase-,protease-, amylase-, cellulase-, mannanase- og glucanaseak-tivitet. De to gymnasieelever fortsatte deres arbejde med ud-valgte bakterieisolater i en uge i efteråret på Biologisk Insti-tut, Københavns Universitet. De to gymnasieelever afsluttedeGalathea 3-projektet med en rapport om deres arbejde.

tilstedeværelse af enzymer, som er aktive ved lav tempera-tur og/eller ved høj pH. Enzymetβ-galaktosidaseer studereti nærmere detaljer, og det er vist, at en ny Gram-positiv bak-terieart producerer enβ-galaktosidase,som har aktivitet vedlave temperaturer. Enzymet er stabilt ved temperaturer fra0-20�C. Fylogenetiske og diversitetsmæssige undersøgelser afdet indsamlede materiale er ligeledes påbegyndt, men ikkeafsluttet endnu.I det parallelle projekt var installeret tre sonder i en ud-valgt ikaitsøjle og en referencestation tæt ved søjlen. Son-derne måler temperatur, ledningsevne, iltindhold og pH iikaitsøjlen og på bunden i 10 meters dybde. Måleperiodenstrækker sig fra den 19. august 2006, hvor sonderne blev in-stalleret, og frem til den 18. oktober 2006, hvor målingerneblev afbrudt på grund af is i fjorden.Temperaturen falder kontinuerligt i løbet af måleperio-den fra en middeltemperatur på 4,8 �C i den første halvdel afperioden til en middeltemperatur på 3,6 �C i den sidste halv-del af perioden. Den højeste observerede temperatur i søjlener 6,5 �C, og den laveste 3,0 �C, ved reference-stationen hhv.6,4 �C og 3,0 �C. Der optræder små forskelle mellem søjle- ogbundtemperaturer på mellem 0,3 �C og 0,4 �C. Forskellene erstørst ved relativt store temperaturudsving og i den førstehalvdel af perioden.Iltindholdet i søjlen falder i løbet af måleperioden fra enmiddelværdi på 354 μM i den første del af perioden til enmiddelværdi på 225 μM i den sidste del af perioden, mensindholdet på bunden falder markant mindre fra en middel-værdi på 428 μM til 417 μM i samme periode. Den højeste

iltkoncentration i søjlen ligger på 425 μM, den laveste på 37μM. Værdier for referencen på bunden er hhv. 453 μM og 389μM. Iltmålingerne i havvandet (referencen) svinger med enfrekvens på omkring 24 timer og er muligvis lysafhængige.Iltindholdet i søjlen svinger med to frekvenser, der med alsandsynlighed begge er styret af tidevandsvariationer og lo-kale trykforskelle i området. De hurtige svingninger kunnevære forårsaget af den daglige tidevandsperiode, mens delangsomme svingninger kunne skyldes månedlige tidevands-variationer. Hvordan koblingen mellem oxygenbestemmel-serne og trykvariationerne ﬁnder sted, er endnu uafklaret.De gennemsnitlige pH-niveauer er målt til 9,9 i søjlen og8,1 i havvandet. Værdierne ligger stabilt over hele målepe-rioden. Dog kan der observeres en mindre stigning i pH forsøjlen i første del af perioden, hvorefter pH stabiliseres. De la-vere værdier i begyndelsen kan skyldes forstyrrelser af syste-met i forbindelse med installation af sonderne, men de kanogså være relateret til temperaturændringer i søjlevandet.Ledningsevnen for søjlen falder lidt i løbet af målepe-rioden fra en middelværdi på 16,4 mS/cm den første del afperioden til en middelværdi på 15,4 mS/cm i den sidste delaf perioden. Ledningsevnen svinger med en frekvens på om-kring 12 timer og afspejler sandsynligvis en trykrelaterettidevandseffekt. Ledningsevnen for havvandet (bund) falderlidt over måleperioden fra en gennemsnitsværdi på 29,16 denførste halvdel af perioden til en gennemsnitsværdi på 28,31 iden sidste halvdel.

Publikation og formidlingSommerens ekspedition har opnået stor mediedækning, bådeinden og i særdeleshed efter ekspeditionen i august, da deførste meget interessante resultater dukkede op. Artikler omIkkafjord-projektet er publiceret i Politiken 29. januar, 5. fe-bruar, 17. og 26. september 2006, Berlingske Tidende 6. og 15.marts 2006, Ingeniøren 1. september 2006, Sermitsiaq 5. maj2006, Grønlandsposten 29. august 2006 samt i ﬂere danskelokaldagblade.Ikkafjord-projektet er præsenteret ved foredrag for gym-nasieelever, 24. januar 2007, for unge universitetsstuderendepå kandidatniveau,JuniorForskerCafé,26. oktober 2006, ogfor gymnasiebiologilærere iNetværk af Danske Biologer,30.oktober 2006. Projektet indgik også iDen Naturvidenskabe-lige Landsby,Kgs. Nytorv 24.-29. september og er præsente-ret ﬂere steder på internettet, bl.a. på ekspeditionens egenhjemmeside, www.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Fremtidens+enzymer+fra+Ikaits%c3%b8jler+i+Gr%c3%b8nland,på Dansk Polarcenters hjemmeside, www.dpc.dk/sw6023.asp, på hjemmesiden for undervisningsverdenen (EMU),http://galathea3.emu.dk/biologi/Ikka_projektet.html og påGrønlands Hjemmestyres ofﬁcielle website: http://dk.nanoq.gl/Groenlands_Landsstyre/Direktoratet_for_Kultur__Uddan-nelse/Nyheder/2006_Lykonskning_til_GU_studerende.aspx232

Projektets samarbejdsrelationer med Galathea 3 ogDansk EkspeditionsfondProjektet skaffede selv, inden ansøgningsfristen udløb, ﬁnan-siering til aktiviteterne fra Forskningsråd for Teknologi ogProduktion og Villum Kann Rasmussen Fonden (faglige akti-viteter) samt fra Novozymes (formidlings- og undervisnings-aktiviteter). Finansieringen dækkede både rejse og opholdi forbindelse med Galathea 3 og efterfølgende to års videreforskning samt resultatbearbejdning.Desuden sørgede projektet selv for indhentning af indsam-lingstilladelser, al logistik og kontakt til journalister.Projektet har under Galathea 3-ekspeditionen 2006 og deefterfølgende to ekspeditioner i 2007 mødt megen hjælpsom-hed fra Grønlands Kommando ved Flådestation Grønnedal.Flådestationen var således behjælpelig med bl.a. kost, logi,it-forbindelser, feltlaboratorium, transport til og fra Ikkafjor-den.

Projekt – formål og målVores projekt går kortfattet ud på at opnå ny viden om bio-logiske samspil og biodiversitet i ferskvandssøer, som liggerpå øer med varierende afstand til fastlandet og i forskelligeklimazoner.Vi havde på forhånd valgt to destinationer. Den førstedestination er Sao Miguel (Azorerne), som er beliggende iAtlanterhavet og i den nordlige tempererede klimazone.Den anden destination er Tasmanien, beliggende syd for detaustralske fastland og i den sydlige tempererede klimazone.Resultaterne fra Galathea 3 vil indgå i et stort sammenlig-ningsstudium med resultater fra andre projekter, som vi ogandre gennem de sidste årtier har foretaget i søer i forskel-lige klimazoner på såvel øer (Grønland, Island, Færøerne)som fastlande (primært det europæiske og sydamerikanskefastland). Hensigten er bl.a. at vurdere, hvordan de globaleklimaændringer vil påvirke biodiversiteten og de biologiskesamspil i søer i fremtiden, både herhjemme og i udlandet.Resultaterne kan bidrage til at forbedre det faglige grund-lag for myndighedernes fastlæggelse af målsætninger forvandkvalitet i danske søer og forvaltning af dem, i takt medat klimaet ændres. Galathea 3-undersøgelserne danner her-ved et naturligt link til Danmarks implementering af EU’sVandrammedirektiv, hvor netop viden om forbedring af denøkologiske tilstand er en vigtig forudsætning for at sikre, atsøer i Europa opfylder direktivets krav om en god økologisktilstand i fremtiden.AzorerneEuropa

Detaljerede helhedsstudierVores undersøgelseskoncept er studier af søernes biologiskestruktur og biodiversitet. Alle led i fødekæden undersøges- lige fra fødekædens top, ﬁskene, ned gennem de mange mel-lemled af bunddyr, dyre- og planteplankton og vandplantertil fødekædens bund, mikroorganismerne. Derudover ind-samler vi vandprøver til kemiske analyser.Hvert led i fødekæden studeres minutiøst. Eksempelvisbliver ﬁsk i praksis talt, arts- og kønsbestemt, målt og vejet,og deres alder bliver undersøgt ved hhv. øresten- og skælana-lyser. Derudover udtages ﬁskenes mavesæk for at ﬁnde udaf, hvad de lever af. Vi udtager også vævsprøver (muskel oglever) for at undersøge, hvor i søen ﬁskene har spist, og for atbestemme deres placering i fødekæden.Undersøgelserne giver et omfattende billede af søernesnu-værendeplante- og dyreliv samt økologiske tilstand. Derud-over undersøger vi også søernesfortid.Dette gøres gennemsåkaldte palæolimnologiske studier, hvor rester af planter,plante- og dyreplankton samt dansemyggelarver, som er af-lejret naturligt og kronologisk i søbunden gennem de seneste200-300 år, undersøges i detaljer.

Dynamisk samarbejdeDe to ekspeditioner har budt på et dynamisk teamwork. Op-gaven var klar fra start. En række uforudsete tekniske forhin-dringer og udfordringer stødte til undervejs. Bedre vilkår forproduktivt teamwork og -building ﬁndes næppe!Samtidig ﬁk vi mulighed for at etablere et tæt netværk tillokale forskningsgrupper ved hhv. University of Azores, Uni-versity of Tasmania og Inland Fisheries Service på Tasman-ien. De tre forskningsgrupper har været særdeles imødekom-mende og hjælpsomme. De har ydet en kæmpestor indsatsmed at skaffe tilladelser, så vi uden større problemer (medlodsejere og nationalparker) kunne gennemføre vores under-søgelser. De har hjulpet os i felten, stillet laboratorier og felt-stationer til rådighed og bistået med at udarbejde eksporttil-ladelser til vores mange prøver.Sidstnævnte er langtfra en simpel proces, når det drejer sigom prøver fra de tasmanske søer. De australske myndigheder

Ilddåb med pressenGalathea 3-platformen med dens massive pressedækning ogbevågenhed gav os en unik mulighed for at kommunikere vo-res forskning ud til den brede danske befolkning. En mulig-hed, som vi bevidst valgte at forfølge.Vi inviterede således samtlige mediepartnere ud til ”vores”søer, mens VÆDDEREN lå i havn i Ponta Delgada (Sao Miguel),Azorerne. Mødet blev en ilddåb, eftersom kun få af os havdeafgivet interviews før. Men vi klarede det i fællesskab, og vikan nu se tilbage på en lang stribe artikler i både Politiken,Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Ingeniøren, Århus Stifts-tidende, Dagbladet Roskilde, JydskeVestkysten m.ﬂ. - samt envideo produceret af STV (links til artiklerne og videoer ﬁndespå www.galathea3.dk).Hovedparten af formidlingen af Galathea 3 til børn ogunge foregik på internettet. For at nå ud til denne målgruppevalgte vi at beskrive vores projekt og team på Ekspeditions-fondens og Jyllands-Postens hjemmesider forud for voresekspeditioner. Derudover oploadede vi dagligt weblogs underselve ekspeditionerne, så læserne kunne ”kigge os over skuld-rene”.Weblog’ene fra især Azorerne blev en succes. Sjællandskedagblade valgte at trykke adskillige af dem direkte. Flere læ-sere henvendte sig ligefrem til avisernes redaktion efter vo-bc

Fiskeudsætning – en udbredt praksisPå begge lokaliteter er udsætning af fremmede ﬁsk i søerblevet praktiseret siden den europæiske bosættelse af øernei det 18. og 19. århundrede. Udsætning af ørred og aborre erstadig udbredt praksis på Tasmanien.Hensigten med ﬁskeudsætningerne er primært at fremmelystﬁskeri. De historiske opgørelser over udsætningerne erfåtallige og oftest mangelfulde. Det fremgår dog, at udsæt-ningerne omfattede mange forskellige ﬁskearter, hvoraf ﬂereformodes at have akklimatiseret sig hurtigt og etableret va-rige populationer jf. arternes nuværende udbredelse.Udsætning af ikke-naturligt forekommende ﬁskearter erkritisk af ﬂere grunde. For det første kan de udsatte ﬁsk med-føre en øget konkurrence om føde og levesteder og herved påsigt svække eller udkonkurrere de naturligt forekommendeﬁskearter såsom eksempelvis galaxiderne i de tasmanskesøer. Derudover kan de udsatte ﬁsk overføre sygdomme ogparasitter med fatale konsekvenser for søens oprindelige bio-logiske samfund. Yderligere har talrige studier foretaget bådei Danmark og i udlandet påvist, at ﬁsk - som fødekædens top-prædator - spiller en afgørende rolle for søernes biologiskestruktur og fødekædesamspil. Fiskenes strukturerende rollefor søens biologiske samfund er bestemt af den dominerendeﬁsketype (freds- eller rovﬁsk).Fiskesammensætningen spiller således en central rolle forsøernes egnethed som drikkevandsreservoirer og anvendelsei rekreativt øjemed (badning, sejlads, surﬁng m.m.).238

Søerne på Tasmanien og Azorerne er imidlertid kun spar-somt undersøgt, og det er derfor uvist, hvilke konsekvenserﬁskeudsætningerne har haft på den biologiske struktur ogbiodiversitet. Dertil kommer, at økosystemer på øer sammen-lignet med fastlande typisk er kendetegnet ved at være mereartsfattige, hvilket primært er forårsaget af, at havet mellemfastlandet og øerne virker som en spredningsbarriere. Denlave artsdiversitet formodes at gøre søerne mere følsommeover for ændringer, eftersom forsvinden af vigtige arter ifødekædens mange led ikke umiddelbart kan erstattes mednye arter.Vi forventer med vores undersøgelser at opnå indsigt i,hvorledes ﬁskeudsætningerne har påvirket søernes biolo-giske struktur. Vores redskab er de føromtalte palæolimno-logiske undersøgelser, hvor søernes fortid kortlægges. PåTasmanien vil vi derudover sammenligne søer med og udenudsatte ﬁsk. For søerne på Azorerne forventer vi at ﬁnde klareændringer, eftersom søerne var ”ﬁskefrie” før menneskets ko-lonisering.

Fremtidsudsigter for danske søerDet er endnu for tidligt at drage solide konklusioner, efter-som mange af vores prøver endnu ikke er oparbejdede. Voresforeløbige observationer tyder dog på, at de vil blive værdi-fulde i en samlet undersøgelse af søers respons på klimaæn-dringer.Et eksempel er fremtidsudsigterne for vores danske søer.Danske søer er i dag kendetegnede ved at være næringsrigeog uklare. Observationer fra de varmere lande tyder på, at dedanske søer får det endnu værre i fremtiden som følge af denglobale opvarmning.Mere varme øger i sig selv algeopblomstring, herunder afgiftige blågrønalger. Derudover viser nye forskningsresul-tater, at ﬁskesamfundet er markant anderledes i varmerelande. I eksempelvis Uruguay har ﬁskesamfundet vist sig atbestå af betydeligt ﬂere arter og ﬂere og mindre individersammenlignet med danske søer. Samtidig ser undervands-planternes rolle som skjulested for dyreplankton mod ﬁsk udtil at være reduceret, eftersom ﬁsk hyppigt opholder sig indei vegetationen. Som konsekvens heraf er prædationstrykketpå dyreplankton markant højere i søerne i Uruguay med øgetalgevækst og uklart vand til følge.Mere varme øger også risikoen for, at de varmetolerantekarper bliver mere udbredte i danske søer. Karper søger fødepå søbunden og ophvirvler i denne forbindelse det øverstebundlag. Herved bliver søerne endnu mere uklare, og det vilblive endnu sværere at få dem tilbage til den tilstand, vi øn-sker, og som Vandrammedirektivet kræver.Mange af de metoder, som vi anvender i dag til at rette oppå søernes tilstand (de såkaldte restaureringsmetoder), erbaseret på biologiske eller kemiske indgreb i fødekædestruk-turen. Spørgsmålet er, om de nuværende restaureringsmeto-

Forestående opgaverSom allerede nævnt er mange af vores prøver endnu ikke op-arbejdede. Vi forventer faktisk først om nogle år at have desidste prøver gennemanalyseret. Mange af analyserne er sær-deles tidskrævende og derfor bekostelige.Vores forskningsaktiviteter er overvejende eksternt ﬁnan-sieret. Bevillinger til oparbejdelse er derfor en forudsætningfor, at vi kan få samtlige prøver analyseret. Forud for voresekspeditioner sendte vi talrige ansøgninger af sted til fondeog forskningsråd. Desværre måtte vi konstatere (ligesommange andre Galathea-forskere), at midlerne var få, og kon-kurrencen benhård. Det lykkedes os dog at opnå bevillingertil dækning af omkostninger i forbindelse med ekspeditio-nerne.Der foreligger således nu et stort arbejde med at søge øko-nomisk støtte, så prøverne sikres oparbejdelse. Vi er imidler-tid fulde af forhåbninger, og vi glæder os meget til at un-dersøge, hvilke hemmeligheder, der ligger gemt i de mangeprøver fra Azorerne og Tasmanien.

Hvem er vi?Et team fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afd. for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universi-tet) og Københavns Universitet med forskningsprofessor, dr.scient. Erik Jeppesen i spidsen som projektleder.Samarbejdspartnere: dr. Jose Azevedo (University of Azores) og dr. Leon Barmuta (University of Tasmania).Vores mål:At opnå ny viden om biologiske samspil og biodiversitet i søer, som ligger på øer i forskellige kli-mazoner og med varierende afstand fra fastlandet.Galathea 3-destinationer:Azorerne (varighed: to uger, september 2006) og Tasmanien (varighed: tre uger,januar 2007).Vores sponsorer:Forskningsrådet for Natur og Univers, TK Foundation, Dronning Margrethes og Prins Hen-riks Fond, Torben & Alice Frimodts Fond, Christian og Ottila Brorsons Rejselegat.Yderligere information om vores projekt (inkl. videoer, weblogs):www.galathea3.dk(se under Forskning > Klima og Miljø > Søernes biologi)http://galathea3.emu.dk/klima_miljoe/soe_oekologi.htmlFelt-teams på Azorerne (a) og Tasmanien (b):Erik Jeppesen, Dr. scient, forskningsprofessor, a, 1 – Susanne Lildal Amsinck, phd., forsker, a, b, 1 – FrankLandkildehus, cand. scient, a, b, 1 – Kirsten Christoffersen, phd, lektor, a, b, 2 – Klaus Peter Brodersen, phd,lektor, a, 2 – Liselotte Sander Johansson, cand. scient, a, 1 – Marc Ventura, phd, post doc, b, 1 – Teresa Bu-chaca Estany, phd, post doc, a, b, 1 – Tue Skov, specialestuderende, a, 1 – Karina Jensen, laborant, a, 1 – Kir-sten Thomsen Landkildehus, laborant b, 11) Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet2) Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet

BaggrundIngefær tilhører en tropisk plantefamilie, som omfatter opimod 2.000 arter. Familien har stor nytteværdi og et stort øko-nomisk potentiale. I tropiske lande bruges mange ﬂere arterend i Danmark. De bruges som grøntsag, krydderi, medicineller dyrkes som prydplanter. Det er for nylig opdaget, at enart er virksom mod kræft. Ingefærrod, som kan købes i Brug-sen, virker mod gigt, sø- og køresyge. Andre velkendte med-lemmer af familien er gurkemeje og kardemomme.Visse arter af ingefær kan blive over 10 m høje og er en vir-kelig udfordring at studere nærmere. Blomsterne ﬁndes hosvisse arter halvt gemt i jorden, hos andre i toppen af det blad-bærende skud ﬂere meter over jordoverﬂaden. De bestøves affugle, bier eller sommerfugle. Fælles for dem alle er, at de haren jordstængel (som den, vi kender fra ingefærrod), og plan-ten indeholder æteriske olier.Ingefær er svære at indsamle, fordi de ofte er store, og isærfordi deres blomster er vanskelige at konservere. Derfor er derendnu ikke skrevet en verdensomspændende bog med allearter. De ﬂeste arter ﬁndes i Sydøstasien, hvor jeg siden 1990har brugt en del tid i skoven på at samle dem. Men før Ga-lathea 3 var der kun få gode indsamlinger fra Ny Guinea ognærliggende øer.

Arbejds- og tidsplanFra november 2006 til udgangen af januar 2007 besøgte jegmed mine lokale samarbejdspartnere ti øer, hvor vi på tiuger dokumenterede alle de arter af ingefær, vi kunne ﬁnde iblomst.To lande blev besøgt (se kort):1. Salomonøerne,nov.–dec. 2006, hvor feltarbejdet blevkoordineret og udført sammen med forskere påFugle-diversitets-projektetfraZoologisk Museumi Københavnmed Fred Pitisopa som lokal samarbejdspartner, og2. Papua Ny Guinea,dec. 2006–jan. 2007, hvor Billy Bauvar samarbejdspartner.For at komme rundt brugte vi mange forskellige former fortransport: mindre ﬂy, helikopter, små både og forskelligekøretøjer med ﬁrehjulstræk. Vigtigst af alt var dog at kun-ne bevæge sig til fods, hvilket ofte er anstrengende i sko-ven, specielt når vi skulle klatre op ad vulkaner. Nogle dagetilbagelagde vi over 1.000 højdemeter, samtidig med at viledte efter ingefær.Da selve øen Ny Guinea er så stor og sammensat af mangeforskellige geologiske komponenter, vil det dog tage adskilli-ge år, før vi har fundet alle de arter, der ﬁndes. Men for nogleaf de mindre øer, vi besøgte, har vi formentlig dokumenteretdem alle.På øen Buke, Manus-øgruppen, lykkedes det at mødes medandre’landgalathister’– nemlig etnografer og arkæologer fraMoesgård Museum.

Forskningsmæssig statusVi foretog i alt 127 indsamlinger, men det er endnu uvist,hvor mange forskellige arter der er, og hvor mange af demder er nye.Ud fra litteratur og ældre indsamlinger ved vi, at der ﬁndesotte slægter af ingefær i området omkring Ny Guinea. På eks-peditionen fra november 2006 til januar 2007 fandt vi mindstén art af hver slægt.Den mest almindelige art,Hornstedtia scottiana,samledevi næsten alle steder, vi undersøgte. Mange ﬂere arter fandtvi kun én gang. De, som ikke kan bestemmes, er sikkert ube-skrevne og skal derfor navngives. Et konservativt skøn liggerpå omkring 10 for videnskaben nye arter, men den endeligeafgørelse afventer i ﬂere tilfælde en fuld revision af ﬂere van-skelige slægter, som ikke kan forventes afsluttet foreløbig.Lige så vigtigt var det dog at ﬁnde arter, der er nye for deøer, vi samlede dem på. Det kan hjælpe til at forstå arternesudbredelse og dermed til at vurdere deres naturbevarings-status (om de er truede). Det viser sig ikke overraskende, atde større øer som f.eks. Ny Guinea har ﬂere arter. De ydreøer mod øst (Bougainville og Salomon) har færre arter, menmindst to af dem ﬁndes kun her.Dna-prøverne vil blive ekstraheret og sekvenseret dennesommer (2007). Selvom jeg i min nuværende stilling påLIFE,Københavns Universitet,kan bruge en del af min arbejdstidpå egen forskning (og dermed til efterbehandling af det ind-samlede materiale), mangler jeg stadig økonomisk støtte tillaboratorieudgifterne. Analyserne vil kunne belyse, hvordanarterne har udviklet sig i området, og indgå i systematiske ar-bejder. Det vil formodentlig vise sig, at ﬂere af de ovennævn-te slægter bør opsplittes, og de nye prøver vil bidrage til enmere detaljeret forståelse af dette.Vi har desuden dokumenteret en del interessante anven-delser og lokale navne på ingefærarter i lokalbefolkningen.Disse oplysninger om den lokale nytteværdi har ofte ikke væ-ret dokumenteret, og det er vigtigt at bevare den viden i denstigende globaliseringsproces.

GennemførelseFeltarbejdet blev koncentreret om Salomonøerne, idet derikke – som oprindeligt planlagt - kunne arbejdes i Indonesienunder Galathea 3-ekspeditionen. Problemet med at få adgangtil materiale fra Indonesien har vi delvist kunnet løse ved atekstrahere dna fra ældre museumsmateriale. Desuden forven-ter vi at lave supplerende indsamlinger i Molukkerne i 2008.I perioden fra 18. november 2006 og frem til nytår gen-nemførtes - sammen med botanikeren Axel Dalberg Poulsen(som deltog i Galathea 3 med et projekt om ingefær) og toamerikanske forskere - indsamling i skovområder på Guadal-canal, Gizo, Ranongga og især Makira (i alt 12 feltstationer).Sidstnævnte ø er den mest interessante i regionen, fordi manher har de største områder med uberørt bjergregnskov og denstørste koncentration af endemiske arter (dvs. arter, der ikkeﬁndes andre steder). Der er imidlertid ikke gennemført me-get biologisk arbejde de seneste 50 år, og vore data vil dermedblive afgørende for planlægningen af udviklingen på øen:De unikke regnskovsområder er akut truet af malaysiske ogjapanske tømmerkompagniers planer om at høste alt værdi-fuldt tømmer inden for de kommende 5-10 år.Da vores hold omfatter folk, der til daglig arbejder både in-den for biologisk forskning og miljøforvaltning i ulande, harvi været i stand til at indsamle dokumentation med henblikpå udarbejdelse af en forvaltningsplan med forslag til fred-ning af det centrale højland med særligt henblik på bevarelseaf øens unikke miljø og meget oprindelige stammekultur.Efter hjemkomsten har vi derfor primært arbejdet med enrapport med anbefalinger til integration af naturbeskyttelseog lokal udvikling. Rapportudkast blev allerede i april 2007sendt til Salomonøernes myndigheder og lokale miljøorgani-245

sationer til kommentering. Vi regner med, at rapporten snartvil kunne trykkes, og at der er meget gode muligheder for, atanbefalingerne vil føre til oprettelse af en nationalpark el-ler et Unesco World Heritage Site. Vi betragter dette som enmeget væsentlig ekstra gevinst ud over de videnskabeligeresultater.Der blev i alt indsamlet ca. 200 fugle (med skeletter ogvævsprøver), 425 lydoptagelser og en god samling af ﬂager-mus. Desværre fandt vi ingen for videnskaben nye fuglear-ter, men vi fandt evidens for tilstedeværelsen af en ny art afkæmperotte (”thinking rat”, slægten Solomys) på Makira.Vores indsamling bliver et ﬁnt supplement til ZoologiskMuseums samlinger fra Melanesien under Galathea 2 ogNoona Dan-ekspeditionen. Nok så væsentligt er det, at vi harfået etableret et godt forskningssamarbejde med Chris Filardi(American Museum of Natural History),som har et langvarigtengagement i området. Vi har planlagt ﬂere fælles projekterog vil samarbejde om en håndbog over Salomonøernes fugle.Fælles feltarbejde er planlagt i 2008 med henblik på detteprojekt. Det er også lykkedes at etablere samarbejde medAustralian Museumog dermed sikre adgang til dna-prøver fraandre områder i regionen. Knud Jønsson (ph.d.-studerendepå Zoologisk Museum) er i fuld gang med dna-arbejdet. Hanhar allerede opnået spændende resultater og indsendt detførste manuskript til publicering. Medio juni 2007 afholdes iKøbenhavn workshop for planlægning af det videre arbejdemed global analyse af spurvefuglenes evolution.

fra feltarbejdet ﬁndes på projektets hjemmeside, www.moni-toringmatters.org/galathea.Politiken, 28. juli 2006:På fuglefangst i junglenaf ClausCancel. Jyllands-Posten, 20. december 2006:Med indfødte påjagt efter fugle.Ingeniøren, 15. december 2006:Reportage di-rekte fra regnskovenI forbindelse med projektlederens tilstedeværelse på Gizo,da VÆDDEREN lå for anker ved øen omkring nytår, bragteUndervisningsministeriets repræsentant, Jørn Madsen, enreportage,Skoven på Gizo(kan læses på www.galathea3.emu.dk’s blog). Interviews med Jon Fjeldså og Axel Dalberg Poul-sen blev udsendt over den nationale radio (Honiara) 20. og 21.november 2006 (2 x ½ time). Desuden præsenteres projektetpå Zoologisk Museums særudstilling om Galathea-ekspediti-onerne. Endelig planlægges sammen med undervisnings- ogformidlingsprojektetSatellite Eyeoplæg omkring skovfæld-ning på Makira.

BaggrundGalápagosøerne er på mange måder helt enestående og ermed god grund berømte. De udgør et levende, udviklingshi-storisk laboratorium af uvurderlig videnskabelig værdi.Charles Darwin besøgte øerne i 1835 under sin berømtejordomrejse med HMS Beagle, og hans observationer og ind-samlinger på Galápagos kom til at spille en afgørende rollefor hans senere arbejde med udformning af teorien om ar-ternes udvikling. En teori, som ændrede vort verdensbilledefundamentalt.Der er næppe nogen anden øgruppe i verden, som påsamme tid er så udbredt og omfattende, så isoleret og så lidtændret af menneskelig aktivitet. En lang række af dyrene ogplanterne er endemiske, dvs. de ﬁndes ikke noget andet stedi verden, som f.eks. kæmpeskildpadder, havleguaner, Dar-wins ﬁnker og Solsikketræer (slægtenScalesia).Landskaberneer fantastiske, og øgruppen er i dag et af verdens vigtigstenaturbevaringsområder.Men øerne er under stigende pres. Der sker en lokal uddøenpå populationsniveau. Specielt udgør de indførte eller ind-slæbte organismer, og det vil især sige invasive planter somkinabarktræet (Cinchonapubescens)og pattedyr som geder ogsvin en stor trussel mod den oprindelige ﬂora og fauna. 11 udaf de 13 arter, som er forsvundet, er uddøde på grund af ind-førsel og spredning af sådanne ikke-hjemmehørende arter.

blev den videnskabelige stationCharles Darwin Research Sta-tion(CDRS) bygget nær Puerto Ayora på Santa Cruz. Formåletvar (og er stadigvæk) at styrke forskning og forskningsbase-ret naturbevarelse på Galápagos. Samtidig blev Galápagoserklæret for nationalpark (udgør ca. 97% af øernes areal), ogEcuador oprettede en nationalparktjeneste for øerne (ServicioParque Nacional Galápagos,SPNG), som tager sig af den prak-tiske del af naturbevarelsen.Med disse tiltag havde Ecuador indgået et helt unikt sam-arbejde med det internationale videnskabelige samfund forat kunne bevare Galápagosøernes natur for fremtiden, og dendag i dag rådgiver CDF den ecuadorianske regering om alt,hvad der vedrører forskning, naturbevarelse og udvikling påGalápagos.

Dansk botanisk forskning på Galápagos siden 1971Den danske indsats på Galápagos begyndte, da Ole Hamannblev ansat (afUnesco)på CDRS i 1971-72. Han blev aﬂøst afHenning Adsersen i 1974 (ligeledes ansat afUnesco),og se-nere fulgte ﬂere danske botanikere på CDRS (ansat på forskel-lige måder). I starten tog forskningen naturligt nok sigte modproblemstillinger af interesse for naturbevarelsen, som f.eks.vegetationsdynamik i relation til indslæbte pattedyrs græs-ning og regeneration af vegetationen efter forskellige ple-jeindgreb. Disse temaer blev i de følgende årtier fulgt op ogudvidet med nye temaer gennem adskillige botaniske ekspe-ditioner til Galápagos, hvorved også ﬂere andre danske bota-nikere blev involveret, som f.eks. Marianne Philipp og hendesmedarbejdere fraBiologisk Institut,KU.Den danske botaniske indsats på Galápagos har gennemmere end 35 års arbejde udvidet kendskabet til øernes øko-logi og til øplanternes taksonomi, evolution, biogeograﬁ ogreproduktionsbiologi og har bidraget til at skabe det videns-grundlag, som den praktiske naturbevarelse på øerne hvilerpå. Desuden er der blevet knyttet stærke forbindelser til detecuadorianske og det internationale videnskabelige sam-fund, både på forsknings- og naturbevarelsessiden.

Projektets gennemførelse/feltarbejdetOprindeligt sigtede vores landbaserede Galathea 3-projektmod også at omfatte undersøgelser på den lille ø Isla de la Pla-ta nær ved kontinentet, men det lykkedes ikke at få indpassetet ophold på Isla de la Plata i Galathea 3-programmet, så un-dersøgelserne blev koncentreret til kun at omfatte Galápagos.I sammenhæng med de tidligere undersøgelser fokusere-de vi især på evolution inden for reproduktionssystemer hosplantearter, der har spredt sig fra lokaliteter på et kontinenttil fjerntliggende øer, på evolutionære processer i naturligtsmå populationer samt på vegetationsdynamik.I de fem uger, vi havde til rådighed, havde vi fast base i Pu-erto Ayora på øen Santa Cruz. CDRS havde hyret bådenQueenMabelltil at sejle os rundt til de forskellige øer, som vi ville

Vegetationsdynamik i relation til naturbevarelseFor at bevare den oprindelige natur på Galápagos har natio-nalparktjenesten og CDRS gennem mange år koncentreret sigom at kontrollere eller udrydde indslæbte, fremmede orga-nismer, både dyr og planter, fordi de udgør den største trusselmod den oprindelige ﬂora og fauna. I den sammenhæng erdet vigtigt at undersøge, dels hvordan vegetationen normaltændrer sig under uforstyrrede forhold, og dels hvad der sker,når f.eks. indslæbte geder fjernes fra en bestemt ø eller et om-råde: Vil vegetationen gradvist vende tilbage til den originaletilstand, når gederne er væk? Hvordan regenererer de enkelteplantearter? Og hvordan svarer det til de naturlige ændrin-ger i økosystemet, som f.eks. ﬁnder sted i forbindelse medElNiño-fænomenet?(ElNiñoer betegnelsen for de specielle for-hold, som optræder med ca. syv års mellemrum, og som brin-ger ekstreme vejrforhold med meget høje luft- og havtempe-raturer og ekstreme nedbørsmængder til øgruppen.) Hvordanreagerer planter og vegetation på dette?Studiet af vegetationen i permanente prøveﬂader (PQs) ogaf populationer af udvalgte vedplanter har gennem årene gi-vet nogle svar på ovennævnte spørgsmål, hvilket bl.a. betyder,at nationalparktjenesten har fået et grundlag for at prioriteredet praktiske arbejde med bevarelse af vegetation og planter.I fortsættelse af de tidligere undersøgelser indsamlede OleHamann og Martin Årseth-Hansen data på øerne Pinta, SantaCruz og Santa Fe.På Pinta blev tre PQs fundet og analyseret, og seks popula-tioner blev analyseret og målt (Opuntiagalapageia, ScalesiabauriiogBursera graveloens,i henholdsvis 45 og 125 metershøjde over havet).På Santa Cruz blev tre PQs analyseret. Derudover blevspredningen af nogle af de værste invasive planterarter un-dersøgt (Cinchonapubescens, Psidium guajavaogCedrelaodorata).

På Santa Fe blev fem PQs analyseret, og to populationer afOpuntia echiosvar.barringtonensisog én population afBur-sera graveolensblev målt. Idet vi måtte afslutte arbejdet påSanta Fe tidligere end forventet (se nedenfor), mangler vi nudata fra én PQ og fra to populationer af henholdsvisScalesiahelleriogBursera graveolenspå Santa Fe.Anne og Henning Adsersen genundersøgte en serie på 13permanente prøveﬂader på Pinta. Serien blev udlagt i 1980,netop som de allersidste geder på øen blev bortskudt. Fla-derne, der er på 100m2hver, ligger langs et afmærket spor frakyst til toppen af øen med 50 meters højdeintervaller og blevanlagt så tæt som muligt på lokaliteter, hvor vi i 1974 havdegennemført en lignende analyse. Vi havde endvidere lejlig-hed til at registrere prøveﬂaderne i 1984. Resultaterne fra re-gistreringen i år er ikke færdiganalyseret, men det er tydeligt,at mange af træarterne, der i 1974 var trængt højt op i højlan-det af nedbidning, nu er i stærk opvækst. Dette er naturligvisen ønskværdig udvikling, men vi har gjort nationalparktje-nesten opmærksom på, at øen kan få for tæt vegetation, såat nogle af de lyskrævende plantearter trues. Den græsnings-tilstand, som råder nu, er nemlig lige så lidt naturlig som dethårde græsningstryk i tresserne – tidligere var der en storbestand af kæmpeskildpadder på Pinta – men af den bestandﬁndes kun ét individ,Lonesome George,der frister en ensomtilværelse som levende museumsgenstand påCharles DarwinResearch Stationsom den sidste af sin slags. Vort klare råd tilforvaltningen er: indfør skildpadder fra en anden ø, så det na-turlige græsningstryk kan genoprettes.

ene gruppe til den anden. Galápagosøerne ligger 1.000 km frafastlandet, og alle arter er etableret på øerne efter spredningover lange afstande. Almindeligvis er et kompliceret repro-duktionssystem en forhindring ved etablering på oceaniskeøer, og alle de plantearter, der er undersøgt på disse øer, harda også vist sig at kunne sætte frugt efter selvbestøvning, omend mange behøver besøg af insekter, før det lykkes. Det, viville undersøge, var, om disse to arter, der begge har blomsterbygget som hos heterostyle arter, faktisk har dette kompli-cerede reproduktionssystem - eller om der i forbindelse medetableringsprocessen er sket ændringer, så individerne eri stand til at sætte frø efter bestøvning med individer medsamme morfologi og måske endog efter selvbestøvning.Vi undersøgte dette ved at isolere et stort antal store knop-per sådan, at insekter ikke kan besøge dem, når knopperneåbner sig. De isolerede blomster blev med hånden bestøvetmed pollen fra andre individer, der havde forskellig eller sam-me blomsterbygning. Desuden selvbestøvede vi blomsterne.Hos hver af de to arter indgik 10 individer af hver af de tomorfologiske typer i undersøgelsen, og på hvert individ be-støvedes 10 blomster med hver af de tre slags pollendonorer.Det giver 1.200 bestøvninger plus en del ekstra, hvor bestøv-ningen ikke i første omgang resulterede i frø. Herudover mål-te vi på blomsterne for at kvantiﬁcere de morfologiske for-skelle samt samlede ind til dna-analyse af genetiske forskellemellem populationer af de to arter både inden for og mellemøerne. Alt dette materiale er vi nu ved at bearbejde.

Populationsdynamik hos

Lecocarpus pinnatiﬁdus,

Bagsværd GymnasiumVed et ophold i 2001 undersøgte en gruppe fra KøbenhavnsUniversitet det reproduktive system hos en af de endemiskearter på Galapagosøerne, nemligLecocarpus pinnatiﬁdus.Vedden lejlighed afmærkede vi et stort antal individer med per-manente etiketter. Et hold elever fra Bagsværd Gymnasiumville udnytte denne situation og se på, hvilken dynamik derhavde været i populationen. Det gjorde de ved at registrere,hvor mange af de afmærkede individer der havde overlevet;hvor store var de blevet, og hvor mange nye var kommet til.De observerede desuden frekvensen af besøg af insekter tilblomsterne på samme måde, som det blev gjort i 2001. Ensammenligning af data fra 2001 og 2007 udgør i store trækderes undersøgelse.

Hajangrebet på Santa FeMartin Årseth-Hansen, Ole Hamann og Hafdis Ægirsdottirmåtte afbryde feltarbejdet på Santa Fe under dramatiske om-stændigheder: Efter en lang dags arbejde under tropesolen påden ubeboede, tørre ø ville vi tage en dukkert i bugten, hvorQueen Mabell var ankret op. En turistbåd befandt sig også ibugten, og kort før vi sprang i vandet, havde 15-20 turisterbadet og snorklet. Bugten er et yndet turistmål, bl.a. på grundaf det rige dyreliv med søløver, havleguaner, rokker, havskild-padder osv. Men kort tid efter at vi var kommet i vandet, blevMartin angrebet af en haj, som tog et kraftigt bid i hans højreunderarm. Han råbte op, og heldigvis slap hajen ham igen,måske fordi han ikke smagte som en søløve! Besætningen påvores båd var straks ude med jollen og ﬁk Martin hevet ombord og derefter op på Queen Mabel. Her gav vi ham første-hjælp, så godt det kunne lade sig gøre - især gjorde kokkenGeorge en fantastisk indsats. Queen Mabell satte omgåendekurs mod Santa Cruz for at få Martin bragt til det lille hospitali Puerto Ayora to en halv times sejlads væk. Trods de alvor-lige skader på Martins arm tog han situationen med fatningog gik heldigvis heller ikke i chok. Da vi havde sejlet en timestid, blev vi mødt af ambulancebåden fra Puerto Ayora, der varblevet tilkaldt over radioen. I rum sø ﬁk vi Martin ﬂyttet over iambulancebåden, og så gik det hurtigt mod Puerto Ayora.254

Ved ankomsten blev Martin bragt til hospitalet, og kortefter blev han opereret første gang. Dagen efter ﬂøj vi så medlægeledsagelse til hovedstaden Quito, hvor to specialister ihåndkirurgi ventede for at tage sig af ham. Det viste sig, atsenerne til alle ﬁngre var bidt over og skulle sættes sammen,hvilket stort set lykkedes for de fremragende ecuadorianskekirurger. To dage efter ﬂøj Martin ledsaget af Ole Hamanntilbage til Danmark, hvor Martin blev indlagt på Rigshospita-let til videre behandling. Det ser ud til, at Martin vil genvindeførligheden i højre arm og hånd, selv om det vil komme til attage tid.Denne dramatiske hændelse vakte stor interesse blandt dedanske medier, meget større end selve vores Galathea 3–pro-jekt. Men det er selvfølgelig heller ikke hver dag, en vækst-husgartner i tjeneste bliver bidt af en haj!

VÆDDERENs besøgSeminar med CDF & SPNG i Puerto AyoraUnder VÆDDERENs ophold på Galápagos organiserede Ga-lathea 3-ekspeditionen og CDF sammen et offentligt semi-nar i Puerto Ayora. Seminaret var ganske velbesøgt, og efterintroduktion ved Sixto Naranjo fra nationalparktjenestenpræsenterede Ole Hamann, Henning Adsersen og MariannePhilipp forskellige aspekter af vores botaniske projekt. Der-udover præsenterede de to gymnasielever fra Horsens Stats-skole deres projekt om evolution hos Darwins ﬁnker, og BoThamdrup, togtleder på Galathea 3, gav en udførlig præsen-tation af nogle af de vigtigste aspekter ved den forskning,som blev gennemført om bord på VÆDDEREN under densjordomsejling.Formidling i øvrigt under VÆDDERENs besøgSeminaret var en del af det ﬁredages-program, som blev af-viklet, mens VÆDDEREN lå for svaj i Academy Bay ud for Pu-erto Ayora. Ole Hamann deltog i en pressekonference for delokale medier, og desuden omfattede programmet bl.a. orga-niserede besøg på VÆDDEREN for lokale skolebørn og andregrupper, møder med lokale honoratiores, besøg på CDRS forHKH Kronprins Frederik m.ﬂ. samt en reception på VÆDDE-REN, hvor også Kronprinsen deltog.Derudover arrangerede vi to ekskursioner for de journa-lister, fotografer og andre, som var (eller skulle) om bord påVÆDDEREN under dens ophold på Galápagos. Ole Hamanndemonstrerede forskellige lokaliteter på Santa Cruz, så delta-gerne ﬁk set den karakteristiske vegetationszonering på San-ta Cruz og også ﬁk oplevet kæmpeskildpadder i deres naturli-ge omgivelser. Ekskursionen gik både til nogenlunde uberørtScalesia-skovog til stærkt ændrede vegetationstyper, hvor deinvasive plantearter udgør et stort problem.Allerede inden VÆDDERENs ankomst havde vi forsynetde ombordværende journalister med en del materiale omGalápagos og om vores projekt, og de artikler, der kom ud af255

KonklusionVores deltagelse i Galathea 3–ekspeditionen med et landba-seret projekt var afgjort en succes, trods hajangrebet på SantaFe. Vi kunne godt have ønsket os en tur til Isla de la Plata, ogat VÆDDEREN havde haft en helikopter om bord, som kunnehave bragt os ud til nogle af de ellers utilgængelige dele aføgruppen. Men vi nåede stort set at gennemføre hele det pro-gram, vi havde planlagt, og ﬁk samlet nye data og et stort an-tal prøver til videre analyse i laboratoriet. Desværre beﬁnderprøverne sig stadig i Ecuador, idet det ecuadorianske miljø-ministerium endnu ikke har givet tilladelse til deres udførselaf landet, selv om nationalparktjenesten har godkendt det.Men nu glæder vi os til at skulle bearbejde den store mængdedata og de mange indsamlede prøver.Personale fra CDRS deltog i ﬂere af feltturene, som f.eks.turen til Pinta. Dette betød blandt andet, at vi kunne demon-strere og diskutere metoderne for vegetationsanalyserne,således at de lokale forskere bedre vil kunne udnytte voresmangeårige indsats og vil kunne videreføre væsentlige deleaf dette arbejde. Vi ﬁk styrket samarbejdsrelationerne til bå-de CDRS og nationalparktjenesten.VÆDDERENs besøg var en stor succes. Der var betydelig lo-kal interesse for skibet og Galathea 3–ekspeditionen, måskemest fokuseret på temaer, som kunne have med klimaæn-dringer og global opvarmning at gøre - hvilket jo er specieltinteressant for folk, som bor på oceaniske øer.VÆDDEREN og dens mandskab, forskerne, mediefolkene,gymnasieeleverne osv. var alle med til at præsentere Dan-mark på en god måde og til at højne den danske proﬁl påGalápagos og i Ecuador.Der er vist heller ikke før blevet talt så meget dansk i Pu-erto Ayora som under VÆDDERENs besøg.

Projektets formålProjektets formål er at tilvejebringe ny viden om ændringer iGrønlands klima og nyere geologiske historie gennem marin-geologiske undersøgelser af grønlandske fjorde og shelfområ-der. Med udgangspunkt i geologiske data fra indsamlede hav-bundskerner bliver Grønlands klimahistorie og geologiskeudvikling belyst og relateret til fremtidige klimascenarier ogklimamodeller. For nærmere at belyse de klima- og miljøæn-dringer, der siden den første eskimoiske indvandring har haftafgørende indﬂydelse på den grønlandske befolknings- ogkulturhistorie, fokuseres undersøgelserne på de seneste 4.500års klimaudvikling.Et andet væsentligt formål for projektet er at styrke for-skeruddannelsen og forskerrekrutteringen i Grønland samtat give grønlandske skoleelever mulighed for at få indblik iGalathea 3-ekspeditionens forskningsaktiviteter.Sidst men ikke mindst satser projektet på at tilvejebringevidenskabelige resultater, som vil blive publiceret i videnska-

Forskningsforløbet om bord på VÆDDERENProjektets primære opgave om bord var at indsamle 6–10 me-ter lange sedimentkerner fra havbunden i vestgrønlandskefjorde og shelfområder. Prøverne blev indsamlet med tungtprøvetagningsudstyr, som på kompetent vis blev håndteretaf VÆDDERENs altid meget hjælpsomme mandskab. I løbet aftogtet ﬁk projektet indsamlet ti lange kerner samt en rækkekorte box-kerner.Prøver blev udtaget fra de indsamlede kerner og under-kastet de første analyser i laboratoriecontainerne om bord.Disse første analyser viste til forskerholdets store glæde, atkernerne ville være særdeles velegnede til de planlagte un-dersøgelser efter togtets afslutning.Den enestående indsats fra VÆDDERENs besætning skalfremhæves. Besætningen var utrættelig i bestræbelserne påat hjælpe med at indsamle kernematerialet. Vi må i den for-bindelse konstatere, at vi under togtet ﬁk indsamlet ﬂere prø-ver, end vi havde turdet håbe på.

Foreløbige resultaterEt af formålene med projektet er at belyse, hvordan klima- ogmiljøændringerne har påvirket de befolkningsgrupper, somhar boet i de grønlandske kystområder igennem de sidste4.500 år - herunder om de forskellige befolkningsgruppersforsvinden kan knyttes til ændringer i klima og miljø.De indsamlede sedimentkerner kan sammenlignes mediskerner fra Grønlands indlandsis, idet begge kernetyperindeholder en mængde information om fortidens klima- ogmiljøforhold. Sedimentkernerne blev ved togtets afslutningi Nuuk sendt til København, hvor de blev åbnet, og et størreanalyseprogram straks iværksat. Ud fra disse første undersø-gelser af sedimentkerner fra Sydgrønland kan vi allerede nusige, at kernerne dækker en periode på ca. 6.000 år, og at mar-kante klimaskift kan observeres i dem.Vi har som nævnt fokuseret på de lag, som omfatter desidste 4.500 år for bl.a. at forsøge at belyse klima- og miljø-ændringer i fjordområderne på de tidspunkter, hvor de for-skellige eskimoiske indvandringsbølger bevægede sig langsGrønlands kyster. De første resultater ser ud til at vise, at påde tidspunkter, hvor de paleo-eskimoiske kulturer forsvandt,er der ifølge data fra sedimentkernerne sket store ændringer idet marine miljø.Sedimentkernerne ser også ud til at vise, at nordboerne– dvs. efterkommerne af de nordiske vikinger - var under ind-ﬂydelse af et klima, der til stadighed blev mere uhensigtsmæs-sigt for den norrøne bondekultur. Sedimentkernerne viser så-ledes, at i den periode, hvor nordboerne levede i Grønland, blevklimaet til stadighed koldere, isdækket i de vestgrønlandskefjorde tiltog, og der skete en stadig stigning i vindintensiteten.Disse ændrede klimaforhold kan have været en af årsagernetil, at nordboerne forsvandt fra Grønland, efter at de i 500 århavde kæmpet en ulige kamp mod de naturgivne forhold.

Forskerrekruttering og uddannelsesmæssige tiltagEn vigtig del af klima- og miljøprojektet er det uddannelses-mæssige aspekt. Under togtet deltog tre unge grønlændereaktivt i arbejdet om bord, og af disse vil de to unge grønland-ske geologistuderende bruge noget af det indsamlede mate-riale til deres bacheloropgaver og efterfølgende masterpro-jekter. Den grønlandske skoleelev fra den østgrønlandske byIttoqqortoormiit med 560 indbyggere havde før togtet aldrigværet uden for byen. Alle de indtryk, han ﬁk under togtet, toghan med sig hjem, og ved et powerpoint-foredrag, som blevlavet på VÆDDEREN, fortalte han i skolen om sine oplevelser.Han ﬁk også inspiration til at gå videre med en uddannelseog kommer således i efteråret (2007) til Danmark for at gå påefterskole.

KonklusionDeltagelsen i den grønlandske del af Galathea 3-ekspeditio-nen har på alle måder været særdeles udbytterig. Projektetﬁk indsamlet et stort og værdifuldt materiale, der ligger tilgrund for en igangværende forskningsindsats, der skal belyseklimaudviklingen i Grønland i de sidste 4.500 år. I tillæg hartogtet været en stor succes, hvad uddannelse angår. De togrønlandske studenter ﬁk et særdeles godt indtryk af marin-geologisk feltarbejde gennem deres aktive arbejde om bord,ligesom den grønlandske skoleelev ﬁk mulighed for at orien-tere sig om mulige uddannelsesforløb.For alle otte projektdeltagere var deltagelsen i Galathea3-ekspeditionens grønlandsdel en meget stor oplevelse såvelfagligt som menneskeligt.Maj 2007

I projektperioden blev der indsamlet 375 km seismiskeproﬁler i og omkring Holsteinsborg Dyb. Fire positioner blevudvalgt til forsøg med optagning af sedimentkerner (1-4 påﬁgur 1).De seismiske rådata blev undervejs processerede, såledesat foreløbige tolkninger allerede kunne udarbejdes under sej-ladsen.Bortset fra en enkelt dag var vi begunstiget med stille vejr,hvilket var medvirkende årsag til, at kvaliteten af de seis-miske data blev meget tilfredsstillende. Rådata er nu underbearbejdning iGeologisk Institutsseismiske laboratorium,og det forventes, at de endelige seismiske proﬁler vil kunnedanne basis for en detaljeret model for kontinentalsoklensudviklingshistorie gennem kvartærtiden.I ﬁgur 2 ses den foreløbige udgave af proﬁl 4 (på tværs afHolsteinsborg Dyb). Med de farvede streger antydes den fore-løbige tolkning, som den blev udarbejdet på skibet. Man ser,at der under Holsteinsborg Dyb ﬁndes tre oven over hinan-den beliggende begravede dale med bund ved hhv. den røde,den lysegrønne og den mørkegrønne streg. Den ældste ogdybeste dal er nedskåret i en tertiær lagserie (markeret medgule streger). Det formodes, at dalene repræsenterer hver singlaciation af kontinentalsoklen. Et vigtigt element i kom-mende studier af de endelige proﬁler vil være at underkastedenne hypotese en nærmere afprøvning.Det viste sig, at de bathymetriske data, som blev produ-ceret med multibeam-ekkoloddet, var af meget stor værdifor vurderingen af de seismiske proﬁler. Og det forventes, atdisse data vil kunne levere væsentlige bidrag i forbindelsemed udarbejdelsen af den geologiske model for det under-søgte område.Positioner til kerneoptagelse blev udvalgt på grundlag afde foreløbige udgaver af de seismiske proﬁler og de bathyme-triske data. Kun ved positionerne 3 og 4 i den kystnære del afHolsteinsborg Dyb lykkedes det at få gode (4-5 m lange) ker-ner. Ved positionerne 1 og 2 nær kanten af kontinentalsoklenviste det sig umuligt at optage kerner, antagelig pga. sedi-menternes grovkornethed.Kernerne 3 og 4 er under bearbejdning i laboratoriet medhenblik på mikropalæontologiske undersøgelser til belysningaf miljøforholdene i de perioder, som kernerne repræsente-rer. Delprøver er udtaget til brug for aldersbestemmelser medC-14-metoden.

Baggrund for projektetInden for det sidste tiår er der opdaget adskillige eksemplerpå karbonatbanker/-rev på dybt vand på høje breddegrader,hvor vandtemperaturen typisk ligger under 10�. Disse så-kaldte koldtvandsbanker indeholder vigtig information omde revbyggende organismer og deres økosystemer samt omde havbundsstrømme og klimaforhold, der herskede underbankedannelsen.I havområdet syd for Australien, The Great AustralianBight (GAB), ﬁndes en række store karbonatbanker langs sok-kelranden i 200-400 meters vanddybde. I 1998 blev karbonat-bankerne undersøgt som led i ODP-togt 182(Ocean DrillingProgram).Resultaterne herfra dannede basis for en hypotese,som relaterede bankernes dannelse til opblomstring af kalk-skallede organismer på havbunden, såkaldtebryozoer,hvisvækst var begunstiget af lavt havniveau og opvældende hav-bundsstrømme, som antoges at være fremherskende underistiderne gennem de sidste 500.000 år.Forståelsen af bankernes dannelse er vigtig for at forståstrømforholdene i den nordlige del af Det Sydlige Ocean ogderes variationer gennem de sidste par millioner år, hvor is-og mellemistider vekslede hyppigt. Desuden repræsentererbankerne muligvis en ny type organisk opbyggede havbunds-banker, og de er vigtige for forståelsen af tilsvarende bankeri de danske kridt- og Danien-kalkaﬂejringer. Disse aﬂejringerer blottet på land i Danmark og indeholder hovedparten af dedanske oliereservoirer i Nordsøen.

Dataindsamling og foreløbige resultaterKarbonatbankeprojektet dominerede togtben 8 både medhensyn til bemanding og tidsforbrug, idet syv af otte data-indsamlingsdøgn og 16 pladser ud af den samlede forsker-besætning var reserveret til projektet. Forskere, teknikere ogstuderende fra Århus, Aberdeen, Hamborg, Hobart (Tasma-nien) og København bragte ekspertise inden for geofysik, se-dimentologi, palæoøkologi og oceanograﬁ sammen i et forsøgpå at udføre den første integrerede undersøgelse af kalkban-kerne i Det Sydlige Ocean.Undersøgelserne af bankerne under Galathea 3-ekspedi-tionen var generelt meget vellykkede og omfattede en langrække aktiviteter:●Detaljeret havbundstopograﬁsk (batymetrisk) kortlæg-ning ved hjælp af multistråle-ekkolod gav fuld dækningaf et 900 km2 stort område langs sokkelranden, hvorhavbundstopograﬁen indtil da kun var kendt i grovetræk. Figur 1 viser den vestlige del af undersøgelsesom-rådet, hvor bankerne viste sig at være bedst udviklet.●Godt tyve seismiske proﬁler - dvs. undersøgelser vedhjælp af lydbølger, der reﬂekteres fra havbunden og deunderliggende lag ned til omkring en kilometer un-der havbunden - blev indsamlet, hovedparten på tværsaf sokkelranden fordelt i den vestlige del af undersø-gelsesområdet. De seismiske proﬁler vil blive studeretgrundigt over det næste år og give indblik i bankernesdannelse under skiftende havniveauer i istider og mel-lemistider. Nogle af proﬁlerne viser et markant knæki sokkelproﬁlet, der kan tolkes som en istidskystlinie,hvilket viser, at soklen under sidste istid var snævretind fra den nuværende bredde på hundrede kilometertil et par kilometer. Et seismisk proﬁl er vist i ﬁgur 2.●Strømmålinger blev udført langs hele VÆDDERENs rutefra Perth (Fremantle) til Hobart, og både den østgåendeLeeuwin Strømog den vestgående understrøm blev truf-fet ved Australiens sydvestlige hjørne. I selve undersøgel-sesområdet måltes et langt proﬁl på tværs af sokkelran-den, og vandprøver blev indsamlet på udvalgte positionerlangs proﬁlet med henblik på at måle næringsindhold,primærproduktivitet, salinitet og temperatur i området.265

Videooptagelser af havbunden ved hjælp af en ROV(Remotely Operated Vehicle)gav et fantastisk indblik ihavbundsforholdene på udvalgte bankestrukturer og demellemliggende trug og hjalp med til at bestemme, hvorbundprøver skulle indsamles ved hjælp af henholdsvisbundskrab og kerner. Et billede fra en banketop i over200 meters vanddybde ses i ﬁgur 3.Kernetagning viste sig vanskelig, da havbunden vardækket af relativt hårdt, løst foraminifersand, som ty-pisk sivede ud af kernerøret, inden det var muligt at fådet på dæk. Kun i ét tilfælde lykkedes det at gennem-trænge sandlaget og få en prøve af bankernes meremudderrige centrale del. Den 5,3 m kerne, som ses i ﬁ-gur 4, blev lagt på køl og fragtet til København, hvor dener blevet skåret igennem på langs og vil undergå grun-dige sedimentologiske, stratigraﬁske og palæoøkologi-ske studier.Bundskrab viste sig mere effektive som supplement tilvideoundersøgelserne, og fem gode skrab gav detaljeretindblik i bankernes nuværende økologi med spandevisaf koraller, bryozoer, svampe, snegle, søpindsvin, ormeog lignende bundliv og vil blive anvendt i undervisningog studeret med henblik på at kortlægge bankernes nu-værende økologi.

Videre arbejdeMøder med de lokale forskningsmiljøer i henholdsvis Perthog Hobart gav gode kontakter med henblik på integreringmed tidligere og igangværende projekter samt udgangspunktfor fremtidige samarbejder. Således har kolleger iCSIROTasmaniaallerede indsamlet yderligere ultra-højopløseligeseismiske data i undersøgelsesområdet, som de har stillet tilrådighed for Galathea 3-holdets forskning. Der er også mu-lighed for yderligere samarbejde omkring monitering af hav-strømmene syd for Australien, da disse er forholdsvis dårligtkendte, og Galathea 3-projektets resultater har været medvir-kende til at fokusere interessen i dette område. En stor del afde forskere, der deltog i togtet, vil være involverede i efterbe-handling/analyse af data over de næste år, mens dele af datavil danne basis for adskillige specialer og projektarbejder vedAarhus, Aberdeen og Københavns universiteter.

KonklusionGalathea 3-formatet viste sig uventet effektivt både medhensyn til videnskabelig dataindsamling og formidling tiloffentligheden. Dette skyldes ikke mindst, at VÆDDERENudgjorde en fremragende platform med et yderst kompetentmandskab og instrumentering, som gav os mulighed for atindsamle et unikt multidisciplinært datasæt af højeste kvali-tet. Samspillet mellem mandskab og forskere forløb fremra-gende og var nyt og spændende for begge parter. Samspilletmed pressen var det store spørgsmål før togtet, men undertogtben 8 viste det sig at være et spændende krydderi oven ial det praktisk-videnskabelige at have rullende tv-kameraerog blitzfotograﬁ samt interviews på alle tider af døgnet. Enfor forskerne behagelig overraskelse var, at interviews og ar-tikler som oftest blev givet til gennemlæsning inden publi-cering, således at mediernes billede af de videnskabelige un-dersøgelser og deres menneskelige perspektiver stort set var ioverensstemmelse med fakta.Dette står desværre i stor kontrast til pressens efterfølgen-de iver efter at formidle et billede af druk og hor på VÆDDE-REN. Dette kan ingen på togtben 8 genkende. Ét glas gløgg ensøndag aften under togtet kan vel næppe beskrives som druk(eller hor), og festivitas i forbindelse med landgang er langt-fra et ukendt fænomen for hverken forskere eller ﬂådemand-skaber over hele verden.Endelig vil karbonatbankeholdet gerne sige en stor tak tilDansk Ekspeditionsfond, der gjorde et fantastisk stykke orga-nisatorisk arbejde på kort tid, til togtleder Trine Dahl-Jensen,til VÆDDERENs mandskab og skibschef Carsten Schmidt ogde medsejlende journalister for deres ﬂeksibilitet og profes-sionalisme samt til de sponsorer, der ﬁnansierede projektet.

BaggrundRom, orkaner og tsunamierDen dansk-vestindiske øgruppe i det nordøstlige Caribienomfattede St. Thomas, St. Jan (John) og St. Croix. Sidstnævn-te ø blev købt af Frankrig i 1733, efter at de to andre småøervar blevet besat af Danmark i 1671. Det udviklede sig hurtigttil et sukkereventyr over al forventning med kulmination i1790’erne, hvor rom, sukker og frihandel skabte betingelser-ne for en stor økonomisk opgang og udvidelse af den danskehandelsﬂåde - specielt for skibe, der sejlede mellem Vestin-dien og Danmark. I løbet af 1700-tallet voksede antallet afromfabrikanter især i Flensborg til det næsten uoverskuelige,og ﬂere hundrede forskellige rommærker konkurrerede medhinanden.Dansk Vestindien er gennem historien kendt for at være etområde præget af hyppige orkaner samt gentagne ﬂodbølger(tsunamier), der har forårsaget store ødelæggelser og tab afmenneskeliv. Kraftige tropiske orkaner (hurricanes) har deresophav i den tropiske del af Atlanterhavet, hvor overﬂadevan-dets temperaturer overstiger 27�C. De dannes typisk i perio-den juli til oktober, og deres hyppighed afhænger forudenaf havtemperaturen også af atmosfærens storskala-cirkula-tion. Kraftige jordskælv har forårsaget adskillige katastrofaletsunamier såsom i november 1867, da skibe, der lå for ankerud for Charlotte Amalie (St. Thomas), blev ødelagt, og mangemennesker blev dræbt. Historiske fortællinger og videnska-belige undersøgelser indikerer, at tsunamier har ramt områ-det adskillige gange i de seneste århundreder.Jordskælvsaktivitet er i området relateret til en bred zonemed strukturel deformation på grænsen mellem den nord-amerikanske og den caribiske plade. Anegada-Jungfern-pas-sagen, som er en dyb (maks. ca. 4.800 m) passage, der løberi ØNØ-VSV retning mellem hovedgruppen af de vestindiskeøer, deriblandt St. Thomas - hovedøen for det tidligere DanskVestindien - og øerne St. Croix og Anguilla udgør en markantgeologisk struktur i området ved de vestindiske øer. Anegada-Jungfernpassagen er foreslået dannet i forbindelse med en si-deværts forkastning. Det Vestindiske Trug er den dybeste delaf passagen på strækningen mellem St. Croix og St. Thomas.Det Vestindiske Trug tolkes som et såkaldt ”pull-apart”-bas-268

sin. Truget indeholder op til 2,7 km tykke sedimentaﬂejrin-ger, og interne strukturer indikerer aktiv indsynkning. Områ-dets pladetektoniske forhold, som kun er belyst i hovedtræk,er bemærkelsesværdige, bl.a. derved at det er det eneste sted iNordatlanten, hvor der sker plade-subduktion (svarende f.eks.til pladegrænsen langs Sydamerikas vestkyst).Oceanograﬁsk set danner denne op til ca. 4.800 m dybepassage en afgørende transportvej for udveksling af vandmellem Nordatlanten og det Caribiske Hav. Den nordgåendestrømning af varmt overﬂadevand og dybere, kolde vandmas-ser fra den sydlige halvkugle kompenseres af en sydgåendestrøm af dybvand (Nordatlantisk Dybvand), som dannes i ha-vet nord for Island samt i Labradorhavet. Det varme havvandi det nordøstlige Caribien betragtes som den primære kilde tilGolfstrømmen og dermed til den Nordatlantiske Strøm, der eransvarlig for det generelt milde vinterklima i Nordvesteuro-pa. Variationer i havstrømmene i Nordatlanten afspejler der-for muligvis ændringer i forholdene i det tropiske Atlanter-hav og i atmosfærecirkulationen. Dette indikerer, at klimaeti Nordvesteuropa kan være direkte kontrolleret af ændringerpå lave breddegrader.

Undersøgelsesmetoder og resultaterTil havsVi har koncentreret vores søværts undersøgelser i det Vest-indiske Trug og i kystnære farvande syd for St. Thomas ogSt. John, mens de landbaserede undersøgelser foregik på dentidligere dansk-vestindiske ø St. Croix. I det Vestindiske Trugkortlagde vi havbundens topograﬁ vha. multibeam-ekkolods-udstyr installeret om bord på VÆDDEREN, og vi undersøgtelagfølgerne under havbunden med det formål at fastlæggegeometri og udviklingshistorie for forkastninger og andregeologiske strukturer. Dette arbejde udførtes med reﬂeksi-onsseismisk udstyr fra Aarhus Universitet og blev ledet afHolger Lykke Andersen, Aarhus Universitet. De nuværendeoceanograﬁske forhold, dvs. salinitet og temperatur af vand-

masserne i truget, registreredes med måleudstyr (CTD), somvar fast installeret på skibet, og som blev betjent af teknikerefra Danmarks Fiskeriundersøgelser.Lagfølgen ned til 5-6 m under havbunden blev indsamletmed forskellige typer prøvetagningsudstyr fra De NationaleGeologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS),og disse sedimentkerner vil blive undersøgt i detaljer vedhjælp af mange forskellige metoder. Resultater af ovennævn-te akustiske undersøgelser (ﬁg. 1) blev brugt til at udpege debedste steder for indsamling af disse kerner. I forhold til detoprindelige arbejdsprogram på ca. 20 dage blev sejlperiodenmed VÆDDEREN betydeligt kortere for at kunne indpasses iskibets sejlskema. Derfor blev de planlagte akustiske un-dersøgelser i kystnære farvande ved St. Thomas og St. Johnunder ledelse af Antoon Kuijpers gennemført med et mindreskib udlejet af University of the Virgin Islands (UVI), St. Tho-mas.Mikropalæontologiske undersøgelser af sedimentkernerneog analyser af indholdet af stabile isotoper vil kunne belysede fortidige miljø- og klimavariationer. Aldrene af lagene be-stemmes med radiometriske eller andre dateringsmetoder.Dette historiske perspektiv af de geologiske, oceanogra-ﬁske og atmosfæriske tilstande i det caribiske område erhidtil kun blevet ofret relativt beskeden opmærksomhed. Idet caribiske område vil en øget indsigt i fortidens tidsserierkunne hjælpe med til at estimere risikoen for geo-farer (f.eks.skred, tsunamier) og bidrage til at øge sikkerheden af progno-serne for regionens miljømæssige og klimatiske fremtid. Vedat sammenholde højopløselige palæoceanograﬁske data fraundersøgelsesområdet med tilsvarende eksisterende palæo-ceanograﬁske informationer fra den nordlige nordatlantiskeregion, specielt Grønland, vil vi undersøge mulige sammen-hænge mellem oceanograﬁske og klimatiske variationer(f.eks. hyppigheden af orkaner) i Caribien og Nordatlantenog på den måde bidrage til en bedre forståelse af koblingernemellem klimaet i det tropiske Atlanterhav og på høje bredde-grader.På landUd over de undersøgelser, der foregik på havet, blev der un-der ledelse af Jesper Bartholdy, Københavns Universitet, ogsåudført feltarbejde på land på St. Croix. Disse undersøgelserindbefattede optagning af op til 6 m lange sedimentkernerog prøver i kystzonen med henblik på at indsamle data ved-rørende orkaner og tsunamier samt få en generelt bedre for-ståelse af havniveauændringer. Et af de steder, hvor disse prø-ver indsamledes, var ved Salt River Estuary i nærheden af enundersøisk canyon (kløft), der begynder lige uden for kystenog fortsætter til mere end 3 km vanddybde nord for St. Croix(se ﬁg. 1), hvor VÆDDEREN også indsamlede nogle sediment-kerner. Vi forventer, bl.a. ved hjælp af oplysninger fra sedi-mentkerner fra disse lokaliteter på land og til havs, at kunne

Kortfattet projektbeskrivelseMalaita er, som den eneste ø i Salomonøgruppen, en del afdet obducerede Ontong Java-plateau (OJP). OJP omfatter 4 x106km2(ca. 1 % af Jordens overﬂade) på den vestlige del afStillehavspladen og har et volumen på 5 x 107 km3. Plateau-et omfatter usædvanlig fortykkelse af den oceaniske skorpemed op til mere end 20 km. Plateaulavaerne blev eruptereti kridttiden for cirka 122 mio. år siden og repræsenterer enekstrem udstrømning af magma på Jordens overﬂade, somglobalt har haft omfattende miljømæssige konsekvenser. Me-kanismen bag dannelsen af Ontong Java-plateauet er der ik-ke enighed om; således omfatter hypoteserne meteornedslag,pladeseparation og resultatet af en opstigende kappediapir.Ingen enkelt model har forklaret de observerede geokemiske,geofysiske og geodynamiske observationer, og plateauet re-præsenterer således en vigtig udfordring for moderne forske-re i forsøget på at afklare kappens geodynamiske processer.Malaita er undersøgt geologisk, især fra et mineindustrieltudgangspunkt, idet diatreme eruptionsformer på øen forgæ-ves gav håb om diamantforekomster. Nærværende projektmed udgangspunkt i Malaita rummer to aspekter, som beggeer relateret til afklaringen af de dynamiske processer, derhersker dybt i Jordens indre:1. Nylige rapporter om forekomsten af særlige mineraler ineogene alnöit-vulkaniter (en type af særdeles silicium-fattige bjergarter) på Malaita, der er stabile i den transi-tionelle og nedre kappe.2. Værtsbjergarten for benævnte xenoliter er en sjælden al-nöit-forekomst, som blev erupteret for 34 mio. år siden.272

Alnöit er en type af særdeles siliciumfattige bjergarter, somer aﬂedt fra dybtliggende kappemateriale. Forekomsten afdenne usædvanlige bjergart indikerer, at der hersker særligekappeforhold under Malaita, og alnöit-smelten er foreslåetrelateret til en kappediapir af opstigende særlig varmt kap-pemateriale, som også kan have været ansvarlig for dannel-sen af plateaulavaen næsten 100 mio. år tidligere. Dermedkan undersøgelse af alnöiten være en vigtig faktor i afdæk-ningen af Ontong Java-plateauets dannelse, som primært erbelyst gennem studier af plateauets egne vulkaniter fra selveOntong Java-plateauet.Det er projektets primære mål i forbindelse med VÆD-DERENs ophold ved Salomonøerne gennem feltarbejde atindsamle passende prøver af disse alnöit-forekomster og vedGeocenter København at undersøge såvel selve bjergartensom dens indhold af mega- og xenokryster ved hjælp af geo-kemiske og geofysiske metoder.

Projektet til datoForberedelseI forbindelse med Dansk Ekspeditionsfonds beslutning iforåret 2006 om at ændre Galathea 3’s sejlplan blev nærvæ-rende projekt omdeﬁneret fra skibsbaseret til landbaseret.Der blev derfor i stedet for skibsbaseret forskning lagt planerfor geologisk feltarbejde på det centrale Malaita, hvor en aføens få veje ﬁndes mindre end en dagsmarch fra områdermed kendte og formodede, men ukendte alnöit-forekomster.Forskningstilladelse blev ansøgt hos myndighederne på Sa-lomonøerne i foråret 2006, men uden resultat. I oktober 2006lykkedes det gennem personlige kontakter til geologer medtilknytning til Salomonøerne at komme i korrespondancemed SalomonøernesDepartment of Energy and Mines,og enforskningstilladelse blev udstedt i november 2006. Det blevaftalt, at to salomonske geologer skulle deltage i projektet.Department of Energy and Minesskulle desuden orienterelokalregeringen på Malaita om vore planlagte aktiviteter ogsørge for aftaler med lokale grundejere (dvs. stammehøvdin-ge) om adgang til feltområderne. Endelig havde det vist sigumuligt at få tilsendt detaljeret kortmateriale fra Salomon-øerne, så det blev aftalt, at de nye lokale samarbejdspartnereskulle medbringe de nødvendige detaljerede kort på feltar-bejdet i december 2006.På den eneste vej på tværs af Ma-laita: geolog Helene Duprat, geologRex Uda, chauffør Mike, geologJimmy og geolog Lise E. Pedersen.Foto: Paul Martin Holm

IGG, KU) fra Danmark og ankom til Gizo på Salomonøernesamtidig med VÆDDEREN. Vi opholdt os i Gizo to dage for atvidereformidle vort forskningsprojekt til de ombordværen-de journalister, hvorefter vi tog til Malaita via hovedstadenHoniara. På Malaita indledte vi feltarbejdet med geolog RexUda og hans assistent. Imidlertid var der fra ofﬁciel side ikkeblevet skaffet den fornødne adgang til feltområdet, hvorfor viselv måtte indlede forhandlinger med lokalbefolkningen (dvs.stammehøvdingene). Men fordi et australsk mineselskab ef-ter endt efterforskning ikke havde givet den aftalte informa-tion til de lokale landejere om resultatet af deres diamantsøg-ning, var der en særdeles negativ holdning til vore ønsker omat udforske geologien på udvalgte lokaliteter på det nordligeMalaita. Et større møde (må nærmest betegnes som et ting)mellem 30 ledere og vort hold førte til en venlig, men bestemtafvisning af vor anmodning om at gå ind i det indre Malaita.Vi måtte derfor nøjes med de indledende geologiske under-søgelser langs den eneste vej i feltområdet samt i et ﬂodleje.Dette blev gennemført under holdets længerevarende rund-rejse i området, mens Rex Uda indkaldte til omtalte møde.Foreløbige resultaterDer er indsamlet et begrænset antal bjergartsprøver, som erhjemtaget til København. Disse prøver er nu under bearbejd-ning i en række laboratorier på Geocenter København medhenblik på nærmere at bestemme deres sammensætning ogdermed en række parametre, der vil gøre det muligt for os atvurdere, om det vil være sandsynligt, at projektet på det eksi-sterende grundlag vil kunne opfylde sit formål.På nuværende tidspunkt står det ud fra de første under-søgelser klart, at det er lykkedes at indsamle den vulkanskebjergart alnöit, hvilket ikke kan afgøres i felten. Desudenomfatter samlingen xenolitisk materiale samt materiale, derviser en kraftig ﬂuid-aktivitet i tråd med den kimberlitagtigeforekomstmåde i diatremer. Samlet set indikerer det, at vihar indsamlet prøver af præcis det, vi ønskede, men samtidiger der tale om en beskeden prøvesamling, der ikke er forank-ret i et kendskab til deres oprindelige geologiske relationer.

IntroduktionAndesbjergene udgør en del af klodens længste bjergkædeog er samtidig en af de højest beliggende egne på Jorden. Destrækker sig hele vejen langs Sydamerikas vestlige margin.En stor del af bjergkæden er domineret af vulkanske bjerg-arter, der er dannet inden for de sidste par millioner år somresultat af Stillehavspladens konstante underskydning af densydamerikanske kontinentalplade. Området er stadig megetvulkansk aktivt.Andesbjergenes rødder var imidlertid en del af urkonti-nentetGondwanaog er kun sparsomt kendt. Dele afGond-wanasmarginer er nu blevet identiﬁceret i de dybere dele afyngre bjergkæder, såsom Andesbjergene. Her ﬁndes bjerg-arter, der kan sammenholdes aldersmæssigt med lignendeaﬂejringer på Antarktis, men som repræsenterer et megetanderledes aﬂejringsmiljø.Dette projekt var oprindeligt planlagt til at foregå i Ant-arktis. Desværre ﬁk projektet ikke tilladelse til at gå i land påkontinentet. Det skyldes, at vi som dansk forskerhold er nød-saget til at ﬁnde udenlandske kolleger fra lande, der har etAntarktis-program - det har desværre vist sig meget vanske-ligt at få en sådan aftale i stand, da de ﬂeste projekter medforbindelse til Antarktis er planlagt en årrække i forvejen.Samtidig var der specielt i 2007 meget travlt på McMurdo-ba-sen som følge af Det Internationale Polarår (IPY).

Resultater på kort sigtBaseret på korrelation med sektioner fra andre områder afAndesbjergene (specielt Argentina, Bolivia og Peru) er bjerg-arterne mest sandsynligt af tidlig palæozoisk alder. Nyegraptolit-data har bekræftet, at en del af successionen er afmellem ordovicisk alder. Imidlertid forventer vi, at vores nyeindsamling vil hjælpe med at udvikle en række nye temaer:●Bestemmelse af den præcise alder af successionen vedhjælp af mikrofossildata. Mikrofossil-prøverne er undernedsyring hos et laboratorium ved Lunds Universitet.Som beskrevet indikerer graptolitdata, at mindst en delaf sektionen er af mellem ordovicisk alder. Dette børimidlertid bekræftes af mikrofossildata.●Sammenligning og korrelation af successionen med an-dre lignende sektioner langs Andesbjergene.●Placering af regionen i en miljømæssig og tektoniskramme samt udvikling af en model for evolutionen afdenne del afGondwanasmargin gennem den tidlige delaf palæozoikum.

Resultater på længere sigtFossil- og bjergartsprøverne ville danne grundlag for igang-værende forskning i området samt fortsat samarbejde medkolleger i Chile:●Det fossile materiale, inklusive sporfossiler, dårligt be-varede graptolitter (sandsynligvis af mellem ordoviciskalder) og nogle gådefulde rørlignende fossiler, som ikke erkendt fra andre steder, vil danne grundlaget for nogle kor-te publikationer inden for taksonomi og palæoøkologi.●Sedimentprøverne vil danne grundlag for fremtidigegeokemiske (stabile isotoper) kurver gennem sektionen,som også vil hjælpe med korrelationen samt etablerin-gen af en miljømæssig fortolkning af denne del af An-desbjergene i tidlig palæozoikum.●De fossile data sammenholdt med den geokemiske ogsedimentologiske information vil hjælpe med at be-stemme den palæogeograﬁske ramme for denne del afurkontinentet Gondwana samt relatere det til pladetek-toniske modeller for regionen.277

Populærvidenskabelig formidlingDet, at sektionen er helt ny og samtidig ligger et afsides ogmeget spektakulært sted i Andesbjergene, gør, at projekteter ideelt i et formidlingsmæssigt øjemed. Efterhånden somresultaterne kommer tilbage fra laboratorierne og bliver for-tolket af os, vil forskellige formidlingsaktiviteter blive gen-nemført - lige fra populærvidenskabelige artikler (hvoraf toallerede er på vej i trykken) til indlæg i forbindelse med Geo-logisk Museums populære aftenforedrag samt andre arran-gementer.Harper, D.A.T., Rasmussen, J.A., Rasmussen, C.M.Ø., Stem-merik, L. & Pineda, G.A.H. (i trykken). Udforskning af Andes-bjergenes rødder. Geoviden, (2007) 3,12-15.Stemmerik, L., Harper, D.A.T., Rasmussen, J.A., Rasmussen,C.M.Ø. & Pineda, G.A.H. (i trykken). På fossiljagt i Andesbjer-genes rødder – et bidrag til rekonstruktion af fortidens geo-graﬁ. Geograﬁsk Orientering, (2008) 38, 428-432.

Galathea 3Nationalmuseets Tranquebar Initiativ ansøgte i 2005 om del-tagelse i Galathea 3-ekspeditionen, og en stor del af projek-terne under initiativet blev godkendt. Den endelige delta-gelse i ekspeditionen blev efterfølgende muliggjort ved endonation fra Bikubenfonden. Pga. politiske forviklinger lagdeekspeditionsskibet ganske vist ikke til i Tranquebar, så i ste-det er Tranquebar Initiativet tildelt en virtuel platform. Depågældende projekter dækker bredt med emner som arkæo-logi ved Dansborg, missionen, litteratur, skole- og uddannel-seshistorie, påbegyndelsen af trykt litteratur på tamil, mo-derne økonomiske og sociale forhold m.m.I løbet af efteråret 2006 og foråret 2007 har disse projekterværet i gang med forskningsaktiviteter: indsamling af infor-mationer, arkivstudier og feltarbejde i Tranquebar. En del afprojekterne vil være afsluttet med udgangen af 2007, menmange fortsætter aktiviteterne ud over denne periode.I det følgende berettes særskilt om aktiviteter og resulta-ter for hvert enkelt projekt i forbindelse med deltagelsen i Ga-lathea 3.

Fællesrettede aktiviteterAlle delprojekter har imidlertid også som projekter underNationalmuseets Tranquebar Initiativ deltaget i en rækkecentralt arrangerede fællesrettede aktiviteter, af hvilke to herskal fremhæves, nemlig dels deltagelse i workshops og semi-nar, dels formidling.To workshops er arrangeret som forberedelse til feltarbej-de i Tranquebar. Formålet hermed har været at øge kend-skabet til indholdet af de enkelte delprojekter samt skabekontakter mellem delprojekter, der kunne have fælles inte-resseområder og glæde af samarbejde på såvel fagligt sompraktisk plan. Efter delprojekternes feltarbejde er afholdt etseminar i maj 2007 med deltagelse af bl.a. de indiske forske-re, der er en del af initiativet, med henblik på fremlæggelseog diskussion af delprojekternes foreløbige resultater af felt-arbejde, studier og analyser, samt afklaring af muligheder forvidere initiativer i forlængelse af de enkelte projekter, herun-der formidlingsaktiviteter.Alle projekter har anvendt Dansk Ekspeditionsfonds hjem-meside, www.galathea3.dk, som en del af formidlingen, delsgennem en første præsentation af de enkelte projekter, delsgennem fremsendelse af en række beretninger fra feltarbej-det i Tranquebar og andre lokaliteter i Indien og med oplys-ninger om arbejdets art og resultater, kontakter på stedet,indtryk og oplevelser m.m. Såvel det samlede TranquebarInitiativ som enkelte af delprojekterne har gennem artikler iden danske dagspresse oplyst om formålet med Nationalmu-seets Tranquebar Initiativ og det konkrete delprojekt.Initiativets forskningsfaglige leder, lektor dr.phil. EstherFihl, deltog på Galathea 3-ekspeditionens togtben fra Accra iGhana til Cape Town i Sydafrika med henblik på at orientere282

om og formidle Tranquebar Initiativet til den medrejsendepresse. Enkelte af projektdeltagerne er endvidere blevet inter-viewet til et tv-dokumentarprogram, der blev udsendt på DR21. september 2007 som led i en temaaften om Tranquebar.Forskningsformidlingen efter afslutningen af delprojekter-ne vil ﬁnde sted i ﬂere led og på forskellige niveauer. For detførste med udgivelse af arbejdspapirer i en web-publikations-serie for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ. Dernæst ettemanummer i en tidsskriftrække udgivet afMadras Institutefor Development Studies.Endelig vil projekterne bidrage til enstor, rigt illustreret antologi om Tranquebar, der påtænkes atudkomme som afslutning på Nationalmuseets TranquebarInitiativ med en syntese af resultaterne af de samlede aktivi-teter under initiativet.

Forskningsfaglig ledelseaf NationalmuseetsTranquebar InitiativFiskersamfundet i Tranquebar: socio-økonomiske transforma-tionsprocesser 1980-2010Projektansvarlig: Lektor, dr.phil. Esther Fihl, Institut for Tvær-kulturelle og Regionale Studier, Center for Komparative Kul-turstudier, Københavns UniversitetDen forskningsfaglige ledelse af Nationalmuseets Tranque-bar Initiativ har haft til formål at skabe synergieffekt mellemde ca. 20 igangværende delprojekter, heraf 14 landbaseredeunder Galathea 3.Tranquebar Initiativet har godt 30 deltagere. Sammen medprojektkoordinator Einar Lund Jensen har aktiviteterne be-stået i tilrettelæggelse og ledelse af en række workshops,udarbejdelse af internt informationsmateriale, projektråd-givning, forhandlinger med indiske samarbejdspartnere,afholdelse af seminar med deltagelse af indiske gæstefore-dragsholdere, udarbejdelse af publikationsstrategi, fagligrespons på papers, fondsansøgninger, vejledning af tre ph.d.-stipendiater under initiativet samt tilrettelæggelse af dansk-og engelsksproget Galathea 3-hjemmeside (www.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Nationalmuseets+Tranquebar+Initiativ).Formidlingsmæssigt har den forskningsfaglige ledelse be-stået af aktiviteter på VÆDDEREN på togtbenet Accra-CapeTown med en god portion medieindslag omkring de førstedanske sørejser syd om Afrika til Indien samt generel for-midling af Galathea 3’s landbaserede projekter i Tranquebar.Der er bidraget med tekster til syv forskellige websteder omGalathea 3 i Tranquebar (oversigt: http://komparativekultur-studier.ku.dk/forskning/galathea3/). I Tranquebar er der op-taget stof til tv til den omtalte Tema 2-aften på DR2 ved VagnOlsen.Uddannelsesmæssigt har Tranquebar Initiativet tagetimod fem praktikanter, hvoraf to har været med i Tranquebari ﬂere måneder. Desuden har besøgende danske skoleklasserfået foredrag og rundvisning i selve Tranquebar. Der er givetforedrag i Middelfart for UNESCOs skoleprojekt om slaveri ikolonitiden og leveret indlæg til deres webside.I forbindelse med det antropologiske ﬁskeriprojekt har dersom planlagt været udført feltarbejde i Tranquebar fra januartil marts 2007. Der er indsamlet 30 livshistorier samt foreta-get en række interviews. Dette materiale, som bl.a. rummer

fortællinger om den tragiske tsunamikatastrofe, er enestå-ende, idet livshistorierne for det meste er indsamlet blandtpersoner fra hushold, der har været kontakt med siden 1981.Dette materiale vil fremover kunne indgå i analyser med ef-tersporing af langsigtede socio-økonomiske transformations-processer over ﬂere generationer set fra informanternes egetperspektiv.Der har i feltarbejdet været inddraget to indiske ph.d.-studerende (lønnede), en dansk praktikant (rejse og opholdbetalt) og to danske studentermedhjælpere (ulønnede) samtﬁre indiske assistenter. Der er formidlet bredt i presse og påGalathea 3-hjemmesiden med foreløbigt 17 logbogsteksterpå ﬁskeriprojektet, se www.galathea3.dk/dk/Menu/Forsk-ning/Nationalmuseets+Tranquebar+Initiativ/Forskningspro-jekter/FiskersamfundetFiskeriprojektet har foreløbigt kastet et arbejdspapir af sig,som vil udkomme i den webbaserede videnskabelige publi-kationsserie.

Dagligt liv på Fort Dansborg i dentidlige kolonitid belyst gennemarkæologiske udgravningerProjektansvarlig: Seniorrådgiver Nils Engberg, Danmarks Mid-delalder og Renæssance, NationalmuseetProjektets formål er gennem arkæologiske udgravninger ivoldgraven omkring Fort Dansborg at få ny viden om dag-liglivet i Tranquebar i kolonitiden. Der fokuseres særligt påaspekter af mødet mellem indere og danskere, og der benyt-tes såvel en traditionel arkæologisk metode med opsamlingaf genstande som prøvetagning til naturvidenskabelige ma-krofossil- og pollenanalyser i samarbejde med fagkolleger fradisse områder. De skriftlige kilder til fortets og befæstnin-gens historie er gennemgået sammen med planer og tegnin-ger.I efteråret 2006 blev ansøgning om tilladelse til udgrav-ning i samarbejde med indisk arkæologisk institution indgi-vet og behandlet med et i første omgang positivt resultat. Dearkæologiske udgravninger skal udføres i samarbejde meddet føderaleArchaeological Survey of IndiaogArchaeologicalDepartment,der er myndighed under delstaten Tamil Nadu.Pga. kompetencestridigheder i Indien mellem de to indiskearkæologiske institutioner har projektets gennemførelsemåttet udskydes. Der er nu fundet en løsning på denne strid,og begge parter er indstillet på at samarbejde med National-museet. Det er herefter aftalt, at den planlagte udgravningﬁnder sted januar-februar 2008. Den bevilgende fond har ac-cepteret dette, jf. meddelelse i mail fra Dansk Ekspeditions-fond dateret 1. maj 2007.Endelig beretning forventes afsluttet i maj 2008.

Traditionel sydindisk lægekunst iområdet omkring TranquebarProjektansvarlig: Lektor Kenneth Zysk, Institut for Tværkultu-relle og Regionale Studier, Afdeling for Asien Studier, Køben-havns UniversitetProjektet omhandler den IndiskeSiddha-lægevidenskabshi-storie og udvikling i Tamil Nadu og dens forhold tilAyurveda-lægevidenskaben.Før den muslimske tilstedeværelse i det 10. århundrede ek-sisterede der to fremherskende former for lægekunst i Indi-en:Ayurvedai Nordindien samt det centrale Indien og dele afKerala i syd - ogSiddha,som hovedsageligt er fra Tamil Nadu.Begge har lange historier og bliver stadig praktiseret i deresrespektive indiske regioner. Der er skrevet omkring historien,udviklingen og praktiseringen afAyurvedabåde på sanskritog på hindi. Meget lidt vides derimod omSiddha,fordi densskrevne historie er begrænset, og fordi viden omSiddhaerblevet mundtligt overleveret fra lærer til student.Fra 11. januar til 9. marts 2007 er udført research vedFrenchInstitutei Pondicherry med tilknytning til et lokalt projekt omSiddha-medicinunder ledelse af dr. Birgitta Sabastia. Der blevlagt særlig vægt på indsamling af viden om de fundamen-tale principper og praktikker iSiddha-medicinmed særligthenblik på relationerne tilAyurveda-medicini det nordligeIndien, samt på opbygning af et foto- og ﬁlmarkiv omSid-dha-medicin,indsamlet i samarbejde med Christian Sabastia,som også er tilknyttetFrench Institute.Projektet arbejder tætsammen med andre af initiativets projekter og vil involvereforskere og meddelere fra Indien, som vil sikre nøjagtighed,værdien af de indsamlede data og forskningens høje standard.Resultatet af undersøgelserne er formidlet i en række beret-ninger omSiddha-medicinog livet i Sydindien på Galathea 3’shjemmeside under ”Indisk Lægekunst” – se www.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Nationalmuseets+Tranquebar+Initiativ/Forskningsprojekter/Sydindisk+l%c3%a6gekunst/Kenneth+G.+Zysk%2c+Ph.D%2c+Dr.+phil - samt i et arbejds-papir med titlenSiddha medicine in Tamilnadu,der vil bliveudgivet i henhold til Tranquebar Initiativets publiceringsplan.Med denne første fase af undersøgelserne er tilvejebragten større indsigt i og omSiddha-medicini området omkringTranquebar. Det vil danne grundlag for den næste fase, hvorder vil blive fokuseret på at skabe kontakt til nulevende prak-tiserende inden forSiddhai omegnen af Tranquebar. Meddisse læger vil der blive optaget og indspillet interviews, dervil indgå i arkivet om Siddha-medicin, og de indsamlede datavil blive analyseret med henblik på opnåelse af et mere kom-plet billede at den medicinske praksis i det moderne Indien.

Tro, kaste og social kapital– hvad blev der af de kristne kirkeri Tranquebar efter Indiensuafhængighed?Projektansvarlig: Lektor Peter B. Andersen, Institut for Tvær-kulturelle og Regionale Studier, Afdeling for Religionshistorie,Københavns UniversitetI Tranquebar i den indiske delstat Tamil Nadu ﬁndes i dag trekristne grupperinger: lutheranere, katolikker og pinseme-nigheder. Tilsammen udgør de ca. 11 procent af den samledebefolkning, som også omfatter hinduer og muslimer. Især ikraft af de lutheranske og katolske skoler, der varetager stør-stedelen af den lokale undervisning, er de kristne med til påafgørende vis at præge samfundet.Projektet dokumenterer de kristne traditioners og især denlutheranske kirke TELC’s(Tamil Evangelican Lutheran Church)udvikling fra Indiens selvstændighed i 1947 til i dag og vildermed supplere tidligere forskning, som især har fokuse-ret på perioden fra ankomsten af de første protestantiskemissionærer i 1706 og op til midten af det 19. århundrede.Projektets hovedvægt vil således ligge på de tre kristne grup-peringer og deres rolle i lokalsamfundet, som også vil blivesat ind i en større nationalpolitisk sammenhæng. Projektetvil inddrage såvel teologiske som kultur- og socialhistoriskemomenter.Det er projektets arbejdshypotese, at de mange former forkontakt i hverdag og fest mellem de religiøse grupperinger iTranquebar har skabt en række bånd mellem disse og med-ført en gensidig påvirkning. Projektets teoretiske ramme viltage afsæt i den amerikanske politolog Robert D. Putnamsundersøgelser af civilsamfund i Italien og USA og diskutere,hvorvidt hans begreb”social kapital”kan overføres til en in-disk sammenhæng.Der er foreløbig blevet foretaget deltagerobservation oginterviewundersøgelser i Tranquebar med særligt henblik påskolerne samt arkivstudier vedSvenska Kyrkansarkiver i Upp-sala, og en ny bredere anlagt indsamling i Tranquebar er på-begyndt i sommeren 2007. Til projektet har været tilknyttetto praktikanter, der bl.a. har udført arkivstudier. Projektet vilfortsætte udover 2007, og formidlingen vil ske gennem min-dre arbejder i form af f.eks. artikler samt en bog på engelsk.

Børn i et imperialt kulturmødeProjektansvarlig: Cand.mag. Karen Vallgårda, Saxo-Instituttet,Afdeling for Historie, Københavns UniversitetProjektets emne er børn og barndom i det kulturmøde, derfandt sted mellem danskere og indere i Sydindien i perioden1862-1919. I den periode var de ﬂeste danskere, der rejste tilIndien, missionærer eller ægtefæller til missionærer, og deindere, de kom i kontakt med, var fortrinsvis ”lavkastefolk”.Det overses imidlertid ofte, at børn også tog del i kulturmø-det.Indiske børn kom i kontakt med danskere ved at gå i skolehos dem, blive adopteret af dem eller arbejde for dem. Dan-ske børn rejste med deres forældre til Indien eller blev født ikolonien. Desuden blev et mindre antal blandede børn resul-tatet af seksuelle forhold mellem danskere og indere. Projek-tet undersøger, hvordan voksne danskere og tamiler tænkteom og handlede i forhold til børn og barndom, samt hvorle-des de forskellige grupper af børn oplevede kulturmødet.Projektet inddrager både danske og tamilske kilder og be-lyser et endnu uafdækket område af danske historiske rela-tioner til en anden del af verden. Samtidig vil det bibringe enhistorisk vinkel på de mange kulturmøder, der foregår i nuti-dens postkoloniale og globaliserede verden.Midlerne fra Bikubenfonden er givet til feltarbejde i for-bindelse med ovenstående projekt, der er et treårigt ph.d.-stipendium bevilget afForskningsrådet for Kommunikationog Kultur.Karen Vallgårda har barselsorlov indtil december2007 og har fået tilladelse til at udskyde anvendelsen af Bi-kubenfondens bevilling til dette tidspunkt, jf. mail fra DanskEkspeditionsfond 22. december 2006.I foråret 2007 er foretaget forberedende studier i tamil. Vin-teren 2007/08 planlægges udførelse af feltarbejde i Indien(Chennai og Tranquebar) med henblik på arkivstudier ogsamtaler med indiske universitetskolleger.

Det dansk-indiske kulturmøde medsærligt henblik på trykkekunsten idet attende århundredeProjektansvarlig: Associate professor, Dr. A. R. Venkatachala-pathy, Madras Institute of Development Studies, ChennaiI starten af 1700-tallet etableredes i Tranquebar et trykkeri,som efterfølgende udgav en række bøger af såvel originaletamilskrifter som oversættelser af europæiske tekster, f.eks.den første udgave af Bibelen på tamil. Denne første vigtigefase i trykkekunsten i Indien er kun meget sparsomt belyst.Projektet har ﬂere mål: For det første udarbejdelse af endækkende liste over publikationer trykt på tamil på trykkeri-et i Tranquebar. Dernæst en analyse af disse tamilsksprogedeskrifters indﬂydelse på udviklingen af den lokale litteratur ogdet lokale skriftsprog. Endelig en forståelse af den klassiﬁka-tion af oprindelig viden, som er foretaget ud fra vestlige kate-gorier, og som bl.a. fremgår af grammatikker og ordbøger.Der er foretaget arkivstudier i København (Rigsarkivet ogDet Kongelige Bibliotek), London (Royal British Library) ogCambridge.Dr. Venkatachalapathy har i forbindelse med sit ophold iKøbenhavn i maj 2007 dels givet en offentlig gæsteforelæs-ning omkring trykkekunstens udbredelse i Indien i historiskbelysning, dels deltaget i seminar med workshops for alle deprojekter under Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, somhar været tilknyttet Galathea 3-ekspeditionen.Afsluttende artikel vil være færdigskrevet i oktober 2007med henblik på udgivelse for såvel et dansk som et indisk fo-rum. Dr. Venkatachalapathy vil endvidere deltage i redigerin-gen af et temanummer om Tranquebar til udgivelse i 2009 iMadras Institute of Development Studies’tidskriftsrække.

Tranquebar i dansk litteraturProjektansvarlig: Lektor Kirsten Thisted, Institut for Tværkul-turelle og Regionale Studier, Afdeling for Minoritetsstudier,Københavns UniversitetFormålet med projektet er at indkredse repræsentationen afTranquebar i dansk litteratur, såvel egentligt litterære somhistoriske/populærvidenskabelige værker.Undersøgelsen foretager en række nedslag i danske beskri-velser af kolonihistorien med særligt fokus på Tranquebarog med hovedvægten lagt på tiden lige efter 2. Verdenskrig,hvor der var et vældigt fokus på de tabte tropekolonier. Tonenvar særdeles national, hvilket i øvrigt har præget repræsen-tationerne både før og siden. Projektet forsøger at indkredseårsagerne hertil. Hvilke grundfortællinger bygges der på, nårtemaet er dansk kolonialisme, og hvilke behov imødekom-mer disse fortællinger til skiftende tider?Studierejse til Tranquebar gennemførtes i marts/april2007.Arbejdspapir er indleveret i forbindelse med seminaret imaj 2007. Den færdige artikel aﬂeveres sammen med et retomfattende digitaliseret billedmateriale, der evt. også kanvære af interesse for andre projekter, i løbet af efteråret 2007.

Turismeanalyse: Nye arbejdspladsertil lokalbefolkningen gennemudvikling af en bæredygtigturismeplan for TranquebarProjektansvarlig: Konsulent, mag.scient., seniorforsker NilsFinn Munch-PetersenProjektets formål er udarbejdelsen af en turismeplan forTranquebar, således at der fremmes/sikres en sund turisme-udvikling, der vil bevare kulturen, både hvad angår bygnin-ger, gadenet og befolkningssammensætning.Turismeplanen følger internationale retningslinier og om-fatter blandt andet lovgivning og byggeregulativer, vedlige-holdelse, infrastruktur samt en beskrivelse af markeder forTranquebar-turisme, herunder både internationale marke-der og det generelle og speciﬁkt lokale indiske marked medTranquebar som både overnatnings- og ekskursionsdestina-tion. En markedsføringsplan udarbejdes på grundlag af mar-kedsanalyser, og der fremstilles markedsføringsmaterialerinklusive en webside.Projektet sigter mod skabelse af arbejdspladser og ind-tjening for lokalbefolkningen og udføres i nært samarbejdemed den lokale regering (panchayat), med den private sektor,hoteller, rejsearrangører, lokale grupper og NGO’er.Hertil seminarer, træningsprogrammer og markedsfø-ringsmaterialer.Et væsentligt element blev at placere Tranquebar somkorttidsdestination og - af større betydning - at placere byensom et fremtidigt roligt og fredfyldt udgangspunkt for eks-kursioner til nærliggende templer, katolske og muslimskepilgrimslokaliteter samt til naturområder (Point Calimere ogPichavaram).En udvikling af Tranquebar skal ses i langtidsperspektiv.Væsentligt er det, at Tranquebar proﬁleres som en fredelig hi-storisk attraktion og stranddestination, og at der ikke udvik-les initiativer, der vil ændre den centrale bykernes karakter.Et væsentligt resultat vil være en bybevaringsplan samt ensikring mod etagebyggeri højere end de eksisterende byg-ninger. Dertil bør Paradepladsen beskyttes mod beplantning,mod rydning af naturlig dækvegetation og mod etablering afenChildrens Park(som foreslået af de lokale myndigheder).Affaldsproblemet i bykernen bør løses gennem etable-ring af et velfungerende system for affaldsbortskaffelse ogen forseglet losseplads, ligesom gader bør kompakteres (menikke asfalteres) og forsynes med dræn. Væsentligt for bådebybevaring og markedsføring er det, at Tranquebars centrum

renholdes, at strandmuligheder udvides til at omfatte stran-den syd for Uppanar Floden, at der etableres organiseret par-kering, at motoriseret traﬁk i bykernen begrænses, og at deretableres velafgrænsede områder for etablering af boder.Det foreslås, at en genoprettet guvernørbolig skal fungeresom informations- og kulturcenter, samt at der her etablereset par forskerlejligheder. Ligeledes er det foreslået, at der lo-kalt udvikles privateBed and Breakfast-faciliteter.For at øge attraktionsværdien uden at skade bykernen erdet foreslået, at danske elementer fremhæves i markedsfø-ringen, ligesom tidligere tiders gadeskilte genetableres.Tranquebars logo er foreslået som fortet (Dansborg), stran-den og havet, og der foreslås catch-phrases som:Tranquebar– hvor tiden stod stille/Tranquebar The Town that Time Forgotog Tranquebar – Denmark in India.Nok væsentligst af alt er en professionel genetablering ogudbygning af museumsudstillingen i Dansborg Fortet. Muse-et er i dag stærkt forfaldent med utætte montrer med knustglas, manglende sekvens i de få udstillingsobjekter, minimalog misvisende tekstning og mangel på en overordnet udstil-lingsplan, der tilgodeser både Indien og Danmark samt kul-turmødet mellem de to lande.

Peter Anker Samling påNationalmuseetProjektansvarlig: Museumsinspektør, seniorforsker BenteWolff, Etnograﬁsk Samling, NationalmuseetProjektets mål er at bestemme, datere og udarbejde et kom-menteret katalog over en samling indiske tempelbronzer iNationalmuseets samling. Bronzerne (i alt 14 ﬁgurer og 12stykker tempeludstyr) blev fundet og udgravet i den danskehandelskoloni Tranquebar i 1799. De kunsthistoriske analy-ser skal suppleres med naturvidenskabelige metalanalyserfor at fastslå legeringernes sammensætning. Samlingen blevbragt til Oslo i 1806 af den danske guvernør, nordmanden Pe-ter Anker, som nøje beskrev samlingen og fundet af den.Til udførelse af arbejdet blev tidligere rigsantikvar i Ta-mil Nadu dr. R. Nagaswamy inviteret til Nationalmuseet iKøbenhavn. Han har bestemt samlingen til fornem kunstfra 11-1200 tallets sydindiske Chola-dynasti. Guvernør PeterAnkers oprindelige optegnelser over samlingen gør sammenmed dr. Nagaswamys stilistiske og inskriptionsbaserede be-stemmelser denne samling til en af de bedst dokumenteredebronzesamlinger fra Chola-dynastiet. Der er igangsat metal-lurgiske undersøgelser som bidrag til de stilistiske analy-ser. For nærværende pågår opgaven med - i samarbejde medDr. Nagaswamy - at udarbejde et kommenteret katalog oversamlingen af sydindiske tempelbronzer udgravet i Tranque-bar i 1799.I forbindelse med sin deltagelse i NationalmuseetsTranquebar Initiativs seminar i maj 2007 afholdt dr. Naga-swamy en offentlig forelæsning om bronzeﬁgurer i Sydin-dien.Projektets foreløbige resultater er så gode, at de afgjortfortjener offentliggørelse i form af en engelsksproget publi-kation, idet denne samling vil kunne danne basis for bestem-melsen af andre gamle sydindiske bronzer. Nationalmuseetsetnograﬁske samling vil derfor forsøge at skaffe midler til enbogudgivelse om samlingen, når studiet af ﬁgurerne er af-sluttet.

Diffusions- og innovationsstudieraf den danske madtradition påTranquebarProjektansvarlig: Museumsinspektør, seniorforsker SabineKarg, Danmarks Oldtid, NationalmuseetDette forskningsprojekt omhandler den danske og indiskekøkkentradition samt de fødevarer og retter, som indfør-tes i Tranquebars kolonisamfund og blev formidlet tilbagetil hjemlandet. Samspillet med såvel den indiske som dendanske befolknings madtraditioner udgør genstandsfeltetfor projektet. Hvorledes blev fødevarer accepteret og senereintegreret i det traditionelle køkken? Hvornår og hvor hurtigtblev de nye krydderier integreret i det danske køkken?Der er i projektets forberedende fase udført arkivstudier iHalle (Hallische Missions Bibliotek) og i København (Rigsar-kivet).Forskningsrejse til Indien er foretaget i perioden 31. ja-nuar-23. februar 2007, hvorunder en række institutioner ogkolleger blev besøgt. Første besøg var iArkæologiske AfdelingvedDeccan College, Deemed Universityi Pune. På dette uni-versitet arbejder professor dr. Mukund Kajale, som er projek-tets direkte samarbejdspartner i Indien. Udover litteratur-studier i det meget velorganiserede og store institutbibliotekblev der givet tre forelæsninger.Næste besøg varFrench Institutei Pondicherry (FIP) sam-men med dr. Mukund Kajale fra Pune. På FIP blev der etable-ret arbejdsplads i instituttets bibliotek. Under opholdet blevder skabt kontakter med forskere inden for det relevantearbejdsfelt, og litteratur om nye forskningsprojekter og -re-sultater blev læst og diskuteret. Undersøgelserne fokuseredepå madplanternes historie og introduktionen af europæiskemadelementer til Indien.Dernæst blev Tranquebar (Dansborg) besøgt og i forbin-delse hermed også nogle af de gamle haver, som i den danskeperiode blev etableret i egnen omkring Tranquebar.I Tanjore besøgtesSarawasi Mahalbiblioteket, som blevetableret helt tilbage omkring år 1700.Endelig besøgtes i Kerala en række historiske steder, hvorkrydderihandelen startede, efter at portugiserne kom til det-te område i slutningen af det 15. århundrede.Under forskningsrejsen i Indien skete formidlingen viaegen blogspot www.kostogkultur.blogspot.com samt på Ga-lathea 3’s hjemmeside.Til projektet har været tilknyttet en praktikant, der somsin primære opgave har stået for formidlingen på hjemmesi-den.

Lavkasterne i Tranquebar: Museums-indsamling med særligt fokus pålavkaster og religiøse mindretalskultur, religion og daglige levevisProjektansvarlig: Museumsinspektør, seniorforsker BenteWolff, Etnograﬁsk Samling, NationalmuseetFormålet med projektetLavkasternes Tranquebarhar væretat supplere Nationalmuseets etnograﬁske samlinger med nyegenstande fra området omkring Tranquebar samt at generereny viden om lokale sammenhænge mellem henholdsvis ma-teriel kultur og social struktur. Projektet har i den forbindelsesærligt fokus på Tranquebars lavkastebefolkning (Dalitter) ogreligiøse mindretal (kristne og muslimer).Gennem tre måneders ophold i Tranquebar har projekt-medarbejder, forskningsassistent Caroline Lillelund identiﬁ-ceret og indkøbt nye genstande til Etnograﬁsk Samling samtsørget for professionel pakning af genstandene og efterføl-gende transport til Danmark. Delprojektets hovedfokus harværet den lokale Dalitbefolkning, der udgør omkring 25 % afden samlede befolkning. Blandt denne gruppe, der i Tranque-bar tæller ﬁre forskellige kaster, er der foruden genstandsind-samling foretaget etnograﬁsk feltarbejde baseret på inter-views og deltagerobservation. Feltarbejdet dokumentererbl.a. Dalitternes arbejdsforhold, religiøse traditioner og so-ciale og politiske organisering, samt hvorledes denne gruppehar været ofre for tsunamien i december 2004.Genstandsindkøb og feltarbejde suppleres af omfattendefotodokumentation af hverdagsliv, arbejdsprocesser samten række af de specielt fremstillede genstande til Etnogra-ﬁsk Samling (trommer, ﬁskeruser, sandaler, terracottaﬁgureretc.). I Danmark er genstandssamlingen pakket ud, frosset ogde enkelte genstande identiﬁceret.Det sikres, at alle oplysninger om genstandene og deresbrug samt tilhørende fotograﬁer og feltdata registreres og ar-kiveres til brug for fremtidig forskning og formidling.DelprojektetLavkasternes Tranquebarhar beriget Etnogra-ﬁsk Samling med omkring 500 nye genstande som supple-ment til de genstande, der tidligere er indsamlet til museetfra Tranquebar bl.a. i forbindelse med den første Galathea-ekspedition i 1845-47.Genstandene afspejler bl.a. temaer som politik, populær-kultur, religion og kaste og spænder fra bittesmå votivgaveri sølvblik til en knap seks meter lang ﬁskerbåd af typenkat-tumaram,der i århundreder har været brugt af kystﬁskerne iTranquebar. Særligt skal fremhæves en samling af forskellige

trommer, der er karakteristiske for netop lavkasternes tradi-tionelle erhverv som rituelle trommespillere ved bryllupper,begravelser og religiøse højtider, samt en samling af store,farvestrålende terracottaﬁgurer fremstillet på bestilling af enaf de få tilbageværende pottemagere på egnen.Sammenholdt med Etnograﬁsk Samlings samlinger fra1800-tallets Tranquebar tegner den nye genstandssamlingsom følge af industrialisering et billede af et nutidigt sam-fund med langt færre erhvervsgrupper (og specialiseredekaster) end dengang. Samtidig viser samlingen, at en rækketraditioner fortsat holdes i hævd – og at den materielle kulturgenerelt har forandret sig langsommere end den immateri-elle.Under opholdet i Tranquebar er Caroline Lillelund inter-viewet til DR2’s temaaften om Tranquebar. Andre interviewser givet til forskellige dagblade. På Tranquebar Initiativetsseminar 30. maj 2007 er præsenteret et arbejdspapir medtitlen’Lavkasternes Tranquebar – om udfordringerne ved atrepræsentere Dalitternes materielle kultur’.For tiden vurde-res mulighederne for i 2008 at lave en særudstilling, der tagerudgangspunkt i og bl.a. sammenstiller de genstande, der erblevet indsamlet i 2006-07 med de genstande, der blev ind-samlet i Tranquebar under den første Galathea-ekspedition.

Tranquebars historie før, underog efter det danske kolonistyre– et undervisningsprojektProjektansvarlig: Direktør Keld Grinder-Hansen, Dansk Skole-museumFormålet med projektet er at udvikle undervisningsmaterialetil forskellige skoleniveauer i Tranquebar med fokus på kul-turmøder og arven efter kolonitiden. Herigennem sigtes dermod at opgradere lokalbefolkningens kendskab til og forstå-else for deres egen og områdets historie og kulturarv.Under ophold i Tranquebar er udvalgte skoler besøgt ogkontakter etableret til nøglepersoner og organisationer. Isamarbejde med disse og medIndian National Trust for Artand Cultural Heritage(INTACH) arbejdes der herefter henimod at udvikle en række undervisningsmaterialer til skole-brug, bl.a.:●●

Kolonial skoletradition i TranquebarProjektansvarlig: Direktør Keld Grinder-Hansen, Dansk Skole-museumDer eksisterer en bemærkelsesværdig koncentration af ud-dannelsesinstitutioner i dagens Tranquebar. Dette afspejleren stærk uddannelsestradition i området, som kan sporestilbage til den danske kolonitid og ankomsten af den dansk-støttede Halle-Mission i 1706. Nogle årtier efter ankom enkonkurrerende lutheransk mission – den Herrnhutiske Brød-remenighed - som etablerede en missionsstation uden forTranquebar. I modsætning til i andre danske kolonier (f.eks.Grønland og Dansk Vestindien) lykkedes det ikke Brødreme-nigheden at vinde kontrol med den lutheranske mission iTranquebar - den måtte se sig slået af Halle-Missionen. Efter-kommerne af Halle-Missionen -The Tamil Evangelical Church(TELC) – indtager stadig en central position inden for uddan-nelse i det moderne Tranquebar, hvor kirken er ansvarligfor både en grundskole og et gymnasium(secondary school),samt driver et lærerseminarium i byen.Målet med projektet er at undersøge denne uddannelses-traditions historiske udviklingslinjer og forsøge at forstå år-sagerne til den ekstraordinære og langvarige succes for denlutheranske mission i Tranquebar-området.Den første sammenfatning af skoleudviklingen i Tranque-bar fra 1706 til i dag er under udarbejdelse. Ved udgangenaf 2007 vil en videnskabelig artikel ligge trykklar. Denneforventes at indgå som bidrag til en samlet publikation omTranquebar ved afslutningen af Nationalmuseets TranquebarInitiativ.

Delprojektets formål og aktiviteterØgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt blev annek-teret som dansk koloni 1. januar 1756. På grund af malariapå stedet viste koloniseringen sig at være overmåde vanske-lig. Alligevel blev øerne ikke solgt til England sammen medde øvrige besiddelser i Indien i 1845. I stedet blev Galathea 1sendt til øerne for at gøre endnu et koloniseringsforsøg. Kolo-niseringen blev endeligt opgivet i 1848, hvor de sidste koloni-ster blev evakueret. I 1868 overtog England uden protest fraDanmark overhøjheden på øerne.På grund af omlægningen af Galathea 3’s rute samt van-skeligheder med at opnå forskningstilladelse til Nicobarerneer der efter aftale med Bikubenfonden foretaget en revide-ring af det oprindelige projekt. Den planlagte feltarbejdsdelpå Nicobarerne er erstattet af mere omfattende arkivstudierbl.a. i de tyske missionsarkiver i Herrnhut og Halle.

Formålet med projektet har været at kortlægge, beskriveog dokumentere de danske kolonianlæg på Nicobarerne. Un-dersøgelsen omfatter dels bygninger og andre faste anlæg frade tidlige koloniseringsforsøg, dels anlæg fra det sidste forsøgi forbindelse med Galathea 1’s besøg i 1846.Et gennemgående tema er kolonisternes planlægning ogforsøg på udnyttelse og underlægning af landskabet samtovervindelse af klimaet, der opfattedes som den største hin-dring for en egentlig kolonisering.Der er i april-maj 2007 foretaget to ugers undersøgelse iDas Unitätsarchiv der Evangelischen Brüder-Unitäti HerrnhutogDie Franckesche Stiftungen zu Halle,hvorfra der er indhen-tet scanninger og mikroﬁlm af relevant materiale. Derudoverer foretaget gennemgang og indsamling af arkivalier, kort,fotograﬁer, tegninger og trykt litteratur iRigsarkivet, Det Kon-gelige Bibliotek, Nationalmuseet, Handels- og Søfartsmuseet,Kort- og MatrikelstyrelsensamtDronningens Håndbibliotek.

David Rosens koloni ”Frederikshavn”på øen Camorta, 1833-34Til venstre ses den oprindelige,tætte skov og rundt om husene etryddet område. Man mente, at defebersygdomme, Nicobarerne varberygtede for, stammede fra ”ud-dunster” i skoven. Junglen var der-for den første hindring, der skulleovervindes, og ikke før i slutningenaf 1800-tallet opdagedes sammen-hængen mellem malaria og myg.Til trods for alle forholdsreglerspredtes sygdommen hastigt i denlille koloni, og David Rosen for-søgte ﬂere gange at ﬂytte til bedreegnede steder. Rosen ﬁk dog selvmalaria og måtte opgive kolonise-ringen. Han vendte skuffet hjem tilDanmark for at tjene som præst ogdøjede til sin død med tilbageven-dende feberanfald.(Udsnit af illu-stration i David Rosen: Erindringerfra mit Ophold paa de NicobarskeØer med en kort Skildring af Øernesnaturlige Beskaffenhed, og deresIndbyggeres Ejendommelighed, Kø-benhavn 1839)

Landsbyen Malakka på øenNancowry med Dannebrog i bag-grundenI lange perioder bestod Dan-marks overhøjhed på Nicoba-rerne i nogle få ﬂag, der var over-draget de såkaldte ”kaptajner”i landsbyerne. De blev udpegetsom lokale ledere af danskerneog skulle til gengæld hejse ﬂaget,når der kom fremmede skibeforbi. Samtidig skulle de erklæresig tro kongelige undersåtter,hvorefter de ﬁk et formelt certiﬁ-kat udleveret. Den danske konge,hvad enten han hed Christianeller Frederik, har været fjern fornicobarerne og den underdanig-hed og respekt om kongekronen,der beskrives af kolonisterne, månok ses som en overdrivelse. Ikkedesto mindre havde certiﬁkater-ne og de europæiske gaver somtøj og sølvbeslåede stokke envigtig betydning blandt nicoba-rerne. De virkede som status-symboler men benyttedes ogsåsom beviser på hæderlighed, nårder blev handlet med udefra-kommende skibe. Flere af disseoriginale certiﬁkater er bevaretog ﬁndes i dag i Rigsarkivet. (Ud-snit af illustration i David Rosen:Erindringer fra mit Ophold paade Nicobarske Øer med en kortSkildring af Øernes naturligeBeskaffenhed, og deres Indbyg-geres Ejendommelighed, Køben-havn 1839)

For hver koloni er skabt en samling af kildecitater ordnettematisk efterplanlægning af koloniseringen, ejendomsret,opbygning af kolonien, konstruktion af huse, materialer, kon-takt til nicobarerne, plantagedriftogsygdomme.Ovennævn-te indgår i en rapport, der vil danne et styrket grundlag forfremtidige undersøgelser på selve Nicobarerne.Projektets fokus på kolonianlæg har ført til ﬂere nye aspek-ter. Udveksling af teknik og viden om lokale byggematerialervar nødvendig for opbygningen af de danske kolonier. Byg-ningerne dannede herved rammen om kulturmødet mel-lem europæere, nicobarer og de ansatte indiske, malaysiske,burmesiske og kinesiske arbejdere. Forsøgene på at anlæggekolonier førte dog også til konﬂikter, bl.a. fordi forskellige na-turopfattelser mødtes. For nicobarerne var skoven en ressour-ce i sig selv, mens den for danskerne udgjorde en trussel, derkædedes sammen med sygdom. Junglen måtte derfor udryd-des for at skabe en rationel plantagedrift og en sikker koloni.Projektet vil blive publiceret i Tranquebar Initiativets ar-bejdspapirer under Nationalmuseet, hvor det også vil væretilgængeligt online.

Delprojektets formål og aktiviteterFør den spanske kolonisering af Sydamerika havde indianer-ne i de tørre ørkenområder langs Stillehavets kyst udvikleten avanceret dyrkningsteknik med nedsænkede marker, somstadig er i brug ganske få steder. Detaljerede arkæologiske ogantropologiske undersøgelser af disse kan give os ny indsigt iden præ-columbianske landbrugshistorie og tilføre forsknin-gen nyt inden for sammenlignende studier af samme typernedsænkede marker, der kendes fra Mikronesien, Afrika ogSpanien.Langs Perus ørkenkyst har nedsænkede marker til grund-vandsniveau været en alternativ dyrkningsmetode til storsti-lede kunstvandingsanlæg i både fortid og nutid. Ved analyseaf luftfotograﬁer er adskillige af disse marksystemer ble-vet lokaliseret. Ved lokaliteten Chilcha gravede man stadig i1960’erne sådanne marker (dybde 2-5 m, længde 20-100 m)til dyrkning af bl.a. sødkartoffel. Ved Huanchaco har hver

Opnåede/forventede resultaterUnder et feltarbejde på to måneder i Nordperu blev der fore-taget topograﬁske undersøgelser af et område på 12.000 m3og udgravninger af ﬁre markområder i et hidtil ukendt om-råde for nedsænkede marker ved lokaliteten Choroval syd forTrujillo. Markerne blev som forventet dateret til Chimu-kul-turens periode fra omkring år 1000. Disse marker anvendesstadig til dyrkning af totorasiv, som anvendes til fabrikationaf måtter til husbygning og som sovemåtter. Der blev foreta-get opmålinger og undersøgelser af fem nedsænkede markeri verdens største leropbyggede by Chan Chan, Chimurigetshovedstad (ca. 800–1470) samt taget pollenprøver til analyse.I ﬁskerlandsbyen Huanchaco nord for Trujillo blev de lo-kale ﬁskere interviewet om deres nedsænkede marker, derstammer fra omkring 1930 og stadig oprettes. Totorasivene eroprindelig hentet fra Chan Chan. Af de ca. 300 nyere nedsæn-kede marker blev omkring 25 opmålt. Hver ﬁskerfamilie ejer6-8 marker. De anvender sivene til bygning af deres ﬁskerfar-tøjer, de såkaldte caballitos (’småheste’på spansk). Fiskernetager hver dag ud i disse sivbåde for at ﬁske, og sivbådenesættes til tørring efter ca. 6-8 timers brug.Projektet har bidraget med væsentligt nyt ang. teknik,opbygning og anvendelse af de fortidige og nye nedsænkedemarker.Medarbejdere var peruanske arkæologer fraInstituto Na-cional de Culturasamt danske studerende.Projektet vil desværre ikke blive publiceret, da fondsmidlerikke er givet til bearbejdelse og analyse af resultaterne.306

Opnåede resultaterI artikelform beskrives, hvordan det syn på lokale folk i Ni-cobarerne og på Stillehavsøerne, der kommer til udtryk i kap-tajn Steen Billes beretning fra Galathea 1, kan beskrives somDet Udnyttende Blik,fordi det grundlæggende ikke tvivler påeuropæernes ret til at udnytte de lokale ressourcer - til trodsfor både sympati og forståelse for lokalbefolkningernes mod-vilje mod kolonisering.I forbindelse med Galathea 3’s besøg i Salomonøerne ogNew Zealand i 2006-07 er det nuDet Bevarende Blik,som erdet (vestlige) ﬁlter, de fjerne folk betragtes igennem, og somkommer til udtryk både i forskning, udviklingsprojekter ogikke mindst i turismens fremstilling af stillehavsfolkene ogderes omgivelser.Til trods for de store forskelle mellem ”de to blik” er de dogtydeligt beslægtede, ikke mindst hvad angår ideen omudvik-ling.Eksempler på lokalbefolkningernes eget syn på forhol-dene bliver ligeledes præsenteret.Projektet er blevet formidlet i DR P1s historiemagasinAlletiders historieom Galathea 1 i Nicobarerne, samt i DK4 TV omGalathea 1 og 3 i Stillehavet.Projektets nutidsdokumentation måtte indskrænkes tilStillehavsområdet (Salomonøerne og New Zealand), idet Ga-lathea 3-ekspeditionens rute blev ændret, så Nicobarerneudgik.

Delprojektets formål og aktiviteterPubliceringen af en nyopdaget dagbog fra 1. Galatheaekspe-dition 1845-47 vil kunne give et mere nuanceret billede af,hvordan”de så det”på den første Galatheaekspedition, hvisrejse og resultater indtil dato fortrinsvis er beskrevet i kaptaj-nen for ekspeditionen Steen Andersen Billes bog,CorvettenGalatheas Reise omkring Jorden.Den ukendte dagbog i privateje på 125 sider i gotisk hånd-skrift blev for nylig fundet i København. Projektet ønskededagbogen transskriberet og udgivet med kommentarer i for-bindelse med Galathea 3-ekspeditionen.Den foreliggende dagbog er velvilligt stillet til rådighed forInge Schjellerup af privatejeren, og hensigten var at publicereden med tegninger, fremstillet af illustratorerne fra den før-ste Galatheaekspedition, Christian Thornam og Poul AugustPlum. De to kunstneres billedmateriale ligger upubliceret påDansk Søfarts- og Handelsmuseum,Kronborg.

Opnåede/forventede resultaterDen anonyme forfatter til dagbogen blev fundet ved arkiv-studier – det drejede sig om underofﬁceren Benjamin Bruun,der i dagbogens slutning beskriver sin medvirken i Treårskri-gen ved Eckernførde. Den transskriberede dagbog fyldte 144A-4 sider.En anden ukendt dagbog blev fundet i privat eje i Spanienog er skrevet af underkanoneren Andreas Wendel Svendsen.Denne dagbog er ligeledes blevet transskriberet inden forprojektets økonomiske rammer.Dagbøgernes karakter gør, at de ikke kan publiceres alene,men de yder begge et meget værdifuldt bidrag til en størreforståelse for Galathea 1-ekspeditionens vilkår. Begge dag-bøger vil indgå i et påtænkt stort bogværk om Galathea 1-ekspeditionen i samarbejde med redaktør og forfatter SørenKoustrup.

Svovl og salpeter til krudtfremstillingAf Robert Douglas Smith, konservator, uafhængig forskerLandbaseret (Serampur, Island, Sicilien)Øvrige deltagere: Projektleder, centerleder, mag.art. Peter Vem-ming, Middelaldercentret, pyrotekniker og kunstfyrværkerLars BarfoedKrudt, eller sortkrudt som det ofte kaldes, er sammen medtrykkekunsten og mikrochippen blandt de vigtigste opﬁn-delser i dette århundrede. Krudt var ikke alene et af de mestafgørende elementer på krigsskuepladser rundt omkring iverden, det var også den første menneskelige anvendelse afkemisk energi i modsætning til naturlige kraftkilder. Krud-tets anvendelse i krig overskygger i høj grad dets anvendelseinden for civile områder som minedrift og entreprenørar-bejde. Det kan ikke nægtes, at krudtet var en afgørende fak-tor i udviklingen af den vestlige verdens stormagter, og detsglobale udbredelse har fanget mange forskeres opmærksom-hed. Det er derfor en smule tankevækkende, når man prøverat få en bedre forståelse af denne ”djævelske” opﬁndelse, atdet gang på gang viser sig, at der er en næsten komplet man-gel på detaljerede studier af de ﬂeste aspekter af produktio-nen og brugen af krudtet. Resultatet er, at vores forståelse afkrudtet og krudtvåbens rolle i forbindelse med opbygningenaf vores moderne samfund kan siges at være sørgeligt util-strækkelig.Desværre startede den moderne videnskabelige udforsk-ning af krudtets egenskaber først i slutningen af 1800-tal-let og ophørte næsten fuldstændig i midten af 1900-tallet

i forbindelse med udviklingen af de moderne, syntetiskeeksplosiver - og der har været meget lidt forskning siden da.Den historiske forskning fortsatte, men stod over for storeproblemer på grund af manglende kilder og vanskelighedermed at tolke disse. Denne situation er så småt ved at ændresig i takt med, at der er udført mere arbejde inden for områ-det, men det er en langsom proces. Det bedste nyere studie afkrudtets historie (af J.R. Partington) blev publiceret i Englandi 1960, og sammenfattede alt kendt materiale om krudtetstidlige historie. I de sene 1980’ere fastslog Joseph Needman,en fremstående historiker med speciale i kinesisk videnskabog teknologi, at krudtets oprindelsessted var Kina, og at detderfra var blevet videreført til Europa i det 13. århundrede.Bortset fra at besvare nogle enkelte speciﬁkke spørgsmål erder dog ingen af de publicerede værker om krudt, der er gåetind til kernen af de problemer, som denne umiddelbart simp-le blanding skaber for os forskningsmæssigt set. Blandingenkan på ingen måde siges at være en simpel størrelse. Egen-skaberne af dette komplekse materiale afhænger af et antalgensidigt forbundne variabler - den generelle komposition,den fysiske størrelse af det færdige produkts partikler såvelsom renheden af dets komponenter og graden af komprime-ring. For yderligere at komplicere billedet er ligevægtsforhol-dene yderst vigtige – krudt, som f.eks. er brugbart i kanoner,kan således ikke bruges i små våben.På den baggrund står det klart, at en af de få - hvis ikkeden eneste – vej, vi kunne gå for at få svar på nogle af spørgs-målene, var at begynde at eksperimentere. Eksperimenteltarbejde kunne hjælpe os til at opnå den grundlæggende ind-sigt, som er nødvendig for at nå en større forståelse af, hvor-dan krudt blev udviklet, hvor godt det virkede, og hvordan dethar udviklet sig gennem tiderne. Ved at kombinere viden omydeevne, videnskabelig analyse og eksperimentelt arbejdemed tilgængelig information i de originale kilder kan maninitiere og stimulere frugtbar ny forskning. Med dette formålfor øje blevHo-gruppen,en gruppe af internationale specia-lister med base på Middelaldercentret i Nykøbing Falster,dannet i 2002 med det formål at fremme vor forståelse af ogviden om tidlig krudt ved en kombination af teoretisk forsk-ning og eksperimentelle metoder. Det indledende arbejdegodtgjorde, at simple krudtblandinger var ekstremt effek-tive i små testkanoner, men eksperimenterne var diskutable,idet de var påvirkede af brugen af moderne materialer, merespeciﬁkt ren kaliumnitrat (salpeter). Ville krudt lavet ud framiddelalderlige opskrifter og med råmaterialer fremstilletved middelalderlige metoder ændre resultatet?Ho-gruppenvar fast besluttet på at forsøge at genskabe middelalderligtkrudt så historisk korrekt som muligt - helt ned til fremstil-lingsteknikkerne for de tre bestanddele. Af disse tre var kullavet på den traditionelle måde lettest at få fat på, mens svovlog salpeter var sværere at anskaffe, og det skabte en mængdeproblemer.311

Svovl fra IslandForskningen i præcis hvor, man ﬁk fat på svovl, og svovletsform og renhed har været meget begrænset. En del kilderindikerer, at meget af svovlet kom fra Sicilien, men manglenpå moderne forskning betyder, at det endnu er meget uklart.Ikke desto mindre ved vi fra visse kilder, at Island var en af destørste eksportører af svovl til Europa og specielt til Danmark- formentligt allerede fra det 14. århundrede. Der eksisterermeget lidt viden om svovlets udvinding, forarbejdning ellereksport på dette tidspunkt - alt sammen mål for fremtidigestudier og forskning. Nylige udgravninger på den middel-alderlige handelsboplads ved Gásir, der ligger i nærhedenaf Akuryeri i det nordlige Island, har afdækket noget, dermuligvis har været et svovltilvirknings- eller opbevarings-område. I 2005 blev der taget kontakt til de arkæologer, derarbejdede i Gásir, og indsamlet rå svovl fra en beliggenhedved Námafjall, der ligger lidt øst for Myvatn i Islands nord-lige region. Man ved, at svovl også blev indsamlet fra andrelokaliteter i Island med henblik på eksport. Som en del afGalathea-projektet var vi i stand til at tage tilbage til Islandog gennemføre en grundig undersøgelse af disse områder ogindsamle prøver. Områderne inkluderede Reykjanes, Krisu-vik, Geysir, Hveravellir, Kerlingarfjöll, Kverkfjöll, Askja, Ná-mafjall, Kraﬂa og Þeistareykir.Lignende feltarbejder blev foretaget på Sicilien senere pååret, hvor de største udvindingsområder blev besøgt, og derblev udtaget prøver af de forskellige forekomster.

fragtet via Silkevejen over Asien attesteres af dets tidligenavn, ”kinesisk sne”, men igen er der ikke fundet nedskrevnekilder. Det er ikke før de sidste årtier af det 14. århundrede,man ﬁnder referencer til ”salpeter-plantager” i Europa, hvorsalpeteret blev produceret i store mængder – her understøt-tes referencerne yderligere af den stigning i både størrelsenog mængderne af våben, der fandt sted omkring dette tids-punkt. Senere blev salpeter produceret fra såkaldte ”bassiner”af rådnende dyreaffald – affald fra stalde, dueslag og lignen-de. Salpeteret blev udvundet på en relativt simpel måde medvand og udskilt fra en opløsning – en proces som må have be-tydet, at det færdige produkt indeholdt betydelige mængderaf urenheder og uønskede forurenende stoffer. Præcis hvilke,der var tale om, og deres effekt på det endelige produkt erukendt. For at forsøge at få svar på dette spørgsmål byggedeHo-gruppenselv et ”salpeter-bassin”, men indtil videre harvore forsøg alle været uden særlig succes. Selv med voresmoderne viden og forståelse er det ikke let at lære sig fær-digheder, der er bygget op af generationer af erfarne salpe-tereksperter! Vi var nødt til at ﬁnde en anden måde at lære,hvordan salpeter blev tilvirket.Da de europæiske opdagelsesrejsende fandt søvejen tilIndien i slutningen af det 15. århundrede, fandt de en kulturog civilisation lige så gammel som deres egen, lige så avan-ceret - og på visse områder endda mere avanceret. I de sidsteårtier af det 16. århundrede handlede skibe på regulær basismed det indiske subkontinent og en stor del af det sydøstligeAsien – for størstedelen med værdifulde varer som krydde-rier, der gav det bedste økonomiske udbytte. Krydderier vardog ikke den eneste råvare, de fandt - de europæiske hand-lende opdagede, at salpeter blev fremstillet i Indien, endda istore mængder. Fra begyndelsen af det 17. århundrede orga-niserede mange af de europæiske nationer - hovedsageligtde portugisiske, hollandske og engelske, men også de danske,franske og svenske - deres handel med Østen og opbyggedehandelskompagnier til formålet. Efterfølgende øgedes hand-len og eksporten af salpeter til Europa betydeligt. For eksem-pel øgedes englændernes eksport fra at have et leje på kun 10ton per år i 1620’erne til gennemsnitligt at ligge på omkring500 ton salpeter per år i 1660’erne og fremefter. I 1670’ernenærmede handlen sig omkring 1.000 ton per år og toppedemed over 2.000 ton i 1742 og 1743. Eksporten fortsatte helt optil slutningen af det 19. århundrede – i 1850’erne var handlenpå over 30.000 ton, men omfanget faldt til 18–20.000 ton i be-gyndelsen af det 20. århundrede.Fordi salpeterproduktionen fortsatte i de tidlige år af det20. århundrede, eksisterer der et antal skrevne og publiceredeberetninger, som beskriver, hvordan det blev produceret, ogsom i det hele taget giver end del detaljer om de metoder, derblev anvendt. Disse indikerer, at en proces, der ligner den, derblev brugt i Europa fra slutningen af det 14. århundrede, sta-dig blev anvendt i Indien helt op til det 20. århundrede. Hvis313

vi kunne lokalisere det, der var tilbage af processen og stu-dere det, ville vi få indsigt i produktionen af salpeter fra mid-delalderlig til tidlig moderne tid i Europa. Formålet med vortGalathea-projekt i Indien var at forsøge at lokalisere muligelevn og gennemføre et studie af dem. Derudover ville grup-pen undersøge et fund af middelalderligt krudt, der blev rap-porteret i 2002 i Jaisalmer i den vestlige del af Rajasthan. Des-værre resulterede vores besøg i Jaisalmer ikke i noget videremed hensyn til bevis, selvom vi opdagede, at det tidligerefund var blevet destrueret – skæbnen for al tidlig krudt!Selvom vores kilder indikerede, at de største salpeterpro-ducerende områder var i Biharstaten, specielt omkring ho-vedstaden Patna og i det vestbengalesiske område, er dennedel af Indien mindre udviklet end andre og kan være usik-ker for besøgende fra den vestlige verden. Heldigvis havde etdansk medlem af gruppen pålidelig information om, at salpe-ter blev produceret i det område, der ligger nordøst for Agra, iUttar Pradesh. Vores skema blev derfor tilrettelagt således, atvi først kunne udforske dette område, og hvis det viste sig atvære en nitte, ville vi være i stand til at fortsætte til Patna-området. Ved at tage vore lokale kontakter i området i brugfandt vi et lille ﬁrma i byen Jaleser omkring 25 km nord forFirozabad, der producerede salpeter til områdets glasindustriud fra moderne kemikalier. Dette ledte os videre til en lille”salpeterfabrik”, hvor salpeter stadig bliver produceret eftertraditionelle metoder. Det, der var særligt interessant veddette fund, var, at det på næsten alle områder stemte overensmed beretningerne fra det 19. århundrede og med fotogra-ﬁer taget i begyndelsen af det 20. århundrede. Desværre vistedet sig, at den information, vi i Danmark havde fået om detbedste tidspunkt for salpeterudvinding, var forkert – salpe-teret bliver samlet og rafﬁneret i perioden april/maj hvert år,og vi var der i november! Med hjælp fra professor Balasubra-maniums fra Teknologi Instituttet i Kanpur ﬁk vi, på trods af314

dette, mulighed for at se hele processen fra start til slut, og viﬁk også lov til at samle prøver fra de materialer, der blev an-vendt i hvert stadie.I det hele bestod forløbet af tre basale processer. Den førstevar udvindingen af salpeteret og opløselige salte fra den ”sal-peterjord”, der var blevet indsamlet. Jorden blev spredt ud iet tyndt lag i et rektangulært formet hul, og vand blev hældtover. Hullet havde et ”falsk” gulv, som vandet kunne løbetigennem for herefter at blive opsamlet i en beholder i denene ende af hullet. I den næste proces blev væsken, der blevopsamlet fra hullet, kogt ind på en stor jernpande, og når detmeste af vandet var fordampet, skulle det køle ned – dervedblev salpeteret udskilt fra opløsningen sammen med andreurenheder og krystalliseredes på bunden af panden. I dentredje proces opløstes salpeteret i kogende vand i en stor, lavpande. Opløsningen i panden blev konstant suppleret, ogvandet reduceredes, indtil kun en ekstremt mættet opløsningaf salpeter var tilbage. Dette blev derefter transporteret over isedimenteringstanke, hvor salpeteret krystalliseredes i langestav-agtige krystaller. Processen var i sin essens meget ligden, som blev anvendt i 1700-tallets Europa, og vi håber, atet detaljeret studie sammen med en analyse af de forskelligeprodukter, der blev fremstillet, vil hjælpe os til selv at kunnelave salpeter tilbage i Europa.

SerampurDen danske koloni Serampur, der ligger nord for Kolkata(tidligere: Calcutta) blev etableret i det 18. århundrede somen base for handel mellem Danmark og Østen blandt andetfor at kunne få udbytte af salpeterhandlen i det nordøstligeIndien. Men englænderne havde etableret sig i Fort William(hvor Kolkata ligger i dag) og ﬁk på kort tid kontrol over detnordøstlige Indien, hvorfra de blev i stand til at kontrollerestørstedelen af handlen. Dette gjorde Serampur både urenta-bel og ustabil. Derfor blev kolonien solgt til englænderne, ogdet primære mål for den første Galathea-ekspedition var ofﬁ-cielt at overdrage kolonien og tage dem, der ønskede at vendetilbage til Danmark, med.Vi rejste til Serampur og ﬁk set, hvad der var tilbage afden tidligere danske koloni – særligt det universitet, der blevgrundlagt af Frederik VI i 1827, det fjerde danske universitet,der blev etableret, og det første europæiske universitet i In-dien. Vi besøgte desuden kirken, der blev bygget i begyndel-sen af det 19. århundrede af Olaf Bie, som havde fået klokkenstøbt i Frederiksværks kanonstøberi. En passende slutning påen succesfuld forskningsrejse, hvis resultater uden tvivl vilgive os en vigtig indsigt i salpeterfremstillingen i middelalde-rens Europa.

Buchanan B J 1996 Gunpowder: The history of an inter-national technology. Bath University Press)Chase K 2003 Firearms: A Global History to 1700 (Cam-bridge University Press)Guilmartin J F 1989 ‘Ballistics in the black powder era’.In R D Smith (ed) British Naval Armaments, Royal Ar-mouries Conference Proceedings 1. LondonHall B S 1996 ‘The corning of gunpowder and thedevelopment of ﬁrearms in the Renaissance’. In B JBuchanan 1996 Gunpowder: The history of an interna-tional technology. (Bath University Press)Hall B S 1998 Introduction to J R Partington, A History ofGreek Fire and Gunpowder. (Johns Hopkins Press)Hansen P. Vemming & J Svender 2001 Rekonstruktionog skydeforsøg med Loshultkanonen. (Middelaldercen-tret, Nykøbing Falster).Kramer G 1996 ‘Das Feuerwerbuch: its importance inthe early history of black powder’. In B J Buchanan 1996Gunpowder: The history of an international technology.(Bath University Press)Kramer G 2001 The Firework Book: Gunpowder in Me-dieval Germany. Das Feuerwerkbuch, c. 1440. (Journal ofthe Arms and Armour Society)Needham J 1986 Science and Civilisation in China Vo-lume V: 7. (Cambridge University Press)Partington J R 1960 A History of Greek Fire and Gun-powder. (Heffers, Cambridge)Smith R D 2002 ‘The Medieval Gunpowder ResearchGroup: The Firing Trials’ www.middelaldercentret.dk/gunpowder2002.pdfSmith R D 2003 ‘The Medieval Gunpowder ResearchGroup: Report number 2’ www.middelaldercentret.dk/gunpowder2003.pdfSvender J 2004 ’Resultatet af Testskydning med en gam-mel baglader kanon i Oksbøl skydeterræn’, ikke publice-ret rapport af Hærens Artilleriskole, Teknikafdelingen,august 2004.

Tuberkulosebekæmpelse i detuafhængige Indien 1948-78Af projektleder, lektor, ph.d., Niels Brimnes, Institut forHistorie og Områdestudier, Aarhus UniversitetLandbaseret projekt, IndienForskningsprojektet bestod af to forskningsrejser, hvor detvar hensigten, at jeg skulle indsamle arkivmateriale til belys-ning af tuberkulosebekæmpelsens historie i Indien, og i denforbindelse også det danske bidrag hertil. Forskningsrejsernevar ﬁnansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunika-tion, og den forskningstid, jeg har brugt til projektet, er minregulære forskningstid på Aarhus Universitet.Den første rejse gik til WHO’s arkiv i Geneve og fandt stedallerede inden, Galathea 3 stævnede ud, nemlig i juni 2006.Det var et meget udbytterigt arkivophold på 10 dage. Hoved-resultatet var, at jeg ﬁk ny viden om WHO’s overordnede stra-tegi mod tuberkulose efter 2. Verdenskrig. Jeg fandt især ma-teriale om den kontroversielle BCG-vaccine. Den vaccine blevindført i Indien fra 1949 i kraft af en international kampagne,som var ledet af skandinaviske læger og sygeplejersker. Jegfandt især materiale om en stor undersøgelse af BCG-vac-cinen fra Chingleput i Sydindien, som fandt sted i perioden1968-1980. Undersøgelsen såede betydelig tvivl om, hvorvidt

vaccinen overhovedet havde en virkning i fattige, tropiskelande.I oktober 2006 gennemførtes så et ﬁre ugers ophold vedIndian Institute of Technologyi Chennai (Madras) i Sydindi-en. Dette ophold var også meget udbytterigt. Sammen medprofessor V. R. Muraleedharan indsamlede jeg materiale omden omtalte Chingleput-undersøgelse og ikke mindst om denbetydelige modstand, der var i delstaten Madras (nu TamilNadu) mod indførelse af BCG-vaccination omkring 1950. Jegvar især heldig at ﬁnde frem til det tidsskrift –People’s Health– som var talerør for modstanden. Det har ikke været muligtfor mig at lokalisere dette tidsskrift på arkiver eller bibliote-ker uden for Indien.Resultaterne fra opholdet i Chennai er i vidt omfang for-søgt formidlet på www.galathea3.dk (>Forskning>Kultur oghistorie>Tuberkulosebekæmpelse), og projektet har væretgenstand for en artikel i Weekendavisen (i sektionenIdeer).Iforlængelse af Weekendavisens artikel kom jeg i forbindelsemed Christian Munthe-Fog, den danske læge, der ledede vac-cinationskampagnen i Madras omkring 1950.Efterfølgende har såvel Forskningsrådet for Kultur og Kom-munikation og Aarhus Universitets Forskningsfond støttet etgæsteophold påInstitute of the History of MedicinepåJohnsHopkins University,Baltimore (USA). Dette ophold, som dogikke har noget med Galathea 3 at gøre, har gjort det muligtfor mig at bearbejde en del af det indsamlede materiale og atsupplere det med materiale fra UNICEFs arkiv i New York.Jeg har netop færdiggjort en engelsksproget videnskabeligartikel om BCG-vaccinens historie siden 1948, og jeg arbej-der i øjeblikket på endnu en engelsksproget artikel om denindiske modstand mod vaccinen. Disse artikler såvel som denforskning, jeg har udført i forbindelse med Galathea 3, er ledi et større forskningsprojekt om tuberkulosebekæmpelse iIndien i det 20. århundrede. Tilknytningen til Galathea 3 harbragt min forskning væsentlige skridt videre.318

Projektets formål og aktiviteterDen 26. december 2004 ramte ﬂere jordskælv og en tsunamilandene omkring det Indiske Ocean. Af de 230.000 menne-sker, som omkom, boede 137.000 i den indonesiske delstatAceh. Da tsunamien ramte, var der i Aceh borgerkrig mel-lem den indonesiske hær og oprørs- eller frihedsbevægelsenGAM. Umiddelbart efter tsunamien ophørte borgerkrigen,og verdens hidtil største nødhjælpsindsats blev sat ind. In-donesien er det land i verden, hvor der bor ﬂest muslimer,idet 87 % af de godt 220 millioner indonesere er muslimer.I Aceh er tæt på 100 % muslimer, og den muslimske lovgiv-ning sharia gælder på en række områder.På grund af vanskeligheder med at opnå forskningstilla-delse til Nicobarerne er det oprindelige projekt efter aftalemed Bikubenfonden revideret. Det planlagte feltarbejde påNicobarerne er således ﬂyttet omkring 300 kilometer sydpåtil Aceh.Formålet med projektet er at undersøge acehnesernes op-fattelse og håndtering af risiko efter tsunamien. Har tsuna-mien ført til forandrede opfattelser og håndteringer af risici- og i givet fald på hvilke måder? Der fokuseres på de sam-menhænge mellem hverdagsliv, politik og religion, som stats-lig administration, internationalt nødhjælpsarbejde, religiøseinstitutioner og lokale lægfolk skaber.Metodisk benyttes antropologisk feltarbejde, som primærtkommer til at foregå i Acehs største by, Banda Aceh. Jeg har i2007 udført en måneds feltarbejde, hvor jeg var på rundtur også på ødelæggelserne og genopbygningen i de ﬂeste berørteområder. Derudover tilbragte jeg 14 dage med feltarbejde iBanda Aceh. Fra februar til august 2008 udfører jeg yderligereseks måneders feltarbejde.På det udførte feltarbejde ﬁk jeg etableret kontakt til enrække aktører, som bliver vigtige i det kommende feltarbej-de:●Forskere på universitetet i Banda Aceh: Vi aftalte at arbej-de sammen om forskning og undervisning, når jeg kom-mer tilbage.●To dygtige assistenter: De hjælper med tolkning, indlo-gering og lignende praktiske opgaver og vil blive nogle afmine vigtigste informanter.●Imamer fra den største moské i Banda Aceh: De ansatte319

ved moskéen er i gang med at fremskaffe båndede opta-gelser af imamernes fredagsbønner fra tiden umiddelbartefter tsunamien. Sammen med interviews med imamerskal disse bånd bruges til at analysere imamernes forstå-else af bl.a. risiko, islam og politik.Administrativ enhed for landsbyen Kutaraja, der er et af deområder, som Banda Aceh er inddelt i. Denne administra-tive enhed står for de praktiske opgaver i forbindelse medformidling af nødhjælpsarbejdet til beboerne i landsbyen.Jeg kommer til at følge de konﬂikter og sager, som opstår iforbindelse med nødhjælpsarbejdet i denne landsby.PRR (Program Rekonstruksi Rumah-Rumah), som er denstatslige institution, der står for den overordnede organise-ring af nødhjælpsarbejdet. Her har jeg talt med en kultur-medarbejder, og jeg vil komme til at tale med ham eller enanden senere.Irsk Røde Kors, som er en af de mange nødhjælpsorganisa-tioner, der arbejder i Aceh. Jeg fulgte nogle af deres med-arbejderes arbejdsdag og vil i det kommende feltarbejdefortsætte hermed.Jeg ﬁk etableret mulighed for at bosætte mig i Kutaraja,hvor jeg vil følge med i dagliglivet og interviewe ﬂere afbeboerne.

FormålProjektet fokuserer på tre Stillehavsøer, hvis overlevelses-strategier gennem de sidste 40 år såvel som i de kommendeårtier er sat under lup. Øerne har været genstand for klassi-ske antropologiske og geograﬁske studier i 60’erne og 70’erne,men der har ikke siden været fulgt op på disse studier. CLIP-projektet fandt derfor følgende problemstillinger interes-sante:●Hvordan har små øsamfund, der traditionelt har haft enbeskeden udveksling af varer og mennesker med om-verdenen, været i stand til at opretholde en (mere ellermindre) afbalanceret ressourceudnyttelse?●Hvordan har disse øer tilpasset sig en verden med størrevare- og pengestrømme, migrationer og miljøændringergennem de sidste 40 år, økonomisk og socialt?●I lyset af forventelige ændringer i klimaforhold over denæste årtier - og i tilknytning dertil ikke mindst hav-spejlsstigning - hvordan ser øernes muligheder ud, oghvordan vil de aktivt kunne tilpasse sig ændringerne?

Forskningsmæssig statusFeltarbejdet på de tre øer blev gennemført i overensstemmel-se med planen i perioden august 2006 til maj 2007, og vissesupplerende undersøgelser vil blive gennemført senere afden tilknyttede ph.d.-studerende. Bellona har været genstandfor de mest indgående studier, Ontong Java blev studeretnoget mindre intensivt, og Tikopia, som er meget vanske-ligt tilgængelig, blev kun besøgt i en seksdages periode. Påalle tre øer er der gennemført studier af jordbundsforhold,landbrugssystemer, demograﬁ, befolkningens levevilkår ogdens praksis med hensyn til naturressourceforvaltning. Der-til kommer undersøgelser af klimaændringer og tilpasnin-ger hertil. Efter feltarbejdet afholdtes et debrieﬁng-seminar iHoniara.Der arbejdes pt. med analyse af de indsamlede data, f.eks.kortlægninger og informationer fra spørgeskemaer og inter-views samt jordbundsprøver. De første resultater er ved atblive skrevet sammen til artikler, der dels vil afrapportereresultater fra de enkelte øer, dels søge at uddrage fællestrækog forskelle. Flere af artiklerne vil blive præsenteret ved enCLIP-workshop og konference den 22.-23. august 2007, hvorvi forventer deltagelse fra næsten alle de involverede forskerenævnt ovenfor. Desuden vil en række kendte forskere fra ud-landet deltage, se nærmere på: http://www.geogr.ku.dk/pro-jects/lucc/clip/index.htmlEn samlet rapport om projektets forskning vil blive udgivetefter konferencen og sendt til alle bidragydere, Galathea 3-se-kretariatet samt samarbejdspartnere i Stillehavsregionen.

Formidlingsmæssig statusResultaterne vil blive formidlet på følgende måder:1. En række populære artikler til aviser, ugeblade og fagbladeer allerede publiceret, se nedenstående referenceliste.2. GennemSatellite Eye-projektetvil kombineret anvendel-se af satellitbilleder og feltdata til kortlægning af markerblive formidlet til brug i ungdomsuddannelserne.3. Der har været holdt foredrag om projektet i mange forskel-lige fora.4. Thilde Bech Bruun vil i efteråret 2007 skrive en skolebogpå basis af det indsamlede materiale fra Bellona (med støt-te fra Danidas oplysningsbevilling).5. Materiale fra CLIP vil blive anvendt i de gymnasie- og HF-rettede formidlingstilbud, som IGG udbyder (GeoLab).Følgende formidling har allerede fundet sted:

Foredrag:- Generalforsamlingen iForeningen af Geograﬁlærere ved deGymnasiale Uddannelser,Odense, august 2006:CLIP-pro-jektet og formidling i gymnasietv/Kjeld Rasmussen-Sejlklubben Øst,København, 25. februar 2007:Tikopia – etisoleret øsamfundv/Kjeld Rasmussen-Det Kgl. Danske Geograﬁske Selskab,6. marts 2007:Bære-dygtig ressourceforvaltning eller truende sammenbrud?Klima, levevilkår og produktion i det sydvestlige Stillehavv/Ole Mertz-Forskningens Døgn,27. april 2007.Tikopia – et paradis iSydhavetv/Kjeld Rasmussen- GeoCenter foredrag, 7. maj 2007:Hvad vi fandt på skat-teøen Tikopia: Sidste nyt fra Geograﬁsk Instituts Galatheasatsningv/Jytte AgergaardFiskeri er en meget vigtig aktivitetpå alle tre øer. Truslen mod koral-revene fra forsuring af havet pga.den øgede mængde CO2i atmosfæ-ren vil være meget afgørende forbefolkningernes overlevelse. Foto:Ole Mertz

Ledelse og projektstrukturProfessorerne Helle Vandkilde og Ton Otto har i fællesskabledet det arkæologiske-antropologiske feltarbejde og har des-uden leveret forskning inden for hver deres felt: henholds-vis en arkæologisk analyse af nutidens globalisering og enantropologisk undersøgelse af Balopa-kulturfestivallen. Ph.d.Mads Ravn havde ansvaret for de arkæologiske udgravnin-ger bistået af stud.mag. Signe Helles Olesen. Ph.d.-studerendeSteffen Dalsgaard og stud.mag. Anders Emil Rasmussen stodfor det antropologiske projekt om udriggerkanoer. Stud.mag.Christian Suhr Nielsen, som også er ﬁlminstruktør, havde an-svar for det visuelt antropologiske ﬁlmarbejde, mens mag.art.Jeanette Varberg stod for formidlingen af rejsen og de førsteforskningsresultater til offentligheden.

Nutidens globalisering i arkæologisk perspektivDette nye forskningsfelt skulle belyse spørgsmålet om, hvadglobale ﬂows af ting, ideer, viden og mennesker – kort sagtglobal kultur – kan gøre ved små samfund, der endnu ikke erinkluderet i et globalt netværk gennem telefon og internet.Baluan og Mbuke er netop sådanne isolerede småsamfund,hvor bådsejlads er eneste reelle kommunikationsform, hvorvedligeholdelse af sociale relationer ofte sker gennem tradi-tionel udveksling, og hvor slægtsbaseret lederskab stadig ud-gør en stærk social og kulturel ramme. Af særlig interesse forundersøgelsen var forbruget af internationale mærke- og ko-pivarer i tøj og sko, Coca-Cola og chips, og globale ungdoms-strømninger som hiphop, rastafaridyrkelse og Hollywood-kultur, samt hele den fagre nye verden af digitale kameraer,MP3-afspillere, mobiltelefoner, fjernsyn, computere, internet,men også moderne ideer om komfort i og omkring hjemmet ikøkkenet, på toilettet, etc. Der kan selvfølgelig være ﬂere svarog modsvar på disse nye kulturformer.Det viste sig hurtigt, at disse øsamfund ikke er inddrageti en global virkelighed i særligt stor udstrækning, og det kanderfor synes paradoksalt, at den globale kultur alligevel er enhovedfaktor i pågående sociale forandringer i retning modet klasseopdelt samfund. Adgangen til global kultur er førstog fremmest meget ulige. Den introduceres gennem ﬂereforskellige kanaler, hvoraf hjemvendte ressourcestærke emi-granter sammen med ungdomsgruppen er de vigtigste.Sidstnævnte er især udefrakommende ’ekspatrierede’unge mænd og kvinder med godt kendskab til globale formerfor kultur gennem internet og især tv-kanaler som f.eks. MTV.Deres fremtoning, hårstil, påklædning og musiksmag smit-ter af på den bofaste gruppe af unge og medierer dermed enungdomskultur, der fungerer uafhængigt af traditionelle sta-tuskilder. Den vigtigste kanal til indførelsen af global kulturudgøres imidlertid af modne mænd og kvinder, der venderhjem fra mange års ophold i hovedstaden Port Moresby elleri nogle tilfælde Australien. Her har de erhvervet økonomiskkapital, men også alternative former for social og kulturelkapital. Disse kapitalformer anvender de ved hjemkomstenmeget strategisk til at opnå lokal indﬂydelse. De udfordrerdet traditionelle lederskabssystem ved at akkumulere rig-dom og udstille globale ting i stedet for at videredistribu-ere dem, sådan som reglerne egentlig foreskriver. Netop herligger imidlertid et problem, for den slags skal legitimeres:Et intimt kendskab til kulturel tradition (kastam på pidginengelsk – Papua Ny Guineas fællessprog) er en vigtig kilde tilindﬂydelse, og netop her ligger muligheder for hjemvendteopkomlinge til at konkurrere mere direkte med traditionelleslægtsbaserede magtformer.Det var især tydeligt på Baluan, som er en økonomisk selv-forsynende landbrugsø med en isoleret beliggenhed, mensdet var langt mindre tydeligt på den mere centralt belig-gende Mbuke, hvis eksistensgrundlag altid har været havet327

En globaliseret begivenhed -

Balupa Culture Festival

i visuelt antropologisk perspektivDet antropologiske feltarbejde gik bag om afholdelsen af enstorstilet kulturfestival på øen Baluan. Et hovedredskab varﬁlmoptagelser. Gennem interviews og diskussioner medfestivalens arrangører, med deltagerne i festivalen og mednogle af modstanderne af den, undersøgte vi de lokale øboe-res forståelse af tradition og kultur og deres forestillinger om,hvad deres kultur kan, skal og ikke skal bruges til – dels i for-hold til at skabe sammenhold indadtil og dels i forhold til attiltrække den globale verdens opmærksomhed og - via turis-me - skabe udvikling i deres samfund. Vi var på forhånd klarover, at der ville være modstand mod festivalen, idet dennemåde at fejre kultur på er meget anderledes end de måder,hvorpå man traditionelt har anvendt de danse, den musik ogde sange, der blev fremført på festivalen. Vi blev dog underoptagelserne overraskede over, hvor radikale kulturelle ogsamfundsmæssige forandringer, der faktisk udspillede sig påog bag scenen.Hvor kultur og tradition tidligere har været brugt til atkende forskel på de forskellige klaner og grupperinger påøen, blev de mange farverige danse, sange og trommerytmerved denne festival fejret som del af en fælles identitet undersloganet”Unity through Culture”.Selvom dansene, tromme-rytmerne, bastskørterne og ikke mindst penisfutteralerneumiddelbart virker overordentligt eksotiske, er denne nyefælles form for identitet, som de under festivalen kom til atrepræsentere, på mange måder lig de måder, hvorpå manforstår og dyrker kultur og identitet i Vesten. Under festivalenblev denne meget vestlige måde at fejre kultur på imidlertidpræsenteret som et modtræk til de mange års undertrykkelseaf vestlige missionærer, som fordømte de lokale traditionersom Satans værk. Disse opfattelser af, hvad der er ”ens eget”,hvad der er ”Vestens”, og disse lokale diskussioner om, hvor-dan man skal forholde sig til den koloniale fortid og den nyeglobale virkelighed, bliver således et hovedtema i ﬁlmen.Årsagerne til disse kulturelle forandringer er ikke mindst,at det lille overvejende subsistensbaserede samfund i stigen-de tempo monetariseres og inddrages i den globale økonomi,hvilket giver især veluddannede og ressourcestærke øboere– heriblandt festivalens hovedarrangør Soanin Kilangit – mu-lighed for at få indﬂydelse uden om de traditionelle slægt-skabshierarkier. Denne politiske kamp om status og indﬂy-delse mellem moderne og traditionelle lederskabsformer ogdenne kamps betydning for de kulturelle udtryk, som vi serpå festivalen, bliver således et andet hovedtema i den ﬁlm,der nu skal produceres.

Sejladsforsøg med storetraditionelle udriggerkanoerMotordrevne speedbåde spiller i dag en ledende rolle i trans-porten af mennesker, varer og global kultur mellem øerne.Formålet med delprojektet var at belyse den renæssance, somsejlads i store havgående ’udrigger-krigskanoer’ har fået i deseneste år, især på øen Mbuke, der er helt afhængig af havetsressourcer og af handelsvirksomhed. Den fornyede interessekan forklares med henvisning til både økonomisk og kultu-rel globalisering. Skyhøje benzinpriser på det globale markedhar gjort speedbådssejlads delvist uøkonomisk, og pressetfra globale kulturformer har øget interessen for en ældgam-mel lokal kulturtradition, som formentlig går så langt tilbagesom agerbrugets spredning ved den såkaldtLapitakulturca.1500 f. Kr. Undersøgelsen skulle dermed også belyse dennetidligste globalisering i området og supplere de arkæologiskeudgravninger.Foreløbige resultater foreligger med hensyn til kanoernesgenerelle sejlegenskaber. Erfaringer fra sejlads med en kanofra Manus i danske farvande tydede på, at kanoerne var re-lativt hurtigsejlende, men at de egnede sig dårligt til andensejlads end medvind og sidevind. Denne antagelse blev gjorttil skamme. Det viste sig, at kanoerne – håndteret med kor-rekt rigning og trimning af kyndige lokale – var i stand til atsejle i en vinkel på vindretningen, som tåler sammenligningmed visse moderne sejlbåde, og således kan krydse sig vejfrem imod vinden. Kanoerne er utroligt hurtigsejlende, nårde håndteres rigtigt. Dermed blev vi mindet om betydningenaf ikke at anskue en teknologi uafhængigt af den viden ogekspertise, som de mennesker, der råder over den, har.Målingerne3blev gennemført ved daglige testsejladser af ialt otte kanoer, hvor vi noterede en række variabler synkronthvert tiende minut i løbet af en sejlads. Målingerne blev søgtgennemført under så mange vejr- og vindforhold som muligt.Et par dataudpluk kan ses i tabellerne nedenfor - de giver etﬁngerpeg om fartøjernes sejlegenskaber. Den sejladskyndigevil bemærke, at en fart på otte knob i ﬁre til fem sekundme-ters vind er imponerende, særligt for et fartøj, der i væsent-lighed består af en udhulet træstamme med sejl syet af til-fældige stofstumper:Fart over grund: 5,7Vindhastighed: 4,374,584,27,5 (knob)4,5 (m/sek.)

Der blev afdækket i alt 33 kvadratmeter forskellige steder påøerne Baluan og Mbuke. Målet var at få overblik over områ-dets fortid og dets potentiale til yderligere forskningsprojek-ter. Især var vi ude efter at dokumentere tilstedeværelsen afden gådefulde Lapitakultur, der bragte agerbruget og andreinnovative kulturformer til området. Der blev fundet en stormængde keramik, redskaber af obsidianstykker og stenøkserpå de to øer samt på en lille ø udfor Baluan, Mouk Island, deri dag kun anvendes som gravplads.På Mbuke, der ikke tidligere har haft besøg af arkæologer,blev de vigtigste opdagelser gjort. Udgravningsdata blev regi-streret og fotograferet, og en mængde jordprøver, kulstofprø-ver samt et meget sjældent menneskeskelet blev afdækket oghjemtaget til yderligere analyser. Skelettet formodes at væremellem 1.600 og 2.000 år gammelt og lå på ryggen i udstraktposition. En C-14 prøve af skelettet er under behandling (JanHeinemeier, AMS Laboratoriet, AU), og den fysiske antropo-log Frederique Valentin har hjemtaget prøver fra skelettet,der endnu er under bearbejdning. Der er muligvis tale om enegentlig gravplads, eftersom dele af et andet skelet fremkom,netop da vi skulle lukke udgravningen ned. Ca. 300 m modøst fremkom en boplads med to ildsteder, der sandsynligviser samtidigt med skelettet. Udgravningerne - og ikke mindstskelettet - vil bidrage til en bedre forståelse af Stillehavets ko-lonisering og den såkaldte Lapitakulturs hurtige spredning iStillehavet.

Filmoptagelser - visuel antropologiVi er særdeles tilfredse med ﬁlmmaterialet. Den utroligt far-verige ramme, som bl.a. festivalen udgjorde med danse ogtrommer, giver enestående muligheder for at skildre ellersoverordentligt komplicerede problemstillinger på en under-holdende og medrivende måde, som forhåbentligt vil interes-sere et bredt publikum i Danmark – og i høj grad også i PapuaNy Guinea. Lige nu forestår et omfattende redigeringsarbejde– ca. 70 dv-bånd skal blive til ﬂere ﬁlm af en halv til knap entimes længde.Et centralt tema var som nævnt kulturfestivalen. Men derblev også optaget ﬁlm af de øvrige forskningsaktiviteter: ka-nosejladsen, det arkæologiske udgravningsarbejde, arkæolo-gisk etik i forbindelse med feltarbejde i det fremmede og ar-kæologi i nutiden. Mere systematisk redigering håber vi kanpåbegyndes i løbet af efteråret og færdiggøres ultimo 2008.Klip fra råmaterialet har allerede været vist på TV2 Østjyl-land og vises i øjeblikket i forbindelse med den nye udstillingÉn verden - 1000 historierpå Moesgård Museum. Som indled-ning til den internationale arkæologikonference, IX NordicTAG, på Aarhus Universitet i begyndelsen af maj 2007 blevder desuden vist en ﬁlm om globalisering i arkæologisk ogantropologisk perspektiv.

Øvrig forskningsformidlingForud for vores afrejse til Melanesien blev der i samarbejdemed Jyllands-Posten udarbejdet et omfattende skolemateria-le, der relaterer sig til de forskellige delprojekter. Skolemate-rialets titel er:Rejser over Stillehavet før og nu,og det omfat-ter syv artikler, hvoraf den ene blev skrevet undervejs på øenBaluan, og 10 skoleopgaver. Materialet kan ses på internetsi-den: http://www.galathea-undervisning.dk/undervisnings-forloeb/default.asp?cid=17113Derudover skrev Jeanette Varberg blog på Jyllands-Postensinternetavis, og Steffen Dalsgård bloggede for Politiken. Iforbindelse med afslutningen på vores ekspedition til Me-lanesien udsendte vi en pressemeddelelse, der resulterede iartikler i Politiken, Jyllands-Posten, diverse gratisaviser samtinterviews i både radio og tv. Kendskabet til vores forskningog formidlingen af den vil forsætte året ud i form af fore-dragsrækker i Folkeuniversitetets regi. Til slut planlægger viat udgive en populærvidenskabelig bog om ekspeditionen tilMelanesien i samarbejde med Moesgård Museum.

Slavehandlen, kolonialismenog den afrikanske faktorGalathea 3-projektet i 2006-2007 var nyskabende og benyt-tede en virkningsfuld analytisk blanding af antropologiskeog historiske metoder og erkendelser i en undersøgelse afforholdet mellem afrikansk slavemedicin og dansk kolonial-medicin og -kirurgi i det tidligere Dansk Vestindien – se ogsåwww.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Healers%2c+Slaves+and+SurgeonsIndﬂydelsen fra afrikanske helbredelsesformer i Vestindi-en har en særlig plads, og man opfordres derfor til - når manbeskæftiger sig med de vestindiske slaver - altid at være parattil at begive sig ud på en returrejse til Afrika for at ﬁnde man-ge af forklaringerne. Den vestlige/danske koloniale vinkel (degængse kilder om Vestindien) indeholder ikke alle svarene.For at afdække slavernes undervurderede perspektiv ogskrive historien om mødet mellem Europa og Afrika og syg-domsbehandling ud fra deres synsvinkel, anvender projektetikke alene historiens, men også antropologiens nutidige me-toder, idet der både henvises til og gøres brug af kilder fra det18. og 19. århundrede samt helt nutidigt materiale i form afinterviews (i marts 2007 i forbindelse med Galathea 3-ekspe-ditionen) med vestindiskeweed women- en slags kloge konerog direkte efterkommere af slaver med en stor overleveret vi-den om helbredelse med planter. Ved deres mellemkomst ervi i stand til at fuldføre cirklen, idet vi med dem kan tage til-bage til slavetiden (17.-19. århundrede) på de vestindiske øerog også foretage rejsen tilbage til Afrika, det kontinent, somde vestindiske slaver kom fra.

Heksekunst eller plantemedicin?Projektet, som indskriver sig i den danske trekantshandelmed slaver, undersøgte forskellige kilder for at beskrive den’afrikanske faktor’. Efter at have studeret de danske læger påøerne i det 18.-19. århundrede og deres journaler gjaldt detom at forstå frygten for slaverne og deres angiveligt ondehensigter og hekseri, kendt somobeah.Denne frygt kommertydeligt til udtryk i de såkaldte kriminal- og politiretsproto-koller for øerne, som ﬁndes på Rigsarkivet i København. Forat sætte denne totalt overdrevne frygt for hekseri (primærtplantageejernes frygt for deres dårligt ernærede og behand-lede slaver) i rette perspektiv, undersøgte projektet denganske oversete plantebaserede helbredelse med forskelligeurter og planteafkog ved slavernes egne ’læger’. Disse livs-vigtige initiativer vedrørende den almindelige, daglige menlangtfra ligegyldige sygdomsbyrde bestående af sår, infek-tioner (bl.a. tetanus-infektioner i forbindelse med fødsler),feber, vejrtræknings- og lungeproblemer, fordøjelsesgener,hudsygdomme etc. kommer til at stå som afgørende. I denforbindelse undersøgte projektet bl.a. diskussioner af teta-nus-infektioner hos slavekvinder i forbindelse med fødslerved franskmanden Dazille, som fungerede som læge på øenSt. Domingue - det nuværende Haiti - i den anden halvdel afdet 18. århundrede. Det moderne og interessante studie ogph.d.-afhandlingenFor Slavernes Sundhed: sygdom, sundhedog kolonialadministrationens sundhedspolitik blandt planta-geslaverne på St. Croix, Dansk Vestindien, 1803-1848fra 2006ved den danske historiker Niklas Thode Jensen blev også ind-draget i undersøgelsen.

terhavet, i Vestindien. De blev anvendt af slaverne, som bl.a.bragte dem med som frø i deres hår, da de blev tvangsforﬂyt-tet til Vestindien fra deres hjemland i Afrika. Således er nogleaf de planter, især de lavere vækster, der vokser i Vestindien,uden tvivl indført fra Afrika. At der er foregået en spredningover Atlanten kan ikke undre os, idet dette er en del af denproces, der kendes som’Kulturens Veje’,grundlaget for en-hver form for kultur, vestlig og ikke-vestlig.Vi kan på denne baggrund afslutte vores rejse tilbage tilAfrika og konkludere, at brugen af urtemedicin og sammen-hængen mellem Afrika og Vestindien har mere på sig endsom så. Hvad de skrevne danske kilder fortier, er at slavernepå ingen måde blot varpassiveofre for det brutale plantage-system. Når vi betænker spredningen og brugen af planter,gøres slaverne til aktive personer, ansvarlige for sygdomsbe-handlingen. Dermed gives slaverne den stemme tilbage, somde er blevet berøvet.

FormidlingFra et formidlingsperspektiv tegner projektet sig for enrække ﬁne resultater. Udover omtale af projektet i landetsnetaviser – se f.eks. http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=491017 - har projektet sammen med en gymna-sielærer søgt at formidle sine resultater og visioner i form afet tværfagligt undervisningsmateriale for historie-, geograﬁ-,biologi-, dansk- og engelskundervisningen i gymnasiet. Disseer tilgængelige på http://galathea3.emu.dk/kultur_historie/slaverogmedicin.html. Dette site har dannet udgangspunktfor en livlig diskussion blandt franske undervisere, som ermeget optaget af spørgsmålet om integrering af forskningeni undervisningen.Derudover er en dokumentarﬁlm om emnet på tale meden af Galathea 3-ekspeditionens mediepartnere og DR samteventuelt ogsåDiscovery-kanalen.Endelig har Galathea 3-projektet også ført til deltagelse i et nyt, multidisciplinært EU-projekt om slavehandlen, slaveriet, historie og identitet. Såselvom der naturligvis er tale et mindre humanistisk projekt,har det både opnået meget spændende forskningsresultater,og samtidig, hvad der er en vigtig grundtanke bag selve Ga-lathea 3-ekspeditionen, er det blevet formidlet, og der er skabtﬁnt, nyskabende og stimulerende undervisningsmateriale.Endelig har projektet på afgørende måde bidraget medmateriale til at virkeliggøre ambitionen om at skrive en NYKOLONIHISTORIE, (som ser forholdet mellem ’os’ og ’dem’ud fra ’de andres’ perspektiv). Museum Tusculanums Forlag,Københavns Universitet, har vist sig meget interesseret i atudgive en bog, som forbinder antropologi og historie på enstimulerende måde. Manuskriptet,Conﬁguring the ’other’:Medical Practices and Africans in the Danish Slave Trade andthe Danish West Indies – Colonial History from the perspectiveof the enslaved - A NEW AND DIFFERENT COLONIAL HISTORY,er under udarbejdelse og forventes færdigt til næste sommer.334

Øvrige forskningsmæssige perspektiverNår der her fokuseres på slaverne og deres kulturer, er detfor at understrege, at det ’afrikanske’, det ’anderledes’, måhave en fuldt ligeværdig plads i vores fremstilling af det eneeller andet aspekt af den koloniale historie, som altid, hvadenten den udspiller sig i det Indiske Ocean (tropekolonierneTranquebar og Nicobarerne), i Vestafrika (Guldkysten) el-ler Dansk Vestindien - eller i vores tidligere ’kolde’ kolonier iGrønland og på Færøerne - vil være et møde mellem en vest-lig og en ikke-vestlig kultur. Dette fokus er spændende og nyt.Nærværende projekt står derfor også helt centralt og lig-ger ﬁnt i forlængelse af Nationalmuseets nye satsning påforskning i de ’varme’ kolonier og inkluderer blandt andetTranquebar Initiativetog Bente Wolffs og Inger Schellerupsforskningsaktiviteter, samt andre vigtige aktiviteter såsomEtnograﬁsk Samlingsseneste udstilling om danskerne i detkoloniale Congo. I den forbindelse er det en stor fordel atkunne trække på det fremragendeWilberforce Institute forthe study of Slavery and Emancipation(WISE) vedUniversityof Hulli England med dets udmærkede forskere og ressourcer.Jeg har i de sidste seks år arbejdet tæt sammen med dets di-rektør, professor David Richardson. Deltagelsen i et nyskaben-de EU-projekt om slaveri og identitet er også et vigtigt inputi debatten om det kulturelle og koloniale møde. Forskningener desuden af stor relevans for de initiativer, der igangsættesnetop nu på Nationalmuseet inden for rammerne af detKolo-nihistoriske Netværk,hvor Grønlandsforskningen og forsk-ningsinitiativer vedr. Danmarks rolle i Tranquebar, Ghana ogDansk Vestindien/US Virgin Islands står stærkt.

Baggrund og formålI 2005 besøgte en delegation af ledere fra US Virgin Islands,det tidligere Dansk Vestindien, Danmark. De anmodede om,at der blev knyttet et stærkere bånd med Danmark.Institutfor Menneskerettighederoprettede derfor en såkaldtTask For-ce Group,hvor forskellige planer blev diskuteret vedrørendehvilke tiltag, man kunne imødekomme delegationen med. Etaf de talrige forslag var vores projekt, som gik ud på at foku-sere på vores fælles fortid gennem historiske, arkæologiskeog antropologiske studier. Projektet blev modtaget med storinteresse af delegationens repræsentanter og efterfølgendehos lokalbefolkningen på øerne.I september 2006 blev der afholdt en stor offentlig høringpå øen St. Croix med over 200 lokale beboere, og de gav deresaccept af projektet med 100 % tilslutning fra den del af befolk-ningen, der er efterkommere af slaver. Projektet ﬁk ligele-des opbakning fra politikere, kulturhistoriske myndigheder,universitetsfolk, ngo-grupper og åndelige ledere. Det var frastarten tilstræbt, at projektet skulle gennemføres i tæt samar-bejde med slavernes efterkommere, som udgør 90 % af øernesbefolkning. Efterfølgende viste det sig, at et lille mindretal afbeboere med europæiske rødder ikke var lige så interessereti projektet. Et grundlæggende spørgsmål hos dem var:”Hvadnu hvis I ﬁnder ud af, at man behandlede slaverne værre endhidtil antaget? Bliver vi så nødt til at give dem erstatning?”Projektets formål var, med baggrund i en historisk ph.d.-afhandling (Niklas Thode Jensen) om slavernes helbred, atsupplere de eksisterende historiske studier med antropologi-ske skeletstudier. Stort set alle skriftlige kilder om slavernesliv er skabt af europæere og præsenterer deres syn på slaver-ne, men gennem skeletstudier ville det være muligt for førstegang at lade slaverne selv, gennem deres skeletter, afsløre

ResultaterEfter afrensning af en slavegravplads på en tidligere plantagekunne gravpladsens omfang og forskellige gravformer doku-menteres. Bl.a. viste det sig, at mange grave var omkransetaf store konkylier, nogle dobbeltradede. Under dette arbej-de overvejede ejerne af området, om man, på trods af at dertidligere var givet tilladelse og forhåndsgodkendelse til ud-gravningen, kunne undgå, at gravene blev forstyrret ved detpåtænkte anlægsarbejde og bygning af et kasino. Da deresbeslutning trak ud, blev vores undersøgelser på dette sted be-grænset til studier af gravformer og til et enestående indblik iplantagens historie, slavernes demograﬁske forhold og døds-årsager via den historiske rapport udarbejdet på baggrund afarkivalier fra Rigsarkivet i København.Til sammenligning blev en gravplads fra en anden plan-tage afrenset efter opfordring fra ejerne,St. George Botani-cal Garden,og der viste sig at være interessante parallellermellem de to gravpladser. Mange grave, som var gået helt iglemmebogen, blev frilagt ved afrensningen til stor glæde forBotanical Garden’sbestyrelse.Endelig blev der mulighed for at udgrave dele af en grav-plads på et område truet af anlægsarbejde. I alt kunne knog-ler fra 11 skeletter undersøges herfra. Resultaterne af denneundersøgelse er ved at blive sammenlignet med vores tidli-gere antropologiske resultater fra 18 skeletter fra en andenudgravning på St. Croix, som primært indeholdt europæ-ere begravet i samme periode. Der er taget prøver fra alle denævnte skeletter, og fremtidigt arbejde vil bestå af isotop- ogstrontiumanalyser, dna-studier, en endelig rapportskrivningom de samlede resultater og endelig publikation.

vores undersøgelse. Som inviterede gæster var vi meget op-mærksomme på ikke at forcere begivenhederne og begrænsevores aktiviteter til det niveau, vore værtsfolk ønskede. Pågrund af denne tilbageholdenhed har vi imidlertid fået skabtet godt forhold til en meget stor del af den lokale befolkningog til myndighederne. Der er således oparbejdet en gensidigplatform af tillid og respekt samt en stor samarbejdsvilje,som klart vil få betydning for kommende studier, når de nød-vendige forhold (nødudgravninger) igen er til stede. Selv omprojektet blev modtaget overvældende positivt ved den for-udgående offentlige høring, er der elementer i det, som åbentskal forklares og diskuteres. Det kræver en tæt kommunika-tion og information til offentligheden og derfor rigtig god tid.Den fantastisk positive holdning til projektet fra dem, det foralvor vedkom - slavernes efterkommere - var med til at viseos projektets store betydning for både dem og os.Set i et større internationalt forskningsperspektiv liggervores projekt på linje med den stærkt stigende interesse forslavernes liv i den atlantiske verden. Her har udgravninger ogskeletstudier været en vigtig drivende faktor. I 2005 blev re-sultatet af en banebrydende udgravning af en stor slavegrav-plads på Lower Manhattan, New York, offentliggjort (www.africanburialground.gov/ABG_Main.htm). Samtidig blevder i 2005-2006 vist store udstillinger påNew York Histori-cal Society’smuseum om New Yorks slaver, som rystede denselvsikre bys indbyggere (www.slaveryinnewyork.org/index.html). Endvidere er der inden for det sidste år, som i øvrigt er200-året for den britiske ophævelse af slavehandelen, skre-vet tre doktorafhandlinger i USA baseret på skeletstudier afslaver fra bl.a. Barbados og Washington DC. De omhandlerbl.a. de arbejds- og voldsrelaterede skader, som - ikke overra-skende - var ganske talrige blandt slaver af begge køn. En afafhandlingerne påviser også, at emancipationen (frigivelsen)af slaverne ikke bedrede deres forhold, snarere tværtimod. Sålænge man var slave, blev man holdt i live, selv om det var pået vist minimum, men efter man var frigivet, var der ingeninteresse eller ansvarsfølelse for de mennesker, man havdebragt fra et kontinent til et andet for egen økonomisk vin-ding. Vores projekt bidrager til udforskningen af disse spørgs-mål og til den fremtidige udvikling af samarbejde med dettidligere Dansk Vestindien om den fælles fortid.

Baggrund og formålDen tidligere danske tropekoloni St. Croix i det Caribiske Havhar haft en omtumlet og varieret historie, siden Columbusopdagede øen i 1493. ProjektetSt. Croix i fortid og nutidharhaft til formål at belyse aspekter af begrebet bæredygtighedud fra en tværdisciplinær tilgang til øen, dens brug og denshistorie. Deltagerne har en uddannelsesmæssig baggrundi antropologi, arkæologi, geograﬁ og historie, og projektetindeholdt tre forskellige delprojekter, der var indbyrdes for-bundne. Janne Liburd havde et projekt om turismen, som erafgørende for øens moderne økonomi. Denne turisme er igendybt afhængig af øens kultur- og naturhistorie, som derforudgør stærke og væsentlige ressourcer for øen i dag. Bo Ej-strud og Niels Christian Nielsens delprojekt har arbejdet med

Deltagelse på Galathea 3-ekspeditionenog forskningsmæssig statusProjektet deltog som landbaseret projekt på togtben 16 medfast base på St. Croix gennem 2½ uge. Formålet med opholdetvar dels at indsamle primært kildemateriale gennem lokaleinformanter, arkiver og historiske levn i landskabet, dels atknytte direkte kontakter til forskere på St. Croix, som i sagensnatur lå inde med en stor viden om aspekter af de emner, vihar beskæftiget os med.Delprojektet om turisme fokuserede på bæredygtighed iforbindelse med udviklingen af faciliteter og forvaltning afdet 410 ha store nationalparkområde ved Salt River Bay, hvorColumbus lagde til, da han navngav øen Santa Cruz på sinanden rejse i 1493. Dette projekt bygger videre på tidligereudført feltarbejde på øen (1995-1998 og 2000) og har gennemantropologisk feltarbejde og interviews fokuseret på pro-blemerne omkring repræsentation af kolonial kulturarv ogpå konstruktionen af steder og identiteter i forbindelse mednationalparkområdet ved Salt River Bay. Væsentlige problem-stillinger har været at afdække parkområdet som en scenefor modstridende interesser, der er affødt af historiske såvelsom nutidige sociale og politiske grupperinger, og at udvikleet begrebsligt apparat for at erkende og afhjælpe sådannekonﬂikter.Delprojektet om landskabshistorie og kulturmiljø tog ud-gangspunkt i, at landskabets udvikling er registreret med stordetaljerigdom i en serie af kort, der er produceret af de danske- og senere amerikanske - myndigheder siden 1750. Med detteudgangspunkt og suppleret med de detaljerede skattelister,der regelmæssigt blev lavet for hver enkelt plantage på øen,har det været muligt at rekonstruere landskabets udviklinggennem de seneste 250 år. Kortene er analyseret ved hjælp afGeograﬁske Informationssystemer (GIS), som giver mulighedfor umiddelbart og præcist at korrelere data på tværs af tid,således at man får et sammenligneligt grundlag for at afdæk-ke plantageøkonomiens udvikling og senere afvikling, på St.Croix. Feltarbejdet havde til formål at korrelere oplysningernepå de gamle kort med de levn efter plantagedriften, der stadigligger i landskabet på St. Croix. Et andet væsentligt mål var atse nærmere på enkelte plantager og dermed prøve at forstådet fysiske og sociale rum, som sukkerproduktionen er fore-gået i. Med mølleanlæg, sukkerfabrikker og slavelandsbyer erplantagerne komplicerede industrielle komplekser, der stadigligger godt bevaret og derfor giver os mulighed for at kommetættere på livet på plantagerne. Med brugen af moderne in-340

formationsteknologi får vi mulighed for at håndtere kort ogandre rumlige oplysninger på en måde, så vi ikke bare kan se,hvad der er sket, men også får en række avancerede redska-ber til at forstå, hvordan og hvorfor udviklingen på St. Croix ersket, som den er, igennem de seneste 250 år. Et vigtigt grund-lag er de omfattende kildesamlinger, som ligger i de danskearkiver, og som via databaser kan integreres med kortoplys-ninger og resultater fra felten.Et ikke mindre væsentligt kildemateriale ligger i arkiveri både USA og Danmark omkring udviklingen af det marinemiljø på St. Croix. Koralrevene omkring St. Croix hører til destørste i Caribien, og de danner økosystemer, der er følsommeoverfor menneskelig påvirkning. Det er dog væsentligt ikkeblot at se på denne menneskelige påvirkning i nyeste tid,hvorfra biologer som regel har deres data, men at anlægge etlangt tidsperspektiv på påvirkningen, især fordi man gernevil kunne tale om bevaring af ’oprindelige’ økosystemer iforvaltningen. Men et begreb om ’oprindelighed’ giver ikkemening, før vi kan se tilbage i tid, i det mindste til starten afkolonitiden. Her kan danske arkiver spille en afgørende rollei forståelsen af udviklingen af tropiske marine økosystemer,og meget tyder på et stærkt ﬁskeritryk lige fra starten af dendanske periode.

de tre delemner under projektet er. Koralrevene ﬁndes ind-tegnet på de gamle kort, og selv om man må tage forbeholdfor præcisionen, kan man alligevel spore en reduktion i re-venes udvikling siden 1750. Tilsvarende vil arealanvendel-sen på land påvirke koralrevene, fordi opdyrkningen af øenbetyder øget udvaskning af sedimenter i havet, der dækkerkorallerne. De mange kort for arealanvendelsen igennem 250år på St. Croix har derfor kunnet bruges til at beregne ud-vaskning til havbunden og dermed den direkte indﬂydelsepå koralrevene ved koloniseringen. Yderligere viste de mangelevn af plantagebygninger sig for en stor del at være byggetaf koraller, der har været indsamlet i havet. Dette har udgjorten vigtig faktor i revenes udvikling, idet foreløbige beregnin-ger viser, at der er tale om meget store mængder koral, derer blevet høstet. Med øens nuværende økonomiske afhæn-gighed af turisme må en moderne forvaltning konstant pegetilbage på og forholde sig til de historiske levn i landskabetog ikke alene udvikle en forståelse og viden om dem, der kanbruges i turistsammenhæng, men også udvikle konkrete red-skaber til at håndtere dem forvaltningsmæssigt. Tilsvarendeer havet med de omfattende koralrev en betydelig turistmæs-sig attraktion, som det er væsentligt at forvalte bæredygtigt– både af hensyn til bevarelsen af værdifulde naturressourcerog i forhold til udfoldelsesmulighederne for den nuværendebefolkning.Projektet har afdækket en lang række perspektiver om-kring historien på og omkring denne tidligere danske kolonii Caribien, og resultaterne vil blive offentliggjort i en serie ar-tikler, der af hensyn til vore mange gode samarbejdspartnerepå St. Croix nødvendigvis må publiceres internationalt og påengelsk.

Baggrund for projektetProjektet havde til formål at undersøge, hvordan havforsk-ning var blevet præsenteret til ikke-fagfolk gennem tiden viaet casestudie af formidlingen på de tre Galathea-ekspeditio-ner. Ideen var at udnytte den unikke situation, at der fand-tes tre danske marine ekspeditioner, som havde sejlet klo-den rundt og tilbagerapporteret deres opdagelser. Et sådantstudie ville ikke alene give ny indsigt i, hvordan forsknings-spørgsmål og -temaer havde forandret sig, men også sættefokus på forskerens rolle i formidlingen af videnskabeligeresultater til offentligheden.Undersøgelsen byggede på den antagelse, at der gennemtiden har været skiftende opfattelser af, hvad der er god ogrelevant forskning, og at forskere, når de formidler til ikke-fagfolk, kommunikerer et bestemt sæt værdier for så at sigeat ’uddanne offentligheden’ til at overtage dette værdisæt.

og for et lille projekt var det en værdifuld hjælp, at pengenekunne ydes uden et opslidende ansøgningsarbejde.Eftersom projektets eneste medarbejder var bosiddende iAustralien, var det kun muligt ved en enkelt lejlighed at mø-de andre ekspeditionsdeltagere, presse og medarbejdere fraDansk Ekspeditionsfond forud for ekspeditionen. På trods afafstanden kunne de ﬂeste spørgsmål heldigvis løses via tele-fon eller e-mail. Et tilbagevendende problem var desværre, atmeget materiale fra Ekspeditionsfonden først sent blev over-sat til engelsk. Især Galathea-kontrakten voldte i begyndel-sen vanskeligheder, idet den var baseret på danske forhold,som kun i ringe grad reﬂekterede de anderledes ansættelses-og forsikringsforhold i Australien.Projektet var tildelt en plads på togtben 12 (Christchurch,New Zealand - Valparaiso, Chile i perioden 8. januar 2006 – 8.februar 2007) med det formål at studere, hvordan projekter-nes forskning blev omsat til information, der kunne formid-les af medierne. Det foregik ved dels at observere forskere ogmedier om bord, dels ved at gennemføre egentlige interviewsaf typisk 1,5 -2 timers varighed med alle forskere og personermed tilknytning til forskningsarbejdet om bord.Undervejs viste alle de involverede stor samarbejdsviljemht. spørgsmål og interviews, og ingen undslog sig for at del-tage, således at feltundersøgelserne kunne foregå i en ven-skabelig, kollegial atmosfære.Sideløbende blev der under hele ekspeditionen indsamletartikler fra de deltagende aviser med henblik på at sammen-ligne mediedækningen af Galathea 3 med den foregåendeGalathea 2-ekspedition. Af gode grunde var det ikke muligtat inkludere den første ekspedition i denne del af undersøgel-sen, da der dengang ikke var løbende avisdækning af ekspe-ditionen.Analysen af det moderne avismateriale blev noget om-stændeligt pga. to sager, som ﬁk stor mediedækning og i peri-oder fjernede fokus fra Galathea 3-ekspeditionens forsknings-aktiviteter - nemlig brødrene Madsens kritik i december 2006,og beskyldningerne om ’Druk og hor’ i juni 2007. En analyseaf materialet fra Galathea 3 indikerer, at en del af konﬂikter-ne vedrørende formidlingen om bord skyldes en forventningom, at ekspeditionen skulle være lige så succesfuld som Ga-lathea 2, hvor samarbejdet mellem medier og forskere så vidtalle husker forløb upåklageligt. Men virkeligheden var langtmere problematisk end fremstillet i den folkelige erindring.

Undervisningsministerietsfunktioner under ekspeditionenEfter anmodning fra Dansk Ekspeditionsfond bidrog Under-visningsministeriet med den undervisningsmæssige formid-ling fra Galathea 3-ekspeditionen, og til dette formål stilledeEkspeditionsfonden én plads til rådighed for Undervisnings-ministeriet på VÆDDEREN under den samlede ekspedition.Ministeriet nedsatte i august 2005 en styregruppe for denundervisningsmæssige formidling fra ekspeditionen. Grup-pen havde primært funktioner forud for ekspeditionen i for-bindelse med afgrænsning af de opgaver, Undervisningsmi-nisteriet skulle varetage. Gruppen bestod af repræsentanterfor Den Danske Forlæggerforening, Brancheforeningen forUndervisningsmidler, Grønlands Hjemmestyre, FærøernesUndervisningsministerium, Ministeriet for Videnskab, Tek-nologi og Udvikling repræsenteret ved Dansk Naturviden-skabsformidling, Dansk Ekspeditionsfond, UNI•C og Under-visningsministeriets uddannelsesafdelinger. Ministerietsdepartementschef Niels Preisler var formand for gruppen.Undervisningsministeriets gymnasieafdeling har koordine-ret ministeriets samlede indsats i forbindelse med ekspedi-tionen med undervisningskonsulent Jørgen Balling Rasmus-sen som projektleder. Indsatsen blev varetaget i samarbejdemed UNI•C med divisionsdirektør Martin Bech som ansvarlig.Undervisningsministeriet havde reelt kun mulighed for atpåtage sig ansvaret for en begrænset del af formidlingen fraog om ekspeditionen. Som konsekvens af de vilkår, ministe-riet er underlagt af hensyn til forlagsbranchens udgivelse afundervisningsmateriale, havde ministeriet ikke mulighedfor at udarbejde eller distribuere egentligt undervisningsma-teriale om og fra ekspeditionen. Der blev således ikke af Un-dervisningsministeriet udviklet og udgivet materialer, f.eks.læremidler, der konkurrerede med andre aktører, herunderforlag og mediepartnere. Der blev lagt vægt på samarbejdemed både mediepartnere og forlag i den udstrækning, der varmulighed og interesse herfor.Ekspeditionen og de mange forskningsprojekter gav godanledning til at bringe forskningen ud på skolerne genneminformation om de enkelte projekter og gennem direkte kon-takt til forskere. Målet var at stimulere interessen for forsk-ningen og for naturvidenskab generelt hos elever og lærere.Efter ekspeditionens afslutning vil der efterhånden foreliggedata fra forskningsprojekterne, som kan benyttes i under-346

visningen. Der vil derfor i løbet af de kommende år med storsikkerhed blive udsendt meget nyt materiale til undervisnin-gen, hvilket kan vise sig at blive den vigtigste udnyttelses-mulighed af hele ekspeditionen. Undervisningsministerietønskede også med indsatsen i ekspeditionen at inspirere tilnye tilgange til undervisningen, herunder at inspirere til nyeformer for anvendelse af informations- og kommunikations-teknologi.Undervisningsministeriets indsats er bl.a. sket ved ud-stationeringen af en undervisningsmedarbejder om bord påVÆDDEREN. Denne medarbejder og en række fagredaktøreri land formidlede fra ekspeditionen via EMU, Danmarks Un-dervisningsportal hos UNI•C, til skoler, elever og lærere.UNI•C har ud over formidlingen via denne hjemmesideydet en omfattende indsats for at sikre den samlede kommu-nikation med VÆDDEREN under ekspeditionen.Undervisningsministeriets fagkonsulenter har bidragetmed forslag til undervisningsforløb, jf. nedenfor. Ministeriethar desuden bistået Dansk Ekspeditionsfond med ekspert-vurderinger af ansøgninger om formidling til skoler sendttil Ekspeditionsfonden, ansøgninger, der evt. på denne bag-grund i Ekspeditionsfondens regi har fået mulighed for atkomme i betragtning ved ansøgning til fonde o.l. om økono-misk tilskud.Undervisningsministeriet har haft mulighed for at tildeletilskud af ministeriets Tips- og Lottomidler til ansøgningervedrørende undervisningsmæssig formidling i forbindelsemed ekspeditionen, og på denne måde har ministeriet bl.a.ydet tilskud til produktion af ﬁlm fra ekspeditionen. Tilsva-rende er der ydet tilskud til gennemførelse af formidlings-projektetGalathea Danmark.Dansk Naturvidenskabsformid-ling stod i samarbejde med seks akvarier bag dette projekt,der blev gennemført i september 2007 med coasterenM/SSamka.Coasteren besøgte en række havnebyer i Danmark, ogadskillige Galathea-forskere holdt foredrag om bord for klas-ser fra grundskoler og gymnasier – samt for offentligheden.Endelig har Undervisningsministeriet af Tips- og Lotto-midlerne givet tilskud til realisering afVirtuel Galathea 3,som sikrer, at elever og studerende fremover får mulighedfor at gennemføre Galathea 3-ekspeditionen virtuelt og forat benytte de kommende forskningsresultater fra ekspeditio-nen. Dette projekt koordineres af Forskningscenter Risø oggennemføres i samarbejde med en række øvrige forsknings-institutioner og med inddragelse af eksperter i forhold til deforskellige målgrupper fra især grundskolen og ungdomsud-dannelserne.

Undervisningsministerietsmedarbejdere på VÆDDERENUndervisningsministeriet modtog 42 ansøgninger til job-bet som undervisningsmedarbejder på Galathea 3-ekspe-ditionen. Jobbet var opslået med henblik på, at det kunnevaretages på skift af ﬂere personer. På denne baggrund blevfølgende ﬁre personer ansat eller frikøbt af Undervisnings-ministeriet til på skift og for en afgrænset periode at være ombord på VÆDDEREN og bistå med den undervisningsmæssigeformidling:Anette Gjervig Pedersen,lærer på Hunderupskolen i Odense.Med på VÆDDEREN fra København til Nuuk og fra Galapagos-øerne til København.Peter Bondo Christensen,seniorforsker ved Danmarks Mil-jøundersøgelser og uddannet biolog, journalist og erhvervs-dykker. Med på VÆDDEREN fra Azorerne til Cape Town ogdækkede desuden landprojekter på Galapagos, Ecuador og devestindiske øer.Erik Frausing,cand.scient. og erhvervsdykker. Underviser ibiologi og idræt på Frederiksberg Gymnasium. Med på VÆD-DEREN fra Cape Town til Gizo, Salomonøerne.Jørn Madsen,uddannet cand.scient. i biologi, har i de senereår arbejdet freelance som forfatter af artikler om biologi oghistorie til diverse tidsskrifter og som ﬁlmfotograf og feltassi-stent. Med på VÆDDEREN fra Gizo til Galapagosøerne.Disse ﬁre repræsentanter for Undervisningsministeriet vare-tog primært følgende opgaver om bord:●

Formidling via Danmarks Undervisningsportal,EMU og galathea3.emu.dkUNI•C, der er en styrelse under Undervisningsministeriet,forestod den løbende kontakt med de ﬁre undervisningsmed-arbejdere om bord samt den elektroniske formidling af ma-teriale mv. til skolerne via Danmarks Undervisningsportal,EMU og galathea3.emu.dk. Her blev Galathea 3-ekspeditio-nen formidlet som tema til grundskolen, ungdomsuddannel-serne, læreruddannelsen og andre interesserede. På webste-det blev der under ekspeditionen produceret over 1.200 siderrelateret til ekspeditionen og de forskningsprojekter, der blevgennemført undervejs. Indholdet er opdelt i de ﬁre forsk-ningstemaer: Biologi, Geologi, Klima og miljø samt Kulturog historie. Til disse knytter sig over 80 undervisningsforløb,som er beskrevet på hjemmesiden. Indholdet består i de ﬂe-ste tilfælde af en kort beskrivelse af et forskningsemne/pro-jekt, og der vises vej til de mange ressourcer på nettet, der errelevante for de pågældende forløb.Til at forestå det redaktionelle arbejde ansatte UNI•C etantal redaktører, der ﬁk ansvaret for at opbygge indgangenepå hjemmesiden og udvikle temaer med faglig inspiration ogundervisningsforløb, der bl.a. byggede på data og materialerfra Undervisningsministeriets repræsentanter om bord samtfra forskere og andre aktører. Undervisningsministerietsfagkonsulenter har i denne forbindelse bidraget med beskri-velser af eksempler på undervisningsforløb, som benyttermateriale fra ekspeditionen, og som er relevante i forhold tilkravene i de enkelte fag.For de mindste elever og elever på mellemtrinet i grund-skolen blev der under overskriftenMiniGalatheaskrevet småinspirerende historier om maskotten EMUs deltagelse i eks-peditionen - bl.a. for også at motivere de yngste til at ﬁndederes indgange til en verden med naturvidenskab.Ud over de faglige temaer blev der på galathea3.emu.dketableret indgange til forskellige aktuelle informationer oginteraktionsmuligheder, herunder Galathea bloggen, EMUsdagbog, Satellite Eye, GalatheaQuest, Galathea News, Klas-sen arbejder, Skype med skibet, Skibets position lige nu medskibs- og vejrdata samt Kalender over Galathea-aktiviteter.Den undervisningsmæssige forskningsformidling var ho-vedopgaven for galathea3.emu.dk. Beskrivelser og reportagerom meget komplicerede emner og projekter blev tilpasset deforskellige niveauer i grundskolen og ungdomsuddannelser-349

ne. En anden hovedopgave var at give inspiration til at ind-drage Galathea 3 i undervisningen på alle niveauer.Af hensyn til den internationale formidling og samarbejdemed skoler i lande, hvor VÆDDEREN anløb under ekspeditio-nen, blev der udarbejdet en engelsksproget version af dele afmaterialet på galathea3.emu.dk samt en tilsvarende spansk-sproget version. Den spanske version var primært foranledi-get af et samarbejde med chilenske skoler, hvor den danskeambassade i Chile og Chiles undervisningsministerium in-volverede sig meget aktivt. I denne forbindelse ﬁnansieredeUndervisningsministeriet en ﬁlmproduktion, der med chilen-ske gymnasieelever som målgruppe præsenterede Galathea3-ekspeditionen og dens undervisningsaktiviteter forud forVÆDDERENs ankomst til Chile. Filmen blev optaget på VÆD-DEREN og vist på en konference for chilenske gymnasieeleversamt udsendt til de chilenske skoler.

Information til skolerneInformation om tilbuddene på Galathea 3 på EMU gennem-førtes bl.a. via Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk, ministeriets elektroniske nyhedsbreve til skoler og uddan-nelsesinstitutioner, EMUs generelle markedsføring på EMUsforside, EMUs universforside, artikler i UNI•Cs nyhedsbladKommUNI•Cation samt EMUs nyhedsbrev. Som en yderligereinspirationskilde udsendte Undervisningsministeriet/UNI•Cdesuden i foråret 2006 til samtlige grundskoler og skoler medungdomsuddannelser en særlig Galathea 3-plakat i to forma-ter samt pjecer med information om mulighederne for at be-nytte ekspeditionen i undervisningen. Det samme materialeblev i samarbejde med Færøernes Undervisningsministeriumog Grønlands Hjemmestyre distribueret til skoler på Færøer-ne og i Grønland.

Samarbejde med forskere og besætningDe ﬁre undervisningsmedarbejdere, Anette Gjervig Pedersen,Peter Bondo Christensen, Erik Frausing og Jørn Madsen, udta-ler samstemmende efter ekspeditionen stor ros til samspilletmellem ”de tre kulturer, mandskab, forskere og medier”. Allehar med positiv indstilling hjulpet og bakket op. Genereltvurderer de, at der blandt forskerne har været meget stor vil-je til - og ønske om - faglig formidling. Der har været et rigtigtgodt samarbejde med en lang række forskere, som har væretindstillet på, at en del af deres arbejde på ekspeditionen harværet formidling til såvel pressen som Undervisningsmini-steriet, EMU og skoleverdenen. Forskerne har været megetmålrettede i deres formidling til EMU. Dette har forskernegivet udtryk for, idet de har set det som formidling rettet modﬂere bestemte målgrupper med fagligt indhold på højt ni-veau, og ikke kun underholdning.Alle ﬁre vurderer ligeledes samstemmende, at samar-bejdet mellem to så forskellige kulturer som Søværnets ogforskernes forløb ﬂot. Mandskabet var meget interesseret i350

Formidling af forskningen – formidlernes indtrykMed viden og indsigt har de ﬁre formidlere formået at aktua-lisere, transformere og skabe interesse for svært tilgængeligtvidenskabeligt stof på alle niveauer i skole og uddannelse.Det meget righoldige materiale fra de ﬁre undervisnings-medarbejdere – en stor mængde fotos af meget høj kvali-tet, videoer med forskere, beskrivelser og ikke mindst blogsmed et fagligt fokus - er blevet omsat i en række temaer pågalathea3.emu.dk. Der var et formidlingspotentiale i alle Ga-lathea-projekterne – selv relativt svære projekter som f.eks.Kulstofkredsløbet.Midlet er at visualisere problemstillinger-ne, så det passer til de forskellige undervisningsniveauer. Formindre elever kan det eksempelvis være en øjenåbner, at viselv bare er en del af Jordens stofstrømme, at en hel del af osfor 100 mio. år siden befandt os i en dinosaur, og at kulstof-molekyler i vores egen krop måske en gang i fremtiden vilvære med til at forværre ozonens forsvinden og forstærke kli-maændringerne.Skype med skibethar iﬂg. formidlerne været en af destore succeser. Særligt den direkte kontakt med skolerne, fragrundskole til seminarier, via Skype-konferencer var sær-deles givtige og tilfredsstillende – både for modtagere ogafsendere. Ved Skype-konferencer kommunikerede elever påalle alderstrin direkte med forskerne om bord, og ved selvsynkunne de se, hvilke aktiviteter de havde gang i ”netop nu”.Det var sjovt at være i kontakt med eleverne, som har stil-let mange gode og relevante spørgsmål - og at høre suset fraklasserne, når de f.eks. så havslanger og en levende blæk-sprutte. De forskere og besætningsmedlemmer, der hjalp tilmed at besvare spørgsmål ved konferencerne, var genereltrigtig gode til at formidle og ﬁnde niveauet til målgruppen.Én af formidlerne omtaler en Skype-konference sådan:”Da vi ankom til Den Antarktiske halvø stillede jeg op til enSkype-konference med det årlige Havforskermøde. På grundaf udstyrets sammensætning kunne jeg ikke både interviewe,ﬁlme og deltage i debatten med tilhørerne hjemme i Odense,i stedet trådte skibslægen, DOC, til og agerede producer medbare en halv times varsel. Da jeg sendte hjem til efterskolen iVojens, kom der et spørgsmål om livet som sømand, og udenforberedelse stillede en af dæksmændene op og svarede ﬁntpå spørgsmål om hjemve og lange vagter. Det er ved nærmereeftertanke nok en del af charmen ved livet på VÆDDEREN: Derer aldrig langt fra tanke til handling. Det må f.eks. tiltale de351

Skolernes brug af galathe3.emu.dkFølgende data giver et indtryk af, hvordan og hvor meget Ga-lathea3-hjemmesiden på EMU blev benyttet:●Hjemmesiden galathea3.emu.dk blev brugt i undervisnin-gen på alle niveauer fra børnehaveklasse til gymnasier ogi læreruddannelsen med 16-19.000 unikke brugere pr. må-ned svarende til ca. 5.000 brugere pr. uge.●De ﬂeste brugere var fra grundskolen med vægt på 3.-7.klasse.●I indskolingen, på mellemtrinet og de ældste klasser igrundskolen blev hjemmesiden benyttet i både natur/tek-nik, dansk, historie, biologi, geograﬁ og andre fag samtikke mindst i tværfaglige sammenhænge. Siderne brugesaltså ikke kun i naturfagene, men bredt over fagrækken.●Nogle klasser fulgte Galathea 3-ekspeditionen løbendeover hele året, mens andre arbejdede med udvalgte emneri kortere eller længere perioder.●De ﬂeste grundskoler arbejdede med Galathea 3–ekspedi-tionen, mens ekspeditionen foregik.●Gymnasiet havde færre brugere end grundskolen. På detteniveau kan der arbejdes mere specialiseret i relation til ud-valgte forskningsprojekter. Omfanget af arbejdet og time-forbruget kan her være ganske stort og forløbe over heleåret. Typisk arbejder gymnasieklasserne i naturfagenemed selvformulerede projekter i relation til den forskning,der foregår på skibet.●Der er gennemført over 40 direkte videokonferencer medklasser eller hele skoler undervejs.●MiniGalathea blev en stor succes, hvor mange elever ikkebare arbejdede med emnerne i skolen, men også hjemme-fra fulgte EMUs færd Jorden rundt via nogle faglige teksterog inspirerende fotos fra ekspeditionen. Blandingen af fak-ta og ﬁktion for de yngste elever viste sig at blive kimen tilen begyndende interesse for det naturvidenskabelige felt.●Ifølge en undersøgelse gennemført af Ingeniøren i decem-ber 2006 og omtalt i samme medie i januar 2007, har ca.13 % af klasserne i Folkeskolen benyttet materialet og ca.9 % af klasserne i gymnasiet. Det betyder, at der set somgennemsnit er elever og klasser på samtlige skoler, der harbenyttet materialet.Brugen af hjemmesiden skal ses i lyset af naturfagenes pla-cering og omfang i både grundskolen og gymnasiet. Jo højereoppe, man befandt sig i uddannelsesniveauet, desto merespecialiseret og fagrettet var anvendelsen af webstedet. Somforventet forelå der ved ekspeditionens afslutning kun få ogforeløbige data fra forskningsprojekterne, og på denne bag-grund må brugen af ekspeditionen i undervisningen beteg-nes som fuldt ud tilfredsstillende. Mange lærere har trods352

SammenfatningUndervisningsministeriets skiftende ﬁre repræsentanter ombord på VÆDDEREN har haft et meget konstruktivt samar-bejde med forskerne om formidling af materiale til under-visningsbrug. Ikke mindst takket være de ﬁre er der løbendekommet værdifuldt materiale til skolerne til brug i undervis-ningen. På galathea3.emu.dk er der opbygget et imponerendemateriale fra ekspeditionen til brug for undervisning i grund-skole og ungdomsuddannelser. På et meget stort antal skolerhar elever og lærere benyttet materialet i undervisningen, ogder er skoler og klasser, som i udpræget grad har anvendt eks-peditionen i undervisningen. Der er således ingen tvivl om, atden undervisningsmæssige formidling fra ekspeditionen harhaft en positiv effekt på elevernes motivation og interesse fornaturvidenskab.Det samlede materiale, der under ekspeditionen blev udar-bejdet og formidlet til skolerne via emu-portalen hos UNI•C,vil fortsat være tilgængeligt og kunne inspirere og benyttesi undervisningen. Der forventes således en fortsat og omfat-tende anvendelse af materiale og data fra ekspeditionen, isærnår forskningsresultaterne begynder at foreligge. Resulta-terne bliver sammen med øvrigt materiale fra ekspeditionenformidlet til skolerne via hjemmesiderne virtuelgalathea3.dkog galathea3.emu.dk.Gennem benyttelse af et meget omfattende datamaterialefra ekspeditionen, herunder et stort billedmateriale, ﬁlmop-tagelser, satellitbilleder osv., vil det i et samarbejde melleminteressenterne bagVirtuel Galathea 3og Undervisningsmi-nisteriet, herunder UNI•C, således også i fremtiden være mu-ligt for skolerne at sende eleverne på Galathea 3-ekspeditionvirtuelt og på denne måde i en årrække fortsat bringe ekspe-ditionen ind i undervisningen.

SatellitbillederneJordobservations-satellitterne fulgte VÆDDEREN klodenrundt, nat og dag, og en stor samling satellitbilleder fra tog-tet er hentet ned og analyseret. Billederne er samlet i en stordatabase. Satellitbillederne danner baggrund for undervis-ningsmaterialet. I mange tilfælde er dette udviklet i nærtsamarbejde med forskere fra Galathea 3-projekterne ombord. Mindst 18 Galathea 3-projekter brugte på forskellig visinformation fra satellitbillederne i deres forskning.Satellitbillederne blev indsamlet så hurtigt, som det varteknisk muligt, således at billederne typisk var tilgængeligefor forskere, elever og andre interesserede få timer efter op-tagelse. Satellitbillederne blev præsenteret på GoogleEarthsammen med de tilgængelige observationer af skibsdata, sehttp://galathea.oersted.dtu.dk/GE.htmlDer var internet-forbindelse til VÆDDEREN, og derfor vardet muligt for forskere og navigatører om bord at se de lo-kale forhold observeret fra satellitterne i det område, skibetbefandt sig i. Denne information blev ﬂere gange brugt tilFigur 1. ESA Envisat satellit har 12instrumenter, vejer 8 tons og harobserveret siden år 2003. Kilde ESA.Figur 2. Havtemperaturen målt frasatellit og Galathea 3’s rute vist iDet Indiske Ocean.

EvalueringProjektets mål om at indsamle, bearbejde og offentliggøre enstor mængde satellitbilleder langs Galathea 3’s rute blev ud-ført. Specielt blev et meget stort antal højopløselige billederfra ESA’s Envisat satellit forudbestilt og indsamlet. En særligtak til Forsvaret, som opdaterede og informerede om rutepla-nen, hvilket muliggjorde denne del af arbejdet i Satellite Eye.Elever, blandt andet fra tre af de klasser, som var med påGalathea 3-ekspeditionen, lærte om satellitbillederne i for-bindelse med deres projekter. Web-baseret undervisningsma-teriale ligger åbent tilgængelig for alle på EMU, og arkivet afsatellitbilleder bevares for eftertiden til såvel forsknings- somundervisningsformål.Statistik over besøg på hjemmesiderne er beskrevet i denårlige status rapport for projektet, se http://www.risoe.dk/rispubl/reports/ris-r-1594.pdf.

GennemSatellite Eye for Galathea 3-projekteter der skabten mulighed for, at unge mennesker får et vist kendskab tilsåvel satellitterne som til de mange dynamiske miljø- og kli-maforhold, som vi lever i og med, og som så elegant kortlæg-ges fra jordobservations-satellitterne.Vores dynamiske Jord observeret fra satellitterne vil indgåmed stor faglig tyngde i mange kommende projekter - herun-der i undervisningsformidling baseret på Galathea 3’s forsk-ningsprojekter i VirtuelGalathea3 2007-2011 (se www.virtu-elgalathea3.dk), støttet af Undervisningsministeriets Tips- ogLottopulje.Satellitdata indgår også i det Internationale Polarår (IPY)2007-2008, i klimatopmødet i 2009 samt i kortlægning afutallige dagligt løbende emner: vejrudsigter, orkaner, over-svømmelser, skovbrande, havisens smeltning, biosfærenstilstand m.m.Dansk Ekspeditionsfond har endvidere indgået aftale medRisø DTU om at Risø tilgængeliggør fælles data (skibsdata)fra Galathea3 ekspeditionen og giver mulighed for at forsker-data fra Galathea3 projekter gøres tilgængelige. Fra primoapril 2008 vil det være muligt på www.virtuelgalathea3.dkløbende at få oplysninger om de tilgængeliggjorte data i taktmed de bliver frigivet.

Deltagere om bord:Journalister: Jørgen Ullerup, Sanne Gram, Puk Damsgård An-dersen, Lars From, Else Boelskifte, Marie Bering JonesFotografer: Henrik Bille-Hansen, Lærke Morell, Ole Juncker,Esben Nielsen, Peter PedersenInternet: Trine JensenGraﬁker: Agnete HolkFormidlingspiloter (undervisere og bloggere): Henrik Herold(Randers Regnskov), Niels Nørgaard (Randers Regnskov), An-ders Lund Madsen, Peter Lund Madsen, Jørgen Møller (Katte-gatcentret), Nina Collatz Christensen (Odense Zoo), SusanneBang (Zoo, København), Thomas Rasmussen, Jens Ehlers, Bir-the Zimmerman, Thomas Kjerstein, Lars KolindAndenpiloter (bloggere): 12 skoleelever fra grundskolens æld-ste klasser og gymnasieskolen, heraf en fra Færøerne og enfra GrønlandMinipiloter (bloggere): 2 skoleelever fra grundskolens indsko-ling

vigende interesse ville på sigt svække danske virksomhedersmulighed for at rekruttere kvaliﬁcerede medarbejdere ogdermed også svække landets konkurrenceevne, lød bekym-ringen.På denne baggrund udviklede Jyllands-Posten konceptetfor en ekspedition, som dels trak Galathea-historien med sig,og dels transformerede de traditionelle havekspeditioner tilen ny, digital tidsalder, hvor formidlingen kunne skabe etvindue til forskningen.Projektet skulle ifølge det oprindelige koncept hvile på ﬁreben●forskning●formidling●ﬂagvisning for danske virksomheder●kulturel interaktionForskerne var straks med på ideen, men det tog avisen ﬁreår at bringe projektet frem til en positiv politisk beslutning.Henvendelser til en række ministre i såvel den tidligere so-cialdemokratiske som den nuværende borgerlige regeringgav intet resultat. Ejheller lykkedes det at rejse de fornødnemidler hos fonde eller virksomheder.I 2001 var der dog realitetsforhandlinger med Forsvaret,men desværre resultatløse.Først efter en dialog med statsministeren i 2004 kom derskred i sagerne. Statsministeriets departementschef blev iførste omgang sat i spidsen for en arbejdsgruppe, som skullesøge projektet realiseret. Allerede i denne indledende faseblev projektet skåret til, så såvel ﬂagvisningen for virksomhe-der som den kulturelle interaktion nærmest gled ud. Tilbagestod et projekt på to ben – forskning og formidling.

Projektets ambitionVidenskabsministeren formulerede i en pressemeddelelse 25.august 2004 ambitionen således:Galathea 3 udspringer af et idéoplæg fra Morgenavisen Jyl-lands-Posten, og ekspeditionen vil blive en moderne gentagelseaf de to foregående, men med et dobbelt formål: Et videnska-beligt formål, hvor vore dages videnskabssyn og højteknolo-giske hjælpemidler anvendes på både tidligere besøgte og nyesteder. Og et formidlingsmæssigt formål, hvor ekspeditionenbliver en enestående platform for forskningsformidling, navn-lig inden for naturvidenskaberne.Nutidens digitale medier vil gøre ekspeditionen til enomfattende multimediebegivenhed, hvor den skrevne presse,tv, radio, undervisning og internet smelter sammen. Børn ogvoksne i alle aldre vil via forskellige medier bogstavelig taltkunne følge med i ekspeditionen fra stuen og på internettet.Til ekspeditionens gennemførelse etablerede regeringen enerhvervsdrivende fond, Dansk Ekspeditionsfond, til hvilken358

Formidlingen rolle i projektetRelativt tidligt stod det klart, at ekspeditionens helt overve-jende fokus skulle blive forskning og i mindre grad formid-ling. Dette kom blandt andet til udtryk ved følgende:●Ekspeditionsfonden afstod fra at pålægge de deltagendeforskere en formidlingsforpligtelse●Mulighederne for variation i formidlingen blev udhulet,idet ekspeditionen ﬁk langt ﬂere dage på havet end aftaltmed medierne●Formidlingen ﬁk stort set ingen indﬂydelse på anvendel-sen af operationel tid eller togtets operationelle afvikling iøvrigtDet blev således en ekspedition på forskningens præmisserog ikke – som udtrykt af videnskabsministeren – på dobbeltepræmisser.I dette lys skal den efterfølgende debat om og kritik af for-midlingen ses. Debatten skal tillige ses i lyset af den forud-gående og meget tidskrævende proces om udvælgelsen afdeltagende medier.Alle medier blev inviteret til at deltage, og alle, der øn-skede at bruge penge på projektet, kom med om bord. Det ersåledes ikke rigtigt – som senere hævdet af nogen – at for-midlingen var monopoliseret. Formidlingen afspejlede medi-ernes investeringsvilje.Det er en kilde til ærgrelse, at det ikke lykkedes at bringeen landsdækkende TV-station med om bord. DR-TV var inte-resseret, men betingede sig eksklusivitet. Dette mente DanskEkspeditionsfond og Kammeradvokaten sig ikke i stand til atgive. Resultatet blev, at der stort set ikke kom noget lands-dækkende TV ud af ekspeditionen – bortset fra mindre ny-hedsindslag i TV2 (produceret af STV) og på DR Nyheder (pro-duceret af Jyllands-Posten).Set fra et bredt formidlingsperspektiv nåede projektet afde anførte grunde således ikke sit fulde potentiale.

EvalueringerPå opfordring af Dansk Ekspeditionsfond udarbejdede Jyl-lands-Posten en midtvejsevaluering under anløbet i CapeTown. Evalueringen mundede ud i forslag til optimering afdet formidlingsmæssige udbytte samt på enkelte punkterkritik af ekspeditionens afvikling, idet vi fandt, at de aftalterammer på visse områder ikke blev efterlevet. Evalueringenvar et arbejdspapir til internt brug i Dansk Ekspeditionsfond.Denne midtvejsevaluering blev efter togtets afslutning fulgtop med en slutevaluering, som tillige var til fondens internebrug. Søværnet valgte imidlertid uden forudgående aftalemed hverken fonden eller Jyllands-Posten at offentliggøredele af evalueringen, hvorefter avisen lagde de to rapporterpå sin hjemmeside i fuld ordlyd. Her ﬁndes de fortsat.

Jyllands-Postens outputJyllands-Posten havde ﬁre pladser om bord og i lange perio-der et reporterhold rejsende parallelt med skibet inde bagkystlinien. Det sidste som kompensation for de alt for kortehavneophold.Vi samarbejdede bl.a. med Kattegatcentret, Randers Regn-skov, Odense Zoo og Zoo i København, som bidrog med fag-lige eksperter, ligesom vi samarbejdede med Nordisk Råd ihenholdsvis Færøerne og Grønland.Tillige drev vi en pressetjeneste for medier, der ikke selvvar med.Forud for ekspeditionen gennemførte vi – i samarbejdemed partnerne og Søværnet – en skolekonkurrence med5.000 deltagende elever i grundskolen og på de gymnasialeuddannelser. 12 af vinderne – heraf en fra Grønland og en fraFærøerne – samt ﬂere lærere kom selv med på udvalgte togt-ben. Yderligere to helt små børn var med for at formidle til deyngste målgrupper. Vinderne løste under opholdet om bordformidlingsmæssige opgaver på internettet.Jyllands-Postens output fra ekspeditionen var følgende:●6 millioner sidevisninger på Jyllands-Postens Galathea-hjemmeside www.galathea.nu, som traﬁkmæssigt blevekspeditionens samlingspunkt på internettet●1.052 weblogindlæg på hjemmesiden fra formidlere, ele-ver, forskere og Søværnets besætning●op til 7.000 modtog de daglige nyhedsbreve fra galathea.nu – udsendt mellem klokken 3 og 7 om morgenen●601 artikler, hvoraf langt de ﬂeste blev bragt i avisen ogalle på nettet●2.863 publicerede fotos fra Jyllands-Postens fotografer●249 logbøger fra JP’s udsendte på ekspeditionen●130 undervisningsartikler til nettet●3 bøger á 176 sider + 1 børnebog●36 web-tv ugerevyer●indslag til DR-Nyhederne●indslag ved Anders Lund Madsen på radio (De sorte Spej-dere)360

Afrapportering af Galathea 3ekspeditionenSTV Nature & ScienceAf Bo Cumming LøkkegaardProjektleder:Bo Cumming Løkkegaard, Kreativ Direktør, STVNature & Science ApsDeltagere om bord:Bo Cumming Løkkegaard, Kenneth Sor-rento, Michael Yde Katballe, Lasse Christensen, Henrik Hels-gaun, Adam Jeppesen, Lars Toft Rasmussen, Peter Dalby, FinnSkaarup Jensen, Thorsten Høegsberg Petersen, Katja VindingPetersenDeltagere i land:Anders Drud Jordan, Preben Hjorth, LeshlyJohnsbyFoto: Bo Løkkegaard, STV Nature & ScienceTV2/Vejret deltog under hele ekspeditionen. Produktionenblev varetaget af STV Nature & Science i samarbejde medTV2/Vejret. Forud for ekspeditionen var der lagt en formid-lingsstrategi, der udover små indslag i TV2/Vejret indeholdtproduktion af en lang række ﬁlm- og tv produktioner samtdeltagelse af gymnasieelever.

projekt, hvor gymnasieelever kom til at arbejde med egneprojekter side om side med forskerne i laboratorierne. Viudskrev en konkurrence, hvor alle gymnasier blev inviterettil at indsende forskningsprojekter. 40 gymnasier deltog ogindsendte forslag til projekter, de ville deltage med. Der blevnedsat et fagligt bedømmelsesudvalg, og de udvalgte otteprojekter kom til en mundtlig ﬁnale på Experimentarium,hvor de enkelte gymnasier skulle argumentere for netop de-res projekt. På denne måde blev de fem skoler udvalgt:●Borupgaard Amtsgymnasium: Arbejdede med pH, kuldio-xid og klima i Nordatlanten.●Bagsværd Gymnasium: Undersøgte vegetationen på Gala-pagos Øerne.●Horsens Gymnasium: Sammenlignede ﬁnkestemmer påGalapagos.●Hamlet i Hillerød: Forskede i dinoﬂagellater ud for Chileskyst.●Espergærde Gymnasium: Sammenlignede immunsyste-mer hos ﬁsk i Stillehavet og Atlanterhavet.

FilmprojekterJuniorforskerne blev ﬁlmet under alle deres forløb på Ga-lapagosøerne samt togtbenene Thorshavn-Nuuk, Valpa-raiso-Galapagos og Galapagos-Vestindien. Filmene vil blivedistribueret til forskere, lærere m.m. sammen med forskelligefagblade samt streames på ﬂere hjemmesider.På togtbenene fra Azoeerne til Sydafrika lavede vi projek-tetFysik til søs.Hver dag blev der lavet eksperimenter ombord med udgangspunkt i forskningen eller arbejdet til søs.Det var et samarbejde mellem STV, Danfoss Universe, Mikro-værkstedet, Danmarks Akvarium og Fjord & Bælt Centeret.To unge formidlere var værter på en lang række små ﬁlm.Næsten hver dag blev der produceret en færdig ﬁlm, som blevlagt på internettet på www.emu.dk og www.danfossuni-verse.dk. Efter hjemkomsten er samtlige ﬁlm blevet færdig-redigeret og sammen med øvelsesvejledninger til lærere ogelever udgivet på en DVD, der er sendt til samtlige skoler iDanmark.Vi har produceret en undervisningsﬁlm,Jagten på svar,som har gymnasieelever som målgruppe. Vi fulgte ﬁre forsk-ningsprojekter, hvor forskere beretter om deres projekter ogderes personlige historier om, hvorfor de forsker, og hvordande kom ind i den verden. Filmen vil blive distribueret ad sam-me kanaler som ﬁlmene om juniorforskerne.

Andre projekterSTV Nature & Science deltager i det stort anlagte Virtuel Ga-lathea 3-projekt. Formålet med dette er at skabe et e-lærings-univers, der skal være skolesystemets naturlige indgang tildenne ekspedition. Således produceres et stort antal små ﬁlmom forskningsprojekterne samt livet om bord, ligesom deranvendes et meget stort antal fotos. Vi har også producereten undervisningsﬁlm om anvendelsen af satellitteknologipå ekspeditionen. På den måde bidrager vi til visualiteten påprojektet.Nature & Science ansøgte sammen med prof. Lone Gramom formidlingsdelen af hendes gruppes projekt’Roseobac-ter– havets stjerner’. Gennem dokumentarﬁlm om projektetsamt netbaserede videoproduktioner vil interesserede kunnefølge et forskningsprojekt fra prøvetagning hele vejen Jordenrundt, til de endelige resultater foreligger.

OpsummeringDet var et stort og meget spændende projekt at være en delaf. Forud for ekspeditionen var planlægningen besværlig-gjort af manglende ﬁnansieringsmuligheder til formidlin-gen. Dette var besynderligt, idet et af ekspeditionens centraleformål var at skabe opmærksomhed om naturvidenskab ogforskning.Selve afviklingen af ekspeditionen var overordentligt vel-lykket. Vores formidlingsproduktioner er blevet meget godtmodtaget af brugerne. På trods af stædig fondssøgning før,under og efter ekspeditionen lykkedes det aldrig at få ﬁnan-sieret deltagelsen i Galathea 3-ekspeditionen fuldt ud. Vikom ud af ekspeditionen med et større underskud, som vi si-den har forsøgt at indhente på forskellig vis.Det var en stor oplevelse for alle medarbejdere at deltage iGalathea 3-ekspeditionen. Vi ﬁk udbygget vores formidlings-kompetencer i mange henseender og ﬁk opbygget et uvurder-ligt netværk blandt forskerne og Søværnet.Vi besidder nu et omfattende professionelt foto- og ﬁlmar-kiv, som dækker hele ekspeditionen. Nogle af vores kortere oglængerevarende ﬁlm kan ﬁndes på Virtuel Galathea 3. Det erselvfølgelig en meget stor skuffelse, at de danske tv-udbydereikke vil give befolkningen indblik i den største danske ekspe-dition i vores levetid.

EkspeditionsdeltagereAagaard, JesAagaard, Lars HenrikAarestrup, KimAgergaard, JytteAgesen, HenrikAgner, HenrikAlarcon, GadielAlbrechtsen, UlrikAlling, ThomasAmsinck, Susanne LiddalAndersen, ChristianAndersen, Christian KlarskovAndersen, Christian VagnAndersen, Ellen ØstergaardAndersen, JanAndersen, JensAndersen, Jens EjsingAndersen, KatrineAndersen, MarcAndersen, Niels OAndersen, Nikolaj GedstedAndersen, OleAndedrsen, Ole BaltazarAndersen, Peter B.Andersen, Puk DamsgaardAnderskouv, KrestenAnderson, Peter JohannesAndreasen, EigilAndresen, KatrineAnkjærø, TorbenArqe, EsajasBache, NicolaiBachler, MirjamBager, MaibrittBagge, JasminBagger, HenningBang, SusanneBarfod, LarsBargisen, LarsBarret, Freddie KurtBech, Karen SvaneBech, RasmusBech-Danielsen, AnneBehnsen, Britt OrrisBeiter, MortenBendtsen, JørgenBennike, OleBennike, Pia LillyBerendt, Anne SoﬁeBergsagel, DanielBernachez, LouisBierlich, BernhardBille-Hansen, HenrikBinnewies, TimBirk, ThomasBirch-Thomas, TorbenBisballe, BjarneBisgaard, Dan LethBjerager, MortenBjørnskov, LeoBjørnson, BjarneBlom, NikolajBlom, RasmusBoel, ThomasBoelskifte, ElseBoertmann, DavidBorre, SaraBoserup, JohnBrasen, KristianBreton, Fernando GarciaBreuning-Madsen, HenrikBrichet, NathaliaBrimness, Niels366Brodersen, Arne KoefoedBrodersen,Klaus PeterBroe, Brian RigetBrohus, RasmusBrown, KevinBruhn, AnetteBruhn, Jesper BartholinBruun, Thilde BechBuchaca, TeresaBuchmann, KurtBull, Uni LamhaugeBurara, Mohammed TaysirBushnell, Peter G.Buss, IngeBønnelycke, JulieCancel, ClausCarlsen, Jens Kristian WinbladsCautin, SebastianCedhagen, ThomasChristensen, AllanChristensen, Andreas EgelundChristensen, BjarneChristensen, Bo AllanChristensen, FlemmingChristensen, JanChristenen, Jens TangChristensen, LarsChristensen, Martin Peter ØstrupChristensen, Merete BruunChristensen, Nina CollatzChristensen, Peter BondoChristiansen, HenrikChristiansen, Merete BruunChristiansen, SofusChristoffersen, ChristelChristoffersen, KirstenClausen, RuneContreras, OscarCresswell, George RobertDahlager, LarsDahlmann, JanDalby, PeterDalhoff, KristofferDalsgaard, SteffenDall, RuniDalsgaard, TageDam, EsbenDam, Johnny RosenkvistDam, VernerDanielsen, Anne BechDanielsen, FinnDanø, RikkeDaugbjerg, NielsDavidsen, JohnDe Vries, Arthur L.Deibel, R.D.Dietz, RuneDitlefsen, SørenDuprat, Helene I.Durinck, JanDybbroe, CecilieEhlers, JensEhlers, ThomasEjby-Jacobsen. DannyEiner-Jensen, KatjaEjstrud, BoElberling, Bo L.Engberg, NielsEngel-Kofoed, Anders EllebyErdmann, MortenEriksen, AndriasEriksen, Christopher KruuseEriksen, NinaFalkbøll, Birger HemFarias, LauraFaurby, SørenFendandes, CamillaFernandez, MatiasFertin, AndersFihl, EsteFilippini, ManuelaFinn, Susannah KellerFinster, KaiFjeldså, JonFog, BjarneFornitz, Ronni Krogh HaahrForsberg, ReneFrandsen, JørgenFrausing, ErikFrigaard, Niels UlrikFriis-Christensen, JørgenFrom, LarsFrom, Lars Peter FredgaardFunch, PeterFussing, BrianGadegaard, Brian BøgedalGallegos, MauricioGels, SørineGertin, AndersenGjervig, AnetteGlinka, RobinGlasius, MarianneGliese, ChristineGlud, AnniGlud, Ronnie NøhrGold, MartinGongh, KateGraco, MichelleGram, DorteGram, LoneGram, SanneGrinder-Hama, KELDGrindlay, NancyGrundahl, Søren PorsGrundtmann, JensGrønkjær, PeterGulløv, Hans ChristianGuttierrez, DimitriGylling, SørenHaarder, BertelHabicht, Kirsten S.Haidarz, KirstineHallin, Oliver KraghHansen, Asger BHansen, Bjarne ØrgårdHansen, Camilla HaarbyHansen, Dennis LHansen, EgonHansen, GertHansen, Jacob GerhardHansen, Jens ClausHansen, JesperHansen, Jørgen L.S.Hansen, LarsHansen, Lars Chresten LundHansen, Lars HenrikHansen, LeifHansen, MatildeHansen, Michael EigaardHansen, Michael M.Hansen, Ole SchouHansen, Per JuelHansen, PernilleHansen, PeterHansen, Peter VemmingHansen, Rene

Hansen, RuneHansen, SigridHansen, Ursula BengårdHansen, Vickie SkovHarper, David A. THarvig, Lise.Haslund-Christensen, SørenHastrup, FridaHay-Schmidt, AndersHedegaard, Jens MartinHenriksen, PeterHensgaul, HenrikHenschen, DanielHerold, HenrikHerrera, Eduardo Ramon EHill, KatyHilligsøe, Karen MarieHjorth, KlausH.K.H. Kronprins FrederikHolk, AgneteHolm, Henrik FHolm, Katrine WorsaaeHolm, LineHolm, Poul MartinHolmfeldt, KarinHopcroft, Russ RHove, BenedikteHuuse, MadsHyllested, NikolajHvilsom, FrankHvingelby, Victor SchwartzHøjerslev, Niels KristianI Dali, RuniIdrisi, NasserIlakkuvan, R.Ilskov. SuneJacobsen, AnnaJacobsen, Anne Lif LundJacobsen, Asjørn StubJacobsen, Pia BorupJacobsen, Hans HenrikJacobsen, Michael ClaesJansbøl, KåreJaspers, CorneliaJastrup, MortenJearanaikoon, S. NoiJensen, BjarneJensen, BjarneJensen, Brian Kørvel,Jensen, Dorthea HarlevJensen, Einar LundJensen, Finn SkaarupJensen, Henning S.Jensen, Jørn BoJensen, KarinaJensen, Kathe RoseJensen, Kim SkovJensen, LarsJensen, Lars FonnesbækJensen, LasseJensen, Lasse R.Jensen, Liv KristianJensen, Majken ThemJensen, Maria NylandJensen, Marie HastrupJensen, Martin VaseJensen, Mette BuchJensen, Mikkel FogJensen, Morten B.Jensen, Niklas ThodeJensen, SørenJensen, Thomas MichaelJensen,Timmi BørstingJensen, Tine S.Jensen, TobiasJensen,Torben FiltJensen,Trine

Jensen, Trine DahlJeppesen, AdamJeppesen, ErikJespersen, Mai MurmannJohansen, Katharina R.Johansson, Liselotte SanderJonasdottir, SigrunJubinski, PaulJuhl, Hanne AaroeJuhl, Inger Charlotte FangelJuhl, MortenJuncker, OleJønson, Knud A.Jørgensen, Anders IsakJørgensen, AnneJørgensen, Anne MetteJørgensen, Bo BarkerJørgensen, Clinton KrogsgaardJørgensen, HansJørgensen, Lisbeth NannestadJørgensen, Mårten FløKampp, KajKania, Per W.Karg, SabineKatballe, Mikael YdeKing, JimKiørboe, ThomasKjerstein, ThomasKløvedal, TroelsKnudsen, FrankKnudsen, Steen WKnutz, PaulKoch, Erik AndreasKofod, JørnKolind, LarsKrabbe, NielsKragh, TheisKrause-Jensen, Dorte SøndergaardKreutzmann, Maria BachKristensen, Jan BoldingKristensen, Lars HagelskjærKristensen, LasseKristensen, LouiseKristensen, MortenKristensen, MortenKristensen, PeterKristensen, Reinhardt MøbjergKristensen, SørenKrogh, LarsKunzendorf, HelmarKvarnø, Søren EbbeKuhl, MichaelKuhnel, Morten JeppeKyhn, Line A.Kuijpers, Anton F.Landkildehus, FrankLange, Rane BaadsgaardLarsen, BirgerLarsen, Carsten U.Larsen, Claus BjørnLarsen, Elise LundLarsen, JensLarsen, KennethLarsen, Martin MørkLarsen, Martin RøsselLarsen, PerLarsen, Preben ThurenLarsen, VernerLauridsen, Torben LindingLaursen, Rikke SvaneLegarth, AndersLeth, Jørgen OvergaardLiburd, JanneLillelund, CarolineLindenstrøm, ThomasLindholdt, Uwe Henning MadsLomstein, Bente Aagaard

Lorenzen, EllenLorenzen, NielsLund, Søren WilliamLund, MalikLund-Nielsen, JeppeLyhne, Ellen KirstineLykke-Andersen, HolgerLykkebo, MaleneLyngsgaard, Maren MoltkeLøkkegaard, BoLønbo, JesperMaar, MarieMacNoughton, Martin OliverMadsen, Anders LundMadsen, Bjørk van DijkMadsen, Henrik WeinreichMadsen, Jacob LundMadsen, JørnMadsen, Per KristianMadsen, Peter DalbyMadsen, Peter LundMadsen, Peter T.Maes, GregoryMalinsky, JanMalmquist, LinusMarkager, StiigMartinsen, WinnieMatthiesen, Christian HedeagerMcKinley, ScottMeldgaard, MortenMennes, TammesMertz, OleMichelsen, Jørgen RhodeMiddelboe, MathiasMikkelsen, Martin SortMikkelsen, NajaMiller, Lee A.Molina, ErnestMortensen, Hans RamløvMortensen, Morten NøhrMortensen, Søren Daniel ThomasMouritsen, Lone ThyboMunk, Niels PeterMunk, PeterMunch-Petersen, Niels FinnMøller, Eva FriisMøller, Henrik LeanderMøller, JesperMøller, Jørgen LundMøller, Ole StenMøller, Peter KochMøller, Peter RaskMøller, SimonNagaswamy, RNeirup, Lars RiisNielsen, Anders IsbergNielsen, Arne ThorshøjNielsen, BennyNielsen, Christian SuhrNielsen, Esben NedergaardNielsen, Gert C.Nielsen, JørgenNielsen, Kasper KollerupNielsen, Kristian F.Nielsen, Kristina RavnsgaardNielsen, Lars HemmeNielsen, Lars PeterNielsen, Lasse KirkNielsen, Line HolmNielsen, Lisbeth BrinchNielsen, Martin TeddyNielsen, Mikkel FogNielsen, Morten HoltegaardNielsen, Niels ChristianNielsen, Niels MichaelNielsen, Pia KongsgaardNielsen, Sanne Højholdt

Nielsen, Signe BrokjærNielsen, Søren SenecaNielsen, ThomasNielsen, TommyNielsen, Torkel GisselNissen, JesperNordheim, Anne JohanNorske, Jakob B.Nymark, AndersNørgaard, NielsNørgaard-Pedersen, NielsObst, MatthiasOdgaard, FlemmingOjeda, Jose GallegosOlesen, Arne VestergaardOlesen, BirgitOlesen, JørgenOlesen, Michael.Olesen, Niels JørgenOlesen, Signe HellesOlsen, Kenneth FlagmannOlsen, MortenOlsen, Tom JoachimOtte, TonParner, HjaltePaulsen, Georg PaulPaulsen, MiePardo, FransicoPedersen, Aage BoesenPedersen, BennyPedersen, Flemming ØrtsPedersen, Jens BrøggerPedersen, Lærke MorrelPedersen, Marie BeringPedersen, Martin RaskPedersen, Michael IngemannPedersen, OlePedersen, Peter WathPedersen, Rikke HolmkærPedersen, Troels MøllerPedersen, UlrikPedersen, ViviPetersen, Katja VindingPetersen, Malene HedegaardPetersen, Susanne VasePetersen, Thorsten HøegsbergPilegaard, HenriettePlatz, MichaelPocwiardowski, PawelPoulsen, Axel DalbergPoulsen, Michael KøiePoulsen, Majken DjurhuusPrieme, AndersRafn, Henning JamieRaida, Martin K.Ramløv, HansRamskov, JensRasmusse, Anders EmilRasmussen, Arne RedstedRasmussen, Christian ØrumRasmussen, Jan AudinRasmussen, JesperRasmussen, KjeldRasmussen, Laila IngridRasmussen, Lars ToftRasmussen, Laura HeleneRasmussen, Marianne HelenRasmussen, MetteRasmussen, Steen VillekoldRasmussen, ThomasRasten, SimonRathje, ThomasRaussen, Sara DitteRavn, MadsReenberg, AnetteRefner, ErikReimann, Lasse

Reng, DortheRevsbech, Niels PeterRewitz, Kim FurboRic-Hansen, PeterRichards, BerryRichards, MartinRichardson, KatherineRiisager-Pedersen, ChristianRimstad, CharlotteRingkøbing, JeannetteRoepstorff, PeterRosing, MinikRothausen, SabrinaRysgaard, SørenSalomonsen, VistiSalomonsen, XeniaSampey, AlisonSándá, Bá rdur FridiSatapoomin, SureeSchelde, MortenSchilling, JackSchiøtt, SaschaSchjellerup, IngeSchluter, LouiseSchmidt, CarstenSchmidt, RagnhildSchmith, Johan HaagenSchou, MartinSchramm, AndreasShinmugaraja, JSchønbeck, OlufSchrother, Marie LöuiseSchyth, Brian DallSeidenkrantz, Marit-SolveigSicheritz-Ponten, ThomasSimonsen, Aaju SoﬁeraqSimonsen, Asger FihlSimonsen, Ingrid FhilSimonsen, JohnSimmersted, Celine EkelundSkindersø, MetteSkodborg, Sune HylgårdSkov, HenrikSkov, Peter WilhelmSkov, TueSkov-Carlsen, Thomas BækbySkoven, RasmusSkovgaard, AlfSmedsgaard, JørgenSmith, RobertSorento, KennethSparholt, HenrikStedmon, ColinSteen-Andersen, Anne MetteSteffensen, John FlengStemmerik, LarsStougaard, PeterStrager, HanneStrand, JakobStrikker, MortenStrykowski, GabrielStyrishave, BjarneSurlyk, FinnSvendsen, JacobSylvestersen, RichardSzarawarska, EwaSøborg, BirgitSølvsten, MortenSøndergaard, MortenSørensen, Britt TangSørensen, Camilla JunckerSørensen, Lise LotteSørensen, Martin VinterSørensen, MikkelSørensen, Mogens RokkjærSørensen, Preben GranSørensen. Thomas Flarup

Tairova, ZhannaTambjerg, Ida AndersenTarangkoon, WorapornTeilmann, JonasThamdrup, JacobThastrup, BoThastrup, OleThomsen, Helge A.Thomsen, KirstenThormar, Jonas GjalbækThrue, BenlyThysen, PeterTirsgård, BjørnTiselius, PeterTjustrup, Therraphon KetpanTougaard, JakobTraveza-O, Edgardo Moises EnriquesTrinhammer, PerTrosbjerg, Jes SchockUllerup, JørgenUlloa, OsvaldoVad, Dennis ArmandVallgårda, KarinVandkilde, HelleVarberg, JeanetteVassilev, ArtemVeiss-Pedersen, LarsVelasco, FedericoVenegas, Dagobereto QuijadaVenkatachalapathy, L.Ventura, MarcVest, Kjeld BorchVisser, Andy W.Viuff, Harald me.Wake, DannyWatlinton, Roy A.Wetter, Melissa BethWillem, UffeWilson, MariaWilson, PeterWilumsen, NielsWittusen, Klaus MunnicheWolff, BenteWrzesinski, KrzysztofZimmermann, BirtheZysk, KennethÆrtebjerg, GunniØstergaard, Jonas TorndalÅrsten, Soﬁe Løving

Cordia lutea

Waltheria ovata

Tournefortia-slægten

Lecocarpus pinnatiﬁdus,

Balupa Culture Festival