UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 103: Høringssvar og høringsnotat vedr. uni-evalueringen, fra videnskabsministeren

Akkrediteringsrådet og ACE Denmark takker for anledningen til at kommentereevalueringsrapporten. Det bemærkes indledningsvist, at akkreditering ikke er di-rekte genstand for evalueringen, ligesom Akkrediteringsrådet og ACE Denmarkikke har været involveret i evalueringsprocessen. Evalueringsrapporten omtalerdog Rådets og ACE Denmarks praksis, hvorfor det er nærliggende at knytte en-kelte bemærkninger til omtalen heraf.Evalueringsrapporten omtaler under temaet ”University autonomy” fra s. 28ff,hvad den benævner ”Overregulation/micromanagement”. Evalueringspanelet fin-der, at der mere generelt fra myndighedernes side er et uhensigtsmæssigt overlapaf kontrolforanstaltninger af universiteternes aktiviteter. Disse aktiviteter kontrol-leres både før igangsætning og under udførelsen, hvortil kommer at resultaterneaf aktiviteterne efterfølgende også kontrolleres.Blandt de kontrolforanstaltninger, som evalueringspanelet fremhæver, er akkredi-tering, men evalueringspanelet udtrykker samtidig støtte til princippet om, at enuafhængig institution med armslængdeafstand sikrer kvaliteten og relevansen afuniversitetsuddannelser. Herunder fremhæves, at akkreditering består i en hel-hedsvurdering af de enkelte uddannelser ud fra Akkrediteringsbekendtgørelsenskriterier. Evalueringspanelet er dog bekymret for konsekvenserne af, at nye ud-dannelser skal akkrediteres før de kan godkendes og dermed udbydes af universi-teterne. Det bemærkes desuden i rapporten, at universiteterne generelt udtrykkerutilfredshed med ressourceforbruget knyttet til akkreditering af nye uddannelser.Evalueringspanelet kommenterer ligeledes, at akkrediteringsprocessen forbundetmed nye uddannelser reducerer universiteternes beredskab til at svare hurtigt påopståede behov for nye kvalifikationer og kompetencer til dimittender fra bache-lor samt kandidat og masteruddannelser.Akkrediteringsrådet og ACE Denmark bemærker hertil, at systemet med akkredi-tering af nye universitetsuddannelser sikrer en gennemskuelig proces, hvor an-søgninger vurderes efter offentlige, kendte kriterier for kvalitet og relevans, samtat afgørelser får en detaljeret begrundelse i en åben og forudsigelig proces. Detteer i sig selv en styrke ved systemet og har tillige den fordel, at når universiteternehar haft lejlighed til at gøre sig erfaringer med akkrediteringssystemet og får rela-teret det systematisk til egne interne procedurer, vil det sikre dem en høj grad afforudsigelighed vedrørende godkendelse af nye universitetsuddannelser.

I den sammenhæng bør det fremhæves, at de beskrivelser af nye uddannelser, derindgår i en ansøgning om akkreditering i et vist omfang også er materiale, somforudgående må antages at være forelagt universiteternes bestyrelser som beslut-ningsgrundlag. Det gælder i det hele taget for akkrediteringsprocesserne af bådenye og eksisterende uddannelser, at universiteterne skal fremlægge dokumentati-on, som de allerede skal bruge blandt andet i henhold til De europæiske standar-der for kvalitet i videregående uddannelser.Yderligere kan det bemærkes til evalueringspanelets bekymring, at akkredite-ringssystemet ikke forhindrer universiteterne i løbende og fleksibelt at justere de-res allerede eksisterende uddannelser for at imødekomme en udvikling af efter-spørgslen efter kvalifikationer og kompetencer på markedet for dimittender frauniversitetsuddannelser.Evalueringspanelet giver flere anbefalinger inden for temaet om universiteternesautonomi under overskriften ”Implementing a high-trust strategy” (s. 34ff). Her-under foreslår evalueringspanelet at akkrediteringssystemet justeres, så det ikkehar hovedvægten på ”ex-ante” men i stedet på ”ex-post” kontrol.Rådet og ACE Denmark skal bemærke, at dette forslag er baseret på den forkerteantagelse, at hovedvægten i akkrediteringssystemet er lagt på akkreditering afnye uddannelser. Tværtimod gælder det, at arbejdet med akkreditering af eksiste-rende uddannelser er det, der fylder langt mest i Rådets og ACE Denmark arbejdebåde målt i sagsantal og arbejdstid, ligesom det også gælder, at dokumentationenfra universiteterne er mere omfattende for eksisterende uddannelser end det er til-fældet ved ansøgning om nye uddannelser.I samme forbindelse foreslår evalueringspanelet, at retningslinjerne justeres forACE Denmark, således at de er konsistente med den overordnede politik om atsikre en styrkelse af universiteternes autonomi. Akkrediteringsrådet og ACEDenmark kan fuldt ud tilslutte sig en strategi, der tager udgangspunkt i en højgrad af tillid til universiteterne, men vejen til implementering af en sådan strategimå være trinvis. Et skridt på vejen vurderes at være, at universiteterne opbyggerog implementerer stadig mere systematiske, interne kvalitetssikringssystemer, derkan sikre kvaliteten og relevansen af såvel nye som eksisterende uddannelser.Dermed skabes det fornødne fundament for en tillidsbaseret strategi.Akkrediteringen af såvel nye som eksisterende uddannelser lægger i øvrigt alle-rede i dag vægt på universiteternes interne kvalitetssikring, og akkrediteringssy-stemet udgør dermed et skridt fremad mod den ønskede strategi. I forlængelseheraf kan bemærkes, at der med den nylige revision af Bekendtgørelse om krite-rier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet mv. (Akkrediteringsbe-kendtgørelsen, BEK nr. 1402, 2009) er sket en reduktion i antallet af akkredite-ringskriterier, der forventes at sikre en forenkling af universiteternes arbejde medansøgning om akkreditering.Med venlig hilsen

Høring over evalueringsrapport for 2009-evalueringen påuniversitetsområdetAC har den 7. december 2009, fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, modtagetevalueringsrapport for 2009-evalueringen på universitetsområdet til høring. AC harudsendt rapporten til høring i medlemsorganisationerne og skal på den baggrundfremkomme med bemærkninger.AC skal indledningsvist kvittere for en god og veldokumenteret rapport, hvis analy-ser og anbefalinger bør udgøre et vigtigt bidrag til de politiske drøftelser om dedanske universiteters fremtidige rammer og vilkår. Evalueringspanelets rapport gi-ver et nyttigt udefrakommende ”friskt” blik på den danske universitetssektor samti-dig med, at panelets analyser afspejler en indsigt i, og forståelse for, dansk / nor-disk universitetskultur og tradition.Evalueringspanelets overordnede pointe fortjener at blive fremhævet: De første årefter universitetsreformen, har været at betragte som en læringsperiode for alle in-volverede i universiteternes ledelses- og styringsforhold, interne som eksterne ak-tører. Her i 2010 er tiden nu moden til at tage det fulde skridt frem mod et nyt sty-ringssystem, der balancerer universiteternes behov for autonomi med samfundetslegitime krav til universiteternes dispositioner. AC skal opfordre ansvarlige politike-re og ministerier til at få igangsat en udvikling af et sådant nyt styringskodeks foruniversitetssektoren.AutonomiAC hæfter sig ved panelets vurdering af ”et folketing, en regering og et embeds-værk, der udviser lav tillid til universiteternes evne og villighed til at indfri overord-nede nationale strategiske mål for sektoren”. AC er enig i, at den lave grad af tillider problematisk, fordi den medfører en overregulering og uhensigtsmæssig finansielstyring, der hæmmer universiteternes autonomi og dermed det enkeltes universitetmulighed for at skabe sin egen særlige profil i en national og international konkur-rencesituation. Også uddannelsesområdet fremhæves som et område præget - ogplaget - af overregulering.AC deler panelets anbefaling om at få udviklet en ny såkaldt høj-tillids strategi, derindbefatter en gennemgribende deregulering samt en redefinering af udviklingskon-trakterne til egentlige målstyringsinstrumenter. Det er vigtigt for AC at understre-

ge, at nye udviklingskontrakter ikke må blive endnu et styringsværktøj, men netopskal erstatte den knopskydning af styringsmekanismer, der er blevet introducerethen over årene.AC finder det i samme moment ligeledes vigtigt at understrege, at en sådan høj-tillids strategi nødvendigvis også må omfatte den finansielle styring af universite-terne. Som evalueringspanelet påpeger, udgør universiteternes basisfinansiering envigtig faktor i forhold til at sikre autonomien, hvilket gør den offentlige finansieringtil et magtfuldt styringsinstrument. Det er AC’s opfattelse, at ændringerne i balan-cerne i universiteternes finansiering, herunder særligt i den offentlige finansiering,gennem de seneste år har været én af de mest afgørende faktorer i forhold til sty-ring af udviklingen på universiteterne og i forskningsmiljøerne.Evalueringspanelet fremhæver selv, at basismidlernes andel af den offentlige forsk-ningsfinansiering er faldet fra 64 pct. i 2003 til 56 pct. i 2009. Hertil kommer, ifølgeAC’s beregninger, at ca. en tredjedel af basismidlerne i 2009 var bundet til at sikregennemførslen af eksternt finansierede forskningsprojekter. Så uanset den absolut-te stigning i forskningsmidler siden 2003, så har den støt stigende andel af konkur-renceudsatte midler sat basismidlerne under pres, hvilket har skabt mindre selv-stændigt dispositionsrum og dermed undermineret universiteternes autonomi ogforskningsfrihed.AC er enig i, at udviklingskontrakter, hvis brugt rigtigt, kan være et nyttigt strate-gisk styringsværktøj, der sikrer universiteterne mod direkte operationel indblandingfra det politisk-administrative niveau. Som panelet rigtigt bemærker, er udviklings-kontrakterne i deres nuværende udformning for detaljerede og procesorienteredeog dermed uanvendelige som målstyringsværktøjer. I stedet skal udviklingskon-trakterne omformes til et egentligt målstyringsinstrument med overordnede mål ogudløsning af bonus ved målopfyldelse, der kan stimulere det enkelte universitet tilat indfri de aftalte målsætninger indgået mellem regeringen og universitetet.Et nyt høj-tillids styringskodeks med målstyring og deregulering bør, i AC’s optik,derfor også omfatte en flerårig bevillingssikkerhed for universiteterne, herunder atbasismidlerne som minimum bør udgøre 60 pct. af de samlede statslige forsk-ningsmidler.Af andre eksempler på uhensigtsmæssig overregulering skal AC fremhæve paneletskritik af Personalestyrelsens overstyring på normerings- og lønområdet. AC finder,at Personalestyrelsens stillingskontrol er utidssvarende og hæmmende for universi-teternes mulighed for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere i en interna-tional konkurrencesituation. AC har tidligere foreslået, at løndannelsen på universi-tetsområdet bør bestå af to elementer: En central aftale der fastlægger mindste-lønninger mv., og en decentral aftale der kan indeholde større eller mindre grad affleksibilitet i løndannelsen på det enkelte universitet.Evalueringspanelet finder, at akkrediteringssystemet er for unødigt omfattende ogforeslår derfor afskaffelse af præakkreditering af nye uddannelser, således at nyeligesom eksisterende uddannelser kun skal igennem en postakkreditering. AC eruenig heri, og skal henvise til, at der pr. 1. januar 2010 er gennemført en reduktioni antallet af præakkrediteringskriterier. AC skal derfor anbefale, at man på instituti-onerne får erfaring med det nye akkrediteringsparadigme inden man eventuelt vur-derer behovet for nye ændringer.

Endvidere skal AC fortsat argumentere for en styrkelse af relevansdimensionen i enpræakkreditering. Med henblik på en bred og saglig vurdering af behovet for en nyuddannelse, har AC foreslået, at der ud over aftagerpanelets involvering i behovs-vurdering af nye uddannelser, indføres en formaliseret og offentlig høringsproces iforbindelse med akkreditering og godkendelse af nye uddannelser. AC foreslår, atACE Denmark skal høre relevante eksterne interessenter og aktører, der som led igodkendelsesprocessen kan tilkendegive synspunkter samt få mulighed for at frem-lægge argumentation og dokumentation med henblik på at nuancere grundlaget foruniversitetets ansøgning.AC noterer sig, at også evalueringspanelet ser den politiske afskaffelse af gruppe-eksamen som et uhørt indgreb i universiteternes autonomi. AC ser da også en gen-indførelse af muligheden for gruppeeksamen som en lakmustest for den politiskevilje til at afstå fra at blande sig i forhold, der burde ligge inden for universiteterneskompetenceområde. AC er i det hele taget enig med evalueringspanelet vurderingaf behovet for regelsanering på uddannelsesområdet, herunder universiteternesrammer for international uddannelsessamarbejde.Medbestemmelse og akademisk frihedEvalueringspanelet tillægger den danske / nordiske tradition for medarbejderesmedbestemmelse høj værdi for universiteterne. Panelet peger, i tråd med AC’s ana-lyse, på en 1. generations universitetsledelse, der har fået styrket sin beslutnings-kraft, men ikke i tilstrækkelig grad har haft fokus på vigtigheden af at sikre ansat-tes medindflydelse på beslutningsprocesserne. AC finder det bekymrende, hvis uni-versitetsledelserne ikke i nødvendigt omfang anerkender værdien af medarbejder-involvering også i forhold til at sikre bedst mulige studie- og forskningsmiljøer. IAC’s optik står en styrkelse af ledelsen på universiteterne ikke i modsætning til atgive medarbejderne indflydelse og medejerskab i universiteternes strategi- og be-slutningsprocesser.AC er derfor også enig med evalueringspanelets kritik af universiteterne for ikke itilstrækkelig omfang, og i overensstemmelse med bemærkningerne til universitets-loven, at have opbygget en organisation, der sikrer inddragelse af medarbejdere ogstuderende på institut- og fakultetsniveau. Evalueringspanelet understreger vigtig-heden heraf og anbefaler, at universitetsbestyrelserne får ansvar for, at der sker enimplementering af processer og strukturer for medbestemmelse på de forskelligeniveauer. AC er enig i, at medbestemmelse skal gives topprioritet på universiteter-ne, og skal dertil foreslå, at de nuværende bemærkninger herom løftes over i uni-versitetsloven som egentlige bestemmelser.Desværre savner AC, at evalueringspanelet udover at konstatere, at Akademisk rådgenerelt opfattes som værende uden for indflydelse, også her forholder sig til detproblematiske i, at universiteterne ikke lever op til lovens bestemmelser. Det frem-går af universitetsloven, at Akademisk råd har til opgave at udtale sig til rektor (el-ler dekan ved fakultetsopdelt Akademisk råd) om den interne fordeling af bevillin-ger, og at Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentligbetydning for universitetets virksomhed. Alligevel er virkeligheden mange steder, atAkademisk råd reelt er reduceret til at være organ for tildeling af videnskabeligegrader. AC skal foreslå, at samspillet mellem Akademisk råd og bestyrelse, rektorog dekaner ligeledes gives topprioritet på universiteterne. Helt konkret finder AC, at

rektor i relevante sager skal indhente Akademisk råds udtalelse inden sagen fore-lægges bestyrelsen.AC støtter evalueringspanelets anbefaling om, at der etableres lederuddannelser foruniversitetsledere på alle niveauer og at disse bl.a. sætter fokus på medarbejderin-volvering. Evalueringspanelet foreslår, at Danske Universiteter og de enkelte uni-versiteter tager opgaven på sig. Det er AC’s indtryk, at en del af universiteterne al-lerede er gået i gang med at løse denne opgave lokalt. AC finder dog samtidig, atder kan være behov for at supplere de lokale initiativer med mere formaliserede ogkompetencegivende lederuddannelsestilbud på nationalt plan. En mulighed er atudvikle særlige universitetsledelsesmoduler til den netop igangsatte fleksible ma-steruddannelse i offentlig ledelse. Dermed kan lederne på universiteterne tilbydesen uddannelse, som både knytter an til den generelle ledelsestænkning og sætterfokus på de særlige udfordringer i universitetssektoren.AC har tidligere foreslået, at der indføres lederevalueringer på universiteterne.VIP’ernes forsknings- og undervisningsindsats er løbende genstand for evaluering,og på samme vis bør institutlederen, som ansvarlig for instituttets forskning og un-dervisning, også være genstand for evaluering.AC er enig med evalueringspanelet i, at selvsupplering ved udpegning af de ekster-ne bestyrelsesmedlemmer er problematisk, fordi den ikke i tilstrækkelig grad sikreråbenhed og gennemsigtighed. AC skal fremhæve Syddansk Universitets model somen måde til at sikre den nødvendige åbenhed, idet det her er universitets repræsen-tantskab, der godkender udpegning af de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Medetableringen af aftagerpaneler på universiteterne, synes der at være skabt grobundfor at etablere repræsentantskaber. AC skal dertil foreslå, at man som gældendefor forskningsrådene, etablerer en indstillingsmodel for de eksterne bestyrelses-medlemmer, hvor alle i princippet kan indstille kandidater.ForskningsfrihedEvalueringspanelet slår fast, at forskningsfrihed er et fundamentalt princip for uni-versitetsforskning og at såvel regering som universiteterne har ansvar for at sikredette. Evalueringspanelet finder endvidere, at forskningsfinansieringen udgør en af-gørende dimension i relation til forskningsfriheden.AC er enig med evalueringspanelet i, at der af principielle overvejelser kan værebehov for at præcisere brugen af instruktionsbeføjelsen, universitetslovens § 17,stk. 2., idet den i sin nuværende ordlyd kan skabe risiko for en kompromittering afden individuelle forskningsfrihed. AC skal foreslå, at der i tilknytning til instrukti-onsbeføjelsen præciseres, at ”en videnskabelig medarbejder ikke kan afskæres fraat forfølge et forskningstema som vedkommende selv har valgt”, sådan som fore-slået af rektor Ralf Hemmingsen på AC’s åbne høring om universitetsevalueringen2009.AC skal derudover foreslå, at universitetslovens § 2, stk. 2 præciseres så det frem-går, at det er rektor, der som øverste daglige leder, skal værne om forskningsfrihe-den og videnskabsetikken, jf. nuværende ordlyd: ”Universitetet har forskningsfrihedog skal værne om denne og om videnskabsetik”.

Det fremgår af universitetslovens bemærkninger, at ”den enkelte forsker har forsk-ningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følgeraf et ansættelsesforhold. Den enkelte forsker har således frihed til at vælge meto-de, fremgangsmåde og emne inden for universitetets forskningsstrategiske ram-mer, som fastlagt i udviklingskontrakten”. AC foreslår, at universitetslovens be-mærkninger om den individuelle forskningsfrihed løftes over i loven som en egentligbestemmelse.For så vidt angår forskningsfinansieringens indflydelse på forskningsfriheden, anbe-faler evalueringspanelet et afbalanceret forskningsfinansieringssystem, som bådeindeholder en væsentlig andel af basismidler direkte til universiteterne, men ogsåkonkurrenceudsatte midler – både frie og strategiske. Evalueringspanelet afholdersig fra at komme med konkret anbefaling for, hvor balancen bør være mellem deforskellige offentlige forskningsmidler.AC er enig med evalueringspanelet i, at politikerne har en legitim ret til at afsættesærlige midler til strategisk forskning med henblik på at søge forskningsmæssigeløsninger på konkrete samfundsproblemer, men at sådanne programmer også kanudgøre en trussel mod forskningsfriheden, hvis de udgør for stor en del af den tota-le forskningsfinansiering.For AC er det afgørende, at balancen i forskningsfinansieringen igennem de senereår har forrykket sig i en grad, så selve finansieringen er blevet et reelt og betydeligtstyringsinstrument. Ikke blot er universiteternes autonomi og strategiske handle-muligheder påvirket, men samtidig ser forskerne de senere års forskningsfinansie-ring som en trussel mod forskningsfriheden, hvilket i sig selv er adfærdsreguleren-de og påvirker valget af forskningsemner og metoder.AC skal derfor anbefale en genopretning af balancen mellem basismidler og konkur-renceudsatte midler, således at basismidlerne igen kommer til at udgøre minimum60 pct. af de samlede statslige forskningsbevillinger.FusionerOgså evalueringspanelet har erkendt, at det endnu er for tidligt at foretage en eva-luering af graden af opfyldelse af de politiske målsætninger bag universitets- ogsektorforskningsfusionerne. Ikke desto mindre er det interessant at få en vurderingaf, hvorledes de danske universiteter klarer sig i international sammenhæng på ud-valgte parametre.Indledningsvist bemærker evalueringspanelet, at det politiske ønske om ”universi-teter i verdensklasse” er diffust og foreslår i stedet en konkretisering for målopfyl-delse; betyder verdensklasse, at mindst ét dansk universitet ligger i Top 10 ellerTop 20 i den internationale universitetsliga? Eller betyder verdensklasse, at alledanske universiteter skal være internationalt førende i mindst én disciplin?Evalueringspanelet bruger tiltrækningen af EU-midler som indikator for hvorledesde danske universiteter klarer sig i den internationale konkurrence om forsknings-midler. Det er positivt, at danske universiteter tiltrækker flere EU-midler end visender til Bruxelles, men ikke desto mindre finder evalueringspanelet, at universite-terne kunne gøre det endnu bedre, idet tendensen er, at danske universiteter nok

Evalueringspanelet påpeger, at den danske universitetsforskning i mindre grad endi andre lande er finansieret af private firmaer, hvilket ses som et udtryk for et lave-re niveau af samarbejde mellem universiteter og virksomheder, men interessantnok også et udtryk for, at dansk erhvervsliv betragter universitetsforskning som etoffentligt gode. Samtidig understreger panelet dog, at den danske virksomheds-struktur med mange små og mellemstore virksomheder har betydning for bådegraden af samarbejde og finansiering, og at finansieringen fra de store private fon-de ikke er regnet med. AC støtter panelets anbefaling af, at videnskabsministeriet isamarbejde med universiteter og virksomheder bør udvikle en strategi for, hvordandette samarbejde udbygges, og at universiteterne bør intensivere samarbejdet mederhvervslivet.I hvilket omfang fusionerne har resulteret i uddannelsesmæssige synergier, konsta-terer evalueringspanelet ganske rigtigt, at god uddannelsesplanlægning og -udvikling tager tid og er tillige ressourcekrævende. Samtidig er AC ligeledes enigmed panelet i, at kombinationen af det danske taxametersystem og forskningsfi-nansiering kan gøre det særligt vanskeligt at finde ressourcer til at udvikle nye ud-dannelser. Derfor finder AC panelets forslag om en særlig engangstilførsel af pengetil at fremskynde en ønskede udvikling af nye uddannelser inden for de faglige mu-ligheder som fusionerne har skabt, for interessant.Hvorvidt fusionerne har bidraget til en større studentertilvækst og bedre gennemfø-relsestal er i sagens natur ligeledes for tidligt at sige noget om. AC finder det rigtigtset af evalueringspanelet, at 50 pct. målsætningen for de videregående uddannel-ser ikke kan løses ved at se universiteternes bidrag isoleret fra de andre videregå-ende uddannelser under Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. AC har tidli-gere, på linje med evalueringspanelets anbefaling, foreslået, at der etableres enkoordineret indsats mellem de relevante ministerier med det formål at få etablereten sammenhængende politik for de videregående uddannelsers bidrag til opfyldelseaf 50 pct. målsætningen.Evalueringspanelet henviser til konkrete forslag om, at efteruddannelsesmulighe-derne for de tidligere sektorforskere i forhold til at undervise bør udvides – uden atdette dog medtages i anbefalingerne. AC vil gerne henlede opmærksomheden pådette forslag, som både kan bidrage til at øge underviserkapaciteten, udvikle un-dervisningen og til øget medarbejdertilfredshed og integration af de to forskergrup-per.AC finder det ærgerligt, at panelet ikke i noget væsentligt omfang drøfter spørgs-målet om de udfordringer, som håndteringen af myndighedsopgaverne inden foruniversiteternes ramme giver i forhold til at sikre universitetsforskningens samledeintegritet og troværdighed. Universitetsforskningens troværdighed bygger på, at al-le dele af forskningen er uvildig og på højeste videnskabelig niveau, og der måkunne stilles de samme krav om kvalitet og integritet til den sektorforskning, som

udgør grundlaget for myndighedsbetjeningen. Aktuelt er der tegn på, at modsæt-ningen mellem den forskningsbaserede rådgivning og de politiske beslutninger påbaggrund heraf fremstår tydeligere efter fusionerne, nu hvor myndighedsopgaverneløses i universitetsregi, og der er derfor behov for en grundigere analyse af, hvor-dan denne situation påvirker universiteterne og forskningen.Afslutningsvis deler AC evalueringspanelets vurdering af IT-Universitetets manglen-de kritiske masse i forhold til at kunne begå sig i den internationale konkurrenceom studerende, forskere og forskningsmidler og i forhold til at levere en tilpas bredfaglighed i uddannelserne. AC finder det ligeledes sigende, at IT-Universitetet somdet eneste af de danske universiteter ikke har formået at tiltrække EU-forskningsmidler. Endelig finder AC, at man bør overveje om tiden ikke er løbet fraat isolere IT-fagligheden på et IT-Universitet, hvorfor AC også deler anbefalingenom, at IT-Universitetet bliver fusioneret med et andet universitet.Med venlig hilsenBirgit BangskjærDirekte nr.: 22 49 58 55E-mail:[email protected]

DJØFs høringssvar til evalueringsrapport for 2009-evalueringen på universi-tetsområdetDJØF har den 7. december 2009 modtaget evalueringsrapporten fra 2009-evalueringen af universitetsområdet i høring. Udover at DJØF fuldt ud tilslutter sigdet fra AC fremsendte høringssvar, ønsker DJØF hermed at understrege neden-stående forhold yderligere.Evalueringspanelet behandler mange centrale forhold og giver indtryk af et over-bevisende kendskab til den danske universitetsverden. DJØF finder derfor, at rap-porten danner et konstruktivt afsæt for at identificere centrale problemfelter i dennuværende universitetslov og i den forskningsbevillingsstruktur mv., der udmøntespå baggrund af den. DJØF skal derfor anbefale, at evalueringens hovedlinjer ogoverordnede anbefalinger anerkendes som et meget væsentligt bidrag til den fore-stående – og, som nedenstående vil påvise, også meget påkrævede – lovevalue-ring.Som det mest betydende problemfelt ønsker DJØF i særlig grad at fremhæve eva-lueringspanelets påpegning af medarbejdernes og de studerendes manglendemedbestemmelse (punkt 1). Denne problemstilling udgør den mest fremtrædendetrussel mod universiteternes hovedformål: At drive forskning og give forskningsba-seret uddannelse indtil højeste internationale niveau.I forlængelse heraf ønsker DJØF også at kommentere de problemstillinger, derknytter sig til vilkårene og rammerne for udfoldelse af ledelse på universiteterne(punkt 2), spørgsmålet om autonomi i form af forholdet mellem ministeriel detailsty-ring og overordnet strategiske politisk styring (punkt 3), samt det centrale spørgs-mål om forskningsfrihed (punkt 4). Dertil kommer et afsluttende fokus på forsk-ningssamarbejdet mellem universiteterne og den private og offentlige sektor (punkt5).DJØFGothersgade 133Postboks 21261015 København KTelefon 33 95 97 00Telefax 33 95 99 99[email protected]www.djoef.dk

hævelse af, at man fortsat mangler at ”yde[r] retfærdighed til de danske demokrati-ske traditioner og universitetslovens ånd for så vidt angår involvering af medarbej-dere og studerende i relevante beslutningsprocesser” (s. 6).Dette implicerer, at den nuværende lov ikke er hindrende for medbestemmelsen,men at den måde, der er blevet implementeret på, er det. Konsekvensen heraf er,at universiteternes ledelsesforhold må underkastes kritisk lys, og de demokratiskeorganer, særligt SU/HSU, må tildeles en mere central rolle end hidtil, ligesom me-get vil være vundet ved at sikre, at SU fungerer jf. de regler og normer, der gør sig1gældende for SU-samarbejdet – jf. samarbejdsaftalen.Evalueringspanelet fremhæver også Akademisk Råd som et organ, der ikke harhaft mulighed for at løfte de tiltænkte beføjelser. Og set i lyset af, at AkademiskRåd netop indførtes som en garant for, at der var medarbejderinddragelse i fagligevurderinger af forskningsprioriteringer mv. og medarbejder- og studenterinddragel-ser i fastlæggelsen og gennemførselen af uddannelserne, er disse erfaringerstærkt betænkelige, Konsekvensen af dem er, at en lang række faglige spørgsmålikke i tilstrækkelig grad kvalificeres af de indspil, som netop af de videnskabeligemedarbejdere og de studerende kan fremsætte.Med denne manglende inddragelse af de studerende og medarbejdere afbrydesden forbindelse mellem den overordnede ledelse på den ene side og medarbej-derne og studerende på den anden side, som skal tjene til at forskningen og un-dervisningen udfoldes på en måde, som alle aktører har ejerskab til og incitamenttil at investere i. Virkningen af denne afbrydelse kan spores i undersøgelser afmedarbejdertilfredshed og psykisk arbejdsmiljø – det henvises eksempelvis tilDJØFs rapportStress, balance og psykisk arbejdsmiljø for djøferne i undervis-2nings- og forskningssektoren.DJØF ønsker derfor at understrege nødvendigheden af, at de studerende og med-arbejdere sikres medbestemmelse gennem kvalificeret indblik i strategiudkast ogbudgetlægning. Det bør sikres, at de gennem eksempelvis Akademisk Råd ogSU/HSU har mulighed for at bidrage væsentligt til beslutningsprocessen i bestyrel-sen gennem skriftlige indspil til denne. Dermed vil den nuværende ledelse fra be-styrelse og ned, blive suppleret og udfordret af en proces, hvor den enkelte forskerhar interesse i at engagere sig i en bottom-up-proces.Evalueringspanelet udtrykker tiltro til, at den manglede medbestemmelse i en visudstrækning vil afhjælpes ved overgangen fra 1. generations til 2. generationsle-delse. Men det synes ikke at være fuldt belæg for denne optimisme. Tværtimodkan man påpege, at de aktuelle erfaringer med endog ganske tunge ledelsesud-fordringer, bevirker, at det er endnu vanskeligere at finde kandidater nu, end detvar første gang, idet de tunge udfordringer, der knytter sig til lederrollen, nu er ble-vet synlige. Der er tale om en position med et stort krydspres, og hvor man både er

2. LedelseEn meget lang liste af vanskelige udfordringer for universiteternes udvikling og forløsningen af universiteternes opgaver knytter sig til en ny ledelsesstruktur og tilledernes kompetencer.DJØF støttede og støtter fortsat den med 2003-loven fastlagte overgang fra valgtetil ansatte ledere, og netop derfor ser DJØF med stor alvor på påpegningen af, atden nye ledelsesform ikke har impliceret den grad af medbestemmelse, som ogsåvar del af lovsættet. God universitetsledelse inkluderer ikke blot, men beror påmedbestemmelse for såvel medarbejdere som studerende, og DJØF finder detderfor både stærkt betænkeligt og mærkværdigt, at udviklingskontrakterne ikkenævner personale, medarbejderindflydelse, studerendes rettigheder mv. med etord.En særlig udfordring ved lederrekrutteringen er kravet om, at ledere skal væreanerkendte forskere. Det er vanskeligt i alle tilfælde og på alle niveauer at findepersoner, der både evner og har lyst til at påtage sig lederrollen og som er aner-kendte forskere. For kravet om, at ledere skal være anerkendte forskere, taler be-hovet for den legitimitet, som der skal være knyttet til lederrollen fra medarbejder-side, ligesom man også må vægte et overordnet hensyn til universiteternes legiti-mitet som samfundsinstitution. Men man må samtidig gøre sig klart, at netop detbehov for stærke lederkompetencer, som medarbejderne jo også har meget stærkinteresse i, dermed kan være særligt udsat.Evalueringspanelet påpeger behovet for lederuddannelse, men konkretiserer ikkedette forhold eller dets afvejning med behovet for eller ønsket om fag-faglige kom-petencer.DJØF finder behovet for videre lederuddannelse helt centralt. Kombinationen af enny ledelsesstruktur og omfattende fusioner både internt og eksternt har krævet enekstrem høj grad af indsats og fleksibilitet fra ledelser og medarbejdere. Det ernødvendigt, at alle ansatte, der er beskæftiget med ledelse, får mulighed for gen-nem efteruddannelse at udvikle og forny kompetencer inden for ledelse. Det erafgørende, at universiteterne påtager sig denne opgave, herunder at sætte fokuspå såvel potentielle ledertalenter og den videre udviklingen af sådanne. Som sup-plement til universiteternes egne tiltag kan søges at anvende nogle af de midler,der er afsat ved 3-partsforhandlingerne om efteruddannelse af akademikere til atinitiere denne opgave. DJØF vil derfor i regi af ACs og Personalestyrelsens Udvalgom efteruddannelse (APU) rejse dette emne som et væsentligt udviklingsområde.En forståelse af lederrollen beror på en kvalificeret respekt for ledelsesrummet.Men kombinationen af medarbejdernes forventninger om medbestemmelse ogdetailstyring af såvel rammer som midler, efterlader ikke noget reelt ledelsesrum.Der savnes derfor en overordnet afklaring af, hvad ledelsesrummet er – og hvadder kendetegner den gode universitetsledelse. Derfor beror varetagelsen af ledel-sesopgaven også i vid udstrækning på at medarbejderbestemmelsen fastlægges3

gennem lovkrav og at den ministerielle styring ikke længere udfoldes på procesni-veau. Man kan selvsagt ikke lovgive sig til god ledelse. Ledernes kvalifikationer ogden lokale samarbejdskultur er afgørende forudsætninger, ligesom det er nødven-digt at sikre sig mod en eliminering af ledelsesrummet gennem ovenfra kommendedetailstyring.Evalueringspanelet anbefaler, at bestyrelserne tildeles en mere central rolle i fast-læggelsen af medarbejder- og studentermedbestemmelse. Bestyrelsernes skalsåledes pålægge ledelsen at igangsætte tiltag, der sikrer den indflydelse fra med-arbejdere og studerende, som har været fraværende siden universitetslovensikrafttræden. Og de skal arbejde for større gennemsigtighed i udnævnelsen af deeksterne bestyrelsesmedlemmer. (s. 39). DJØF finder disse forslag konstruktive ogvil kunne støtte dem.Derudover ønsker DJØF at påpege et andet forhold, der også kalder på revision.Det angår ansættelse af videnskabeligt personale. En stor del af kritikken at ud-møntningen af beføjelserne hos ledelsen har taget afsæt i ansættelsesbekendtgø-relsens bestemmelser om, at”Bedømmelsesudvalget eller den sagkyndige person tager stilling til, om an-søgerne besidder de faglige kvalifikationer inden for forskning, undervisning,formidling mv., som er forudsat i stillingsstrukturen, og herudover opfylder deøvrige faglige kvalifikationskrav, der er angivet i opslaget. Der afgives en ik-ke-prioriteret, begrundet og skriftlig bedømmelse af ansøgernes faglige kvali-fikationer til rektor. Såfremt der er meningsforskelle mellem udvalgets med-lemmer, skal dette fremgå af bedømmelsen”.Da den ansættende leder grundet de nye og meget større ansættelsesområderoftest ikke besidder fag-faglige kvalifikationer inden for ansættelsesområdet, hardet givet anledning til stor skepsis, at den ansættende leder er henvist til at foreta-ge sit valg ud fra en ikke-prioriteret liste. Denne skepsis er kilde til en helt unød-vendig mistænkeliggørelse.DJØF mener derfor, at ansættelser af videnskabeligt personale fremover skal tagebehørigt afsæt i en fag-faglig vurdering af ansøgernes kvalifikationer, og derfor børansættelsesudvalget, der netop besidder denne vurderingsevne, fremover får ad-gang til at fremsætte prioriterede lister over ansøgerne.

DJØF må derfor understrege betydningen af, at udviklingskontrakterne omformule-res fra målsætninger om,hvordanstrategier udmøntes, tilhvad,der skal opnås –dvs. reel implementering af et armlængdeprincip, der indebærer en bevægelse fraredskabstankegang til måltankegang – dvs. fra drifts- til målfokus. Dermed vil såvelFolketinget som Videnskabsministeriet kunne anvende udviklingskontrakterne somet for alle potentielt konstruktivt styringsredskab. Den hidtidige anvendelse er efterDJØFs opfattelse ikke realiseret i overensstemmelse med tankerne bag konceptetmed udviklingskontrakter.Panelet henviser til behovet for en realisering af bestyrelsernes rolle, og DJØF kanda også nikke samtykkende til indtrykket af, at bestyrelserne i dag befinder sig i enledelsessituation, der er unødigt indskrænket af en ministeriel styring. Dertil kom-mer, at også den politiske kortsigtede styring af forskningsbevillingernes formål ogvarighed, må ses som en afgørende årsag til bestyrelsernes manglende handlings-rum.Eksempel 1. Binding af forskningsmidlerDet politiske fokus på den strategiske forskning har derfor endnu videre konse-kvenser, end evalueringen umiddelbart giver indtryk af. De strategiske midler sæt-ter nemlig i endog meget stort omfang rammerne for brugen og fordelingen af ba-sismidlerne, og netop derfor er faldet i andelen af basismidler fra 64 pct. i 2003 til56 pct. i 2009 som fremhævet af evalueringspanelet, endog mere betydende enddet blotte tal vidner om.DJØF anbefaler, at basismidlerne udgør 60 pct. af forskningsbevillingerne, og atsåvel de strategiske midler som basismidlerne fordeles gennem langsigtede politi-ske aftaler – dvs. aftaler, der strækker sig over flere år og som dermed giver uni-versiteterne mulighed for at overgå fra den reaktive rolle, der pt. bl.a. kommer tiludtryk gennem tunge budgetproblemer og fyringsrunder, til en proaktiv rolle medudfoldelse af en overordnet, langsigtet strategisk prioritering af forskningsområderog ressourcer.Eksempel 2: Fordeling af ph.d-ereSom et andet eksempel på uhensigtsmæssig politiske styring af forskningsmidler-ne, skal udmøntningen af globaliseringsaftalens målsætning om fordobling af antal-let af ph.d.-ere anføres. Fra politisk side har man ønsket, at væksten særligt skulleske på NAT/TEK/SUND og IT, og evalueringspanelet nævner da også, at priorite-ringen favoriserer de disse områder, men betoner ikke konsekvensen heraf. Priori-teringen har imidlertid bevirket, at disse fagområder dels slås med vanskelighedermed at opfylde deres ph.d.-måltal, dels slås med de medfinansieringskrav, somph.d.-stipendierne medfører. Og samtidig har de øvrige hovedområder, SAMF ogHUM, kun haft mulighed for at tilbyde ph.d.-uddannelse til mellem 4 og 6,5 pct. afen kandidatårgang, men SUND optager ca. 40 pct. og NAT/TEK ca. 34 pct. af enkandidatårgang på ph.d.-uddannelserne. Det er vanskeligt at se rationalet bag ensådan skævvridning, og forskningstalent eller langsigtede samfundsbehov handlerdet i hvert fald ikke om.DJØF finder det helt afgørende, at midlerne tildeles de kandidater, der både harevnerne og lysten til at forske, og anbefaler derfor, at den fremtidige fordeling afph.d.-stipendierne har forskningstalent og ikke fagområde som det afgørende krite-rium for tildeling af ph.d.-stipendium. I modsat fald vil midlerne også fortsat i vidudtrækning blot fungere som en finansiering af en forlængelse af et kandidatstudi-um med risiko for at lade ph.d.-graden være den vanlige afgangsgrad fra universi-5

tetet. Dermed er der tale om en ressourcefordeling, hvor en stor andel af ph.d.-midlerne bruges til at finansiere forskeransættelsesforhold, der reelt ikke er møntetpå forskningskarrierer og som i meget vid udstrækning forbigår de egentlige for-skertalenter.Eksempel 3: Detaljerede godkendelsesprocedurerEvalueringspanelet fremhæver, at der særligt på uddannelsesområdet finder en altfor udstrakt grad af ministeriel styring sted. Det fremføres, at danske universitets-uddannelser både skal godkendes før, under og efter deres etablering. Som mod-svar på dette anbefaler panelet, at man overgår fra preakkreditering og postakkre-ditering til ren postakkreditering.DJØF kan støtte bestræbelserne på at forenkle de godkendelsesprocesser, dertilrettelægges gennem ACE Denmark, idet de udgør en meget tung administrativog i vid udstrækning overflødig byrde for universiteterne.DJØF vil derfor anbefale, at man overgår til postakkreditering, men samtidig sørgerfor at etableringen af nye uddannelser fortsat sker under hensyntagen til en be-hovsvurdering, herunder arbejdsmarkedsrelevans mv., fra eksterne parter.Eksempel 4: Stillingskontrol mv.I forlængelse af det under punkt 2 nævnte forhold vedr. fremgangsmåden ved an-sættelse af videnskabeligt personale ønsker DJØF at samtykke med evaluerings-panelets understregning af, at Personalestyrelsens regelstyring af stillingsnorme-ring og grænser for øvre løndannelse på universiteterne er udtryk for en detailsty-ring, der modgår universiteternes bestræbelser på at kunne tiltrække de bedstekandidater til de videnskabelige stillinger i et internationalt konkurrencebetonetmarked.DJØF må derfor anbefale, at man fra ministeriel side fremover afstår fra en styringaf disse områder, der retteligen henrører til universiteternes selvstændige virkeEksempel 5: UddannelsesmålsætningerEndelig fremhæver evalueringspanelet, at målsætningen om at 50 pct. af en ung-domsårgang skal have en videregående uddannelser og at universitetsuddannel-serne skal gennemføres hurtigere end det pt. er tilfældet, har afstedkommet æn-dringer i taxametersystemet og specialekontrakter.DJØF må samtykke med evalueringspanelets vurdering af, at dette er et område,hvor en indsats fra universiteterne selv kunne have været mere konstruktiv endden politiske styring (s.56).Eksempel 6: Udelukkelse af eksamensformerLigeledes nævner panelet afskaffelsen af gruppeeksaminerne som et klart eksem-pel på en politisk detailstyring, der savner ethvert fagligt belæg (s.57f.).DJØF følger klart disse vurderinger og må derfor også anbefale, at man fra politi-ske hold fremover vil møde universiteternes med den respekt for deres faglighedog dermed også den tillid, en sådan respekt implicerer.Evalueringspanelets modsvar: HøjtillidsstrategiPanelet anbefaler derfor en højtillids-strategi, som DJØF meget gerne ser systema-tisk udfoldet i praksis over et bredt felt, idet en sådan netop vil befordre, at ledel-6

serne kan disponere på en måde, der er båret af strategiske faglige prioriteringerfrem for politiske markeringer, og af inddragelse af medarbejdere og studenter.Det er afgørende at notere sig, at dette ikke vil være udtryk for en afkobling mellemuniversiteterne og den politiske styring, men det vil være et middel til at kvalificereden politiske styring ved at lade den overgå fra detailniveau til overordnet strate-gisk niveau.DJØF anerkender fuldt ud, at der skal være plads til at foretage forskningsfinansie-ringer ud fra en politisk prioritering af samfundsmæssige behov. Derfor er det ogsåvigtigt at fastslå, at den uafhængighed, som universiteterne må tilkendes, er afgø-rende forsamfundetsskyld, ikke for universiteternes egen skyld!Eksempel 1: Detaljer frem for strategiSom et eksempel på dette fravær af overordnede strategisk styring til fordel fordetailstyring bifalder DJØF panelets sunde skepsis overfor de politiske ’verdens-klasseforventninger’ til universiteterne og dets forbehold overfor den udprægedebrug af rankingsystemer (s. 46f.). Sådanne ordvalg og målesystemer tjener ikke tilat gøre det mere klart, hvad der er målet for de danske universiteter. Denne politi-ske retorik dækker derfor over, at der mangler en overordnet indholdstung politiskmålstyring for de enkelte universiteter.Som evalueringspanelet påpeger, har fusionerne skabt et landskab med otte uni-versiteter, men dette synes ikke båret af politiske hensigter om, hvilken rolle dehver især bør spille. Panelet efterspørger derfor en politisk stillingtagen – vil man fxhave F- og U-universiteter (en opdeling mellem forskningstunge og uddannelses-tunge), vil man efterstræbe en øget fagfordeling mellem dem, skal de alle optagestuderende efter de samme kriterier og skal universiteterne primært samarbejdeeller konkurrere? (s. 48f.) Sådanne politiske spørgsmål er i dag besvaret gennemen finansiel styring, hvor man fra politisk side blot konstaterer, at de udstukne øko-nomiske rammer bevirker ”dette eller hint” i stedet for at tage politisk ansvar for, at”dette eller hint” er resultatet af en politisk styring gennem forsknings- og uddan-nelsesfinansieringen.Eksempel 2: Styring frem for kvalitetTaxametersatserne kan nævnes som eksempel på, hvordan man ud fra et ikkesynligt rationale har fastlagt nogle økonomiske rammer, som har meget store kon-sekvenser for uddannelseskvaliteten på de forskellige hovedområder. Eksempelviser der på det samfundsvidenskabelige hovedområde en undervisning med langtstørre holdstørrelser, langt færre timer og meget ringe kontakt med underviserneend de studerende på de andre hovedfagsområder tilbydes.Dertil kommer, at de lave taxametre på de samfundsvidenskabelige uddannelserbevirker, at universiteterne af økonomiske grunde afstår fra at øge optaget på deuddannelser på trods af, at der kan konstateres øget antal førsteprioritetsansøg-ninger og en betragtelig erhvervsmæssig kandidatefterspørgsel. De lave taxamet-re, der end ikke dækker omkostningerne, bevirker med andre ord, at universiteter-ne ikke har råd til at optage højt kvalificeret ansøgere på uddannelser, der er sam-fundsmæssigt behov for.DJØF kan, bl.a. understreget af de to ovennævnte eksempler, fint følge evalue-ringspanelets understregning af, at universiteternes autonomi ikke er et mål i sigselv, men at en relativ autonomi er et mål for samfundet. Den påkrævede balance7

4. ForskningsfrihedForskningsfrihedens omfang knytter sig naturligt til den ovenstående påpegning afomfanget af den økonomiske styring. Det skyldes, at styringens udfoldelse på insti-tutionsniveau i vid udstrækning gentages på individniveau. Dette kan eksemplifice-res med den øgede vægt på de strategiske forskningsmidler og dennes konse-kvens for den økonomiske mulighed for at forfølge andre forskningsinteresser, enddisse dækker. Det samme gælder de bibliometrimålinger, der nu er en del af be-regningen for tildelingen af basismidlerne. Bibliometrimålingerne beror på fastlagtemålsætninger for hvad, hvor og hvornår, man publicerer. De indebærer en høj gradaf egen adfærdsregulering hos den enkelte forsker, der er vidende om, at hanseller hendes publikationsmønster i form af hyppighed, medie-, sprogvalg mv., harindflydelse på fordelingen af basismidlerne. Det er oplagt, at man har et taktisk ogikke fagligt incitament til at publicere hyppigt (fravælge større publikationer frem formindre), at skrive på engelsk (uagtet at eksempelvis tysk eller dansk traditioneltmåtte være videnskabeligt sprog inden for fagområdet) og at orientere sin forsk-ning mod den forskningsprofil, udvalgte anerkendte tidsskrifter efterspørger.DJØF finder, at den økonomiske styring også på dette område har nogle megetindgribende, men vel utilsigtede konsekvenser for forskernes muligheder for at giveforskningen kvalitativ forrang.Evalueringspanelet vurderer også indholdet og virkningerne af formuleringerne iuniversitetslovens § 17, stk. 2. DJØF finder det særdeles tvivlsomt, om denne for-mulering er den reelle kilde til problemerne om forskningsfriheden. Som det frem-går af ovennævnte finder DJØF, at det, der for alvor udfordrer forskningsfriheden,er bevillingsstrukturerne. Ikke desto mindre er det klart, at beføjelsen opfattes somproblematisk, idet den giver ledelsen lovhjemmel til at indskrænke forskningsfrihe-den for en for medarbejderne at se faglig illegitim vis. Derfor er dens eksistens –uagtet at den ikke benyttes – en unødig belastning i relationen mellem ledelse ogansatte. Der er med andre ord tale om, at selvom ledelsen afstår fra at bruge befø-jelsen, er den kilde til en mistillid. Der er derfor intet, der taler for at opretholdedenne bestemmelse i loven – og DJØF noterer sig, at evalueringspanelet udtrykkeren tilsvarende holdning.Evalueringspanelet fastslår videre, at danske forskeres fravær som hovedansøgerepå EU-ansøgninger (s. 50f.), kan afhjælpes ved, at ledelsen antager en proaktivrolle ifm. EU-ansøgninger ved at udpege de VIP-ere, der skal være hovedansøgerpå en EU-ansøgning (s. 51). DJØF kan følge tanken, men må samtidig understre-ge, at dette kan have store konsekvenser for den enkelte forskers reelle forsk-ningstid – som bekendt er EU-ansøgningsprocesserne yderst tidskrævende.Det fører til en yderst principiel vurdering af begrebet ”forskningsfrihed”. Paneletfastslår, at forskningsfrihed ikke handler om at have tid til, men alene om at haveret til at forske. Når forskningen må henlægges til ’fritiden’ er det derfor ikke udtrykfor et problem med forskningsfriheden, men et spørgsmål om den prioritering, dermå finde sted. Panelet formulerer sin bestemmelse af forskningsfrihed således:“…freedom to select research issues, freedom to develop research methodology8

and freedom to publish results, rather than with the question of available time forconducting research” (s. 41).DJØF kan på den ene side samtykke med denne principielle argumentation, menmå på den anden side også præcisere, at den tid, der kan afsættes til forskning,dvs. den prioritering, den enkelte forsker må påtage sig, har særdeles stor betyd-ning for, hvilken forskning, der udføres. Tiden til forskning er derfor et centralt an-liggende i en afdækning af forskningsfriheden – med andre ord, er det ikke nok, atman må, hvis man alligevel er underlagt en adfærdsregulering, der gør, at manikke kan. Med henvisning til rapportenStress, balance og psykisk arbejdsmiljø fordjøferne i undervisnings- og forskningssektorenkan det fastslås, at djøferne i un-dervisnings- og forskningssektoren er kendetegnet ved den højeste gennemsnitlige3arbejdstid (45,5 time pr. uge) blandt de offentligt ansatte djøfere. Andre undersø-gelser bekræfter dette og påpeger også, at den manglende tid til at forske oplevessom en stor indskrænkning af forskningsfriheden og muligheden for at forske, hvil-ket i sagens natur udgør hjørnestenen i forskernes virke.

5. Samspil mellem universitetsforskning og den private og offentlige sektorEvalueringspanelet fremsætter nogle antagelser og anbefalinger til et styrket sam-spil mellem universiteterne og den private sektor om forskning, innovation og ud-vikling. DJØF er enig i, at det er en rigtig ambition, men må samtidig understrege,at det helt tilsvarende også er påkrævet at styrke forskningssamarbejder og viden-sudveksling mellem universiteterne og den offentlige sektor. Dels har den offentligesektor – som den private – stor fordel af et tættere samspil med universiteterne,dels er den vidensudveksling med den offentlige sektor særlig væsentlig i Dan-mark, hvor den offentlige sektor fylder relativt meget i samfundsøkonomien.Panelet synes implicit at operere med en forestilling om, at relationen mellem uni-versiteterne og omverdenen er en ”ensrettet” vidensoverførsel fra universiteter til4private og offentlige virksomheder. DJØFs undersøgelser dokumenterer dog, atsamspillet snarere er cirkulært, idet universitetsforskerne i kraft af forskningssam-arbejde med offentlige og private virksomheder får idéer til ny forskning, der ellersikke var opstået, og i nogle situationer desuden får en privilegeret adgang til ellersikke tilgængelige data. Der er kort sat i høj grad tale om gensidighed, hvor alleparter tilegner sig ny viden.Evalueringspanelet påpeger, at omfanget af forskningssamarbejdet mellem univer-siteterne og den private sektor er forholdsvist beskedent. Det er DJØF enig i – ogmå tilsvarende fremhæve, at også det nyttige samspil med den offentlige har for

beskedent et omfang. Panelet opregner en række hypoteser som årsag til det rela-tivt lave niveau af samspil mellem universiteterne og den private sektor, som pane-let operationaliserer alene ud fra graden af privat finansiering:•Panelet afviser den almindeligt fremførte hypotese om, at den danske uni-versitetsforskning ikke er tilstrækkelig relevant for de private virksomheder.DJØF er enig med panelet. DJØFs undersøgelser dokumenterer, at virk-1somhederne har meget store fordele af samspillet med universiteterne .Det relativt høje skattetryk skaber en holdning hos virksomhederne, atforskning er et offentligt gode, og at det derfor må finansieres som sådan,dvs. uden at virksomhederne selv skal bidrage direkte.Den danske erhvervsstruktur er præget af en stor andel SMV, der er min-dre tilbøjelig til medfinansiere end større virksomheder.Der er mange private fonde, der står for den form for medfinansiering, somi andre lande i højere grad varetages af virksomhederne selv.

Mens DJØF deler vurderingen af, at forskningssamarbejdet mellem universiteterneog den private sektor – samt den offentlige sektor - har et forholdsvist lille omfang,må DJØF samtidig erklære sig uenig, når panelet i vid udtrækning alene fokusererpå den forskning, der kan have nytte for den private produktion eller håndtering affysiske produkter. Herved overses den meget store og stigende betydning, somden private servicesektor har for beskæftigelse, vækst og velfærd. Det gælder ikkemindst vidensservice som fx branding, design, konsulentrådgivning, forretningsser-vice samt finansielle services. Det peger på behovet for satsning på at øge forsk-ningen i – og samspillet om – felter som fx markedsføring, kommunikation ogsprog, organisation og ledelse. I forlængelse heraf må DJØF understrege, at forsk-ningssamarbejders nytteværdi derfor ikke alene kan måles i finansieringssum ellerpatenter – selvom det er lettest at måle.Forskningssamarbejder mellem på den ene side private virksomheder, særligt iservicesektoren, samt offentlige virksomheder og på den anden side samfundsvi-denskabelige og humanistiske forskningsinstitutioner antager en stadig stigendebetydning, men er typisk billigere at finansiere end traditionelle produktionssamar-bejder og leder ikke til patentering. Parametre som antal af forskningssamarbejderog den øgede beskæftigelse og procesinnovation i den offentlige og private sektormå derfor i meget høj grad tilkendes værdi. Det gælder ikke mindst i Danmark,hvor den private servicesektor og den offentlige sektor bærer en meget stor ogstigende betydning for samfundsøkonomi og konkurrenceevne.DJØF har i samarbejde med DEA foretaget systematiske evalueringer af forsk-ningssamarbejder mellem universiteter og såvel private som offentlige virksomhe-der. Dette giver belæg for at erstatte panelets hypoteser (som ovennævnte) medkonkrete og veldokumenterede barrierer for øget samarbejde. Det betyder samti-dig, at DJØF vil anbefale, at den kommende strategi for øget samspil, som paneletanbefaler, skal tage afsæt i at nedbryde disse barrierer på en måde, der ikkesvækker universiteternes øvrige forpligtelser på forskning og uddannelse.DJØF vil henvise til de anbefalinger, som fremgår af den netop nævnte rapport, omat begrænse eller helt fjerne de barrierer for forskningssamarbejder, som begræn-ser universiteterne henholdsvis de private virksomheder og offentlige organisatio-ner i et ellers stærkt ønskværdigt samspil..DJØF skal afslutningsvist understrege, at da fordelingen af universiteternes basis-midler bl.a. beror på omfanget af ekstern forskningsfinansiering, finder DJØF det10

Why we need a new university law1. IntroductionThis contribution will first briefly set out the DM and DSF arguments for a new law and our definitionof the purpose and concept of a university. We find that any proper evaluation of the law must be basedon a clear understanding of the unique role of a university in the knowledge economy and the corevalues, rights and responsibilities of academia.The governance of a university in the proper sense of the word - and the working conditions forstudent and staff must meet a number of common criteria, and the reference points should primarily bethe 1997 UNESCO Recommendations, the Magna Charta Universitatum and the 2006 Declaration fromthe European Council.But apart from such a set of common criteria, which all university statutes should meet, the universityact should allow for true autonomy of the universities, which means the freedom to set up their ownstatutes, the specific details of which should not be subject to ministerial approval. Even in a smallcountry such as Denmark, conditions vary from university to university with different historicaltraditions and relations to the local community such as business and industry, unions, local authorities,cultural institutions as well as other sectors of the education system. A new university law should allowfor the statutes of the individual university to reflect its special situation. This means that the greatnumber of clauses in the existing law which give the minister powers of detailed regulation of academicmatters and governance structures of the universities should be reduced to a minimum.This contribution will not go into detail on all aspects of the university law, but we will point outcrucial aspects of the act that in our opinion must necessarily be amended in order to re-establishuniversities in the true sense of the word.We share the Government s ambition for Danish universities of the highest international standard thatwill be able to collaborate and compete with universities worldwide. But it is our assessment thatimportant aspects of the 2003/07 law actually work against this goal. It is therefore our opinion that theevaluation of the law must lead to fundamental changes of the law.

international level. Knowledge is primarily disseminated to society at large through the education ofstudents at all levels - be it bachelor, master, or Ph.D. programmes - and basic research is the primarymeans of further development of the knowledge base.A university is characterised by research based education, and by research as a collaborative endeavourof students and researchers. Much university research is advanced through the interaction betweenstudents and university teachers. The intimate connection between teaching and research wherestudents are actively involved in generating new knowledge is the most effective measure of qualityassurance.The purpose of university education is two-fold: to develop the intellectual capacity of the students soas to enable them to find solutions to complex and unforeseen problems and challenges, and to ensurethat they are given access to and themselves capable of developing the most advanced knowledge andskills within their special subjects and disciplines.In order to fulfil its purpose, such as it is briefly sketched above, a university must be ensured genuineautonomy. All decision making on essential academic matters must be vested in the university, and notin ministerial departments. Just as important, however, is academic freedom for university teachers andstudents as well as their direct influence on essential decisions on research and educational priorities.Academic freedom and university autonomy must go hand in hand to protect academia from irrelevantand undue external demands and pressures - political as well as commercial that may undermine thefundamental purpose of the university.University autonomy should be balanced by a set of common criteria that all university statutesshould comply with and that should therefore be set down in a framework Act on Universities,such as:Academic freedomPrinciples of governance restoring the voices of academic staff and students andsecuring checks and balances in the power structure by defining the respective rolesof the Minister, the Rector, the Board and the Academic CouncilNo tuition feesFair working conditions with tenure as the guiding principleResearch based education

sentence be replaced by the following:The university shall enable its staff to freely and independentlyconduct basic research, applied research and experimental development, and offer research-basededucation at the highest international level in the disciplines covered by the university2(2)This is a crucial clause, but in its present form is very imprecise, as it does not make it clear who orwhat the university is, and who has responsibility for safeguarding freedom of research. We suggest itreplaced by wording that states thatthe academic community (including staff and students) has academicfreedom, and the Board and Rector shall safeguard this freedom and ensure the ethics of science.Wefurther suggest that the ethics of science are described in detail, if only in the notes on the law. Suchdescription should define the freedoms and responsibilities of the university academic staff asresearchers, teachers and as citizens. We have included a proposal in the footnotes (2)Degree programmes:8(2)The law must not open up for any tuition fee from students. Therefore the last words of this clauseor the studentshould be omitted.Governance regulations:The law need not set out governance structures in detail, as statutes and regulations should be within theindividual university s autonomy. Nor should the act empower the minister to require the university toenter into performance contracts about the nature and scope of its activities.10 (6)Consequently, the sentencethese shall be subject to the Minister s approvalshould be omitted,and10(8)should be omitted altogether.Without going into detail about the number of internal and external members of the board or the precisecomposition of academic councils and sector boards, the new act on universities should make it clear thatall university statutes must restore a more balanced governance structure between the Board, the Rectorand the Academic Council. This means that10(11)as a minimum must include wording that ensures that students and staff have direct influence onthe appointment and dismissal of the Rector.12 (1)should prescribe a better balance between external members, academic staff, technical-administrative staff and students. There should never be an overall majority of external members overstudents and staff, and the chair should be elected from among all its members by a simple majority.12(3)External members should be drawn from a variety of stakeholders relevant to the individualuniversity, such as: business and industry, unions, organisations representing art and culture and localauthorities. Representatives from other universities, including other Nordic universities, could also makea valuable contribution to the board.14 15 16- 17:These sections on the Rector, the Dean, Academic units and the Academic Councilshould be replaced by a clause requiring the Rector, the Dean , the Head of Sector/ the Director toinvolve the Academic Council as partner in their decisions. The Academic Council whose members havethe deepest professional knowledge of academic matters should be given direct decision making powers.Furthermore, the establishment of a Department board would ensure a better balance of power.16 a.(7)and 17 (2)These are particularly important clauses.As they read in the existing law, theindividual researcher is not guaranteed time for free research. There could be a number of ways ofensuring this. One is to set a limit to the time consumed by other tasks. In both of these clauses weconsequently suggest the following addition afterspecific tasks:in accordance with section 2(4). Thetime consumed by such tasks may vary over time, but on an average should not exceed two thirds of thenormal working week. During the periods in which members of the academic staff are not performingsuch tasks, they shall conduct research in accordance with2(2)of this act.Tuition fees26. The new law must not open up for any tuition fee. We suggest that a clause be added that states thattheuniversity shall not require payment for admission to academic programmes, tests and otherassessments as part of an exam in connection with a study programme on a full time basis.

Notes1) OECD (1994)Main Definitions and Conventions for the Measurement of Research and Experimental Development: A Summary of the FrascatiManualOCDE/GD(94)84, (Paris: OECD), p.7.2)University academic staff are entitled to full freedom to determine the subject and method of analysis of their research and in the dissemination ofthe results of their research, subject to the adequate performance of their other academic duties; but research for external agencies must be based on anunderstanding with the authorities of their institutions.ii) University teachers are entitled to freedom in the classroom to determine the subject curriculum to be taught, the teaching method to be adopted,and the mode of assessment to be used. University teachers must ensure that they do not introduce into their teaching controversial matter which hasno relation to their subject.iii) University teachers are citizens, members of a learned profession, and officers of an educational institution. When they speak or write as citizens,they should be free from university censorship or discipline, but their special position in the community imposes special responsibilities andobligations. As scholars and educational officers, they must remember that the public may judge both their profession and their institution by theirutterances. Hence they should at all times: strive to be accurate; exercise appropriate restraint; show respect for the opinions of others; make everyeffort to indicate that they are not speaking for the institution.

Tak for invitationen til at komme med bemærkninger til Evalueringspanelets rapport.I august 2009 fremsendtes et fælles udspil fra Danske Studerendes Fællesråd og AC s forhandlingsdelegationpå universitets- og forskningsområdet (som DM er medlem af) til Styrelsen som oplæg til møderne medevalueringspanelet. DM støtter stadig indholdet i det fælles udspil, og da vi forudsætter, at indholdet erbekendt for jer i UBST, skal jeg ikke gentage argumenterne fra oplægget til revision af loven her.Hvis min forventning om, at udspillet er kendt ikke er korrekt, kan det selvfølgelig hurtigt genfremsendes.I oplægget fra august og i det forslag til revision af universitetsloven, som var vedlagt, er der trehovedområder, som DM mener må ændres i en revision. Det handler om universiteternes autonomi, denindividuelle forskningsfrihed og ansattes og studerendes medbestemmelse.Det er glædeligt for DM, at evalueringspanelets rapport på alle tre områder giver udtryk for, at der erproblemer i det nuværende danske system, som derfor bør ændres.DM kan således helt og holdent støtte, at den nuværende meget overdrevne kontrol og utalligedokumentationskrav afløses af en højtillidskultur , hvor universiteterne også i virkeligheden tillægges denautonomi, som loven principielt fastslår, at de har. En af et universitets vigtigste opgaver i samfundet er atvære kritisk overfor de etablerede sandheder og politisk korrekthed , at give udtryk for denne kritik udenrisiko for repressalier fra politiske eller økonomiske magthavere. Det kræver i sagens natur, at universiteterer beskyttet mod sådan irrelevant indblanding udefra i deres valg af forsknings- og undervisningsopgaver

samt måden at løse disse opgaver på.Når det så er sagt, er det lige så klart, at samfundet må have en forventning om, at den viden, som skabes påuniversiteterne, også formidles til omverdenen. Dette er specielt vigtigt i lyset af den stadigt stigendebetydning viden har for den samfundsmæssige produktion i både offentligt og privat regi. DM mener, atder bør være en balance mellem universiteternes rolle som grundforskningsinstitutioner og rollen somformidler og nyudvikler i samarbejder med det omgivne samfund. Hvis universiteterne ikke har autonomientil at beskytte funktionen som grundforskning og den intellektuelle udvikling af de videnskabeligemedarbejdere og de studerende, er universiteterne blevet reduceret til avancerede serviceinstitutioner forakutte politiske og/eller økonomiske interesser. Dette er klart højest prioriteret i den nuværende lov og enrevision må genskabe en bedre balance mellem et universitets roller og samfundsmæssige opgaver.Den primære formidling sker og bør fortsat ske gennem uddannelsen af kommende generationer indtildet højest videnskabelige niveau. Men også den åbne formidling gennem videnskabelige publikationer ogåben videnskabelig debat er af afgørende betydning for den nødvendige frembringelse af ny viden til gavnfor den fremtidige samfundsmæssige udvikling. Hemmeligholdelse og eksklusivitet er derimod hæmmendefor de videnskabelige fremskridt.Viden spiller en afgørende rolle i den samfundsmæssige udvikling, men den skal ikke udvikles på bekostningaf klogskab og intellektuel udvikling.Derfor er det afgørende for den fremtidige udvikling af en dynamisk universitetssektor, at en reel autonomibaseret på evalueringspanelets anbefaling af en højtillidskultur genindføres på danske universiteter.En anden nødvendig betingelse for en sådan udvikling er den individuelle forskningsfrihed eller akademiskfrihed. I den nuværende lovs § 2 er det alene den institutionelle og ikke den individuelle forskningsfrihed,som er beskyttet, og DM konstaterer med glæde, at evalueringspanelet er enig med foreningen i, at § 17,stk.2 bør ændres, således at den individuelle forskningsfrihed ikke alene fremstår som en residual, når depålagte opgaver er løst. Igen henvises til det tidligere fremsendte udkast til, hvordan en lovændring kanmedføre en betydelig og nødvendig beskyttelse af den individuelle forskningsfrihed.Men for at den institutionelle autonomi og den individuelle forskningsfrihed kan trives bedst muligt, er detnødvendigt at de ansatte med den dybeste indsigt i videnskaben og uddannelserne får en afgørendemedbestemmelse på universiteternes udvikling. Også på dette punkt kan DM konstatere, atevalueringspanelet er enig med foreningen i, at det er nødvendigt med ændringer af de nuværende forhold.DM er dog af den opfattelse, at en øget medbestemmelse må skrives ind i loven og ikke alene være etfortolkningsbidrag i relation til de eksisterende bestemmelser. Reel medbestemmelse for ansatte ogstuderende kan kun sikres via lovgivning herom i selve universitetsloven.Alle disse ændringer kan i sagens natur kun føres ud i virkeligheden, hvis der er finansiel mulighed herfor.Derfor anbefaler DM, at flere af bevillingerne til universitetssektoren gives som ubundne basisbevillinger ogikke som bundne, strategiske, konkurrenceudsatte midler. Det er DM s opfattelse, at minimum 70% af densamlede bevilling til universiteternes forskning bør gives som basisbevillinger.Afslutningsvist kan DM også erklære sig enig med panelet i, at der på nuværende tidspunkt ikke kankonkluderes entydigt og håndfast om konsekvenserne af indfusioneringen af sektorforskning påuniversiteterne. Men DM skal dog ikke undlade at påpege, at der allerede på nuværende tidspunkt harværet adskillige negative eksempler på forsøg på politisk styring af resultater fra de indfusioneredesektorforskningsinstitutioner. Der er således tydelige tegn på, at indfusioneringen af sektorforskning harmedført en yderligere underminering af forskningsfrihed og institutionel autonomi til skade for den kritiskenytænkning og analyse, som må være et særkende for universiteter. Desværre kan denne udviklingforventes at blive styrket i de kommende år, når myndighedsbetjeningen gives fri til åben konkurrence.Venlig hilsen

Sendt:19. januar 2010 08:32Emne:2009-evalueringen. - att. Pernille Meyn MiltersHK/Stat har følgende bemærkninger til evalueringsrapport for 2009 - evalueringen på universitetsområdet.Som nævnt i rapporten indeholder hverken loven eller bemærkningerne en generel bestemmelse til sikring afmedbestemmelse og universiteterne har ikke, som anført, indført medbestemmelse i tilstrækkelig grad.Vi er fuldstændig enige i panelets konklusion på dette område.Inddragelse af medarbejderne på arbejdspladsen er afgørende for trivselen og dermed for kvaliteten af denforskning og uddannelse universiteterne leverer.HK/Stats forslag er derfor, at der sker en ændring af loven på bl.a. følgende områder:Akademisk Råd§ 15 stk. 4. at det indføjes at sammensætningen også består af det teknisk-administrative personale.Institutter og institutleder§17. at det tilføjes, at institutlederne skal opbygge en organisation til at løfte de samlede opgaver medinddragelse af det videnskabelige og det teknisk-administrative personale

H ø r i n g s s va r p å 2 0 0 9 -e va lu e r i n g e n p å u n i ve r s i te ts o m r å d e tDI takker for m u ligh ed en for at kom m en ter e 20 0 9 -evalu er in gen p å u n iver sitetsom-r åd et. DI fin d er , at d er er tale om en god og fyld estgør en d e evalu er in g og tilslu ttersig m an ge af evalu er in gsp an elets kon klu sion er . DI m en er , at evalu er in gen gen er eltbekr æfter , at u n iver sitetsloven fr a 20 0 3 h ar givet u n iver siteter n e et m er e str ategiskfoku s p å u d d an n else og for skn in g i d en globale økon om i og ikke m in d st en m er eåben d ialog og r elation til vir ksom h ed er n e.1. Au to n o m i o g u d vi k li n g s k o n tr a k te rDI er en ig i evalu er in gsp an elets kon klu sion m ed h en syn til, at u n iver siteter n e sta-d ig h ar beh ov for fr ier e r am m er til selvfor valtn in g og for tsat er u n d er lagt en u h en-sigtsm æ ssig d etailr egu ler in g fr a m in ister iets sid e.Evalu er in gsp an elet for eslår , at m in ister iet i h øjer e gr ad ben ytter u d viklin gskon-tr akter n e som d et p r im ær e styr in gsr ed skab, og afløser d etailstyr in g m ed m ålsty-r in g. DI er en ig m ed p an elet og m en er , at u d viklin gskon tr akter n e bør afløse d ele afd en eksister en d e lovgivn in g, såsom fær d iggør elsesbon u ssen og r egler om løn og an-sættelsesvilkår .DI fin d er en d vid er e, at d et er n ød ven d igt at kn ytte et økon om isk in citam en t til u d-viklin gskon tr akter n e, såled es at kon tr akter n e i h øjer e gr ad bliver et str ategisk sty-r in gsr ed skab. DI støtter p an elets syn sp u n kt om , at u d viklin gskon tr akter n e kan væ-r e et vær ktøj, d er er br u gbar t til at u d vikle d e en kelte u n iver siteter s sær ken d e oggive led elsen m u ligh ed for at styr ke og m ålr ette str ategien om kr in g d e om r åd er ,h vor d et en kelte u n iver sitet er excellen t.2. Ge n n e m s i g ti g h e d i b e s tyr e ls e r n eEvalu er in gsp an elet kon klu d er er , at u n iver sitetsbestyr elser n e bør in d før e p r oced u-r er for h øj gr ad af gen n em sigtigh ed og offen tligh ed ved u d p egn in g af u n iver sitets-led er e og ekster n e m ed lem m er af bestyr elsen .

DI støtter d en n e kon klu sion og fin d er , at d et er n ød ven d igt at in d før e n ye p r oced u-r er for u d p egn in gsp r oced u r er for bestyr elsesm ed lem m er , som for n u vær en d e erselvsu p p ler in g. Det er en for u d sæ tn in g for fler e fr ih ed sgr ad er til u n iver siteter n e, atbestyr elsen består af m ed lem m er , d er er u d p eget i kr aft af p er son lige egen skaber ,m en også r ep r æsen tative for d e for skellige in ter essen ter p å u n iver sitetets vir keom-r åd e. Ved selvsu p p ler in g øges r isikoen for m an glen d e kom p eten cer og r ep r æsen ta-tion .Man kan lad e sig in sp ir er e af p r oced u r en om kr in g u d p egn in gen til for skn in gsr åd e-n e, og give alle or gan isation er og p er son er en p r in cip iel in d stillin gsr et, og bestyr el-sesfor m an d en kan i d ialog m ed d en sid d en d e bestyr else, vælge u d fr a d e in d sen d tebid r ag, kvalificer ed e kan d id ater . Dette bør vær e en gen er el u d p egn in gsp r oced u r efor alle lan d ets u n iver siteter .3. M e d b e s te m m e ls e o g e n e n tyd i g le d e ls e s s tr e n gPan elet fin d er , at sær ligt d et vid en skabelige p er son ale p å u n iver siteter n e h ar u d-tr ykt fr u str ation over m an glen d e m u ligh ed for in volver in g i beslu tn in gsp r ocesser -n e. DI m en er , at d et er vigtigt m ed en in volver en d e led elsesku ltu r p å u n iver siteter -n e og som p an elet også p åp eger at d ette bliver d en p r im ær e u d for d r in g for d enan d en gen er ation s u n iver sitetsled else.Det er u n iver sitetsled elsen s op gave at u d vikle for a, h vor u n iver sitetets m ed ar bejd e-r e kan søge in d flyd else p å d e faglige og str ategiske p r ior iter in ger . En m u ligh ed er atstyr ke d e akad em iske r åds r åd givn in gs- og h ør in gsfu n ktion er og sikr e, at r åd et h arh ør in gsr et i cen tr ale sp ør gsm ål om fagligh ed , bu d get og str ategi. En an d en m u lig-h ed er at r eetabler e in stitu tr åd en e, såled es at m ed ar bejd er n e i h øj gr ad in d d r agesp å d et n ær e in stitu tn iveau .Det er afgør en d e, at u n iver siteter n es foku s p å led else u d vikles. Ikke m in d st bør ef-ter u d d an n else og op kvalificer in g af m ellem led er e in ten siver es. Det er vigtigt, atstillin gen som in stitu tled er er en attr aktiv p osition . DI for eslår d er for , at d er n ed-sættes et good u n iver sity gover n an ce-u d valg som en op følgn in g p å Nør by-u d valgetsan befalin ger om cor p or ate gover n an ce fr a 20 0 1.Et cen tr alt em n e i d ebatten om u n iver sitetsloven h ar vær et d en såkald te in str u kti-on sbeføjelse (§17, stk. 2 i u n iver sitetsloven ), som p an elet en ten øn sker æn d r et ellerh elt fjer n et. DI m en er , at d et er afgør en d e, at led elsesr etten fasth old es i loven , ogDI kan d er for ikke an befale at fjer n e p ar agr affen .4. Fu s i o n e r n eDI støtter p an elets over or d n ed e kon klu sion om , at d et er for tid ligt at vu r d er e d een d elige effekter af fu sion er n e. Sam tid ig er DI en ig i p an elets vu r d er in g, at fu sio-n er n e h ar fu n ger et som for an d r in gsd r iver e, og at fu sion er n e p å sigt vil få stor p osi-tiv betyd n in g for u n iver siteter n e.Evalu er in gen an befaler en fu sion m ellem ITU og et an d et u n iver sitet. DI m en er ik-ke, at tid en er in d e til en fu sion p å n u vær en d e tid sp u n kt, d a d et er afgør en d e, at

man bevar er d e god e u d d an n elser og d et god e stu d iem iljø, d er er op bygget p å ITU.ITU h ar vist vilje til n ytæn kn in g og u d viklin g, som kan vær e et for billed e for an d r eu n iver siteter p å it-om r åd et.DI er en ig m ed p an elet i, at Det Nation ale Fød evar efor u m h ar u d sp illet sin r olle. DIføler ikke, at d er i d ag sker en tilstr ækkelig koor d in er in g i for u m m et, og d et op levesen d vid er e, at for u m m et er u d en r eel in d flyd else. DI bakker op om evalu er in gen sfor slag om en sam let d an sk str ategi for fød evar efor skn in gen , og DI d eltager ger n e iu d ar bejd elsen af en såd an str ategi. Levn ed sm id d elcen tr et ku n n e vær e et n atu r ligtom d r ejn in gsp u n kt for d en fr em tid ige fød evar efor skn in g i Dan m ar k.5. U n i ve r s i te te r n e s s a m s p i l m e d e r h ve r v s li ve tPan elet kon stater er , at m eget lid t for skn in g i Dan m ar k er sam m en lign et m ed an-d r e lan d ep r ivat fin an sier et. Pan elet for eslår d er for , at Vid en skabsm in ister iet,u n iver siteter n e og er h ver vslivet u d vikler en n ation al str ategi for styr ket sam ar bejd em ellem u n iver siteter og er h ver vsliv.DI støtter d ette for slag og m en er , at tid en er m od en til at for m u ler e en str ategi foren tætter e in ter aktion m ellem d e offen tlige og d e p r ivate in n ovation s- og for sk-n in gsm iljøer sam t ikke m in d st evalu er e, h vor d an tech tr an s en h ed er n e p å u n iver si-teter n e fu n ger er og p å d en n e baggr u n d u d vikle n ye m ål og su cceskr iter ier forkom m er cialiser in g af for skn in gen båd e i n ye og eksister en d e vir ksom h ed er .DI for etog i efter år et 20 0 8 en om fatten d e u n d er søgelse af vir ksom h ed er n es in ve-ster in ger i FoU. Kon klu sion en fr a u n d er søgelsen var bl.a., at vir ksom h ed er n e ger n eville in vester e yd er liger e i Dan m ar k, h vis u n iver siteter n e i h øjer e gr ad h avd e for sk-n in gsm iljøer af h øjeste in ter n ation ale kvalitet in d en for d e om r åd er , d er h ar d er esin ter esse. H vilket sær ligt er n atu r vid en skab, tekn isk vid en skab, su n d h ed svid en skabsam t or gan isation og led else. Desvær r e viser en u n d er søgelse for etaget af Vid en-skabsm in ister iet, at Dan m ar k u n d er in vester er i n etop n atu r vid en skab og tekn iskvid en skab, h vilket d er for kan vær e en m ed vir ken d e år sag til d e m an glen d e in veste-r in ger .Der til viste u n d er søgelsen , at DI s vir ksom h ed er op lever , at u n iver siteter n e h ån d te-r er IPR m eget for skelligt, og at d et p å en kelte u n iver siteter er m eget van skeligt at fåen for n u ftig aftale p å p lad s. Fler e vir ksom h ed er n ævn er , at IPR-p r oblem er n e er såom fatten d e, at m an h elt h ar fr avalgt at sam ar bejd e m ed u n iver siteter n e.6. D a n s k e u n i ve r s i te te r o g EU s fo r s k n i n gsprogrammerPan elet n æ vn er , at d an ske u n iver siteter ikke i tilstr ækkelig gr ad in volver er sig i EUp r ojekter , og at Dan m ar k ikke får så m an ge m id ler fr a Eu r op ean Resear ch Cou n cil,som m an m ed d en d an ske for skn in gskvalitet ku n n e for ven te.DI d eler p an elets bekym r in g om kr in g in volver in gen i EU s for skn in gsp r ojekter . DIm en er , at d et er afgør en d e for u d viklin gen af d an sk for skn in g, at d er er en h øj gr adaf in ter n ation al in volver in g. DI m en er d er for , at m in ister iet gen n em u d viklin gskon-tr akter eller p å an d en vis bør tilskyn d e u n iver siteter n e til at d eltage i EU p r ojekter ,

Svar på høring over universitetsevalueringen 2009Dansk Erhverv har modtaget Universitets- og Bygningsstyrelsens høring over evalueringsrapportfor 2009-evalueringen på universitetsområdet med mail af 3. december 2009.Indledningsvis vil vi kvittere for det store og grundige analysearbejde, som det internationale eva-lueringspanel har gennemført. Vi er godt tilfredse med, at evalueringen i det store og hele giverdet blå stempel til hovedprincipperne bag universitetsreformen fra 2002 og den formelle ud-møntning med universitetsloven fra 2003. Evalueringen udgør desuden et solidt afsæt for at vide-reudvikle rammerne for den danske universitetssektor med henblik på at sikre, at dansk uddan-nelse og forskning samt forskningsbaseret videnspredning og innovation er på omgangshøjdemed de lande, vi bør sammenligne os med i den globale videnøkonomi.Evalueringspanelet analyserer en række problemstillinger, som er centrale for danske universite-ters udvikling og internationale konkurrencedygtighed. I det følgende vil vi overvejende koncen-trere os om ledelse, autonomi og institutionsstruktur.1. Enstrenget ledelse nødvendigEnhver diskussion af den nye ledelsesstruktur med eksterne bestyrelser og ansatte ledere bør ses ilyset af, at ledelsesreformen kun er få år gammel og at der uvægerligt vil være børnesygdommeforbundet med en så vidtrækkende reform. Vi finder det således afgørende, at princippet om an-satte ledere og den enstrengede ledelsesstruktur fortsat er det bærende princip på universiteterne.2. Behov for tillidVi anerkender de tiltag, som Videnskabsministeriet har taget for at deregulere, selvom der fortsater et stykke vej endnu – særligt i forhold til internationalisering på uddannelsesområdet, stil-lingskontrol og løndannelse. Vi deler således evalueringspanelets anbefaling om at udvise univer-siteterne langt større tillid gennem en ”højtillidsstrategi”, da der fortsat er vigtige områder, sompræges af unødig statslig regulering. Universitetsreformen fra 2002 hviler på, at universiteternefår en udstrakt grad af frihed under ansvar, da det er vitalt for bestyrelsernes strategiske manøv-rerum og rekruttering af kompetente bestyrelsesmedlemmer. Udvises bestyrelserne ikke den for-nødne tillid, er der stor risiko for, at aftagere fra privat og offentlig sektor vægrer sig ved at inve-stere tid og ressourcer i bestyrelsesarbejde, hvilket vil være til ugunst for universitetets strategiskeudvikling og eksterne legitimitet.

3. Usund selvsuppleringVi anbefaler, at bestyrelsernes nuværende selvsuppleringsmekanisme i forhold til eksterne besty-relsesmedlemmer erstattes af en model, hvor et repræsentantskab på baggrund af åbent opslagsom i de statslige forskningsråd træffer beslutning om sammensætning af bestyrelsens eksternemedlemmer. Vi anser det for uhensigtsmæssigt med decideret ministerudpegning, da det vanske-ligt kan forenes med det ønskede armslængdeprincip.4. Økonomisk autonomi og stabilitetDen af evalueringspanelet anbefalede højtillidsstrategi bør også udmøntes i økonomisk henseen-de. Som evalueringspanelet peger på, er forholdet mellem basismidler og konkurrencemidler ble-vet skævvredet. Vi anbefaler en fordeling med 60 pct. basismidler og 40 pct. konkurrencemidleraf hensyn til at sikre universitetsledelsen det nødvendige økonomiske råderum. Derudover opfor-drer vi til, at der fra politisk hold indgås en økonomisk flerårsaftale for at sikre universitetsledel-serne den nødvendige økonomiske stabilitet og langsigtede planlægningshorisont.5. Resultatkontrakter med økonomiske incitamenterMed henvisning til evalueringspanelets anbefaling om at revitalisere udviklingskontrakterne op-fordrer vi til at videreudvikle de nuværende udviklingskontrakter til egentlige resultatkontraktermed få og klare mål, således at der knyttes økonomiske incitamenter til målopfyldelsen på strate-gisk vigtige områder. Dette gælder særligt i forhold til universitetets ”tredje ben” - samarbejde ogvidendeling med erhvervslivet – som evalueringspanelet også anbefaler en styrkelse af. Vi bakkerdesuden op om evalueringspanelets opfordring til Videnskabsministeriet om at udvikle en strate-gi, der skal styrke samspillet mellem universiteter og erhvervsliv, og bidrager meget gerne hertil.6. IT-Universitetet bør fortsætteDen danske institutionsstruktur på universitetsområdet har med fusionerne i 2007 gennemgåeten positiv udvikling, selvom der på længere sigt kan vise sig behov for yderligere fortætninger.Evalueringspanelet anbefaler konkret, at IT-Universitetet lægges sammen med et større universi-tet. Vi mener ikke, at IT-Universitetet bør indfusioneres, da vi risikerer at ødelægge et velfunge-rende og innovativt universitet, der udklækker mere end hver femte IT-kandidat i Danmark ogsom har et velfungerende samarbejde med erhvervslivet. Hertil kommer, at IT er en relativ ungteknologi med et enormt potentiale for at løse samfundsmæssige problemstillinger på tværs af er-hvervssektorer, hvilket fordrer, at IT-området får en selvstændig strategisk platform.7. Strategi for udvikling af ledelseskompetencerLedelsesstrukturer er ikke bedre end de mennesker, der er en del af dem. Derfor er det helt cen-tralt, at de ansatte ledere bliver klædt på til ledelse, hvilket især gælder den centrale funktion sominstitutleder. Vi støtter derfor evalueringspanelets anbefaling om systematisk ledelseskompeten-ceudvikling, der også bør sætte fokus på medarbejderinddragelse.8. Akademisk rådVi anerkender behovet for en tilpasning af relationen mellem bestyrelsen og akademisk råd medhenblik på at sikre rådet medindflydelse på strategiske beslutninger.

AutonomiDLS er helt enig med panelet i, at Videnskabsministeriet besidder en række kompetencer, somburde være en væsentlig del af universiteternes selvstyre. Det gælder for det første, at strategi ogoverordnede mål bør fastsættes af Videnskabsministeriet (naturligvis i samarbejde meduniversiterne), mens implementeringen og valget af midler til at opnå målet bør være overladt tiluniversiteterne.Herunder hører også, at det efter DLS’ opfattelse må være overladt universiterne at træffebeslutninger om brug af gruppeeksamen – så længe enhver studerende er garanteret individueleksamination (dvs. et centralt forbud modtvungengruppeeksamen).Hvad angår panelets bemærkninger om klagereglerne, mener vi i DLS, at reglerne som sådan ikkefejler noget – men universiteterne er for ringe til at overholde de i reglerne fastsatte tidsfrister forsagsbehandling og svar, ligesom der sker en alt for ringe vejledning af de studerende.

MedbestemmelseDLS er enig i panelets overordnede anbefaling, at reglerne generelt skal præciseres. Panelet har dogoverset – på trods af at vi i DLS ved flere lejligheder har gjort opmærksom på dette problem –studenterdemokratiets elendige tilstand. Som følge af de såkaldt apolitiske studenterorganisationers(organiseret i Danske Studerendes Fællesråd) ledelsesunderstøttede dominans fremhersker der ensådan apati overfor medbestemmelse blandt de studerende, at valgdeltagelsen alle steder er under 30pct. og ofte ikke over 15 pct. Dette skyldes i høj grad en følelse blandt de studerende af, atstuderende ifølge loven er repræsenteret i bestyrelse, akademisk råd og studienævn, men at denneindflydelse (måske pånær sidstnævnte) ikke har nogen væsentlig betydning for de trufnebeslutninger. Ydermere forstærkes apatien af ledelsernes udemokratiske favorisering aforganisationerne under Danske Studerendes Fællesråds paraply, der nyder godt af forfordeling afmidler, særlige vilkår pga. tidligere lovgivning og universiteternes fri fortolkning afUniversitetslovens § 22. Der er et grelt behov for at sikre de studerende et minimum af demokrati

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har læst evalueringsrapporten for 2009-evalueringen på universitetsområdet med stor interesse. Overordnet set indeholderrapporten interessante analyser og rigtige pointer. DSF har dog en række kommentarertil rapporten som vil blive gennemgået herunder. For overskueligheden skyld erkommentarerne opdelt efter, hvilket afsnit i rapporten, der refereres til.Indledningsvis har DSF nogle bemærkninger til konteksten for evalueringsrapporten,som kan være væsentlige for læsningen af nærværende høringssvar. Flere stedernævnes, at man bør finde en styringsstruktur, som er i overensstemmelse med danske ognordiske traditioner for styring af videnstunge institution (bl.a. s. 36 og 39). I denforbindelse mener DSF, at disse traditioner er kendetegnet ved medarbejder- ogstudentermedbestemmelse og akademisk selvforvaltning. Formålet med universiteternesstyring er, at sikre høj kvalitet i forskning og uddannelse. For at dette kan opnås, skalstuderende deltage i styringen og anerkendes som en medvirkende drivkraft iopbygningen og udviklingen af viden på universiteterne – og ikke som passivtmodtagende kunder.Anvendelsen af ordet ’medbestemmelse’(codetermination) forstås af DSF, som mereend høringsret, dvs. at universitetsansatte og studerende skal tage direkte del ibeslutninger.Panelet har været optaget af universiteternes autonomi, og i den sammenhæng menerDSF, at loven ikke blot bør give mulighed for universiteternes autonomi. Loven skalogså sikre autonomi. Det er for så vidt beklageligt, at panelet ikke også har haft tilopgave at se på den økonomiske incitamentsstyring. Universitetsloven sikrer netop ikkeimod detailstyring gennem finansieringen.Derudover mener DSF, at der er et stort behov for at eksplicitere, at der ikke måopkræves brugerbetaling for heltidsuddannelse i universitetsloven eller i en selvstændig

Kommentarer til afsnit 4.1: University autonomyDSF anerkender rapportens betragtning om, at området er overreguleret, og at det går udover universiteternes autonomi (s. 28). DSF efterspørger en højere grad af rammestyringfrem for målstyring fra ministeriets side. Universiteterne bør selv opstille målsætningerfor deres udvikling. Dette gælder især udviklingskontrakterne, som fungerer dårligt isamspil med de øvrige reguleringer med universitetsområdet, og som ifølge DSF børafskaffes eller ændres væsentligt i sin form. DSF mener, at her bør ministeriet havetillid til de universitetsbestyrelser, som det selv har nedsat, da disses funktion netop er atlede universitetet og lægge en retning, i hvilken universitetet skal bevæge sig.DSF kan tilslutte sig rapportens konklusion om, at akkrediteringen i øjeblikket erunødigt ressourcekrævende (s. 35). Konkret foreslår DSF, at man i stedet forfagakkreditering arbejder med akkreditering på fakultets- eller universitetsniveau. DSFmener ligeledes, at rapportens betragtninger vedr. dialog frem for regulering skal væremetoden til f.eks. at forbedre færdiggørelsestider og mindske frafald, bør give anledningtil en revision af reguleringen, herunder bør færdiggørelsestaxameteret afskaffes, dafærdiggørelsestaxameteret er en unødig detailregulering af universiteternes daglige drift.I stedet bør universiteterne i højere grad finansieres af midler, som ikke er øremærketspecifikke formål andet end opfyldelse af § 2 i universitetsloven. Dette kunne f.eks.gøres ved at hæve basismidlerne.Mht. udviklingskontrakterne ønsker DSF at påpege en yderligere svaghed vedudviklingskontrakterne, som er unødigt ressourcekrævende, idet de enkelte målepunkternødvendiggør, at universitetet afsætter en betragtelig mængde arbejdskraft til atdokumentere initiativer og resultater vedr. enkelte målepunkter – ressourcer der i stedetkunne bruges på universiteternes kerneydelser; uddannelse og forskning.Kommentarer til afsnit 4.2: CodeterminationDSF er skeptiske overfor rapportens formodning om, at anden generation afuniversitetsledere vil være bedre til at sikre medbestemmelse (jf. s. 38), idet problemet iallerhøjeste grad er strukturelt. DSF mener ikke, at man kan uddanne sig ud af enmedbestemmelseskrise, som foreslået på s. 42. Det er heller ikke nok, at lovenmuliggørmedbestemmelse, loven skal ogsåsikremedbestemmelse. Derfor er det ikketilstrækkeligt at tilføje en udtalelse, som opfordrer universitetsledelserne til at sikremedbestemmelse, der bør i stedet indskrives en mere specifik ordlyd.I den nuværende lovgivning mangler der incitamenter til at sikre medbestemmelse tilansatte og studerende. DSF anbefaler i forlængelse heraf, at akademisk råd får størrebeslutningsportefølje f.eks. i sager, som vedkommer universiteternes uddannelses- og

forskningsvirksomhed. Derudover bør det være muligt for akademisk råd at rapporteredirekte til bestyrelsen og ikke nødvendigvis gennem dekanen/rektor.Der mangler ifølge DSF et kollegialt organ på universitetsniveau for de storeflerfakultære universiteter. I øjeblikket er hovedsamarbejdsudvalget (HSU) det enesteorgan på universitetsniveau for en del universiteters vedkommende, men de studerendeer ikke repræsenterede i dette organ. Universitetsloven bør ligeledes gøre oprettelsen afinstitutbestyrelser med repræsentanter fra alle grupper obligatorisk, da denneindflydelse på institutternes prioriteringer er vigtig for at vi kan have en indflydelse påvores egen dagligdag. Institutbestyrelserne bør gives beføjelser til rådgivning afinstitutlederen samt beslutningsbeføjelser, når det angår instituttets uddannelses- ogforskningsvirksomhed.DSF foreslår i forbindelse med rapportens anbefaling om øget transparens ilederansættelser samt udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer (jf. s. 42), atansættelsesudvalget sammensættes, så alle grupper er repræsenteret, samt at der ikkekan ansættes en anden kandidat, end de kandidater ansættelsesudvalget anbefaler, menat processen i givet fald må gå om. Derudover bør ansættelsesudvalg for dekanernedsættes i akademisk råd.DSF kan tilslutte sig rapportens forslag om at fjerne eller omformulereuniversitetslovens § 17, stk. 2. Selvom der, som rapporten påpeger på s. 43, ikke er såmange eksempler, hvor instruktionsbeføjelsen er blevet misbrugt, er de få eksempler,hvor det er sket, meget grelle.Kommentarer til afsnit 5.1: The Mergers – IntroductionDSF kan tilslutte sig rapportens kommentar på s. 46 om, at det er for tidligt at kortlæggede fulde konsekvenser af fusionerne. DSF mener, således at konsekvenserne affusionerne igen bør evalueres om 2-3 år for et mere retvisende billede. Af denne grundbør oprettelse af nye universiteter vente ind til det er muligt at danne sig et fuldtoverblik over behovet for nye aktører på universitetsområdet jf. ministerens udtalelserom et evt. nyt privat universitet.Kommentarer til afsnit 5.3: EducationDSF kan erklærer sig fuldstændig enig i rapportens anbefaling på s. 58 om, atuniversiteterne selv skal bestemme, hvorvidt man ønsker at afholde eksamen i gruppe.Forbuddet mod gruppeeksamen bør afskaffes, da det er virkningsløst og en ulempe forde studerende såvel som for universiteterne og en ganske unødig indblanding istudienævnenes arbejde og dermed detailregulering fra Folketingets side. DSF kanligeledes tilslutte sig, at optagelseskrav i højere grad skal defineres af universiteterneselv (jf. s. 57).Kommentarer til afsnit 5.4: Innovation and relationship to the business sectorRapporten efterspørger større interaktion mellem universiteterne og erhvervslivet (s.60). I den forbindelse mener DSF, at dette samarbejde skal foregå på universiteternespræmisser, således at man sikrer at forskningsresultaterne forbliver frie af særinteresser.

Ligeledes skal man sikre, at universitetets ansatte og studerende kan få gavn af denforskning, som udføres på universitetet også i forbindelse med forskningsprojekter, derudføres i samarbejde med eksterne investorer.Kommentarer til afsnit 5.5: Non-merged universities and government researchinstitutionsMed hensyn til rapportens forslag s. 63 vedr. ITU’s position i det danskeuniversitetslandskab, ønsker DSF at understrege, at enhver dialog vedr. ITU’s fremtidskal inkludere universitetets ansatte og studerende.Kommentarer til afsnit 5.7: Recommendations on mergersDSF mener, at der i den kommende tid bør være fokus på infusioneringen afsektorforskningens betydning for fri forskning på de berørte universiteter. Herunderhvad det betyder for den forskning, der kommer ud af universiteterne og dennesvidenskabelige uafhængighed og redelighed. Vi har desværre set sager, hvor der harværet indblanding fra ministeriet side i de videnskabelige resultater, som forskere ernået frem til. Denne utidige indblanding, mener vi, vil være yderst skadelig for de nyefusionerede universiteters omdømme og praksis.Med venlig hilsenDANSKESTUDERENDESFÆLLESRÅDLena Scotte,Uddannelsespolitisk ordførerog næstformand

Høring over evalueringsrapport for 2009-evalueringen på universitetsområdetUniversitets- og Bygningsstyrelsen har den 3. december 2009 sendt evaluerings-rapport for 2009-evalueringen på universitetsområdet i høring (sagsnr. 09-075483).Forbrugerrådet har følgende kommentarer til evalueringen med særligt fokus påfødevareområdet.Den overordnede universitets- og incitamentsstrukturEvalueringen påpeger formålet med de seneste års reformer på universitetsområdet,nemlig at styrke universitetssektorens globale konkurrenceevne .På fødevareområdet anbefalede Børstingudvalget i 2005 en sammenlægning af destore aktører på området (fortrinsvis KVL, DJF, DFVF, MAPP, Biocentrum samtdele af Risø). Forbrugerrådet støttede dengang fuldt op om denne model der des-værre aldrig blev gennemført.I dag står vi med en uhensigtsmæssig situation, hvor fødevarefeltet er spredt påikke mindre end 5 universiteter (KU, ÅU, DTU, SDU og AAU). Hermed er derikke skabt en kritisk masse , som står stærkere internationalt, men stik imodhensigten: 5 atomiserede miljøer, der brænder krudt af på at konkurrere om desamme midler. Denne strategi går stik imod udviklingen i udlandet, hvor forsknin-gen koncentreres på færre og større universiteter.Forbrugerrådet opfordrer derfor til at gentænke denne struktur vi ser ikke, atDNF, GUDP eller LMC kan forventes at ændre afgørende på ulemperne ved dettegrundvilkår. Såfremt man af politiske grunde har låst sig endeligt fast i den nuvæ-rende struktur, er der som minimum behov for at sikre overordnede incitaments-strukturer, som reelt vil gøre vidensdeling samt forsknings-, uddannelses- og pro-jektsamarbejder attraktive for de 5 universiteter. De nuværende finansieringsmeka-nismer trækker desværre i modsat retning.

SektorforskningsinstitutterneForbrugerrådet støtter rapportens anbefaling om at evaluere nogle af de tidligeresektorforskningsinstitutters fusion i universiteterne. Således er det ikke alle ele-menter i fusionerne, der har været lige oplagte, og det bør overvejes, om der kanopnås bedre synergi ved mindre ændringer i den nuværende konstellation. Forbru-gerrådet minder om, at et sådant servicetjek af snitfladen fra flere sider blev stillet iudsigt på tidspunktet for fusionen. Dette må ses i snæver sammenhæng med beho-vet for et passende myndighedsberedskab (se nedenfor).Det Nationale Fødevareforum (DNF)Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl, samt rådsmedlem Ulla Maria Morten-sen har siden DNF s oprettelse været medlem af det Nationale Fødevareforum.Forbrugerrådet finder, at forummet har haft en vis berettigelse som tænketank.Eksempelvis har de årligt afholdte konferencer givet et godt bidrag til debatten omuddannelsesområdet, EU-midler og senest om den forskningsbaserede myndig-hedsbetjening.Som også rapporten påpeger, er det dog vores indtryk, at det ikke er lykkedes DNFat bidrage til et øget antal studerende på eller bedre koordinering af fødevare-uddannelserne og -forskningen. Årsagen er, at man ikke har haft nogen reel mulig-hed for at påvirke universiteternes strategier gennem økonomiske incitamenter ellermere formelle magtbeføjelser. Et andet problem har været fraværet af klare mål-sætninger for DNF s arbejde. Fx tales der ofte om behovet for at øge antallet afstuderende ved fødevareuddannelserne, men der er intet bud på, hvad det optimaleniveau er. Skal vi have 100, 1.000 eller 5.000 flere studerende? Og har fødevareer-hvervet overhovedet en værditilvækst, som gør det hensigtsmæssigt at lede flere aflandets bedste hoveder i den retning? Sådanneog mange andre lignendespørgsmål bør overvejes, før en eventuel national fødevarestrategi vedtages.Vi er derfor noget skeptiske over for den fortsatte eksistensberettigelse for DNF iden nuværende form og henviser i øvrigt til det tidligere afgivne høringssvar tilevalueringspanelet (se bilag, Evaluation of DNF / The National Food Forum). Itilfælde af, at det besluttes, at DNF skal nedlægges, vil vi dog anbefale, at detteførst sker, når det står klart, hvad der kan træde i stedet.Det forskningsbaserede myndighedsberedskabEvalueringsrapporten lægger ikke stor vægt på en analyse af det forskningsbasere-de myndighedsberedskab. Forbrugerrådet ser dog et fremadrettet stort behov for atstyrke koordineringen og prioriteringen af det forskningsbaserede myndighedsbe-redskab. Der er måske også behov for at gentænke de mekanismer, som skal sikre,at myndighederne har mulighed for at prioritere, på hvilke områder der skal igang-sættes eller fastholdes forskningsmiljø. Især på fødevareområdet er det vores ind-tryk, at opgaven i visse tilfælde er behandlet stedmoderagtigt, hvilket fx er kommettil udtryk i de betydelige nedskæringer på DTU inden for risikoforskningsområder,hvor Danmark tidligere har stået stærkt. Nedskæringer, der næppe afspejler enpolitisk nedprioritering af området, men som følger logisk af de forringede mulig-2/3

heder for at få finansieret disse forskningsfelter. Omvendt er det også uklart, hvor-dan en myndighed i dag kan sikre sig, at forskning på bestemte områder gennemfø-res. De nuværende aftaler om myndighedsbetjening er næppe egnede hertil, ogfinansiering via forskningsrådssystemet tillader ikke en mere præcis styring. Trus-len om konkurrenceudsættelse skaber i praksis yderligere usikkerhed om værdienaf at opretholde langsigtet forskningsberedskab på områder, hvor risikoen for attabe opgaven til andre offentlige eller private aktører gør, at kravene til kortsigtetafkast øges.Vi finder derfor, at der er et udtalt behov for, at der etableres en mekanisme, somsikrer, at myndighederne kan få større indflydelse på grundlaget for den fremadret-tede myndighedsbetjening.Industriens forskningsbidragEvalueringsrapporten anbefaler en øget forskningsfinansiering via erhvervslivet.Det virker oplagt at gøre erhvervslivet medansvarlig for at stimulere forskning isamme omfang som i udlandet, og Forbrugerrådet kan i princippet støtte denneanbefaling. Dette må dog ikke ske uden grundige overvejelser om, hvordan univer-siteterne kan bevare deres uafhængighed, således at forskning i områder, hvor al-menhedens interesser varetages, ikke undertrykkes. Fx er der en tendens til, atforskning i risikoaspekter af ny teknologi og kemi allerede nu underprioriteres pga.virksomhedernes manglende interesse heri. Dette kan på længere sigt lede til alvor-lige fejlsatsninger og medføre betydelige risici.Med venlig hilsen

11-03-2009Evaluation of DNF /The National Food Forum)Thank you for the opportunity to express our views about the merit of the DNF.The views expressed below are based on the experiences of the Danish ConsumerCouncils two representatives (Ulla Marie Mortensen and Rasmus Kjeldahl) duringthe meetings since the start of DNF. We have participated in most meetings witheither one both representatives. Rasmus Kjeldahl was also involved in the processleading up to the creation of DNF in 2006 and is currently member of severaladvisory bodies related to foodscience and universitiesFirst we would like to express our satisfaction with the choice of Chairman for thisdifficult task. Leo Larsen has done an excellent job in relation to starting up DNFand identifying meaningful issues to deal with.We think that a positive impact of DNF is to provide the Ministry with informationabout the development of the involved universities following the reform and theconcerns of some of the other organizations represented in DNF.Despite this and the much appreciated efforts by the chairman we continue,nevertheless, to be unsure about the wisdom of the 2006 reform and the valueadded of the DNF. It remains a fundamental problem that DNF have no realdecision power over the participating universities and we also remains very muchin doubt about it efficiency in relation to ensure real coordination. Typically theuniversities are rather reluctant to put issues on the agenda or to submit themselvesto any kind of coordination form DNF. This is unsurprising given the independentstatus of universities following the reform. In fact we have the impression thatcertain initiatives are actually deliberately kept away from DNF to avoid thatcompeting universities gets an advantage from gaining insight.If we look at the task description for DNF we find that only a limited number oftask has actually addressed to any significant extent, and even when addressed it isunclear if this have had any real effects. It seems to us that most time have beenspend onRecruitment of students and the destiny of these students during and afterstudies1/2

Discussions on the relationship between the authorities and the formersector research institutes now part of the universities.Organization of the yearly debate meetingIssues related to EU research programsThese issues not least those related to education - are certainly very important butso are many of the other issues on the task list that have not been dealt with. In ourfield of interest we note the quasi-absence of discussions related to consumerneeds, such as the Universities new role in relation to advising the authorities in thefield of nutrion, food safety and risk assessment and management. We are ready torecognize an own responsibility for not putting many such issues on the agendathe reason is however that we do not really see what DNF should be able to do inrelation to the university activity in that area. We remain for that reason in doubtabout the merits of our participation in the forum as an organization and regretsthat the reform in 2006 have excluded us from some fora where we used to have amore direct influence on the consumer relevant activities of the sectoral researchinstitutions including National Food Institute and the National Veterinary Institute.To conclude, we find that DNF has had a rather limited impact and we are notsurprised given its status and the distribution of comptences among its members.We also believe that some of the positive effects of DNF may be more efficientlyachieved through alternative coordinating mechanism. Finally we think that thereform have decreased real consumer involvements in key areas of interest and wewould like to see this problem reflected in the recommendations of the evalutionpanel.

Høring over evalueringsrapport for 2009-evaluering på universitetsområdet.Overordnet er Videnskabernes Selskab meget tilfreds med rapporten, der på udmærket vis skildrer universiteternes situation. Idet store og hele anbefaler Selskabet, at evalueringsrapportens anbefalinger følges.Specifikt ønsker Selskabet at påpege:Universiteterne har med den nye lov formelt fået større autonomi og en bedre ramme for tilrettelæggelse af en godledelsesstruktur og –kultur. Selskabet er imidlertid enig i rapportens påpegning af, at der i praksis er sket en uheldig’overstyring’ bl.a. i kraft af detaljerede bekendtgørelser især på uddannelsesområdet, som ofte har resulteret i styring af bådemål, input og processer. Selskabet støtter, at ministeriet i samarbejde med universiteterne gennemfører en grundig revision ogforenkling, hvor fokus lægges på målstyring og processtyring undgås. Vi vedlægger et notat (udarbejdet og fremlagt forFolketingets Videnskabsudvalg af et arbejdsudvalg i Videnskabernes Selskab) om betingelserne for en mere reel autonomi.Det er afgørende nødvendigt, at etablere en reduktion af myndighedernes detailregulering af forskning, undervisning ogadministration, og at dette afløses af en ”højtillids-strategi”. Hertil hører specifikt en revurdering og forenkling afAkkrediteringsrådets vilkår og arbejdsmetode.Selskabet er også enig i, at Universitetsloven ikke udstikker tilstrækkeligt klare rammer for medbestemmelse ogmedinddragelse af medarbejdere og studerende i ledelsesmæssige og akademiske spørgsmål. Selskabet anbefaler at rapportensanbefalinger følges på den måde, at loven justeres på visse overordnede punkter, således at universiteterne forpligtes til atfastlægge organisation, procedurer og lederudviklingsprogrammer, der tilgodeser dette hensyn, uden at loven fastlægger denpræcise form, hvorunder det gøres. Det bør være overladt til universiteterne i gensidig inspiration at finde den bedste måde atetablere en gennemsigtig ledelsesstruktur, der synliggør den personlige forsknings- og ytringsfrihed samt medbestemmelse ogmedinddragelse af medarbejdere og studerende i ledelsesmæssige og akademiske spørgsmål.Selskabet anbefaler, at loven fastlægger, at Akademisk Råd (ligesom studienævnene) selv vælger sin formand, således atdekanen i stedet blot er tilforordnet Akademisk Råd. Det bør desuden fremgå, at Akademisk Råd har ret og pligt til fungeresom forum for kritisk diskussion af ledelsens dispositioner, herunder at Akademisk Råd har ret til at få præciseret grundlagetfor konkrete beslutninger. Herved får Rådet mulighed for at spille den rolle med at holde ledelsen ”accountable”, som omtales irapporten s. 38: ” There is thus need for an improvement of the culture in the universities in support of good structures andprocedures for involvement of staff and students in decisionmaking processes. Improvements in this area cannot be left toleadership sensitivity on the issue, and ways should be found for holding management accountable for their performanceregarding codetermination. This is a system-wide and strategic issue that deserves attention at national political level.”Selskabet støtter desuden ønsket om en fjernelse eller omformulering af §17 stk 2, så det tydeligt fremgår, at universitetet harpligt til at værne om den personlige forskningsfrihed og -etik.Med venlig hilsen

IndledningDennuværendestyringogreguleringafuniversiteterneermegetkompliceret.Dererflereårsagerhertil.Fordetførstelæggeruniversitetslovenoptilanvendelseafenrækkeforskelligestyrings‐ogreguleringsinstrumenter.Dererforudgåendegodkendelserogefterfølgendekontroller.Dererkon‐traktstyringogakkrediteringer.Samtidigerderenganskeindgåendereguleringafuniversiteternesinterneforhold.Fordetandeterendelafreguleringen,somfølgerafuniversitetsloven,ikkesærligpræcis.Detgælderisærdeleshedbestemmelsenom,atuniversiteterneharstatussomselvejendeinstitutioneridenoffentligeforvaltning.Hverkenlovensbestemmelserellerbemærkningernetillovforslaget,derliggertilgrundforlovensnuværendeudformning,giverenpræcisbestemmelseaf,hvorvedeninstitution,dernyderdennestatus,adskillersigfraentraditionelstatsinstitution.Fordettredjeeruniversiteternesfinansieringikkereguleretveduniversitetslovenellerandenlovgivning.Denskeristedetviadenårligefinanslovogdeaftalerogforlig,derliggerbagvedtagelsenafden.Derforeliggersåledesikkeensamletogtilgængeligfremstillingafderegler,dergælderpåfinansierings‐området.Fordetfjerdeerderegler,dersætterrammerneforforskningsrådgivningenogdenstatsli‐gefondsstøttetilforskningen,indeholdtiensærskiltlovgivning.Udgangspunktetforenrevisionafuniversitetslovenerstatenslegitimeadkomsttilatregulereuni‐versiteternesforholdogtilatstillekravtiluniversiteterneomatsikredenbedstmuligeanvendelse1

afbevillingerogtilskudtiluniversiteternesforskningogforskningsbaseredeaktiviteter,derprimærteruddannelse,mensomogsåomfattervidensdelingogmyndighedsopgaver.Samtidigerudgangs‐punktet,atdetermuligtatforenklestatensreguleringvæsentligt,udenatdetforskertserregulerin‐gensformål.Ensådanforenklingvilfordetførstebidragetilatreduceredenadministrativebelast‐ning.DetgælderbådepåuniversiteterneogiVidenskabsministeriet.Fordetandetvilenforenklingkunnebidragevæsentligttilatsikregennemsigtighedenogtroværdig‐hedenafreguleringeniforholdtildevidenskabeligemedarbejderepåuniversiteterne.Gennemsig‐tighedenervæsentlig,fordidenbestemmerdeenkeltevidenskabeligemedarbejderesmulighedforatoverskuedevilkår,somdehverforsigarbejderunder.Troværdighedenervæsentlig,fordiforsk‐ningogvideregåendeuddannelsepåhøjesteniveauforudsætterenlangsigtetogmålrettetindsats.Derforerdetvæsentligtforledelseogvidenskabeligemedarbejderepåuniversiteterne,atdereretableretenreguleringsmodelmedpræciseogstabilerammer.Ensådanreguleringsmodelvilsamti‐digmodvirketilbøjelighedentilatspringeefterlettepenge,somkendetegneretsystembaseretpåmerespredteogkortsigtedesatsninger.Denoverordnedemodel,somerbeskrevetihovedtræknedenfor,byggerpåfølgendehovedelemen‐ter:••Selvejetpræciseresgennemenlovreguleringafstatensbidragtilfinansieringafuniversiteterne.Reguleringafogkontrolmeduniversiteternebaserespåenkombinationafløbendesammenlig‐ningerogkonkurrencekombineretmedevalueringer,hvisudgangspunkterdeenkelteforsk‐nings‐oguddannelsesinstitutionerspræstationerideforudgåendeperioder.Denoverordnedeledelsestyrkesgennempræcisekravtilsammensætningafbestyrelsermedeksterntflertal.Denfagligelegitimitetstyrkesiakademiskeanliggender.Denindividuelleforskningsfrihedstyrkes.

Modellensenkelteelementerbliveruddybetnedenfor.Hvertafsnitopsummereripunktformdeenkelteforslagtilændringogpræciseringafuniversitetsloven,derfølgerafnotatet.PræciseringafselvejetUniversiteterharunderdennuværendeuniversitetslovstatussomselvejendeinstitutioneridenoffentligeforvaltning.Detindebærer,atuniversiteternesøversteledelsebestårafenbestyrelsemedeksterntflertal,somudpegerdenøversteadministrativeledelse.Samtidigindebærerdet,atstatensbidragtilfinansieringafuniversiteterneikke,somdetvartilfældetfør2004,beståristatsligebevil‐lingstildelinger,menderimoditilskudtiluniversitetetsundervisnings‐,forsknings‐ogformidlingsvirk‐somhedogandreopgaver,somerhenlagttiluniversitetet(§19.stk1).Detførstekommeriformaftaxametertilskud,deandreiformafbasistilskudogtilskud,sominstitutter,centre,forskergrupperogenkeltforskereopnårikonkurrencemedandre.Detsærligeveduniversiteternesformforselvejeeriøvrigt,atdesomudgangspunktikkeejerderesbygninger,menbortillejehosenstyrelseiViden‐skabsministeriet,Universitets‐ogByggestyrelsen.Forslageterpåtovæsentligepunkteratstyrkeogpræcisereselvejet.Deriliggerengrundlæggendeacceptafuniversiteternesombestyrelseslededeogtilskudsfinansieredeinstitutioner.Derliggerherienklaranerkendelseafdenpolitiskeviljetilatprioritereforskningenhøjereibevillingsmæssighen‐

seende.Derimoderderendnuikkeenklarforståelseaf,atuniversiteternesautonomierafgørendeforatopnådeietinternationaltperspektivbedstmuligeresultater.Deteneforslageratudvideuniversitetsloventiludoveruniversiteternesoverordnedeledelseogorganisationogsåatomfattestatensbidragtilderesfinansiering.Detvilleindebære,atuniversitets‐lovenblevudvidettilatreguleredemekanismer,somudmønterogfordelerSTÅ‐bevillingernetildevideregåendeuddannelser(uddannelsestaxametrene),ogsompåtilsvarendevisudmønterogforde‐lerbasisbevillingertilforskningenogdeøvrigeaktiviteter.Forslagetindebærerpåuddannelsessiden,atlovenskaldefinere,hvilketaxametrederersamtfastlæggederesstørrelseogdemekanismer,derregulererdemovertid.Påforskningssidenindebærerforslaget,atlovenskaldefinere,hvilketyperafbasisbevillingerderskalvære,mekanismerneforfordelingafbasisbevillinger,herunderikkemindstforholdetmellemgenerelleellerfastebasisbevillingerogbasisbevillinger,derskaltildelespågrund‐lagafilovendefineredekonkurrenceparametre;detgælderspecieltforbasisbevillinger,derfrem‐overformentligfordeleseftersåkaldtebibliometriskeindikatorer.Forslagetomatlovfæstedegrundlæggendereglerforuniversiteternesfinansieringiuniversitetslo‐vensvarertildenmåde,hvorpålovgivningenregulererandreselvejendeinstitutioner,hvorlovgiv‐ningsmagtenharhaftetønskeomatsikreinstitutionernesselvstændighedoguafhængighedsamti‐digmed,atderesvirksomhedihøjgraderoffentligtfinansieretogderforunderlagtenrækkeansvar‐ligheds‐ogkontrolkrav.Detgældersåledeslovgivningenomfriskolerogprivategrundskoler,derhvilerpåenstærkdansktradition,dergårtilbagetildet19.århundrede.Dennuværendelov(LBK962/26.9.2008(jf.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121033)giversåledesganskepræcisereglerfortilskudtilførstogfremmestdriftsudgifterogbygninger,ligesomreglernesondrermellemskolerafforskelligstørrelseogeleveriforskelligeklassetrin.Denneordning,somharværetgældendeienmegetlangårrække,ernoktekniskindviklet,mendensikreretpræcistogfor‐udsigeligtgrundlagforfinansieringen.Samtidigrummerdenenrækkeøkonomisketilskyndelsertilskolernesledelseogmedarbejdere.Trodsordningenslangehistorieerdersåledestaleomenregule‐ring,somudfraenstyringssynsvinkelermegettidssvarende.Enfordelvedensådanfremadrettetogstabillovreguleringafuniversiteternesfinansieringerendelig,atdenkanindrettes,sådenbådetil‐godeserstoreforskningsmiljøermedenkrævendeinfrastrukturogmindremiljøer,hvisindsatshvilerpåfåvidenskabeligemedarbejderesofteindividuelleindsats.Opmærksomhedenhenledesidennesammenhængpådenrapport,somentværministerielarbejds‐gruppeunderFinansministerietnetopharafgivet.Rapportenforeslår,atdergennemføresentvær‐gåendelov,derregulererselvejetpåuniversitetsområdet.2Daensådanlovreguleringaffinansieringenvilbyggepåklareaktivitets‐ogkvalitetsmæssigeforud‐sætningererdetandetforslag,atmanopgiveruniversitetslovensnuværendekravomindgåelseafudviklingskontraktermedvidenskabsministeren.Kontraktstyringenerkuniringegradioverens‐stemmelsemedselvejeprincippet,sombærerloven.Dertilkommer,atkontrakterneeradministra‐tivttyngendepåalleledelsesniveauer.Endeligladerdetsigikkesandsynliggøre,atkontrakternepånogenmåderbidragertilmålopfyldelseogeffektivitetiuddannelseogforskning.Forslageterderfor:2

LøbendebenchmarkingogevalueringerForslagetomatopgivekontraktstyringennødvendiggørenstyrkelseafuniversiteternesrapporteringogkvalitetssikring.Detkanhensigtsmæssigtskepåtomåder.Derersåledesetbehovfor,atuniversiteterneefterensartedeprincipperpådereshjemmesiderof‐fentliggøropdateredenøgletalforuddannelse(optag,STÅ’er,bachelor‐ogkandidatproduktion),forskning(fagfællebedømtevidenskabeligepublikationerpåsåveldansksomengelskogandreho‐vedsprog,antalgennemførteph.d.‐forløb),vidensdeling(samarbejdemeddetomgivendesamfund,innovation,deltagelseioffentligdebat),andreopgaver(myndighedsrådgivning),økonomiogperso‐nalepåsåvelkerneaktivitetersomledelseogadministration.Sådannestandardiseredeopgørelsererefterhåndenrelativtenkleogpålidelige.Detgælderspecieltforkerneaktiviteterne.Derersåledesenbrugbaruddannelsesstatistik,ligesomPURE‐registreringerneefterhåndentilladerenpålideligopgø‐relseafdenvidenskabeligepublikationsvirksomhed.Dissenøgletalkandannegrundlagfortværgå‐endesammenligningeribenchmarkingform,mendetervigtigtatunderstrege,atsådannesammen‐ligningerkungivermeningindenfordeenkeltedisciplinerogforskningsområder.Dethængersam‐menmed,atpublikationsformerog‐mønstreerstærktfagafhængige.Derimodergrundlagetforsystematiskbenchmarkingpåandreaktivitetsområderendnuikketilstrækkeligtudviklet.Ennøgletalsbaseretbenchmarkingtilgodesergivetvisikkeallebehovforopfølgendeevalueringerogkritiskevurderingerafudviklingsbehovog‐potentialer.Derforerdethensigtsmæssigtiennyuniver‐sitetslovatinstitutionalisereenevalueringsordning,dersikrer,atstørreuddannelses‐ogforsknings‐områdermedmellemrumgørestilgenstandforenmeregrundlæggendekritiskevaluering.Dererherrelevanteerfaringerfraudladet,f.eks.Storbritannien,hvorforskergrupper,derharmodtagetstorebevillinger,efterfølgendestårtilregnskabforderesvirksomhedgennemeninternationalfag‐fællevurdering(såkaldteresearchassessments).Forslageterderfor,•atderindføresetfællesnøgletalssystemforløbendebenchmarkingkombineretmedregelmæs‐sigedyberegåendeforskningsevalueringer.

StyrkelseafdenfagligelegitimitetDennuværendeuniversitetslovbetonermegetstærktdetinterneogenstrengedeledelseshierarki.Detkanpånoglepunkterværeenstyrke,meneffektivitetenafdetstærkehierarkierikkegivet,daledelsenkanværeetofferforenmegethøjgradafinformationsasymmetri.Detkanfordetførsteføretilbeslutningerogdispositioner,somhvilerpåetsvagtgrundlag,fordetandetreducererdetledelsenslegitimitet.Densidsteerikkedestomindreietlængeretidsperspektivtemmeligafgørendeforeffektiviteten.Dererderforbehovforatændreloven,såmansikrersåveleffektivitetsomfagliglegitimitet.Dergælderspecieltibeslutningerafvidtrækkendekarakterogstrategiskbetydningfordeenkeltefag‐områder.Samtidigerder,ilighedmedhvaddergælderideflesteandreorganisationer,etbehovforatetablereprocedurer,derbeskyttermoddårligledelse.Det/deakademiskerådsopgaveerbl.a.(§15stk.3)atudtalesigomalleakademiskeforholdafvæ‐sentligbetydningforuniversitetetsvirksomhed.Foratdetteskalbidragetilledelsensfagligelegitimi‐teterdetvæsentligtatgøreAkademiskRåduafhængigafrektor/dekanidenforstand,atrådetvæl‐gersinegenformandognæstformand,somligesomforstudienævnsvedkommendeskalgodkendesafrektor/dekan.Medrektor/dekansomformandvilderaltidkunneopståtvivlom,hvorvidtrådetsrådgivningomakademiskeforholdafvæsentligbetydningforuniversitetetsvirksomhederbesluttetietfritakademiskforum.Rektor/dekanbørnaturligvisværetilforordnet.Blandtsådannestrategiskekernebeslutningererførstogfremmestopslagafprofessorater.Detfore‐slåsderfor,atuniversitetslovenfastslår,atdekanenforetageropslagafprofessoraterefterforudgå‐endehøringafAkademiskRåd.Ensådanbestemmelsevildelssikreintegritetenafdissebeslutninger,delssikreenbredereinddragelseafdefagligemiljøerisagervedr.denoverordnedeprioriteringin‐denforfagområderne.Ensådanprocedureerikkesikretidag.Forslageterderfor:••atAkademiskRådvælgerformandognæstformandblandtsinemedlemmer.atopslagafalleprofessoraterskerefterforhandlingiAkademiskRåd.

Detervæsentligtatændredissebestemmelser.Viforeslår,at§2stk.2udformes:”Universitetetharforskningsfrihedogskalværneomdeenkeltevidenskabeligemedarbejderesforsknings‐ogytrings‐frihedsamtomvidenskabsetik”.Hervedbliverdetosidstesætningerihhv.§16stk.7og§17stk.2overflødige,idetuniversiteterneideresvedtægtermåpræcisereinstruktionsbeføjelsensgrænserilysetaf§2stk.2.Idensammenhængharderværetfremførtisærtoforslag.Deteneerefternorskforbilledeatlovfæ‐stedenindividuelleforskningsfrihed.Derhenvisestilbilag1.Detandeterattildeleendelafuniver‐siteternesforskningsrelateredebasisbevillingertildeenkeltefastansattevidenskabeligemedarbejde‐re.Ensådanmekanismevilleunderstregeforskningensforankringiindividuelautonomi,ligesomdenvillesikrekoblingenmellemundervisningogforskning.Endeligkanmekanismenværeetvæsentligtværnforsmåmiljøermedenstærktraditionforenkeltpersonsforskningellerforskningimindregrupper.Forslageterderfor:••atfjerneuniversitetslovens§16,stk.2og§17,stk.2ogerstattedemmedengenerelbestem‐melse,derbetonerforskningsfriheden.attilføjeenbestemmelseefternorskforbillede,derbetonerforskningsfrihedensrammerifor‐holdtilinterneogeksterneinstanser.

IncitamenterogkonkurrenceDetharmegetstorbetydning,atderergennemsigtighedogtroværdighedidentilstræbtekonkur‐rencemellemuniversiteterne,ogatkonkurrencernesincitamentertiladfærdsændringeriuniversi‐tetsverdenenidenvirkeligeverdenpegeridenønskederetning.Konkurrencer,derskalfremmeforskningskvalitet,oghvorforskningshøjdeerenvæsentligkvalifikation,skalforegåmellemforskereogforskergrupper,ikkemellemuniversiteter,fakulteterellerinstitutter.Konkurrencer,derskalsikregodledelsepåuniversiteternekangerneudskrivesmelleminstitutioner(universiteter,fakulteter,institutter,ph.d.‐skolerellerlignende),menkonkurrenceparametrenemådarettesigmodgodledel‐se,herunderisærihvilketomfangledelsenforståratinspireretilfagligudvikling,hvorledesmedar‐bejderneinddrages,arbejdsmiljøet,institutionensomdømmeetc.Dereridensammenhængmeget,dertalerfor,atkonkurrencemellemenkeltforskereogforsker‐gruppergenereltharspilletogfortsatvilspilleenpositivrollesomtilskyndelsertilhøjnelseafsåvelproduktivitetsomkvalitet.Ensådanincitamentsbaseretkonkurrencekanimidlertidogsåhaveutilsig‐tedekonsekvenser.Detgælderikkemindstpåforsknings‐oguddannelsesområdet,hvorenindsatspåhøjesteniveauforudsætterenlangsigtetindsats.Hvismanderforladeruddannelsestaxametreneogdefremtidigebibliometriskebasistilskudtilforskningenfluktuerepådetheltkortesigt,opstårderenrækkerisici,sommanmåværeopmærksompåveddenpræciseindretningafsystemerne.Kort‐sigtedesvingningeristudentertilgangogistudenterneseksamensadfærdvilsåledesumiddelbartudløseøkonomiskeeffekter;tilsvarendeviletsystem,hvorbasistilskudtilforskningenerbaseretpåbibliometriskeindikatorer,tilskyndestærkttilhurtigpubliceringafforskningsresultatersnarereendtilensatsningpåafrapporteringer,derkoncentrerersigomresultater,derrepræsenterervæsentlignyindsigt,ogsomkvalificerertilpubliceringviademestkrævendekanaler.

Detgælderogså,selvomdisseaktivitetsbestemteindikatorerumiddelbarterrettetmodorganisato‐riskeenhederpåmellemniveau(institutter,centreogfakulteter).Baggrundenherforer,ateninci‐tamentsbaserettilskudsfinansieringinterntskaberetpres,idetincitamentseffektennødvendigvissivernediorganisationentildeenkeltevidenskabeligemedarbejdere.Dererderforenrisikofor,atdeenkeltevidenskabeligemedarbejdereistigendegradsatserpåsikrepubliceringsformer,hvordetermereafgørendeatfåforholdsvismangeartikler/bøgerpubliceretendatfåenkelteartikler/bøgerafhøjkvalitetpubliceretgennemkanaler,dereffektivtbidragertilvidensakkumulationog‐spredningindenforhvertenkeltforskningsområde.Uddannelseogforskningforegårindenforsåbredtetfagligtspektrumogindenforsåforskelligetraditioner,atmanernødttilatindrettedenincitamentsbaseredekonkurrenceogfinansieringpåenmåde,dertagerhensynhertil.DetskertraditioneltvedberegningenafSTÅ‐takster.Dererimidlertidvedindførelsenafentilsvarendemekanismeforfordelingafbasismidlertilforskningengrundtilatforetageentilsvarendedifferentiering.Detskyldes,atpubliceringsmønstreneerendogmegetfor‐skelligemellem’tørre’og’våde’forskningsområder.Dertilkommer,atderselvindenforhvertafdissetobredtdefineredeområdererenbetydeligdifferentieringipubliceringsmønstrene.Derersåledesfagområder,hvordetharværetogfortsatvilværenaturligtogeffektivtatpublicerepåentendansk(mangeretsvidenskabeligeogenrækkehumanistiskediscipliner)ellerandrefremmedsprogendengelsk(teologiogenrækkehumanistiskediscipliner).Dertilkommer,atdetvariererstærkt,ihvilketomfangbogenbrugessompubliceringskanal.Detgiversærskilteproblemervedetableringenafenbibliometriskindikator,fordidetervanskeligt,forikkeatsigemeningsløstatvurdereforlagsommereellermindreprestigegivende.Deresvirksomhederikkeogkanikkeværesåveldefineretsometvidenskabeligttidsskriftskvalitetsprofil.Envæsentligdelafforskningsfinansieringeneralleredeidagkonkurrenceudsat.Detgældersåveldemidler,dergårtilgrundforskning(Grundforskningsfonden,DetfrieForskningsrådogdeeuropæiskeråd)samtsåkaldtstrategiskforskning.Detvilogsågældeifremtiden.Dererhergrundtilatunder‐stregegrundforskningensgenerellebetydningforsåveldenforskningsbaseredeundervisningsomstrategiskoganvendtforskning,herundermyndighedsbetjening.Detunderstregerpådenenesidebetydningenafbevillingertilgrundforskning,pådenandensidebevillingssystemetsstorebetydningforatsikrepluralismeoglangsigtedesatsningerpåuniversiteterne.Deteridensammenhængvæ‐sentligtatunderstrege,atdensamtidigeeksistensaftilskud,dererbaseretpåbibliometriskeindika‐torer,ogtilskud,dereropnåetikonkurrencemedandreansøgere,kanskabeenbetydeligogpositivdynamik.Dererderforbasisforatindrettespecieltforskningsrådsfinansieringenpåenmåde,somtilskyndertillangsigtedesatsninger,selvomdeikkeerforankretimegetstoreprojekter.Forslageterderfor,•atmanformulereruniversitetslovensbestemmelseromtaxameterbaseredetilskudtiluddannel‐seogforskningpåensådanmåde,atdeårligetilskudberegnessomglidendegennemsnitafper‐formanceindenfordeforegående3‐5år.atmanindretterfinansieringenpåenmåde,derbeskytterdenenkeltevidenskabeligemedar‐bejdersforskningsfrihed,ogsomsikrerenvisbasisfinansieringformindrefagligemiljøer,hvislangsigtedeeksistensderenighedomatsikre.atdefremtidigebibliometriskeindikatorerindrettespåenmåde,dersondrermellempublikati‐onerindenforde’tørre’ogde’våde’forskningsområder.

BilagUddragafdennorskeuniversitetslovLOV2005‐04‐01nr15:Lovomuniversiteteroghøyskoler(uni‐versitets‐oghøyskoleloven)Sehttp://www.lovdata.no/all/hl‐20050401‐015.html§1‐5.Fagligfrihetogansvar(1)Universiteteroghøyskolerskalfremmeogverneakademiskfrihet.Institusjoneneharetansvarforåsikreatundervisning,forskningogfagligogkunstneriskutviklingsarbeidholderethøytfaglignivå,ogutøvesioverensstemmelsemedanerkjentevitenskapelige,kunstfaglige,pedagogiskeogetiskeprinsipper.(2)Universiteteroghøyskolerharellersretttilåutformesittegetfagligeogverdimessigegrunnlaginnenforderammersomerfastsattiellerimedholdavlov.(3)Universiteteroghøyskolerkanikkegispåleggellerinstrukseroma)læreinnholdetiundervisningenoginnholdetiforskningenelleridetkunstneriskeogfagligeutviklingsarbeidetb)individuelleansettelserellerutnevnelser.(4)Densomgirundervisningvedinstitusjonunderdennelovharetselvstendigfagligansvarforinnholdogoppleggavdenneinnenforderammersominstitusjonenfastsetterellersomfølgeravlovellerimedholdavlov.(5)Densomeransattistillinghvorforskningellerfagligellerkunstneriskutviklingsarbeidinngåriarbeidsoppgavene,harretttilåvelgeemneogmetodeforsinforskningellersittutviklingsarbeidinnenforderammersomfølgeravansettelsesforholdetellersærskiltavtale.(6)Universiteteroghøyskolerskalsørgeforåpenhetomresultaterfraforskningellerfagligellerkunstneriskutviklingsarbeid.Densomeransattistillingsomnevntifemteleddharretttilåoffent‐liggjøresineresultaterogskalsørgeforatslikoffentliggjøringskjer.Detrelevanteforskningsgrunnla‐getskalstillestilrådighetioverensstemmelsemedgodskikkpåvedkommendefagområde.Styretkansamtykketilutsattoffentliggjøringnårlegitimehensyntilsierdet.Detkanikkeavtalesellerfast‐settesvarigebegrensningerirettentilåoffentliggjøreresultaterutoverdetsomfølgeravlovellerimedholdavlov.

Det Strategiske Forskningsråd takker for muligheden for at kommentere TheUniversity Evaluation 2009 - Evaluation report .Det Strategiske Forskningsråd er enig i, at Det Nationale Fødevareforum ikkefungerer tilstrækkeligt effektivt i sin nuværende form. Hvis det besluttes at tageinitiativ til formulering af en national fødevareforskningsstrategi, vil Det Strate-giske Forskningsråd gerne spille en aktiv rolle i evalueringen. Rådet kan fx fore-slå, at en eventuel evaluering tager udgangspunkt i nogle af de større forsknings-samarbejder mellem forskning og erhverv (Strategic Platforms for Innovation andResearch SPIR), som rådet har besluttet at tage initiativ til.Rådet er positiv overfor forslaget om en såkaldt højtillids-strategi og mener, atmindre detailstyring blandt andet kan bidrage til en større fleksibilitet i organise-ringen af samarbejdet om bevillinger fra Det Strategiske Forskningsråd, fx vedikke at sætte et loft om størrelsen af medfinansieringen fra offentlige forsknings-institutioner. Det er forudsat, at ændringerne ikke fører til en forøgelse af basis-midlerne.Rådet vurderer også, at højtillids-strategi kan resultere i mere diversitet mellemuniversiteterne og dermed kan bidrage til en styrkelse af den tværvidenskabeligeforskning, fx ved at give universiteterne større frihed til understøtte forskning.

FTF bemærker, at der bør være større fokus på samarbejde om og formidling afforskningsresultater, fx gennem efter- og videreuddannelse, men at aktivitetenher har været faldende de senere år. Endvidere er der grund til et tættere samar-bejde mellem universitetssektoren og de øvrige videregående uddannelser, bl.a.med henblik på en enkel og sikker overgang fra professionsbacheloruddannelser tilrelevante kandidatuddannelser. FTF er ikke enig i anbefalingen om at genovervejeden organisatoriske placering af sektorforskningsinstitutioner.___FTF har følgende bemærkninger til universitetsevalueringen 2009, der er sendt i høring i de-cember 2009:ForskningFusionerne på universitetsområdet skulle bl.a. fremme højere kvalitet indenfor forskning, for-stået som effekt på universiteternes forskningsresultater. Evalueringen viser, at danske uni-versiteters forskning er fint placeret i en international sammenhæng, når man måler påmængden af publicerede artikler. Det er godt, men der mangler en tilsvarende evaluering af,hvordan universiteternes forskning formidles målrettet til uddannelsesinstitutioner og professi-oner, fx gennem samarbejdsprojekter, efter- og videreuddannelse og på anden måde.FTF fremlagde i april 2009 sammen med KL, Danske Regioner og ProfessionshøjskolernesRektorkollegium en national strategi for velfærdsuddannelserne, som bl.a. drejer sig om atsikre høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats. Det drejer sig om etstyrket samarbejde med universiteter og andre forskningsmiljøer om udviklings- og forsk-ningsviden. Det drejer sig også om at kunne kvalitetssikre den viden, som udvikles på højsko-lerne.Yderligere integration af sektorforskningsinstitutionerEvalueringspanelet anbefaler at regeringen genovervejer den organisatoriske placering af desektorforskningsinstitutioner, der fortsat ikke er integreret i et universitet, herunder bl.a. DetNationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).Anbefalingen er alene begrundet i hensyn til universiteternes behov. Evalueringsrapportenbeskæftiger sig ikke med konsekvenserne af en fusionering for det forskningsfelt, som sektor-forskningsinstitutionen beskæftiger sig med.

Når det drejer sig om arbejdsmiljøforskning er det opfattelsen, at NFA i dag leverer forskning,der fuldt ud matcher universitetsforskningen (se forskningsevalueringen af NFA), og har envæsentlig styrke i sit samarbejde med relevante aktører på arbejdsmiljøområdet, det gælderbåde myndigheder og interesseorganisationer.Indplacering af NFA på ét universitet vil indebære en reel risiko for, at sammenhængendeforskningsviden om arbejdsmiljøområdet går tabt. For arbejdsmiljøområdet er tværdisciplinærtog forudsætter brede samarbejdsflader.FTF kan ikke tilslutte sig anbefalingen om at genoverveje sektorforskningsinstitutionernesorganisatoriske placering.UddannelseFusionerne på universitetsområdet skulle også fremme forskellige formål inden for uddannel-se, fx styrke sammenhængen mellem videregående uddannelse og forskning, skabe mereinterdisciplinært samarbejde og mere fleksible og relevante uddannelser. Endelig blev det medglobaliseringsforliget et mål at øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en vide-regående uddannelse.Det fremgår af evalueringen, at universiteterne har styrket deres kapacitet til at udbyde forsk-ningsbaseret uddannelse og beskæftigelsesrelevante uddannelsesforløb, som passer til Dan-marks behov for højt kvalificeret arbejdskraft.FTF ønsker i den sammenhæng at pege på, at universiteternes uddannelsestilbud ikke bareomfatter grunduddannelser, men også relevante efter- og videreuddannelsestilbud, og at der ide senere år har været en faldende aktivitet inden for universiteternes deltidsuddannelser. Atøge aktiviteten inden for denne del af universiteternes uddannelser bør være mere i fokusfremover.Med henblik på en forstærket indsats for at sikre større optag fastslår evalueringspanelet, atder er behov for samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling og foreslår en nærmere undersøgelse af, hvordan universiteter, pro-fessionshøjskoler og andre videregående uddannelsesinstitutioner samarbejder om at øgeoptaget og opnå en bredere deltagelse. Det fastslås også, at en øget koordination mellemuniversiteter og professionshøjskoler er nødvendigt for at øge uddannelsesfrekvensen.FTF kan fuldt ud støtte disse synspunkter. Ansvaret for de videregående uddannelser er for-delt på to forskellige ministerier og det er værd at overveje, om denne ressortopdeling mellemUndervisningsministeriet og Videnskabsministeriet fremmer eller hæmmer det nødvendigesamarbejde, både på centralt niveau og mellem institutionerne.

Finansrådet har med interesse læst evalueringsrapporten og har især lagtmærke til evalueringspanelets tydelige anbefalinger om at mindske den poli-tiske kontrol af universiteternes øverste ledelseslag hovedsagligt bestyrel-serne. Det er Finansrådets opfattelse, at evalueringspanelet i rapportenrammer hovedet på sømmet med kritikken af overadministration og kontrolpå universiteterne. Gode intentioner om bedre kvalitet og mere effektiv res-sourceudnyttelse er blevet implementeret som ekstra kontrolmekanismer,der i stedet har lagt beslag på ressourcerne på universiteterne.Finansrådet støtter også evalueringspanelets anbefaling om at ophæve for-buddet mod gruppeeksaminer.Uddannelsessystemet og universiteterne er kernen i vidensamfundet, ogden fremtidige arbejdsstyrke er afhængig af uddannelse og forskning af højkvalitet. Finansrådet vil derfor støtte ethvert tiltag, der omfordeler ressour-cer fra administration til universiteternes hovedformålnemlig uddannelseog forskning. Det er i den forbindelse Finansrådets opfattelse at en strømli-ning af styringsmekanismerne fra universiteterne til ministeriet vil værehensigtsmæssig, og Finansrådet støtter derfor en målstyring igennem ud-viklingskontrakterne, hvor kontrollen fra myndighedsside bliver fokuseret påmål og ikke processer. Samtidig skal udviklingskontrakterne have tilpas lan-ge løbetider til, at universitetsbestyrelserne har reelle muligheder for at fo-retage langsigtet strategisk planlægning.Hvad erhvervslivets finansiering af forskning på universiteterne angår, delerFinansrådet evalueringspanelets ambitioner om tættere partnerskaber. Deter dog Finansrådets opfattelse, at både universitet og erhvervsliv fortsat harmeget at lære om hinanden, ikke mindst indenfor eksempelvis videnservice,hvor der ikke eksisterer langvarige traditioner for samarbejde om forskningog udvikling. På mange måder er medicinalindustriens samarbejde med uni-versiteter og hospitaler (såkaldt "triple helix") om udvikling af nye lægemid-delprodukter et foregangseksempel, der har gjort Danmark verdensførendeindenfor en række lægemidler, eksempelvis i behandlingen af diabetes. Deseneste tal for erhvervslivets forskning og udvikling viser dog, at service-erhvervene nu investerer mere i forskning og udvikling end industrien, og irelation til serviceerhvervenes stigende betydning for den samlede økonomi,Journalnr. 813/07Dok. nr. 245177-v1Kontakt Cecilie Burkal CohrtDirekte 3370 1149[email protected]

er det afgørende at sikre, at også servicevirksomheder kommer ind i dettætte vidensamarbejde med universiteterneeksempelvis kan man forestil-le sig flere fælles finansierede udviklingsprojekter snarere end rent privatfinansierede. Universiteterne bør derfor skabe karrierestillinger indenfor er-hvervssamarbejde, der skal uddannes flere ErhvervsPh.D er indenfor deservicerelaterede områder, primært det samfundsvidenskabelige og mer-kantile område, og erhvervsforskere bør meriteres for deres indsats for vi-denspredning svarende til den credit forskere får for publikation i internatio-nalt anerkendt tidsskrifter. Endvidere er der brug for mere opsøgende ar-bejde fra universiteternes side ift. erhvervslivet, primært de mange virk-somheder, der idag ikke har kontakt til universiteterne eller GTS-institutionerne.Vedr. spørgsmålet om hvorvidt IT-Universitetet er for lille og sårbart til fort-sat at fungere som et eget, selvstændigt universitet, ønsker Finansrådet atbemærke, at administrative rationaler på institutionerne altid bør have føl-geskab af faglige synergier. Det afgørende må derfor være at sikre, at IT-Universitetet leverer uddannelse i høj kvalitet. Det må derfor til enhver tidvære bestyrelsens vurdering og beslutning, hvordan dette bedst opnås.Sidst, men ikke mindst støtter Finansrådet fuldt ud evalueringspanelets an-befaling af, at universiteter og professionshøjskoler samarbejder om at sikreøget deltagelse og adgang. Et vigtigt punkt heri er at fjerne de uhensigts-mæssige barrierer, der i dag eksisterer, og som forhindrer professionsba-chelorer i at videreuddanne sig gennem en kandidatuddannelse.

versiteternes rolle i forhold til erhvervslivet, og bakker op omkring, at dette forankresmed udgangspunkt i den kommende RTI strategi for innovationsområdet – ”InnovationDanmark.”Vi foreslår, at der sættes særligt fokus på følgende:(1) At strategien bør reflektere, at en betydelig del af dansk erhvervsliv er SMV’ermed manglende tradition og kapacitet til at indgå i samarbejde med universite-terne. Særligt bør der sættes fokus på, hvordan der kan opbygges et intensive-ret samarbejde mellem universiteterne og de allerede etablerede systemer forvidenspredning.(2) At der sikres en hensigtsmæssig brug af universiteternes ressourcer, der ikkekompromitterer fokus på deres primære opgaver i form af forskning i topklasse,uddannelse af kandidater og forskere. Således bør det undgås, at der opbyg-ges parallelle kompetencer i forhold til det eksisterende vidensystem.(3) Særligt bør der ske en intensivering af samarbejdet mellem universiteter ogGTS-institutter. Både på eksisterende kompetenceområder og i forhold til nyestrategiske satsninger på områder med særligt perspektiv for dansk erhvervsliv.Anbefalingen af et styrket samarbejde understøttes af den internationale evalu-ering af GTS-nettet fra 2009 samt RTI’s strategi for GTS 2010-2015, der under-streger, at danske virksomheders behov for teknologisk bistand bliver stadigtstørre og mere videntungt. Derfor skal GTS-institutternes og universiteternes1muligheder og incitamenter for at samarbejde styrkes.

Samarbejdet mellem universiteter og GTS-institutter kan med fordel styrkes på flereniveauer. Dels i form af længevarende strategiske satsninger, hvor der skabes synergimellem universiteternes dybdegående erkendelsesorienterede forskningsinteresse ogGTS’erne anvendelsesorienterede fokus, koblingskompetence og fokus på kommercia-lisering med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Dels via samarbejde om uddan-nelse af Ph.d’er og videre via samarbejde omkring videnspredning og kommercialise-ring gennem GTS-nettet.Der findes allerede i dag flere strategiske samarbejder mellem universiteter og GTS, derviser at samarbejde mellem universiteter og GTS-institutter er en effektiv måde at byggebro mellem forskning og erhvervsliv. Der er tale om samarbejder, der på hver deresfelter er med til at styrke samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv markant. Detgælder blandt andet inden for Nanoteknologi (Teknologisk Institut og DTU), PervasiveHealthcare (Alexandra Instituttet, Aarhus universitet mv.) og inden for bioteknologi oglægemiddeludvikling (Bioneer og Københavns Universitet).Fælles for de nævnte strategiske samarbejder, er, at samarbejdet sker på flere niveauerog områder. Det gælder lige fra fælles adgang og samarbejde omkring unikt kostbarapparatur over konkrete forsknings- og udviklings- og innovationsprojekter til samarbej-de om forskeruddannelse, kommercialisering og videnspredning.På baggrund af ovenstående vil vi derfor anbefale, at en strategi for universiteternesrelation til erhvervslivet sætter fokus på hvordan synergi mellem universiteter og GTS-institutter kan være med til at intensivere samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv.Med venlig hilsenLars FremereyChefkonsulentGTS - Godkendt Teknologisk ServiceGregersensvej - 2630 TaastrupTlf. +45 4516 2626Dir +45 4516 2621

Ang. høring over evalueringsrapport for 2009-evalueringen på universitetsområdetIT-Branchen (ITB) og DI ITEK vil koncentrere sine bemærkninger til evalueringsrapporten tilafsnittet om universitetsfusionerne. I afsnittet er der en anbefaling om, at der bør igangsættes endialog med IT-Universitetet (ITU) om en sammenlægning med et andet universitet.IT-Branchen og DI ITEK er af den faste overbevisning, at det er bedst for Danmarks fortsatteudvikling, at IT-universitetet for består som selvstændigt universitet. Det er der mange argumenterfor, som vil blive gennemgået i de følgende afsnit.Stor produktion af it-kandidaterIT universitetet har været en stor succes med hensyn til at sikre en markant forøget produktion afit kandidater. IT-Universitetet er et af de universiteter, der uddanner flest it-kandidater i Danmark.ITU producerer 1/5 af den samlede it-kandidatproduktion i Danmark. I 2009 producerede de 205 it-kandidater. ITU har også vist sig at være dygtig til at tiltrække kvindelige studerende (ca. 30 pct.kvinder). De kvindelige studerende er stort set fraværende på uddannelser som datalogi ved deøvrige universiteter.ITU har - ved dygtigt lederskab og inddragelse af erhvervslivet - været i stand til at øge interessenfor it blandt unge studerende. De har gennem årene haft et stort optag på dereskandidatuddannelser og det blev besluttet i forbindelse med universitetsfusionerne i 2006, at IT-Universitetet skulle udvikles til et fuld-skalauniversitet med bacheloruddannelser. I 2007 oprettedeuniversitetet en bachelor i softwareudvikling og i 2009 oprettede universitetet en nybacheloruddannelse i digitale medier og design og i 2010 starter en bacheloruddannelse i GlobalBusiness Informatics. På de 2 første bacheloruddannelser blev der optaget i alt 127 studerende i2009, hvilket svarer til 44 pct. af det totale optag på de nye it-bacheloruddannelser.Optagelsestallene for i år for de lange videregående it-uddannelser viser ifølge VTU-ministerietsopgørelse en stigning i optaget på 11 pct. og denne stigning i optaget skyldes fortrinsvist etableringaf nye uddannelser. Derfor er det væsentligt at støtte væksten i optaget på de lange videregåendeit-uddannelser via de nye uddannelser og at der sker en yderligere vækst på dette område. Somdet fremgår af ovenstående, er det særligt IT-Universitetets nye bacheloruddannelser, der viservækst.Erhvervsrettede uddannelserITU har også opbygget sine uddannelser, så de retter sig mod anvendelser i bl.a. erhvervslivet. Etforhold, som netop har været efterspurgt af virksomhederne gennem flere år. Et fremtidigtarbejdsmarked vil i stigende omfang efterspørge kandidater, der kan omsætte teori til praktiske ogforretningsmæssige anvendelser, sådan som det er tilsigtet på ITU.

Behov for fokusering på it-områdetDer er desuden behov for en fokusering på it-området, fordi de samfundsmæssige gevinster ved itikke begrænser sig til it-erhvervet, idet it adskiller sig fra andre teknologier ved dens anvendelighedog nytte i alle sektorer. Danmark har behov for flere it-kandidater, end vi uddanner på nuværendetidspunkt og på længere sigt vil der være et stigende behov fra erhvervslivet og den offentligesektor efter it-kandidater.Danmark halter bagud internationalt, når det drejer sig om andelen af nyuddannede med en it-uddannelse. Andelen af nyuddannede med it-baggrund i Danmark er lavere end i mange af delande, som vi normalt sammenligner os med. 3 procent af de nyuddannede i Danmark i 2008havde en it-uddannelse, hvilket placerer Danmark under gennemsnittet for EU(27), der er på 3,7procent. Hvis man ser på antallet af nyuddannede inden for it per 1.000 indbyggere, er billedetnogenlunde det samme.Den udfordring globaliseringen stiller os overfor, accentuerer vigtigheden af, at it-området nydersærlig bevågenhed på en måde meget lig den udfordring der for 100 år siden førte til beslutningenom oprettelse af landbohøjskolen. Beslutningen om IT universitetets oprettelse i 1999 grundedes ien analyse af samfundets behov for at få accelereret produktionen af it-kandidater. Den beslutningkan vi nu se har været en stor succes og det vil være ulykkeligt, hvis en diskussion omuniversitetsfusioner skal betyde, at vi sætter den positive udvikling over styr og nedlægger ITU.ITU har endvidere udvist vilje til at samarbejde med andre universiteter bl.a. har universitetetværet i et tæt samarbejde med CBS, hvorved universitetet har fundet nye veje til at skabe størrekritisk masse.En evt. sammenlægning af ITU med et eller flere universiteter vil udgøre en betydelig risiko for, atvi mister den fremdrift, som ITU har tilført. Den risiko finder IT-Branchen og DI ITEK ikke, derfindes nogle gode argumenter for, at vi skal løbe. Der er efter IT-Branchens og DI ITEK s opfattelseikke nogen positive synergigevinster at opnå ved at lægge et succesfuldt universitet sammen medet eller flere institutter, der ikke har været i stand til at vise samme vækst. Det er af afgørendebetydning for it-erhvervets vækst og resten af dansk erhvervslivs vækst, at der bliver uddannettilstrækkeligt med it-kandidater.ITB og DI ITEK deler opfattelse af, at der er behov for at styrke forskningen via øgedebasisbevillinger til ITU med det formål at styrke dansk forskning på området.IT-Branchen og DI ITEK stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.