UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 103: Høringssvar og høringsnotat vedr. uni-evalueringen, fra videnskabsministeren

Høringssvar på evalueringsrapport for 2009-evalueringen påUniversitetsområdet .Universitets- og Bygningsstyrelsen har i brev af 3. december 2009 an-modet GEUS om eventuelle kommentarer til den nyligt afsluttede inter-nationale evaluering af den universitetsreform ( det nyeforskningslandskab ), som blev gennemført i 2007.Indledningsvis skal det bemærkes, at GEUS blev anmodet om at ind-sende materiale (på engelsk) til evalueringen, og at dette materialesoplysninger og bemærkninger af 20. april 2009 er et centralt grundlag,for GEUS høringssvar i forhold til de bemærkninger og anbefalinger,evalueringen - i forhold til GEUS - fremkommer med.Dertil kommer de oplysninger, bemærkninger og anbefalinger, somGEUS i 2006 indsendte til Videnskabsministeriet i forbindelse med depolitiske overvejelser, der førte til den universitetsreform, der er grund-lag for 2009 evalueringen.Endelig henvises til Klima- og Energiministeriets vurdering indsendt tilUniversitets- og Bygningsstyrelsen 17. april 2009 (bilag 1).

Universitetsevaluering 2009.I Universitetsevaluering 2009 er GEUS behandlet under afsnit 5.5.2The non-merged GRI s . Den specifikke analyse af GEUS begrænsersig til 7 linjer (side 65).Det anføres her at:In any event, through the participation in Geocenter it has good syner-gies with the University of Copenhagen .- og at -the panel does for example not find that the confidentiality argumentraised by GEUS is particular strong in justifying its continuous inde-pendence. Arrangements for confidential research can be made with theuniversities just as it can be with governmental research institutions .Analysen indeholder ikke yderligere vurderinger og forholder sig ikketil de argumenter, som lå til grund for bevarelsen af GEUS som en selv-stændig institution.Regeringen anførte ved sin beslutning i 2006, der var baseret på engrundig analyse og dialog samt et omfattende materiale, at:Den faglige kortlægning har vist, af Danmarks og Grønlands Geologi-ske Undersøgelse (GEUS) har myndighedsopgaver af særlig karakter,herunder på råstofområdet, samt i relation til søsterinstitutioner i andrelande. Institutionen er det største samlede forskningsmiljø på det geolo-giske område, ligesom den med sine opgaver i Grønland har stor betyd-ning for Rigsfællesskabet, blandt andet i relation tilKontinentalsokkelprojektet.For at varetage disse hensyn og understrege institutionens særlige statusfastholdes institutionen som en statsinstitution og reorganiseres med etnyt navn .For samtidigt at realisere de ønskede forskningssynergier indgårGEUS i et formaliseret samarbejde med de geologiske institutter påbåde Københavns Universitet og Aarhus Universitet og danner Geocen-ter Danmark .

Det var argumentationen der førte til regeringens samtidige beslutningom at etablere en særskilt lov for GEUS. Lov nr. 536 af 6. juni 2007 omDe Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland(GEUS), der blev vedtaget af et enigt Folketing i juni 2007 med opbak-ning fra alle partier. GEUS er i dansk sammenhæng en enestående insti-tution og loven afspejler dette og de særlig opgaver GEUS har.Ingen af disse ovenstående forhold, der også var beskrevet i det til eva-lueringspanelet fremsendte materiale, har panelet forholdt sig til.Panelet gør endvidere opmærksom på (s.69), at det ikke føler sig kom-petent til at pege på konkrete merger matches vedrørende de 4 ikke-indfusionerede GRI´er.Panelets behandling af problemstillingen omkring fortrolige data er afrent teoretisk karakter, idet der ikke er foretaget en vurdering af de sær-lige opgaver, GEUS har med hensyn til at fungere som national data-bank for fortrolige olie-gas- og mineral data i Danmark og Grønland,data som er af meget stor kommerciel og samfundsmæssig værdi. Derer ikke kun tale om fortrolig forskning, men tale om streng fortrolighedi forhold til myndighedsopgaven.Heller ikke GEUS rolle som ansvarlig for Kontinentalsokkelprojektet,og dermed Rigsfællesskabets mulighed for at gøre territoriale krav gæl-dende i henhold til FNs Havretskonvention, er behandlet af panelet.Såvel i forbindelse med analysen i 2006 som i forbindelse med Univer-sitetsevaluering 2009 har GEUS´ hovedinteressenter udtrykt deres an-befaling af, at GEUS fortsat bevares som en forskningsinstitutionudenfor universiteterne (jf. Klima- og Energiministeriets statement af17. april 2009).Grønlands Hjemmestyre v. Råstofdirektoratet har bl.a. på baggrund aferfaringerne og udviklingen fra 2006 til 2009 fundet at:BMP finds it reassuring that GEUS continuous to exist as an inde-pendent sector research institution . (bilag 1). Dette ligger i direkte for-længelse af det ønske, Grønlands daværende Landstyreformand HansEnoksen i et brev (23. januar 2006) til daværende Statsminister AndersFogh Rasmussen udtrykte, nemlig at Hjemmestyret ville hilse det me-get velkomment, at GEUS som Rigsinstitution for både Danmark ogGrønland atter får sit eget lovgrundlag3

Også Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har som inte-ressent i Kontinentalsokkelprojektet og i lyset af dette projekts nationa-le betydning fundet det of crucial importance that the functions ofGEUS in the project can be upheld in an unchanged manner in the co-ming years , og det anføres omkring GEUS´ funktioner at: It wouldhardly be possible to maintain this double function (uafhængig forsk-ning og absolut dataconfidentialitet) within universities. Projektet ogden følgende behandling i FN regi vil kræve GEUS deltagelse i enlængere årrække.Endelig har panelet ikke forholdt sig til, at Geologiske Undersøgelser(GEUS´ søster organisationer) internationalt (i ca. 160 lande) netop ikkeer en del af et universitetsmiljø, men grundet geologiske undersøgelserssærlige opgaver er fastholdt som offentlige institutioner udenfor univer-sitetssektoren.Det bemærkes endvidere, at panelet nævner synenergi med KøbenhavnsUniversitet (KU) i Geocentret, men at panelet ikke har bemærket, atGeocenter København, som led i regeringens beslutning om GEUS´status, udvidedes til Geocenter Danmark, således at Danmarks andetgeologiske universitetsinstitut på Aarhus Universitet (AU) indgik. Detvar en beslutning bestyrelserne for GEUS, AU og KU fandt var denløsning, der bedst bidrog til integration mellem universitetsforskning ogsektorforskning på det geologiske område. Den styrende statut er tiltrådti juni 2008 af bestyrelserne for Københavns Universitet, Aarhus Uni-versitet og GEUS samt departementscheferne for Klima- og Energimi-nisteriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Gennem Geocenter Danmark er det samlede geologiske miljø på tværsaf landet blevet bundet sammen i et forpligtende samarbejde. De resul-tater, der herved er og vil blive opnået, er ikke vurderet. Eventuelfusion med ét universitet vil netop modvirke den synergi på tværs af degeologiske institutioner og landet som helhed, der ellers er opnået.Det skal endeligt bemærkes, at GEUS har myndighedsopgaver inden foret meget betydeligt antal love og bekendtgørelser. Det drejer sig bl.a.om lovene vedrørende Grønlands Selvstyre, Inatsisartut lov om mine-ralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (den nye grønlandskeråstoflov), Undergrundsloven, Lov om Nordsøenheden, Vandforsy-ningsloven, Råstofloven (for Danmark) samt indirekte Miljømålsloven.4

Udviklingen siden indmelding i forhold til Universitetsevaluering2009.Universitetsevalueringen er foretaget med start i foråret 2009 og medindsendelse af materiale i april 2009.Af betydning for GEUS opgaver er der siden sket det, at Selvstyrelo-ven for Grønland, der indebærer en stor og vedvarende bistand til detGrønlands Selvstyre i bestræbelserne på at gøre råstofferne i Grønlandtil et bærende erhverv, er trådt i kraft i juni 2009. Som det første områdehar Grønlands Selvstyre med hjemmel i Selvstyreloven hjemtaget rå-stofområdet. Dette er sket med vedtagelse i november 2009 af Inatsi-sartut lov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor .Loven indebærer en udmøntning af det i loven forudsatte samarbejdemellem GEUS og Råstofdirektoratet, og der er i december 2009 indgåetaftaler på såvel ministerniveau, som mellem GEUS og Råstofdirektora-tet. Samarbejdet er bl.a. baseret på, at GEUS stiller forskning til rådig-hed og udfører institutionsspecifikke opgaver af særlig relevans forråstofefterforskning (vederlagsfrit dvs. via finansloven) til brug formyndighederne i Grønland. GEUS opgaver og roller er indskrevet ibegge love, og Grønlands Selvstyre ved Råstofdirektoratet indgår fort-sat i GEUS bestyrelse.Inden for Geocenter Danmark er arbejdet udviklet med fælles strategi-ske satsninger, og der er i efteråret 2009 hjemtaget yderligere storeforskningsprojekter, hvori parterne udgør kernen i forskningssamarbej-det, og som udbygger og bekræfter Geocenter Danmark konstruktio-nens potentiale.Anbefaling.Universitetsevaluering 2009 bidrager ikke med nye synspunkter elleranalyser for så vidt angår GEUS, og den forholder sig ikke til detgrundlag som Folketingets beslutning om GEUS status blev taget på,eller til interessenternes anbefalinger om den bedste løsning for GEUSplacering i det nye forskningslandskab. Disse anbefalinger er blevetfastholdt og suppleret ved Klima- og Energiministeriet efter indhent-ning af synspunkter fra interessenterne. Den positive betydning, som5

etableringen af det forpligtende samarbejde mellem de 2 universitetermed geologisk uddannelse og GEUS har for det danske geomiljø, erheller ikke afspejlet.En ændring af GEUS status vil ikke være i overensstemmelse med degrønlandske ønsker, og den ville indebære en betydelig opgave medrevision af love og bekendtgørelser ikke alene i forhold til lov omGEUS, men også i forhold til Selvstyreloven for Grønland, Grønlandsnye Råstoflov, samt et betydeligt antal andre love og bekendtgørelser,hvori GEUS indgår.På baggrund af ovenstående skal GEUS bestyrelse anbefale, at manikke genovervejer en fusion af GEUS med et bestemt dansk universitet,men at der fortsat fokuseres på at styrke GEUS i forhold til løsning afGEUS opgaver og forpligtigelser over for en bred kreds af interessen-ter og på at styrke udviklingen i samarbejdet inden for Geocenter Dan-mark til gavn for dansk og grønlandsk geovidenskab ogforskeruddannelse.

Høring over evalueringsrapport for 2009-evalueringen på universitetsområdetIdet Sektorforskningens Direktørkollegium (SEDIRK) henviser til medlemsorganisationernes individuellehøringssvar til ovennævnte evalueringsrapport, ønsker SEDIRK kun at fremkomme med nogle generellebemærkninger.Evalueringspanelet foreslår, at man genovervejer, hvorvidt de sektorforskningsinstitutioner, der ikke blevindfusioneret i universiteterne ved dannelsen af det nye forskningslandskab , bør indfusioneres alligevel.Panelet nævner institutionerne NFA, SFI, Kennedy Centret, SSI og GEUS, og diskuterer ganske kort argu-mentationen i forhold til tre af dem: GEUS, NFA og SFI.SEDIRK er orienteret om, at ingen af de omtalte institutioner ønsker en fusion med et universitet. I tilknyt-ning hertil finder SEDIRK, at Panelets forslag er usædvanligt svagt begrundet. Panelet afviser uden substan-tielle argumenter de respektive institutioners begrundelser for at opretholde deres nuværende organisatoriskeplacering. Samtidig indeholder panelets rapport ingen analyse af fusionernes betydning for de indfusioneredesektorforskningsinstitutter, hverken for så vidt angår realisering af de synergier, der var formålet med indfu-sioneringen, eller de konsekvenser den ændrede organisatoriske placering kan have haft for såvel myndig-hedsbetjening som deres forsknings ændrede afhængighed af ressortministerierne ved konvertering af basis-bevillinger til kontraktbevillinger.De kriterier, som Panelet nævner side 65 sidste afsnit for evt. at genoverveje situationen for de ikke-fusionerede sektorforskningsinstitutioner, er udtryk for netop de samme overvejelser, som for få år sidenførte til konklusionerne omikkeat foretage fusion af de pågældende institutioner.Det er SEDIRKs opfattelse, at Panelet ikke har tillagt de særlige opgaver, der varetages af de ikke-indfusionerede institutioner, nogen som helst vægt. Universiteternes styreform og kultur er imidlertid efterSEDIRKs opfattelse ikke lige velegnet til alle typer af opgaver. Derfor bør man vælge organisatorisk strukturog placering ud fra hensynet til at sikre, at samfundet opnår den bedst mulige varetagelse af de centrale op-gaver, der er henlagt til de forskellige institutioner.Det er SEDIRKs opfattelse, at institutionernes nuværende organisatoriske placering med selvstændige uaf-hængige bestyrelser udgør en hensigtsmæssig ramme, som både sikrer videnskabelig uafhængighed og myn-dighedsbetjening af høj kvalitet.