UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 103: Høringssvar og høringsnotat vedr. uni-evalueringen, fra videnskabsministeren

2009-evaluering: Oversigt over høringssvarIndsendte høringssvar (samt forkortelse anvendt i skema)UniversiteterAAU- Aalborg UniversitetAU- Aarhus UniversitetCBS- Handelshøjskolen i KøbenhavnDTU- Danmarks Tekniske UniversitetITU- IT-UniversitetetKU- Københavns UniversitetRUC- Roskilde UniversitetscenterSDU- Syddansk UniversitetSektorforskningsinstitutionerGEUS- De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og GrønlandSFI- Det Nationale Forskningscenter for VelfærdNFA- Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøSEDIRK- Sektorforskningens DirektørkollegiumAndreAR + ACEACDJØFDMDK-UniHKL&FDIDEDLSDSF-studFBRDKVSDSF-forskDFRIDALOFTF

Generelt om rapportenEr overordnet enig i de konklusioner og anbefalinger som panelet kommer med.Opfordrer til, at rapportens anbefalinger bliver taget til efterretning til glæde for såvel uddannelsen af de næste generationersom samfundets nytte af universiteterne.Rapporten er både indsigtsfuld, visionær og handlingsorienteret.Universitetet kan i stor udstrækning tilslutte sig panelets analyser og anbefalinger.Anerkender den foreliggende evalueringsrapport som solidt og dækkende udredningsarbejde, der udgør et godt grundlag for envidereudvikling af universitetssektorens rammebetingelser.Rapporten er velskrevet og velfunderet og giver et bredt og relevant perspektiv på de danske universiteter efter den nye univer-sitetslov og fusionen med sektorforskningen.Generelt stemmer rapporten overens med DTU s erfaringer de senere år.Tilfreds med rapportens internationale perspektiv.Anbefaler, at alle tiltag, der tages med udgangspunkt i evalueringsrapporten, baseres på en omhyggelig vurdering af, hvad derfremmer hele Danmarks muligheder på den globale scene, og af, hvordan tiltagene passer med de internationale tendenser, derskitseres i rapporten.Vurderer, at den samlede evalueringsrapport afspejler en betydelig indsigt i internationale universitetsforhold og forståelse afden danske universitetskontekst.Generelt oplever hørte parter på KU rapporten som et væsentligt bidrag til vurderingen af universiteternes status og udfordrin-ger.Har læst rapporten med tilfredshed, idet panelet i udstrakt grad har dokumenteret indsigt i universitetssektoren og dens vilkår.Alt i alt stor tilfredshed med panelets arbejde, og med de konklusioner panelet fremlægger i sin rapport.Meget tilfreds med rapporten, der på udmærket vis skildrer universiteternes situation.I det store hele anbefaler Selskabet, at evalueringsrapportens anbefalinger følges.Indeholder interessante analyser og rigtige pointer.Behandler mange centrale forhold og giver indtryk af et overbevisende kendskab til den danske universitetsverdenKonstruktivt afsæt for at identificere centrale problemfelterGod og fyldestgørende evaluering.Enig i, at 2003-universitetsloven har givet universiteterne et mere strategisk fokus på uddannelse og forskning i den globaleøkonomi og ikke mindst en mere åben dialog og relation til virksomhederne.Grundigt og gennemarbejdet oplæg til den fortsatte debat om danske universiteter og deres vilkår for at løfte det ansvar for2

forskning, uddannelse, videnformidling og teknologioverførsel, som 2003-loven overlader dem.Stort og grundigt analysearbejde.Godt tilfredse med, at evalueringen i det store hele giver det blå stempel til hovedprincipperne bag 2003-universitetslovenUdgør solidt afsæt for at videreudvikle rammerne for den danske universitetssektor.Et interessant og gennemarbejdet oplæg til den generelle og politiske debat om at sikre universitetssektoren en fortsat god ud-vikling.God og veldokumenteret rapport, hvis analyser bør udgøre et vigtigt bidrag til de politiske drøftelser om de danske universite-ters fremtidige rammer og vilkår.Fremhæver pointen: De første år efter universitetsreformen har været at betragte som en læringsperiode for alle involverede iuniversiteternes ledelses- og styringsforhold, interne som eksterne aktører.

Anbefalinger om governanceTemaAnbefalingerFrihedsgrader/1Gennemfør en højtillidsstrategiautonomiAAUStøtter anbefalingen.AUStøtter anbefalingen.CBSStøtter anbefalingen. Den nuværende universitetslov udgør ikke i sig selv en barriere for universiteternes autonomi som uaf-hængige, overvejende offentligt finansierede, institutioner i den offentlige forvaltning.CBS-studStøtter anbefalingen.DTUStøtter anbefalingen.Tillid eller rettere tiltro skal dog komplementeres med afrapportering gerne som det sker via UBST s tilsynsbesøg og øvrigeafrapporteringer hvorved der sker en kontrol med og sikring af DTU s leverancer i forhold til udviklingskontrakten. Dermedkan og bør regel- og detailstyring via bekendtgørelser, cirkulærer mv. i stort omfang undgås.ITUStøtter anbefalingen.KUStøtter anbefalingen, hvis den følges af konkrete afreguleringsinitiativer og styrkelse af basismidler.RUCStøtter anbefalingen.SDUStøtter anbefalingen, idet det skal understreges at en mindre detailregulering ikke de facto så skal erstattes af eksempelvis ud-viklingskontrakter med en endnu højere detaljeringsgrad og indholdsstyring, end der er indeholdt i det seneste paradigme.DMStøtter anbefalingen.Bedre balance mellem et universitets roller og samfundsmæssige opgaver.DKVSStøtter anbefalingen.DFRStøtter nødvendigheden af øgede frihedsgrader for at fremme ledelsernes reelle ledelsesmuligheder og pligter.L&FStøtter anbefalingen.IDAStøtter anbefalingen, selvom der er et overordnet problem med generelt at få sikret særligt de yngre forskere ordentlige ansæt-telsesvilkår, der på nuværende tidspunkt hører under universiteternes autonomi.3

AnbefalingerStøtter anbefalingen.Enig i at autonomi ikke er et mål i sig selv, men at relativ autonomi er et mål for samfundet.Enig i, at universiteterne stadig har behov for friere rammer til selvforvaltning og fortsat er underlagt uhensigtsmæssig detailre-gulering.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen varmt.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen, men implementeringen bør være trinvis.Et skridt på vejen er, at universiteterne opbygger og implementerer stadig mere systematiske, interne kvalitetssikringssystemer.Med den nylige revision af Akkrediteringsbekendtgørelsen er der sket en reduktion i antallet af akkrediteringskriterier, der for-ventes at sikre en forenkling af universiteternes arbejde med ansøgning om akkreditering.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.Mindre detailstyring kan blandt andet bidrage til en større fleksibilitet i organiseringen af samarbejdet om bevillinger fra DetStrategiske Forskningsråd, fx ved ikke at sætte et loft om størrelsen af medfinansieringen fra offentlige forskningsinstitutioner.Det er forudsat, at ændringerne ikke fører til en forøgelse af basismidlerne.Kan resultere i mere diversitet mellem universiteterne og dermed bidrage til en styrkelse af den tværvidenskabelige forskning,fx ved at give universiteterne større frihed til at understøtte forskning.Folketinget og Videnskabsministeriet bør overveje at gennemgå den nuværende regulering og genoverveje den regulering,som begrænser universiteternes frihed på deres kompetenceområderStøtter anbefalingen.Der bør herunder findes en mere fleksibel godkendelsesform for nye universitetsuddannelser, der ikke kræver så megen tid ogmange ressourcer.Støtter anbefalingen.Ny akkrediteringsprocedure bør være led i dette, der fokuserer på resultater i stedet for forhåndskontrol.Økonomiske frihedsgrader et andet centralt element, herunder bygningsmæssigt selveje.Støtter anbefalingen.Det nuværende helt utidssvarende råderum for internationalisering og samarbejde med andre universiteter og business schoolsover hele verden tager ikke i tilstrækkeligt omfang højde for, at verdens bedste universiteter, forskere og studerende konkurre-rer og samarbejder på tværs af landegrænser.Eksisterende omfattende bureaukratiske akkrediteringer af alle uddannelser et eksempel på overdreven regulering.Rekruttering til toppositioner for detailreguleret.Støtter anbefalingen.4

Hensigtsmæssigt med en simplere og mere enkel godkendelsesproces for nye uddannelser fx i form af rammegodkendelser .Støtter anbefalingen.Der kan med fordel gås noget mere radikalt til værks med at fjerne regler, end hvad der hidtil har været tilfældet, især inden foruddannelsesområdet.Støtter anbefalingen.Afgørende, at afreguleringen bliver substantiel.Støtter, at ministeriet i samarbejde med universiteterne gennemfører en grundig revision og forenkling, hvor fokus lægges påmålstyring, og processtyring undgås. (Notat vedlagt).Tilslutter sig overordnet anbefalingen, som opfattes som en totalanalyse, der bør resultere i større ledelsesmæssige frihedsgra-der og incitamenter til universiteterne.Målsætningen med arbejdet må være styrkelse af universiteternes legitime selvstyre med udgangspunkt i universitetsloven, her-under denne lovs bestemmelser om kompetencerne til universitetsbestyrelserne med bl.a. ekstern erhvervsdeltagelse.Midler til ph.d. bør gives efter kvalifikationer ikke fagområde.Bør overgå til postakkreditering (akkreditering efter uddannelsens oprettelse), men etableringen af nye uddannelser bør fortsatske under hensyntagen til en behovsvurdering fra eksterne parter.Stillingsnormering og grænser for øvre løndannelse på universiteterne bør afskaffes.Ansættelsesudvalg bør få adgang til at fremsætte prioriterede lister over ansøgerne.Akkreditering bør ændres til at være på fakultets- eller universitetsniveau.Systemet med akkreditering af nye uddannelser sikrer en gennemskuelig proces, hvor ansøgninger vurderes efter offentlige,kendte kriterier for kvalitet og relevans, samt at afgørelser får en detaljeret begrundelse i en åben og forudsigelig proces.Arbejdet med akkreditering af eksisterende uddannelser fylder mest, både i arbejdstid og dokumentation.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.Løndannelsen på universiteterne bør bestå af to elementer: en central aftale, der fastlægger mindstelønninger mv., og en decen-tral aftale der kan indeholde større eller mindre grad af fleksibilitet i løndannelsen på det enkelte universitet.Støtter at præakkreditering afskaffes så nye uddannelser kun skal igennem postakkreditering.Folketinget og Videnskabsministeriet bør overveje at gøre udviklingskontrakterne til målstyringsinstrumenterStøtter anbefalingen.Kontrakterne bør udformes, så de kan gøres til redskaber i universiteternes individuelle positionering og profilering.Støtter anbefalingen. Deltager gerne i arbejdet.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.Indstillet på, at der knyttes allokering af midler sammen med realisering af aftalte mål.Det er muligt at opstille mål om medbestemmelse i udviklingskontrakterne.Støtter anbefalingen, hvis den nøje kontrolstyring sideløbende fjernes.5

Anvendes målstyringen specifikt i forhold til det enkelte universitet og ikke generelt på hele sektoren, kan instrumentet ogsåunderstøtte anbefalingen om yderligere diversitet mellem de otte universiteter.Støtter anbefalingen. Deltager gerne i arbejdet.Støtter, at udviklingskontrakterne i langt højere grad bør danne rammen for universiteternes udvikling, forskning og uddannel-se, og dermed bane vejen for reelt selvstyre på universiteterne.Støtter anbefalingerne om målstyring gennem udviklingskontrakterne, der skal have tilpas lange løbetider.Støtter anbefalingen, herunder om udviklingskontrakter, der må afskaffes eller ændres væsentligt til målstyringsinstrumenterFærdiggørelsesbonussen bør afskaffes.Støtter anbefalingen.Udviklingskontrakterne bør afløse dele af den eksisterende lovgivning, såsom færdiggørelsesbonussen og regler om løn og an-sættelsesvilkår. Der bør knyttes økonomisk incitament til udviklingskontrakterne.Støtter anbefalingen. Der bør knyttes økonomisk incitament til udviklingskontrakterne.Støtter anbefalingen. Der bør knyttes økonomisk incitament til udviklingskontrakterne.Udviklingskontrakterne må ikke blive endnu et styringsværktøj, men skal erstatte den knopskydning af styringsmekanismer,der er blevet introduceret hen over årene.Styrk medbestemmelsenKan overordnet tilslutte sig anbefalingerne om medbestemmelse.Støttede og støtter den med 2003-loven fastlagte overgang fra valgte til ansatte ledere.Udviklingskontrakterne kan indeholde mål om personale, medindflydelse og studenterrettigheder.Afgørende at princippet om ansatte ledere og den enstrengede ledelsesstruktur fortsat er det bærende princip på universiteter-ne.Reglerne om medbestemmelse bør præciseres.Behov for demokratisk reform af hele studenterdemokratiet.Universiteterne bør indføre tilstrækkelige medbestemmelsesprocedurer og -strukturer i overensstemmelse med intentioner-ne i universitetslovenAkademisk råd bør have en større medindflydelse, hvilket vil give beslutningsdygtighed tilbage til de ansatte og studerende.Støtter anbefalingen. Arbejder på nuværende tidspunkt blandt andet på at supplere universitetets vedtægt.Har ikke oplevet problemstillinger ift. temaet medbestemmelse.Universitetet vil som opfølgning på fusionen iværksætte en yderligere indsats for at stimulere medarbejdernes involvering ogfor at fremme gennemsigtighed og åbenhed om beslutningsprocesser og indflydelsesmuligheder.Åben for selv at formulere regler, der kan opfylde de fremsatte ønsker om medinddragelse og sikre merværdi i form af med-ejerskab hos medarbejdere og studerende, hvis de nuværende muligheder ikke er tilstrækkelige.Har udviklet en ganske vidtgående inddragelse og medbestemmelsestradition under de nye styreformer. Det har fungeret godt,og der kan være grund til at gå videre ad denne vej samtidig med, at en klar ansvarsplacering hos ledelsen (det såkaldte en-6

strengede system ) fastholdes.Støtter anbefalingen, herunder at det er universitetets ansvar at forbedre vilkårene for medarbejder- og studenterinddragelse.Øget medbestemmelse må skrives ind i loven og ikke alene være et fortolkningsbidrag i relation til de eksisterende bestemmel-ser.Anbefaler at rapportens anbefalinger følges på den måde, at loven justeres på visse overordnede punkter, således at universite-terne forpligtes til at fastlægge organisation, procedurer og lederudviklingsprogrammer, der tilgodeser dette hensyn, uden at lo-ven fastlægger den præcise form, hvorunder det gøres.Anbefaler, at loven fastlægger, at Akademisk Råd selv vælger sin formand, således at dekanen i stedet blot er tilforordnet Aka-demisk Råd.Det bør nøje overvejes, hvordan man styrker medarbejderinddragelsen bredt set i form af velfungerende samarbejdsudvalg oginstitutråd og lignende.Mener at konklusionen bør føre til lovændringer.Universiteternes ledelsesforhold må underkastes kritisk lys, og de demokratiske organer, særligt SU/HSU, må tildeles merecentral rolle end hidtil.Understreger nødvendigheden af, at studerende og medarbejdere sikres medbestemmelse gennem kvalificeret indblik i strategi-udkast og budgetlægning.Ansatte og studerende bør kunne bidrage til beslutningsprocessen i bestyrelsen gennem skriftlige indspil til denne.Enig i, at medbestemmelse skal gives topprioritet på universiteterne og foreslår, at de nuværende bemærkninger om medbe-stemmelse løftes over i universitetsloven som egentlige bestemmelser.Universitetsloven eller lovbemærkningerne bør ændres, således at universiteternes bestyrelser gøres ansvarlige for, at uni-versiteterne indfører interne procedurer og strukturer for medbestemmelseStøtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.Eventuelle tiltag til sikring af medbestemmelsen på universiteterne må ikke kompromittere den enstrengede ledelsesstrukturindført med 2003-loven eller fortroligheden omkring ansættelser.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.Finder overordnet, at universitetsloven og det lovfastsatte samarbejdsudvalg indeholder de nødvendige instrumenter for med-inddragelse af medarbejdere og studerende.Ansvaret for varetagelse af universitetets opgaver er entydigt placeret i ledelsesstrengen på universitetet, derfor afgørende at le-delsesretten er entydig.Støtter anbefalingen.Teknisk administrativt personale bør indgå i Akademisk Råd.7

Der bør ske mere omfattende lovændringer, der sikrer medbestemmelse.Der mangler kollegialt organ på institutionsniveau for store flerfakultære universiteter.Institutbestyrelser med repræsentanter bør gøres obligatorisk.Foreslår, at der nedsættes et university governance-udvalg som opfølgning på Nørby-udvalgets anbefalinger om corporate go-vernance fra 2001.Universitetsbestyrelserne bør kræve, at universiteternes øverste ledelse i samarbejde med det videnskabelige personale ogde studerende udvikler procedurer og organisatoriske mekanismer til sikring af effektiv inddragelse af personale og stude-rende i overensstemmelse med moderne ledelsespraksis i videnorganisationer og de danske (og nordiske) traditioner i uni-versitetssektoren.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.De akademiske råds rådgivnings- og høringsfunktioner kan styrkes, så rådet har høringsret i centrale spørgsmål om faglighed,budget og strategi.Institutråd kan reetableres.Anerkender behov for tilpasning af relation mellem bestyrelse og akademisk råd med henblik på at sikre rådet medindflydelsepå strategiske beslutninger.Samspillet mellem akademisk råd og bestyrelse, rektor og dekaner bør gives topprioritet på universiteterne.Rektor skal i konkrete sager indhente akademisk råds udtalelse inden sagen forelægges bestyrelsen.Universitetsbestyrelserne bør sikre indførelse af procedurer, der tillader en høj grad af gennemsigtighed i udpegelsen afuniversiteternes øverste ledelse, herunder af eksterne bestyrelsesmedlemmer.Støtter anbefalingen.Bestyrelsens kompetence til at foretage selvsupplering blandt de eksterne medlemmer er af fundamental nødvendighed i for-hold til at sikre den optimale sammensætning af bestyrelsen, herunder at sikre bestyrelsens medlemmer ikke sidder som repræ-sentanter for særinteresser.Støtter anbefalingen.Der bør være fuld offentlighed om hvad processerne for ansættelse af ledere og udpegelse af bestyrelsesmedlemmer er.Betragter det som en nødvendighed, at navne på ansøgere til stillinger, herunder ledende stillinger, samt navne på potentielleeksterne bestyrelsesmedlemmer er fortrolige oplysninger.Gældende procedurer på universitetet opfylder anbefalingen.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen, nødvendigt med nye procedurer for udpegningsprocedurer for bestyrelsesmedlemmer.8

Inspiration af udpegningen til forskningsrådene, så alle organisationer og personer har principiel indstillingsret, og bestyrelses-formanden kan i dialog med den siddende bestyrelse, vælge ud fra de indsendte bidrag, kvalificerede kandidater. Bør være ge-nerel udpegningsprocedure for alle landets universiteter.Anbefaler, at bestyrelsernes nuværende selvsuppleringsmekanisme i forhold til eksterne bestyrelsesmedlemmer erstattes af enmodel, hvor et repræsentantskab på baggrund af åbent opslag som i de statslige forskningsråd træffer beslutning om sammen-sætning af bestyrelsens eksterne medlemmer.Støtter anbefalingen. Fremhæver SDU s model som en måde til at sikre den nødvendige åbenhed, idet det her er universitetetsrepræsentantskab, der godkender udpegning af de eksterne bestyrelsesmedlemmer.Foreslår, at der etableres en indstillingsmodel som ved forskningsrådene, hvor alle i princippet kan indstille kandidater.Der bør indføres professionelle lederuddannelsesprogrammer for universiteternes ledelse på alle niveauer samt for nuvæ-rende og kommende bestyrelsesmedlemmer, og medbestemmelse bør indgå som en vigtig del af denne uddannelse. Dettekan gøres af Danske Universiteter, såvel som af de enkelte universiteter, da det i første omgang er universiteternes eget an-svar.Er i gang med lederudviklingskurser.Støtter anbefalingen og har selv igangsat lederuddannelsesinitiativ for alle ledere med personaleansvar for min. fem personer.Finder behovet for lederuddannelse helt centralt.Støtter anbefalingen, lederuddannelserne bør sætte fokus på medinddragelse.Støtter anbefalingen.Der kan være behov for at supplere lokale initiativer med mere formaliserede og kompetencegivende lederuddannelsestilbud pånationalt plan, fx gennem særlige universitetsledelsesmoduler i den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse.Der bør indføres lederevalueringer på universiteterne.Fjern eller omformuler § 17, stk. 2Panelet anbefaler, at § 17, stk. 2 i universitetsloven fjernes eller omformuleres, selvom panelet ikke har fundet klare tegnpå alvorlige begrænsninger af de individuelle vilkår for forskningsfrihed ved de danske universiteter, dvs. frihed til at væl-ge forskningsemne, udvikle forskningsmetode og offentliggøre resultater.Støtter anbefalingen.Stykket kunne ændres til at fastsætte, at forskningsfriheden skal være garanteret inden for de rammer for videnskabelig kvali-tet, såvel som de institutionelle, aftalemæssige og finansielle rammer, som den enkelte forsker arbejder inden for.Støtter anbefalingen. Det vil af signalmæssige grunde være klogt at justere instruktionsbeføjelsen i § 17, stk.2.Der bør tages højde for, at det stigende omfang af konkurrenceudsættelse af forskningsmidler er det reelt begrænsende elementfor forskningsfriheden.Støtter ikke anbefalingen, fordi selve det at ændre vil sende et forkert politisk signal og kan give anledning til tolkninger, derligger langt ud over formålet med ændringen.Alle eksterne bevillinger er afhængige af instruktionsbeføjelsen, ikke mindst anskaffelse og drift af omkostningstung infra-9

struktur.Forskningsfriheden er en ret og en forpligtelse til at bidrage aktivt inden for de områder, hvor man har særlige kompetencer.Vil kunne acceptere, at paragraffen omformuleres på en måde, så ledelsens ret og pligt til at lede i højere grad formuleres medudgangspunkt i danske traditioner for involverende ledelse.Støtter anbefalingen.Stykket kunne justeres til at en medarbejder ikke ved pålagte opgaver kan afskæres fra at forfølge et forskningstema, som ved-kommende selv har valgt under forudsætningen, at forskeren bevæger sig inden for sit kundskabsområde, at forskerens ansæt-telsesmæssige vilkår for stillingen overholdes, at forskningstemaet ligger inden for institutionens overordnede strategi og atprojektet kan finansieres.Ønskeligt, at man ved en eventuel lovrevision præciserer, at institutlederne i deres ledelse af forskningen skal sikre såvel stra-tegisk orientering som individuel forskningsfrihed.Støtter anbefalingen.DFR finder ikke, at en fjernelse af § 17, stk. 2 vil være den mest hensigtsmæssige løsning på et problem, der relaterer sig tilandre forhold.DFR anbefaler, at forskningsfriheden sikres ved, at forskerne tildeles en grundbevilling hvoraf der er afsat tid til de projekter,som forskerne alene forfølger af nysgerrighed ud fra valg af emne og metode og uden hensyn til det øvrige universitets prio-riteringer.Støtter anbefalingen, så det tydeligt fremgår, at universitetet har pligt til at værne om den personlige forskningsfrihed og etik.Støtter anbefalingen, så det fremgår, at en medarbejder ikke kan pålægges opgaver i mere end 2/3 af sin arbejdstid.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.Manglende tid til forskning kan opleves som begrænsning af forskningsfrihed.Støtter ikke anbefalingen om at fjerne paragraffen, da ledelsesretten bør fastholdes i loven.Støtter ikke anbefalingen om at fjerne paragraffen, da det kan undergrave den enstrengede ledelsesstruktur.At der til § 17, stk. 2 tilføjes, at en videnskabelig medarbejder ikke kan afskæres fra at forfølge et forskningstema som ved-kommende selv har valgt.At § 2, stk.2 præciseres, så det fremgår, at det er rektor, der som øverste daglige leder, skal værne om forskningsfriheden ogvidenskabsetikken.At universitetslovens bemærkninger om den individuelle forskningsfrihed løftes over i loven som en egentlig bestemmelse.[Ingen anbefalinger]

Kravet om medfinansiering til en række af de offentlige bevillinger, f.eks. i regi af eksterne bevillinger, EU-bevillinger m.v.forudsætter ikke mindst stabile basismidler og på ekspansive områder er betinget af et tematisk løft i basisbevillingerne.Basisbevillinger bør øges og fastlægges for eksempelvis 5-årige perioder.Anbefaler, at basisbevilling udgør min 70 % af forskningsbevillinger.En naturlig konsekvens af at give universiteterne større frihedsgrader efter styrelsesreformen i 2003 må være, at universiteternenaturligt også påtager sig et større finansieringsmæssigt ansvar via strategisk prioritering af egne midler.Anbefaler, at basisbevilling udgør 60 % af forskningsbevillinger.Anbefaler, at basisbevilling udgør 60 % af forskningsbevillinger af hensyn til at sikre universitetsledelsen det nødvendige øko-nomiske råderum.opfordrer til, at der fra politisk hold indgås en økonomisk flerårsaftale for at sikre universitetsledelserne den nødvendige øko-nomiske stabilitet og langsigtede planlægningshorisont.Anbefaler, at basisbevilling udgør minimum 60 % af forskningsbevillinger.

Anbefalinger[Ingen anbefalinger]Stimuler deltagelsen i EU-finansieret forskningDer bør udvikles mere eksplicitte nationale og institutionelle mål i forhold til EU-forskningsfinansiering.Støtter anbefalingen. Der kan indgå mål for dette i udviklingskontrakterne.Støtter øget dansk lobbyindsats i Bruxelles.Støtter anbefalingen.Institutionernes ledelser bør mere proaktivt stimulere processerne, hvorigennem det videnskabelige personale ansøger omEU-finansering af forskning, herunder mere universitetsintern administrativ støtte til ansøgninger og projektkoordination.Støtter anbefalingen og vil igangsætte initiativer.Støtter anbefalingen.Der bør udvikles institutionelle og nationale strategier for fremme af ERC som et nyt, ikke-bureaukratisk grundforsknings-råd over for danske forskere. Danske ansøgere, som har fået tildelt bevillinger under ERC, bør inddrages i udformningen11

Anbefalingeraf disse strategier.Støtter anbefalingen og vil igangsætte initiativer.Stimuler udviklingen af nye uddannelserOvervej finansiel engangsstøtte til udvikling og tidlig evaluering af nye uddannelser.Støtter anbefalingen.Øget indsats for at skabe større optagHvert universitet bør udvikle en optagelsesstrategi på baggrund af det fastlagte mål for hele den videregående uddannelses-sektor.Mål for hele den videregående uddannelsessektor kræver koordination mellem Undervisningsministeriet og Videnskabsmi-nisteriet. Danmark bør se på, hvordan universiteter, professionshøjskoler og andre tertiære uddannelsesinstitutioner sam-men kan sikre større adgang og bredere deltagelse.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen, værd at overveje om ressortopdelingen fremmer eller hæmmer det nødvendige samarbejde.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen.Øget koordination mellem universiteter og professionshøjskoler er nødvendig for at forbedre deltagelsen.Støtter anbefalingen.Dereguler på uddannelsesområdetUniversiteterne bør selv regulere på uddannelsesområdet, som dermed ikke bør være underlagt detaljeret statslig regule-ring. Det bør f.eks. være universiteterne, der beslutter, om de ønsker gruppeeksamener eller ikke.Støtter anbefalingen, herunder at muligheden for at anvende gruppeeksamen genindføres.Støtter anbefalingen, herunder at muligheden for at anvende gruppeeksamen genindføres.Støtter, at forbuddet mod gruppeeksamen er overflødig detailregulering.Støtter anbefalingen om at ophæve forbuddet mod gruppeeksamen.Støtter anbefalingen om at universiteterne selv bør bestemme optagelseskrav samt om de vil anvende gruppeeksamen.Støtter anbefalingen om at universiteterne selv bør bestemme om de vil anvende gruppeeksamen, så længe enhver studerende ergaranteret individuel eksamination (forbud mod tvungen gruppeeksamen).Støtter anbefalingen, herunder at muligheden for gruppeeksamen genindføres.Lav en strategi for øget universitets-erhvervssamarbejdeVidenskabsministeriet bør sammen med universiteterne og erhvervssektoren udvikle en strategi for, hvordan forholdet mel-12

lem universiteterne og erhvervssektoren kan intensiveres. Strategien kan f.eks. baseres på den danske Innovationshand-lingsplan og yderligere undersøgelser af samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv samt privat finansiering af uni-versitetsforskning, herunder en vurdering af den rette balance mellem offentlig og privat finansiering af universitetsforsk-ning i det danske system.Støtter anbefalingen, vil gerne deltage i arbejdet.Støtter anbefalingen, vil gerne deltage i arbejdet.Støtter anbefalingen og anbefaler, at strategien sætter fokus på hvordan synergi mellem universiteter og GTS-institutter kan væ-re med til at intensivere samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv.Støtter anbefalingen, dog må den kommende strategi ikke svække universiteternes øvrige forpligtelser på forskning og uddan-nelse.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen og bidrager gerne.Støtter anbefalingen.Universiteterne bør intensivere deres forhold til erhvervssektorenEnig i panelets analyse.Den mest effektive form for videnspredning sker, når kandidater fra universiteterne ansættes på virksomhederne. Derfor børbåde universiteter og virksomheder være særligt opmærksomme på, hvordan man styrker rekrutteringen og også kontaktflader-ne under selve uddannelsen.Støtter i princippet anbefalingen, der dog ikke bør gennemføres uden grundige overvejelser om, hvordan universiteterne kanbevare deres uafhængighed.Støtter anbefalingen.Samarbejdet bør ske på universiteternes præmisser.Støtter anbefalingen.Danske virksomheder bør betragte universitetsforskning som andet end et offentligt gode. Staten kan hjælpe danske virk-somheder ved at indføre særlige skattefradrag. Spørgsmålet er naturligvis, hvor man skal lægge grænsen mellem produkti-on af offentlige og private goder.Styrk universiteternes profiler

anbefales, at den langsigtede udvikling af disse sammenlægninger, hvor geografi (afstand) eller betydelige forskelle kanmindske synergieffekten, overvåges indgående.Det bør diskuteres, om det nye landkort for universiteter og forskning tjener det danske samfunds interesser i tilstrækkelig grad,og at yderligere justeringer af landskabet overvejes.Støtter anbefalingen.Støtter anbefalingen, bør også inkludere diversitet på uddannelsesområdet.Finder anbefalingen interessant, foregår allerede uformelt i sektoren.Fare for, at flere universiteter opbygger parallelle forsknings- og uddannelsesenheder.Konstaterer, at Danmark fortsat mangler et virtuelt fødevareuniversitet .Resultatet af fusionerne sikrer ikke optimal universitetspolitisk situation, idet forskning og forskningsbaseret uddannelse fortsati høj grad er spredt ud på for mange steder.Støtter anbefalingen. Det bør overvejes, om der kan opnås bedre synergi ved mindre ændringer i den nuværende konstellation.Støtter anbefalingen, der snildt kan bredes ud til flere områder.Universiteternes brede forskningsstyrke bør videreudvikles med henblik på en yderligere styrkelse af universiteternesforskningsområder og profiler. Dette arbejde ville med fordel kunne ses i sammenhæng med anbefalingerne i afsnit 5.5.2om integration af endnu ikke-sammenlagte sektorforskningsinstitutioner i universiteter.Sikre, at der er et bæredygtigt forskningsgrundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Panelet anbefaler en ved-holdende og langsigtet planlægning af forskningsgrundlaget for universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening,også selvom der indføres offentlige udbud af nogle af disse ydelser.Støtter anbefalingen. Det bør sikres, at grundlaget for den basisforskning, der er nødvendig for universiteternes myndighedsbe-tjening, opretholdes.Støtter anbefalingen.Det er afgørende, at der fremadrettet sikres en veldefineret finansiering af den forskning, som er nødvendig for at understøtte enkvalificeret rådgivning af myndighederne.Støtter anbefalingen. Der er behov for justering af finansieringsmekanismerne og for en nærmere vurdering af, hvorledes eneventuel konkurrenceudsættelse håndteres, således at forskningsunderstøttelse af myndighedsrådgivning m.v. fortsat sikres.En fordel at myndighedsbetjening sker i regi af universiteter. Udviklingen bør følges for at sikre, at det fungerer tilfredsstillen-de på universiteterne og at de aftalte midler til myndighedsbetjening ikke ender med at blive skåret og viden opbygget og hentetparallelt fra andre steder.Principiel opfattelse, at det vil være uheldigt samfundsøkonomisk og fagligt hvis ministerierne neddrosler trækket på uni-versiteterne og alternativt begynder at opbygge et slags parallelt forskningssystem i egne rækker, hvor ministerierne i regi afegne institutioner forsøger at genopbygge de fagkompetencer, som de ministerielle sektorforskningsinstitutioner tidligere be-sad.Vigtigt at forskernes arbejde med forskningsbaseret myndighedsbetjening er fuldt ud lige så meritgivende som al anden forsk-14

ning.Fremadrettet behov for at styrke koordineringen og prioriteringen af det forskningsbaserede myndighedsberedskab.Muligvis behov for at gentænke mekanismer, der skal sikre, at myndighederne har mulighed for at prioritere, på hvilke områ-der, der skal igangsættes eller fastholdes forskningsmiljø.Udtalt behov for, at der etableres en mekanisme, som sikrer, at myndighederne kan få større indflydelse på grundlaget for denfremadrettede myndighedsbetjening.Bevillingerne kan tages med i overvejelser om ændret universitetslandskab .Den forskningsbaserede myndighedsbetjening bør få basismidler tildelt direkte.Der bør være fokus på myndighedsforskningens betydning for fri forskning på universiteterne.

Dialog om ITU s fremtidige rolleVidenskabsministeriet bør indlede en dialog med ITU med henblik på at fastlægge ITU s fremtidige placering i det danskeuniversitetslandskab. Formålet med denne dialog bør være at identificere en eller flere sammenlægningspartnere for ITU.Indgår gerne i en nærmere dialog med ITU.Støtter ikke anbefalingen.Kan ikke genkende det billede af universitetet, som evalueringspanelet tegner.Evalueringspanelets enkelte kritikpunkter gendrives, men universitetet tager dog kritikken af dets track-record i de første år afEU's 7. rammeprogram til sig.Afviser behovet for en sammenlægning med et andet universitet.11 bilag bestående af støtteerklæringer fra virksomheder, organisationer mv. er vedlagt høringssvaret.Yderligere fusioner skal indebære markante faglige og samfundsmæssige fordele.Indgår gerne i analyser og drøftelser om yderligere fusioner, der baserer sig på ovenstående.Understøtter anbefalingen om fusion af ITU med andet universitet, da det principielt er for lille. Det bør dog ske frivilligt.Mener det må være bestyrelses beslutning, hvordan uddannelse i høj kvalitet kan opnås.En eventuel dialog bør inkludere universitetets ansatte og studerendeMener ikke tiden er inde til en fusion på nuværende tidspunktStøtter ikke anbefalingen.Støtter ikke anbefalingen.Ikke nogen positive synergieffekter at opnå ved sammenlægning af ITU med et eller flere institutter, der ikke har været i standtil at vise samme vækst.Støtter anbefalingen.Genovervej integration af de ikke-sammenlagte sektorforskningsinstitutioner i universiteterne15

Regeringen bør genoverveje de ikke-sammenlagte sektorforskningsinstitutioners position som separate institutioner udenfor universitetssektoren. Hovedargumenterne for at integrere dem i universiteterne er forbedret kvalitet med hensyn tilforskning, forskningsbaseret undervisning, nye uddannelsesmuligheder for studerende og nye forbindelser med andre deleaf samfundet. Danmarks internationale position på de berørte forskningsområder vil også kunne forbedres gennem sam-menlægning af de ikke-sammenlagte sektorforskningsinstitutioner med universiteter.Indgår gerne i en nærmere dialog med interesserede institutioner.Indgår gerne i drøftelser om yderligere sammenlægninger.Yderligere fusioner skal indebære markante faglige og samfundsmæssige fordele.Indgår gerne i analyser og drøftelser om yderligere fusioner, der baserer sig på ovenstående.Hilser anbefalingen velkommen og bidrager gerne med sit syn på mulige synergier af både forskningsmæssig og administrativkarakter mellem SDU og de sektorforskningsinstitutioner, som i dag fortsat er udenfor universitetsstrukturen.Der kan være betydelige fordele ved institutionel integration af f.eks. velfærdsrelaterede aktiviteter i Danmark.Rapporten har ikke foretaget en vurdering af de særlige opgaver, GEUS har.Hovedinteressenter mener GEUS bør bevares som forskningsinstitution (VTU fremhæves - kontinentalsokkelprojektet).GEUS er sammen med de to geologiske (universitets-)institutter knyttet sammen i et forpligtende samarbejde.Hensynet til samarbejdet med det Grønlandske selvstyre.Ingen analyse af de hidtidige erfaringer.Ensidig fokus på universiteternes behov og ikke et ord om, hvad der vil gavne arbejdsmiljøforskningen.Ikke noget bud på, hvordan myndighedsbetjeningen skulle kunne sikres, endsige forbedres ved en indfusionering på et univer-sitet.Det er en fejl at forudsætte, at arbejdsmiljøforskningen, som er et multidisciplinært forskningsfelt, naturligt kan placeres på étuniversitet.SFI har en særlig rolle som nationalt forskningscenter som netværksoperatør og synergiskaber på tværs af universiteter.SFI er fagligt og metodisk langt bredere end de enkelte universiteter.SFI har nu indgået samarbejdsaftaler med flere universiteter, som omfatter forskning, Ph.D.-uddannelser samt andre uddan-nelsesaktiviteter.Panelets forslag svagt begrundet.Ingen analyse af fusionernes betydning for de indfusionerede forskningsinstitutioner.Panelet har ikke tillagt de særlige opgaver, der varetages af de ikke-indfusionerede institutioner, nogen som helst vægt.Den nuværende organisatoriske placering udgør en hensigtsmæssig ramme, som sikrer både videnskabelig uafhængighed ogmyndighedsbetjening af høj kvalitet.Støtter anbefalingen.Ikke gode grunde til at opretholde de resterende SEFO som selvstændige forskningsinstitutioner.Støtter ikke anbefalingen om at ændre NFA s organisatoriske forankring i Beskæftigelsesministeriet.Støtter ikke anbefalingen om at genoverveje sektorforskningsinstitutionernes organisatoriske placering.

Lav en national fødevarestrategiOvervej at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udvikle en national fødevarestrategi. En sådan arbejdsgruppes mandat børomfatte udvikling af et mere effektivt mødested for fødevare-/landbrugsindustriens interesser og de universiteter (og an-dre videnorganisationer) som er engageret i undervisnings- og forskningsaktiviteter på fødevare-/landbrugsområdet.Støtter anbefalingen om at nedlægge DNF og at udarbejde en national strategi.Finder ikke tiden moden til at nedlægge DNF, der i dag fungerer som et koordinerende forum og som en platform for dialogenmellem de forskellige aktører.DNF sikrer, at både indhold og samarbejdsflader kan drøftes med de relevante aktører. Nedlægges DNF nu, forsvinder dennemulighed for udveksling af synspunkter.Der er behov for bedre samspil mellem de involverede universiteter, landbruget og fødevareindustrien. Skal det ske gennemDNF, skal DNF s rolle revurderes, og der skal afsættes ressourcer til formålet. Sker dette ikke, bør DNF nedlægges og koordi-neringen varetages i en anden sammenhæng.Støtter anbefalingen om at nedlægge DNF.Støtter anbefalingen om at nedlægge DNF og at udarbejde en national strategi.Støtter, at der udvikles en national fødevarestrategi. LMC kan spille en rolle i den fremtidige koordinering. Lønmodtagerne børrepræsenteres i evt. nye kontaktformer mellem universiteterne og omverdenen.Anbefaler, at DNF bibeholdes, indtil der foreligger en klar beslutning om den fremadrettede koordinering på fødevareområdet.Bakker op om, at der udvikles en national fødevarestrategi . Anbefaler at strategiarbejdet forankres i Danmarks Forskningspo-litiske Råd eller Regeringens Vækstforum.Anbefaler, at DNF først nedlægges, når det står klart, hvad der skal træde i stedet.Støtter panelets anbefaling af at nedlægge DNF og at udarbejde en national strategi. Deltager gerne i arbejdet.Støtter panelets anbefaling af at nedlægge DNF og at udarbejde en national strategi. Deltager gerne i arbejdet.