UVP, Alm.del - 2009-10 - Bilag 1: Vejledning om afholdelse af folketingsvalg

Indhold1. Indledning ................................................................................................. 52. Oversigt over opgavefordelingen ved folketingsvalg............................. 52.1. Kommunalbestyrelsens opgaver..........................................................52.2. Valgbestyrelsens opgaver....................................................................62.3. Statsforvaltningens opgaver................................................................ 63. Oversigt over tidsfristerne ved folketingsvalg ....................................... 64. Valgret, valglister og valgkort ............................................................... 124.1. Valgret...............................................................................................124.2. Generelt om optagelse på valglisten................................................. 134.2.1. Automatisk optagelse på valglisten............................................ 144.2.2. Optagelse på valglisten efter ansøgning.................................... 154.3. Indberetninger af ændringer af afstemningsområder og afstemningssteder.................................................................................................................. 174.4. Maskinel udarbejdelse af valglister...................................................184.4.1. 15.-dagsvalglisten.......................................................................184.4.2. Udlandstilflyttervalglisten.......................................................... 184.4.3. Udlandsdanskervalglisten.......................................................... 194.5. Manuel rettelse af valglisten på grund af mangler m.v. vedrørendeindberetning til CPR.................................................................................204.6. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt............................................ 214.6.1. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er flyttet tilFærøerne eller Grønland..................................................................... 214.6.2. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der har valgret uansetophold i udlandet efter lovens § 2........................................................ 214.6.3. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der får dansk indfødsret,eller hvis værgemål med fratagelse af den retlige handleevne bliver ophævetsenere end 7 dage før valgdagen..........................................................234.6.4. Manuel optagelse på udlandstilflytter- og udlandsdanskervalglisten itilfælde af, at 7.-dagen falder på lørdag, søndag eller anden helligdag234.7. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt................................................244.8. Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommune senereend 15 dage før valgdagen....................................................................... 254.9. Særligt om tilflytning fra udlandet senere end 7 dage før valgdagen254.10. Udsendelse af valgkort.................................................................... 26

4.11. Bekendtgørelse om udsendelse af valgkort. Indsigelser vedrørende valgkortog valglister..............................................................................................274.12. Elektronisk valgliste........................................................................ 275. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere... 295.1. Valgbestyrelser..................................................................................295.2. Valgstyrere........................................................................................ 305.3. Tilforordnede vælgere....................................................................... 315.4. Diæter................................................................................................326. Kandidater til valget, stemmesedler og opslag m.v. ............................ 336.1. Anmeldelsesmyndighed og frister......................................................336.2. Kandidatanmeldelser.........................................................................356.3. Kandidaternes navne på stemmesedlerne......................................... 366.4. Anmeldelsesmyndighedens undersøgelse af kandidatanmeldelserne386.4.1. Anmeldelsesmyndighedens vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7,stk. 1..................................................................................................... 396.5. Partiernes godkendelse af kandidaterne........................................... 416.5.1. Anmeldelsesmyndighedens vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7,stk. 1..................................................................................................... 416.6. Partiernes anmeldelser af nominering og partiliste..........................426.7. Realisering af kandidaternes og partiernes ønsker om opstillingsform436.7.1. Anmeldelsesmyndighedens vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7,stk. 1..................................................................................................... 446.8. Fortegnelser over de opstillede kandidater.......................................456.9. Stemmesedler og opslag.................................................................... 466.9.1. Stemmesedler..............................................................................466.9.2. Opslag........................................................................................ 476.9.3. Fejl i stemmesedler og opslag.................................................... 476.9.4. Afdøde kandidater...................................................................... 486.10. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v...........487. Afstemning på valgdagen....................................................................... 497.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen.......................497.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen................517.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen.........................................527.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne.............................. 567.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.............................. 567.6. Indsamlinger på afstemningsstederne............................................... 587.7. Andre afstemninger samtidig med valg............................................. 587.8. Exit polls............................................................................................587.9. Pressens adgang til stemmelokalerne............................................... 598. Brevstemmeafgivning............................................................................. 598.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet............... 608.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene/borgerservicecentrene.................................................................................................................. 618.2.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning..................................... 628.2.1.1. Brevstemmeafgivning på biblioteker....................................... 628.2.2. Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen..638.2.3. Reglerne om hjælp til brevstemmeafgivningen...........................65

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgensanstalter og arresthusene......................................................................... 678.4. Særligt om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt ivælgerens hjem.........................................................................................678.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning..................................... 678.4.2. Udpegning af stemmemodtagere................................................ 698.4.3. Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning..... 718.4.4. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen..................................728.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø.................................................................................................................. 738.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibei udenrigsfart og på danske havanlæg......................................................738.6.1. Brevstemmesteder og -modtagere på Færøerne, i Grønland og iudlandet................................................................................................738.6.2. Brevstemmesteder og -modtagere på danske skibe i udenrigsfart ogdanske havanlæg.................................................................................. 748.6.3. Tidsrum for brevstemmeafgivning..............................................748.6.4. Brevstemmematerialet................................................................ 748.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer............................................. 758.7.1. Kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer m.v............................................................................................................... 758.7.2. Elektronisk brevstemmeprotokol................................................ 768.7.3. Valgstyrernes gennemgang og kontrol af de modtagne brevstemmer.............................................................................................................. 789. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen................................... 819.1. Kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen.................................... 819.2. Stemmeoptælling på afstemningsstedet............................................. 829.3. Bedømmelse af stemmesedler............................................................849.3.1. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet.......849.3.2. Bedømmelse af brevstemmesedler..............................................869.3.2.1. Påføring af uofficielle bogstavbetegnelser..............................879.3.2.2. Påføring af modstridende angivelser...................................... 889.3.2.3. Andre usikkerhedsmomenter................................................... 899.3.2.4. Øvrige ugyldighedsgrunde...................................................... 909.3.3. Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler.............................................................................................................. 919.4. Valgstyrernes afstemningsbog...........................................................919.5. Indberetning til Danmarks Statistik på valgaftenen.......................... 919.6. Fintælling i opstillingskredsen.......................................................... 919.7. Valgbestyrelsens valgbog.................................................................. 949.8. Indsendelse af attesteret valgbogskopi til Danmarks Statistik og Indenrigs-og Sundhedsministeriet.............................................................................949.9. Rettelse af eventuelle fejl og mangler i valgbogen m.v..................... 9510. Opbevaring og kassation af valgmateriale ......................................... 9511. Afholdelse af udgifterne ved valget..................................................... 9612. Formularer m.v. til brug ved valget.................................................... 96

13. Bortfald af tidligere udsendt vejledning om afholdelse af folketingsvalg...................................................................................................................... 96Bilag 1 .......................................................................................................... 98Bilag 2 ........................................................................................................ 100Bilag 3 ........................................................................................................ 103Bilag 4 ........................................................................................................ 106Bilag 5 ........................................................................................................ 108Bilag 6 ........................................................................................................ 110

1. IndledningFolketingsvalg afholdes efter reglerne i lov om valg til Folketinget (folketingsvalglo-ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2009, samt de bekendtgørelserog cirkulærer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udstedt i henhold til lo-ven, jf. oversigten ibilag 1.Siden folketingsvalget den 13. november 2007 er der gennemført forskellige æn-dringer af reglerne om folketingsvalg, jf. oversigten ibilag 2.Ændringerne vedrørerbl.a. reglerne om, i hvilke boformer og boliger der kan brevstemmes i lyset af deforskellige boformer, voldsramte kvinder, ældre og handicappede og personer medsærlige sociale problemer kan tilbydes efter social- og boliglovgivningen (lovens §54, stk. 2). Endvidere har vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningenfremover ret til at forlange, at hjælpen ydes af en person, som vælgeren selv harudpeget, når blot der samtidig medvirker en myndighedsperson (lovens § 49, stk.2, og § 61, stk. 4).I denne vejledning redegøres for de opgaver, der i henhold til lovgivningen påhvilerkommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsforvaltninger ved forberedelse ogafholdelse af folketingsvalg.Inden de enkelte folketingsvalg vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet desudenudsende forskellige meddelelser, som vil gøre rede for de særlige forhold, der ved-rører det pågældende valg.

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaverVed folketingsvalg tager kommunalbestyrelsen sig af følgende opgaver:1) Udarbejder valglister og udsender valgkort, se afsnit 4.2) Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, se afsnit 5.3) Vælger valgstyrere til at stå for afstemningen og den efterfølgende stemmeop-tælling på de enkelte afstemningssteder, se afsnit 5.4) Vælger tilforordnede vælgere dels til at hjælpe valgstyrerne, dels til at værestemmemodtagere ved afgivningen af brevstemmer i visse boformer og boligerefter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboli-ger, samt i vælgerens hjem, se afsnit 5.5) Tilrettelægger afgivningen af brevstemmer på folkeregistre-ne/borgerservicecentrene, i visse boformer og boliger efter lov om social ser-vice og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerenshjem og udpeger stemmemodtagere på mindre øer, se afsnit 8.6) Forbereder afstemningen på valgdagen (bortset fra fremstilling af stemmesedlerog opslag), se afsnit 7.7) Sørger for, at valgmaterialet er til stede ved fintællingen, se afsnit 9.

2.2. Valgbestyrelsens opgaverVed folketingsvalg tager valgbestyrelsen i opstillingskredsen sig af følgende opga-ver:1) Får fremstillet stemmesedler og opslag og sørger for, at dette materiale bliverafleveret til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner i opstillingskredsen,se afsnit 6.2) Modtager indberetninger på valgaftenen fra de enkelte afstemningssteder i op-stillingskredsen om resultatet af stemmeafgivningen. Indberetter resultatet afstemmeafgivningen for opstillingskredsen som helhed til Danmarks Statistik, seafsnit 9.3) Foretager senest dagen efter valgdagen fintælling for hele opstillingskredsen,udarbejder valgbog og sender samme dag en attesteret kopi af valgbogen m.v.til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og en attesteret kopi af valgbogen m.v. tilDanmarks Statistik, se afsnit 9. Samtidig sendes to annullerede stemmesedlertil Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene.Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før valgdagen på Færøerne, iGrønland, i udlandet og på danske havanlæg uden for dansk område, kommer ikkei betragtning. På danske skibe i udenrigsfart kan søfolk og deres medsejlende æg-tefæller dog brevstemme fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for først-kommende folketingsvalg.Valgets udskrivelseKommunalbestyrelsen vælger medlemmer til valgbestyrelsen samt valgstyrere ogtilforordnede vælgere, hvis dette ikke allerede er sket.Kommunalbestyrelsen indrykker annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviserom brevstemmeafgivningen, herunder muligheden for at brevstemme i vælgerenshjem.Kommunalbestyrelsen træffer de fornødne forberedelser til brevstemmeafgivnin-gen i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen,herunder i pleje- og ældreboliger. Kommunalbestyrelsen skal herunder fastsætteden dag eller de dage, hvor brevstemmeafgivningen skal finde sted, samt sørgefor, at vælgere, der bor eller opholder sig i de nævnte boformer eller boliger, i godtid, inden afstemningen skal finde sted, bliver gjort bekendt med muligheden for atbrevstemme i boformen eller boligen.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der får personlig eller praktiskhjælp m.v. i hjemmet eller hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betin-gelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af den per-son, der yder den personlige eller praktiske hjælp m.v., eller af hjemmesygeplejer-sken eller en anden aktivt udøvende person fra hjemmesygeplejerskeordningen.Kommunalbestyrelsen eftersender brevstemmer fra vælgere, der har brevstemt førudskrivelse af valget (f.eks. på danske skibe i udenrigsfart), men som siden erflyttet til en anden kommune, til den nye bopælskommune.Vælgere kan, når valget er udskrevet, ansøge folkeregisteret/borgerservicecentret iopholdskommunen om at brevstemme i hjemmet, dog tidligst 4 uger før valgdagen.Anmeldelse af kandidater, meddelelse om godkendte kandidater, anmeldelse afnominering af kandidater og anmeldelse af partiliste kan tidligst indleveres til an-meldelsesmyndigheden, når valget er udskrevet.Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsender en foreløbig fortegnelse over de op-stillingsberettigede partier og disses bogstavbetegnelser.3 uger før valgdagenI Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område, kan man begynde atbrevstemme. På folkeregistrene/borgerservicecentrene skal man kunne brevstem-me fra denne dag.

Alle lørdage inden for 3 uger før valgdagenDet vil være hensigtsmæssigt at holde folkeregistrene/borgerservicecentrene åbnenogle timer for brevstemmeafgivning. Se endvidere nedenfor under "Næstsidstehverdag før valgdagen".18 dage før valgdagenSkæringsdato for optagelse af tilflyttere fra Færøerne og Grønland på valglisten.Skæringsdato for sletning fra valglisten ved fraflytning fra Danmark til Færøerneeller Grønland.15 dage før valgdagen1) - kl. 12. Sidste frist for anmeldelse af nye partier til Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet. Ministeriet udsender derefter snarest en endelig fortegnelse over deopstillingsberettigede partier og disses bogstavbetegnelser, såfremt der er no-gen ændringer i forhold til den foreløbige fortegnelse, der er udsendt ved val-gets udskrivelse, se ovenfor.2) Skæringsdato for optagelse af tilflyttere fra en anden kommune på valglisten.3) Skæringsdato for optagelse af personer, der flytter inden for kommunen, påvalglisten under den nye bopæl.4) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR (Det CentralePersonregister) af- anmeldelser om flytning,- iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retligehandleevne, jf. værgemålslovens § 6,- erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, samt- dødsfald i de særlige tilfælde, hvor dødsfald indberettes af kommunalbe-styrelsen og ikke af sognemyndigheden.Indberetningerne til CPR sker til brug for den maskinelle udskrivning af valglistenover de vælgere, der denne dag er bopælsregistreret i CPR med adresse i kom-munen (15.-dagsvalglisten).5) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørendeafstemningsområder (valgdistrikter) til CPR’s vejregister.6) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørendeafstemningssteder til kommunens databehandler.Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag, rykkesde skæringsdatoer/sidste frister, der er nævnt under nr. 2-6, frem til hverdagenumiddelbart før, som ikke er en lørdag. Kommunen afhenter denne dag post ogefterser sin postkasse og elektroniske post for samme dag at behandle de medde-lelser, der er nævnt under pkt. 4, som kommunen har modtaget senest denne dag.

- kl. 18. Sidste frist for at ansøge folkeregistret/borgerservicecentret i opholdskom-munen om at brevstemme i hjemmet.Folkeregistret skal til dette formål mindst ét sted i kommunen holdes åbent mindstnogle timer umiddelbart inden kl. 18.Hvis 12.-dagen før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen for atansøge om at brevstemme i hjemmet til den førstkommende mandag kl. 12.11 dage før valgdagen- kl. 12. Sidste frist for at indlevere kandidatanmeldelser til anmeldelsesmyndighe-den.- kl. 12. Sidste frist for at trække en kandidatanmeldelse tilbage over for anmeldel-sesmyndigheden.Anmeldelsesmyndigheden skal denne dag efterse sin postkasse og elektroniskepost, uanset om dagen falder på en lørdag eller søndag eller anden helligdag. An-meldelsesmyndigheden skal denne dag endvidere afhente post (eller hverdagenumiddelbart før, hvis fristen udløber en søndag eller anden helligdag).10 dage før valgdagen1) - kl. 12. Sidste frist for partiernes meddelelse til anmeldelsesmyndigheden omgodkendte kandidater og nominering af kandidater samt anmeldelse af partili-ste. Anmeldelsesmyndigheden skal denne dag efterse sin postkasse og elek-troniske post, uanset om dagen falder på en lørdag eller søndag eller andenhelligdag. Anmeldelsesmyndigheden skal denne dag endvidere afhente post(eller hverdagen umiddelbart før, hvis fristen udløber en søndag eller andenhelligdag). Anmeldelsesmyndigheden går i gang med at udarbejde en forteg-nelse over de kandidater, der er opstillet i storkredsen.2) Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekendtgør senest denne dag i landets dag-blade- dag og tid for afstemningen- at der vil blive sendt valgkort ud til vælgerne, samt- at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse afvalgkort med et fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbesty-relsen.

7 dage før valgdagen1) Maskinelt udskrevne valgkort vedrørende vælgere, der er optaget på den ma-skinelt udskrevne 15.-dagsvalgliste, skal være afleveret til postbesørgelse enten afkommunalbestyrelsen eller af kommunens databehandler.2) Skæringsdato for optagelse på valglisten (udlandstilflyttervalglisten) af vælgere,der flytter hertil fra udlandet (dvs. ikke Færøerne eller Grønland).3) Personer, der har valgret til Folketinget uanset udlandsophold, jf. lovens § 2, ogsom i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst og haransøgt om at blive optaget på valglisten, skal optages på valglisten (udlandsdan-skervalglisten), hvis kommunalbestyrelsen eller Valgnævnet har truffet afgørelseherom senest denne dag.Kommunen afhenter post og efterser sin postkasse og elektroniske post 7.-dagenfør valgdagen for samme dag at behandle anmeldelser om tilflytning fra udlandetog ansøgninger om optagelse på valglisten fra udlandsdanskere, kommunen harmodtaget senest denne dag. Dette gælder også, selv om 7.-dagen er en lørdag,søndag eller anden helligdag. Falder 7.-dagen dog på en søndag eller anden hel-ligdag, må afhentningen af post dog ske hverdagen umiddelbart før.4) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR af- anmeldelser om tilflytning fra udlandet, (dvs. ikke Færøerne eller Grøn-land)- iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retligehandleevne, jf. værgemålslovens § 6, samt- erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret.Indberetningerne til CPR sker til brug for den maskinelle udskrivning af envalgliste over de vælgere, der ikke er optaget på 15.-dagsvalglisten, men somsenest 7 dage før valgdagen er flyttet til kommunen fra udlandet eller har fåetophævet værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslo-vens § 6, eller har fået dansk indfødsret (udlandstilflyttervalglisten).5) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR af afgørelserom optagelse på valglisten af personer, der har valgret uanset udlandsophold, tilbrug for den maskinelle udskrivning af en særlig valgliste over disse vælgere (ud-landsdanskervalglisten).Hvis 7.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag, rykkes deskæringsdatoer, der er nævnt under nr. 4 og 5, frem til hverdagen umiddelbart før,der ikke er en lørdag.

4.2. Generelt om optagelse på valglistenFor at udøve sin valgret, dvs. have ret til at stemme, skal man være optaget påvalglisten, jf. lovens § 3.Når valget er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste overkommunens vælgere. Der skal udarbejdes en valgliste for hvert afstemningsområ-de i kommunen, jf. lovens § 18, stk. 1.Da folketingsvalg afholdes i alle dele af riget, skal Færøerne og Grønland ikkebetragtes som udland med hensyn til tilflytning og fraflytning. I stedet gælder desærlige regler i lovens kapitel 4 for disse dele af riget med hensyn til tilflytning ogfraflytning.Valglisten består af en15.-dagsvalgliste,enudlandstilflyttervalglisteog enud-landsdanskervalgliste.Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag, rykkesskæringsdatoen for optagelse af vælgere på den maskinelle 15.-dagsvalgliste fremtil hverdagen umiddelbart før, som ikke er en lørdag, jf. lovens § 18, stk. 7.På15.-dagsvalglistenoptages de vælgere, der senest 15 dage før valgdagen erflyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflyt-ningskommunen, jf. lovens § 18, stk. 2, 1. pkt. Vælgere, der er flyttet til kommunenfra Færøerne eller Grønland, optages dog kun på valglisten, såfremt de senest 18dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og de senest denne dag har anmeldtflytningen til tilflytningskommunen, jf. lovens § 18, stk. 2, 2. pkt. Vælgere, der sene-re end 15 dage før valgdagen flytter fra kommunen til en anden kommune elleranmelder deres flytning dertil, eller 18 dage før valgdagen flytter til Færøerne ellerGrønland eller anmelder deres flytning dertil, skal forblive optaget på valglisten ifraflytningskommunen, jf. nærmere lovens § 18, stk. 4 og 5.Påudlandstilflyttervalglistenoptages de vælgere, der ikke er optaget på 15.-dagsvalglisten, og som senest 7 dage før valgdagen er flyttet til kommunen fraudlandet og senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, selovens § 18, stk. 6, 1. pkt. På udlandstilflyttervalglisten optages også de vælgere,der ikke er optaget på 15. dagslisten, og som senest 7 dage før valgdagen har fåetophævet værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens§ 6, eller har fået dansk indfødsret.

Påudlandsdanskervalglistenoptages de vælgere, der har valgret uanset ophold iudlandet efter lovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret iCPR som udrejst, hvis de har ansøgt om at blive optaget på valglisten, og entenkommunalbestyrelsen eller Valgnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valg-listen senest 7 dage før valgdagen, jf. lovens § 18, stk. 6, 2. pkt.Fristerne for optagelse af vælgere på udlandstilflyttervalglisten og udlandsdansker-valglisten gælder også, når 7.-dagen før valgdagen falder på en lørdag, søndageller anden helligdag, jf. lovens § 18, stk. 7, modsætningsvis. Fristerne for indbe-retninger til CPR til brug for de maskinelt udskrevne udlandstilflytter- og udlands-danskervalglister vil imidlertid være den hverdag, der kommer umiddelbart før, somikke er en lørdag, jf. afsnit 4.4.2. og 4.4.3. De vælgere, der skal optages på dissevalglister, men ikke er blevet indberettet til CPR forinden, må optages manuelt pådisse valglister.4.2.1. Automatisk optagelse på valglistenVælgere, der er bopælsregistreret i CPR, dvs. registreret med bopæl, fast opholds-sted eller under vejkoder større end 9900, optages automatisk, dvs. uden at ansø-ge herom, på valglisten. De optages på valglisten i den kommune, hvor de er bo-pælsregistreret i CPR senest 15 dage før valgdagen, eller for så vidt angår vælge-re, der flytter hertil fra Færøerne eller Grønland, 18 dage før valgdagen, eller væl-gere, der flytter hertil fra udlandet, 7 dage før valgdagen. Se lovens § 15 sammen-holdt med § 18.Det gælder også vælgere, der er ansat i den danske stat og beordret til tjenesteuden for riget, jf. lovens § 2, stk. 1, såfremt de har taget ophold i udlandet i forbin-delse med den beordrede tjeneste fra og med den 1. juli 2000. Fra og med dennedato registreres de nævnte vælgere ikke som udrejst, jf. § 24, stk. 5 og 6, i lov omdet Centrale Personregister (CPR-loven) jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. sep-tember 2009. Det samme gælder under visse betingelser deres ægtefæller, regi-strerede partnere og samlevere, jf. lovens § 2, stk. 4.Også vælgere, der på 15.-dagen før valgdagen i øvrigt er registreret under vejko-der større end 9900, jf. § 14 og § 15 i bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november2006 om folkeregistrering m.v., optages automatisk på valglisten (se dog afsnit4.10. nedenfor om udsendelse af valgkort).Vælgere, der på 15.-dagen før valgdagen er registreret af den hidtidige bopæls-kommune som forsvundet i CPR, fordi de resultatløst er eftersøgt, jf. § 6, stk. 5, iCPR-loven, optages ikke på valglisten. Den omstændighed, at en vælger er udenfast opholdssted og dermed hjemløs, indebærer ikke i sig selv, at den pågældendeikke optages på valglisten. Er vedkommende registreret som forsvundet i CPR,optages den pågældende derimod ikke på valglisten, medmindre vedkommende erfundet eller har givet sig til kende senest på 15.-dagen før valgdagen. I så fald skalvedkommendes registrering som forsvundet i CPR ændres i overensstemmelsehermed. Kommer der efter 15.-dagen før valgdagen, men dog senest på valgda-gen oplysninger frem, der gør, at det kan konstateres, at den pågældende på 15.-dagen før valgdagen var registreret som forsvundet i CPR ved en fejl, skal denpågældende optages manuelt på valglisten og den pågældendes bopælsregistre-ring i CPR ændres i overensstemmelse hermed. Dette kan f.eks. være tilfældet,hvis en vælger, der på 15.-dagen før valgdagen er registreret som forsvundet i

CPR, giver sig til kende på et senere tidspunkt, f.eks. ved at møde frem på et af-stemningssted på valgdagen, og hvis det på grundlag af de oplysninger, kommu-nalbestyrelsen herved kommer i besiddelse af, kan konstateres, at vælgeren fejlag-tigt på 15.-dagen var registreret som forsvundet i CPR.Skæringsdatoen for automatisk optagelse på valglisten under den nye bopæl ersom nævnt 15 dage før valgdagen for de vælgere, der flytter til kommunen fra enanden kommune. Skæringsdatoen for automatisk optagelse på valglisten underden nye bopæl er ligeledes 15 dage før valgdagen for vælgere, der flytter inden forkommunen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal optage de vælgere på valg-listen under den aktuelle bopæl, der senest 15 dage før valgdagen er flyttet tilkommunen fra en anden kommune eller er flyttet inden for kommunen, og somsenest denne dag har anmeldt flytningen til (tilflytnings)kommunen. Se lovens § 18,stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. Vælgere, der senere end 15 dage før valgdagen er flyttet tilen anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne daghar anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl,jf. lovens § 18, stk. 4.Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag eller søndag eller anden helligdag, ryk-kes skæringsdatoen frem til hverdagen umiddelbart før, som ikke er en lørdag, forvælgere, der flytter til kommunen fra en anden kommune, jf. lovens § 18, stk. 2, 1.pkt., og stk. 7, eller som flytter inden for kommunen, jf. lovens § 18, stk. 3 og stk. 7.For vælgere, der flytter til kommunen fra udlandet (dvs. ikke Færøerne eller Grøn-land), er skæringsdatoen for at blive optaget på valglisten 7 dage før valgdagen, jf.lovens § 18, stk. 6, 1. pkt. Det gælder også, når 7.-dagen før valgdagen er en lør-dag, søndag eller anden helligdag. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal op-tage de vælgere på valglisten under den aktuelle bopæl, der er flyttet til kommunenfra udlandet senest 7 dage før valgdagen, og som senest denne dag har anmeldtflytningen til tilflytningskommunen.For vælgere, der flytter mellem Danmark og Færøerne eller mellem Danmark ogGrønland, er skæringsdatoen for optagelse på valglisten dog 18 dage før valgda-gen, jf. lovens § 18, stk. 2, 2. pkt., og stk. 5. Det gælder også, når 18.-dagen førvalgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag. Det betyder, at kommunal-bestyrelsen skal optage de vælgere på valglisten under den aktuelle bopæl, der erflyttet til kommunen fra Færøerne eller Grønland senest 18 dage før valgdagen, ogsom senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen. Se lovens §18, stk. 2, 2. pkt.4.2.2. Optagelse på valglisten efter ansøgningVælgere, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet efter lovens § 2,og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, opta-ges kun på valglisten, hvis de har ansøgt om det, og enten kommunalbestyrelseneller Valgnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valglisten senest 7 dage førvalgdagen. Det gælder også, når 7.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndageller anden helligdag.Optagelse på valglisten i kraft af kommunalbestyrelsens eller Valgnævnets afgø-relse herom vil kun få betydning for folketingsvalget, hvis vælgerens registreredeudrejsedato i CPR ligger forud for eller samtidig med valgdagen, jf. afsnit 4.6.2.

Ellers vil vælgeren på valgdagen være automatisk optaget som herboende folke-tingsvælger, jf. afsnit 4.2.1.Optagelse på valglisten sker i den kommune i Danmark, hvor vælgeren sidst harværet bopælsregistreret i CPR. Vælgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller§ 2, stk. 4, jf. stk. 1 (ansatte i den danske stat beordret til tjeneste uden for riget ogderes ægtefæller, samlevere eller registrerede partnere), og som umiddelbart in-den udsendelsen til tjeneste uden for riget var bopælsregistreret i CPR i en kom-mune på Færøerne eller i Grønland, optages også efter ansøgning på valglisten iden kommune i Danmark, hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR. Selovens § 16, stk. 1.Ansøgning om optagelse på valglisten af en vælger, der har valgret uanset ophold iudlandet efter lovens § 2, og som er registreret i CPR som udrejst, skal indgives tilkommunalbestyrelsen i den kommune i Danmark, hvor vælgeren sidst har væretbopælsregistreret i CPR, idet vælgeren i givet fald skal optages på valglisten i den-ne kommune som nævnt ovenfor.Skæringsdatoen for optagelse på valglisten af vælgere, der har valgret uansetophold i udlandet efter lovens § 2, er som nævnt 7 dage før valgdagen. Det bety-der, at der skal være truffet afgørelse om optagelse på valglisten senest 7 dage førvalgdagen, jf. lovens § 18, stk. 6, 2. pkt. Det gælder også i tilfælde, hvor 7.-dagenfør valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag.Ansøgninger om optagelse på valglisten skal behandles løbende. Kommunalbesty-relsen skal endvidere, så vidt det overhovedet er muligt, sikre, at indkomne ansøg-ninger kan blive behandlet senest 7 dage før valgdagen.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen 7.-dagen før valgdagen (ellerden hverdag inkl. lørdag, der ligger umiddelbart før) afhenter post samt 7.-dagenfør valgdagen (også når denne er en lørdag, søndag eller anden helligdag) eftersersin postkasse og elektroniske post med henblik på at konstatere, om der i postenmåtte være ansøgninger om optagelse på valglisten af vælgere omfattet af folke-tingsvalglovens § 2, og med henblik på samme dag at behandle disse ansøgnin-ger, som kommunen har modtaget senest denne dag.Hvis 7.-dagen før valgdagen falder på en lørdag, søndag eller anden helligdag,skal kommunalbestyrelsen endvidere, af hensyn til fristen for indberetning til CPRtil brug for den maskinelt udskrevne udlandsdanskervalgliste sørge for, at kommu-nen hverdagen umiddelbart før, som ikke er en lørdag, afhenter post samt eftersersin postkasse og elektroniske post med henblik på at konstatere, om der i postenmåtte være ansøgninger om optagelse på valglisten af vælgere omfattet af folke-tingsvalglovens § 2, og med henblik på samme dag at behandle disse ansøgnin-ger, som kommunen har modtaget senest denne dag.Ansøgninger om optagelse på valglisten, herunder ansøgninger om fornyet opta-gelse, som kommunalbestyrelsen modtager senest 7 dage før valgdagen, skalbehandles straks efter modtagelsen, herunder eventuelt straks sendes videre tilValgnævnet. Hvis det er nødvendigt, kan videresendelsen til Valgnævnet ske pr.telefax (faxnummeret vil blive oplyst særskilt efter folketingsvalgets udskrivelse)eller sikker (krypteret) e-post til [email protected] ved anvendelse af digital signatur med

anførelse af ”Valgnævnet” i emnefeltet. Der henvises til bekendtgørelse nr. 528 af15. juni 2000 med senere ændringer om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelseaf personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, samt tilhørendevejledning nr. 37 af 2. april 2001. På Indenrigs- og Sundhedsministeriets valg-hjemmesidewww.valg.im.dkfindes en vejledning i, hvordan man sender sikker e-post til ministeriet.Behandlingen af en ansøgning omfornyetoptagelse på valglisten, der er indgivetinden2-årsperiodens udløb, kan dog i visse tilfælde sættes i bero til efter valget, jf.nedenfor i afsnit 4.6.2. under C 1) og 2).Det er kun Valgnævnet, der kan giveafslagpå ansøgninger om optagelse på valg-listen, herunder om fornyet optagelse. Kommunalbestyrelsen kan dog give afslagpå optagelse på valglisten, hvis afslaget skyldes, at den pågældende ikke opfylderde almindelige valgretsbetingelser bortset fra bopælsbetingelsen (alderskrav, kravom dansk indfødsret samt krav om retlig handleevne, jf. værgemålslovens § 6).Vælgere, der ansøger om at blive optaget på valglisten senere end 7 dage førvalgdagen, kan ikke optages (eller eventuelt forblive optaget) på valglisten, hellerikke selv om ansøgningen indgives i forbindelse med anmeldelse af flytning til ud-landet.Reglerne om optagelse på valglisten af personer, der har valgret uanset ophold iudlandet efter lovens § 2, og som er registreret i CPR som udrejst, er fastsat dels ilovens §§ 16 og 17 og § 18, stk. 6, 2. pkt., dels i bekendtgørelse nr. 605 af 21. juni2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ud-landsophold, med tilhørende vejledning nr. 65 af 27. juni 2004 om behandling afansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uan-set udlandsophold.

4.3. Indberetninger af ændringer af afstemningsområder og afstemnings-stederKommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommunens vælgere forhvert afstemningsområde i kommunen. For hvert afstemningsområde er der étafstemningssted. De valgkort, som kommunalbestyrelsen sender ud til vælgerne,skal bl.a. indeholde oplysning om det afstemningssted, hvor vælgeren skal hen-vende sig for at stemme, jf. afsnit 4.10. nedenfor.Kommunalbestyrelsen skal løbende indberette ændringer i afstemningsområder(valgdistrikter) til CPR’s vejregister og ændringer i afstemningssteder til kommu-nens databehandler. Ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) ogafstemningssteder skal være indberettetsenest 15 dage før valgdagentil CPR’svejregister/kommunens databehandler.Falder 15.-dagen før valgdagen på en lørdag, søndag eller anden helligdag, vilsidste frist for indberetning til CPR’s vejregister vedrørende afstemningsområderog indberetning til kommunens databehandler vedrørende afstemningssteder værehverdagen umiddelbart før, der ikke er en lørdag.Ved »kommunens databehandler« forstås den virksomhed, der på vegne af kom-munen elektronisk modtager det relevante udtræk af CPR og på grundlag heraf

4.4. Maskinel udarbejdelse af valglister4.4.1. 15.-dagsvalglisten15.-dagsvalglisten er fortegnelsen over de vælgere, der senest 15 dage før valg-dagen er flyttet til kommunen eller er flyttet inden for kommunen, og som senestdenne dag har anmeldt flytningen til (tilflytnings)kommunen. 15.-dagsvalglistenudarbejdes maskinelt på grundlag af oplysningerne i CPR med de ændringer, somkommunen har modtaget til og med 15 dage før valgdagen.Med henblik på den maskinelle udarbejdelse af 15.-dagsvalglisten skal kommunal-bestyrelsen indberette til CPR:1) alle flytninger til kommunen, som kommunen har fået meddelelse om til og med15 dage før valgdagen, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med 15 dage førvalgdagen,2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, som kommu-nen har modtaget senest 15 dage før valgdagen, samt3) meddelelser om iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse afden retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, som kommunen har modtagetsenest 15 dage før valgdagen.4) dødsfald i de særlige tilfælde, hvor dødsfald indberettes af kommunalbestyrel-sen. Dødsfald indberettes normalt til CPR af sognemyndigheden.Indberetningerne skal foretages senest 15 dage før valgdagen. Meddelelser mod-taget på 15.-dagen skal derfor indberettes samme dag. Meddelelsernes rigtighedskal kontrolleres på sædvanlig måde. De almindelige betingelser i CPR-loven forindberetning, herunder af en flytning, til CPR skal være opfyldt.Når 15.-dagen før valgdagen falder på en lørdag eller søndag eller anden hellig-dag, rykkes skæringsdatoen for indberetning til CPR til brug for den maskinelt ud-skrevne valgliste frem til hverdagen umiddelbart før, der ikke er en lørdag.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen på skæringsdatoen for indbe-retning til CPR afhenter post og efterser sin postkasse og elektroniske post forsamme dag at behandle de meddelelser, der er nævnt under pkt. 1 - 4, som kom-munen har modtaget senest denne dag.Kommunalbestyrelsen modtager den maskinelt udskrevne 15.-dagsvalgliste senest8 dage før valgdagen.Kommunalbestyrelsen har efter persondatalovgivningen ikke adgang til at udleverevalglisten, herunder fortegnelser over førstegangsvælgere, til politiske partier m.v.Dette gælder også for udlandstilflyttervalglisten og udlandsdanskervalglisten.4.4.2. UdlandstilflyttervalglistenUdlandstilflyttervalglistener fortegnelsen over de vælgere, der ikke er optaget på15.-dagsvalglisten, og som senest 7 dage før valgdagen er flyttet til kommunen fra

udlandet og senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen.Udlandstilflyttervalglisten omfatter også de vælgere, der ikke er optaget på 15.-dagsvalglisten, og som senest 7 dage før valgdagen har fået ophævet værgemålmed fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller har fåetdansk indfødsret. Udlandstilflyttervalglisten udarbejdes maskinelt på grundlag afoplysningerne i CPR.Med henblik på den maskinelle udarbejdelse af udlandstilflyttervalglisten skalkommunalbestyrelsen indberette følgende forhold til CPR, som ikke allerede erindberettet med henblik på udarbejdelse af 15.-dagsvalglisten:1) alle flytninger fra udlandet, som kommunen har modtaget meddelelse om til ogmed 7 dage før valgdagen, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med 7.-dagenfør valgdagen,2) meddelelser om ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handle-evne, jf. værgemålslovens § 6, som kommunen har modtaget senest 7 dage førvalgdagen, samt3) meddelelser om erhvervelse af dansk indfødsret, som kommunen har modtagetsenest 7 dage før valgdagen.Indberetningerne skal som nævnt skesenest 7 dage før valgdagen.Meddelelsermodtaget på 7.-dagen før valgdagen skal derfor indberettes samme dag.Det forudsættes, at meddelelsers rigtighed kontrolleres på sædvanlig måde, samtat de almindelige betingelser fastsat i CPR-loven for indberetning, herunder af enflytning, til CPR i øvrigt er opfyldt.Når 7.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag, vil skæ-ringsdatoen for indberetninger til CPR til brug for den maskinelt udskrevne ud-landstilflyttervalgliste være hverdagen umiddelbart før, der ikke er en lørdag.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen på skæringsdatoen for indbe-retning til CPR afhenter post og efterser sin postkasse og elektroniske post forsamme dag at behandle de meddelelser, der er nævnt under pkt. 1 - 3, som kom-munen har modtaget senest denne dag.Kommunalbestyrelsen modtager den maskinelt udskrevne udlandstilflyttervalglistesenest 5 dage før valgdagen.4.4.3. UdlandsdanskervalglistenUdlandsdanskervalglistener fortegnelsen over vælgere med valgret uanset opholdi udlandet, jf. lovens § 2, der efter ansøgning og afgørelse herom senest 7 dage førvalgdagen er optaget på folketingsvalglisten. Udlandsdanskervalglisten udarbejdesmaskinelt på grundlag af oplysningerne i CPR.Til brug for den maskinelle udarbejdelse af udlandsdanskervalglisten skal kommu-nalbestyrelsen indberette til CPR optagelsen på valglisten af vælgere, der har valg-ret uanset ophold i udlandet efter lovens § 2 og har ansøgt om optagelse på valgli-sten, og som kommunalbestyrelsen senest 7 dage før valgdagen har truffet afgø-

relse om skal optages på valglisten, eller for hvilke kommunalbestyrelsen senestdenne dag har modtaget skriftlig eller telefonisk meddelelse fra Valgnævnet om, atde pågældende er optaget på valglisten. Afgørelser om optagelse på valglisten afvælgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 (statsansat-te, der er beordret til tjeneste uden for riget samt deres ægtefæller, registreredepartnere og samlevere), og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste udenfor riget var bopælsregistreret i CPR i Grønland, herunder i områder i Grønlanduden for den kommunale inddeling, skal dog ikke indberettes til CPR. Disse vælge-re skal i stedet optages manuelt på valglisten, jf. nedenfor i afsnit 4.6.2, punkt B.Indberetningerne skal foretages senest 7 dage før valgdagen.Når 7.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag, vil skæ-ringsdatoen for indberetninger til CPR til brug for den maskinelt udskrevne ud-landsdanskervalgliste være den hverdag, der kommer umiddelbart før, og som ikkeer en lørdag.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen på skæringsdatoen for indbe-retning til CPR afhenter post og efterser sin postkasse og elektroniske post forsamme dag at behandle de ansøgninger om optagelse på valglisten af vælgereomfattet af folketingsvalglovens § 2, som kommunen har modtaget senest dennedag.Kommunalbestyrelsen modtager den maskinelt udskrevne udlandsdanskervalglistesenest 5 dage før valgdagen.

4.5. Manuel rettelse af valglisten på grund af mangler m.v. vedrørende ind-beretning til CPRHvis det konstateres, at der ikke er foretaget en indberetning til CPR, som kommu-nalbestyrelsen burde have foretaget senest 15 dage før valgdagen, jf. ovenfor iafsnit 4.4.1., skal de pågældende vælgere manuelt optages på eller slettes af valg-listen. Er vælgeren flyttet fra en kommune til en anden, uden at det er registreret iCPR, må tilflytningskommunen henvende sig til fraflytningskommunen, så denpågældende vælger kan slettes manuelt af valglisten i fraflytningskommunen.Dette gælder også, hvis der kommer oplysninger frem efter fristen for indberetningtil CPR, men dog senest på valgdagen, der gør, at der nu skal ske indberetning tilCPR. Er en flytning til en kommune ikke indberettet til CPR senest 15 dage førvalgdagen, f.eks. fordi der ikke er indsendt en erklæring fra vælgerens logivært,som bekræfter, at vælgeren er flyttet til adressen m.v., eller lignende, skal denpågældende vælger optages manuelt på valglisten i tilflytningskommunen, nårlogiværterklæringen m.v. foreligger efter 15.-dagen før valgdagen, dog senest påvalgdagen. Fraflytningskommunen skal i disse tilfælde – medmindre der er tale omtilflytning fra udlandet – underrettes for at kunne slette vælgeren af valglisten dér.Om underretning af fraflytningskommunen på Færøerne eller Grønland, se afsnit4.7. Det forudsættes herved, at kommunen har modtaget meddelelse om flytningensenest 15 dage før valgdagen, og at flyttedatoen ligger før eller er lig med 15 dagefør valgdagen.Hvis kommunalbestyrelsens afgørelse om, at en anmeldt flytning til en kommuneikke opfylder betingelserne for registrering i CPR ændres af kommunalbestyrelsenselv eller af Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter 15.-dagen før valgdagen, men

dog senest på valgdagen, skal den pågældende vælger optages manuelt på valgli-sten. Optagelse på valglisten skal i denne situation ske manuelt, da vælgeren ikkeer optaget på den maskinelt udskrevne valgliste over kommunens vælgere. Fra-flytningskommunen skal i disse tilfælde – medmindre der er tale om tilflytning fraudlandet – underrettes for at kunne slette vælgeren af valglisten dér. Om underret-ning af fraflytningskommunen på Færøerne eller Grønland, se afsnit 4.7. Det for-udsættes herved, at tilflytningskommunen har modtaget meddelelse om flytningensenest 15 dage før valgdagen, og at flyttedatoen ligger før eller er lig med 15.-dagen før valgdagen.Tilsvarende gælder, hvis det efterfølgende konstateres, at en vælger ved en fejl erregistreret som forsvunden i CPR på 15.-dagen før valgdagen, jf. afsnit 4.2.1.Konstateres det, at en indberetning til CPR, som kommunalbestyrelsen burde haveforetaget senest 7 dage før valgdagen, jf. afsnit 4.2. og 4.3., ikke er foretaget, skalde pågældende vælgere optages manuelt på valglisten. Der henvises til det, somer anført ovenfor om indberetninger til CPR, som kommunalbestyrelsen burde ha-ve foretaget senest 15 dage før valgdagen.

4.6. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt4.6.1. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er flyttet til Færøerneeller GrønlandVælgere, der er flyttet til Færøerne eller Grønland senere end 18 dage før valgda-gen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal fortsat være opta-get på valglisten under deres hidtidige bopæl, jf. lovens § 18, stk. 5. Hvis sådannevælgere er registreret i CPR som flyttet til Færøerne henholdsvis Grønland senest15 dage før valgdagen, vil de imidlertid ikke blive optaget på den maskinelt ud-skrevne valgliste og skal derfor optages manuelt på valglisten.4.6.2. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der har valgret uanset op-hold i udlandet efter lovens § 2Vælgere, der har valgret uanset ophold i udlandet efter lovens § 2, og som i forbin-delse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, skal optages på valg-listen, hvis de har ansøgt om det, og der er truffet afgørelse herom senest 7 dagefør valgdagen, jf. lovens § 18, stk. 6, 2. pkt.Disse vælgere optages som udgangspunkt på den maskinelt udskrevne valglistepå baggrund af kommunens indberetning til CPR af afgørelser om optagelse påvalglisten, jf. afsnit 4.4.3. ovenfor.Afgørelser om optagelse på valglisten af ansøgere, der efter lovens § 2 har valgretuanset ophold i udlandet, skal indberettes til CPR på sædvanlig måde, medmindreansøgeren er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1, (statsansatte,der er beordret til tjeneste uden for riget og deres ægtefæller, registrerede partnereeller samlevere) og umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget varbopælsregistreret i CPR med adresse i Grønland, jf. punkt B nedenfor. Optagelsenaf ansøgere, der efter lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2, harvalgret uanset ophold i udlandet, sker med virkning fra afgørelsens dato, men dogikke før vælgerens registrerede udrejsedato i CPR.Optagelsen af ansøgere, der efter lovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, harvalgret uanset ophold i udlandet, sker med virkning fra ansøgerens registreredeudrejsedato i CPR. Se § 17, stk. 1 - 3 i bekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om

optagelse på valglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Ind-berettes sådanne afgørelser til CPR senest på skæringsdagen for den maskineltudskrevne valgliste, jf. afsnit 4.4.3., vil disse vælgere derfor også blive optaget påden maskinelt udskrevne valgliste på sædvanlig måde. Optagelse på valglisten ikraft af kommunalbestyrelsens eller Valgnævnets afgørelse herom vil derfor kun fåbetydning for folketingsvalget, hvis vælgerens registrerede udrejsedato i CPR lig-ger forud for eller samtidig med valgdagen.Dette indebærer, at de vælgere, der efter lovens § 2 har valgret uanset ophold iudlandet, og som er nævnt under punkt A og B samt punkt C 2 og C 3, skal opta-ges manuelt på valglisten:A) De vælgere med valgret uanset ophold i udlandet, jf. lovens § 2, hvis ansøgningom optagelse på valglisten er blevet imødekommet senest 7 dage før valgdagen,og som først flytter til udlandet senere end 7 dage før valgdagen, dog senest påvalgdagen, skal optages manuelt på udlandsdanskervalglisten (eller forblive opta-get på den maskinelt udskrevne 15.-dagsvalgliste). Det skyldes, at sådanne afgø-relser ikke optages på den maskinelt udskrevne udlandsdanskervalgliste.B) De vælgere, der har valgret uanset ophold i udlandet efter lovens § 2, stk. 1,eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1, (statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget ogderes ægtefælles/registrerede partnere/samlevere), og som umiddelbart indenudsendelse til tjeneste i udlandet var bopælsregistreret i CPR med adresse i Grøn-land, skal optages manuelt på valglisten, hvis kommunalbestyrelsen eller Valg-nævnet senest 7 dage før valgdagen har truffet afgørelse om, at en sådan vælgerskal optages på valglisten, og hvis de pågældende vælgere flytter til udlandet se-nest på valgdagen. Det skyldes, at sådanne afgørelser ikke skal indberettes tilCPR, og derfor vil de pågældende vælgere ikke blive optaget på den maskineltudskrevne valgliste. Da disse vælgere skal optages på valglisten i den kommune iDanmark, hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR, er det kommunalbesty-relsen i denne kommune, der har pligt til at sørge for, at vælgerne optages manueltpå valglisten. Der henvises herved til § 17, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 605 af21. juni 2004 om optagelse på valglisten af personer, der har valgret uanset opholdi udlandet.C) For vælgere, der har valgret uanset ophold i udlandet efter lovens § 2, stk. 1eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, og som tidligere er optaget på valglisten ognu har søgt om fornyet optagelse på valglisten inden 2-årsperiodens udløb, gælderfølgende:1) Hvis 2-årsperioden udløber på valgdagen eller senere, vil den pågældende bliveoptaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Behandlingen af ansøgningen kansættes i bero til efter valget.2) Hvis 2-årsperioden udløber før valgdagen, og der ikke er truffet afgørelse omfornyet optagelse senest 7 dage før valgdagen, vil den pågældende ikke blive op-taget på den maskinelt udskrevne valgliste. Er den pågældende optaget på valgli-sten i medfør af § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, og har den på-gældende søgt om fornyet optagelse på valglisten inden 2-årsperiodens udløb,skal den pågældende optages manuelt på valglisten. Dette er en følge af, at 2-årsperioden forlænges for disse grupper af vælgere, indtil der er truffet afgørelse,

hvis de anmoder om fornyet optagelse inden 2-årsperiodens udløb, jf. lovens § 16,stk. 3. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget.3) Er den pågældende optaget på valglisten i medfør af § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4,jf. stk. 3 (personer, der opholder sig i udlandet og som agter at vende tilbage tillandet, inden der er gået to år efter udrejsen, samt deres ægtefæller/registreredepartnere/samlevere), forlænges 2-årsperioden derimod ikke, uanset om der er søgtom fornyet optagelse på valglisten inden udløbet af 2-årsperioden.Udløber 2-årsperioden før valgdagen, kan de vælgere, der er nævnt under pkt. 3,derfor kun optages på valglisten, når enten kommunalbestyrelsen eller Valgnævnethar truffet afgørelse herom senest 7 dage før valgdagen. Er ansøgningen om for-nyet optagelse modtaget senest 7 dage før valgdagen, skal ansøgningen derforefter omstændighederne behandles straks, for at der i givet fald kan være truffet enafgørelse om optagelse på valglisten, og denne kan være indberettet til CPR se-nest 7 dage før valgdagen til brug for den maskinelt udskrevne valgliste.4.6.3. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der får dansk indfødsret, ellerhvis værgemål med fratagelse af den retlige handleevne bliver ophævet senereend 7 dage før valgdagenPersoner, der får dansk indfødsret (statsborgerskab) senere end 7 dage før valg-dagen, skal optages manuelt på valglisten, hvis de opfylder de øvrige betingelserfor optagelse på valglisten.Personer, der har været under værgemål med fratagelse af den retlige handleev-ne, jf. værgemålslovens § 6, men hvis værgemål med fratagelse af den retligehandleevne bliver ophævet senere end 7 dage før valgdagen, skal optages manu-elt på valglisten, hvis de opfylder de øvrige betingelser for at blive optaget på valg-listen.Disse rettelser af valglisten i form af manuel optagelse på valglisten skal foretagestil og med valgdagen for de meddelelser, der modtages i kommunen til og medvalgdagen.4.6.4. Manuel optagelse på udlandstilflytter- og udlandsdanskervalglisten i tilfældeaf, at 7.-dagen falder på lørdag, søndag eller anden helligdagVælgere, der senest 7 dage før valgdagen er flyttet til kommunen fra udlandet (dvs.ikke Færøerne eller Grønland), og senest denne dag har anmeldt flytningen tiltilflytningskommunen, skal optages på valglisten (udlandstilflyttervalglisten), jf.lovens § 18, stk. 6, 1. pkt.Vælgere, der har valgret uanset ophold i udlandet efter lovens § 2, og som i forbin-delse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, skal optages på valg-listen, hvis de har ansøgt om det, og der er truffet afgørelse herom senest 7 dagefør valgdagen, (udlandsdanskervalglisten), jf. lovens § 18, stk. 6, 2. pkt.De nævnte frister gælder også, når 7.-dagen før valgdagen falder på en lørdag,søndag eller anden helligdag, jf. lovens § 18, stk. 7, modsætningsvis.Hvis 7.-dagen før valgdagen falder på en lørdag eller søndag eller anden helligdag,rykkes skæringsdatoen for indberetning til CPR til brug for de maskinelt udskrevneudlandstilflytter- og udlandsdanskervalglister imidlertid frem til hverdagen umiddel-bart før, der ikke er en lørdag, jf. afsnit 4.4.2. og 4.4.3.

De vælgere, der senest 7.-dagen før valgdagen (også når denne er en lørdag ellersøndag eller anden helligdag) er flyttet til kommunen fra udlandet (dvs. ikke Færø-erne eller Grønland) og senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytnings-kommunen, men som ikke er optaget på udlandstilflyttervalglisten, skal derfor op-tages manuelt på valglisten (udlandstilflyttervalglisten).Tilsvarende skal de vælgere med valgret uanset ophold i udlandet, hvis ansøgningom optagelse på valglisten er blevet imødekommet senest 7 dage før valgdagen,men som ikke er optaget på den maskinelt udskrevne udlandsdanskervalglisten,optages manuelt på valglisten (udlandsdanskervalglisten).Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen 7.-dagen før valgdagen (ellerden hverdag, der ligger umiddelbart før) afhenter post samt 7.-dagen før valgdagen(også når denne er en lørdag, søndag eller anden helligdag) efterser sin postkasseog elektroniske post. Dette skal ske med henblik på at konstatere, om der i postenmåtte være anmeldelser om tilflytning fra udlandet, og ansøgninger om optagelsepå valglisten fra vælgere med valgret efter folketingsvalglovens § 2 uanset ophold iudlandet, og med henblik på at samme dag at behandle de nævnte anmeldel-ser/ansøgninger, som kommunen har modtaget senest denne dag.Vælgere, der senere end 7.-dagen før valgdagen flytter eller anmelder tilflytning tilkommunen, skal ikke optages på valglisten, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.9.

4.7. Manuel slettelse af valglisten i øvrigtDe vælgere, der er nævnt nedenfor under punkt A – E, skal slettes manuelt af valg-listen. Slettelse af valglisten skal i disse tilfælde foretages til og med valgdagen forde meddelelser, der modtages i kommunen til og med valgdagen.A) Når tilflytningskommunen henvender sig om manuel optagelse af tilflyttendevælgere på valglisten, jf. ovenfor i afsnit 4.5., skal fraflytningskommunen slette depågældende vælgere af valglisten manuelt.B) Ved meddelelser om dødsfald, iværksættelse af værgemål med fratagelse af denretlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af dansk indfødsret,som modtages i kommunen senere end 15 dage før valgdagen, skal de pågældendevælgere slettes manuelt af valglisten.C) Ved meddelelser om fraflytning til udlandet (dvs. ikke Færøerne eller Grøn-land), som modtages i kommunen senere end 15 dage før valgdagen, skal de på-gældende vælgere slettes manuelt af valglisten, jf. dog nedenfor.Ved meddelelser om fraflytning skal der kun ske sletning af valglisten, hvis flytteda-toen ligger før eller er lig med valgdagen.

E) Vælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller Grønland, optages kunpå valglisten, hvis de er flyttet til kommunen senest 18 dage før valgdagen, og se-nest denne dag har anmeldt flytningen, jf. lovens § 18, stk. 2, 2. pkt. Hvis der påden maskinelt udskrevne valgliste, der er udskrevet med skæringsdato 15 dage førvalgdagen, eller på den maskinelt udskrevne udlandstilflyttervalgliste, der er ud-skrevet med skæringsdato 7 dage før valgdagen, er optaget vælgere, der er flyttet tilkommunen fra Færøerne eller Grønland senere end 18 dage før valgdagen eller haranmeldt flytningen senere end denne dag, skal disse vælgere slettes af valglistenmanuelt.Kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen skal udlevere eller sende skriftligoplysning til disse vælgere om, at de ikke kan stemme til afstemningen i Danmark,uanset om de har modtaget eller senere modtager valgkort.

4.8. Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommune se-nere end 15 dage før valgdagenVælgere som flytter til en anden kommune senere end 15 dage før valgdagen, ellersom anmelder flytning senere end denne dato, skal blive ved med at være optagetpå valglisten under den hidtidige bopæl i fraflytningskommunen, jf. lovens § 18, stk.4, jf. stk. 7.Kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen skal i overensstemmelse med kom-munens almindelige vejledningsforpligtelse udlevere eller sende skriftlig oplysningtil disse vælgere om, at de kan stemme enten ved at møde frem på valgdagen påafstemningsstedet i den hidtidige bopælskommune eller ved at brevstemme. Sam-tidig skal kommunalbestyrelsen oplyse vælgerne om sidste frist for brevstemmeaf-givning samt om, at brevstemmen skal stiles til kommunalbestyrelsen i den hidtidi-ge bopælskommune.Ved flytninger inden for kommunen senere end 15 dage før valgdagen forblivervælgeren optaget på valglisten under den tidligere bopæl i kommunen, jf. lovens §18, stk. 4, jf. stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal i overensstemmelse med kommu-nens almindelige vejledningsforpligtelse udlevere eller sende skriftlig oplysning tildisse vælgere om, at de kan stemme enten ved at møde frem på valgdagen påafstemningsstedet for den hidtidige bopæl eller ved at brevstemme. Samtidig skalkommunalbestyrelsen oplyse vælgerne om sidste frist for brevstemmeafgivningsamt om, at brevstemmen skal stiles til kommunalbestyrelsen i kommunen.

4.10. Udsendelse af valgkortSå snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbestyrelsen automatisk valg-kort ud til de vælgere, der er optaget på valglisten og registreret i CPR med bopæleller fast opholdssted i kommunen, se lovens § 20.Der skal ikke sendes valgkort til vælgere, der har valgret uanset ophold i udlandetefter lovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPRsom udrejst, uanset om kommunalbestyrelsen eller Valgnævnet har truffet afgørel-se om optagelse på valglisten. Vælgere, der er registreret under vejkoder højereend 9900, skal heller ikke have udsendt valgkort. De sidstnævnte skal dog haveudleveret et valgkort, hvis de beder om det, eller have sendt et valgkort, hvis debeder om det og samtidig angiver en adresse, som valgkortet kan sendes til.Valgkortene udarbejdes maskinelt på grundlag af de maskinelt udarbejdede valgli-ster og dermed på grundlag af kommunernes indberetninger til CPR, jf. afsnit 4.4.ovenfor. I visse tilfælde udarbejdes valgkort manuelt, se nedenfor.Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer påvalglisten samt afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen, jf.lovens § 20. Hvis de maskinelt udskrevne valgkort ikke indeholder de nævnte op-lysninger, f.eks. fordi ændringerne i afstemningsområderne eller afstemningsste-derne er indberettet for sent, jf. afsnit 4.4. ovenfor, eller af anden årsag, må demanglende oplysninger påføres valgkortene manuelt.Kommunalbestyrelsen modtager senest 8 dage før valgdagen de valgkort, derudskrives efter15.-dagsvalglisten.Senest 7 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen aflevere alle valgkort, derudskrives efter 15.-dagsvalglisten, til postbesørgelse, for at disse kan være modta-get af vælgerne senest 5 dage før valgdagen.For at sikre hurtig udbringning opfordres kommunalbestyrelsen til at orientere post-væsenet om udsendelsen i god tid inden afleveringen til postbesørgelse.Det anbefales endvidere, at kommunalbestyrelsen har fjernet valgkort vedrørendepersoner, for hvem der senere end 15 dage før valgdagen er modtaget meddelelseom, at de er afgået ved døden eller af andre grunde har mistet deres valgret (fra-flytning til udlandet, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige hand-leevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af dansk indfødsret), inden valg-kortene afleveres til postvæsenet.Kommunalbestyrelsen kan i stedet aftale med kommunens databehandler, at data-behandleren afleverer valgkortene direkte til postbesørgelse (som B-post). I så faldanbefales det, at kommunalbestyrelsen aftaler med kommunens databehandler, atsidstnævnte orienterer postvæsenet om udsendelsen i god tid før afleveringen tilpostbesørgelse.Valgkort, der udskrives efterudlandstilflyttervalglisten,skal afleveres til postbesør-gelse direkte fra kommunens databehandler 6 dage før valgdagen, for at vælgernekan have modtaget valgkortene 5 dage før valgdagen. Disse valgkort skal derforsendes som A-post.

4.11. Bekendtgørelse om udsendelse af valgkort. Indsigelser vedrørendevalgkort og valglisterIndenrigs- og Sundhedsministeriet bekendtgør senest 10 dage før valgdagen ilandets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, samt at vælgerneskal henvende sig til kommunen, hvis de ikke har modtaget deres valgkort eller harmodtaget valgkort med fejlagtigt indhold, jf. lovens § 21.Kommunalbestyrelsen skal straks behandle indsigelser om valgkort samt i givetfald rette fejlene ved at lave nye valgkort og rette i valglisten, jf. lovens § 22, stk. 1.Rettelser i valglisten kan foretages til og med valgdagen. Derfor er det nødvendigt,at der på valgdagen i hele det tidsrum, hvor der kan stemmes (kl. 9-20), er perso-nale til stede i kommunerne, der kan tage stilling til de indsigelser, der evt. bliverfremsat.For at sikre, at kommunerne kan komme i kontakt med hinanden i hele det tidsrum,hvor der kan stemmes, kan kommunen f.eks. på valgdagen på sin hjemmesideoffentliggøre det telefonnummer, som kommunen kan kontaktes på i hele detnævnte tidsrum.Indfødsretskontoret i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kankontaktes telefonisk i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20), forat afklare eventuelle tvivlsspørgsmål om en persons danske indfødsret.

4.12. Elektronisk valglisteKommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende en elektronisk valgliste for et, flereeller alle afstemningsområder i kommunen, jf. lovens § 19, stk. 3. Det er frivilligt,om en kommune vil anvende elektroniske valglister. Det er i givet fald kommunal-bestyrelsen selv, der skal betale de nødvendige merudgifter, hvis den beslutter atanvende en elektronisk valgliste.Den elektroniske valgliste skal indeholde de samme oplysninger, som valglister påpapir efter den gældende lovgivning og skal rettes og afmærkes samt påføres be-mærkninger efter de gældende regler herom. Den elektroniske valgliste kan an-vendes til alle de opgaver, som en valgliste i papirudgave kan bruges til efter gæl-dende lovgivning ved afholdelse af valg. Forskellen vil derfor alene bestå i, at valg-listen som udgangspunkt ikke skal foreligge på papir, men alene i elektronisk form,og i, at rettelser og afmærkning af valglister sker elektronisk, ligesom eventuellebemærkninger påføres valglisten elektronisk. Af sikkerhedshensyn (systemned-

brud m.v.) skal kommunen til enhver tid kunne udskrive en papirudgave af valgli-sten for hvert afstemningsområde med de oplysninger, der kræves efter den gæl-dende lovgivning.Den elektroniske valgliste skal ligesom valglisterne på papir udarbejdes på grund-lag af oplysningerne i CPR.Selv om kommunalbestyrelsen har besluttet at anvende en elektronisk valgliste,skal valgkortene stadig sendes ud til vælgerne på papir, når valglisten er lavet påskæringsdatoen på grundlag af oplysninger i CPR. Valgkortene skal indeholde deoplysninger, der kræves efter den gældende lovgivning, se afsnit 4.10. ovenfor, ogkan herudover forsynes med en stregkode for at gøre det nemmere på valgdagenat registrere på den elektroniske valgliste, at den pågældende vælger har stemt.Der skal udarbejdes en elektronisk valgliste for hvert af de afstemningsområder ikommunen, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal anvendes elek-tronisk valgliste. I modsætning til afstemningsområder, hvor der alene anvendesvalgliste i papirform, skal der derimod ikke udarbejdes en særskilt valgliste for hvertvalgbord i tilfælde, hvor der er flere valgborde på afstemningsstedet. Den elektro-niske valgliste er fælles for alle valgborde. En vælger, der bliver afmærket på denelektroniske valgliste ved et valgbord, bliver derfor automatisk også afmærket påden elektroniske valgliste ved det/de øvrige valgbord/e. Vælgeren skal derfor ikkesom ved en papirvalgliste henvende sig ved et bestemt valgbord, men kan gå hentil det bord, hvor køen er kortest.Den elektroniske valgliste kan godt indeholde flere oplysninger eller varetage an-dre funktioner end dem, der er nævnt i valglovgivningen (se f.eks. afsnit 8.7.3. ombrevstemmeafmærkning). Omvendt kan kommunalbestyrelsen beslutte, at denelektroniske valgliste kun skal bruges til nogle af de opgaver, der har med valglisterat gøre. F.eks. kan kommunalbestyrelsen beslutte at anvende en papirbaseretvalgliste til manuelle rettelser og kontrol af brevstemmer og kun anvende en elek-tronisk valgliste til at kontrollere de fremmødte vælgere på valgdagen. Det forud-sætter dog, at de ændringer, der er sket i valglisten som følge af den hidtidige an-vendelse af den papirbaserede valgliste, siden er tastet korrekt ind på den elektro-niske valgliste. Omvendt vil der heller ikke være noget i vejen for, at kommunalbe-styrelsen beslutter at anvende en elektronisk valgliste til at rette og gennemgåbrevstemmer og en papirbaseret valgliste til at kontrollere de fremmødte vælgere,forudsat at den papirbaserede valgliste først skrives ud, efter at den elektroniskevalgliste er brugt til de nævnte opgaver.Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig og KMD A/S eller en anden datale-verandør skal som databehandler træffe de nødvendige tekniske og organisatori-ske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt bliverødelagt, mistes eller forringes, samt mod, at uvedkommende får kendskab til op-lysningerne, at oplysningerne misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven,jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 medsenere ændringer om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-ger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), derer udstedt i medfør af persondatalovens § 41, stk. 5.

Beslutter kommunalbestyrelsen at bruge en elektronisk valgliste, skal den træffe denødvendige foranstaltninger for at sikre, at valgstyrerne ved gennemgangen afbrevstemmerne og valglisteførerne ved kontrollen af de fremmødte vælgere påvalgdagen hurtigt går over til at registrere manuelt på en papirudgave af valglisten,hvis systemet bryder sammen, der sker strømsvigt eller lignende. På samme mådeskal kommunalbestyrelsen have truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre,at de manuelle registreringer efterfølgende bliver tastet ind i den elektroniske valg-liste, når det elektroniske system er kommet op at køre igen efter et systemned-brud m.v. I sådanne tilfælde er det både den elektroniske og den manuelle valgli-ste, der skal destrueres, når klagefristen er udløbet, og klager over valget er ende-ligt afgjort, se nedenfor afsnit 11.

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere5.1. ValgbestyrelserReglerne om valg af valgbestyrelser og valgbestyrelsernes opgavevaretagelsefindes i lovens §§ 23 – 28 og § 31.For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. Dette gælder, uanset om op-stillingskredsen består af flere (dele af) kommuner. I kommuner med flere opstil-lingskredse vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse ikommunen, jf. lovens § 23, stk. 1. Landets inddeling i opstillingskredse er fastlagt ivalgkredsfortegnelsen, der er et bilag til folketingsvalgloven. Det står i valgkredsfor-tegnelsen, hvilken eller hvilke kommuner der helt eller delvis indgår i opstillings-kredsen.Indgår flere kommuner helt eller delvis i opstillingskredsen, er det den kommune,der i valgkredsfortegnelsen er angivet somkredskommune,der udfører de fællesfunktioner, jf. lovens § 8, stk. 4. Det står i valgkredsfortegnelsen, hvilken af kom-munerne i opstillingskredsen der er kredskommune.Kommunalbestyrelsen vælger medlemmerne af valgbestyrelsen blandt sine med-lemmer. Borgmesteren er født medlem af valgbestyrelsen. Hvis der kun er énkommune i opstillingskredsen, er borgmesteren født formand for valgbestyrelsen. Ikommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf.§§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 581 af 24.juni 2009), kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme,at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er medlem i stedet forborgmesteren, jf. lovens § 23, stk. 2.Indgår flere kommuner helt eller delvis i opstillingskredsen, vælger hver kommu-nalbestyrelse i de kommuner, der helt eller delvis indgår i opstillingskredsen, etnærmere fastlagt antal medlemmer til valgbestyrelsen blandt kommunalbestyrel-sens medlemmer. Borgmesteren er født medlem af valgbestyrelsen. Borgmestereni kredskommunen er født formand for valgbestyrelsen.Kommunalbestyrelsen (i kredskommunen) vælger valgbestyrelsens næstformandblandt (kreds)kommunens medlemmer af valgbestyrelsen.Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmer ogstedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand, herunder for

valg af valgbestyrelsen m.v. for opstillingskredse, der består af flere kommuner, selovens §§ 23-26.Kommunalbestyrelsen skal vælge valgbestyrelsen senest, når der er udskrevetvalg, jf. lovens § 23, stk. 1. Medlemmer til valgbestyrelsen kan dog godt være valgtallerede på et tidligere tidspunkt, f.eks. på det konstituerende møde.Medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er opstillet som kandidater i storkredsen,kan ikke vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen, jf. lovens § 27.Bliver et medlem af kommunalbestyrelsen, der er valgt som medlem af en valgbe-styrelse, forhindret i at varetage hvervet som medlem af valgbestyrelsen, indtræderdet medlem af kommunalbestyrelsen, der efter folketingsvalglovens regler er ud-peget som stedfortræder for vedkommende, i valgbestyrelsen, jf. lovens § 23, stk.3.Om valgbestyrelsens opgaver, se oversigten i afsnit 2.2. og lovens § 23, stk. 2. Omformanden for valgbestyrelsens opgaver, se lovens § 28, stk. 1 og 2, § 70, § 71 og§ 74, stk. 3, samt lovens § 105, stk. 1, 2. pkt. Om valgbestyrelsens valgbog, seafsnit 9.7. nedenfor.

5.2. ValgstyrereReglerne om valg af valgstyrere og valgstyrernes opgavevaretagelse findes i lo-vens §§ 29 og 31.Kommunalbestyrelsen vælger senest, når valg er udskrevet, mindst 5 og højst 9valgstyrere for hvert afstemningsområde til at stå for afstemningen og den efterføl-gende stemmeoptælling på afstemningsstedet, jf. lovens § 29, stk. 1.Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der bor ikommunen, jf. lovens § 29, stk. 2.Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for disse for hvertafstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under ét, jf. lovens§ 29, stk. 4.Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer, jf. lovens § 31, stk.1 (borgerligt ombud).Et medlem af kommunalbestyrelsen, herunder et medlem af valgbestyrelsen, kangodt vælges til valgstyrer.Kandidater til valget kan godt vælges til valgstyrer, jf. lovens § 29, stk. 3. En kandi-dat, der er opstillet for et parti i storkredsen, kan dog ikke være med til at optælle,hvor mange stemmer der er afgivet for det pågældende parti. En kandidat, der eropstillet uden for partierne i storkredsen, kan ikke være med til at optælle, hvormange stemmer der er afgivet for hver kandidat uden for partierne. En kandidat,der er opstillet for et parti i storkredsen, kan desuden ikke være med til at optælle,hvordan de afgivne stemmer for partiet fordeler sig på personlige stemmer for hverkandidat og partistemmer. Se lovens § 74 a samt afsnit 9.1. nedenfor.

Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24,stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, hvis der er enighed i kommunal-bestyrelsen om, hvem der skal udpeges til valgstyrere og formænd for valgstyrer-ne. Det er den gruppeinddeling, der er gældende for det møde, hvor valget af valg-styrere skal finde sted, der skal lægges til grund for forholdstalsberegningen.Om valgstyrernes opgaver se lovens §§ 46 - 52, §§ 65 - 66 og §§ 68 - 70. Omvalgstyrernes afstemningsbog, se afsnit 9.4. nedenfor.Valgstyrerne har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de harforfald (er lovligt forhindret). Har en valgstyrer forfald, udpeger den gruppe i kom-munalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny valgstyrer, jf. lovens §31, stk. 2.Er der uenighed om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøresspørgsmålet af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det er for-udsat i valgloven, at valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder repræsentererflere grupper i kommunalbestyrelsen.

5.3. Tilforordnede vælgereReglerne om valg af tilforordnede vælgere og deres opgavevaretagelse findes ilovens §§ 30 og 31.Kommunalbestyrelsen vælger senest, når valg er udskrevet, et antal tilforordnedevælgere til at hjælpe til ved valget. Loven indeholder ikke nærmere regler om, hvormange tilforordnede vælgere der skal vælges, men forudsætter blot, at kommunal-bestyrelsen udpeger det nødvendige antal efter kommunalbestyrelsens skøn. Detilforordnede vælges blandt de vælgere, der bor i kommunen, jf. lovens § 30.Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger, jf. lovens §31, stk. 1 (borgerligt ombud).Et medlem af kommunalbestyrelsen, herunder et medlem af valgbestyrelsen, kangodt vælges til tilforordnet vælger.Kandidater til valget kan godt vælges som tilforordnede vælgere, jf. lovens § 30,stk. 2, men kan dog ikke være stemmemodtagere ved afgivning af brevstemmer ivisse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herun-der i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem, se afsnit 8.4.2. nedenfor.En kandidat, der er opstillet for et parti i storkredsen, må ikke være med til at op-tælle, hvor mange stemmer det pågældende parti har fået. En kandidat, der eropstillet uden for partierne i storkredsen, må ikke være med til at optælle, hvormange stemmer hver kandidat uden for partierne har fået. En kandidat, der er op-stillet for et parti i storkredsen, må desuden ikke være med til at optælle, hvordande afgivne stemmer for partiet fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidatog partistemmer. Se lovens § 74 a og afsnit 9.1. nedenfor.De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét, medmindre deudpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. om valg afvalgstyrere ved forholdstalsvalg. Det er den gruppeinddeling, der er gældende for

det møde, hvor valget af tilforordnede vælgere skal finde sted, der skal lægges tilgrund for forholdstalsberegningen.Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller, at kommunalbestyrelsen tager særligthensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunal-bestyrelsen, når den udpeger de tilforordnede vælgere.Er der uenighed om, hvor de enkelte tilforordnede vælgere skal gøre tjeneste, af-gøres spørgsmålet af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det erforudsat i valgloven, at de tilforordnede vælgere på de enkelte afstemningsstederrepræsenterer flere grupper i kommunalbestyrelsen.De tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, med-mindre de har forfald (er lovligt forhindret). Har en tilforordnet vælger forfald, udpe-ger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en nytilforordnet vælger, jf. lovens § 31, stk. 2.De tilforordnede vælgere skal hjælpe valgstyrerne med deres opgaver på valgda-gen, herunder stemmeoptællingen på afstemningsstedet. Valgbestyrelsen kanbeslutte, at tilforordnede vælgere også skal medvirke ved fintællingen.Tilforordnede vælgere skal endvidere efter kommunalbestyrelsens nærmere be-stemmelse være stemmemodtagere ved afgivning af brevstemmer i visse boformerog boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- ogældreboliger, samt i vælgerens hjem. Efter lovens § 55, stk. 2, afgives brevstem-mer de nævnte steder til to stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforord-nede vælgere. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at én af stemmemodta-gerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Senærmere afsnit 8.4.2. nedenfor.Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer som brev-stemmemodtagere, også skal medvirke ved afstemningen på valgdagen m.v.

5.4. DiæterReglerne om diæter m.v. findes i lovens § 31, stk. 3.Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere får diæterfor deres virksomhed i forbindelse med valget, men ikke erstatning for tabt arbejds-fortjeneste, se nærmere nedenfor.Diæterne gives efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Der gives ikke diætertil en borgmester eller til medlemmer af magistraten i kommuner med magistrats-styre, jf. § 64 i styrelsesloven, eller til udvalgsformænd i kommuner, der har enstyreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i styrelsesloven. De øvrigekommunalbestyrelsesmedlemmer har krav på diæter, selv om de også får fastvederlag m.v. for hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen, se vejledning nr. 9af 9. februar 2007 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommu-nale hverv, kapitel 2, afsnit 2.1.1.1., pkt. b og f, vedrørende styrelseslovens § 16,stk. 1, litra b og f.Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der gives efter den kommunalestyrelseslov. Diætsatsen for hverv, der beslaglægger højst 4 timer, udgør i 2007

365 kr. pr. dag. Dette beløb forhøjes hvert år den 1. januar, første gang den 1.januar 2008, med 5 kr. I 2010 vil diætbeløbet således udgøre 380 kr. pr. dag, og i2011 385 kr. pr. dag. Hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes der dogdet dobbelte af det diætbeløb, der gælder for det pågældende år. Se § 4, stk. 2, ibekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v.for varetagelsen af kommunale hverv.Efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1147 af 11. december 2009 om kilde-skat, § 19, nr. 4, er diæter til valgstyrere og tilforordnede ikke A-indkomst. Der skalderfor ikke tilbageholdes kildeskat.Folketingsvalglovens diætbestemmelse medfører ikke en indskrænkning i retten tilgodtgørelse efter den kommunale styrelseslovs §§ 16 og 16 a. For eventuellekommunalbestyrelsesmedlemmers vedkommende betyder det, at bl.a.befor-dringsgodtgørelseer obligatorisk, jf. styrelseslovens § 16, stk. 10. For ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmers vedkommende kan kommunalbestyrelsen be-slutte at yde befordringsgodtgørelse, jf. styrelseslovens § 16 a, stk. 7. Skal ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer have befordringsgodtgørelse, skal kommunalbe-styrelsen derfor træffe beslutning herom.Der kan derimod ikke ydes erstatning fortabt arbejdsfortjeneste,se styrelseslo-vens § 16, stk. 6, og § 16 a, stk. 4, hvorefter der ikke kan ydes erstatning for tabtarbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelse af hverv, for hvilket der i henholdtil særlovgivningen eller på andet særligt grundlag er tillagt den pågældende sær-ligt honorar eller vederlag. Hverken kommunalbestyrelsesmedlemmer eller ikke-kommunalbestyrelses-medlemmer, der fungerer som medlem af valgbestyrelsen,valgstyrer eller valgtilforordnet, vil således kunne få erstatning for tabt arbejdsfor-tjeneste i forbindelse med varetagelsen af dette hverv, idet den pågældende mod-tager særskilt vederlag herfor i form af diæter efter folketingsvalglovens § 31, stk.3.

6. Kandidater til valget, stemmesedler og opslag m.v.6.1. Anmeldelsesmyndighed og fristerAnmeldelsesmyndigheden skal bl.a. modtage og godkende kandidatanmeldelserfor opstillingskredsene i vedkommende storkreds, se afsnit 6.2., modtage medde-lelser fra partierne om godkendte kandidater, se afsnit 6.5., og modtage anmeldel-ser fra partierne om nominering af kandidater i de enkelte opstillingskredse samtanmeldelser om partiliste for alle et partis kandidater i storkredsen, se afsnit 6.6.Anmeldelser m.v. skal indleveres til statsforvaltningen i den region, opstillingskred-sen ligger i. For opstillingskredsene i Bornholms Storkreds skal de nævnte anmel-delser dog indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune, jf.lovens § 33, stk. 1.Statsforvaltningerne og formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune kal-des under ét for ”anmeldelsesmyndigheden”.Folketingsvalgloven fastsætter frister for de nævnte anmeldelser m.v. De nævnteanmeldelser m.v. kan tidligst indgives, når valget er udskrevet. Seneste frist for

anmeldelse af kandidater er kl. 12 elleve dage før valgdagen, jf. lovens § 33, stk. 1,mens seneste frist for partiernes godkendelse af kandidater samt anmeldelse afnominering og partiliste er kl. 12 ti dage før valgdagen, jf. lovens § 37, stk. 1, samt§ 41, stk. 1 og 2. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra disse frister, uanset hvorundskyldelig en overskridelse af fristen måtte være. Det er i den forbindelse ikketilstrækkeligt, at kandidatanmeldelsen indleveres inden for fristen til en andenmyndighed end statsforvaltningen, f.eks. kommunen, eller at kandidatanmeldelsenaf en anden myndighed forgæves er søgt indsendt til statsforvaltningen inden fri-stens udløb, f.eks. via e-post eller fax, når kandidatanmeldelsens manglende retti-dighed ikke skyldes fejl eller mangler hos statsforvaltningen eller ved statsforvalt-ningens IT-systemer. Kandidatanmeldelser m.v., der er indgivet for sent, skal der-forafvises.Det gælder for alle de nævnte frister, at anmeldelser m.v., der modtages af anmel-delsesmyndigheden pr. telefax eller sikker (krypteret) e-post inden fristens udløb,er indgivet rettidigt. For så vidt angår kravene til sikker e-post henvises til bekendt-gørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om sikkerhedsforanstalt-ninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige for-valtning, samt tilhørende vejledning nr. 37 af 2. april 2001. For en god ordens skyldskal en anmeldelse m.v. pr. telefax eller e-post følges op så hurtigt som muligt afen meddelelse pr. post eller pr. bud eller eventuelt bekræftes pr. telefon enten afkandidaten selv eller den kontaktperson, der er anført i anmeldelsen, eller for såvidt angår meddelelse om godkendte kandidater og anmeldelse af nominering ogpartiliste af en person, der repræsenterer det organ inden for partiet, som har kom-petence til at godkende kandidater m.v.Udløber de nævnte frister på en lørdag eller søndag eller anden helligdag, haranmeldelsesmyndigheden pligt til at holde åbent nogle timer, inden fristen udløber.Anmeldelsesmyndigheden skal endvidere sørge for, at den kan kontaktes via sitalmindelige telefonnummer, samt at man kan bruge det almindelige faxnummer.Anmeldelsesmyndigheden skal selv hente post, herunder eventuel anbefalet post,på posthuset om lørdagen. Anmeldelsesmyndigheden skal endvidere efterse sinpostkasse og elektroniske post på den dag, fristen udløber, uanset om fristen ud-løber på en lørdag eller søndag eller anden helligdag. Dette gælder, uanset omanmeldelsesmyndigheden har modtaget anmeldelser m.v. fra alle partier på ettidligere tidspunkt. Det skyldes, at en anmeldelse m.v. kan tilbagekaldes og erstat-tes af en ny, inden fristen udløber.En kandidatanmeldelse kan tidligst indleveres til anmeldelsesmyndigheden, nårvalget er udskrevet, jf. lovens § 33, stk. 1. Dette gælder anmeldelse af såvel enkandidat, der opstiller for et parti, som en kandidat, der opstiller uden for partierne.Endvidere kan meddelelser fra partierne om godkendte kandidater og partiernesanmeldelse om partiliste eller nominering tidligst gives til anmeldelsesmyndighe-den, når valget er udskrevet, jf. § 37, stk. 1, samt § 41, stk. 1 og 2.En kandidatanmeldelse, der indleveres, før valget er udskrevet, skalafvisesafanmeldelsesmyndigheden og gives eller sendes tilbage til kandidaten eller denkontaktperson, der er angivet i kandidatanmeldelsen, jf. lovens § 33 a, stk. 2. Denkompetente myndighed skal i den forbindelse meddele vedkommende kandidat, atkandidatanmeldelsen først kan indleveres, når valget er udskrevet. Tilsvarende

6.2. KandidatanmeldelserEn person, der vil stille op som kandidat til valget, skal anmelde sig som kandidattil anmeldelsesmyndigheden for den opstillingskreds, hvor kandidaten ønsker atstille op. En person kan anmelde sig som kandidat i flere opstillingskredse indenfor samme storkreds.En person kan enten stille op som kandidat for et opstillingsberettiget parti ellersom kandidat uden for partierne, jf. lovens § 32, stk. 1.Ingen kan være kandidat i mere end én storkreds. Ingen kan være kandidat formere end ét parti, og ingen kan være kandidat for et parti og samtidig kandidatuden for partierne. Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt,jf. lovens § 32, stk. 2.Kandidatanmeldelser skal indleveres til anmeldelsesmyndigheden senest kl. 12elleve dage før valgdagen, jf. lovens § 33, stk. 1. Der er ikke hjemmel til at dispen-sere fra denne frist. Kandidatanmeldelser, der indleveres for sent, skal derfor afvi-ses. Se nærmere om fristen ovenfor i afsnit 6.1.Anmeldelsen skal ske på en formular, der er godkendt af Indenrigs- og Sundheds-ministeriet, jf. lovens § 33 a, stk. 1. Formularen til anmeldelse af en kandidat, derstiller op for et parti, og formularen til anmeldelse af en kandidat uden for partiernekan bestilles hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved henvendelse pr. e-post til[email protected]eller på tlf. nr. 72 26 90 00. Formularen til anmeldelse af en kandidat,der stiller op for et parti, kan endvidere hentes på Indenrigs- og Sundhedsministe-riets valghjemmesidewww.valg.im.dk.Det følger af lovens § 32, at det skal fremgå af kandidatanmeldelsen, i hvilken ellerhvilke opstillingskredse den pågældende anmelder sig som kandidat.Anmeldelsen af kandidaten skal være underskrevet af kandidaten og indeholdeoplysning om kandidatens fulde navn, personnummer, stilling og bopæl, jf. lovens§ 33 a, stk. 2. Hvis kandidaten ikke ønsker at blive anført på stemmesedlen med sitfulde navn, skal det angives, hvordan navnet i stedet ønskes anført, jf. nedenfor iafsnit 6.3. Endvidere skal der i anmeldelsen angives navn og bopæl samt tele-fon/e-post-adresse på en kontaktperson, som anmeldelsesmyndigheden kan kon-takte ud over kandidaten, hvis anmeldelsen er mangelfuld.Kandidater, der vilopstille for et parti,skal angive dette, herunder partiets navn, ianmeldelsen, jf. lovens § 33 a, stk. 3.Kandidater, deropstiller uden for partierne,skal angive dette i anmeldelsen. An-meldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere - mindst 150og højst 200 vælgere i opstillingskredsen - og indeholde oplysning om hver enkelt

stillers navn, personnummer og bopæl, jf. lovens § 32, stk. 1, og § 33 a, stk. 4.Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogenaf kandidaterne, jf. lovens § 32, stk. 3.Ønsker en kandidat uden for partierne at stille op i mere end én opstillingskredsinden for samme storkreds, skal der indsamles underskrifter fra mindst 150 oghøjst 200 vælgere i hver opstillingskreds, som den pågældende kandidat ønsker atstille op i. Uanset om en kandidat uden for partierne stiller op i en eller flere opstil-lingskredse i storkredsen, vil kandidaten dog stå på stemmesedlen i alle opstil-lingskredse i storkredsen, se § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 262 af 31. marts 2009om stemmesedler til brug ved folketingsvalg.Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er offentligt tilgængelige, jf. lovens §33 a, stk. 4.Kandidatanmeldelsers oplysninger om kandidater og - for så vidt angår kandidat-anmeldelser fra kandidater, der vil opstille uden for partierne - om stillere er i øvrigtoffentligt tilgængelige, i det omfang dette følger af reglerne i offentlighedsloven.Stilleres og kandidaters personnumre (ud over fødselsdatoen) og hemmeligholdtetelefonnumre samt kandidaternes beskyttede adresser i CPR er ikke omfattet afretten til aktindsigt, da der er tale om oplysninger om enkeltpersoners private for-hold, jf. offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Det betyder rent praktisk, at oplys-ningerne i kandidatanmeldelserne normalt er offentligt tilgængelige, bortset fra desidste fire cifre i kandidaternes personnummer (samt hemmeligholdte telefonnumreog beskyttede adresser). Det samme gælder for anmeldelser fra kandidater udenfor partierne, dvs. at også oplysningerne om stillerne normalt er offentligt tilgænge-lige, bortset fra de sidste fire cifre i stillernes personnummer (samt hemmeligholdtetelefonnumre og beskyttede adresser).Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleverin-gen med angivelse af tidspunktet for indleveringen, jf. lovens § 33 a, stk. 5.En kandidat kan tilbagekalde sin kandidatanmeldelse. Fristen herfor er den sammesom for indlevering af en kandidatanmeldelse, dvs. kl. 12 elleve dage før valgda-gen. Tilbagekaldelsen skal ske til anmeldelsesmyndigheden, jf. lovens § 34.En stiller for en kandidat uden for partierne kan ikke tilbagekalde sin anbefaling,efter at kandidatanmeldelsen er indleveret, jf. lovens § 34.Snarest muligt efter, at valget er udskrevet, udsender Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet en fortegnelse over de partier, som var opstillingsberettiget, da valget blevudskrevet og de bogstavbetegnelser, som disse partier er tildelt. Denne fortegnelsevil normalt være den endelige fortegnelse. Hvis et eller flere partier bliver opstil-lingsberettigede, efter at valget er udskrevet, udsender Indenrigs- og Sundhedsmi-nisteriet en revideret fortegnelse over de opstillingsberettigede partier snarest mu-ligt efter udløbet af fristen for anmeldelse af nye partier (15 dage før valgdagen kl.12).

Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skaldet angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellem-navn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- ogefternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellem-navne, som er registreret i CPR, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for for-navnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet. Se lovens § 33 a, stk.2.En kandidat, der har et dobbeltnavn (to navne forbundet med en bindestreg, f.eks.Hansen-Jensen), må godt nøjes med at få anført det ene af de to efternavne påstemmesedlen, selvom et efternavn, der består af flere navne forbundet med enbindestreg i navnelovens forstand betragtes som ét efternavn, jf. navnelovens § 8,stk. 2 (lov nr. 524 af 24. juni 2005 med senere ændringer). Det skyldes, at man tilenhver tid vil kunne bortkaste det ene efternavn, jf. samme bestemmelses stk. 3,og således efter navneloven er berettiget til alene at føre det ene efternavn. Derstilles ikke noget krav i henhold til folketingsvalgloven om, at den pågældendekandidat rent faktisk skal bortkaste det andet navn i dobbeltnavnet og ændre sitefternavn til det efternavn, som den pågældende ønsker sig anført med på stem-mesedlen. Det er nok, at den pågældende efter navnelovenkunnefå ændret sitefternavn til det ene af de to navne, der er forbundet med bindestreg.Indtil den nugældende navnelov trådte i kraft den 1. april 2006, var der mulighedfor at få et adresseringsmellemnavn registreret i CPR umiddelbart foran personensefternavn i adresseringsnavnet. Denne mulighed er ophævet ved den nye navne-lov. Dette er sket i forbindelse med en liberalisering af adgangen til, hvilke navneder kan tages som mellemnavn. Adresseringsmellemnavne, der inden navnelo-vens ikrafttræden den 1. april 2006 er registreret i CPR, kan forblive registreret iCPR, indtil den pågældende ændrer mellem- eller efternavn eller adresseringsmel-lemnavnet slettes efter ansøgning fra den registrerede, jf. navnelovens § 30, stk. 3.De adresseringsmellemnavne, der er blevet registreret i CPR inden den 1. april2006, kan fortsat anføres på stemmesedlen.Kandidater, der, før lovændringen trådte i kraft den 1. april 2006, havde fået regi-streret i CPR, at de ønskede at anvende f.eks. deres ægtefælles mellemnavn somadresseringsmellemnavn, vil således fortsat kunne få anført adresseringsnavnet påstemmesedlen, selv om de ikke måtte have taget mellemnavnet efterfølgende efternavnelovens nugældende regler.Angivelsen af, hvordan navnet ønskes anført, skal ske på kandidatanmeldelsen.Anvendelsen af reglerne kan illustreres med følgende eksempler:Eksempel 1:Kandidatensfulde navner:Anne Marie Vestergaard Andersen.Kandidaten kan anføres på stemmesedlen med sit fulde navn eller med navnet:Anne Andersen

M. VestergaardMie Vestergaard Andersenosv.Eksempel 2:Kandidatensfulde navner:Anne Marie AndersenAnne Maries eget efternavn er Hansen, men hun har som giftenavn taget sin ægte-fælles efternavn Andersen. Ægtefællen har som mellemnavn Vestergaard, og An-ne Marie havde før den 1. april 2006 fået registreret i CPR, at hun havde taget sinægtefælles mellemnavn som adresseringsmellemnavn. Kandidatens adresse-ringsnavn er herefter:Anne Marie Vestergaard Andersen.Kandidaten i eksempel 2 har samme muligheder for navneangivelse på stemme-sedlen som kandidaten i eksempel 1. Herudover har kandidaten i eksempel 2 mu-lighed for at benytte sit eget efternavn, dvs. eksempelvis at blive opført på stem-mesedlen som:Marie Hansen.Sidstnævnte regel fremgår ikke direkte af lovens lovtekst, men af bemærkningernetil lovforslaget til folketingsvalgloven fra 1987. Kandidatens ret til eget efternavnkan kontrolleres af kommunalbestyrelsen.Siden den 1. juli 1988 har det ikke været muligt at få et kaldenavn anført i en pa-rentes på stemmesedlen.I bemærkningerne til lovforslaget til loven fra 1987 er det anført, at det forudsættes,at spørgsmålet om, hvorvidt et kaldenavn er afledt af fornavnet, bliver vurderetlempeligt, samt at kandidater, der tidligere har været opført på stemmesedlen medet bestemt kaldenavn, fortsat skal kunne opføres på stemmesedlen med dettekaldenavn (uden parentes).

delsen, og samtidig give en frist på 12 timer til at indlevere en ny kandidatanmel-delse eller afhjælpe manglerne på anden måde. Efter kandida-tens/kontaktpersonens rettidige indlevering af en ny kandidatanmeldelse eller an-den rettidig afhjælpning af manglerne afgør anmeldelsesmyndigheden, om anmel-delsen er gyldig, jf. lovens § 35.Someksemplerpå væsentlige mangler, der kan medføre, at kandidatanmeldelsener ugyldig, kan nævnes:–at kandidatanmeldelsen ikke er underskrevet af kandidaten,–at det ikke er anført, hvilket parti en kandidat, der ikke opstiller uden forpartierne, opstiller for,–at det ikke er anført, i hvilken eller hvilke opstillingskredse den pågældendeanmelder sig som kandidat, eller–at kandidaten inden for samme storkreds opstiller for flere partier eller op-stiller for et parti samtidig med, at kandidaten opstiller uden for partierne.For så vidt angårkandidater uden for partierneskal anmeldelsesmyndighedenogså undersøge:–om anmeldelsen er underskrevet af det nødvendige antal stillere,–at stillerne alle er vælgere, der bor i opstillingskredsen, samt–at ingen af stillerne har anbefalet flere kandidater uden for partierne.Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogenaf kandidaterne, jf. lovens § 32, stk. 3, og skal derfor slettes. Indeholder kandidatli-sten ikke det nødvendige antal gyldige stillere (mindst 150), er kandidatanmeldel-sen ugyldig, medmindre kandidaten indleverer det manglende antal stillerunder-skrifter inden fristen udløber 12 timer efter, at anmeldelsesmyndigheden har givetkandidaten eller dennes kontaktperson besked om manglen.Anmeldelsesmyndigheden skal også undersøge, om rettidigt indleverede kandi-datanmeldelser indeholder de oplysninger, som er anført i loven, og om de oplys-ninger, som står i kandidatanmeldelsen, er korrekte. Anmeldelsesmyndighedenskal derfor undersøge, om de anførte oplysninger om kandidatens fulde navn, per-sonnummer og bopæl svarer til oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).Endvidere skal anmeldelsesmyndigheden undersøge, om kandidaten kan få op-fyldt sit ønske om, hvordan kandidatens navn skal stå på stemmesedlen.Hvis anmeldelsesmyndigheden har den opfattelse, at de oplysninger, der står i enindleveret kandidatanmeldelse, skal ændres, for at kandidatanmeldelsen indehol-der de korrekte oplysninger, som er nævnt i loven, skal anmeldelsesmyndighedenfølge den fremgangsmåde, der står i lovens § 35 om afhjælpning af mangler, derkan medføre ugyldighed. Se ovenfor. Det gælder også, selvom mangler vedrøren-de de krævede oplysninger om kandidaten typisk ikke vil kunne medføre, at kandi-datanmeldelsen er ugyldig.Anmeldelsesmyndigheden har ikke pligt til at kontrollere, om en kandidat også eranmeldt som kandidat i en anden storkreds.6.4.1. Anmeldelsesmyndighedens vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, stk.1Hvis anmeldelsesmyndigheden i god tid inden fristen for indlevering af kandidat-anmeldelser udløber har modtaget kandidatanmeldelser fra partiets kandidater istorkredsen og meddelelse fra partiet om de godkendte kandidater i storkredsen

samt eventuelt også anmeldelse af partiliste eller nominering, skal anmeldelses-myndigheden give vejledning og bistand efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, indenfristen for indlevering af kandidatanmeldelser udløber, hvis de modtagne dokumen-ter giver anmeldelsesmyndigheden anledning til det.F.eks. vil anmeldelsesmyndigheden skulle give vejledning og bistand, hvis det erusikkert, hvilken opstillingsform partiet og kandidaterne ønsker, fordi oplysningernei de udfyldte kandidatanmeldelser og meddelelser fra partiet om godkendte kandi-dater samt eventuelt også anmeldelse af partiliste eller nominering ikke stemmeroverens.Om anmeldelsesmyndighedens vejledningspligt ved uoverensstemmelser ved demodtagne kandidatanmeldelser og meddelelser om godkendte kandidater og even-tuelt også anmeldelse af partiliste eller nominering, se afsnit 6.7. nedenfor.Bestemmelsen i lovens § 35 om afhjælpning af mangler ved en kandidatanmeldel-se regulerer udtømmende mulighederne for at foretage ændringer af kandidatan-meldelser efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatanmeldelser.Hvis en kandidat f.eks. alene har anmeldt sig i én opstillingskreds, selv om kandi-daten efter partiets interne regler, meddelelser m.v. skulle have anmeldt sig i alleopstillingskredse, er dette ikke en mangel, der kan medføre, at den indleveredekandidatanmeldelse er ugyldig.Anmeldelsesmyndigheden kan efter fristens udløb som udgangspunkt kun give enkandidat mulighed for at ændre i en rettidigt indleveret kandidatanmeldelse, hvisder er en mangel ved kandidatanmeldelsen, som anmeldelsesmyndigheden vilkunne give kandidaten en frist til at afhjælpe i medfør af lovens § 35. Når fristen forindlevering af kandidatanmeldelser er udløbet, kan anmeldelsesmyndigheden der-for som udgangspunkt ikke give kandidaten mulighed for at anmelde sig i flere ellerfærre opstillingskredse, end der er anført i den rettidigt indleverede kandidatan-meldelse.Anmeldelsesmyndigheden kan dog efter fristens udløb give en kandidat mulighedfor at ændre i en rettidigt indgivet kandidatanmeldelse, hvis anmeldelsesmyndig-heden har forsømt sin pligt til at rådgive og vejlede kandidaten efter forvaltningslo-vens § 7, stk. 1, inden fristen for indlevering af kandidatanmeldelser udløb, og hvisde enkelte kandidater som følge af denne forsømmelse ikke har fået mulighed forat rette de indleverede kandidatanmeldelser i tide. Det kan f.eks. være, hvis an-meldelsesmyndigheden i god tid inden udløbet af fristen for indlevering af kandi-datanmeldelser har modtaget kandidatanmeldelser og meddelelser om godkendtekandidater, der ikke stemmer overens, og anmeldelsesmyndigheden derfor burdehave givet kandidaten vejledning og bistand inden fristens udløb efter forvaltnings-lovens § 7, stk. 1, men hvor anmeldelsesmyndigheden har forsømt denne pligt.Har anmeldelsesmyndigheden endvidere givet forkert vejledning eller på andenmåde medvirket til, at der ikke er overensstemmelse mellem på den ene side deudfyldte kandidatanmeldelser og meddelelser fra partier om godkendte kandidaterog på den anden side den ønskede opstillingsform, kan anmeldelsesmyndighedenogså i denne situation give en kandidat mulighed for at ændre i en rettidigt indgivetkandidatanmeldelse, selv om fristen i mellemtiden er udløbet.

6.5. Partiernes godkendelse af kandidaterneKandidater, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet, jf. lovens § 32, stk.1.Partiet skal for hver storkreds skriftligt meddele anmeldelsesmyndigheden, hvilkekandidater partiet kan godkende i de enkelte opstillingskredse, jf. lovens § 37.Meddelelsen skal gives senest kl. 12 ti dage før valgdagen. Meddelelsen skal forhver godkendt kandidat indeholde oplysning om følgende, jf. lovens § 37:1) Kandidatens navn, dvs. det navn, hvormed kandidaten skal anføres påstemmesedlen,2) kandidatens bopæl,3) kandidatens personnummer (alle 10 cifre), samt4) hvilken eller hvilke opstillingskredse kandidaten er opstillet i.Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne frist. Hvis meddelelse ikke gives afpartiet inden udløbet af den anførte frist, kan ingen kandidat opstilles for partiet iden pågældende storkreds, jf. lovens § 37, stk. 1. Se nærmere om fristen ovenfor iafsnit 6.1.Kandidater, der ikke godkendes i mindst én opstillingskreds, kan ikke stille op tilvalget. Det kan de heller ikke som kandidater uden for partierne. Dette skyldes, atdisse kandidater ikke opfylder det stillerkrav, der gælder for kandidater uden forpartierne.Det antages i praksis, at et parti kan trække en tidligere indgivet meddelelse omgodkendelse af kandidater tilbage og indgive en ny, inden fristen udløber.Det står ikke i loven, hvilket organ inden for partiet der har kompetence til at god-kende kandidater eller anmelde nominering eller partiliste, se nedenfor i afsnit 6.6.Kompetencen tilkommer principielt det organ, der er øverste myndighed inden forpartiorganisationen efter partiets egne vedtægter, men denne kompetence kandelegeres til lokale partiorganisationer i storkredsen. Rent praktisk vil anmeldel-sesmyndigheden kunne lægge til grund, at det organ inden for partiet, der vedsidste folketingsvalg indgav meddelelse/anmeldelse om godkendte kandidater,nominering eller partiliste, også vil være legitimeret hertil ved det kommende folke-tingsvalg, medmindre partiets landsorganisation oplyser noget andet.Med hensyn til nye partier, der ikke var opstillingsberettigede ved sidste folketings-valg, vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet sørge for, at anmeldelsesmyndighedenfår besked om, hvilket organ inden for partiet der har kompetence til at give depågældende godkendelser m.v.6.5.1. Anmeldelsesmyndighedens vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, stk.1Der er ikke nogen bestemmelser i loven om, at anmeldelsesmyndigheden skal givedet kompetente organ inden for partiet besked om eventuelle mangler ved en ind-

leveret meddelelse om godkendte kandidater, for at partiet kan afhjælpe mangler,inden fristen for indlevering af meddelelse om godkendte kandidater udløber. An-meldelsesmyndigheden skal efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, yde vejledning ogbistand inden fristens udløb i hvert fald i de tilfælde, hvor en meddelelse om god-kendte kandidater, der er behæftet med mangler, er indleveret i god tid inden fri-stens udløb. Herved får de pågældende mulighed for at afhjælpe manglerne, indenfristen udløber.Anmeldelsesmyndigheden skal derfor så hurtigt som muligt efter at have modtageten meddelelse om godkendte kandidater undersøge, om meddelelsen er i orden,og hvis ikke give det kompetente organ inden for partiet besked herom, for at parti-et, hvis det er muligt, kan afhjælpe manglen, inden fristen for indlevering af medde-lelse om godkendte kandidater udløber.

6.6. Partiernes anmeldelser af nominering og partilisteHvis der er opstillet to eller flere kandidater for et parti i samme opstillingskreds(sideordnet opstilling), kan partiet anmelde, at én af disse kandidater skal værepartiets nominerede kandidat i opstillingskredsen. Nominering har den betydning,at den nominerede kandidat skal anføres som partiets første kandidat på stemme-sedlen i vedkommende opstillingskreds, jf. lovens § 40, stk. 2.Det skal stå i anmeldelsen, hvilken eller hvilke opstillingskredse kandidaten er no-mineret i. Nominering kan kun anvendes i opstillingskredse, hvor der er flere kan-didater opstillet for partiet. Ingen kan være nomineret i en opstillingskreds, hvorvedkommende ikke er opstillet. En kandidat kan være nomineret i flere, eventueltalle, opstillingskredse. Kun én kandidat for hvert parti kan være nomineret i hveropstillingskreds.Et parti, der højst opstiller én kandidat i hver opstillingskreds inden for storkredsen(kredsvis opstilling), kan anmelde en bestemt rækkefølge (partiliste) for alle partietskandidater i storkredsen. Anmeldelse af partiliste har den betydning, at partietsøvrige kandidater skal anføres i partilistens rækkefølge på stemmesedlen efter denkandidat, der er opstillet i opstillingskredsen, som skal anføres som partiets førstekandidat på stemmesedlen i vedkommende opstillingskreds, jf. lovens § 39, stk. 2.Anmeldelse af partiliste har endvidere betydning for udvælgelsen af kandidater ogrækkefølgen for stedfortrædere, jf. lovens § 39, stk. 4, § 82 og § 85, stk. 3.Det skal stå i anmeldelsen, hvilket nummer hver af partiets godkendte kandidater istorkredsen har på partilisten. Der er ikke noget i vejen for, at en kandidat er opstil-let i flere opstillingskredse, eller at der slet ikke er opstillet en kandidat i en opstil-lingskreds.Hvis et parti anmelder partiliste, når der er opstillet flere kandidater for partiet i enopstillingskreds, er anmeldelsen ugyldig.Anmeldelser af nominering og af partiliste skal ske skriftligt til anmeldelsesmyndig-heden senest kl. 12 ti dage før valgdagen, jf. lovens § 41, dvs. inden for sammefrist som for partiernes meddelelse om godkendte kandidater, se afsnit 6.5. oven-for. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne frist. Se nærmere om fristenovenfor i afsnit 6.1.

6.7. Realisering af kandidaternes og partiernes ønsker om opstillingsformFor at en person kan stille op som kandidat for et parti i en bestemt opstillings-kreds, skal to betingelser være opfyldt:1) personen skal gyldigt have anmeldt sig som kandidat i opstillingskredsen(hvilket skal ske senest kl. 12 elleve dage før valgdagen), og2) partiet skal gyldigt have meddelt godkendelse af personen som kandidatfor partiet i den pågældende opstillingskreds (hvilket skal ske senest kl. 12ti dage før valgdagen).Efter lovens §§ 38-40 kan kandidater, der stiller op for et parti, være opstillet entenkredsvis,hvorved der højst opstilles én kandidat for partiet i opstillingskredsen,ellersideordnet,hvorved der opstilles to eller flere kandidater for partiet i opstil-lingskredsen.Efter lovens § 41 kan et parti, der alene harkredsvis opstillinginden for storkred-sen, senest kl. 12 ti dage før valgdagen anmelde partiliste for alle partiets kandida-ter i storkredsen, mens et parti, der harsideordnet opstillingi en eller flere opstil-lingskredse, inden for samme frist kan anmelde en nomineret kandidat i den ellerde pågældende opstillingskredse.De fleste partier benyttersideordnet opstilling med nomineringi den form, at allepartiets kandidater i storkredsen er opstillet i alle opstillingskredse i storkredsen,men nomineret i hver sin opstillingskreds.For at kunne bruge sideordnet opstilling med nominering i den form, at alle partietskandidater i storkredsen er opstillet i alle opstillingskredse i storkredsen, men no-mineret i hver sin opstillingskreds, skal tre betingelser være opfyldt:1) alle kandidater skal anmelde sig i alle opstillingskredse,2) partiet skal meddele godkendelse af alle kandidater i alle opstillingskredse,og3) partiet skal anmelde, i hvilken kreds den enkelte kandidat er nomineret.Fristen for at indgive de kandidatanmeldelser, der er nævnt under 1), er kl. 12 elle-ve dage før valgdagen, jf. lovens § 33, stk. 1.Fristen for at indgive de meddelelser og anmeldelser, der er nævnt under 2) og 3),er kl. 12 ti dage før valgdagen, jf. lovens § 37, stk. 1, henholdsvis § 41, stk. 2.Det er derfor ikke nok, at de enkelte kandidater anmelder sig i den kreds, hvor denomineres. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at partiet godkender alle kandidater ialle opstillingskredse, hvis kandidaterne ikke har anmeldt sig i alle opstillingskred-se.

6.7.1. Anmeldelsesmyndighedens vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, stk.1I de tilfælde, hvor anmeldelsesmyndigheden i god tid inden fristen for indlevering afkandidatanmeldelser udløber, har modtaget ikke blot kandidatanmeldelser fra par-tiets kandidater i storkredsen, men også meddelelse fra partiet om de godkendtekandidater i storkredsen og eventuelt også anmeldelse af partiliste eller nomine-ring, skal anmeldelsesmyndigheden efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, give vej-ledning og bistand, inden fristen for indlevering af kandidatanmeldelser udløber,hvis de modtagne dokumenter giver anmeldelsesmyndigheden anledning hertil.F.eks. vil anmeldelsesmyndigheden have anledning til at give vejledning og bi-stand, hvis det usikkert hvilken opstillingsform, som partiet og kandidaterne ønsker,på grund af uoverensstemmelser mellem de udfyldte kandidatanmeldelser ogmeddelelser fra partiet om godkendte kandidater samt eventuelt anmeldelse afpartiliste eller nominering.Det er derfor vigtigt, at anmeldelsesmyndigheden undersøger, om der er uover-ensstemmelser mellem de indleverede dokumenter, når anmeldelsesmyndighedenhar modtaget meddelelse fra partiet om godkendte kandidater og eventuelt ogsåanmeldelse af partiliste eller nominering, inden fristen for indlevering af kandidat-anmeldelser udløber. I så fald skal anmeldelsesmyndigheden så hurtigt som muligtkontakte partiet/kandidaten for at få afklaret uoverensstemmelserne.Nedenfor følger nogle eksempler på forskellige uoverensstemmelser med angivel-se af, hvordan uoverensstemmelserne kan afhjælpes:–Har en kandidat f.eks. ikke anmeldt sig i alle de kredse, hvor kandidaten ergodkendt af partiet, kan uoverensstemmelsen – hvis det er muligt og kan-didaten i øvrigt ønsker det – afhjælpes ved, at kandidaten, inden fristen forindlevering af kandidatanmeldelser udløber, anmelder sig som kandidat ide resterende kredse. I disse tilfælde skal anmeldelsesmyndigheden kon-takte kandidaten så hurtigt som muligt for at afklare uoverensstemmelsenog give kandidaten mulighed for at afhjælpe denne. Afhjælpningen skalske, inden fristen for indlevering af kandidatanmeldelser udløber. 12-timersreglen i lovens § 35, 3. pkt., hvorefter en kandidat kan få en frist på12 timer til at indlevere en ny kandidatanmeldelse eller afhjælpe manglernepå anden måde, gælder ikke her, da uoverensstemmelsen ikke i sig selvindebærer, at kandidatanmeldelsen er behæftet med en mangel, der kangøre anmeldelsen ugyldig.Har en kandidat anmeldt sig i flere kredse end den/de, hvor kandidaten ergodkendt af partiet, kan uoverensstemmelsen skyldes, at partiet ved en fejlikke har godkendt kandidaten for alle de relevante kredse. Derfor skal an-meldelsesmyndigheden i et sådant tilfælde så hurtigt som muligt kontaktepartiets kompetente organ for at finde ud af, om der er sket en sådan fejl,og give partiet mulighed for at afhjælpe uoverensstemmelsen. Det skerved, at partiet godkender kandidaten som kandidat i de resterende kredse,inden fristen for indgivelse af partiernes meddelelser om godkendte kandi-dater udløber.Har et parti på forsiden af meddelelsen om godkendte kandidater angivet,at partiet ønsker sideordnet opstilling, og på bagsiden af meddelelsen ale-ne godkendt kandidaterne for én opstillingskreds hver, skal anmeldelses-myndigheden kontakte partiets kompetente organ så hurtigt som muligt ef-ter at have modtaget meddelelsen for at få afklaret, om partiet ønskersideordnet eller kredsvis opstilling. Det samme gælder, hvis partiet har an-givet kredsvis opstilling på forsiden og på bagsiden godkendt to eller flere

kandidater for en eller flere eller alle opstillingskredse. Partiet skal i dissesituationer have mulighed for at afhjælpe uoverensstemmelsen, inden fri-sten udløber for partiernes meddelelser om godkendte kandidater og an-meldelser af partiliste eller nominering. Har et parti angivet, at det ønskersideordnet opstilling, men ikke godkendt kandidaterne for alle de relevanteopstillingskredse, kan uoverensstemmelsen afhjælpes ved, at partiet, in-den fristen for partiernes meddelelser om godkendte kandidater udløber,giver meddelelse til anmeldelsesmyndigheden om, at partiet godkenderkandidaterne i alle opstillingskredse. Dette forudsætter imidlertid, at kandi-daterne har anmeldt sig i alle opstillingskredse. Har kandidaterne aleneanmeldt sig i en eller flere af opstillingskredsene, skal kandidaterne endvi-dere anmelde sig som kandidat i alle de relevante kredse, inden fristen forindlevering af kandidatanmeldelser udløber, ellers får partiets afhjælpningaf uoverensstemmelsen ingen retsvirkning.I de tilfælde, hvor anmeldelsesmyndigheden i god tid inden fristen for indlevering afkandidatanmeldelser udløber, kun har modtaget kandidatanmeldelser, men ikkehar modtaget meddelelser fra partierne om de godkendte kandidater, vil anmeldel-sesmyndigheden normalt ikke have nogen grund til, inden fristen for indlevering afkandidatanmeldelser udløber, at undersøge, om der er nogen hindringer for, at denopstillingsform, partiet og kandidaterne ønsker, kan realiseres.Har en kandidat for et parti, der plejer at have sideordnet opstilling med alle kandi-dater opstillet i alle kredse, alene anmeldt sig i én eller nogle kredse, kan det værehensigtsmæssigt at kontakte kandidaten eller kontaktpersonen herom, hvis det ermuligt, inden fristen for indlevering af kandidatanmeldelser udløber. På den mådefår kandidaten mulighed for, hvis dette er kandidatens ønske, at anmelde sig i deandre kredse, inden fristen for indlevering af kandidatanmeldelser udløber. Anmel-delsesmyndigheden har dog ikke pligt til at reagere i sådanne tilfælde.Har en kandidat for et parti, der plejer at benytte kredsvis opstilling, anmeldt sig ialle kredse, kan det på samme måde være hensigtsmæssigt at kontakte kandida-ten eller kontaktpersonen herom, hvis det er muligt, inden fristen for indlevering afkandidatanmeldelser udløber. Anmeldelsesmyndigheden har dog heller ikke i dettetilfælde pligt til at reagere. Hvis det viser sig, at kandidaten ved en fejl har anmeldtsig i alle kredse i stedet for kun i én kreds, er det dog ikke nødvendigt, at kandida-ten ændrer kandidatanmeldelsen, da kandidatens/partiets ønske kan opfyldes ved,at partiet kun godkender kandidaten i den relevante opstillingskreds.Som anført i afsnit 6.5. er der som udgangspunkt ikke hjemmel til at afhjælpeuoverensstemmelser mellem de modtagne kandidatanmeldelser og partiets med-delelse om godkendte kandidater og anmeldelse af nominering og partiliste, efterat de respektive frister er udløbet. Der er kun adgang til afhjælpning, hvis anmel-delsesmyndigheden har forsømt sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7,stk. 1. Se nærmere herom i afsnit 6.5.

lingen af stemmesedler og opslag for de enkelte opstillingskredse, jf. lovens § 42,stk. 2.Før hvert valg vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet give anmeldelsesmyndighe-den meddelelse om, hvilken form (skema) der skal bruges, når fortegnelserne overde opstillede kandidater skal udarbejdes.Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil også give anmeldelsesmyndigheden medde-lelse om, hvilke myndigheder m.v. ud over valgbestyrelserne der skal have sendtfortegnelserne.Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil bl.a. give anmeldelsesmyndigheden medde-lelse om, at fortegnelserne ud over til valgbestyrelserne i storkredsen skal sendestil kommunalbestyrelserne i storkredsen med henblik på, at kommunalbestyrelser-ne kan sørge for, at vælgerne kan gøre sig bekendt med fortegnelsen ved brev-stemmeafgivning på folkeregistre/borgerservicecentre, i visse boformer og boligerefter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboligerm.v., og i vælgerens hjem.Kommunalbestyrelserne vil senest 8 dage før valgdagen have modtaget fortegnel-ser fra anmeldelsesmyndigheden over de kandidater, der er opstillet i storkredsen.

6.9. Stemmesedler og opslag6.9.1. StemmesedlerValgbestyrelsen sørger for at få fremstillet stemmesedlerne til brug ved afstemnin-gen i opstillingskredsen, jf. lovens § 43.Stemmesedlerne udarbejdes på grundlag af de fortegnelser over de opstilledekandidater, som anmeldelsesmyndigheden har udarbejdet.Om stemmesedlernes indhold og udformning, se bekendtgørelse nr. 262 af 31.marts 2009 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg (stemmeseddelbekendt-gørelsen). Bekendtgørelsen er gengivet ibilag 3til vejledningen.Bilag 4viser etudsnit af en fiktiv stemmeseddel samt bemærkninger hertil.Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på2mindst 120 g/m . Minimumskravet til stemmesedlens gramvægt er ved den senest22udstedte bekendtgørelse sat ned fra 125 g/m til 120 g/m . Valgbestyrelsen kan2vælge at bruge en sværere kvalitet, f.eks. med en gramvægt på 140 g/m . Afholdesder folketingsvalg samme dag som kommunale og regionale valg eller valg af dan-ske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal det karton eller det svære papir, derbruges til stemmesedlerne til folketingsvalget, være lyst blåt. Se stemmeseddelbe-kendtgørelsens § 1.Vælgeren skal på selve stemmesedlen vejledes om, hvordan afgivning af stemmeskal ske. Øverst på stemmesedlen og adskilt fra stemmesedlens øvrige tekst skalder med almindelige typer stå: »Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidat-navn. Sæt kun ét x på stemmesedlen«. Vejledningsteksten skal siden en ændringaf stemmeseddelbekendtgørelsen i 2007 forud for folketingsvalget samme årikkemere afgrænses opad ved en fed, vandret streg, men skal placeresumiddelbartunderteksten ”Folketingsvalget” med tilhørende årstal. Ordet ”Folketingsvalget”

med tilføjelse af årstallet for valget skal anføres med store, fede typer umiddelbartover vejledningsteksten. Se stemmeseddelbekendtgørelsens § 2, stk. 2 og 3.Bemærk endvidere, at den fede, vandrette streg, der adskiller vejledningstekstenfra det øverste partifelt på stemmesedlerne – dvs. den fede vandrette streg, hvor-med det øverste felt (feltet for A. Socialdemokratiet) begyndes – skal gøresdobbeltså fedsom de fede, vandrette streger, der i øvrigt afgrænser de forskellige partiersfelter (bekendtgørelsens § 3, stk. 2). Det første partinavnefelt (A. Socialdemokrati-et) skal forekommeumiddelbart efterden dobbelte fede streg, der adskiller vejled-ningsteksten fra partinavnefeltet.Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i én kolonne. I tilfælde, hvor dertil valget er opstillet et så stort antal kandidater, at stemmesedlen vil blive ufor-holdsmæssig lang, hvis kandidaternes navne anføres i én kolonne, kan valgbesty-relsen imidlertid beslutte, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt skal opfø-res i to eller flere kolonner, jf. stemmeseddelbekendtgørelsens § 9, stk. 1. I så faldskal kolonnerne adskilles fra hinanden afmeget fede, lodrette streger(jf. bekendt-gørelsens § 9, stk. 2), da det er vigtigt at sikre, at de to kolonner er så skarpt ad-skilte, at det tilstrækkeligt tydeligt fremgår, at et kryds sat til venstre for midterstre-gen er et kryds for kandidaten anført i venstre kolonne og ikke for kandidaten an-ført i højre kolonne. De lodrette streger skal som nævnt være meget fede, dvs.ideelt dobbelt så fede som den dobbelt fede streg, der adskiller vejledningstekstenfra det første partinavnefelt, altså nærmere en bjælke end en streg.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stemmesedlen i bilag 4 samt stemme-seddelbekendtgørelsen.Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler er afleverettil kommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse, jf. lovens § 44.6.9.2. OpslagUd over stemmesedler skal valgbestyrelsen sørge for at få fremstillet opslag, derskal hænges op i stemmelokalerne til brug for valget, jf. lovens § 45, stk. 3. Opsla-get skal angive samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, som deer anført i på stemmesedlen. Partiernes bogstavbetegnelse skal også angives, jf.lovens § 45, stk. 3.Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal opslag er afleveret tilkommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse, jf. lovens § 44.6.9.3. Fejl i stemmesedler og opslagValgbestyrelsen skal inden afstemningen sikre sig, at der ikke er fejl i de fremstille-de stemmesedler og opslag. Er der fejl i de fremstillede stemmesedler og opslag,skal valgbestyrelsen sørge for at få fremstillet nye stemmesedler og opslag, hvorfejlen er rettet. Dette skal ske tids nok til, at de nye stemmesedler og opslag kananvendes, når afstemningen går i gang på valgdagen.Er det ikke muligt at få fremstillet nye stemmesedler tids nok til, at disse kan an-vendes, når afstemningen går i gang på valgdagen, skal valgbestyrelsen, uden atafbryde afstemningen, straks orientere Indenrigs- og Sundhedsministeriet for atdrøfte, hvordan fejlen kan afhjælpes.

6.9.4. Afdøde kandidaterFolketingsvalgloven indeholder ikke udtrykkelige regler om, hvad valgbestyrelsenskal gøre, hvis en kandidat til folketingsvalget dør inden valget. Valgbestyrelsenskal, når den har fået kendskab til oplysninger om en kandidats dødsfald, der vilføre til eller ville have ført til ændring af stemmesedlen, og som er relevant for væl-geres stemmeafgivning, sikre, at stemmesedlen ændres eller fremstilles på ny, såden afdøde kandidat ikke medtages, eller, hvis dette ikke er muligt, at vælgerne fårkendskab til dødsfaldet på anden måde.Selv om det ikke kan udelukkes, at vælgere, der får kendskab til kandidatens døds-fald, vil stemme på et andet parti, kan en sådan oplysning ikke i sig selv betragtessom valgagitation, se afsnit 7.5., da meddelelsen om en kandidats dødsfald ikke isig selv indeholder en opfordring til at stemme på et givet parti. En sådan oplysninger heller ikke i sig selv i strid med den almindelige valgretlige grundsætning omneutralitet, se afsnit 7.8., da selve meddelelsen ikke udsætter vælgeren for nogenholdningspåvirkning.Den relevante oplysning af vælgerne må ske ved opslag i stemmerum og stemme-lokaler. Opslagene skal udformes neutralt, f.eks. som en meddelelse om, at kandi-dat NN med angivelse af det parti, kandidaten stiller op for, er afgået ved døden.Det er valgbestyrelsen, der sørger for at få fremstillet opslagene, og kommunalbe-styrelsen, der sørger for at få sat opslagene op.

6.10. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v.Om partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v. gælder reglerne ilov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009), hvorefterdet er vejbestyrelsen, der giver tilladelse til varig eller midlertidig anbringelse afbl.a. skilte, jf. § 102 i lov om offentlige veje. Justitsministeriets bekendtgørelse nr.645 af 12. oktober 1989, som ændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november1998, om valgagitation fastsætter på samme måde, at opslag af plakater og lig-nende til valgagitation på eller ud til offentlig gade, vej eller plads kun må ske, hvisejeren har givet skriftlig tilladelse til det.Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om og i bekræftende fald på hvilke vilkår denkan give tilladelse til opslag af plakater på kommunens veje efter vejloven og dennævnte bekendtgørelse om valgagitation, skal træffes i overensstemmelse medalmindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen.En kommunalbestyrelse kan f.eks. ikke beslutte, at der slet ikke må hænges valg-plakater op på kommunens vejarealer. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke i øv-rigt følge en praksis, der fører til, at valgplakater ikke kan sættes op på kommune-vejene, eller at valgplakater kun kan hænges op på veje, hvor man må regne med,at opsætningen ikke vil have nogen effekt. Regler eller retningslinjer for plakatop-sætning skal endvidere administreres på samme måde over for alle partier m.v.,der deltager i valget.Kommunalbestyrelsen kan i tilladelsen bl.a. fastsætte saglige vilkår om placering afplakaterne, ophængningsmåde og tidsmæssig begrænsning af tilladelsen. Der kansåledes i tilladelsen fastsættes vilkår om, at valgplakater skal være nedtaget indenfor en nærmere angivet frist, f.eks. senest 5 dage efter valgets afholdelse, jf. Vejdi-rektoratets standardvilkår for ophængning af valgplakater.

Hvis nogen hænger valgplakater op på kommunens veje uden kommunalbestyrel-sens tilladelse, og den pågældende ikke efterkommer kommunalbestyrelsens på-bud om at fjerne disse, kan kommunalbestyrelsen fjerne plakaterne for den pågæl-dendes regning. Hænger plakaterne til ulempe for færdslen, kan kommunalbesty-relsen og i påtrængende tilfælde politiet fjerne plakaterne for den pågældendesregning uden forudgående påbud. Se lov om offentlige veje § 102, stk. 2.Transportministeriet har om kommunernes mulighed for at tilrettelægge nedtagelseaf valgplakater udtalt, at der ikke i vejlovgivningen er noget til hinder for, at et vilkårom nedtagelse af valgplakater inden for en nærmere angivet frist, som kommunenhar fastsat i tilladelsen til opsætning af valgplakater, suppleres med et vilkår om, atplakaterne efter fristens udløb vil blive fjernet uden yderligere påbud for ansøge-rens regning.Der er efter Transportministeriets opfattelse heller ikke i vejlovgivningen noget tilhinder for, at kommunen aftaler med partierne eller fastsætter som vilkår for tilla-delsen, at valgplakater nedtages for kommunens regning, når valget er afholdt, ogpartierne ikke selv har taget plakaterne ned.Om forbuddet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbartilknytning hertil, se afsnit 7.5. nedenfor.Det er kommunalbestyrelsen, der som ejer eller eventuelt bruger af den matrikel,hvor bygningen med stemmelokalerne er beliggende, kan beslutte, om kommunal-bestyrelsen i det hele taget vil tillade valgagitation på afstemningsstedets matrikel,se afsnit 7.5. nedenfor.Om standardvilkår for opsætning af valgplakater på de statsejede veje, se Vejdi-rektoratets hjemmeside:www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=181930.

7. Afstemning på valgdagenAfstemning på valgdagen finder sted efter reglerne i lovens kapitel 7. Det er kom-munalbestyrelsens ansvar at sørge for gennemførelsen af valghandlingen. Denneopgave kan ikke delegeres helt eller delvis til valgbestyrelsen.I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted.Afstemningen begynder overalt i landet kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længeder endnu derefter møder vælgere op for at stemme. Afstemningen sluttes, nåringen vælger tilkendegiver at ville stemme, selv om de opfordres til det, jf. lovens §46, stk. 1.Ingen vælger må derfor nægtes adgang til at stemme – heller ikke efter kl. 20 –hvis vælgeren er mødt op for at stemme, inden afstemningen rent faktisk er afslut-tet. Det gælder også, hvis vælgeren er mødt op for at stemme efter kl. 20, meninden afstemningen rent faktisk er afsluttet.

skal i øvrigt sørge for, at der er truffet de nødvendige forberedelser til afstemningenpå hvert afstemningssted, se lovens § 45, stk. 4. Det indebærer bl.a., at kommu-nalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal valgborde m.v. med den nød-vendige bemanding. Der er ikke nærmere regler i loven om, hvor mange valgbor-de, stemmerum og stemmekasser der skal være på de enkelte afstemningssteder iforhold til antallet af vælgere ved afstemningsstederne. Det må kommunalbestyrel-sen afgøre ud fra erfaringerne fra tidligere valg med, hvad der i praksis er nødven-digt på de enkelte afstemningssteder, og hvad der er muligt under hensyn til depladsmæssige forhold og, hvor mange tilforordnede vælgere der vil kunne udpe-ges. Det vil dog være hensigtsmæssigt at prøve at undgå, at der er mere end1.500 vælgere pr. bord (valgliste), da dette normalt kan føre til kødannelse på vissetidspunkter under afstemningen.Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som fastsat i lovens § 45, stk. 2.Der skal bl.a. være det nødvendige udstyr i hvert stemmerum for, at vælgerne kanafgive deres stemme (skriveplade og blyant eller andet egnet skriveredskab).På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal der være indrettet et stem-merum, hvor der er plads til, at tre personer kan opholde sig samtidig. Stemme-rummet skal derfor have plads til, at der ud over vælgeren kan opholde sig to hjæl-pere, når en vælger har brug for hjælp til at afgive sin stemme, se nedenfor i afsnit7.3. Det særlige stemmerum skal så vidt muligt være stort nok til, at der ud over tohjælpere er plads til en vælger i kørestol.Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger/lokaler, der skal bruges underafstemningen, skal kommunalbestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at lokalerne såvidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærkt bevægel-seshæmmede. Kommunalbestyrelsen kan få rådgivning af Statens Byggeforsk-ningsinstitut om, hvordan stemmelokalerne skal indrettes fysisk, og om, hvilke målet stemmerum skal have, for at det også vil kunne bruges af kørestolsbrugere.Statens Byggeforskningsinstitut kan kontaktes på tlf.nr. 45 86 55 33. Se også insti-tuttets hjemmeside, der findes på adressen:www.sbi.dk/tilgaengelighed/bygningsindretning.Der skal være opslag i stemmelokalerne, der angiver alle partiers navne og bog-stavbetegnelse samt alle kandidaters navne i den rækkefølge, som de står påstemmesedlerne, se afsnit 6.9.2.Det vil være hensigtsmæssigt, at der hænges opslag op i stemmerummene, somvejleder vælgeren om, hvordan vælgeren skal bære sig ad med at stemme, og om,at det er muligt at få byttet stemmesedlen til en ny, hvis man kommer til at sættekrydset forkert. Se lovens § 48, stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er truffet de nødvendige forberedelsertil afstemningen på hvert afstemningssted, herunder at valgstyrerne og de tilforord-nede vælgere er oplyst om deres opgaver på valgdagen, jf. lovens § 45, stk. 4.Bemærk, at kommunalt ansat personale kan udpeges til at hjælpe valgstyrerne ogde tilforordnede vælgere under afstemningen. Også kommunalt ansatte, der ikkebor i opstillingskredsen, kan deltage. Afstemningen skal dog ske under valgstyrer-

nes ansvar, kontrol og instruktion. Opgaverne under afstemningen kan herudoverikke overlades til andre.Kommunalbestyrelsen skal fastsætte nærmere regler om, hvordan opgaverne påafstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøglerne til stem-mekasserne.Det er ikke tilladt at ryge i indendørs lokaliteter, som offentligheden har adgang til,jf. rygelovens § 18, stk. 1 (lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer). Det er der-for ikke tilladt at ryge i stemmelokalerne. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte atindrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, jf. rygelovens § 18,stk. 2. Hvad der forstås ved et rygerum og en rygekabine, fremgår af rygelovens §3, stk. 1 og 2.Hvis stemmelokalerne befinder sig på en skole eller en anden institution for børnog unge under 16 år, må der heller ikke ryges på skolens eller institutionens uden-dørs arealer, jf. rygelovens § 8, stk. 1. Det følger af rygelovens § 8, stk. 2, at det påsådanne skoler og institutioner vil være tilladt at indrette rygerum. Derimod vil detikke være tilladt at opstille rygekabiner.

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningenLovens §§ 47 og 48 fastsætter den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgiv-ningen:»§ 47.Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælge-ren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har envælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt påforespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl omen vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af do-kumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navnpå valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.§ 48.Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være tilstede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandi-datnavn.Stk. 2.En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt af-krydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter atstemmesedlen er lagt i stemmekassen.Stk. 3.Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemme-sedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgerenstemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.«Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i betragtning, kan ikkestemme ved afstemningen på valgdagen, jf. lovens § 67.Det er en betingelse for at have ret til at stemme, at vælgeren er optaget på valgli-sten, jf. lovens § 3. Møder en vælger, der på 15.-dagen før valgdagen ved en fejl erregistreret som forsvunden i CPR og derfor ikke er optaget på valglisten, frem på etafstemningssted på valgdagen, skal vælgeren optages manuelt på valglisten for atkunne stemme. Se herom afsnit 4.2.1.

Det er ikke nogen betingelse for at stemme, at man har medbragt sit valgkort, selovens § 47, 3. pkt. som gengivet ovenfor.Som det fremgår af lovens § 47, 5. pkt., skal en vælgers identitet fastslås, hvis derer tvivl herom. Dette kan om nødvendigt ske ved, at vælgeren bliver bedt om atfremlægge dokumentation herfor (ID). Det vil ikke være i overensstemmelse medloven, hvis der kræves ID af alle, der stemmer. Dokumentation for en vælgers iden-titet skal alene kræves i tilfælde, hvor der er tvivl om den pågældende vælgersidentitet. Der kan endvidere ikke stilles et generelt krav om billedlegitimation, mensder konkret vil kunne stilles krav herom, hvis der, efter at vælgeren har fremvistlegitimation uden billede, stadig er tvivl om vælgerens identitet.Valglisteføreren skal efter lovens § 47, sidste pkt., afmærke vælgerens navn påvalglisten. Afmærkning på valglisten kan ske ved afkrydsning af den rubrik, hvorvælgerens navn står anført på valglisten. Der er endvidere ikke noget i vejen for, atder i valglisten af praktiske årsager sættes nr. ud for vælgerne, efterhånden somde møder op for at stemme på valgdagen, og at samme nr. påføres den pågæl-dende vælgers valgkort.Ministeriet skal i den forbindelse indskærpe, at de stemmesedler, der udleveres tilvælgerne,ikkemå påføres et nr. eller nogen anden form for påskrift før udleverin-gen til vælgeren. Valgstyrerne/de tilforordnede vælgere skal gives klare instrukserherom.De valgkort, som valglisteføreren modtager fra de vælgere, der møder frem for atstemme på afstemningsstedet, eller som udskrives for de vælgere, som ikke harmedbragt valgkort, skal opbevares på afstemningsstedet. Herved sikres dokumen-tation for, at afmærkningen på valglisten af, at vælgeren har afgivet stemme, erkorrekt. Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sikre sig, at vælgerenikke er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har stemt, og at af-mærkningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren er afmærket påvalglisten som en vælger, der tidligere har stemt, må valglisteføreren derfor under-søge, om vælgerens brevstemme eller valgkort er afleveret til afstemningsstedet. Isærlige tilfælde kan det vise sig nødvendigt at undersøge, om en anden vælgerved en fejl har afleveret den pågældende vælgers valgkort.Om elektroniske valglister se afsnit 4.12.

Også vælgere med behov for at få forklaret stemmesedlens indhold og få vejled-ning om fremgangsmåden ved stemmeafgivningen har ret til at få hjælp hertil.Skal en vælger have hjælp til at afgive stemme, skal to valgstyrere eller tilforordne-de vælgere, efter at vælgerens identitet er blevet sikret efter reglerne i lovens § 47,give vælgeren den fornødne hjælp, jf. lovens § 49, stk. 2, 1. pkt.Ved lovændringen i 2008 harenhver vælger,der har ret til at forlange hjælp tilstemmeafgivningen, fået ret til at forlange, at hjælpen i stedet for den ene af de tovalgstyrere eller tilforordnede vælgere ydes af en person, som vælgeren selv harudpeget, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt.Ønsker vælgeren hjælp fra en personligt udpeget hjælper, skal der således ialletilfælde tillige medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer eller tilforord-net vælger. Den person, vælgeren udpeger til at yde sig hjælp til stemmeafgivnin-gen, kan kun yde hjælpeni stedet forden ene af de to valgstyrere eller tilforordne-de vælgere, som ellers skal yde hjælp til vælgerens stemmeafgivning.Den tidligere gældende særlige regulering af blindes og svagsynedes mulighed forhjælp ved stemmeafgivningen, hvorefter blinde og svagsynede havde ret tilaleneat lade sig bistå af en personligt valgt hjælperi stedet forto valgstyrere eller tilfor-ordnede vælgere, er ophævet. Ønsker en blind eller svagsynet hjælp til stemmeaf-givningen, skal der således også i disse tilfælde tillige medvirke en myndigheds-person i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger.Ønsker vælgeren ikke at udpege en personligt valgt hjælper, ydes hjælpen somhidtil af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere på valgdagen.En kandidat, der er opstillet til valget i storkredsen, må ikke yde hjælp til stemme-afgivningen som valgstyrer eller tilforordnet vælger, jf. lovens § 49, stk. 3. Dettegælder, hvad enten vælgeren har udpeget en personligt valgt hjælper eller ej. Enkandidat til valget i storkredsen må således ikke yde hjælp til stemmeafgivningensom myndighedsperson. Der er derimod ikke noget i vejen for, at en kandidat yderhjælp til stemmeafgivningen som personligt udpeget hjælper.Det ervælgeren selvog ingen andre, der over for en valgstyrer eller tilforordnetvælger skal forlange at få hjælp til sin stemmeafgivning af en person, vælgerenselv har udpeget. Ingen vælger er tvunget til at modtage hjælp til stemmeafgivnin-gen. En valgstyrer eller tilforordnet vælger kan således ikke betinge en vælgersadgang til at afgive sin stemme af, at vedkommende vælger accepterer at lade sigbistå ved stemmeafgivningen, fordi valgstyreren eller den tilforordnede vælgerskønner, at vedkommende vil have behov for hjælp. Dette gælder også blinde ogsvagsynede.Vælgerens ønske om at få hjælp til sin stemmeafgivning af en person, vælgerenselv har udpeget, skal være utvetydigt og ikke kunne misforstås. Det er ikke til-strækkeligt, at vælgeren ledsages af en anden person hen til en valgstyrer ellertilforordnet vælger. Vælgeren skal også i denne situation sige til valgstyreren ellerden tilforordnede vælger, at vælgeren ønsker at få hjælp til sin stemmeafgivning afen person, vælgeren selv har udpeget. Vælgerens tilkendegivelse om behov forhjælp behøver ikke at blive fremsat umiddelbart over for valgstyreren eller den

tilforordnede vælger, dvs. den kan f.eks. ske på et andet sprog end dansk og kaneventuelt formidles gennem en anden person, f.eks. en tolk.Der er ikke begrænsninger i,hvilken personvælgeren ønsker at udpege til at ydesig bistand ved stemmeafgivningen. Hjælperen behøver ikke at have valgret til detvalg, hvortil vælgeren ønsker at stemme. Hjælperen behøver heller ikke at væremyndig, men skal dog have en sådan alder og modenhed, at vedkommende forstårkarakteren af sin virksomhed. En valgstyrer, en tilforordnet vælger eller en kandidattil valget kan også udpeges af vælgeren til at yde sig bistand.Den person, vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen, erikke forpligtet til at påtage sig eller at udføre dette hverv, hvorimod hvervet somvalgstyrer eller tilforordnet vælger er et borgerligt ombud, jf. lovens § 31, stk. 1 og2. Der ydes derfor heller ikke vederlag fra det offentlige til at yde en vælger bistandved stemmeafgivningen.At hjælpen ydesi foreningmellem myndighedspersonen og den person, der erudpeget af vælgeren selv, indebærer, at den praktiske bistand til selve stemmeaf-givningen ydes af både myndighedspersonen og den person, der er udpeget afvælgeren selv. I det omfang, en praktisk opgave kun kan udføres af én personalene, f.eks. afkrydsning på stemmesedlen, må det aftales mellem myndigheds-personen og den person, der er udpeget af vælgeren selv, hvem der udfører opga-ven. I tilfælde af uenighed kan det almindelige hensyn til valghandlingens uforstyr-rede afvikling i ro og orden føre til, at en valgstyrer må tilkaldes for at give anvis-ninger for stemmeafgivningens afvikling, som hjælperen skal rette sig efter, jf. lo-vens § 50, 4. pkt.Den person, vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen, erforpligtet til at yde bistand i overensstemmelse medvalglovgivningen.Den person,vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen, må ikke give væl-geren råd eller opfordring med hensyn til, hvad vælgeren skal stemme på, sam-menlign lovens § 50, 3. pkt., ligesom vedkommende heller ikke må udsætte vælge-ren for anden form for holdningsmæssig påvirkning. Hjælperen må heller ikke op-træde støjende eller truende eller på anden måde forstyrre den offentlige ro ogorden, ligesom hjælperen ikke må forhindre, at kun vælgeren, myndighedsperso-nen og hjælperen overværer vælgerens stemmeafgivning, sammenlign lovens§ 48, stk. 1. Det er i første række den myndighedsperson, der er til stede vedstemmeafgivningen, der skal sikre, at disse principper bliver overholdt ved stem-meafgivningen, og hvis dette ikke er tilfældet, at afbryde stemmeafgivningen ogtilkalde en (anden) valgstyrer. Hjælperen skal som andre personer i stemmelokaletrette sig efter valgstyrernes anvisninger og skal om nødvendigt, hvis valgstyrerenbestemmer dette, forlade lokalet, jf. lovens § 50, 1. og 2. pkt. Den nødvendigehjælp til vælgerens stemmeafgivning må, medmindre vælgeren frabeder sig bi-stand, herefter ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere i overensstemmel-se med den almindelige regel herom, eller vælgeren kan udpege en ny personlighjælper.En vælger må kun få hjælp til at afkrydse stemmesedlen, hvis vælgeren umiddel-bart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, hvad vælgeren øn-sker at stemme, jf. lovens § 49, stk. 4.

Ydes hjælpen til vælgerens stemmeafgivning af både en myndighedsperson ogden person, der er udpeget af vælgeren selv, skal vælgeren umiddelbart over forbådeden person, der er udpeget af vælgeren selv,ogmyndighedspersonen afgiveen utvetydig tilkendegivelse af, hvad vælgeren ønsker at stemme. Det er ikke nok,at vælgerens tilkendegivelse af, hvad vælgeren ønsker at stemme, alene opfattessom utvetydig af den person, der er udpeget af vælgeren selv. Uenighed herommellem myndighedspersonen og den person, der er udpeget af vælgeren selv, vilindebære, at vælgerens tilkendegivelse om sin stemmeafgivning ikke kan betrag-tes som utvetydig, hvis tvivlen ikke umiddelbart kan afklares ved supplerende neu-trale spørgsmål til vælgeren.En håndskrevet eller maskinskrevet seddel, som vælgeren selv har medbragt, hvorder står, hvordan vælgeren ønsker at stemme, er ikke enumiddelbartilkendegivel-se om vælgerens stemmeafgivning. En tilkendegivelse formidlet gennem tolk erheller ikke en umiddelbar tilkendegivelse. Vælgeren må i disse tilfælde suppleren-de tilkendegive umiddelbart over for hjælperne, hvad vælgeren ønsker at stemme.Det er forudsat i valglovgivningen, at den nødvendige kommunikation om vælge-rens stemmeafgivning mellem vælgeren og dem, der yder bistand til vælgerensstemmeafgivning, foregår på dansk.Vælgerens tilkendegivelse om, hvad vælgeren ønsker at stemme på, skal desudenværeutvetydigog ikke kunne misforstås. Ved bedømmelsen heraf kan man tageudgangspunkt i de krav, der stilles til, at en skriftlig tilkendegivelse på en brev-stemmeseddel med tilstrækkelig sikkerhed angiver, hvad vælgeren ønsker atstemme, se afsnit 9.3.2. Der vil ikke være noget i vejen for umiddelbart at afklaretvivlen ved supplerende neutrale spørgsmål til vælgeren.Hvis det er nødvendigt, skal en vælger have mulighed for at afgive stemme umid-delbart uden for stemmelokalet, f.eks. i en bil parkeret ved afstemningsstedet. Tovalgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud tilvælgeren efter at have sikret sig vælgerens identitet efter reglerne i lovens § 47.Når vælgeren har stemt og foldet stemmesedlen sammen, lægger valgstyrerneeller de tilforordnede stemmesedlen ned i en transportabel stemmekasse og bærerstemmekassen tilbage til stemmelokalet.Det er meget vigtigt, at stemmeafgivningen sker på en betryggende måde, så depågældende vælgere ikke bliver udsat for nogen påvirkning med hensyn til, hvor-dan de skal stemme, og så ingen får mulighed for at finde ud af, hvad vælgerenhar stemt. Heraf følger bl.a. at stemmeafgivningen bør tilrettelægges således, ateventuel hjælp til stemmeafgivningen sker uden for hørevidde af andre end depågældende medvirkende valgstyrere/ tilforordnede vælgere og en eventuel hjæl-per, vælgeren har udpeget.Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, skal havehjælp til at afkrydse stemmesedlen, er det kunentende to valgstyrere eller tilfor-ordnede vælgere, der giver vælgeren den nødvendige hjælp,ellerden hjælper,som vælgeren selv har udpeget samt den medvirkende myndighedsperson, der måmedvirke ved stemmeafgivningen og få at vide, hvad vælgeren har stemt.De personer, der står for afstemningen, må ikke under afstemningen give en væl-ger råd eller opfordring med hensyn til, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælge-

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerneIfølge lovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at det ud over de personer, der stårfor afstemningen, kun er de vælgere, der skal stemme, der må opholde sig i stem-melokalet. Valgstyrerne kan også begrænse antallet af de vælgere, der må være tilstede, når hensynet til ro og orden i stemmelokalerne kræver det. De tilstedevæ-rende skal rette sig efter valgstyrernes anvisninger.Reglerne i den tidligere lov, hvorefter de opstillede kandidater - og for hver kandi-dat en vælger, som kandidaten havde udpeget for valgstyrerne - havde en særligret til at opholde sig i stemmelokalet, er ophævet. Det var dog ikke meningen atændre eventuelle lokale traditioner for, at kandidater og deres eventuelle repræ-sentanter kunne være til stede på afstemningsstederne, men det beror alene påvalgstyrernes beslutning, om og i hvilket omfang de pågældende må være til stedepå afstemningsstederne.Borgmesteren hører til de personer, der står for afstemningen, og har derfor ret tilat opholde sig i stemmelokalerne.Den person, en vælger selv har udpeget til at yde sig bistand til stemmeafgivnin-gen, hører derimod ikke til de personer, der står for afstemningen, og kan derforbortvises af valgstyrerne, når hensynet til ro og orden i stemmelokalerne kræverdet, se ovenfor i afsnit 7.3.

Det er forudsat i loven, at valgstyrerne alene skal skride ind, når manifestationerneer af en vis påtrængende karakter. At vælgere, der møder op for at stemme, bæreremblemer, mærkater eller lignende med opfordringer til at stemme på et bestemtparti eller en bestemt kandidat, er normalt ikke i sig selv nok til, at valgstyrerne skalskride ind.Derimod må valgstyrere og tilforordnede samt kommunalt ansatte, der deltager iafviklingen af afstemningen, overhovedet ikke bære politiske emblemer, mærkatereller lignende. De må heller ikke bære mærkater, emblemer eller lignende, deragiterer for et bestemt synspunkt i forhold til aktuelle politiske spørgsmål eller iøvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende.Det er ikke i strid med de nævnte grundsætninger at bære dannebrogsemblemereller lignende eller at flage med dannebrogsflag.Det er endvidere ikke i strid med de nævnte grundsætninger at bære skilte medangivelse af navn, stilling, funktion ved valget eller lignende. Kommunalbestyrelsenkan i den forbindelse give valgstyrere, tilforordnede vælgere eller kommunalt ansatpersonale, der deltager i afviklingen af afstemningen, nærmere anvisninger om,hvorledes det mest hensigtsmæssigt synliggøres over for vælgerne, hvem der kanrettes henvendelse til, hvis der er spørgsmål i forbindelse med valghandlingen.Anvisningerne skal gives i overensstemmelse med almindelige grundsætninger omsaglighed og lighed i forvaltningen.Valgstyrerne skal i øvrigt sørge for, at vælgerne har uforstyrret adgang til og frastemmelokalerne.Placering af valgplakater m.v. på afstemningsstedets matrikel (f.eks. i en skole-gård) er ikke i sig selv i strid med folketingsvalglovens § 50. Det afgørende efterloven er, om der er tale om valgagitation på »steder i umiddelbar tilknytning« tilstemmelokalerne. Valgagitation på afstemningsstedets matrikel skal imidlertid fo-regå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den bygning, hvor stemmelo-kalerne ligger, at det ikke sker »i umiddelbar tilknytning« til stemmelokalerne. Erder tale om en større bygning med flere indgangsdøre, er den eller de relevanteindgangsdøre i denne sammenhæng dem, som vælgerne skal bruge, når de mø-der frem for at stemme på valgdagen.Vurderingen af, hvad der må anses for ”passende afstand”, vil afhænge af de kon-krete adgangsforhold til bygningen med stemmelokalerne.Kommunalbestyrelsen kan som ejer, eventuelt bruger, af den matrikel, hvor byg-ningen med stemmelokaler ligger, imidlertid beslutte, om valgagitation på afstem-ningsstedets matrikel i det hele taget skal være tilladt, uanset om en sådan valg-agitation ikke i øvrigt ville være i strid med forbuddet mod valgagitation i stemmelo-kalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. Kommunalbestyrelsen vilsåledes f.eks. kunne vælge den praksis ikke at tillade benyttelse af valgplakater,herunder ”levende plakatsøjler”, på matriklen. Kommunalbestyrelsens afgørelseskal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed oglighed i forvaltningen.

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederneKommunalbestyrelsen afgør, om der må ske indsamlinger til velgørende formål(Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på valgdagen ved de enkelte afstem-ningssteder. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse stille betingelser om, hvorstore indsamlingsbøsserne må være, og hvor de må stå m.v. Indsamlingsbøsserneskal selvsagt placeres uden for stemmelokalerne.Eventuelle indsamlinger skal i øvrigt foregå således, at de ikke på nogen måde kanforstyrre valghandlingen, herunder gøre det besværligt at komme ind og ud afstemmelokalerne.Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om og i bekræftende fald på hvilke betingel-ser der skal gives tilladelse til sådanne indsamlinger, skal i øvrigt træffes i overens-stemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og lighed i forvaltningenmed henblik på at sikre, at afstemningen kan foregå uforstyrret.

7.8. Exit pollsLoven indeholder ikke bestemmelser, om og i bekræftende fald på hvilke betingel-ser der kan foretages meningsmålinger på afstemningsstederne på valgdagen,efter at vælgerne har afgivet deres stemme (exit polls).Efter de almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til deydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling skal vælgerne kunne stemmeuden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning umiddelbartinden.Der må derfor ikke foretages meningsmålinger på valgdagen i stemmelokalerneeller på steder i umiddelbar tilknytning hertil. Der er ikke noget i vejen for at afholdemeningsmålingen uden for stemmelokalerne og steder i umiddelbar tilknytninghertil, blot man først henvender sig til vælgerne, efter at de har stemt.Meningsmålinger, der afholdes inden for afstemningsstedets matrikel, kan kunforetages med kommunalbestyrelsens tilladelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse,

om og i bekræftende fald på hvilke betingelser der skal gives tilladelse, skal træffesi overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og lighed iforvaltningen med henblik på at sikre afstemningens uforstyrrede varetagelse.Kommunalbestyrelsen må derfor ikke ud fra et ønske om at forhindre afholdelsenaf sådanne meningsmålinger give afslag eller gøre en tilladelse betinget af, at re-sultatet først offentliggøres efter afstemningens afslutning for at forhindre, at så-danne meningsmålinger afholdes.Meningsmålinger på områder på eller ud til offentlig gade eller vej kan derimodforetages uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse kan der ikke af forbuddet iloven mod at foretage stemmeoptælling og offentliggøre resultatet inden kl. 20 påvalgdagen udledes et forbud mod at offentliggøre sådanne meningsmålinger, indenafstemningen på valgdagen er afsluttet.

7.9. Pressens adgang til stemmelokalerneDet er valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, der som ansvarlige forafstemningen på valgdagen afgør, om og på hvilken måde pressen, herunder et tv-reportagehold, skal have adgang til et stemmelokale.Valgstyrerne skal sikre, at pressen ikke får adgang til stemmelokalerne på en må-de, der strider mod stemmehemmeligheden. Pressen må derfor under ingen om-stændigheder overvære en vælgers stemmeafgivning i stemmerummet, hvor kunvælgeren og de, der efter loven må give vælgeren den nødvendige hjælp til stem-meafgivningen, må være til stede, jf. lovens § 48, stk. 1, og § 49. I de tilfælde, hvoren vælger får lov til at stemme uden for stemmelokalet, må pressen heller ikkeovervære vælgerens stemmeafgivning på en sådan måde, at pressen kan se, hvil-ket parti eller hvilken kandidat vælgeren har stemt på, jf. lovens § 49. Pressen måheller ikke se, hvad en vælger har stemt, inden vælgeren lægger stemmesedlen istemmekassen, da vælgeren skal folde stemmesedlen sammen på en sådan må-de, at ingen kan se, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren har stemt på, jf.lovens § 48, stk. 3. Dette gælder, uanset om vælgeren udtrykkeligt ønsker, at an-dre kan se, hvad vælgeren har stemt. Vælgeren kan altså ikke bestemme, at andreskal se den udfyldte stemmeseddel, før den bliver lagt i stemmeboksen.Valgstyrerne skal også sikre, at pressen ikke får adgang til stemmelokalerne på enmåde, der strider mod den valgretlige grundsætning om neutralitet med hensyn tilde ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling og mod forbuddet modvalgagitation, jf. afsnit 7.5. og 7.8. ovenfor. Det må derfor sikres, hvis der givestilladelse hertil, at pressen først henvender sig til vælgerne, efter at disse harstemt, at vælgerne kun afbildes/medvirker i reportagen efter eget ønske, og atreportagen fra stemmelokalerne ikke får karakter af valgagitation over for de væl-gere, der er til stede i lokalet.Valgstyrernes afgørelse af, om og i bekræftende fald på hvilke betingelser det kantillades, at pressen er til stede under afstemningen, skal træffes i overensstemmel-se med almindelige grundsætninger om saglighed og lighed i forvaltningen medhenblik på at sikre afstemningens uforstyrrede varetagelse.

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landetReglerne om brevstemmeafgivning her i landet findes i lovens §§ 53-56 og §§ 60-62.Efter disse bestemmelser kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem tilafstemningen på valgdagen, brevstemme på ethvert folkeregister (herunder ogsåpå borgerservicecentre, hvor vælgeren kan brevstemme) de sidste 3 uger før valg-dagen, dog senest den næstsidste hverdag, herunder også lørdag, før valgdagen.Visse nærmere angivne grupper af vælgere på sygehuse, i visse boliger og bofor-mer efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældrebo-liger, samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene kan brevstemme indenfor det samme tidsrum i de nævnte institutioner/boliger og boformer.Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kanmøde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, medmindre dehar mulighed for at stemme på sygehuse og i visse boliger og boformer efter lovom social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger.Alle vælgere, herunder fysisk og psykisk handicappede, der har behov for hjælpved brevstemmeafgivning, har ret til at modtage hjælp af en personligt udpegethjælper, se nærmere nedenfor under afsnit 8.2.Om stemmeafgivning på mindre øer, se nedenfor i afsnit 8.5.Ifølge lovene om folketingsvalg på Færøerne og i Grønland kan færøske og grøn-landske vælgere, der opholder sig her i landet, brevstemme på folkeregistrene(herunder også på borgerservicecentrene) her i landet til folketingsvalget på Færø-erne henholdsvis i Grønland. De kan brevstemme fra 3 måneder før valgdagen. Deskal bruge det samme brevstemmemateriale som ved valget i Danmark. Til folke-tingsvalget på Færøerne udfyldes brevstemmesedlen med bogstavbetegnelseneller navnet på et parti eller med et kandidatnavn. På yderkuverten overstregesordet ”Danmark” og i stedet skrives ”Færøerne”. Til folketingsvalget i Grønlandudfyldes brevstemmesedlen med navnet på et parti eller med et kandidatnavn. Påyderkuverten overstreges ordet ”Danmark” og i stedet skrives ”Grønland”.Ved brevstemmeafgivningen må kun anvendes det brevstemmemateriale, der erfremstillet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, se afsnit 8.7.3. og 9.2.2. nedenfor.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2008 fået fremstillet nyt brevstemmemate-riale til folketingsvalg. Det nye materiale svarer til det brevstemmemateriale, mini-steriet fik fremstillet til brug for folketingsvalget i 2007.Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg består af1) en grå stemmeseddel påtrykt ordene »Stemmeseddel til Folketingsvalg«og forsynet med tre rubrikker til at angive henholdsvis partibogstav, parti-navn og kandidatnavn,

2) en blå konvolut, hvor der på forsiden er trykt ordene ”Stemmeseddel til fol-ketingsvalg” samt en kort vejledning om, hvordan stemmesedlen skal ud-fyldes,3) et følgebrev. Følgebrevets ene side er forsynet med rubrikker til angivelseaf den kommunalbestyrelse, følgebrevet skal sendes til, samt vælgerensnavn, fødselsdato, bopæl og underskrift i tilknytning til en fortrykt tekst,hvoraf det bl.a. fremgår, at den stemmeseddel, der fremsendes i den luk-kede konvolut, er en stemmeseddel til valg til Folketinget fra den vælger,der har underskrevet følgebrevet. Den samme side er endvidere forsynetmed rubrikker i tilknytning til en fortrykt tekst til stemmemodtagerens atte-station af vælgerens brevstemmeafgivning. Følgebrevets anden side er på-trykt en vejledning om fremgangsmåden ved afgivelsen af brevstemme. Inederste højre hjørne på vejledningssiden (bagsiden) er trykt ”Schultz2008".4) en gulbrun yderkuvert, hvor der på forsiden i nederste venstre hjørne ertrykt ordene ”Stemmeseddel til folketingsvalg”. Forsiden er endvidere for-synet med rubrikker til angivelse af, hvilken kommunes kommunalbestyrel-se yderkuverten med indeholdt brevstemme skal sendes til. Yderkuvertensbagside er forsynet med rubrikker til angivelse af vælgerens navn, fødsels-dato og bopæl.Brevstemmematerialet kan for Indenrigs- og Sundhedsministeriets regning bestilleshos Rosendahls Schultz Grafisk A/S, Herstedvang 10, 2620 Albertslund, tlf. 43 2273 00, telefax 43 63 19 69, e-post[email protected].Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan herudover bestemme, at følgebreve ogyderkuverter, som kommunalbestyrelsen har fået fremstillet, kan anvendes i stedetfor de følgebreve og yderkuverter, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fåetfremstillet. Se lovens § 60, stk. 3.I henhold hertil har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bestemt, at det følgebrev,som kommunalbestyrelsen kan udskrive fra KMD A/S’s valgudskrivningssystem,samt den yderkuvert, der passer til dette følgebrev, skal sidestilles med følgebreveog yderkuverter, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fået fremstillet. Dissefølgebreve og yderkuverter kan derfor anvendes ved den brevstemmeafgivning,som kommunalbestyrelsen står for, dvs. brevstemmeafgivning på folkeregistre-ne/borgerservicecentre, i visse boliger og boformer efter lov om social service ogboliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem.Eventuelle restoplagaf brevstemmemateriale fra folketingsvalget i 2007 kan fortsatbruges. Restoplag fra folketingsvalget i 2005 eller tidligere folketingsvalg kan der-imod ikke bruges, men skal kasseres, fordi den blå farve på konvolutten til stem-mesedlen i det hidtidige materiale adskiller sig for meget fra den blå farve på kon-volutten til stemmesedlen i det materiale, som Indenrigs- og Sundhedsministeriethar fået fremstillet til valg til Folketinget fra og med folketingsvalget i 2007. Brev-stemmemateriale beregnet til Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionalevalg eller folkeafstemninger kan ikke bruges til folketingsvalg.

8.2.1. Betingelserne for brevstemmeafgivningEnhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kanbrevstemme på ethvert folkeregister i løbet af de sidste 3 uger før valgdagen, dogsenest næstsidste hverdag før valgdagen, også selv om denne er en lørdag, jf.lovens §§ 53 og 56.I kommuner, hvor folkeregisterfunktionerne varetages i flere afdelinger, herunder ien eller flere borgerserviceafdelinger, kan der gives adgang til at brevstemme påalle kommunens borgerserviceafdelinger inklusiv filialer. Det kan være hensigts-mæssigt at give vælgerne adgang til at brevstemme flere steder i kommunen, såvælgerne ikke får for lang afstand til et sted, hvor de kan brevstemme.Folkeregistrene/borgerservicecentrene skal mindst et sted i kommunen holdeåbent for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste lørdag før fristensudløb, selv om der normalt er lukket om lørdagen. Det vil i øvrigt være hensigts-mæssigt at holde også de øvrige folkeregistre/borgerservicecentre i kommunenåbent nogle timer den sidste lørdag før fristens udløb samt at holde folkeregistre-ne/borgerservicecentrene åbne nogle timer på alle lørdage i de tre uger, hvor derkan brevstemmes, og at informere herom på kommunens hjemmeside.Brevstemmematerialet skal altid findes på folkeregistrene (herunder også på bor-gerservicecentrene, hvor vælgeren kan brevstemme). Se lovens § 60, stk. 2, 2.pkt.8.2.1.1. Brevstemmeafgivning på bibliotekerEn kommune kan give adgang til at brevstemme på et eller flere af kommunensbiblioteker på samme betingelser som for folkeregistre/borgerservicecenter. Det erdog en forudsætning, at princippet om neutralitet med hensyn til de ydre omstæn-digheder ved valghandlingen overholdes.Det indebærer bl.a., at de pågældende biblioteker skal sørge for, at der ikke frem-lægges eller ophænges materiale på det sted, hvor brevafstemningen afvikles, derkan tolkes som agiterende m.v. Det er dog ikke et krav, at der slet ikke må forefin-des valgmateriale og lignende på biblioteket, blot det ikke ligger i eller i nærhedenaf brevstemmeområdet.Brevstemmeafgivning på biblioteker bør som udgangspunkt foregå i et særligt loka-le eller i afskærmede omgivelser for at sikre, at vælgerne ikke udsættes for hold-ningsmæssig påvirkning, herunder valgagitation, umiddelbart inden brevstemme-afgivelsen. Brevstemmeafgivning kan dog også foregå på biblioteker med kun étbiblioteksrum, når blot valgmateriale m.v. er anbragt på en måde, så dette materia-le ikke befinder sig i eller i nærheden af brevstemmeområdet, f.eks. ved at pjece-hylden er vendt om eller anbragt i den anden ende af lokalet, så valgmateriale ikkekan ses fra det bord/skranke, hvor brevstemmeafgivningen finder sted.Kommunen skal sørge for behørig instruktion af det kommunale personale, somskal forestå brevstemmeafgivningen, herunder om forbuddet mod at give vælgerenråd eller opfordring med hensyn til hvad vælgeren skal stemme, reglerne om hjælptil stemmeafgivning og den korrekte udfyldelse af stemmeseddel, følgebrev ogyderkuvert mv.

Forbuddet mod, at der på biblioteket fremlægges eller ophænges materiale, derkan tolkes agiterende m.v. på det sted, hvor brevafstemningen afvikles, er ifølgeStyrelsen for Biblioteker og Medier foreneligt med bibliotekernes forpligtelse til atinformere om samfundsforhold i henhold til bibliotekslovgivningen, herunder vedfremlæggelse af partiernes valgmateriale m.v. Bibliotekerne kan derfor normaltbenyttes til brevstemmeafgivning, uden at dette strider imod bibliotekernes infor-mationsforpligtelse. Det bemærkes herved, at valgmateriale mv. som nævnt oven-for godt må være fremlagt i rum og på steder, som vælgerne passerer på vej tilbrevstemmeområdet.8.2.2. Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningenIndenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke fastsat nærmere regler om, hvordanafgivning af brevstemmer på folkeregistrene skal foregå. Brevstemmeafgivningenskal derfor foregå direkte efter lovens regler, jf. lovens § 61.Ved brevstemmeafgivningen skal vælgere, der ønsker at brevstemme, vise dennødvendige legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstem-mematerialet, jf. lovens § 61, stk. 1.Vælgeren anfører på stemmesedlen navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti,der har kandidater opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten.Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågæl-dende storkreds, anfører vælgeren på stemmesedlen navnet på kandidaten, even-tuelt sammen med partinavnet og/eller bogstavbetegnelsen. Se lovens § 61, stk. 2.

Vælgeren udfylder stemmesedlen, uden at andre overværer det, og lægger stemme-sedlen i den tilhørende konvolut. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og under-skriver dette, mens stemmemodtageren overværer det. Stemmemodtageren atteste-rer derefter stemmeafgivningen. Se lovens § 61, stk. 3.Konvolutten med stemmesedlen samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sen-des til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valgli-sten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl. Se lo-vens § 61, stk. 7.Når den enkelte vælger er færdig med at stemme, vil det være hensigtsmæssigt, atbrevstemmen (yderkuvert med indhold) lægges ned i en særlig brevstemmekasse,mens vælgeren kan se det. Det vil i den forbindelse være praktisk at have énstemmekasse beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikkeskal sendes videre med postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til»udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal sendes videre med postvæ-senet.Det vil være hensigtsmæssigt, at alle brevstemmer, der skal sendes med postvæ-senet, sendes som A-post. Brevstemmer, der afgives i ugen op til valgdagen, skalsendes som A-post.Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt indrettes stemmerumpå folkeregistrene/borgerservicecentre, hvor vælgeren kan stemme. Et bord elleren pult, der står for sig selv, så vælgeren har mulighed for at afgive sin stemmeuden at andre kan se, hvad vælgeren har stemt, kan dog også bruges.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis en eller flere af kommunens folkeregisterafde-linger/borgerservicecentre er indrettet således, at lokalerne, herunder evt. stemme-rum eller enkeltstående pulte, er tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærktbevægelseshæmmede. Kommunalbestyrelsen kan få rådgivning af Statens Bygge-forskningsinstitut om, hvordan stemmelokalerne skal indrettes fysisk og om, hvilkemål et stemmerum skal have, for at det også vil kunne bruges af kørestolsbrugere.Statens Byggeforskningsinstitut kan kontaktes på tlf.nr. 45 86 55 33. Se også insti-tuttetshjemmeside,derfindespåadressen:www.sbi.dk/tilgaengelighed/bygningsindretning.Se endvidere afsnit 7.1. ovenfor.Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, hvis der på en eller flere af kom-munens folkeregisterafdelinger/borgerservicecentre for at lette tilgængelighedenfor fysisk og psykisk handicappede vælgere indrettes et stemmerum, hvor der erplads til, at tre personer kan opholde sig samtidig. Stemmerummet skal have pladstil, at der ud over vælgeren kan opholde sig to stemmemodtagere eller en stem-memodtager samt en personligt valgt hjælper, når en vælger har brug for hjælp tilat afgive sin stemme, se nedenfor i afsnit 8.2.3. Det særlige stemmerum skal værestort nok til, at det ud over de to hjælpere kan bruges af en vælger i kørestol.Center for Ligebehandling af Handicappede har udarbejdet en vejledning til kom-munerne om tilgængelighed til valg for personer med funktionsnedsættelse. Vej-ledningenkanhentesfraCLHshjemmesidepåadressen:www.clh.dk/tilgaengelighedtilvalg.Der er ingen bestemmelse om valgagitation ved brevstemmeafgivning, der svarertil lovens § 50, 3. pkt., om valgagitation i stemmelokaler på valgdagen. Det følgerimidlertid af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn tilde ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling, at en kommunalbestyrelsesom ansvarlig myndighed for afholdelse af brevstemmeafgivning skal sikre, at væl-gerne kan stemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirk-ning umiddelbart inden, herunder påvirkning, der ikke kan karakteriseres somvalgagitation. Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre, at der i de lokaler, hvorbrevstemmeafgivningen finder sted, ikke ligger materiale med nogen form for hold-ningsmæssig påvirkning i forbindelse med valget, herunder påvirkning, der ikkekan karakteriseres som valgagitation. Se også afsnit 8.2.1.1. ovenfor om brev-stemmeafgivning på biblioteker.I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have mulighed for at sefortegnelser over de opstillingsberettigede partier og de kandidater, der er opstille-de i storkredsen, så snart disse oplysninger foreligger (8 dage før valgdagen).Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at disse fortegnelser er tilgængelige for væl-gerne ved brevstemmeafgivning på folkeregistret/borgerservicecentrene, så snartde foreligger. Se nærmere herom afsnit 6.2., sidste afsnit, og afsnit 6.8.En vælger, der ønsker at brevstemme inden da, eller at brevstemme på et folkere-gister/borgerservicecenter, der er beliggende uden for den storkreds, hvor vælge-ren er bopælsregistreret i CPR, forudsættes selv at være bekendt med, hvilke par-tier og eventuelt kandidater der forventes at blive eller er opstillet til valget i denstorkreds, hvor vælgeren er bopælsregistreret i CPR.

I forbindelse med brevstemmeafgivningen må stemmemodtagerne ikke give envælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat væl-geren skal stemme på. De må ikke oplyse over for uvedkommende, om en vælgerhar brevstemt, eller i øvrigt oplyse noget om en vælgers stemmeafgivning. Se lo-vens § 62, stk. 1.De myndighedspersoner, der medvirker ved brevstemmeafstemningen som stem-memodtagere, har såledestavshedspligtmed hensyn til, hvad de får at vide om envælgers stemmeafgivning.Efter lovens § 61, stk. 3, 1. pkt., skal vælgeren udfylde stemmesedlen, uden atandre overværer det, og dermed, uden at andre kan se, hvilket parti eller hvilkenkandidat vælgeren har stemt på. Reglen gælder også ved brevstemmeafgivning påfolkeregistre/borgerservicecentre. Reglen gælder endvidere i tilfælde, hvor pårø-rende eller andre, herunder repræsentanter for pressen, er til stede i folkeregi-stret/borgerservicecentret, mens brevstemmeafgivningen finder sted. Reglen gæl-der, uanset om det er vælgerens ønske, at andre kan se, hvorledes vælgeren harstemt. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at denne regel også overholdes vedbrevstemmeafgivning på kommunens folkeregister/borgerservicecenter.Det er endvidere kommunalbestyrelsen, der afgør, om og i bekræftende fald påhvilke vilkår pressen skal have adgang til folkeregistret/borgerservicecentret i for-bindelse med stemmeafgivningen, jf. afsnit 7.9.8.2.3. Reglerne om hjælp til brevstemmeafgivningenSom nævnt har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke fastsat nærmere regler om,hvordan afgivning af brevstemmer på folkeregistrene/borgerservicecentrene skalforegå. Hjælp til brevstemmeafgivningen skal derfor ydes direkte efter lovens reg-ler.Lovens regler om hjælp til brevstemmeafgivningen er blevet ændret ved en lovæn-dring i 2008. I det følgende vil det blive fremhævet, på hvilke punkter reglerne erblevet ændret.Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og under-skrive følgebrevet, skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til,yde den fornødne hjælp, jf. lovens § 61, stk. 4, 1. pkt.

I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til selv at underskrive følgebrevet, kanvælgeren også få hjælp af to stemmemodtagere. Den ene stemmemodtager skriver idette tilfælde under på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens under-skrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens denanden stemmemodtager underskriver attesten.I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder yderkuverten, herunder rubrikkenpå bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at stemmemodtageren hjælper vælgerenmed - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylde rubrikken på yderku-vertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt skriveradressen på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgerener optaget på valglisten (dvs. normalt den kommune, hvor vælgeren er bopælsregi-streret i CPR 15 dage før valgdagen). Tilsvarende gælder om hjælp til at udfyldefølgebrevet.Retten til at forlange hjælp ved brevstemmeafgivningen gælder såledesallevælge-re, herunder fysisk og psykisk handicappede, der har behov for hjælp til brev-stemmeafgivningen. Også vælgere med behov for at få forklaret stemmesedlensindhold og få vejledning om fremgangsmåden ved stemmeafgivningen har ret til atfå hjælp hertil.Det er dog i alle tilfældevælgeren selv,der bestemmer, om vedkommende harbrug for hjælp, hvilket bør indskærpes over for stemmemodtagerne. Hvis vælgerentrods et fysisk handicap eller lignende mener at være i stand til at gennemførestemmeafgivningen uden hjælp, skal vælgeren have lov hertil.Ved lovændringen i 2008 harenhver vælger,der har ret til at forlange hjælp tilbrevstemmeafgivningen, fået ret til at forlange, at hjælpen ydes af en person, somvælgeren selv har udpeget. Hjælpen ydes af den personligt udpegede hjælperudoverstemmemodtageren eller, hvis der medvirker flere stemmemodtagere,i stedetforden ene af stemmemodtagerne, jf. lovens § 61, stk. 4, 2. pkt. Ønsker vælgerenhjælp fra en personligt udpeget hjælper, skal der således ialletilfælde ud over denpersonlige hjælper tillige medvirke en stemmemodtager.At hjælpen ydesi foreningmellem stemmemodtageren og den person, der er ud-peget af vælgeren selv, indebærer, at den praktiske bistand til selve stemmeafgiv-ningen ydes af både stemmemodtageren og den person, der er udpeget af vælge-ren selv. I det omfang, en praktisk opgave kun kan udføres af én person alene,f.eks. udfyldning af stemmesedlen, udfyldning og underskrift af følgebrevet samtattestationen på følgebrevet af vælgerens brevstemmeafgivning, må det aftalesmellem stemmemodtageren og den person, der er udpeget af vælgeren selv, hvemder udfører opgaven. Det vil dog være naturligt, at det er stemmemodtageren, derforetager attestationen på følgebrevet af vælgerens brevstemmeafgivning.Den, der attesterer på følgebrevet, må ikke samtidig underskrive følgebrevet påvælgerens vegne, dvs. følgebrevet skal i givet fald underskrives af den person, derer udpeget af vælgeren selv. Kan den person, vælgeren har udpeget, ikke under-skrive følgebrevet, må en anden stemmemodtager tilkaldes for at løse denne op-gave. Det er også stemmemodtageren, der skal identificere vælgeren og yde den-ne vejledning om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivningen, se afsnit 8.2.2.

ovenfor. I tilfælde af uenighed kan det almindelige hensyn til valghandlingens ufor-styrrede afvikling i ro og orden føre til, at brevstemmeafgivningen må afbrydes.Den fornødne hjælp til vælgerens brevstemmeafgivning må herefter ydes af eneller to stemmemodtagere, medmindre vælgeren frabeder sig bistand.Om reglerne for valget af den personligt udpegede hjælper og for hjælperens bi-stand henvises i øvrigt til afsnit 7.3. ovenfor.En kandidat, der er opstillet i opstillingskredsen, må ikke yde hjælp til brevstemme-afgivning som stemmemodtager (men gerne som personligt udpeget hjælper), jf.lovens § 61, stk. 5. Denne regel blev indført ved lovændringen i 2008.En vælger må kun få hjælp til at udfylde stemmesedlen, hvis vælgerenumiddelbartover for den, der yder hjælp,utvetydigtkan tilkendegive, hvorledes vælgeren øn-sker at stemme, jf. lovens § 61, stk. 5. Modtager vælgeren hjælp af en personligtudpeget hjælper, skal vælgerens utvetydige tilkendegivelse om sin stemmeafgiv-ning fremsættes både over for den personligt udpegede hjælper og den stemme-modtager, der tillige skal medvirke. Se nærmere afsnit 7.3.Brevstemmeafgivning på folkeregistret/borgerservicecentret kan efter behov skeuden for folkeregistrets/borgerservicecentrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsenved folkeregistret/borgerservicecenteret (»vognbrevstemme«). En vælger har dogikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets/borgerservicecenteretslokaler.Det er meget vigtigt, at stemmeafgivningen sker på en betryggende måde, så depågældende vælgere ikke bliver udsat for nogen påvirkning med hensyn til, hvor-dan de skal stemme, og så ingen får lejlighed til at se, hvad vælgeren har stemt.

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger,samt i vælgerens hjemDet er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemføre brevstemme-afgivning i visse boliger og boformer efter lov om social service og boliglovgivnin-gen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem.Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009 ombrevstemmeafgivning i vælgerens hjem, og bekendtgørelse nr. 130 af 19. februar2009 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social ser-vice og boliglovgivningen, hvortil der henvises. Bemærk særligt den fortegnelseover kommunalbestyrelsens opgaver, som er opregnet i § 3 i de nævnte bekendt-gørelser.8.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivningFor så vidt angår brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, gælder, at

enhver vælger, der er optaget i en af de boliger og boformer, der er nævnt i § 1,stk. 2, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen, kan brevstemme i boligen eller bofor-men. Se lovens § 54, stk. 2.Kredsen af boformer og boliger, hvor der kan afgives brevstemme uden at følgefremgangsmåden for afgivelse af brevstemme i hjemmet, er blevet justeret ved enlovændring i 2008. Der er ibilag 2redegjort nærmere for lovændringen. De bofor-mer og boliger, der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgiv-ning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen,kan inddeles i følgende 3 grupper:1) Beboere i plejehjem og beskyttede boliger, i kvindekrisecentre (servicelo-vens § 109) samt i (almene) plejeboliger, ustøttede private plejeboliger ogfriplejeboliger har under alle omstændigheder ret til at brevstemme i bo-formen eller boligen.

2) Beboere i boformer for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne eller særlige sociale problemer m.v. (servicelovens § 107, § 108, stk.1, og § 184) samt i øvrige (almene) ældreboliger, lette kollektivboligerm.v. har som udgangspunkt ret til at brevstemme i boformen eller boligen.Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i denævnte boformer i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning ihjemmet.3) Vælgere, der opholder sig på opholdssteder uden for vælgerens bolig, hvorkommunen giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., har somudgangspunkt ret til at brevstemme på opholdsstedet. Kommunalbestyrel-sen kan dog beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på denævnte opholdssteder. Det betyder, at vælgeren i stedet kan brevstemme ihjemmet efter reglerne herom.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der bor eller opholder sig i denævnte boformer eller boliger, i god tid, inden afstemningen skal finde sted, blivergjort bekendt med muligheden for at brevstemme i boformen eller boligen. Væl-gerne skal samtidig gøres bekendt med, at de i stedet for at brevstemme har mulig-hed for at stemme ved at møde personligt frem på afstemningsstedet på valgdagen.Se § 3 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen.Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne mødefrem på afstemningsstedet, kan brevstemme hjemme, medmindre de har mulighedfor at stemme på en af de boliger og boformer, der er nævnt i §1, stk. 2, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boligerefter lov om social service og boliglovgivningen. Se lovens § 54, stk. 4.Brevstemmeafgivning i visse boliger og boformer efter lov om social service ogboliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem kanske inden for de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste hverdag førvalgdagen. Dette gælder også, selv om næstsidste hverdag før valgdagen er enlørdag. Se lovens § 56. Det vil være hensigtsmæssigt, at brevstemmeafgivning denævnte steder så vidt muligt først gennemføres på et tidspunkt, hvor fortegnelsen

over de opstillede kandidater i vedkommende storkreds foreligger (8 dage før valg-dagen). Der henvises til afsnit 6.2., sidste afsnit og afsnit 6.8.Sidste frist for at ansøge om at brevstemme i hjemmet erkl. 18 tolv dage før valg-dagen.Hvis tolv dage før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristenfor at ansøge om at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12. Selovens § 54, stk. 4. Ansøgningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunenpå et særligt ansøgningsskema, der udleveres af folkeregistret/borgerservicecen-tret. Skemaet kan endvidere hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valg-hjemmeside:www.valg.im.dk.Af hensyn til udlevering af ansøgningsskemaet til personer, der måtte henvendesig herom, skal folkeregistret/borgerservicecentre(t) holdes åbent mindst nogletimer umiddelbart inden kl. 18 tolv dage inden valget, medmindre tolv dage førvalgdagen er en lørdag eller søndag. I kommuner, hvor folkeregisterfunktionernevaretages i flere afdelinger, herunder i en eller flere borgerserviceafdelinger, skalmindst en af disse afdelinger holdes åbent.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgerne på forskellig måde bliver gjortbekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og de nærmere betingelserherfor, jf. § 3 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem. Kom-munalbestyrelsen skal gennem annoncering i de stedlige dagblade eller lokalavisersørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme ihjemmet og om de nærmere betingelser herfor. Kommunalbestyrelsen skal ogsåsørge for, at vælgere, der får personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet ellerhjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betingelserne for at stemme ihjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af den person, der yder den personli-ge og praktiske hjælp m.v., eller af hjemmesygeplejersken eller en anden aktivtudøvende person fra hjemmesygeplejerskeordningen. Dette gælder, uanset omvedkommende er ansat i kommunen eller hos en privat leverandør, kommunen harantaget. Den, der udleverer ansøgningsskemaet, skal også hjælpe vælgeren medat udfylde og indsende skemaet, hvis det er nødvendigt.8.4.2. Udpegning af stemmemodtagereHvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning i visse boliger ogboformer efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og æl-dreboliger, samt i vælgerens hjem varetages af to tilforordnede vælgere, der ervalgt af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 55, stk. 2, og afsnit 5.3. ovenfor.Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne udpegesblandt personale ansat i kommunens forvaltning, jf. lovens § 55, stk. 2. Kommunal-bestyrelsens adgang hertil blev indført ved en lovændring i 2001. Kommunalbesty-relsen har ikke pligt til at træffe bestemmelse herom. Kommunalbestyrelsen kanbestemme, at en person udpeget blandt ansatte i kommunens forvaltning somstemmemodtager ved brevstemmeafgivning kun skal være stemmemodtager be-stemte steder, f.eks. i vælgerens hjem, og ikke ved brevstemmeafgivning andresteder. Kommunalbestyrelsen kan også bestemme, at en sådan ordning skal gæl-de generelt for al brevstemmeafgivning de nævnte steder.Den stemmemodtager, der udpeges blandt personale ansat i kommunens forvalt-ning, behøver ikke selv bo i kommunen.

Ved den lovændring i 1989, hvor det blev bestemt, at visse opgaver som brev-stemmemodtager skal varetages af tilforordnede vælgere, er det tilsigtet, at even-tuel hjælp til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjemligesom ved stemmeafgivning på valgdagen skal gives af to tilforordnede vælgere.Ved 1989-lovændringen er det derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, derskal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnedevælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyre-re), der udpeges til på valgdagen at hjælpe de vælgere med stemmeafgivningen,der har brug for det og anmoder herom.Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for 1989-lovændringen, hvis der kun udpeges stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningpå plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem blandt tilforordnedevælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret. Brevstem-meafgivningen de nævnte steder må ikke som før 1989-lovændringen gennemfø-res alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere.I dag er der som nævnt ved 2001-lovændringen åbnet mulighed for, at kommunal-bestyrelsen kan bestemme, at den ene af de to stemmemodtagere er en personudpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Den nævnte forudsæt-ning fra 1989-lovændringen gælder fortsat for den anden af de to stemmemodtage-re, der skal udpeges blandt tilforordnede vælgere, der ikke samtidig er ansat ikommunen.§ 10 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 4 i be-kendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningen indeholder en række begrænsninger i, hvemder kan udpeges som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning i visse boformerog boliger efter lov om social service og boliglovgivningen samt i vælgerens hjem.Disse begrænsninger er som følger:1) Personer, der er ansat til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet,samt hjemmesygeplejersker og andre aktivt udøvende i hjemmesygeple-jerskeordningen kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemme-modtager i vælgerens hjem eller i de boformer og boliger efter lov om soci-al service og boliglovgivningen, hvor de gør tjeneste. Dette gælder, uansetom vedkommende er ansat i kommunen eller hos en privat leverandør,kommunen har antaget.2) For så vidt angår brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen gælder den særlige begrænsning,at ansatte knyttet til vedkommende boform eller bolig ikke kan udpeges tilat varetage hvervet som stemmemodtager.3) I tilfælde, hvor begge stemmemodtagere er udpeget blandt de tilforordnedevælgere, skal hver af de to stemmemodtagere så vidt muligt være udpegetaf forskellige grupper i kommunalbestyrelsen.4) Kandidater til valget kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stem-memodtager ved brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lovom social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger,samt i vælgerens hjem.

De under pkt. 1, 2 og 4 nævnte begrænsninger gælder, uanset om de pågældendei øvrigt måtte være valgt som tilforordnede eller udpeget blandt personale ansat ikommunens forvaltning. De nævnte begrænsninger gælder derimod ikke, hvisvælgeren udpeger den pågældende som hjælper til stemmeafgivningen, jf. afsnit8.4.4.8.4.3. Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningVælgeren skal vise den nødvendige legitimation til stemmemodtagerne, medmin-dre vælgerens identitet kan fastslås med sikkerhed på anden måde. Stemmemod-tagerne skal herefter udlevere brevstemmematerialet til vælgeren og sikre sig, atbrevstemmeafgivningen sker umiddelbart efter, at brevstemmematerialet er udleve-ret. Se § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerenshjem og § 9 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boli-ger efter lov om social service og boliglovgivningen.Se afsnit 8.2.2., afsnit 3 – 6, om, hvordan vælgeren udfylder brevstemmemateria-let.Foregår brevstemmeafgivningen i vælgerens egen bolig, må pårørende, besøgen-de eller andre, bortset fra stemmemodtagerne, ikke være til stede i det lokale, hvorbrevstemmeafgivningen finder sted, medmindre vælgeren udtrykkeligt tilkendegiversit ønske herom. Har vælgeren udpeget en hjælper til stemmeafgivningen, jf. ne-denfor, har vedkommende også ret til at være til stede ud over begge stemmemod-tagere. Foregår brevstemmeafgivningen ikke i vælgerens egen bolig, men i et sær-ligt lokale i tilknytning til eller i umiddelbar nærhed af boligen, skal stemmeafgivnin-gen tilrettelægges således, at eventuel hjælp til stemmeafgivningen sker uden forhørevidde af andre end stemmemodtagerne og en eventuel hjælper, vælgeren harudpeget. Stemmemodtagerne skal sørge for, at denne regel overholdes. Se § 13,stk. 3, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og i § 6, stk. 2og 3, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efterlov om social service og boliglovgivningen.Stemmemodtagerne skal om nødvendigt vejlede vælgeren om fremgangsmådenved brevstemmeafgivning, herunder om mulighederne og betingelserne for, atvælgeren kan få hjælp til stemmeafgivningen, jf. § 20 i bekendtgørelsen om brev-stemmeafgivning i vælgerens hjem og § 16 i bekendtgørelsen om brevstemmeaf-givning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen.Stemmemodtagerne skal sørge for, at vælgeren i forbindelse med stemmeafgiv-ningen har adgang til at gøre sig bekendt med den fortegnelse over opstillingsbe-rettigede partier, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til alle kommunal-bestyrelser, når der er udskrevet folketingsvalg, jf. § 21, stk. 1, nr. 1, i bekendtgø-relsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 17, stk. 1, nr. 1, i bekendt-gørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om socialservice og boliglovgivningen. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at stemmemod-tagerne bliver forsynet med de nævnte fortegnelser. Se nærmere afsnit 6.8.Stemmemodtagerne må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give envælger råd eller opfordring med hensyn til, hvorledes vælgeren skal stemme. De

må heller ikke fortælle en uvedkommende, om en vælger har brevstemt, eller oply-se andet om en vælgers stemmeafgivning. Se lovens § 62, stk. 1.Efter lovens § 61, stk. 3, 1. pkt., udfylder vælgeren stemmesedlen, uden at andreser det, og dermed, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Reglengælder også ved brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningen samt i vælgerens hjem, se dog nedenfor om detilfælde, hvor vælgeren skal have hjælp til stemmeafgivningen. Reglen gælderendvidere i tilfælde, hvor pårørende eller andre, herunder repræsentanter for pres-sen, efter vælgerens udtrykkelige ønske herom er til stede i det lokale, hvor brev-stemmeafgivningen finder sted. Reglerne gælder uanset, at det er vælgerens øn-ske, at andre skal se, hvorledes vælgeren har stemt. Stemmemodtagerne skalsørge for, at denne regel overholdes.8.4.4. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningenReglerne om hjælp til stemmeafgivningen i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningen samt i vælgerens hjem findes i lovens § 61, stk.4 og 6, sammenholdt med § 19 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i væl-gerens hjem og § 15 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformerog boliger efter lov om social service og boliglovgivningen.Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og under-skrive følgebrevet eller udfylde yderkuverten, skal stemmemodtagerne yde denfornødne hjælp. Se afsnit 8.2.3. ovenfor om fremgangsmåden ved ydelse af hjælp.Bemærk, at det, hvis der er ydet hjælp til at udfylde stemmesedlen, ikke længere ermuligt for stemmemodtagerne eller den personligt udpegede hjælper at underskri-ve påtegningen herom på følgebrevet ved deres initialer, men alene ved deresunderskrift. Se § 19, stk. 4, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælge-rens hjem og § 15, stk. 4, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse bo-former og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen.Ved lovændringen i 2008 harenhver vælger,der har ret til at forlange hjælp tilbrevstemmeafgivningen, fået ret til at forlange, at hjælpen ydes af en person, somvælgeren selv har udpeget. Hvis der som ved brevstemmeafgivningen i visse bo-former og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen samt i vælgerenshjem medvirker to stemmemodtagere, ydes hjælpen af den personligt udpegedehjælperi stedet forden ene af stemmemodtagerne. Ønsker vælgeren hjælp fra enpersonligt udpeget hjælper, skal der således ialletilfælde ud over den personligehjælper tillige medvirke en stemmemodtager.Hjælpen ydes i forening mellem stemmemodtageren og den person, der er udpe-get af vælgeren selv. Det er dog stemmemodtageren og ikke hjælperen, der sikrersig vælgerens identitet, foretager attestationen på følgebrevet af vælgerens brev-stemmeafgivning og giver vejledning om fremgangsmåden ved brevstemmeafgiv-ningen og om opstillede partier og kandidater m.v. Hvis vælgeren ikke er i stand tilat underskrive følgebrevet, underskriver hjælperen eller, hvis dette ikke er muligt,den anden stemmemodtager følgebrevet på vælgerens vegne. Se § 19, stk. 6, ibekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og § 15, stk. 6, i be-kendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningen.

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danskeskibe i udenrigsfart og på danske havanlæg8.6.1. Brevstemmesteder og -modtagere på Færøerne, i Grønland og i udlandetVed folketingsvalg kan enhver vælger ligesom ved andre valg brevstemme på fol-keregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsu-lære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater m.v.). Der kan ogsåbrevstemmes hos en stemmemodtager udpeget af Indenrigs- og Sundhedsministe-riet. Se lovens § 57.Før hvert valg meddeler Indenrigs- og Sundhedsministeriet kommunalbestyrelser-ne, hvilke personer eller stillingsindehavere der er udpeget som stemmemodtagerei udlandet enten permanent eller alene til det pågældende valg. Stemmemodtager-ne i udlandet udpeges enten gennem Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeriet.De permanente stemmemodtagere i udlandet, der er udpeget gennem Forsvars-ministeriet, er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandt det tjenstgø-rende personel til at varetage opgaven som brevstemmemodtager på vegne afvedkommende stemmemodtager ved et bestemt valg. Navnene på de personer,der ved et bestemt valg rent faktisk fungerer som stemmemodtagere i udlandet,indberettes af Forsvarsministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden val-get. Ministeriet videregiver disse oplysninger til kommunerne til brug for den gen-nemgang, valgstyrerne, inden valghandlingen begynder på valgdagen kl. 9, foreta-ger af, hvorvidt de afgivne brevstemmer kan tages i betragtning.De personer (stillingsindehavere), der er nævnt nedenfor, erpermanent udpegetsom brevstemmemodtagere på Færøerne/i Grønlandaf Indenrigs- og Sundheds-ministeriet:På Færøerne1) Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som rigsom-budsmanden har bemyndiget hertil

2) Landfogden3) SysselmændeneI Grønland1) Forbindelsesofficeren, Thule Air Base2) Stationslederen, Danmarkshavn3) Regionschefen ved Grønlands Lufthavnsvæsen, Narssarssuaq4) Stationslederen, Prins Christianssund5) Stationslederen på Station Nord6) Flyvepladslederen, Constable Pynt7) Chefen for Slædepatruljen Sirius8.6.2. Brevstemmesteder og -modtagere på danske skibe i udenrigsfart og danskehavanlægSøfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart kan brevstemme på skibet, jf.lovens § 58. Skibsføreren eller den, skibsføreren har udpeget, fungerer somstemmemodtager. Der kan ikke brevstemmes på danske skibe i indenrigsfart.Personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på havanlægget, jf.lovens § 58. Dette gælder danske havanlæg både på dansk område og uden fordansk område. Chefen for havanlægget eller den, chefen har udpeget, fungerersom stemmemodtager.8.6.3. Tidsrum for brevstemmeafgivningPå Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på dan-ske havanlæg uden for dansk område kan der brevstemmes fra 3 måneder førvalgdagen. Se lovens § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2.Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan dogbrevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for først-kommende folketingsvalg, jf. lovens § 58, stk. 3.Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på Færøer-ne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havan-læg uden for dansk område. Brevstemmerne skal imidlertid være afgivet i så godtid forud for valgdagen, at de kan være sendt hjem og modtaget i kommunen, in-den afstemningen på valgdagen begynder kl. 9.På danske havanlæg på dansk område kan der brevstemmes de sidste 3 uger førvalgdagen, dog senest næstsidste hverdag før valgdagen. Dette gælder også,selvom næstsidste hverdag før valgdagen er en lørdag. Se lovens § 58, stk. 4.8.6.4. BrevstemmematerialetBrevstemmematerialet er det samme, som bruges her i landet, jf. afsnit 8.1. oven-for. På Færøerne anvendes dog det særlige brevstemmemateriale, der er fremstil-let til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg på Færøerne.

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmerReglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmerm.v. samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findes i lovens §§ 64-66.8.7.1. Kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer m.v.Før hvert valg skal kommunalbestyrelsen oprette en protokol over de brevstemmer,som kommunalbestyrelsen modtager til det pågældende valg (brevstemmeproto-kol).Brevstemmeprotokollen skal være udformet i overensstemmelse med de for-trykte brevstemmeprotokoller, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fået fremstil-let, jf. § 6 i cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold ogudformning. Cirkulæret er optaget sombilag 5til vejledningen. Brevstemmeproto-koller kan købes hos Rosendahls Schultz Grafisk A/S, Herstedvang 10, 2620 Al-bertslund, tlf. 43 22 73 00, telefax 43 63 19 69, e-postdistribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk.Modtagelsestidspunktet skal skrives på yderkuverten for de brevstemmer, somkommunalbestyrelsen modtager, jf. lovens § 64, stk. 1. I brevstemmeprotokollenskal samme dag, som kommunalbestyrelsen modtager brevstemmer, anføres detantal brevstemmer, der modtages den pågældende dag, og datoen herfor samtantallet af brevstemmer modtaget på en bestemt dato, der sendes videre til andrekommuner, samt datoen herfor. Hvis afsenderen ifølge den bopæl, vælgeren harskrevet på bagsiden af yderkuverten, har bopæl i en anden kommune, skal kom-munalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne, jf. lovens § 64, stk.2.Når der er udskrevet valg, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at de brevstem-mer, som kommunen allerede har modtaget fra vælgere, der senere har anmeldtflytning til en anden kommune, straks sendes videre til denne, jf. lovens § 64, stk.3.Kommunalbestyrelsen skal samle og opgøre antallet af brevstemmer, der er mod-taget for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bo-pælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten, jf. lovens § 64, stk. 4, ogder skal i brevstemmeprotokollen indføres en række nærmere oplysninger herom.Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 64, stk. 4, sørge for, at brevstemmerneinden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedeti det pågældende afstemningsområde, se dog nedenfor.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen afhenter post på posthusetdagen før valgdagen (eller den umiddelbart foregående lørdag, hvis valgdagen eren mandag) og samme dag efterser sin postkasse for at sikre, at de brevstemmer,

der er afsendt fra en anden kommune m.v., rettidigt kan afleveres til vedkommendevalgstyrere.Brevstemmer, der modtages i kommunen på valgdagen inden kl. 9, skal straksbringes ud til valgstyrerne på det pågældende afstemningssted. Brevstemmer, dermodtages i kommunen på valgdagen efter kl. 9, skal samme dag bringes ud tilvalgstyrerne på det pågældende afstemningssted.Er der modtaget færre end fem brevstemmer for et afstemningsområde, skal brev-stemmerne efter kommunalbestyrelsens beslutning overføres til et afstemningsom-råde, hvor der er modtaget mindst fem brevstemmer, og afleveres til valgstyrernefor dette afstemningsområde. Dette skyldes hensynet til sikring af stemmehemme-ligheden. Det er valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, ombrevstemmerne kan komme i betragtning. Se lovens § 64, stk. 5.Kan en brevstemme ikke henføres til et bestemt afstemningsområde ud fra oplys-ningerne om afsenderen på yderkuverten, skal kommunalbestyrelsen endviderebeslutte, hvilket afstemningsområde brevstemmen skal henregnes til i henseendetil valgstyrernes kontrol af, om brevstemmen kan komme i betragtning. Se lovens §64, stk. 6.I brevstemmeprotokollen skal der indføres oplysning om, hvilket afstemningsområ-de brevstemmer er overført til fra det/de afstemningsområder, hvor der var modta-get færre end fem brevstemmer, samt oplysning om, fra hvilket eller hvilke afstem-ningsområder brevstemmerne blev overført.I brevstemmeprotokollen skal der også indføres oplysning om, hvilket afstem-ningsområde den/de brevstemmer, der ikke kunne henføres til et bestemt afstem-ningsområde, blev overført til.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevaresbetryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller under overvæ-relse af valgstyrerne i forbindelse med valgstyrernes gennemgang af brevstem-merne.I cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udform-ning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer. Cirkulæret er opta-get sombilag 5i denne vejledning.8.7.2. Elektronisk brevstemmeprotokolVed en lovændring i 2005 er der givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kanbeslutte at anvende en elektronisk brevstemmeprotokol, se lovens § 64, stk.1, 3.pkt. Den brevstemmeprotokol, som kommunalbestyrelsen skal føre, omfatter imodsætning til valglister alle kommunens afstemningsområder, og en elektroniskbrevstemmeprotokol kan derfor ikke indskrænkes til enkelte af disse.Anvendelse af en elektronisk brevstemmeprotokol er frivillig. Det er kommunalbe-styrelsen selv, der skal betale de nødvendige merudgifter, hvis den beslutter atanvende en elektronisk brevstemmeprotokol.Den elektroniske brevstemmeprotokol skal indeholde de samme oplysninger, somskal indføres i brevstemmeprotokollen ifølge den fortrykte brevstemmeprotokol (se

cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning,der er optaget som bilag 5) og vil kunne varetage de opgaver, som brevstemme-protokollen benyttes til ved valgets afholdelse efter gældende lovgivning. Adgan-gen til at anvende en elektronisk brevstemmeprotokol betyder endvidere, at det iså fald er en elektronisk brevstemmeprotokol, der skal opbevares af kommunalbe-styrelserne efter valgets afholdelse i overensstemmelse med arkivlovens regler omopbevaring af materiale, der alene foreligger i elektronisk form, se nærmere afsnit10 nedenfor.Der er ikke noget krav om, at brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om,hvilke vælgere der har brevstemt. Der er omvendt ikke noget til hinder for, at kom-munen som et supplement til brevstemmeprotokollen fører lister over de vælgere,der har brevstemt, blot listerne bliver destrueret, når klagefristen er udløbet, ogFolketinget endeligt har afgjort klager over valget. Se lovens § 104, stk. 3.I det omfang kommunen anvender en elektronisk valgliste, hvor der løbende fore-tages en elektronisk foreløbig afmærkning af de vælgere, som der er modtagetbrevstemme fra (se afsnit 4.12. ovenfor), kan det være hensigtsmæssigt løbendeat overføre oplysninger om de foreløbigt afmærkede vælgere til brevstemmeproto-kollen som hjælp ved opgørelsen af, hvor mange brevstemmer der er modtaget forhvert afstemningsområde.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal oprettes et særskilt elektronisksystem til at udarbejde, anvende og opbevare brevstemmeprotokollen, hvis oplys-ninger skal kunne samkøres med et elektronisk system til udarbejdelse, anvendel-se og opbevaring af valglisten. Kommunalbestyrelsen kan i stedet vælge at beslut-te, at de oplysninger, som skal indføres i brevstemmeprotokollen ifølge den fortryk-te brevstemmeprotokol, der er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet,indføres i et elektronisk system til valglistens udarbejdelse, anvendelse og opbeva-ring eller en liste over de vælgere, der har indsendt brevstemme. Dog skal kom-munalbestyrelsen i så fald sørge for, at de oplysninger, som efter valglovgivningenog den fortrykte brevstemmeprotokol skal indføres i brevstemmerprotokollen, tilenhver tid kan udskrives i overensstemmelse med udformningen af den fortryktebrevstemmeprotokol.Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig og KMD A/S eller en anden datale-verandør skal som databehandler træffe de nødvendige tekniske og organisatori-ske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintet-gøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til kendskab for uvedkom-mende, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. persondatalovens §41, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer omsikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles forden offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør afpersondatalovens § 41, stk. 5.Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen har truffet de nødvendige foranstaltnin-ger for at sikre, at de oplysninger, der er indført i den elektroniske brevstemmepro-tokol, også findes på papir i tilfælde af systemnedbrud eller lignende. Det gælderuanset, om oplysningerne i den elektroniske brevstemmeprotokol alene svarer tiloplysningerne i den manuelle brevstemmeprotokol, eller om den elektroniske brev-

stemmeprotokol herudover indeholder oplysninger om de vælgere, der har ind-sendt brevstemme.8.7.3. Valgstyrernes gennemgang og kontrol af de modtagne brevstemmerValgstyrerne skal gennemgå de modtagne brevstemmer på valgdagen inden af-stemningens begyndelse kl. 9. Hvis det ikke kan nås på valgdagen inden kl. 9, skalgennemgangen ske dagen før valgdagen. Der skal medvirke mindst to valgstyrerefor hvert afstemningsområde ved gennemgangen, undersøgelsen og afgørelsen af,om en brevstemme kan komme i betragtning, jf. lovens § 65, stk. 1.For det/de afstemningsområder, som der er overført eller henregnet brevstemmertil, se afsnit 8.7.1. ovenfor, omfatter gennemgangen både de brevstemmer, derhører til det/de pågældende afstemningsområder, og de brevstemmer, der er over-ført eller henregnes til dette/disse afstemningsområder.Benyttes elektronisk valgliste, vil denne kunne bruges, når valgstyrerne gennemgårbrevstemmerne inden valgdagen og afmærker de vælgere på listen, der har afgivetbrevstemme, der kan komme i betragtning. De gældende regler forudsætter, atdenne afmærkning først sker, når valgstyrerne har gennemgået de modtagnebrevstemmer og konstateret, hvilke der kan komme i betragtning, da kun disse skalafmærkes på valglisten, jf. nedenfor. Der er dog ikke noget i vejen for, at der indenvalgstyrernes gennemgang kan ske en foreløbig afmærkning på valglisten af devælgere, som der er modtaget brevstemme fra, efterhånden som disse modtages,og i det omfang det er muligt at identificere de pågældende vælgere uden at åbneyderkuverten, som først må åbnes ved valgstyrernes gennemgang af brevstem-merne. Se lovens § 65, stk. 1, 2. pkt. Den foreløbige afmærkning skal blot slettes,hvis det viser sig, at den pågældende brevstemme, som er foreløbigt afmærket påden elektroniske valgliste, ikke kan komme i betragtning.En foreløbig afmærkning kan lette arbejdet i forbindelse med valgstyrernes gen-nemgang af brevstemmerne, da man på forhånd har konstateret, om de pågæl-dende vælgere er optaget på valglisten, ligesom arbejdet med valgstyrernes af-mærkning af valglisten kan begrænses til at fjerne afmærkninger for de vælgere,hvis brevstemme ikke er taget i betragtning.En sådan foreløbig afmærkning af valglisten vil kunne ske, uanset om man brugeren valgliste på papir eller en elektronisk valgliste. Afmærkning på en valgliste afpapir vil først kunne begyndes, når kommunen har modtaget papirvalglisten senest8 dage før afstemningen, hvorimod afmærkningen på en elektronisk valgliste vilkunne ske fra et tidligere tidspunkt, da kommunen vil kunne råde over denne korttid efter skæringsdatoen for udskrivelse af valglister. (15.-dagen eller 7.-dagen førvalgdagen)Ved gennemgangen af brevstemmerne åbnes yderkuverterne, og det undersøges,om brevstemmerne kan komme i betragtning. Se lovens § 65, stk. 1.En brevstemme kanikkekomme i betragtning, jf. lovens § 65, stk. 2, hvis1) afsenderen ikke er opført på valglisten,2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut,4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som Indenrigs- og Sund-hedsministeriet har fået fremstillet,5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrift m.v.)ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt, eller6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i loven.Har vælgeren afgivet mere end én brevstemme, der kan komme i betragtning, erdet den sidst afgivne brevstemme, der kommer i betragtning. Se lovens § 65, stk.3.Med hensyn til brevstemmematerialet, jf. 4), bemærkes, at en brevstemme kantages i betragtning, selv om den er afgivet på brevstemmemateriale fremstillet tilbrug ved tidligere folketingsvalg. Om følgebreve og yderkuverter tilvejebragt fraKMD A/S’s valgudskrivningssystem henvises til afsnit 8.1. ovenfor. Er der anvendtbrevstemmemateriale til Europa-Parlamentsvalg, folkeafstemninger eller kommu-nale valg, kan brevstemmen derimod ikke komme i betragtning.Med hensyn til de brevstemmer, hvor den foreskrevne fremgangsmåde ikke harværet fulgt, jf. 5), bemærkes, at en brevstemme kan tages i betragtning, selv omfølgebrevet mangler stempel på attesten, hvis der ikke er tvivl om, at brevstemmener afgivet på et af de steder, hvor der kan brevstemmes, eller at brevstemmen erafgivet til en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigs- og Sundhedsministeri-et.Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yder-kuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten, jf.lovens § 66, stk. 2. Der skal ikke foretages nogen afmærkning på valglisten. Er derforetaget en foreløbig afmærkning, slettes denne, se ovenfor.Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke er taget ibetragtning fordelt efter årsagen hertil.Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerensnavn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme, jf. lovens §66, stk. 1.Når en brevstemme, der er overført til afstemningsområdet fra et afstemningsom-råde, hvor der er modtaget færre end fem brevstemmer, kan komme i betragtning,skal valgstyrerne optage den pågældende vælger på valglisten og skrive en be-mærkning i valglisten om årsagen til optagelsen på valglisten. Valgstyrerne skalendvidere meddele valgstyrerne fra det oprindelige afstemningsområde, at denpågældende vælger skal slettes af valglisten for dette afstemningsområde, indenafstemningen begynder. Valgstyrerne for det oprindelige afstemningsområde skalendvidere anføre årsagen på valglisten til, at vælgeren er slettet af valglisten, og ihvilket afstemningsområde vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Selovens § 64, stk. 5.

I tilfælde, hvor en brevstemme, der er henregnet til et bestemt afstemningsområdei medfør af lovens § 64, stk. 6, kan komme i betragtning, og hvor den pågældendevælger er optaget på valglisten i et andet afstemningsområde end det, hvortil brev-stemmen er henregnet, kan valgstyrerne følge samme fremgangsmåde som angi-vet i foregående afsnit vedrørende brevstemmer, der er overført fra et afstem-ningsområde, hvor der er modtaget færre end fem brevstemmer.Der skal ikke længere udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet en brev-stemme, der er taget i betragtning. I stedet kan følgebrevene anvendes til at kon-trollere antallet af vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme, se nedenfor iafsnit 9.2.Når en brevstemme kan komme i betragtning, lægges den uåbnede konvolut ogfølgebrevet ind i yderkuverten igen. Brevstemmer, der kan komme i betragtning,opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud afyderkuverterne og lægges i en stemmekasse, jf. dog nedenfor. Konvolutterne åb-nes først i forbindelse med stemmeoptællingen. Se lovens § 66, stk. 1.Brevstemmer, der kan komme i betragtning, skal i perioden, efter at disse er gen-nemgået, og indtil afstemningen er afsluttet, opbevares på en sådan måde, at detalene er valgstyrerne eller eventuelt også en person, der er særlig bemyndiget afvalgstyrerne, der har adgang til brevstemmerne. Endvidere må der i denne periodekun ske håndtering af brevstemmer, hvis det er nødvendigt som følge af andreregler i loven. For eksempel kan det være nødvendigt at tage brevstemmen frem,når det skal afgøres, om en vælger, der møder frem for at afgive stemme på valg-dagen, skal afvises, fordi vedkommende har afgivet en brevstemme, der kankomme i betragtning. Se lovens § 67. Brevstemmen skal i denne situation tagesfrem for at kontrollere, om afmærkningen i valglisten af, at vælgeren har brevstemt,er korrekt.Ved håndtering af en brevstemme, inden afstemningen er afsluttet, må konvoluttenmed stemmesedlenunder ingen omstændighederåbnes.Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underret-ning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtningved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens begyndelse, er afgåetved døden inden valgdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme ibetragtning. Brevstemmen skal derfor tages frem, påtegnes grunden til, at den ikkekan komme i betragtning, og lægges hen til de øvrige brevstemmer, der ikke kankomme i betragtning, samt registreres sammen med disse i afstemningsbogen.Det samme gælder, hvis valgstyrerne, efter at afstemningen er begyndt, modtagerbekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, har mistetsin valgret inden valgdagen af andre grunde (iværksættelse af værgemål med fra-tagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortabelse af danskindfødsret eller flytning til udlandet).Når konvolutterne tages ud af yderkuverterne efter afstemningens afslutning for atblive lagt ned i en stemmekasse, skal det ske under den fornødne gensidige kon-trol og i øvrigt på en sådan måde, at stemmehemmeligheden heller ikke i denneforbindelse kan blive krænket.

9.1. Kandidaters deltagelse i stemmeoptællingenI lovens § 74 a, 1. pkt., er fastsat, at en kandidat, der er opstillet for et parti i stor-kredsen, ikke kan deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet fordet pågældende parti. Forbuddet gælder alene deltagelse i optællingen af stem-mer, der er afgivet for kandidatens eget parti, mens en kandidat, der er opstillet forét parti, godt kan deltage i optællingen af stemmer afgivet for andre partier eller forkandidater uden for partierne.Forbuddet gælder endvidere kun optællingen af det samlede antal stemmer (per-sonlige stemmer og partistemmer), der er afgivet for det parti, kandidaten er opstil-let for. Kandidaten kan derfor godt være med til at sortere de stemmesedler, der ertaget ud af stemmekasserne, i bunker, inden bunkerne senere skal tælles op forhvert enkelt parti. Kandidaten må dog ikke være med til sorteringen, hvis der i enkommune tælles stemmer op samtidig med sorteringen. Kandidaten må f.eks. ikkedeltage i et optællingshold, der både skal tælle stemmer op og sortere stemmerne ibunker efter partier.Forbuddet gælder alene deltagelse i optællingen og ikke kontrollen med andresoptælling. Er kandidaten valgstyrer, må kandidaten derfor godt stå for og kontrolle-re andres optælling og dermed løfte det ansvar for, at stemmeoptællingen er kor-rekt, som er valgstyrernes opgave. En kandidat, som også er valgstyrer, må ogsågerne skrive i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler der er ugyldige, jf. §69, stk. 3, eller skrive resultatet af stemmeoptællingen i afstemningsbogen og un-derskrive den, jf. § 70.En kandidat, der er opstillet uden for partierne i storkredsen, må ikke være med tilat tælle, hvor mange stemmer der er afgivet for hver kandidat uden for partierne, jf.§ 74 a, 2. pkt. Kandidater uden for partierne må således ikke være med til at tælle

stemmer afgivet for andre kandidater uden for partierne. Derimod må en kandidatopstillet uden for partierne godt være med til at tælle stemmerne op for partierne.En kandidat, der er opstillet for et parti i storkredsen, må ikke være med til at opgø-re, hvordan de afgivne stemmer for partiet fordeler sig på personlige stemmer forhver enkelt kandidat og partistemmer, jf. § 74 a, 3. pkt. Opgørelsen af, om der ertale om en personlig stemme eller partistemme, foretages under ét og ikke særskiltfor de enkelte kandidater. Kandidaten må derfor hverken være med til at tælle sineegne personlige stemmer eller være med til at tælle personlige stemmer for andrekandidater for det parti, kandidaten opstiller for. Forbuddet gælder både den fintæl-ling, som efter § 74 skal foregå senest dagen efter afstemningen, og en eventuelforeløbig fintælling, som kan ske på afstemningsstederne på valgaftenen, se nær-mere nedenfor.Reglerne i lovens § 74 a for kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen gælder,uanset om kandidaten er valgstyrer, tilforordnet vælger eller en medarbejder ansati kommunen, som er kaldt ind for at være med til at tælle stemmerne op. Reglernegælder som nævnt kun kandidater der er opstillet i storkredsen, og ikke kandidateropstillet i andre storkredse.

9.2. Stemmeoptælling på afstemningsstedetUmiddelbart efter, at afstemningen er afsluttet kl. 20, tæller valgstyrerne og detilforordnede vælgere stemmerne op på afstemningsstedet, jf. lovens § 68, stk. 1.Stemmeoptællingen sker efter reglerne i lovens §§ 68-70.Bemærk, at kommunalt ansat personale kan udpeges til at hjælpe valgstyrerne ogde tilforordnede vælgere med stemmeoptællingen. Også kommunalt ansatte, derikke bor i opstillingskredsen, kan deltage. Stemmeoptællingen skal dog ske undervalgstyrernes ansvar, kontrol og instruktion. Stemmeoptællingen kan herudoverikke overlades til andre.Kommunalbestyrelsen fastsætter de nødvendige regler om, hvordan stemmeop-tællingen rent praktisk tilrettelægges inden for de rammer, der følger af reglerneom kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen, se afsnit 9.1. ovenfor.Stemmeoptællingen er offentlig, jf. lovens § 68, stk. 1. Af sikkerhedsmæssigegrunde skal den del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår, afskær-mes på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til stemmesedlerne,men offentligheden stadig kan overvære optællingen.Der tælles op, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert parti og for hver kandi-dat uden for partierne, jf. lovens § 68, stk. 1. Reglerne om, hvilke stemmer deranses for afgivet for de enkelte partier/kandidater uden for partierne, findes i lovens§ 68, stk. 2 og 3.Lovens § 68, stk. 2 og 3, fastsætter følgende:”Stk.2.En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på stemmesedlenvælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det parti, hvis navn ellerbogstavbetegnelse vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren påbrevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti, ansesstemmen for afgivet for partiet.

Stk. 3.En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud for hvemvælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet for den kan-didat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen.”Om begrebet felt/partifelt, se afsnit 9.3.1.Tvivlsomme stemmesedler, herunder blanke stemmesedler og andre stemmesed-ler, der utvivlsomt er ugyldige, sorteres fra og gives til formanden for valgstyrerne.Valgstyrerne bedømmer derefter, om stemmesedlerne er gyldige eller ej, se ne-denfor i afsnit 9.3. Antallet af ugyldige stemmer tælles særskilt op fordelt efter deforskellige ugyldighedsgrunde.Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet af stemmeoptællingen iafstemningsbogen, jf. lovens § 70. I afstemningsbogen indføres også opgørelsenaf de ugyldige stemmer fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde, jf. lovens §69, stk. 3.Valgstyrerne skal kontrollere optællingen af de afgivne stemmer. Valgstyrerne skalbl.a. sammenholde antallet af afgivne stemmesedler med det antal vælgere, derifølge afmærkningerne på valglisten har stemt. Valgstyrerne skal endvidere sam-menholde på den ene side antallet af vælgere, der ifølge afmærkningerne på valg-listen har stemt, med på den anden side antallet af modtagne og udskrevne valg-kort for vælgere, der har stemt ved at møde personligt op på valgdagen, og antalletaf følgebreve (eventuelt særskilt udskrevne valgkort) for vælgere, der har afgiveten brevstemme, der er taget i betragtning.Resultatet af stemmeoptællingen meddeles de tilstedeværende og indberettesstraks til formanden for valgbestyrelsen i opstillingskredsen, jf. lovens § 70.Der vil ikke være noget i vejen for at offentliggøre resultatet, før valgstyrerne harunderskrevet afstemningsbogen, forudsat at resultatet er sikkert og kontrolleret oggodkendt af valgstyrerne som angivet ovenfor. Det vil dog på den anden side ikkevære usagligt at vente på, at valgstyrerne har underskrevet valgbogen, før resulta-tet offentliggøres. Offentliggørelse kan ikke begrænses til enkelte medier.Valgstyrerne skal endvidere afstemmestemmeseddelregnskabetsom angivet iafstemningsbøgerne. Valgstyrerne skal sammenholde på den ene side antallet afstemmesedler, valgstyrerne har modtaget fra valgbestyrelsen, og brevstemmer,der var lagt ned i stemmekasserne, med på den anden side antallet af afgivne,ombyttede og ikke-udleverede stemmesedler. Stemmematerialet bindes dereftersammen i særskilte pakker (sammenpakkes) som angivet i afstemningsbøgerne.Afstemningsbogenunderskrives af valgstyrerne, jf. lovens § 70. Den underskrevneafstemningsbog og en kopi af denne afleveres til kommunalbestyrelsen sammenmed det sammenpakkede stemmemateriale. Ved at skrive under på valgbogenstår valgstyrerne inde for, at stemmeoptællingen og kontrollen af denne er sketsom foreskrevet i lovgivningen.Valgstyrernes opgave med at bedømme tvivlsomme stemmesedler og underskriftaf afstemningsbogen samt valgstyrernes ansvar for, at stemmeoptællingen ogkontrollen af denne er foretaget som foreskrevet i lovgivningen, kan ikke overlades

9.3. Bedømmelse af stemmesedlerDe grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til folketings-valg er ugyldige, står i lovens § 69, stk. 1 og 2. De nærmere regler herom findes iden bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg,som er udstedt af indenrigs- og sundhedsministeren (bekendtgørelse nr. 650 af 19.juni 2007). Bekendtgørelsen er optrykt ibilag 6i denne vejledning.I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.9.3.1. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedetIfølge lovens § 48, stk. 1, afgiver vælgeren stemme ved at afmærke stemmesedlenmed et kryds. Der stilles ikke krav om, at vælgeren skal benytte et bestemt skrive-redskab eller et skriveredskab af en bestemt farve.Loven indeholder ingen definition af et kryds. Ibekendtgørelsens § 1, stk. 1,erfastsat, at der ved kryds forstås et tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet forplus (+). V-formede mærker (også kaldet »hak«, »tjekmærker« eller »flueben«)sidestilles med almindelige kryds, sebekendtgørelsens § 1, stk. 2,om tegn, dermå anses for at være afledt af et kryds. Tilsvarende sidestilles med almindeligtkryds de såkaldte "dobbeltkryds", dvs. tegn, der må anses for at være resultatet af,at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et kryds. Sebekendt-gørelsens § 1, stk. 2.Derfor er en stemmeseddel afmærket på denne måde gyldig,med mindre den er ugyldig af andre grunde. Derimod anerkendes en asterisk (٭)ikkesom et gyldigt afsat kryds efter de gældende regler. Det skyldes, at en asterisker et specielt mærke, som gør stemmesedlen meget let genkendelig.En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, hvis vælgerens stemmepå stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 2, og dentilsvarende bestemmelse ibekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1. pkt.En stemmeseddeler derfor ugyldig, hvis deni stedet for krydser afmærket med bogstav, cirkel ellerandet mærke, der ikke har karakter af et kryds, sebekendtgørelsens § 4, stk. 1, 2.pkt.Stemmesedler, derud over med krydser afmærket med bogstav, cirkel ellerandet mærke, der ikke har karakter af et kryds, er også ugyldige, sebekendtgørel-sens § 14, stk. 1.I afstemningsbogen og valgbogen skal det registreres særskilt, hvor mange stem-mesedler, der er ugyldige, fordi de i stedet for kryds er afmærket med et mærke,der ikke har karakter af et kryds. I afstemningsbogen og valgbogen skal også regi-streres særskilt, hvor mange stemmesedler der er ugyldige, fordi de ud over medkryds også er afmærket med et mærke, der ikke har karakter af et kryds.

Stemmesedler, der er afmærket med overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs.en lodret, vandret eller skrå streg)i stedet formed kryds, skal ifølgebekendtgørel-sens § 4, stk. 2,bedømmes efter den særlige bestemmelse herom ibekendtgørel-sens § 9, stk. 1,dvs. sådanne stemmesedler er ugyldige.Er stemmesedlen afmærket med kryds i ét partifelt og med et overstreget, udvisketeller halvt kryds i et andet partifelt, er stemmesedlen også ugyldig, sebekendtgø-relsens § 9, stk. 1.Er stemmesedlen inden for samme partifeltbådeafmærket medkrydsogmed et overstreget, udvisket eller halvt kryds, anses stemmesedlen dogsom en gyldig stemme for det pågældende parti, medmindre stemmesedlen erugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Sebekendt-gørelsens § 9, stk. 2.Er stemmesedlen ud for ordene "Uden for partierne" i feltet for kandidater uden forpartierne afmærket med kryds eller eventuelt herudover med et overstreget, udvi-sket eller halvt kryds, er stemmesedlen ugyldig, med mindre der kun er opstillet énkandidat uden for partierne. I så fald anses stemmesedlen som en gyldig stemmefor den pågældende kandidat uden for partierne. Sebekendtgørelsens § 8, stk. 1og2,og§ 9, stk. 3.Er stemmesedlen ud for ordene "Uden for partierne" forsynetmed et kryds (eller et overstreget, udvisket eller halvt kryds) og herudover forsynetmed et kryds ud for én af kandidaterne uden for partierne, anses stemmesedlensom en gyldig stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvisstemmesedlen ud for ordene "uden for partierne" er forsynet med et kryds og her-udover forsynet med et overstreget, udvisket ller halvt kryds ud for én af kandida-terne uden for partierne. Sebekendtgørelsens § 8, stk. 3,og§ 9, stk.3.Det over-stregede, udviskede eller halve kryds betragtes i denne sammenhæng som etkryds.Selv om det er forudsat i lovens § 48, stk. 1, at vælgeren kun sætter ét kryds påstemmesedlen, enten ved et partinavn eller et kandidatnavn, er en stemmeseddelogså gyldig, selv om der er anbragt to eller tre kryds (men derimod ikke flere end 3kryds) på stemmesedlen, når blot disse kryds er placeret inden for samme partifelt.Det fremgår af lovens § 73, stk. 3 og 4, sammenholdt medbekendtgørelsens § 6og§ 15modsætningsvis. Stemmesedler, der er afmærket med et stort kryds, derdækker et helt partifelt, kan også være gyldige.Reglerne i lovens § 68, stk. 2, og § 73, stk. 4, samt reglerne ibekendtgørelsens §§5-11,er alle baseret på begrebet felt/partifelt. Stemmesedlen indeholder et særskiltfelt for hvert parti, der har opstillet kandidater i vedkommende storkreds (felt ellerpartifelt). Stemmesedlen indeholder endvidere et særskilt felt for alle kandidateruden for partierne, der står nederst på stemmesedlen. Se lovens § 43, stk. 3 (felt).En stemmeseddel, som der er tegnet på, eller som der er skrevet eller påklæbet(klistret) noget på af nogen art, er ugyldig, sebekendtgørelsens § 16.Afsmitningeller lignende fra skriftfarven i det skriveredskab (blyant, tusch eller kuglepen m.v.),som er brugt til at sætte krydset, er ikke påskrift, sebekendtgørelsens § 16, 2. pkt.Stemmesedler, der er ugyldige, fordi der er påklæbet (klistret) noget på dem, skalikke registreres særskilt, men registreres sammen med stemmesedler, der er ugyl-dige, fordi der er tegnet eller skrevet på dem.

En stemmeseddel er også ugyldig, hvis den på anden måde end nævnt i §§ 14-16er givet et særpræg, f.eks. hvis den er afmærket med forskellige skriftfarver, errevet itu, eller der er revet et eller flere stykker af den. Sebekendtgørelsens § 17.Er en stemmeseddel revet itu eller har fået revet et eller flere stykker af i forbindel-se med, at stemmesedlen blev taget ud af stemmekassen eller senere, er der ikketale om særpræg, og stemmesedlen er derfor ikke ugyldig. På samme måde erafmærkning af stemmesedlen med et andet skriveredskab end det, der er lagt fremeller hængt op i stemmerummet, normalt heller ikke et særpræg, medmindre skrift-farven eller skrifttykkelsen er helt usædvanlig sammenlignet med almindelige skri-veredskaber. Sebekendtgørelsens § 17, 2. og 3. pkt.Stemmesedler, der er ugyl-dige, fordi de er afmærket med forskellige skriftfarver, eller fordi de er revet itum.v., skal ikke registreres særskilt, men sammen med de stemmesedler, der erugyldige på grund af andet særpræg.9.3.2. Bedømmelse af brevstemmesedlerIfølge lovens § 61, stk. 2, brevstemmer vælgeren ved at skrive navnet eller bog-stavbetegnelsen på brevstemmesedlen for et parti, der har opstillet kandidater tilvalget i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren atstemme på en bestemt kandidat, der er opstillet til valget i den storkreds, hvor væl-geren er optaget på valglisten, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilfø-jelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.Det er derfor nok, at vælgeren på brevstemmesedlen enten har skrevet navneteller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet kandidater i storkredsen, ellernavnet på en kandidat, der er opstillet i storkredsen. Har vælgeren alene skrevetnavnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke har opstillet kandidater i stor-kredsen, er stemmesedlen ugyldig. Sebekendtgørelsens § 19, stk. 1.Kandidatens navn skal angives, ikke blot kandidatens stilling. Har vælgeren aleneskrevet navnet på en person, der ikke opstiller som kandidat i storkredsen, erstemmesedlen ugyldig. Sebekendtgørelsens § 19, stk. 1.Der er ikke noget i vejen for, at vælgeren både angiver navn og bogstavbetegnelsefor det parti, vælgeren ønsker at stemme på, og eventuelt også navnet på denkandidat, vælgeren ønsker at stemme på, når blot de angivne oplysninger ikkestrider mod hinanden indbyrdes, og brevstemmesedlen ikke er ugyldig i medfør afen af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen, se nærmere nedenfor.Der stilles ikke krav om, at vælgeren skal benytte et bestemt skriveredskab eller etskriveredskab af en bestemt farve.Udtrykket »bogstavbetegnelse« eller »officiel bogstavbetegnelse« betyder efterbekendtgørelsens § 2, 1. pkt.,en bogstavbetegnelse, som Indenrigs- og Sund-hedsministeriet har givet de opstillingsberettigede partier efter lovens § 14 forud fordet pågældende valg. En ”uofficiel bogstavbetegnelse” er enhver anden betegnel-se bestående af et eller flere bogstaver, herunder de betegnelser, som Folketingetanvender til at angive de enkelte folketingsmedlemmers tilhørsforhold til en be-stemt folketingsgruppe, se§ 2, 2. pkt.i bekendtgørelsen.En brevstemmeseddel, der alene er påført den officielle bogstavbetegnelse for etparti, der har opstillet kandidater, er derfor en gyldig stemme for det pågældende

parti, medmindre brevstemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige be-stemmelser i bekendtgørelsen.Da Kristendemokraterne fra og med folketingsvalget i 2005 og på ny ved kommen-de folketingsvalg har fået tildelt bogstavbetegnelsen K i stedet for som tidligere Q,har bogstavbetegnelsen K ændret status til at være officiel bogstavbetegnelse,mens Q har ændret status til at være uofficiel bogstavbetegnelse. En brevstemme-seddel, der alene er påført Q, er ugyldig, sebekendtgørelsens § 20.En brevstem-meseddel, der alene er påført K, er en gyldig stemme for Kristendemokraterne,medmindre den er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgø-relsen.Det tidligere Ny Alliance, der ændrede navn til Liberal Alliance i august 2008, harved navneændringen fået tildelt bogstavbetegnelsen I. En brevstemmeseddel, deralene er påført I, er en gyldig stemme for Liberal Alliance. Partiets tidligere bog-stavbetegnelse Y kan derimod ikke længere anvendes. En brevstemmeseddel, deralene er påført Y, er derforikkeen gyldig stemme for Liberal Alliance. Sebekendt-gørelsens § 20.9.3.2.1. Påføring af uofficielle bogstavbetegnelserReglerne ibekendtgørelsens §§ 19-22handler om bedømmelsen af brevstemme-sedler, der hverken er påført partinavn eller officiel bogstavbetegnelse for et parti,der har opstillet kandidater i storkredsen, eller navnet på en kandidat, der er opstil-let i storkredsen. Disse brevstemmesedler er som hovedregel ugyldige. Undtagel-sen vedrører de brevstemmesedler, der alene er påført en af de uofficielle bog-stavbetegnelser på flere bogstaver, der er omfattet af bekendtgørelsens § 21, stk.2, og eventuelt også er påført navnet på en eller flere personer, der ikke er opstillettil valget. Se § 19, stk. 3, i bekendtgørelsen. Hvis der ikke er begrundet tvivl om,hvilket parti en uofficiel bogstavbetegnelse, der består af flere bogstaver, skal an-give, er brevstemmesedlen en gyldig stemme for det pågældende parti, medmin-dre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendt-gørelsen.Tilsvarende gælder, hvis brevstemmesedlen ud over en sikker uofficiel bogstavbe-tegnelse på flere bogstaver er påført navnet på en eller flere personer, der ikke eropstillet i storkredsen. Sebekendtgørelsens § 19, stk. 3.En sådan brevstemme-seddel anses som udgangspunkt for en gyldig stemme for det pågældende parti.Er det almindelig kendt, at den person, hvis navn er anført på brevstemmesedlen,tilhører et andet parti end det parti, hvis sikre uofficielle bogstavbetegnelse er angi-vet på brevstemmesedlen, f.eks. er en kendt politiker for et andet parti, vil brev-stemmesedlen dog kunne være ugyldig som følge af modstridende angivelser, senedenfor.Den nævnte undtagelse vedrører kun de brevstemmesedler, der er påført en uoffi-ciel bogstavbetegnelse på flere bogstaver. Brevstemmesedler, der alene er påførten uofficiel bogstavbetegnelse på ét bogstav, er altid ugyldig. Sebekendtgørelsens§ 20.Det gælder uanset, om en bogstavbetegnelse på ét bogstav kan henføres tilet parti, der er opstillet i storkredsen. F.eks. er stemmesedler, der alene er påførtbogstavbetegnelsen "S", ugyldige.Som eksempler på sikreuofficielle bogstavbetegnelser(der som nævnt altid beståraf flere bogstaver) kan nævnes følgende:

1) Ligesom ved folketingsvalget i 2007 anses KF som en sikker uofficiel bog-stavbetegnelse for Det Konservative Folkeparti, sebekendtgørelsens § 21,stk. 2.En brevstemmeseddel, der alene er påført KF, anses derfor for engyldig stemme for Det Konservative Folkeparti.2) Ligesom ved sidste folketingsvalg anses KD som en sikker uofficiel bog-stavbetegnelse for Kristendemokraterne. Dette er nu nævnt ibekendtgø-relsens § 21, stk. 2.KRF hører derimod som følge af nævnte partis navne-skift ikke mere til gruppen af sikre uofficielle bogstavbetegnelser. En brev-stemmeseddel, der alene er påført KRF, eller eventuelt også navnet på eneller flere personer, der ikke er opstillet til valget, er derfor ugyldig.3) De øvrige eksempler på sikre uofficielle bogstavbetegnelser, der er nævnt ibekendtgørelsens § 21, stk. 2,og som er relevante ved dette valg (RV forDet Radikale Venstre, SF for SF - Socialistisk Folkeparti, EL for Enhedsli-sten - De Rød-Grønne og DF for Dansk Folkeparti), er fortsat sikre uoffici-elle bogstavbetegnelser.4) Som supplement til opregningen ibekendtgørelsens § 21, stk. 2,af ek-sempler på ”sikre” uofficielle bogstavbetegnelser kan endvidere nævnes, atLA efter Ny Alliances ovennævnte navneændring til Liberal Alliance i au-gust 2008 vil kunne anses for sikker uofficiel bogstavbetegnelse for partietLiberal Alliance. Som følge af Ny Alliances navneændring til Liberal Allian-ce vil NA eller NY derimodikkelængere kunne anses for sikker uofficielbogstavbetegnelse for Liberal Alliance. En brevstemmeseddel, der aleneer påført NA eller NY, eller eventuelt også navnet på en eller flere perso-ner, der ikke er opstillet til valget, er derforugyldig.9.3.2.2. Påføring af modstridende angivelserReglerne ibekendtgørelsens § 23handler om bedømmelsen af brevstemmesedler,der er påførtmodstridende angivelservedrørende bogstavbetegnelse, partinavneller kandidatnavn (personnavn). Disse brevstemmesedler er ugyldige. Somek-sempelkan nævnes, at en brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den er påført bog-stavet C og partinavnet Venstre. Brevstemmesedlen er også ugyldig, selv om denherudover er påført navnet på en kandidat, der er opstillet for partiet Venstre.En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller partinavnet Det Konserva-tive Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet til valget i ved-kommende storkreds, vil derimod kun være ugyldig efterbekendtgørelsens § 23,hvis det er almindeligt kendt, at den pågældende person ikke tilhører Det Konser-vative Folkeparti, men f.eks. er en kendt politiker for et andet parti.Reglerne ibekendtgørelsens § 24handler om bedømmelse af en brevstemmesed-del, der ud over bogstavbetegnelse og/eller partinavn og/eller kandidatnavn (per-sonnavn) er påført en uofficiel bogstavbetegnelse.Someksemplerpå anvendelse af reglerne ibekendtgørelsens § 24kan anføresfølgende:1) En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse "S"samt navnet på en kandidat, der er opstillet for et andet parti end Social-demokratiet, anses forugyldig.Det skyldes, at bogstavbetegnelsen "S"sidestilles med Socialdemokratiets officielle bogstavbetegnelse (A), når derskal ske bedømmelse af en brevstemmeseddel, der ud over bogstavbe-

tegnelse og/eller partinavn og/eller kandidatnavn (personnavn) er påført enuofficiel bogstavbetegnelse. Sebekendtgørelsens § 24, stk. 1.2) En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KFsamt navnet på en kandidat, der er opstillet for Det Konservative Folkepar-ti, ergyldig,medmindre den er ugyldig efter en af de øvrige bestemmelser ibekendtgørelsen.3) En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KFsamt navnet på en kandidat, der er opstillet for Kristendemokraterne, erderimodugyldig.Det skyldes, at KF som følge af Kristendemokraternesnavneskift forud for folketingsvalget i 2005 nu anses som en sikker uofficielbogstavbetegnelse for Det Konservative Folkeparti, sebekendtgørelsens §21, stk. 2.4) En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelseKRF samt navnet på en kandidat, der opstiller for Kristendemokraterne, erengyldigstemme for Kristendemokraterne, medmindre den er ugyldig efteren af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.5) En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelseKRF samt navnet på en kandidat, der opstiller for et af de opstillingsberet-tigede partier, er engyldigstemme for det pågældende parti, medmindreden er ugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Detteskyldes, at KRF som følge af Kristendemokraternes navneskift forud forfolketingsvalget i 2005 ikke længere er en sikker uofficiel bogstavbeteg-nelse. Sebekendtgørelsens § 24, nr.5, sammenholdt mednr. 3 og 4mod-sætningsvis. Tilsvarende gælder, hvis brevstemmesedlen er påført bog-stavbetegnelsen Q. Man ser med andre ord bort fra, at vælgeren udoverkandidatnavnet har påført brevstemmesedlen ”KRF” eller "Q".6) En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse NAeller NY samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Liberal Alliance, eren gyldig stemme for Liberal Alliances kandidatliste, medmindre den erugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen7) En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse NAeller NY samt navnet på en kandidat, der er opstillet for etandet partiendLiberal Alliance, er derimodugyldigsom følge af modstridende angivelser.Det skyldes, at NA og NY forud for Liberal Alliances navneskift ansås somsikre uofficielle bogstavbetegnelser for Ny Alliance ved folketingsvalget i2007. For så vidt angår NY sebekendtgørelsens § 24, stk. 3.9.3.2.3. Andre usikkerhedsmomenterBekendtgørelsens § 25handler om brevstemmesedler, hvor det af andre grundeikke kan afgøres med sikkerhed, hvilket af partierne eller hvilken af kandidaterneuden for partierne vælgeren har villet give sin stemme. Den omstændighed, at derpå brevstemmesedlen er anført ”Kristeligt Folkeparti” i stedet for ”Kristendemokra-terne”, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan foreligge den fornødne sikkerhedfor, at der er tale om en stemme for Kristendemokraterne.En brevstemmeseddel, hvorpå der er anført ”Kristeligt Folkeparti”, er derfor somudgangspunkt en gyldig stemme for Kristendemokraterne, medmindre den er ugyl-dig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.På samme måde er den omstændighed, at der på brevstemmesedlen er anført»Ny Alliance« i stedet for »Liberal Alliance«, ikke i sig selv til hinder for, at man kanvære tilstrækkelig sikker på, at der er tale om en stemme for Liberal Alliance. Enbrevstemmeseddel, hvorpå der er anført »Ny Alliance«, er derfor som udgangs-

punkt en gyldig stemme for Liberal Alliance, medmindre den er ugyldig efter en afde øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.Anvendelse af forkortelser eller forkert stavemåde af et partinavn eller et kandidat-navn eller udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker,der er bestemt til udfyldning, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan foreligge denfornødne sikkerhed, sebekendtgørelsens § 25, 2. pkt.Har vælgeren på brevstemmesedlen alene skrevet et fornavn eller et efternavn,der svarer til fornavnet eller efternavnet på kun én af kandidaterne til folketingsval-get, må det bero på en konkret bedømmelse, om brevstemmesedlen med tilstræk-kelig sikkerhed angiver, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker atstemme på.9.3.2.4. Øvrige ugyldighedsgrundeIfølgebekendtgørelsens § 27er en brevstemmeseddel ugyldig, hvis der er grund tilat tro, at den ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren.De brevstemmesedler, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fået fremstillet tilbrug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg, er grå, påtrykt ordene »Stemme-seddel til folketingsvalg« og forsynet med tre rubrikker til angivelse af henholdsvispartibogstav, partinavn og kandidatnavn, se afsnit 8.1. ovenfor. Det gælder ogsåde brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved tidligere folketingsvalg, samt debrevstemmesedler, der indgår i det særlige brevstemmemateriale, der benyttes påFærøerne til folketingsvalg, se ovenfor i afsnit 8.6.4.Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg eller folkeafstemninger, vil væreugyldige i medfør afbekendtgørelsens § 27.I øvrigt kan der om ugyldige stemmesedler bemærkes følgende:1) En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den på anden måde end nævnt ibekendtgørelsens §§ 28 og 29er givet et særpræg, f.eks. hvis stemme-sedlen er udfyldt på bagsiden i stedet for eller ud over på forsiden, ellerhvis stemmesedlen er revet itu eller har fået revet et eller flere stykker af,inden stemmesedlen blev taget ud af stemmekassen. Se nærmerebe-kendtgørelsens § 30.2) Udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, derer bestemt til udfyldning, gør ikke i sig selv, at brevstemmesedlen bliverugyldig, hvilket følger afbekendtgørelsens § 25, 2. pkt.,og§ 30, 2. pkt.3) Er en stemmeseddel revet itu eller har fået revet et eller flere stykker af iforbindelse med, at stemmesedlen blev taget ud af stemmekassen eller afkonvolutten eller senere, er der ikke tale om særpræg, og stemmesedlener derfor ikke ugyldig. Sebekendtgørelsens § 30, 3. pkt.4) På samme måde er anvendelse af skrift, som er særlig karakteristisk ellersom er gået ud af almindelig brug, eller som indebærer en særlig udform-ning af bogstaverne, ikke særpræg. Sebekendtgørelsens § 30, 4. pkt.Brevstemmesedler, der er ugyldige, fordi de er udfyldt på bagsiden, eller fordi de errevet itu m.v., skal ikke registreres særskilt, men sammen med de brevstemmesed-ler, der er ugyldige på grund af andet særpræg.

9.5. Indberetning til Danmarks Statistik på valgaftenenDanmarks Statistik har pr. 1. oktober 2008 overtaget udførelsen af valgopgørelsensamt udarbejdelse af valgstatistik vedrørende folketingsvalg, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger fra ministeriet. Indenrigs- og sundhedsministe-ren har dog efter valglovgivningen stadig det lovmæssige ansvar over for Folketin-get for valgopgørelsen. Det er således alene udførelsen af valgopgørelsesopga-ven, der overlades til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er derfor ved vareta-gelsen af valgopgaven undergivet Indenrigs- og Sundhedsministeriets generelle ogkonkrete instruktioner i opgavens tilrettelæggelse på de områder, der drejer sig omadministrationen af valglovgivningen.Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige af-stemningssteder i opstillingskredsen, tælles de indberettede stemmetal sammenog indberettes straks til Danmarks Statistik (frem for, som tidligere, ministeriet), selovens § 71.Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil inden valget give valgbestyrelserne medde-lelse om den nærmere fremgangsmåde for indberetningen til Danmarks Statistik,herunder de relevante kontaktoplysninger.

opstillingskredsen, kan deltage. Fintællingen skal dog ske under valgbestyrelsensansvar, kontrol og instruktion. Fintællingen kan herudover ikke overlades til andre.Fintællingen er offentlig, se lovens § 72, stk. 1. Af sikkerhedsmæssige grunde skalden del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår, afskærmes på ensådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til stemmesedlerne, men offent-ligheden stadig kan overvære optællingen.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne,brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede vedfintællingen, se lovens § 72, stk. 2.Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er det forudsat i valgloven, atfintællingen, der efter udtrykkelig bestemmelse herom i valgloven skal foretages afvalgbestyrelsen, skal foretages på ét sted for hver opstillingskreds og ikke på deenkelte afstemningssteder. Formålet hermed er at sikre en ensartet bedømmelseaf stemmesedlerne, herunder af spørgsmålet, om en stemmeseddel er en person-lig stemme eller en partistemme.Ministeriet skal derfor indskærpe, at detikkeer i overensstemmelse med loven atforetage den endelige fintælling på afstemningsstederne i fortsættelse af den fore-løbige optælling på valgaftenen. Efter valgloven er der dog ikke noget i vejen for, atder på afstemningsstederne på valgaftenerne, ud over en optælling af stemmernefordelt på hvert af partierne og hver kandidat uden for partierne, også foretages enforeløbigfintælling af de personlige stemmer for hver kandidat og antallet afpartistemmer for hvert parti. En sådan foreløbig fintælling kan imidlertid ikke erstat-te den fintælling, som valgbestyrelsen skal foretage senest dagen efter, at afstem-ningen har fundet sted. En foreløbig fintælling skal under alle omstændigheder skeefter samme regler som gælder for den fintælling, valgbestyrelsen skal foretage.Fintællingen skal skesenestdagen efter, at afstemningen har fundet sted. Der erikke noget i vejen for, at den egentlige fintælling påbegyndes og evt. afsluttes påselve afstemningsaftenen, når blot fintællingen foretages af valgbestyrelsen på étsted for hver opstillingskreds.Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 73.Valgbestyrelsen foretager en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemme-sedler for hvert afstemningsområde for sig efter reglerne i lovens §§ 68, 69 og 74a, jf. lovens § 73, stk. 1. Dvs. valgbestyrelsen foretager en ny optælling af, hvormange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden forpartierne. Desuden foretager valgbestyrelsen en ny optælling af antallet af blankeog ugyldige stemmesedler. I forbindelse hermed foretager valgbestyrelsen denendelige bedømmelse af stemmesedlernes gyldighed. Se afsnit 9.2. om stemme-optælling på afstemningsstedet og afsnit 9.3. om bedømmelse af stemmesedler.Derefter opgør valgbestyrelsen det samlede resultat for hele opstillingskredsen afden fornyede optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler, der er sketfor hvert af afstemningsområderne. Se lovens § 73, stk. 1, 2. pkt.

Samtidig med optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af parti-erne og for hver kandidat uden for partierne, foretager valgbestyrelsen en opgørel-se af de personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer forhvert parti, se lovens § 73, stk. 2, 1. pkt.Ved en lovændring i 2005 er det fastsat, at opgørelsen af de personlige stemmerfor hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti ikke blot skal ske forhele opstillingskredsen, men også for hvert afstemningsområde for sig.Reglerne for, hvordan det afgøres, om en stemme er en personlig stemme eller enpartistemme, findes i lovens § 73, stk. 3 og 4, og er som følger:”Stk.3.Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for nav-net på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten er opstillet for, ansesstemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder,hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvelnavnet på en kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, kandida-ten er opstillet for.Stk. 4.Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller inden for partifeltetpå en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandida-ter vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for parti-et (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen haranført navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti eller navnene på flere kandida-ter, der er opstillet for samme parti i storkredsen. ”Om begrebet partifelt, se afsnit 9.3.1.Når de personlige stemmer og partistemmerne er talt op og opgjort for opstillings-kredsen som helhed, fordeler valgbestyrelsen partistemmerne på de enkelte kan-didater og foretager en opgørelse for hele opstillingskredsen af, hvordan de afgiv-ne stemmer (personlige stemmer + partistemmer) skal fordeles på hver enkeltkandidat. Se lovens § 73, stk. 2, 2. pkt.Reglerne for, hvorledes partistemmerne fordeles på de enkelte kandidater, findes ilovens § 73, stk. 5, og er som følger:--Vedkredsvis opstilling(højst én kandidat er opstillet i opstillingskredsen)får partiets kandidat i opstillingskredsen partistemmerne.Vedsideordnet opstilling(flere kandidater er opstillet i opstillingskredsen)fordeles partistemmerne mellem partiets kandidater i opstillingskredsen iforhold til deres personlige stemmetal.

dog den kandidat, der er anmeldt som partilistens første kandidat i storkredsen. Selovens § 73, stk. 5, 4. og 5. pkt.For hvert afstemningsområde skal valgbestyrelsen endvidere foretage en ny gen-nemgang af de brevstemmer (yderkuverter med følgebreve og uåbnede konvolut-ter), som efter valgstyrernes undersøgelse ikke kunne komme i betragtning, forendeligt at afgøre, hvilke brevstemmer der ikke kan komme i betragtning. Resulta-tet af denne gennemgang indføres i valgbogen sammen med en opgørelse foropstillingskredsen under ét af antallet af brevstemmer, der ikke kan komme i be-tragtning fordelt på årsagerne hertil, se ovenfor i afsnit 8.7.3.Når fintællingen er afsluttet, indføres resultatet heraf i valgbogen og meddeles detilstedeværende. Resultatet af opgørelsen af personlige stemmer og partistemmerfor hvert afstemningsområde vedlægges dog valgbogen som bilag. Se lovens § 73,stk. 6.Der vil ikke være noget i vejen for at offentliggøre resultatet, før valgbestyrelsenhar underskrevet valgbogen, forudsat at resultatet er sikkert og kontrolleret oggodkendt af valgbestyrelsen som angivet ovenfor. Det vil dog på den anden sideikke være usagligt at vente på, at valgbestyrelsen har underskrevet valgbogen, førresultatet offentliggøres. Offentliggørelse kan ikke begrænses til enkelte medier.Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen, jf. lovens § 74, stk. 1.Stemmesedlerne og det øvrige stemmemateriale bindes sammen (sammenpak-kes)i særskilte pakker som angivet i lovens § 74, stk. 1 og 2, og opbevares afkommunalbestyrelsen som angivet i lovens § 104 (gælder kun de kommuner, hvisborgmester er formand for valgbestyrelsen).

9.9. Rettelse af eventuelle fejl og mangler i valgbogen m.v.Inden afsendelsen af valgbogen til Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sund-hedsministeriet skal valgbestyrelsen sikre sig, at der ikke er fejl og mangler i valg-bogen.Bliver valgbestyrelsen efter afsendelsen af valgbogen til Danmarks Statistik ogIndenrigs- og Sundhedsministeriet opmærksom på, at der er fejl eller mangler ivalgbogen, skal valgbestyrelsen snarest muligt give Danmarks Statistik og ministe-riet besked herom og indsende rettelsesblade til valgbogen til både DanmarksStatistik og ministeriet, hvis det er nødvendigt.Hvis valgbestyrelsen får henvendelser om at foretage en fornyet fintælling, skaldisse henvendelser betragtes som en klage over valget. Henvendelserne skal der-for straks sendes videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på, atde derefter kan blive behandlet af Folketinget, se lovens § 88.Folketinget kan pålægge valgbestyrelsen at foretage en fornyet gennemgang ogopgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved folketings-valget. Se lovens § 87, stk. 3.

10. Opbevaring og kassation af valgmaterialeValgmateriale opbevares af kommunalbestyrelsen efter reglerne i lovens § 104. Iopstillingskredse, der består af flere kommuner, opbevares valgmaterialet af kom-munalbestyrelsen ikredskommunen(se om dette begreb, afsnit 5.1.). Hver kom-munalbestyrelse opbevarer dog en kopi af afstemningsbøgerne samt øvrigt valg-materiale, som kommunalbestyrelsen har modtaget.Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, skalvalglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt brevstemmematerialet tilintetgø-res. Benyttes elektroniske valglister og/eller elektroniske brevstemmeprotokoller,skal disse også tilintetgøres efter reglerne i lovens § 104.Øvrigt valgmateriale, herunder valgbogen og afstemningsbøgerne og kopierne afafstemningsbøgerne, opbevares efter reglerne i arkivloven, jf. bekendtgørelser nr.995 af 3. august 2010 om bevaring og kassation af arkivalier i kommunerne.Tilintetgørelse af brevstemmer og opbevaring af brevstemmer, der modtages eftervalgdagen, skal fortsat ske efter de principper, der var angivet i §§ 5 og 6 i tidligerecirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning.Cirkulæret er nu erstattet af cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeproto-kollers indhold og udformning.

Bilag 1Oversigt over bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og skrivelser omfolketingsvalgOversigten vedrører bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og skrivelser udstedti medfør af lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar2009.Bekendtgørelser m.v. vedrørende folketingsvalglovens afsnit II om vederlag ogpension m.v. er ikke medtaget.Bekendtgørelser–Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation, som ændretved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998Bekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på folketingsvalgli-sten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandetBekendtgørelse nr. 650 af 19. juni 2007 om bedømmelse af stemmesedlerafgivet til folketingsvalgBekendtgørelse nr. 852 af 22. august 2008 om forretningsorden for Valg-nævnetBekendtgørelse nr. 127 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning påsygehuseBekendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning ivælgerens hjemBekendtgørelse nr. 129 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i kri-minalforsorgens anstalter og arresthuseneBekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i vis-se boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningenBekendtgørelse nr. 262 af 31. marts 2009 om stemmesedler til brug vedfolketingsvalgBekendtgørelse nr. 211 af 5. marts 2010 om fordeling af kreds- og tillægs-mandater ved folketingsvalg

Bilag 2Oversigt over ændringer af reglerne om folketingsvalgSiden folketingsvalget den 13. november 2007 er lov om valg til Folketinget, jf.daværende lovbekendtgørelse nr. 1292 af 8. december 2006, bl.a. ændret ved lovnr. 222 af 8. april 2008, lov nr. 1347 af 19. december 2008 og lov nr. 135 af 24.februar 2009. Sidstnævnte lovændring har kun betydning for folkeafstemninger omgrundlovsændringer og vil derfor ikke blive nærmere omtalt her. En ny bekendtgø-relse af lov om valg til Folketinget er udsendt som lovbekendtgørelse nr. 145 af 24.februar 2009. Siden folketingsvalget den 13. november 2007 er en række af dehidtidige bekendtgørelser om valg erstattet af nye bekendtgørelser, jf. nedenfor.Lovændringer, der vedrører folketingsvalglovens afsnit II om vederlag og pensionm.v., er ikke medtaget i ovenstående opregning af ændringslove til folketingsvalg-loven og omtales derfor heller ikke nærmere i det følgende.Oversigt over lovændringerneVed § 1 i lov nr. 222 af 8. april 2008 om ændring af lov om valg til Folketinget, lovom valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale ogregionale valg (Valgnævnet, godkendelse af partinavne m.v.)blev Valgretsnæv-nets kompetence udvidet til udover at omfatte sager om optagelse af udlandsdan-skere på valglisten også at omfatte sager om godkendelse af navnet for et nyt partiog den formular, som vælgererklæringer for et nyt parti skal afgives på. Som enkonsekvens af kompetenceudvidelsen ændrede nævnet samtidig navn til Valg-nævnet, og nævnets sammensætning blev i sager om godkendelse af partinavneudvidet til tillige at bestå af en kyndig i navne- og varemærkerettigheder. Med lovenblev endvidere gennemført en række ændringer af reglerne for godkendelse ogforlængelse af godkendelse af partinavne og formularer til vælgererklæringer.Godkendelsesperioden blev udvidet fra to til tre år. Til gengæld blev betingelsernefor at forlænge godkendelsen strammet for at undgå, at partistiftere i længereubrudte perioder lægger beslag på et partinavn, uden at der er udsigt til, at partiet iløbet af godkendelsesperioden kan opnå det nødvendige antal vælgererklæringer.Forlængelse gives nu kun for et år mod tidligere to, og kun hvis der er grund til atantage, at der inden udløbet af forlængelsesperioden på et år vil være indsamletdet nødvendige antal vælgererklæringer til, at der kan foretages partianmeldelse.Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange. Har et parti fået afslag på for-længelse, kan det samme parti tidligst ansøge om at generhverve partinavnet et årefter udløbet af den tidligere godkendelse, så partinavnet i denne periode er stillettil fri afbenyttelse for andre end den, der i første omgang fik meddelt godkendelse.Ved samme lov justeres endvidere reglerne om, i hvilke boformer og boliger derved folketingsvalg, folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg samt regionale ogkommunale valg kan brevstemmes i lyset af de forskellige boligformer, voldsramtekvinder, ældre og handicappede og personer med særlige sociale problemer vilkunne tilbydes efter social- og boliglovgivningen (lovens § 54, stk. 2). Lovændrin-gen bragte blandt andet beboerne i boformerne efter servicelovens § 107, stk. 1,og stk. 2, nr. 2, ind under brevstemmereglerne, dvs. beboere i boformer til midlerti-digt ophold til voksne, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne eller særlige sociale problemer har behov for det, jf. servicelovens § 107,

stk. 1, eller til voksne med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige socialeproblemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse van-skeligheder ikke kan klare sig uden støtte, jf. servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2.Herudover fik kvinder, som opholder sig i kvindekrisecentre, jf. servicelovens §109, ret til at brevstemme i krisecentret. Endvidere får beboere i ustøttede privateplejeboliger og friplejeboliger ret til at brevstemme i boligen, ligesom beboere i lettekollektivboliger bringes ind under brevstemmereglerne. For almene plejeboligerm.v., hvis beboere i dag kan brevstemme i boligen, blev denne ret gjort ubetinget,således at kommunalbestyrelsens adgang til at beslutte, at brevstemmeafgivning istedet kan ske i vælgerens eget hjem, ophæves.Ved § 1 i lov nr. 1347 af 19. december 2008 om ændring af lov om valg til Folke-tinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kom-munale og regionale valg (Hjælp til stemmeafgivningen)får vælgere med behov forhjælp til stemmeafgivningen ret til at forlange, at hjælpen ydes af den person, somvælgeren selv har udpeget, når blot der samtidig medvirker en myndighedsperson(lovens § 49, stk. 2, 2. pkt. og § 61, stk. 4, 2. pkt.). Dette gælder såvel ved stem-meafgivningen på valgdagen som ved brevstemmeafgivningen. De hidtidige særli-ge regler for blinde og svagsynede vælgere ved stemmeafgivningen på valgdagenophæves. Også blinde og svagsynede vælgere kan således kun forlange, at hjæl-pen ydes af den person, som vælgeren selv har udpeget, hvis der samtidig med-virker en myndighedsperson. Til gengæld har også blinde og svagsynede nu fåetmulighed for at udpege en personlig hjælper til at hjælpe med brevstemmeafgiv-ningen, hvis der samtidig medvirker en myndighedsperson.Nye eller ændrede bekendtgørelser af betydning for folketingsvalgI forlængelse af ovennævnte ændring af folketingsvalgloven ved lov nr. 222 af 8.april 2008, hvorved Valgretsnævnets – nu Valgnævnets – kompetence blev udvi-det, blevbekendtgørelse nr. 852 af 22. august 2008 om forretningsorden for Valg-nævnetudstedt. Forretningsordenen fastsætter regler for Valgnævnets nye sam-mensætning, kompetence og virksomhed samt regler vedrørende inhabilitet, for-mandens kompetence og nævnets sekretariatsbetjening.Bekendtgørelse nr. 127 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning på sygehusetræder i stedet for bekendtgørelse nr. 760 af 26. juni 2007 om brevstemmeafgiv-ning på sygehuse.Bekendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeaf-givning i vælgerens hjemtræder i stedet for bekendtgørelse nr. 758 af 26. juni2007 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem.Bekendtgørelse nr. 129 af 19.februar 2009 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthu-senetræder i stedet for bekendtgørelse nr. 757 af 26. juni 2007 om brevstemme-afgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.Bekendtgørelse nr. 130 af19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov omsocial service og boliglovgivningentræder i stedet for bekendtgørelse nr. 591 af 2.juni 2008 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om socialservice og boliglovgivningen, der trådte i stedet for bekendtgørelse nr. 759 af 26.juni 2007 om brevstemmeafgivning på plejehjem og i ældreboliger m.v.Bekendtgørelserne indeholder ajourføringer nødvendiggjort af ovennævnte lov nr.1347 af 19. december 2008 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valgaf danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale

valg (Hjælp til stemmeafgivningen). Bekendtgørelserne fastlægger i overensstem-melse med lovforslagets bemærkninger, at den fornødne hjælp i givet fald skalydes af hjælperen og stemmemodtageren i forening. Det fastsættes dog – som etsupplement hertil – at det altid er stemmemodtageren, der sikrer sig vælgerensidentitet, giver vælgeren vejledning m.v. og attesterer stemmeafgivningen på føl-gebrevet. Som en følge heraf fastsættes, at hjælperen i stedet for den andenstemmemodtager må underskrive følgebrevet på vælgerens vegne, hvis vælgerenskal have hjælp hertil. Endvidere slås fast, at selv om den fornødne hjælp aleneskal ydes af den ene af stemmemodtagerne, må den anden stemmemodtagerfortsat være til stede i stemmelokalet bl.a. af hensyn til, at vedkommende kan træ-de til og underskrive følgebrevet, hvis hjælperen ikke magter denne opgave. Dahjælperens fulde navn ikke er kendt i kommunen, fastsættes det nu generelt, atunderskriften, hjælperen/stemmemodtageren må foretage på følgebrevet på vegneaf en vælger, der ikke selv kan underskrive, altid skal ske ved brug af underskriftog ikke initialer.Ud over de justeringer, der blev foretaget i de ovennævnte fire bekendtgørelser ombrevstemmeafgivningen som følge af vedtagelsen af lov nr. 1347 af 19. december2008, indeholderbekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009 om brevstemmeaf-givning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningenen ajourføring af regelsættet som følge af den justering af reglerne om, i hvilkeboformer og boliger der kan brevstemmes, som skete ved lov nr. 222 af 8. april2008. Ved ajourføringen er der bl.a. taget højde for, at de boformer og boliger, hvorder nu kan brevstemmes, ikke nødvendigvis er tilknyttet en institution. Bl.a. skal detsærlige stemmelokale, kommunalbestyrelsen skal indrette til brevstemmeafgivnin-gen, være i tilknytning til eller i umiddelbar nærhed af boformen eller boligen (be-kendtgørelsens § 5).Bekendtgørelse nr. 262 af 31. marts 2009 om stemmesedler til brug ved folke-tingsvalgtræder i stedet for bekendtgørelse nr. 651 af 19. juni 2007 om stemme-sedler til brug ved folketingsvalg. Ved den nye bekendtgørelse nedsættes mini-mumskravet til stemmesedlens gramvægt fra 125 g/m2 til 120 g/m2 (bekendtgørel-sens § 1).Bekendtgørelse nr. 211 af 5. marts 2010 om fordeling af kreds- og tillægsmanda-ter,der erstatter bekendtgørelse nr. 602 af 13. juni 2007 om fordeling af kreds- ogtillægsmandater, fastsætter en ny fordeling af kreds- og tillægsmandater i henholdtil folketingsvalglovens § 10, stk. 1.

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug vedfolketingsvalgI medfør af § 43, stk. 4, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af24. februar 2009, fastsættes:§ 1.Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gram-vægt på mindst 120 g/m2. De skal ved mindst to anbragte knæk være til at sam-menfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekassen, uden atnogen kan se, hvorledes der er stemt.Stk. 2.Såfremt folketingsvalg afholdes samme dag som kommunale og regionalevalg eller valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal det i stk. 1, 1.pkt., nævnte karton eller svære papir være lyst blåt.§ 2.Øverst til højre på stemmesedlerne anføres med små typer en betegnelse forden opstillingskreds, til hvilken de er bestemt.Stk. 2.Umiddelbart under den i stk. 1 anførte betegnelse anføres med store, fedetyper ordet »Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.Stk. 3.Umiddelbart under ordet »Folketingsvalget« med tilhørende årstal ogumiddelbart over den fede, vandrette streg, der er nævnt i § 3, stk. 2, 3. pkt., anfø-res med almindelige typer: »Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidatnavn.Sæt kun ét x på stemmesedlen«.§ 3.Stemmesedlerne skal indeholde et særskilt felt for hvert parti, der har kandi-dater opstillet i storkredsen. Felterne for de enkelte partier anbringes under hinan-den i alfabetisk rækkefølge efter partiernes bogstavbetegnelse.Stk. 2.Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed, vandret streg. Også detøverste og nederste felt skal henholdsvis begyndes og afsluttes med en fed,vandret streg. Den fede, vandrette streg, hvormed det øverste felt begyndes, skalvære dobbelt så fed som de øvrige fede, vandrette streger.§ 4.Øverst i hvert felt anføres med fede typer partiets bogstavbetegnelse efter-fulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes umiddelbart inden forstemmesedlens venstre kant. Til højre for bogstavbetegnelsen anføres partietsnavn ligeledes med fede typer. Der skal mellem partinavnet og stemmesedlenshøjre kant være rigelig plads til at sætte kryds.§ 5.Under bogstavbetegnelsen og partinavnet, jf. § 4, anføres adskilt ved enhalvfed, vandret streg navnene på de kandidater, som er opstillet for partiet i stor-kredsen. Navnene adskilles fra hinanden med tynde, vandrette streger.Stk. 2.Navnet på den eller de kandidater, der er opstillet i vedkommende opstil-lingskreds, anføres med halvfede typer øverst og i alfabetisk rækkefølge efter ef-ternavn eller mellemnavn, såfremt dette skal anføres i stedet for efternavn, jf. § 7,stk. 2. Den kandidat, der er anmeldt som partiets nominerede kandidat i opstil-lingskredsen, anføres dog først.

Stk. 3.Under de i stk. 2 nævnte kandidater anføres med almindelige typer og ialfabetisk rækkefølge navnene på de øvrige kandidater, der er opstillet for partiet istorkredsen. Er der anmeldt partiliste, skal kandidaterne dog anføres i partilistensrækkefølge.Stk. 4.Er der i en opstillingskreds ikke opstillet nogen kandidat for partiet, anføresmed almindelige typer og i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater, der eropstillet for partiet i de øvrige opstillingskredse i storkredsen. Er der anmeldt partili-ste, skal kandidaterne dog anføres i partilistens rækkefølge.§ 6.Såfremt der i storkredsen er opstillet kandidater uden for partierne, anføresdisse nederst på stemmesedlen i et særskilt felt, i hvilket der med fede typer anfø-res ordene »Uden for partierne« som overskrift. Under overskriften anføres adskiltmed en halvfed, vandret streg navnene på de pågældende kandidater. Navneneadskilles fra hinanden med tynde, vandrette streger.Stk. 2.De kandidater, der er opstillet i vedkommende opstillingskreds, anføresøverst i alfabetisk rækkefølge med halvfede typer, og derefter anføres med almin-delige typer i alfabetisk rækkefølge de øvrige kandidater uden for partierne, der eropstillet i storkredsen.§ 7.Kandidaternes navne anføres med fornavne eller forbogstaver først.Stk. 2.Kandidaterne skal anføres på stemmesedlerne med deres fulde navn,medmindre de på kandidatanmeldelsen har angivet, hvordan navnet ønskes an-ført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbog-stav skal dog altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er beretti-get til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret,kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, derer afledt af fornavnet.Stk. 3.Navnene anføres begyndende umiddelbart inden for stemmesedlens ven-stre kant. Der skal mellem kandidaternes navne samt en eventuel betegnelse forstilling eller bopæl, jf. § 8, og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til atsætte et kryds.§ 8.I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske forveksling af kandi-daternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres en kortfattet betegnelsepå enten stilling eller bopæl for de pågældende kandidater. I andre tilfælde måkandidaternes stilling eller bopæl ikke anføres.§ 9.Såfremt der til valget er opstillet et så stort antal kandidater, at stemmesed-len efter foranstående regler vil blive uforholdsmæssig lang, kan valgbestyrelsenbeslutte, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt skal opføres i to eller flerelodrette kolonner.Stk. 2.Hvis det besluttes at opføre kandidaternes navne i to eller flere kolonner,skal navnene på samtlige kandidater fordeles ligeligt mellem kolonnerne, der skaladskilles fra hinanden med meget fede, lodrette streger. Navnene anføres begyn-dende umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant, henholdsvis umiddelbarttil højre for den meget fede, lodrette streg. Til højre for kandidatnavnene skal værerigelig plads til at sætte et kryds.§ 10.Alle de vandrette streger, der er nævnt i bekendtgørelsen, skal gå tværsover stemmesedlen fra kant til kant.

des, og indeholder for enkelthedens skyld kun udvalgte af de for tiden opstillings-berettigede partier.Foroven på stemmesedlen efter overskriften »Folketingsvalget «, men før partifel-terne er anført teksten »Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidatnavn. Sætkun ét x på stemmesedlen«, se bekendtgørelse nr. 262 af 31. marts 2009 omstemmesedler til brug ved folketingsvalg.Bemærk endvidere, at den fede, vandrette streg, der adskiller vejledningstekstenfra det øverste partifelt på stemmesedlerne – dvs. den fede vandrette streg, hvor-med det øverste felt (feltet for A. Socialdemokratiet) begyndes – skal gøres dobbeltså fed som de fede, vandrette streger, der i øvrigt afgrænser de forskellige partiers.Det første partinavnefelt (A. Socialdemokratiet) skal forekomme umiddelbart efterden dobbelte fede streg, der adskiller vejledningsteksten fra partinavnefeltet.Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat regler for afstanden mellem de forskelligestreger, der adskiller kandidaterne indbyrdes samt størrelsen af partinavnefelternem.v. Afstanden mellem de streger, der adskiller de enkelte kandidaters navne, børdog ikke være mindre end 5 mm. Endvidere bør afstanden mellem stregerne, derer anbragt over og under partiets bogstavbetegnelse og navn, ikke være mindreend 1 cm.Der er kun medtaget det antal partier, som er nødvendigt for at illustrere de forskel-lige opstillingsformer m.v.Kredsvis opstilling med partiliste (F)Opstillingskredsens kandidat er anført øverst med halvfede typer. Dernæst de øv-rige kandidater i storkredsen med almindelige typer i partilistens rækkefølge.Sideordnet opstilling med nominering (V)Alle kandidater er anført med halvfede typer, idet alle partiets kandidater i stor-kredsen er opstillet i den pågældende opstillingskreds. Den nominerede kandidater anført øverst. Dernæst de øvrige kandidater i alfabetisk rækkefølge efter efter-navn (eller mellemnavn, hvis dette skal anføres i stedet for efternavn).Kredsvis opstilling (Ø)Opstillingskredsens kandidat er anført øverst med halvfede typer. Herefter er deøvrige kandidater i storkredsen opført med almindelige typer i alfabetisk rækkeføl-ge.Uden for partierneDen første kandidat uden for partierne er opstillet i opstillingskredsen og er derforanført med halvfede typer. Den anden kandidat uden for partierne er ikke opstillet iopstillingskredsen og er derfor anført med almindelige typer.Som hovedregel kun en kolonneBemærk, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt kun må opføres i to ellerflere lodrette kolonner, hvis der er nødvendigt for at undgå, at stemmesedlen bliveruforholdsmæssig lang.

Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold ogudformning(Til alle kommunalbestyrelser)I medfør af § 64, stk. 1, og § 100 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgø-relse nr. 261 af 18. april 2001, § 26, stk. 5, i lov om valg af danske repræsentantertil Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 264 af 18. april 2001, og § 70, stk.1, i lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 18. april 2001, fast-sættes:§ 1.Forud for hvert valg skal kommunalbestyrelsen oprette en protokol over debrevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager til det pågældende valg (brev-stemmeprotokol).§ 2.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om antallet af brevstemmermodtaget på en bestemt dato til og med dagen før valgdagen. Brevstemmeproto-kollen skal indeholde oplysning om, hvorledes de modtagne brevstemmer på enbestemt dato til og med dagen før valgdagen fordeler sig på brevstemmer modta-get fra kommunens folkeregister, fra stemmemodtagere på plejehjem m.v. og iældreboliger og i vælgerens hjem, samt fra postvæsenet (dvs. brevstemmer, der erafgivet på andre kommuners folkeregistre, på sygehuse, i kriminalforsorgens an-stalter og arresthuse, på danske repræsentationer i udlandet m.v.).Stk. 2.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om antallet af brev-stemmer modtaget på en bestemt dato til og med dagen før valgdagen, der er vi-deresendt til andre kommuner, samt datoen for videresendelsen.Stk. 3.Brevstemmeprotokollen skal indeholde tilsvarende oplysninger somnævnt i stk. 1 og 2 både for så vidt angår brevstemmer, der modtages på valgda-gen og afleveres til afstemningsstederne inden kl. 9, og for så vidt angår brev-stemmer, der modtages på valgdagen og afleveres til afstemningsstederne efter kl.9.Stk. 4.Brevstemmeprotokollen skal indeholde tilsvarende oplysninger somnævnt i stk. 1 for så vidt angår brevstemmer, der modtages fra og med dagen eftervalgdagen og til og med den dag, hvor eventuelle klager over valget er endeligtafgjort.Stk. 5.De i stk. 1-4 nævnte oplysninger skal indføres i brevstemmeprotokollen afkommunalbestyrelsen på de dage, hvor kommunalbestyrelsen modtager de på-gældende brevstemmer.§ 3.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, hvorledes det samledeantal brevstemmer, der er modtaget til og med dagen før valgdagen, og som ikkeer videresendt til andre kommuner, efter afsendernes bopælsangivelse på yderku-verterne fordeler sig på de enkelte afstemningsområder i kommunen. Brevstem-meprotokollen skal indeholde oplysning om antallet af brevstemmer, der er modta-get til og med dagen før valgdagen, som ikke er videresendt til andre kommuner,

og som på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kanhenføres til et bestemt afstemningsområde.Stk. 2.Brevstemmeprotokollen skal indeholde tilsvarende oplysninger somnævnt i stk. 1 både for så vidt angår brevstemmer, der modtages på valgdagen ogafleveres til afstemningsstederne inden kl. 9, og for så vidt angår brevstemmer, dermodtages på valgdagen og afleveres til afstemningsstederne efter kl. 9.Stk. 3.De i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte oplysninger skal indføres i brev-stemmeprotokollen af kommunalbestyrelsen dagen før valgdagen henholdsvis påvalgdagen.§ 4.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, til hvilket afstemnings-område brevstemmer fra afstemningsområder, hvor der er modtaget færre end 5brevstemmer, er overført, og fra hvilke afstemningsområder de pågældende brev-stemmer er overført, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 5, og den kommunale valg-lovs § 70, stk. 4.Stk. 2.De i stk. 1 nævnte oplysninger skal indføres i brevstemmeprotokollen afkommunalbestyrelsen senest på valgdagen.§ 5.Brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, til hvilket afstemnings-område brevstemmer, som ikke er videresendt til andre kommuner, og som pågrundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kan henføres til etbestemt afstemningsområde, er henregnet i henseende til valgstyrernes kontrol af,om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 6,og den kommunale valglovs § 70, stk. 5.§ 6.Brevstemmeprotokollen skal være udformet i overensstemmelse med defortrykte brevstemmeprotokoller, Indenrigsministeriet har ladet fremstille.§ 7.§§ 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger.§ 8Cirkulæret træder i kraft den 15. maj 2001.Stk. 2.Samtidig ophæves cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeproto-kollers indhold og udformning.Indenrigsministeriet, den 8. maj 2001Karen Jespersen/ Anne Birte Pade

I medfør af § 69, stk. 4, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1292af 8. december 2006, og efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prø-velse, fastsættes:Kapitel 1Definitioner§ 1.Ved kryds forstås i bekendtgørelsen et tegn svarende til bogstavet X eller tiltegnet for plus (+).Stk. 2.Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses forat være resultatet af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøreet kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.§ 2.Ved ”bogstavbetegnelse” eller ”officiel bogstavbetegnelse” forstås i bekendt-gørelsen en af de bogstavbetegnelser, der i medfør af lovens § 14 forud for detpågældende valg er tildelt de opstillingsberettigede partier. Ved ”uofficiel bogstav-betegnelse” forstås i bekendtgørelsen enhver anden betegnelse bestående af eteller flere bogstaver, herunder en af de betegnelser, som Folketinget anvender tilat angive de enkelte folketingsmedlemmers tilhørsforhold til en bestemt folketings-gruppe.Kapitel 2Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedetBlanke stemmesedler§ 3.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er blank, jf. lovens § 69, stk. 1, nr.1.Stemmesedler, hvor vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket medkryds§ 4.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlenikke er afmærket med kryds, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 2. En stemmeseddel betrag-tes ved anvendelse af reglen i 1. pkt. som ugyldig, såfremt stemmesedlen i stedetfor med kryds er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke harkarakter af et kryds, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.Hvis stemmesedlen i stedet for med kryds er afmærket med overstreget,udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg), bedømmesstemmesedlen efter reglen i § 9, stk. 1.Stemmesedler, der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning§ 5.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er helt eller delvis overstreget.§ 6.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med kryds i flere par-tifelter, herunder feltet for kandidater uden for partierne.§ 7.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med kryds, der ræk-ker ind i flere partifelter, herunder feltet for kandidater uden for partierne, jf. dogstk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis den væsentligste del af krydset, herunder krydsets skæringspunkt, erplaceret i ét partifelt, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for det pågæl-dende parti, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige be-stemmelser i bekendtgørelsen.Stk. 3.Hvis den væsentligste del af krydset, herunder krydsets skæringspunkt, erplaceret i feltet for kandidater uden for partierne, bedømmes stemmesedlen efterreglerne i § 8.§ 8.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med kryds ud forordene ”Uden for partierne” i feltet for kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2og 3.Stk. 2.Hvis der kun er opstillet én kandidat uden for partierne, anses stemmesed-len som en gyldig stemme for denne, medmindre stemmesedlen er ugyldig i med-før af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.Stk. 3.Hvis der både er sat kryds ud for ordene ”Uden for partierne” og ud for enkandidat opstillet uden for partierne, anses stemmesedlen som en gyldig stemmefor denne, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige be-stemmelser i bekendtgørelsen.§ 9.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med overstreget,udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg), jf. dog stk. 2 og3.Stk. 2.Hvis stemmesedlen er afmærket med kryds inden for samme partifelt somdet overstregede, udviskede eller halve kryds, anses stemmesedlen som en gyldigstemme for det pågældende parti, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør afen af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.Stk. 3.Hvis stemmesedlen i feltet for kandidater uden for partierne foruden etoverstreget, udvisket eller halvt kryds er afmærket med kryds, bedømmes stem-mesedlen efter reglerne i § 8, idet det overstregede, udviskede eller halve krydsbetragtes som et kryds.§ 10.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med kryds uden forpartifelterne, herunder feltet for kandidater uden for partierne.§ 11.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt det af andre grunde end dem, der ernævnt i §§ 5-10, ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket parti eller hvilken kandi-dat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme.

§ 12.Det afgøres efter reglerne i lovens § 73, stk. 3 og 4, hvorvidt en gyldigstemmeseddel, der er omfattet af reglerne i § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 2, er en per-sonlig stemme eller en partistemme.Stemmesedler, der ikke er udleveret på afstemningsstedet§ 13.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er udle-veret på afstemningsstedet, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 4.Stemmesedler med særpræg§ 14.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den foruden med kryds er afmærketmed bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds, jf. dog stk.2.Stk. 2.Stemmesedler, der er omfattet af § 9, stk. 2 eller 3, er ikke på grund af de idisse bestemmelser nævnte angivelser ugyldige i medfør af stk. 1.§ 15.En stemmeseddel, der er afmærket med flere end 3 kryds, er ugyldig. Etoverstreget, udvisket eller halvt kryds (lodret, vandret eller skrå streg), jf. § 9, be-tragtes som ét kryds ved anvendelse af reglen i 1. pkt.§ 16.En stemmeseddel, hvorpå der er tegnet, eller som er påført påskrift af no-gen art, herunder et kandidatnavn eller andet navn, eller som er påført påklæbningaf nogen art, er ugyldig. Afsmitning eller lignende fra skriftfarven i det benyttedeskriveredskab betragtes ikke som påskrift.§ 17.En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den på anden måde end nævnt i §§14-16 er givet et særpræg, herunder ved afmærkning med forskellige skriftfarver,ved iturivning eller ved afrivning af et eller flere stykker. Iturivning eller afrivningbetragtes ikke som særpræg, hvis dette er sket ved stemmesedlens udtagning afstemmekassen eller senere. Afmærkning af stemmesedlen med et andet skrive-redskab end det, der er fremlagt eller ophængt i stemmerummet, betragtes ikkesom særpræg, medmindre skriftfarven eller skrifttykkelsen er helt usædvanligsammenlignet med almindelige skriveredskaber.Kapitel 3Bedømmelse af brevstemmesedlerBlanke brevstemmesedler§ 18.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er blank, jf. lovens § 69, stk.2, nr. 1.Brevstemmesedler, der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning§ 19.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt der på stemmesedlen alene eranført navnet på en eller flere personer, som ikke er opstillet i den storkreds, hvorvælgeren er optaget på valglisten, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen foret parti, der ikke har opstillet kandidater i den pågældende storkreds.

Stk. 2.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den ud over navnet på en ellerflere personer, der ikke er opstillet i den pågældende storkreds, alene er påført enuofficiel bogstavbetegnelse, jf. dog stk. 3.Stk. 3.En brevstemmeseddel, der ud over navnet på en eller flere personer, derikke er opstillet i den pågældende storkreds, alene er påført en af de uofficiellebogstavbetegnelser, der er omfattet af § 21, stk. 2, anses som en gyldig stemmefor det pågældende parti, medmindre brevstemmesedlen er ugyldig i medfør af enaf de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.§ 20.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført en uofficielbogstavbetegnelse på ét bogstav.§ 21.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført en uofficielbogstavbetegnelse bestående af flere bogstaver, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Hvis der ikke hersker begrundet tvivl om, hvilket parti en uofficiel bogstav-betegnelse bestående af flere bogstaver skal angive, anses stemmesedlen som engyldig stemme for det pågældende parti, som f.eks. RV for Det Radikale Venstre,KF for Det Konservative Folkeparti, SF for SF–Socialistisk Folkeparti, KD for Kri-stendemokraterne, DF for Dansk Folkeparti, og EL for Enhedslisten - De Rød-Grønne, medmindre brevstemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige be-stemmelser i bekendtgørelsen.§ 22.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført kryds.§ 23.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført modstridende angi-velser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn).§ 24.Ved anvendelse af reglen i § 23 om modstridende angivelser bedømmes enuofficiel bogstavbetegnelse, der er påført en brevstemmeseddel sammen med enbogstavbetegnelse, et partinavn eller et kandidatnavn (personnavn), således:1) Bogstavet ”S”, bedømmes som Socialdemokratiets officielle bogstavbetegnel-se (A).2) De uofficielle bogstavbetegnelser, der er nævnt i § 21, stk. 2, (f.eks. RV, KF,SF, KD, DF og EL), bedømmes som de pågældende partiers officielle bogstavbe-tegnelse (f.eks. henholdsvis B, C, F, K, O og Ø).3) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ved det umiddelbart forudgående folke-tingsvalg var officiel bogstavbetegnelse for et af de opstillingsberettigede partier tildet netop afholdte valg, bedømmes efter samme regler som det pågældende partisnuværende officielle bogstavbetegnelse.4) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ved det umiddelbart forudgående folke-tingsvalg var officiel bogstavbetegnelse for et parti, der ikke var opstillingsberettigetved det netop afholdte valg, anses som en modstridende angivelse til enhver bog-stavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn).5) En uofficiel bogstavbetegnelse, der ikke er omfattet af nr. 1-4, anses ikke somen modstridende angivelse til nogen bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidat-navn (personnavn).§ 25.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt det af andre grunde end dem, derer nævnt i §§ 19-24, ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvil-ken af kandidaterne uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme. An-vendelse af forkortelser eller forkert stavemåde af et partinavn eller et kandidat-

navn eller udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker,der er bestemt til udfyldning, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan foreligge denfornødne sikkerhed.Konvoluttens indhold§ 26.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den konvolut, hvori den er ind-lagt, indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, jf. lovens § 69, stk. 2, nr.4.Brevstemmesedler, der ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren§ 27.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke ertilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. lovens § 69, stk. 2, nr. 5.Brevstemmesedler med særpræg§ 28.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den konvolut, hvori den er ind-lagt, er forsynet med påskrift eller påklæbning. Påklæbning med klar tape for atlukke konvolutten medfører dog ikke ugyldighed.§ 29.En brevstemmeseddel, hvorpå der er tegnet, eller som ud over officiel elleruofficiel bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn) er påførtpåskrift eller påklæbning af nogen art, er ugyldig. Rettelse eller overstregning af enpåført officiel eller uofficiel bogstavbetegnelse, et partinavn eller kandidatnavn(personnavn) betragtes ikke som påskrift.§ 30.En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den på anden måde end nævnt i§§ 28 og 29 er givet et særpræg, herunder ved udfyldning på bagsiden i stedet foreller foruden på forsiden, ved iturivning eller ved afrivning af et eller flere stykker.Udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, der er be-stemt til udfyldning, betragtes ikke som særpræg. Iturivning eller afrivning betrag-tes ikke som særpræg, hvis dette er sket i forbindelse med udtagning af stemme-kassen eller af konvolutten eller senere. Anvendelse af skrift, som er særlig karak-teristisk eller som er gået ud af almindelig brug, og som indebærer en særlig ud-formning af bogstaverne, betragtes ikke som særpræg.Kapitel 4Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler§ 31.I afstemningsbogen henholdsvis valgbogen anføres, hvor mange stemme-sedler valgstyrerne henholdsvis valgbestyrelsen har anset for ugyldige, og grunde-ne hertil.Stk. 2.En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, der er anset for ugyl-dig i medfør af to eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelsen, registreres un-der den ugyldighedsgrund, der er anført først i bekendtgørelsen. Stemmesedler,der er ugyldige i medfør af bestemmelserne i §§ 13, 26, 27 eller 28, registreres dogaltid under den pågældende ugyldighedsgrund.Kapitel 5