I besvarelsen af spørgsmål 292 oplyser ministeren, at hun ikke finder anledning til at rette officiel henvendelse til den svenske regering vedrørende det forhold, at forhåndværende rigsdagsmedlem Maria Leissner har beskyldt de danske myndigheder for at optræde racistisk i forbindelse med udvisningen af 23 romaer fra Danmark i juli 2010. Ministeren begrunder bl.a. sin beslutning med, at ingen svenske politikere eller regeringsrepræsentanter har udtalt sig i sagen. Ministeren bedes oplyse, om hun vil genoverveje sin beslutning om ikke at rette officiel henvendelse til den svenske regering i sagen, set i lyset af at at bl.a. rigsdagsmedlem Ulf Nilsson fra Folkpartiet Liberalerna og rigsdagsmedlem Frederick Federley fra Centerpartiet har bakket op om Maria Leissners kritik af Danmark - bl.a. med en kraftig antydning af, at kritikken også bakkes op af den svenske integrationsminister. Spørgsmålet stilles på baggrund af artikel fra dr.dk fra 23. juli 2010 "Svensk roma-kritik breder sig"
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/07/23/204654.htm.
Dato: 18-08-2010
Status: Endeligt besvaret