Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
UUI Alm.del Bilag 86
Offentligt
Kære statsministerBedsteforældre for Asyl glædede sig over at du i din nytårstale beskrev et Danmark, der har brugfor alle og hvor vi bekymrer os om hinanden. Vi har ikke råd til at dele befolkningen op i dem og ios. Forudsætningen for fremgang og sammenhæng er respekt for alles grundlæggende ligeværd.Nu hvor du som statsminister sætter et nyt regeringshold er der efter vores opfattelse et stærktbehov for, at dit tilsagn om at være statsminister for alle udmøntes i større tolerance og i en merehumanitært baseret politik på de områder, hvor der er problemer med retstilstanden i Danmark, oghvor den konkrete politik ikke lever op til principperne om åbenhed og tolerance.Bedsteforældre for Asyl har i mere end 2 år kæmpet for en mere anstændig behandling af danskeasylansøgere og kritiseret, at der sker brud på de menneskerettigheder, Danmark har tiltrådt, og ennedbrydelse af menneskers psykiske og fysiske helbred gennem mange års udsigtsløse ophold idanske asylcentre. Vi har kritiseret, at ansøgerne ikke kan fungere og udvikle sig som menneskermed uddannelse og arbejde, og at opholdet ødelægger dem, således at mange efter en årrække iasylcentrene er langt mere nedbrudte end ved ankomsten til Danmark.Bedsteforældre for Asyl mener ikke, at alle skal have asyl. Spørgsmålet om asyl må afhænge af enkonkret vurdering. Retstilstanden skal imidlertid være i orden.Regeringsrokaden bør være en anledning til at se på de dele af den danske politik, der ikke fungerer,eller som er i strid med grundlæggende principper som Danmark har tilsluttet sig via tilslutning tilinternationale konventioner, herunder børnekonventionen.De børnepsykiatriske undersøgelser af en række asylansøgerbørn med mange års ophold i danskeasylcentre har dokumenteret, at Danmark hverken lever op til almindelig medmenneskelighed ellertil formelle krav om at sikre barnet ”den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel”(børnekonventionen artikel 3).En række asylansøgende forældre har i strid med danske myndigheders afgørelse afvist udrejse. Deer overbeviste om, at truslerne ved at rejse er endnu større end lidelserne under det fortsatte ophold iDanmark. De ønsker blandt andet at beskytte deres børn. Danske myndigheder kan ikke forsvare enmanglende opfyldelse af kravet om beskyttelse og omsorg for børnene med, at det er forældrenesskyld. Danske myndigheder har – med regeringen og integrationsministeren som øverste ansvarlige– særligt ansvar for at beskytte børn, der befinder sig i Danmark. Integrationsministerens afvisningaf, at interessere sig for børnenes tarv har været arrogant og er i strid med danske forpligtelser.Det er Bedsteforældre for Asyl’s opfattelse, at når afviste asylansøgere ikke rejser ud frivilligt ogikke kan tvangsudvises, på grund af forholdene i det område de kommer fra, så skal disse afvisteansøgere efter 12-18 måneder have asyl eller opholdstilladelse. Mennesker må ikke på ubestemt tidtvinges til at leve uden udviklingsmuligheder, sikkerhed eller fremtid. Et sådant liv er specieltnedbrydende for børn. Der skal være mulighed for uddannelse og arbejde og et mest muligt normaltliv i ventetiden, og der skal være et fremtidsperspektiv, der kan gøre en ende på uvisheden.Integrationsministeren har ikke gjort brug af den kompetence hun har til at give opholdstilladelserpå grundlag af en konkret vurdering. Vi har derfor også med sorg noteret, at de muligheder, derallerede findes i loven for at give afviste asylansøgere mere tålelige vilkår, ikke udnyttes. Vi
appellerer til, at det som led i det bebudede serviceeftersyn på loven og den administrative praksisindskærpes, at lovens muligheder skal bruges.Den måde asylansøgere behandles på, fører i disse år til at en række mennesker bliver så dårlige, atderes muligheder for at blive velfungerende medborgere i Danmark eller et hvilket som helst andetsted, forringes væsentligt. Det er i særlig grad en trussel mod de børn og unge, der er anbragt i enhåbløs og udsigtsløs situation.Vi taler i Danmark om, at der er brug for alle hænder. Men perspektivet i den danske praksis er, aten lille gruppe mennesker efter år med flugt og uvished under alle omstændigheder vil forblive iDanmark, fordi de ikke kan udsendes. Når dette endeligt erkendes, vil de være så ødelagte, at deikke vil kunne bidrage positivt til det danske samfund, men alene være en belastning. Samtidig medat politikken er ødelæggende for disse mennesker, fører den således til voksende problemer ogøgede udgifter i det danske samfund.Vi har primært en forpligtelse overfor en lille gruppe mennesker, der i disse år får deres liv ødelagt idanske asylcentre. Men en politik baseret på tolerance og større respekt for disse menneskersrettigheder, vil være til gavn for hele det danske samfund.På vegne af Bedsteforældre for Asyl15. februar 2010Karen VadClaus BornemannEva TruelsenAna CarlsenAlfred DamHeidi HansenHenrik PrehnSus Rostrup