UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 5: Samlenotat til brug for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 23. oktober 2009 for så vidt angår Integrationsministeriets område, fra integrationsministeren

Dagsordenspunkt 8): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæiskasylstøttekontor (KOM(2009)66).............................................................................................................2Dagsordenspunkt 9): Præsentation af nye forslag på asylområdet – ændringsforslag tilasylproceduredirektivet og flygtningedefinitionsdirektivet. .....................................................................13Dagsordenspunkt 10): Opfølgning på konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den18.-19. juni 2009 om bekæmpelse af ulovlig indvandring ......................................................................17Dagsordenspunkt 11): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ......................20Dagsordenspunkt 12): Kommissionens femte rapport om visumreciprocitet.........................................23Dagsordenspunkt 13): Kommissionens rapport om Canadas genindførelse af visumpligtover for statsborgere fra Tjekkiet............................................................................................................26

1. BaggrundKommissionen har den 18. februar 2009 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 1, stk. 2, og artikel 66 i EF-traktaten.Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren forfælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i 1. læsning den 7. maj 2009. Hvis ikke Rådet god-kender Europa-Parlamentets udtalelse, skal Rådet vedtage en fælles holdning, hvorefterforslaget bevæger sig ind i 2. læsning. Rådets fælles holdning forventes forhandlet færdig iCoreper med formel vedtagelse på et kommende rådsmøde.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.

2. Formål og indholdForslagets kapitel 1 (artikel 1 – 2) indeholder overordnede bestemmelser om formålet medoprettelsen af asylstøttekontoret og dets funktioner.Formålet med oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor er ifølge Kommissionens forslagat lette og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet samt atbidrage til en bedre gennemførelse af det fælles asylsystem (artikel 1). Der lægges nu op til,at asylstøttekontoret også har til formål at sørge for og/eller koordinere operationel støtte tilmedlemsstater, som er udsat for særligt pres på deres asyl- og modtagelsessystemer.Der lægges i forslaget op til, at asylstøttekontorets mandat kommer til at omfatte tre hoved-opgaver eller -funktioner: 1) Støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet, 2) støtte tilmedlemsstater, der er udsat for særligt pres, og 3) bidrage til gennemførelsen af det fællesasylsystem. Asylkontoret arbejder tæt sammen med UNHCR og EU’s Agentur for Grund-læggende Rettigheder (artikel 2). Der lægges nu i forbindelse med 1) op til at, det skal præ-ciseres, at der kan være tale om støtte og/eller koordination med hensyn til asyl og modta-gelsessystemer. Det fremgår endvidere, at kontoret skal arbejde tæt sammen med med-lemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen, og at kontorets arbejde ikkegriber ind i de opgaver, der er tildelt andre fællesskabsorganer, som kontoret ligeledes skalarbejde tæt sammen med. Endelig har formandskabet integreret et ændringsforslag fra Eu-ropa-Parlamentet i teksten, hvorefter det præciseres, at kontoret ikke skal have hverkendirekte eller indirekte kompetence i forhold til medlemsstaternes myndigheders beslutningervedrørende individuelle ansøgninger om international beskyttelse.Kapitel 2 (artikel 3-12) vedrører indholdet af de opgaver, som asylstøttekontoret ifølge Kom-missionens forslag skal varetage.Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 3 -7) indeholder bestemmelser om opgaver i relation tilstøtte til det praktiske samarbejde på asylområdet.Asylstøttekontoret skal have til opgave at fremme og koordinere udveksling af oplysningerog god praksis mellem medlemsstaterne (artikel 3).Herudover fremgår det af forslaget, at asylstøttekontoret skal udføre opgaver vedrørendeoplysninger om hjemlande ved indsamling, udveksling og analyse af sådanne oplysningersamt udarbejdelse af et fælles format og en fælles metode til præsentation, kontrol og an-vendelse af disse oplysninger. Der skal ligeledes udvikles en fælles portal til sådanne bag-grundsoplysninger (artikel 4). Der lægges nu op til, at kontoret selv kan udarbejde rapporterbaseret på de indsamlede oplysninger, og at analysen af baggrundsoplysninger foretagesmed henblik på at fremme overensstemmelse med hensyn til vurderingskriterier, uden at derer tale om instruktioner til medlemsstaterne om imødekommelse eller afslag på ansøgningerom international beskyttelse.Side 3 af 27

Der lægges også op til, at asylstøttekontoret skal kunne koordinere udveksling af oplysnin-ger og andre foranstaltninger i forbindelse med gennemførelse af (fremtidige) instrumenterog mekanismer til overførsel inden for Fællesskabet af personer, der har fået internationalbeskyttelse i EU, på frivillig basis (artikel 5).Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret skal varetage opgaver vedrørendefastlæggelse og udvikling af uddannelser for medlemmer af nationale administrationer ogretsinstanser, der er kompetente på asylområdet (artikel 6).Ifølge forslaget indebærer asylstøttekontorets opgaver i relation til det praktiske samarbejdeogså støtte til de eksterne aspekter af den fælles asylpolitik, herunder bl.a. igennem styrkel-se af tredjelandes kapacitet i forbindelse med de regionale beskyttelsesprogrammer efteraftale med Kommissionen. Asylkontoret skal desuden koordinere oplysninger og andre for-anstaltninger i forbindelse med genbosætning af flygtninge inden for EU (artikel 7). Der læg-ges nu op til, at genbosætning skal ske på frivillig basis for medlemsstaterne, og at kontoretkan samarbejde med kompetente myndigheder i tredjelande vedrørende tekniske spørgs-mål, særligt med henblik på at fremme og støtte kapacitetsopbygning i tredjelande og im-plementere regionale beskyttelsesprogrammer og andre relevante aktioner.Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 8-10) indeholder bestemmelser om asylstøttekontoretsstøtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.Asylstøttekontoret skal koordinere og støtte alle fælles foranstaltninger til fordel for med-lemsstater, der er udsat for særligt pres, bl.a. som følge af deres geografiske placering ellerbefolkningsmæssige situation, eller i situationer, hvor der pludseligt ankommer et meget stortantal tredjelandsstatsborgere, som kan have behov for international beskyttelse (artikel 8).Der lægges nu op til dels, at støtten skal vedrøre asyl- og modtagelsessystemer, og at sær-ligt pres karakteriseres ved pludselig ankomst af et stort antal tredjelandsstatsborgere, somkan have behov for international beskyttelse, og som medfører undtagelsesvist store oghastende krav til modtagelsesfaciliteter og asylsystemer, og som kan stamme fra medlems-statens geografiske eller demografiske situation.For at kunne evaluere behovene i de medlemsstater, der er udsat for særligt pres, fremgårdet af forslaget, at asylstøttekontoret skal foretage en systematisk analyse af de til rådighedstående strukturer og personaleressourcer, bl.a. hvad angår oversættelse og tolkning, samtkapaciteten til at modtage asylansøgere i medlemsstaterne for derved at fremme en gensi-dig, hurtig og pålidelig informering af de forskellige nationale myndigheder, der er ansvarligepå asylområdet (artikel 9). Der lægges nu op til, at vurderingen kan baseres på informationfra medlemsstaterne, UNHCR eller, når relevant, fra organisationer i civilsamfundet ellerinternationale organisationer, og at formålet er at identificere, forberede og beskrive de iforslagets artikel 10 nævnte foranstaltninger (foranstaltninger til støtte af medlemsstaterne).Herudover er bestemmelsen vedrørende et system til tidlig varsling ændret således, at kon-toret skal anvende eksisterende systemer og mekanismer for tidlig varsling og om nødven-digt etablere et sådant system for kontorets egne formål.Det fastslås i forslaget, at asylstøttekontoret skal koordinere foranstaltninger til at støtte med-lemsstater, der udsat for særligt pres, bl.a.: a) etableringen af et system til tidlig varsling medhenblik på at gøre medlemsstaterne opmærksomme, hvis der vil komme mange personer,der vil ansøge om international beskyttelse, b) foranstaltninger til fordel for medlemsstater,Side 4 af 27

der er udsat for pres for derved at lette den første gennemgang af asylansøgninger, der be-handles af de kompetente nationale myndigheder, c) foranstaltninger vedrørende etableringaf passende modtagelsesfaciliteter, herunder nødindlogering og lægelig bistand, samt d)koordinering af indsættelsen af asylstøtteteams i de pågældende lande (artikel 10). Der læg-ges nu op til, at støtteforanstaltninger til en medlemsstat skal være på dennes egen anmod-ning.Afsnit tre i kapitel 2 (artikel 11-12) indeholder bestemmelser om asylstøttekontorets rolle iforbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.Det fremgår af forslaget, at asylstøttekontoret skal bidrage til gennemførelsen af det fælleseuropæiske asylsystem ved at foretage indsamling og udveksling af oplysninger om gen-nemførelsen af alle fællesskabsretsakter på asylområdet samt om de nationale administrati-oners behandling af ansøgninger om international beskyttelse (artikel 11). Der lægges nu optil, at persondata som generelt princip ikke skal oplagres i databaser, der anvendes i denneforbindelse, medmindre disse data stammer fra offentligt tilgængelige dokumenter.Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret hvert år udarbejder en rapport omsituationen på asylområdet i EU. I rapporten skal der bl.a. ske en evaluering af de foranstalt-ninger, der er gennemført. Asylstøttekontoret skal ifølge Kommissionens forslag på anmod-ning af Kommissionen, og efter udtalelse af kontorets forretningsudvalg og i tæt samarbejdemed sine arbejdsgrupper og Kommissionen, udarbejde tekniske dokumenter om gennemfø-relsen af fællesskabsretsakter på asylområdet, herunder eksempelvis retningslinjer og ope-rationelle manualer (artikel 12). Der lægges nu op til, at sådanne tekniske dokumenter ogsåkan programsættes i kontorets arbejdsprogram eller begæres udarbejdet af bestyrelsen, ogat der skal tages behørigt hensyn til medlemsstaternes og Europa-Parlamentets synspunk-ter. Herudover præciseres det, at sådanne dokumenter ikke skal foregive at instruere med-lemsstaterne vedrørende imødekommelse eller afslag på ansøgninger om international be-skyttelse.Kapitel 3 (artikel 13 - 21) i forslaget vedrører oprettelsen af asylstøtteteams, der kan udsen-des til støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.Forslaget lægger op til, at asylstøttekontoret skal have til opgave at koordinere indsatsen afasylstøttehold, der samlet betegnes som asylindsatsreserven, i medlemsstater, der er udsatfor særligt pres, og som anmoder herom, i et begrænset tidsrum på den pågældende med-lemsstats område (artikel 13). Der lægges nu op til, at indsættelse af asylstøttehold kun kanske på en medlemsstats egen anmodning, og at det er den anmodende medlemsstat, derformulerer opgavebeskrivelsen. Asylstøttekontoret kan som svar på anmodningen indsætteet asylstøttehold på medlemsstatens territorium i en begrænset periode på baggrund af enoperationsplan.Der lægges op til, at disse teams navnlig skal yde ekspertise, hvad angår tolketjenester,kendskab til oplysninger om hjemlandene og kendskab til behandlingen og forvaltningen afasylsager inden for rammerne af de støtteforanstaltninger, som asylstøttekontoret gennem-fører i medlemsstaterne (artikel 14).Asylstøttekontorets bestyrelse træffer på forslag af dets administrerende direktør og med trefjerdeles flertal blandt medlemmerne afgørelse om profilerne for og det samlede antal eks

perter, der skal stilles til rådighed til at indgå i asylindsatsreserven. Medlemsstaterne bidra-ger til reserven gennem udnævnelser af eksperter, der svarer til de ønskede profiler, fra ennational pulje, der etableres i overensstemmelse med de forskellige profiler, der er defineret(artikel 15). Der lægges nu op til, at flertalskravet om tre fjerdedeles flertal udregnes blandtmedlemsstater med stemmeret. Herudover fremgår det, at asylstøttekontoret skal etablereen tolkereserve som del af asylindsatsreserven, og at medlemsstaterne skal hjælpe asylstøt-tekontoret med at identificere tolke til denne.Medlemsstaterne skal ifølge forslaget på anmodning af asylstøttekontoret meddele antalletaf, navnene på og profilerne for de eksperter fra deres nationale pulje, som de kan stille tilrådighed inden for fem dage til oprettelse af et asylstøttehold. Medlemsstaterne stiller eks-perter til rådighed på anmodning af asylstøttekontoret, medmindre de står i en usædvanligsituation, der i alvorlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. Oprindelsesstatensautonomi med hensyn til udvælgelse af personale og varigheden af deres indsættelse berø-res dog ikke (artikel 16). Der lægges nu op til, at fristen på fem dage erstattet med så hurtigtsom muligt.Ifølge forslaget er det den administrerende direktør, der senest femarbejdsdageefter an-modningen træffer beslutning om udsendelse af asylstøttehold. I den forbindelse udarbejderasylstøttekontoret og den medlemsstat, der har anmodet om bistand, en operativ plan (arti-kel 17).Den operative plan skal bl.a. indeholde oplysninger om den forventede varighed af udsen-delsen, det geografiske ansvarsområde og en beskrivelse af de opgaver og særlige instruk-ser, herunder om de databaser, som asylstøtteholdene kan foretage søgninger i, og det ud-styr, de kan anvende i værtsmedlemsstaten samt asylstøtteholdenes sammensætning. Alleændringer og tilpasninger af den operative plan skal godkendes af både den administreren-de direktør og den medlemsstat, der anmoder om bistand (artikel 18).Der lægges nu op til at der integreres et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, hvorefterde samme bestemmelser for civilt ansvar som i grænseholdsforordningen (forordning863/2007/EF) indsættes. Hovedreglen er, at værtsstaten er ansvarlig, medmindre handlin-gen kan tilregnes den udsendte som groft uagtsom eller forsætlig. I så fald har værtslandetregres mod den udsendende medlemsstat.Der lægges nu op til at der ligeledes integreres et ændringsforslag fra Europa-Parlamentetvedrørende strafferetligt ansvar, som svarer til bestemmelserne i grænseholdsforordningen,hvorefter udsendte på et asylhold skal være strafferetligt ligestillet med værtsstatens egneembedsmænd.Asylstøttekontoret dækker bl.a. følgende udgifter, som medlemsstaterne afholder, når destiller deres eksperter til rådighed: Rejseudgifter, udgifter som følge af særlige forsikringsbe-hov, sundhedsudgifter samt dagpenge, herunder til dækning af indkvartering (artikel 21). Derlægges nu op til, at også udgifter til ekspertbistand kan dækkes. Bestemmelsen er indsatmed sigte på honorering af tolkebistand.Forslagets kapitel 4 (artikel 22-32) fastlægger asylstøttekontorets struktur.Asylkontorets ledelses- og forvaltningsstruktur skal bestå af en bestyrelse, en administreren-de direktør og dennes personale, et forretningsudvalg og et rådgivende forum (artikel 22).Der lægges nu op til forretningsudvalgets oprettelse gøres valgfri for bestyrelsen, mens detSide 6 af 27

rådgivende forum helt fjernes fra beskrivelsen af asylstøttekontorets ledelses- og forvalt-ningsstruktur.Bestyrelsen består ifølge forslaget af medlemmer udpeget for en treårig periode af hver en-kelt medlemsstat og to medlemmer udpeget af Kommissionen. Forslaget lægger desuden optil, at UNHCR skal være medlem af bestyrelsen, men uden stemmeret (artikel 23).Ifølge forslaget vælger bestyrelsen blandt sine medlemmer en formand og en næstformand,der afløser formanden, når den pågældende er forhindret i at udføre sit hverv (artikel 24).Der lægges nu op til, at formand og næstformand skal vælges blandt bestyrelsesmedlemmermed stemmeret, hvilket udelukker UNHCR som formand.Der lægges op til, at der skal afholdes mindst to ordinære bestyrelsesmøder om året (artikel25). Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal af de stemmeberettigede medlemmer,og hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Der lægges nu op til, at UNHCR's besty-relsesmedlem ikke tager del i visse interne bestyrelsesdrøftelser. Herudover giver forslagetbestyrelsen mulighed for at invitere observatører til bestyrelsesmøderne, og det fremgår afsamme bestemmelse, at Danmark vil blive inviteret til at deltage i bestyrelsens møder.Medlemsstater, der ikke fuldt ud deltager i de fællesskabsretlige regler på asylområdet, del-tager ikke i afstemningen, når bestyrelsen skal træffe afgørelse vedrørende fællesskabsrets-akter, som disse medlemsstater ikke deltager i (artikel 26). Der lægges nu op til, at stemme-begrænsningen alene omfatter vedtagelsen af tekniske dokumenter.Det fastslås i forslaget, at bestyrelsens opgaver bl.a. består af at 1) udnævne den admini-strerende direktør, at 2) vedtage den almindelige årsberetning om kontorets virksomhed, at3) hvert år inden den 30. september at vedtage asylstøttekontorets arbejdsprogram for detkommende år, samt at 4) træffe alle beslutninger med henblik på gennemførelsen af asyl-støttekontorets mandat (artikel 27). Der lægges nu op til, at bestyrelsen skal vedtage enasylårsrapport og tekniske dokumenter vedrørende asylretsakter. Herudover bemyndigesbestyrelsen til at nedsætte et forretningsudvalg.Den administrerende direktør vælges af bestyrelsen for en periode på fem år på grundlag afen liste over kandidater foreslået af Kommissionen. På baggrund af bl.a. Kommissionensevaluering kan bestyrelsen på forslag af Kommissionen vælge at forlænge direktørens man-dat én gang, men højst for en periode på tre år (artikel 28). Der lægges nu op til, at procedu-ren uddybes således, at Kommissionens forslag skal tage udgangspunkt i en åben ansættel-sesprocedure med stillingsopslag og tage hensyn til medlemsstaternes forslag.Der læggesogså op til, at bestyrelsen kan anmode om en anden udvælgelsesprocedure, såfremt besty-relsen ikke er tilfreds med egnetheden blandt de indstillede kandidater.For at sikre en hurtig og effektiv forvaltning af asylstøttekontoret lægges der op til, at der skaletableres et forretningsudvalg bestående af otte af bestyrelsens medlemmer og på anmod-ning UNHCR (uden stemmeret), som bl.a. skal have til opgave at rådgive asylstøttekontoretsadministrerende direktør og afgive udtalelser til bestyrelsen (artikel 30). Der lægges nu op til,at artikel 30 udgået som følge af, at det er op til bestyrelsen, om den vil nedsætte et forret-ningsudvalg.Kommissionens forslag fastslås endvidere, at asylstøttekontoret inden for rammerne af sitmandat skal kunne nedsætte arbejdsgrupper bestående af eksperter fra de kompetente in-stanser i medlemsstaterne (artikel 31). Der lægges nu op til, at der skal nedsættes arbejds-Side 7 af 27

grupper til analyse af baggrundsoplysninger vedrørende oprindelseslande og i forbindelsemed udarbejdelsen af tekniske dokumenter vedrørende asylretsakterne. Arbejdsgruppernehar mulighed for at invitere andre til at deltage i deres møder. Af præamblen fremgår, atbestyrelsen kan beslutte, at der, når relevant, kan inviteres danske observatører til arbejds-gruppernes møder.Asylstøttekontoret vil skulle arbejde tæt sammen med ikke-statslige organisationer og institu-tioner i civilsamfundet og opretter med henblik herpå et rådgivende forum, der skal udgøre etmiddel til udveksling af oplysninger og samling af viden, herunder fremsættelse af forslag tilbestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram (artikel 32).For så vidt angår de finansielle bestemmelser reguleres disse i kapitel 5 (artikel 33 – 37), ogdet kan i den forbindelse særligt fremhæves, at asylstøttekontorets indtægter ifølge forslagetomfatter: a) et bidrag fra Fællesskabet, der opføres på EU’s almindelige budget, b) eventuel-le frivillige bidrag fra medlemsstaterne, c) beløb, der opkræves for publikationer, uddannelseog andre ydelser leveret af asylstøttekontoret (artikel 33). Der lægges nu op til en tilføjelse afbidrag fra associerede lande til listen.Kapitel 6 (artikel 38 – 39) indeholder almindelige bestemmelser om personaleforhold, herun-der privilegier og immuniteter.Forslagets kapitel 7 (artikel 40 – 52) indeholder generelle bestemmelser om bl.a. asylstøtte-kontorets retlige status, sprogordning og ansvarsordning. Der er tale om standardbestem-melser på området i forbindelse med en retsakt om oprettelse af et reguleringsagentur. For-mandskabets Der lægges nu op til, at kontorets årsrapport og det årlige arbejdsprogramalene udarbejdes på Fællesskabets institutioners sprog, dvs. engelsk, fransk og tysk og ikkepå alle Fællesskabets sprog, herunder dansk. På Europa-Parlamentets initiativ har formand-skabet tilføjet bestemmelser vedrørende svigsbekæmpelse.Det kan særligt fremhæves, at forslaget lægger op til, at lande, som har indgået aftaler medFællesskabet, der indebærer, at de har indført og anvender fællesskabsretten på de områ-der, der er omfattet af forordningen, kan deltage i asylkontorets arbejde, dvs. lande somDanmark, Norge, Island og Schweiz. Den nærmere fastlæggelse af bl.a. arten og omfangetaf og betingelserne for disse landes deltagelse i asylstøttekontorets arbejde sker i overens-stemmelse med de relevante bestemmelser i sådanne aftaler (artikel 47). Der lægges nu optil indførsel af en særlig bestemmelse om samarbejde med Danmark, hvoraf fremgår, atasylstøttekontoret skal lette operationelt samarbejde med Danmark, herunder informations-udveksling og udveksling af bedste praksis inden for områder dækket af kontorets aktiviteter.Asylstøttekontoret skal ifølge forslaget samarbejde med UNHCR på de områder, der er om-fattet af forordningen, og det kan yde tilskud til UNHCR. Disse tilskud skal have til formål atfinansiere foranstaltninger med henblik på, at asylstøttekontoret drager nytte af UNHCR’sekspertise (artikel 48).Asylstøttekontoret vil skulle indgå i en tæt dialog med ikke-statslige organisationer og institu-tioner i civilsamfundet, og der oprettes med henblik herpå et rådgivende forum. der skal ud-gør et middel til udveksling af oplysninger og samling af viden, herunder fremsættelse afforslag til bestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram.Forslaget fastslår også, at asylstøttekontoret skal samarbejde med de fællesskabsorganer,hvis virksomhed er knyttet til dets aktivitetsområder, herunder navnlig Det Europæiske Agen-Side 8 af 27

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer findes ikke dansk lovgivning, der regulerer det praktiske samarbejde på asylområdetmed andre medlemslande i EU.Eventuel senere vedtagelse af Kommissionens forslag har ikke lovgivningsmæssige konse-kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, ogforslagene ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Hvis Danmark efter forslagets bestemmelser herom beslutter at deltage i agenturets arbejdepå mellemstatsligt grundlag i det omfang, det er muligt, vurderes en sådan tilknytning ikkeumiddelbart at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser. En endelig stillingtagen hertil vildog skulle afvente en afklaring af bl.a. arten og omfanget af og betingelserne for Danmarksdeltagelse i asylstøttekontorets arbejde.

gen af et asylstøttekontor, herunder blandt andet de årlige rapporter, som asylstøttekontoretvil udarbejde, vil forbedre kvaliteten af systemet, således at de nuværende meget væsentligeforskelle i de enkelte medlemsstaters asylpraksis ikke fortsætter. Med den klare forventning,at den fremtidige praksis ikke vil være laveste fællesnævner, så den meget lave anerkendel-sesprocent, der eksisterer i en række af medlemsstaterne, ophører. På den baggrund anserAmnesty det for positivt, hvis den danske regering skulle ønske at indgå i et fremtidigt asyl-støttekontor på trods af det danske forbehold.Amnesty International støtter forslaget om at indsamle informationer om praksis fra med-lemsstaternes myndigheder, således at oplysningerne er sammenlignelige og anvendelige tiludarbejdelse af analyser og statistisk. Amnesty er ligeledes positiv over for muligheden for atetablere asylekspertteams, der i situationer, hvor enkelte medlemsstater oplever et betyde-ligt pres i antallet af asylansøgninger, kan bistå det pågældende land med det praktiske ar-bejde. Amnesty er generelt af den opfattelse, at Kommissionens forslag vil bidrage til enmere ensartet asylpraksis i EU.Efter Amnesty Internationals opfattelse er det tvivlsomt, om der i forslaget er indarbejdettilstrækkelige garantier til at sikre gennemsigtigheden i asylstøttekontorets arbejde. Detfremgår ikke helt klart, hvorvidt det er muligt for asylansøgere, advokater og flygtningeorga-nisationer at få adgang til den fælles portal (artikel 4, litra b) med landeoplysninger. I denforbindelse skal det bemærkes, at de rådgivende fora og NGO’er, der arbejder inden forasylområdet, får en meget begrænset mulighed for at videregive oplysninger til asylstøtte-kontoret. Det fremgår ifølge Amnesty International ikke helt klart af forslaget, om NGO’er harmulighed for at deltage i det rådgivende forum, der nedsættes i medfør af artikel 32. Amne-sty International anfører ligeledes, at det ikke fremgår som en mulighed for NGO’er at rejseemner eller problemstillinger i bestyrelsen eller forretningsudvalget.Amnesty International finder det positivt, at UNHCR er tiltænkt en rolle i asylstøttekontoret,men det er bekymrende, at UNHCR, som den eneste aktør med et specifikt beskyttelses-mandat og med sin enestående sagkundskab på flygtningeområdet, ikke tænkes at få mereindflydelse i bestyrelsen. Det vil således alene være medlemsstaterne, der fastlægger pro-grammet og prioriteterne i asylstøttekontoret, og Amnesty frygter, at UNHCR’s indflydelse ipraksis vil blive minimal.Endelig fraråder Amnesty at lade asylstøttekontoret indgå i et operationelt samarbejde medtredjelande, som EU har indgået samarbejdsaftaler med. Amnesty frygter, at man på denmåde kan risikere en praksis, hvor oplysninger om asylansøgere vil havne uden for EU ogpå den måde forværre situationen for de pågældende. Et sådant operationelt samarbejdekunne være relevant i forbindelse med genbosætning, men ikke i et europæisk samarbejdeom asylpraksis og indhentelse af oplysninger til brug i asylsager.

Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i 1. læsning den 7. maj 2009 (dok T6-0379/2009). Isin udtalelse godkender Europa-Parlamentet som udgangspunkt Kommissionens forslag,men foreslår Kommissionens forslag ændret på en række punkter.Det kan særligt fremhæves, at Europa-Parlamentet foreslår, at der indsættes en ny bestem-melse i forslaget, hvorefter asylstøttekontoret skal implementere, på forslag fra Kommissio-nen og efter høring af UNHCR, en bindende solidaritetsmekanisme, hvorefter personer un-der international beskyttelse fra medlemsstater, hvis nationale asylordning er udsat for etsærligt og uforholdsmæssigt stort pres, omfordeles efter faste, gennemskuelige og utvetydi-ge regler.Herudover foreslås artikel 12 ændret således, at det fremgår, at UNHCR bør indtage enledende rolle ved udviklingen af EU’s retningslinjer om gennemførelsen af fællesskabsrets-akter på asylområdet for at sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standar-der. På områder, hvor der eksisterer UNHCR-retningslinjer, bør disse ifølge ændringsforsla-get danne udgangspunkt for et praktisk samarbejde for at mindske forskellene i praksis. En-delig foreslås det tilføjet i artikel 12, at asylstøttekontoret på foranledning af Europa-Parlamentet kan udarbejde rapporter om de specifikke aspekter af gennemførelsen af gæl-dende fællesskabsret på asylområdet.Endvidere kan det fremhæves, at der foreslås indført en samarbejdsprocedure for udnæv-nelsen af asylstøttekontorets direktør. Proceduren indebærer blandt andet, at ansøgerne tilstillingen inden udnævnelsen skal præsentere sig for Rådet og det kompetente udvalg i Eu-ropa-Parlamentet og besvare deres spørgsmål.Det forventes dog, at Europa-Parlamentet vil slække afgørende på sine krav i forbindelsemed trialogforhandlingerne frem mod vedtagelse af Rådets fælles holdning, således at Eu-ropa-Parlamentet hurtigt vil kunne vedtage forordningen i anden læsning.

8. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at medlemsstaterne ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan nå for-slagets mål, som bedre kan nås ved en indsats på fællesskabsplan.I den forbindelse fremhæver Kommissionen, at hvis medlemsstaterne handler alene, er derbl.a. risiko for, at forskelsbehandling af personer, der anmoder om international beskyttelse,vil fortsætte i de forskellige medlemsstater.Endvidere anfører Kommissionen, at da spørgsmålene i forbindelse med international be-skyttelse er af tværnational art, kan asylstøttekontoret gennem bl.a. udveksling af god prak-sis og tilrettelæggelse af relevante uddannelseskurser bidrage til at mindske forskellene iforbindelse med gennemførelse af lovgivningen på asylområdet, som i lyset af det nuværen-de praktiske samarbejde ikke i væsentlig grad og på effektiv vis har kunnet mindskes aleneved en indsats på national plan.Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.Side 11 af 27

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssigeeller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet afdet danske forbehold om retlige og indre anliggender.Asylstøttekontoret bliver finansieret over en budgetpost på fællesskabsbudgettet. Det erplanlagt at oprette asylstøttekontoret i budgetåret 2010.Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse medforslaget 40,25 millioner Euro i perioden fra 2010-2013.Eftersom Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, ogforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, vil Danmark skulle modtagerefusion fra EU svarende til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet medforslaget, idet dette skal finansieres over fællesskabsbudgettet.Når omfanget af, arten og betingelser for dansk deltagelse ieller samarbejde medagentureter fastlagt, vil det blive vurderet, om dette vil indebære eventuelle statsfinansielle konse-kvenser, herunder om Danmark på bilateralt grundlag skal bidrage til asylstøttekontoretsfinansiering. Eventuelle udgifter forbundet med dansk deltagelse vil eventuelt kunne dækkesaf det refunderede beløb fra EU.

På rådsmødet den 23. oktober 2009 forventes Kommissionen at præsentere ændringsfor-slagene til asylproceduredirektivet og flygtningedefinitionsdirektivet. Ændringsforslagene erendnu ikke fremsat. Sagen vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Forslagene vil væreomfattet af forbeholdet. Regeringen vil tage Kommissionens præsentation til efterretning.1. BaggrundAf Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-gender for perioden 2005-2009, vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004) fremgår,at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fællesasylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andrerelevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af ret-sinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Rådden 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiskeasylsystem udskudt til senest 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, hvilket Kommissionen har frem-sat ændringsforslag til.Gennemførelsen af anden fase kræver desuden ændringer af flygtningedefinitionsdirektivetog asylproceduredirektivet. Herudover skal en ny forordning om oprettelse af et europæiskasylstøttekontor vedtages, og Kommissionen har fremsat forslag til en fælles genbosæt-ningsordning, som medlemsstaterne kan deltage i på frivillig basis. Der er fremsat forslag tilændring de nævnte retsakter med undtagelse af flygtningedefinitionsdirektivet og asylproce-duredirektivet.

2. Formål og indhold2.1. AsylproceduredirektivetAsylproceduredirektivet (direktiv 2005/85/EF) indeholder minimumsstandarder for procedu-ren til afgørelse af, hvorvidt en asylansøger skal have efterkommet sin ansøgning. Direktivetfastlægger, at alle ansøgere skal have adgang til asylprocessen, at ansøgere skal have pro-cessuelt ophold i medlemsstaten, mens asylansøgningen behandles, og at medlemsstaterneer forpligtet til at træffe afgørelser ud fra fornødne baggrundsoplysninger. Direktivet indehol-der desuden regler om adgang til interview, begrundelse ved afslag, adgang til juridisk re-præsentation og særlige garantier for uledsagede mindreårige.Ændringsforslaget til asylproceduredirektivet forventes blandt andet at indeholde ændringervedrørende reguleringen af hasteprocedurerne, af problematikken omkring sikre tredjelande,suspensiv virkning af klager over afgørelser truffet i første instans samt adgangen til rets-hjælp for ansøgere om international beskyttelse.

2.2 FlygtningedefinitionsdirektivetFlygtningedefinitionsdirektivet (direktiv 2004/83/EF) indeholder minimumsstandarder for de-finitionen af flygtninge og andre personer, der har behov for international beskyttelse, menogså minimumsstandarder for den status og de rettigheder, som de pågældende skal have ide lande, hvori de søger og eventuelt opnår asyl. Flygtningedefinitionsdirektivet tager ud-gangspunkt i FN’s Flygtningekonvention og betragter enhver form for forfølgelse for relevanti forhold til flygtningedefinitionen, herunder også forfølgelse udøvet af andre end statsligeaktører.Herudover skal der ifølge flygtningedefinitionsdirektivet ydes subsidiær beskyttelse til perso-ner, som er i risiko for at lide alvorlig overlast. Direktivet indeholder desuden bestemmelserom ophør af og udelukkelse fra status som flygtning, samt bestemmelser om adgang til soci-ale systemer, sundhedsbehandling, uddannelse mv.Ændringsforslaget til flygtningedefinitionsdirektivet forventes at indeholde ændringer for såvidt angår kønsrelateret forfølgelse og beskyttelse af personer, der har begået forbrydelser ihenhold til international lov. Forslaget forventes desuden at indebære en ligestilling mellempersoner, der anerkendes i medfør af Flygtningekonventionen, og personer, der meddelessubsidiær beskyttelse i forhold til rettigheder.

På rådsmødet den 21. september 2009 afrapporterede Kommissionen til Rådet om opfølg-ningerne på konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18.-19. juni 2009 om be-kæmpelse af ulovlig indvandring til EU primært via Middelhavet. Det kan ikke udelukkes, atKommissionen på rådsmødet den 23. oktober 2009 vil blive anmodet om en status på detiltag, der er eller vil blive sat i værk, herunder om pilotprojekt på Malta om en frivillig ordningmed viderefordeling i EU af personer med behov for international beskyttelse fra Malta. Pro-blematikken vedrørende ulovlig indvandring via Middelhavet drøftes løbende i rådsregi. Sa-gen vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen støtter en effektiv opfølgning påDet Europæiske Råds konklusioner.

1. BaggrundSom følge af stort pres på de ydre grænser grundet mange ulovlige indrejser ad søvejen harCypern, Grækenland, Malta og Italien siden starten af 2009 løbende bragt problematikkenop i EU-regi og anmodet om yderligere solidaritetstiltag og byrdefordeling i bestræbelsernepå at dæmme op for tilstrømningen.Sagen er blevet drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 15.-16. januar2009 på rådets uformelle møde, den 26.-27. februar 2009 og den 4.-5. juni 2009 samt afEU’s udenrigsministre på rådsmødet for almindelige anliggender og eksterne forbindelserden 27. – 28. april 2009.Senest blev sagen drøfte på mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, hvor derblev vedtaget konklusioner om spørgsmålet.På rådsmødet den 21. september 2009 orienterede Kommissionen om de aktiviteter, der eriværksat med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring via Middelhavet, herunder pilotpro-jektet på Malta om frivillig genbosætning af flygtninge. Spørgsmålet om en styrkelse af Fron-tex blev desuden drøftet.Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen vil blive anmodet om på rådsmødet den 23. okto-ber 2009 at orientere om status på sagen.

Af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009 fremgår, at denseneste tids hændelser i Middelhavet er en understregning af, at det haster med at øge be-stræbelserne på at forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring på en effektiv måde ved EU’ssøgrænser mod syd og dermed forhindre fremtidig menneskelige tragedier, samt at en be-slutsom europæisk reaktion baseret på fasthed, solidaritet og fælles ansvar og i overens-stemmelse med den europæiske pagt om indvandring og asyl og den samlede migrations-strategi må fremmes.Det fremgår endvidere, at alle aktiviteter i den vestlige del af Middelhavet og ved grænsernemod øst og sydøst må fortsætte, at Det Europæiske Råd opfordrer til koordinering af frivilligeforanstaltninger til intern fordeling af personer, der nyder international beskyttelse, og sombefinder sig i de medlemsstater, der er udsat for et specifikt og uforholdsmæssigt stort pres,samt at Kommissionens hensigt om at tage initiativ hertil, herunder i første omgang med etpilotprojekt på Malta, hilses velkommen.Det Europæiske Råd tilskynder endvidere i konklusionerne til en hurtig oprettelse af DetEuropæiske Asylstøttekontor, til forstærkede grænsekontroloperationer, koordineret afFRONTEX (det europæiske grænsekontrolagentur), og til en betydelig styrkelse af samar-bejdet med de vigtigste oprindelses- og transitlande.Det Europæiske Råd opfordrer endelig til, at der tages hensyn til disse spørgsmål ved forbe-redelse af det kommende Stockholmprogram.Det forventes, at Kommissionen på mødetgiver en statusvedrørende de aktiviteter, der eriværksat med henblik på bekæmpelse af ulovlig indvandring, herunder med særligt fokus påKommissionens hensigt om at iværksætte et pilotprojekt på Malta om genbosætning til andreEU-lande.Den 13.- 14. juni 2009 besøgte repræsentanter fra Kommissionen Malta for at vurdere situa-tionen i forhold til et sådant pilotprojekt.Kommissionen har oplyst, at der pt. befinder sig ca. 1.500 personer på Malta med behov forinternational beskyttelse. Vedrørende finansiering forestiller Kommissionen sig, at genbo-sætningsprojekterne kan opnå delvis dækning fra Den Europæiske Flygtningefond. Kommis-sionen lægger op til, at pilotprojektet enten kan etableres som ét fælles projekt for alle demedlemsstater, der ønsker at deltage eller som bilaterale projekter mellem Malta og denpågældende medlemsstat.

Resumé:For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-teret om status for gennemførelsen af VIS. På rådsmødet forventes en revideret tidsplan forgennemførelsen af VIS forelagt Rådet af Kommissionen, der ligeledes vil minde om, at det ervigtigt, at medlemsstaterne fortsat arbejder målrettet på at gøre sig klar til idriftsættelse afVIS. Da der alene er tale om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Regeringen viltage orienteringen til efterretning.1. BaggrundEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database ogkommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldtklar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet denødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herforvarfastlagt til december2009, men forventes nu udskudt minimumnimåneder.Rådet vedtog den 27.-28. november 2008 konklusioner om oprettelsen en koordineringsme-kanisme kaldet ”VIS’ venner”, der skal understøtte udviklingen og gennemførelsen af denationale dele af VIS projektet og deres tilknytning til den centrale del af VIS.VIS’ venner har det siddende EU-formandskab som formand, og gruppen sammensættes afembedsmænd på højtstående niveau, som deltager i koordineringen af de nationale ogKommissionens forberedelser til VIS.Udviklingsarbejdet med VIS i efteråret 2008 har ført til, at Kommissionen på det første mødei VIS’ venner, der blev afholdt den 17. december 2008, oplyste, at det kan forventes, at ud-rulningen af VIS kan starte omkring nytår 2009/10.Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. september 2009 blev det konstate-ret, at både Kommissionen og visse medlemslande er forsinkede i gennemførelsesproces-sen, hvorefter udrulningen af VIS næppe vil ske før september 2010. Formandskabet ogKommissionen vil sammen fremlægge forslag til en ny tidsplan, der drøftes på embeds-mandsniveau. Denne plan ventes dog først præsenteret for Rådet i november 2009.Side 20 af 27

Resumé:Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet informerer om sin femte rapport om status pågensidighed i visumfritagelsen mellem visse tredjelande og EU-landene. Rapporten forelig-ger endnu ikke. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen er enig i, at der bør søges opnåetgensidighed i fritagelsen fra krav om visum for alle EU-landene i forhold til de lande, derifølge visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.1. BaggrundKommissionen fremlagde henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006, den 14.september 2007 og den 23. juli 2008 sin første, anden, tredje og fjerde rapport om visumre-ciprocitet i forhold til visse konkrete tredjelande, der i medfør af visumforordningen er fritagetfor krav om visum ved indrejse i Schengen-området.Kommissionens rapporter fremlægges i overensstemmelse medartikel 1, stk. 5,i Rådetsforordning nr. 539/2001 som ændret ved forordning 851/2005 af 2. juni 2005 vedrørendegennemførelse af visumreciprocitet i visumforordningen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 23. oktober 2009forventes Kommissionenat orientere om sin femte rapport om status på opnåelse af gensidighed i fritagelsen fra kravom visum mellem visse tredjelande og EU-landene.2. Formål og indholdPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne atændre procedurerne i visumforordningen for Fællesskabets reaktionsmuligheder over fortredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men somopretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De ændredeprocedurer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegneat forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.I den forbindelse har Kommissionen henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006,den 14. september 2007 og den 23. juli 2008 fremlagt rapporter om resultaterne af forhand-lingerne med blandt andre USA, Canada og Australien. Drøftelserne har specielt vedrørt deEU-lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004.Siden påbegyndelsen af Kommissionens forhandlinger med de pågældende tredjelande erder sket fremskridt i forhold til alle tredjelandene, herunder i forhold til USA, der i november2008 på baggrund af den amerikanske lovgivning om nye betingelser for deltagelse i VisaSide 23 af 27

Waiver Programmet valgte at fritage borgere fra Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauenog Slovakiet for krav om visum ved indrejse i USA.Kommissionens femte rapport om visumreciprocitet foreligger endnu ikke.Kommissionens femte rapport forventes blandt andet at indeholde en omtale af Canadasensidige genindførelse af visumpligt over for tjekkiske statsborgere i juli 2009 på baggrund afet stort antal tjekkiske asylansøgere i Canada inden for det seneste år.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er enig i, at der bør søges opnået gensidighed i fritagelsen fra krav om visum foralle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige vedindrejse til Schengen-området.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemsstaterne forventes at tage Kommissionens status i den kommende femte rapport tilefterretning.6. HøringSagen har senest været sendt iskriftlig procedurei Specialudvalget vedrørende Asyl- ogIndvandringssamarbejdet (SPAIS)med frist for afgivelse af bemærkninger den2.oktober2009.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om oplysninger om status vedrørende gensidighed i forhold til krav om visummellem EU-landene og visse tredjelande, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.Sagen skønnes endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-ge konsekvenser for Danmark.

Resumé:Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet informerer om sin rapport om Canadas gen-indførelse af visumkrav over for statsborgere fra Tjekkiet. Rapporten foreligger endnu ikke.Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippeter ikke relevant for sagen. Regeringen støtter en drøftelse af sagen i rådsregi på baggrundaf Kommissionens rapport.1. BaggrundIfølge bilag II i visumforordningen (Rådets forordning EF 539/2001 som ændret ved forord-ning EF 851/2005) er canadiske statsborgere fritaget for visum ved indrejse til Schengen-lande.Canada ophævede visumpligten for statsborgere fra Tjekkiet i 2007, men genindførte den ijuli 2009 under henvisning til en markant vækst i antallet af asylansøgere fra Tjekkiet.Kommissionen ventes i løbet af oktober 2009 at fremlægge en rapport om en undersøgelseaf sagen, herunder med en vurdering af om der er grundlag for at midlertidigt at genindførevisumpligten for canadiske statsborgere i alle medlemsstater.På rådsmødet den 23. oktober 2009 forventes Kommissionen at præsentere sin rapport,ligesom der bliver lejlighed til en udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne.2. Formål og indholdHvis et tredjeland, der er opført på visumforordningens liste (bilag II) over lande, hvis stats-borgere er fritaget for visum, indfører visumpligt for en medlemsstats statsborgere, aflæggerKommissionen ifølge visumforordningens artikel 1, stk. 4, litra c, i samråd med den berørtemedlemsstat rapport til Rådet. Rapporten kan være ledsaget af et forslag om midlertidiggenindførelse af visumpligten for det pågældende tredjelands statsborgere. Kommissionenkan også fremsætte dette forslag, efter at Rådet har drøftet rapporten. Rådet træffer senesttre måneder efter med kvalificeret flertal afgørelse om forslaget.Kommissionens rapport forventes således at indeholde en vurdering af, hvorvidt der ergrundlag for at iværksætte visumforordningens solidaritetsbestemmelse, hvorefter visumplig-ten for canadiske statsborgere kan genindføres midlertidigt i alle medlemsstater, eller om derer andre måder, hvorpå Kommissionen kan arbejde for, at Canada ophæver visumpligten forstatsborgere fra Tjekkiet.

Tjekkiet er som følge af EU’s fælles visumpolitik frataget muligheden for at foretage enegenhændig genindførelse af visumpligt over for canadiske statsborgere. Tjekkiet har imid-lertid i medfør af visumforordningen mulighed for egenhændigt at indføre visumpligt for inde-havere af diplomat- og tjenestepas, hvilket Tjekkiet, efter det oplyste, har gjort.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en drøftelse af sagen i rådsregi på baggrund af Kommissionens rapport.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om andre landes holdning til sagen.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig procedure i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 2. oktober 2009.