UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 44: Meddelelse af d. 2/12-09 fra EU-sekretariatet, vedr. EU-note om Lissabontraktaten

Udvalget for Udlændinge og IntegrationEU-konsulentenEU-note

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere14. december 2009

Lissabontraktatens betydning for politikområder under Udvalget forUdlændinge og IntegrationLissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Denne note giver etoverblik over Lissabontraktatens væsentligste nyskabelser på Integrationsud-valgets politikområder. For en generel gennemgang af Lissabontraktaten ogde institutionelle ændringer henvises tilEU-note - E 8 af 6. december 2007,som er optrykt som bilag i EU-Oplysningens sammenskrevne udgave af Lis-sabontraktaten (s. 382).Nedenfor benyttes følgende forkortelser:TEU= Traktaten om Den Europæiske UnionTEUF= Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (erstatter trak-taten om det Europæiske Fællesskab).

Lissabontraktaten og det samarbejdet om retlige og indre anliggender

EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender eret af de politikområder,der berøres mest af Lissabontraktaten,hvilket bl.a. skyldes, at traktatensamler og omskriver bestemmelserne på området for at tydeliggøre tekstenog for at udbedre tidligere ændringstraktaters spredte systematik.

Samarbejdet om retlige og indre anliggender fordeler sig - som det hidtil hargjort - påtre hovedområder:1. Samarbejdet om strafferet og politi2. Samarbejdet om grænsekontrol, asyl og indvandring3. Det civilretlige samarbejdeSamarbejdet under punkt 2. og 3. har hidtil væretoverstatsligt(søjle 1, dvs.under EF-traktaten), mens samarbejdet under punkt 1. har væretmellem-statsligt(den såkaldte 3. søjle, dvs. EU-traktaten).Med Lissabontraktaten samles alle bestemmelser om retlige og indre anlig-gender (herefter RIA-samarbejdet) i et enkelt afsnit i traktaten om Unionens1funktionsmåde . Samtidig afskaffes den nuværende søjlestruktur, hvilket harden konsekvens, athele RIA-samarbejdet gøres overstatsligt.Beslut-ningsprocedurerne forenkles, idet næsten hele spektret af emner inden forRIA-samarbejdet vil skulle vedtages medkvalificeret flertali Rådet og medEuropa-Parlamentet som medlovgiver(dette sker ved udbredelsen af den2såkaldte almindelige lovgivningsprocedure , som grundlæggende svarer tilden tidligere fælles beslutningsprocedure). Regler vedrørende asyl, indvan-dring og kontrollen med de ydre grænser overgår helt til at skulle vedtagesefter denne lovgivningsprocedure, mens man påenkelte særligt følsommeområderinden for det strafferetlige område og politisamarbejdetbevarerenstemmighed.Det gælder f.eks. i forbindelse med oprettelsen af en Euro-3pæisk Anklagemyndighed .Initiativrettentil forslag på RIA-området ligger som udgangspunkt hos Kom-missionen, men på det strafferetlige område og inden for politisamarbejdetbevares en delt initiativret mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Ud-over Kommissionen kan en gruppe på en fjerdedel af EU’s medlemsstater(dvs. mindst 7 lande) fremsætte forslag til retsakter inden for samarbejdet om4strafferet og politi .Endelig fårEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-Domstolen) kompetencetil at behandle sager inden for RIA-samarbejdet. Domstolen får dog ikke kom-petence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, somudføres af en medlemsstats politi eller andre retshåndhævende myndigheder,eller udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelsen5af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed .

Dvs. tredje del, afsnit V, nærmere bestemt artikel 67-89 i TEUF.Jf. artikel 294 i TEUF.3jf. artikel 86 i TEUF.4Jf. artikel 76 i TEUF.5Jf. artikel 276 i TEUF.

- Grænsekontrol, asyl og indvandringLissabontraktatens nye regler om grænsekontrol, asyl og indvandring – indenfor samarbejdet om retlige og indre anliggender - indebærer navnlig enover-gang fra enstemmighed til kvalificeret flertalsamtinddragelsen af Euro-pa-Parlamentet som medlovgiveri overensstemmelse med den almindelige6lovgivningsprocedure . De nye bestemmelser omfatter i vid udstrækning trak-tatmæssige præciseringer af mål og planer, som Det Europæiske Råd allere-de har udstukket inden for de hidtidige traktater, og omfatter således ikkevæsentlige indholdsmæssige ændringer af selve politikområdet.Nyhederne i traktatteksten er navnlig:-fremhævelsen af et almindeligtprincip om solidaritet og rimelig an-7svarsfordelingen ny målsætning og et nyt retsgrundlag om gradvis indførelse af etinte-8greret system for forvaltningen af de ydre grænserenny hjemmel til fastsættelse af bestemmelser om pas, identitets-9kort, opholdsbeviser og lign. Beslutningsproceduren er dog den sam-10me, som den, der hidtil har været gældende nemlig enstemmighed i Rå-det og høring af Europa-Parlamentet. Med den hidtidige hjemmel er dersåledes vedtaget en forordning om biometriske kendetegn i europæiskepas.en selvstændig bestemmelse om enfælles europæisk asylpolitik1211

en selvstændig bestemmelse omfælles indvandringspolitik, som13tidligere var slået sammen med asylpolitikken . Navnlig fremhæves be-kæmpelsen af menneskehandel, især handel med kvinder og børn. Detbestemmes udtrykkeligt, at den fælles indvandringspolitik ikke berørermedlemslandenes ret til at fastlægge, hvor mange der kan indrejse fratredjelande for at søge arbejde som lønmodtager eller selvstændig er-14hvervsdrivende ,

Jf. artikel 77-80 i TEUF.Jf. artikel 80 i TEUF.8Jf. artikel 77, stk. 1, litra c), i TEUF.9Jf. artikel 77, stk. 3, i TEUF.10EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a), om grænsekontrol.11Jf. artikel 78 i TEUF.12Jf. artikel 79 i TEUF.13EF-traktatens art 63.14Jf. artikel 79, stk. 5, i TEUF.

et nyt, udtrykkeligt retsgrundlag om støtte og fremme afintegration af15tredjelandsstatsborgeremed lovligt ophold .

Lissabontraktaten medfører også en række omrokeringer af hidtidige be-stemmelser. Bl.a. flyttes retsgrundlagene for foranstaltninger om henholdsvis16pas, identitetskort, opholdstilladelserog omindefrysning af aktiver for at17bekæmpe terrorisme ,til Lissabontraktatens samarbejde om frihed, sikker-18hed og retfærdighed . Det betyder samtidig, at de to hjemmelsbestemmelserikke finder anvendelse for Danmark, idet de omfattes af det danske retsforbe-hold.Det samme gælder vedtagelsen af foranstaltninger vedrørendedatabeskyttel-sei forhold til det politimæssige og strafferetlige samarbejde, som ligeledes vilvære omfattet af det danske forbehold.Med Lissabontraktaten tilføjes desuden en bestemmelse i traktaten om Unio-19nens funktionsmåde , som fastslår, at medlemsstaterne fri kan etablere sam-arbejde og koordinering mellem deres kompetente instanser inden for deresadministration med ansvar for beskyttelsen af den nationale sikkerhed.Endelig fårEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-domstolen) kompetencetil at behandle sager inden for RIA-samarbejdet, herunder samarbejdet omgrænsekontrol,asyl og indvandring.

Med venlig hilsenThomas Fich(3611)

Jf. artikel 79, stk. 4, i TEUF.EF-traktatens artikel 18, stk. 3.17EF-traktatens artikel 60.18Hhv. artikel 77, stk. 3, og artikel 75 i TEUF.19Jf. artikel 73 i TEUF.