UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 31: Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november

Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i det blande-de udvalg den 30. november – 1. december 2009Dagsordenspunkt 1): Stockholm-programmet - udkast til arbejdsprogram for perioden2010-2014 på området for retlige og indre anliggender - for så vidt angårIntegrationsministeriets område ...............................................................................................................2Dagsordenspunkt 20): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS) (KOM(2008)815)(KOM(2008)820) (KOM(2008)825) (KOM(2009)551) (KOM(2009)554). ...............................................12Dagsordenspunkt 21): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæiskasylstøttekontor (KOM(2009)66)...........................................................................................................17Dagsordenspunkt 22) Det fælles EU-genbosætningsprogram (KOM(2009) 447 ogKOM(2009) 456).....................................................................................................................................29Dagsordenspunkt 23) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed ogretfærdighed (KOM(2009)293) og (KOM(2009)294)..............................................................................35Dagsordenspunkt 24): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ......................44Dagsordenspunkt 25): Forslag til Rådets forordning om ændring af visum-forordningen(KOM(2009) 366 endelig). ......................................................................................................................47Dagsordenspunkt 26) Rådskonklusioner om arbejdskraftindvandring og dets potentialefor udvikling ............................................................................................................................................51Dagsordenspunkt 27): Rådskonklusioner om mobilitetspartnerskaber som et instrumentunder EU’s samlede migrationsstrategi..................................................................................................54Dagsordenpunkt 28) Indgåelse af mobilitetspartnerskab mellem EU og Georgien ...............................57

Dagsordenspunkt 1): Stockholm-programmet - udkast til arbejdsprogram for perioden2010-2014 på området for retlige og indre anliggender - for så vidt angår Integrations-ministeriets områdeNyt notatResuméDet svenske EU-formandskab fremlagde den 16. oktober 2009 sit første udkast til et kom-mende flerårigt arbejdsprogram på området for retlige og indre anliggender (Stockholm-programmet). Udkastet til program skal drøftes på rådsmødet for retlige og indre anliggenderden 30. november 2009 – 1. december 2009, og det er hensigten, at programmet skal ved-tages af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009. Spørgsmålet om nærhedsprin-cippet vurderes ikke relevant. Programmet medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Regeringen er overordnet positiv over for forslaget til Stock-holm-programmet og finder det vigtigt at få fastlagt de overordnede pejlemærker for samar-bejdet for retlige og indre anliggender for de næste fem år.1. BaggrundDet Europæiske Råd (DER) fastlagde på sit møde i Tampere i 1999 de politiske retningslin-jer og delmål for de følgende fem års udmøntning af Amsterdam-traktatens enkelte bestem-melser på området for retlige og indre anliggender. Denne såkaldte Tampere-køreplan udløbden 1. maj 2004.Herefter fastlagde DER på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt arbejdsprogram”Haag-programmet” til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, der udløber i år ogderfor skal erstattes af et nyt flerårigt arbejdsprogram på området for retlige og indre anlig-gender, det såkaldte Stockholm-program, for perioden 2010-2014.Som Kommissionens bidrag til det videre arbejde med fastlæggelse af et nyt arbejdsprogramfor perioden 2010-2014 vedtog Kommissionen den 10. juni 2009 sin evaluering af Haag-programmet og -handlingsplanen (KOM (2009) 263) samt sin meddelelse om et område medfrihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste (KOM (2009) 262).Kommissionen anfører blandt andet, at gennemførelsen og principperne i den europæiskepagt om indvandring og asyl, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 15.-16.oktober 2008, skal udgøre grundlaget for EU’s indsats på området i årene fremover for såvidt angår indvandring og asyl.Det svenske EU-formandskab fremlagde den 16. oktober 2009 sit første udkast til et kom-mende flerårigt arbejdsprogram på området for retlige og indre anliggender.Lissabon-traktaten forventes at træde i kraft den 1. december 2009. Derfor vileventuelle retsakter, der måtte blive vedtaget som led i gennemførelsen af det nye program,blive fremsat med hjemmel i afsnit V i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsom-råde, og de vil derfor som udgangspunkt være omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling.Side 2

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsområde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der ervedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsområde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stillinginden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin natio-nale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forplig-telse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.På rådsmødet den 30. november 2009 og 1. december 2009 forventes der søgt politiskenighed om udkastet til Stockholm-program. Programmet ventes efterfølgende drøftet pårådsmødet for generelle anliggender og eksterne forbindelser den 7.-8. december 2009, idetdet er formandskabets hensigt at opnå en vedtagelse af programmet på Det EuropæiskeRåds møde den 10. - 11. december 2009.2. IndholdNedenfor gennemgås de enkelte afsnit i det svenske formandskabs udkast, der vedrører In-tegrationsministeriets område.2.1. Indledning2.1.1 IndholdFormandskabets udkast lægger op til 5 hovedmålsætninger: 1) Et Europa, der sikrer borger-nes rettigheder om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, herunder den frie bevæge-lighed for EU-borgere, 2) et Europa for ret og retfærdighed blandt andet med henblik på atgøre det lettere for borgerne at få deres sager for domstolen overalt i EU, 3) et Europa, derbeskytter, med fokus på at forbedre sikkerheden i EU, 4) et solidarisk Europa, der vedrøreriværksættelse af en egentlig indvandrings- og asylpolitik, bekæmpelse af den ulovlige ind-vandring og styrket integration, og 5) et globalt Europa, der understreger vigtigheden af deneksterne dimension i forhold til EU’s politikker på området for retlige og indre anliggender.I udkastet opfordres Kommissionen til i løbet af 2010 at udarbejde en handlingsplan for pro-grammets gennemførelse og inden juni 2012 at gøre status over programmets gennemførel-se (afsnit 1.2).2.2. Fuld adgang til fri bevægelighed (udkastets afsnit 2.2.)2.2.1 IndholdPå området for fri bevægelighed hedder det, at Det Europæiske Råd opfordrer Rådet ogKommissionen til at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af reglerne på området medhenblik på at garantere retten til fri bevægelighed og til at hindre misbrug. Medlemsstaterneskal derfor overvåge misbrug og omgåelse og udveksle information derom med hinanden.Side 3

Systematiske tendenser bør meddeles Kommissionen, der skal overveje, hvordan der kanskrides ind på mest passende vis.2.3. Sårbare grupper (udkastets afsnit 2.3.3.)2.3.1. IndholdI udkastet opfordres medlemsstaterne til en koordineret indsats for fuld integration af sårbaregrupper, særligt romaer. EU vil i fremtiden tage særlig højde for, at fremtidig lovgivning ertilrettelagt for at imødekomme diskrimination af romaer. Ligeledes bør der tages højde forandre sårbare grupper, som f.eks. er i udsatte situationer eller risikerer overgreb. Udover atsikre finansiering hertil særligt gennem Daphne-programmet vil problemet også blive håndte-ret i EU’s eksterne dimension.2.4. Deltagelse i Unionens demokratiske liv (udkastets afsnit 2.6.)2.4.1. IndholdDet anføres i udkastet, at borgerne bør opfordres til at deltage i valget til Europa-Parlamenteti 2014. Tiltag der skal smidiggøre optagelse på valglisterne bør udforskes. Endvidere bør detovervejes om den 9. maj skal være en fælles EU-dato for valg til Europa-Parlamentet.2.5. EU’s samlede migrationsstrategi (udkasts afsnit 5.1.1.)2.5.1. IndholdAf udkastet fremgår det, at der er behov for, at EU’s migrationspolitik i endnu højere grad bli-ver en integreret del af EU’s eksterne politik. Implementeringen af migrationsstrategien skalintensiveres og fokus rettes mod samarbejdet med relevante lande i Afrika, Øst- og Sydøst-europa, samtidig med at dialog og samarbejde udvikles yderligere i forhold til Latinamerika,Caribien og Asien. Der opfordres til en strategisk og systematisk anvendelse af instrumen-terne indeholdt i migrationsstrategien, og mobilitetspartnerskaberne fremhæves særskilt somdet primære instrument til at sikre et velfungerende samarbejde med tredjelande om migrati-onsstyring. Disse instrumenter skal evalueres regelmæssigt.Mange af de i udkastet nævnte betragtninger vedrørende den eksterne dimension er ligele-des indarbejdet i udkastets afsnit 6, der specifikt vedrører området for retlige og anliggen-ders eksterne dimension, som i højere grad skal integreres i EU’s generelle politikker.2.6. Migration og udvikling (udkastets afsnit 5.1.2.)2.6.1. IndholdBehovet for mere fleksibilitet i EU’s ressourcer på området og for yderligere fokus på gen-nemførelsen af den samlede migrationsstrategi understreges, idet strategien skal styrkesbl.a. ved bedre koordination og omfattede kapacitetsopbygning i både destinations- og op-rindelses- og andre partnerskabslande, herunder ved videreudvikling og udvidelse af de re-gionale beskyttelsesprogrammer, der er under evaluering.

Kommissionen opfordres endvidere til at præsentere en analyse om klimaforandringernesbetydning for international migration, herunder dets potentielle påvirkning på indvandringentil EU.2.7. En sammenhængende politik for at leve op til arbejdsmarkedets behov (udkastetsafsnit 5.1.3.)2.7.1. IndholdVedrørende lovlig arbejdskraftindvandring understreges, at politikken på området skal værefleksibel og i samklang med behovene på medlemsstaternes arbejdsmarkeder og med skyl-dig hensyntagen til medlemsstaternes kompetence og princippet om fællesskabsforrang. Deropfordres til en mere effektiv anvendelse af allerede eksisterende informationssystemer.Kommissionen opfordres bl.a. til at evaluere eksisterende politikker, herunder anerkendelseaf kompetencer og såkaldt job matching.2.8. En proaktiv politik baseret på en europæisk status for migranter (udkastets afsnit5.1.4.)2.8.1. IndholdI udkastet hedder det, at formålet med en fælles indvandringspolitik er, at tredjelandsstats-borgere, der opholder sig lovligt i EU, skal have et ensartet rettighedsniveau, der er sam-menligneligt med unionsborgerens niveau. Dette formål skal realiseres hurtigst muligt og in-den 2014. Der stilles forslag om ændring af familiesammenføringsdirektivet samt indførelseaf en indvandringskodeks med en sammenskrivning af eksisterende lovgivning samt påkræ-vede ændringer til at forenkle og/eller udvide de eksisterende bestemmelsers anvendelses-område og gennemførelse.I udkastet er der henvist til gennemførelse af en række tiltag på integrationsområdet, herun-der at Kommissionen skal støtte medlemslandenes indsatser vedrørende udvikling af grund-læggende indikatorer på et begrænset antal områder, udvikle en fælles koordinationsmeka-nisme, som skal forbedre landenes vidensdeling, identificere såkaldte fælles moduler for foreksempel introduktionsprogrammer og sprogundervisning.2.9. Effektive politikker til bekæmpelse af ulovlig indvandring (udkastets afsnit 5.1.5.)2.9.1. IndholdEn effektiv indsat over for ulovlig indvandring er en forudsætning for udvikling af en fællespolitik vedrørende indvandring. Navnlig bekæmpelse af menneskehandel og menneske-smugling er nøgleområder.Om ulovlig indvandring hedder det i programudkastet, at der er behov for fortsat fokus på fri-villig tilbagevenden, indgåelse af tilbagetagelsesaftaler, enten på EU- eller bilateralt niveau.Kommissionen opfordres til i 2010 at præsentere en evaluering af EU’s tilbagetagelsesaftalermed henblik på, at Rådet definerer en fornyet strategi på området, herunder en fælles tilgangover for tredjelande, der ikke tager deres egne borgere tilbage.

2.10. Uledsagede mindreårige (udkastets afsnit 5.1.6.)2.10.1. IndholdI udkastet anføres, at uledsagede mindreårige er en sårbar gruppe, og at der er identificeretområder, der kræver en særlig fokus, herunder udveksling af information og bedste praksis,samarbejde med tredjelande, aldersfastlæggelse og beskyttelse mod menneskehandel. DERstøtter derfor Kommissionens initiativ vedrørende udarbejdelse af en handlingsplan om bed-re håndtering af uledsagede mindreårige, herunder ved samarbejde med oprindelseslande,bl.a. i forhold til de mindreåriges tilbagevenden.2.11. Et fælles beskyttelsesområde (udkastets afsnit 5.2.1)2.11.1. IndholdDet anføres i udkastet, at der skal arbejdes videre med målet om at etablere et fælles områ-de for beskyttelse og solidaritet i EU baseret på fælles asylprocedurer og en ensartet statusfor personer, der meddelelses asyl, kombineret med effektive procedurer for at undgå mis-brug.For at opnå en højere grad af harmonisering skal målet om at etablere et fælles europæiskasylsystem fastholdes som et af de væsentligste mål. Dette vil forebygge sekundære bevæ-gelser.EU’s politik skal basere sig på FN’s flygtningekonvention, og Unionen opfordres til at tiltrædekonventionen.Der anføres i udkastet, at det kommende asylstøttekontor vil blive et vigtigt redskab i harmo-niseringen af medlemslandenes asylpolitik, og at Kommissionen 5 år efter etablering af kon-toret bør fremsende en evaluering til Rådet.Medlemslandene og Europa-Parlamentet opfordres til at indføre et fælles europæisk asylsy-stem inden 2012, Kommissionen opfordres til at overveje indførelse af en evalueringsmeka-nisme for at fremme ensartetheden mellem medlemsstaternes asylsystemer og på baggrundheraf foreslå nødvendige lovgivningsinitiativer, ligesom Kommissionen opfordres til at tilveje-bringe en mekanisme for monitorering af kvaliteten af asylafgørelser.Kommissionen opfordres, på baggrund af eksisterende lovgivning, at undersøge mulighe-derne for at etablere en mekanisme vedrørende gensidig anerkendelse af afgørelser omasyl.2.12. Fælles ansvar og solidaritet blandt medlemsstaterne (udkastets afsnit 5.2.2.)2.12.1. IndholdI udkastet henvises til behovet for at udvise solidaritet over for medlemsstater, som er udsatfor ekstraordinært pres. Mulighederne for en ansvarsfordelingsmekanisme bør derfor analy-seres og om muligt udvikles yderligere. Medlemsstaterne opfordres til solidaritet i forbindelsemed udbygning af kapaciteten i nationale asylsystemer, som vil være af grundlæggende be-

tydning for et bæredygtigt fælles europæisk asylsystem. Asylstøttekontoret bør tildeles encentral rolle ved koordinering af en sådan kapacitetsopbygning.Kommissionen opfordres til at undersøge mulighederne for at udvikle en byrdefordelingsme-kanisme, uden at det fører til misbrug, og gøre mere effektiv brug af eksisterende EU-midlertil at fremme intern solidaritet. Rådet og Kommissionen opfordres til at skabe instrumenter ogkoordineringsmekanismer vedrørende kapacitetsopbygning af medlemslande og udvikleprocedurer for udstationering af medarbejdere til de lande, hvis asylsystemer er under vold-somt pres.2.13 Den eksterne dimension vedrørende asyl (udkastets afsnit 5.2.3)2.13.1. IndholdI udkastet understreges vigtigheden af, at medlemsstaterne udviser solidaritet over for ogsamarbejder med tredjelande med store flygtningetal. En fælles EU tilgang kan vise sig atvære hensigtsmæssig og dermed bidrage til en effektiv løsning af flygtningesituationer. Detfælles europæiske asylstøttekontor bør være involveret i den eksterne dimension ved udvik-lingen af et fælles europæisk asylstøttesystem. I udkastet opfordres til øget anvendelse afkapacitetsopbygning i tredjelande, herunder udvikling af anvendelsen af regionale beskyttel-sesprogrammer, ligesom der opfordres til, at endnu flere medlemslande begynder at anven-de genbosætningsordninger. Rådet og Kommissionen opfordres også til at arbejde videremed at identificere metoder for at identificere personer med behov for beskyttelse i såkaldte”mixed flows”. Der opfordres også til politisk og økonomisk støtte til UNHCR.2.14. Kontrol af de ydre grænser (udkastets afsnit 6.4.1.)2.14.1. IndholdI udkastet understreges, at en afklaring og styrkelse af FRONTEX’ rolle er nødvendig i be-stræbelserne på at imødekomme behovet for en forbedret grænsekontrol, herunder løbendeevalueringer af FRONTEX’ operationer samt mulighed for, at agenturet skal kunne tilegnesig egne ressourcer.Der ses frem imod en fortsat udvikling af et fælles overvågningssystem af de ydre grænser(EUROSUR) i samarbejde mellem medlemsstater og med FRONTEX. Endvidere opfordrestil øget fokus på studier og overvejelser om anvendelsen af teknologi i forbindelse medgrænseforvaltning, herunder automatiserede ”porte” ved grænsen.FRONTEX opfordres til inden for sit mandat at overveje at etablere regionale kontorer, hvisdette bygger på operationelle behov og sker med effektiv brug af ressourcer.Der opfordres til bedre samarbejde mellem grænsemyndigheder og andre udøvende myn-digheder med henblik på bl.a. at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet bedre.2.15. Informationssystemer (udkastets afsnit 6.4.2)2.15.1. Indhold

Rådet opfordres til at gennemføre en IT-managementstrategi med fokus på behov hos myn-digheder, databeskyttelse, interoperationabilitet og rationaliseringer. Det kommende IT-agentur, der ifølge Kommissionens forslag derom forventes at begynde sit virke i 1. halvår af2012, vil få en nøglerolle i den sammenhæng.Det anføres, at et elektronisk ind- og udrejsesystem (entry/exit) vil kunne understøtte de ek-sisterende it-systemer. Kommissionen opfordres på den baggrund til både at stille forslag omet sådan system sammen med et elektronisk registreringssystem for hyppigt rejsende, såle-des at de kan sættes i kraft i 2015.2.16. Fælles visumpolitik (udkastets afsnit 6.4.3.)2.16.1. IndholdDet anføres, at Visumkodeksen og VIS i fremtiden vil skabe vigtige nye muligheder for envidereudvikling af den fælles visumpolitik. Det anføres, at visumpolitikken både bør tagehensyn til indenrigs- og udenrigspolitiske bekymringer. Der opfordres til øget konsulærtsamarbejde, som vil kunne indeholde fælles ansøgningscentre for visum.Kommissionen opfordres til at undersøge muligheder, der opstår gennem visumlempelsesaf-taler med tredjelande, og at holde visumfordningen med lister over visumfri og visumpligtigelande opdateret i lyset af Unionens interne og eksterne politik.Med henblik på at der sker bevægelse mod et nyt stadium i den fælles visumpolitik, opfor-dres Kommissionen til at undersøge mulighederne for udstedelse af et fælles Schengen-visamed en fælleseuropæisk udstedelsesmekanisme.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforFastlæggelsen af et nyt arbejdsprogram på området for retlige og indre anliggender har ikkei sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.Lissabon-traktaten forventes at træde i kraft den 1. december 2009. Derfor vil eventuelleretsakter, der måtte blive vedtaget som led i gennemførelsen af det nye program, blive frem-sat med hjemmel i afsnit V i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsområde, og devil derfor som udgangspunkt være omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsområde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der ervedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsområde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stillinginden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin natio-nale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forplig-telse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Eventuelle nye forslags konsekvenser for dansk ret vil blive vurderet efter fremsættelsen.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er overordnet positiv over for forslaget til Stockholm-programmet og finder detvigtigt at få fastlagt de overordnede pejlemærker for samarbejdet for retlige og indre anlig-gender for de næste fem år.5. Generelle forventninger til andre landes holdningerRegeringen er ikke bekendt med offentligt tilgængelige holdninger fra de øvrige medlemssta-ter til formandskabets udkast til Stockholm-programmet.6. HøringAdvokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut forMenneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Landsorganisationen i Danmark (LO),Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),Akademikernes Centralorganisation (AC), Sammenslutningen af Landsbrugets Arbejdsgiver-foreninger (SALA), Danske regioner, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte(KTO), Ledernes Hovedorganisation, Offentlig Ansattes Organisationer (OAO) og Kommu-nernes Landsforening (KL) har været hørt over formandskabets første udkast til programmetden 19. oktober 2009.Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 12. november 2009.Dansk Flygtningehjælp ønsker, at en kobling til menneskerettighederne fremhæves i pro-grammet. Derudover ønskes mere fokus på frivillig tilbagevenden. Flygtningehjælpen påpe-gede endvidere, at der blandt medlemsstaterne bør ske gensidig anerkendelse af tilladelserom asyl, ligesom dette er tilfældet i forhold til afslag på asyl. Dansk Flygtningehjælp er posi-tiv over for en monitoreringsmekanisme på asylområdet, og der bør være en markering af, atder bør sikres kvalitet i asylafgørelserne. Der støttes op om prioriteringen for så vidt angårkapacitetsopbygning og regionale beskyttelsesprogrammer, så længe det ikke har til formålat forhindre flygtninge i at komme til EU.Amnesty International ønskede, at der ligeledes bør fokuseres på voldsramte kvinder underafsnittet om sårbare grupper. Derudover blev der lagde vægt på, at frivillig tilbagevendenprioriteres. Amnesty International er positiv over for en monitoreringsmekanisme på asylom-

rådet. EU’s tiltrædelse af Flygtningekonventionen bør tilstræbes. Desuden ønskedes enovervejelse af mulighederne for behandling af asylansøgninger udenfor EU (ambassadean-søgninger).Københavns kommune henledte opmærksomheden på, at man bør gøre sig klart, hvad manunder afsnittet om integration mener med begrebet social sammenhængskraft, da der er for-skellige definitioner.Dansk Arbejdsgiverforening pointerede, at spørgsmålet om arbejdskraftindvandring bør prio-riteres højt i programmet, og at der synes at mangle en fokus på rekruttering af kvalificeretarbejdskraft, der i vidt omfang også retter sig mod andre lande end de lande, der er omfattetaf EU’s samlede tilgang til migration (Global Approach).7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

8. NærhedsprincippetSagen vurderes ikke at have relevans i forhold til nærhedsprincippet. Forslag som udsprin-ger af arbejdsprogrammet, vil efterfølgende skulle selvstændigt vurderes i forhold til nær-hedsprincippet.Fastlæggelsen af et nyt arbejdsprogram har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, sam-fundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-kvenser.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSåfremt der efterfølgende som led i gennemførelsen af det nye program på området for retli-ge og indre anliggender bliver vedtaget nye EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medførestatsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, som det ikke er muligt at skønne overpå nuværende tidspunkt.Lissabon-traktaten forventes at træde i kraft den 1. december 2009. Derfor vil eventuelleretsakter, der måtte blive vedtaget som led i gennemførelsen af det nye program, blive frem-sat med hjemmel i afsnit V i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsområde, og devil derfor som udgangspunkt være omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i Traktaten om den europæiske uni-ons funktionsområde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der ervedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i Traktaten om den europæiske unions

funktionsområde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stillinginden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin natio-nale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forplig-telse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Eventuelle nye forslags statsfinansielle konsekvenser vil blive vurderet ved fremsættelsen.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og Integrationspolitik.Regeringens positionspapir til formandskabet og Kommissionen som et bidrag til udarbejdel-sen af Stockholm-programmet blev den 1. april 2009 sendt til Folketingets Europaudvalg ogFolketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.Den 11. august 2009 blev grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelser om evalue-ring af Haag-programmet og –handlingsplanen samt om et område med frihed, sikkerhed ogretfærdighed i borgernes tjeneste (KOM (2009) 262 og KOM (2009) 263) - for så vidt angikIntegrationsministeriets område - sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.

Dagsordenspunkt 20): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS) (KOM(2008)815)(KOM(2008)820) (KOM(2008)825) (KOM(2009)551) (KOM(2009)554).Nyt notat.Resumé:På rådsmødet den 30. november – 1. december 2009 forventes formandskabet at give enstatus over forhandlingerne vedrørende de af Kommissionen foreslåede retsakter til gen-nemførelse af anden fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS). Redegørelser harikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser og nærhedsprincippet eroverholdt. Forslagene er alle omfattet af forbeholdet. Regeringen vil tage formandskabetsredegørelse for status til efterretning.1. BaggrundAf Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fællesasylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andrerelevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af ret-sinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Rådden 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiskeasylsystem udskudt til senest 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet ogasylproceduredirektivet.Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forsag til ændring af Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, derer indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på eneffektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) og

forslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere (modtagelsesdirek-tivet) (KOM2008) 815).Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om oprettelse af et euro-pæisk asylstøttekontorforslag (Asylstøttekontoret) (KOM(2009) 66).Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslutning om ændring afbeslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 for så vidt angår inddragelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltnin-ger og ændring af finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret.Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med forslag til et fælles EU-program for genbosætning: KOM(2009) 447 om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med forslag til beslutning om ændring af be-slutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles EU-program forgenbosætning).Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det tilhørende for-slag om ændring af den europæiske flygtningefond og Kommissionens forslag til et fællesEU-program for genbosætning betragtes generelt som delelementer af anden fase af detfælles europæiske asylsystem.Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de sidste to forslag påasylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem: 1) forslagtil direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsbor-gere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet afen sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2)forslag til direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling ogfratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009)554).På rådsmødet den 30. november – 1. december 2009 forventes formandskabet at kommemed en statusredegørelse vedrørende forhandlingerne om de nævnte retsakter.2. Formål og indholdDublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis KOM(2008) 825)Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning 343/2003 om fast-sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig forbehandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-terne (Dublin-forordningen), forordning 2725/2000 om oprettelse af ”Eurodac” til sammenlig-ning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (Eurodac-forordningen).

Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815)Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2003/9/EF om fastsættelse af minimumsstandar-der for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet).Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet indeholder blandt andet forslag om at øge denøkonomiske bistand til asylansøgere, således at der ydes bistand på niveau med medlems-statens egne statsborgere, samt en udvidet adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere iden medlemsstat, hvori den pågældende opholder sig, således at der gives adgang på ar-bejdsmarkedet efter en periode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen ominternational beskyttelse.Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551)Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstan-darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådanbeskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet).Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisterende direktiv. Der erdog en række tekniske ændringer i forslaget, og forslaget indfører i det væsentligste sammerettigheder for personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning henholdsvis har rettil subsidiær beskyttelse.Der vil blive udarbejdet grundnotat om forslaget.Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554)Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for proce-durer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirekti-vet).Forslaget indeholder en lang række ændringer, som for de flestes vedkommende dels går ien mere gunstig retning for asylansøgeren, dels vil kræve flere ressourcer til sagsbehandlin-gen. Forskellene mellem dansk ret og det eksisterende asylproceduredirektiv vil med de på-tænkte ændringer blive forøget.Der vil blive udarbejdet grundnotat om forslaget.Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456)Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissionens meddelelserKOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et ændringsforslag til Den EuropæiskeFlygtningefond (ændringsforslag til beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblikpå fra år til år at kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer derudløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk samarbejde mellem med-

lemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordineres af det europæiske asylstøttekon-tor. Der henvises til særskilt notat forud for dette rådsmøde.Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samar-bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der henvises til særskilt notat forud for det-te rådsmøde.Ændring af den Europæiske Flygtningefond (KOM (2009) 67)Forslaget vedrører en omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret, ogskal ses i sammenhæng med forslaget om at etablere dette.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Dan-mark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag, der alle er fremsat medhjemmel i EF-traktatens afsnit IV, og disse er hverken bindende for eller finder anvendelse iDanmark.Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende Dublin- og Euro-dac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet disse retsaktermed ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommis-sionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-dringerne i sin lovgivning.Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori der er redegjortnærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende dansk ret og forslagenes konse-kvenser herfor.For Dublin-forordningens, EURODAC-forordningen, modtagelsesdirektivet og forslaget tilændring af den Europæisk Flygtningefond henvises til notater forud for rådsmødet den 4.-5.juni 2009.For Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbosætningsprogram henvisestil de særlige notater forud for dette rådsmøde.For flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivets vedkommende henvises til no-tat forud for rådsmødet den 23. oktober 2009, idet det samtidig bemærkes, at der vil bliveudarbejdet grundnotater om disse forslag snarest.4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tage formandskabets statusredegørelse til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer henvises til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere behandlet, jf. ovenfor underpunkt 3.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS).7. Europa-ParlamentetDa der er tale om en status fra formandskabet, skal Europa-Parlamentet ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikkerelevant.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDa der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om statsfinansielle eller sam-funds økonomiske konsekvenser ikke relevant.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ergenerelt blevet orienteret om forslagene til ændring af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Euro-pæiske Flygtningefond forud for rådsmødet den 4.-5. juni 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om forslaget til oprettelse af et europæisk genbosætningsprogram forud forrådsmødet den 21. september 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om, at der vil blive fremlagt forslag til ændring af flygtningedefinitionsdirekti-vet og asylproceduredirektivet forud for rådsmødet den 23. oktober 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om forslaget til oprettelse af det europæiske asylstøttekontor forudfor rådsmødet den 5. juni 2009.

Revideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 21. september 2009 er markeret medkursiv.Resumé:Kommissionens forslag vedrører oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, der skal have tilopgave at bidrage til en styrkelse af det praktiske samarbejde på asylområdet og varetageopgaver i relation til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, herunder operati-onel støtte til medlemsstater, der er udsat for et stort pres på deres asylsystemer. På råds-mødet ventes formandskabet at give en status på forhandlingerne med Europa-Parlamentet,men det kan ikke udelukkes, at der opnås enighed om en fælles holdning i Rådet. Forslagetventes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærheds-princippet vurderes at være overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i ved-tagelsen af forslaget. Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og dermed etøget praktisk samarbejde i EU på asylområdet.1. BaggrundKommissionen har den 18. februar 2009 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 1, stk. 2, og artikel 66 i EF-traktaten.Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren forfælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i 1. læsning den 7. maj 2009. Hvis ikke Rådet god-kender Europa-Parlamentets udtalelse, skal Rådet vedtage en fælles holdning, hvorefter for-slaget bevæger sig ind i 2. læsning. Rådets fælles holdning forventes forhandlet færdig i Co-reper med formel vedtagelse på et kommende rådsmøde.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet den 30. november – 1. december 2009 ventes formandskabet at give en sta-tus på sagen, herunder om forhandlingerne med Europa-Parlamentet, men det kan ikke ude-lukkes, at der opnås enighed om en fælles holdning om forslaget.2. Formål og indholdForslagets kapitel 1 (artikel 1 – 2) indeholder overordnede bestemmelser om formålet medoprettelsen af asylstøttekontoret og dets funktioner.Formålet med oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor er ifølge Kommissionens forslagat lette og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet samt atbidrage til en bedre gennemførelse af det fælles asylsystem (artikel 1). Der lægges nu op til,at asylstøttekontoret også har til formål at sørge for og/eller koordinere operationel støtte tilmedlemsstater, som er udsat for særligt pres på deres asyl- og modtagelsessystemer.Der lægges i forslaget op til, at asylstøttekontorets mandat kommer til at omfatte tre hoved-opgaver eller -funktioner: 1) Støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet, 2) støtte tilmedlemsstater, der er udsat for særligt pres, og 3) bidrage til gennemførelsen af det fællesasylsystem. Asylkontoret arbejder tæt sammen med UNHCR og EU’s Agentur for Grund-læggende Rettigheder (artikel 2). Der lægges nu i forbindelse med 1) op til at, det skal præ-ciseres, at der kan være tale om støtte og/eller koordination med hensyn til asyl og modta-gelsessystemer. Det fremgår endvidere, at kontoret skal arbejde tæt sammen med med-lemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen, og at kontorets arbejde ikke gri-ber ind i de opgaver, der er tildelt andre fællesskabsorganer, som kontoret ligeledes skal ar-bejde tæt sammen med. Endelig har formandskabet integreret et ændringsforslag fra Euro-pa-Parlamentet i teksten, hvorefter det præciseres, at kontoret ikke skal have hverken direk-te eller indirekte kompetence i forhold til medlemsstaternes myndigheders beslutninger ved-rørende individuelle ansøgninger om international beskyttelse.Kapitel 2 (artikel 3-12) vedrører indholdet af de opgaver, som asylstøttekontoret ifølge Kom-missionens forslag skal varetage.Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 3 -7) indeholder bestemmelser om opgaver i relation tilstøtte til det praktiske samarbejde på asylområdet.Asylstøttekontoret skal have til opgave at fremme og koordinere udveksling af oplysningerog god praksis mellem medlemsstaterne (artikel 3).Herudover fremgår det af forslaget, at asylstøttekontoret skal udføre opgaver vedrørende op-lysninger om hjemlande ved indsamling, udveksling og analyse af sådanne oplysninger samtudarbejdelse af et fælles format og en fælles metode til præsentation, kontrol og anvendelseaf disse oplysninger. Der skal ligeledes udvikles en fælles portal til sådanne baggrundsop-lysninger (artikel 4). Der lægges nu op til, at kontoret selv kan udarbejde rapporter baseretSide 18

på de indsamlede oplysninger, og at analysen af baggrundsoplysninger foretages med hen-blik på at fremme overensstemmelse med hensyn til vurderingskriterier, uden at der er taleom instruktioner til medlemsstaterne om imødekommelse eller afslag på ansøgninger om in-ternational beskyttelse.Der lægges også op til, at asylstøttekontoret skal kunne koordinere udveksling af oplysnin-ger og andre foranstaltninger i forbindelse med gennemførelse af (fremtidige) instrumenterogaftaler om overførselinden for Fællesskabet af personer, der har fået international be-skyttelse i EU (artikel 5).Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret skal varetage opgaver vedrørendefastlæggelse og udvikling af uddannelser for medlemmer af nationale administrationer ogretsinstanser, der er kompetente på asylområdet (artikel 6).Ifølge forslaget indebærer asylstøttekontorets opgaver i relation til det praktiske samarbejdeogså støtte til de eksterne aspekter af den fælles asylpolitik, herunder bl.a. igennem styrkel-se af tredjelandes kapacitet i forbindelse med de regionale beskyttelsesprogrammer efter af-tale med Kommissionen. Asylkontoret skal desuden koordinere oplysninger og andre foran-staltninger i forbindelse med genbosætning af flygtninge inden for EU (artikel 7). Der læggesnu op til, atdet i forslaget præciseres, at asylstøttekontoret skal koordinere informationsud-veksling og andre foranstaltninger vedrørende genbosætning med henblik på at imødekom-me beskyttelsesbehov for flygtninge i tredjelande og for at vise solidaritet med disses værts-lande. Kontoretkan samarbejde med kompetente myndigheder i tredjelande vedrørendetekniske spørgsmål, særligt med henblik på at fremme og støtte kapacitetsopbygning i tred-jelande og implementere regionale beskyttelsesprogrammer og andre relevante aktioner.Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 8-10) indeholder bestemmelser om asylstøttekontoretsstøtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.Asylstøttekontoret skal koordinere og støtte alle fælles foranstaltninger til fordel for med-lemsstater, der er udsat for særligt pres, bl.a. som følge af deres geografiske placering ellerbefolkningsmæssige situation, eller i situationer, hvor der pludseligt ankommer et meget stortantal tredjelandsstatsborgere, som kan have behov for international beskyttelse (artikel 8).Der lægges nu op til dels, at støtten skal vedrøre asyl- og modtagelsessystemer, og at sær-ligt pres karakteriseres ved pludselig ankomst af et stort antal tredjelandsstatsborgere, somkan have behov for international beskyttelse, og som medfører undtagelsesvist store og ha-stende krav til modtagelsesfaciliteter og asylsystemer, og som kan stamme fra medlemssta-tens geografiske eller demografiske situation.For at kunne evaluere behovene i de medlemsstater, der er udsat for særligt pres, fremgårdet af forslaget, at asylstøttekontoret skal foretage en systematisk analyse af de til rådighedstående strukturer og personaleressourcer, bl.a. hvad angår oversættelse og tolkning, samtkapaciteten til at modtage asylansøgere i medlemsstaterne for derved at fremme en gensi-dig, hurtig og pålidelig informering af de forskellige nationale myndigheder, der er ansvarligepå asylområdet (artikel 9). Der lægges nu op til, at vurderingen kan baseres på informationfra medlemsstaterne, UNHCR eller, når relevant, fra organisationer i civilsamfundet eller in-ternationale organisationer, og at formålet er at identificere, forberede og beskrive de i for-Side 19

slagets artikel 10 nævnte foranstaltninger (foranstaltninger til støtte af medlemsstaterne).Herudover er bestemmelsen vedrørende et system til tidlig varsling ændret således, at kon-toret skal anvende eksisterende systemer og mekanismer for tidlig varsling og om nødven-digt etablere et sådant system for kontorets egne formål.Det fastslås i forslaget, at asylstøttekontoret skal koordinere foranstaltninger til at støtte med-lemsstater, der udsat for særligt pres, bl.a.: a) etableringen af et system til tidlig varsling medhenblik på at gøre medlemsstaterne opmærksomme, hvis der vil komme mange personer,der vil ansøge om international beskyttelse, b) foranstaltninger til fordel for medlemsstater,der er udsat for pres for derved at lette den første gennemgang af asylansøgninger, der be-handles af de kompetente nationale myndigheder, c) foranstaltninger vedrørende etableringaf passende modtagelsesfaciliteter, herunder nødindlogering og lægelig bistand, samt d) ko-ordinering af indsættelsen af asylstøtteteams i de pågældende lande (artikel 10). Der læggesnu op til, at støtteforanstaltninger til en medlemsstat skal være på dennes egen anmodning.Afsnit tre i kapitel 2 (artikel 11-12) indeholder bestemmelser om asylstøttekontorets rolle iforbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.Det fremgår af forslaget, at asylstøttekontoret skal bidrage til gennemførelsen af det fælleseuropæiske asylsystem ved at foretage indsamling og udveksling af oplysninger om gen-nemførelsen af alle fællesskabsretsakter på asylområdet samt om de nationale administrati-oners behandling af ansøgninger om international beskyttelse (artikel 11). Der lægges nu optil, at persondata som generelt princip ikke skal oplagres i databaser, der anvendes i denneforbindelse, medmindre disse data stammer fra offentligt tilgængelige dokumenter.Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret hvert år udarbejder en rapport omsituationen på asylområdet i EU. I rapporten skal der bl.a. ske en evaluering af de foranstalt-ninger, der er gennemført. Asylstøttekontoret skal ifølge Kommissionens forslag på anmod-ning af Kommissionen, og efter udtalelse af kontorets forretningsudvalg og i tæt samarbejdemed sine arbejdsgrupper og Kommissionen, udarbejde tekniske dokumenter om gennemfø-relsen af fællesskabsretsakter på asylområdet, herunder eksempelvis retningslinjer og ope-rationelle manualer (artikel 12). Der lægges nu op til, at sådanne tekniske dokumenter ogsåkan programsættes i kontorets arbejdsprogram eller begæres udarbejdet af bestyrelsen, ogat der skal tages behørigt hensyn til medlemsstaternes og Europa-Parlamentets synspunk-ter. Herudover præciseres det, at sådanne dokumenter ikke skal foregive at instruere med-lemsstaterne vedrørende imødekommelse eller afslag på ansøgninger om international be-skyttelse.Kapitel 3 (artikel 13 - 21) i forslaget vedrører oprettelsen af asylstøtteteams, der kan udsen-des til støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.Forslaget lægger op til, at asylstøttekontoret skal have til opgave at koordinere indsatsen afasylstøttehold, der samlet betegnes som asylindsatsreserven, i medlemsstater, der er udsatfor særligt pres, og som anmoder herom, i et begrænset tidsrum på den pågældende med-lemsstats område (artikel 13). Der lægges nu op til, at indsættelse af asylstøttehold kun kanske på en medlemsstats egen anmodning, og at det er den anmodende medlemsstat, derformulerer opgavebeskrivelsen. Asylstøttekontoret kan som svar på anmodningen indsætteSide 20

et asylstøttehold på medlemsstatens territorium i en begrænset periode på baggrund af enoperationsplan.Der lægges op til, at disseholdnavnlig skal yde ekspertise, hvad angår tolketjenester, kend-skab til oplysninger om hjemlandene og kendskab til behandlingen og forvaltningen af asyl-sager inden for rammerne af de støtteforanstaltninger, som asylstøttekontoret gennemfører imedlemsstaterne (artikel 14).Asylstøttekontorets bestyrelse træffer på forslag af dets administrerende direktør og med trefjerdeles flertal blandt medlemmerne afgørelse om profilerne for og det samlede antal eks-perter, der skal stilles til rådighed til at indgå i asylindsatsreserven. Medlemsstaterne bidra-ger til reserven gennem udnævnelser af eksperter, der svarer til de ønskede profiler, fra ennational pulje, der etableres i overensstemmelse med de forskellige profiler, der er defineret(artikel 15). Der lægges nu op til, at flertalskravet om tre fjerdedeles flertal udregnes blandtmedlemsstater med stemmeret. Herudover fremgår det, at asylstøttekontoret skal etablereen tolkereserve som del af asylindsatsreserven, og at medlemsstaterne skal hjælpe asylstøt-tekontoret med at identificere tolke til denne.Medlemsstaterne skal ifølge forslaget på anmodning af asylstøttekontoret meddele antalletaf, navnene på og profilerne for de eksperter fra deres nationale pulje, som de kan stille tilrådighed inden for fem dage til oprettelse af et asylstøttehold. Medlemsstaterne stiller eks-perter til rådighed på anmodning af asylstøttekontoret, medmindre de står i en usædvanligsituation, der i alvorlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. Oprindelsesstatens au-tonomi med hensyn til udvælgelse af personale og varigheden af deres indsættelse berøresdog ikke (artikel 16). Der lægges nu op til, at fristen på fem dage erstattet med så hurtigtsom muligt.Ifølge forslaget er det den administrerende direktør, der senest fem arbejdsdage efter an-modningen træffer beslutning om udsendelse af asylstøttehold. I den forbindelse udarbejderasylstøttekontoret og den medlemsstat, der har anmodet om bistand, en operativ plan (arti-kel 17).Den operative plan skal bl.a. indeholde oplysninger om den forventede varighed af udsen-delsen, det geografiske ansvarsområde og en beskrivelse af de opgaver og særlige instruk-ser, herunder om de databaser, som asylstøtteholdene kan foretage søgninger i, og det ud-styr, de kan anvende i værtsmedlemsstaten samt asylstøtteholdenes sammensætning. Alleændringer og tilpasninger af den operative plan skal godkendes af både den administreren-de direktør og den medlemsstat, der anmoder om bistand (artikel 18).Der lægges nu op til at der integreres et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, hvorefterde samme bestemmelser for civilt ansvar som i grænseholdsforordningen (forordning863/2007/EF) indsættes. Hovedreglen er, at værtsstaten er ansvarlig, medmindre handlin-gen kan tilregnes den udsendte som groft uagtsom eller forsætlig. I så fald har værtslandetregres mod den udsendende medlemsstat.

Der lægges nu op til at der ligeledes integreres et ændringsforslag fra Europa-Parlamentetvedrørende strafferetligt ansvar, som svarer til bestemmelserne i grænseholdsforordningen,hvorefter udsendte på et asylhold skal være strafferetligt ligestillet med værtsstatens egneembedsmænd.Asylstøttekontoret dækker bl.a. følgende udgifter, som medlemsstaterne afholder, når de stil-ler deres eksperter til rådighed: Rejseudgifter, udgifter som følge af særlige forsikringsbehov,sundhedsudgifter samt dagpenge, herunder til dækning af indkvartering (artikel 21). Derlægges nu op til, at også udgifter til ekspertbistand kan dækkes. Bestemmelsen er indsatmed sigte på honorering af tolkebistand.Forslagets kapitel 4 (artikel 22-32) fastlægger asylstøttekontorets struktur.Asylkontorets ledelses- og forvaltningsstruktur skal bestå af en bestyrelse, en administreren-de direktør og dennes personale, et forretningsudvalg og et rådgivende forum (artikel 22).Der lægges nu op til forretningsudvalgets oprettelse gøres valgfri for bestyrelsen, mens detrådgivende forum helt fjernes fra beskrivelsen af asylstøttekontorets ledelses- og forvalt-ningsstruktur.Bestyrelsen består ifølge forslaget af medlemmer udpeget for en treårig periode af hver en-kelt medlemsstat og to medlemmer udpeget af Kommissionen. Forslaget lægger desuden optil, at UNHCR skal være medlem af bestyrelsen, men uden stemmeret (artikel 23).Ifølge forslaget vælger bestyrelsen blandt sine medlemmer en formand og en næstformand,der afløser formanden, når den pågældende er forhindret i at udføre sit hverv (artikel 24).Der lægges nu op til, at formand og næstformand skal vælges blandt bestyrelsesmedlemmermed stemmeret, hvilket udelukker UNHCR som formand.Der lægges op til, at der skal afholdes mindst to ordinære bestyrelsesmøder om året (artikel25). Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal af de stemmeberettigede medlemmer,og hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Der lægges nu op til, at UNHCR's besty-relsesmedlem ikke tager del i visse interne bestyrelsesdrøftelser. Herudover giver forslagetbestyrelsen mulighed for at invitere observatører til bestyrelsesmøderne, og det fremgår afsamme bestemmelse, at Danmark vil blive inviteret til at deltage i bestyrelsens møder.Medlemsstater, der ikke fuldt ud deltager i de fællesskabsretlige regler på asylområdet, del-tager ikke i afstemningen, når bestyrelsen skal træffe afgørelse vedrørende fællesskabsrets-akter, som disse medlemsstater ikke deltager i (artikel 26). Der lægges nu op til, at stemme-begrænsningen alene omfatter vedtagelsen af tekniske dokumenter.Det fastslås i forslaget, at bestyrelsens opgaver bl.a. består af at 1) udnævne den admini-strerende direktør, at 2) vedtage den almindelige årsberetning om kontorets virksomhed, at3) hvert år inden den 30. september at vedtage asylstøttekontorets arbejdsprogram for detkommende år, samt at 4) træffe alle beslutninger med henblik på gennemførelsen af asyl-støttekontorets mandat (artikel 27). Der lægges nu op til, at bestyrelsen skal vedtage en

asylårsrapport og tekniske dokumenter vedrørende asylretsakter. Herudover bemyndigesbestyrelsen til at nedsætte et forretningsudvalg.Den administrerende direktør vælges af bestyrelsen for en periode på fem år på grundlag afen liste over kandidater foreslået af Kommissionen. På baggrund af bl.a. Kommissionensevaluering kan bestyrelsen på forslag af Kommissionen vælge at forlænge direktørens man-dat én gang, men højst for en periode på tre år (artikel 28). Der lægges nu op til, at procedu-ren uddybes således, at Kommissionens forslag skal tage udgangspunkt i en åben ansættel-sesprocedure med stillingsopslag og tage hensyn til medlemsstaternes forslag.Der læggesogså op til, at bestyrelsen kan anmode om en anden udvælgelsesprocedure, såfremt besty-relsen ikke er tilfreds med egnetheden blandt de indstillede kandidater. Endelig lægges derop til, at Europa-Parlamentet skal høres over bestyrelsens valg af kandidat.For at sikre en hurtig og effektiv forvaltning af asylstøttekontoret lægges der op til, at der skaletableres et forretningsudvalg bestående af otte af bestyrelsens medlemmer og på anmod-ning UNHCR (uden stemmeret), som bl.a. skal have til opgave at rådgive asylstøttekontoretsadministrerende direktør og afgive udtalelser til bestyrelsen (artikel 30).Der lægges nu op til,at artikel 30 udgår som følge af, at det er op til bestyrelsen, om den vil nedsætte et forret-ningsudvalg.Kommissionens forslag fastslår endvidere, at asylstøttekontoret inden for rammerne af sitmandat skal kunne nedsætte arbejdsgrupper bestående af eksperter fra de kompetente in-stanser i medlemsstaterne (artikel 31). Der lægges nu op til, at der skal nedsættes arbejds-grupper til analyse af baggrundsoplysninger vedrørende oprindelseslande og i forbindelsemed udarbejdelsen af tekniske dokumenter vedrørende asylretsakterne. Arbejdsgruppernehar mulighed for at invitere andre til at deltage i deres møder. Af præamblen fremgår, at be-styrelsen kan beslutte, at der, når relevant, kan inviteres danske observatører til arbejds-gruppernes møder.Asylstøttekontoret vil skulle arbejde tæt sammen med ikke-statslige organisationer og institu-tioner i civilsamfundet og opretter med henblik herpå et rådgivende forum, der skal udgøre etmiddel til udveksling af oplysninger og samling af viden, herunder fremsættelse af forslag tilbestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram (artikel 32).For så vidt angår de finansielle bestemmelser reguleres disse i kapitel 5 (artikel 33 – 37), ogdet kan i den forbindelse særligt fremhæves, at asylstøttekontorets indtægter ifølge forslagetomfatter: a) et bidrag fra Fællesskabet, der opføres på EU’s almindelige budget, b) eventuel-le frivillige bidrag fra medlemsstaterne, c) beløb, der opkræves for publikationer, uddannelseog andre ydelser leveret af asylstøttekontoret (artikel 33).Der lægges nu op til, at referencentil at bidrag fra Fællesskabet og frivillige bidrag fra medlemsstaterne udgår, mens bidrag fraassocierede lande tilføjes listen.Kapitel 6 (artikel 38 – 39) indeholder almindelige bestemmelser om personaleforhold, herun-der privilegier og immuniteter.

Forslagets kapitel 7 (artikel 40 – 52) indeholder generelle bestemmelser om bl.a. asylstøtte-kontorets retlige status, sprogordning og ansvarsordning. Der er tale om standardbestem-melser på området i forbindelse med en retsakt om oprettelse af et reguleringsagentur. Derlægges nu op til, at kontorets årsrapport og det årlige arbejdsprogram alene udarbejdes påFællesskabets institutioners sprog, dvs. engelsk, fransk og tysk og ikke på alle Fællesska-bets sprog, herunder dansk. På Europa-Parlamentets initiativ tilføjes bestemmelser vedrø-rende svigsbekæmpelse.Det kan særligt fremhæves, at forslaget lægger op til, at lande, som har indgået aftaler medFællesskabet, der indebærer, at de har indført og anvender fællesskabsretten på de områ-der, der er omfattet af forordningen, kan deltage i asylkontorets arbejde, dvs. lande somDanmark, Norge, Island og Schweiz. Den nærmere fastlæggelse af bl.a. arten og omfangetaf og betingelserne for disse landes deltagelse i asylstøttekontorets arbejde sker i overens-stemmelse med de relevante bestemmelser i sådanne aftaler (artikel 47). Der lægges nu optil indførsel af en særlig bestemmelse om samarbejde med Danmark, hvoraf fremgår, atasylstøttekontoret skal lette operationelt samarbejde med Danmark, herunder informations-udveksling og udveksling af bedste praksis inden for områder dækket af kontorets aktiviteter.Asylstøttekontoret skal ifølge forslaget samarbejde med UNHCR på de områder, der er om-fattet af forordningen, og det kan yde tilskud til UNHCR. Disse tilskud skal have til formål atfinansiere foranstaltninger med henblik på, at asylstøttekontoret drager nytte af UNHCR’sekspertise (artikel 48).Asylstøttekontoret vil skulle indgå i en tæt dialog med ikke-statslige organisationer og institu-tioner i civilsamfundet, og der oprettes med henblik herpå et rådgivende forum. der skal ud-gør et middel til udveksling af oplysninger og samling af viden, herunder fremsættelse af for-slag til bestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram.Forslaget fastslår også, at asylstøttekontoret skal samarbejde med de fællesskabsorganer,hvis virksomhed er knyttet til dets aktivitetsområder, herunder navnlig Det Europæiske Agen-tur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU’s Medlemsstaternes Ydre Grænser(Frontex) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (artikel 49).Endelig fremgår det forslaget, at asylstøttekontoret senest skal være operationelt et år efterdenne forordnings ikrafttræden (artikel 51).3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer findes ikke dansk lovgivning, der regulerer det praktiske samarbejde på asylområdetmed andre medlemslande i EU.Eventuel senere vedtagelse af Kommissionens forslag har ikke lovgivningsmæssige konse-kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, ogforslagene ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Hvis Danmark efter forslagets bestemmelser herom beslutter at deltage i agenturets arbejdepå mellemstatsligt grundlag i det omfang, det er muligt, vurderes en sådan tilknytning ikkeumiddelbart at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser. En endelig stillingtagen hertil vilSide 24

dog skulle afvente en afklaring af bl.a. arten og omfanget af og betingelserne for Danmarksdeltagelse i asylstøttekontorets arbejde.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og dermed et øget praktisk samarbej-de i EU på asylområdet.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemslande forventes at støtte oprettelsen af asylstøttekontoret.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 12. november 2009.Amnesty International har ved brev af 18. marts 2009 fremsendt bemærkninger til Kommis-sionens forslag.Det fremgår af bemærkningerne, at Amnesty International finder, at det er positivt, at forsla-get om et kommende asylstøttekontoret ikke alene tænkes at have fokus på det rent tekni-ske samarbejde på asylområdet inden for EU, men ligeledes skal arbejde med udveksling afinformationer om selve implementeringen af EU lovgivningen i de forskellige medlemsstatersamt indsamle og koordinere landeoplysninger. Amnesty er af den opfattelse, at etablerin-gen af et asylstøttekontor, herunder blandt andet de årlige rapporter, som asylstøttekontoretvil udarbejde, vil forbedre kvaliteten af systemet, således at de nuværende meget væsentligeforskelle i de enkelte medlemsstaters asylpraksis ikke fortsætter. Med den klare forventning,at den fremtidige praksis ikke vil være laveste fællesnævner, så den meget lave anerkendel-sesprocent, der eksisterer i en række af medlemsstaterne, ophører. På den baggrund anserAmnesty det for positivt, hvis den danske regering skulle ønske at indgå i et fremtidigt asyl-støttekontor på trods af det danske forbehold.Amnesty International støtter forslaget om at indsamle informationer om praksis fra med-lemsstaternes myndigheder, således at oplysningerne er sammenlignelige og anvendelige tiludarbejdelse af analyser og statistisk. Amnesty er ligeledes positiv over for muligheden for atetablere asylekspertteams, der i situationer, hvor enkelte medlemsstater oplever et betyde-ligt pres i antallet af asylansøgninger, kan bistå det pågældende land med det praktiske ar-bejde. Amnesty er generelt af den opfattelse, at Kommissionens forslag vil bidrage til en me-re ensartet asylpraksis i EU.Efter Amnesty Internationals opfattelse er det tvivlsomt, om der i forslaget er indarbejdet til-strækkelige garantier til at sikre gennemsigtigheden i asylstøttekontorets arbejde. Det frem-går ikke helt klart, hvorvidt det er muligt for asylansøgere, advokater og flygtningeorganisati-oner at få adgang til den fælles portal (artikel 4, litra b) med landeoplysninger. I den forbin-delse skal det bemærkes, at de rådgivende fora og NGO’er, der arbejder inden for asylom-Side 25

rådet, får en meget begrænset mulighed for at videregive oplysninger til asylstøttekontoret.Det fremgår ifølge Amnesty International ikke helt klart af forslaget, om NGO’er har mulighedfor at deltage i det rådgivende forum, der nedsættes i medfør af artikel 32. Amnesty Interna-tional anfører ligeledes, at det ikke fremgår som en mulighed for NGO’er at rejse emner ellerproblemstillinger i bestyrelsen eller forretningsudvalget.Amnesty International finder det positivt, at UNHCR er tiltænkt en rolle i asylstøttekontoret,men det er bekymrende, at UNHCR, som den eneste aktør med et specifikt beskyttelses-mandat og med sin enestående sagkundskab på flygtningeområdet, ikke tænkes at få mereindflydelse i bestyrelsen. Det vil således alene være medlemsstaterne, der fastlægger pro-grammet og prioriteterne i asylstøttekontoret, og Amnesty frygter, at UNHCR’s indflydelse ipraksis vil blive minimal.Endelig fraråder Amnesty at lade asylstøttekontoret indgå i et operationelt samarbejde medtredjelande, som EU har indgået samarbejdsaftaler med. Amnesty frygter, at man på denmåde kan risikere en praksis, hvor oplysninger om asylansøgere vil havne uden for EU ogpå den måde forværre situationen for de pågældende. Et sådant operationelt samarbejdekunne være relevant i forbindelse med genbosætning, men ikke i et europæisk samarbejdeom asylpraksis og indhentelse af oplysninger til brug i asylsager.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for fælles beslutningsta-gen i henhold til EF-traktatens artikel 251.Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i 1. læsning den 7. maj 2009 (dok T6-0379/2009). Isin udtalelse godkender Europa-Parlamentet som udgangspunkt Kommissionens forslag,men foreslår Kommissionens forslag ændret på en række punkter.Det kan særligt fremhæves, at Europa-Parlamentet foreslår, at der indsættes en ny bestem-melse i forslaget, hvorefter asylstøttekontoret skal implementere, på forslag fra Kommissio-nen og efter høring af UNHCR, en bindende solidaritetsmekanisme, hvorefter personer un-der international beskyttelse fra medlemsstater, hvis nationale asylordning er udsat for etsærligt og uforholdsmæssigt stort pres, omfordeles efter faste, gennemskuelige og utvetydi-ge regler.Herudover foreslås artikel 12 ændret således, at det fremgår, at UNHCR bør indtage en le-dende rolle ved udviklingen af EU’s retningslinjer om gennemførelsen af fællesskabsretsak-ter på asylområdet for at sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standarder.På områder, hvor der eksisterer UNHCR-retningslinjer, bør disse ifølge ændringsforslagetdanne udgangspunkt for et praktisk samarbejde for at mindske forskellene i praksis. Endeligforeslås det tilføjet i artikel 12, at asylstøttekontoret på foranledning af Europa-Parlamentetkan udarbejde rapporter om de specifikke aspekter af gennemførelsen af gældende fælles-skabsret på asylområdet.

Endvidere kan det fremhæves, at der foreslås indført en samarbejdsprocedure for udnæv-nelsen af asylstøttekontorets direktør. Proceduren indebærer blandt andet, at ansøgerne tilstillingen inden udnævnelsen skal præsentere sig for Rådet og det kompetente udvalg i Eu-ropa-Parlamentet og besvare deres spørgsmål.Det forventes dog, at Europa-Parlamentet vil slække på en række af sine krav i forbindelsemed trialogforhandlingerne frem mod vedtagelse af Rådets fælles holdning, således at Eu-ropa-Parlamentet hurtigt vil kunne vedtage forordningen i anden læsning.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at medlemsstaterne ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan nå for-slagets mål, som bedre kan nås ved en indsats på fællesskabsplan.I den forbindelse fremhæver Kommissionen, at hvis medlemsstaterne handler alene, er derbl.a. risiko for, at forskelsbehandling af personer, der anmoder om international beskyttelse,vil fortsætte i de forskellige medlemsstater.Endvidere anfører Kommissionen, at da spørgsmålene i forbindelse med international be-skyttelse er af tværnational art, kan asylstøttekontoret gennem bl.a. udveksling af god prak-sis og tilrettelæggelse af relevante uddannelseskurser bidrage til at mindske forskellene iforbindelse med gennemførelse af lovgivningen på asylområdet, som i lyset af det nuværen-de praktiske samarbejde ikke i væsentlig grad og på effektiv vis har kunnet mindskes aleneved en indsats på national plan.Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssigeeller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet afdet danske forbehold om retlige og indre anliggender.Asylstøttekontoret bliver finansieret over en budgetpost på fællesskabsbudgettet. Det erplanlagt at oprette asylstøttekontoret i budgetåret 2010.Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse medforslaget 40,25 millioner Euro i perioden fra 2010-2013.Eftersom Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, ogforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, vil Danmark skulle modtagerefusion fra EU svarende til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet medforslaget, idet dette skal finansieres over fællesskabsbudgettet.Side 27

Når omfanget af, arten og betingelser for dansk deltagelse i eller samarbejde med agentureter fastlagt, vil det blive vurderet, om dette vil indebære eventuelle statsfinansielle konse-kvenser, herunder om Danmark på bilateralt grundlag skal bidrage til asylstøttekontorets fi-nansiering. Eventuelle udgifter forbundet med dansk deltagelse vil eventuelt kunne dækkesaf det refunderede beløb fra EU.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. februar 2009 som en præsentation, den 6. april 2009, den 4.-5. juni 2009og den 21.september 2009.

Dagsordenspunkt 22) Det fælles EU-genbosætningsprogram (KOM(2009) 447 ogKOM(2009) 456)Nyt notatResume:På rådsmødet den 30. november – 1. december 2009 forventes det fælles EU genbosæt-ningsprogram at indgå i formandskabets statusredegørelse for arbejdet med det fælles eu-ropæiske asylsystem (CEAS). Kommissionens forslag til et fælles EU genbosætningspro-gram består af to meddelelser, hvoraf den ene indeholder den politiske ramme, herunderforslag til praktisk samarbejde, og den anden indeholder et ændringsforslag til den europæi-ske flygtningefond, der vil gøre det muligt årligt at fastsætte kriterierne for medlemsstaternesmodtagelse af økonomisk støtte til genbosætning. Politisk enighed om forslaget vurderes atvære inden for rækkevidde inden for en overskuelig tidshorisont. Forslaget har på grund afforbeholdet på området for retlige og indre anliggender hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Regeringen støtter etøget samarbejde i EU om genbosætning.1. BaggrundI Haag-programmet vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 nævnes et fællesgenbosætningsprogram som et delelement af arbejdet med de dengang kommende EU re-gionale beskyttelsesprogrammer.Af Kommissionens meddelelse af 1. september 2005 om regionale beskyttelsesprogrammerfremgik, at Kommissionen ville undersøge mulighederne for et forslag til en mere strukturerettilgang til genbosætningsaktiviteter. Kommissionen ville på kort sigt og i overensstemmelsemed Haag-programmet fremkomme med et forslag til ændring af rådsafgørelsen om etable-ring af den europæiske flygtningefond, således at genbosætning i forbindelse med regionalebeskyttelsesprogrammer kunne finansieres substantielt af Fællesskabet.Den Europæiske Flygtningefond 2008-2013 oprettet ved beslutning nr. 573/2007/EF af 23.maj 2007 bidrager på forskellige måder til medlemsstaternes nationale genbosætningsaktivi-teter. Det er et direkte bidrag med 4.000,00 Euro (29.840,00 kr.) pr. genbosat person i for-skellige kategorier. Bidraget kræver forudgående tilsagn om genbosætning fra medlemssta-terne. Danmark kan ikke modtage bidrag fra Den Europæisk Flygtningefond, idet Danmarkikke deltager i denne på grund af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.

I Kommissionens strategiske plan på asylområdet af 17. juni 2008 bemærkede Kommissio-nen, at genbosætning spiller en vigtig rolle i forbindelse med EU’s eksterne asylpolitikker, ogat der kan opnås meget ved hjælp af en højere grad af samarbejde om genbosætning mel-lem medlemsstaterne, UNHCR og ikke-statslige organisationer. Kommissionen annonceredeat ville fremsætte et forslag til udviklingen af en EU-genbosætningsordning i løbet af 2009,som medlemsstaterne kan deltage i på frivillig basis, og for hvilken der fastsættes fælles kri-terier og koordineringsmekanismer.Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 15. oktober 2008 den europæiske pagt omindvandring og asyl. Af denne fremgår blandt andet, at Det Europæiske Råd er enigt om, atstyrke samarbejdet med UNHCR for at sikre en bedre beskyttelse af personer, der indgiveranmodning herom uden for EU's medlemsstaters område, ved navnlig på frivilligt grundlag attage yderligere skridt hen imod genbosætning på EU's område af personer, der står underUNHCR's beskyttelse, navnlig inden for rammerne af de regionale beskyttelsesprogrammer,og at opfordre Kommissionen til sammen med UNHCR at fremlægge forslag til samarbejdemed tredjelande med henblik på at styrke deres beskyttelsessystemers kapacitet.Kommissionen har den 2. september 2009 fremsat to meddelelser om et fælles EU-programfor genbosætning.Den første af de to meddelelser - meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om oprettelse af et fælles EU-genbosætningsprogram (KOM(2009) 447) - inde-holder betragtninger over den faktiske, politiske og administrative ramme. Den anden(KOM(2009) 456) indeholder forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om æn-dring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for pe-rioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migra-tionsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF. (Sidste delsætning er endel af titlen på beslutning nr. 573/2007/EF, som ophævede Rådets beslutning 2004/904/EFom den hidtidige flygtningefond for perioden 2005-2010).Forslaget til ændring af Den Europæiske Flygtningefond er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 2, litra b.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.Sagen er ikke selvstændigt på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november -1. december 2009. Det vurderes dog, at politisk enighed om forslaget er in-den for rækkevidde inden for en overskuelig tidshorisont, og det kan ikke udelukkes, at for-slaget vil kunne vedtages på et snarligt kommende rådsmøde.

2. Formål og indholdFormålet med Kommissionens forslag er at styrke EU’s indsats på genbosætningsområdetog herunder at få flere medlemslande til at oprette nationale genbosætningsprogrammer. Fortiden har kun Danmark, Sverige, Finland, Nederlandene, Storbritannien, Irland, Portugal,Frankrig, Rumænien og Tjekkiet stående genbosætningsprogrammer blandt EU-landene.Det af Kommissionen foreslåede EU genbosætningsprogram bygger på frivillighed.Kommissionens forslag sigter mod at forstærke samarbejdet i den eksisterende EU genbo-sætningsgruppe under Kommissionen, som på baggrund af et udkast fra UNHCR vil skulleforberede et udkast til en beslutning fra Kommissionen om fælles EU prioriteter inden forgenbosætning. Genbosætningsgruppen vil have Kommissionen, medlemsstaterne, UNHCR,IOM, ECRE og ngo’er, som er aktive inden for genbosætning, som deltagere.Kommissionens udkast til beslutning vil blive forelagt forvaltningskomitéen for det generelleprogram om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (SOLID-komitéen, hvis med-lemmer er Kommissionen og medlemsstaterne), med henblik på at fastlægge hvilke kriterier,der skal udløse støtte fra Flygtningefonden på 4.000 Euro pr. genbosat flygtning. De fastsat-te kriterier vil kunne vedrøre geografiske regioner, nationaliteter og specifikke kategorier afflygtninge. Medlemsstaterne opnår støtte på baggrund af et forudgående skøn over hvormange personer, de vil genbosætte i løbet af det følgende kalenderår i henhold til de årligekriterier, som skal indmeldes senest 20 kalenderdage efter fastsættelsen af kriterierne. Med-lemsstaterne og Kommissionen skal i forbindelse med deres rapporteringsforpligtelse i hen-hold til Flygtningefonden hvert tredje år afrapportere om resultaterne og virkningerne af detfinansielle incitament til genbosætning (forslaget til ændring af Den Europæiske Flygtninge-fond artikel 1).På nuværende tidspunkt er kriterierne for hvilke kategorier af genbosatte, der kan opnåsstøtte til, fra den Europæiske Flygtningefond 2008-2013: a) personer fra et land eller en re-gion, der er udpeget til gennemførelse af et regionalt beskyttelsesprogram, b) uledsagedemindreårige, c) børn eller kvinder, der er i fare for især psykologisk, fysisk eller seksuel voldeller udnyttelse eller d) personer med et alvorligt behov for lægehjælp, som kun kan dækkesgennem genbosætning. Disse kriterier fjernes i Kommissionens forslag til fordel for kriterier-ne fastsat efter ovennævnte procedure.Danmark deltager på grund af forbeholdet ikke i Flygtningefonden og kan derfor heller ikkemodtage bidrag fra denne.Genbosætningsgruppen vil ifølge Kommissionens forslag endvidere kunne udveksle infor-mationer om kvantitative mål fastsat af medlemsstaterne og drøfte specifikke behov vedrø-rende genbosætning, som f.eks. aktiviteter med sigte på at fremme flere medlemsstatersengagement i genbosætning. Endelig vil ekspertgruppen sammen med asylstøttekontoretkunne identificere behov for praktisk samarbejde inden for genbosætningsområdet.Med hensyn til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på genbosætningsområ-det er tanken, at asylstøttekontoret skal koordinere fælles indsatser blandt medlemsstaterneSide 31

på frivilligt grundlag. Det kan f.eks. være fælles brug af tolke under udvælgelsesrejser, fællesfør-afrejse aktiviteter eller fælles rejsearrangementer.3. Gældende Dansk ret og konsekvenser herforEfter udlændingelovens § 8, stk. 1-3, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlæn-dinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær forFlygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen,jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikererdødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandlingeller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, eller som må antages at ville opfylde grundprin-cipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremtden pågældende var indrejst i Danmark som asylansøger.Udlændingelovens § 8, stk. 4, bestemmer, at der ved udvælgelsen af udlændingen, dermeddeles opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3, medmindre særlige grunde taler derimod, skallægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstil-ladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring,familieforhold, netværk, alder og motivation. Udlændingelovens § 8, stk. 5, bestemmer, atopholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3, medmindre særlige grunde taler derimod, skal betingesaf, at udlændingen medvirker til en sundhedsundersøgelse og giver samtykke til, at hel-bredsoplysningerne videregives til Udlændingeservice og til kommunalbestyrelsen for denkommune, hvortil udlændingen visiteres, samt underskriver en erklæring vedrørende vilkårfor genbosætning i Danmark.Efter udlændingelovens § 8, stk. 6, bestemmer ministeren for flygtninge, indvandrere og in-tegration den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efterstk. 1-3.Danmark genbosætter ca. 500 kvoteflygtninge om året under den danske genbosætnings-ordning. Rammen udgøres af en treårig fleksibel kvote på 1.500 personer, hvor den nuvæ-rende periode blev indledt den 1. januar 2008. Kvotens størrelse fastlægges via finansloven.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.Danmark deltager på grund af forbeholdet ikke i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013, somer vedtaget med hjemmel i TEF artikel 63, nr. 2), litra b), og vil heller ikke blive bundet af enændringsbeslutning hertil.Forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS).Dansk Flygtningehjælp har i sit høringssvar af 6. november 2009 oplyst, at Dansk Flygtnin-gehjælp finder forslaget om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram positivt ogvæsentligt. Visumregler og forstærket grænsekontrol gør det vanskeligt for verdens flygtnin-ge at bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Med genbosætning sikres det, at mennesker,der har behov for beskyttelse, får legal og sikker adgang til et land, der kan yde den nødven-dige beskyttelse. Derudover lettes byrden for de første asyllande, der ofte huser en ufor-holdsmæssigt stor andel af verdens flygtninge. Dansk Flygtningehjælp mener, at Europa børtilbyde 90.000 kvotepladser om året, og at Danmark bør forhøje sin årlige kvote fra 500 til1.500 personer. Flygtningehjælpen finder den foreslåede betragtning om, at genbosættel-sesindsatsen skal rettes mod de personer, der har størst behov for genbosættelse, positiv oghåber at Danmark vil bakke op om denne intention. Udvælgelse af kvoteflygtninge må aldrigsvigte de svageste flygtninge eller flygtninge med akut beskyttelsesbehov. Forslaget om atmedlemsstater, der genbosætter personer inden for de aftalte kategorier modtager et fastbeløb, finder Flygtningehjælpen ligeledes positivt. Flygtningehjælpen støtter, at UNHCR erden vigtigste aktør i gruppen af andre aktører end medlemsstaterne, og bl.a. på baggrund afdet frugtbare samarbejde mellem Udlændingeservice og Flygtningehjælpen, finder Flygtnin-gehjælpen det særdeles vigtigt, at NGO’er involveres i genbosætningsarbejdet.Københavns Kommune har i e-mail af 2. november 2009 bemærket, at Københavns Kom-mune forudsætter, at kommunerne får dækket samtlige udgifter ved Danmarks deltagelse,såfremt Danmark indgår i et fælles EU-program for genbosætning. Dette kan for eksempelvære i forhold til merudgifter til Jobcentret i forhold til danskundervisning, opkvalificering ogformidling til arbejde etc. Herudover forudsætter Københavns Kommune, at tilskuddet tilgenbosætning af en flygtning fra EU tilgår den kommune, som flygtningen bliver genbosat i.

Dagsordenspunkt 23) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed og ret-færdighed (KOM(2009)293) og (KOM(2009)294)Nyt notatResumé:Kommissionen har stillet forslag om oprettelse af et agentur, som skal stå for den operatio-nelle forvaltning af de store informationssystemer inden for området for retlige og indre an-liggender, dvs. anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), visuminforma-tionssystemet (VIS) og Eurodac-fingeraftrykssystemet samt eventuelt kommende it-systemerpå operationelt niveau. Danmark deltager i den operationelle anvendelse af de eksisterendesystemer. Forslaget er en del af en lovgivningspakke, hvor det ene forslag vedrører Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af agenturet (KOM(2009)293), der er om-fattet af forbeholdet, men udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, og det andet for-slag vedrører Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS inden forrammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur (KOM(2009)294). På rådsmødet for-ventes en overordnet drøftelse af, hvorvidt medlemslandene i lyset af tidligere erklæringerherom fortsat finder det hensigtsmæssigt at oprette et agentur på området. Forslagene vur-deres ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincip-pet skønnes overholdt. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikreen mere effektiv forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac, men forslagene skal vurderes nærme-re.1. BaggrundI forbindelse med vedtagelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SISII) og visuminformationssystemet (VIS) blev der tilknyttet fælles erklæringer fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om oprettelse af et agentur med ansvaret for driften afdisse systemer på lang sigt.Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 5.-6. juni 2008 et sæt konklusioner om for-valtningen af EU-medlemsstaternes ydre grænser og opfordrede heri Kommissionen til atforelægge de forslag til lovgivning, der er nødvendige for den langsigtede operationelle for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac og eventuelt andre omfattende it-systemer på området forretlige og indre anliggender på grundlag af en konsekvensanalyse med en grundig analyseaf mulige alternative løsningsforslag set fra et finansielt, operationelt og organisatorisk syns-punkt.

Kommissionen har på den baggrund fremsat et forslag til forordning om oprettelse af et regu-leringsagentur, som skal fungere som forvaltningsmyndighed for SIS II, VIS og Eurodac(KOM(2009)293).Forslaget er fremsat på baggrund af en konsekvensanalyse i forhold til forskellige løsninger,der viste, at et nyt reguleringsagentur bedst vil kunne varetage en forvaltningsmyndighedsopgaver i forbindelse med disse systemer på lang sigt.Kommissionens forslag til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 62, 63 og artikel 66 iEF-traktaten.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark besluttersig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater.Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.Danmark har gennemført forordningerne om SIS II og VIS i medfør af artikel 5 i Protokollenom Danmarks Stilling på mellemstatsligt grundlag, mens Danmark anvender den nuværendeEurodac-forordning i medfør af en såkaldt parallelaftale indgået med Fællesskabet på mel-lemstatsligt grundlag i 2006.Danmark deltager fuldt ud i de dele af SIS II, der er vedtaget med hjemmel i EU-traktaten.Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II ogVIS inden for rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur (KOM(2009)294) er frem-sat med hjemmel i artikel 30, stk. 1, litra a) og b) og artikel 34, stk. 2, litra c), i EU-traktatensafsnit VI (om det mellemfolkelige EU-samarbejde om politi og strafferet).Forslaget skal vedtages med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet, ogDanmark deltager fuldt ud i vedtagelsen af dette forslag.

Med andre ord omfatter forslaget til afgørelse den del af anvendelsesområdet for SIS II ogVIS, der henhører under tredje søjle, mens forslaget til forordning omfatter den del af anven-delsesområdet for SIS II og VIS, der henhører under første søjle.Det tilføjes, at forslagene til forordning og rådsafgørelse ikke kan forventes vedtaget, indenLissabon-traktaten træder i kraft den[1.december 2009].Med Lissabon-traktatens ikrafttræden bortfalder forslag, som er fremsat med hjemmel i EU-traktatens afsnit VI (søjle 3), og som ikke er vedtaget. Det vil bl.a. gælde ovennævnte forslagtil rådsafgørelse vedrørende overdragelse af opgaver til agenturet. Forslaget vil herefterskulle fremsættes på ny – eller evt. indarbejdes i forslaget til forordning – på grundlag af reg-lerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i EF-traktatens afsnitIV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”).Protokollen om Danmarks Stilling – som tilpasset ved Lissabon-traktaten – vil i så fald findeanvendelse, herunder den ovennævnte artikel 5 (fremover artikel 4) om udbygning af Schen-gen-reglerne.På rådsmødet den 30. november – 1. december 2009 forventes formandskabet at give sta-tus på forhandlingerne af forslaget, og der forventes en overordnet drøftelse af, hvorvidtmedlemslandene forsat finder det hensigtsmæssigt at oprette et agentur på området.2. Formål og indhold2.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af agenturet(KOM(2009)293)Forslaget til forordning har til formål at etablere et agentur, som er ansvarligt for den opratio-nelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac. Forslaget sigter mod at skabe en fælles strukturog fastlægge rammen for agenturets udvikling og operationelle forvaltning.Agenturet skal sørge for, at systemerne fungerer døgnet rundt alle ugens syv dage, så dersikres en kontinuerlig, uafbrudt udveksling af oplysninger. Agenturet vil bl.a. få pålagt ansvarfor vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger, rapporteringer, offentliggørelse, overvågning,information afholdelse af kurser og overvågning af forskning. Ved at samle systemerne i etfælles agentur kan faciliteter og personale deles. Der lægges op til en ledelsesstruktur meddeltagelse af både EU-lande, som deltager i systemerne i forskelligt omfang og på forskelligvis, og associerede lande.De eksisterende centrale systemer for SIS II og VIS er placeret i henholdsvis Strasbourg iFrankrig (CS-SIS og det centrale VIS) og i Sankt Johann im Pongau i Østrig (backup-systemer til CS-SIS og til det centrale VIS). Eurodac forvaltes i dag af Kommissionen i Bru-xelles.Det vil senere skulle besluttes, hvor det foreslåede nye agentur skal placeres.

Forordningen har til formål at oprette et agentur for den operationelle forvaltning af EU’s sto-re It-systemer (SIS II, VIS, Eurodac) med henblik på at forvalte og udvikle nuværende ogandre store It-systemer inden for rammerne af afsnit IV i EF-traktaten (artikel 1).Forslagets kapitel 2 (artikel 2-6) indeholder en beskrivelse af agenturets opgaver, der i ho-vedtræk indeholder følgende:Agenturet har til opgave at udføre de opgaver, der er pålagt forvaltningsmyndigheden vedforordning (EF) nr. 1987/2006 om etablering af SIS II, afholde fælles kurser for medarbejde-re, uddanne eksperter i SIS II, udføre de opgaver, som er pålagt ved forordning (EF) nr.767/2008 om etablering af VIS, udføre opgaver vedrørende uddannelse i anvendelsen afVIS, udføre de opgaver, som er pålagt ved forordningen om Eurodac-fingeraftrykssystemet,overvåge udviklingen inden for forskning, som er relevant for operationel forvaltning af It-systemer, løbende holde Kommissionen informeret om udviklingen inden for en sådan forsk-ning og gennemføre pilotordninger for udviklingen af operationel forvaltning af It-systemer.Forslagets kapitel 3 (artikel 7-16) indeholder en beskrivelse af agenturets struktur og organi-sation, der i hovedtræk indeholder følgende:Agenturet er et fællesskabsorgan og har status af juridisk person og repræsenteres af sinadministrerende direktør (artikel 7). Agenturets ledelse består af en bestyrelse, en admini-strerende direktør og rådgivende grupper (artikel 8).Bestyrelsen har blandt andet beføjelse til at udnævne og afskedige den administrerende di-rektør, udøve disciplinærmyndighed over direktøren, fastlægge agenturets organisationsplanog forretningsorden efter høring af Kommissionen, vedtage en flerårig personalepolitik, ved-tage det årlige arbejdsprogram og aktivitetsrapport efter nærmere fastlagte procedurer, ud-pege en regnskabsfører, vedtage en sikkerhedsplan, udpege en databeskyttelsesansvarligog offentliggøre statistikker (artikel 9).Bestyrelsen sammensættes af en repræsentant udpeget af hver medlemsstat og to repræ-sentanter udpeget af Kommissionen på baggrund af relevant erfaring og ekspertise inden forit-systemer. Medlemmerne har mandat i fire år. De associerede Schengen-lande deltager iagenturet og udpeger hver en repræsentant for bestyrelsen, som ikke har stemmeret (artikel10).Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer, der får et fireårigt mandat og mulig-hed for to perioder (artikel 11). Formanden indkalder til minimum to årlige ordinære bestyrel-sesmøder, og agenturets direktør deltager i disse møder. Bestyrelsens medlemmer kan bi-stås af eksperter fra de rådgivende grupper ved møderne, og enhver person, hvis synspunkthar interesse, kan deltage i møderne som observatør (artikel 12).Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpelt flertal. Hvert stemmeberettigede medlem harsom udgangspunkt én stemme, men dette er modificeret ved en særlig bestemmelse, hvor-efter ethvert medlem, der er udpeget af en medlemsstats, som deltager i vedtagelsen af en

retsakt vedrørende et it-system, som forvaltes af agenturet, kan stemme om et spørgsmålvedrører det pågældende it-system (artikel 13).Den administrerende direktør er uafhængig og har til opgave at lede og repræsentere agen-turet dagligt og har det fulde ansvar for agenturets opgaver i form af bl.a. at gennemføreprocedurer, beslutninger og strategier vedtaget af bestyrelsen, fastlægge et effektivt system,som gør regelmæssig overvågning og evaluering af it-systemerne mulig, og forvalte perso-nalemæssige spørgsmål. Direktøren skal bl.a. fremlægge udkast til årligt arbejdsprogram,årlig aktivitetsrapport, budget, en flerårig plan for personalepolitik, rammer for evalueringenaf agenturet og sikkerhedsforanstaltninger for bestyrelsen med henblik på vedtagelse (artikel14). Direktøren udnævnes af bestyrelsen for fem år med mulighed for én forlængelse påhøjst tre år iblandt kandidater foreslået af Kommissionen. Bestyrelsen kan afskedige denadministrerende direktør (artikel 15).Medlemsstaterne, de associerede Schengen-lande og Kommissionen udpeger hver et med-lem af rådgivende grupper for henholdsvis SIS II, VIS, Eurodac og andre it-systemer, somudvikles eller forvaltes af agenturet. De rådgivende grupper har til opgave at yde bestyrelsenekspertise vedrørende disse It-systemer. Proceduren for de rådgivende gruppers arbejdefastlægges i forretningsordenen (artikel 16).Forslagets kapitel 4 (artikel 17-27) indeholder forordningens regulering af agenturets drift,der i hovedtræk indeholder følgende:Der henvises til de nærmere fællesskabsretlige regler for ansættelsesvilkår og tavshedspligtfor agenturets personale (artikel 17). Bestyrelsesmedlemmer, direktøren og medlemmerne afde rådgivende grupper skal handle i offentlighedens interesse (artikel 18). Der fastlægges enhjemstedsaftale med det værtsland, som skal huse agenturet og regulere dispositioner i for-bindelse med tilvejebringelse af lokaler og faciliteter og regler for direktøren og personalet(artikel 19). Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes af den lovgivning, som finderanvendelse på den pågældende kontrakt. De Europæiske Fællesskabers Domstol har kom-petence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en af agenturet indgåetkontrakt (artikel 21).Den sprogordning, som finder anvendelse for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,gælder for agenturet. Det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport skal udarbej-des på alle Fællesskabets officielle sprog (artikel 22). EU’s regler om aktindsigt finder an-vendelse på agenturets dokumenter (artikel 23). Agenturet tager selv stilling til kommunikati-on til offentligheden inden for ansvarsområdet (artikel 24). EU’s forordning vedrørende be-skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger finder an-vendelse (artikel 25). Agenturet skal evalueres efter tre års drift (artikel 27).Forslagets kapitel 5 (artikel 28-31) indeholder forordningens finansielle bestemmelser, der ihovedtræk indeholder følgende:Agenturet modtager midler fra EU’s almindelige budget og bidrag fra de lande, der er asso-cieret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og foranstaltningerne vedrørende EurodacSide 39

samt eventuelle finansielle bidrag fra medlemsstaterne. Der fastlægges i øvrigt nærmereregler om bestyrelsens, Kommissionens og budgetmyndighedens inddragelse med tidsfristerog angivelse af, hvilke oplysninger der skal foreligge (artikel 28). Budgettet gennemføres afden administrerende direktør. Der fastlægges nærmere regler for afgivelse af årsregnskabmv. Det endelige årsregnskab skal offentliggøres (artikel 29).Forslagets kapitel 6 (artikel 32-34) indeholder forordningens afsluttende bestemmelser.Kommissionen har ansvaret for oprettelsen af agenturet og den indledende drift, indtil agen-turet har operativ kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Kommissionen udpeger enfungerende administrativ direktør, indtil bestyrelsen er nedsat og har udnyttet sit mandat til atudnævne en direktør (artikel 32). Der træffes foranstaltninger for bl.a. at præcisere arten ogomfanget af og de detaljerede regler for associerede Schengen-landes deltagelse i agentu-rets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale (artikel 33).Agenturet skal indlede sin virksomhed den 1. januar 2012 (artikel 34).Der er til forslaget vedlagt en finansieringsoversigt for finansieringen af agenturet.2.2. Forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS inden forrammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur (KOM(2009)294)Kommissionen har endvidere parallelt stillet forslag om forordning til Rådets afgørelse omoverdragelse af opgaver vedrørende operationel forvaltning af SIS II og VIS inden for ram-merne af afsnit VI i EU-traktaten til ovennævnte agentur.SIS II er et instrument under søjle 1, som er oprettet på grundlag af afsnit IV i EF-traktaten.Derudover blev Rådets afgørelse 2007/533/RIAom oprettelse, drift og brug af anden gene-ration af Schengen-informationssystemet (SIS II)vedtaget på grundlag af afsnit VI i EU-traktaten. Denne afgørelse indeholder en henvisning til forvaltningsmyndigheden i forbindel-se med operationel forvaltning og evaluering.Der kræves derfor en retsakt for agenturet under søjle 3 for at dække disse opgaver.VIS er et instrument under søjle 1, som er oprettet på grundlag af afsnit IV i EF-traktaten.Derudover blev Rådets afgørelse 2008/633/RIA om adgang til søgning i VIS for de udpege-de myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring ogefterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger vedtaget pågrundlag af afsnit VI i EU-traktaten. Denne afgørelse pålægger den forvaltningsmyndighed,som er nævnt i VIS-forordningen, visse opgaver vedrørende overvågning og evaluering.Der kræves derfor en retsakt under søjle 3 for at overdrage de opgaver, som er nævnt i Rå-dets afgørelse 2008/633/RIA, til agenturet.Det fremgår således af forslaget, at der ved afgørelsen overdrages opgaver, som Rådets af-gørelse 2007/533/RIA og Rådets afgørelse 2008/633/RIA pålægger forvaltningsmyndighe-den, til det agentur som overdrages ved forslaget til forordning, jf. punkt 2.1. (artikel 1).Side 40

Ved forslaget tildeles Europol og Eurojust observatørstatus på møder i agenturets bestyrel-se, når et spørgsmål om SIS II er på dagsordenen i forbindelse med, at anvendelse af afgø-relse 2007/533/RIA er på dagsordnen. Begge kan udpege en repræsentant for den relevan-te rådgivende gruppe under agenturet (artikel 2, stk. 1 og 2)Europol tildeles observatørstatus på bestyrelsens møder, når et spørgsmål vedrørende VIS iforbindelse med anvendelsen af Rådets afgørelse 2008/633/RIA er på dagsordenen. Euro-pol kan udpege en repræsentant til den relevante rådgivende gruppe under agenturet for VIS(artikel 2, stk. 3 og 4).3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herforForslaget til forordning om oprettelse af agenturet KOM(2009)293) er omfattet af det danskeforbehold. Eventuel senere vedtagelse af forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekven-ser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og for-slagene ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt forord-ningen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter forordningens ved-tagelse kan Danmark.Hvis Danmark herefter beslutter sig for at deltage i agenturet på mellemstatsligt grundlag,vurderes en sådan tilknytning på mellemstatsligt grundlag ikke umiddelbart at ville få lovgiv-ningsmæssige konsekvenser, men dette vil dog skulle vurderes nærmere.Forslaget til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS inden forrammerne af afsnit VI i EU-traktaten til agenturet (KOM(2009)294) vurderes ikke at havelovgivningsmæssige konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre en mere effektiv for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac, men forslagene skal vurderes nærmere.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om forslagene fra andre lande.6. HøringForslagene har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbej-det (SPAIS) den 12. november 2009 og har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget forpolitimæssigt og retligt samarbejde.

7. Europa-ParlamentetForslaget til forordning skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proce-duren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.Forslaget til rådsafgørelse skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målet med overdragelsen af den operationelle forvaltning af it-systemerne ikke kan opfyldes af medlemsstaterne selv.Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser10.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af agenturet(KOM(2009)293)Agenturet skal finansieres over fællesskabsbudgettet. Det er planlagt at oprette agenturet ibudgetåret 2011.Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse medforslaget 113 mio. euro i perioden fra 2010-2013. Kommissionen anfører, at de bevillinger,som er nødvendige for at dække agenturets aktiviteter, tages fra de bevillinger, som i denfinansielle programmering er afsat til SIS II, VIS og Eurodac.Kommissionens forslag om oprettelse af agenturet har som udgangspunkt hverken statsfi-nansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-kvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre an-liggender.På denne baggrund vil Danmark som udgangspunkt skulle modtage refusion fra EU svaren-de til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet med forslaget, dvs. cirka2,26 mio euro.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt forord-ningen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter forordningens ved-tagelse kan Danmark.

Hvis Danmark træffer beslutning herom, vil Danmark ikke modtage den ovennævnte refusionpå ca. 2,26 mio. euro fra EU, idet det bemærkes, at Danmark allerede har truffet beslutningom at deltage i SIS II, VIS og Eurodac og dermed allerede bidrager til finansieringen heraf.Forslaget har ikke samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser for Danmark.9.2. Forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS inden forrammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur (KOM(2009)294)Forslaget vurderes hverken at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssigeeller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg, Folketingets Retsudvalgog Folketingets Udvalg for Udlændinge- og IntegrationspolitikFolketinget har ikke tidligere været orienteret om forslagene.

Dagsordenspunkt 24): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)Revideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 23. oktober 2009 er markeret medkursiv.Resumé:For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-teret om status for gennemførelsen af VIS. På rådsmødet forventes en revideret tidsplan forgennemførelsen af VIS forelagt Rådet af Kommissionen, der ligeledes vil minde om, at det ervigtigt, at medlemsstaterne fortsat arbejder målrettet på at gøre sig klar til idriftsættelse afVIS. Da der alene er tale om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Regeringen viltage orienteringen til efterretning.1. BaggrundEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database ogkommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldtklar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet denødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor var fastlagt til december2009, men forventes nu udskudt minimum ni måneder.Rådet vedtog den 27.-28. november 2008 konklusioner om oprettelsen en koordineringsme-kanisme kaldet ”VIS’ venner”, der skal understøtte udviklingen og gennemførelsen af de na-tionale dele af VIS projektet og deres tilknytning til den centrale del af VIS.VIS’ venner har det siddende EU-formandskab som formand, og gruppen sammensættes afembedsmænd på højtstående niveau, som deltager i koordineringen af de nationale ogKommissionens forberedelser til VIS.Udviklingsarbejdet med VIS i efteråret 2008 har ført til, at Kommissionen på det første mødei VIS’ venner, der blev afholdt den 17. december 2008, oplyste, at det kan forventes, at ud-rulningen af VIS kan starte omkring nytår 2009/10.Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. september 2009 blev det konstate-ret, at både Kommissionen og visse medlemslande er forsinkede i gennemførelsesproces-sen, hvorefter udrulningen af VIS næppe vil ske før september 2010. Formandskabet ogSide 44

Kommissionenhar siden arbejdet på udarbejdelse af en ny tidsplan på baggrund af en un-dersøgelse af omfanget af de forhold, der forårsager forsinkelsen. Under rådsmødet (retligeog indre anliggender) 23. oktober 2009 oplyste formandskabet, at man ville arbejde hårdt påat kunne fremlægge en realistisk ny tidsplan til vedtagelse på Rådets møde den 30. novem-ber - 1. december 2009.På rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 30. november til den 1. december2009 for-ventesKommissionen ogformandskabetsåledesat give en status for gennemførelsen afVIS,og Rådet forventes at godkende den nye tidsplan, hvorefter VIS vil blive idriftsat per de-cember 2010 eller januar 2011.2. Formål og indholdFor at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-teret om status for gennemførelsen af VIS.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling givet meddelelse om, atDanmark vil gennemføre VIS i Danmark, hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431af 1. juni 2008, lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visum-informationssystemet m.v.).4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage orienteringen til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande forventes at tage orienteringen til efterretning.6. HøringSagen har senest været drøftet Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den12. november2009.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDer er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at havestatsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser.Dog vurderes det som led i den danske gennemførelse af VIS, om den ovenfor nævnte for-ventede yderligere forsinkelse vil risikere at medføre, at gennemførelsen af VIS ikke kan skeinden for de hidtil afsatte rammer.10.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som derblev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-bruar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009, den 21. september 2009og den 23.oktober 2009

Dagsordenspunkt 25): Forslag til Rådets forordning om ændring af visum-forordningen (KOM(2009) 366 endelig).Nyt notatResumé:Kommissionen fremlagde den 15. juli 2009 sit forslag til Rådets forordning om ændring afforordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgereskal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen). Med ændringen vilstatsborgere fra tre lande på det vestlige Balkan (Makedonien, Montenegro og Serbien) blivefritaget fra krav om visum. Nærhedsprincippet ses overholdt. Forslaget medfører ikke statsfi-nansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsenaf forslaget.1. BaggrundKommissionen har den 15. juli 2009 fremsat et forslag til Rådets forordning om ændring afforordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgereskal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen).Forslaget er fremsat på baggrund af dialoger om visumliberalisering med landene på detvestlige Balkan (Albanien, Bosnien Hercegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien),hvorefter landene af Kommissionen og medlemslandene er blevet vurderet i forhold til deresopfyldelse af en række tekniske krav inden for fire nærmere bestemte områder: dokument-sikkerhed, bekæmpelse af ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed samt spørgsmålvedrørende eksterne forbindelser og grundlæggende rettigheder, herunder retten til ikke atblive diskrimineret.Fremsættelsen af forslaget skal ses som en opfølgning på konklusionerne fra topmødet mel-lem EU og det vestlige Balkan, som blev afholdt i Thessaloniki den 21. juni 2003, hvor stats-og regeringscheferne bekræftede vigtigheden af en dialog om visa til kortvarigt ophold. Debekræftede samtidig det europæiske perspektiv for landene i det vestlige Balkan. DenneThessaloniki-dagsorden fastslog især, at udsigterne til visumliberalisering for landene i detvestlige Balkan udgør et mål, der er knyttet til de fremskridt, de pågældende lande gør for såvidt angår gennemførelse af store reformer på områder som styrkelse af retssamfundet, be-kæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og ulovlig migration og styrkelse af den ad-ministrative kapacitet med hensyn til grænsekontrol og dokumentsikkerhed.Forslaget skal endvidere ses som led i en regelmæssig revision af visumforordningen ogsammensætningen af de to dertil knyttede landelister over, hvilke landes statsborgere der erhenholdsvis visumpligtige og fritaget for visum.

Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b),nr. i).Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 67, stk. 3.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november og 1. december 2009 forven-tes en vedtagelse af forslaget. Der forventes i øvrigt opnået enighed om en fælles erklæringmellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen i forhold til Albanien og Bosnien Her-cegovina.2. Formål og indholdFormålet med fremsættelsen af forslaget er at tilpasse de to landelister tilknyttet visumfor-ordningen, så de fuldt ud afspejler den nye situation i landene i det vestlige Balkan, og defremskridt, der er gjort i dialogerne om visumliberalisering, som blev indledt i 2008 med Al-banien, Bosnien Hercegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien.Med ændringen gøres borgere fra Makedonien, Serbien og Montenegro visumfri ved indrej-se i Schengenlandene, hvis de pågældende er indehavere af et biometrisk pas fra datoen forforslagets ikrafttræden.Kommissionens forslag lægger op til ikrafttræden den 1. januar 2010, men det kan ikke ude-lukkes, at dette tidspunkt fremrykkes til den 19.december 2009.Af Kommissionens evalueringsrapporter vedrørende de tre lande fremgår det, at Makedoni-en opfylder alle de tekniske krav, der fremgår af køreplanen, mens Montenegro og Serbienhar gjort væsentlige fremskridt, og at der kun er et meget begrænset antal krav, som ikke eropfyldt. Montenegro og Serbien levede således ved forslagets fremsættelse ikke fuldt ud optil alle krav.Opfyldelsen af disse krav er parallelt med behandlingen af forslaget blevet evalueret afKommissionen med henblik på kravenes gennemførelse i Montenegro og Serbien inden envedtagelse af forordningsændringen. Der er for nylig gjort status for Serbien og Montenegropå baggrund af en rapport herom, og de to lande findes nu at opfylde betingelserne for atblive gjort visumfrie samtidig med Makedonien.Visumfriheden for indehavere af serbiske pas omfatter ikke serbiske pas, der er udstedt afdet særlige koordinationsdirektorat, som udelukkende har til opgave at behandle ansøgnin-ger om pas fra personer med bopæl i Kosovo og personer, hvis attest for statsborgerskab erudstedt for Kosovo-området i henhold til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244/99.Med forslaget indsættes Kosovo som en selvstændig enhed på listen over lande, hvis borge-re er visumpligtige, idet der endnu ikke er indledt en visumdialog med Kosovo.

Albanien og Bosnien Hercegovina opfylder endnu ikke alle de tekniske krav og vil derfor pået senere tidspunkt i begyndelsen af 2010 blive evalueret på ny med henblik på en eventuelsenere visumfritagelse i forbindelse med en ny ændring af visumforordningen.På baggrund af et ønske fra Europa-Parlamentet forventes der vedtaget en fælles erklæringfra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, hvoraf fremgår, at det forventes, at Alba-nien og Bosnien-Hercegovina snart vil opfylde betingelserne i deres køreplan for visum,hvorefter der hurtigst muligt kan stilles forslag om en ny ændring af visumforordningen medhenblik på visumfrihed for Albanien og Bosnien-Hercegovina.Det bemærkes, at Kroatien har været fritaget for krav om visum siden marts 2001.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslagets vedtagelse har ingen konsekvenser for dansk ret.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater ventes at tilslutte sig Kommissionens forslag.6. HøringSagen har drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)den 12. november 2009.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal høres over sagen inden Rådets vedtagelse, jf. EF-traktatens artikel67, stk. 3.Europa-Parlamentet har i forbindelse med orientering om rapporterne om de pågældendeVestbalkanlandes fremskridt i køreplanen for visum anført, at de er positive overfor Kommis-sionens forslag. Europa-Parlamentet ønsker dog at sende et meget tydeligt politisk signal tilAlbanien og Bosnien Hercegovina om, at EU støtter visumfritagelsen for alle fem lande, ogat de to resterende lande meget snart forventes at opfylde betingelserne for visumfrihed. Eu-ropa-Parlamentet lægger derfor vægt på vedtagelse af den fælles erklæring herom, herun-der med angivelse af tidsfrister forudsat at landene har opfyldt betingelserne for visumfrihed.8. NærhedsprincippetÆndring af den gældende visumforordning falder inden for Fællesskabets enekompetence.

Dagsordenspunkt 26) Rådskonklusioner om arbejdskraftindvandring og dets potentia-le for udviklingNyt notatResumé:Den 15.-16. oktober 2009 blev der afholdt en embedsmandskonference om arbejdskraftind-vandring og dets potentiale for udvikling i Malmø, Sverige. Det forventes, at der på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 30. november - 1. december 2009 vedtagesrådskonklusioner om emnet. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagen harhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen kan tilslutte sigrådskonklusionerne.1. BaggrundDen 15.-16. oktober 2009 blev der afholdt en embedsmandskonference om arbejdskraftind-vandring og dets potentiale for udvikling i Malmø, Sverige.Det er det svenske formandskabs ambition, at der skal vedtages rådskonklusioner om initia-tiver i forhold til arbejdskraftindvandring og udvikling på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 30. november-1. december 2009.2. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er – med udgangspunkt i formandskabets sammenfatningaf konferencen den 15.-16. oktober 2009 – at fremhæve nogle aspekter vedrørende arbejds-kraftindvandring og udvikling, som bør drøftes i EU-regi i fremtiden. Således fremgår detbl.a. af konklusionerne, at øget mobilitet for lovlige indvandrere kan være med til at bidragetil at fremme udvikling i tredjelande samt være til fordel for værtslande, mens at de enkelteindvandrere samtidig har mulighed for at opnå nye kompetencer og viden.Det understreges, at medlemslandene selv fastlægger antallet af personer, der tillades ind-rejse og ophold med henblik på beskæftigelse. Det anføres, at der trods den finansielle kriseog medlemslandenes stigende arbejdsløshed kan være visse udfordringer med at finde denrette arbejdskraft, hvorfor det bør undersøges, om det er muligt at lette såkaldte arbejds-match.I udkastet til konklusioner opfordres Kommissionen til at undersøge muligheder for at etable-re projekter, som fremmer samarbejde mellem myndigheder på arbejdsmarkedsområdetsamt andre interessenter og relevante tredjelande.Kommissionen opfordres endvidere til at undersøge, hvordan EU og medlemsstaterne vilkunne forbedre samarbejdet med oprindelseslande for at sikre, at tredjelandsstatsborgereskvalifikationer og kompetencer, der er opnået gennem uddannelse og beskæftigelse, svarerSide 51

til de kriterier, der stilles af arbejdsgivere i EU.Endelig opfordres Kommissionen til at gennemføre en grundig analyse med henblik pånærmere at undersøge begreberne midlertidig indvandring og cirkulær migration, herunderdisses potentiale for udvikling.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSpørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant, idet der er tale om rådskonklusioner.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige EU-medlemsstater forventes at bakke op om formandskabets udkast tilrådskonklusioner.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 12. november 2009.Dansk Arbejdsgiverforening bemærkede, at man bør være opmærksom på, at tiltag underEU’s samlede migrationsstrategi ikke er målrettet mod tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft,og at der sideløbende bør være en målrettet indsats for tiltrækning af kvalificeret arbejdskrafti forhold til andre lande, end dem der er omfattet af den samlede strategi.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og Integrationspolitik

Dagsordenspunkt 27): Rådskonklusioner om mobilitetspartnerskaber som et instru-ment under EU’s samlede migrationsstrategiNyt notatResumé:På rådsmødet ventes Rådet at vedtage rådskonklusioner om de såkaldte mobilitetspartner-skaber under EU’s samlede migrationsstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i2005. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagen skønnes hverken at have lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen kan tilslutte sig udkastet tilkonklusioner.1. BaggrundDet Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 15.-16. december 2005 en samlet mi-grationsstrategi (GlobalApproach to Migration)med fokus på Afrika og Middelhavsområdet,som indeholder en lang række prioriterede indsatser fra EU’s side på migrationsområdet.Siden er migrationsstrategien blevet udvidet og styrket. DER vedtog således på sit mødeden 14.-15. december 2006 at udvide den samlede migrationsstrategi til også at omfatte re-gioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser. DER vedtog på samme møde, at der var be-hov for at undersøge muligheden for at indarbejde lovlig indvandring i EU’s eksterne samar-bejde, dvs. at anvende lovlig indvandring som et instrument til at styrke samarbejdet medtredjelande om forvaltningen af migrationsstrømme.DER vedtog på sit møde den 21.-22. juni 2007, at der i forhold til dette element bl.a. er be-hov for, at EU hurtigt indleder forhandlinger om såkaldte mobilitetspartnerskaber med et be-grænset antal tredjestater, og at sådanne partnerskaber i første omgang alene skal opfattessom pilotprojekter. Efterfølgende blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. december 2007 vedtaget rådskonklusioner om at indlede forhandlinger om pilotmobili-tetspartnerskaber med Kap Verde og Moldova.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november 2009 forventes der at blivevedtaget rådskonklusioner om mobilitetspartnerskaberne som et instrument under den sam-lede migrationsstrategi.2. Formål og indholdKommissionen fremlagde den 18. september 2009 en meddelelse om mobilitetspartnerska-berne som et instrument under den samlede migrationsstrategi.I meddelelsen, der indeholder en evaluering af de hidtidige pilotmobilitetspartnerskaber,fremgår det bl.a., at mobilitetspartnerskaber – skønt det er et nyt instrument, hvor det ervanskeligt allerede på nuværende tidspunkt at se de konkrete resultater – har vist sig at væ-Side 54

re et egnet instrument til at fremme dialog og samarbejde med tredjelande, og at der er be-hov for at styrke migrationsstrategien for derved at sikre en sammenhængende fælles euro-pæisk indvandringspolitik.Det svenske formandskab har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om mobilitetspart-nerskaberne som et instrument under den samlede migrationsstrategi.I udkastet til rådskonklusioner lægges der bl.a. op til, at fremtidige frivillige mobilitetspartner-skaber skal indgås med tredjelande, der på et tidligt tidspunkt giver klart udtryk for at deresinteresser, behov og forventninger i forhold til at indgå et partnerskab med EU. Tredjelandeskal desuden gøre gældende, at de i tilstrækkelig grad er parate til at indgå i et partnerskab,og at de har fornøden kapacitet i forhold til intern koordinering for at kunne gennemføre part-nerskabet. I forhold til identificering og udvælgelse af potentielle partnerlande understregesdet, at det er et centralt kriterium, at EU har en klart defineret langvarig, strategisk interesse ide pågældende lande, hvor der også tages hensyn til migrationsruter.Det anføres, at der er tale om en ikke-bindende juridiske ramme for mobilitetspartnerskaber,der er åbne, fleksibel og på frivillig basis. Rådet understreger, at muligheder for lovlig ar-bejdskraftindvandring og cirkulær migration kan udgøre væsentlige elementer i partnerska-ber med tredjelande, samtidig med at de enkelte medlemslandes nationale kompetencer ogbehov på arbejdsmarkedet respekteres.Det fremgår også, at Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2009 at identificere po-tentielle tredjelande for kommende mobilitetspartnerskaber, at der herefter vil blive indledtsåkaldte indledende samtaler med de pågældende lande - hvor det vurderes, om de ermodne til et mobilitetspartnerskab. Rådet vil herefter så hurtigt som muligt i 2010 overveje,om der i forhold til andre tredjelande skal etableres nye mobilitetspartnerskaber. Der læggesdesuden op til, at Kommissionen fortsætter med at vurdere effektiviteten af mobilitetspart-nerskaber og præsenterer Rådet for sine resultater i 2011.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant, idet der er tale om vedtagelse afrådskonkonklusioner.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte udkastet til konklusioner.5. Generelle forventninger til andre staters holdningDer foreligger ikke offentligt kendte tilkendegivelser om de andre medlemsstaters holdning.

6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 12. november 2009.Dansk Arbejdsgiverforening bemærkede, at man bør være opmærksom på, at tiltag underEU’s samlede migrationsstrategi ikke er målrettet mod tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft,og at der sideløbende bør være en målrettet indsats for tiltrækning af kvalificeret arbejdskrafti forhold til andre lande, end dem der er omfattet af den samlede strategi.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssigeeller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-valg for Udlændinge- og Integrationspolitik..

Dagsordenpunkt 28) Indgåelse af mobilitetspartnerskab mellem EU og GeorgienNyt notatResumé:Det forventes, at der i forbindelse med rådsmødet skal underskrives en fælleserklæring omet mobilitetspartnerskab mellem EU og Georgien. Nærhedsprincippet har ikke betydning forsagen. Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. Danmark støtter indgåelse af et mobilitetspartnerskab med Georgien.1. BaggrundDet Europæiske Råd vedtog på sit møde den 21.-22. juni 2007, at EU hurtigt skulle indledeforhandlinger om såkaldte mobilitetspartnerskaber med et begrænset antal tredjelande, og atsådanne partnerskaber i første omgang alene skal opfattes som pilotprojekter.Formålet med mobilitetspartnerskaber er, at EU kan styrke samarbejdet med interesseredetredjelande på migrationsområdet. Det sker ved, at EU tilbyder en række incitamenter til detkonkrete tredjeland for at fremme dets medvirken til styring af migrationsstrømme, herunderbekæmpelse af ulovlig indvandring og medvirken ved hjemsendelser. Det er op til den enkel-te medlemsstat, hvorvidt man ønsker at deltage i og bidrage til mobilitetspartnerskabet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 blev der vedtagetrådskonklusioner om, at EU skulle påbegynde en dialog med Kap Verde og Moldova medhenblik på at kunne indgå mobilitetspartnerskaber med de to lande. En fælleserklæring ommobilitetspartnerskab med henholdsvis Kap Verde og Moldova blev underskrevet i juni 2008.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 blev der vedtagetrådskonklusioner om en yderligere styrkelse af den samlede migrationsstrategi, hvoraf detbl.a. fremgik, at man skulle påbegynde dialog med Georgien og Senegal med henblik på atindgå nye mobilitetspartnerskaber. Siden efteråret 2008 har der været forhandlinger med degeorgiske myndigheder om indholdet i et sådant partnerskab.I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) forventes der den 30. november2009 at blive underskrevet en fælleserklæring om et mobilitetspartnerskab mellem EU ogGeorgien.2. Formål og indholdEnhver aftale om et mobilitetspartnerskab, som EU indgår med et tredjeland, vil være for-skellig alt efter, hvilket land der er tale om. Alle tredjelande vil have deres egne særlige inte-resser i et partnerskab med EU på migrationsområdet, ligesom EU også kan have forskelligeinteresser i forhold til de enkelte tredjelande. I partnerskabet med Georgien indgår blandtandet projekter, der sigter mod at opbygge landets kapacitet til at styre arbejdskraftindvan-Side 57

dring og til at forbedre reintegrationen af tilbagevendte statsborgere på arbejdsmarkedet,projekter om at lette adgangen til arbejdsmarkedet i visse medlemsstater, samt projekter omudveksling af viden og erfaringer om asylsagsbehandling.Der er tale om praktisk samarbejde baseret på frivillig deltagelse, og Danmarks forbehold påområdet for retlige og indre anliggender er ikke relevant.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant, idet der er tale om underskrivelse afen erklæring om samarbejde med Georgien.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter indgåelse af et mobilitetspartnerskab med Georgien.5. Generelle forventninger til andre staters holdningDer forventes generel opbakning til et mobilitetspartnerskab mellem EU og Georgien.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS).7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserEU’s indgåelse af et mobilitetspartnerskab med Georgien har ikke statsfinansielle, sam-fundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.