Notat om praksis efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8.

1. IndledningUdlændingelovens § 9, stk. 8, regulerer spørgsmålet om meddelelse af opholdstilladelse påbaggrund af ægteskab i tilfælde, hvor det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgåetefter begge parters eget ønske.Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt., at det i tilfælde, hvor ægteskabet er ind-gået mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, som udgangspunkt må an-ses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske – den såkaldte fæt-ter/kusine-regel.I dette notat gennemgås udviklingen af den retlige regulering af de såkaldte tvangsægteska-ber (pkt. 2-4). Herefter gennemgås relevant retspraksis (pkt. 5) og hovedlinjerne i den admi-nistrative praksis, der har udviklet sig vedrørende bestemmelsen i udlændingelovens § 9,stk. 8, 2. pkt. (pkt. 6).Notatets beskrivelse af regler og praksis vedrører såvel ægteskaber som faste samlivsfor-hold af længere varighed. Som udgangspunkt refereres for overskuelighedens skyld alene tilægteskaber.2. Retsgrundlaget vedrørende tvangsægteskaberVed

lov nr. 473 af 1. juli 1998

blev der i § 9 indsat en bestemmelse i udlændingeloven, dersigtede til parternes frivillige indgåelse af ægteskab, således at opholdstilladelse efter stk. 1,nr. 2, herefter ikke kunne meddeles, såfremt ægteskabets indgåelse beroede på en aftaleindgået af andre end ægtefællerne. Bestemmelsen fandt alene anvendelse i tilfælde, hvormindst den ene af ægtefællerne var under 25 år.Ved

lov nr. 424 af 31. maj 2000

indførtes en bestemmelse i den dagældende udlændinge-lovs § 9, stk. 2, nr. 7, hvorefter ægtefællesammenføring for personer under 25 år alene kun-ne tillades, såfremt ægteskabet utvivlsomt måtte anses for indgået efter den herboendeseget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt talte herfor.

Formålet med bestemmelsen var en yderligere sikring af herboende unge mod tvangsægte-skaber, således at der nu kun kunne meddeles opholdstilladelse som led i ægtefællesam-menføring til personer under 25 år i tilfælde, hvor det ud fra en samlet bedømmelse af defaktiske forhold måtte anses for utvivlsomt, at ægteskabet var indgået efter den herboendeseget ønske.Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen (Lovforslag L 208 af 29. februar 2000),side 9, at der som udgangspunkt kun ville blive meddelt tilladelse til ægtefællesammenføringtil personer under 25 år i de tilfælde, hvor det ud fra en samlet bedømmelse af de faktiskeforhold i sagen måtte anses for utvivlsomt, at ægteskabet var indgået efter den herboendeseget ønske, og at vurderingen heraf skulle bero på et individuelt skøn, hvor samtlige forelig-gende oplysningerne i sagen skulle inddrages.Af bemærkningerne fremgår det videre, at omstændighederne ved ægteskabets indgåelseog ægtefællernes personlige kontakt forud for ægteskabets indgåelse kunne tillægges vægt,hvorimod oplysninger om ægtefællernes religion og etniske oprindelse ikke kunne indgå somet lovligt kriterium i afvejningen.Af besvarelsen af henholdsvis spørgsmål 20 og 21 fra Folketingets Retsudvalg i forbindelsemed fremsættelsen af L 208 fremgår, at Udlændingeservice ville kunne indkalde f.eks. denherboende ægtefælle til en samtale, såfremt der gennem fremkomne oplysninger eller her-boendes adfærd i øvrigt var forhold, der tydede på, at ægteskabet ikke var indgået efter denherboendes eget ønske. Tilsvarende ville en dansk repræsentation i det land, hvorfra denherboendes ægtefælle søgte om ægtefællesammenføring, kunne indkalde ansøgeren til ensamtale.Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at det forhold, at ægteskabet var indgået medfamiliens medvirken, kun var en omstændighed, der talte for, at ægteskabet ikke var indgåetefter den herboendes eget ønske.Såfremt der forelå et fast samlivsforhold af længere varighed – som udgangspunkt mindst1½ år – ville dette som udgangspunkt udgøre sådanne særlige personlige forhold, at dermåtte meddeles opholdstilladelse på baggrund af samlivsforholdet, selvom det var uklart, omsamlivet var indgået efter den herboendes eget ønske.Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 7, blev ophævet ved ikrafttrædelsen af

lov

nr. 365 af 6. juni 2002.

Ophævelsen af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med densamtidige indførelse af 24 års kravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.Af bemærkningerne til Lovforslag L 152 af 28. februar 2002, side 30, fremgår det, at 24 årsreglen blev indført for blandt andet at modvirke og undgå tvangsægteskaber. Det blev i denforbindelse anført, at jo ældre man er, desto bedre kan man modstå pres fra familien ellerandre til at indgå ægteskab mod sin vilje.Med henblik på at styrke indsatsen mod tvangsægteskaber yderligere blev den hidtidige be-stemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 7, samtidig erstattet af en ny generel bestem-Side 2

melse i udlændingelovens § 9, stk. 8, hvorefter der som altovervejende hovedregel ikke kangives tilladelse til familiesammenføring, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabeter indgået efter begge parters eget ønske. Beskyttelsen i bestemmelsen finder anvendelse iforhold til både ansøgeren og referencen, hvorimod det efter den tidligere bestemmelse ale-ne var påkrævet, at ægteskabet var indgået eller samlivsforholdet var etableret efter herbo-endes eget ønske.Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, jf. Lovfors-lag nr. L 152 af 28. februar 2002, side 56 ff., at det ikke længere er et krav, at den konkretesag indeholder oplysninger af en sådan karakter, at det må lægges til grund, at ægteskabeter indgået mod begge parters ønske, for at der meddeles afslag på ægtefællesammenføring.Det afgørende er, om det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge par-ters ønske.Det fremhæves i bemærkningerne, at det alene er i de tilfælde, hvor der foreligger tvivl om,hvorvidt ægteskabet er indgået frivilligt, at der skal foretages en vurdering af sagens om-stændigheder. Vurderingen heraf skal inddrage samtlige foreliggende oplysninger i sagen,herunder omstændighederne vedrørende ægteskabets indgåelse samt ægtefællernes per-sonlige kontakt forud for ægteskabets indgåelse. De pågældende familiers medvirken til æg-teskabets indgåelse er et moment, der skal tillægges væsentlig betydning, og såfremt famili-erne har medvirket, må det ofte anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter beggeparters ønske.Derudover skal oplysninger om ægtefællernes økonomiske, arbejdsmæssige, uddannelses-mæssige og andre personlige forhold samt oplysninger om parternes kontakt med deres fa-milier forud for ægteskabets indgåelse, inddrages ved vurderingen.Eventuelle oplysninger om tidligere tvangsægteskaber i familien, ægtefællernes optrædenoverfor udlændingemyndighederne samt divergerende oplysningerne om frivilligheden i æg-teskabet vil ligeledes kunne inddrages ved vurderingen.For så vidt muligheden for at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, fremgår detaf bemærkningerne side 57, at der skal foreligge helt særlige grunde, der afgørende taler for,at der må meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægteskabet, selvom det må anses fortvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske. Det vil f.eks. kunne være til-fældet, hvis der er forløbet mange år siden indgåelsen af ægteskabet, og parterne siden harsamlevet, og det nu må lægges til grund, at begge parter ønsker at fortsætte samlivet.Senest med

lov nr. 1204 af 27. december 2003

er reglerne om tvangsægteskaber blevetjusteret, således at tidligere familiesammenføringer til Danmark i ægtefællernes eller samle-vernes familier skal indgå som et væsentligt element ved afvejningen efter udlændingelo-vens § 9, stk. 8.

Af bemærkningerne til loven, jf. Lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003, side 7, fremgår det, atsåfremt et ægteskab er indgået imellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede,vil der som udgangspunkt blive meddelt afslag på ægtefællesammenføring. Kan parterneoverfor udlændingemyndighederne godtgøre, at ægteskabet er indgået efter eget ønske, kanafslag på ægtefællesammenføring dog ikke meddeles efter denne bestemmelse.Formålet med bestemmelsen er ifølge bemærkningerne at hjælpe unge, der er i fare for –mod deres eget ønske – at blive tvunget eller presset ind i et ægteskab med en nærtbeslæg-tet eller med en i øvrigt nærmere beslægtet.Bestemmelsen fører således til, at der som udgangspunkt meddeles afslag på ægtefælle-sammenføring, hvis parret er omfattet af den personkreds, som bestemmelsens vedrører,fordi ægteskabet i så fald ikke anses for at være baseret på frivillighed.Den personkreds, der efter bemærkningerne skal anses som nærtbeslægtede eller i øvrigtnærmere beslægtede, omfatter slægtninge i ægtefællernes eller samlevernes bedsteforæl-dres ret op- og nedstigende linje samt i bedsteforældres søskendes ret op- og nedstigendelinje.Efter bemærkningerne er begrebet nærtbeslægtet eller i øvrigt nærmere beslægtet defineretsåledes, at persongruppen omfatter blandt andet bedsteforældres børn (onkler og tanter),bedsteforældrene børnebørn (fætre og kusiner) og bedsteforældrenes oldebørn (fætre ogkusiners børn). Gruppen omfatter endvidere blandt bedsteforældrenes søskendes børn(forældrenes fætre og kusiner) og bedsteforældrenes søskendes børnebørn (forældres fæt-res og kusiners børn, dvs. næstsøskendebørn), jf. figuren vedrørende slægtskabsforholdnedenfor på s. 5.Det betyder videre, at de to personer ikke må have samme oldeforældre, og den ene per-sons oldeforældre heller ikke må være den andens tipoldeforældre.Såfremt herboende og ansøger har samme tipoldeforældre, er situationen en anden. Tipol-defaren er ganske vist en del af ansøgers opstigende linje, og det betyder så, attipoldefarenselver omfattet af den persongruppe, der anses som nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmerebeslægtede. Men herboende – som jo ligesom ansøger er tipoldefarens tipoldebarn – er ikkenødvendigvis beslægtet i ret nedstigende linje med ansøgers bedsteforælders søskende.Side 4

Det er således kun personerne indenfor boksen på figuren, der er omfattet af reglen. At æg-teskab ikke lovligt kan indgås i egen ret op- og nedstigende linje, følger af lovgivningens al-mindelige regler.Som anført ovenfor kan der ikke meddeles afslag på ægtefællesammenføring med henvis-ning til bestemmelsen i § 9, stk. 8, 2. pkt., såfremt parterne over for udlændingemyndighe-derne kan godtgøre, at ægteskabet er indgået efter eget ønske.Som eksempler på, hvorledes parret kan godtgøre frivilligheden i ægteskabet eller samlivs-forholdet, nævnes i bemærkningerne et længerevarende og indgående bekendtskab forudfor ægteskabets indgåelse eller samlivsforholdets etablering, en egenhændig planlægning afbrylluppet eller samliv forud for indgåelsen af ægteskabet. Endvidere nævnes det tilfælde,hvor parret ikke har været bekendt med deres slægtskabsforhold forud for ægteskabets ind-gåelse eller samlivsforholdets etablering.Dokumentation for længerevarende og indgående bekendtskab kan ske ved en simultanaf-høring af parret, hvor de hver for sig stilles spørgsmål vedrørende deres indbyrdes bekendt-skab. Godtgørelse af fælles samliv forud for ægteskabets indgåelse kan ske på samme må-de, eller ved fremlæggelse af f.eks. kvitteringer for indkøb af fælles bohave, huslejekontrakteller dokumentation for fælles konto i et pengeinstitut.Der er i bemærkningerne ikke gjort udtømmende op med, hvilke omstændigheder, der kanføre til, at der skal meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring til trods for, at ægteskabeter indgået mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, og der må altid fore-tages en konkret og individuel vurdering af forholdene i hver enkelt sag.Der kan herudover henvises til besvarelsen af spørgsmål 21 fra Folketingets Integrationsud-valg i forbindelse med fremsættelsen af Lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003, hvoraf frem-

går, at oplysningerne om, at ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet etableret efter øn-ske fra begge parter, kan godtgøres ved, at parterne – ved siden af at erklære, at ægteska-bet er indgået efter eget ønske – udtaler sig samstemmende om tidligere kontakt i form afbrevveksling, telefonsamtaler og personlige møder. Herudover kan oplysninger om fællesinteresser og/eller venner samt oplysninger om den måde, parret har mødt hinanden på,indgå ved vurderingen af, om ægteskabet anses for indgået efter eget ønske.Med hensyn til muligheden for at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt.,er retstilstanden for så vidt angår udlændingelovens § 9, stk. 8, 1. pkt., videreført. Det frem-går således af bemærkningerne, at der – som hidtil – helt undtagelsesvist vil kunne væreganske særlige grunde, der afgørende taler for, at der må meddeles opholdstilladelse, selvom det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske.Efterfølgende omstændigheder, f.eks. efterfølgende samliv af en vis varighed, vil derfor isærlige tilfælde kunne føre til, at kravet om, at et ægteskab skal være indgået frivilligt, kanfraviges. Det forhold, at parret har levet sammen i en længere periode, kan således efteromstændighederne føre til, at kravet om, at ægteskabet er indgået frivilligt, kan fraviges. Ef-ter bemærkningerne skal der være forløbet mange år siden indgåelsen af ægteskabet, hvorparret siden har samlevet og ønsker at fortsætte samlivet.4. Nærmere om anvendelsen af bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt.Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt., blev fremsat af regeringen for at styrkeindsatsen mod tvangsægteskaber.Det må derfor som udgangspunkt kræves, at der ved familieforhold omfattet af bestemmel-sen tilvejebringes særligt vægtige argumenter eller beviser for at afkræfte formodningen for,at ægteskabet ikke er indgået frivilligt, da bestemmelsen regulerer et ægteskabsmønster,der vurderes som forbundet med tvang eller tvangslignende forhold. Dette understøttes af dei bemærkningerne nævnte eksempler på forhold, der kan medvirke til at afkræfte formodnin-gen for tvang, nemlig samliv forud for ægteskab, et længerevarende og indgående kendskabtil hinanden mv.Det forhold, at bemærkningerne ikke indeholder en udtømmende opregning af de omstæn-digheder, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om et ægteskab skal anses for indgåetfrivilligt, betyder, at samtlige oplysninger i sagen bør inddrages, og at kriterier som parternesalder, uddannelse, arbejdsmæssige og økonomiske forhold, som inddrages i relation til be-stemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 1. pkt., også bør inddrages ved vurderingen efterudlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt.Parternes egne forklaringer vil normalt ikke være tilstrækkeligt til at afkræfte formodningenom, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters eget ønske, medmindre de understøt-tes af faktiske – og dokumenterede – oplysninger om parternes alder, uddannelse, arbejds-mæssige forhold etc., ligesom et længerevarende samliv eller indgående bekendtskab indenægteskabets indgåelse vil skulle dokumenteres eller i høj grad sandsynliggøres for at kunneafkræfte formodningen for, at ægteskabet ikke er indgået frivilligt.Side 6

5. Eksempler på domspraksis i relation til bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 2.pkt.5.1. Højesterets dom af 30. januar 2007 (UfR2007.1115H)I denne sag vurderede Højesteret en konkret sag i relation til bestemmelsen i udlændingelo-vens § 9, stk. 8, 2. pkt. Med stemmerne 3-2 nåede Højesteret frem til, at der ikke var grund-lag for at tilsidesætte Integrationsministeriets afgørelse om afslag på opholdstilladelse.Højesteret konkluderede i dommen, at en afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 8, 2.pkt. beror på en bevisbedømmelse, som er undergivet sædvanlig domstolsprøvelse, og atder herved kan tages hensyn til nye oplysninger, herunder om forhold, der først er indtruffetefter ministeriets afgørelse.Højesterets flertal fandt, at efter indholdet af formodningsreglen i udlændingelovens § 9, stk.8, 2. pkt., og formålet med bestemmelsen, havde parret og deres nære familiemedlemmersforklaringer om, at ægteskabet var frivilligt, ikke afkræftet lovens formodning om, at det somfølge af fætter-kusine slægtskabet var tvivlsomt, om ægteskabet var indgået efter begge par-ters eget ønske. Højesteret fandt heller ikke, at formodningen var afkræftet ved parternesforklaring om samvær under ægteskabet.Bevisresultatet bestyrkedes efter flertallets opfattelse af, at den ene af parternes storebrorfor retten forklarede, at han ”bor i Sverige, da hans kone, som han er i familie med, ikke kanfå opholdstilladelse i Danmark”.I dommen valgte Højesteret blandt andet at fremhæve, at det i ministeriets notat af 20. okto-ber 2003 om indkomne høringssvar var anført, at ”Integrationsministeriet er enig i, at den fo-reslåede formodningsregel vedrørende ægteskabet mellem nærtbeslægtede eller i øvrigtnærmere beslægtede skal administreres således, at der består en reel adgang til at afkræfteden opstillede formodning.” Højesteret fremhævede desuden integrationsministerens besva-relse af 19. november 2003 af spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Integrationsvalg vedrørendeLovforslag nr. L 6, hvoraf det blandt andet fremgår, at udlændingemyndighederne vil kunnelægge vægt på oplysninger fra parret selv eller familiemedlemmer, venner eller kolleger tilparterne om baggrunden for indgåelsen af ægteskabet.Det ligger herefter fast, at der ved domstolsprøvelsen kan lægges vægt på forhold indtruffetefter tidspunktet for ministeriet afgørelser, at der ved domstolsprøvelsen kan afgives forkla-ring af parternes selv og deres familiemedlemmer, og at der ved afgørelsen af, om formod-ningen er afkræftet, kan lægges vægt på, om der i øvrigt er indgået formodede tvangsægte-skaber i parternes nærmeste familie.

5.2. Østre Landsrets dom af 4. marts 2008Landsretten henviser i sin dom for så vidt angår prøvelsesintensiteten til UfR2007.1115H,ligesom landsretten henviser til ministerens besvarelse af 19. november 2003 af spørgsmål21.For landsretten afgav såvel parret som en række nære familiemedlemmer forklaring.Landsretten fandt, at de afgivne forklaringer fremstod overensstemmende og oprigtige, hvor-for landsretten på den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt lagde til grund, at parret sidende var henholdsvis 15 og 13 år havde været kærester, og at de siden da og frem til ægte-skabet otte år senere havde holdt forbindelsen ved lige på trods af, at de opholdt sig hen-holdsvis i hjemlandet og i Danmark. Parret havde ingen personlig kontakt i denne periode.Parret oplyste, at de som følge af deres kulturelle baggrund havde været afskåret fra at levesammen, før de blev religiøst viet et år efter den borgerlige vielse. Efter den religiøse vielsehavde de samlevet i to uger i hjemlandet. Herefter havde de i en periode på knap otte må-neder samlevet i Danmark, den følgende sommer været sammen en måned i hjemlandet,derefter fra november til maj det følgende år i Danmark og igen fra december dette år og ind-til domsafsigelsen i Danmark.Landsretten fandt, at da parrets og familiemedlemmernes forklaringer fandtes bestyrket afoplysningerne om samlivsperioderne efter den religiøse vielse i 2004, og da parret nu i mereend et år havde boet sammen som ægtefæller i Danmark, var det efter en samlet vurderinggodtgjort, at ægteskabet var indgået efter begge parters ønske.5.3. Vestre Landsrets dom af 4. juni 2008For landsretten afgav parret og en række familiemedlemmer og udenforstående forklaring.Landsretten referer i dommen direkte til UfR2007.1115H for så vidt angår den fulde prøvel-se, og lægger i øvrigt vægt på, at parret indgik ægteskab, da de var henholdsvis 31 og 26 årgamle. Det var for landsretten ubestridt, at ansøgeren herefter havde været i Danmark i 4perioder på samlet 2 år og 4 måneder, og parret måtte efter bevisførelsen anses for i disseperioder at have samlevet som ægtefæller.Forklaringerne for landsretten ansås for at være særdeles oprigtige og troværdige, ligesomder var afgivet troværdige forklaringer af familiemedlemmer og udenforstående.På baggrund af de meget troværdige forklaringer sammenholdt med længden af parretssamliv efter vielsens indgåelse og parternes modne alder fandt landsretten det bevist, at æg-teskabet var indgået efter begge parters ønske. At parret havde begrænset samvær underfire års forlovelse før ægteskabet og dermed ikke ”et længerevarende og indgående be-kendtskab forud for ægteskabet ud over det, der følger af slægtskabet”, kunne ikke føre til etandet resultat.

5.4. Østre Landsrets dom af 26. juni 2008For landsretten afgav parret og en række familiemedlemmer og udenforstående forklaring.Det er i dommen anført, at parret overensstemmende og troværdigt har forklaret, at de mød-tes første gang til et bryllup, at de efterfølgende blev kærester, at den herboende et år sene-re flyttede til Danmark, og at parret herefter havde telefonisk kontakt i ca. tre år, hvorefter debesluttede at gifte sig. Ægteskab var indgået året efter.På tidspunktet for dommen havde parret været gift i ca. fem år. Ansøgeren havde i de forud-gående 4 ½ år opholdt sig i alt ca. to år i Danmark, hvor parret havde samlevet, ligesom denherboende havde været på tre måneders besøg hos ægtefællen i hjemlandet. Parret havdeet fællesbarn, født ni måneder efter ægteskabets indgåelse.Landsretten fandt, efter parternes forklaring og det oplyste om omfanget af parrets samliv, atdet efter en samlet vurdering var godtgjort, at ægteskabet var indgået efter parternes egetønske.5.5. Østre Landsrets dom af 22. september 2008På tidspunktet for dommen var ægtefællerne henholdsvis 27 og 26 år gamle.For landsretten afgav parret og flere familiemedlemmer forklaring. Der var flere eksemplerpå ægteskab mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede blandt familiemed-lemmerne.Landsretten fandt det, navnlig efter parternes og familiemedlemmernes forklaringer omblandt andet samvær under ægteskabet, at der ikke var oplyst særlige grunde, der talte modat anse det for tvivlsomt, at ægteskabet var etableret efter parternes eget ønske. Landsret-ten stadfæstede underrettens dom og opretholdt dermed ministeriets afslag.6. Administrativ praksis vedrørende anvendelsen af § 9, stk. 8, 2. pkt.Ud fra de ovenfor nævnte lovforarbejder og den anførte retspraksis kan der anføres noglehovedlinjer for elementerne i ministeriets skønsmæssige praksis vedrørende bestemmelsen iudlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt.Det skal understreges, at der altid er tale om en samlet vurdering af alle sagens omstændig-heder, og at det skønsmæssige element i denne type sager betyder, at der er tale om megetkonkrete afgørelser.Det forhold, at der i andre sager måtte forekomme sammenlignelige forhold på et eller flereaf de nedenstående punkter betyder derfor ikke i sig selv, at formodningen kan antages atvære afkræftet.Der er således ikke tale om en vurdering, hvor et enkelt forhold i sig selv kan afkræfte for-modningen, men derimod om en vurdering, der inddrager alle relevante forhold.Side 9

6.1. Om længerevarende og indgående bekendtskabEt længerevarende og indgående personligt bekendtskab kan bidrage til at godtgøre, at par-terne har indgået ægteskabet efter ønske eget ønske. Der kan f.eks. være tale om, at ægte-fællerne har lært hinanden personligt at kende som børn/teenagere og således har opnået etkendskab til hinanden, som ligger ud over, hvad der almindeligvis kan forventes af relationermellem nærtbeslægtede eller nærmere beslægtede i øvrigt.Det afgørende er ikke, om parret har haft et længerevarende kendskab til hinandens blotteeksistens eller et bekendtskab af almindelig familiær karakter, men om parret har haft etlængerevarende og indgående bekendtskab som kærester/forlovede med den deraf følgen-de personlige nære kontakt.Fra praksis kan nævnes et eksempel, hvor parret inden indgåelsen af forlovelsen så hinan-den en gang hver anden uge, og to-tre gange ugentligt efter indgåelsen af forlovelsen. Manfandt i den konkrete sag at kunne lægge til grund, at der var tale om et længerevarende ogindgående bekendtskab.Et længerevarende og indgående bekendtskab kan søges dokumenteret i form af kontakt viaSMS og breve. Man fandt i en konkret sag, at formodningen for tvang var afkræftet blandtandet under henvisning til, at den herboende i perioden op til brylluppet (fordelt på fem må-neder) sendte sin ægtefælle en stor mængde sms-beskeder, hvilket talte for en tæt og ved-varende kontakt, der også var sandsynliggjort på anden måde.6.2. Om parrets egenhændige planlægning af brylluppetVed vurderingen af, om ægtefæller egenhændigt har planlagt brylluppet, tillægges det væ-sentlig betydning, i hvilket omfang parret kan fremvise dokumentation for deltagelse i denkonkrete planlægning og afholdelsen af udgifterne hertil. Der kan eksempelvis være tale omdokumentation for indkøb af brudeudstyr og beklædning, bestilling af lokaler og bespisning tilbryllupsfest mv.Der er fra praksis eksempler på, at det er dokumenteret, at ægteskabet er indgået uden fa-miliens tilstedeværelse, herunder i et tredjeland. Dette betyder i sagens natur, at ægteskabetsom udgangspunkt kan anses for egenhændigt planlagt af parret selv.6.3. Om samliv forud for ægteskabetEt længerevarende samliv forud for ægteskabet vil almindeligvis betyde, at parret har haft etindgående personligt kendskab til hinanden. Omvendt ses der fra praksis kulturelt betingedeeksempler på, at ægteskabet er indgået umiddelbart efter referencens indrejse i hjemlandetog ganske kort tid efter, at parterne første gang har været i direkte personlig kontakt medhinanden.

Fra praksis ses ligeledes eksempler på meget korte samværsperioder på en til to uger, hvil-ket ikke i sig selv vil blive anset for at være et egentligt samliv forud for ægteskabet. Der erdesuden grundlag for at sondre mellem, om samlivet er foregået hos en af parrets familier,eller om samlivet er foregået på parternes selvstændige bopæl.6.4. Om parternes personlige forholdOplysningerne om parternes personlige forhold, herunder uddannelse, integration i Dan-mark, alder og arbejdsmarkedstilknytning, er momenter, der – oftest set i overordnet sam-menhæng – har betydning for, om formodningen kan afkræftes.Det bør således ud fra parternes personlige forhold vurderes, om parterne hver især ud fraderes alder, uddannelse, erhvervserfaring mv. kan anses for at have opnået en modenhed,der kan antages at sætte dem i stand til at modstå et muligt pres fra forældre eller familie iøvrigt.I visse sager vælger udlændingemyndighederne at afholde en personlig samtale med en el-ler begge parter for derved at kunne danne sig et nærmere billede af den/de pågældendesbevæggrunde for at indgå ægteskab. Den/de pågældendes troværdighed – samt i de tilfæl-de, hvor der tales med begge parter, spørgsmålet om forklaringernes overensstemmelse –vil kunne medvirke til at afkræfte formodningen. Der anvendes ikke sådanne samtaler i allesager, men det er et sagsskridt, der kan iværksættes, hvis sagen vurderes ikke at kunne af-gøres på det foreliggende grundlag.De to parters eventuelle tidligere ægteskaber med andre partnere kan desuden indgå vedvurderingen af, om ægteskabet må anses for at være indgået efter begge parters ønske. Iflere konkrete sager er det tillagt betydning, at den herboende tidligere har været gift og varblevet skilt. Det er her af betydning, om det oprindelige ægteskab også var med en nærtbe-slægtet, ligesom baggrunden for og initiativet til ægteskabets ophævelse og partens alder påtidspunktet for det første ægteskabs indgåelse er af betydning. Et tidligere ægteskab, endtmed skilsmisse, vil efter omstændighederne kunne indikere, at den pågældende må ansesfor at have tilstrækkelig modenhed og frihed til at selv at beslutte, hvem han/hun ønsker atvære gift med.Fra praksis er som anført ovenfor set eksempler på, at parternesuddannelse og tilknytningtil arbejdsmarkedethar spillet en væsentlig rolle, da det derved er blevet lagt til grund, at dis-se forhold har været medvirkende til at gøre parterne i stand til at modstå et eventuelt presfra familiernes side. Der kan ikke af praksis udledes noget nærmere om, hvorvidt der skalvære tale om eksempelvis længerevarende eller akademiske uddannelser, ligesom det blot-te forhold, at en eller begge af parterne har en længerevarende uddannelse, ikke i sig selvbetyder, at formodningen kan anses for afkræftet. Spørgsmålet om parternes uddannelses-mæssige og erhvervsmæssige baggrund hænger sammen med parternes alder og generellemodenhed, ligesom højtuddannede med nogle års erhvervserfaring typisk er ældre på tids-punktet for ægteskabs indgåelse end personer uden uddannelsesmæssig baggrund og udenlængerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet.

I forhold til parternesaldertillægges det betydning, om parterne var ganske unge ved ægte-skabets indgåelse. Dette skal ses i sammenhæng med den generelle udlændingepolitik,herunder baggrunden for indførelsen af 24 års reglen.Et element i sammenhæng hermed er, om parterne på tidspunktet for ægteskabets indgåel-se havde stiftet selvstændig bopæl og var selvforsørgende mv., eller om en eller begge par-ter fortsat boede hos de respektive forældre eller anden familie og dermed mere direktekunne være udsat for pres fra familien for at indgå ægteskabet.Den herboendestilknytningtil Danmark ogintegrationspiller en betydelig rolle ved vurderin-gen af, om formodningen kan anses for afkræftet.I en konkret sag blev der således lagt vægt på, at den herboende var ved at uddanne sig påuniversitet, at pågældende sideløbende med uddannelsen havde arbejdet som tolk, og atden pågældende i mange år havde boet alene uden sine forældre. Herboendes stærke ogselvstændige integration i Danmark blev tillagt stor vægt ved afgørelsen af sagen.6.5. Andre særlige omstændighederI en konkret sag var det af væsentlig betydning, i hvilket omfang parterne havde forsøgt atbevare kontakten til hinanden, efter at de var blevet adskilt på grund af udefrakommendeomstændigheder.Herboende var blevet nødt til at flygte fra hjemlandet ca. en måned efter brylluppet på grundaf krig i hjemlandet og fik først genetableret kontakten til ansøger i hjemlandet fire år senere.Parret havde efterfølgende gjort sig store bestræbelser på at bevare kontakten til hinanden,herunder havde parterne opholdt sig sammen tre gange i et tredjeland for dér at kunne ud-øve familielivet.6.6. Efterfølgende omstændighederSom det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der helt undtagelsesvis kunne væreganske særlige grunde, der afgørende taler for, at der må meddeles opholdstilladelse, selvom det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske.Efterfølgende omstændigheder vil derfor i særlige tilfælde kunne føre til, at kravet om et æg-teskab skal være indgået frivilligt, kan fraviges. Det forhold, at parret har levet sammen i enlængere periode, kan således efter omstændighederne føre til, at kravet om, at ægteskabeter indgået frivilligt, kan fraviges. Efter bemærkningerne skal der være tale om, at der er for-løbet mange år siden indgåelsen af ægteskabet, og at parret siden har samlevet og fortsatønsker at samleve.Efter praksis vil et efterfølgende samliv med en samlet varighed på mere end to år som ud-gangspunkt udgøre ganske særlige grunde, der afgørende taler for, at der meddeles op-holdstilladelse. Der skelnes dog mellem, om samlivet er foregået i Danmark eller i et andet

vestligt land, eller om samlivet er foregået i ansøgerens hjemland, ligesom det er af betyd-ning, om samlivet er foregået på parternes selvstændige bopæl.Tilsvarende vil det efter praksis kunne have betydning, om parret har fået børn. Det blottefaktum, at parret har fået et barn, eller at hustruen er gravid, vil ikke i sig selv kunne afkræfteformodningen for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters ønske.Omvendt vil det efter praksis som udgangspunkt udgøre ganske særlige grunde, der afgø-rende taler for, at der meddeles opholdstilladelse, såfremt parret har fået flere børn, da dettei sagens natur betyder, at parret i en længere periode må anses for at have udvist vilje til atfortsætte ægteskab og samliv.