Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. – 8. oktober2010 – Integrationsministeriets punkterDagsordenspunkt 10): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS).........................................................2Dagsordenspunkt 11): Forslag til direktiv om indrejse- og opholdbetingelser forvirksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere (KOM(2010)378) .......................................9Dagsordenspunkt 12): Forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeresindrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde(KOM(2010)379) .....................................................17Dagsordenspunkt 13): Grønbog om familiesammenføring ....................................................................24Dagsordenspunkt 14): Forslag om ændring af visumforordningen vedrørende Taiwan ogNordmarianerne (KOM(2010)358). ........................................................................................................27Dagsordenspunkt 15): Forslag om undertegnelse og indgåelse af aftaler mellem DenEuropæiske Union og Brasilien om fritagelse for visum til kortvarigt ophold (Kom (2010)409, Kom (2010) 410, Kom (2010) 419 og (Kom (2010) 420) ...............................................................30Dagsordenspunkt 16): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ......................34Dagsordenspunkt 17): Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet .........................................37Dagsordenspunkt 18): Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale mellem DenEuropæiske Union og Pakistan vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligtophold (KOM(2009)106).........................................................................................................................40Dagsordenspunkt 19) (Tidlig forelæggelse) Forslag til ændring af Frontex-forordningen(KOM (2010) 61).....................................................................................................................................43

Dagsordenspunkt 10): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS).Revideret notat – ændringer i forhold til notat forud for 30. november 2009 er markeret medkursiv.Resumé:På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 forventes formandskabet at give en status over for-handlingerne vedrørende de af Kommissionen foreslåede retsakter til gennemførelse af an-den fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) samt at konkludere på diskussionernepå en ministerkonference om asyl den 13.-14. september 2010 i Bruxelles. Redegørelser harikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippeter overholdt. Forslagene er alle omfattet af forbeholdet. Regeringen vil tage formandskabetsredegørelse for status til efterretning.1. BaggrundAf Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fællesasylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andrerelevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af ret-sinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Rådden 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiskeasylsystem udskudt til senest 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet ogasylproceduredirektivet.Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der

er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på eneffektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) ogforslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere (modtagelsesdirek-tivet) (KOM2008) 815).Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om oprettelse af et euro-pæisk asylstøttekontorforslag (Asylstøttekontoret) (KOM(2009) 66).Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslutning om ændring afbeslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 for så vidt angår inddragelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltnin-ger og ændring af finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret.Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med forslag til et fælles EU-program for genbosætning: KOM(2009) 447 om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med forslag til beslutning om ændring af be-slutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles EU-program forgenbosætning).Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det tilhørende for-slag om ændring af den europæiske flygtningefond og Kommissionens forslag til et fællesEU-program for genbosætning betragtes generelt som delelementer af anden fase af detfælles europæiske asylsystem.Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de sidste to forslag påasylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem: 1) forslagtil direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsbor-gere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet afen sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2)forslag til direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling ogfratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009)554).På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010 blev formand-skabets foreslåede prioritering af fire retsakter på området drøftet af de øvrige medlemssta-ter. De fire retsakter er Dublin- og EURODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet ogforslaget om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til atomfatte personer med international beskyttelse.Forhandlingerne om asylproceduredirektivet og direktivet om modtageforhold, der forventesat få en længere varighed, blev dermed udskudt til kommende formandskaber.Side 3

Det belgiske EU-formandskab afholdt den 13.-14. september 2010 en ministerkonferenceom asyl i Bruxelles med deltagelse af EU-medlemsstater, Kommissionen, Europa-Parlamentet UNHCR, ECRE, DIIS fra Danmark og andre NGO’er.På rådsmødet den 7. -8. oktober 2010 ventes formandskabet at give en status på forhand-lingerne om asylretsakterne samt give en redegørelse for udbyttet af ministerkonferencenom asyl den 13.-14. september 2010. Det kan ikke udelukkes, at formandskabet forinden vilfremlægge rådskonklusioner herom.2. Formål og indholdDublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis KOM(2008) 825.Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning 343/2003 om fast-sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig forbehandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-terne (Dublin-forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”Eurodac” til sammen-ligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (Euro-dac-forordningen).Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815)Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2003/9/EF om fastsættelse af minimumsstandar-der for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet).Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet indeholder blandt andet forslag om at øge denøkonomiske bistand til asylansøgere, således at der ydes bistand på niveau med medlems-statens egne statsborgere, samt en udvidet adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere iden medlemsstat, hvori den pågældende opholder sig, således at der gives adgang på ar-bejdsmarkedet efter en periode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen ominternational beskyttelse.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Som følge af drøftelsernepå det uformelle rådsmøde den 15.-16. juli 2010 har formandskabet besluttet at udskyde for-handlingerne om modtagelsesdirektivet.Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551)Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstan-darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådanbeskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet).Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisterende direktiv. Der erdog en række tekniske ændringer i forslaget, og forslaget indfører i det væsentligste samme

rettigheder for personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning henholdsvis har rettil subsidiær beskyttelse.Grundnotat er oversendt til Folketinget.Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554)Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for proce-durer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirekti-vet).Forslaget indeholder en lang række ændringer, som for de flestes vedkommende dels giverflere rettigheder for asylansøgeren, dels vil kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.Grundnotat er oversendt til Folketinget.Som følge af drøftelserne på det uformelle rådsmøde den 15.-16. juli 2010 har formandska-bet besluttet at udskyde forhandlingerne om asylproceduredirektivet.Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456)Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissionens meddelelserKOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et ændringsforslag til Den EuropæiskeFlygtningefond (ændringsforslag til beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblikpå fra år til år at kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer derudløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk samarbejde mellem med-lemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordineres af det europæiske asylstøttekon-tor.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samar-bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blev opnået politisk enighed om forsla-get på rådsmødet den 30. november 2009.Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 439/2010 af19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.Ændring af den Europæiske Flygtningefond (KOM (2009) 67)Forslaget vedrører en omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret ogskal ses i sammenhæng med forslaget om at etablere dette.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.MinisterkonferenceFormålet med ministerkonferencen den 13.- 14. september 2010 var at få en større klarhedom, hvorledes der på bedste vis opnås kvalitet og effektivitet i asylsagsbehandlingen på eu-Side 5

ropæisk niveau, herunder med hensyntagen til den aktuelle situation i nogle af EU’s med-lemsstater, hvor der er et stort pres på asylsystemerne, og med hensyntagen til de forslag,der allerede er fremlagt fra Kommissionens side.På konferencen drøftede ministrene følgende tre spørgsmål:1) I Stockholm-programmet genkalder Det Europæiske Råd sig vigtigheden af fællesregler, så vel som en bedre og mere sammenhængende anvendelse af dem for atundgå eller reducere sekundære bevægelser inden for EU og øge den gensidige til-lid imellem medlemsstaterne. Det Europæiske Råd anerkender endvidere asylstøt-tekontoret (EASO) som et instrument til at udvikle og implementere det fælleseuro-pæiske asylsystem. Hvad skal være de retningsgivende principper for de igangvæ-rende forhandlinger om retsakter? Hvilke elementer kan bedst behandles gennemforøget praktisk samarbejde for at komplementere de fælles regler?2) Hvordan kan intra-europæisk solidaritet og ansvarsfordeling blive forstærket vedhjælp af en omfattende tilgang til finansiel, fysisk (forstået som reloka-tion/omfordeling) og materiel solidaritet? Hvilke aktiviteter skal det Europæiske Asyl-støttekontor deltage i med henblik på at bidrage til en fair og effektiv ansvarsforde-ling mellem EU’s medlemsstater.3) Når asylstøttekontorets formål tages i betragtning, hvilke aktiviteter skal så være detprimære fokus for kontoret? Hvilke former for god praksis, der identificeres i løbet afkonferencen, skal videreudvikles af asylstøttekontoret?På konferencen havde mange lande fokus på styrket praktisk samarbejde i relation til udfor-dringer som forbedrede og effektive asylprocedurer, indsamling af baggrundsinformationer,teknisk og kapacitetsmæssig bistand til EU-lande under pres, udsendelse, håndtering afuledsagede mindreårige, samarbejde med tredjelande om kapacitetsopbygning og frivilligintra-EU omfordeling. Formanden for Europa-Parlamentets LIBE-udvalg var ligesom UNHCRog flere ikke-statslige aktører tilhængere af både en suspensionsmekanisme i Dublin-forordningen og et omfordelingssystem. Det kan ikke udelukkes, at formandskabet vil frem-lægge et udkast til rådskonklusioner om resultaterne af konferencen. Et sådant udkast erdog endnu ikke fremlagt.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Dan-mark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag, der alle er fremsat medhjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efter Lissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hver-ken bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende Dublin- og Euro-dac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet disse retsaktermed ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommis-Side 6

sionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-dringerne i sin lovgivning.Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori der er redegjortnærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende dansk ret og forslagenes konse-kvenser herfor.Vedrørende Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, modtagelsesdirektivet og forsla-get til ændring af den Europæisk Flygtningefond henvises til notater forud for rådsmødet den4.-5. juni 2009.Vedrørende Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbosætningsprogramhenvises tilnotater forud for rådsmødet den 30. november 2009.Vedrørende flygtningedefinitionsdirektivet henvises til grundnotat oversendt til Folketingetden 24. marts 2010.Vedrørende asylproceduredirektivet henvises til grundnotat oversendt til Folketinget den 18.maj 2010.4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tage formandskabets statusredegørelse til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer henvises til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere behandlet, jf. ovenfor underpunkt 3.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 16. september 2010.7. Europa-ParlamentetDa der er tale om en status fra formandskabet, skal Europa-Parlamentet ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en status fra formandskabet, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikkerelevant.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDa der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om statsfinansielle eller sam-funds økonomiske konsekvenser ikke relevant.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om status på arbejdet med det fælles europæiske asylsystem i notat forudfor rådsmødet den 30. november 2009.Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modta-gelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Europæiske Flygtningefondkan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmødet den 4.-5. juni 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om forslagene om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor og etfælles europæisk genbosætningsprogram forud for rådsmødet den 30. november 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirektivet ved grundnotat oversendt til Folke-tinget den 24. marts 2010, og om asylproceduredirektivet ved grundnotat oversendt til Folke-tinget den 18. maj 2010.

Dagsordenspunkt 11): Forslag til direktiv om indrejse- og opholdbetingelser for virk-somhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere (KOM(2010)378)Nyt notatResumé:Kommissionen har den 13. juli 2010 fremsat et forslag om indrejse- og opholdsbetingelserfor virksomhedsinternt udstationerede. Kommissionen ventes at præsentere forslaget pårådsmødet. Formålet med direktivet er specifikt rettet mod at reagere effektivt og hurtigt påefterspørgslen efter ledere og kvalificerede medarbejdere til filialer og datterselskaber afmultinationale selskaber ved at etablere gennemsigtige og harmoniserede procedurer og ret-tigheder for virksomhedsinternt udstationerede. Derved ønskes der skabt mere attraktive vil-kår for denne gruppe og deres familie med henblik på at styrke konkurrenceevnen i EU. For-slaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Danmark deltager somfølge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget og er ikke bundet heraf, hvorfor det hver-ken får lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regeringen erumiddelbart positiv over for forslag, der fremmer tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft tilEU, men de enkelte elementer i forslaget vil dog skulle vurderes nærmere.1. BaggrundI Kommissionens meddelelse fra december 2005, "Politikplan for lovlig migration"(KOM(2005)669), blev det fastsat, at der mellem 2007 og 2009 skulle vedtages forslag tilfem retsakter om arbejdskraftindvandring, herunder forslag til et direktiv om virksomheds-internt udstationerede. I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog den 10.-11. december 2009, blev Kommissionen og Rådet opfordret til at fortsætte gennemførelsenaf politikplanen for lovlig migration, som anerkender, at en øget arbejdskraftindvandring kanbidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk vitalitet og samtidigt afhjælpe de store de-mografiske udfordringer, som EU står overfor i fremtiden.På den baggrund har Kommissionen den 13. juli 2010 fremsat forslag om indrejse- og op-holdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere.Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde(TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a og b, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstem-melse med den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet jf. artikel 294 iTEUF.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8. oktober 2010 ventes Kommissionenat præsentere sit forslag, og der vil formentlig være en overordnet drøftelse af sagen.2. Formål og indholdKommissionen anfører i forslaget, at det som følge af globaliseringen af erhvervslivet, denøgede internationale handel og væksten i og spredningen af multinationale selskaber samtden løbende omstrukturering og konsolidering af mange sektorer i de senere år er blevetstadig vigtigere for erhvervslivet hurtigt at kunne reagere på nye udfordringer, overføreknowhow til deres fremtidige ledere og harmonisere kvalifikationerne i hvert af de lande, hvorvirksomheden er aktiv.Formålet med direktivet er specifikt rettet mod at reagere effektivt og hurtigt på efterspørgs-len efter ledere og kvalificerede medarbejdere til filialer og datterselskaber af multinationaleselskaber ved at etablere gennemsigtige og harmoniserede procedurer og rettigheder forvirksomhedsinternt udstationerede. Derved skabes mere attraktive vilkår for denne gruppeog deres familie med henblik på at styrke konkurrenceevnen i EU.I Kommissionens forslag fastsættes en forenklet procedure for virksomhedsinternt udsta-tionerede medarbejderes indrejse. Ifølge forslaget skal den udstationerede have en stillingsom leder, specialist eller kandidattrainee. Definitionerne af disse tre kategorier er alleredekendt af medelemstaterne, idet de svarer til 25 EU-landes specifikke forpligtigelser indgåetinden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser(GATS). GATS giver blandt andet mulighed for, at virksomhedsintern udstationerede fratredjelande kan opholde sig midlertidigt og arbejde i EU som led i udveksling aftjenesteydelser i servicesektorerne i op til højst tre år for ledere og specialister og ét år forkandidattrainees.Retten er baseret på:at der er tale om en international virksomhed med en eller flere enheder etableretuden for en medlemsstats område og en eller flere enheder etableret imedlemsstaterne ("værtsenheder").at tredjelandsstatsborgere udstationeres fra en virksomhed, der er etableret i ettredjeland, og hvortil tredjelandsstatsborgeren er bundet af en arbejdsaftale, til enenhed i EU, der tilhører sammen koncern.

Det følger af forslagets artikel 2, stk. 2 (c), at forslaget ikke finder anvendelse for tredje-landsstatsborgere, der som led i udveksling af tjenesteydelser i medfør af TEUF artikel 56udfører aktiviteter på vegne af virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat,herunder personer, der er udstationeret af virksomheder, der er etableret i en medlemsstat,som led i udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet(96/71/EF). Forslaget finder desuden ikke anvendelse for tredjelandsstatsborgere, deransøger om ophold i en medlemsstat som forskere i medfør af forskerdirektiv (2005/71/EF)jf. artikel 2, stk. 2 (a).Der kræves ingen arbejdsmarkedstest for de tre kategorier, som er omfattet af forslaget, dadette kriterium ifølge Kommission ville være i strid med formålet med at etablere engennemsigtig og forenklet ordning samt med EU's forpligtelser i medfør af GATS ogbilaterale aftaler. Arbejdsmarkedstest er en vurdering af, om der allerede er tilgængeligdansk, herboende udenlandsk eller i EU boende arbejdskraft der på kvalificeret hvis kanvaretage et konkret arbejde, eller om det pågældende arbejde er af en sådan særligkarakter, at opholds- og arbejdstilladelse kan anbefalesIfølge forlagets artikel 3 defineres ledere (c), specialister (f) og kandidattrainees (g) som:Leder: Personer i en overordnet stilling som hovedsageligt forestår ledelsen afværtsenheden, og som i generel tilsyns- og ledelsesmæssig henseende først ogfremmest hører under virksomhedens bestyrelse eller aktionærer eller tilsvarende;denne funktion omfatter: ledelse af værtsenheden eller en afdeling ellerunderafdeling af værtsenheden, tilsyn og kontrol med det arbejde, der udføres afandre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejdere, med bemyndigelse til personligt atansætte og afskedige eller anbefale ansættelse.Specialist: Personer der besidder en for værtsenheden vigtig og særligbranchespecifik viden, idet der ikke alene tages hensyn til viden, der er specifik forværtsenheden, men også til, om personen har et højt kvalifikationsniveau inden foren type arbejde eller handel, som kræver særlig faglig viden.Kandidattrainee: Personer med en videregående uddannelse, der udstationeresmed henblik på at øge den pågældendes viden og erfaringer i virksomheden medhenblik på en ledelsesstilling i virksomheden.

Herudover skal der være en gyldig ansættelseskontrakt, der beskriver de opgaver, denpågældende har fået pålagt, samt vedkommendes løn, som skal være i overensstemmelsemed de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i udstationeringdirektivet(96/71/EF). I kontrakten skal det eller de steder, hvor udstationeringen sker og densvarighed være anført, og den skal indeholde bevis for, at den udstationerede skal varetageen stilling i værtsenheden som leder, specialist eller kandidattrainee.Tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse som kandidattrainees, skal desudenfremlægge dokumentation for, at de reelt vil følge et uddannelsesforløb og ikke vil bliveanvendt som normal arbejdskraft. Der kræves derfor en uddannelsesaftale med enbeskrivelse af uddannelsesprogrammet, dets varighed og betingelserne for at kontrollere, attraineen følger programmet.Artikel 5, stk. 2, understreger endvidere, at medlemsstaten har ret til at stille de samme kravtil den udstationerede, som gælder for en tilsvarende dansk arbejdstager i medfør af nationalret.I forslagets artikel 6, 7 og 8 fastsættes de obligatoriske og de mulige årsager til afslag samttil inddragelse og manglende forlængelse, herunder manglende opfyldelse af kriterierne ogsanktioner mod arbejdsgivere for sort arbejde eller ulovlig ansættelse, jf. sanktionsdirektivet(2009/52/EF). Også det forhold, at der eksisterer kvoter kan resultere i afslag. Hvis betingel-serne i artikel 5 ikke er opfyldt, bør medlemsstaterne holde værtsenheden ansvarlig herforog pålægge passende sanktioner, såsom økonomiske sanktioner.Ifølge artikel 11 vil en ansøger, der opfylder indrejsekriterierne, modtage en særligopholdstilladelse, der giver indehaveren ret til at arbejde som virksomhedsinterntudstationeret på betingelserne i artikel 14. Der kræves ingen yderligere arbejdstilladelse, ogopholdstilladelsen kan gives med varighed op til tre år for ledere og specialister og ét år forkandidattrainees. Der gives en kort frist (30 dage) til at behandle ansøgningerne, somledsages af forskellige proceduremæssige garantier, herunder mulighed for at anfægteafgørelser om afslag på ansøgningen ad rettens vej og krav om, at myndighederne skalbegrunde sådanne afgørelser, jf. artikel 12.I henhold til direktivets artikel 13 og 14 opnår en virksomhedsinternt udstationeret en rækkerettigheder, herunder ret til ophold på hele medlemslandets område og ligebehandling medegne statsborgere i forhold til blandt andet foreningsfrihed, anerkendelse af kvalifikationersamt udbetaling af aldersbestemt pension og sygesikring i henhold til de grene afsocialsikringsordninger, der er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/04, uden at dettepåvirker eksisterende bilaterale aftaler. I tilfælde af mobilitet mellem medlemsstater, ogmedmindre andet gælder i henhold til eksisterende bilaterale aftaler, finder forordning (EF)nr. 859/2003 anvendelse. Der er tale om en minimumsregulering, der ikke afholder med-lemslandene fra at anvende mere favorable ordninger jf. artikel 4.Det fremgår af artikel 15, at familiesammenføringsdirektivet (2003/86/EF) finder anvendelse– dog med en række undtagelser som skal skabe en mere attraktiv ordning for virksom-hedsinternt udstationerede, i overensstemmelse med lignende ordninger, der alleredeSide 12

eksisterer i medlemsstaterne og i andre lande. Der fastsættes således bestemmelser omumiddelbar familiesammenføring i den første opholdsstat. For at nå det mål fjernes blandtandet kravet i familiesammenføringsdirektivet om, at referencen skal have opnået tilladelsemed henblik på permanet ophold. Der er endvidere fastsat bestemmelse om, at der først børtræffes eventuelle nationale integrationsforanstaltninger, når familiemedlemmerne er påEU's område.Endeligt indeholder forslagets artikel 16 en regulering af mobilitet mellem medlemsstaterne.En tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse som virksomhedsinternt ud-stationeret, og som opfylder betingelserne i artikel 5, kan udføre en del af sine opgaver i enenhed inden for samme koncern, der er etableret i en anden medlemsstat, på grundlag afden første opholdstilladelse og et supplerende dokument, hvori er nævnt de enheder ikoncernen, hvor vedkommende må arbejde. Den anden medlemsstat skal informeres om devigtigste betingelser for denne mobilitet. Den kan kræve, at der er udstedt en opholdstil-ladelse, hvis arbejdet varer mere end tolv måneder, men den kan ikke kræve, at denvirksomhedsinternt udstationerede skal forlade dens område for at indgive ansøgninger.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget vedtages med hjemmel i TEUF afsnit V, art. 79, stk. 2, litra a) og b). Forslaget fårderfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark i medfør af Protokollen omDanmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet derfor ikke vil blive bindende foreller finde anvendelse i Danmark.Om de danske regler kan oplyses, at der efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, kan gi-ves en koncernopholdstilladelse til en udenlandsk medarbejder, der er ansat i en internatio-nal koncern, der er etableret i Danmark og i mindst et andet land, der skal arbejde for dendanske del af virksomheden i forbindelse med et innovativt, udviklingsmæssigt eller uddan-nelsesmæssigt formål.Der er følgende betingelser:Ansøgeren skal dokumentere, at han/hun på ansøgningstidspunktet er fastansat iden udenlandske del af koncernen eller virksomheden. Ordningen omfatter såledesikke vikarer.Ansøgeren skal ved ansættelsen hos den danske virksomhed dokumentere fortsatat have tilknytning til den udenlandske enhed. Der må ikke være tale om et egentligtskift af ansættelsesforhold.Arbejdet i Danmark skal have et innovativt, projektmæssigt eller uddannelsesmæs-sigt formål. Der må ikke være tale om almindelige driftsopgaver. Der skal foreliggeen erklæring fra virksomheden herom.Ansættelsen skal i de perioder, hvor den pågældende opholder sig og arbejder iDanmark, foregå efter sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.

Ansøger må ikke påbegynde arbejdet hos den danske virksomhed, før der er meddelt kon-cernopholdstilladelse. Virksomheden kan på forhånd søge om en koncerngodkendelse. Deter ikke et krav, at virksomheden på forhånd har en koncerngodkendelse, men hvis det er til-fældet, kan efterfølgende ansøgninger om koncernopholdstilladelse i forbindelse med kon-krete ansættelser behandles betydeligt hurtigere.En koncerngodkendelse kan gives til en dansk virksomhed, som er del af en internationalkoncern med udenlandske moder-, søster- eller datterselskaber, eller som har divisioner, fili-aler eller kontorer i udlandet. Virksomheden skal opfylde følgende betingelser:Virksomheden skal kunne dokumentere at være en del af en international koncern,der er omfattet af moder-, søster- eller datterselskab eller at have afdelinger, divisio-ner, filialer eller kontorer i mindst ét andet land end Danmark.Der skal være minimum 10 ansatte i den danske virksomhed.Løn og ansættelsesvilkår skal generelt på den danske virksomhed være sædvanligeefter danske forhold. Er virksomheden ikke omfattet af overenskomst, skal den er-klære, at den lever op til dette krav.Den danske virksomhed skal være registreret hos SKAT som indeholdelsespligtigefter kildeskatteloven.Den danske virksomhed må ikke være ramt af lovlig konflikt.Antallet af udenlandske ansatte med koncernopholdstilladelse skal stå i rimeligt for-hold til det samlede antal ansatte.De relevante udenlandske enheder skal udføre reel virksomhedsdrift.

Koncerngodkendelsen gives for tre år med mulighed for forlængelse. Ved forlængelse afgodkendelsen er det et krav, at virksomhedens forhold fortsat lever op til betingelserne.Efter praksis gives der endvidere opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, som skalvære trainee i en dansk virksomhed, såfremt der er særlige erhvervs- og uddannelsesmæs-sige grunde til, at traineearbejdet skal udføres af den pågældende. Der stilles endvidere kravom, at der foreligger et dokumenteret strategisk samarbejde/partnerskab mellem virksomhe-den i Danmark og en virksomhed/organisation i udlændingens hjemland og en beskrivelse afuddannelses- og/eller kursusforløbet, samt at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efterdanske forhold.Artikel 14, stk. 2, litra c i forslaget kan desuden have konsekvenser for tredjelandsstatsbor-geres muligheder for at opnå ret til pension i Danmark og ret til eksport af pension, idet der ipensionsloven er visse karensperioder i forhold til muligheden for at opnå ret til dansk pensi-on.Direktivet berører ikke muligheden for at kræve, at det arbejde, for hvilket der udstedes ar-bejdstilladelse, skal være på sædvanlige vilkår hvad angår løn osv.

4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er umiddelbart positiv over for forslag, der fremmer tiltrækningen af kvalificeretarbejdskraft til EU, men de enkelte elementer i forslaget vil dog skulle vurderes nærmere.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre landes holdninger.6. HøringForslaget har været drøftet i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringsarbejdet (SPAIS) den16. september 2010.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) oplyser i hø-ringssvar af henholdsvis 19. og 20. august 2010, at de er positive overfor forslaget, somskaber gennemsigtige og forenklede procedurer, der kan afhjælpe den mangel på kvalifice-ret arbejdskraft, som i lyset af den demografiske udvikling vil opstå i fremtiden.DA nævner desuden, at det er uklart om henvisningen til kollektive overenskomster i artikel3, litra n, også omfatter kollektive aftaler, der ikke er gjort alment gældende. DA foreslår, atman i stedet formulerer bestemmelse, således, at ”løn- og ansættelsesvilkår skal være sæd-vanlige efter nationale vilkår”.DA mener, at målgruppen i forslaget, som omfatter ledere, specialister og trainees er forsnæver og bør udvides. DA mener endvidere at opholdsperioden på 12 måneder er for kortog bør udvides til tre år. Både DA og FA mener, at det er hensigtsmæssigt, at den tremåne-ders sagsbehandlingstid, som er fastsat, skal være en maksimal frist, men at det også skal-være muligt at behandle en sag i en hurtigere hasteprocedure.Landsorganisationen i Danmark (LO) kan i sit høringssvar af 30. august 2010 ikke se nogenoverbevisende argumentation for behovet for forslaget og påpeger, at den beskyttelse af ar-bejdstagere, som fremgår af artikel 14 i forhold til blandt andet ligeløn og arbejdsvilkår ikkeer tilstrækkelig. LO foreslår derfor en udtrykkelig henvisning til ligebehandlingsprincippet iartikel 45 i Den Europæiske Unions Funktionsmåde både i forslagets art. 2, stk. 2, litra c,samt i artikel 14. LO påpeger endvidere, at artikel 14, stk. 1, henviser til kollektive overens-komster, som anvendes på ”hele” nationale områder, hvilket kan give problemer i forhold tilde overenskomster, som kun dækker dele af landet.7. Europa-ParlamentetForslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i henhold til den almindelige lovgivningspro-cedure jf. artikel 294 i TEUF. Der foreligger endnu ikke et udkast til betænkning fra Europa-Parlamentet.

8. NærhedsprincippetForslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet målene iforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Ifølge Kommissionenfinder, at nærhedsprincippet er opfyldt ud fra følgende betragtninger:Behandlingen af virksomhedsinternt udstationerede på EU-plan kombineret medbetingelserne og procedurerne for denne mobilitet har indvirkning på, hvor attraktivEU er som helhed, og på, i hvor høj grad multinationale selskaber beslutter sig for atgøre forretninger eller investere i et bestemt område.Manglende fleksibilitet for overførsel af virksomhedsinternt udstationerede fra eteuropæisk koncernhovedkvarter til et andet er et meget stort problem formultinationale selskaber. En indsats på EU-plan er den eneste måde at fjerne denmanglende fleksibilitet på.Fælles retlige rammer, hvori der fastsættes fælles betingelser for virksomhedsinterntudstationeredes indrejse, herunder deres sociale og økonomiske rettigheder, vilforebygge risikoen for unfair konkurrence.

Den store forskel mellem medlemsstaterne, hvad angår procedurer og ret til midlertidigtophold, kan være til skade for den ensartede opfyldelse af de internationale forpligtelser,som EU og dets medlemsstater har indgået i forbindelse med WTO-forhandlingerne.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens synspunkt om, at nærhedsprincippet er opfyldt.Direktivet vurderes at give en merværdi til EU ud fra en konkurrencemæssigt synspunkt,idet mere ensatrede regler vurderes at gøre det lettere for EU at tiltrække kvalificeretarbejdskraft, og idet dette vil være af betydning for alle medlemsstater, som alle formodes athave internationale virksomheder.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af forslaget vil ikke få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser,da Danmark efter Protokollen om Danmarks særlige stilling ikke deltager i vedtagelsen, ogdirektivet vil derfor ikke være bindende eller finde anvendelse i Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikForslaget er ikke tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Ud-valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 12): Forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborge-res indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde(KOM(2010)379)Nyt notatResumé:Kommissionen har den 13. juli 2010 fremsat et forslag til direktiv til fastsættelse af betingel-ser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde. Kommis-sionen ventes at præsentere forslaget på rådsmødet. Med forslaget ønsker Kommissionenat imødekomme EU’s strukturelle behov for sæsonarbejdere, da arbejdskraften inden fordette område internt i EU forventes at blive mindre og mindre i de kommende år. Kommissi-onen ønsker desuden at imødegå problemer med udnyttelse af visse sæsonarbejdere ogmed ulovligt ophold og ulovlig beskæftigelse samt sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår fordenne persongruppe. Forslaget skønnes umiddelbart at være i overensstemmelse mednærhedsprincippet, men dette vil blive vurderet nærmere. Danmark deltager som følge afforbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget og er ikke bundet af det, hvorfor det hverken fårlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regeringen er umid-delbart enig i Kommissionens formål om, at der bør sættes ind over for ulovlig indvandringog beskæftigelse i EU, men er umiddelbart skeptisk over for forslaget. De enkelte elementerfindes dog at burde vurderes nærmere, inden den endelige holdning fastlægges.1. BaggrundI Kommissionens meddelelse fra december 2005, "Politikplan for lovlig migration"(KOM(2005)669), blev det fastsat, at der mellem 2007 og 2009 skulle vedtages forslag tilfem retsakter om arbejdskraftindvandring, herunder et forslag til et direktiv om indrejse- ogopholdsbetingelser for sæsonarbejdere. I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Rådvedtog den 10.-11. december 2009, blev Kommissionen og Rådet opfordret til at fortsættegennemførelsen af politikplanen for lovlig migration, som anerkender, at en øget arbejds-kraftindvandring kan bidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk vitalitet og samtidigtafhjælpe de store demografiske udfordringer, som EU står overfor i fremtiden.På den baggrund har Kommissionen den 13. juli 2010 fremsat forslag til fastsættelse af be-tingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde.Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde(TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a og b, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstem-

melse med den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet jf. artikel 294TEUF.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8. oktober 2010 ventes Kommissionenat præsentere forslaget, og der vil muligvis være en helt overordnet drøftelse heraf.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er ifølge Kommissionen at imødekomme EU’s strukturelle behov forsæsonarbejdere, da arbejdskraften indenfor dette område internt i EU forventes at blive min-dre og mindre i de kommende år. Kommissionen vil desuden forsøge at imødegå problemetomkring visse sæsonarbejdere og ulovligt arbejde, som ofte også resulterer i udnyttelsesamt dårlige løn- og arbejdsvilkår. Det er ifølge Kommissionen gang på gang blevet påvist,at de økonomiske sektorer, hvor der anvendes et stort antal sæsonarbejdere – hovedsageliglandbrug, havebrug og turisme - også er de sektorer, hvor der beskæftiges flestarbejdstagere fra tredjelande uden lovlig opholdstilladelse. Ved at forbedre muligheder-ne forcirkulær migration – altså muligheden for lovligt at komme og arbejde og vende tilbage til sithjemland flere gange, vil man således forsøge at afhjælpe problemet med ulovlig arbejdkraft.Endeligt vil bekæmpelse af ulovlig arbejdskraft og lige løn- og arbejdsvilkår beskytte egneEU-borgere mod illoyal konkurrence.Det anføres i de indledende betragninger til direktivet, at anvendelsen af direktivet ikkeberører medlemslandenes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kanindrejse fra tredjelande på deres område med henblik på beskæftigelse somsæsonarbejdere, jf. TEUF artikel 79, stk. 5. Det fremgår endevidere, at anvendelsen afdirektivet ikke bør berøre princippet om EU-præference, hvad angår medlemslandenesarbejdsmarked, som udtrykt i de relevante bestemmelser i tiltrædelsestraktaterne.Ifølge forslagets artikel 2 finder det alene anvendelse for tredjelandsstatsborgere, som erbosiddende uden for medlemsstaternes område. Tredjelandsstatsborgere, der er etableret ien medlemsstat, som led i udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 56 i TEUFer ikke omfattet af direktivet. Forslaget giver endvidere ikke nogen selvstændig ret til familie-sammenføring.Definitionen af en sæsonarbejder er ifølge artikel 3 en tredjelandsstatsborger, som tager lov-ligt midlertidigt ophold i en medlemsstats for at udføre sæsonarbejde – dvs. arbejde somalene udføres på et bestemt tidspunkt på året, og som kræver en større arbejdsstyrke endnormalt.Ifølge artikel 4 forhindrer forslaget ikke gunstigere bestemmelser i bi- eller multilaterale afta-ler, som medlemsstaterne eller EU har indgået med tredjelande. Ligeledes kan medlemssta-Side 18

Artikel 5, stk. 2 og 3, angiver desuden, at medlemsstaten skal sikre, at ansøgeren har til-strækkelige midler til at understøtte sit ophold, samt at ansøger kan afvises, såfremt han ertil fare for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der er endvidere i artikel 14 kravom, at arbejdsgiver skal sørge for, at ansøger har adgang til passende indkvartering.Artikel 6 indeholder regulering af afslag på en opholdstilladelse. Der kan gives afslag så-fremt:betingelserne i artikel 5 ikke er opfyldt, eller hvis de fremlagte dokumenter ererhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret.det pågældende ledige job kan besættes med deres egne statsborgere eller EUstatsborgere eller med statsborgere fra tredjelande, der opholder sig lovligt i denpågældende medlemsstat.arbejdsgiveren er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde og/ellerulovlig beskæftigelse.der kan gives afslag under henvisning til antallet af tredjelandsstatsborgere, derbevilges indrejse i den enkelte medlemsstat.

Det fremgår af artikel 9, at medlemsstaterne selv skal afgøre, om ansøgningen skal indgivesaf ansøger eller arbejdsgiver, og når tilladelse er opnået skal en tilladelse med påtegningen”sæsonarbejder” udstedes, som giver ret til både arbejde og ophold, jf. artikel 10.Opholds- og arbejdstilladelsens længde er 6 måneder i ét kalenderår, hvorefter sæsonarbej-deren skal vende tilbage, jf. artikel 11, stk. 1. Inden for denne 6 måneders periode kan sæ-sonarbejderen forlænge kontrakten eller søge beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver, jf.artikel 11, stk. 2. Det fremgår ikke direkte af forslaget, om en sæsonarbejder også ifølgedenne bestemmelse kan skifte arbejdsgiver i en anden medlemsstat inden for 6 månedersperioden.Det fremgår af artikel 12, at medlemsstaterne, ved ansøgning herom, enten skal give tilla-delsen i op til tre sæsoner af gangen - en såkaldt ”multi-seasonal work permit” (a) eller laveen forenklet procedure for de sæsonarbejdere, som ønsker at vende tilbage flere år i træk(b). Tilladelsen for flere sæsoner kan dække op til tre sæsoner ad gangen.Det følger dog af art. 12, stk. 2, at en sæsonarbejder der ikke har opfyldt kravene til at bibe-holde tilladelsen i det foregående år, kan udelukkes fra at få forlænget sin tilladelse i et ellerflere år efterfølgende. Der kan endvidere fastsættes proportionelle sanktioner i forhold til ar-bejdsgivere, som ikke lever op til betingelserne i direktivet.Ifølge artikel 13 fastsættes en hurtig sagsbehandlingsprocedure på 30 dage.En sæsonarbejder opnår i henhold til direktivets artikel 15 og 16 en række rettigheder, her-under ret til ophold på hele territoriet samt ligebehandling med statsborgere med hensyn tilblandt andet løn, afskedigelse og sundhed på arbejdspladsen samt ret til at være medlem afen fagforening og ret til udbetaling af allerede optjente pensioner og til sygesikring i henholdtil Rådets forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger artikel 3.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget vedtages med hjemmel i TEUF afsnit V, art. 79, stk. 2, litra a) og b). Forslaget fårderfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark i medfør af Protokollen omDanmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet derfor ikke vil blive bindende foreller finde anvendelse i Danmark.Om dansk ret kan det oplyses, at der ikke er særlige regler for sæsonarbejdere. Ifølge Ud-lændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væ-sentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekommeansøgningen.Dette indebærer, at udlændinge som udgangspunkt ikke får opholds- og arbejdstilladelse tilufaglært arbejde eller sædvanligt faglært arbejde – undtagen i særlige tilfælde.Efter Udlændingeservice praksis vil en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på bag-grund af sæsonarbejde fra en tredjelandsstatsborger som altovervejende hovedregel ikkeblive imødekommet. Udlændingeservice vil som udgangspunkt meddele afslag under hen-Side 20

visning til, at der er tale om ufaglært arbejde. Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om op-holdstilladelse på grundlag af ufaglært arbejde er 60 dage.Artikel 16, stk. 2, litra b i forslaget kan desuden have konsekvenser for tredjelandsstatsbor-geres muligheder for at opnå ret til pension i Danmark og ret til eksport af pension, idet der ipensionsloven er visse karensperioder i forhold til muligheden for at opnå ret til dansk pensi-on.Direktivet berører ikke muligheden for at kræve, at det arbejde, for hvilket der udstedes ar-bejdstilladelse, skal være på sædvanlige vilkår hvad angår løn osv4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er umiddelbart enig i Kommissionens formål om, at der bør sættes ind over forulovlig indvandring og beskæftigelse i EU, men er umiddelbart skeptisk overfor forslaget. Deenkelte elementer findes dog at burde vurderes nærmere, inden den endelige holdning fast-lægges.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre landes holdninger.6. HøringForslaget har været drøftet i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringsarbejdet (SPAIS) den16. september 2010.Bygge-, Anlægs- og Træ-kartellet (BAT) har i sit høringssvar af 13. august 2010 blandt andetanført, at sæsonarbejderdirektivet er et skridt i den helt forkerte retning. Der er ikke brug forufaglært arbejdskraft fra tredjelande i den nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæs-sige krise i EU-landene. Hvis det alligevel ender med et direktiv, må det sikres, at definitio-nen på en sæson ikke overstiger 3 mdr., hvilket svarer til en årstid. Det må sikres, at sæson-arbejdere får den løn og de arbejdsvilkår, som er almindeligt gældende for arbejdet på denegn, hvor det udføres. Der må sikres dokumentation fra arbejdsgiveren for, at dette overhol-des, og det skal medføre skrappe sanktioner, hvis denne regel brydes. Der skal være fuldkonfliktret over for de arbejdsgivere, der ansætter sæsonarbejdere under dette direktiv. Byg-ge- og anlægsbranchen skal undtages fra direktivet. Heller ikke selvom andre lande skullebeslutte at lade bygge- og anlægsbranchen være dækket af direktivets bestemmelser, skaltredjelandes sæsonarbejdere kunne udstationeres fra andre EU-lande til at udføre arbejde iDanmark.Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) har i sit høringssvar af16. august 2010 blandt andet anført, at det under den økonomiske krise i EU generelt harvist sig, at behovet for sæsonarbejdskraft til de grønne erhverv så rigeligt har kunnet opfyl-des med arbejdskraft fra EU-landene, men at den situation ikke nødvendigvis varer ved. SA-LA finder det væsentligt, at direktivforslaget opretholder fortrinsstillingen for arbejdskraft fraSide 21

EU. Det er i danske virksomheders interesse, at der er fælles standarder vedrørende ar-bejdskraft fra tredjelandes adgang, og at reglerne følges i alle EU-lande med henblik på atsikre ordnede opholds- og ansættelsesforhold for disse arbejdstagere. Det må også erken-des, at anvendelsen af arbejdskraft fra tredjelande især til sæsonarbejde hidtil har haft svæ-re vilkår i Danmark pga. danske regler og ansøgningsprocedurer. Almindeligt sæsonarbejdekvalificerer normalt slet ikke til at få arbejds- og opholdstilladelse, og der er ofte så stor usik-kerhed omkring sagsbehandlingstid m.v., at arbejdsgiverne ikke tør løbe an på at få tilladel-serne på plads, inden begyndelsen af det pågældende sæsonarbejde. Hvis retningslinjerne idirektivet følges op i dansk praksis, vil det kunne medføre en øget sikkerhed og mindre ad-ministration på dette område. SALA oplyste desuden på et møde i SPAIS-kredsen, afholdtden 16. september 2010, at man ikke anså det for hensigtsmæssigt at nedsætte varighedenaf opholdstilladelsen fra de forslåede 6 måneder til f.eks. 3 måneder på trods af, at en dansksæson typisk er af en kortere varighed end 6 måneder. Opholdets varighed reguleres i forve-jen af ansættelseskontraktens varighed, og den øgede fleksibilitet vil være en fordel.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sit høringssvar af 19. august 2010 blandt andet an-ført, at det er positivt, at EU satser på generelle og offensive regler for øget indvandring fratredjelande med henblik på arbejde i EU, og at der søges skabt et stort europæisk arbejds-marked med gennemsigtige og forenklede procedurer, som i forhold til tredjelande fremstårsamlet. Det er positivt, at der skabes en fælles EU-ramme for sæsonarbejderes adgang tildet europæiske arbejdsmarked, selv om medlemsstaterne fortsat fremover vil få betydeligindflydelse på området, Det er endvidere vigtigt, at der skabes lige konkurrence mellem EU-landene om sæsonarbejdskraften.LO har i sit høringssvar af 30. august 2010 blandt andet påpeget, at forslaget vil få vidtgåen-de indflydelse på det danske arbejdsmarked i tilfælde af de alligevel nu eller endog seneregennemføres i Danmark. LO kan ikke støtte forslaget i dets nuværende udformning, men detanerkendes, at der kan være et stort behov for en fællesskabsretlig regulering af betingel-serne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde. LO ud-trykker bekymring for social dumping gennem ringere løn og ansættelsesvilkår, og sættertvivl ved Kommissionens antagelse om, at der er sandsynlighed for en stadig forøgelse afdet strukturelle behov for lavt uddannet og lavt kvalificeret arbejdskraft og henviser blandtandet til, at Europa for tiden er ramt af massiv ledighed, der har ramt de ufaglærte grupperhårdest. LO ønsker blandt andet, at a) ligebehandlingsprincippet gennemført som gennem-gående og bærende for hele direktivet, b) at modvirkning af social dumping gøres til direkti-vets hovedmålsætning, c) at sæsonbestemte aktiviteter gives en mere bestemt definition, d)at det skal fastsættes, at arbejdskontraktens vilkår skal være af en sådan art, at de udgørligebehandling, e) at betaling for indkvartering skal ske med udgangspunkt i det lejedes vær-di.Både BAT, DA og LO opfordrer til, at Danmark uanset det retlige forbehold går aktivt ind i atpåvirke reguleringen på området.

7. Europa-ParlamentetForslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i henhold til den almindelige lovgivningspro-cedure jf. artikel 294 TEUF. Der foreligger endnu ikke et udkast til betænkning fra Europa-Parlamentet.8. NærhedsprincippetKommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-planindføres et ensartet niveau for behandlingen af sæsonarbejdere. Forskellige niveauer for ret-tigheder kan føre til en forvridning af konkurrencen inden for fællesmarkedet og til, at der op-står sekundære bevægelser af arbejdskraftindvandring til medlemsstater, der giver flere ret-tigheder til tredjelandsstatsborgere.Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række arbejdsmarkedsre-laterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere imod billig arbejdskraft fra tredjelandeog indvandrere mod at blive udnyttet.Forslaget skønnes umiddelbart at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.Kommissionens ovennævnte begrundelse, og fordi TEUF artikel 79, stk. 1 og 2, indeholderdirekte hjemmel til indførelse af en fælles indvandringspolitik og indførelse af regler, der fast-sætter betingelser for indrejse og ophold. Da der er stillet spørgsmålstegn ved nærheds-princippets overholdelse fra en række medlemsstater, findes dette forhold ud fra en principielbetragtning imidlertid at burde vurderes nærmere, uanset at Danmark som følge af forbehol-det ikke bliver bundet af direktivet. Disse medlemsstater er således ikke fuldstændigt over-bevist om, at de forskelligartede behov for sæsonarbejde i medlemsstaterne kan tilgodesesenten med forlaget som sådan eller med den nuværende formulering af dele af forslaget.Dette skyldes blandt andet, at langt fra alle medlemslande i dag anvender sæsonarbejderefra tredjelande, og de af Kommissionen nævnte udfordringer ikke nødvendigvis bedre kangennemføres i EU-regi end på national plan i de medlemslande, der har særlige udfordrin-ger.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke EU budgetmæssige konsekvenser.Vedtagelsen af forslaget vil ikke få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser,da Danmark efter Protokollen om Danmarks særlige stilling ikke deltager i vedtagelsen, ogdirektivet vil derfor ikke være bindende eller finde anvendelse i Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikForslaget er ikke tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Ud-valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 13): Grønbog om familiesammenføring

Nyt notatResumé:Kommissionen forventes den 27. september 2010 at vedtage en grønbog om retten til fami-liesammenføring i lyset af en rapport om Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesam-menføring (KOM (2008) 61). Grønbogen forventes i den forbindelse at blive præsenteret afKommissionen på RIA-rådsmødet den 7-8. oktober 2010. I Stockholmprogrammet, som blevvedtaget af Det Europæiske Råd i december 2009, blev Kommissionen opfordret til at evalu-ere og om nødvendigt at foretage en fornyet gennemgang af familiesammenføringsdirektivetunder hensyn til integrationsforanstaltningernes betydning. Grønbogen forventes at indehol-de et oplæg til drøftelse af anvendelsen og eventuelle problemer med de eksisterende reg-ler om familiesammenføring. Familiesammenføringsdirektivet finder som følge af forbeholdetikke anvendelse i Danmark. Regeringen vil tage Kommissionens orientering af grønbogen tilefterretning og deltage aktivt i den kommende debat i EU om regler for familiesammenføring.1. BaggrundI december 2009 vedtog Det Europæiske Råd (DER) et nyt politikprogram (Stockholmpro-grammet) for området for retlige og indre anliggende, som vil gælde for perioden 2010-2014.I Stockholmprogrammet opfordredes Kommissionen til at evaluere og om nødvendigt at fore-tage en fornyet gennemgang af familiesammenføringsdirektivet under hensyn til integrations-foranstaltningernes betydning.Kommissionen har allerede i 2008 udarbejdet en rapport om Rådets direktiv 2003/86/EF omret til familiesammenføring (KOM (2008) 61), som sammenfatter medlemsstaternes imple-mentering og anvendelse af direktivet, identificerer mulige problemer og giver anbefalingervedrørende korrekt anvendelse. Rapporten konkluderer blandt andet, at direktivets relativtlille virkning hovedsageligt skyldes dens lave bindende karakter og løse formulering af cen-trale bestemmelser, herunder af, hvem der kan være reference, hvilke integrationskrav derskal gælde samt varigheden af opholdstilladelsen, når denne er blevet tildelt. Kommissio-nens rapport fra 2008 giver ikke nogle konkrete forslag til ændringer af direktivet. I rapportengør Kommissionen dog sine intentioner klare om at gennemføre yderligere høringer og ana-lyser i forhold til implementeringen og anvendelsen af direktivet i medlemslandene med hen-blik på at klarlægge, hvordan familiesammenføringen skal takles i EU i fremtiden.Kommissionens grønbog om familiesammenføring ventes vedtaget i Kommissionen den 27.september 2010.Familiesammenføringsdirektivet finder som følge af forbeholdet ikke anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8. oktober 2010 ventes Kommissionenat præsentere sin grønbog om familiesammenføring.

2. Formål og indholdGrønbogen forventes at indeholde et oplæg til drøftelse fra Kommissionen om, hvordan di-rektivet kan forbedres blandt andet med udgangspunkt i rapporten fra 2008, og grønbogenventes i lyset af Stockholmprogrammet at berøre spørgsmålet om integrationsforanstaltnin-gers sammenhæng med familiesammenføring.Det forventes, at Kommissionens kommende grønbog vil danne grundlaget for en bred debati EU i løbet af efteråret 2010.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSpørgsmålet er ikke relevant på nuværende tidspunkt i processen, da der alene er tale omen grønbog.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage Kommissionens orientering af grønbogen til efterretning og deltage aktivti den kommende debat i EU om regler for familiesammenføring.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre landes holdninger.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 16. september 2010.7. Europa-ParlamentetDet forventes, at grønbogen umiddelbart efter at være blevet vedtaget i Kommissionen vilblive fremsendt til Rådet og Europa-Parlamentet.8. NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant, da der alene er tale om en grønbog.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens grønbog har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssigeeller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et debat-oplæg.

Dagsordenspunkt 14): Forslag om ændring af visumforordningen vedrørende Taiwanog Nordmarianerne (KOM(2010)358).Revideret notat. Grundnotat oversendt 16. september 2010. Ændringer i forhold til grundno-tat er markeret med kursiv.Resumé:Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besid-delse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsbor-gere er fritaget for dette krav (visumforordningen). Formålet med forslaget er at fritage bor-gere fra Taiwan og Nordmarianerne fra krav om visum. Nærhedsprincippet ses overholdt.Forslaget medfører ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringenkan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget, forudsat at der inden vedtagelsen opnås gensidig-hed på visumområdet i forhold til samtlige Schengen-lande.1. BaggrundKommissionen har den 5. juli 2010 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet omændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvisstatsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen overde tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.Forslaget om visumfrihed for borgere af Taiwan er fremsat på baggrund af drøftelser i de re-levante politiske grupper i Rådet i marts 2009, der mundede ud i et klart politisk signal om, atEU støtter Taiwans anmodning om at føje landet til positivlisten. Årsagen til den ønskedeændring er, at overførselen af Taiwan til positivlisten vil have en positiv økonomisk virkningfor forbindelserne mellem EU og Taiwan, da Taiwan er en vigtig samhandelspartner for EU.At overføre Taiwan til positivlisten vil også styrke den regionale sammenhæng, da EU har envisumfri ordning med andre lande og enheder i regionen, hvis økonomiske udviklingsniveauligner Taiwans, herunder bl.a. Hong Kong og Singapore.Forslaget om, at Nordmarianerne bliver gjort visumfri fremsættes med henvisning til, atNordmarianerne indgår i en politisk union med USA, statslederen er den siddende ameri-kanske præsident, og at borgerne har et amerikansk pas.Kommissionens forslag om Rådets forordning om ændring af visumforordningen er fremsatmed hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk.2, litra a.Forslag forventes herefter vedtaget med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den al-mindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.

Ifølge artikel 6 i Protokollen om Danmarks Stilling finder forbeholdet for retlige og indre an-liggender ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelandsstatsborgere, derskal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser.Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7-8. oktober 2010 vilvære en drøftelse af sagen med henblik på en snarlig efterfølgende vedtagelse.2. Formål og indholdFormålet med fremsættelsen af forslaget om visumfrihed for borgere af Taiwan er at tilpassede to landelister tilknyttet visumforordningen. Visumkravet for taiwanske borgere vurderesikke længere berettiget, idet Taiwan ikke længere udgør nogen risiko for ulovlig indvandringeller for den offentlige orden i EU. Endvidere har Kommissionen henvist til, at overførselen afTaiwan til positivlisten vil have en positiv økonomisk effekt. I forslaget er der også henvist til,at Det Forenede Kongerige og Irland, der ikke er Schengen-lande, fritog Taiwan fra visum-pligt i henholdsvis marts og juli 2009.For så vidt angår dokumentsikkerhed har Taiwan iværksat flere tiltag, herunder foranstalt-ninger til at indføre et meget sikkert Id-kort og et nyt og mere sikkert pas. Endvidere har Tai-wan i slutningen af 2008 indført udstedelse af biometriske pas.Af Kommissionens forslag fremgår det, at Taiwan fortsat kræver visum fra følgende EU-lande, Cypern, Bulgarien og Rumænien. Visumfrihed for taiwanske borgere bør være mod-svaret af visumfrihed for alle EU-borgere, der ønsker at rejse til Taiwan. Taiwan har udtryktpolitisk vilje til at indføre visumfrihed for alle EU borgere, og landet har til hensigt at fritage deovennævnte tre EU-lande for kravet om visum i løbet af 2010.Forslaget om, at Nordmarianerne bør omfattes af visumforordningens liste over lande, hvisstatsborgere er fritaget for visum, er begrundet med, at Nordmarianerne er en stat, der ind-går i politisk union med USA, statslederen for Nordmarianerne er USA’s præsident, ogNordmarianerne har samme status som Guam og Puerto Rico, der begge er fritaget for kra-vet om visum. Endvidere er det lagt vægt på, at borgere i Nordmarianerne har amerikanskpas.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslagets vedtagelse har ingen konsekvenser for dansk ret.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget, forudsat at der inden vedtagelsen op-nås gensidighed i forhold til samtlige Schengen-lande.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater ventes at kunne tilslutte sig Kommissionens forslag.Side 28

6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den 16. september 2010.7. Europa-ParlamentetForslag forventes herefter vedtaget med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den al-mindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.8. NærhedsprincippetÆndring af den gældende visumforordning kan alene ske ved fremsættelse af forslag fraKommissionen, og falder inden for Fællesskabets enekompetence og nærhedsprincippetvurderes således opfyldt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af forordningen vil ikke få statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Forordningsforslaget har hverken samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige ellerforbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikGrund- og nærhedsnotatet er fremsendt til udvalgene den 16. september 2010.

Dagsordenspunkt 15): Forslag om undertegnelse og indgåelse af aftaler mellem DenEuropæiske Union og Brasilien om fritagelse for visum til kortvarigt ophold (Kom(2010) 409, Kom (2010) 410, Kom (2010) 419 og (Kom (2010) 420)Nyt notatResumé:Kommissionen har den 6. august 2010 stillet forslag om undertegnelse og indgåelse af toaftaler med Brasilien om en visumfrihedsaftale, der sikrer ensartet visumfrihed for alle EU-landene i forhold til Brasilien og omvendt for Brasilien i forhold til alle EU-landene, ved at in-dehavere af diplomatpas, tjenestepas, officielle pas og almindelige pas bliver gjort visumfri iforbindelse med kortvarige ophold. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses overholdt. Regeringen kan tilslutte sig vedtagel-sen af forslagene.1. BaggrundRådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 med senere ændringer (Visumforord-ningen) fastlægger listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af vi-sum ved passage af de ydre grænser (den såkaldte negativliste), og listen over de tredjelan-de, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (den såkaldte positivliste). Brasilien er på nu-værende tidspunkt på positivlisten. Brasilianske statsborgere er derfor fritaget fra krav omvisum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser.De nyeste EU-medlemsstater har skullet anvende Visumforordningen fra tiltrædelsen i over-ensstemmelse med tiltrædelsesakterne fra 2003 og 2005. De har indrettet deres visumpolitiki overensstemmelse hermed, således at alle nye medlemsstater har ophævet visumpligtenfor brasilianske borgere. Brasilien har derimod ikke ophævet visumpligten i forhold til fire afde nye medlemslande, Cypern, Malta, Estland og Letland, fordi Brasilien af forfatningsmæs-sige grunde ikke ensidigt kan fritage de pågældende medlemsstater fra visumpligten. Det erderfor nødvendigt for EU at indgå en aftale om at fritage Brasilien for visumpligt for at skabeden nødvendige gensidighed i forhold til de pågældende lande.Kommissionen har den 18. april 2008 fået mandat til at indgå i forhandlinger om en sådanaftale med Brasilien.Kommissionen har på baggrund af forhandlingerne fremsat forslag om undertegnelse og se-nere indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Brasilien om fritagelse forvisum til kortvarigt ophold for diplomat-tjeneste og officielle pas og almindelige pas – fire for-slag i alt.De kontraherende parter har besluttet at indgå to separate aftaler: En om diplomat-, tjeneste-og officielle pas og en om indehavere af almindeligt pas, som rejser i turisme-, familie eller

forretningsøjemed, idet den brasilianske kongres ikke behøver at blive inddraget i ratificerin-gen af aftalen om diplomat-, tjeneste- og officielle pas, som således kan ratificeres hurtigere.Kommissionens forslag til undertegnelse og efterfølgende indgåelse af aftalerne er fremsatmed hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk.2, litra a, sammenholdt med artikel 218 i TEUF.Forslag om undertegnelse og efterfølgende indgåelse skal vedtages med kvalificeret flertal iRådet efter godkendelse af Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 218, stk. 6, litra a, nr. v.Forslagene er ikke omfattet af det danske forbehold, da protokollen om Danmarks stilling ik-ke finder anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skalvære i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7-8. oktober 2010 eller på et rådsmøde sna-rest herefter forventes forslagene til rådsafgørelse om undertegnelse af aftalerne vedtaget.Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af visumlempelsesaftalen forventes vedtaget på etefterfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har godkendt dem.2. Formål og indholdEt af formålene med Visumforordningen er at skabe gensidighed i visumpolitikken med detredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse i EU/Schengen-området, såledesat alle EU/Schengen-landenes borgere på samme måde fritages fra krav om visum ved ind-rejse i det pågældende tredjeland.Der er i dag ikke fuld gensidighed i visumpolitikken mellem EU og Brasilien på grund af vi-sumpligt for borgere fra Cypern, Malta, Estland og Letland ved indrejse i Brasilien, fordi lan-det af forfatningsmæssige grunde er nødt at indgå en aftale om visumfritagelse for at skabegensidighed i forhold til alle EU-borgere.Formålet med forslaget er således at indgå en visumfrihedsaftale mellem EU og Brasilien,som på gensidigt grundlag giver visumfritagelse for kortvarige ophold for alle brasilianskestatsborgere og statsborgere fra EU der er indehavere af diplomat-, tjeneste- og officielle passamt almindelige pas. Der er i aftalen indføjet en bestemmelse om, at Brasilien kun kan su-spendere eller opsige aftalen for alle EU’s medlemsstater, og EU ligeledes kun kan opsigeeller suspendere aftalen med virkning for alle EU’s medlemsstater med henblik på at sikreligebehandling mellem statsborgerne i EU.Det er en del af aftalen om visumfrihed for indehavere af almindelige pas, at de eksisterendebilaterale aftaler, som er indgået mellem medlemsstaterne og Brasilien, opretholdes for såvidt angår yderligere personkategorier, som ikke er omfattet af denne aftale mellem EU ogBrasilien. EU har på denne baggrund sendt en erklæring til Brasilien om, at EU forbeholdersig retten til at suspendere aftalen, hvis Brasilien opsiger eksisterende bilaterale aftaler omvisumfrihed med medlemsstaterne.

De kontraherende parters statsborgere kan opholde sig på hinandens område i højst tre må-neder i løbet af en 6-måneders periode. Aftalen giver dog brasilianske statsborgere ret til atopholde sig i 3 måneder, uafhængigt at den periode, der beregnes for hele Schengen-området, i de tre medlemsstater, som endnu ikke i fuldt omfang indgår i Schengen-områdetuden indre grænser, Cypern, Bulgarien og Rumænien – det vil sige i alt 6 måneder.Danmark er allerede er fritaget fra kravet om visum ved indrejse i Brasilien via bilaterale afta-ler indgået mellem Danmark og Brasilien.Aftalerne med Brasilien omfatter visumfrit ophold for brasilianere og omvendt visumfrit op-hold for EU-borgere, der er indehavere af diplomat-, tjeneste- og officielle pas og indehavereaf almindeligt pas, som rejser med henblik på turisme, forretning og familiebesøg. Visumfri-tagelsen vil ikke gælde for personer, der indrejser med henblik på beskæftigelse i en periodepå højst tre måneder.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslagene.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 16. september 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, litra a, nr. v) godkende afta-lerne, hvilket vil ske efter undertegnelsen.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå en ensartet visumpolitik mellem EU og Brasilien via defremlagte aftaler. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserForslagene har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbru-gerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.Side 32

Dagsordenspunkt 16): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat udarbejdet forud for rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 22.-23. april 2010 er markeret med kursiv.Resumé:For at opretholde fokus på fremdriften af VIS-projektet vil formandskabet under rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 7. til 8. oktober 2010 orientere om status for gennemførel-sen af VIS og oplyse om en udsættelse til slutningen af juni 2011 af den tidsplan for idriftsæt-telse af VIS, som Rådet (retlige og indre anliggender) tilsluttede sig i forbindelse med råds-mødet den 30. november til 1. december 2009. Da der alene er tale om et orienteringspunkt,har sagen ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom nærheds-princippet ikke er relevant. Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.1. BaggrundEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database ogkommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldtklar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet denødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor blev i december 2008 fastlagttil december 2009, men blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novembertil 1. december 2009 udsat til december 2010som følge af forsinkelse i udviklingen af dencentrale VIS-database og i visse medlemsstaters gennemførelse af VIS.På rådsmødet den7. til 8. oktober 2010forventes formandskabet og Kommissionen at orien-tere om status for gennemførelsen af VISog oplyse om en udsættelse af den tidsplan foridriftsættelse af VIS, som Rådet (retlige og indre anliggender) tilsluttede sig i forbindelse medrådsmødet den 30. november til 1. december 2009.2.Formål og indhold

før af VIS-forordningens artikel 48, stk. 4, truffet beslutning (Kommissions beslutning2010/49/EC) om de første regioner, hvor VIS idriftsættes. Den første region bliver Nordafri-ka, den anden omfatter Israel, Jordan, Libanon og Syrien, mens den tredje omfatter landenepå den Arabiske halvø, omkring den Persiske golf samt Afghanistan. Formandskabet ogKommissionen vurderer på baggrund af oplysninger indsendt af medlemsstaterne, at med-lemsstaterne også vil være klar til anvendelse af VIS til kontrol på grænserne 20 dage efteren VIS-idriftsættelse pr. ultimo juni 2011, idet dette også vil være en forudsætning for idrift-sættelsen af VIS.Kommissæren for indre anliggender har i et brev, der udsendtes inden rådsmødet til med-lemsstaterne, Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og IndreAnliggender (LIBE), Rådet og formandskabet, orienteret om den nye tidsplan og henvist til,at hun er overbevist om, at VIS vil gå i drift i overensstemmelse med den nye tidsplan.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling (efter ikrafttræden af Lis-sabon-tratkaten artikel 4 i Protokol om Danmarks stilling) givet meddelelse om, at Danmarkvil gennemføre VIS i Danmark, hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431 af 1. juni2008, lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visuminformati-onssystemet m.v.).4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage orienteringen til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande forventes at tage orienteringen til efterretning.6. HøringSagen har senest væretdrøfteti Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den16. september2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.Kommissæren for indre anliggender har dog i det ovennævnte brev, der udsendtes indenrådsmødet til Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og IndreAnliggender (LIBE), medlemsstaterne, Rådet og formandskabet, orienteret om den nye tids-plan og i den forbindelse henvist til, at hun er overbevist om, at VIS vil gå i drift i overens-stemmelse med den nye tidsplan.

8. NærhedsprincippetDa der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDer er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at havestatsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser.Gennemførelsen af VIS vurderes efter den på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7. - 8. oktober 2010fastlagte nye tidsplan for VIS at kunne holdes inden for de hidtil afsatterammer.10.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som derblev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-bruar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. ok-tober 2009, den 30. november til den 1. december 2009 ogden 22. - 23. april 2010.

Dagsordenspunkt 17): Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitetRevideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 23. oktober 2009 er markeret medkursiv.Resumé:Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet informerer om sin sjette rapport om status pågensidighed i visumfritagelsen mellem visse tredjelande og EU-landene. Rapporten forelig-ger endnu ikke. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen er enig i, at der bør søges opnåetgensidighed i fritagelsen fra krav om visum for alle EU-landene i forhold til de lande, der iføl-ge visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.1. BaggrundKommissionen fremlagde henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006, den 14.september 2007, den 23. juli 2008 og den 20. oktober 2009 sin første, anden, tredje, fjerdeog femte rapport om visumreciprocitet i forhold til visse konkrete tredjelande, der i medfør afvisumforordningen er fritaget for krav om visum ved indrejse i Schengen-området.Kommissionens rapporter fremlægges i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5, i Rådetsforordning nr. 539/2001 som ændret ved forordning 851/2005 af 2. juni 2005 vedrørendegennemførelse af visumreciprocitet i visumforordningen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7-8. oktober 2010forventes Kommissionenat orientere om sinsjetterapport om status på opnåelse af gensidighed i fritagelsen fra kravom visum mellem visse tredjelande og EU-landene,og der forventes en fokus på spørgsmå-let om Canadas genindførelse af visum for tjekkiske statsborgere.2. Formål og indholdPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne atændre procedurerne i visumforordningen for Fællesskabets reaktionsmuligheder over fortredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men somopretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De ændredeprocedurer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegneat forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.I den forbindelse har Kommissionen henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006,den 14. september 2007, den 23. juli 2008 og den 20. oktober 2009 fremlagt rapporter omresultaterne af forhandlingerne med blandt andre USA, Canada og Australien. Drøftelsernehar specielt vedrørt de EU-lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004.Siden påbegyndelsen af Kommissionens forhandlinger med de pågældende tredjelande erder sket fremskridt i forhold til alle tredjelandene, herunder i forhold til USA, der i november2008 på baggrund af den amerikanske lovgivning om nye betingelser for deltagelse i VisaSide 37

Waiver Programmet valgte at fritage borgere fra Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauenog Slovakiet for krav om visum ved indrejse i USA.Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet foreligger endnu ikke.Kommissionens sjette rapport forventes blandt andet at indeholde en omtale af Canadas en-sidige genindførelse af visumpligt over for tjekkiske statsborgere i juli 2009 på baggrund af etstort antal tjekkiske asylansøgere i Canada inden for det seneste årog resultatet af de drøf-telser dette har medført.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er enig i, at der bør søges opnået gensidighed i fritagelsen fra krav om visum foralle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige vedindrejse til Schengen-området.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemsstaterne forventes at tage Kommissionens status i den kommende sjette rapport tilefterretning.6. HøringSagen har senest været sendt i skriftlig procedure i Specialudvalget vedrørende Asyl- ogIndvandringssamarbejdet (SPAIS)forud for rådsmødet den 7-8. oktober 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om oplysninger om status vedrørende gensidighed i forhold til krav om visummellem EU-landene og visse tredjelande, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Sagen skønnesendvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenserfor Danmark.

Dagsordenspunkt 18): Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale mellem Den Euro-pæiske Union og Pakistan vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt op-hold (KOM(2009)106)Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat udarbejdet forud for rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 4. – 5. juni 2009 er markeret med kursiv.Resumé:Kommissionens forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen med Paki-stan ventes vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8. oktober 2010uden drøftelse. Det forventes, at Europa-Parlamentet den 21. september 2010 endeligt god-kender Kommissionens forslag. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen afforslaget. Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning og agter at indgåen tilsvarende tilbagetagelsesaftale med Pakistan.1. BaggrundKommissionenhar den 6. marts 2009 fremsatforslag til rådsafgørelser om henholdsvis un-dertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Den EuropæiskeUnionog Pakistan om tilba-getagelse af personer med ulovligt ophold.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009blevforslaget til rådsafgørel-se om undertegnelse vedtaget,og aftalen blev undertegnet af parterne i Bruxelles den 26.oktober 2009.Efter Lissabon-traktatens ikrafttræden er retsgrundlaget for Kommissionens forslag Trakta-ten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 79, stk. 3, sammenholdt medartikel 218, stk. 6, litra a, nummer v,(jf. KOM(2009)665).Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUFartikel 218, stk. 6, litra a, nr. v, godkendeindgå-elsen af aftalen.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold tiltredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde,og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget på råds-mødet(retlige og indre anliggender) den 7. – 8. oktober 2010 uden drøftelse efterEuropa-Parlamentetsgodkendelse af aftalen.2. Formål og indholdForhandlingerne mellem Kommissionen og Pakistan om en tilbagetagelsesaftale er nu af-sluttet,og aftalen blev undertegnet den 26. oktober 2009.Tilbagetagelsesaftalen fastslår blandt andet parternes forpligtelse til at tilbagetage egnestatsborgere med ulovligt ophold påUnionenseller Pakistans område, samt – under visseomstændigheder – statsløse personer og tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold påUnionenseller Pakistans område.Aftalen indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for til-bagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationalitet ogudstedelse af rejsedokumenter.Aftalen indeholder tillige bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindel-se med behandling af sager om tilbagetagelse.Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og Pakistansnarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da den er om-fattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender.Tilbagetagelsesaf-talen mellem Den Europæiske Union og Pakistanhar derfor heller ingen lovgivningsmæssi-ge konsekvenser for Danmark.En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Pakistanforventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretningog agter at indgå en tilsva-rende tilbagetagelsesaftale med Pakistan.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen. Medlemsstater-ne forventes således at tilslutte sig indholdet af tilbagetagelsesaftalen.

6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS)den 16. september 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUFartikel 218, stk. 6, litra a, nr. v, godkendeindgå-elsen af aftalen, hvilket forventes at ske påEuropa-Parlamentets plenarsamling den 21. sep-tember 2010. Et flertal i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg har den 15. juli 2010 henstillet, ataftalen godkendes. Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg havde forinden til LIBE-udvalgetopfordret til at foreslå godkendelse, men opfordrede samtidig til en evaluering af eksisteren-de tilbagetagelsesaftaler.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Pakistan om tilbagetagelse via enaftale indgået af Den Europæiske Union.Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæs-sige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattetaf forbeholdet på området for retlige og indre anliggende.En indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Pakistan forventes ikke at have hver-ken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-ge konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge-og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. – 5. juni 2009.

Dagsordenspunkt 19) (Tidlig forelæggelse) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM (2010) 61)Revideret notat. Grundnotat oversendt hhv. den 31. maj 2010 og 1. juni 2010. Ændringer iforhold til grundnotat er markeret med kursiv.Resumé:Kommissionen har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af Frontex-forordningen.Forslaget er fortsat under forhandling, men det kan ikke udelukkes, at forslaget i løbet af ef-teråret vil blive vedtaget på et rådsmøde uden drøftelse. Formålet med ændringsforslaget erat tilpasse forordningen i lyset af foretagne vurderinger og indvundne erfaringer med henblikpå en præcisering af agenturets mandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der erfundet, herunder særligt reglerne om fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås, atgrænseagenturet danner en pulje af grænsevagter fra medlemsstaterne i et fælles støttehold(Frontex Joint Support Team) til brug for fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslåsendvidere muligt for agenturet selv at anskaffe eller lease teknisk udstyr i forbindelse medfælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås præciseret, at det fortsat er medlemsstater-ne, der har ansvaret for kontrollen og overvågningen af deres egne ydre grænser. Et samar-bejde med det kommende Europæiske Asylstøttekontor (EASO) er skrevet ind, og bestem-melserne vedrørende samarbejde med tredjelande er foreslået udbygget, herunder at Fron-tex skal have mulighed for at anvende forbindelsesofficerer i tredjelande. Også reglerne omFrontex’ rolle i forbindelse med fælles tilbagesendelsesaktioner er foreslået justeret. Forsla-get er omfattet af det danske forbehold, men udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdet. Danmark har tilsluttet sig den nuværende forordning på mellemstatsligt grund-lag. En dansk tilknytning til ændringen af Frontex-forordningen skønnes ikke at have statsfi-nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de ek-sisterende rammer. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Danmark støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivite-ten af Frontex’ arbejde.

Frontex-agenturet har hidtil haft til opgave at koordinere det operative samarbejde mellemmedlemsstaterne, hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Frontex har i den forbindelseblandt andet bistået medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, udførtrisikoanalyser og fælles operationer.Frontex-agenturet er et EU-agentur, men medlemsstaterne er sammenfaldende med med-lemsstaterne af Schengen-samarbejdet og inkluderer derfor også lande uden for EU, som foreksempel Island, Norge og Schweiz.Det Europæiske Råd anmodede i Stockholm-programmet, som blev vedtaget af Det Euro-pæiske Råd i december 2009, Kommissionen om senest i begyndelsen af 2010 at fremsætteforslag til en præcisering af Frontex' mandat og styrkelse af dets rolle under hensyn til resul-taterne af foretaget evaluering af agenturet og medlemsstaternes rolle og ansvar inden forgrænsekontrol.Den 24. februar 2010 fremsatte Kommissionen efter evaluering og konsekvensanalyse af enfremtidig udbygning af Frontex-agenturet forslag til ændring af Frontex-forordningen.Forslaget blev præsenteret ved Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. febru-ar 2010.Af andre forordninger, som vedrører Frontex-agenturet og dets virke, kan nævnes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af enordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF)nr. 2007/2004 med hensyn til denne forordning og om regulering af gæstemedarbejderesopgaver og beføjelser.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindeligelovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c).Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglernetræffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning.Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, men det kan ikke ude-lukkes, at forslaget i løbet af efteråret vil blive vedtaget på et rådsmøde uden drøftelse, hvor-for sagen forelægges tidligt i den nationale EU-procedure.

2. Formål og indholdFormålet med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af de vurderinger, der erforetaget, og de indvundne praktiske erfaringer med henblik på en præcisering af agenturetsmandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerneom fælles operationer og pilotprojekter.Forordningen indeholder:En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med udstyr,kombineret med, at Frontex gradvist vil indkøbe eller lease sit eget tekniske udstyr.En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med personel,kombineret med en pulje af grænsevagter, der af medlemsstaterne udstationeres iFrontex på halvpermanent basis med status som nationale eksperter.Der tillægges agenturet en delvis ledende rolle i forbindelse med udførelsen af fæl-les operationer, herunder udarbejdelse af operativ plan, evaluering og rapporteringaf hændelser.Frontex får mulighed for at finansiere og gennemføre projekter vedrørende tekniskbistand i tredjelande og til at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande.Frontex tillægges en koordinerende rolle i forbindelse med gennemførelsen af fællestilbagesendelsesaktioner.Frontex får beføjelse til at analysere operationelle risici og behov i de enkelte med-lemsstater.

2.1 Oprettelse af agenturetAfsnittet om oprettelse af agenturet indeholder som noget nyt i artikel 1 en henvisning tilSchengengrænse-kodeksen, EU-ret, folkeret, forpligtelser vedrørende adgang til internatio-nal beskyttelse og de grundlæggende rettigheder.2.2 DefinitionerUnder afsnittet om definitioner er der i artikel 1a foreslået indsat en præcisering af definitio-nen af værtsmedlemsland for at tage højde for operationer til søs. Kommissionen har herud-over foreslået, at begrebet ”medlemmer af holdene” defineres i forhold til Frontex-operationer, og at man reviderer definitionen på teknisk udstyr.2.3 Væsentligste opgaverUnder afsnittet om væsentligste opgaver, har Kommissionen i artikel 2 foreslået at udvideagenturets opgaver under risikoanalyser, således at agenturet nu også skal foretage evalue-Side 45

ringer af medlemsstaternes kapacitet til at imødegå trusler og pres på de ydre grænser. Derlægges endvidere op til, at agenturet ikke længere kun skal følge udviklingen inden forforskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, men også deltage iudviklingen af denne forskning. Agenturet får endvidere mulighed for at koordinere tilrette-læggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner. Hertil får agenturet nye beføjelser i forhold tilat udvikle og drive informationssystemer samt at yde den nødvendige bistand til udvikling ogdrift af et europæisk grænseovervågningssystem.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at bløde op på formuleringen af artikel 2,således at det ikke er medlemsstaternes kapacitet, der skal evalueres, men at Frontex skalforetage studier af udvalgte sektorer ved de ydre grænser for bedre at kunne planlægge sineoperationer.Der er i artikel 2, stk. 1a, indsat et nyt afsnit om, at alle grænsevagter og andet af medlems-staternes personale samt agenturets eget personale forud for deltagelse i operationer skalhave modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder i de grundlæggende ret-tigheder og adgang til international beskyttelse.I artikel 2, stk. 2, indføres som noget nyt en rapporteringspligt for Frontex’ administrerendedirektør i forhold til bestyrelsen i forbindelse med medlemsstaternes rapporter til agenturetom operative spørgsmål ved de ydre grænser uden for agenturets rammer.2.4 Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænserI artikel 3, stk. 1, foreslås det skrevet ind, at agenturet forud for fælles operationer og pilot-projekter udfærdiger en grundig risikoanalyse. Herudover foreslås det skrevet ind, at fællesoperationer og pilotprojekter kan bringes til ophør af agenturet selv, hvis betingelserne forgennemførslen ikke længere er til stede.I artikel 3, stk. 2, foreslås det indført, at agenturet opretter en pulje af grænsevagter til et fæl-les støttehold til eventuel indsættelse under fælles operationer og pilotprojekter.I artikel 3, stk. 4, indføres som noget nyt en forpligtelse for agenturet til at fremsende evalue-ringsrapporterne fra fælles operationer og pilotprojekter til Frontex’ bestyrelse senest 60 da-ge efter aktivitetens afslutning.2.5 Operative aspekter af fælles operationer og pilotprojekterSom noget nyt foreslås indsat artikel 3a, som fastsætter regler for de operative aspekter vedfælles operationer og pilotprojekter. Det fremgår, at Frontex’ administrerende direktør i for-bindelse med fælles operationer og pilotprojekter udarbejder en operativ plan for aktiviteter-ne. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår aftale om den operativeplan med en deltaljeret angivelse af de organisatoriske forhold med videre.2.6 Sammensætning og indsættelse af Frontex’ fælles støttehold

Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 3b, der fastsætter regler for sammensætningog indsættelse af fælles støttehold. Der vil være en national pulje, som medlemsstaterne ud-peger, efter at Frontex’ bestyrelse har truffet afgørelse om det samlede antal grænsevagtertil denne pulje. Disse grænsevagter stilles til rådighed med henblik på indsættelse efter, atagenturet anmoder medlemsstaterne herom. Medlemsstaterne har, medmindre der er op-stået en usædvanlig situation, pligt til at bidrage med grænsevagter, uden at antallet er angi-vet nærmere. Agenturet har en frist på 30 dage til at indgive anmodning til medlemsstaterneom indsættelse af grænsevagter fra den fælles pulje. Agenturet betaler omkostningerne iforbindelse med medlemsstaternes nationale puljes grænsevagters deltagelse i de fællesstøttehold. Herudover bidrager medlemsstaterne med nationale eksperter, som udstatione-res til agenturet i op til seks måneder, og som agenturet kan indsætte i forbindelse med fæl-les operationer og pilotprojekter uden forinden at have anmodet medlemsstaterne herom.Medlemmerne af støtteholdene skal i forbindelse med udførelsen af deres opgaver fuldt udoverholde de grundlæggende rettigheder og respektere den menneskelige værdighed.2.7 Instruktion af Frontex’ fælles støtteholdSom noget nyt foreslås indsat artikel 3c om instruktion af Frontex’ fælles støttehold. Detfremgår, at det under indsættelsen af de fælles støttehold er værtsmedlemsstaten, som ud-steder instrukser til holdene i overensstemmelse med den operative plan. Agenturet kangennem sin koordinationsansvarlige overbringe sine synspunkter til værtsmedlemsstaten,som skal tage hensyn til disse synspunkter. Værtsmedlemsstaten giver den koordinations-ansvarlige den nødvendige bistand og fuld adgang til støtteholdene under indsættelsen.2.8 RisikoanalyseSom noget nyt er der i artikel 4 om risikoanalyse indført en forpligtelse for medlemsstaternetil at videregive alle de nødvendige oplysninger om situationen og om eventuelle trusler vedde ydre grænser til agenturet. Herudover foretager agenturet regelmæssigt en vurdering afmedlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer ved de ydre grænser.Agenturet evaluerer på den baggrund medlemsstaternes strukturer, udstyr og ressourcermed hensyn til grænsekontrol. Resultaterne heraf forelægges mindst en gang årligt for Fron-tex’ bestyrelse.2.9 Uddannelse og forskningUnder afsnittet om uddannelse i artikel 5 er der som noget nyt indført en forpligtelse for med-lemsstaterne til at indarbejde agenturets fælles grundlæggende uddannelsesprogram i med-lemsstaternes uddannelse af nationale grænsevagter. Herudover der indsat en henvisningtil, at de nationale grænsevagter blandt andet skal undervises i de grundlæggende rettighe-der og adgang til international beskyttelse.Som noget nyt foreslås det i artikel 6, at agenturet ikke alene følger relevant forskning foragenturets mandat, men også yder bidrag til denne forskning.2.10 Teknisk udstyrSide 47

Under afsnittet om teknisk udstyr i artikel 7, stk. 1, foreslås som noget nyt, at agenturet nufår mulighed for selv at indkøbe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operatio-ner, pilotprojekter, indsættelse af hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner ellerprojekter vedrørende teknisk bistand. Inden erhvervelse af udstyr, der medfører væsentligeudgifter for agenturet, skal der foretages en grundig behovs- og costbenefit-analyse. Vedstørre indkøb eller leasing skal agenturet indgå aftale med en medlemsstat, som sørger forindregistrering af udstyret. Indregistreringsstaten eller leverandøren af udstyret tilvejebringernødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr.I artikel 7, stk. 2 til 4 foreslås indsat bestemmelser, hvoraf det fremgår, at en central forteg-nelse over teknisk udstyr til rådighed udarbejdes af agenturet, og at denne fortegnelse skalindeholde et minimumsantal af hver type teknisk udstyr. For så vist angår minimumspuljen,som medlemsstaterne er forpligtet til at bidrage til, skal medlemsstaterne kunne stille udsty-ret til rådighed efter anmodning fra agenturet med en frist på 30 dage, medmindre at med-lemsstaten står over for en helt usædvanlig situation. Medlemsstaternes bidrag til puljen afteknisk udstyr revideres en gang årligt.Under forhandlingerne er der vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at bidrage medteknisk udstyr opnået enighed om at indsætte en bestemmelse om, at denne forpligtelsefastlægges nærmere i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger mellem den enkeltemedlemsstat og Frontex.Som noget nyt foreslås indsat artikel 7, stk. 5, om medlemsstaternes refusion af udgifter. Detforeslås, at agenturet finansierer det tekniske udstyr, som er en del af minimumspuljen,mens teknisk udstyr herudover samfinansieres af agenturet med op til 60 % af udgifterne.Bestemmelsen er indsat som et incitament til medlemsstaterne til at bidrage mest muligt tilminimumspuljen, som agenturet finansierer fuldt ud.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 7, stk. 6, hvor bestyrelsen pålægges pligt tilat aflægge rapport en gang om måneden til Frontex’ bestyrelse om sammensætning og ind-sættelse af det tekniske udstyr.2.11 Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistandved de ydre grænserDen nuværende artikel 8 foreslås ophævet, da reglerne dækkes af bestemmelserne om fæl-les operationer, teknisk bistand og Frontex’ fælles støttehold.2.12 Operativ plan og omkostninger (ved de hurtige grænseindsatshold)Af mere teknisk art foreslås artikel 8e, stk. 1, litra f) til i), hvoraf litra h) og i) er nye, affattetsåledes, at de stemmer overens med artikel 3a, litra f) og g) om operative aspekter af fællesoperationer og pilotprojekter.

Af samme årsag foreslås artikel 8h affattet således, at der indsættes en bestemmelse omrefusion af omkostninger i forbindelse med Frontex’ fælles støttehold.2.13 Samarbejde om tilbagesendelseUnder afsnittet om samarbejde om tilbagesendelse i artikel 9 foreslås det som noget nyt, atmedlemsstaterne kan anmode agenturet om at yde den nødvendige bistand og sikre koordi-neringen af tilrettelæggelsen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner inden forrammerne af EU’s tilbagesendelsespolitik. Det foreslås endvidere, at agenturet forpligtes tilat opstille en adfærdskodeks for tilbagesendelse med fly af tredjelandsstatsborgere. Ad-færdskodeksen skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det fo-reslås endvidere, at adfærdskodeksen udfærdiges, så der effektivt kan udøves tilsyn underhele tilbagesendelsesaktionen. Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne endvidere til atafgive en meddelelse en gang om måneden til agenturet om tilbagesendelsessituationen i deenkelte medlemsstater. I forbindelse med samarbejdet om tilbagesendelse samarbejderagenturet ligeledes med relevante tredjelande herom.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at medlemsstaterne alene skal afgivemeddelelse til Frontex om tilbagesendelsessituationen, hvis der er behov herfor.2.14 Systemer til udveksling af oplysninger og databeskyttelseUnder afsnittet om systemer til udveksling af oplysninger foreslås det indsat i artikel 11, atagenturet udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede oplysnin-ger, som ikke er personoplysninger, med Kommissionen og medlemsstaterne.Som noget nyt foreslås endvidere indsat bestemmelser i artikel 11a og 11b om databeskyt-telse og behandling af klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger, hvor detfremgår, at behandlingen af disse oplysninger foretages i henhold til gældende EU-ret ogKommissionens regler og principper herom.2.14 Samarbejde med EU-agenturer og internationale organisationerUnder afsnittet om samarbejde med andre EU-agenturer og -organer og internationale orga-nisationer i artikel 13 foreslås indsat en henvisning til, at agenturet endvidere kan samarbej-de med Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.2.15 Fremme af det operative samarbejde med tredjelandeSom noget nyt foreslås der under afsnittet om samarbejde med tredjelande i artikel 14, stk.1, indsat en direkte henvisning til menneskerettighederne.Det foreslås endvidere i artikel 14, stk. 2-3, at agenturet skal have mulighed for i tredjelandeat indsætte forbindelsesofficerer, som skal indgå i et samarbejde med medlemsstaternesforbindelsesofficerer. Der kan kun indsættes forbindelsesofficerer i tredjelande med en

grænseforvaltning, som er i overensstemmelse med minimumsstandarder for menneskeret-tigheder.I artikel 14, stk. 4 foreslås, at der skabes mulighed for, at agenturet kan opnå EU-finansieringtil at iværksætte projekter til at yde tredjelande teknisk bistand.I artikel 14, stk. 5, præciseres, at medlemsstaterne i deres aftaler med tredjelande efter om-stændighederne indsætter bestemmelser om agenturets rolle og kompetence.Endelig foreslås det indsat som noget nyt i artikel 14, stk. 7, at forinden indsættelse af for-bindelsesofficerer i medfør af artikel 14, stk. 2, eller agenturets samarbejde med tredjelande imedfør af artikel 14, stk. 6, skal Kommissionen have udtalt sig til fordel herfor.2.16 Hjemstedsaftale og personaleDer foreslås som noget nyt indsat artikel 15a, hvor det præciseres, at der skal indgås enhjemstedsaftale om mere praktiske forhold mellem agenturet og den medlemsstat, som hu-ser agenturet.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 17, stk. 3, hvor det præciseres, at det aleneer agenturets personale, der under nærmere betingelser kan udnævnes til koordinationsan-svarlige for fælles operationer og pilotprojekter, og det alene er nationale eksperter udsendtaf medlemslandene, som kan tilknyttes Frontex’ fælles støttehold.Som noget nyt indsættes de mere tekniske bestemmelser artikel 17, stk. 4-5, hvor det frem-går, at bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser i forhold til vedtægten for EU-tjenestemænd, og at bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, så de nationale eksperter kanudstationeres ved agenturet.2.17 Bestyrelsens beføjelser og sammensætning og den administrerendes direktøropgaver og beføjelserSom noget nyt foreslås det indsat i artikel 20, stk. 2, litra h), at Kommissionen skal forhånds-godkende agenturets organisationsplan og personalepolitik. Bestemmelsen er indsat for, atKommissionen overordnet kan sikre, at budgettet overholdes.Som noget nyt indsættes endvidere i artikel 20, stk. 2, litra i), en bestemmelse om, at Fron-tex’ bestyrelse godkender agenturets flerårige plan med henblik på at sikre den langsigtedestrategi.Det foreslås som en mindre justering i artikel 20, stk. 4, at bestyrelsen kan rådgive den ad-ministrerende direktør om blandt andet aktiviteter vedrørende forskning.Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 31, stk. 1, at bestyrelsesmedlemmernes mandat-periode kan forlænges. I den nuværende forordning er det alene muligt at forlænge mandat-perioden en enkelt gang.Side 50

Det foreslås endvidere, at artikel 21, stk. 3, om de Schengen-associerede lande (Norge, Is-land og Schweiz) deltagelse i agenturets arbejde justeres.Det foreslås indsat som noget nyt under den administrerende direktørs opgaver og beføjel-ser i artikel 25. stk. 3, litra g), at den administrerende direktør har til opgave at iværksætteden operative plan ved fælles operationer og pilotprojekter.2.18 EvalueringSom noget nyt foreslås det indsat under artikel 33, stk. 2a, at den eksterne evaluering af for-ordningens gennemførelse, som foretages hvert femte år, skal indeholde en analyse afagenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter til at virke med instruks fra agen-turet og en beskrivelse af de retlige rammer, der ville være nødvendige til dette formål.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at ændre teksten med hensyn til evaluerin-gerne af agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter, så ordvalget er i over-ensstemmelse med Stockholm-programmet, hvor man opererer med begrebet ”et europæisksystem af grænsevagter”.Det foreslås endvidere indsat under artikel 33, stk. 2b, at evalueringen skal indeholde enanalyse af, hvordan charteret om de grundlæggende rettigheder er blevet overholdt i hen-hold til nærværende forordning.2.19 IkrafttrædenDet fremgår af artikel 2 i forslaget til ændring af forordningen, at forordningen træder i kraftpå tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne træffe foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen i den nationa-le lovgivning.Forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne.Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke del-tager i vedtagelsen, og ændringsforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse iDanmark.Side 51

En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssi-ge konsekvenser i Danmark.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivi-teten af Frontex’ arbejde.5. Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelt forventes landene at være tilfredse med forslaget, men flere lande har allerede un-derstreget vigtigheden af, at Frontex’ koordinerende rolle bliver fremhævet tydeligere, og atder i forbindelse med evalueringer af medlemsstaternes grænsesystemer ikke kommer til atske en overlapning med de allerede eksisterende Schengen-evalueringer.6. HøringForslaget til forordningen er senest blevet drøftet på møde den 16. september 2010 i Speci-aludvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).7. Europa-ParlamentetKommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversen-delsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-stemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.Det forventes, atEuropa-Parlamentet vil behandle forslaget på plenarmøde den 13. december 2010.8. NærhedsprincippetÆndringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, daspørgsmålet om effektivisering af Frontex ikke løses gennem national regulering i de enkeltemedlemsstater.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserEn vedtagelse af ændringen af forordningen vil ikke få direkte statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen. Forordningen erikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Det vurderes ikke, at gennemførelsen af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil fåstatsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer ellerEU-budgetmæssige konsekvenser, idet Kommissionen ikke har stillet forslag om en ændringaf Frontex’ samlede budget.