Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag om indrejse- og opholdbetingelser for

virksomhedsinternt udstationerede(KOM(2010)378)

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 13. juli 2010 fremsat et forslag om indrejse- og opholdsbetingelserfor virksomhedsinternt udstationerede. Formålet med direktivet er specifikt rettet mod at rea-gere effektivt og hurtigt på efterspørgslen efter ledere og kvalificerede medarbejdere til filia-ler og datterselskaber af multinationale selskaber ved at etablere gennemsigtige og harmo-niserede procedurer og rettigheder for virksomhedsinternt udstationerede. Derved ønskesder skabt mere attraktive vilkår for denne gruppe og deres familie med henblik på at styrkekonkurrenceevnen i EU. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget og er ikkebundet heraf, hvorfor det hverken får lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserfor Danmark. Regeringen er umiddelbart positiv over for forslag, der fremmer tiltrækningen afkvalificeret arbejdskraft til EU, men de enkelte elementer i forslaget vil dog skulle vurderesnærmere.

I Kommissionens meddelelse fra december 2005, "Politikplan for lovlig migration"(KOM(2005)669), blev det fastsat, at der mellem 2007 og 2009 skulle vedtages forslag tilfem retsakter om arbejdskraftindvandring, herunder forslag til et direktiv om virksomheds-internt udstationerede. I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog den 10.-11. december 2009, blev Kommissionen og Rådet opfordret til at fortsætte gennemførelsenaf politikplanen for lovlig migration, som anerkender, at en øget arbejdskraftindvandring kanbidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk vitalitet og samtidigt afhjælpe de store de-mografiske udfordringer, som EU står overfor i fremtiden.

På den baggrund har Kommissionen den 13. juli 2010 fremsat forslag om indrejse- og op-holdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere.Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde(TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a og b, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstem-melse med den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet jf. artikel 294 iTEUF.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

Kommissionen anfører i forslaget, at det som følge af globaliseringen af erhvervslivet, denøgede internationale handel og væksten i og spredningen af multinationale selskaber samtden løbende omstrukturering og konsolidering af mange sektorer i de senere år er blevetstadig vigtigere for erhvervslivet hurtigt at kunne reagere på nye udfordringer, overføreknowhow til deres fremtidige ledere og harmonisere kvalifikationerne i hvert af de lande, hvorvirksomheden er aktiv.Formålet med direktivet er specifikt rettet mod at reagere effektivt og hurtigt på efterspørgs-len efter ledere og kvalificerede medarbejdere til filialer og datterselskaber af multinationaleselskaber ved at etablere gennemsigtige og harmoniserede procedurer og rettigheder forvirksomhedsinternt udstationerede. Derved skabes mere attraktive vilkår for denne gruppeog deres familie med henblik på at styrke konkurrenceevnen i EU.I Kommissionens forslag fastsættes en forenklet procedure for virksomhedsinternt udsta-tionerede medarbejderes indrejse. Ifølge forslaget skal den udstationerede have en stillingsom leder, specialist eller kandidattrainee. Definitionerne af disse tre kategorier er alleredekendt af medelemstaterne, idet de svarer til 25 EU-landes specifikke forpligtigelser indgåetinden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser(GATS). GATS giver blandt andet mulighed for, at virksomhedsintern udstationerede fratredjelande kan opholde sig midlertidigt og arbejde i EU som led i udveksling aftjenesteydelser i servicesektorerne i op til højst tre år for ledere og specialister og ét år forkandidattrainees.Retten er baseret på:at der er tale om en international virksomhed med en eller flere enheder etableretuden for en medlemsstats område og en eller flere enheder etableret imedlemsstaterne ("værtsenheder").at tredjelandsstatsborgere udstationeres fra en virksomhed, der er etableret i ettredjeland, og hvortil tredjelandsstatsborgeren er bundet af en arbejdsaftale, til enenhed i EU, der tilhører sammen koncern.

Udstationering i medfør af Kommissions forslag finder - i modsætning til GATS - ikke kunanvendelse inden for servicesektoren eller i forbindelse med udveksling af tjenesteydelserog kan ske fra et tredjeland, der ikke er part i en handelsaftale. Dette forslags anvendelses-område er derfor bredere end det, der følger af handelsforpligtelserne i GATS.Det følger af forslagets artikel 2, stk. 2 (c), at forslaget ikke finder anvendelse for tredje-landsstatsborgere, der som led i udveksling af tjenesteydelser i medfør af TEUF artikel 56udfører aktiviteter på vegne af virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat,herunder personer, der er udstationeret af virksomheder, der er etableret i en medlemsstat,som led i udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet(96/71/EF). Forslaget finder desuden ikke anvendelse for tredjelandsstatsborgere, deransøger om ophold i en medlemsstat som forskere i medfør af forskerdirektiv (2005/71/EF)jf. artikel 2, stk. 2 (a).Der kræves ingen arbejdsmarkedstest for de tre kategorier, som er omfattet af forslaget, dadette kriterium ifølge Kommission ville være i strid med formålet med at etablere engennemsigtig og forenklet ordning samt med EU's forpligtelser i medfør af GATS ogbilaterale aftaler. En arbejdsmarkedstest er en vurdering af, om der allerede er tilgængeligdansk, herboende udenlandsk eller i EU boende arbejdskraft der på kvalificeret hvis kanvaretage et konkret arbejde, eller om det pågældende arbejde er af en sådan særligkarakter, at opholds- og arbejdstilladelse kan anbefalesIfølge forlagets artikel 3 defineres ledere (c), specialister (f) og kandidattrainees (g) som:Leder: Personer i en overordnet stilling som hovedsageligt forestår ledelsen afværtsenheden, og som i generel tilsyns- og ledelsesmæssig henseende først ogfremmest hører under virksomhedens bestyrelse eller aktionærer eller tilsvarende;denne funktion omfatter: ledelse af værtsenheden eller en afdeling ellerunderafdeling af værtsenheden, tilsyn og kontrol med det arbejde, der udføres afandre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejdere, med bemyndigelse til personligt atansætte og afskedige eller anbefale ansættelse.Specialist: Personer der besidder en for værtsenheden vigtig og særligbranchespecifik viden, idet der ikke alene tages hensyn til viden, der er specifik forværtsenheden, men også til, om personen har et højt kvalifikationsniveau inden foren type arbejde eller handel, som kræver særlig faglig viden.Kandidattrainee: Personer med en videregående uddannelse, der udstationeresmed henblik på at øge den pågældendes viden og erfaringer i virksomheden medhenblik på en ledelsesstilling i virksomheden.

Artikel 5, stk. 1, i forslaget lister en lang række krav, som ansøgeren skal opfylde for at få enopholds- og arbejdstilladelse som virksomhedsinternt udstationeret. Der skal blandt andetfremlægges dokumentation for, at udstationeringen reelt finder sted mellem to enheder isamme koncern.Herudover skal der være en gyldig ansættelseskontrakt, der beskriver de opgaver, denpågældende har fået pålagt, samt vedkommendes løn, som skal være i overensstemmelsemed de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i udstationeringdirektivet(96/71/EF). I kontrakten skal det eller de steder, hvor udstationeringen sker og densvarighed være anført, og den skal indeholde bevis for, at den udstationerede skal varetage ien stilling i værtsenheden som leder, specialist eller kandidattrainee.Tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse som kandidattrainees, skal desudenfremlægge dokumentation for, at de reelt vil følge et uddannelsesforløb og ikke vil bliveanvendt som normal arbejdskraft. Der kræves derfor en uddannelsesaftale med enbeskrivelse af uddannelsesprogrammet, dets varighed og betingelserne for at kontrollere, attraineen følger programmet.Artikel 5, stk. 2, understreger endvidere, at medlemsstaten har ret til at stille de samme kravtil den udstationerede, som gælder for en tilsvarende dansk arbejdstager i medfør af nationalret.I forslagets artikel 6, 7 og 8 fastsættes de obligatoriske og de mulige årsager til afslag samttil inddragelse og manglende forlængelse, herunder manglende opfyldelse af kriterierne ogsanktioner mod arbejdsgivere for sort arbejde eller ulovlig ansættelse, jf. sanktionsdirektivet(2009/52/EF). Også det forhold, at der eksisterer kvoter kan resultere i afslag. Hvis betingel-serne i artikel 5 ikke er opfyldt, bør medlemsstaterne holde værtsenheden ansvarlig herforog pålægge passende sanktioner, såsom økonomiske sanktioner.Ifølge artikel 11 vil en ansøger, der opfylder indrejsekriterierne, modtage en særligopholdstilladelse, der giver indehaveren ret til at arbejde som virksomhedsinterntudstationeret på betingelserne i artikel 14. Der kræves ingen yderligere arbejdstilladelse, ogopholdstilladelsen kan gives med varighed op til tre år for ledere og specialister og ét år forkandidattrainees. Der gives en kort frist (30 dage) til at behandle ansøgningerne, somledsages af forskellige proceduremæssige garantier, herunder mulighed for at anfægteafgørelser om afslag på ansøgningen ad rettens vej og krav om, at myndighederne skalbegrunde sådanne afgørelser, jf. artikel 12.I henhold til direktivets artikel 13 og 14 opnår en virksomhedsinternt udstationeret en rækkerettigheder, herunder ret til ophold på hele medlemslandets område og ligebehandling medegne statsborgere i forhold til blandt andet foreningsfrihed, anerkendelse af kvalifikationersamt udbetaling af aldersbestemt pension og sygesikring i henhold til de grene afsocialsikringsordninger, der er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/04, uden at dettepåvirker eksisterende bilaterale aftaler. I tilfælde af mobilitet mellem medlemsstater, ogmedmindre andet gælder i henhold til eksisterende bilaterale aftaler, finder forordning (EF)nr. 859/2003 anvendelse. Ligeledes kan medlemsstaterne fastsætte, at de omfattede perso-Side 4

ner nyder gunstigere rettigheder, f.eks. med hensyn til ansættelsesvilkår, end dem, der føl-ger af direktivet, jf. omtalen nedenfor.Det fremgår af artikel 15, at familiesammenføringsdirektivet (2003/86/EF) finder anvendelse– dog med en række undtagelser som skal skabe en mere attraktiv ordning for virksom-hedsinternt udstationerede. I overensstemmelse med lignende ordninger, der alleredeeksisterer i medlemsstaterne og i andre lande. Der fastsættes således bestemmelser omumiddelbar familiesammenføring i den første opholdsstat. For at nå det mål fjernes blandtandet kravet i familiesammenføringsdirektivet om, at referencen skal have opnået tilladelsemed henblik på permanet ophold. Der er endvidere fastsat bestemmelse om, at der først børtræffes eventuelle nationale integrationsforanstaltninger, når familiemedlemmerne er påEU's område.Endeligt indeholder forslagets artikel 16 en regulering af mobilitet mellem medlemsstaterne.En tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse som virksomhedsinternt ud-stationeret, og som opfylder betingelserne i artikel 5, kan udføre en del af sine opgaver i enenhed inden for samme koncern, der er etableret i en anden medlemsstat, på grundlag afden første opholdstilladelse og et supplerende dokument, hvori er nævnt de enheder ikoncernen, hvor vedkommende må arbejde. Den anden medlemsstat skal informeres om devigtigste betingelser for denne mobilitet. Den kan kræve, at der er udstedt en opholdstil-ladelse, hvis arbejdet varer mere end tolv måneder, men den kan ikke kræve, at denvirksomhedsinternt udstationerede skal forlade dens område for at indgive ansøgninger.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vedtages med hjemmel i TEUF afsnit V, art. 79, stk. 2, litra a) og b). Forslaget fårderfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark i medfør af Protokollen omDanmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet derfor ikke vil blive bindende foreller finde anvendelse i Danmark.Om de danske regler kan oplyses, at der efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, kan gi-ves en koncernopholdstilladelse til en udenlandsk medarbejder, der er ansat i en internatio-nal koncern, der er etableret i Danmark og i mindst et andet land, der skal arbejde for dendanske del af virksomheden i forbindelse med et innovativt, udviklingsmæssigt eller uddan-nelsesmæssigt formål.Der er følgende betingelser:Ansøgeren skal dokumentere, at han/hun på ansøgningstidspunktet er fastansat iden udenlandske del af koncernen eller virksomheden. Ordningen omfatter såledesikke vikarer.Ansøgeren skal ved ansættelsen hos den danske virksomhed dokumentere fortsatat have tilknytning til den udenlandske enhed. Der må ikke være tale om et egentligtskift af ansættelsesforhold.Arbejdet i Danmark skal have et innovativt, projektmæssigt eller uddannelsesmæs-sigt formål. Der må ikke være tale om almindelige driftsopgaver. Der skal foreliggeen erklæring fra virksomheden herom.

Der stilles ikke specifikke krav til ansøgerens uddannelse.Ansøger må ikke påbegynde arbejdet hos den danske virksomhed, før der er meddelt kon-cernopholdstilladelse. Virksomheden kan på forhånd søge om en koncerngodkendelse. Deter ikke et krav, at virksomheden på forhånd har en koncerngodkendelse, men hvis det er til-fældet, kan efterfølgende ansøgninger om koncernopholdstilladelse i forbindelse med kon-krete ansættelser behandles betydeligt hurtigere.En koncerngodkendelse kan gives til en dansk virksomhed, som er del af en internationalkoncern med udenlandske moder-, søster- eller datterselskaber, eller som har divisioner, fili-aler eller kontorer i udlandet. Virksomheden skal opfylde følgende betingelser:Virksomheden skal kunne dokumentere at være en del af en international koncern,der er omfattet af moder-, søster- eller datterselskab eller at have afdelinger, divisio-ner, filialer eller kontorer i mindst ét andet land end Danmark.Der skal være minimum 10 ansatte i den danske virksomhed.Løn og ansættelsesvilkår skal generelt på den danske virksomhed være sædvanligeefter danske forhold. Er virksomheden ikke omfattet af overenskomst, skal den er-klære, at den lever op til dette krav.Den danske virksomhed skal være registreret hos SKAT som indeholdelsespligtigefter kildeskatteloven.Den danske virksomhed må ikke være ramt af lovlig konflikt.Antallet af udenlandske ansatte med koncernopholdstilladelse skal stå i rimeligt for-hold til det samlede antal ansatte.De relevante udenlandske enheder skal udføre reel virksomhedsdrift.

Koncerngodkendelsen gives for 3 år med mulighed for forlængelse. Ved forlængelse af god-kendelsen er det et krav, at virksomhedens forhold fortsat lever op til betingelserne.Efter praksis gives der endvidere opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, som skalvære trainee i en dansk virksomhed, såfremt der er særlige erhvervs- og uddannelsesmæs-sige grunde til, at traineearbejdet skal udføres af den pågældende. Der stilles endvidere kravom, at der foreligger et dokumenteret strategisk samarbejde/partnerskab mellem virksomhe-den i Danmark og en virksomhed/organisation i udlændingens hjemland og en beskrivelse afuddannelses- og/eller kursusforløbet, samt at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efterdanske forhold.Artikel 14, stk. 2, litra c kan desuden have konsekvenser for tredjelandsstatsborgeres mulig-heder for at opnå ret til pension i Danmark og ret til eksport af pension, idet der i pensionslo-ven er visse karensperioder i forhold til muligheden for at opnå ret til dansk pension.Direktivet berører ikke muligheden for at kræve, at det arbejde, for hvilket der udstedes ar-bejdstilladelse, skal være på sædvanlige vilkår hvad angår løn osv.Side 6

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringsarbejdet(SPAIS) og har været drøftet den 16. september 2010.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) oplyser i hø-ringssvar af henholdsvis 19. og 20. august 2010, at de er positive overfor forslaget, somskaber gennemsigtige og forenklede procedurer, der kan afhjælpe den mangel på kvalifice-ret arbejdskraft, som i lyset af den demografiske udvikling vil opstå i fremtiden.DA nævner desuden, at det er uklart om henvisningen til kollektive overenskomster i artikel3, litra n, også omfatter kollektive aftaler, der ikke er gjort alment gældende. DA foreslår, atman i stedet formulerer bestemmelse, således, at ”løn- og ansættelsesvilkår skal være sæd-vanlige efter nationale vilkår”.DA mener, at målgruppen i forslaget, som omfatter ledere, specialister og trainees er forsnæver og bør udvides. DA mener endvidere at opholdsperioden på 12 måneder er for kortog bør udvides til tre år. Både DA og FA mener, at det er hensigtsmæssigt, at den tremåne-ders sagsbehandlingstid, som er fastsat, skal være en maksimal frist, men at det også skal-være muligt at behandle en sag i en hurtigere hasteprocedure.Landsorganisationen i Danmark (LO) kan i sit høringssvar af 30. august 2010 ikke se nogenoverbevisende argumentation for behovet for forslaget og påpeger, at den beskyttelse af ar-bejdstagere, som fremgår af artikel 14 i forhold til blandt andet ligeløn og arbejdsvilkår ikkeer tilstrækkelig. LO foreslår derfor en udtrykkelig henvisning til ligebehandlingsprincippet iartikel 45 i Den Europæiske Unions Funktionsmåde både i forslagets art. 2, stk. 2, litra c,samt i artikel 14. LO påpeger endvidere, at artikel 14, stk. 1, henviser til kollektive overens-komster, som anvendes på ”hele” nationale områder, hvilket kan give problemer i forhold tilde overenskomster, som kun dækker dele af landet.

7. Europa-Parlamentet

Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet målene iforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Ifølge Kommissionenfinder, at nærhedsprincippet er opfyldt ud fra følgende betragtninger:Behandlingen af virksomhedsinternt udstationerede på EU-plan kombineret medbetingelserne og procedurerne for denne mobilitet har indvirkning på, hvor attraktivEU er som helhed, og på, i hvor høj grad multinationale selskaber beslutter sig for atgøre forretninger eller investere i et bestemt område.Manglende fleksibilitet for overførsel af virksomhedsinternt udstationerede fra eteuropæisk koncernhovedkvarter til et andet er et meget stort problem formultinationale selskaber. En indsats på EU-plan er den eneste måde at fjerne denmanglende fleksibilitet på.Fælles retlige rammer, hvori der fastsættes fælles betingelser for virksomhedsinterntudstationeredes indrejse, herunder deres sociale og økonomiske rettigheder, vilforebygge risikoen for unfair konkurrence.

Den store forskel mellem medlemsstaterne, hvad angår procedurer og ret til midlertidigtophold, kan være til skade for den ensartede opfyldelse af de internationale forpligtelser,som EU og dets medlemsstater har indgået i forbindelse med WTO-forhandlingerne.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens synspunkt om, at nærhedsprincippet er opfyldt.Direktivet vurderes at give en merværdi til EU ud fra en konkurrencemæssigt synspunkt,idet mere ensatrede regler vurderes at gøre det lettere for EU at tiltrække kvalificeretarbejdskraft, og idet dette vil være af betydning for alle medlemsstater, som alle formodes athave internationale virksomheder.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag om indrejse- og opholdbetingelser for

virksomhedsinternt udstationerede(KOM(2010)378)

Resumé

1.

Baggrund

2.

Indhold

3.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

4.

Regeringens foreløbige generelle holdning

5.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

6.

Høring

7.

Europa-Parlamentet

8.

Nærhedsprincippet

9.

Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik