Gunde Odgaard/BAT 13. august 2010.

BAT’s hovedsynspunkter til direktivforslaget er som følger:1) Der er ikke brug for ufaglært arbejdskraft fra 3. lande i den nuværendeøkonomiske og beskæftigelsesmæssige krise i EU-landene. Derfor skalDanmark gå imod direktivet.2) Hvis det alligevel ender med et direktiv, så må det sikres, at definitionenpå en sæson ikke overstiger 3 måneder, hvilket svarer til en årstid.3) Under Artikel 5 1.a må det sikres, at sæsonarbejdere skal have den lønog de arbejdsvilkår, som er almindeligt gældende for arbejdet på denegn, hvor det udføres. Det er en parallel til ILO-Konvention 94 og i øvrigtogså en parallel til teksten i de nu afsluttede Østaftaler. Det må sikresdokumentation fra arbejdsgiveren for at dette overholdes, og det skalmedføre skrappe sanktioner, hvis denne regel brydes.4) Der skal være fuld konfliktret overfor de arbejdsgivere, der ansættersæsonarbejdere under dette direktiv.5) Bygge- og anlægsbranchen bliver ikke en del af direktivet. Heller ikkeselvom andre lande skulle beslutte at lade bygge- og anlægsbranchenvære dækket af direktivets bestemmelser, skal 3. landes sæsonarbejderekunne udstationeres fra andre EU-lande til at udføre arbejde i Danmark.Formålet med direktivet er at skabe fælles regler og rammer for 3. landesstatsborgere, som rejser ind i EU for at udføre et arbejde, der idirektivforslaget defineres som sæsonarbejde.Direktivforslaget falder under bestemmelserne i det retslige samarbejde.Derfor er Danmark ikke pr. automatik med i Sæsonarbejderdirektivet. Det vilvi selvfølgelig kunne komme, hvis vi selv ønsker det, men vi kan også brugevort retlige forbehold, således at det ikke har betydning for Danmark.Det er imidlertid en stakket frist, for der er vel ingen, der et sekund tvivler på,at det retlige forbehold med tiden vil forsvinde. Derfor er det særdeles vigtigt,at vi fra dansk side får påvirket dette direktiv, så det bliver så hensigtsmæssigtsom overhovedet muligt.Direktivet skal sikre, at 3. landes arbejdstagere har lovligt ophold i EU-landene. I dag er der mange illegale 3. landes emigranter inden for desæsonprægede erhverv. Desuden skal direktivet sikre, at EU får en tilførsel af

ufaglært arbejdskraft, hvilket der i direktivforslaget peges på, at der blivermangel på i fremtidens EU.Det er utvivlsomt rigtigt, at der er mange illegale arbejdstagere i EU-landene.Det er utvivlsomt også rigtigt, at disse arbejdstagere primært findes i deerhverv, som har udpræget sæson. Her peges der på turisme, landbrug,gartneri m.v.Imidlertid må man konstatere, at den nuværende økonomiske krise ogmassearbejdsløshed, der præger flere EU-lande, så er det i den nuværendeøkonomiske og beskæftigelsesmæssige situation særdeles vanskeligt at få øjepå, at der skulle være en udpræget mangel på arbejdskraft indenfor EU’sgrænser.I Spanien er den officielle ledighed eksempelvis på 20%, ogungdomsledigheden er helt oppe på omkring 40%. Næsten ligeså slemt stårdet til med arbejdsløsheden i lande som Italien og Grækenland. Irland opleverogså en voldsom stigning i ledigheden. Ja, der er stort set ikke et land i EU,der er gået fri for finans- og boligkrisens afsmittende effekter påbeskæftigelsen. Derfor virker det en smule absurd, når der i Direktivforslagettales om en voldsom mangel på ufaglært arbejdskraft til sæsonarbejde.Samtidig er der i direktivforslaget forsøgt at tage højde for, at det arbejde, derskal udføres, selvfølgelig skal ske inden for de løn- og arbejdsvilkårsmæssigerammer, der er gældende i det enkelte erhverv. Det er selvfølgelig medtagetfor at sikre, at sæsonarbejderne fra 3. lande har ordentlige løn- ogarbejdsmæssige vilkår. I de EU-lande hvor der er lovgivning eller almengøringer sagen vel formelt set klar. Her gælder lovgivning om løn- og arbejdsvilkåruanset om man er illegal arbejdstager, sæsonarbejdstager med mere.Imidlertid må man konkludere, at det for nuværende er og for fremtiden vilblive meget svært at kontrollere, om gældende løn- og arbejdsvilkåroverholdes. Alle erfaringer viser, at uanset hvor meget lovgivning løn- ogarbejdsvilkår er hæftet op på, så snydes der. Der skal indføres en helt andentype kontrol og sanktioner overfor arbejdsgiverne, end den der kendes i dag iEU-landene, for at nå direktivforslagets målsætning om løn- og arbejdsvilkår.Argumentet om, at det er svært at rekruttere EU-borgere til dissesæsonerhverv, har et indbygget modsætningsforhold til ønsket om at sikre ethøjt socialt beskyttelsesniveau.Det er jo netop et ubestridt faktum, at de erhverv indenfor turistbranchen og ilandbruge, der beskrives i direktivforslaget, jo i alle lande hører til den del afarbejdsmarkedet, hvor vilkårene er ringest, mest uregulerede og allermestvanskelige at håndhæve. Det er måske i virkelighedens verden derfor, at det

er så vanskeligt for disse erhverv at tiltrække den arbejdskraft, der i forvejener til rådighed i deres egne lande.Hvis man med dette direktivforslag tror, at det er med til at løfte løn- ogarbejdsvilkårerne i de sæsonprægede erhverv, og at direktivforslaget samtidigtgiver en højere grad af overholdelse af de eksisterende løn- og arbejdsvilkår,så venter man ikke alene på det forkerte tog, så står man på den helt forkerteperron!Direktivet kan derfor ses som en måde at skaffe billig arbejdskraft på til deerhverv, som ikke har formået at følge med tiden, når det gælder løn- ogarbejdsvilkår. Det er erhverv, som udviklingsmæssigt går baglæns, når detgælder evnen til at tiltrække arbejdskraft i konkurrence med andre erhverv.Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved hele betimeligheden af et sådantdirektivforslag.I Danmark har vi oplevet, hvordan især landbruget, også igennemlandbrugsskolerne, har snydt og bedraget statskassen og andre med desåkaldte praktikantordninger, som især er kommet fra Ukraine.I BAT har vi ikke megen fidus til, at man nu ønsker at institutionalisere desvindelnumre, der er foretaget i stor stil i disse brancher, blot fordi man ikkekan tilpasse sig de krav, der er på et moderne arbejdsmarked.Det er således vigtigt, at vi får en klar definition af, hvilke typerarbejdsfunktioner og erhverv, der er omfattet af direktivet. Det er også vigtigt,at vi i den sammenhæng får fastslået, hvad sæsonarbejderaspektet er. Hvisdet er jordbærplukkere, så er der måske nok sæson i det, men den varer ikke i6 måneder.Hvis det f.eks. handler om byggeri, hvor Bygge-, Anlægs- og Træ-kartelletsmedlemmer jo fortrinsvis er beskæftiget, så er der ikke sæson i byggeriet. Mankan bygge igennem hele vinteren, hvis det er det, man vil. Det bevistes medfuld styrke under højkonjunkturen i 2005, 2006, 2007 og til dels i 2008.Derfor må der være en hel klar udmelding fra den danske regering om, hvilkebrancher og hvilke erhverv, som man præcis ønsker falder under dettedirektiv.Det må sikres at arbejdstagere fra 3. lande, som falder underSæsonarbejderdirektivet i andre brancher i andre lande, ikke kan udstationerestil at udføre opgaver i Danmark med disse bestemmelser.Traditionelt ersæsonbegrebetblevetanvendt iforbindelsemedopgaver/arbejde, der hører årstiderne til. En årstid er 3 måneder, og derfor erdirektivforslagets 6-måneders sæson alt for lang tid. Det må afklares, hvad en

sæson er inden for det enkelte erhverv og den enkelte arbejdsfunktion, dergives tilladelse til. Er det til jordbærplukning – hvor lang er sæsonen? Er det tilklipning af pyntegrønt – hvor lang er sæsonen? Er det som opvasker på engrillbar i Blokhus, så må vi vide, hvor lang turistsæsonen er, for i ingen afdisse tilfælde er sæsonen på 6 måneder.At tale om sæson på 6 måneder er næsten at give ”carte blanche” til hvad somhelst, og da vi i BAT er særdeles skeptiske over for forslaget, fordi vi ved aferfaring, at hverken EU eller medlemslandene formår at holde hånd i hankemed eller kontrollere noget som helst, når det drejer sig om udenlandskarbejdskraft, udenlandske virksomheder og alle de platugler og svindelfirmaer,der optræder på dette grå arbejdsmarked.Derfor er det også den helt forkerte vej at gå, når man liberaliserer voresarbejdsmarked uden at de nødvendige kontrol- og sanktionsforanstaltninger erpå plads.Hvis man endelig vil noget i EU fællesskabet, kunne man passende påpegeoverfor disse sæsonerhverv, at de skal sørge for at lave nogle ordentlige løn-og arbejdsvilkår, så de mange millioner arbejdsløse EU-borgere kan se etperspektiv med at blive ansat i disse job, i stedet for at man stadigvækforfølger et perspektiv, hvor det bliver et kapløb mod bunden, og hvor det erden laveste fællesnævner, der er gældende.Hverken i EU’s strategi for hvordan vi skal skabe vækst og dermed klare os iglobaliseringen i EU-Europa eller i den danske regerings udredninger omsamme emne, er der nogen, der peger på, at vi skal satse på at forringe voresuddannelsesniveau, vores kompetencer, vores innovationskraft med megetmere. Det er ikke med ufaglært arbejdskraft fra 3. lande, at vi vinder i dettekapløb.Sæsonarbejderdirektivet er set i dette perspektiv et skridt i den helt forkerteretning.

HØRINGSSVAR TIL SÆSONARBEJDERDIREKTIVET

FOR 3. LANDES STATSBORGERE

Gunde Odgaard/BAT 13. august 2010.