UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 185: Udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Forordning om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og forordning hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold + afskaffelse af garantiordning i visumsager)

§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx. august 2010, foretages følgende æn-dringer:1.I§ 2 a, stk. 2,udgår ”§ 28, stk. 6, 2. pkt., ”2.I§ 2 b, stk. 2,indsættes som4. pkt.:”Har udlændingen opholdt sig i et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med vi-sum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (lang-tidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.”3.§ 2 b, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Udlændinge, der har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldig-hed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har i medfør af Schengenkonven-tionens artikel 21 ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder pr. halvårregnet fra datoen fra den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end detland, der har udstedt visummet. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori ud-lændingen inden for halvåret har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland end detland, der har udstedt visummet.”4.§ 2 b, stk. 4,affattes således:

”Stk.4.Udlændinge, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andetSchengenland, eller som har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldig-hed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har ret til uden ugrundet ophold atrejse gennem Danmark i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra a.”5.I§ 3, stk. 1,indsættes som3. pkt.:”Har udlændingen opholdt sig i et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med vi-sum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (lang-tidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.”6.I§ 4, stk. 1,indsættes efter ”Schengenlandene”: ”, jf. dog stk. 2”.7.§ 4, stk. 2-7,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.2.Ophold i et andet Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller med visum tilophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum)medregnes ikke ved beregningen af de 3 måneders ophold, der fremgår af stk. 1.”8.I§ 11, stk. 5,ændres ”integrationslovens § 41 a” til: ”integrationslovens § 41 b”.9.§ 27 b, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Har en udlænding som nævnt i stk. 1 opholdstilladelse i et andet Schengenland elleri et EU-land, eller har den pågældende visum til ophold af mere end 3 måneders varighedmed gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum) træffes afgørelse omudsendelse efter stk. 1 i forbindelse med konsultationer i medfør af Schengenkonventionensartikel 25, stk. 2, med myndighederne i det land, hvor der er truffet endelig afgørelse om ud-sendelse af den pågældende, og med myndighederne i det land, hvor den pågældende haropholdstilladelse eller langtidsvisum. Inddrages den pågældendes opholdstilladelse ellerlangtidsvisum ikke, træffes der ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1.”10.I§ 28, stk. 6,udgår2. pkt.11.§ 40, stk. 11,ophæves, og i stedet indsættes:"Stk.11.Ved behandlingen af en ansøgning om visum efter § 4 eller § 4 a kan Udlændinge-service og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration uden udlændingens samtyk-ke indhente personoplysninger og oplysninger om udlændingens rent private forhold, herun-der oplysninger fra tidligere sager efter denne lov, i det omfang indhentelsen af oplysninger-ne kan have betydning for behandlingen af sagen.Stk. 12.Myndigheder, der modtager en anmodning efter stk. 11, kan uden udlændingenssamtykke videregive personoplysninger og oplysninger om udlændingens rent private for-hold, herunder oplysninger fra tidligere sager efter denne lov, til Udlændingeservice og Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.”12.§ 47 bophæves.

1. Lovforslagets baggrund og indhold2. Ændringer som følge af forordning om ændring af Schengenreglerne om visum tillængerevarende ophold2.1. Forordningens gennemførelse i dansk ret2.2. Betydningen af forudgående opholdstilladelse eller langtidsvisum2.2.1. Gældende ret2.2.2. Ophold på baggrund af opholdstilladelse eller langtidsvisum3. Muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisk sikkerhedsstillelse3.1. Gældende ret3.2. Nye krav til sagsbehandlingstider3.2.1. Betydningen af de nye krav til sagsbehandlingstider3.3. Afskaffelse af muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisksikkerhedsstillelse3.3.1. Vurdering af den præventive virkning af økonomisk sikkerhedsstillelse3.4. Konsekvenserne for visumpraksis ved ophævelse af muligheden for at betingevisumudstedelsen af økonomisk sikkerhedsstillelse3.5. Afskaffelse af tillægsansøgningsskemaet i visumsager3.5.1 Gældende regler3.5.2 Nødvendigheden af tillægsansøgningsskemaet3.5.3. Indholdet af tillægsansøgningsskemaet3.5.4. Afskaffelse af tillægsansøgningsskemaet3.5.5. Indførelse af hjemmel til indhentelse og videregivelse af personoplysninger ivisumsager4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6. Miljømæssige konsekvenser7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder m.v.10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

1. Lovforslagets baggrund og indholdLovforslaget indeholder forslag til ændringer af udlændingeloven med henblik på, at Dan-mark kan gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010 omændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og forordning (EF) nr.562/2006, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længevarende ophold.Forordningen er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 25. marts 2010 og er vedlagtsom bilag til lovforslaget.Forordningen giver tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en af medlemsstaternepå grundlag af et nationalt udstedt visum til længerevarende ophold (langtidsvisum), ret til atfærdes inden for Schengenområdet på samme måde som en person med en opholdstilladel-se i et Schengenland.Regeringen har støttet forslaget og har i den forbindelse lagt vægt på, at forordningen ikkeforringer sikkerheden i Schengenlandene, da det i forordningen bestemmes, at hvis etSchengenland vil udstede et langtidsvisum, skal der foretages de samme søgninger i Schen-geninformationssystemet (SIS) i forhold til, om de pågældende måtte være uønskede ud-lændinge, som hvis et Schengenland udsteder en egentlig opholdstilladelse.Der henvises til lovforslagets afsnit 2.Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af udlændingeloven med henblik på atafskaffe muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisk sikkerhedsstillelse. Sam-tidig afskaffes det særlige danske tillægsansøgningsskema i visumsager.Muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisk sikkerhedsstillelse blev indført i2004 med henblik på at lette muligheden for at opnå visum, hvis den herboende referenceville stille økonomisk sikkerhed for, at visumansøgeren ville udrejse i overensstemmelsemed visummets gyldighed.Den 5. april 2010 trådte nye krav til sagsbehandlingstiderne i visumsager i kraft. Kravene be-tyder, at der som udgangspunkt skal træffes afgørelse i en visumsag inden 15 dage medmulighed for forlængelse af sagsbehandlingstiden op til 30 dage, hvis der skal foretagesyderligere undersøgelser, og undtagelsesvist op til 60 dage, hvis der skal indhentes supple-rende dokumentation.Det er erfaringsmæssigt vanskeligt at overholde sagsbehandlingstiderne i de tilfælde, hvorvisummet alene kan meddeles under forudsætning af, at den herboende reference stiller enøkonomisk sikkerhed, da sådanne sager kræver yderligere sagsskridt, herunder inddragelseaf den herboende reference samt indhentelse af anfordringsgaranti fra den pågældendespengeinstitut.Regeringen finder, at hensynet til sagsbehandlingstiderne i visumsager betyder, at det ikkelængere skal være muligt at opnå visum mod økonomisk sikkerhedsstillelse. Regeringen fin-

der endvidere, at det særlige danske tillægsansøgningsskema – der bl.a. er nødvendigt forat kunne udstede visum efter økonomisk sikkerhedsstillelse – bør afskaffes. Dette vurderesat ville lette sagsbehandlingen i visumsager betydeligt, da en visumansøger herefter alenevil skulle udfylde det fælles Schengen-visumansøgningsskema.Den foreslåede ændring vil ikke medføre, at det bliver lettere at opnå visum til Danmark.Formålet er alene at lette procedurerne i sagsbehandlingen, således at sagsbehandlingsti-den kan forkortes i visumsager.Der henvises til lovforslagets afsnit 3.2. Ændringer som følge af forordning om ændring af Schengenreglerne om visum til længe-revarende opholdForordningen om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og for-ordning (EF) nr. 562/2006, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længeva-rende ophold blev undertegnet og dermed vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 25.marts 2010.Med forordningen ændres en række bestemmelser i Schengenkonventionen, således at etnationalt begrænset visum, der er udstedt til ophold i mere end 3 måneder (langtidsvisum),sidestilles med en opholdstilladelse, når indehavere af et langtidsvisum ønsker at rejse tilandre Schengenlande.I forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fælles-skabskodeks for visa (visumkodeks) blev Schengenkonventionens artikel 18 ændret, såle-des at nationalt begrænsede langtidsvisa ikke længere skulle give ret til ophold på andreSchengenlandes område i indtil 3 måneder fra visummet oprindelige gyldighedsdato, menalene skulle give ret til at rejse gennem de øvrige Schengenlande med henblik på at indrejsei det Schengenland, der har udstedt langtidsvisummet. Visumkodeksen, der er gennemført idansk ret ved lov nr. 1511 af 27. december 2009, har fundet anvendelse fra den 5. april2010.Hensigten med ændringen af den omtalte bestemmelse i Schengenkonventionens artikel 18var, at nationalt begrænsede langtidsvisa skulle ombyttes til egentlige opholdstilladelser, nårudlændingen indrejste i det land, der havde udstedt langtidsvisummet.Det har imidlertid vist sig, at mange Schengenlande fortsat udsteder nationalt begrænsedelangtidsvisa uden senere at ombytte disse til egentlige opholdstilladelser. Dette kan værebegrundet i, at det pågældende Schengenland ikke har mulighed for at udstede en opholds-tilladelse i det land, som tredjelandsstatsborgeren søger fra, og ikke efterfølgende anvendertilstrækkelige ressourcer på at udstede en opholdstilladelse, fordi den pågældende alleredehar et visum af længere varighed og dermed har ret til at opholde sig i det pågældende land.Indehavere af sådanne langtidsvisa kan af legitime årsager, f.eks. forretning, konference el-ler besøg, ønske at rejse til et andet Schengenland, og det er derfor fundet hensigtsmæssigt,

at indehavere af langtidsvisa kan rejse til de øvrige Schengenlande under samme betingel-ser, som hvis de havde haft en opholdstilladelse.Efter forordningen kan et nationalt begrænset langtidsvisum kun udstedes med en gyldighedpå højst 1 år. Dette er en nyskabelse i forhold til de gældende regler, hvor der ikke er be-grænsninger i gyldighedsperioden. Hvis en tredjelandsstatsborger skal have ret til ophold ilængere tid end 1 år, kræves det således, at det pågældende Schengenland udsteder enegentlig opholdstilladelse.Det er regeringens holdning, at hvis der udstedes visum med henblik på ophold i mere end 3måneder, bør dette som udgangspunkt ombyttes til en egentlig opholdstilladelse kort tid efterindrejsen i det pågældende Schengenland, således at man undgår at stille tredjelandsstats-borgere med langtidsvisa i en dårligere situation end personer med en opholdstilladelse iforhold til Schengenreglerne.Regeringen har dog støttet vedtagelsen af forordningen, da langtidsvisum fortsat anvendesaf en lang række Schengenlande, og da visumkodeksens regler ville betyde, at indehavereaf langtidsvisum ikke ville kunne foretage rejser til de øvrige Schengenlande uden at søgesærskilt visum hertil, uanset at der kan være legitime grunde hertil.Regeringen har i den forbindelse lagt vægt på, at forordningen ikke forringer sikkerheden iSchengenlandene, da det i forordningen bestemmes, at hvis et Schengenland vil udstede etlangtidsvisum, skal der foretages de samme søgninger i Schengeninformationssystemet(SIS) i forhold til, om de pågældende måtte være uønskede udlændinge, som hvis et Schen-genland udsteder en egentlig opholdstilladelse.Forordningen trådte i kraft i de øvrige Schengenlande den 5. april 2010. Som følge af detdanske forbehold på området for retlige og indre anliggender skal forordningen gennemføresi dansk ret, før den finder anvendelse. Indtil denne gennemførelse er sket ved de foreslåedeændringer af udlændingeloven, har Udlændingeservice besluttet at tillade indrejse og opholdi Danmark for indehavere af langtidsvisum på samme måde som indehavere af en opholds-tilladelse. Beslutningen er sket efter udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 4, 4. pkt., hvor-efter Udlændingeservice kan tillade indrejse i Danmark bl.a. af hensyn til nationale interes-ser. Det er således vurderet, at hensynet til Danmarks nationale interesser tilsiger, at Dan-mark tillader udlændinge med langtidsvisum til et andet Schengenland at indrejse og ophol-de sig i Danmark på samme måde, som hvis de havde fået udstedt en egentlig opholdstilla-delse. Hvis Danmark ikke gav mulighed for dette, ville det skabe omfattende administrativeog praktiske problemstillinger, fordi Danmark i så fald ville være det eneste Schengenland,hvor disse regler ikke fandt anvendelse. Hensynet til, at der i Schengenområdet er ens reglerpå visumområdet, tilsiger også, at Danmark tillader en sådan indrejse.2.1. Forordningens gennemførelse i dansk retForordningen er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggen-der. Danmark deltog derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, der ikke er bindende for ogikke finder anvendelse i Danmark.

Da der er tale om en forordning, der udbygger Schengenreglerne, træffer Danmark i henholdtil artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder foranstaltning om, hvor-vidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sigherfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater.Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet taler for, at Danmark gennemfører forordnin-gen i dansk ret. Folketingets Europaudvalg blev forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 25.-26. februar 2010 orienteret om, at regeringen agter at fremsætte et lovfors-lag med henblik på at gennemføre forordningen i dansk ret.Forordningen gennemføres i dansk ret med ikrafttræden den 1. januar 2011. Forordningentrådte i kraft i forhold til de øvrige Schengenlande, som forordningen er rettet til, den 5. april2010, jf. forordningens artikel 6.Forordningen indebærer, at Schengenkonventionens artikel 21 ændres med henblik på at li-gestille nationale langtidsvisa med opholdstilladelser, således at en person med et nationaltbegrænset langtidsvisum har samme ret til at indrejse og opholde sig i alle Schengenlande iindtil 3 måneder pr. halvår som personer med en opholdstilladelse i et Schengenland.Som følge heraf foreslås det, at udlændingelovens § 2 b, stk. 3, ændres, således at udlæn-dinge med nationalt begrænset langtidsvisum udstedt af et andet Schengenland får ret til atindrejse og tage ophold her i landet indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen fra den før-ste indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt visummet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.Forordningen indebærer endvidere, at artikel 5 i Schengengrænsekodeksen ændres. Æn-dringen betyder, at reglerne om transit gennem andre Schengenlande for personer med op-holdstilladelse eller langtidsvisum til et Schengenland samles i Schengengrænsekodeksensartikel 5. Tidligere fremgik reglerne om transit gennem andre Schengenlande for personermed langtidsvisum af Schengenkonventionens artikel 18, mens reglerne om transit gennemandre Schengenlande for personer med opholdstilladelse i et Schengenland fremgik afSchengengrænsekodeksens artikel 5. Ændringen betyder, at nationale langtidsvisa nu er li-gestillet med opholdstilladelser, således at en person med et nationalt begrænset langtidsvi-sum har samme ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark (transit) med henblikpå at nå frem til det Schengenland, der har udstedt langtidsvisummet, som personer med enopholdstilladelse i et Schengenland.Som følge heraf foreslås det, at udlændingelovens § 2 b, stk. 4, ændres, således at udlæn-dinge med nationalt begrænset langtidsvisum udstedt af et andet Schengenland får ret tiluden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark med henblik på at nå frem til det Schen-genland, der har udstedt langtidsvisummet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

2.2. Betydningen af forudgående opholdstilladelse eller langtidsvisum2.2.1. Gældende retEfter de gældende regler i udlændingeloven for udstedelse af Schengenvisum må varighe-den af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgen-de ophold i Danmark og de øvrige Schengenlande ikke overstige 3 måneder pr. halvår reg-net fra datoen for den første indrejse i Danmark. Der henvises til udlændingelovens § 4, stk.1.Efter de gældende regler i udlændingeloven må udlændinge med Schengenvisum til et an-det Schengenland og udlændinge, der er fritaget for visum, indrejse og opholde sig i Dan-mark i indtil 3 måneder pr. halvår. I det nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvoriudlændingen inden for halvåret har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland. Derhenvises til udlændingelovens § 2 b, stk. 2, og § 3, stk. 1.Disse regler er hidtil blevet administreret på den måde, at et ophold i et andet Schengenlandpå baggrund af opholdstilladelse eller langtidsvisum også vil fragå de 3 måneder pr. halvår,som en udlænding kan få visum til Danmark i, eller som en udlænding kan opholde sig iDanmark med Schengenvisum til et andet Schengenland eller som fritaget for visum.2.2.2. Ophold på baggrund af opholdstilladelse eller langtidsvisumEfter vedtagelsen af EU’s fælles visumkodeks, der blev gennemført i Danmark ved lov nr.1511 af 27. december 2009, har EU-kommissionen efter drøftelser med Schengenlandene imarts 2010 udgivet en håndbog om den praktiske behandling af visumansøgninger. Derhenvises til Kommissionens afgørelse af 19. marts 2010 om en håndbog om behandling afvisumansøgninger og ændring af udstedte visa (K(2010)1620). Af håndbogen fremgår det, atved beregningen af den periode på 3 måneder inden for en 6 måneders periode, som varig-heden af et ophold ikke må overstige, skal der ikke medregnes tidligere ophold på grundlagaf opholdstilladelse i et andet Schengenland eller ophold på grundlag af langtidsvisum til detpågældende Schengenland.Dette betyder, at det alene er ophold i Schengenlandene på baggrund af Schengenvisum tilkorttidsophold eller ophold i Schengenlandene, hvor udlændingen er fritaget for visum, derskal fradrages de 3 måneder pr. halvår, som varigheden af et ophold ikke må overstige.Det foreslås på den baggrund, at udlændingelovens regler ændres, således at tidligere op-hold på baggrund af opholdstilladelse eller langtidsvisum ikke fradrages de 3 måneder pr.halvår, som varigheden af et ophold i Danmark ikke må overstige.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5 og 7.

3. Muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisk sikkerhedsstillelse3.1. Gældende retVed lov nr. 429 af 9. juni 2004 blev der i udlændingeloven indført mulighed for, at visuman-søgere i den såkaldte immigrationslandegruppe, kan få visum – i tilfælde hvor de pågælden-de ellers ville have fået afslag på visumansøgningen – hvis den herboende reference stilleren økonomisk sikkerhed for betaling af et beløb på 50.000 kr. (58.603 kr. i 2010-niveau), så-ledes at beløbet forfalder helt eller delvis til betaling, hvis visumansøgeren overtræder vi-sumbetingelserne.Formålet var at tilvejebringe en vis lempelse af adgangen til at udstede visum med henblikpå familiebesøg. Det var således tanken, at det forhold, at den herboende reference var villigtil at stille en økonomisk sikkerhed, som ville forfalde helt eller delvist til betaling, hvis visum-indehaveren misbrugte det udstedte visum til f.eks. at tage længerevarende ophold i Dan-mark ved at søge om opholdstilladelse, skulle tillægges væsentlig betydning i forbindelsemed udlændingemyndighedernes immigrationsvurdering af visumansøgeren.I praksis har den hyppigste årsag til inddrivelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse væretde tilfælde, hvor en udenlandsk kæreste eller forlovet har fået visum til Danmark på bag-grund af en økonomisk sikkerhedsstillelse, hvorefter den pågældende har giftet sig med sinherboende kæreste/forlovede og dernæst har ansøgt om familiesammenføring efter udlæn-dingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.Ved lov nr. 1334 af 19. december 2008 blev udlændingelovens § 4, stk. 4-7 ændret, såledesat indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter en række bestemmelser, herunderudlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke længere medfører inddragelse af en eventuel øko-nomisk sikkerhed stillet i medfør af udlændingelovens § 4, stk. 2.Den primære baggrund for at inddrive en økonomisk sikkerhedsstillelse har herefter været,hvis en visumindehaver opholder sig i Danmark eller et andet Schengenland ud over tidspe-rioden for det meddelte visum, eller hvis en visumindehaver efter visumopholdet undlader atdokumentere sin udrejse.3.2. Nye krav til sagsbehandlingstiderDen 5. april 2010 trådte den fælles europæiske visumkodeks i kraft, og der blev i den forbin-delse stillet nye krav til sagsbehandlingstiderne i visumsager. Der henvises til lov nr. 1511 af27. december 2009 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om enfælleskodeks for visa (visumkodeks), bemyndigelse til at fastsætte regler om studieaktivitetm.v.)Kravene betyder, at der som udgangspunkt skal træffes afgørelse i en visumsag inden 15dage med mulighed for forlængelse af sagsbehandlingstiden op til 30 dage, hvis der skal fo-retages yderligere undersøgelser, og undtagelsesvist op til 60 dage, hvis der skal indhentessupplerende dokumentation.

3.2.1. Betydningen af de nye krav til sagsbehandlingstiderDet er en forudsætning for, at Udlændingeservice kan anmode den herboende reference omat stille en økonomisk sikkerhed, at visumansøgeren – ud over det fælles Schengen-ansøg-ningsskema – har udfyldt den særlige danske oplysningsblanket (tillægsansøgningsskema),idet ansøgeren herved bl.a. meddeler sit samtykke til, at udlændingemyndighederne kan vi-deregive personoplysninger til den herboende reference, som skal stille den økonomiskesikkerhed.Hvis visumansøgningen indgives via en dansk repræsentation i udlandet, vil repræsentatio-nen sikre, at begge ansøgningsskemaer er udfyldt, inden sagen eventuelt forelægges forUdlændingeservice.I de sager, hvor visumansøgningen er indgivet via et andet lands repræsentation i medfør afen repræsentationsaftale, har det i praksis vist sig, at tillægsansøgningsskemaet ofte mang-ler eller er mangelfuldt udfyldt. Dette betyder, at Udlændingeservice – hvis Udlændingeser-vice vurderer, at der kan meddeles visum på betingelse af, at referencen stiller en økono-misk sikkerhed – må sende en anmodning til ansøgeren i hjemlandet om at udfylde tillægs-ansøgningsskemaet, hvilket kan være meget vanskeligt og tidskrævende. Først når tillægs-ansøgningsskemaet er modtaget korrekt udfyldt i Udlændingeservice, og sagen i øvrigt ertilstrækkeligt oplyst, således at Udlændingeservice har afklaret, at der ikke er andre forholdtil hinder for at meddele visum til ansøgeren, kan Udlændingeservice anmode den herboen-de reference om at stille en økonomisk sikkerhed i medfør af udlændingelovens § 4, stk. 2.Der må endvidere påregnes en vis yderligere sagsbehandlingstid, da den herboende refe-rence skal kontakte sit pengeinstitut med henblik på at få udstedt den nødvendige anfor-dringsgaranti. Det forekommer endvidere, at den anfordringsgaranti, som pengeinstituttetfremsender til Udlændingeservice, ikke er korrekt udfyldt af referencens pengeinstitut, ogUdlændingeservice derfor må anmode om at modtage en ny og korrekt udfyldt anfordrings-garanti. Det er en skønsmæssig vurdering, at dette forekommer i ca. 30 % af sagerne.I sager, hvor visumudstedelse betinges af, at den herboende reference stiller en økonomisksikkerhed, er sagsbehandlingstiden generelt meget lang i forhold til de sagsbehandlingstider,som visumkodeksen foreskriver. Det er således vurderingen, at størstedelen af sådanne sa-ger kræver en sagsbehandlingstid på mere end 30 dage, og at en del sager heller ikke kanafgøres endeligt inden for den maksimale sagsbehandlingstid på 60 dage.Udlændingeservices afgørelse om at betinge udstedelsen af et visum af, at den herboendereference stiller en økonomisk sikkerhed, betragtes som en delafgørelse, som den herboen-de reference kan klage over til Integrationsministeriet i medfør af udlændingelovens § 46,stk. 2. I disse situationer vil Udlændingeservices behandling af visumsagen blive stillet i berounder ministeriets behandling af klagen, og det vil derfor påhvile ministeriet at træffe en af-gørelse inden for meget kort tid, således at Udlændingeservice efterfølgende kan træffe enendelig afgørelse i sagen inden for de fastsatte maksimale sagsbehandlingstider. Det måanses for tvivlsomt, om ministeriet vil have mulighed for til enhver tid at hastebehandle disse

klager i en sådan grad, at Udlændingeservice kan træffe afgørelse i sagen inden for 60 dagehenset til det ovenfor anførte om Udlændingeservices sagsbehandlingstid i sådanne sager.I alle sager, hvor en afgørelse ikke kan træffes inden for 60 dage, er Udlændingeservicenødt til at meddele et afslag på visum til Danmark og eventuelt efterfølgende genoptage sa-gen, når den herboende reference har stillet den økonomiske sikkerhed. Denne løsning ermeget utilfredsstillende for ansøgeren og den herboende reference. Det vil samtidig medføreekstra sagsbehandling hos Udlændingeservice i forbindelse med en eventuel genoptagelseaf sagen.3.3. Afskaffelse af muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisk sikkerhedsstil-lelseRegeringen finder, at hensynet til overholdelsen af de maksimale sagsbehandlingstider i vi-sumsager betyder, at det ikke længere skal være muligt at opnå visum mod økonomisk sik-kerhedsstillelse. Regeringen finder således, at den administrativt tunge procedure i dissesager kan hindre en smidig og effektiv visumsagsbehandling, der er nødvendig for at sikreen hurtig sagsbehandling.3.3.1. Vurdering af den præventive virkning af økonomisk sikkerhedsstillelseMuligheden for at kræve økonomisk sikkerhedsstillelse blev bl.a. indført ud fra en forudsæt-ning om, at udsigten til, at en økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med en visumansøg-ning ville forfalde helt eller delvist til betaling, såfremt visumindehaveren misbrugte det med-delte visum, ville afholde visumindehaveren fra at overtræde betingelserne for visummet.Efter lempelsen af reglerne for hvornår den stillede økonomiske sikkerhed forfalder til beta-ling ved lov nr. 1334 af 19. december 2008, jf. afsnit 3.1., er den primære årsag til, at enøkonomisk sikkerhed typisk forfalder til betaling, når en visumindehaver ansøger om asyl iDanmark eller et andet Schengenland eller tager ulovligt længerevarende ophold i Danmark.Udlændingeservice har oplyst, at de typiske sager om økonomisk sikkerhedsstillelse er sa-ger vedrørende kærestebesøg, idet der i disse sager ofte vurderes at være en risiko for, atvisumansøgeren vil tage længerevarende ophold sammen med kæresten her i landet. Disseansøgere vil dog typisk – hvis de ønsker længerevarende ophold i Danmark – indgå ægte-skab med den herboende reference under opholdet i Danmark og dernæst indgive en an-søgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskabet. I disse situationer vil den økono-miske sikkerhedsstillelse ikke forfalde til betaling.Udlændingeservice har endvidere oplyst, at det erfaringsmæssigt er et lille antal sager, hvorder sker inddrivelse på baggrund af, at visumindehaveren indgiver en ansøgning om asyl iDanmark eller et andet Schengenland. Inddrivelsesreglerne finder især anvendelse i de til-fælde, hvor den herboende reference har problemer med at skaffe den fornødne dokumenta-tion for visumindehaverens rettidige udrejse, f.eks. som følge af at visumindehaveren og re-ferencen mister kontakten efter visumindehaverens hjemrejse. Udlændingeservice har end-videre oplyst, at det, for så vidt angår visumansøgninger, der er indgivet via en repræsenta-

tionsaftale med en andet land, erfaringsmæssigt er vanskeligt – og i nogle tilfælde umuligt –at få den pågældende repræsentation til at bistå med at indhente dokumentation for, at vi-sumindehaveren er returneret til hjemlandet. Der kan endvidere være tale om tilfælde, hvorvisumindehaveren uden overlæg har overskredet det meddelte visums gyldighed minimalt,f.eks. som følge af at den pågældende er kommet for sent til sit fly.Det er vurderingen, at inddrivelsen af en økonomisk sikkerhed, hovedsageligt sker i tilfælde,hvor såvel visumindehaveren som den herboende reference har haft til hensigt at overholdevisumbetingelserne.Det fremgår således af et manuelt register, som Udlændingeservice har ført siden den 30.april 2008, at den klart største gruppe – ca. 61 % – af alle de gennemførte inddrivelser af enøkonomisk sikkerhed stillet efter udlændingelovens § 4, stk. 2, i perioden fra den 30. april2008 til den 13. januar 2010 var begrundet med, at Udlændingeservice ikke havde modtagetdokumentation for rettidig udrejse. Det fremgår endvidere, at det forhold, at visumindehave-ren under visumopholdet har indgivet en ansøgning om familiesammenføring, hidtil har ud-gjort den næststørste årsag til inddrivelse af en økonomisk sikkerhed stillet i medfør af ud-lændingelovens § 4, stk. 2, i den ovennævnte periode. Denne gruppe udgjorde ca. 29 % afalle inddrivelserne. Da dette forhold ikke længere giver anledning til inddrivelse, vil dennegruppe med tiden helt forsvinde.I perioden fra den 30. april 2008 til den 13. januar 2010 var 2 inddrivelser – svarende til 0,9% – begrundet i, at visumindehaveren havde ansøgt om asyl i Danmark, og 5 inddrivelser –svarende til 2,2 % – var begrundet i, at visumindehaveren havde søgt om asyl i et andetSchengenland.Ud over, at muligheden for at inddrive den økonomiske sikkerhedsstillelse fungerer somsanktionsmiddel i tilfælde af konkret visummisbrug, har bestemmelsen – som forudsat vedindførslen – en præventiv effekt, idet truslen om garantiinddrivelse formentlig vil afholde nog-le ansøgere fra at overtræde visumbetingelserne. Det må således antages, at reglerne vilafholde enkelte ansøgere fra at indgive ansøgning om asyl eller andre former for opholdstil-ladelse, ligesom reglerne formentlig kan medvirke til at sikre, at ansøgerne er opmærksom-me på at overholde deres visums gyldighed.Dog må også karensreglerne i udlændingelovens § 4 c anses for at have en præventiv ef-fekt. Karensreglerne betyder, at en visumindehaver kan blive afskåret fra at opnå visum tilDanmark igen i en periode på tre eller fem år, hvis den pågældende ikke overholder betin-gelserne for det meddelte visum.Udlændingeservice har oplyst, at det er Udlændingeservices erfaring, at karensreglerne ty-pisk opfattes som langt mere indgribende end reglerne om inddrivelse af den økonomiskesikkerhed. Hertil kommer, at karensreglerne finder anvendelse på ansøgere fra samtlige vi-sumpligtige lande, hvorimod ordningen om økonomisk sikkerhedsstillelse kun finder anven-delse i sager vedrørende ansøgere fra immigrationslandegruppen, der konkret vurderes athave en begrænset tilknytning til hjemlandet.

Uanset at der således kan være en præventiv effekt ved risikoen for, at en økonomisk sik-kerhed vil blive inddraget, finder regeringen ikke, at dette i sig selv kan begrunde, at ordnin-gen opretholdes. Regeringen har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at karensreg-lerne i udlændingelovens § 4 c, hvorefter en visumindehaver kan blive afskåret fra at opnåvisum til Danmark igen i en periode på tre eller fem år, såfremt den pågældende ikke over-holder betingelserne for det meddelte visum, opretholdes.Hertil bemærkes, at en eventuel inddrivelse af en økonomisk sikkerhedsstillelse alene hardirekte konsekvenser i forhold til den herboende reference, som har stillet den økonomiskesikkerhed. Visumansøgeren har således ikke en selvstændig interesse i at undgå dette – udover hensynet til at bevare et godt forhold til den herboende reference. Derimod har karens-reglerne direkte konsekvenser for den visumindehaver, som ikke overholder betingelsernefor et udstedt visum, idet den pågældende udlænding som udgangspunkt vil være afskåretfra at få visum til Danmark igen i en periode på tre eller fem år.Samlet set finder regeringen, at en ophævelse af muligheden for at betinge visumudstedel-sen af økonomisk sikkerhedsstillelse er nødvendig for at lette procedurerne i sagsbehandlin-gen i visse visumsager. Regeringen lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at den fo-reslåede ophævelse af ordningen ikke betyder, at det vil blive lettere at opnå visum til Dan-mark. Formålet er alene at lette procedurerne i sagsbehandlingen, således at sagsbehand-lingstiden kan forkortes i visumsager.Det foreslås på den baggrund, at muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisksikkerhedsstillelse afskaffes. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.3.4. Konsekvenserne for visumpraksis ved ophævelse af muligheden for at betinge visum-udstedelsen af økonomisk sikkerhedsstillelseMuligheden for at kræve, at den herboende reference stiller en økonomiske sikkerhed sombetingelse for meddelelse af visum, anvendes som en modvægt til det forhold, at udlændin-gemyndighederne finder, at der kan være risiko for, at visumansøgeren vil tage længereva-rende ophold i Danmark eller et andet Schengenland. Udlændingeservice vil således typiskanmode den herboende reference om at stille en økonomisk sikkerhed, når visumansøgerenalene har en svag tilknytning til hjemlandet, eller når andre forhold taler for, at den pågæl-dende ikke blot ønsker at opholde sig kortvarigt i Danmark eller et andet Schengenland.Der er tale om tilfælde, hvor det er den økonomiske sikkerhedsstillelse, der er udslagsgiven-de for, at visum kan meddeles.En konsekvens af at ophæve muligheden for visumudstedelse mod økonomisk sikkerheds-stillelse vil derfor være, at nogle visumansøgere vil få afslag på ansøgningen om visum tilDanmark, hvor de i dag ville kunne få visum mod, at den herboende reference stiller økono-misk sikkerhed.For at sikre, at en ophævelse af muligheden for at kræve en økonomisk sikkerhed ikke viludgøre en uforholdsmæssig stramning af visumpraksis, skal det i forbindelse med den kon-

krete vurdering af visumansøgningen i højere grad end i dag tillægges vægt, om den konkre-te risiko for, at ansøgeren vil tage længevarende ophold i Danmark eller et andet Schengen-land består i, at der er en risiko for, at visumansøgeren efter indrejsen vil ansøge om op-holdstilladelse efter de bestemmelser, der fremgår af den nuværende § 4, stk. 5, dvs. hvoren sådan ansøgning før ophævelsen af garantiordningen ville kunne indgives, uden at detteefterfølgende ville få konsekvenser for den stillede økonomiske sikkerhed.I de sager, hvor en ansøgning om opholdstilladelse ikke ville have medført inddragelse afden økonomiske sikkerhedsstillelse, vil der således kunne meddeles visum til ansøgeren –medmindre andre hensyn taler derimod, herunder hensynet til de øvrige Schengenlande. Iden modsatte situation, hvor visumansøgeren har en meget svag tilknytning til sit hjemland,og der er en konkret risiko for, at den pågældende vil søge asyl i Danmark eller et andetSchengenland eller vil søge om opholdstilladelse på et andet grundlag end dem, der ikke ud-løser forfald af en økonomisk sikkersikkerhedsstillelse, jf. udlændingelovens § 4, stk. 5, vilvisumansøgeren som følge af en ophævelse af muligheden for at kræve en økonomisk sik-kerhed, som betingelse for meddelelse af visum, skulle meddeles afslag på visum til Dan-mark.3.5. Afskaffelse af tillægsansøgningsskemaet i visumsager3.5.1 Gældende reglerDet danske tillægsansøgningsskema i visumsager blev indført samtidig med, at alle Schen-genlandene begyndte at anvende det fælles Schengen-ansøgningsskema i 2003. Indførel-sen af tillægsansøgningsskemaet skyldtes, at nogle spørgsmål, som var relevante for dendaværende visumpraksis, ikke var nævnt i det fælles Schengen-ansøgningsskema, og atansøgeren skulle gøres bekendt med oplysninger i henhold til forvaltningsloven og med regi-streringen af den pågældende i det elektroniske visumregistreringssystem og om strafansvarefter straffeloven. Tillægsansøgningsskemaet er efterfølgende blevet ændret bl.a. på bag-grund af lov nr. 429 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven, hvorved bl.a. reglerneom økonomisk sikkerhedsstillelse og karensperiode blev indført.På nuværende tidspunkt kan Udlændingeservice som udgangspunkt ikke træffe afgørelse ien visumsag, uden at tillægsansøgningsskemaet er udfyldt, og hvis tillægsansøgningsske-maet ikke er vedlagt ansøgningen, skal det efterfølgende indhentes.Som nævnt ovenfor i afsnit 3.2.1 påhviler det de danske repræsentationer i udlandet at sikre,at tillægsansøgningsskemaerne er indleveret og korrekt udfyldt, inden sagen eventuelt fore-lægges for Udlændingeservice. Ligeledes er der ved indgåelse af de repræsentationsaftaler,som indtil ikrafttrædelsen af visumkodeks havde status af udvidede repræsentationsaftaler, iaftalerne indsat, at det repræsenterende land skal sørge for, at tillægsansøgningsskemaetudfyldes. Ved ikrafttrædelsen af visumkodeks den 5. april 2010 er alle repræsentationsafta-ler imidlertid blevet at sidestille med de tidligere udvidede repræsentationsaftaler, og for allerepræsentationsaftaler gælder det herefter, at det repræsenterende land i princippet skalsørge for, at tillægsansøgningsskemaet udfyldes.

3.5.2 Nødvendigheden af tillægsansøgningsskemaetSom det fremgår ovenfor, har udfyldelsen af tillægsansøgningsskemaet bl.a. været nødven-digt i sager, hvor der bliver udstedt visum mod økonomisk sikkerhedsstillelse fra en herbo-ende reference.Da det foreslås, at muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisk sikkerhedsstil-lelse ophæves, har Integrationsministeriet overvejet, om de øvrige oplysninger og erklærin-ger, der indhentes fra visumansøgere, er nødvendige for at behandle visumsansøgninger.Integrationsministeriet finder således, at hensynet til at undgå unødig bureaukrati taler for, atder foretages en nøje gennemgang af, om de øvrige oplysninger og erklæringerne i tillægs-ansøgningsskemaet er nødvendige.3.5.3. Indholdet af tillægsansøgningsskemaetTillægsansøgningsskemaet indeholder bl.a. en række supplerende spørgsmål om ansøge-rens forhold samt oplysninger til ansøgeren om myndighedernes behandling af disse oplys-ninger og om konsekvenser af overtrædelse af visumreglerne. Endvidere indeholder tillægs-ansøgningsskemaet en række erklæringer, som ansøgeren med sin underskrift tiltræder.Tillægsansøgningsskemaet består af 16 punkter. I det følgende vil de enkelte punkter i til-lægsansøgningsskemaet blive gennemgået med henblik på en vurdering af nødvendighedenaf disse.Punkt 1-6vedrører spørgsmål om visumansøgerens arbejds- og studieforhold samt forholdtil den herboende reference. Disse oplysninger vil tillige fremgå af den supplerende doku-mentation for de enkelte forhold, som vil være påkrævet, hvis sådanne forhold skal tillæggesbetydning. Oplysningerne er derfor ikke nødvendige at indhente i tillægsansøgningsskema-et.Punkt 7vedrører spørgsmål om visumansøgerens eventuelle ægtefælle, og ansøgeren skalher tilkendegive, om vedkommende bor sammen med sin ægtefælle, og om der eventuelt erindledt en separations- eller skilsmissesag. Spørgsmålet har ikke længere selvstændig be-tydning, da visumansøgerens civilstatus fremgår af det fælles Schengen-ansøgningsskema,og da praksis for visum til kærestebesøg blev ændret ved Integrationsministeriets senestevisumpraksisnotat af 5. april 2010. Efter praksisændringen kan der ikke meddeles visum tilkærestebesøg, hvis ansøgeren eller den herboende reference er gift med en anden person,uanset om der er indledt separations- eller skilsmissesag. Det afgørende er, om ægteskabeter endeligt afsluttet ved skilsmisse. I et sådant tilfælde må ansøgeren forventes at anføre sincivilstand som ”skilt” på det fælles Schengen-ansøgningsskema.Punkt 8-10i tillægsansøgningsskemaet omhandler spørgsmål om ansøgerens eventuellebørn, forældre og søskendeforhold. Disse oplysninger vil kun sjældent have betydning forsagsbehandlingen, og hvis oplysningerne er relevante for Udlændingeservices afgørelse –og de ikke fremgår af det øvrige materiale i sagen – vil de kunne indhentes i den konkrete

sag. Oplysningerne vurderes på den baggrund ikke nødvendige at indhente i tillægsansøg-ningsskemaet.Ipunkt 11skal ansøgeren anføre eventuelle tidligere idømte straffe. Dette punkt er reeltoverflødigt, da det afgørende for visumsagen vil være, om visumansøgeren er registreret iUdlændingeregisteret, Schengeninformationssystemet (SIS) eller på den danske Indrejse-forbudsliste. Disse oplysninger indhenter Udlændingeservice selv i forbindelse med behand-lingen af alle visumansøgninger, uanset hvad ansøgeren eventuelt måtte have anført til til-lægsansøgningsskemaets punkt 11.Ipunkt 12kan ansøgeren anføre sine eventuelle yderligere bemærkninger til sagen. Sådan-ne bemærkninger vil ansøgeren i stedet kunne anføre i forbindelse med repræsentationensinterview af den pågældende.Punkt 13i tillægsansøgningsskemaet indeholder en række erklæringer og oplysninger til vi-sumansøgeren. Punktet indledes med en tro- og love-erklæring om, at de i visumansøgnin-gen anførte oplysninger er korrekte og fuldstændige, at eventuelle manglende eller forkerteoplysninger medfører strafansvar for visumansøgeren, og at der er mulighed for at kræveerstatning for de udgifter, som eventuelle fejlagtige oplysninger har medført for det offentlige.Ved at visumansøgeren underskriver en sådan tro og love-erklæring, skabes der mulighedfor at idømme op til 2 års fængsel for manglende eller forkerte oplysninger i medfør af denskærpede bestemmelse i straffelovens § 161. Uden en sådan tro- og love-erklæring kan derhøjst idømmes 4 måneders fængsel for forsætligt at afgive urigtige oplysninger, jf. straffelo-vens § 162 og § 163. Udlændingemyndighederne er dog ikke bekendt med, at der skulle ha-ve været sådanne sager i praksis.Muligheden for at kræve erstatning fra visumansøgeren for de udgifter, som eventuelle fejl-agtige oplysninger har medført for det offentlige, følger af dansk rets almindelige erstatnings-regler og påvirkes således ikke af tro og love-erklæringen.Punkt 13 i tillægsansøgningsskemaet indeholder herefter visumansøgerens erklæring om atvære indforstået med, at de danske myndigheder – i forbindelse med sagens behandling –indhenter og videregiver oplysninger om rent private forhold om den pågældende. Det drejersig f.eks. om oplysninger om eventuel tidligere begået kriminalitet, familieforhold i Danmark,tidligere asylansøgninger m.v. Denne erklæring er påkrævet, for at sådanne fortrolige per-sonoplysninger kan indhentes hos andre forvaltningsmyndigheder, jf. forvaltningslovens §29, og det foreslås derfor ved lovforslagets § 1, nr. 9, at udlændingemyndighederne udenudlændingens samtykke kan indhente sådanne personoplysninger, og at myndigheder, dermodtager en sådan anmodning, uden udlændingens samtykke kan videregive personoplys-ningerne til udlændingemyndighederne, jf. afsnit 3.5.5.Herefter indeholder punkt 13 i tillægsansøgningsskemaet et samtykke til, at der stemples iansøgerens pas i forbindelse med indgivelsen af visumansøgningen, og der oplyses om, atUdlændingeservice kan bestemme, at ansøgerens pas skal deponeres under sagens be-

handling. Disse oplysninger er ikke påkrævede, da det dette nu fremgår af visumkodeksen,der trådte i kraft den 5. april 2010.Herefter oplyses visumansøgeren om, at den pågældendes oplysninger vil blive registreret idet elektroniske visumsagsbehandlingssystem VIS og om hvilke myndigheder, der vil haveadgang til disse oplysninger. I det fælles Schengen-ansøgningsskema oplyses ansøgeren iforvejen om dette, og oplysningen er derfor ikke nødvendig i tillægsansøgningsskemaet.Punkt 13 i tillægsansøgningsskemaet indeholder endelig oplysning om, at de oplysninger,som ansøgeren har meddelt i sagen, kan videregives til efterretningstjenesten og anklage-myndigheden uden ansøgerens samtykke. Denne oplysning er indsat som følge af bestem-melsen i udlændingelovens § 40, stk. 1, hvorefter en udlænding skal oplyses om, at de op-lysninger, som udlændingen fremkommer med, kan videregives til efterretningstjenesterneog anklagemyndigheden efter reglerne i udlændingelovens kapitel 7 a.Udlændingelovens kapitel 7 a vedrører udveksling af oplysninger mellem udlændingemyn-dighederne og efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden. Efter reglerne i udlændin-gelovens § 45 a, stk. 1, kan Udlændingeservice og Integrationsministeriet således uden ud-lændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag til efterretningstjenesterne, i det om-fang videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikker-hedsmæssige opgaver. Efter reglerne i udlændingelovens § 45 c, stk. 1, kan Udlændinge-service og Integrationsministeriet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fraen sag til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvor-vidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark. Bestemmelsen skalsikre, at anklagemyndigheden får de oplysninger, der er nødvendige med henblik på at tagestilling til spørgsmålet om strafforfølgning af udlændinge, der har begået alvorlige forbrydel-ser – herunder finansiering eller planlægning af eller deltagelse i terrorhandlinger og krigs-forbrydelser – inden ankomsten til Danmark eller under opholdet her i landet.I det fælles Schengen-ansøgningsskema, som alle ansøgere om visum skal udfylde, fremgårdet, at under visse omstændigheder vil ansøgerens oplysninger blive stillet til rådighed forudpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, af-sløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.Det er vurderingen, at denne oplysning i det fælles Schengen-ansøgningsskema kan træde istedet for oplysningen i tillægsansøgningsskemaet, da den dækker det omfang, hvorefteroplysninger af udlændingemyndighederne videregives til efterretningstjenesterne og ankla-gemyndighederne.Ipunkt 14i tillægsansøgningsskemaet vejledes visumansøgeren om de danske karens- oggarantiregler. Garantireglerne foreslås ophævet, og vejledningen om karensreglerne er ikkesærskilt nødvendig i tillægsansøgningsskemaet, da ansøgeren under alle omstændighedervil modtage vejledning herom i løbet af sagens behandling, ligesom vejledningen vil fremgåaf alle visumtilladelser meddelt af Udlændingeservice, uanset om ansøgningen er indgivetvia en dansk eller et andet lands repræsentation, der repræsenterer Danmark. I sager, hvoransøgningen indgives ved en dansk repræsentation, vil ansøgeren i forbindelse med, at vi-

sumansøgningen indgives, som minimum modtage vejledningen på et informationsark (in-formation sheet) fra Danish Visa Guide, som udleveres til ansøgeren. I sager, hvor der med-deles visum på Danmarks vegne af andre landes repræsentationer uden forelæggelse forUdlændingeservice, finder karensreglerne ikke anvendelse.Ved erklæringerne ipunkt 15 og 16giver ansøgeren sit samtykke til videregivelse af oplys-ninger til den herboende reference vedrørende sagens behandling og udfald. Det er vurde-ringen, at den herboende reference uanset et sådant samtykke vil kunne orienteres om sa-gens behandling og udfald. Samtykke vil således kun være påkrævet i sager, hvor referen-cen anmodes om at stille en økonomisk sikkerhed og i forbindelse med en eventuel efterføl-gende inddrivelse heraf. Da det foreslås, at muligheden for at stille økonomisk sikkerhed op-hæves, vil disse erklæringer ikke være nødvendige.3.5.4. Afskaffelse af tillægsansøgningsskemaetSom det fremgår ovenfor, er størstedelen af de oplysninger, der indhentes i tillægsansøg-ningsskemaet, i dag reelt overflødige, da de relevante oplysninger på anden vis vil fremgå afsagen. Ved en afskaffelse af muligheden for økonomisk sikkerhedsstillelse efter udlændinge-lovens § 4, stk. 2, vil oplysningerne i tillægsansøgningsskemaet til brug for dette være over-flødige, og en afskaffelse af tillægsansøgningsskemaet vil dermed alene have begrænsedekonsekvenser, som gennemgås i det følgende.3.5.5. Indførelse af hjemmel til indhentelse og videregivelse af personoplysninger i visumsa-gerDen manglende erklæring ipunkt 13om, at visumansøgeren er indforstået med, at de dan-ske myndigheder i forbindelse med sagens behandling indhenter og videregiver oplysningerom rent private forhold om den pågældende, vil betyde, at sådanne oplysninger ikke vil kun-ne indhentes, jf. forvaltningslovens § 29.Det er af afgørende betydning for myndighedernes sagsbehandling i visumsager, at oplys-ninger af fortrolig og privat karakter om ansøgeren, som er relevante for behandlingen af sa-gen, kan indhentes af de myndigheder, der behandler visumsagen. Det drejer sig f.eks. omoplysninger om tidligere begået kriminalitet, om familieforhold m.v. Sådanne oplysninger ernødvendige for at kunne vurdere, om den pågældende skal have udstedt visum. Det er end-videre afgørende, at oplysninger om ansøgerens personlige forhold, som ansøgeren selv harvedlagt ansøgningen, kan videregives til de myndigheder, der behandler visumansøgningen.Hensynet til sagsbehandlingen taler således for, at myndighederne kan indhente sådanneoplysninger. Uden samtykke fra visumansøgeren vil det være nødvendigt med en særskilthjemmel til, at sådanne oplysninger om ansøgerens rent private forhold kan indhentes fraandre myndigheder, jf. forvaltningslovens § 29, stk. 2.Integrationsministeriet finder, at hensynet til en smidig ansøgningsprocedure tilsiger, at til-lægsansøgningsskemaet afskaffes, og at der i stedet skabes hjemmel til, at oplysninger om

ansøgerens rent private forhold kan indhentes fra andre myndigheder i det omfang, det ernødvendigt for sagens behandling.Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven, som betyder, atUdlændingeservice og Integrationsministeriet uden udlændingens samtykke kan indhenteoplysninger om udlændingens rent private forhold, herunder oplysninger fra tidligere sagerefter denne lov, i det omfang indhentelsen af oplysningerne kan have betydning for behand-lingen af sagen. Det foreslås samtidig, at myndigheder, der modtager en anmodning om vi-deregivelse af oplysninger fra udlændingemyndighederne, uden udlændingens samtykkekan videregive personoplysninger og oplysninger om udlændingens rent private forhold, her-under oplysninger fra tidligere sager efter denne lov, til udlændingemyndighederne. Derhenvises til lovforslagets § 1, nr. 11.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige[Afventer økonomiske beregninger]5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.[Afventer økonomiske beregninger]6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører en administrativ lettelse for ansøgere om visum til Danmark, da til-lægsansøgningsskemaet ikke længere skal udfyldes.8. Forholdet til EU-rettenSom følge af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender har Danmark ikke del-taget i vedtagelsen af forordning (EU) nr. 265/2010 om ændring af konventionen om gen-nemførelse af Schengen-aftalen og forordning (EF) nr. 562/2006, hvad angår bevægelighedfor indehavere af visum til længevarende ophold. Da forordningen imidlertid udbyggerSchengenreglerne, træffer Danmark, jf. protokollen om Danmarks stilling, inden 6 månederefter vedtagelsen af forordningen foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for-ordningen i dansk ret. Regeringen har meddelt Rådet, at Danmark har truffet foranstaltningom at gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning.Afskaffelsen af muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisk sikkerhedsstillelsehar ikke EU-retlige konsekvenser.9. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International,BARD – Board of Airline Representatives in Denmark, Beskæftigelsesrådet, Boligselskaber-nes Landsforening, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejse-bureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Byggeri, Dansk Missionsråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Regioner, Datatil-synet, Den Katolske Kirke i Danmark, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-krimination, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Offent-lige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirek-tører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvsty-re, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Knud Vilby (på vegne af Freds-fronten), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, RCT – Re-habiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retslægerådet, Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS modRacisme, Trykkefrihedsselskabet, og UNHCR.10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget[Afventer økonomiske beregninger]Positive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiskekonsekvenser fordet offentligeAdministrativekonsekvenser fordet offentligeØkonomiskekonsekvenser forerhvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetMiljømæssigekonsekvenserAdministrativekonsekvenser forborgerneForholdet til EU-rettenNegative konse-kvenser/merudgifter

Til nr. 2Den foreslåede tilføjelse i udlændingelovens§ 2 b, stk. 2,betyder, at har en udlænding op-holdt sig i Danmark eller et andet Schengenland på baggrund af en opholdstilladelse eller påbaggrund af et visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schen-genland (langtidsvisum), skal et sådant ophold ikke fradrages i de 3 måneder pr. halvår, somen udlænding med visum gyldigt for alle Schengenlande må opholde sig i Danmark. Derhenvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.Til nr. 3Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010 af 25. marts 2010 omændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og forordning (EF) nr.562/2006, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længevarende ophold, erSchengenkonventionen ændret, således at en person med et nationalt udstedt visum til læn-gerevarende ophold (langtidsvisum) har samme ret til at indrejse og opholde sig i alleSchengenlande indtil 3 måneder pr. halvår som personer med en opholdstilladelse i etSchengenland. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.Det foreslås på den baggrund ved den nye affattelse af udlændingelovens§ 2 b, stk. 3,atudlændinge, der har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed be-grænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har ret til at indrejse og opholde sig her i

landet i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen fra den første indrejse i Danmark eller etandet Schengenland end det land, der har udstedt visummet. I de nævnte 3 måneders op-hold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i Danmark elleret andet Schengenland end det land, der har udstedt visummet. Har udlændingen opholdtsig i Danmark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til opholdaf mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradra-ges denne tid dog ikke.Beregningen af den periode, hvori udlændingen har ret til at indrejse og opholde sig her ilandet, foretages på samme måde, som ved en udlænding, der har opholdstilladelse i et an-det Schengenland, jf. udlændingelovens § 2 b, stk. 1.Til nr. 4Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010 af 25. marts 2010 omændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og forordning (EF) nr.562/2006, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længevarende ophold, erSchengengrænsekodeksen ændret, således at en person med et nationalt udstedt visum tillængerevarende ophold (langtidsvisum) har samme ret til uden ugrundet ophold at rejsegennem Danmark (transit) som personer med opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelseudstedt af et andet Schengenland. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,afsnit 2.Det foreslås på den baggrund ved den nye affattelse af udlændingelovens§ 2 b, stk. 4,atudlændinge, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schen-genland, eller som har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed be-grænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har ret til uden ugrundet ophold at rejsegennem Danmark i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra a.Til nr. 5Den foreslåede tilføjelse i udlændingelovens§ 3, stk. 1,betyder, at har en udlænding op-holdt sig i Danmark eller et andet Schengenland på baggrund af en opholdstilladelse eller påbaggrund af et visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schen-genland (langtidsvisum), skal et sådant ophold ikke fradrages i de 3 måneder pr. halvår, somen udlænding, der er fritaget for visum, må opholde sig i Danmark. Der henvises til lovforsla-gets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.Til nr. 6Den foreslåede ændring af§ 4, stk. 1,er en konsekvensændring af den foreslåede nye be-stemmelse i udlændingelovens § 4, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. 7.Til nr. 7

Den foreslåede ophævelse af udlændingelovens§ 4, stk. 2-7,betyder, at muligheden for atbetinge udstedelsen af visum af en økonomisk sikkerhedsstillelse afskaffes.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens§ 4, stk. 2,betyder, at har en udlæn-ding opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland på baggrund af en opholdstilladelseeller på baggrund af et visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til detteSchengenland (langtidsvisum), skal et sådant ophold ikke fradrages i de 3 måneder pr. halv-år, som varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere påhinanden følgende ophold i Danmark og de andre Schengenlande ikke må overstige, når derskal udstedes SchengenvisumTil nr. 8Der er tale om en lovteknisk ændring. Under folketingsbehandlingen af lovforslag nr. L 187af 26. marts 2010 om forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love(udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.) blev der vedændringsforslag nr. 7 til lovforslaget foretaget en teknisk rettelse i lovforslaget, således atden tidligere foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 41 a blev foreslået ændret til §41 b. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 571 af 31. maj 2010.Henvisningen i udlændingelovens§ 11, stk. 5,til integrationslovens § 41 a foreslås på denbaggrund ændret til en henvisning til integrationslovens § 41 b.Til nr. 9Der er tale om en ændring som følge af, at Schengenkonventionens artikel 25 ændres såle-des, at visum til længerevarende ophold (langtidsvisum) sidestilles med en opholdstilladelse.Dette har betydning for muligheden for at kunne udsende en udlænding af Danmark, hvis enadministrativ myndighed i et andet Schengenland eller et andet EU-land har truffet endeligafgørelse om udsendelse af den pågældende, jf. udlændingelovens § 27 b, stk. 1.Efter udlændingelovens § 27 b, stk. 3, skal der – forinden der kan ske udsendelse af en ud-lænding efter § 27 b, stk. 1 – ske konsultationer efter Schengenkonventionens artikel 25, stk.2, med myndighederne i det land, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af denpågældende, og med myndighederne i det land, hvor den pågældende har opholdstilladelse.Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010 af 25. marts 2010 omændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og forordning (EF) nr.562/2006, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længevarende ophold, tilfø-jes et nyt stk. 3 til artikel 25, hvoraf det fremgår, at stk. 1 og 2 i artikel 25 også finder anven-delse på visa til længevarende ophold. Der skal herefter også ske konsultation i sager, hvorden pågældende udlænding har visa til længevarende ophold i et andet Schengenland.

Ved den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens§ 27 b, stk. 3,fremgår det således,at hvis en udlænding, der påtænkes udsendt efter udlændingelovens § 27 b, stk. 1, har op-holdstilladelse i et andet Schengenland eller i et EU-land, eller hvis den pågældende harlangtidsvisum til et andet Schengenland træffes afgørelse om udsendelse efter § 27 b, stk. 1,i forbindelse med konsultationer i medfør af Schengenkonventionens artikel 25, stk. 2, medmyndighederne i det land, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den på-gældende, og med myndighederne i det land, hvor den pågældende har opholdstilladelseeller langtidsvisum.Til nr. 10Der er tale om en ændring som følge af den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens §2 b, stk. 3, der ikke længere indeholder en bestemmelse om, at en udlænding i visse tilfældehar ret til at rejse igennem Danmark. Som følge heraf henvises der i den foreslåede be-stemmelse i udlændingelovens§ 28, stk. 6,ikke længere til § 2 b, stk. 3.Til nr. 11Den foreslåede ophævelse af udlændingelovens§ 40, stk. 11,er en konsekvens af den fo-reslåede ophævelse af muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisk sikker-hedsstillelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens§ 40, stk. 11,er en konsekvens af af-skaffelsen af tillægsansøgningsskemaet i visumansøgningssager. En afskaffelse af tillægs-ansøgningsskemaet betyder således, at visumansøgeren ikke længere skal erklære at væreindforstået med, at de danske myndigheder i forbindelse med sagens behandling indhenterog videregiver oplysninger om rent private forhold om den pågældende. En sådan erklæringer påkrævet, for at oplysninger om ansøgerens rent private forhold, der er nødvendige forsagens behandling, kan indhentes, jf. forvaltningslovens § 29, stk. 2.Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 40, stk. 11, skaber således hjemmeltil, at Integrationsministeriet og Udlændingeservice uden udlændingens samtykke kan ind-hente oplysninger om udlændingens rent private forhold, i det omfang indhentelsen af oplys-ningerne kan have betydning for behandlingen af sagen. Det præciseres i den foreslåedebestemmelse, at der i den forbindelse kan indhentes oplysninger fra ansøgerens tidligeresager efter udlændingeloven. Dette vil f.eks. kunne være en tidligere asylansøgningssag el-ler familiesammenføringssag. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.Efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens§ 40, stk. 12,kan myndigheder,der modtager en anmodning efter den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 11, uden udlæn-dingens samtykke videregive personoplysninger og oplysninger om udlændingens rent priva-te forhold, herunder oplysninger fra tidligere sager efter udlændingeloven, til Udlændinge-service og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplysninger fra tidligere sa-

ger efter udlændingeloven vil f.eks. kunne være en tidligere asylansøgningssag eller familie-sammenføringssag.Bestemmelsen er en konsekvens af afskaffelsen af tillægsansøgningsskemaet i visuman-søgningssager. En afskaffelse af tillægsansøgningsskemaet betyder således, at visumansø-geren ikke længere skal erklære at være indforstået med, at de danske myndigheder i for-bindelse med sagens behandling indhenter og videregiver oplysninger om rent private for-hold om den pågældende.Efter den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 12, kan relevante myndigheder videregive op-lysninger om visumansøgeren uden samtykke fra udlændingen, når Integrationsministerieteller Udlændingeservice anmoder om sådanne oplysninger til brug for sagen. Ligeledes kanvideregivelse ske, uden at der forinden skal foretages en konkret vurdering af de hensyn, dertaler for henholdsvis imod videregivelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en fravigelse af reglerne om videregivelse affølsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 7 (oplysninger om racemæssig elleretnisk baggrund, om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, om fagforeningsmæssigttilhørsforhold eller om helbredsmæssige eller seksuelle forhold). Hvis der viser sig anledningtil at videregive oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7, vil dette kunne ske ef-ter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvis videregivelsen på baggrund af en konkret vurde-ring må anses for nødvendig for at afgøre visumsagen.Den foreslåede bestemmelse fraviger derimod reglerne om videregivelse af andre person-følsomme oplysninger efter persondatalovens § 8. Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må derikke for den offentlige forvaltning behandles – herunder videregives – oplysninger om bl.a.strafbare forhold. Efter persondatalovens § 8, stk. 2, kan videregivelse dog ske under nær-mere angivne betingelser, herunder hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af enmyndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.Den foreslåede bestemmelse fraviger disse betingelser, således at videregivelse kan ske,uden at der forinden skal foretages en konkret vurdering af de hensyn, der taler for hen-holdsvis imod videregivelse.Til nr. 12Den foreslåede ophævelse af udlændingelovens§ 47 ber en konsekvens af den foreslåedeophævelse af muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisk sikkerhedsstillelse.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.Til § 2Det foreslås i§ 2, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Det foreslås i§ 2, stk. 2,at for udlændinge, der har indgivet ansøgning om visum inden lo-vens ikrafttræden, finder udlændingelovens § 4, stk. 2-7, § 40, stk. 11, og § 47 b fortsat an-vendelse.Udlændingelovens § 4, stk. 2-7, § 40, stk. 11, og § 47 b omhandler ordningen om økonomisksikkerhedsstillelse. Bestemmelserne foreslås ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 7, 11 og 12.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgninger om visum, der indgives inden den1. januar 2011, skal behandles efter reglerne i de gældende bestemmelser i udlændingelo-vens § 4, stk. 2-7, § 40, stk. 11, og § 47 b.Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at økonomisk sikkerhed, der er stillet afen herboende reference som sikkerhed for udstedelse af et visum, der er ansøgt om forudfor lovens ikrafttræden den 1. januar 2011, fortsat vil være gældende og fortsat vil kunneinddrives efter lovens ikrafttræden efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 4,stk. 3-7.Til § 3Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikkegælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvistsættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de grønlandske og færøskeforhold tilsiger.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77,stk. 2, litra b) og c), og artikel 79, stk. 2, litra a),under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,efter den almindelige lovgivningsprocedure, ogud fra følgende betragtninger:(1) Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regerin-gerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og DenFranske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (Schengen-konventionen) fastsætter regler for visa til længerevarende ophold, der giver indehavereheraf mulighed for at rejse gennem medlemsstaternes område. Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabsko-deks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) fastsætter indrejsebetingel-ser for tredjelandsstatsborgere. For at lette den frie bevægelighed for tredjelandsstatsborge-re, der er indehavere af nationale visa til længerevarende ophold i medlemsstater, der fuldtud har gennemført Schengenreglerne (Schengenområdet), bør der træffes yderligere foran-staltninger.(2) Medlemsstaterne bør erstatte visa til længerevarende ophold med opholdstilladelser tidsnok efter, at tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på grundlag af et visum til læn-gerevarende ophold, er indrejst på deres område, for at disse tredjelandsstatsborgere kanrejse til andre medlemsstater under deres ophold eller rejse gennem andre medlemsstatersområder, når de vender tilbage til deres hjemland. Stadig flere medlemsstater erstatter imid-lertid ikke visa til længerevarende ophold med opholdstilladelser eller gør det kun med væ-sentlig forsinkelse efter, at tredjelandsstatsborgere er indrejst på deres område. Denne retli-ge situation og situationen i praksis har væsentlige negative følger for den frie bevægelighedinden for Schengenområdet for tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig i en med-lemsstat på grundlag af et visum til længerevarende ophold.(3) For at løse de problemer, som tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i en medlems-stat på grundlag af et visum til længerevarende ophold, støder på, bør denne forordning ud-vide princippet om ækvivalens mellem opholdstilladelser og visa til kortvarige ophold udstedtaf medlemsstater, der fuldt ud har gennemført Schengenreglerne, til også at omfatte visa tillængerevarende ophold. Som følge heraf bør et visum til længerevarende ophold have

samme virkninger som en opholdstilladelse, hvad angår indehaverens frie bevægelighed in-den for Schengenområdet.(4) En tredjelandsstatsborger med et visum til længerevarende ophold, der er udstedt af enmedlemsstat, bør derfor kunne rejse til de andre medlemsstater i tre måneder inden for enseksmånedersperiode på samme betingelser som indehavere af en opholdstilladelse. Denneforordning berører ikke reglerne vedrørende betingelserne for udstedelse af visa til længere-varende ophold.(5) På linje med medlemsstaternes nuværende praksis fastsætter denne forordning en for-pligtelse for medlemsstaterne til at udstede visa til længerevarende ophold i overensstem-melse med den ensartede udformning af visa, der er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr.1683/95.(6) Reglerne om konsultation af Schengeninformationssystemet og af andre medlemsstater itilfælde af en indberetning, når en ansøgning om opholdstilladelse behandles, bør også gæl-de ved behandling af ansøgninger om visum til længerevarende ophold. Den frie bevægelig-hed for en indehaver af et visum til længerevarende ophold i de andre medlemsstater børderfor ikke udgøre en yderligere sikkerhedsrisiko for medlemsstaterne.(7) Schengenkonventionen og forordning (EF) nr. 562/2006 bør ændres i overensstemmelsehermed.(8) Denne forordning har ikke til formål at afholde medlemsstaterne fra at udstede opholdstil-ladelser, og den bør ikke påvirke medlemsstaternes forpligtelse til at udstede opholdstilladel-ser til bestemte kategorier af tredjelandsstatsborger, som er fastsat i andre EU-instrumenter,særlig direktiv 2005/71/EF, direktiv 2004/114/EF, direktiv 2004/38/EF, direktiv 2003/109/EFog direktiv 2003/86/EF.(9) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelands-statsborgere med ulovligt ophold bør tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på enmedlemsstats område, og som er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse eller anden tilla-delse, som giver ret til ophold, udstedt af en anden medlemsstat, som f.eks. et visum til læn-gerevarende ophold, anmodes om straks at begive sig til denne anden medlemsstats områ-de.(10) Målet for denne forordning, nemlig indførelse af regler for fri bevægelighed for personermed visum til længerevarende ophold, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-terne og kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kanderfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i trak-taten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dettemål.

(11) Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de princip-per, der anerkendes i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-der. Den bør anvendes i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser vedrørendeinternational beskyttelse og non-refoulement.(12) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestem-melser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union ogRepublikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen,anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der ernævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennem-førelsesbestemmelser til nævnte aftale.(13) For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser iSchengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskabog Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen,anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der ernævnt i artikel 1, litra B og C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådetsafgørelse 2008/146/EF.(14) For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmel-ser i Schengenreglerne, jf. protokollen undertegnet mellem Den Europæiske Union, Det Eu-ropæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyr-stendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Euro-pæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associeringi gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under detområde, der er nævnt i artikel 1, litra B og C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med ar-tikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF.(15) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilagtil traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funkti-onsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindendefor og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter Rådet har truffet foran-staltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelseom, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i pro-tokollen.(16) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som DetForenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 omanmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i vissebestemmelser i Schengenreglerne. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagel-sen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det ForenedeKongerige.(17) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Ir-land ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningenfra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Irland deltager derfor ikke

i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Ir-land.(18) For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af2003.(19) Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på andenmåde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 —VEDTAGET DENNE FORORDNING:Artikel 1I Schengenkonventionen foretages følgende ændringer:1) Artikel 18 affattes således:"Artikel181. Visa til ophold af mere end tre måneders varighed ("visum til længerevarende ophold") ernationale visa, som den enkelte medlemsstat udsteder ifølge sin egen lovgivning eller EU-retten. Sådanne visa udstedes i overensstemmelse med den ensartede udformning af visa,der er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, med en overskrift, der specificerer vi-sumtypen ved hjælp af bogstavet "D". De udfyldes i overensstemmelse med de relevantebestemmelser i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks).2. Visa til længerevarende ophold har en gyldighedsperiode på højst et år. Hvis en med-lemsstat tillader en udlænding at opholde sig i den pågældende medlemsstat i over et år,udskiftes visummet til længerevarende ophold inden udløbet af dets gyldighedsperiode meden opholdstilladelse.2) I artikel 21 foretages følgende ændringer:a) stk. 1 affattes således:"1. Udlændinge, der er indehavere af en gyldig opholdstilladelse udstedt af en af medlems-staterne samt et gyldigt rejsedokument, kan frit færdes på de øvrige medlemsstaters områdei højst tre måneder inden for en seksmånedersperiode, for så vidt de opfylder indrejsebetin-gelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c) og e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schen-gengrænsekodeks) og ikke er opført på den pågældende medlemsstats nationale liste overindberetninger.b) der indsættes følgende stykke efter stk. 2:

"2a. Retten til fri bevægelighed, der er fastsat i stk. 1, finder også anvendelse på udlændin-ge, der er indehavere af et visum til længerevarende ophold, der er udstedt af en af med-lemsstaterne, jf. artikel 18.".3) I artikel 25 foretages følgende ændringer:a) stk. 1 affattes således:"1. Når en medlemsstat påtænker at udstede en opholdstilladelse, foretager den systematisken søgning i Schengeninformationssystemet. Når en medlemsstat påtænker at udstede enopholdstilladelse til en udlænding, der er indberettet som uønsket, skal den først konsultereden indberettende medlemsstat og tage hensyn til dennes interesser; der vil kun kunne ud-stedes opholdstilladelse af tungtvejende grunde, navnlig af humanitær karakter eller somfølge af internationale forpligtelser.Udstedes der en opholdstilladelse, skal den indberettende medlemsstat trække indberetnin-gen tilbage, men kan placere den pågældende udlænding på sin nationale liste over indbe-retninger."b) der indsættes følgende stykke efter stk. 1:"1a. Inden en udlænding indberettes som uønsket, jf. artikel 96, kontrollerer medlemsstater-ne deres nationale registre over udstedte visa til længerevarende ophold eller opholdstilla-delser."c) der tilføjes følgende stykke:"3. Stk. 1 og 2 finder også anvendelse på visa til længerevarende ophold.".Artikel 2I artikel 5 i forordning (EF) nr. 562/2006 foretages følgende ændringer:1) stk. 1, litra b), affattes således:"b) De skal være i besiddelse af gyldigt visum, hvis dette kræves i henhold til Rådets forord-ning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvisstatsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen overde tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, undtagen hvis de har en gyldigopholdstilladelse eller et gyldigt visum til længerevarende ophold.2) stk. 4, litra a), affattes således:"a) skal en tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder samtlige betingelser i stk. 1, men som eri besiddelse af en opholdstilladelse, et visum til længerevarende ophold eller et returvisum

udstedt af en medlemsstat eller om nødvendigt en opholdstilladelse eller et visum til længe-revarende ophold og et returvisum, have tilladelse til indrejse på de øvrige medlemsstatersområde med henblik på gennemrejse, således at vedkommende kan nå frem til den med-lemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen, visummet til længerevarende ophold eller retur-visummet, medmindre den pågældende er opført på den nationale liste over indberetninger iden medlemsstat, hvis ydre grænser den pågældende ønsker at passere, og indberetningener ledsaget af en instruks om at nægte indrejse eller gennemrejse".Artikel 3Denne forordning påvirker ikke medlemsstaternes forpligtelse til at udstede opholdstilladel-ser til tredjelandsstatsborgere som fastsat ved andre EU-instrumenter.Artikel 4Kommissionen og medlemsstaterne informerer de berørte tredjelandsstatsborgere fuldt udog nøjagtigt om denne forordning.Artikel 5Senest den 5. april 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rap-port om anvendelsen af denne forordning. Hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages rapportenaf forslag om ændring af denne forordning.Artikel 6Denne forordning træder i kraft den 5. april 2010.Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne ioverensstemmelse med traktaterne.Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2010.På Europa-Parlamentets vegneJ. BuzekFormandPå Rådets vegneD. López GarridoFormand

Bemærkninger til lovforslaget