UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 184: Udkast til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Behandlingen af sager om uledsagede mindreårige udlændinge - opfølgning på aftale om serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken)

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven(Behandlingen af sager om uledsagede mindreårige udlændinge – opfølgning på afta-le om serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken)§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. … af … 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 9 c, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Der kan gives opholdstilladelse til:1) En uledsaget udlænding under 18 år, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse imedfør af § 7, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens personlige forhold, er sær-lige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling. Op-holdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år.2) En uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholds-tilladelse i medfør af § 7, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil være uden famili-emæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter ogdermed vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tid-ligere opholdsland. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18.år.”2.Efter § 40 c indsættes:”§40 d.[Politiet og] Udlændingeservice kan kræve, at en uledsaget udlænding, der oplyserat være under 18 år, medvirker til en lægelig undersøgelse med henblik på at fastslå udlæn-dingens alder.”3.I§ 56 a, stk. 1,indsættes efter3. pkt.:

”Organisationen kan efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integrationansætte personer til at varetage hvervet som repræsentant.”4.§ 56 a, stk. 1, 5. pkt.affattes således:”Repræsentanten udpeges af Statsforvaltningen Hovedstaden.”5.§ 56 a, stk. 9-11,affattes således:”Stk.9.Udlændingeservice iværksætter med samtykke fra et barn, der er omfattet af stk. 1,en eftersøgning af forældrene eller andet familiemæssigt netværk til barnet, medmindre bar-net kan tage ophold på et modtage- eller omsorgscenter i hjemlandet eller det tidligere op-holdsland. Dette gælder dog ikke, hvis barnet er omfattet af § 2, stk. 1.Stk. 10.Udlændingeservice iværksætter en eftersøgning som nævnt i stk. 9, hvis barnet harværet udsat for menneskehandel, eller hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler herfor.Stk. 11.Eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk, jf. stk. 9 og 10, kan skei samarbejde med en eller flere organisationer, som er godkendt hertil af ministeren for flygt-ninge, indvandrere og integration. Udlændingeservice og de nævnte organisationer kan iforbindelse med eftersøgningen af barnets forældre udveksle oplysninger om barnets per-sonlige forhold uden samtykke fra barnet eller den personlige repræsentant.”§2I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1593 af 14. december 2007, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 571 af 31. maj 2010 og § 1 ilov nr. 573 af 31. maj 2010, foretages følgende ændring:1.§ 2, stk. 2, nr. 3,affattes således:”3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, der ikke er omfattet afstk. 3 eller stk. 4,”§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Udlændingelovens § 9 c, stk. 3, § 40 d og § 56 a, stk. 1, 4. pkt., som affattet og ind-sat ved denne lovs § 1, nr. 1, 2 og 4 finder alene anvendelse for uledsagede mindreårigeudlændinge, der indrejser i Danmark fra og med den 1. januar 2011.§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt ellerdelvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske ellergrønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets formål og baggrund.................................................................................... 42. Gældende ret.................................................................................................................... 72.1. Definition af en ”uledsaget mindreårig”.............................................................................72.2. Behandlingen af sager om uledsagede mindreårige........................................................ 82.2.1. Indkvartering på særlige børnecentre ............................................................................ 82.2.2. Repræsentantordningen ................................................................................................ 82.2.3. Eftersøgning af forældre til uledsagede mindreårige udlændinge ................................. 92.2.4. Tilbud om forberedt hjemsendelse...............................................................................102.2.5. Udvidet adgang til advokatbeskikkelse ........................................................................ 102.3. Opholdstilladelse som uledsaget mindreårig..................................................................103. Forslag til en ny ordning for uledsagede mindreårige udlændinge................................ 133.1. Etablering af modtagefaciliteter i hjemlandene...............................................................133.1.1. Særlige hjemsendelsesordninger i andre lande...........................................................133.1.2. Regeringens forslag om en ny hjemsendelsesordning ................................................ 143.2. Særlige procedurer og opholdstilladelse begrænses til det 18. år.................................173.2.1. Andre landes regler om særlig opholdstilladelse og særlige procedurer til uledsagedemindreårige ..................................................................................................................... 173.2.2. Regeringens forslag om nye regler om opholdstilladelse som uledsaget mindreårig . 183.2.2.1. Støtte og hjælp til uledsagede udlændinge under 18 år under opholdet i Danmark.223.2.2.2. Hjælp til repatriering til udlændinge under 18 år, der er meddelt opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 c, stk. 3..........................................................................233.2.2.3. Udlændinge, der efterfølgende meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §9 c, stk. 1...................................................................................................................253.3. Ændring af pligten til at eftersøge forældre til uledsagede mindreårige.........................263.4. Tilbud om forberedt hjemsendelse og eftersøgning af forældre til uledsagedemindreårige fra EU/EØS-lande.......................................................................................303.5. Repræsentantordningen................................................................................................. 323.5.1. Øget mulighed for at anvende professionelle repræsentanter .....................................323.5.2. Hurtigere udpegning af repræsentant .......................................................................... 343.6. Aldersundersøgelser.......................................................................................................354. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner..............375. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v...............................376. Miljømæssige konsekvenser..........................................................................................377. Administrative konsekvenser for borgerne.....................................................................378. Forholdet til EU-retten.....................................................................................................379. Forholdet til internationale konventioner.........................................................................3810. Hørte myndigheder m.v.................................................................................................. 3911. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget.....................................................................40

1. Lovforslagets formål og baggrundUledsagede mindreårige udlændinge er en særligt sårbar gruppe. Derfor indeholder udlæn-dingeloven særlige regler herom, og derfor behandles sager vedrørende uledsagede min-dreårige efter særlige procedurer. Udlændingelovens regler om uledsagede mindreårige erudformet med henblik på at sikre, at der på forsvarlig vis tages hånd om en gruppe børn, derbefinder sig i et fremmed land uden forældre eller andet familiemæssigt netværk.Danmark oplever, som andre europæiske lande og i særlig grad de nordiske lande, en kraf-tig stigning i indrejsetallet for uledsagede mindreårige, hvoraf mange søger asyl. I årene2007-2009 søgte henholdsvis 93, 302 og 529 uledsagede mindreårige asyl i Danmark.Håndteringen af uledsagede mindreårige er i fokus i de nordiske lande samt på EU-plan.Samtidig med stigningen i indrejsetallet og antallet af uledsagede mindreårige, der søgerasyl, er der sket en ændring af profilen af de uledsagede mindreårige. Der er typisk tale om15-17-årige drenge primært fra Afghanistan I mange tilfælde er der en formodning for, at deuledsagede mindreårige frivilligt er rejst fra deres hjemland for at komme hertil, og/eller atbørnene er sendt af sted af deres forældre i håb om, at de kan opnå opholdstilladelse i Eu-ropa.I årene 2007-2009 blev henholdsvis 25, 45 og 114 uledsagede mindreårige meddelt op-holdstilladelse i Danmark. Opholdsgrundlaget fordeler sig på følgende måde:2007Asyl (udlændingelovens § 7)Opholdstilladelse uden forudgående asyl-sagsbehandling (udlændingelovens § 9 c,stk. 3, nr. 1)Opholdstilladelse på grund af manglendenetværk (udlændingelovens § 9 c, stk. 3,nr. 2)Antal opholdstilladelser i alt

Der er en formodning for, at mange af de udlændinge, der indrejser som angiveligt mindre-årige, reelt er over 18 år. I forbindelse med politiets identitetsundersøgelser af uledsagedemindreårige kan der ske aldersundersøgelse. Udlændingeservice kan endvidere iværksætteen sådan, hvis der skønnes at være behov herfor. I 2009 blev der gennemført 120 aldersun-dersøgelser, og i 73 % af sagerne viste det sig, at de pågældende var 18 år eller ældre.Regeringen er bekymret over denne udvikling, og det indgår i aftalen af 15. marts 2010 mel-lem regeringen og Dansk Folkeparti om et serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspo-litikken, at det skal undersøges, hvordan udviklingen skal håndteres.Regeringen ønsker at sikre, at de regler, der er møntet på børn, som har et reelt behov forhjælp, ikke misbruges. Enhver form for misbrug med reglerne skal bekæmpes.

Regeringen foreslår derfor, at der gennemføres en samlet revision af området for uledsage-de mindreårige.Med henblik på at sikre uledsagede mindreårige, der skal udrejse af Danmark, en forsvarligtilbagevenden til hjemlandet, vil regeringen foranledige, at Danmark i lighed med andre eu-ropæiske lande søger nærområdeindsatsen forstærket gennem etablering af modtage- ogomsorgscentre i hjemlandene for uledsagede mindreårige. I første omgang vil fokus værerettet mod Afghanistan, hvorfra langt de fleste uledsagede mindreårige i dag stammer. Detforeslås samtidig, at opholdstilladelse til uledsagede mindreårige på grund af manglende fa-miliemæssigt netværk fremover ikke kan gives, hvis der i hjemlandet er passende modtage-og omsorgsfaciliteter.Der henvises til lovforslagets afsnit 3.1.I dag er det udlændingens alder på asylansøgningstidspunktet, der er bestemmende for, omden pågældende bliver betragtet som uledsaget mindreårig. Også efter at være fyldt 18 årbehandles den unge fortsat som ”uledsaget mindreårig”. Det gælder både i forhold til desærlige sagsbehandlingsprocedurer, der gælder for uledsagede mindreårige, i forhold tilspørgsmålet om opnåelse af opholdstilladelse som uledsaget mindreårig og i forhold tilspørgsmålet om mulighed for fortsat ophold i Danmark.Efter regeringens opfattelse savner det mening at blive ved med at behandle unge menne-sker, der er fyldt 18 år, som børn. Grundlaget for en opholdstilladelse, der er givet til en ud-lænding, fordi den pågældende er mindreårig og derfor tilhører en særligt sårbar gruppe, erikke længere til stede, når den pågældende bliver voksen. Det foreslås derfor, at reglerneom opholdstilladelse som uledsaget mindreårig på grund af manglende netværk i hjemlandetjusteres, således at opholdstilladelse på den baggrund fremover kun kan gives, indtil udlæn-dingen fylder 18 år. Opholdstilladelse, der gives til uledsagede mindreårige, skal derfor hellerikke kunne forlænges ud over det fyldte 18. år. Når udlændingen fylder 18 år og således erblevet voksen, er grundlaget for opholdstilladelsen som mindreårig ikke længere til stede.Det klare udgangspunkt er derfor, at den pågældende skal vende tilbage til sit hjemland.Som konsekvens heraf forslås det samtidig, at de særlige sagsbehandlingsprocedurer, derer målrettet uledsagede mindreårige, ligeledes ophører, når udlændingen fylder 18 år.Der henvises til lovforslagets afsnit 3.2.Som det er i dag, har Udlændingeservice pligt til at iværksætte en eftersøgning af forældrenetil uledsagede mindreårige, som ikke kender eller undlader at oplyse myndighederne omforældrenes opholdssted. Det gælder både i tilfælde, hvor barnet samtykker og medvirker tileftersøgningen, og i tilfælde hvor samtykke ikke opnås. Formålet med eftersøgningspligtener at varetage barnets interesser og sikre, at børn, der f.eks. på grund af krig eller andre kri-ser i hjemlandet, har mistet kontakten med forældrene, får bistand til at genfinde forældrene,får klarhed over deres situation og forhåbentlig bliver genforenet med dem igen. ErfaringerSide 5

og undersøgelser fra andre europæiske lande understøtter udlændingemyndighedernesformodning om, at mange af de uledsagede mindreårige, der i dag kommer til Europa, ersendt af sted af familiemedlemmer og dermed kender familiens opholdssted og ofte er i kon-takt med dem, men at børnene er blevet fortalt, at de ikke må oplyse myndighederne herom.Regeringen finder det ikke rimeligt, at de danske myndigheder skal anvende betragteligeressourcer på at eftersøge nogle personer, hvis opholdssted allerede er barnet bekendt. Re-geringen finder det endvidere uacceptabelt, at personer, der bevidst unddrager myndighe-derne væsentlige oplysninger, af denne grund opnår særlige rettigheder her i landet. Efterregeringens opfattelse må der være en formodning for, at et uledsaget barn, der ikke sam-tykker til at få eftersøgt sine familiemedlemmer, kender deres opholdssted og ikke ønsker atsamarbejde med myndighederne. Det foreslås derfor at ændre eftersøgningspligten, såledesat eftersøgning fremover som udgangspunkt kun vil blive iværksat med barnets samtykke ogkun, hvis der ikke i barnets hjemland er adgang til passende modtage- og omsorgsfaciliteter.Der henvises til lovforslagets afsnit 3.3.Det må antages, at en gennemførelse af disse forslag både vil sikre hjælp til de børn, der haret reelt behov herfor, og have en præventiv signalværdi, navnlig over for de personer, sombeslutter at sende uledsagede mindreårige til Danmark, for at de skal søge asyl.De foreslåede ændringer forventes samlet set at kunne føre til, at færre uledsagede udlæn-dingebørn indrejser i Danmark, at der i højere grad sker genforening med familie eller slægt-ninge, og at færre af dem, der indrejser, meddeles opholdstilladelse som uledsagede min-dreårige på grund af manglende netværk i hjemlandet.I dag tilbydes alle uledsagede mindreårige, der skal forlade Danmark, en forberedt hjemsen-delse. Tilbuddet omfatter alle uledsagede mindreårige, dvs. både afviste asylansøgere ogmindreårige, der opholder sig ulovligt i Danmark, og både tredjelandsstatsborgere og stats-borgere fra de øvrige EU-lande og EØS-landene. Formålet med tilbuddet er at sikre alle børnen forsvarlig og veltilrettelagt hjemsendelse. Udlændingemyndighederne har samtidig pligt tilat iværksætte eftersøgning af forældrene til den samme gruppe børn.Efter regeringens opfattelse er det væsentlige at sikre, at den forberedte hjemsendelse ogeftersøgningsordningen kommer de børn til gode, som har et reelt behov for det. Det har ik-ke været intentionen med initiativerne at forpligte de danske udlændingemyndigheder til atarrangere et reintegrationsforløb for børn, der efter et kortvarigt ophold i Danmark skal hjem-sendes til lande, der har et offentligt socialvæsen, og som må forventes at være i stand til attage sig af sine egne statsborgere, herunder uledsagede mindreårige, der vender tilbage ef-ter et kortere ophold i udlandet. Dette er tilfældet med de øvrige EU-lande og EØS-landene.Fremover vil ordningerne om forberedt hjemsendelse og eftersøgning således normalt ikkeomfatte uledsagede mindreårige fra de øvrige EU-lande og EØS-landene. Hvis der er taleom handlede børn, eller der undtagelsesvist er særlige omstændigheder, der tilsiger det, viltilbuddet om forberedt hjemsendelse dog blive givet.Der henvises til lovforslagets afsnit 3.4.Side 6

Der stilles ikke nærmere krav til bl.a. erfaring og uddannelse for de personer, der udpegessom personlige repræsentanter for uledsagede mindreårige. Repræsentantopgaven er somudgangspunkt en frivillig og ulønnet opgave. Hvis en uledsaget mindreårig har været udsatfor menneskehandel, skal repræsentanten dog være professionel, dvs. have relevant ud-dannelse og erfaring, og bliver dermed lønnet. Stigningen i indrejsetallet for uledsagedemindreårige afstedkom i 2009 og 1. halvår 2010, at det var vanskeligt at skaffe et tilstrække-ligt antal frivillige til opgaven, hvilket forsinkede sagsbehandlingen. Dette problem er nu løst,men regeringen ønsker – med henblik på at imødegå en eventuel fremtidig lignende situati-on – at skabe mulighed for, at ordningen kan ændres til en professionel og lønnet ordning –eller suppleres hermed.Med henblik på at forenkle og effektivisere sagsbehandlingen foreslås det endvidere, atStatsforvaltningen Hovedstaden fremover udpeger repræsentanter for alle børn. Det vil for-enkle procedurerne og effektivisere sagsbehandlingen, navnlig i sager hvor en uledsagetmindreårig forud for udpegningen flytter fra et børnecenter i en region til et børnecenter i enanden region.Der henvises til lovforslagets afsnit 3.5.Efter de gældende regler følger myndighedernes adgang til at iværksætte aldersundersøgel-ser, hvor der er tvivl om en udlændings alder, af politiets pligt til at undersøge de pågælden-des identitet og af udlændingens pligt til at oplyse sagen. Det foreslås, at ordningen om ativærksætte aldersundersøgelser kommer til at fremgå direkte af udlændingeloven.Der henvises til lovforslagets afsnit 3.6.2. Gældende ret2.1.Definition af en ”uledsaget mindreårig”

En ”uledsaget mindreårig” defineres udlændingeretligt som en udlænding under 18 år, derindrejser her i landet uden ledsagelse af sine forældre eller andre myndige personer, der kanvære trådt i forældrenes sted, jf. Folketingets Retsudvalgs beretning af 16. marts 1993 overforslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om social bistand (L 155) samt be-mærkningerne til lovforslag nr. L 23 af 2. oktober 2002 (Behandlingen af sager vedrørendeuledsagede mindreårige asylansøgere), der blev vedtaget som lov nr. 60 af 29. januar 2003.Hvis en mindreårig udlænding indrejser sammen med andre voksne end forældremyndig-hedsindehaveren, beror det på en konkret vurdering, om barnet skal betragtes som ledsaget.Det er altid en forudsætning for at betragte en mindreårig som ledsaget, at ledsageren ermyndig. Derudover skal ledsageren reelt være trådt i forældrenes sted. Det vil sige, at led-sageren skal have påtaget sig ansvaret for den mindreårige. Det vil f.eks. være tilfældet, hviset forældrepar indrejser sammen med sine egne børn og en nevø eller niece, hvis en min-

dreårig indrejser sammen med sine bedsteforældre, eller hvis en mindreårig indrejser sam-men med en myndig søskende.Det er således ikke tilstrækkeligt til at betragte en mindreårig som ledsaget, at barnet indrej-ser sammen med en voksen, hvis den voksne ikke har nogen nærmere tilknytning til barnetog f.eks. kun har påtaget sig at tage sig af barnet under rejsen til Danmark.En udlænding under 18 år, der er gift og eventuelt selv har fået børn, og som indrejser medsin ægtefælle, bliver ikke betragtet som uledsaget.I de (meget få) tilfælde, hvor en uledsaget mindreårig har en ægtefælle her i landet, vil denpågældende normalt blive betragtet som ledsaget af denne. Udlændingeservice vil efter enkonkret vurdering tage stilling til, hvorvidt den mindreårige i en eventuel udsendelsespositionskal anses som uledsaget (f.eks. fordi ægtefællen har opholdstilladelse her i landet somflygtning og ikke kan vende tilbage til parrets fælles hjemland).Omvendt kan et barn, der er indrejst som uledsaget, blive betragtet som ledsaget, hvis detsforældre opholder sig her i landet, eller hvis en ældre søskende eller et andet familiemedlem,som kan siges at været trådt i forældrenes sted, opholder sig i Danmark. I sådanne tilfældebliver barnet ikke omfattet af de særlige regler og sagsbehandlingsprocedurer for uledsage-de mindreårige.En oprindeligt ledsaget mindreårig udlænding kan efterfølgende blive betragtet som uledsa-get, hvis barnets forældre eller den myndige person, der har haft ansvaret for barnet, f.eks.afgår ved døden under opholdet her i landet, eller hvis barnet bliver efterladt i Danmark.Det er Udlændingeservice, der i første instans beslutter, om en mindreårig udlænding skalanses for uledsaget. Afgørelse herom kan påklages til Integrationsministeriet.2.2.Behandlingen af sager om uledsagede mindreårige

sagede mindreårige får en fast personlig støtte under opholdet her i landet. Repræsentantenbliver udpeget af den stedlige statsforvaltning efter indstilling af Dansk Røde Kors, jf. udlæn-dingelovens § 56 a, stk. 1.Dansk Røde Kors indstiller både frivillige og professionelle personer til at varetage hvervetsom repræsentant for uledsagede mindreårige. Repræsentanten skal være uafhængig af ud-lændingemyndighederne. Spørgsmålet om, hvem der kan udpeges som repræsentant for enuledsaget mindreårig asylansøger, beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor derskal lægges afgørende vægt på, hvad der samlet set er bedst stemmende med barnets inte-resser.Der stilles ikke krav om, at den personlige repræsentant skal have en nærmere bestemt ud-dannelse eller erfaring. Det er dog en betingelse, at repræsentanten – bl.a. på baggrund afsin uddannelse og erhvervserfaring – er egnet til at varetage opgaven. Derudover må re-præsentanten ikke have begået et strafbart forhold eller på anden måde have udvist en ad-færd, der gør den pågældende uegnet til at varetage opgaven. Repræsentanten kan f.eks.være en herboende slægtning til den uledsagede mindreårige.Er der tale om et handlet barn, skal der udpeges en professionel repræsentant, dvs. en per-son med relevant uddannelse og erfaring, f.eks. en socialrådgiver eller en ansat hos DanskRøde Kors.Hvervet som repræsentant ophører, hvis barnet meddeles opholdstilladelse i Danmark,hvorefter der i stedet vil blive udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver. Hvervetsom repræsentant ophører også, når barnet fylder 18 år, hvis barnet rejser ud af Danmark,hvis forældremyndighedsindehaveren indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i standtil at udøve forældremyndigheden, hvis barnets ægtefælle indrejser i Danmark, eller hvisbarnet indgår ægteskab.2.2.3. Eftersøgning af forældre til uledsagede mindreårige udlændingeEfter udlændingelovens § 56 a, stk. 9, har Udlændingeservice en forpligtelse til at iværksæt-te en eftersøgning af forældrene til alle uledsagede børn, når forældrenes opholdssted erukendt. Eftersøgning skal iværksættes, uanset om barnet samtykker hertil eller ej, hvis efter-søgning er i barnets interesse. Eftersøgning kommer på tale, hvis det må antages, at barnethar forældre eller familiemedlemmer i hjemlandet, som det kan genforenes med. Det bety-der, at der ikke skal foretages eftersøgning, hvis der f.eks. foreligger sikre oplysninger om, atforældrene er døde. På samme måde er der ikke grundlag for at sætte en eftersøgning iværk, hvis barnet selv oplyser sine forældres eller andre familiemedlemmers opholdssted,eller hvis der på anden måde foreligger oplysninger herom i sagen.Det fremgår af lovforslag nr. L 197 af 28. marts 2007 (Bekæmpelse af menneskehandel ogsamkøring af oplysninger om evakuerede mv.), vedtaget som lov nr. 504 af 6. juni 2007, side8, at det som udgangspunkt altid vil være i barnets interesse, at forældrene findes med hen-blik på at genforene barn og forældre i hjemlandet. Dette gælder dog ikke, hvis der er taleom menneskehandel, og forældrene har medvirket til handlen.Side 9

Udlændingeservice og International Organization for Migration (IOM) indgik i sommeren2010 en aftalte om eftersøgning af familiemedlemmer, foreløbig som en pilotordning, derdækker en række udvalgte lande. Der er tale om hjemlandene for hovedparten af de uledsa-gede mindreårige, der i dag indrejser i Danmark, herunder Afghanistan.2.2.4. Tilbud om forberedt hjemsendelseDet fremgår af lovforslag nr. L 197 af 28. marts 2007 (Bekæmpelse af menneskehandel ogsamkøring af oplysninger om evakuerede mv.), vedtaget som lov nr. 504 af 6. juni 2007),side 8, at alle uledsagede mindreårige, der skal udrejse, skal tilbydes en forberedt hjemsen-delse. Der er tale om et tilbud, og det er således frivilligt for barnet, om det vil tage imod til-buddet. Formålet med tilbuddet er at sikre de uledsagede børn, der skal udrejse af Danmark,en veltilrettelagt og forsvarlig hjemsendelse, hvori det bl.a. indgår, at barnet i hjemlandet vilblive modtaget af et familiemedlem eller en organisation, der kan yde barnet særlig hjælp iforbindelse med tilværelsen i hjemlandet.Udlændingeservice har indgået en kontrakt med International Organization for Migration(IOM) om forberedte hjemsendelser, og i praksis omfatter tilbuddet et individuelt tilrettelagthjemrejse- og reintegrationsprogram, der inkluderer indkvartering, om muligt genforeningmed forældre eller anden familie, reintegration i uddannelsessystemet eller på arbejdsmar-kedet, samt i den første periode efter hjemrejsen et mindre månedligt beløb til de mest basa-le fornødenheder.2.2.5. Udvidet adgang til advokatbeskikkelseUledsagede mindreårige asylansøgere, hvis asylsag behandles i åbenbart grundløs proce-dure, får – i modsætning til voksne asylansøgere – beskikket en advokat til at bistå dem iforbindelse med interviewet hos Dansk Flygtningehjælp og sagens videre behandling i Ud-lændingeservice. Behandles asylsagen i normalprocedure, beskikkes der – i lighed medhvad der gælder for voksne asylansøgere – først en advokat i forbindelse med Flygtninge-nævnets behandling af sagen.Uledsagede mindreårige udlændinge, der får afslag på asyl, har – i modsætning til voksne –mulighed for at blive bistået af den beskikkede advokat efter asylsagens afslutning, jf. ud-lændingelovens § 56 a, stk. 8. Advokatens rolle kan i den forbindelse være at yde bistand iforbindelse med spørgsmålet om opholdstilladelse på andet grundlag samt rådgivning afbarnet i forbindelse med afslag på opholdstilladelse og hjemvenden.2.3.Opholdstilladelse som uledsaget mindreårig

Ved afgørelsen af, om der skal meddeles opholdstilladelse i sådanne tilfælde, lægges derbl.a. vægt på, om der uden problemer kan skabes – f.eks. telefonisk – kontakt til barnetsforældre i hjemlandet. Hvis dette er tilfældet, vil der normalt ikke kunne gives opholdstilladel-se, medmindre det f.eks. ikke er praktisk muligt at genforene barnet med forældrene i deresopholdsland.For børn mellem 12 og 15 år bliver der foretaget en konkret og individuel vurdering af, omdet enkelte barn anses for tilstrækkeligt modent til at gennemgå en normal asylprocedure.Vurderes barnet ikke tilstrækkeligt modent, kan der gives opholdstilladelse, jf. ovenfor. Imodsat fald tages asylsagen under behandling.Det er Udlændingeservice, der træffer afgørelse om barnets modenhed. Afgørelsen træffespå baggrund af en vurdering af, om barnet har kunnet forstå de spørgsmål, som Udlændin-geservice har stillet ved asylsamtalen, og om barnet på en forståelig måde har kunnet giveoplysninger, som er væsentlige for behandlingen af asylansøgningen. Ved vurderingen afbarnets modenhed bliver der også taget hensyn til, om der er særlige forhold, der bevirker,at barnet ikke bør gennemgå en almindelig asylprocedure og i stedet meddeles opholdstilla-delse med det samme, jf. ovenfor, herunder f.eks. hvis barnet er udviklingshæmmet, sygt el-ler stærkt traumatiseret. En afgørelse om, at et barn er tilstrækkeligt modent til at gennemgåen asylsagsprocedure, kan efterprøves af Flygtningenævnet i forbindelse med Flygtninge-nævnets behandling af et afslag på asyl.Børn over 15 år anses normalt for at være tilstrækkeligt modne til at forstå og gennemgå enalmindelig asylprocedure, men der tages i hver enkelt sag konkret stilling hertil. Hvis barneter tilstrækkeligt modent til at gennemgå en almindelig asylprocedure, og barnet får afslag påasyl, vurderer Udlændingeservice ex officio, om barnet kan gives opholdstilladelse somuledsaget mindreårig på grund af manglende netværk i hjemlandet, jf. udlændingelovens § 9c, stk. 3, nr. 2. Afgørelser herom kan påklages til Integrationsministeriet.I vurderingen af, om der kan gives opholdstilladelse, indgår det, om barnet har familie ellerandet socialt netværk i hjemlandet, eller om barnet vil blive stillet i en reel nødsituation veden tilbagevenden dertil.Retningslinjerne for behandlingen af sager om uledsagede mindreårige er nærmere beskreveti Folketingets Retsudvalgs beretning af 16. marts 1993 over forslag til lov om ændring af ud-lændingeloven og lov om social bistand (L 155) samt i bemærkningerne til lovforslag nr. L 23af 2. oktober 2002 (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøge-re), der blev vedtaget som lov nr. 60 af 29. januar 2003. Det fremgår heraf, at afgørelsen af,om der skal meddeles opholdstilladelse, beror på en konkret vurdering, hvori indgår ansøge-rens individuelle forhold og de generelle forhold i hjemlandet eller det land, som det eventueltkunne blive relevant at udsende den pågældende til.Der meddeles normalt opholdstilladelse i de tilfælde, hvor barnets forældre er døde, ellerhvor der foreligger sikre oplysninger om, at de ikke kan findes, f.eks. hvis der fremlægges endødsattest eller er viden om, at der har været en naturkatastrofe i det område, hvor barnetsSide 11

pårørende har opholdt sig. Der gives normalt også opholdstilladelse, hvis der er sikre oplys-ninger om, at barnet er afskåret fra at komme i kontakt med sine forældre, f.eks. fordi de erfængslet, eller hvor der ikke findes et tilstrækkeligt familiemæssigt eller socialt netværk ihjemlandet eller det tidligere opholdsland. Også krigshandlinger eller lignende uroligheder ibarnets hjemland eller det tidligere opholdsland kan begrunde, at der meddeles opholdstilla-delse. Det vil gælde, hvor forholdene i hjemlandet som følge af krigshandlingerne eller uro-lighederne må anses for meget usikre, og hvor der vil være en væsentlig risiko for, at denpågældende bringes i en reel nødsituation ved en tilbagevenden. Det indgår tillige i vurde-ringen, om barnet, hvis dette har været uden kontakt med forældrene i længere tid, inden ud-rejsen har været undergivet offentlig forsorg, der vil kunne genetableres ved en tilbageven-den til hjemlandet.Hvis en uledsaget mindreårig har anført, at den pågældende har forældre i hjemlandet elleranden familie – uanset om familiens præcise opholdssted på tidspunktet for ansøgningen erkendt – og der ikke er oplysninger i sagen om, at familien ikke kan findes, eller det ikke ersandsynliggjort eller dokumenteret, at familien ikke længere opholder sig i hjemlandet, vur-deres det som udgangspunkt, at den pågældende ved en tilbagevenden har et familiemæs-sigt netværk. Det betyder, at den pågældende ikke vil blive stillet i en reel nødsituation ellervil blive bragt i en situation, der adskiller sig væsentligt fra situationen for andre personer påsamme alder i hjemlandet ved en tilbagevenden. I sådanne tilfælde kan der ikke gives op-holdstilladelse som uledsaget mindreårig.Ved vurderingen af, om barnet har et tilstrækkeligt netværk i hjemlandet, lægges der vægt på,om der er familiemedlemmer eller andre relationer, der objektivt set er i stand til at drage om-sorg for barnet og udgøre et sikkert netværk. Det afgørende er evnen til at udgøre et netværkfor barnet – og at det potentielle netværk ikke konkret er forhindret heri som følge af f.eks. ethospitalsophold – og ikke viljen til at udgøre et netværk for barnet.Hvis en uledsaget mindreårig på grund af sygdom har behov for særlig omsorg og bistand,vil dette i sig selv i nogle tilfælde kunne føre til, at der vil blive givet opholdstilladelse. Det kanf.eks. være tilfældet, hvis en uledsaget mindreårig lider af en alvorlig sygdom, der dog ikkeer af sådan alvorlig karakter, at der kan gives humanitær opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9 b, stk. 1, men hvor der henset til, at der er tale om en person under 18 år, bør gi-ves opholdstilladelse. I sådanne tilfælde indgår det i vurderingen, om forholdene i hjemlandeteller det tidligere opholdsland er sådan, at barnet dér vil kunne opnå den fornødne omsorg iform af den nødvendige behandling og pleje. Det er således både de individuelle forhold hosdet enkelte barn og de generelle forhold i hjemlandet, der skal vurderes.Hensynene bag de særlige regler om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige er at sikre,at barnet ved en tilbagevenden til hjemlandet/det tidligere opholdsland ikke kommer i en reelnødsituation, og at barnet ikke bringes i en situation, der adskiller sig væsentligt fra situatio-nen for andre personer på samme alder i hjemlandet/opholdslandet.

Uledsagede mindreårige betragtes som en særligt sårbar gruppe. Også i forbindelse medhjemsendelse af de børn, der skal forlade Danmark, bliver der derfor taget særlige hensyn.Som det er i dag, bliver alle uledsagede mindreårige, der skal udrejse af landet, tilbudt enforberedt hjemsendelse, dvs. et individuelt tilrettelagt hjemrejse- og reintegrationsforløb, derer baseret på den pågældendes frivillige medvirken. Formålet hermed er at sikre børnene entryg og sikker tilbagevenden og reintegration i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.Tilbuddet om forberedt hjemsendelse blev indført ved lov nr. 504 af 6. juni 2007 (Bekæmpel-se af menneskehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede mv.), der trådte i kraftden 1. august 2007. Som led i udmøntningen af loven blev projektet ”Information, AssistedVoluntary Return and Reintegration Assistance for Vulnerable Migrants from Denmark” etab-leret i 2008 i samarbejde mellem International Organization for Migration (IOM) og Udlæn-dingeservice. Projektet omhandler forberedelse af hjemrejsen for sårbare grupper, herunderuledsagede mindreårige, og omfatter bl.a. forudgående vejledning, ledsagelse på hjemrej-sen, indkvartering den første tid i hjemlandet, overgivelse af barnet til dets forældre eller fa-milie hvis muligt og en reintegrationsplan med udgangspunkt i barnets behov.Indtil videre har kun ganske få uledsagede mindreårige taget imod tilbud om forberedt hjem-sendelse og benyttet ordningen.3.1.1. Særlige hjemsendelsesordninger i andre landeAndre europæiske lande, bl.a. Nederlandene, Norge og Sverige, har eller er ved at etableremodtagebørnehjem eller omsorgscentre i børnenes hjemlande.Nederlandene oprettede i 2003 et modtagecenter for hjemsendte uledsagede mindreårige iAngola og i 2004-2005 et modtagecenter i Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Efternederlandsk lov kan der ikke gives opholdstilladelse til uledsagede mindreårige, alene fordide pågældende ikke har omsorgspersoner i hjemlandet, hvis der er passende faciliteter til atmodtage og drage omsorg for børnene ved en tilbagevenden. Passende modtage- og om-sorgsfaciliteter omfatter også myndighedsinstitutioner, dvs. børne- og omsorgshjem.De nederlandske erfaringer fra Angola og DRC viser, at stort set alle uledsagede mindreåri-ge bliver hentet af deres familie efter indrejsen. De nederlandske myndigheder har primo2010 oplyst til Integrationsministeriet, at alle hjemsendte uledsagede mindreårige – medundtagelse af én person – siden etableringen af omsorgshjemmene er blevet hentet af fami-lie eller slægtninge allerede i lufthavnen. I Nederlandene faldt bruttoansøgertallet generelt foruledsagede mindreårige fra ca. 5.950 personer i 2001 til ca. 590 i 2004. Faldet fortsatte tilca. 430 personer i 2007, hvorefter Nederlandene i lighed med Danmark og andre europæi-ske lande har modtaget et stigende antal uledsagede mindreårige.Side 13

De øvrige nordiske lande, i særdeleshed Norge og Sverige, har på lige fod med Danmark iårene 2007-2009 oplevet en kraftig stigning i indrejsetallet for uledsagede mindreårige. Ibegge lande var de største grupper i 2009 fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia. Fælles forDanmark og Norge er, at personer fra Afghanistan i 2009 udgjorde langt den største gruppe.I Sverige var størstedelen af de uledsagede mindreårige i 2009 fra Somalia, mens afghanereudgjorde den næststørste gruppe.For at håndtere stigningen i indrejsetallet for uledsagede mindreårige har Norge besluttet atetablere modtage- og omsorgsfaciliteter i Afghanistan og i Irak, således at der kan ske ud-sendelse af uledsagede mindreårige, der ikke får asyl eller anden opholdstilladelse, selvomde norske myndigheder ikke har kendskab til, hvor de pågældendes familiemedlemmer ellerslægtninge opholder sig. Norge vil etablere et modtage- og omsorgscenter, som ud overindkvartering skal kunne tilbyde uddannelse eller erhvervsrettet træning, således at de min-dreårige bliver i stand til at kunne klare sig selv. Omsorgscentret vil også stille pladser til rå-dighed for mindreårige, der allerede opholder sig i Afghanistan. Dvs., at der ikke er tale omet særligt center for uledsagede mindreårige, der hjemsendes fra Norge. Derudover er Nor-ge ved at undersøge mulighederne for at benytte eksisterende børne- og omsorgshjem iIrak. Norge har tilbudt Danmark – og andre europæiske lande – at indgå i samarbejde om dekonkrete projekter.Den norske praksisændring, som giver mulighed for at udsende uledsagede mindreårige tilderes hjemland, selvom deres forældre ikke kan findes, hvis der kan findes andre passendemodtage- og omsorgsfaciliteter, herunder institutioner der kan rumme børnene, blev gen-nemført i efteråret 2009.Også Storbritannien har oplevet en kraftig stigning i indrejsetallet for uledsagede mindreåri-ge, hvoraf størstedelen er fra Afghanistan. De britiske myndigheder er i lighed med Norge ifærd med at etablere modtagefaciliteter i Afghanistan. Der sigtes mod en løsning, som vil til-byde reintegrationsstøtte til både uledsagede mindreårige og voksne med behov herfor. Re-integrationsstøtten skal omfatte midlertidig indkvartering for voksne og indkvartering til opnå-else af myndighedsalderen for de uledsagede mindreårige samt praktikforløb og eventueløkonomisk støtte til etablering af egen virksomhed.3.1.2. Regeringens forslag om en ny hjemsendelsesordningRegeringen finder, at uledsagede børn, der skal udrejse af Danmark, skal sikres så tryg enmodtagelse og reintegration i deres hjemland som muligt. I praksis er tilbuddet om forberedthjemsendelse alene blevet benyttet af et forholdsvis beskedent antal uledsagede mindreåri-ge. Den begrænsede anvendelse af tilbuddet og den seneste tids markante stigning i indrej-setallet for uledsagede mindreårige fordrer efter regeringens opfattelse, at der iværksættesnye tiltag.Langt hovedparten af de uledsagede mindreårige, der i dag indrejser i Danmark, kommer fraAfghanistan. Der er hovedsagelig tale om 15-17-årige drenge.

De nederlandske erfaringer med udsendelse af afviste uledsagede mindreårige asylansøge-re til Angola og DRC, hvor hovedparten af de hjemsendte uledsagede mindreårige blev hen-tet af deres familie ved eller kort efter ankomsten, bestyrker udlændingemyndighedernesformodning om, at mange uledsagede mindreårige reelt er sendt til Europa af deres familieeller med familiens vidende, og at børnene kender familiens opholdssted, men undlader atoplyse myndighederne herom.Denne formodning underbygges af oplysninger fra en norsk undersøgelse samt en rapportfra UNHCR.I Norge gennemførte Folkehelseinstituttet i 2008 et forskningsprojekt om hyppigheden af fa-miliesammenføringer til personer, der var indrejst i Norge som uledsagede mindreårige. Påbaggrund af projektet udkom rapporten ”UngKul-rapport nr. 1: Når hverdagen normaliseres.Psykisk helse og sosiale relasjoner blant flyktninger som kom til Norge uten foreldrene sine”.Som led i projektet blev 149 uledsagede mindreårige interviewet. Det fremgår af rapporten,jf. bl.a. side 16-17, at flertallet af de interviewede oplyste, at de havde hyppig kontakt til de-res familie i hjemlandet, og at de ikke selv havde ønsket at udrejse, men at de var blevetsendt ud af landet af familiemedlemmer.I juni 2010 udkom UNHCRs rapport ”Trees only move in the wind, A study on unaccompa-nied Afghan children in Europe”, som er baseret på interviews med 198 uledsagede mindre-årige afghanske asylansøgere, der på interviewtidspunktet opholdt sig i Frankrig, Græken-land, Italien, Nederlandene, Norge, Storbritannien og Tyrkiet. Rapporten konkluderer bl.a., jf.rapportens punkt 59-65, 76, 127-129 og 236, at forældre og familiemedlemmer i mange til-fælde havde opmuntret til og indsamlet penge til rejsen til Europa, og at baggrunden for rej-sen reelt var forhåbningen om at få opholdstilladelse, at de faktiske forhold i Europa ikke le-vede op til familiens forventninger, og at de uledsagede mindreårige var bange for at blivesendt hjem, hvis de oplyste at være i kontakt med deres familie i hjemlandet.Regeringen finder, at dette understøtter behovet for at styrke nærområdeindsatsen ved atetablere modtage- og omsorgsfaciliteter i hjemlandene for tilbagevendte uledsagede min-dreårige.Efter regeringens opfattelse kan modtage- og omsorgscentre for uledsagede mindreårige ideres hjemland sikre en god ramme for de pågældendes tilbagevenden. Sådanne centrekan dels udgøre en tryg og stabil ramme om deres hverdag, dels sikre dem adgang til ud-dannelse eller jobtræning hvis muligt, således at de bliver rustet til at kunne klare sig selv ideres voksenliv.Danmark vil derfor enten selvstændigt eller i samarbejde med andre lande undersøge mulig-hederne for at benytte eventuelle allerede eksisterende modtage- og omsorgscentre eller bi-drage til at opbygge sådanne i de lande, hvorfra størsteparten af uledsagede mindreårigekommer. Det danske fokus vil i første omgang rette sig mod Afghanistan, men vil kunne æn-dres i takt med en eventuel ændring i profilen for uledsagede mindreårige. Der vil ligeledesblive arbejdet på at tilvejebringe modtagefaciliteter i Nordirak.

Ordningerne tænkes udmøntet sådan, at det bliver sikret, at modtage- og omsorgsfaciliteter-ne er af en rimelig og forsvarlig standard, og at der er adgang til reintegrationsfaciliteter, her-under uddannelse og hvis muligt praktik m.v. Ordningen tænkes endvidere tilrettelagt såle-des, at de danske myndigheder som udgangspunkt udpeger en international organisation,en NGO eller andre til enten at drive centret eller forestå samarbejde med de lokale myndig-heder eller andre operatører, som måtte drive centret. Dette samarbejde vil bl.a. omfatte dennærmere tilrettelæggelse af opholdet på centret og adgangen til reintegrationsfaciliteter. Dervil blive ført tilsyn med modtage- og omsorgscentret for at sikre, at faciliteterne er af en visvarighed og bliver ved med at leve op til rimelige og forsvarlige standarder.Med henblik på at skabe de bedste reintegrationsforudsætninger for de tilbagevendte uled-sagede mindreårige vil ordningen blive tilrettelagt sådan, at opholdet på centeret som ud-gangspunkt tilbydes, til de pågældende fylder 18 år, eller i en periode på op til to år efter ud-rejsen, hvis den unge fylder 18 år umiddelbart efter udrejsen til hjemlandet.Før modtage- og omsorgscentrene kan tages i brug for hjemsendte uledsagede mindreårigefra Danmark, må der forventes en forberedende fase, hvor ordningen i det enkelte land blivertilrettelagt nærmere, herunder i forhold til kontakt til lokale myndigheder om etablering, driftog vilkår for dansk anvendelse af centeret. Derudover forventes der at skulle indgås en afta-le med en international organisation, en NGO eller andre, der enten vil skulle drive centretselv eller forestå samarbejdet med lokale myndigheder eller andre operatører, der måtte dri-ve centeret.I forhold til Afghanistan vil Integrationsministeriet arbejde for at etablere en ordning, der vilkunne tages i brug snarest efter lovens ikrafttræden, idet der dog må forventes en vis forbe-redelsestid. Hjemsendelse til lande, hvor der er passende modtage- og omsorgsfaciliteter, vilsamtidig – alt afhængig af den enkelte sag – kunne udgøre en forberedt hjemsendelse somsupplement til den eksisterende ordning, fordi centrets faciliteter netop sikrer et forsvarlig ogveltilrettelagt hjemrejseforløb, og barnet dér bliver modtaget og får hjælp til tilværelsen ihjemlandet.De grunde, der efter de gældende regler kan føre til opholdstilladelse som uledsaget min-dreårig – nemlig at barnet på grund af manglende familiemæssigt netværk eller manglendemulighed for at blive undergivet passende offentlig omsorg vil blive stillet i en reel nødsituati-on ved en tilbagevenden til hjemlandet – er ikke til stede, hvis barnet ved en tilbagevendenvil have adgang til passende modtage- og omsorgsfaciliteter.I forlængelse af den beskrevne ordning om Danmarks deltagelse i etablering af modtage- ogomsorgscentre eller kapacitetsopbygning af allerede eksisterende faciliteter, foreslås detderfor at ændre betingelserne for at give opholdstilladelse som uledsaget mindreårig.Det forslås således, at opholdstilladelse begrundet i manglende netværk i hjemlandet frem-over ikke kan gives, hvis der i udlændingens hjemland er etableret passende modtage- ogomsorgscentre. Det vil dermed være en forudsætning for opholdstilladelse efter den nye fo-reslåede bestemmelse om opholdstilladelse som følge af manglende netværk i hjemlandet,at barnet ikke har forældre eller andet familiemæssigt netværk i hjemlandet, at barnet ikkeSide 16

I dag er det som udgangspunkt udlændingens alder på asylansøgningstidspunktet, jf. lov-forslag nr. L 23 af 2. oktober 2002 (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindre-årige asylansøgere), vedtaget som lov nr. 60 af 29. januar 2003, side 8, der er bestemmen-de for, om den pågældende betragtes som uledsaget mindreårig. Det betyder, at den på-gældende i relation til opholdstilladelse som uledsaget mindreårig og særlige sagsbehand-lingsprocedurer vedbliver at blive betragtet som ”uledsaget mindreårig” efter at være fyldt 18år. Dog ophører den personlige repræsentants hverv, når barnet fylder 18 år, ligesom myn-dighedernes pligt til at eftersøge forældre eller anden familie. Endvidere vil barnet ikke læn-gere skulle opholde sig på et særligt børne-/ungdomscenter, efter at barnet er fyldt 18 år.Hvis en uledsaget mindreårig f.eks. indrejser og søger asyl som 17-årig, men meddeles af-slag på asyl og opholdstilladelse som uledsaget mindreårig efter at være fyldt 18 år, ansesden pågældende fortsat for at være ”uledsaget mindreårig” i relation til udlændingelovenssærlige tilbud til denne gruppe og skal f.eks. tilbydes en forberedt hjemsendelse, før eneventuel udsendelse kan ske. Hvis en uledsaget mindreårig får opholdstilladelse på grund aflav alder, manglende modenhed eller manglende netværk i hjemlandet, vil opholdstilladelsenfortsat være gyldig, efter at den pågældende er fyldt 18 år.Efter de gældende regler gives opholdstilladelse som uledsaget mindreårig, jf. udlændinge-lovens § 9 c, stk. 3, normalt første gang for to år og med henblik på varigt ophold. Opholdstil-ladelsen kan derefter forlænges, hvis betingelserne for tilladelsen fortsat er til stede. I denforbindelse er det centrale, om udlændingen fortsat er uledsaget, og det bliver derfor under-søgt, om der er noget, der tyder på, at barnet – siden der blev meddelt opholdstilladelse –har fået kontakt med sine forældre eller andet familiemæssigt netværk i hjemlandet. I for-længelsessituationen er det i dag uden betydning, om udlændingen i mellemtiden er fyldt 18år, medmindre der konkret på ny er anledning til at se på aldersspørgsmålet, f.eks. hvis deropstår tvivl om, hvorvidt udlændingen var mindreårig på tidspunktet for indgivelse af ansøg-ning om asyl.3.2.1. Andre landes regler om særlig opholdstilladelse og særlige procedurer til uledsagedemindreårigeI andre europæiske lande, herunder Nederlandene og Norge, der i lighed med Danmark harfokus på udviklingen af indrejsetallet og profilen for uledsagede mindreårige, håndteres sa-ger om uledsagede mindreårige på en anden måde end her i landet.I Nederlandene kan der – som i Danmark – gives opholdstilladelse til uledsagede mindreåri-ge asylansøgere, der ikke opfylder betingelserne for asyl. Opholdstilladelsen kan forlængestre gange, hvis barnet fortsat er mindreårigt, og barnet kan få tidsubegrænset opholdstilla-Side 17

delse efter anden forlængelse, hvis barnet fortsat er under 18 år. Uledsagede mindreårige,der fylder 18 år, og som ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, må udrejse til de-res hjemland.I Nederlandene er det et krav for at udsende en uledsaget mindreårig, at der er passendefaciliteter til at modtage og drage omsorg for den pågældende, herunder bl.a. myndighedsin-stitutioner, dvs. børne- og omsorgshjem, eller at den pågældende er over 16 år og selvfor-søgende. Den omstændighed, at der ikke er omsorgspersoner i hjemlandet, kan ikke i sigselv medføre opholdstilladelse efter nederlandsk ret.Efter den norske udlændingelov skal der ved afgørelsen af, om der foreligger stærke men-neskelige hensyn, som kan medføre opholdstilladelse, foretages en samlet vurdering af allesagens oplysninger. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på, om udlændingen eruledsaget mindreårig uden forsvarlig omsorg ved en tilbagevenden til hjemlandet.I Norge tager udlændingemyndighederne – som i Danmark – ex officio stilling til, om enuledsaget mindreårig, der ikke opfylder betingelserne for asyl, kan gives opholdstilladelse.En sådan opholdstilladelse kan gives, hvis barnets forældre/værger ikke kan findes i hjem-landet, eller – uanset at forældrene findes i hjemlandet – hvis det er i strid med barnets inte-resse at blive genforenet med dem. Hvis den uledsagede mindreårige er over 16 år, og op-holdstilladelse alene gives med henvisning til, at forældrene ikke kan findes, kan opholdstil-ladelsen gives tidsbegrænset, således at den udløber, når den pågældende fylder 18 år.Hvis der er givet opholdstilladelse til en uledsaget mindreårig, og forældrenes opholdsstedefterfølgende bliver myndighederne bekendt, kan barnets sag genoptages.3.2.2. Regeringens forslag om nye regler om opholdstilladelse som uledsaget mindreårigUledsagede mindreårige asylansøgere, der ikke vurderes modne nok til at gennemgå enasylsagsbehandling, meddeles normalt opholdstilladelse på grund af lav alder og manglendemodenhed, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1.Hvis en uledsaget mindreårig er blevet anset for moden nok til at gennemgå en asylsagspro-cedure og meddeles afslag på asyl, tager Udlændingeservice ex officio stilling til, om barnetopfylder betingelserne for at få opholdstilladelse som uledsaget mindreårig på grund afmanglende netværk i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, jf. udlændingelovens § 9 c,stk. 3, nr. 2. Nogle af disse børn får afslag, fordi de enten har familiemæssigt netværk, ellerfordi de kan henvises til offentlig omsorg, som de eventuelt tidligere har været undergivet.Med den foreslåede lovændring, jf. afsnit 3.1.2, vil nogle børn fremover ligeledes blive med-delt afslag, fordi der i hjemlandet er passende modtage- og omsorgsfaciliteter. Kun børn, derikke har familiemæssigt netværk i hjemlandet, ikke tidligere har været undergivet offentligomsorg, som vil kunne genetableres ved en tilbagevenden, og ikke vil have adgang til pas-sende modtage- og omsorgsfaciliteter, vil efter lovforslaget opfylde betingelserne for op-holdstilladelse.

Det er en afgørende del af grundlaget for opholdstilladelse som uledsaget mindreårig, at ud-lændingen er et barn. Når udlændingen fylder 18 år, er grundlaget ikke længere til stede. Idag behandles en udlænding, der er indrejst som uledsaget mindreårig, imidlertid fortsatsom sådan i retlig og praktisk sammenhæng efter at være blevet voksen, jf. afsnit 2.1. og2.2.De gældende regler er udformet med det formål at sikre børn, der har behov herfor, forsvar-lig hjælp. Disse børn skal fortsat hjælpes. Siden reglernes vedtagelse er der imidlertid sketen markant ændring af profilen for de uledsagede mindreårige, der kommer til Danmark, idetuledsagede mindreårige generelt er ældre ved indrejsen end tidligere. Når reglernes formålsammenholdes med udviklingen i gruppens profil, er de hensyn, der begrunder de særligerettigheder, der bør gælde for børn, ikke længere til stede. Det savner efter regeringens op-fattelse mening at blive ved med at betragte unge mennesker som børn, efter de er fyldt 18år.I andre af de europæiske lande, herunder Nederlandene og Norge, som aktivt har tagetskridt til at håndtere den stigende tilstrømning af uledsagede mindreårige, omfattes de på-gældende udlændinge ikke længere af særlige regler, efter de er fyldt 18 år.Regeringen foreslår at ændre reglerne om opholdstilladelse som uledsaget mindreårig efterudlændingelovens § 9 c, stk. 3, således at opholdstilladelse på dette grundlag alene givesmed henblik på midlertidigt ophold og med tidsbegrænset gyldighed til det fyldte 18. år.Det betyder, at opholdstilladelsen vil udløbe, når udlændingen fylder 18 år, hvorefter den på-gældende normalt vil skulle udrejse. På det tidspunkt vil grundlaget for opholdstilladelsen ik-ke længere være til stede, fordi der vil være tale om voksne mennesker, som dermed ikkehar det samme omsorgs- og støttebehov som børn. I dag er mange af de børn, der medde-les opholdstilladelse som uledsagede mindreårige, 15-17 år. Det betyder, at deres opholdher i landet vil være relativt kortvarigt.Hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, vil der helt undtagelsesvist kunne givesopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter opholdstilladelse kangives, hvis ganske særlige grunde taler derfor, når udlændingen fylder 18 år. Sådanne heltsærlige grunde vil f.eks. foreligge, hvis udlændingen har fået opholdstilladelse som helt lille,har stærk tilknytning her til landet og meget ringe tilknytning til hjemlandet og er velintegrereti det danske samfund. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. blive lagt vægt på, om udlændin-gen taler dansk, har erhvervet en dansk uddannelse under opholdet her i landet, har opholdtsig hos en dansk plejefamilie og har danske venner og lignende. Den vil ligeledes indgå ivurderingen, om udlændingen har familie her i landet, som udlændingen har nær kontaktmed. Ved vurderingen skal udlændingens vilje og evne til integration indgå med betydeligvægt.Hvis der er tale om en uledsaget mindreårig, der er meddelt opholdstilladelse på grund afmanglende modenhed, dvs. uden forudgående asylsagsbehandling, vil sådanne helt særligegrunde endvidere kunne foreligge, hvis udlændingens manglende modenhed f.eks. skyldes,at udlændingen er udviklingshæmmet eller stærkt traumatiseret, jf. afsnit 2.3.

Ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, kan indgives her i landet, hvis udlændin-gen har lovligt ophold bl.a. i medfør af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 9 c, stk. 3,dvs. bl.a. hvis ansøgningen indgives, inden opholdstilladelsen efter § 9 c, stk. 3, er udløbet.Hvis opholdstilladelsen er udløbet, og udlændingen derfor ikke har lovligt ophold, kan an-søgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, indgives, hvis Danmarks internationale for-pligtelser kan tilsige det, jf. nærmere bestemmelsen i § 9 c, stk. 5.I særlige tilfælde, hvor mindreårige uledsagede søskende indrejser samtidigt, herunder f.eks.et barn på 12 år og et barn på 16 år, vil den nye ordning som udgangspunkt betyde, at denældste af de to søskende vil skulle udrejse på et tidspunkt, hvor den yngste fortsat har op-holdstilladelse.Det er regeringens holdning, at der bør tages hensyn til, at der er tale om søskende. I situa-tioner, hvor to – eller flere – uledsagede mindreårige søskende er indrejst og meddelt op-holdstilladelse samtidig, skal det således ved den vurdering, der skal foretages, når denældste fylder 18 år, indgå, at der er tale om søskende. I vurderingen heraf vil længden afden periode, som de pågældende søskende har opholdt sig her i landet, det yngste barnsalder samt afhængighedsforholdet de pågældende søskende imellem navnlig have betyd-ning, ligesom de pågældende søskendes fysiske og psykiske helbredsforhold. Efter om-stændighederne vil de(n) ældste søskendes opholdstilladelse herefter kunne forlænges mid-lertidigt, indtil de(n) yngste fylder 18 år.Den foreslåede bestemmelse om tidsbegrænsning af opholdstilladelsens gyldighed til det 18.år vil blive administreret i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, her-under hensynet til familiens enhed.Spørgsmålet om, hvorvidt en opholdstilladelse gives med henblik på midlertidigt eller varigtophold i Danmark, og for hvilke perioder opholdstilladelsen kan forlænges, reguleres i ud-lændingebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 270 af 22. marts 2010 om udlændinges ad-gang her til landet som ændret ved bekendtgørelse nr. 877 af 2. juli 2010). Efter udlændin-gebekendtgørelsens § 24, stk. 2, gives opholdstilladelse som uledsaget mindreårig, jf. ud-lændingelovens § 9 c, stk. 3, med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold. I praksis givessådanne opholdstilladelser med henblik på varigt ophold. Denne praksis vil blive ændret, så-ledes at opholdstilladelse som uledsaget mindreårig fremover vil blive givet med henblik påmidlertidigt ophold. Dette hænger sammen med, at udgangspunktet vil være, at udlændin-gen skal udrejse, når han eller hun fylder 18 år.At opholdstilladelsen fremover vil blive givet med henblik på midlertidigt ophold, betyder, atder ikke i forbindelse med et eventuelt spørgsmål om nægtelse af forlængelse af opholdstil-ladelsen, inden udlændingen fylder 18 år, skal foretages en vurdering efter udlændingelo-vens § 26, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 7. Det betyder, at udlændingenstilknytning til Danmark således ikke vil blive tillagt vægt, hvis spørgsmålet om nægtelse afforlængelse af opholdstilladelsen bliver aktuelt – f.eks. fordi forældrene er lokaliseret.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 7, gives tidsbegrænset opholdstilladelse somuledsaget mindreårig efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, for højst to år ad gangen og efterfire år for højst tre år ad gangen. Som konsekvens af lovforslaget vil udlændingebekendtgø-relsen blive ændret, således at opholdstilladelse som uledsaget mindreårig fremover ikkekan gives for en periode, der går ud over udlændingens fyldte 18. år. Tilsvarende vil op-holdstilladelsen ikke kunne forlænges i en periode, der går ud over det fyldte 18. år. Det villigeledes blive fastsat i udlændingebekendtgørelsen, at opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 c, stk. 3, vil kunne gives, indtil udlændingen fylder 15 år og herefter for højst et årad gangen, indtil udlændingen fylder 18 år, således at opholdstilladelsen aldrig gives ud overdet fyldte 18. år. Det samme gælder, hvis udlændingen er over 15 år, når opholdstilladelsengives første gang.Opholdstilladelse på grund af lav alder eller manglende modenhed, jf. udlændingelovens § 9c, stk. 3, nr. 1, gives uden forudgående asylsagsbehandling, jf. afsnit 2.3. Dermed er der ikketaget stilling til, om de pågældende børn vil risikere asylrelevant forfølgelse ved en tilbage-venden til hjemlandet. Når de pågældende udlændinge fylder 18 år, vil deres opholdstilladel-se udløbe, og de skal derfor som udgangspunkt udrejse. I disse sager vil Udlændingeservice– som det allerede sker i dag i inddragelsessituationer – af egen drift skulle behandle ud-lændingens asylansøgning forud for en eventuel udsendelse. Dette skal ses i sammenhængmed, at der efter udlændingelovens § 31 gælder et absolut refoulementsforbud, og at etbarn, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, uden for-udgående asylsagsbehandling – ligesom et barn, der er meddelt opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7 (asyl) – er beskyttet mod udsendelse, hvis barnet derved risikerer asyl-relevant forfølgelse.Når Udlændingeservice behandler ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse givetefter § 9 c, stk. 3, nr. 1, vil Udlændingeservice på ny – medmindre udlændingen ønsker atfrafalde asylansøgningen – skulle vurdere, om udlændingen er blevet moden til at gennemgåen asylsagsbehandling. Hvis dette er tilfældet, behandles asylansøgningen. I modsat faldskal Udlændingeservice vurdere spørgsmålet om modenhed på ny i forbindelse med en se-nere forlængelsesansøgning. Dermed sikres det, at der altid vil være taget stilling til asyl-spørgsmålet, før udsendelse kan komme på tale.Udlændingeservice skal så vidt muligt tilrettelægge tidspunktet for behandlingen af asylan-søgningen, således at det sikres, at udlændingens asylsag – og tillige en eventuel sag omopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2 – vil være afsluttet, før den på-gældende fylder 18 år.Hvis en udlænding, der oprindeligt fik opholdstilladelse på grund af lav alder, efterfølgendebliver moden nok til at gennemgå asylsagsbehandlingen og i den forbindelse får afslag påasyl, skal Udlændingeservice – som i øvrige sager, hvor uledsagede mindreårige meddelesafslag på asyl, jf. afsnit 2.3 – af egen drift vurdere, om betingelserne for opholdstilladelse ef-ter § 9 c, stk. 3, nr. 2 er til stede. Hvis barnet meddeles asyl, vil den pågældendes opholdstil-ladelse overgå til at være en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Har en uledsaget mindreårig, der ikke er moden nok til at gennemgå en asylprocedure, fami-liemæssigt netværk i hjemlandet, eller er der i hjemlandet adgang til passende modtage- ogomsorgsfaciliteter, opfylder den pågældende ikke betingelserne for opholdstilladelse efterden foreslåede bestemmelse i i § 9 c, stk. 3, nr. 1. Da udsendelse ikke kan ske, jf. ovenfor,før der er taget stilling til udlændingens asylansøgning, vil udsendelse skulle afvente, at denpågældende bliver aldersmæssigt moden, hvorefter asylsagen vil blive taget under behand-ling. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.I tråd med forslaget om tidsbegrænsning af opholdstilladelsen foreslås det også, at øvrigesærlige regler og sagsbehandlingsprocedurer, der omfatter uledsagede mindreårige, frem-over kun skal gælde, til de pågældende fylder 18 år. Det betyder, at der ikke skal tilbydes enforberedt hjemsendelse til udlændinge, der er fyldt 18 år på det tidspunkt, hvor der fastsæt-tes en udrejsefrist, og udrejse bliver aktuel. Har en uledsaget mindreårig fået beskikket enadvokat efter at have fået afslag på asyl, og fylder udlændingen 18 år, mens den pågælden-des hjemrejse forberedes, eller der verserer en sag om opholdstilladelse, ophører advoka-tens beskikkelse dog ikke før hjemrejsen eller sagens afslutning.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.3.2.2.1. Støtte og hjælp til uledsagede udlændinge under 18 år under opholdet i DanmarkEn uledsaget udlænding under 18 år, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåedebestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 3, har en række muligheder for at modtagehjælp og støtte, herunder tilbud om skolegang og kurser, under opholdet i Danmark.Kommunalbestyrelsen har således mulighed for – afhængig af den enkeltes baggrund ogkompetencer m.v. – at tilbyde den pågældende undervisning i f.eks. en modtageklasse i fol-keskolen eller i en ungdomsskole. Kommunalbestyrelsen kan endvidere give tilbud om op-hold på f.eks. en efterskole.En udlænding under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,stk. 3, er omfattet af integrationslovens personkreds, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, og kommunalbesty-relsen kan således træffe beslutning om, at den pågældende udlænding skal tilbydes et in-tegrationsprogram efter integrationsloven, jf. integrationslovens § 16, stk. 7.For uledsagede udlændinge under 18 år, der efter de foreslåede ændringer i udlændingelo-ven er meddelt en tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, harkommunalbestyrelsen mulighed for at tilrettelægge tilbuddene med henblik på at sikre, at ud-lændingen opnår bedst mulige forudsætninger for at kunne klare sig efter en tilbagevendentil sit hjemland efter udløbet af opholdstilladelsen. I en række tilfælde vil tilbud om undervis-ning i folkeskole m.v. være det mest hensigtsmæssige tilbud, således at udlændingens ud-dannelsesmæssige kompetencer styrkes under opholdet i Danmark og således, at den en-kelte udlænding gives et godt udgangspunkt for genetablering ved tilbagevenden til hjemlan-det. For nogle uledsagede udlændinge vil f.eks. beskæftigelsesrettede tilbud efter integrati-onsloven, herunder opkvalificerende kurser, give den enkelte et godt grundlag for tilbage-venden og kunne bidrage til udlændingens forsørgelsesgrundlag i vedkommendes hjemland.Side 22

Hvis en kommunalbestyrelse vælger at tilbyde en uledsaget udlænding under 18 år et inte-grationsprogram, vil dette ikke kunne vare længere end til udløbet af den pågældendes op-holdstilladelse, jf. dog afsnit 3.2.2.3 om de tilfælde, hvor udlændingen meddeles et nyt op-holdsgrundlag.3.2.2.2. Hjælp til repatriering til udlændinge under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse ef-ter udlændingelovens § 9 c, stk. 3Repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. april 2010, indeholder nærmere reglerom herboende udlændinges muligheder for at opnå økonomisk støtte og rådgivning i forbin-delse med udlændingens frivillige tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland.Kredsen af udlændinge, der kan modtage støtte efter repatrieringsloven, er fastsat i lovens §3. Af bestemmelsen i § 3, stk. 2, nr. 4, fremgår det, at udlændinge, der er meddelt opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9 c, er omfattet af repatrieringsloven, når tilladelsen ermeddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7.En uledsaget udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelsei udlændingelovens § 9 c, stk. 3, vil således – som hidtil – være omfattet af den personkreds,der kan modtage støtte efter repatrieringsloven.Ved lov nr. 248 af 23. marts 2010 om ændring af repatrieringsloven (Udvidelse af målgrup-pen, forhøjelse af repatrieringsstøtten, justering af reintegrationsbistanden, ekstra reintegra-tionsydelse til visse udlændinge og styrkelse af den kommunale indsats) har regeringengennemført en række ændringer af repatrieringsloven med det formål at give herboende ud-lændinge bedre mulighed for frivilligt at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere op-holdsland. Ændringerne har bl.a. betydet en forhøjelse af den hjælp, som en udlænding kanmodtage i forbindelse med repatrieringEfter repatrieringslovens § 7 kan en udlænding under 18 år i dag således få 35.860 kr.(2010-niveau) i hjælp til etablering, jf. § 7, stk. 2, nr. 4. Hjælp til etablering ydes, jf. repatrie-ringslovens § 7, stk. 3, i to dele, således at der ved tilbagevenden til hjemlandet udbetalesindtil 5.860 kr. til en udlænding, der ikke er fyldt 18 år, og den resterende del af hjælpen –30.000 kr. – som udgangspunkt udbetales et år efter udrejsen af Danmark eller, for så vidtangår de udlændinge, der har fortrydelsesfrist, efter fortrydelsesfristens udløb.Endvidere kan der gives støtte til udgifter til rejsen fra Danmark til udlændingens hjemlandeller tidligere opholdsland og til udgifter til transport af personlige ejendele. Der kan desudenydes støtte til udgifter til transport af udstyr, der er nødvendigt for udlændingens erhverv ihjemlandet eller tidligere opholdsland, til udgifter til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnettil at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet el-ler det tidligere opholdsland, samt til udgifter til transport af udstyret. Der kan derudover gi-ves støtte til udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller tidligere opholdsland, hvis derikke på anden måde er etableret en sådan forsikring i det pågældende land, udgifter til med-Side 23

bragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug samt udgifter til medbragte nødvendigepersonlige hjælpemidler og hjælp til nødvendige vaccinationer i Danmark.Repatrieringsloven giver således mulighed for, at en uledsaget mindreårig asylansøger, derfrivilligt repatrierer, kan modtage økonomisk støtte m.v. til genetablering i hjemlandet ellerdet tidligere opholdsland.Repatrieringsloven omfatter udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet, jf. lovens § 3,stk. 2-4. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse her i landet, kan derimod ikke modtagestøtte efter repatrieringsloven, jf. dog lovens § 3, stk. 5.Efter de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,vil en opholdstilladelse til en uledsaget mindreårig asylansøger blive givet med tidsbegræn-set gyldighed til det fyldte 18 år. Herefter vil udlændingen normalt skulle udrejse.En uledsaget mindreårig asylansøger, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåedebestemmelse i § 9 c, stk. 3, vil derfor fremover være omfattet af repatrieringslovens person-kreds frem til, den pågældende fylder 18 år. Herefter vil udlændingen som udgangspunkt ik-ke længere have opholdstilladelse her i landet, og den pågældende vil dermed ikke længerevære omfattet af repatrieringslovens personkreds.Ansøgning om hjælp til repatriering skal derfor indgives til kommunalbestyrelsen, mens denuledsagede mindreårige asylansøger stadig har opholdstilladelse efter udlændingelovens §9 c, stk. 3, dvs. inden den pågældende fylder 18 år.Der er ikke i repatrieringsloven eller i regler udstedt i medfør heraf i øvrigt fastsat nærmerebestemmelse om frister for indgivelse af ansøgning om støtte til repatriering.Ansøgning herom bør dog som udgangspunkt indgives så betids, at kommunalbestyrelsenkan nå at træffe afgørelse efter repatrieringsloven inden udløbet af den pågældende udlæn-dings opholdstilladelse, således at det sikres, at der er truffet afgørelse i sagen på det tids-punkt, hvor udlændingen skal udrejse.Det forhold, at en uledsaget mindreårig asylansøger, der har indgivet ansøgning om støtteefter repatrieringsloven før det fyldte 18. år, når at fylde 18 år, før kommunalbestyrelsen hartruffet afgørelse om hjælp til repatriering, og udlændingen dermed ikke længere har en gyl-dig opholdstilladelse i Danmark, er dog ikke til hinder for, at udlændingen kan modtage støtteefter repatrieringsloven. Ansøgningen om støtte efter repatrieringsloven skal dog fortsat be-handles efter reglerne om støtte til udlændinge, der ikke er fyldt 18 år. Det forhold, at udlæn-dingen under kommunalbestyrelsens behandling af sagen fylder 18 år, kan ikke føre til, atder meddeles hjælp til etablering efter de takster, der gælder for voksne udlændinge, jf. re-patrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det er således udlændingens alder på ansøgningstids-punktet, hvor den pågældende har opholdstilladelse her i landet, der er afgørende for kom-munalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering.

Det har ikke betydning for en udlændings pligt til at udrejse, hvis kommunalbestyrelsen påtidspunktet for udløbet af udlændingens udrejsefrist endnu ikke har truffet afgørelse om,hvorvidt udlændingen kan modtage støtte efter repatrieringsloven.Det bemærkes endvidere, at støtte til repatriering efter repatrieringsloven forudsætter, at denenkelte udlænding frivilligt vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. En ud-lænding, der er meddelt støtte efter repatrieringsloven, men som ikke udrejser i overens-stemmelse med en fastsat udrejsefrist m.v., kan som udgangspunkt ikke modtage støtte tilrepatriering.En udlænding, der undtagelsesvist efter udløbet af den tidsbegrænsede opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1, vil herefter fortsat være omfattet af repatrieringslovens personkreds, jf. repatrie-ringslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Hvis vedkommende efter det fyldte 18. år ønsker at repatriere tilsit hjemland, vil den pågældende således kunne modtage støtte til repatriering efter de gæl-dende regler for voksne udlændinge.Der blev som led i styrkelsen af repatrieringsordningen etableret en pulje på 20 mio. kr., hvorkommuner, organisationer m.fl. kan søge om støtte til konkrete projekter, der understøtterrepatriering. Det kan f.eks. være tilbud om modtagelsesaktiviteter i hjemlandet, der er målret-tet udlændinge, der har haft en tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 3, som uledsaget mindreårig asylansøger, og som er udrejst frivilligt af Danmark medstøtte efter repatrieringsloven.3.2.2.3. Udlændinge, der efterfølgende meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §9 c, stk. 1Det fremgår af integrationsloven, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 c, stk. 3, er omfattet af integrationslovens personkreds. Endvidere er udlændinge,der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, omfattet af integrations-loven i det omfang, de er meddelt opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytningtil en herboende person.I de helt særlige tilfælde, hvor en udlænding efter de foreslåede regler efter udløbet af enopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, meddeles opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., vil udlændingen derimod ikke i kraft af dette opholds-grundlag efter de gældende regler i integrationsloven være omfattet af integrationslovenspersonkreds.Regeringen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt, at en udlænding, der efter udløbet af dentidsbegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, får opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., f.eks. fordi den pågældende har mindreårigesøskende her i landet, som den pågældende er indrejst sammen med, ikke kan drage fordelaf tilbuddene under integrationsloven. Den pågældende kan f.eks. have påbegyndt et inte-grationsprogram som uledsaget mindreårig asylansøger, jf. integrationslovens § 16, stk. 7.Meddeles udlændingen efterfølgende undtagelsesvis opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, 1.Side 25

pkt., bør det fremgå klart af integrationsloven, at en udlænding med dette opholdsgrundlagstadig er omfattet af integrationsloven, således at udlændingen kan afslutte et påbegyndt in-tegrationsprogram. Det foreslås på den baggrund, at integrationsloven præciseres, såledesat personkredsen også omfatter denne gruppe udlændinge.Regeringen finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt at samle kredsen af udlændinge,der meddeles opholdstilladelse efter § 9 c uden at være omfattet af den i integrationslovens§ 2, stk. 3 og 4, opregnede personkreds i én bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse vilsåledes – som hidtil – bl.a. tillige omfatte udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter §9 c, stk. 2 og 3. Bestemmelsen vil endvidere omfatte udlændinge, der meddeles opholdstil-ladelse efter § 9 c, stk. 1, i umiddelbart forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b.Der henvises til lovforslaget § 2.3.3.Ændring af pligten til at eftersøge forældre til uledsagede mindreårige

Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 9, skal Udlændingeservice iværksætte en eftersøgningaf familiemedlemmer til uledsagede børn, medmindre særlige grunde taler derimod. Efter-søgning skal ske, uanset om barnet samtykker eller ej. Det afgørende er, om eftersøgning eri barnets interesse. Det fremgår af lovforslag nr. L 197 af 28. marts 2007 (Bekæmpelse afmenneskehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede mv.), vedtaget som lov nr.504 af 6. juni 2007, side 8, at det som udgangspunkt altid vil være i barnets interesse, atforældrene findes, og at genforening kan ske – dog ikke hvis der er tale om menneskehan-del, og forældrene har medvirket til handlen. Efter bestemmelsen kan eftersøgningen af for-ældrene ske i samarbejde med Dansk Røde Kors eller en anden tilsvarende organisation,som er godkendt af hertil af integrationsministeren.Før ændringen af eftersøgningspligten ved lov nr. 504 af 6. juni 2007, der trådte i kraft den 1.august 2007, omfattede bestemmelsen kun børn, der søgte asyl, og det var en forudsætningfor at iværksætte eftersøgning, at barnet eller dets personlige repræsentant samtykkede her-til. Eftersøgningspligten blev udvidet, fordi lovændringen bl.a. gennemførte artikel 10, stk. 4, iEuroparådets konvention om indsatsen mod menneskehandel i dansk ret, hvorefter delta-gerstaterne skal gøre enhver indsats for at finde forældrene til en handlet uledsaget mindre-årig, når det er i barnets interesse. Det gælder, uanset om barnet har samtykket eller ej i ef-tersøgningen. Hensigten med lovændringen var endvidere at stille alle uledsagede børn ligeog bedst muligt – uanset om barnet har søgt asyl, og uanset om der er tale om menneske-handel.Formålet med eftersøgning af forældre er at varetage interesserne for et barn, der f.eks. pågrund af krig eller andre kriser i hjemlandet har mistet kontakten til sine forældre, og at hjæl-pe dem med at genfinde forældrene, få klarhed over deres situation og forhåbentlig blivegenforenet med dem igen.Eftersøgning af forældrene til uledsagede børn har ikke betydning for vurderingen af asylan-søgningen, men kan efter omstændighederne have betydning både i forhold til vurderingen

af, om barnet kan meddeles opholdstilladelse som uledsaget mindreårig, og – hvis barnetskal udrejse – for tilrettelæggelsen af en eventuel forberedt hjemsendelse.I dag vurderer Udlændingeservice ex officio, om uledsagede mindreårige, der meddeles af-slag på asyl, kan meddeles opholdstilladelse som uledsagede mindreårige på grund afmanglende netværk i hjemlandet. Hvis den uledsagede mindreårige ikke ved eller ikke oply-ser, hvor vedkommendes forældre eller andre familiemedlemmer opholder sig, skal Udlæn-dingeservice sætte en eftersøgning i værk, før der kan tages stilling til spørgsmålet om op-holdstilladelse, hvis eftersøgning i den konkrete sag er relevant, herunder hvis myndighe-derne i hjemlandet ikke er i stand til at garantere en forsvarlig modtagelse, f.eks. på et bør-nehjem, hvor barnet har været før. Det samme gælder som led i hjemsendelse af uledsage-de mindreårige, der ikke søger asyl, men blot opholder sig ulovligt her i landet. Eftersøgnin-gen skal sættes i værk, uanset om barnet samtykker til og samarbejder om det.Eftersøgning af forældre eller andre familiemedlemmer forudsætter, at det må antages, atbarnet har forældre eller familiemedlemmer i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, somdet kan genforenes med. Eftersøgning forudsætter ligeledes, at barnet ikke er bekendt medeller oplyser myndighederne om de pågældendes opholdssted, og at myndighederne ikke iøvrigt har kendskab hertil.Udviklingen i profilen for de uledsagede mindreårige, der indrejser i Danmark, gør det efterregeringens opfattelse nødvendigt at undersøge, om intentionen med reglerne er i overens-stemmelse med de reelle behov, som hovedparten af de uledsagede mindreårige, der i dagindrejser, har.De danske udlændingemyndigheders formodning for, at de fleste uledsagede mindreårige,der indrejser i Europa, ofte både kender deres familiemedlemmers opholdssted og er i kon-takt med dem, deles af flere af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Denederlandske erfaringer med udsendelse af afviste uledsagede mindreårige asylansøgere,hvor alle med undtagelse af én person blev hentet af slægtninge eller familie i lufthavnen, jf.afsnit 3.1.1., viser, at børnene havde netværk i hjemlandet på trods af oplysninger om detmodsatte. Samme konklusion kan udledes af det norske forskningsprojekt fra 2008 ogUNHCR’s rapport fra juni 2010, som omtales i afsnit 3.1.2. Det fremgår heraf, at flertallet afde interviewede uledsagede mindreårige havde haft hyppig kontakt til deres familie i hjem-landet under opholdet i Europa, at uledsagede mindreårige i mange tilfælde sendes til Euro-pa af familien med det formål at opnå opholdstilladelse, og at børnene får indprentet, at deikke må oplyse myndighederne i ankomstlandet om familiens opholdssted.Regeringen finder det ikke rimeligt, at de danske myndigheder skal anvende betragteligeressourcer på at eftersøge nogle personer, hvis opholdssted allerede er barnet bekendt. Re-geringen finder det endvidere uacceptabelt, at personer, der bevidst unddrager myndighe-derne væsentlige oplysninger, af denne grund opnår særlige rettigheder her i landet. Dervedkan de blive stillet bedre end personer, der iagttager deres pligt til at meddele myndigheder-ne de oplysninger, der er nødvendige til behandlingen af deres sag. Dertil kommer, at formå-let med at eftersøge forældrene er at varetage barnets interesse. Hensigten med eftersøg-ning er fundamentalt set at hjælpe børn, der i krigshærgede lande har mistet kontakten medSide 27

deres forældre, til at få oplysninger om forældrene, vished om deres situation og at blivegenforenet med dem, hvis det er muligt.Efter regeringens opfattelse er der en formodning for, at en uledsaget mindreårig kenderforældrenes opholdssted og ikke ønsker at samarbejde med myndighederne, hvis barnet ik-ke vil samtykke til eftersøgning. I sådanne tilfælde bør den pågældende ikke kunne forhaleeller blokere sagsbehandlingen ved at undlade at meddele samtykke til eftersøgning.Det foreslås derfor at ændre Udlændingeservices eftersøgningspligt, således at eftersøgningsom udgangspunkt kun skal iværksættes, hvis barnet samtykker til det.Det betyder, at uledsagede mindreårige, der ikke samtykker til eftersøgning af forældre ellerandre familiemedlemmer – forudsat at eftersøgning i det konkrete tilfælde er relevant, jf.ovenfor samt afsnit 2.2.3 – vil kunne udsendes uden forudgående eftersøgning efter et af-slag på opholdstilladelse.Som i dag vil alle uledsagede børn, der skal udrejse af Danmark, skulle tilbydes en forberedthjemsendelse, hvis de pågældende er under 18 år, når udrejsen bliver aktuel. Uledsagedemindreårige, der ikke samtykker til eftersøgning, vil fortsat modtage dette tilbud, dog indenfor de rammer det er muligt, når der ikke samtykkes til eftersøgning af familie. Det bemærkesi den forbindelse, at forberedelse af hjemrejsen og særlig støtte normalt vil forudsætte, at depågældendes familiemæssige netværk kan lokaliseres. Hvis et barn, der ikke har samtykkettil eftersøgning, i forbindelse med udrejsen tager imod tilbuddet om forberedt hjemsendelseog i den forbindelse oplyser myndighederne om sine forældres eller anden families opholds-sted, f.eks. fordi barnet på egen hånd har eftersøgt sin familie via Røde Kors’ internationaleeftersøgningstjeneste eller andre, vil myndighederne tage højde herfor i forbindelse medplanlægningen af hjemrejsen.Uanset om barnet samtykker, vil eftersøgning fortsat blive sat i værk, hvis der er tale om ethandlet barn, jf. artikel 10, stk. 4, i Europarådets konvention om indsatsen mod menneske-handel, hvorefter eftersøgningspligten er obligatorisk. Dette gælder dog ikke, hvis der erkommet oplysninger frem om, at de pågældende familiemedlemmer har medvirket til hand-len. Derudover vil eftersøgning fortsat blive sat i værk uanset samtykke, hvis ganske særligegrunde i øvrigt taler for det.Set i lyset af ovenstående finder regeringen endvidere, at den foreslåede ordning om etable-ring af modtage- og omsorgscentre i de uledsagede mindreåriges hjemlande, jf. afsnit 3.1.2,betyder, at der ikke vil være behov for en ordning om pligtmæssig eftersøgning, fordi detdermed sikres, at der tages hånd om barnet og dets tilværelse ved en tilbagevenden.Det foreslås derfor at ændre reglerne om Udlændingeservices pligt til at eftersøge forældretil uledsagede mindreårige fra lande, hvor der er passende modtage- og omsorgscentre, så-ledes at eftersøgning ikke skal ske i sådanne tilfælde.Det betyder, at uledsagede mindreårige, der ikke søger asyl, vil kunne udsendes umiddel-bart til sådanne lande uden forudgående eftersøgning.

Hvis et barn fra et sådant land ønsker at få eftersøgt sin familie, vil udlændingemyndighe-derne bistå barnet normalt gennem vejledning om mulighederne for at gøre brug af eksiste-rende eftersøgningsordninger, f.eks. Internationalt Røde Kors’ eftersøgningstjeneste. Hvisder under sagens behandling er fremkommet eller senere fremkommer konkrete oplysningerom familiens opholdssted, som barnet fremlægger for udlændingemyndighederne, vil disseindgå i sagen. Det vil ikke have betydning i forhold til udrejsefristen, at en uledsaget mindre-årig, der skal udrejse til et land, hvor der er passende modtage- og omsorgsfaciliteter, hariværksat en eftersøgning af sin familie.Det foreslås endvidere at udvide eftersøgningspligten, således at den også omfatter efter-søgning af andet familiemæssigt netværk til barnet. Det vil kunne komme på tale i tilfælde,hvor det på baggrund af oplysninger i sagen må lægges til grund, at barnet har anden fami-lie, som har taget sig af barnet inden indrejsen, således at barnet ved en tilbagevenden vilhave et familiemæssigt netværk, der kan siges at være trådt i forældrenes sted. Ved vurde-ringen af, om eftersøgning skal iværksættes, indgår det bl.a., om barnet har haft hele eller endel af sin opvækst hos familiemedlemmet/familiemedlemmerne.Hverken forældrene eller andet familiemæssigt netværk til uledsagede mindreårige fra lande,hvor der er passende modtage- og omsorgscentre, vil således skulle eftersøges som led iudlændingemyndighedernes behandling af en sag om opholdstilladelse som uledsaget min-dreårig på grund af manglende netværk i hjemlandet.Udlændingeservice vil iværksætte eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt net-værk til uledsagede mindreårige, der kommer fra lande, hvor der ikke er passende modtage-og omsorgsfaciliteter, hvis barnet ikke har kendskab til forældrenes eller andre familiemed-lemmers opholdssted, og hvis barnet samtykker til eftersøgning. Som hidtil vil eftersøgningkun skulle iværksættes, hvis barnet ikke før indrejsen i Danmark har været undergivet offent-lig omsorg, som vil kunne genetableres ved en tilbagevenden til hjemlandet.Udlændingeservice vil iværksætte eftersøgningen, når det er konstateret, at grundlaget her-for er til stede, og barnets samtykke er opnået.Derudover vil alle uledsagede mindreårige fortsat kunne benytte sig af Internationalt RødeKors’ eftersøgningstjeneste, som i fortrolighed – dvs. at Røde Kors ikke vil videregive efter-søgningsresultatet til myndighederne – kan bistå barnet med at finde forældrene.Udlændingemyndighederne informerer så tidligt som muligt efter ankomsten her til landet,f.eks. ved de indledende samtaler med myndighederne, alle uledsagede mindreårige ommuligheden for at benytte Internationalt Røde Kors’ eftersøgningstjeneste og eventuelt andreeksisterende ordninger. Det er endvidere udlændingemyndighedernes erfaring, at DanskRøde Kors på de forskellige børnecentre ligeledes informerer børnene om muligheden foreftersøgning i Røde Kors’ regi. Samtidig bliver alle personlige repræsentanter grundigt in-formeret om mulighederne for at få eftersøgt familie via Røde Kors på de forberedelseskur-ser for repræsentanter, som Dansk Røde Kors afholder, og hvor Udlændingeservice ogsåunderviser.

Udlændingemyndighederne vil fremover styrke indsatsen for at gøre opmærksom på Interna-tionalt Røde Kors’ eftersøgningstjeneste eller eventuelt andre eksisterende ordninger og vilopfordre uledsagede børn til at gøre brug heraf.Det må antages, at forslaget om ændring af eftersøgningspligten vil have en præventiv sig-nalværdi navnlig over for de personer, som beslutter at sende uledsagede mindreårige tilDanmark med henblik på at få opholdstilladelse, f.eks. på grund af manglende netværk,selvom der reelt er et netværk i hjemlandet, og barnet endvidere ikke opfylder betingelsernefor asyl.Eftersøgning kan fortsat foregå gennem en organisation, som ministeren for flygtninge, ind-vandrere og integration udpeger hertil. I dag gennemføres eftersøgninger – både med oguden barnets samtykke – i en række udvalgte lande af International Organization for Migrati-on (IOM). Derudover vil eftersøgning som hidtil f.eks. kunne ske gennem Integrationsmini-steriets udsendte attachéer samt Udenrigsministeriet. Der vil endvidere fortsat kunne iværk-sættes eftersøgning via kontakt til hjemlandets myndigheder. Hvis der er tale om en uledsa-get mindreårig, der har søgt asyl, forudsætter denne kontakt, at der er meddelt endeligt af-slag på asyl.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.3.4.Tilbud om forberedt hjemsendelse og eftersøgning af forældre til uledsagede mindre-årige fra EU/EØS-lande

Det fremgår af lovforslag nr. L 197 af 28. marts 2007 (Bekæmpelse af menneskehandel ogsamkøring af oplysninger om evakuerede mv.), vedtaget som lov nr. 504 af 6. juni 2007, side8, at forældrene til alle uledsagede mindreårige skal eftersøges, og at alle uledsagede min-dreårige, der skal udrejse, skal tilbydes en forberedt hjemsendelse.Eftersøgningspligten og tilbuddet om støtte på hjemrejsen omfatter alle uledsagede mindre-årige, der søger asyl eller opholder sig ulovligt i Danmark. Uledsagede mindreårige fra deøvrige EU-lande og EØS-landene, som søger asyl i Danmark, eller som opholder sig ulovligther i landet, er dermed også omfattet.Den forberedte hjemsendelse er et tilbud, og det er således frivilligt for udlændingen, om denpågældende vil tage imod tilbuddet. Formålet med tilbuddet er at sikre de uledsagede børn,der skal udrejse af Danmark, en veltilrettelagt og forsvarlig hjemsendelse, hvori det bl.a. ind-går, at barnet i hjemlandet vil blive modtaget af et familiemedlem eller en organisation, derkan yde barnet særlig hjælp i forbindelse med tilværelsen i hjemlandet.Hidtil er alle uledsagede mindreårige – både asylansøgere og børn, der ikke søger asyl, ogbåde tredjelandsstatsborgere og uledsagede mindreårige EU/EØS-borgere, der opholder sigulovligt i Danmark – blevet tilbudt en forberedt hjemsendelse. I praksis modtager afvisteuledsagede mindreårige asylansøgere tilbuddet ved en vejledende samtale med Udlændin-geservice. Frem til november 2009 blev denne praksis tillige benyttet over for uledsagedemindreårige EU/EØS-borgere. På baggrund af Udlændingeservices erfaringer med de vejle-Side 30

dende samtaler med uledsagede mindreårige EU/EØS-borgere om forberedt hjemsendelseblev praksis for denne gruppe imidlertid ændret, således at administrativt ud- eller afvisteuledsagede mindreårige EU/EØS-borgere herefter blev vejledt skriftligt om tilbuddet i form afet vejledningsbrev vedlagt Udlændingeservices afgørelse om ud- eller afvisning. I brevet vej-ledes den mindreårige om, at den pågældende er omfattet af tilbuddet, hvad det kan inde-holde, og hvorledes den pågældende skal forholde sig, hvis han/hun ønsker at tage imod til-buddet.Siden ordningen blev indført i 2007, har ingen uledsagede mindreårige EU/EØS-borgere ta-get imod tilbuddet om en forberedt hjemsendelse.På baggrund af erfaringerne ved de vejledende samtaler er det Udlændingeservices vurde-ring, at uledsagede mindreårige EU/EØS-borgere generelt har vanskeligt ved at se formåletmed tilbuddet, fordi de typisk har forældre eller anden familie i hjemlandet eller det tidligereopholdsland, og fordi de i deres hjemland har adgang til uddannelse, beskæftigelse og so-ciale ydelser.Regeringen finder, at Udlændingeservices erfaringer og den omstændighed, at der er taleom statsborgere fra andre EU-lande og EØS-landene, samlet set betyder, at der normalt ik-ke er behov for at lade denne gruppe være omfattet af reglerne om forberedt hjemsendelseForholdene for denne gruppe ved en tilbagevenden til hjemlandet vil typisk være markantanderledes, end hvad der gør sig gældende for øvrige uledsagede mindreårige. Uledsagedemindreårige EU/EØS-borgere adskiller sig i væsentlig grad fra den målgruppe, som tilbuddetom forberedt hjemsendelse er udformet for at hjælpe, fordi de typisk alene har haft et kortva-rigt ophold i Danmark og vil kunne vende tilbage til en allerede etableret tilværelse i hjem-landet. Dertil kommer, at denne gruppe af uledsagede mindreårige skal hjemsendes til lan-de, hvor der er et offentligt socialvæsen, og lande, som må forventes at kunne tage sig afegne statsborgere.Efter regeringens opfattelse gør de samme hensyn sig også gældende i forhold til eftersøg-ningspligten, når det drejer sig om uledsagede mindreårige EU/EØS-borgere. De pågælden-de vil normalt have kontakt med deres forældre og kendskab til, hvor de opholder sig. Der erdesuden tale om en gruppe, der skal vende tilbage til lande, hvor der er et offentligt social-væsen, og lande, hvor myndighederne må forventes at kunne tage hånd om egne mindre-årige statsborgere, lokalisere deres forældre m.v.Det foreslås derfor at ændre reglerne, således at Danmark som udgangspunkt hverken erforpligtet til at gennemføre eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk ellertilbyde en forberedt hjemsendelse, når der er tale om uledsagede mindreårige EU/EØS-borgere.I konkrete tilfælde vil der fortsat kunne ske forberedelse af hjemrejsen, hvis der på grund afhelt særlige forhold er behov herfor, eller hvis der er tale om menneskehandel. Det sammegælder i forhold til eftersøgning af forældre eller andre familiemedlemmer, hvis der er taleom et handlet barn, jf. artikel 10, stk. 4, litra c, i Europarådets konvention om indsatsen modmenneskehandel, hvorefter eftersøgning er obligatorisk i sådanne tilfælde.Side 31

3.5.1. Øget mulighed for at anvende professionelle repræsentanterAlle uledsagede mindreårige får udpeget en personlig repræsentant, der skal yde dem per-sonlig støtte under opholdet i Danmark. Repræsentanten udpeges af den stedlige statsfor-valtning efter indstilling af Dansk Røde Kors, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1. Det nuvæ-rende repræsentantkorps består som udgangspunkt kun af frivillige repræsentanter. Der stil-les ikke i dag krav til de frivillige repræsentanters f.eks. uddannelses- eller erhvervsmæssigebaggrund eller praktiske erfaring, når det vurderes, om de pågældende er egnet til at vareta-ge opgaven. I særlige tilfælde anvendes imidlertid professionelle repræsentanter. Det vil væ-re tilfældet, hvis der er tale om et handlet barn. I sådanne sager skal repræsentanten haverelevant uddannelse og erfaring. Det kan f.eks. være en socialrådgiver eller en ansat hosDansk Røde Kors. Derudover udpeges der i praksis i dag professionelle repræsentanter isager, hvor det på grund af sagstyngden og omstændighederne er afgørende, at repræsen-tanten kan optræde hurtigt, beslutsomt og med stor indsigt i udlændingesystemet De profes-sionelle repræsentanter, der bruges i dag, har særlige kvalifikationer og er i forvejen bekendtmed asylproceduren.Med lov nr. 400 af 21. april 2010 (Ændring af reglerne om indvandringsprøven, advokatbi-stand til uledsagede mindreårige asylansøgere, ændring af ydelsessystemet for asylansøge-re mv.) blev der indført advokatbeskikkelse for uledsagede mindreårige asylansøgere efterasylsagens afslutning. Dette ændrer ikke ved behovet for og formålet med repræsentantord-ningen. Den personlige repræsentants rolle er ikke at yde juridisk bistand, men at yde støttetil barnet under myndighedernes sagsbehandling, f.eks. ved at være til stede under en asyl-samtale og støtte barnet i mere personlige forhold. Repræsentanten skal støtte og vejledeog kan i øvrigt træffe alle de beslutninger, som en forældremyndighedsindehaver normaltkan træffe. Repræsentanten udpeges så hurtigt som muligt efter barnets indrejse, og det erførst senere i forløbet, at barnet får beskikket en advokat. Dertil kommer, at det ikke er alleuledsagede mindreårige, der søger asyl og dermed vil få beskikket en advokat, men allebørn skal have en personlig repræsentant, uanset om de søger om asyl eller blot opholdersig ulovligt her i landet.Den gældende repræsentantordning er blevet evalueret af en arbejdsgruppe bestående afIntegrationsministeriet, Udlændingeservice, Dansk Røde Kors samt Gribskov Kommune. Ar-bejdsgruppen afsluttede sit arbejde i juni 2009. Formålet med evalueringen var at sikre, atordningen lever op til sit hovedsigte – nemlig at sikre alle børn en fast personlig støtte hur-tigst muligt efter ankomsten her til landet – og dermed også at se på eventuelle behov forjusteringer.I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde blev det fremhævet, at ikke alle repræsentanterhavde vist sig lige rustede eller egnede til opgaven. Repræsentanternes forståelse af sags-gange og myndighedsopgaver samt engagement i forhold til opgaven var svingende. Ar-bejdsgruppen anbefalede derfor bl.a., at uddannelsen af repræsentanterne skulle forbedres

for at højne niveauet i opgavevaretagelsen, og at det blev overvejet, hvorvidt den frivilligeordning skulle erstattes med en ordning udelukkende med professionelle repræsentanter.Ud over de problemstillinger, som arbejdsgruppen påpegede, var det som følge af stigningenaf indrejsetallet for uledsagede mindreårige i 2009 og frem til sommeren 2010 vanskeligt forDansk Røde Kors at hverve personer nok til opgaven. Dansk Røde Kors var derfor nødsagettil at lade personer fra bisidderkorpset fungere som repræsentanter. Bisidderne er støtteper-soner, der er til stede ved en mindreåriges indledende kontakt med myndighederne – altsåfør den personlige repræsentant er blevet udpeget. Dette er dog ikke en holdbar løsning,fordi det dermed ikke nødvendigvis var den samme person (modsat den personlige repræ-sentant), der var til stede ved hver samtale mellem myndigheder og barnet.Med udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger og den aktuelle mangel på repræsentan-ter drøftede Integrationsministeriet, Udlændingeservice og Dansk Røde Kors i foråret 2010,hvorledes repræsentantordningen kunne optimeres, herunder om der udelukkende burdebruges professionelle repræsentanter.Dansk Røde Kors har imidlertid i juli 2010 oplyst, at problemet med manglen på frivillige re-præsentanter er blevet løst, dels ved en intensiv rekruttering af personer til opgaven, delsved at supplere med et antal lønnede repræsentanter, og at der dermed ikke længere aktuelter ventetid forbundet med udpegning af repræsentanter. Det frivillige korps bestod i juli 2010af 233 repræsentanter.Dansk Røde Kors har endvidere oplyst, at det frivillige repræsentantkorps nu er konsolideretog velfunderet i organisationen, og at repræsentanterne aktivt udnytter både uddannelsestil-bud, supervision og internt netværk, hvilket har styrket ordningen. Dansk Røde Kors finder,at de uledsagede mindreårige tidligt i forløbet bliver mødt af en voksen, som er godt klædtpå til at varetage hvervet.På den baggrund er det samlet set Dansk Røde Kors’ vurdering, at den frivillige ordning fun-gerer tilfredsstillende, og at ordningen derfor ikke bør ændres på nuværende tidspunkt.Regeringen finder derfor, at repræsentantordningen bør fortsætte i den nuværende form.I lyset af anbefalingerne fra arbejdsgruppen bag evalueringen af ordningen samt den tidlige-re mangel på repræsentanter er det efter regeringens opfattelse meget væsentligt løbendeat have opmærksomhed på, om repræsentantordningen vedvarende fungerer og lever op tilsit formål. Regeringen ønsker at sikre alle børn en kompetent voksenstøtte – både i forholdtil sagsbehandlingen hos myndighederne og på det sociale plan – hurtigst muligt efter an-komsten til Danmark. I den forbindelse er det vigtigt, at der vedvarende er et tilstrækkeligtantal kvalificerede repræsentanter til rådighed – ikke mindst for at sikre, at sagsbehandlings-tiden i sager om uledsagede mindreårige holdes nede.Det foreslås derfor, at der skabes mulighed for at justere ordningen, hvis der fremover opstårbehov for det, således at Dansk Røde Kors efter aftale med ministeren for flygtninge, ind-vandrere og integration kan ansætte personer til at varetage hvervet som repræsentant. Det-Side 33

te vil dels kunne løse et eventuelt fremtidigt rekrutteringsproblem, dels sikre at alle repræ-sentanter er tilstrækkeligt rustede til at kunne støtte børnene optimalt i forbindelse medsagsbehandlingen.I særlige sager anvendes allerede i dag professionelle repræsentanter, herunder ansatte hosDansk Røde Kors, jf. ovenfor. Det professionelle aspekt i en justeret ordning vil kunne ud-møntes ved, at alle repræsentanter ansættes hos Dansk Røde Kors. Integrationsministerietog Dansk Røde Kors vil i givet fald i fællesskab opstille nærmere krav til de personer, somDansk Røde Kors kan ansætte. I forbindelse med rekrutteringen vil der navnlig skulle læg-ges vægt på repræsentantens uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund – f.eks.må personer med en pædagogisk uddannelse, herunder f.eks. lærere, men også socialråd-givere eller personer med særlig erfaring med behandling af sager vedrørende børn, anta-ges at være særligt egnede til at varetage hvervet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.3.5.2. Hurtigere udpegning af repræsentantI dag udpeges den personlige repræsentant af den stedlige statsforvaltning. Det betyder, atdet er den uledsagede mindreåriges indkvarteringskommune på udpegningstidspunktet, derer afgørende for, hvilken statsforvaltning der skal behandle sagen.Når en uledsaget mindreårig indrejser i Danmark, bliver den pågældende indledningsvistindkvarteret på (for tiden) Center Sjælsmark ved Hørsholm, og det er dermed Statsforvalt-ningen Hovedstaden, der skal udpege repræsentanter til de børn, der opholder sig dér.Søger den uledsagede mindreårige asyl, flytter den pågældende efterfølgende til et børne-center, hvis Udlændingeservice træffer afgørelse om, at asylansøgningen efter Dublinforord-ningen skal behandles her i landet. Skal barnet flytte, før der er udpeget en repræsentant,overgår kompetencen hertil til en anden statsforvaltning. Det betyder, at Dansk Røde Kors’indstilling om personlig repræsentant skal videresendes fra en statsforvaltning til en anden.Det medfører unødig forlængelse af sagsbehandlingstiden, fordi gennemførelse af asylsam-tale mv. afventer, at repræsentanten er udpeget. Derudover øges ressourceforbruget hosstatsforvaltningerne. Problemstillingen er blevet særligt aktuel, efter at der – på grund af detøgede indrejsetal – er åbnet børnecentre for uledsagede mindreårige uden for det storkø-benhavnske område. Dertil kommer, at de øvrige statsforvaltninger ikke har samme erfaringmed disse sager, hvilket kan medføre en yderligere forlængelse af sagsbehandlingstiden.Det er meget væsentligt for en uledsaget mindreårig hurtigt at få udpeget en personlig re-præsentant.Med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen foreslås det derfor, at udpegningen af per-sonlige repræsentanter fremover udelukkende skal foretages af Statsforvaltningen Hoved-staden, uanset hvor den uledsagede mindreårige er indkvarteret. Det vil betyde, at sagerneikke skal sendes fra den ene statsforvaltning til den anden med forsinkelse af sagsbehand-lingen til følge. Det vil ligeledes betyde, at ekspertisen på området samles. Med henblik på atSide 34

nedkorte sagsbehandlingstiden yderligere, kan korrespondancen mellem Udlændingeserviceog Statsforvaltningen omkring anmodningen om udpegning af repræsentant for et barn samtStatsforvaltningens afgørelse om udpegningen foregå elektronisk via sikre forbindelser.Samlet set vil disse tiltag smidiggøre samarbejdet mellem Statsforvaltningen og Udlændin-geservice.Efter den hidtidige praksis har det været statsforvaltningerne, der har indhentet straffe- ogbørneattest for de personer, som Dansk Røde Kors har indstillet til hvervet som personligrepræsentant. Det har betydet, at udpegningen af personlige repræsentanter i mange tilfæl-de har trukket unødigt ud, fordi statsforvaltningerne først kunne indhente attesterne, efter atDansk Røde Kors’ indstilling var modtaget. Praksis blev derfor ændret i sommeren 2010, så-ledes at Dansk Røde Kors indhenter straffe- og børneattest og sender disse dokumenter tilstatsforvaltningen sammen med indstillingen om, at den enkelte repræsentant udpeges.Udpegning af personlig repræsentant vil som hidtil skulle ske hurtigst muligt efter barnetsindrejse her i landet. Hvis en udlænding skal gennemgå aldersundersøgelse, afventer ud-pegningen af repræsentanten dog undersøgelsens resultat. Der vil i stedet som i dag væreen bisidder fra Dansk Røde Kors til stede ved undersøgelsen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.3.6.Aldersundersøgelser

Når en udlænding søger asyl her i landet, træffer Udlændingeservice afgørelse om, hvorvidtasylsagen skal behandles i Danmark, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1. Efter udlændinge-lovens § 48 e, stk. 2, skal politiet til brug for Udlændingeservices afgørelse herom foretageen undersøgelse med henblik på at fastlægge udlændingens identitet, nationalitet og rejseru-te og indhente andre nødvendige oplysninger. Iværksættelse af en undersøgelse af en per-sons alder, hvis der er tvivl herom, f.eks. fordi der ikke er tilstrækkelig dokumentation for ud-lændingens alder, og der er et åbenbart misforhold mellem den oplyste alder og udlændin-gens fysiske og mentale fremtræden, sker normalt som et led i politiets identitetsfastlæggel-se. Udlændingeservice kan også bede Rigspolitiet om at foranstalte en undersøgelse iværk-sat, hvis der er behov for det på et senere tidspunkt i sagsbehandlingen.Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, skal en udlænding meddele de oplysninger, der er nød-vendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives. Både iforhold til asyl og opholdstilladelse som uledsaget mindreårig asylansøger på grund afmanglende netværk i hjemlandet har udlændingen pligt til bidrage til sagens oplysning. Op-holdstilladelse som uledsaget mindreårig forudsætter, at udlændingen er under 18 år, og op-lysninger og undersøgelser til brug for fastlæggelse af alderen er dermed en del af den op-lysningspligt, som udlændingen har efter udlændingelovens § 40, stk. 1.Når der er tale om uledsagede mindreårige, er udlændingens alder afgørende for vurderin-gen af, om den pågældende er omfattet af de særlige regler og sagsbehandlingsprocedurer,der gælder for uledsagede mindreårige. Det er endvidere afgørende for, om udlændingen

skal opholde sig på et særligt center for børn. Derfor er det meget væsentligt, at den korrektealder bliver slået fast.Selve aldersundersøgelsen foretages ved Retsmedicinsk Institut, der på baggrund af en so-matisk undersøgelse, en røntgenundersøgelse af knogler/håndrod og en tandstatus udar-bejder en personundersøgelseserklæring, der indeholder en vurdering af udlændingens al-der. På baggrund af undersøgelsesrapporten træffer Udlændingeservice afgørelse om ud-lændingens alder. Afgørelsen kan påklages til Integrationsministeriet.Udviklingen i profilen for de uledsagede mindreårige, der indrejser i Danmark, har betydet, atder i højere grad end tidligere opstår tvivl om, hvorvidt en udlænding er over eller under 18år. I 2009 blev der gennemført 120 aldersundersøgelser, og i 73 % af sagerne angav resul-tatet, at udlændingen var 18 år eller ældre. På den baggrund besluttede udlændingemyndig-hederne ultimo 2009 at se nærmere på den hidtidige praksis for brug af aldersundersøgelseri sager om uledsagede mindreårige.Erfaringerne med det høje antal udlændinge, der efter aldersundersøgelse viser sig at værevoksne, har efter regeringens opfattelse gjort det nødvendigt at iværksætte initiativer for atimødegå misbrug. Det er en forudsætning for systemets legitimitet, at de særlige regler ogprocedurer vedrørende uledsagede mindreårige kommer de rette personer til gode.På baggrund af erfaringerne med de gennemførte aldersundersøgelser blev det i slutningenaf 2009 besluttet at gennemføre en praksisændring, således at der fremover skulle iværk-sættes aldersundersøgelser i videre omfang end hidtil. Praksisændringen indebærer, at al-dersundersøgelse som udgangspunkt kun bliver undladt, hvor det ud fra en umiddelbar be-dømmelse er åbenbart, at en ansøger er enten mindreårig eller voksen. Den ændrede prak-sis har fundet anvendelse fra slutningen af 2009.Ud over en sikring af, at udlændingelovgivningens særlige regler kommer de rette personertil gode, formodes det, at en øget brug af aldersundersøgelser har en stor præventiv signal-værdi, navnlig over for personer, som sender angiveligt uledsagede mindreårige til EU, her-under Danmark, for at søge asyl. Dette vil på sigt kunne føre til en nedgang af indrejsetalletfor udlændinge, der indrejser i Danmark som angiveligt uledsagede mindreårige.En øget brug af aldersundersøgelser kræver, at der er den fornødne kapacitet til rådighed ialle led, således at udlændingemyndighedernes sagsbehandling ikke bliver forsinket unø-digt. Det er Retsmedicinsk Institut, der gennemfører de fysiske aldersundersøgelser, og In-tegrationsministeriet og Justitsministeriet har derfor drøftet betydningen af den ændredepraksis. Justitsministeriet har efter drøftelse med Retsmedicinsk Institut tilkendegivet, atRetsmedicinsk Institut mener at have den fornødne kapacitet til at kunne håndtere et øgetantal aldersundersøgelser med fortsat kort sagsbehandlingstid. Integrationsministeriet ogJustitsministeriet vil i 2. halvår af 2010 følge op på de involverede myndigheders erfaringermed praksisændringen.

Som det er i dag omtales adgangen til at foretage aldersundersøgelser ikke specifikt i ud-lændingeloven, men følger af henholdsvis udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og § 40, stk. 1, jf.ovenfor.Regeringen finder, at adgangen til at foretage aldersundersøgelser bør fremgå direkte af ud-lændingeloven.Det foreslås derfor at indføje en bestemmelse i udlændingeloven om foretagelse af alders-undersøgelser. Der vil være tale om en kodificering, og bestemmelsen vil blive administreret,som ordningen administreres i dag.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner[Er under udarbejdelse]5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.[Er under udarbejdelse]6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget forventes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerne[Er under udarbejdelse]8. Forholdet til EU-rettenSpørgsmålet om uledsagede mindreårige er i et vist omfang reguleret i EU-retten i Dublin-forordningen (343/2003/EF), EURODAC-forordningen (2725/2000/EF), direktivet om modta-geforhold (2003/9/EF), asylproceduredirektivet (2005/85/EF) og flygtningedefinitionsdirekti-vet (2004/83/EF). Uledsagede mindreårige defineres som personer under 18 år, der an-kommer i EU-medlemsstaterne uden at være under opsyn af en ansvarlig voksen.EU-retsakterne forudsætter udnævnelse af en personlig repræsentant, som har til opgave atvaretage den uledsagedes interesser, mens der tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidtden pågældende kan få opholdstilladelse i EU.Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen ændringsforslag til Dublin-forordningen,EURODAC-forordningen og direktivet om modtageforhold. Den 21. oktober 2009 fremsatteKommissionen ændringsforslag til asylproceduredirektivet og flygtningedefinitionsdirektivet.Med ændringsforslagene ændres der ikke på definitionen af uledsagede mindreårige ellerforpligtelsen til at udpege en personlig repræsentant for den pågældende. Det foreslås, at engift uledsaget mindreårig, som indrejser i EU-medlemsstaterne uden sin ægtefælle også væ-

re omfattet af de særlige sikkerhedsgarantier, som retsakterne opstiller for uledsagede min-dreårige.Danmark har indgået en parallelaftale til Dublin- og EURODAC-forordningerne og har sidenden 1. april 2006 deltaget fuldt ud i samarbejdet herom. På grund af forbeholdet på områdetfor retlige og indre anliggender er Danmark ikke bundet af de øvrige retsakter på asylområ-det, men de foreslåede nye danske regler for uledsagede mindreårige findes at ligge på linjemed EU-reglerne på området.9. Forholdet til internationale konventionerEfter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 har enhver ret tilrespekt for sit privatliv og familieliv. Det indebærer først og fremmest en forpligtelse for sta-ten til ikke at gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelsemed loven, varetager et eller flere af de i artikel 8, stk. 2, nævnte hensyn og er nødvendigt iet demokratisk samfund. Hertil kommer, at staten efter omstændighederne har en positivforpligtelse til at sikre en effektiv opfyldelse af rettighederne efter artikel 8.Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis omfatter ”familieliv” navnlig for-holdet mellem ægtefæller/samlevende samt forældre og børn, men kan også omfatte andreforhold mellem nærtstående. Forholdet mellem voksne familiemedlemmer, f.eks. mellemvoksne søskende, vil dog ikke nødvendigvis udgøre et familieliv i konventionens forstand,idet der som udgangspunkt kræves en form for afhængighed mellem de pågældende (sebl.a.Khan mod Storbritannien,dom af 12. januar 2010, § 32).Domstolen har endvidere udtalt, at artikel 8 også beskytter retten til at etablere og udviklerelationer til andre mennesker og til omverdenen og somme tider kan omfatte aspekter af in-dividets sociale identitet, og at de samlede sociale bånd mellem bosiddende immigranter ogdet samfund, de lever i, derfor er omfattet af begrebet ”privatliv” (se bl.a.Maslov mod Østrig,dom af 23. juni 2008, § 63).Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.2.2., vil en uledsaget mindreårig, der har opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, i forbindelse med opholdstilladelsens udløbkunne ansøge om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse kan gives,hvis ganske særlige grunde taler derfor. I denne vurdering vil bl.a. indgå de hensyn, der ernævnt i afsnit 3.2.2. med henblik på at sikre overensstemmelse med EMRK artikel 8.Europarådets konvention om indsats mod menneskehandel forpligter medlemsstaterne til atbeskytte børn mod at blive udsat for menneskehandel. Efter konventionens artikel 10, stk. 4,litra a, er medlemsstaterne forpligtet til at sørge for, at et handlet barn repræsenteres af enværge, en organisation eller en myndighed, som skal handle med barnets tarv for øje. Efterkonventionens artikel 10, stk. 4, litra c, skal medlemsstaterne gøre deres bedste for at findebarnets familie, hvis dette er til barnets bedste.

Disse bestemmelser blev gennemført i dansk ret med lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændringaf udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Bekæmpelse af menne-skehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede).Lovforslaget ændrer ikke ved, at der udpeges en personlig repræsentant for alle uledsagedemindreårige udlændinge, uanset om de søger asyl, og uanset om de er handlede.Børnekonventionen fastslår deltagerlandenes forpligtelse til at sikre barnets interesser, nårder træffes beslutninger, hvilket i Danmark sikres ved udpegelsen af en personlig repræsen-tant.Børnekonventionens artikel 22 omhandler specifikt børn, der søger asyl, uanset om dekommer alene eller ledsaget af forældre eller andre personer. Efter bestemmelsen skal del-tagerstaterne tage passende forholdsregler til at sikre, at et barn, som søger flygtningesta-tus, eller som anses som flygtning i overensstemmelse med gældende international eller na-tional ret og praksis, uanset om det kommer alene eller er ledsaget af sine forældre eller afen anden person, får passende beskyttelse og humanitær bistand og nyder de rettigheder,som er angivet i denne konvention og i andre internationale instrumenter vedrørende men-neskerettigheder eller humanitære forhold, hvori den pågældende stat deltager. Med dettemål for øje skal deltagerstaterne i det omfang, de anser det for passende, samarbejde omenhver bestræbelse udfoldet af FN og andre ansvarlige mellemstatslige organisationer ellerprivate organisationer, der samarbejder med FN, med henblik på at beskytte og bistå et så-dant barn og på at spore forældrene eller andre medlemmer af familien til ethvert barn, derer flygtning, med det formål at opnå de oplysninger, der er nødvendige, for at barnet skalkunne genforenes med sin familie.Børnekonventionen indeholder ikke bestemmelser, der tillægger uledsagede mindreårige,der har fået afslag på asyl, nærmere rettigheder, herunder retten til at få opholdstilladelse påbaggrund af en ansøgning herom.Ved eftersøgning af forældre eller slægtninge til uledsagede mindreårige vil der fortsat blivetaget behørigt hensyn til barnets tarv, således at eftersøgning ikke vil blive iværksat, hvis detfindes at være i modstrid med hensynet til barnets tarv.De foreslåede ændringer af reglerne for uledsagede mindreårige vurderes at være i over-ensstemmelse med Børnekonventionen.Princippet om non-refoulement sikres som hidtil ved en forsvarlig asylsagsbehandling, hvor-efter der alene vil ske udsendelse af personer, der ikke kan meddeles opholdstilladelse somflygtning eller subsidiær beskyttelse i Danmark.10.Hørte myndigheder m.v.Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International, Bo-ligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår,Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederi-Side 39

forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Flygtningehjælp,Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialråd-giverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Almindelige DanskeLægeforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations-og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FlygtningeUnder Jorden, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Stats-forvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeret-sadvokater, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Håndværksrådet, Institut for Men-neskerettigheder, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfronten), Landsforeningen Adoption &Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To forældre”,Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Reden StopKvindehandel, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retslægerådet, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minori-teter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS mod Racisme, Trykkefrihedssel-skabet og UNHCR.11.Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekven-ser/merudgifter[Erunder udarbejdelse][Erunder udarbejdelse]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 c, stk. 3, nr. 1,kan der gives opholdstilladelse til enuledsaget asylansøger under 18 år, hvis der som følge af udlændingens personlige forholder særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling.Det betyder, at udlændingen skal være under 18 år på det tidspunkt, hvor opholdstilladelsengives. Det er dermed ikke længere udlændingens alder på asylansøgningstidspunktet, der erafgørende for, om en uledsaget udlænding vil være omfattet af bestemmelsen.Med udlændingens personlige forhold sigtes navnlig til spørgsmålet om udlændingens mo-denhed.Praksis for vurderingen af udlændingens modenhed ændres ikke. Det betyder, at det fortsatvil være sådan, at uledsagede mindreårige under 12 år samt visse børn mellem 12 og 15 årkan meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen uden forinden at have gennemgåetasylsagsbehandling.Lav alder/manglende modenhed kan som hidtil ikke i sig selv begrunde, at der kan meddelesopholdstilladelse efter den foreslåede § 9 c, stk. 3, nr. 1. Der skal fortsat lægges vægt på,om der uden problemer kan skabes – f.eks. telefonisk – kontakt til barnets forældre eller an-dre familiemedlemmer, som før indrejsen tog sig af barnet, i hjemlandet. Hvis dette er tilfæl-det, kan der normalt ikke meddeles opholdstilladelse. Opholdstilladelse kan f.eks. gives, hvisdet ikke er praktisk muligt at skabe grundlag for en genforening i hjemlandet eller forældre-nes/familiemedlemmernes opholdsland. En genforening vil f.eks. ikke være praktisk mulig,hvis forældrene er fængslet, eller barnet ikke kan få indrejsetilladelse til forældrenes op-holdsland. Det er ikke afgørende, om forældrene eller det familiemæssige netværk har viljetil at tage sig af barnet, men derimod om de pågældende objektivt set har mulighed for at ta-ge sig af barnet.Er betingelserne for opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 3, nr. 1,ikke opfyldt, vil behandlingen af udlændingens asylsag og en eventuel udsendelse skulle af-vente, at den pågældende bliver aldersmæssigt moden. Derefter vil asylsagen blive behand-let, jf. afsnit 3.2.2.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 c, stk. 3, nr. 1, 2. pkt.,kan opholdstilladelsen ikkeforlænges ud over udlændingens fyldte 18. år.Det betyder, at udlændingen normalt har pligt til at udrejse, når opholdstilladelsen udløberved det fyldte 18. år, jf. afsnit 3.2.2.

Den foreslåede bestemmelse i§ 9 c, stk. 3, nr. 2,indebærer, at der kan gives opholdstilla-delse til en uledsaget udlænding under 18 år, der har fået endeligt afslag på asyl, hvis der ergrund til at antage, at udlændingen på grund af manglende familiemæssigt netværk ellermanglende mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter vil blive stillet i en reelnødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Dette inde-bærer, at udlændingen skal være under 18 år på det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen kangives. Det er dermed ikke længere udlændingens alder på asylansøgningstidspunktet, der erafgørende for, om en uledsaget udlænding vil være omfattet af bestemmelsen.Som i dag vil det fortsat være en betingelse for opholdstilladelse efter bestemmelsen, at ud-lændingen ikke i hjemlandet eller det tidligere opholdsland har forældre eller andet familie-mæssigt netværk, der kan tage sig af barnet, og at en eventuel offentlig omsorg, som ud-lændingen var undergivet før udrejsen, kan genetableres. Bestemmelsen indebærer endvi-dere, at opholdstilladelse ikke vil kunne gives, hvis der i udlændingens hjemland eller det tid-ligere opholdsland er adgang til passende modtage- og omsorgsfaciliteter. I sådanne tilfældevil det afgørende dermed ikke være, om udlændingens forældre eller andet familiemæssigenetværk kan findes, eller om en eventuel offentlig omsorg, som udlændingen var undergivetfør udrejsen, kan genetableres. Det afgørende vil alene være, at udlændingen vil have ad-gang til passende modtage- og omsorgsfaciliteter, og at der dermed er sikkerhed for, at dervil blive taget hånd om den pågældende ved en tilbagevenden, således at den pågældendeikke vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden. Dette indebærer endvidere,at eftersøgning af forældre eller familiemæssigt netværk ikke vil skulle ske, hvis der i udlæn-dingens hjemland eller det tidligere opholdsland er passende modtage- og omsorgsfacilite-ter, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Det forhold, at der skal være tale om pas-sende modtage- og omsorgsfaciliteter, betyder, at modtage- og omsorgscentrene skal væreaf en rimelig og forsvarlig standard, at der skal være adgang til reintegrationsfaciliteter, her-under uddannelse eller praktik m.v., og at disse forhold er af en vis varighed. Der henvises iøvrigt til afsnit 3.1.2.Som i dag vil det fortsat være et afgørende element ved vurderingen af, hvorvidt der bør gi-ves opholdstilladelse, om udlændingen ved en tilbagevenden vil blive stillet i en situation, dervæsentligt adskiller sig fra andre jævnaldrendes situation.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 c, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,kan opholdstilladelsen ikkeforlænges ud over udlændingens fyldte 18. år.Det betyder, at udlændingen normalt har pligt til at udrejse, når opholdstilladelsen udløberved det fyldte 18. år, jf. afsnit 3.2.2.Der henvises til afsnit 3.2.2.Til nr. 2I dag følger adgangen til at foretage aldersundersøgelser dels af udlændingelovens § 48 e,stk. 2, hvorefter politiet til brug for Udlændingeservices afgørelser efter udlændingelovens §48 a, stk. 1, bl.a. skal fastlægge udlændingens identitet, dels af udlændingelovens § 40, stk.Side 42

1, hvorefter en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelseaf, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives.Med den foreslåede bestemmelse i§ 40 dkommer anvendelsen af aldersundersøgelser til atfremgå direkte af udlændingeloven. Der er tale om en kodificering, og bestemmelsen vil bliveadministreret, som ordningen administreres i dag.Dette indebærer, at udlændinge, der indrejser her i landet som angiveligt mindreårige, skalmedvirke til en aldersundersøgelse, når politiet eller Udlændingeservice kræver det. Det be-tyder, at udlændinge, der over for myndighederne oplyser at være uledsagede mindreårige,men som ikke vil medvirke til undersøgelsen, kan efter en konkret vurdering mødes medprocessuel skadevirkning, således at det ikke kan lægges til grund, at de pågældende ermindreårige.Der henvises til afsnit 3.6.Til nr. 3Efter den foreslåede bestemmelse i§ 56 a, stk. 1,4. pkt.,kan den organisation, som efter degældende regler er godkendt af integrationsministeren til at indstille personer til hvervet somrepræsentant (Dansk Røde Kors), efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration ansætte personer til at varetage dette hverv.Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Dansk Røde Kors kan ansætte personer, dermod vederlag varetager hvervet som repræsentant, hvis der bliver behov for det. Dette vilskulle ske efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.Der henvises til afsnit 3.5.1.Til nr. 4.Den foreslåede bestemmelse i§ 56 a, stk. 1, 5. pkt.,indebærer, at det fremover vil væreStatsforvaltningen Hovedstaden, som udpeger alle personlige repræsentanter, uanset hvor ilandet den uledsagede mindreårige er indkvarteret. Dansk Røde Kors vil fremover indhentestraffe- og børneattest for de personer, som indstilles til hvervet, og sende disse dokumentertil statsforvaltningen sammen med indstillingen.Der henvises til afsnit 3.5.2.Til nr. 5Efter den foreslåede bestemmelse i§ 56 a, stk. 9, 1. pkt.,iværksætter Udlændingeservice eneftersøgning af forældrene eller andet familiemæssigt netværk til en uledsaget mindreårigudlænding, hvis der ikke i barnets hjemland eller tidligere opholdsland er adgang til passen-de modtage- og omsorgsfaciliteter. Det er som udgangspunkt en forudsætning for at iværk-

sætte eftersøgningen, at barnet samtykker hertil. Det betyder, at Udlændingeservice normaltkun har pligt til at iværksætte eftersøgning, hvis barnet samtykker hertil.Eftersøgningen vil som hidtil skulle iværksættes hurtigst muligt efter barnets ankomst tilDanmark, dog tidligst når der er udpeget en repræsentant for barnet.Eftersøgning vil kun blive iværksat, hvis der ikke i barnets hjemland eller det tidligere op-holdsland er adgang til passende modtage- og omsorgsfaciliteter. Det betyder, at Udlændin-geservices eftersøgningspligt ikke omfatter uledsagede mindreårige, der skal udrejse til lan-de, hvor der er adgang til sådanne faciliteter.Som i dag omfatter Udlændingeservices eftersøgningspligt heller ikke tilfælde, hvor barnet –f.eks. i forbindelse med en asylsamtale – har oplyst myndighederne om sine forældres elleranden families opholdssted. I sådanne tilfælde er der ikke tvivl om, at barnet har forældreeller andet familiemæssigt netværk, der vil kunne drage omsorg for barnet ved en tilbage-venden. Dette gælder dog ikke, hvis der efterfølgende er kommet sikre oplysninger frem om,at forældrene eller den anden familie er forsvundet. Det samme gælder, hvis barnet før sinudrejse har været undergivet offentlig omsorg, som vil kunne genetableres ved en tilbage-venden.Det foreslås i§ 56 a, stk. 9, 2. pkt.,at Udlændingeservices eftersøgningspligt ikke skal om-fatte familiemedlemmer til uledsagede mindreårige EU/EØS-borgere. I konkrete tilfælde vilder fortsat kunne ske eftersøgning af de pågældendes familie, hvis helt særlige forhold gørdet nødvendigt, eller hvis der er tale om et handlet barn, jf. den foreslåede bestemmelse i §56 a, stk. 10.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 56 a, stk. 10,skal eftersøgning som udgangspunkt al-tid iværksættes, hvis barnet har været udsat for menneskehandel, uanset om barnet sam-tykker til det. Denne pligt følger af artikel 10, stk. 4, litra c, i Europarådets konvention om ind-satsen mod menneskehandel. Eftersøgning skal dog ikke ske, hvis særlige grunde talerimod det, f.eks. hvis der foreligger oplysninger om, at barnets forældre har medvirket tilhandlen.Det foreslås derudover, at eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk kaniværksættes, selvom barnet ikke samtykker dertil, hvis ganske særlige grunde i øvrigt talerfor det.Der henvises til afsnit 3.3.Eftersøgning kan med den foreslåede bestemmelse i§ 56 a, stk. 11, 1. pkt.,ske i samarbej-de med en eller flere organisationer, som integrationsministeren har godkendt til at udføreopgaven.Som i dag vil eftersøgning derudover fortsat kunne ske gennem Integrationsministeriets ud-sendte attachéer eller Udenrigsministeriet eller via hjemlandets myndigheder. Hvis der er ta-le om en uledsaget mindreårig, der har søgt asyl, er det en forudsætning for at eftersøgeSide 44

forældre eller andet familiemæssigt netværk gennem hjemlandets myndigheder, at der ermeddelt endeligt afslag på asyl.Den foreslåede bestemmelse i§ 56 a, stk. 11, 2. pkt.,svarer til den gældende bestemmelse i§ 56 a, stk. 9, 3. pkt.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 og 3.4.Til § 2Til nr. 1Det følger i dag af integrationslovens § 2, stk. 2, at udlændinge med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 c, stk. 2 og 3, er omfattet af integrationslovens personkreds. Det føl-ger endvidere af integrationslovens § 2, stk. 3, nr. 2, og § 2, stk. 4, nr. 2 og 6, at udlændingemed opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er omfattet, i det omfang op-holdstilladelsen er meddelt på baggrund af en familiemæssig tilknytning til en herboendeperson eller med henblik på skoleophold, praktiskophold, au pair-ophold eller studier.Af integrationslovens § 57 følger, at i tilfælde, hvor en udlænding med opholdstilladelse efter§ 2, stk. 2-4, efterfølgende meddeles opholdstilladelse på et andet grundlag, har de i dennelov fastsatte bestemmelse virkning fra den første opholdstilladelse.Med den foreslåede ændring i§ 2, stk. 2, nr. 3,vil integrationslovens personkreds udtrykke-lig omfatte alle udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1. Med bestem-melsen sikres således bl.a. et klart hjemmelsgrundlag for, at en udlænding, der efter at havehaft en tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, meddeles op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, fremover vil være omfattet af integrati-onsloven.Ændringen medfører tilsvarende, at en udlænding, der har været meddelt en tidsbegrænsetopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, hvor der ikke er mulighed for forlæn-gelse, men som efterfølgende meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.1, udtrykkelig omfattes af integrationslovens personkreds. Det samme gælder andre udlæn-dinge, der har indgivet opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som meddeles op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, af integrationslovens personkreds. Someksempel kan nævnes en uledsaget mindreårig asylansøger, der har fået endeligt afslag påasyl, men som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henvis-ning til, at den pågældende har haft et relativt langvarigt ophold i Danmark, dvs. minimum 5år, og der efter en samlet vurdering foreligger ganske særlige grunde.Endelig medfører ændringen, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., på andet grundlag udtrykkelig omfattes af integrationslo-vens personkreds. Det omfatter bl.a. udlændinge, der ville have fået opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 b, stk. 1, hvis de oprindelig havde søgt asyl, men på grund af denmanglende forudgående asylansøgning ikke er omfattet af bestemmelsens personkreds.Side 45

Der henvises til afsnit 3.2.2.3.Til § 3Det foreslås i§ 2, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2, hvorefterlovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4, kun gælder for uledsagede mindreårige udlændinge, der fraog med den 1. januar 2011 indrejser i Danmark.Det betyder, at den foreslåede bestemmelse i § 56 a, stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.3, om ansættelse af personer til at varetage hvervet som repræsentant gælder fra den 1. ja-nuar 2011.Det betyder også, at de foreslåede bestemmelser i § 56 a, stk. 9-11, jf. lovforslagets § 1, nr.5, om eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk finder anvendelse fra den1. januar 2011 for alle uledsagede mindreårige udlændinge, uanset om de er indrejst før den1. januar 2011. Der skal således kun ske eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigtnetværk til uledsagede mindreårige, der er indrejst før den 1. januar 2011, og som ikke harsamtykket til eftersøgning, hvis de efter den 1. januar 2011 samtykker til eftersøgning. Erbarnet handlet, eller er der andre særlige grunde til at iværksætte eftersøgning, skal efter-søgning dog iværksættes, uanset der ikke foreligger samtykke, jf. den foreslåede bestem-melse i § 56 a, stk. 10.Det betyder endvidere, at udlændingemyndighederne fra den 1. januar 2011 ikke skal efter-søge familie til børn, der er EU/EØS-borgere, uanset tidspunktet for deres indrejse.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 2, stk. 2,gælder de øvrige ændringer, jf. lovforslagets§ 1, nr. 1, 2 og 4, kun for uledsagede mindreårige udlændinge, der indrejser i Danmark fraog med den 1. januar 2011.Det betyder, at de nye betingelser i § 9 c, stk. 3, om opholdstilladelse som uledsaget min-dreårig, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, finder anvendelse for de uledsagede mindreårige udlæn-dinge, der fra og med denne dato indrejser i Danmark. Afslag på opholdstilladelse efter denforeslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 3, nr. 2, med henvisning til, at barnet i hjemlandet harmulighed for ophold på modtage- og omsorgscenter, vil dog først kunne gives, når sådannefaciliteter er endeligt etableret i hjemlandet og i stand til at modtage børn, der vender tilbagefra Danmark.Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 4, hvorefter Statsforvaltningen Hovedstaden fremoverskal udpege alle repræsentanter uanset barnets opholdssted, finder også anvendelse foruledsagede mindreårige udlændinge, der indrejser i Danmark fra og med den 1. januar2011. Det betyder, at personlige repræsentanter for uledsagede mindreårige, der er indrejstfør den 1. januar 2011, skal udpeges af den stedlige statsforvaltning, selvom barnet ikke harfået udpeget en repræsentant på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.