Notat til Europaudvalget om afgivelse af indlæg i EU-domstolens præjudicielle sag,C-

307/09-309/09, Vicoplus m.fl.

1. Indledning

Raad van State, der er en nederlandsk domstol, har forelagt EU-domstolen to præjudiciellespørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 56 og 57 (fri bevægelighed for tjenesteydelser)i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).Det centrale spørgsmål er, hvorvidt der kan stilles krav om en arbejdstilladelse for levering aftjenesteydelser, der består i at stille arbejdskraft til rådighed for f.eks. en virksomhed, i over-ensstemmelse med en nederlandsk overgangsordning vedrørende arbejdskraftens frie be-vægelighed, eller om dette er i strid med den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

2. Sagens faktiske omstændigheder og centrale juridiske problemstilling

Sagen vedrører den nederlandske overgangsordning for arbejdskraftens fri bevægelighedover for Polen og i den forbindelse kravet om arbejdstilladelse for levering af tjeneste-ydelser, der består i at stille arbejdskraft til rådighed.En række polske arbejdstagere var udstationeret i Nederlandene for virksomheder i Polen ogblev idømt bøder på grund af manglende arbejdstilladelse. De nederlandske myndighederfandt, at de polske virksomheder havde stillet arbejdstagere til rådighed for virksomheder iNederlandene, hvorfor de polske virksomheder havde status af vikarbureauer. Udstatione-ring var ifølge de nederlandske myndigheder derfor omfattet af kravet om arbejdstilladelse ioverensstemmelse med den nederlandske overgangsordning.Tilrådighedsstillelse af en arbejdstager fra en virksomhed til en brugervirksomhed betragtesefter EU-retten som levering af en tjenesteydelse, og den arbejdstager, der stilles til rådig-hed, betragtes efter EU-retten som en udstationeret. Spørgsmålet er, om denne omstændig-hed forhindrer, at en national overgangsordning, der med hjemmel i udvidelsestraktaten be-grænser arbejdskraftens frie bevægelighed, kan anvendes på en sådan arbejdstager.Formålet med overgangsordningen er at give Nederlandene ret til at stille krav om arbejdstil-ladelse, når der gives arbejdstagere adgang til arbejdsmarkedet i Nederlandene. En tilrå-dighedsstillelse af arbejdstagere, selvom det sker som led i en tjenesteydelseskontrakt, kansåledes betragtes som en omgåelse af overgangsordningen, idet der gives arbejdstagereadgang til arbejdsmarkedet.

Det første spørgsmål i sagen er derfor, om traktatens regler om tjenesteydelsers fri bevæge-lighed er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter tilrådighedsstillelse af arbejdstage-re, som defineret i direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udvekslingaf tjenesteydelser (udstationeringsdirektivet), artikel 1, stk. 3, litra c, kan underlægges et kravom arbejdstilladelse i medfør af en overgangsordning for arbejdskraftens frie bevægelighed.Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende har den forelæggende domstol i detandet spørgsmål anmodet om EU-domstolens stillingtagen til, hvorvidt de ydelser, der i denkonkrete sag er leveret til den nederlandske virksomhed, kan betragtes som en tilrådigheds-stillelse af arbejdskraft i medfør af udstationeringsdirektivets artikel 1, stk. 3, litra c.

3. EU-domstolens praksis

EU-domstolen anerkender i sin retspraksis, at en begrænsning af den fri udveksling af tjene-steydelser kan være begrundet, når det primære formål med tilrådighedsstillelsen er at givearbejdstageren adgang til arbejdsmarkedet eller at omgå begrænsningerne med hensyn tilarbejdskraftens fri bevægelighed.Denne retspraksis stammer dog fra en tidligere udvidelse med Portugal (sag C-133/89, RushPortuguesa), og der er derfor rejst tvivl om, hvorvidt princippet kan anvendes efter de senereudvidelsestraktater.

4. Regeringens retlige stillingtagen og sagens betydning for dansk ret

Den danske overgangsordning for borgere fra de daværende nye EU-lande blev ophævetden 1. maj 2009. De danske udlændingemyndigheder har haft en praksis, hvorefter et vikar-bureau i et EU-land alene måtte udsende medarbejdere, der var statsborgere i de daværen-de nye EU-lande, her til landet, hvis de pågældende kunne få arbejdstilladelse efter over-gangsordningen. Der blev lagt vægt på, om formålet med udstationeringen var at bringe ar-bejdstagere ind på arbejdsmarkedet i Danmark.Danmark har – på trods af overgangsordningens ophævelse – en retlig interesse i at argu-mentere for, at den danske fortolkning af overgangsordningen har været korrekt.Der skal derfor fra dansk side afgives mundtligt indlæg i sagen, hvor der først og fremmestargumenteres for, at reglerne om den frie bevægelighed for tjenesteydelser ikke er til hinderfor et krav om arbejdstilladelse, når levering af tjenesteydelsen består i tilrådighedsstillelse afarbejdskraft, og denne efter en konkret vurdering betragtes som omfattet af en overgangs-ordning vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed.Sagen anses for væsentlig, og integrationsministeren vil derfor mundtligt orientere Folketin-gets Europaudvalg om sagen, inden der afsiges dom.