Notat om Integrationsministeriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1

I notatet beskrives Integrationsministeriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilla-delse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1.I afsnit 1 gennemgås retsgrundlaget, og i afsnit 2 beskrives fastlæggelsen af praksis for an-vendelsesområdet for humanitær opholdstilladelse. Herefter redegøres der for ministerietspraksis opdelt på følgende hovedgrupper: Helbredsforhold, herunder alvorligt handicap (af-snit 3); varigheden af ansøgerens ophold her i landet (afsnit 4); familier med mindre børn,der kommer fra et land i krig (afsnit 5); overlevelseskriteriet (afsnit 6); samt andet, herunderde i afsnit 3-6 nævnte omstændigheder i kombination, subjektiv frygt, tortur samt andre om-stændigheder (afsnit 7).Der henvises i øvrigt til ministeriets kvartalsvise oversendelser til Folketingets Integrations-udvalg med et resumé af alle de sager, hvor Integrationsministeriet har givet humanitær op-holdstilladelse i det respektive kvartal. Oversendelserne er tilgængelige på Folketingetshjemmeside www.folketinget.dk.

1. Retsgrundlaget

Efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til enudlænding, der uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asyl), nævnte tilfælde befin-der sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler forat imødekomme ansøgningen.Afgørelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, træffes af integrationsministeren, jf. udlæn-dingelovens § 46 a.Bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse blev indsat i udlændingeloven som § 9, stk.2, nr. 2, ved lov nr. 232 af 6. juni 1985.Af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 201 af 19. marts 1985(Folketingstidende 1984-1985, tillæg A, sp. 4091-4092 f), fremgår følgende:”1. Det foreslås, at der i udlændingeloven indsættes en ny bestemmelse, som præciserer, at justitsmi-nisteren [nu integrationsministeren] også har mulighed for i ganske særlige tilfælde at give opholdstilla-delse til personer, som af Flygtningenævnet har fået afslag på opholdstilladelse efter reglerne om flygt-ninge.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at justitsministeren har indtaget det standpunkt, at han ikkehar hjemmel til at meddele opholdstilladelse til personer, der af Flygtningenævnet har fået afslag påopholdstilladelse, medmindre der foreligger et andet grundlag.Det er forslagsstillernes opfattelse, at humanitære grunde med betydelig styrke kan tale for at give op-holdstilladelse, selv om disse grunde ikke foreligger på en sådan kvalificeret måde, at der er grundlagfor at give de pågældende udlændinge flygtningestatus.2. Med udtrykket ”… uden for de i § 7, stk. 1 [nu § 7, stk. 1 og 2], nævnte tilfælde befinder sig i en så-dan situation…” tilkendegives det, at Flygtningenævnets afgørelse af selve flygtningestatusspørgsmå-let er endelig.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, er i øvrigt udformet således, at væ-sentlige hensyn af humanitær karakter skal tale afgørende for opholdstilladelse. Ved dette ordvalg harman tilsigtet at give bestemmelsen et anvendelsesområde, som på samme tid både er bredt og snæ-vert.Der skal nemlig ikke indlægges særlige begrænsninger i bestemmelsen, når det drejer sig om de gan-ske særlige omstændigheder, som kan begrunde opholdstilladelse. På den anden side skal de pågæl-dende hensyn tale afgørende for, at tilladelse gives, og hermed tilkendegives det, at det vil have und-tagelsens karakter, at justitsministeren giver opholdstilladelse til personer, som af Flygtningenævnethar fået afslag på egentlig flygtningestatus.Udtrykket ”væsentlige hensyn af humanitær karakter” henviser især til de hensyn, som er opregnet ilovens § 26 om de humanitære hensyn, som navnlig skal tages i betragtning i forbindelse med afgørel-ser om udvisning eller inddragelse af opholdstilladelse.De særlige hensyn, som kan begrunde, at justitsministeren efter en konkret vurdering giver opholdstil-ladelse, kan således først og fremmest bestå i udlændingens alder, helbredstilstand og andre personli-ge forhold, smlgn. § 26, nr. 1 [nu § 26, stk. 1]. Det skal i den forbindelse fremhæves, at den subjektivefrygt, som en udlænding kan tænkes at nære over for tanken om hjemsendelse, kan indebære et så-dant meget betydeligt nervepres for den pågældende, at dette kan tale for opholdstilladelse.Vurderingen af, om betingelserne for at give opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse er tilstede, må i sagens natur være meget konkret. Som nævnt ovenfor er reglen tiltænkt et snævert an-vendelsesområde, og det vil derfor være af betydning for vurderingen, med hvilken styrke de enkeltehensyn foreligger, og ikke mindst om de foreligger i kombination.”

Det er endvidere forudsat, at meddelelse af humanitær opholdstilladelse har undtagelsenskarakter, og at reglen har et snævert anvendelsesområde, idet de humanitære hensyn skaltale afgørende for, at tilladelse gives.Praksis er siden indførelsen af bestemmelsen løbende blevet præciseret og korrigeret. Fol-ketinget er løbende blevet orienteret herom, ligesom Folketinget siden 1993 kvartalsvis harmodtaget et resumé af de sager, hvor Integrationsministeriet har givet humanitær opholdstil-ladelse. Resuméerne er offentliggjort på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.Ved besvarelsen den 2. november 1992 af spørgsmål nr. 41 af 26. oktober 1992 fra Folke-tingets Retsudvalg oplyste justitsministeren bl.a., at der i almindelighed vil blive meddelt hu-manitær opholdstilladelse til personer, om hvem der foreligger helbredsoplysninger, hvoref-ter det må anses for godtgjort, at den pågældende lider af en akut eller livstruende sygdom.Ved brev af 27. april 1993, vedlagt Indenrigsministeriets notat af 31. marts 1993, orienteredeindenrigsministeren Folketingets Retsudvalg om ændring af praksis for meddelelse af huma-nitær opholdstilladelse. Ændringen bestod bl.a. i en justering af praksis for meddelelse afhumanitær opholdstilladelse under henvisning til et overlevelseskriterium, således at der kanmeddeles humanitær opholdstilladelse til enlige kvinder og familier med mindre børn fra om-råder, hvor der efter ministeriets oplysninger hersker ekstremt vanskelige levevilkår, f.eks.som følge af hungersnød eller som følge af helt uforudsigelige forhold. For så vidt angårmeddelelse af humanitær opholdstilladelse under henvisning til helbredsforhold, fremgår detaf notatet, at ministeriets praksis vedrørende meddelelse af humanitær opholdstilladelse tilpersoner, der lider af akutte eller livstruende fysiske sygdomme samt til personer, der har såalvorlige psykiske sygdomme, at de pågældende må anses for uhelbredeligt sindssyge,fremover vil blive udvidet således, at der i videre omfang vil blive meddelt humanitær op-holdstilladelse til personer med fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter,uanset at den pågældende sygdom ikke kan anses for værende akut eller direkte livstruen-de. Der skal dog fortsat være tale om et snævert anvendelsesområde, og ansøgerens mu-lighed for at klare sig samt modtage kvalificeret lægehjælp i hjemlandet må indgå i vurderin-gen.Ændringen af praksis indebar således bl.a., at meddelelse af humanitær opholdstilladelsebegrundet i meget alvorlig psykisk sygdom ikke længere forudsætter, at den pågældende eruhelbredeligt syg.Ved brev af 21. marts 1995 til Folketingets Retsudvalg orienterede indenrigsministeren ud-valget om, at Indenrigsministeriet på grund af de daværende levevilkår i Kosovo-provinsen idet daværende Serbien og Montenegro, herunder navnlig oplysningerne om forholdene isundhedssektoren, havde besluttet, at der skulle anlægges en lempeligere vurdering i for-hold til meddelelse af humanitær opholdstilladelse over for etniske albanere fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro i forbindelse med såvel fysiske som psykiske sygdom-me. Endvidere ville det indgå i Indenrigsministeriets vurdering af ansøgninger fra etniske al-banere fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, om der var tale om enlige med børn,idet etniske albanere fra Kosovo-provinsen efter de daværende oplysninger var særligt hårdtramt af arbejdsløshed, hvilket kunne give eneforsørgere vanskelige levevilkår.Side 3

Navnlig efter indrykningen af internationale styrker i Kosovo-provinsen i 1999 og indsættel-sen af FN’s midlertidige administration (UNMIK) samt Kosovos selvstændighed i 2008 erforholdene for etniske albanere i Kosovo-provinsen væsentligt ændrede. Henset hertil indgårder ikke i de orienteringer af Folketinget om praksis for meddelelse af humanitær opholdstil-ladelse, der er oversendt til Folketinget siden 1999, en beskrivelse af en særlig lempeligpraksis i relation til etniske albanere fra Kosovo-provinsen.Ved brev af 22. september 1999 orienterede indenrigsministeren – ved fremsendelse af etbrev af 21. september 1999 til daværende medlemmer af Folketinget Jørgen Estrup og PeterDuetoft – Folketingets Retsudvalg om, at anvendelsesområdet for meddelelse af humanitæropholdstilladelse ville blive udvidet, således at der endvidere meddeles opholdstilladelse tilpersoner, der ved tilbagevenden til et hjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko forat få eller opleve en forværring af et alvorligt handicap. I brevet oplyses endvidere, at der ertale om en bestemmelse, der både efter sin formulering og efter forarbejderne er tiltænkt etmeget begrænset anvendelsesområde, at det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,at det har undtagelsens karakter, at ministeren giver opholdstilladelse til personer, der harfået afslag på egentlig flygtningestatus, og at ministerens praksis for anvendelse af bestem-melsen i overensstemmelse hermed er ganske restriktiv.Ved brev af 12. april 2007 til Folketingets Integrationsudvalg vedlagde integrationsministerenet notat af samme dato om en udvidelse af anvendelsesområdet for humanitær opholdstilla-delse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1 (Folketingsåret 2006-07, UUI alm. del – bilag175). Det fremgår bl.a. at notatet, at regeringen i lyset af en række vanskelige enkeltsagerom humanitær opholdstilladelse finder anledning til at udvide anvendelsesområdet for hu-manitær opholdstilladelse i relation til børnefamilier i tilfælde, hvor forældrene som følge afderes helbredstilstand kun meget vanskeligt kan tage vare på børnene. Ændringen indebæ-rer, at visse typer af alvorlige fysiske sygdomme og handicaps, der efter den hidtidige prak-sis ikke i sig selv kan føre til meddelelse af humanitær opholdstilladelse, fremover vil kunnebegrunde humanitær opholdstilladelse, hvis forældrene som følge heraf kun har meget be-grænsede forældremæssige ressourcer til at tage vare på deres børn.Senest ved brev af 2. september 2008 til Folketingets Integrationsudvalg fremsendte integra-tionsministeren et notat af samme dato om praksis for meddelelse af humanitær opholdstil-ladelse (Folketingsåret 2007-2008, UUI alm. del – bilag 171). Notatet indeholdt bl.a. en be-skrivelse af hovedgrupperne af kriterier for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, somumiddelbart følger af den praksis, som Folketinget løbende er blevet orienteret om.I forbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget den 5. november 2009 blev praksis formeddelelse af humanitær opholdstilladelse opretholdt, og det blev bl.a. slået fast, at der ikkekan meddeles humanitær opholdstilladelse til en gruppe af ansøgere alene på baggrund afderes nationalitet.

3.1. Sygdomskriteriet

Der kan gives helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse til en udlænding, der lider af ensygdom af meget alvorlig karakter (sygdomskriteriet).Dette kriterium blev fastlagt i 1993, hvor praksis for at give humanitær opholdstilladelse tilpersoner med akutte eller livstruende fysiske sygdomme eller så alvorlige psykiske syg-domme, at de pågældende måtte anses for uhelbredeligt sindssyge, blev udvidet således, atogså fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter – uden at være akutte ellerdirekte livstruende – kan begrunde humanitær opholdstilladelse.Det fremgår af praksisudvidelsen fra 1993, at der fortsat – som forudsat i forarbejderne tilbestemmelsen – skal være tale om et snævert anvendelsesområde. Der kan herved henvi-ses til afsnit 2.Det er en betingelse for at give helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, at den megetalvorlige sygdom er behandlingskrævende. Er sygdomskriteriet opfyldt, men modtager an-søgeren ingen behandling for sin sygdom, eller har et behandlingsophør ingen negativ effektpå ansøgerens helbredsmæssige situation, skal der normalt gives afslag på helbredsbetin-get humanitær opholdstilladelse.Vil et eventuelt behandlingsophør derimod have en negativ effekt, skal denne effekt inddra-ges i ministeriets vurdering af, hvorvidt der kan meddeles humanitær opholdstilladelse. I til-fælde, hvor en person her i landet er i medicinsk behandling i et sådant omfang, at den på-gældende ikke for tiden har aktive symptomer på sin underliggende meget alvorlige fysiskesygdom, kan ministeriet således meddele humanitær opholdstilladelse.Som eksempel på en sådan situation kan nævnes tilfælde, hvor en person lider af en megetalvorlig hjertesygdom, der medfører hjerteanfald med døden til følge, såfremt den pågæl-dende ikke får medicinsk behandling. Ligeledes vil en person, der lider af en psykose, mensom for tiden ikke udviser psykotisk adfærd, idet den pågældende modtager antipsykotiskbehandling, kunne meddeles humanitær opholdstilladelse. I sådanne tilfælde lægger mini-steriet således vægt på lægeligt dokumenterede oplysninger om konsekvenserne af et even-tuelt behandlingsophør.Det fremgår af udlændingelovens § 9 b, stk. 3, at meddelelse af helbredsbetinget humanitæropholdstilladelse er betinget af, at udlændingen fremlægger nødvendig dokumentation forsine helbredsforhold. Det er i forarbejderne til denne bestemmelse, jf. side 48ff i bemærknin-gerne til lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010 (Folketingstidende 2009-2010, Tillæg A), derblev vedtaget den 25. maj 2010 med ikrafttræden den 1. august 2010, præciseret hvilke læ-gelige oplysninger som er nødvendige for, at Integrationsministeriet kan træffe afgørelse isager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse. Præciseringen sker i form af en li-ste, der tydeligt angiver, hvilke oplysninger der er nødvendige. Listen er optrykt som bilag 1til lovforslaget og er tillige gengivet nedenfor. Det fremgår endvidere, at hvis samtlige punkterSide 5

på listen er besvaret, vil ansøgerens helbredsforhold normalt være belyst i nødvendigt om-fang, og Integrationsministeriet vil i langt de fleste tilfælde kunne træffe afgørelse i sagen påbaggrund heraf, mens en mangelfuld besvarelse af listens punkter kan føre til, at ansøgnin-gen om humanitær opholdstilladelse vil blive afslået. Punkterne på ministeriets liste overnødvendige lægelige oplysninger skal besvares i forbindelse med behandlingen af såvel denoprindelige ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, som i sager hvorder ansøges om genoptagelse af sagen, samt i efterfølgende ansøgninger om forlængelseaf en meddelt humanitær opholdstilladelse, og det er ansøgerens ansvar at gøre lægen be-kendt med ministeriets liste.Liste over nødvendige lægelige oplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse:I alle tilfælde bedes følgende oplyst:1) Hvor længe har ansøgeren været patient hos lægen?2) Hvor mange telefoniske konsultationer og hvor mange personlige konsultationer erder foretaget forud for udtalelsen (erklæringen)?3) Sygehistorie, herunder:– Er der tale om en akut opstået lidelse?– Er der tale om en kronisk lidelse?– På hvilket tidspunkt er lidelsen opstået?– På hvilket tidspunkt er behandlingsbehovet opstået?4) Diagnose (anføres med ICD-10 kode).For så vidt angår psykiske sygdomme, bedes følgende desuden oplyst:5) Beskrivelse af aktuelle symptomer – herunder tegn på psykose og evt. selvmordsri-siko – samt hvorfra lægen har oplysninger om patienten (eks. fra egne undersøgel-ser, fra pårørende, fra journaludskrifter etc.).6) Er der foretaget objektiv psykisk undersøgelse? Hvis ja, beskriv da: stemningsleje,koncentrationsevne, hukommelse, tankeindhold, tankehastighed, empati og psyko-motorik.7) Igangværende behandling – for så vidt angår medicinsk behandling med angivelseaf præparat samt daglig dosis i mg.8) Kan der peges på en anden medicinsk behandling, som vil kunne opfylde behovet?9) Oplysninger om eventuelle konsekvenser ved en behandlingsafbrydelse.10) Prognose. Lægens vurdering af den pågældendes mulighed for at blive helbredt el-ler opnå en væsentlig varig bedring i sin helbredstilstand beskrives. Den forventedevarighed af den igangværende eller planlagte behandling anføres.For så vidt angår somatiske (fysiske) sygdomme, bedes følgende desuden oplyst:11) Beskrivelse af aktuelle symptomer, samt hvorfra lægen har oplysninger om patien-ten (eks. fra egne undersøgelser, fra pårørende, fra journaludskrifter etc.).12) Er der foretaget en objektiv undersøgelse fokuseret på relevante områder? Hvis ja,hvilke resultater har undersøgelsen vist?Side 6

13) Igangværende behandling – for så vidt angår medicinsk behandling med angivelseaf præparat samt daglig dosis i mg og anden behandling (evt. kontrol eller konsulta-tioner).14) Oplysninger om eventuelt behov for eller brug af hjælpemidler samt handicapkom-penserende foranstaltninger anføres.15) Oplysninger om eventuelle konsekvenser ved en behandlingsafbrydelse.16) Prognose. Lægens vurdering af pågældendes mulighed for helbredelse eller væ-sentlig varig helbredsforbedring beskrives. Forventet varighed af igangværende ellerplanlagt behandling anføres. Særligt anføres lægens vurdering af udsigterne forfunktionsevnen, herunder evt. behov for handicapkompenserende foranstaltninger.17) Er der tale om en livstruende sygdom? Hvad er den forventede levetid i givet fald?

3.2. Kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet

Det er en betingelse for at give helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, at ansøgerenaktuelt modtager nødvendig sundhedsbehandling for sin meget alvorlige sygdom, og at an-søgeren ikke har adgang til den nødvendige sundhedsbehandling i sit hjemland for sin me-get alvorlige sygdom (kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder).Hvis ansøgeren kan modtage den fornødne sundhedsbehandling i sit hjemland, kan der så-ledes normalt ikke gives humanitær opholdstilladelse, uanset at ansøgeren lider af en fysiskeller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og dermed opfylder sygdomskriteriet. Ligele-des kan der normalt ikke gives humanitær opholdstilladelse, selvom sygdomskriteriet er op-fyldt, hvis ansøgerens sygdom ikke er behandlingskrævende, eller hvis ansøgeren ikke ak-tuelt modtager nødvendig behandling.Er sygdomskriteriet opfyldt, og er sygdommen aktuelt behandlingskrævende, undersøgerministeriet derfor som udgangspunkt – normalt via en dansk repræsentation i det pågælden-de land eller via andre kilder – om behandlingsmulighederne er til stede i ansøgerens hjem-land. Hvis dette er tilfældet, gives der normalt afslag på humanitær opholdstilladelse underhenvisning til, at ansøgeren kan modtage den nødvendige sundhedsbehandling i sit hjem-land.Det vil i den forbindelse være uden betydning for ministeriets afgørelse, om en given be-handling, herunder medicinsk behandling med et eller flere præparater, alene er tilgængeligmod egenbetaling i det pågældende land.Ministeriet vil således ikke foretage en beregning af udgifterne til behandlingen i hjemlandet,idet ansøgerens udgifter til den nødvendige behandling er uden betydning for ministerietsafgørelse, hvilket er i overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskerettig-1hedsdomstol (EMD), som bl.a. udtalte i sagenAmegnigan mod Holland, at medicinsk be-handling i princippet er tilgængelig, uanset om medicinen er meget dyr.

Der er ikke anledning til at undersøge adgangen til sundhedsbehandling i hjemlandet, hvisansøgeren ikke lider af en sådan meget alvorlig sygdom, der kan føre til meddelelse af hu-manitær opholdstilladelse. Er sygdomskriteriet ikke opfyldt, er det således ikke relevant atundersøge, om kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet er opfyldt.Det er efter praksis ikke en betingelse, at sundhedsbehandlingen i hjemlandet er af sammekarakter som den behandling, der tilbydes i det danske sundhedsvæsen, så længe der fore-ligger oplysninger fra hjemlandets sundhedsmyndigheder eller andre relevante aktører om,at den pågældende sygdom rent faktisk kan behandles i hjemlandet.I helt exceptionelle tilfælde vil ministeriet dog meddele humanitær opholdstilladelse på trodsaf oplysninger om, at der er behandlingsmuligheder i ansøgerens hjemland. Dette vil væretilfældet, når behandlingsmulighederne og/eller forholdene i hjemlandet generelt er så usikreog uforudsigelige, at en ansøger, som lider af en livstruende sygdom i terminalstadiet, vil bli-ve sat i en situation, der kan sidestilles med umenneskelig behandling. I sådanne helt særli-ge situationer vil tvingende humanitære hensyn – i overensstemmelse med EMD-dommenD2mod Storbritannien– medføre, at der skal meddeles humanitær opholdstilladelse.

3.3. Fysiske sygdomme

Efter praksis kan en fysisk sygdom af meget alvorlig karakter begrunde meddelelse af hu-manitær opholdstilladelse.I overensstemmelse med det i forarbejderne anførte om, at det har undtagelsens karakter, atder gives humanitær opholdstilladelse, er det alene relativt få sygdomme, der efter praksiskan betegnes som fysiske sygdomme af meget alvorlig karakter.Som eksempler på sygdomme, der efter praksis vil kunne begrunde humanitær opholdstilla-delse kan nævnes AIDS og kræft i terminalstadiet.HIV-positivitet er således efter ministeriets praksis som udgangspunkt ikke en sygdom af ensådan meget alvorlig karakter, der i sig selv kan begrunde meddelelse af humanitær op-holdstilladelse. Særlige omstændigheder vil dog efter ministeriets praksis kunne begrundemeddelelse af humanitær opholdstilladelse til en ansøger, som er HIV-positiv, f.eks. i vissetilfælde, hvor ansøgeren lider af særlig fremskreden HIV med betydelig øget risiko for udvik-ling af AIDS, såfremt den pågældende ikke modtager behandling. Ved vurderingen af om derforeligger en sådan betydelig øget risiko for udvikling af AIDS uden behandling, foretagesder en konkret helhedsvurdering af den pågældendes helbredstilstand med inddragelse afoplysninger om CD4-celletal, mængden af virus i blodet, den pågældendes alder og eventu-elle følgesygdomme.En person, som er kureret for kræft, og som alene går til efterfølgende lægelig kontrol, kansom udgangspunkt heller ikke gives humanitær opholdstilladelse. Det bemærkes i den for-bindelse, at det er en betingelse for at meddele humanitær opholdstilladelse, at den pågæl-2

dende aktuelt lider af en meget alvorlig sygdom. Det forhold, at der er en øget risiko for atkomme til at lide af en sådan sygdom, er således ikke tilstrækkeligt til at meddele humanitæropholdstilladelse.Visse meget alvorlige hjertesygdomme, nyresygdomme, tarmsygdomme samt blodsygdom-me kan begrunde humanitær opholdstilladelse. Opremsningen er ikke udtømmende. Der kanherved henvises til det i forarbejderne anførte om, at bestemmelsens anvendelsesområde erbredt i den forstand, at der ikke skal indlægges særlige begrænsninger i bestemmelsen, nårdet drejer sig om de ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde humanitær op-holdstilladelse.Det er en betingelse for at meddele humanitær opholdstilladelse, at sygdommen er lægeligtdokumenteret. Ministeriet lægger i den forbindelse normalt de lægelige oplysninger i sagenuprøvet til grund. En erklæring fra en læge, hvori lægen har engageret sig personligt i sagenpå en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildigbedømmelse af ansøgerens helbredstilstand, kan dog ikke lægges til grund. Der henvises tildet nedenfor i afsnit 3.4. nærmere anførte herom.

3.4. Psykiske sygdomme

Efter praksis kan en psykisk sygdom af meget alvorlig karakter begrunde meddelelse af hu-manitær opholdstilladelse.I overensstemmelse med det i forarbejderne anførte om, at det har undtagelsens karakter, atder gives humanitær opholdstilladelse, er det alene egentlige sindssygdomme, der efterpraksis kan betegnes som psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter.Som eksempler på sygdomme, der efter praksis kan begrunde humanitær opholdstilladelse,kan nævnes psykose, herunder paranoid psykose, og skizofreni m.v. Det følger heraf ek-sempelvis, at en person med diagnosen depressiv enkeltepisode af svær grad med psykoti-ske symptomer i form af f.eks. hørelses- eller synshallucinationer kan gives humanitær op-holdstilladelse, idet en person med en sådan diagnose er psykotisk. Også andre diagnoser,der kan sidestilles med en psykotisk tilstand, kan begrunde humanitær opholdstilladelse.PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) og sorg- og krisereaktioner er ikke sindssyg-domme. PTSD er dermed ikke en sådan meget alvorlig psykisk sygdom, der i sig selv kanbegrunde humanitær opholdstilladelse. Der henvises herved til Højesterets domme i sagerne353/2005 og 401/2005 afsagt den 28. april 2006, hvorved Højesteret fastslog, at PTSD i al-mindelighed ikke i sig selv kan begrunde humanitær opholdstilladelse. Disse sygdomme ind-går i stedet for som et relevant moment ved vurderingen af en ansøgning om humanitær op-holdstilladelse. PTSD mv. kan således i kombination med andre omstændigheder begrundemeddelelse af humanitær opholdstilladelse. Depression er normalt heller ikke en sindssyg-dom, men visse former for depressive tilstande kan være egentlige sindssygdomme.Det er en betingelse for at meddele helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, at syg-dommen er lægeligt dokumenteret. En erklæring fra en psykolog kan som udgangspunkt ik-Side 9

ke danne grundlag for meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Dette fremgår af be-mærkningerne til lovforslag nr. L 78 af 23. februar 2005 (Folketingstidende 2004-2005, Til-læg A, s.1304 f), der blev vedtaget som lov nr. 324 af 18. maj 2005 med ikrafttræden den 1.juli 2005, hvorefter:”Det er som udgangspunkt alene personer med lægefaglig baggrund, der har kompetencen til at stillede diagnoser med hensyn til psykisk sygdom, som kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstil-ladelse. Psykologer kan have de faglige forudsætninger for at udrede og behandle nogle helbredsfor-hold og lidelser, herunder traumer, men psykologer har ikke den formelle kompetence til at diagnosti-cere psykisk sygdom.”

og videre:”Regeringen ønsker endvidere at præcisere, at helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse som ud-gangspunkt forudsætter, at de relevante helbredsforhold er dokumenteret af personer med lægefagligbaggrund. Erklæringer fra psykologer og andre personer med ikke-lægefaglig baggrund vil derfor navn-lig have betydning i det omfang, de supplerer eller uddyber oplysninger om helbredsforhold afgivet afen person med lægefaglig baggrund, men kan ikke i sig selv anvendes som dokumentation for en gi-ven diagnose med hensyn til psykisk sygdom. Dette indebærer, at der i nogle sager vil kunne gives af-slag på helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse alene under henvisning til, at helbredsforhold isagen ikke er dokumenteret af personer med lægefaglig baggrund.”

Ministeriet vil således i nogle sager kunne meddele afslag på helbredsbetinget humanitæropholdstilladelse alene under henvisning til, at sygdommen ikke er lægeligt dokumenteret.Det bemærkes, at asylansøgerne i forbindelse med, at de vejledes om muligheden for at sø-ge om humanitær opholdstilladelse, informeres om, at erklæringer fra psykologer ikke i sigselv udgør tilstrækkelig dokumentation for, at de er meget alvorligt syge.En erklæring fra en læge, hvori lægen har engageret sig personligt i sagen på en sådan må-de, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildig bedømmelse afansøgerens helbredstilstand, kan ikke lægges til grund. Dette fremgår af bemærkningerne tillovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 (Folketingstidende 2001-2002, Tillæg A, s.3952 f),der blev vedtaget som lov nr. 365 af 6. juni 2002 med ikrafttræden den 1. juli 2002, hvorefter:”I praksis forekommer der tilfælde, hvor en erklæring udover den lægelige vurdering indeholder en juri-disk tilkendegivelse af, om der bør meddeles opholdstilladelse. I sådanne tilfælde lægges den lægefag-lige vurdering til grund, mens tilkendegivelsen om, at ansøgningen bør imødekommes, der er udtryk foren retlig vurdering, ikke tillægges betydning. Endvidere er der tilfælde, hvor den pågældende læge,psykolog eller psykiater på eget initiativ anmoder om, at der meddeles opholdstilladelse, og har enga-geret sig personligt i sagen på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er ud-tryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. For at sikre, at den juridiske vurderingforetages på det fornødne objektive grundlag, ses der i sådanne tilfælde bort fra erklæringen, og denpågældende henvises til at fremkomme med en erklæring fra en anden læge, psykolog eller psykiater.”

rejses tvivl om objektiviteten af erklæringen, er tilstrækkeligt til, at oplysningsgrundlaget børsikres ved indhentelse af en erklæring fra en anden læge m.v.Der kan endvidere henvises til afsnit 8.3 (side 52) i de generelle bemærkninger i bemærk-ningerne til lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010 (Folketingstidende 2009-2010, Tillæg A).

3.5. Selvmordsrisiko

Det forhold, at en ansøger har forsøgt at begå selvmord, har selvmordstanker eller agter atbegå selvmord, kan efter ministeriets praksis ikke i sig selv begrunde meddelelse af humani-tær opholdstilladelse. Psykisk sygdom – i kombination med oplysninger om en aktuel ogoverhængende risiko for selvmord – kan dog danne grundlag for meddelelse af humanitæropholdstilladelse.Også anvendelsen af dette kriterium er med henvisning til forarbejderne til bestemmelsenrestriktiv og beror på et skøn. Der skal foreligge særlige omstændigheder, førend der påbaggrund heraf kan gives humanitær opholdstilladelse.Selvmordsrisikoen skal således efter en lægelig vurdering være aktuel og overhængende,og særlige hensyn skal tale for at give humanitær opholdstilladelse på denne baggrund,f.eks. flere tidligere reelle selvmordsforsøg her i landet med dokumentation for indlæggelserpå hospital som følge heraf. Det forhold, at en ansøger anfører, at han eller hun vil begåselvmord i tilfælde af en udsendelse, kan normalt ikke i sig selv begrunde meddelelse afhumanitær opholdstilladelse.

3.6. Alvorligt handicap

Der kan gives humanitær opholdstilladelse til en ansøger, der ved en tilbagevenden til ethjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko for at få eller opleve en forværring af etalvorligt handicap (handicapkriteriet). Der kan herved henvises til brev af 22. september1999 til Folketingets Retsudvalg, jf. ovenfor under afsnit 2.Det forhold, at en ansøger eksempelvis er lam og sidder i kørestol, kan som udgangspunktikke i sig selv begrunde, at der meddeles humanitær opholdstilladelse under henvisning tildette kriterium. Det bemærkes i den forbindelse, at dette forhold ikke i sig selv indebærer enrisiko for, at den pågældende vil få eller opleve en forværring af sit handicap ved en tilbage-venden til et hjemland.Det forhold, at en ansøgers handicap kan mindskes ved fortsat ophold her i landet, kan ikkebegrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse.

3.7. Børnefamilier, hvor forældrene som følge af deres helbredstilstand kun meget

vanskeligt kan tage vare på børnene

Visse typer af alvorlige fysiske sygdomme og handicaps, der efter gældende praksis ikke isig selv kan føre til meddelelse af humanitær opholdstilladelse, kan begrunde humanitærSide 11

opholdstilladelse til børnefamilier, hvis forældrene som følge af sygdomme eller handicapskun har meget begrænsede forældremæssige ressourcer til at tage vare på deres børn.Der kan således efter en konkret vurdering gives humanitær opholdstilladelse, hvis følgendebetingelser alle er opfyldt:Der er tale om en familie med mindreårige børn,mindst et af familiemedlemmerne lider af en alvorlig fysisk sygdom eller et handicap, derdog ikke er så alvorlig, at dette i sig selv kan begrunde, at der gives humanitær opholds-tilladelse, ogbegge forældre lider af fysiske eller psykiske sygdomme eller handicaps med den virk-ning, at forældrene kun har meget begrænsede forældremæssige ressourcer til at tagevare på børnene.

Denne praksis finder navnlig anvendelse i tilfælde, hvor et eller flere af børnene også lider afalvorligere sygdom eller handicap, og hvor der ikke er et familiemæssigt eller socialt netværki hjemlandet, eller hvor et tilstedeværende netværk må karakteriseres som svagt. Det kantillige indgå i vurderingen, hvis der her i landet er et nært familiemæssigt netværk.Praksis for at give humanitær opholdstilladelse til børnefamilier, hvor forældrene som følgeaf deres helbredsforhold kun meget vanskeligt kan tage vare på børnene, skal ses i lyset afforarbejderne til bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, hvorefter det skal have und-tagelsens karakter, at der gives humanitær opholdstilladelse. Det forudsættes således, atpraksis også i disse tilfælde er restriktiv.

4. Varigheden af en ansøgers ophold her i landet

Efter forarbejderne til bestemmelsen og ministeriets praksis kan varigheden af en ansøgersophold her i landet indgå som et af de kriterier, som skal medtages i afgørelsen af, hvorvidtder skal gives humanitær opholdstilladelse. Opholdets varighed skal i almindelighed være påcirka 5-6 år, førend der alene under henvisning til dette kriterium kan gives humanitær op-holdstilladelse.Varigheden af en ansøgers ophold her i landet vil dog alene kunne tillægges vægt, hvis op-holdet i hele perioden uafbrudt har været lovligt i form af processuelt ophold. En ansøger kansåledes ikke selv skabe sig et opholdsgrundlag for en humanitær opholdstilladelse ved atholde sig skjult for myndighederne. Det bemærkes i den forbindelse, at en asylansøger, somopholder sig her i landet, efter at en fastsat udrejsefrist er overskredet, ikke har lovligt opholdi form af processuelt ophold. Hvis en ansøger har opholdt sig her i landet i en periode medopholdstilladelse, indgår denne periode ikke i beregningen af, om den pågældendes samle-de ophold har haft en varighed på 5-6 år. Der henvises i den forbindelse til det anførte om, atopholdet i hele perioden uafbrudt skal have været lovligt i form af processuelt ophold.

Opholdets varighed kan ikke føre til meddelelse af humanitær opholdstilladelse, hvis ophol-dets varighed hovedsageligt beror på ansøgerens egne forhold. Dette kan være tilfældet,hvis ansøgeren selv har bidraget til at trække sagen i langdrag f.eks. ved gentagne genopta-gelsesanmodninger til udlændingemyndighederne i tilfælde, hvor anmodningen ikke indehol-der nye, væsentlige oplysninger af betydning for sagens afgørelse, eller ved gentagne klagertil Folketingets Ombudsmand. Hvis det langvarige ophold derimod hovedsageligt kan tilskri-ves udlændingemyndighederne – f.eks. på grund af en ekspeditionsfejl, som har forårsageten særlig lang sagsbehandlingstid – vil der kunne meddeles humanitær opholdstilladelse.

5. Familier med mindre børn, der kommer fra et land i krig

Der kan gives humanitær opholdstilladelse til familier med mindre børn, som kommer fra etland, hvor der efter de for ministeriet foreliggende oplysninger er krig.

6. Overlevelseskriteriet

Der kan i helt særlige tilfælde gives humanitær opholdstilladelse til enlige kvinder og familiermed mindre børn fra områder, hvor der efter ministeriets opfattelse hersker ekstremt vanske-lige levevilkår, f.eks. som følge af hungersnød eller som følge af helt uforudsigelige forhold(overlevelseskriteriet).Derimod vil den omstændighed, at forholdene for ansøgeren ved en tilbagevenden til hjem-landet vil være dårlige, ikke i sig selv udgøre et sådant væsentligt hensyn af humanitær ka-rakter, som kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse.Ministeriet har en særlig praksis vedrørende afghanske statsborgere, der er udmøntet påbaggrund af overlevelseskriteriet.Efter ministeriets nuværende praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse til af-ghanske statsborgere kan der gives humanitær opholdstilladelse til følgende grupper af af-ghanske statsborgere:Familier eller enkeltpersoner fra Afghanistan, der som følge af helbredsmæssige forhold– som ikke i sig selv vil kunne begrunde humanitær opholdstilladelse – vil være i ensærligt sårbar situation ved en tilbagevenden til Afghanistan.Enlige kvinder uden mandlige familiemedlemmer eller socialt netværk i Afghanistan.Enlige kvinder med mindreårige børn uden mandlige familiemedlemmer eller socialtnetværk i Afghanistan.

Integrationsministeriet følger løbende situationen i Afghanistan, og praksis vil derfor løbendeblive reguleret i overensstemmelse med baggrundsoplysningerne om den aktuelle situation iAfghanistan.

7. Andet, herunder de i afsnit 3-6 nævnte omstændigheder i kombination

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, jf. afsnit 1, atde særlige hensyn, der efter en konkret vurdering kan begrunde meddelelse af humanitæropholdstilladelse, først og fremmest kan bestå af de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnteforhold, der skal indgå i en afgørelse om udvisning.De omstændigheder, der efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal indgå i en vurdering af,om en udvisning må antages at virke særlig belastende, indbefatter bl.a. udlændingens til-knytning til det danske samfund, udlændingens alder, helbredstilstand og andre personligeforhold, udlændingens tilknytning til herboende personer, udvisningens konsekvenser for ud-lændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiensenhed, udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvorudlændingen kan ventes at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for de i ud-lændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asyl), eller § 8, stk. 1 og 2 (kvoteflygtninge), nævnte tilfældevil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.Disse omstændigheder kan tillige indgå i en afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles hu-manitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1.Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at vurderingen af, om betingelserne for at givehumanitær opholdstilladelse er til stede, i sagens natur må være meget konkret. Det fremgårdesuden af bemærkningerne, at reglen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og at detderfor vil være af betydning for vurderingen, med hvilken styrke de enkelte omstændighederforeligger, og ikke mindst om de foreligger i kombination.Ministeriet kan således give humanitær opholdstilladelse bl.a. under henvisning til, at enkombination af de i afsnit 3-6 nævnte momenter foreligger hos den samme ansøger, uansetat disse momenter ikke hver for sig i sig selv kan begrunde meddelelse af humanitær op-holdstilladelse. Som forudsat i forarbejderne til bestemmelsen er ministeriets praksis i denhenseende restriktiv. De nævnte momenter skal således som nævnt alle foreligge hos densamme ansøger. Ministeriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse på bag-grund af en kombination af momenter kan således ikke finde anvendelse i forhold til en fami-lie, hvor de nævnte momenter foreligger hos de enkelte familiemedlemmer hver for sig, hvisdisse ikke i sig selv kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse.Hvis ministeriet i en konkret sag finder, at der kan gives humanitær opholdstilladelse påbaggrund af en kombination af omstændigheder, herunder f.eks. ansøgerens høje alder, detforhold, at ansøgeren lider af en meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, ansøgerensmanglende tilknytning til hjemlandet eller ansøgerens helt særlige tilknytning til herboende

personer, vil ministeriet normalt ikke søge behandlingsmulighederne i hjemlandet for denpågældendes sygdom oplyst, se herom i afsnit 3.2.

7.1. Subjektiv frygt

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, jf. afsnit 1, atden subjektive frygt, som en ansøger kan tænkes at nære over for tanken om hjemsendelse,kan indebære et sådant meget betydeligt nervepres for den pågældende, at dette kan talefor opholdstilladelse.Det forhold, at en ansøger nærer alvorlig subjektiv frygt for tilbagevenden til hjemlandet, kansåledes inddrages som et moment blandt flere ved vurderingen af, om der kan gives op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1. I almindelighed kan subjektiv frygt fortilbagevenden til hjemlandet altså ikke i sig selv begrunde meddelelse af opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, mens den omstændighed, at en person nærer subjektivfrygt, i kombination med andre vægtige forhold i sagen kan begrunde meddelelse af humani-tær opholdstilladelse.Praksis for anvendelsen af dette kriterium i forbindelse med vurderingen af, om der kan gi-ves humanitær opholdstilladelse, er restriktiv. Dette hænger sammen med, at det er asyl-myndighederne, dvs. Udlændingeservice og Flygtningenævnet, der i forbindelse med asyl-sagens behandling tager stilling til, om en ansøger har en velbegrundet frygt for forfølgelseved en tilbagevenden til hjemlandet. Betydningen af ansøgerens subjektive frygt indgår idenne asylretlige vurdering. En eventuel opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9b, stk. 1, skal således være begrundet i andre humanitære hensyn.I relation til sager om humanitær opholdstilladelse kan kriteriet subjektiv frygt efter omstæn-dighederne tillægges særlig vægt i sager vedrørende kvindelige ansøgere, hvorom det kanlægges til grund, at den pågældende kort tid før udrejsen af hjemlandet har været udsat forvoldtægt af myndighedspersoner, og hvor den kvindelige ansøger på den baggrund lider afen massiv subjektiv frygt for tilbagevenden.Den subjektive frygt kan være medvirkende til, at en udlænding får en paranoid psykose ogpå baggrund af denne diagnose opfylder betingelserne for meddelelse af humanitær op-holdstilladelse, se herom i afsnit 3.4.

7.2. Tortur

Det forhold, at en person har været udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf, kan efter ministeriets praksis ikke i sig selv begrunde meddelelse afhumanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Alvorlig psykisk eller fysisksygdom som følge af tortur m.v. vil dog efter en konkret vurdering kunne danne grundlag formeddelelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1.Ministeriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse på baggrund af en kombi-nation af helbredstilstand og tortur er restriktiv. Det skal således kunne lægges til grund, atSide 15

en ansøger har været udsat for tortur af myndighederne i hjemlandet kort før udrejsen derfra,og at den pågældende som følge heraf lider af alvorlig psykisk eller fysisk sygdom, uden atasylmyndighederne har fundet grundlag for at meddele asyl, eksempelvis fordi der har fun-det et magtskifte sted i hjemlandet.

7.3. Andre omstændigheder

Der kan efter en konkret vurdering – når særlige omstændigheder taler derfor – gives huma-nitær opholdstilladelse til en enke eller enkemand, når den pågældendes ægtefælle er afgå-et ved døden her i landet under ægteparrets ophold her og er begravet her i landet.Der er tale om en meget restriktiv praksis. De særlige omstændigheder, der normalt alle skalforeligge i en sag, førend der på denne baggrund kan gives humanitær opholdstilladelse, erfølgende:Ægteparret har haft et meget langvarigt ægteskab.Den efterladte enke eller enkemand har som følge heraf en høj alder.Den efterladte enke eller enkemand lider af en fysisk eller psykisk sygdom.Den efterladte enke eller enkemand har en tilknytning til gravstedet her i landet.Den efterladte enke eller enkemand har ikke noget familie i hjemlandet, men har herbo-ende familie, som tager sig af den pågældende.Den efterladte enke eller enkemand vil ikke kunne forsørge sig selv ved en tilbageven-den til hjemlandet.