Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
UUI Alm.del Bilag 160
Offentligt
866599_0001.png
866599_0002.png
866599_0003.png
866599_0004.png
866599_0005.png
866599_0006.png
866599_0007.png
866599_0008.png
866599_0009.png
866599_0010.png
866599_0011.png
866599_0012.png
866599_0013.png
866599_0014.png
866599_0015.png
866599_0016.png
866599_0017.png
866599_0018.png
866599_0019.png
866599_0020.png
866599_0021.png
866599_0022.png
866599_0023.png
866599_0024.png
866599_0025.png
866599_0026.png
866599_0027.png
866599_0028.png
866599_0029.png
866599_0030.png
866599_0031.png
866599_0032.png
866599_0033.png
866599_0034.png
866599_0035.png
866599_0036.png
866599_0037.png
866599_0038.png
866599_0039.png
866599_0040.png
866599_0041.png
866599_0042.png
866599_0043.png
866599_0044.png
866599_0045.png
866599_0046.png
866599_0047.png
866599_0048.png
866599_0049.png
866599_0050.png
866599_0051.png
866599_0052.png
866599_0053.png
866599_0054.png
866599_0055.png
866599_0056.png
Vejledning til repatrieringslovenJuni 2010
pr. 1.
Nyere
rjanuar 2010
gle
Indhold1. Baggrund4556
. . ... ... ... .. ... .......................... . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . ..
2. Formålet med repatrieringsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43. Begrebet repatriering4.1. Flygtninge m.v.... .. ........................... . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . .
4. Repatrieringslovens personkreds. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.. .. ... ......................... .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. . .
4.2. Familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64.3. Andre familiesammenførte udlændinge........... . . .. . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. .
4.4. Andre udlændinge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64.5. Statsborgere i Danmark, Norden, EU- og EØS-lande og Schweiz. . . . . . . . . . . . . . . . . . .74.6. Personer med midlertidig opholdstilladelse efter jugoslaverlovenog Kosovonødloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .85. Administration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .85.1. Rådgivning om repatriering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95.1.1. Individuel rådgivning ved Dansk Flygtningehjælp5.2. Integration og repatriering6. Hjælp til repatriering. . . . . .. . . . . .. . . . .. . . . . .. . .
91010111112
5.1.2. Vejledning om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering. . . . . . . . . . .9...................... . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . ..... . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . .
5.3. Deltagelse i uddannelsesforløb m.v. i hjemlandet
... ............................ . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . ..
6.1. Almindelige betingelser for ydelse af repatrieringshjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .116.1.1. Udlændingens egne midler.................. . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . .. . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .
6.1.2. Tilbagevenden med henblik på varigt ophold
6.1.3. Kun repatrieringshjælp én gang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .126.1.4. Familiesammenførte udlændinge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .126.2. Rejseudgifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .136.3. Transport af personlige ejendele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .136.4. Transport af erhvervsudstyr6.5. Hjælp til etablering..................... . . .. . . . . .. . . . . .. . . . .. . . . . ..
1314
.. ........................... . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . .
6.6. Indkøb og transport af erhvervsudstyr, der er egnet til at fremme udlændingensbeskæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .146.6.1. Reelt og akut behov for færdigheder og udstyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .156.6.2. Erhvervsudstyr til fremstilling af varer eller tjenesteydelser. . .. . . . . .. . . . . .
15
6.6.3. Egnet til at fremme udlændinges beskæftigelsesmuligheder. . . . . . . . . . . . . . .156.6.4. Egnet til at fremme genopbygningen af hjemlandet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .156.6.5. Indkøb af udstyret i Danmark eller et andet sted. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .166.6.6. Tilbagebetaling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .166.7. Sygeforsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .166.8. Medbragt lægeordineret medicin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .176.9. Medbragt nødvendige personlige hjælpemidler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
2
7. Betaling af boligudgifter ved forberedt repatriering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .178. Tilbagebetaling af hjælp til repatriering10. Reintegrationsbistand.......................... . . . . .. . . . . .. . . . .............. .. . . . . .. . . . . .. . . .
1818192021
9. Unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse
. ... ... ... .. ............................ . .. . . . . .. . . . . .. . .
10.1. Almindelig reintegration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1910.1.1. Udlændingens egne midler......................... .. . . . . .. . . . . .. . . . .. .. . . . . .. . . . . .. . .
10.1.2. Udlændingen har haft opholdstilladelse i mindst fem år
10.1.3. Personkredsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2110.2. Supplerende reintegrationsbistand for visse udlændinge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2110.2.1. Supplement til pension. .. .......................... . . . . .. . . . . .. . . . . ................... . .. . . . . .. . . . . .. . .
2222
10.2.2. Reintegrationsbistandens størrelse
10.2.3. Administrationen af reintegrationsbistand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2210.2.4. Eksempel på beregning af reintegrationsbistand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2311. Retten til at medtage pension ved repatriering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2311.1. Personkredsen efter lov om social pension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2311.1.1. Fravigelse af kravet om dansk indfødsret11.2. Pension, der kan medtages.............. . . . . .. . . . . .. . . . . .
2324
11.1.2. Fravigelse af bopælskravet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23. ... .. ......................... .. . . . . .. . . . . .. . . .
11.3. Fortrydelsesretten efter udlændingelovens § 17 a. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2411.4. Ophør af retten til at medtage pension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2411.5. Bilaterale aftaler om social sikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2412. Ophør af reintegrationsbistand ved unddragelse af strafforfølgningeller straffuldbyrdelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2513. Muligheden for ansættelse ved projekter....................... . . .. . . . . .. . . . . .. .
26
14. Klage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2615. Fortrydelsesret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2716. Refusion og skattebetingelser. .. ... ........................... . . . .. . . . . .. . . . . ..
29
17. Modregning af gæld til det offentlige.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2917.1. Generelt om adgangen til at foretage modregning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2917.2. Modregning i ydelser efter repatrieringsloven.............. .. . . . . .. . . . . .. . . . .
30
17.3. Klageadgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30
3
1. BaggrundUdlændinge, der bor i Danmark, kan have et ønske om at vende tilbage til deres tidligere hjem-land eller opholdsland. Det kan f.eks. være flygtninge fra lande, hvor der efterfølgende har fun-det en politisk og samfundsmæssig udvikling sted, der gør det muligt for flygtningene at vendetilbage og starte et nyt liv der – og eventuelt hjælpe med at genopbygge landet. Det kan ogsåvære ældre indvandrere, der efter et langt arbejdsliv i Danmark ønsker at vende tilbage og til-bringe alderdommen i deres hjemland, eller udlændinge, der aldrig er blevet integreret i detdanske samfund, og som ønsker at vende tilbage til deres hjemlands kultur og samfundsnormer.Repatrieringsloven indeholder en regulering af herboende udlændinges muligheder for at opnåøkonomisk støtte og rådgivning i forbindelse med frivillig tilbagevenden til udlændingens hjem-land eller tidligere opholdsland.Reglerne om repatriering var tidligere reguleret i lov om aktiv socialpolitik. Reglerne blev i 1999samlet i en selvstændig lov med henblik på at forstærke og udbygge den hidtidige repatrierings-indsats. Den 12. november 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen om fi-nansloven for 2010 en aftale om en styrket repatrieringsindsats. Aftalen blev udmøntet ved lovnr. 248 af 23. marts 2010, hvor bl.a. repatrieringslovens personkreds blev udvidet, ligesom visseaf beløbene i repatrieringsloven blev forhøjet markant.I det følgende vil det nærmere indhold af repatrieringsloven blive gennemgået. Andre bestem-melser, som er relevante for behandlingen af sager efter repatrieringsloven, vil tillige blive be-skrevet. Repatrieringsloven samt andre relevante retsregler m.v. er optaget som bilag 1-9.
2. Formålet med repatrieringslovenFormålet med repatrieringsloven er at give udlændinge det bedst mulige grundlag for at tagestilling til og eventuelt træffe beslutning om repatriering samt at støtte repatriering økonomisk.Loven har endvidere til formål at styrke den enkelte udlændings forudsætninger og mulighederfor at repatriere.Repatrieringsindsatsen skal ses i tilknytning til den integrationsindsats, der ydes over for nyan-komne udlændinge. Et vellykket integrationsforløb, hvor udlændingen har bevaret sin handle-evne, ansvarlighed og engagement i uddannelse, arbejde og fritid, danner et godt udgangspunktfor en tilbagevenden til hjemlandet. Hertil kommer, at en afklaring omkring en eventuel frem-tidig repatriering er et vigtigt element i forhold til en udlændings engagement i egen integra-tionsindsats. Repatriering kan desuden være et gunstigt alternativ til herboende udlændinge,der er dårligt integrerede i det danske samfund, og for hvem repatriering derfor kan udgøre enmulighed for at etablere en bedre tilværelse.For at udlændinge kan få det bedst mulige grundlag for at tage stilling til repatriering, er dermulighed for at modtage generel rådgivning bl.a. om forholdene i hjemlandet, muligheden fori visse særlige tilfælde at blive tilbudt arbejde ved konkrete projekter i hjemlandet og om re-patrieringens konsekvenser for opholdsgrundlaget i Danmark. Den generelle rådgivning, som idag varetages af Dansk Flygtningehjælp, skal sikre, at udlændinge repatrierer på baggrund afen velfunderet beslutning herom. Kommunerne kan endvidere i forbindelse med vejledning i til-knytning til administrationen af den almindelige sociallovgivning vejlede om mulighederne forrepatriering.
4
3. Begrebet repatrieringLovens definition i § 2 svarer til den almindelige internationale forståelse af begrebet. Der erkun tale om repatriering, hvis en tilbagevenden sker på frivilligt grundlag og med det formål attage varig bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. En udlænding, der ønsker at tagemidlertidigt ophold i hjemlandet, vil derfor ikke kunne få økonomisk støtte efter loven.Det har navnlig betydning for udlændinge, der ikke er statsborgere i noget land (statsløse), attilbagevenden også kan ske til et tidligere opholdsland. Men også udlændinge, der har et stats-borgerskab, men ønsker at vende tilbage til et tidligere opholdsland, kan opnå repatrierings-hjælp. Det er i den forbindelse en betingelse, at den pågældende udlænding i mange år forudfor indrejsen i Danmark har haft bopæl i det pågældende land. For statsløse er det alene en be-tingelse, at den pågældende har haft et ophold af mere permanent karakter i landet. Både forstatsløse udlændinge og udlændinge med statsborgerskab i et andet land er det en betingelse,at den pågældende udlænding har mulighed for at tage bopæl i det tidligere opholdsland igen.
4. Repatrieringslovens personkredsDer kan efter repatrieringslovens § 3 ydes hjælp til repatriering til flygtninge m.v., familiesam-menførte til flygtninge m.v. og til andre familiesammenførte udlændinge.Loven omfatter kun udlændinge, der er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark. Asylansø-gere kan derfor ikke få hjælp til repatriering. Spørgsmålet om økonomisk støtte til asylansøgereer reguleret i udlændingelovens § 43 a og § 43 b, hvortil der henvises.
4.1. Flygtninge m.v.Repatrieringsloven omfatter for det første flygtninge m.v., jf. § 3, stk. 2. Denne gruppe omfat-ter udlændinge med opholdstilladelse efter:1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, (flygtninge og kvoteflygtninge),2) udlændingelovens § 9 b, (udlændinge med humanitær opholdstilladelse),3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af enopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har ind-givet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller5) udlændingelovens § 9 e (udlændinge fra Kosovo, der har eller har haft opholdstilla-delse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovin-sen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af enansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller harværet registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk.1, såfremt udlæn-
dingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet).Der stilles ikke krav om, at opholdet her i landet skal have haft en vis varighed, for at der kanydes hjælp til repatriering.Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, som følge af udsendel-seshindringer er umiddelbart omfattet af lovens § 3, stk. 2, nr. 4, og kan dermed få hjælp tilrepatriering.
5
Hvis en udlænding med midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, somfølge af udsendelseshindringer ansøger om økonomisk støtte til repatriering, skal opholdskom-munen imidlertid underrette udlændingemyndighederne om ansøgningen med henblik på, atudlændingemyndighederne kan tage stilling til, om den pågældendes opholdstilladelse even-tuelt skal inddrages. Sagen vedrørende ansøgningen om hjælp til repatriering skal behandles,uanset at udlændingemyndighederne efterfølgende inddrager opholdstilladelsen. Hvis udlæn-dingens opholdstilladelse inddrages, vil den pågældende ikke have fortrydelsesret efter udlæn-dingelovens § 17 a.Familiesammenførte udlændinge, der efterfølgende har fået et selvstændigt opholdsgrundlag,eksempelvis som flygtninge, regnes til gruppen af flygtninge m.v. Det er således det aktuelle op-holdsgrundlag, der er afgørende for vurderingen af gruppen af henholdsvis flygtninge m.v., fa-miliesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge.
4.2. Familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v.Repatrieringsloven omfatter, jf. § 3, stk. 3, endvidere udlændinge, der er blevet familiesam-menført med udlændinge, der er omfattet af ovenstående gruppe af flygtninge m.v., jf. lovens§ 3, stk. 2. Det drejer sig om udlændinge, der – på grund af en sådan familiemæssig tilknytning– har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1.Der stilles heller ikke for denne personkreds krav om, at opholdet her i landet skal have haft envis varighed, for at der kan ydes hjælp til repatriering.
4.3. Andre familiesammenførte udlændingeRepatrieringsloven omfatter efter § 3, stk. 4, endelig andre familiesammenførte udlændinge,der har haft opholdstilladelse her i landet i mindst fem år, og som har opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person,der ikke er omfattet af gruppen af flygtninge m.v., jf. lovens § 3, stk. 2. Denne gruppe omfatterudlændinge, der er familiesammenført med eksempelvis danske statsborgere.Gruppen af andre familiesammenførte udlændinge er kun omfattet af repatrieringsloven, hvisde har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst fem år. Udlændingen skal opfylde kravet omfem års opholdstilladelse på tidspunktet, hvor ansøgningen om repatriering bliver indgivet. Deter endvidere en betingelse, at udlændingen på tidspunktet for ansøgningen om repatriering haropholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1. Det kan dog ikke kræves, at ud-lændingen gennem hele den forudgående femårige periode har haft netop et af disse opholds-grundlag. Udlændingen kan således godt have skiftet opholdsgrundlag i løbet af den femårigeperiode, og det er alene det aktuelle opholdsgrundlag, der er afgørende for, om den pågælden-de udlænding er omfattet af personkredsen.
4.4. Andre udlændingeEfter repatrieringslovens § 3, stk. 7, kan udlændinge, som har opholdstilladelse på et andetgrundlag end nævnt oven for under afsnit 4.1.-4.3., jf. repatrieringslovens § 3, stk. 2-4, ansøgeom at blive anset for omfattet af loven. Integrationsministeren træffer beslutning om, hvorvidtudlændingen kan anses for omfattet af loven.
6
Bestemmelsen i § 3, stk. 7, er indsat for, at der kan ydes hjælp til repatriering til andre udlæn-dinge end dem, der uden videre er omfattet af loven, hvis der efter en konkret vurdering måantages at være behov herfor. Dette vil eksempelvis være relevant for udlændinge, der har fåetopholdstilladelse inden udlændingeloven fra 1983. Dette gælder bl.a. udlændinge, der er rejstind i Danmark som gæstearbejdere før 1973, eller som er født her i landet som efterkommereaf disse (gæstearbejdere).I forbindelse med en ansøgning om at blive omfattet af repatrieringsloven kan udlændingensamtidig ansøge om, at fortrydelsesretten gælder, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 1, nr. 7. Ensådan ansøgning vil f.eks. kunne imødekommes over for udlændinge, der har fået en opholdstil-ladelse inden udlændingeloven af 1983, og som svarer til de i udlændingelovens § 17 a opreg-nede opholdstilladelseskategorier – det vil sige som flygtning m.v. eller som familiesammenførttil flygtninge m.v.En ansøgning til Integrationsministeriet om at blive anset for omfattet af repatrieringsloven skalindeholde oplysninger om udlændingens navn, cpr-nummer og udlændingenummer, dato for ud-lændingens indrejse i Danmark samt dato for, hvornår udlændingen blev meddelt tidsubegræn-set opholdstilladelse. Såfremt der ansøges på vegne af en udlænding, skal ansøgningen tilligeindeholde en underskrevet fuldmagt fra den pågældende udlænding.
4.5. Statsborgere i Danmark, Norden, EU- og EØS-lande og SchweizDanske statsborgere kan ikke modtage repatrieringshjælp efter repatrieringsloven. Dette gæl-der, uanset om de pågældende – forud for erhvervelse af dansk statsborgerskab – har tilhørt denpersonkreds, der er omfattet af loven.Repatrieringsloven gælder endvidere ikke for udlændinge, der er statsborgere i de nordiskelande, et land, som er tilsluttet Den Europæiske Union (EU) eller er omfattet af aftalen om DetEuropæiske Økonomiske Fællesskab (EØS), jf. herved lovens § 3, stk. 6.Statsborgere fra følgende lande kan dermed ikke modtage hjælp til repatriering: (i parentesenangives tilhørsforholdet) Belgien (EU), Bulgarien (EU), Cypern (EU), Estland (EU), Finland (Nor-den/EU), Frankrig (EU), Grækenland (EU), Irland (EU), Island (Norden/EØS), Italien (EU), Letland(EU), Liechtenstein (EØS), Litauen (EU), Luxembourg (EU), Malta (EU), Nederlandene (EU), Nor-ge (Norden/EØS), Polen (EU), Portugal (EU), Rumænien (EU), Schweiz, Slovakiet (EU), Slovenien(EU), Spanien (EU), Storbritannien (EU), Sverige (Norden/EU), Tjekkiet (EU), Tyskland (EU), Un-garn (EU) og Østrig (EU).Endelig er udlændinge, der er omfattet af EU’s regler om visumfritagelse og om ophævelse afindrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etab-lering og udveksling af tjenesteydelser m.v., ikke omfattet af repatrieringsloven. Denne gruppeomfatter visse familiemedlemmer (uanset statsborgerskab) til statsborgere fra EU- eller EØS-lande, som efter EU-reglerne eller EØS-aftalen har lovligt ophold i landet i forbindelse mederhverv, erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtagere af pension m.v. eller somselvforsørgende i øvrigt, jf. bekendtgørelse nr. 322 af 21. april 2009 om ophold i Danmark forudlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen).Følgende familiemedlemmer til en EU/EØS-statsborger/ schweizisk statsborger med lovligt op-hold i Danmark er – uanset statsborgerskab – ikke omfattet af repatrieringsloven:• ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere,• direkte efterkommere under 21 år (det vil sige børn, børnebørn og lign.)
7
• til en EU/EØS-statsborger/ schweizisk statsborger eller til dennes ægtefælle/registreredepartner/samlever,• direkte efterkommere over 21 år, som forsørges af en statsborger fra EU/ EØS/Schweiz og/eller dennes ægtefælle/registrerede partner/samlever,• slægtninge i opstigende linje (det vil sige forældre, bedsteforældre osv.) til en EU/EØS- el-ler schweizisk statsborger eller til førnævntes ægtefælle/registrerede partner/samlever,og som forsørges af den pågældende,• andre familiemedlemmer (det vil sige søskende, fætre, kusiner osv.), som forsørges af enEU/EØS- eller schweizisk statsborger, og som hører til dennes husstand,• andre familiemedlemmer til en EU/EØS- eller schweizisk statsborger eller til dennes æg-tefælle, hvis alvorlige helbredstilstand gør det absolut nødvendigt, at EU/EØS-statsborge-ren/ den schweiziske statsborger plejer de pågældende familiemedlemmer.Danske statsborgere kan i stedet søge om hjælp til flytning efter lov om aktiv socialpolitik § 85.Det samme gælder nordiske, EU/EØS og schweiziske statsborgere.
4.6. Personer med midlertidig opholdstilladelse efterjugoslaverloven og KosovonødlovenI lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. er derfastsat særlige bestemmelser om hjælp til repatriering for personer, der er meddelt midlerti-dig opholdstilladelse efter denne lov, der blev ophævet ved lov nr. 1044 af 17. december 2002.Det samme gælder personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fraKosovo-provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Kosovonødloven blev ved lov nr. 427 af 31.maj 2000 ophævet. Kosovonødloven finder dog fortsat anvendelse på personer med opholdstil-ladelse efter loven. Disse personer vil derfor stadig have ret til repatrieringshjælp efter de nær-mere regler i lovens kapitel 3, hvortil der henvises.
5. AdministrationKommunerne har ansvaret for udbetaling af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 7. Kom-munen har endvidere ansvaret for at behandle ansøgninger om reintegrationsbistand efter repa-trieringslovens § 10, hvorimod udbetaling af reintegrationsbistand varetages af Pensionsstyrelsen.Forinden der udbetales repatrieringshjælp, skal kommunen sikre sig dokumentation for, at an-søgeren tilhører den personkreds, der er berettiget til repatrieringshjælp. Oplysning om en ud-lændings opholdsgrundlag kan fås hos Udlændingeservice. Kommunen skal tillige sikre sig, atudlændingen har modtaget fornøden rådgivning om repatriering.Det skal endvidere undersøges, om ansøgeren tidligere har benyttet sig af fortrydelsesretten ef-ter udlændingelovens § 17 a, og om udlændingen tidligere har modtaget støtte til repatriering,idet der kun kan ydes støtte til repatriering én gang. Kommunen skal i den forbindelse indhentede fornødne oplysninger til brug for sagens afgørelse hos Dansk Flygtningehjælp og relevantemyndigheder, herunder tidligere opholdskommuner.Kommunen skal endvidere påse, at den repatrierede udlænding frameldes folkeregisteret fradet tidspunkt, hvor den pågældende forlader landet. Fastsættelse af tidspunktet for frameldingaf folkeregisteret er væsentligt, da denne dato udgør skæringstidspunktet for, fra hvornår fri-sten for fortrydelsesretten løber. Kommunen bør tillige gøre udlændingen opmærksom på, ateventuelle lejemål m.v. skal opsiges, og i fornødent omfang være behjælpelig hermed.
8
5.1. Rådgivning om repatrieringHvis repatrieringen skal lykkes, er det nødvendigt, at den forberedes grundigt. Denne forbe-redelse bør omfatte indhentning af oplysninger om økonomiske, sociale, sikkerhedsmæssige ogpolitiske forhold i oprindelseslandet. Oplysninger om lokale hjælpeprogrammer for hjemvendtestatsborgere er også relevante i forberedelsen til repatrieringen. Efter repatrieringslovens § 4,stk. 1, har Integrationsministeriet ansvaret for den individuelle rådgivning af udlændinge, somudtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Integrations-ministeriet varetager tillige den generelle informationsindsats vedrørende repatriering. Integra-tionsministeriet har således det overordnede myndighedsansvar for den individuelle rådgivningog for informationsindsatsen, men efter lovens § 4, stk. 2, er der mulighed for, at opgavernekan overlades til Dansk Flygtningehjælp eller til en eller flere myndigheder, organisationer el-ler foreninger m.v.
5.1.1. Individuel rådgivning ved Dansk FlygtningehjælpIntegrationsministeriet har – foreløbigt indtil udgangen af 2010 – overladt opgaven vedrørendeden individuelle rådgivning om repatriering til Dansk Flygtningehjælp. Rådgivningen omfattervejledning om mulighederne for hjælp i repatrieringsloven, lov om social pension og andre re-levante love, og om de konsekvenser, som repatrieringen har for opholdsgrundlaget i Danmark,herunder om muligheden for at fortryde repatrieringen inden en vis periode.Beslutningen om at repatriere kan være vanskelig og kræver, at udlændingen får oplysningerom situationen i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. I løbet af opholdet i Danmark kanbåde udlændingens forhold og forholdene i hjemlandet forandres, og det er derfor væsentligtfor udlændingen at modtage opdaterede oplysninger om hjemlandets samfundsforhold. DanskFlygtningehjælp varetager rådgivningen om hjemlandets forhold og kan desuden formidle kon-takt til netværksgrupper for den pågældende nationalitet.Det overordnede formål med rådgivningen er at give uvildige, faktuelle og aktuelle oplysninger omforholdene i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, at sikre udlændingenes mulighed for attræffe en kvalificeret beslutning om repatriering, at inddrage udlændingene aktivt i forberedelser-ne, at sikre at repatriering foregår i sikkerhed, at give mulighed for en velforberedt repatriering ogdermed en vellykket reintegration i hjemlandet og endelig at vedligeholde og om nødvendigt uddy-be kontakten til kommunale sagsbehandlere og myndigheder i forbindelse med repatriering.Hvis en udlænding ønsker rådgivning i Dansk Flygtningehjælp, kan vedkommende rette telefo-nisk henvendelse på 33 73 52 31 eller 33 73 52 33. Vedkommende skal også udfylde et oplys-ningsskema, der fås ved henvendelse i Dansk Flygtningehjælp (skemaet er optaget som bilag 9).Skemaet ligger også på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside www.flygtning.dk. Når det udfyld-te skema er modtaget i Dansk Flygtningehjælp, vil udlændingen blive inviteret til en samtale.Dansk Flygtningehjælp rådgiver om fremskaffelse af rejsedokumenter og om den praktiske or-ganisering af rejsen samt fragt af personlige ejendele og erhvervsudstyr. De praktiske foran-staltninger foregår i samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og udlændingen selv.
5.1.2. Vejledning om mulighederne for at modtage hjælp til repatrieringKommunerne har en særlig rolle i forbindelse med vejledning om mulighederne for at modta-ge hjælp til repatriering. Vejledningen om mulighederne for at modtage hjælp til repatrieringskal ske i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven, eller når deri øvrigt er anledning hertil, jf. herved repatrieringslovens § 5. Det kan f.eks. ske som led i op-følgningen på integrationskontrakten, at der på et relevant tidspunkt med udgangspunkt i denenkelte borger vejledes om mulighederne for repatriering.
9
Når en udlænding udtrykker ønske om at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholds-land, skal kommunen vejlede om repatrieringslovens muligheder og om muligheden for at få in-dividuel rådgivning af Dansk Flygtningehjælp. Dette gælder også, hvis udlændingen udtrykkerønske om at modtage reintegrationsbistand efter repatrieringsloven. Kommunen skal desudenunderrette Dansk Flygtningehjælp om udlændingens ønske om at vende tilbage til hjemlandetog kan i den forbindelse formidle kontakten mellem udlændingen og Dansk Flygtningehjælp.
5.2. Integration og repatrieringDer er en tæt sammenhæng mellem integration og repatriering. En vellykket integration i Dan-mark, hvor udlændingen bevarer ansvarlighed og engagement, danner et godt grundlag for envellykket repatriering og reintegration i hjemlandets samfund. Repatriering kan desuden væreet gunstigt alternativ til herboende udlændinge, der er dårligt integreret i det danske samfund,og for hvem repatriering derfor kan udgøre en mulighed for at etablere en bedre tilværelse. Ikommunernes integrationsindsats bør der derfor være opmærksomhed på denne sammenhæng.
5.3. Deltagelse i uddannelsesforløb m.v. i hjemlandetEfter § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der opholder sig i udlandet, som ud-gangspunkt ikke få hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv social politik. Kommunalbestyrelsenkan dog i visse særlige tilfælde, jf. § 5, stk. 2, tillade, at retten til hjælp bevares under kort-varige ophold i udlandet. Disse særlige tilfælde omfatter imidlertid ikke ophold i hjemlandeti tilknytning til repatriering. Ligeledes kan udlændinge, der opholder sig i udlandet, som ud-gangspunkt ikke modtage introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 25, stk. 2, medmindrekommunalbestyrelsen efter § 5, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik har givet tilladelse til at ud-lændingen kan medtage hjælpen under ophold i udlandet.Efter repatrieringslovens § 6 er der imidlertid mulighed for efter ansøgning at medtage hjælptil forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, hvis udlændingen deltageri praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligereopholdsland med henblik på at træffe beslutning om repatriering. Muligheden for at deltage ipraktik m.v. i hjemlandet kan bidrage til, at udlændingen senere kan træffe en kvalificeret be-slutning om at repatriere. Det er en betingelse for at medtage hjælp til forsørgelse, at opholdetsker som led i et forløb eller et projekt, der er planlagt af en myndighed eller en organisation.Det fremgår af repatrieringslovens § 6, at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af ansøgnin-gen skal indhente en udtalelse om opholdets karakter fra Integrationsministeriet eller den orga-nisation, som Integrationsministeriet har overladt rådgivningsopgaven til, dvs. for tiden DanskFlygtningehjælp. Udtalelsen skal navnlig afgives til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af,om praktikopholdet, uddannelsesforløbet eller rekognosceringsrejsen er egnet til at forberedeudlændingens repatriering, og om opholdet er planlagt af en myndighed eller organisation påtilstrækkelig professionel vis.Bestemmelsen giver kun mulighed for at træffe beslutning om at yde hjælp til forsørgelse underophold i udlandet, og der vil eksempelvis ikke kunne ydes hjælp i særlige tilfælde efter kapitel10 i lov om aktiv socialpolitik.Der er efter repatrieringslovens § 6 heller ikke mulighed for at yde hjælp til rejseudgifterne iforbindelse med opholdet i hjemlandet. Praktikophold eller uddannelsesforløb, der bl.a. kanvære tilrettelagt som et tilbud under introduktionsprogrammet, er ofte en del af et planlagtprojektforløb, hvor der i budgettet er taget højde for rejseomkostningerne. Rekognoscerings-
10
rejser og afklaringsrejser arrangeres af blandt andet Dansk Flygtningehjælp, og rejseomkost-ningerne vil også i disse tilfælde være omfattet af budgettet for rejsen, eventuelt med delvisegenfinansiering.Efter bemærkningerne til forslag til repatrieringslov af 25. februar 1999 er der i almindelighedkun mulighed for at yde hjælp til forsørgelse til kortvarige ophold på op til otte uger.Der er ikke krav om, at opholdet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland sker inden for ram-merne af aktiveringsmulighederne efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.Kommuner, organisationer m.v. kan søge om støtte til projekter, der understøtter repatriering,herunder f.eks. besøg i hjemlandet eller det tidligere opholdsland og opkvalificerende kurserfra Integrationsministeriets pulje Styrkelse af repatrieringsindsatsen. Læs nærmere om puljenog ansøgningsmulighederne på Integrationsministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk.
6. Hjælp til repatrieringEn kommunalbestyrelse kan efter ansøgning yde hjælp til repatriering til en udlænding, der øn-sker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland, jf. lovens § 7, stk. 1. De enkeltedele af hjælpen beskrives nedenfor.
6.1. Almindelige betingelser for ydelse af repatrieringshjælp6.1.1. Udlændingens egne midlerDet er en betingelse for at modtage hjælp til repatriering, at udlændingen ikke selv har mid-ler hertil.Det beror på en konkret vurdering af den enkelte udlændings forhold, om vedkommende selvhar tilstrækkelige midler til repatrieringen og i hvilket omfang, der kan ydes støtte. En famili-es økonomiske forhold vurderes samlet. Vurderingen foretages af bopælskommunen på sammemåde som ved ansøgninger om flyttehjælp efter § 85 i lov om aktiv socialpolitik. Der skal i denforbindelse lægges vægt på, om omkostningerne kan afholdes af løbende indtægter eller mid-ler, der med rimelighed kan kræves opsparet af løbende indtægter. Størrelsen af udgifterne tilrepatriering skal således sammenholdes med, hvad udlændingen selv råder over.Udlændinge, der selv har midler til repatriering, kan som udgangspunkt ikke få hjælp til repa-triering. Det beror på en konkret vurdering, om udlændingen har midler hertil. Kommunalbe-styrelsen ser bort fra formuebeløb på op til 20.000 kr. for enlige og 40.000 kr. for ægtefæller,jf. repatrieringslovens § 7, stk. 8. Såfremt en udlænding er i besiddelse af formue over den før-nævnte beløbsgrænse, der skal ses bort fra, fradrages dette forholdsmæssigt i repatrierings-støtten. Det betyder, at hvis en enlig udlænding har en formue på 30.000 kr. – dvs. 10.000 kr.mere end hvad der efter reglerne skal ses bort fra for enlige – vil udlændingen kunne få udbe-talt 10.000 kr. mindre i repatrieringsstøtte, end hvad den pågældende ville være berettiget til,hvis han eller hun ikke havde haft nogen formue.Kommunalbestyrelsen skal desuden se bort fra visse former for formålsbestemt formue, såsomformue til brug for uddannelse, erstatning for tab er erhvervsevne, godtgørelsen for varigt mén,ydelser for godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v. En eventuel børneopsparing be-tragtes som børnenes ejendom og indgår ikke i vurderingen af familiens økonomiske forhold.
11
6.1.2. Tilbagevenden med henblik på varigt opholdDet er en betingelse, at udlændingen ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligereopholdsland med henblik på varigt ophold. Dette indebærer, at der ikke kan ydes hjælp til repa-triering, hvis den pågældende på tidspunktet for ansøgningen allerede opholder sig i det pågæl-dende hjemland. Dette gælder også for udlændinge, der midlertidigt opholder sig i deres hjem-land eller tidligere opholdsland som led i et afklaringsforløb med henblik på senere at træffebeslutning om repatriering, og som under opholdet i hjemlandet eller det tidligere opholdslandtræffer beslutning om at repatriere. Dette skyldes bl.a. hensynet til at sikre, at beslutningen omrepatriering er velovervejet og velfunderet, samt hensynet til planlægningen af repatrierings-forløbet, herunder afvikling af bopæl m.v. Der kan heller ikke ydes hjælp til repatriering, hvisdet må antages, at udlændingen ikke har til hensigt at tage varig bopæl i hjemlandet eller dettidligere opholdsland.Hvis en udlænding ikke selv har midler til repatriering og ønsker at tage varigt ophold i hjem-landet eller det tidligere opholdsland, og kommunalbestyrelsen derfor skal imødekomme en an-søgning om hjælp til repatriering, skal der ydes hjælp i det omfang og i henhold til de beløb,der følger af lovens § 7, stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan alene yde hjælp med mindre beløb end de i stk. 2 nævnte, hvis ud-lændingen selv har midler til at afholde en del af udgifterne.
6.1.3. Kun repatrieringshjælp én gangDer kan efter lovens § 7, stk. 5, kun ydes hjælp til repatriering én gang. Bestemmelsen inde-bærer, at en udlænding, der én gang har fået hjælp til repatriering efter § 7, ikke på et seneretidspunkt på ny kan modtage hjælp til repatriering efter denne bestemmelse.Baggrunden for, at udlændingen er vendt tilbage til Danmark efter opholdet i hjemlandet ellerdet tidligere opholdsland og derefter ønsker at repatriere på ny, er endvidere uden betydning.Det forhold, at der kun kan ydes hjælp til repatriering én gang udelukker derimod ikke, at derpå ny ydes reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10 til en udlænding, der én gang harfået hjælp til repatriering efter § 7 og/eller § 10, og som på ny ønsker at repatriere.
6.1.4. Familiesammenførte udlændingeDer kan som udgangspunkt kun ydes hjælp til repatriering til familiesammenførte udlændinge,hvis den pågældende repatrierer sammen med den person, til hvem de har den familiemæssigetilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen (referencen), jf. repatrieringslovens§ 7, stk. 6. Dette gælder også, hvis referencen er dansk statsborger, der skal opgive sin bopæl iDanmark og flytte permanent til den familiesammenførte persons hjemland eller oprindelsesland.Efter repatrieringslovens § 7, stk. 7, kan en familiesammenført udlænding dog uanset bestem-melsen i § 7, stk. 6, ydes hjælp til repatriering,• hvis udlændingen er blevet skilt fra og ikke længere samlever med referencen,• hvis referencen er død,• hvis udlændingen som barn er blevet familiesammenført med sine forældreog efter sit fyldte 18. år ønsker at repatriere, eller• hvis udlændingen har opholdstilladelse på grundlag af en familiemæssig tilknytning til enherboende søn eller datter og er omfattet repatrieringslovens § 10, stk. 1, nr. 4. Det dre-jer sig om udlændinge, der på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 55 år eller opfylderbetingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 50 år og på grund af deres hel-bredstilstand eller lignende forhold må antages ikke at kunne skaffe sige et forsørgelses-grundlag i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
12
Det er ikke en betingelse for at modtage reintegrationsbistand, at den familiesammenførte ud-lænding repatrierer sammen med referencen, jf. afsnit 10.1.3.Hvis et ægtepar har truffet beslutning om repatriering, vil der være mulighed for at yde hjælptil repatriering til begge ægtefæller, selvom den ene ægtefælle vender tilbage til hjemlandetnoget tid før de øvrige familiemedlemmer med henblik på at forberede familiens samlede tilba-gevenden (forskudt repatriering). Dette gælder også, hvis den familiesammenførte ægtefællerepatrierer først.For begge ægtefæller gælder det, at repatrieringshjælpen som udgangspunkt udbetales vedudrejsen af Danmark til hjemlandet eller det tidligere oprindelsesland. Dette gælder dog ikkeudbetaling af beløb til sygesikring, jf. § 7, stk. 2, nr. 6, jf. afsnit 6.7., samt hjælp til etablering ihjemlandet eller det tidligere oprindelsesland, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr., 4, hvor derkun udbetales en andel af beløbet – 17.581 kr. for personer over 18 år og 5.860 kr. for personerunder 18 år – ved udrejsen, mens resten af beløbet – henholdsvis 100.000 kr. og 30.000 kr. – forde udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 og 2, udbetalesefter fortrydelsesrettens udløb, mens det udbetales 12 måneder efter udrejsen af Danmark forandre udlændinge, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 3.
6.2. RejseudgifterDer kan efter § 7, stk. 2, nr. 1, ydes hjælp til udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet el-ler det tidligere opholdsland. Hjælpen omfatter alle transportomkostninger for udlændingen frabopælen i Danmark til bestemmelsesstedet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Hjem-rejsen skal foretages så billigt som muligt.Det kan være nødvendigt af sikkerheds- og helbredsmæssige årsager, at udlændingen eskorte-res af IOM, Dansk Flygtningehjælp eller et familiemedlem. Det er også muligt at dække udgiftertil eskorte efter bestemmelsen.
6.3. Transport af personlige ejendeleDer kan efter § 7, stk. 2, nr. 2, ydes hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele medop til 2 m3 pr. person. Både voksne og deres eventuelle børn kan få dækket transportudgifter.Transporten til bestemmelsesstedet skal ske billigst muligt og kan foregå med skib, tog, last-vogn m.v.
6.4. Transport af erhvervsudstyrDer kan efter § 7, stk. 2, nr. 3, tillige ydes hjælp til udgifter til transport af erhvervsudstyr. Derkan ydes støtte på op til 13.613 kr. (satsen for 2010) til transport at forskelligt udstyr, der ernødvendigt for udlændingens eller dennes families erhverv i hjemlandet eller det tidligere op-holdsland. Det er således et krav, at udstyret er nødvendigt i forhold til erhvervet. Hvis beggeægtefæller er erhvervsudøvere, enten i familiens virksomhed eller hver for sig, vil begge æg-tefæller kunne modtage støtte til dækning af udgifter til transport af erhvervsudstyr. Støttentil transport af erhvervsudstyr gælder for eksisterende udstyr, dvs. udstyr, som udlændingenallerede er i besiddelse af. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af ansøg-ningen om hjælp til transport af erhvervsudstyr overveje, om der er tilstrækkelig sammenhængmellem nytten af det pågældende udstyr og udgifterne til transport. Der er principielt intet til
13
hinder for at yde støtte til transport af erhvervsudstyr til personer under 18 år, men personensalder har naturligvis betydning for vurderingen om, hvorvidt pågældende har et erhverv.Beløbet reguleres årligt med satsreguleringsprocenten og bekendtgøres i bekendtgørelse om re-gulering af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven.
6.5. Hjælp til etableringDer kan efter § 7, stk. 2, nr. 4, ydes et kontantbeløb til etablering i hjemlandet eller til det tid-ligere opholdsland. Hjælp til etablering udgør op til 117.581 kr. pr. person , der er fyldt 18 år,og op til 35.860 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år (satserne for 2010).Hjælpen kan anvendes til at dække udgifter ved genetablering i hjemlandet eller det tidlige-re opholdsland uanset de faktiske etableringsomkostninger i hjemlandet eller det tidligere op-holdsland. Der kan således ikke udbetales et mindre beløb i etableringshjælp under henvisningtil, at omkostningsniveauet i det pågældende land er lavere end i andre lande. Beløbet kan ale-ne nedsættes, hvis udlændingen selv har midler til at afholde en del af udgifterne. En eventuelformue skal fradrages forholdsmæssigt i det beløb, den pågældende udlænding ville være be-rettiget til, såfremt han eller hun ikke havde haft nogen formue, jf. afsnit 6.1.1.Beløbet udbetales i to dele, jf. § 7, stk. 3. Ved udrejsen af Danmark til hjemlandet eller det tidli-gere opholdsland udbetales der indtil 17.581 kr. af de 117.581 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, ogindtil 5.860 kr. af de 35.860 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år (2010-niveau). For udlændinge,der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterendedel af hjælp til etablering efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales denresterende del af hjælp til etablering 12 måneder efter udrejsen af Danmark.Beløbene reguleres årligt med satsreguleringsprocenten og bekendtgøres i bekendtgørelse omregulering af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven.
6.6. Indkøb og transport af erhvervsudstyr, der er egnettil at fremme udlændingens beskæftigelsesmulighederog genopbygningen af hjemlandetMed repatrieringsloven er der efter § 7, stk. 2, nr. 5, skabt mulighed for at yde hjælp til udgifterpå højst 13.613 kr. til køb af erhvervsudstyr (satsen for 2010), der vil være egnet til at fremmeudlændingens beskæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller det tidligereopholdsland. Der kan tillige selvstændigt dækkes udgifter til transport af sådant udstyr på op til17.581 kr. (satsen for 2010). Der er principielt intet til hinder for at yde støtte til køb og trans-port af erhvervsudstyr til personer under 18 år, men personens alder har naturligvis betydningfor vurderingen om, hvorvidt pågældende har et erhverv.Beløbet reguleres årligt med satsreguleringsprocenten og bekendtgøres i bekendtgørelse om re-gulering af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven.Det er ikke en betingelse, at det pågældende erhvervsudstyr skal anvendes af den enkelte ud-lænding selv, men den pågældende udlænding skal selv deltage i erhvervet. Der er mulighedfor, at flere personer i fællesskab kan modtage støtte til fælles indkøb af erhvervsudstyr.
14
Såfremt begge ægtefæller i en familie er aktive erhvervsudøvere, enten i familiens virksomhedeller hver for sig, vil begge kunne modtage støtte til dækning af udgifter til køb og transportaf erhvervsudstyr.
6.6.1. Reelt og akut behov for færdigheder og udstyrDer kan kun ydes tilskud til køb af erhvervsudstyr og transport heraf, hvis der i det pågældendeland er et reelt og akut behov for de færdigheder og erhvervsudstyr, der er tale om. Mulighedenfor at modtage hjælp til køb og transport af erhvervsudstyr er derfor navnlig relevant i forholdtil lande, som enten på grund af den generelle situation i landet eller på grund af krig eller lig-nende konflikter har et særligt behov for genopbygning.For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, eller som er under aktivering efter lov omen aktiv beskæftigelsespolitik, vil der være mulighed for at yde hjælpen i forbindelse med deaktiviteter, der tilbydes efter lovgivningen. Der vil dermed kunne planlægges forløb, der ret-ter sig mod at uddanne og forberede den pågældende udlænding til en tilbagevenden til hjem-landet eller det tidligere opholdsland. Der vil eksempelvis kunne være tale om aktiviteter, derknytter sig til bestemte håndværksmæssige færdigheder og lignende. Hvis den pågældende ud-lænding har de relevante færdigheder, vil der herefter kunne ydes støtte til køb af udstyr, dergør det muligt for udlændingen at benytte disse i hjemlandet. Det vil i nogle situationer værehensigtsmæssigt at yde støtten nogen tid inden, repatrieringen skal finde sted.Hjælp til køb og transport af erhvervsudstyr vil tillige kunne ydes i tilknytning til projekter ef-ter repatrieringslovens § 11.
6.6.2. Erhvervsudstyr til fremstilling af varer eller tjenesteydelserAt der skal være tale om erhvervsudstyr indebærer, at udstyret skal være egnet til anvendelseved fremstilling af varer eller tjenesteydelser som – typisk mod betaling – kan komme en brede-re kreds af personer til gode. Udstyr, der alene er egnet til privat anvendelse i eget hjem (somf.eks. opvaskemaskine og vaskemaskine), er derfor ikke omfattet af bestemmelsen. Dyr såsomkøer og høns kan tillige betragtes som erhvervsudstyr, da disse dyr kan anvendes til at fremstillevarer, som kan komme en bredere kreds af personer til gode.
6.6.3. Egnet til at fremme udlændinges beskæftigelsesmulighederUdstyret vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder, hvis der fore-ligger en vis sandsynlighed for, at udlændingen vil kunne anvende udstyret erhvervsmæssigt.Der er ikke noget krav om, at udlændingen tidligere har beskæftiget sig med det pågældendearbejdsområde, eller at udlændingen skal være i besiddelse af en særlig uddannelse. Sådanneforhold kan imidlertid styrke sandsynligheden for, at udlændingen kan anvende udstyret er-hvervsmæssigt.
6.6.4. Egnet til at fremme genopbygningen af hjemlandetKravet om, at udstyret skal kunne anvendes til genopbygning af hjemlandet indebærer, at ud-styret skal kunne anvendes til fremstilling af produkter eller tjenesteydelser, som har karak-ter af nødvendighed for samfundsøkonomien. Vurderingen heraf må til en vis grad afhænge afhjemlandets forhold. Udstyr til fremstilling af luksusprægede varer som smykker, hobbyudstyrm.v. falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Derimod kan der ikke indlægges etkrav om, at det pågældende erhvervsudstyr i sig selv skal være af afgørende betydning for gen-opbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholdsland.Der kan ikke gives afslag på en ansøgning under hensyn til, at udstyr af den pågældende artsædvanligvis stilles til rådighed af en arbejdsgiver, idet det afgørende er, om der konkret ergrundlag for at antage, at udlændingen vil anvende erhvervsudstyret.
15
6.6.5. Indkøb af udstyret i Danmark eller et andet stedKommunalbestyrelsen kan enten selv indkøbe det pågældende udstyr eller betinge støtten af,at der forelægges fornøden dokumentation for indkøbet. Udstyret kan købes i Danmark eller etandet sted, herunder i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der er imidlertid ikke mu-lighed for at forudbetale støtten kontant til udlændingen. Hjælpen til erhvervsudstyr kan ikkesættes til et mindre beløb under henvisning til, at omkostningsniveauet i det pågældende lander lavere end i andre lande.Kommunalbestyrelsen kan tillægge omkostningsniveauet for transporten vægt i forbindelse medbehandlingen af ansøgninger om køb og transport af erhvervsudstyr. Hvis omkostningerne fortransport af bestemt udstyr vil være uforholdsmæssigt høje, kan kommunalbestyrelsen nægteat yde hjælpen til køb og transport af udstyret. Det skal imidlertid i denne forbindelse under-søges, om der er mulighed for at indkøbe udstyret i hjemlandet mod fornøden dokumentation.
6.6.6. TilbagebetalingErhvervsudstyret er beregnet på anvendelse i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, ogstøtten vil derfor kunne kræves tilbagebetalt, hvis udstyret ikke anvendes i tilknytning til repa-triering, jf. repatrieringslovens § 9.
6.7. SygeforsikringDer kan i medfør af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 6, ydes støtte til udgifter til sygeforsik-ring i ét år i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis der ikke på anden måde er etable-ret en sådan forsikring. Det er forudsat, at forsikringen så vidt muligt tegnes gennem en inter-national organisation. Hvis der i hjemlandet eller det tidligere opholdsland findes et offentligtsygesikringssystem, kan der ikke ydes hjælp til sygeforsikring. Dette gælder f.eks. Bosnien-Her-cegovina.Vurderingen af, om der skal tegnes en særlig sygeforsikring, afhænger af prisen på den pågæl-dende forsikring sammenholdt med det eksisterende sundhedssystem i hjemlandet eller det tid-ligere opholdsland. I visse tilfælde må ansøgningen om hjælp til sygeforsikring afslås på grundaf eksempelvis omkostningsniveauet.Sygeforsikringen må ikke stille udlændingen bedre end i Danmark og må ikke indeholde kontan-te udbetalinger, eksempelvis ved invaliditet m.v. Sygeforsikringen skal endvidere alene dækkenødvendig behandling. Udlændingen kan eventuelt selv indhente tilbud om sygeforsikring fra sithjemland eller tidligere opholdsland.Hvis sygeforsikring ikke eller kun vanskeligt kan tegnes i den pågældende udlændings hjemlandeller tidligere opholdsland, kan kommunalbestyrelsen i stedet beslutte at udbetale op til 5.860kr. (2010-niveau) med henblik på, at udlændingen enten selv kan tegne en sygeforsikring elleranvende beløbet til at dække udgifter til behandling, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 4. For ud-lændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales belø-bet først efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge kan beløbet udbetales 12 må-neder efter udrejsen fra Danmark.
16
6.8. Medbragt lægeordineret medicinDer kan i medfør af lovens § 7, stk. 2, nr. 7, dækkes udgifter til nødvendig lægeordineret medi-cin til højst et års forbrug. Medicinen forudsættes så vidt muligt indkøbt i Danmark inden udrej-sen til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Hvis medicinen har begrænset holdbarhed,kan udgifterne til indkøb af medicinen i hjemlandet dog dækkes ved forudbetaling. Det er enbetingelse for at dække udgifter til nødvendig lægeordineret medicin, at udlændingen ved enlægeerklæring dokumenterer at have behov for medicinen i den pågældende periode.
6.9. Medbragt nødvendige personlige hjælpemidlerEfter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 8, kan der ydes støtte til udgifter til medbragte nødven-dige personlige hjælpemidler til højst et års forbrug eller andre hjælpemidler. Der kan dog hø-jest ydes støtte til udgifter, der beløber sig til op til 5.745 kr. (2010-niveau). Der kan endvidereydes støtte til udgifter til nødvendige vaccinationer i Danmark.Det er en betingelse for at dække udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler,at udlændingen dokumenterer at have behov for hjælpemidlerne i den pågældende periode.
7. Betaling af boligudgifter ved forberedt repatrieringEfter repatrieringslovens § 8 kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning i ganske særlige tilfældeyde hjælp til betaling af boligudgifter for en familie, hvor et familiemedlem repatrierer forudfor resten af familien. Hjælp til boligudgifter ydes i maksimalt 12 måneder. Bestemmelsens for-mål er at lette den forberedte repatriering, hvor et familiemedlem repatrierer forud for restenaf familien med henblik på at forberede familiens tilbagevenden til hjemlandet eller det tidli-gere opholdsland. Det familiemedlem, der er repatrieret på forhånd, vil dermed have mulighedfor at finde en bopæl og et forsørgelsesgrundlag forud for den resterende families tilbageven-den. En forberedt repatriering vil stille den tilbageværende familie dårligt, hvis de ikke længerehar mulighed for at blive i samme bolig, fordi udgifterne hertil er for store i forhold til det for-mindskede rådighedsbeløb, der følger af, at det repatrierede familiemedlem ikke længere kanbidrage til familiens økonomi.Det er en betingelse for at yde hjælp, at den økonomiske situation for den del af familien, derstadig er i Danmark, er blevet væsentlig forringet som følge af det pågældende familiemedlemsudrejse, og at familien af den grund ikke kan betale udgifterne til boligen.Forud for udbetaling af støtte til boligudgifter skal kommunalbestyrelsen foretage en samletkonkret vurdering af familiens behov under hensyn til rådighedsbeløb og boligforhold. Der skal iden forbindelse tages udgangspunkt i, hvor meget hjælp familien har behov for at modtage forat kunne betale boligudgifterne og dermed blive boende i boligen. Hjælpen kan ikke overstigedet indtægtstab, familien har haft som følge af familiemedlemmets tilbagevenden til hjemlan-det eller det tidligere opholdsland.
17
8. Tilbagebetaling af hjælp til repatrieringEfter repatrieringslovens § 9 kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling afhjælp til repatriering, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Da formålet med bestemmel-sen er at sikre, at hjælpen til repatriering anvendes efter hensigten, vil hjælpen navnlig kunnekræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor det på baggrund af konkrete omstændigheder må læggestil grund, at det egentlige formål med at søge hjælp til repatriering ikke har været at tage per-manent bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Anvendelse af bestemmelsen børderfor normalt overvejes, hvis en udlænding har anvendt fortrydelsesretten efter udlændinge-lovens § 17 a efter kort tid, og der ikke har været gjort et seriøst forsøg på repatriering, samthvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er afgivet urigtige el-ler vildledende oplysninger, som har haft betydning for kommunalbestyrelsens afgørelse. Hjæl-pen bør endvidere i almindelighed kræves tilbagebetalt, hvis der slet ikke er gjort et forsøg pårepatriering.Al hjælp til repatriering efter repatrieringslovens §§ 7 og 8 kan kræves tilbagebetalt efter § 9.Der er derimod ikke efter repatrieringslovens § 9 mulighed for at kræve tilbagebetaling af rein-tegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10.Bestemmelsen henviser til § 95 i lov om aktiv socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer,at kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, somfastsættes under hensyn til, hvad udlændingen kan betale uden at komme til at mangle detnødvendige til sit eget eller familiens underhold. Hvis en betalingsordning ikke overholdes, ogudlændingen har betalingsevne, kan kommunalbestyrelsen inddrive gælden efter reglerne forinddrivelse af personlige skatter. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået tre år efterhjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
9. Unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelseEfter repatrieringslovens § 9 a kan hjælp til repatriering ikke ydes til en udlænding, som bevistunddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Det omfatter tilfælde, hvorden pågældende er varetægtsfængslet, hvor politiet eftersøger den pågældende med henblikpå varetægtsfængsling, eller hvor der foreligger en kendelse om varetægtsfængsling, jf. stk.1, samt tilfælde, hvor den pågældende udlænding er idømt ubetinget fængselsstraf eller an-den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, jf. stk. 2.Bestemmelsen omfatter såvel hjælp til repatriering, der udbetales i forbindelse med udlændin-gens tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, som hjælp til repatriering,der udbetales efter udlændingens tilbagevenden.Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens afgørelse om, at repatrieringshjælp ikke kanudbetales, at udlændingen bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse heri landet. Heri ligger, at udlændingen er bekendt med, at politiet eftersøger den pågældende.Dette vil f.eks. være opfyldt, hvor den pågældende flygter til udlandet eller går under jorden.Derudover vil kravet være opfyldt i de situationer, hvor den pågældende efter at være blevetbekendt med, at politiet eftersøger vedkommende, undlader at rette henvendelse til politiet.Det kan være i situationer, hvor udlændingen – efter at være gået under jorden eller rejst ud afDanmark – bliver underrettet om, at den pågældende er eftersøgt af politiet.
18
Kommunalbestyrelsens skal træffe afgørelse om, at hjælp til repatriering ikke kan udbetales,når kommunalbestyrelsen får kendskab til, at udlændingen bevidst unddrager sig strafforfølg-ning eller straffuldbyrdelse her i landet.Med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelsen får kendskab til, at en udlænding unddragersig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, har politiet og kriminalforsorgen pligt tilat underrette kommunalbestyrelsen herom, såfremt politiet eller kriminalforsorgen får formod-ning om, at udlændingen har ansøgt om eller modtager hjælp til repatriering, jf. § 9 a, stk. 3.Modtager kommunalbestyrelsen fra anden side oplysning om, at en udlænding, der har ansøgtom eller modtager hjælp til repatriering, bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuld-byrdelse her i landet, skal kommunalbestyrelsen efter omstændighederne nærmere undersøgerigtigheden heraf, herunder eventuelt ved at rette henvendelse til politiet eller kriminalforsor-gen. Såfremt det kan bekræftes, at udlændingen bevidst unddrager sig strafforfølgning ellerstraffuldbyrdelse, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at hjælp til repatriering ikkekan udbetales, jf. repatrieringslovens § 9 a, stk. 1 og 2.Efter repatrieringslovens § 7, stk. 5, kan en udlænding kun modtage hjælp til repatriering éngang. Bestemmelsen indebærer bl.a., at en udlænding, der efter at have modtaget hjælp tilrepatriering vender tilbage til Danmark med henblik på gennemførelse af strafforfølgning ellerfuldbyrdelse af straf, ikke på ny kan modtage hjælp til repatriering.Efter § 9 a, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning træffe afgørelse om, at hjælp tilrepatriering, der endnu ikke er udbetalt, kan udbetales, når udlændingen ikke længere und-drager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Det er en forudsætning, at betingelserne forudbetaling af hjælp til repatriering efter § 7, stk. 1, 6 og 7, i øvrigt er opfyldt, herunder at ud-lændingen på ny vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik påat tage varigt ophold.Bestemmelsen tager særligt sigte på de tilfælde, hvor en udlænding som led i repatriering varvendt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, men hvor anden rate af hjælp til etab-lering eller eventuel hjælp til behandling eller til en af udlændingen tegnet sygeforsikring endnuikke var udbetalt, da udlændingen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Herved sik-res, at en udlænding, der efter kommunalbestyrelsens afgørelse om ophør af udbetaling af hjælptil repatriering møder op til strafforfølgning, men hvor strafforfølgningen ikke fører til idømmelseaf frihedsstraf, på ny kan vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland og modtageden del af repatrieringshjælpen, der endnu ikke er udbetalt, i overensstemmelse med kommunal-bestyrelsens tidligere afgørelse herom. Bestemmelsen har endvidere til formål at sikre, at en ud-lænding efter afsoning af den straf, som udlændingen unddrog sig, på ny kan vende tilbage til detpågældende land og modtage den endnu ikke udbetalte del af repatrieringshjælpen.
10. Reintegrationsbistand10.1. Almindelig reintegrationRepatrieringsloven indeholder mulighed for, at visse grupper af ældre udlændinge, der er om-fattet af repatrieringslovens § 3, stk. 1 eller 7, kan modtage reintegrationsbistand, der er enløbende, pensionslignende månedlig ydelse. Formålet med bestemmelsen er at give ældre og/eller uarbejdsdygtige udlændinge, der ønsker at vende permanent tilbage til deres hjemlandeller tidligere opholdsland, men som ikke har mulighed herfor på grund af manglende forsør-
19
gelsesgrundlag, et økonomisk grundlag for at repatriere. Det er derfor en betingelse for at ydereintegrationsbistand, at udlændingen ikke selv har midler, som kan dække behovet for reinte-grationsbistand.Reintegrationsbistand udbetales som udgangspunkt som en løbende, månedlig ydelse i fem år,jf. § 10, stk. 1. Efter stk. 2 kan en udlænding dog i stedet, inden kommunalbestyrelsen træfferafgørelse efter stk. 1, anmode om at modtage livslang, månedlig ydelse på 80 pct. af reintegra-tionsbistanden efter stk. 1. Anmodningen herom er uigenkaldelig.Det er en betingelse for at yde reintegrationsbistand, at udlændingen ønsker at vende tilbage tilsit hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage permanent bopæl, jf. repatrie-ringslovens § 2. Det følger heraf, at den pågældende udlænding på tidspunktet for ansøgningenom reintegrationsbistand skal have bopæl i Danmark. Der kan således ikke ydes reintegrations-bistand, hvis repatriering er foregået, og udlændingen først efter at have opgivet sin bopæl iDanmark indgiver ansøgning om reintegrationsbistand.
10.1.1. Udlændingens egne midlerBetingelsen i § 10, stk. 1, nr. 1, om, at udlændingen ikke selv har midler, som kan dække be-hovet for reintegrationsbistand, er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om betingelserne forog fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand. Efter bekendtgørelsens § 4, stk.1, skal der ved vurderingen af, om en udlænding selv har midler, som kan dække behovet forreintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1, nr. 1, både tages hensyn til formue ogløbende indtægter. Der ses bort fra formue på halvdelen af det beløb, som udlændingen villekunne modtage i reintegrationsbistand i fem år, jf. stk. 3. Hvis udlændingens formue oversti-ger dette beløb, kan der ikke ydes reintegrationsbistand. Ved beregningen af det beløb, denpågældende udlænding vil kunne modtage i reintegrationsbistand, medtages reintegrationsbi-stand, der ydes efter repatrieringslovens § 10, stk. 1, samt supplerende reintegrationsbistand,der ydes efter repatrieringslovens § 10, stk. 3, såfremt den pågældende udlænding er beretti-get dertil. For en udlænding, der ville kunne modtage 2.500 kr. om måneden i reintegrations-bistand og 1.000 kr. i supplerende reintegrationsbistand, vil der således skulle ses bort fra enformue på 105.000 kr.Der skal endvidere, jf. stk. 4, ses bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunnebevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til udlændin-gens eller familiens erhvervs- og uddannelsesmuligheder, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3. Derskal herudover ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af per-sonskade efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvareller lov om forsikring som følge af arbejdsskader. Der skal tillige ses bort fra visse former forformålsbestemt formue, eksempelvis formue som følge af udbetaling af godtgørelse for varigtmén og ikke-økonomisk skade samt ydelser for godkendte sociale fonde, stiftelser, foreningerm.v., der er fritaget for beskatning, jf. ligningslovens § 7, nr. 22, jf. bekendtgørelsens § 4, stk.5. Ved vurderingen af udlændingens midler skal der tillige ses bort fra løbende indtægter på optil det beløb, som den pågældende vil kunne modtage i reintegrationsbistand om måneden, jf.stk. 6. For ægtefæller skal vurderingen foretages på baggrund af ægtefællernes samlede øko-nomiske forhold, jf. stk. 7.Der er således tale om en anden vurdering end den, der skal foretages i forhold til hjælp til re-patriering, jf. ovenfor afsnit 6.1.1. Det forhold, at en udlænding f.eks. har fået nedsat hjælp tilrepatriering på grund af egne midler, er således ikke i sig selv ensbetydende med, at udlændin-gen ikke kan modtage reintegrationsbistand.Ovenstående indebærer, at der skal ydes reintegrationsbistand, selvom en udlænding har mid-
20
ler – formue såvel som løbende indtægter – der delvist kan dække behovet for reintegrations-bistand. Bistanden kan ikke efterfølgende nedsættes, selvom udlændingen får løbende ind-tægter, der delvist kan dække behovet for reintegrationsbistand. Hvis udlændingen derimodkommer i besiddelse af midler, der fuldt ud kan dække behovet for reintegrationsbistand, op-hører udbetalingen af denne. Betalingen af reintegrationsbistand ophører tillige, hvis udlændin-gen dør eller flytter til et andet land end til land, som udlændingen i sin tid repatrierede til.
10.1.2. Udlændingen har haft opholdstilladelse i mindst fem årDet er efter lovens § 10, stk. 1, nr. 3, en betingelse for at få reintegrationsbistand, at udlændin-gen har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst fem år.
10.1.3. PersonkredsenEfter repatrieringslovens § 10, stk. 1, nr. 4, kan reintegrationsbistand ydes til en udlænding, derpå tidspunktet for repatrieringen er fyldt 55 år, eller som opfylder betingelserne for at modtageførtidspension, uanset den pågældendes alder. Det er i den forbindelse ikke en betingelse, atden pågældende udlænding rent faktisk har fået tilkendt pension. Endelig kan en udlænding,der er fyldt 50 år og som på grund af sin helbredstilstand eller lignende forhold må antages ikkeat kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, modta-ge reintegrationsbistand. Ved vurderingen af sidstnævnte gruppe skal kommunalbestyrelsen ta-ge udgangspunkt i lægelige oplysninger om den pågældende sammenholdt med oplysninger omforløbet af de aktiviteter m.v., som den pågældende måtte have fulgt i medfør af lovgivningen.Det er ikke – som for udbetaling af hjælp til repatriering efter lovens § 7, stk. 6, – en betingelsefor familiesammenførte udlændinge, at den pågældende vender tilbage til hjemlandet eller dettidligere opholdsland sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssigetilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
10.2. Supplerende reintegrationsbistand for visse udlændingeEfter repatrieringslovens § 10, stk. 3, kan en udlænding, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1eller 7, modtage en supplerende reintegrationsbistand på 1.000 kr. pr. måned i fem år, hvis ud-lændingen er berettiget til at modtage reintegrationsbistand og er meddelt opholdstilladelseher i landet før den 1. juli 2002.I stedet for en løbende, månedlig ydelse i fem år kan udlændingen anmode om at modtage enløbende, månedlig livslang ydelse på 800 kr.Anmodningen herom skal fremsættes efter samme praksis som anmodninger efter den gælden-de bestemmelse i § 10, stk. 2. Den enkelte udlænding skal således fremsætte sin anmodning,inden der træffes afgørelse i sagen, og anmodningen kan ikke efterfølgende tilbagekaldes.Kommunalbestyrelsen har pligt til at vejlede udlændingen om muligheden for – i stedet for denfemårige ydelse – at modtage en livslang ydelse samt om konsekvenserne af det foretagne valg.Bestemmelsen har til formål at give ældre udlændinge, der har boet her i landet i en årrække,bedre mulighed for på ny at bosætte sig i deres hjemland eller tidligere opholdsland.Det er som nævnt en betingelse for at modtage den supplerende reintegrationsbistand, at denpågældende udlænding er omfattet af lovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2-4, eller at ministeren for flygt-ninge, indvandrere og integration træffer beslutning om at anse den pågældende for omfattetaf loven, jf. § 3, stk. 7.
21
Det er endvidere en betingelse, at den pågældende er berettiget til reintegrationsbistand ef-ter § 10, stk. 1.Det er endelig en betingelse, at den pågældende udlænding er meddelt opholdstilladelse her ilandet før den 1. juli 2002.Ordningen gælder indtil videre ved repatriering i perioden 2010-2013.
10.2.1. Supplement til pensionEn udlænding, der repatrierer, kan i visse tilfælde være berettiget til at medtage sin folke- el-ler førtidspension til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Reintegrationsbistanden udgøri et sådant tilfælde et supplement til muligheden for at medtage pension ved repatriering, idetpensionen i medfør af lovens § 10, stk. 4, fradrages i reintegrationsbistanden. Hvis en udlæn-ding medtager folke- eller førtidspension, og det beløb, der kan medtages efter skat, er mindreend reintegrationsbistanden for det pågældende land, udgør reintegrationsbistanden forskellenmellem pensionen efter skat og reintegrationsbistanden for det pågældende land. Hvis pensio-nen efter skat er større end reintegrationsbistanden for det pågældende land, kan der ikke ydesreintegrationsbistand til udlændingen.Eksempel:Hvis en udlænding efter reglerne om social pension kan medtage 3000 kr. om måneden efterskat til sit hjemland eller tidligere opholdsland, og hvis udlændingen kommer fra et land, hvorreintegrationsbistanden udgør 2.500 kr. om måneden, vil udlændingen således ikke være be-rettiget til at modtage reintegrationsbistand, idet den medtagne pension overstiger, hvad ud-lændingen kan modtage i reintegrationsbistand. Hvis den pågældende udlænding derimod kanmedtage 1.500 kr. i pension efter skat, vil udlændingen derimod kunne få 1.000 kr. i reinte-grationsbistand om måneden (2.500 kr. i reintegrationsbistand fratrukket 1.500 kr. i pension).Afsnit 11 omhandler muligheden for at medtage pension ved repatriering.
10.2.2. Reintegrationsbistandens størrelseReintegrationsbistandens størrelse skal efter § 10, stk. 6, fastsættes i forhold til leveomkost-ningerne i de enkelte lande og på grundlag af en vurdering af mulighederne for en vellykket re-patriering. Reintegrationsbistanden skal have en sådan størrelse, at bistanden under hensyn tilleveomkostningerne i de enkelte lande giver en levefod, der nogenlunde svarer til den levefod,der opnås ved folkepensionens grundbeløb her i landet, samt at repatrierede udlændinge kanopnå og opretholde en rimelig levestandard.Landene er opdelt i to grupper, hvor den månedlige reintegrationsbistand for landegruppe 1udgør 2.500 kr., mens bistanden for landegruppe 2 udgør 4.500 kr. Landegruppeinddelingenog taksterne for reintegrationsbistand fremgår af bekendtgørelse om reintegrationsbistandensstørrelse (bilag 3). Bekendtgørelsen opdateres med løbende mellemrum, når der vurderes atvære behov for ændringer i landegrupperne og/eller beløbenes størrelse.
10.2.3. Administrationen af reintegrationsbistandDet er kommunalbestyrelsens ansvar at behandle ansøgninger om reintegrationsbistand. Kom-munalbestyrelsen skal i den forbindelse undersøge, om den pågældende udlænding har mulig-hed for at medtage pension i medfør af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, for-højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller i medfør af bilaterale aftaler om socialsikring mellem Danmark og udlændingens hjemland eller tidligere opholdsland.
22
Pensionsstyrelsen varetager administrationen af udbetalingen af reintegrationsbistand og fore-tager herunder årlig kontrol af, at betingelserne for at yde reintegrationsbistand fortsat er tilstede.
10.2.4. Eksempel på beregning af reintegrationsbistandEn udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) ønsker at vende tilbagetil sit hjemland Iran i 2010. Udlændingen er 67 år og modtager fuld folkepension (beregnet udfra optjeningsreglen i § 9, stk. 1, i lov om social pension). Udlændingen har opholdt sig her i lan-det i 10 år og har dermed ret til at medtage en delpension på 10/40, dvs. en fjerdedel af pen-sionens grundbeløb (5.448 kr. om måneden før skat i 2010) ved repatriering (ca. 1.362 kr. førskat). Da udlændingen er fyldt 67 år og har haft opholdstilladelse i Danmark i mere end fem år,opfylder den pågældende samtidig betingelserne for at modtage reintegrationsbistand. Rein-tegrationsbistanden for Iran udgør 2.500 kr. for reintegrationsbistand i fem år og 2.000 kr. vedreintegrationsbistand som livslang ydelse. Reintegrationsbistanden supplerer muligheden forat medtage pension under repatriering, og optjent pension efter skat skal dermed fradrages ireintegrationsbistanden. En delpension på ca. 1.000 kr. efter skat vil være omfattet af person-fradraget, hvis der ikke er yderligere skattepligtige indtægter. Reintegrationsbistanden til denpågældende udlænding vil således udgøre 1.500 kr. i fem år eller – hvis udlændingen ønsker atmodtage reintegrationsbistand som livslang ydelse – 1.000 kr.
11. Retten til at medtage pension ved repatrieringI visse tilfælde er det muligt at medtage pension enten helt eller delvis ved tilbagevenden tilhjemlandet eller det tidligere opholdsland, jf. lov om social pension § 3 a (bilag 6). Reglerne omudlændinges ret til at medtage pension til udlandet gennemgås nedenfor i korte træk.Eventuelle spørgsmål om muligheden for at medtage dansk pension til udlandet, herunderspørgsmål i konkrete sager, kan rettes til: Pensionsstyrelsen, Landemærket 11, 1119 KøbenhavnK, tlf. nr. 33 95 50 00, [email protected], www.penst.dk
11.1. Personkredsen efter lov om social pension11.1.1. Fravigelse af kravet om dansk indfødsretRetten til pension er efter lov om social pension § 2, stk. 1, som udgangspunkt betinget af, atmodtageren har dansk indfødsret. Efter lov om social pension § 2, stk. 2, nr. 1, gælder dette dogikke, hvis personen har boet her i landet i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65 år,heraf mindst fem år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Efter lov om socialpension § 2, stk. 2, nr. 2, gælder kravet om dansk indfødsret heller ikke, såfremt udlændingenhar fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 og 8 i udlændingeloven (asyl og kvoteflygtninge).
11.1.2. Fravigelse af bopælskravetRetten til pension er efter hovedreglen i lov om social pension § 3, stk. 1, betinget af, at modta-geren har fast bopæl her i landet eller hyre på dansk skib. Dette udgangspunkt kan dog fravigesved opfyldelse af betingelserne i lov om social pension § 3, stk. 2-4.I medfør af § 3 a i lov om social pension har flygtninge m.fl. adgang til at medtage en del afden optjente folkepension til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Efter § 3 a, stk. 1, be-varer udlændinge, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at havefået tillagt folkepension, og som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens §§ 7 og 8,
23
retten til at modtage folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i lan-det. Tilsvarende ret har udlændinge, som har opholdstilladelse af flygtningelignende grunde,herunder udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b (humanitær opholds-tilladelse) samt familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v., jf. nærmere lov om socialpension § 3 a, stk. 2.For så vidt angår de familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v., er retten til at bevarepensionen betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere op-holdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som hardannet grundlag for opholdstilladelsen, jf. lov om social pension § 3 a, stk. 2.
11.2. Pension, der kan medtagesRetten til at medtage pension gælder alene folkepension, der er tillagt, inden den pågældendevender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Herudover er det alene pensionensgrundbeløb, der kan medtages. Der er ikke adgang til at medtage pensionstillæg eller person-ligt tillæg til pensionen.Der er ikke adgang til at medtage førtidspension efter lov om social pension eller lov om høje-ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Der kan imidlertid væreadgang til at medtage førtidspension som følge af bilaterale aftale om social sikring mellemDanmark og udlændingens hjemland eller tidligere opholdsland. Se nærmere nedenfor.Af den tillagte pension er det kun muligt at medtage den del af grundbeløbet, der efter pensi-onslovens regler er optjent her i landet. Bopælstid i oprindelseslandet eller i andre lande indgårikke ved fastsættelsen af den pension, der kan medtages.Den pensionsydelse, der kan medtages efter lov om social pension § 3 a indtægtsreguleres, hvispensionisten har indtægter af en vis størrelse ved personligt arbejde, jf. § 27.
11.3. Fortrydelsesretten efter udlændingelovens § 17 aBenytter en udlænding, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 og 2, sigaf sin fortrydelsesret, jf. nedenfor afsnit 13, er vedkommende efter tilbagevenden til Danmarkberettiget til at få udbetalt pension på samme grundlag som før repatrieringen, da vedkommen-de efter udlændingelovens § 17 a bevarer sin opholdstilladelse i Danmark uden tab af status.
11.4. Ophør af retten til at medtage pensionRetten til at modtage pension efter lov om social pension § 3 a, ophører, hvis den pågældendetager ophold i et andet land end det, hvortil repatrieringen er sket.
11.5. Bilaterale aftaler om social sikringDanmark har med en række lande indgået aftaler om mulighed for at medtage en i Danmark op-tjent pension ved flytning til disse lande (se bilag 8 for en oversigt over disse lande). Retten tilat medtage pension efter lov om social pension § 3 a indskrænker ikke muligheden for at med-tage pension efter en sådan aftale. Er en person i henhold til en bilateral aftale berettiget til
24
at medtage pension (både folke- og førtidspension), kan den pågældende uanset lov om socialpension § 3 a benytte sig af denne ret.Kriterierne for, hvornår man er berettiget til at tage pension med til udlandet varierer fra aftaletil aftale, hvorfor der henvises til Pensionsstyrelsen, der kan oplyse nærmere om det konkreteindhold af de enkelte bilaterale aftaler.
12. Ophør af reintegrationsbistand ved unddragelse afstrafforfølgning eller straffuldbyrdelseEfter repatrieringslovens § 10 a, stk. 1 og 2, ophører udbetalingen af reintegrationsbistand, så-fremt den pågældende udlænding bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelseher i landet. Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens afgørelse om ophør af reintegrati-onsbistand, at udlændingen bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her ilandet, jf. oven for afsnit 9.Politiet og kriminalforsorgen har pligt til at underrette Pensionsstyrelsen om, at en udlændingbevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, såfremt politiet eller kriminalfor-sorgen får formodning om, at udlændingen har ansøgt om eller modtager reintegrationsbistand,jf. § 10 a, stk. 3.Reintegrationsbistand udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at en udlændinger repatrieret til sit hjemland eller tidligere opholdsland, jf. herved § 8, stk. 2, i bekendtgørelseom betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand.Efter § 10 a, stk. 4, ophører udbetaling af reintegrationsbistand med virkning fra den måned,hvor Pensionsstyrelsen får kendskab til, at udlændingen unddrager sig strafforfølgning ellerstraffuldbyrdelse. Hvis reintegrationsbistanden er udbetalt eller bogført på modtagerens kontoi et pengeinstitut efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af reintegrationsbistandikke længere var til stede, skal beløbet kræves tilbagebetalt, jf. § 10 i bekendtgørelsen om be-tingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand.Det er en forudsætning for udbetaling af reintegrationsbistand, at den pågældende udlændingtager varig bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, jf. repatrieringslovens § 10, stk.1, nr. 2. Udbetaling af reintegrationsbistand ophører således, hvis udlændingen flytter fra hjem-landet eller det tidligere opholdsland til et andet land, herunder vender tilbage til Danmarkmed henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af straf her i landet.Efter repatrieringslovens § 10 a, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ud-betaling af reintegrationsbistand kan genoptages, når udlændingen ikke længere unddrager sigstrafforfølgning eller straffuldbyrdelse, såfremt betingelserne for udbetaling af reintegrations-bistand efter § 10 i øvrigt er opfyldt.Bestemmelsen har til formål at sikre, at en udlænding, der efter kommunalbestyrelsens afgø-relse om ophør af reintegrationsbistand møder op til strafforfølgning, men hvor strafforfølgnin-gen ikke fører til idømmelse af frihedsstraf, kan vende tilbage til hjemlandet eller det tidligereopholdsland og modtage reintegrationsbistand i overensstemmelse med kommunalbestyrelsenstidligere afgørelse herom. Bestemmelsen har endvidere til formål at sikre, at en udlænding ef-ter afsoning af den straf, som udlændingen unddrog sig, kan vende tilbage til det pågældendeland og modtage reintegrationsbistand.
25
Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter § 10 a. stk. 6, træffe afgørelse om, at reintegrations-bistand, der ikke er udbetalt, jf. § 10 a, stk. 1, kan efterbetales, hvis strafforfølgning ikke førertil domsfældelse. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en udlænding, der møder op tilstrafforfølgning, uden at denne fører til domsfældelse, kan få efterbetalt den ophørte reinte-grationsbistand.Det er en forudsætning for efterbetaling af reintegrationsbistanden, at udlændingen vender til-bage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland og fortsat opfylder de øvrige betingelser forat modtage reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10.
13. Muligheden for ansættelse ved projekterEfter repatrieringslovens § 11 er der mulighed for i visse tilfælde at tilbyde en udlænding, der eromfattet af repatrieringslovens § 3, stk. 1 eller 7, arbejde ved et bistands-, reintegrations- ellergenopbygningsprojekt eller lignende i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.Den danske regering og danske private hjælpeorganisationer har iværksat udviklingsprojekter ien række lande. Ved nogle af disse projekter vil der – under iagttagelse af de normale krav ogprocedurer for forberedelse og gennemførelse af sådanne projekter – i visse tilfælde være mu-lighed for at ansætte velkvalificerede udlændinge som led i de pågældendes repatriering. Dervil efter omstændighederne være mulighed for at tilbyde arbejde ved både danske og andrebistands- og udviklingsprojekter, herunder projekter ledet af internationale organisationer someksempelvis FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og International Organisation for Migrati-on (IOM). Det vil navnlig kunne være projekter, der iværksættes i et område ved hjælp af lokalarbejdskraft, hvorefter udlændinge, der ønsker at repatriere, vil kunne knyttes til projekterne.Der kan kun tilbydes arbejde ved projekter i udlændingens hjemland eller tidligere opholdsland.Muligheden for ansættelse på projekter er et supplement til repatrieringshjælp efter lovens § 7og træder således ikke i stedet for hjælp til etablering. Udlændingens familie vil desuden havemulighed for at modtage hjælp til boligudgifter efter lovens § 8, hvis udlændingens projektan-sættelse benyttes som en lejlighed til at forberede repatrieringen for den øvrige familie.Ansættelse ved sådanne projekter vil ske på lokale vilkår.Ved etablering af projekter i udlandet giver Udenrigsministeriet Integrationsministeriet ellerden myndighed, organisation eller forening, som Integrationsministeriet har overladt rådgiv-ningsopgaven til (det vil sige for tiden Dansk Flygtningehjælp), besked herom. Eventuelle oplys-ninger om muligheden for projektansættelse kan fås ved henvendelse til dansk Flygtningehjælp.
14. KlageKommunalbestyrelsens afgørelser efter repatrieringsloven kan indbringes for De Sociale Nævn.Reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssik-kerhedsloven) finder anvendelse ved eventuel klage. Det medfører bl.a., at kun den person, enafgørelse vedrører, kan klage over afgørelsen, jf. retssikkerhedslovens § 60, stk. 2. En klage skaltillige normalt indgives inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf.§ 67, stk. 1. Det Sociale Nævns afgørelser kan som udgangspunkt ikke indbringes for anden ad-ministrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen
26
skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Klagereglerne på det sociale områdeer nærmere beskrevet i Indenrigs- og Socialministeriets vejledning nr. 73 af 6. oktober 2006 omretssikkerhed og administration på det sociale område.Pensionsstyrelsens afgørelser efter repatrieringsloven kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. re-patrieringslovens § 12.
15. FortrydelsesretDet fremgår af udlændingelovens § 17, stk. 1, at en opholdstilladelse bortfalder, når en udlæn-ding opgiver sin bopæl i Danmark.En opholdstilladelse bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet imere end seks på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse medmulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end to år her i landet, bort-falder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end12 på hinanden følgende måneder.Det gælder dog ikke, hvis udlændingen er vendt tilbage som led i repatriering.Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse – uanset udgangspunktet i§ 17 – således først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbagetil hjemlandet eller det tidligere opholdsland (repatriering), har opholdt sig uden for Danmark imere end 12 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter1) §§ 7 eller 8,2) § 9 b,3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,4) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstil-ladelse efter § 7,5) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset,6) § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet afnr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.Efter § 17 a, stk. 2, kan udlænding, der er omfattet af stk. 1, endvidere ansøge om, at opholds-tilladelsen først skal anses for bortfaldet, når der er forløbet yderligere 12 måneder efter deni stk. 1 nævnte periode. Ansøgningen skal imødekommes, hvis den pågældende udlænding an-giver en rimelig begrundelse for at udskyde endelig stillingtagen til spørgsmålet om fortrydelseeller en rimelig begrundelse for, at den pågældende først vender tilbage til Danmark senereend 12 måneder efter repatrieringen. Der kan gives afslag på ansøgningen, hvis den ikke efteren konkret individuel vurdering er rimeligt begrundet. En ansøgning om, at opholdstilladelsenikke skal anses som bortfaldet, indgives til Udlændingeservice.Det fremgår desuden af § 17 a, stk. 3, at stk. 1 og 2 kun finder anvendelse for en udlænding, der eromfattet af stk. 1, nr. 6 (familiesammenførte til flygtninge m.v.), hvis udlændingen vender tilbagetil hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem udlændingen harden familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen (referencen). Enfamiliesammenført udlænding til en flygtning m.v., der repatrierer til sit hjemland eller tidligereopholdsland uden referencen, har således ikke fortrydelsesret efter bestemmelsen.
27
I tilfælde af forskudt repatriering, hvor et ægtepar har truffet beslutning om repatriering, menhvor den ene ægtefælle repatrier forud for den anden ægtefælle med henblik på at forberedeen tilbagevenden for resten af familien, jf. afsnit 7, vil der ikke i alle tilfælde være fortrydel-sesret. Hvis referencen repatrierer forud for den familiesammenførte ægtefælle, vil referencenog dermed også den familiesammenførte have fortrydelsesret efter § 17 a. Hvis den familiesam-menførte ægtefælle derimod repatrierer forud for referencen, vil der kun være en fortrydelses-ret, hvis referencen efterfølgende repatrierer og ægteparret herefter fortryder repatrieringenog vender tilbage samlet. Fortrydelsesretten regnes i dette tilfælde for begge ægtefællers ved-kommende fra udrejsetidspunktet. Hvis den familiesammenførte ægtefælle derimod ønsker atvende tilbage til Danmark før referencen har repatrieret, vil den pågældende ikke have fortry-delsesret, idet det som nævnt er en betingelse for at familiesammenførte til flygtninge m.v. harfortrydelsesret efter § 17 a, at de repatrierer sammen med den person, der har dannet grundlagfor opholdstilladelsen. Den familiesammenførte ægtefælle må i denne situation henvises til påny at ansøge om familiesammenføring med referencen.Fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1, gælder som nævnt alene for gruppen afflygtninge m.v. samt for familiesammenførte til flygtninge m.v. Udlændinge med opholdstilla-delse efter udlændingelovens § 9 e har – hvis opholdstilladelsen er meddelt tidsbegrænset – for-trydelsesret i tre måneder, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 4.Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, som følge af udsendel-seshindringer, er også omfattet af fortrydelsesretten. For så vidt angår de udlændinge, der harmidlertidig opholdstilladelse efter denne bestemmelse gælder det imidlertid, at opholdskom-munen skal kontakte udlændingemyndighederne i tilfælde af ansøgninger om hjælp til repatri-ering. Udlændingemyndighederne tager efterfølgende stilling til, om opholdstilladelsen even-tuelt skal inddrages.En udlænding kan kun benytte muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i Danmark én gang.Hvis en udlænding fortryder repatrieringen og vender tilbage til Danmark kort tid efter udrej-sen til hjemlandet, kan der være anledning til at vurdere, om hjælpen til repatriering skal til-bagebetales, jf. repatrieringslovens § 9. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 8.Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, at udlændinge, der har fortrudt repatrieringen, hen-vender sig til Dansk Flygtningehjælp, der herved kan forbedre den fremtidige rådgivning af ud-lændinge, som ønsker at repatriere. Henvendelsen kan eventuelt ske gennem kommunen.Fortrydelsesretten indebærer, at udlændingen bevarer sin opholdstilladelse i Danmark. Er op-holdstilladelsen udløbet i den periode, hvor den pågældende har opholdt sig uden for Danmark,vil en fornyet opholdstilladelse blive udstedt. Tidsubegrænset opholdstilladelse vil efter denærmere regler i udlændingelovens § 11, stk. 3, kunne opnås, når den samlede udstrækning afudlændingens ophold i Danmark før repatrieringen og udlændingens ophold i Danmark efter til-bagevenden hertil er syv år, og når de øvrige betingelser herfor er opfyldt.1Tilsvarende gælderfor så vidt angår de tidsmæssige betingelser for at opnå dansk statsborgerskab.Hvis en udlænding, der på tidspunktet for repatrieringen var omfattet af integrationsloven, be-nytter sin fortrydelsesret og vender tilbage til Danmark, vil den pågældende blive stillet som
1Forslag nr. L 188 til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med hen-blik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelserved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og op-sættende virkning m.v.), som blev fremsat af integrationsministeren den 26. marts 2010, indeholder bl.a. forslag om enreform af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
28
om, repatrieringen ikke havde fundet sted. Det indebærer bl.a., at udlændingen som udgangs-punkt skal tage ophold i den kommune, hvor den pågældende var boligplaceret ved repatrierin-gen, og at introduktionsprogrammet skal genoptages med de justeringer, der måtte være nød-vendige som følge af repatrieringsforsøget. Udlændinge, der vender tilbage til Danmark efter etrepatrieringsforsøg, skal henvende sig i den kommune, som de udrejste fra.
16. Refusion og skattebetingelserKommunernes udgifter til hjælp til repatriering efter § 7, hjælp til boligudgifter efter § 8 ogreintegrationsbistand efter § 10 refunderes fuldt ud af staten, jf. repatrieringslovens § 13, stk.1. De nærmere regler fremgår af Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1305 af 15.december 2009 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Indenrigs-og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegrations ressortområder.Økonomiske ydelser efter repatrieringsloven medregnes ikke i den skattepligtige indkomst iDanmark, jf. ligningslovens § 7, nr. 9.
17. Modregning af gæld til det offentlige.Hvis en borger har gæld til f.eks. en kommune, vil kommunen i visse tilfælde have adgang til atmodregne den udestående fordring i andre offentlige ydelser til den pågældende borger. Detbetyder, at hvis en borger har et tilgodehavende hos kommunen, men samtidig skylder kommu-nen penge, kan der ske modregning af skylden med det tilgodehavende beløb.
17.1. Generelt om adgangen til at foretage modregningModregning er som udgangspunkt ulovbestemt og sker i overensstemmelse med dansk rets al-mindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og sædvane, og som giver en vid adgangtil modregning. Der findes dog enkelte regler i særlovgivningen om modregning, F.eks. indehol-der lov om børnefamilieydelse en bestemmelse om, at ydelsen som hovedregel ikke kan gørestil genstand for retsforfølgning (jf. § 11, stk. 1), dog med den modifikation, at der i op til halv-delen af børnefamilieydelsen eventuelt kan modregnes restancer vedrørende betaling for klub-og dagtilbud, jf. bestemmelsens stk. 2.Der findes to hovedformer for modregning. Det drejer sig om aftalt og tvungen modregning.Modregning kan således enten ske ved, at de to parter, der har krav mod hinanden, aftaler, atdisse krav udlignes ved modregning. Derudover kan der i visse tilfælde ske tvungen modregning.Det er i den forbindelse en betingelse, at kravene er udjævnelige, at kravene er afviklingsmod-ne, at kravene er gensidige, og at modkravet er retskraftigt.Modregning kan dog være udelukket, uanset at alle modregningsbetingelser er opfyldt.Dette kan bl.a. være tilfældet, hvor fordringen på staten har et specielt formål, f.eks. støtte,der ydes til et særligt formål. F.eks. har den daværende Told- og Skattestyrelse afgjort, at mod-regning er udelukket i arbejdslegater, igangsætningsstipendier, præmieringer, kunsthonorarerog livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond, ligesom løntilskud, der kan bevilges arbejdsgivere,
29
som ansætter ledige personer, ikke kan gøres til genstand for hverken udlæg eller modregning,idet løntilskud har vist sig at have en stor beskæftigelsesfremmende effekt, jf. SKATs afgørelseherom (SKM 2006-302 SKAT).
17.2. Modregning i ydelser efter repatrieringslovenStøtte til repatriering og reintegrationsbistand ydes med henblik på at gøre det økonomisk mu-ligt for en udlænding at vende permanent tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland.Støtten har således et helt særligt formål.Da en vellykket repatriering ofte vil være afhængig af, at støtten efter repatrieringsloven ud-betales fuldt ud, vil en eventuel modregning i repatrieringsstøtten kunne medføre, at repatri-ering må opgives.Idet den fulde udbetaling af repatrieringsstøtte således må anses som væsentlig for, om repa-triering kan gennemføres, kan der ikke foretages modregning i repatrieringsstøtten for eventuelgæld, en udlænding måtte have over for en kommune.
17.3. KlageadgangSåfremt en kommune alligevel vælger at foretage modregning over for en udlænding, skal der –som ved andre afgørelser – gives såvel en skriftlig begrundelse som en klagevejledning. Desudenskal kommunen inden modregning sker huske at foretage partshøring i sager, hvor udlændingenikke kan antages at være bekendt med kommunens krav. Partshøring skal desuden foretages isager, hvor udlændingen bestrider kommunens krav.Klage over en kommunes modregning i repatrieringsstøtte følger den normale klageadgang efterrepatrieringslovens § 12 og kan indbringes for det sociale nævn.
30
BilagsoversigtBilag 1. RepatrieringslovenBilag 2. Bekendtgørelse om regulering af beløb efter repatrieringsloven og KosovonødlovenBilag 3. Bekendtgørelse om reintegrationsbistandens størrelseBilag 4. Bekendtgørelse om betingelserne for og fremgangsmåden for udbetaling af reintegra-tionsbistandBilag 5. Uddrag af udlændingeloven (§§17 og 17 a)Bilag 6. Uddrag af lov om social pensionBilag 7. Uddrag af lov om aktiv socialpolitikBilag 8. Oversigt pr. 7. maj 2010 over lande uden for Norden og EU/EØS, som Danmark har ind-gået bilaterale aftaler om social sikring medBilag 9. Oplysningsskema fra Dansk Flygtningehjælp
31
Bilag 1
Lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. april 2010 af repatrieringslovenKapitel 1Formål, personkreds m.v.§ 1.Lovens formål er gennem en repatrieringsindsats at1) give udlændinge det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe be-slutning om at repatriere og2) støtte udlændinges repatriering.§ 2.Ved repatriering forstås i denne lov udlændinges frivillige tilbagevenden til deres hjem-land eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.§ 3.Loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. ogandre familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4.Stk. 2.Ved flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,2) udlændingelovens § 9 b,3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9 b,4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøg-ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller5) udlændingelovens § 9 e.Stk. 3.Vedfamiliesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. forstås udlændinge, der haropholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssigtilknytning til en person omfattet af stk. 2.Stk. 4.Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge, der har haft opholds-tilladelse her i landet i mindst 5 år, og som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 el-ler § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattetaf stk. 2.Stk. 5.Er en udlændings opholdstilladelse nægtet forlænget eller inddraget, jf. udlændin-gelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1, anses den pågældende for at være omfattet af loven indtiludløbet af den udrejsefrist, der er fastsat i forbindelse med afgørelsen om nægtelse af forlæn-gelse eller inddragelse af opholdstilladelsen.Stk. 6.Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller erstatsborgere i et land, som er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen omDet Europæiske Økonomiske Samarbejde eller er omfattet af Den Europæiske Unions regler omvisumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med ar-bejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.Stk. 7.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan efter ansøgning beslutte, aten udlænding, der har opholdstilladelse på andet grundlag end nævnt i stk. 2-4, skal anses foromfattet af loven.
32
Kapitel 2
Rådgivning m.v. om repatriering
§ 4.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har ansvaret for den individuellerådgivning af herboende udlændinge, som udtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjem-land eller tidligere opholdsland, og varetager den generelle informationsindsats vedrørende re-patriering.Stk. 2.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan overlade udførelsen af op-gaven efter stk. 1 til Dansk Flygtningehjælp eller til en eller flere myndigheder, organisationereller foreninger m.v. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan i øvrigt overladebestemte opgaver til en eller flere myndigheder, organisationer eller foreninger m.v.§ 5.Kommunalbestyrelsen vejleder i forbindelse med den særlige integrationsindsats ef-ter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om muligheden for at modtagehjælp til repatriering. Kommunalbestyrelsen underretter Ministeriet for Flygtninge, Indvandre-re og Integration eller den myndighed, organisation eller forening, som ministeriet har overladtrådgivningsopgaven til, når udlændinge udtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemlandeller tidligere opholdsland.§ 6.Uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv socialpolitik og § 25, stk. 2, i integrations-loven kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning give tilladelse til, at en udlænding modtagerhjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, hvis denpågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlan-det eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.Kommunalbestyrelsen skal til brug for vurderingen af ansøgningen indhente en udtalelse fra Mi-nisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller den myndighed, organisation eller for-ening, som ministeriet har overladt rådgivningsopgaven til.
Kapitel 3
Hjælp til repatriering
§ 7.Kommunalbestyrelsen yder efter ansøgning hjælp til repatriering til en udlænding, derer omfattet af § 3, stk. 1 eller 7. Der kan kun udbetales hjælp til repatriering, hvis udlændingenikke har midler hertil, jf. stk. 8, og ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere op-holdsland med henblik på at tage varig bopæl.Stk. 2.Hjælp til repatriering omfatter1) udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland,2) udgifter til transport af personlige ejendele op til 2 m 3 pr. person,3) udgifter på højst 11.615 kr. til transport af udstyr, der er nødvendigt for udlændingens el-ler dennes families erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,4) hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland med indtil 117.581 kr. pr.person, der er fyldt 18 år, og med indtil 35.860 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år,5) udgifter på højst 11.615 kr. til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme ud-lændingens beskæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller det tidlige-re opholdsland, samt udgifter på højst 15.000 kr. til transport af sådant udstyr,6) udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis der ikkepå anden måde er etableret en sådan forsikring,7) udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug og8) udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til an-dre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., samt hjælp til nødvendig vaccination i Danmark.Stk. 3.Hjælp til etablering efter stk. 2, nr. 4, udbetales i to dele, således at der ved tilbage-venden udbetales indtil 17.581 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og indtil 5.860 kr. pr. person,der ikke er fyldt 18 år. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a,stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til etablering efter stk. 2, nr. 4, efter for-trydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælp til etab-lering 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
33
Stk. 4.I stedet for at yde hjælp til udgifter til sygeforsikring i 1 år, jf. stk. 2, nr. 6, kan kom-munalbestyrelsen, når sygeforsikringen ikke eller kun vanskeligt kan tegnes i hjemlandet, be-slutte at udbetale højst 5.000 kr., med henblik på at udlændingen enten selv kan tegne en sy-geforsikring eller anvende beløbet til at dække udgifter til behandling. For udlændinge, der harfortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales det i 1. pkt. nævnte be-løb først efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales dette beløb 12 må-neder efter udrejsen af Danmark.Stk. 5.En udlænding kan kun modtage hjælp til repatriering én gang.Stk. 6.Til en udlænding, der er omfattet af § 3, stk. 3 eller 4, kan hjælp til repatriering kunydes, når udlændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammenmed den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, som har dannetgrundlag for opholdstilladelsen (referencen).Stk. 7.Uanset stk. 6 kan der ydes hjælp til repatriering, hvis1) udlændingen er blevet skilt fra og ikke længere samlever med referencen,2) referencen er død,3) udlændingen som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og efter sit fyldte18. år ønsker at repatriere eller4) udlændingen har opholdstilladelse på grundlag af en familiemæssig tilknytning til en her-boende søn eller datter og er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 4.Stk. 8.Ved vurderingen af, om udlændingen har midler til repatriering, jf. stk. 1, ser kom-munalbestyrelsen bort fra formuebeløb på op til 20.000 kr. for enlige og op til 40.000 kr. forægtefæller.§ 8.Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning i ganske særlige tilfælde yde hjælp i op til12 måneder til betaling af boligudgifter for en familie, hvis et familiemedlem vender tilbage tilhjemlandet eller det tidligere opholdsland forud for resten af familien.§ 9.Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering,hvis særlige omstændigheder taler herfor, herunder navnlig, hvis udlændingen ikke har gjort etreelt forsøg på repatriering, eller hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælptil repatriering er angivet urigtige eller vildledende oplysninger. § 95 i lov om aktiv socialpolitikfinder tilsvarende anvendelse.§ 9 a. Hjælp til repatriering kan ikke ydes til en udlænding, som bevidst unddrager sig straf-forfølgning her i landet i tilfælde, hvor1) den pågældende er varetægtsfængslet,2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.Stk. 2.Hjælp til repatriering kan endvidere ikke ydes til en udlænding, som bevidst unddragersig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt ubetinget fængselsstraf eller an-den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.Stk. 3.Får politiet eller kriminalforsorgen formodning om, at en udlænding, der bevidst und-drager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, har ansøgt om eller mod-tager hjælp til repatriering, skal kommunalbestyrelsen underrettes om unddragelsen. Under-retning skal gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen har eller senesthar haft bopæl.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at hjælp til repatri-ering, som ikke er udbetalt, kan ydes, når udlændingen ikke længere unddrager sig strafforfølg-ning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt betingelserne for udbetaling af hjælptil repatriering efter § 7, stk. 1 og 6, i øvrigt er opfyldt.
34
Kapitel 4
Reintegrationsbistand
§ 10.Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning yde en løbende, månedlig reintegrationsbi-stand i 5 år til en udlænding, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 7, hvis udlændingen1) ikke har midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand,2) ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på attage varig bopæl,3) har haft opholdstilladelse i Danmark i 5 år og4) på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 55 år, opfylder betingelserne for at modtage før-tidspension eller er fyldt 50 år og på grund af sin helbredstilstand eller lignende forholdmå antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller det tidli-gere opholdsland.Stk. 2.I stedet for en løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år efter stk. 1 kan udlæn-dingen, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1, anmode om at modtage enløbende, månedlig livslang reintegrationsbistand, som udgør 80 pct. af reintegrationsbistandenefter stk. 1. Anmodningen er uigenkaldelig.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning yde en supplerende løbende, månedligreintegrationsbistand i 5 år til en udlænding, som er omfattet af § 3, stk. 1 eller 7, og som erberettiget til reintegrationsbistand efter stk. 1 og meddelt opholdstilladelse her i landet førden 1. juli 2002. Den supplerende reintegrationsbistand udgør 1.000 kr. pr. måned. I stedet foren løbende, månedlig ydelse i 5 år kan udlændingen, inden kommunalbestyrelsen træffer af-gørelse efter 1. pkt., anmode om at modtage en løbende, månedlig, livslang ydelse på 800 kr.Anmodningen er uigenkaldelig.Stk. 4.Pension, der medtages ved repatriering i medfør af lov om social pension, lov om hø-jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller bilaterale aftalerom social sikring mellem Danmark og andre lande, fradrages i reintegrationsbistanden.Stk. 5.Pensionsstyrelsen forestår udbetaling af reintegrationsbistand og kan i forbindelsemed den løbende administration af udbetalingen træffe afgørelser om tilbagebetaling og ophøraf reintegrationsbistand i henhold til nærmere regler herom fastsat af ministeren for flygtninge,indvandrere og integration, jf. stk. 6, 3. pkt.Stk. 6.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter størrelsen af reinte-grationsbistanden for udlændinge, der repatrierer. Bistanden fastsættes i forhold til leveom-kostningerne i de enkelte lande og på grundlag af en vurdering af mulighederne for en vellykketrepatriering. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere reg-ler om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udbetaling af reinte-grationsbistand få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstre-gister § 7.§ 10 a.Udbetaling af reintegrationsbistand ophører for en udlænding, som bevidst unddragersig strafforfølgning her i landet, i tilfælde, hvor1) den pågældende er varetægtsfængslet,2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.Stk. 2.Udbetaling af reintegrationsbistand ophører endvidere for en udlænding, som bevidstunddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt ubetinget fængsels-straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.Stk. 3.Får politiet eller kriminalforsorgen formodning om, at en udlænding, der bevidst und-drager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, har ansøgt om eller mod-tager reintegrationsbistand, skal Pensionsstyrelsen underrettes om unddragelsen.Stk. 4.Udbetaling af reintegrationsbistand ophører med virkning fra den måned, hvor Pen-sionsstyrelsen får kendskab til, at udlændingen unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, ellerstraffuldbyrdelse, jf. stk. 2.
35
Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at udbetaling af rein-tegrationsbistand kan genoptages, når udlændingen ikke længere unddrager sig strafforfølg-ning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt betingelserne for udbetaling af reinte-grationsbistand efter § 10 i øvrigt er opfyldt.Stk. 6.Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at reintegrationsbistand,der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, kan efterbetales, hvis strafforfølgning ikke fører til domsfældelse.Betingelserne for udbetaling af reintegrationsbistand efter § 10 skal være opfyldt.
Kapitel 5 Projekter§ 11.En udlænding, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 7, og ønsker at vende tilbage til hjem-landet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl, kan tilbydes arbejdeved et bistands-, reintegrations- eller genopbygningsprojekt eller lignende i hjemlandet ellerdet tidligere opholdsland, hvis der er mulighed herfor.Stk. 2.Ved etablering af projekter i udlandet giver Udenrigsministeriet oplysning herom tilMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller den myndighed, organisation ellerforening, som Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har overladt rådgivnings-opgaven til.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med en udlændings ansøgning om hjælp tilrepatriering rette henvendelse til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ellerden myndighed, organisation eller forening, som Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og In-tegration har overladt rådgivningsopgaven til, hvis udlændingen udtrykker ønske om at arbejdeved et projekt i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Ministeriet for Flygtninge, Indvan-drere og Integration eller den pågældende myndighed, organisation eller forening undersøger isamarbejde med Udenrigsministeriet, om den pågældende udlænding kan tilbydes arbejde vedet projekt i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Kapitel 6 Klageregler§ 12.Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale nævnefter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Stk. 2.Det sociale nævns afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed. Ankestyrelsen kan dog efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagenhar principiel eller generel betydning.Stk. 3.Pensionsstyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsen.
Kapitel 7 Finansiering m.v.§ 13.Staten refunderer en kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter §§ 7 og 8 samttil reintegrationsbistand efter § 10.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for flygtninge,indvandrere og integration nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse ogrevision og om forældelse af kommuners krav om refusion.§ 14.De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 3, 5 og 8, og § 7, stk. 4, er fastsat i 2004-niveauog reguleres fra og med 2005 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efterlov om en satsreguleringsprocent.Stk. 2.De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 3, er fastsat i 2010-niveau ogreguleres fra og med 2011 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lovom en satsreguleringsprocent.
36
Kapitel 8
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 15.Loven træder i kraft den 1. januar 2000.Stk. 2.(Udeladt)§ 16. (Udeladt)§ 17. (Udeladt)§ 18. (Udeladt)§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 16 kan dog ved kongelig anordning helteller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøskeeller grønlandske forhold tilsiger.Lov nr. 424 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§6Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.1)Stk. 2.(Udeladt)Lov nr. 365 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§8Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-5.2)Stk. 2.(Udeladt)Stk. 3.(Udeladt)Stk. 4.(Udeladt)Stk. 5.(Udeladt)Lov nr. 1043 af 17. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§6Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2 og 3.3)Stk. 2.(Udeladt)Stk. 3.(Udeladt)Lov nr. 425 af 10. juni 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2-5.4)Stk. 2.(Udeladt)Stk. 3.(Udeladt)Stk. 4.(Udeladt)Stk. 5.(Udeladt)Lov nr. 1157 af 19. december 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2004.5)Stk. 2.Repatrieringslovens § 7, stk. 2-4, og § 10, stk. 2, som affattet eller indsat ved dennelovs § 1, nr. 3, 4 og 6, har virkning for udlændinge, der indgiver ansøgning om hjælp efter lovenefter lovens ikrafttræden.Lov nr. 1165 af 19. december 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§6Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.6)
37
Lov nr. 1380 af 20. december 2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§7Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2005.7)Lov nr. 324 af 18. maj 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2005.8)Stk. 2.(Udeladt)Stk. 3.(Udeladt)Stk. 4.(Udeladt)Lov nr. 327 af 18. maj 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 13Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2005.9)Stk. 2.Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straf-fuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.Stk. 3.(Udeladt)Stk. 4.(Udeladt)Lov nr. 404 af 8. maj 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 23Stk. 1.(Udeladt)Stk. 2.§§ 2-6, § 7, nr. 2, §§ 8-13, § 17, nr. 24, §§ 18-21 og § 22, nr. 1, 2 og 4, træder i kraft den1. juni 2006.10)Lov nr. 248 af 23. marts 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§2Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.11)Stk. 2.Repatrieringslovens § 3, stk. 4, § 7, stk. 2, nr. 4, § 7, stk. 3, § 7, stk. 7, § 10, stk. 1, nr.4, § 10, stk. 3, og § 10, stk. 6, som affattet, indsat eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, 2, 3,5, 7, 8 og 9, finder anvendelse på ansøgninger om hjælp til repatriering efter lovens § 3 og an-søgninger om reintegrationsbistand efter lovens § 10, hvis repatriering finder sted den 1. januar2010 eller senere. Dette gælder, uanset om kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter dehidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006, som ændret ved § 12 i lovnr. 404 af 8. maj 2006.Stk. 3.Repatrieringslovens § 13, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 10, finder anven-delse for kommunale udgifter afholdt fra og med regnskabsåret 2010.Stk. 4.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fremsætter forslag om revisionaf loven i folketingsåret 2013-14.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 6. april 2010Birthe Rønn Hornbech/ Nina Svanborg
38
Officielle noter:1)
§ 3 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, som blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 2000, vedrører en konsekvensændringaf § 3, stk. 3 og 4.§ 4 i lov nr. 365 af 6. juni 2002 vedrører en konsekvensændring af § 3, stk. 2, nr. 2-5, og § 3, stk. 3 og 4, samt ophæ-velse af § 3, stk. 2, nr. 6.§ 3 i lov nr. 1043 af 17. december 2002 vedrører ophævelse af § 13, stk. 1, 3. pkt.§ 3 i lov nr. 425 af 10. juni 2003 vedrører ændret affattelse af § 6, 1. pkt.§ 1 i lov nr. 1157 af 19. december 2003 vedrører indsættelse af § 3, stk. 5; ændring af § 7, stk. 1; ændret affattelse af§ 7, stk. 2; indsættelse af § 7, stk. 3 og 4; ændring af § 10, stk. 1; indsættelse af § 10, stk. 2 og 4; ændring af § 11, stk. 1;indsættelse af § 12, stk. 3; samt ændret affattelse af § 14.§ 5 i lov nr. 1165 af 19. december 2003, som blev bekendtgjort i Lovtidende den 22. december 2003, vedrører ændringaf § 10, stk. 2 (nu stk. 3).§ 3 i lov nr. 1380 af 20. december 2004 vedrører ændret affattelse af § 13, stk. 2.§ 3 i lov nr. 324 af 18. maj 2005 vedrører ændret affattelse af § 7, stk. 1, 2. pkt.; indsættelse af § 7, stk. 7; ændring af§ 10, stk. 1, nr. 5; og ændring af § 14.§ 11 i lov nr. 327 af 18. maj 2005 vedrører indsættelse af § 9 a og § 10 a.§ 12 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 vedrører indsættelse af § 10, stk. 7.Lov nr. 248 af 23. marts 2010 vedrører ændret affattelse af § 3, stk. 4, konsekvensændring af § 7, stk. 1, ændring af§ 7, stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 3, ophævelse af § 7, stk. 6, 2. pkt., indsættelse af § 7, stk. 7, ophævelse af § 10, stk. 1, nr.3, ændring af § 10, stk. 1, nr. 5 (nu nr. 4), indsættelse af nyt § 10, stk. 2, konsekvensændring af § 10, stk. 4 (nu stk. 5),ændret affattelse af § 10, stk. 5, 2. pkt. (nu stk. 6, 2. pkt.), ændret affattelse af § 13 og indsættelse af § 14, stk. 2.
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
39
Bilag 2
Bekendtgørelse nr. 352 af 25. marts 2010 om regulering pr. 1. januar 2010af beløb i henhold til repatrieringsloven og KosovonødlovenI medfør af § 14 i repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006, som æn-dret ved lov nr. 248 af 23. marts 2010, og § 4, stk. 1, i lov nr. 427 af 31. maj 2000 om ophævelseaf lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i ForbundsrepublikkenJugoslavien (Kosovonødloven) og lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af Kosovon-ødloven), jf. § 15, stk. 5, og § 17, stk. 4, i lov nr. 251 af 28. april 1999 om midlertidig opholdstil-ladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven),fastsættes:§ 1.For udlændinge, som modtager støtte efter repatrieringsloven, gælder følgende medvirkning for beløb, der udbetales i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010:1) Det i § 7, stk. 2, nr. 3, nævnte beløb udgør 13.613 kr.2) De i § 7, stk. 2, nr. 4, nævnte beløb udgør henholdsvis 117.581 kr. og 35.860 kr.3) De i § 7, stk. 2, nr. 5, nævnte beløb udgør henholdsvis 13.613 kr. og 17.581 kr.4) Det i § 7, stk. 2, nr. 8, nævnte beløb udgør 5.745 kr.5) De i § 7, stk. 3, nævnte beløb udgør henholdsvis 17.581 kr. og 5.860 kr.6) Det i § 7, stk. 4, nævnte beløb udgør 5.860 kr.§ 2.For udlændinge, som modtager støtte efter Kosovonødloven, gælder følgende med virk-ning for beløb, der udbetales i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010:1) Det i § 15, stk. 2, nr. 3, nævnte beløb udgør 13.613 kr.2) De i § 15, stk. 2, nr. 4, nævnte beløb udgør henholdsvis 24.505 kr. og 8.167 kr.3) Det i § 15, stk. 2, nr. 5, nævnte beløb udgør 13.613 kr.4) Det i § 17, stk. 2, nr. 3, nævnte beløb udgør 6.805 kr.§ 3.Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 2010.Stk. 2.Bekendtgørelsen finder anvendelse for støtte, der udbetales fra den 1. januar 2010 tiludlændinge, der er repatrieret den 1. januar 2010 eller senere.Stk. 3.Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1435 af 8. december 2009 om regulering pr. 1.januar 2010 af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 25. marts 2010Birthe Rønn Hornbech/ Frederik Gammeltoft
40
Bilag 3
Bekendtgørelse nr. 355 af 25. marts 2010 omreintegrationsbistandens størrelseI medfør af § 10, stk. 6, i repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006,som ændret ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 samt lov nr. 248 af 23. marts 2010, fastsættes:§ 1.Reintegrationsbistanden, jf. lovens § 10, stk. 1, udgør fra den 1. januar 2010 følgende forde lande, der er nævnt i bilag 1:1) gruppe 1: 2.500 kr. pr. måned2) gruppe 2: 4.500 kr. pr. måned§ 2.80 pct. af reintegrationsbistanden, jf. lovens § 10, stk. 2, udgør fra den 1. januar 2010følgende for de lande, der er nævnt i bilag 1:1) gruppe 1: 2.000 kr. pr. måned2) gruppe 2: 3.600 kr. pr. måned§ 3.Reintegrationsbistand tilkendt efter repatrieringsloven kan for den enkelte udlændingikke nedsættes i den periode, hvori bistanden er tilkendt.§ 4.Udlændinge, der tilhører den tidligere landegruppe 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 1232 af20. december 2008 om reintegrationsbistandens størrelse, og som i perioden fra den 1. januar2010 frem til den 1. april 2010 har fået udbetalt reintegrationsbistand i henhold til denne be-kendtgørelse, skal have efterbetalt differencen mellem det beløb, som udlændingen har mod-taget, og det beløb, som udlændingen er berettiget til efter §§ 1 eller 2.§ 5.Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 2010.Stk. 2.Bekendtgørelsen finder anvendelse for reintegrationsbistand, der udbetales fra den1. januar 2010.Stk. 3.Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1232 af 20. december 2008 om reintegrations-bistandens størrelse.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 25. marts 2010Birthe Rønn Hornbech/ Frederik Gammeltoft
41
Bilag 1 Oversigt over grupper med angivelse af landeGruppe 1:Afghanistan, Albanien, Algeriet, Angola, Argentina, Armenien, Azerbajdjan, Bangladesh,Belarus (Hviderusland), Belize, Benin, Bhutan, Bolivia, Bosnien-Herzegovina, Botswana,Brasilien, Burkina Faso, Burma, Burundi, Cambodja, Cameroun, Chile, Colombia, Comorerne,Congo (Brazzaville), Cook Islands, Costa Rica, Cuba, Den Centralafrikanske Republik, DenDemokratiske Folkerepublik Korea, Den Demokratiske Republik Congo, Den DominikanskeRepublik, Djibouti, Dominica, Ecuador, Egypten, Elfenbenskysten, El Salvador, Eritrea, Etiopien,Fiji, Filippinerne, Gabon, Gambia, Georgien, Ghana, Grenada, Guatemala, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Honduras, Indien, Indonesien, Irak, Iran, Jamaica, Jordan, KapverdiskeØer, Kazakstan, Kenya, Kina, Kirgisistan, Kiribati, Kosovo, Kroatien, Laos, Lesotho, Libanon,Liberia, Libyen, Madagaskar, Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (FYROM), Malawi,Malaysia, Maldiverne, Mali, Marokko, Marshall-øerne, Mauretanien, Mauritius, Mexico, Mongoliet,Montenegro, Mozambique, Namibia, Nauru, Nepal, Nicaragua, Niger, Nigeria, Pakistan, Palau,Panama, Papua New Guinea, Paraguay, Peru, Rusland, Rwanda, Samoa, Sao Tomé og Principe,Senegal, Serbien, Seychellerne, Sierra Leone, Solomon-øerne, Somalia, Sri Lanka, St. Kitts ogNevis, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Sudan, Surinam, Swaziland, Sydafrika, Syrien,Tadsjikistan, Tanzania, Tchad, Thailand, Togo, Tonga, Tunesien, Turkmenistan, Tuvalu, Tyrkiet,Uganda, Ukraine, Uruguay, Usbekistan, Vanuatu, Venezuela, Vietnam, Yemen, Zambia,Zimbabwe og Østtimor (Timor Leste).
Gruppe 2:Andorra, Antigua og Barbuda, Australien, Bahama-øerne, Bahrain, Barbados, Brunei, Canada,Forenede Arabiske Emirater, Israel, Japan, Kuwait, Monaco, New Zealand, Oman, Qatar,Republikken Korea, San Marino, Saudi Arabien, Singapore, Trinidad og Tobago, USA (AmerikasForenede Stater) og Ækvatorial Guinea.
42
Bilag 4
Bekendtgørelse nr. 353 af 25. marts 2010 om betingelserne for ogfremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistandI medfør af § 10, stk. 4, og § 10, stk. 6, 3. pkt., i repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 4 af 5. januar 2006, som ændret ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 samt lov nr. 248 af 23. marts2010, fastsættes:
Kapitel 1
Sagsbehandling
§ 1.Ansøgning om en løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år efter repatrieringslovens§ 10, stk. 1, indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen har bopæl.Stk. 2.I stedet for en løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år, jf. repatrieringslovens§ 10, stk. 1, kan udlændingen, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1, an-mode om at modtage en løbende, månedlig livslang reintegrationsbistand, som udgør 80 pct. afreintegrationsbistanden efter repatrieringslovens § 10, stk. 1, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 2.Anmodningen er uigenkaldelig.Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved ansøgninger om en supplerende løbende,månedlig reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10, stk. 3.§ 2.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse i sager vedrørende reintegrationsbistand se-nest 3 måneder efter tidspunktet for ansøgningens modtagelse.Stk. 2.Kan afgørelse ikke træffes inden den i stk. 1 nævnte frist, skal ansøgeren have en nær-mere redegørelse for årsagen hertil og meddelelse om, hvornår sagen kan forventes afgjort.§ 3.Kommunalbestyrelsen skal underrette Pensionsstyrelsen om afgørelser i sager, hvori dertræffes bestemmelse om at yde reintegrationsbistand, ved at fremsende kopi af afgørelsen tilPensionsstyrelsen.Stk. 2.Det skal fremgå af afgørelsen, om der er tale om en løbende, månedlig reintegrations-bistand i 5 år eller om en løbende, månedlig livslang reintegrationsbistand. Det skal endviderefremgå, om der er bevilget supplerende reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10,stk. 3, samt om der er tale om en løbende, månedlig supplerende reintegrationsbistand i 5 åreller om en løbende, månedlig livslang supplerende reintegrationsbistand. Herudover skal stør-relsen af den månedlige reintegrationsbistand, tidspunktet fra hvilket reintegrationsbistandenskal udbetales, og modtagerens oplysningspligt efter § 13 fremgår af afgørelsen.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen sender sagens akter til Pensionsstyrelsen. Af sagens akter skalfremgå følgende: oplysninger om udlændingens navn, køn, cpr-nummer, alder, civilstand, stats-borgerskab, fuldstændig adresse i det land, som udlændingen er udrejst af Danmark til, under-skrift, som udlændingen vil bruge ved udfyldning af leveattest, jf. § 12, pengeinstituttets navn,adresse, pengeinstituttets SWIFT adresse og kontonummer, hvorpå reintegrationsbistanden øn-skes indsat, og hvornår udlændingen er udrejst af Danmark til hjemlandet eller det tidligereopholdsland samt dato for, hvornår Pensionsstyrelsen første gang skal udbetale reintegrations-bistanden.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt sende sagens akter til Pensionsstyrelsen såbetids, at Pensionsstyrelsen har mulighed for at udbetale reintegrationsbistanden rettidigt, jf.§ 8, stk. 2.
43
Kapitel 2 Betingelser for udbetaling af reintegrationsbistand§ 4.Ved vurderingen af om en udlænding har midler, som kan dække behovet for reintegra-tionsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1, nr. 1, tages både formue og løbende indtægteri betragtning.Stk. 2.Der ses bort fra formue på halvdelen af det beløb, den pågældende ville kunne mod-tage i reintegrationsbistand i 5 år. Hvis udlændingens formue overstiger halvdelen af det be-løb, som den pågældende ville kunne modtage i reintegrationsbistand i 5 år, kan der ikke ydesreintegrationsbistand. Ved beregningen af det beløb, den pågældende udlænding vil kunnemodtage i reintegrationsbistand, jf. 1. pkt., medtages reintegrationsbistand, der ydes efter re-patrieringslovens § 10, stk. 1, samt supplerende reintegrationsbistand, der ydes efter repatri-eringslovens § 10, stk. 3, såfremt den pågældende udlænding er berettiget dertil.Stk. 3.Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevareeller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til udlændingens ellerfamiliens erhvervs- og uddannelsesmuligheder.Stk. 4.Der ses tillige bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge afpersonskade efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvareller lov om forsikring mod følger af arbejdsskader.Stk. 5.Der ses endvidere bort fra formue, som er opstået som følge af udbetaling af godtgø-relse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftel-ser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning for modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.Stk. 6.Der ses bort fra løbende indtægter på op til det beløb, den pågældende vil kunnemodtage i reintegrationsbistand om måneden.Stk. 7.For ægtefæller skal vurderingen efter stk. 1 foretages på grundlag af ægtefællernessamlede økonomiske forhold.
Kapitel 3 Ophør og nedsættelse af reintegrationsbistand§ 5.Reintegrationsbistanden for den enkelte udlænding kan ikke nedsættes i den periode,hvori bistanden ydes, uanset om udlændingen efter repatrieringen får løbende indtægter, derdelvist kan dække behovet for reintegrationsbistand.§ 6.Udbetaling af reintegrationsbistanden ophører, hvis udlændingen dør, flytter til et andetland eller kommer i besiddelse af midler, der kan dække behovet for reintegrationsbistand, jf. § 4.Stk. 2.Afgår udlændingen ved døden, ophører udbetalingen af reintegrationsbistand med ud-gangen af den måned, hvori dødsfaldet har fundet sted.§ 7.Pension, der medtages ved repatriering i medfør af lov om social pension, lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller bilaterale aftaler mellemDanmark og andre lande, fradrages i reintegrationsbistanden, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 4.Stk. 2.Hvis beløbet, som en udlænding kan medtage i pension efter fradrag af skat, er min-dre end den fastsatte reintegrationsbistand, udgør reintegrationsbistanden til den pågældendeudlænding forskellen mellem pensionen efter fradrag af skat og den fastsatte reintegrationsbi-stand.
44
Kapitel 4
Administration m.v.
§ 8.Pensionsstyrelsen forestår udbetaling af reintegrationsbistand og kan i forbindelse medden løbende administration af udbetalingen træffe afgørelser om tilbagebetaling og ophør afreintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 5.Stk. 2.Reintegrationsbistand udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at enudlænding er repatrieret til sit hjemland eller tidligere opholdsland.Stk. 3.Reintegrationsbistand kan overføres til en konto i et dansk eller udenlandsk pengein-stitut. Ved overførsel til et udenlandsk pengeinstitut fratrækkes de omkostninger, der er for-bundet med overførslen.§ 9.Reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10, stk. 1, udbetales månedligt i mak-simalt 5 år regnet efter tidspunkt for udlændingens repatriering.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for reintegrationsbistand efter repatrieringslo-vens § 10, 3, 1. pkt.§ 10.Hvis reintegrationsbistanden er udbetalt eller bogført på modtagerens konto i et pen-geinstitut efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af reintegrationsbistand ikkelængere er til stede, jf. § 6, skal beløbet kræves tilbagebetalt efter reglerne i stk. 2-4.Stk. 2.Pensionsstyrelsen skal tilbageføre reintegrationsbistand, der er bogført på modtage-rens konto i et pengeinstitut, hvis årsagen til ophøret af reintegrationsbistand er opstået indendispositionsdagen. Tilbageførsel kan ske efter dispositionsdagen.Stk. 3.Hvis reintegrationsbistanden ikke kan tilbageføres efter stk. 2, skal Pensionsstyrelsensøge beløbet inddrevet.Stk. 4.Pensionsstyrelsen kan opgive krav på tilbagebetaling efter stk. 3, hvis beløbet må an-ses for uerholdeligt, eller hvis de økonomiske omkostninger forbundet med inddrivelsen står imisforhold til tilbagebetalingskravet.§ 11.Pensionsstyrelsen skal i forbindelse med den første udbetaling af reintegrationsbistandgive meddelelse herom til udlændingen.Stk. 2.Pensionsstyrelsen fastsætter hver 1. januar reintegrationsbistanden for den enkelteudlænding som følge af ændringer i takster for reintegrationsbistand og pension.Stk. 3.Pensionsstyrelsen skal udsende meddelelser om reintegrationsbistanden, når der skerændringer i størrelsen af reintegrationsbistanden, jf. stk. 2.
Kapitel 5
Kontrol, oplysningspligt m.v.
§ 12.Pensionsstyrelsen skal én gang årligt anmode modtageren af reintegrationsbistand omen bekræftelse af, at den pågældende er i live og fortsat opfylder betingelserne for modtagel-se af reintegrationsbistand. Pensionsstyrelsen skal i den forbindelse anmode om en erklæringmed oplysning om udlændingens civilstand, indtægts- og formueforhold samt om eventuel æg-tefælles indtægt.§ 13.Modtageren af reintegrationsbistand skal oplyse Pensionsstyrelsen om forandringer iforhold, der kan forventes at medføre ændringer i reintegrationsbistanden. §§ 11 og 11 b i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Pensionsstyrelsen kan afkræve modtageren af reintegrationsbistand og dennes ægte-fælle oplysninger til brug for beregning og udbetaling af reintegrationsbistand. Hvis oplysninger-ne ikke modtages senest 3 måneder efter anmodningen herom, ophører udbetalingen af reinte-grationsbistand med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Udbetalingen genoptagesmed virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis modtageren pågrund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden forden i 2. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.
45
Stk. 3.Pensionsstyrelsen skal samtidig med anmodning om oplysninger efter stk. 2, oplysemodtageren af reintegrationsbistand om retsvirkningerne af, at de fornødne oplysninger ikkefremsendes rettidigt.Stk. 4.Modtageren af reintegrationsbistand skal oplyse Pensionsstyrelsen om flytning.§ 14.Hvis en modtager af reintegrationsbistand har tilsidesat sin oplysningspligt efter§ 13eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget reintegrationsbistand, skalmodtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
Kapitel 6 Ikrafttræden§ 15.Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 2010.Stk. 2.Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1179 af 12. december 2003 om betingelserne forog fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 25. marts 2010Birthe Rønn Hornbech/ Frederik Gammeltoft
46
Bilag 5
Uddrag af udlændingeloven (§§ 17 og 17 a) (lovbekendtgørelse nr. 785 af10. august 2009)Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser§ 17.En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilla-delsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 påhinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for va-rigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstil-ladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinandenfølgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt ellertjeneste, der træder i stedet herfor.Stk. 2.Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses forbortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.Stk. 3.En opholdstilladelse, der er givet i medfør af §§ 7-8, ophører først efter stk. 1, når ud-lændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land.Stk. 4.Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,nr. 4.§ 17 a.Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding,der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere op-holdsland, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder og haropholdstilladelse efter1) §§ 7 eller 8,2) § 9 b,3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,4) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstil-ladelse efter § 7,5) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset,6) § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet afnr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.Stk. 2.Det kan efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattetaf stk. 1 først skal anses for bortfaldet, når der er forløbet højst 12 måneder efter den i stk. 1nævnte periode.Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 1, nr. 6, hvis ud-lændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den per-son, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for op-holdstilladelsen.Stk. 4.Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding,der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere op-holdsland, har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder og haropholdstilladelse efter1) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsbegrænset,2) § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet afnr. 1, jf. dog stk. 5, eller3) et andet grundlag end nævnt i nr. 1 og 2, hvis det bestemmes efter ansøgning.Stk. 5.Stk. 4 finder kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 4, nr. 2, hvis udlæn-dingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person,til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for opholds-tilladelsen.Stk. 6.En udlænding kan kun én gang bevare sin opholdstilladelse i henhold til stk. 1-5.
47
Bilag 6
Uddrag af lov om social pension (§§ 2, 3, 3 a og 9) (lovbekendtgørelse nr.982 af 2. oktober 2009)Indfødsret§ 2.Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.Stk. 2.Dette gælder dog ikke:1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og fol-kepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionenydes. Indgives ansøgningen efter folkepensionsalderen, skal bopælskravene være opfyldtved folkepensionsalderen.2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt persona-le ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familie-medlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.
Bopæl§ 3.Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre pådansk skib.Stk. 2.Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som har nået folkepensionsal-deren, og som har haft fast bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. år og folke-pensionsalderen.Stk. 3.Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagtpension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i rigeti mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensio-nen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfrapensionen ydes. Er ansøgningen indgivet efter folkepensionsalderen, skal bopælskravet væreopfyldt ved folkepensionsalderen.Stk. 4.Når særlige omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Sikringsstyrelsen til-lade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fåettillagt pension.Stk. 5.Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionensgrundbeløb, førtidspension og tillæg efter §§ 14 og 69-72, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, ogtillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb.§ 3 a.Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidli-gere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepen-sionens grundbeløb og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløbfastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.Stk. 2.Tilsvarende ret har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelseefter udlændingelovens1) § 9 b,2) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,3) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse somnævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fa-der eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af enperson med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,6) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindre-årig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c.
48
Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr. 7 er betinget af, at de på-gældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den per-son, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstil-ladelsen.§ 4.Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte15.år og folkepensionsalderen.
Opgørelse af bopælstid mv.§ 9.Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæli oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågæl-dende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven.Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk ind-fødsret.Stk. 2.Stk. 1 anvendes kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.Stk. 3.Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet ogandre lande, der er nævnt i stk. 1.
49
Bilag 7
Uddrag af lov om aktiv socialpolitik (§ 5, § 81, § 85 og § 95)(lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009)Statsborgerskab og bopæl§ 5.Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.Stk. 2.Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kort-varige ophold i udlandet, hvis1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-indsats eller revalidering efter denne lov,2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med eg-ne børn under 18 år,3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få heri landet, eller4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der eralvorligt syg.Stk. 3.Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, atmodtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kantage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Enkeltudgifter§ 81.Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som harværet ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne iafgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv ifremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikkehar kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælptil en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betyd-ning for den pågældendes eller familiens livsførelse.
Flytning§ 85.Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bo-lig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift,der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere bolig-udgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomiskmulighed for at betale udgifterne.Stk. 2.Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan ydehjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land,eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
Tilbagebetaling m.v.§ 95.Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelses-ministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftalebortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.Stk. 2.Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden atder har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
50
Bilag 8
Oversigt pr. 7. maj 2010 over lande uden for Norden og EU/EØS, somDanmark har indgået bilaterale aftaler om social sikring med• • • • • • • • • • • • AustralienCanadaChileIsraelJugoslavien (gælder stadig for de tidligere jugoslaviske lande)KroatienMarokkoNew ZealandPakistanQuebecTyrkietUSA
51
Bilag 9Oplysningsskema i forbindelse med frivillig tilbagevenden til hjemland ellertidligere opholdsland (repatriering)Oplysningsskemaet er udgangspunktet for rådgivningen og vil - såfremt det ønskes - blive benyt-tet til at indhente oplysninger hos myndighederne om opholdsgrundlag i Danmark. Dette er nød-vendigt for at kunne give konkret rådgivning om støttemuligheder og betydning af repatrieringfor opholdsgrundlaget i Danmark. Skemaet skal fremsendes til: Dansk Flygtningehjælp, Borger-gade 10, 3. sal, 1300 København K.
Udlændingenummer:Cpr. nr.:Navn (fornavn + efternavn):Nationalitet/Land:Adresse og telefonnummer i Danmark:
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Vender tilbage til (adresse/by/land/telefon): __________________________________________________________________________________________________________________________
Vender du tilbage sammen med nær familie (navn og cpr.nummer)?____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Efterlader du nær familie i Danmark (navn og cpr.nummer)?___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Ønskes der tolk til samtalen:
nej
- sprog: ____________________________________ja
Må der indhentes oplysninger om opholdsgrundlag hos myndighederne?
nej
ja
Dato:Underskrift:Sagsbehandler/Kommune:(Direkte tlf. nr./Email)
_________________________________________
_________________________________________
52
Vejledning til oplysningsskemaI henhold til lov nr. 353 af 2. juni 1999 har udlændinge mulighed for at modtage støtte, hvis deforlader Danmark for at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland. Lovengælder for flygtninge, familiesammenførte udlændinge til flygtninge og andre familiesammen-førte udlændinge.Dansk Flygtningehjælp står for rådgivning af personer, som overvejer at vende tilbage til hjem-land eller tidligere opholdsland.Dette oplysningsskema er kun til brug for Dansk Flygtningehjælp. På baggrund af skemaet ind-kalder og forbereder vi os til samtale/rådgivning med den person, der overvejer at repatriere.At skrive under på dette skema har ingen bindende betydning, hverken for ansøger eller sags-behandler. Men Dansk Flygtningehjælp har brug for at have en kontaktperson i bopælskommu-nen, idet den økonomiske del ved tilbagevenden til hjemland eller tidligere opholdsland påhvi-ler bopælskommunen.Download Oplysningsskemaet i Word-format, og gem det på din harddisk. Når du har ud-fyldt skemaet, kan du vedlægge det som en ’attachment’ til en e-mail. Send mailen til råd-giver i Dansk Flygtningehjælps repatrieringssektion Vagn Klim Larsen: [email protected]Skemaet kan også printes ud og sendes som almindelig post eller faxes til Dansk Flygtningehjælppå faxnummer 3391 4507.Yderligere spørgsmål kan rettes til Dansk Flygtningehjælp på telefonnummer 3373 5000 eller viaemail til [email protected]
53
54
55
www.nyidanmark.dk
Holbergsgade 61057 København KTlf.: 33 92 33 80Fax: 33 11 12 39E-post: [email protected]
design: wanek-myrner.dk