UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 159: Orientering om udgivelsen af en evaluering af Integrationsministeriets Projekt Bydelsmødre, som er udarbejdet af Center for Boligsocial Udvikling

Initiativets formålBydelsmødreprojekterne er en del af rege-ringens samlede KvindeprogramNydanskeKvinders ressourcer i fokus,som startede i2007. Integrationsministeriet har finansie-ret de landsdækkende bydelsmødreprojek-ter og er også opdragsgiver til nærværendeevaluering.Formålet med Kvindeprogrammet er at bi-drage til, at flere kvinder med indvandrer-baggrund bliver aktive og deltagende med-borgere i det danske samfund. Projekt By-delsmødre er et blandt en række af Kvinde-programmets integrationsinitiativer, derkan bidrage til et styrket medborgerskabhos målgruppen og har fokus på at givekvinderne bedre muligheder for at fremmederes børn integration og udvikling i bredforstand, mens programmets øvrige initiati-ver drejer sig om at styrke kvindernes mu-ligheder for arbejde, uddannelse og delta-gelse i idræts- og foreningslivet i Danmark.Det gennemgående fællestræk for de i alt10 initiativer i Kvindeprogrammet er, at derer valgt en tilgang baseret påempower-ment.Det betyder i denne sammenhæng, atfællestrækket for initiativerne i Kvindepro-grammet er, at de bygger videre på de res-sourcer, kvinderneallerede harmed sig bl.a.i forhold til deres livserfaringer og den bag-grund de kommer med. Dette gælder ogsåfor Projekt Bydelsmødre.Bydelsmødreinitiativet er baseret på denidé, at man ved at uddanne kvinder medindvandrerbaggrund til at vejlede andremødre om børneopdragelse, børns sundhedog det danske institutionssystem og laveopsøgende arbejde, kan nå ud til de mødresom typisk offentlige myndigheder (fx soci-alforvaltninger) har svært ved at komme ikontakt med. Først uddannes bydelsmødre-ne på et ”intensivt kursus i børns udvikling”(Kvindeprogrammets initiativ 8). Kurset skalgive mødrene større viden om, hvordan dekan fremme deres børns udvikling og inte-gration i bred forstand (Kvindeprogrammetsinitiativ 8). Derefter skal bydelsmødrene i

gang med det opsøgende arbejde. Det op-søgende arbejde foregår som følger: ”gen-nem et antal regelmæssige besøg over enlængere periode skal bydelsmødrene givemødrene den viden, de selv har fået. Detforegår ved personlige samtaler og gen-nemgang af undervisningsmateriale. Medhenblik på at skabe størst mulig fortrolig-hed og tryghed omkring samtalen, besøgerbydelsmødrene kvinderne i deres eget hjem”(Kvindeprogrammets initiativ 8).Det er ønsket, at man med dette initiativkan udstyre mødrene (både bydelsmødre ogde besøgte kvinder) med noget forståelseog nogle redskaber, som skal gøre dem istand til i højere grad at støtte op om deresbørns udvikling og integration i Danmark.Derudover er der forhåbninger om, at initia-tivet også kan støtte op om bydelsmødre-nes integration på en bred front blandtandet ved at forbedre deres muligheder påarbejdsmarkedet, øge deres selvtillid ogforbedre deres danskkundskaber.Vores evaluering tager sit udgangspunkt idenne beskrivelse.

Evalueringens formålFormålet med evalueringen er tre-delt.For det første er det rapportens formål atundersøge i hvilket omfang de igangsattebydelsmødreprojekter opfylder initiativetsformål om at medvirke til, at indvandrer-kvinder bliver aktive medborgere i det dan-ske samfund og styrke deres viden om,hvordan de kan fremme deres børns udvik-ling og integration.For det andet er det formålet at belyse,hvilke metoder der anvendes i projekterne,og i hvilket omfang de enkelte metoder bi-drager til initiativets nævnte formål. Medmetoder tænkes der bl.a. på, hvordan pro-jekterne konkret har rekrutteret deres by-delsmødre, hvilke erfaringer de har gjort sig,og hvordan de gennemfører det opsøgendearbejde eller for nogle projekters vedkom-mende er i gang med at planlægge, hvordan

det gøre det muligt at evaluere på ”skridtpå vejen” mod de langsigtede virkninger, dersom nævnt ovenfor ikke kan forventes ind-truffet endnu. For det tredje skal denneeksplicitering hjælpe til at synliggøre foropdragsgiver, hvilke sammenhænge der erog ikke er mellem aktiviteter og ønskederesultater. Efter CFBU´s vurdering synlig-gør modellen, at der for nogle aspekter iinitiativet er en god og klar sammenhængmellem aktiviteter og ønskede virkninger,mens det halter mere på andre områder.Nedenfor vil vi gennemgå modellen, somfindes på næste side. Først skal der dogknyttes en kort overordnet kommentar tilmodellen. Det idealtypiske bydelsmødrepro-jekt er udpindet i de mørkegrå kasser. Herer det altså de besøgte kvinder, der er mål-gruppen. I de lysegrå kasser er vist, hvordanogså bydelsmødrene kan betragtes som enmålgruppe.Iførste søjlefremgår det problem, somprojektet skal løse og den antagelse, somprojektet bygger på. Problemet er, at der erindvandrerkvinder i udsatte boligområder,som mangler forudsætninger for at kunnestøtte deres børns udvikling og integration.Antagelsen er, at ressourcestærke indvan-drerkvinder, der har gennemgået et kursus ibl.a. børneopdragelse og rådgivningsteknik,har gode forudsætninger for at opnå kon-takt til og videreformidle deres viden tildisse kvinder og andre kvinder i boligområ-det.Ianden søjlefremgår den aktivitet, altså detkonkrete tiltag, man laver for at påvirkesituationen. I Projekt Bydelsmødre er denførste aktivitet man udfører, at ressource-stærke indvandrerkvinder gennemgår etbydelsmødrekursus. Pilene som går ud frakassen indikerer, hvilke virkninger by-delsmødrekurset forventes at have.

BydelsmødrekonceptetProjekterne har været i gang imellem 1 og 2år, hvorfor der endnu ikke kan evalueres påde langsigtede virkninger. Derfor har vi fun-det det nødvendigt at opstille en evalue-ringsmodel, som også kunne indfange deskridt, der er taget på vejen mod de merelangsigtede virkninger.Derudover har vi ved vores besøg i de igang-værende bydelsmødreprojekter observeret,at de danske projekter til en vis grad varie-rer i deres udformning, aktiviteter, formålog målgrupper, hvilket gør det vanskeligt atlave en generel evaluering af projekterne.Derfor har vi fundet det mest formåls-tjenstligt at evaluere projekterne i forholdtil de generelle retningslinjer, som Integrati-onsministeriet har udstukket. Vi har på denbaggrund opstillet det, som vi kan kalde etidealtypisk bydelsmødreprojekt.Til at eksplicitere det idealtypiske by-delsmødreprojekt og for at sætte fokus påskridtene på vejen mod de langsigtede virk-ninger har vi fundet inspiration i det red-skab, der kaldes indsatsteori. I indsatsteori-en udpindes indsatsens enkelte aktiviteterog forventede virkning, så det klarlægges,hvilke aktiviteter man forestiller sig, skallede til hvilken virkning på kort og lang sigt.Denne eksplicitering har her tre formål. Fordet første at ”styre” evalueringen, fordi detbliver mere klart for os som evaluatorer,hvilke mål og ønskede resultater projekterneskal vurderes i forhold til. For det andet skal

Itredje søjlefremgår de forventede virknin-ger. For det første forventes det, at by-delsmødrene bliver i stand til at opsøge ogrådgive andre indvandrerkvinder i deresboligområde om de ting, de har lært på kur-set. Her er det altså først og fremmest debesøgte kvinder og i sidste ende deres børn,som er målgruppen. Denne del af ProjektBydelsmødre vil i det følgende blive omtaltsom Projekt Bydelsmødresprimæreformål,da det er denne del af modellen, der svarertil de idealtypiske bydelsmødreprojekt. Deprimære formål er markeret med mørke-gråt i modellen. For de primære formål erder klare sammenhænge mellem aktiviteter-ne og de forventede virkninger. Samtidig erde forventede virkninger begrundede medreference til evalueringer fra store by-delsmødreprojekter, som har været i gang ien årrække i forskellige byer i Tyskland (sebilag A).Derudover forventes det af opdragsgiver,at Projekt Bydelsmødre har en rækkese-kundæreformål, som relaterer sig til by-delsmødrenes situation. Her er det altsåbydelsmødrene, der er målgruppen. De se-kundære formål markeres med lysegråt imodellen. For det første forventes det, atbydelsmødrene også selv opnår øget videnom børns udvikling og integration. Om detgiver mening at betragte bydelsmødreneselv som målgruppe for yderligere læringomkring børns udvikling og integration af-hænger meget af, hvilke kvinder der rekrut-teres som bydelsmødre, men det vil vi vendetilbage til senere i rapporten.For det andet lægger opdragsgiver op til, atCFBU skal undersøge Projekt Bydelsmødresvirkning på en række andre områder, somligger udenfor kernen i det idealtypiske by-delsmødreprojektet som fx kursets betyd-ning for bydelsmødrenes muligheder i ud-dannelsessystemet og på arbejdsmarkedet,kursets betydning for bydelsmødrenesdanskkundskaber, bydelsmødrenes netværki lokalområdet og bydelsmødrenes selvtillid.På disse områder er der en noget mereuklar sammenhæng mellem aktiviteter ogden forventede virkning, idet et ”intensivt

kursus i børns udvikling” kun med mangemellemregninger kan forventes at have ind-flydelse på disse områder.Isøjle firefremgår det næste skridt påvejen, som tages for at nå det primære mål,nemlig at nå ud til de kvinder, som offentligemyndigheder typisk har svært ved at nå.Dette skridt er, at bydelsmødrene opsøgerog rådgiver andre mødre. I det idealtypiskebydelsmødreprojekt foregår dette opsø-gende arbejde som beskrevet i boksen oven-for, ved at bydelsmødrene via en rækkeregelmæssige besøg i kvindernes hjem vide-regiver den viden, de har fået på kurset.Som det vil fremgå senere i rapporten, erdet særligt på dette punkt, at de danskebydelsmødreprojekter afviger fra forvent-ningerne, da de fleste projekter løber ind iforskellige problematikker i forhold til detopsøgende arbejde.Isøjle femfremgår det, hvilke resultaterman forventer at se i projektperioden. I detidealtypiske bydelsmødreprojekt forventerman, at de opsøgte mødre får øget videnom børns udvikling og integration, men atdet ikke nødvendigvis skinner tydeligt igen-nem i deres adfærd endnu. Dette er altsådet primære formål og er markeret medmørkegråt i modellen. Derudover forventerman, at bydelsmødrenes engagement i de-res egne børns udvikling og integrationøges, som resultat af deres øgede viden påområdet. Derudover forventer man, at by-delsmødrene er blevet mere aktive i uddan-nelsessystemet, på arbejdsmarkedet og ideres lokalområde. Her er det bydelsmødre-ne, der er målgruppen, hvilket er projektetssekundære formål, som er markeret medlysegråt i modellen.Isøjle seksfremgår de virkninger, man for-venter, at projektet vil have på kortere sigt.På kortere sigt forventer man, at de opsøg-te kvinders engagement i deres børns udvik-ling og integration øges som et resultat afden øgede viden, de har fået gennem råd-givning fra bydelsmødrene. Denne virkninger markeret med mørkegråt i figuren.

Isøjle syvfremgår de virkninger man for-venter, at projektet vil have på længere sigt.Som et resultat af de besøgte indvandrer-kvinders øgede engagement i deres børnsudvikling og integration forventer man, atderes børns integration fremmes. Dennevirkning er markeret med mørkegråt i figu-ren. Som et resultat af, at bydelsmødrenesengagement i deres børns udvikling og inte-gration fremmes på grund af deres øgedeviden fra kurset, forventer man også atbydelsmødrenes børns integration fremmes.Denne del af modellen er markeret medlysegråt, da det vedrører bydelsmødrenesom målgruppe. Den udvikling, man forestil-ler sig for bydelsmødrene og de besøgtekvinder, er således den samme men bareforskudt i tid. Endelig forventer man, atbydelsmødrene vil blive aktive samfundsbor-gere, som et resultat af, at de har fåetbedre muligheder i uddannelsessystemet ogpå arbejdsmarkedet, er blevet bedre tildansk, har fået større netværk i boligområ-det og større selvtillid. Denne del af model-len er også markeret med lysegråt, da deter bydelsmødrene, der er målgruppen.De forskellige projekter lægger forskelligvægt på de primære og sekundære formål.Nogle projekter arbejder med noget dernærmer sig idealmodellen, mens andre ihøjere grad arbejder for at forbedre by-delsmødrenes integration på en bred frontog i mindre grad tænker den opsøgende delind i projekterne. Når initiativets resultaterevalueres vil vi dels gøre det i forhold tilidealmodellens mål og dels i forhold til desekundære mål.

om man kan forvente, at virkningerne pålængere sigt indtræder, og fordi det giveros mulighed for at udpege svage led i pro-cessen mod de ønskede virkninger.Rapporten er derfor organiseret efter dis-se skridt på vejen, og de enkelte kapitler skalbelyse resultater og metoder i skridtene påvejen. Det betyder også, at rapporten erbygget op omkring en række hovedtemaermed fokus på generelle erfaringer og kvan-titative og kvalitative resultater på tværs afprojekterne frem for at behandle hvertprojekt isoleret. Dog beskriver vi løbendegennem rapporten enkeltprojekters særligeerfaringer, resultater og metoder, hvor dethar relevans for initiativet. Det har resulte-ret i, at rapporten er organiseret omkringfølgende hovedtemaer:OrganiseringRekrutteringUddannelsesforløb og -indhold ogprojekternes betydning for bydels-mødrenes integrationOpsøgende arbejde og de besøgtekvinderAnbefalingerMere specifikt søger rapporten at nå tilsvar på følgende spørgsmål:

Hvilke øvrige resultater har projek-terne haft for bydelsmødrene ogfor de besøgte kvinder?Hvilke anbefalinger kan der gives tiltilrettelæggelse af projekterne?Hvilke anbefalinger kan der gives tilnye integrationsinitiativer, som byg-ger på erfaringerne fra projekter-ne?I rapportens kapitel 2 behandles projekter-nes organisatoriske kendetegn, og der teg-nes et billede af de centrale aktører, der erinvolverede i projekterne.I kapitel 3 er fokus på rekrutteringsfasen.Her belyses bydelsmødrenes sprogkundska-ber, alder, beskæftigelsessituation, og hvormange børn de har. De forskellige metodertil at rekruttere kvinder til bydelsmødrekur-serne og fordele og ulemper ved de anvend-te metoder belyses ligeledes.I kapitel 4 præsenteres resultater og erfa-ringer fra uddannelsesforløbet. Et centraltpunkt er bydelsmødrenes udbytte af under-visningen i forhold til særligt relevante un-dervisningstemaer som eksempelvis børne-opdragelse, børns sproglige udvikling ogsundhed, kost og motion. Der tegnes ligele-des et billede af undervisningens indhold ogformer ligesom det beskrives, hvilke under-visere der er tilknyttet undervisningsdelen,og hvorvidt kvindernes egne ressourcer oglivserfaringer inddrages aktivt.I kapitel 5, der er et af rapportens hovedka-pitler, præsenteres og diskuteres resulta-terne af de opsøgende besøg hos de projek-ter, der er nået til denne fase. Det drøftes,hvilke barrierer og problematikker der erforbundet med denne fase i projektet. Iforlængelse heraf fokuseres der på denbetydning projekterne har for bydelsmødre-nes integration. Hovedvægten lægges påvores registrerede resultater i forhold tilnøgleområder som netværk og forenings-deltagelse, børn, dagsinstitutionsområdet,danskkundskaber, uddannelse og beskæfti-gelse.

Evalueringsdesign, undersøgelses-metoder og datagrundlagCFBU´s evaluering bygger på kvantitative ogkvalitative data. De kvantitative data brugestil at vurdere resultaterne i de enkelte faseri projekterne og til at komme med generelleog statistiske konklusioner omkring projek-ternes forløb og opnåede resultater. Dekvalitative metoder benyttes til at få endybere viden omkring de anvendte metoderog processerne i forløbet, bydelsmødrenesoplevelser af forløbet, de barrierer projek-terne er løbet ind i og de gode erfaringerprojekterne har gjort sig med at overkommedisse barrierer. De kvalitative data skal så-ledes understøtte og supplere den kvantita-tive del.Evalueringen er bygget op omkring følgendedatagrundlag:Kvantitativ spørgeskemaundersø-gelse blandt bydelsmødre.Kvalitativfokusgruppeinterviewsmed udvalgte bydelsmødre.Kvalitative interviews med alle pro-jektkoordinatorerDe anvendte spørgeskemaer og interview-gudies er vedlagt rapporten som bilag.De kvalitative interviews med koordinato-rerne på bydelsmødreprojekterne har vihovedsageligt anvendt til at få belyst deanvendte metoder i projektet, herundermetoder til rekruttering af bydelsmødre,baggrunden for sammensætningen af un-dervisningsforløb og de generelle erfaringermed projektet. Derudover anvendes de kva-litative interviews til at belyse projektkoor-dinatorernes vurderinger af resultater ogderes vurderinger af, om bydelsmødrenehar fået de vigtigste kompetencer.

Formålet med den kvantitative spørgeske-maundersøgelse blandt bydelsmødrene harværet at få et billede af sammensætningenaf gruppen af bydelsmødre, samt at belysebydelsmødrenes vurderinger af resultater-ne i projektet, og i hvor høj grad bydelsmød-rene oplever, at de har opnået de vigtigstekompetencer for at kunne varetage opga-ven som bydelsmor. Med vigtigste kompe-tencer menes der om bydelsmødrene påbaggrund af kursusforløb har opnået mereviden i forhold til deres børns trivsel, op-vækst, sundhed og skole eller institutions-forløb. Endelig belyses det i hvor høj gradbydelsmødrene oplever om de eventuelt erblevet tilknyttet et netværk med andrekvinder og blevet afklaret i forhold til ud-dannelse eller beskæftigelse. I de projekter,der er i gang med den opsøgende vidende-ling, skal spørgeskemaerne også belyse ihvilket omfang bydelsmødrene formidlerderes viden videre til andre kvinder og hvilketemaer, de rådgiver om.Det understreges, at vi har garanteret by-delsmødrene fuld anonymitet både i forholdtil spørgeskemabesvarelser og i forhold tilinterviews.

områdesekretariat, været repræsenteretmed to medarbejdere. Ved hvert projektbe-søg har vi foretaget en spørgeskemaunder-søgelse blandt de tilstedeværende bydels-mødre, et fokusgruppeinterview med ud-valgte bydelsmødre og et interview med denansvarlige projektkoordinator.CFBU vil i den forbindelse rette en særligtak til de mange bydelsmødre, der har tagetsig tid til at stille op til interviews. Vi vil ogsågerne takke projektkoordinatorerne for etgodt samarbejde. Det har været afgørendefor evalueringens gennemførelse, at pro-jektkoordinatorerne med deres direkte kon-takt til bydelsmødrene har kunnet indkaldebydelsmødrene og sørge for at skabe entillidsfuld ramme for gennemførelsen afprojektbesøgene.Følgende medarbejdere fra CFBU har fore-taget evaluering og sammenfattet rappor-ten: projektleder og specialkonsulent KlavsOdgaard Christensen, konsulent Louise Gle-rup Aner, konsulent Nana Øland Frederiksen,konsulent Nikolaj Avlund og studentermed-hjælper Mette Dahl. Konsulent Frederik Si-gurd har bistået i forbindelse med behand-lingen af de kvantitative data.

Gennemførelsen af projektbesøgoktober – december 2009Det skal her bemærkes, at vi i rapportengennemgående anvender betegnelsen pro-jektkoordinator. CFBU er klar over, at nogleaf de interviewede ankerpersoner på pro-jekterne er ansat som projektledere og ikkealle steder betegnes som projektkoordina-tor i deres ansættelsesforhold, men vi hargennem rapporten konsekvent valgt at om-tale alle som projektkoordinatorer. Det af-gørende har været at få foretaget inter-views med de projektansvarlige, der følgerprojekterne tæt og som fungerer som pri-mus motor i forhold til rekruttering af by-delsmødre, til udformning og gennemførelseaf uddannelsesforløb og i forhold til detopsøgende arbejde.CFBU har ved hvert projektbesøg, der of-test er foregået i det lokale beboerhus eller

Forbehold og usikkerheder forbun-det med evalueringenDe igangværende 13 bydelsmødreprojekterer projekter, der har fået bevillinger i 2008.Det betyder, at projekterne stadig befindersig i en tidlig fase, når det kommer til atdokumentere og vurdere de langsigtedevirkninger. Indenfor det spekter variererdet, hvor langt projekterne er. Nogle projek-ter befinder sig i en første fase, hvor by-delsmødrene stadig er i et uddannelsesfor-løb. Andre projekter befinder sig i en andenfase, hvor bydelsmødrenes opsøgende ar-bejde i deres lokalområde er påbegyndt.Det er vores vurdering, at det ikke er muligtinden for denne evaluerings ramme at kom-me med endegyldige konklusioner omkringde langsigtede effekter af projekterne.Evalueringen vil kunne belyse foreløbige

resultater, der dog kan ses som væsentligepejlemærker for, hvilken retning projekternebevæger sig i.Som tidligere nævnt er svarprocenten påspørgeskemaerne knap 50 %, hvilket vi vur-derer, er tilstrækkeligt til at kunne skabenogle generelle konklusioner. Det skal dogbemærkes, at det er færre projekter, der eri fase to, hvorfor der er færre besvarelser iden del af spørgeskemaet, som omhandlerdet opsøgende arbejde. Når vi i kapitel 5præsenterer resultater fra spørgeskema-undersøgelsen, er det således på baggrundaf 47 besvarelser.Når vi i evalueringen forholder os til resulta-terne af projekterne, er det på baggrund afprojektkoordinatorers og bydelsmødresegne vurderinger. Når vi eksempelvis i voresspørgeskema har spurgt til, hvor megetbydelsmødrene har lært om en række tema-er i kurserne, er det således bydelsmødre-nes egne vurderinger, der kommer frem.Det giver nogle usikkerheder, dels fordi by-delsmødrenes egen vurdering kan væreskæv i forhold til virkeligheden, og dels fordidet højest sandsynligt vil være forskelligt,hvor meget der skal til for, at bydelsmødre-ne vurderer, at de har lært ikke så megethenholdsvis meget om diverse temaer. Lige-ledes kan projektkoordinatorernes vurderin-ger af projekternes resultater også væreforbundet med nogle usikkerheder.Derudover er det vigtigt at understrege, atevalueringen også har været forbundet medvisse sproglige og forståelsesmæssige bar-rierer. Det er en erfaring som evaluator iKøbenhavns Kommune også har gjort sig iforhold til deres evaluering. Nogle bydels-mødre har svage danskkundskaber og er idet hele taget ikke vant til at besvare spør-geskemaer eller deltage i interviewundersø-gelser. Det har nogle konsekvenser for debesvarelser, vi har fået. Således har vi kun-net observere, at det for nogle af kvindernebåde har været svært at forstå spørgsmå-lene og at formulere svar. For at imøde-komme denne problematik, har vi forsøgtikke at stille for mange, lange og komplicede

spørgsmål i vores spørgeskema og i inter-viewene med kvinderne. Vi har i forbindelsemed gennemførelsen af evalueringen hjulpeti forbindelse med forståelsesmæssige van-skeligheder i spørgeskemaet. I efterbehand-lingen af spørgeskemabesvarelserne har videsuden forsøgt at tage højde for disseusikkerheder ved i enkelte tilfælde at sorte-re ulogiske besvarelser fra, fx i de tilfældehvor vi har konstateret modsigelser i besva-relserne.Endelig skal vi nævne, at projektkoordinatori flere tilfælde var til stede, når bydelsmød-rene besvarede spørgeskemaerne. Det harpå den ene side været nyttigt, fordi projekt-koordinatoren kunne hjælpe med forståel-sesmæssige vanskeligheder. På den andenside, er der en risiko for, at bydelsmødrenepå grund af projektkoordinatorens tilstede-værelse har været mindre kritiske overforkurset.På trods af at CFBU har taget mange for-holdsregler vil vi stadig påpege, at der kanvære usikkerheder i besvarelserne.

Projekternes organisatoriske ken-detegnAf KvindeprogrammetNydanske kvindersressourcer i fokusfremgår det, at ProjektBydelsmødre kan gennemføres af lokaleintegrationscentre, kommuner, landsdæk-kende foreninger og boligorganisationer, derefter ansøgning opnår tilskud og er ansvar-lige for projekterne.CFBU kan på baggrund af interviews medprojektkoordinatorer og ved gennemlæsningaf projektansøgninger konstatere, at deovennævnte aktører på forskellig vis og ivarierende form er repræsenterede i by-delsmødreprojekternes styregrupper. Enfremtrædende organisatorisk forskel mel-lem projekterne ligger i hvilken rolle og vægthenholdsvis kommunale aktører, foreningerog boligorganisationer indtager.I forhold til kommunale aktører er det for-trinsvist socialforvaltningerne men i nogletilfælde også en kommunes jobcenter, inte-grationsteam eller sundhedsforvaltning, derer involverede i projekterne. Dette er bl.a.tilfældet i Holstebro og Frederiksberg samtdet københavnske bydelsmødreprojekt iAkacieparken/Bispebjerg. I sidstnævnteprojekt spiller Københavns Kommunes Soci-alforvaltning en ganske aktiv rolle i en kom-munalt domineret styregruppe beståendeaf repræsentanter af Økonomiforvaltning,Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning,Børne- og Ungeforvaltning, Sundhedsfor-valtning og som nævnt Socialforvaltningen.Dertil kommer, at projektkoordinator har sinansættelse i Socialforvaltningen, og projek-tet skal ses i sammenhæng med ProjektKvindeambassadører, som er et andet stortkommunalt integrationsprojekt for kvindermed indvandrerbaggrund i Akaciepar-ken/Bispebjerg. Bydelsmødreprojektet iHolstebro er også et eksempel på et pro-jekt, hvor kommunen aktivt er involveret.Her er det særligt i undervisningsforløbetog i forhold til rekrutteringen, at kommunener aktiv, idet bydelsmødrene er blevet re-krutteret via kommunens jobcenter. By-delsmødreprojektet i Holstebro indgår der-

med som en integreret del af kvindernesaktiveringsforløb.I projekterne i Århus, Esbjerg og Vejle er dertale om en markant forankring i en lands-dækkende større forening. For disse projek-ters vedkommende er det især tydeligt iforhold til organisering og styregruppe-sammensætning, at henholdsvis DanskFlygtningehjælp og Kirkernes Integrations-tjeneste (KIT) spiller en afgørende rolle forprojektets gennemførelse, herunder særligtrekrutteringen af både bydelsmødre ogprojektkoordinator. Projektkoordinator iÅrhus er rekrutteret og ansat af DanskFlygtningehjælp, hvilket ligeledes er tilfældeti de to fællesprojekter i Vejle og Esbjerg,hvor KIT og særligt Pinsekirken i Esbjergstilfælde udgør det organisatoriske omdrej-ningspunkt. Samtidig fungerer kirken som etsamlingssted for bydelsmødrene i Esbjerg.Endelig tegner der sig en tredje organisato-risk variant, hvor en boligforening eller etboligselskab spiller en central rolle i styre-gruppen og i udførslen af projektet. Detsker ofte i samspil af varierende grad medkommunale aktører som eksempelvis job-centre og frivillige foreninger og lokale ild-sjæle. Dette er tilfældet i de to Odense-projekter (Odense SV og Vollsmose), hvorhenholdsvis Kristiansdal Boligforening ogFyns Almennyttige Boligselskab spiller enafgørende rolle i projektorganiseringen.Projektet i Vollsmose består af en bredtrepræsenteret og aktiv styregruppe bestå-ende af repræsentanter fra Jobcenter iOdense Kommune, Dansk Flygtningehjælp ogFyns Almennyttige Boligselskab. Dertil kom-mer, at repræsentanter fra Odense kom-munens jobcenter tager del i undervisnin-gen, mens Dansk Flygtningehjælp har spilleten væsentlig rolle i forhold til rekrutteringenaf bydelsmødre. Styregruppen i Vollsmoseer således repræsenteret med, hvad der måbetegnes som relevante aktører, der i sam-spil kan organisere og gennemføre projektetsamt ligeledes indgå som en del af undervis-ningen. I bydelsmødreprojektet i Horsens,hvor ansøgeren er Arbejdernes Andelsbolig-forening af 1938 i Horsens, er det særligt

Projekternes lokalforankring i bo-ligområdetCFBU kan på baggrund af vores interviewsmed projektkoordinatorerne konstatere atet væsentligt fællestræk, der fremhævessom særligt vigtigt, er projekternes stærkeforankring i boligområdet. Flere koordinato-rer fremhæver som ganske afgørende, atprojekterne har deres forankring i boligom-rådet og så tæt på bydelsmødrene og debesøgte kvinder som overhovedet muligt.Den nære forankring for projektet er væ-sentligt bl.a. fordi bydelsmødrene har etfast mødested i boligområdet, hvor dejævnligt kan mødes og udveksle erfaringermed det opsøgende arbejde både med hin-anden og med projektkoordinator. Særligtde københavnske projektkoordinatorerfremhæver vigtigheden af en tæt og konti-nuerlig supervision af bydelsmødrene. For-ankringen er også vigtig for den opsøgendevidendeling, fordi det gør det lettere atsprede viden i de lokalt baserede netværk.Også i rekrutteringsfasen er en lokal foran-kring en fordel, da der ofte rekrutteres viade lokalt baserede netværk. Projektet i År-hus, hvor Kvindehuset i Viby er samlings-punktet for de århusianske bydelsmødre,skiller sig dog ud på dette punkt, idet pro-jektet rekrutterer bydelsmødre fra områ-derne Herredsvang, Bispehaven, Toveshøj ogGellerupparken. Ikke desto mindre er Kvin-dehuset i Viby stadig et fast mødested foralle bydelsmødrene, og der hvor undervis-ningen foregår.Hovedparten af CFBU´s projektbesøg erforegået i det pågældende beboerområdesområdesekretariat som det eksempelvis ertilfældet i Horsens, i lokalt sundheds- ogintegrationshus som fx i Tingbjerg, på Nør-rebro Bibliotek og Medborgercenter, i Triv-selshuset i Holstebro eller Kvindehuset iViby. Dette er blot nogle af de projekter, derhar en markant lokalforankring, og hvor deter tydeligt, at disse steder udgør væsentli-ge samlingspunkter for et boligområdessociale aktiviteter. Et gennemgående indtrykfra disse besøg er, at stederne kendeteg-nes ved en rig aktivitet og af små og større

projekter, der supplerer hinanden og er medtil at forstærke stederne som naturligefora for socialt samvær.Udover at disse lokalt forankrede huse ogsekretariater flittigt anvendes af bydels-mødrene til at mødes, har vi kunnet konsta-tere, at undervisningsdelen på by-delsmødreprojekterne for de flestes ved-kommende foregår i netop det lokale bebo-erhus, på lokalbiblioteket osv. Det, at under-visningen foregår lokalt, er med til at for-stærke betydningen af projekternes tilknyt-ning til boligområdet.Derudover er det et særkende ved de kø-benhavnske projekter samt projektet påFrederiksberg, at der foregår en tæt koor-dinering, supervision og vidensudvekslingmellem de fem projektkoordinatorer, og somde fremhæver som meget væsentligt. Densamme form for samarbejde eksistererogså mellem projekterne i Århus, Holstebro,Horsens og Randers. Denne kontinuerligeerfaringsudveksling mellem projekterne,anser vi som en vigtig aktivitet, og det kankonstateres, at projektkoordinatorerne fårmeget ud af møderne.

Vigtigheden af projektkoordinatorPå samme måde som vi anser den lokaleforankring som vigtig, kan vi på baggrund afvores fokusgruppeinterviews med bydels-mødrene konstatere, at projektkoordinatorspiller en afgørende rolle for projektetsgennemførelse i alle dets faser. Koordinatorer den gennemgående kontaktperson, derfølger projektet lige fra de første spadestikmed sammensætning af undervisningsforløbog rekruttering af bydelsmødre til den fak-tiske gennemførelse af undervisning og ikkemindst som den daglige kontaktperson forbydelsmødrene ved det opsøgende arbejde.CFBU kan konstatere, at bydelsmødreneflere steder stærkt fremhæver betydningenaf netop projektkoordinator. Hun er denperson, de kan ringe til og gå til medspørgsmål og hjælp og i flere tilfælde kanfungere som en støtte i deres eget liv

Koordinator er i flere af projekterne enressourcestærk kvinde med indvandrerbag-grund. Det vil primært sige en kvinde medgode danskkundskaber, overskud i sit egetliv, et solidt kendskab til det danske sam-fund og nøgleinstitutioner på børneområdetsom vuggestuer og børnehaver og dansktankesæt i relation til fx grundprincipper idansk pædagogik og en kvinde som har etstort og tillidsfuldt netværk med de kvinder,som bor i boligområdet. I andre projekter erprojektkoordinator en kvinde med etniskdansk baggrund, som fx er sundhedsplejer-ske, og som i forvejen har et professioneltog indsigtsfuldt kendskab til indvandrer-mødre i et boligområde. Uanset projektko-ordinatorens etniske og sproglige baggrundkan vi konstatere, at koordinator er denvigtige og gennemgående aktør for bydels-mødrene.Et eksempel på koordinatorernes betydningfor bydelsmødrene fremgår af figur 2.2. Herhar vi spurgt bydelsmødrene, hvem derhjælper dem, hvis de har brug for hjælp. Detkan typisk være i forhold til situationer, deropstår i forbindelse med det opsøgendearbejde. Her fremgår det, at 60 % af deadspurgte bydelsmødrene vil kontakte pro-jektkoordinator, mens 26 % svarer, at de vilkontakte en af de andre bydelsmødre.

aktuelt ikke ligger en endelig aftale om,hvordan projekterne skal overgå til driftefter endt projektperiode.Det er her vigtigt at understrege, at projek-terne stadig befinder sig i en tidlig fase, ogat en del projekter, som allerede konstate-ret, endnu ikke har startet det opsøgendearbejde, hvilket er en væsentlig forklaringpå, hvorfor en egentlig aftale om forankringaf projekterne efter endt projektperiode erusikker.I vores gennemlæsning af projekternes an-søgninger, som vi har fået fra Integrati-onsministeriet, er det imidlertid vores vur-dering, at projekternes beskrevne foran-kringsstrategier i forhold til at sikre en vi-dereførelse af projektet lyder fornuftige.CFBU finder imidlertid, at der ligger en væ-sentlig problemstilling særligt i forhold tilprojektkoordinatorernes fremtidige tilknyt-ning til deres projekter. For nogle projektersvedkommende hersker der på nuværendetidspunkt en usikkerhed om projektkoordi-natorens ansættelsesforhold efter projekt-periodens udløb. Flere projektkoordinatorerer ansat for en toårig periode og flere harfor nærværende et år tilbage af deres an-sættelseskontrakt, hvilket skaber usikker-hed omkring projektets fremtidssikring iboligområdet. Enkelte projektkoordinatorerhar gjort os opmærksomme på denne usik-kerhed omkring deres egen arbejdsmæssigesituation på projektet.CFBU anser denne problemstilling som sær-lig vigtig, fordi det er afgørende for projek-

ternes fremtidssikring, at koordinatorernekan være tilknyttede deres projekter påfuldtid udover en toårig ansættelsesperio-de. Kortvarige ansættelsesforhold på etintegrationsprojekt, der i vid udstrækninghviler på den personbårne indsats, kan haveen markant indflydelse på projektet og sær-lig i forhold til en manglende videreførelse iet boligområde.I forhold til en organisatorisk fremtidssik-ring af bydelsmødreprojektet ser CFBU, atder er en række udfordringer, der spillervæsentligt ind i forhold til et by-delsmødreprojekts videreførelse over enlængere tidsperiode. Som konstateret kan vise, at det i de nuværende projekter varierer,hvilken rolle boligorganisationer, kommunerog frivillige foreninger spiller i de enkelteprojekter. Vi finder således ikke, at der kanpeges på én særligbest practise, der kandrages egentlige generaliseringer ud fra.Det afgørende er, at der i høj grad er etvelfungerende og tæt samarbejdet mellemde nævnte nøgleaktører. Er dette tilfældet,ser vi, at der er gode muligheder for at etbydelsmødreprojekt kan få succes.CFBU ser det også som en styrke og etganske vigtigt element, at et lokalområdehar mulighed for selv at vælge og implemen-tere den organisationsform, der er mesthensigtsmæssig for det pågældende bolig-område. Vi kan som nævnt konstatere, atdet dog er vigtigt at få kommunens social-forvaltning og jobcenter aktivt involveret iprojektet, så der skabes et indgående kend-skab i kommunen omkring Projekt Bydels-møde og en konkret forståelse for projek-tets potentiale i forhold til at nå og få invol-veret indvandrerkvinder i den pågældendekommune.Desuden finder vi, at der ligger et potentialei dannelse af formaliserede netværk mellembydelsmødreprojekter inden for en geogra-fisk nærhed. Som nævnt kan vi konstatere,at der aktuelt eksisterer et storkøben-havnsk og jysk netværk, hvor det primært erfælles erfarings- og vidensudveksling, derer i fokus. CFBU ser en række muligheder til

DelkonklusionI hovedparten af landets bydelsmødrepro-jekter er styregruppen sammensat af kom-munale aktører, landsdækkende foreningerog boligforeninger. Det varierer dog, hvilkenrolle disse forskellige aktører spiller. Dertegner sig tre typer, hvor det er socialfor-valtningen, en frivillig forening eller en bolig-forening, der er den dominerende aktør iprojektet. Projektkoordinatorerne er oftekvinder med et stærkt netværk i boligområ-det.Et væsentligt succeskriterium for et inte-grationsinitiativ som bydelsmødreprojekteter den udprægede nærlokale tilknytning tilet boligområdes beboerhus, kvindehus, om-rådesekretariatet, bibliotek eller lignende.For projekterne gælder det, at de alle rentfysisk er placeret i bydelsmødrenes bolig-område, og at de fysiske rammer udgør etnaturligt samlingssted for bydelsmødrenesregelmæssige møder ligesom undervisnin-gen ofte foregår i beboerhuset, på nærbib-lioteket eller lignende. Vi kan på baggrund afinterviews med projektkoordinatorer ogvores projektbesøg konstatere, at den nær-lokale tilknytning spiller en afgørende oggennemgående rolle både i forhold til re-kruttering, undervisning og i det opsøgendearbejde.Ydermere kan der peges på en problemstil-ling i forhold til projektkoordinatorernesansættelsesforhold efter endt finansie-ringsperiode. Flere er ansat for en toårigperiode og enkelte har udtrykt en usikker-hed omkring deres egen og projektetsfremtidssikring. CFBU anser dette som en

Formål med rekrutteringOverordnet set har bydelsmødreprojekterneto målgrupper. For det første de mødresom deltager i kurset, og som skal uddannestil at være bydelsmødre, og for det andetde isolerede mødre, som bydelsmødrene skalopsøge og videregive deres viden til. Formå-let med rekrutteringen har således været atfinde de rette bydelsmødre til kurserne,som både kunne få noget ud af kursetsindhold og som samtidig kunne lave det op-søgende arbejde.Generelt har projekterne været gode til atrekruttere indvandrerkvinder til deres kur-ser. I nogle tilfælde har rekrutteringsperio-den trukket ud og forsinket starten på un-dervisningsdelen, men generelt har projek-terne fået fat i indvandrerkvinderne.Ved vores projektbesøg har vi kunnet kon-statere, at projekterne har løst udfordrin-gen med at rekruttere bydelsmødre på for-skellig vis. Dette har resulteret i, at projek-ternes deltagere er ganske forskellige, hvadangår deres danskkundskaber og kendskabtil det danske samfund. Mere præcist kan vikonstatere, at projekterne spænder fra atbestå af kvinder, som alle er i gang med envideregående uddannelse og besidder solidedanskkundskaber til kvinder, som stort setikke taler eller skriver dansk. Der er dog entendens til, at bydelsmødre i de enkelteprojekter er forholdsvist homogene, såledesat det ikke er indenfor det enkelte projektat denne spredning findes, men imellem deforskellige projekter.Projekterne med ressourcestærke kvinderer de projekter, som mest ligner de tyskebydelsmødreprojekter. En ulempe ved disseprojekter er, at kvinderne ikke selv får såstort fagligt udbytte af indholdet på kurset,da undervisningen vedrører emner, som fordisse kvinder ikke er nyt. Projekterne medde mindre ressourcestærke kvinder harderes styrke i, at de gennemfører kursus-forløb for nogle af de kvinder, som manhavde forestillet sig, at man ikke kunne få

De rekrutterede bydelsmødreI det følgende præsenterer vi de vigtigstedata fra vores spørgeskemaundersøgelse iforhold til bydelsmødrenes alder, antal børn,sprog, antal år i Danmark, beskæftigelse ogdeltagelse i frivillige foreninger. Disse in-formationer giver os et overblik over, hvilkekvinder vi har med at gøre i by-delsmødreprojekterne.Den beskæftigelses- og uddannelsesmæs-sige situationSom det fremgår af figur 3.1 er ca. 40 % afde adspurgte bydelsmødre enten på kon-tanthjælp eller starthjælp, mens 29 % sva-rer, at de er i fast arbejde. I forhold til for-målsbeskrivelsen til initiativ 8 om ProjektBydelsmødre i Kvindeprogrammet fremgårdet, at der udvælges ”et antal ledige mødre

med etnisk minoritetsbaggrund, som gen-nemgår et intensivt kursus inden de kanblive bydelsmødre.”Vi kan konstatere, atdette gælder for hovedparten af de nuvæ-rende bydelsmødre, men samtidig er deraltså ca. 30 % af bydelsmødrene, som er iarbejde, 13 % der er under uddannelse, og 8% som er vikarer, fx i en børnehave.Sproglig baggrundFigur 3.2 illustrerer de forskellige sprogkvinderne taler udover dansk. Det bemær-kes, at tallene summerer til over 100, daflere af kvinderne taler mere end et sprog,og at vi ikke specifikt har spurgt til kvinder-nes modersmål. Figuren er således alene enoversigt over, hvilke sprog bydelsmødrenetaler.Vi kan konstatere, at arabisk med 35 %,engelsk med 31 % og tyrkisk med 23 % er dedominerende sprog blandt bydelsmødrene.Det at mere end 31 % af de adspurgte by-delsmødre svarer, at de taler engelsk skyl-des i høj grad, at mange af bydelsmødrenetaler engelsk som andet-, tredje- eller fjer-desprog, og det skal derfor ikke tolkes så-

Alder og børnFigur 3.3 illustrerer bydelsmødrenes forde-ling i forhold til alder delt i tre kategorier:Under 31 år, mellem 31 og 40 år og over 40år.Som det fremgår, er 47 % af bydelsmødrenemellem 31 og 40 år, 20 % er under 31, og 33% er over 40 år. Det er værd at bemærke,at langt størstedelen af bydelsmødrenesåledes er over 30 år, mens 20 % er under30 år. Da indvandrerkvinder typisk får børntidligere end etnisk danske kvinder, betyderdette, at de fleste af kvinderne – både dekvinder som er under 30 år og de som er imellem 31 og 40 år - har børn i alderen 0-20år. Der er altså både kvinder, som har småbørn, og kvinder som har teenagebørn samtkvinder som har både små børn og teenage-re. Den sidste gruppe, som er kvinder over40 år, kan forventes at have teenagebørnog voksne børn.Figur 3.3: Bydelsmødrenes alder<= 30 år31-40 år>= 41 år

Antal år som bosiddende i DanmarkI figur 5 nedenfor fremgår det, hvor mangeår kvinderne har boet i Danmark. Her ses entydelig tendens til, at kvinder, som deltager ibydelsmødreprojektet har boet i Danmark ien del år. Vi kan konstatere, at 63 % af by-delsmødrene har boet i Danmark i mere end11 år, mens det for 20 % af kvinderne gæl-der, at de har været bosiddende i Danmark i6-10 år. Endelig svarer 17 % af kvinderne, atde har boet i Danmark i under 5 år.Det er interessant, at størstedelen af by-delsmødrene er kvinder, der har boet oglevet i det danske samfund i mere end 11 år.Deraf mener vi ikke, at man kan konkluderenoget i forhold til, hvor velintegrerede kvin-derne er set i forhold til kvinder, der harboet i landet i kortere tid ligesom de ikkenødvendigvis behøver at have bedre dansk-kundskaber. Alligevel kan man have en for-modning om, at indvandrerkvinder, der harlevet i Danmark gennem flere år har opnåeten række positive og negative erfaringermed offentlige myndigheder og i hvert faldhar oplevet, hvad det vil sige at have sitbarn i en dansk skole eller dagsinstitution ogdermed også har oplevet forskelle mellem fxdansk og arabisk opdragelse.

Af de kvinder der er aktive i foreninger er25 % aktive i frivilligt socialt arbejde, 24 %er aktive i kvindeforeninger, 17 % er med-lemmer af en fagforening, 15 % er medlem-mer af en kulturel forening, 7 % er medlemaf en idrætsforening, 5 % er aktive i enanden form for forening eller netværk, 4 %er aktive i en religiøs forening, 3 % er aktivei en beboerforening mens ingen er aktive ien politisk forening. Det er muligt at by-delsmødrene i deres besvarelser har regnetarbejdet som bydelsmor med i ”frivilligt so-cialt arbejde” - hvilket det jo også for man-ge vedkommende er. Dette kan være med tilat forklare den store procentdel, som harsvaret ”frivilligt socialt arbejde”.På baggrund af disse informationer ombydelsmødrene kan vi opstille en ”typisk”bydelsmor. Den typiske bydelsmor er mellem30 – 40 år, hun har to hjemmeboende børn,taler arabisk og har boet i Danmark i mereend 11 år og er på kontanthjælp. Hun ertypisk engageret i frivilligt socialt arbejde fxi en kvindeforening i sit lokalområde. Billedetaf den typiske bydelsmor er meget forenk-let. Det skal således bemærkes, at dettebillede af den typiske bydelsmor ikke skalbetragtes som en model for alle bydelsmød-rene, men som en syntetisering af de oftestforekommende karakteristika.

RekrutteringsmetoderVi har nu tegnet et generelt billede af dekvinder, som landet over er blevet rekrutte-ret til bydelsmødreprojekterne. Men på bag-grund af projektbesøgene kan vi konstatere,at der er nogle afgørende forskelle i hvilkekvinder de forskellige projekter har formåetat rekruttere. I nogle af projekterne er detgenerelt stærke kvinder med uddannelse oggode danskkundskaber, som er rekrutterettil projekterne. I andre er det nogle svagerekvinder, som står udenfor arbejdsmarkedetog som på flere fronter er svagt integrereti det danske samfund. I nogle projekter erdet ligefrem de kvinder, som bydelsmødreneegentlig skulle have opsøgt, som er rekrut-teret til selv at blive bydelsmødre. Disseforskelle hænger sammen med de metoder,der er anvendt til rekrutteringen af bydels-mødrene.JobcenterI nogle projekter er der et nært samarbejdemed jobcenteret. Her rekrutteres bydels-mødrene via jobcenteret, og kurset er en delaf deres aktivering.Blandt kvinderne, som er tilknyttet jobcent-rene, kan der være forskellige ressourcer,som kan bruges i forbindelse med arbejdetsom bydelsmor, men som det muligvis kanvære svært for det danske arbejdsmarkedat udnytte på optimal vis. Disse ressourcerer bl.a. en evne til at kommunikere med an-dre indvandrerkvinder på deres modersmål,kendskab til og egne erfaringer med det atvære mor i et fremmed land, egne erfarin-ger med forskellige kommunale instanser oget bredt netværk indenfor samme etniskegruppe.Der vil imidlertid også være kvinder i dennegruppe, som på mange måder er hårdt bela-stede af fx fysiske eller psykiske lidelser,ansvar for syge familiemedlemmer og isola-tion. Nogle af disse kvinder vil derfor tilhøreden gruppe af kvinder, som det oprindeligtvar tanken, at bydelsmødrene skulle ud ogopsøge. Nogle af disse kvinder har da hellerikke forudsætningerne for at kunne udføre

den opsøgende videndeling, og det viser sig,at det kan være vanskeligt at få disse kvin-der til at udføre den opsøgende videndelingpå frivillig basis, når aktiveringskurset eroverstået.SprogskoleI nogle projekter går rekrutteringen af by-delsmødre via den lokale sprogskole. Sprog-skoleundervisning foregår typisk nogle dageom ugen eller få timer om dagen, og noglekvinder har derfor mulighed for at deltage ibydelsmødrekurset ved siden af sprogskole-forløbet. I ét af projekterne går mange afkvinderne på sprogskole fire dage om ugenog deltager i bydelsmødrekurset den femtedag.En problemstilling i forhold til rekrutterin-gen fra en sprogskole er, at kvindernesdanskkundskaber i flere tilfælde er svage,og at der hovedsageligt er tale om for-holdsvist nytilkomne indvandrerkvinder, somderfor ikke har så stor førstehåndserfaringmed det danske samfund. Et projekt hånd-terer denne udfordring ved at stille særligekrav til kvinderne fra sprogskolerne. De skalkunne tale et vist dansk og de skal have envis erfaring med arbejdsmarkedet eller etvist uddannelsesniveau fra deres hjemlandefor at blive taget i betragtning.ProjektkoordinatorVed rekruttering i lokalområdet kan vi somkonkluderet i forrige kapitel konstatere, atdet er vigtigt med en projektkoordinator,som kender området indgående, og som kanskabe kontakt til potentielle bydelsmødre.Det kan både være en person, som gennemsit professionelle virke som eksempelvissundhedsplejerske kender mange menne-sker i området, eller en person som gennemsit netværk ofte indenfor samme etniskegruppe kender og er i kontakt med indvan-drerkvinder i lokalområdet.Mange projektkoordinatorer, også de etniskdanske, har et stort netværk blandt lokal-områdets projekter og frivillige foreninger.Ofte har de tidligere været ansat i andreprojekter i boligområdet og har derigennem

oparbejdet et godt kendskab og mange kon-takter til aktive kvinder. Gennem disse net-værk rekrutteres der i nogle tilfælde kvin-der, som i forvejen deltager i forskelligeprojekter i området, fx som miljøambassa-dør. Ved denne metode til rekruttering fårman således fat i kvinder, som allerede eraktive i lokalområdet, og som derfor har etvist netværk i området og kendskab til om-rådets muligheder.En fordel ved at trække på projektkoordina-tors personlige netværk er, at man kan fåfat i et bredt udvalg af kvinder, da det givermulighed at for komme i kontakt med kvin-der, som ikke allerede deltager i projekter iområdet. Ved denne rekrutteringsmetode erder dog en tendens til, at man især får fat ikvinder med samme etniske baggrund somprojektkoordinatoren. I et par af projekter-ne har vi således kunnet konstatere, at tyr-kiske projektkoordinatorer har rekrutteretmange tyrkiske kvinder til bydelsmødrekur-set. Dette kan ses som en fordel, men ogsåen ulempe, hvis man ønsker en forskelligar-tet etnisk repræsentation blandt bydels-mødrene.Bydelsmødrenes netværk og lokalområdetI de projekter, hvor der er flere kursusforløbefter hinanden, har vi bemærket, at der tilde sidste kurser sker en rekruttering fra deuddannede bydelsmødres eget netværk. Vihar fra vores projektbesøg således kunnetkonstatere, at en ganske væsentlig rekrut-teringsmetode til flere projekter ofte fore-går via uformelle sammenkomster og somnævnt i bydelsmødrenes eget netværk og iforskellige sociale sammenhænge.Som det vil fremgå af kapitel 4, kan vi kon-statere en høj grad af tilfredshed blandtvores adspurgte bydelsmødre i forhold tilderes deltagelse på undervisningsdelen.Bydelsmødrene giver udtryk for en glædeved at være kommet på et integrationspro-jekt, over muligheden for at få en masse nyviden og være en rollemodel. Denne positivehistorie formidles naturligt videre og spre-des som ringe i vandet i lokalområdet tilandre indvandrermødre, der hører om pro-

jektets indhold og dermed får lyst til atdeltage.En anden måde at rekruttere i lokalområdetpå er ved afholdelse af informationsarran-gementer i lokalområdet, fx i beboerhuse,caféer, nærbibliotek eller kvindehuse. Somen projektkoordinator beskriver i nedenstå-ende citat kan man på den måde få fat iindvandrerkvinder, som kan sprede budska-bet i deres netværk:”Så gjorde jeg det til et frivillighedsprojektog kom i kontakt med de potentielle by-delsmødre ved at holde nogle møder rundtomkring i områderne, hvor jeg kunne kommei kontakt med nogle engagerede kvinder, også sagde jeg hele tiden ”Tag jeres venindermed eller andre i kender” og det har virketrigtig godt.”Særligt i de tilfælde hvor der er flere kurserefter hinanden spiller bydelsmødrenes egnenetværk som sagt en stor rolle i forhold tilrekrutteringen. I alle projekter fortællerbydelsmødrene, at de anbefaler kurset tilderes veninder og kvindelige familiemed-lemmer. 85 % af de adspurgte bydelsmødresvarer i vores spørgeskemaundersøgelse, atde har anbefalet andre at blive bydelsmød-re.I ét projekt har vi kunnet konstatere, at derer blevet sammensat et nyt hold af kursi-sternes veninder og familiemedlemmer, ogat kurset er blevet udvidet fra otte til tolvkvinder for at give plads til alle interessere-de.Frivilligt eller aktiveringMed hensyn til bydelsmødrenes tilknytningtil projektet kan man skelne mellem to typerbydelsmødre. På den ene side de kvinder,som deltager i bydelsmødreprojektet påfrivillig basis, og på den anden side de kvin-der, hvor projektet indgår som en del afderes aktivering.I tabel 3.1 ses i den midterste søjle en over-sigt over de forskellige projektdeltageresstatus i forhold til, hvorvidt de er frivillige

eller i aktivering. For Vollsmose og Vejlesvedkommende gælder det, at der er noglebydelsmødre som er med som en del af de-res aktivering og andre, som er med på fri-villig basis. I den sidste søjle er det angivet,hvorvidt kvinderne får løn for eller frivilligtenten udfører eller forventes at udføre detopsøgende arbejde.Som det fremgår af tabellen, er de flestebydelsmødreprojekter baseret på frivilligtengagement og kun nogle få af dem er ude-lukkende baseret på aktivering. Når detkommer til den opsøgende fase, forventeskvinderne med undtagelse af kvinderne i dekøbenhavnske projekter, hvor bydelsmødre-ne bliver betalt for deres opsøgende arbej-de, at lave det opsøgende arbejde frivilligtbåde i de projekter, hvor de er rekrutteretvia aktiveringstilbud og i de projekter, hvorogså kursusforløbene har været frivillige.Det skal her bemærkes, at for det køben-havnske projekt i Tingbjerg/Utterslev gæl-der det, at bydelsmødrene får betaling bådefor at gennemføre undervisningsforløbet ogfor at lave opsøgende arbejde i området.Tabel 3.1: Aktiviering eller frivillig deltagelse?ProjektHolstebroOdense SVVollsmoseVejleRandersEsbjergHorsensÅrhusFrederiksbergNørrebroTingbjerg/UtterslevAkacieparken/BispebjergSjælør/Kongens EnghaveKursusfasenAktiveringAktiveringFrivilligt/aktiveringFrivilligt/aktiveringFrivilligtFrivilligtFrivilligtFrivilligtFrivilligtFrivilligtLønFrivilligtFrivilligt

En problemstilling vi har erfaret ved de fri-villige kræfter er, at nogle kvinder som del-tager frivilligt ofte har mange andre tingder optager deres tid, som fx arbejde, passeegne børn og uddannelse. En projektkoordi-nator konstaterer desangående:”Men jeg må sige, at nogle jo har motivation,men kan ikke få det til at hænge sammenøkonomisk, hvis de skal med. Hvis de foreksempel er kommet i uddannelse eller job,så kan de ikke få det passet ind.”I forhold til bydelsmødre i aktivering er detet problem, at kun kursusforløbet fungerersom aktiveringskursus, og at de når kurseter ovre skal begynde i aktivering et andetsted. På denne måde har de aktiverede by-delsmødre ikke tid til at gennemføre detopsøgende arbejde efter endt kursusforløb.

DelkonklusionCFBU kan konstatere, at bydelsmødrepro-jekterne generelt har været gode til at re-kruttere indvandrerkvinder til deres projek-ter. Stort set alle de rekrutterede kvinderer selv mødre. Der er rekrutteret indvan-drerkvinder med forskellige etniske bag-grunde, men det er arabisk, tyrkisk og en-gelsk, der er de dominerende hovedsprog.Størstedelen af bydelsmødrene er i 30erne,men vi finder også en betragtelig del afbydelsmødre over 40 år.I forhold til rekrutteringsmetoder kan vikonstatere, at bydelsmødrene ikke rekrut-teres via én særlig metode, men at projek-terne vælger at gribe deres rekrutterings-proces an på forskellige måder. Nogle pro-jekter rekrutterer via jobcentret, mens an-dre rekrutterer fra bl.a. foreninger i lokal-området, fra arrangementer på beboerca-féer, på biblioteker eller via sprogskolen.Desuden har projektkoordinator via sit egetnetværk i lokalområdet også været med tilat rekruttere nogle kvinder. Dette er enmere uformaliseret rekrutteringsform, somikke er beskrevet på forhånd, men som an-vendes med en vis succes. I de projekter,hvor der er flere kursusforløb efter hinan-den, har vi desuden bemærket, at der til desidste kurser sker en rekruttering fra deuddannede bydelsmødres eget netværk.

”Formålet med undervisningen er i førsteomgang viden for dem selv. Man kan ikkerådgive andre, hvis man ikke selv har denviden inde under huden. I første omgang erdet meningen, at de skal hjælpe deres egnefamilier og i næste række skal de hjælpeandre.”I nogle af projekterne er de rekrutteredekvinder dog så svage, at projektkoordinato-rerne ikke anser det for realistisk at nå detmere langsigtede mål om opsøgende viden-deling. Som en projektkoordinator fortæller:”Da vi så, hvad det var for nogle kvinder vifik, så tænkte vi ”OK, kan de ikke blive by-delsmødre, så kan de i hvert fald blive bedremødre for deres egne børn.”Nogle af projekterne fokuserer derfor mestpå at støtte op om bydelsmødrenes inte-gration og deres rolle som mødre, mensandre projekter i højere grad fokuserer påat klæde bydelsmødrene på til at varetagerollen som bydelsmødre. I de sidstnævnteprojekter er formidling og rådgivningstek-nikker i langt højere grad indarbejdet i kur-set end i de første.Det er CFBUs opfattelse, at begge typer afkurser er vellykkede på hver deres måde. Ide kurser, hvor det er bydelsmødrenes egenintegration, der er i fokus, har projektkoor-dinatorerne taget den nødvendige konse-kvens af, at det ikke har været muligt atrekruttere ressourcestærke kvinder til pro-jekterne. Her er kurserne blevet tilpassetdeltagerne, så de har fået et godt udbytteaf kurset. De har fået flere redskaber iforhold til opdragelsen af deres egne børn,en bedre forståelse for vigtigheden af atinvolvere sig i deres børns institutions- ogskoleliv, mere viden om sundhed, bedredanskkundskaber, øget selvtillid og et størrenetværk i boligområdet. I flere af disse pro-jekter er det CFBU´s indtryk, at bydelsmød-renes deltagelse i kurset har gjort en afgø-rende forskel i deres liv, og at projektkoor-dinatorerne har formået at møde kvinderne,hvor de er og ad den vej opbygge deres res-sourcer.

give mødrene større viden om, hvordan dekan fremme deres børns udvikling og inte-gration i bred forstand.”Fra Integrations-ministeriets side, er der altså lagt storvægt på, at kurset skal give bydelsmødrenemulighed for at støtte op om deres egnebørns integration, mens der i forhold tilselve kurset ikke er beskrevet, hvordan kur-set skal forberede kvinderne til at blive godebydelsmødre. Da den opsøgende videndelingstår som et centralt aspekt af by-delsmødreprojekterne, så mener vi dog, atformålet med kurset i mindst lige så højgrad må være at give bydelsmødrene derette forudsætninger og redskaber til atkunne udføre opgaven som bydelsmor.I kurserne i landets forskellige projektervarierer det, hvor stor vægt der er lagt påat øge bydelsmødrenes forudsætninger forintegration henholdsvis forberede bydels-mødrene på den opsøgende videndeling.Denne variation hænger i høj grad sammenmed hvilke typer af kvinder projekterne harkunnet rekruttere. Hvor det i nogle projek-ter har været klart, at formålet med kursethar været at klæde bydelsmødrene på tilden opsøgende videndeling, så har det sam-tidig varieret, i hvor høj grad projektkoordi-natorerne har anset det for nødvendigt atgive bydelsmødrene en basal viden om bør-neopdragelse. Flere projektkoordinatorerudtrykker således, at det er nødvendigt atbydelsmødrene får denne viden ”ind underhuden” før de kan rådgive andre. En projekt-koordinator udtaler:

En stor del af projektkoordinatorerne harfundet inspiration i de berlinske projekterskursussammensætning, og flere af projek-terne har ladet sig inspirere af hinanden.Indholdet i kurserne er derfor på mangemåder nogenlunde ensartet. Børneopdra-gelse, børns udvikling, relationen til instituti-oner og skole samt børns sundhed og koster emner, der er gennemgående for allekurser, og på et overordnet niveau falderkurserne således indenfor de retningslinier,der er udstukket fra Integrationsministeri-et. Men hvor stor vægten på disse temaerhar været, har varieret projekterne imellem,og der er da også flere af projekterne, somudover disse temaer har inddraget en ræk-ke andre elementer i kurset. Således har derudover de ovennævnte temaer blandt andetværet undervist i emner som børnepsykolo-gi, sundhed og motion for kvinder, miljø ogaffaldshåndtering, muligheder for besparel-ser i strømforbruget, madlavning, første-hjælp, demokrati, kvinders rettigheder, di-verse tilbud i lokalområdet, cykling, økonomiog regnskab, stress og afspænding, mulig-heder og rettigheder på arbejdsmarkedetog i aktiveringssystemet, dansk sprog, kri-stendom, konflikthåndtering, kommunikationog familievejledning.

Når vi i figur 4.1 ser på, hvad det er for em-ner, som bydelsmødrene har angivet, at dehar lært meget om, er det da også et bredtspekter, der krydses af. Samtidig tegnerder sig et tydeligt billede af, at emner rela-teret til børn træder frem som det heltcentrale. Således er der ingen af bydels-mødrene, der har angivet, at de intet harlært om børneopdragelse, og 83 % har angi-vet, at de har lært meget om børneopdra-gelse.Sundhed, kommunikation og de øvrige emnervedrørende børn er også alle temaer, sombydelsmødrene har lært meget om. Herud-fra kan det konkluderes, at kurserne leverop til de overordnede formålsbeskrivelser,idet de dels fokuserer på børn, og dels påhvordan viden kan formidles videre.

Øvrige emner som der fra Integrationsmini-steriets side har været en forhåbning om,at kurserne også skulle inddrage er eksem-pelvis muligheder i forhold til arbejde oguddannelse. I enkelte projekter (hovedsage-ligt de projekter, hvor kurset har været endel af kvindernes aktivering og hvor der harværet et tæt samarbejde med jobcenteret)har der været indarbejdet et afklaringsfor-løb for kvinderne, hvor formålet har væretat gøre dem mere afklarede i forhold tilønsker og muligheder på arbejdsmarkedet.Det er dog kun en mindre del af projekterne,der har haft det som en del af kurset, hvor-for det også kun er en mindre del af by-delsmødrene, der mener, at de har lærtmeget om uddannelses- og jobmuligheder.

”Når jeg står og laver mad kommer min lille søn tit og vil have noget mælk eller et eller andet. Det fårhan, men han bliver ikke tilfreds og begynder at græde. Men så en dag, så lader jeg madlavning væremadlavning og tager mig af ham mere koncentreret når han kommer (fordi hun har lært det på kur-set. red.). Og så får han mælken og jeg snakker lidt med ham og så løber han glad væk igen.”Opdragelsestrekanten er et andet konkret eksempel på en model, som bydelsmødrene bliver introdu-ceret til på flere af kurserne:Opdragelsestrekanten:Den danske modelTeenagerStor frihedLille frihedLille frihedStor frihedDet lille barnDen arabiske model

Modellen øger forståelsen for kulturelle forskelle i opdragelsesmetoder. Med udgangspunkt i opdra-gelses-trekanten har projektkoordinatoren i Randers hjulpet bydelsmødrene til at se nogle afgøren-de forskelle i opdragelsesmetoder. Modellen giver bydelsmødrene en større forståelse for, at der erflere måder at gøre tingene på. Ydermere hjælper det dem til at forstå konflikter mellem deres mådeat gøre tingene på, og det deres børn oplever andre steder. Som hun fortæller, er det ikke hensigtenat udpege den bedste model, men i højere grad at give bydelsmødrene en større forståelse af for-skellene.

Rådgivningsredskaber som en del af kursetIdeelt set bør man i bydelsmødrekurserneopfatte bydelsmødrene som kvinder, der iforvejen har gode kompetencer i forhold tilbørneopdragelse, som måske trænger til enopfriskning og lidt mere teori på deres er-faringer, og ellers i højere grad skal klædespå til at blive gode bydelsmødre og samtale-partnere. Hvis kurserne skal klæde bydels-mødrene på til at varetage opgaven sombydelsmødre, så er det afgørende, at de fårde fornødne redskaber til at rådgive, kom-munikere og tage kontakt til øvrige kvinder iboligområdet. 70 % af bydelsmødrene harsvaret, at de har lært meget om kommuni-kation. Det er en relativt høj procentdel,men det betyder også, at 30 % har svaret,at de kun har lært lidt eller ingenting omkommunikation.I fokusgrupperne var det gennemgående forde projekter, hvor de deltagende kvinder varressourcestærke og meget bevidste omderes opgave som bydelsmødre, at de gerneville have lært mere om kommunikation ogrådgivning. Følgende udtalelser fra bydels-mødre illustrerer deres oplevelse af, at red-skaber til det opsøgende arbejde er et heltcentralt element i uddannelsen, hvis de skalføle sig ordentligt forberedt til deres viderearbejde:”Mange af de ting, vi er blevet undervist ikendte jeg godt i forvejen, men jeg har joogså boet i Danmark det meste af mit liv ogder var ikke så meget nyt på den måde. Mendet med familierådgivning, der er jo f.eks.mange, der er bange for familierådgivning,og sådan noget med at folk har svært vedat udfylde blanketter og den slags om,hvordan folk reagerer i forhold til det of-

fentlige. Der har jeg lært noget om, hvor-dan man bliver bedre til at rådgive dem.””Vi ville gerne have flere redskaber til,hvordan man opsøger folk og sådan noget.Vi har nok vidst meget af det andet i forve-jen.””Rådgivningsteknikken. Hvordan kommer viind i hjemmene? Hvordan kan vi spørge indtil problemerne? Og hvordan får vi de be-søgte til selv at finde løsningen til deresproblemer? Første del af uddannelsen varmest en genopfriskning og meget basic,fordi det er en meget ressourcestærkgruppe. Så for denne gruppe har det væretrådgivningsdelen, der har været vigtigst.For andre typer af bydelsmødre er denviden, man får om børneopdragelse ogsåvigtig.”Det er CFBU´s indtryk, at formidling, rådgiv-ning og kommunikation er emner, som by-delsmødrene i mange tilfælde ikke ved såmeget om i forvejen, hvorimod de i nogle afprojekterne har en stor viden og erfaringmed børn. Derfor er der et meget stortbehov for, at denne del bliver opprioriteret,hvis den opsøgende del af projekterne skalkomme til at fungere godt. Når det i nogleprojekter er lykkedes at rekruttere relativtressourcestærkekvindertilby-delsmødreprojekterne er det også ærgerligtat se, at potentialet ikke bliver udnyttet tilfulde. Når potentialet hos de rekrutteredekvinder er stort er det derfor vigtigt, atkvinderne bliver mødt på det rette niveau ogat de bliver klædt godt på til at kunne udfø-re rådgivningen, så deres potentiale i højeregrad kan udnyttes.

Bydelsmødrenes indflydelse på kursetssammensætningSom nævnt er der i retningslinjerne fraIntegrationsministeriet lagt op til, at by-delsmødrene selv kan være med til at sam-mensætte kurset. I realiteten varierer det ihvor høj grad, bydelsmødrene har haft ind-flydelse på kursernes sammensætning. Defleste kurser er sammensat af projektkoor-dinatoren inden kursusstart, mens andrearrangeres og tilpasses løbende. Der erfordele og ulemper ved begge modeller. I deprojekter, hvor projektkoordinator harsammensat kurset på forhånd har det ikkeværet muligt at inddrage ønsker fra by-delsmødrene. Til gengæld kan disse kurserfremstå mere sammenhængende og by-delsmødrekonceptet er ofte mere frem-trædende. De steder hvor kurserne plan-lægges løbende er der større mulighed forat indarbejde bydelsmødrenes ønsker. Herer der til gengæld en risiko for, at der ermindre tid til forberedelse for de enkelteundervisere, og de fagpersoner der invite-res ind på kurserne.I enkelte projekter har projektkoordinatorengennemtænkt og tilrettelagt kurset, så detpasser til projektets overordnede formål,men efterladt plads i undervisningsplanen,som kan udfyldes efter bydelsmødrenesønsker. I nogle kurser evalueres der løbende,så kursets indhold og emner løbende kantilpasses bydelsmødrenes ønsker og evner.

er det ofte fordi de ikke kan få det til athænge sammen rent tidsmæssigt, ellerfordi de er kommet i arbejde.Flere både projektkoordinatorer og bydels-mødre peger på, at tidspunktet for under-visning er afgørende for fremmødet. I deprojekter, hvor bydelsmødrekurset har fun-geret som en aktivering, har det været mu-ligt at afholde undervisningen om formidda-gen, når børnene er i skole eller daginstitu-tion, hvilket i mange tilfælde er en fordel.Formiddagsundervisning kan på den andenside forhindre ellers ressourcestærke kvin-der, som er i arbejde, i at deltage. I de pro-jekter, hvor der i højere grad er lagt an påfrivillig deltagelse, har undervisningen somregel foregået om aftenen, sent om efter-middagen eller i weekender. Her er det af-gørende, at der arrangeres børnepasning.Figur 4.2: Hvor mangeundervisningsgange har du deltageti?Alle9%34%OverhalvdelenHalvdelen56%UnderHalvdelenIngen

Fremmøde og gennemførelseGenerelt har der været et højt fremmødeog en høj gennemførsel i kurserne. Langthovedparten af bydelsmødrene svarer ispørgeskemaet, at de har deltaget i alleeller over halvdelen af undervisningsgange-ne. Udtalelser fra projektkoordinatorer un-derbygger dette billede. Her er det gennem-gående, at projektkoordinatorer mener, atbydelsmødrene generelt møder op til kur-susgangene, og at der som hovedregel er engod grund til fravær. Ligeledes er det gan-ske få kvinder, der falder fra. Når det sker,Motivationen er generelt stor hos bydels-mødrene. Mange kommer frivilligt, men deter også kendetegnende, at der er stortfremmøde blandt de kvinder, som deltagerpå kurset som en del af deres aktivering.Generelt er stemningen på kurserne god.Det har stor betydning for fremmøde oggennemførelse. I flere af projekterne for-tæller projektkoordinatoren, at de har for-mået at få kvinder aktive og ”pålidelige ifremmødet” – kvinder som ikke tidligere harværet gode til at gennemføre kurser.

Det kan dermed konkluderes, at nogle afbydelsmødreprojekterne på den måde nårind til kvinder, som det ellers har væretsvært for offentlige instanser og andreaktiveringsprojekter at nå ind til. Det under-bygges af udtalelser fra bydelsmødrene.Her fortæller en bydelsmor om forskellenmellem dette og andre kurser:”Jeg har gået til masser af undervisning.Jeg sidder der én dag og så… nej, jeg kom-mer ikke. Det personlige er rigtig vigtigt!”Det er tydeligt, at det personlige engage-ment hos undervisere og projektkoordinato-rer har stor betydning for bydelsmødrenesmotivation. Som en bydelsmor udtaler:”Det er rigtig rigtig vigtigt hvem der under-viser. Med andre personer ville det måskeikke have været så godt.”Stemningen kursisterne imellem betyderogså meget. I flere af projekterne har derværet en tur med overnatning. I andre hardet været et stort ønske, som der ikke harværet midler til at indfri. Det giver tid tilfordybelse.

udfra kvindernes egne erfaringer. De ud-veksler ofte erfaringer fra deres forskelli-ge kulturer. Så trækker jeg mig tilbage ogholder mund”Undervisningsformen betyder meget formotivationen. Som en bydelsmor udtaler:”Det var godt, at det ikke var hardcoreundervisning. Det var mere afslappet.”I alle kurser har der været skiftende under-visere på kurset. Ofte har fagpersoner op-trådt som gæstelærere, hvilket har givet etgodt fagligt niveau i undervisningen. Det hareksempelvis været sundhedsplejersker, diæ-tister, børnepsykologer, talepædagoger ogjobkonsulenter, som har undervist på kur-serne.Undervisning med udgangspunkt i det kon-kreteDet er både projektkoordinatorernes ogbydelsmødrenes opfattelser, at de fleste afprojekterne har gode erfaringer med attage på besøg forskellige steder. Det kaneksempelvis være besøg i lokale kvindeklub-ber, jobcenteret, socialforvaltningen oglokale sundhedscentre. Besøgene og udflug-terne giver en konkret erfaring og viden,som kvinderne finder det nemt at forholdesig til. Det er også nemmere for bydelsmød-rene at huske de informationer de får, nårde er på udflugt. De konkrete besøg til rele-vante steder kan også være en fordel, nårbydelsmødrene, skal ud og rådgive kvinder,fordi de så kan tage kvinderne med hen tilde steder, de har besøgt under kurset. Toprojektkoordinatorer fortæller:

”Vi har været meget ude af huset og harbesøgt de steder, de skulle lære noget om.Hvert sted har vi taget billeder, som efter-følgende er blevet sat ind i en mappe, såkvinderne skulle kunne huske det de havdelært derudfra.””Det er meget det konkrete, der er tagetudgangspunkt i. Under besøg hos kommune,jobcenter, Folketing osv. får bydelsmødreneen konkret erfaring og viden, som er brug-bar for dem. Det betyder også, at de kanfølge de besøgte kvinder til kvindeklub, job-center, borgerservice osv..”Mange har brugt billeder og rollespil i un-dervisningen. Rollespil bliver i fokusgrupper-ne ofte fremhævet som en god metode,især i forhold til børneopdragelse og til atfå redskaber til den rådgivende del.Undervisning på danskUndervisningen har foregået på dansk. Pro-jektkoordinatorerne fremhæver genereltvigtigheden af, at undervisningen foregår pådansk, og at det er afgørende, at dialogenmellem bydelsmødrene også i pauserne fo-regår på dansk. En projektkoordinator for-tæller, at bydelsmødrene flittigt noterer enmasse danske ord ned i deres hæfter, og atde bruger de nye danske ord og udtryk der-hjemme i forhold til deres børn. Bydelsmød-rene selv er øjensynligt også glade for atblive undervist på dansk, som en bydelsmorudtrykker:”Det er godt, så bliver vi også bedre tildansk, især det at lære nye ord. Vi har lærtmange nye ord. Mine børn har også set ivores materiale og prøver at på at læsedet.”Mens en anden bydelsmor beretter, at:”Projektmedarbejderen siger til gæstelæ-rerne, at de skal tale langsomt. Nogle gangeer det alligevel svært for kvinderne at for-stå, hvad der bliver sagt. Der er mange nyeord. Nogle gange signalerer de til projekt-koordinator, at de har brug for at få for-klaret, hvad der blev sagt. Andre gange

skriver de ord de ikke forstår ned og slårdem op, når de kommer hjem.”Hovedparten af det undervisningsmateriale,vi har erhvervet fra flere projekter, er pådansk og ofte suppleret med pjecer og bro-churer på bl.a. arabisk og tyrkisk i forhold tileksempelvis børns sundhed. Dette må ansessom fornuftigt særligt set i forhold til net-op det opsøgende arbejde, da bydelsmødre-ne, som konkluderet i kapitel 5, primærtopsøger og taler med kvinder med sammeetniske og sproglige baggrund som demselv. Ofte har de opsøgte kvinder ikke desamme danskkundskaber som bydelsmødre-ne, hvorfor det er afgørende med materialepå et modersmål.Den ressourcebaserede tilgang i kurserneGenerelt har kurserne forsøgt at tilpasseniveauet i undervisningen til den gruppekvinder, der deltager og de har taget ud-gangspunkt i kvindernes egne erfaringer. Enprojektkoordinatorer udtaler:”Vi har ikke rigtig brugt undervisningsmate-riale. Dette skyldes, at vi i høj grad har ta-get udgangspunkt i kvindernes egne erfa-ringer og samtale, og at undervisningsma-teriale derfor har været overflødigt.””Der er blevet lagt stor vægt på, at kvin-derne i forvejen er ”kloge på eget liv”. Dehar alle børn og har gennem deres erfarin-ger som mødre allerede stiftet bekendt-skab med børnesygdomme, allergi osv. Mende har gennem kurset fået en opfrisketviden om disse temaer – og de har fået enlille smule teori på.””Der har været meget dialogbaseret oginvolverende undervisning, og der har væreten ressourcebaseret tilgang, hvor mødre-nes egne erfaringer er blevet draget ind iundervisningen.”I Vollsmose har man ligesom i mange andreprojekter forsøgt at inddrage kvinderneserfaringer. Desuden fortæller projektlederog projektkoordinator samstemmende, atde har arbejdet meget med at finde res-

sourcer hos kvinderne, opbygge dem og fåkvinderne selv til at se dem selv som res-sourcestærke. Så der tænkes ressourceba-seret på forskellige måder:”Vi har gennemgående brugt en anerken-dende tilgang i kurset, taget udgangspunkti den enkelte og dyrket deres ressourcer.Selvom kvinderne var i matchgruppe 4 og 5har de nogle ressourcer. Det har vi brugtmeget energi på at overbevise kvinderneom, så de også lærte at se deres egne res-sourcer.”I nogle tilfælde (hovedsageligt de køben-havnske projekter) har kursusdeltagernedog oplevet, at deres egne erfaringer ikkeer blevet inddraget i undervisningen endsigetaget alvorligt. I nogle tilfælde har en tradi-tionel lærer-elev rolle været gennemgående,og det har været utilfredsstillende. I dekøbenhavnske projekter havde bydelsmød-rene i forvejen en stor viden om børneop-dragelse, da en stor del af kvinderne eruddannede pædagoger og folkeskolelærere,og de fandt, at de i højere grad havde behovfor redskaber til den rådgivende del, samtat der burde have været flere diskussionerog rollespil og mindre traditionel lærer tilelev undervisning. Når det er lykkedes atrekruttere ressourcestærke kvinder er detvigtigt, at tage deres ressourcer alvorligt.En bydelsmor fortæller:”Der burde have været mere tid til diskus-sion om materialet end oplæring i indholdet.Diskussionerne blev afbrudt for ofte. Un-dervisningen var meget stram og skullegennemgås punkt for punkt. Skemaet kun-ne ikke ændres, selvom vi gjorde opmærk-som på at niveauet er for lavt.”

at varetage den opsøgende videndeling. Delser det ønsket, at bydelsmødrenes egen in-tegration forbedres på flere fronter, samtat de opnår bedre kompetencer til at støtteop om deres børns integration. Vi har alle-rede været inde på, at der kurserne imellemer en variation i hvilke af disse formål, derfokuseres mest på, samt at sammensæt-ningen af gruppen af bydelsmødre på deenkelte projekter har betydning for, hvilkemål man realistisk kan have.I de foregående afsnit har vi kunnet konsta-tere, at bydelsmødrene har fået et godtudbytte af undervisningen i de centraletemaer på kurset, men at der i nogle afkurserne mangler fokus på at klæde by-delsmødrene på til den opsøgende vidende-ling. Dette kan give nogle problemer i for-hold til at opnå nogle af projekternes lang-sigtede mål (jf. modellen i kap. 1). For at detopsøgende arbejde skal lykkes er detCFBU´s vurdering, at det er nødvendigt atgive bydelsmødrene gode redskaber til atkontakte og rådgive andre kvinder. Vi vil gåmere i dybden med den opsøgende vidende-ling i næste kapitel.Samtidig kan vi konstatere, at bydelsmødre-ne generelt – og i særdeleshed i de projek-ter, hvor de rekrutterede kvinder er relativtressourcesvage – har fået et stort udbytteaf kurset og deltagelsen i projektet. I detteafsnit er det bydelsmødrenes udbytte i for-hold til deres eget liv og integration, vi vil senærmere på.Figur 4.3 viser bydelsmødrenes besvarelservedrørende udvalgte aspekter af, hvilkenbetydning det har haft for deres liv at del-tage i bydelsmødreprojektet. Som detfremgår af modellen, vurderer 88 % af by-delsmødrene, at de har kunnet bruge det dehar lært om børneopdragelse i forhold tilderes egne børn. 90 % vurderer, at de harlært flere mennesker at kende i deres bolig-område. 77 % er blevet bedre til dansk og 73% ses med de andre bydelsmødre i deresfritid. 55 % af bydelsmødrene vurderer, at

de har fået bedre muligheder for at få etarbejde eller tage en uddannelse ved atdeltage i bydelsmødreprojektet. I det føl-gende vil vi uddybe disse resultater.Bydelsmødrenes udbytte i forhold til op-dragelsen af deres egne børnDet er tydeligt, at det netop er børn og enusikkerhed, behov for rådgivning, viden ogerfaringsudveksling der er forbundet meddet at have børn eller teenagere, som opta-ger kvinderne mest på kurset. Det er blandtandet med baggrund i denne situation, atflere bydelsmødre begrunder deres motiva-tion for at deltage i projektet. Flere ser detsom en mulighed for åbent at tale om deresbørn i et forum med ligesindede kvinder.Tidligere i dette kapitel har vi konstateret,at bydelsmødrene selv mener, at de har lærtmeget om samtlige temaer på kurserne og isærdeleshed om sundhed og børneopdra-gelse, hvilket i sig selv er ganske positivt ogvidner om, at projekterne på det punkt er ensucces. Skal dette udbytte fra kurset haveen betydning for bydelsmødrene selv ogderes børn på længere sigt, skal det imidler-tid være muligt for dem at omsætte dennye indsigt og bruge den i deres dagligdag.Vi har derfor spurgt til, om bydelsmødreneoplever, at de har brugt det de har lært ombørneopdragelse i forhold til deres egnebørn. Det kan 88 % af bydelsmødrene svarebekræftende på. Endvidere kan vi ud fra

vores kvalitative interviews konstatere, atflere bydelsmødre giver udtryk for, at dehar opnået et større kendskab til daginsti-tutionsområdet og vigtigheden af at sam-arbejde med det pædagogiske personale.Derudover fortæller andre bydelsmødre, atde nu er begyndt at gå til forældresamtaleri skolerne og at de i det hele taget har merefokus på deres børns skolegang og lektier. Iét tilfælde beretter en bydelsmor, at hun ergået ind i den lokale skoles forældrebesty-relse. I forhold til netop bestyrelsesarbejdeog engagement i skolen konkluderer en pro-jektkoordinator:”Der er også nu en effekt at spore, og kvin-derne begynder fx at møde op til forældre-møder, mens én vil stille op til bestyrelsen ihendes børns skole. De bliver også mereopmærksomme på, hvor vigtigt det er, at dekommer til forældremøder. Det er megetmed at bygge bro mellem deres egen kulturog den danske. Det er jo sådan nogle ting, viforsøger på, når vi tager ud til institutio-nernes og ser på, hvordan man gør i Dan-mark. Det synes jeg, at kvinderne har fåetmeget forståelse for.”En bydelsmor supplerer med at fortælle, at:”Vi har lært, hvordan vi skal samarbejdemed pædagoger. Hvis der er noget der-hjemme, skal vi være meget åbne, så vi kansamarbejde.”

Øgede danskkundskaberI forhold til spørgsmålet om, hvorvidt by-delsmødrenes danskkundskaber er blevetbedre svarer næsten 80 % af de adspurgtebydelsmødre i vores spørgeskemaundersø-gelse, at de er blevet bedre til dansk. Medbaggrund i de kvalitative interviews kan vikonstatere, at disse øgede danskkundska-ber hovedsageligt ligger indenfor en for-øgelse i ordforrådet, særligt i forhold tilbørneopdragelse.Samtidig har vi også kunnet se, at der påenkelte kurser er bydelsmødre, der i forve-jen har så gode danskkundskaber, at de ikkemener, de er blevet bedre til dansk. På etprojekt interviewede vi eksempelvis en by-delsmor, der har været bosiddende i Dan-mark siden hun var 3 år gammel, og somtalte et fejlfrit og fuldkomment dansk. Detkan være en forklaring på, at det trods altikke er alle bydelsmødre, der har angivet ispørgeskemaet, at de har forbedret deresdanskkundskaber ved deltagelsen i ProjektBydelsmødre.Uddannelse og beskæftigelseSom det fremgår af figur 4.3. har 55 % afbydelsmødrene angivet, at de har fået bed-re muligheder for at få et arbejde eller ud-dannelse ved at deltage i projektet. Det skalher bemærkes, at det er bydelsmødrenesegne vurderinger af deres fremtidige mulig-heder. På baggrund af interviews med pro-jektkoordinatorerne, er det CFBU´s indtryk,at det kun er ganske få bydelsmødre, somer kommet i beskæftigelse på grund af de-res deltagelse i projektet. At der trods alter 55 %, der oplever, at deres muligheder erforbedrede, kan være fordi de føler sig me-re afklarede i forhold til job og uddannel-sesønsker eller fordi de oplever, at deresmuligheder og kompetencer i forhold tilarbejdsmarkedet er forbedrede.Som nævnt i kapitel 2 indgår by-delsmødreprojektet i enkelte af projekternesom en del af aktiveringen for kvinderne ogbydelsmødrene rekrutteres fra kommunensjobcenter. I et projekt beretter projektkoor-dinator, at bydelsmødrene alle er blevet

testet af jobcenter, og at de har haft enafklarende samtale med en jobkonsulent.Denne afklaring har kun for ganske få kvin-der betydet, at de er kommet i beskæftigel-se, men for flere kvinder har det betydet, atde er mere afklarede omkring deres mulig-heder.I nogle af projekterne peger projektkoordi-natorerne også på, at bydelsmødrene gen-nem deres deltagelse i projektet etablereret bredere netværk i boligområdet, som tiltider kan benyttes til at skaffe dem be-skæftigelse. Ligeledes peger projektkoordi-natorer på, at det kan være meget positivt ien jobsøgningssituation, at man har væretaktiv i frivilligt socialt arbejde. Endelig kan enøget selvtillid og forbedrede danskkundska-ber være positive elementer på vejen modbeskæftigelse.Dermed mener CFBU ikke at kunne konklu-dere, at Projekt Bydelsmødre (der i øvrigtikke er formuleret som et egentligt beskæf-tigelses- eller uddannelsesmæssigt initiativ)direkte kan fremvise resultater for bydels-mødrenes beskæftigelses- eller uddannel-sessituation. På længere sigt mener vi dog,at det er sandsynligt, at deltagelsen i Pro-jekt Bydelsmødre kan være et skridt påvejen mod beskæftigelse.Øget selvtillid og netværkNogle mindre konkrete men ikke desto min-dre vigtige resultater af bydelsmødrenesdeltagelse i projekterne, er en øget selvtillidog et større netværk. En øget selvtillid harstor betydning for kvinderne og på lang sigtkan det forbedre deres livssituation og de-res integration.Nogle af de indtryk vi efter hvert projektbe-søg har noteret os er den begejstring, by-delsmødrene giver udtryk for. Her drejerdet sig blandt andet om, at bydelsmødreneudtrykker en stor glæde ved at være kom-met i kontakt med andre kvinder, ved atkunne mødes regelmæssigt, og frem for alt,at de er kommet med i et integrationspro-jekt, der specifikt er målrettet kvinder.

Som det fremgår af figur 1, har 90 % af deadspurgte bydelsmødre svaret, at de ved atdeltage i bydelsmødreprojektet nu har lærtflere mennesker at kende i deres boligom-råde, og 72 % angiver, at de ses med deandre bydelsmødre i deres fritid. En pro-jektkoordinator fortæller:”Det er meget netværksskabende for by-delsmødrene, de hjælper hinanden og serhinanden. De har fået en større selvtillid, ermotiverede, nogle er kommet med i sund-mad-ordninger. Især de tyrkiske bydels-mødre har fået større kendskab til danskbørneopdragelse. De er blevet bedre tildansk og kan flere danske ord og begrebernu i forhold til børn.”Det skal i den forbindelse bemærkes, atnogle, men bestemt ikke alle, bydelsmødrehar problemer af forskellig karakter i dereseget liv. De kan være skilt fra deres mand,de kan have en bagage af traumatiserendeoplevelser med fra deres hjemlande, eller dehar ikke mulighed for at drøfte eksempelvisbørneopdragelse med deres mand og mang-ler derfor et netværk, hvor de kan få svarog viden om især deres børns trivsel. Herkan et bredere netværk betyde, at de kom-mer ud af lejlighederne, får brudt deresensomhed og øger deres selvtillid.En projektkoordinator beretter i forhold tilbydelsmødrenes øgede selvværd, at:”De har fået mere selvtillid. Nogle er kom-met i arbejde eller uddannelse. Stort setalle kvinder er blevet medlemmer af Kvinde-huset. De er blevet mere deltagende i sko-learrangementer, forældremøder og blevetbedre til at tage kontakt til pædagoger oglærere. Deres danskkundskaber er blevetbedre og de er blevet mere trygge og tørtale dansk – også uden for gruppen. De harlært nye ord.”Følgende udtalelse fra en bydelsmor påførtidspension eksemplificerer den positiveudvikling hendes deltagelse i projektet harbetydet for hende:

”Jeg havde en følelse af ikke at kunne noget– kunne ikke have kontakt til andre og varlidt deprimeret, men jeg kan godt lide atdiskutere opdragelse, børn og psykologi.Derfor er jeg blevet meget glad. Min om-gangskreds kan se, at der er kommet enforandring. Det er som at få en kjole på,som passer perfekt. Jeg har fået redska-ber til opdragelse i forhold til mine egnebørn. Mit humør er blevet helt anderledes.Jeg er glad og fungerer, og det betyderogså, at mine børn ser anderledes på mig.Nu er jeg ikke bare en ældre syg kvinde, derikke kan noget. Nu har jeg en rolle i samfun-det. Jeg har meldt mig til frivilligt arbejdeog bestyrelser.”Derudover giver kvinderne udtryk for enstor lyst til og iver efter at involveres ogengageres i projektet. Bydelsmødre er kvin-der, som ønsker at bruge deres livserfarin-ger og kompetencer aktivt i det danskesamfund. Dette er et generelt indtryk, vi harnoteret os i forbindelse med projektbesø-gene.Sammenfattende er der ingen tvivl om, atProjekt Bydelsmødre har en væsentlig be-tydning for bydelsmødrenes selvværd ogselvopfattelse. Det at være bydelsmor op-fattes og forbindes med at være en rolle-model, der bidrager aktivt i forhold til inte-grationen i Danmark. Bydelsmødrene følersig stolte over at være med i projektet ogtaler entusiastisk om deres deltagelse iprojektet.

jekter er den opsøgende videndeling tydeligttænkt ind, og bydelsmødrene får i løbet afkurset nogle redskaber til at opsøge andrekvinder og udføre rådgivning. I andre projek-ter er den opsøgende videndeling ikke indar-bejdet i kurset, og her er det primære for-mål at udstyre bydelsmødrene med en viden,som skal gøre dem i stand til bedre at støt-te op om deres egne børns integration.Der er ingen tvivl om, at der er stor til-fredshed med kurserne blandt bydelsmød-rene. Generelt oplever kvinderne, at de fåren øget viden om centrale temaer på kurset,herunder børneopdragelse, sundhed, kostog motion. Langt de fleste kvinder angiver,at de har kunnet bruge den viden om børne-opdragelse, som de har fået på kurset, iforhold til opdragelsen af deres egne børn.

Formålet med den opsøgende vi-dendelingDette kapitel fokuserer på fase 2 i projek-terne. Som det er beskrevet i Kvindepro-grammets initiativ 8, er det hensigten at:”Efter endt kursus opsøger bydelsmødreneandre mødre i bydelen – det kan f.eks. værekvinder med samme etniske baggrund. Gen-nem et antal regelmæssige besøg over enlængere periode skal bydelsmødrene givemødrene den viden, de selv har fået. Detforegår ved personlige samtaler og gen-nemgang af undervisningsmateriale. Medhenblik på at skabe størst mulig fortrolig-hed og tryghed omkring samtalen, besøgerbydelsmødrene kvinderne i deres hjem.”

”Jeg har rigtig mange bydelsmødre, somikke har en uddannelse, men er gode mødreog gode networkere og derfor kan møde dekvinder, som andre offentlige instanser ikkekan få fat i.”Men der er også nogle store udfordringer iat få projekterne til at lykkes. Det er ikkealle bydelsmødreprojekter, hvor den opsø-gende videndeling foregår lige godt. I nogleprojekter er konceptet ikke klart, og denopsøgende del er ikke tænkt ind fra starten.Nogle af projekterne har heller ikke de nød-vendige midler til at støtte op om det opsø-gende arbejde og kan dermed ikke oprethol-de den nødvendige supervision. I andre pro-jekter er det for bydelsmødrene en stormundfuld at skulle opsøge andre kvinder ogformidle deres viden videre. Det er der flereaf projekterne, der forsøger at overkommepå forskellige måder.Det er vores opfattelse, at der er mangekonstruktive og kreative forsøg på at få denopsøgende videndeling til at fungere rundtomkring i projekterne. Samtidig betyderdisse tiltag, at den opsøgende videndeling istort set alle projekter tager en andenform, end det er beskrevet i initiativ 8. Stortset ingen af projekterne gennemfører vi-dendelingen som længere undervisningsfor-løb og i alle de projekter, hvor videndelingensker, tænkes der i videndeling mange andresteder end lige i hjemmene.Antal gennemførte besøgDer bliver besøgt mange kvinder i landetsbydelsmødreprojekter. Gennemsnitligt harbydelsmødrene i den opsøgende fase be-søgt 8,5 kvinde hver. (Det skal bemærkes, aten kvinde har angivet, at hun har besøgt 300kvinder. Den besvarelse er ikke medregnet igennemsnittet). Der er dog stor variationbydelsmødrene imellem. Som det fremgår affigur 5.1 nedenfor, har ca. 15 % af de 47bydelsmødre, som er i anden fase af projek-tet, ikke været på hjemmebesøg endnu. 38% har besøgt mellem 1-5 kvinder, 15 % harbesøgt mellem 6-10 kvinder, 15 % har be-søgt fra 11-20 kvinder og 17 % har besøgtover 20 kvinder. Størstedelen af bydelsmød-

Den opsøgende videndeling i praksisUd af de tretten besøgte projekter var derpå det tidspunkt, hvor CFBU besøgte demotte, hvor kurserne var afsluttet og detopsøgende arbejde kunne forventes at værei gang. I enkelte af disse projekter var kur-serne dog kun lige afsluttet, og den opsø-gende del var knap nok gået i gang. Det kandog konstateres, at den opsøgende viden-deling foregår i hovedparten af de by-delsmødreprojekter, hvor kurset er afslut-tet, men i noget forskellig udstrækning ogform. Det er meget få steder, at den opsø-gende videndeling foregår som beskrevet iinitiativ 8. Det er der forskellige årsager til,som vil blive beskrevet mere indgående ne-denfor.Det er som tidligere nævnt CFBU´s vurde-ring, at der er et stort potentiale i by-delsmødreprojekterne. Bydelsmødrene kansprede deres viden som ringe i vandet oghar potentialet til at opnå kontakt og tillid tilen række kvinder, som de offentlige instan-ser har svært ved at nå. Projektet har ogsåpotentiale til at udnytte de ressourcer, derligger gemt hos nogle af boligområdernesindvandrerkvinder, som det udtrykkes af enprojektkoordinator:

klubber og mange andre steder. Derudoverer der en række af projekterne, som haretableret et samarbejde med eksempelvislokale daginstitutioner og skoler, hvor by-delsmødrene også udfører rådgivning. En-delig er der i flere af projekterne etableretåbent hus eller caféordninger, hvor bydels-mødrene også står til rådighed. Disse måderat udføre den opsøgende videndeling vil vivende tilbage til senere i kapitlet.Besvarelserne i spørgeskemaerne er derforikke dækkende for den videndeling, sombydelsmødrene reelt udfører. Samlet setforegår der meget rådgivning, og det erCFBUs indtryk, at den viden som bydelsmød-rene har opnået gennem kurset spredes tilandre kvinder i boligområdet. Samtidig erdet bemærkelsesværdigt, at videndelingenforegår i meget forskellig grad mellem by-delsmødrene og projekterne.Temaer i rådgivningenDer bliver ifølge bydelsmødrenes spørge-skemabesvarelser rådgivet om alle de em-ner, der er spurgt til. 100 % af bydelsmød-rene angiver, at de rådgiver om sundhed,mad og motion, og det er dermed det emne,der er flest, der rådgiver om. 86 % har angi-vet, at de rådgiver om arbejde og uddannel-se og det bliver dermed det emne, som fær-rest rådgiver om.Samtidig er der dog også en tydelig forskelpå, hvilke emner der rådgives meget om oghvilke emner, der rådgives mindre om. De toemner, som flest af bydelsmødrene rådgivermeget om, er børneopdragelse og sundhed,mad og motion. 82 % af bydelsmødrene harangivet, at de rådgiver meget om børneop-dragelse, mens 88 % har angivet, at de råd-giver meget om sundhed, mad og motion.Børneopdragelse står som bekendt som etmeget centralt tema i beskrivelsen af initia-tivet og da hovedparten af bydelsmødrenehar angivet, at de også rådgiver meget omkontakt med skole og daginstitutioner samtbørns sproglige udvikling, kan vi konkludere,at den ønskede videreformidling om emner iforhold til børn foregår i stor udstrækning

og at den opsøgende videndeling på detområde lever op til projektets formål.Samtidig er emnet sundhed, mad og motionsom nævnt det emne, der er flest bydels-mødre, der rådgiver meget om. Det kan dervære flere årsager til. For det første kanvejledning om sundhed være rettet modbørns sundhed og dermed falde ind underprojektets overordnede formål. Som enbydelsmor udtaler:”Vi lærer dem om sundhed og motion, hvor-dan børnene spiser slik eller frugt oggrøntsager, og hvordan man laver madpak-ken og hvordan de spiser efter skolen,kommer hjem og spiser hvad? Spiser slikeller frugt. Og så motion, hvordan børnenesidder og spiller computer, eller går uden-for og leger med andre børn”For det andet kan den viden om sundhed,som bydelsmødrene har opnået via kurset

være nemmere at videreformidle. Det er enmere eksakt viden, som det er nemmere atrådgive om end børneopdragelse. Fritidsak-tiviteter er også et konkret og formidlings-mæssigt nemt emne, som mange af bydels-mødrene rådgiver meget om.Ud fra spørgeskemaerne kan vi konkludere,at hovedfokus i videndelingen ligger indenforbørneopdragelse, sundhed og fritidsaktivi-teter, men at der derudover også rådgivesen del i de øvrige emner, som fx kvindersrettigheder, kontakten til børnehave ogvuggestue samt børns sproglige udvikling.Når vi i fokusgrupperne har spurgt bydels-mødrene, hvilke emner de rådgiver om, får vien endnu bredere vifte af emner. Udover deemner, som indgår i spørgeskemaet, viserdet sig, at bydelsmødrene også rådgiver ommyndighedskontakt, krisehjælp, forsikring,enlige mødres rettigheder, motion (øvelserfor kroppen), familiesammenføring,

prævention, depression, familiekonflikter,sprogkendskab og sprogskole, oversættelseaf breve (sagsbehandler, jobcenter, elreg-ning osv.), kontanthjælp, boligsikring, ogmeget mere. Som en projektleder fra etkøbenhavnsk projekt udtrykker det:”Alt fra babysnak og erfaringsudvekslingmellem kvinder til nogle, der skal følges påkrisecenteret. Nogle bruger det også modensomhed.”Det er CFBU´s vurdering, at det bredespekter af temaer, som bydelsmødre for-tæller, at de rådgiver om, kan ses som etudtryk for, at der er stor brug for bydels-mødrenes viden og at indvandrerkvinder iboligområder i høj grad søger bydelsmødre-nes hjælp. På den anden side er det ogsåCFBUs indtryk, at det kan være svært forbydelsmødrene at afgrænse hvilke proble-matikker, de kan hjælpe med. Til tider kandet meget brede spekter af temaer og endiffus afgrænsning af bydelsmødrenes op-gaver, gøre det vanskeligt for bydelsmødre-ne at agere i.Endvidere er det i en del af projekterne ikkerealistisk at forvente, at bydelsmødrene påbaggrund af et relativt kort kursus skalkunne opnå tilstrækkelig viden på alle deforskelligartede emner til at kunne rådgiveom det. CFBU vurderer, at der er behov for,at der skabes en klarere afgrænsning af

bydelsmødrenes emner både i kurset og ividendelingen, så det bliver tydeligere bådefor bydelsmødrene, de besøgte kvinder ogøvrige interessenter, hvori bydelsmødreneskompetencer ligger.Det er også vigtigt at påpege, at bydels-mødrenes rolle kan være myndighedshenvi-sende mere end rådgivende indenfor deemner, der ligger udover de centrale temaerfor projektet.Enkeltbesøg eller længere forløbI stort set ingen af projekterne foregårhjemmebesøgene som forløb, hvor undervis-ningsmaterialet fra kurset gennemgås fraende til anden. I hovedparten af projekternetænkes der mere i at tage udgangspunkt ide besøgte kvinders problemer og behov ogderudfra tilrettelægge rådgivningsforløbet.På den måde tænkes der i en stor del af deprojekter, der er i den opsøgende fase, me-re i rådgivning og problemløsning end i ”blot”at videreformidle den viden, bydelsmødrenehar modtaget ved kurset. Fordelen kan væ-re, at rådgivningen bliver vedkommende ogrelevant for de opsøgte kvinder. Ulempernekan være, at det bliver mere uklart, hvadbydelsmødrene egentlig kan rådgive om-kring, og at det er mere krævende for by-delsmødrene at skulle finde svar på et bredtspekter af spørgsmål, hvilket også afspejlesi de mange emner, som der rådgives om.

Interviewer: Hvordan er det at snakke med kvinderne om så mange ting?Bydelsmor 1: Vi snakker ikke om alle emnerne på én gang. Vi tager ét emne ad gangen.Bydelsmor 2: Man kan godt sige til kvinden, at nu snakker vi lige om børneopdragelse og så kan vigemme snakken om rettigheder til næste gang.Bydelsmor 1: Kvinden skal også have tid til at fordøje det lidt ad gangen.Interviewer. Hvordan finder I ud af, hvad der er det vigtigste at snakke om den dag?Bydelsmor 2: Første gange lytter jeg mest. Tager en temperaturmåling på, hvor hun har mest brugfor hjælp og så vælger jeg emnerne ud til næste besøg. Det virker også godt, at jeg lige tænker overhendes problemer og undersøger tingene til næste besøg. Så virker det også mere lige. I stedet forat vi har en færdig løsning med det samme.Bydelsmor 1: Jeg plejer at spørge kvinden selv, hvad det vigtigste for hende er. Og så kan vi snakkeom noget af det andet en anden gang.

I enkelte projekter er der hovedsageligt taleom enkeltbesøg. En årsag til dette er, atbydelsmødrene i disse projekter ikke erstærke nok rent sprogligt og formidlings-mæssigt, til at kunne formidle et helt forløbvidere. I stedet er det her tanken, at der måtages udgangspunkt i en meget konkretrådgivning og introduktion til boligområdet,hvor bydelsmødrene også er godt klædt påtil at kunne varetage dette ene introdukti-onsbesøg. En projektkoordinator fortæller:”Jeg kender også kvinderne godt nok til, athvis de skal besøge kvinderne mange gange,så vil de ikke vide, hvad de skulle. Hvis derikke er noget, de SKAL, så bliver detsvært… Så kommer man ikke næste gang,fordi så kan det være svært at formidlenogle af tingene – for så professionelle erde heller ikke. De kan levere nogle af tinge-ne – men det skal være i nogle bestemmen-de rammer. Det er nemmere at gå en tur iboligområdet og udpege de steder, hvor derer tilbud. Det er pressende og grænseover-skridende at tale om børneopdragelse osv.Det er svært at blive ved med at sige, atman ønsker at komme igen, hvis den besøg-te ikke selv udtrykker et ønske om det.”Målgruppen for besøgMålgruppen for besøg varierer mellem pro-jekterne. I nogle projekter søger man at nåde mere isolerede kvinder, som er kvinder,der har behov for besøg, hjælp og rådgiv-ning, mens man i andre projekter forsøgerat formidle viden mere bredt og håber, atman ad den vej også når de mere isoleredekvinder. Målgruppen for videndeling og hvembydelsmødrene får fat i, afhænger også af

de metoder, de enkelte projekter benyttertil at få kontakt til de øvrige kvinder i bolig-området. Det vil vi uddybe lidt senere i dettekapitel.De fleste bydelsmødre (74%) besøger ho-vedsageligt kvinder med samme etniskebaggrund som dem selv. Det er i CFBU´søjne et udtryk for, at bydelsmødrene bliverbrugt som det formidlende led mellem ind-vandrerkvinder og det danske samfund, somer hensigten. De bruger deres tokulturellekompetencer og ved at kommunikationenfinder sted på den besøgte kvindes mo-dersmål, giver det ligeledes større tryghedog en bedre forståelse. I enkelte af projek-terne besøges også etnisk danske kvinder.

Barrierer og muligheder i den opsø-gende videndelingI hovedparten af projekterne er der en ræk-ke hindringer forbundet med at udføre denopsøgende videndeling som hjemmebesøg.Den største hindring ligger i, at hovedpartenaf bydelsmødrene finder det grænseover-skridende at gå ud og banke på døren hoskvinder, de ikke kender. I de fleste af deprojekter, der er godt i gang med den opsø-gende videndeling, repræsenterer følgendeudtalelser fra bydelsmødre udmærket denopfattelse:”Jeg har prøvet at gå ud og banke på døren.Det var ikke bekvemt.””Jeg synes, at kvinderne skal komme til os.Jeg synes, ikke vi skal hjem til folk. Det erfor privat at komme hjem til folk.”

”Jeg synes heller ikke, det er så rart at gå hjem til folk, som man ikke kender. Hvis manden er der ogser os, så kan han finde på, at give os skylden, hvis der sker noget. Hvis kvinden i stedet kommer tilåbent hus, så er det hende, der opsøger os. Det er bedre. Jeg kommer dog stadig hjem til dem ogsnakker om f.eks. børneopdragelse. Det er noget andet. Men det er stadig ubehageligt. Man er heletiden på vagt overfor om manden kommer. Når man er hos én man ikke kender, så er det ubehage-ligt.””Der er nogle ting, det kan være fint nok at snakke om hjemme hos kvinden. Men hvis det er nogetmeget personligt, så kan det være svært. Skilsmisse og sådan noget, skal man ikke blande sig i – sletikke hjemme hos dem. Det bedste er at skynde sig at henvise dem til nogle andre eller at få dem tilat komme til åbent hus. Men det er svært at sige nej til en kvinde der græder og er nede på knæ ogbeder om hjælp.”

”Når vi banker på en dør, virker det som om,at det er os, der har brug for dem, og ikkedem der har brug for os.”Mange bydelsmødre foretrækker derforogså, at rådgivningen foregår andre steder,og at det i højere grad er under en form,hvor bydelsmødrene blot stiller sig til rådig-hed, så det er kvinderne selv, der opsøgerog ønsker hjælp fra bydelsmødrene:”Vi har fået at vide, at vi skal være opsø-gende på gaden og banke på dørene. Det ernemmere f.eks. ved forældremøder, ellerved åbent hus arrangementer eller i andresammenhænge – biblioteker, kliniker, sund-hedsplejersker, institutioner, aviser, face-bookgruppe osv.. Det vil kvinderne ogsåhellere end at vi går og banker på dørene.Det vil være for grænseoverskridende bådefor bydelsmoren og den besøgte kvinde.”Det er dog vigtigt at påpege, at hjemmebe-søg trods alt foregår i et vidt omfang i pro-jekterne, men at det er mest vellykket, hvisder er truffet en aftale med kvinden i for-vejen. De fleste bydelsmødre mener da også,at hjemmebesøg kan være fint, når bare derer en aftale i forvejen, hvor kvinden har til-kendegivet, at hun gerne vil have besøg afen bydelsmor:”Det er fint, når man har lavet en aftale iforvejen. Jeg har ikke lyst til at gå rundt og

banke på døren hos nogen, der ikke har bedtmig om at komme.”En anden problemstilling i hjemmebesøgeneer, at nogle af bydelsmødrene oplever, atdet er utrygt at besøge kvinderne i dereshjem. I et enkelt projekt har det været etproblem, at mandegruppen i boligområdethar chikaneret bydelsmødrene, fordi de harset dem som en trussel i forhold til deresegen status og deres ægteskab. Her erflere af bydelsmødrene ligefrem bange forat tage på hjemmebesøg.En bydelsmor har også oplevet, at mandenblev ubehagelig, og hun er derfor nu holdthelt op med at tage på hjemmebesøg:”Nu er det slut med at komme hjem til folkog snakke om meget personlige ting, fordider er ikke nogen, der kan beskytte mig.”Hvor intentionen med hjemmebesøg var atskabe en tryg atmosfære, har det altså inogle tilfælde den modsatte effekt. Detdrejer sig hovedsageligt om, når rådgivnin-gen handler om kvindens rettigheder ogmuligheder, eller i tilfælde hvor mandensmodvilje mod bydelsmødrene er stor. I dissetilfælde er hjemmebesøgene uhensigts-mæssige både for den besøgte kvinde ogfor bydelsmoren. Samtidig er det vigtigtendnu engang at påpege, at hjemmebesøgtrods alt er ganske udbredt i projekterne.

Nogle af bydelsmødrene peger da også på,at der er visse situationer og visse emner,hvor hjemmebesøg er mest egnede:”F.eks. hvis de har små børn. Så kan detvære mere roligt.””Det kan være fint i nogle andre tilfælde.F.eks. har jeg været hjemme hos nogen, oglære dem at lave en sund madpakke. Det varrigtig hyggeligt. Det kan også være nogetmed økonomi. Der kan manden også væremed.”Bevidsthed om konceptetDet er en gennemgående tendens, at i deprojekter, som CFBU vurderer, i videst ud-strækning lever op til idealmodellen (se kapi-tel 1), er der en høj bevidsthed omkring kon-ceptet bydelsmor. Omvendt findes der pro-jekter, hvor den opsøgende videndeling ikke isærlig høj grad er i bydelsmødrenes be-vidsthed.Af citaterne i boks 5.5 fremgår det, at detfor nogle af bydelsmødrene hovedsageligter deres egen læring, der har motiveretdem til at deltage i bydelsmorprojektet,mens det for andre er ønsket om at hjælpeog rådgive andre og spille en rolle i forhold

til integrationen i området som formid-lingsled mellem det danske samfund og ind-vandrerkvinderne. Citaterne i boks 5.6. illu-strerer, at der blandt bydelsmødrene er envariation i de opfattelser bydelsmødrenehar af deres egen opgave.Disse forskellige opfattelser viser, at der erforskelligt potentiale i projekterne. I nogleaf projekterne er den gruppe af kvinder, derer rekrutteret, ressourcestærke kvindermed ambitioner om at hjælpe andre og meden god forståelse for konceptet. I disseprojekter er der gjort meget ud af den op-søgende del i kursusforløbet og her er dertænkt meget i at formidle konceptet videretil bydelsmødrene, således de får en godforståelse for, hvad deres opgave er. Yder-mere har bydelsmødrene gennem kursetfået nogle redskaber til at opsøge andrekvinder og til at komme i dialog og rådgivedem.I andre projekter har kvinderne færre res-sourcer i forhold til det opsøgende arbejde,og her bliver målet i sig selv at forbedrebydelsmødrenes integration. I disse projek-ter er den rådgivende del ikke indarbejdet ikurset og bydelsmødrene har derfor ikkeden samme forståelse for den opsøgende

Bydelsmor 1: ”Fordi jeg synes det er spændende at være sammen med andre, og lære nogle nye tingog måske mere sprog (…) Lære om børn, om kvinder, om sundhed…”Bydelsmor 2: ”Integration – at være brobygger. Alle de problemer jeg kunne være med til at opklare -f.eks. hvorfor der ikke er så mange, der dukker op på forældremøder. De er måske ikke vant til athave indflydelse fra deres hjemland. Forklare at de kan få indflydelse. Hvis jeg kan forklare forældre,at det er meget vigtigt, at de møder op – og jeg kan sætte nogle tanker i gang og måske ligefrem fådem til at møde op til forældremøder. Hvis jeg kan være med til at få en til komme i forældrebesty-relsen så synes jeg, at jeg har gjort meget for integration.

del af bydelsmødrekonceptet. Det er i disseprojekter i højere grad bydelsmødrenesegen læring om børneopdragelse og sund-hed, som er i centrum, og formålet er i høje-re grad at forbedre bydelsmødrenes red-skaber i forhold til deres egne børn end atgive dem redskaber til at udføre den opsø-gende videndeling.Med andre ord er der i nogle af projekternestørre bevidsthed og et større potentiale iforhold til idealmodellen, mens det i andreprojekter er de mål, som vi i modellen i kapi-tel 1 har kaldt sekundære, som der fokuse-res på. Denne forskel har betydning for,hvor godt den opsøgende videndeling forlø-ber.Ressourcestærke kvinderVi har efterhånden flere gange været indepå, at typen af kvinde – ressourcestærkeller ej – har stor betydning for, hvor godtden opsøgende videndeling forløber. Menhvilke ressourcer skal bydelsmødrene have?Ud fra vores indtryk og fra interviews medprojektlederne tegner der sig et billede afto overordnede typer af ressourcer hoskvinderne. Det illustreres meget godt medfølgende udtalelse fra to projektkoordinato-rer:”Det at være uddannet, giver en stabil by-delsmor i forhold til at møde op og forståprojektets formål og til f.eks. at holde fo-redrag i børnehaver osv.””Dem, vi typisk betegner som ressource-svage, har ofte mere netværk og tid. […]De mindre stærke kvinder giver nogle andrefordele i forhold til netværk og de er mereumiddelbare.””Jeg har rigtig mange bydelsmødre, somikke har en uddannelse, men er gode mødreog gode networkere og derfor kan mødedem, som andre offentlige instanser ikkekan få fat i.”Som det fremgår, er det nogle forskelligeformer for ressourcer, som er repræsente-ret hos bydelsmødrene og som får betyd-

ning for den form, den opsøgende vidende-ling kan tage.I de projekter, hvor bydelsmødrene er velud-dannede og har solide danskkundskaber, kanman nå længere i forhold til at give dem engod forståelse af konceptet, give dem enteoretisk forståelse af kursets temaer, oggode kommunikations- og formidlingsred-skaber. I de projekter, hvor bydelsmødreneer kvinder på førtidspension eller i aktive-ring, og hvor danskkundskaberne er ringere,er det vanskeligere at formidle projektetsformål. Det faglige niveau i kurset kan væresvært at hæve og disse bydelsmødre harofte sværere ved at formidle deres videnvidere til andre kvinder. Fordelen ved dennetype af kvinder er imidlertid, at de i langthøjere grad har tiden til at udføre den op-søgende videndeling, og de har lettere vedat skabe tillid, fordi de i forvejen har etstort netværk i boligområderne.Vi mener, at begge typer af ressourcer erafgørende for, at bydelsmødreprojekternebliver vellykkede. Det er derfor vigtigt, atder rekrutteres bydelsmødre, som både harde fornødne forudsætninger til at kunneforstå bydelsmødrekonceptet og til at kun-ne formidle deres viden videre til andrekvinder i boligområdet, samt har tiden ogmotivationen til at udføre videndelingenefter endt kursus. I flere af de eksisterendebydelsmødreprojekter, er det dog erfarin-gen, at det kan være svært at finde og re-kruttere sådanne kvinder. Som en projekt-koordinator udtaler:”Hvis vi kunne få mere ressourcestærkekvinder til at blive bydelsmødre, så kunne vinå nogle helt andre ting. Men det er ikkemuligt i Vollsmose. Dem, der når længere,flytter fra Vollsmose.”SupervisionI flere tilfælde viser det sig, at det er afgø-rende for succesen af det opsøgende ar-bejde, at der finder en supervision sted. Deter ikke alle projekter, hvor der er afsat mid-ler til at projektlederen kan fungere somsupervisor efter projektforløbet er afslut-

tet. Her kan bydelsmødrene altså ikke fåhjælp til deres opsøgende videndeling.I spørgeskemaet er bydelsmødrene blevetspurgt om, hvem de henvender sig til, hvisde har et problem i forhold til deres arbejdesom bydelsmor. 60 % af bydelsmødrene harangivet, at de søger hjælp hos projektkoor-dinatoren (se også kapitel 2). Projektkoordi-natoren er dermed omdrejningspunktet ogafgørende for at bydelsmødrene kan fåhjælp i den opsøgende fase. 26 % af by-delsmødrene angiver, at de får hjælp afandre bydelsmødre. Udfra interviews bådemed projektkoordinatorer og bydelsmødre,kan vi se, at bydelsmødrene har brug forhjælp til at håndtere svære situationer ogtil at besvare spørgsmål, som ligger udenforden viden, de har fået gennem kurset. I deprojekter, hvor projektkoordinatoren fort-sat er tilknyttet projektet efter endt kur-sus, spiller vedkommende ofte en vigtig rollei vedligeholdelsen af netværket bydelsmød-rene imellem. Lige så vigtigt er det, at der eren ankerperson, som skaber kontakt til bør-neinstitutioner, skoler, sundhedsplejerskerog socialforvaltning, som koordinerer ind-satsen og for at arrangere fx Åbent hus-arrangementer.Vi kan derfor konstatere, at projektkoordi-natoren er en vigtig ressource også i denopsøgende fase. Det er derfor en klar anbe-faling fra CFBU, at midler til supervision ogen fortsat koordineringsindsats i den opsø-gende fase indtænkes fra starten og tagesmeget alvorligt. Det er tydeligt, at bydels-mødrene ikke kan stå alene med det opsø-gende arbejde efter endt kursus. Der er enrække opgaver, som det kræver, at der eren koordinator, der udfører.Spørgsmålet om lønHvor bydelsmødrekurset kunne indgå somen del af ledige kvinders aktivering i en delaf projekterne, så foregår det opsøgendearbejde i hovedparten af projekterne somfrivilligt arbejde. Her er de københavnskeprojekter en undtagelse, idet bydelsmødre-ne er lønnede. De tyske projekter er ligele-des kendetegnet ved at bydelsmødrene er

lønnede i det opsøgende arbejde. Det skalher nævnes, at vi i forbindelse med voresindsamling af de internationale erfaringermed bydelsmødreprojekter fra Tyskland, derhar været i gang siden 2004 bl.a. i den ber-linske bydel Neuköln-Oberspree, kan konsta-tere, at de tyske bydelsmødre i forbindelsemed projektets opsøgende arbejde får ud-betalt 180 euro for ti besøg hos den sammefamilie.I enkelte projekter er det opfattelsen bådeblandt projektkoordinatorer og blandt by-delsmødrene, at det ville forbedre den op-søgende videndeling at give bydelsmødreneløn for deres arbejde. Som en bydelsmorudtaler:”Jeg tror det ville gøre os mere selvstæn-dige, hvis vi fik løn for det. For udenlandskekvinder vil det give meget styrke at tjenederes egne penge. Det vil jeg anbefale.”Og projektkoordinator som ligeledes er for-taler for, at bydelsmødrene får løn for detopsøgende arbejde:”Det handler om at vise bydelsmødrene, atde virkelig gør et vigtigt arbejde, og det vilstyrke deres identitet, hvis de får løn fordet. Det bliver lidt ligesom at have et rigtigtarbejde og dette ville give dem et størreselvværd. Også fordi det vil give en størreautoritet til kvinderne, når de skal ud ogopsøge kvinder, at de kan sige, at det er etrigtigt arbejde. Lige nu vil nogle nok ikketale med dem, fordi de ikke tror de ved ellerkan noget. Det ville være godt, hvis du kun-ne sige, at de faktisk får løn for det.”Visse projektkoordinatorer mener, at enfornuftig løsning vil være, at deltagelsen påkurset foregik på frivillig basis, mens denopsøgende videndeling var lønnet. Som enprojektkoordinator udtaler:”Det gode ved det frivillige er, at engage-mentet kommer fra hjertet. Men jeg synes,det kunne være fint, hvis de kunne få lønefter kurset, når de skal til at udføre detopsøgende arbejde. Det vil være en aner-

kendelse af deres arbejde og en måde atfastholde dem på. De har også hørt, at by-delsmødre i andre byer får løn.”Som nævnt bliver bydelsmødrene i de firekøbenhavnske projekter lønnet for deresopsøgende arbejde. Det er imidlertid for-skelligt projekterne imellem, hvilket antaltimer bydelsmødrene er ansat til at rådgive.Bydelsmødrene i Sjælør får løn for op til 7timer om måneden. Bydelsmødrene i Ting-bjerg får løn for 10 timer om måneden. PåNørrebro får de løn for 10 timer om ugen,og i Akacieparken får de løn for 7,9 timer omugen. Disse forskelle projekterne imellemgiver anledning til diskussion og vis util-fredshed. Derudover rejser der sig ogsånogle andre problematikker i de lønnedeprojekter, end vi har set i de øvrige projek-ter. Flere af bydelsmødrene oplever nemlig,at det er vanskeligt at holde sig indenfordet timeantal, som de får løn for.Bydelsmor: ”Selvom jeg har et arbejde, så erdet svært at sige nej, hvis der er en kvinde,der beder om hjælp. Nogle gange står manved busstoppestedet og så er der én, derbeder om hjælp. Det kan være svært atsige, at nu har jeg brugt mine ti timer, så jegkan ikke hjælpe jer i denne måned. Når manstår der ansigt til ansigt, kan man ikke baresig, at min kvote er brugt. Somme tidertænker man ligefrem, at man må købe indet andet sted, fordi man så ikke risikerer atmøde nogen, der vil have hjælp.”Bydelsmor: ”Nogle gange, når der er enkvinde, der ringer, så kan hun først få tid inæste uge, fordi jeg er booket. Og så kanman ikke sige nej…”Bydelsmor: ”Hvis der er en kvinde, der haret problem, som det tager tid at løse, kanman jo heller ikke bare stoppe midt i forlø-bet, bare fordi timerne er overskredet.”

kendetegner det enkelte projekt. I det føl-gende vil vi beskrive de forskellige modeller.Besøg hos nytilflyttede kvinder - Vollsmo-semodellenVollsmose er et af de områder, hvor det harværet svært at rekruttere ressourcestær-ke bydelsmødre. Derfor har man her forsøgtat tage højde for det niveau af rådgivning,man kan forvente af de rekrutterede kvin-der. Man har endvidere forsøgt at omgå debarrierer, flere af bydelsmødrene oplever iforhold til at skulle banke på døren hos no-gen, de ikke kender og tale om personligetemaer, som fx børneopdragelse.I Vollsmose er der skabt en struktur for detopsøgende arbejde, hvor alle nytilflyttedekvinder får tilbud om hjemmebesøg. Detgiver ifølge projektlederen en ikke-stigmatiserende systematik i, hvem der fårbesøg, og det er håbet, at man samtidig adden vej vil kunne komme ud til nogle af demere isolerede kvinder. Projektlederen for-klarer det således:”Alle, der flytter til Vollsmose får tilbudt etbesøg af en bydelsmor. Også danske kvin-der får besøg. Det giver en systematik. Allekan se, at der er konsekvens i det, og der eringen, der bliver udpeget som særligt res-sourcesvage eller socialt isolerede.”Projektmedarbejderen får oplysninger fraboligselskabet, når nye beboere flytter indog sender dem et brev med et tilbud om etbesøg af en bydelsmor. Når bydelsmødreneringer på, er der i forvejen indgået en aftalemed den besøgte kvinde, og hun forventeret besøg. En anke ved denne metode er, atdet bliver et bredt spekter af kvinder, dermodtager besøg – altså ikke nødvendigvisdem, der har det største behov.I Vollsmose er besøgene hovedsageligttænkt som en introduktion til boligområdet.Bydelsmødrene har fra projektets side fåetklare retningslinjer for, hvilke informationerde skal eller kan videreformidle, og hvordande kan gøre det. Det er ønsket fra projekt-ledelsens side, at bydelsmødrene på sigt

bliver kendt i Vollsmose, så de bliver opsøgtog brugt til nogle af de mere følsomme em-ner. Men indtil videre er det hovedsageligtintroduktionsbesøg hos nytilflyttede, derudføres. Ved disse hjemmebesøg tales derhovedsageligt om boligområdets tilbud, sko-ler, institutioner, klubber, foreninger ogaktiviteter. De fleste besøg er enkeltbesøg.Som projektmedarbejderen udtaler:”Undervisningen har været meget konkretog det er derfor også en meget konkretrådgivning, der er lagt op til. Derudover ermange af bydelsmødrene så sprogligt dårli-ge, at det ikke er muligt at rådgive om bør-neopdragelse. Desuden er det svært atsnakke om børneopdragelse med nogen,man ikke kender.”Projektlederen overvejer, at koble by-delsmødreprojektet til Vollsmoses miljøam-bassadører eller et kommende projekt medsundhedsambassadører, så de enten gårsammen på hjemmebesøg eller så det er desamme kvinder, som har flere uddannelser.Det er idéen, at det kan være lettere atkomme ind på de mere personlige og føl-somme emner, hvis tilliden først skabes vedat tale om mere konkrete emner, som miljø,energibesparelser og sundhed.Besøg i bydelsmødrenes eget netværkI andre projekter (fx Frederiksberg og Vejle)starter bydelsmødrene med at besøge kvin-der fra deres eget netværk. De banker der-for ikke på dørene hos nogen, de ikke ken-der, men stiller sig i højere grad til rådighedi deres eget netværk. Det kan være kvinder,som de møder i deres børns institutionereller i andre sammenhænge. Nogle bydels-mødre stiller sig til rådighed i deres etniskeforeninger. I Århus ”bytter” bydelsmødrene.Det vil sige, hvis en bydelsmor har en be-kendt, som gerne vil have rådgivning, sågiver hun en anden bydelsmor hendes kon-taktoplysninger.Samarbejde med offentlige instanserI de københavnske projekter og i Horsens ogHolstebro forsøger man at opbygge et tætsamarbejde med lokale daginstitutioner,

skoler, sundhedsplejersker og socialforvalt-ningen i kommunen. Disse institutioner lig-ger inde med en viden om kvinder i lokalom-rådet og vil kunne formidle en kontakt mel-lem bydelsmoren og en mor, som har brugfor rådgivning. Et sådant samarbejde kanaltså både hjælpe bydelsmødrene med at nåfrem til de mødre, som har et stort behovfor hjælp, og overkomme de barrierer detkan være for nogle af bydelsmødrene at gåud og ringe på døren.I nogle projekter har bydelsmødrene delta-get i forældremøder og hængt billeder oginformationer om bydelsmødrene op i delokale daginstitutioner for at gøre opmærk-som på projektet og deres muligheder. Somen bydelsmor fortæller:”Ja, X (projektkoordinator) og jeg har væretrundt til vuggestuerne og i næste uge skaljeg holde tale i en børnehave og jeg har ogsåværet henne på skolen og give mit kort. Jegtror, der er mange børnehaver, hvor perso-nalet lægger mærke til, at der er noglekvinder, der har problemer, men hvor deikke har tid til at tage sig af det. Så er detgodt, hvis de kan henvise til en bydelsmor.”En projektkoordinator fortæller:”Vi er ude i daginstitutioner – åbent husarrangementer. Nogle er fast tilknyttetbestemte institutioner og tager med tilforældremøder og tilknyttes også skole-hjem samtaler. De kan være brobyggeremellem institutionen og familierne. Pæda-gogerne er rigtig glade for det og det lyderogså som om mødrene er det.”I andre har dette samarbejde foregået me-re konkret. Her har socialforvaltning, skoler,børnehaver, og sundhedsplejersker formid-let kontakt mellem bydelsmødre og etniskekvinder, som de vurderer, har behov forhjælp. I Horsens eksempelvis, skabes kon-takten konsekvent gennem kommunen (dag-institutioner) og det første møde foregårtypisk i børnehaven. Herefter er det kvin-derne selv, der aftaler det videre forløb. Iprojektet i Akacieparken/Bispebjerg er pro-

jektkoordinatoren ansat i socialforvaltnin-gen. Her er der derfor i kommunen et størrekendskab til og interesse for projektet, ogder kan ske en større grad af henvisninger.Som projektkoordinatoren fortæller:”Vi får en henvendelse fra kommunen. Derbliver ikke åbnet. Vi smider foldere ind. Fårfat i telefonnummeret og forsøger at ringe.Vi prøver ad mange veje. Det er afgørendeat have en god kontakt til kommunen, sund-hedsplejersker, skolepsykologer osv. derhenviser til de meget isolerede kvinder. Deter vigtigt at besøgene ikke bliver i blinde. Vived godt, hvem der ved, hvor der siddernogle isolerede kvinder.”Der er mange projekter, som ønsker etsamarbejde med lokale institutioner, mendet er relativt få steder, hvor et sådantsamarbejde rigtigt er etableret endnu. Nog-le har endnu ikke gjort så meget for at ska-be samarbejdet. Andre oplever, at der ikkeer interesse for samarbejdet. For at frem-me interessen for et samarbejde fra delokale institutioners side, skal der en øgetbevidsthed til om, hvad det er, bydelsmødrekan tilbyde.Åbent husEn fjerde måde, som der er flere projekter,der har udviklet, er oprettelse af caféereller åbent hus et par timer om ugen, hvorbydelsmødrene kan træffes på et neutraltsted. Dette tiltag er en stor succes formange. Det overkommer den barriere, sommange af bydelsmødrene oplever med atskulle banke på døren hos nogen, de ikkekender. I caféerne er det i stedet kvinderne,der opsøger bydelsmødrene. Her kan manaltså være sikker på, at kvinderne gerne vil ikontakt med bydelsmødrene, og at de gernevil have råd og hjælp.En anden problematik, som Åbent hus ar-rangementer foregriber, er, at nogle afbydelsmødrene har haft ubehagelige ople-velser med de besøgte kvinders mænd iforbindelse med hjemmebesøg. Når kvinden istedet kommer til bydelsmoren, kan hun ikkepå samme måde beskyldes for at komme og

Effekten af Projekt Bydelsmødrefor de besøgte kvinderPå længere sigt er det formålet med Pro-jekt Bydelsmødre, at den viden som bydels-mødrene ligger inde med, skal spredes til deøvrige kvinder i boligområderne. Det er hen-sigten, at en øget viden om især børneop-dragelse, skal give indvandrerkvinder i bolig-områderne bedre forudsætninger for atstøtte op om deres børns udvikling og inte-gration i Danmark. Det er tanken, at by-delsmødrene skal fungere som døråbnere tilde særligt isolerede kvinder, som de offent-lig instanser kan have svært ved at komme idialog med.Som bekendt er det ikke alle by-delsmødreprojekter, som på det tidspunkthvor CFBU besøgte dem, var i gang med detopsøgende arbejde, og i de projekter, dervar i gang, havde det ikke foregået i ret langtid. Derfor kan vi ikke sige noget megethåndfast om effekterne hos de besøgtekvinder på nuværende tidspunkt. På bag-grund af vores projektbesøg, mener vi dog,at vi kan se nogle pejlinger eller indikationeraf, om effekter hos de besøgte kvinder pålængere sigt vil indtræde.Når vi i kapitel 1 præsenterede en model foraktiviteter, trin, resultater og virkninger iProjekt Bydelsmødre, var det fordi, en eva-luering af trinene på vejen kan sige nogetom sandsynligheden for, at virkningerne vilindtræffe på længere sigt. Modellen ogforventninger om resultater er blandt andet

baseret på de erfaringer, der er gjort i detyske bydelsmødreprojekter (se boks 5.7).På baggrund af modellen er det vores hypo-tese, at når de enkelte trin på vejen er vel-lykkede, kan vi have en velbegrundet for-ventning om, at resultaterne også vil indfin-de sig på sigt. Således er det vores forvent-ning, at hvis der rekrutteres et antal res-sourcestærke indvandrerkvinder, som gen-nemgår et bydelsmødrekursus og derigen-nem opnår en øget viden om blandt andetbørneopdragelse og om teknikker til atkomme i kontakt med og rådgive andre kvin-der i deres boligområde, så er en del af for-udsætningerne for, at effekten hos de øvri-ge kvinder vil indfinde sig, på plads.Der er altså en række forhold, som er afgø-rende for, om det opsøgende arbejde kanlykkes og dermed for, om der vil være effek-ter af projektet hos de øvrige kvinder i bo-ligområderne. De vigtigste forudsætningerkan opsummeres til følgende punkter:Rekrutteringen og uddannelsen afressourcestærke bydelsmødre, somhar tiden, overskuddet og modet tilat udføre den opsøgende vidende-ling.Et vellykket kursus, hvor bydelsmød-rene både bliver klædt på med øgetviden om børn og unge og med råd-givningsteknikker.En kontinuerlig og tæt supervisionog støtte i det opsøgende arbejde.Et godt samarbejde med offentligenøgleinstitutioner i lokalområdetsom eksempelvis daginstitutioner ogskoler, som kan hjælpe bydelsmød-rene med at komme i kontakt medisolerede kvinder.En fleksibel form, som udoverhjemmebesøg giver mulighed for, atbydelsmødrene kan foretage viden-delingen i forskellige fora – eksem-pelvis ved åbent hus arrangementerog i forskellige former for kvinde-netværk.

Det er vores vurdering, at det er tilfældetfor nogle af projekterne, mens andre pro-jekter ikke i så høj grad lægger vægt pådisse forhold.I de projekter, hvor de fleste af forudsæt-ningerne er på plads og som er stærkest ikonceptet, er der de stærkeste indikationeraf, at virkningerne blandt boligområdetsetniske kvinder vil indfinde sig. Her er detCFBU’s forventning, at bydelsmødrene kangøre en stor forskel for en lang række afkvinder i deres boligområder. De kan skabebedre kontakter mellem mor og institution,de kan henvise kvinder, der har forskelligeformer for problemer til myndigheder ellerforeninger, hvor hun kan få hjælp, og de kangive de besøgte kvinder bedre redskaber tilopdragelsen af deres børn og til en bedreforståelse af forskelle mellem den danskekultur og deres egen kultur. Det er CFBU’sforventning, at dette på længere sigt vilhave en positiv betydning for også dissekvinders integration i Danmark.Omvendt er der nogle projekter, hvor forud-sætningerne for en vellykket videndeling ikkeer opfyldt, og hvor CFBU derfor ikke forven-ter de store effekter hos de øvrige kvinder iboligområderne. Det kan være fordi denopsøgende del ikke er ordentlig indtænkt ikursusdelen, fordi bydelsmødrene ikke hjæl-pes i kontakt med kvinderne, fordi bydels-mødrene ikke har de rette ressourcer ellerfordi der ikke er supervision og støtte tilbydelsmødrene. Når disse forudsætningerikke er på plads, kommer den opsøgendevidendeling ikke til at ske i ret stor ud-strækning, i det mindste ikke på en formali-seret måde, og CFBU forventer derfor ikke,at den ønskede effekt hos de øvrige kvinderi boligområderne indtræffer. Det er dogCFBU’s vurdering, at bydelsmødrenes videntrods alt spredes i deres netværk, men un-der en mere uformaliseret form og i mindreudstrækning.

Boks 5.7: Udvalgte resultater fra evalueringerne af tyske bydelsmødreprojekter:I Tyskland viser det sig, at der kan dokumenteres et væsentligt forhøjet vidensniveau blandt debesøgte kvinder, særligt når det gælder opdragelse, uddannelse og sundhed, og samtidig de førstetegn på at denne viden også omsættes i praksis i familierne. De besøgte kvinder har fået væsentligstørre forståelse for deres eget ansvar i forhold til at opdrage og motivere deres børn.Blandt bydelsmødrene selv spores de største ændringer. Disse har dels profiteret af den grund-læggende uddannelse på kurset, men først og fremmest haft stort udbytte ud af efterfølgende atagere bydelsmødre. Her har dels det at være rollemodel for andre kvinder haft stor betydning,hvilket har givet mange en selvtillid, der har skabt basis for at tage en ordinær uddannelse eller atkomme ind på arbejdsmarkedet. Da det at være bydelsmor aflønnes af områdesekretariatet i Neu-kölln, har det for deltagerne også betydet en mindre økonomisk gevinst, der grundet det lave ind-komstniveau har været vigtig. Herudover har de mange besøg hos kvinder i bydelen styrket kvin-dernes netværk og givet dem bedre forudsætninger for at klare personlige eller familiære kriser.Samlet set vurderes projektet at have været særdeles succesfuldt i forhold til at nå ud til mål-grupperne for indsatsen. Der kan dog ikke siges noget præcist om, hvilken effekt indsatsen harhaft i forhold til at ændre forældrenes adfærd i opdragelsen af deres børn, dels fordi denne mål-sætning er mere langsigtet og dels fordi der ikke i denne pågældende evaluering kan stilles noglegyldige målekriterier op til at belyse dette. Bydelsmødreprojektet vurderes som et værdifuldt bi-drag til ansvarliggørelse af marginaliserede forældre, men også som et projekt, der kæmper meden meget tung problemstilling, der ikke med et trylleslag kan løses på kort sigt. Dette hængerblandt andet sammen med at projektet har meget forebyggende karakter og at målgruppen for debesøgte blev defineret som kvinder med 0-6-årige børn. Resultaterne i form af mindre uro og merevelintegrerede unge vil således først være mulige at iagttage, når børnene er blevet ældre.

DelkonklusionDer foretages mange besøg og vejledningerrundt omkring i landets bydelsmødreprojek-ter. Tematisk falder de i grove træk inden-for projektets formål. Bydelsmødrene vide-reformidler deres viden fra kurset og hjæl-per en lang række kvinder med mange for-skellige problematikker. Det er CFBU´s vur-dering, at bydelsmødreprojekterne fleresteder i landet gør en forskel for bydels-mødrene selv og for andre indvandrerkvin-der i deres boligområder.Samtidig er der en række barrierer i forholdtil den opsøgende videndeling. For det før-ste er det for en del af bydelsmødrene ube-kvemt at gå på hjemmebesøg hos kvinder,de ikke kender i forvejen. For det andet erden opsøgende del ikke tænkt grundigt ind ialle projekter og bydelsmødrene er derforikke særlig bevidste om konceptet. De er påkurset ikke blevet udstyret tilstrækkeligtmed redskaber til at kunne udføre den op-søgende videndeling, og supervisionen afbydelsmødrene i denne fase er ikke priorite-

ret højt nok. For det tredje er nogle af dekvinder der er rekrutteret og uddannet sombydelsmødre ikke ressourcestærke nok til atkunne udføre den opsøgende videndeling.Her er det både ressourcer i form af sprog-lige og formidlingsmæssige kompetencer,selvtillid, gå-på-mod og tid, der spiller ind.I landets bydelsmødreprojekter har manforsøgt at imødekomme disse barrierer påforskellig vis. Det er vores samlede vurde-ring, at den opsøgende videndeling, som eret helt centralt element i bydelsmødrekon-ceptet, indeholder et stærkt potentiale forat udnytte de ressourcer, der ligger hosmange indvandrerkvinder i boligområderneog for at nå ud til isolerede kvinder. Samti-dig vil vi gerne påpege at dette potentiale tilen vis grad er uudnyttet på nuværendetidspunkt. Det er således CFBU´s vurdering,at denne del af konceptet skal prioritereshøjere og udvikles meget for at projekternekan blive en succes og opnå de ønskedevirkninger på længere sigt.

OrganiseringCFBU har som en del af den samlede eva-luering af Projekt Bydelsmødre undersøgt,hvordan projekterne i Danmark organise-rer sig, og hvilke særlige organisatoriskekendetegn der gør sig gældende for detenkelte projekt. I rapportens kapitel 2 stil-les der skarpt på projekternes centraleaktører, herunder den enkelte projektko-ordinators funktion.Projekternes succes afhænger i vid ud-strækning af den enkelte projektkoordina-tor, da vedkommende binder projekternesammen fra opstartsfase til opsøgendedel. Hovedparten af bydelsmødreprojek-terne fungerer typisk som et samarbejdemellem kommunale aktører (typisk social-forvaltninger), frivillige foreninger og bo-ligforeninger, men det varierer, hvilkenrolle disse forskellige aktører spiller. I en-kelte tilfælde spiller kommunen en periferrolle, mens den i andre projekter er enaktiv medspiller. I to bydelsmødreprojekterer det en frivillig forening, der erprimusmotor.I forhold til Kvindeprogrammetsbeskrivelse af Projekt Bydelsmødre frem-går det, at projekterne kan gennemføresaf lokale integrationscentre, kommuner,landsdækkende foreninger og boligorgani-sationer. Denne mulighed for at forskelligeaktører kan gennemføre projekterne af-spejles på fornuftigvis i projekterne.

Den nærlokale tilknytning til et boligområ-des beboerhus, områdesekretariat ellerlignende er afgørende for projektets or-ganisering og forankring. Den fysiske pla-cering i bydelsmødrenes boligområde, ogde fysiske rammer i nærmiljøet udgør etnaturligt samlingssted for bydelsmødre-nes regelmæssige møder ligesom under-visningen ofte foregår i et beboerhus ellerpå et nærbibliotek. Vi kan konstatere, atder er etableret to fælles fora for videns-og erfaringsudveksling mellem projektko-ordinatorer i København og et tilsvarendefor enkelte jyske projekter. Denne net-værksdannelse styrker projekterne. Derkan peges på en problemstilling i forholdprojektkoordinatorernes ansættelsesfor-hold efter endt finansieringsperiode. Flereer ansat for en toårig periode, og enkeltehar udtrykt en usikkerhed omkring deresegen og projektets fremtidssikring.

Rekruttering af bydelsmødreI Kvindeprogrammets beskrivelse af Pro-jekt Bydelsmødre er det tanken, at derudvælges et antal ledige mødre med etniskminoritetsbaggrund, som gennemgår etintensivt kursus inden de kan blive bydels-mødre. CFBU har i kapitel 3 fokus på,hvordan projekterne konkret har valgt atrekruttere deres bydelsmødre, og hvadder ligger bag af overvejelser omkringrekrutteringsprocessen. CFBU har særligtundersøgt, hvad der kendetegner de kvin-der med indvandrerbaggrund der rekrut-teres, og vurderet om der er en særligvelvalgt metode til rekruttering. Ydermerefokuseres der på, hvorvidt bydelsmødrenefår løn for deres deltagelse og indsats iprojektet, eller om det er på frivillig basis.Bydelsmødreprojekterne har haft succesmed at rekruttere indvandrerkvinder tilderes projekter. Der rekrutteres indvan-drerkvinder med forskellige etniske bag-grunde, og størstedelen af bydelsmødrenehar boet i Danmark i mere end 10 år. Ara-bisk, tyrkisk og engelsk er de sprog, somstørstedelen af bydelsmødrene taler, og25 % af de adspurgte bydelsmødre er

aktivt deltagende i frivilligt socialt arbejde.Ca. 40 % af de adspurgte bydelsmødre erenten på kontanthjælp eller starthjælp,mens 29 % svarer, at de er i fast arbejde. Iforhold til formålsbeskrivelsen til ProjektBydelsmødre, hvor det som sagt fremgår,at der udvælges et antal ledige mødre medetnisk minoritetsbaggrund gælder dettefor hovedparten af de nuværende bydels-mødre, men samtidig er det ca. 30 % afbydelsmødrene, som er i arbejde, 13 % derer under uddannelse, og 8 % som er vika-rer, fx i en børnehave.Der er markante forskelle på, hvilke typerindvandrerkvinder projekterne får rekrut-teret. Projekterne spænder fra at beståaf kvinder, som er i gang med en videregå-ende uddannelse og besidder solide dansk-kundskaber til kvinder, som har megetsvage danskkundskaber, og som ikke er ibeskæftigelse eller under uddannelse. Påden ene side rekrutteres der i nogle pro-jekter ressourcestærke indvandrerkvinder.Disse besidder ressourcerne til at lave etkvalificeret og konsekvent opsøgende ar-bejde. På den anden side har andre projek-ter rekrutteret mere ressourcesvageindvandrerkvinder, der får opbygget deresviden om især børnerelaterede emner iprojektets undervisningsdel, men som ikkehar samme ressourcer til at lave et effek-tivt opsøgende arbejde.Bydelsmødrene rekrutteres ikke på énsærlig metode, og der kan ikke peges en-tydigt på om en metode har bedre resul-tater end andre. Nogle projekter rekrutte-rer via jobcenter, mens andre rekruttererfra foreninger i lokalområdet, fra arran-gementer på beboercaféer, på bibliotekereller via sprogskolen. Desuden har projekt-koordinator fra sit eget netværk i lokalom-rådet også været med til at rekruttere.Sammenfattende gælder det, at det harværet fornuftige rekrutteringsmetoder,men at der ikke alle steder har været enklar strategi for, hvilken type bydelsmorman har ønsket at rekruttere.

KursetFormålet med kurset er, ifølge beskrivel-sen af Projekt Bydelsmødre, at bydels-mødre skal gennemgå et intensivt kursusder skal give dem større viden om, hvordande kan fremme deres børns udvikling ogintegration i bred forstand og klæde dempå til den opsøgende videndeling. I kapitel 4vurderes kursernes indhold, bydelsmødre-nes udbytte af kurset, undervisningsme-toder og resultater af endt kursusforløbfor bydelsmødrenes viden om børnerelate-rede emner samt deres danskkundskaber.Desuden vurderes det, hvorvidt projekter-ne har anvendt en ressourcebaseret til-gang i undervisningen.I forhold til projekternes opstart og gen-nemførelse af undervisningsdelen leverprojekterne i udpræget grad op til projek-tets formål. Projekterne har generelt hur-tigt fået undervisningshold fyldt op, oglangt hovedparten af de adspurgte by-delsmødre svarer, at de har deltaget i alleeller i over halvdelen af undervisningsgan-gene. De aktuelle projekter har opnåetpositive resultater, når det kommer tilbydelsmødrenes udbytte af undervisnin-gen. De har således opnået en større videni forhold til primært børnerelaterede em-ner som især børneopdragelse, børns ud-vikling, sundhed, kost og motion, der ogsåer et afgørende formål med kurserne. Defleste kurser har været ressourcebasere-de og har formået at styrke især de res-sourcesvage indvandrerkvinders selvtillid. Ikurser der har rekrutteret ressource-stærke indvandrerkvinder er det dog en

generel oplevelse, at der ikke har væretbygget tilstrækkeligt på deres erfaringerog ressourcer.89 % af de adspurgte bydelsmødre svarer,at de har lært mere om børneopdragelse iforhold til deres egne børn. Set i det lysopfylder projekterne en væsentlig del afinitiativets formål om at give mødreneviden omkring deres børns udvikling ogintegration. Ca. 80 % af de adspurgtebydelsmødre svarer, at de har opnåetbedre danskkundskaber. I forhold til by-delsmødrenes netværksdannelse og enga-gement i deres lokalområde svarer 90 %af de adspurgte bydelsmødre, at de harlært flere at kende i deres boligområde,mens 73 % svarer, at de ses med andrebydelsmødre i deres fritid. Det er dog etgennemgående træk, at kvinderne manglerredskaber til den opsøgende videndeling,og at dette bør tænkes mere aktivt ind ikurset.

dog, at vi kan se nogle pejlinger eller indi-kationer af at effekter hos de besøgtekvinder på længere sigt vil indtræde.De adspurgte bydelsmødre besøger i gen-nemsnit 8,5 kvinder hver, og det er ofte enkvinde med samme etniske baggrund somen selv bydelsmoderen aflægger besøghos. 72 % af bydelsmødrene svarer, at deer på hjemmebesøg mere end én gang ommåneden. 35 % er på hjemmebesøg fleregange om ugen, mens 12 % er på hjemme-besøg gennemsnitligt én gang om ugen og25 % er på hjemmebesøg to-tre gange omugen. Det er således kun 28 %, som er påhjemmebesøg én gang om måneden ellermindre. Det bemærkes her, at samtalenmellem bydelsmor og den besøgte kvindeogsåforegår andre steder end i den op-søgte kvindes hjem. Det opsøgende arbej-de udspiller sig i flere tilfælde også i detoffentlige rum, fx i et kvindehus, ved ÅbentHus-arrangementer eller på en café.Der tales typisk mest om børnerelateredeemner samt mad, sundhed og motion. 82% af vores adspurgte bydelsmødre svarer,at de rådgiver meget om børneopdragelse,mens 88 % svarer, at de rådgiver megetom sundhed, mad og motion. Der er der-med en fornuftig sammenhæng mellememner som børneopdragelse og sundhed iundervisningsdelen og den faktiske samta-le mellem bydelsmor og den besøgte kvin-de.Det er vigtigt at understrege, at CFBUfinder, at der aktuelt er en række barrie-rer i forhold til den opsøgende videndeling.For det første er det for en del af by-delsmødrene ubekvemt at gå på hjemme-besøg hos kvinder, de ikke kender i forve-jen. For det andet er den opsøgende delikke tænkt grundigt nok ind i alle projekterog bydelsmødrene er derfor ikke særligbevidste om konceptet. De er ikke på kur-set blevet udstyret tilstrækkeligt medredskaber til at kunne udføre den opsø-gende videndeling, og supervisionen afbydelsmødrene i denne fase er ikke priori-teret højt nok. For det tredje er nogle af

Den opsøgende videndelingI formålsbeskrivelsen til den opsøgendevidendeling i Projekt Bydelsmødre fremgårdet, at bydelsmødrene gennem et antalregelmæssige besøg over en længere pe-riode skal give mødrene den viden, de selvhar fået. Det foregår ved personlige sam-taler og gennemgang af undervisningsma-teriale. Med henblik på at skabe størstmulig fortrolighed og tryghed omkringsamtalen, besøger bydelsmødrene kvin-derne i deres hjem. I kapitel 5 er et væ-sentligt diskussionspunkt, hvordan detopsøgende arbejde foregår, og de forelø-bige erfaringer og meget tidlige resulta-ter, der kan udledes deraf.Det er vigtigt at understrege, at ikke allebydelsmødreprojekter, som CFBU har eva-lueret, var i gang med det opsøgende ar-bejde i efteråret 2009, og i de projekter,der var i gang, har det ikke foregået i retlang tid. Derfor kan vi ikke sige noget me-get håndfast om effekterne hos de be-søgte kvinder på nuværende tidspunkt. Påbaggrund af vores projektbesøg, mener vi

Samlet konklusionDet er CFBU´s vurdering, at projekternepå nuværende tidspunkt har opnået enrække positive resultater, især når detkommer til bydelsmødrenes udbytte afundervisningen, og den viden de har opnå-et primært i forhold til de børnerelateredeemner i kursusdelen. Set i det lys kan vikonstatere, at projekterne opfylder envæsentlig del af initiativets formål; nemligat give mødrene viden om deres børnsudvikling og integration i en bred forstand.Det er samtidig vores vurdering, at ProjektBydelsmødre rummer et væsentligt, menpå nuværende tidspunkt uudnyttet poten-tiale set i forhold til initiativets formålsbe-skrivelse. Vi vurderer, at der kræves enmere konsekvent udvikling af målet medden opsøgende del. Det er endvidere voresgenerelle opfattelse, at et vellykket by-delsmødreprojekt, der skal rumme et kon-sekvent og succesfuldt opsøgende arbej-

de, kræver tilstedeværelsen og rekrutte-ringen af ressourcestærke kvinder i lokal-området. For os at se består det særligepotentiale i Projekt Bydelsmødre i, at by-delsmødre kan opnå kontakt til en gruppeaf isolerede og marginaliserede indvan-drerkvinder i deres lokalområde, som detofte er vanskeligt for offentlige myndig-heder at nå ud til. Det er således dennemulighed, der ligger i det opsøgende arbej-de, og som kan udnyttes mere ved at op-prioritere det opsøgende arbejde som envigtig del af undervisningsforløbet. Påvisse af de aktuelle undervisningsforløbindgår undervisningsemner som fx rådgiv-ning og konflikthåndtering. Dette er vigtigti forhold til at kvalificere bydelsmoren tildet opsøgende arbejde, men emnerne skalfylde mere i undervisningen og følges opmed en kontinuerlig og konsekvent super-vision og videndeling, når det opsøgendearbejde er i gang. Samlet set anser CFBUProjekt Bydelsmødre som et ganske væ-sentligt og frugtbart integrationsprojektmålrettet indvandrerkvinder i udsatteboligområder i Danmark, og som et pro-jekt, vi mener, har en positivt afsmittendeeffekt på bydelsmødrenes selvværd, moti-vation og viden om børnerelaterede emner.

I det følgende præsenterer CFBU i alt 22anbefalinger til en fremtidig tilrettelæg-gelse og videreudvikling af Projekt Bydels-mødre. Anbefalingerne er rubriceret iforhold til rapportens temaer. Derudoverpræsenterer vi slutteligt enkelte anbefa-linger af en mere generel karakter.Baggrunden for kapitlets anbefalingerudspringer på den ene side fra vores in-terviews med projektkoordinatorerne. Etvæsentligt spørgsmål i vores interviewsvar, hvilke anbefalinger koordinatorerneville pege på set ud fra de erfaringer, dehar gjort sig siden projekternes start.Disse anbefalinger er forsøgt viderebragt idet følgende.På den anden side peger CFBU på en ræk-ke anbefalinger, som vi på baggrund afvores samlede vurdering af projekterne,anser som de vigtigste og som fremadret-tet kan bruges til at styrke og justereProjekt Bydelsmødre i en dansk kontekstde kommende år. Vi har således lagt vægtpå, at anbefalingerne fremstår konkreteog anvendelsesorienterede.

bestående af repræsentanter fra fri-villige foreninger, boligforeninger, bo-ligselskaber, kommunernes social- ogbeskæftigelsesforvaltninger og områ-desekretariater.Ad 2) Et bredt ejerskab til projekterneanses som en vigtig forudsætning for ensolid forankring. Det, at flere forskelligeaktører er involverede i projekterne, er etvæsentligt grundlag i forhold til en organi-satorisk fremtidssikring af projektet i detpågældende boligområde. Det anses somformålstjenligt, at rollefordelingen mellemde forskellige aktører er fastlagt, såledesat fx boligforening eller jobcenter står forrekruttering, mens en frivillig forening kanbistå i forhold til eksempelvis undervis-ningsdelen.3.Ansættelse af projektleder eller pro-jektkoordinator for en længere perio-de.

Ad 1) I de projekter, hvor kommunale for-valtninger (primært socialforvaltninger ogjobcentre) eller nøgleaktører som eksem-pelvis kommunalt ansatte integrationskon-sulenter eller sundhedsplejen er aktivtinvolverede i bydelsmødreprojekterne, erdet vurderingen, at projekterne har en godforankring. I forhold til fremtidige projek-ter anbefales det, at relevante kommunaleaktører involveres tidligt i forløbet, såle-des at de er bekendt med projektets sigteog potentiale. Eksempelvis er det en storfordel, hvis kvinderne har mulighed forregelmæssigt og konsekvent at lave opsø-gende arbejde, selvom de befinder sig i etaktiveringsforløb.2.Dannelse af en aktiv og bredt sam-mensat styregruppe til projekterne

Ad 3) CFBU anser projektkoordinator somden afgørende ankerperson på projekter-ne i alle dets faser fra rekrutteringsfasetil det opsøgende arbejde. Projektetsgennemførelse og succes handler i vidudstrækning om den personbårne indsats,der typisk ligger i hænderne på en projekt-koordinator. CFBU har i forbindelse medprojektbesøgene erfaret, at enkelte pro-jektkoordinatorer på nuværende tidspunkthar 1 år tilbage af deres ansættelse ogudtrykker usikkerhed om, hvorvidt de kanfortsætte i projektet. CFBU finder detafgørende for projektets videreførelse ogforankring, at ansættelsesforholdene forprojektkoordinatorer strækker sig over enlængere tidsperiode.4.Projekterne bør fortsat forankres imultifunktionelle lokaliteter som fx etbibliotek, kvindehus, sundhedshus ellerlignende.

Ad 5) Samarbejdet mellem projektkoordi-natorer i de københavnske projekter ogFrederiksberg samt det jyske samarbejdemellem Randers, Horsens, Århus og Hol-stebro anses som et nyttigt og frugtbartsamarbejde, der bør videreføres i denneform, og som kan inspirere andre og nyeprojekter særligt i forhold til koordinering,vidensudveksling og supervisering. Det ervigtigt, at samarbejdet bliver formaliseretmed regelmæssige møder, således at pro-jektkoordinatorer har mulighed for at lavevidens- og erfaringsudveksling i forhold tilde forskellige faser i projekterne lige fraopstartsfase til opsøgende arbejde. CFBUforeslår, at der oprettes netværk forkommende bydelsmødreprojekter, der haren geografisk nærhed. Der kan med ud-gangspunkt i de københavnske og jyskeeksempler ligeledes oprettes netværk påFyn, Sjælland samt 3-4 steder i Jylland tileventuelle kommende projekter disse ste-der. Endvidere bør der årligt være 1-2landsdækkende netværksmøder til generelvidens- og erfaringsudveksling mellem alleprojekterne.6.Dannelse af netværksmøder for by-delsmødrene.

Ad 9) For at sikre en effektiv rekrutteringaf bydelsmødre bør projekterne have enkort rekrutteringsfase, således at der ikkegår for lang tid fra udvælgelse af kvinder-ne til opstart af undervisningsforløbet. Enfor lang rekrutteringsfase kan betyde, atnogle af kvinderne falder fra, hvilket kanforsinke opstarten af projektet i den vigti-ge indledende fase.10. Uddannelsesforløb og opsøgende ar-bejde indgår som en integreret del afbydelsmødrenes aktiveringsforløbAd 10) I nogle projekter foregår rekrutte-ringen af bydelsmødre fra det lokale job-center, hvilket betyder, at projektet er endel af bydelsmødrenes aktivering. CFBU

Kurset11. Mere fokus på den opsøgende viden-deling på kursusdelen.Ad 11) Det er helt afgørende for projek-ternes succes, at der under kurset erarbejdet meget på at forberede bydels-mødrene på arbejdet med den opsøgendevidendeling. Her er det for det første vig-tigt, at bydelsmødrene bliver bevidste omkonceptet i projekterne, herunder at denopsøgende videndeling er formålet medkurserne. For det andet er det vigtigt, atbydelsmødrene via kurserne får gode red-skaber til at opsøge de mere isoleredekvinder og til at formidle den viden videre,som de har opnået på kurserne, samt atde får et godt indblik i relevante myndig-heder, som de eventuelt kan henvise debesøgte kvinder til.12. Kurset bør tilpasses det specifikkeprojekts rekrutterede kvinder.Ad 12) I projekter med eksempelvis læse-svage bydelsmødre er det vigtigt, at pro-jekterne målretter undervisningsform ogniveau til denne gruppe, mens det for etprojekt med ressourcestærke indvandrer-kvinder gælder om ikke at sætte undervis-nings- og læringsniveauet for lavt, så kvin-derne føler sig talt ned til eller bliver de-motiverede.13. Tilknytning af eksterne undervisere.Sundhedsplejerske, beboerrådgiver,sproglærer, diætist, misbrugskonsu-lent, psykolog og pædagog. Andre re-levante undervisere kan være politi,miljø- og virksomhedskonsulent .Ad 13) I forhold til de temaer, som under-visningen er bygget op omkring, er detvigtigt, at bydelsmødrene møder og under-

vises af fagpersoner. Det kan fx være ensundhedsplejerske eller diætist, som un-derviser i sunde spisevaner eller en pæda-gog fra en af lokalområdets daginstitutio-ner, der fortæller om børneopdragelse.CFBU foreslår, at der til alle undervis-ningsforløb for bydelsmødre tilknyttes enpsykolog eller anden fagperson, der overflere undervisningsgange kan undervisebydelsmødrene i emner som konflikthånd-tering, kropssprog og rådgivning, så de erkvalificeret klædt på til det opsøgendearbejde. Det bemærkes hertil, at vi i voresundersøgelse har konstateret, at bydels-mødrenes danskkundskaber er blevet for-bedret. I denne sammenhæng finder vi, atder ligger en mulighed i at sammentænkeundervisningsdelen i bydelsmødreprojektetmed sprogundervisning i det lokale sprog-center eller -skole.

Den opsøgende videndeling14. Øget fokus på at styrke bydelsmødre-ne i forhold til hjemmebesøg.Ad 14) Hjemmebesøgene har et helt sær-ligt potentiale i bydelsmødrenes arbejde.Ved hjemmebesøgene kan man skabe entryg og tillidsfuld stemning og dialogen kanblive af en uformel karakter. Desuden erdet ved hjemmebesøgene, at bydelsmød-rene har mulighed for at få kontakt tilisolerede kvinder, som ikke selv opsøgerkontakten. Men hjemmebesøg er krævendeog kan være svære at udføre. Derfor erdet helt centralt for projekternes succes,at bydelsmødrene støttes meget i forholdtil hjemmebesøgene.15. Fokus på at det i visse situationer kanvære fordelagtigt at udføre vidende-lingen i andre former end ved hjemme-besøg.Ad 15) Nogle emner kan det være svært attale om hjemme hos kvinderne, og enkelteaf bydelsmødrene har haft ubehageligeoplevelser med besøgte kvinders ægte-mænd eller svigermødre. Endelig er dernogle af kvinderne, som foretrækker selv

at opsøge bydelsmødrene frem for atbydelsmødrene opsøger dem i deres hjem.Derfor anbefaler CFBU, at der udoverhjemmebesøg også tænkes i mulighederfor videndeling og rådgivning udenforhjemmet. Det kan fx være i en café, på etbibliotek i lokalområdet eller i åbent husarrangementer i beboerhus eller lignende.16. Motiverende anerkendelse til bydels-mødrene for deres opsøgende arbejdeAd 16) I hovedparten af bydelsmødrepro-jekterne er den opsøgende videndelingbaseret på frivillighed, mens bydelsmødre-ne på de københavnske projekter får lønfor at lave deres opsøgende arbejde, somdet for eksempel også er tilfældet i detyske projekter. CFBU finder, at der erfordele ved begge metoder og ønsker atpointere vigtigheden af, at bydelsmødrenefår en form for anerkendelse af deresarbejde, da det betyder meget for deresselvopfattelse som bydelsmødre. Fordele-ne ved at lade det opsøgende arbejde fo-regå ad frivillighedens vej ligger bl.a. i for-hold til mødet og samtalen med den op-søgte kvinde. Viden modtages på en andenmåde hos den besøgte kvinde, når bydels-moren aflægger sit besøg på frivillig basis,og ikke fordi hun får løn får det. Derud-over ligger der nogle praktiske udfordrin-ger i forhold til lønnens størrelse, og hvor-dan det konkret administreres, fx hvisbydelsmoren er på kontakthjælp.Fordelen ved at aflønne bydelsmødre lig-ger i den konkrete udbetaling for at af-lægge besøg, der også har en betragteligmotiverende betydning. Derudover kan deri højere grad stilles krav til det arbejdebydelsmødrene udfører. CFBU anbefaler,at bydelsmødrene får en konkret form foranerkendelse, der kan virke motiverendefor bydelsmødrene specifikt i forhold til atudføre og fortsætte det opsøgende ar-bejde. En sådan anerkendelse kan væreved aflønning, men kan også bestå i enanden form for anerkendende ”aflønning”.Da der nemt opstår splid ved store for-skelle i ”aflønning” projekterne imellem,

anbefales det, at aflønning til en vis gradensrettes mellem projekterne.17. Formaliseret supervision mellem by-delsmor og projektkoordinator efteropsøgende besøg.Ad 17) Det opsøgende arbejde kan væreforbundet med vanskelige samtaler omofte følsomme emner i den opsøgte kvin-des tilværelse. Det er derfor afgørende, atbydelsmoren har mulighed for at vendeerfaringer, spørgsmål og oplevelser medprojektkoordinator ved regelmæssige su-pervisionsmøder. CFBU anbefaler, at detbliver en integreret del af alle by-delsmødreprojekter, at der afsættes tidog ressourcer til en konsekvent og regel-mæssig supervision af bydelsmødre i for-bindelse med deres opsøgende arbejde.18. Bydelsmødrene skal hovedsageligthave en myndighedshenvisende funkti-on.Ad 18) En stor del af de besøgte kvinderhar behov for en basal viden om, hvor dekan søge råd og hjælp i forhold til dereskommune eller andre offentlige instanser,når det fx kommer til dem selv eller deresbørn. Bydelsmødre har en vigtig funktion iforhold til at rådgive den besøgte kvindeog kunne henvise til de relevante offentligeinstanser, fx til en speciallæge, psykologeller lignede. Det er afgørende, at bydels-moren udelukkende har en myndigheds-henvisende funktion og således kan guideden besøgte kvinde videre til den rigtigeinstans og netop ikke selv er eller af debesøgte kvinder betragtes som en myn-dighed.19. Etablering af samarbejde mellem detenkelte bydelsmødreprojekt og lokal-områdets daginstitutioner i forsøgetpå at skabe kontakt og opbygge tillidtil isolerede mødre med børn.Ad 19) Det anbefales, at der etableres entæt kontakt og et samarbejde mellem etbydelsmødreprojekt og lokalområdets vug-gestuer og børnehaver, således at dagin-

beskrives, og hvor det fremgår, at det vilvære en fordel, hvis ledige bydelsmødrehar mulighed for og tid til at lave opsøgen-de arbejde, selv om de også skal stå tilrådighed for arbejdsmarkedet.22. Oprettelse af et nationalt virtueltnetværk og fælles IT-platform målret-tet projektkoordinatorer, boligorgani-sationer, kommuner, frivillige forenin-ger og andre relevante aktører.Ad 22) CFBU anbefaler, at der etableresen national hjemmeside for Projekt By-delsmødre, hvor der kan foregå en aktiv ogkontinuerlig videns-, inspirations- og erfa-ringsudveksling mellem alle projekter. Enfæles pulje af undervisningsmateriale tilkurserne vil kunne ligge her. Hjemmesidenkan også bruges som stedet, hvor projek-terne kan søge inspiration hos hinanden iforhold til eksempelvis arbejdet med atdokumentere og evaluere deres projekterog udarbejdelse af undervisningsmateriale.Endelig er det CFBU’s vurdering, at ensådan IT-platform vil kunne styrke forstå-elsen af konceptet i Projekt Bydelsmødreog til en vis grad medvirke til at ensretteprojekterne.

Generelle anbefalinger20. Styrkelse af konceptet og stærkereformidling heraf.Ad 20) Det er afgørende for projektetssucces, at der er en klar forståelse afkonceptet både blandt projektledere, un-dervisere på kurset og ikke mindst blandtbydelsmødrene selv. Derfor anbefalerCFBU, at der fra ministeriets side udviklesen klarere beskrivelse af konceptet, samtat projektledere og -koordinatorer i højeregrad lægger vægt på den opsøgende vi-dendeling. Det er helt afgørende for suc-cesen af Projekt Bydelsmødre, at der re-krutteres ressourcestærke kvinder, at deri kurset fokuseres på at klæde bydelsmød-rene godt på til arbejdet, og endelig at derer en tæt supervision i det opsøgendearbejde.21. Ministeriel oplysningskampagne ombydelsmødreprojektet målrettet kom-munerne.Ad 21) Det anbefales, at Integrationsmini-steriet målretter information om by-delsmødreprojektet til landets kommuner,så flere kommuner får viden om, hvad pro-jektet går ud på. Det er afgørende, at deer vidende om, at bydelsmødrene laveropsøgende arbejde, og at bydelsmødrenehar mulighed for at udføre dette arbejdeselv om de eksempelvis er på aktivering.CFBU anbefaler, at Integrationsministerietudarbejder en kortfattet pjece særligtmålrettet socialforvaltninger og jobcentrei kommunerne, hvor initiativets formål

UdgangspunktetDet første Stadtteilmütter-projekt blev sat i søen i den berlinske bydel Neukölln-Oberspree i 2004 (Macher 2006: 1). Neukölln-Oberspree havde længe været plaget afungdomskriminalitet og fattigdomstendenser, hvilket hang sammen med en megetstor andel beboere uden tysk statsborgerskab og som følgende var uden for ar-bejdsmarkedet og socialsystemet. Andelen af børn og unge var markant højere i by-delen end det berlinske gennemsnit, og af disse børn og unge var ca. 50 % uden tyskstatsborgerskab med helt overvejende tyrkisk eller arabisk baggrund (Koch 2008:2).Medarbejderne i det lokale områdesekretariat kunne følgende iagttage, hvordanmange af de unge småkriminelle eller uromagere kom fra de meget børnerige og fat-tigdomsramte familier, hvor forældrene ikke havde tysk statsborgerskab og ej helleroverskud eller redskaber til at opdrage deres børn. De unge blev helt overvejendesocialiseret i deres vennekreds på gaden og var meget svære for socialarbejderne atkomme i kontakt med (Witt 2007:1).Medarbejderne i områdesekretariatet stod således med et problem, der på længeresigt kun ville kunne løses ved at styrke forældrene evne til at agere opdragere ogrollemodeller for deres børn. En løsning måtte således bero på aktivt at inddrage ogmyndiggøre forældrene til de unge uromagere, og her var det for alvor nødvendigt attænke kreativt, da mange af forældrene grundet manglende tillid undgik offentligemyndigheder og ikke reagerede på direkte henvendelser.FremgangsmådenOmrådesekretariatet i Neukölln lancerede følgende bydelsmødre-modellen. Modellengik ud på ved en ressourcebaseret tilgang at tage udgangspunkt i de allerede eksi-sterende sociale netværk blandt migranterne i bydelen og give lokalsamfundet red-skaberne til selv at løse områdets problemer. Konkret skulle dette foregå ved at invi-tere de mest ressourcestærke af de lokale kvinder med indvandrerbaggrund til atdeltage i en kursusrække, der havde til formål at uddanne dem til bydelsmødre. Efterafslutningen af kurset skulle bydelsmødrene opsøge familier i deres egne netværk,som de vurderede havde mest behov for hjælp i forhold til børneopdragelse, integra-tion el. lign. Denne multiplikatoreffekt (Witt 2007:1), ville gøre det muligt at nå ud tillangt flere. Samtidig ville det ved at følge denne fremgangsmåde være muligt at nåen målgruppe, der ellers ville være umulig at komme i kontakt med (Fahrun 2008:2).Efterfølgende kunne der til nye bydelsmødre-kurser hverves kvinder blandt de be-søgte og projektet ville også på denne måde kunne sprede sig som ringe i vandet.Bydelsmødre-modellen var meget direkte inspireret af Rygsæk-projekterne i Rotter-dam, der anvendte samme metode, men havde overvejende fokus på at forbedre debesøgtes sprogfærdigheder (Macher 2006:2).

De første bydelsmødre blev uddannet på et kursus, der strakte sig over ca. ½ år, ireglen med en ugentlig undervisningsgang. Temaerne for kurset var i tråd med mål-sætningen om at skabe myndige forældre med bedre forudsætninger for at indgådet tyske samfund, og som i højere grad ville kunne agere rollemodeller for deresbørn. Derfor havde en eller flere kursusgange fokus på bl.a. børneopdragelse, uddan-nelse, sundhed, seksualitet, indvandring, sprog, arbejde, retssystemet (Witt 2007:1).Kurset blev efter det første halve år gentaget, så der i slutningen af 2007 i alt varblevet uddannet 159 kvinder fra Neukölln til bydelsmødre. Disse havde så igen sam-menlagt besøgt omkring 1400 familier fra den på forhånd definerede målgruppe (fa-milier med børn på 0-6 år) (Koch 2008:2). Dette tal må siges at være ret betragteligt,når der tages højde for at hver familie blev besøgt ti gange af den samme bydelsmor,der til forskel fra de danske projekter blev belønnet for 10 sådanne besøg med 180euro (Macher 2007:1)Resultater fra NeuköllnBydelsmødre-projektet i Neukölln blev i 2008 evalueret af Liv-Berit Koch fra Cami-no,Werkstatt für Fortbildung, Praxisbegleitung und Forschung im sozialen Bereich.Evalueringen baserer sig på dels et statistisk udtræk af oplysninger på ca. 1000 af de1400 besøgte kvinder, en spørgeskemaundersøgelse med 100 med af de besøgtekvinder og en kvalitativ undersøgelse mede 30 af de uddannede bydelsmødre (Koch2008:2). Evaluator er ekstern i forhold til projektet, hvilket taler for en saglig og uaf-hængig evaluering. Det er dog gennemgående svært at se, hvad det empiriske grund-lag for de følgende delkonklusioner er, fordi der ikke henvises til kildemateriale ellerundersøgelser:Alene det at have nået ud med forebyggende informationsmateriale og omfat-tende personlig vejledning til ca. 1400 familier vurderes at være et eneståenderesultat. Bydelsmødrene havde dog forsøgt at komme til at besøge et størreantal (målsætningen var oprindeligt 2000 familiebesøg), men dette blev for endel ifølge bydelsmødrene ofte forhindret af modstand fra de udvalgte kvindersmænd eller svigermødre. Manglende tid fra kvindernes side blev dog også angi-vet som en væsentlig grund til de færre besøg.Det at bydelsmødrene ofte havde samme etniske baggrund som de besøgte vur-deres at have haft væsentlig indflydelse på, hvor stor en målgruppe der kunnenås. Bydelsmødre med samme etniske baggrund som de besøgte havde stor for-del af at være kulturelt ”tættere” på de besøgte og kunne samtidig undgå eneventuel sprogbarriere. Denne konklusion bør dog suppleres med erfaringernefra den samlede berlinske evaluering af borgerinddragelses-tiltag målrettet bor-gere med indvandrerbaggrund. Her påpeges det, at der er flere dilemmaer ved atansætte eller inddrage borgere med etnisk baggrund for bedre at kunne kommeud til en bredere gruppe med indvandrerbaggrund. Dilemmaet består i, at der kan

være en tendens til, at det at inddrage borgere med en særlig etnisk baggrundogså medfører at dennes gruppe favoriseres frem for andre etniske grupper(Hanhörster & Reimann 2007:14). Det påpeges således, at det at besidde en sær-lig kulturel kompetence ikke nødvendigvis medfører at man besidder den interkul-turelle kompetence, der vil være påkrævet i et projekt som bydelsmødrene. Sam-tidig vil netværks-fremgangmåden kunne forstærke tendensen til at nogle grup-per ekskluderes. Alt andet lige understreger disse betragtninger, at det i rekrut-teringsperioden af et bydelsmødre-kursus er vigtigt at rekruttere kvindernebredt blandt de i den givne bydel repræsenterede etnisk grupper, så man kom-mer ud til så mange netværk som muligt.Der kan dokumenteres et væsentligt forhøjet vidensniveau blandt de besøgte,særligt når det gælder opdragelse, uddannelse og sundhed, og samtidig de før-ste tegn på at denne viden også omsættes i praksis i familierne. De besøgtekvinder har fået væsentlig større forståelse for deres eget ansvar i forhold til atopdrage og motivere deres børn, og dette antages på et tidspunkt at føre til, aten del vil ændre fremgangsmåde i opdragelsen af deres børn.Blandt bydelsmødrene selv spores de største ændringer. Disse har dels profite-ret af den grundlæggende uddannelse på kurset, men først og fremmest haftstort udbytte ud af efterfølgende at agere bydelsmødre. Her har dels det at væ-re rollemodel for andre kvinder haft stor betydning, hvilket har givet mange enselvtillid, der har skabt basis for at tage en ordinær uddannelse eller at kommeind på arbejdsmarkedet. Da det at være bydelsmor aflønnes af områdesekretari-atet i Neukölln, har det for deltagerne også betydet en mindre økonomisk gevinst,der grundet det lave indkomstniveau har været vigtig. Herudover har de mangebesøg hos kvinder i bydelen styrket kvindernes netværk og givet dem bedre for-udsætninger for at klare personlige eller familiære kriser.Det påpeges som et gennemgående problem, at bydelsmødrenes sociale netværkikke nødvendigvis hænger sammen med det af områdesekretariatet afgrænsedeområde for projektet. Projekterne ville således kunne nå en større målgruppe,hvis de ikke var så lokalt områdebaserede. Koch påpeger her, at man muligvisskulle arbejde med bydelsmødre på et højere administrativt niveau og på den må-de nå ud til flere.Det foreslås, at fremtidige bydelsmødre-projekter i højere grad etablerer sam-arbejder med børnehaver, grundskoler og andre institutioner, der arbejder pro-fessionelt med bl.a. børneopdragelse. Dels vil det være nødvendigt at inddragedisse institutioner for at sikre en mere varig og fokuseret opdragelsesindsatsoverfor børnene og dels vil institutioner have et godt billede af, hvilke familier by-delsmødrene med fordel kunne fokusere på. I forhold til at nå en bredere mål-

gruppe foreslås det også at samarbejde mere med moskeer, da en ”godkendelse”af bydelsmødre-projekter fra moskeernes side, vil udvide projekternes målgruppebetragteligt.Samlet set vurderes projektet at have været særdeles succesfuldt i forhold tilat nå ud til målgrupperne for indsatsen. Der kan dog ikke siges noget præcist om,hvilken effekt indsatsen har haft i forhold til at ændre forældrenes adfærd i op-dragelsen af deres børn, dels fordi denne målsætning er mere langsigtet og delsfordi der ikke i denne pågældende evaluering kan stilles nogle gyldige målekriteri-er op til at belyse dette. Bydelsmødre-projektet vurderes som et værdifuldt bi-drag til ansvarliggørelse af marginaliserede forældre, men også som et projekt,der kæmper med en meget tung problemstilling, der ikke med et trylleslag kan lø-ses på kort sigt. Dette hænger blandt andet sammen med at projektet har me-get forebyggende karakter og at målgruppen for de besøgte blev defineret somkvinder med 0-6-årige børn. Resultaterne i form af mindre uro og mere velinte-grerede unge vil således først være mulige at iagttage, når børnene er blevetældre.

Resultater Berlin-KreuzbergBydelsmødre-projektet i Neukölln fik hurtigt stor opmærksomhed og blev efterligneti andre byområder primært i de tyske delstater Berlin og Nordrhein-Westphalen.Disse efterfølgende bydelsmødrekurser følger stort set samme fremgangsmådesom Neukölln-projektet, om end indholdet for kurserne og det efterfølgende opsø-gende arbejde tilpasses de i områderne givne problemstillinger og målgrupper. Myn-diggørelse af forældrene ved en fokuseret og personlig vejledning er således gen-nemgående, men temaerne varieres og kombineres på forskellig vis. Børneopdragelseer dog gennemgående i de fleste projekter.De fleste bydelsmødre-projekter er ikke blevet evalueret, men et skiller sig her ud,nemlig i området Berlin-Kreuzberg, hvor områdesekretariatet fra projektets startansatte en ekstern evaluator til at følge og dokumentere udviklingen og resultaterneaf projektet. Desværre for denne gennemgang blev dette projekt først igangsat iefteråret 2007 og vil løbe frem til 2011, hvorfor resultaterne af evalueringen endnuikke foreligger. Evaluatorerne har dog i oktober 2008 evalueret på rekrutterings- ogkursusperioden ved at foretage kvalitative interviews med samtlige af de deltagendekvinder på kursusdelen af projektet (Berg & Stoltzenberg 2009: 1). To konklusionerskiller sig her ud fra Neukölln-evalueringen:Der kan i Berlin-Kreuzberg iagttages meget stor søgning til bydelsmødre-projektet blandt kvinder med indvandrerbaggrund i bydelen. Mange kunne så-ledes på grund af det begrænsede antal kursuspladser ikke deltage og måtte

afvente senere kurser. Når dette sammenkædes med resultaterne fra denkvalitative interviewundersøgelse angående bydelsmødrenes motivationsfak-torer viser dette, at der virkelig er betragtelige ressourcer at bygge på forbydelsmødre-projekterne. Selvom de tyske bydelsmødre får en lille løn for atdeltage, angiver de selv helt overvejende at være motiveret af ønsket om athjælpe andre kvinder. Som evaluator påpeger, er dette nok også det mest so-cialt accepterede svar og derfor muligvis ikke den eneste begrundelse. SomBerg & Stoltzenberg ser det, er den gennemgående motivation for bydels-mødrene deres ønske om at opnå en højere social anerkendelse i bydelen elleri deres omgangskreds (Berg & Stoltzenberg 2008: 14). Det må derfor antagesat være afgørende, at der er en vis prestige forbundet med at deltage i by-delsmødrekurserne og ligeledes at det opfattes som attraktivt at blive be-søgt af bydelsmødrene. Dette hænger også sammen med bydelsmødre-projekternes ressourcebaserede natur. Den offentlige myndighed, der igang-sætter projektet kan ikke nå ud til målgruppen uden bydelsmødrenes hjælp ogdette skaber en ny form for afhængighedsforhold, hvor det offentlige vil væ-re afhængig af bydelsmødrene for at skabe succes i projektet og ikke om-vendt. Dette forhold vil alt andet lige stærkt medvirkende til at give bydels-mødrene social anerkendelse for indsatsen og man kan overveje om anerken-delsen også burde være af økonomisk art som i de tyske projekter.Den sociale anerkendelse, der for kvinderne bliver en gevinst ved at deltage iprojekterne, kan også have andre gavnlige virkninger. Bl.a. er den med til atmodvirke den sociale stigmatisering, som projekter, der målrettet ressource-svage familier, ofte vil medføre. En stor del af de adspurgte bydelsmødre an-giver således at de bliver afvist, når de vil besøge de udvalgte familier, fordifamilierne opfatter det som socialt stigmatiserende at få besøg.Selvom Berlin-Kreuzberg Bydelsmødre-projektet kan siges at være underlagtden hidtil mest omfattende evaluering inden for området, må evaluator kon-statere, at det er overordentligt svært at vurdere, hvad de besøgte kvinderhar fået ud af bydelsmødre-besøgene. Dels er det for evaluator ligesom forde offentlige myndigheder stort set umuligt at komme i kontakt med de be-søgte, og herudover ville sprogvanskeligheder og kulturelle eller sociale barri-erer gøre det meget svært at få noget brugbart ud af en sådan evaluering.Evaluator mener i forlængelse af dette, at konklusionerne fra Neu-Kölln-projektet omkring et forhøjet vidensniveau blandt de besøgte skal tages medet gran salt. Der er fra evaluators side ingen tvivl om, at de mange besøgtehar stor gavn af projektet og har fået et væsentligt højere vidensniveau, mendet kan ikke direkte dokumenteres og baseres primært på bydelsmødrenestilbagemeldinger. Evaluator fremhæver i forlængelse af dette, at det først ogfremmest er blandt bydelsmødrene selv, at den største forandring kan doku-

Anvendte kilder1. Hanhörster, Heike & Reimann, Bettina:” Evaluierung der Partizipation in Rah-men der Berliner Quartiersverfahren – Gutachten unter besonderer Rück-sichtigung der Aktivierung von Berlinerinnen und Berlinern mit migrantischerHerkunft”, Deutsche Institut für Urbanistik, Berlin 2007.2. Koch, Liv-Berit: Evaluation des Pilotprojektes ”Stadtteilmütter in Neukölln”,Abschlussbericht, Camino – Werkstatt für Fortbildung, Praxisbegleitung undForchung in sozialen Bereich, Berlin 2008.3. Witt, Tabea: ”Der Name ist Programm: Das Projekt Stadtteilmütter( 1+2)”,Berlin 2007,http://www.buergergesellschaft.de/praxishilfen/sozialraumorientierte-interkulturelle-arbeit/beispiele-gelingender-praxis/der-name-ist-programm/106581/ &http://www.buergergesellschaft.de/praxishilfen/sozialraumorientierte-interkulturelle-arbeit/beispiele-gelingender-praxis/der-name-ist-programm/der-name-ist-programm/106624/4. Fahrun, Joakim: ”Das Buschkowsky-Programm”, Die Welt, Welt Online 10/10-2008, http://www.welt.de/welt_print/article2555664/Das-Buschkowsky-Programm.html5. Macher, Maria: “Stadtteilmütter in Berlin”, Diakonisches Werk Neukölln-Oberspree Juli 2006, Berlin,http://www.gesundheitberlin.de/download/Macher.pdf6. Macher, Maria: „Wir suchen arbeitslose Migrantinnen“, Promenadenpost, 3.Quartal 2007, Hömberg & Partner (red.), 2007, Berlin,http://www.schillerpromenade-quartier.de/uploads/media/Promenadenpost_2007_3_03.pdf

5. Beskæftigelse (sæt evt. flere krydser)a.Jeg er i fast arbejdeb.Jeg er vikarc.Jeg er under uddannelsed.Jeg er på kontanthjælp/starthjælpe.Jeg er på pension/førtidspensionf.Jeg er på dagpengeg.Andet – skrivhvad:_______________________________________________________________6. Er du medlem af foreninger eller netværk i dit boligområde (sæt gerne flere kryd-ser)?a.Kvindeforeningb.Idrætsforeningc.Kulturel foreningd.Religiøs foreninge.Beboerforeningf.Politisk foreningg.Fagforeningh.Frivilligt socialt arbejdei.Andet – skrivhvad:_______________________________________________________________

7. Hvor mange undervisningsgange har du deltaget i (sæt kun ét kryds)?AlleOver halvdelenHalvdelenUnder halvdelenIngen8. Hvis du har haft fravær, hvad har grunden til fravær så været (sæt evt. flerekrydser)?a.Egen sygdomb.Børnepasningc.Arbejde/uddannelsed.Arbejde derhjemmee.Havde ikke lystf.Andet – skriv her:____________________________________________________________________9. Hvor meget har du lært om disse emner i bydelsmødrekurset?MegetMuligheder for at komme i arbejdeeller uddannelseSundhed, mad og motionKontakt til børns vuggestue, børne-have, skole, klub, fx skole-hjemsamarbejdeBørneopdragelseBørns sproglige udviklingForholdet til teenagebørn: samvær,kontakt, konflikter, unges liv i Dan-markKvinders rettighederIkke så megetIngenting

Interviewguide projektkoordinator – projekter i uddannelsenIntroduktion og oprids af de temaer, vi gerne vil omkring: projektets organisering,rekrutteringsforløbet, undervisningsforløbet, det opsøgende arbejde, effek-ter/resultater i fht. bydelsmødrenes integration og i fht. de besøgte kvinders inte-gration, anbefalinger til ændringer/justeringer i projekterne.Projektets organiseringHvordan er jeres projekt forankret - på frivillig basis eller i kommunalt regi(hvem står bag)?Hvem har taget initiativet – søgt midler?Hvem har ansat projektleder?Hvem er i styregruppen?Hvor mange midler har jeres projekt fået og til hvad?RekrutteringsforløbetKan du beskrive, hvad en bydelsmor skal kunne?Hvilke kriterier har I lagt væk på, da I skulle rekruttere?o(F.eks. etnicitet, netværk, integration, sprog, motivation)Hvor/hvordan har I rekrutteret bydelsmødre til jeres projekt?Hvilke problemer har der været i forbindelse med rekrutteringen?Har I gjort jer nogle positive erfaringer mht. rekruttering?Får bydelsmødrene løn/penge for deres arbejde? (Frivilligt eller aktivering)Organisering af uddannelsesforløbetHvad ser du som det vigtigste formål med undervisningen af bydelsmødrene?Hvilke temaer er der lagt vægt på i uddannelsesforløbet – og hvorfor?Hvem har sammensat uddannelsesforløbet?Har BM haft indflydelse på sammensætningen af uddannelsesforløbet?Hvilke undervisere har været tilknyttet jeres kursus?Hvor/hvornår har undervisningen konkret foregået? (sprogcenter, beboerhus,andet?)Undervisningens indhold og forløbHvordan har fremmødet været? (har der været frafald?) (har det væretsvært for kvinderne at finde tiden?)

Har kvinderne deltaget aktivt i undervisningen?Har der været vanskeligheder i forhold til at forstå undervisningen? (i hvor højgrad har disse skyldtes sproglige problemer?)Er der blevet anvendt særlige undervisningsmetoder for at overkomme dissevanskeligheder? (F.eks. inddragelse af billedmateriale, film, praktik, rollespilosv.) (hvad har erfaringerne været med det?)Hvordan er en ressourcebaseret tilgang indarbejdet i undervisningen? (Ind-drog lærerne f.eks. BMs egne erfaringer i undervisningen?)Hvilke fordele og ulemper synes du, der har været ved jeres uddannelsesfor-løb?Den opsøgende delHvordan kommer det opsøgende arbejde til at foregå (bydelsmor besøger enisoleret kvinde)?Hvem skal de besøge? (hvem er målgruppen)Hvordan kommer de i kontakt med kvinderne?Enkeltbesøg eller forløb?Dialog eller rådgivning?(Hvordan) vil I registrere besøgene?Forventer I, at bydelsmødrene vil kunne få fat i de meget isolerede kvinder ijeres boligområde? (hvorfor/hvorfor ikke?)Er netværksskabelse en integreret del af rådgivningen?Forsøger I at styre, hvilke temaer bydelsmødrene rådgiver om og hvordan?

Øgede danskkundskaber?Kom gerne med konkrete eksempler.Anbefaling til projekt bydelsmødre og fremtidssikring af projektetHvad er din vurdering af jeres projekts samlede resultat indtil nu (efteråret2009)?Hvad er din vurdering af projekt bydelsmødre – som sådan?Hvad gør I organisatorisk og finansielt for at sikre, at jeres projekt kan fort-sætte fremover?Hvad mener du, der kan gøres for at sikre en vidensdeling og opbygning afnetværksrelationer mellem bydelsmødreprojekter?Hvad mener du, der fremadrettet kan gøres for at forbedre (organiseringenaf ) bydelsmødreprojekterne?Hvis du skal pege på to områder, hvor bydelsmødreprojektet fremadrettetkan forbedres, hvilke områder skal så være – og har du forslag til hvordan?

5. Beskæftigelse (sæt evt. flere krydser)h.Jeg er i fast arbejdei.Jeg er vikarj.Jeg er under uddannelsek.Jeg er på kontanthjælp/starthjælpl.Jeg er på pension/førtidspensionm.Jeg er på dagpengen.Andet – skrivhvad:_________________________________________________________________6. Er du medlem af foreninger eller netværk i dit boligområde (sæt gerne flere kryd-ser)?j.Kvindeforeningk.Idrætsforeningl.Kulturel foreningm.Religiøs foreningn.Beboerforeningo.Politisk foreningp.Fagforeningq.Frivilligt socialt arbejder.Andet – skrivhvad:_________________________________________________________________

7. Hvor mange undervisningsgange har du deltaget i (sæt kun ét kryds)?AlleOver halvdelenHalvdelenUnder halvdelenIngen8. Hvis du har haft fravær, hvad har grunden til fravær så været (sæt evt. flerekrydser)?g.Egen sygdomh.Børnepasningi.Arbejde/uddannelsej.Arbejde derhjemmek.Havde ikke lystl.Andet – skriv her:_____________________________________________________________________9. Hvor meget har du lært om disse emner i bydelsmødrekurset?MEGETMuligheder for at komme i arbejdeeller uddannelseSundhed, mad og motionKontakt til børns vuggestue, børne-have, skole, klub, fx skole-hjemsamarbejdeBørneopdragelseBørns sproglige udviklingForholdet til teenagebørn: samvær,kontakt, konflikter, unges liv i Dan-markKvinders rettighederMuligheder for fritidsaktivi-teter og socialt samvær ilokalområdetKommunens tilbud: Jobcen-ter, sprogskole, social-rådgivning, tolkKommunikation: hvordan skabes derkontakt til og en god dialog med dekvinder, som skal besøges?IKKE SÅ MEGETINGENTING

Interviewguide projektkoordinator – den opsøgende faseIntroduktion og oprids af de temaer, vi gerne vil omkring: projektets organisering,rekrutteringsforløbet, undervisningsforløbet, det opsøgende arbejde, effek-ter/resultater i fht. bydelsmødrenes integration og i fht. de besøgte kvinders inte-gration, anbefalinger til ændringer/justeringer i projekterne.Projektets organiseringHvordan er jeres projekt forankret - på frivillig basis eller i kommunalt regi(hvem står bag)?Hvem har taget initiativet – søgt midler?Hvem har ansat projektleder?Hvem er i styregruppen?Hvor mange midler har jeres projekt fået og til hvad?RekrutteringsforløbetKan du beskrive, hvad en bydelsmor skal kunne?Hvilke kriterier har I lagt væk på, da I skulle rekruttere?o(F.eks. etnicitet, netværk, integration, sprog, motivation)Hvor/hvordan har I rekrutteret bydelsmødre til jeres projekt?Hvilke problemer har der været i forbindelse med rekrutteringen?Har I gjort jer nogle positive erfaringer mht. rekruttering?Får bydelsmødrene løn/penge for deres arbejde? (Frivilligt eller aktivering)Organisering af uddannelsesforløbetHvad ser du som det vigtigste formål med undervisningen af bydelsmødrene?Hvilke temaer er der lagt vægt på i uddannelsesforløbet – og hvorfor?Hvem har sammensat uddannelsesforløbet?Har BM haft indflydelse på sammensætningen af uddannelsesforløbet?Hvilke undervisere har været tilknyttet jeres kursus?Hvor/hvornår har undervisningen konkret foregået? (sprogcenter, beboerhus,andet?)Undervisningens indhold og forløb

Hvordan har fremmødet været? (har der været frafald?) (har det væretsvært for kvinderne at finde tiden?)Har kvinderne deltaget aktivt i undervisningen?Har der været vanskeligheder i forhold til at forstå undervisningen? (i hvor højgrad har disse skyldtes sproglige problemer?)Er der blevet anvendt særlige undervisningsmetoder for at overkomme dissevanskeligheder? (F.eks. inddragelse af billedmateriale, film, praktik, rollespilosv.) (hvad har erfaringerne været med det?)Hvordan er en ressourcebaseret tilgang indarbejdet i undervisningen? (Ind-drog lærerne f.eks. BMs egne erfaringer i undervisningen?)Hvilke fordele og ulemper synes du, der har været ved jeres uddannelsesfor-løb?Den opsøgende delHvem skal de besøge? (hvem er målgruppen og hvem får de kontakt til?)Hvordan kommer I i kontakt med kvinderne?Hvordan foregår det opsøgende arbejde (bydelsmor besøger en isoleret kvin-de)?Enkeltbesøg eller forløb?Dialog eller rådgivning?(Hvordan) registrerer I besøgene?Hvor er det opsøgende arbejde konkret foregået? (i kvindens hjem, hos by-delsmoren, andre steder uden for hjemmet?)Hvor mange kvinder har fået besøg indtil videre?Har du et indtryk af hvilke temaer, der typisk rådgives om?Har du indtryk af, at BM har opnået de fornødne kompetencer i fht. de opga-ver, de stilles overfor?Er der nogle kompetencer, man bør vægte højere i fremtidige uddannelses-forløb?Hvor tæt kontakt holder du til bydelsmødrene? (får de en eller anden form forsupervision?)Har bydelsmødrene kontakt indbyrdes?Er det dit indtryk, at de besøgte kvinder nu i højere grad (kom gerne med ek-sempler):

Projektets betydning for bydelsmødrenes integrationEr det dit indtryk, at bydelsmødrenes integration er forbedret gennem pro-jektet?Er der nogen, der er kommet i arbejde/uddannelse?Er deres netværk øget?Er de mere engagerede i foreninger, klubber og lign.?Har de fået større selvtillid?Har de fået større kendskab til dansk børneopdragelse? Bedre redskaber ifht. deres egen rolle som mødre?Øgede danskkundskaber?Kom gerne med konkrete eksempler.Anbefaling til projekt bydelsmødre og fremtidssikring af projektetHvad er din vurdering af jeres projekts samlede resultat indtil nu (efteråret2009)?Hvad er din vurdering af projekt bydelsmødre – som sådan?Hvad gør I organisatorisk og finansielt for at sikre, at jeres projekt kan fort-sætte fremover?Hvad mener du, der kan gøres for at sikre en vidensdeling og opbygning afnetværksrelationer mellem bydelsmødreprojekter?Hvad mener du, der fremadrettet kan gøres for at forbedre (organiseringenaf ) bydelsmødreprojekterne?Hvis du skal pege på to områder, hvor bydelsmødreprojektet fremadrettetkan forbedres, hvilke områder skal så være – og har du forslag til hvordan?