§2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, foretages følgende æn-dringer:

1.

I§ 4 aindsættes somstk. 2:”Der kan udstedes visum til en udlænding, der skal indrejse i Danmark for at aflægge prøve idansk og danske samfundsforhold, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., når Udlændingeservice har beslut-tet, at udlændingen skal aflægge prøven. Visummet begrænses til kun at gælde indrejse ogophold i Danmark.”

2.

I§ 9, stk. 2,indsættes som2. og 3. pkt.:”Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre særlige grunde, herunderhensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren har beståeten prøve i dansk og danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge, indvandrere og inte-gration fastsætter regler om prøven, herunder regler om, hvornår prøven anses for bestået,frist for aflæggelse og beståelse af prøven, om udpegning af prøveafholdere, betingelser forat deltage i prøven, opkrævning af gebyr for at deltage i prøven, klagefrister, prøvens indholdog gennemførelse m.v.”

3.

I§ 9, stk. 18,indsættes efter3. pkt.:”Udlændingeservice beslutter, at udlændinge, der i forbindelse med behandlingen af en sagom opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, er indrejst med henblik på at aflægge den prøve, derer nævnt i stk. 2, 2. pkt., kan opholde sig her i landet, indtil der er truffet afgørelse om, hvor-vidt der kan gives opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1.”

4.

I§ 9 findsættes efterstk. 3som nyt stykke:”Stk.4.Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder eftermeddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om prøven, herunderregler om, hvornår prøven anses for bestået, frist for aflæggelse og beståelse af prøven, omudpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøven, opkrævning af gebyr for atdeltage i prøven, klagefrister, prøvens indhold og gennemførelse m.v.”Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

5.

§ 21 aaffattes således:”§

21 a.

Udlændingeservice træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsenherom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-opholdhos en værtsperson, når1) en au pair-person hos værtsfamilien har udført pligter i mere end det timemæssige mak-simum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien,2) det lommepengebeløb, som en au pair-person har modtaget fra værtsfamilien, er mindreend det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb, eller3) der ikke i værtsfamiliens bolig er blevet stillet et separat værelse til rådighed for en aupair-person.”

6.

Efter§ 40 cindsættes:”§

40 d.

I forbindelse med, at en udlænding skal aflægge den prøve, der er nævnt i § 9, stk.2, 2. pkt., og § 9 f, stk. 4, 1. pkt., kan prøveafholder uden udlændingens samtykke fra Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations personregister over udlændinge indhenteoplysninger om udlændingens1) navn,2) køn,3) fødselsdato,4) nationalitet,5) pasnummer eller nummer på anden rejselegitimation og6) foto.”

7.

§ 42 b, stk. 5, 2. pkt.ophæves.

8.

§ 42 b, stk. 10, 3. pkt.ophæves.

9.

I§ 42 f, stk. 8,ændres ”udbudt af disse” til: ”udbudt af disse, herunder en ungdomsud-dannelse”.

10.

I§ 56 a, stk. 7,ændres "denne" til: "barnet".

11.

I§ 56 aindsættes efterstk. 7som nyt stykke:"Stk.8.Udlændingeservice beskikker en advokat for et barn, der er omfattet af stk. 1 og harfået afslag på opholdstilladelse efter § 7, medmindre barnet selv har antaget en advokat ellerganske særlige grunde taler derimod. Hvis barnet har fået udpeget en personlig repræsen-tant, jf. stk. 1, skal denne gøres bekendt med afgørelser om at beskikke en advokat for bar-net. § 55, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration kan fastsætte nærmere regler for Udlændingeservices beskikkelse af advokaterefter 1. pkt."Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

12.

I§ 58ændres "§ 56 a, stk. 7" til: "§ 56 a, stk. 7-8".

1. Lovforslagets baggrund og indhold2. Ændring af indvandringsprøven2.1. De gældende bestemmelser som vedtaget ved lov nr. 379 af 25. april 20072.2. Regeringens forslag2.2.1. Tidspunktet for aflæggelse af indvandringsprøven rykkes2.2.2. Afskaffelse af prøvemulighed i udlandet og ny visumtype2.2.3. Ophold efter indrejse2.2.4. Præcisering af dispensationsadgang2.2.5. Indvandringsprøvens indhold og aflæggelse i praksis2.2.6. Sprogniveau i vidensprøven2.2.7. Ændring i gebyrdækningen2.2.8. Prøveafholders indhentning af oplysninger til brug for identificering af prøvetager3. Ekspertudvalget vedrørende forholdene for asylansøgere i andre lande4. Advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere efter asylsagens afslutning4.1. Gældende ret4.2. Advokatbistand til uledsagede mindreårige5. Klar hjemmel til asylansøgeres mulighed for at deltage i ungdomsuddannelser5.1. Gældende ret5.2.Asylansøgeresmulighed for at deltage i ungdomsuddannelser6. Forenkling af ydelsessystemet6.1. Gældende ret6.2. Forenkling af ydelsessystemet7. Ændring af reglen om karensperiode ved misbrug af au pair-ordningen8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.10. Miljømæssige konsekvenser11. Administrative konsekvenser for borgerne12. Forholdet til EU-retten13. Hørte myndigheder m.v.14. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetSide 4

1. Lovforslagets baggrund og indholdVed lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv social poli-tik (Lovforslag nr. L 93 af 29. november 2006 om ændring af udlændingeloven og lov om ak-tiv socialpolitik (indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik påat søge beskæftigelse m.v.)) blev en prøve i dansk og viden om Danmark og det danskesamfund (herefter indvandringsprøve) indført som betingelse for opholdstilladelse som ægte-fællesammenført og som betingelse for at få forlænget en opholdstilladelse som religiøs for-kynder m.v. Loven gennemførte regeringens aftale af 20. juni 2006 med Dansk Folkepartiom fremtidig indvandring, som blev indgået i tilknytning til Velfærdsaftalen. Det følger af lo-vens § 3, stk. 2, at integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestem-melserne om indvandringsprøven.I forbindelse med lovforslagets behandling blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe,der skulle udarbejde en foranalyse af indvandringsprøven. Foranalysen skulle bl.a. indehol-de mulige modeller for et prøvesystem, en analyse af antallet af udlændinge, der vil skulleaflægge prøven, og hvor de forventes at aflægge prøven, de økonomiske omkostningersamt en undersøgelse af, om det vil være muligt at etablere et system, hvorefter indvan-dringsprøven først aflægges efter, at det er undersøgt, om de øvrige betingelser for ægtefæl-lesammenføring er opfyldt.I foranalysen blev det beskrevet, hvordan indvandringsprøven kunne implementeres efternederlandsk forbillede, men tilpasset danske forhold. Desuden tog foranalysen højde for deerfaringer, man havde gjort sig i forbindelse med implementeringen af den nederlandskeprøve. Foranalysen blev udarbejdet i et samarbejde mellem Integrationsministeriet, Udlæn-dingeservice, Udenrigsministeriet og Finansministeriet.På baggrund af foranalysen blev det anbefalet, at prøven ligesom i den nederlandske modelafholdes ved hjælp af et computerbaseret testsystem, og at der laves en undervisningsfilm,som kommer til at indgå i forberedelsespakken til indvandringsprøven. Både det computer-baserede testsystem og undervisningsfilmen er allerede ved at blive udviklet og testet. Detblev dog også anbefalet delvist at afvige fra den nederlandske model, blandt andet på grundaf forskellen i antallet af prøvetagere de to lande imellem.Selv om det blev anbefalet, at prøveafholdelsen ligesom i den nederlandske model kommertil at foregå ved hjælp af et computerbaseret system, blev det også anbefalet, at selve vurde-ringen af prøven skulle foretages af censorer beskikket af Udlændingeservice. Det skyldes,at antallet af prøver vil være væsentligt mindre i Danmark end i Nederlandene, og på denbaggrund var det ikke hensigtsmæssigt at investere i en uforholdsmæssigt dyr talegenken-delsesløsning.En talegenkendelsesløsning vil også virke begrænsende for mulighederne for at tilrettelæg-ge sprogprøven, så den ligger i forlængelse af almindelig dansk praksis for sprogprøver.Blandt andet vil det ikke være muligt at stille åbne spørgsmål om for eksempel ansøgerensegne forhold, og nogle forholdsvis simple øvelser, såsom genfortælling af en historie, vil væ-re umulige at gennemføre med et talegenkendelsessystem.

På baggrund af foranalysen har regeringen og Dansk Folkeparti indgået aftale den 6. februar2008 om at gennemføre en række ændringer i lovgrundlaget vedrørende indvandringsprø-ven. Aftalen indgår som en del af finanslovsaftalen for 2008. Af aftalen fremgår det bl.a., atansøgere om ægtefællesammenføring først skal aflægge indvandringsprøven, når ansøg-ningen er blevet forhåndsgodkendt. Desuden afskaffes muligheden for at aflægge prøven iudlandet.Lovforslaget gennemfører finanslovsaftalen af 6. marts 2008. Der henvises til afsnit 2.Med en forhåndsgodkendelsesordning vil ansøgere, som ikke opfylder de øvrige betingelserfor ægtefællesammenføring, ikke skulle tage prøven. Desuden vil ingen unødigt tilmelde sigprøven, hvis de er undtaget fra kravet om en bestået indvandringsprøve.Det indgik også i finanslovsaftalen, at indvandringsprøven skulle implementeres, så den kunafholdes i Danmark. Dermed kan etableringsomkostningerne og de gebyrfinansierede drifts-omkostninger nedbringes.På baggrund af antallet af udstedte tilladelser i 2008 vil de fem største nationalitetsgrupperaf ægtefællesammenførte, der vil være omfattet af kravet om en bestået indvandringsprøve,være statsborgere fra Thailand, Filippinerne, Tyrkiet, USA og Kina.I december 2007 nedsatte regeringen et ekspertudvalg, der fik til opgave at kortlægge andrelandes asylregler og praksis og på baggrund heraf komme med anbefalinger til justering afforholdene for asylansøgere og afviste asylansøgere i Danmark. Endvidere skulle udvalgetundersøge mulighederne for at oprette modtagecentre i flygtningenes nærområder.Udvalget blev nedsat som et embedsmandsudvalg med repræsentanter for Integrationsmini-steriet (herunder Udlændingeservice), Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Flygtninge-nævnets sekretariat.Udvalget afgav i juni 2009 sin rapport – Rapport fra ekspertudvalget vedrørende forholdenefor asylansøgere i andre lande – der indeholder udvalgets overvejelser og anbefalinger påområdet.Regeringen kan i det væsentligste tilslutte sig udvalgets anbefalinger, og lovforslaget inde-holder forslag til ændringer af udlændingeloven i det omfang, det er nødvendigt for at gen-nemføre anbefalingerne.Der henvises til afsnit 3-6.Endelig indeholder lovforslaget forslag om en justering af reglen om karensperiode til værts-familier, der misbruger au pair ordningen. Der henvises til afsnit 7.2. Ændring af indvandringsprøven2.1. De gældende bestemmelser som vedtaget ved lov nr. 379 af 25. april 2007

Ifølge bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 2, 2.-4. pkt., jf. lov nr. 379 af 25. april2007, skal opholdstilladelse (som ægtefællesammenført) efter § 9, stk. 1, nr. 1, medmindresærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af,at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold (indvandringsprø-ven). Integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om prøven, herunder regler omudpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af ge-byr for deltagelse i prøven i Danmark samt om prøvens indhold og gennemførelse m.v.Udenrigsministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i ud-landet.Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 93 af 26. november 2006, af-snit 2.2.2. Prøvens indhold og aflæggelse i praksis, at indvandringsprøven som betingelsefor ægtefællesammenføring skal bestås, inden udlændingen indgiver ansøgning om ægte-fællesammenføring, og at prøven som udgangspunkt skal aflægges i udlandet. Hvis udlæn-dingen har lovligt ophold i Danmark, kan prøven aflægges her i landet.Der kan dispenseres fra kravet om en bestået indvandringsprøve, hvis særlige grunde, her-under hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod, at kravet stilles. Det kan f.eks. væ-re tilfældet, hvis parterne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor den herboendeikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold. Som eksempelherpå kan nævnes en herboende flygtning, som ikke kan tage ophold i hjemlandet, fordi denpågældende fortsat risikerer forfølgelse el.lign. Særlige grunde vil også kunne foreligge, hvisden herboendes personlige forhold i øvrigt afgørende taler herfor, f.eks. pga. alvorlig syg-dom. Der ses altid bort fra betingelserne, hvis afslag på ægtefællesammenføring vil være istrid med Danmarks internationale forpligtigelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention.Der er også mulighed for at se bort fra det gældende sprogkrav i forhold til tidsubegrænsetopholdstilladelse, hvis der foreligger særlige grunde, f.eks. fysisk eller psykisk handicap, tor-tur eller voldsoplevelser eller stærkt traume eller sygdom.Det samme vil gælde med hensyn til kravet om indvandringsprøven i forhold til udlændinge,der søger om opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Der dispenseres i disse tilfældesåledes fra kravet om at aflægge og bestå prøven.Ifølge § 9 f, stk. 4, jf. lov nr. 379 af 25. april 2007, skal opholdstilladelse som religiøs forkyn-der efter § 9 f, stk. 1, betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af op-holdstilladelsen har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold (indvandringsprø-ven). Hvis udlændingen ikke har bestået indvandringsprøven inden 6 måneder, vil opholdstil-ladelsen ikke kunne forlænges.Som nævnt i afsnit 1 følger det af § 3, stk. 2, i lov nr. 379 af 25. april 2007, at integrationsmi-nisteren fastsætter tidspunktet for indvandringsprøvens ikrafttræden. Indvandringsprøven erendnu ikke sat i kraft.

2.2. Regeringens forslagRegeringen og Dansk Folkeparti har som nævnt den 6. februar 2008 aftalt, at ansøgere omægtefællesammenføring først skal aflægge indvandringsprøven, når ansøgningen er for-håndsgodkendt, samt at mulighed for at aflægge prøven i udlandet afskaffes.2.2.1. Tidspunktet for aflæggelse af indvandringsprøven rykkesDet foreslås, at tidspunktet for at aflægge indvandringsprøven i sager om ægtefællesam-menføring rykkes. Prøven skal således ikke aflægges inden ansøgningens indgivelse, menførst når Udlændingeservice har vurderet, at de øvrige betingelser for ægtefællesammenfø-ring (bortset fra kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse) er opfyldt.Udlændinge, der i forvejen opholder sig lovligt i Danmark, f.eks. i kraft af et besøgsvisum, ogsom har indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring, vil dog kunne vælge at aflæggeprøven, før Udlændingeservice har vurderet, at de øvrige betingelser er opfyldt. Det vil fordisse udlændinge være deres eget valg, om de vil aflægge prøven, inden Udlændingeser-vice har vurderet, om udlændingen er omfattet af kravet om en bestået indvandringsprøve,og hvorvidt de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, eller om de vil ventemed evt. at aflægge prøven til Udlændingeservices afgørelse foreligger. Hvis udlændingenvælger at aflægge prøven, og Udlændingeservice efterfølgende meddeler afslag på ægte-fællesammenføring med henvisning til, at en anden betingelse ikke er opfyldt, eller Udlæn-dingeservice vurderer, at udlændingen ikke er omfattet af kravet om en bestået indvan-dringsprøve, vil udlændingen ikke få det betalte gebyr for prøveaflæggelsen tilbage.Hvis udlændingen ikke har bestået prøven, inden Udlændingeservice har vurderet, at de øv-rige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, og at udlændingen er omfattet af kra-vet om en bestået indvandringsprøven, skal udlændingen bestå prøven inden for en bestemtfrist. Der vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 2, 3. pkt.,blive fastsatnærmere regler om frist for at aflægge og bestå prøven. Der henvises til bemærkningerne tillovforslagets § 2, nr. 2.

Når udlændingen har bestået indvandringsprøven, og kravet om sikkerhedsstillelse, jf. ud-lændingelovens § 9, stk. 4, er opfyldt, skal udlændingen og den herboende ægtefælle på troog love erklære, at betingelserne for ægtefællesammenføring fortsat er opfyldt.2.2.2. Afskaffelse af prøvemulighed i udlandet og ny visumtypeDet foreslås, at muligheden for at aflægge indvandringsprøven i udlandet afskaffes. Prøvenvil således kun kunne aflægges i Danmark.Baggrunden for forslaget er, at foranalysen om indvandringsprøven har vist, at etablering afprøvemulighed på danske repræsentationer i udlandet vil blive meget omkostningskrævendei forhold til antallet af potentielle prøveaflæggere. Endvidere kan etableringsomkostningerneog de gebyrfinansierede driftsomkostninger nedbringes.Side 8

Afskaffelsen af muligheden for at aflægge indvandringsprøven i udlandet betyder, at bådeudlændinge, der er visumpligtige, og udlændinge, der er fritaget for visum, skal have mulig-hed for at indrejse og opholde sig i Danmark for at aflægge prøven.Det må lægges til grund, at udlændinge, der ønsker at indrejse i Danmark for at tage ind-vandringsprøven – idet de opfylder betingelserne for at få lov til aflægge prøven – ønsker atblive i Danmark. Udlændingen rejser således til Danmark med det formål at tage længereva-rende ophold.Efter Schengenreglerne udstedes et Schengenvisum alene med henblik på kortvarigt op-hold. Til en person, som har til hensigt at tage fast eller længerevarende ophold i Schengen-området, kan der i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 på baggrund af nationaleregler udstedes et nationalt begrænset visum med henblik på længerevarende ophold.Ifølge udlændingelovens § 4 a kan der i særlige tilfælde meddeles et nationalt begrænsetvisum, herunder også visum med henblik på længerevarende ophold.Når indvandringsprøven sættes i kraft, vil der imidlertid være tale om, at der skal gives visumtil en gruppe udlændinge, som må antages at ville tage varigt ophold i Danmark og ikke kun isærlige tilfælde. Der er derfor behov for en særlig hjemmel i udlændingeloven til udstedelseaf et nationalt begrænset visum med henblik på aflæggelse af indvandringsprøven til udlæn-dinge, der indrejser i Danmark og har til hensigt at tage længerevarende ophold. At visum-met er meddelt til udlændinge, der indrejser med henblik på længerevarende ophold, betyderikke, at visummet nødvendigvis skal være af længere varighed, men derimod at udlændin-gens formål med indrejsen på sigt er at tage længerevarende ophold.Det foreslås derfor, at der indføres en ny type nationalt begrænset visum beregnet til de ud-lændinge, der skal indrejse i Danmark for at aflægge indvandringsprøven og få færdigbe-handlet deres ansøgning om ægtefællesammenføring.Der vil være tale om et visum baseret på Schengenkonventionens artikel 18. Hovedparten afde øvrige Schengenlande har allerede gennemført bestemmelsen og udsteder nationale visamed henblik på længerevarende ophold med forskellige formål af national karakter.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.2.2.3. Ophold efter indrejse

visum til Danmark af kortere varighed (normalt 4 uger), hvorefter Udlændingeservice, når ud-lændingen er indrejst, oplyser udlændingen om udlændingens frist for at aflægge og beståindvandringsprøven og samtidig tillader, at udlændingen opholder sig her i landet under fær-digbehandlingen af ægtefællesammenføringssagen. Det sikres således, at fristen for at af-lægge prøven løber fra udlændingens indrejse i Danmark og ikke fra datoen for visummetsgyldighed, hvor udlændingen kan befinde sig uden for Danmark. Se nærmere bemærknin-gerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.Ved at fastsætte en kort gyldighedsperiode for visummet sikres det, at udlændingene retterhenvendelse til Udlændingeservice straks efter indrejsen i Danmark for at sikre sig bevis forprocessuelt ophold.Hvis Udlændingeservice ved udløbet af fristen for at bestå indvandringsprøven ikke har mod-taget underretning fra de af Udlændingeservice udpegede censorer om, at udlændingen harbestået prøven, vil Udlændingeservice normalt meddele afslag på ægtefællesammenføringog i den forbindelse fastsætte en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, hvorefter udlændin-gen skal udrejse.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.2.2.4. Præcisering af dispensationsadgangFormålet med indvandringsprøven er at styrke den enkelte udlændings mulighedfor en vel-lykket og hurtig integration i det danske samfund.Der kan dispenseres fra kravet om en bestået indvandringsprøve, hvis særlige grunde, her-under hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod, at kravet stilles. Det vil bl.a. væretilfældet, hvis et afslag på ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser, eller udlændingen lider af et fysisk eller psykisk handicap m.v.Regeringen finder, at kravet om en bestået indvandringsprøve ikke bør stilles, hvis det ud fraudlændingens kvalifikationer er åbenbart, at udlændingen allerede har et grundlæggendekendskab til det danske sprog og kendskab til det danske samfund. Det kan f.eks. være til-fældet, hvor udlændingen i en årrække har opholdt sig i Danmark i kraft af et andet opholds-grundlag og taget en videregående uddannelse i Danmark.Der vil således kunne dispenseres fra kravet om indvandringsprøven, hvis udlændingen harhaft opholdstilladelse i Danmark i mindst 3 år og har sådanne danskkundskaber, som er til-strækkelige til at opfylde danskprøvekravet i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr.1376 af 18. december 2008, bilag 1 og 2, og således har bevis for danskkundskaber, deroverstiger niveauet i indvandringsprøven.2.2.5. Indvandringsprøvens indhold og aflæggelse i praksis

Indvandringsprøven skal – som efter de gældende regler – indeholde en prøve i viden omDanmark og det danske samfund (herefter vidensprøve) samt en prøve i dansk (hereftersprogprøve).Den praktiske aflæggelse af indvandringsprøven vil ske hos en privat prøveafholder. Udlæn-dingeservice træffer afgørelse om, hvorvidt indvandringsprøven er bestået, og vil ansætte etcensorkorps til at bistå med disse afgørelser.Det forudsættes som hidtil, at udlændingen selv tager ansvaret for at opnå de nødvendigefærdigheder og dermed selv beslutter, hvordan han eller hun vil forberede sig. En uddannel-sespakke, som bl.a. vil indeholde en film om Danmark, er under udarbejdelse. Undervis-ningsfilmen er færdigproduceret og forventes versioneret til 18 sprog i løbet af september2009.De nærmere regler om indvandringsprøven vil blive fastsat i en bekendtgørelse.Det foreslås, at den gældende bemyndigelse for integrationsministeren til at fastsætte nær-mere regler om indvandringsprøven udvides til også at omfatte spørgsmålet om, hvornårindvandringsprøven anses for bestået, frist for at aflægge og bestå prøven og regler om kla-gefrister. Det er således hensigten at fastsætte regler om, hvor stor en del af både sprogprø-ven og vidensprøven, der skal besvares korrekt, for at prøven anses for bestået, samt fristerfor, hvornår udlændingen skal have henholdsvis aflagt og bestået indvandringsprøven, oghvornår en klage over en afgørelse om, at indvandringsprøven ikke er bestået, senest skalindgives, således at en hurtig sagsbehandling kan sikres. Det er endvidere hensigten at fast-sætte en frist for, hvornår udlændingen kan anmode Udlændingeservice om en omprøve,hvis udlændingen kan påvise, at udlændingen blev forstyrret under aflæggelse af indvan-dringsprøven.Det bemærkes, at Udlændingeservices afgørelser kan påklages til Integrationsministeriet,medmindre andet er bestemt, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Udlændingeservices afgø-relser om, hvorvidt udlændingen opfylder betingelsen om en bestået indvandringsprøve, jf.de foreslåede bestemmelser i §§ 9, stk. 2, pkt. 2-3, og 9 f, stk. 4, kan således efter udlæn-dingelovens almindelige ordning påklages til Integrationsministeriet.2.2.6. Sprogniveau i vidensprøvenDet fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 93 af 26. november 2006, af-snit 2.2.2. Prøvens indhold og aflæggelse i praksis, at rammen for vidensprøven og sprog-prøven skal være niveau A1 minus i den fælles europæiske ramme for moderne sprog. Ni-veauet A1 minus svarer cirka til modul 1 på Danskuddannelse 1 og 2. Det fremgår endvide-re, at vidensprøven indebærer, at udlændingen skal have opnået et kendskab til danskenormer, værdier og grundlæggende rettigheder, herunder de danske demokratiske princip-per, det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, tros- og ytringsfrihed, kønnenesligestilling og kvinders rettigheder, samt til mere praktiske og konkrete forhold, herunder for-bud mod vold, omskæring og ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, opdra-gelse og forældreansvar over for børn, uddannelse, sundhed, arbejde skat m.v.Side 11

Der er udviklet en ny sprogprøve med udgangspunkt i niveau A1 minus. Det har i forbindelsemed udviklingen af vidensprøven imidlertid vist sig nødvendigt at forudsætte et højere sprog-ligt niveau for selve vidensspørgsmålene, idet nogle af emnerne i vidensprøven omfatter me-re komplicerede emner såsom ligestilling og demokrati.2.2.7. Ændring i gebyrdækningenDriften af og administrationen i tilknytning til indvandringsprøven gebyrfinansieres.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 93 af 29. november 2006, at gebyret skalgå til at dække personale- og øvrige løbende driftsudgifter, administration og vedligeholdelseaf de nødvendige faciliteter i Udlændingeservice og i udlandet.Gebyret for prøven vil blive fastsat ud fra et skøn over de samlede udgifter til afholdelse afprøven, hvilket omfatter udgifter til prøveafholder, betaling af censorer, andre udgifter til cen-sorer, betalingsadministration, it-licenser og udgifter til it-support. I opgørelsen af omkostnin-gerne indgår desuden afledte sagsbehandlingsudgifter, herunder Udlændingeservices om-kostninger i forbindelse med prøven og Integrationsministeriets klagesagsbehandling.Gebyret vil blive fastsat ud fra et treårigt skøn over udgifter og antal tilmeldte.Gebyret for at tage indvandringsprøven fastsættes i prøvebekendtgørelsen.2.2.8. Prøveafholders indhentning af oplysninger til brug for identificering af prøvetagerDet skal sikres, at den person, der aflægger indvandringsprøven, er den udlænding, der haransøgt om ægtefællesammenføring eller forlængelse af en opholdstilladelse som religiøsforkynder m.v.Det skal endvidere sikres, at den aflagte prøve bliver henført til den rette udlænding i prøve-administrationssystemet.Det foreslås derfor, at prøveafholder i forbindelse med, at en udlænding skal aflægge denprøve, der er nævnt i lovforslagets § 9, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og § 9 f, stk.4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 4, uden udlændingens samtykke indhenter oplysninger fraIntegrationsministeriets personregister over udlændinge om udlændingens navn, køn, fød-selsdato (dag, måned og år), nationalitet, pasnummer eller nummer på anden rejselegitima-tion og foto.Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) indeholder i § 5 en række reglerom indsamling af oplysninger. Det fremgår af persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, bl.a., at ind-samling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behand-ling må ikke være uforenelig med disse formål. Oplysninger, som behandles, skal være rele-vante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelsen af de for-

mål, hvortil oplysningerne indsamles, og til de formål, hvortil oplysningerne senere behand-les.Persondatalovens § 6 angiver de omstændigheder, hvorunder behandling af oplysninger måfinde sted. Det fremgår af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, at behandling af oplysningermå finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, derhenhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand,til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.De oplysninger, der ifølge den foreslåede bestemmelse i§ 40 d,jf. lovforslagets § 2, nr. 6,kan indhentes, er såkaldt almindelige oplysninger, dvs. ikke følsomme oplysninger. Det vur-deres, at oplysningerne kan indhentes til det angivne formål efter persondatalovens § 6, stk.1, nr. 6.For at der ikke skal kunne rejses tvivl herom, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelighjemmel i udlændingeloven, hvorefter prøveafholder indhenter de nævnte oplysninger.Udlændingeservice vil i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om ægtefælle-sammenføring, informere udlændingen om prøveafholders adgang til ovennævnte oplysnin-ger, jf. persondatalovens § 28 om meddelelse til den registrerede. Udlændingeservice vil iforbindelse med ikrafttræden af indvandringsprøven indføje information om prøveafholdersadgang til ovennævnte oplysninger i ansøgningsskemaet om ægtefællesammenføring.Videregivelsen vil ske ved, at den private prøveafholder foretager et opslag i Integrationsmi-nisteriets personregister over udlændinge. Opslaget vil blive foretaget imellem systemer påIntegrationsministeriets interne netværk af autoriserede brugere. Oplysningerne vil ikke blivelagret hos prøveafholderen, og det vil blive sikret, at prøveafholderen kun har adgang til derelevante oplysninger. Det bemærkes, at Integrationsministeriets personregister over udlæn-dinge ikke på nuværende tidspunkt indeholder fotos af de registrerede udlændinge, men atdette eventuelt senere vil indgå i systemet.Prøveafholderen vil sammenligne oplysningerne med prøvetagerens medbragte rejselegiti-mation og dokumentation for, at udlændingen har en ægtefællesammenføringssag underbehandling eller en sag om opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v.Efter de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 2, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og § 9 f, stk.4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 4, kan integrationsministeren bl.a. fastsætte nærmere reg-ler om betingelser for at aflægge prøven. Det er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat reglerom, at udlændingen skal medbringe identitetspapirer i form af pas eller anden rejselegitima-tion samt dokumentation for, at udlændingen har en ægtefællesammenføringssag under be-handling eller en sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1.3. Ekspertudvalget vedrørende forholdene for asylansøgere i andre landeDet fremgår af regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007, at rege-ringen vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal kortlægge andre landes asylregler, herunderSide 13

vurdere forskelle i modtageforholdene for asylansøgere samt mulighederne for at oprettemodtagecentre i flygtningenes nærområder.I december 2007 blev udvalget nedsat som et embedsmandsudvalg med repræsentanter fraIntegrationsministeriet (herunder Udlændingeservice), Udenrigsministeriet, Justitsministerietog Flygtningenævnets sekretariat.Udvalget fik til opgave at kortlægge andre landes asylregler og praksis og på baggrund herafkomme med anbefalinger til justering af forholdene for asylansøgere og afviste asylansøgerei Danmark. Endvidere skulle udvalget undersøge mulighederne for at oprette modtagecentrei flygtningenes nærområder.I juni 2009 afgav udvalget sin rapport med anbefalinger vedrørende forholdene for asylansø-gere. Rapporten er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (Fol-ketingsåret 2008/2009, alm. del – bilag 178).Det fremgår af rapporten, at udvalget har anbefalet, at der gives mulighed for advokatbistandtil uledsagede mindreårige asylansøgere også efter asylsagens afslutning. Udvalget harendvidere anbefalet, at der sker en afklaring af retstilstanden med hensyn til afviste asylan-søgeres mulighed for at påbegynde ungdomsuddannelser og til at fortsætte uddannelsen ef-ter, at de er blevet myndige. Afviste asylansøgere tilbydes allerede i dag i vidt omfang mulig-hed for at deltage i ungdomsuddannelser, og udvalget har anbefalet, at der skabes klarhjemmel til denne praksis.Herudover har udvalget anbefalet, at det system af ydelser, som asylansøgere får, forenkles.De kontante ydelser, som asylansøgere med mindreårige børn får til børnenes underhold,bør være uafhængige af asylsagens status, og ved en asylansøgers overgang til udsendel-sesfasen, bør der ikke ske en nedsættelse af den tillægsydelse, som asylansøgere kan op-tjene. Samtidig anbefales det, at afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udsendelse,fortsat skal omfattes af kostpengeordningen, hvor der ikke er mulighed for at optjene tillægs-ydelse.Disse anbefalinger kræver lovændringer, der foreslås gennemført med dette lovforslag. Derhenvises til afsnit 4-6.Udvalget er også fremkommet med en række anbefalinger, der ikke kræver lovændringer.Udvalget har således anbefalet, at procedurerne for sager vedrørende uledsagede mindre-årige undersøges nærmere for at vurdere, om der kan ske en styrkelse heraf. Herudover harudvalget anbefalet, at der for asylansøgere, der har fået afslag i første instans, kommer øgetfokus på information og rådgivning om konsekvenserne af et eventuelt endeligt afslag iFlygtningenævnet og oplysning om muligheden for hjælp til tilbagevenden samt i øvrigt sam-tale om fremtidsudsigter ved en eventuel tilbagevenden.Disse anbefalinger vil blive gennemført administrativt hurtigst muligt.Videre har udvalget anbefalet, at praksis med indkvartering af alle nyankomne asylansøgerei et modtagecenter, hvor de er omfattet af den vederlagsfri bespisningsordning, fastholdes.Side 14

Udvalget har endelig anbefalet, at Danmark arbejder aktivt med i det videre arbejde i EU påområdet for oprettelse af modtagecentre i nærområderne og herunder bidrager til, at erfarin-ger fra den danske nærområdeindsats siden 2002 benyttes i eventuelle fælles løsninger påEU-niveau.Udvalget har samtidig anført, at ideen om oprettelse af modtagecentre i nærområdernerummer en række praktiske, juridiske og økonomiske problemstillinger, herunder at hverkenDanmark eller EU kan etablere eller finansiere en flygtningelejr eller et modtagecenter i etandet land uden dette lands samtykke.Der har i de senere år i EU har været et øget fokus på at afhjælpe flygtningeproblemer såtæt som muligt på flygtningenes hjemlande, hvilket er sket som led i EU’s såkaldte samledemigrationsstrategi.Dette forudsætter opbygning eller styrkelse af værtslandenes kapacitet til at håndtere asyl-og migrationsstrømme. Regeringen finder, at Danmark fortsat bør spille en aktiv rolle i dettearbejde i EU, herunder i forbindelse med eventuelle forslag om oprettelsen af modtagecentrei nærområderne. Det skal dog ske med skyldig hensyntagen til de udfordringer, som eks-pertudvalget har peget på og under fuld overholdelse af det danske forbehold på området forretlige og indre anliggender. Endelig bør man i dette arbejde trække på de hidtidige erfarin-ger fra den danske nærområdeindsats.4. Advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere efter asylsagens afslutning4.1. Gældende retVed uledsagede mindreårige asylansøgere forstås asylansøgere under 18 år, som ved ind-rejsen i Danmark er uden ledsagelse af forældre eller andre myndige personer, som kan an-ses for at være trådt i forældrenes sted.I lighed med, hvad der gælder for andre asylansøgere, beskikkes der ikke en advokat foruledsagede mindreårige asylansøgere ved Udlændingeservices behandling af sagen i densåkaldte normalprocedure. Ved en sags behandling i Flygtningenævnet beskikkes der altiden advokat for asylansøgere, herunder også for uledsagede mindreårige asylansøgere. Denbeskikkede advokats opgave ophører, når Flygtningenævnet har afgjort sagen.Behandles sagen som en såkaldt åbenbart grundløs-sag – hvor Udlændingeservices afslagpå asyl ikke indbringes for Flygtningenævnet – beskikkes der en advokat for uledsagedemindreårige asylansøgere, når sagen forelægges for Dansk Flygtningehjælp med henblik på,at Dansk Flygtningehjælp tager stilling til, om Dansk Flygtningehjælp er enig i, at sagen eråbenbart grundløs. Den beskikkede advokats opgave ophører, hvis Dansk Flygtningehjælptiltræder, at ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, og Udlændingeservice derefterafgør sagen som åbenbart grundløs.

4.2. Advokatbistand til uledsagede mindreårigeUdvalget har drøftet, om uledsagede mindreårige asylansøgere i videre omfang end andreasylansøgere bør have mulighed for advokatbistand betalt af det offentlige.Udvalget finder, at det kunne overvejes at beskikke en advokat for uledsagede mindreårigeogså under Udlændingeservices behandling af sagen i normalprocedure. I sådanne overve-jelser bør indgå, at den mindreårige i forvejen har en personlig repræsentant, og at et even-tuelt afslag i Udlændingeservice automatisk påklages til Flygtningenævnet, hvor den min-dreårige i lighed med andre asylansøgere vil få beskikket en advokat.Udvalget har ligeledes drøftet, om uledsagede mindreårige bør have advokatbistand efter eteventuelt afslag i åbenbart grundløs-proceduren eller i Flygtningenævnet med henblik på bi-stand til behandling af en sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr.2, om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige, hvor der er grund til at antage, at denmindreårige vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet ellermed henblik på hjælp til en ansøgning om humanitær opholdstilladelse eller opholdstilladelseaf andre grunde.Udvalget har endvidere drøftet muligheden for advokatbistand efter endeligt afslag i Flygt-ningenævnet i forbindelse med gennemførelsen af en eventuel forberedt hjemsendelse, her-under iværksættelsen af en eftersøgning af den uledsagede mindreåriges forældre.Udvalget finder det mest relevant med advokatbistand til uledsagede mindreårige efter asyl-sagens afslutning, da det i den situation kan være vanskeligt for en mindreårig at overskuesin situation og sine muligheder.Udvalget anbefaler på den baggrund, at der gives mulighed for advokatbistand til uledsage-de mindreårige asylansøgere også efter asylsagens afslutning, men ser ikke behov for ad-vokatbistand under Udlændingeservices behandling af asylsagen, da den mindreårige herfår udpeget en personlig repræsentant til at bistå sig, og da der altid senere beskikkes enadvokat for den mindreårige enten under Flygtningenævnets behandling af sagen eller underDansk Flygtningehjælps vurdering af, om sagen kan betragtes som åbenbart grundløs.Regeringen er enig i udvalgets anbefaling om, at der gives mulighed for advokatbistand tiluledsagede mindreårige asylansøgere også efter asylsagens afslutning. Advokaten vil, somudvalget anfører, kunne yde bistand i forbindelse med spørgsmålet om opholdstilladelse påandet grundlag.Endvidere vil advokaten, i tilfælde hvor der også meddeles afslag på opholdstilladelse påandet grundlag end asyl, kunne rådgive barnet i forbindelse med barnets hjemvenden. Denpersonlige repræsentant kan, når barnet skal forberede sig på livet efter en tilbagevenden tilhjemlandet, støtte barnet på det personlige og følelsesmæssige plan, mens en advokat kanrådgive barnet om dets retlige stilling.Det er meget vigtigt, at uledsagede mindreårige asylansøgere, som ikke opfylder betingel-serne for opholdstilladelse i Danmark, får en så veltilrettelagt og god tilbagevenden til hjem-

landet som muligt. Derfor tilbydes denne gruppe børn en forberedt hjemsendelse. Det er re-geringens mål, at så mange som muligt af de børn, der skal udrejse, tager imod dette tilbud.Tilbuddet omfatter et individuelt tilpasset modtagelses- og reintegrationsforløb i hjemlandet,og planlægningen heraf samt bistand på rejsen og i løbet af den første tid i hjemlandet tilret-telægges af en organisation, som Udlændingeservice har indgået aftale med. Kender barnetikke sine forældres opholdssted, indgår eftersøgning af forældrene tillige som et element iden forberedte hjemsendelse.Professionel rådgivning om barnets retlige situation og muligheder efter afslag på opholdstil-ladelse fra en part, som barnet opfatter som uafhængig, vil give barnet et bedre grundlag iforhold til at beslutte, om barnet ønsker at tage imod tilbuddet om forberedt hjemsendelse.Tager barnet imod tilbuddet, vil advokaten også kunne yde bistand i forbindelse med samar-bejdet med organisationen om tilrettelæggelse af forløbet i det omfang, der er behov herfor.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 11.5. Klar hjemmel til asylansøgeres mulighed for at deltage i ungdomsuddannelser5.1. Gældende retAsylansøgere, herunder afviste asylansøgere, der har kvalifikationerne hertil, kan deltage ien ungdomsuddannelse.En afvist asylansøger, der deltager i en ungdomsuddannelse, vil ofte nå myndighedsaldereni løbet af uddannelsen.Når en afvist asylansøger bliver myndig, vil denne også selvstændigt skulle medvirke til sinudsendelse og vil som udgangspunkt blive omfattet af udlændingelovens regler om motivati-onsfremmende foranstaltninger, hvis denne ikke medvirker til sin udsendelse.Det fremgår af bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl., atpersoner i udsendelsesfasen alene kan deltage i danskundervisning, såfremt det vil hjælpeasylansøgeren til at tilegne sig færdigheder, der afgørende vil hjælpe den pågældende til atstarte selvstændig virksomhed eller opnå beskæftigelse i hjemlandet. Afviste asylansøgere,der ikke medvirker til udrejsen, har ingen mulighed for danskundervisning.5.2.Asylansøgeresmulighed for at deltage i ungdomsuddannelserI visse af de undersøgte lande er der mulighed for at fortsætte skolegangen efter endeligtafslag på asyl og efter, at asylansøgeren er blevet myndig.I Danmark har afviste asylansøgere i dag i vidt omfang mulighed for at påbegynde ung-domsuddannelser og for at fortsætte disse også efter, at de er blevet myndige. Retstilstan-den på området er imidlertid uklar, og udvalget anbefaler derfor, at der skabes klar hjemmeltil denne praksis.Udvalget finder det vigtigt, at det er muligt at færdiggøre en ungdomsuddannelse, uanset atasylansøgeren under uddannelsen bliver myndig. Udvalget har lagt vægt på, at færdiggørel-

se af en ungdomsuddannelse vil være en væsentlig kvalifikation for den pågældende både ide tilfælde, hvor vedkommende skal vende tilbage til sit hjemland og i de tilfælde, hvor denpågældende får asyl og skal bo i Danmark. Udvalget understreger, at der ikke i anbefalingener taget stilling til den situation, hvor et skoleforløb må afbrydes, fordi den pågældende skaludrejse af Danmark.Regeringen finder, at et styrket undervisningstilbud, der omfatter deltagelse i ungdomsud-dannelser, er til gavn for unge asylansøgere. Både asylansøgere, der senere får asyl, og af-viste asylansøgere, der skal tilbage til deres hjemland, får ved en ungdomsuddannelse mu-lighed for at vedligeholde og udbygge deres kvalifikationer.Regeringen er således enig i udvalgets anbefaling, og det forslås således, at det præciseres,at asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, får mulighed for at påbegynde og afslutterelevante ungdomsuddannelser.Integrationsministeriet finder, at den danskundervisning, der tilbydes som en del af ung-domsuddannelserne, ikke er at ligestille med den i undervisningsbekendtgørelsen nævntedanskundervisning. Den undervisning, voksne asylansøgere tilbydes i dansk i medfør af un-dervisningsbekendtgørelsen, har i højere grad karakter af en tilegnelse af det danske sprog,mens f.eks. undervisning i dansk i gymnasiet har et bredere sigte.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9.Integrationsministeriet vil revidere bekendtgørelsen om undervisning og aktivering m.v. afasylansøgere m.fl. i overensstemmelse hermed (Integrationsministeriets bekendtgørelse nr.622 af 30. juni 2003 med senere ændringer).6. Forenkling af ydelsessystemet6.1. Gældende retEn asylansøger, der opholder sig i Danmark, får normalt udgifterne til sit underhold dækketaf Udlændingeservice.Det gælder dog bl.a. ikke, hvis han eller hun har indgået ægteskab eller registreret partner-skab med en person, der har opholdstilladelse her i landet. I så fald har ægtefællen/den re-gistrerede partner pligt til at forsørge ansøgeren.Udlændingeservices forsørgelse af asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold dæk-ker over:kontante ydelser (eller kost, hvis asylansøgeren er omfattet af en vederlagsfri bespis-ningsordning)indkvartering på et asylcenternødvendig sundhedsbehandling og eventuelle nødvendige sociale foranstaltningerundervisning af børnundervisning og aktivering af voksne asylansøgeretransport til og fra samtaler med myndighederne, hospitaler m.v.

Alle asylansøgere over 18 år skal indgå en aftale – en kontrakt – med det asylcenter, somhan eller hun er tilknyttet. I kontrakten er det angivet, hvilken undervisning og aktivering an-søgeren skal følge, og hvilke arbejdsopgaver den enkelte ansøger skal udføre på asylcent-ret. Hvis asylansøgeren ikke overholder sin kontrakt, nedsættes asylansøgerens tillægsydel-se.De kontante ydelser er inddelt på følgende måde:En grundydelse, som dækker udgifter til mad, hygiejneartikler m.v.En eventuel tillægsydelse til asylansøgere, som overholder kontrakten med asylcentretEt forsørgertillæg eller evt. et nedsat forsørgertillæg til asylansøgere med forsørgelses-pligt over mindreårige børnFamilier, der er på kostpengeordningen, og som har børn under 18 år, får endvidere udleve-ret en børnepakke pr. barn hver 14. dag. Børnepakken indeholder bl.a. frugt, læskedrikke oglidt slik.Indledende faseGrundydelsen udgør 47,35 kr. pr. dag pr. voksen. Hvis asylansøgeren bor sammen medsin ægtefælle, registrerede partner eller samlever, udgør grundydelsen 37,49 kr. pr. dag pr.voksen.Hvis ansøgningen er i den indledende fase, hvor det endnu ikke er afgjort, om asylansøge-rens asylsag skal behandles i Danmark, er tillægsydelsen 7,90 kr. pr. dag. Tillægsydelsen erafhængig af, at den pågældende fortsat opfylder sin kontrakt med asylcentret.Forsørgertillægget for 1. og 2. barn er i den indledende fase 55,25 kr. pr. barn pr. dag. Hvisasylansøgeren bor på et asylcenter med bespisningsordning, er forsørgertillægget 7,90 kr.pr. barn pr. dag. Der er nedsat forsørgertillæg for 3. og 4. barn på 39,46 kr. pr. dag pr. barn.Hvis asylansøgeren er omfattet af en vederlagsfri bespisningsordning, udbetales der ikkeforsørgertillæg for 3. og 4. barn.Hvis en asylansøger er omfattet af kostpengeordningen, kan han eller hun ikke få tillægs-ydelse, men alene grundydelse, et reduceret forsørgertillæg for 1. og 2. barn samt evt. ned-sat forsørgertillæg for 3. og 4. barn. En asylansøger kan f.eks. blive omfattet af kostpenge-ordningen, hvis den pågældende udebliver fra en afhøring med Udlændingeservice eller poli-tiet eller har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer på indkvarteringsstedet.Er asylansøgeren omfattet af en vederlagsfri bespisningsordning og samtidig omfattet afkostpengeordningen, får han eller hun ingen forsørgertillæg.Alle beløb er angivet i 2009-niveau.AsylbehandlingsfasenHvis det er afgjort, at asylsagen skal behandles i Danmark, sættes tillægsydelsen op til27,62 kr. pr. dag, og forsørgertillægget sættes op til 74,97 kr. pr. barn pr. dag. Der er nedsatSide 19

forsørgertillæg for 3. og 4. barn på 39,46 kr. pr. dag pr. barn. Tillægsydelsen er afhængig af,at den pågældende opfylder sin kontrakt med asylcentret. Hvis asylansøgeren er omfattet afen vederlagsfri bespisningsordning, er forsørgertillægget 27,62 kr. pr. barn pr. dag, og derudbetales ikke forsørgertillæg for 3. og 4. barn.Hvis en asylansøger er omfattet af kostpengeordningen, kan ansøgeren ikke få tillægsydel-se, men alene grundydelse, et reduceret forsørgertillæg for 1. og 2. barn samt evt. nedsatforsørgertillæg for 3. og 4. barn.Er asylansøgeren omfattet af en vederlagsfri bespisningsordning og samtidig omfattet afkostpengeordningen, får den pågældende ingen forsørgertillæg.Alle beløb er angivet i 2009-niveau.Afviste asylansøgereFår ansøgeren endeligt afslag på asyl og derfor skal rejse ud af Danmark, sættes tillægs-ydelsen ned til 7,90 kr. pr. dag. Tillægsydelsen er afhængig af, at den pågældende opfyldersin kontrakt med asylcentret.Forsørgertillægget er i denne fase 55,25 kr. pr. barn pr. dag. Hvis asylansøgeren bor på etasylcenter med bespisningsordning, er forsørgertillægget kr. 7,90 kr. pr. barn pr. dag. Der ernedsat forsørgertillæg for 3. og 4. barn på 39,46 kr. pr. dag pr. barn. Hvis asylansøgeren eromfattet af en vederlagsfri bespisningsordning, udbetales der ikke forsørgertillæg for 3. og 4.barn.Alle beløb er angivet i 2009-niveau.Hvis en asylansøger ikke lever op til de forpligtelser, der følger af udlændingeloven, kan Ud-lændingeservice beslutte, at asylansøgeren skal omfattes af kostpengeordningen.Ordningen anvendes primært i de tilfælde, hvor en asylansøger har fået endeligt afslag påopholdstilladelse i Danmark og ikke medvirker til udrejsen.Ordningen indebærer, at asylansøgeren ikke længere kan få tillægsydelser, der udbetalesved f.eks. at deltage i undervisning og aktivering. Asylansøgere med børn vil desuden få re-duceret forsørgertillægget. Det betyder, at ansøgeren kun får udbetalt kontante ydelser tildækning af udgifter til kost og andre fornødenheder, dvs. grundydelsen, et reduceret forsør-gertillæg for 1. og 2. barn samt eventuelt nedsat forsørgertillæg for 3. og 4. barn.Er asylansøgeren omfattet af en vederlagsfri bespisningsordning og samtidig omfattet afkostpengeordningen, modtager den pågældende ingen forsørgertillæg.Kun i helt særlige tilfælde kan Udlændingeservice undlade at anvende kostpengeordningenover for en udlænding, der ikke medvirker til udrejsen. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis asyl-ansøgeren er en uledsaget mindreårig, eller hvis der er tale om personer med særlige formerfor livstruende sygdomme.

Udlændingeservice kan ophæve afgørelsen om kostpengeordningen, hvis en asylansøgersamarbejder med politiet om udrejsen eller får udsat udrejsefristen eller genoptaget asylsa-gen. Ophæves ordningen, vil asylansøgeren igen få udbetalt tillægsydelser og almindeligt ogevt. nedsat forsørgertillæg.6.2. Forenkling af ydelsessystemetI forhold til de undersøgte lande er det danske ydelsessystem meget kompliceret.Udbetalingen af kontante ydelser til asylansøgere, som er under Udlændingeservices for-sørgelse, tager udgangspunkt i et differentieret ydelsessystem, hvor størrelsen på de kon-tante ydelser bl.a. bestemmes af, hvilken fase af asylsagsbehandlingen den enkelte asylan-søger befinder sig i.Ydelserne består af en grundydelse til dækning af kost og andre fornødenheder. Grundydel-sens størrelse er uafhængig af, hvilken fase asylsagen befinder sig i. Asylansøgere, som eromfattet af en vederlagsfri bespisningsordning, modtager dog ikke grundydelse. Asylansøge-re, som har forsørgelsespligt over et eller flere mindreårige børn, får desuden forsørgertillægfor 1. og 2. barn og eventuelt et nedsat forsørgertillæg for 3. og 4. barn. Forsørgertillæggetsstørrelse afhænger af asylsagens status.Registrerede asylansøgere, som har forsørgelsespligt over et eller flere mindreårige børn,får fuldt forsørgertillæg for 1. og 2. barn, mens asylansøgere i den indledende fase og afvisteasylansøgere får et reduceret forsørgertillæg for 1. og 2. barn. Størrelsen på det nedsatteforsørgertillæg for 3. og 4. barn er ens for alle tre faser. Afviste asylansøgere, som er omfat-tet af motivationsfremmende foranstaltninger (kostpengeordningen), får yderligere reduceretforsørgertillægget for de to første børn, men ikke for 3. og 4. barn, idet dette tillæg i forvejener nedsat.Asylansøgere i den indledende fase og afviste asylansøgere, som er omfattet af en veder-lagsfri bespisningsordning, får kun et mindre forsørgertillæg for 1. og 2. barn. Hvis afvisteasylansøgere, som er omfattet af en vederlagsfri bespisningsordning, samtidig er omfattet afkostpengeordningen, får de ingen forsørgertillæg. Voksne asylansøgere har endvidere mu-lighed for at optjene tillægsydelse, hvis de overholder deres undervisnings- og aktiverings-kontrakt. Størrelsen på tillægsydelsen afhænger af asylsagens status. Afviste asylansøgere,som er omfattet af kostpengeordningen, har ikke mulighed for at optjene tillægsydelse.Udvalget har drøftet muligheden for at ændre det differentierede ydelsessystem. Med detnuværende differentierede ydelsessystem betyder overgangen fra registreringsfasen til ud-sendelsesfasen, at asylansøgerfamilier med børn mærker en relativt større nedgang i dekontante ydelser end asylansøgere uden børn. Endvidere reduceres forsørgertillægget yder-ligere for afviste asylansøgere, som bliver omfattet af kostpengeordningen.Udvalget finder, at det differentierede ydelsessystem rummer risici for at påvirke børnefami-lierne uforholdsmæssigt hårdt. Med det formål at sikre børnene i asylansøgerfamilierne bed-re rammer under opholdet i Danmark anbefaler udvalget derfor, at ydelsessystemet forenk-les, således at de kontante ydelser til børnenes underhold fremover bliver uafhængige afSide 21

asylsagens status. Endvidere anbefaler udvalget, at der ikke sker nedsættelse af størrelsenpå tillægsydelsen ved overgangen fra registreringsfasen til udsendelsesfasen. Det anbefalessamtidig, at afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udsendelse, fortsat skal omfattes afkostpengeordningen og dermed fratages muligheden for at optjene tillægsydelse.Idet tillægsydelsen efter det anbefalede vil blive højere for afviste asylansøgere, er det ud-valgets forventning, at der kan skabes et større incitament blandt de afviste asylansøgere tilat overholde de indgåede kontrakter om undervisning og aktivering, ligesom det motivations-fremmende element ved udsigten til at miste retten til at optjene tillægsydelse som følge afmanglende medvirken til udsendelse kan styrkes.For at imødegå en eventuel udnyttelse af ydelsessystemet af asylansøgere i den indledendefase, der kun opholder sig ganske kortvarigt i asylsystemet, inden de udrejser igen eller for-svinder, anbefaler udvalget, at den nuværende praksis med indkvartering af alle nyankomneasylansøgere i et modtagecenter, hvor de er omfattet af den vederlagsfri bespisningsord-ning, fastholdes.Regeringen finder det hensigtsmæssigt at forenkle ydelsessystemet, således at systemetbliver mere gennemskueligt. Dette vil også betyde en forenkling af udlændingemyndigheder-nes administration af reglerne om tildeling af ydelser til asylansøgere.Regeringen er enig i udvalgets anbefaling om at forenkle ydelsessystemet, således at dekontante ydelser til børnenes underhold fremover bliver uafhængige af, hvilken fase foræl-drenes asylsag befinder sig i. Forslaget vil være med til at sikre børnenes trivsel under op-holdet i Danmark og vil dermed styrke familiens samlede situation, også ved en tilbageven-den til hjemlandet.Regeringen er ligeledes enig i udvalgets anbefaling om, at tillægsydelsen ikke skal nedsæt-tes, når en udlænding overgår fra at være asylansøger med en sag under behandling til atvære i udsendelsesfasen. Regeringen finder, at afviste asylansøgere skal motiveres til atmedvirke til deres udsendelse, og at der er større sandsynlighed for, at en afvist asylansøgermedvirker til udsendelsen, hvis beløbet, som han eller hun mister ved ikke at medvirke, erstørre end det er i dag. Regeringen finder herudover, at det er til gavn for afviste asylansø-gere, at de samtidig motiveres til at deltage i undervisning og aktivering, der kan forbedre de-res situation, når de er tilbage i hjemlandet.7. Ændring af reglen om karensperiode ved misbrug af au pair-ordningenEn opholdstilladelse som au pair er blandt andet betinget af, at au pair-personen ikke udførerpligter for værtsfamilien i mere end det timemæssige maksimum for den meddelte tilladelseog alene udfører huslige pligter for værtsfamilien, at værtsfamilien udbetaler au pair-personen et fastsat minimumsbeløb i lommepenge, og at au pair-personen har et separatværelse stillet til rådighed hos værtsfamilien.Hvis en værtsperson ikke overholder disse betingelser for au pair-personens opholdstilladel-se, og opholdstilladelsen derfor inddrages eller nægtes forlænget, skal Udlændingeserviceefter udlændingelovens § 21 a træffe afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsenSide 22

ikke kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding med henblik på et au pair-ophold hosværtspersonen.Værtspersoner, der meddeles en 2-årig karensperiode, bliver registreret af Udlændingeser-vice i et dertil oprettet register.Hvis der opstår mistanke om, at en værtsfamilie har misbrugt au pair-ordningen, iværksætterUdlændingeservice en undersøgelse for at kunne fastslå, om der er grundlag for at registrerefamilien i karensregisteret.Som udlændingelovens § 21 a er udformet i dag, afhænger optagelsen i karensregisteret afværtspersoner, der har misbrugt au pair-ordningen, for det første af resultatet af Udlændin-geservices undersøgelse af, om der har fundet et misbrug sted, og for det andet af, at aupair-personens opholdstilladelse inddrages med henvisning til undersøgelsens resultat.Sammenhængen mellem afgørelsen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse og afgø-relsen om meddelelse af en karensperiode og registreringen heraf betyder, at afgørelsen omat meddele en karensperiode i sager, hvor der er mistanke om misbrug af au pair-ordningen,både afventer resultatet af Udlændingeservices undersøgelse af, om der har fundet et mis-brug sted, og at au pair-personens opholdstilladelse inddrages med henvisning til undersø-gelsens resultat.Samtidig har bestemmelsen den betydning, at au pair-personer, hvis værtsfamilie er undermistanke for at have misbrugt ordningen, skal afvente resultatet af undersøgelsen heraf, førde kan meddeles en ny opholdstilladelse som au pair hos en anden værtsfamilie. Hvis aupair-personens opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget med en anden begrun-delse, f.eks. at au pair-personen har taget ophold hos en ny familie, vil der ikke være mulig-hed for at meddele den værtsperson, der har misbrugt ordningen, en karensperiode.Regeringen finder, at det er uacceptabelt, at nogle værtsfamilier overtræder de betingelser,der er knyttet til en au pair-persons ophold her i landet. Kontrollen med, at au pair-ordningenanvendes i overensstemmelse med dens formål, bør styrkes.Det foreslås derfor, at udlændingelovens § 21 a ændres, så meddelelse af en karensperiodetil værtsfamilier og registrering i det dertil oprettede register fremover kun betinges af, atværtsfamilien har misbrugt au pair-ordningen, og således ikke skal afvente, at au pair-personens opholdstilladelse er blevet inddraget.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeSom anført i af afsnit 2.2.7. skal driften af administrationen i tilknytning til indvandringsprø-ven gebyrfinansieres.Gebyret for at tage indvandringsprøven fastsættes i prøvebekendtgørelsen.Side 23

Gebyret vil blive fastsat ud fra et skøn over de forventede omkostninger og antal prøvedelta-gere.Som følge af usikkerhed om antallet af prøvedeltagere og omkostningerne vil der det enkelteår ikke nødvendigvis være en fuld overensstemmelse mellem omkostninger og indtægter.Lovforslaget indebærer en styrket advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere,styrket rådgivning og information i forbindelse med forberedt hjemrejse, undervisning påungdomsuddannelser og ændring af ydelsessystemet.Det foreløbige skøn for en gennemførelse af disse initiativer forventes at udgøre op til 3,0mio. kr. årligt. Der er tale om et foreløbigt skøn, idet der udestår en nærmere udredning af deøkonomiske konsekvenser på området.Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regio-ner og kommuner.9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.10. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.11. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.12. Forholdet til EU-rettenVed Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, er Schengenreglerne blevet in-tegreret i Den Europæiske Union. Dette er sket i form af en protokol knyttet som bilag til EU-traktaten og EF-traktaten.Den 1. december 2000 traf Rådet afgørelse om en fuldstændig gennemførelse af Schengen-reglerne i forhold til Danmark og de øvrige nordiske lande med virkning fra den 25. marts2001, dog således at reglerne vedrørende Schengeninformationssystemet allerede blevbragt i anvendelse i forhold til de nordiske lande med virkning fra den 1. januar 2001.Det fremgår af artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til EF-traktaten og EU-traktaten, at Danmark ikke deltager i Rådets vedtagelser af foranstaltninger,der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, dvs. foranstaltninger om visum, asyl, ind-vandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer. Ifølgeprotokollen artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnitbindende for eller finder anvendelse i Danmark.

I medfør af artikel 5, stk. 1, i protokollen om Danmarks stilling, kan Danmark inden 6 måne-der efter, at Rådet har truffet afgørelse om et forslag til udbygning af Schengenreglerne træf-fe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgiv-ning. Danmark har i medfør af denne bestemmelse på mellemstatsligt grundlag gennemførtefterfølgende ændringer til Schengenreglerne.Det vurderes, at lovforslaget kan gennemføres inden for rammerne af Schengenreglerne.Lovforslaget har ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.13. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Allerød Kommune, Amnesty Internatio-nal, AOF Danmark, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Børne- og Kul-turchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederiforening, Danskarbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Sam-råd, Dansk Industri, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk RødeKors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske advokater, Danske Handicaporganisationer,Danske Regioner, Datatilsynet, Den almindelige Danske Lægeforening, Den katolske Kirke iDanmark, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-krimination, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi Hovedstaden A Københavns Tekniske Skole, Erhvervsakademi Ho-vedstaden B Niels Brock, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Er-hvervsakademi Nordøst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervs-akademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, Flygtningenævnet, FOF’s Landsorganisation,Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-gen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre, Højskoler-nes Sekretariat, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandsforeningenAdoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvinde-krisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, LærernesCentralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Professionshøjskolernes rektorkollegium,Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retslægerå-det, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, Trykkefrihedsselskabet, Ud-dannelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR og Ægteskab uden grænser.

Til § 1Til nr. 1Det foreslås, at§ 1, nr. 2,i lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven oglov om aktiv socialpolitik (indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse medhenblik på at søge beskæftigelse m.v.) ophæves. Forslaget er af teknisk karakter. Bestem-melsen er endnu ikke trådt i kraft, og der forslås en ændret affattelse af bestemmelsen i lov-forslagets § 2, nr. 2.Til nr. 2Det foreslås, at§ 1, nr. 5,i lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven oglov om aktiv socialpolitik (indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse medhenblik på at søge beskæftigelse m.v.) ophæves. Forslaget er af teknisk karakter. Bestem-melsen er endnu ikke trådt i kraft, og der forslås en ændret affattelse af bestemmelsen i lov-forslagets § 2, nr. 4.

Til § 2Til nr. 1Det foreslås i§ 4 a, stk. 2,at der kan udstedes visum til en udlænding, der skal indrejse iDanmark for at aflægge prøve i dansk og danske samfundsforhold, når Udlændingeservicehar besluttet, at udlændingen skal aflægge prøven, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk.2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Visummet begrænses til kun at gælde indrejse og opholdi Danmark.Når indvandringsprøven sættes i kraft, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, vil sagsgangen i ægtefæl-lesammenføringssager være således, at Udlændingeservice først vurderer, om udlændingenopfylder kravene til ægtefællesammenføring (herunder tilknytningskravet og forsørgelses-kravet), eller om disse krav skal fraviges. Udlændingeservice vil endvidere skulle vurdere,om udlændingen skal opfylde kravet om en bestået indvandringsprøve, eller om kravet skalfraviges.Udlændingeservice vil i den forbindelse, som det gælder i dag, også vurdere, om de generel-le betingelser for opholdstilladelse i Danmark er opfyldt, herunder at udlændingen har et gyl-digt rejsedokument og ikke er udelukket fra opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10,f.eks. om udlændingen er indberettet til SIS.

Hvis Udlændingeservice har vurderet, at udlændingen er omfattet af kravet om en beståetindvandringsprøve, og at udlændingen opfylder de øvrige betingelser for at få ægtefælle-sammenføring – bortset fra kravet om sikkerhedsstillelse, der altid stilles som det sidste krav– skal udlændinge, der har opholdt sig uden for Danmark under ægtefællesammenførings-sagen, indrejse i Danmark for at aflægge indvandringsprøven og få færdigbehandlet ansøg-ningen om ægtefællesammenføring.Udlændingens mulighed for at indrejse i Danmark afhænger af, om udlændingen er visum-pligtig eller fritaget for visum.Hvis udlændingen er visumpligtig, vil Udlændingeservice bemyndige den danske repræsen-tation om at udstede et nationalt begrænset visum af kortere varighed med henblik på, at ud-lændingen kan indrejse i Danmark for at aflægge indvandringsprøven og få færdigbehandletægtefællesammenføringssagen. Det vil således ikke være nødvendigt, at ansøgeren forin-den indgiver en visumansøgning. Repræsentationens bemyndigelse til at udstede visum vilvære af tre måneders varighed.Visummets gyldighedsperiode vil normalt ikke blive fastsat til længere end 4 uger.Udlændinge, der er fritaget for visum, vil blive vejledt, om at de skal indrejse i Danmark indentre måneder for at få et bevis for processuelt ophold under færdigbehandlingen af ægtefæl-lesammenføringssagen.En udlænding, der er fritaget for visum og har opholdt sig i Schengenlandene i mere end 3måneder i løbet af en 6-måneders-periode, jf. udlændingelovens § 3, vil også kunne givesvisum efter den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2, hvis udlændingen i øvrigt opfylderbetingelserne for dette.Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.Til nr. 2 og 3Den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 2, 2. pkt.,indebærer, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr.1, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler der-imod, skal betinges af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsfor-hold. Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 2, 2. pkt., som vedtaget ved lov nr. 379 af 25. april2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik (indvandringsprøve, inte-grationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.).Der kan dispenseres fra kravet om en bestået indvandringsprøve, hvis særlige grunde, her-under hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod, at kravet stilles. Det kan f.eks. væ-re tilfældet, hvis parterne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor den herboendeikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold. Som eksempelherpå kan nævnes en herboende flygtning, som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor denpågældende fortsat risikerer forfølgelse el.lign. Særlige grunde vil også kunne foreligge, hvisden herboendes personlige forhold i øvrigt afgørende taler herfor, f.eks. pga. alvorlig syg-Side 28

dom. Der ses altid bort fra betingelserne, hvis et afslag på ægtefællesammenføring vil være istrid med Danmarks internationale forpligtigelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention.Der kan ses bort fra sprogkravet i forbindelse med en ansøgning om tidsubegrænset op-holdstilladelse, herunder pga. fysisk eller psykisk handicap, tortur eller voldsoplevelser ellerstærkt traume eller sygdom.Det samme vil gælde med hensyn til kravet om indvandringsprøven i forhold til udlændinge,der søger om opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Der kan således af tilsvarendegrunde dispenseres fra kravet om at aflægge og bestå prøven.Der vil endvidere kunne dispenseres fra kravet på baggrund af udlændingens kvalifikationerog forudgående ophold i Danmark. Der kan således dispenseres fra kravet om indvan-dringsprøven, hvis udlændingen har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 3 år og harsådanne danskkundskaber, der er tilstrækkelige til at opfylde danskprøvekravet i forbindelsemed meddelelse at tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelse om meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008, bilag 1 og 2.Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 2. pkt., er opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt.,som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, medmindre særlige grun-de, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinget af, at de i § 9, stk. 2-17,nævnte betingelser er opfyldt.Henvisningen til § 9, stk. 2, betyder, at den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, hvorefter op-holdstilladelse som ægtefællesammenført efter § 9, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt er be-tinget af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold, og ministe-ren for flygtninge, indvandrere og integration og udenrigsministeren kan fastsætte regler forudmøntningen af prøven, tillige finder anvendelse i sager om ægtefællesammenføring efter§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.Kravet om en bestået prøve skal dog ikke stilles, hvor en udlænding søger om ægtefælle-sammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., som medfølgende ægtefælle tilen herboende udlænding med opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, f.eks.opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter § 9 a.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 2, 3. pkt.,fastsætter ministeren for flygtninge,indvandrere og integration regler om indvandringsprøven, herunder regler om, hvornår prø-ven anses for bestået, frist for aflæggelse og beståelse af prøven, regler om udpegning afprøveafholdere, om betingelser for at deltage i prøven, om opkrævning af gebyr for at delta-ge i prøven, klagefrister samt om prøvens indhold og gennemførelse m.v.Der indføres således en bemyndigelse til, at integrationsministeren kan fastsætte nærmereregler for udmøntningen af prøven i dansk og danske samfundsforhold som betingelse forægtefællesammenføring efter § 9, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås endvidere i§ 9, stk. 18, 4. pkt.,at Udlændingeservice beslutter, at udlændinge,der i forbindelse med behandlingen af en sag om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, er ind-rejst med henblik på at aflægge den prøve, der er nævnt i stk. 2, 2. pkt., kan opholde sig heri landet, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt der kan gives opholdstilladelse efter § 9,stk. 1, nr. 1.Udlændinge, der i forvejen opholder sig lovligt i Danmark, f.eks. i kraft af et besøgsvisum, ogsom har indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring, vil kunne vælge at aflægge prø-ven, før Udlændingeservice har vurderet, om de øvrige betingelser for ægtefællesammenfø-ring er opfyldt.Udlændinge, der opholder sig uden for Danmark under behandlingen af ægtefællesammen-føringssagen, vil skulle afvente, at Udlændingeservice har taget stilling til, om de øvrige be-tingelser for ægtefællesammenføring – bortset fra kravet om sikkerhedsstillelse – er opfyldt.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.Det er hensigten i bekendtgørelsesform bl.a. at fastsætte regler for, hvor mange spørgsmål,der skal besvares korrekt for, at prøven anses for bestået, hvem der kan fungere som prø-veafholder, udpegning af censorer, gebyr for deltagelse i prøven, og hvornår en klage overen afgørelse om, at indvandringsprøven ikke er bestået, senest skal indgives, således at enhurtig sagsbehandling kan sikres. Det er endvidere hensigten at fastsætte en frist for, at ud-lændingen kan klage til Udlændingeservice om forhold hos prøveafholder i forbindelse medprøvetagningen.Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at når en udlænding, der hidtil ikke har op-holdt sig her i landet under ægtefællesammenføringssagens behandling, er indrejst i Dan-mark, skal udlændingen underrette Udlændingeservice herom, herunder fremlægge doku-mentation for indrejsedatoen i Danmark.Udlændingeservice vil herefter give udlændingen tilladelse til at opholde sig her i landet un-der færdigbehandlingen af ægtefællesammenføringssagen.Det er dertil hensigten at fastsætte regler om, at Udlændingeservice i den forbindelse vilfastsætte en frist på 3 måneder, regnet fra udlændingens indrejse, for beståelse af indvan-dringsprøven, og hvornår udlændingen senest skal have aflagt indvandringsprøven inden for3 måneders-fristen. Udlændingen skal senest gøre sidste forsøg på at bestå indvandrings-prøven 75 dage efter indrejsen. De af Udlændingeservice udpegede censorer vil dermedkunne nå at bedømme den aflagte prøve inden for 3 måneders-fristen. Udlændingeservicevil i forbindelse med fastsættelse af fristen på 3 måneder vejlede ansøgere om, hvornår detvil være hensigtsmæssigt at tage prøven, hvis der skal være mulighed for prøvetagning me-re end én gang inden for de 3 måneder, samt de risici, der er forbundet med at aflægge prø-ven kort tid for fristens udløb, således at det ikke – ved et evt. negativt resultat – vil væremuligt at aflægge prøven på ny.Det er hensigten, at ovennævnte frister også skal gælde for de udlændinge, der har opholdtsig her i landet under behandlingen af ægtefællesammenføringssagen og eventuelt har af-Side 30

lagt, men ikke bestået prøven, inden Udlændingeservice har vurderet, at de er omfattet afkravet om en bestået indvandringsprøve, og at udlændingen opfylder de øvrige betingelserfor at få ægtefællesammenføring – bortset fra kravet om sikkerhedsstillelse. De ovennævntefrister vil gælde fra Udlændingeservices afgørelse om dette.Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at fristen for at bestå indvandringsprøvenkun kan forlænges, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Der skal som alt-overvejende hovedregel være tale om omstændigheder, der ikke skyldes udlændingens for-hold, men forhold hos myndighederne eller prøveafholdelsesstedet, såsom at udlændingenikke har kunnet få en tid til at aflægge prøven inden for rimelig tid, eller at bedømmelsen afprøven er trukket ud. Ganske særlige omstændigheder vil endvidere undtagelsesvist kunneforeligge, hvis udlændingen kan dokumentere, at udlændingen ikke har kunnet nå at beståprøven på grund af en længere sygdomsperiode eller andre helt ekstraordinære omstændig-heder.Hvis udlændingen ikke overholder fristen på 75 dage for, hvornår udlændingen senest skalhave aflagt indvandringsprøven, således at der ikke foreligger oplysninger om, at udlændin-gen har bestået prøven inden for 3 måneders-fristen, skal Udlændingeservice normalt giveafslag på ægtefællesammenføring og fastsætte en udrejsefrist.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, for så vidt angår fastsættelse afregler for betingelser for at deltage i prøven.I forbindelse med at Udlændingeservice underretter udlændingen om, at Udlændingeservicehar vurderet, at udlændingen er omfattet af kravet om en bestået indvandringsprøve, og atudlændingen opfylder de øvrige betingelser for at få ægtefællesammenføring – bortset frakravet om sikkerhedsstillelse – vil Udlændingeservice vejlede udlændingen om ovennævntefrister, og hvor og hvordan udlændingen tilmelder sig indvandringsprøven.Ved fastsættelse af fristen for beståelse af indvandringsprøven vil Udlændingeservice ogsåvejlede udlændingen om indvandringsprøven, herunder hvor og hvordan udlændingen kantilmelde sig og aflægge prøven, klageadgang m.v., samt om konsekvenserne af, at udlæn-dingen ikke består prøven.Udlændingen skal herefter tilmelde sig til prøven hos den private prøveudbyder, der har fåetopgaven med den praktiske afholdelse af indvandringsprøven, og aflægge prøven her.Hvis udlændingen består prøven, meddeler Udlændingeservice udlændingen, at der vil kun-ne udstedes opholdstilladelse, når udlændingen og udlændingens ægtefælle inden for ennærmere fastsat frist har indsendt dokumentation for sikkerhedsstillelse og en underskrevettro- og loveerklæring om, at betingelserne for ægtefællesammenføring fortsat er opfyldt.Hvis udlændingen ikke består prøven, vil Udlændingeservice underrette udlændingen heromog i den forbindelse vejlede om klageadgang og muligheden for at aflægge prøven igen.

Hvis Udlændingeservice ikke fra de af Udlændingeservice udpegede censorer har modtagetunderretning om, at udlændingen har bestået indvandringsprøven inden for fristen på 3 må-neder, vil Udlændingeservice normalt meddele afslag på ægtefællesammenføring. Udlæn-dingeservice vil i den forbindelse fastsætte en udrejsefrist, der normalt vil være 15 dage, jf.udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt.Udlændingeservice vil opprioritere sagsbehandlingen og hurtigt træffe afgørelse i disse sa-ger.Udlændingeservices afgørelser vil kunne påklages til Integrationsministeriet, jf. udlændinge-lovens § 46, stk. 2.Fristen for at bestå indvandringsprøven suspenderes ikke i forbindelse med, at en udlændingklager over en afgørelse om ikke at have bestået indvandringsprøven. Udlændingen må så-ledes sideløbende med klagesagsbehandlingen aflægge prøven på ny inden for den fastsat-te frist, hvis udlændingen vil aflægge endnu en prøve. Udlændingeservice vil således kunnemeddele afslag, uanset at der er en verserende klagesag i Integrationsministeriet om, hvor-vidt udlændingen har bestået en aflagt indvandringsprøve. Hvorvidt den pågældende harbestået indvandringsprøven vil herefter indgå i en eventuel klage over afslag på ægtefælle-sammenføring.Hvis Integrationsministeriet giver udlændingen medhold i en klage over en afgørelse om ikkeat have bestået indvandringsprøven, og udlændingen under klagesagsbehandlingen har be-talt gebyr for aflæggelse af prøven på ny i forsøget på at nå at bestå prøven inden 3 måne-ders-fristen, vil gebyret blive refunderet til udlændingen.Fristen for at bestå indvandringsprøven suspenderes ligeledes ikke i forbindelse med, at enudlænding klager over en afgørelse om, at udlændingen er omfattet af kravet om en beståetindvandringsprøve. Hvis Integrationsministeriet giver ansøger medhold i klagen, vil gebyr forevt. aflagte prøver blive refunderet.Hvis en udlænding klager over Udlændingeservices afslag på ægtefællesammenføring, derer givet under henvisning til manglende beståelse af indvandringsprøve, skal der tages stil-ling til spørgsmålet om opsættende virkning.De til enhver tid gældende regler og praksis for opsættende virkning i forhold til en fastsatudrejsefrist vil gælde i forbindelse medklager over Udlændingeservices afslag på familie-sammenføring under henvisning til manglende beståelse af indvandringsprøve.I forbindelse med endelig fastsættelse af udrejsefristen vil udlændingemyndighederne an-mode politiet om at foretage udrejsekontrol i henhold til cirkulære nr. 105 af 11. december2006 om udrejsekontrol i opholdsager.

Til nr. 4Den foreslåede bestemmelse i§ 9 f, stk. 4,svarer med mindre ændringer til § 9 f, stk. 4, 1.og 2. pkt., som vedtaget ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven oglov om aktiv socialpolitik (indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse medhenblik på at søge beskæftigelse m.v.).Bestemmelsens ændrede affattelse indebærer, at udenrigsministerens adgang til at fastsæt-te regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet ophæves. Herudover fo-reslås det, at integrationsministeren kan fastsætte regler om, hvornår prøven anses for be-stået, og klagefrister.En udlænding, der har opholdstilladelse som religiøs forkynder efter udlændingelovens § 9 f,stk. 1, skal inden 6 måneder efter at være blevet meddelt opholdstilladelse have bestået ind-vandringsprøven. Hvis udlændingen ikke har bestået indvandringsprøven inden for 6 måne-der, kan opholdstilladelsen ikke forlænges.Efter den gældende praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f,gives opholdstilladelsen første gang for et år. Ved indvandringsprøvens ikrafttrædelse, jf. lov-forslagets § 3, stk. 2, vil der første gang blive givet opholdstilladelse for 7 måneder, såledesat udlændingen kan nå at aflægge og bestå indvandringsprøven, inden udlændingen skalsøge om forlængelse af opholdstilladelsen. Ifølge udlændingebekendtgørelsen § 26, stk. 8,1. pkt., kan en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse tidligst indgives to måneder førtilladelsens udløb og skal senest indgives en måned før tilladelsens udløb.I modsætning til sager om ægtefællesammenføring, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, kan der ikkedispenseres fra betingelsen om en bestået indvandringsprøve i sager om opholdstilladelse tilreligiøse forkyndere m.v.Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 4, 2. pkt., fastsætter ministeren for flygtninge,indvandrere og integration regler om indvandringsprøven, herunder regler om, hvornår prø-ven anses for bestået, frist for aflæggelse og beståelse af prøven, regler om udpegning afprøveafholdere, om betingelser for at deltage i prøven, om opkrævning af gebyr for at delta-ge i prøven, klagefrister samt om prøvens indhold og gennemførelse m.v.Der indføres således en bemyndigelse til, at integrationsministeren kan fastsætte nærmereregler for udmøntningen af prøven i dansk og danske samfundsforhold som betingelse forforlængelse af en opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. efter § 9 f, stk. 1.Det er hensigten i bekendtgørelsesform bl.a. at fastsætte regler for, hvor mange spørgsmål,der skal besvares korrekt for, at prøven anses for bestået, hvem der kan fungere som prø-veafholder, udpegning af censorer, og hvornår en klage over en afgørelse om, at indvan-dringsprøven ikke er bestået, senest skal indgives, således at en hurtig sagsbehandling kansikres. Det er endvidere hensigten at fastsætte en frist for, at udlændingen kan klage til Ud-lændingeservice om forhold hos prøveafholder i forbindelse med prøvetagningen.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6.Udlændingeservice vil i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse vejlede udlændin-gen om, at udlændingen bør aflægge indvandringsprøven senest 14 dage før udløbet af de 6måneder, hvis udlændingen skal kunne forvente, at prøven er blevet bedømt inden udløbetaf fristen for at bestå prøven.Hvis en udlænding består indvandringsprøven efter udløbet af 6 måneders-fristen, vil ud-lændingen ikke umiddelbart kunne meddeles forlængelse af opholdstilladelsen, da kravet omat bestå prøven inden 6 måneder fra opholdstilladelsens meddelelse ikke er opfyldt. Det vil istedet blive vurderet, om udlændingen opfylder betingelserne for en ny førstegangstilladelse.Hvis en udlænding, der ikke har bestået indvandringsprøven inden for 6 måneders-fristen,under sit ophold indgiver en ny ansøgning om opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v.,vil denne som udgangspunkt blive afvist indgivet, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 6, hvorefteropholdstilladelse efter § 9 f, stk. 1, skal være opnået inden indrejsen, og ansøgning heromefter indrejsen ikke kan indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,medmindre særlige grunde taler derfor.

Til nr. 5Efter udlændingelovens § 21 a skal der, når der træffes afgørelse om inddragelse eller næg-telse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt på baggrund af et au pair-ophold, træf-fes afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen om inddragelse eller nægtelse afforlængelse ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, medhenblik på au pair-ophold hos den pågældende værtsperson, når inddragelsen eller nægtel-sen af forlængelse af opholdstilladelsen er begrundet i, at1) udlændingen hos værtsfamilien udfører pligter i mere end det timemæssige maksimum forden meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien,2) det lommepengebeløb, som udlændingen modtager fra værtsfamilien, er mindre end detaf udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb, eller3) der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for au pair-personen.Værtspersoner, der meddeles en 2-årig såkaldt karensperiode, registreres af Udlændinge-service i et særligt dertil oprettet register.Som udlændingelovens § 21 a er formuleret, kan udlændingemyndighederne først træffe af-gørelse om meddelelse af en 2-årig karensperiode, hvis den au pair-person, der har boethos værtsfamilien, har fået inddraget sin opholdstilladelse med henvisning til en af de tregrunde, der er opregnet i bestemmelsen.Det foreslås derfor, at udlændingelovens§ 21 aændres, så meddelelse af en karensperiodetil værtsfamilier og registrering i det dertil oprettede register alene er betinget af, at en under-

søgelse har vist, at værtsfamilien har misbrugt au pair-ordningen, og ikke af, at au pair-personens opholdstilladelse er blevet inddraget.Det vil være en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at Udlændingeservices undersø-gelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Bestem-melsen vil således fortsat kunne anvendes, hvis der er sket inddragelse af au pair-personensopholdstilladelse med henvisning til misbrug af au pair-ordningen, selvom inddragelse ikkelængere er en betingelse for bestemmelsens anvendelse. Et andet eksempel er den situati-on, hvor en efterforskning ved politiet viser, at et eller flere af de tre forhold, der er nævnt ibestemmelsen, er til stede.Udlændingeservices praksis med hensyn til at indlede og gennemføre undersøgelser påbaggrund af mistanke om misbrug af au pair-ordningen fortsætter i øvrigt uændret.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 7.Til nr. 6Det foreslås i§ 40 d,at prøveafholder i forbindelse med, at en udlænding skal aflægge denprøve, der er nævnt i § 9, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og § 9 f, stk. 4, 1. pkt., jf.lovforslaget § 2, nr. 4, uden udlændingens samtykke indhenter oplysninger fra Integrations-ministeriets personregister om udlændingens navn, køn, fødselsdato, nationalitet, pasnum-mer eller nummer på anden rejselegitimation og foto.Indhentelsen vil ske ved, at den private prøveafholder foretager et opslag i Integrationsmini-steriets personregister over udlændinge og sammenligner oplysningerne med prøvetagerensrejselegitimation og dokumentation for, at udlændingen har en ægtefællesammenføringssageller en sag om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, underbehandling.Efter de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 2, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og § 9 f, stk.4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 4, kan integrationsministeren fastsætte nærmere regler ombl.a. betingelser for aflæggelse af prøven. Det er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat reglerom, at udlændingen skal medbringe identitetspapirer i form af pas eller anden rejselegitima-tion og dokumentation for, at udlændingen har en ægtefællesammenføringssag eller en sagom forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, under behandling.Hvis prøveafholderen er i tvivl om, hvorvidt det er rette person, der er mødt op for at aflæggeindvandringsprøven, skal prøveafholderen underrette Udlændingeservice herom. Udlændin-geservice vil i disse tilfælde tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en nærmere under-søge af prøvetagers identitet samt iværksætte de fornødne tiltag i den forbindelse.Til nr. 7

Efter udlændingelovens § 42 b, stk. 3, får en udlænding, der får udgifterne til underhold ognødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice, udbetalt et forsørger-tillæg, hvis udlændingen har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år.Forsørgertillægget udgør 74,97 kr. pr. dag, dog 27,62 kr. pr. dag hvis asylansøgerfamilienbor på et indkvarteringssted med bespisningsordning, jf. § 42 b, stk. 4.Hvis udlændingen ikke er registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, udgør forsørgertil-lægget 55,25 kr. pr. dag for udlændinge, der modtager grundydelse. Forsørgertillægget ud-gør 7,90 kr. pr. dag for udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de er indkvarteretet sted med vederlagsfri bespisningsordning, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 5, 1. pkt. Til-svarende gælder for udlændinge, der er meddelt endeligt afslag på ansøgning om opholdstil-ladelse efter § 7 (asyl) eller har frafaldet en sådan ansøgning, medmindre udlændingen harsøgt om humanitær opholdstilladelse efter § 9 b, og ansøgningen er tillagt opsættende virk-ning, eller udlændingen har søgt om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b, ogansøgningen har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 5, 2. pkt.Alle beløb er angivet i 2009-niveau.Bestemmelsen i § 42 b, stk. 5, 2. pkt., indebærer, at en asylansøger med børn, der overgårfra at være i registreringsfasen, hvor asylsagen er under behandling, til at være afvist asyl-ansøger i udsendelsesfasen, får nedsat forsørgertillægget væsentligt. Nedgangen i de kon-tante ydelser for børnefamilier er relativt større end for asylansøgere uden børn.Det foreslås, at§ 42 b, stk. 5, 2. pkt.,ophæves, således at afviste asylansøgere i udsendel-sesfasen, der har børn, får det samme beløb i forsørgertillæg som asylansøgere med børn,hvis sag er under behandling. Det samme vil gælde for asylansøgere med børn, der har fra-faldet deres ansøgning, eller hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b eller ansøgningom genoptagelse af afgørelse efter § 7 eller § 9 b er tillagt opsættende virkning.Der skal således ved udbetalingen af forsørgertillæg ikke længere skelnes mellem asylan-søgere med børn, hvis sag er under behandling, og afviste asylansøgere med børn.Til nr. 8Efter udlændingelovens § 42 b, stk. 8, får en udlænding over 18 år, der får udgifter til under-hold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice efter § 42 a,stk. 1 eller 2, og som har overholdt sin kontrakt om undervisning og aktivering, jf. § 42 c,normalt udbetalt en tillægsydelse.Udlændinge, der er i udsendelsesfasen og ikke medvirker til udsendelsen, får ikke udbetalttillægsydelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 11, nr. 2.Efter § 42 b, stk. 10, 1. pkt., udgør tillægsydelsen 27,62 kr. pr. dag. Er udlændingen ikke re-gistreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, udgør tillægsydelsen 7,90 kr. pr. dag. Detsamme gælder for en udlænding, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om op-Side 36

holdstilladelse efter § 7 (asyl) eller har frafaldet en sådan ansøgning, medmindre udlændin-gen har indgivet ansøgning om humanitær opholdstilladelse efter § 9 b, og ansøgningen ertillagt opsættende virkning, eller har indgivet ansøgning om genoptagelse af en afgørelse ef-ter § 7 eller § 9 b, og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 42b, stk. 10, 3. pkt.Alle beløb er angivet i 2009-niveau.Asylansøgere, der overgår fra at være i registreringsfasen, hvor asylsagen er under behand-ling, til at være afviste asylansøgere i udsendelsesfasen, får således nedsat tillægsydelsen.Det foreslås, at§ 42 b, stk. 10, 3. pkt.,ophæves, således at afviste asylansøgere i udsen-delsesfasen får udbetalt det samme beløb i tillægsydelse som asylansøgere, hvis sag er un-der behandling. Det samme vil gælde for asylansøgere, der har frafaldet deres ansøgning,eller hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b eller ansøgning om genoptagelse af af-gørelse efter § 7 eller § 9 b er tillagt opsættende virkning.Optjening af tillægsydelse vil stadig være betinget af, at udlændingen overholder de krav tildeltagelse i undervisning og aktivering, der er fastsat i udlændingens kontrakt med indkvar-teringsoperatøren.Udlændinge, der er i udsendelsesfasen og ikke medvirker til udsendelsen, vil fortsat ikkekunne få tillægsydelse.Til nr. 9Efter udlændingelovens § 42 f, stk. 8, 2. pkt., kan integrationsministeren bestemme, at denundervisning, der tilbydes asylansøgere, og som er nævnt i bestemmelsens stk. 2-4 og stk.5, jf. stk. 2-4, og stk. 6, kan ske i et samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og ud-bydere under Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Inte-grationsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse.Muligheden for at erstatte den tilbudte undervisning med deltagelse i en ungdomsuddannel-se fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen.Unge asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, gives dog i praksis i vidt omfang mulig-hed for at påbegynde ungdomsuddannelser og for at fortsætte disse også efter, at de er ble-vet myndige.På denne baggrund foreslås det, at§ 42 f, stk. 8, 2. pkt.,præciseres, så det udtrykkeligtfremgår, at den undervisning, der er henvist til i § 42 f, stk. 8, 2. pkt., også kan erstattes afdeltagelse i ungdomsuddannelser.Deltagelse i undervisning, herunder i form af en ungdomsuddannelse, har fortsat ikke betyd-ning i forhold til afviste asylansøgeres pligt til at udrejse af landet eller i forhold til mulighedenfor udsendelse af de pågældende, herunder i form af tvangsmæssig udsendelse.Side 37

Til nr. 10Der er tale om en sproglig præcisering.Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 7, skal Udlændingeservice, når en sag om opholdstilla-delse efter § 7 (asyl) til en uledsaget mindreårig forelægges for Dansk Flygtningehjælp, jf. §53 b om åbenbart grundløs-proceduren, beskikke en advokat, medmindre denne alleredeselv har antaget en advokat.Ved forslaget tydeliggøres det, at det er i tilfælde, hvor den mindreårige uledsagede asylan-søger selv har antaget en advokat, at Udlændingeservice ikke foretager beskikkelse.Til nr. 11Efter den foreslåede bestemmelse i§ 56 a, stk. 8,beskikker Udlændingeservice en advokatfor en uledsaget mindreårig asylansøger, som har fået afslag på opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7 (asyl), medmindre barnet selv har antaget en advokat eller ganske sær-lige grunde taler derimod. Har barnet fået udpeget en personlig repræsentant, skal dennegøres bekendt med afgørelsen om at beskikke en advokat.Hvis Udlændingeservice meddeler afslag på asyl, bliver sagen automatisk indbragt for Flygt-ningenævnet, der om fornødent beskikker en advokat for udlændingen, jf. udlændingelovens§ 55, stk. 1. Advokatens beskikkelse ender imidlertid, når sagen er blevet behandlet vedFlygtningenævnet.Bliver sagen behandlet i åbenbart grundløs-proceduren, jf.§ 53 b, beskikker Udlændingeser-vice en advokat for barnet, jf. § 56 a, stk. 7. Også i dette tilfælde ender advokatens beskik-kelse, når sagen er færdigbehandlet ved udlændingemyndighederne.Efter den foreslåede bestemmelse kan beskikkelse af en advokat kun undlades, hvis denmindreårige selv allerede har antaget en advokat, eller ganske særlige grunde taler derimod.Som eksempler på sådanne ganske særlige grunde kan nævnes det tilfælde, at den mindre-årige asylansøger ved sagens afslutning er fyldt 18 år eller står for at fylde 18 år og modsæt-ter sig at få beskikket en advokat. Et andet eksempel er det tilfælde, hvor den mindreårigemodsætter sig beskikkelsen af en advokat, og hvor modenhedsvurderingen af den mindre-årige samt sagens omstændigheder i øvrigt peger på, at den mindreårige ikke har behov forbistand fra en beskikket advokat.Hvis barnet har fået udpeget en personlig repræsentant, skal denne underrettes om afgørel-sen om beskikkelse af en advokat. Den personlige repræsentant skal også underrettes, hvisUdlændingeservice beslutter ikke at beskikke en advokat.Hvis den uledsagede mindreårige asylansøger fylder 18 år på et tidspunkt, hvor der fortsatverserer sagsbehandling, der relaterer sig til, at barnet er indrejst som uledsaget mindreårig,Side 38

ophører advokatens beskikkelse ikke. Eksempler på dette kan være, hvis barnet fylder 18 år,mens hjemsendelsen forberedes, eller mens sagen behandles efter udlændingelovens § 9 c,stk. 3.Efter den foreslåede bestemmelse finder udlændingelovens § 55, stk. 2-4, om Flygtninge-nævnets beskikkelse af advokater tilsvarende anvendelse i forhold til Udlændingeservicesbeskikkelse af advokater for uledsagede mindreårige asylansøgere.Bestemmelsen i § 55, stk. 2, fastslår, at Flygtningenævnet kan nægte at beskikke den advo-kat, som udlændingen ønsker beskikket, hvis det ud fra hensynet til sagens fremme ikke an-ses for forsvarligt, at advokaten medvirker.Efter § 55, stk. 3, skal udlændingen og dennes advokat have lejlighed til at gøre sig bekendtmed det materiale, der indgår i nævnets behandling, og til at udtale sig herom.I forhold til den foreslåede bestemmelse får § 55, stk. 3, den betydning, at også den advokat,som den mindreårige får beskikket, når sagen er afsluttet – og som ikke nødvendigvis er densamme, som har været beskikket under sagens behandling – sikres adgang til at gennemgåudlændingemyndighedernes materiale i sagen.Bestemmelsen i § 55, stk. 3, kan fraviges i fornødent omfang, hvis hensynet til statens sik-kerhed m.v. gør det påkrævet, jf. § 55, stk. 4.Integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler for Udlændingeservices beskikkelse afadvokater for mindreårige asylansøgere, der har fået afslag på asyl, jf. den foreslåede be-stemmelse i § 56 a, stk., 8, 4. pkt.Der vil blandt andet blive fastsat nærmere regler om fremgangsmåden ved beskikkelsen,herunder om den mindreårige asylansøgers mulighed for at fremkomme med ønske til, hvil-ken advokat der skal beskikkes. Herudover vil der blandt andet blive fastsat regler om denbeskikkede advokats mulighed for at gøre sig bekendt med udlændingemyndighedernes ma-teriale i sagen samt om salær og godtgørelse af udlæg til advokater, der beskikkes efter denforeslåede bestemmelse.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.Til nr. 12Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 56 a, jf. lov-forslagets § 2, nr.11.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, findersåledes anvendelse fra og med den 1. maj 2010. I sager om misbrug af au pair-ordningenved et af de forhold, der er nævnt i § 21 a, som er verserende på tidspunktet for lovensikrafttræden, vil der således – afhængig af undersøgelsens resultat – kunne meddeles enkarensperiode og dermed registrering af en værtsperson, uden at dette forudsætter inddra-gelse af au pair-personens opholdstilladelse.Den foreslåede ophævelse af udlændingelovens § 42 b, stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2,nr. 7, gælder ligeledes fra og med den 1. maj 2010. Det betyder, at ophævelsen fra den før-ste givne skæringsdato, jf. § 42 b, stk. 7, 4. pkt., der følger efter den 1. maj 2010, får virkningfor Udlændingeservices afgørelse om, efter hvilken sats udlændingen skal have udbetalt for-sørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 7, 1. og 2. pkt. og stk. 3-6.Den foreslåede ophævelse af udlændingelovens § 42 b, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2,nr. 8, gælder også fra og med den 1. maj 2010. Det betyder, at ophævelsen fra den førstegivne skæringsdato, jf. § 42 b, stk. 8, 3. pkt., der følger efter den 1. maj 2010, får virkning forUdlændingeservices afgørelse om, efter hvilken sats udlændingen skal have udbetalt til-lægsydelse, jf. § 42 b, stk. 10 og 11.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 56 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 2, nr. 11,finder anvendelse fra og med den 1. maj 2010 for uledsagede udlændinge under 18 år, deropholder sig her i landet, jf. § 56 a, stk. 1, og som allerede har fået eller får endeligt afslag påopholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det betyder, at uledsagede mindreårige asyl-ansøgere, hvis asylsag er under behandling på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal havebeskikket en advokat af Udlændingeservice, hvis de får afslag på deres ansøgning om asyl.Uledsagede mindreårige asylansøgere, der allerede har fået afslag på asyl inden den 1. maj2010, men som fortsat opholder sig her i landet, skal ligeledes have beskikket en advokat.Det foreslås i §3, stk. 2,at tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens 4 a, stk. 2, § 9,stk. 2 og 18, § 9 f, stk. 4, og § 40 d som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1-4 og 6, fastsæt-tes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.§4Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikkegælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvissættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske eller grønland-ske forhold tilsiger.

UDKAST

§1

1.

2.

§2

1.

2.

3.

4.

5.

21 a.

6.

40 d.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

§3

§4