Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
UUI Alm.del Bilag 148
Offentligt
RØDE KORSMAGASINETjuni 2010
02din hjælp nytter
Nr
+
se hvor stor en forskel 350 kr. gør forChiedza i Zimbabwe
fattigdomsgrænse eller ej?skal danmark have en officiel fattigdoms·grænse? se debatten i bladet
SEND IKKE ASYLANSØGERETILbAGE TIL GRÆKENLAND
STOP!
3
Indhold
4 Tema: STOP tilbagesendelser til Grækenland. Forholdene er for ringe 12 Din hjælp gør en forskel i Zimbabwe 14 Portræt: Fotografen Jacob Holdt fortæller om sin kamp mod racismen 18 Debat: Skal Danmark have en fattigdomsgrænse? 21 Nyt fra felten 22 Foto: Tag på tur med ensomme 26 Køb varer i shoppen
4Køb dine dagligvarer, når det passer dig– og få leveret til dørenwww.superbest.dkVælg mellem flere end 4.000 varerBesøg vores nye webshop og oplev selv det store udvalg. Dukan vælge mellem flere end 4.000 varer inden for økologi,Best Discount, Noget Særligt og mærkevarer. Alle priser påwebshoppen er supermarkedspriser, men bemærk at tilbud-dene fra tilbudsavisen ikke gælder i webshoppen.Vi har også oprettet en særlig Online Garanti til dig, der køberind i webshoppen. Online Garantien sikrer, at du altid får defriskeste og flotteste varer.
28
22
28 Et øjeblik: Da Joe begyndte at tale igen 30 Kort nyt
VI ER NØDT TIlAT SIGE STopTæsk, hjemløshed, ydmygelser og sult. Forholdene for asylansøgere i Grækenland erumenneskelige. Men selvom vi kender til forholdene i Grækenland, sender Danmarkasylansøgere tilbage dertil.Danmark er i sin fulde ret til at sende asylansøgere tilbage til det første land inden forEU, hvor asylansøgerne bliver registreret. Og det land er ofte Grækenland. Men ét er,hvad Danmark har ret til at gøre – noget andet er, hvad der er medmenneskeligt rigtigtat gøre.
- gør hverdagen lettere
Levering alle hverdageBestil frem til kl. 24.00og få leveret næste hverdagmellem kl. 16.00 og 21.00.
Levering kun kr. 49.-Uanset hvor du borkoster det kun kr. 49.-i introduktionsperiodenat få leveret lige til døren.
Levering over hele landetLevering på fastlandetog på alle brofaste øeri Danmark.
Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdams-vej 27, 2100 København Ø, Tlf.: 35 2592 00, www.drk.dk. Redaktion: HansBeck Gregersen (ansv.), Ulrik NorupJørgensen (red.) Helle Bjerre Østergaard(layout). Forsidefoto: Tomas Bertelsen.Tryk: K. Larsen & Søn, Oplag: 75.000,ISSN: 1904-2981, Artikler fra bladet kanfrit gengives, dog med angivelse af kilde.Redaktionen for dette nummer er afslut-tet den 12. maj 2010. Meninger fremsati Magasinet er ikke nødvendigvis sam-menfaldende med Dansk Røde Kors’holdning.[email protected]
d
+
I samtaler med bl.a. børnefamilier i asylcentrene og besøg i Grækenlandhar vi førstehåndsviden om de forfærdelige forhold. Den viden har vi deltmed de danske myndigheder med en meget stærk opfordring til at stoppeudsendelse af alle asylansøgere til Grækenland, så længe EU-landetbehandler asylansøgere umenneskeligt.Lige nu er det kun mindreårige børn, der ikke udsendes – men deter ikke godt nok. Røde Kors blander sig ikke i, om asylansøgereskal have asyl eller ej, men vi mener, at de skal behandles an-stændigt, imens deres ansøgning behandles. Det gør vi i Danmark.
Tilbuddene fra tilbudsavisen gælder ikke på SuperBest Online.
4Tema: STOP TilbaGeSeNDelSeren gang om dagen udleverer et gadekøkken midt i athen mad til flygtninge og asylansøgere. adskillige møder op for at få dagens måske eneste måltid. Og hver dag er der skubberier og slagsmål.
5
Politivold, beskidte fængselsceller, hjemløshedog ubehandlede sager. Forholdene forasylansøgerne i Grækenland er horrible. Alligevelsender Danmark børnefamilier tilbage til landet.
FAKTA
Stop for tilbagesendelserDet er fast praksis, at Danmark sender asylan-søgere tilbage til Grækenland, hvis de er blevet registreret der, da de rejste ind i europa. Hvis Grækenland ikke svarer på gentagne henvendel-ser, behandler Danmark selv sagen. men så sent som 19. februar 2010 blev en asylansøger sendt tilbage. Dansk røde Kors råder nu integrations-ministeren til at stoppe for tilbagesendelserne.
se mere på www.drk.dk
6Tema: STOP TilbaGeSeNDelSer
7
Trykket stigerGrækenland er knudepunktet for flygtninges adgang til Europa. Mange bliver i landet, ogandre flygter videre. Nogle med held – andre sendes retur til Grækenlands asylkaos.Mens 2.410 menneskersøgte asyl i Danmarki 2008, strømmede over 146.000 menneskerind i Grækenland samme år. De ankom igummibåde eller til fods. Nogle af dem blevanbragt i asylcentre, hvor hygiejnen varbegrænset til et enkelt stykke sæbe og etenkelt toilet til flere hundrede mennesker.Børn er blevet lagt i håndjern eller har setderes forældre få tæsk. Ofte får asylansøgerebesked på at rejse ud af landet igen. Nogle fårikke at vide, at de skal søge asyl på politi-stationen Petrou Ralli i Athen. Og måske erdet en af grundene til, at kun 25.000 ud af de140.000 mennesker ender med at søge. Enanden grund kan være, at der hver dag kunbliver behandlet 20 sager, selvom der står2.000 i køen. En tredje årsag er måske, at detkun er 0,04 procent af ansøgningerne, der fåret positivt svar.Asylansøgerne overnatter i slumhuse, lejersig et værelse til ågerpris eller overnatter pågaden. De samler sig i interimistiske lejre,indtager bænke på torve eller legepladser.Nogle får en plads på et asylcenter uden forbyen, mens andre forsøger at komme videreop i Europa. Men de har booket en returbil-let med deres fingeraftryk.fn foreslår et stopEU’s regler siger nemlig, at en asylansøgerssag skal behandles i det land, som asylansø-geren først bliver registreret i. Det står i densåkaldte Dublin-forordning. Det betyder, atDanmark kan sende asylansøgere tilbage tilGrækenland, hvis asylansøgerne tidligereer registreret der. I 2009 blev der sendt1.139 mennesker tilbage til Grækenland frahele Europa. FN har tidligere opfordret til atundlade at sende asylansøgere tilbage.Forholdene er simpelthen for ringe. Selvomlandene har ret til at sende dem tilbage, såhar de også mulighed for selv at tage sagenop. F.eks. har Danmark siden juni 2008 ikkesendt uledsagede mindreårige asylansøgeretil Grækenland. Men børnefamilier ogenlige bliver stadig sendt til Grækenland.
Retur til GrækenlandNyankomne asylansøgere i Danmark får ta-get fingeraftryk. Hvis en person er registreret i et andet eU-land, anmoder Danmark om at sende personen tilbage til dette land. Dan-mark anmodede Grækenland om dette 177 gange sidste år. Svarer Grækenland ikke på gentagne skrivelser, bliver sagen behandlet i Danmark. Det sker oftest. Sidste år blev seks tilbagesendt. Siden 2006 har Danmark tilbagesendt mindst 20 asylansøgere til Græ-kenland. Den seneste 19. februar i år.
Nazia rasula og hendes fire børn boede i Danmark indtil de for et år siden blev sendt til Grækenland. Hun syede sine læber sammen i protest mod tilbagesendelsen. ”roskilde Domsogn” står der på den fødselsattest, hun viser røde Kors i en kælder i athen. Hendes yngste barn er født i Danmark.
Se hvordan familienhar det i dag påwww.drk.dk/nazia
Tilbage tilGrækenlandasylansøgere kommer typisk til europa gennem Græken-land. Nogle bliver i landet, mens andre søger videre. europæiske lande sendte sidste år 1,139 asylansøgere tilbage til Grækenland underDublin-konventionen.Siden 2006 har Dan-mark tilbagesendtmindst 20 asylansøgeretil Grækenland. Denseneste 19. februar i år.
registrerede asylansøgere får ingen støtte til at klare deres daglige udgifter til trods for, at Grækenland ifølge græsk lov kan give dem det. mange lever i akut armod.
en politistation i athen er det primære sted, man kan søge asyl. Ca. 2.000 mennesker står normalt i kø, når kontoret er åbent. Der bliver registreret 20 ansøgninger om dagen.
I 2008 blev ca. 146.000mennesker anholdt forulovligt at rejse ind iGrækenland.Kilder: rigspolitiet, UNHCr og eCre
Grækenland har 811 sengepladser til registrerede asylansøgerne. Næsten 20.000 søgte asyl i 2008. Derfor bor asylansøgerne i parker, på gaden eller som her i en nedslidt bygning.
asylansøgere skal oplyse en adresse, men for mange er det umuligt, da de bor på gaden. Det betyder, at myndighederne ikke kan fortælle dem om udviklingen i deres sager.
8Tema: STOP TilbaGeSeNDelSer
9
Hussein og Habiba Haidari flygtede med børnene arezu og Parisa på fem og tre år. De solgte alt, hvad de havde i afghanistan for at komme af sted. menneskesmuglere fik dem til Grækenland via Paki-stan, iran og Tyrkiet. i dag bor de i rødby. indtil videre.
Psykologer slåralarmForholdene for asylansøgere i Grækenland er så elendige, at de kan traumatisere børn ogforældre. Psykologer advarer nu mod at sende asylansøgere tilbage til landet.Danmark sender asylansøgeretilbagetil Grækenland. Men det er ikke forsvar-ligt, mener psykolog hos Røde Kors DitteShapiro, der står bag en netop offentliggjortstatusrapport over børnefamilier, der erankommet til Danmark siden januar 2009.Overraskende nok virkede nogle mere trau-matiserede af oplevelserne i Grækenlandend af begivenhederne i deres hjemland.”Som psykolog kan jeg ikke forsvare atsende nogen tilbage til Grækenland,” sigerhun.”Vi ved, at der er sammenhæng mellem,hvor mange voldsomme hændelser manhar været igennem, og risikoen for at udvik-le posttraumatisk stress. Min vurdering er,at en tilbagesendelse kan være dråben, dergør, at forældre ikke længere kan tage varepå deres børn.”passive og ingen appetitRøde Kors’ psykologer har indtil videreundersøgt 268 børnefamilier, og selvomasylansøgernes historier er forskellige, for-tæller de samstemmende om politibrutaliteti fængslerne, dårlig hygiejne og ydmygendebehandling. Det er især de børn, der harværet adskilt fra en af deres forældre, der erpåvirket af oplevelserne.”Mange af børnene sover uroligt. Nogletisser i sengen og vågner op og græder.Nogle har mistet appetitten og lysten til atlege. Nogle bliver passive og har kun lysttil at sove. Andre bliver ukoncentreredeog reagerer voldsomt på små udfordringeri hverdagen. Alt sammen for at overlevenoget, der er rigtigt svært at håndtere.”totalt uvirkeligtForældrene fortæller, hvordan de er blevetbehandlet som dyr i fængslerne, og hvordande er blevet slået af politiet på åben gade.Også det kan gå ud over børnene.”At se sin far få tæsk eller blive ydmygetpå åben gade kan være traumatiserende forbørnene. Og der er undersøgelser, der viser,at det at føle sin ære krænket kan væreværre end fysisk vold.”Politiet i Grækenland har tidligere hævdet,at asylansøgerne finder på historierne forat gavne deres egen sag, men Ditte Shapiromener, at det er grotesk at betvivle trovær-digheden i udsagnene.”Vi hører det så samstemmende ogdetaljeret og med tårerne sprøjtende udaf øjnene. Det kan lyde totalt uvirkeligt.Og man kan næsten ikke tro det. Men deter desværre rigtigt.”psykologditte shapiro
FAKTA
'
Da naboens børn blev kidnappet, flygtede familien Haidari fra Afghanistan. Men Græken·land var endnu værre, og de tog videre nordpå. Danmark vil nu sende dem tilbage til Athen.Habiba Haidari finderden blå kuffertfrem. Det er den, der skal pakkes, hvis fami-lien skal tilbage til Grækenland. Hun kiggersig omkring i lejligheden på asylcentret iRødby. En rød dukkevogn. Bamser. En ghet-toblaster med mikrofon. Hun ved, der ikkevil være plads til alt.”I Grækenland er selv en enkelt kuf-fert for meget at have med,” siger hun ogtænker tilbage.Det værste var de første 15 dage i Græ-kenland. Familien sejlede en tidlig morgenmed motorbåd fra Tyrkiet til den græske øLesbos. De havde ingen idé om, hvor de var.De gik og gik. Og efter at have sovet på enbænk den første nat måtte Habiba handledrastisk for at få en bil til at stoppe.”Børnene var tørstige, opgivende og såsultne, at de ikke kunne falde i søvn omnatten. De havde fået én kiks i 48 timer, ogtil sidst smed jeg mig ud foran en bil,” sigerhun, mens øjnene flyder.En kvinde hjalp dem med brød og vand,men ringede samtidig efter politiet. Og såventede modtagelsescentret i byen My-tilini. Der var 100 pladser i køjesengene påkvindesalen, men de var over 400 kvinder.Der var ét toilet. Og når toiletdøren var låst,tissede de i en lille rist i gulvet. Også Habibaholdt de små hen over afløbet. Lugten varen blanding af sved, urin og afløb. Børneneblev syge.”Jeg kan ikke huske, at mine børn harhaft så høj feber før. Men politiet ville ikkelade os gå til lægen. En dag gik jeg baremed dem. Der blev råbt bag mig, men jegvar ligeglad med, om de ville skyde mig.Lægen sagde: Hvorfor kommer du først nu?Dine børn er ret syge.”hvad nu?Efter 15 dage blev familien kaldt ud pågangen via højttalere. De havde fået tagetderes fingeraftryk, men deres sag var ikkeblevet behandlet. De fik besked på at forladelandet inden for en måned. De tog til Athen,hvor de boede i et slumhus. Men familientog videre. De endte i Danmark. Nu er demåske på vej tilbage fra Rødby. For halvan-den måned siden fik de at vide, at de villeblive sendt tilbage til Grækenland.”Vi kigger på vinduer og døre hele tiden.Og når vi møder politiet, tænker jeg: Nutager de os med. Jeg har ondt i nakken og ihovedet konstant. Jeg tager hovedpinepiller,men de hjælper ikke.”Et af de største problemer er penge.”Vi forlod Afghanistan på grund afbørnene. Men hvad nu? Hvordan tror du,fremtiden bliver uden penge? Hvis vi bliversendt tilbage til Grækenland, må vi leve pågaden med sult og kulde.””Vi har ikke nogen asylsag der. Deteneste, vi har, er et brev om, at vi skalforlade landet.”
Send os ikke tilbage
Grækenland går igenSiden januar 2009 har røde Kors’ psyko-loger systematisk screenet alle børne-familier, der har søgt asyl i Danmark. Til dags dato 268 familier. Formålet er at vurdere børnenes risiko for at have psykologiske vanskeligheder. Der bliver ikke spurgt specifikt ind til oplevelser fra Grækenland, men psykologerne set et mønster - mange familier fortæller omvoldsomme oplevelser i Grækenland. Oplevelser så voldsomme, at røde Kors nu anbefaler et stop for tilbagesendelser.
!Uddrag fra psykologscreeningerMagasinet har fået lov at se anonymiserede uddrag frade rapporter, som psykologerne har indhentet i det førstehalve år af 2009. Her er, hvad børnefamilierne fortalte omGrækenland.
vFamilie med et barn – tre år.”interneret hver for sig … alle blev syge, uden der blev stillet lægehjælp til rådighed. Samtlige havde diaré og kastede op, og sønnen mistede kortvarigt bevidstheden … familien sov i parker og fik ly af andre afghanere … maden blev fundet i containere … politiet slog med pisk, og sønnen så disse episoder.”
10Tema: STOP TilbaGeSeNDelSer
11
Stol ikke på GrækenlandDanmark overtræder sandsynligvis internationale menneskerettigheder ved fortsat at sendeasylansøgere tilbage til Grækenland. Græske garantier er ingenting værd, mener eksperter.Hvis bare éntilbagesendt asylansøger harværet udsat for nedværdigende behandlingi Grækenland, har Danmark brudt medinternationale menneskerettigheder. Detmener Thomas Gammeltoft-Hansen, derer ph.d. i international flygtningeret ogforsker i EU’s asylpolitik ved Dansk Institutfor Internationale Studier. Han anbefalerregeringen at stoppe for tilbagesendelsernetil Grækenland.”Med så mange rapporter og undersøgel-ser er der næppe nogen tvivl om, at der ertale om nedværdigende og umenneskeligbehandling i Grækenland, og hvis Danmarksender folk hjem til det, så er der tale omet brud på menneskerettighederne, som vikan blive dømt for,” siger han.Også professor i menneskeret JensVedsted Hansen fra AArhus Universitet erbekymret.”Hvis flere seriøse og uafhængige kilderoplyser om mishandling af asylansøgere iGrækenland – eller om manglende behand-ling af asylanmodninger – bør de danskemyndigheder undlade at sende asylansø-gere tilbage til Grækenland, indtil risikoener ophørt,” siger han.Den danske stat har betinget sig en garantifra de græske myndigheder om, at de vilbehandle hver enkelt asylsag og samti-dig tage sig af den enkelte asylansøger.Danmark skal have garantien, før vi senderasylansøgere tilbage til Grækenland. MenThomas Gammeltoft-Hansen mener ikke, atgarantierne er meget værd.”De er ikke meget mere værd, end detpapir, de er skrevet på. Det er muligt, at degræske myndigheder oprigtigt ønsker atgarantere de tilbagesendtes forhold, meni givet fald må man konstatere, at de ikkehar styr på, hvad der foregår i fængsler ogdetentionscentre.”Human Rights Watch og FN’s Højkom-missariat for Flygtninge, UNHCR, harkonkluderet, at vilkårene i Grækenland
er ens, hvad enten man er tilbagesendtasylansøger eller netop ankommet tilGrækenland. Det betyder, at tilbagesendteogså bliver fængslet i uhygiejniske celler ogudsat for voldeligt politi. Og det betyder, atreturnerede asylansøgere risikerer at bliveudvist af Grækenland og deporteret til dethjemland, de er flygtet fra uden at have fåeten fair behandling af deres sin sag.”FN har jo dermed konkluderet, at manrisikerer at sende mennesker tilbage tiltortur i deres hjemland, hvis man senderdem tilbage til Grækenland,” siger ThomasGammeltoft-Hansen.”Hvis Danmark sender mennesker hjem,hvor det er tydeligt og oplagt på forhånd,at de ikke vil få en ordentlig behandling afderes asylsag, så er vi med til at overtrædeFlygtningekonventionen.”Vilje er ikke nokBåde Vedsted Hansen og Gammeltoft-Han-sen har tidligere advaret om, at Danmarkrisikerer at krænke menneskerettighe-derne ved at sende mennesker tilbage tilGrækenland. Men ingen af dem kan medsikkerhed sige, at hverken Flygtningekon-ventionen eller Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention er overtrådt. Forder er ingen myndigheder, der følger denenkelte, og derfor forsvinder asylansøgerneud af Danmarks synsfelt, når de er sendt tilGrækenland.”Men det betyder ikke, at Danmark erfritaget for ansvar. Hvis der er tvivl om,hvorvidt man overtræder konventioner
ved at sende folk tilbage, bør man undladeat gøre det. Dublin-forordningen kan ikketrumfe menneskerettighederne,” siger Tho-mas Gammeltoft-Hansen.Regeringen i Grækenland har nedsat enkomité, der skal forsøge at løse problemet.FN roser initiativet i sin seneste rapport fradecember 2009. Men FN forbeholder sigogså ret til at være skeptisk, hvad angår reelhandling. Ligesom Thomas Gammeltoft-Hansen gør det.”Det er ikke den politiske vilje, der erafgørende, men hvad folk bliver sendttilbage til nu og her. Man har prøvetpolitisk, men indtil videre ser det ikke udtil, at det er nået ned til celle nummer 27 idetentionscentrene. Det er der, overgrebenesker. Ikke i korridorerne i parlamentet.”
Hvad sigerministeren?magasinet har spurgt integrationsminister birthe rønn Hornbech om en kommentar til si-tuationen i Grækenland, og hvorfor Danmark holder fast i at sende asylansøgere tilbage til Grækenland – selvom vi kunne vælge at behandle deres sager her i landet. birthe rønn Hornbech har svaret i en mail:”Svaret er ganske kort: Jeg henholder mig til Dublin-konventionen.”røde Kors har en løbende dialog med ministeren om forholdene for asylansøgere i Grækenland og har senest orienteret ministe-ren i et brev den 6. maj, hvor vi anbefaler, at Danmark stopper med at sende alle asylansø-gere tilbage til Grækenland. se brevet på www.drk.dk
thomasgammeltoft·hansen
og hvad siger dei Grækenland?jensVedstedhansenevangelos antonaros, talsmand for denseneste græske regering.”Sidste weekend arresterede man 170 per-soner, der forsøgte at komme ind i Græken-land. Det vil betyde, at vi skal bygge et nyt modtagecenter for asylansøgere hver anden dag. Det er noget som ikke engang et rigt land ville have råd til.”Sagt til Orientering på P1, juni 2008
!vFamilie med to mindre børn.”… Der lå et tykt lag snavs i cellen, og der var urin og ekskrementer fra vilde katte i cel-len … der var meget beskidt, hvilket skabte problemer for det mindste barn, der både kravlede og var begyndt at gå … var udsat for grove forhør og en nedladende holdning fra de græske myndigheders side … ved forhør bar personalet hygiejne-masker …”
måneder.
vFamilie med barn på otte
vFamilie med fire børn – mindstebarn født umiddelbart efterankomst til DK.”… Politiet var voldsomme … moderen og sønnen blev lagt i håndjern … da forældrene beordres i retten, bliver børnene tilbage i fængslet og er alene i 12 timer. børnene er meget bange.”
vFamilie med to mindre børn”… var låst inde, og der boede 500-1000 mennesker sammen. Der var et toilet og et bad til ca. 500 mennesker. man spiste sov og boede samme sted. børnene var bange og sultne. De skreg, græd og var syge.”
vFamilie med tre mindre børn”… sov på gaden, og forældrene blev slået af politiet foran børnene. børnene er meget påvirkede af de krænkende hændelser.”
archontoula toulomousi, politichef og lederaf den græske dublin·afdeling.”Der er ikke nogen, der bliver fængslet for at søge asyl i Grækenland, og jeg tror ikke på, at der er nogen græsk politimand, der vågner om morgenen og tænker, han skal overfalde en asylansøger. Jeg mener ikke, at vi har et problem.”Sagt til Orientering på P1, juni 2008
”Fik serveret mad med fluer i … fængslet i fire dage … 100 mennesker i et rum … kæmpede for, at de ikke skulle blive våde af vand fra det ene toilet i hjørnet … sov på gulvet … vag-terne havde masker på og kastede sæbe ind til dem, som om de var dyr … spiste næsten ingen mad for at undgå toiletforholdene …”
redaktionen på magasineter afsluttet 12. maj, men følgsagen påwww.drk.dk
12
13
CoNNIES bIDRAG
RæKKER lANGT'Jeg er så glad for,at jeg har kunnetgøre min skolefærdig. Jeg erforældreløs. Meden uddannelsehar jeg mulighedfor at hjælpe minesøstre og andreforældreløse
350 kr.
Skolegangi et helt åri Zimbabwe.
Connie Overholm, 32 år, bor i Ringkøbing med sin mand og deres lille datter maria. Connie støtter røde Kors’ arbejde i Zimbabwe og er glad for at kunne gøre en forskel for Chiedza og andre udsatte.
Chiedza Mavis Chakawanei,21 år fra Zimbabwe. Chiedzas forældre er begge døde af aids, og hun bor alene med sine to yngre søskende. Familien får hjælp af røde Kors, og Chiedza har nu afsluttet sin skolegang. Nu vil hun gerne læse forsikringsvidenskab på universitetet.
FOTO: TOmaS berTelSeN
FOTO: TOmaS berTelSeN
14
15POrTræTJaCOb HOlDT
PORTRÆT
'
Racisme handler ikke om, hvadman råber, men om, hvad manaktivt gør for at møde nogen.
Manden betaler for kaffen og fortæller, athan rejser hjem til begravelse i Irak.”Jeg er på vej hjem til Basra,” siger han.”Hellere dø en hurtig død i Basra end enlangsom død i Esbjerg.”I 35 år havde Jacob Holdts antiracistiskeshow gået sin sejrsgang over hele verden.Det havde været obligatorisk at se hansbilleder, inden man begyndte på universiteti USA. Han havde sovet i samme seng somde fattigste sorte og de største ledere afKu Klux Klan på sine ture i Amerika. Hanhavde forsøgt at mægle mellem mordereog deres ofre. Altid med det udgangspunkt,at man skulle møde hinanden for at forståhinanden, og nu sad han her med en mand,der ikke havde talt med en dansker i 13 år.hvad var der galt?Så slog det ham. Han var også selv blevetdårligere til at møde mennesker. Han havdeikke opsøgt venskab. Han havde holdt sigfor sig selv og var blevet et af den slagsmennesker, der ikke behøvede fremmedemennesker i sit liv. Han var blevet en afdem, han havde brugt de sidste 35 år på atkæmpe imod.”Racisme handler ikke om, hvad manråber, men om, hvad man aktivt gør forat møde nogen. Jeg fangede mig selv i attænke negativt om muslimer, og jeg kunneikke se mig selv i øjnene. Jeg kunne mærke,at det var helt galt. Jeg havde ingen muslim-ske venner, og jeg var nødt til at gøre nogetaktivt for at finde dem.”flytter ind hos fordommeneJacob Holdt begyndte at gå i moskéer. Hanmeldte sig ind i Kritiske Muslimer, og såforsøgte han at bo hos en indvandrer, hvergang han skulle overnatte et sted i forbin-delse med sine foredrag. Det er også derfor,han er træt i dag, hvor han skal møde Røde
MØDETEt bærende princip i Røde Kors er medmenneskelighed. Fotograf Jacob Holdt harudlevet det på sin egen kompromisløse måde ved at insistere på at forstå undertryktemennesker – de sorte i USA, Ku Klux Klan, indvandrerne i Danmark og … sig selv.Troels Donnerborg / [email protected]. Foto Jens Astrup
Dørene glider frahinanden. Serverings-vognen rasler ind i togsættet. Det er 2003,og fotografen Jacob Holdt har været i barn-domsbyen Esbjerg for at optræde med sitfem timer lange lysbilledshow ”Amerikan-ske Billeder”. Over for ham sidder en mørkmand, som han byder en kop kaffe. Menmanden vil ikke tage imod.Han insisterer i stedet på at give.”Hvorfor,” spørger Jacob Holdt.”Fordi du er den første dansker, der hartalt til mig i de 13 år, jeg har boet i Esbjerg,”siger han.Holdt er lamslået.
Kors og blot udstøder et enkelt ”kom”, in-den han begiver sig op ad den smalle trappetil førstesalen i sit hus i København oglader sin langlemmede skikkelse falde nedomkring køkkenbordet med en kop kaffe.Via Facebook endte han hos en umedici-neret iransk kvinde med ADHD i nat. Hanvar nødt til at sove i bilen for at få ro. Mennormalt er det enklere, smiler han.”Jeg har altid sagt: Er der nogen, jeg harfordomme over for, så flytter jeg bare indhos dem. Så ser man dem som mennesker– det har jeg gjort ved de sorte, det har jeggjort ved homoseksuelle og Ku Klux Klan.Men hvordan får man kontakt?”Det er bare at sætte sig ved siden af folki toget. Det er da så let. Hvad har man ellerstoge til?”Hvad nu hvis man frygter at blive afvist?”Jamen, så sker der jo ikke noget ved det.”Men den risiko vil mange mennesker jolade sig påvirke af.”Det er rigtigt, og jeg vil da også sige, athvis jeg sidder i en togkupe med 14 men-nesker, som sidder i hver deres indeluk-kethed, og der så sidder en indvandrer, såhar jeg måske også lidt svært ved at talemed folk. Jeg er også påvirket af stivheden.Og derfor ville det være lettere, hvis vi hverisær bare åbnede op.”tæskede en evnesvagHoldts interesse for de undertryktebegyndte i 1. klasse under granerne påhøjen Granly. Tre drenge lå på lur en halvkilometer fra skolen i den lille by Fåborgved Esbjerg, og Jacob Holdt var en af dem.En retarderet dreng fra skolen skulle havetæsk. Ikke fordi han havde gjort noget. Menfordi han var svag, og de var stærke.
16POrTræTJaCOb HOlDT
17
”Jeg snakker da med alle typer danskere, jeg sidder ved siden af …” siger fotografen Jacob Holdt.
”… men jeg synes, vi har en pligt til at inte-grere folk. Hver gang, jeg møder nogen med tørklæde, så snakker jeg med dem. mange af dem er ikke vant til, at nogen snakker med dem …”
”… det ender jo ofte med, at de taler tilbage lige så ravjysk, som jeg snakkede i min barn-dom. Og de formulerer sig ofte enormt meget bedre end mig.”
”Det har siddet dybt i mig,” siger den nu63-årige Jacob Holdt.”Jeg havde så meget skyldfølelse over denepisode, og jeg har været hans forsvarersiden hen.”Det var egentlig ikke fordi, de gav denevnesvage dreng tæsk. Inde i Jacob Holdtshoved var det mere det, at han havde gjortdet. Præstens søn, den ældste. Alle på egnenrespekterede jo hans familie. De boede påden store præstegård. De var rejst til byenfra København, og de andre i skolen syntes,at Jacob talte finere. At han havde tøj, dervar dyrere, renere. De syntes, han var mereværd end andre. Og det blev et problem.”Når man var præstesøn, var man i sigselv noget. Man så hele tiden beundrendeblikke, og der lå en skyldfølelse i det, somjeg ikke kunne lide. Det kan jeg tydeligthuske. Jeg følte mig højrøvet. Ophøjet”.Derfor blev det også en dag hans tur til atfå tæsk.”Jeg blev mulet af de andre drenge endag. Jeg skulle ikke tro, jeg var bedre enddem, bare fordi jeg var præstesøn. Og ligesiden har jeg bare nægtet at gå i pænt tøj.Jeg har ikke haft et jakkesæt før sidste år.””Ligesom en skærsliber, der går rundtmed medaljer og høj hat, ønskede jeg atsænke mig selv i andres bevidsthed. Nårfolk føler sig ovenpå, har de nemmere vedat snakke. Så jeg har altid spillet klovnen.”
Det kan se ud, som om Holdt har haft etnærmest masochistisk forhold til mødetmed andre mennesker lige siden barndom-men. På den måde, at det skal gøre ondtfor at gøre godt. Men Holdt mener selv,at det var en blanding af nysgerrighed ogtilfældigheder, der trak ham til tilværelsensom vagabond i USA i 1971. Han ville blaffesig fra Canada til Sydamerika for at kæmpefor verdensdelens første demokratisk valgtesocialistiske regering i Chile. Men alleredetidligt den første dag i San Francisco møderhan en sort mand, der skal bruge natten påat læse matematik, og derfor ikke har nogetimod at låne sin seng ud. Holdt har bestemtsig for altid at sige ja til det første tilbud,han får. Han takker nej til nogle smukkehippiepiger.”Jeg tænkte, at jeg ikke måtte vælge ogvrage, fordi jeg så altid ville vælge skønhedover hæslighed, ungdom over alderdom.Men pludselig midt om natten voldtog hanmig. Det var meget smertefuldt, for dethavde jeg aldrig prøvet før. Men jeg fandtmig i det … og ja … hvorfor gjorde jeg det?Det flød meget i de år, og jeg tænkte, at jegogså skulle prøve det. Og så tror jeg, at jegkunne mærke, at han var udstødt.”smerte gav belønningDen sorte bøsse var pinligt berørt dagenefter, da han kunne se, at Jacob Holdt ikke
'
Jeg har altid sagt:Er der nogen, jeghar fordomme overfor, så flytter jegbare ind hos dem.Så ser man demsom mennesker.
begge siders vrede skyldtes undertrykkelsei barndommen. Han besøgte massemorderei fængsler, forsøgte at mægle mellem offerog undertrykker. Tog billeder af det hele ogstår i dag med et fem timer langt show.gerningsmanden huskerDen sorte bøsse fik et knus og en tak al-lerede på premiereaftenen, da Holdt åbnedesit show i San Francisco i 1982. Siden harHoldt også vist showet for dem, der muledeham. Han har talt med den dreng, de gavtæsk i barndommen. Og det viste sig i alletilfælde at være gerningsmanden, der havdefølt sig hjemsøgt af episoderne. Så for et paruger siden kørte han forbi sin barndomsgerningssted Granly blot for at konstatere,at granerne for længst var fældet og huggetop. I dag sørger han for altid at tale medmennesker i toget. Ikke bare indvandrerne.Også alle andre, der ser spændende ud,henvender han sig til.”Danskerne er helt forfejlede, når de tror,at racisme har noget med hudfarve at gøre,”siger han.”Vi diskriminerer hele tiden alle muligemennesker, der ikke ligner os selv. Men påen måned sidste år var jeg til tre kurdiskebryllupper og et tyrkisk. En farverig verdenlukker sig op, hvis man tør tale med folk.
DENBLÅBOGJacob Holdt er:• født i 1947 i København.• Fotograf og foredragsholder• Gift med Vibeke. 1971 begynder at vagabondere i USa og får et kamera i fødselsdagsgave af sine forældre. 1972-1975 blaffer 160.000 km rundt i USa's ghettoer. 1977bogen ”amerikanske billeder” bliver en bestseller. ansætter sorte amerikanere til at vise showet i 14 lande. i Danmark vises det for 2.000 om dagen. 1984begynder turneer rundt til USa's universiteter og bliver den mest benyttede foredragsholder i USa's colle-gehistorie. På mange eliteuniversiteter bliver showet obligatorisk at se for nye studenter, inden de starter på universitetet.2009-2010Udstiller billeder fra USa på louisiana under titlen ”Tro, håb og kærlighed”. i øjeblikket kan man se udstillingen på kunstmuseet aros i Århus. læs mere på:http://www.american-pictures.com
var homoseksuel. Og i stedet for at skillestog den sorte mand Jacob Holdt med til sinkirke, der fik større betydning for Holdt endnoget andet i USA. Det var en kirke, derintegrerede sorte, hvide, homoseksuelle ogtransvestitter via rockmusik. Korset havdede smidt ud af kirken, og præsten var karis-matisk som en Martin Luther King.”Her var de historier, som gjorde ”Ameri-kanske Billeder” til en succes. Og hvis ikkeden her bøsse havde voldtaget mig, så vardet ikke sket. Så det var det, jeg lærte: Hvisjeg tillod mig selv at gå igennem den smerteog lidelse, der kom af konsekvent at sige jatil alle og alting, ville jeg blive belønnet.”Jacob Holdt fik et kamera af sine forældreog blev mere og mere bevidst om, hvadhans projekt var. Han blev røvet flere gange,delte senge og mad med de fattigste sorte.Senere mødte han klanledere og lærte, at
18
19
SKAL DANMARK HAVE ENJA
FATTIGDOMSGRæNSEsusanne larsen, præsident i dansk røde Kors
?
En fattigdomsgrænse markerer skillelinjen mellem, hvem der er i fare for at blive fattigeller ej. Grænsen vil typisk være en minimumsindtægt. Hvis din indkomst er undergrænsen, er du i risiko for at blive – eller måske er du allerede – fattig.
Benedikte Kjær, socialminister
NEJ
I Røde Kors harvi de senesteår oplevet, at der er grupper af mennesker, der leverlangt under et acceptabelt eksistensminimum. Vores frivillige i helelandet møder mennesker, der befinder sig i en meget låst situation, udenmuligheder for at deltage socialt i vores samfund. Det er usundt og ødelæggende fordet enkelte menneske og i det lange løb rigtigt dyrt for samfundet. En officiel økonomiskfattigdomsgrænse synliggør omfanget af og udviklingen i fattigdommen. Fattigdom handlerikke kun om økonomi – du kan sagtens leve på en sten og have det godt. Men økonomi erfor mange en central grund til, at livet er hårdt. Derfor er det nødvendigt med en økono-misk fattigdomsgrænse, men med nogle sociale parametre. Det giver et overblik,der kan gøre det lettere at identificere og hjælpe fattige medborgere ogskabe et udgangspunkt for politiske handlinger, der kan forebyggefattigdom.
Samfundet skal trædetil oghjælpe familier og enkeltpersoner, der lever i fattig-dom, med at løse deres problemer. Det gælder både økonomiskeog andre problemer, der kan være de bagvedliggende årsager til, at man er ien vanskelig situation. Det drejer sig om hjælp til selvhjælp. Men der vil altid værenogle, som alligevel ikke kan komme til at klare sig selv, og dem skal vi naturligvis tagevare på. Jeg mener ikke, at en fattigdomsgrænse er den rigtige løsning. Fattigdom handlerikke kun om økonomi. Hvis vi kun ser på indkomsten, risikerer vi at overse andre vigtigefaktorer som psykisk sygdom, boligforhold, tilknytning til arbejdsmarkedet mv. Enfattigdomsgrænse baseret alene på indkomst vil reelt ikke sætte os bedre i standtil at lave politik, der bekæmper fattigdom. Derfor har regeringen igangsatet arbejde med at udvikle retvisende og operative fattigdomsin-dikatorer, så vi kan hjælpe disse mennesker bedstmuligt.
Hvor det godtat høre, at vi ikkeer så uenige endda. Og at du anerkender, at vi har etproblem med fattigdom i Danmark. Vi er enige om, at fattigdomikke kun handler om økonomi, og at der skal nogle sociale nuancer og para-metre ind i måden, som vi ser på fattigdom på. Jeg synes dog stadig, at det er vigtigt,at vi får sat en grænse for, hvad vi som land anser som rimeligt, at vores borgere leverfor. Jeg hører tit holdningen, at ”der er da ingen fattige i Danmark”. Det er ikke acceptabelt,da fattigdom ER et problem herhjemme. Hvis du som borger ikke har råd til at deltagei det sociale liv i Danmark – til børnefødselsdagen, feriekolonien eller i sportsklub-ben – så er du fattig. Derfor skal vi holde fat i diskussionen om, at vi skal have engrænse, og vi skal have nogle pejlemærker, som vi kan bruge til at konsta-tere i konkrete tilfælde, at her er der tale om fattigdom.
Jeg er også gladfor, at vi sletikke er så uenige endda. Ja, vi er enige om, at derfindes fattige og socialt udstødte mennesker i Danmark. Vi er ogsåenige om, at fattigdom ikke kun handler om økonomi, men at årsagerne erlangt mere sammensatte. Men jeg er ikke enig i, at vi skal fastsætte en fattigdoms-grænse. En sådan grænse løser ikke problemerne med fattigdom. Regeringen ønskerderimod at se på årsagerne til fattigdom. For mig at se er det den eneste måde at kommefattigdommen til livs på. Lad os tage fat i problemerne ”nedefra” og se på den enkelte per-sons eller families samlede sociale situation. Hvor ligger mulighederne for at afhjælpeproblemerne? Hvordan kommer vi bedst videre? Det er det, der ligger til grund forarbejdet med udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer.
FOTO: JeNS aSTrUP
20
21
NYTFRAFELTEN
Send rentvand til Afrika.Dansk RødeKorsSms “drk” til 1231og donér 100 kr.Med bidraget støtter du Dansk Røde Kors’ arbejde. Detkoster alm. SMS-takst ud over bidraget. Beløbet betalesover telefonregningen. Tjenesten udbydes af Dansk RødeKors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø, tlf.: 35 25 92 00.
Udrejst
tina agerBaK,HAITII de to næste måneder skal Tina Agerbak hjælpe hai-tianerne med at få et midlertidigt tag over hovedet. Tu-sindvis blev hjemløse efter jordskælvet i januar måned.”Jeg er med til at uddele forskellige materialer til folk,der bor i interimistiske lejre. Lige nu bor mange underdække af grene og lagner. Med det, vi giver dem, kan debygge nogle mere holdbare opholdssteder, der også kanklare den begyndende regntid,” fortæller Tina Agerbak.”Fasen med uddeling af nødhjælp vil fortsætte noget tid endnu, mens andre er i gangmed at tænke genopretning og genopbygning på længere sigt. Det kommer til at tage langtid, før landet bare er nogenlunde på fode igen,” siger Tina Agerbak.Hun bor i Røde Kors’ teltlejr for hjælpearbejdere i Port Au Prince.
Georgieneva Jordung Nicolson, katastrofeforebyggerHaitiKirsten abdalla, psykosocialarbejderPalle Horn, teknikerCamilla Hansen, køkkenansvarligTina agerbak, nødhjælpsarbejderClaus Hemmingsen, anæstesilægeSusanne Klitgaard, logistikerlars Henrik Nielsen, nødhjælpsarbejderHenrik Ortved, logistikerannelise Wendelboe Petersen, sygeplejerskeVibeke Thamdrup, psykosocialarbejder ida andersen, psykosocialarbejderIrakalice Nielsen, sygeplejerske
eVa jordung niColson,GEoRGIENEva Jordung Nicolson er netop ankommet til Georgienshovedstad, Tbilisi, hvor hun de kommende halvandetår skal støtte Georgisk og Armensk Røde Kors medkatastrofeforebyggelse i regionen. Knap 72.000 menne-sker i Georgien og Armenien vil få hjælp til at håndterenaturkatastrofer i landet – bl.a. ved at lære førstehjælpog lave evakueringsplaner.“Det er et smukt land med venlige mennesker. De ansatte og frivillige fra Georgiens RødeKors er entusiastiske, og jeg fornemmer, at jeg kommer til at nyde at arbejde her,” sigerEva Jordung Nicolson.Projektet er støttet af DIPECHO, som er EU's kontor for katastrofeforebyggelse.
HjemvendtNigerDan bøge andersen, sygeplejerskeUngarnroberto Christensen, sikkerhedskoordinatorHaitilisbet maegaard elvekjær, nødhjælpsarbejdermehran maherani, køkkenansvarligChristen monberg, it-ekspertNorbert Payne, it-ekspertThomas m.b. Olufson, teknikerNiels mogens Wernberg, læge
lisBet maegaard elVeKjær,HAITII fem uger arbejdede Lisbet Maegaard Elvekjær med ud-deling af nødhjælp. Hun begyndte i et lille team af nød-hjælpseksperter, som sørgede for uddeling af nødhjælp ikatastrofeområdet. Senere blev hun leder af teamet.”Det indtryk, der står klarest tilbage for mig, er, atuanset om du knokler fra morgen til aften, så er der langvej endnu. Du kan se i statistikken, at det går fremad,men der dukker hele tiden nye behov for hjælp op. Men du kan også se fremskridt. Jeghar primært uddelt midlertidigt tag over hovedet til folk – og du kan se, at de overlevendefår presenningerne stillet op og er glade. Men nogle er også utålmodige, imens de venterpå hjælpen, fordi de ved, at regntiden kommer,” fortæller hjemvendte Lisbet MaegaardElvekjær.
Vi leder efter nyehjælpearbejdereVi er konstant på udkig efter nye personer, som vi kan sende ud. lige nu har vi brug for profiler, der kan lede og organisere uddelingen af nødhjælp. Det kræver, at du er analytisk, velorganiseret, og at du kan lede og arbejde under meget krævende forhold. Du skal have fem års relevant erhvervserfaring og tale og skrive flydende engelsk. Vi har løbende brug for nye personer til vores beredskab. Vil du vide mere om dine muligheder,så kontaktrandi Bjerre på[email protected]
Ved at blive fan af røde Kors på facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten.find os påwww.facebook.com/roedekors
22FOTOrePOrTaGe
23
På TURFoto: Camilla Stephan
Mange ældre kommer ikke ud af hjemmet – de er måske dårligt gående eller manglernogen at besøge. Derfor arrangerer Hovedstadens Røde Kors et par gange om ugen turefor ensomme ældre. Der er ofte venteliste. I dag går turen til Orø.
90-årige Anna Frandsen(øvertst tv.) får et knus af turleder Gitte Drevsen. anna har været med i turtjenesten de seneste tre år – hun er meget svagtseende og har derfor svært ved at komme ud på egen hånd. ”Det er fantastisk at lære så mange forskellige folk at kende, og det giver mig mulighed for at komme til steder, jeg ellers ikke kunne komme til på grund af mit dårlige syn.”Oda Rosa Christensen (nederst tv.) fylder 100 år til december og har været med i turtjenesten de seneste fire år, og det har hun ikke fortrudt. ”Hvis jeg vågner og er lidt halvsur, bliver jeg så glad, når jeg tænker på de tidligere og kommende ture. man er jo meget alene i sin lille sofakrog derhjemme.” Hun har i dagens anledning taget sine fine smykker på.
kroner. Det mangler Hovedstadens røde Kors til en ny minibus, så de kan tage endnu flere med på tur. Kender du en sponsor, skriv til [email protected].
250.000
24FOTOrePOrTaGe
25
'
Jeg får god rødvin og godt selskab, og det er, hvad livet handler om.Og så er det fantastisk at møde gamle venner.oda Rosa Christensen, 99 år.
Den gamle landsbykirke på Orø får også et besøg. anny lønberg på 76 år (yderst tv.) er med på tur for tredje gang. ”Jeg glæder mig til samværet og ikke mindst til at komme lidt ud hjemmefra og opleve noget nyt. Det er noget andet end hverdagen,” siger hun. Oda Rosa Christensen og Egon(tv.) kender hinanden i forvejen, fordi de kommer i samme kirke. Frokosten bliver indtaget i Orø Forsamlingshus, hvor Oda rosa får en gratis røget ål med hjem, fordi hun fylder 100 år i år.
FRIVILLIG
Bliv frivilligHar du lyst til at hjælpe til som frivillig i Dansk røde Kors? Du kan bl.a. blive besøgsven, deltage i vores integrations-aktiviteter eller være frivillig på et herberg.se dine muligheder på www.drk.dk
26
27
Shoppen
Flettet taskePris 342 kr.
TørklædeDesigner-tørklæde med mening fra Designers remix Collection. Pris 300 kr.
En sms = 50vaccinationerDansk RødeKorssms RK til 1231 og støt med 100 kr.Du hjælper mennesker i nød verden over
Smukke forårskortSend en forårshilsen til dem, du holder af. Pakker med to kort og to kuverter. Pris15 kr.
Taske flettet afgammelt papirNetmiljøvenlige indkøbsnet i stof skabt af en række kendte danske designere.
Pris 50 kr.
BrætspilSjovt og lærerigt brætspil, hvor du lærer en masse om førstehjælp. Spillet er specielt udviklet til børn fra 10 til 14 år. Pris 448 kr.
I stedet for at aflevere gamle brochurerog magasiner til papirindsamling harDansk Røde Kors indgået et sam-arbejde med Dyberg-Larsen om atgenbruge blade til flettede håndtasker.Så nu bliver der flettet tasker af voresgamle publikationer.Hver taske er unik, og de er flettet afkvinder i Mexico og Peru, ofte kvinderuden uddannelse. Taskerne fremstillesefter Fair Trade-principperne, så kvin-derne får en fair betaling for arbejdetog mulighed for en bedre tilværelse.Vores tasker er flettet af gamle udgaver
af det tidligere blad Hjælp.Det tager mellem en time og enhel dag for kvinderne at producere entaske. Fra Danmark sender vi gamleblade med skib over Atlanten. I Mexicoog Peru bliver taskerne flettet – ogderefter solgt i Danmark.For at skåne miljøet bliver der plan-tet træer svarende til det CO2-udslip,som transporten udleder. Det betyder,at der bliver plantet to træer for hvertaske.For hver taske, du køber, går 50 kr.til Røde Kors’ hjælpearbejde.
For 100vikr. kan elmpfor ekse e 50rvaccine modrp er s o n e a .koler
Køb alle varerne påwww.drk.dk/webshop
Det koster almindelig sms takst ud over bidraget. beløbet betales over telefonregningen.Tjenesten udbydes af Dansk Røde Kors, blegdamsvej 27, 2100 København Ø.Tlf. 35 25 92 00
28
29
ETØJEBLIK
efter en katastrofe er det ikke kun huse og skoler, der skal genopbygges. Det er også afgørende at hjælpe de overlevende videre psykisk. ea Suzanne akasha var i Haiti efter jordskælvet for at arbejde med den mentale genopbygning. et øjeblik gjorde et særligt indtryk på hende: Da forældreløse Joe begyndte at tale igen.
Jeg glemmer aldrig, daJoe igen begyndte at taleAf Ea Suzanne Akasha
Jeg ankom tilRøde Kors’ felthospital i hovedstaden Port-au-Prince en uge efter skælvet. Som psykosocial hjælpe-arbejder var mit job at hjælpe både børnene og de voksnemed at bearbejde de voldsomme oplevelser gennem legog samtaler. Sammen med en canadisk kollega stod jeg ispidsen for det psykosociale hjælpearbejde med 22 frivilligefra Haitiansk Røde Kors – vi arbejdede på hele hospitalsom-rådet med patienter, pårørende og plejepersonale.Forholdene var kaotiske med mangel på mad og vand, påsenge og hjælpemidler som f.eks. krykker. Overalt lå børnog voksne med brækkede eller amputerede lemmer i elen-dige senge under åben himmel eller på gamle madrasser påden bare jord. Og midt i det hele lå Joe på jorden på et be-skidt tæppe. Joe var et af de første børn, vi skulle tage os af.Han var en lille, skeløjet dreng på måske fire år, som varblevet efterladt på hospitalet en uge efter jordskælvet. Ingenkendte hans historie. Var han forældreløs som mangehundredetusinde andre børn? Var han måske blevet skilt frasine forældre og havde tilbragt døgn alene, før nogen bragteham til hospitalet? Eller havde han været spærret inde i rui-ner som så mange andre? Vi vidste det ikke. Joe havde ingenfysiske mén efter katastrofen, men det var næsten umuligtat få kontakt med ham, for han hverken talte, spiste ellerdrak. Han ville kun ligge ned og sove. Jeg var usikker på,om drengen stadig var rystet over, hvad han havde oplevet,eller om han måske var udviklingshæmmet. Jeg var ærligtalt usikker på, om vi nogensinde kunne nå ind til ham.Jeg fandt en bamse til ham, som han straks tog om. Detvar et godt tegn. Jeg talte til bamsen, og ud ad øjenkrogenkunne jeg se, at Joe reagerede. Det gjorde han ikke, når vitalte direkte til ham, men via bamsen begyndte vi at kom-munikere. De frivillige fik ham efterhånden til at spise ogdrikke og til at lege med forskelligt legetøj i korte øjeblikke.Han tegnede på et papir og sagde ”Maman” og ”Papa” omsine kruseduller.
En dag greb han en mobiltelefon, som Magalie – en frivilligfra Haitiansk Røde Kors – sad med, og begyndte at tale iden. Han førte en samtale og lagde telefonen fra sig.”Joe, hvem talte du med?” spurgte Magalie.”Min mor,” svarede Joe.”Hun kommer ikke og henter mig, hun er død. Det er minfar også.”Det var et dybt rørende øjeblik – Magalie og jeg havde beg-ge tårer i øjnene, da vi så på hinanden. Fra det tidspunktgik det hurtigt fremad med Joe – han kommunikerede medomverdenen og kom sig.Jeg fik arrangeret en aftale med et godt børnehjem. Det varendnu et bevægende øjeblik, da Joe blev hentet. Magalie ogjeg kneb igen en tåre, da vi tog afsked. Da vi vinkede farveltil Joe, vinkede han tilbage til os.
FOTO: JaKOb
Y
Da det voldsomme jordskælv ramte Haiti,200.000 men omkom flere nesker, og 1,end 3 millioner blev hjemløse. se video medjoe på www.drk.dk/haiti
Dall
30
31
KORTNYT
Red flere livKampagnen ”red flere liv” udlover sponso-rerede hjertestartere og førstehjælpskurser til danske fodboldklubber, som til gengæld skal stille med indsamlere til røde Kors’ landsind-samling 1. oktober 2010.
UNGE FlyGTNINGEER ENSoMMEEt stigende antal mindreårige, uledsagede flygt-ninge kommer hvert år til Danmark. De unge, dertypisk er mellem 14 og 18 år og fra Irak og Afgha-nistan, ankommer alene til Danmark. Her opholderde sig på et asylcenter, mens de venter på behand-ling af deres sag. Hvis de opnår asyl, skal de flytte ien bolig for sig selv, og her risikerer ensomhedenat få overtaget i hverdagen. De har ikke længerenetværket fra asylcentret, og deres familier er tusinder af kilometer borte. Dansk RødeKors har derfor igangsat en indsats over for de sårbare unge, hvor frivillige hænder skalhjælpe de unge ud af ensomheden og ind i sociale netværk hos jævnaldrende og i sports-og fritidsklubber.FOTO: DaNSK rØDe KOrS
løb for vand til Afrika1.300 løbere deltog i velgørenhedsløbet ”run for Water” i Dyrehaven 18. april. arrange-mentet resulterede i 130.000 kr., som går til røde Kors’ arbejde med at skaffe rent vand til indbyggerne i malawi.
Røde Kors-ansatte bortførti DR CongoOtte medarbejdere fra internationalt røde Kors blev 9. april bortført i den østlige del af Dr Congo. efter en uge som gidsler hos en milits i det uroplagede område blev de dog frigivet efter forhandlinger.
DET GåRFREMADI HAITISelvom pengene til jordskælvsofrene i Haiti er strømmet til,siden katastrofen indtraf, er livet stadig skrøbeligt i Haiti.Næsten én million haitianere er blevet hjulpet til tag overhovedet, men de midlertidige boliger er nemme ofre fororkansæsonen, der sætter ind netop nu. Derfor arbejdes derpå højtryk for opførelsen af mere stabile boliger. Det går dogfremad i det hårdtramte land; flere haitianere har nu adgangtil rent vand, mad og sundhedspleje end før katastrofen.FOTO: iNTerNaTiONalT rØDe KOrS
Hjælp på Island700 islændinge er evakueret efter den sene-ste tids vulkanudbrud, hvor smeltede gletsjere giver store oversvømmelser. islandsk røde Kors har bygget fire lejre, hvor de nødstedte kan få husly, mad og psykosocial støtte.
Røde Kors chokeretover drab i SandholmGeneralsekretær anders ladekarl var cho-keret over drabet i asylcentret Sandholm 18. april. masseslagsmålet, der gik forud, og drabet kan være udløst af for mange men-nesker på for lidt plads i for lang tid, mener generalsekretæren.
HJÆLp RØDE KoRS MEDDIN GAMlE MOBIlAflever din gamle mobil i Telekæden eller i en Røde Kors-butikog gør livet lettere for afrikanske familier. For hver telefon, vimodtager, kan vi sende penge af sted til vores hjælpearbejde – irunde tal betyder det, at 10 brugte mobiltelefoner kan brødfødeén familie eller give rent vand til 25 mennesker i en måned.Telefonerne bliver derudover sat i stand og solgt videre bl.a. iAfrika, hvor de skaber vækst og nye muligheder for befolkningen.Og som bonus har Røde Kors indgået aftale med producentenemporia – som for hver solgt mobiltelefon donerer 100 kr. tilRøde Kors.
Fordi gen·opbygningtager tid ...Dansk RødeKorsVær med, når vi giver en hjælpendehånd til mennesker, der har mistet alt.Støt os fast med Betalingsservice påwww.drk.dk/pbs
Følg os på Facebook.www.facebook.dk/roedekors
Overførsel fra kontonummer
87Dette girokort kan ikke benyttes til meddelelserIndbetaler
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
GIROINDBETALING
731 3233
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et post-hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
KVITTERING
731 3233
Blegdamsvej 27Postboks 26002100 København ØTlf. 35 25 92 00
Blegdamsvej 27Postboks 26002100 København ØTlf. 35 25 92 00
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Kroner
Øre
Betalingsdato
eller
Betales nu
Gebyr for indbetaling betales kontantKroner
Øre
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
.
.
,
Dag
Måned
År
Sæt X4030S 2010-04 DB 485-26989
.
.
,
Giv dit bidrag på girokortet, og hjælp os bl.a. med at skaffe rent vand til sårbare over hele verden. Tak!For 160 kr. kan vi sikre rent vand til otte børn i afrika i et år. For 250 kr.kan vi give myggenet, der beskytter op til 15 personer mod malaria. For 400 kr. kan vi give en familie en andel af en brønd i Nepal.
Hvert 15. sekund dør et barn på grund af mangel på rent vand. rent vand og ordentlige toiletforhold kan halvere børnedødelig-heden i afrika.
Overførsel fra kontonummer
Indbetaler
8
7
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
GIROINDBETALING
731 3233
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et post-hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
KVITTERING
731 3233
Blegdamsvej 27Postboks 26002100 København ØTlf. 35 25 92 00
Blegdamsvej 27Postboks 26002100 København ØTlf. 35 25 92 00
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Kroner
Øre
Betalingsdato
eller
Betales nu
Gebyr for indbetaling betales kontantKroner
Øre
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
.
.
,
Dag
Måned
År
Sæt X4030S 2010-04 DB 485-26989
.
.
,
+01<
+7313233<
