Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. – 4. juni 2010Dagsordenspunkt 1 b): Rådskonklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse om”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere” – Handlingsplan omgennemførelse af Stockholm-programmet (KOM(2010)171)...................................................................2Dagsordenspunkt 18): Kommissionens første årlige rapport til Europa-Parlamentet ogRådet om indvandring og asyl (KOM(2010)214)....................................................................................12Dagsordenspunkt 19): Kommissionens handlingsplan vedrørende uledsagedemindreårige (KOM(2010)213).................................................................................................................17Dagsordenspunkt 20): Rådskonklusioner på integrationsområdet ........................................................21Dagsordenspunkt 21) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed ogretfærdighed (KOM(2009)293) og (KOM(2009)294)..............................................................................25Dagsordenspunkt 22): Canada og visumreciprocitet .............................................................................34Dagsordenspunkt 23): Forslag om ændring af visum-forordningen.......................................................37Dagsordenspunkt 24): Undertegnelse og indgåelse af aftalen om lempelser af reglernefor udstedelse af visa til korttidsophold mellem Unionen og Georgien (KOM(2010)197 ogKOM(2010)198) ......................................................................................................................................40Dagsordenspunkt 25): Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen ogGeorgien vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold (KOM(2010)199endelig) og (KOM(2010)200 endelig). ....................................................................................................44Dagsordenspunkt 26): Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen ogTyrkiet vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold. .....................................................47Dagsordenspunkt 27): Rådskonklusioner om lettere indrejse via de ydre grænser for EU-borgere ...................................................................................................................................................51

Dagsordenspunkt 1 b): Rådskonklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse om”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere” – Handlingsplanom gennemførelse af Stockholm-programmet (KOM(2010)171)Nyt notat.Resumé:Som opfølgning på Det Europæiske Råds vedtagelse af Stockholm-programmet den 11.-12.december 2009 præsenterede Kommissionen sin handlingsplan for programmets implemen-tering på rådsmødet den 23. april 2010. På rådsmødet den 3. – 4. juni 2010 forventes vedta-get rådskonklusioner om handlingsplanen, og sagen ventes også at indgå i Det EuropæiskeRåds møde den 17.-18. juni 2010. Stockholm-programmet udgør arbejdsprogrammet på om-rådet for retlige og indre anliggender i perioden 2010 til 2014. Handlingsplanen har ikke i sigselv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet er derforikke relevant. Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens handlingsplan omgennemførelse af Stockholm-programmet og finder det vigtigt at få fastlagt den nærmereramme for udmøntningen af programmet.1. BaggrundDet Europæiske Råd (DER) fastlagde på sit møde i Tampere i 1999 de politiske retningslin-jer og delmål for de følgende fem års udmøntning af Amsterdam-traktatens enkelte bestem-melser på området for retlige og indre anliggender. Denne såkaldte Tampere-køreplan udløbden 1. maj 2004.Herefter fastlagde DER på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt arbejdsprogram”Haag-programmet” til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU. DER opfordredeKommissionen til at fremlægge en handlingsplan i 2005 med forslag til konkrete tiltag og entidsplan for vedtagelsen og gennemførelsen. Der blev efterfølgende i juni 2005 vedtaget ensamlet handlingsplan om implementeringen af Haag-programmet. Haag-programmet udløbved udgangen af 2009.På Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009 blev et nyt flerårigt arbejdspro-gram på området for retlige og indre anliggender, det såkaldte Stockholm-program, for peri-oden 2010-2014 vedtaget. Det Europæiske Råd opfordrede samtidig Kommissionen til atfremsætte en handlingsplan for programmets implementering, der skal vedtages senest i juni2010.På rådsmødet den 23. april 2010 præsenterede Kommissionen handlingsplanen for Rådet,efter at denne var vedtaget i Kommissionen den 20. april 2010. Handlingsplanen angår initia-tiver både inden for Integrationsministeriets og Justitsministeriets område.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 forventes vedtaget korte,generelle rådskonklusioner om handlingsplanen, og sagen forventes at indgå i Det Europæi-ske Råds møde den 17.-18. juni 2010.2. Formål og indhold samt dansk holdningRådskonklusionerne om Stockholm-programmet og dets implementering ventes blandt andetat referere til Kommissionens meddelelse om de initiativer, som forventes gennemført medhenblik på implementering af Stockholm-programmet (handlingsplanen), og samtidig gøreopmærksom på, at visse tiltag i handlingsplanen ikke er overensstemmende med indholdet iStockholm-programmet, herunder at nogle tiltag ikke fremgår af Stockholm-programmet. Detventes anført, at Kommissionen bør følge de strategiske målsætninger, som er fastsat afRådet i Stockholm-programmet. Europa-Parlamentets rolle ventes endvidere afspejlet.Kommissionen ventes at blive opfordret til inden juni 2012 at fremlægge en midtvejevalue-ring vedrørende implementering af Stockholm-programmet.Kommissionens handlingsplan af 20. april 2010 omsætter Stockholm-programmets mål ogprioriteter til konkrete aktioner med en tidsfrist for vedtagelse og gennemførelse. Nedenforfremgår relevante afsnit i Stockholm-programmet i forhold til Integrationsministeriets områdesamt uddrag af Kommissionens meget omfattende forslag til udmøntning heraf:2.1 Stockholm-programmets afsnit 2.2: ”Fuld udøvelse af retten til fri bevægelighed”På området for fri bevægelighed hedder det bl.a. i Stockholm-programmet, at Det Europæi-ske Råd opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af regler-ne på området for at hindre misbrug og svig. Medlemsstaterne skal derfor overvåge misbrugog omgåelse og udveksle information derom med hinanden. Systematiske tendenser børmeddeles Kommissionen, der vil foreslå Rådet, hvordan der kan skrides ind på mest pas-sende vis.Uddrag af Kommissionens handlingsplan (punkt 35-37):Punkt 35: Igangværende opfølgning på implementering af direktivet 2004/38/EC(opholdsdirektivet)Punkt 36: Anden rapport i 2013 om implementering og anvendelse af direktiv2004/38/EC (opholdsdirektivet)

2.3 Stockholm-programmets afsnit 2.3.1: ” Deltagelse i Unionens demokratiske liv”Af Stockholm-programmet fremgår det, at der med henblik på valget til Europa-Parlamentet i2014 nøje bør overvejes, hvordan man kan tilskynde borgerne til at stemme. Valgdeltagel-sen er dalet med 20 % siden 1979, samtidig med at Europa-Parlamentets beføjelser sommedlovgiver er udvidet betydeligt. Det bør undersøges, hvilke foranstaltninger der kan træf-fes for at gøre det lettere at blive optaget på valglisten.Uddrag af Kommissionens handlingsplan (punkt 41-46):Punkt 41: Statsborgerskabsrapport i 2010 indeholdende analyse og midler, som for-hindrer fri bevægelighed samt rapport om implementering af EU-ret under valget tilEuropa-Parlamentet i 2009Punkt 46: Statsborgerskabsrapport i 2013 indeholdende analyse og midler, som for-hindrer fri bevægelighed

2.4 Stockholm-programmets afsnit 5.1: ”Integreret forvaltning af de ydre grænser”I Stockholm-programmet understreges bl.a., at en afklaring og styrkelse af FRONTEX’ rolleer nødvendig, herunder løbende evalueringer af FRONTEX, ligesom Kommissionen skal ind-lede en debat om Frontex’ langsigtede udvikling. Rådet og Kommissionen opfordres til atstøtte en forbedret kapacitetsopbygning i tredjelande, så de effektivt kan kontrollere deresydre grænser. Kommissionen skal ligeledes fremsætte forslag om etablering af et entry/exit-system.Uddrag af Kommissionens handlingsplan (punkt 221-236):Punkt 221: Forslag i 2010 til ændring FRONTEX-forordningen (er fremsat)Punkt 225: Forslag i 2010-11 vedr. ændring af SchengengrænsekodeksPunkt 226: Forslag i 2011 vedr. etablering af entry/exit-systemPunkt 232: Idriftsættelse i 2012 af IT-agenturet inden for området retlige og indre an-liggenderPunkt 234: Meddelelse i 2014 om udvikling af Frontex på lang sigt

2.5 Stockholm-programmets afsnit 5.2: ”Visumpolitik”Det anføres i Stockholm-programmet, at visumpolitikken både bør tage hensyn til indenrigs-og udenrigspolitiske bekymringer, og at det regionale konsulære samarbejde kan indebæreoprettelse af fælles visumansøgningscentre. Kommissionen opfordres til løbende at overvå-ge listen over visumfri lande og sikre gensidighed. Kommissionen skal fremlægge en under-søgelse af muligheden for at indføre en fælles europæisk udstedelsesmekanisme. Det Euro-pæiske Råd finder, at visumkodeksens ikrafttræden og den gradvis udbygning af VIS vilskabe vigtige nye muligheder for videreudvikling af den fælles visum politik.Uddrag af Kommissionens Uddrag af Kommissionens handlingsplan (punkt 237-248):Punkt 237: I 2010 færdiggørelse af visumdialogen med Albanien og Bosnien og ind-ledning af visumdialog med KosovoPunkt 240: Udrulning af VIS i 2010 (december) og evaluering i 2014Punkt 241: Meddelelse i 2011 om regionale konsulære samarbejdsprogrammer ogetablering af fælles visumudstedelsescentrePunkt 243: Meddelelse i 2013 om implementeringsevaluering af VisumkodeksPunkt 244: Meddelelse i 2014 om et nyt koncept for EU’s visumpolitik, inkl. en vurde-ring af muligheden for at indføre en fælles europæisk udstedelsesmekanisme.

2.6. Stockholm-programmets afsnit 6.1.1. og 6.1.2: ”Konsolidering, udvikling og gen-nemførelse af EU's samlede migrationsstrategi” samt ”Migration og udvikling”Det fremgår af Stockholm-programmet, at EU's migrationspolitik skal være en integreret delaf EU's politik udadtil, og at EU's samlede migrationsstrategi bør være den samlede strategi-ske ramme. Der bør opretholdes en balance mellem de tre områder; fremme af mobilitet oglovlig migration, optimering af forbindelsen mellem migration og udvikling og forebyggelse ogbekæmpelse af ulovlig indvandring. Hovedfokus bør fortsat ligge på samarbejdet med demest relevante lande i Afrika og Øst- og Sydøsteuropa.Kommissionen opfordres endvidere til at præsentere en analyse om klimaforandringernesbetydning for international migration, herunder dets potentielle påvirkning på indvandringentil EU.Uddrag af Kommissionens handlingsplan (punkt 253-266):Punkt 253: Meddelelse i 2011 om evaluering og fremtidig udvikling af EU's samledemigrationsstrategi

2.7. Stockholm-programmets afsnit 6.1.3: ”En samordnet politik i overensstemmelsemed de nationale arbejdsmarkeders krav”Det står angivet i Stockholm-programmet, at EU bør tilskynde skabelse af fleksible indrejse-ordninger, der tager hensyn til de prioriteter, behov, antal og mængder, som hver medlems-stat har fastsat, og som giver migranterne mulighed for at udnytte deres kvalifikationer ogkompetencer fuldt ud. For at fremme bedre matchning af arbejdsmarkedsbehovene gennem-føres der sammenhængende indvandringspolitikker samt bedre integrationsmæssige vurde-ringer af de kvalifikationer, der efterspørges på de europæiske arbejdsmarkeder. Disse ord-ninger skal tage behørigt hensyn til medlemsstaternes kompetencer, navnlig med hensyn tilat styre deres arbejdsmarkeder, og princippet om EU-præference.Uddrag af Kommissionens handlingsplan (punkt 267-274):Punkt 267: Forslag til direktiv i 2010 vedrørende koncernopholdstilladelser (intra-corporate-transfers og vedrørende sæsonarbejdere)Punkt 269-271: I 2011 vil der komme rapporter om evaluering af eksisterende regler,herunder direktiv om langtidsophold og indrejseregler for f.eks. studerende og for-skerePunkt 272: Meddelelse i 2012 om behov for arbejdskraftindvandring i EU-landenePunkt 273: Rapport i 2014 om anvendelsen af direktiv vedr. højt kvalificeret arbejds-kraft

2.9. Stockholm-programmets afsnit 6.1.5: ”Integration”I Stockholm-programmet er der henvist til gennemførelse af en række tiltag på integrations-området, herunder at Kommissionen skal støtte medlemslandenes indsatser vedrørende ud-vikling af grundlæggende indikatorer på et begrænset antal områder og udvikle en fælleskoordinationsmekanisme, som skal forbedre landenes videndeling mv. Kommissionen opfor-dres til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at styrke de demokratiske værdier ogden sociale sammenhængskraft i relation til indvandring og integration af indvandrere og atfremme tværkulturel dialog og kontakter på alle niveauer.Uddrag af Kommissionens handlingsplan (punkt 278-280):Punkt 280: Meddelelse i 2011 vedr. en EU-dagsorden om integration, inklusiv udvik-ling og koordination af en koordineringsmekanisme

2.10. Stockholm-programmets afsnit 6.1.6: ”Effektive politikker til bekæmpelse afulovlig indvandring”En effektiv indsat over for ulovlig indvandring er en forudsætning for udvikling af en fællespolitik vedrørende indvandring. Navnlig bekæmpelse af menneskehandel og menneske-smugling er nøgleområder. Om ulovlig indvandring hedder det i Stockholm-programmet, atder er behov for fortsat fokus på frivillig tilbagevenden og indgåelse af tilbagetagelsesaftaler,enten på EU- eller bilateralt niveau. Kommissionen opfordres til i 2010 at præsentere en eva-luering af EU’s tilbagetagelsesaftaler med henblik på, at Rådet definerer en fornyet strategipå området, herunder en fælles tilgang over for tredjelande, der ikke tager deres egne bor-gere tilbage.Uddrag af Kommissionens handlingsplan (punkt 281-286):Punkt 281: Meddelelse i 2010 om evaluering af tilbagetagelsesaftaler, herunder til-tag over for lande, som ikke samarbejder om tilbagetagelse af egne statsborgerePunkt 282: Meddelelse i 2011 om evaluering af den fælles udsendelsespolitik ogfremtidig udvikling, herunder kapacitetsopbygning i tredjelande og reintegration afpersoner som er udsendt

2.12. Stockholm-programmets afsnit 6.2.1: ”Et fælles område for beskyttelse”Det fremgår af Stockholm-programmet, at indførelsen af et fælles europæisk asylsystem(CEAS) fortsat være et centralt politisk mål for EU. Fælles regler samt en bedre og meresammenhængende anvendelse af dem bør forhindre eller mindske sekundære bevægelserinden for EU og øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.Udviklingen af en fælles asylpolitik bør bygge på fuldstændig og inklusiv anvendelse af flygt-ningekonventionen om flygtninges retsstilling og andre relevante internationale traktater.Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) vil være et vigtigt redskab for udviklingen og gen-nemførelsen af CEAS og skulle bidrage til styrkelsen af alle former for praktisk samarbejdemellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør derfor spille en aktiv rolle i EASO's arbejde.Uddrag af Kommissionens handlingsplan (punkt 288-294):Punkt 289: Meddelelse i 2012 vedrørende EURODAC, navnlig gennemførlighedenaf dets udvikling som et støtteværktøj til brug for hele det fælles europæiske asylsy-stemPunkt 290: Meddelelse i 2014 om hensigtsmæssigheden, mulighederne og vanske-lighederne samt praktiske konsekvenser af fælles behandling af asylansøgninger iUnionenPunkt 292: Første evalueringsrapport i 2013 om det fælles europæiske asylstøtte-kontors indflydelse på det praktiske samarbejde og det fælles europæiske asylsy-stemPunkt 293: Rapport fra Kommissionen i 2013 om juridiske og praktiske konsekven-ser af EU’s tiltrædelse af flygtningekonventionen og protokollen hertil fra 1967

2.13. Stockholm-programmets afsnit 6.2.2 om ”Fordeling af ansvaret og solidaritetenmellem medlemsstaterne”I Stockholm-programmet henvises til behovet for at udvise solidaritet over for medlemsstater,som er udsat for ekstraordinært pres. Mekanismer for frivillig og koordineret deling af ansva-ret mellem medlemsstaterne bør derfor analyseres nærmere og udvikles. Navnlig da en afnøglerne til et troværdigt og holdbart fælles europæisk asylsystem er, at medlemsstaterneskal opbygge tilstrækkelig kapacitet i de nationale asylsystemer, opfordres medlemsstaternetil at støtte hinanden i opbygningen af tilstrækkelig kapacitet i deres nationale asylsystemer.Det Europæiske Asylstøttekontor bør spille en central rolle i koordineringen af disse kapaci-tetsopbygningsforanstaltninger.Uddrag af Kommissionens handlingsplan (punkt 295-297):Punkt 295: Etablering af mekanisme i 2011 til brug for bedømmelse af nationaleasylsystemer og identificering af relaterede emner, som vil sætte medlemsstaterne istand til at bistå hinanden i kapacitetsopbygningPunkt 296: Meddelelse i 2011 vedrørende styrket intern EU-solidaritet

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforKommissionens handlingsplan om implementering af Stockholm-programmet har ikke i sigselv lovgivningsmæssige konsekvenser.Eventuelle retsakter, der måtte blive vedtaget som led i gennemførelsen af det nye program,vil som udgangspunkt blive fremsat med hjemmel i afsnit V i Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsområde, og de vil derfor som udgangspunkt være omfattet af Protokollenom Danmarks Stilling.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsområde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der ervedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsområde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stillinginden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin natio-nale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forplig-telse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Eventuelle nye forslags konsekvenser for dansk ret vil blive vurderet efter fremsættelsen.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er overordnet positiv over for Stockholm-programmet og finder det vigtigt at fåfastlagt den nærmere ramme for udmøntningen af programmet, samtidig med, at handlings-planen loyalt reflekterer indholdet i Stockholm-programmet, og hverken indeholder nye initia-tiver eller udelader initiativer i Stockholm-programmet.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om andre landes holdning til sagen.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 10. maj 2010.7. Europa-ParlamentetKommissionens meddelelse om handlingsplanen er den 20. april 2010 oversendt til Europa-Parlamentet.

8. NærhedsprincippetSagen vurderes ikke at have relevans i forhold til nærhedsprincippet. Forslag som udsprin-ger af handlingsplanen, vil efterfølgende skulle vurderes selvstændigt i forhold til nærheds-princippet.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserFastlæggelsen af en handlingsplan for implementeringen af Stockholm-programmet har ikkei sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige ellerforbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.Såfremt der efterfølgende som led i gennemførelsen af det nye program på området for retli-ge og indre anliggender bliver vedtaget nye EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medførestatsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, som det ikke er muligt at skønne overpå nuværende tidspunkt. Eventuelle nye forslags statsfinansielle konsekvenser vil blive vur-deret ved fremsættelsen.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23.april 2010.Udvalgene blev orienteret om selve Stockholm-programmet forud for rådsmødet for retligeog indre anliggender den 30. november og 1. december 2009.

Dagsordenspunkt 18): Kommissionens første årlige rapport til Europa-Parlamentet ogRådet om indvandring og asyl (KOM(2010)214)Nyt notat.Resumé:Det Europæiske Råd vedtog den 15.-16. oktober 2008 den europæiske pagt om indvandringog asyl, hvori det bl.a. hedder, at Det Europæiske Råd hvert år på baggrund af en rapport fraKommissionen vil drøfte gennemførelsen af initiativerne indeholdt i pagten. Kommissionenhar fremlagt sin årlige rapport den 6. maj 2010. Rapporten forventes at danne grundlag for etsæt rådskonklusioner, der forventes vedtaget på rådsmødet. Sagen har ingen lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen.Regeringen støtter et fokus på, at de indeholdte initiativer i den europæiske pagt om indvan-dring og asyl gennemføres i praksis.

1. BaggrundDet Europæiske Råd vedtog den 15.-16. oktober 2008 den europæiske pagt om indvandringog asyl, der forinden var blevet godkendt af Rådet (retlige og indre anliggender) den 25. sep-tember 2008.Pagten er opdelt i fem temaer: 1) Lovlig indvandring og integration, 2) Kontrol af ulovlig ind-vandring gennem en effektiv udsendelsespolitik, 3) Bedre beskyttelse af Europa gennem enmere effektiv grænsekontrol, 4) Harmonisering af asylprocedurerne og 5) Styrket indsats påområdet migration og udvikling. For hvert afsnit er opregnet initiativer, der opfordres til gen-nemførelse af på medlemsstatsniveau og på EU-niveau.I pagten hedder det videre, at Det Europæiske Råd hvert år på baggrund af en rapport fraKommissionen vil drøfte gennemførelsen af initiativerne indeholdt i pagten.Kommissionen har på baggrund af en meddelelse om opfølgning på gennemførelse af pag-ten (KOM(2009)266) bedt medlemsstaterne om at indrapportere deres gennemførelse afpagten. På baggrund af medlemsstaternes rapporter og oplysninger indhentet gennem DetEuropæiske Migrationsnetværk har Kommissionen udarbejdet sin første rapport om statusfor gennemførelsen af pagten, der vil danne baggrund for drøftelserne i Rådet den 3.- 4. juni2010 samt for drøftelserne i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010.Drøftelserne i Rådet den 3.-4. juni 2010 forventes at munde ud i rådskonklusioner, der for-ventes godkendt af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010.Stockholm-programmet, hvis gennemførelseshandlingsplan indgår som et dagsordenspunktpå rådsmødet den 3.-4. juni 2010, bygger i vidt omfang på indholdet af indvandrings- og

asylpagten, hvorfor der er en ganske tæt emnemæssig sammenhæng mellem de to dagsor-denspunkter.2. Formål og indholdKommissionens første årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen afden europæiske pagt om indvandring og asyl er bygget op med afsæt i pagtens fem hoved-områder. For hvert hovedområde gennemgår Kommissionen de tiltag, der siden pagtensvedtagelse er sket dels på EU-niveau, dels i medlemsstaterne. På baggrund heraf fremsæt-ter Kommissionen anbefalinger.På hovedområdet lovlig indvandring og integration konkluderer Kommissionen, at ar-bejdskraftsindvandring generelt sker under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov og prin-cippet om fortrin for EU-borgere, og at der er en generel udvikling i retning af mere enkleprocedurer, hvilket Kommissionen opfordrer til mere af med henblik på at imødegå de de-mografiske udfordringer, arbejdsmarkedet i EU står over for. Når det kommer til integrations-politikken, konstaterer Kommissionen, at medlemsstaternes politikker udvikles i overens-stemmelse med EU’s fælles grundprincipper for integration og Kommissionens meddelelsefra 2005 om den fælles integrationsdagsorden. Kommissionen anfører, at der er en positivudvikling i gang i retning af fortsat udvikling af strukturer på EU- og medlemsstatsniveau ogfor erfaringsudveksling og dialog. Med afsæt heri anbefaler Kommissionen en prioritering affælles indikatorer for bedre at kunne evaluere medlemsstaternes integrationspolitikker, lige-som Kommissionen henstiller til, at man påbegynder arbejdet med en ny EU-dagsorden formigranters integration, som Kommissionen kan vedtage i 2011 under hensyntagen til Stock-holm-programmet og med hjemmel i artikel 79 i Traktaten om den Europæiske Unions Funk-tionsmåde.Når det kommer til ulovlig indvandring, konstaterer Kommissionen, at udsendelse og tilbage-venden har stort fokus med frivillig tilbagevenden som den foretrukne, men ikke eneste løs-ning, idet flere medlemsstater gør brug af tvangsmæssige udsendelser med henvisning tilden præventive virkning i forhold til ulovlig indvandring. Samarbejde med oprindelses- ogtransitlande synes afgørende som led i bestræbelserne på at bekæmpe ulovlig indvandring,ligesom der synes at være behov for øget fokus på det store antal indvandrere i udsendel-sesposition i EU, og Kommissionen vil derfor gennemføre en undersøgelse af disse udlæn-ges forhold med skyldig hensyntagen til, at disse personer skal udsendes snarest muligt.Kommissionen bemærker, at der ikke er et ensartet syn medlemsstaterne imellem med hen-syn til regulariseringer, hvorfor Kommissionen opfordrer til øget erfaringsudveksling om ogmonitorerering af regulariseringstiltag i enkelte medlemsstater. Kommissionen opfordrermedlemsstaterne til at øge inspektionerne at arbejdspladser inden for sektorer, hvor der ersærlig risiko for udnyttelse af ulovlige indvandrere. Kommissionen opfordrer til øgede be-stræbelser på at indgå tilbagetagelsesaftaler med de vigtigste tredjelande og henviser ende-lig til, at tiltag med henblik på bedre kontrol af migration skal ske under fuld overholdelse afrelevante menneskerettighedsstandarder.Med hensyn til pagtens hovedafsnit om grænsekontrol konstaterer Kommissionen, at allemedlemsstater har gjort seriøse bestræbelser på at effektivisere grænsekontrollen – ofte vedSide 13

hjælp af støtte fra EU’s grænsefond og med fokus på vigtigheden af samarbejde med tredje-lande. De tekniske problemer med hensyn til udviklingen af visuminformationssystemet haraffødt kritik fra flere medlemsstaters side, og visse stater har på baggrund heraf udtrykt tvivlom betimeligheden i udviklingen af yderligere større IT-systemer på grænseområdet. Kom-missionen opfordrer på baggrund heraf til, at der gøres fuld og korrekt brug af de vedtagneretlige instrumenter, og at de forskellige IT-systemer implementeres. Kommissionen konsta-terer bred opbakning til grænseagenturet (Frontex) og opfordrer til, at dette afspejles underde igangværende forhandlinger om ændring af Frontex-forordningen.Kommissionen bemærker, at man er i færd med at gennemføre alle de i pagten opregnedetiltag på asylområdet med væsentlige fremkridt med hensyn til snarlige oprettelse af Det Eu-ropæiske Asylstøttekontor samt på genbosætningsområdet. Kommissionen konstaterer dog,at forhandlingerne om ændring af de forskellige EU-asylretsakter er vanskelige. Kommissio-nen opfordrer derfor Rådet og Europa-Parlamentet til leve op til deres forpligtelser om atskabe et fælles europæiske asylsystem, der yder mere beskyttelse og højere standarder. Vi-dere konstaterer Kommissionen, at et flertal af medlemsstater ikke har udvist stor interesse isolidaritetstiltag i form af overførsel af personer med behov for international beskyttelse fraen medlemsstat til en anden, hvilket Kommissionen opfordrer flere medlemsstater til at gørefor derved eller på anden vis, f.eks. gennem teknisk bistand, at udvise solidaritet og retfær-dig byrdefordeling, jf. artikel 80 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.Med hensyn til pagtens femte afsnit om den samlede migrationstilgang ser Kommissionendialogen med tredjelande som væsentligt udviklet. Dog konstaterer Kommissionen, at der erbehov for en rationalisering af de forskellige tiltag for derved i højere grad at opnå synergimellem migration og udvikling. Kommissionen ser således behov for en systematisering ogkonsolidering, af de forskellige instrumenter i den samlede migrationsstrategi. Dette skal skemed afsæt i Stockholm-programmet ved en strategisk, faktabaseret og systematisk tilgangmed en balance mellem lovlig indvandring, bekæmpelse af ulovlig indvandring og migrationog udvikling.Rapporten indeholder desuden et afsnit om de konsekvenser den økonomiske krise har formigrationen. Arbejdsløsheden er steget mere for tredjelandstatsborgere og EU-borgere, deropholder sig i andre medlemsstater, end for medlemsstaternes egne statsborgere. Kommis-sionen anfører dog, at økonomien er i bedring i EU, og på længere sigt vil velforvaltet lovligindvandring fortsat spille en væsentlig rolle med hensyn til at afhjælpe flaskehalse på ar-bejdsmarkedet – bl.a. i lyset af den demografiske udvikling i EU.Sammenfattende konkluderer Kommissionen, at der er sket fremskridt, der nærmere skalevalueres, hvad Kommissionen bl.a. vil i en senere dette år fra Kommissionen ventet med-delelse om evaluering af politikkerne på området for retlige og indre anliggender. Kommissi-onen anfører dog, at der er behov for yderligere udvikling, som anbefalet i rapporten og somanført Stockholm-programmet og i Europa 2020-strategien (med hensyn til lovlig indvandringog integration). Kommissionen slutter af med at konstatere, at Lissabon-traktaten, herundernavnlig Europa-Parlamentets øgede rolle, samt handlingsplanen for gennemførelse afStockholm-programmet vil fungere som katalysatorer for denne udvikling.

På baggrund af Kommissionens rapport forventes vedtaget et sæt rådskonklusioner. Heriforventes henvist til pagtens fortsatte relevans som strategisk ramme for politikudviklingenpå udlændinge- og integrationsområdet både på EU-niveau og i medlemsstaterne. Konklusi-onerne forventes endvidere at henvise til den udvikling, der har fundet sted siden pagtensvedtagelse i oktober og på baggrund heraf indeholde opfordringer til, hvad der bør fokuserespå i det næste år frem til Det Europæiske Råds årlige migrationsdebat i 2011. Under hensyn-tagen hertil må det forventes, at konklusionerne vil betone behovet for velforvaltet arbejds-markedspolitik, en ambitiøs integrationsdagsorden, en intensiveret og koordineret indsatsover for ulovlig indvandring og menneskehandel, en fortsat prioritering af en effektiv grænse-kontrol, en færdigforhandling af de af Kommissionen fremlagte forslag på asylområdet, enopbakning til det kommende asylkontor, frivillig og koordineret indsats i forhold til omforde-ling af personer med behov for international beskyttelse som et element i solidariteten overfor medlemsstat under alvorligt pres, og at EU fremmer samarbejdet med tredjelande på mi-grationsområdet, herunder via den globale migrationstilgang.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret, da den alene ventes at munde ud irådskonklusioner.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter et fokus på, at de indeholdte initiativer i den europæiske pagt om indvan-dring og asyl gennemføres i praksis.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om andre landes holdning til sagen.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 10. maj 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der alene er tale om et punkt til drøftelse eventuelt med henblik på vedtagelse afrådskonklusioner har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Sagen har endvi-dere hverken miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og Integrationspolitik.Dog blev sagen om den europæiske pagt om indvandring og asyl forelagt for FolketingetsEuropaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for densvedtagelse i 2008, senest forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. sep-tember 2008.

Dagsordenspunkt 19): Kommissionens handlingsplan vedrørende uledsagede min-dreårige (KOM(2010)213)Nyt notatResumé:Flere EU-medlemsstater har siden 2007 oplevet stigende indrejsetal for uledsagede mindre-årige. Som en del af Stockholm-programmet blev det vedtaget, at Kommissionen skulle ud-arbejde en EU-handlingsplan om uledsagede mindreårige. Denne handlingsplan blev offent-liggjort den 6. maj 2010 og forventes at blive præsenteret af Kommissionen på det kommen-de rådsmøde. Rådet ventes desuden at vedtage rådskonklusioner herom. Sagen vurderesikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprin-cippet er ikke relevant for sagen. Regeringen støtter en handlingsplan, som har fokus påpraktiske forslag til at afhjælpe problematikken om uledsagede mindreårige.1. BaggrundSom konsekvens af det stigende antal uledsagede mindreårige på EU’s område blev det pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november - 1. december 2009 vedtaget, atKommissionen skulle udarbejde en EU-handlingsplan om uledsagede mindreårige. IfølgeStockholm-programmet skal handlingsplanen understrege behovet for samarbejde med op-rindelseslandene, herunder samarbejde om støttet tilbagesendelse af mindreårige og fore-byggelse af yderligere indrejse. I Stockholmprogrammet lægges der vægt på, at handlings-planen skal undersøge praktiske løsninger for at lette tilbagesendelse af det store antal afuledsagede mindreårige, som ikke har behov for international beskyttelse under behørigthensyn til FN’s konvention om barnets rettigheder og EU’s Charter om grundlæggende ret-tigheder.Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan om uledsagede mindreårige, som blev of-fentliggjort den 6. maj 2010.Det forventes, at der på rådsmødet den 3.- 4. juni 2010 vil være en drøftelse af Kommissio-nens handlingsplan, og at der vil blive vedtaget rådskonklusioner herom.2. Formål og indholdKommissionens handlingsplan fokuserer på fire overordnede emner:Dataindsamling:For at finde holdbare løsninger er det nødvendigt at have omfattende, på-lidelig og sammenlignelige data. Det betyder blandt andet, at også ikke-asylsøgende uled-sagede mindreårige bør registreres, og medlemsstaterne opfordres til at forbedre deres ind-samling af data for uledsagede mindreårige generelt. Agenturerne og det europæiske migra-tionsnetværk (EMN) skal hjælpe med dataindsamlingen, og også Frontex anmodes om atudvide risiko-analyser til at omfatte uledsagede mindreårige. Det europæiske asylstøttekon-tor (EASO) opfordres til at indsamle baggrundsinformation.Side 17

Forebyggelse:Forebyggelse er det første skridt på vejen til at løse problemet med usikkerudrejse og menneskehandel med uledsagede mindreårige. Det er vigtigt at inddrage hjem-landene og civilsamfundet i denne proces med øget bistand i hjemlandene og oplysnings-kampagner. Handlingsplanen peger på, at EU og medlemsstaterne skal fortsætte og for-stærke deres indsats i tredjelandene på områder som blandt andet udannelse, sundhed,menneskerettigheder og bekæmpelse af fattigdom. EU vil fortsætte med at støtte program-mer til beskyttelse af mindreårige i hjemlandene, herunder fødselsregistreringsprogrammer,børnebeskyttelsesprogrammer og programmer mod menneskehandel.Modtagelse og proceduremæssige garantier:Ifølge handlingsplanen bør der udpeges enrepræsentant til alle uledsagede mindreårige, dvs. også dem, der ikke søger asyl, og rele-vante proceduremæssige garantier bør altid garanteres ved indrejse. Der skal desuden væremere fokus på de mindreårige, som fylder 18 og derved risikerer at miste deres særlige ret-tigheder. Handlingsplanen understreger endvidere, at medlemsstaterne så vidt muligt skalundgå frihedsberøvelse af mindreårige. Generel beskyttelse mod menneskehandel skalblandt andet sikres gennem færdigforhandling af det nye asylregelsæt, ved at bruge efter-søgningsfunktionen i Schengen Informations Systemet (SIS) vedrørende forsvundne perso-ner, træningsprogrammer udviklet af EASO, Frontex skal tage særligt højde for uledsagedemindreårige, og eftersøgning af familiemedlemmer skal prioriteres højt.Holdbare løsninger:Der skal altid ske en individuel vurdering af den mindreåriges sag, ogen holdbar løsning bør enten bestå af udsendelse og reintegration i oprindelseslandet elleropholdstilladelse i en EU-medlemsstat som flygtning eller andet opholdsgrundlag under hen-syntagen til barnets tarv. Udsendelse skal ske under hensyntagen til barnets alder og køn,og det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at de vil blive modtaget under ordentlige vilkår ihjemlandet. Der skal ydes støtte i forbindelse med reintegrationen. Kommissionen anfører,at man også skal hjælpe mindreårige i tredjelande og benytte sig af genbosætning i samar-bejde med UNHCR.På det kommende rådsmøde forventes det, at Kommissionen vil præsentere handlingspla-nen, og at der vil blive vedtaget rådskonklusioner om, hvilke elementer i handlingsplanen derbør følges op på.Disse konklusioner forventes at indeholde en generel opfordring til alle interessenter om atindsamle data og udveksle oplysninger, som kan give mere viden om de uledsagede min-dreårige, der ankommer til EU’s område. Det forventes endvidere, at der vil være fokus på atopfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at finde midler, der kan finansiere forbyg-gende programmer og alternativer i hjemlandet.I forhold til de proceduremæssige garantier forventes det, at rådskonklusionerne vil indehol-de en lang række opfordringer til både Kommissionen og medlemsstaterne om blandt andetat fastsætte en minimumstandard for modtagelse og proceduremæssige garantier, bekæm-pe menneskehandel og sikre en så kort sagsbehandling som muligt, der resulterer i entenudsendelse og reintegration i oprindelseslandet, opholdstilladelse i en EU-medlemsstat en-ten som flygtning eller på andet grundlag.Side 18

I forhold til hjemlandene og reintegration af de uledsagede mindreårige forventes Det Euro-pæiske Råd at fokusere på øget dialog med hjemlandene, øget fokus på grænsekontrol,samt større samarbejde mellem medlemsstaterne og relevante samarbejdspartnere i civil-samfundet med henblik på at udvikle ”best practices”. Det forventes desuden, at Kommissio-nen opfordres til at udvikle en politik, som har til formål at sikre en effektiv tilbagesendelse afde uledsagede mindreårige, som ikke kan opnå beskyttelse i et EU-land. Der skal endvideresikres forsat støtte til beskyttelse af mindreårige i hjemlandene, herunder fødselsregistre-ringsprogrammer, børnebeskyttelsesprogrammer, og programmer mod menneskehandel.Danmark kan deltage i arbejdet med handlingsplanen og de uledsagede mindreårige, ogforbeholdet kommer alene i anvendelse, hvis Kommissionen fremsætter forslag til konkreteretsakter.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa Kommissionen har fremlagt en handlingsplan, som ikke indeholder forslag til konkreteretsakter, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.Hvis handlingsplanen måtte føre til fremsættelse af konkrete forslag fra Kommissionen, vilder blive taget stilling til spørgsmålet om konsekvenserne for dansk ret i forbindelse med detenkelte forslag.4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en handlingsplan, som har fokus på praktiske forslag til at afhjælpe pro-blematikken om uledsagede mindreårige.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til offentlige tilkendegivelser af andre landes holdninger. Flere andremedlemsstater oplever som Danmark stigende indrejsetal for uledsagede mindreårige ogforventes at ville hilse en løsningsorienteret handlingsplan velkommen.6. HøringSagen har været drøftet på møde i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssam-arbejdet (SPAIS) den 10. maj 2010.Dansk Flygtningehjælp anførte, at det er vigtigt, at oplysningskampagner ikke gennemførespå en sådan måde, at de afskrækker personer, som har behov for at opnå beskyttelse, fra atindrejse i EU og søge asyl.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. NærhedsprincippetDa der er tale om en handlingsplan, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikKommissionens handlingsplan vedrørende uledsagede mindreårige har ikke tidligere væretforelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati-onspolitik.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik harfået forelagt problemstillingen om stigende indrejsetal for uledsagede mindreårige forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. september 2009.

Dagsordenspunkt 20): Rådskonklusioner på integrationsområdetNyt notatResumé:Den 15.-16. april 2010 blev den fjerde europæiske ministerkonference om integration afholdti Zaragoza, Spanien. Det forventes, at den sluterklæring, der blev vedtaget på konferencen,vil danne grundlag for et udkast til rådskonklusioner på rådsmødet den 3.-4. juni 2010. Ud-kastet til rådskonklusioner ventes således at indeholde en række anbefalinger til nye initiati-ver til fremme af samarbejdet mellem medlemslandene om styrkelse af de nationale integra-tionsindsatser – herunder udmøntning af nogle af Stockholm-programmets initiativer på inte-grationsområdet. Udkastet til rådskonklusioner vil hverken få lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser. Integrationsområdet er national kompetence. Regeringen kan til-slutte sig rådskonklusionerne om initiativer på integrationsområdet, idet regeringen gerne seren styrkelse af samarbejdet på integrationsområdet i EU.1. BaggrundDet spanske formandskab afholdt den 15.-16. april 2010 den fjerde ministerkonference omintegration i Zaragoza, Spanien. Der var tale om en uformel ministerkonference. På konfe-rencen blev der vedtaget en sluterklæring med prioriteter og initiativer inden for medlemssta-ternes samarbejde om integrationspolitikker.Integrationspolitikken er national kompetence. Samarbejdet på integrationsområdet omfatterudveksling af informationer og erfaringer og opstilling af ikke-forpligtende fælles overordnedemålsætninger og grundlæggende principper for god integration. Samarbejdet foregår i regi afEU’s netværk af nationale kontaktpunkter vedrørende integration (NCPI), der blev oprettetefter den første konference om integration under dansk formandskab i 2002.Indtil Lissabon-traktatens ikrafttræden har rammerne for samarbejdet primært været udstuk-ket af rådskonklusioner vedtaget som opfølgning på ministerkonferencer om integration. Derer tidligere afholdt ministerkonferencer om integration med efterfølgende vedtagelse afrådskonklusioner i Nederlandene i 2003, i Tyskland i 2007 og i Frankrig i 2008.Med Lissabon-traktaten tilføjes et nyt, udtrykkeligt retsgrundlag vedrørende integration aftredjelandesstatsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat. Af traktatens artikel 79, 4,fremgår det, at Europaparlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure kanfastsætte foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats med henblikpå at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres områ-de, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og admi-nistrative bestemmelser.Stockholm-programmet, der blev vedtaget i december 2009 indeholder en række nye tiltagpå integrationsområdet, der skal udmøntes i samarbejdet mellem medlemslandene. Enkelteaf tiltagene er afspejlet i det forventede udkast til rådskonklusioner.Side 21

Af Kommissionens handlingsplan til implementering af Stockholm-programmet fremgår det,at Kommissionen som led i udmøntningen af tiltagene på integrationsområdet vil kommemed en meddelelse i 2011 vedr. en EU-dagsorden om integration.Det er formandskabets forventning, at indholdet af erklæringen fra Zaragoza skal dannegrundlag for rådskonklusioner, der skal vedtages som a-punkt på rådsmødet den 3.-4. juni2010.2. Formål og indholdSluterklæringen sætter fokus på indvandringens positive bidrag til de europæiske samfund,herunder særligt i lyset af den aktuelle økonomiske krise, samt på tiltag, der kan fremme in-tegrationen – særligt på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundene. Der er ligeledes fokus på atstyrke rammerne for medlemsstaternes samarbejde på området gennem tilvejebringelse afyderligere instrumenter til koordination og udveksling af erfaringer.Erklæringen er opdelt i tre temaer, som ministrene erklærer sig enige i at fokusere på:Integration på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet.Her introduceres begrebethuman kapital, der er et samlebegreb for den enkeltes viden, evner og kompetencer. Derud-over omfatter temaet mere traditionelle elementer som bedre integration på arbejdsmarke-det, blandt andet gennem anerkendelse af kvalifikationer, mere fokus på uddannelse, herun-der særligt for børn af indvandrere, og undervisning i værtslandets sprog.Integration og deltagelse i lokalområdet.Under temaet fremhæves, at indsatser i lokalom-rådet er et godt udgangspunkt for styrkelse af mangfoldighed og social sammenhængskraftog fremme af ligebehandling og bekæmpelse af diskrimination. Indvandreres deltagelsesamt civilsamfundsorganisationers – herunder indvandrerorganisationers – betydning for in-tegrationen fremhæves. Endelig fremhæves det, at det er vigtigt at indtænke integrations-spørgsmål i alle relevante politikområder.Evaluering af integrationspolitikker.Temaet vedrører arbejdet med at udvikle fælles eu-ropæiske indikatorer for effekten af de nationale integrationsindsatser, der blev igangsat iPotsdam ministererklæringen fra 2007 og siden fulgt op i Vichy-erklæringen i 2008. Detsvenske formandskab præsenterede i december 2009 en rapport med forslag til indikatorer.Rapporten er vedhæftet som bilag til udkastet til sluterklæring.Derudover indeholder erklæringen 15 målsætninger eller hensigtserklæringer, der relaterersig til de tre ovenstående temaer. Af vigtige punkter kan nævnes følgende:Det understreges, at der er behov for at vedtage en koordineringsmekanisme, der kanfremme mulighederne for erfaringsudveksling på europæisk plan og lette indtænkning af in-tegrationsspørgsmål på alle relevante politikområder. Det er målsætninger, der alleredefremgår af Stockholm-programmet.

Det fremhæves, at EU-integrationsnetværket af nationale kontaktpunkter – hvor Integrati-onsministeriet deltager – fortsat skal spille en rolle i at fremme integration af indvandrere påsåvel nationalt som på EU-plan og skal beskæftige sig med alle udfordringer på integrati-onsområdet i medlemsstaterne.Der er enighed om at fortsætte bekæmpelsen af racisme og diskrimination og fremhæve ek-semplerne på god integration.Der er ligeledes enighed om at fremme et pilotprojekt til udvikling af en mekanisme til at eva-luere de nationale integrationspolitikker med udgangspunkt de forslag til en række fælles eu-ropæiske indikatorer, der fremgår af den svenske rapport, der er vedhæftet som bilag til slut-erklæringen.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne om initiativer på integrationsområdet, idetregeringen gerne ser en styrkelse af samarbejdet på integrationsområdet i EU.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemslandene ventes at bakke op om formandskabets initiativer på integrationsområdet,herunder rådskonklusionerne.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 10. maj 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske,miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

Dagsordenspunkt 21) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed og ret-færdighed (KOM(2009)293) og (KOM(2009)294)Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmøde den 25. – 26. februar 2010er markeret med kursiv.Resumé:Kommissionen har stillet forslag om oprettelse af et agentur, som skal stå for den opera-tionelle forvaltning af de store informationssystemer inden for området for retlige og indreanliggender, dvs. anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), visumin-formationssystemet (VIS) og Eurodac-fingeraftrykssystemet samt eventuelt kommendeit-systemer på operationelt niveau. Danmark deltager i den operationelle anvendelse afde eksisterende systemer. Forslaget er en del af en lovgivningspakke, der blev fremsatfør Lissabon-traktatens ikrafttræden, hvor det ene forslag vedrører Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om oprettelse af agenturet (KOM(2009)293), og det andet forslagvedrører Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS(KOM(2009)294), hvis indhold også efter Lissabon-traktatens ikrafttræden vil blive om-fattet af forbeholdet. På rådsmødet forventes formandskabet at arbejde hen imod en ge-nerel opbakning til etablering af agenturet med henblik på at opnå politisk enighed. For-slagene vurderes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Nærhedsprincippet skønnes overholdt. Regeringen er som udgangspunkt positivover for tiltag, der kan sikre en mere effektiv forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac.1. BaggrundI forbindelse med vedtagelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SISII) og visuminformationssystemet (VIS) blev der tilknyttet fælles erklæringer fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om oprettelse af et agentur med ansvaret for driften afdisse systemer på lang sigt.Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 5.-6. juni 2008 et sæt konklusioner om for-valtningen af EU-medlemsstaternes ydre grænser og opfordrede heri Kommissionen til atforelægge de forslag til lovgivning, der er nødvendige for den langsigtede operationelle for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac og eventuelt andre omfattende it-systemer på området forretlige og indre anliggender på grundlag af en konsekvensanalyse med en grundig analyseaf mulige alternative løsningsforslag set fra et finansielt, operationelt og organisatorisk syns-punkt.

Kommissionen har på den baggrund fremsat et forslag til forordning om oprettelse af et regu-leringsagentur, som skal fungere som forvaltningsmyndighed for SIS II, VIS og Eurodac(KOM(2009)293).Forslaget er fremsat på baggrund af en konsekvensanalyse i forhold til forskellige løsninger,der viste, at et nyt reguleringsagentur bedst vil kunne varetage en forvaltningsmyndighedsopgaver i forbindelse med disse systemer på lang sigt.Kommissionens forslag til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 62, 63 og artikel 66 itraktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Lissabon-traktaten trådte i kraft den1. december 2009, hvorfor hjemmelsbestemmelserne nu er Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, 79 og 74.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige be-slutningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til ar-tikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vilgennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vilafgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.Danmark har gennemført forordningerne om SIS II og VIS i medfør af artikel 5 i Protokollenom Danmarks Stilling på mellemstatsligt grundlag, mens Danmark anvender den nuværendeEurodac-forordning i medfør af en såkaldt parallelaftale indgået med Fællesskabet på mel-lemstatsligt grundlag i 2006.Kommissionens andet forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS IIog VIS inden for rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur (KOM(2009)294) erfremsat med hjemmel i artikel 30, stk. 1, litra a) og b) og artikel 34, stk. 2, litra c) i EU-traktatens afsnit VI (om det mellemfolkelige EU-samarbejde om politi og strafferet).Efter Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 ventes forslaget at ville få enny hjemmelsbestemmelse i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)artikel 87.

Forslaget ventes at skulle vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den al-mindelige beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til ar-tikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vilgennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vilafgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.På rådsmødet den 3. – 4. juni 2010 forventes formandskabet at orientere om status for for-handlingerne af forslaget. Det kan ikke udelukkes, at enkelte udvalgte artikler vil blive drøftet.Der kan eventuelt forventes en uformel drøftelse af mulige værtslande. Estland og Frankrighar anmeldt værtskandidatur.

2. Formål og indhold2.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af agenturet(KOM(2009)293)Forslaget til forordning har til formål at etablere et agentur, som er ansvarligt for den opratio-nelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac. Forslaget sigter mod at skabe en fælles strukturog fastlægge rammen for agenturets udvikling og operationelle forvaltning.Agenturet skal sørge for, at systemerne fungerer døgnet rundt alle ugens syv dage, så dersikres en kontinuerlig, uafbrudt udveksling af oplysninger. Agenturet vil bl.a. få pålagt ansvarfor vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger, rapporteringer, offentliggørelse, overvågning,informationsopgaver, afholdelse af kurser og overvågning af forskning. Ved at samle syste-merne i et fælles agentur kan faciliteter og personale deles. Der lægges op til en ledelses-struktur med deltagelse af både EU-lande, som deltager i systemerne i forskelligt omfang ogpå forskellig vis, og associerede Schengen-lande.De eksisterende centrale systemer for SIS II og VIS er placeret i henholdsvis Strasbourg iFrankrig (CS-SIS og det centrale VIS) og i Sankt Johann im Pongau i Østrig (backup-systemer til CS-SIS og til det centrale VIS). Eurodac forvaltes i dag af Kommissionen i Bru-xelles.Det vil senere skulle besluttes, hvor det foreslåede nye agentur skal placeres.

Forordningen har til formål at oprette et agentur for den operationelle forvaltning af EU’s sto-re it-systemer (SIS II, VIS, Eurodac) med henblik på at forvalte og udvikle nuværende og an-dre store it-systemer inden for rammerne af EU-retten. Der er efterfølgende stillet forslag om,at artiklen skal indeholde en definition af agenturets opgaver.Forslagets kapitel 2 (artikel 2-6) indeholder en beskrivelse af agenturets opgaver, der i ho-vedtræk indeholder følgende:Agenturet har til opgave at udføre de opgaver, der er pålagt forvaltningsmyndigheden vedforordning (EF) nr. 1987/2006 om etablering af SIS II, afholde fælles kurser for medarbejde-re, uddanne eksperter i SIS II, udføre de opgaver, som er pålagt ved forordning (EF) nr.767/2008 om etablering af VIS, udføre opgaver vedrørende uddannelse i anvendelsen afVIS, udføre de opgaver, som er pålagt ved forordningen om Eurodac-fingeraftrykssystemet,overvåge udviklingen inden for forskning, som er relevant for operationel forvaltning af it-systemer, løbende holde Kommissionen informeret om udviklingen inden for en sådan forsk-ning og gennemføre pilotordninger for udviklingen af operationel forvaltning af It-systemer.Forslagets kapitel 3 (artikel 7-16) indeholder en beskrivelse af agenturets struktur og organi-sation, der i hovedtræk indeholder følgende:Agenturet er et fællesskabsorgan og har status af juridisk person og repræsenteres af sinadministrerende direktør (artikel 7). Agenturets ledelse består af en bestyrelse, en admini-strerende direktør og rådgivende grupper (artikel 8).Bestyrelsen har blandt andet beføjelse til at udnævne og afskedige den administrerende di-rektør, udøve disciplinærmyndighed over direktøren, fastlægge agenturets organisationsplanog forretningsorden efter høring af Kommissionen, vedtage en flerårig personalepolitik, ved-tage det årlige arbejdsprogram og aktivitetsrapport efter nærmere fastlagte procedurer, ud-pege en regnskabsfører, vedtage en sikkerhedsplan, udpege en databeskyttelsesansvarligog offentliggøre statistikker (artikel 9).Bestyrelsen sammensættes af en repræsentant udpeget af hver medlemsstat og to repræ-sentanter udpeget af Kommissionen på baggrund af relevant erfaring og ekspertise inden forit-systemer. Medlemmerne har mandat i fire år. De associerede Schengen-lande deltager iagenturet og udpeger hver en repræsentant for bestyrelsen, som ikke vil have stemmeret(artikel 10).Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer, der får et fireårigt mandat og mulig-hed for to perioder (artikel 11). Formanden indkalder til minimum to årlige ordinære bestyrel-sesmøder, og agenturets direktør deltager i disse møder. Bestyrelsens medlemmer kan bi-stås af eksperter fra de rådgivende grupper ved møderne, og enhver person, hvis synspunkthar interesse, kan deltage i møderne som observatør (artikel 12).Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpelt flertal. Hvert stemmeberettigede medlem harsom udgangspunkt én stemme, men dette er modificeret ved en særlig bestemmelse, hvor-efter ethvert medlem, der er udpeget af en medlemsstats, som deltager i vedtagelsen af enSide 28

retsakt vedrørende et it-system, som forvaltes af agenturet, kan stemme om et spørgsmålvedrører det pågældende it-system (artikel 13).Den administrerende direktør er uafhængig og har til opgave at lede og repræsentere agen-turet dagligt og har det fulde ansvar for agenturets opgaver i form af bl.a. at gennemføreprocedurer, beslutninger og strategier vedtaget af bestyrelsen, fastlægge et effektivt system,som gør regelmæssig overvågning og evaluering af it-systemerne mulig, og forvalte perso-nalemæssige spørgsmål. Direktøren skal bl.a. fremlægge udkast til årligt arbejdsprogram,årlig aktivitetsrapport, budget, en flerårig plan for personalepolitik, rammer for evalueringenaf agenturet og sikkerhedsforanstaltninger for bestyrelsen med henblik på vedtagelse (artikel14). Direktøren udnævnes af bestyrelsen for fem år med mulighed for én forlængelse påhøjst tre år iblandt kandidater foreslået af Kommissionen. Bestyrelsen kan afskedige denadministrerende direktør (artikel 15).Medlemsstaterne, de associerede Schengen-lande og Kommissionen udpeger hver et med-lem af rådgivende grupper for henholdsvis SIS II, VIS, Eurodac og andre it-systemer, somudvikles eller forvaltes af agenturet. De rådgivende grupper har til opgave at yde bestyrelsenekspertise vedrørende disse it-systemer. Proceduren for de rådgivende gruppers arbejdefastlægges i forretningsordenen (artikel 16).Forslagets kapitel 4 (artikel 17-27) indeholder forordningens regulering af agenturets drift,der i hovedtræk indeholder følgende:Der henvises til de nærmere fællesskabsretlige regler for ansættelsesvilkår og tavshedspligtfor agenturets personale (artikel 17). Bestyrelsesmedlemmer, direktøren og medlemmerne afde rådgivende grupper skal handle i offentlighedens interesse (artikel 18). Der fastlægges enhjemstedsaftale med det værtsland, som skal huse agenturet og regulere dispositioner i for-bindelse med tilvejebringelse af lokaler og faciliteter og regler for direktøren og personalet(artikel 19). Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes af den lovgivning, som finderanvendelse på den pågældende kontrakt. De Europæiske Fællesskabers Domstol har kom-petence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en af agenturet indgåetkontrakt (artikel 21).Den sprogordning, som finder anvendelse for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,gælder for agenturet. Det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport skal udarbej-des på alle Fællesskabets officielle sprog (artikel 22). EU’s regler om aktindsigt finder an-vendelse på agenturets dokumenter (artikel 23). Agenturet tager selv stilling til kommunikati-on til offentligheden inden for ansvarsområdet (artikel 24). EU’s forordning vedrørende be-skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger finder an-vendelse (artikel 25). Agenturet skal evalueres efter tre års drift (artikel 27).Forslagets kapitel 5 (artikel 28-31) indeholder forordningens finansielle bestemmelser, der ihovedtræk indeholder følgende:Agenturet modtager midler fra EU’s almindelige budget og bidrag fra de lande, der er asso-cieret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og foranstaltningerne vedrørende EurodacSide 29

samt eventuellefrivilligefinansielle bidrag fra medlemsstaterne. Der fastlægges i øvrigtnærmere regler om bestyrelsens, Kommissionens og budgetmyndighedens inddragelse medtidsfrister og angivelse af, hvilke oplysninger der skal foreligge (artikel 28). Budgettet gen-nemføres af den administrerende direktør. Der fastlægges nærmere regler for afgivelse afårsregnskab mv. Det endelige årsregnskab skal offentliggøres (artikel 29).Forslagets kapitel 6 (artikel 32-34) indeholder forordningens afsluttende bestemmelser.Kommissionen har ansvaret for oprettelsen af agenturet og den indledende drift, indtil agen-turet har operativ kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Kommissionen udpeger enfungerende administrativ direktør, indtil bestyrelsen er nedsat og har udnyttet sit mandat til atudnævne en direktør (artikel 32). Der træffes foranstaltninger for bl.a. at præcisere arten ogomfanget af og de detaljerede regler for associerede Schengen-landes deltagelse i agentu-rets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale (artikel 33).Agenturet skal indlede sin virksomhed den 1. januar 2012 (artikel 34).Der er til forslaget vedlagt en finansieringsoversigt for finansieringen af agenturet.2.2. Forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS til detteagentur inden for rammerne af afsnit VI i den tidligere EU-traktat (KOM(2009)294)Kommissionen har endvidere parallelt stillet forslag om forordning til Rådets afgørelse omoverdragelse af opgaver vedrørende operationel forvaltning af SIS II og VIS til ovennævnteagentur, inden for rammerne af afsnit VI, i den tidligere EU-traktat.Efter Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 ventes forslaget at ville få enny hjemmelsbestemmelse i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)artikel 87.Det fremgår af forslaget, at der ved afgørelsen overdrages opgaver, som Rådets afgørelse2007/533/RIA og Rådets afgørelse 2008/633/RIA pålægger forvaltningsmyndigheden, til detagentur som overdrages ved forslaget til forordning, jf. punkt 2.1. (artikel 1).Ved forslaget tildeles Europol og Eurojust observatørstatus på møder i agenturets bestyrel-se, når et spørgsmål om SIS II er på dagsordenen i forbindelse med, at anvendelse af afgø-relse 2007/533/RIA er på dagsordnen. Begge kan udpege en repræsentant for den relevan-te rådgivende gruppe under agenturet (artikel 2, stk. 1 og 2)Europol tildeles observatørstatus på bestyrelsens møder, når et spørgsmål vedrørende VIS iforbindelse med anvendelsen af Rådets afgørelse 2008/633/RIA er på dagsordenen. Euro-pol kan udpege en repræsentant til den relevante rådgivende gruppe under agenturet for VIS(artikel 2, stk. 3 og 4).

3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herforForslaget til forordning om oprettelse af agenturet KOM(2009)293) er omfattet af det danskeforbehold. Eventuel senere vedtagelse af forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekven-ser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og for-slagene ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling, inden 6 måneder efter forord-ningens vedtagelse tage stilling til, hvorvidt forordningen skal gennemføres i national lovgiv-ning.Hvis Danmark herefter beslutter sig for at deltage i agenturet på mellemstatsligt grundlag,vurderes en sådan tilknytning på mellemstatsligt grundlag ikke umiddelbart at ville få lovgiv-ningsmæssige konsekvenser, men dette vil dog skulle vurderes nærmere.Tilsvarende ventes at gælde for forslaget til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltnin-gen af SIS II og VIS inden for rammerne af afsnit VI i den tidligere EU-traktat til agenturet(KOM(2009)294) som følge af Lissabon-traktatens ikrafttræden. Forslaget vurderes dog ikkeat have lovgivningsmæssige konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre en mere effektiv for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om forslagene fra andre lande.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10. maj 2010.7. Europa-ParlamentetBegge forslag ventes at skulle vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med denalmindelige beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294. Der fore-ligger endnu ikke en rapport fra Europa-Parlamentet.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målet med overdragelsen af den operationelle forvaltning af it-systemerne ikke kan opfyldes af medlemsstaterne selv.

Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser10.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af agenturet(KOM(2009)293)Agenturet skal finansieres over fællesskabsbudgettet. Det er planlagt at oprette agenturet ibudgetåret 2011.Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse medforslaget 113 mio. euro (2009-prisniveau) i perioden fra 2010-2013. Kommissionen anfører,at de bevillinger, som er nødvendige for at dække agenturets aktiviteter, tages fra de bevil-linger, som i den finansielle programmering er afsat til SIS II, VIS og Eurodac.Kommissionens forslag om oprettelse af agenturet har som udgangspunkt hverken statsfi-nansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-kvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre an-liggender.På denne baggrund vil Danmark som udgangspunkt skulle modtage refusion fra EU svaren-de til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet med forslaget, dvs. cirka2,26 mio. euro.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt forord-ningen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter forordningens ved-tagelse kan Danmark.Hvis Danmark træffer beslutning herom, vil Danmark ikke modtage den ovennævnte refusionpå ca. 2,26 mio. euro fra EU, idet det bemærkes, at Danmark allerede har truffet beslutningom at deltage i SIS II, VIS og Eurodac og dermed allerede bidrager til finansieringen heraf.Forslaget har ikke samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser for Danmark.10.2. Forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS til detteagentur inden for rammerne af afsnit VI i den tidligere EU-traktat (KOM(2009)294)Forslaget vurderes hverken at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssigeeller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

1. BaggrundIfølge bilag II i visumforordningen (Rådets forordning EF 539/2001 som ændret ved forord-ning EF 851/2005) er canadiske statsborgere fritaget for visum ved indrejse til Schengen-lande.Canada ophævede visumpligten for statsborgere fra Tjekkiet i 2007, men genindførte den ijuli 2009 under henvisning til en markant vækst i antallet af asylansøgere fra Tjekkiet.Kommissionen vedtog den 20. oktober 2009 en ad-hoc rapport om genindførsel af visa i Ca-nada over for tjekkiske statsborgere (KOM(2009) 562 endelig), hvoraf blandt andet fremgår,at der er tale om første gang et tredjeland genindfører en visumforpligtelse for et EU-land.På rådsmødet den 23. oktober 2009 præsenterede Kommissionen sin rapport om Canadasgenindførsel af visumpligt for tjekkiske statsborgere. Der var flere solidaritetstilkendegivelsertil Tjekkiet fra andre medlemsstater og støtte til Kommissionens forslag i rapporten om fort-satte mæglingsforsøg og eventuelt genindførelse af visumpligt for bestemte kategorier af ca-nadiske statsborgere (ihændehavere af diplomat- og servicepas). Sagen blev derudoverdrøftet på rådsmødet henholdsvis den 25. – 26. februar 2010.På rådsmødet den 22. – 23. april 2010 præsenterede Kommissionen en statusrapport, ogsagen blev drøftet blandt medlemsstaterne.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 forventes Kommissionen at orientere om status på sagen.

medlemsstat rapport til Rådet. Rapporten kan være ledsaget af et forslag om midlertidig gen-indførelse af visumpligten for det pågældende tredjelands statsborgere. Rådet træffer senesttre måneder efter et sådant forslag fra Kommissionen afgørelse med kvalificeret flertal.Tjekkiet er som følge af EU’s fælles visumpolitik frataget muligheden for at foretage enegenhændig genindførelse af visumpligt over for canadiske statsborgere. Tjekkiet har imid-lertid i medfør af visumforordningen mulighed for egenhændigt at indføre visumpligt for inde-havere af diplomat- og tjenestepas, hvilket Tjekkiet, efter det oplyste, har gjort.Efter rådsmødet den 23. oktober 2009 har Kommissionen været i dialog med Canada og for-søgt mægling med Canada i forhold til at få løftet det genindførte visumkrav over for stats-borgere fra Tjekkiet.I brev af 3. februar 2010 har Canada redegjort for sit syn på sagen, herunder at Canada in-den for de sidste 4 år har indført visumfrihed for syv EU lande, at det er Canadas suveræneret at beslutte, hvilke landes borgere, der er visumpligtige, og at Canada siden visumfrihedblev indført over for Tjekkiet har modtaget næsten 3.000 asylansøgninger fra tjekkiske stats-borgere. Canada mener derfor, hverken at det er rimeligt eller proportionalt, at Kommissio-nen truer med gengældelsesskridt.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en drøftelse af sagen i rådsregi.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om andre landes holdning til sagen.6. HøringSagen har senest været sendt i skriftlig procedure i Specialudvalget vedrørende Asyl- ogIndvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 3. – 4. juni 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om spørgsmål om gensidighed i forhold til krav om visum mellem Schengen-landene og et tredjeland, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

Dagsordenspunkt 23): Forslag om ændring af visum-forordningen.Nyt notatResumé:Kommissionen forventes snarest at fremlægge forslag til Rådets forordning om ændring afforordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgereskal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen). Formålet med forsla-get er at fritage statsborgere fra to lande på det vestlige Balkan, Bosnien Hercegovina og Al-banien, fra krav om visum. Nærhedsprincippet ses overholdt. Forslaget medfører ikke stats-finansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsenaf forslaget, forudsat at alle opstillede betingelser for visumfrihed er opfyldt.1. BaggrundKommissionen forventes snarest at fremsætte et forslag til ændring af Rådets forordning(EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal værei besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvisstatsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen).Forslaget forventes fremsat på baggrund af dialoger om visumliberalisering med landene pådet vestlige Balkan (Albanien, Bosnien Hercegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien),hvorefter landene af Kommissionen og medlemslandene er blevet vurderet i forhold til deresopfyldelse af en række tekniske krav inden for fire nærmere bestemte områder: dokument-sikkerhed, bekæmpelse af ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed samt spørgsmålvedrørende eksterne forbindelser og grundlæggende rettigheder, herunder retten til ikke atblive diskrimineret.Den forventede fremsættelse af forslaget skal ses som en opfølgning på konklusionerne fratopmødet mellem EU og det vestlige Balkan, som blev afholdt i Thessaloniki den 21. juni2003, hvor stats- og regeringscheferne bekræftede vigtigheden af en dialog om visa til kort-varigt ophold. De bekræftede samtidig det europæiske perspektiv for landene i det vestligeBalkan. Denne Thessaloniki-dagsorden fastslog især, at udsigterne til visumliberalisering forlandene i det vestlige Balkan udgør et mål, der er knyttet til de fremskridt, de pågældendelande gør for så vidt angår gennemførelse af store reformer på områder som styrkelse afretssamfundet, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og ulovlig migration ogstyrkelse af den administrative kapacitet med hensyn til grænsekontrol og dokumentsikker-hed.Det forventede forslag skal endvidere ses som led i en regelmæssig revision af visumforord-ningen og sammensætningen af de to dertil knyttede landelister over, hvilke landes statsbor-gere der er henholdsvis visumpligtige og fritaget for visum.Side 37

Kommissionens forslag om Rådets forordning om ændring af visumforordningen forventesfremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel77, stk. 2, litra a.Forslaget forventes herefter vedtaget med kvalificeret flertal i overensstemmelse med denalmindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 6 i Protokollen om Danmarks Stilling finder forbeholdet for retlige og indre an-liggender ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelandsstatsborgere, derskal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser.Det kan ikke udelukkes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. - 4. juni2010 eller på et rådsmøde derefter vil blive truffet afgørelse om vedtagelse af Kommissio-nens forslag, hvilket i givet fald vil ske på baggrund af Kommissionens oplysninger om udvik-lingen i Bosnien Hercegovinas og Albaniens opfyldelse af de fastsatte krav og efter inddra-gelse af Europa-Parlamentet.2. Formål og indholdFormålet med den forventede fremsættelse af et forslag om Rådets forordning om ændringaf visumforordningen er at tilpasse de to landelister tilknyttet visumforordningen, så de fuldtud afspejler den nye situation i landene i det vestlige Balkan, og de fremskridt, der er gjort idialogerne om visumliberalisering, som blev indledt i 2008 med Albanien, Bosnien Hercego-vina, Makedonien, Montenegro og Serbien.Kroatien har været fritaget for krav om visum siden marts 2001, og Rådet traf den 30. no-vember 2009 afgørelse om visumfrihed for statsborgere fra Makedonien, Serbien og Monte-negro med ikrafttræden den 19. december 2009 (forordning nr. EU/1244/2009).Med forslaget forventes borgere fra Bosnien Hercegovina og Albanien at blive gjort visumfrived indrejse i Schengenlandene, hvis de pågældende er indehavere af et biometrisk pas fradatoen for forslagets ikrafttræden.Kommissionens forslag forventes at lægge op til ikrafttræden i efteråret 2010.Det fremgår af Kommissionen rapporter af 19. april 2010 vedrørende evaluering af BosnienHercegovina og Albaniens fremgang i forbindelse med opfyldelse af køreplanen, at beggelande har gjort væsentlige fremskridt i det seneste år, og at alle benchmarks med enkelteundtagelser var opfyldt på tidspunktet for evalueringen.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslagets vedtagelse har ingen konsekvenser for dansk ret.

4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget, forudsat at alle opstillede betingelserfor visumfrihed er opfyldt.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater ventes at kunne tilslutte sig Kommissionens forslag.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 3. - 4. juni 2010.7. Europa-ParlamentetForslaget forventes herefter vedtaget med kvalificeret flertal i overensstemmelse med denalmindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.8. NærhedsprincippetÆndring af den gældende visumforordning kan alene ske ved fremsættelse af forslag fraKommissionen, og nærhedsprincippet vurderes opfyldt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af forordningen vil ikke få statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Forordningsforslaget har hverken samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige ellerforbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikEt grundnotat om ændring af visumforordningen i forhold til tre af de fem Vestbalkan-landeer den 21. september 2009 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og Integrationspolitik, ligesom sagen blev forelagt forud for rådsmødet den30. november og 1. december 2009. Det blev i den forbindelse oplyst, at Albanien og Bosni-en Hercegovina endnu ikke opfyldte alle de tekniske krav og et senere tidspunkt i begyndel-sen af 2010 ville blive evalueret på ny med henblik på en eventuel senere visumfritagelse iforbindelse med en ny ændring af visumforordningen.

Dagsordenspunkt 24): Undertegnelse og indgåelse af aftalen om lempelser af reglernefor udstedelse af visa til korttidsophold mellem Unionen og Georgien (KOM(2010)197

*

og KOM(2010)198)Nyt notat.Resumé:Kommissionen har den 5. maj 2010 stillet forslag om undertegnelse og indgåelse af en aftaleom lempelse af reglerne for udstedelse af visa til kort idsophold mellem Unionen og Georgi-en. Aftalen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark del-tager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen er positiv overfor indgåelse af aftalen mellem EU og Georgien.1. BaggrundEU’s stats- og regeringschefer besluttede på et ekstraordinært topmøde om Georgien den 1.september 2008 at tilbyde Georgien en visumlempelsesaftale mellem EU og Georgien.Rådet har den 27.-28. november 2008 givet Kommissionen bemyndigelse til at indlede for-handlinger (forhandlingsmandatet) om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fæl-lesskab (Unionen) og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af korttidsvisa.Kommissionen har den 5. maj 2010 fremsat forslag til rådsafgørelser om undertegnelse ogindgåelse af en aftale om lempelse af reglerne for udstedelse af visum til kort-tidsopholdmellem Unionen og Georgien.Kommissionens forslag til undertegnelse og efterfølgende indgåelse af aftalen er fremsatmed hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk.2, litra a sammenholdt med artikel 218 i TEUF.Forslag om undertegnelse og efterfølgende indgåelse skal vedtages med kvalificeret flertal iRådet efter godkendelse af Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 218, stk. 6.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. - 4. juni 2010 eller på et rådsmøde sna-rest herefter forventes forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen vedtaget.

2. Formål og indholdKommissionen har den 5. maj 2010 fremsat forslag om undertegnelse og indgåelse af aftaleom lempelse af reglerne for udstedelse af visum til kort-tidsophold mellem Unionen og Geor-gien.Det ene forslag til rådsafgørelse bemyndiger Kommissionen til at undertegne aftale på Unio-nens vegne. Det andet forslag til rådsafgørelse bemyndiger formanden for Rådet til at udpe-ge den person, der på Unionens vegne skal indgå aftalen mellem Unionen og Georgien.Unionen har allerede tidligere indgået visumlempelsesaftaler med Rusland, Ukraine, Moldo-va, Serbien, Montenegro, Makedonien, Albanien og Bosnien Herzegovina.Rådet og Kommissionen har i den forbindelse tilkendegivet, at en forenkling af visumudste-delsesprocedurerne for statsborgere fra tredjelande, der er omfattet af visumpligt, kan øgemulighederne for at fremme kontakt mellem EU og nabolande, og at beslutningen om at på-begynde forhandlinger om sådanne aftaler må træffes fra sag til sag, idet der tages hensyntil EU’s samlede forbindelser til kandidatlande, lande med et europæisk perspektiv og lande,der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, samt strategiske partnerlande.Aftalen omfatter alene korttidsvisa, det vil sige visa til ophold på ikke over tre måneder iSchengen-området, og aftalen holder sig inden for rammerne af de eksisterende Schengen-regler. En eventuel aftale vil endvidere ikke ændre på muligheden for at give afslag på visumog på muligheden for at udøve kontrol ved grænsen og foretage en eventuel afvisning.Aftalen indeholder følgende emner:----VisumgebyrerEnklere procedurer for udstedelse af visa til visse persongrupper, herunder mulighedfor udstedelse af visa til flere indrejserKortere og fælles frister for sagsbehandlingVisumfritagelse for indehavere af diplomatpas i forbindelse med deltagelse i officiellemøder og forhandlinger, under forudsætning af sikkerhed og integritet i landets ord-ning for udstedelse af disse pasUdrejse efter tab eller tyveri af dokumenterForlængelse af visa under ekstraordinære omstændighederTerritorial gyldighed

ral aftale med Georgien. Erklæringen indebærer ikke en juridisk forpligtelse for hverken Ge-orgien eller de pågældende lande til at indgå en bilateral aftale.Indgåelsen og gennemførelsen af aftalen om visumlempelser er kædet sammen med indgå-elsen og gennemførelsen af en tilbagetagelsesaftale imellem EU og Georgien.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelse af rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da afgørel-serne er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender.En eventuel indgåelse af en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale mellem Georgien ogDanmark vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for indgåelse af aftalen mellem EU og Georgien.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 10. maj 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal i henhold til Lissabon-traktatens TEUFartikel 218, stk. 6, litra a, v)godkende aftalen, hvilket vil ske efter undertegnelsen.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Georgien om visumlempelser viaen fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af rådsafgørelserne har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelserne eromfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.En eventuel indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Georgien vil ikke have hver-ken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-ge konsekvenser for Danmark.Side 42

Dagsordenspunkt 25): Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen ogGeorgien vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold (KOM(2010)199

1

endelig) og (KOM(2010)200 endelig) .Nyt notat.Resumé:Kommissionen har afsluttet forhandlingerne med Georgien om en tilbagetagelsesaftale, ogKommissionen har derfor fremsat forslag til rådsafgørelser om Unionens undertegnelse ogindgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Georgien. Rådsafgørelserne har ingen lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbehol-det ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen er positiv over for indgåelse af en tilbageta-gelsesaftale mellem EU og Georgien og vil tage vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efter-retning.1. BaggrundKommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.-29. november 2008mandat til at føre forhandlinger med Georgien med henblik på indgåelse af en aftale om til-bagetagelse mellem Fællesskabet (nu Unionen) og Georgien.Kommissionen har den 5. maj 2010 fremsat forslag til rådsafgørelser om henholdsvis under-tegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og Georgien om tilbagetagelse af perso-ner med ulovligt ophold.Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til TEUF artikel 79, nr. 3, sammenholdtmed artikel 218, stk. 5 og 6, litra a.Forslag om undertegnelse skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Forlag om indgåelseaf aftalen vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 eller på et snarligt rådsmødederefter ventes forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen vedtaget.

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget på et ef-terfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.2. Formål og indholdForhandlingerne mellem Kommissionen og Georgien om en tilbagetagelsesaftale er nu af-sluttet. Kommissionen har den 5. maj 2010 fremsat forslag om undertegnelse og indgåelseaf aftalen.Den ene rådsafgørelse bemyndiger formanden for Rådet til at udpege den person, der påUnionens vegne skal undertegne aftalen mellem Unionen og Georgien. Den anden rådsaf-gørelse vedrører aftalens efterfølgende indgåelse og godkendelse på Unionens vegne.Tilbagetagelsesaftalen fastslår parternes forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere medulovligt ophold på Unionens eller Georgiens område, samt – under visse omstændigheder –statsløse personer og tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på Unionens eller Geor-giens område.Aftalen indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for til-bagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationalitet ogudstedelse af rejsedokumenter.Aftalen ventes tillige at indeholde bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger iforbindelse med behandling af sager om tilbagetagelse.Der vil i tilknytning til aftalen være indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark ogGeorgien snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.Tilbagetagelsesaftalen er knyttet til en aftale om visumlempelse med Gerogien.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de eromfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaf-talen om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-mark.En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Georgienvil ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Georgienog vil tage vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 10. maj 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, litra a, v) godkende aftalen,hvilket vil ske efter undertegnelsen.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Georgien om tilbagetagelse via enaftale mellem EU og Georgien. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene eromfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggende.En indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Georgien vil ikke have hverken stats-finansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-kvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg forUdlændinge- og Integrationspolitik i forbindelse med godkendelse af vedtagelse af forhand-lingsmandatet til brug for indgåelse af aftalen forud for rådsmødet den 27.-28. november2008.

Dagsordenspunkt 26): Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og

2

Tyrkiet vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold .Revideret notat – ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 23. april 2010 er mar-keret med kursiv.Resumé:Kommissionen er tæt på at afslutte forhandlingerne med Tyrkiet om en tilbagetagelsesaftaleog ventes på rådsmødet at orientere om status. Det kan ikke udelukkes, at Kommissioneninden rådsmødet fremsætter forslag til rådsafgørelser om Unionens undertegnelse og indgå-else af en tilbagetagelsesaftale med Tyrkiet. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssi-ge eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i ved-tagelsen af forslagene. Regeringen er positiv over for indgåelse af en tilbagetagelsesaftalemellem EU og Tyrkiet og vil tage vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.1. BaggrundKommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.-29. november 2002mandat til at føre forhandlinger med Tyrkiet med henblik på indgåelse af en aftale om tilba-getagelse mellem Fællesskabet (nu Unionen) og Tyrkiet.Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis under-tegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og Tyrkiet om tilbagetagelse af personermed ulovligt ophold.Kommissionens forslag forventes fremsat under henvisning til Lissabon-traktatens artikel 79,nr. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 6, litra a.Forslag om undertegnelse skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Forlag om indgåelseaf aftalen vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den3.- 4. juni 2010ventes Kommissionen atorientere om fremskridt i forhandlingerne, oget eventuelt forslagtil rådsafgørelse om under-tegnelse af aftalen ventes vedtaget på et rådsmødeså snart som muligt derefter.

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget på et ef-terfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.2. Formål og indholdForhandlingerne mellem Kommissionen og Tyrkiet om en tilbagetagelsesaftale er nu gåetind i den afsluttende fase. Når forhandlingerne er afsluttet, vil Kommissionen snarest derefterfremsætte forslag om undertegnelse og indgåelse af aftalen. Disse forslag foreligger endnuikke.Den ene rådsafgørelse ventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person,der på Unionens vegne skal undertegne aftalen mellem Unionen og Tyrkiet. Den andenrådsafgørelse ventes at vedrøre aftalens efterfølgende indgåelse og godkendelse på Unio-nens vegne.Tilbagetagelsesaftalen ventes blandt andet at fastslå parternes forpligtelse til at tilbagetageegne statsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller Tyrkiets område, samt – undervisse omstændigheder – statsløse personer og tredjelandsstatsborgere med ulovligt opholdpå Unionens eller Tyrkiets område.Aftalen ventes endvidere at indeholde bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vil-kår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationa-litet og udstedelse af rejsedokumenter.Aftalen ventes tillige at indeholde bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger iforbindelse med behandling af sager om tilbagetagelse.Der vil i tilknytning til aftalen være indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark ogTyrkiet snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de eromfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaf-talen om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-mark.En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Tyrkiet for-ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Tyrkiet ogvil tage vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande støtter Kommissionens bestræbelser på at afslutte forhandlingerne med Tyr-kiet om en tilbagetagelsesaftale og ventes at støtte vedtagelsen af forslagene, når disse fo-religger.6. HøringSagen har været senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- ogIndvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. -4. april 2010.Amnesty International har den 7. april 2010 indsendt bemærkninger til sagen, hvori de giverudtryk for stærk bekymring for, at Danmark og EU med en kommende aftale med Tyrkiet kanrisikere at bryde non-refoulement princippet, hvis det viser sig, at tredjelandsstatsborgereudvises fra Tyrkiet uden at have haft mulighed for at søge asyl, hvis de reelt havde krav påbeskyttelse.Amnesty International håber på denne baggrund, at EU og Danmark vil genoverveje be-stemmelserne om udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en tilbageta-gelsesaftale med Tyrkiet.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal i henhold til Lissabon-traktatens artikel 218, stk. 6, litra a, v) god-kende aftalen, hvilket vil ske efter undertegnelsen.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Tyrkiet om tilbagetagelse via en af-tale mellem EU og Tyrkiet. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene eromfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggende.En indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Tyrkiet forventes ikke at have hver-ken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-ge konsekvenser for Danmark.

Dagsordenspunkt 27): Rådskonklusioner om lettere indrejse via de ydre grænser forEU-borgereNyt notatResumé:Som led i en udvikling af kommende faser i grænseforvaltningen i EU har det spanske for-mandskab fremlagt udkast til rådskonklusioner, hvor medlemsstaterne opfordres til at sikrebedre sammenhæng mellem tekniske systemer, der allerede anvendes i forbindelse medEU-borgeres passage af de ydre grænser, og der opfordres til bedre anvendelse af mulighe-derne i de nye biometriske pas. Man ønsker herved at arbejde for at lette grænsepassagenved de ydre grænser for EU-borgerne. Sagen vurderes ikke umiddelbart at have hverkenlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevantfor sagen. Regeringen støtter generelt en effektivisering af kontrollen ved de ydre grænserfor EU-borgere, men lægger vægt på, at det fortsat bør være det enkelte land, der beslutter,hvilke tekniske systemer der anvendes.1. BaggrundI februar 2008 fremlagde Kommissionen sin ”grænsepakke” i form af tre meddelelser inde-holdende en række initiativer til styrkelse af en integreret grænseforvaltning, der også vedrø-rer tiltag, der vil kunne lette procedurerne ved de ydre grænser for EU-borgere og andre, derer omfattet af retten til fri bevægelighed i EU.Formandskabet har i slutningen af april 2010 oplyst, at man ønsker at drøfte et udkast tilrådskonklusioner om lettere indrejse via de ydre grænser for EU-borgerePå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. - 4. juni 2010 ventes rådskonklusionernevedtaget som et a-punkt uden drøftelse.

2. Formål og indholdDet fremgår blandt andet af Kommissionens meddelelse af 13. februar 2008 (KOM (2008)69), at EU-borgere og andre, der er omfattet af retten til fri bevægelighed kan nyde godt afautomatiske kontrolposter, når de passerer den ydre grænse. Denne kategori underkastesen "minimumskontrol" ved både ind- og udrejse bestående af undersøgelse af deres rejse-dokumenter for at kontrollere den enkeltes identitet. I henhold til gældende retsforskrifter kander derfor allerede i dag indføres automatisk kontrol af EU-borgere, der er i besiddelse af ete-pas. Det automatiske kontrolpostsystem, der er beregnet for tredjelandsstatsborgere, kanogså benyttes af EU-borgere, når de krydser de ydre grænser, idet det har de samme funkti-oner, bortset fra at der kun kan foretages stikprøvekontrol i SIS for tredjelandsstatsborgereog nationale databaser i overensstemmelse med Schengen-grænsekodeksen.Videre fremgår det af meddelelsen, at medlemsstaterne siden august 2006 har udstedt bio-metriske pas med et digitaliseret ansigtsfoto af indehaveren, og fra juni 2009 er forpligtet tilat udstede pas, der også indeholder indehaverens fingeraftryk. Alle EU-borgere vil kunnedrage nytte af automatiseret grænsekontrolsystemer, forudsat at medlemsstaterne indførerdisse systemer i stor skala. Automatisk grænsepassage for EU-borgere på grundlag af bio-metriske pas kunne ifølge Kommissionen ske gennem de samme automatiske kontrolpostersom for tredjelandsstatsborgere, der har status som registreret rejsende. Frem til den fuld-stændige indførelse af biometriske pas giver de nuværende retlige rammer mulighed for, atmedlemsstaterne anvender ordninger på frivillig basis, forudsat at kriterierne for deltagelseheri svarer til minimumskontrollen ved grænserne, og at ordningerne er åbne for alle perso-ner, der er omfattet af retten til fri bevægelighed i Fællesskabet. Sådanne ordninger bør væ-re indbyrdes driftsmæssigt kompatible inden for EU ved at være baseret på fælles standar-der, der bør fastsættes med henblik på at støtte en udbredt og sammenhængende brug afautomatiske grænsekontrolsystemer. Medlemsstaternes overgang til indbyrdes driftsmæs-sigt kompatible ordninger kan fremmes gennem finansiel støtte fra Fonden for De Ydregrænser.Endelig fremgår det af meddelelsen, at medlemsstaterne kan overveje behovet for at anven-de automatiske grænsekontrolsystemer for EU-borgere på grundlag af e-pas eller nationaleordninger. Udviklingen af tekniske standarder, der kan sikre, at nationale ordninger, der ikkeer baseret på e-pas, er indbyrdes driftsmæssigt kompatible, bør drøftes i de relevante fora. Iet bredere perspektiv kan det overvejes at udvikle globale standarder med henblik på - påinternationalt plan - at koordinere indsamlingen af oplysninger, kravene for at deltage og detekniske principper for sådanne ordningers indbyrdes driftsmæssige kompatibilitet.Rådskonklusionerne er blandt andet begrundet i, at en række lande allerede har indført detekniske løsninger for en sådan automatiske grænsepassage, herunder Spanien selv, og derderfor findes grundlag for samarbejde for at sikre sammenhæng mellem systemerne.Det fremgår blandt andet af udkastet til rådskonklusionerne, at medlemsstaterne opfordres tilat etablere grundlæggende minimumsstandarder for at sikre interoperationalitet mellem sy-stemerne for at sikre hurtig passage af de ydre grænser for EU-borgere, og at medlemssta-terne går sammen om at oprette et ensartet og interoperabelt automatisk grænsesystem påSide 52

grundlag af nye biometriske pas, så grænsepassagen for EU-borgere bliver lettere og hurti-gere. Det forventes, at rådskonklusionerne alene vil være rettet mod de lande, der alleredeanvender løsninger for automatiseret grænsepassage.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der alene er tale om vedtagelse af rådskonklusioner, der lægger op til øget samarbejde,er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt en effektivisering af kontrollen ved de ydre grænser for EU-borgere, men lægger vægt på, at det fortsat bør være det enkelte land, der beslutter, hvilketekniske systemer der anvendes.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre landes holdning.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 3.- 4. juni 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne vurderes ikke på det foreliggende grundlag at have statsfinansielle,samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser forDanmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og Integrationspolitik.