I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af18. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 i lov nr. 483af 12. juni 2009 og lov nr. 485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, kandeltage i danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller ri-meligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog § 2 b, stk. 2.”

2.

I§ 2 aindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk. 4.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmereregler om danskuddannelse til udlændinge omfattet af stk. 1.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3.

Efter § 2 a indsættes:

”§ 2 b.

Kommunalbestyrelsen tilbyder to modulers danskuddannelse, jf. lovens § 3,stk. 6, til udlændinge, der har fået opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens §9 c, stk. 1.Stk. 2.Udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage i engrundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddan-nelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er ikke omfattet af denne lov.”

4.

§ 6, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om hen-visning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge,der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige. Kommunalbestyrelsen i bopæls-kommunen skal afholde udgifterne forbundet med deltagelse i danskuddannelse hosden valgte udbyder.”_____________Min. for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 09/07235

5.

§ 8 affattes således:

”§ 8.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge, der er omfattet af denne lovog bosat i kommunen, orienteres om uddannelsestilbuddet efter § 2, og § 16 b.”

6.

I§ 10indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Etablering som udbyder efter stk. 1, nr. 2-4, er betinget af, at der er indgået endriftsaftale om udbud af danskuddannelse efter denne lov mellem kommunalbestyrel-sen og den pågældende udbyder.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

7.

§ 11affattes således:

”§ 11.

En kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelseeller et kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse i henhold til § 2, og ar-bejdsmarkedsrettet danskundervisning efter § 16 b.Stk. 2.Den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en af de udbyde-re, der er nævnt i § 10, stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyderdanskuddannelse på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannel-sesinstitution, fører tilsyn med udbyderens virksomhed efter denne lov. Ministeren forflygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om indholdet og ud-øvelsen af tilsynet.”

8.

Efter § 11 indsættes:”§

11 a.

En udbyder, som har indgået en driftsaftale med en kommune, jf. § 10, stk. 3,tilbyder danskuddannelse inden for denne kommunes grænser. En kommunal udbyderaf danskuddannelse tilbyder danskuddannelse inden for kommunens grænser.Stk. 2.Såfremt udbyderen ønsker at tilbyde danskuddannelse uden for kommunensgrænser, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervisningen ønskes til-budt, godkende, at undervisningen foregår der.”

9.

§ 13, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Taksten pr. modul for hver af de tre danskuddannelser aftales mellem kom-munalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 2-4. Takstenopdeles i en starttakst og en sluttakst, som hver udgør halvdelen af den aftalte takst pr.modul. Starttaksten udbetales, når kursisten begynder på undervisningen på et modul.Sluttaksten udbetales, når kursisten har bestået den modultest, der afslutter undervis-ningen på det pågældende modul. Taksten kan kun udbetales én gang pr. modul,medmindre der foreligger særlige omstændigheder.”

10.

Efter § 16 a indsættes følgende bestemmelse:

”§ 16 b.

Kommunalbestyrelsen tilbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk) til udlændinge over 18 år, der

1) er indrejst i Danmark inden for det seneste år og har ordinær beskæftigelse,fast, lovligt ophold og ret til at arbejde her i landet eller2) er omfattet af § 2 a og har påbegyndt deres ansættelsesforhold her i landet elleretableret deres selvstændige virksomhed her i landet inden for det seneste år.Stk. 2.Uanset bestemmelsen i stk. 1 er udlændinge, der modtager eller har modtagetdanskuddannelse, jf. § 2, ikke berettiget til at modtage tilbud om intro-dansk.Stk. 3.Uanset bestemmelsen i stk. 1 er udlændinge, der er omfattet af integrationslo-ven, ikke berettiget til at modtage tilbud om intro-dansk.Stk. 4.Uanset bestemmelsen i stk. 1 er udlændinge, der modtager starthjælp ellerkontanthjælp, ikke berettiget til at modtage tilbud om intro-dansk. Dette gælder dog ik-ke udlændinge, som opholder sig her i landet i medfør af EU-reglerne.Stk. 5.En udlænding, der ønsker at deltage i intro-dansk, anmoder om undervisningved henvendelse til kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune eller, hvis udlændin-gen ikke er folkeregistreret, ved henvendelse til en hvilken som helst kommunalbesty-relse her i landet. Den pågældende kommunalbestyrelse henviser herefter udlændin-gen til optagelse til intro-dansk.Stk. 6.Reglerne i § 11 a finder ikke anvendelse for tilbud om intro-dansk.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 5, skal sikre, at undervisningen kan påbegyndeshurtigst muligt og senest en måned efter udlændingens anmodning herom.Stk. 8.Tilbud om intro-dansk omfatter højst 250 timers undervisning i højst 1 år og 6måneder efter det tidspunkt, hvor den pågældende første gang kunne påbegynde un-dervisningen. Tilbuddet opdeles i et antal undervisningsforløb med et bestemt timetal.Stk. 9.En udlænding, der har deltaget i intro-dansk og er ophørt hermed, er berettigettil tilbud om danskuddannelse, jf. § 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Tilbuddet ef-ter § 2 omfatter danskuddannelse, indtil udlændingen har bestået en af de afsluttendedanskprøver, dog højst tre år efter, at den pågældende første gang kunne påbegyndeintro-dansk.Stk. 10.Tilbuddet om intro-dansk er vederlagsfrit for den enkelte udlænding. Kom-munalbestyrelsen i bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med intro-dansk, efter en timetakst fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.Er udlændingen på tidspunktet for henvisningen til intro-dansk endnu ikke folkeregistre-ret, dækker den kommune, som har henvist udlændingen, de foreløbige udgifter modefterfølgende fuld refusion fra bopælskommunen.Stk. 11.Staten refunderer 50 pct. af de samlede udgifter, som kommunalbestyrelsen ibopælskommunen har afholdt til intro-dansk, jf. stk. 10.Stk. 12.Ved tilbud om intro-dansk finder reglerne i § 2, stk. 4, § 5, stk. 4, § 6, stk. 2 og5, §§ 7 og 16 og § 18, stk. 1, tilsvarende anvendelse.Stk. 13.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere reg-ler om tilbud om intro-dansk.”

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets formål2. Lovforslagets baggrund3. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk)3.1. Gældende regler3.2. Overvejelser3.3. Foreslåede regler4. Justeringer af danskuddannelsestilbuddet for visse grupper af udlændinge (udlændingemed ophold som au pair eller ophold som elever på ungdomsuddannelser m.v.)4.1. Gældende regler4.2. Overvejelser4.3. Foreslåede regler5. Udbud af danskuddannelse inden for kommunens grænser5.1. Gældende regler5.2. Overvejelser5.3. Foreslåede regler6. Afskaffelse af vejledende modultakster og indførelse af opdelte modultakster6.1. Gældende regler6.2. Overvejelser6.3. Foreslåede regler7. Kommunernes tilsyn med udbydere af danskuddannelse7.1. Gældende regler7.2. Overvejelser7.3. Foreslåede regler8. Øvrige forslag8.1. Indsættelse af hjemmel til at fastsætte nærmere regler om EU-grænsependleres ret tildanskuddannelse8.2. Kommunalbestyrelsens pligt til at informere om tilbuddet om introdansk8.3. Lovtekniske ændringer m.m.9. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

1. Lovforslagets formålLovforslaget har til formål – som supplement til de ordinære danskuddannelser – atetablere et arbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud (intro-dansk) til udlændinge,der tager ophold her i landet som led i beskæftigelse. Udenlandske arbejdstagere ermed til at sikre danske virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft og bidragersamtidig til det danske samfund. Regeringen ønsker med dette lovforslag at give uden-landske arbejdstagere en hurtigere adgang til danskundervisning, der samtidig tilgode-ser deres behov for et fleksibelt og beskæftigelsesorienteret undervisningstilbud. Derhenvises til afsnit 3.Formålet med lovforslaget er endvidere at gennemføre en række justeringer af dansk-uddannelsesloven på baggrund af de erfaringer, som er indvundet siden loven trådte ikraft den 1. januar 2004. Regeringen har løbende fulgt effekten af danskuddannelses-loven. En evaluering af danskuddannelsesloven, der blev afsluttet i 2008, har vist, atdanskuddannelseslovens hovedformål i vidt omfang er opnået, men at der samtidig erbehov for enkelte justeringer af lovens indhold.Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at kommunerne skal have bedre mulighederfor at planlægge det kommunale danskuddannelsestilbud. Med lovforslaget gives derbl.a. kommunerne adgang til at bestemme antallet af udbydere i kommunen, således atder kan sikres et mere fast grundlag for planlægningen af det kommunale danskud-dannelsestilbud. Der henvises til afsnit 5.Med lovforslaget tydeliggøres endvidere kommunernes og udbydernes adgang til frit ataftale modultaksten for danskuddannelse. Lovforslaget indebærer, at de vejledendemodultakster afskaffes, og det understreges dermed, at takstfastsættelsen er et anlig-gende mellem kommune og udbyder. Der henvises til afsnit 6.Som led i justeringen af danskuddannelsesloven indeholder lovforslaget herudoverbl.a. forslag om opdeling af modultaksten i en start- og en sluttakst, ligesom der gen-nemføres en tilpasning af målgruppen for det kommunale danskuddannelsestilbud. Derhenvises til henholdsvis afsnit 6 og 4.2. Lovforslagets baggrundMed vedtagelsen af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der trådte ikraft den 1. januar 2004, gennemførte regeringen en større reform af danskundervis-ningen for voksne udlændinge med det formål at sikre større effektivitet og fleksibilitet i

danskundervisningen. Med loven er undervisningen i højere grad blevet erhvervsrettetog tilpasset den enkelte kursists forudsætninger. Der er desuden etableret tre dansk-uddannelser, der alle afsluttes med centralt stillede prøver i dansk. Der er herudoverindført resultatstyring af udbyderne af danskuddannelse via modultakster og indført fritvalg af udbyder for selvforsørgede kursister.Regeringen har nøje fulgt resultaterne og effekten af danskuddannelsesloven. Der blevbl.a. i 2007-2008 gennemført en evaluering omfattende fire delundersøgelser afdanskuddannelsesloven. Evalueringen viser, at reformen af danskuddannelsesområdetpå en række områder har indfriet regeringens målsætninger. Bl.a. er undervisningenstyrket, og progressionen for kursister på alle tre danskuddannelser er forbedret. Sam-tidig peger evalueringen på, at der er punkter i danskuddannelsessystemet, hvor derkan være behov for ændringer eller justeringer. Det gælder f.eks. principperne bagmodultakstfinansieringen og kommunernes tilsyn med undervisningen.I samme periode – siden reformens gennemførelse – har sammensætningen af grup-pen af danskuddannelseskursister ændret sig, således at udenlandske studerende ogarbejdstagere udgør en stadig større andel af kursisterne på skolerne, mens andelen afflygtninge og familiesammenførte er faldet.På baggrund af evalueringen – og det ændrede indvandringsmønster – har regeringeni april 2008 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af KL og repræsentanter forsprogskolerne samt repræsenter for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-tion (formandskab), Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling (CIRIUS) og Undervisningsministeriet. Arbejdsgruppenhar haft til opgave at belyse og uddybe nogle af de udfordringer, som danskuddannel-sesområdet står overfor.Arbejdsgruppens rapport – ”Rapport fra arbejdsgruppen om danskuddannelse forvoksne udlændinge” – blev offentliggjort i juni 2009. Rapporten indeholder en rækkeanbefalinger til justering af danskuddannelsestilbuddet til voksne udlændinge. Dettelovforslags forslag til ændringer af danskuddannelsesloven skal ses i lyset af arbejds-gruppens vurderinger og anbefalinger, som til dels danner baggrund for indholdet aflovforslaget.Rapporten er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (folke-tingsåret 2008/2009, alm. del., bilag 170).Det bemærkes, at regeringens afbureaukratiseringsplan, ”Mere tid til velfærd – Rege-ringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner”, bl.a. indeholder forslag tilinitiativer til afbureaukratisering af danskuddannelsesområdet. Dette drejer sig bl.a. omforslag om mere målrettet fraværsregistrering og afskaffelse af gebyr for danskuddan-nelse. Det er hensigten at gennemføre disse forslag i afbureaukratiseringsplanen i for-

bindelse med den samlede udmøntning af regeringens afbureaukratiseringsplan sene-re i denne folketingssamling.Med nærværende lovforslag ønsker regeringen at gennemføre første fase af de æn-dringer i danskuddannelsesloven, som skal bidrage til at øge fleksibiliteten og effektivi-teten i danskuddannelserne yderligere samtidig med, at kerneopgaven i relation til attilvejebringe fleksible og kvalificerende danskuddannelsestilbud til voksne udlændingefastholdes.3. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk)3.1. Gældende reglerDet følger af danskuddannelsesloven, at kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge,der har lovligt ophold her i landet, og som er folkeregistreret i kommunen, danskud-dannelse i op til tre år. Uddannelsestilbuddet omfatter én af de tre danskuddannelser(Danskuddannelse 1, 2 og 3), således at den enkelte udlænding indplaceres på den afdanskuddannelserne, som bedst stemmer overens med vedkommendes uddannel-sesmæssige baggrund.Formålet med danskuddannelsestilbuddet er bl.a. dels at bidrage til, at herboende ud-lændinge opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og sam-fundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fodmed samfundets øvrige borgere, dels at bidrage til, at udlændinge opnår kendskab tildet danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse ogblive selvforsørgende, jf. herved lovens § 1.3.2. OvervejelserRegeringen ønsker at tiltrække og fastholde velkvalificerede udenlandske arbejdstage-re. Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark som led i beskæftigelse, har gen-nem flere år været stigende, hvilket har været til gavn ikke blot for danske virksomhe-der, men for det danske samfund som helhed.Udenlandske arbejdstagere opholder sig typisk kun i en kortere periode her i landet, ogderes behov for danskuddannelse adskiller sig ofte fra andre grupper af udlændingeomfattet af danskuddannelsesloven. En udenlandsk arbejdstager vil ofte have behovfor straks at kunne opnå det arbejdsrelaterede kendskab til det danske sprog, somkræves, hvis udlændingen skal bidrage aktivt på sin arbejdsplads.Det eksisterende danskuddannelsestilbud tilbydes alle herboende udlændinge uansetformålet med deres ophold. Der følger af danskuddannelseslovgivningen en vis pligt forkommunerne til at tilpasse det ordinære danskuddannelsestilbud til udlændingens be-hov og give dette et erhvervsrettet sigte.Regeringen finder dog, at der – som supplement til det almindelige danskuddannelses-tilbud – er behov for etablering af et særligt arbejdsmarkedsrettet danskuddannelsestil-

bud, der målrettes de behov, som udenlandske arbejdstagere med et mere midlertidigtophold i Danmark har for at opnå kendskab til det danske sprog.3.3. Foreslåede reglerPå den baggrund foreslås det, at der indføres et kortere kursus i arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning (intro-dansk) for udenlandske arbejdstagere. Intro-dansk foreslåsetableret som et begynderkursus møntet på nyankomne udenlandske arbejdstagere ogskal så vidt muligt tilrettelægges med et specifikt erhvervssrettet sigte. Indholdet idanskundervisningen skal herudover sikre de udenlandske arbejdstagere en hurtig ind-føring i de mest basale danskkundskaber.Det foreslås endvidere, at målgruppen for tilbuddet om intro-dansk er udlændinge, derhar ordinær beskæftigelse, fast, lovligt ophold og ret til at arbejde her i landet. Tilbuddetomfatter såvel EU-borgere som borgere fra tredjelande. Med kravet om ordinær be-skæftigelse og ret til arbejde her i landet sikres det, at tilbuddet målrettes udlændinge,der er aktive på det danske arbejdsmarked.Kurset i intro-dansk skal tilbydes af kommunalbestyrelsen på linje med de øvrigedanskuddannelsestilbud. Udlændingen skal frit kunne vælge, hos hvilken udbyder ud-lændingen ønsker at følge kurset.Der skal så vidt muligt kunne være fleksible muligheder for at afvikle og tilrettelæggeundervisningen, så det passer til den arbejdssammenhæng, som den udenlandske ar-bejdstager indgår i, samt til virksomhedernes behov. Undervisningen kan f.eks. tilrette-lægges for beskæftigede på samme arbejdsplads, hvis der kan samles et tilstrækkeligtantal kursister til, at undervisningen kan målrettes denne kursistgruppe, eller for be-skæftigede inden for samme branche eller beslægtede brancher. Endvidere kan tilbud-det efter behov placeres på enten sprogcentret eller en arbejdsplads.Omfanget af kurset foreslås fastsat til 250 timer, der skal gennemføres inden for entidsramme på 1 ½ år. Kurset skal kunne sammensættes og gennemføres efter behovefter en ”klippekortsmodel”, der i videst muligt omfang sikrer den fornødne fleksibilitet iforhold til arbejdstagerens behov og muligheder. I modsætning til de ordinære dansk-uddannelser omfatter intro-dansk ikke modultest og afsluttende prøver.Udlændinge, der kommer til landet som led i beskæftigelse, vil ofte have ret til at påbe-gynde deres beskæftigelse straks efter deres ankomst. Den enkelte udlænding ogdennes arbejdsgiver har således ofte behov for, at udlændingen kan påbegynde et til-bud om danskundervisning allerede på dette tidlige tidspunkt. For at imødekomme det-te behov foreslås det, at intro-dansk skal kunne påbegyndes, uden at arbejdstagerenskal afvente folkeregistrering, og senest en måned efter, at udlændingen har anmodetom kurset og opfyldt betingelserne for at få det.

Udlændinge, der har fulgt intro-dansk, og som fortsat har lovligt ophold her i landet, harinden for en treårig periode – regnet fra påbegyndelsen af intro-dansk – mulighed for atfølge det ordinære danskuddannelsestilbud. Er en udlænding først blevet optaget påen ordinær danskuddannelse, ophører retten til at følge intro-dansk.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.4. Justeringer af danskuddannelsestilbuddet for visse grupper af udlændinge (udlæn-dinge med ophold som au pair eller ophold som elever på ungdomsuddannelser m.v.)4.1. Gældende reglerTilbuddet om danskuddannelse efter danskuddannelsesloven omfatter efter de gæl-dende regler udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som au pair efter udlændin-gelovens § 9 c, stk. 1. Det betyder, at en udlænding med ophold som au pair har sam-me ret til det treårige danskuddannelsestilbud som danskuddannelseslovens øvrigemålgruppe.Tilbuddet om danskuddannelse omfatter endvidere udlændinge, der er meddelt op-holdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ung-domsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, efter udlændingelovens § 9 c,stk. 1.Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på deltagelse i en grundsko-leuddannelse eller en ungdomsuddannelse, omfatter f.eks. udenlandske elever, deropholder sig et år i Danmark, bor hos en dansk værtsfamilie og følger undervisningenpå et dansk gymnasium eller en erhvervsskole. Er den pågældende elev over 18 år,har eleven efter de gældende regler ret til danskuddannelse. De fleste elever er dogunder 18 år, og de tilhører derfor ikke målgruppen for danskuddannelsesloven og harderfor ikke et krav på at følge danskuddannelse. Kommunen har imidlertid pligt til atstille et andet danskundervisningstilbud til rådighed for udvekslingselever under 18 år,typisk på den lokale ungdomsskole, men kan dog i henhold til danskuddannelseslovenhenvise til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven, hvis kommunen ikkehar et relevant tilbud i ungdomsskolen eller et andet relevant tilbud.4.2. OvervejelserDet er regeringens opfattelse, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som aupair-personer, fortsat skal have adgang til danskuddannelse, således at både au pair-personen og værtsfamilien kan få gavn og udbytte af au pair-personens ophold her ilandet.Det er dog samtidig vurderingen, at der ikke er behov for, at en udlænding med opholdsom au pair tilbydes en hel og meget omfattende danskuddannelse, der i varighedrækker langt ud over den opholdstid, der ligger til grund for au pair-ordningen. En aupair-person gives således som hovedregel opholdstilladelse for 18 måneder, dog ikkeud over au pair-kontraktens gyldighed.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at udenlandske elever, der meddeles opholdmed henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse,herunder en gymnasial uddannelse, ikke skal være omfattet af danskuddannelseslo-ven. Brugen af danskuddannelsesloven til undervisning af unge udenlandske elever igrundskole- eller ungdomsuddannelser skønnes ikke at være i overensstemmelse medformålet med danskuddannelsesloven, der er rettet mod voksne udlændinge, og derskønnes ikke at være behov for at sikre denne gruppe udlændinge en fortsat adgang tildanskuddannelsestilbuddet. Disse elever har dog stadig mulighed for at deltage idanskuddannelse mod fuld betaling eventuelt således, at den uddannelsesinstitution,som eleven går på, finansierer danskuddannelsen.4.3. Foreslåede reglerDet foreslås, at kommunalbestyrelsens tilbud om danskuddannelse til udlændinge medophold som au pair afgrænses til to moduler. Hermed sikres, at udlændingen opnårmulighed for at opnå et grundlæggende kendskab til det danske sprog. Endvidere fo-reslås det, at udlændinge over 18 år, der er meddelt opholdstilladelse med henblik påat deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en gym-nasial uddannelse, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ikke længere skal have ret tilundervisning i henhold til danskuddannelsesloven. Tilsvarende foreslås det, at kom-munerne ikke længere skal kunne henvise udlændinge under 18 år, der opholder sigsom elever på en grund- eller en ungdomsuddannelse, til danskuddannelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.5. Udbud af danskuddannelse inden for kommunens grænser5.1. Gældende reglerEfter den gældende danskuddannelseslov er der ikke noget til hinder for, at en udbyderaf danskuddannelse tilbyder danskuddannelse i en anden kommune, selv om der ikkeforeligger en aftale med den stedlige kommunalbestyrelse herom. Det er alene en be-tingelse, at udbyderen er etableret som en kommunal eller privat udbyder efter lovensregler, dvs. at udbyder har indgået en driftsaftale med en kommunalbestyrelse eller eretableret som kommunal udbyder; men er udbyder først etableret som udbyder, kanden pågældende frit tilbyde danskuddannelse i andre kommuner.I tilfælde, hvor der udbydes danskuddannelse i en anden kommune, påhviler det denstedlige kommunalbestyrelse at afholde udgifterne forbundet med danskuddannelses-tilbuddet, såfremt en udlænding, der er selvforsørgende, i henhold til danskuddannel-seslovens § 6, stk. 2, vælger at følge danskuddannelse på et andet sprogcenter end etunder bopælskommunen henhørende sprogcenter. Den stedlige kommunalbestyrelseskal betale den aftalte eller fastsatte modultakst, dog ikke højere end den i finanslovenfastsatte vejledende modultaks5.2. Overvejelser

Denne adgang til at udbyde danskuddannelse i en kommune, uanset den stedligekommunalbestyrelses manglende godkendelse heraf, har medført en række uhen-sigtsmæssigheder. Adgangen har således vanskeliggjort kommunernes muligheder forat planlægge det kommunale danskuddannelsestilbud. I praksis har det bl.a. betydet,at en kommunalbestyrelse kan pålægges at betale for et tilbud i kommunen, der er dy-rere end kommunens eget tilbud. Dertil kommer, at der i forbindelse med et kommunaltudbud af danskuddannelsesopgaven har været eksempel på, at en sprogskole, der hardeltaget i udbudsrunden uden at have vundet opgaven, ikke desto mindre har kunnetfortsætte med at tilbyde danskuddannelse i kommunen og i øvrigt modtage højere be-taling end den udbyder, der gav det billigste tilbud. Dette har været muligt, fordi denpågældende sprogskole, der ikke vandt udbuddet, indgik aftale med en anden kommu-nalbestyrelse. Muligheden af sådanne konstruktioner kan hæmme incitamentet til atsende opgaven i udbud og til at byde på opgaven og dermed medføre uønskede mer-udgifter.Regeringen finder, at kommunerne skal have bedre muligheder for at planlægge detkommunale danskuddannelsestilbud. Tilbud om danskuddannelse inden for en kom-munes grænser bør forudsætte, at den stedlige kommunalbestyrelse har godkendtetablering af tilbuddet inden for kommunens grænser. På denne måde sikres kommu-nerne adgang til at bestemme antallet af udbydere i kommunen, således at der kan til-vejebringes et fastere grundlag for planlægningen af det kommunale danskuddannel-sestilbud.5.3. Foreslåede reglerDet foreslås, at det i danskuddannelsesloven fastsættes, at en udbyder, som har ind-gået en aftale med en kommune, alene skal kunne tilbyde danskuddannelse inden fordenne kommunes grænser, og at en kommunal udbyder af danskuddannelse tilsva-rende alene kan tilbyde danskuddannelse inden for kommunens grænser. Endvidereforeslås det, at såfremt udbyderen ønsker at tilbyde danskuddannelse i en andenkommune, skal den pågældende kommunalbestyrelse i den kommune, hvor undervis-ningen ønskes gennemført, godkende, at undervisningen foregår der.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.6. Afskaffelse af vejledende modultakster og indførelse af opdelte modultakster6.1. Gældende reglerMed henblik på at skabe forbedret incitament til effektivisering af udbydernes undervis-ningstilbud, herunder medvirke til at sikre, at så mange udlændinge som muligt gen-nemfører danskuddannelse på kortest mulig tid, blev der med danskuddannelseslovenindført en taxametermodel på området, jf. danskuddannelseslovens § 13, stk. 2.Ifølge denne model foregår betalingen fra kommune til udbyder efter takster pr. under-visningsmodul (modultakster), således at første modultakst udbetales til udbyderen,

når en kursist påbegynder undervisningen på modul 1, anden modultakst udbetales,når kursisten har bestået den modultest, der afslutter undervisningen på modul 1, osv.Modultakstbetaling finder anvendelse i de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse harindgået en driftsaftale med en udbyder om at tilbyde danskuddannelse, jf. bestemmel-sen i § 15 i bekendtgørelse nr. 68 af 6. februar 2006 om danskuddannelse til voksneudlændinge m.fl. (uddannelsesbekendtgørelsen). Modultakstbetaling finder derimod ik-ke anvendelse ved kommunernes afregning med egne kommunale sprogcentre, nårder er tale om afregning for undervisning af kursister, der er bosiddende i kommunen,jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 7. Kommunen kan dog frivilligt vælge at tilrettelæggebevillingen til egne kommunale sprogcentre efter modultakstprincippet.Af bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 13, stk. 3, følger, at der fastsættes vej-ledende modultakster pr. modul på de årlige finanslove.De fastsatte takster er kun vejledende, og kommunalbestyrelsen og udbyderen afdanskuddannelse kan derfor frit aftale, hvilke takster der skal gælde for de tre dansk-uddannelser, og dermed tage hensyn til kommunalbestyrelsens ønsker om danskud-dannelsestilbuddets indhold og udbyders muligheder for en effektiv tilrettelæggelse aftilbuddet.Betaling for danskuddannelse skal – i forholdet mellem kommunalbestyrelsen og enprivat udbyder – som hovedregel ske efter modultakstprincippet, jf. herved bestemmel-sen i danskuddannelseslovens § 13, stk. 2.Der er dog i visse særlige situationer mulighed for at anvende andre former for beta-ling.Efter uddannelsesbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med udby-deren om betaling for danskuddannelse af kortere varighed, hvis indhold omfatter min-dre dele af undervisningen på et eller flere moduler. Endvidere er der adgang til at fra-vige modultakstprincippet ved betaling for danskuddannelse som led i et aktivt tilbud ihenhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til uddannelsesbe-kendtgørelsens § 15.6.2. OvervejelserRegeringen finder, at modultakstsystemet fortsat skal være det grundlæggende beta-lingsprincip efter danskuddannelsesloven. I evalueringen af danskuddannelseslovenkonkluderes bl.a., at modultakstprincippet – som tilsigtet – har ført til en effektiviseringaf danskuddannelsestilbuddet. Det er efter regeringens opfattelse væsentligt at fast-holde dette incitament i danskuddannelseslovgivningen. Evalueringen af danskuddan-nelsesloven har dog samtidigt påvist, at de vejledende modultakster i praksis har vistsig at normere den frie takstfastsættelse i et videre omfang end tilsigtet. Der peges så-

ledes på, at de vejledende takster risikerer at låse et dynamisk marked fast på et be-stemt pris- og omkostningsniveau.På den baggrund finder regeringen, at de vejledende modultakster bør afskaffes.Det gældende princip om, at kommunalbestyrelsen betaler hele modultaksten ved mo-dulets begyndelse har i praksis indebåret, at kommunerne har betalt for hele undervis-ningen på et modul i tilfælde, hvor udlændinge kort efter at have påbegyndt undervis-ningen er ophørt hermed. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Med princippet påføreskommunerne udgifter til danskuddannelse, der i praksis ikke gennemføres. Heroverforstår, at den enkelte udbyder dog samtidig har en interesse i at modtage betaling forsamtlige udlændinge, der tilmeldes og påbegynder et modul. Udbyderen skal såledesved etablering af modulundervisningen sikre alle mulighed for deltagelse i tilbuddet.Regeringen finder, at en opdeling af de aftalte modultakster i to lige store takster – enstarttakst og en sluttakst – sikrer, at afregningen i højere grad kan tage højde for, atnogle kursister forlader undervisningen, før modultesten er bestået, og at det dermedundgås, at stat og kommuner skal finansiere en undervisning, som ikke har fundetsted. Samtidig tilgodeses hensynet til den enkelte udbyders behov for en vis betalingved påbegyndelse af modulundervisningen.6.3. Foreslåede reglerDet foreslås, at de vejledende modultakster, der er fastsat på de årlige finanslove, af-skaffes. Hermed understreges det, at takstfastsættelsen skal fastsættes ved aftale mel-lem kommune og udbydere.Endvidere foreslås det, at den aftalte modultakst opdeles i to lige store dele, hvoraf denene halvdel erlægges af kommunen, når kursisten påbegynder danskuddannelse på etmodul, og den anden halvdel erlægges – ligeledes af kommunen – når kursisten harbestået den modultest, der afslutter undervisningen på modulet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 9.7. Kommunernes tilsyn med udbydere af danskuddannelse7.1. Gældende reglerDet fremgår af bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 11, stk. 1, at kommunalbe-styrelsen har ansvaret for, at danskuddannelserne gennemføres efter reglerne i dansk-uddannelsesloven. Det betyder, at den kommune, der enten selv udbyder danskud-dannelse på en kommunal skole eller har indgået en aftale med en privat eller offentligudbyder om at udføre danskuddannelse, er forpligtet til at føre tilsyn med den instituti-on, hvor undervisningen foregår.7.2. Overvejelser

Det fremgår af evalueringen af danskuddannelsesloven, at der blandt kommunerne eren vis usikkerhed om kravene til tilsynet med sprogskolerne, og at kommunerne førstog fremmest har fokus på den økonomiske udvikling. Endvidere fremgår det, at detpædagogiske tilsyn med kvaliteten af undervisningen synes at være relativt begrænset,og at nogle kommuner ikke føler sig fagligt rustet til at foretage et pædagogisk tilsyn.Af evalueringen fremgår tillige, at kommunerne hovedsagelig fører tilsyn på baggrundaf evalueringer og gennemgang af indberetninger og virksomhedsplaner, medens denpersonlige tilstedeværelse og den faglige dialog er lavt prioriteret.Skal kvaliteten i danskuddannelserne fastholdes, er det imidlertid vigtigt, at kommuner-nes tilsyn med udbydere af danskuddannelse omfatter både det økonomiske, admini-strative og pædagogiske tilsyn, og at dette klart fremgår af regelsættet om danskud-dannelse.7.3. Foreslåede reglerDet foreslås, at det i danskuddannelseslovgivningen præciseres, at det kommunale til-synsansvar fortsat omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn. Det fo-reslås endvidere, at de kommuner, som enten selv er udbydere af danskuddannelseeller har indgået en aftale med en ikke-kommunal udbyder om at udføre danskuddan-nelse, hvert tredje år skal udarbejde en rapport om tilsynets førelse til Ministeriet forFlygtninge, Indvandrere og Integration. Endelig foreslås det, at der i danskuddannel-sesloven indsættes en hjemmel til, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integra-tion fastsætter nærmere regler om tilsynets førelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.8. Øvrige forslag8.1. Indsættelse af hjemmel til at fastsætte nærmere regler om EU-grænsependleresret til danskuddannelseDet foreslås, at der indsættes en hjemmel i danskuddannelseslovens § 2 a, hvorvedministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler omEU-grænsependleres ret til danskuddannelse. Der har f.eks. vist sig et behov for atfastsætte regler om, i hvilket omfang ledige grænsependlere har ret til danskuddannel-se.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.8.2. Kommunalbestyrelsens pligt til at informere om tilbuddet om intro-danskDet foreslås, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge, der er omfattet afdanskuddannelsesloven og bosat i kommunen, orienteres om tilbuddet om intro-dansk.Kommunalbestyrelsen har i forvejen pligt til at informere om det ordinære danskuddan-nelsestilbud.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.8.3. Lovtekniske ændringer m.m.Ifølge danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, kan udlændinge under 18 år deltage idanskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt athenvise dem til andet relevant undervisningstilbud. Som konsekvens af forslaget om, atkommunerne ikke længere kan henvise udlændinge under 18 år, der opholder sig somelever på en grund- eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse,til danskuddannelse, foreslås § 2, stk. 3, præciseret.Endvidere foreslås det, at det i danskuddannelseslovens § 10, stk. 3, præciseres, atdet er en betingelse for at blive udbyder af danskuddannelse, at der er indgået endriftsaftale mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder, medmindreudbyderen er et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitu-tion.Med forslaget tydeliggøres, at etablering som privat udbyder forudsætter indgåelse afen driftsaftale med kommunalbestyrelsen. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i gæl-dende praksis.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 6.9. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerForslaget om indførelse af intro-dansk forventes at medføre en mere målrettet og effek-tiv danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, idet tilbuddet om intro-dansk vilhave et mere branche- og erhvervsrettet sigte end den ordinære danskuddannelse.Forslaget forventes derfor at medføre en samlet besparelse for det offentlige på 3,8mio. kr. i 2010, 13,3 mio. kr. i 2011 og 20,2 mio. kr. i årene 2012 og 2013.Forslaget om justering af danskuddannelsestilbuddet for visse grupper af udlændingeindebærer, at udlændinge, som har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage ien grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse – herunder en gymnasial ud-dannelse – ikke længere vil have ret til ordinær danskuddannelse. Desuden indebærerlovforslaget, at au pairs fremover alene vil have ret til to modulers danskundervisning.Forslaget forventes derfor at medføre en besparelse for det offentlige på 14,0 mio. kr. i2010, 23,0 mio. kr. i 2011 og 34,1 mio. kr. i årene 2012 og 2013.Forslaget om udbud af danskuddannelse inden for kommunens grænser forventes ikkeat have økonomiske konsekvenser for det offentlige.Forslaget om afskaffelse af vejledende modultakster og om opdeling af modultaksternei en starttakst og en sluttakst indebærer, at der ikke fremover vil være statslige vejle-dende takster, som udbydere og kommunalbestyrelser kan tage udgangspunkt i. Der-med skal udbydere og kommunalbestyrelser fremover selv finde frem til de modultak-

ster, som afspejler den kursistgruppe, der undervises efter den pågældende aftale mel-lem parterne. Forslaget indebærer endvidere, at kommunen ikke længere skal betaleden fulde modultakst, men alene skal betale starttaksten for de kursister, som vælgerat afbryde undervisningen, før modulet afsluttes med en modultest. Forslaget forventesat indebære en effektivisering af undervisningen, som vil medføre en samlet besparel-se for det offentlige på 17,4 mio. kr. i 2010 samt 20,4 mio. kr. i årene 2011, 2012 og2013.Forslaget om kommunernes tilsyn med udbydere af danskuddannelse forventes ikke athave økonomiske konsekvenser for det offentlige.Samlet forventes lovforslaget at medføre en besparelse for det offentlige på 35,2 mio.kr. i 2010, 56,7 mio. kr. i 2011 og 74,8 mio. kr. i årene 2012 og 2013. Idet staten refun-derer 50 pct. af kommunernes udgifter til danskuddannelse, fordeler besparelsen sigmed 50 pct. til kommunerne og 50 pct. til staten i alle årene.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDet må forventes, at tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning vil medvirketil, at beskæftigede får en mere målrettet danskundervisning, som kan have positivekonsekvenser for erhvervslivet.11. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.12. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser for borgerne.13. Forholdet til EU-rettenLovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige konsekvenser.14. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:AOF Danmark, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejds-giverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplys-nings Forbund, Datatilsynet, Danske Handicaporganisationer, Det centrale Handi-capråd, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, FOF´s Landsorgansisation, KL,Landsorganisationen i Danmark, Liberalt oplysningsforbund, Lærernes Centralorgani-sation, Rådet for Etniske Minoriteter og Uddannelsesforbundet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestemmelse i § 2b, stk. 2, hvorefter udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltagei en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial ud-dannelse, foreslås undtaget fra lovens målgruppe. Med den foreslåede ændring af§ 2,stk. 3,præciseres det, at kommunens adgang til at tilbyde danskuddannelse til udlæn-dinge under 18 år ikke omfatter den nævnte gruppe udlændinge.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4 og afsnit 8.3.Til nr. 2

Ved lov nr. 485 af 12. juni 2009 om ændring af danskuddannelsesloven (Erhvervsrettetdanskundervisning på internettet, danskuddannelse til EU-grænsependlere m.fl.) gen-nemførtes bl.a. en præcisering af danskuddannelseslovens regler om målgruppen fordet kommunale danskuddannelsestilbud. Det blev med lovændringen præciseret, atEU-borgere m.fl., der arbejder her i landet uden at bo her (EU-grænsependlere), harsamme ret til danskuddannelse som udlændinge med opholdstilladelse og bopæl her ilandet, jf. herved bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 2 a.Den forslåede bestemmelse i§ 2 a, stk. 4,betyder, at ministeren for flygtninge, indvan-drere og integration får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om danskuddannelse tiludlændinge omfattet af § 2 a, stk. 1 (EU-grænsependlere m.fl.). Bemyndigelsen på-tænkes – på baggrund af de foreløbige kommunale erfaringer med tilbud om danskud-dannelse til EU-grænsependlere – bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, i hvilket om-fang ledige EU-pendlere har ret til danskuddannelse, og på hvilken måde kommunal-bestyrelsen skal orientere EU-grænsependlere om undervisningstilbuddene.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 8.1.Til nr. 3.Den foreslåede bestemmelse i§ 2 b, stk. 1,indebærer, at kommunalbestyrelsen tilby-der udlændinge, der meddeles ophold som au pairs efter udlændingelovens § 9 c, stk.1, danskundervisning i et omfang på i alt to moduler på den danskuddannelse, somden pågældende udlænding indplaceres på. Når udlændingen har bestået den modul-test, der afslutter undervisningen på det andet tilbudte modul, har den pågældende ik-ke ret til yderligere danskuddannelse. Det er kursistens lærer, der indstiller den pågæl-dende til modultesten, når læreren vurderer, at kursisten har nået målene for det på-gældende modul og dermed vil være i stand til at bestå modultesten.Den enkelte au pair skal – i lighed med andre kursister – indplaceres på den uddannel-se og det modul, hvor den pågældende forventes at kunne nå de opstillede mål og fådet største udbytte af undervisningen. Vedkommende vil typisk blive indplaceret påførste modul på den pågældende danskuddannelse, men der er ikke noget til hinderfor, at en au pair, der allerede på anden vis har opnået dansksproglige kundskaber,indplaceres på et højere modul på den rette danskuddannelse.De to moduler udgør et maksimum for omfanget af det kommunale danskuddannelses-tilbud til udlændinge med opholdstilladelse som au pair. Der gives ikke nogen adgangfor kommunalbestyrelsen til at tilbyde yderligere danskuddannelse efter danskuddan-nelseslovens regler til en au pair, der f.eks. har gennemført de to tilbudte modulerdanskuddannelse, men hvis opholdstilladelse som au pair endnu ikke er udløbet. Denenkelte au pair kan i sådanne tilfælde fortsætte undervisningen hos en privat udbydermod brugerbetaling, herunder f.eks. ved at den pågældende værtsfamilie betaler forudgifterne forbundet hermed.

Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for EU- og EØS-borgere samt schweiziskestatsborgere, som tager ophold her i landet som au pair. Denne gruppe af borgere er istedet omfattet af det treårige kommunale danskuddannelsestilbud svarende til andreEU- og EØS-borgere samt schweiziske borgere, der tager ophold her i landet og vil og-så være berettiget til intro-dansk, jf. den foreslåede § 16 b.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 2 a, stk. 2,er personer, der har fået opholdstilla-delse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddan-nelse, herunder en gymnasial uddannelse, ikke længere omfattet af danskuddannel-sesloven. De pågældende vil dog kunne deltage i danskuddannelse mod fuld betaling(rekvireret undervisning).Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.Til nr. 4Det følger af den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 6, stk. 2, atkommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning tildanskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikkemodtager aktiveringstilbud fra det offentlige, såfremt udgifterne for deltagelse i dansk-uddannelsen hos den pågældende udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst.Den i bestemmelsen indeholdte betingelse om, at udgiften ikke må overstige den vejle-dende modultakst, er fastsat med henblik på at sikre et økonomisk loft over de udgifter,som det frie valg af udbyder pålægger bopælskommunen.Efter den foreslåede ændring af danskuddannelseslovens§ 13, stk. 3,jf. lovforslagets§ 1, nr. 9, afskaffes de vejledende modultakster. Det indebærer, at der ikke længere vilblive fastsat vejledende modultakster på de årlige finanslove, og det kan således ikkelængere stilles som betingelse for adgang til frit valg af udbyder, at udgiften til dansk-uddannelse hos den valgte udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst.Med den foreslåede ændrede affattelse af§ 6, stk. 2,foreslås det i den gældende be-stemmelse fastsatte udgiftsloft, der svarer til den vejledende modultakst, erstattet af etudgiftsloft svarende til den modultakst, der er aftalt mellem den valgte udbyder og den-nes aftalekommune. Ønsker kursisten henvisning til danskuddannelse hos en kommu-nal udbyder, som ikke finansieres via modultakster, foreslås betalingen for danskud-dannelsestilbuddet fastsat til den timepris eller anden betaling, som den kommunaleudbyder anvender til finansiering af danskuddannelse til bopælskommunens egne kur-sister.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.Til nr. 5Kommunalbestyrelsen er allerede i dag forpligtet til at orientere udlændinge om dansk-uddannelsestilbuddet. Det foreslås i§ 8,at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at ud-

lændinge bosat i kommunen, der er omfattet af lovens målgruppe, orienteres om bådedanskuddannelse og det nye tilbud om intro-dansk, herunder om forskellen på de to til-bud og om, at kurset i intro-dansk ikke umiddelbart er adgangsgivende til at opnå tids-ubegrænset opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 8.2.Til nr. 6Med den foreslåede bestemmelse i§ 10, stk. 3,præciseres, at etablering som udbyderefter § 10, stk. 1, nr. 2-4, forudsætter en driftsaftale med kommunalbestyrelsen. Ad-gangen til at indgå kommunale aftaler om varetagelsen af danskuddannelsestilbuddeter i dag nærmere reguleret i § 13, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen. Det skønnesdog mest hensigtsmæssigt, at denne adgang reguleres i danskuddannelsesloven. Deter således kommunalbestyrelsen, der beslutter, om den vil benytte sig af en udbyder til– på kommunens vegne – at tilbyde danskuddannelse i henhold til danskuddannelses-loven. Etablering som kommunal udbyder sker ved kommunalbestyrelsens beslutning.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 8.3.Til nr. 7.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 1,kan en kommunalbestyrelse træffe af-tale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at tilbydedanskuddannelse i henhold til § 2, eller intro-dansk i henhold til § 16 b. Bestemmelsensvarer til den gældende § 11, stk. 2. Samtidig er det i den foreslåede bestemmelse til-føjet, at kommunale aftaler om danskuddannelse tillige kan omfatte udbud af det ar-bejdsmarkedsrettede danskundervisningstilbud, intro-dansk, jf. den foreslåede be-stemmelse i § 16 b.Adgangen til at overlade opgaver efter den foreslåede § 11, stk. 1, omfatter i overens-stemmelse med gældende praksis såvel faktiske opgaver (f.eks. gennemførelse af un-dervisning) som myndighedsopgaver (f.eks. adgang til at træffe afgørelse om tilbud omdanskuddannelse).Den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 2, 1. pkt.,indeholder en præcisering af detkommunale tilsyn med danskuddannelsestilbuddet. Bestemmelsen foreslås indsat tilerstatning for den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 11, stk. 1. Efterdanskuddannelseslovens § 11, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, atdanskuddannelserne gennemføres efter denne lov. Bestemmelsen indebærer, atkommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med danskuddannelsestilbuddet. Dette foreslåsnu præciseret med den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2. Kommunens tilsynsfor-pligtelse omfatter også undervisningen i intro-dansk, jf. den foreslåede § 16 b. Efterden foreslåede bestemmelses§ 11, stk. 2, 2. pkt.,bemyndiges ministeren for flygtnin-ge, indvandrere og integration til at fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvel-sen af tilsynet. Der påtænkes bl.a. fastsat nærmere regler om indholdet af det admini-

strative, økonomiske og pædagogiske tilsyn. Der påtænkes endvidere fastsat reglerom, at kommunalbestyrelsen hvert tredje år skal udarbejde en rapport til Ministeriet forFlygtninge, Indvandrere og Integration om udviklingen på området, og om, hvordan til-synet har været ført.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 7.Til nr. 8.Af den foreslåede bestemmelse i§ 11 a, stk. 1,følger, at en udbyder, som har indgåeten driftsaftale med en kommune, tilbyder danskuddannelse inden for denne kommunesgrænser. Af bestemmelsen følger endvidere, at en kommunal udbyder af danskuddan-nelse tilbyder danskuddannelse inden for kommunens grænser.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en offentlig eller privat udbyder af dansk-uddannelse fysisk skal afholde undervisningen i den kommune, under hvis kommunal-bestyrelse udbyderen henhører, dvs. den kommune, hvis kommunalbestyrelse har op-rettet udbyderen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, eller indgået aftale med udbyderen, jf. § 10, stk.1, nr. 2-4. Udbyderen skal således etablere undervisningslokaler inden for grænserneaf den pågældende kommune. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at enudbyder – f.eks. som led i en faglig ekskursion – i en kortere afgrænset periode gen-nemfører undervisningen uden for kommunens grænser. Derimod er bestemmelsen tilhinder for, at en udbyder for en længere periode etablerer f.eks. en afdeling i en andenkommune, medmindre kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender dette, jf.nedenfor om den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 2.Der er fortsat adgang til, at en udbyder, der er hjemmehørende uden for en kommunesgrænser, f.eks. deltager i et udbud af danskuddannelsesopgaven i den pågældendekommune. Overdrages danskuddannelsesopgaven til den pågældende udbyder, forud-sættes i så fald, at udbyderen skal etablere undervisningsmuligheder inden for dennekommunes grænser og afholde undervisningen dér.Bestemmelsen gælder ikke for tilbud om intro-dansk, jf. den foreslåede § 16 b, stk. 6.Det betyder, at intro-dansk kan tilbydes både i og uden for kommunen.I§ 11 a, stk. 2,foreslås det, at en kommunalbestyrelse kan godkende, at en udbydertilbyder danskuddannelse i kommunen, selv om udbyderen har en aftale med en andenkommunalbestyrelse. En kommunalbestyrelse i en kommune A kan således godkende,at en udbyder, som har en aftale med kommunalbestyrelsen i en kommune B, udbyderdanskuddannelse i kommune A, f.eks. ved etablering af en afdeling i kommunen. Medbestemmelsen sikres det, at en udbyder kan gives mulighed for at tilbyde undervisningi en anden kommune, uanset den foreslåede bestemmelse i stk. 1.En godkendelse kan give generel adgang til at tilbyde danskuddannelse i kommunen.En godkendelse kan også begrænses til f.eks. at omfatte tilbud om danskuddannelse,

der målrettes en bestemt kursistgruppe. En kommunal beslutning om meddelelse afgodkendelse – eller afslag herpå – skal træffes i overensstemmelse med almindeligeprincipper om saglig forvaltning, herunder f.eks. hensynet til kommunens planlægningaf danskuddannelsesopgaven.Hvis en kommunalbestyrelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 11, jf. lov-forslagets § 1, nr. 7, har truffet aftale med en kommunalbestyrelse eller et kommunaltfællesskab om at tilbyde danskuddannelse, kan der typisk være behov for, at udbyde-ren har afdelinger i flere kommuner for dermed at sikre, at kursister, der bor uden forudbyderkommunen, ikke har for langt til et danskuddannelsestilbud. En aftale efter § 11træder i stedet for en godkendelse og giver således mulighed for etablering på tværs afkommunegrænser.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5.Til nr. 9Efter den gældende § 13, stk. 3, 1. pkt., fastsættes der vejledende takster pr. modul påde årlige finanslove. Endvidere følger det af bestemmelsens 2. pkt., at taksten kun kanudbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.Med forslaget til den ændrede affattelse af§ 13, stk. 3, 1. pkt.,afskaffes kravet omfastsættelse af vejledende modultakster på de årlige finanslove. Det foreslås i stedetpræciseret, at størrelsen af taksten pr. modul fastsættes ved aftale mellem kommunal-bestyrelsen og den pågældende udbyder. Bestemmelserne om afregning efter modulervil som i dag ikke gælde for kommunernes afregning med egne sprogcentre oprettetsom kommunale institutioner, når der er tale om afregning for undervisning af kursister,der er bosiddende i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil dog fortsat kunne beslutte attilrettelægge betalingen som en modultakstfinansiering.Det foreslås i§ 13, stk. 3, 2. pkt.,at modultaksten opdeles i to lige store dele, såledesat kommunen udbetaler halvdelen af modultaksten til udbyderen af danskuddannelse,når kursisten er blevet henvist til danskuddannelse og undervisningen på modulet erpåbegyndt (starttakst), og udbetaler den anden halvdel, når kursisten har bestået denmodultest, der afslutter det pågældende modul (sluttakst). Kommunalbestyrelsens be-taling af den halve modultakst for det efterfølgende modul kan herefter først foretages,når kursisten har påbegyndt undervisningen på dette modul. På det modul på en af detre danskuddannelser, der fører frem til en afsluttende prøve i dansk, kan der foretagesudbetaling af den anden halvdel af modultaksten ved bestået prøve. Dette gælder ogsåved bestået Prøve i Dansk 3, uanset om kursisten skal følge undervisningen på detmodul, der fører til Studieprøven.Den foreslåede bestemmelse i§ 13, stk. 3, 3. pkt.,hvorefter modultaksten kun kan ud-betales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, svarertil den gældende bestemmelse i § 13, stk. 3, 2. pkt. De særlige omstændigheder, der

kan begrunde udbetaling af modultakst mere end én gang, er nærmere fastsat i § 15,stk. 6, i uddannelsesbekendtgørelsen. Af bestemmelsen fremgår, at det f.eks. kan væ-re i tilfælde, hvor kursisten flytter til en anden kommune eller ved udbyderskift i øvrigt,før den pågældende har færdiggjort modulet.Der er ikke med forslaget til § 13, stk. 3, 3. pkt., tilsigtet nogen ændring af gældenderegler for kommunalbestyrelsens adgang til at foretage udbetaling af modultakst mereend én gang pr. modul. Adgangen til at udbetale modultakst mere end én gang påtæn-kes således fortsat alene at kunne anvendes i særlige tilfælde. Det bemærkes, at denforeslåede opdeling af modultaksten i en starttakst og en sluttakst, jf. den foreslåede §13. stk. 3, 2. pkt., også finder anvendelse ved udbetaling af modultakst mere end éngang.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.

Til nr. 10Med den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 1,etableres en pligt for kommunalbe-styrelsen til at tilbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk).Endvidere fastlægges kredsen af udlændinge, som er omfattet af tilbuddet om intro-dansk. Omfattet er udlændinge over 18 år, der er indrejst i Danmark inden for det se-neste år og har ordinær beskæftigelse, fast, lovligt ophold og ret til at arbejde her i lan-det, samt udlændinge, der er omfattet af danskuddannelseslovens § 2 a (grænsepend-lere), og som inden for det seneste år har påbegyndt deres ansættelsesforhold her ilandet, eller etableret deres selvstændige virksomhed her i landet.Ved ordinær beskæftigelse forstås beskæftigelse – herunder deltidsarbejde – i form aflønnet beskæftigelse eller indtægtsgivende selvstændig erhvervsvirksomhed uden of-fentligt tilskud. Udenfor falder eksempelvis fleksjob og skånejob.Udlændinge med fast, lovligt ophold erudlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens regler,udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, og hvis ophold her i landet beretti-ger dem til registreringsbevis eller opholdskort, jf. udlændingelovens § 6, ogstatsborgere i de nordiske lande, som er fastboende her i landet.Udenfor falder således udlændinge, der opholder sig her i landet på processuelt opholdeller opholder sig her i landet på visum eller som led i visumfrit ophold. Turister og an-dre på tilsvarende korterevarende ophold er således ikke omfattet af tilbuddet om intro-dansk. F.eks. vil handelsrejsende, der er ansat uden for Danmark og kun kommer herpå korterevarende ophold, ikke være omfattet af tilbuddet om intro-dansk

Det er en betingelse for tilbud om intro-dansk, at udlændingen har ret til at arbejde her ilandet. Ikke alle udlændinge med lovligt ophold her i landet har en sådan ret. Betingel-sen om, at udlændingen skal have ret til at arbejde, betyder således, at eksempelvis aupair-personer og udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på deltagelse i engrundskoleuddannelse, en ungdomsuddannelse (herunder som led i en gymnasial ud-dannelse) eller et folkehøjskoleophold eller lignende, ikke er omfattet af tilbuddet omintro-dansk.For så vidt angår EU-borgere, EØS-borgere og schweiziske statsborgere vil der – somkonsekvens af EU-reglerne om fri bevægelighed – normalt ikke være behov for at af-vente udstedelsen af registreringsbevis, hvis de pågældende godtgør, at de opfylderaldersbetingelsen, og endvidere godtgør, at de enten har etableret selvstændig er-hvervsvirksomhed her i landet eller har lønnet beskæftigelse hos en herværende ar-bejdsgiver. Dokumentation for lønnet beskæftigelse hos en arbejdsgiver kan f.eks.fremlægges i form af en arbejdsgivererklæring eller i form af dokumentation for regi-strering hos skattemyndighederne. Dokumentation for at have etableret selvstændigerhvervsvirksomhed her i landet kan ske i form af dokumentation for registrering i DetCentrale Virksomhedsregister, eller, hvor sådan registrering ikke skal finde sted, andenegnet dokumentation for at drive selvstændig virksomhed her i landet.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 2,er udlændinge, der modtager ellerhar modtaget danskuddannelse efter danskuddannelseslovens § 2, ikke berettiget til atmodtage tilbud om intro-dansk.Heraf følger, at en udlænding ikke kan deltage i både ordinær danskuddannelse efter §2 og intro-dansk efter § 16 b. Heraf følger endvidere, at det ikke er muligt først at på-begynde det ordinære danskuddannelsestilbud og – efter at være ophørt hermed –dernæst at deltage i tilbuddet om intro-dansk. Har udlændingen påbegyndt det ordinæ-re danskuddannelsestilbud, må udlændingen følge dette tilbud, og der gives ikke ad-gang til at skifte til intro-dansk, heller ikke hvis udlændingen kun har fulgt det ordinæredanskuddannelsestilbud i en kortere periode.Derimod er der ikke noget til hinder for, at udlændingen først tager imod tilbuddet omintro-dansk og efterfølgende fortsætter sin uddannelse på de ordinære danskuddan-nelser, jf. nedenfor om den foreslåede bestemmelse i § 16 b, stk. 9.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 3,er udlændinge, der er omfattet af in-tegrationsloven, ikke berettiget til at modtage tilbud om intro-dansk. Sådanne udlæn-dinge vil som hidtil kunne være omfattet af danskuddannelseslovens ordinære dansk-uddannelsestilbud.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 4,er udlændinge, der modtager start-hjælp eller kontanthjælp, ikke berettiget til at modtage tilbud om intro-dansk, medmin-dre der er tale om udlændinge, der opholder sig her i landet i medfør af EU-reglerne.

Udlændinge, som i medfør af den foreslåede bestemmelse er udelukket fra at modtagetilbud om intro-dansk, vil som hidtil kunne være omfattet af danskuddannelseslovensordinære danskuddannelsestilbud, ligesom de vil kunne modtage ordinær danskud-dannelse som led i et aktivt tilbud efter beskæftigelseslovgivningen.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 5,anmoder en udlænding, der ønskerat deltage i intro-dansk, om undervisning ved henvendelse til kommunalbestyrelsen isin bopælskommune eller, hvis udlændingen ikke er folkeregistreret, ved henvendelsetil en hvilken som helst kommunalbestyrelse her i landet, hvorefter den pågældendekommunalbestyrelse henviser udlændingen til optagelse til intro-dansk.Hvis en udlænding, der har rettet henvendelse til en kommunalbestyrelse med henblikpå optagelse til intro-dansk, når at blive folkeregistreret i en anden kommune indenhenvisning til intro-dansk, vil det være kommunalbestyrelsen i den aktuelle bopæls-kommune, som skal henvise udlændingen til optagelse til intro-dansk.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 6,finder reglerne i danskuddannelses-lovens § 11 ikke anvendelse for tilbud om intro-dansk.Den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 7,fastsætter, at kommunalbestyrelsen skalsikre, at undervisningen kan påbegyndes hurtigst muligt og senest en måned efter ud-lændingens anmodning herom. Kravet om, at undervisningen skal etableres senest enmåned efter udlændingens anmodning herom, gælder tilsvarende for ordinær dansk-uddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 5, men er skærpet her, idet der er indlagt etsupplerende krav om, at undervisningen under alle omstændigheder skal begyndeshurtigst muligt. Dertil kommer, at udlændingen kan påbegynde undervisningen før fol-keregistreringen.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 8,skal undervisning i intro-dansk om-fatte højst 250 timers undervisning, der skal være afsluttet højst 1 år og 6 måneder ef-ter udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen. En times undervisningsvarer til en lektion på 45 minutter. Det fastlås endvidere, at tilbuddet skal opdeles i etantal undervisningsforløb (”klip”) med et bestemt timetal. Det forudsættes, at der ikkeskal ydes kompensation for tabte timer ved udlændingens fravær, f.eks. ved sygdom.Det foreslås i§ 16 b, stk. 9, 1. pkt.,at en udlænding, der har deltaget i intro-dansk, skalvære berettiget til tilbud om danskuddannelse, hvis de almindelige betingelser herfor iøvrigt er opfyldt.Beregningen af det ordinære danskuddannelsestilbuds varighed i tilfælde, hvor udlæn-dingen efter at have deltaget i intro-dansk og er ophørt hermed, påbegynder det ordi-nære danskuddannelsestilbud, er nærmere reguleret i bestemmelsen i§ 16 b, stk. 9, 2.pkt.

Af bestemmelsen følger, at tilbuddet om danskuddannelse omfatter danskuddannelse,indtil udlændingen har bestået en af de afsluttende danskprøver, dog højst tre år efter,at den pågældende første gang kunne påbegyndte intro-dansk. Dette er en konse-kvens af, at den 3-årige ret til ordinær danskuddannelse regnes fra samme begyndel-sestidspunkt som retten til intro-dansk.Med bestemmelsen i den foreslåede § 16 b, stk. 9, sikres det, at den enkelte udlæn-ding opnår samme ret til danskuddannelse som udlændinge, der alene følger det ordi-nære danskuddannelsestilbud. Den enkelte udlænding må dog selv rette henvendelsetil kommunen efter afslutning af intro-dansk med henblik på tilbud om ordinær dansk-uddannelse. Det forhold, at der i så fald kan forløbe en periode mellem afslutning af in-tro-dansk og påbegyndelse af det ordinære danskuddannelsestilbud, hvor udlændin-gen ikke modtager undervisning, kan ikke medføre en forlængelse af den 3-årige ud-dannelsesperiode. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget indebærer, at detpålægges kommunalbestyrelsen at sørge for, at udlændinge bosat i kommunen orien-teres om muligheden for efter deltagelse i intro-dansk at deltage i ordinær danskud-dannelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises til den foreslåede ændringaf danskuddannelseslovens § 8 i lovforslaget § 1, nr. 5.Den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 10,fastsætter, at undervisningen skal væregratis for den enkelte udlænding, og at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen af-holder de udgifter, der er forbundet med intro-dansk, efter en timetakst fastsat af mini-steren for flygtninge, indvandrere og integration. Taksten vil blive fastsat i bekendtgø-relse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Det foreslås endvidere, at det i de tilfælde, hvor udlændingen på tidspunktet for hen-visningen til danskuddannelse endnu ikke er folkeregistreret, er den kommune, somhar henvist udlændingen, som afholder de foreløbige udgifter mod efterfølgende fuldrefusion fra bopælskommunen. Bestemmelsen om bopælskommunens refusion afhenvisningskommunens udgifter modvirker, at kommuner, som modtager et større an-tal henvendelser fra ansøgere om intro-dansk – f.eks. centralt beliggende kommuner,større kommuner eller kommuner med særlig mange arbejdspladser – kommer til atbære en uforholdsmæssig andel af den økonomiske byrde.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 11,refunderer staten 50 pct. af desamlede udgifter, som kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har afholdt til intro-dansk. Dette svarer til refusionsbestemmelsen for ordinær danskuddannelse.Det foreslås i§ 16 b, stk. 12,at reglerne i danskuddannelseslovens § 2, stk. 4, § 5, stk.4, § 6, stk. 2 og 5, §§ 7 og 16 og § 18, stk. 1, skal finde tilsvarende anvendelse ved til-bud om intro-dansk.Danskuddannelseslovens § 2, stk. 4, sidestiller bestemte grupper af danske statsbor-gere med udlændinge, f.eks. herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af

særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungerei det danske samfund. Henvisningen til lovens § 2, stk. 4, betyder, at denne gruppedanske statsborgere, hvis de opfylder betingelserne i lovforslagets § 16 b, kan vælge atdeltage i intro-dansk.Det fremgår af danskuddannelselseslovens § 5, stk. 4, at kursisterne aktivt skal følgedet planlagte uddannelsesforløb, og at ministeren for flygtninge, indvandrere og inte-gration kan fastsætte nærmere regler om fravær og udelukkelse fra uddannelsen pågrund af fravær eller af andre grunde. Der kan f.eks. være behov for at udelukke enkursist fra undervisningen, hvis kursisten er til gene for undervisningen. Det foreslås, atdenne bestemmelse også finder anvendelse for kursister, der følger intro-dansk.Danskuddannelseslovens § 6, stk. 2, sikrer selvforsørgende udlændinge frit valg medhensyn til, hos hvem vedkommende ønsker at følge undervisningen. Henvisningen tildenne bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen skal imødekomme udlændin-gens anmodning om at blive henvist til en bestemt udbyder af intro-dansk.Ifølge lovens § 6, stk. 5, skal udbydere af danskuddannelse vejlede kursisterne om ud-dannelsernes gennemførelse. Ifølge forslaget skal denne bestemmelse også finde an-vendelse på kursister, der vælger at deltage i intro-dansk. Vejledningsopgaven vil væremere enkel end at vejlede om danskuddannelserne, da der f.eks. ikke er modultest el-ler afsluttende prøver på intro-dansk. Vejledningsopgaven vil bl.a. bestå i at vejlede omforskellen mellem intro-dansk og den ordinære danskuddannelse, herunder om at intro-dansk ikke umiddelbart fører frem til en afsluttende danskprøve, som er adgangsgiven-de til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.Ifølge danskuddannelseslovens § 7, følger kommunalbestyrelsen løbende uddannel-sens forløb og resultater for den enkelte kursist på baggrund af indberetninger fra ud-byderne om den pågældendes dansksproglige udvikling og aktive deltagelse i dansk-uddannelse. Da tilbuddet om intro-dansk ikke afsluttes med en prøve, indebærer be-stemmelsen, at kommunalbestyrelsen alene kan følge forløbet af intro-dansk til denenkelte kursist.Danskuddannelseslovens § 16 omhandler lærernes faglige og pædagogiske forudsæt-ninger for undervisning af voksne udlændinge og indeholder en bemyndigelsesbe-stemmelse, hvorefter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætterregler om læreres kvalifikationer.Danskuddannelseslovens § 18, stk. 1, pålægger kommunalbestyrelser og udbydere attilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de oplys-ninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om danskuddan-nelserne, og bemyndiger endvidere ministeren til at fastsætte regler herom, herunderom, i hvilken form oplysningerne skal gives.

Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 13,bemyndiges ministeren for flygtnin-ge, indvandrere og integration til at fastsætte nærmere regler om tilbud om intro-dansk.Det er hensigten, at der bl.a. skal fastsættes nærmere regler om, hvem der kan væreudbydere af intro-dansk (med henblik på at sikre, at intro-dansk bliver udbudt), ognærmere regler om udbyders pligt til at sikre, at undervisningen tilpasses den enkelteudlændings behov og forudsætninger. Det er endvidere hensigten bl.a. at fastsættenærmere regler om etablering af en klippekortsordning med henblik på at kunne førekontrol med tilbuddets omfang, ligesom der bl.a. påtænkes fastsat regler om udbydersadgang til for at kontrollere, at udlændingen ikke modtager forsørgelsesydelser ellerhar påbegyndt det ordinære danskuddannelsestilbud. Endelig påtænkes der bl.a. fast-sat regler om refusion, regnskabsaflæggelse og revision m.v.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Til § 2Det foreslås i lovforslagets§ 2, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2010.Det foreslås i§ 2, stk. 2,at bestemmelserne i § 13, stk. 3, 2.-4. pkt., om opdeling afmodultaksten og bestemmelsen i § 16 b om intro-dansk først træder i kraft den 1. juli2010. Derved imødekommes kommunernes behov for at kunne forberede sig på denkommende retstilstand.Det foreslås i§ 2, stk. 3,at lovforslagets § 2 b ikke finder anvendelse på kursister, derhar påbegyndt danskuddannelse før lovens ikrafttræden. Det betyder, at udlændinge,der har fået opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og ud-lændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleud-dannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, jf. udlæn-dingelovens § 9 c, stk. 1, og som har påbegyndt danskuddannelse før lovens ikrafttræ-den, har ret til at fortsætte deres danskuddannelsesforløb.Det foreslås i§ 2, stk. 4,at driftsaftaler, der er indgået mellem en kommunalbestyrelseog en udbyder af danskuddannelse før lovforslagets fremsættelse, og som ikke er ioverensstemmelse med lovens § 11 a, bortfalder med udgangen af 2012, medmindrede er udløbet inden. Det betyder, at eksisterende driftsaftaler mellem en kommunalbe-styrelse og en udbyder, som indebærer, at udbyderen tilbyder danskuddannelse i enanden kommune end aftalekommunen, og som dermed ikke er i overensstemmelsemed den foreslåede § 11 a, udløber senest med udgangen af 2012.

Gældende formuleringI det følgende gengives de relevante deleaf de relevante gældende bestemmelser ilov om dansk danskuddannelse til voksneudlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr.259 af 18. marts 2006, som ændret ved §2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 ilov nr. 483 af 12. juni 2009 og lov nr. 485af 12. juni 2009.

§ 2. ---

Stk. 2.---Stk. 3.Udlændinge under 18 år, der iøvrigt opfylder betingelserne i stk. 1 og 2,kan deltage i danskuddannelse, nårkommunalbestyrelsen ikke anser det formuligt eller rimeligt at henvise dem til an-det relevant undervisningstilbud.Stk. 4-7.---

§ 2 a.

Stk. 2-3. ---

nærmere regler om danskuddannelse tiludlændinge omfattet af stk. 1.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3.

Efter § 2 a indsættes:

” § 2 b.

Kommunalbestyrelsen tilbyder tomodulers danskuddannelse, jf. lovens §3, stk. 6, til udlændinge, der har fået op-holdstilladelse som au pair, jf. udlændin-gelovens § 9 c, stk. 1.Stk. 2.Udlændinge, der har fået op-holdstilladelse med henblik på at deltage ien grundskoleuddannelse eller en ung-domsuddannelse, herunder en gymnasialuddannelse, jf. udlændingelovens § 9 c,stk. 1, er ikke omfattet af denne lov.”

4.

§ 6, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i bopæls-kommunen skal efterkomme et ønske omhenvisning til danskuddannelse hos enbestemt udbyder fra selvforsørgende ud-lændinge, der ikke modtager aktiverings-tilbud fra det offentlige. Kommunalbesty-relsen i bopælskommunen skal afholdeudgifterne forbundet med deltagelse idanskuddannelse hos den valgte udby-der.”

5.

§ 8 affattes således:

”§ 8.

Kommunalbestyrelsen skal sørgefor, at udlændinge, der er omfattet afdenne lov og bosat i kommunen, oriente-res om uddannelsestilbuddet efter § 2 og§ 16 b.”

6.

I§ 10indsættes efter stk. 2 som nytstykke:”Stk.3.Etablering som udbyder efter stk.1, nr. 2-4, er betinget af, at der er indgåeten driftsaftale om udbud af danskuddan-nelse efter denne lov mellem kommunal-bestyrelsen og den pågældende udby-der.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

7.

§ 11 affattes således:

”§ 11.

En kommunalbestyrelse kan træffeaftale med en anden kommunalbestyrelseeller et kommunalt fællesskab om at tilby-de danskuddannelse i henhold til § 2 ogarbejdsmarkedsrettet danskundervisningefter § 16 b.Stk. 2.Den kommunalbestyrelse, derhar indgået en driftsaftale med en af deudbydere, der er nævnt i § 10, stk. 1, nr.2-4, og den kommunalbestyrelse, der ud-byder danskuddannelse på et kommunaltsprogcenter eller en anden kommunaluddannelsesinstitution, fører tilsyn medudbyderens virksomhed efter denne lov.Ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration fastsætter nærmere regler omindholdet og udøvelsen af tilsynet.”

8.

Efter § 11 indsættes:”§

11 a.

En udbyder, som har indgået endriftsaftale med en kommune, jf. § 10, stk.3, tilbyder danskuddannelse inden fordenne kommunes grænser. En kommunaludbyder af danskuddannelse tilbyderdanskuddannelse inden for kommunensgrænser.Stk. 2.Såfremt udbyderen ønsker at til-byde danskuddannelse uden for kommu-nens grænser, skal kommunalbestyrelseni den kommune, hvor undervisningen øn-skes tilbudt, godkende, at undervisningenforegår der.”

9.

§ 13, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Taksten pr. modul for hver af detre danskuddannelser aftales mellemkommunalbestyrelsen og udbyderen afdanskuddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 2-4.Taksten opdeles i en starttakst og en slut-takst, som hver udgør halvdelen af denaftalte takst pr. modul. Starttaksten udbe-tales, når kursisten begynder på under-visningen på et modul. Sluttaksten udbe-

tales, når kursisten har bestået den mo-dultest, der afslutter undervisningen pådet pågældende modul. Taksten kan kunudbetales én gang pr. modul, medmindreder foreligger særlige omstændigheder.”

10.

Efter § 16 a indsættes følgende be-stemmelse:

”§ 16 b.

Kommunalbestyrelsen tilbyderarbejdsmarkedsrettet danskundervisning(intro-dansk) til udlændinge over 18 år,der1) er indrejst i Danmark inden for detseneste år og har ordinær be-skæftigelse, fast, lovligt ophold ogret til at arbejde her i landet eller2) er omfattet af § 2 a og har påbe-gyndt deres ansættelsesforholdher i landet eller etableret deresselvstændige virksomhed her ilandet inden for det seneste år.Stk. 2.Uanset bestemmelsen i stk. 1 erudlændinge, der modtager eller har mod-taget danskuddannelse, jf. § 2, ikke beret-tiget til at modtage tilbud om intro-dansk.Stk. 3.Uanset bestemmelsen i stk. 1 erudlændinge, der er omfattet af integrati-onsloven, ikke berettiget til at modtage til-bud om intro-dansk.Stk. 4.Uanset bestemmelsen i stk. 1 erudlændinge, der modtager starthjælp ellerkontanthjælp, ikke berettiget til at modta-ge tilbud om intro-dansk. Dette gælderdog ikke udlændinge, som opholder sigher i landet i medfør af EU-reglerne.Stk. 5.En udlænding, der ønsker at del-tage i intro-dansk, anmoder om undervis-ning ved henvendelse til kommunalbesty-relsen i sin bopælskommune eller, hvisudlændingen ikke er folkeregistreret, vedhenvendelse til en hvilken som helstkommunalbestyrelse her i landet. Denpågældende kommunalbestyrelse henvi-ser herefter udlændingen til optagelse tilintro-dansk.

Stk. 6.Reglerne i § 11 a finder ikke an-vendelse for tilbud om intro-dansk.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 5,skal sikre, at undervisningen kan påbe-gyndes hurtigst muligt og senest en må-ned efter udlændingens anmodning her-om.Stk. 8.Tilbud om intro-dansk omfatterhøjst 250 timers undervisning i højst 1 årog 6 måneder efter det tidspunkt, hvorden pågældende første gang kunne på-begynde undervisningen. Tilbuddet opde-les i et antal undervisningsforløb med etbestemt timetal.Stk. 9.En udlænding, der har deltaget iintro-dansk og er ophørt hermed, er be-rettiget til tilbud om danskuddannelse, jf.§ 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt.Tilbuddet efter § 2 omfatter danskuddan-nelse, indtil udlændingen har bestået enaf de afsluttende danskprøver, dog højsttre år efter, at den pågældende førstegang kunne påbegynde intro-dansk.Stk. 10.Tilbuddet om intro-dansk er ve-derlagsfrit for den enkelte udlænding.Kommunalbestyrelsen i bopælskommu-nen afholder de udgifter, der er forbundetmed intro-dansk, efter en timetakst fastsataf ministeren for flygtninge, indvandrereog integration. Er udlændingen på tids-punktet for henvisningen til intro-danskendnu ikke folkeregistreret, dækker denkommune, som har henvist udlændingen,de foreløbige udgifter mod efterfølgendefuld refusion fra bopælskommunen.Stk. 11.Staten refunderer 50 pct. af desamlede udgifter, som kommunalbesty-relsen i bopælskommunen har afholdt tilintro-dansk, jf. stk. 10.Stk. 12.Ved tilbud om intro-dansk finderreglerne i § 2, stk. 4, § 5, stk. 4, § 6, stk. 2og 5, § 7, § 16 og § 18, stk. 1, tilsvarendeanvendelse.Stk. 13.Ministeren for flygtninge, ind-

Forslag

til

Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

§1

1.

2.

3.

”§ 2 b.

4.

5.

”§ 8.

6.

7.

”§ 11.

8.

11 a.

9.

10.

”§ 16 b.

§2

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 2. ---

§ 2 a.

1.

2.

§ 2 a.

§ 6. ---

§ 8.

§ 10.

3.

” § 2 b.

4.

5.

”§ 8.

6.

§ 11.

§ 11.---

7.

”§ 11.

8.

11 a.

9.

§ 13. ---.

§ 16 a. ---

10.

”§ 16 b.