Ansøgning om foretræde for Integrationsudvalget 18. maj 2010Integrationshuset Kringlebakken ansøger hermed om foretræde for Folketingets Integra-tionsudvalg.Formålet med foretrædet er:1)At henlede politikkernes opmærksomhed på Kringlebakkemodellen som et veldo-kumenteret alternativ til tvang i diskussionen om sociale og integrationsmæssigeudfordringer i brug af dagtilbud for børn i alderen 0-3 år.2)

Kringlebakke-modellen:Integrationshuset Kringlebakken har de sidste 10 år arbejdet med isolerede unge mødre(18-40 år) med etnisk minoritetsbaggrund og deres små børn (0-3 år), som det etableredesystem ikke rummer. Kvinderne er ikke på sprogskole eller i arbejde, enten fordi de er påbarsel, eller passer deres børn hjemme, og børnene er derfor ikke i institution.Modellen bygger på

frivillighed

dialog for at skabe tryghed og tillid.

Det er en

hel-

hedsorienteret forebyggende indsats

for både mor og barn. Mødrene får undervisning idansk sprog, kultur og samfundsforståelse, herunder dansk børneopdragelse og instituti-onsliv Imens passes børnene i en tilhørende Legestue, hvor de bliver sprogstimuleret, ogstyrket socialt og motorisk. Indtil børnene er 10 måneder er de sammen med deres mor tilundervisning. Vi arbejder med at motivere kvinderne til at planlægge og tage ansvar foregen fremtid, hvilket vil medføre at barnet kommer i daginstitution.Mødrene er på udebane rent pædagogisk, opdragelsesmæssigt og sprogligt. Legestuenlægger vægt på at ligne en dansk børneinstitutions hverdag med indkøring, lege, morgen-samling, sprogstimulering, madpakker, osv. Mødrene deltager i morgensamlingen meddanske børnesange og snak om børnenes trivsel..I Kringlebakken deltager kvinderne i temadage om alle tænkelige vinkler på børnepasningog pædagogik. Samarbejdspartnere er bl.a. sundhedsplejersker, Sex og samfund, diæti-ster, Børns Vilkår. Derudover kommer mødrene på udflugter bl.a. til forskellige børneinstitu-tioner.Kringlebakken arbejder ud fra formålet om at være et springbræt for mor og barn til detdanske samfund gennem at vende angst og utryghed til tillid og viden.

Kringlebakkens årsbudget svarer ca. til prisen på 1-2 tvangsanbringelser om året.

Kringlebakke-modellens resultaterOm året kommer ca.

60

kvinder og

25-35

børn i Kringlebakken. Af dem kommer

25-35

kvinder i Kursusgruppen og

15-20

børn bliver passet i Legestuen

Selvtillid og selvstændighed:

Kvinderne er meget motiverede for at lærer dansk ogfremme egen integrationsproces. De får viden om og tryghed ved det danske samfund, ogopbygget selvtillid og udvikler handlingskompetencer. Således bliver de mere selvstændi-ge og kan bedre håndtere deres hverdagsliv (80%) herunder rollen som mor. (medborger-skab)” Det er dejligt at komme i Kringlebakken og have sit barn ved siden af. Jeg er blevetmere selvstændig, nu kan jeg selv bestille tid til lægen og tage mine børn til lægenuden at min mand skal med. Jeg kan bedre tale med danskere”.Kvinde kursusgruppen.”Jeg har lært rigtig meget om børn, sund mad, helbred. Jeg har lært hvor vigtigt det erat mine børn er sammen med andre børn, og om opdragelse, ikke at slå dem”.Kvinde iKursusgruppen

Netværk:

Kvinderne skaber netværk (92%) og får nye veninder (64%). De kommer ud afisolationen, hvilket igen fører til bedre omsorg for, og stimulering af deres børn.”Jeg er kommet ud af den sociale isolation. Jeg er blevet bedre til at gå udalene når der virkelig er et behov. Det skete ikke før.”Kvinde kursusgruppen

Tættere på arbejdsmarkedet:

Siden 2007 er

61 %

af kvinderne kommet videre i uddan-nelse eller arbejde. Den overvejende del på sprogskole.

Parat til dansk institutionsliv:

Mødrene har lært hvad der forventes af dem og har indsigti dansk institutionsliv, hvilket giver et givtigt samarbejde. Børnene får den solide grobund -kendskab til det danske sprog og institutionsliv, hvilket gør indkøring i almindelig institutionnemmere, og bevirker at de ikke halter bagud sprogligt og kulturelt, når de starter i børne-have. Dette er også tilbagemeldingen fra de institutioner børnene starter i. Siden 2007 er

53%

af børnene kommet i daginstitution og 5% i dagpleje.”Det er meget lettere at være mor nu, da jeg startede, turde jeg ikke få mitbarn i institution, nu tør jeg uden problemer”.Kvinde kursusgruppen

Kringlebakkens erfaringer med, hvorfor børn med etnisk minoritetsbag-grund ikke kommer i vuggestue.1.

Manglende tradition for institutionsliv.

Kvinden bliver betragtet som en

dårlig mor

fra omgivelserne (familie, samfund) og fra mor selv, hvis hun ikke passer sit eget barn.Hun er oppe mod stærke kulturkløfter.2.

Barnets personlighed skal støbes i hjemmet

i de første leveår, herunder sprog, kul-tur, religion, inden de skal lære dansk kultur og sprog mm.3. Manglende kendskab til de danske institutioner skaber

angst og fordomme:



Kvaliteten i pasningen,

herunder normeringen,Børn der sover ude ( frygt for kidnapning og sygdom)Usikkerhed om hvorvidt familiens

kultur og religion

bliver respekteret, f.eks.hvilken mad der bliver tilbudt, og om det er mænd der skifter bleen på deres dat-ter.

Opdragelsen.

Den danske pædagogik stiler mod at gøre børn selvstændige ogkunne sige fra,hvilket kan opfattes som ren laissez faire, da det er direkte uhøf-ligt og dårlig opdragelse i mange andre lande.4.

Økonomi.

Mange har ikke råd til en institutionsplads. Det kan virke for dyrt og absurdhvis mor alligevel kan gå hjemme og passe. Mange kender ikke til fripladsordningerne.5.

Mistillid til kommunen.

1[1]. Erfaringer fra hjemlandet giver en grundlæggende mistil-lid til alt hvad der er kommunalt. Tillige opstår der rygter om, at børnene kan blive blivertvangsfjernet pga. dårlig opdragelse, som mange familier er usikre på hvad indebærer.At ovenstående grunde vil mange familier gå langt for at have børnene hjemme hos sig sålænge som muligt. Samtidig oplever vi at mange familier ikke er klar over, hvor vigtigt derer for udviklingen af børnenes danskkundskaber, at sprogstimuleringen starter tidligt.Kringlebakken ser frem til at modtage svar på anmodningen om foretræde.