2 Væsentlige ændringer i visumpraksis i forhold til notat om visumpraksis af 18. marts

2009_____________________________________________________________________ 6

3

4 Retsgrundlag __________________________________________________________ 7

Kompetencefordelingen mellem udlændingemyndighederne ___________________ 9

4.1 Repræsentationsaftaler ____________________________________________ 10

5 Ansøgning om visum ___________________________________________________ 11

5.1 Antagelighed _____________________________________________________ 115.2 Afvisning af ansøgning om visum _____________________________________ 115.3 Afslag på ansøgning om visum på grund af formelle mangler _______________ 12

6

7 Sagsbehandlingstider __________________________________________________ 12

Schengenvisum _______________________________________________________ 15

7.1 Definition på et Schengenvisum ______________________________________ 157.2 Schengenlandene _________________________________________________ 167.3 Grundlæggende betingelser for at et Schengenvisum kan udstedes__________ 167.4 Nationalt begrænset visum (visum med begrænset territorial gyldighed) _____ 177.5 Et visums gyldighed________________________________________________ 187.6 Beregningen af ”første indrejse” ved gentagne indrejser på visum___________ 19

7.7 Et visums gyldighed i tilfælde af graviditet hos ansøger____________________ 207.8 Krav om personligt fremmøde i visse visumsager ________________________ 21

8 Landeinddeling i grupper – Generelle betragtninger__________________________ 21

8.1 Særligt om visumlempelsesaftaler med forskellige tredjelande _____________ 248.2 Ansøgere, der tidligere er meddelt Schengenvisum eller opholdstilladelse iDanmark ______________________________________________________________ 258.3 Særlige vilkår for medfølgende familie til danske statsborgere, der er fastetableret i udlandet, som ønsker at holde ferie i Danmark _______________________258.4 Asyllandegruppen _________________________________________________ 268.4.18.4.28.4.38.4.48.4.58.4.68.4.78.4.88.4.9Placering af lande i asyllandegruppen_______________________________ 26Lande, der for tiden er placeret i asyllandegruppen ____________________ 26Gruppen af personer, der som udgangspunkt kan få visum ______________ 26Ekstraordinære omstændigheder __________________________________26Formodningsvurdering __________________________________________ 27Særligt om forældre, der søger om visum ____________________________ 28Særligt om irakiske statsborgere___________________________________ 28Særligt om somaliske statsborgere _________________________________ 29Særlig praksis for ægtefæller fra Irak og Somalia ______________________ 30

10 Danmarks internationale forpligtelser – EMRK artikel 8 _______________________43

11 Økonomisk sikkerhedsstillelse ___________________________________________ 43

11.1 Generelt ________________________________________________________4311.2 Inddragelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse _______________________4511.3 Frigivelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse _________________________ 46

12 Afslag på visum – særlige tilfælde ________________________________________ 47

12.1 Tidligere adfærd – misbrug__________________________________________ 4712.2 Ansøgere, der har fået afslag på familiesammenføring – pro forma ellertvangsægteskabssager____________________________________________________ 48

13 Praksis for ansøgere, der er udvist med indrejseforbud _______________________52

13.1 Særligt om ansøgere, der er udvist ved dom med indrejseforbud for bestandig 5213.2 Øvrige tilfælde____________________________________________________53

14 Forlængelse af Schengenvisum og forlængelse af ophold i Danmark_____________ 53

14.1 Forlængelse af Schengenvisum_______________________________________ 5314.2 Forlængelse af ophold i Danmark_____________________________________ 54

15 Praksis for visumpligtige familiemedlemmer til unionsborgere og til danske

statsborgere, som udnytter, eller som har udnyttet deres ret til fri bevægelighed i et

andet EU/EØS-land eller Schweiz_____________________________________________ 55

16 Visumfrihed for tyrkiske statsborgere der skal udføre en tjenesteydelse i Danmark 58

Dette notat indeholder en redegørelse for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-grations (Integrationsministeriet) og Udlændingeservices visumpraksis efter den 5. april2010. Notatet træder i stedet for ministeriets visumpraksisnotat af 18. marts 2009, der ergældende fra den 1. april 2009. Notatet finder således anvendelse for udlændinge, der ind-giver ansøgning om visum den 5. april 2010 eller senere.Ansøgninger om visum indgivet før den 5. april 2010 behandles efter praksis som beskreveti ministeriets visumpraksisnotat af 18. marts 2009, der er gældende fra den 1. april 2009.Den 5. april 2010 trådte en fælleseuropæisk visumkodeks i kraft. Denne medfører betydeli-ge ændringer i behandlingen af visumsager. Visumkodeksen har bl.a. til formål at gøre reg-lerne om indgivelse af visumansøgninger mere overskuelige og at sikre en øget retssikker-hed. Visumkodeksen beskrives nærmere i afsnit 3.Dette notat tager kun sigte på behandlingen af sager, der kræver nærmere vurdering af ud-lændingemyndighederne i Danmark, når der træffes afgørelse om visum. De danske repræ-sentationer i udlandet er derimod ikke bundet af dette notat, når de skal vurdere, om derkan meddeles visum umiddelbart (bona fide) på repræsentationen i udlandet. Det bemær-kes i den forbindelse, at langt de fleste visumansøgninger imødekommes på de danske re-præsentationer i udlandet (bona fide), uden at sagen forelægges for udlændingemyndighe-derne i Danmark. Således bliver cirka 88 %1af alle visa meddelt allerede på de danske re-præsentationer i udlandet. Sagsbehandlingstiden i de sager, hvor ansøgningen imødekom-mes på de danske repræsentationer i udlandet, er typisk cirka en uge, men kan for visse sa-ger være lidt længere, da Danmark over for visse nationaliteter er forpligtet til at foretageen konsultation af andre relevante Schengenlandes myndigheder.Det er kun i de tilfælde, hvor repræsentationerne – bl.a. efter en vurdering af immigrations-risikoen og sikkerhedsrisikoen – finder, at der ikke umiddelbart kan meddeles visum, at re-præsentationerne forelægger sagen for Udlændingeservice i Danmark. I disse tilfælde skalde danske udlændingemyndigheder herefter træffe afgørelse i sagen i henhold til retnings-linjerne i dette notat. Af de ansøgninger, der forelægges for udlændingemyndighederne iDanmark, imødekommes cirka 71 % med en visumtilladelse. Når dette sammenholdes meddet store antal af ansøgninger, der imødekommes allerede på de danske repræsentationer iudlandet, fremgår det, at langt størstedelen af alle ansøgninger om visum til Danmark re-sulterer i en visumtilladelse.

De bærende hensyn bag den gældende nationale visumpolitik er dels et ønske om at giveflest mulige udlændinge muligheden for at få visum med henblik på familiebesøg, forret-ningsbesøg eller anden type kortvarigt ophold her i landet, dels visse sikkerheds- og uden-rigspolitiske hensyn og et ønske om, at ingen misbruger adgangen til at indrejse i Danmarkpå et visum til at omgå lovgivningens regler om opholdstilladelse. Her tænkes særligt påreglerne om asyl.Den gældende visumpraksis er karakteriseret ved, at det som udgangspunkt er placeringenaf et land i tre landegrupper, der er afgørende for, om der kan gives visum til statsborgerefra dette land. Endvidere er det et væsentligt element, at ansvaret for at et udstedt visumanvendes i overensstemmelse med betingelserne herfor, er placeret hos visumansøgerenog den person, som inviterer ansøgeren hertil.Den nuværende nationale visumpraksis følger bl.a. af vedtagelsen af den visumpolitik, derer udmøntet i ændringen af udlændingeloven – L 223 fremsat den 31. marts 2004 – derblev vedtaget den 2. juni 2004, og som trådte i kraft den 1. oktober 2004 ved lov nr. 429 af9. juni 2004. Den nationale visumpraksis blev senest revideret ved en ændring af udlændin-geloven – L 10 fremsat den 8. oktober 2008 – der blev vedtaget den 11. december 2008, ogsom trådte i kraft den 1. marts 2009 ved lov nr. 1334 af 19. december 2008.Den visumpolitik, der blev vedtaget i 2004, og som bl.a. indebærer, at flere udlændinge kanfå visum til Danmark, modsvares samtidig af en mere konsekvent visumpraksis over for ud-lændinge, der benytter visumsystemet til andet end det tiltænkte formål – nemlig et kort-varigt besøg i Danmark. Der blev ved lovændringen i 2004 indført en karensperiode vedmisbrug af visum, der betyder, at en udlænding, der har misbrugt et meddelt visum, somudgangspunkt ikke kan få visum igen efter sædvanlig praksis i enten tre år eller fem år. Derblev endvidere indført en mulighed for i visse tilfælde at betinge visumudstedelse af øko-nomisk sikkerhedsstillelse, således at en herboende reference stiller en økonomisk sikker-hed for betaling af et beløb på 58.603 kr. (2010-niveau), og beløbet forfalder – helt ellerdelvist – til betaling, hvis visumansøgeren overtræder visumbetingelserne.En skematisk oversigt over visumpraksis pr. 5. april 2010 fremgår af bilag 2.

2 Væsentlige ændringer i visumpraksis i forhold til notat om visumpraksis af 18. marts

2009

Hvis udlændingemyndighederne ikke inden for den maksimale frist har modtaget de oplys-ninger, der er nødvendige for at meddele visum, vil der som udgangspunkt skulle gives af-slag på visum. Det er af denne grund afgørende, at en ansøgning om visum til Danmark alle-rede på ansøgningstidspunktet er vedlagt alle væsentlige dokumenter, herunder en invita-tion fra den herboende reference i form af en udfyldt invitationsblanket. Se mere herom iafsnit 6.For yderligere oplysninger om sagsbehandlingstider og muligheden for at meddele afslag,såfremt ansøgeren eller referencen ikke fremkommer med de nødvendige oplysninger, seafsnit 5.3. og 6.For yderligere oplysninger om hvordan man ansøger om visum, herunder hvilken dokumen-tation der er nødvendig, henvises desuden til bilag 1.

Ændringer i landegruppeinddelingen

Praksis for meddelelse af visum er skærpet for følgende lande:Burma (Myanmar), Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Libyen, Sri Lanka, Sudan, ogZimbabwe.Praksis for meddelelse af visum er lempet for følgende lande:Aserbajdsjan og Tanzania.For yderligere information om landegruppeinddelingen, se afsnit 8.

Krav om udstationering ændres til krav om fast etablering

Praksis er blevet lempet således, at der kan meddeles visum til nære familiemedlemmer tildanskere, der er fast etableret i udlandet, hvis de ønsker at afholde ferie i Danmark sam-men. For yderligere information herom, se afsnit 8.3.

3 Retsgrundlag

Danmarks visumforhold til tredjelande følger af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 medsenere ændringer om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal værei besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgereer fritaget for dette krav (visumforordningen).Forordningen regulerer, hvilke landes statsborgere der skal have visum, og hvilke landesstatsborgere der er fritaget herfor ved indrejse på medlemsstaternes område. En liste overhvilke landes statsborgere, der er visumpligtige, kan findes på www.nyidanmark.dk/visum.Den 5. april 2010 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 omen fællesskabskodeks for visum (visumkodeks) i kraft. Visumkodeksen samler alle eksiste-

rende Schengenregler og -retsakter vedrørende betingelser og procedurer for udstedelse afvisa i én retsakt. Formålet med visumkodeksen er at øge gennemsigtigheden, præcisere deeksisterende regler, indføre foranstaltninger med henblik på yderligere at harmonisere pro-cedurerne for udstedelse af visa samt styrke retssikkerheden og retsplejegarantierne ogdermed sikre en mere ensartet anvendelse af Schengenreglerne om visum i alle Schengen-lande.Visumkodeksen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1511 af 27. december 2009 om æn-dring af udlændingeloven (gennemførelse af forordning om en fællesskabskodeks for visum(visumkodeks) m.v.).Visumkodeksen erstatter De Fælles Konsulære Instrukser til de diplomatiske og konsulærerepræsentationer og fastlæggervisse grundlæggende regler for behandling af en visuman-søgning, herunder at EU-landene i forbindelse med visumsagsbehandlingen skal vurdereimmigrationsrisikoen i forhold til alle Schengenlande.Visumkodeksen indfører endvidere bl.a. en øvre grænse for sagsbehandlingstider i forbin-delse med behandlingen af visumansøgninger, således at en ansøgning om visum normaltskal behandles inden 15 dage regnet fra indgivelsen. I særlige tilfælde kan denne periodeforlænges til 30 dage eller højst 60 dage. Sagsbehandlingstiderne er beskrevet nærmerenedenfor i afsnit 6.Der er i EU-regi i forbindelse med visumkodeksen udarbejdet en håndbog baseret på vi-sumkodeksens artikel 51, som fastlægger de operationelle instruktioner for de myndighe-der, der behandler visumansøgninger, herunder retningslinjer og anbefalinger. Visumko-dekshåndbogen er ikke juridisk bindende og etablerer ikke nogen nye rettigheder, men hartil formål at harmonisere anvendelsen af visumkodeksens bestemmelser.For yderligere information om visumkodeksen og visumkodekshåndbogen henvises tilwww.nyidanmark.dk/visum.Der er ikke foretaget en egentlig harmonisering af EU-landenes praksis med hensyn tilmeddelelse af visum til visumpligtige udlændinge, og der kan derfor være forskelle mellemmedlemslandenes nationale visumpraksis. Schengenlandene er opmærksomme på ulem-perne ved en uensartet visumpraksis, og der tilstræbes derfor et tæt lokalt konsulært sam-arbejde mellem Schengenlandenes repræsentationer i de forskellige tredjelande.Ifølge udlændingelovens § 3 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, skal udlæn-dinge, der ikke er omfattet af §§ 1-3, jf. § 39, stk. 2, have visum for at indrejse og opholdesig i Danmark. Udlændingelovens § 39, stk. 2, giver ministeren for flygtninge, indvandrereog integration hjemmel til at fastsætte regler om, i hvilket omfang en udlændings pas ellerrejselegitimation skal være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet. Udlændinge-

loven indeholder derimod ingen regler om, hvornår udlændingemyndighederne skal givevisum til en visumpligtig ansøger.Endvidere indeholder bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændinge-bekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 635 af 24. juni 2008, nærmere regler om visum,herunder bl.a. de grundlæggende betingelser for udstedelse af visum samt muligheden formeddelelse af et nationalt begrænset visum.Visumpraksis skal ses i sammenhæng med udlændingelovens regler om muligheden for atopnå opholdstilladelse i Danmark, idet visumreglerne administreres på en måde, der er eg-net til at hindre omgåelse af reglerne om opholdstilladelse. Visumreglerne administreressåledes på en sådan måde, at der ikke meddeles visum til en ansøger, hvis udlændinge-myndighederne vurderer, at den pågældende ønsker at benytte et udstedt visum til at tagefast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, el-ler såfremt der er risiko for kriminalitet

4 Kompetencefordelingen mellem udlændingemyndighederne

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har efter udlændingeloven det over-ordnede ansvar for behandlingen af visumansøgninger. Der påhviler ministeriet, Udlændin-geservice og Udenrigsministeriet et fælles ansvar for visumadministrationen på de danskerepræsentationer. Den nærmere ansvarsfordeling fremgår af en aftale mellem Integrati-onsministeriet og Udenrigsministeriet (”Aftale mellem Integrationsministeriet og Uden-rigsministeriet om ansvaret for tilsynet med visumadministrationen på de danske repræ-sentationer” af 10. oktober 2006).En ansøgning om visum skal indgives via en dansk repræsentation i udlandet, dvs. en am-bassade eller et generalkonsulat, jf. udlændingebekendtgørelsens § 17, stk. 3. De danskerepræsentationer i udlandet er i medfør af udlændingelovens § 47, stk. 2 bemyndiget til atudstede visum, og udgangspunktet er, at repræsentationerne kan udstede visum, uden atsagen har været forelagt Udlændingeservice (bona fide), hvis repræsentationen finder, atder ikke er risiko for ulovlig indvandring eller for forstyrrelse af den offentlige orden, for-hold til fremmede magter eller national sikkerhed. Dette gælder, uanset i hvilket land ansø-geren er statsborger.Efter modtagelsen behandler repræsentationen således ansøgningen, herunder gennemgården dokumentation, der er vedlagt ansøgningen, og tager herefter stilling til, om ansøgnin-gen kan imødekommes.Repræsentationernes kompetence er begrænset til enten at afvise at modtage visuman-søgninger eller imødekomme ansøgninger, hvorimod repræsentationerne ikke har beføjelsetil at meddele afslag. Hvis repræsentationen ikke finder at kunne give visum, videresendessagen til Udlændingeservice, der herefter træffer afgørelse i sagen i henhold til retningslin-jerne i dette notat.

Hvis Udlændingeservice meddeler afslag på visumansøgningen, kan afgørelsen påklages tilIntegrationsministeriet efter den almindelige klageadgang i udlændingelovens § 46, stk. 2.Integrationsministeriet har adgang til sagens akter via IVR-VIS (Det Fælles Visumsystem).De danske repræsentationers kompetence på visumområdet, herunder repræsentationer-nes kompetence til i visse sager at udstede visum bona fide, er ikke beskrevet yderligere idette notat.Klager over behandlingen ved danske repræsentationer i udlandet kan indgives til det dan-ske Udenrigsministerium. Det bemærkes, at en repræsentations beslutning om at videre-sende en sag til Udlændingeservice ikke betragtes som en afgørelse og således ikke kan på-klages særskilt. Endvidere kan en repræsentations afgørelse om at afvise en ansøgning, derikke er antagelig, heller ikke påklages til anden administrativ myndighed.

4.1 Repræsentationsaftaler

Danmark har ikke en viseringsbemyndiget repræsentation i alle lande. Danmark har imidler-tid ifølge visumkodeksen mulighed for at lade sig repræsentere af et andet Schengenland ivisumanliggender, og i medfør af udlændingelovens § 47, stk. 2, kan Integrationsministerietbemyndige Udenrigsministeriet til at tildele og tilbagekalde bemyndigelser til de danske di-plomatiske og konsulære repræsentationer til at udstede visum og til at indgå repræsenta-tionsaftaler med andre Schengenlande om at udstede visum. Repræsentationsaftaler bliverindgået af Udenrigsministeriet. Repræsentationsaftalerne betyder, at ansøgeren ikke behø-ver at rejse til et andet land eller i visse tilfælde til hovedstaden for der at indgive en ansøg-ning om visum på en dansk repræsentation.Når Danmark er repræsenteret af et andet Schengenland i et nærmere bestemt tredjeland,vil det være Schengenreglerne og det pågældende repræsenterende lands egne nationaleregler, der vil være gældende i forbindelse med behandling af en visumansøgning. Hvorvidt,der kan meddeles bona fide visum, afhænger således af Schengenreglerne og det repræ-senterende lands nationale visumpraksis.Såfremt det repræsenterende lands repræsentation vurderer, at der ikke kan meddeles vi-sum efter det pågældende lands nationale regler, skal sagen forelægges for Udlændinge-service, der træffer afgørelse i sagen efter retningslinjerne i dette notatHvis en ansøger ikke ønsker at benytte sig af de indgåede repræsentationsaftaler, kan an-søgeren altid frit vælge at rejse til den nærmeste danske viseringsbemyndigede repræsen-tation, idet en ansøger – uanset at der er indgået en repræsentationsaftale – kan vælge athenvende sig til en hvilken som helst dansk diplomatisk repræsentation, der har bemyndi-gelse til at behandle visumansøgninger, og indgive ansøgning dér. Det fremgår således afvisumkodeksen, at en repræsentation også skal modtage visumansøgninger fra personer,som ikke er statsborgere i repræsentationens værtsland, hvis ansøgeren har lovligt ophold i

En ansøgning om visum kan ifølge visumkodeksen indgives tidligst tre måneder før begyn-delsen af det forventede ophold. Indgives en ansøgning tidligere end dette tidspunkt, skalden afvises. Dog kan en for tidligt indgivet ansøgning undtagelsesvis behandles af humani-tære grunde eller af hensyn til nationale interesser.Det fremgår af visumkodeksen, at en ansøger skal møde personligt op i forbindelse medindgivelse af en ansøgning om visum. Repræsentationerne kan dog fravige dette krav i til-fælde, hvor ansøgeren er kendt af repræsentationen.Det følger endvidere af visumkodeksen, at der som hovedregel skal betales et visumgebyrpå 60 Euro (ca. 450 kr.) for indgivelse af en ansøgning om visum.

5.1 Antagelighed

Det følger af visumkodeksen, at en ansøgning om visum er antagelig (det vil sige, at repræ-sentationen kan behandle ansøgningen), når de nedenfor nævnte betingelser er opfyldt.Det bemærkes i den forbindelse, at sagsbehandlingstiden først begynder at løbe, når vi-sumansøgningen er antagelig og når den antagelige ansøgning er modtaget på repræsenta-tionen.Ansøgningen kan tidligst indgives tre måneder før det planlagte besøgDer skal være fremlagt et udfyldt og underskrevet SchengenvisumansøgningsskemaDer skal være fremlagt et gyldigt pas eller rejsedokumentDer skal være fremlagt et fotografi af ansøgerenFingeraftryk skal være optagetDer skal være betalt visumgebyr

Efter visumkodeksen vil en ansøgning om visum ikke længere kunne afvises i tilfælde, hvorden herboende reference udebliver efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingeserviceeller politiet uden anmeldt lovligt forfald. I stedet gives der som udgangspunkt afslag på an-søgningen med klageadgang til Integrationsministeriet.Der vil endvidere blive meddelt afslag i følgende tilfælde:- Hvis der ikke er udfyldt et tillægsansøgningsskema- Hvis der er fremlagt falske rejsedokumenter- Hvis der i øvrigt er fremlagt dokumenter, der ikke er fuldstændige eller ægte- Hvis ansøgeren ikke giver samtykke til, at udlændingemyndighederne kan videregi-ve oplysninger til referencen i forbindelse med et beløbs forfald efter udlændinge-lovens § 4, stk. 3-5.- I forbindelse med ansøgning om transitvisum: Hvis ansøgeren ikke har visum ellerindrejsetilladelse til vedkommende tredjeland, eller hvis rejseruten gennem Schen-genområdet ikke kan anses for velbegrundet.Derimod vil der fortsat kunne ske afvisning af en ansøgning, hvis ansøgeren bor eller ophol-der sig ulovligt i det land, hvor ansøgningen indgives2.

6 Sagsbehandlingstider

Det følger af visumkodeksen, at det kan bestemmes, at ansøgeren skal bestille tid til at ind-give en ansøgning. I sådanne tilfælde vil sagsbehandlingstiden blive regnet fra den dato,hvor ansøgningen faktisk indgives, dvs. tidligst den dato, hvor ansøgeren i overensstemmel-se med den bestilte tid møder op og indgiver en ansøgning, der er antagelig efter visumko-deksen.Med henblik på at sikre opfyldelse af de i visumkodeksen anførte sagsbehandlingstider erder indført en særlig invitationsblanket, som den herboende reference skal udfylde, og somansøgeren derefter skal indlevere sammen med visumansøgningen. Når en antagelig an-søgning er suppleret af en sådan invitation, vil det som udgangspunkt betyde, at sagen erfuldt oplyst allerede på ansøgningstidspunktet, hvilket vil sige, at der i almindelighed ikke vilvære behov for at indhente yderligere oplysninger fra referencen. Dette vil medføre en be-tydeligt kortere sagsbehandlingstid i forhold til, hvis invitationsblanketten efterfølgendeskal indhentes i forbindelse med behandlingen af visumansøgningen. Invitationsblanketten,der skal udfyldes af referencen, er tilgængelig på udlændingemyndighedernes internetpor-tal www.nyidanmark.dk/visum. Eventuel anden relevant dokumentation skal ligeledes ind-gives sammen med visumansøgningen for derved at sikre kortest mulig sagsbehandlingstid.For yderligere information om hvilken dokumentation, der er nødvendig, henvises til bilag1.I sager, hvor den herboende reference ved ansøgningens indgivelse ikke har afgivet de op-lysninger, som er nødvendige for behandlingen af sagen, og Udlændingeservice således ef-ter forelæggelse fra repræsentationen skal indhente disse relevante oplysninger, vil derkunne blive tale om en forlænget sagsbehandlingstid, da det i så fald er nødvendigt at ind-hente de supplerende oplysninger fra den herboende reference.Hvis der er mistanke om, at ansøgeren tidligere har misbrugt et visum, vil der ligeledeskunne blive tale om en forlænget sagsbehandlingstid, da sådanne sager kan kræve supple-rende dokumentation.I sager, hvor der anmodes om økonomisk sikkerhedsstillelse fra den herboende reference-person efter reglerne i udlændingelovens § 4, stk. 2, vil der ligeledes kunne blive tale om enforlænget sagsbehandlingstid, bl.a. fordi sådanne sager ofte forsinkes, hvis referencen ellerreferencens pengeinstitut ikke i første omgang tilvejebringer den tilstrækkelige sikkerheds-stillelse.Afgiver ansøgeren ikke de nødvendige oplysninger og/eller dokumentation inden for denfastsatte frist, eller møder ansøgeren ikke op hos myndigheden efter tilsigelse, kan myndig-hederne afgøre visumsagen på det foreliggende grundlag, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.

Det må i den forbindelse påregnes, at der vil kunne gives afslag på visumansøgningen underhenvisning hertil.Hvis en yderligere undersøgelse af sagen involverer andre end ansøgeren – f.eks. hvis deranmodes om supplerende oplysninger fra den herboende reference – vil manglende indle-vering af de nødvendige oplysninger inden udløbet af en fastsat frist ligeledes kunne be-grunde, at der meddeles afslag på visum. Der kan således f.eks. meddeles afslag, hvis refe-rencen undlader at besvare et fremsendt spørgeskema, da det i så fald ikke er bekræftet, atden pågældende venter besøg af visumansøgeren.Da visumkodeksens regler om sagsbehandlingstider ikke kan fraviges, kan det i visse situati-oner være nødvendigt at afgøre en ansøgning, inden den er fuldt oplyst. Afgørelsen af sa-gen vil i så fald ske på det foreliggende grundlag. I sådanne tilfælde vil sagen kunne genop-tages, hvis der efterfølgende fremkommer oplysninger af så væsentlig betydning for sagen,at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysnin-gerne havde foreligget på tidspunktet for den oprindelige afgørelse i sagen.Det forhold, at sagsbehandlingstiden ikke må overstige 60 dage, medfører, at det i noglesager vil være nødvendigt undtagelsesvist at meddele afslag uden forudgående partshøringaf ansøgeren, hvis det ikke vil være muligt at indhente ansøgerens bemærkninger og afslut-te sagen inden for de 60 dage. Såfremt ansøgeren eller referencen efterfølgende frem-kommer med sådanne oplysninger, der ellers ville være fremkommet i forbindelse med enpartshøring, vil sagen blive genoptaget af Udlændingeservice. Herudover vil sagen blivegenoptaget i Udlændingeservice, hvis der efterfølgende fremkommer nye oplysninger afvæsentlig betydning for sagens afgørelse. Hvis det på afgørelsestidspunktet er åbenbart, atder vil kunne meddeles visum, såfremt visse helt konkrete betingelser bliver opfyldt, her-under f.eks. at der indsendes dokumentation for et ægteskab, vil Udlændingeservice i afgø-relsen vejlede ansøgeren om, at sagen vil blive genoptaget, hvis de relevante oplysningerforeligger inden en fastsat tidsfrist.Endvidere vil det i nogle sager være nødvendigt at meddele afslag på det foreliggendegrundlag, selv om det ikke kan bebrejdes ansøgeren, at sagen ikke er blevet fuldt oplyst in-den for fristen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den manglende indlevering afnødvendige oplysninger skyldes, at ansøgningen er indgivet ved en udenlandsk repræsenta-tion, og postforbindelsen til og fra repræsentationen og/eller ansøgerens hjemland er lang-sommelig. I sådanne sager vil Udlændingeservice i afgørelsen tilkendegive over for ansøge-ren, at sagen vil blive genoptaget, hvis de ønskede oplysninger foreligger inden en fastsattidsfrist.I sager, hvor sagens fulde oplysning beror på myndighederne, og hvor den fulde oplysningaf sagen ikke kan nås inden for de 60 dage, vil Udlændingeservice afgøre sagen med et af-

slag, men samtidig tilkendegive over for ansøgeren, at sagen vil blive genoptaget på myn-dighedernes foranledning, når de nødvendige oplysninger foreligger. Dette kan f.eks. væretilfældet i sager, hvor det vurderes nødvendigt at ægthedsvurdere dokumenter, som ansø-geren har fremlagt. En sådan ægthedsvurdering vil kunne tage længere tid end 60 dage,f.eks. hvis myndighederne i ansøgerens hjemland skal inddrages, og det vil derfor som følgeaf visumkodeksens regler være nødvendigt at give afslag på visumansøgningen ved udløbetaf de 60 dage fra indgivelsen af ansøgningen.

7

7.1 Schengenvisum

Definition på et Schengenvisum

Et Schengenvisum er en tilladelse til at henvende sig på den danske grænse eller grænsen tilet andet Schengenland og anmode om ophold i en kortere periode, f.eks. til at besøge fami-lie eller venner, til turistbesøg, til forretningsbesøg, til at deltage i en konference eller baretil gennemrejse (transit). Besiddelse af et Schengenvisum giver ikke i sig selv indehaverenret til at indrejse i Schengenområdet. Det kræves, at de øvrige betingelser for indrejse ellertransit er opfyldt, jf. afsnit 7.3, dog med undtagelse af kravet om rejsesygeforsikring.Et Schengenvisum gives for maksimalt 3 måneders (90 dages) ophold i Danmark og de øvri-ge Schengenlande pr. halvår. Et visum giver ikke ret til at arbejde i Danmark, medmindrevisumindehaveren er fritaget for arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 29. Envisumsticker sættes ind i passet for at markere tilladelsen. Eksempler på visumstickere fin-des i bilag 3.Et Schengenvisum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser, og gælder for ind-rejse og ophold i alle Schengenlande, medmindre andet er angivet, jf. udlændingelovens §4.Et Schengenvisum kan gives til én eller flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum,men dog således, at varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighedaf flere på hinanden følgende ophold i Schengenlandene ikke må overstige tre måneder (90dage) pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene, jf. udlændin-gelovens § 4. En udlænding, der f.eks. er meddelt Schengenvisum for 30 dage og er indrejsti Danmark eller i et andet Schengenland for første gang den 1. marts 2009 og udrejser igenden 30. marts 2009, og som efter udrejsen straks søger Schengenvisum på ny, kan alenemeddeles Schengenvisum for maksimalt 60 dage inden den 31. august 2009, hvor den før-ste halvårlige periode udløber. Såfremt ansøgeren ønsker at opholde sig sammenhængende90 dage i Schengenområdet, må den pågældende således vente indtil udløbet af den førstehalvårlige periode, hvorefter vedkommende på ny kan meddeles visum for 90 dage. En ud-lænding som har et visum, der er gyldigt til flere indrejser, kan dog indgive en ansøgning omet nyt visum inden udløbet af det gældende visum, og såfremt det nye visum meddeles, så

Danmark indtrådte den 25. marts 2001 i den praktiske del af Schengensamarbejdet, somindebærer, at paskontrollen er afskaffet ved grænserne mellem de deltagende lande. Tilgengæld er kontrollen ved grænserne til tredjelande – de ydre grænser – styrket i overens-stemmelse med EU's regler herom.Følgende 25 europæiske lande er pt. med i Schengensamarbejdet: Belgien, Danmark, Est-land, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta,Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige,Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.Bulgarien, Cypern og Rumænien deltager endnu kun i visumsamarbejdet i relation til Rådetsforordning nr. 539/2001 med senere ændringer (visumforordningen) og Rådets forordningnr. 1683/95 med senere ændringer (forordningen om den ensartet udformede visumstick-er). De tre nævnte EU-lande indtræder først i det praktiske og fulde Schengen-samarbejde,når landene har færdiggjort deres forberedelser hertil, og Rådet har truffet afgørelse omderes deltagelse.

7.3 Grundlæggende betingelser for at et Schengenvisum kan udstedes

For at et Schengenvisum kan udstedes, skal følgende grundlæggende betingelser være op-fyldt3:a) Udlændingen skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra væ-re i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter ministeren for flygtninge, ind-vandrere og integrations bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation, jf. ud-lændingelovens § 39, stk. 1.b) Udlændingen skal have de nødvendige midler til sit underhold under det påtænkteophold og til hjemrejsen til hjemlandet eller til gennemrejsen til et tredjeland, hvorden pågældende er sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve sigdisse midler, jf. udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 2.c) Udlændingen skal – medmindre særlige grunde taler derimod – være i besiddelse afen rejsesygeforsikring, der dækker eventuelle udgifter i forbindelse med hjemsen-

delse af helbredsmæssige grunde eller dødsfald, uopsættelig lægebehandling ogakut hospitalsbehandling under det påtænkte ophold. Rejsesygeforsikringen skaldække alle Schengenlandene, og minimumsbeløbet for forsikringsdækningen skalvære 30.000 euro, jf. udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3. Rejsesygefor-sikringen skal i de relevante tilfælde være tegnet på ansøgningstidspunktet, menansøgeren bør ikke købe billet til Danmark, før ansøgeren har fået besked fra re-præsentationen om, at der kan udstedes visum.d) Udlændingen må ikke være indberettet til Schengen-informationssystemet (SIS)som uønsket, jf. udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 4.e) Udlændingen må ikke udgøre en trussel for Schengenlandenes offentlige orden,forhold til fremmede magter eller nationale sikkerhed eller sundhed, jf. udlændin-gebekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 5.f)Udlændingen må ikke være optaget på den danske indrejseforbudsliste som væ-rende udvist med indrejseforbud i Danmark.

g) Udlændingens nationalitetspas eller anden form for rejselegitimation, herunder til-bagerejsetilladelse, skal være gyldigt i tre måneder ud over visumperioden.h) Udlændingen må ikke være omfattet af restriktive foranstaltninger i form af be-grænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Na-tioner eller Den Europæiske Union (sanktionslisterne), jf. udlændingebekendtgørel-sens § 15, stk. 1, nr. 6.En udlænding, der ikke opfylder indrejsebetingelserne i udlændingelovens § 28, stk. 1 og 2,kan afvises ved grænsen, jf. nærmere herom i notat af 7. september 2006 om politiets ind-rejsekontrol samt afvisning ved indrejsen af udlændinge, der har fået visum (afvisningsno-tatet)4.

7.4 Nationalt begrænset visum (visum med begrænset territorial gyldighed)

En person, der er indberettet i SIS, f.eks. fordi Danmark eller et andet Schengenland har ud-vist den pågældende med indrejseforbud, vil efter en konkret vurdering, og hvis der forelig-ger ganske særlige omstændigheder, kunne meddeles visum begrænset til indrejse og op-hold i Danmark, jf. i øvrigt afsnit 13 nedenfor.Det bemærkes, at de udlændinge, der udvises af Danmark med indrejseforbud ved dom el-ler ved en administrativ afgørelse, men hvor betingelserne for en indberetning til SIS i med-før af udlændingelovens § 58 g ikke er opfyldt, optages på en national dansk liste overuønskede personer med indrejseforbud (national indrejseforbudsliste). Denne liste er endel af Det Centrale Kriminalregister og føres af Rigspolitichefen. En person, der fremgår afden nationale indrejseforbudsliste, vil efter en konkret vurdering, og hvis der foreliggerganske særlige omstændigheder, tillige kunne meddeles visum begrænset til indrejse ogophold i Danmark, jf. i øvrigt afsnit 13 nedenfor.Efter udlændingelovens § 4 a kan der endvidere – uanset bestemmelserne i §§ 3-4 – i særli-ge tilfælde udstedes visum, som begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.Et sådant visum kan f.eks. udstedes i den situation, hvor en udlænding allerede har opholdtsig her i landet i tre måneder (90 dage) inden for det seneste halvår, men hvor den pågæl-dende på grund af en nær slægtnings dødsfald eller livstruende sygdom på ny har behov forat indrejse i Danmark.

7.5 Et visums gyldighed

Et Schengenvisum kan – som nævnt under afsnit 7.1. – maksimalt give visumindehaverenret til at opholde sig i Danmark eller i de øvrige Schengenlande i tre måneder (90 dage), en-ten som et uafbrudt ophold eller som flere forskellige ophold inden for det tidsrum, somvisummet er gyldigt for, og i overensstemmelse med det antal indrejser, som der er givettilladelse til.Det påhviler enhver visumindehaver at være opmærksom på, hvor lang en periode visum-met giver ret til at opholde sig her i landet. Antallet af dage, en person kan opholde sig iSchengenlandene, regnes fra og med indrejsedatoen i Schengenlandene og til og med da-toen for udrejsen af Schengenlandene. Det er således ind- og udrejsestemplerne i passet,der lægges vægt på ved vurderingen af, hvornår en person er ind- og udrejst. Hvis en ud-lænding således indrejser i Schengenområdet via Sverige den 1. marts 2009 på et visumgyldigt for 30 dages ophold, har den pågældende ret til at opholde sig i Danmark eller i deøvrige Schengenlande frem til og med den 30. marts 2009, og den pågældende skal såledesudrejse af Schengenområdet senest den 30. marts 2009.En visumindehaver må aldrig opholde sig på et visum i Danmark eller i Schengenområdet imere end det antal dage, der er anført i rubrikken ”Opholdets varighed… antal dage” på vi-sumstickeren, uanset hvilken gyldighedsperiode der er anført, ligesom en visumindehaveraldrig må opholde sig i Danmark senere end den dato, hvor gyldighedsperioden for visum-met udløber. En visumansøger modtager i forbindelse med meddelelsen af et visum på en

dansk repræsentation vejledning herom. Et eksempel på en visumsticker er vedlagt dettenotat som bilag 3.Det er visumindehaverens eget ansvar at være i besiddelse af en returbillet og at udrejserettidigt af Schengenområdet inden visummets udløb. Der stilles ikke længere krav om, aten visumansøger skal fremvise en returbillet på repræsentationen. Selvom visumindehave-ren i forbindelse med visumudstedelsen har fremvist en returbillet på repræsentationen,hvor ind- og udrejsedatoerne ikke svarer til visummets gyldighed, og hvor repræsentatio-nen ikke har gjort indsigelse mod den fremviste returbillet, vil overskridelsen af visummetkunne lægges visumindehaveren til last med henvisning til, at en returbillet vil kunne om-bookes med den virkning, at visumindehaveren kan udrejse af Schengenområdet på et an-det tidspunkt, end den fremviste returbillet på repræsentationen antydede.Længden af et visums gyldighedsperiode går typisk ud over det antal dage, som visummetgiver indehaveren ret til at opholde sig i Danmark eller i Schengenområdet. De ekstra dagegiver visumindehaveren mulighed for – om nødvendigt – at udsætte sin forventede afrejse-dato fra hjemlandet med et par dage, uden at det samtidig betyder, at opholdet i Danmarkeller i de øvrige Schengenlande bliver kortere end det, som der er ansøgt om og bevilget. Envisumindehaver må dog aldrig – som ovenfor anført – opholde sig på et visum i Danmarkeller i Schengenområdet i mere end det antal dage, der er anført i rubrikken ”Opholdets va-righed… antal dage” på visumstickeren.For en nærmere beskrivelse af visumstickerne henvises til bilag 3.

7.6 Beregningen af ”første indrejse” ved gentagne indrejser på visum

Et Schengenvisum giver en visumindehaver mulighed for at indrejse og opholde sig i Schen-genområdet i højst tre måneder (90 dage) i løbet af en seksmåneders periode regnet fra da-toen for den første indrejse, jf. udlændingelovens § 3. Datoen for første indrejse bliver væ-sentlig, når en visumindehaver skal beregne, hvornår den pågældende på ny kan indrejse.Det vil altså sige, at datoen for første indrejse skal fungere som udgangspunkt for beregnin-gen af de halvårsperioder, indenfor hvilke den pågældende på ny kan indrejse og opholdesig i Schengenområdet i op til tre måneder (90 dage).EF-Domstolen har ved dom afsagt den 3. oktober 2006 taget stilling til spørgsmålet om,hvad der nærmere skal forstås ved begrebet ”første indrejse”. Dommen betyder, at ”førsteindrejse” er den dag, hvor visumindehaveren indrejser, når der er forløbet mere end seksmåneder, siden visumindehaveren senest indrejste i Schengenområdet.Hvis en visumpligtig udlænding har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland i enperiode kortere end 90 dage (f.eks. 30 dage), kan den pågældende indenfor en seksmåne-ders periode alene meddeles Schengenvisum til ophold i det antal dage som svarer til 90dage fratrukket det antal af dage, som det tidligere Schengenophold varede (f.eks. 90-30 =60 dage). Der kan således ikke ske overlap af visumperioderne for visum der er gyldige for

en enkelt indrejse, hvilket betyder, at der ikke kan meddeles Schengenvisum for en længereperiode, end hvad den pågældende udlænding har ret til i forhold til reglen om maksimalt90 dages ophold i Schengenområdet pr. seks måneders periode.En udlænding som har et visum, der er gyldigt til flere indrejser i en periode på mindst seksmåneder, kan dog indgive en ansøgning om et nyt visum inden udløbet af det gældende vi-sum, og såfremt det nye visum meddeles, så det ligger i forlængelse af det gældende visum,kan visumindehaveren indrejse på det første visum og udrejse på det andet visum. Dettegælder alene for indehavere af visum til flere indrejser, og en udlænding der har et visum,som kun er gyldigt for én indrejse, kan således ikke ansøge om et nyt visum før det alleredeudstedte visum er anvendt eller annulleret.Eksempler:Hvis en udlænding f.eks. indrejser for første gang i Danmark eller i de øvrige Schengenlandeden 1. februar 2008, vil den pågældende kunne opholde sig i Danmark i tre måneder indenfor seksmåneders perioden frem til den 31. juli 2008.Hvis udlændingen herefter på ny indrejser i Danmark den 1. oktober 2008 – mere end seksmåneder efter den allerførste indrejse i Schengenområdet – vil datoen den 1. oktober 2008udgøre datoen for ”første indrejse” og herefter være bestemmende for beregningen af enny seksmåneders periode, inden for hvilken den pågældende udlænding kan opholde sig ilandet i op til tre måneder. Indrejser udlændingen igen den 1. juni 2009, vil det være dennedato, der udgør datoen for ”første indrejse” og så fremdeles.En udlænding, der har opholdt sig i Schengenområdet i 60 dage i medfør af et visum gyldigtfor flere rejser inden for en periode på mindst seks måneder, som udløber den 30. juni2010, kan ansøge om et nyt visum inden udløbet af det gældende visum. Såfremt den på-gældende får udstedt et nyt visum gyldigt for flere indrejser, med gyldighed fra den 1. juli2010, kan den pågældende indrejse i juni måned og opholde sig i Schengenområdet i op til30 dage, som der resterede af det første visum, og udrejse i juli 2010 i medfør af det nyevisum.

7.7 Et visums gyldighed i tilfælde af graviditet hos ansøger

Hvis en visumansøger er gravid ved indgivelsen af ansøgningen om visum, vil den pågæl-dendes visum som altovervejende hovedregel blive tidsmæssigt begrænset, således at ud-rejse af Danmark skal ske senest 2 ½ måned før terminsdatoen. Den tidsmæssige begræns-ning skyldes, at et visum kun er beregnet til kortvarige ophold i Danmark (eller de øvrigeSchengenlande), og at der ved visumophold her i landet, der lægger sig tæt op ad termins-datoen, kan være en konkret og overvejende risiko for fødsel her i landet samt et eventueltderaf følgende længerevarende ophold her i landet. Den tidsmæssige begrænsning er såle-des konkret motiveret bl.a. af det forhold, at de fleste flyselskaber ikke vil medtage passa-gerer de sidste to måneder før forventet fødsel samt indtil to måneder efter overstået fød-

sel, hvorfor udlændingemyndighederne således normalt ikke vil kunne pålægge den pågæl-dende visumansøger at udrejse i dette tidsrum.Udlændingemyndighederne vil i forbindelse med behandlingen af en gravid visumansøgersansøgning indhente dokumentation for visumansøgerens terminstidspunkt. Dette termins-tidspunkt vil herefter virke som skæringsdato i forhold til vurderingen af, hvornår den på-gældende senest skal udrejse af Danmark.Ovennævnte praksis om udrejse senest 2 ½ måned før forventet termin kan dog fraviges ifølgende tilfælde:Visumansøgeren er gift med en udstationeret dansk statsborger eller en personmed en opholdstilladelse i Danmark meddelt med mulighed for varigt ophold, hvisforsikring dækker omkostningerne til fødslen i Danmark.Den herboende reference dokumenterer, at der er indgået en aftale med et hospi-tal i Danmark vedrørende fødslen, samt at der er betalt for fødslen i Danmark. Deter i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at hospitalet erklærer, at visumansøgerenhar ret til gratis sygehusbehandling i forbindelse med en fødsel, uanset at den på-gældende ikke har fast bopæl her i landet, jf. § 6 i bekendtgørelse om ret til syge-husbehandling m.v. (bekendtgørelse nr. 62 af 20. januar 2010).

For at hindre misbrug af visum kan Udlændingeservice i visse visumsager – f.eks. i sagervedrørende forretningsvisum, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om et reelt forret-ningsforhold – stille krav om, at den herboende reference skal møde personligt op i Udlæn-dingeservice, hvis referencen bor i Storkøbenhavn, og ellers hos det lokale politi, og fremvi-se legitimation, der godtgør den pågældendes identitet. Hvis referencen efter at være til-sagt til at møde hos Udlændingeservice eller politiet udebliver uden anmeldt lovligt forfald,herunder eksempelvis i tilfælde af sygdom, der gør referencen ude af stand til at give møde,meddeles der afslag på visumansøgningen.

8 Landeinddeling i grupper – Generelle betragtninger

Landegruppeinddelingen finder alene anvendelse i forbindelse med visumansøgninger, hvorformålet med opholdet i Danmark er turisme eller privatbesøg og finder således f.eks. ikkeanvendelse i forbindelse med visumansøgninger, hvor formålet med opholdet i Danmark erforretning.Landegruppeinddelingen er foretaget på baggrund af en generel vurdering af graden af risi-ko for, at ansøgere fra de pågældende lande vil tage fast ophold eller ophold af længere va-righed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande. Således er placeringen af landene i deenkelte landegrupper baseret på antallet af registrerede asylansøgere og antallet af regi-strerede ansøgninger om familiesammenføring fra de enkelte lande, herunder antallet afpersoner der har søgt om asyl eller familiesammenføring efter at være indrejst i kraft af etvisum. Endvidere lægges der ved placeringen også vægt på erfaringerne med de praktiskeudsendelsesmuligheder og muligheden for at behandle en eventuel asylansøgning i en sær-lig hasteprocedure (åbenbart grundløs-proceduren). Desuden tages der ved placeringen aflandene også hensyn til immigrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen i forhold til andreSchengenlande.Det er vigtigt, at der i medlemsstaternes respektive visumpraksis tages hensyn til andreSchengenlandes interesser, da et Schengenvisum giver indehaveren adgang til alle med-lemsstaternes område, og der er ikke foretaget en egentlig harmonisering af EU-landenesvisumpraksis, jf. afsnit 3. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at fokusere på, om statsborgerefra et bestemt visumpligtigt tredjeland erfaringsmæssigt udgør en immigrationsrisiko i for-hold til Danmark alene. Det er også nødvendigt at tage hensyn til, om andre Schengenlandeoplever problemer med misbrug af visa fra statsborgere fra visumpligtige tredjelande.Inddelingen i landegrupperne har alene vejledende karakter. Der kan således altid efter enkonkret vurdering af ansøgers forhold og formålet med opholdet her i landet meddeles vi-sum – uanset at den pågældende ansøger ikke er omfattet af den persongruppe, der i hen-hold til landegruppeinddelingen som udgangspunkt kan meddeles visum.Der skal således

altid

foretages en konkret og individuel vurdering af samtlige ansøgerensforhold, ligesom de hensyn og forhold, der eksempelvis kan give anledning til meddelelse afvisum allerede på repræsentationen, skal vurderes, også når der træffes afgørelse i sagenhos udlændingemyndighederne i Danmark. Dette betyder, at udlændingemyndighederne iDanmark – i lighed med hvad der gælder for repræsentationerne – altid kan meddele vi-sum, hvis dette efter en vurdering af immigrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen findesubetænkeligt.Der vil eksempelvis efter en konkret og individuel vurdering kunne meddeles Schengenvi-sum til en ansøger, som efter den beskrevne landegruppepraksis normalt ikke ville kunne fåSchengenvisum, hvis den pågældende – inden for en kortere årrække forud for den aktuellevisumansøgning – har haft et tidligere problemfrit visumophold i Danmark eller de øvrigeSchengenlande. Det samme gælder – uanset om den pågældende tidligere har haft et pro-

blemfrit ophold i Danmark eller et af de øvrige Schengenlande – hvis oplysningerne om denpågældendes personlige forhold og/eller formålet med opholdet i Danmark i øvrigt gør detubetænkeligt at meddele den pågældende visum.Udlændingemyndighedernes mulighed for at meddele visum, hvis blot dette efter en vur-dering af immigrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen findes ubetænkeligt, gælder ligeledes iforhold til visumansøgere, der ønsker visum med henblik på forretningsbesøg eller kultureltbesøg her i landet.I forbindelse med behandlingen af en visumansøgning kan udlændingemyndighederne omnødvendigt indhente oplysninger om ansøgerens og/eller referencens eventuelle opholds-og asylsag fra Udlændingeregistret (UR), Det Fælles Visumsystem (IVR-VIS) og Det CentralePersonregister (CPR).En ansøgning om Schengenvisum indgivet på en dansk repræsentation i udlandet bedøm-mes som udgangspunkt efter den praksis, som gælder for det land, hvori ansøgeren erstatsborger. Hvis en visumansøger i en længere årrække har haft fast, lovligt ophold i ettredjeland, som er placeret i en anden landegruppe end det land, hvori ansøgeren er stats-borger, vil dette forhold dog indgå i bedømmelsen af visumansøgningen, og ansøgningen vilsåledes efter en konkret vurdering – og afhængigt af opholdets varighed – kunne behandlesefter praksis for statsborgere fra opholdslandet.I de tilfælde, hvor der som udgangspunkt alene meddeles Schengenvisum, hvis ansøgerenhar en herboende reference, er det en forudsætning for meddelelse af visum, at referencener

fastboende

i Danmark, dvs. som minimum har en folkeregisteradresse her i landet. Hvisder er tale om en udenlandsk reference, er det som udgangspunkt endvidere en forudsæt-ning, at denne har en gyldig opholdstilladelse i Danmark5. Hvis referencen har en opholds-tilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold, og hvor der er ansøgt om forlængelse afdenne opholdstilladelse, meddeles der som udgangspunkt visum. Hvis referencen derimodhar en tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, f.eks. på bag-grund af studier eller arbejde, og denne tilladelse er søgt forlænget, kan der som udgangs-punkt ikke meddeles visum, førend opholdstilladelsen er blevet forlænget.I tilfælde, hvor

ægtefæller

ansøger om Schengenvisum med henblik på at rejse sammen tilDanmark, vil ægtefællernes ansøgninger som udgangspunkt skulle behandles individuelt.Endelig bemærkes det, at der i tilfælde, hvor

mindreårige børn

ansøger om Schengenvisummed henblik på at rejse sammen med deres forældre til Danmark, som udgangspunkt alenesker en bedømmelse af, om forældrene på baggrund af deres forhold kan meddeles Sche-

EU-landene har i flere tilfælde indgået aftaler med visumpligtige tredjelande om visumlem-pelser. Disse aftaler har ikke umiddelbar virkning i forhold til Danmark. Dette følger afDanmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Danmark må således –hvis man ønsker en tilsvarende retstilstand i forholdet mellem Danmark og det pågældendetredjeland – indgå en bilateral aftale med samme indhold som EU-aftalens.Der er indgået en aftale mellem EU og Rusland om visumlempelser, der trådte i kraft den 1.juni 2007. Danmark er ikke omfattet af aftalen på grund af forbeholdet på området for ret-lige og indre anliggender, men Danmark har indgået en tilsvarende bilateral aftale med Rus-land. Denne aftale trådte i kraft den 1. oktober 20096.Der er endvidere indgået aftaler om visumlempelser mellem EU og henholdsvis Albanien,Bosnien-Hercegovina, Makedonien (FYROM), Moldova, Montenegro, Serbien og Ukraine.Aftalerne trådte i kraft den 1. januar 2008. Danmark er ikke omfattet af aftalerne på grundaf forbeholdet på området for retlige og indre anliggender, men Danmark har indgået til-svarende visumlempelsesaftaler med Albanien7, Bosnien-Hercegovina8, Montenegro9, Ser-bien10og Ukraine11. Danmark er endvidere ved at indgå en tilsvarende aftale med Makedo-nien (FYROM), og Moldova. Disse aftaler forventes at træde i kraft i løbet af 2010.En visumlempelsesaftale er en aftale, der letter procedurerne for behandlingen af visuman-søgninger, specielt i forhold til dokumentationen for formålet med opholdet – herunderf.eks. for journalister, deltagere i kulturelle arrangementer og forretningsfolk. Endviderefastlægger aftalerne bestemmelser for udstedelse af længerevarende visa til flere indrejser,

Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Rusland påwww.nyidanmark.dk/visum.Læs nærmere om visumlempelsesaftale med Albanien påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraft den 1. december2008.8Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Bosnien-Hercegovina påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraft den1. april 2009.9Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Montenegro påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraft den 1. au-gust 2008.10Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Serbien påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraft den 1. maj2009.11Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Ukraine påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraft den 1. marts2009.7

Der kan gives Schengenvisum til ansøgere, der tidligere – inden for en kortere årrække for-ud for den aktuelle visumansøgning – er meddelt visum til Danmark eller visum til et andetSchengenland, forudsat at ansøgerens forhold og forholdene i ansøgerens hjemland ikkevæsentligt har ændret sig, siden ansøgeren senest blev meddelt visum. Det er i den forbin-delse en betingelse, at ansøgeren har benyttet og overholdt betingelserne for det tidligereudstedte visum, herunder den i visummet fastsatte frist for udrejse og det heri angivneformål med besøget. Det er i den forbindelse tilstrækkeligt, at ansøgeren én gang har væretmeddelt Schengenvisum, såfremt dette er benyttet og betingelserne herfor er overholdt.Der er således ikke et krav, at ansøgeren har haft flere problemfrie visumophold i Schen-genområdet. Der lægges vægt på tidligere visumophold i det til enhver tid værende Schen-genområde. Visumophold i et nuværende Schengenland forud for det pågældende landsindtræden i det praktiske Schengen-samarbejde kan således ikke tillægges samme vægt.Der kan endvidere meddeles Schengenvisum til en ansøger, der tidligere har haft opholds-tilladelse i Danmark, forudsat at ansøgeren i forbindelse med sin tidligere opholdstilladelsehar haft et uproblematisk ophold. Det er endvidere en forudsætning, at ansøgerens person-lige forhold og forholdene i ansøgerens hjemland ikke har ændret sig væsentligt og på ensådan måde, siden ansøgeren forlod Danmark, at det efter en konkret vurdering må ansessom betænkeligt at meddele den pågældende visum.

8.3 Særlige vilkår for medfølgende familie til danske statsborgere, der er fast etableret

i udlandet, som ønsker at holde ferie i Danmark

Der kan endvidere meddeles visum til en ægtefælle, fast samlever, kærester og mindreårigebørn til en dansk statsborger, der er fast etableret i udlandet, hvis den danske statsborgerønsker at holde ferie i Danmark sammen med sin nærmeste familie. I forbindelse hermedstilles der ikke krav om, at referencen ved ansøgningens indgivelse skal være fastboendemed folkeregisteradresse i Danmark i modsætning til udgangspunktet, hvorefter referencenskal være fastboende i Danmark på ansøgningstidspunktet.Ved fast etablering forstås i denne sammenhæng, at den danske statsborger har opgivet sindanske bopæl og har taget længerevarende ophold i udlandet. Den danske statsborger skalsåledes have fast bopæl i udlandet, og det er i den forbindelse en betingelse, at der i for-bindelse med visumansøgningen fremvises dokumentation for, at den danske statsborgerhar en fast adresse i det pågældende land, f.eks. i form af en adresseattest fra landets bo-

For ansøgere, som ikke er omfattet af persongruppen, der normalt kan få visum i asyllande-gruppen, gælder det, at der kan gives Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinæ-re omstændigheder, f.eks. hvis den herboende reference lider af en livstruende sygdom,eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse. I den forbindelseindgår ansøgerens tilknytning til den herboende reference som et væsentligt moment ivurderingen af, om der kan gives Schengenvisum. Schengenvisum vil således kunne medde-les, hvis der mellem ansøgeren og den herboende reference består en særlig tæt og man-geårig tilknytning, der kan dokumenteres. I de tilfælde, hvor der foreligger livstruende syg-dom hos den herboende reference, skal dette dokumenteres ved erklæring fra en person

For asyllandegruppen gælder det, at der meddeles afslag på en ansøgning om Schengenvi-sum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er

en begrundet formodning

for, atvisumansøgeren vil benytte et meddelt visum til uden lovligt grundlag at tage fast opholdeller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.Dette vil være tilfældet, hvor visumansøgeren giver udtryk for ikke at have til hensigt at ud-rejse igen efter visummets udløb, eller hvor ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, derindikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigt ophold i Danmark eller de øvrige Schengenlan-de, f.eks. hvis ansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med et tidligere meddelt vi-sum. Har ansøgeren tidligere ansøgt om og er meddelt afslag på asyl i Danmark, vil dettekunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen. Desuden vildet kunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering, at ansøgeren under et tidligerevisumophold har indgivet ansøgning om opholds- eller arbejdstilladelse, såfremt ansøgereni forbindelse med afslag herpå ikke er udrejst i overensstemmelse med den af udlændinge-myndighederne fastsatte udrejsefrist. Har ansøgeren fået inddraget en tidligere meddeltopholdstilladelse i Danmark, eller har ansøgeren på anden vis haft et problematisk ophold iforbindelse med en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, vil dette kunne indgå iudlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen.Der meddeles endvidere afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis der er en begrun-det formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til at søge at tage arbejde iDanmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornøden tilladelse hertil. Der meddelesherudover afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis udlændingemyndighedernevurderer, at ansøgerens tilknytning til sit hjemland eller det land, hvor ansøgeren har fastbopæl, ikke er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort,at den pågældende vil rejse hjem igen efter visumopholdet. Der kan i den forbindelse læg-ges vægt på, hvor etableret ansøgeren er i sit hjemland, herunder om den pågældende er ibeskæftigelse, om den pågældende er gift og har børn, og om eventuel familie tillige ønskervisum til Danmark. Opmærksomheden rettes især mod personer i særlige risikokategorier,herunder arbejdsløse og personer, der ikke kan dokumentere at have en fast indtægt. Detforhold, at en visumansøger er uden beskæftigelse, kan dog ikke i sig selv i alle tilfælde føretil, at der meddeles afslag på visumansøgningen.Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboende refe-rence har udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kun øn-sker et kortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor referencen tidligere

har haft besøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågældende har mis-brugt det udstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 12.1.Der meddeles desuden afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor flere af ansøgerens fami-liemedlemmer tidligere er meddelt visum til Danmark og ikke er udrejst ved visummets ud-løb, men derimod har taget fast ophold eller ophold af længere varighed her i landet, oghvor det således ikke kan udelukkes, at også ansøgeren vil benytte et meddelt Schengenvi-sum til at tage længevarende ophold her i landet eller i et af de øvrige Schengenlande.For asyllandegruppen gælder det, at visumudstedelse ikke kan betinges af økonomisk sik-kerhedsstillelse, jf. nærmere om sikkerhedsstillelse nedenfor i afsnit 11.8.4.6Særligt om forældre, der søger om visum

For så vidt angår forældre, der ansøger om Schengenvisum med henblik på at besøge her-boende børn, lægges der desuden bl.a. vægt på, om forældrene har andre børn i hjemlan-det. Der vil således som udgangspunkt skulle meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde,hvor det på baggrund af en konkret vurdering skønnes, at ansøgerne ikke har en væsentligtilknytning til hjemlandet. Det vil f.eks. som udgangspunkt ikke kunne antages, at ansøge-ren har den fornødne tilknytning til hjemlandet, hvis alle ansøgernes børn eller familie i øv-rigt opholder sig i Danmark eller i andre lande end hjemlandet eller det land, hvor ansøge-ren har fast bopæl. Det vil som udgangspunkt heller ikke kunne antages, at ansøgerne harden fornødne tilknytning til hjemlandet, hvis ansøgerne ikke opholder sig i det land, hvoride har statsborgerskab, men opholder sig i et tredjeland. Det vil dog i sådanne tilfælde kun-ne tillægges en vis betydning, hvis ansøgerne gennem en længere årrække har haft og fort-sat har fast opholdstilladelse i dette tredjeland, og hvis ansøgerne er fast etableret i detteland i form af beskæftigelse, fast ejendom eller andet.Udlændingemyndighederne kan af hensyn til immigrationsrisikoen – eksempelvis hvor derikke er nogen børn i hjemlandet, og hvor ægtefællerne udgør hinandens tilknytning tilhjemlandet – betinge et visum af, at den ene ægtefælle forbliver i hjemlandet. Hvis betin-gelsen ikke blev stillet, ville alternativet være, at begge ægtefæller blev meddelt afslag påvisum.8.4.7Særligt om irakiske statsborgere

marks indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Irak den 13. maj 2009, ikke har kunnet ud-sendes tvangsmæssigt til Irak.Uanset den indgåede tilbagetagelsesaftale har ministeriet ikke på nuværende tidspunktfundet anledning til at ændre denne praksis. Ministeriet vurderer løbende, om der ergrundlag for at ændre visumpraksis.Der vil dog efter en konkret vurdering kunne meddeles visum til officielle delegationer medhenblik på besøg hos danske myndigheder, herunder f.eks. ministerier, eller til irakiske for-retningsfolk, hvis der er tale om et besøg af ekstraordinær karakter, og hvis udlændinge-myndighederne på baggrund af sagens faktiske omstændigheder skønner, at der ikke er ri-siko for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark. Derkan således gives visum til irakiske forretningsfolk med henblik på besøg hos større danskefirmaer, der medvirker til genopbygningen af infrastrukturen i Irak, og hvor den irakiskestatsborger som led i et veletableret samarbejde har søgt om visum til Danmark for at be-søge og forhandle med eller modtage særlig undervisning fra danske virksomheder, hvorrepræsentanter for de danske virksomheder på grund af den sikkerhedsmæssige situation iIrak ikke kan rejse dertil. Endelig vil der som udgangspunkt kunne gives visum til irakiskestatsborgere, der tidligere har opholdt sig på visum i Schengenområdet og er ind- og udrejsti overensstemmelse med visummets gyldighedsperiode.Praksis vedrørende meddelelse af visum med henblik på deltagelse i kulturelle arrangemen-ter eller sportsstævner gælder som udgangspunkt ikke for irakiske statsborgere.Der gælder særlige regler, når der er tale om Schengenvisum til ægtefæller fra Irak. Se ne-denfor i afsnit 8.4.98.4.8Særligt om somaliske statsborgere

For somaliske statsborgere gælder det, at der alene kan meddeles Schengenvisum i ekstra-ordinære situationer, f.eks. i tilfælde af det herboende familiemedlems livstruende sygdomeller dødsfald.Denne praksis er fastsat på baggrund af, at somaliske nationalitetspas ikke anerkendes somgyldig rejselegitimation, idet disse ikke kan tillægges sædvanlig bevismæssig betydning somfølge af forholdene i Somalia. Derved er de grundlæggende betingelser for udstedelse afSchengenvisum ikke opfyldt, jf. afsnit 7.3 ovenfor.Hvis der undtagelsesvis meddeles Schengenvisum til en somalisk statsborger, vil de danskeudlændingemyndigheder være behjælpelige med at tilvejebringe den nødvendige rejselegi-timation. I praksis vil Udlændingeservice således bemyndige en dansk repræsentation i ud-landet til at udstede et laissez-passer til den pågældende person. Et laissez-passer gælderalene for rejse til Danmark og er alene gyldigt for én indrejse her i landet.

Er der i et laissez-passer isat en visumsticker, vil politiet ved ankomsten til Danmark påførevisummet et indrejsestempel, og udlændingen vil dernæst skulle rette henvendelse til en-ten det stedlige politi eller Udlændingeservice og aflevere det udstedte laissez-passer.Er der ikke isat en visumsticker, vil politiet i forbindelse med indrejsen i Danmark inddragedet originale laissez-passer og udlevere en farvekopi til udlændingen med henblik på at sik-re, at rejsedokumentet ikke misbruges, herunder benyttes af samme person til flere indrej-ser eller af andre personer til uberettiget at indrejse i Danmark.Praksis vedrørende meddelelse af visum med henblik på forretningsbesøg, deltagelse i kul-turelle arrangementer eller sportsstævner gælder som udgangspunkt ikke for somaliskestatsborgere.Der gælder særlige regler, når der er tale om Schengenvisum til ægtefæller fra Somalia. Senedenfor i afsnit 8.4.9.8.4.9Særlig praksis for ægtefæller fra Irak og Somalia

Efter praksis kan der dog meddeles Schengenvisum til irakiske og somaliske statsborgere,der ønsker at besøge en herboende ægtefælle, hvis det i forbindelse med behandlingen afen ansøgning om familiesammenføring er konstateret, at den herboende ægtefælle har envæsentlig tilknytning til Danmark.Udlændingemyndighedernes vurdering af, om der kan gives visum til en ægtefælle – udenfor de ekstraordinære situationer – vil således bero på, at der i relation til en forudgåendefamiliesammenføringssag konkret er taget stilling til, om den herboende ægtefælle har envæsentlig tilknytning til Danmark.Det vil endvidere være en betingelse for udstedelse af visum, at det er konstateret, at derforeligger et retsgyldigt ægteskab, og at de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring(boligkrav, forsørgelseskrav mv.) er opfyldt, dog således at opfyldelse af kravet om sikker-hedsstillelse først skal dokumenteres efter indrejsen. I forbindelse med behandlingen af envisumansøgning vil Udlændingeservice således undersøge, om disse øvrige betingelser forat give opholdstilladelse er til stede.Denne praksis fremgår af Integrationsministeriets notat af 30. april 2007 om mulighedenfor i praksis at opfylde tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, ved indrejse på vi-sum, når ansøger er statsborger i et asylproducerende land, og den herboende ægtefællehar en væsentlig tilknytning til Danmark. Notatet findes på udlændingemyndighederneshjemmeside: www.nyidanmark.dk/visum.

I immigrationslandegruppen placeres lande, hvis statsborgere efter myndighedernes erfa-ring i nogen udstrækning søger videregående ophold i Danmark.Immigrationslandegruppen er underinddelt i to grupper. En immigrationslandegruppe medreferencebegrænsning og en immigrationslandegruppe uden referencebegrænsning. Hvor-vidt et land placeres i den ene eller den anden gruppe afhænger af, hvor mange statsborge-re fra det pågældende land der erfaringsmæssigt søger videregående ophold i Danmark. Iimmigrationslandegruppen med referencebegrænsning kræves det, at ansøgeren har enbestemt tilknytning til den herboende reference. Det er omvendt ikke en betingelse i immi-grationslandegruppen uden referencebegrænsning.8.5.2Muligheden for at betinge visumudstedelse af en økonomisk sikkerhedsstillelse iimmigrationslandegruppen

I forhold til landene placeret i immigrationslandegruppen gælder det, at udstedelse afSchengenvisum i visse tilfælde – dvs. i tilfælde, hvor det ikke er klart, om Udlændingeser-vice skal meddele visum eller afslag på visum – kan betinges af, at den herboende referencestiller en økonomisk garanti, jf. afsnit 11.Den økonomiske sikkerhedsstillelse skal ses som et supplement til den generelle vurderingaf immigrationsrisikoen. Det vil sige, at Udlændingeservice i alle tilfælde skal vurdere, hvor-vidt det – på baggrund af immigrationsrisikoen – findes nødvendigt, at der stilles en øko-nomisk sikkerhed af den herboende reference. Således kan Udlændingeservice – efter enskønsmæssig vurdering – stille krav om økonomisk sikkerhedsstillelse f.eks. i tilfælde, hvoren visumansøgers tilknytning til hjemlandet er usikker, eksempelvis på grund af ansøgerensmanglende beskæftigelse og unge alder, eller eksempelvis i tilfælde hvor en visumansøgerønsker at besøge en herboende kæreste eller forlovede, og hvor der er en risiko for, at an-søgeren ønsker længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.

Det er en forudsætning for, at Udlændingeservice kan indhente en økonomisk sikkerheds-stillelse fra den herboende reference, at ansøgeren har udfyldt alle punkterne i det dansketillægsansøgningsskema, herunder har afkrydset felterne S15 og S16 om videregivelse afoplysninger til referencen. Såfremt tillægsansøgningsskemaet ikke er indleveret i forbindel-se med visumansøgningen, skal det indhentes efterfølgende i forbindelse med Udlændinge-services behandling af sagen, og da dette – ligesom indhentelsen af en korrekt udfyldt sik-kerhedsstillelse fra referencens pengeinstitut – kan være en langsommelig proces, kan Ud-lændingeservice blive nødsaget til at meddele afslag på grund af de manglende dokumenter

ved udløbet af den maksimale sagsbehandlingstid på 60 dage. Se mere herom ovenfor i af-snit 6 om sagsbehandlingstider.Hvis det er utvivlsomt, at visumansøgeren vil udrejse af Danmark ved udløbet af visummet,vil visum kunne udstedes, uden at der stilles krav om økonomisk sikkerhedsstillelse. Dettekan f.eks. være tilfældet, hvor visumansøgeren tidligere har haft et problemfrit visumop-hold.Omvendt kan der også være tilfælde, hvor Udlændingeservice meddeler afslag på en an-søgning om visum, uanset at den herboende reference er villig til at stille en økonomisk sik-kerhed. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor visumansøgeren giver udtryk for ikke at ville ud-rejse igen efter visummets udløb. Udlændingeservice vil også kunne meddele afslag på enansøgning om visum i tilfælde, hvor den herboende reference ikke vil eller ikke har mulig-hed for at stille en økonomisk sikkerhed.Hvis en herboende reference tidligere har haft besøg af en visumansøger, der har udvist ensådan adfærd, som efter udlændingelovens regler kan begrunde, at et beløb, der er stilletsom økonomisk sikkerhed, forfalder til betaling, jf. afsnit 11 nedenfor, skal dette indgå vedvurderingen af, om der kan gives Schengenvisum til en ansøger, der aktuelt ønsker at besø-ge Danmark, og som henviser til den samme reference. Der gives i sådanne tilfælde afslagpå visumansøgningen, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at den pågældende – lige-som den tidligere visumansøger – vil udvise en sådan adfærd.8.5.38.5.3.1Immigrationslandegruppen med referencebegrænsningLande, der for tiden er placeret i immigrationslandegruppen med referencebe-grænsning

Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Bosnien-Hercegovina påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraftden 1. april 2009.13Der gælder dog en særlig praksis for eksiltibetanere bosat i Nordindien.14Se afsnit 8.1. om kommende visumlempelsesaftaler med bl.a. Makedonien (FYROM).15Se afsnit 8.1. om kommende visumlempelsesaftaler med bl.a. Moldova.16Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Montenegro påwww.nyidanmarkdk/visum.Aftalen trådte i kraft den 1. au-gust 2008.17Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Rusland påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraft den 1. oktober2009.18Læs nærmere om 8 visumlempelsesaftalen med Serbien påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraft den 1. maj2009.

For så vidt angår Makedonien (FYROM), Montenegro og Serbien, bemærkes det, at visum-pligten alene gælder for personer, som er indehavere af et ikke-biometrisk pas, idet stats-borgere fra disse tre lande, som er indehavere af et biometrisk pas, er blevet visumfri pr.19. december 2009.Det bemærkes, at visumfriheden for serbiske statsborgere er begrænset. For personer medbopæl i Kosovo som defineret ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244af 10. juni 1999 og personer, hvis attester for statsborgerskab er udstedt for Kosovoområ-det, vil et særligt koordinationsdirektorat i Beograd være ansvarligt for modtagelse af an-søgninger om og udstedelse af pas. I betragtning af sikkerhedsproblemerne, især vedrøren-de muligheden for ulovlig migration, er indehavere af serbiske pas, som er udstedt af dettespecifikke koordinationsdirektorat (på serbisk: Koordinaciona uprava), udelukket fra denvisumfri ordning for Serbien.8.5.3.2Gruppen af personer, der som udgangspunkt kan få visum

For lande placeret i immigrationslandegruppen med referencebegrænsning gælder det, atder gives Schengenvisum til

ægtefæller, faste samlevere, kærester og forlovede, børn uan-

set alder og disses eventuelt medfølgende ægtefæller, forældre (og disses eventuelt med-

følgende ægtefæller), samt søskende og disses eventuelt medfølgende ægtefæller.

Herudover gives der Schengenvisum til

mindreårige niecer og nevøer samt mindreårige

børnebørn,

hvis disse ønsker at rejse til Danmark – uden ledsagelse af en af eller begge de-res forældre eller anden voksen person – med henblik på ferieophold,Der gives desuden Schengenvisum til

nære bekendte til tidligere danske udstationerede,

sponsorbørn og ansøgere, der skal ledsage et ældre svagt familiemedlem.

For at give Schengenvisum til

kærester

kræves det, at det kan dokumenteres, at parret harhaft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæreste-forhold. Det er således en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt.Det er således ikke nok, at parret kender hinanden, fordi parret har haft telefonisk og/ellerskriftlig kontakt eksempelvis via Internettet. Uanset at parret har mødt hinanden person-ligt, meddeles der afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige for-hold, eller den personlige kontakt ikke er af nyere dato. Der stilles samme krav til det per-sonlige kendskab, uanset om ansøgeren ønsker at indrejse i Danmark med henblik på atindgå ægteskab.

Der meddeles afslag på visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/eller refe-rencen er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøge-ren og referencen i så fald ikke kan anses for dokumenteret. Dog kan der meddeles visum,såfremt der indsendes dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.I forbindelse med vurderingen af, om der kan gives Schengenvisum til

sponsorbørn,

læggerudlændingemyndighederne bl.a. vægt på, hvilket land sponsorbarnet kommer fra og artenog omfanget af den støtte, som sponsoren har ydet overfor det pågældende barn. Kan detsåledes lægges til grund, at sponsoren i kraft af støtte til barnet og/eller dennes familief.eks. har været medvirkende til at sikre barnets skolegang og uddannelse, at sikre barnetssundhed, således at sygdomme og mangelfuld ernæring undgås, eller i øvrigt har væretmedvirkende til en forbedring af det pågældende barns levevilkår, meddeles der som ud-gangspunkt visum.I forbindelse med visum til

nære bekendte til tidligere danske udstationerede

er det etkrav, at udstationeringen skal have haft en varighed på minimum seks sammenhængendemåneder, og at udstationeringen skal have været led i en ansættelse hos en offentlig myn-dighed eller en dansk eller udenlandsk privat virksomhed med forretningssted både i Dan-mark og i udlandet. Herudover lægger udlændingemyndighederne vægt på den herboendereferences tilknytning til ansøgeren, herunder eksempelvis karakteren af den fortsatte kon-takt efter ophør af udstationeringen. Herudover lægges vægt på den enkelte ansøgers inte-resse i at besøge den herboende reference samt referencens interesse i at modtage besøg.Der meddeles endvidere visum til en

ægtefælle, fast samlever eller kæreste og børn til en

dansk

statsborger, som aktuelt er fast etableret i udlandet, hvis parret eksempelvis ønskerat holde ferie sammen i Danmark. I den situation stilles der ikke krav om, at referencen vedansøgningens indgivelse skal være fastboende med folkeregisteradresse i Danmark i mod-sætning til udgangspunktet, hvorefter referencen skal være fastboende i Danmark på an-søgningstidspunktet, jf. afsnit 8. Det er i denne forbindelse et krav, at den danske statsbor-ger har opgivet sin danske bopæl og har taget længerevarende ophold i udlandet, se mereherom ovenfor under afsnit 8.3.8.5.3.3Ekstraordinære omstændigheder

For ansøgere fra lande placeret i immigrationslandegruppen med referencebegrænsninggælder det, at ansøgere, som ikke er omfattet af persongruppen, der normalt kan få Schen-genvisum, kan gives Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændighe-der, f.eks. livstruende sygdom hos en herboende reference eller dødsfald eller begravelseaf et herboende nærtstående familiemedlem. I den forbindelse indgår ansøgerens tilknyt-ning til den herboende reference som et væsentligt moment i vurderingen af, om der kangives Schengenvisum. Schengenvisum vil således kunne meddeles, hvis der mellem ansøge-ren og den herboende reference består en særlig tæt og mangeårig tilknytning, der kan do-kumenteres. I de tilfælde, hvor der foreligger livstruende sygdom hos den herboende refe-

For immigrationslandegruppen gælder det, at der meddeles afslag på en ansøgning omSchengenvisum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er

en høj grad af risiko

for, at visumansøgeren uden lovligt grundlag vil tage fast ophold eller ophold af længere va-righed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren giver udtryk for ikkeat have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller hvis ansøgeren tidligere harudvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes et kortvarigt ophold i Danmark,f.eks. hvis ansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med et tidligere udstedt visum el-ler en af udlændingemyndighederne fastsat udrejsefrist, eksempelvis i forbindelse med af-slag på opholds- eller arbejdstilladelse. Har ansøgeren fået inddraget en tidligere meddeltopholdstilladelse i Danmark, eller har ansøgeren på anden vis haft et problematisk ophold iforbindelse med en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, vil dette kunne indgå iudlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen.Der kræves således – i modsætning til asyllandegruppen, hvor det også vurderes, om vi-sumansøgerens tilknytning til sit hjemland er af en sådan styrke, at det med tilstrækkeligsikkerhed kan findes sandsynliggjort, at den pågældende vil rejse hjem igen efter visumop-holdet i Danmark – i denne gruppe en høj grad af risiko for, at visumansøgeren vil tage fastophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, før derkan meddeles afslag på Schengenvisum.Der meddeles endvidere afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis der er en begrun-det formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til at søge at tage arbejde iDanmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornøden tilladelse hertil.8.5.48.5.4.1Immigrationslandegruppen uden referencebegrænsningLande, der for tiden er placeret i immigrationslandegruppen uden referencebe-grænsning

For lande placeret i immigrationslandegruppen uden referencebegrænsning gælder det, atder som udgangspunkt gives Schengenvisum til ansøgere fra disse lande, uanset hvem deønsker at besøge, herunder også for at besøge venner og bekendte.Der meddeles endvidere visum til en

ægtefælle, fast samlever eller kæreste og børn til en

dansk

For immigrationslandegruppen gælder det, at der meddeles afslag på en ansøgning omSchengenvisum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en

høj grad af risiko

Angola, Bahrain, Belize, Bhutan, Bolivia, Botswana, Burkina Faso, Cambodja, Colombia, Co-morerne, Cuba, Den Centralafrikanske Republik, Den Dominikanske Republik, Den Demo-kratiske Folkerepublik Korea, Djibouti, Dominica, Ecuador, Fiji, Filippinerne, Forenede Ara-biske Emirater, Gabon, Grenada, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Indonesien, Jamai-ca, Kapverdiske Øer, Kasakhstan, Kirgisistan, Kiribati, Kuwait, Laos, Lesotho, Liberia, Mada-gaskar, Malawi, Maldiverne, Mali, Marshall-øerne, Mauretanien, Mikronesien, Mozambi-que, Namibia, Nauru, Nepal, Oman, Palau, Papua New Guinea, Qatar, Salomonøerne, Sa-moa, Sao Tomé & Principe, Saudi Arabien, Senegal, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne,Surinam, Swaziland, Sydafrika, Tadsjikistan, Taiwan, Tanzania, Tchad, Tonga, Trini-dad/Tobago, Turkmenistan, Tuvalu, Usbekistan, Vanuatu, Zambia, Ækvatorial Guinea ogØsttimor (Timor-Leste).8.6.3Gruppen af personer, der som udgangspunkt kan få visum

For turistlandegruppen gælder det – som for immigrationslandegruppen – at udlændinge-myndighederne skal meddele afslag på en visumansøgning, hvis det vurderes, at der er

en

høj grad af risiko

for, at ansøgeren uden lovligt grundlag vil tage fast ophold eller ophold aflængere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, eller hvis ansøgeren tidligerehar udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigt ophold i Danmark. Haransøgeren fået inddraget en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, eller har ansø-geren på anden vis haft et problematisk ophold i forbindelse med en tidligere meddelt op-holdstilladelse i Danmark, vil dette kunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering afimmigrationsrisikoen. Der meddeles endvidere afslag på en ansøgning om Schengenvisum,hvis der er en begrundet formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til atsøge at tage arbejde i Danmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornøden tilladelsehertil. Visumudstedelse for statsborgere fra lande placeret i turistlandegruppen kan ikkebetinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, jf. afsnit 11.

For ansøgere af alle nationaliteter gælder det, at der som udgangspunkt gives Schengenvi-sum, hvis der søges om visum med henblik på et reelt forretningsbesøg.Der vil efter praksis være tale om et reelt forretningsbesøg, når en ansøger som led i sit er-hverv ønsker at komme til Danmark for at handle, indgå aftale, besigtige produkter m.v. hosen forretningsforbindelse i Danmark, når ansøgeren er erhvervsdrivende, og når opholdet iDanmark har relation til det erhverv, ansøgeren driver i sit hjemland. Det er en forudsæt-ning, at forretningsbesøget dokumenteres, og at det angivne formål bekræftes af forret-ningsreferencen.Det er en betingelse for meddelelse af Schengenvisum til forretningsbesøg, at der alleredefør ansøgerens indrejse består en aftale eller er etableret kontakt med forretningsforbin-delsen i Danmark.De danske repræsentationer i udlandet vil, hvis de kan skaffe sig kendskab til det, kunne bi-drage med væsentlige oplysninger til vurderingen af, om der er tale om et forretningsfor-hold, eller om der er en høj grad af risiko for, at visumansøgeren vil tage fast ophold ellerophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, bl.a. i forbindelsemed vurderingen af, om opholdet i Danmark har relation til det erhverv, ansøgeren driver ihjemlandet.Der meddeles afslag på en ansøgning om forretningsvisum, hvis udlændingemyndighedernevurderer, at der er

en høj grad af risiko

for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold aflængere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren giver ud-tryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller hvis ansøgerentidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigt ophold iDanmark. Det kan i den forbindelse bl.a. tillægges betydning, hvis den herboende forret-ningsforbindelse tidligere har haft besøg af en visumansøger, der ikke udrejste ved visum-mets udløb, men derimod har taget fast ophold eller ophold af længere varighed her i lan-det eller på anden måde ikke overholdt visumbetingelserne.For at imødegå misbrug af forretningsvisum kan Udlændingeservice stille krav om, at den iansøgningen angivne reference møder personligt op i Udlændingeservice, hvis referencenbor i Storkøbenhavn, og ellers hos det lokale politi, jf. afsnit 7.8 ovenfor.Sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om et reelt forretningsforhold, forelæggesfor Udlændingeservice af de danske repræsentationer med henblik på, at Udlændingeser-vice træffer afgørelse i sagen. Som led i sagsbehandlingen sendes et referenceskema til deni visumansøgningen angivne herværende forretningsforbindelse, og der anmodes om be-svarelse af visse nærmere angivne spørgsmål med henblik på at få fastlagt parternes even-

tuelle forudgående forretningsmæssige kendskab til hinanden, hvorledes kontakten er ble-vet etableret samt formålet med besøget.Pr. 1. juli 2009 er det blevet muligt for danske virksomheder at ansøge om at blive for-håndsgodkendt til at modtage forretningsbesøg af statsborgere fra visumpligtige lande, jf.lov nr. 1334 af 19. december 2008. Ordningen skal være med til at sikre, at herværendevirksomheder hurtigt og fleksibelt kan modtage forretningsbesøg.Når en forhåndsgodkendt virksomhed inviterer en ansøger på forretningsbesøg i Danmark,vil ansøgeren mod fremvisning af invitationen på en dansk repræsentation i udlandetumiddelbart kunne meddeles visum med henblik på forretningsbesøg i Danmark. Ordnin-gen finder ikke anvendelse ved indgivelse af ansøgning om visum via andre landes repræ-sentationer. Såfremt den danske repræsentation efter en konkret vurdering videresenderansøgningen til Udlændingeservice til afgørelse, vil ansøgningen blive behandlet efter dennormale procedure for ansøgninger om visum med henblik på forretningsbesøg i Danmark.Yderligere oplysninger om forhåndsgodkendelsesordningen, herunder om hvordan endansk virksomhed kan ansøge om at blive forhåndsgodkendt, kan findes på hjemmesidenwww.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/hvornaar_gives_visum/forhaandsgodkendelse_forretningsbesoegForretningsvisum kan ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse.For så vidt angår statsborgere fra Irak og Somalia, henvises til de særlige afsnit om praksisfor meddelelse af forretningsvisum til statsborgere fra disse lande under afsnit 8.4.7 og8.4.8 vedrørende asyllandegruppen.

9.2 Meddelelse af Schengenvisum med henblik på deltagelse i kulturelt eller videnska-

beligt arrangement mv.

For ansøgere af alle nationaliteter gælder det, at der som udgangspunkt kan gives Schen-genvisum med henblik på deltagelse i et kulturelt eller videnskabeligt arrangement, herun-der deltagelse i kongresser, sportsstævner, højskoleophold eller lignende, som er arrange-ret af danske myndigheder, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner eller organisa-tioner.Der foretages en nærmere vurdering af formålet med deltagelsen i arrangementet, ligesomder kun kan gives Schengenvisum, hvis det angivne formål bekræftes. En ansøger vil såledesf.eks. skulle kunne dokumentere at have det fornødne kendskab til en given sportsgren, ogat ansøgeren har udøvet denne forud for ønsket om indrejse i Danmark, f.eks. i form af do-kumentation for medlemskab af en professionel sportsklub eller lignende.Der meddeles afslag på visum med henblik på deltagelse i et kulturelt eller videnskabeligtarrangement, herunder deltagelse i sportsstævner, kongresser og højskoleophold, hvis ud-lændingemyndighederne vurderer, at der er

en høj grad af risiko

for, at ansøgeren vil tage

fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande,f.eks. hvis ansøgeren giver udtryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visum-mets udløb, eller hvis ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikkekun ønskes kortvarigt ophold i Danmark.I relation til ansøgere, der ønsker højskoleophold i Danmark, kan udlændingemyndigheder-ne ved vurderingen af, om der er en formodning for, at det reelle formål med ansøgningenikke er et højskoleophold, f.eks. lægge vægt på ansøgerens uddannelsesmæssige baggrundog sproglige forudsætninger, samt på om ansøgeren er fagligt eller sprogligt over- eller un-derkvalificeret til at følge kurser på en højskole, kursets beskaffenhed, herunder på om kur-set er almindeligt tilgængeligt i ansøgerens hjemland, og/eller om kurset er af mere almenkarakter. Der kan tillige lægges vægt på ansøgerens tilknytning til hjemlandet.For så vidt angår ansøgere, der ønsker at deltage i sportsstævner, vil udlændingemyndighe-derne – udover at kræve dokumentation for, at ansøgeren har det fornødne kendskab til engiven sportsgren, og for at ansøgeren har udøvet denne forud for ønsket om indrejse iDanmark – tillige kunne stille krav om, at ansøgeren er i stand til at dokumentere, at denpågældende udøver sin sportsgren på et vist professionelt niveau.Det kan i alle tilfælde bl.a. tillægges betydning, om den herboende reference, herundersportsstævnearrangører, højskoler, kongresser, uddannelsesinstitutioner mv., tidligere harhaft besøg af en visumansøger, der ikke udrejste ved visummets udløb, men derimod hartaget fast ophold eller ophold af længere varighed her i landet, eller på anden måde ikkeoverholdt visumbetingelserne.For så vidt angår statsborgere fra Irak og Somalia, henvises til de særlige afsnit om praksisfor meddelelse af visum med henblik på deltagelse i et kulturelt eller videnskabeligt arran-gement til statsborgere fra disse lande under afsnit 8.4.7 og 8.4.8 vedrørende asyllande-gruppen.

9.3 Meddelelse af Schengenvisum med henblik på deltagelse i en retssag

Efter retsplejelovens § 303 kan enhver part frivilligt fremstille sig og begære personligt atafgive sin forklaring. Den omstændighed, at en visumansøger i forbindelse med ansøgnin-gens indgivelse oplyser, at han eller hun ønsker at afgive forklaring i en retssag, der føresved en dansk domstol, kan dog ikke i sig selv begrunde, at der gives visum.Hvis retten derimod har indkaldt enparttil et personligt møde, vil dette af udlændinge-myndighederne skulle tages som udtryk for, at partens tilstedeværelse under retsmødet ernødvendig, jf. retsplejelovens § 302, stk. 1, om rettens indkaldelse af en part efter modpar-tens påstand.

Efter praksis gives der derfor som udgangspunkt visum med henblik på at deltage i et rets-møde, hvis der foreligger dokumentation for, at den pågældende er indkaldt til at afgivepartsforklaring for retten.Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis det vurderes, at der består en konkret risiko for,at ansøgeren vil tage ophold af længerevarende karakter i Danmark. Ved vurderingen af,om der skal gives visum med henblik på at afgive partsforklaring, har det således betydning,om visumansøgeren kommer fra et land, hvorfra der generelt kommer mange asylansøge-re, eller hvortil der er udsendelsesvanskeligheder, eller om visumansøgeren kommer fra etland, hvis statsborgere i nogen udstrækning søger videregående ophold, eller et land, hvorder kun er en mindre immigrationsrisiko. Landegruppeinddelingen er som nævnt ovenfor iafsnit 8 af vejledende karakter, og den pågældende visumansøgers konkrete og personligeforhold indgår derfor også i vurderingen. Det tillægges endvidere betydning, hvis ansøge-ren f.eks. giver udtryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, el-ler hvis ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes etkortvarigt ophold i Danmark, f.eks. hvis ansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse medet tidligere udstedt visum.Vidnepligten efter retsplejelovens § 168 gælder alene for personer, der bor i Danmark. Per-soner, der opholder sig i udlandet, kan som udgangspunkt ikke pålægges at afgive forklaringved en dansk domstol.Det er efter praksis en generel betingelse for meddelelse af visum med henblik på atvidnefor en dansk domstol, at der foreligger dokumentation for et nærmere konkret retsmøde,herunder en indkaldelse af ansøgeren med henblik på at afgive vidneforklaring fra dendomstol, hvor retsmødet skal foregå.Det vil herudover bero på en konkret vurdering, om en udlænding, der er indkaldt som vid-ne, som opholder sig i udlandet, og som dermed ikke har vidnepligt, vil kunne meddeles vi-sum med henblik på at afgive vidneforklaring under en retssag. Spørgsmålet om meddelelseaf visum i sådanne sager vil bl.a. bero på sagens karakter samt en vurdering af den risiko,der måtte være for, at udlændingen misbruger visummet til at søge at tage længerevarendeophold i Danmark eller i et af de øvrige Schengenlande, samt erfaringerne for, hvor res-sourcekrævende og vanskelig en eventuel tvangsmæssig udsendelse af ansøgeren til den-nes hjemland vil kunne være.For så vidt angår deltagelse i retssager anlagt mod udlændingemyndighederne i forbindelsemed sager om opholdstilladelse, kan der som udgangspunkt ikke meddeles visum.En ansøger, der er part i en civil retssag anlagt mod udlændingemyndighederne i Danmark,har således ikke et retskrav på at blive meddelt et visum med henblik på at kunne afgivepartsindlæg ved personligt fremmøde i forbindelse med retssagen.

Danmark har i en årrække haft en særlig rejsebureauordning for turister fra

Rusland.

Dan-mark har endvidere haft en særlig turistordning for statsborgere fra

Kina

– den såkaldteADS-ordning, som udelukkende omfatter turistgrupper på minimum fem deltagere. Somsupplement hertil har Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration iværksat tu-ristordninger i foreløbigt

Indien

Ukraine,

samt en udvidet turistordning i

Kina,

som ogsåomfatter turister, der rejser enkeltvis.Turistordningerne følger samme model som den allerede eksisterende turistordning i

Rus-

land

og betyder, at statsborgere fra de omfattede lande under nærmere angivne betingel-ser af repræsentationerne i deres hjemland kan meddeles

turistvisum

for

en enkelt indrej-

se

i Schengenlandene med ret til

højst 30 dages ophold.

For så vidt angår Ruslands-ordningen, er der også akkrediteret norske og svenske rejsebureauer, der har ture til Færø-erne og Grønland. Turistordningerne skal derfor opfattes som en udvidelse af mulighedenfor at give visum (bona fide) på de berørte repræsentationer.For at blive omfattet af en turistordning skal en ansøger som turist købe en rejse, der er ar-rangeret af et rejsebureau, som af Udlændingeservice er akkrediteret til den særlige ord-ning, og et rejsebureau fra ansøgerens hjemland, der af den danske repræsentation i detpågældende land er akkrediteret til ordningen. Rejsen skal altså arrangeres af et akkredite-ret (godkendt) rejsebureau i ansøgerens hjemland, der samarbejder med et af Udlændinge-service akkrediteret (godkendt) rejsebureau.Den rejse, som ansøgeren køber hos det akkrediterede bureau, skal være en såkaldt

pakke-

rejse.

En pakkerejse omfatter som minimum transport og hotelreservation. Det er altså ikkenok, at ansøgeren køber en flybillet til Danmark gennem det akkrediterede bureau. Ansøge-ren skal i forbindelse med visumansøgningen fremvise dokumentation for, at rejsen er købtsom en pakkerejse gennem et akkrediteret rejsebureau i ansøgerens hjemland, der har ar-rangeret rejsen i samarbejde med et dansk rejsebureau, der ligeledes er akkrediteret tilordningen.For så vidt angår rejsebureauordningen i Rusland, er der pr. 1. oktober 2008 etableret enordning om

akkreditering af andre aktører

end rejsebureauer. I henhold til ordningen kanf.eks. hoteller/hotelkæder og større feriehusudlejningskæder i Danmark akkrediteres tilordningen af Udlændingeservice. Herudover er betingelserne og vilkårene for meddelelseaf visum efter ordningen de samme som ved de øvrige ordninger.Denne ordning er med ikrafttrædelse den 15. februar 2010 blevet udvidet til Ukraine påsamme vilkår som ordningen med akkreditering af andre aktører i Rusland.

Det er herudover en betingelse for meddelelse af visum efter ordningen, at ansøgeren ikkeudgør en oplagt immigrationsrisiko.Nærmere information om turistordningerne kan fås ved henvendelse til de danske repræ-sentationer i de omfattede lande.Ministeriet påtænker at udvide de eksisterende turistordninger til løbende at omfatte flerelande, der udvælges på baggrund af oplysninger fra den danske turistbranche om turisme-potentialet i de pågældende lande, samt efter en konkret vurdering af den potentielle im-migrationsrisiko for statsborgere fra de pågældende lande. Yderligere information omeventuelle udvidelser af ordningen vil komme til at fremgå afwww.nyidanmark.dk/visum.Ministeriet vil løbende følge turistordningerne med henblik på at afdække eventuelt mis-brug.

10 Danmarks internationale forpligtelser – EMRK artikel 8

Der skal altid gives visum til en ansøger – selv hvis den pågældende tidligere f.eks. har søgtasyl i Danmark – hvis et afslag på visumansøgningen vil indebære en krænkelse af Dan-marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet. Det bemærkes i den forbindelse, atDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver en generel ret til atindrejse i et bestemt land, men at bestemmelsen dog indebærer, at der efter en konkretvurdering i særlige tilfælde – hvor der består et af artikel 8 beskyttet familieliv – ikke kannægtes visum.Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8's beskyttelse tager primært sigtepå den i den europæiske tradition almindelige kernefamilie, dvs. far, mor og mindreårigebørn. En stat vil kun i helt særlige tilfælde, hvor der foreligger et afhængighedsforhold, dergår ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, mellem et voksent barn og dets foræl-dre eller andre voksne familiemedlemmer, være forpligtet til at meddele visum.

11 Økonomisk sikkerhedsstillelse

11.1 Generelt

I forhold til visumansøgere fra lande tilhørende immigrationslandegruppen kan udstedelseaf Schengenvisum i visse tilfælde betinges af, at den herboende reference stiller en økono-misk sikkerhed for betaling af et beløb på 58.603 kr. (2010-niveau), således at beløbet for-falder – helt eller delvist – til betaling, hvis visumansøgeren overtræder visumbetingelser-ne.Den økonomiske sikkerhed skal stilles i form af en anfordringsgaranti stillet af et pengeinsti-tut.

Der stilles som udgangspunkt krav om økonomisk sikkerhedsstillelse for hver enkelt visum-ansøger. Der stilles ikke krav om sikkerhedsstillelse for mindreårige børn, der ledsager envoksen visumansøger. Derimod stilles der krav om økonomisk sikkerhedsstillelse for enmindreårig visumansøger, der rejser alene uden ledsagelse af sine forældre eller en andenvoksen person.Visumudstedelse kan ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, når ansøgeren erstatsborger i et land, der er placeret i asyllandegruppen, herunder Irak og Somalia, eller ituristlandegruppen.Visumudstedelse kan alene betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, når en udlænding sø-ger om Schengenvisum med henblik på privatbesøg. Visumudstedelse kan således ikke be-tinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, når en udlænding søger om Schengenvisum medhenblik på forretningsbesøg, deltagelse i kulturelle arrangementer, sportsarrangementer,kongresser, tjenesterejser mv.Ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre kan som udgangspunkt fåSchengenvisum, og visumudstedelse til denne persongruppe kan derfor ikke betinges aføkonomisk sikkerhedsstillelse.Endvidere kan udstedelse af Schengenvisum ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse,hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder, f.eks. livstruende sygdom hos referen-cen eller dødsfald eller begravelse af et herboende nærtstående familiemedlem.Det er visumansøgerens civilstatus på tidspunktet for visumansøgningens indgivelse, der erafgørende for, om visumudstedelse kan betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse. Det for-hold, at ansøgeren i forbindelse med visumansøgningen oplyser, at den pågældende agterat indgå ægteskab med den herboende reference, indebærer ikke, at eventuelt krav omøkonomisk sikkerhedsstillelse fraviges.Det er en forudsætning for, at Udlændingeservice kan indhente en økonomisk sikkerheds-stillelse fra den herboende reference, at ansøgeren har udfyldt alle punkterne i det dansketillægsansøgningsskema, herunder har afkrydset felterne S15 og S16 om videregivelse afoplysninger til referencen. Såfremt tillægsansøgningsskemaet ikke er indleveret i forbindel-se med visumansøgningen, skal det indhentes efterfølgende i forbindelse med Udlændinge-services behandling af sagen, og da dette – ligesom indhentelsen af en korrekt udfyldt sik-kerhedsstillelse fra referencens bankforbindelse – kan være en langsommelig proces, kanUdlændingeservice blive nødsaget til at meddele afslag på grund af de manglende doku-menter, såfremt der ikke kan træffes afgørelse i sagen inden den maksimale sagsbehand-lingstid på 60 dage.Såfremt Udlændingeservice ikke modtager en korrekt udfyldt anfordringsgaranti fra denherboende reference inden for en af Udlændingeservice nærmere fastsat frist, kan Udlæn-dingeservice meddele afslag på visumansøgningen med henvisning til, at Udlændingeser-

vice er pålagt nogle ufravigelige maksimale sagsbehandlingstider. I sådanne sager vil Ud-lændingeservice i afgørelsen tilkendegive over for ansøgeren, at sagen vil blive genoptaget,hvis anfordringsgarantien foreligger inden en fastsat tidsfrist. Se nærmere herom ovenfor iafsnit 6 om sagsbehandlingstider.

11.2 Inddragelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse

Hele beløbet på 58.603 kr. forfalder til betaling, hvis visumansøgeren uden fornøden tilla-delse opholder sig i Danmark eller i et andet Schengenland i mere end en måned ud overvisummets gyldighedsperiode, mens kun halvdelen af beløbet – 29.301,50 kr. – forfalder tilbetaling, og Udlændingeservice frigiver de resterende 29.301,50 kr., hvis visumansøgerenuden fornøden tilladelse opholder sig i Danmark eller et andet Schengenland i op til en må-ned ud over visummets gyldighedsperiode.Beløbet forfalder dog ikke til betaling, hvis visumansøgeren opholder sig i Danmark eller etandet Schengenland uden fornøden tilladelse i op til 15 dage ud over det antal dage, vi-summet er udstedt for, såfremt den pågældende udrejser af Schengenområdet inden udlø-bet af visummets gyldighedsperiode. Det er i den forbindelse en betingelse, at den pågæl-dende – ud over at gøre gældende at have misforstået tidspunktet for visummets udløb –anfører andre forhold, der understøtter, at den pågældende har været i god tro. Dette kaneksempelvis være tilfældet, hvis udlændingen anfører, at der har været vejledt forkert ellerufyldestgørende om visummets udløb, og hvor dette kan anses for godtgjort. Det er endvi-dere en betingelse, at visummets gyldighedsperiode går ud over det antal dage, som vi-summet giver udlændingen ret til at opholde sig i Schengenområdet, jf. nærmere heromafsnit 7.5.Har en visumansøger tidligere overskredet længden på et meddelt visum, vil beløbet dogforfalde helt eller delvist til betaling, uanset om visumansøgeren anfører, at vedkommendevar i god tro om overskridelsen af det meddelte visum.Beløbet på 58.603 kr. eller 29.301,50 kr. forfalder ligeledes til betaling, hvis en udlændinghar fået forlænget sit ophold her i landet efter udlændingelovens § 4 b og har ulovligt op-hold ud over dette tidsrum.Hele beløbet på 58.603 kr. forfalder endvidere til betaling, hvis udlændingen efter indrejsenudvises eller indgiver ansøgning om opholdstilladelse her i landet. Beløbet forfalder dog ik-ke til betaling, hvis udlændingen indgiver ansøgning om og opnår opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6. Beløbet forfalder endvidere ikke til betaling, hvisudlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring, fami-liesammenføring med en fast samlever, eller familiesammenføring, hvor ansøgeren er etmindreårigt barn under 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Det samme gør siggældende ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,stk. 1, på grundlag af familiemæssig tilknytning til en herboende ægtefælle eller fast samle-ver, eller på grundlag af familiesammenføring med et mindreårigt barn under 15 år. Beløbet

forfalder derudover ikke til betaling ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere i Danmark eller ved indgivelse afansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, på grundlag af fri-byordningen.Er der bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ansøgningen om op-holdstilladelse er at undgå, at den økonomiske sikkerhedsstillelse forfalder til betaling, ellerat forlænge opholdet her i landet, og at det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre tilmeddelelse af opholdstilladelse, vil indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse dog i alletilfælde medføre, at beløbet forfalder til betaling. Dette kan eksempelvis være tilfældet,hvor en ansøger tidligere er meddelt afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til24 års-reglen, og hvor ansøgeren indgiver en ny ansøgning om opholdstilladelse på sammegrundlag, selv om den pågældende ikke opfylder alderskravet.Hele beløbet forfalder herudover til betaling, hvis udlændingen efter indrejsen indgiver an-søgning om asyl i et andet Schengenland.Beløbet forfalder dog ikke til betaling, hvis hensyn af humanitær karakter afgørende talerderimod.

11.3 Frigivelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse

Hvis udlændingen godtgør, at overskridelsen af det i visummet angivne tidsrum skyldes om-stændigheder, der ikke kan lægges den pågældende til last, f.eks. at udrejse ikke er sketsom følge af trafikforsinkelser, strejker, vejrliget eller sygdom, vil garantien ikke forfalde tilhel eller delvis betaling. Det er dog en betingelse i den forbindelse, at udlændingen udrejseraf Danmark, så snart det igen er muligt. Særlige omstændigheder vil f.eks. kunne godtgøresved attestation fra flyselskabet eller en lægeerklæring, hvoraf det fremgår, at udlændingenikke har været i stand til at udrejse inden for den gyldige visumperiode.Det påhviler visumindehaveren eller den herboende reference at dokumentere tidspunktetfor visumindehaverens tilbagevenden til hjemlandet – som udgangspunkt over for en danskrepræsentation i visumindehaverens hjemland. Repræsentationen giver herefter meddelel-se til Udlændingeservice. I tilfælde, hvor det vil være umuligt for en visumansøger at doku-mentere tidspunktet for den pågældendes tilbagevenden via en dansk repræsentation ihjemlandet, skal den pågældendes tilbagevenden dokumenteres direkte over for Udlæn-dingeservice.En person, der ved personligt fremmøde på en dansk repræsentation fremviser pas, billetmv., hvoraf tidspunktet for udrejsen af Schengenområdet fremgår, vil altid blive anset for athave dokumenteret sin tilbagevenden. Personligt fremmøde er dog ikke en betingelse.Fremsendelse af pas, boardingpas (eller den del heraf, der normalt vil være tilbage efter enforetaget flyrejse), billet mv. eller kopi heraf, hvoraf tidspunktet for udrejsen af Schengen-området fremgår, vil også opfylde dokumentationskravet.

Ved vurderingen af kravet til dokumentation kan udlændingemyndighederne bl.a. læggevægt på ansøgerens baggrund, rejsens formål og ansøgerens finansielle situation.I tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at en udlænding ikke er udrejst af landet i for-bindelse med et visumophold, giver udlændingemyndighederne meddelelse om overtræ-delsen af visumbestemmelserne til den repræsentation, der oprindeligt udstedte visum-met, med henblik på at sikre, at en person, der tidligere har misbrugt et visum, ikke seneremeddeles bona fide visum.Praksis vedrørende dokumentation af rettidig tilbagevenden vil løbende blive justeret, i detomfang ordningen måtte vise sig at være vanskelig at håndtere.Integrationsministeren har fastsat nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed skalstilles, og for betaling af beløb, der er forfaldet til betaling. Der henvises til bekendtgørelsenvedrørende sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 4, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 926af 7. september 2004, der trådte i kraft den 1. oktober 2004.

12 Afslag på visum – særlige tilfælde

12.1 Tidligere adfærd – misbrug

Der skal normalt – ud over de tilfælde hvor en visumansøger har givet udtryk for ikke at ha-ve til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb – meddeles afslag på en visumansøg-ning, hvis en visumansøger tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun øn-skes et lovligt kortvarigt ophold. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en visumansøger tidli-gere har benyttet et meddelt visum til at søge

asyl.

Det forhold, at en visumansøger tidlige-re har ansøgt om asyl i Danmark, kan dog ikke i sig selv i alle tilfælde føre til, at der medde-les afslag på visumansøgningen. Den tidsmæssige udstrækning, der er forløbet siden an-søgningen om asyl, vil i den forbindelse indgå som et væsentlig moment ved den skøns-mæssige vurdering.Der kan desuden meddeles afslag på visum under henvisning til tidligere misbrug, hvis vi-sumansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med et meddelt visum, eller hvis visum-ansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat som led iet eventuelt afslag på

opholds- og arbejdstilladelse.

Det centrale er således, om den på-gældende tidligere – i forlængelse af et visumophold eller et lovligt processuelt ophold –har haft et ulovligt ophold her i landet. Det forhold, at en visumansøger tidligere har ansøgtom opholds- eller arbejdstilladelse (dog ikke asyl jf. ovenfor) i Danmark, karakteriseres så-ledes ikke som misbrug, hvis blot den pågældende – i tilfælde af afslag på ansøgningen –udrejser i overensstemmelse med den af udlændingemyndighederne fastsatte udrejsefrist.Hvis visumansøgeren tidligere har været i Danmark eller i Schengenområdet – enten lovligteller ulovligt – kan udlændingemyndighederne lægge oplysninger om ansøgerens adfærd i

forbindelse med dette ophold til grund for en ny visumansøgning, således at ansøgerenstidligere asyl- og/eller visumsag inddrages i formodningsvurderingen.

12.2 Ansøgere, der har fået afslag på familiesammenføring – pro forma eller tvangsæg-

teskabssager

Har en ansøger fået afslag på en ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring eller fami-liesammenføring med en fast samlever under henvisning til, at der er bestemte grunde til atantage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivs-forholdet er at opnå opholdstilladelse (pro forma), eller med henvisning til, at det må ansesfor tvivlsomt, om ægteskabet er indgået, eller samlivsforholdet er etableret efter beggeparters eget ønske (tvangsægteskab), kan der ikke gives Schengenvisum med henblik på be-søg hos den herboende ægtefælle eller samlever, uanset hvilket land visumansøgerenkommer fra. Dette gælder også, selv om ansøgeren tidligere er meddelt visum under hen-visning til samme eller anden reference.Det helt overvejende udgangspunkt er således, at der meddeles afslag på visum, hvis dertidligere er meddelt afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning tilpro forma eller tvang. Dog kan der i helt særlige tilfælde, hvor ansøger og den herboendeægtefælle/samlever har fællesbørn, der er bosat her i landet, og hvor hensynet til fælles-barnet taler afgørende derfor, meddeles visum med henblik på besøg hos fællesbarnet.Dette gælder, uanset at der tidligere er meddelt afslag på familiesammenføring med denherboende ægtefælle eller samlever under henvisning til tvang eller pro forma. Sådanneforhold, der kan tale afgørende for meddelelse af visum med henblik på besøg hos det her-boende fællesbarn, kan eksempelvis være, at fællesbarnet lider af en alvorlig sygdom, derumuliggør barnets rejse til udlandet. Hvis der derimod er givet afslag på ægtefællefamilie-sammenføring eller afslag på familiesammenføring med en fast samlever under henvisningtil, at f.eks. tilknytningskravet, boligkravet eller 24-års kravet ikke er opfyldt, bør der efteren konkret og individuel vurdering af sagens øvrige omstændigheder som udgangspunkt gi-ves Schengenvisum. Det samme gælder, hvis der er givet afslag på familiesammenføring tilet ugift mindreårigt barn.

12.3 Ansøgere, der har en verserende ansøgning om opholdstilladelse

En ansøger vil som udgangspunkt blive meddelt afslag på en ansøgning om Schengenvisumtil Danmark, hvis ansøgeren på tidspunktet for visumansøgningen har en verserende an-søgning om opholdstilladelse i Danmark.Der kan dog gives Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder,f.eks. livstruende sygdom hos en herboende reference eller dødsfald eller begravelse af etherboende nærtstående familiemedlem.Der kan endvidere undtagelsesvis meddeles visum til en ansøger, som har en verserendeansøgning om opholdstilladelse på baggrund af arbejde eller studier, såfremt der er tungt-

vejende grunde for at meddele visum. Der kan således f.eks. som udgangspunkt meddelesforretningsvisum til en udlænding, som har søgt om opholds- og arbejdstilladelse, og somskal deltage i en konference i Danmark, inden sagen om opholdstilladelse kan færdigbe-handles. Se herved nærmere afsnit 12.Hvis ansøgeren efterfølgende meddeles afslag på opholdstilladelse i Danmark, kan den på-gældende indgive en ny ansøgning om visum til Danmark, og afslaget på opholdstilladelsevil i den forbindelse ikke blive tillagt selvstændig negativ betydning for visumsagen. Dog vilder som udgangspunkt blive meddelt afslag på visum, såfremt ansøgeren har fået afslag påen ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring eller familiesammenføring med en fastsamlever under henvisning til reglerne om pro forma og tvangsægteskaber som beskrevetovenfor i afsnit 12.2.

12.4 Ansøgere, der har en verserende sag om adoption i Danmark

Hvis et mindreårigt barn indgiver en visumansøgning med henblik på at rejse til Danmarkalene eller sammen med sine kommende adoptivforældre for i Danmark at afvente oprin-delseslandets og/eller de danske myndigheders godkendelse af adoptionen, vil barnet somudgangspunkt blive meddelt afslag på visum.Dette skyldes ønsket om at undgå tilfælde, hvor et mindreårigt barn meddeles visum tilDanmark, mens adoptionssagen stadig er verserende, og hvor adoptionen efterfølgendeikke kan anerkendes af enten oprindelseslandets eller de danske myndigheder.

12.5 Mindreårige ansøgere, der har en verserende retssag her i landet i henhold til ud-

lændingelovens § 52

Hvis et mindreårigt barn er meddelt afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens§ 9, stk. 13 (integrationsafslag), vil barnet – såfremt afslaget på familiesammenføring erindbragt for domstolene til prøvelse i medfør af udlændingelovens § 52 – som udgangs-punkt blive meddelt afslag på visum, så længe sagen om familiesammenføring verserer vedretten.Når sagen er afgjort ved retten, kan der på ny ansøges om og meddeles visum under hen-visning til almindelig praksis. Forbeholdet gælder således alene den periode, hvor sagenverserer ved retten. Forbeholdet er motiveret af et ønske om ikke at påvirke den verseren-de retssag forud for rettens endelige afgørelse.

12.6 Karensperiode – tre eller fem år

En udlænding, der tidligere har benyttet et dansk Schengenvisum til at søge om videregå-ende ophold, dvs. har indgivet ansøgning om asyl eller opholdstilladelse, har opholdt sig iDanmark eller et andet Schengenland ud over et meddelt visums gyldighed, eller som i øv-rigt har overtrådt visumbetingelserne, kan som udgangspunkt ikke få Schengenvisum igen ien karensperiode på tre år eller fem år fra udrejsen af Danmark.

Perioden, hvor en udlænding som udgangspunkt ikke vil kunne få Schengenvisum, vil være

fem år,

hvis den pågældende i forbindelse med et tidligere visumophold har opholdt sig iDanmark eller et andet Schengenland uden fornøden tilladelse i mere end en måned udover det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum. Det samme gælder i de tilfælde, hvoren udlænding efter indrejsen i Danmark udvises ved dom eller ved administrativ beslutning,hvor en udlænding efter indrejsen i Danmark indgiver ansøgning om opholdstilladelse her ilandet, eller hvor en udlænding søger om asyl i et andet Schengenland.En karensperiode for udstedelse af visum er forskellig fra et indrejseforbud og kan såledeshave forskellig tidsmæssig udstrækning.En udlænding vil som udgangspunkt ikke kunne få Schengenvisum i en periode på

tre år,

hvis den pågældende efter indrejsen har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenlandi op til en måned ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.For udlændinge, der har søgt om forlængelse af visumopholdet og i den forbindelse ikkeoverholder de af udlændingemyndighederne fastsatte udrejsefrister, gælder tilsvarenderegler om karensperiode.12.6.1 Hvornår tildeles der ikke karensperioder?Der tildeles ikke karensperioder ved indgivelse af ansøgning om ægtefællefamilie-sammenføring, familiesammenføring med en fast samlever og familiesammenføring, hvoransøgeren er et mindreårigt barn under 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2.Det samme gør sig gældende ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, på grundlag af familiemæssig tilknytning til en herboende æg-tefælle eller fast samlever, eller på grundlag af familiesammenføring med et mindreårigtbarn under 15 år.Der tildeles endvidere ikke karensperioder ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere i Danmark, ved indgivelse afansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, på grundlag af fri-byordningen, eller hvis udlændingen indgiver og opnår opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6.En udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse, vil imidlertid i alle tilfæl-de ifalde en karensperiode, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende for-mål med ansøgningen om opholdstilladelse er at forlænge opholdet her i landet, og at deter åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse. Dette kan ek-sempelvis være tilfældet, hvor en ansøger tidligere er meddelt afslag på ægtefællesammen-føring under henvisning til 24 års-reglen, og hvor ansøgeren indgiver en ny ansøgning omopholdstilladelse på samme grundlag, selv om den pågældende ikke opfylder alderskravet.

Der tildeles herudover ikke karensperiode, hvis en visumansøger, der har ansøgt om og fåetafslag på asyl i forbindelse med et tidligere visumophold, har medvirket til sagens oplys-ning, og efter afslag på eller frafald af ansøgningen selv udrejste eller medvirkede til udrej-sen. En tidligere asylansøgning kan – uanset om der tildeles en karensperiode eller ej – havebetydning for vurderingen af immigrationsrisikoen.Der tildeles desuden ikke karensperiode, hvis en udlænding har opholdt sig i Danmark elleret andet Schengenland ud over et meddelt visums gyldighed alene som følge af et proces-suelt ophold, f.eks. i tilfælde hvor en udlænding søger om forlængelse af sit visum underopholdet i Danmark, og hvor Udlændingeservice ikke kan nå at færdigbehandle forlængel-sesansøgningen inden det oprindelige visums udløb. Det er dog en forudsætning, at udlæn-dingen udrejser i overensstemmelse med den udrejsefrist, der fastsættes i forbindelse medophøret af det processuelle ophold.Det gælder dog, at en udlænding, som opholder sig i Danmark eller et andet Schengenlanduden fornøden tilladelse ud over det tidsrum, der er angivet i det meddelte visum, på ny vilkunne få Schengenvisum, hvis den pågældende godtgør, at overskridelsen af det meddeltevisum skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges den pågældende til last. Omstændig-heder, der ikke kan lægges den pågældende til last, kan efter praksis f.eks. være tilfælde,hvor udlændingen har haft til hensigt at udrejse inden for den gyldige visumperiode, menikke har haft mulighed herfor som følge af f.eks. strejker, vejrliget eller sygdom.Der tildeles endelig ikke karensperiode, hvis en udlænding opholder sig i Danmark eller etandet Schengenland uden fornøden tilladelse i op til 15 dage ud over det antal dage, vi-summet er udstedt for, såfremt den pågældende udrejser af Schengenområdet inden udlø-bet af visummets gyldighedsperiode. Det er i den forbindelse en betingelse, at den pågæl-dende – ud over at gøre gældende at have misforstået tidspunktet for visummets udløb –anfører andre forhold, der understøtter, at den pågældende har været i god tro. Dette kaneksempelvis være tilfældet, hvis udlændingen anfører, at der har været vejledt forkert ellerufyldestgørende om visummets udløb, og hvor dette kan anses for godtgjort. Det er endvi-dere en betingelse, at visummets gyldighedsperiode går ud over det antal dage, som vi-summet giver udlændingen ret til at opholde sig i Schengenområdet, jf. nærmere heromafsnit 7.5.Udlændingen vil i disse tilfælde dog kun blive meddelt visum, såfremt det er første gang, atvedkommende har overskredet længden på et meddelt visum. Den pågældende vil således iforbindelse med behandlingen af en ny ansøgning om visum blive vejledt om, at visummeter meddelt på trods af den tidligere – undskyldelige – overskridelse, og at ansøgeren ved enoverskridelse af det nu meddelte visum vil ifalde en karensperiode på tre eller fem år.En udlænding, der er afskåret fra at få Schengenvisum inden for en karensperiode, vil somudgangspunkt alene kunne meddeles visum, hvis der foreligger ekstraordinære omstæn-

digheder. Ekstraordinære omstændigheder kan eksempelvis være livstruende sygdom hosreferencen eller dødsfald eller begravelse af et herboende nærtstående familiemedlem.En udlænding, der er afskåret fra at få Schengenvisum inden for en karensperiode, vil desu-den altid kunne få visum, hvis et afslag på visumansøgningen vil indebære en krænkelse afDanmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, jf. afsnit 10. Dette kan f.eks.være tilfældet, hvis en udlænding efter dansk ret er tillagt samvær med et herboende barn.

13 Praksis for ansøgere, der er udvist med indrejseforbud

Efter udlændingelovens § 3 a skal udlændinge, der har indrejseforbud, have visum for atindrejse og opholde sig i Danmark. Et sådant visum vil altid være nationalt begrænset. Dersondres i praksis mellem, om ansøgeren er udvist ved dom med indrejseforbud for bestan-dig, for 12 år, 6 år, eller 4 år eller er administrativt udvist med indrejseforbud i 2 år. Ud-gangspunktet er, at der ikke i tiden efter udrejsen og indtil indrejseforbuddets udløb med-deles visum. Visum kan i denne periode alene meddeles, såfremt der foreligger en ganskesærlig grund, jf. nedenfor.I alle tilfælde tages der ved behandlingen af visumansøgningen fra den udviste hensyn tilden pågældendes tilknytning her til landet, længden af indrejseforbuddet, forløbet af denmedgåede tid fra udrejsen, forbrydelsens art m.v. Hvis den udviste forinden har overtrådtindrejseforbuddet, gives som udgangspunkt altid afslag på visumansøgningen.

13.1 Særligt om ansøgere, der er udvist ved dom med indrejseforbud for bestandig

Er ansøgeren udvist ved dom med indrejseforbud for bestandig, kan visum alene udstedes ihelt ekstraordinære tilfælde. Til sådanne ansøgere kan der således ikke udstedes visum i deto første år efter udrejsen, medmindre ansøgerens tilstedeværelse i Danmark er bydendenødvendig, f.eks. hvis ansøgeren skal vidne i en retssag, hvor retten skønner, at ansøgerenstilstedeværelse er af væsentlig betydning for sagens gennemførelse, eller ved akut alvorligsygdom hos en herboende ægtefælle eller barn, og hvor hensynet til den herboende afgø-rende taler for udstedelse af visum til den udviste ansøger.Er ansøgeren ved dom udvist med indrejseforbud for bestandig, kan der – efter udløbet afde første to år efter udrejsen – alene udstedes visum, når ganske særlige grunde taler der-for, f.eks. ved alvorlig sygdom eller dødsfald hos herboende familie.Forud for meddelelse af visum til en person, der ved dom er udvist med indrejseforbud forbestandig, skal udlændingemyndighederne fra politiet indhente oplysning om risikoen for,at den pågældende under et ophold her i landet vil begå ny kriminalitet. Foreligger der ensådan risiko, bør dette indgå som et særdeles vægtigt argument imod meddelelse af visum.Det bør tillige tillægges betydning, hvis udsendelsen af den pågældende var problematisk.

13.2 Øvrige tilfælde

Er ansøgeren ved dom udvist med indrejseforbud for 12 år, 6 år eller 4 år, kan visum i den-ne periode alene meddeles, hvis der er en ganske særlig grund, f.eks. alvorlig sygdom ellerdødsfald hos herboende familie.Er ansøgeren udvist administrativt med indrejseforbud for 2 år, vil der efter udrejsen ikkeblive meddelt visum, medmindre der er en ganske særlig grund, f.eks. alvorlig sygdom ellerdødsfald hos herboende familie.

14 Forlængelse af Schengenvisum og forlængelse af ophold i Danmark

14.1 Forlængelse af Schengenvisum

Ifølge udlændingelovens § 4, 3. pkt., må varigheden af et sammenhængende visumopholdeller den samlede varighed af flere på hinanden følgende visumophold i Danmark og de øv-rige Schengenlande ikke overstige tre måneder (90 dage) pr. halvår regnet fra datoen forden første indrejse i Schengenlandene, jf. afsnit 7 ovenfor.Der kan således maksimalt meddeles Schengenvisum for tre måneders (90 dages) ophold iSchengenlandene pr. halvår.Er et Schengenvisum meddelt for tre måneder (90 dage), vil yderligere forlængelse alenekunne ske efter reglerne om forlængelse af ret til ophold i Danmark (nationalt visum), jf.udlændingelovens § 4 b, og straks nedenfor under afsnit 14.2 om forlængelse af ophold iDanmark. En forlængelse efter udlændingelovens § 4 b giver ikke mulighed for at rejse til etaf de øvrige Schengenlande.Er der ansøgt om og meddelt Schengenvisum for eksempelvis 30 dage, kan der under op-holdet i Danmark kun undtagelsesvis ske forlængelse op til tre måneder (90 dage), hvis be-tingelserne i udlændingebekendtgørelsens § 18, stk. 1, er opfyldt.Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 18, stk. 1, at en udlændings visumophold her ilandet kan forlænges op til maksimalt tre måneder (90 dage), når der foreligger force maje-ure, eller når humanitære hensyn eller tungtvejende forretningsmæssige eller personligegrunde taler derfor. Forlængelse kan dog, medmindre særlige grunde taler derimod, kunske på grundlag af oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for visumudstedelsen, og kun,hvis formålet med opholdet ikke ændres.Betingelserne efter udlændingebekendtgørelsens § 18, stk. 1, er for eksempel opfyldt, hvisansøgerens begrundelse for ansøgningen om forlængelse indtil tre måneder (90 dage), er,at det flyselskab, den pågældende rejser med, strejker, eller hvis vejrliget umuliggør udrej-se, eller ansøgeren eller den person, ansøgeren besøger, er blevet alvorligt syg, eller hvis envigtig handel ikke har kunnet afvikles inden for den meddelte visumperiode og forventesafsluttet inden for ganske kort tid.

14.2 Forlængelse af ophold i Danmark

Det følger af udlændingelovens § 4 b, at en udlænding, der har opholdt sig i Danmark elleret andet Schengenland i medfør af udlændingelovens §§ 2-3 a – dvs. en udlænding, der erstatsborger i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalenom Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en udlænding, der er visumpligtig vedindrejsen til Danmark eller en udlænding, der er visumfri ved indrejsen til Danmark – i sær-lige tilfælde kan få forlænget sin ret til ophold her i landet.Forlængelse af opholdet i Danmark efter udlændingelovens § 4 b ud over et meddeltSchengenvisum kan kun ske med op til yderligere tre måneder (90 dage) – dvs. i alt højstseks måneders (180 dages) ophold – og kun, når ansøgeren er omfattet af en af følgendegrupper:Ægtefæller eller faste samlevere, som er indrejst i Danmark på et tidspunkt, hvorbegge parter har en alder på mindst 23 år og seks måneder, og for at sikre, at deægtefæller og faste samlevere, som ikke opfylder 24 års kravet i udlændingelovensbestemmelser om familiesammenføring, får mulighed for at blive sammen, indtiludlændingemyndighederne har afgjort, om de øvrige betingelser for familiesam-menføring er opfyldt, ogstatsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er på besøg hos herboende ægte-fæller, faste samlevere, kærester/forlovede, forældre, børn og søskende, samttredjelandsstatsborgere, som er på besøg hos herboende ægtefæller, faste samle-vere, kærester/forlovede, forældre, børn og søskende, som er herboende statsbor-gere fra et EU/EØS-land eller Schweiz.

For øvrige persongrupper vil forlængelse efter udlændingelovens § 4 b alene kunne ske,hvis der et tale om ekstraordinære omstændigheder, herunder i tilfælde af alvorlig sygdomhos ansøgeren eller den herboende reference eller dødsfald hos den herboende reference.Det er en forudsætning for at kunne få forlænget et ophold i Danmark efter udlændingelo-vens § 4 b, at der er tale om en pludselig opstået situation, som ikke forelå på tidspunktetfor visumudstedelsen, og at ansøgeren således ikke havde mulighed for at tilrettelægge vi-sumopholdet herefter.Det bemærkes, at det forlængede ophold alene giver ret til ophold i Danmark og såledesikke giver ret til ophold i de andre Schengenlande.

15 Praksis for visumpligtige familiemedlemmer til unionsborgere og til danske statsbor-

gere, som udnytter, eller som har udnyttet deres ret til fri bevægelighed i et andet

EU/EØS-land eller Schweiz

Visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en statsborger fra etandet EU/EØS-land eller Schweiz (i det følgende benævnt unionsborger), som bor i Dan-mark, har ret til at få deres visumansøgning behandlet i henhold til EU-reglerne.Det samme gælder visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til enunionsborger, hvor unionsborgeren planlægger at rejse til Danmark f.eks. på et turistbesøgeller med henblik på at bosætte sig her i landet.De særlige regler skyldes, at en unionsborger, der udnytter retten, eller som planlægger atudnytte retten til fri bevægelighed i Danmark – i henhold til EU-reglerne om fri bevægelig-hed – har ret til at blive ledsaget af eller få tilslutning af de nærmeste familiemedlemmer.Dette gælder, selv om familiemedlemmerne er statsborgere i et tredjeland. Den pågælden-de unionsborger forudsættes således at benytte retten til fri bevægelighed efter EU-reglerne.Ligesom unionsborgere kan udnytte deres ret til fri bevægelighed i Danmark, kan danskestatsborgere udnytte deres ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land end Danmark,samt i Schweiz.Visumpligtige familiemedlemmer til en dansk statsborger, der udnytter retten til fri bevæ-gelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz f.eks. som arbejdstager, har også ret til at fåderes visumansøgning behandlet i henhold til EU-reglerne, hvis de ønsker at rejse til Dan-mark på turist- eller familiebesøg sammen med den danske statsborger.Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers rettil at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EU-opholdsdirektivet) finderdog ikke anvendelse for danske statsborgere, som ikke udnytter retten til fri bevægelighed iet andet EU/EØS-land eller Schweiz, og vedkommendes familiemedlemmer har i sådannetilfælde følgelig ikke adgang til at få behandlet deres visumansøgninger på baggrund af EU-rettens regler. Det samme gælder, for så vidt angår familiemedlemmer til en dansk stats-borger, som arbejder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, men som har bevaret sin bopæli Danmark.Dog vil familiemedlemmer til en dansk statsborger, der har udnyttet sin ret til fri bevæge-lighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som i den forbindelse har haft et reelt ogfaktisk ophold i det pågældende land, kunne få behandlet deres ansøgning om visum efterEU-reglerne. Det er i den forbindelse en betingelse, at flytningen er en realitet, og der måikke blot være tale om et kortvarigt ophold for eksempel på et hotelværelse. Der vil altidblive foretaget en konkret og individuel vurdering af, om den danske statsborgers ophold iet andet EU/EØS-land eller Schweiz kan karakteriseres som reelt og faktisk, men en dansk

statsborger, som har haft lejet et fremlejet værelse eller har været tilflyttet en c/o adressehos slægtninge eller bekendte for en kortvarig periode, vil som udgangspunkt ikke opfyldekravet om at have etableret et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land. Til forskelherfra opfylder en dansk statsborger, som har haft et længerevarende ophold i en lejelej-lighed på grundlag en tidsubegrænset lejekontrakt eller i en bolig, som den pågældende harkøbt, umiddelbart kravet om etablering af et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land.Der kan f.eks. være tale om en dansk statsborger, som har arbejdet i Tyskland, men som nuer vendt tilbage til Danmark, og som ønsker at medbringe sin visumpligtige familie. Der stil-les i den forbindelse betingelse om, at familiemedlemmernes visumansøgning indgives se-nest samtidig med den danske statsborgers genindrejse til Danmark, eller at ansøgningensindgivelse ligger i naturlig forlængelse heraf. Det beror på en konkret vurdering, om en vi-sumansøgning kan anses for indgivet i naturlig forlængelse af den danske statsborgers gen-indrejse til Danmark. Der vil ved vurderingen heraf blive lagt vægt på baggrunden for, at an-søgningen er indgivet på et senere tidspunkt, herunder om familiemedlemmet af særligearbejds- eller uddannelsesmæssige grunde har udskudt ansøgningen, samt varigheden afden tidsmæssige forskel.Endvidere stilles der krav om, at den danske statsborger og familiemedlemmet har haft etreelt samliv i det EU/EØS-land eller Schweiz, hvor den danske statsborger har udnyttet sinret til fri bevægelighed.Det forhold, at et familiemedlem til en unionsborger eller til en dansk statsborger meddelesvisum efter EU-reglerne, medfører ikke, at den pågældende i tilfælde af en efterfølgendeindgivelse af en ansøgning om familiesammenføring efter EU-reglerne automatisk opfylderbetingelserne herfor. Dette vil således bero på Statsforvaltningernes eller Udlændingeser-vices konkrete vurdering af, om ansøgeren opfylder betingelserne herfor.Med familiemedlemmer forstås i denne sammenhæng:

ægtefælleregistreret partnerfast samlever over 18 årdirekte efterkommere under 21 år (det vil sige børn, børnebørn, osv.) af EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborger eller af ægte-fællen/den registrerede partner/den faste samleverdirekte efterkommere over 21 år (det vil sige børn, børnebørn, osv.) af EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborger eller af ægte-fællen/den registrerede partner/den faste samlever, som forsørges af EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborger eller af ægte-fællen/den registrerede partner/den faste samlever

slægtninge i opstigende linje (det vil sige forældre, bedsteforældre, osv.) til EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborger eller til ægte-fællen/den registrerede partner/den faste samlever, der forsørges af EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborger eller af ægte-fællen/den registrerede partner/den faste samleverandre familiemedlemmer (det vil sige søskende, fætre, kusiner m.v.), hvis de i detland, de ankommer fra, forsørges af EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske stats-borger/den danske statsborger eller er optaget i dennes husstandandre familiemedlemmer (det vil sige søskende, fætre, kusiner m.v.) hvis alvorligehelbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at EU/EØS-statsborgeren/denschweiziske statsborger/den danske statsborger personligt plejer de pågældende

Unionsborgerens eller den danske statsborgers familiemedlemmer skal på sædvanlig vis –forudsat at familiemedlemmerne er statsborgere i et visumpligtigt land – indgive en visum-ansøgning ved en dansk repræsentation i udlandet.En visumansøgning indgivet af et familiemedlem til en unionsborger eller til en dansk stats-borger, der udnytter, eller som har udnyttet retten til fri bevægelighed, behandles efter ensærlig hasteprocedure, som kun må overskride 15 dage i helt særlige tilfælde, som skal væ-re tilstrækkeligt begrundede. Der skal endvidere ikke betales gebyr, ligesom der ikke måstilles krav om rejsesygeforsikring på repræsentationen i forbindelse med indgivelse af ensådan visumansøgning. Endvidere kan et visum ikke betinges af, at visumansøgeren er i be-siddelse af de nødvendige midler til opholdet her i landet. Der meddeles som udgangspunktvisum til visumansøgeren, medmindre ansøgeren udgør en trussel imod sikkerheden ellerden offentlige orden eller sundhed.Det kan således alene kræves, at et familiemedlem til en unionsborger eller til en danskstatsborger, som udnytter, eller som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andetEU/EØS-land eller Schweiz, ved indgivelsen af visumansøgningen foreviser gyldigt pas elleranden gyldig rejselegitimation efter dansk praksis samt dokumentation for familieforholdettil unionsborgeren. Herudover vil der blive krævet dokumentation for, at unionsborgereneller den danske statsborger udnytter eller har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i Dan-mark eller i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, samt i tilfælde af, at den danske statsbor-ger er genindrejst til Danmark, dokumentation for tidspunktet herfor. Endelig vil der overfor et familiemedlem til en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed iet andet EU/EØS-land eller Schweiz, blive krævet dokumentation for, at familiemedlemmetog den danske statsborger har haft et reelt samliv i det EU/EØS-land eller Schweiz, hvor dendanske statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.Der kan således ikke stilles yderligere krav som betingelse for udstedelse af visum, såsom atvisumansøgeren skal være i besiddelse af en rejsesygeforsikring eller nødvendige midler tilophold.

Der henvises i øvrigt til direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deresfamiliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.I en situation hvor en tredjelandsstatsborger, der er forælder til et mindreårigt barn, som erstatsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, og hvor det mindreårige barn opholder sig ellerønsker at indrejse i Danmark på baggrund af, at barnet har tilstrækkelige midler, idet foræl-deren forsørger barnet, har forælderen endvidere ret til at få sin visumansøgning behandletefter EU-reglerne, som disse er beskrevet ovenfor. Dette følger af en dom afsagt af EF-domstolen den 19. oktober 2004.En forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger, og som udnytter eller har ud-nyttet retten til fri bevægelighed i et andet EU-land, har på samme vis ret til at få sin visum-ansøgning behandlet efter EU-reglerne. Visumansøgningen behandles i så fald efter EU-reglerne i forhold til danske statsborgere, som er beskrevet ovenfor.

16 Visumfrihed for tyrkiske statsborgere der skal udføre en tjenesteydelse i Danmark

Tyrkiske statsborgere, der bor og arbejder i Tyrkiet, og som kan betegnes som tjenesteyde-re, kan indrejse visumfrit i Danmark, hvis formålet med opholdet i Danmark er at udføre entjenesteydelse i Danmark af kortere varighed. En tjenesteyder er en person, der mod beta-ling udfører en midlertidig og tidsbegrænset ydelse for en anden person uden at være ansataf denne.Efter dansk lovgivning er det som udgangspunkt ikke tilladt for en udlænding at arbejde iDanmark uden forinden at have fået en arbejdstilladelse. I udlændingebekendtgørelsens §29, er der dog opremset en række typer af beskæftigelse, som ikke kræver arbejdstilladelse.En tyrkisk statsborger, som ønsker at udføre en tjenesteydelse i Danmark, skal derfor – for-ud for indrejsen i Danmark – undersøge, om det planlagte arbejde er omfattet af udlændin-gebekendtgørelsens § 29, eller om den pågældende først skal have en arbejdstilladelse. Isidstnævnte tilfælde skal arbejdstilladelsen være opnået, før den tyrkiske tjenesteyder kanindrejse i Danmark.Hvis udførelsen af den tjenesteydelse, som den tyrkiske statsborger skal udføre i Danmark,vil vare mere end tre måneder (90 dage), kan visumfritagelsen ikke anvendes som indrejse-grundlag, idet et visumfrit ophold højst må vare tre måneder pr. seks måneder. Den tyrki-ske tjenesteyder skal derfor i denne situation søge om opholds- og arbejdstilladelse hos Ud-lændingeservice forud for indrejsen i Danmark.En tyrkisk statsborger, som skal indrejse i Danmark for at levere en tjenesteydelse af undertre måneders varighed, og som derfor er fritaget for krav om visum, skal – som betingelsefor at kunne indrejse i Danmark uden visum – dokumentere over for kontrollen ved dendanske grænse, at han/hun er tyrkisk statsborger, og ejer en virksomhed, der er lovligtetableret i Tyrkiet, eller er ansat i en virksomhed, der er lovligt etableret i Tyrkiet. Endvidereskal den pågældende dokumentere, at han/hun skal levere en tjenesteydelse i Danmark.

NOTAT

om visumpraksis gældende fra den 5. april 2010

1

Indledning ____________________________________________________________ 5

2 Væsentlige ændringer i visumpraksis i forhold til notat om visumpraksis af 18. marts

2009_____________________________________________________________________ 6

3

4

Retsgrundlag __________________________________________________________ 7

Kompetencefordelingen mellem udlændingemyndighederne ___________________ 9

5

Ansøgning om visum ___________________________________________________ 11

6

7

Sagsbehandlingstider __________________________________________________ 12

Schengenvisum _______________________________________________________ 15

8

Landeinddeling i grupper – Generelle betragtninger__________________________ 21

9

Praksis for meddelelse af Schengenvisum til særlige formål____________________ 38

10 Danmarks internationale forpligtelser – EMRK artikel 8 _______________________43

11 Økonomisk sikkerhedsstillelse ___________________________________________ 43

12 Afslag på visum – særlige tilfælde ________________________________________ 47

13 Praksis for ansøgere, der er udvist med indrejseforbud _______________________52

14 Forlængelse af Schengenvisum og forlængelse af ophold i Danmark_____________ 53

15 Praksis for visumpligtige familiemedlemmer til unionsborgere og til danske

statsborgere, som udnytter, eller som har udnyttet deres ret til fri bevægelighed i et

andet EU/EØS-land eller Schweiz_____________________________________________ 55

16 Visumfrihed for tyrkiske statsborgere der skal udføre en tjenesteydelse i Danmark 58

1

Indledning

2

Væsentlige ændringer i visumpraksis i forhold til notat om visumpraksis af 18. marts

2009

Visumkodeks

Ændringer i landegruppeinddelingen

Krav om udstationering ændres til krav om fast etablering

3

Retsgrundlag

4

Kompetencefordelingen mellem udlændingemyndighederne

4.1

Repræsentationsaftaler

5

Ansøgning om visum

5.1

Antagelighed

5.2

Afvisning af ansøgning om visum

5.3

Afslag på ansøgning om visum på grund af formelle mangler

6

Sagsbehandlingstider

7

7.1

Schengenvisum

Definition på et Schengenvisum

7.2

Schengenlandene

7.3

Grundlæggende betingelser for at et Schengenvisum kan udstedes

7.4

Nationalt begrænset visum (visum med begrænset territorial gyldighed)

7.5

Et visums gyldighed

7.6

Beregningen af ”første indrejse” ved gentagne indrejser på visum

7.7

Et visums gyldighed i tilfælde af graviditet hos ansøger

7.8

Krav om personligt fremmøde i visse visumsager

8

Landeinddeling i grupper – Generelle betragtninger

altid

fastboende

ægtefæller

mindreårige børn

8.1

Særligt om visumlempelsesaftaler med forskellige tredjelande

8.2