UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 119: Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. april 2010 for så vidt angår integrationsministeriets område, fra integrationsministeren

Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22. – 23. april2010Dagsordenspunkt 10): Kommissionens handlingsplan om implementering af Stockholm-programmet – såvel Integrationsministeriets som Justitsministeriets område.........................................2Dagsordenspunkt 11): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse afen aftale mellem Unionen og Tyrkiet vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligtophold*......................................................................................................................................................5Dagsordenspunkt 12): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ........................9Dagsordenspunkt 13): Canada og visumreciprocitet .............................................................................12Dagsordenspunkt 14: Udkast til rådsbeslutning om supplering af Schengen-grænsekodeksen for så vidt angår overvågning af de ydre søgrænser inden forrammerne af det operative samarbejde, der samordnes af FRONTEX* (KOM(2009)658final) ........................................................................................................................................................15

Dagsordenspunkt 10): Kommissionens handlingsplan om implementering af Stock-holm-programmet – såvel Integrationsministeriets som Justitsministeriets områdeNyt notatResumé:Som opfølgning på Det Europæiske Råds vedtagelse af Stockholm-programmet den 11.-12.december 2009 vil Kommissionen på rådsmødet præsentere sin handlingsplan for pro-grammets implementering. Stockholm-programmet udgør arbejdsprogrammet på områdetfor retlige og indre anliggender i perioden 2010 til 2014. Sagen har ikke i sig selv lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet er derfor ikke rele-vant. Regeringen er overordnet positiv over for Stockholm-programmet og finder det vigtigtat få fastlagt den nærmere ramme for udmøntningen af programmet.1. BaggrundDet Europæiske Råd (DER) fastlagde på sit møde i Tampere i 1999 de politiske retningslin-jer og delmål for de følgende fem års udmøntning af Amsterdam-traktatens enkelte bestem-melser på området for retlige og indre anliggender. Denne såkaldte Tampere-køreplan udløbden 1. maj 2004.Herefter fastlagde DER på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt arbejdsprogram”Haag-programmet” til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU. DER opfordredeKommissionen til at fremlægge en handlingsplan i 2005 med forslag til konkrete tiltag og entidsplan for vedtagelsen og gennemførelsen. Der blev efterfølgende i juni 2005 vedtaget ensamlet handlingsplan om implementeringen af Haag-programmet. Haag-programmet udløbved udgangen af 2009.På Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009 blev et nyt flerårigt arbejdspro-gram på området for retlige og indre anliggender, det såkaldte Stockholm-program, for peri-oden 2010-2014 vedtaget. Det Europæiske Råd opfordrede samtidig Kommissionen til atfremsætte en handlingsplan for programmets implementering, der skal vedtages senest i juni2010.Kommissionen forventes at vedtage fremsættelsen af sin handlingsplan til implementering afStockholm-programmet på sit møde den 20. april 2010. Handlingsplanen vil angå initiativerbåde inden for Integrationsministeriets og Justitsministeriets område.På rådsmødet den 22.-23. april 2010 forventes Kommissionen at præsentere handlingspla-nen for Rådet.2. Formål og indholdHandlingsplanen vil indeholde forslag til implementering af Stockholm-programmet.

Stockholm-programmets 6 hovedprioriteter er 1) fremme af unionsborgerskab og grundlæg-gende rettigheder, 2) et Europa for ret og retfærdighed blandt andet med henblik på at gøredet lettere for borgerne at få deres sager for domstolen overalt i EU, 3) et Europa, der yderbeskyttelse, med fokus på at udvikle en strategi for den indre sikkerhed i EU, 4) adgang tilEuropa i en globaliseret verden, hvor visum- og grænsepolitikken skal tage hensyn til ad-gang for personer med en legitim interesse og samtidig garantere borgernes sikkerhed, 5) etEuropa for ansvar, solidaritet og partnerskab i migrations- og asylanliggender, der vedrøreriværksættelse af en egentlig indvandrings- og asylpolitik, bekæmpelse af den ulovlige ind-vandring og styrket integration, og 6) Europas rolle i en globaliseret verden, der understregervigtigheden af den eksterne dimension i forhold til EU’s politikker på området for retlige ogindre anliggender.Det nærmere indhold af handlingsplanen kendes endnu ikke.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforKommissionens handlingsplan om implementering af Stockholm-programmet har ikke i sigselv lovgivningsmæssige konsekvenser.Eventuelle retsakter, der måtte blive vedtaget som led i gennemførelsen af det nye program,vil blive fremsat med hjemmel i afsnit V i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-område, og de vil derfor som udgangspunkt være omfattet af Protokollen om Danmarks Stil-ling.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsområde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der ervedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsområde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stillinginden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin natio-nale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forplig-telse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Eventuelle nye forslags konsekvenser for dansk ret vil blive vurderet efter fremsættelsen.

4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er overordnet positiv over for Stockholm-programmet og finder det vigtigt at fåfastlagt den nærmere ramme for udmøntningen af programmet.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om andre landes holdning til sagen.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig procedure i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 22. – 23. april 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetSagen vurderes ikke at have relevans i forhold til nærhedsprincippet. Forslag som udsprin-ger af handlingsplanen, vil efterfølgende skulle vurderes selvstændigt i forhold til nærheds-princippet.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserFastlæggelsen af en handlingsplan for implementeringen af Stockholm-programmet har ikkei sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige ellerforbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.Såfremt der efterfølgende som led i gennemførelsen af det nye program på området for retli-ge og indre anliggender bliver vedtaget nye EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medførestatsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, som det ikke er muligt at skønne overpå nuværende tidspunkt. Eventuelle nye forslags statsfinansielle konsekvenser vil blive vur-deret ved fremsættelsen.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og Integrationspolitik.Udvalgene blev orienteret om selve Stockholm-programmet forud for rådsmødet for retligeog indre anliggender den 30. november og 1. december 2009.

Nyt notat.Resumé:Kommissionen er tæt på den afsluttende fase i forhold til at afslutte forhandlingerne medTyrkiet om en tilbagetagelsesaftale, Kommissionens forslag til rådsafgørelser foreligger end-nu ikke, men vil indeholde bestemmelser om Unionens undertegnelse og indgåelse af en til-bagetagelsesaftale med Tyrkiet. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen afforslagene. Regeringen er positiv over for indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem EUog Tyrkiet og vil tage vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.1. BaggrundKommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.-29. november 2002mandat til at føre forhandlinger med Tyrkiet med henblik på indgåelse af en aftale om tilba-getagelse mellem Fællesskabet (nu Unionen) og Tyrkiet.Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis under-tegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og Tyrkiet om tilbagetagelse af personermed ulovligt ophold.Kommissionens forslag forventes fremsat under henvisning til Lissabon-traktatens artikel 79,nr. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 6, litra a.Forslag om undertegnelse skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Forlag om indgåelseaf aftalen vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. april 2010 ventes Kommissionen atorientere om fremskridt i forhandlingerne, og forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse afaftalen ventes vedtaget på et rådsmøde snarligt derefter.

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget på et ef-terfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.2. Formål og indholdForhandlingerne mellem Kommissionen og Tyrkiet om en tilbagetagelsesaftale er nu gåetind i den afsluttende fase. Når forhandlingerne er afsluttet, vil Kommissionen snarest derefterfremsætte forslag om undertegnelse og indgåelse af aftalen. Disse forslag foreligger endnuikke.Den ene rådsafgørelse ventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person,der på Unionens vegne skal undertegne aftalen mellem Unionen og Tyrkiet. Den andenrådsafgørelse ventes at vedrøre aftalens efterfølgende indgåelse og godkendelse på Unio-nens vegne.Tilbagetagelsesaftalen ventes blandt andet at fastslå parternes forpligtelse til at tilbagetageegne statsborgere med ulovligt ophold på Unionenss eller Tyrkiets område, samt – undervisse omstændigheder – statsløse personer og tredjelandsstatsborgere med ulovligt opholdpå Unionens eller Tyrkiets område.Aftalen ventes endvidere at indeholde bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vil-kår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationa-litet og udstedelse af rejsedokumenter.Aftalen ventes tillige at indeholde bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger iforbindelse med behandling af sager om tilbagetagelse.Der vil i tilknytning til aftalen være indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark ogTyrkiet snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de eromfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Unionens aftaleom tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Tyrkiet for-ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Tyrkiet ogvil tage vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande støtter Kommissionens bestræbelser på at afslutte forhandlingerne med Tyr-kiet om en tilbagetagelsesaftale og ventes at støtte vedtagelsen af forslagene, når disse fo-religger.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.- 23. april2010.Amnesty International har den 7. april 2010 indsendt bemærkninger til sagen, hvori de giverudtryk for stærk bekymring for, at Danmark og EU med en kommende aftale med Tyrkiet kanrisikere at bryde non-refoulement princippet, hvis det viser sig, at tredjelandsstatsborgereudvises fra Tyrkiet uden at have haft mulighed for at søge asyl, hvis de reelt havde krav påbeskyttelse.Amnesty International håber på denne baggrund, at EU og Danmark vil genoverveje be-stemmelserne om udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en tilbageta-gelsesaftale med Tyrkiet.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal i henhold til Lissabon-traktatens artikel 218, stk. 6, litra a, v) god-kende aftalen, hvilket vil ske efter undertegnelsen.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Tyrkiet om tilbagetagelse via en af-tale mellem EU og Tyrkiet. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene eromfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggende.En indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Tyrkiet forventes ikke at have hver-ken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-ge konsekvenser for Danmark.

Dagsordenspunkt 12): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)Revideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 30. november til 1. december 2009 ermarkeret med kursiv.Resumé:For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem(VIS) vil der under rådsmødet (retlige og indre anliggender) blive orienteret af formandskabetog Kommissionen om status for gennemførelsen af VIS. Da der alene er tale om et oriente-ringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesomnærhedsprincippet ikke er relevant. Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.1. BaggrundEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database ogkommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldtklar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet denødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herforblev i december 2008fastlagttil december 2009, menblev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novembertil 1. december 2009 udsat til december 2010.Rådet vedtog den 27.-28. november 2008 konklusioner om oprettelsen en koordineringsme-kanisme kaldet ”VIS’ venner”, der skal understøtte udviklingen og gennemførelsen af de na-tionale dele af VIS projektet og deres tilknytning til den centrale del af VIS.VIS’ venner har det siddende EU-formandskab som formand, og gruppen sammensættes afembedsmænd på højtstående niveau, som deltager i koordineringen af de nationale ogKommissionens forberedelser til VIS.Udviklingsarbejdet med VIS i efteråret 2008 har ført til, at Kommissionen på det første mødei VIS’ venner, der blev afholdt den 17. december 2008, oplyste, at det kan forventes, at ud-rulningen af VIS kan starte omkring nytår 2009/10.Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. september 2009 blev det konstate-ret, at både Kommissionen og visse medlemslande er forsinkede i gennemførelsesproces-sen, hvorefter udrulningen af VIS næppevilleske før september 2010. Formandskabet ogSide 9

Kommissionenudarbejdede derefteren ny tidsplan på baggrund af en undersøgelse af om-fanget af de forhold, derforårsagedeforsinkelsen.Den nyetidsplanblev fremlagt tilvedta-gelse på Rådets møde den 30. november - 1. december 2009,og Rådet tilsluttede sigdennye tidsplan, hvorefter VIS vil blive idriftsat per december 2010.På rådsmødet den22. - 23. april 2010forventes formandskabet og Kommissionen at orien-tere om status for gennemførelsen af VIS.2. Formål og indholdFor at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem(VIS) vil der under rådsmødet (retlige og indre anliggender) blive orienteret om status forgennemførelsen af VIS.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling(efter ikrafttræden af Lis-sabon-tratkaten artikel 4 i Protokol om Danmarks stilling)givet meddelelse om, at Danmarkvil gennemføre VIS i Danmark, hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431 af 1. juni2008, lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visuminformati-onssystemet m.v.).4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage orienteringen til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande forventes at tage orienteringen til efterretning.6. HøringSagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-vandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 22.-23. april 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDer er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at havestatsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser.Gennemførelsen af VIS vurderes efterden på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november til 1. december 2009 fastlagte nye tidsplan for VISat kunne holdes inden forde hidtil afsatte rammer.10.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som derblev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-bruar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. ok-tober 2009og den 30. november til den 1. december 2009.

Dagsordenspunkt 13): Canada og visumreciprocitetRevideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 25. -26. februar 2010er markeret med kursiv.Resumé:Som opfølgning på rådsmødet (retlige og indre anliggender) i februar 2010 forventes det, atKommissionen på rådsmødet vil præsentere en statusrapport om sagen med henblik på atinformere om sine drøftelser med Canada i forhold til at få løftet det genindførte visumkravover for statsborgere fra Tjekkiet, og at der vil blive lejlighed til en drøftelse blandt medlems-staterne om sagen. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen støtter en drøftelse af sagen irådsregi.

1. BaggrundIfølge bilag II i visumforordningen (Rådets forordning EF 539/2001 som ændret ved forord-ning EF 851/2005) er canadiske statsborgere fritaget for visum ved indrejse til Schengen-lande.Canada ophævede visumpligten for statsborgere fra Tjekkiet i 2007, men genindførte den ijuli 2009 under henvisning til en markant vækst i antallet af asylansøgere fra Tjekkiet.Kommissionen vedtog den 20. oktober 2009 en ad-hoc rapport om genindførsel af visa i Ca-nada over for tjekkiske statsborgere (KOM(2009) 562 endelig), hvoraf blandt andet fremgår,at der er tale om første gang et tredjeland genindfører en visumforpligtelse for et EU-land.På rådsmødet den 23. oktober 2009 præsenterede Kommissionen sin rapport om Canadasgenindførsel af visumpligt for tjekkiske statsborgere. Der var flere solidaritetstilkendegivelsertil Tjekkiet fra andre medlemsstater og støtte til Kommissionens forslag i rapporten om fort-satte mæglingsforsøg og eventuelt genindførelse af visumpligt for bestemte kategorier af ca-nadiske statsborgere (ihændehavere af diplomat- og servicepas).Sagen blev derudoverdrøftet på rådsmødet den 25. – 26. februar 2010.På rådsmødet den 22.- 23. april 2010 ventes Kommissionen at redegøre for udviklingen isagen ved fremlæggelse af en statusrapport, og der forudses en drøftelse blandt medlems-staterne herom.2. Formål og indholdHvis et tredjeland, der er opført på visumforordningens liste (bilag II) over lande, hvis stats-borgere er fritaget for visum, indfører visumpligt for en medlemsstats statsborgere, aflæggerKommissionen ifølge visumforordningens artikel 1, stk. 4, litra c, i samråd med den berørtemedlemsstat rapport til Rådet. Rapporten kan være ledsaget af et forslag om midlertidig gen-

indførelse af visumpligten for det pågældende tredjelands statsborgere. Rådet træffer senesttre måneder efter et sådant forslag fra Kommissionen afgørelse med kvalificeret flertal.Tjekkiet er som følge af EU’s fælles visumpolitik frataget muligheden for at foretage enegenhændig genindførelse af visumpligt over for canadiske statsborgere. Tjekkiet har imid-lertid i medfør af visumforordningen mulighed for egenhændigt at indføre visumpligt for inde-havere af diplomat- og tjenestepas, hvilket Tjekkiet, efter det oplyste, har gjort.Efter rådsmødet den 23. oktober 2009 har Kommissionen været i dialog med Canada og for-søgt mægling med Canada i forhold til at få løftet det genindførte visumkrav over for stats-borgere fra Tjekkiet.I brev af 3. februar 2010 har Canada redegjort for sit syn på sagen, herunder at Canada in-den for de sidste 4 år har indført visumfrihed for syv EU lande, at det er Canadas suveræneret at beslutte, hvilke landes borgere, der er visumpligtige, og at Canada siden visumfrihedblev indført over for Tjekkiet har modtaget næsten 3.000 asylansøgninger fra tjekkiske stats-borgere. Canada mener derfor, hverken at det er rimeligt eller proportionalt, at Kommissio-nen truer med gengældelsesskridt.På sidste rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. februar 2010 redegjordeKommissionen for sagens status, herunder genåbningen af det canadiske visumkontor iPrag i december 2009 og for det planlagte ekspertforhandlingsmøde mellem Tjekkiet, Cana-da og Kommissionen den 15. marts 2010.Kommissionens statusrapport til brug for rådsmødet den 22. – 23. april 2010 foreligger end-nu ikke.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en drøftelse af sagen i rådsregi.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om andre landes holdning til sagen.6. HøringSagen har senest været sendt i skriftlig procedure i Specialudvalget vedrørende Asyl- ogIndvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 22. – 23. april 2010.

7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om spørgsmål om gensidighed i forhold til krav om visum mellem Schengen-landene og et tredjeland, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Sagen har endvi-dere hverken miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet den 23. oktober 2009 og 25. – 26. februar2010.

Dagsordenspunkt 14: Udkast til rådsbeslutning om supplering af Schengen-grænsekodeksen for så vidt angår overvågning af de ydre søgrænser inden for ram-merne af det operative samarbejde, der samordnes af FRONTEX* (KOM(2009)658 fi-nal)Nyt notatResumé:Ifølge Schengen-grænsekodeksen står Kommissionen i samarbejde med et udvalg af re-præsentanter for medlemsstaterne for at vedtage yderligere retningslinjer for grænseover-vågning. Kommissionen har på den baggrund fremsat et forslag om retningslinjer for, hvor-dan overvågningsaktiviteter, herunder redningsaktioner og ilandsætning af reddede perso-ner, skal foregå, når disse finder sted indenfor rammerne af en fælles FRONTEX-koordineretoperation. Forslaget medfører ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Danmark deltager som følge af forbeholdetikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget vedtages som led i komitologiproceduren underSchengen-grænsekodeks. Forordningen udgør en udbygning af Schengen-reglerne, somDanmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling har valgt at tilslutte sig på mellem-statsligt grundlag. Regeringen er enig i, at der bør fastlægges fælles retningslinjer for red-ningsaktioner og ilandsætning af personer ved Frontex-operationer i overensstemmelse medrelevante internationale forpligtelser.1.Baggrund1

Behovet for klare regler for deltagelse i fælles FRONTEX-koordinerede operationer til søs erpåpeget flere gange af EU’s stats- og regeringschefer og fagministre, herunder senest i kon-klusionerne fra Det Europæiske Råds (DER) møde den 29.-30. oktober 2009, ligesom detindgår i Stockholmprogrammet vedtaget af DER den 11. december 2009.Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførel-se af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) giveri artikel 12 stk. 5, Kommissionen mandat til i samarbejde med et udvalg af repræsentanterfor medlemsstaterne (Schengen-grænsekodekskomiteen) at vedtage yderligere retningslinjerfor grænseovervågning efter komitologi-proceduren.De nærmere regler for vedtagelse af sådanne retningslinjer efter komitologi-procedurenfremgår af Rådets afgørelse 1999/468 af 28. juni 1999 som ændret ved rådsafgørelse2006/512 af 17. juli 2006 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennem-1

førelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Konkret er der tale om forskriftsprocedurenmed Europa-Parlamentet.Et udkast til retningslinjer for Frontex-operationer til søs blev drøftet på et møde i Schengen-grænsekodekskomiteen den 19. oktober 2009, og komiteen afgav sin formelle holdning tilforslaget. Der blev imidlertid ikke opnået det fornødne kvalificerede flertal til vedtagelse afbeslutningen, hvorfor et udkast til rådsbeslutning af 27. november 2009 blev oversendt tilRådet og Europa-Parlamentet den 7. december 2009 i overensstemmelse med komitologi-proceduren.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Uni-ons funktionsområde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der ervedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsområde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stillinginden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin na-tionale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig for-pligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Danmark deltog ikke i vedtagelsen af Schengen-grænsekodeksen (forordning 562/2006/EF),men har efterfølgende i henhold til protokollen om Danmarks stilling ved brev af 8. juni 2006meddelt, at Danmark har besluttet at gennemføre forordningen i dansk ret. Dette er sket vedlov nr. 301 af 19. april 2006.Det fremgår af Kommissionens forslag, at Danmark herefter er forpligtet til at gennemførerådsbeslutningen, hvis den vedtages.Europa-Parlamentet stemte om forslaget under sin samling den 24.-25. marts 2010, hvor detfornødne flertal for at godkende Kommissionens udkast blev opnået.Beslutningen kan derfor nu vedtages af Rådet med kvalificeret flertal, hvilket forventes at skepå rådsmødet den 22.-23. april 2010 eller et snarligt efterfølgende rådsmøde som et a-punkt.2.Formål og indhold

Det fremgår således af præamblen, at beslutningen ikke berører medlemsstaternes forplig-telser i medfør af internationale konventioner, ligesom foranstaltninger, som træffes under enovervågningsoperation, fuldt ud skal overholde forbuddet mod refoulement.Det er endvidere sigtet med forslaget at sikre rammerne for en effektiv gennemførelse afoperationerne, herunder ved at pege på, at såfremt der via internationale konventioner ikkekan findes et sikkert sted for ilandsætning af opbragte personer – eksempelvis fordi det land,der i medfør af de internationale regler bør påtage sig ansvaret, afstår herfra – vil ilandsæt-ning ske i den medlemsstat, i hvis interesse operationen gennemføres. Dette følger, ifølgeoplysninger fra FRONTEX, den fremgangsmåde der allerede benyttes under fælles operati-oner, idet bestemmelser herom i praksis nedskrives i den operative plan, som udarbejdes afFRONTEX og de deltagende medlemsstater forud for en operation.Forslaget er opbygget sådan, at retningslinjerne fremgår af bilag til beslutningen, der ifølgebeslutningen skal indgå i operationsplanen. Bilaget fastlægger detaljerede retningslinjer forhenholdsvis opbringning, eftersøgnings- og redningssituationer og ilandsætning, herunderprocedurerne for kommunikation med det koordinations-center, der nedsættes i forbindelsemed påbegyndelse af en operation.Under beskrivelsen af opbringning fremgår det, at der indenfor værtsmedlemsstatens territo-rialfarvand og den tilstødende zone kan træffes en række foranstaltninger, og at disse børtræffes med værtsmedlemsstatens tilladelse og i overensstemmelse med dennes instrukser.Relevante foranstaltninger kan bestå i at anmode om oplysninger fra skibet, at videregiveoplysninger om manglende ret til at passere grænsen og pålægge skibet at ændre kurs, atstandse, borde, ransage og beslaglægge skibet, samt at føre skibet eller de ombordværendetil at tredjeland, eller til værtsmedlemsstaten for operationen eller en anden medlemsstat, derdeltager i operationen.I forbindelse med beskrivelsen af eftersøgnings- og redningsaktioner gengives de regler, derfremgår af den internationale havret, herunder kontakt til det redningskoordinationscenter,som er ansvarligt for det område, hvor situationen er opstået, samt at der i tilfælde, hvor detrelevante center ikke svarer, skal rettes henvendelse til redningskoordinationscentret i denmedlemsstat, der er geografisk nærmest.I forhold til ilandsætning af standsede eller reddede personer fremgår det, at dette bør præ-ciseres i operationsplanen for den pågældende operationen i overensstemmelse med folke-retten og gældende bilaterale aftaler. Det fremgår endvidere, at de pågældende, hvis muligt,bør ilandsættes i det tredjeland, som de er afrejst fra, eller gennem hvis territorialfarvandeeller eftersøgnings- og redningsområde de er rejst, eller hvis dette ikke er muligt, på detgeografisk nærmeste sted, hvor deres sikkerhed kan garanteres. Det fremgår endelig, at in-gen må ilandsættes eller overdrages i strid med forbuddet mod refoulement, og at værts-medlemsstatens kompetente myndigheder via koordinationscentret for operationen bør in-formeres, såfremt der er personer til stede på skibet, der har givet udtryk for frygt for forføl-gelse.