UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 109: Udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.), fra integrationsministeren

§1I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. de-cember 2007 med de ændringer, der følger af § 32 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 8 i lov nr. 286 af15. april 2009, § 5 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 480 af 12. juni 2009, § 9 i lov nr. 482 af 12. juni2009, § 13 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres ”introduktionsprogram”, ”introduktionsprogrammer”, ”introduktionsprogrammet” og”Introduktionsprogrammet” til: ”integrationsprogram”, ”integrationsprogrammer”, ”integrationsprogrammet” og”Integrationsprogrammet”.2.§ 1affattes således:”§ 1.Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og res-sourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med sam-fundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund.Stk. 2.Dette skal ske gennem en integrationsindsats, der1) tager udgangspunkt i den enkelte udlændings ansvar for sin egen integration,2) bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere isamfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,3) bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt4) bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og nor-mer.Stk. 3.Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myn-digheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen, således atenhver kan bidrage til en vellykket integration af nyankomne udlændinge.Stk. 4.Loven har endelig til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket inte-gration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.”3.§ 2affattes således:”§ 2.Omfattet af denne lov er flygtninge, jf. stk. 2, familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 3, og indvandrere,jf. stk. 4.Stk. 2.Ved en flygtning forstås i denne lov1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 eller 3, eller

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.Stk. 3.Ved en familiesammenført udlænding forstås i denne lov1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familie-mæssig tilknytning til en herboende person, som ikke er omfattet af stk. 4.Stk. 4.Ved en indvandrer forstås i denne lov1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på skoleop-hold, praktikophold, au pair-ophold eller studier,3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4,4) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d,5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f,6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en familie-mæssig tilknytning til en udlænding omfattet af nr. 1-5 eller7) en udlænding med registreringsbevis eller opholdskort efter udlændingelovens § 6.Stk. 5.Lovens kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 finder ikke anvendelse for indvandrere.Stk. 6.Udlændingeservice træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.”4.§ 3ophæves.5.§4, stk. 1,affattes således:”§ 4.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældendekommune, jf. kapitel 3, integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel4, introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, udbetalingaf hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommu-nen”.6.§ 4, stk. 4,affattes således:”Stk. 4.Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteretefter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller op-hold i en anden kommune, overgår ansvaret for integrationsprogram, introduktionsforløb og udbetaling afintroduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4, 4 a og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune,jf. dog stk. 5.”7.Efter § 5 indsættes:”§ 5 a.Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at styrke nyankomne udlændinges personlige netværk ilokalsamfundet og herigennem deres integration i det danske samfund etablere værtsordninger, hvorefterprivatpersoner bosat i kommunen kan fungere som værter for nyankomne udlændinge og modtage støtte tildækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter o.l., som knytter sig til deres værtsfunktion.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for, under hvilke omstændigheder derkan udbetales støtte efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal i så fald offentliggøre retningslinjerne.”8.Overskriften til kapitel 4 ændres fra ”Introduktionsprogrammet”: til ”Integrationsprogram for flygtninge ogfamiliesammenførte udlændinge”.9.§ 16affattes således:

”§16.Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsensovertagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et integrationsprogram, som tilrettelægges af den ansvar-lige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 8.Stk. 2.For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage introduktionsydel-se, jf. § 25, omfatter integrationsprogrammet1) danskuddannelse, jf. § 21,2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.Stk. 3.For andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end de i stk. 2 nævnte omfatter integrati-onsprogrammet1) danskuddannelse, jf. § 21,2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 5, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at mod-tage sådanne.Stk. 4.Udlændinge, som får tilbudt et integrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkel-te dele. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrations-kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.Stk. 5.Integrationsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har over-taget ansvaret for en udlænding.Stk. 6.Integrationsprogrammet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtagetansvaret for udlændingen. Integrationsprogrammet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger,således at udlændingen kan gennemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hin-drende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.Stk. 7.Mindreårige, uledsagede flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 8 eller § 9 c,stk. 3, kan få tilbudt et integrationsprogram.Stk. 8.Udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke have tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud omdanskuddannelse, jf. § 21, og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22.”10.§ 19, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:”Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationspro-grammet, jf. § 16, stk. 2 og 3, samt det nærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet mellem dansk-uddannelse, jf. § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og beskæftigel-sesrettede tilbud, jf. § 23, skal være.”11.I§ 20, stk. 4, 1. pkt.,udgår ”§ 20,”.12.I§ 20indsættes efter stk. 6:”Stk. 7.Det skal ved kontraktens indgåelse sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne forat opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges op herpå.”13.§ 21affattes således:”§ 21.Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattetaf § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne ud-lændinge m.fl.

Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddan-nelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særligegrunde i øvrigt taler derfor.”14.§ 22ophæves, og i stedet indsættes:”§ 22.Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at udlændingen senest fire måneder efter, at kommu-nalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kan påbegynde et kursus i danske samfundsfor-hold og dansk kultur og historie.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kurset, således at det med hensyn til tid, sted og indholdtilpasses udlændingens beskæftigelse og behov m.v. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade attilbyde en udlænding deltagelse i kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, når ganskesærlige grunde taler derfor.Stk. 3.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om kursets omfang,indhold og tilrettelæggelse.”15.§ 23, stk. 1,affattes således:”Til udlændinge, der i medfør af § 25 er berettiget til introduktionsydelse, skal kommunalbestyrelsen givetilbud om1) vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a,2) virksomhedspraktik, jf. § 23 b, eller3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.16.§ 23, stk. 5,affattes således:”Kommunalbestyrelsen skal give en flygtning eller familiesammenført udlænding, der ikke er i beskæftigelse,og som ikke modtager introduktionsydelse eller starthjælp eller kontanthjælp, tilbud efter §§ 23 a-23 c, hvisden pågældende anmoder herom, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre den pågældendesbeskæftigelsesmuligheder.”17.Efter § 24 b indsættes:”Kapitel 4 aIntroduktionsforløb for indvandrere§ 24 c.Indvandrere skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt18 år, have tilbudt et introduktionsforløb, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse.Stk. 2.Introduktionsforløbet består af1) danskuddannelse, jf. § 24 d,2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. 24 e, og3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 f, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage så-danne.Stk. 3.Introduktionsforløbet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtagetansvaret for en udlænding.Stk. 4.Introduktionsforløbet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget an-svaret for udlændingen. Introduktionsforløbet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger og for-målet med den pågældendes ophold i Danmark, således at udlændingen kan gennemføre forløbet hurtigst

muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbej-de.Stk. 5.§ 17 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 6.Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding, der ikke har afsluttet sit introduktionsfor-løb, flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsforløbet.§ 24 d.§ 21 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.§ 24 e.§ 22 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.§ 24 f.§ 23, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.§ 24 g.Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion for en ud-lænding, der er omfattet af § 2, stk. 4, nr. 1 og 7. Ved en vejlederfunktion forstås, at en medarbejder i virk-somheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at give udlændingen indblik i mulig-heder og vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark. Indsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren sædvan-ligvis forventes at varetage.Stk. 2.Støtte bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af den medarbejder, der varetager vejleder-funktionen, eller honorar til ekstern konsulent.Stk. 3.Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den udlænding, der har brug for vejleder,fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med virksomheden et timetal for vejlederfunktionen.Stk. 4.Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage vejlederfunktionen kan derbevilges tilskud til køb af uddannelse til medarbejderen.Stk. 5.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om støtte til envejlederfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til vejlederen.”18.Efter § 41 indsættes:”Kapitel 7 aMedborgerskabsprøve§ 41 a.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration etablerer en medborgerskabsprøve.Stk. 2.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om etablering og afholdelseaf medborgerskabssprøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelsei prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens gennemførelse.”19.§ 45, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:”Stk. 4.Staten yder i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, et grundtilskud på 3.816 kr. for hver udlændingomfattet af integrationsprogrammet, jf. § 16.”20.§ 45, stk. 5,affattes således:”Stk.5.Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, 50 pct. afkommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer jf. § 16, stk. 2 og 3, herunder danskuddannelse,jf. 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og tilbud efter § 23. Rådigheds-beløbet opgøres til 77.011 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efterintegrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.”

21.Efter§ 45, stk. 5,indsættes:”Stk.6.Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct. afkommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. 24 d,kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 24 e, og tilbud efter § 24 f. Rådighedsbe-løbet opgøres til 77.011 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter inte-grationslovens kapitel 4 a. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.”Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.22.I§ 45, stk. 6,der bliver stk. 7, ændres ”7.150” til ”7.866”, og ”§ 7 eller 9 c, stk. 3” ændres til: ”§ 7, § 8 eller§ 9 c, stk. 3”.23.§ 45, stk. 7,der bliver stk. 8, affattes således:”Stk.8.Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6,har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet,der har fået udarbejdet en integrationskontrakt efter § 19, følgende resultattilskud:1) 44.006 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, kommer i ordinær be-skæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.2) 44.006 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, påbegynder en studie- el-ler erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængendeperiode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlæn-dingen et forsørgelsesgrundlag.3) 33.005 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, indstiller sig til prøve idansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på detniveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten,jf. § 19.4) 33.005 kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6, tilbydes danskud-dannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introdukti-onsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6, ogb) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde medudbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.”Stk. 8 bliver herefter stk. 9.24.§ 48, stk. 1,affattes således:”§ 48.De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-8, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 én gangårligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.”25.§ 52 ophæves.26.I§ 53, stk. 1,ændres ”§ 2, stk. 4”, til: § 2, stk. 6”.27.§§ 54-56 ophæves.§2

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, somændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 485 af 12. juni2009 og § 1 i lov nr. 1512 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 2, stk. 1 og 2,affattes således:”§ 2.Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til udlændinge, der1) er fyldt 18 år,2) har opholdstilladelse, EU-registreringsbevis, EU-opholdskort eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmarkog3) er folkeregistreret i kommunen, jf. dog § 2 b, stk. 2.Stk. 2.Tilbuddet efter stk. 1 omfatter danskuddannelse i op til 3 år efter det tidspunkt, hvor udlændingenførste gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen, jf.dog stk. 5 og § 2 b, stk. 1.”2.§ 5, stk. 5,ophæves.

§3I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 493 af 12.juni 2009 og lov nr. 1511 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:§ 9, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:”Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stilletsikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1., nr. 1, har bestået enafsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.”§4I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009, foretagesfølgende ændringer:1.§ 2, nr. 10,affattes således:”10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælptil forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp eller starthjælpefter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kanfå tilbud efter integrationsloven.”2.§ 75 a, stk. 1,affattes således:”Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, har ret til tilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikke kanantages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Jobcenteret kan efter en konkret vurderinggive tillægsydelser efter kapitel 14 og 15.”§5

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af 10. decem-ber 2009, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 1, nr. 3, i lov nr. 316 af 28. april2009, foretages følgende ændringer:1.I § 9 a, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:”Bliver et barn eller en ung, der har selvstændig opholdskommune efter 2. pkt., visiteret til en kommune efter§ 10 i lov om integration af udlændinge i Danmark, får barnet eller den unge selvstændig opholdskommune idenne kommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf.lovens § 4.”2.I § 9 a, stk. 6, ændres »stk. 4, 2. og 3. pkt.« til: »stk. 4, 2.-4. pkt.«.3.I § 9 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:»Bliver et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, eller over for hvem der er iværksat foranstalt-ninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service, visiteret til en kommune efter § 10 i lov om integration afudlændinge i Danmark, ydes refusion efter stk. 2, nr. 6, og stk. 3 dog af denne kommune.«

§6I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 24. februar 2009, foretages følgen-de ændring:1.I§ 1, stk. 1, nr. 4,og§ 3 a, stk. 1,ændres »3 år« til: »4 år«.§7Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2Stk. 2.Lovens § 2, nr. 2, og § 3 træder i kraft den 15. juni 2010.Stk. 3.Denne lovs § 1, nr. 1, 4 og 8, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelseinden lovens ikrafttræden.Stk. 4.Integrationslovens § 2, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for ud-lændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.Stk. 5.Integrationslovens § 4, stk. 1 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse forudlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.Stk. 6.Integrationslovens § 16 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for udlændinge,som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.Stk. 7.Integrationslovens § 19, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, finder ikke anvendelsefor udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.Stk. 8.Integrationslovens § 20, stk. 7, 1. led, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder ikke anvendelsefor udlændinge, som har fået udarbejdet en integrationskontrakt inden lovens ikrafttræden.Stk. 9.Integrationslovens § 22 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for udlændinge,som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.Stk. 10.Integrationslovens kapitel 4 a finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelseinden lovens ikrafttræden.Stk. 11.Integrationslovens § 45, stk. 4, 1. pkt., og § 45, stk. 5, 6 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr.19-21 og nr. 23, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikraft-træden.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets baggrund1.2. Lovforslagets formål1.3. Lovforslagets indhold1.3.1. Forslag til ændring af integrationsloven1.3.2. Forslag til ændring af danskuddannelsesloven og udlændingeloven1.3.3. Forslag til ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område1.3.4. Forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats2. Justering af lovens formålsbestemmelse.3. Ændret indvandringsmønster3.1. Integrationsindsats over for den ny indvandring3.2. Integrationsprogram og introduktionsforløb3.3. Nye betegnelser for integrationslovens målgrupper3.4. Finansiering af introduktionsforløb4. Nye tilbud med fokus på medborgerskab og beskæftigelse4.1. Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie4.2. Bedre modtagelse i lokalsamfundet (”værtsordning”)4.3. Beskæftigelsesrettede tilbud til ægtefælleforsørgede mv.4.4. Tilbud til ægtefæller til udenlandske arbejdstagere m.v.4.5. Vejlederfunktion for arbejdskraftindvandrere5. Synliggørelse af sammenhængen mellem integrationsindsatsen og opnåelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse (etablering af medborgerskabsprøve).6. Præcisering af danskuddannelseslovens afgrænsning af målgruppen7. Afskaffelse af reglerne om bevis for aktiv deltagelse8. Opholdskommune for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet eller modtager efterværn9. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg10. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner10.1. Integrationsloven10.2. Danskuddannelsesloven10.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område10.4. Lov om kommunale og regionale valg10.5. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser11. Administrative konsekvenser for borgerne12. Miljømæssige konsekvenser13. Forholdet til EU-retten14. Hørte myndigheder m.v.15. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

mende år må der også forventes et stigende behov for at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere fra ud-landet.Højtkvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for at sikre vækst, velstand og velfærd i fremtiden. Regerin-gen har derfor forbedret mulighederne for, at udenlandske arbejdstagere kan komme til Danmark, ligesomder er taget en række initiativer for integration og fastholdelse af nøglemedarbejderne og deres familier. Meddette lovforslag gennemføres – som supplement til denne indsats – en række ændringer af integrationslovenfor dermed at sikre udenlandske arbejdstagere og deres familier en god modtagelse og integration i det dan-ske samfund. Indsatsen skal videreudvikles i samarbejde med først og fremmest arbejdsmarkedets parter,Kommunernes Landsforening og private såvel som offentlige arbejdspladser.Regeringen har gennemført en række initiativer – bl.a. ændringer af integrationsloven og initiativer på bag-grund af midler fra de årlige satspuljeforhandlinger – med det formål at styrke integrationen. Der er i denforbindelse bl.a. sat fokus på børns og unges integration, ligesom der er sat fokus på at fremme kvindersintegration og den demokratiske integration, herunder styrke inklusion og medborgerskab.Regeringens integrationspolitik hviler på det synspunkt, at en udlænding, der får ophold her i landet, selv haret ansvar for sin egen integration i det danske samfund. Den enkelte udlænding skal mødes med den for-ventning, at en vellykket integration kræver en aktiv indsats af den enkelte. En aktiv indsats for egen integra-tion kræver først og fremmest, at udlændingen lærer det danske sprog, finder et arbejde og får kendskab tildanske kultur- og samfundsforhold, herunder retskultur, ligestilling og frihedstraditioner i Danmark.Integration kræver endvidere noget af alle. Det skal stå den enkelte udlænding klart, at der er brug for alle,der ønsker at bidrage til og være en del af samfundet. Det danske samfund bygger på, at alle – uanset bag-grund – efter evne bidrager til fællesskabet. Derfor er en udlænding, der tager ansvar og viser vilje til integra-tion, en gevinst for det danske samfund.Det danske samfund skal sikre, at den enkelte udlænding, som ønsker at bidrage og yde til det fælles bed-ste, får mulighed herfor. Den enkeltes ansvar for sin egen integration skal indgå i et samspil med det omgi-vende samfund: myndighederne, arbejdsmarkedet, det civile samfund og den enkelte borger. Den fornødnehjælp og støtte skal stilles til rådighed, således at udlændingen hurtigst muligt kan deltage i arbejdslivet ogsamfundslivet. Men udlændingen skal også mødes med den holdning, at udlændingen har de ressourcer,der er nødvendige for at klare sig socialt og økonomisk i nye omgivelser. Integrationen af nye medborgereskal tage udgangspunkt i den enkelte og dennes evner og ressourcer.De udlændinge, der kommer her til landet, skal respektere samfundets værdier og normer. Det er derforafgørende, at udlændingen opnår kendskab til ikke blot det danske sprog, men også til danske kultur- ogsamfundsforhold, således at den enkelte får det bedst mulige grundlag for at virke her i landet. Men denenkelte udlænding skal også mødes med respekt, og der skal gives den enkelte plads til et liv på egne præ-misser. Kravet om respekten for det danske samfunds grundlæggende værdier modsvares af en respekt forden enkeltes ret til inden for denne ramme at leve efter egne overbevisninger – med den begrænsning, atandres ret til det samme skal respekteres. Og i sidste ende er en god integration det bedste værn mod eks-tremisme og radikalisering.En vellykket integration er ikke blot en forudsætning for at kunne bidrage aktivt til det danske samfund, menogså en forudsætning for at kunne blive i Danmark på længere sigt. Tidsubegrænset opholdstilladelse skalvære forbeholdt de udlændinge, der integrerer sig. Det skal derfor klart markeres, at vejen til tidsubegrænsetopholdstilladelse går gennem en aktiv indsats for egen integration, således at det bliver resultaterne af denenkeltes integrationsvilje, der tæller, og ikke den enkeltes deltagelse i tilbudte integrationsaktiviteter.

Det faste greb om de udlændinge, der mangler vilje til integration, skal samtidig opretholdes, og det skalendnu tydeligere markeres over for den enkelte, at den, der ikke integrerer sig, ikke har udsigt til at få tids-ubegrænset opholdstilladelse, og at det har konsekvenser, hvis udlændingen ikke ønsker at arbejde for egenintegration.Integrationen skal omfatte alle udlændinge. Indvandringsmønstret har siden 2001 ændret karakter. Antalletaf udlændinge, der kommer til landet som asylsøgere eller som led i familiesammenføring, er faldet væsent-ligt siden 2001. Samtidig er antallet af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led i arbejde ellersom led i studier, steget. Det nye indvandringsmønster stiller nye krav til integrationsindsatsen.Regeringens integrationspolitik bygger endelig på det synspunkt, at en fast og fair udlændingepolitik er enforudsætning for en vellykket integrationspolitik. Med ændringerne af udlændingeloven i 2002, der bl.a. hav-de til formål at få indvandringen til Danmark under kontrol, blev det udlændingeretlige grundlag for regerin-gens integrationspolitik lagt.Det har givet mulighed for at føre en mere konsekvent og mere positiv integrationspolitik, og det har givetresultater.Generelt er beskæftigelsen steget markant blandt nydanskere. Siden 2001 er 55.000 flere nydanskere fraikke-vestlige lande kommet i arbejde, og andelen af nydanskere, der arbejder, er steget fra 45 pct. til 57 pct.Flere nydanskere føler sig godt integreret i det danske samfund, færre oplever diskrimination, og flere ungenydanskere er kommet i gang med en uddannelse.De positive resultater gælder også indsatsen over for de nyankomne udlændinge. Kommunerne har siden2001 mere effektivt fokuseret på beskæftigelsesindsatsen over for nyankomne flygtninge og familiesammen-førte udlændinge. Flere nyankomne udlændinge kommer i beskæftigelse eller uddannelse, og det sker hurti-gere end tidligere. En måling af kommunernes integrationsindsats fra marts 2009 viser således, at andelenaf nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der har påbegyndt beskæftigelse eller uddan-nelse et år efter deres ankomst i kommunen, er steget fra 16 pct. i 2001 til 29 pct. i 2006. Efter tre års opholder 55 pct. af de udlændinge, der kom til landet i 2004, kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Tilsvarendevar kun 39 pct. af de udlændinge, der ankom i 1999, i beskæftigelse eller uddannelse efter tre års ophold.1.2. Lovforslagets formålFormålet med dette lovforslag er at gennemføre et serviceeftersyn af integrationsloven.Integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, danner rammen om den kommunale integrationsind-sats over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge.Regeringen har siden sin tiltræden i 2001 gennemført en række ændringer af integrationsloven for dermed atstyrke grundlaget for den lokale integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenførteudlændinge. En effektiv integrationsindsats over for nyankomne udlændinge er afgørende for en vellykketintegration på længere sigt, og de ændringer af integrationsloven, som regeringen har gennemført, har gene-relt haft til formål at fastholde og styrke det særlige fokus på en hurtig og målrettet integration af nyankomneudlændinge.Regeringen har bl.a. gennemført en større reform af de beskæftigelsesrettede tilbud til udlændinge. Medreformen er der indført mere effektive tilbud og en væsentlig forenkling af antallet af aktiveringsformer. Det ersamtidigt sikret, at de aktive tilbud har fået et klart beskæftigelsessigte, således at ingen fastholdes unødigt iaktivering, men tværtimod hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet.

Kommunernes tilskyndelse til at iværksætte en effektiv integrationsindsats er blevet styrket. Der er bl.a. ind-ført et resultattilskud til kommunerne ved bestået danskprøve, ordinær beskæftigelse eller ved deltagelse iuddannelse med det formål at belønne de kommuner, der iværksætter en effektiv integrationsindsats.Ændringerne af integrationsloven har desuden haft fokus på den enkelte udlændings indsats for sin egenintegration. Der er bl.a. indført integrationskontrakter, hvorved den enkelte udlænding og kommunalbestyrel-sen fastlægger udlændingens integrationsforløb, og hvor konsekvenserne af manglende deltagelse heri ty-deliggøres. Dertil kommer, at den enkelte udlændings tilskyndelse til at arbejde for sin egen integration erblevet styrket gennem ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, hvorved retten til fuld kontanthjælp bl.a. erblevet gjort betinget af ophold her i riget i de seneste 7 ud af 8 år.Disse ændringer har skabt grundlaget for den positive udvikling i udlændinges integration i det danske sam-fund.Den positive udvikling skal fastholdes, men samtidig har de integrationsmæssige udfordringer ændret karak-ter, og det skal sikres, at integrationsloven – også i fremtiden – udgør et sikkert grundlag for den kommunaleintegrationsindsats over for nyankomne udlændinge.Der er således i de senere år kommet øget fokus på at fremme medborgerskab og fællesskab om samfun-dets værdier og normer. Dette skal komme klarere til udtryk i integrationsloven, som i højere grad end i dagskal sikre nyankomne udlændinges kendskab til det danske samfund og de principper, det hviler på.Indvandringsmønstret er desuden ændret. Antallet af udlændinge, der kommer til landet som led i beskæfti-gelse eller studier, er steget, mens antallet af asylansøgere og familiesammenførte udlændinge har væretvigende. Integrationsloven skal afspejle denne indvandringspolitiske virkelighed, og det skal sikres, at inte-grationsindsatsen omfatter alle udlændinge og ikke alene flygtninge og familiesammenførte udlændinge,ligesom integrationstilbuddene skal tilpasses behovene hos den nye gruppe af indvandrere.De positive resultater af regeringens integrationsindsats må endvidere ikke bortlede opmærksomheden fradet behov, der fortsat er for at hjælpe og støtte de mindre ressourcestærke. Den kommunale indsats over fordenne gruppe udlændinge, herunder over for de nyankomne udlændinge, skal fastholdes og forstærkes.Der er endelig behov for at styrke samspillet mellem integrationsindsatsen og betingelserne for at få tidsube-grænset opholdstilladelse, således at opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse klarere fremstår somresultatet af en vellykket integrationsindsats. Det skal derfor – som en del af kommunernes integrationsind-sats efter integrationsloven – betones over for udlændinge, at opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelsekræver, at udlændingen er velintegreret.Med dette serviceeftersyn gennemføres på den baggrund en tilpasning af integrationsloven til de nye inte-grationsmæssige udfordringer.Lovforslaget skal i den forbindelse tillige ses på baggrund af den aftale af 6. november 2009,Udlændingeaf-talen,som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået som led i den løbende opfølgning på den faste og fairudlændingepolitik. Denne aftale indebærer bl.a., at aftaleparterne – som led i et fornyet serviceeftersyn afudlændinge- og integrationslovgivningen – vil gennemgå integrations- og udlændingelovgivningen med hen-blik på at få gennemført den nødvendige lovgivning i denne folketingssamling. Aftalen indebærer desuden,at EU-borgeres og deres familiemedlemmers adgang til deltagelse i danskundervisning skal tydeliggøres.Disse aftalepunkter gennemføres – for så vidt angår integrationslovgivningen – med dette lovforslag.

Lovforslaget skal endvidere ses på baggrund af den aftale af 12. november 2009, som regeringen og DanskFolkeparti har indgået som led i finansloven for 2010. Det indgår i denne aftale, at aftaleparterne er enigeom, at der skal iværksættes en styrket indsats over for borgere uden for arbejdsmarkedet, der forsørges afderes ægtefælle m.v. Dette aftalepunkt gennemføres med dette lovforslag.Endelig udmønter lovforslaget den aftale af 15. marts 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ser-viceeftersyn af udlændingeloven og integrationsloven, som vedrører integrationsområdet. Denne aftale inde-bærer bl.a.,-at integrationslovens formålsbestemmelse skal ændres,-at integrationskredsens personkreds udvides til at omfatte bl.a. arbejdskraftindvandrere og deresmedfølgende familiemedlemmer samt udlændinge, som har erhvervet opholdsret i medfør af EU-reglerne,-at der indføres et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie,-at der etableres en medborgerskabsprøve, som får betydning for adgangen til at opnå tidsubegræn-set opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, og-at herboende udlændinge bortset fra nordiske statsborgere og statsborgere i de øvrige medlemssta-ter i Den Europæiske Union fremover først opnår kommunal og regional valgret og valgbarhed efter4 års uafbrudt fast bopæl i riget (mod i dag 3 år).1.3. Lovforslagets indhold1.3.1. Forslag til ændring af integrationslovenLovforslaget indeholderfor det førsteforslag om en tilpasning af integrationsloven til et ændret indvan-dringsmønster. Det foreslås, at integrationslovens personkreds, der efter de gældende regler omfatter flygt-ninge og familiesammenførte udlændinge, udvides til også at omfatte bl.a. arbejdskraftindvandrere og deresmedfølgende familiemedlemmer samt udlændinge, som har erhvervet opholdsret i medfør af EU-reglerne.Med ændringen indføres et kommunalt ansvar for integrationen af alle nyankomne udlændinge. Der henvi-ses til afsnit 3.Lovforslaget indeholderfor det andeten række forslag, der har fokus på at øge medborgerskabet, fremmebeskæftigelsen og etablere målrettede tilbud til den udvidede personkreds, jf. herved afsnit 4.Det foreslås således, at der indføres et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, somsammen med den undervisning i danske samfundsforhold, der sker i danskuddannelserne, styrker den en-kelte udlændings muligheder for at deltage aktivt i det danske samfundsliv.Det foreslås endvidere, at kommunerne får en udtrykkelig hjemmel til at etablere værtsfamilieordninger, hvorlokale borgere kan få støtte til at fungere som værter for nyankomne udlændinge og dermed hjælpe denenkelte udlænding til en bedre integration i lokalsamfundet.Med lovforslaget får kommunerne desuden pligt til at give udlændinge, der forsørges af deres ægtefælle,beskæftigelsesrettede tilbud. De pågældende får dermed en målrettet hjælp til at opnå beskæftigelse ogderigennem kontakt med det omgivende samfund.Endelig foreslås det, at der indføres mulighed for at støtte etablering af en vejledningsfunktion, der kan hjæl-pe og støtte en udlænding, der skal virke her i landet som arbejdstager, med hurtigt at blive integreret påarbejdspladsen.Lovforslaget indeholderfor det tredje– med henblik på at tydeliggøre sammenhængen mellem integrations-indsatsen og opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse – forslag om, at det som led i opfølgningen på en

flygtnings eller en familiesammenført udlændings integrationskontrakt løbende skal sikres, at udlændingener opmærksom på betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, ligesom dette skal betones idet kursus i danske samfundsforhold, som foreslås indført.Lovforslaget skal i den forbindelse ses i sammenhæng med det forslag til ændring af udlændingeloven(Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne omtidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde og skærpederegler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkningm.v.), som integrationsministeren har fremsat samtidig med dette lovforslag. Forslaget til ændring af udlæn-dingeloven indeholder bl.a. forslag om, at der etableres et pointsystem for meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse, der består af en række ufravigelige betingelser og en række supplerende integrationsrele-vante kriterier. De supplerende integrationsrelevante kriterier indebærer bl.a., at en udlænding, der ønsker atopnå tidsubegrænset opholdstilladelse, kan opnå point ved at bestå en af ministeren for flygtninge, indvan-drere og integration etableret medborgerskabsprøve.Med dette lovforslag til ændring af integrationsloven og forskellige andre love bemyndiges integrationsmini-steren på den baggrund til at etablere en medborgerskabsprøve og til at fastsætte nærmere regler om prø-vens indhold og afholdelse.Lovforslaget indebærer en væsentlig ændring af integrationslovens virkeområde. Med lovforslaget udvidesintegrationslovens målgruppe, hvorved integrationsindsatsen – foruden at være rettet mod flygtninge ogfamiliesammenførte udlændinge – vil skulle rettes mod udlændinge, der som arbejdstagere m.v. kommer tillandet med andre forudsætninger og forventninger til karakteren og varigheden af deres ophold her. Detteskal afspejles i integrationsindsatsen over for denne gruppe udlændinge, der normalt vil have et mindre be-hov for støtte og hjælp end flygtninge og familiesammenførte udlændinge.Det foreslås på den baggrundfor det fjerde,at det kommunale integrationstilbud fremover skal følge to spor:Etintegrationsprogram,der rettes mod flygtninge og familiesammenførte og i hovedtræk viderefører detnugældende introduktionsprogram, og et – mindre intensivt –introduktionsforløb,der rettes mod den typiskmere ressourcestærke gruppe af arbejdskraftindvandrere m.v. Både integrationsprogrammet og introdukti-onsforløbet, der højst kan vare tre år, skal – som i dag – gennemføres hurtigst muligt. Integrationsprogram-met henholdsvis introduktionsforløbet skal derfor i indhold og længde tilpasses den enkelte udlændings for-udsætninger, således at den enkelte udlænding hurtigst muligt kan gennemføre dette, og tilbuddene må ikkestille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.På baggrund af lovens udvidede virkeområde – og under indtryk af det øgede fokus på medborgerskab oggrundlæggende normer og værdier – indeholder lovforslagetfor det femteforslag om at bringe integrations-lovens formålsparagraf i fuld overensstemmelse med de aktuelle integrationsmæssige udfordringer og inte-grationspolitiske målsætninger.Lovforslaget indeholderfor det sjetteen række ændringer af mere teknisk karakter af integrationsloven.Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med det af ministeren for flygtninge, indvandrere og integrationsamtidig fremsatte forslag til ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registremed henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af stu-dieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde og skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladel-se efter indrejse her i landet og opsættende virkning m.v.) og det samtidig fremsatte forslag til ændring afintegrationsloven med flere love (Afbureaukratisering).

Det fremsatte lovforslag om ændring af udlændingeloven indebærer bl.a., at der gennemføres en forenklingaf reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Forenklingen indebærer generelt, at medde-lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i højere grad skal ske på grundlag af resultaterne af den enkelteudlændings integrationsproces, herunder at udlændingen har opnået beskæftigelse og har bestået en prøvei dansk, og i mindre grad på grundlag af den enkelte udlændings deltagelse i tilbudte integrationsaktiviteter.Det fremsatte forslag til ændring af integrationsloven med flere love (Afbureaukratisering) indebærer bl.a., atintegrationslovens regler om integrationskontrakter og introduktionsydelse forenkles.1.3.2. Forslag til ændring af danskuddannelsesloven og udlændingelovenDer gennemføres i danskuddannelsesloven en justering af bestemmelsen om lovens personkreds. Med ju-steringen præciseres det, at også EU-borgere og deres medfølgende familiemedlemmer har adgang tildanskuddannelse. Danskuddannelsesloven indeholder regler om udstedelse af bevis for aktiv deltagelse tiludlændinge, der ikke har bestået en afsluttende prøve. Et bevis for aktiv deltagelse anvendes i visse tilfældeaf udlændingemyndighederne i forbindelse med afgørelse om, hvorvidt en udlænding kan få tidsubegrænsetopholdstilladelse, samt i forbindelse med en eventuel nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse,som i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, skal stilles af en herboende person, der ønsker ægtefælle-sammenføring.Som konsekvens af de foreslåede regler om ændring af udlændingelovens regler om meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse foreslås det, at bestemmelsen om bevis for aktiv deltagelse ophæves, idet derfremover alene vil blive taget hensyn til, om danskuddannelsen er bestået eller ej. Ophævelsen af bestem-melsen har ingen betydning for forpligtelsen til at deltage i danskuddannelsen og eventuelt træk i introdukti-onsydelsen ved fravær uden rimelig grund.Som konsekvens heraf foreslås det samtidig, at udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres, så den øko-nomiske sikkerhed alene kan nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for, når udlæn-dinge, der er meddelt ægtefællesammenføring, har bestået en afsluttende prøve i dansk.Nedsættelse af sikkerheden vil herefter være betinget af, at udlændingen har bestået en danskprøve, og dervil således ikke som i dag kunne ske nedsættelse af den økonomiske sikkerhed på baggrund af aktiv delta-gelse i danskuddannelse.1.3.3. Forslag til ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdeLovforslaget indeholder desuden forslag om en ændring af reglerne om, hvilken kommune der er ansvarligfor at yde støtte til udsatte børn og unge efter servicelovens kapitel 11.Mindreårige asylansøgere, der kommer til Danmark, kan have brug for særlig støtte. Denne støtte kan ydesefter reglerne i kapitel 11 i lov om social service inden for rammerne af udlændingeloven. Dette indebærer,at kommunerne – som de skal for børn, der er opvokset i Danmark – skal yde den nødvendige hjælp.Reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastlægger bl.a., hvilken kommuneder er ansvarlig for at yde støtte til udsatte børn og unge efter servicelovens kapitel 11. De nuværende reglerkan indebære en uforholdsmæssig økonomisk belastning af kommuner, der har et asylcenter beliggende ikommunen, til varetagelse af sociale opgaver over for børn og unge med ophold på asylcentret, som i nogletilfælde kan strække sig over en årrække efter, at asylansøgeren har fået opholdstilladelse. Det gælder ikkemindst kommuner, der huser asylcentre for uledsagede flygtningebørn eller specialcentre for særlig sårbareasylansøgere. En asylcenterkommunalbestyrelse, der har anbragt et barn uden for hjemmet, vil således –

som følge af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – fortsat have ansvaretfor barnet, uanset at barnet er meddelt opholdstilladelse her i landet og ansvaret for barnet i øvrigt er over-gået til en anden kommunalbestyrelse efter integrationslovens regler.De kommuner, der har påtaget sig den særlige opgave at have et asylcenter beliggende inden for kommu-negrænsen, bør ikke belastes uforholdsmæssigt som følge heraf.På den baggrund foreslås en ændring af reglerne om opholdskommune for asylansøgende børn og unge,der får opholdstilladelse, og som forinden er anbragt uden for hjemmet. Det foreslås, at den boligplacerings-kommune, som Udlændingeservice visiterer barnet eller den unge til i forbindelse med meddelelsen af op-holdstilladelse, herefter bliver den pågældendes opholdskommune. Denne kommune bliver hermed bådehandle- og betalingskommune med hensyn til foranstaltninger over for barnet eller den unge efter lov omsocial service. Samtidig foreslås det, at denne kommune også får betalingsforpligtelsen i relation til eventueltefterværn, der i forlængelse af en anbringelse ydes mellem den pågældendes 18. og 22. år.1.3.4. Forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsLovforslaget indeholder endvidere forslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som inde-bærer, at kommunerne fremover får pligt til at give personer, der forsørges af deres ægtefælle, beskæftigel-sesrettede tilbud. De pågældende får dermed en målrettet hjælp til at opnå beskæftigelse og derigennemkontakt med det omgivende samfund.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om en tilsvarende ordning for personer omfattet af integra-tionslovens personkreds.1.3.5. Forslag til ændring af den kommunale og regionale valglovLovforslaget indeholder endelig et forslag om ændring af den kommunale og regionale valglov, som indebæ-rer, at tredjelandsstatsborgere, dvs. andre udlændinge end nordiske statsborgere og statsborgere i de øvrigemedlemsstater i Den Europæiske Union, som betingelse for at opnå valgret og valgbarhed til kommunale ogregionale valg uden afbrydelse skal have haft fast bopæl i riget i de sidste fire år forud for valgdagen. Bo-pælskravet for tredjelandsstatsborgere er i dag tre år.2. Justering af lovens formålsbestemmelse.Formålet med integrationsloven er fastsat i lovens § 1.Det fremgår heraf, at lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deresevner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundetsøvrige borgere, jf. § 1, stk. 1.Det følger endvidere af bestemmelsen, at dette skal ske ved gennem en integrationsindsatsatbidrage til, atnyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske,økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,atbidrage til, at nyankomne udlændingehurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samtatbibringe den enkelte udlænding enforståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer, jf. § 1, stk. 2.Af integrationslovens formålsbestemmelse fremgår endvidere, at loven har til formål at fremme mulighedenfor, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kanbidrage til integrationsindsatsen, jf. § 1, stk. 3.

Integrationslovens formålsbestemmelse er senest blevet revideret i 2003. Det blev i den forbindelse tydelig-gjort, at udlændinge skal have mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer, jf. bestemmelsens stk. 1,og at loven skal fremme det omgivende samfunds muligheder for at bidrage, jf. bestemmelsens stk. 2.Regeringen har – siden 2003 – gennemført en række ændringer af integrationslovgivningen og taget enrække initiativer, der har til formål i praksis at udmønte de grundlæggende principper, som regeringens inte-grationspolitik hviler på. Med dette lovforslag gennemføres – i forlængelse heraf – en række ændringer afintegrationsloven med det formål at tilpasse loven til nye integrationsmæssige udfordringer.Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at integrationslovens formålsbestemmelse justeres,således at den i endnu højere grad afspejler regeringens integrationspolitiske målsætninger over for nyan-komne udlændinge og de aktuelle integrationsmæssige udfordringer, herunder den udvidelse af lovens vir-keområde, der gennemføres med dette lovforslag.Det foreslås, at bestemmelsen justeres således, at den enkeltes ansvar for sin egen integration betonesyderligere. Det foreslås endvidere, at det betones, at en vellykket integration er en forudsætning for medde-lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, ligesom det betones, at en effektiv integrationsindsats skal omfattealle udlændinge, der kommer her til landet, og at integration kræver noget af alle.3. Ændret indvandringsmønster3.1. Integrationsindsats over for den ny indvandringI dag gælder integrationsloven for flygtninge m.v. og udlændinge, der opnår familiesammenføring efter ud-lændingelovens almindelige regler herom, jf. integrationslovens § 2.Den gældende afgrænsning af integrationslovens personkreds afspejler indvandringsmønstret på tidspunktetfor integrationslovens vedtagelse i 1998. På dette tidspunkt var flygtninge m.v. og familiesammenførte destørste grupper blandt nyankomne udlændinge.I dag er indvandringsmønstret et andet: Arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familiemedlemmersamt udlændinge, der erhverver opholdsret i medfør af EU-reglerne, udgør en stadig større del af indvan-dringen, mens antallet af flygtninge m.v. og familiesammenførte udlændinge har været vigende.Med dette lovforslag udvides integrationslovens målgruppe, således at det tydeliggøres, at den kommunaleintegrationsindsats og det kommunale integrationsansvar også omfatter den ny indvandring.Den ny indvandring kommer bl.a. fra en række EU-lande. EU-borgere, der tager ophold her i landet, skalhave samme tilbud som andre udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet. Tilsvarende gælderen EU-borgers medfølgende ægtefælle. Det er derfor vigtigt, at det sikres, at integrationstilbuddene tilligerettes mod denne gruppe af nye borgere i det danske samfund.Det foreslås på den baggrund, at integrationsloven ændres, således at lovens personkreds for fremtidenkommer til at omfatte alle nyankomne udlændinge med opholdstilladelse eller opholds- eller registreringsbe-vis efter udlændingeloven.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.2. Integrationsprogram og introduktionsforløbDet følger af integrationsloven, at flygtninge m.v. og familiesammenførte udlændinge skal have tilbudt etintroduktionsprogram, jf. hertil bestemmelsen i lovens § 16. Programmet omfatter tilbud om danskuddannel-se og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Der er – særlig med hensyn til flygtninge, men også i vid udstræk-ning for så vidt angår de familiesammenførte udlændinge – tale om en gruppe af udlændinge, der har behovfor i større omfang at modtage støtte til deres integration i det danske samfund.Med udvidelsen af integrationslovens personkreds får kommunerne pligt til at tilbyde integrationsfremmendeaktiviteter til udlændinge, der er kommet til landet som led i beskæftigelse m.v. Denne gruppe af udlændingeskal have tilbud om danskuddannelse efter danskuddannelsesloven og – i det omfang det er relevant – be-skæftigelsesrettede aktiviteter. Udlændinge, der kommer til landet som led i arbejde, er dog samtidig ofteressourcestærke personer, og de kommer hertil med andre forudsætninger og forventninger til karakteren ogvarigheden af deres ophold her end flygtninge og familiesammenførte udlændinge.Det er regeringens opfattelse, at denne forskel i behov og forventninger skal afspejles i integrationsloven.Den målrettede integrationsindsats over for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er omfattet afintegrationsloven, skal fastholdes, mens den ny gruppe af udlændinge, der foreslås omfattet af integrations-loven, skal tilbydes et mindre intensivt forløb, der tager hensyn til den gruppe af udlændinges forhold.Det indebærer bl.a., at flygtninge og familiesammenførte udlændinge fortsat skal underskrive en integrati-onskontrakt med kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen løbende skal følge op herpå. Kravet omintegrationskontrakt skal derimod ikke gælde for arbejdskraftindvandrere.For at markere denne forskel mellem på den ene side flygtninge m.v. og familiesammenførte udlændinge ogpå den anden side arbejdskraftindvandrere – og for at sikre en klarere terminologi i integrationsloven – fore-slås det, at det kommunale integrationstilbud til flygtninge og familiesammenførte udlændinge fremover be-nævnesintegrationsprogram.Det foreslås endvidere, at det kommunale integrationstilbud til arbejdskraftind-vandrere benævnesintroduktionsforløb.I øvrigt bemærkes, at den gældende terminologi, hvorefter en udlænding tilbydes etintroduktionsprogram,men skal underskrive enintegrationskontrakt,kan være vanskelig at tilegne sig og let giver anledning til for-talelser og usikkerhed selv i fagkredse. Med den foreslåede ændring tilvejebringes der en terminologiskoverensstemmelse mellem integrationskontrakten og det fremtidige integrationsprogram, ligesom ordeneintegrationsprogram og introduktionsforløb i sig selv anskueliggør forskellen i intensiteten af den kommunaleintegrationsindsats, der skal rettes mod de to grupper af udlændinge.Både integrationsprogrammet og introduktionsforløbet vil i lighed med det nuværende introduktionsprogramfå en varighed afhøjst3 år regnet fra tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret for udlændingen,og som hidtil skal det tilstræbes, at udlændingen gennemfører programmet hurtigst muligt inden for dettetidsrum.3.3. Nye betegnelser for integrationslovens målgrupperIntegrationsloven omfatter efter de gældende regler flygtninge m.v. og indvandrere. Ved indvandrere forståsudlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som led i familiesammenføring efter udlændingelovens almin-delige regler herom. Der henvises til bestemmelsen i lovens § 2.

Vedflygtningeforstås herefter udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelsesom uledsaget mindreårig asylansøger eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag.Betegnelsenfamiliesammenførte udlændingekommer til at dække over udlændinge, der har fået familie-sammenføring med herboende personer efter udlændingelovens almindelige regler herom.Betegnelsenindvandrerevil blive brugt om øvrige udlændinge, f.eks. arbejdskraftindvandrere og deres med-følgende familiemedlemmer, udenlandske studerende, au pairs og personer med ret til ophold her i landet imedfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraf-tens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.Ordetudlændingevil kunne dække hele lovens personkreds eller – hvor dette indebærer en lettelse af lo-vens tekst og ikke giver anledning til tvivl – den gruppe af udlændinge, som behandles i den pågældendesammenhæng.3.4. Finansiering af introduktionsforløbIntegrationslovens § 45 indeholder nærmere regler om finansieringen af den kommunale integrationsindsats.Bestemmelsen indebærer, at staten refunderer kommunernes udgifter til introduktionsprogrammer med 50pct. direkte refusion, og at den resterende del af udgiften refunderes til kommunerne under ét via budgetga-rantien. Derudover yder staten et månedligt grundtilskud til den enkelte kommune for hver udlænding omfat-tet af introduktionsprogrammet.Bestemmelsen i den nuværende § 45 indebærer endvidere, at staten yder et resultattilskud for hver udlæn-ding omfattet af introduktionsprogrammet, der kommer i ordinær beskæftigelse, uddannelse eller består endanskprøve inden for den treårige introduktionsperiode. Resultattilskuddet er indført med det formål at øgeden enkelte kommunalbestyrelses incitament til at iværksætte en effektiv integrationsindsats.Det foreslås, at staten refunderer kommunernes udgifter til aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge,som tilbydes det foreslåede introduktionsforløb, efter de samme regler, som gælder vedrørende udlændinge,der tilbydes et integrationsprogram. Dette indebærer, at staten direkte refunderer halvdelen af kommunernesudgifter til introduktionsforløb, mens den resterende halvdel af udgiften refunderes over budgetgarantien.Det foreslås endvidere, at bestemmelserne i integrationsloven om resultattilskud og grundtilskud ikke finderanvendelse ved tilbud om introduktionsforløb. Der er tale om en gruppe af udlændinge, som typisk er mereressourcestærke, og som normalt har en kontakt til det danske samfund, f.eks. i form af kontakt til arbejds-plads og kolleger, allerede ved ankomsten til kommunen.

4. Nye tilbud med fokus på medborgerskab og beskæftigelse4.1. Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historieUdlændinge, der får ophold her i landet, modtager efter de gældende regler undervisning i kultur- og sam-fundsforhold i Danmark som led i tilbuddet om danskuddannelse.De nærmere regler om indholdet af undervisningen i kultur- og samfundsforhold er fastsat i lov om danskud-dannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven), som trådte i kraft den 1. januar 2004. Meddanskuddannelsesloven, der erstattede den tidligere gældende lov om undervisning i dansk som andetsprogfor voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, gennemførtes bl.a. en styrkelse af undervisningen i danskekultur- og samfundsforhold.Ved styrkelsen af undervisningen i danske kultur- og samfundsforhold blev der lagt vægt på, at undervisnin-gen i dansk sprog og tilegnelsen af det danske sprog i højere grad skulle ske på baggrund af emner vedrø-rende danske samfundsforhold m.v. Dette har indebåret, at den enkelte udlænding gennem tilegnelsen afdet danske sprog samtidig opnår kendskab til en række forskellige emner vedrørende danske samfundsfor-hold. De emner, som sprogtilegnelsen skal tage udgangspunkt i, er nærmere fastlagt i bekendtgørelse omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 68 af 6.februar 2008 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det fremgår heraf, at emnerne omfatter ar-bejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab. Der tilbydes endvidere visse grupper af udlændingesærligt tilrettelagt undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Den særligt tilrettelagte undervisning,der til dels har erstattet det tidligere kursus i forståelsen af danske samfundsforhold, der fulgte af integrati-onsloven, tilbydes udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, og nordiske statsborgere. Indholdet af den særligt tilrettelagte undervisning i danske kultur- ogsamfundsforhold er nærmere fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsen.Kendskab til det danske samfunds historie og kultur samt danske samfundsforhold er en væsentlig forud-sætning for den enkelte udlændings mulighed for at virke i det danske samfund og for at være en aktiv med-borger. Regeringen har af samme grund gennemført en række initiativer, der har til formål at styrke udlæn-dinges viden om det danske samfund m.v., herunder håndbogen ”Medborger i Danmark” og filmen ”Et liv iDanmark”, der skal forberede udlændinge til den kommende indvandringsprøves videnstest, og som vil blivegjort tilgængelig for alle.Den undervisning i danske kultur- og samfundsforhold, som sker gennem selve tilegnelsen af det danskesprog i danskundervisningen, skal fastholdes. Danskuddannelserne giver på den måde den enkelte udlæn-ding et kendskab til det danske sprog og på samme tid indsigt i en række grundlæggende forudsætninger forat kunne virke som medborger i Danmark.Det er endvidere regeringens opfattelse, at den særligt tilrettelagte undervisning i danske kultur- og sam-fundsforhold, der tilbydes som et selvstændigt undervisningsforløb ved siden af danskundervisningen, børstyrkes yderligere.Det foreslås, at den særligt tilrettelagte undervisning afløses af et selvstændigt kursus i danske samfunds-forhold og dansk kultur og historie.Det foreslås i den forbindelse, at kurset bliver tilbudt alle udlændinge, der med den foreslåede udvidelse afintegrationsloven, jf. ovenfor, fremover vil være omfattet af loven. Dermed gennemføres en udvidelse af mål-gruppen for kurset, og det sikres, at kredsen af udlændinge, der får kurset tilbudt, udvides til også at omfatteudlændinge, som kommer her til landet som led i beskæftigelse eller studier m.v.

Kurset vil blive etableret således, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmereregler om kursets indhold og omfang. Det er hensigten, at kurset opdeles i et antal moduler, hvor der i be-gyndelsen navnlig undervises i mere dagligdags og borgernære emner, mens mere komplicerede emner afsamfundsmæssig, kulturel og historisk karakter primært indgår i undervisningen på de senere moduler.Kurset skal tilrettelægges således, at det så vidt muligt tilpasses den enkelte udlændings behov og viden.Det skal være muligt for en udlænding at påbegynde kurset hurtigst muligt efter, at udlændingen har tagetophold her i landet. For at sikre, at den enkelte udlænding får udbytte af kurset og har de fornødne forud-sætninger for at deltage i undervisningen, foreslås det endvidere, at kurset – for udlændinge, der får tilbudtet integrationsprogram – skal tilbydes inden fire måneder og gennemføres inden for et år efter, at kommu-nalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding. For udlændinge, der får tilbudt etintroduktionsforløb og dermed er genstand for en mindre intensiv integrationsindsats, skal det være muligt athenlægge kursets gennemførelse til et senere tidspunkt.Kurset vil indgå som et selvstændigt element i det integrationsprogram, som flygtninge og familiesammenfør-te udlændinge får tilbudt, og tilsvarende som et selvstændigt element i introduktionsforløbet for arbejdskraft-indvandrere m.fl. Det vil påhvile den enkelte kommunalbestyrelse – inden for de rammer, der fastlægges afministeren for flygtninge, indvandrere og integration – at etablere kurset. Den enkelte kommunalbestyrelsekan beslutte selv at etablere kurset eller overlade varetagelsen af undervisningen til offentlige eller privateorganisationer, herunder f.eks. et sprogcenter.Kurset skal endvidere ses i sammenhæng med den prøve, medborgerskabsprøven, der etableres i tilknyt-ning til de kommende regler om opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Kurset vil indeholde emner,som vil indgå i medborgerskabsprøven, og dermed kunne indgå som forberedelse af prøven. Der henvises tilafsnit 5.Kurset vil herudover indeholde en gennemgang af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse,og det vil blive betonet, at dårligt integrerede udlændinge ikke kan påregne at opnå tidsubegrænset opholds-tilladelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.4.2. Bedre modtagelse i lokalsamfundet (”værtsordning”)En god modtagelse i lokalsamfundet og etablering af lokale kontakter og netværk er ofte en forudsætningfor, at en udlænding, der får ophold her i landet, kan etablere en tilværelse her som aktiv medborger og blivegodt integreret. Det gælder den udlænding, der kommer til landet som flygtning, men det gælder i lige så højgrad den udenlandske arbejdstager, som måske medbringer både ægtefælle og børn.Det henhører under kommunalbestyrelsen at sikre, at den enkelte udlænding får tilbudt danskuddannelsem.v., og at udlændingen i øvrigt får adgang til lokalsamfundets kommunale tilbud, herunder f.eks. hvis ud-lændinge medbringer børn i den undervisningspligtige alder.Det er dog samtidig væsentligt, at civilsamfundet – borgere, foreninger m.v. i lokalsamfundet – bidrager til engod modtagelse af de udlændinge, der tager ophold i kommunen, herunder ved, at borgere i lokalsamfundetfungerer som ”værtsfamilier” for nyankomne udlændinge og i den forbindelse støtter og hjælper med etable-ring i kommunen og bidrager til udvikling af de pågældendes netværk.Den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for integrationsindsatsen i kommunen, kan have en inte-resse i at støtte privatpersoner, som ønsker at yde en indsats for at modtage nyankomne udlændinge i

kommunen, herunder i tilfælde, hvor de pågældende borgere påføres enkeltudgifter til f.eks. privatmiddage,mindre udflugter m.v.For at sikre, at der foreligger en klar hjemmel til at støtte etablering af sådanne aktiviteter, foreslås det, atkommunalbestyrelsen gives adgang til med henblik på at styrke nyankomne udlændinges personlige net-værk i lokalsamfundet og herigennem deres integration i det danske samfund at etablere værtsordninger,hvorefter privatpersoner bosat i kommunen kan fungere som værter for nyankomne udlændinge og modtagestøtte til dækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter o.l., som knytter sig til deres værtsfunk-tion. Det foreslås samtidig, at den enkelte kommunalbestyrelse skal kunne fastsætte nærmere retningslinjerfor, under hvilke omstændigheder støtten skal kunne udbetales. Derved vil kommunen f.eks. kunne fastsæt-te maksimumsgrænser for støttebeløbenes størrelse eller afgrænse nærmere, hvilke typer arrangementerman er villig til at støtte.Det bemærkes i den forbindelse, at en kommunalbestyrelse – foruden de opgaver, der er hjemmel til i lov-givningen – i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne har en vidtgående adgang til at støtte lokale integrati-onsaktiviteter, idet det dog er en forudsætning herfor, at formålet med en sådan støtte ikke er at begunstigeenkeltpersoner eller enkelte virksomheder, og at kommunen ikke herved uden lovhjemmel yder tilskud tilenkeltpersoner ud fra sociale kriterier.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.4.3. Beskæftigelsesrettede tilbud til ægtefælleforsørgede m.v.Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overta-gelse af ansvaret er fyldt 18 år, tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktions-program.For udlændinge, der modtager introduktionsydelse, omfatter introduktionsprogrammet ifølge integrationslo-vens § 16, stk. 2, 1. pkt., danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud. Det fremgår af integrationslo-vens § 23, stk. 1, hvilke tilbudsmuligheder (aktive tilbud) kommunen kan gøre brug af, når den skal give enudlænding, der modtager introduktionsydelse, et beskæftigelsesrettet tilbud. Bestemmelsen indebærer, atudlændinge, der modtager introduktionsydelse, kan modtage tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. § 23a, om virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og om ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.For udlændinge, der ikke er berettiget til at modtage introduktionsydelse, omfatter introduktionsprogrammetefter de gældende regler som udgangspunkt danskuddannelse, jf. § 16, stk. 1.Det følger dog af integrationslovens § 23, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikkemodtager introduktionsydelse, aktive tilbud.Bestemmelsen i § 23, stk. 5, er indført ved lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven ogudlændingeloven (Lovens formål, udmelding af landstal, visitering, introduktionsprogrammet, tilbud, rådig-hedsforpligtelse, finansiering m.v. og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede m.v.) meddet formål at styrke integrationen af udlændinge, der kommer her til landet som led i ægtefællesammenfø-ring. Bestemmelsen indebærer således, at udlændinge – uanset at de ikke opfylder betingelserne for atmodtage introduktionsydelse – kan tilbydes beskæftigelsesrettede aktiviteter efter § 23. Bestemmelsen erindført med det integrationsmæssige formål at sikre, at familiesammenførte udlændinge, som ikke er i be-skæftigelse, men som har behov for støtte til at opnå beskæftigelse, kan modtage aktive tilbud. Der er samti-dig tale om en gruppe af udlændinge, hvoraf nogle er dårligt integrerede, mangler tilknytning til det danskesamfund og har svært ved at finde arbejde uden støtte.

Kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 23, stk. 5, tilbyde en udlænding, der er omfattet af bestemmelsen,deltagelse i et beskæftigelsesrettet tilbud. Vælger udlændingen at tage imod tilbuddet, indgår det i den på-gældendes introduktionsprogram, og den pågældende får pligt til at følge programmet.Ved lov nr. 176 af 27. februar 2007 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaretfor og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv soci-alpolitik, integrationsloven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse ierhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen – forstærket indsats for at nedbringe ledighe-den m.v.) er der indført en tilsvarende adgang for, at en kommunalbestyrelse kan give personer, der ikke er ibeskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge, starthjælp eller kontanthjælp,aktive tilbud, jf. herved bestemmelsen i § 75 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Det er regeringens opfattelse, at beskæftigelsesindsatsen over for de familiesammenførte udlændinge skalstyrkes.I rapporten ”Familieforsørgede indvandrerkvinder og arbejdsmarkedet” (2008), der er gennemført af AKF,peges der på, at kun ca. hver tiende familiesammenførte indvandrerkvinde med oprindelsesland uden forVesteuropa og Nordamerika opnår beskæftigelse efter to år i Danmark. Der peges endvidere i rapporten på,at ægtefælleforsørgede indvandrerkvinder synes meget motiverede for at komme i beskæftigelse.AKF peger i sin undersøgelse på nogle barrierer i beskæftigelsesindsatsten over for ægtefælleforsørgedeudlændinge, herunder på kommunernes varierede anvendelse af bl.a. bestemmelsen i integrationslovens §23, stk. 5. Det nævnes i den sammenhæng, at det er vigtigt at sikre, at incitamenterne til at anvende be-stemmelsen fungerer, herunder ved at sikre information til kommunerne om, at en indsats over for dennegruppe af udlændinge kan være en god investering på både kort og langt sigt.Det foreslås på den baggrund, at kommunernes adgang til at give nyankomne udlændinge, der ikke modta-ger introduktionsydelse, et aktivt tilbud i henhold til reglerne i integrationsloven, erstattes af en pligt hertil forden enkelte kommunalbestyrelse. En nyankommen udlænding, der ikke modtager offentlig forsørgelse, vilsåledes efter forslaget som udgangspunkt have en ret til at få et tilbud om aktivering, hvis udlændingen øn-sker dette.Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, er ikke forpligtet til at deltage i beskæftigelsesrettedetilbud, og kommunens forpligtelse til at give tilbud gælder således alene, i det omfang den enkelte selv an-moder om at modtage et aktiveringstilbud. Et tilbud skal have til formål at bringe den pågældende i beskæfti-gelse. Kommunalbestyrelsen kan derfor undlade at give tilbud, hvis et tilbud – efter kommunalbestyrelsensvurdering – ikke vil forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder.Det foreslås endvidere, at kommunernes adgang til efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik til at give per-soner, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager dagpenge, starthjælp eller kontanthjælp, på tilsva-rende vis erstattes af en pligt for kommunerne til at give denne gruppe af personer et aktivt tilbud.Hvis en udlænding, der er omfattet af integrationsloven, vælger at tage imod et tilbud efter § 23, stk. 5, vildette indgå i udlændingens integrationsprogram.Udlændinge omfattet af såvel den gældende som den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 23, stk.5, er allerede efter de gældende regler omfattet af integrationslovens personkreds, jf. integrationslovens §§54-56. De pågældende er derfor også omfattet af de gældende refusionsregler i integrationslovens § 45,hvorefter kommunen kan kræve refusion i form af såvel grundtilskud, driftstilskud og resultattilskud.

Det understreges, at det forhold, at kommunalbestyrelsens pligt til at give et tilbud efter den foreslåede § 23,stk. 5, først indtræder, når udlændingen anmoder om et tilbud, ikke er til hinder for, at kommunalbestyrelseniværksætter en mere aktiv indsats for at støtte familiesammenførte udlændinge gennem tilbud om deltagelsei beskæftigelsesrettede aktiviteter. Det samme gælder kommunalbestyrelsens pligt til at give tilbud efter be-skæftigelseslovgivningen. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og beskæftigelsesministerenvil i fællesskab som opfølgning på dette lovforslag opfordre kommunerne til at foretage en målrettet opsø-gende indsats over for ledige ægtefælleforsørgede udlændinge – f.eks. kvinder med indvandrerbaggrund –for at gøre de pågældende opmærksomme på mulighederne for at få et aktivt tilbud.Det bemærkes endvidere, at regeringen ud over disse lovgivningsmæssige initiativer har styrket statensinformation til kommunerne om, at en aktiv indsats over for ægtefælleforsørgede udlændinge kan være engod investering på både kort og lang sigt. Integrationsministeriets konsulentenhed Integrationsservice(ITS) har således i samarbejde med Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SE-BI) udarbejdet en pjece om, at en aktiv indsats over for ledige selvforsørgede flygtninge og indvandrere beta-ler sig. Der er i den forbindelse taget initiativ til at etablere regionale faglige netværk for kommunale medar-bejdere, der arbejder med gruppen af selvforsørgede nyankomne udlændinge.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.4.4. Tilbud til ægtefæller til udenlandske arbejdstagere m.v.Udvidelsen af integrationslovens personkreds indebærer, at integrationslovens målgruppe udvides til – for-uden udlændinge, der meddeles ophold her i landet som led i arbejde m.v. – også at omfatte ægtefæller tildenne gruppe af arbejdskraftindvandrere m.fl.Regeringen finder, at det er væsentligt for at sikre, at Danmark er et attraktivt land at arbejde i for velkvalifi-ceret udenlandsk arbejdskraft, at der ikke alene gives den pågældende arbejdstager muligheder for en aktivtilværelse her i landet, men at der også ydes hjælp og støtte til arbejdstagerens eventuelle medfølgendeægtefælle, i det omfang ægtefællen har behov herfor. Det forhold, at hele familien får en god modtagelse ogen god tilværelse her i landet, kan være afgørende for den pågældende arbejdstagers interesse i at blive ogbidrage i en længere periode til gavn for den enkelte virksomhed og til gavn for det danske samfund.Dette lovforslag indeholder på den baggrund forslag om en styrket indsats over for udenlandske arbejdsta-gere m.fl., der tillige vil omfatte deres eventuelle ægtefæller. En ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager vilsåledes få tilbudt et introduktionsforløb, der omfatter danskuddannelse og kursus i danske samfundsforholdog dansk historie og kultur.Endvidere foreslås det, at den foreslåede pligt for en kommunalbestyrelse til at give familiesammenførteudlændinge et aktivt tilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 1, nr. 16, og afsnit 4.3., tilsvaren-de skal finde anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.1, som medfølgende ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager. Kommunalbestyrelsens pligt vil dermed ogsågælde over for en udlænding, der erhverver opholdsret som ægtefælle efter EU-reglerne.Udlændinge, der er meddelt ophold som medfølgende ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager, vil såledespå tilsvarende vis opnå adgang til aktive tilbud svarende til gruppen af udlændinge, der har fået opholdstilla-delse efter den almindelige familiesammenføringsbestemmelse i udlændingelovens § 9. De medfølgendeægtefæller vil gives bedre muligheder for – i den periode de opholder sig her i landet – at virke på arbejds-markedet.

Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 17.4.5. Vejlederfunktion for arbejdskraftindvandrereRegeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance indgik den 28. februar 2008 ”Aftale omen jobplan”. Det indgik bl.a. i aftalen, at der skulle nedsættes en taskforce, som skulle identificere barriererfor rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.Afdækningen af barrierer har bl.a. vist, at mange udenlandske arbejdstagere har problemer med at falde til iDanmark under deres arbejdsophold. Det skyldes bl.a., at virksomhederne ofte ikke har ressourcer nok til atgive de udenlandske medarbejdere en god start med relevant støtte og vejledning.Med henblik på at styrke integrationen og trivslen af udenlandske arbejdstagere foreslår regeringen derfor, atkommunerne fremover får mulighed for at yde tilskud til virksomheder til en vejlederfunktion for udenlandskearbejdstagere. Der skal kunne ydes støtte til en vejlederfunktion, der skal medvirke til at give udlændingenindblik i muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark.Vejlederfunktionen kan bruges til opgaver, der har til hensigt at fremme, at udlændingen får kendskab tilarbejdspladskulturen på den konkrete virksomhed, men også til opgaver, der skal fremme, at udlændingenbibringes en generel indsigt i muligheder og vilkår på arbejdspladser i Danmark, herunder viden om ar-bejdsmarkedets organisering og generel viden om arbejdspladskultur i Danmark.For at gøre ordningen fleksibel foreslås det, at en vejleder ikke behøver være en medarbejder på en virk-somhed, men at vejlederfunktionen også kan varetages af eksterne konsulenter, som virksomheden indgåraftale med.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.5. Synliggørelse af sammenhængen mellem integrationsindsatsen og opnåelse af tidsubegrænset opholdstil-ladelse (etablering af medborgerskabsprøve).Ved det forslag til ændring af udlændingeloven, som ministeren for flygtninge, indvandrere og integration harfremsat samtidig med dette lovforslag, foreslås der bl.a. gennemført en forenkling af reglerne om meddelelseaf tidsubegrænset opholdstilladelse.Forenklingen indebærer generelt, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i højere grad skal skepå grundlag af resultaterne af den enkelte udlændings integrationsproces end på grundlag af den enkelteudlændings deltagelse i tilbudte integrationsaktiviteter.Endvidere indebærer forenklingen bl.a., at kravet om gennemført introduktionsprogram eller et lignende for-løb, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1, afskaffes som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset op-holdstilladelse.For at tilskynde udlændinge til at integrere sig i det danske samfund og for at fremhæve sammenhængenmellem opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og en vellykket integration foreslås det, at det ved in-tegrationskontraktens indgåelse skal sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for atopnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og at der efter behov skal følges op herpå.Det foreslås endvidere, at det kursus om danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, som foreslåsindført, jf. afsnit 4.1, skal indeholde en gennemgang af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilla-

delse, herunder en betoning af, at dårligt integrerede udlændinge ikke kan påregne at opnå tidsubegrænsetopholdstilladelse.Lovforslaget indeholder herudover forslag om etablering af en medborgerskabsprøve, der viser udlændin-gens integrationsgrad målt på vedkommendes fortrolighed med danske samfundsforhold – herunderspørgsmål om hverdagsliv i Danmark – og dansk kultur og historie.Der vil blive udarbejdet et selvstændigt læremateriale til prøven, således at udlændingen kan forberede sig.Prøven vil blive stillet med udgangspunkt i dette læremateriale.Prøven påtænkes – i lighed med indfødsretsprøven – udformet efter multiple choice-princippet, hvor prøve-deltageren skal angive det korrekte svar blandt flere muligheder. Spørgsmålene skal vedrøre forhold, somafspejler, at den pågældende udlænding har opnået kendskab til grundlæggende danske samfundsforholdm.v., og dermed afspejle, at den pågældende er og gennem en årrække har været aktivt deltagende med-borger i hverdagslivet, herunder foreningslivet og uddannelses- og/eller arbejdslivet. Der skal således væretale om, at prøven vedrører emner, som en udlænding, som har boet i landet i nogle år og har haft vilje ogevne til at integrere sig, bør have opnået kendskab til, herunder ved at have gennemført det kursus i danskesamfundsforhold og dansk historie og kultur, som etableres med dette lovforslag.Medborgerskabsprøven vil således omfatte spørgsmål om hverdagsliv og medborgerskab i Danmark, herun-der f.eks. spørgsmål om dagligdagens private og offentlige tilbud (foreninger, folkebiblioteker m.v.) ogspørgsmål om forhold af betydning for den enkeltes aktive deltagelse i arbejds- og fritidslivet.Medborgerskabsprøven vil herudover indeholde spørgsmål om det danske velfærdssamfund, om arbejds-markedet og den danske arbejdspladskultur, om det danske uddannelsessystem, om det danske demokratiog grundlæggende danske værdier, om Danmark og omverdenen, om Danmarks geografi, og om danskhistorie, kunst og kultur.Prøven skal omfatte 15 spørgsmål og anses for bestået, hvis 10 af de 15 spørgsmål, dvs. 2/3 af spørgsmå-lene, er besvaret korrekt. For at give den enkelte udlænding mulighed for at forberede sig til prøven, vil derblive udarbejdet materiale til brug for forberedelse af prøven.Det er hensigten, at prøvens faglige niveau i sværhedsgrad skal ligge lidt under indfødsretsprøvens niveau.Prøvens dansksproglige stade vil svare til det, der kræves for at bestå Prøve i Dansk 2, dvs. den danskprø-ve, en udlænding fremover som minimum skal have bestået for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.forslag til ændring af udlændingeloven.Det påtænkes, at prøven – i lighed med indfødsretsprøven – skal afholdes to gange årligt.Første medborgerskabsprøve forventes at kunne afholdes medio 2011.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.6. Præcisering af danskuddannelseslovens afgrænsning af målgruppenLovforslaget indeholder desuden forslag om en justering af danskuddannelseslovens § 2, stk. 1 og 2, omlovens målgruppe, således at ordlyden kommer til at afspejle, at EU-borgere får udstedt et registreringsbeviseller opholdskort af statsforvaltningerne. Der er ikke tale om en ændring af lovens målgruppe, men alene enkonsekvensændring som følge af, at betegnelserne EU-registreringsbevis og EU-opholdskort blev indførtved direktiv nr. 2004/38/EF.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.7. Afskaffelse af reglerne om bevis for aktiv deltagelseIfølge danskuddannelseslovens § 5, stk. 5, udsteder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen – i forbindel-se med undervisningens afslutning – bevis for aktiv deltagelse, til udlændinge, der ikke har bestået en afslut-tende prøve. I bekendtgørelse nr. 68 af 6. februar 2008 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.(uddannelsesbekendtgørelsen) er der fastsat nærmere regler om betingelserne for udstedelse af bevis foraktiv deltagelse. Det fremgår heraf, at hovedreglen er, at der kan udstedes bevis for aktiv deltagelse til kursi-ster, der har deltaget i 85 pct. af de gennemførte skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter.Bevis for aktiv deltagelse anvendes i visse tilfælde af udlændingemyndighederne i forbindelse med afgørelseaf, hvorvidt en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse, samt i forbindelse med en eventuel ned-sættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse, som i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, skal stilles afen herboende person, der ønsker ægtefællesammenføring.Ved det forslag til ændring af udlændingeloven, der er fremsat af ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration samtidigt med dette lovforslag, foreslås der bl.a. gennemført en forenkling af reglerne om medde-lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Tidsubegrænset opholdstilladelse skal være forbeholdt de udlændinge, som gør en aktiv indsats for deresegen integration, således at det bliver resultaterne af den enkeltes integrationsvilje, der tæller.På den baggrund er der ikke længere behov for at anvende bevis for aktiv deltagelse i forbindelse med afgø-relse af, hvorvidt en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse.På den baggrund foreslås, at bestemmelsen om bevis for aktiv deltagelse ophæves.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.Som konsekvens heraf foreslås det samtidig, at udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres, så den øko-nomiske sikkerhed alene kan nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for, når udlæn-dinge, der er meddelt ægtefællesammenføring, har bestået en afsluttende prøve i dansk.Nedsættelse af sikkerheden vil herefter være betinget af, at udlændingen har bestået en danskprøve, og dervil således ikke som i dag kunne ske nedsættelse af den økonomiske sikkerhed på baggrund af aktiv delta-gelse i danskuddannelse.Der henvises til lovforslagets § 2.8. Opholdskommune for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet eller modtager efterværnDet følger af udlændingelovens § 42 a, at asylansøgere, der opholder sig her i landet, som udgangspunkt fårudgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice, indtil ud-lændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes. Udlændingeloven udgørrammen for asylansøgeres ophold i Danmark. Asylcentrene er drevet af leverandører for Udlændingeservice.Hvis et barn har ophold på et asylcenter, er det personalet på asylcentret, som efter udlændingeloven vare-tager børnenes sundhed og velfærd, evt. med læge- eller børnefaglig bistand m.v.

Inden for rammerne af udlændingeloven kan der imidlertid træffes afgørelse om særlig støtte til børn og ungeefter serviceloven, herunder om anbringelse uden for hjemmet af et asylansøgende barn, hvis betingelserneherfor er til stede. Udlændingeservice godkender og afholder udgifterne til sådanne foranstaltninger over fordenne gruppe af asylansøgere.§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, hvilken kommune der har handle-forpligtelsen over for et barn eller en ung, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen indebærer, at det formindreårige asylansøgere er den kommune, hvor barnet er bosiddende, dvs. den kommune hvor asylcentretligger, der er handlekommune i forhold til barnet eller den unge.Efter § 146 i lov om social service skal en kommune føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og ungelever. Kommunen skal efter lovens kapitel 11 (§ 52) træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må ansesfor at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.Efter § 9 a, stk. 4, 2. pkt., i den gældende lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fåret barn eller en ung, der anbringes uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 i lov om social service, op-holdskommune i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen. Det gælder uanset om barnetanbringes i et anbringelsessted i kommunen eller i en anden kommune. Den anbringende kommune er her-efter handle- og betalingskommune for barnet eller den unge i relation til hjælp efter den sociale lovgivning,indtil den pågældende fylder 18 år. Herefter får den unge opholdskommune i den kommune, hvor den på-gældende bor eller sædvanligvis opholder sig.Der kan efter § 76, stk. 3, i lov om social service træffes afgørelse om tilbud (efterværn) til den unge fra det18. til det 22. år i form af fortsat eller genetableret døgnophold, udpegning af personlig rådgiver, udpegningaf kontaktperson eller etablering af udslusningsordning. Den tidligere opholdskommune, dvs. den anbrin-gende kommune, refunderer efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område op-holdskommunens udgifter til sådanne foranstaltninger.§ 9 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indebærer, at asylcenterkom-munen bevarer handleforpligtelsen i forhold til barnet eller den unge i de tilfælde, hvor kommunen har truffetafgørelse om anbringelse uden for hjemmet, uanset om barnet senere får opholdstilladelse og bliver visiterettil en anden kommune som boligplaceringskommune efter reglerne i integrationslovens § 10. Asylcenter-kommunen har herunder pligten til at føre tilsyn med det enkelte barn og følge op på, at hjælpen fortsat op-fylder sit formål. Kommunen har endvidere betalingsforpligtelsen for hjælpen til barnet eller den unge, nården pågældende har fået opholdstilladelse, i det omfang udgifterne ikke er dækket af statsrefusion. Forplig-telserne gælder indtil barnets fyldte 18. år, hvor den unges aktuelle opholdskommune overtager handlefor-pligtelsen og som udgangspunkt også betalingspligten i relation til sociale og beskæftigelsesmæssige ydel-ser. Træffes der i forlængelse af anbringelsen afgørelse om efterværn i perioden mellem den unges fyldte18. og 22. år, skal den hidtidige opholdskommune, dvs. den kommune, hvor asylcentret ligger, tillige refun-dere den nye opholdskommunes udgifter hertil.En række udgifter til hjælp efter lov om social service til asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, refun-deres af staten i en kortere eller længere periode, jf. § 181 i lov om social service. Herunder refunderer sta-ten, indtil den unge fylder 18 år, alle udgifter efter lov om social service – herunder udgifter til anbringelseuden for hjemmet – for uledsagede mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse her i landet.Nogle udgifter afholdes imidlertid af kommunen, dvs. af den kommune, der er betalingskommune efter reg-lerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det gælder bl.a. udgifter til sagsbe-handling m.v. og udgifter til anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung, hvis forældre har fået op-holdstilladelse her i landet. Også udgifter til anbringelse i efterværn betales af kommunen.

Disse udgifter vil i overensstemmelse hermed påhvile asylcenterkommunen i de tilfælde, hvor denne kom-mune har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung asylansøger uden for hjemmet.De gældende regler om opholdskommune indebærer på den måde en økonomisk og administrativ belast-ning for kommuner, der huser asylcentre, også efter barnet eller den unge er blevet boligplaceret i en andenkommune. Dette gælder herunder navnlig asylcentre, der i særlig grad modtager uledsagede asylansøgendebørn eller familier med svære problemer.De kommuner, der har påtaget sig den særlige opgave at have et asylcenter beliggende inden for kommu-negrænsen, bør ikke belastes uforholdsmæssigt som følge heraf.På ovenstående baggrund forslås en ændring af reglerne om opholdskommune for asylansøgende børn ogunge, der får opholdstilladelse efter, at de er anbragt uden for hjemmet af den kommune, hvor de har op-holdt sig på et asylcenter.Det foreslås, at den kommune, som barnet eller den unge visiteres til af Udlændingeservice i forbindelsemed meddelelsen af opholdstilladelse, og som er ansvarlig for den pågældendes boligplacering, også bliverbarnets eller den unges opholdskommune i relation til social service fra det tidspunkt, hvor boligplacerings-kommunen overtager forpligtelsen overfor barnet eller den unge efter integrationslovens § 4. Forslaget vilindebære, at boligplaceringskommunen fra dette tidspunkt har handlepligten over for barnet eller den ungesamt betalingspligten for udgifter, der ikke dækkes af statsrefusion.I forslaget foreslås udtrykkeligt fastsat, at denne opholdskommune ikke kan kræve sine udgifter refunderetfra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen af barnet eller den unge uden for hjemmet.9. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valgEfter den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 1, har en udenlandsk statsborger, der på valgdagenopfylder de almindelige valgretsbetingelser (vedkommende er fyldt 18 år, er ikke under værgemål med frata-gelse af den retlige handleevne og har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen), valgret til kommunal-bestyrelsen og regionsrådet, hvis vedkommende enten er nordisk statsborger eller statsborger i en af deøvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste treår forud for valgdagen. Efter den kommunale og regionale valglovs § 3 er enhver, der har valgret, også valg-bar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis vedkommende på et nærmere angivet tidspunkt forud forvalgdagen opfylder de almindelige valgretsbetingelser bortset fra aldersbetingelsen. Vedkommende er dogikke valgbar, hvis vedkommende ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der ialmindeligt omdømme gør det pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf.den kommunale og regionale valglovs § 4.Det foreslås, at udenlandske statsborgere, der hverken er nordiske statsborgere eller statsborgere i en af deøvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (tredjelandsstatsborgere) , fremover uden afbrydelse skalhave haft fast bopæl i riget i de sidste fire år forud for valgdagen som betingelse for at have valgret til kom-munale og regionale valg. Forslaget vil få virkning første gang ved de kommunale og regionale valg i 2013.Forslaget er et led i regeringens aftale af 15. marts 2010 med Dansk Folkeparti om nye regler for at få per-manent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken. Forslaget hængersammen med forslaget i aftalen om, at indvandrere, som er velintegrerede, som kan tale dansk og har for-ståelse for dansk kultur, som bidrager til det danske samfund, og som ikke har ligget det danske samfund tillast eller begået kriminalitet, fremover allerede kan få tidsubegrænset opholdstilladelse efter fire års lovligtophold i Danmark. Med forslaget sikres således, at tredjelandsstatsborgere ikke kan opnå kommunal og

regional valgret, førend de tidligst efter de foreslåede regler kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Derhenvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af udlændingeloven.Forslaget hænger endvidere sammen med initiativerne i aftalen for at tilskynde til integration og medborger-skab og understrege den enkelte udlændings personlige ansvar for at blive integreret i Danmark. Forslagetskal således ses på baggrund af et ønske om, at den enkelte udlænding skal gøre en indsats for at bliveintegreret og udvise medborgerskab.Den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau er ikke til hinder for forsla-get. Efter konventionens artikel 6 er enhver af deltagerstaterne forpligtet til at tillægge enhver udlændingvalgret og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder samme juridiskekrav, som gælder for landets egne statsborgere, og endvidere har haft lovligt og sædvanligt ophold i denpågældende stat i de seneste fem år forud for valget. Efter konventionens artikel 7 kan hver part enten ensi-digt eller ved bilateral eller multilateral aftale fastsætte, at de i artikel 6 indeholdte opholdskrav er opfyldt vedophold af kortere varighed. Det er regeringens opfattelse, at der ikke efter konventionens ordlyd er noget tilhinder for, at en deltagerstat senere kan hæve en lavere tidsgrænse op til de fem år, der er angivet i artikel 6som det maksimale opholdskrav, og dermed helt eller delvis tilbagekalde en erklæring om et lavere opholds-krav som angivet i konventionens artikel 7.Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 1.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner10.1. IntegrationslovenForslaget om ny formålsparagraf, hvorved lovens formålsangivelse bringes i bedre overensstemmelse medde aktuelle integrationsmæssige udfordringer og integrationspolitiske målsætninger, har ingen økonomiskekonsekvenser for det offentlige.Forslaget om udvidelse af integrationslovens personkreds medfører ikke i sig selv merudgifter for det offent-lige, da den nye personkreds i forvejen får tilbudt danskuddannelse. For så vidt angår udgifter til kursus isamfundsforhold og dansk kultur og historie og beskæftigelsesrettede tilbud til ægtefælleforsørgede henvi-ses til punkterne herom.Forslaget om indførelse af et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie og forslaget omindførelse af en medborgerskabsprøve forventes samlet at medføre en merudgift for det offentlige på 3,4mio. kr. i 2010 og 1,9 mio. kr. årligt i de efterfølgende år, idet størstedelen af udgifterne hertil finansieres afde sparede tolkeudgifter, der vil være i danskuddannelsen.I dag indgår kursus i samfundsforståelse som en integreret del af undervisningen på de to første moduler idanskuddannelserne, og udgifterne til tolkning i forbindelse med kurset indgår som en del af modultaksternepå de to første moduler på alle tre danskuddannelser. På baggrund af aktivitetsniveauet på danskuddannel-sen i 2008 skønnes det, at det samlede forbrug til tolke i danskuddannelsen udgør 24,3 mio. kr. Heraf skøn-nes det, at 4,2 mio. kr. årligt anvendes til tolkning i forbindelse med visitationssamtaler. Etablering af et selv-stændigt kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie betyder således, at der frigøres 20,1mio. kr. årligt til tolke i danskuddannelsen.Det skønnes, at der årligt skal afholdes kurser i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie for ca.9.000 kursister, og at den årlige kursusudgift samlet vil udgøre 20,0 mio. kr. årligt.

Afholdelse af en prøve i medborgerskab forudsættes at være brugerbetalt, således at deltagerne selv finan-sierer de omkostninger, der er forbundet med prøveafholdernes udgifter ved administration og gennemførel-se af prøverne. Gebyrbetalingen for tilsvarende indfødsretsprøve udgør i 2010 660 kr. Der er ikke foretageten beregning af omkostningerne ved afholdelse af den kommende medborgerskabsprøve, men det skønnes,at det omkostningsbestemte gebyr vil komme til at ligge på nogenlunde samme niveau som indfødsretsprø-ven. Indførelse af en medborgerskabsprøve vil derfor alene medføre merudgifter for staten i forbindelse medudarbejdelse og etablering af prøven samt løbende driftsudgifter til bl.a. udarbejdelse af nye spørgsmål tilprøven.Det skønnes, at udviklingen af prøven og udarbejdelse af lærebogsmateriale samlet set vil medføre merud-gifter i Integrationsministeriet på 3,5 mio. kr., heraf 2,5 mio. kr. til løn.Afholdelse af prøven skønnes desuden at medføre løbende årlige udgifter til bl.a. sagkyndig bistand i forbin-delse med udarbejdelse af nye spørgsmål og tilpasning af eksisterende spørgsmål svarende til 2,1 mio. kr.årligt, heraf 1,5 mio. kr. til løn.Forslaget om udtrykkelig hjemmel for kommunerne til at etablere værtsfamilieordninger skønnes ikke at haveøkonomiske konsekvenser for det offentlige.Forslaget til ændring af integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om beskæftigelsesrette-de tilbud til ægtefælleforsørgede skønnes samlet at medføre en merudgift for det offentlige på 20 mio. kr.årligt. Det skønnes, at 2.250 flere personer vil få et aktivt tilbud; heraf vil 50 pct. være i virksomhedspraktik,40 pct. i vejledning og opkvalificering og 10 pct. i løntilskudsjob.Dette er indbudgetteret på FL 2010, hvor der på Integrationsministeriets område er afsat 10 mio.kr. Heraf erder afsat 2,1 mio. kr. årligt til iværksættelse af en styrket indsats over for borgere uden for arbejdsmarkedet,der forsørges af deres ægtefælle m.v. De resterende 10 mio. kr. er afsat på Beskæftigelsesministeriets om-råde.Kommunernes driftsudgifter til vejlednings- og opkvalificeringstilbud samt til løntilskud refunderes på Integra-tionsministeriets område af staten med 50 pct. inden for et rådighedsbeløb. På Beskæftigelsesministerietsområde refunderes udgifterne til vejlednings- og opkvalificeringstilbud tilsvarende af staten med 50 pct. indenfor et rådighedsbeløb, mens udgifterne til løntilskud refunderes af staten med 65 pct. På begge områdergælder det, at kommunernes udgifter til aktive tilbud er omfattet af den kommunale budgetgaranti.Ved indbudgettering på finansloven for 2010 var det forventningen, at lovændringen ville træde i kraft 1. ja-nuar, hvorfor der samlet blev indbudgetteret 20 mio. kr., hvoraf 0,7 skønnes at udgøre merudgifter til admini-stration i kommunerne. Forslaget træder dog først i kraft den 1. august 2010, hvorfor de samlede udgifter i2010 udgør 9,6 mio. kr.Forslaget om mulighed for støtte til etablering af en vejledningsfunktion vil medføre en merudgift på 1,2 mio.kr. i 2010 og 2,8 mio. kr. i årene 2011-2013.Forslaget om opdeling af det kommunale integrationstilbud i to spor (et integrationsprogram og et introdukti-onsforløb) skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.10.2. DanskuddannelseslovenOphævelse af bestemmelsen om bevis for aktiv deltagelse betyder, at kommunerne ikke længere vil bliveanmodet om at udstede bevis for aktiv deltagelse til udlændinge, der ikke har bestået en afsluttende prøve idansk. Bevis for aktiv deltagelse anvendes bl.a. i forbindelse med afgørelse om, hvorvidt en udlænding kan

få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er derfor som udgangspunkt relevant for personer, der er omfattetaf Integrationsloven. Det skønnes det, at ca. 13 pct. af integrationslovskursisterne i danskuddannelsen erberettiget til et bevis for aktiv deltagelse, svarende til ca. 1.200 kursister. På denne baggrund skønnes lov-forslaget at medføre en administrativ besparelse i kommunerne på 0,1 mio. kr. årligt.10.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdeForslaget om opholdskommune for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet eller modtager efterværn,har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Der er alene tale om en regulering af, hvilken kommu-ne der har betalingsforpligtelsen, efter at barnet har fået opholdstilladelse. Lovforslaget indebærer, at hand-le- og betalingspligten efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område flyttes fra asylcen-terkommunen til boligplaceringskommunen for børn og unge under 18 år, der får opholdstilladelse her i lan-det, og som forinden er anbragt uden for hjemmet af den kommune, hvor de har haft ophold på et asylcen-ter. Det samme gælder betalingsforpligtelsen for udgifter til efterværn.10.4. Lov om kommunale og regionale valgForslaget om ændring af bopælskravet for tredjelandsborgere fra 3 til 4 år for opnåelse af kommunal og re-gional valgret og valgbarhed vil nødvendiggøre en mindre ændring af CPR-systemet, da valglisterne tilkommunale og regionale valg udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR),jf. den kommunale og regionale valglovs § 9. Omkostningerne til omkodningen vil blive afholdt inden for In-denrigs- og Sundhedsministeriets (CPR-administrationens) ramme. Forslaget om, at bopælskravet for tredje-landsborgere som betingelse for opnåelse af valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg skalændres fra tre til fire år, skønnes derfor ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konse-kvenser for det offentlige.10.5. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenserLovforslaget forventes samlet at medføre en merudgift for det offentlige på 14,2 mio. kr. i 2010 og 24,6 mio.kr. årligt de efterfølgende år. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.Tabel 1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.13. Forholdet til EU-rettenMed lovforslaget foreslås også udlændinge med opholdsret i medfør af EU-reglerne omfattet af integrations-lovens anvendelsesområde.Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.14. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Beskæftigelsesministeriet, Be-skæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Ar-bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Danske Han-dicaporganisationer, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors,Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivnings-centret om Racediskrimination, Finansministeriet, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere vedDanskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,Indenrigs- og Socialministeriet, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Landsorga-nisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, OplysningsforbundenesFællesråd, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter,Uddannelsesforbundet, Undervisningsministeriet, UNHCR.15. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/MindreudgifterØkonomiske konsekvenser forstat, kommuner og regioner

Til § 1Til nr. 1Det foreslås, at ordetintroduktionsprogramændres tilintegrationsprogramoveralt i integrationsloven og i allede bøjninger, hvori det forekommer. Ændringen vil få virkning for integrationsloven i den skikkelse, loven har,når ændringen træder i kraft den 1. august 2009.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.Til nr. 2Bestemmelsen fastlægger integrationslovens formål.Særligt for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i§ 1, stk. 2, nr. 3,bemærkes det, at bestemmelsenskal læses med det forbehold, at visse udlændinge ikke har ret til at arbejde under deres ophold her i landeteller kun har ret hertil i begrænset omfang. Som eksempler kan nævnes studerende og au pairs.Til nr. 3Den foreslåede bestemmelse i§ 2afgrænser den personkreds, som er omfattet af integrationsloven, ogafklarer den hertil knyttede begrebsanvendelse. Den foreslåede bestemmelse afløser således de gældendebestemmelser i integrationslovens § 2 og §§ 54-56.Da integrationsloven omfatter udlændinge med mange forskellige opholdsgrundlag efter udlændingeloven,er det af hensyn til lovens praktiske anvendelighed nødvendigt at arbejde med en forenklet terminologi. Denforeslåede § 2 samler udlændingelovens forskellige opholdsgrundlag under tre hovedkategorier, nemligflygtninge, familiesammenførte udlændingeogindvandrere.Den foreslåede bestemmelse i§ 2, stk. 2,fastsætter, hvad der i integrationsloven skal forstås ved en flygt-ning. Ved en flygtning forstås ikke blot en flygtning i traditionel forstand (med opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens §§ 7 eller 8), men tillige en udlænding, der har indgivet ansøgning om asyl, og som i forlængel-se heraf har fået opholdstilladelse på andet grundlag, dvs. en udlænding med opholdstilladelse efter----udlændingelovens § 9 b (humanitær opholdstilladelse),udlændingelovens § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindret),udlændingelovens § 9 c, stk. 3 (uledsaget mindreårig asylansøger), ellerudlændingelovens § 9 e (tidligere opholdstilladelse efter Kosovonødloven m.v.).

grundlag af ægteskab med en arbejdskraftindvandrer, ikke skal anses som familiesammenførte udlændinge iintegrationslovens forstand.Kredsen af udlændinge, der er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 2 (flygtninge), og den foreslåede § 2, stk.3 (familiesammenførte udlændinge), svarer til kredsen af udlændinge, der er omfattet af den gældende inte-grationslov.Den foreslåede bestemmelse i§ 2, stk. 4,fastsætter, hvad der i integrationsloven skal forstås ved en ind-vandrer. Ved en indvandrer forstås en udlænding, der har opholdstilladelse efter-----udlændingelovens § 9 a (beskæftigelse),udlændingelovens § 9 c med henblik på skoleophold, praktikophold, au pair-ophold eller studier,udlændingelovens § 9 c, stk. 4 (fribyordningen),udlændingelovens § 9 d (tidligere dansk indfødsret) ellerudlændingelovens § 9 f (religiøse forkyndere m.v.).

Som indvandrer skal endvidere betragtes en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §9 c på grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med et af de nævnte opholdsgrundlag, og enudlænding, der har registreringsbevis eller opholdskort efter udlændingelovens § 6, dvs. fast, lovligt opholdefter EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftensfrie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Til sidstnævnte kategori henregnes ogsåudlændinge, der har fået registreringsbevis eller opholdskort efter udlændingelovens § 6 på grundlag af fami-liemæssig tilknytning til en dansk statsborger.Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, afgrænser således den udvidelse af integrationslovens person-kreds, der gennemføres med dette lovforslag.Med den foreslåede bestemmelse i§ 2, stk. 5,fastslås det, at lovens kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 ikke finder an-vendelse for indvandrere.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1 og 3.3.Til nr. 4Det foreslås, at den gældende § 3 om sondringen mellem den almindelige og den særlige integrationsind-sats ophæves. Sondringen er uden betydning for integrationslovens anvendelse. Forslaget om at ophævebestemmelsen har ikke betydning for kommunernes adgang til at varetage integrationsfremmende opgaver iøvrigt. Den enkelte kommunalbestyrelse kan således fortsat iværksætte integrationsfremmende aktiviteterefter anden lovgivning eller i medfør af de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse (kommunal-fuldmagtsreglerne).Til nr. 5Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter bestemmelsen i § 3ophæves, hvorfor der ikke skal henvises dertil.Med ”samordning af integrationsindsatsen i kommunen” sigtes bl.a. til, at kommunalbestyrelsen – som hidtil– skal sikre, at de opgaver, der følger af integrationsloven, samordnes eller koordineres med kommunensøvrige integrationsfremmende aktiviteter.

Til nr. 6Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 1, 9 og 16.Til nr. 7Det foreslås i§ 5 a, stk. 1,at kommunalbestyrelsen med henblik på at styrke nyankomne udlændinges per-sonlige netværk i lokalsamfundet og herigennem deres integration i det danske samfund skal kunne etablereværtsordninger, hvorefter privatpersoner bosat i kommunen kan fungere som værter for nyankomne udlæn-dinge og modtage støtte til dækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter o.l., som knytter sigtil deres værtsfunktion.Bestemmelsen tilvejebringer en klar lovhjemmel til, at en sådan ordning gennemføres.Det foreslås samtidig i§ 5 a, stk. 2,at den enkelte kommunalbestyrelse skal kunne fastsætte nærmere ret-ningslinjer for, under hvilke omstændigheder støtten skal kunne udbetales, og at kommunalbestyrelsen i såfald skal offentliggøre retningslinjerne. Derved vil kommunen f.eks. kunne fastsætte maksimumsgrænser forstøttebeløbenes størrelse eller afgrænse nærmere, hvilke typer arrangementer man er villig til at støtte.Ordningen forudsættes dog under alle omstændigheder administreret således, at der ikke åbnes mulighedfor misbrug. Det skal sikres, at de afholdte udgifter faktisk kan henføres til aktiviteter af den beskrevne art –dvs. at aktiviteterne faktisk har fundet sted, og at udgifterne har været afholdt som led heri. Det bør ogsåsikres, at der ikke bevilges støtte til aktiviteter, hvor der består et misforhold mellem udgifterne og det inte-grationsmæssige udbytte eller i det hele taget udvises åbenbar mangel på mådehold på udgiftssiden. Der vilsåledes normalt ikke kunne ydes støtte til dyre vine, dyre koncert- og teaterbilletter, befordring i hyrevogn,middage på restauranter osv.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.Til nr. 8Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 1, 9 og 16.Til nr. 9Den foreslåede bestemmelse i§ 16beskriver det integrationsprogram, som flygtninge og familiesammenfør-te udlændinge skal have tilbudt. Det foreslåede integrationsprogram omfatter – svarende til det introdukti-onsprogram, som flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal tilbydes efter de gældende regler –tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesfremmende aktiviteter (aktive tilbud). Integrationsprogrammetomfatter endvidere – som noget nyt – et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. denforeslåede bestemmelse i § 22.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2 og 4.1.Den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 1,der fastlægger kommunalbestyrelsens ansvar for tilbud om inte-grationsprogram, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 1, idet målgruppen forintegrationsprogrammet dog er præciseret til flygtninge og familiesammenførte udlændinge.Det følger af den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 2,at integrationsprogrammet for flygtninge og familie-sammenførte udlændinge, der modtager introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 25, omfatter danskud-

dannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og histo-rie, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23.Der henvises til bemærkningerne til nr. 13-15.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 3,omfatter integrationsprogrammet for andre flygtninge ogfamiliesammenførte udlændinge end de, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2 – dvs.flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse – danskuddannelse, jf.den foreslåede bestemmelse i § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. denforeslåede bestemmelse i § 22, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23, hvis de pågæl-dende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.Der henvises til bemærkningerne til nr. 16.Bestemmelsen i§ 16, stk. 4,svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i integrationslovens §16, stk. 3.Bestemmelsen i§ 16, stk. 5,svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 4.At integrationsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret forudlændingen, indebærer imidlertid ikke, at alle dele af programmet skal iværksættes inden dette tidspunkt.Det kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, som foreslås indført i § 22, skal såledespåbegyndes inden for fire måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret.Den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 6, 1. pkt.,hvorefter integrationsprogrammet kan have en varighedpå højst tre år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, svarer til den gælden-de bestemmelse i § 16, stk. 5. Integrationsprogrammet har således fortsat en udstrækning påhøjsttre år ogbliver ikke forlænget, selv om udlændingen på grund af sygdom, graviditet, barsel, manglende tilbud ellerlignende bliver forhindret i at deltage i et eller flere af tilbuddene i et kortere eller længere tidsrum.Programmet må anses for gennemført, når udlændingen har bestået danskprøven på det niveau, han ellerhun er indplaceret på, har fulgt det kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, som fore-slås indført med de foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 2 og 3, og § 22, og er kommet i ordinær beskæfti-gelse.Med den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 6, 2. pkt.,foreslås det fremhævet, at integrationsprogrammetskal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre dette hur-tigst muligt, og at tilbuddene ikke må stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage etarbejde. Det må forventes, at et ikke ubetydeligt antal udlændinge vil kunne gennemføre introduktionspro-grammet på væsentlig kortere tid end de maksimalt afsatte tre år.Da ordinær beskæftigelse er et meget væsentligt element i den enkelte udlændings integrationsproces, måintegrationsprogrammets tilbud, så vidt det overhovedet er muligt, afpasses således, at programmets aktivi-teter og udlændingens arbejdsforpligtelser ikke kolliderer.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 7,skal mindreårige, uledsagede flygtninge med opholdstilla-delse efter udlændingelovens § 7, § 8 eller § 9 c, stk. 3, kunne få tilbudt et introduktionsprogram. Bestem-melsen viderefører den gældende bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 6, og vil som hidtil navnligvære relevant for 16-17-årige unge, som ikke længere går i skole eller er under uddannelse, og som har ensådan alder og modenhed, at de med fordel kan deltage i programmet.

Det bemærkes, at udlændinge under 18 år har adgang til de almindelige uddannelsestilbud, som gælder foralle i Danmark i denne aldersgruppe.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 8,skal udlændinge, der opfylder betingelserne for hjælp efterkapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – og dermed harkrav på sådan hjælp – ikke have tilbudt et integrationsprogram.Den foreslåede bestemmelse viderefører princippet i den gældende bestemmelse i integrationslovens § 16,stk. 7, hvorefter kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efterkapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for introduk-tionsprogram. Sådanne udlændinge får i dag tilbud om danskuddannelse i medfør af danskuddannelseslo-vens regler herom, og det foreslås på den baggrund præciseret, at de pågældende udlændinge skal havetilbud om danskuddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21. Det foreslås endvidere fastsat, at depågældende skal have tilbudt det foreslåede kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf.den forslåede bestemmelse i § 22.Til nr. 10Efter den foreslåede bestemmelse i§ 19, stk. 4, 2. pkt.,skal det af integrationskontrakten fremgå, i hvilketomfang udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 2. og 3, samt detnærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet mellem danskuddannelse, jf. den foreslåede bestem-melse i § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 22, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23, skal være.Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, 9, 13 og 14.Til nr. 11Der er tale om en ændring af lovteknisk karakter.Til nr. 12Det foreslås i§ 20, stk. 7,at det ved kontraktens indgåelse skal sikres, at udlændingen er opmærksom påhovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og at der efter behov skal følges op herpå.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af udlændingelo-ven og det heri indeholdte forslag om ændring af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstil-ladelse. Med denne ændring bliver reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse fremoverknyttet nærmere til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende udlænding er integreret i det danske sam-fund, og den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at udlændingen er opmærksom herpå.Den foreslåede bestemmelse forudsættes administreret således, at udlændingen ved indgåelse af integrati-onskontrakten og herefter efter behov i forbindelse med opfølgningssamtalerne orienteres om hovedbetin-gelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse med hovedvægt på de integrationsrelevante kriterier.En detailgennemgang af betingelserne vil ikke være påkrævet, men kommunen skal kunne redegøre for dealmindelige hovedprincipper, således at udlændingen har kendskab hertil.Det beror naturligvis på en konkret vurdering, hvor indgående emnet bør behandles i det enkelte tilfælde. Erudlændingen i alle henseender godt i vej, og må det lægges til grund, at vedkommende er hjemme i regler-nes hovedindhold, er en gennemgang heraf overflødig.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.Til nr. 13Den foreslåede bestemmelse i§ 21afløser de gældende bestemmelser i integrationslovens §§ 21 og 22.Det foreslås i§ 21, stk. 1,at kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for enudlænding omfattet af § 16 skal henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til danskuddannel-sesloven.Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 21, stk. 2,skal kommunalbestyrelsen helt eller delvis kunne undlade attilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes atvære tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 21, stk. 3.Den gældende bestemmelse i integrationslovens § 21, stk. 1, 2. pkt. – hvorefter danskuddannelsen for ud-lændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos ind-kvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, videreføres af kommunalbestyrel-sen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende og folkeregistre-ring i kommunen har fundet sted – er ikke gentaget i den foreslåede bestemmelse i § 21.Udeladelsen er en konsekvens af, at denne retstilstand allerede følger af danskuddannelseslovens § 6, stk.4.Den gældende bestemmelse i integrationslovens § 21, stk. 2 – hvorefter der til udlændinge, som ikke harbestået den afsluttende prøve i dansk, i forbindelse med undervisningens afslutning udstedes bevis for aktivdeltagelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 5, stk. 5, i danskuddannelsesloven og de regler, derer udstedt i medfør heraf – er ligeledes udgået af den foreslåede bestemmelse i § 21.Dette er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2.Den foreslåede bestemmelse i § 21 gentager endvidere ikke den gældende bestemmelse i integrationslo-vens § 22, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt danskuddannelse til udlændinge, der harbehov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudteintegrationsforløb.Det skyldes, at denne forpligtelse for kommunen fremgår direkte af danskuddannelsesloven. Det følger såle-des af danskuddannelseslovens § 3, stk. 7 og 8, at danskuddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hen-syn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannel-se, og at danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen ogsåuden for normal arbejdstid.Ophævelsen af den gældende bestemmelse i integrationslovens § 22 er således lovteknisk begrundet ogindebærer ingen ændring i den gældende retstilstand.

Til nr. 14Men den foreslåede bestemmelse i§ 22foreslås der indført et kursus i danske samfundsforhold og danskkultur og historie.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 22, stk. 1,skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at udlændin-gen senest fire måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kanpåbegynde et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.Kurset tilrettelægges med henblik på at styrke den enkelte udlændings mulighed for dels at deltage aktivt isin egen integration, dels at opnå forståelse for danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie,herunder det danske demokrati. Kurset skal ses i sammenhæng med den medborgerskabsprøve, der somled i en revision af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse foreslås indført ved den fo-reslåede bestemmelse i § 41 a.Det nærmere indhold af kurset vil blive fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. denforeslåede bestemmelse i§ 22, stk. 3,hvorefter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsæt-ter nærmere regler om kursets omfang, indhold og tilrettelæggelse.Det er hensigten, at kurset bl.a. vil indeholde en gennemgang af følgende obligatoriske emner:----------Integrationslovgivningen og reglerne om opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelseHverdagsliv, omgangsformer og skik og brugVelfærdssamfundets grundprincipperArbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskulturDet danske uddannelsessystemDet danske demokrati og grundlæggende danske værdierDanmark og omverdenenDanmarks geografiDanmarks historieDansk kunst og kultur

Undervisningen påtænkes at skulle have et samlet omfang på 40 timer, som f.eks. kan gennemføres fordeltpå 8 moduler á 5 timer, hvor de mest hverdagsnære emner gennemgås først og de mere komplicerede se-nere i forløbet.Undervisningen skal påbegyndes senest fire måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaretfor udlændingen, og forudsættes afsluttet inden et år efter overtagelsestidspunktet. I denne fase vil kursi-sterne typisk endnu have en ret begrænset fortrolighed med det danske sprog. Undervisningen forudsættesderfor gennemført ved hjælp af tolk, fortrinsvis på kursisternes modersmål, alternativt – hvis der ikke kanskaffes tolkning på det pågældende sprog – på et andet sprog, som de pågældende forstår.Det foreslåede kursus afløser den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark,som i dag tilbydes i medfør af § 6 i bekendtgørelse nr. 68 af 6. februar 2008 om danskuddannelse til voksneudlændinge m.fl. (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. danskuddannelseslovens § 3.Ud over denne særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark foregår der under-visning i danske kultur- og samfundsforhold som en integreret del af selve danskundervisningen, idet dennefinder sted med udgangspunkt i tekster m.v., som omhandler danske kultur- og samfundsforhold. Denneundervisning i danske kultur- og samfundsforhold vil også fremover være en del af danskuddannelsen.

Nyankomne udlændinge vil således fremover modtage undervisning i danske samfundsforhold og danskkultur og historie på to måder, nemlig som egentlig emneundervisning tolket til deres eget sprog (eller i detmindste et sprog, som de forstår) og som led i den undervisning, de modtager i det danske sprog, hvor un-dervisningen tager udgangspunkt i emner vedrørende det danske samfund m.v.Det foreslås i§ 22, stk. 2,at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kurset, således at det med hensyn tiltid, sted og indhold tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov m.v. Kommunalbestyrelsen kan helteller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur oghistorie, når ganske særlige grunde taler derfor. Sådanne ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvisudlændingen pga. høj alder, fysisk handicap, psykisk handicap m.v. ikke kan antages at være i stand til atfølge undervisningen eller i det mindste følge den i fuldt omfang.Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1.Til nr. 15Det foreslås i den foreslåede bestemmelse i§ 23, stk. 1,at kommunen til udlændinge, der i medfør af inte-grationslovens § 25 er berettiget til introduktionsydelse, skal give tilbud om vejledning og opkvalificering, jf.integrationslovens § 23 a, virksomhedspraktik, jf. integrationslovens § 23 b, eller ansættelse med løntilskud,jf. integrationslovens § 23 c.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i § 23, stk. 1. Med denforeslåede bestemmelse præciseres det dog, at kommunalbestyrelsenskalgive beskæftigelsesrettede tilbudtil udlændingen.Den foreslåede ændring har således til formål at afværge den misforståelse, som kan indtræde, når dengældende bestemmelse i § 23, stk. 1, læses isoleret.Til nr. 16Efter den foreslåede bestemmelse i§ 23, stk. 5,skal kommunalbestyrelsen give en flygtning eller familie-sammenført udlænding, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager introduktionsydelse eller start-hjælp eller kontanthjælp, tilbud efter §§ 23 a-23 c, hvis den pågældende anmoder herom, medmindre tilbud-det ikke kan antages at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder.Med den foreslåede ændring ændres kommunalbestyrelsens adgang til at give beskæftigelsesrettede tilbudtil en pligt til at give sådanne tilbud, undtagen i de tilfælde, hvor tilbuddene ikke vurderes at ville forbedre denpågældendes beskæftigelsesmuligheder. Der etableres dermed samtidig en ret for udlændingen til – medden anførte undtagelse – at forlange sådanne tilbud.Kommunalbestyrelsen har efter den foreslåede bestemmelse alene hjemmel til at give beskæftigelsesrettedetilbud i tilfælde, hvor tilbuddet må antages at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Hvis detteikke er tilfældet, kan kommunen ikke give tilbud. Der vil således ikke skulle gives tilbud til ægtefælleforsør-gede udlændinge m.v. i tilfælde, hvor tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre udlændingens beskæftigel-sesmuligheder, f.eks. fordi den pågældende allerede er velkvalificeret og burde kunne finde beskæftigelse.Vurderingen af, om et beskæftigelsesrettet tilbud kan antages at ville forbedre udlændingens beskæftigel-sesmuligheder, foretages af kommunalbestyrelsen og må betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse. Vur-

deringen vil derfor i medfør af integrationslovens § 53, stk. 2, kunne indbringes for Beskæftigelsesankenæv-net.Endvidere er kommunen alene forpligtet til at give tilbud efter den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 5, tiludlændinge, som selv fremsætter ønske herom. Denne indskrænkning af forpligtelsen for kommunen inde-bærer samtidig, at udlændingen ikke er forpligtet til at tage imod et tilbud, som kommunen måtte give. Dethar således ikke retlige konsekvenser for udlændinge, der ikke modtager ydelse, at afvise et tilbud.Det skal dog bemærkes, at udlændinge, for hvem der udarbejdes en integrationskontrakt, skal efterkommekontraktens indhold. Har udlændingen således først taget imod et tilbud, som herefter indskrives i integrati-onskontrakten, så er den pågældende forpligtet til at følge tilbuddet.Kommunalbestyrelsen forudsættes fortsat at at foretage en opsøgende indsats over for de udlændinge, derikke modtager introduktionsydelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for en udlændings mu-lighed for at blive integreret i det danske samfund, hvad der også ses afspejlet i, at det normalt vil være enbetingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at man har været i beskæftigelse i et vist omfang. Derbør derfor foretages en opsøgende indsats over for ægtefælleforsørgede nyankomne udlændinge.Dette kan først og fremmest ske ved, at kommunen i forbindelse med udarbejdelsen af integrationskontrak-ten efter integrationslovens § 19 og under den opfølgning på integrationskontrakten, som skal ske i medføraf integrationslovens § 20, henleder de pågældendes opmærksomhed på retten til beskæftigelsesrettedetilbud. Dertil kommer almindelig information på kommunens eller Jobcentrets hjemmeside o.l.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.Til nr. 17Med det foreslåedekapitel 4 aindføres der et introduktionsforløb for indvandrere. Introduktionsforløbet sva-rer i vid udstrækning til det integrationsprogram, der med den foreslåede § 16 indføres til afløsning af dethidtidige introduktionsprogram, men introduktionsforløbet er mindre intensivt og reguleres f.eks. ikke i enintegrationskontrakt.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 cer i henseende til form og indhold i vid udstrækning parallel med denforeslåede bestemmelse i § 16.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 c, stk. 1,svarer til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, om integra-tionsprogrammet.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 c, stk. 2,svarer til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, om integra-tionsprogrammet.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 c, stk. 3,svarer til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, omintegrationsprogrammet.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 c, stk. 4,svarer til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 6, om integra-tionsprogrammet, idet det dog er tilføjet, at forløbet ligeledes skal tilpasses formålet med udlændingens op-hold i Danmark. Forvaltningen af bestemmelsen bør afspejle, at introduktionsforløbet er mindre intensivt endintegrationsprogrammet og henvender sig til en gruppe af – ofte ressourcestærke – udlændinge, der er

kommet hertil med andre forudsætninger og forventninger til karakteren og varigheden af deres ophold her ilandet, end flygtninge og familiesammenførte udlændinge typisk gør. Introduktionsforløbets enkelte deleskal, så vidt det er muligt, afpasses udlændingens ønsker og behov. Et beskæftigelsesrettet tilbud forudsæt-ter naturligvis, at udlændingen er i besiddelse af fornøden arbejdstilladelse.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 c, stk. 5,finder integrationslovens § 17 – hvorefter integrationspro-grammet for udlændinge, der modtager tilbud i medfør af integrationslovens § 23, skal have et omfang afgennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusive forberedelse – tilsvarende anvendelse. Det betyder, at intro-duktionsforløbet for udlændinge, der modtager beskæftigelsesrettede tilbud, jf.den foreslåede bestmmelse i§ 23, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24 f, skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. ugeinklusive forberedelse.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 c, stk. 6,skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en ud-lænding, der ikke har afsluttet sit introduktionsforløb, flytter, overtage ansvaret for introduktionsforløbet. Detkan således ikke – i modsætning til hvad der gælder for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf.integrationslovens § 18 – stilles som betingelse, at flytningen er af væsentlig betydning for den pågældendeudlændings integrationsforløb, eller at særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 dskal den foreslåede bestemmelse i § 21 om danskuddannelsefinde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb. Danskuddannelse indgårsåledes i introduktionsforløbet, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 2, nr. 1.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 eskal den foreslåede bestemmelse i § 22 om kursus i danske sam-fundsforhold og dansk kultur og historie finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et intro-duktionsforløb. Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie indgår således i introduktions-forløbet, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 2, nr. 2.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 fskal den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 5, om beskæftigel-sesrettede tilbud til ægtefælleforsørgede mv. finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt etintroduktionsforløb. Beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 indgår således i introduktionsforløbet, hvis ind-vandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk.2, nr. 3.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 gvedrører indførelse af en særlig vejlederfunktion for arbejdskraftind-vandrere og udlændinge med registreringsbevis eller opholdskort efter udlændingelovens § 6 (EU-reglerne).Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 g, stk. 1,skal kommunalbestyrelsen kunne yde støtte til en virk-somhed i forbindelse med en vejlederfunktion for en udlænding, der er omfattet af den foreslåede bestem-melse i § 3, stk. 1 og 6 (arbejdskraftindvandrere og udlændinge omfattet af EU-reglerne). Ved en vejleder-funktion forstås, at en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgavemed at give udlændingen indblik i muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark. Indsatsen skal liggeud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage.Vejlederfunktionen vil kunne bruges til opgaver, der har henblik på at fremme udlændingens kendskab tilarbejdspladskulturen på den konkrete virksomhed, men også til opgaver, der kan bibringe udlændingen engenerel indsigt i muligheder og vilkår på arbejdspladser i Danmark, herunder viden om arbejdsmarkedetsorganisering og generel viden om arbejdspladskultur i Danmark.Virksomheden kan frit vælge, om vejlederfunktionen skal varetages af en medarbejder i virksomheden elleraf en ekstern konsulent.

Det foreslås i§ 24 g, stk. 2,at støtte bevilges til dækning af lønomkostninger for virksomheden ved frikøb afmedarbejderen eller honorar til den eksterne konsulent. Støtten skal kunne dække de faktiske lønomkost-ninger for virksomheden ved at afgive en medarbejders arbejdskraft, herunder også i tilfælde, hvor der an-vendes en ekstern konsulent.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 g, stk. 3,fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med virk-somheden et timetal for vejlederfunktionen ud fra en konkret vurdering af den enkelte udlændings behov ogforudsætninger. I vurderingen indgår bl.a. omfanget af udlændingens forudgående kendskab til forholdenepå det danske arbejdsmarked.Det foreslås i§ 24 g, stk. 4,at der skal kunne bevilges tilskud til køb af uddannelse til den medarbejder, dervaretager vejlederfunktionen, med henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at udøve sin vejle-derfunktion. Der kan ikke bevilges tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af, at medarbejde-ren deltager i uddannelse.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 g, stk. 5,skal ministeren for flygtninge, indvandrere og integrationkunne fastsætte nærmere regler om støtte til en vejlederfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelsetil vejlederen. Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om procedurer og dokumentation forbevilling af støtte til vejlederfunktionen.Til nr. 18Efter den foreslåede bestemmelse i§ 41 a, stk. 1,etablerer integrationsministeren en medborgerskabsprø-ve. Medborgerskabsprøven udarbejdes af Integrationsministeriet og etableres som en skriftlig prøve, hvoransøgeren skal besvare et antal spørgsmål om danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Integra-tionsministeriet vil i den forbindelse fastlægge det nærmere indhold af prøven og prøvens faglige og sprogli-ge niveau.Den foreslåede bestemmelse i§ 41 a, stk. 2,indeholder bemyndigelse til integrationsministeren til at fast-sætte nærmere regler om etablering og afholdelse af medborgerskabsprøven, herunder regler om udpeg-ning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prø-ven og om prøvens gennemførelse m.v.Bemyndigelsen påtænkes anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler om udpegning af prøveafholdere ogom prøveafholderes opgaver i forbindelse med prøvens afholdelse. Ved udpegning af prøveafholdere vilministeriet bl.a. lægge vægt på, at den enkelte prøveafholder har erfaring med afholdelse af prøver. Prøve-afholdelse kan foregå hos såvel offentlige som private, herunder selvejende, institutioner.Der påtænkes endvidere bl.a. fastsat regler om betingelser for deltagelse i prøven, tilmelding til prøven, her-under krav om billedlegitimation ved deltagelse i medborgerskabsprøven, om tidspunktet for prøvens afhol-delse og om gennemførelse af prøven, herunder regler om brug af hjælpemidler og om adgang til aflæggel-se af prøven på særlige vilkår for prøvedeltagere med særlige behov. Bemyndigelsen påtænkes ligeledesanvendt til at fastsætte regler om bedømmelse af prøven og om prøvegrundlaget.Der vil desuden blive fastsat regler om bortvisning fra prøven og om adgang til annullation af et prøveresultati tilfælde, hvor prøvedeltageren uretmæssigt har skaffet sig eller givet en anden prøvedeltager hjælp til be-svarelse af prøven eller i øvrigt har overtrådt reglerne om afholdelse af prøven.

Bemyndigelsen påtænkes desuden anvendt til at fastsætte regler om opkrævning af et gebyr hos personer,der indstiller sig til prøven. Gebyret har til formål at dække de gennemsnitlige omkostninger, der er forbundetmed afholdelse af medborgerskabsprøven hos de udpegede prøveafholdere, og opkræves af prøveafhol-derne i forbindelse med tilmelding til prøven. Fastsættelse af gebyrets størrelse foretages, når ministeriet hartruffet aftale om de enkelte prøveafholderes udgifter til afholdelse af prøven.Integrationsministeriet vil føre tilsyn med afholdelse af prøver, og der vil i den forbindelse blive fastsat nær-mere regler om ministeriets tilsyn, herunder regler om indhentning af oplysninger fra prøveafholdere, ligesomder vil blive fastsat regler om klageadgang til Integrationsministeriet.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.Til nr. 19Der er tale om en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1 og 19. Tilskudsbeløbet er nu fastsat i 2010-niveau, jf.lovforslagets § 1, nr. 23.Til nr. 20Den foreslåede bestemmelse i§ 45, stk. 5,fastlægger statens refusionsforpligtelse for kommunens udgiftertil det integrationsprogram, som foreslås indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Rådighedsbeløbet svarer til det,der i dag gælder for introduktionsprogrammet, jf. den gældende bestemmelse i integrationslovens § 45, an-givet i 2010-niveau.Til nr. 21Den foreslåede bestemmelse i§ 45, stk. 6,fastlægger statens refusionsforpligtelse for kommunens udgiftertil det introduktionsforløb, som foreslås indført til videreførelse af det nuværende introduktionsprogram, jf.lovforslagets § 1, nr. 17. Rådighedsbeløbet svarer til det, der i dag gælder for introduktionsprogrammet, jf.den gældende bestemmelse i integrationslovens § 45, fastsat i 2010-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.Til nr. 22Der er tale om en præcisering, som bringer bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med den gældenderetstilstand, hvorefter der også ydes tilskud for uledsagede mindreårige med opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 8. Tilskudsbeløbet er nu fastsat i 2010-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.Til nr. 23Den foreslåede bestemmelse i§ 45, stk. 8,indebærer ingen realitetsændring i forhold til den gældende be-stemmelse i integrationslovens § 45, stk. 7. Der er tale om en konsekvens af lovens § 1, nr. 1 og 9. Samtidiger tilskudsbeløbene angivet i 2010-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 23..Til nr. 24Henvisningen i den foreslåede bestemmelse i§ 48til § 45, stk. 4-8, er en konsekvensændring af lovforsla-gets § 1, nr. 20.Til nr. 25

Integrationslovens § 52 foreslås ophævet som konsekvens af den ændring af reglerne om meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse, der foreslås indført med det samtidig fremsatte forslag til lov om ændringaf udlændingeloven, § 1, nr. 7, og som indebærer en administrativ forenkling, der overflødiggør den såkaldte§ 52-erklæring.Til nr. 26Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3.Til nr. 27I den gældende integrationslov er lovens personkreds afgrænset dels i lovens § 2, dels – uddybende – ilovens §§ 54-56.Af hensyn til overskueligheden foreslås afgræsningen af integrationslovens personkreds med lovforslagets §1, nr. 3, samlet i den foreslåede bestemmelse i § 2.På den baggrund foreslås §§ 54-56 samtidig ophævet.Til § 2Til nr. 1Indholdet af den foreslåede bestemmelse i§ 2, stk. 1, og 2,svarer til den gældende lovs § 2, stk. 1 og 2. Deto stykker foreslås omformuleret således, at beskrivelse af lovens målgruppe samles i § 2, stk. 1, og beskri-velse af uddannelsesrettens indhold fremgår af § 2, stk. 2.Det følger af den gældende lovs § 2, stk. 2, at udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse eller efterden gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse, skal tilbydes danskud-dannelse.I den foreslåede § 2, stk. 1, er det præciseret, at personer over 18 år med opholdstilladelse, EU-registreringsbevis, EU-opholdskort eller som i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark, skal tilbydes dansk-uddannelse af kommunalbestyrelsen. Lovens målgruppe svarer til målgruppen i den gældende lov. Denforeslåede indsættelse i stk. 1 af undtagelsen fra lovens målgruppe skyldes, at udlændinge, der har fåetopholdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, herun-der en gymnasial uddannelse, jf. udlændingelovens § 9, c, stk. 1, ikke er omfattet af danskuddannelseslo-ven.I den foreslåede § 2, stk. 2, er der indsat en undtagelse fra reglen om, at udlændinge har ret til op til tre årsdanskuddannelse. Undtagelsen følger af lovens § 2 b, stk. 1, hvoraf det fremgår, at personer, der får op-holdstilladelse som au pair, alene får tilbudt to modulers danskuddannelse. Henvisningen til lovens § 2, stk.5, svarer til henvisningen i den gældende § 2, stk. 1. § 2, stk. 5, omhandler visse udlændinges ret til at fåden treårige uddannelsesret forlænget, f.eks. hvis udlændingen på grund af barsel har været afskåret fra atfølge danskuddannelse.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6Til nr. 2

Det foreslås, at danskuddannelseslovens § 5, stk. 5, ophæves. Det betyder, at der ikke længere udstedesbevis for aktiv deltagelse.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 7Til § 3Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt. kan den økonomiske sikkerhed efter 1. pkt. efter anmodning ned-sættes med halvdelen af det beløb, der stillet sikkerhed for, når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelseefter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne ud-lændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved uddannelsens slutning, jf. § 5, stk. 5, i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Efter den foreslåede affattelse afudlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt.,kan den økonomiske sikkerhed alenenedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for, når udlændinge, der er meddelt opholdstil-ladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voks-ne udlændinge m.fl.Der kan herefter ikke længere ske nedsættelse af den økonomiske sikkerhed på baggrund af aktiv deltagel-se i danskuddannelse.Fremover er det således en betingelse for nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter udlændingelo-vens § 9, stk. 4, at udlændingen, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, har be-stået en afsluttende prøve i dansk.Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 2.

Til § 4Til nr. 1Efter gældende regler omfatter gruppen af selvforsørgende personer, der ikke er i beskæftigelse, og somikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kon-tanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.Med ændringen foreslås det at præcisere, at målgruppen er personer, der forsørges ved egen eller måskeægtefælles eller families hjælp, og som derfor ikke modtager offentlig forsørgelse. Som eksempler på offent-lig forsørgelse nævnes dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller SU. Herudover kan eksempelvis nævnespersoner, der bliver forsørget under indsættelse i institutioner under Kriminalforsorgen.Derudover foreslås det at præcisere afgrænsningen af personkredsen i forhold til integrationsloven, såledesat det fremgår, at selvforsørgende efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke omfatter personer, derhar ret til tilbud efter integrationsloven. Hermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse med forslaget tilændring af integrationslovens § 23, stk. 6, hvorefter nyankomne udlændinge, der ikke allerede er omfattet afintegrationslovens personkreds, får ret til tilbud efter integrationsloven.Til nr. 2Efter gældende regler kan et jobcenter efter en konkret vurdering give tilbud og tillægsydelser til personer,der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik (selvforsørgen-de).Det foreslås at gøre denne mulighed til en pligt for jobcenteret til at give alle selvforsørgende, der beder omdet, et tilbud efter lovens kapitler 10-12, medmindre jobcenteret skønner, at et tilbud ikke vil forbedre denpågældendes muligheder for at få beskæftigelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den pågælden-de allerede er velkvalificeret og burde kunne finde beskæftigelse.Herved får alle selvforsørgende – såvel danske statsborgere som udlændinge – der ikke er omfattet af rettentil tilbud efter integrationsloven, ret til et tilbud efter lovens kapitler om vejledning og opkvalificering, virksom-hedspraktik og løntilskud.Det foreslås, at de gældende regler for tilbud til selvforsørgende i øvrigt opretholdes. Det betyder bl.a., at deselvforsørgende fortsat får tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere,og at tilbud om vejledning og opkvalificering højst kan vare op til 6 uger.Lige som ved tilbud til dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere er det jobcenteret, der efter en konkretvurdering af personens forudsætninger og arbejdsmarkedets behov beslutter, hvilket tilbud der skal gives, oghvor længe tilbuddet skal vare.Til § 5Til nr. 1Efter § 9 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område får barn eller enung under 18 år, der er anbragt uden for hjemmet, selvstændig opholdskommune i den kommune, som hartruffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service.Det foreslås, at der indføres en særlig regel om, hvilken kommune der skal være opholdskommune for etbarn eller en ung, der under et ophold på et asylcenter er blevet anbragt uden for hjemmet, og som efterføl-gende får opholdstilladelse her i landet. Det foreslås, at den kommune, som barnet eller den unge efter inte-grationslovens § 10 visiteres til af Udlændingeservice i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse, ogsom er ansvarlig for den pågældendes boligplacering, også bliver barnets eller den unges opholdskommunemed hensyn til social service.Den kommune, som barnet eller den unge visiteres til, bliver efter forslaget opholdskommune for barnet ellerden unge på det tidspunkt, hvor kommunen i øvrigt overtager forpligtelsen overfor barnet efter integrations-lovens § 4. Fra dette tidspunkt har denne kommune dermed både handle- og betalingspligt med hensyn tilhjælp til barnet eller den unge efter lov om social service. Asylcenterkommunens forpligtelser i relation tilbarnet eller den unge under 18 år ophører hermed på dette tidspunkt.Til nr. 2Ændringen er en konsekvens af, at der ved nr. 1 foreslås indsat et nyt 3. pkt. i § 9 a, stk. 4 i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område.Efter den gældende § 9, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan foræl-dremyndighedsindehaverens opholdskommune, når der er særlige grunde til det, uanset bestemmelsen iden gældende § 9 a, stk. 4, 2. og 3. pkt., indgå aftale med barnets eller den unges opholdskommune om, at

den er handlekommune for barnet eller den unge. En sådan aftale er betinget af, at forældremyndighedsin-dehaveren og den unge over 15 år giver samtykke.Muligheden for at indgå en sådan aftale mellem kommunerne vil efter forslaget også gælde børn og ungeomfattet af forslagets § 5, nr. 1.Til nr. 3Det følger af den gældende § 9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de, at den aktuelle opholdskommune for et barn eller en ung under 18 år, der er anbragt uden for hjemmet,har ret til at få dækket sine udgifter efter lov om social service m.fl. af en tidligere opholdskommune. Be-stemmelsen finder sjældent anvendelse, idet den anbringende kommune ifølge den gældende § 9 a, stk. 4,2. pkt., som det også fremgår af bemærkningerne til nr. 1, er opholdskommune og dermed både handle- ogbetalingskommune for barnet eller den unge.Med den foreslåede bestemmelse i§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.,foreslås det, at bestemmelsen heller ikke skal kunnegive anledning til refusion til den boligplaceringskommune, der efter den foreslåede nr. 1, bliver opholds-kommune for et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet under ophold på et asylcenter. Boligpla-ceringskommunen kan således ikke kræve sine udgifter vedrørende barnet eller den unge under 18 år re-funderet af den asylcenterkommune, der oprindelig har truffet afgørelse om anbringelse af barnet eller denunge, idet det er denne opholdskommune selv, der er betalingspligtig.Det følger af den gældende § 9 c, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, atden unges aktuelle opholdskommune kan kræve refusion for udgifter til efterværn efter § 76, stk. 3, i lov omsocial service fra den kommune, der var den unges opholdskommune før det fyldte 18. år. Med den foreslå-ede bestemmelse i§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.,foreslås det, at også refusion for efterværnsudgifter afholdes af denboligplaceringskommune som barnet eller den unge efter integrationslovens § 10 visiteres til af Udlændinge-service i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse. Det gælder uanset, om den unge får opholdstil-ladelse og visiteres til en boligplaceringskommune under en anbringelse før det fyldte 18 år eller under enfortsat anbringelse i efterværn efter det fyldte 18 år.Til § 6Til nr. 1Det foreslås, at bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs§ 1, stk. 1, nr. 4,ændres, således atudenlandske statsborgere, der hverken er nordiske statsborgere eller statsborgere i en af de øvrige med-lemsstater i Den Europæiske Union, (tredjelandsstatsborgere) fremover uden afbrydelse skal have haft fastbopæl i riget i de sidste fire år forud for valgdagen som betingelse for at have valgret til kommunale og regi-onale valg. I dag skal en tredjelandsstatsborger uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget de sidste tre årforud for valgdagen som betingelse for at have valgret til kommunale og regionale valg.Med forslaget berøres ikke de gældende krav om, at en tredjelandsstatsborger i en periode forud for valgda-gen skal have haft fast bopæl i riget uden afbrydelse. Det er alene tidsperiodens længde, der berøres afforslaget.Med forslaget berøres ikke de øvrige betingelser, tredjelandsstatsborgere skal opfylde for at erhverve valg-ret. Tredjelandsstatsborgere skal fortsat opfylde de almindelige valgretsbetingelser, jf. de almindelige be-mærkninger afsnit 9.

Efter den kommunale og regionale valglovs § 3 er det en betingelse for at være valgbar til kommunalbesty-relsen og regionsrådet, at vedkommende har valgret til det pågældende organ. Forslaget indebærer derfor,at alene tredjelandsstatsborgere, der uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste fire år forud forvalgdagen, fra og med næste kommunale og regionale valg vil være valgbare til kommunalbestyrelser ogregionsråd.Med forslaget berøres ikke de øvrige betingelser, tredjelandsstatsborgere skal opfylde for at være valgbare,jf. de almindelige bemærkninger afsnit 9.Alene tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed berøres af lovforslaget. Personer med dansk indføds-ret, nordiske statsborgere og statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union vil somhidtil have valgret og være valgbare til kommunalbestyrelser og regionsråd uden i en periode uden afbrydel-se at skulle have haft fast bopæl i riget forud for valgdagen.Forslaget berører ikke bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs§ 1 a,hvorefter indenrigs- ogsundhedsministeren under forudsætning af gensidighed kan indgå aftale med et andet land om, at personer,der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgret tidligere end anførti § 1, stk. 1, nr. 4 (efter forslaget 4 år mod i dag 3 år).Tilsvarende foreslås en konsekvensændring af bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs§ 3 a,således at indenrigs- og sundhedsministeren under forudsætning af gensidighed fremover kan indgå aftalemed et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skalkunne opnå valgbarhed efter uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end 4 år (mod i dag 3 år).De nævnte gensidighedsregler har hidtil ikke fundet anvendelse i praksis (på nær en gensidighedsaftale,Danmark i 1991 indgik med Spanien, men som følge af den særlige regulering af EU-borgeres valgret tilkommunale råd, der blev indført i 1995, ikke længere har nogen betydning). Gensidighedsreglerne indebæ-rer, at herboende statsborgere fra lande, hvor derboende personer med dansk indfødsret opnår valgretog/eller valgbarhed til lokale råd fra et tidligere tidspunkt end efter de danske regler, også vil kunne opnåvalgret henholdsvis valgbarhed til kommunale og regionale valg i Danmark fra dette tidligere tidspunkt. Denævnte gensidighedsregler fastslår således et vigtigt princip om ikke-forskelsbehandling, som regeringenfinder bør bevares uafhængigt af forslaget om ændring af kravet om forudgående bopæl fra 3 til 4 år for tred-jelandsborgeres opnåelse af valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 9.Til § 7Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.Det foreslås dog istk. 2,at de foreslåede bestemmelser i lovens § 2, nr. 2, og § 3 træder i kraft den 15. juni2010.De foreslåede bestemmelser istk. 3-11afspejler, at udvidelsen af lovens personkreds og indførelsen af etintegrationsprogram og en introduktionsforløb til afløsning for det nuværende introduktionsprogram, aleneskal have virkning for nyankomne udlændinge.Det foreslås istk. 12,at lovens § 6 finder anvendelse for kommunale og regionale valg, der afholdes efterlovens ikrafttræden, første gang den 3. tirsdag i november 2013.

Efter den kommunale og regionale valglovs § 6 finder valg til kommunalbestyrelser og regionsråd sted den 3.tirsdag i november hvert fjerde år på den måde, at valgene finder sted i år 2009, derefter i 2013 og så frem-deles. Forslaget om ændrede valgretsregler vil derfor få virkning første gang ved de kommunale og regiona-le valg den 19. november 2013.For at sikre, at også forslaget om ændrede valgbarhedsregler først får virkning ved de kommunale og regio-nale valg i 2013, foreslås det udtrykkeligt præciseret i selve loven, at forslaget først finder anvendelse forkommunale og regionale valg, der afholdes efter lovens ikrafttræden, første gang den 3. tirsdag i november2013. Valgbarhed for de personer, der er valgt som medlemmer og stedfortrædere til de nuværende kom-munalbestyrelser og regionsråd ved de kommunale og regionale valg i 2009, berøres dermed ikke af forsla-get.Da lovforslaget træder i kraft den 1. august 2010, jf. lovforslagets § 7, og da den gældende tre-årsperiode,inden for hvilken en tredjelandsstatsborger uden afbrydelse skal have fast bopæl i riget for at opnå kommu-nal og regional valgret ved valgene i 2013, først påbegyndes den 19. november 2010, vil der ikke ved lov-forslagets ikrafttræden være personer, der har erhvervet valgret og dermed valgbarhed efter de gældenderegler, der som følge af den foreslåede regelændring vil fortabe denne valgret og valgbarhed ved de kom-munale og regionale valg i 2013.

2.§ 1affattes således:§ 1.Lovens formål er at sikre, at nyankomne ud-lændinge får mulighed for at udnytte deres evner ogressourcer med henblik på at blive deltagende ogydende medborgere på lige fod med samfundetsøvrige borgere.Stk. 2.Dette skal ske ved gennem en integrati-onsindsats at1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikresmulighed for deltagelse på lige fod med andreborgere i samfundets politiske, økonomiske, ar-bejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigstmuligt bliver selvforsørgende gennem beskæfti-gelse, samt3) bibringe den enkelte udlænding en forståelsefor det danske samfunds grundlæggende værdierog normer.Stk. 3.Loven har endvidere til formål at fremmemuligheden for, at samfundets borgere, virksomhe-der, myndigheder, institutioner, organisationer ogforeninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen.”§ 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne ud-lændinge får mulighed for at udnytte deres evner ogressourcer med henblik på at blive deltagende, selv-erhvervende og ydende medborgere på lige fod medsamfundets øvrige borgere i overensstemmelse medgrundlæggende værdier og normer i det danskesamfund.Stk. 2. Dette skal ske gennem en integrationsind-sats, der1) tager udgangspunkt i den enkelte udlændingsansvar for sin egen integration,2) bidrager til, at nyankomne udlændinge sikresmulighed for deltagelse på lige fod med andre bor-gere i samfundets politiske, økonomiske, arbejds-mæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,3) bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigstmuligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigel-se, samt4) bibringer den enkelte udlænding en forståelse fordet danske samfunds grundlæggende værdier ognormer.Stk. 3. Loven har endvidere til formål at fremmemuligheden for, at samfundets borgere, virksomhe-der, myndigheder, institutioner, organisationer ogforeninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen,således at enhver kan bidrage til en vellykket inte-gration af nyankomne udlændinge.Stk. 4.Loven har endelig til formål at sikre, at nyan-komne udlændinge har kendskab til, at en vellykketintegration er en forudsætning for meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse.”3.§ 2affattes således:

§ 2.Loven gælder for udlændinge med lovligt op-hold i Danmark. Ved udlændinge forstås i denne lovflygtninge og indvandrere, jf. stk. 2, med lovligt op-hold i Danmark.Stk. 2.Ved flygtninge forstås i denne lov flygtnin-ge m.v., jf. § 54. Ved indvandrere forstås i denne lovfamiliesammenførte udlændinge til flygtninge, jf.§ 55, samt andre familiesammenførte udlændinge,jf. § 56.Stk. 3.Loven gælder ikke for udlændinge, der erstatsborgere i et andet nordisk land eller er statsbor-gere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fæl-lesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæi-ske Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet afDet Europæiske Fællesskabs regler om visumfrita-gelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbe-grænsninger i forbindelse med arbejdskraftens friebevægelighed, etablering og udveksling af tjeneste-ydelser m.v.Stk. 4.Udlændingeservice træffer afgørelse om,hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationslo-ven.

”§ 2.Omfattet af denne lov er flygtninge, jf. stk. 2,familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 3, og ind-vandrere, jf. stk. 4.Stk. 2.Ved en flygtning forstås i denne lov5) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens §§ 7 eller 8,6) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 b,7) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 c, stk. 2 eller 3, eller8) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 e.Stk. 3.Ved en familiesammenført udlænding forståsi denne lov3) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 eller4) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge afen familiemæssig tilknytning til en herboen-de person, som ikke er omfattet af stk. 4.Stk. 4.Ved en indvandrer forstås i denne lov8) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 a,9) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblikpå skoleophold, praktikophold, au pair-ophold eller studier,10) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 c, stk. 4,11) en udlænding med opholdstilladelse efter §9 d,12) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 f,13) en udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund afen familiemæssig tilknytning til en udlæn-ding omfattet af nr. 1-5 eller14) en udlænding med registreringsbevis elleropholdskort efter udlændingelovens § 6.Stk. 5.Lovens kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 finder ikke an-vendelse for indvandrere.Stk. 6.Udlændingeservice træffer afgørelse om,hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationslo-ven.”4.§ 3ophæves.

Stk. 2.Ved almindelig integrationsindsats forstås idenne lov ethvert tiltag, som ikke er omfattet af lo-vens kapitel 3 og 4, og som foretages af den offent-lige forvaltning med det formål at integrere flygtningeog indvandrere i det danske samfund.5.§4, stk. 1,affattes således:§ 4.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for bolig-placering af flygtninge, der er visiteret til den pågæl-dende kommune, jf. kapitel 3, introduktionspro-grammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling afintroduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning afden almindelige integrationsindsats i kommunen, jf.§ 3, stk. 2.Stk. 2.-3. - - -”§ 4.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for bolig-placering af flygtninge, der er visiteret til den pågæl-dende kommune, jf. kapitel 3, for integrationspro-grammer for flygtninge og familiesammenførte ud-lændinge, jf. kapitel 4, introduktionsforløb for ind-vandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af introduktions-ydelse, jf. kapitel 5, udbetaling af hjælp i særligetilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med denøvrige integrationsindsats i kommunen”6.§ 4, stk. 4,affattes således:Stk. 4.Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunal-bestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen blivervisiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvan-dreren bor eller opholder sig. Tager udlændingenbopæl eller ophold i en anden kommune, overgåransvaret for introduktionsprogram og udbetaling afintroduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel4 og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf.dog stk. 5.Stk. 5.- - -”Stk. 4.Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbe-styrelsen i den kommune, hvortil flygtningen blivervisiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvan-dreren bor eller opholder sig. Tager udlændingenbopæl eller ophold i en anden kommune, overgåransvaret for integrationsprogram, introduktionsforløbog udbetaling af introduktionsydelse efter de nær-mere regler i kapitel 4, 4 a og 5 til kommunalbesty-relsen i denne kommune, jf. dog stk. 5.”

9.§ 16affattes således:§ 16.Udlændinge, der på tidspunktet for kommu-nalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18år, skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbe-styrelse tilrettelagt introduktionsprogram.Stk. 2.Et introduktionsprogram omfatter dansk-uddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter § 23.Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse,skal alene tilbydes danskuddannelse. Kommunalbe-styrelsen kan dog give udlændinge, der ikke modta-ger introduktionsydelse, tilbud efter § 23, jf. § 23,stk. 5.Stk. 3.Udlændinge, der tilbydes et introduktions-program, har pligt til at deltage aktivt i programmetsenkelte dele. Omfanget og indholdet af introdukti-onsprogrammets enkelte elementer fastlægges i enintegrationskontrakt, som indgås mellem udlændin-gen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.Stk. 4.Introduktionsprogrammet skal påbegyndessenest en måned efter, at kommunalbestyrelsen harovertaget ansvaret for en udlænding.Stk. 5.Introduktionsprogrammet har en varighedpå højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen harovertaget ansvaret for en udlænding.Stk. 6.Mindreårige uledsagede asylansøgeremed opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7eller § 9 c, stk. 3, kan tilbydes introduktionsprogram,jf. stk. 1-5.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændin-ge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efterkapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for intro-duktionsprogram.”§16.Flygtninge og familiesammenførte udlændin-ge skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbesty-relsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, havetilbudt et integrationsprogram, som tilrettelægges afden ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 8.Stk. 2.For flygtninge og familiesammenførte ud-lændinge, der er berettiget til at modtage introdukti-onsydelse, jf. § 25, omfatter integrationsprogrammet4) danskuddannelse, jf. § 21,5) kursus i danske samfundsforhold og danskkultur og historie, jf. § 22, og6) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.Stk. 3.For andre flygtninge og familiesammenførteudlændinge end de i stk. 2 nævnte omfatter integra-tionsprogrammet4) danskuddannelse, jf. § 21,5) kursus i danske samfundsforhold og danskkultur og historie, jf. § 22, og6) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 5,hvis de pågældende er berettiget til og øn-sker at modtage sådanne.Stk. 4.Udlændinge, som får tilbudt et integrations-program, har pligt til at deltage aktivt i programmetsenkelte dele. Omfanget og indholdet af introdukti-onsprogrammets enkelte elementer fastlægges i enintegrationskontrakt, som indgås mellem udlændin-gen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.Stk. 5.Integrationsprogrammet skal påbegyndessenest en måned efter, at kommunalbestyrelsen harovertaget ansvaret for en udlænding.Stk. 6.Integrationsprogrammet har en varighed påhøjst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har over-taget ansvaret for udlændingen. Integrationspro-grammet skal tilpasses den enkelte udlændingsforudsætninger, således at udlændingen kan gen-nemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddenemå ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingensmulighed for at varetage et arbejde.Stk. 7.Mindreårige, uledsagede flygtninge med op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 8 eller§ 9 c, stk. 3, kan få tilbudt et integrationsprogram.Stk. 8.Udlændinge, som opfylder betingelserne forhjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik ogkapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,skal ikke have tilbudt et integrationsprogram, menhave tilbud om danskuddannelse, jf. § 21, og kursusi danske samfundsforhold og dansk kultur og histo-

rie, jf. § 22.”§ 19.- - -Stk. 2.-3. - - -Stk. 4.Kontrakten skal beskrive udlændingensbeskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlæggeindholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kon-trakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skaldet fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal givestilbud i medfør af introduktionsprogrammet, jf. § 16,stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22,og tilbud efter § 23, samt det nærmere indhold heraf,herunder hvordan forholdet og sammenhængenmellem danskuddannelse og tilbud efter § 23 skalvære. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 7, eller med-delt pålæg efter § 16 a, skal dette fremgå af kontrak-ten.Stk. 5.-8. - - -§ 20.- - -Stk. 2.-3. - - -Stk. 4.Med hensyn til udlændinge, der modtagerintroduktionsydelse, skal individuelle samtaler, jf.§ 20, stk. 1, afholdes som cv-samtaler eller somjobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøg-ning. Under samtalen skal det aftales, hvordan ud-lændingens jobsøgning kan understøttes. For ud-lændinge, der alene har ledighed som problem, skalkommunalbestyrelsen påse, at de oplysninger, somudlændingen har indlagt i Jobnet, jf. § 25 a, fortsater fyldestgørende.Stk. 5.Kontraktens opfølgning skal kunne dannegrundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om,hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at mod-tage hjælp efter integrationsloven, herunder om derskal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingensintroduktionsydelse, jf. §§ 30 og 31.Stk. 6.Tilegner en udlænding sig ikke det danskesprog systematisk og målrettet inden for den fastlag-te tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om danskuddannel-se til voksne udlændinge m.fl., skal kommunalbesty-relsen give udlændingen meddelelse om de muligekonsekvenser af udlændingens manglende dansktil-egnelse.10.§ 19, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:

skal efter behov følges op herpå.”13.§ 21affattes således:§ 21.Kommunalbestyrelsen skal inden 1 månedefter at have overtaget ansvaret for en udlændingomfattet af § 16 henvise den pågældende til dansk-uddannelse i henhold til lov om danskuddannelse tilvoksne udlændinge m.fl. For udlændinge, som eftermeddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlæn-dingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9e har modtaget undervisning i dansk sprog og dan-ske kultur- og samfundsforhold hos indkvarterings-operatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf.§ 42 a, stk. 5, videreføres danskuddannelsen afkommunalbestyrelsen, umiddelbart efter at kommu-nalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den på-gældende og folkeregistrering i kommunen har fun-det sted.Stk. 2.Til udlændinge, der ikke har bestået en af-sluttende prøve i dansk, udstedes i forbindelse medundervisningens afslutning bevis for aktiv deltagelse,såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 5, stk. 5,i lov om danskuddannelse til voksne udlændingem.fl. og de regler, der er udstedt i medfør heraf.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvisundlade at tilbyde en udlænding deltagelse i dansk-uddannelse, når den pågældendes danskkundska-ber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganskesærlige grunde i øvrigt taler derfor.§ 22.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilttilrettelagt danskuddannelse til udlændinge, der harbehov derfor, og som på grund af påbegyndt be-skæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det el-lers tilbudte uddannelsesforløb.”§ 21.Kommunalbestyrelsen skal inden 1 månedefter at have overtaget ansvaret for en udlændingomfattet af § 16 henvise den pågældende til dansk-uddannelse i henhold til lov om danskuddannelse tilvoksne udlændinge m.fl.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvisundlade at tilbyde en udlænding deltagelse i dansk-uddannelse, når den pågældendes danskkundska-ber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganskesærlige grunde i øvrigt taler derfor.”

16.§ 23, stk. 5,affattes således:Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan give udlændin-ge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbudefter §§ 23 a-23 c.Stk. 6.-7. - - -”Kommunalbestyrelsen skal give en flygtning ellerfamiliesammenført udlænding, der ikke er i beskæf-tigelse, og som ikke modtager introduktionsydelseeller starthjælp eller kontanthjælp, tilbud efter §§ 23a-23 c, hvis den pågældende anmoder herom,medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville for-bedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder.”17.Efter § 24 b indsættes:”Kapitel 4 aIntroduktionsforløb for indvandrere§ 24 c.Indvandrere skal, hvis de på tidspunktet forkommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret erfyldt 18 år, have tilbudt et introduktionsforløb, somtilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrel-se.Stk. 2.Introduktionsforløbet består af4) danskuddannelse, jf. § 24 d,5) kursus i danske samfundsforhold og danskkultur og historie, jf. 24 e, og6) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 f, hvisindvandreren er berettiget til og ønsker atmodtage sådanne.Stk. 3.Introduktionsforløbet skal påbegyndes senesten måned efter, at kommunalbestyrelsen har over-taget ansvaret for en udlænding.Stk. 4.Introduktionsforløbet har en varighed på højsttre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtagetansvaret for udlændingen. Introduktionsforløbet skaltilpasses den enkelte udlændings forudsætninger ogformålet med den pågældendes ophold i Danmark,

således at udlændingen kan gennemføre forløbethurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hin-drende i vejen for udlændingens mulighed for atvaretage et arbejde.Stk. 5.§ 17 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 6.Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortilen udlænding, der ikke har afsluttet sit introduktions-forløb, flytter, skal overtage ansvaret for introdukti-onsforløbet.§ 24 d.§ 21 finder tilsvarende anvendelse for ud-lændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.§ 24 e.§ 22 finder tilsvarende anvendelse for ud-lændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.§ 24 f.§ 23, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse forudlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.§ 24 g.Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til envirksomhed i forbindelse med en vejlederfunktion foren udlænding, der er omfattet af § 2, stk. 4, nr. 1 og6. Ved en vejlederfunktion forstås, at en medarbej-der i virksomheden eller en ekstern konsulent vare-tager en særlig opgave med at give udlændingenindblik i muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet iDanmark. Indsatsen skal ligge ud over, hvad ar-bejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage.Stk. 2.Støtte bevilges til dækning af lønomkostnin-ger ved frikøb af medarbejderen, der varetager vej-lederfunktionen, eller honorar til ekstern konsulent.Stk. 3.Ud fra en konkret vurdering af behov og for-udsætninger hos udlændingen, der har brug for vej-leder, fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejdemed virksomheden et timetal for vejlederfunktionen.Stk. 4.Med henblik på at forbedre en medarbejdersmulighed for at varetage vejlederfunktionen kan derbevilges tilskud til køb af uddannelse til medarbejde-ren.Stk. 5.Ministeren for flygtninge, indvandrere og in-tegration kan fastsætte nærmere regler om støtte tilen vejlederfunktion, herunder om tilskud til køb afuddannelse til vejlederen.”18.Efter § 41 indsættes:”Kapitel 7 aMedborgerskabsprøve

§ 41 a.Ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration etablerer en medborgerskabsprøve.Stk. 2.Ministeren for flygtninge, indvandrere og in-tegration kan fastsætte regler om etablering og af-holdelse af medborgerskabssprøven, herunder reg-ler om udpegning af prøveafholdere, om betingelserfor deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr fordeltagelse i prøven og om prøvens gennemførelse.”§ 45.- - -Stk. 2.-3.Stk. 4.Staten yder i introduktionsperioden, jf.§ 16, stk. 5, et grundtilskud på 3.469 kr. for hverudlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf.§ 16. Grundtilskuddet ydes til dækning af socialemerudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommu-nalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsind-satsen, jf. § 4.19.§ 45, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:”Stk. 4.Staten yder i introduktionsperioden, jf. § 16,stk. 6, et grundtilskud på 3.816 kr. for hver udlæn-ding omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 16.”

20.§ 45, stk. 5,affattes således:Stk. 5.Staten refunderer inden for et rådigheds-beløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, 50 pct.af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktions-programmer, jf. § 16, stk. 2, herunder danskuddan-nelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter §§ 23-23 d.Rådighedsbeløbet opgøres til 70.000 kr. pr. år gan-ge antallet af udlændinge i kommunen, der modta-ger tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Antalletaf udlændinge i kommunen opgøres som helårsper-soner.”Stk.5.Staten refunderer inden for et rådighedsbe-løb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, 50 pct. afkommunalbestyrelsens udgifter til integrationspro-gram, jf. § 16, stk. 2 og 3, herunder danskuddannel-se, jf. 21, kursus i danske samfundsforhold og danskkultur og historie, jf. § 22 og tilbud efter § 23. Rådig-hedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr. år gange an-tallet af udlændinge i kommunen, der modtager til-bud efter integrationslovens kapitel 4. Antallet afudlændinge i kommunen opgøres som helårsperso-ner.”21.Efter§ 45, stk. 5,indsættes:”Stk.6.Staten refunderer inden for et rådighedsbe-løb i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct.af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktions-forløb, jf. § 24 c, stk. 2, herunder danskuddannelse,jf. 24 d, kursus i danske samfundsforhold og danskkultur og historie, jf. § 24 e og tilbud efter § 24 f.Rådighedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr. år gan-ge antallet af udlændinge i kommunen, der modta-ger tilbud efter integrationslovens kapitel 4 a. Antal-let af udlændinge i kommunen opgøres som helårs-personer.”Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

23.§ 45, stk. 7,der bliver stk. 8, affattes således:Stk. 7.Staten yder til den kommunalbestyrelse,der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf.§ 16, stk. 5, har været ansvarlig for integrationsind-satsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af intro-duktionsprogrammet, der har fået udarbejdet enintegrationskontrakt efter § 19, følgende resultattil-skud:1) 40.000 kr., hvis udlændingen inden for intro-duktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, kommer i ordi-nær beskæftigelse og fortsætter i ordinær be-skæftigelse i en sammenhængende periode påmindst 6 måneder.2) 40.000 kr., hvis udlændingen inden for intro-duktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, påbegynder enstudie- eller erhvervskompetencegivende uddan-nelse og fortsætter uddannelsesforløbet i ensammenhængende periode på mindst 6 månederog under studieforløbet kan modtage SU, elevlønel.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelses-grundlag.3) 30.000 kr., hvis udlændingen inden for intro-duktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, indstiller sig tilprøve i dansk og senest ved første prøveterminefter introduktionsperiodens udløb består prøve idansk på det niveau, der i samarbejde med ud-byderen af danskuddannelse er fastsat som mål iintegrationskontrakten, jf. § 19.4) 30.000 kr., hvis en udlænding, der efter intro-duktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 5, tilbydesdanskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddan-nelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efterintroduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 5,og”Stk.8.Staten yder til den kommunalbestyrelse, derer eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. § 16,stk. 6, har været ansvarlig for integrationsindsatsen,jf. § 4, for hver udlænding omfattet af integrations-programmet, der har fået udarbejdet en integrati-onskontrakt efter § 19, følgende resultattilskud:1) 44.006 kr., hvis udlændingen inden for intro-duktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, kommer i ordi-nær beskæftigelse og fortsætter i ordinær be-skæftigelse i en sammenhængende periode påmindst 6 måneder.2) 44.006 kr., hvis udlændingen inden for intro-duktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, påbegynder enstudie- eller erhvervskompetencegivende uddan-nelse og fortsætter uddannelsesforløbet i ensammenhængende periode på mindst 6 månederog under studieforløbet kan modtage SU, elevlønel.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelses-grundlag.3) 33.005 kr., hvis udlændingen inden for intro-duktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, indstiller sig tilprøve i dansk og senest ved første prøveterminefter introduktionsperiodens udløb består prøve idansk på det niveau, der i samarbejde med ud-byderen af danskuddannelse er fastsat som mål iintegrationskontrakten, jf. § 19.4) 33.005 kr., hvis en udlænding, der efter intro-duktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6, tilbydesdanskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddan-nelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efterintroduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6,ogb) senest ved første prøvetermin herefter be-

§ 48.De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-7, erfastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008én gang årligt den 1. januar med satsregulerings-procenten efter lov om en satsreguleringsprocent.§ 52.Til brug for Udlændingeservices afgørelseom meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse,jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, afgiver kommunal-bestyrelsen på anmodning fra Udlændingeserviceen udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlæn-ding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram,jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er tilfældet, hargennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilleshermed, samt hvorvidt den pågældende udlændinghar forfalden gæld til det offentlige.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen oplyser endviderepå anmodning fra Udlændingeservice tidspunktet forintegrationskontraktens udarbejdelse, jf. § 19, stk. 1,1. pkt., og tidspunktet for udlændingens underskri-velse af integrationskontrakten og erklæringen omintegration og aktivt medborgerskab i det danskesamfund, jf. § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt.§ 53.Udlændingeservices bestemmelse om,hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationslo-ven, jf. § 2, stk. 4, om landstallet, jf. § 6, om regions-og kommunekvoter, jf. §§ 7 og 8, om visitering, jf.§§ 10 og 11, og om anvisning af boliger, jf. § 15, kanikke indbringes for anden administrativ myndighed.Stk. 2.-6. - - -§ 54.Ved flygtninge m.v. forstås i denne lov ud-lændinge med opholdstilladelse efter1) udlændingelovens §§ 7 og 8,2) udlændingelovens § 9 b,3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbarforlængelse af en opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9 b,4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen ermeddelt en udlænding, der har indgivet ansøg-ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, eller5) udlændingelovens § 9 e.§ 55.Ved familiesammenførte udlændinge tilflygtninge forstås i denne lov udlændinge med op-holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssigtilknytning til en person omfattet af § 54.§ 56.Ved andre familiesammenførte udlændingeforstås i denne lov udlændinge med opholdstilladel-se i medfør af udlændingelovens § 9 eller § 9 c,stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning tilen person, der ikke er omfattet af § 54. Dette gælderdog ikke udlændinge, hvor den person, hvortil denpågældende har en familiemæssig tilknytning, haropholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller§ 9 c, stk. 1, eller § 9 f med henblik på varetagelseaf et bestemt arbejde eller lignende formål.§2I det følgende gengives de relevante dele af derelevante gældende bestemmelser i lov om dansk-uddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændretved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 i lov nr.483 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 485 af 12. juni 2009og § 1 i lov nr. 1512 af 27. december 2009:I lov om danskuddannelse til voksne udlændingem.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar2007, § 12 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr.485 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 1512 af 27. de-cember 2009, foretages følgende ændringer:

1.§ 2, stk. 1-2,affattes således:§ 2.Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlæn-dinge, der bor og er folkeregistreret i kommunen,danskuddannelse, jf. § 3. Tilbuddet omfatter dansk-uddannelse i op til 3 år efter det tidspunkt, hvor ud-lændingen første gang kan påbegynde danskud-dannelse, som tilbydes den pågældende af kommu-nalbestyrelsen, jf. dog stk. 5.Stk. 2.Tilbuddet om danskuddannelse gives tiludlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladel-se i Danmark eller efter den gældende lovgivninghar ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstil-ladelse.”§ 2.Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddan-nelse til udlændinge, der1) er fyldt 18 år,2) har opholdstilladelse, EU-registreringsbevis,EU-opholdskort eller i øvrigt har fast, lovligtophold i Danmark og3) er folkeregistreret i kommunen, jf. dog § 2 b,stk. 2.Stk. 2.Tilbuddet efter stk. 1 omfatter danskuddan-nelse i op til 3 år efter det tidspunkt, hvor udlændin-gen første gang kan påbegynde danskuddannelse,som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrel-sen, jf. dog stk. 5 og § 2 b, stk. 1.”§3§ 5. - - -Stk. 2-4. ---

Stk. 5.Til udlændinge omfattet af integrationsloven,som ikke har bestået en afsluttende prøve, udstedesi forbindelse med undervisningens afslutning et be-vis for aktiv deltagelse, såfremt betingelserne eropfyldt herfor. Ministeren for flygtninge, indvandrereog integration kan fastsætte nærmere regler ombetingelserne for udstedelse af bevis for aktiv delta-gelse.I det følgende gengives de relevante dele af de rele-vante gældende bestemmelser i udlændingeloven,jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009,som ændret ved § 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009 oglov nr. 1511 af 27. december 2009.§ 9. - - -Stk. 2-3. - - -Stk. 4.Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,medmindre ganske særlige grunde, herunder hen-synet til familiens enhed, afgørende taler derimod,betinges af, at den herboende person, som det på-hviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sik-kerhed for 50.000 kr. til dækning af eventuelle frem-tidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktivsocialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf.stk. 20. Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efteranmodning nedsættes med halvdelen af det beløb,der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlæn-dinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1,nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf.§ 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændingem.fl., eller modtaget bevis for aktiv deltagelse veduddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Mini-steren for flygtninge, indvandrere og integration fast-sætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sik-kerhed efter 1. pkt. skal stilles. Det i 1. pkt. angivnebeløb er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra ogmed 2003 én gang årligt den 1. januar efter satsre-guleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-procent.”Stk. 5-25. - - -

§ 2.Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:1.§ 2, nr. 10affattes således:1)-9) - - -10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og somikke opfylder betingelserne for at modtage dagpengeefter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kon-tanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpo-litik.”10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og somikke opfylder betingelserne for at modtage offentlighjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lovom arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp ellerstarthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SUefter lov om statens uddannelsesstøtte, samt perso-ner, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.”2.§ 75 a, stk. 1affattes således:”Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, har ret tiltilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikkekan antages at ville forbedre personens beskæfti-gelsesmuligheder. Jobcenteret kan efter en konkretvurdering give tillægsydelser efter kapitel 14 og 15.”§5I det følgende gengives de relevante dele af de rele-vante gældende bestemmelser i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område, jf.lovbekendtgørelse nr. 120 af 10. december 2009,som ændret senest ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj2006 og § 1, nr. 3, i lov nr. 316 af 28. april 2009.§ 9 a.- - -Stk. 2.-3. - - -Stk. 4.Forældremyndighedsindehaverens opholds-kommune har pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 ilov om social service. Er et barn eller en ung under18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller denunge dog selvstændig opholdskommune i denkommune, som har truffet afgørelse om anbringel-sen efter kapitel 11 i lov om social service. Barnetseller den unges selvstændige opholdskommunesamarbejder med forældremyndighedens indeha-vers opholdskommune om at løse familiens proble-mer og hører forældremyndighedsindehaveren samtbarnet eller den unge, inden der træffes afgørelseefter kapitel 11 i lov om social service. Barnets ellerden unges selvstændige opholdskommune træfferafgørelser vedrørende barnets eller den unges for-hold. Afgørelser, der er målrettet forældremyndig-hedsindehaveren, træffes af forældremyndighedsin-dehaverens opholdskommune.Stk. 5.- - -Stk. 6.Forældremyndighedens indehavers opholds-kommune kan, når der er særlige grunde til det,uanset bestemmelsen i stk. 4, 2. og 3. pkt., indgåI lov om retssikkerhed og administration på det soci-ale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af 10. de-cember 2009, som ændret senest ved § 11 i lov nr.434 af 8. maj 2006 og § 1, nr. 3, i lov nr. 316 af 28.april 2009, foretages følgende ændringer:

I det følgende gengives de relevante dele af de rele-vante gældende bestemmelser i lov om kommunaleog regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af24. februar 2009.§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådethar enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fastbopæl i kommunen henholdsvis regionen, og somherudover enten1) har dansk indfødsret,2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstateri Den Europæiske Union,3) er statsborger i Island eller Norge eller4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i desidste 3 år forud for valgdagen.Stk. 2.- - -§ 3 a. Under forudsætning af gensidighed kan vel-færdsministeren indgå aftale med et andet land om,at personer, der er statsborgere i landet uden tilligeat have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgbar-hed efter uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tids-rum end 3 år.Stk. 2.- - -