UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 108: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven vedr. skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse m.m.

§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som ændret ved § 2 ilov nr. 493 af 12. juni 2009 og lov nr. 1511 af 27. december 2009, foretages følgende æn-dringer:1.I §9, stk. 5, 1. pkt.,ændres ”1 år” til: ”3 år”.2.§ 9, stk. 18,affattes således:”Stk. 18.Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis ud-lændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde talerherimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har enanden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning om opholdstilladel-se efter stk. 1 kun indgives her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsigedet. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skalindgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1.pkt.”3.§ 9 a, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, kan kun indgives her i lan-det, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller imedfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige

grunde taler herimod. En udlænding, som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstil-ladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særligegrunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6. Hvisudlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning omopholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives her i landet. Ansøgning om opholds-tilladelse efter stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet.Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7 dage efter, atder er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlæn-dingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller §§ 9 b-9 e, afvises. En ansøgning om forlængelseaf en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 2, skal indgives før tilladelsens udløb, for atudlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.”4.I§ 9 bindsættes somstk. 3:”Stk.3.Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at udlændingen frem-lægger nødvendig dokumentation for sine helbredsforhold.”5.§ 9 c, stk. 5,affattes således:”Stk.5.Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 kan kun indgives her i landet, hvisudlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør afEU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde ta-ler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller haren anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning efter stk. 4 ikkeindgives her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan i sådanne tilfælde kunindgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning om forlæn-gelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1 eller 4, skal indgives før tilladelsensudløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.”6.§ 9 faffattes således:”§9 f.Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til1) en udlænding, der her i landet skal virke som religiøs forkynder,2) en udlænding, der her i landet skal virke som missionær, eller3) en udlænding, der her i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund.Stk. 2.Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have tilknyt-ning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet. Meddelelse afopholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at antallet af udlændinge med opholdstilladelseefter stk. 1 inden for trossamfundet står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse.Stk. 3.Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have en re-levant baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller missionær eller in-den for et religiøst ordenssamfund.Stk. 4.Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder eftermeddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om prøven, herunderregler om, hvornår prøven anses for bestået, frist for aflæggelse og beståelse af prøven, omudpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøven, opkrævning af gebyr for atdeltage i prøven, klagefrister, prøvens indhold og gennemførelse m.v.

Stk. 5.Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen og personer, der med-deles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modta-ger offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet.Stk. 6.Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke meddeles, hvis der er grund til at antage, at ud-lændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundhe-den, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter.Stk. 7.Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlæn-dingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde talerherimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har enanden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning om opholdstilladel-se efter stk. 1 ikke indgives her i landet. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladel-se, der er meddelt efter stk. 1, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kananses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.”7.§ 11affattes således:”§11.Opholdstilladelse efter §§ 7-9 f meddeles med mulighed for varigt ophold eller medhenblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.Stk. 2.En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlæn-ges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter§ 19.Stk. 3.Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efteransøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der haropnået mindst 100 point efter reglerne i stk. 4-6, heraf 70 point efter stk. 4, 15 point efter stk.5 og 15 point efter stk. 6, jf. dog stk. 10-12.Stk. 4.Udlændingen opnår 70 point, hvis følgende betingelser er opfyldt:1) Udlændingen lovligt har boet her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode har haftopholdstilladelse efter §§ 7-9 e. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr.1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, ansesbetingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag afsamme ægteskab eller samlivsforhold. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9c, stk. 4, kan dog ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gæl-der udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c,stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning.2) Udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.3) Udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtræ-delse af straffelovens kapitel 12 eller 13.4) Udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet hen-stand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og gælden ikke overstiger 100.000kr.5) Udlændingen ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsube-grænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænsetopholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller in-tegrationsloven.

6) Udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab idet danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., eller på anden vis hartilkendegivet at acceptere indholdet heraf.7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse tilvoksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.8) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6måneder inden for de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegræn-set opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tids-punktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.Stk. 5.Udlændingen opnår 15 point, hvis udlændingen har bestået en medborgerskabsprø-ve, jf. integrationslovens § 41 a, eller har udvist aktivt medborgerskab her i landet gennemmindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.Stk.6.Udlændingen opnår 15 point, hvis udlændingen1) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4år og 6 måneder forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilla-delse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvortidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles,2) har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannel-se, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse iDanmark, eller3) har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne ud-lændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.Stk. 7.En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, nr. 2 og 3, her i landet eridømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærereller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført enstraf af denne karakter, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbetaf de tidsrum, der er nævnt i § 11 a.Stk. 8.En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan afvises, hvis ansøgningenikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til be-dømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.Stk. 9.Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Ud-lændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den pågæl-dende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag omforlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller om meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse som følge af fa-miliemæssig tilknytning til en herboende person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykkefra udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til Udlændingeservice om deaf kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbe-styrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.Stk. 10.Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der ef-ter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som oppebærerdansk folkepension, eller en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegræn-set opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har været i uddannelse eller ordinær

fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis udlændingen opfylder betingel-serne i stk. 4, nr. 1-7, og stk. 5, jf. dog stk. 12.Stk. 11.Uanset at betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 1 og nr. 5, 6 og 8, og stk. 5 og 6 ikke eropfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, derhar et stærkt tilknytningsforhold til Danmark.Stk. 12.Uanset at betingelserne i stk. 4, nr. 4-8, og i stk. 5 og 6, jf. stk. 3, ikke er opfyldt, kander meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis betingelser-ne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s kon-vention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.Stk. 13.Det beløb, der er angivet i stk. 4, nr. 4, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra ogmed 2011 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-leringsprocent.”8.§ 11 a, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Ubetinget frihedsstraf er uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, tilhinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:1) Ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder er til hinder for meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for løsladelse.2) Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder, er til hin-der for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladel-se.”9.I§ 11 a,stk.3,udgår: ”nr. 2-5”.10.§11 a, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,for en lovovertrædelse, der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er udenfor de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:1) Dom til behandling, herunder ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæg-gelse, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset op-holdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltnin-gens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse omidømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.2) Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelseaf tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelseom foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10 år fra tidspunktet for rettens endelige be-stemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.3) Dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er til hinder for meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse i 20 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelseom foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.”11.§ 11 cog§ 11 dophæves.

12.I§ 17indsættes efterstk. 1som nyt stykke:”Stk.2.Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når en min-dreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måne-der på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang ogintegration.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.13.I§ 17, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter ”i de i stk. 1”: ”og 2”.14.I§ 17, stk. 3,der bliver stk. 4, indsættes efter ”efter stk. 1”: ”og 2”.15.I§ 19, stk. 1,indsættes somnr. 10:”10) Når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ud-dannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, er idømt eller har vedta-get en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde uden fornøden tilladelse, jf. §59, stk. 2, eller i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, eller over forUdlændingeservice har erkendt at have arbejdet uden fornøden tilladelse eller i strid med debetingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, jf. § 60, stk. 1.”16.I§ 19, stk. 2, nr. 2,udgår: ”eller”.17.I§ 19, stk. 2, nr. 3,ændres ”udelukke udlændingen fra opholdstilladelse” til: ”udelukkeudlændingen fra opholdstilladelse, eller”.18.I§ 19, stk. 2,indsættes somnr. 4:”4) når en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferieeller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstil-ladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7, og forholdene, derhar begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikkelængere risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2. En opholdstilladelse kan ind-drages efter 1. pkt. indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt førstegang.”19.I§ 19, stk. 6,ændres ”nr. 2-9” til: ”nr. 2-10”.20.I§ 22, nr. 6,ændres ”§ 119, stk. 1 og 2” til: ”§ 119, stk. 1-2 og stk. 3, 2. pkt.”, efter ”§§278-283, jf. § 286,” indsættes: ”§ 279, jf. § 285, når forholdet angår socialt bedrageri,”, efter”§ 289,” indsættes: ”§ 289 a,” og efter ”§ 290, stk. 2,” indsættes: ”§ 291, stk. 1, jf. stk. 4,”.21.I§ 27, stk.1,ændres ”§ 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5” til: ”§ 11, stk. 4, nr. 1”.22.I§ 33, stk. 3, 1. pkt.,indsættes efter ”hidtil har haft opholdstilladelse”: ”med mulighed forvarigt ophold”.23.§ 33, stk. 3, 4. pkt.,affattes således:

”Klage over en afgørelse, som ikke er omfattet af 1. pkt., kan kun tillægges opsættende virk-ning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor.”24.§ 33, stk. 5, 1. pkt.,affattes således:”Stk.5.Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet, jf. § 9, stk. 18, § 9a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, og § 9 f, stk. 7, og ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 d tillæggesopsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.”25.I§ 33, stk. 6,indsættes som1. pkt.:”Hvis en afgørelse truffet af Udlændingeservice efter § 53 b, stk. 1, indbringes for Folketin-gets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.”1. pkt. bliver herefter 2. pkt.26.I§ 44 aindsættes somstk. 11:”Stk.11.Udlændingeservice kan med henblik på at kontrollere, at en udlænding overholderbetingelserne for opholdstilladelsen, opholdskortet eller registreringsbeviset, eller at en ud-lænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre op-lysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- ogBoligregisteret og indkomstregisteret.”27.§ 44 caffattes således:”§44 c.Kommunalbestyrelsen underretter Udlændingeservice om sager, hvor kommunalbe-styrelsen har kendskab til eller begrundet mistanke om, at mindreårige udlændinge har op-holdt sig uden for Danmark i mere end 3 måneder på genopdragelsesrejser eller andre ud-landsophold af negativ betydning for deres skolegang og integration.”28.I§ 46, stk. 2,ændres ”§ 11 d” til: ”§ 11, stk. 8”.29.I§ 46 aændres ”§ 11, stk. 3” til: ”§ 11, stk. 3-7, 10 og 12”.

ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. For udlændinge, der har indgivet ansøg-ning før den 26. marts 2010, finder de hidtil gældende regler anvendelse.Stk. 5.Udlændingelovens § 17, stk. 2, og § 44 c, som indsat og affattet ved denne lovs § 1,nr. 12 og 27, gælder alene for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden udrejser af Danmarkog opholder sig uden for landet i mere end 3 måneder på genopdragelsesrejser eller andreudlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og integration. For andre udlændin-ge finder de hidtil gældende regler anvendelse.Stk. 6.Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 10, og § 22, nr. 6, som indsat og ændret ved den-ne lovs § 1, nr. 15 og 20, finder alene anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovensikrafttræden. For lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældenderegler anvendelse.Stk. 7.Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 18, gælderalene for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden rejser til det land, hvor den myndighed,der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af §7.Stk. 8.Udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, gælderalene for udlændinge, der indgiver klage efter lovens ikrafttrædelse. For udlændinge, der harindgivet klage før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.Stk. 9.Udlændingelovens § 44 a, stk. 11, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, gælderalene for udlændinge, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrolkan finde sted.

Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................91. Lovforslagets baggrund og indhold ....................................................................................122. Skærpede udvisningsregler................................................................................................ 192.1. Gældende ret...................................................................................................................192.1.1. Danmarks internationale forpligtelser........................................................................... 202.1.1.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention..................................................... 212.1.1.2. Andre internationale forpligtelser...............................................................................222.1.1.3. EU-reglerne ...............................................................................................................232.2. Forslag om udvidet udvisningsadgang ved overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 285,når forholdet angår socialt bedrageri, og § 289 a om socialt bedrageri.................................242.3. Forslag om udvidet udvisningsadgang ved overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3 252.4. Forslag om udvidet udvisningsadgang ved overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, jf.stk. 4. .....................................................................................................................................283. Styrkede kontroltiltag ..........................................................................................................293.1. Registersamkøring med henblik på kontrol på udlændingeområdet............................... 323.1.1. Gældende ret................................................................................................................323.1.2. Forslag om elektronisk samkøring af oplysninger fra udlændingemyndighedernesegne registre med andre myndigheders registre ...................................................................323.1.3. Forholdet til persondataloven .......................................................................................333.1.4. Forholdet til EU-retten .................................................................................................. 354. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ........................ 364.1 Gældende regler...............................................................................................................394.2. Forslag om at ændre reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ..... 414.2.1. Ufravigelige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse........................ 424.2.1.1. Opholdskrav ..............................................................................................................424.2.1.2. Kriminalitet.................................................................................................................444.2.1.3. Forfalden gæld til det offentlige .................................................................................464.2.1.4. Offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven .......................474.2.1.5. Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund ...............484.2.1.6. Danskkundskaber......................................................................................................494.2.1.7. Beskæftigelse ............................................................................................................504.2.1.7.1. Ordinær beskæftigelse ...........................................................................................514.2.1.7.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed .......................................................................... 524.2.2. Betingelser om medborgerskab ...................................................................................524.2.2.1. Medborgerskabsprøve .............................................................................................. 534.2.2.2. Aktivt medborgerskab................................................................................................ 544.2.3. Pointsystemets supplerende integrationsrelevante betingelser ...................................554.2.3.1. Beskæftigelse i mindst 4 år .......................................................................................55

4.2.3.2. Uddannelse ...............................................................................................................564.2.3.3. Danskkundskaber......................................................................................................564.3 Tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændinge ................................................... 574.3.1. Gældende regler og praksis .........................................................................................574.3.2. Forslag om nye regler for tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændinge ....... 594.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser ..........................................................604.5. Ikrafttrædelse...................................................................................................................605. Indsats mod studerende, der arbejder ulovligt ...................................................................615.1. Gældende ret...................................................................................................................615.2. Forslag om inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde ........................ 626. Skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her ilandet og opsættende virkning ............................................................................................... 656.1. Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet........................ 656.1.1. Gældende ret................................................................................................................656.1.1.1. Familiesammenføring ................................................................................................ 656.1.1.2. Familiemæssig tilknytning, au pair, studier, praktik m.v............................................666.1.1.3. Religiøse forkyndere m.fl...........................................................................................666.1.1.4. Beskæftigelse ............................................................................................................676.1.1.5. Indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse.............................. 686.1.2. Forslag om at skærpe og præcisere adgangen til at indgive ansøgning omopholdstilladelse efter indrejsen her i landet .......................................................................... 696.1.3. Forslag om at tydeliggøre udlændinges pligt til rettidigt at søge om forlængelse afopholdstilladelsen ...................................................................................................................716.2. Meddelelse af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen – første instans........ 736.2.1. Gældende ret................................................................................................................736.2.2. Forslag vedrørende meddelelse af opsættende virkning, når ansøgningen tilladesindgivet efter indrejsen her i landet ........................................................................................736.3. Meddelelse af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen – klageinstansen ..... 736.3.1. Gældende ret................................................................................................................736.3.2. Forslag om at skærpe ordningen om automatisk opsættende virkning ved klage inden7 dage.....................................................................................................................................747. Inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 7 (asyl) ved ferie i hjemlandet................757.1. Gældende ret...................................................................................................................757.2. Forslag om også at inddrage tidsubegrænset opholdstilladelse meddelt efter § 7 (asyl)ved ferie i hjemlandet .............................................................................................................767.3. Danmarks internationale forpligtelser..............................................................................788. Kvalitetssikring af lægelige oplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse .............808.1. Gældende regler og praksis om oplysningsgrundlaget i sager om humanitæropholdstilladelse ..................................................................................................................... 808.2. Indførelse af en liste over nødvendige lægeoplysninger................................................. 828.2.1. Vurdering af lægelig dokumentation efter listen over nødvendige lægelige oplysninger................................................................................................................................................ 848.2.1.1. Fuldstændig besvarelse af samtlige punkter på listen ..............................................848.2.1.2. Mangelfuld besvarelse af listens punkter ..................................................................858.3. Lægeoplysninger, der ikke fremstår saglige ...................................................................858.4. Ændring af praksis for vurderingen af mulighederne for behandling i hjemlandet..........86

8.4.1. International ret og praksis ...........................................................................................878.4.2. Justering af Integrationsministeriets praksis ................................................................909. Skærpelse af bortfaldsreglerne ved genopdragelsesrejser og kommunernes pligt til atindberette om genopdragelsesrejser ......................................................................................919.1. Forslag om at skærpe bortfaldsreglerne ved genopdragelsesrejser............................... 919.2 Forslag om at skærpe kommunernes pligt til at indberette genopdragelsesrejser ..........9110. Forslag om at skærpe selvforsørgelseskravet for den herboende person vedægtefællesammenføring.........................................................................................................9311. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige .......................................9312. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ............................... 9513. Miljømæssige konsekvenser ............................................................................................9514. Administrative konsekvenser for borgerne ....................................................................... 9515. Forholdet til EU-retten ......................................................................................................9516. Hørte myndigheder m.v. ................................................................................................... 9517. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget ....................................................................... 96

1. Lovforslagets baggrund og indholdDen udlændingepolitik, der blev aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti i 2002, har vir-ket. Antallet af familiesammenføringer og meddelt asyl er faldet drastisk. Det er vigtigt, atdenne politik ikke undergraves af svig og misbrug. Regeringen og Dansk Folkeparti indgikderfor den 6. november 2009 en udlændingeaftale.Endvidere indgik regeringen og Dansk Folkeparti den 15. marts 2010 en aftale om tidsube-grænset opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken. For-målet med aftalen er, at velintegrerede udlændinge hurtigere kan få tidsubegrænset op-holdstilladelse i Danmark, mens det bliver sværere for dårligt integrerede udlændinge at fåtidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, fordi betingelserne samlet set skærpes. Rege-ringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om yderligere at styrke og videreføre den fa-ste og fair udlændingepolitik, og på baggrund af serviceeftersynet er der derfor aftalt en ræk-ke ændringer af udlændingeloven, der styrker den gældende politik og yderligere styrker in-tegrationen. Aftalen er baseret på en grundlæggende holdning om, at udlændinge selv har etstort ansvar for deres egen og familiens integration i Danmark, og at de udlændinge, dergerne vil integreres i Danmark og viser vilje til at gøre en aktiv indsats og respekterer danskkultur og demokratiske værdier, kan blive en del af det danske samfund og få tidsubegræn-set opholdstilladelse. Det personlige ansvar for egen integration og medborgerskab sættes ifokus.Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder endvidere en række initiativermed henblik på at videreføre en fast og fair udlændingepolitik og for at tilskynde til integrati-on og medborgerskab. Det indgår således i aftalen, at sammenhængen mellem den danskeflygtninge- og asylpolitik og indsatsen i flygtningenes nærområder fortsat skal vægtes højt,og at det skal undersøges, om der kan iværksættes yderligere konkrete initiativer bl.a. i formaf modtagefaciliteter i hjemlandet til uledsagede mindreårige asylansøgere.Formålet med dette lovforslag er at gennemføre dele af regeringens aftaler af 6. november2009 og 15. marts 2010 med Dansk Folkeparti, der kræver ændringer af udlændingeloven.Det indgår i aftalen af 6. november 2009, at udvisningsreglerne skal skærpes. Misbrug, hvorpersoner med opholdstilladelse oppebærer sociale ydelser i Danmark, samtidig med at deoppebærer indkomst i udlandet, er ikke acceptabelt. Det foreslås derfor, at der skal være enudvidet adgang til at udvise udlændinge, som idømmes ubetinget frihedsstraf for socialt be-drageri, uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af udlændingens ophold iDanmark.Der henvises til afsnit 2.2.Endvidere finder aftalepartnerne, at der skal sættes konsekvent ind over for personer, dermedvirker til at optrappe situationer i forbindelse med uroligheder ved at begå hærværk ellerforhindre politiet i at udføre deres arbejde. Grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden erforsøg på at destabilisere den danske samfundsorden, og det skal mødes med konsekven-ser. Regeringen har allerede styrket indsatsen ved at fremsætte lovforslag om at skærpe

straffelovens regler på dette område. Lovforslaget blev vedtaget den 26. november 2009(Lov nr. 1107 af 1. december 2009), og det foreslås at følge op på den styrkede indsats modomfattende forstyrrelse af den offentlige orden ved tilsvarende at skærpe udvisningsregler-ne. Det foreslås således, at der skal være adgang til at udvise udlændinge, som idømmesubetinget frihedsstraf efter de nye skærpede regler i straffeloven, uanset frihedsstraffenslængde og uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark.Der henvises til afsnit 2.3 og 2.4.Det indgår også i regeringens aftale af 6. november 2009 med Dansk Folkeparti, at der skaliværksættes en række kontrolinitiativer med henblik på at imødegå misbrug og snyd medudstedte opholdstilladelser.Et af kontrolinitiativerne vedrører indførelse af muligheden for at kunne samkøre udlændin-gemyndighedernes registre med en række andre offentlige myndigheders registre. Det vilyderligere kunne effektivisere og målrette kontrolindsatsen på udlændingeområdet og samti-dig styrke mulighederne for at opdage misbrug og snyd.Det indgår derfor i lovforslaget, at der indføres hjemmel til at samkøre udlændingemyndig-hedernes registre med Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret(BBR) og indkomstregisteret. Herved får udlændingemyndighederne et effektivt redskab til atblive bekendt med tilfælde, hvor der er en indikation af, at en udlænding ikke overholder be-tingelserne for opholdstilladelsen.Der henvises til afsnit 3.Det er væsentligt for regeringen at fastholde og styrke de grundlæggende elementer i ud-lændingepolitikken. Derfor er der foretaget et fornyet serviceeftersyn af udlændingeloven,der både bygger på de gode erfaringer og opnåede resultater og foretager de nødvendigejusteringer med både stramninger og lempelser blandt andet som følge af et markant ændretindvandringsmønster. Antallet af opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførteer reduceret til under en tredjedel af niveauet i 2001, mens antallet af tilladelser til arbejde ogstudier er mere end tredoblet siden 2001.Den faste og fair udlændingepolitik har gavnet integrationen, der er forbedret markant. Siden2001 er 55.000 flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde,og beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 45 % til 57 %. Blandt kvinder er beskæftigelsensteget med 80 % siden 2001. Samtidig føler flere indvandrere og efterkommere sig godt in-tegreret i Danmark, der er bedre kontakt mellem danskere og indvandrere, og flere unge erkommet i gang med en uddannelse.Som led i serviceeftersynet af udlændingeloven er det indgået, at der i endnu højere gradend i dag bør være en klar sammenhæng mellem reglerne om tidsubegrænset opholdstilla-delse og udlændinges integration i Danmark.

Der skal således over for den enkelte udlænding sendes et klart signal om, at det forventes,at man selv tager ansvar for at blive integreret, og at det kan have konsekvenser, hvis ikkeman aktivt tager del i samfundslivet. Tidsubegrænset opholdstilladelse skal være et udtrykfor, at man har opnået en faktisk tilknytning til Danmark gennem konkrete resultater.Aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er således baseret på detnye princip for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændinge, som er velintegrerede,kan tale dansk og har forståelse for dansk kultur, bidrager til det danske samfund og ikke harligget det danske samfund til last eller begået kriminalitet, kan få tidsubegrænset opholdstil-ladelse hurtigere end i dag, nemlig allerede efter 4 år. Omvendt bliver det sværere for dårligtintegrerede udlændinge at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Nogle udlændin-ge vil formentligt aldrig kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse.Det foreslås, at reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ændres grund-læggende, således at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse knyttes op på et po-intsystem, der består af en række ufravigelige betingelser og en række supplerende integra-tionsrelevante kriterier.Pointsystemet er udarbejdet med udgangspunkt i, at udlændingen skal kunne fremlæggedokumentation for sine integrationsresultater, før der kan opnås point.Fastsættelsen af ufravigelige betingelser betyder, at manglende opfyldelse af disse betingel-ser udelukker udlændingen fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse. De ufravigelige betin-gelser angår som i dag varigheden af opholdet i Danmark, kriminalitet, gæld til det offentlige,beskæftigelse, danskkundskaber og underskrivelse af integrationserklæringen. Det skalendvidere være en ufravigelig betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at ud-lændingen ikke har modtaget visse sociale ydelser i en periode inden opnåelse af tidsube-grænset opholdstilladelse. Så længe man ikke opfylder betingelserne, vil man ikke kunne fåmulighed for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.Herudover indgår det i aftalen af 15. marts 2010, at der skal stilles krav om, at udlændinge,som ønsker at opnå ret til tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, aktivt har vist vilje tilat integrere sig og blive en del af Danmark. Det skal dels være i form af uddannelse, godedanskkundskaber og fast beskæftigelse, dels gennem handlinger, der udtrykker udlændin-gens aktive tilslutning til Danmark. Der indføres således en medborgerskabsprøve, der viserudlændingens fortrolighed med danske forhold og dermed graden af udlændingens integra-tion. En anden måde at vise ønske om at indgå i fællesskabet kan være at udvise aktivtmedborgerskab gennem f.eks. medlemskab af en skolebestyrelse eller arbejde i en almen-nyttig organisation.Pointsystemet er udformet i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,herunder FN’s Handicapkonvention. Udlændinge, der som følge af handicap m.v. ikke er istand til at opfylde de betingelser, som ellers kræves for at opnå tidsubegrænset opholdstil-ladelse, vil i overensstemmelse med konventionen ikke blive mødt med disse krav.

Der vil kun blive undtaget for de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap ikke kanopfylde. Det kan f.eks. være kravet om, at udlændingen skal have været i beskæftigelse i enperiode. Andre krav, som ikke relaterer sig til udlændingens handicap, vil skulle opfyldes pålige fod med andre udlændinge. Det drejer sig f.eks. om varigheden af opholdet i Danmarkog krav om, at man ikke må have begået kriminalitet af en vis alvor eller have gæld til det of-fentlige.Endvidere er ordningen udformet således, at der ses bort fra beskæftigelseskravet med hen-syn til udlændinge, der modtager folkepension.Reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse er ændret flere gange siden 2001. Dette harværet nødvendigt for at understøtte regeringens fair og faste udlændingepolitik. Lovændrin-gerne har dog betydet, at reglerne i dag er meget komplicerede at forstå for borgerne ogogså administrativ tung. Det er derfor også indgået ved fastlæggelsen af den nye ordning omtidsubegrænset opholdstilladelse, at reglerne skal være så enkle som muligt.Der henvises til afsnit 4.Der har i praksis været tilfælde, hvor udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med detformål at studere her i landet, har arbejdet i et omfang, der overstiger det tilladte, dvs. arbej-det ulovligt. Udlændingeloven giver allerede mulighed for, at en udlænding, der arbejderulovligt, kan udvises, hvis de idømmes frihedsstraf. De tilfælde, der er set, har imidlertid vistet behov for at skærpe reglerne, således at det også får konsekvenser for opholdstilladelseni tilfælde, hvor forholdet ikke resulterer i en frihedsstrafDet indgår således i aftalen af 15. marts 2010, at en studieopholdstilladelse fremover ogsåskal kunne inddrages i tilfælde, hvor en udenlandsk studerende er idømt eller har vedtageten bøde for ulovligt arbejde, er blevet tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde ulovligt el-ler over for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet ulovligt.Der henvises til afsnit 5.Der har været tilfælde, hvor afviste asylansøgere, som har nægtet at udrejse frivilligt, harforsøgt at forlænge deres ophold her i landet ved at indgive ubegrundede ansøgninger omopholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.Det indgår derfor i regeringens aftale af 15. marts 2010 med Dansk Folkeparti, at reglerneom indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet skal indrettes så-ledes, at udlændinge med lovligt ophold kan indgive ansøgning, mens udlændinge, som for-søger at misbruge reglerne, skal afskæres fra at indgive ansøgning. Reglerne om adgangentil at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter indrejsen skal skærpes på nogle punkter.Der er også behov for at præcisere reglerne på dette område. Det samme gælder reglerneom, i hvilke tilfælde en ansøgning, der tillades indgivet her i landet, har opsættende virkningmed hensyn til udrejsefristen.

Det foreslås således blandt andet, at det tydeligt kommer til at fremgå af udlændingeloven,at udlændinge, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, og som opholdersig ulovligt her i landet, kun helt undtagelsesvist kan indgive en ny ansøgning om opholdstil-ladelse. Det samme skal gælde for udlændinge, der har fået fastsat en frist for udrejse – ogsåledes har pligt til at udrejse af Danmark – og som vil søge om opholdstilladelse, samt forudlændinge, der i forvejen har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling. Ansøg-ning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse skal dog fortsat kunne indgives afudlændinge, der har indgivet en anden ansøgning om opholdstilladelse, hvis ansøgningen ertillagt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.De foreslåede regler kan modvirke, at udlændinge forsøger at forlænge deres ophold i Dan-mark, uden at der er grundlag herfor, og at udlændinge opholder sig i Danmark under ensagsbehandling, der munder ud i en konstatering af, at betingelserne for opholdstilladelseikke er opfyldt.De foreslåede skærpelser og præciseringer i udlændingeloven gælder i overensstemmelsemed aftalen af 15. marts 2010 også for allerede meddelte opholdstilladelser, der ønskes for-længet. Hvis en udlænding ikke rettidigt søger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil ud-lændingen ikke have lovligt ophold i Danmark, når tilladelsen udløber. Det foreslås, at dettedirekte kommer til at fremgå i udlændingeloven. På den måde understreges det, at udlæn-dinge selv har ansvaret for at overholde fristen.I tilknytning til disse regler indgår det i aftalen af 15. marts 2010, at der skal ske en opstram-ning af reglerne om, i hvilke tilfælde en ansøgning, der tillades indgivet her i landet, har op-sættende virkning med hensyn til udrejsefristen.Det foreslås, at de ansøgninger, der tillades indgivet her i landet efter de nye skærpede reg-ler, kan tillægges opsættende virkning.Der henvises til afsnit 6.1 og 6.2.I dag har udlændinge, som har haft en opholdstilladelse, der inddrages, f.eks. fordi grundla-get ikke længere er til stede, ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, hvis afgørelsenpåklages inden 7 dage. Det gælder ikke kun udlændinge, der har opholdstilladelse med mu-lighed for varigt ophold – f.eks. udlændinge, der er familiesammenførte – men også udlæn-dinge, der kun har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, f.eks. studeren-de.Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, er tiltænktat have ophold i Danmark i en begrænset periode, og kun så længe betingelserne for op-holdstilladelsen er opfyldt.Det indgår i regeringens aftale af 15. marts 2010 med Dansk Folkeparti, at udlændinge, derkun har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, ikke automatisk skal haveret til at opholde sig her i landet ved at klage.

Det indgår derfor i lovforslaget at afskære denne mulighed. Der vil fortsat være mulighed forat tillægge en klage opsættende virkning, hvis der konkret er grund hertil.Der henvises til afsnit 6.3.Det er efter regeringens opfattelse uacceptabelt, at udlændinge, der er meddelt asyl i Dan-mark, rejser tilbage til deres hjemland på ferie, når de over for de danske myndigheder haroplyst, at de risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Dette gælder, uansetom udlændingen har en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset opholdstilladelse.Som aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti den 15. marts 2010 foreslås det derfor, aten opholdstilladelse skal kunne inddrages, hvis en udlænding, der er meddelt asyl, tager til-bage til hjemlandet på ferie eller andet korterevarende ophold, og forholdene har ændret sigsådan, at den pågældende ikke risikerer forfølgelse. Det gælder ikke alene, når opholdstilla-delsen er meddelt tidsbegrænset, men også i de tilfælde, hvor udlændingen har fået tids-ubegrænset opholdstilladelse. En opholdstilladelse vil kunne inddrages i 10 år regnet frameddelelsen af opholdstilladelsenDet vil fortsat være muligt for flygtninge at rejse tilbage til hjemlandet for at undersøge mu-lighederne for repatriering.Den nye ordning vil blive administreret i overensstemmelse med Flygtningekonventionensregler om ophør af flygtningestatus og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.Der henvises til afsnit 7.Efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, kan der efter ansøgning gives helbredsbetinget huma-nitær opholdstilladelse til en asylansøger, der lider af en behandlingskrævende fysisk ellerpsykisk sygdom af meget alvorlig karakter og ikke har mulighed for at modtage den fornødnesundhedsbehandling i hjemlandet.Ansøgning om humanitær opholdstilladelse indgives direkte til Integrationsministeriet og be-handles således kun i én instans. Grundlaget for ministeriets sagsbehandling udgøres af læ-gelige oplysninger om den enkelte ansøgers helbredsforhold, som ansøgeren fremlægger.Ministeriet lægger normalt disse oplysninger uprøvet til grund og foretager alene en juridiskbedømmelse af, om betingelserne for helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse er op-fyldt. Kvaliteten af de lægelige oplysninger er derfor af afgørende betydning.Erfaringerne fra en række konkrete enkeltsager har imidlertid vist, at langtfra alle lægeligeoplysninger er lige velegnede til at udgøre oplysningsgrundlaget i sager om humanitær op-holdstilladelse. Dette skyldes bl.a., at ikke alle de nødvendige informationer, herunder omf.eks. diagnose og behandlingsbehov, altid fremgår af de fremlagte oplysninger. Det er end-videre forekommet, at ministeriet har måttet afvise en lægeerklæring på baggrund af, at enlæge har engageret sig personligt i en konkret sag, og der derfor har kunnet rejses tvivl om,hvorvidt erklæringen var udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. I

praksis opstår der ofte behov for at indhente nye eller supplerende oplysninger, hvilket for-længer sagsbehandlingstiden.Det fremgår af aftalen af 15. marts 2010, at regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, atder er behov for at styrke og kvalitetssikre afgørelsesgrundlaget i sager om humanitær op-holdstilladelse, og at der samtidig er behov for at iværksætte tiltag med henblik på at sikre enmere effektiv sagsbehandling, herunder i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiden.Som led heri foreslås det at præcisere den pligt til at fremlægge nødvendige lægeoplysnin-ger, der allerede i dag påhviler ansøgere om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse.Det foreslås således at indføre en liste over de oplysninger, der almindeligvis er nødvendigefor Integrationsministeriets bedømmelse af, om betingelserne for en helbredsbetinget huma-nitær opholdstilladelse er opfyldt. Formålet med listen er at tydeliggøre over for ansøgere oglæger, hvilke specifikke oplysninger der er nødvendige for ministeriets bedømmelse af sa-gen. Samtidig er det hensigten at sikre, at ministeriet på så tidligt et tidspunkt i sagsbehand-lingen som muligt modtager alle disse oplysninger. Det vil gøre sagsbehandlingen mere ef-fektiv og forkorte sagsbehandlingstiden. Listen er tilsigtet en vejledende funktion over for delæger, der udfærdiger dokumentationen for ansøgerne i disse sager, fordi listen vil gøre detklart over for lægerne, hvilke specifikke lægefaglige oplysninger ministeriet har behov for.Dermed vil lægerne få bedre mulighed for at målrette deres sagkyndige udtalelser mod mini-steriets sagsbehandling. Risikoen for, at lægeoplysninger ikke fremstår objektive, forventesligeledes minimeret herved.Hvis en ansøger fremlægger lægelig dokumentation, der indeholder oplysninger om alle depunkter, der fremgår af listen, vil sagen normalt være tilstrækkeligt oplyst til, at ministerietkan træffe afgørelse. Modsat vil ansøgninger om helbredsbetinget humanitær opholdstilla-delse som i dag blive afslået, hvis ansøgeren ikke fremlægger nødvendig dokumentation forsine helbredsforhold. I sådanne tilfælde vil Integrationsministeriet som hidtil foretage en kon-kret vurdering af, om de fremlagte oplysninger udgør et tilstrækkeligt afgørelsesgrundlag isagen. Om dette er tilfældet vil afhænge af, om de fremlagte lægeoplysninger belyser ud-lændingens helbredsforhold i nødvendigt omfang. Sager, hvor der – uanset at ikke alle punk-terne på listen er besvaret – er nødvendig dokumentation for, at sygdomskriteriet er opfyldt,vil fortsat kunne afgøres på det foreliggende grundlag. Det samme gælder udokumenteredeansøgninger, og ansøgninger, hvor der ikke foreligger oplysninger i sagen, der indikerer, atansøgeren lider af en alvorlig sygdom.Der henvises til afsnit 8.Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en styrkelse af indsatsen mod genopdragelses-rejser.I dag kan en opholdstilladelse tidligst bortfalde efter mere end 6 måneders udlandsophold,hvis udlændingen fortsat har bopæl i Danmark.Også genopdragelsesrejser af kortere varighed kan have alvorlige konsekvenser for det en-kelte barn og dets integration i Danmark.

Det foreslås derfor i overensstemmelse med aftalen af 15. marts 2010, at en opholdstilladel-se allerede bortfalder ved mere end 3 måneders ophold i udlandet, hvis der er tale om engenopdragelsesrejse.I tilknytning hertil foreslås det, at kommunernes pligt til at indberette til Udlændingeserviceefter 6 måneder, hvis et barn er sendt på genopdragelsesrejse, allerede indtræder, når etbarn har været uden for Danmark i mere end 3 måneder.Der henvises til afsnit 9.Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en skærpelse af selvforsørgelsespligten for denherboende person ved ægtefællesammenføring.I dag er et krav for opnåelse af ægtefællesammenføring, at den herboende person ikke harmodtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 1 år forud for medde-lelse af ægtefællesammenføring.Af hensyn til familiens mulighed for at blive integreret i Danmark, er det vigtigt, at familien såvidt muligt er selvforsørgende, og det indgår derfor i aftalen af 15. marts 2010, at meddelelseaf ægtefællesammenføring fremover betinges af, at den herboende ikke har modtaget hjælpefter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om ægtefæl-lesammenføring.Der henvises til afsnit 10.Endelig indeholder lovforslaget enkelte konsekvensændringer af de nævnte forslag og tekni-ske ændringer.2. Skærpede udvisningsregler2.1. Gældende retUdlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år – 8 år hvis derer tale om udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) – kan udvi-ses, hvis de idømmes ubetinget frihedsstraf for bestemte straffelovsovertrædelser. Det gæl-der uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark, jf. ud-lændingelovens § 22, nr. 4-8. I andre tilfælde kan de udvises, hvis de idømmes ubetingetstraf af mindst 3 års fængsel eller mindst 1 års fængsel for flere strafbare forhold eller tidlige-re har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1-3.Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år kan endvidereudvises, hvis de idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller af mindst 6 månedersfængsel for flere strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlæn-dingelovens § 23, nr. 1, nr. 2-3.

Andre udlændinge, dvs. udlændinge som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere endde sidste 5 år, kan herudover udvises, hvis de idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf,jf. udlændingelovens § 24, nr. 2.Med fængselsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, som indebærer eller giver mulig-hed for frihedsberøvelse, f. eks. dom til forvaring, dom til anbringelse i hospital for sindsli-dende og ungdomssanktion.Ved en afgørelse om udvisning skal det altid vurderes, om udvisning må antages at virkesærlig belastende, navnlig på grund af de hensyn der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk.1. Det drejer sig bl.a. om udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet.Ved udvisning efter de særlige udvisningsregler i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skal dissehensyn tale afgørende imod udvisning, for at udvisning ikke skal finde sted, jf. § 26, stk. 2.Udlændingelovens § 26, stk. 2, indebærer, at de opregnede hensyn kun undtagelsesvis skalføre til at undlade udvisning, hvis udlændingen har begået en af de kriminalitetsformer, somer nævnt i § 22, nr. 4-8. Der vil herefter ved idømmelse af en ubetinget frihedsstraf for en afde kriminalitetsformer, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, som udgangspunktske udvisning. Kun særlige forhold, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, vil kunne føre til, at ud-visning undlades. Om der foreligger sådanne særlige forhold, afhænger af en konkret afvej-ning af på den ene side arten og grovheden af den begåede kriminalitet og på den andenside styrken af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1.Udlændingelovens § 26, stk. 2, skal anvendes i overensstemmelse med danske myndighe-ders forpligtelser til i forbindelse med en afgørelse om udvisning at inddrage hensyn, der føl-ger af Danmarks internationale forpligtelser, herunder bl.a. artikel 8 i Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention.Ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skalder lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af grovheden afden begåede kriminalitet, længden af den idømte frihedsstraf, den fare, skade eller krænkel-se, der var forbundet med den begåede kriminalitet, tidligere domme for strafbart forhold, el-ler at kriminaliteten er begået af flere i forening, jf. § 24 a.2.1.1.Danmarks internationale forpligtelser

2.1.1.1. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder ikke regler, der direktetager sigte på at regulere medlemsstaternes adgang til at udvise udlændinge på grund af etstrafbart forhold. Nogle af konventionens bestemmelser har dog betydning i den forbindelse,navnlig EMRK artikel 3 og 8.Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdi-gende behandling eller straf.Bestemmelsen er absolut og tillader ikke nogen undtagelser. En udlænding kan således al-drig udsendes til et land, hvor den pågældende må antages at blive behandlet i strid med ar-tikel 3.Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv.Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker ioverensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til dennationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebyg-ge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytteandres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingensprivat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8,stk. 2.Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændin-gens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet (udvisningen) skalvaretage. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkretvurdering af en række elementer.I proportionalitetsafvejningen indgår bl.a. udlændingens tilknytning til opholdslandet, herun-der opholdstiden, alderen på indrejsetidspunktet, familieforhold i opholdslandet, herunder omudlændingen har ægtefælle/samlever og børn, samt øvrige tilknytningsfaktorer i form af ar-bejde, uddannelse m.v. Det indgår også i vurderingen, om udlændingen har undladt at søgestatsborgerskab.Endvidere indgår udlændingens tilknytning til sit oprindelsesland ud over det formelle stats-borgerskab, herunder bopælstid dér før udrejsen til det aktuelle opholdsland, senere opholdog besøg i oprindelseslandet samt disses varighed og karakter, udlændingens værnepligts-forhold, om udlændingen taler sproget, er fortrolig med kulturen og eventuelt har fået en ud-dannelse dér, om der findes familiemedlemmer og i så fald den faktiske tilknytning til dissesamt anden form for tilknytning til personer i oprindelseslandet.Herudover indgår elementer som karakteren af den begåede kriminalitet, længden af denidømte straf samt tidligere straffe og påstande om udvisning.

Endelig indgår spørgsmålet om længden af indrejseforbuddet i proportionalitetsafvejningen.Det helt centrale i sager, hvor udlændingen er født i opholdslandet eller kommet dertil sombarn, er spørgsmålet om tilknytningen til oprindelseslandet (statsborgerlandet). Har udlæn-dingen ingen tilknytning hertil, kan en udvisning indebære en krænkelse af EMRK artikel 8.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol synes gennem de seneste års praksis at ac-ceptere udvisning, selvom en udlænding er opvokset i opholdsstaten og har opholdt sig derdet meste af sit liv, hvis den pågældende ikke har mistet enhver forbindelse eller tilknytningtil oprindelseslandet f.eks. ved at opretholde blot et vist kendskab til kulturen og sproget ellerhave en vis social eller familiemæssig tilknytning til dette land, forudsat vedkommende erfundet skyldig i grovere kriminalitet og ikke har stiftet egen familie (børn) i udvisningslandet,inden afgørelsen om udvisning blev truffet.I sager, hvor udlændingen har ægtefælle og børn, der bor i opholdsstaten, er det afgørende,om der er åbenbare og uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet et andet sted. Hvisdette er tilfældet, kan en udvisning af udlændingen – afhængig af den begåede kriminalitetsgrovhed – udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8.EMRK’s tillægsprotokoller indeholder også bestemmelser, der kan have betydning for med-lemsstaternes nationale udvisningsregler.Artikel 3 i EMRK’s tillægsprotokol 4 indeholder et forbud mod udvisning af egne statsborge-re. Tillægsprotokollens artikel 4 indeholder et forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge,og tillægsprotokol 6 indeholder et forbud mod at udlevere/udsende til en stat, der anvenderdødsstraf.Artikel 1 i EMRK’s tillægsprotokol 7 indeholder en bestemmelse om, at en udlænding, derlovligt er bosiddende i en stats territorium, ikke kan udvises derfra, medmindre dette sker imedfør af en beslutning truffet i overensstemmelse med loven. Den pågældende skal havea) adgang til at fremkomme med sine bemærkninger mod udvisningen, b) at få sagen prøvetpå ny, og c) med henblik herpå at være repræsenteret over for den kompetente myndighedeller en person eller personer udpeget af denne myndighed. En udlænding kan dog udvisesinden udøvelsen af de a)-c) nævnte rettigheder, når dette er nødvendigt af hensyn til den of-fentlige orden eller begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed.2.1.1.2. Andre internationale forpligtelserFN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder indeholder i artikel 12 et forbud modvilkårlig nægtelse af retten til indrejse i eget land og i artikel 13 et krav om individuel prøvelseaf en udlændings udvisningssag. Artikel 7 indeholder et forbud mod tortur samt anden gru-som, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Artikel 17 og artikel 23 be-skytter retten til respekt for blandt andet familielivet.

FN’s Torturkonventions artikel 3 indeholder et forbud mod at udvise til en stat, hvor der ervægtige grunde til at antage, at den pågældende vil være i fare for at blive underkastet tor-tur.Efter FN’s Flygtningekonventions artikel 32 må en flygtning, der lovligt befinder sig på enmedlemsstats område, ikke udvises, undtagen af hensyn til den nationale sikkerhed ellerden offentlige orden. Artikel 33 indeholder et forbud mod udvisning og afvisning af en flygt-ning til sådanne områder, hvor vedkommendes liv eller frihed ville være truet på grund afhans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans poli-tiske anskuelser. Bestemmelsen kan dog ikke påberåbes af en flygtning, som med rimeliggrund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efteren endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i detpågældende land.Efter artikel 3, stk. 1, i FN’s Børnekonvention skal barnets tarv komme i første række i alleforanstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institu-tioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. Efterartikel 9, stk. 3, skal deltagerstaterne respektere retten for et barn, der er adskilt fra den eneeller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontaktmed begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv. Ved adskillelse som følgeaf blandt andet udvisning påhviler der deltagerstaten en række forpligtelser med henblik påat give oplysninger om det fraværende familiemedlems opholdssted, jf. artikel 9, stk. 4.Især for så vidt angår Flygtningekonventionen og Børnekonventionen foreligger der ikke såomfattende og præcise fortolkningsbidrag som med hensyn til EMRK, der nærmere angiverrækkevidden af de nævnte bestemmelser i forhold til staternes mulighed for at udvise ud-lændinge. Praksis ved FN’s Torturkomité og Menneskerettighedskomité indeholder dog no-gen vejledning om fortolkningen af Torturkonventionen og Konventionen om Borgerlige ogPolitiske Rettigheder.2.1.1.3. EU-reglerneEn EU-borger og dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, kan efter EU-reglerne udvi-ses, hvis hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed tilsiger dette. Direktiv2004/38/EF, kapitel VI, artikel 27-33, indeholder nærmere regler om medlemsstaternes mu-ligheder for at begrænse EU-borgeres ret til indrejse og ophold af hensyn til den offentligeorden, sikkerhed og sundhed.En EU-borger og dennes familiemedlemmer, der har tidsubegrænset ophold i værtsmed-lemsstaten, nyder en øget beskyttelse mod udvisning og kan kun udsendes som følge af al-vorlige hensyn til den offentlige orden og sikkerhed. EU-borgere, der har haft fast ophold imere end ti år, og børn kan kun udsendes, når det er bydende nødvendigt af hensyn til denoffentlige sikkerhed.

Ifølge direktivet skal foranstaltningerne være i overensstemmelse med proportionalitetsprin-cippet og kan udelukkende støttes på den pågældendes personlige forhold. Straffedommealene kan ikke uden videre begrunde disse foranstaltninger.Det følger af EU-domstolens retspraksis, at den personlige adfærd skal udgøre en reel,umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører grundlæggende samfundsinteresser.Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karak-ter, må ikke anvendes. Endvidere må tidligere straffedomme kun tages i betragtning, hvis deomstændigheder, der førte til den pågældende dom, er udtryk for en personlig adfærd, derindebærer en aktuel trussel mod den offentlige orden.Før der træffes afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sik-kerhed, skal der endvidere tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold, den på-gældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale ogkulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet.Af fast praksis fra EU-domstolen fremgår det, at undtagelsesbestemmelser til den fri bevæ-gelighed om den offentlige orden skal fortolkes snævert.2.2. Forslag om udvidet udvisningsadgang ved overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 285,når forholdet angår socialt bedrageri, og § 289 a om socialt bedrageriFor bedrageri efter straffelovens § 279 straffes den, som− for derigennem at skaffe sig ellerandre uberettiget vinding−ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarel-se bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne ellernogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Straffen erfængsel i op til 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285. Straffen kan stige til fængsel i op til8 år i tilfælde af særlig grov beskaffenhed, navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordiforbrydelsen er udført af flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller til-sigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens § 286.Efter straffelovens § 289 a straffes bl.a. den, der til brug for afgørelser om udbetaling af til-skud eller støtte giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger med for-sæt til at opnå uberettiget udbetaling, med fængsel op til 1 år og 6 måneder. Særlige grovetilfælde straffes efter straffelovens § 289, der omhandler særlige grove overtrædelser afskatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen samt § 289 a. Straffen er fængsel i op til 8 år.Det indgår i aftalen af 6. november 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at der erbehov for stramninger for bl.a. i højere grad at dæmme op for misbrug. De tilfælde, hvor per-soner med opholdstilladelse f.eks. oppebærer indkomst i udlandet samtidig med, at de op-pebærer sociale ydelser i Danmark, skal være omfattet af den særlige lette adgang til udvis-ning i udlændingelovens § 22, nr. 6.Hvis en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf forsocialt bedrageri, skal der altid kunne ske udvisning med indrejseforbud.Socialt bedrageri straffes efter straffelovens § 279 eller § 289 a.

Bestemmelserne i straffelovens § 279 og § 289 a vedrører både den, der handler aktivt vedat afgive urigtige eller vildledende oplysninger, samt den, der forholder sig passivt ved at for-tie oplysninger eller ved at undlade at opfylde en oplysningspligt.I begge tilfælde er det efter bestemmelserne et krav, at den pågældende har forsæt til atunddrage sig eller andre betaling eller har forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig selveller andre.Tilfælde, hvor en person forsætligt undlader at oplyse, at den pågældende oppebærer socia-le ydelser i Danmark, samtidig med at personen oppebærer indkomst i udlandet, vil såledeskunne straffes efter straffelovens § 279 eller § 289 a.Er der ikke tale om forsæt, kan personen ikke straffes efter straffelovens regler, men vileventuelt kunne straffes med bøde efter retssikkerhedslovens § 12 b, hvis der foreligger grovuagtsomhed, og hvis der er tale om en sag, der er omfattet af retssikkerhedsloven, f.eks. ensag vedrørende udbetaling af ydelser efter serviceloven eller lov om aktiv socialpolitik.Grove tilfælde af socialt bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, eller efter § 289 a, jf. §289, er allerede i dag omfattet af den særlige udvisningsregel i udlændingelovens § 22, nr. 6,hvilket indebærer, at udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf herfor, kan udvisesuanset straffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark.Straffelovens § 279, jf. § 285, og § 289 a er derimod ikke omfattet af udlændingelovens § 22,nr. 6. Det betyder, at udlændinge med langvarigt ophold i Danmark normalt ikke vil kunneudvises som følge af overtrædelse af disse bestemmelser.Det foreslås derfor, at ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 285,når der er tale om socialt bedrageri, og for overtrædelse af straffelovens § 289 a skal kunneføre til udvisning, uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens ophold iDanmark.Efter lovforslaget vil udgangspunktet være, at der skal ske udvisning i disse tilfælde.Det skal dog altid ved en afgørelse om udvisning vurderes, om udvisningen er i overens-stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og om udvisningen må antages at vir-ke særlig belastende, navnlig på grund af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26,stk. 1. Ved udvisning efter de særlige udvisningsregler i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skaldisse hensyn tale afgørende imod udvisning, for at udvisning ikke skal finde sted, jf. § 26,stk. 2. Der henvises til afsnit 2.1. og 2.1.1.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.2.3. Forslag om udvidet udvisningsadgang ved overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som med vold eller trussel om vold overfaldernogen, som det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen

af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindreen sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge vedkommende til atforetage en tjenestehandling. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 8 år.På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsættertrusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forholdmod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgø-relse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, ianledning af udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre ensådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage entjenestehandling, jf. straffelovens § 119, stk. 2.Efter straffelovens § 119, stk. 3, 1. pkt., straffes den, der ellers lægger de nævnte personerhindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, med bøde eller fængsel indtil1 år og 6 måneder.Både straffelovens § 119, stk. 1 og 3, omfatter tilfælde, hvor der lægges hindringer i vejenfor udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv. Forskellen mellem de to bestemmelser er, atstraffelovens § 119, stk. 1, gælder, når der anvendes vold eller trussel om vold for at hindreudførelsen af tjenesten eller hvervet, mens § 119, stk. 3, omfatter tilfælde, hvor gernings-manden på anden måde end ved vold eller trussel om vold lægger hindringer i vejen for ud-førelsen af tjenesten eller hvervet.Straffelovens § 119, stk. 3, kan omfatte en række meget forskellige situationer, herundertilfælde, hvor en gruppe personer med vejspærringer eller lignende forsøger at hindre politieller redningsmandskab i at komme frem eller tilbage.Regeringen fremsatte den 29. oktober 2009 nr. L 49 om ændring af straffeloven og lov ompolitiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige ordenm.v.). Lovforslaget, der blev vedtaget den 26. november 2009 (Lov nr. 1107 af 1. december2009), betyder, atdet ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, skal indgåsom en skærpende omstændighed, at forholdet er begået mens eller i umiddelbar forlæn-gelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, jf. § 119,stk. 3, 2. pkt.Med udtrykket ”grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted” sigtes til en sådan forstyr-relse af den offentlige orden, som er nævnt i straffelovens § 134 a.Efter straffelovens § 134 a straffes deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af denoffentlige ro og orden på offentligt sted, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i for-ening, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.For at bestemmelsen i § 119, stk. 3, 2. pkt. skal kunne anvendes, skal gerningsmanden ha-ve haft forsæt med hensyn til, at der er foregået en sådan forstyrrelse af den offentlige ro ogorden.

Det fremgår af afsnit 2.1.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der ved fast-sættelsen af straffen for at overtræde straffelovens § 119, stk. 3, i tilfælde hvor forholdet be-gås i forbindelse med grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden, som udgangspunkt børfastsættes en frihedsstraf også i førstegangstilfælde. Det forudsættes, at der i disse tilfældetages udgangspunkt i et strafniveau på 40 dages fængsel i førstegangstilfælde, f.eks. hvoren større gruppe personer, mens der i området foregår omfattende forstyrrelse af den offent-lige ro og orden, ”hægter sig sammen” for at blokere adgangsveje mv. og således hindrerpolitiets, brandvæsnets eller ambulancetjenestens arbejde. Der kan også være tale om til-fælde, hvor en større gruppe personer i fællesskab forsøger at hindre politiet i at anholdedem ved f.eks. at holde fast i hinanden.Det indgår som nævnt i aftalen af 6. november 2009 mellem regeringen og Dansk Folkepartiatskærpe udvisningsreglerne, således at den skærpede straf for at lægge hindringer i vejenfor bl.a. politiets arbejde, under eller i umiddelbar forlængelse af grov forstyrrelse af ro og or-den på et offentligt sted, skal følges op af en adgang til altid at kunne udvise udlændinge,som idømmes ubetinget frihedsstraf for en sådan lovovertrædelse.At lægge politiet hindringer i vejen er meget alvorligt og viser, at man fuldstændig tilsidesæt-ter de værdier, der er helt grundlæggende i Danmark.Straffelovens § 119, stk. 1 og 2, er allerede i dag omfattet af den særlige udvisningsregel iudlændingelovens § 22, nr. 6, hvilket indebærer, at udlændinge, der idømmes ubetinget fri-hedsstraf for overtrædelse af disse bestemmelser, kan udvises uanset straffens længde ogvarigheden af udlændingens ophold i Danmark.Straffelovens § 119, stk. 3, er derimod ikke omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 6. Det be-tyder, at udlændinge med langvarigt ophold i Danmark normalt ikke vil kunne udvises somfølge af overtrædelse af bestemmelsen.Det foreslås at skærpe udvisningsreglerne, således at ubetinget frihedsstraf for overtrædelseaf straffelovens § 119, stk. 3, kan føre til udvisning, når forholdet er begået, mens eller iumiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offent-ligt sted. Dette gælder uanset straffens længde og varigheden af opholdet i Danmark. Efterlovforslaget skal udgangspunktet være, at der skal ske udvisning i disse tilfælde.Det skal dog altid ved en afgørelse om udvisning vurderes, om udvisningen er i overens-stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og om udvisningen må antages at vir-ke særlig belastende, navnlig på grund af de hensyn der er nævnt i udlændingelovens § 26,stk. 1. Ved udvisning efter de særlige udvisningsregler i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skaldisse hensyn tale afgørende imod udvisning, for at udvisning ikke skal finde sted, jf. § 26,stk. 2. Der henvises til afsnit 2.1. og 2.1.1.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.

2.4. Forslag om udvidet udvisningsadgang ved overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, jf.stk. 4.Efter straffelovens § 291, stk. 1, om hærværk straffes den, der ødelægger, beskadiger ellerbortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen stige til fængsel i 6 år, hvis der øves hærværk af be-tydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter, eller hvis gerningsman-den tidligere er fundet skyldig i hærværk, brandstiftelse m.v.Efter Rigsadvokatens Meddelelse nr. 9/2005 om strafpåstande nedlægges der som ud-gangspunkt påstand om en bøde på 800 kr. ved skadestørrelser indtil 1.600 kr. Ved ska-destørrelser på 1.600 kr. og derover er udgangspunktet en bøde svarende til halvdelen afskadens størrelse. Bøden halveres i begge tilfælde, hvis erstatning er betalt, dog ikke til be-løb under 500 kr.Det fremgår desuden, at hærværk i reglen ikke bør straffes med bøde, hvis skadens størrel-se overstiger 15.000 kr. I sådanne tilfælde bør forholdet henføres under straffelovens § 291,stk. 2, og der bør som udgangspunkt nedlægges påstand om frihedsstraf, afhængig af even-tuelle skærpende eller formildende omstændigheder, herunder arten og antallet af hær-værksforhold.Ved regeringens lovforslag nr. L 49 af 29. oktober 2009 om ændring af straffeloven og lovom politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige ordenm.v.), der blev vedtaget den 26. november 2009 (Lov nr. 1107 af 1. december 2009), blevden straf, der skal idømmes for hærværk begået mens eller i umiddelbar forlængelse af, atder i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, skærpet betydeligt.Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.2.2, fremgår det, at der efter Ju-stitsministeriets opfattelse bør ske en skærpelse af straffen for hærværk efter straffelovens§ 291, stk. 1 og 2, hvis overtrædelsen sker, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der iområdet foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted omfattet af § 134 a.Efter straffelovens § 134 a straffes deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af denoffentlige ro og orden på offentligt sted, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i for-ening, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.Afhængig af de konkrete omstændigheder vil personer, der begår hærværk i forbindelsemed, at der i det pågældende område foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden,kunne anses for at være deltagere i urolighederne og for at handle efter aftale eller flere iforening, og i så fald vil de kunne straffes for overtrædelse af straffelovens § 134 a.Uanset om dette måtte være tilfældet, vil den pågældende imidlertid ved sin handling kunnemedvirke til at optrappe en i forvejen spændt og tilspidset situation.

Derfor blev der ved lovforslag nr. L 49 foreslået indsat et nyt stk. 4 i straffelovens § 291,hvorefter det ved straffens fastsættelse skal indgå som en skærpende omstændighed, atforholdet er begået mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov for-styrrelse af ro og orden på offentligt sted. Det forudsættes, at der i sådanne tilfælde som ud-gangspunkt sker en forhøjelse af straffen med halvdelen i forhold til den frihedsstraf, der villevære blevet fastsat efter de hidtidige regler.Efter straffelovens § 291, stk. 4, skal det således nu ved fastsættelse af straffen efter stk. 1og 2 indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået mens eller i umiddel-bar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligtsted.Det indgår i aftalen af 6. november 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti,at forslagetom skærpet straf for hærværk, begået under eller i umiddelbar forlængelse af grov forstyrrel-se af ro og orden på et offentligt sted, skal følges op af en adgang til altid at kunne udviseudlændinge, som idømmes ubetinget frihedsstraf for en sådan lovovertrædelse.Straffelovens § 291, stk. 2, er allerede i dag omfattet af den særlige lette adgang til udvis-ning, således at udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af be-stemmelsen, kan udvises uanset straffens længde og varigheden af opholdet i Danmark.Straffelovens § 291, stk. 1, er derimod ikke omfattet af den særlige lette adgang til udvisning.Det betyder, at udlændinge med langvarigt ophold i Danmark normalt ikke vil kunne udvisessom følge af overtrædelse af bestemmelsen.Det foreslås at skærpe udvisningsreglerne, således at ubetinget frihedsstraf for overtrædelseaf straffelovens § 291, stk. 1, kan føre til udvisning, når forholdet er begået mens eller iumiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offent-ligt sted. Dette gælder uanset straffens længde og varigheden af opholdet i Danmark. Efterlovforslaget skal udgangspunktet være, at der skal ske udvisning i disse tilfælde.Det skal dog altid ved en afgørelse om udvisning vurderes, om udvisningen er i overens-stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og om udvisningen må antages at vir-ke særlig belastende, navnlig på grund af de hensyn der er nævnt i udlændingelovens § 26,stk. 1. Ved udvisning efter de særlige udvisningsregler i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skaldisse hensyn tale afgørende imod udvisning, for at udvisning ikke skal finde sted, jf. § 26,stk. 2. Der henvises til afsnit 2.1. og 2.1.1.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.3. Styrkede kontroltiltagDet samlede antal meddelte opholdstilladelser til udlændinge i Danmark, herunder også tilEU-borgere, har siden 1998 udviklet sig på følgende måde:

I 1998-2001 blev der meddelt henholdsvis 31.034, 29.245, 32.331 og 36.354 opholdstilladel-ser.I 2002 faldt antallet til 33.363 og igen i 2003 til 31.433 opholdstilladelser.Der er i årene 2004-2009 meddelt henholdsvis 34.101, 40.392, 46.543, 58.569, 69.277 og56.470 opholdstilladelser. Det bemærkes, at tallene for 2009 er foreløbige.Karakteren af de opholdstilladelser, som er meddelt i disse år, er imidlertid skiftet fra overve-jende asyl- og familiesammenføringstilladelser til tilladelser med henblik på beskæftigelse ogstudier.I 1998 blev der således meddelt 4.758 asylopholdstilladelser m.v., 11.586 familiesammenfø-ringstilladelser m.v., 4.862 opholdstilladelser med henblik på arbejde, herunder også tilEU/EØS-statsborgere, og 8.061 studieopholdstilladelser m.v., herunder også til EU/EØS-statsborgere.I 2003 blev der meddelt 2.447 asylopholdstilladelser m.v., 5.733 familiesammenføringstilla-delser m.v., 6.369 opholdstilladelser med henblik på arbejde, herunder også til EU/EØS-statsborgere, og 15.088 studieopholdstilladelser m.v., herunder også til EU/EØS-statsborgere.I 2009 blev der meddelt 1.366 asylopholdstilladelser m.v. (inkl. 83 tilladelser til irakiske tol-ke), 5.229 familiesammenføringstilladelser m.v., 20.192 opholdstilladelser med henblik påarbejde, herunder også til EU/EØS-statsborgere, og 24.373 studieopholdstilladelser m.v.,herunder også til EU/EØS-statsborgere.Samlet set er asyltilladelser m.v. og tilladelser til familiesammenføringer m.v. således faldetfra 16.344 opholdstilladelser i 1998 til 6.595 opholdstilladelser i 2009. Det samlede antal op-holdstilladelser med henblik på arbejde, studier m.v. er i samme periode steget fra 12.923 i1998 til 49.875i 2009.Det bemærkes, at EU/EØS-statsborgere indgår i tallene for beskæftigelse og studier m.v., ogat det samlede antal af medfølgende familiemedlemmer til alle EU/EØS-statsborgere er ste-get fra 911 personer i 1998 til 3.819personer i 2009.19 udlændinge fik i 2003 familiesammenføring efter EU-reglerne, hvor referencen er danskstatsborger. I 2008, hvor Metock-dommen blev afsagt, fik 155 udlændinge familiesammenfø-ring i medfør af disse regler. I 2009 fik 467 udlændinge familiesammenføring efter disse reg-ler. Det bemærkes, at statistiske oplysninger fra 2003 til og med den 10. juli 2008 vedrøren-de disse sager er baseret på manuelle optællinger. Herefter er sagerne blevet registreretselvstændigt i udlændingemyndighedernes IT-systemer.Udlændingeservice gennemfører i dag vilkårskontrol i form af stikprøvekontrol i konkrete ud-lændingesager, kontrol på baggrund af konkrete omstændigheder, kontrol på baggrund afindberetninger fra f.eks. kommuner og uddannelsesinstitutioner samt særlige kontrolindsat-

ser. Udover opslag i registre foretages der i forbindelse med kontrollerne også ofte skriftligehøringer af f.eks. arbejdsgivere og arbejdstagere, SKAT i arbejdssager, kommuner vedrø-rende offentlige ydelser, uddannelsesinstitutioner i studiesager, værtsfamilier i au pair-sagersamt referencer i familiesammenføringssager. Derudover indhentes oplysninger i visse til-fælde på baggrund af samtaler i Udlændingeservice med den pågældende og/eller referen-ce.Udlændingemyndighedernes muligheder for at kontrollere, at herboende udlændinge løben-de opfylder betingelserne for opholdstilladelsen, er således en kombination af opslag i visseregistre og skriftlige høringer m.v. af forskellige aktører.Det er i lyset af udviklingen i antallet af meddelte opholdstilladelser en ressourcekrævendeopgave for udlændingemyndighederne at opretholde en effektiv kontrolindsats.I takt med denne udvikling er behovet for redskaber til smidigere og hurtigere udførelse afkontrolopgaver blevet stadig mere udtalt.Af kap. 21 i regeringsgrundlaget fra 2007, ”Mulighedernes samfund”, fremgår det, at regerin-gen ønsker at optimere og målrette kontrolindsatsen med det sigte at frigøre ressourcer frakontrol og skrivebordsarbejde til bedre service for borgere og virksomheder samtidig med, atkontrollen effektiviseres.Endvidere opregnes der i handlingsplanen fra marts 2006, ”Udlændingeservice – en ny Ud-lændingestyrelse”, en række overordnede formål med nyorienteringen af den daværendeUdlændingestyrelse, herunder at kontrollen med misbrug skal styrkes. Det fremgår bl.a., atstyrelsens samarbejde med andre myndigheder skal styrkes, således at der sker en højeregrad af udveksling af informationer om udlændinge myndighederne i mellem.Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 486 af 17. juni 2008 om ændring af udlændingeloven(Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.), at Udlændingeservice i løbet af de kommen-de år i stigende grad vil overgå til elektronisk sagsbehandling, at dette vil give Udlændinge-service mulighed for at målrette kontrollen yderligere, ligesom Udlændingeservice kan ud-veksle relevante oplysninger med andre myndigheder, og at der i fornødent omfang vil bliveskabt lovhjemmel hertil (Lovforslag nr. L 132 af 27. marts 2008, afsnit 11.2).Det indgår i aftalen af 6. november 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at vilkårs-kontrollerne på familiesammenførings- og erhvervsområdet skal styrkes, således at der i enlangt større mængde sager kan gennemføres vilkårskontrol. Mulighed for samkøring af ud-lændingemyndighedernes egne registre med en række andre myndigheders registre vil kun-ne effektivisere og målrette kontrolindsatsen på udlændingeområdet yderligere.Regeringen foreslår på den baggrund tiltag, som i højere grad vil gøre udlændingemyndig-hederne i stand til at gennemføre effektive kontroltiltag i form af registersamkøring.

3.1. Registersamkøring med henblik på kontrol på udlændingeområdet3.1.1. Gældende retEfter udlændingelovens § 44 a, stk. 8, kan Udlændingeservice samkøre oplysninger omf.eks. meddelelse af opholdstilladelser, bortfald eller inddragelse af opholdstilladelser m.m.med oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) med henblik på at sikre kommunernesadministration efter bl.a. integrationsloven. Kommunerne skal sikres det nødvendige oplys-ningsgrundlag til en retmæssig administration af integrationsloven og lov om aktiv socialpoli-tik, herunder en retmæssig udbetaling af ydelser efter disse love.Efter udlændingelovens § 44 f kan Udlændingeservice indhente de oplysninger fra Uden-rigsministeriet om udlændinges ophold i udlandet, som Udenrigsministeriet har indhentet iforbindelse med evakuering fra udlandet, med henblik på registersamkøring og sammenstil-ling af registre og oplysninger i kontroløjemed. Det er formålet med bestemmelsen, at ud-lændingemyndighederne kan kontrollere, at udlændinge, som evakueres fra udlandet, somdet sås fra Libanon i 2006, har ret til at opholde sig her i landet.Der er ikke herudover hjemmel i udlændingeloven til, at udlændingemyndighederne kansamkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra andre myndigheders registremed henblik på kontrol.3.1.2. Forslag om elektronisk samkøring af oplysninger fra udlændingemyndighedernes eg-ne registre med andre myndigheders registreDer er generelt behov for at styrke udlændingemyndighedernes muligheder for at kontrollere,at betingelserne for meddelte opholdstilladelser løbende overholdes. Dette gælder ikkemindst i lyset af udviklingen i antallet af meddelte opholdstilladelser de senere år. Der kanikke med de nuværende kontrolmuligheder, herunder enkeltopslag i udvalgte registre i vissetyper opholdssager og skriftlige høringer af relevante aktører, gennemføres en tilstrækkeligeffektiv kontrol.Det foreslås derfor at indføre mulighed for, at Udlændingeservice i kontroløjemed kan sam-køre oplysninger fra egne registre, dvs. fra Udlændingeregisteret (UR/CARL), Erhvervssy-stemet (ES) og det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (EstherH) med andremyndigheders registre, dvs. CPR, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, BBR,som hører under Erhvervs- og Byggestyrelsen og indkomstregisteret (eIndkomst), som hørerunder SKAT.Herved får udlændingemyndighederne et effektivt redskab til at blive bekendt med tilfælde,hvor der er en indikation af, at en udlænding ikke overholder betingelserne for opholdstilla-delsen.Mulighederne for at kontrollere, om udlændinge opholder sig eller arbejder ulovligt her i lan-det, styrkes. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om, at en opholdstilla-delse inddrages, og udlændingen har fået en udrejsefrist, eller hvor en opholdstilladelse erbortfaldet. I sådanne sager kan aktive data i registrene, som kan tidsfæstes til efter tidspunk-tet for udrejsefristen eller bortfaldstidspunktet, indikere, at udlændingen opholder sig og evt.

arbejder ulovligt i Danmark. Dette kan aktualisere, at der iværksættes udrejsekontrol, lige-som udvisning for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, og strafforfølgning for ulovligtophold eller arbejde, jf. § 59, kan komme på tale.Samkøringerne vil generelt kunne anvendes med hensyn til alle typer opholdstilladelser ogmed hensyn til registreringsbeviser udstedt til EU-borgere og opholdskort udstedt til vissetredjelandsstatsborgere, som er omfattet af reglerne om retten til fri bevægelighed for perso-ner. Sidstnævnte kontrolmulighed er særlig relevant i forhold til udlændinge, som opholdersig i Danmark som konsekvens af Metock-sagen, og er et supplement til den stikprøvekon-trol, som fremgår af aftalen af 6. november 2009. Kontrolsamkøringer af udlændinge, som eromfattet af EU-rettens regler om retten til fri bevægelighed for personer vil under hensyn tilforbuddet mod systematisk kontrol alene finde anvendelse i et mindre antal sager – svaren-de til en stikprøvekontrol, jf. afsnit 3.1.4.Registersamkøring vil specifikt kunne finde anvendelse i alle tilfælde, hvor oplysninger fra deeksterne registre kan belyse, om en udlænding løbende overholder betingelserne for op-holdstilladelsen, herunder eventuelle fremtidige nye typer opholdstilladelser, eller om en ud-lænding arbejder eller opholder sig ulovligt her i landet. Det forudsættes herved, at register-samkøringen sker inden for rammerne af persondataloven.Udførelsen af kontrolopgaver på udlændingeområdet er en del af Udlændingeservices myn-dighedsudøvelse. Registersamkøringen vil derfor blive foretaget af Udlændingeservice. Desamkørte oplysninger vil blive stillet til rådighed for enkelte medarbejdere med ansvar forkontrolopgaver i Udlændingeservice, som på den baggrund skal udarbejde lister over ud-lændingesager, hvor der er afvigelser mellem udlændingemyndighedernes egne oplysningerog oplysningerne fra de nævnte eksterne registre. Disse sager vil herefter blive udtaget tilmålrettet vilkårskontrol, hvor sagerne kontrolleres enkeltvis. Disse kontroller vil blive udført afde relevante faglige kontorer i Udlændingeservice.Registersamkøringen vil ikke i sig selv få opholdsretlige konsekvenser for de udlændinge,som omfattes af kontrollen. Samkøringen er et systematisk kontrolredskab, som indebæreren mere intelligent kontrol af en større mængde opholdstilladelser. Samkøringen vil alenegive udlændingemyndighederne et større kendskab til sager, hvor der potentielt kan væreproblemer med opfyldelsen af betingelserne for opholdstilladelsen, samt større kendskab tilsager, hvor der potentielt kan være tale om ulovligt ophold eller arbejde i Danmark, og der-med danne baggrund for efterfølgende vilkårskontrol.Den målrettede vilkårskontrol kan f.eks. føre til, at en opholdstilladelse inddrages, eller at derindledes en udvisningssag eller en straffesag. Det er således først i denne del af kontrolpro-cessen, at opholdsretlige konsekvenser for udlændingen kan komme på tale. Hvis udlæn-dingemyndighederne på baggrund af den målrettede vilkårskontrol indleder en sag om f.eks.inddragelse, gælder de rettigheder, som følger af forvaltningsloven, herunder partshøring.Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.3.1.3. Forholdet til persondatalovenUdviklingen i antallet af udlændinge, som søger til Danmark, sammenholdt med de kontrol-redskaber, som Udlændingeservice har til rådighed i dag, bevirker, at der er behov for mere

effektive kontrolredskaber. Det er derfor Integrationsministeriets vurdering, at forslaget omregistersamkøring opfylder persondatalovens kriterier om formålstjenlighed og saglighed.Det er forudsat, at Udlændingeservice alene indhenter oplysninger og foretager samkøringaf oplysninger i overensstemmelse med persondatalovens regler.Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) indeholder i § 5 en række reglerom indsamling af oplysninger. Det fremgår af stk. 1, at oplysninger skal behandles i over-ensstemmelse med god databehandlingsskik. Det fremgår af stk. 2 og 3 bl.a., at indsamlingaf oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling måikke være uforenelig med disse formål. Oplysninger, som behandles, skal være relevante ogtilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, hvortiloplysningerne indsamles, og til de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.Det vil være Udlændingeservice, der skal indhente og samkøre oplysningerne fra de nævnteregistre, og det er forudsat, at Udlændingeservice vil gennemføre samkøringer i overens-stemmelse med persondatalovens regler.Efter Datatilsynets praksis vedrørende samkøring, som bygger på en tilkendegivelse fraRetsudvalgets flertal i betænkning over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring aflov om offentlige myndigheders registre (registerloven), er det bl.a. en forudsætning, at myn-dighederne har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på. Det er endvidere en forud-sætning, at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold,medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det er endelig en forudsætning, at borgerne,som berøres af kontrolordningen, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernesadgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at sam-køring så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der er omfattet af kontrolordningen,har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. Ef-ter Datatilsynets praksis skal de personer, der berøres af en kontrol, have forudgående in-formation om, at der foretages kontrol, f.eks. i form af registersamkøring, jf. persondatalo-vens § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik. Endvidere forudsætter samkøring i kontrol-øjemed efter persondatalovens kap. 12, at kontrolordningen anmeldes til Datatilsynet.Det forudsættes, at registersamkøringer vil blive gennemført i fuld overensstemmelse medoplysningspligten efter persondatalovens § 29. Oplysningspligten indebærer, at Udlændin-geservice er forpligtet til at informere en udlænding om, at de oplysninger, som pågældendehar afgivet på ansøgningsskemaet, kan udtages til kontrol ved registersamkøring.I dag informeres udlændinge i forbindelse med deres ansøgning om opholdstilladelse bl.a.om, at oplysninger om udlændingen registreres i Udlændingeregisteret, og at myndigheder-ne f.eks. ved opslag i registre kan kontrollere de oplysninger, som udlændingen har afgivet.En udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, vil som følge af denforeslåede bestemmelse om registersamkøring i tillæg hertil blive informeret om, at Udlæn-dingeservice har mulighed for at gennemføre kontrol via samkøring fra CPR, BBR og ind-komstregisteret. Det bemærkes, at udlændingen i ansøgningsskemaet skal skrive under påat have læst og forstået denne information. Endvidere vil udlændinge via udlændingemyn-dighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dkog eventuelt ved telefonisk vejledning blive

informeret herom. I tillæg hertil vil en udlænding, hvis sag på baggrund af en kontrolsamkø-ring indikerer, at betingelserne for opholdstilladelsen ikke er overholdt, blive informeret om,at sagen er blevet kontrolleret ved registersamkøring.Det vil teknisk blive sikret, at Udlændingeservice alene får adgang til de typer af oplysninger,som er nødvendige for at gennemføre kontrollen. Før der indhentes oplysninger fra egne ogandre registre, vil der således ske en identifikation af, hvilke sagsområder, typer af opholds-tilladelser og betingelser der skal indgå i samkøringen. Det sker med henblik på at sikre, atkun nødvendige oplysninger indhentes og behandles.Der vil kun blive trukket oplysninger fra andre registre om personer med personnumre, idetperonnummeret bruges til entydig identifikation ved indhentning af oplysninger. Hensigten er,at ingen utilsigtede oplysninger indhentes, og at der er sikkerhed for, at de indhentede op-lysningerne er knyttet til den korrekte person. Det forudsættes i den forbindelse, at databe-handlingen finder sted i overensstemmelse med persondatalovens § 11 om behandling afoplysninger om personnumre.Integrationsministeriet vil inddrage Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor, Er-hvervs- og Byggestyrelsen og SKAT, således at den tekniske løsning bag samkøringerne ogden praktiske udførelse heraf har den fornødne datamæssige sikkerhed og pålidelighed,herunder at de data, som indhentes fra registrene, har den fornødne validitet og kvalitet. Denævnte myndigheder vil ikke blive delagtiggjort i kontrolresultaterne. I forbindelse med dentekniske udvikling af IT-systemerne til registersamkøring vil der blive taget højde for be-stemmelserne i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved be-kendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001 (sikkerhedsbekendtgørelsen).Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26.3.1.4. Forholdet til EU-rettenDet følger af artikel 27, stk. 3, i opholdsdirektivet, at værtsmedlemsstaten har mulighed for atanmode en EU-statsborgers oprindelsesmedlemsstat og eventuelt andre medlemsstater omoplysninger om den pågældendes eventuelle tidligere straffe. Sådanne forespørgsler må dogikke antage systematisk karakter. Forbuddet mod at foretage systematisk kontrol i disse sa-ger, hvor det undersøges, om EU-statsborgeren udgør en risiko for den offentlige orden ellersikkerhed, må antages også at finde anvendelse på andre typer EU-sager, herunder sagerom familiesammenføring. Dette understøttes af, at det af opholdsdirektivets 23. indledendebetragtning bl.a. fremgår, at omfanget af foranstaltninger af hensyn til den offentlige ordeneller sikkerhed bør begrænses i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Detteproportionalitetsprincip gælder i alle sager vedrørende opholdsret for EU-statsborgere og måantages at begrænse medlemsstaternes mulighed for at foretage systematisk kontrol.EU-retten forhindrer ikke medlemsstaterne i at efterforske enkeltsager, hvor der er begrundetmistanke om misbrug. EU-retten forhindrer heller ikke stikprøvekontrol. EU-retten forbyderimidlertid systematisk kontrol, herunder systematisk kontrol af enkelte etniske grupper. Med-lemsstaterne kan dog tage udgangspunkt i tidligere analyser og erfaringer, der viser en klarsammenhæng mellem dokumenterede tilfælde af misbrug og visse karakteristika for sådan-ne sager.

Der vil derfor kun blive samkørt oplysninger vedrørende et mindre antal sager, der er omfat-tet af EU-reglerne om retten til fri bevægelighed for personer, svarende til stikprøvekontrol.4. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelseGenerelt er beskæftigelsen steget markant blandt indvandrere og efterkommere. Flere nyan-komne udlændinge kommer i beskæftigelse eller uddannelse, og det sker hurtigere end tidli-gere. Det er en positiv udvikling i udlændinges integration i det danske samfund, og det vi-ser, at der er flere udlændinge, der viser vilje og evne til at integrere sig.Endvidere er indvandringsmønstret ændret. Antallet af udlændinge, der kommer til landetsom asylsøgere eller som led i familiesammenføring, er faldet væsentligt siden 2001. Samti-dig er antallet af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led i arbejde eller som ledi studier, steget.En vellykket integration skal være en forudsætning for at kunne blive i Danmark permanent.Tidsubegrænset opholdstilladelse skal derfor kun gives til de udlændinge, der integrerer sigog gør en indsats for at blive en del af Danmark og de danske værdier.Udlændinge, der ikke viser vilje til at integrere sig, skal ikke kunne få tidsubegrænset op-holdstilladelse. Det skal ligge fast, at det har konsekvenser, hvis en udlænding ikke ønskerat arbejde for egen integration.Der er derfor foretaget et serviceeftersyn af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset op-holdstilladelse.Der skal være en klar sammenhæng mellem udlændingelovens regler om tidsubegrænsetopholdstilladelse og udlændinges integration.Det indgår i aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at der skalindføres et pointsystem, der tilskynder udlændinge til at blive integreret i Danmark, f.eks. iform af arbejde, uddannelse, sprogfærdigheder og medborgerskab. Tidsubegrænset op-holdstilladelse kan således først opnås på det tidspunkt, hvor kravene er opfyldt og skalfremover være udtryk for, at man har opnået en faktisk tilknytning til Danmark gennem kon-krete resultater, og at man ikke gennem kriminalitet eller gæld til det offentlige har vendt ryg-gen til det danske samfund.Det indgår endvidere i aftalen, at tidsubegrænset opholdstilladelse tidligst kan meddeles, nårudlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 4 år, og at udlændingen ialt skal have 100 point for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Der opnås 70 point vedat opfylde en række ufravigelige betingelser, der bl.a. omfatter krav om kendskab til det dan-ske sprog, om 2 ½ års beskæftigelse og om ikke at have begået kriminalitet af en vis grov-hed. Er udlændingen idømt fængselsstraf på 1 år og 6 måneder eller mere udelukkes ud-lændingen fra tidsubegrænset opholdstilladelse. Der skal som i dag være karensperioder forudlændinge, der idømmes betinget frihedsstraf eller kortere ubetinget frihedsstraf, for ek-

sempel udløser ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder en karenstid på 8 år, og ubetingetfrihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder, en karensperiode på 12år.Derudover skal udlændingen ifølge aftalen opnå 30 point ved at have gjort en særlig indsatsfor egen integration gennem supplerende beskæftigelse, danskkundskaber eller uddannelseog ved at have udvist aktivt medborgerskab gennem f.eks. beståelse af en medborger-skabsprøve, længerevarende medlemskab af en skolebestyrelse, et højskoleophold eller ar-bejde som frivillig på børne- og ungeområdet eller i en almennyttig organisation,Der skal således over for den enkelte udlænding sendes et klart signal om, at det danskesamfund forventer, at man selv tager ansvar for at blive integreret, og at det kan have kon-sekvenser, hvis ikke man aktivt tager del i samfundslivet. Men der skal også sendes et signalom, at det kan betale sig at gøre en indsats – at de udlændinge, der tager ansvar og viservilje til integration, belønnes. Tidsubegrænset opholdstilladelse skal være forbeholdt de ud-lændinge, der gør en aktiv indsats for egen integration, således at det bliver resultaterne afden enkeltes integrationsvilje, der tæller. En aktiv indsats for egen integration kræver førstog fremmest, at udlændingen lærer det danske sprog, finder et arbejde og får kendskab tildanske kultur- og samfundsforhold, herunder retskultur, ligestilling og frihedstraditioner iDanmark.Det foreslås i overensstemmelse med aftalen af 15. marts 2010, at reglerne om meddelelseaf tidsubegrænset opholdstilladelse ændres grundlæggende, således at meddelelse af tids-ubegrænset opholdstilladelse knyttes op på et pointsystem, der består af en række ufravige-lige betingelser, betingelser om medborgerskab og nogle andre supplerende integrationsre-levante kriterier. Tidsubegrænset opholdstilladelse skal fremover være betinget af, at udlæn-dingen har opnået 100 point, heraf 70 point for at opfylde de ufravigelige betingelser, 15 po-int for at have vist aktivt medborgerskab og 15 point for at opfylde nogle supplerende inte-grationsrelevante kriterier.De ufravigelige betingelser vil fastsætte, hvilke minimumskrav en udlænding skal opfylde, forat udlændingen kan få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er betingelser, der angår varig-heden af opholdet i Danmark, og krav, der relaterer sig til kriminalitet, forfalden gæld til detoffentlige, modtagelse af sociale ydelser, danskkundskaber, beskæftigelse her i landet samtunderskrivelse af erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund,dvs. at man tilkendegiver, at man kan tilslutte sig danske værdier.Manglende opfyldelse af disse betingelser medfører udelukkelse fra at få tidsubegrænsetopholdstilladelse. Men kun så længe betingelserne ikke er opfyldt. Udlændinge, der gør enekstra indsats, som selv tager ansvar og bruger deres evner og ressourcer, skal ikke væreudelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på et senere tidspunkt, fordi betingel-serne ikke har været opfyldt til at begynde med – medmindre der er tale om udlændinge, derhar begået kriminalitet af en sådan grovhed, at de permanent bør udelukkes fra at få tids-ubegrænset opholdstilladelse. Udlændinge, som ønsker at bidrage og yde til Danmark, ogsom gør en ekstra indsats for at blive en del af fællesskabet, skal belønnes.

Fælles for betingelserne er, at udlændingen som udgangspunkt selv er herre over, om ved-kommende opfylder betingelserne eller ej.Ved at indføre en række ufravigelige betingelser sættes der en grænse for, hvad der kan ac-cepteres, og der sendes et klart signal om, hvad der i Danmark kræves af nye medborgere.Med de nye regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal det stå klart forenhver, at eksempelvis kriminalitet er uacceptabel.Ufravigelige betingelser vil også gøre reglerne mere gennemskuelige for borgerne. Reglerneom meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er ændret flere gange siden 2001. Dettehar været nødvendigt for at understøtte regeringens fair og faste udlændingepolitik. Lovæn-dringerne har dog betydet, at administrationen af reglerne i dag er meget kompliceret ogadministrativ tung. Dette er hverken en fordel for borgerne eller myndighederne.Det foreslås, at udlændingen, udover at opfylde disse betingelser, hvorved der opnås 70 po-int, også skal opnå mindst 30 point, der viser aktiv integrationsvilje, for at kunne få tidsube-grænset opholdstilladelse. 15 point opnås ved at vise aktivt medborgerskab enten ved at ud-lændingen har vist en sådan integrationsvilje, at udlændingen er så fortrolig med danske for-hold, at han eller hun kan bestå en ny medborgerskabsprøve, eller ved at udlændingen del-tager i foreningslivet eller lignende. Andre 15 point er baseret på supplerende integrationsre-levante kriterier såsom beskæftigelse, danskkundskaber og gennemført uddannelse her ilandet. Hermed sendes der et klart signal om, hvilken deltagelse i samfundet der forventesaf udlændingen for opnåelse af permanent tilknytning til Danmark.Der sendes også et klart signal om, at det må kræves, at den enkelte tager ansvar og delta-ger aktivt i samfundslivet bl.a. gennem beskæftigelse og tilegnelse af danskkundskaber. Ud-lændinge, der tager ansvar og viser vilje til integration, er en gevinst for det danske samfund.Udlændinge, der som følge af handicap m.v. ikke er i stand til at opfylde betingelserne for attidsubegrænset opholdstilladelse, vil i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention ik-ke blive mødt med disse krav.Der vil kun blive undtaget for de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap m.v. ik-ke kan opfylde. Der skal tages udgangspunkt i den enkelte og dennes evner og ressourcer.Der skal ikke undtages fra alle krav, fordi man f.eks. ikke er i stand til at opfylde kravet ombeskæftigelse. Det skal stå den enkelte udlænding klart, at der er brug for alle, der ønsker atbidrage til og være en del af samfundet. Det danske samfund bygger på, at alle – uansetbaggrund – efter evne bidrager til fællesskabet. Derfor er en udlænding, der tager ansvar ogviser vilje til integration, en gevinst for samfundet.Endvidere vil udlændinge, der modtager folkepension, og udlændinge, der indgiver ansøg-ning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden at være fyldt 19 år, og som har været i ud-dannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, blive undtagetfra kravet til beskæftigelse og kravet om opfyldelse af de supplerende integrationsrelevantekriterier om mere fast beskæftigelse, særligt gode danskkundskaber eller gennemførelse afuddannelse efter folkeskolen i Danmark.

I dag er tidsubegrænset opholdstilladelse normalt betinget af, at udlændingen har gennem-ført et introduktionsprogram eller et andet tilsvarende forløb. Det betyder bl.a., at kommu-nerne skal udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet tilbrug for Udlændingeservices behandling af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladel-se. Det er administrativt tungt og tidskrævende for kommunerne.Pointene i det nye pointsystem er fastsat ud fra objektivt konstaterbare krav, således at detbliver let og overskueligt for den enkelte at se, hvordan pointene opnås. Det gør samtidigadministrationen så smidig som mulig.Den nye ordning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er indeholdt i forslagettil en ny § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.I dag er reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse nærmere reguleret i Integrationsmini-steriets bekendtgørelse nr. 1376 af 18. december 2008.De foreslåede nye regler om tidsubegrænset opholdstilladelse er baseret på objektivt kon-staterbare kriterier, og der er derfor ikke behov for nærmere regulering af reglerne i en be-kendtgørelse. Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen ophæves.4.1 Gældende reglerEfter udlændingelovens § 11, stk. 3, meddeles der efter ansøgning tidsubegrænset opholds-tilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og somi hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag. Familiesammenførtebørn kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.Uanset at betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, ikke er opfyldt, kan der efter an-søgning gives tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her ilandet i mere end de sidste 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på detsamme grundlag, i de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelsehar været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdriven-de her i landet og må antages fortsat at være dette, i de sidste 3 år forud for meddelelsen aftidsubegrænset opholdstilladelse ikke har modtaget anden hjælp efter lov om aktiv socialpo-litik eller integrationsloven end hjælp bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbs-mæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestillesmed løn eller pension eller træder i stedet herfor, og har opnået en væsentlig tilknytning tildet danske samfund.Der kan endvidere, hvis ganske særlige grunde taler derfor, meddeles tidsubegrænset op-holdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 3 år.Særlige grunde kan f.eks. foreligge i tilfælde, hvor udlændingen tidligere har haft opholdstil-ladelse her i landet i en årrække og i den periode opnåede en væsentlig tilknytning til Dan-mark, herunder i form af fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Herudover kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt endefter 3 år, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. Be-stemmelsen er møntet på bl.a. udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlæn-dinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der har danske forældre,og visse mindreårige udlændinge.Der henvises til udlændingelovens § 11, stk. 4-6.Efter udlændingelovens § 11, stk. 7, kan en udlænding ikke meddeles tidsubegrænset op-holdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller an-den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for enlovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed for overtrædelse af enrække forbrydelser, herunder narkotikakriminalitet, drab, voldtægt m.v.Medmindre særlige grunde taler derfor, kan en udlænding, der uden for de i stk. 7 nævntetilfælde her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, derville have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladel-se før efter udløbet af en karensperiode. Dette fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 8. Ka-rensperioderne fremgår af udlændingelovens § 11 a.Efter udlændingelovens § 11, stk. 9, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse,medmindre særlige grunde taler derimod, betinget af, at udlændingen har gennemført et til-budt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet, har gen-nemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, at udlændingen har gennemført fastlagteaktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at udlændingen harbestået enten en af integrationsministeren godkendt danskprøve eller en godkendt dansk-prøve sammen med en godkendt engelskprøve, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbe-skæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder, og at udlændingen ikke har forfaldengæld til det offentlige.Kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder stilles dog ikke over forudlændinge, der har opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en herbo-ende person, hvis udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den oprindelige opholdstil-ladelse var over 50 år og i de seneste 10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen vargift eller i fast samlivsforhold med den herboende person.Efter udlændingelovens § 11 c er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betingetaf, at udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integrationog aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. herved integrationslovens § 19.Kravet om gennemført tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilleshermed, blev indført ved lov nr. 473 af 1. juli 1998. Kravet om 7 års lovligt ophold og om be-stået danskprøve som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blevindført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002. Muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilla-delse efter 5 eller 3 år blev indført ved lov nr. 425 af 10. juni 2003. Kravene om, at udlæn-

dingen skal have gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats samt underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integrati-on og aktivt medborgerskab i det danske samfund, blev indført ved lov nr. 243 af 27. marts2006. Kravene om, at udlændingen skal have bestået en godkendt danskprøve eller en god-kendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve og herudover haft ordinær fuld-tidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder (tilsammen benævnt integrationseksamen)blev indført ved lov nr. 379 af 25. april 2007.Ændringerne ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 og lov nr. 425 af 10. juni 2003 gælder for udlæn-dinge, der har ansøgt om opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere (tidspunktet forfremsættelse af lovforslag nr. L 152, vedtaget som lov nr. 365 af 6. juni 2002).Ændringerne ved lov nr. 243 af 27. marts 2006 gælder for udlændinge, der har indgivet an-søgning om opholdstilladelse den 1. april 2006 eller senere (tidspunktet for lovens ikrafttræ-den).Kravet om integrationseksamen, der blev indført ved lov nr. 379 af 25. april 2007, gælder foralle indvandrere og flygtninge, der har fået opholdstilladelse den 1. juli 2006 eller senere, ogfor indvandrere og flygtninge, der inden den 1. juli 2006 er blevet meddelt opholdstilladelseog den 29. november 2006 ikke havde gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter inte-grationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, og bestået en godkendtdanskprøve.De nærmere regler om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er fastsat i bekendt-gørelse nr. 1376 af 18. december 2008. Der henvises endvidere til Vejledning nr. 36 af 14.maj 2009 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.4.2. Forslag om at ændre reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelseDet foreslås, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse baseres på et pointsystem,der består af en række ufravigelige betingelser, betingelser om aktivt medborgerskab og enrække supplerende integrationsrelevante kriterier.Pointsystemet indebærer, at der fremover i højere grad fokuseres på den enkelte udlæn-dings konkrete resultater.Der skal sendes et klart signal til nye medborgere om, hvilken type samfundsdeltagelse derforventes i Danmark. Det er afgørende for integrationen, at udlændinge, som vælger at bo-sætte sig i Danmark, lærer at tale dansk og bliver del af arbejdsmarkedet og i øvrigt aktivtengagerer sig i det danske samfund. Dette skal afspejles i reglerne om tidsubegrænset op-holdstilladelse.Det foreslås derfor, at deltagelse i introduktionsprogrammet som betingelse for at opnå tids-ubegrænset opholdstilladelse erstattes af et pointsystem, der er baseret på udlændingensvilje og evne til at integrere sig.

Udlændingen skal selv dokumentere sine resultater. Kommunerne skal således ikke længereudarbejde en status til Udlændingeservice.Det vil give den enkelte udlænding mulighed for selv at tage at tage ansvar for sin tilværelsei Danmark og samtidig lette administrationen i kommunerne.4.2.1. Ufravigelige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse4.2.1.1. OpholdskravDet foreslås, at det som udgangspunkt er en ufravigelig betingelse, at en udlænding har boetlovligt her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter ud-lændingelovens §§ 7-9 e, for at der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.Forslaget betyder, at der normalt ikke længere kan undtages fra den tidsmæssige betingel-se. Alle udlændinge skal have haft mindst 4 års lovligt ophold for at kunne få tidsubegrænsetopholdstilladelse.Dog opretholdes den gældende praksis om, at visse persongrupper, der har et særlig stærktilknytningsforhold til Danmark, under visse betingelser kan meddeles tidsubegrænset op-holdstilladelse på et tidligere tidspunkt. Det drejer sig om udlændinge, der tilhører det danskemindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, derhar danske forældre, og udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina,og som har danske forældre eller bedsteforældre.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 11, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 7.Som i dag skal en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4 (fri-byordningen), og en sådan udlændings familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelseefter § 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning, ikke kunne meddeles tids-ubegrænset opholdstilladelse.Som det fremgår af afsnit 4.1., er det i dag således, at kun ophold på samme opholdsgrund-lag kan indgå ved beregningen af varigheden af udlændingens ophold her i landet.Lovligt ophold på samme opholdsgrundlag refererer efter gældende regler og praksis til detformål eller den person, som opholdstilladelsen blev givet på baggrund af, og ikke til den be-stemmelse, udlændingen har fået opholdstilladelse på baggrund af. Det forhold, at en ud-lænding har haft opholdstilladelse efter to eller flere forskellige bestemmelser, udelukker så-ledes ikke, at den pågældende kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlagaf den samlede periode.Der kan eksempelvis efter gældende praksis meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse tilen udlænding med studieopholdstilladelse, som efterfølgende får opholdstilladelse på bag-grund af beskæftigelse, hvis den tidsmæssige betingelse er opfyldt, og det studium, der

dannede grundlag for den første opholdstilladelse har forbindelse til den beskæftigelse, dersenere danner grundlag for den efterfølgende opholdstilladelse, samt hvis udlændingen haropnået væsentlig tilknytning til Danmark.Denne praksis er uigennemsigtig for borgerne.For at gøre reglerne mere gennemskuelige for borgerne vil den tidsmæssige betingelsefremover som udgangspunkt både være opfyldt, hvis udlændingen har haft opholdstilladelseefter samme bestemmelse i hele perioden – f.eks. som arbejdstager efter udlændingelovens§ 9 a – og hvis udlændingen skifter opholdsgrundlag under sit ophold her i landet. Sidst-nævnte kan f.eks. være tilfældet, hvis en udlænding først har haft opholdstilladelse som stu-derende efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og efter endt studium får opholdstilladelse påbaggrund af beskæftigelse, jf. § 9 a. Der skal ikke i den forbindelse stilles betingelser vedrø-rende beskæftigelsens karakter. Det kan endvidere være tilfældet, hvis en udlænding førsthar haft opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1,og efterfølgende får asyl, jf. § 7.Det afgørende bliver således ikke, om udlændingen har haft forskellige opholdsgrundlag,men derimod om udlændingen har boet lovligt her i landet i perioden på 4 år.Som en yderligere fordel vil den nye ordning også frigive ressourcer hos udlændingemyn-dighederne, hvilket også er til gavn for borgerne.I praksis har der været tilfælde, hvor familiesammenførte udlændinge har forsøgt at omgåudlændingelovens regler ved at lade sig skille en eller flere gange for efterfølgende at indgånyt ægteskab for ad den vej at forlænge opholdet i Danmark. En udlænding, som er familie-sammenført med en herboende ægtefælle eller samlever, kan dog som hidtil kun opfyldeden tidsmæssige betingelse for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ved ét ogsamme ægteskab eller samlivsforhold. Bliver den pågældende skilt og gift på ny eller indgår iet nyt samlivsforhold, starter beregningen af perioden på 4 år forfra.Ved opgørelsen af perioden på 4 år skal perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden forlandet, som i dag fratrækkes, medmindre udlændingen er udstationeret eller ansat i udlandetfor eller hos en virksomhed, institution eller organisation eller for danske myndigheder, ellerder er tale om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med ferie. Dette gælder også forægtefæller og børn til udlændinge, der udstationeres eller ansættes i udlandet, hvis ægtefæl-len og børnene bosætter sig sammen med udlændingen i udlandet.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, jf. lov-forslagets § 1, nr. 7.Reglerne om varigheden og forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser er indeholdt iudlændingebekendtgørelsens § 23 (Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 635 af 24,juni 2008). Reglerne er blandt andet baseret på det gældende krav om, at en udlændingnormalt skal have haft lovligt ophold her i landet i mere end 7 år for at få tidsubegrænset op-holdstilladelse. Integrationsministeriet vil ændre udlændingebekendtgørelsens regler i over-

ensstemmelse med forslaget om, at der under visse betingelser kan meddeles tidsubegræn-set opholdstilladelse efter 4 år,4.2.1.2. KriminalitetKriminalitet er uacceptabel, og det skal have konsekvenser for muligheden for at opnå tids-ubegrænset opholdstilladelse. Det indgår i aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen ogDansk Folkeparti, at kriminalitet i videre udstrækning end i dag skal medføre udelukkelse fraat få tidsubegrænset opholdstilladelse. Der foreslås således nogle skærpelser på dette om-råde.Det foreslås, at det gøres til en ufravigelig betingelse for opnåelse af tidsubegrænset op-holdstilladelse, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel forovertrædelse af straffelovens kapitel 12 (om forbrydelser mod statens selvstændighed ogsikkerhed) eller kapitel 13 (om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyn-digheder mv.). Dette svarer til, hvad der fører til udelukkelse fra at få dansk indfødsret, jf. cir-kulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation.Det foreslås endvidere, at tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, udlændingen ikkeer idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, derville have medført en straf af denne varighed. Dette svarer ligeledes til, hvad der fører tiludelukkelse fra at få dansk indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 omnaturalisation.Det betyder, at der ikke længere skelnes mellem de kriminalitetsformer, der er nævnt i dengældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 7 (kriminalitet begået efter visse be-stemmelser i straffeloven, lov om euforiserende stoffer og udlændingeloven) og andre formerfor kriminalitet, ligesom grænsen for, hvornår en udlænding udelukkes fra at få tidsubegræn-set opholdstilladelse, sættes ned.Det afgørende for, om en udlænding helt udelukkes fra at få tidsubegrænset opholdstilladel-se som følge af kriminalitet bliver således, om udlændingen er idømt ubetinget straf afmindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller gi-ver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf afdenne varighed. Dette gælder, uanset hvilken type kriminalitet udlændingen er dømt for.Med hensyn til overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 udelukkes udlændingen fratidsubegrænset opholdstilladelse ved ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel, jf. ovenfor.Dette er en stramning i forhold til i dag, hvor en udlænding først udelukkes fra at få tidsube-grænset opholdstilladelse ved ubetinget straf af mindst 2 års fængsel – eller anden straffe-retlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne varighed – ligesom udelukkelse alene findersted ved overtrædelse af bestemte bestemmelser i straffeloven, herunder kapitel 12 og 13,samt bestemmelser i lov om euforiserende stoffer og udlændingeloven.

Med hensyn til udlændinge, som er idømt ubetinget frihedsstraf i under 60 dage for overtræ-delse af straffelovens kapitel 12 og 13, eller som er idømt mindre end ubetinget straf af 1 årog 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighedfor frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varig-hed, foreslås det, at der som hidtil skal gælde karensperioder.Det foreslås, at ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder skal være til hinder for tidsube-grænset opholdstilladelse i 8 år, og at ubetinget frihedsstraf i 6 måneder og op til 1 år og 6måneder skal være til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år.Ved forslaget slås den gældende karensperiode for udlændinge, som er idømt ubetinget fri-hedsstraf under 60 dage, sammen med den gældende karensperiode for udlændinge, der eridømt ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6 måneder.Det betyder, at karensperioden for udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf under 60dage, skærpes med 3 år – nemlig fra 5 år til 8 år.Endvidere foreslås den gældende karensperiode for udlændinge, som er idømt ubetinget fri-hedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år, slået sammen med den gældende ka-rensperiode for udlændinge, der er idømt ubetinget frihedsstraf i 1 år eller mere, men under2 år.Det betyder, at karensperioden for udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf fra 6måneder til 1 år, skærpes med 2 år – nemlig fra 10 år til 12 år.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.Endelig foreslås det, at den gældende karensperiode for udlændinge, som har fået dom tilambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, slås sammen med den gæl-dende karensperiode for udlændinge, der er idømt behandling i hospital. Der er tale om enforlængelse af karensperioden med 2 år for udlændinge, der er idømt ambulant behandlingmed mulighed for hospitalsindlæggelse.Dom til anbringelse i hospital eller forvaring anvendes, hvor det anses for nødvendigt, at denpågældende dømmes til at tage ophold på en institution, og for forvarings vedkommende erder tale om meget alvorlige forbrydelser.Karensperioden ved dom til anbringelse i hospital og ved dom til forvaring foreslås derforskærpet. Det foreslås, at karensperioderne forhøjes fra henholdsvis 6 år til 8 år og fra 15 årtil 20 år. Det svarer til reglerne for karensperioderne ved dom til anbringelse i hospital og tilforvaring i forbindelse med opnåelse af dansk indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22.september 2008 om naturalisation.Der ændres ikke ved de øvrige karensperioder.

Betinget frihedsstraf vil således fortsat være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset op-holdstilladelse i 3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, og dom til ungdomssanktionvil fortsat være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tids-punktet for foranstaltningens ophør.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.4.2.1.3. Forfalden gæld til det offentligeDet foreslås, at det gøres til en ufravigelig betingelse, at udlændingen ikke har forfaldengæld til det offentlige. Det gælder uanset gældens størrelse. Hvis der er givet henstand medhensyn til tilbagebetalingen af gælden, er gælden til hinder for opnåelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse, hvis gælden overstiger 100.000 kr.Forslaget betyder, at en udlænding ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, føreventuel forfalden gæld til det offentlige er tilbagebetalt. Dog kan en udlænding meddelestidsubegrænset opholdstilladelse på trods af forfalden gæld til det offentlige, hvis den mang-lende afvikling af den forfaldne gæld skyldes, at der er givet henstand med gælden. Det erdog altid en forudsætning, at gælden ikke overstiger 100.000 kr.Følgende typer gæld er omfattet:1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik2) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og for-skudsvis udbetaling af børnebidrag.3) daginstitutionsbetaling,4) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte,5) tilbagebetaling af boligtilskudslån, og6) skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kanlægges ansøgeren til last.Dette svarer til de gældstyper, som i dag normalt er til hinder for tidsubegrænset opholdstil-ladelse.Det har ingen betydning, om der er aftalt en afdragsordning, som overholdes.Gæld er forfalden, når det tidspunkt, hvor det offentlige har krav på betaling af gælden ellerdele heraf, er overskredet.I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsi-ger det, vil der blive set bort fra kravet.En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro oglove at erklære, at udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige. Hvis udlændingenhar forfalden gæld til det offentlige, skal udlændingen erklære, at der er givet henstand medhensyn til tilbagebetalingen af gælden, og at gælden ikke overstiger 100.000 kr.

Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingeservice i forbindelse med, at udlæn-dingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeservice vil her-efter lægge erklæringen til grund ved behandlingen af sagen. Erklæringen vil være tilgænge-lig på udlændingemyndighedernes hjemmeside:www.nyidanmark.dk.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifalde strafan-svar, jf. straffelovens § 161.Udlændingemyndighederne vil udføre stikprøvekontroller af, om udlændinge rent faktisk harforfalden gæld til det offentlige, og i bekræftende fald om der er tale om gæld, hvor der ikkeer givet henstand med hensyn til betalingen, eller hvor beløbet overstiger 100.000 kr.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, jf. lov-forslagets § 1, nr. 7.4.2.1.4. Offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovenModtagelse af offentlige ydelser er ikke i dag til hinder for opnåelse af tidsubegrænset op-holdstilladelse efter den almindelige ordning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-delse efter 7 år, men alene til hinder for muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilla-delse på et tidligere tidspunkt, nemlig efter 5 år, jf. afsnit 4.1.Det bør være et grundlæggende krav for, at en udlænding kan meddeles tidsubegrænsetopholdstilladelse i Danmark, at vedkommende kan klare sig uden offentlig hjælp.Det foreslås derfor, at det gøres til en ufravigelig betingelse, at udlændingen ikke har modta-get offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for tids-punktet, hvor udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtiludlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.Forslaget gælder alle udlændinge og omfatter alle typer offentlig hjælp efter lov om aktiv so-cialpolitik eller integrationsloven. Det gælder også enkeltstående ydelser af mindre beløbs-mæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestillesmed løn eller pension eller træder i stedet herfor. Sådanne ydelser er i dag ikke til hinder forat opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter ordningen om mulighed for tidsubegrænsetopholdstilladelse efter 5 år.I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsi-ger det, vil der blive set bort fra kravet.En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro oglove at erklære, at vedkommende ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv social-politik eller integrationsloven i 3 år forud for tidspunktet, hvor udlændingen indgiver ansøg-ning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Erklæringen vil omfatte alle typer ydelser efter lovom aktiv socialpolitik eller integrationsloven, dvs. både enkeltstående og løbende ydelser.

Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingeservice i forbindelse med, at udlæn-dingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeservice vil her-efter lægge erklæringen til grund ved behandlingen af sagen. Erklæringen vil være tilgænge-lig på udlændingemyndighedernes hjemmeside:www.nyidanmark.dk.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifalde strafan-svar, jf. straffelovens § 161.Udlændingemyndighederne vil udføre stikprøvekontroller af, om udlændinge rent faktisk harmodtaget offentlig hjælp tre år forud for tidspunktet for ansøgningens indgivelse.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 5, jf. lov-forslagets § 1, nr. 7.4.2.1.5. Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfundDet er essentielt, at nyankomne udlændinge mødes med forventningen om, at de viser viljetil at indgå aktivt i det danske samfund og respektere samfundets grundlæggende værdier.Tidsubegrænset opholdstilladelse bør derfor som i dag være betinget af, at udlændingen harunderskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke er muligt for en udlænding at underskrive kontrak-ten og erklæringen. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding af fysiske grunde ikke er i standtil at underskrive erklæringen. I sådanne tilfælde må udlændingens accept markeres på an-den vis. Dette gælder også i dag.I dag er tidsubegrænset opholdstilladelse også betinget af, at udlændingen har underskreveten integrationskontrakt. Hensigten med integrationskontrakten er, at udlændingen hurtigstmuligt opnår ordinær beskæftigelse. Lovforslaget indebærer, at tidsubegrænset opholdstilla-delse er betinget af, at udlændingen har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. På den bag-grund er der ikke længere behov for at opretholde underskrivelse af integrationskontraktensom betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.Dette indebærer samtidig, at den gældende ordning, hvorefter tidspunktet for meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse udsættes, hvis udlændingen ikke underskriver integrati-onskontrakten og erklæringen samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse, med ettidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtilintegrationskontraktens og erklæringens underskrivelse, kan ophæves.Det betyder, at tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke afhængeraf, hvornår udlændingen har underskrevet eller på anden vis har accepteret indholdet af in-tegrationserklæringen – det afgørende bliver, om udlændingen har tilkendegivet at kunne ståinde for erklæringens indhold, senest på det tidspunkt, hvor udlændingen ansøger om tids-ubegrænset opholdstilladelse.

Dette forenkler reglerne for borgerne og letter samtidig administrationen.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 6, jf. lov-forslagets § 1, nr. 7.4.2.1.6. DanskkundskaberEfter de gældende regler skal en udlænding, medmindre særlige grunde taler derimod, beståPrøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 1 sammen med en engelskprøve på et niveau svarendetil Prøve i Dansk 2 for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens §11, stk. 9, nr. 3.Det foreslås, at det gøres til en ufravigelig betingelse for opnåelse af tidsubegrænset op-holdstilladelse, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskud-dannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere ni-veau. Dette gælder uanset udlændingens uddannelsesmæssige eller øvrige forudsætninger.Prøve i Dansk 2 afslutter Danskuddannelse 2. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for udlæn-dinge, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 2, forventes at kunne indgå i samtale om enlang række dagligdags emner, som har almen karakter, f.eks. om familieforhold og arbejde,klare enkle indkøbssituationer og kunne samtale med skolens personale om sit barns skole-gang, når sproget er forholdsvis enkelt. Desuden kan man give udtryk for sine synspunkterog begrunde dem, når emnet har dagligdags karakter.Udlændingen kan læse tekster på et niveau, som svarer til f.eks. enkle artikler i gratisaviser,og skrive forståelige breve om enklere emner.En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 2, forventes at kunne varetage faglært ogufaglært arbejde og at kunne tage del i visse kompetencegivende uddannelser, f.eks. grund-kursus til social- og sundhedsuddannelser (SOSU), samt faglige efteruddannelseskurer.Prøve i Dansk 2 skønnes at svare til engelskniveauet i folkeskolens 9. klasse.Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dkblive offentliggjorten oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden dokumentation for, at en udlændinghar bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2.Endvidere foreslås reglerne forenklet ved, at muligheden for at dokumentere danskkundska-ber med dokumentation for Prøve i Dansk 1 sammen med en engelskprøve på et niveausvarende til Prøve i Dansk 2 ophæves.I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsi-ger det, vil der blive set bort fra danskprøvekravet.

Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.4.2.1.7. BeskæftigelseDet er i dag, medmindre særlige grunde taler derimod, et krav for at kunne få tidsubegræn-set opholdstilladelse, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark imindst 2 år og 6 måneder, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 4.Det skal fortsat være et krav for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændin-gen har opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i form af fuldtidsbeskæftigelse.Det foreslås derfor, at det gøres til en ufravigelig betingelse for opnåelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for tidspunktet for indgivelsen af ansøgnin-gen om tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejds-markedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det erikke en betingelse, at der har været tale om uafbrudt beskæftigelse i 2 år og 6 måneder.Kravet vil således også være opfyldt, hvis udlændingen inden for de sidste 3 år har væretuden beskæftigelse i to eller flere perioder, der i alt udgør op til 6 måneder, hvis blot udlæn-dingen er tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vilkunne meddeles.Udlændinge, som oppebærer dansk folkepension, undtages fra beskæftigelseskravet.Det er ikke et krav, at udlændingen har optjent fuld folkepension. Det afgørende er, at ud-lændingen kan dokumentere at have optjent ret til folkepension.Ligeledes undtages der fra kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse,hvis en udlænding indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, inden udlæn-dingen fylder 19 år, og udlændingen har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæfti-gelse siden afslutningen af folkeskolen. Dette gælder både udlændinge, som efter folkesko-lens afslutning færdiggør en uddannelse, og som, på tidspunktet hvor udlændingen søgerom tidsubegrænset opholdstilladelse, er i beskæftigelse, udlændinge, som efter folkeskolensafslutning er i beskæftigelse i en periode og på tidspunktet, hvor udlændingen søger omtidsubegrænset opholdstilladelse, er i gang med en uddannelse, og udlændinge, som harværet i uafbrudt beskæftigelse eller under uafbrudt uddannelse efter folkeskolens afslutningog frem til tidspunktet, hvor udlændingen søger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Detafgørende er således ikke, i hvor lang tid udlændingen har arbejdet eller været i uddannelse,men at udlændingen har været i gang siden afslutningen af folkeskolen og frem til, at udlæn-dingen søger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Søger en udlænding om tidsubegrænsetopholdstilladelse efter at være fyldt 19 år, stilles der samme krav som for andre udlændinge.Hvis en udlænding er tildelt førtidspension, stilles der ikke i dag krav om en bestået dansk-prøve, jf. bekendtgørelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse § 10, nr. 1, eller om beskæf-tigelse, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 1.

Der skal ikke længere gælde særlige regler for udlændinge, der har fået tildelt førtidspensi-on. Udlændinge, der har fået tildelt førtidspension, vil således fremover skulle opfylde krave-ne til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse på lige fod med andre udlændinge.Det gælder generelt, at der vil blive fraveget fra kravet om beskæftigelse i det omfang, inter-nationale forpligtelser kræver det, jf. forslaget til § 11, stk. 12, og afsnit 4.4.Det forhold, at en udlænding modtager førtidspension, er ikke ensbetydende med, at det vilvære i strid med internationale konventioner at stille beskæftigelseskravet. Det beror på enkonkret vurdering af, om udlændingen som følge af handicap, jf. afsnit 4.4., ikke er i stand tilat arbejde.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4, nr. 7 og 10 og 12, jf. lovforslagets§ 1, nr. 7.4.2.1.7.1. Ordinær beskæftigelseVed ordinær beskæftigelse forstås lønnet beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomheduden offentligt tilskud.Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles dog med ordinærbeskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud, da fleksjob er et tilbud til personer, derhar en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnåeller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at udlændingen skal have været ansat med en ugentligarbejdstid på gennemsnitlig mindst 37 timer.Er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke væsentligt under 37 timer, og er udlændin-gen lønnet således, at den pågældende må påregnes at kunne forsørge sig selv i sammeudstrækning som en person med en arbejdstid på mindst 37 timer om ugen, anses udlæn-dingen dog for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Det vil i praksis navnlig have be-tydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiftende vag-ter reelt har en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejdstiden be-tragtes som værende fuld tid.Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark betragtes ikkesom ordinær fuldtidsbeskæftigelse.Beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvan-lige løn- og ansættelsesvilkår.Om beskæftigelseskravet er opfyldt, vurderes på baggrund af startdato og eventuel slutdatofor ansættelsesperioden eller -perioderne. Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie,omsorgsdage, barsel m.v. inden for rammerne af ansættelsesforholdet indgår i beregningen,således at der ses bort fra fravær af disse årsager.

Udlændingen skal dokumentere beskæftigelse f.eks. på baggrund af arbejdsgivererklæringereller lønsedler for hele perioden.Hvis udlændingen arbejder på nedsat tid forlænges kravet til beskæftigelsesperioden tilsva-rende. Således vil beskæftigelse i gennemsnitlig ca. 30 timer om ugen i 3 år svare til enugentlig arbejdstid på mindst 37 timer i 2 ½ år.4.2.1.7.2. Selvstændig erhvervsvirksomhedSelvstændig erhvervsvirksomhed anses som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, hvis virksomhe-den har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Udlændin-gen skal dokumentere, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestil-les med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 37 timer om ugen.Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som in-den for arbejdsløshedsforsikringens område, dvs. at der skal foretages en konkret vurderingaf personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kunde-grundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, ogder skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.Med henblik på at kunne tage stilling til en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelsefra en selvstændig erhvervsdrivende bør udlændingen som minimum have fremlagt doku-mentation for ejerskab af virksomheden, registreringsbeviser fra skattemyndighederne ved-rørende CVR-nr., momspligt og indeholdelsespligt, samt specificerede momsangivelser.Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig erhvervsvirksomhed kan ansesfor fuldtidsbeskæftigelse i det omfang, beskæftigelsen har haft et omfang, der kan sidestillesmed lønarbejde i gennemsnitlig mindst 37 timer om ugen, jf. ovenfor.Med hensyn til beskæftigelse i selvstændig virksomhed på nedsat tid gælder det sammesom ved ordinær beskæftigelse, jf. afsnit 4.2.1.7.1.4.2.2. Betingelser om medborgerskabDet er helt afgørende, at udlændinge, som kommer her til landet med ønsket om at blive pålængere sigt, gør en indsats for at blive en del af Danmark og de danske værdier. Det er af-gørende, at udlændinge under deres ophold i Danmark opnår en generel viden om det dan-ske samfund, og at udlændingene tager aktivt del i det danske samfund.Dette skal afspejles i pointsystemet.Det foreslås, at opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af, at udlændingenopnår 15 point ved at vise, at han eller hun har udvist vilje til at engagere sig i samfundslivet iDanmark.

Det foreslås således, at opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af, at udlæn-dingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. afsnit 4.2.2.1., eller har udvist aktivt med-borgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v., jf.afsnit 4.2.2.2.I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsi-ger det, vil der blive set bort fra kravene, jf. forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 12, jf.lovforslagets § 1, nr. 7.4.2.2.1. MedborgerskabsprøveDet foreslås, at udlændingen kan opnå 15 point ved at bestå en medborgerskabsprøve, jf.den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 41 a, jf. § 1, nr. 18, i det forslag til lov omændring af integrationsloven med flere love, som integrationsministeren har fremsat samtidigmed dette lovforslag.Medborgerskabsprøven skal vise udlændingens integrationsgrad målt på vedkommendesfortrolighed med danske samfundsforhold – herunder spørgsmål om hverdagsliv i Danmark– og dansk kultur og historie.Der vil blive udarbejdet et selvstændigt læremateriale til prøven, således at udlændingen kanforberede sig. Prøven vil blive stillet med udgangspunkt i dette læremateriale.Prøven påtænkes – i lighed med indfødsretsprøven – udformet efter multiple choice-princippet, hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte svar blandt flere muligheder.Spørgsmålene vil vedrøre forhold, som afspejler udlændingens kendskab til grundlæggendedanske samfundsforhold m.v., og dermed afspejle, om udlændingen er og gennem en år-række har været aktivt deltagende medborgere i hverdagslivet, herunder foreningslivet oguddannelses- og/eller arbejdslivet. Prøven vil således vedrøre emner, som en udlænding,der har boet her i landet i nogle år og har haft vilje og evne til at integrere sig, bør have op-nået kendskab til, herunder ved at have gennemført det kursus i danske samfundsforhold ogdansk historie og kultur, som foreslås indført ved forslaget om ændring af integrationsloven.Medborgerskabsprøven vil således omfatte spørgsmål om hverdagsliv og medborgerskab iDanmark, herunder f.eks. spørgsmål om dagligdagens private og offentlige tilbud (forenin-ger, folkebiblioteker m.v.) og spørgsmål om forhold af betydning for den enkeltes aktive del-tagelse i arbejds- og fritidslivet.Medborgerskabsprøven vil herudover indeholde spørgsmål om det danske velfærdssam-fund, om arbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskultur, om det danske uddannelses-system, om det danske demokrati og grundlæggende danske værdier, om Danmark og om-verdenen, om Danmarks geografi, og om dansk historie, kunst og kultur.

Prøven vil omfatte 15 spørgsmål og anses for bestået, hvis 10 af de 15 spørgsmål, dvs. 2/3af spørgsmålene, er besvaret korrekt. For at give den enkelte udlænding mulighed for at for-berede sig til prøven, vil der blive udarbejdet materiale til brug for forberedelse af prøven.Det er hensigten, at prøvens faglige niveau i sværhedsgrad skal ligge lidt under indfødsrets-prøvens niveau. Prøvens dansksproglige stadie vil svare til det, der kræves for at bestå Prø-ve i Dansk 2, dvs. den danskprøve, en udlænding fremover som minimum skal have beståetfor at få tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovforslagets § 11, stk. 4, nr. 7.Det påtænkes, at prøven – i lighed med indfødsretsprøven – skal afholdes to gange årligt.Den første medborgerskabsprøve forventes at kunne afholdes medio 2011.Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.4.2.2.2. Aktivt medborgerskabDet foreslås, at udlændingen også – dvs. udover at bestå en medborgerskabsprøve, jf. afsnit4.2.2.1 – kan opnå 15 point ved at have udvist aktivt medborgerskab her i landet gennemmindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.Kravet vil være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år har været medlem af f.eks. en foræl-drebestyrelse, en skolebestyrelse, en bestyrelse for en almennyttig boligorganisation, et in-tegrationsråd eller et ældreråd.Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt, hvis udlændingen gennemmindst 1 år har deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som træner i enidrætsforening eller ved at gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Det sammegælder deltagelse i et højskoleophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre organise-rede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks. lektiehjælp.Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år iøvrigt har deltaget i almennyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis udlændingen aktivt hardeltaget i arbejdet i en forenings drift. De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelsekan give point, kan f.eks. være foreninger, der er tilskudsberettiget efter folkeoplysningslo-ven. Der vil altid være tale om en konkret vurdering, og det vil i den forbindelse være et krav,at der er tale om aktiviteter, der styrker den enkeltes demokratiske udvikling og integration iDanmark, og som kan medvirke til at fremme medborgerskab og fællesskab om det danskesamfunds værdier, normer og principper.Det kræves ikke, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i en organisation m.v. igennem 1år, eller at udlændingen fortsat deltager i organisationen på tidspunktet, hvor tidsubegrænsetopholdstilladelse vil kunne meddeles. Endvidere kræves det ikke, at udlændingen har delta-get i samme organisation m.v. igennem 1 år. Det kræves derimod, at udlændingen, mensdenne har boet lovligt her i landet, har deltaget i en eller flere organisationer m.v. i sammen-lagt mindst 1 år.

Det påhviler udlændingen at dokumentere, at kravet om aktivt medborgerskab er opfyldt.Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.4.2.3. Pointsystemets supplerende integrationsrelevante betingelserDet foreslås, at en udlænding – udover at have opfyldt de ufravigelige betingelser og betin-gelserne om medborgerskab og herved at have opnået 85 point – skal opnå mindst 15 pointfor at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nærmere afsnit 4.2.3.1.- 4.2.3.3.Hvis Udlændingeservice konstaterer, at en udlænding opfylder de ufravigelige betingelser, jf.afsnit 4.2.1., og betingelserne om medborgerskab, jf. afsnit 4.2.2., skal Udlændingeserviceherefter vurdere, om udlændingen har opnået et tilstrækkeligt yderligere antal point for atkunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.De yderligere point kan gives efter supplerende integrationsrelevante kriterier i form af læn-gere tilknytning til arbejdsmarkedet, særligt gode danskkundskaber og gennemførelse af ud-dannelse her i landet. Det er indgået i overvejelserne, at pointene bør fastsættes ud fra ob-jektivt konstaterbare krav, således at det er let og overskueligt for den enkelte at se, hvordandet relevante antal point opnås, og administrationen kan blive så smidig som mulig.Udlændinge, som oppebærer dansk folkepension, og udlændinge, der indgiver ansøgningom tidsubegrænset opholdstilladelse inden at være fyldt 19 år og har været i uddannelse el-ler ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, undtages fra beskæfti-gelseskravet, jf. forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsi-ger det, vil der blive set bort fra kravet om opnåelse af mindst 15 point efter de supplerendeintegrationsrelevante kriterier, jf. forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 12, jf. jf. lovforsla-gets § 1, nr. 7.4.2.3.1. Beskæftigelse i mindst 4 årDet er helt afgørende for integrationen, at udlændinge opnår en fast tilknytning til arbejds-markedet. Det skal afspejles i pointsystemet.Det foreslås derfor, at en udlænding opnår 15 point, hvis udlændingen har haft ordinær fuld-tidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud fortidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsatmå antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholds-tilladelse vil kunne meddeles.Udlændinge, der har arbejdet her i landet i 1 år og 6 måneder udover de 2 år og 6 måneder,der kræves som ufravigelig betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. for-slaget til udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 8, vil således herved opnå yderligere 15 point.

Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.4.2.3.2. UddannelseUddannelse tillægges ikke i dag betydning ved vurderingen af, om en udlænding kan med-deles tidsubegrænset opholdstilladelse.Det er afgørende for integrationen, at børn og unge efter endt folkeskole fortsætter i uddan-nelsessystemet. Regeringen har bl.a. med aftalen ”En ny chance til alle” af 17. juni 2005 ta-get en række initiativer med henblik på at sikre, at børn og unge kommer i uddannelse. Re-geringen har endvidere ved sit ungeudspil fra november 2009 sat yderligere fokus på detvigtige i, at unge, der ikke har en uddannelse, skal hjælpes i gang og igennem, og at unge,der har en uddannelse, skal i job.De udenlandske børn og unge, som påbegynder og afslutter en uddannelse i Danmark, skalbelønnes. Det er væsentlig for den enkelte unge at få en uddannelse, og det er væsentlig foren vellykket integration.Uddannelse skal derfor tillægges betydning ved vurderingen af, om en udlænding kan med-deles tidsubegrænset opholdstilladelse.Det foreslås derfor, at en udlænding opnår 15 point, hvis udlændingen har færdiggjort enlang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiud-dannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i DanmarkDer henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.4.2.3.3. DanskkundskaberGode danskkundskaber er en forudsætning for udlændinges integration i det danske sam-fund.Det foreslås derfor, at en udlænding opnår 15 point, hvis udlændingen kan fremlægge do-kumentation for, at vedkommende har bestået Prøve i Dansk 3 eller en prøve på et tilsva-rende eller højere niveau.Prøve i Dansk 3 afslutter Danskuddannelse 3 efter modul 5. Danskuddannelse 3 tilrettelæg-ges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrundfra hjemlandet.En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 3, forventes at kunne indgå i samtale om dag-ligdags emner. Sproget er bredt nok til at kunne indgå i drøftelser af mere almen karakter.Man kan argumentere, give udtryk for synspunkter og kan i nuanceret form begrunde sinesynspunkter. Sproget har større bredde og en større grad af korrekthed end ved de lavereprøver.

Udlændingen kan læse en længere række dagligdags tekster, f.eks. enklere romaner ogavisartikler.Udlændingen kan formulere sig skriftligt i et sammenhængende og i et forholdsvis nuanceretog komplekst sprog.En udlænding, der har bestået prøve i Dansk 3, forventes at kunne tage del i faglige efterud-dannelseskurser og kompetencegivende uddannelser, f.eks. på erhvervsskoler.Prøve i Dansk 3 skønnes at svare til engelskniveauet i folkeskolens 10. klasse.Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dkblive offentliggjorten oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden dokumentation for, at en udlændinghar bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3. Studieprø-ven er blandt disse prøver.Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.4.3 Tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændinge4.3.1. Gældende regler og praksisHvis et barn oprindeligt er meddelt opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføringmed en herboende forælder, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan barnet få tidsube-grænset opholdstilladelse, når det fylder 18 år. Et barn, der har fået opholdstilladelse somflygtning som konsekvens af forældrenes asylretlige status kan dog få tidsubegrænset op-holdstilladelse samtidig med sine forældre, uanset om barnet er blevet 18 år.Børn under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,og som er indrejst i Danmark før det fyldte 18. år, kan meddeles tidsubegrænset opholdstil-ladelse ved det fyldte 18. år, uanset længden af barnets ophold, hvis det af barnets forældre,der er bosiddende i Danmark, har tidsubegrænset opholdstilladelse på det tidspunkt, hvorbarnet fylder 18 år.Hvis begge forældre bor i Danmark, men det kun er den ene, der har tidsubegrænset op-holdstilladelse, kan barnet kun meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis barnet harmindst 7 års ophold i Danmark ved det fyldte 18. år.Kravet om mindst 7 års ophold kan kun fraviges, hvis grundlaget for opholdstilladelsen – ty-pisk familiesammenføringen – fortsat er til stede på det tidspunkt, hvor udlændingen bliver18 år. Kravet til opholdets varighed kan endvidere opfyldes på grundlag af barnets egne for-hold, f.eks. hvis barnet er af dansk afstamning.For at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år, skal en udlænding nor-malt opfylde de samme supplerende betingelser som udlændinge, der meddeles opholdstil-ladelse i Danmark som voksne.

Kravet om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 4,stilles dog ikke i forhold til børn, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fyl-der 18 år.Hvis en udlænding, der er kommet til Danmark som familiesammenført barn, ikke kan med-deles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år afledt af forældrenes forhold,f.eks. fordi forældrene ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse, men opfylder kravet om va-righeden af opholdet i Danmark, kan kravet om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelsedog ikke fraviges.Der stilles ikke krav om, at børn, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fyl-der 18 år, skal have gennemført et introduktionsprogram og aktiviteter efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats i forlængelse af introduktionsperioden og indtil opnåelse af tidsube-grænset opholdstilladelse.Derimod vil disse børn – hvis de har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 28. februar2002 eller senere (tidspunktet for fremsættelse af lovforslag nr. L 152 om bl.a. ændrede reg-ler om tidsubegrænset opholdstilladelse) – være omfattet af kravet om en bestået sprogprø-ve. Folkeskolens afgangsprøve i dansk er på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve iDansk 2, jf. bekendtgørelse nr. 1376 af 18. december 2008 bilag 1, som indeholder en over-sigt over, hvilke prøver der anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har be-stået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2. En udlænding, somhar bestået Folkeskolens afgangsprøve i dansk vil derfor opfylde kravet til danskprøve, hvisder er opnået det fornødne karaktergennemsnit i danskdisciplinerne. Danskprøvekravet fordenne persongruppe er beskrevet i bekendtgørelsen nr. 1376 af 18. december 2008 bilag 3.Hvis en udlænding, der er kommet til Danmark som familiesammenført barn, ikke kan med-deles tidsubegrænset opholdstilladelse, når barnet bliver 18 år, men opfylder opholdskravetpå baggrund af sine egne forhold, vil udlændingen være omfattet af danskprøvekravet i § 9 ibekendtgørelsen nr. 1376 af 18. december 2008 (Prøve i Dansk 2) og ikke danskprøvekra-vet i bekendtgørelsens bilag 3 (Prøve i Dansk 1).Efter udlændingemyndighedernes praksis er en udlænding, der meddeles opholdstilladelsesom familiesammenført barn, og som først indrejser i Danmark på grundlag af opholdstilla-delsen efter, at udlændingen er blevet 18 år, omfattet af kravet om gennemført introdukti-onsprogram. Hvis udlændingen ikke har gennemført integrationsprogrammet eller har bestå-et den krævede danskprøve før den 29. november 2006, vil udlændingen også blive omfattetaf kravet om integrationseksamen.Børn, der er meddelt familiesammenføringsopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,stk. 1, nr. 3, eller § 9 c, stk. 1, stilles på samme måde som børn, der er meddelt opholdstilla-delse efter § 9, stk. 1, nr. 2.

4.3.2. Forslag om nye regler for tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændingeMuligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse bør ikke afhænge af forældrenesmulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det skal ikke være forældrenes viljeeller evne til at integrere sig, der skal være bestemmende for, om et ungt menneske kan op-nå tidsubegrænset opholdstilladelse. Unge udlændinge skal vurderes på deres egne resulta-ter og integrationsvilje.Unge udlændinge vil derfor fremover få behandlet deres ansøgning om tidsubegrænset op-holdstilladelse på baggrund af deres egne forhold, og de vil fremover blive behandlet ens.Der skal ikke længere være forskel på børn, der har flygtningestatus som følge af deres for-ældres asylstatus, og familiesammenførte børn. Børn vil således ikke længere blive behand-let forskelligt afhængigt af, hvilken opholdsstatus deres forældre har.Det vil bl.a. betyde, at børn og unge udlændinge, der har fået flygtningestatus som konse-kvens af deres forældres status, fremover først vil kunne søge om tidsubegrænset opholds-tilladelse ved det fyldte 18. år ligesom andre unge.Det vil også betyde, at unge fremover vil skulle opfylde de samme betingelser og vil blive be-lønnet på egne selvstændige resultater.Den nye ordning er også mere klar og gennemskuelig for borgerne, herunder for de unge.Som alle andre udlændinge skal de unge udlændinge vurderes på deres egne integrations-resultater. De vil som andre skulle opfylde de ufravigelige betingelser, dvs. kravet til ophol-dets varighed, kravet om ikke at være dømt fængselsstraffe af en vis længde, kravet om ikkeat have forfalden gæld til det offentlige, kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp efterlov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, kravet om at have underskrevet en erklæringom integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, samt danskprøvekravet.Dog vil udlændinge, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse inden de fylder 19 år, ogsom har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folke-skolen, være undtaget fra kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse.Unge udlændinge, der siden folkeskolen har været aktive ved uddannelse eller fuldtidsbe-skæftigelse, skal som andre udlændinge også opfylde betingelserne om medborgerskab,men de vil være undtaget fra kravet om at skulle opnå mindst 15 point efter de supplerendeintegrationsrelevante kriterier om fast tilknytning til arbejdsmarkedet, færdiggørelse af ud-dannelse efter folkeskolen i Danmark og særligt gode danskkundskaber.Udlændingeservice vil i forbindelse med, at et barn meddeles opholdstilladelse i Danmark,vejlede om, at barnet kan søge om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år,og Integrationsministeriet vil foranledige, at der vejledes herom på udlændingemyndigheder-nes hjemmeside www.nyidanmark.dk.Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

4.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelserDet er regeringens vurdering, at de foreslåede ændringer af reglerne om tidsubegrænsetopholdstilladelse er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunderFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (FN’s Handicapkonvention), somDanmark i henhold til kgl. resolution af 13. juli 2009 har ratificeret, og som trådte i kraft forDanmark den 23. august 2009.Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, at betin-gelserne vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse af sociale ydelser, underskrivelse afintegrationserklæringen, beståelse af Prøve i Dansk 2, og beskæftigelse, jf. forslaget til § 11,stk. 4, nr. 4-8, jf. § 11, stk. 3, og betingelserne om medborgerskab, jf. stk. 5, og de supple-rende integrationsrelevante kriterier, jf. stk. 6, ikke finder anvendelse, hvis Danmarks interna-tionale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det.Det følger af artikel 1 i FN’s Handicapkonvention, at personer med handicap ifølge konventi-onen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funk-tionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivtat deltage i samfundslivet på lige fod med andre.Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse, derangiver en langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som f.eks. syn, hø-relse, lammelser, hjerneskade m.v. Endvidere kan en person, der lider af posttraumatiskstress, konkret blive anset for at være en person med handicap, hvis den posttraumatiskestress efter en konkret og individuel vurdering har karakter af en langvarig funktionsnedsæt-telse.Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN’s Handicapkonvention følger det, at deltagerstaterne anerken-der, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige be-skyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at deltagerstaterne skal forbyde enhverdiskrimination på grund af handicap.Udlændinge, der som følge af handicap, ikke er i stand til at opfylde en eller flere af betingel-serne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, vil i overensstemmelse med kon-ventionen ikke blive mødt med disse krav.Det vil kun være de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap ikke kan opfylde,som der vil blive undtaget fra. Andre krav, som ikke relaterer sig til udlændingens handicap,vil skulle opfyldes, ligesom det gælder for andre udlændinge.4.5. IkrafttrædelseDe nye regler om betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal gælde foralle udlændinge, som fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse indgiver ansøgning her-om.

Det betyder, at de nye regler om tidsubegrænset opholdstilladelse gælder for alle udlændin-ge, der fra den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse,uanset hvornår de er meddelt opholdstilladelse i Danmark.Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 4.5. Indsats mod studerende, der arbejder ulovligtDet er et højt prioriteret område for regeringen at tiltrække og fastholde dygtige udenlandskestuderende. Velkvalificerede udenlandske studerende kan bidrage til at sikre danske virk-somheder god arbejdskraft, og de højner kvaliteten af uddannelsesinstitutionerne, skaber etinternationalt studiemiljø og indgår i rekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelserne.Regeringen ønsker selvsagt kun at tiltrække reelle studerende. Der skal sættes ind over forudenlandske studerende, som misbruger deres ophold i Danmark til f.eks. at arbejde ulovligt.Ved lov nr. 1511 af 27. december 2009 om ændring af udlændingeloven er integrationsmini-steren bemyndiget til i samarbejde med undervisningsministeren at fastsætte regler om stu-dieaktivitet for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i enprofessionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse. Herved sikres en fortsat effektivkontrol med eventuelt misbrug af studieopholdstilladelser.En række konkrete tilfælde om udenlandske studerende, der har arbejdet ulovligt, har dogvist et behov for yderligere stramninger.Ulovligt arbejde er uacceptabelt. Regeringen foreslår derfor i overensstemmelse med aftalenaf 15. marts 2010 med Dansk Folkeparti, at der i udlændingeloven indsættes hjemmel til, atUdlændingeservice kan inddrage en studieopholdstilladelse i de tilfælde, hvor en udenlandskstuderende ved domstolene idømmes en bøde for ulovligt arbejde eller erkender at have ar-bejdet ulovligt og i den forbindelse vedtager et bødeforelæg eller tildeles en indenretlig ad-varsel. Det samme skal gælde, hvis den pågældende erkender forholdet over for Udlændin-geservice. Dette skal gælde, selvom den studerende er studieaktiv. Herved sikres det, at enudenlandsk studerende, der misbruger sin opholdstilladelse til at arbejde ulovligt, kan misteopholdsgrundlaget også i de tilfælde, hvor der ikke er grundlag for udvisning.5.1. Gældende retReglerne om meddelelse af opholdstilladelse til udenlandske studerende findes i Integrati-onsministeriets bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejds-tilladelse til studerende som ændret ved bekendtgørelse nr. 296 af 14. april 2009 (studiebe-kendtgørelsen).Når en udenlandsk studerende er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge en ud-dannelse i Danmark, er det et krav, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne mid-ler, stipendium, studielån eller lignende, jf. studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det er endvi-

dere et krav, at udlændingen er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, somdanner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, jf. studiebekendtgørelsens § 6, stk. 2.Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages,når grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede. Hvis en ud-lænding, der har opholdstilladelse som studerende, ophører med at være selvforsørgendeeller studieaktiv, vil opholdstilladelsen således kunne inddrages.En udlænding med opholdstilladelse med henblik på at følge en videregående uddannelseeller et adgangsgivende kursus gives arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde iindtil 15 timer ugentligt samt beskæftigelse på fuld tid i juni, juli og august, jf. studiebekendt-gørelsens § 14, stk. 1.Det følger af studiebekendtgørelsens § 14, stk. 2, at medmindre særlige grunde taler herfor,kan der ikke gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse med henblik på atfølge en ungdoms- eller grundskoleuddannelse, en gymnasial uddannelse eller et kursus påen højskole el. lign.Efter udlændingelovens § 59, stk. 2, kan en udlænding, der arbejder her i landet uden fornø-den tilladelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.Efter udlændingelovens § 60, stk. 1, straffes tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttettil en tilladelse efter loven med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængselindtil 1 år.Hvis udlændingen idømmes frihedsstraf, kan den pågældende udvises, medmindre udlæn-dingen har haft lovligt ophold her i landet i mere end i de sidste 5 år, jf. udlændingelovens §24, stk. 1, nr. 2.Udlændingen kan endvidere udvises, hvis udlændingen ikke har haft lovligt ophold i længeretid end de sidste 6 måneder, og der er grund til at tro, at udlændingen vil arbejde uden for-nøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 2.En udlænding, der har haft ophold i Danmark i mere end de sidste 6 måneder, og som ikkeidømmes frihedsstraf, men en bøde for ulovligt arbejde, kan ikke udvises af denne grund.Ved en afgørelse om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at vir-ke særlig belastende som følge af den pågældendes personlige forhold, jf. udlændingelo-vens § 26.5.2. Forslag om inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejdeDer er i praksis set eksempler på udenlandske studerende, som har arbejdet ulovligt samti-dig med, at de har været studieaktive. Ulovligt arbejde har i disse tilfælde typisk ført til min-dre bødestraffe.

Som nævnt i afsnit 5 er integrationsministeren ved lov nr. 1511 af 27. december 2009 be-myndiget til i samarbejde med undervisningsministeren at fastsætte regler om studieaktivitetfor udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professions-bachelor- eller erhvervsakademiuddannelse.Reglerne om studieaktivitet må forventes at kunne mindske omfanget af udenlandske stude-rendes ulovlige arbejde, da der herved vil blive fastsat krav til de studerendes tilstedeværel-se på uddannelsesinstitutionerne. Dermed mindskes de studerendes mulighed for at arbejdeulovligt.Med henblik på at sætte yderligere ind over for udenlandske studerende, der arbejder ulov-ligt, foreslås det, at der i udlændingeloven indsættes hjemmel til, at Udlændingeservice kaninddrage en studieopholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt en bødestraf for ulovligt ar-bejde, hvis udlændingen som følge af ulovligt arbejde har vedtaget en bøde indenretligt ellerudenretligt efter et bødeforlæg, hvis udlændingen har modtaget en indenretlig advarsel for athave arbejdet ulovligt, eller hvis udlændingen over for Udlændingeservice har erkendt at ha-ve arbejdet ulovligt.Forslaget betyder, at udenlandske studerende, som arbejder uden at have arbejdstilladelse,og derfor enten idømmes bøde, jf. udlændingelovens § 59, stk. 2, vedtager en bøde, tildelesen indenretlig advarsel for at have arbejdet uden fornøden tilladelse eller over for Udlændin-geservice erkender at have arbejdet uden en sådan tilladelse, kan få opholdstilladelsen ind-draget. Det samme gælder, hvis udenlandske studerende har en arbejdstilladelse, men ar-bejder i strid med betingelserne herfor – f.eks. ved at arbejde mere end det tilladte timeantal– og enten idømmes bøde, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1, vedtager en bøde, tildeles enindenretlig advarsel for at have arbejdet i strid med de for arbejdstilladelsen fastsatte betin-gelser, eller over for Udlændingeservice erkender at have arbejdet i strid med de for arbejds-tilladelsen fastsatte betingelser.Forslaget skal gælde for udlændinge med opholdstilladelse som studerende, jf. studiebe-kendtgørelsens §§ 1-5.Forslaget skal gælde, uanset hvornår studieopholdstilladelsen er meddelt. Det afgørende for,om en studieopholdstilladelse kan inddrages, er, om udlændingen ved domstolene er idømtbødestraf for ulovligt arbejde, har vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, er blevet tildelt enindenretlig advarsel for ulovligt arbejde eller over for Udlændingeservice har erkendt at havearbejdet ulovligt.Hvis en udenlandsk studerende, som har fået inddraget sin studieopholdstilladelse, fordi denpågældende er idømt en bødestraf for ulovligt arbejde, har vedtaget en bøde for ulovligt ar-bejde, er blevet tildelt en indenretlig advarsel for ulovligt arbejde eller over for Udlændinge-service har erkendt at have arbejdet ulovligt, ansøger om en ny studieopholdstilladelse, vilder være en formodning for, at den pågældendes primære formål med ansøgningen ikke erat studere. En ny ansøgning om studieopholdstilladelse vil således normalt skulle afgøresmed et afslag, jf. studiebekendtgørelsens § 9. Det samme gælder, hvis en udlænding medstudieopholdstilladelse har ansøgt om forlængelse af opholdstilladelsen og idømmes en bø-

destraf for ulovligt arbejde, vedtager en bøde for ulovligt arbejde tildeles en indenretlig ad-varsel for at have arbejdet ulovligt eller over for Udlændingeservice erkender at have arbej-det ulovligt, inden der er taget stilling til ansøgningen om forlængelse.Integrationsministeriet vil præcisere studiebekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.Anklagemyndigheden skal orientere Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddeltstudieopholdstilladelse, idømmes en bødestraf for ulovligt arbejde, vedtager en bøde forulovligt arbejde eller tildeles en indenretlig advarsel for at have arbejdet ulovligt. Udlændin-geservice vil træffe afgørelse vedrørende inddragelse hurtigst muligt efter, at Udlændinge-service har modtaget orienteringen. Dette gælder også tilfælde, hvor udlændingen måtte ha-ve anket dommen.Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder udlændingelovens § 26, stk. 1, til-svarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7. Hvis en studieopholdstilladelse inddrages, vil Udlæn-dingeservice således i alle tilfælde have taget stilling til, om inddragelsen vil virke særlig be-lastende som følge af udlændingens personlige forhold.Sanktionsreglerne berøres ikke af forslaget. Forslaget er således et supplement til udlæn-dingelovens regler om udvisning og straf.Udlændingen kan klage over Udlændingeservices afgørelse om inddragelse til Integrations-ministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1 og 2. Der henvises i den forbindelse også til lov-forslagets § 1, nr. 22, om forslaget om at afskære automatisk ret til at blive her i landet, indtilklagen er afgjort, ved påklage inden 7 dage med hensyn til opholdstilladelser, der alene ermeddelt med henblik på midlertidigt ophold.Udlændingeservice vil i forbindelse med, at en studieopholdstilladelse meddeles, vejlede ud-lændingen om, at opholdstilladelsen kan inddrages, hvis vedkommende idømmes en bøde-straf for ulovligt arbejde, vedtager en bøde for ulovligt arbejde, tildeles en indenretlig advar-sel for at have arbejdet ulovligt eller over for Udlændingeservice erkender at have arbejdetulovligt. Integrationsministeriet vil endvidere foranledige, at der orienteres herom på udlæn-dingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.

6. Skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i lan-det og opsættende virkning6.1. Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet6.1.1. Gældende ret6.1.1.1. FamiliesammenføringEfter udlændingelovens § 9, stk. 18, skal opholdstilladelse efter stk. 1 om familiesammenfø-ring være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, be-handles eller tillægges opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde, herunderhensynet til familiens enhed, taler derfor. Hvis udlændingen på tidspunktet for ansøgningenhar lovligt ophold i medfør af udlændingelovens §§ 1-3 a, § 4 b (visumfrit ophold eller opholdmed visum) eller § 5, stk. 2, eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelseefter §§ 7-9 f, er udgangspunktet, at en ansøgning kan indgives, behandles og tillægges op-sættende virkning. Afslag på indgivelse af ansøgning kræver, at særlige grunde taler imod,at ansøgningen indgives m.v.Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold i form af et visumfrit ophold eller ophold med visum,en opholdstilladelse eller i medfør af EU-reglerne, kræver tilladelse til at indgive ansøgnin-gen m.v., at der er ganske særlige grunde.Det fremgår endvidere af Integrationsministeriets notat af 15. december 2004 om ændring afpraksis for indgivelse af ansøgning om ægtefællesammenføring her i landet, jf. udlændinge-lovens § 9, stk. 18, og § 9 c, stk. 5, at ansøgninger efter praksis kan tillades indgivet, såfremtdet må antages at være forbundet med væsentlig ulempe for udlændingen og den herboen-de ægtefælle og eventuelle herboende børn, at udlændingen skal udrejse og ansøge omægtefællesammenføring fra hjemlandet. Der vil normalt foreligge en væsentlig ulempe, hvisden herboende ægtefælle er flygtning, eller hvis parret har børn her i landet, og udlændingenskal udrejse til et land uden for Europa. Ifølge notatet vil der også foreligge en væsentligulempe, hvis det ud fra en konkret vurdering fremstår uproportionalt at kræve, at udlændin-gen rejser hjem for at indgive ansøgningen. Notatet er sendt til Folketingets Udvalg for Ud-lændinge- og Integrationspolitik den 23. december 2004 (Alm. Del – bilag 78)Udlændingeservice har oplyst, at en ansøgning bl.a. også vil blive tilladt indgivet, hvis ud-lændingen opholder sig i Danmark i medfør af en fastsat udrejsefrist eller et andet processu-elt ophold, som ligger i umiddelbar forlængelse af et egentligt opholdsgrundlag, eller hvis ud-lændingen lider af alvorlig sygdom, der kræver særlig behandling eller pleje.Med hensyn til mindreårige børn, der efter indrejsen ønsker at ansøge om familiesammenfø-ring med en herboende forælder, forudsættes det, jf. bemærkningerne til den tidligere gæl-dende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7 (Lovforslag nr. L 59 af 16. april 1998,side 20), at ansøgningen i almindelighed vil blive behandlet og tillagt opsættende virkning,medmindre særlige grunde taler derimod, f.eks. hvis den ene af forældrene fortsat er bosat ihjemlandet, og barnet ikke har haft kontakt med den herboende af forældrene i flere år.

Det følger af udlændingelovens § 9 g, stk. 1, at ansøgninger om ægtefællesammenføring ogfamiliesammenføring til en samlever og til børn kan afvises, hvis ansøgningen ikke er ved-lagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelseaf, om opholdstilladelse kan meddeles.Bestemmelsen blev indført ved lov nr. L 89 af 30. januar 2007. Af bemærkningerne til be-stemmelsen (lovforslagets § 1, nr. 11, side 34 ), fremgår det, at Udlændingeservice skalgennemgå indkomne ansøgninger for at vurdere, om de indeholder og er vedlagt de oplys-ninger og dokumenter, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen. Hvis ansøg-ningen ikke opfylder oplysningskravet, vil ansøgningen normalt skulle afvises, og udlændin-gen vejledes om, hvilke oplysninger og/eller dokumentation der mangler, for at ansøgningenvil kunne tillades indgivet.6.1.1.2. Familiemæssig tilknytning, au pair, studier, praktik m.v.Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5, skal ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 –bl.a. opholdstilladelse som studerende, au pair, praktikant og ansøgninger om familiesam-menføring, som ikke er omfattet af de almindelige regler i § 9, stk. 1 – være opnået indenindrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges op-sættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiensenhed, taler derfor.Efter praksis kan udlændinge, som opholder sig lovligt her i landet i medfør af en opholdstil-ladelse, et visum eller et visumfrit ophold, indgive ansøgning om opholdstilladelse. Ansøg-ningen tillægges opsættende virkning. En særlig grund kan også være, hvis det på grund afudlændingens helbredsmæssige forhold ikke bør kræves, at udlændingen udrejser af Dan-mark for at søge om opholdstilladelse. Udlændingeservice har oplyst, at også udenlandskestuderende, som opholder sig her i landet i medfør af en fastsat udrejsefrist, kan indgive enny ansøgning om opholdstilladelse som studerende, der tillægges opsættende virkning, hvisansøgningen indgives i umiddelbar forlængelse af et egentligt opholdsgrundlag.For ansøgninger om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gælderden praksis, der er beskrevet i Integrationsministeriets notat af 15. december 2004, jf. afsnit6.1.1.1.6.1.1.3. Religiøse forkyndere m.fl.Efter udlændingelovens § 9 f, stk. 6, skal ansøgning om opholdstilladelse som religiøs for-kynder m.fl. være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgi-ves, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grundetaler derfor.Efter praksis kan udlændinge, som opholder sig lovligt her i landet i medfør af en opholdstil-ladelse, et visum eller et visumfrit ophold, indgive ansøgning om opholdstilladelse. Ansøg-ningen tillægges opsættende virkning.

6.1.1.4. BeskæftigelseEfter udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2,nr. 1-4 og 6, indgives, behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, hvis udlæn-dingen har lovligt ophold, medmindre særlige grunde taler derimod.Lovligt ophold vil sige ophold på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfritophold, ophold i medfør af EU-reglerne samt processuelt ophold, f.eks. som asylansøger, el-ler hvis en udrejsefrist ikke er udløbet.Der er tale om ansøgninger om opholdstilladelse efter greencardordningen, positivlisten, be-løbsordningen, koncernopholdstilladelser og opholdstilladelser, hvor væsentlige beskæftigel-sesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen.Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding med lovligt ophold kan indgive en an-søgning her i landet, kan være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingel-serne for at blive meddelt opholdstilladelse, og ansøgningen derfor må anses for et forsøg påat forlænge et ophold i Danmark, f.eks. hvis en udlænding er meddelt en udrejsefrist og ind-giver en grundløs ansøgning om opholdstilladelse umiddelbart inden udrejsefristens udløb.Efter praksis vil det endvidere tale imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis det ikke ersandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under udlændingens lovlige ophold eller iumiddelbar forlængelse heraf. Det samme gælder, hvis ansøgningen ikke er fuldt oplyst, ogUdlændingeservice således ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger og dokumenta-tion til at bedømme, om opholdstilladelse kan meddeles.Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr.1-4 og 6, ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindresærlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt.Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen (Lovforslag nr. L 132 af 27. marts 2008, side 32) vilsærlige grunde kunne foreligge, hvis en asylansøger, der har fået endeligt afslag på sin an-søgning om asyl, men ikke er udrejst, indgår aftale eller får tilbud om ansættelse inden for etfagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen in-debærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr. Der kan endvidere efter en konkret vurde-ring være tale om et tilbudt ansættelsesforhold, der kan give opholdstilladelse efter bestem-melsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6.Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at en ansøgning om opholdstilladelse med henblikpå beskæftigelse fra en asylansøger dog vil kunne afvises, hvis den pågældende klart ikke erkvalificeret til det pågældende job, eller der i øvrigt er grund til at antage, at aftalen eller til-buddet er proforma.Det fremgår også, at en ansøgning, der tillades indgivet, som udgangspunkt vil blive tillagt op-sættende virkning, at der dog vil være tale om en konkret vurdering, og at ansøgningen f.eks.

ikke vil blive tillagt opsættende virkning, hvis der er tale om en afvist asylansøger, der ikke erudrejst i overensstemmelse med udrejsefristen, og som er blevet frihedsberøvet med henblikpå udsendelse f.eks. som følge af, at den pågældende har været under jorden.Endelig fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at udlændinge, der opholder sig iDanmark på et såkaldt tålt ophold, ikke kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på bag-grund af beskæftigelse, og at udlændinge, der ansøger om asyl, og hvor det undersøges, omasylansøgningen skal behandles her i landet eller i et andet land (den såkaldte Dublin-fase),kun helt undtagelsesvis vil kunne indgive og få en ansøgning om opholdstilladelse med hen-blik på beskæftigelse behandlet.Praksis efter udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., dvs. adgangen for udlændinge medulovligt ophold til at indgive ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse, ernærmere beskrevet i Integrationsministeriets notat af 1. december 2009, der er sendt til Fol-ketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (Alm. Del – bilag 49).6.1.1.5. Indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelseDet følger af udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 9, 1. pkt., at en ansøgning om forlæn-gelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse senest skal indgives en måned før tilladel-sens udløb. Tilfælde, hvor udlændinge, efter at have fået afslag på en ansøgning om tids-ubegrænset opholdstilladelse, indgiver ny ansøgning herom, er undtaget, jf. § 26, stk. 9, 2.pkt.Formålet med bestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 9, 1. pkt., er hensynettil så vidt muligt at sikre, at ansøgninger om forlængelse indgives rettidigt inden tilladelsensudløb, og at Udlændingeservice har et vist tidsrum til sagsbehandlingen. Bestemmelsen re-gulerer ikke konsekvenserne af, at en ansøgning om forlængelse ikke indgives rettidigt.I praksis tillader Udlændingeservice en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelseindgivet, hvis opholdstilladelsen ved ansøgningens indgivelse er udløbet inden for de forud-gående 6 måneder, forudsat grundlaget og de løbende betingelser for opholdstilladelsen harværet opfyldt i den periode, udlændingen har opholdt sig her i landet uden gyldig opholdstil-ladelse.I andre tilfælde foretager Udlændingeservice en konkret og individuel vurdering, hvor udlæn-dingen bl.a. skal redegøre for baggrunden for, at ansøgningen ikke er indgivet i tide, og do-kumentere eller i fornøden grad sandsynliggøre, at grundlaget og de løbende betingelser foropholdstilladelsen har været opfyldt i den periode, udlændingen har opholdt sig her i landetuden gyldig opholdstilladelse.Udlændingeservice træffer herefter afgørelse om, hvorvidt den oprindelige opholdstilladelsekan forlænges, eller om ansøgningen skal betragtes som en ny førstegangsansøgning. Dertages i den forbindelse også stilling til, om udlændingen skal udvises for ulovligt ophold, ogom der skal ske politianmeldelse.

6.1.2. Forslag om at skærpe og præcisere adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilla-delse efter indrejsen her i landetDet indgår i aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at reglerne ommuligheden for at indgive ansøgning under et ophold her i landet skal skærpes.De foreslåede skærpelser angår udlændinge, der ikke har lovligt ophold her i landet, udlæn-dinge, som allerede har fået en afgørelse, der indeholder en udrejsefrist, og udlændinge, derallerede har indgivet en anden ansøgning om opholdstilladelse, der er under behandling.Forslagene angår muligheden for at indgive ansøgning om familiesammenføring, jf. udlæn-dingelovens § 9, stk. 1, opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse, jf. § 9 a, opholdstilla-delse af ganske særlige grunde, herunder familiemæssig tilknytning, studier, au pair, prakti-kant, jf. § 9 c, stk. 1, opholdstilladelse efter friby-ordningen, jf. § 9 c, stk. 4, og opholdstilladel-se til religiøse forkyndere m.fl., jf. § 9 f.Endvidere foreslås praksis med hensyn til muligheden for at indgive ansøgning for udlændin-ge, som opholder sig lovligt i Danmark i medfør af en opholdstilladelse, et visum eller et vi-sumfrit ophold, kodificeret, således at dette fremgår direkte af loven.Efter de gældende regler er udgangspunktet, at en ansøgning om opholdstilladelse kun kanindgives fra udlandet. Efter indrejsen kan ansøgning ikke indgives, behandles eller tillæggesopsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler herfor. En udlænding, somønsker at ansøge om ægtefællesammenføring eller familiesammenføring med en herboendeforælder, hvor udlændingen er mindreårig, kan dog indgive ansøgning her i landet, hvis ud-lændingen har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit opholdeller i medfør af EU-reglerne, medmindre særlige grunde taler derimod.Reglerne for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse har etandet udgangspunkt, idet en udlænding, som har lovligt ophold, kan indgive ansøgning her ilandet, medmindre særlige grunde taler derimod. Lovligt ophold vil sige ophold på grundlag afen opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne samtprocessuelt ophold, f.eks. som asylansøger, eller hvis en udrejsefrist ikke er udløbet.Som det fremgår af afsnit 6.1.1., er adgangen for en udlænding med lovligt ophold i medfør afen opholdstilladelse, et visum eller visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne til her i landetat indgive ansøgning om opholdstilladelse ikke begrænset til ansøgninger om familiesammen-føring eller opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.Det foreslås præciseret, at udlændinge, der har ophold i Danmark på grundlag af en opholds-tilladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, kan indgive ansøg-ning om opholdstilladelse her i landet, medmindre særlige grunde taler herimod.Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive ansøgning her i landet, vilsom i dag være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive

meddelt opholdstilladelse, eller hvis ansøgeren allerede er meddelt afslag på det, der ønskesansøgt om. Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt somhidtil indgå, om det må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under denpågældendes lovlige ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.Som i dag vil det fortsat gælde, at ansøgningen skal være vedlagt de dokumenter og indehol-de de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles,jf. bestemmelsen i udlændingelovens § 9 g, stk. 1, om afvisning af utilstrækkelige ansøgnin-ger om familiesammenføring. Hvis ikke ansøgningen er vedlagt de nødvendige dokumenterog indeholder de nødvendige oplysninger, skal ansøgningen normalt afvises, jf. afsnit 6.1.1.1.Det samme princip gør sig gældende i forhold til andre nævnte ansøgningstyper, jf. udlændin-gelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en udlænding skal meddele de oplysninger, som ernødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 3,5 og 6.Reglerne foreslås skærpet således, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, kunkan indgive ansøgning her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.Forslaget sigter navnlig til ansøgninger om familiesammenføring, hvor det på baggrund af enumiddelbar vurdering ikke kan afvises, at der er et beskyttelsesværdigt familieliv, som er om-fattet af EMRK artikel 8.Det foreslås, at dette også skal gælde for udlændinge, som har fået afslag på opholdstilladel-se og har fået en frist for udrejse, og som således er pålagt at udrejse af Danmark. Også ud-lændinge, som allerede har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, fore-slås omfattet af de skærpede regler. Hensigten er at imødegå tilfælde, hvor udlændinge for-søger at trække sagsbehandlingen i langdrag og forlænge opholdet i Danmark.Det vil således kun være Danmarks internationale forpligtelser, der kan begrunde, at en an-søgning fra en udlænding, som har ulovligt ophold, som har fået en udrejsefrist, eller som alle-rede har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan tillades indgivet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5.Muligheden for, at asylansøgere, som under asylsagens behandling (processuelt ophold) til-bydes ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, kanindgive ansøgning her i landet, fastholdes. Asylansøgere og andre udlændinge, som har pro-cessuelt ophold i Danmark under behandlingen af en sag om opholdstilladelse, skal såledesfortsat have adgang til at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigel-se, medmindre særlige grunde taler herimod.Dette skal ikke gælde for udlændinge, som alene har processuelt ophold i medfør af en fast-sat udrejsefrist, dvs. udlændinge, der allerede har fået afslag på opholdstilladelse, og som harfået en udrejsefrist, der blot ikke er udløbet endnu.

Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan være, at an-søgeren klart ikke er kvalificeret til det pågældende job, eller at der i øvrigt er grund til at anta-ge, at aftalen eller tilbuddet er proforma.Med forslaget skærpes også reglerne for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter denordning, hvorefter der i visse tilfælde gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis oprindeligeopholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelses-forhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig er-hvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor. Ensådan ansøgning skal efter de gældende regler indgives her i landet senest 7 dage efter, atder er truffet endelig afgørelse. Indgives den senere, behandles ansøgningen ikke, medmin-dre ganske særlige grunde taler derfor. Det foreslås at afskære muligheden for at indgive an-søgning efter tidsfristens udløb, også selvom der foreligger ganske særlige grunde.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.Med henblik på at forenkle reglerne foreslås det, at spørgsmålet om behandling af ansøgnin-gen udgår af de omhandlede bestemmelser. Hvis ansøgningen tillades indgivet efter de fore-slåede nye regler, følger det af grundlæggende forvaltningsretlige principper, at myndighedenskal behandle ansøgningen. Hvis ansøgningen ikke skal tillades indgivet, skal den som kon-sekvens heraf heller ikke behandles. Udlændingeservice vil således i sine afgørelser om, atansøgningen ikke kan indgives, anføre, at ansøgningen derfor heller ikke kan behandles.Hvis en udlænding i dag får afslag på en asylansøgning, vejleder Udlændingeservice i sit af-slag om, at udlændingen har mulighed for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på bag-grund af beskæftigelse, indtil Flygtningenævnet eventuelt måtte stadfæste afgørelsen.Udlændingeservice vil fremover i stedet i starten af asylforløbet vejlede om muligheden for atindgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Det vil blive understre-get, at denne adgang, i tilfælde af afslag, kun gælder frem til, at Udlændingeservice træfferafgørelse.De nye regler om muligheden for at indgive ansøgning om opholdstilladelse i Danmark vil iøvrigt fremgå af udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk.6.1.3. Forslag om at tydeliggøre udlændinges pligt til rettidigt at søge om forlængelse af op-holdstilladelsenUdlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse, som fortsat ønsker at opholde sig her i lan-det efter tilladelsens udløb, har pligt til at indgive ansøgning herom rettidigt.For at understrege udlændingens pligt til at sørge for rettidigt at indgive ansøgning om for-længelse af en opholdstilladelse, foreslås det, at det direkte kommer til at fremgå af udlæn-dingeloven, at en udlænding skal indgive ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse,før tilladelsens udløb, for at kunne anses for at have lovligt ophold.

De nye regler om, i hvilke tilfælde en ansøgning om opholdstilladelse kan indgives efter ind-rejsen i Danmark, gælder også i tilfælde, hvor udlændinge ønsker at indgive ansøgning omforlængelse af en allerede meddelt opholdstilladelse.Det vil således direkte fremgå af udlændingeloven, at en udlænding, der ikke rettidigt ansøgerom forlængelse af sin opholdstilladelse, ved tilladelsens udløb vil have ulovligt ophold.Vurderingen af, om en ansøgning om forlængelse kan indgives efter udløbet af opholdstilla-delsen, svarer til den vurdering, der finder sted i forbindelse med en førstegangsansøgning.Det vil således ved afgørelsen af, om ansøgningen kan indgives her i landet efter de nye reg-ler, blive lagt til grund, at udlændingen har ulovligt ophold, fordi opholdstilladelsen er udløbet.Det gælder, selvom der er tale om et kortvarigt ulovligt ophold. Det betyder, at der kun vilkunne indgives ansøgning om familiesammenføring og i så fald kun, hvis Danmark internatio-nale forpligtelser kan tilsige det. Endvidere har det ikke betydning for vurderingen af, om an-søgningen kan indgives eller skal afvises, at betingelserne for at forlænge opholdstilladelseefter en umiddelbar vurdering anses for at være opfyldt, ligesom udlændingens forhold i øvrigtikke har betydning for, om ansøgningen kan tillades indgivet.Kan ansøgningen om forlængelse ikke indgives her i landet, må udlændingen henvises til atudrejse og indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse via en dansk repræsentation i ud-landet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 3.Udlændingeservice vil fremover ved meddelelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser i afgø-relsen anføre datoen for, hvornår udlændingen senest skal indgive ansøgning om forlængel-se, samt vejlede om, at en ansøgning om forlængelse, der ikke indgives før tilladelsens udløb,vil blive betragtet som en ny førstegangsansøgning, der som udgangspunkt vil blive afvist.Udlændingeservice vil endvidere vejlede om konsekvenserne af ulovligt ophold her i landet,herunder at en udlænding med ulovligt ophold kan udvises.For yderligere at imødegå utilsigtede ulovlige ophold planlægger Integrationsministeriet ogUdlændingeservice at etablere en service, således at der sendes en påmindelse til udlændin-ge ca. 3 måneder før opholdstilladelsens udløb. Udsendelse af servicemeddelelser etableres itakt med overgang til elektronisk sagsbehandling, som sker løbende for udlændingesagsom-råderne med start på erhvervsområdet i september 2010.De udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse i Danmark, vil ikke være omfattet afordningerne om den nævnte vejledning i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelsenog et påmindelsesbrev ca. 3 måneder før opholdstilladelsens udløbI dag vejleder Udlændingeservice dog allerede ved meddelelse af opholdstilladelser – bådeførstegangsmeddelelser og forlængelse heraf – om, at ansøgning om forlængelse skal indgi-ves inden opholdstilladelsens udløb, og at en udlænding, der opholder sig i Danmark efter ud-løbet af en opholdstilladelse, risikerer at blive straffet for ulovligt ophold.Derudover vil den vejledning, der fremgår på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dkom indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, blivefremhævet og præciseret, således at udlændinge også dér gøres opmærksom på pligten til

rettidigt at indgive ansøgning om forlængelse og konsekvenserne af en for sent indgivet an-søgning om forlængelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 3,5 og 6.6.2. Meddelelse af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen – første instans6.2.1. Gældende retEn ansøgning om opholdstilladelse, der tillades indgivet her i landet, tillægges normalt opsæt-tende virkning med hensyn til udrejsefristen.6.2.2. Forslag vedrørende meddelelse af opsættende virkning, når ansøgningen tillades indgi-vet efter indrejsen her i landetI tilknytning til forslagene om adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter ind-rejsen her i landet, jf. afsnit 6.1.2, foreslås det, at reglen om opsættende virkning samles i énbestemmelse.Det foreslås således, at hvis en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, §9 a, § 9 c, stk. 1 eller 4, eller § 9 f tillades indgivet her i landet efter de nye regler, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 2-5, tillægges ansøgningen opsættende virkning.Det foreslås, at ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d (tidligere dan-ske statsborgere) også omfattes. Der er tale om en kodificering af praksis.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24.6.3. Meddelelse af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen – klageinstansen6.3.1. Gældende retEfter udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, som er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, eller somhidtil har haft opholdstilladelse her i landet, og som klager inden 7 dage efter, at der er truffetafgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af op-holdstilladelse m.v., ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.Retten til at blive her i landet ved klage inden 7 dage, hvis man hidtil har haft opholdstilladel-se, gælder, uanset hvilken type opholdstilladelse der er tale om. Dog har en udlænding, derhidtil har haft en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som efter fast praksisikke kan forlænges yderligere, ikke ret til at blive her i landet i medfør af 7 dages reglen, indtilen klage over en afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen er afgjort, jf. ud-lændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt. Det kan f.eks. være en udlænding, der har haft opholdstil-ladelse som au pair – en sådan opholdstilladelse kan ikke forlænges ud over 2 år, jf. udlæn-dingebekendtgørelsens § 23, stk. 7.

I tilfælde, der ikke er omfattet af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., til-lægges klagen normalt ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Integrations-ministeriet tillægger kun en klage opsættende virkning, hvis der er særlige grunde, f.eks. hvisden påklagede afgørelse forekommer åbenbart urigtig på baggrund af de oplysninger, derfremgår af klagen. En klage tillægges også opsættende virkning, hvis Danmarks internationa-le forpligtelser kan tilsige det.Der kan i øvrigt henvises til pkt. 4 i Integrationsministeriets notat af 15. december 2004 omændring af praksis for indgivelse af ansøgning om ægtefællesammenføring her i landet, jf. ud-lændingelovens § 9, stk. 18, og § 9 c, stk. 5, der er sendt til Folketingets Udvalg for Udlæn-dinge- og Integrationspolitik den 23. december 2004 (Alm. Del – bilag 78). Det fremgår bl.a.heraf, at en klage over afslag på ansøgning om ægtefællesammenføring tillægges opsætten-de virkning, hvis den herboende er flygtning, eller hvis parret har fællesbørn her i landet, ogansøgeren kommer fra et land uden for Europa. Efter praksis vil der normalt kun blive med-delt opsættende virkning, hvis det er første gang der tages stilling til en klage over afslag påægtefællesammenføring. Hvis det f.eks. tidligere i en klagesag er vurderet, at ansøgeren ogden herboende ægtefælle ikke opfylder betingelser for ægtefællesammenføring og kan henvi-ses til at udøve familielivet i ansøgers hjemland, vil en klage efter et nyt afslag på ægtefælle-sammenføring normalt ikke blive tillagt opsættende virkning.6.3.2. Forslag om at skærpe ordningen om automatisk opsættende virkning ved klage inden 7dageI dag skelnes der ikke i ordningen om opsættende virkning ved klage inden 7 dage mellemudlændinge, som har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold (f.eks. familie-sammenførte), og udlændinge, som har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt op-hold (f.eks. studerende).Udlændinge, som får opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, må i højere gradvære indstillet på, at opholdet i Danmark er af begrænset varighed. Således meddeles f.eks.studerende opholdstilladelse i en periode, der svarer til studiets varighed, og varigheden af enopholdstilladelse til en arbejdstager eller en au pair person afhænger af kontraktperioden.Derfor foreslås det at begrænse reglen om opsættende virkning ved klage inden 7 dage såle-des, at udlændinge, som hidtil har haft opholdstilladelse her i landet med henblik på midlerti-digt ophold, ikke længere automatisk får ret til at opholde sig her i landet under en klagesags-behandling.Integrationsministeriet vil som hidtil kunne tillægge en klage opsættende virkning, hvis derkonkret er grund hertil, jf. afsnit 6.3.1.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22 og 23.

7. Inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 7 (asyl) ved ferie i hjemlandet7.1. Gældende retEfter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages,når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er tilstede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 (asyl), og forholdene,der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikkelængere risikerer forfølgelse.Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er senest affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om æn-dring af udlændingeloven m.fl.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (Lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, alminde-lige bemærkninger, afsnit 4, side 18 f., og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, side76-80) at det ønskes præciseret, at tidsbegrænsede opholdstilladelser meddelt efter udlæn-dingelovens §§ 7 eller 8 kan inddrages, når udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at baggrunden for præciseringen var, at der varflere eksempler på, at udlændinge, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmarksom flygtninge, rejser på ferie til hjemlandet, selvom de over for de danske myndigheder haroplyst, at de risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Der var således behovfor at præcisere i udlændingeloven, at tidsbegrænsede opholdstilladelser til udlændinge medkonventions- eller beskyttelsesstatus som udgangspunkt skal inddrages, når forfølgelsesrisi-koen ikke længere er til stede.Det fremgår også af lovforslagets bemærkninger, at Udlændingeservice skal undersøge, omder er grundlag for at inddrage en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter udlændinge-lovens §§ 7 eller 8 såvel i tilfælde, hvor konkrete forhold vedrørende den enkelte udlændinghar ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, som itilfælde, hvor de generelle baggrundsoplysninger viser, at forholdene i den pågældendeshjemland har ændret sig på en sådan måde, at den pågældende ikke længere risikerer forføl-gelse.Oplysninger om ændringer i situationen i hjemlandet for den enkelte udlænding med konven-tions- eller beskyttelsesstatus vil i nogle tilfælde fremkomme ved, at udlændingen rejser tilba-ge til hjemlandet – eventuelt for en kort periode – hvorved det viser sig, at udlændingen ikkelængere risikerer forfølgelse.Ved indførelsen af den gældende ordlyd af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, blev det der-for forudsat, at rejsedokumenter for udlændinge med konventions- eller beskyttelsesstatusforsynes med en såkaldt rejsebegrænsning, der omfatter det land, hvor udlændingen har op-lyst at risikere forfølgelse – typisk udlændingens hjemland.En udlænding med konventionsstatus kan efter ansøgning få udstedt et rejsedokument for

flygtninge, jf. udlændingebekendtgørelsens § 6, stk.1 (Integrationsministeriets bekendtgørelsenr. 635 af 24. juni 2008). Udlændinge med beskyttelsesstatus kan efter ansøgning få udstedtet fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 6, stk. 2. Rejsedokument for flygtninge ogfremmedpas udstedes af Udlændingeservice.Rejsedokument og fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsbegrænset opholdstil-ladelse på grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus, forsynes som nævnt meden påtegning om, at det ikke er gyldigt for rejse til det eller de lande, hvor den myndighed, derhar givet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse omfattet afudlændingelovens § 7, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4.En udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse på grundlag af konventions- eller beskyt-telsesstatus skal ansøge Udlændingeservice om at få ophævet rejsebegrænsningen, hvis ud-lændingen ønsker at rejse til hjemlandet eller andet land omfattet af rejsebegrænsningen.Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysninger om formålet med ophævelsen af rejsebe-grænsningen, og om udlændingen finder at kunne indrejse og opholde sig problemfrit i hjem-landet og om baggrunden herfor. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om tids-punktet for rejsen og om, hvornår udlændingen påregner at vende tilbage til Danmark, jf. ud-lændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5, nr. 1-4.Udlændingeservice indkalder herefter – snarest muligt efter det tidspunkt, hvor udlændingenhar oplyst at ville vende tilbage til Danmark – udlændingen til en samtale for at få fastlagt, omforholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risi-kerer forfølgelse. I så fald vil opholdstilladelsen kunne inddrages.Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, finder § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse ved afgørelserom inddragelse af opholdstilladelser. Der skal således ved afgørelser om inddragelse af op-holdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke særlig belastende pågrund af bl.a. udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning tilherboende personer, konsekvenserne for herboende nære familiemedlemmer og udlændin-gens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet.Er der ikke grundlag for at inddrage opholdstilladelsen, skal udlændingens rejsedokument forflygtninge eller fremmedpas på ny forsynes med en rejsebegrænsning, jf. udlændingebe-kendtgørelsens § 7, stk. 6, 1. pkt.Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5, ophæves rejsebegrænsningen, hvis udlændin-gen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingen kan herefter rejse tilbage til hjem-landet, eller et andet land omfattet af rejsebegrænsningen, på sit rejsedokument eller frem-medpas.7.2. Forslag om også at inddrage tidsubegrænset opholdstilladelse meddelt efter § 7 (asyl)ved ferie i hjemlandetEfter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er det alene tidsbegrænsede opholdstilladelser, derkan inddrages, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. En tidsube-

grænset opholdstilladelse kan ikke inddrages under henvisning til, at grundlaget for opholdstil-ladelsen ikke længere er til stede.Rejser en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §7 eller § 8 (asyl) tilbage til hjemlandet for en periode, og viser det sig herved, at forholdenehar ændret sig, enten i hjemlandet generelt eller i forhold til den enkelte udlænding, og at ud-lændingen derfor ikke længere risikerer forfølgelse i hjemlandet, kan opholdstilladelsen såle-des ikke inddrages efter de gældende regler.Det er efter regeringens opfattelse uacceptabelt, hvis udlændinge, der har opholdstilladelseefter udlændingelovens § 7 eller § 8 (asyl), rejser på ferie eller andet korterevarende ophold ihjemlandet, når de har oplyst over for de danske myndigheder, at de risikerer forfølgelse ihjemlandet.Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark skal som udgangspunkt have inddraget deresopholdstilladelse og vende tilbage til hjemlandet, hvis det grundlag, de oprindeligt fik deresopholdstilladelse på, ikke længere er til stede.Det er ligeledes regeringens opfattelse, at udlændinge, der har asyl i Danmark, skal vendetilbage til hjemlandet, hvis forholdene i hjemlandet har ændret sig, således at risikoen for for-følgelse eller andre asylbegrundende overgreb ikke længere eksisterer.På dette punkt skal der derfor ikke skelnes mellem flygtninge med tidsbegrænset opholdstilla-delse og flygtninge med tidsubegrænset opholdstilladelse. Når flygtninge med tidsubegrænsetopholdstilladelse frivilligt rejser på ferie i hjemlandet, og forholdene i hjemlandet har ændretsig, og det således viser sig, at de ikke længere risikerer forfølgelse, skal deres opholdstilla-delse – ligesom for flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse – som udgangspunkt ind-drages.Dette gælder uanset, om der er tale om en ændring i de generelle forhold i hjemlandet, ellerom der er tale om en ændring i den enkelte udlændings situation i hjemlandet.Det foreslås således, at også tidsubegrænsede opholdstilladelser vil kunne inddrages, hvis enudlænding med opholdstilladelse på grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatusrejser på ferie eller andet korterevarende ophold i hjemlandet eller det andet land, hvor asyl-myndighederne har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse, og forholdene har ændretsig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.Det foreslås, at inddragelse af både tidsbegrænsede og tidsubegrænsede opholdstilladelser idisse tilfælde skal kunne ske i indtil 10 år efter, at opholdstilladelsen oprindeligt er meddelt.En udlænding, der har haft opholdstilladelse på grundlag af konventionsstatus eller beskyttel-sesstatus i 10 år eller mere, må antages at have opnået en sådan tilknytning til det danskesamfund, at en rejse af kortere varighed til hjemlandet eller et andet land, hvor asylmyndighe-derne har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse, normalt ikke kan føre til, at opholdstil-ladelsen inddrages.

Det vil fortsat være muligt for flygtninge at rejse tilbage til hjemlandet for at undersøge mulig-hederne for repatriering.De nye regler vil blive administreret i overensstemmelse med Flygtningekonventionens reglerom ophør af flygtningestatus og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.Som i dag skal der således også fremover i forbindelse med afgørelser om inddragelse af op-holdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge) efter detnye forslag tages stilling til, om der er sket så fundamentale ændringer sted i oprindelseslan-det, at opholdstilladelsen kan inddrages, jf. afsnit 7.3.Endvidere vil bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 1, finde anvendelse som i dag, jf.afsnit 7.3.Udlændingeservice vil være særligt opmærksom på løbende at vurdere, om der er grundlagfor at søge en meddelt asyltilladelse inddraget på grund af væsentligt ændrede forhold i hjem-landene.Som konsekvens af forslaget skal reglerne om rejsebegrænsning, jf. afsnit 7.1, også gældefor udlændinge med tidsubegrænsede asyltilladelser. Integrationsministeriet vil ændre udlæn-dingebekendtgørelsen, således at bekendtgørelsens regler om rejsebegrænsninger for ud-lændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, fremoverogså vil omfatte udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.7.3. Danmarks internationale forpligtelserFlygtningekonventionens artikel 1 C omhandler ophør af flygtningestatus.Efter flygtningekonventionens artikel 1 C (1) finder flygtningekonventionen ikke anvendelse påen flygtning, der på ny frivilligt har søgt det lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret.Udgangspunktet er, at flygtningen, der fortsat opholder sig i det land, hvor personen har asyl,frivilligt skal have søgt hjemlandets beskyttelse, og at flygtningen rent faktisk skal have opnåetsådan beskyttelse, jf. UNHCR’s Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refu-gee Status, pkt. 119. Det mest almindelige tilfælde vil være, når flygtningen ønsker at vendetilbage til hjemlandet. Opnåelse af indrejsetilladelse eller nationalitetspas med henblik påhjemrejse vil i fravær af bevis for det modsatte blive anset som grundlag for ophør af flygtnin-gestatus, jf. pkt. 122.De tilfælde, hvor en flygtning besøger sit tidligere hjemland uden nationalitetspas, men f.eks.med et rejsedokument udstedt af opholdslandet, bør bedømmes individuelt. Der er forskel påat besøge en gammel eller syg forælder og jævnlige besøg i det pågældende land med detformål at holde ferie eller etablere forretningsmæssige forbindelser, jf. pkt. 125.

Flygtningekonventionens artikel 1 C (1) omhandler altså den situation, hvor flygtningestatusophører på baggrund af flygtningens egne handlinger, idet flygtningen frivilligt på ny har op-nået hjemlandets beskyttelse.Efter flygtningekonventionens artikel 1 C (5) finder flygtningekonventionen ikke anvendelse påen flygtning, såfremt denne ikke længere kan afslå at søge det lands beskyttelse, i hvilketflygtningen har statsborgerret, fordi de omstændigheder, ifølge hvilke den pågældende er ble-vet anerkendt som flygtning, er bortfaldet.Det fremgår af UNHCR’s Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Sta-tus, pkt. 135, at ”omstændigheder” omhandler fundamentale forandringer i landet, som kanformodes at fjerne grundlaget for frygten for forfølgelse. At der sker en evt. forbigående foran-dring i forholdene vedrørende den enkelte flygtnings frygt, der ikke indebærer en sådangrundlæggende ændring af omstændighederne, er ikke tilstrækkeligt til, at denne bestemmel-se finder anvendelse.Der er således tale om tilfælde, hvor det kan lægges til grund, at der oprindeligt har været etgrundlag for flygtningestatus, der senere bortfalder som følge af generelt ændrede forhold ihjemlandet.Som i dag skal der således også fremover ved afgørelser om eventuel inddragelse af op-holdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1, tages stilling til, om der er sket såfundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, at opholdstilladelsen kan inddrages,hvis inddragelse overvejes som følge af ændringer i de generelle forhold i hjemlandet.Konventionens artikel 1 C (5) omhandler kun de tilfælde, hvor der er sket ændringer i de ge-nerelle forhold i hjemlandet og ikke tilfælde, hvor ændringerne relaterer sig til den enkelteflygtnings konkrete forhold.Konventionens artikel 1 C (5) finder ikke anvendelse i relation til en flygtning, der kan påberå-be sig tvingende grunde, som har deres oprindelse i tidligere forfølgelse, til at afslå at søgedet lands beskyttelse, i hvilket den pågældende har statsborgerret.Der henvises herved nærmere til UNHCR’s Handbook on Procedures and Criteria for Deter-mining Refugee Status, pkt. 136, hvoraf det fremgår, at dette vedrører den særlige situation,hvor en person tidligere har været udsat for meget alvorlig forfølgelse og af den grund ikkeophører med at være flygtning, uanset at der har fundet fundamentale ændringer sted i oprin-delseslandet.Som det allerede gælder i dag, skal der ved afgørelser om eventuel inddragelse af opholdstil-ladelser meddelt efter udlændingelovens § 7 tages stilling til, om udlændingen ved en tilbage-venden til hjemlandet vil risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskeligeller nedværdigende behandling eller straf, dvs. overgreb, der er omfattet af EMRK artikel 3og dennes 6. Tillægsprotokol eller FN’s Torturkonventions artikel 3. Disse bestemmelser erabsolutte og gælder således, uanset om udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7, stk. 1, (konventionsstatus) eller § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus).

8. Kvalitetssikring af lægelige oplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse8.1. Gældende regler og praksis om oplysningsgrundlaget i sager om humanitær opholdstilla-delseUdlændingelovens bestemmelse om humanitær opholdstilladelse (i dag udlændingelovens §9 b) blev indsat ved lov nr. 323 af 6. juni 1985. Efter bestemmelsens stk. 1 kan der gives op-holdstilladelse, når væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imøde-komme ansøgningen. Efter Integrationsministeriets praksis betyder det bl.a., at der efter an-søgning kan gives helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse til en asylansøger, der lideraf en behandlingskrævende fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og ikke harmulighed for at modtage den fornødne sundhedsbehandling i hjemlandet.Ansøgninger om humanitær opholdstilladelse indgives direkte til Integrationsministeriet ogbehandles således kun i én instans.Af bemærkningerne til bestemmelsen (Lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, jf. Folketings-tidende 2001/2002 Tillæg A, s. 3952 ff.) fremgår det bl.a., at vurderingen af, om der kan med-deles humanitær opholdstilladelse som følge af helbredsforhold, foretages på baggrund af er-klæringer fra læger og psykiatere, som – med hensyn til den lægefaglige vurdering – læggesuprøvede til grund. Integrationsministeriet foretager således alene en juridisk bedømmelse afom ansøgeren på baggrund af de lægelige oplysninger efter praksis vil kunne meddeles hu-manitær opholdstilladelse. Grundlaget for ministeriets sagsbehandling udgøres dermed af delægelige oplysninger om den enkelte ansøgers helbredsforhold, som ansøgeren fremlægger.Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., skal en udlænding meddele de oplysninger, somer nødvendige til bedømmelsen af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives, inddrageseller bortfalde, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet. Det betyder, at en ud-lænding som udgangspunkt selv bærer ansvaret for at tilvejebringe de oplysninger, der ernødvendige for sagens afgørelse. En udlænding, der søger om helbredsbetinget humanitæropholdstilladelse, skal således fremlægge de nødvendige lægelige oplysninger til bedømmel-se af sagen. Det betyder, at ansøgningen vil blive afslået, hvis ansøgeren ikke fremlægger denødvendige oplysninger efter at være anmodet herom og vejledt om konsekvensen af mang-lende fremlæggelse.Det er alene oplysninger om en ansøgers helbredsforhold fra en person med lægefaglig bag-grund, der kan anvendes som dokumentation i sager om helbredsbetinget humanitær op-holdstilladelse. Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 8, i lovforslag nr. L 78 af23. februar 2005 (Folketingstidende 2004/2005, Tillæg A, s. 1304 ff.) at dette i forhold til an-søgninger begrundet i psykiske helbredsforhold bl.a. betyder, at erklæringer fra psykologer ogandre personer med ikke-lægefaglig baggrund ikke i sig selv kan anvendes som dokumentati-on for en given diagnose med hensyn til psykisk sygdom, men navnlig vil have betydning i detomfang, de supplerer eller uddyber oplysninger om helbredsforhold afgivet af en person medlægefaglig baggrund.

Der gælder således i dag en ordning baseret på dokumenteret lægefaglighed, hvilket i sig selvmå antages at bidrage til at sikre en større kvalitet i oplysningsgrundlaget i sager om hel-bredsbetinget humanitær opholdstilladelse, omend der ikke er tale om, at selve lægeoplysnin-gerne søges kvalitetssikret. Der stilles ikke i dag krav om, at lægelig dokumentation skal fore-ligge i en bestemt form eller indeholde specifikke oplysninger. Det betyder, at dokumentatio-nen for ansøgerens helbredstilstand kan bestå i en udskrift af den pågældendes eksisterendejournaler fra indlæggelse på et sygehus eller fra konsultation hos en læge, herunder konsulta-tioner hos det lægefaglige personale på asylcentrene. Derfor fremgår de specifikke oplysnin-ger bl.a. om diagnose og sygdomshistorie m.v., som er grundlæggende nødvendige for mini-steriets sagsbehandling, i mange tilfælde ikke i fuldt omfang af de oplysninger, som ansøge-ren fremlægger.Måden, hvorpå en journaludskrift, en attest el. lign. er udfærdiget, har ligesom omfanget ogtypen af de oplysninger, som fremgår heraf, betydning for, hvor egnet materialet er til at oply-se sagen. Ufyldestgørende oplysninger kan dels give anledning til tvivl om en ansøgers hel-bredstilstand, dels føre til en unødig forlængelse af sagsbehandlingstiden, hvis Integrations-ministeriet er nødsaget til at bede ansøgeren om at fremlægge supplerende eller uddybendeoplysninger.Det kan være vanskeligt alene på baggrund af f.eks. en journaludskrift at fastlægge, om enansøger opfylder sygdomskriteriet for at få humanitær opholdstilladelse, og det vil derfor imange tilfælde være nødvendigt at bede ansøgeren om at fremlægge uddybende oplysnin-ger, f.eks. at indhente supplerende lægelige oplysninger i form af en egentlig lægeattest, hvil-ket forsinker sagsbehandlingen.I praksis vælger mange ansøgere imidlertid selv at indhente og fremlægge en lægeattest tilbrug for deres sag. Erfaringen viser dog, at disse attester ofte er affattet i overordnede ven-dinger, og at ikke alle lægeattester synes at være lige velegnede til at udgøre afgørelses-grundlaget i disse sager. Integrationsministeriet oplever således ofte, at de fremlagte lægeat-tester f.eks. er særdeles kortfattede eller meget tyndt funderede og alene angiver en diagnosefor en patients sygdom uden en understøttende symptombeskrivelse og uden beskrivelse afdet forudgående sygeforløb og varigheden af patient/lægeforholdet. Endvidere forekommerder sager, hvor der fremlægges erklæringer, der står i åbenbart misforhold til den konkretesags øvrige lægelige oplysninger. Det drejer sig om sager, hvor det mentale sygdomsbilledeændres markant over en meget begrænset tidsmæssig periode, hvilket ofte ses at væresammenfaldende med et lægeskifte.I praksis optræder der også i flere sager lægeattester og -udtalelser, der indeholder en ordretgengivelse af praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse med henvisning til enpsykisk sygdom af meget alvorlig karakter. Lægeoplysninger af denne karakter rejserspørgsmålet om, hvorvidt lægen blot søger at tilpasse normal lægeterminologi til en termino-logi, som anvendes – og forstås – af Integrationsministeriet i sager af denne type, eller om at-testen i sig selv eller på foranledning af spørgsmål fra eksempelvis udlændingens partsre-præsentant har til formål at sikre, at udlændingen meddeles humanitær opholdstilladelse i til-fælde, hvor en sædvanlig diagnosebetegnelse kunne give anledning til tvivl.

Der er således ikke i dag nogen sikkerhed for, at omfanget og typen af oplysninger, som frem-lægges i sagen, er fyldestgørende i forhold til den nødvendige sagsoplysning. I praksis er derderfor ofte behov for at indhente supplerende eller uddybende oplysninger om en ansøgershelbredsforhold.Udfordringerne omkring lægeerklæringer synes at være mere vedkommende i dag end forblot få år siden, navnlig henset til det stigende antal humanitære opholdstilladelser meddeltmed henvisning til ansøgerens mentale helbredsforhold. Der skal sikres en effektiv og hurtigsagsbehandling i disse sager. Kortfattede, ufyldestgørende og sparsomt understøttede læge-lige oplysninger bidrager ikke hertil.8.2. Indførelse af en liste over nødvendige lægeoplysningerEn effektiv og hurtig sagsbehandling har stor betydning, hvilket sparsomt oplyste eller dårligtunderstøttede lægelige oplysninger ikke bidrager til. I lyset heraf indgår det i aftalen af 15.marts 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at der er behov for at iværksætte tiltag,der bidrager til en effektiv behandling af sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilla-delse samtidig med, at en højere kvalitet i afgørelsesgrundlaget sikres.Det foreslås derfor, at det præciseres, hvilke lægelige oplysninger som er nødvendige for, atIntegrationsministeriet kan træffe afgørelse i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstil-ladelse.Præciseringen sker i form af en liste, der tydeligt angiver, hvilke oplysninger der er nødvendi-ge. Listen er optrykt som bilag 1 til lovforslaget.Der er tale om oplysninger, som erfaringsmæssigt er nødvendige for ministeriets bedømmelseaf, om en udlænding opfylder sygdomskriteriet i sager om helbredsbetinget humanitær op-holdstilladelse.Der er endvidere tale om oplysninger, som i almindelighed indgår i lægeerklæringer. Det dre-jer sig om oplysninger om sygehistorie, diagnose og understøttende symptombeskrivelse, op-lysninger om, hvorvidt lægen selv har undersøgt ansøgeren og i givet fald om resultatet heraf,oplysninger om igangværende behandling og om konsekvensen af en eventuel behandlings-afbrydelse samt en prognosevurdering i forhold til helbredelse eller bedring af sygdommen.Foreligger alle de oplistede oplysninger, vil sagen normalt være tilstrækkeligt oplyst til, at mi-nisteriet kan træffe afgørelse i sagen.Den foreslåede liste er opstillet i punktform for at gøre den nemt overskuelig, og de enkeltepunkter er gjort så specifikke og præcise som muligt, således at lægens svar ligeledes bliverpræcise og specifikke. Sundhedsstyrelsen har rådgivet Integrationsministeriet om listens ud-formning.Listen omfatter punkter, der specifikt omhandler henholdsvis psykiske (punkt 5-10) og somati-ske (fysiske) (punkt 11-17) sygdomme samt generelle punkter (punkt 1-4), der skal besvares,uanset hvilken form for sygdom ansøgeren lider af. Det er tydeligt markeret på listen, hvilke

punkter der vedrører de forskellige sygdomme, og hvilke punkter der altid skal oplyses.Formålet med listen er at tydeliggøre over for de læger, som ansøgerne anmoder om at ud-færdige erklæringer eller udtalelser som dokumentation i deres sag, hvilke oplysninger der ernødvendige for Integrationsministeriets vurdering af ansøgningen. Listen vil dermed have envejledende funktion over for både ansøgere og de pågældende læger, der dermed vil kunnemålrette helbredsoplysningerne mod ministeriets sagsbehandling. Hermed sikres det, at denødvendige og fyldestgørende oplysninger foreligger på så tidligt et tidspunkt i sagsbehand-lingen som muligt, og at der derfor som udgangspunkt ikke vil være behov for at indhentesupplerende lægelige oplysninger eller stille opklarende spørgsmål om ansøgerens helbreds-forhold, hvilket ofte er tilfældet i dag, og hvilket forlænger sagsbehandlingstiden unødigt. Derer desuden en formodning for, at listen vil mindske risikoen for sparsomt oplyste lægeerklæ-ringer, uunderstøttede diagnoseangivelser m.v. Endvidere kan en sådan liste mindske risiko-en for, at ikke alle relevante lægelige oplysninger fremkommer.Udgifter, som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger tilbrug for sin ansøgning om humanitær opholdstilladelse, skal den pågældende som hidtil selvafholde, jf. udlændingelovens § 40, stk. 2.Det foreslås, at bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse i udlændingelovens § 9 bpræciseres, således at det direkte fremgår af bestemmelsen, at helbredsbetinget humanitæropholdstilladelse er betinget af, at den nødvendige lægelige dokumentation fremlægges. Delægelige oplysninger, som Integrationsministeriet normalt har behov for at modtage for atkunne vurdere, om sygdomskriteriet er opfyldt, fremgår af listen. Integrationsministeriet vilvedlægge listen de kvitteringsbreve, som ministeriet sender til ansøgerne i sager om humani-tær opholdstilladelse, hvor der er behov for at bede ansøgerne om at fremlægge lægeoplys-ninger. Det vil desuden fremgå af brevet til ansøgeren, at sagen som udgangspunkt ikke vilvære tilstrækkeligt oplyst, hvis punkterne på listen ikke er besvaret i den lægelige dokumenta-tion, som den pågældende fremlægger til sagen, og at det kan betyde, at ansøgningen afslås,hvis den nødvendige dokumentation for den pågældendes helbredsforhold ikke er fremkom-met til ministeriet.Efter ministeriets praksis meddeles der afslag på humanitær opholdstilladelse – uden forud-gående anmodning om helbredsmæssige oplysninger – i sager, hvor der ikke i ansøgningeneller sagen i øvrigt er tegn på, at ansøgeren lider af en sygdom eller opfylder kriteriet for med-delelse af humanitær opholdstilladelse på anden vis. Dette vil f.eks. være tilfældet i sager,hvor ansøgningen alene indeholder en tilkendegivelse af, at der ansøges om humanitær op-holdstilladelse, hvor der ikke til støtte for ansøgningen er anført nogen bemærkninger om hvil-ket grundlag, der søges humanitær opholdstilladelse på, og hvor sagens akter – herunderasylsagens akter – ikke indeholder oplysninger om, at ansøgeren lider af en alvorlig fysisk el-ler psykisk sygdom. Sådanne sager vil fortsat blive afgjort, uden at ansøgeren vil få fremsendtlisten over nødvendige lægeoplysninger og blive anmodet om at fremlægge disse.I sager, hvor en ansøgning begrundes i helbredsforhold, men hvor der ikke fra sagens begyn-delse er fremlagt tilstrækkelig lægelig dokumentation til, at sagen kan afgøres, anmoder Inte-grationsministeriet i dag ansøgeren om inden for en nærmere fastsat frist, normalt 14 dage, at

fremsende de lægelige oplysninger, der er nødvendige for ministeriets behandling af sagen.Fremkommer ansøgeren derefter ikke med disse oplysninger, vil ansøgningen normalt bliveafslået.Den foreslåede ordning kan således gennemføres i forlængelse af den måde, hvorpå Integra-tionsministeriet allerede har tilrettelagt sagsbehandlingen af disse sager.Indførelse af en liste med krav til de lægelige oplysninger, der er nødvendige til bedømmelsenaf, om betingelserne for humanitær opholdstilladelse er opfyldt, er i overensstemmelse medden oplysnings- og dokumentationspligt, som følger af udlændingelovens § 40, stk. 1. Folke-tingets Ombudsmand har tidligere udtalt, at ministeriet – på trods af bestemmelsen i udlæn-dingelovens § 40, stk. 1 – forud for anvendelse af processuel skadevirkning over for en ansø-ger om humanitær opholdstilladelse bør præcisere over for ansøgeren, hvilke oplysninger dermangler og eventuelt tillige vejlede ansøgeren om, hvordan man kan skaffe dem. Ministerietssagsbehandling er indrettet i overensstemmelse hermed. Det betyder, at der i dag kan givesafslag på humanitær opholdstilladelse med henvisning til udlændingelovens § 40, stk. 1, hvisansøgeren ikke – efter at være anmodet og vejledt herom – fremlægger de oplysninger, der ernødvendige for ministeriets sagsbehandling.Efter den foreslåede ordning vil Integrationsministeriet i sager, hvor en ansøgning begrundes ihelbredsforhold, men ikke er vedlagt tilstrækkelig lægelig dokumentation til, at sagen kan af-gøres, sende listen til ansøgeren og bede den pågældende om at fremlægge lægelig doku-mentation for de oplistede punkter. Ansøgeren vil i brevet blive vejledt om konsekvenserne af,at de nødvendige helbredsoplysninger ikke fremlægges og vil som hidtil få en frist på 14 dagetil at fremkomme med de nødvendige lægelige oplysninger.Det er dermed ansøgerens ansvar at gøre lægen (egen privatpraktiserende læge eller enspeciallæge) bekendt med ministeriets liste over, hvilke oplysninger lægelig dokumentationskal indeholde, for at ansøgerens helbredsforhold er tilstrækkeligt belyst.Listens enkelte punkter skal være besvaret i alle typer af sager vedrørende humanitær op-holdstilladelse, hvor lægelig dokumentation udgør afgørelsesgrundlaget. Det gælder såledesførste gang, ansøgeren anmoder om humanitær opholdstilladelse, i sager hvor der ansøgesom genoptagelse, samt i sager hvor der anmodes om forlængelse af en allerede meddelt hu-manitær opholdstilladelse.8.2.1. Vurdering af lægelig dokumentation efter listen over nødvendige lægelige oplysningerDen foreslåede liste er en kodificering af de oplysninger, der normalt er nødvendige for Inte-grationsministeriets vurdering af, om betingelserne for helbredsbetinget humanitær opholdstil-ladelse er opfyldt. Derfor skal alle listens oplysninger normalt foreligge, før ministeriet kantræffe afgørelse i sagen.8.2.1.1. Fuldstændig besvarelse af samtlige punkter på listenHvis samtlige punkter på listen er besvaret, vil ansøgerens helbredsforhold normalt være be-

lyst i nødvendigt omfang, og Integrationsministeriet vil derfor i langt de fleste tilfælde kunnetræffe afgørelse i sagen på baggrund heraf. Det må dog forventes, at der kan forekomme en-kelte sager, hvor sygdommen er af så speciel karakter, at der kan være behov for at bede an-søgeren om at fremlægge supplerende eller uddybende lægelige oplysninger i sagen.8.2.1.2. Mangelfuld besvarelse af listens punkterI tilfælde, hvor listens enkelte punkter kun i ringe grad er besvaret i den udtalelse eller erklæ-ring, som en læge har udarbejdet til sagen eller i den øvrige lægelige dokumentation, som an-søgeren har fremlagt, og hvor ministeriet ikke har modtaget anden form for helbredsoplysnin-ger i forbindelse med behandlingen af sagen, vil ansøgningen normalt blive afslået, fordi an-søgeren ikke er fremkommet med de oplysninger, der er nødvendige for ministeriets behand-ling af sagen.Denne praksis gælder allerede i dag.Sager, hvor afslag på humanitær opholdstilladelse er begrundet i, at listens punkter ikke erbesvaret i tilstrækkeligt omfang, vil som i dag kunne genoptages, hvis ansøgeren fremlæggersupplerende lægeoplysninger, der besvarer de udeståender spørgsmål.Er der på baggrund af en ufuldstændig besvarelse af listens punkter anledning til tvivl om,hvorvidt det nødvendige afgørelsesgrundlag i sagen foreligger, og har ansøgeren ikke frem-lagt anden form for lægelig dokumentation i forbindelse med behandlingen af sagen, vil mini-steriet konkret vurdere, om der er behov for at anmode om supplerende lægelige oplysninger.Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er modtaget lægelige oplysninger om, at ansøgeren er ibehandling med antipsykotisk medicin, men hvor præparatets navn og/eller daglige dosis ikkeer anført, og de øvrige nødvendige helbredsoplysninger stort set er fremlagt.Integrationsministeriets hidtidige praksis, hvorefter ministeriet kan træffe afgørelse i sagen pådet foreliggende grundlag, herunder meddele opholdstilladelse, hvis en ansøgers helbredstil-stand er tilstrækkeligt dokumenteret, f.eks. ved en journaludskrift eller en lægeerklæring,selvom alle listens punkter ikke er belyst, ændres ikke. Dette gælder både førstegangsansøg-ninger, genoptagelsesanmodninger og forlængelsesanmodninger.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.8.3. Lægeoplysninger, der ikke fremstår sagligeIntegrationsministeriet har i en række sager oplevet, at der er fremlagt lægeattester eller læ-geerklæringer, hvor lægen udviser et stort personligt engagement i sagen på en sådan måde,at der kan rejses tvivl om, hvorvidt lægeudtalelsen er udtryk for en uvildig bedømmelse af an-søgerens helbredstilstand.Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse (Lov-forslag nr. L 152 af 28. februar 2002, jf. Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 3952 ff.), ati tilfælde, hvor en lægeerklæring udover den lægefaglige vurdering af en ansøgers helbreds-

tilstand indeholder en juridisk tilkendegivelse af, om der bør meddeles opholdstilladelse, vilden lægefaglige vurdering blive lagt til grund, mens tilkendegivelsen om, at ansøgningen børimødekommes, der er udtryk for en retlig vurdering, ikke tillægges betydning. Det fremgårendvidere, at der i tilfælde, hvor den pågældende læge på eget initiativ anmoder om, at dermeddeles opholdstilladelse, og har engageret sig personligt i sagen på en sådan måde, at derkan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerenshelbredstilstand, vil blive set bort fra erklæringen for at sikre, at den juridiske vurdering foreta-ges på det fornødne objektive grundlag. Ansøgeren vil i sådanne tilfælde blive henvist til atfremkomme med en erklæring fra en anden læge eller psykiater.Det betyder, at der i tilfælde, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt en lægeerklæring eller an-den skriftlig udtalelse fra en læge er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens hel-bredstilstand, ses bort fra erklæringen eller udtalelsen. Det gælder, uanset om støttetilkende-givelsen m.v. indgår i selve erklæringen eller den skriftlige udtalelse eller fremkommer telefo-nisk eller ved personligt fremmøde i ministeriet m.v.Hvis lægelige oplysninger i en sag indeholder andet end en lægefaglig vurdering af ansøge-rens helbredstilstand, eller hvis en læge i en sag ytrer sig om andet end ansøgerens hel-bredsmæssige forhold, vurderer Integrationsministeriet konkret, om der kan rejses tvivl om,hvorvidt en erklæring eller anden skriftlig udtalelse fra den pågældende læge er udtryk for enuvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. Har lægen engageret sig i den konkretesag på en sådan måde, at den pågældende fremstår som repræsentant for ansøgeren, kander normalt rejses begrundet tvivl om, hvorvidt en skriftlig udtalelse fra den pågældende erudtryk for en objektiv bedømmelse af ansøgerens helbredsforhold. Dette vil f.eks. være tilfæl-det, hvis lægen i selve erklæringen eller udtalelsen udtrykker kritik af, at hans eller hendes pa-tient ikke har fået opholdstilladelse, eller hvis lægen efter afgivelse af erklæringen eller udta-lelsen henvender sig til pressen og kritiserer ministeriets sagsbehandling samtidig med, atlægen udtaler, at hans eller hendes patient bør meddeles opholdstilladelse.Efter Integrationsministeriets praksis vil der i sådanne tilfælde blive set bort fra erklæringeneller udtalelsen, og ansøgeren vil blive anmodet om at fremlægge en ny erklæring inden foren nærmere fastsat frist. Denne praksis vil fortsat finde anvendelse.Det må formodes, at en liste over nødvendige lægeoplysninger i disse sager vil tilskynde depågældende læger til udelukkende at ytre sig lægefagligt i forhold til listens enkelte punkter.Dermed vil tvivl om en læges uvildighed i mange tilfælde kunne undgås. Dette vil lette ministe-riets sagsbehandling og bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden, fordi ministeriet ikke vilvære nødsaget til at anmode ansøgeren om at fremlægge en ny erklæring fra en anden lægeog give ansøgeren en frist dertil.8.4. Ændring af praksis for vurderingen af mulighederne for behandling i hjemlandetIntegrationsministeren kan i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1, give helbredsbetingethumanitær opholdstilladelse til en udlænding, der lider af en sygdom af meget alvorlig karak-ter (sygdomskriteriet), hvis sygdommen er behandlingskrævende, og der ikke er adgang tilden nødvendige sundhedsbehandling i hjemlandet (kriteriet om fravær af behandlingsmulig-

heder i hjemlandet).Hvis sygdomskriteriet er opfyldt, og sygdommen aktuelt er behandlingskrævende, undersøgerministeriet derfor som udgangspunkt, om der er behandlingsmuligheder herfor i ansøgerenshjemland. Er dette tilfældet, vurderes det efter gældende praksis, om ansøgeren ved en tilba-gevenden til hjemlandet vil have reel adgang hertil. Det betyder, at Integrationsministeriet idag i sager, hvor den nødvendige behandling er tilgængelig i hjemlandet mod hel eller delvisegenbetaling, vurderer, om ansøgeren i den konkrete sag kan forventes at have en reel mu-lighed for at afholde behandlingsudgifterne. Heri indgår en vurdering af den pågældendesøkonomiske og sociale situation baseret på ansøgerens oplysninger om bl.a. tidligere erhverv,uddannelse, formueforhold og familiemæssige eller sociale netværk m.v. Hvis det på denbaggrund må antages, at ansøgeren har reel mulighed for at betale og dermed få den nød-vendige sygdomsbehandling i hjemlandet, gives der normalt afslag på humanitær opholdstil-ladelse.I de senere år er der sket en stigning i antallet af asylansøgere, hvis eneste motiv for at kom-me til Danmark tilsyneladende er at søge humanitær opholdstilladelse for at kunne modtagebehandling for en fysisk eller psykisk sygdom. De pågældende har således ikke et asylretligtbeskyttelsesbehov. Disse asylansøgere kommer hovedsageligt fra Balkan-landene, hvor derer behandlingsmuligheder til stede, om end størstedelen af de præparater, som de pågæl-dende udlændinge behandles med i Danmark, er ganske dyre dér. De udlændinge, der opfyl-der sygdomskriteriet, vil derfor i mange tilfælde opfylde betingelserne for at få humanitær op-holdstilladelse efter ministeriets gældende praksis.Regeringen finder det væsentligt at sikre asylsystemets legitimitet og misbrug heraf bør derforimødegås. Efter regeringens opfattelse giver udviklingen i profilen for ansøgere om humani-tær opholdstilladelse anledning til at revidere Integrationsministeriet praksis for vurdering aftilgængeligheden af behandlingsmuligheder i hjemlandet. Praksis bør justeres inden for ram-merne af den gældende lovgivning og Danmarks internationale forpligtelser. En revision afpraksis vil medvirke til at hindre, at det danske asylsystem bliver udnyttet af udlændinge, somikke har et asylretligt beskyttelsesbehov, men som ønsker at modtage en bedre – eller billige-re – behandling, end deres hjemland kan tilbyde.8.4.1. International ret og praksisDer er ikke efter de internationale konventioner og traktater en ret for udlændinge til at ophol-de sig i et land, hvor de pågældende ikke er statsborgere, alene med henvisning til at de på-gældende modtager eller ønsker at modtage f.eks. medicinsk behandling i dette land.EMRK indeholder i artikel 3 en bestemmelse om, at ingen må underkastes tortur og ellerumenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Denne bestemmelse er til tider ble-vet påberåbt som grundlag for, at afviste ansøgere om humanitær opholdstilladelse ikke kanudsendes til hjemlandet, hvis der ikke er behandlingsmuligheder dér svarende til de danske.EMRK artikel 3 indeholder et absolut forbud mod, at konventionsstaternes egne myndighederunderkaster individer inden for deres jurisdiktion tortur eller umenneskelig eller nedværdigen-

de behandling eller straf. Artikel 3 udelukker endvidere, at en udlænding kan udsendes til etland, hvor der er vægtige grunde til at antage, at den pågældende løber en reel risiko for atblive udsat for en sådan behandling. Derimod beskytter artikel 3 som udgangspunkt ikke modudsendelse af en udlænding med fysiske eller psykiske helbredsproblemer til et land med la-vere behandlingsstandard og/eller begrænsede behandlingsmuligheder, medmindre der fore-ligger exceptionelle omstændigheder.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har behandlet en række sager, hvor det harværet gjort gældende, at artikel 3 var til hinder for udsendelse i sådanne tilfælde. Domstolenhar imidlertid kun i en enkelt af disse sager,D mod Storbritannien, dom af 2. maj 1997,statu-eret krænkelse af EMRK artikel 3.DommenD mod Storbritanniener meget konkret begrundet. Sagen vedrørte en mand fra St.Kitts, der led af AIDS i terminalstadiet, for hvilket han modtog intensiv behandling i Storbritan-nien. Den type medicinsk behandling, som muligvis ville være tilgængelig i hans hjemland,kunne ikke dæmme op for de infektioner, som han måtte forventes at få som følge af manglenpå husly og passende diæt samt de dårlige helbreds- og sanitære forhold dér. Derudoverhavde manden ingen familiemedlemmer eller andet netværk i hjemlandet. Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol fandt under henvisning til de helt særlige omstændigheder (”ex-ceptional circumstances”) samt de tvingende humanitære hensyn (”compelling humanitarianconsiderations”), der forelå i sagen, at en udsendelse af manden ville udgøre umenneskeligbehandling i artikel 3’s forstand. Domstolen henviste særligt til, at en udsendelse ville forkortemandens allerede begrænsede levetid yderligere samt udsætte ham for akutte mentale ogpsykiske lidelser, hvorfor han ville dø under helt fortvivlende omstændigheder. Derudoverhenviste domstolen til, at manden ikke havde nogen form for familiemæssig, moralsk eller so-cial støtte i hjemlandet.Domstolen har i sin seneste dom på området,N mod Storbritannien,dom af 27. maj 2008,fastholdt sin restriktive praksis og fastlagt generelle retningslinjer for artikel 3’s anvendelses-område i denne type sager.Sagen omhandlede en kvinde fra Uganda, som ved indrejsen i Storbritannien i 1998 var alvor-ligt syg. Det blev konstateret, at hun var hiv-positiv, at hun havde udviklet to aids-relateredesygdomme, og at hendes immunforsvar var alvorligt svækket. Hun blev derfor sat i medicinskbehandling med det resultat, at hendes immunforsvar i 2005 fungerede næsten normalt.Menneskerettighedsdomstolen fandt ikke, at det ville være i strid med artikel 3 at udsendekvinden til Uganda, selv om det ville påvirke hendes livskvalitet og forventede levetid. Dom-stolen henviste til, at hun aktuelt ikke var alvorligt syg, og at såvel den hastighed, hvorvedhendes helbred ville blive svækket, som omfanget af den tilgængelige medicinske behandlingog støtte, herunder fra familiemedlemmer, var faktorer, der var behæftet med en vis grad afusikkerhed, især set i lyset af den konstante udvikling med hensyn til behandlingen af hiv ogaids.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol redegjorde i dommen også generelt for sinpraksis vedrørende udsendelse af personer, der lider af en alvorlig, naturligt forekommendefysisk eller psykisk sygdom, som kan medføre lidelser, smerte og forkortet levetid, og som

kræver specialiseret medicinsk behandling, der enten ikke er tilgængelig i hjemlandet ellerkun er tilgængelig mod en betydelig betaling.Domstolen udtalte, at udlændinge, der står over for udvisning, som udgangspunkt ikke har rettil ophold i en konventionsstat for dér at fortsætte med at modtage medicinsk, social eller an-den form for bistand, og at det forhold, at den pågældendes vilkår, herunder den forventedelevetid, vil blive væsentligt forringet eller forkortet i tilfælde af udsendelse, ikke i sig selv kanmedføre en krænkelse af artikel 3. Kun i exceptionelle tilfælde, hvor der er tvingende humani-tære modhensyn, kan det være i strid med artikel 3 at udsende en udlænding, der lider af enalvorlig fysisk eller psykisk sygdom, til et land, hvor der er dårligere behandlingsfaciliteter endi den relevante konventionsstat. I ovennævnteD mod Storbritannienbestod de exceptionelleomstændigheder i, at D var kritisk syg og døden nær, at han ikke kunne garanteres nogenbehandling eller omsorg i hjemlandet og ikke havde familie, der ville eller kunne tage sig afham.Fra Domstolens tidligere praksis kan bl.a. nævnesBensaid mod Storbritannien – dom af 6.februar 2001,som omhandlede en skizofren mand fra Algeriet, der modtog medicinsk be-handling for sin sygdom. De britiske myndigheder havde haft kontakt til en læge i Algeriet, derhavde oplyst, at den pågældende medicin var tilgængelig på et hospital 80 km fra mandenshjemby, at medicinen var gratis, hvis man var indlagt patient på hospitalet, og at det ellers varmuligt at få medicinudgifterne refunderet, hvis man var medlem af en offentlig sygeforsikring.Manden gjorde gældende, at han ikke havde tilstrækkelige økonomiske midler til at købe me-dicinen, og at det ville være nærmest umuligt for ham at nå til hospitalet uden bil, da han villeskulle rejse gennem områder præget af vilkårlig vold og terrorisme. Domstolen fastslog, at enudsendelse af manden ikke var i strid med artikel 3. Domstolen fremhævede, at der var til-gængelig medicinsk behandling i mandens hjemland, og at det forhold, at vilkårene for man-den var mindre favorable i hjemlandet end i Storbritannien ikke i sig selv kunne begrunde enartikel 3-forpligtelse. Domstolen fremhævede endvidere, at manden ikke havde godtgjort, athan var effektivt (”effectively”) afskåret fra at rejse til hospitalet, og at mandens anbringenderbl.a. om forværrelse af hans helbredstilstand i det væsentlige var spekulative.Som et yderligere eksempel på praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kansagenAmegnigan mod Holland – afgørelse af 6. februar 2001nævnes. Sagen vedrørte enHIV-smittet mand fra Togo. Ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger om behandlingsmu-lighederne i hjemlandet, var HIV-medicin i princippet tilgængelig på visse hospitaler, men ikkereelt tilgængelig for almindelige borgere, da den var meget dyr. I sagen blev bl.a. fremlagt læ-geerklæringer om, at mandens helbredstilstand hurtigt ville blive forværret, hvis hans medicin-ske behandling blev afbrudt. Domstolen afviste denne sag som åbenbart ugrundet i relation tilEMRK artikel 3 og lagde særligt vægt på, at medicinsk behandling i princippet var tilgængelig imandens hjemland, om end medicinen var meget dyr. Domstolen henviste endvidere til, atmanden ikke havde udviklet AIDS, at sygdommen således ikke var fremskreden eller i termi-nalstadiet, og at han havde nære familiemedlemmer i hjemlandet. Der forelå dermed ikke så-danne helt særlige (”exceptional”) omstændigheder, at der forelå en krænkelse af artikel 3..Praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol viser dermed klart, at en udlændingsom udgangspunkt ikke har adgang til ophold i en konventionsstat alene som følge af, at den

pågældende modtager eller har behov for at modtage medicinsk, social eller anden form forhjælp i staten, og at artikel 3 alene vil blive krænket, hvis der – som iD mod Storbritannien–konkret foreligger helt særlige omstændigheder samt tvingende humanitære hensyn.Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vil det derfor ikke være i stridmed artikel 3 at udsende en udlænding med fysiske eller psykiske helbredsproblemer til hjem-landet, hvis der er behandlingsmuligheder for vedkommendes sygdom dér, og der ikke fore-ligger exceptionelle omstændigheder. Dette gælder, uanset om behandlingsstandarden samtvilkårene for behandling i øvrigt i udlændingens hjemland er ringere end i konventionsstaten,og uanset om behandlingen i hjemlandet er forbundet med betydelige økonomiske omkost-ninger.8.4.2. Justering af Integrationsministeriets praksisRegeringen finder, at den danske praksis for vurdering af tilgængeligheden af behandlingsmu-ligheder i hjemlandet bør indrettes i overensstemmelse med praksis fra Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol.Integrationsministeriet vil derfor ændre sin nuværende praksis. Integrationsministeriet vil somhidtil i sager, hvor ansøgeren opfylder sygdomskriteriet og modtager behandling for sin lidel-se, undersøge, om den nødvendige behandling er tilgængelig i offentligt eller privat regi i an-søgerens hjemland. Viser undersøgelsen, at den nødvendige behandling er tilgængelig ihjemlandet, vil betingelserne for humanitær opholdstilladelse som udgangspunkt ikke væreopfyldt. Det vil normalt være uden betydning, om et givent præparat er tilgængeligt f.eks. i pri-vat regi mod egenbetaling, uanset egenbetalingens størrelse. Praksisændringen er dermed ioverensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som bl.a.udtalte i sagenAmegnigan mod Holland,at medicinsk behandling i princippet er tilgængelig,uanset om medicinen er meget dyr.Den ændrede praksis vil fortsat være i overensstemmelse med de grundlæggende kriterier formeddelelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, (sygdomskri-teriet og kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet), som beskrevet i Integra-tionsministeriets praksisnotat af 2. september 2008. Notatet er sendt til Integrationsudvalget(Folketingsåret 2007/2008, alm. del – bilag 171).Integrationsministeriet vil fortsat i helt ekstraordinære tilfælde – i overensstemmelse med DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstols praksis – meddele humanitær opholdstilladelse påtrods af oplysninger om, at der er behandlingsmuligheder i ansøgerens hjemland. Dette vilf.eks. være tilfældet, når behandlingsmulighederne og/eller forholdene i hjemlandet generelter så usikre og uforudsigelige, at en ansøger – som lider af en uhelbredelig sygdom i termi-nalstadiet – vil komme i en situation, der kan sidestilles med umenneskelig behandling. I så-danne helt særlige situationer vil tvingende humanitære hensyn – i overensstemmelse medDen Europæiske Menneskerettighedsdomstols domD mod Storbritannien– betyde, at derskal meddeles humanitær opholdstilladelse.

9. Skærpelse af bortfaldsreglerne ved genopdragelsesrejser og kommunernes pligt til at ind-berette om genopdragelsesrejser9.1. Forslag om at skærpe bortfaldsreglerne ved genopdragelsesrejserEfter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når udlændingen opgiversin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden-for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilla-delse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her ilandet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for lan-det i mere end 12 på hinanden følgende måneder.Hvis en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse, bort-falder opholdstilladelsen derfor i dag først, når der er tale om et ophold på mere end 6 måne-der, eller hvis bopælen opgives i Danmark.Det er Udlændingeservice, der træffer afgørelse vedrørende spørgsmålet om bortfald efterudlændingelovens § 17. Afgørelsen kan påklages til Integrationsministeriet, jf. udlændingelo-vens § 46, stk. 2. Hvis der er tale om en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelo-vens § 7 eller § 8 (asyl), kan afgørelsen indbringes for Flygtningenævnet, jf. § 53 a, stk. 2.Genopdragelsesrejser udgør et stort problem i hvert enkelt tilfælde, det sker. En genopdragel-sesrejse kan have meget alvorlige konsekvenser for det enkelte barn både under og efter op-holdet.Også genopdragelsesrejser af kortere varighed kan have alvorlige konsekvenser for et barn,herunder i forhold til barnets skolegang og dets sociale netværk i Danmark. Også genopdra-gelsesrejser på under 6 måneder kan således have væsentlig negativ betydning for børns in-tegration i det danske samfund.Regeringen ønsker at understrege over for forældre, der overvejer at sende et barn på gen-opdragelsesrejse, at dette ikke accepteres.Det foreslås derfor, som aftalt med Dansk Folkeparti den 15. marts 2010, at der indføres ensærlig bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter en opholdstilladelse bortfalder, hvis en min-dreårig udlænding i mere end 3 på hinanden følgende måneder har opholdt sig uden for lan-det på genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning for dets skole-gang og integration.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.9.2 Forslag om at skærpe kommunernes pligt til at indberette genopdragelsesrejserVed lov nr. 301 af 16. april 2006 blev der i udlændingelovens § 44 c indført en pligt for kom-munerne til at indberette sager til Udlændingeservice, hvor kommunerne har kendskab til eller

begrundet mistanke om, at børn sendes på genopdragelsesrejser eller andre længerevarendeudlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og integration.Af bemærkningerne til udlændingelovens § 44 c (Lovforslag nr. L 94 af 30. november 2005,side 12 f.) fremgår det bl.a., at bestemmelsen indebærer, at udlændingemyndighederne i hø-jere grad får kendskab til sager, hvor det kan komme på tale at anvende § 9, stk. 14, hvorefterbarnet ikke har krav på igen at blive meddelt opholdstilladelse her i landet, efter at barnets op-rindelige opholdstilladelse er bortfaldet som følge af et længerevarende udlandsophold.Det fremgår endvidere, at indberetning efter bestemmelsen normal vil forudsætte, at barnethar været ude af landet i en periode på mere end 6 måneder og som følge heraf ikke har del-taget i skolegang eller andre aktiviteter, som ville være en naturlig del af barnets integration iDanmark. Indberetningen vil give Udlændingeservice anledning til at overveje brugen af ud-lændingelovens regler om bortfald af opholdstilladelse.Indberetning til Udlændingeservice af sager om genopdragelsesrejser forudsætter således idag, at barnet har været ude af landet i mere end 6 måneder.I tilknytning til forslaget om, at en opholdstilladelse bortfalder, hvis en mindreårig udlænding imere end 3 på hinanden følgende måneder har opholdt sig uden for landet på genopdragel-sesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning for dets skolegang og integration, jf.afsnit 9.1., foreslås det, at kommunerne skal indberette sager om genopdragelsesrejser til Ud-lændingeservice, allerede når en mindreårig udlænding i mere end 3 måneder har opholdt siguden for Danmark på genopdragelsesrejse eller andet ophold af negativ betydning for deresskolegang og integration.Formålet med indberetningspligten er som i dag at understøtte, at Udlændingeservice fårkendskab til de tilfælde, hvor det som følge af en genopdragelsesrejse kan komme på tale atanvende udlændingelovens bortfaldsregler.Som det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 44c, er det Integrationsministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsens videregivelse af oplys-ninger til Udlændingeservice efter bestemmelsen som udgangspunkt vil have hjemmel i per-sondatalovens § 6, der angiver de omstændigheder, hvorunder behandling af personoplys-ninger må finde sted, da der som udgangspunkt alene vil være tale om oplysninger om, atbarnet har været ude af landet i længere tid. Herudover vil videregivelsen være nødvendig forUdlændingeservices anvendelse af de særlige udlændingeretlige regler med hensyn til gen-opdragelsesrejser.Videregivelsen vil således ikke være omfattet af persondatalovens § 7 om behandlingen afpersonfølsomme oplysninger eller § 8 om behandlingen af andre oplysninger om rent privateforhold.Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 c indebærer ikke, at Integrationsministeri-ets vurdering i forhold til persondatalovens bestemmelser om behandling af personoplysnin-ger, ændres.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27.10. Forslag om at skærpe selvforsørgelseskravet for den herboende person ved ægtefælle-sammenføringEfter udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt., skal familiesammenføring med en ægtefælle ellersamlever, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgø-rende taler derimod, betinges af, af den herboende person i 1 år forud for afgørelsen om op-holdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 365 af 6. juni 2002. Af bemærkningerne til bestemmel-sen (lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, side 32) fremgår det bl.a., at bestemmelsen skalvære med til at sikre, at udlændinge, der kommer til Danmark, er selvforsørgende. En herbo-ende persons mulighed for at bidrage positivt til en udenlandsk ægtefælles integration i detdanske samfund og på det danske arbejdsmarked vil normalt være størst, hvis den herboen-de selv er i arbejde og har været det igennem en periode.Det er regeringens opfattelse, at den herboende ægtefælles tilknytning til arbejdsmarkedet ogevne til selvforsørgelse ikke blot har betydning i forhold til den familiesammenførte ægtefælle,men har væsentlig betydning for hele familiens integration i og tilknytning til det danske sam-fund.En mindre stabil tilknytning til det danske arbejdsmarked vil i mange tilfælde kunne være ettegn på en mindre stabil evne til selvforsørgelse og en ringere mulighed for en vellykket inte-gration af den familiesammenførte ægtefælle og familien som helhed.Det bør derfor så vidt muligt sikres, at den herboende person har en stabil og længerevarendetilknytning til arbejdsmarkedet, forinden der gives tilladelse til familiesammenføring med enudenlandsk ægtefælle.Det foreslås på den baggrund, at betingelsen for ægtefællesammenføring om, at den herbo-ende ægtefælle som udgangspunkt ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpoli-tik eller integrationsloven i 1 år forud for afgørelsen om familiesammenføring, skærpes til 3 år.Dette skal være med til i højere grad at sikre, at familier, hvor en udenlandsk ægtefælle erkommet hertil ved familiesammenføring, er selvforsørgende og samtidig integreres i det dan-ske samfund.11. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslagets afsnit 3 om styrkede kontroltiltag, herunder registersamkøring, skønnes at in-debære merudgifter til etablering af it-understøttelse og kontrol.Den elektroniske kontrol på baggrund af samkøring af oplysninger fra udlændingemyndighe-dernes registre med CPR, indkomstregistret (eIndkomst), BBR skønnes at medføre et mer-

bevillingsbehov på ca. 11 mio. kr. til udvikling af den tekniske løsning. Omkostningerne ud-gør 7,2 mio. kr. i 2010, 3,3 mio. kr., i 2011, og 0,5 mio. kr. årligt i 2012 og 2013.Det skønnes, at der vil blive foretaget 30.000 elektroniske kontroller årligt. Ressourcebeho-vet til gennemførelse af kontrollerne skønnes at medføre merudgifter på 9,5 mio. kr. i 2010og 12,5 mio. kr. i 2011-2013 på Integrationsministeriets område.Meromkostningerne som følge af forslaget er indarbejdet på finansloven for 2010, jf. udlæn-dingeaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 6. november 2009.De nye regler for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. afsnit 4, skønnes at inde-bære en række administrative lettelser i kommunerne.I dag er tidsubegrænset opholdstilladelse normalt betinget af, at udlændingen har gennem-ført et introduktionsprogram eller et andet tilsvarende forløb. Det betyder bl.a., at kommu-nerne skal udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet tilbrug for Udlændingeservices behandling af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladel-se. Med ændringen af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skalkommunerne ikke længere udarbejde status for udlændinge, der ønsker at søge om tids-ubegrænset opholdstilladelse. Forslaget skønnes således at indebære en besparelse forkommunerne på 1,6 mio. kr. i 2010 og 2,2 mio. kr. årligt fra 2011 og frem.Nye regler for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse vil herudover betyde en admini-strativ lettelse for kommunerne, idet regelændringen betyder, at der ikke længere skal fore-tages registrering af fravær fra danskuddannelse og aktive tilbud i integrationsperioden, jf.forslag til lov om ændring af integrationsloven som følge af afbureaukratisering, der er frem-sat samtidig med dette forslag.På Udlændingeservices område forventes ophævelsen af overgangsbestemmelser at lettesagsbehandlingen. Ved sagsbehandling efter de nuværende regler skal det således indled-ningsvis vurderes, efter hvilket lovgrundlag sagen skal behandles. Dette vil ikke være nød-vendigt fremover, hvor det afgørende alene er, om ansøgningen er indgivet efter lovforsla-gets fremsættelse.Det vurderes modsat, at de forslåede krav om 4 års opholdstilladelse vil medføre en umid-delbar forøgelse af antallet af ansøgninger.Det fremgår af lovforslaget, at der skal afvises i højere grad end efter de nuværende regler.Dette vil kunne medføre, at der i højere grad end tidligere vil komme gentagne ansøgningerfra samme person.De ufravigelige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse kombineret medstikprøvekontrol af oplysninger om eksempelvis gæld til det offentlige skønnes samlet set atindebære en større ressourcemæssig belastning i forbindelse med behandlingen af sagerne.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes samlet set at indebære meromkostnin-ger til lønsum på 1,8 mio. kr., i 2011, 1,5 mio. kr., i 2012 og 1,2 mio. kr. årligt i 2013 og frem.Forslaget om indsats mod studerende, der arbejder ulovligt, jf. afsnit 5, forslaget om skær-pede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet ogopsættende virkning m.v., jf. afsnit 6, og forslaget om inddragelse af opholdstilladelse med-delt efter § 7(asyl) ved indrejse i hjemlandet, jf. afsnit 7, skønnes samlet set at indebæremeromkostninger på 0,7 mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. til lønsum, i 2010 og 1,6 mio. kr., heraf1,2 mio. kr. til lønsum, årligt i 2011 og frem.Forslaget om kvalitetssikring af lægelige oplysninger i sager om humanitær opholdstilladel-se, jf. afsnit 8, skønnes at indebære en forkortelse af sagsbehandlingstiden og dermed op-holdstiden i centersystemet i visse sager. Den samlede besparelse skønnes at udgøre 0,5mio. kr. årligt i 2010 og frem.Forslaget om skærpelse af kommunernes pligt til at indberette om genopdragelsesrejser, jf.afsnit 9, og forslaget om at skærpe selvforsørgelseskravet for den herboende person vedægtefællesammenføring, jf. afsnit 10, skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser fordet offentlige.12. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.13. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.14. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.15. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder forslag om skærpelse af udvisningsreglerne. Med hensyn til udvis-ning af EU-borgere henvises der til afsnit 2.1.1.3. Lovforslaget indeholder også forslag omregistersamkøring. EU-retten forbyder systematisk kontrol, og der vil derfor kun blive sam-kørt oplysninger vedrørende et mindre antal sager, der er omfattet af EU-reglerne om rettentil fri bevægelighed for personer, svarende til stikprøvekontrol, jf. afsnit 3.1.4.16. Hørte myndigheder m.v.ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisati-on, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Bygge-,Anlægs- og Trækartellet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns vilkår, Central-organisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederiforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DanskForfatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Mis-sionsråd, Dansk PEN, Dansk Psykolog Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiver-forening, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervssko-

ler – Lederne, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Universiteter, Da-tatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Ka-tolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Dokumentations-og Rådgivnings- centret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-styrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Fyn-Vejle, ErhvervsakademiMidtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Nordøst, Erhvervsakademi Sjæl-land, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, Er-hvervsakademiet Copenhagen Business, 3 F, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygt-ningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Funktio-nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut(Grønlands Landsstyre), Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, Hånd-værksrådet, ICORN, Institut for Menneskerettigheder, Journalistforbundet, Kirkernes Integra-tionstjeneste, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Tje-nestemænd og Overenskomstansatte, Kunststyrelsen, Københavns Erhvervsakademi, Kø-benhavns Tekniske Skole, Landbrugsraadet, Landsforeningen Adoption & Samfund, Lands-foreningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsor-ganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, NielsBrock, Politiforbundet i Danmark, Professionshøjskolernes rektorkollegium, Præsidenten forVestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retslægerådet, RetspolitiskForening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Samarbejdsgruppen om Børne-konventionen, samtlige byretter, Statens Kunstråd, Sundhedskartellet, Trykkefrihedsselska-bet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR og Ægteskab uden grænser.17. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiskeForslaget skønnes at indebære be-konsekvensersparelser for kommunerne grundetfor det offentlige administrative lettelser svarende til1,6 mio. kr. i 2010 og 2,2 mio. kr. år-ligt fra 2011 og frem, jf. afsnit 11ovenfor.Negative konsekvenser/merudgifterForslaget skønnes, udover de påfinansloven for 2010 afsatte bevil-linger, at indebære meromkostnin-ger på Udlændingeservices områdepå 0,2 mio. kr. i 2010, 2,9 mio. kr. i2011, 2,6 mio. kr. i 2012 og 2,3 mio.kr. årligt i 2013 og frem, jf. afsnit 11ovenfor.Forslaget skønnes samlet set at in-debære yderligere administrativesagsgange for Udlændingeservice iforbindelse med bl.a. ansøgningerom tidsubegrænset opholdstilladel-se og gennemførelsen af stikprøve-kontrol m.v., jf. afsnit 11 ovenfor.Ingen

Til nr. 1Efter den foreslåede ændring af§ 9, stk. 5, 1. pkt.,skal opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9, stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiensenhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person i 3 år forud for afgø-relsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller inte-grationsloven.Forslaget indebærer, at det gældende krav om 1 års selvforsørgelse forhøjes til 3 år.Den 3-årige periode regnes – på samme måde som den 1-årige periode i dag – 3 år forudfor det tidspunkt, hvor Udlændingeservice træffer afgørelse om ægtefællesammenføring.Det vil fortsat være den herboende person, der til brug for Udlændingeservices afgørelse ien sag om ægtefællesammenføring skal indhente en erklæring fra kommunen om, at denherboende ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Er-klæringen vil efter den foreslåede ændring skulle gå ud på, om den herboende har modtagethjælp i 3 år forud for erklæringens underskrivelse.Hvis den herboende inden for den 3-årige periode har modtaget hjælp efter aktivloven ellerintegrationsloven, skal kommunens erklæring indeholde oplysninger om karakteren og om-fanget af den ydede hjælp.Det vil fortsat være Udlændingeservice, der på baggrund af erklæringen fra kommunen vur-derer, om den herboende i perioden på 3 år forud for afgørelsen har modtaget hjælp, derkan være til hinder for ægtefællesammenføring.Den 3-årige periode omfatter som hidtil ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindrebeløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der måsidestilles med løn eller pension eller træde i stedet herfor, jf. herved udlændingelovens § 9,stk. 5, 3. pkt.Der vil kunne bortses fra betingelsen om, at den herboende ikke må have modtaget hjælpefter aktivloven eller integrationsloven i en periode på 3 år forud for afgørelsen om ægtefæl-lesammenføring, hvis ganske særlige grunde taler herfor. Dette vil alene være tilfældet, hvisægtefællesammenføring skal tillades som følge af Danmarks internationale forpligtelser.

Til nr. 2Efter den foreslåede nye affattelse af§ 9, stk. 18, 1. pkt.,kan ansøgning om opholdstilladel-se efter udlændingelovens § 9, stk. 1, kun indgives her i landet, hvis udlændingen opholdersig i Danmark i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b (visumfrit ophold eller ophold med visum) eller § 5,stk. 2, eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvisingen særlige grunde taler herimod.Med den foreslåede bestemmelse fastholdes det, at en ansøgning om opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9, stk. 1, som udgangspunkt skal indgives i udlandet.Det fastholdes også, at en udlænding, der opholder sig lovligt i Danmark på grundlag af enopholdstilladelse, normalt kan indgive ansøgning om familiesammenføring under opholdether i landet.En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., harfået tillagt en klage opsættende virkning, stilles på samme måde og har derfor samme ad-gang til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, så længeklagen ikke er afgjort (og stadfæstet). Dette gælder ikke for udlændinge, som ikke er omfat-tet af 7 dages reglen, selvom klagen er tillagt opsættende virkning som følge af konkreteomstændigheder i sagen. De vil således som hidtil normalt ikke kunne indgive en eventuelny ansøgning om opholdstilladelse, mens klagen behandles.Det fastholdes endvidere, at en ansøgning fra en udlænding, der opholder sig lovligt i Dan-mark på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, som ud-gangspunkt kan indgives efter indrejse her i landet.Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive en ansøgning her i landet,kan bl.a. være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blivemeddelt opholdstilladelse, eller hvis udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der an-søges om. F.eks. vil en udlænding, som har fået afslag på ægtefællesammenføring, ikkekunne indrejse på visum og på ny indgive ansøgning om ægtefællesammenføring, medmin-dre det eller de forhold, som begrundede afslaget på ansøgningen, har ændret sig eller ud-viklet sig på en sådan måde, at der er grundlag for igen at vurdere sagen.Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt som hidtil indgå,om det må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under den pågæl-dendes lovlige ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.Som i dag vil det endvidere fortsat gælde, at ansøgningen skal være vedlagt de dokumenterog indeholde de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kanmeddeles, jf. bestemmelsen i udlændingelovens § 9 g, stk. 1, om afvisning af utilstrækkeligeansøgninger om familiesammenføring. En ansøgning som ikke er fuldt oplyst, vil derfor nor-malt skulle afvises, uanset udlændingen opholder sig lovligt i Danmark på grundlag af et vi-sum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne.

Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en andenansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning kun indgives, hvis Dan-marks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk.18, 2. pkt.Den foreslåede bestemmelse indebærer en skærpelse af den gældende ordning, hvorefterganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, kan bevirke, at en ansøgningom familiesammenføring kan indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold imedfør af et visum eller en opholdstilladelse eller i medfør af EU-reglerne.Forslaget indebærer, at en udlænding, som har ulovligt ophold, kun kan indgive ansøgningher i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Der vil således ikkevære andre grunde, som kan begrunde ansøgningens indgivelse i Danmark.Det samme gælder med hensyn til udlændinge, som har fået fastsat en udrejsefrist, og somønsker at indgive ansøgning. Selvom udrejsefristen ikke er udløbet, kan ansøgning kun ind-gives her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.Tilsvarende gælder for udlændinge, som har en anden ansøgning om opholdstilladelse un-der behandling, uanset at denne ansøgning er tillagt opsættende virkning. F.eks. vil en ud-lænding, som har ret til at opholde sig her i landet under behandlingen af en ansøgning omopholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kun kunne indgive ansøgning om ægtefæl-lesammenføring under behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse på baggrund afbeskæftigelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.Med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgningskal tillades indgivet, sigtes navnlig til EMRK artikel 8 om hensynet til familiens enhed.Udlændingeservice vil således vurdere, om sagens oplysninger umiddelbart tyder på, at det-te hensyn skal bevirke, at ansøgningen skal tillades indgivet. Det kan f.eks. være oplysnin-ger om, at den herboende har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) og derforikke kan tage ophold i sit hjemland.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.1.2.En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter stk. 1 skal indgives førtilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. den foreslåedebestemmelse i§ 9, stk. 18, 3. pkt.Hvis ansøgningen ønskes indgivet efter, at opholdstilladelsen er udløbet – hvor udlændingenikke længere har lovligt ophold – kan ansøgningen således kun tillades indgivet her i landet,hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. den foreslåede bestemmelse i §9, stk. 18, 2. pkt.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.1.3.

Til nr. 3Efter de foreslåede bestemmelser i§ 9 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.,kan ansøgning om opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, kun indgives her i landet, hvis ud-lændingen opholder sig i Danmark i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b (visumfrit ophold eller opholdmed visum) eller § 5, stk. 2, eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelseefter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Det samme gælder, hvis udlæn-dingen har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning medhensyn til udrejsefristen.Der er tale om en præcisering af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk.4.Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 1. pkt., fastholdes det således, at en ud-lænding, der opholder sig lovligt i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum el-ler et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne normalt kan indgive ansøgning om op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, under opholdet her i landet.En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., harfået tillagt en klage opsættende virkning, stilles på samme måde og har derfor samme ad-gang til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og6, så længe klagen ikke er afgjort (og afgørelsen stadfæstet).Medmindre særlige grunde taler imod, jf. nedenfor, vil dette også gælde for udlændinge, somikke er omfattet af 7 dages reglen, men hvor klagen er tillagt opsættende virkning som følgeaf konkrete omstændigheder i sagen.Tilsvarende vil det efter forslaget som hidtil gælde, at en udlænding, der har fået tillagt enanden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter udlændinge-lovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, under opholdet her i landet, medmindre særlige grunde ta-ler derimod. Det gælder alle ansøgninger, der er tillagt opsættende virkning, herunder an-søgninger om asyl.Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan som hidtilvære, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilla-delse. Ansøgningen skal således afvises, hvis udlændingen klart ikke er kvalificeret til detjob, der henvises til i ansøgningen, eller der i øvrigt er grund til at antage, at aftalen eller til-buddet er proforma. Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgerenallerede har fået afslag på det, der ansøges om. F.eks. vil det tale imod at tillade en ansøg-ning om opholdstilladelse på baggrund af positivlisten indgivet, hvis ansøgeren tidligere ermeddelt afslag under henvisning til manglende autorisation, og ansøgeren fortsat ikke haropnået den fornødne autorisation. En udlænding, som har fået afslag på en ansøgning omopholdstilladelse efter beløbsordningen, og hvor lønnen siden er forhøjet, således at denoverstiger mindstebeløbet, vil derimod som udgangspunkt kunne indgive en ny ansøgning –forudsat, at der ikke er tale om, at jobtilbuddet er proforma.

Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt indgå, om det måanses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under det lovlige ophold eller iumiddelbar forlængelse heraf.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 a, stk. 4, 3. pkt.,kan ansøgning ikke indgives her ilandet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået fastsat en udrejsefrist.Der er tale om en skærpelse.Den foreslåede bestemmelse er absolut og betyder, at der ikke længere vil være nogle sær-lige grunde, der vil kunne bevirke, at en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af be-skæftigelse kan indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fåetfastsat en udrejsefrist.Den foreslåede bestemmelse i§ 9 a, stk. 4, 4. pkt.,hvorefter ansøgning om opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, kun kan indgives af en udlænding, der opholdersig her i landet, svarer til den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt.Efter forslaget til§ 9 a, stk. 4, 5. pkt.,afvises en ansøgning efter udlændingelovens § 9 a,stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse omnægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9eller 9 b-9 e.Forslaget indebærer, at der ikke længere vil kunne være nogle ganske særlige grunde, dervil kunne bevirke, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,nr. 5, der søges indgivet senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om næg-telse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller9 b-9 e, tillades indgivet.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.1.2.En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter stk. 2 skal indgives førtilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. den foreslåedebestemmelse i§ 9 a, stk. 4, 6. pkt.Hvis ansøgningen ønskes indgivet efter, at opholdstilladelsen er udløbet af tilladelsen – hvorudlændingen ikke længere har lovligt ophold – kan ansøgningen således ikke indgives her ilandet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.1.3.Til nr. 4Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at det på-hviler en udlænding, som søger om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, at frem-

lægge fornøden dokumentation for sine helbredsforhold. Det er endvidere en betingelse, athelbredsoplysningerne er udarbejdet af en lægefagligt uddannet person. I dag vil en udlæn-ding, der henviser til alvorlig fysisk eller psykisk sygdom som begrundelse for sin ansøgningom humanitær opholdstilladelse, men som ikke efter anmodning fra Integrationsministerietfremlægger fornøden dokumentation herfor, således blive meddelt afslag på ansøgningenmed henvisning til udlændingelovens § 40.Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 b, stk. 3, præciseres det, at en ud-lænding, der ansøger om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, skal fremlæggenødvendig lægelig dokumentation for sine helbredsforhold. Listen over nødvendige lægeligeoplysninger i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, der er optrykt som bi-lag 1 til lovforslaget, er således et udtryk for de helbredsoplysninger, der allerede i dag nor-malt er nødvendige for Integrationsministeriets vurdering af, om sygdomskriteriet for medde-lelse af humanitær opholdstilladelse er opfyldt.Hvis en ansøger fremlægger lægelig dokumentation, der indeholder oplysninger om alle li-stens punkter, vil sagen normalt være tilstrækkeligt oplyst til, at ministeriet kan træffe afgø-relse. I særlige tilfælde, f.eks. hvor en sygdom er af meget speciel karakter, kan det imidler-tid – uanset at alle punkter er belyst – være nødvendigt at bede ansøgeren om at fremlæggesupplerende lægelige oplysninger.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgninger om helbredsbetinget humanitæropholdstilladelse – som i dag – vil blive afslået, hvis ansøgeren ikke fremlægger nødvendigdokumentation for sine helbredsforhold.Hvis de fremlagte oplysninger udgør den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation foransøgerens helbredsforhold – selvom det ikke er alle punkterne på listen, der er belyst – vilsagen kunne afgøres på dette grundlag, herunder med meddelelse af opholdstilladelse.Når Integrationsministeriet i dag modtager en førstegangsansøgning, en forlængelsesan-søgning eller en genoptagelsesanmodning om humanitær opholdstilladelse, vurderer mini-steriet, om der kan træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, eller om der er behov forat bede ansøgeren om at fremlægge yderligere oplysninger.Efter praksis meddeles der afslag på humanitær opholdstilladelse uden først at anmode om(yderligere) helbredsmæssige oplysninger både i førstegangssager og i genoptagelsessa-ger, hvor der ikke i sagen er tegn på, at ansøgeren lider af en sygdom eller opfylder betin-gelserne for humanitær opholdstilladelse på anden vis. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvor enansøgning alene indeholder en tilkendegivelse af, at der søges om humanitær opholdstilla-delse, hvor der ikke til støtte for ansøgningen er anført noget om, på hvilket grundlag der øn-skes humanitær opholdstilladelse, og hvor sagens akter – herunder asylsagens akter – ikkeindeholder oplysninger om, at ansøgeren lider af en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Så-danne sager vil fortsat blive behandlet, uden at ansøgeren vil blive anmodet om at fremlæg-ge lægeoplysninger i overensstemmelse med listen.I dag sender ministeriet i de sager, som ikke kan afgøres straks, et kvitteringsbrev til ansø-

geren som bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Hvis der er behov for (yderligere)lægelige oplysninger i sagen, anmodes ansøgeren om inden for en frist på normalt 14 dageat fremlægge disse. I sådanne sager vil listen over de nødvendige lægeoplysninger, jf. lov-forslagets bilag 1, fremover blive vedlagt kvitteringsbrevet til ansøgeren, som samtidig vil bli-ve bedt om at fremlægge lægeoplysninger i overensstemmelse med punkterne på listen. Detvil desuden fremgå af brevet, at ansøgerens helbredsforhold som udgangspunkt alene vilblive anset for at være tilstrækkeligt dokumenteret, hvis alle punkterne på listen bliver belystaf de lægeoplysninger, som den pågældende fremlægger til sin sag. Det vil ligeledes fremgåaf brevet, at ansøgningen vil kunne afslås, hvis de nødvendige lægeoplysninger ikke frem-lægges. Som hidtil vil det være ansøgerens ansvar at fremlægge nødvendig dokumentationfor ansøgningen, herunder at gøre sin læge bekendt med listen, hvis ansøgeren ønsker enspecifik lægeerklæring eller udtalelse udarbejdet til brug for sagen.Ansøgere om humanitær opholdstilladelse vil som i dag få en frist på normalt 14 dage til atfremlægge de nødvendige lægeoplysninger.Ansøgere, der henviser til alvorlig fysisk eller psykisk sygdom som begrundelse for en an-søgning om humanitær opholdstilladelse, men som ikke efter anmodning fra Integrationsmi-nisteriet fremlægger fornøden dokumentation herfor, vil blive meddelt afslag på ansøgningenmed henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 b, stk. 3.Hvis en ansøger fremlægger helbredsmæssige oplysninger, der er ufyldestgørende, og an-søgeren ikke har fremlagt anden form for lægelig dokumentation, vil Integrationsministerietsom hidtil konkret vurdere, om der skal anmodes om supplerende lægelige oplysninger, ellerom de fremlagte oplysninger udgør et tilstrækkeligt afgørelsesgrundlag. Om dette er tilfæl-det, vil afhænge af, om de fremlagte lægeoplysninger belyser udlændingens helbredsforholdi nødvendigt omfang.Punkterne på listen over nødvendige lægelige oplysninger skal belyses i alle typer af sagervedrørende humanitær opholdstilladelse, hvor lægelig dokumentation udgør afgørelses-grundlaget, dvs. både førstegangsansøgninger, genoptagelsesanmodninger og sager omforlængelse af en allerede meddelt humanitær opholdstilladelse.Eventuelle omkostninger forbundet med fremlæggelse af de nødvendige lægeoplysninger vil– som i dag – skulle afholdes af ansøgeren, jf. udlændingelovens § 40, stk. 2.Til nr. 5Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 c, stk. 5, 1. pkt.,kan ansøgning om opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 4, kun indgives her i landet, hvis udlændingen op-holder sig i Danmark i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b (visumfrit ophold eller ophold med visum)eller § 5, stk. 2, eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f,og hvis ingen særlige grunde taler herimod.Det fastholdes med bestemmelsen, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9 c, stk. 1 eller 4, som udgangspunkt skal indgives fra hjemlandet.

Der er tale om en kodificering af praksis, hvorefter en udlænding, der opholder sig lovligt iDanmark på grundlag af en opholdstilladelse eller et visum m.v. normalt kan indgive ansøg-ning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 eller 4, under sit ophold her i landet.En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., harfået tillagt en klage opsættende virkning, stilles på samme måde og har derfor samme ad-gang til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 eller 4, sålænge klagen ikke er afgjort (og afgørelsen stadfæstet). Dette gælder ikke for udlændinge,som ikke er omfattet af 7 dages reglen, selvom klagen er tillagt opsættende virkning somfølge af konkrete omstændigheder i sagen. De vil således som hidtil normalt ikke kunne ind-give en eventuel ny ansøgning om opholdstilladelse, mens klagen behandles.Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive ansøgning her i landet, kansom hidtil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blivemeddelt opholdstilladelse. Det samme gælder, hvis udlændingen allerede er meddelt afslagpå det, der ansøges om. F.eks. vil en udlænding, som har fået afslag på en ansøgning omopholdstilladelse som studerende med henvisning til, at uddannelsen ikke er godkendt, ikkekunne indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse som studerende ved samme studium.Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt som i dag indgå,om det må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under den pågæl-dendes lovlige ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.Efter forslaget til§ 9 c, stk. 5, 2 pkt.,kan en ansøgning efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4(friby-ordningen) ikke indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller harfået fastsat en udrejsefrist. Det samme gælder, hvis udlændingen allerede har en anden an-søgning om opholdstilladelse under behandling.Den foreslåede bestemmelse er absolut og betyder, at der ikke længere vil være nogle sær-lige grunde, der vil kunne bevirke, at en ansøgning om opholdstilladelse efter friby-ordningenkan indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrej-sefrist eller har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 c, stk. 5, 3. pkt.,kan en ansøgning efter udlændinge-lovens § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde) kun indgives, hvis Danmarks internationale for-pligtelser kan tilsige det, i tilfælde hvor udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået fast-sat en udrejsefrist. Det samme gælder, hvis udlændingen allerede har en anden ansøgningom opholdstilladelse under behandling.Den foreslåede bestemmelse indebærer en skærpelse af den gældende ordning, hvorefterganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, kan bevirke, at en ansøgningefter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan indgives her i landet, hvis udlændingen ikke harlovligt ophold i medfør af et visum eller en opholdstilladelse eller i medfør af EU-reglerne.

Udover udlændinge, der ikke opholder sig lovligt her i landet, kan udlændinge, der har fåeten afgørelse med en udrejsefrist, således kun indgive ansøgning om opholdstilladelse, hvisDanmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Det gælder, selvom udrejsefristen ikkeer udløbet.Tilsvarende gælder for udlændinge, som har en anden ansøgning om opholdstilladelse un-der behandling, uanset at denne ansøgning er tillagt opsættende virkning. F.eks. vil en ud-lænding, som har ret til at opholde sig her i landet under behandlingen af en ansøgning omopholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kun kunne indgive ansøgning om ægtefæl-lesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under behandlingen af ansøgningenom opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, hvis Danmarks internationale forpligtel-ser kan tilsige det.Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.1.2., og til bemærkninger-ne til § 1, nr. 2.En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1 eller 4, skalindgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf.den foreslåede bestemmelse i§ 9 c, stk. 5, 4. pkt.Hvis en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, øn-skes indgivet efter, at opholdstilladelsen er udløbet – hvor udlændingen ikke længere harlovligt ophold – kan ansøgningen kun indgives her i landet, hvis Danmarks internationaleforpligtelser kan tilsige det, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 5, 2. pkt.En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 4, kan ikkeindgives efter, at opholdstilladelsen er udløbet, fordi udlændingen ikke længere har lovligtophold, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 5, 3. pkt.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.1.3.Til nr. 6Den foreslåede affattelse af§ 9 f, stk. 1-6,er af teknisk karakter. Ved lovforslag nr. L 87 af10. december 2009 – der efter forslaget skal træde i kraft den 1. maj 2010 – foreslås derindsat et nyt stk. 4 i § 9 f, hvorved de gældende bestemmelser i stk. 4-6 bliver til stk. 5-7. Aftekniske grunde foreslås hele bestemmelsen i § 9 f affattet ved nærværende lovforslag, så-ledes at forslaget til stk. 4 svarer til stk. 4 som foreslået ved L 87, og de foreslåede bestem-melser i stk. 1-3 og 5 og 6 svarer til de gældende bestemmelser i stk. 1-5.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 f, stk. 7, 1. pkt.,kan ansøgning om opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 f, stk.1, kun indgives her i landet, hvis udlændingen opholder sigi Danmark i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b (visumfrit ophold eller ophold med visum) eller § 5, stk.2, eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingensærlige grunde taler herimod.

Det fastholdes med bestemmelsen, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9 f som udgangspunkt skal indgives fra hjemlandet.Som hidtil kan en udlænding, der opholder sig lovligt i Danmark på grundlag af en opholdstil-ladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, normalt indgive an-søgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f under ophold her i landet.En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., harfået tillagt en klage opsættende virkning, stilles på samme måde og har derfor samme ad-gang til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 f, så længe klagenikke er afgjort (og afgørelsen stadfæstet). Dette gælder ikke for udlændinge, som ikke er om-fattet af 7 dages reglen, selvom klagen er tillagt opsættende virkning som følge af konkreteomstændigheder i sagen. De vil således som hidtil normalt ikke kunne indgive en eventuelny ansøgning om opholdstilladelse, mens klagen behandles.Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive en ansøgning her i landet,kan være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive med-delt opholdstilladelse, eller hvis udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der ansøgesom. Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt indgå, omdet må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under den pågældendeslovlige ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået fastsat en udrejsefrist, kan en ansøg-ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f ikke indgives her i landet. Det sam-me gælder, hvis udlændingen allerede har en ansøgning om opholdstilladelse under be-handling.Bestemmelsen er absolut, og der vil således ikke længere være nogen særlige grunde, derkan bevirke, at en ansøgning tillades indgivet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold ellerhar fået fastsat en udrejsefrist. Tilsvarende gælder med hensyn til udlændinge, der har enanden ansøgning om opholdstilladelse under behandling.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.1.2.En ansøgning om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, der er meddelt efterstk. 1, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligtophold, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 9 f, stk. 7, 3. pkt.En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, kan ikkeindgives efter, at opholdstilladelsen er udløbet, fordi udlændingen ikke længere har lovligtophold, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 7, 2. pkt.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.1.3.

Til nr. 7Den foreslåede bestemmelse i§ 11angår navnlig de betingelser, en udlænding skal opfyldefor at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.Efter den foreslåede affattelse af § 11 videreføres bestemmelserne i udlændingelovens § 11,stk. 1 og 2. Bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 11, videreføres i forslaget til stk. 9,mens de gældende bestemmelser i § 11, stk. 3-6, 9 og 10 og 12, ophæves.Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 12, der foreslås ophævet, inde-holder en bemyndigelse for integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om tids-ubegrænset opholdstilladelse. Forslaget om at ophæve bestemmelsen er begrundet i, at derefter indførelsen af det nye pointsystem, som består af objektivt konstaterbare krav, ikkelængere er behov for at fastsætte nærmere regler.Udlændingelovens § 11, stk. 7, videreføres i forslaget til § 11, stk. 4, nr. 2, dog således at enudlænding ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømtubetinget straf af fængsel i 1 år og 6 måneder eller mere eller idømt anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, derville have medført en straf af denne varighed, og således at dette gælder, uanset hvilken ty-pe kriminalitet udlændingen er dømt for. Udlændingelovens § 11, stk. 8, videreføres i forsla-get til § 11, stk. 7.Der henvises til afsnit 4.2.1.2.Den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens § 11 indebærer, at meddelelse af tids-ubegrænset opholdstilladelse betinges af, at udlændingen har opnået mindst 100 point efteret pointsystem, der består af en række ufravigelige betingelser, en betingelse om medbor-gerskab og en række supplerende integrationsrelevante kriterier.Afgørelsen af, om en udlænding kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse skal som idag i alle sager træffes af Udlændingeservice med klageadgang til Integrationsministeriet, jf.udlændingelovens § 46.Meddeles der afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi en eller flere af betingelserneikke er opfyldt, vil der kunne meddeles fortsat tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis betingel-serne for at forlænge opholdstilladelsen er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 1,meddeles opholdstilladelse efter udlændinge-lovens §§ 7-9 f med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her ilandet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 2,forlænges en tidsbegrænset opholdstilladelsemeddelt med mulighed for varigt ophold efter ansøgning, medmindre der er grundlag for atinddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19.

De foreslåede bestemmelser er identiske med de gældende bestemmelser i udlændingelo-vens § 11, stk. 1 og 2, og forudsættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 3,kan der, medmindre der er grundlag for at ind-drage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19, efter ansøgning meddeles tidsube-grænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har opnået mindst 100 point efterreglerne i § 11, stk. 4-5, heraf 70 point efter stk. 4, 15 point efter stk. 5, og 15 point efter stk.6, jf. dog stk. 10-12.Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse forudsætter en udtrykkelig ansøgning her-om, og en udlænding vil tidligst kunne søge om tidsubegrænset opholdstilladelse fra det fyld-te 18. år.Efter forslaget til§ 11, stk. 4,opnår udlændingen 70 point, hvis en række ufravigelige betin-gelser er opfyldt:Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 4, nr. 1,er det en ufravigelig betingelse, at ud-lændingen lovligt har boet her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode har haft opholds-tilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 e. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter udlæn-dingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fastsamlivsforhold, anses denne betingelse kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt pågrundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold. En udlænding med opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsva-rende gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning.Forslaget indebærer, at der ikke kan undtages fra den tidsmæssige betingelse. Alle udlæn-dinge skal således som udgangspunkt have haft 4 års lovligt ophold for at kunne få tidsube-grænset opholdstilladelse. Dette gælder dog ikke udlændinge, der tilhører det danske min-dretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der hardanske forældre, og udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, jf.forslaget til § 11, stk. 11, og bemærkningerne hertil.Efter udlændingelovens § 27, stk. 1, skal 4 års perioden regnes fra tidspunktet for udlændin-gens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet heri landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelsernefor opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.Med hensyn til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.1 eller 2 (asyl), skal 4 års perioden regnes fra tidspunktet for den første meddelelse af op-holdstilladelsen.Den tidsmæssige betingelse kan som udgangspunkt både opfyldes, hvis udlændingen harhaft opholdstilladelse efter samme bestemmelse i hele perioden – f.eks. som arbejdstagerefter udlændingelovens § 9 a – og hvis udlændingen skifter opholdsgrundlag under sit op-hold her i landet. Sidstnævnte kan f.eks. være tilfældet, hvis en udlænding først har haft op-

holdstilladelse som studerende efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og efter endt studiumfår opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved § 9 a. Der stilles ikke i den for-bindelse betingelser til beskæftigelsens karakter. Det kan endvidere være tilfældet, hvis enudlænding først har haft opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens §9, stk. 1, nr. 1, og efterfølgende får asyl, jf. § 7.En udlænding, som er familiesammenført med en herboende ægtefælle eller samlever efterudlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan dog kun opfylde den tidsmæssige betingelse ved étog samme ægteskab eller samlivsforhold. Bliver den pågældende skilt og gift på ny, starteropgørelsen af den tidsmæssige betingelse forfra.Ved opgørelsen af perioden på 4 år skal perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden forlandet fratrækkes, medmindre udlændingen er udstationeret eller ansat i udlandet for ellerhos en virksomhed, institution eller organisation eller for danske myndigheder, eller der ertale om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med ferie. Tilsvarende gælder for ægte-fæller og børn til udlændinge, der udstationeres eller ansættes i udlandet, hvis ægtefællenog børnene bosætter sig sammen med udlændingen i udlandet.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 4, nr. 2,er det en ufravigelig betingelse, at ud-lændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-trædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.Forslaget indebærer, at der ikke længere skelnes mellem de kriminalitetsformer, der ernævnt i den gældende udlændingelovs § 11, stk. 7, (kriminalitet begået efter visse bestem-melser i lov om euforiserende stoffer, straffeloven og udlændingeloven) og andre former forkriminalitet, ligesom grænsen for hvornår man udelukkes fra at få tidsubegrænset opholdstil-ladelse, sættes ned fra ubetinget straf af mindst 2 års fængsel til ubetinget straf af mindst 1år og 6 måneders fængsel.Det afgørende for, om en udlænding udelukkes fra at få tidsubegrænset opholdstilladelsesom følge af kriminalitet er således, om udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 1 årog 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighedfor frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varig-hed. Dette gælder uanset, hvilken type kriminalitet udlændingen er dømt for. Se dog be-mærkningerne til den foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, nr. 3, for så vidt angår overtrædel-ser af straffelovens kapitel 12 eller 13.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 4, nr. 3,er det en ufravigelig betingelse, at ud-lændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straf-felovens kapitel 12 eller 13.Forslaget indebærer, at en udlænding, som idømmes ubetinget straf af mindst 60 dagesfængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, permanent udelukkes fra at fåtidsubegrænset opholdstilladelse.

Der henvises til afsnit 4.2.1.2.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 4, nr. 4,er det en ufravigelig betingelse, at ud-lændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand medhensyn til tilbagebetalingen af gælden. Det er endvidere en betingelse, at gælden ikke over-stiger 100.000 kr.Forslaget indebærer, at en udlænding ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse,før eventuel forfalden gæld til det offentlige er tilbagebetalt. Dog kan en udlænding meddelestidsubegrænset opholdstilladelse på trods af forfalden gæld til det offentlige, hvis den mang-lende afvikling af den forfaldne gæld skyldes, at der er givet henstand med gælden, og gæl-den ikke overstiger 100.000 kr.En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, skal på tro og love erklære,at udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige. Hvis udlændingen har forfaldengæld til det offentlige, skal udlændingen erklære, at der er givet henstand med hensyn til til-bagebetalingen af gælden, og at gælden ikke overstiger 100.000 kr. Erklæringen skal udfyl-des og indsendes til Udlændingeservice i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøg-ning om tidsubegrænset opholdstilladelse.Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingeservice i forbindelse med, at udlæn-dingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeservice vil her-efter lægge erklæringen til grund ved behandlingen af sagen. Erklæringen vil være tilgænge-lig på udlændingemyndighedernes hjemmeside:www.nyidanmark.dk.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifalde strafan-svar, jf. straffelovens § 161.Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 4, finder ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale forplig-telser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Der henvises til bemærkningerne tilden foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 12.Der henvises til afsnit 4.2.1.3.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 4, nr. 5,er det en ufravigelig betingelse, at ud-lændingen ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset op-holdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse,har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.Forslaget gælder alle udlændinge og omfatter alle typer offentlig hjælp efter lov om aktiv so-cialpolitik og integrationsloven. Forslaget omfatter også enkeltstående ydelser af mindre be-løbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må side-stilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro oglove at erklære, at vedkommende ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv social-

politik eller integrationsloven i 3 år forud for tidspunktet, hvor udlændingen indgiver ansøg-ning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Erklæringen vil omfatte alle typer ydelser efter lovom aktiv socialpolitik eller integrationsloven, dvs. både enkeltstående og løbende ydelser.Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingeservice i forbindelse med, at udlæn-dingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeservice vil her-efter lægge erklæringen til grund ved behandlingen af sagen. Erklæringen vil være tilgænge-lig på udlændingemyndighedernes hjemmeside:www.nyidanmark.dk.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifalde strafan-svar, jf. straffelovens § 161.Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 5, finder ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale forplig-telser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Der henvises til bemærkningerne tilden foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 12.Der henvises til afsnit 4.2.1.4.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 4, nr. 6,er det en ufravigelig betingelse, at ud-lændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det dan-ske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., eller på anden vis har tilkendegivet atacceptere indholdet heraf.Forslaget indebærer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at ud-lændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det dan-ske samfund, eller, hvis udlændingen ikke kan underskrive erklæringen, at udlændingen påanden vis har tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. Det kan f.eks. være nødvendigt atlade udlændingen tilkendegive sin accept af erklæringens indhold på anden vis, hvis udlæn-dingen af fysiske grunde ikke er i stand til at underskrive erklæringen.Erklæringen skal underskrives eller indholdet af erklæringen på anden vis accepteres senestpå det tidspunkt, hvor udlændingen ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Erklærin-gen skal indsendes til Udlændingeservice i forbindelse med, at udlændingen indgiver an-søgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Erklæringen er tilgængelig på udlændinge-myndighedernes hjemmeside:www.nyidanmark.dk.Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale forplig-telser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Der henvises til bemærkningerne tilden foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 12.Der henvises til afsnit 4.2.1.5.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 4, nr. 7,er det en ufravigelig betingelse, at ud-lændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksneudlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dkblive offentliggjorten oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden dokumentation for, at en udlændinghar bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2.Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 7, finder ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale forplig-telser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Der henvises til bemærkningerne tilden foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 12.Der henvises til afsnit 4.2.1.6.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 4, nr. 8,er det en betingelse for opnåelse af tids-ubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her ilandet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for tidspunktet for indgivelseaf ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttetarbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles,Betingelsen gælder ikke for udlændinge, der oppebærer dansk folkepension, og udlændinge,der er fyldt 18 år og søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, inden de fylder 19 år, jf. denforeslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, samt for visse udlændinge, der har en særlig tilknyt-ning til Danmark, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 11.Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 8, finder endvidere ikke anvendelse, hvis Danmarks internatio-nale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Der henvises til bemærk-ningerne til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 12.Forslaget indebærer, at udlændingen fortsat skal være i beskæftigelse på tidspunktet, hvortidsubegrænset opholdstilladelse meddeles. Udlændingen må antages fortsat at være tilknyt-tet arbejdsmarkedet, hvis udlændingen på tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænsetopholdstilladelse ved erklæring kan godtgøre at være lønmodtager i en uopsagt tidsube-grænset stilling og ikke at arbejde i en virksomhed, som er under likvidation, tvangsopløs-ning, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, eller hvis udlændingen ved er-klæring kan godtgøre at være selvstændig erhvervsdrivende, som ikke er under likvidation,tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, eller hvis udlæn-dingen på anden måde ved erklæring kan godtgøre, at udlændingen forventer at være til-knyttet arbejdsmarkedet i en periode på 1 år efter meddelelse af tidsubegrænset opholdstil-ladelse.Ved ordinær beskæftigelse forstås lønnet beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomheduden offentligt tilskud.Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles dog med ordinærbeskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud, da fleksjob er et tilbud til personer, derhar en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnåeller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Den nuværende praksis forudsættes opretholdt.

Der vil ikke som hidtil gælde særlige regler for udlændinge, der har fået tildelt førtidspension.Udlændinge, der har fået tildelt førtidspension, vil således skulle opfylde kravene til medde-lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse på lige fod med andre udlændinge.Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at udlændingen som udgangspunkt skal have været ansatmed en ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig mindst 37 timer.Er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke væsentligt under 37 timer, og er udlændin-gen lønnet således, at den pågældende må påregnes at kunne forsørge sig selv i sammeudstrækning som en person med en arbejdstid på 37 timer om ugen eller derover, skal ud-lændingen dog anses for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Det vil i praksis navnlighave betydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skif-tende vagter reelt har en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor ar-bejdstiden betragtes som værende fuld tid.Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Den nuværende praksis forudsættes opretholdt.Hvis udlændingen arbejder på nedsat tid forlænges kravet til beskæftigelsesperioden tilsva-rende. Således vil beskæftigelse i gennemsnitlig ca. 30 timer om ugen i 3 år svare til enugentlig arbejdstid på mindst 37 timer i 2 ½ år.Beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvan-lige løn- og ansættelsesvilkår.Om beskæftigelseskravet er opfyldt vurderes på baggrund af startdato og eventuel slutdatofor ansættelsesperioden eller -perioderne. Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie,omsorgsdage, barsel m.v. inden for rammerne af ansættelsesforholdet indgår i beregningen,således at der ses bort fra fravær af disse årsager.Udlændingen skal dokumentere beskæftigelse f.eks. på baggrund af arbejdsgivererklæringereller samtlige lønsedler for hele perioden.Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark betragtes ikkesom ordinær fuldtidsbeskæftigelse.Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, hvis virk-somheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Ud-lændingen skal dokumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang,der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 37 timer om ugen.Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som in-den for arbejdsløshedsforsikringens område, dvs. der skal foretages en konkret vurdering afpersonens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kunde-grundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, ogder skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Med henblik på at kunne tage stilling til en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelsefra en selvstændig erhvervsdrivende bør udlændingen som minimum have fremlagt doku-mentation for ejerskab af virksomheden, registreringsbeviser fra skattemyndighederne ved-rørende CVR-nr., momspligt og indeholdelsespligt, samt specificerede momsangivelser.Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle kan anses for omfattet i det omfang, beskæfti-gelsen er skattepligtig.Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig erhvervsvirksomhed kan ansesfor fuldtidsbeskæftigelse i det omfang, beskæftigelsen har haft et omfang, der kan sidestillesmed lønarbejde i gennemsnitlig mindst 37 timer om ugen, jf. ovenfor.Med hensyn til beskæftigelse i selvstændig virksomhed på nedsat tid, herunder som med-hjælpende ægtefælle, gælder det samme som ved ordinær beskæftigelse.Hvis en udlænding har været beskæftiget flere steder samtidig, anses udlændingen for atopfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse, hvis den samlede ugentlige arbejdstid har været pågennemsnitlig mindst 37 timer,Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.1.7.Tidsubegrænset opholdstilladelse er efter forslaget til § 11, stk. 3, betinget af, at udlændin-gen har opnået 15 point efter reglerne i forslaget til § 11, stk. 5.Forslaget til§ 11, stk. 5,betyder, at udlændingen kan opnå 15 point enten ved at bestå enmedborgerskabsprøve, eller ved at have udvist aktiv medborgerskab her i landet gennemmindst 1 års deltagelse i en bestyrelse eller en organisation m.v.En udlænding kan således blandt andet opnå 15 point efter § 11, stk. 5, ved at bestå enmedborgerskabsprøve. Der henvises herved til afsnit 4.2.2.1.En udlænding kan også opnå 15 point efter § 11, stk. 5, ved at have udvist aktivt medbor-gerskab.Kravet vedrørende aktivt medborgerskab kan bl.a. anses for opfyldt, hvis udlændingen imindst 1 år har været medlem af f.eks. en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, bestyrel-sen for en almennyttig boligorganisation, et integrationsråd eller et ældreråd.Udlændingen kan dokumentere medlemskab af en forældrebestyrelse ved f.eks. at frem-lægge en udtalelse fra daginstitutionen, den kommunale dagpleje, fritidshjemmet eller klub-ben. Medlemskab af en skolebestyrelse eller bestyrelsen for en almennyttig boligorganisati-on kan dokumenteres ved henholdsvis at fremlægge en udtalelse fra skolen eller boligorga-nisationen. Medlemskab af et integrationsråd eller et ældreråd kan dokumenteres ved f.eks.at fremlægge en udtalelse fra den kommunalbestyrelse, der har nedsat rådet.

Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt, hvis udlændingen gennemmindst 1 år har deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som træner i enidrætsforening eller ved at gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Det sammegælder deltagelse i et højskoleophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre organise-rede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks. lektiehjælp.Udlændingen kan dokumentere dette ved f.eks. at fremlægge en udtalelse fra den foreningeller organisation m.v., som udlændingen har deltaget i arbejdet hos, ved at fremlægge do-kumentation for gennemført dommer- eller træneruddannelse, herunder for længden af ud-dannelsen, eller ved at fremlægge et bevis for deltagelse i et højskolekursus, jf. § 5 i lov omfolkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år iøvrigt har deltaget i almennyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis udlændingen aktivt hardeltaget i arbejdet i en forenings drift.De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan give point, kan f.eks. være forenin-ger, der er tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven. Der vil altid være tale om en konkretvurdering, og det vil i den forbindelse være et krav, at der er tale om aktiviteter, der styrkerden enkeltes demokratiske udvikling og integration i Danmark, og som kan medvirke til atfremme medborgerskab og fællesskab om det danske samfunds værdier, normer og princip-per.Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i en organisation m.v. igennem 1år, eller at udlændingen fortsat deltager i organisationen på tidspunktet, hvor tidsubegrænsetopholdstilladelse vil kunne meddeles. Endvidere kræves det ikke, at udlændingen har delta-get i samme organisation m.v. igennem 1 år. Det kræves derimod, at udlændingen, mensdenne har boet lovligt her i landet, har deltaget i en eller flere organisationer m.v. i sammen-lagt mindst 1 år.Udlændingen kan dokumentere at have deltaget i almennyttigt organisationsarbejde vedf.eks. at fremlægge en udtalelse fra den forening m.v., som udlændingen har deltaget i ar-bejdet hos.Det påhviler som nævnt udlændingen selv at dokumentere at have udvist aktiv medborger-skab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i en bestyrelse eller en organisation m.v.Udlændingeservice vil normalt anse den dokumentation, som udlændingen har fremlagt,som tilstrækkelig for at foretage vurderingen af, om der kan gives point, medmindre doku-mentationen fremstår som værende urigtig eller falsk.Tidsubegrænset opholdstilladelse er efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 3, endviderebetinget af, at udlændingen har opnået 15 point efter reglerne i forslaget til § 11, stk. 6.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 6, nr. 1,opnås der 15 point, hvis udlændingenhar haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6måneder forud for tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilla-

delse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsube-grænset opholdstilladelse vil kunne meddeles,Udlændinge, der har arbejdet her i landet i 1 år og 6 måneder udover de 2 år og 6 måneder,der kræves efter det beskæftigelseskrav, som er indeholdt i forslaget til § 11, stk. 4, nr. 8, vilsåledes opnå yderligere 15 point.I forhold til afgrænsningen af begrebet ordinær fuldtidsbeskæftigelse henvises der til be-mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 8.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 6, nr. 2,opnås der 15 point, hvis udlændingenhar færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, enerhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark.Det påhviler udlændingen at dokumentere, at udlændingen har færdiggjort en uddannelse iDanmark.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 6, nr. 3,opnås der 15 point, hvis udlændingenhar bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændingem.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dkblive offentliggjorten oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden dokumentation for, at en udlændinghar bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3. Studieprø-ven vil være blandt disse prøver.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 7,kan en udlænding, der – uden for de tilfælde,der er nævnt i de foreslåede bestemmelser om kriminalitet i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3 – her ilandet idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetligt retsfølge, derindebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efterudløbet af de tidsrum, der er nævnt i udlændingelovens § 11 a.Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende bestemmelse i udlændingelo-vens § 11, stk. 8. Dog er henvisningen til stk. 7 i den gældende bestemmelse i udlændinge-lovens § 11, stk. 8, erstattet af en henvisning til stk. 4, nr. 2 og 3, som følge af, at stk. 7 vide-reføres – med en mindre ændring – i stk. 4, nr. 2 og 3.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 8,kan en ansøgning om tidsubegrænset opholds-tilladelse afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder deoplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kanmeddeles. Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende bestemmelse i ud-lændingelovens § 11 d, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.Hvis en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse er utilstrækkeligt oplyst, anmoderUdlændingeservices efter praksis ansøgeren om inden for en given frist at fremsende de

nødvendige oplysninger/dokumenter eller om at fremsende et korrekt udfyldt ansøgnings-skema.Hvis de nødvendige oplysninger/dokumenter ikke fremkommer inden fristens udløb, eller an-søgeren nægter at indsende de nødvendige oplysninger/dokumenter, vil Udlændingeservicesom udgangspunkt enten meddele afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 40 eller efter § 11. Afslag efter udlændingelovens § 40 gives i de tilfælde, hvoransøgeren ikke har opfyldt sin oplysningspligt – typisk i situationer hvor ansøgeren ikkefremsender de oplysninger eller dokumenter, som Udlændingeservice har anmodet om. Af-slag efter § 11 gives typisk i de tilfælde, hvor ansøgeren indsender de efterspurgte oplysnin-ger/dokumenter, men hvor disse ikke er fyldestgørende eller ikke dokumenterer, at kravene i§ 11 for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse er opfyldt.Denne praksis skærpes.Fremover skal Udlændingeservice normalt afvise ansøgninger om tidsubegrænset opholds-tilladelse, hvis ansøgningen ikke er vedlagt alle de dokumenter og indeholder alle de oplys-ninger, der er nødvendige til bedømmelsen af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kanmeddeles.Kun undtagelsesvist og alene, hvis der kun mangler enkelte oplysninger eller dokumenter,skal Udlændingeservice i stedet for at afvise ansøgningen efter omstændighederne anmodeansøgeren om at fremsende de nødvendige oplysninger/dokumenter. Hvis disse ikke ind-sendes, skal der normalt gives afslag efter udlændingelovens § 40. Indsender ansøgeren deefterspurgte oplysninger/dokumenter, men er disse ikke fyldestgørende eller dokumentererde ikke, at kravene for at få tidsubegrænset opholdstilladelse er opfyldt, skal ansøgningenafvises efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 8.Det vil som i dag klart fremgå af ansøgningsskemaet for tidsubegrænset opholdstilladelse,hvad ansøgeren skal oplyse og vedlægge af dokumentation i forbindelse med ansøgningen.Udlændingeservice har udarbejdet en særlig ansøgningspakke, der fortsat vil være tilgænge-ligt på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk.Den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 9,svarer til den gældende bestemmelse i udlæn-dingelovens § 11, stk. 11.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 10,kan der – medmindre der er grundlag for atinddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19 – efter ansøgning meddeles tids-ubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som oppebærer dansk folkepension, eller tilen udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse indenat være fyldt 19 år og har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden af-slutningen af folkeskolen. Det er for begge persongrupper et krav, at udlændingen opfylderde ufravigelige betingelser i stk. 4, nr. 1-7, og medborgerskabsbetingelsen i stk. 5, medmin-dre Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at et eller flere krav ikke skal stilles, jf. stk.12.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, omfatter udlændinge, der er folkepensionister.Det er i den forbindelse ikke et krav, at udlændingen har optjent fuld folkepension. Det afgø-rende er, at udlændingen kan dokumentere at have optjent ret til folkepension.Omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, er endvidere udlændinge over 18 år,der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden at være fyldt 19 år, ogsom har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folke-skolen. Dette gælder både udlændinge, som efter folkeskolens afslutning færdiggør en ud-dannelse, og som, på tidspunktet hvor udlændingen søger om tidsubegrænset opholdstilla-delse, er i beskæftigelse, udlændinge, som efter folkeskolens afslutning er i beskæftigelse ien periode og på tidspunktet, hvor udlændingen søger om tidsubegrænset opholdstilladelseer i gang med en uddannelse, og udlændinge som har været i uafbrudt beskæftigelse ellerunder uafbrudt uddannelse efter folkeskolens afslutning og frem til tidspunktet, hvor udlæn-dingen søger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det afgørende er således ikke, i hvorlang tid udlændingen har arbejdet eller været i uddannelse, men at udlændingen har været igang siden afslutningen af folkeskolen og frem til, at udlændingen søger om tidsubegrænsetopholdstilladelse. Søger en udlænding om tidsubegrænset opholdstilladelse efter at værefyldt 19 år, stilles der samme krav som for andre udlændinge.Folkepensionister og unge udlændinge, omfattet af § 11, stk. 10, kan således opnå tidsube-grænset opholdstilladelse, uanset at ikke alle de almindelige betingelser er opfyldt. Dissepersongrupper kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis betingelserne i de foreslåe-de bestemmelser i § 11, stk. 4, nr. 1 (opholdskravet), 2, 3 (kriminalitet), 4 (ingen forfaldengæld til det offentlige), 5 (ingen offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrati-onsloven), 6 (underskrevet erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danskesamfund) og nr. 7 (danskprøvekravet), samt betingelserne i den foreslåede bestemmelse i §11, stk. 5 (bestået medborgerskabsprøve og aktivt medborgerskab), er opfyldt.Efter den foreslåede affattelse af§ 11, stk. 11,kan der, uanset at betingelserne i stk. 3, stk.4, nr. 1, 5, 6 og 8, og stk. 5 og 6 ikke er opfyldt, gives tidsubegrænset opholdstilladelse til enudlænding over 18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark.Udlændinge, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, kan således opnå tidsube-grænset opholdstilladelse, uanset at ikke alle de almindelige betingelser er opfyldt. De på-gældende skal som hidtil opfylde de betingelser, der er omfattet af de foreslåede bestem-melser i § 11, stk. 4, nr. 2-4. Endvidere stilles beskæftigelseskravet, der er indeholdt i denforeslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 8, i visse enkelte tilfælde over for udlændinge, derhar en særlig tilknytning til Danmark. Det drejer sig om udlændinge, der har tilknytning til detdanske mindretal i Argentina, jf. nedenfor.Der er tale om en kodificering af praksis.Den gældende praksis, hvorefter visse persongrupper, der har et særlig stærk tilknytnings-forhold til Danmark, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunktog på andre vilkår end andre udlændinge, opretholdes således. Det drejer sig om udlændin-ge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk

indfødsret, udlændinge, der har danske forældre, og udlændinge, der har tilknytning til detdanske mindretal i Argentina, og som har danske forældre eller bedsteforældre.Det betyder, at udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og er meddelt op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, fortsat kan gives tidsubegrænset opholdstilla-delse efter et års ophold, hvis betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4, nr. 2og 3 (kriminalitet), nr. 4 (ingen forfalden gæld til det offentlige) og nr. 7 (danskprøvekravet),er opfyldt.Tilsvarende kan udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret og er meddelt opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9 d, fortsat gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter etårs ophold, hvis betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3 (krimi-nalitet), nr. 4 (ingen forfalden gæld til det offentlige) og nr. 7 (danskprøvekravet), er opfyldt.Endvidere kan udlændinge, der har danske forældre og er meddelt opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 c, fortsat gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter to års ophold,hvis betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3 (kriminalitet), nr. 4(ingen forfalden gæld til det offentlige) og nr. 7 (danskprøvekravet), er opfyldt, og udlændin-gen har et stærkt tilhørsforhold til Danmark.Endelig kan udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, og som des-uden har danske forældre eller bedsteforældre og er meddelt opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9 c, fortsat efter et års ophold gives tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis be-tingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3 (kriminalitet), nr. 4 (ingenforfalden gæld til det offentlige) og nr. 7 (danskprøvekravet), er opfyldt.For den sidstnævnte gruppe gælder det endvidere, at hvis udlændingen er meddelt opholds-tilladelse efter den 1. juli 2006 vil den pågældende som hidtil også være omfattet af beskæf-tigelseskravet efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 8.De foreslåede skærpelser med hensyn til den betydning, som kriminalitet skal tillægges i for-hold til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. afsnit 4.2.1.2., omfatter alle udlæn-dinge og vil derfor også gælde for de nævnte persongrupper med særlig tilknytning til Dan-mark.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 12,finder betingelserne i stk. 4, nr. 4-8, og istk. 5 og 6, jf. stk. 3, ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunderFN’s Handicapkonvention, tilsiger det.Forslaget indebærer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skal betingesaf, at udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige, at udlændingen ikke har modta-get offentlig hjælp, at udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivtmedborgerskab i det danske samfund, eller af at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbe-skæftigelse i 2 år og 6 måneder, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’sHandicapkonvention, tilsiger det.

Forslaget indebærer endvidere, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skalbetinges af, at udlændingen har opnået 15 point efter § 11, stk. 5, og 15 point efter § 11, stk.6, i det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention,tilsiger det.Det vil kun være de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap m.v. ikke kan opfyl-de, som der vil blive undtaget fra. Andre krav, som ikke relaterer sig til udlændingens handi-cap, vil skulle opfyldes, ligesom det gælder for andre udlændinge.Det følger af artikel 1 i FN’s Handicapkonvention, at personer med handicap ifølge konventi-onen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funk-tionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivtat deltage i samfundslivet på lige fod med andre.Det påhviler udlændingen at dokumentere, at der foreligger et handicap, som bevirker, at derkan ske undtagelse efter § 11, stk. 12. Udlændingen skal således fremlægge dokumentationfor, at udlændingen har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsned-sættelse, som bevirker, at udlændingen ikke kan opfylde betingelserne for meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse.Der henvises til afsnit 4.4.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 13,er det beløb, der er angivet i den foreslåe-de bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, fastsat i 2010-niveau, og be-løbet reguleres fra og med 2011 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocentenefter lov om en satsreguleringsprocent.Til nr. 8Ved den foreslåede affattelse af§ 11 a, stk. 2,samles karensperioderne i den gældende ud-lændingelovs § 11 a, stk. 2, nr. 1-4 i to grupper, der er indeholdt i forslagene til § 11 a, stk. 2,nr. 1 og 2. Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11 a, stk. 2, nr. 5, udgår somfølge af forslaget om, at ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-trædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, indebærer udelukkelse af tids-ubegrænset opholdstilladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 2, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 7.Efter den foreslåede affattelse af§ 11 a, stk. 2, nr. 1,er ubetinget frihedsstraf i under 6 må-neder til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet forløsladelse.Ved forslaget slås den gældende karensperiode for udlændinge, som er idømt ubetinget fri-hedsstraf i under 60 dage, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11 a, stk. 2,nr. 1, sammen med den gældende karensperiode for udlændinge, der er idømt ubetinget fri-

hedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6 måneder, jf. den gældende bestemmelse i § 11a, stk. 2, nr. 2.Det betyder, at karensperioden for udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf i under60 dage, skærpes fra 5 år til 8 år.Efter den foreslåede affattelse af§ 11 a, stk. 2, nr. 2,er ubetinget frihedsstraf i 6 månedereller mere, men under 1 år og 6 måneder, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset op-holdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.Ved forslaget slås den gældende karensperiode for udlændinge, som er idømt ubetinget fri-hedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år, jf. den gældende bestemmelse i § 11 a,stk. 2, nr. 3, sammen med den gældende karensperiode for udlændinge, der er idømt ube-tinget frihedsstraf i 1 år eller mere, men under 2 år, jf. den gældende bestemmelse i § 11 a,stk. 2, nr. 4.Det betyder, at karensperioden for udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf fra 6måneder til 1 år, skærpes fra 10 år til 12 år.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.1.2.Til nr. 9Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 8.Til nr. 10Efter den foreslåede affattelse af§ 11 a, stk. 4, nr. 1,er dom til behandling, herunder ambu-lant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og 69, til hin-der for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens ende-lige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for ret-tens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen.Ved forslaget slås den gældende karensperiode for udlændinge, som er idømt dom til ambu-lant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. den gældende bestemmelse i ud-lændingelovens § 11 a, stk. 4, nr. 1, sammen med den gældende karensperiode for udlæn-dinge, der er idømt behandling i hospital jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens§ 11 a, stk. 4, nr. 2.Det betyder, at karensperioden for udlændinge, der idømmes ambulant behandling med mu-lighed for hospitalsindlæggelse, skærpes fra 2 år til 4 år.Efter den foreslåede affattelse af§ 11 a, stk. 4, nr. 2,er dom til anbringelse i hospital, jf.straffelovens §§ 68 og 69, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 årfra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog

mindst 10 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstalt-ningen.Forslaget indebærer, at karensperioden for udlændinge, der idømmes dom til anbringelse ihospital, skærpes fra 6 til 8 år.Efter den foreslåede affattelse af§ 11 a, stk. 4, nr. 3,er dom til forvaring, jf. straffelovens§ 68, jf. § 70, og § 70, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 20 år fratidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse.Forslaget indebærer, at karensperioden for udlændinge, der idømmes dom til forvaringskærpes fra 15 år til 20 år.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.1.2.Til nr. 11Der er tale om konsekvensændringer af lovforslagets § 1, nr. 7.Til nr. 12Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens§ 17, stk. 2,indebærer, at en opholds-tilladelse bortfalder, når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af ne-gativ betydning for skolegang og integration.En opholdstilladelse bortfalder automatisk (ex lege), når betingelserne i § 17 er opfyldt. Dettevil ligeledes gælde for de tilfælde, der er omfattet af den foreslåede nye bestemmelse i § 17,stk. 2, om bortfald som følge af genopdragelsesrejser.Når Udlændingeservice fra en kommune modtager underretning om, at en mindreårig ud-lænding har været på genopdragelsesrejse, skal Udlændingeservice herefter som i dag vur-dere, om opholdstilladelsen må anses for bortfaldet.Det vil således fortsat være Udlændingeservice, der på baggrund af alle sagens oplysninger,herunder oplysninger fra kommunen, vurderer, om der er tale om en genopdragelsesrejseeller andet ophold af negativ betydning for skolegang og integration. Det vil ligeledes væreUdlændingeservice, der vurderer om betingelserne for bortfald af opholdstilladelsen i øvrigter opfyldt.Som hidtil vil Udlændingeservice efter ansøgning kunne bestemme, at en opholdstilladelseikke skal anses for bortfaldet, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 17, stk.2, der ved lovforslaget bliver til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. For udlændinge med op-holdstilladelse meddelt i medfør af §§ 7-8 (asyl), vil opholdstilladelsen først ophøre efter denforeslåede nye bestemmelse i stk. 2, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet

eller har opnået beskyttelse i et tredje land, jf. forslaget til ændringen af den gældende be-stemmelse i § 17, stk. 3, der bliver til stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.Efter udlændingelovens § 9, stk. 14, kan der i de tilfælde, hvor et barns opholdstilladelse erbortfaldet, kun meddeles opholdstilladelse på ny, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor.Ved vurderingen af, om hensynet til barnets tarv taler for meddelelse af opholdstilladelse,skal der som i dag foretages en afvejning af længden og karakteren af barnets ophold her ilandet set i forhold til barnets ophold i hjemlandet.Der er ikke med den foreslåede nye bestemmelse i § 17, stk. 2, tiltænkt nogle ændringer afUdlændingeservices praksis efter udlændingelovens § 17, stk. 2 og 3, § 9, stk. 14, og § 9 c,stk. 1, 1. pkt.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 9.1.Til nr. 13 og 14Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 12.Til nr. 15Efter den foreslåede bestemmelse i§ 19, stk. 1, nr. 10,kan en studieopholdstilladelse ind-drages, når udlændingen er idømt eller har vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretligadvarsel for at arbejde uden fornøden tilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelsefastsatte betingelser, eller når udlændingen over for Udlændingeservice har erkendt at havearbejdet uden fornøden tilladelse eller i strid med de betingelser, der er fastsat for en ar-bejdstilladelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en studieopholdstilladelse kan inddrages, hvisudlændingen er idømt en bødestraf for ulovligt arbejde, hvis udlændingen som følge af ulov-ligt arbejde har vedtaget en bøde indenretligt, jf. retsplejelovens § 899, eller udenretligt efteret bødeforelæg, jf. retsplejelovens § 832, hvis udlændingen i medfør af retsplejelovens § 900har modtaget en indenretlig advarsel for at have arbejdet ulovligt, eller hvis udlændingenover for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet ulovligt.Dette gælder, selvom den studerende har været studieaktiv samtidig med, at vedkommendehar arbejdet ulovligt.Bestemmelsen finder anvendelse på udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 c, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens §§ 1-4 eller 5, og gælder uanset, hvornår op-holdstilladelsen er meddelt. Det afgørende for, om en studieopholdstilladelse kan inddrages,er, at udlændingen er idømt bødestraf for ulovligt arbejde, har vedtaget en bøde for ulovligtarbejde, er blevet tildelt en indenretlig advarsel for ulovligt arbejde eller over for Udlændin-geservice har erkendt at have arbejdet ulovligt.

Anklagemyndigheden skal orientere Udlændingeservice, når en udenlandsk studerende veddomstolene idømmes en bødestraf for ulovligt arbejde, vedtager en bøde for ulovligt arbejdeeller tildeles en indenretlig advarsel for at have arbejdet ulovligt. Orienteringen kan f.eks.ske ved, at politiet sender en kopi af dommen eller afgørelsen til Udlændingeservice, derhurtigst muligt herefter tager stilling til spørgsmålet om inddragelse.Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5.Til nr. 16 og 17Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 18.Til nr. 18Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens§ 19, stk. 2, nr. 4,kan en tidsbe-grænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid inddrages, når en udlænding, der haropholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet korterevarendeophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at ud-lændingen risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, og forholdene, der har be-grundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længererisikerer sådan forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2. Der vil kunne ske inddragelse efter denforeslåede bestemmelse i indtil 10 år efter, at opholdstilladelsen er meddelt første gang.Har en udlænding haft opholdstilladelse i Danmark i 10 år eller derover, vil opholdstilladelsensåledes ikke kunne inddrages efter den foreslåede bestemmelse. Dette gælder både, nåropholdstilladelsen er tidsbegrænset, og når opholdstilladelsen er tidsubegrænset.Den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, nr.1, om inddragelse af tidsbegrænsede opholds-tilladelser finder anvendelse ved siden af den foreslåede nye bestemmelse, således at denforeslåede nye bestemmelse i § 19, stk. 2, nr. 4, omfatter de tilfælde, hvor en udlændingmed konventionsstatus eller beskyttelsesstatus rejser tilbage til hjemlandet for at opholde sigder i en kortere periode alene med det formål at holde ferie, mens den gældende bestem-melse i § 19, stk. 1, nr. 1, som i dag finder anvendelse ved tilbagerejse til hjemlandet i øvrigtog også gælder i situationer, hvor udlændingen ikke har været tilbage i hjemlandet.Perioden på 10 år regnes fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.Dette gælder, uanset om opholdstilladelsen i en periode har været udløbet, bortfaldet ellerinddraget.Det er tidspunktet for udlændingens indrejse i hjemlandet, der er afgørende for beregningenaf, om der er forløbet 10 år fra meddelelse af opholdstilladelsen.Udlændingeservice skal altid gennemgå sager om udlændinge, der har opholdstilladelse pågrundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus, og som rejser til hjemlandet, og vur-dere, om der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen.

Udlændingeservice skal endvidere forelægge prøvesager om inddragelse på baggrund afrejse til hjemlandet for Flygtningenævnet.Hvis en udlænding med opholdstilladelse på grundlag af konventionsstatus eller beskyttel-sesstatus henvender sig til Udlændingeservice for at få ophævet rejsebegrænsningen i sitrejsedokument eller fremmedpas, vil Udlændingeservice få kendskab til udlændingens rejsetil hjemlandet.En sag om inddragelse af en opholdstilladelse på grundlag af konventionsstatus eller beskyt-telsesstatus vil også kunne aktualiseres, hvis udlændingen har været tilbage i hjemlandetuden først at have søgt om ophævelse af rejsebegrænsningen, og Udlændingeservice heref-ter på anden vis bliver opmærksom på udlændingens rejse til hjemlandet.Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal inddrages, finder udlændingelovens § 26, stk.1, tilsvarende anvendelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt.Som det fremgår af afsnit 7.2., vil Integrationsministeriet ændre udlændingebekendtgørel-sen, således at bekendtgørelsens regler om rejsebegrænsninger for udlændinge med tids-begrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, fremover ogsåomfatter udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og §8, stk. 1 og 2.Når en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af konventionsstatuseller beskyttelsesstatus har haft opholdstilladelse i 10 år, vil rejsebegrænsningen i udlændin-gens rejsedokument eller fremmedpas skulle ophæves.Efter de gældende regler ophæves en rejsebegrænsning, når en opholdstilladelse på grund-lag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus gøres tidsubegrænset. Udlændinge, der påtidspunktet for lovforslagets forventede ikrafttræden den 1. august 2010, jf. lovforslagets § 2,stk.1, har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, men har haft opholdstilladelse i mindreend 10 år, vil være omfattet af den foreslåede ordning i § 19, stk. 2, nr. 4, om inddragelse afopholdstilladelse ved tilbagerejse til hjemlandet, men vil ikke have en rejsebegrænsning i de-res rejsedokument eller fremmedpas.En rejsebegrænsning er en af flere muligheder for at kontrollere flygtninges eventuelle tilba-gevenden til hjemlandet, og Udlændingeservice kan således på anden vis blive bekendt medtilfælde, hvor en udlænding, der har konventionsstatus eller beskyttelsesstatus rejser tilbagetil hjemlandet. F.eks. kan kommunalbestyrelsen efter udlændingelovens § 19, stk. 9, udensamtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbe-styrelsen bekendte forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skøn-ner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter § 19, stk. 1 eller 2.Bliver Udlændingeservice ved en sådan udtalelse fra en kommune opmærksom på, at enudlænding med konventionsstatus eller beskyttelsesstatus rejser tilbage til hjemlandet på fe-rie eller andet korterevarende ophold, skal Udlændingeservice gennemgå sagen med hen-blik på at vurdere, om der skal ske inddragelse af opholdstilladelsen.

Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse på grundlag af konventionsstatus eller be-skyttelsesstatus vil fortsat skulle have en rejsebegrænsning i deres rejsedokument ellerfremmedpas, når de har haft opholdstilladelse i 10 år eller mere, idet opholdstilladelsen fort-sat vil kunne inddrages ved tilbagerejse til hjemlandet efter den gældende bestemmelse i §19, stk. 1, nr. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. ovenfor.Det forudsættes, at Udlændingeservice som i dag imødekommer ansøgninger om ophævel-se af rejsebegrænsning i rejsedokumenter og fremmedpas, når ansøgningen opfylder ud-lændingebekendtgørelsens krav.Det forudsættes også, at Udlændingeservice forud for ophævelsen af rejsebegrænsningen iet rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas vejleder udlændingen om, at det forhold, atudlændingen indrejser og opholder sig i hjemlandet, vil kunne medføre, at den pågældendesopholdstilladelse inddrages. Hvis udlændingen fastholder sin ansøgning, vil Udlændingeser-vice herefter ophæve rejsebegrænsningen i udlændingens rejsedokument eller fremmedpas.Efter udlændingelovens § 17 bortfalder en opholdstilladelse, hvis en udlænding opgiver sinbopæl i Danmark. Opholdstilladelsen bortfalder endvidere, hvis udlændingen har opholdt siguden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder, dog 12 på hinanden følgendemåneder, når udlændingen har opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold og har boetlovligt her i landet i mere end 2 år.Efter § 17, stk. 3, bortfalder en opholdstilladelse, der er givet i medfør af §§ 7 eller 8, først,hvis udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredjeland.Efter udlændingelovens § 17 a bortfalder opholdstilladelsen til en udlænding, der er omfattetaf repatrieringsloven, når udlændingen med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage tilhjemlandet og har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måne-der – efter ansøgning i mere end 24 måneder.I de tilfælde, hvor en udlændings opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens §§17 eller 17 a, vil der ikke være anledning til at vurdere, om opholdstilladelsen skal inddrages.Udlændingeservices afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 7 og § 8, stk. 1 og 2, efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 2, nr. 4, kan indbringesfor Flygtningenævnet, jf. § 53 a, stk. 1, nr. 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 7.Til nr. 19Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 20Ved den foreslåede ændring indsættes straffelovens § 119, stk. 3, 2. pkt., i udlændingelo-vens§ 22, nr. 6.Udlændingelovens § 22, nr. 6, omfatter allerede straffelovens § 119, stk. 1 og 2. Forslagetindebærer, at også overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, 1. pkt., kan medføre udvis-ning efter udlændingelovens § 22, nr. 6, når det ved fastsættelse af straffen indgår som enskærpende omstændighed, at forholdet er begået mens eller i umiddelbar forlængelse af, atder i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, og den pågældendeidømmes ubetinget frihedsstraf. Dette gælder uanset længden af den idømte frihedsstraf ogvarigheden af den pågældendes ophold i Danmark, jf. 2. pkt.Ved den foreslåede ændring indsættes også straffelovens § 279, jf. § 285, når forholdet an-går socialt bedrageri, samt straffelovens § 289 a i udlændingelovens § 22, nr. 6.Udlændingelovens § 22, nr. 6, omfatter allerede de grove tilfælde af socialt bedrageri, derstraffes efter straffelovens § 279, jf. § 286, eller § 289. Forslaget indebærer, at også over-trædelse af straffelovens § 279, jf. § 285, når der er tale om socialt bedrageri, og overtræ-delse af straffelovens § 289 a kan medføre udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6.Dette indebærer en udvidet adgang til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget friheds-straf for socialt bedrageri, idet der vil være adgang til udvisning uanset frihedsstraffenslængde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark.Endelig foreslås det at indsætte straffelovens § 291, stk. 1, jf. stk. 4, i udlændingelovens §22, nr. 6.Efter bestemmelsen i straffelovens § 291, stk. 1, straffes den, der ødelægger, beskadigereller bortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.Efter bestemmelsens stk. 2, kan straffen stige til fængsel i 6 år, hvis der øves hærværk afbetydeligt omfang, eller af mere systematisk eller organiseret karakter, eller hvis gernings-manden tidligere er fundet skyldig i hærværk, brandstiftelse m.v.Straffelovens § 291, stk. 2, er allerede omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 6.Forslaget om at indsætte straffelovens § 291, stk. 1, jf. stk. 4, i udlændingelovens § 22, nr.6, indebærer, at også overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, kan medføre udvisning,uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark, når detved fastsættelse af straffen indgår som en skærpende omstændighed, at forholdet er begå-et mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro ogorden på offentligt sted, og den pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf.Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 26, stk. 2, at hensynene, derer nævnt i § 26, stk. 1, skal tale afgørende imod udvisning, for at udvisning efter bl.a. § 22,nr. 6, ikke skal finde sted. Dette vil være tilfældet, hvis udvisning strider mod internationale

forpligtelser, bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Endvidere finder det al-mindelige proportionalitetsprincip anvendelse.Efter udlændingelovens § 24 a skal der tillige lægges vægt på, om udvisning må anses forsærlig påkrævet på grund af grovheden af den begåede kriminalitet, længden af den idømtefrihedsstraf, den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminali-tet, tidligere domme for strafbart forhold, eller at kriminaliteten er begået af flere i forening.Den konkrete vurdering af, om der i de enkelte tilfælde skal ske udvisning efter udlændinge-lovens § 22, nr. 6, for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, 2. pkt., § 279, jf. § 285, nårforholdet angår socialt bedrageri, § 289 a, eller § 291, stk. 1, jf. stk. 4, vil skulle foretages afdomstolene. Det gælder også vurderingen efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention.Udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6, indebærer, at udlændingen meddeles indrej-seforbud for mindst 6 år, jf. § 32, stk. 3.Udvisningen indebærer endvidere, at udlændingen i den periode, hvor indrejseforbuddetgælder, ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, medmindresærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, jf. § 10, stk. 3.Efter udlændingelovens § 49 a skal der forud for udsendelse af en udlænding, der har haftopholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, og som er udvist ved dom efter § 49, stk. 1,træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingensamtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. udlæn-dingelovens § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstil-ladelse efter § 7.I den forbindelse skal det vurderes, om udlændingelovens § 10, stk. 3, er til hinder for, at ud-lændingen gives opholdstilladelse efter § 7.Udlændingelovens § 10 blev ændret ved lov nr. 362 af 6. juni 2002. Af bemærkningerne tilbestemmelsen (lovforslag nr. L 32 af 13. december 2001, side 18) fremgår bl.a. følgende:”Der skal efter de foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 2-4 – som efter den gældende bestemmelse iudlændingelovens § 10, stk. 1 – ved afgørelsen af, hvorvidt der skal gives opholdstilladelse, tages høj-de for, om sådanne særlige forhold gør sig gældende, at der alligevel skal gives opholdstilladelse. Derkan i den forbindelse henvises til de særlige forhold, der er opregnet i udlændingelovens § 26.Der skal således foretages en afvejning mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imodopholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at ansøgningen om opholdstilladelse imødekommes.For så vidt angår de udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 (udlæn-dinge, der risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen nævnte grunde), bemærkes, at afvejnin-gen skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen.

Hvis en konventionsflygtning udvises efter udlændingelovens § 22, nr. 6, herunder underhenvisning til de straffelovsbestemmelser, der foreslås indsat i bestemmelsen, skal Udlæn-dingeservice og Flygtningenævnet i forbindelse med en sag efter § 49 a, hvor § 31 findes atvære til hinder for udsendelse, således vurdere, om der er tale om en særlig farlig forbrydel-se, og om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.Til nr. 21Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7.Til nr. 22Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har en udlænding,som er omfattet af EU-reglerne eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopælher i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, og som inden 7 dage klagerover en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning omforlængelse af opholdstilladelse eller om inddragelse af opholdstilladelse m.v., ret til at bliveher i landet, indtil klagen er afgjort.Den gældende bestemmelse om 7 dages reglen omfatter således blandt andre udlændinge,der hidtil har haft opholdstilladelse her i landet. Det gælder både udlændinge, der har haftopholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og udlændinge, der har haft opholdstilla-delse med henblik på midlertidigt ophold.Den foreslåede ændring af§ 33, stk. 3, 1. pkt.,indebærer, at udlændinge, som hidtil har haftopholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, ikke længere vil have automatisk ret tilat opholde sig her i landet under klagesagsbehandlingen ved klage inden 7 dage.Udlændinge, der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, erblandt andre udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a (be-skæftigelse), § 9 c, stk. 1 (, au pair, studier, praktik m.v.), § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindre-de), § 9 c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), § 9 c, stk. 4 (opholdstilladelse efter friby-ordningen), § 9 e (opholdstilladelse til visse udlændinge fra Kosovo) og § 9 f (religiøse for-kyndere m.fl.).Udlændinge, der hidtil har haft en opholdstilladelse som nævnt ovenfor, der er meddelt medhenblik på midlertidigt ophold, og som inden 7 dage klager over en afgørelse om afslag påen ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af opholdstilladel-

se eller om inddragelse af opholdstilladelse m.v., vil således ikke længere få automatisk rettil at opholde sig her i landet under klagens behandling.En klage vil efter en konkret vurdering kunne tillægges opsættende virkning. Der henvises tilde almindelige bemærkninger, afsnit 6.3.3.2.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.3.Til nr. 23Efter den gældende bestemmelse i § 33, stk. 3, 4. pkt., har en udlænding, der hidtil har haften opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som efter fast praksis ikke kan for-længes yderligere, ikke i medfør af § 33, stk. 3, 1. pkt., ret til at blive her i landet, indtil enklage over en afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen er afgjort.Udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., foreslås ændret, således at den alene omfatter ud-lændinge, der er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, jf. lovforslagets §1, nr. 22.Med den foreslåede bestemmelse i§ 33, stk. 3, 4. pkt.,udgår den gældende bestemmelsesom konsekvens af den foreslåede ændring af § 33, stk. 3, 1. pkt.Det foreslås, at det i stedet indsættes i bestemmelsen, at påklage af en afgørelse, som ikkeer omfattet af 1. pkt., kun kan tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,hvis særlige grunde taler derfor.Den foreslåede bestemmelse er en kodificering af gældende praksis og forudsættes admini-streret som hidtil.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.3.1. og 6.3.3.2.Til nr. 24Efter udlændingelovens § 33, stk. 5, har det ikke opsættende virkning, hvis en afgørelse truf-fet af Udlændingeservice efter § 53 b, stk. 1, indbringes for Folketingets Ombudsmand.Denne bestemmelse foreslås indsat som § 33, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 25.Efter den foreslåede nye affattelse af§ 33, stk. 5, 1. pkt.,tillægges en ansøgning om op-holdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter de foreslåede bestemmelser i udlæn-dingelovens § 9, stk. 18, § 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, eller § 9 f, stk. 7, eller en ansøgning omopholdstilladelse efter § 9 d opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om opsættende virkning i de gældende bestem-melser i udlændingelovens § 9, stk. 18, § 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, og § 9 f, stk. 6, foreslåsophævet.

Endvidere kodificeres praksis for meddelelse af opsættende virkning i forbindelse med an-søgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d (tidligere danske statsborgere).Sådanne ansøgninger tillades indgivet her i landet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26,stk. 4.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.2.Til nr. 25Der er tale om en ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 24.Den foreslåede bestemmelse i§ 33, stk. 6, 1. pkt.,svarer til den gældende bestemmelse i §33, stk. 5. Bestemmelsens indhold er endvidere præciseret.Til nr. 26Med den foreslåede bestemmelse i§ 44 a, stk. 11,indføres der hjemmel til elektronisk sam-køring af relevante oplysninger fra udlændingemyndighedernes egne registre og andre myn-digheders registre med henblik på kontrol af, om herboende udlændinge løbende opfylderbetingelserne for deres opholdstilladelse, eller kontrol af at udlændinge ikke arbejder elleropholder sig ulovligt i Danmark.Bestemmelsen betyder bl.a., at Udlændingeservice kan samkøre oplysninger med CPR ogBBR med henblik på at kontrollere, om udlændingelovens betingelser for opholdstilladelse eropfyldt.CPR indeholder adresseoplysninger (nuværende og tidligere, herunder om pågældende ereller har været udrejst i en længere periode), civilstandsoplysninger (nuværende og tidligereægteskaber), slægtskabsoplysninger (forældre og børn) og statsborgerskab samt eventuelttidligere statsborgerskab. BBR indeholder boligoplysninger (boligstørrelsen og antal rum).Det gælder generelt for alle typer opholdssager, at oplysninger fra CPR kan anvendes til atkontrollere, om en udlænding med en gyldig opholdstilladelse er tilmeldt CPR. I modsat faldkan det indikere, at opholdstilladelsen er bortfaldet efter udlændingelovens § 17. Dataudtrækpå baggrund af opholdstilladelsernes gyldighed vil blive muligt, når det nye sagsbehandlings-system EstherH er gennemført.Udlændingeservice vil efter bestemmelsen bl.a. kunne samkøre oplysninger fra CPR og BBRmed egne registre med henblik på kontrol af, om betingelserne for familiesammenføring eropfyldt, herunder at der skal være samliv på samme bopæl, og at boligen opfylder visse krav.Kontrol af betingelsen om samliv på samme bopæl kan også være relevant i forhold til visseudlændinge med ophold i Danmark efter EU-rettens regler om retten til fri bevægelighed forpersoner.Endelig vil Udlændingeservice kunne samkøre oplysninger med indkomstregisteret, som in-deholder oplysninger om indkomst- og arbejdsomfang (ansættelsessted, lønperiode, løntimerog indkomst m.v.).

Oplysningerne fra indkomstregisteret kan benyttes til at kontrollere, om en udlændings be-skæftigelsesforhold er i overensstemmelse med reglerne i udlændingeloven. Hvis udlændin-gelovens betingelser ikke er opfyldt, kan det give anledning til en sag om inddragelse af op-holdstilladelsen, en straffesag som følge af ulovligt arbejde m.v.Der kan f.eks. være tale om udlændinge, som opholder sig i Danmark med henblik på atstudere, men hvor den indberettede indtægt indikerer, at pågældende arbejder mere end dettilladte. Det kan også være udlændinge med en stedfæstet arbejdstilladelse, hvor oplysnin-ger fra indkomstregisteret indikerer et andet eller flere ansættelsessteder. Tilsvarende kander ved hjælp af registeret udfindes udlændinge, som har en opholdstilladelse på baggrundaf aftalerne om working holiday, men hvor oplysningerne indikerer, at den pågældende ar-bejder flere måneder end tilladt. Registeret kan også bruges til at udfinde udlændinge, derhar opholdstilladelse efter beløbsordningen, men hvor oplysningerne indikerer, at den på-gældende tjener mindre end 375.000 kroner om året. Endvidere kan oplysningerne fra ind-komstregisteret f.eks. anvendes til at udfinde udlændinge, som har tilladelse til at opholdesig i Danmark med henblik på at arbejde, men ifølge indkomstregisteret ikke har en lønind-komst, samt udlændinge, som har opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse, og alligeveloptræder i registeret med en lønindkomst.Registersamkøringen kan føre til anmeldelse af en arbejdsgiver, som beskæftiger udlændin-ge uden arbejdstilladelse. Arbejdsgivere, som beskæftiger udlændinge, der ikke har arbejds-tilladelse, straffes med bøde eller fængsel, jf. udlændingelovens § 59, stk. 4.Hvis sagen har ført til anmeldelse ved politiet, følger det af oplysningspligten i persondatalo-vens § 29, stk. 1, at arbejdsgivere skal informeres om, at udlændingemyndighederne via enudlænding, som arbejdsgiveren har ansat, har kontrolleret arbejdsgiverens oplysninger i ind-komstregisteret.I praksis vil det dog ofte være sådan, at arbejdsgiveren af hensyn til politiets efterforskningm.v. ikke vil blive informeret, jf. persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 4. Efter denne bestemmel-se kan der bl.a. gøres undtagelse fra § 29, stk. 1, hvis den registreredes interesse i at fåkendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser,herunder navnlig til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager.Hvis arbejdsgiveren på forhånd får meddelelse om, at politiet vil undersøge, om den pågæl-dende har benyttet ulovlig arbejdskraft, vil kontrolformålet risikere at blive forspildt.Det bemærkes, at en eventuel fravigelse af oplysningspligten i persondatalovens § 29 vil skeefter en konkret vurdering i hver enkelt sag af, om den registreredes interesser findes at bur-de vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, jf. persondatalovens § 30, stk. 2.Både oplysninger fra CPR, BBR og indkomstregisteret kan benyttes til at kontrollere, om derer indikationer af, at en udlænding opholder sig ulovligt og eventuelt arbejder ulovligt i Dan-mark. Det kan f.eks. være en udlænding, som har fået sin opholdstilladelse inddraget, jf. ud-lændingelovens § 19, og er meddelt en udrejsefrist. Udlændingeservice kan benytte samkø-ringer fra de nævnte registre til at kontrollere, om udlændingen, hvis udlændingen optræder i

et af de nævnte registre med aktive data, der kan tidsfæstes til efter den fastsatte udrejse-frist, rent faktisk ikke er udrejst. Det samme gælder for en udlænding, hvis opholdstilladelseer bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, men hvor aktive data indikerer, at udlændingen op-holder sig i Danmark.Samkøringerne vil i praksis blive gennemført ved, at Udlændingeservice efter et passendetidsrum udvælger en gruppe inddragelsessager, hvor udrejsefristen er udløbet, og kontrolle-rer, om der fortsat kan konstateres aktive data i et af de tre registre. Samme fremgangsmådevil blive anvendt i forhold til bortfaldssager, hvor Udlændingeservice kan udtage sager til re-gistersamkøring for at kontrollere, om udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet, op-træder i de nævnte registre med aktive data og således må formodes at opholde sig ogeventuelt arbejde ulovligt i Danmark.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.Til nr. 27Efter den foreslåede bestemmelse i§ 44 cskal kommunalbestyrelsen fremover underretteUdlændingeservice om sager, hvor kommunen har kendskab til eller begrundet mistankeom, at mindreårige udlændinge har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 måneder pågenopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang ogintegration.Kommunen skal således underrette Udlændingeservice, når kommunen har kendskab til el-ler begrundet mistanke om, at en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet pågenopdragelsesrejse i mere end 3 måneder, hvor der i dag først skal ske underretning af Ud-lændingeservice, når udlandsopholdet har varet i mere end 6 måneder.Kommunens underretning af Udlændingeservice skal foretages umiddelbart efter, at kom-munen har fået kendskab til eller begrundet mistanke om, at en mindreårig udlænding haropholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse i mere end 3 måneder.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 c omhandler mindreårige udlændin-ge, mens der i den gældende bestemmelse henvises til børn. Der er alene tale om en sprog-lig præcisering.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 9.2.Til nr. 28Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ophæve udlændingelo-vens § 11 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.Til nr. 29Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås i§ 2, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. august 2010.Den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, om registersamkø-ring træder således i kraft den 1. august 2010.Udlændingeservice vil dog ikke kunne samkøre oplysninger med henblik på kontrol i forbin-delse med lovens ikrafttræden: Samkøringer mellem udlændingemyndighedernes egne regi-stre og eksterne registre hos andre offentlige myndigheder forudsætter en periode til udvik-ling af de tekniske løsninger, som skal ligge til grund for, at den elektroniske samkøringkommer til at fungere sikkert og pålideligt, herunder at de data, som skal indhentes fra denævnte registre, har den fornødne validitet og kvalitet. Den tekniske løsning udvikles i flereetaper, således at samkøringerne bliver praktisk anvendelige fra de enkelte registre på for-skellige tidspunkter.Det forventes, at indhentning af oplysninger med henblik på kontrolsamkøring fra CPR ogBBR vil fungere i praksis fra efteråret 2010og fra indkomstregisteret fra efteråret 2011.Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, stk. 9.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 2, stk. 2,gælder den foreslåede ændring af § 9, stk. 5,1 pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, alene i de tilfælde, hvor der efter lovens ikrafttræden den 1.august 2010 indgives ansøgning om ægtefællesammenføring.Efter forslaget til§ 2, stk. 3,gælder de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9, stk.18, § 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7, og § 33, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lovforsla-gets § 1, nr. 2-5, og 24, kun for udlændinge, der indgiver ansøgning efter lovens ikrafttræ-den. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før lovens ikrafttræden den 1. august 2010,finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse.Det betyder, at de nye regler om, i hvilke tilfælde en ansøgning om opholdstilladelse kan til-lades indgivet efter indrejsen i Danmark, finder anvendelse for udlændinge, der fra og medden 1. august 2010 ønsker at indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet. Det sam-me gælder udlændinge fra og med den 1. august 2010 ønsker at indgive ansøgning om for-længelse af en allerede meddelt opholdstilladelse.Endvidere gælder den foreslåede regel i § 9 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kun for ud-lændinge, der indgiver ansøgning efter lovens ikrafttræden. Integrationsministeriet vil såle-des anvende listen over nødvendige lægeoplysninger, jf. bilag 1 til lovforslaget, i sager, hvoransøgningen indgives fra og med den 1. august 2010. Det gælder både førstegangsansøg-ninger om humanitær opholdstilladelse efter § 9 b og ansøgninger om genoptagelse og an-søgninger om forlængelse af allerede meddelte opholdstilladelser.

Efter forslaget til§ 2, stk. 4,finder de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 11, stk.1-7 og 10 og § 11 a anvendelse for udlændinge, der fra og med 26. marts 2010 – dvs. dato-en for lovforslagets fremsættelse – indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.Det betyder, at de nye regler om tidsubegrænset opholdstilladelse gælder for alle udlændin-ge, der fra 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, uansethvornår de er meddelt opholdstilladelse i Danmark.Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 8, om afvisning af ansøgninger om tidsubegrænsetopholdstilladelse, der ikke indeholder nødvendige oplysninger og dokumentation, gælder ik-ke for udlændinge, der ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse før lovens ikrafttrædenden 1. august 2010. Ansøgninger, der indgives fra den 26. marts 2010 til den 1. august2010, kan således ikke afvises. Udlændingeservice skal i stedet orientere de pågældendeom, at der den 26. marts 2010 er fremsat lovforslag om ændrede regler om tidsubegrænsetopholdstilladelse, og at vedkommendes sag er omfattet af disse regler. Udlændingeserviceskal også orientere om, at det i lovforslaget er foreslået, at lovændringerne træder i kraft den1. august 2010, og at Udlændingeservice – hvis lovforslaget vedtages – således forventer atopstarte sagsbehandlingen efter de nye regler fra denne dato og vil vende tilbage til udlæn-dingen, hvis udlændingen skal fremlægge anden/yderligere dokumentation og/eller oplys-ninger.Ved anvendelsen af de nye regler fra den 1. august 2010 vil der formentlig være udlændin-ge, der skal meddeles afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, alleredefordi betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 3 og 4, ikke er opfyldt.Der vil givet også være udlændinge, som opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 og 4, som imindst et år har deltaget i bestyrelser, organisationer m.v., jf. lovforslagets § 11, stk. 5, somkan opnå 15 point efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 6, eller er omfattet af de fo-reslåede bestemmelser i stk. 10-12, som i øvrigt opfylder betingelserne for tidsubegrænsetopholdstilladelse, og som derfor kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.Efter forslaget til § 11, stk. 5, kan en udlænding bl.a. opnå 15 point ved at bestå en medbor-gerskabsprøve. Ordningen med denne prøve forventes at være på plads, således at de før-ste prøver kan afholdes medio 2011.Meddeler Udlændingeservice i perioden fra lovens forventede ikrafttræden den 1. august2010 og frem til ibrugtagningen af medborgerskabsprøven afslag på tidsubegrænset op-holdstilladelse til udlændinge, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 og 4 og 6, men somikke kan opnå 15 point efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, og ikke er omfattet afde foreslåede bestemmelser i stk. 10-12, skal Udlændingeservice i forbindelse med afslagetorientere de pågældende udlændinge om muligheden for fra medio 2011 at opnå 15 pointved at bestå medborgerskabsprøven.Efter forslaget til§ 2, stk. 5,gælder udlændingelovens § 17, stk. 2, og § 44 c, som indsat ogaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 27, alene for udlændinge, der efter lovens ikrafttræ-den udrejser af Danmark og opholder sig uden for landet i mere end 3 måneder på genop-

dragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og inte-gration.Bortfald af en opholdstilladelse allerede efter mere end 3 måneders ophold i udlandet pågenopdragelsesrejse eller et andet udlandsophold af negativ betydning for barnets skole-gang og integration kan således kun komme på tale, når barnets udrejse af Danmark findersted den 1. august 2010 eller senere. Kommunerne skal således også kun indberette efterden nye 3 måneders ordning, når udrejsen sker den 1. august 2010 eller senere. Med hen-syn til mindreårige udlændinge, der er udrejst af Danmark før den 1. august 2010 og har væ-ret på genopdragelsesrejse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.Den foreslåede regel i§ 2, stk. 6,betyder, at den foreslåede regel i § 19, stk. 1, nr. 10, ominddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, ogden foreslåede ændring af § 22, nr. 6, om skærpede regler om udvisning, jf. lovforslagets §1, nr. 20, alene gælder lovovertrædelser, der er begået efter lovens ikrafttræden. For lov-overtrædelser, der er begået før den 1. august 2010, finder de hidtil gældende regler anven-delse.Efter forslaget til§ 2, stk. 7,gælder § 19, stk. 2, nr. 4, som foreslået indsat ved lovforslagets§ 1, nr. 18, alene for udlændinge, der den 1. august 2010 eller senere rejser til det land, hvorden myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forføl-gelse omfattet af udlændingelovens § 7.Det er uden betydning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 2, nr. 4,hvornår forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde,at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 2, nr. 4, indebærer, at udlændinge, der efter lovensikrafttræden meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, skal have indsat en rejsebegræns-ning i deres rejsedokument eller fremmedpas. Rejsebegrænsningen skal være gældende i10 år regnet fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen blev meddelt første gang.Udlændinge, der efter den 1. august 2000 – 10 år før lovens ikrafttræden – er meddelt op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller 8, stk. 1 eller 2, og som således har haft op-holdstilladelse i mindre end 10 år, er også omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 19,stk. 2, nr. 4. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse på grundlag af konventionsstatus eller be-skyttelsesstatus vil som i dag fortsat skulle have en rejsebegrænsning i deres rejsedokumenteller fremmedpas, også selvom der er forløbet mere end 10 år fra meddelelsen af opholdstil-ladelsen, idet opholdstilladelsen fortsat vil kunne inddrages efter den gældende bestemmel-se i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.Efter forslaget til§ 2, stk. 8,gælder ændringen af § 33, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov-forslagets § 1, nr. 22, for udlændinge, der indgiver klage efter lovens ikrafttrædelse. For ud-

lændinge, der har indgivet klage før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler an-vendelse.Det foreslås i§ 2, stk. 9,at udlændingelovens § 44 a, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 26,alene kun gælder for udlændinge, der har modtaget forudgående information om, at en så-dan kontrol som nævnt i § 44 a, stk. 11, kan finde sted.Udlændinge informeres ikke i dag om, at de oplysninger, som de pågældende afgiver i for-bindelse med en ansøgning om opholdstilladelse, kan kontrolleres ved registersamkøring. Ioverensstemmelse med oplysningspligten i persondatalovens § 29, herunder at register-samkøring kun kan finde anvendelse på fremadrettede forhold, vil ansøgningsskemaerneblive opdateret med information om udlændingemyndighedernes mulighed for at register-samkøre. Det vil således kun være muligt for Udlændingeservice at anvende registersamkø-ring i tilfælde, hvor opholdstilladelsen er meddelt på baggrund af et ansøgningsskema, somindeholder information herom.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 11, vil således ikke finde an-vendelse for udlændinge, som ikke er blevet informeret om Udlændingeservices adgang tilregistersamkøring.Ansøgningsskemaerne vil blive opdateret med information om kontrolsamkøring fra eksterneregistre tre måneder før, at de første samkøringer med oplysninger fra CPR og BBR forven-tes at kunne ske, med henblik på, at der er et antal ansøgninger, der er færdigbehandlet, ogsom kan gøres til genstand for kontrol.I første omgang vil det alene være praktisk muligt at samkøre oplysninger fra CPR og BBR,men på et senere tidspunkt vil det blive muligt at samkøre fra alle tre registre. Udlændinge vilblive informeret om, at Udlændingeservice kan samkøre oplysninger fra alle tre registre. Detvil således ikke være nødvendigt at ændre ansøgningsskemaer i takt med, at samkøring frade enkelte registre bliver praktisk anvendelig, ligesom der ikke vil være risiko for, at dersamkøres oplysninger om en udlænding, der ikke er blevet informeret om, at der kan skesamkøring fra et bestemt register.