URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 83: Henvendelse af 17. december 2009 fra Uddannelsesnetværket vedr. styrkelse af uddannelse som en central sektor i dansk bistand

Styrk uddannelse som en central sektor i dansk bistandEn kommentar fra Uddannelsesnetværket om fremtidens udviklingspolitik17. december 2009Danmark har omfattende erfaringer med langsigtet støtte til uddannelse i udviklingslande og har enøget markant multilateral profil på uddannelse i både UNESCO og the Education for All – FastTrack Initiative. Vi er et land bygget på menneskelige ressourcer med en stærkuddannelsestradition, som med baggrund i højskoletanken har fokus både på dannelsen af dethele menneske, uddannelse til demokrati og uddannelse i praktiske og erhvervsrelevantefærdigheder. Vi har også en bred ressourcebase blandt NGOer, forskere og danskeuddannelsesinstitutioner, som er engagerede i uddannelse i Syd – tilsammen en rækkekomparative fordele, som Danmark med fordel kan udnytte som uddannelsesdonor. Samtidig erder et alarmerende behov for donorlande, som går foran og sætter uddannelse højt pådagsordenen. 770 millioner mennesker er analfabeter og 75 millioner børn verden over går i 2009stadig ikke i skole. Allerede nu ved vi, at 2015 målet om at alle børn gennemfører engrunduddannelse langt fra kan nås. Niveauet af uddannelsesbistand er stagnerende internationalt,og der er frygt for at den økonomiske og finansielle krise fører til decideret fald i bistanden.Uddannelsesnetværket peger her på5 gode grunde til at styrke uddannelse som en centralsektor i dansk bistand– underbygget blandt andet i en netop udarbejdetAnalyse af danskbistand til uddannelse.1. Uddannelse er en nøgle til udvikling – og nødvendig for at møde udfordringer somklimaforandringer, beskæftigelse, sikkerhed og ligestillingUddannelse er en essentiel og uomgængelig motor for udvikling på alle planer. Det er enforudsætning for fremgang indenfor alle centrale udviklingsparametre såsom økonomisk udvikling(som kræver en uddannet erhvervsstyrke), social udvikling (som kræver uddannelse og oplysningaf befolkningen til at tage vare på eget lokalsamfund, sundhed, miljø og klima), og politisk udvikling(som kræver en befolkning uddannet til at deltage aktivt i udvikling af demokratiske og fredeligesamfund). Klimaforandringer stiller store krav til befolkningers evne til at tilpasse sig hastigeforandringer og søge nye løsninger – og til det er der brug for uddannelse og viden. Unges rolle erkommet højt på udviklingsdagsordenen i de seneste år, og udfordringerne er store. Unge udentilstrækkeligt livsgrundlag er årsag til bl.a. migration, social uro og grundlag for forlængelse afkrigs- og krise situationer, hvis ikke unge tidligere soldater efterfølgende får adgang til uddannelseog beskæftigelse. Alment dannende og erhvervsrelevant ungdomsuddannelse er en heltuomgængelig faktor for at forvandle disse fra ’problemer’ til ressourcer. Fokus på erhvervsudviklingog vækst må nødvendigvis gå hånd i hånd med uddannelse af arbejdsstyrken. For kvinderne isærer uddannelse en vej til styrket selvværd, viden om, hvordan man tager vare på sig selv og sinfamilie, bedre sundhed og mindre risiko for HIV/Aids, deltagelse i samfundet – og også tilbeskæftigelse og økonomisk selvstændighed.2. Danmark er et uddannelsesland med komparative fordele til at sætte fokus på bådeuddannelsens kvalitet og relevans for beskæftigelseDet danske råstof er vores menneskelige ressourcer, som vi historisk har udnyttet gennem et højtuddannelsesniveau. Vi har en stærk pædagogisk tradition med fokus på elevcentrede metoder og

høj kvalitet i uddannelsen. Kvalitet er en efterspurgt vare i mange udviklingslande, hvor øgetoptagelse af børn i skolerne har ført til dramatisk fald i kvaliteten i mange klasseværelser. Mangesteder er kvaliteten så dårlig, at elever hverken lærer at læse, skrive eller regne, selvom de gårigennem en grundskoleuddannelse. Uddannelsesnetværkets studie viser, at Danmark i høj grad idialog med modtagerlande i den bilaterale uddannelsesbistand lægger vægt på, at der skal værekvalitet i undervisningen. Uddannelsens relevans er også kommet højt på dagsordenen – isærmed henblik på at give både børn, unge og voksne færdigheder, som de rent faktisk kan bruge tilnoget – og som også hjælper dem til bedre beskæftigelses- og indtægtsmuligheder. Det nye fokusi den danske bistand, som opfølgning på Afrika Kommissionen, er udvikling gennem vækst ogbeskæftigelse, og også her har Danmark en solid erfaring med erhvervsuddannelse baseret påpraktisk tilgang og anvendelighed via et tæt samarbejde med erhvervslivet, kombineret medalment dannende elementer. Danmark har en lang tradition bygget på højskoletanken for etdannelsesideal hvor uddannelse sigter mod handlekompetencer og aktiv deltagelse som borgere isamfundet. Vi har i Danmark erfaring med at introducere demokratiforståelse helt fragrundskoleniveau. Ressourcebasen, som kan bidrage til dansk uddannelsesbistand af høj kvaliteter også solid: En lang række danske NGOer er aktivt involverede i uddannelsesbistand i Syd, ogmange andre aktører som konsulenter, forskere, virksomheder, brancheforeninger, fagforeninger,uddannelsesinstitutioner og højskoler har en rig erfaring med uddannelsessamarbejde iudviklingslande.3.Danmark kan være med til at sikre de svageste retten til uddannelse – herunderfattige, kvinder samt børn og unge i skrøbelige staterUddannelse er udover at være en motor for udvikling også en rettighed for alle – som afspejlet ierklæringen om Uddannelse for Alle, der er rammen for den danske uddannelsesbistand. Danmarkhar spillet en vigtig rolle i at fremme Uddannelse for Alle, og har ikke mindst haft stort fokus påuddannelse for piger og kvinder. Danmark spiller også en stadigt vigtigere rolle i at støtteuddannelse i skrøbelige og konfliktramte stater, bl.a. med et omfattende engagement iAfghanistan, Nepal og Sudan. Uddannelse – bl.a. med fokus på fredsundervisning - bidrager til atskabe fred og stabilitet i disse skrøbelige situationer. Også her ligger Danmark pænt i feltet blandtdonorerne. Uddannelse som en rettighed, der også gælder svage, marginaliserede og fattigegrupper er i fin overensstemmelse med det overordnede danske mål for bistanden om at reducerefattigdom. Danmark bør også i fremtiden fastholde fokus på fattigdomsreduktion med en solidindsats i de sociale sektorer - som det også anbefales i NGO-forumsSyv notater om Danmarks nyudviklingspolitik.Et øget engagement på nye områder i uddannelsesbistanden såsomerhvervsuddannelser, livslang læring og uddannelse i skrøbelige og svage stater vil dog kræveøgede ressourcer og en større samlet ramme for uddannelsesbistanden.

4.Danmark kan gå foran med øget finansiering til uddannelse – og arbejde for endonorarbejdsdeling, som lever op til løfterne i Dakar-erklæringenDer mangler internationalt omkring 17 milliarder $, i uddannelsesbistand for at nå målene omUddannelse for Alle, og donorlandene lovede i år 2000 i Dakar, atintet land, der arbejder seriøstfor at give alle sine borgere adgang til uddannelse i 2015, skal begrænses i dette på grund afmangel på ressourcer.Som det fremhæves i Uddannelsesnetværkets nye studie, frygtes det efterfinanskrisens start, at der vil være en faldende vækst i den generelle bistand og også i bistanden tiluddannelse. Bl.a. udrykkes der i UNESCOs seneste Global Monitoring Report 2009 bekymring forstagnation i uddannelsesbistanden. Den danske regering valgte i 2009 at gå foran og fastholdebistandsniveauet på trods af krisen. Det er et flot signal, som man også bør sende i forhold tiluddannelsesbistanden. Den danske bilaterale bistand til uddannelse har ifølge vores studie: ”iabsolutte tal været stort set konstant over de sidste 10 år. Der er altså sket et fald i relative beløb,da inflationen har reduceret værdien af de ca. 550 mio. der gennemsnitligt forbruges påuddannelse årligt. Da den totale bistand er steget, mens bistanden til uddannelse ikke er steget, er

andelen og prioriteringen af dansk bistand til uddannelse altså støt faldet i perioden. Et fald fraover 10% af den bilaterale bistand i 1998/2000 til 6,6 % i 2008 og selvom det betydningsfuldedanske bidrag til FTI fra 2007 opvejer den manglende stigning så viser beregninger, at andelen afden totale bistand der går til uddannelse inklusiv bidrag til FTI udviser en faldende tendens.”Derkan være gode grunde til at fokusere bistanden på bestemte sektorer og til at sikre en fornuftigarbejdsdeling mellem donorer indenfor sektorerne. Danmark har været en stabil donor iuddannelsessektoren og set i relation både til komparative fordele og det store globale behov forfinansiering giver det god mening, at Danmark vælger at være en vigtig spiller indenfor dennesektor. Det kræver, at Danmark øger bistanden til uddannelse, og at vi i internationalesammenhænge arbejder for, at også andre donorer lever op til deres del af løfterne.

5. Danmark kan spille en vigtig rolle multilateralt – bidrage til kohærens ogharmonisering, og samtidig skabe sin egen markante profilDanmark har for nylig fået en betydelig multilateral profil på uddannelse med plads i både the FastTrack Initiative og UNESCOs styrende organer. Netværkets studie peger på den nye og positiverolle Danmark har spillet i FTI, hvor det konstateres at: ”Danmarkhar spillet en stor rolle for denudvikling initiativet har gennemløbet i de seneste år og at der fortsat er behov for flere tiltag ogressourcer til FTI. Danmark har fået en række mærkesager igennem.Samtidig er der en rækkestore udfordringer, som Danmark kan være med til at løfte gennem sin aktive deltagelse:” i forholdtil at sikre en optimal forvaltningsstruktur, der ikke domineres af Verdensbanken, ligesom nyefinansieringsmekanismer for både svage/skrøbelige stater og post-primary uddannelse er sat pådagsordenen.”Danmark overtager desuden fra januar 2010 repræsentationen af den nordisk-baltiske valggruppe i den Internationale Valutafond (IMF)s bestyrelse. IMFs restriktive finanspolitikoverfor udviklingslandene har gjort det svært at foretage de nødvendige investeringer iuddannelsessektoren. Der er ifølge vores studie en stigende opmærksomhed i IMF på at beskyttede sociale sektorer i makroøkonomiske tiltag, men det fremhæves også, at undersøgelserforetaget af seneste låneaftaler (af the Global Campaign for Education) peger på, at der i praksisstadig er tendens til at begrænse udgifterne til uddannelse, som en del af den offentlige sektor.Danmark vil nu sidde med en øget mulighed for at øve indflydelse i IMF og fremme en politik, derbåde i retorik og praksis sikrer sammenhæng mellem finans- og uddannelsespolitikken iudviklingslandene. Danmark har med sin placering i disse centrale multilaterale institutioner enunik mulighed for at bidrage til kohærens og harmonisering – og naturligvis også en chance foryderligere at styrke sin profil som markant donor indenfor uddannelsesbistanden.Uddannelsesnetværket- består af 32 danske organisationer: www.uddannelsesnetvaerket.dk.Analyse af dansk bistand tiluddannelseaf Marianne Victor Hansen, MVH-Consult kan læsesher.Kommentaren er udarbejdetaf Uddannelsesnetværkets styregruppe: Sanne Müller (IBIS), Catherine Watson (Axis), Bo TovbyJørgensen (Red Barnet), Jens Dolin (MFR), Pia Sonnenborg (Ghana Venskabsgrupperne), ToreAsmussen (Danmarks Lærerforening), og Eva Iversen (koordinator for Uddannelsesnetværket).For yderligere oplysninger kontakt:[email protected]