1. Demokratiopbygning................................................................................................................. 22. Bistandsvolumen ....................................................................................................................... 43. Klimaændringer og udvikling.................................................................................................... 64. Politik-kohærens........................................................................................................................ 9

5. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og AVS-landene....

1. DemokratiopbygningKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser med deltagelse af udviklingsministeren) den 16.-17. no-vember 2009 ventes at drøfte demokratiopbygning.2. BaggrundPå bl.a. svensk–tjekkisk foranledning er der igangsat en tvær-søjle proces om EU’s tilgang tildemokrati. Baggrunden for initiativet er en erkendelse af, at EU’s forskellige politikker og in-strumenter til støtte for demokrati i tredjelande ikke alle er internt kohærente og ikke altid ko-ordineres på tværs af søjler. Der ses behov for en mere koordineret og effektiv anvendelse afeksisterende politikker og instrumenter inden for udenrigspolitik, udvikling, handel og sikker-hed.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDer er i løbet af foråret udarbejdet et ”rullende papir” om demokratistøtte i EU’s eksterne for-bindelser, som beskriver baggrunden for EU’s demokratistøtte og opridser centrale elementeraf EU’s demokratiopfattelse. Kommissionen og Rådsekretariatet har desuden udarbejdet et fæl-les papir, som giver et samlet overblik over EU’s instrumenter i forhold til demokratistøtte itredjelande og indeholder en række anbefalinger til en bedre og mere koordineret brug af eksi-sterende instrumenter. Det svenske formandskab har på denne baggrund udarbejdet et udkasttil rådskonklusioner med en handlingsplan for det videre arbejde, som forventes drøftet pårådsmødet.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauet.Orienteringen har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.

2. BistandsvolumenKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte EU’s bistandsforpligtelser, og hvorledes det kan sikres, at EU opfylder disse forpligtelser.2. BaggrundPå rådsmødet i maj vedtog Rådet konklusioner, der bekræfter medlemslandenes bistandsfor-pligtelser om kollektivt at bidrage med 0,56 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2010 og 0,7 pct. afBNI i udviklingsbistand i 2015.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet med drøftelsen er at gøre status over gennemførelsen af EU-landenes bistandsforplig-telser, herunder drøfte udsigterne for at nå målet om kollektivt at bidrage med 0,56 pct. af BNIi udviklingsbistand i 2010 og med 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2015.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetDrøftelsen har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauet.9. HøringSagen er ikke sendt i høring.

3. Klimaændringer og udviklingKOM (2009) 0475Nyt notat.1. ResuméFormandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om klimaændringer og udvikling, der især fokusererpå samspillet mellem klimaindsatser og udviklingsbistand efter vedtagelsen af en ny klimaaftale. Betydningen afen styrkelse på kort og lang sigt af sammenhængen mellem klimaindsatser og udviklingsbistand understreges medsigte på, at internationale mål på klima- og udviklingsområdet nås, og at kampen mod fattigdom og opnåelsenaf 2015-målene på udviklingsområdet ikke undermineres. Indsatser på klimaområdet bør integreres yderligere iudviklingssamarbejdet med særlig fokus på klimatilpasninger i de fattigste lande. EU’s medlemsstater og Kom-missionen opfordres bl.a. til at støtte udviklingslandene i formulering og implementering af nationale tilpasnings-strategier i landenes nationale udviklingsplaner og budgetter.2. BaggrundKommissionen og det svenske EU-formandskab har på baggrund af Kommissionens meddelel-se ”Stepping up international climate finance: A European blueprint for the Copenhagen deal”(KOM (2009) 0475) og rapporten ”Closing the Gaps” fra den svenske ”International Commis-sion on Climate Change and Development” udarbejdet et fælles papir om klimaændringer ogudvikling.Formandskabet har på baggrund heraf udarbejdet udkast til rådskonklusioner om klima-ændringer og udvikling. Der henvises i udkastet til vedtagne rådskonklusioner om klima ogEU’s forberedelser frem mod COP15 fra marts (miljø, ECOFIN og GAERC), oktober (miljø)samt DER- konklusioner fra marts og juni 2009.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormandskabets udkast til rådskonklusioner om klimaændringer og udvikling fokuserer især påsamspillet mellem klimatilpasningsindsatser og udviklingsbistand efter vedtagelsen af en ny kli-maaftale. Konklusionsudkastet berører dog også spørgsmål om forebyggelsesindsatser samtfinansiering og finansiel arkitektur i en ny klimaaftale.IndledningBetydningen af en styrkelse på kort og lang sigt af sammenhængen mellem klimaindsatser ogudviklingsbistand understreges. Det bør sikres, at internationale mål på klima- og udviklingsom-6

rådet nås, og at kampen mod fattigdom og opnåelsen af 2015-målene på udviklingsområdetikke undermineres. Indsatser på klimaområdet bør integreres yderligere i udviklingssamarbejdetmed særlig fokus på klimatilpasninger i de fattigste lande.Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at støtte udviklingslandenes integration afklimaindsatser i deres nationale udviklingsstrategier under respekt for landenes nationale ejer-skab og ret til udvikling.Endvidere opfordres til at støtte udviklingslandene i deres forberedelse af ”low carbon deve-lopment strategies”, kapacitetsopbygning samt udvikling og overførsel af klimavenlig teknologiunder overholdelse af etablerede principper om bistandseffektivitet.KlimatilpasningDet anerkendes, at udviklingssamarbejdet har en vigtig rolle at spille i forbindelse med støtte tiludviklingslandenes indsatser inden for klimatilpasning. Rådet understreger den menneskeligedimension af klimaændringer, herunder hensynet til ligestillingsaspekter. De fattigste er dem,der er mest udsatte som følge af klimaændringer.Det understreges, at effektiv tilpasning til klimaændringer kan opnås gennem investeringer ibl.a. sundhed og uddannelse, forbedret adgang til vand og energi, beskyttelse af økosystemer oginvesteringer i infrastruktur. Vigtigheden af indsatser, som reducerer risikoen for natur-katastrofer, anerkendes.ForebyggelseDet understreges, at udviklingssamarbejde til støtte af forebyggelsesindsatser i de mindst udvik-lede og sårbare lande bør rettes mod fremme af ”win-win” strategier for tilpasning, forebyggel-se og bæredygtig udvikling. En sådan støtte bør primært fokusere på adgang til moderne energi-systemer, omstilling til energieffektiv teknologi, bæredygtig energi, øget energisikkerhed samtbæredygtig forvaltning af land og marine økosystemer, grøn vækst samt kapacitetsopbygning iforhold til skovforvaltning.Finansiering og finansiel arkitekturDet anerkendes, at en klimaaftale i København vil kræve en gradvis, men signifikant stigning afbåde offentlig og privat finansiering til udviklingslandene - inklusiv gennem carbon markedet -til støtte af tilpasning, forebyggelse, reduktion af afskovning, teknologioverførsel og kapacitets-opbygning. Alle lande, undtagen de mindst udviklede, skal bidrage med deres fair andel af deninternationale finansiering af klimaindsatser i udviklingslandene, og de udviklede lande må gåforrest. Det understreges, at hovedprincipperne for bidrag bør være betalingsevne og ansvar forudledninger.EU’s afgivne tilsagn om officiel bistand (ODA) noteres, og det understreges, at ODA vil fort-sætte med at spille en afgørende rolle, hovedsagelig til støtte af tilpasningsindsatser inklusiv ind-satser, der mindsker risikoen for naturkatastrofer. Alle EU-lande opfordres til at leve op til de-res fælles tilsagn om ODA på 0,7 pct. af BNI i 2015.

Fremadrettet indsatsEU’s medlemsstater og Kommission opfordres til yderligere integration af indsatser rettet modklimatilpasning og risikoforebyggelse og forebyggelse af klimaændringer i udviklingssamarbejdetmed de fattigste lande.Endvidere opfordres til at støtte formulering og implementering af udviklingslandenes tilpas-ningsstrategier i landenes nationale udviklingsplaner og budgetter samt til at støtte prioriteredeindsatser i udviklingslandenes eksisterende tilpasningsstrategier.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-sesniveauet.9. HøringSagen har ikke været i ekstern høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt, at der i relevante rådsformationer vedtages konklusioner, som fast-lægger en samlet EU holdning til de centrale spørgsmål i en ny klimaaftale, som forhandles un-der COP15. Regeringen lægger vægt på, at EU fastlægger en ambitiøs, konkret og afbalanceretlinje med sigte på, hvad der kan bidrage til at lukke en ambitiøs global aftale i København.Regeringen støtter i denne sammenhæng, at der vedtages rådskonklusioner, der understregerbetydningen af samspillet mellem klimaindsatser og udviklingsbistand, samt at der bør arbejdesmod, at internationale mål på klima- og udviklingsområdet nås, uden at kampen mod fattigdomog opnåelsen af 2015- målene på udviklingsområdet derved undermineres.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerUdkastet vil være genstand for yderligere drøftelser i rådsarbejdsgruppen. Detaljeret viden omandre landes holdning til udkastet foreligger endnu ikke.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Politik-kohærensKOM (2009) 0458 af15.09.2009Nyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte udviklingen af EU’s tilgang til politik-kohærens for udvikling, som Kommissionen hararbejdet med siden 2005.2. BaggrundKommissionen fremlagde i september 2009 en ny meddelelse om politik-kohærens (samtænk-ning) for udvikling, som søger at styrke Kommissionens arbejde med kohærens. Kommissionenhar arbejdet med politik-kohærens siden 2005 inden for 12 indsatsområder: handel, miljø, kli-maforandring, sikkerhed, landbrug, fiskeri, den sociale dimension af globalisering som beskæfti-gelse og arbejdsvilkår, migration, forskning og innovation, informations samfundet, transportog endelig energi.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet er at styrke EU’s arbejde med politik-kohærens gennem en fokusering på et mindreantal prioritetsområder, hvor EU skal arbejde mere proaktivt. Disse områder ventes at værehandel og udvikling, klimaforandringer, global fødevaresikkerhed, migration og udvikling samtsikkerhed og udvikling.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetDrøftelsen har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauet.9. HøringSagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter det løbende arbejde for at sikre større sammenhæng mellem EU’s politikkeraf betydning for udviklingslandene, herunder at der laves særlige tiltag med henblik på at styrkeden praktiske gennemførelse af sammenhængen mellem EU’s forskellige politikker.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være tilslutning til styrkelsen af EU’s arbejde med politik-kohærens.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og AVS-landeneKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméPå rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. november 2009 forventes Kommis-sionen at orientere Rådet om status for forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EUog regionale grupper af udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).2. BaggrundUnder forhandlingerne mellem regionale sammenslutninger af udviklingslande i Afrika, Vestin-dien og Stillehavet (AVS-landene) og EU er der indtil nu indgået aftaler med i alt 36 AVS-lande.Ved at indgå aftalerne har disse AVS-lande opnået told- og kvotefri markedsadgang i EU foralle varer – herunder landbrugsvarer - dog med undtagelse af våben og ammunition. 13 af disse36 AVS-lande – det er AVS-lande i Vestindien - har indgået komplette EPA-aftaler, der for-uden varehandel omfatter investeringer og handel med tjenesteydelser mv. 42 AVS-lande harindtil videre valgt ikke at indgå en aftale. 31 af disse 42 AVS-lande er mindst udviklede lande(LDC’er). De mindst udviklede AVS-lande er fortsat begunstiget af told- og kvotefri adgang tilEU’s marked under den såkaldte ”Alt undtagen våben” del af EU’s generelle toldpræference-system, GSP, hvor der ikke stilles krav om gensidig toldafvikling.10 AVS-lande, som ikke har indgået aftaler, og som ikke er mindst udviklede, vil skulle baseresig på EU’s almindelige GSP-ordning. Sydafrika fortsætter med den særlige handels- og udvik-lingsaftale, som landet allerede har med EU. Der vil imidlertid fortsat kunne forhandles omdeltagelse i en EPA-aftale, hvis Sydafrika skulle ønske det.Nogle af de aftaler, der er indgået, er blevet teknisk gennemgået og oversat til de relevantesprog. Det har navnlig taget meget lang tid at oversætte aftalerne og de meget omfangsrige bilagtil alle EU-sprogene.Der er underskrevet komplette aftaler med AVS-lande i Vestindien og meddelelse herom ergivet til WTO. Vareaftalerne med Centralafrika (dvs. med Cameroun) og med Elfenbenskystener blevet underskrevet og notificeret WTO. Der er også underskrevet vareaftaler med PapuaNew Guinea og med fire lande i det sydlige Afrika (Botswana, Lesotho, Swaziland og Mozam-bique). Også med AVS-lande i det østlige og sydlige Afrika er der underskrevet vareaftaler.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indholdPå rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) forventes Kommissionen atorientere Rådet om status for forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mel-lem EU og regionale grupperinger af AVS-lande.Kommissionen har fortsat forhandlingerne om komplette EPA-aftaler, der omfatter flere for-handlingsemner end varehandel, med de AVS-lande, der allerede er indgået aftaler med, somikke er komplette. Kommissionen har ligeledes forhandlet med AVS-lande, der ikke er indgåetaftaler med.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetStatusorienteringen har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.9. HøringSagen er ikke sendt i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har støttet indgåelsen af aftalerne med de 36 AVS-lande, da aftalerne blandt andetsikrer, at der ikke er sket en forringelse af handelsadgangen til EU for AVS-landenes varer den1. januar 2008, da WTO-undtagelsen til fordel for AVS-landene ophørte. Regeringen støtterbestræbelserne for i de videre forhandlinger at nå frem til resultater, der kan styrke AVS-landenes udvikling. I de videre forhandlinger vil regeringen fortsat arbejde for udviklingsvenligeresultater i overensstemmelse med retningslinjerne i folketingsvedtagelserne V 41 af 25. januar2007 og V 62 af 21. maj 2008 - herunder at eventuelle regler om tjenesteydelser m.m. skal tjeneAVS-landenes udviklingsinteresser og egne ønsker.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerRegeringen har med basis i folketingsvedtagelserne V 41 og V 62 i samarbejde med andre lige-sindede EU-medlemslande bidraget til at fremme den udviklingspolitiske profil i forhandlinger-ne. Flere medlemslande har løbende anmodet Kommissionen om at udvise fornøden fleksibili-tet i de videre forhandlinger.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens forventede statusredegørelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Eu-ropaudvalg. Forhandlinger med AVS-landene om økonomiske partnerskabsaftaler har løbendeværet forelagt for Folketingets Europaudvalg, senest på mødet i Folketingets Europaudvalg den

6. BistandseffektivitetKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte EU’s bestræbelser på og nye tiltag til at sikre effektivitet i bistanden.2. BaggrundRådet vedtog i 2007 rådskonklusioner om et adfærdskodex for komplementaritet og arbejdsde-ling i udviklingsbistanden, som skal fremme arbejdsdelingen blandt donorerne i partnerlandeneog sikre en mere effektiv bistand. I 2008 vedtog det internationale samfund en ny handlingsplanfor bistandseffektivitet på et topmøde i Accra i Ghana, som vil blive fulgt op af et nyt topmødei Seoul i 2011, hvor det internationale samfund igen vil gøre status over gennemførelsen af for-pligtelserne fra Accra til at sikre en effektiv bistand baseret på nationalt ejerskab og drøfte nyetiltag.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet er at skabe en operationel ramme for en styrket praktisk gennemførelse af de forplig-telser, som EU har påtaget sig på topmødet i Accra til at fremme bistandseffektivitet inden forarbejdsdeling, brug af landenes egne systemer samt teknisk samarbejde for kapacitetsopbygning.EU har længe arbejdet seriøst med bistandseffektivitet, men arbejdet er komplekst og har tagettid. Med vedtagelsen af den operationelle ramme for bistandseffektivitet tilskyndes nu en hurti-gere opfølgning.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetDrøftelsen har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauet.9. Høring

7. BudgetstøtteKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte koordinering af den generelle budgetstøtte inkl. politikdialog og betingelser for denne formfor støtte og i den forbindelse at drøfte et konkret eksempel på manglende koordinering af budgetstøtten blandtmedlemslandene og Kommissionen.2. BaggrundPå foranledning af et medlemsland er budgetstøtte sat på dagsordenen for en frokostdrøftelse.Der ønskes en bedre koordinering af Kommissionens og medlemslandenes generelle budget-støtte samt politikdialogen om og betingelserne for generel budgetstøtte, samt at EU i højeregrad taler med én stemme på dette område. Ønsket om at sætte budgetstøtte på dagsordenenskal ses på baggrund af eksempler på, at en række medlemslande - grundet en vurdering om ennegativ politisk udvikling - har nedjusteret udbetalinger til generel budgetstøtte i en række landesamtidig med, at Kommissionen har udbetalt budgetstøtte. Sammen med et andet medlemslandhar Danmark udtrykt ønske om, at der drøftes et konkret eksempel på at koordineringen kanforbedres.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet er at drøfte, hvordan koordinationen mellem EU-kommissionen og medlemslandenespolitik for generel budgetstøtte inkl. politikdialog og betingelserne i forbindelse hermed kanstyrkes.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetDrøftelsen har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauet.

9. HøringSagen er ikke sendt i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at medlemslandene og Kommissionen styrker koordineringen af politikdia-logen om og betingelserne for generel budgetstøtte, herunder at medlemslandene og Kommis-sionen øger forudsigeligheden og gennemsigtigheden i udbetalingen af den generelle budget-støtte mhp. at opnå bedre resultater af den generelle budgetstøtte.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerEn række lande kan forventes at dele Danmarks ønske om en styrkelse af koordineringen afpolitikdialogen om og betingelserne for generel budgetstøtte. Udover Danmark har visse landeudtrykt skepsis overfor Kommissionens beslutning om at genoptage budgetstøtten til Nicara-gua.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.