Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del Bilag 266
Offentligt
895400_0001.png
895400_0002.png

NOTAT

Til:CC:Fra:Emne:
Udenrigsudvalget
J.nr.:Bilag:
104.DAN.1-8.c.104.Dan.6-1.FFL2011.14. september 2010
Udenrigsministeriet
Dato:
Beregning af den samlede danske bistand til hiv/aids
Registrering af den samlede danske bistand til bekæmpelse af hiv/aids er en del UM’s system tilregistrering af tværgående temaer i bistanden.I den internationale statistik om udviklingsbistand, baseret på fælles kriterier og kategorierfastsat af OECD-DAC, rapporteres kun det primære formål for de enkelte projekter ogprogrammer. I takt med at den sektorfordelte bistand er blevet fokuseret på færre og størreprogrammer, og en stor del af NGO-samarbejdet er samlet i årlige rammebevillinger, er detblevet en større udfordring at dokumentere indsatsen på prioriterede temaer og tværgåendehensyn i DAC-rapporteringen. Derfor benytter Danmark en supplerende registreringvedrørende hiv/aids, ligestilling, miljø samt demokratisering, menneskerettigheder og godregeringsførelse.Målet med registreringssystemet, der blev indført i 2007, er at gøre det muligt at sætte tal påindsatsen inden for områder, der strategisk ønskes inkorporeret bredt i programporteføljen(mainstreames). Udgangspunktet er at medregne vægtningen af hiv/aids-elementerne i alleandre programmer. Derved opnås et væsentligt mere nøjagtigt billede af omfanget ogfordelingen af den danske hiv/aids-indsats end i DAC-rapporteringen.Registreringen består af to elementer; dels registreringer af de øremærkede hiv/aids-aktiviteter iprogrammerne, dels en vægtning af den grad hvormed hiv/aids hensynet indgår iprogrammerne. Dette giver et godt overblik over, hvor hiv/aids indgår med størst tyngde.Samtidig tillader vægtningen, at indsatsen gøres sammenlignelig med andre indsatser trodsforskelle i programmernes volumen og formål. En række andre DAC-lande foretager ligeledesderes egne supplerende registreringer. Der findes endnu ikke en internationalt aftalt fællesmetode.Danmark udbetalte i 2009 1,18 milliard kroner til hiv/aids- aktiviteter, fordelt på 360 millionerkroner til den multilaterale indsats og 820 millioner kroner til den bilaterale indsats. Blandtpartnerlandene er det de store tidligere afrikanske programsamarbejdslande, der modtager mest;Uganda, Tanzania, Mozambique og Kenya modtog i 2009 mere end 50 millioner kroner hver.Blandt de aktiviteter, der støttes, er især styrkelse af sundhedssystemer og dermed forbedring afsundhedsfaciliteter (sygehuse, sundhedsklinikker og udstyr), informationssystemer,
2
medicinleverancer, samt styrkelse af personale, uddannelse og ledelse.I den bilaterale bistand ydes støtten til bekæmpelse af hiv/aids gennem særlige hiv/aids-programmer (eksempelvis Burkina Faso og Zambia) eller gennem særskilte hiv/aids-komponenter eller budgetlinjer i programstøtten (eksempelvis Tanzania, Ghana, Mozambiqueog Kenya). I disse tilfælde bruges støtten primært til hiv/aids-arbejde gennem dedikeredehiv/aids-organisationer, enten den nationale aids-organisation eller aids-NGO’er.Den multilaterale hiv/aids-bistand gives til organisationer som eksempelvis UNAIDS,GFATM, UNFPA og International Planned Parenthood Federation (IPPF) som generelt bidragtil organisationerne. Nogle af disse organisationer arbejder primært inden for hiv/aids, andreprimært inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Det største enkelt-bidrag varudbetalingen af 175 millioner kroner til Den Globale Fond (GFATM), hvoraf de 105 millionerkroner (60 pct.) indgår som specifikke hiv/aids-midler ud af det samlede bidrag til GFATM.Den valgte registreringsform for hiv/aids-indsatsen giver på denne måde både en direkteadgang til at overvåge opfyldelsen af målsætningen om at yde 1 mia. kr. til hiv/aids-indsatsensamt en mulighed for at dokumentere, hvordan den bilaterale indsats fordeles over lande ellersektorer.