Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del Bilag 265
Offentligt
895392_0001.png
895392_0002.png
895392_0003.png

Åbent brev til Udenrigsministeriet

Udviklingsminister, Søren PindCc Udenrigsudvalget
København den 30. september 2010
På det netop afholdte FN-topmøde om 2015-målene vedtog verdens lande bl.a. at forstærke indsatsenfor at skabe universel adgang til hiv-forebyggelse og -behandling. Det er en forudsætning for at nå mål6 og vil tillige bidrage til at opnå øvrige 2015-mål.12 NGO’er, der er medlemmer af Aidsnet, opfordrer på den baggrund udviklingsminister Søren Pind tilat sikre, at Danmark fastholder sin ledende rolle i forhold til at sikre opfyldelse af 2015-målene, særligtbekæmpelse af hiv og aids i udviklingslande.

Vi opfordrer til:

At den danske regering øger sit bidrag til Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids,Tuberkulose og Malaria med mindst 30% i forhold til det nuværende niveau, således at fondenkan leve op til sine forpligtelser.At Danmark frem mod år 2015 går forrest for at nå 2015-målene og understreger betydningenaf sammenhængen mellem alle de tre sundhedsrelaterede 2015-mål (mål 4, 5 og 6).
Den globale indsats mod hiv og aids er inde i en kritisk fase. Efter finanskrisen har flere vigtigebidragydere som EU og USA varslet nedskæringer i deres bidrag til bekæmpelsen af hiv og aids iudviklingslandene. Dette sker netop som det faktisk er lykkedes at skabe resultater på området f.eks.ved, at 5 millioner hiv-smittede i dag har adgang til livsforlængende medicin.. Men flere end 33millioner mennesker lever i dag med hiv verden over (langt de fleste i udviklingslande) og yderligere 10millioner hiv-smittede har akut behov for behandling.Danmark har længe spillet en central rolle, når det gælder bekæmpelse af hiv og aids internationalt. Mendanske udviklingsorganisationer er stærkt bekymrede for, om politikere og beslutningstagere fortsat vilprioritere hiv/aids tilstrækkeligt i forhold til epidemiens omfang og konsekvenser. For første gangnogensinde mangler den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria (GFATM)midler til at opfylde sine forpligtelser.
Den 5. oktober mødes centrale donorer til den Globale Fond til det såkaldte ’genopfyldningsmøde’(’replenishment meeting’) – her bliver det afgjort, hvor mange midler GFATM fremover skal have tilbekæmpelse af hiv og aids, tuberkulose og malaria i udviklingslande. Fonden har udtalt, at enfordobling af midler er nødvendig, hvis fonden skal kunne opfylde modtagerlandenes behov. (Ca. 20milliarder US dollar. Set i forhold til det danske bidrag, betyder det en fordobling ifht. Danmarksnuværende bidrag).Den Globale Fond finansieres næsten udelukkende af statslige bidrag og er derfor helt afhængig af, atdonorlandene øger deres bidrag. Det er derfor bydende nødvendigt, at Danmark inden mødet den 5.oktober tager en beslutning om bidraget til den GFATM. En nedskæring er ikke acceptabel, og enopretholdelse af bidraget på samme niveau som tidligere er heller ikke nok. Danmark bør øge sit bidrag,ligesom blandt andre Frankrig, Canada, Japan og Norge har gjort.Bekæmpelse af hiv og aids spiller en afgørende rolle for opnåelse af alle tre sundhedsrelaterede 2015-mål. Vi vil gerne understrege, at verden ikke kan nå målene om at reducere børnedødeligheden med totredjedele og mødredødeligheden med tre fjerdedele, uden at man også sikrer adgang til hiv-forebyggelse og -behandling. Nye tal fra FN indikerer, at hiv har skabt en stigning i mødredødelighedenpå op til 20% i Afrika syd for Sahara og at børn af hiv-smittede mødre har en væsentlig øget risiko forat dø. Som Bill Clinton argumenterede på aids-konferencen i Wien i juli i år, er det vigtigt, at vi ikkesætter os selv i en situation, hvor vi skal træffe et misforstået valg mellem enten at satse på bekæmpelseaf børne- og mødredødelighed eller hiv. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men om både og, hvismålene skal nåes.Hiv og aids er en af vor tids største udfordringer. I 2009 blev 2,7 millioner mennesker smittet med hiv.Hiv og aids er et grundlæggende menneskerettigheds- og uretfærdigheds-problem. 67% af de, der levermed hiv, bor i Afrika syd for Sahara (der kun huser 10% af verdens befolkning). 40% af de, der smittesglobalt, er unge mennesker i den arbejdsdygtige alder. Udviklingen i verdens fattige lande afhænger bl.a.af, at lande som Danmark lever op til sit internationale løfte om at stoppe udbredelsen af hiv.. Derforhåber vi, at udviklingsminister Søren Pind vil lytte til vores opfordring om at øge det danske bidrag tilGFATM.

Med venlig hilsen

ADRA DanmarkAfrika KontaktAIDS-FondetAIDS-LinienCARE DanmarkDanske Handicaporganisationer
Dansk MissionsrådFolkekirkens NødhjælpHiv-DanmarkInternational BørnesolidaritetLæger uden GrænserRed Barnet
Aidsnet er et netværk af NGO’er og forskningsinstitutioner, der arbejder sammen om at forbedre kvaliteten af dendanske hiv/aids-indsats i udviklingslandene. Det sker igennem aktiviteter, der fremmer kapacitetsopbygningen iNGO’erne, og som styrker erfaringsudvekslingen.