URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 263: Notat om dansk bistand til uddannelse udarbejdet af Uddannelsesnetværket

Den danske regering lægger op til at udfase alle de 8 danske uddannelsessektorprogrammer(undtagen i Afghanistan) og i stedet øge det danske bidrag til uddannelse i udviklingslande til deninternationale finansierings-mekanismethe Education for All – Fast Track Initiative.1Uddannelsesnetværkets styregruppe er meget bekymrede over dette forslag. Det vil på sigtmedføre et stort fald i den danske bistand til uddannelse og vil ikke umiddelbart gøreuddannelsesbistanden mere effektiv. Vi har derfor udarbejdet dette notat til brug i debatten, somkan bruges af netværkets medlemsorganisationer, politikere, presse og andre interesserede.2Problemet kort:Danmark har en lang tradition for at yde udviklingsbistand til uddannelse, og støtter pt. bilateraltuddannelsessektoren i 8 programsamarbejdslande og i Afghanistan. Derudover støtter Danmarkuddannelse multilateralt via bl.a. UNESCO, UNICEF, Verdensbanken og FTI. En udfasning afbilateral uddannelsesbistand til fordel for støtte til FTI er problematisk fordi:1)Der sker et drastisk fald i dansk bilateral bistand til uddannelse – mens der er storeglobale behov:Den danske bilaterale bistand til uddannelse vil efter udfasningsperioden i2014 falde drastisk til under 1/3 af sit nuværende niveau. Der sker et fald fra et årligtgennemsnit på omkring 300 mio. kr., der i sidste års finanslov var tiltænkt en stigning til 400mio. om året, til omkring 100 mio. kr. Det er katastrofalt, da der på globalt plan manglerestimeret 16 milliarder $ i bistand til at sikre alles ret til uddannelse.2)FTI, hvis formål er at øge uddannelsesbistanden, nu bliver brugt som undskyldningfor nedskæringer:FTI er blevet etableret med det specifikke mål, at mobilisere øgedemidler til uddannelsesbistand på globalt plan. Selvom det nuværende niveau for danskbidrag til FTI fordobles fra 135 mio. til 270 mio. kr. per år – kompenserer det ikke forreduktionen af den bilaterale bistand. Ser man på den bilaterale bistand og FTI bidragetsamlet vil der være tale om et fald fra de tidligere budgetterede ca. 535 mio. (400 mio. ibilateral bistand + 135 til FTI) til ca. 370 mio. kr. (100 mio. i bilateral bistand + 270 til FTI).Det virker grotesk, at FTI bliver brugt som undskyldning for at skære ned påuddannelsesbistanden.3)FTI kan ikke løfte opgaven alene og er ikke mere effektiv end bilateral bistand:FTI erikke mere effektiv end den danske bilaterale bistand og står overfor en rækkeorganisatoriske udfordringer, der forudsætter bilaterale donorers aktive medvirken imodtagerlandene. Effektiv bistand til uddannelse sikres bedst i en kombination af bilateralog multilateral bistand.

Der sker et drastisk fald i dansk bilateral bistand til uddannelse – mens der er store globalebehovIfølge finanslovsudkastet planlægger man at udfase den danske bilaterale bistand til uddannelse ide nuværende 8 programsamarbejdslande: Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Mozambique,Nepal, Nicaragua og Zambia henover perioden de næste tre år fra 2011 til 2013. Kun støtten tiluddannelse i Afghanistan forventes at fortsætte. Disse 9 lande har tilsammen over de seneste 5 årmodtaget i gennemsnit 296 mio. kr. om året og var i sidste års finanslov budgetteret til at stige til ialt ca. 400 mio.3Ifølge årets finanslovsforslag vil den samlede danske støtte til uddannelsefortsætte på dette niveau i udfasningsperioden indtil udgangen af 2013 (når den fordoblede støttetil FTI medregnes).Fra 2014 sker det drastiske fald i den bilaterale bistand til uddannelse der reduceres til 1/3 af detnuværende niveau (og til en 1/4 af det niveau finansloven fra sidste år budgetterede med). Såfremtdet nuværende niveau for uddannelsesbistand til Afghanistan fortsætter vil den fortsat ligge påomkring 100 mio. kr. om året.4Der vil således i store træk være tale om et fald fra gennemsnitomkring 300 mio. kr. til 100 mio. kr. – eller hvis man ser på sidste års finanslov et fald fra planlagt400 mio. kr. til 100 mio. kr. Den øgede danske støtte til FTI kompenserer på sigt ikke for faldet iden bilaterale bistand. Støtten til FTI startede i 2007 og er gradvist blevet øget.5Fra 2011 – 2015er der afsat 270 årligt til FTI. Ser man samlet på den bilaterale bistand og FTI bidraget vil der væretale om et fald fra planlagt ca. 535 mio. til 370 mio. kr. dvs. rundt regnet et fald på 165 mio. kr.årligt.Dette er katastrofalt, samtidig med, at 759 millioner mennesker er analfabeter og 72 millioner børnverden stadig ikke går i skole. Der mangler internationalt omkring 16 milliarder $, årligt iuddannelsesbistand for at nå målene om Uddannelse for Alle6. UNESCOs senesteEducation forall Global Monitoring Report2010 udtrykker desuden øget bekymring for stagnation iuddannelsesbistanden som følge af den finansielle og økonomiske krise:There is imminent dangerthat, after a decade of encouraging advances, progress towards the education goals will stall oreven be thrown into reverse in the face of rising poverty, slower economic growth and mountingpressure on government budgets. The international community needs to act urgently to avert thatdanger.7FTI, hvis formål er at øge uddannelsesbistanden, nu bliver brugt som undskyldning fornedskæringerFTI blev lanceret i 2002 som et forum for samarbejde mellem donorer, modtagerlande ogcivilsamfund med det klare mål at mobilisere øget finansiering til primær uddannelse iudviklingslande. At bruge øget bidrag til FTI som en undskyldning for at skære ned i den samledeuddannelsesbistand går således stik imod hele formålet med FTI. Det er et meget uheldigt signalat sende internationalt både til andre donorer og ikke mindst til vores mangeårige samarbejdslandei Syd.3

Tal ifølge Danidas årsberetninger: 283 mio. i 2005; 320 mio. i 2006; 317 mio. i 2007; 266 mio. 2008; 296 mio. i 2009.En omfattende analyse af den danske bistand til uddannelse blev foretaget i 2009 af Uddannelsesnetværket og kanhentes her: http://www.uddannelsesnetvaerket.dk/index.php?mode=show&iMenuID=25&txID=254Bortset fra sidste portion af bevillinger til Benin og Nepal, som først udløber i 2014 (hvis disse bevillinger fordels jævntudover perioden vil der i 2014 være tale om 66 mio. kr).5Støtten til FTI var i 2007 25 mio. kr., øget til 85 mio. i 2008 og til 135 mio. kr. i 2009 og 2010. Se bl.a. Danidasårsrapporter.6Tal ifølge UNESCOs EFA Global Monitoring Report 2010, Summary:http://unesdoc.unesco.org/images/0018/001865/186525e.pdf7UNESCOs EFA Global Monitoring Report 2010, Summary

FTI er sat op med en særlig struktur. FTI er ikke som udgangspunkt en multilateral donor medansvar for at gennemføre uddannelsesbistandsprogrammer, men en mekanisme for mobiliseringog for samarbejde. Derfor er grundstrukturen i FTI ejerskab i det enkelte modtagerland, hvor densåkaldte ’local education group’ (LEG) samarbejder om at støtte landets uddannelsesplan. LEG ersom regel ledet af det nationale undervisningsministerium og har deltagelse af bilaterale ogmultilaterale donorer og civilsamfund, som alle arbejder i det pågældende land. LEG kan have enmeget central rolle med at støtte udarbejdelsen af politikken og godkende finansiering tiluddannelsesplanen. Det er også i første omgang disse partnere, som forventes at finansiereplanen – og hvor der ikke er tilstrækkelige midler søger man hos FTI.Hvis Danmark ikke længere er en bilateral donor er man ikke del af denne grundlæggende proces,som finder sted i hvert enkelt land. Man mister også kompetence og direkte kontakt med realiteteni udviklingslandendes bestræbelser på at sikre uddannelse af god kvalitet. Danmark sidder pt. medi FTIs bestyrelse og har spillet en aktiv og positiv rolle i reformer over de seneste år. Der er enrisiko for, at Danmark ikke kan spille den samme kvalificerede rolle i det multilaterale samarbejdeog indgå i en erfaringsbaseret dialog, hvis man slet ikke er til stede på landeplan.Et andet og meget alvorligt problem er, hvis andre donorer følger samme vej som Danmark ogtrækker sig ud af den bilaterale bistand. Hele FTIs struktur er nemlig ikke gearet til rollen somegentlig donor. Der er således forsat brug for stabilt og kontinuerligt engagement fra bilateraleuddannelses donorer som Danmark, hvis FTI fortsat skal give mening. I allerværste fald kan manfrygte, at andre donorer vil gøre som Danmark og benytte FTI som et skalkeskjul for reelt at skærened på uddannelse.FTI kan ikke løfte opgaven alene og er ikke mere effektiv end bilateral bistandFTI står overfor en række udfordringer – ikke mindst i forhold til netop at højne effektiviteten i sitarbejde. FTI administreres af Verdensbanken og ifølge udviklingsminister Søren Pinds udtalelser ipressen i det forløbne halvår skulle Verdensbanken angiveligt være bedre til uddannelsesbistandend Danmark.8Dette modsiges fra flere sider - bl.a. af en stor uafhængig midtvejs evaluering, som FTI selv fikudarbejdet sidste år. Evalueringen konkluderer at FTI er en relevant model for støtte tiluddannelse, men fremhæver også:A central finding of the report was that financing for basiceducation in low-income countries as a whole has fallen far below what is needed and that therewas still a large number of children who are out of school and off track to complete a full cycle ofprimary education (especially in fragile countries) […] it needs to focus more on building countryowned education sector plans, implementing plans and achieving results, strengtheningaccountability mechanisms, getting more external support and learning from other global fundmodels9.Også Global Monitoring Report 2010 fremhæver store udfordringer for FTI:However, itsstructure has been failing to deliver. A major reform of the FTI is critical to meet the EFA goals.Som problemer fremhæves, at FTI ikke har haft succes med at mobilisere den nødvendigefinansiering, at godkendelse af ansøgninger og udbetaling af midler går alt for langsomt som følgeaf Verdensbankens omfattende procedurer, og at udviklingslandene ikke har tilstrækkeligindflydelse. På den baggrund opfordres der til omfattende reformer af FTI. FTIs bestyrelsepåbegyndte på sit seneste møde i maj 2010 denne større reformproces, med henblik på atimødegå kritikken.10

Som vi ser det har FTI overordnet set udfyldt en vigtig funktion i mange lande og ydet væsentligebidrag til gode resultater indenfor grunduddannelse. FTI er også et godt eksempel på, hvordanman søger at skabe bistandseffektivitet og arbejdsdeling mellem donorer, så man sikrer, at ingenlande lades i stikken uden uddannelsesbistand. Derudover er det også positivt, at FTI er parat til attage nødvendige skridt mod effektivisering. Vi hilser derfor velkomment, at Danmark vil øge sitaktive engagement og bidrag i relation til FTI.MEN: FTI er ikke det effektive alternativ til bilateral bistand. Der er brug for en kombination afstabile bilaterale donorer som kan bidrage positivt og kompetent til udviklingen af FTI. Og det erDanmark faktisk i en rigtig god position til.Danmark har en lang pædagogisk tradition med fokus på kvalitet i uddannelse og har en aktivdansk ressourcebase, som er engageret i uddannelse i udviklingslande. Danmark har gennemmange år spillet en vigtig rolle som bilateral uddannelsesdonor – og har som nævnt de seneste årspillet en aktiv og positiv rolle i reformer af FTI. På den baggrund sidder Danmark i en oplagtposition til at være med til at løfte effektiviteten i FTI – men dette kort spiller man sig af hænde,hvis man ikke samtidig er til stede som en bilateral donor på landeniveau. Effektivitet ogkoordinering og arbejdsdeling er både positivt og nødvendigt. Men det indebærer, at der er en reeldialog om, hvor der er brug for indsats – både i form af donormidler og særlige kompetencer påuddannelsesområdet. En eventuel omlægning af uddannelsesbistanden bør ske i en tæt dialogmed partnerlande, som jo bør have ejerskab til processen, og med de øvrige donorer i såvel EUkredse som FTI. Der mangler her både en analyse og en dialog, som dokumenterer hvor Danmarkbedst kan bidrage med komparative fordele og hvordan uddannelsesbistanden gives mesteffektivt.For yderligere oplysninger kontakt: Koordinator for Uddannelsesnetværket Eva Iversen,[email protected]