Ang. FN statuskonferencen om 2015-målene og den danske indsatsKære Lars Løkke RasmussenDer er nu kun fem år tilbage til at opfylde FN’s 2015-mål. De seneste rapporter fra FN viser, at derer sket vigtige fremskridt på en række områder i forhold til at nå målene, men også at der fortsat ervæsentlige udfordringer, før vi når i mål.Danmark bør derfor spille en aktiv og ledende rolle ifm. statuskonferencen i New York den 20-22.september for at sikre øget fremdrift mod 2015-målene.92-gruppen har udarbejdet det vedlagte positionspapir om den danske indsats ifm. topmødet, somvi håber, at du og regeringen vil tage i betragtning i jeres arbejde med topmødet.Behovet for dansk indsats ifm. udkastet til MDG-topmødets slutdokumentI forbindelse med de pågående forhandlinger om topmødets slutdokument er vi bekymrede overdet udkast til slutdokument dateret d. 28. juli, som vi har haft lejlighed til at se, og vi beder i denforbindelse om et møde med dig snarest muligt for at diskutere status i forhandlingerne.Vi anerkender det foreliggende udkasts mange rigtige betragtninger og gode handlingsforslag.Men handlingsafsnittet (”An Agenda for Action”) udgør ikke den konkrete og ambitiøse handlings-plan, som vi mener, er nødvendig for at sikre opfyldelsen af de otte udviklingsmål. En ambitiøsglobal aftale bør opstille konkrete tiltag, som navngivne aktører forpligter sig til at sætte i værk påhvert enkelt mål. Den nuværende handlingsplan vil efterlade verdens fattige med det grund-læggende spørgsmål: ”Hvem gør hvad?”De marginaliserede og mest udsatte bør sættes i centrumBåde Danmark og EU fremhæver nødvendigheden af, at de marginaliserede og mest udsattegrupper sættes i centrum for indsatsen for at sikre, at udviklingen når ud til dem, der har de største

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer.

92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i hele verden.

92-gruppen består af: Afrika Kontakt, Amnesty, Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk International

Bosætningsservice, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Det Økologiske Råd, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace,

IWGIA, Kvindernes U-landsudvalg, Landsforeningen for Økosamfund, Mellemfolkeligt Samvirke, Natur og Ungdom, Nepenthes, Netværket for

økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net, Organisationen for Vedvarende Energi/OVE, U-landsforeningen Svalerne, U-landsorganisationen

Ibis, WWF Verdensnaturfonden, Dansk Røde Kors (observatør)

behov. Men det har desværre en svag placering i udkastet til slutdokument, hvor det er vagt be-skrevet i en af de indledende paragraffer. Danmark bør arbejde for, at det får en fremtrædendeplacering i selve det tværgående afsnit i handlingsplanen.Privatsektordrevet vækst bør have ligheds- og fattigdomsfokusVi noterer os, at det er lykkedes at få sat fokus på de danske prioriteter i forbindelse med topmø-det, nemlig privatsektor-drevet vækst og beskæftigelse samt kvinders rettigheder.Vi mener, at vækst i den private sektor kan og bør bidrage positivt til sult- og fattigdomsbekæmpel-se, men at det er nødvendigt at sikre fokus på det fattigdomsreducerende, hvis dette skal ske.Afgørende for om der er tale om en sult og fattigdomsbekæmpende indsats er, hvordan konkretemarkedsstrukturer fungerer (rammebetingelser), samt hvilke aktører der opererer og tjener på detkonkrete marked. Mere marked og privatsektor-drevet vækst hjælper ikke nødvendigvis marginali-serede grupper, og et ligheds- og fattigdomsperspektiv skal være udgangspunktet, hvis den privatesektor skal spille en positiv rolle for udvikling. Danmark bør arbejde for, at dette gøres mere klart iden endelige beslutningstekst fra topmødet.…og tage hensyn til virksomhedernes ansvarSamtidig medfører en øget privatsektordrevet vækst behovet for, at virksomheder tager og kan stil-les til ansvar for beskyttelse af arbejdstager- og menneskerettigheder samt miljømæssige hensyn,der hvor de opererer. Dette understreges også i den fælles EU position med henvisning til UN Glo-bal Compact og virksomheders sociale ansvar. I udkastet til handlingsplanen for topmødet nævnesdette kun i en svag henvisning i det tværgående afsnit. Danmark bør arbejde for at skærpe denneformulering f.eks. i retning af formuleringen i EU positionen.Behov for mere fokus på landbrug og bekæmpelse af sultMed hensyn til sult og fattigdomsbekæmpelse er landbrugssektoren en særlig vigtig del af den pri-vate sektor. Det foreliggende udkast sætter fokus på landbrugssektoren i handlingsafsnittet, men vier bekymrede for, om de relevante paragraffer er tilstrækkelige til at vende den tragiske trend, somvi oplever i antallet af mennesker, der sulter.For donorlandes side nævnes L’Aquila-initiativet specifikt, men kun 27 lande, ikke Danmark, hartilsluttet sig. En ambitiøs global aftale må komme med en samlet plan for at bekæmpe sult og ikkekun lade det være op til enkelte donorlande at levere på et fælles globalt mål som MDG-1.For udviklingslandenes side er det beklageligt, at en reference til Maputo-erklæringen, som forplig-ter de afrikanske lande til at allokere mindst ti procent af deres nationale budgetter til landbrugs-sektoren, er røget ud i forhold til tidligere udkast. Endvidere er det beklageligt, at referencer til, atstøtte til landbrugssektoren skal rettes mod småbønder og bæredygtigt landbrug, er droppet i for-hold til tidligere udkast. - Danmark må arbejde på at hæve ambitionsniveauet i handlingsplanen pådisse punkter.Brug for styrkelse af kvinder ret til seksuel og reproduktiv sundhedBetydningen af lige behandling og respekt for opfyldelse af kvinders rettigheder har en fremtræ-dende placering i udkastet. Imidlertid er der en manglende - eller i bedste fald uklar - behandling afbetydningen af respekt for kvinders rettigheder til seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til opfyl-

delsen af mål 3, 4, 5 og 6. Da det er et af Danmarks fokusområder, forventer vi, at den danske re-gering vil arbejde for at få stærkere beslutninger om dette med i slutdokumentet både i forhold tilproblemets betydning og med anbefalinger om konkrete mekanismer for monitorering og opfyldel-se af disse krav.Styrket finansiering er nødvendig – både bistand, skat og andre kilderDet globale partnerskab, som indeholdes i mål 8, er af afgørende betydning for udviklingslandenesmuligheder for at nå alle udviklingsmålene. Det nuværende udkast til slutdokument lægger ikke itilstrækkelig grad op til reform af de strukturelle barrierer, som hindrer udviklingslandenes mulighe-der for at skaffe ressourcer til udvikling. Danmark bør arbejde for en mere passende balance mel-lem tiltag på nationalt niveau og internationale reformtiltag.Vi anerkender formuleringerne i udkastet om at øge udviklingslandenes mobilisering af ressourcergennem skatteopkrævning ved at støtte deres tekniske skattekapacitet. For at stoppe illegal kapi-talflugt bør Danmark dog arbejde for, at der inkluderes mere præcise formuleringer om multilateralog automatisk udveksling af skatteinformationer samt mere gennemsigtige regnskaber for multina-tionale selskaber, der sikrer skattebetaling i de fattigste lande. Dette ligger i tråd med EU’s tilken-degivelser om skat og udvikling fra Ministerrådsmødet i juni.For at finansiere 2015-målene er det ligeledes vigtigt, at også den danske regering går aktivt ogåbensindet ind i diskussionerne om alternative finansieringsmekanismer, ikke mindst skat på vissefinansielle transaktioner.Danmark har blandt andet i EU-regi arbejdet for, at få opstillet mekanismer som sikrer, at andredonorlande lever op til målsætningen om at give 0,7 procent af bruttonationalindkomsten til udvik-lingsbistand. Det er i det lys beklageligt, at der i udkastet fra 28. juli er svagere sprogbrug omkringtidsrammer og overholdelsesmekanismer (”compliance”) end i tidligere udkast. Det er afgørende,at Danmark fortsat kæmper for at fastholde de andre donorlandes på deres bistandsforpligtelser,herunder 0,7 procent målsætningen, og en tilstrækkelig udviklingstakt hen mod dette mål over dekommende år.Brug for mere målrettet og retfærdig miljøindsats – klima bør inkluderesMed hensyn til miljø, klima og bæredygtig udvikling bør Danmark presse på for en mere ambitiøsog handlingsrettet inkludering af disse hensyn i topmødebeslutningen. Vi noterer os, at handlings-planen for mål 7 er udvidet betragteligt, men at der helt overvejende henvises til eksisterende afta-ler og inkluderes meget lidt nyt. Uden en forstærket indsats på dette område vil vi ikke kunne nå enbæredygtig udvikling for alle.Der er i den forbindelse behov for at styrke fokus på nødvendigheden af et mere ligeligt og bære-dygtigt ressourceforbrug på globalt plan - herunder de rige landes ansvar.I det nuværende udkast nævnes kun to af de tre Rio-konventioner, mens Klimakonventionen ude-lades. Vi forstår bekymringen for afsmitning af det globale klimaslagsmål på MDG-topmødet, menklima- og udviklingsudfordringerne er tæt forbundne og kan ikke adskilles. Derfor må behovet foren retfærdig og tilstrækkelig klimaindsats inkluderes i topmødebeslutningen, herunder at klimafi-