URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 246: Henvendelse af 25/8-10 fra 92-gruppen vedrørende 2015-målestopmødet i FN

Hvad der skal til for at nå FN’s 2015-målPositionspapir for 92-gruppen i forbindelse med statuskonferen-cen for FN’s udviklingsmål, 2015-målene, september 20101. Baggrund og status for 2015-måleneÅrtusindetopmødetTil FN’s Generalforsamling i 2000 vedtog 189 medlemslande Årtusinde-deklarationen. Her bleven række af de mål, som FN-konferencer og topmøder i løbet af 1990’erne havde vedtaget,samlet i en deklaration. 2015 blev fastsat som dato for en global målopfyldelse, hvorfor de iDanmark kaldes 2015-målene; internationalt betegnes de som MDG Millennium DevelopmentGoals. MDG’erne var et kompromis og et udtryk for hvilke mål, der var størst international kon-sensus omkring; de var også et kompromis på indikatorsiden: det skulle være muligt statistiskat måle frem- hhv. tilbagegang.2010-topmødet og processenUdover landenes årlige afrapporteringer på målopfyldelsen, og tilbagevendende MDG-konferencer, har FN besluttet at afholde to topmøder med fokus på MDG’erne. Den første i2005, hvor MDG’erne blev sat i direkte sammenhæng med fred, sikkerhed, menneskerettighe-der, retssamfund og FN-reform under overskriften ”In Larger Freedom”. Der var en vis frygtblandt nogle af deltagerne for, at den brede dagsorden ville tage fokus fra MDG’erne, men detendte med, at topmødet nåede længst med temaerne om fattigdomsbekæmpelse og udvikling.Det andet topmøde afholdes den 20-22. september 2010, umiddelbart før FN’s generalforsam-ling starter. Hermed forventer man, at mange stats- og regeringschefer vil prioritere at deltage,og dermed at give topmødet større vægt. Danmarks og Senegals FN-ambassadører er udpe-get til formænd for forberedelsesprocessen, herunder at frembringe et udkast til topmødets be-slutningspapir. FN’s Generalsekretær kom i februar 2010 med sit oplæg til konferencen ”Kee-ping the Promise”, og som i 2005 er etableret en proces, hvor der gennemføres høringer mel-lem FN’s Generalforsamling og udvalgte grupper. Den 14-15. juni gennemførtes høring medNGO’er, civilsamfundet og den private sektor.Status for MDG’erneDet er vigtigt, at anerkende de mange fremskridt der er sket globalt i forhold til MDG’erne.Samtidigt er det dog ligeså vigtigt at erkende, at der for nogle af MDG’erne, og flere lande, re-gioner og befolkningsgrupper, ikke sker de vedtagne fremskridt.Samlet set ser fremskridtene størst ud i forhold til mål 1 og 2, om at halvere fattigdom og sult iverden og opnå grundskoleuddannelse til alle, selvom der er stor national spredning. Værst serdet ud i forhold til mål 4 og 5, om at mindske børnedødeligheden med to tredjedele og mødre-dødeligheden med tre fjerdedele, hvor der i nogle lande ligefrem ses en stigning i dødelighe-den. Denne situation er forværret af den globale, økonomiske krise, der bl.a. har medført sti-gende fødevarepriser.

Ser man på nogle udvalgte tal og indikatorer i forhold til de enkelte mål, så er situationen:Mål 1: Antallet af mennesker, der lever under den internationale fattigdomsgrænse, er fra 1990 til2005 faldet fra 1,8 mia. til 1,4 mia. Til gengæld er antallet af sultende i perioden fra 1990 til 2009steget fra 842 mio. til 1,02 mia. mennesker.Mål 2: Andelen af børn indskrevet på grunduddannelsen er fra 2000 til 2007 steget fra 83% til 88%.Mål 3: Andelen af piger i forhold til drenge indskrevet på grunduddannelsen, er fra 1999 til 2009steget fra 91 til 95 pr. 100 drenge.Mål 4: I forhold til målet om at reducere dødeligheden blandt børn under fem år med 66% i perio-den fra 1990 til 2015, er der kun sket en reduktion på 28% i perioden 1990 til 2008.Mål 5: I forhold til målet om at reducere barselsdød med 75% i perioden fra 1990 til 2015, er der iperioden fra 1990 til 2005 kun sket et fald fra 480 til 450 dødsfald pr. 100.000 fødsler.Mål 6: Antallet nye HIV-smittede er faldet fra 3,5 mio. i 1996 til 2,7 mio. i 2008.Mål 7: I forhold til målet om at halvere andelen af mennesker uden adgang til forbedrede sanitæreforhold i perioden 1990 til 2015, er der kun sket et fald på 8% i perioden 1990 til 2006.Mål 8: Andelen af produkter importeret toldfrit fra udviklingslande til i-lande steg fra 1996 til 2007fra 54% til 79%.Stigende ulighedMDG-målene er udtrykt som globale gennemsnitstal og den generelle fremgang dækker derfor iflere tilfælde over fremgang i bestemte regionen f.eks. i dele af Asien, mens der ikke ses de sam-me resultater i andre regioner f.eks. i store dele af Afrika. Samtidigt er der også en tendens til si-gende ulighed i opnåelsen af MDG-målene. Hvor det i bestemte regioner og befolkningsgruppergår fremad ift. målene, efterlades andre befolkningsgrupper i stigende grad marginaliserede oguden de fornødne fremskridt.Sammenhængende kriser og ulige forholdOver de senere år er mange af udviklingslandene blevet ramt særligt hårdt af flere sammenhæn-gende globale kriser bl.a. klimakrisen, fødevarekrisen og finanskrisen. Fælles for disse kriser er, atde fattigste lande og befolkningsgrupper har mindst ansvar og indflydelse på krisernes opståen,men samtidigt rammes hårdest af dem. Disse globale kriser har besværliggjort de nødvendigefremskridt mod MDG-målene, og i flere regioner ført til direkte tilbagegang. Fødevarekrisen har be-tydet et stigende antal sultende, og klimakrisen risikere indenfor få år at betyde kraftige tilbage-skridt for de globale udviklingsmål.Samtidigt er udviklingslandene fortsat udsat for en række ulige forhold ift. de rige lande, herunderskæve og uretfærdige handelsforhold, kapitalflugt og udbytning af naturressourcer. Med mindredisse forhold bringes til ophør gennem en mere retfærdig og tilstrækkelig regulering bl.a. fra derige landes side, vil det være meget svært at nå MDG-målene og en bæredygtig udvikling i de fat-tige lande.MDG’erne kan nås – men det forudsætter handlingSom statusrapporten fra FN’s generalsekretær fremhæver, kan MDG-målene stadig nås, men detforudsætter handling på en række områder fra det globale samfund.Nedenfor er 92-gruppens fælles holdning til, hvad der skal ske på en række vigtige områder for, atMDG-målene kan nås inden 2015 – og hvad Danmark skal arbejde for i den forbindelse.2

2. Hvad skal der til for at nå målene?Fokus på inklusiv vækst er nødvendigVækst reducerer ikke nødvendigvis fattigdomPå trods af høje vækstrater i flere udviklingslande fra 1990erne og fremefter1er der sket stigningeri antallet af fattige, hvis der ses bort fra Østasien og Kina2. Den høje vækst har således vist sig ik-ke at være tilstrækkeligt fattigdomsreducerende. En del af problemet skyldes, at meget af vækstenkommer fra udvindingsindustrien, der ikke skaber tilstrækkelig beskæftigelse og ikke omfordeler deskabte ressourcer. At u-landene mister enorme midler, der potentielt kunne finansiere opnåelse af2015-målene ses af den massive kapitalflugt, der sker fra udviklingslande3. Der er altså ikke dennødvendige sammenhæng mellem vækst og fattigdomsreduktion.Væksten må derfor være inklusiv og rammebetingelserne tilstedeFor at fremme 2015-målene gennem vækst og beskæftigelse bør væksten være inklusiv og foku-sere bredere på velfærd og ikke kun vækst i BNP f.eks. via kapitalindsprøjtninger til private virk-somheder. Parametre som levestandard, sundhed, uddannelse, og arbejde, politisk indflydelse ogregeringsførelse samt miljø skal tænkes med ind i vækstbegrebet for at sikre, at væksten kommerde fattigste til gode. For at opnå inklusiv vækst er det nødvendigt at fokusere på rammebetingel-serne for vækst. Det vil sige et velfungerede regeringsapparat, en acceptabel infrastruktur, rele-vante undervisnings- og sundhedssystemer samt skatte og afgiftssystemer, der sikrer omfordeling.I bistandssammenhænge bør dette prioriteres frem for at stille risikovillig kapital til rådighed for pri-vate virksomheder. Hvis rammerne ikke er til stede, risikerer investeringerne at gå tabt. Omvendt,hvis rammerne er til stede, vil der være bedre forhold for at rejse kapital til investeringer.Privatsektordrevet vækst – øgede krav til virksomhedernes ansvar er nødvendigDet øgede fokus på vækst og beskæftigelse for at opnå 2015-målene har betydet et øget fokus påprivatsektordrevet vækst blandt andet gennem tiltrækning af investeringer (”Foreign Direct Invest-ments”) og Business to Business programmer. Det er i den forbindelse vigtigt, at virksomheders oginvestorers aktiviteter omfatter et ansvar for; at beskytte arbejdstagerrettighederne og menneske-rettighederne i de lokalsamfund, hvor de har aktiviteter; at tage de nødvendige miljømæssige ogsociale hensyn samt; at tage ansvar for at betale skat i det land og det lokalområde hvor de harderes produktion og aktiviteter. Denne indsats kan bl.a. styrkes gennem kapacitetsopbygning mht.analyse af menneskerettigheds-konsekvenser (”Human Rights Impact Assessments”), mekanismerfor rettidig omhu (due diligence) herunder leverandørstyring og gennemsigtig rapportering samtbedre mekanismer til at opdage og forbygge skattesnyd.Der er generelt behov for mere forpligtende vilkår på området, både gennem FN og i forhold til atstille virksomheder og investorer til ansvar i deres oprindelseslande for medvirken til menneskeret-tighedskrænkelser og overtrædelse af miljø- og sociale hensyn i andre lande.I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:At fastholde fattigdomsfokus i alle tiltag – vækst er en forudsætning for udvikling,men væksten skal være inklusiv og tage direkte udgangspunkt i fattiges livsvilkår forat være fattigdomsbekæmpende.

Støtte til små bæredygtige landbrug er afgørende for bekæmpelse afsult og fattigdomAntallet af sultende stigerAntallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, er fra 1990 til 2005 faldet fra 1,8 mia. til1,4 mia. Til gengæld er antallet af sultende i perioden fra 1990 til 2009 steget fra 842 mio. til 1,02mia. mennesker. Der er derfor brug for at sætte særligt fokus på at bekæmpe sult, hvis 2015-måletom at halvere antallet af mennesker der sulter, skal nås. Retten til mad og fødevaresikkerhed erblevet overset de senere år, og støtten til landbrugssektoren er faldet drastisk – 43 procent siden1990erne ifølge OECD.Derfor er der behov for øget fokus på fødevaresikkerhed og landbrugEt øget fokus på fødevaresikkerhed giver både mening i forhold til at bekæmpe sult og fattigdom.75 procent af verdens fattige bor i landområder. Det er derfor ikke overraskende, at vækst indenforlandbruget gennemsnitligt er mindst dobbelt så fattigdomsreducerende som vækst udenfor land-bruget. Det skyldes, at vækst i landbruget kan reducere fattigdom både direkte ved at hæve ind-komsten for bønderne, men også indirekte via øget beskæftigelse og lavere fødevarepriser. Studi-er fra Indien viser, at på længere sigt har fødevarepriserne den største indvirkning på fattigdoms-reduktion. Fødevareprisernes indvirkning på fattigdomsreduktion er så stor fordi de fleste fattigebruger omkring 80% af deres budget på mad. Hvis fødevaresikkerheden forbedres, vil det frigøreressourcer, der kan investeres i blandt andet uddannelse eller indkomstgenererende aktiviteter.Der er altså god sammenhæng mellem øget fokus på sult og fattigdomsreducering.Fokus på småbønder er vigtigtUndersøgelser viser at små landbrug ofte producerer mere pr. hektar end større landbrug. I udvik-lingslande hvor arbejdskraft er relativ billig, kan mindre enheder derfor have fordele overfor størreenheder. Fra et udviklingsperspektiv er der god mening i at fokusere på småbønder. Fokus på smålandbrug er ikke kun mere fattigdomsreducerende. Meget tyder på, at små landbrug i udviklings-lande også er bedre til at skabe vækst målt i BNP. I Afrika ligger lande som for eksempel Ghana,Burkino Faso, Niger og Mali højt på listen over lande med gode vækstrater. Disse lande har det tilfælles, at de alle fokuserer på små landbrug. Omvendt ligger de lande, der baserer deres landbrugpå store farme – Namibia, Sydafrika, Zimbabwe – relativt langt nede på listen. De bedste resultaterskabes derfor ved at fokusere indsatsen på de fattigste, som i udviklingslande for størstedelensvedkommende er småbønder.Retten til mad skal respekteresRetten til mad er afgørende og skal respekteres i udviklingslande. Der skal i den forbindelse alloke-res penge til decentraliserede budgetter for at gennemføre nationale fødevaresikkerhedsplaner.Staterne skal følge ”Voluntary Guidelines” for staters opfyldelse af retten til mad, som FAO har ud-viklet. Donorer skal allokere langt flere bistandsmidler til at sikre denne ret, end der hidtil er givet.FAO anbefaler, at der skal investeres 40 milliarder dollars indtil år 2015.

For at sikre udviklingen af landbruget i udviklingslande, og dermed fødevaresikkerheden, er detvigtigt at fokusere på 4 ting:1. Kvinder udgør størstedelen af småbønderne i Afrika. De producerer 20 procent flere føde-varer end mænd, men ejer kun 1 procent af landjorden. De modtager kun 7 procent af denkapacitetsopbygning, som sker indenfor landbrugssektoren og kun 1 procent af den kreditsom gives til landbruget. Det er derfor vigtigt, at kvinder inddrages i beslutningstagendeorganer omkring brug af og prioritering af ressourcer.2. Især i udviklingslandes landbrug kan økologiske og bæredygtige metoder være mere pro-duktive end konventionelt landbrug, og kan samtidig være med til at sikre forsyningssikker-hed. Dette skyldes at økologiske landbrug bruger færre inputs. Desuden er der mange mil-jøfordele ved økologisk landbrug, samtidig med at næsten alle økologiske metoder er mereklimatilpassede end konventionelle metoder.3. For at udvikle landbrugene i udviklingslande er det nødvendigt også at inkludere initiativerder kobler småbønder til lokale, nationale og internationale markeder. For at gøre dette skalder både fokuseres på fysiske barrierer i form af manglende infrastruktur og på handelsbar-rierer, samt patentspørgsmål.4. Der er et behov for at forbedre landbruget ved en tættere kontakt mellem landbrugsforskereog udviklingsarbejdere, og ved at sikre at forskningen bliver drevet af efterspørgslen eftertiltag, der tilfredsstiller de behov, der er mest presserende blandt småbønder.I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:At støtten til landbrugsudvikling skal øges med fokus på småbønder og bæredygtigtlandbrug.At vækst- og beskæftigelsesinitiativer, herunder privatsektorinitiativer, skal rettesmod de områder, der skaber mest beskæftigelse for de fattigste og mest sårbare be-folkningsgrupper og lande.At samarbejde med regeringer om at fastholde deres forpligtelse til at arbejde for ret-ten til mad gennem blandt andet støtte til småbønder.At adressere barrierer for adgang til markeder på flere niveauer.Aktivt at arbejde for øget indflydelse for kvindelige landbrugere.

Fortsat prioritering af ligestilling og kvinders rettigheder er nødvendigDer er sket fremskridt, men væsentlige områder halter stadig bagudDet er positivt, at fremme af ligestilling og kvinderettigheder i udvikling efterhånden prioriteres afmange lande og aktører som centralt for opnåelsen af alle 2015-målene – og at dette er blevetfortsat mere synligt i diverse dokumenter, evalueringer og rapporter siden 2000. Mange har forstå-et, at investering i ligestilling mellem mænd og kvinde, piger og drenge - og i kvinders og pigersrettigheder og muligheder - er både en ret, som er sikret gennem internationale konventioner ogbeslutninger4og et sikkert bidrag til bæredygtig økonomisk vækst og udvikling. Kønsvinklen ogstyrkelse af kvinderettigheder (”empowerment”) er kernen i flere af 2015-målene (2, 3, 4, 5), ogsom tværgående hensyn skal det være en integreret del af alle mål.De globale tal viser, at der er fremskridt mod opnåelsen af flere af målene. Dog er mål 4 om atmindske børnedødeligheden med to tredjedele og mål 5 om at mindske mødredødeligheden med4

tre fjerdedele, langt bagud på nuværende tidspunkt. Situationen er forværret af den globale øko-nomiske krise, stigende fødevarepriser, og nye globale udfordringer, som har medført øgede ulig-heder mellem fattige og rige, mænd og kvinder. Samtidigt er der også stor ulighed i opfyldelsen afMDG 5 i lande, der har haft en vis økonomisk vækst, som eks. Peru. Derfor bør 2015-målene ogsåadressere eksklusion og diskrimination, således at man sikrer sig, at alle befolkningsgrupper fårgavn af forbedringer.Brug for fokus på andre delmål og indikatorerDerudover giver mål 3 ikke en reel definition eller billede af lighed mellem mænd og kvinder ogstyrkelse af kvinders rettigheder, fordi delmålene og indikatorerne er utilstrækkelige. For eksempelafspejles kvindernes manglende deltagelse i det politiske liv og i beslutningsprocesser på lokale tilnationale niveauer ikke af antallet af kvinder valgt til parlamentariske forsamlinger. Målet kan såle-des opfyldes ift. de opstillede kriterier, uden at reel ligestilling mellem kønnene er opnået ellerkvinderettigheder styrket. Heller ikke mål 2 er et godt mål for sikring af grundskole-uddannelse foralle. Selv om flere piger starter i første klasser nu, dropper flere og flere piger stadigvæk ud ellerbliver taget ud, efterhånden som de når op til 5. og 6. klassetrin. Dette skyldes bl.a., at drengeneprioriteres, når der er knappe midler til skolepenge, forhold på skolen ikke er indrettet til piger, pi-gerne skal arbejde i hjemmet eller bliver gravide mm.Mål 5 om mødredødelighed - som er en stor dræber hovedsageligt i udviklingslande - tæller ikkedet alvorlige, tilknyttede problem med, at et stort antal fødende kvinder, piger og spædbørn invali-deres, når fattigdom og manglende sundhedstjenester og infrastruktur begrænser adgangen til go-de fødsels- og hospitalsfaciliteter.Manglende respekt for reproduktive og seksuelle rettigheder og sundhed (RSRS), samt manglendesundhedstjenester (”service delivery”) er fortsat en alvorlig forhindring til fremskridt på området.Ved hjælp af monitoreringsrapporter og evalueringer er målene og indikatorerne langsomt blevetforbedret; men videreudvikling er påkrævet for at sikre en bæredygtig, ligeværdig og kvinderettig-heds-sikret opnåelse af ånden i alle mål.I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:At ligestillingshensyn og styrkelse af kvinderettigheder integreres synligt og reelt ialle otte mål ved forbedrede definitioner, delmål og indikatorer.At bekæmpelse af mødredødelighed, børnedødelighed og fødselsrelateret invalide-ring af piger og kvinder i den fødedygtige alder sættes højt på dagsorden, samt atadgang til vejleding, sundhedspleje og -tjenester (”service delivery”) sikres.At kvinders, pigers og unges reproduktive og seksuelle rettigheder og sundhed re-spekteres og afspejles i delmål og indikatorer for mål 5.At investering i anstændigt arbejde (”decent work”) for kvinder og mænd kraftigtforøges, og at erhvervsmuligheder for kvinder i de formelle og uformelle økonomierforbedres gennem sikring af ret og adgang til samt kontrol over kredit, produktions-faktorer og indtægter.At sikre ligestilling mellem kønnene i beslutningsprocesser mht. deltagelse og ind-flydelse.At skabe nationale kapaciteter til at monitorere, analysere og rapportere udviklingen,samt identificere mangler, forhindringer og muligheder, og forbedre de nationale ka-paciteter, gennem:

Mere vægt på rettighedsbaseret tilgang og menneskerettighederEn rettighedsbaseret tilgang bør opprioriteresDet står klart i dag, at MDG-målene ikke vil blive opfyldt på en række områder inden 2015. En afårsagerne er det manglende fokus på, at respekten og overholdelsen af menneskerettighederne erafgørende for at kunne nedbringe fattigdommen. Derfor bør betydningen af menneskerettigheder-ne for målopfyldelsen inddrages i slutdokumentet for FN topmødet i september.En menneskerettighedsbaseret tilgang kan bedre se på de bagvedliggende årsager til, at folk fast-holdes i fattigdom. Med denne tilgang analyseres de juridiske, økonomiske, sociale, politiske ogkulturelle barrierer, der fastholder folk i fattigdom. Dette giver en bedre forståelse af, hvilke juridi-ske, institutionelle forandringer og praksisændringer, der kræves for at kunne forbedre respektenog overholdelse af befolkningens menneskerettigheder. En menneskeretlig tilgang kan derfor be-grunde årsagerne til den manglende opfyldelse af 2015-målene og se på de menneskerettigheds-krænkelser, der forhindrer en effektiv realisering af 2015-målene.…for den vil styrke de mest sårbare og marginaliseredeDenne tilgang fokuserer på de mest sårbare og marginaliserede grupper, og på princippet om ikke-diskrimination. Den forudsætter, at civilsamfundet har reelle muligheder for at kunne gøre krav påderes rettigheder og få gavn af et lands udvikling, bl.a. ved at sikre retten til information og retten tilytrings- og forsamlingsfrihed. Denne styrkelse eller ”empowerment” af folk giver individer mulighedfor at kræve deres rettigheder fra regeringer, så disse holdes ansvarlige på eks. de menneskeret-tighedskonventioner, som er undertegnet, og de er juridisk forpligtet til at overholde. Eller at rege-ringer fastholdes på deres forpligtelser i forhold til national lovgivning eller nationale handlingspla-ner.I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:At der fremover foretages analyser af den menneskeretlige situation i de enkelte lan-de for at identificere love, politikker, administrativ praksis og adfærd, der virkerhæmmende for opfyldelse af 2015-målene.At der inkorporeres indikatorer, der gør det muligt at monitorere diskrimination ogulighed i målopfyldelsen.At landenes ansvarlighed styrkes i forhold til deres menneskeretlige forpligtelser ogat landene arbejder for at fjerne de barrierer og stoppe de menneskerettighedskræn-kelser, der forhindrer en effektiv målopfyldelse af 2015-målene. – Herunder at de alle-rede eksisterende mekanismer styrkes, eller at der etableres nye mekanismer, derkan fastholde landenes ansvar overfor deres befolkninger i forhold til opfyldelsen af2015-målene.

Brug for forstærket indsats på miljø og klima – I-landene må påtage sigderes ansvarMDG mål 7 om at sikre miljømæssig bæredygtighed indeholder fire delmål:1. Princippet om bæredygtig udvikling skal i 2015 være integreret i lande-politiker og pro-grammer, og tabet af miljøressourcer skal være vendt.2. Tabet af biodiversitet skal reduceres, således at der i 2010 er opnået en væsentlig redukti-on i tabsraten.3. I 2015 skal andelen af mennesker uden adgang til sikkert drikkevand og grundlæggendesanitet være halveret.4. I 2020 skal mindst 100 mio. indbyggere i slumbebyggelser have fået signifikante forbedrin-ger i deres levevilkår.Sanitet og rent vand – især Afrika halter bagefterI forhold til delmål 3 er der sket visse fremskridt ift. at sikre rent drikkevand, men dette er især sketi Asien, mens situationen i Afrika er langt dårligere. I forhold til målet om at halvere andelen afmennesker uden adgang til grundlæggende sanitet er denne kun faldet med 8% fra 1990 til 20065.Igen er situationen i Afrika syd for Sahara specielt bekymrende. Målet om at forbedre 100 mio.slumbeboeres levevilkår, har vist sig alt for uambitiøst ift. væksten i slumbebyggelser verden over,og kun få lande ses som værende på rette kurs her6.Forsat langt til bæredygtig udvikling genereltI forhold til de noget mere ukonkrete men også bredere miljødelmål 1 og 2, er verden meget langtfra at nå disse mål, som også erkendt i FN generalsekretærens rapport.7Presset på verdens miljøog natur er generelt stigende i stedet for det modsatte. I forhold til tabet af den globale biodiversitethar det globale samfund måtte erkende, at vi ikke når 2010 målsætningen om at nedsætte tabsra-ten, der tværtimod ser ud til fortsat at stige.Generelt oplever verden i disse år en stigende overudnyttelse af naturressourcer og miljø, samt enstigende kamp om disse ressourcer. Det er overordnet set ikke lykkedes for de industrialiseredelande at nedsætte deres ressourceforbrug, der tværtimod mange steder er steget. Samtidigt er deri de lande og regioner blandt udviklingslandene, der har oplevet en kraftig vækst – bl.a. i dele afAsien – sket en markant stigning i ressourceforbrug og forurening. Dette har tilsammen betydet etstigende pres på verdens naturressourcer og biologiske systemer, og en stigende konkurrence omdisse.De fattigste og mest marginaliserede taber kampen om naturressourcerneI nogle tilfælde er den øgede efterspørgsel og konkurrence om naturressourcer en fordel for defattige udviklingslande, der besidder sådanne ressourcer. Generelt er det dog fortsat ofte de fattig-ste og mest marginaliserede befolkningsgrupper, der bliver taberne ved (over)udnyttelse af natur-ressourcerne. Eksempler er skovhugst og plantagedrift - herunder biobrændstoffer - industrielt fi-skeri, samt minderift og udvinding af olie og fossile brændstoffer, - der ofte betyder tab af rettighe-der og adgang til naturressourcer for fattige befolkningsgrupper i konkurrencen med industrielleinteresser.De riges landes økologiske fodaftryk på udviklingslandene vokserDe senere år er der med globaliseringen kommet en tættere direkte sammenhæng mellem for-brugsmønstre i den rige del af verden og så effekterne på natur, miljø og mennesker i udviklings-5

landene. Et eksempel er biobrændstoffer, der med en bl.a. politisk bestemt kraftigt vækst i den rigedel af verden påvirker fødevarepriser og adgang til jord og ressourcer i udviklingslandene, til skadefor de fattigste befolkningsgrupper.Der er brug for langt stærkere indsats både nationalt og internationaltOver de kommende år må det forventes, at det i stigende grad bliver svært at nå mål 7 om miljø-mæssig bæredygtig udvikling, med mindre der tages langt stærkere skridt både i de enkelte landeog i det internationale samarbejde til at sikre et bæredygtigt naturressourceforbrug. Et konkret pro-blem her er, at international regulering og samarbejde fortsat er ret svag ift. udfordringerne. Der erbehov for at styrke det globale samarbejde for miljømæssig bæredygtighed, bl.a. ved at oprette enVerdensmiljøorganisation under FN med tilstrækkelige ressourcer og slagkraft til at adressere ud-fordringerne.Klima – også en udviklingskriseKlimakrisen er i dag også i høj grad en udviklingskrise. På trods af at de fattigste lande i verden erdem der er mindst ansvarlige for klimaændringerne, er det dem, der bliver ramt hårdest. Hvis ikkeklimaændringerne bremses, er der stor risiko for en kraftigt forstærket udviklingskrise i mange afde fattigste lande i verden indenfor de næste få årtier, herunder at mange af de udviklingsfrem-skridt der er sket, bliver sat tilbage. – Derfor er en retfærdige løsning af klimakrisen også et vigtigtaspekt ifm. muligheden for at nå MDG-målene, og dermed også ift. MDG-topmødet i september2010.Klima og udvikling må sammentænkesDet er afgørende, at løsningen af klimaproblemerne sammentænkes med løsningen af udviklings-problemerne i udviklingslandene. Klimaændringerne må indtænkes i alle relevante udviklingstiltag,og samtidigt må den udvikling der tilstræbes tage hensyn til behovet for en global retfærdig løsningaf klimakrisen.De rige lande må påtage sig deres ansvar for klimakrisenI den forbindelse er det afgørende, at de industrialiserede verden i højere grad påtager sig deresansvar for klimakrisen, og ud over at reducere deres drivhusgasudslip tilstrækkeligt også yder dennødvendige assistance til udviklingslandede for, at de kan tilpasse sig klimaændringerne og omstil-le deres udvikling i mere bæredygtig retning. Denne assistance må basere sig på princippet om, atforureneren betaler, og at bistanden derfor generelt må regnes som en kompensation fra de rigelande med størst forurening til de fattigste med mindst.…. og yde ny og additionel bistand til udviklingslandeneI øjeblikket ser det ud til, at en stor del af den klimafinansiering, der bliver lovet for de kommendeår, vil blive taget fra den ellers planlagte udviklingsbistand i de enkelte I-lande. Dette er ikke accep-tabelt. Dels er det ikke i overensstemmelse med princippet om, at klimafinansieringen skal være”ny og additionel” under Klimakonventionen - og dels vil det føre til mindre udviklingsbistand på ettidspunkt, hvor der i stedet er brug for en stigning i udviklingsbistanden hvis MDG-målene skal nås.I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:At styrke fokus på de globale miljømæssige udfordringer, herunder hvordan der ta-ges skridt til at sikre en retfærdig og bæredygtig brug af verdens natur og miljø ifremtiden – Og at der i den forbindelse fokuseres særligt på, hvordan de fattigste ogmest marginaliserede befolkningsgrupper inddrages og deres interesser tilgodeses.At der arbejdes på at sikre den nødvendige globale og internationale regulering påmiljøområdet. Herunder at der skabes en Verdensmiljøorganisation under FN medtilstrækkelige ressourcer og politisk prioritering, til at kunne adressere de stigendeglobale problemer med overudnyttelse og forurening, samt ulige ressourceadgangog -forbrug.9

At der som nævnt i generelsekretærens rapport8arbejdes på langt større investerin-gen i bæredygtig økosystem-forvaltning, der sikrer rettigheder og udvikling for defattigste samtidigt med, at natur og miljø bevares.At de rige lande yder den nødvendige klimafinansiering til udviklingslandene ved si-den af og ud over den stigning i udviklingsbistanden, som de har lovet, og som ernødvendig for at nå 2015-målene. Klima- og udviklingsindsatsen i udviklingslandeneskal samtænkes, men klimafinansieringen fra de rige lande må på ingen måde må ta-ges fra den ellers lovede og nødvendige udviklingsbistand, og skal opgøres særskilt.At Danmark reducerer sit drivhusgasudslip med mindst 40% hjemme i 2020 ift. 1990,og samtidigt yder mindst 6. mia. kr. i klimafinansiering til udviklingslandene per årfra 2013, ud over den fattigdomsorienterede udviklingsbistand, som bør genetable-res på 1% af BNP.

Inddragelse af civilsamfundet har stor betydningCivilsamfundet er afgørende for at opnå 2015-måleneOpfyldelsen af 2015-målene afhænger i høj grad af, at civilbefolkningen, herunder de fattigste ogmest marginaliserede befolkningsgrupper, inddrages og at deres interesser tilgodeses. Eksempel-vis henviser UNDP til, at udviklingen ofte er mere effektiv og bæredygtig, såfremt strategierne erudviklet lokalt og også inddrager de mest fattige og marginaliserede befolkningsgrupper. Og at2015-målene har større chance for at blive succesfulde, hvis regeringen arbejder tæt sammen medlokale regeringsinstitutioner, civilsamfundet og den private sektor, og tildeler alle aktører en aktivrolle i udformningen, implementeringen og monitoreringen af de nationale udviklingspolitikker ogplaner9.Et velfungerende demokrati kan som udgangspunkt betragtes som det politiske regime, der bedstrespekterer de fem kategorier af menneskerettigheder (politiske, civile, økonomiske, sociale og kul-turelle). Et samfund bør endvidere sikre retten til information og deltagelse, retten til ytrings- ogforsamlingsfrihed og opstille passende betingelser for menneskerettighedsforkæmpere og også ipraksis støtte civilbefolkningens muligheder for mobilisering og deltagelse.Der er brug for mere folkelig forankringGlobalt og nationalt har 2015-målene ikke været folkeligt forankrede, men snarere været en del aframmen for aftaler mellem modtagerlande og donorlande. Denne manglende forankring har væretmed til at hæmme opfyldelsen af 2015-målene. Mange eksempler fra projekter o.l., hvor civilsam-fundsgrupper har haft kendskab til målene og deres rettigheder og har brugt denne viden aktivt,har vist den positive betydning af aktiv inddragelse af civilsamfundet.Det er nødvendigt, at der sker en inddragelse af civilsamfundet, så alle grupper i befolkningen, dvs.også de marginaliserede og fattigste, har en stemme og kan gøre krav på, at en udvikling i 2015-målene også kommer dem til gode. Derudover bør civilsamfundet have reel mulighed for at stillederes regeringer til ansvar, såfremt der ikke sker nogen forbedring på nogle af MDG-målene, eller itilfælde af, at de ikke selv får gavn af en evt. udvikling.I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:

Nødvendigheden af multilateral tilgang og samarbejde gennem FN i løs-ningen af de globale udfordringerEt stærkt og målrettet FN er afgørende for at nå MDG-måleneDet er ikke tilfældigt, at MDG’erne er udformet og vedtaget i FN, og at hele det samlede opfølg-ningsarbejde foretages gennem FN og FN’s organisationer. Der er ingen anden international orga-nisation med et lignende mandat, legitimitet eller struktur, der ville kunne varetage opgaven. Det erderfor vigtigt at sikre, at FN fortsat er i stand til dette, herunder at FN’s organisationer og mekanis-mer kan medvirke til at samordne indsatsen i de enkelte lande, og at FN på det overordnede ni-veau kan overvåge og støtte MDG-arbejdet gennem ECOSOC.Overlappende mandater og uhensigtsmæssig konkurrence mellem FN-organisationer skal afskaf-fes, og en nødvendig effektivisering gennemføres. Fragmenteret bilateral og multilateral indsatsskal samordnes, og den nødvendige finansiering af også FN’s organisationers drift skal være påplads. Langsigtet, forudsigelig, ubunden og tilstrækkelig bistand skal sikres, og FN’s position over-for konkurrerende internationale institutioner skal styrkes.Etableringen af en Verdensmiljøorganisation vil som nævnt, kunne spille en væsentlig og samlen-de rolle i arbejdet med mål 7 om bæredygtig udvikling.Danmark må støtte FN’s centrale rolleDanmark er et land med en lang og stærk FN-tradition, og det er positivt, at FN og FN-pagtensværdier sammen med fattigdomsbekæmpelse – med 2015-målene som rettesnor – fremhævessom noget af det første i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi; en fælles, koordineret indsatsgennem det multilaterale system, er en forudsætning for opnåelse af 2015-målene.I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:At FN får en stærk og central rolle i det fortsatte arbejde med at nå 2015-målene ogsikre bæredygtig udvikling – og at der samtidigt sikres de nødvendige ressourcer tilFN for at udføre denne rolle.At der i forbindelse med MDG-topmødet vedtages en konkret handlingsplan medkonkrete punkter, der sikre en accelereret global fremdrift frem mod MDG-målene.

mellem de forskellige aktører på globalt plan. I 2009 udgjorde den samlede bistand for eksempelkun 120 milliarder dollars, mens remitter (det som private, der arbejder i rige lande, sender hjem tilfamilie og venner i udviklingslande) udgjorde 321 milliarder dollars.10Altså sender udviklingslande-nes borgere i udlandet selv tre gange så mangle flere penge hjem, end de rige lande giver i bi-stand.I 2008 investerede udlandet 707 milliarder dollars i udviklingslandene, mens konservative estima-ter vurderer, at udviklingslandene hvert år mister mellem 500-1000 milliarder ved illegal kapital-flugt, hvor penge på ulovlig vis trækkes ud af udviklingslandene og derfor ikke bidrager til landenesudvikling.11Altså forsvinder der næsten lige så mange penge ud af udviklingslandene ved kapital-flugt, som der tilføres via bistand, remitter og investeringer. På MDG-topmødet skal der derforlægges konkrete planer for, hvordan flere kapitalstrømme kan bidrage til at bekæmpe sult og fat-tigdom.

Manglende opfyldelse af bistandsmål fra rige landeBistanden globalt set – stadig langt fra det lovedeI 2009 blev der givet knap 120 milliarder dollars i udviklingsbistand fra OECD-landene.12Det svarersamlet set til 0,31% af alle giverlandenes bruttonationalindkomst. Selvom der er en stigende ten-dens i niveauet for bistand, er der langt op til det løfte landene gav hinanden ved FN’s generalfor-samling i 1970. Her lovede man, at give mindst 0,7% af bruttonationalproduktet i bistand senest i1975.G8/G20 landenes løfter om bistand – og løftebrudI 2005 mødtes G8 landenes ledere i den skotske by Gleneagles. Her afgav de et løfte om at hævederes bistand med 50 milliarder dollars i 2010 i forhold til niveauet i 2004. Og de lovede, at bistan-den til Afrika syd for Sahara skulle hæves med 25 milliarder dollars i 2010 ift. 2004 niveau. Dermangler stadig 20 milliarder dollars for at nå det første mål om 50 milliarder mere i bistand, og forat nå målet skal donorernes bistand stige med mere end 25% i 2009 og 2010. På nuværende tids-punkt har donorerne kun planlagt at give 2 milliarder dollars mere til Afrika, og ingen har fremlagtplaner for hvordan de resterende 18 milliarder skal tilvejebringes.13EU er også bagudI 2009 gav EU medlemslandene 0,42% af bruttonationalindkomsten i bistand, svarende til 49 milli-arder euro. Mens der er tale om en lille stigning i procentsatsen i forhold til året før, så blev bistan-den i reelle termer mindre på grund af faldende BNP.14Mens bistanden steg i reelle termer i 13medlemslande, var der 14 andre medlemslande, herunder nogle af verden største økonomier somf.eks. Italien og Tyskland, som skar drastisk i bistanden. Dertil kommer, at meget af EU’s bistandgives som enten gældssanering eller til militære og humanitære indsatser, som ikke kan betegnessom udviklingsbistand.I EU har medlemslandene lovet hinanden, at de samlet set vil give 0,56% i bistand i 2010 for så atnå op på 0,7% i 2015. De gamle medlemslande, EU15, har lovet at give mere end de nye med-lemslande, også betegnet som EU12. Der er altså langt fra de 0,42% i 2009 til de lovede 0,56% i2010, og alt tyder på, at EU landene ikke når det lovede bistandsmål i 2010.Danmark – skærer nu ned på bistanden

I 2009 gav Danmark 0,88% af bruttonationalproduktet i bistand. Den høje procentsats skyldes, atden danske økonomi ifm. finanskrisen blev mindre, samt at regeringen i 2009 valgte at fastholdeniveauet for bistand i reelle tal. Men dansk bistand er på vej til at falde drastisk i de kommende år.Danmarks bistand vil, som følge af regeringens genopretningsplan fra maj måned 2010, blive fast-frosset på 15,2 milliarder kroner, hvilket betyder, at der ifølge finansministeriets beregninger spares2,3 milliarder kroner på bistanden over de næste tre år. Dansk bistand vil derfor falde fra at udgøre0,88% i 2009 til ca. 0,76% af bruttonationalproduktet i 2013.15I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:At hæve den danske bistand således at den igen kommer op på 1 procent af BNP, ogat der ydermere gives 0,5 procent af BNP til klimatiltag og andre globale udfordringeri udviklingslande.At EU lever op til sine løfter om bistand i 2010 og 2015, og at der i den forbindelse iEU indføres nationale planer og tidstabeller for, hvordan landenes bistandsprocentkommer op på først 0,56 og derefter 0,7 procent, og at disse planer og tabeller gørestil genstand for review fra EUs side.At Danmark selv sørger for at leve op til afgivne bistandsløfter, samt arbejder inten-sivt på at andre lande lever op til de løfter, de har afgivet. Alt andet bidrager til atskabe mistillid mellem rige og fattige lande.

Kapitalflugt fra udviklingslandene – et hul der må stoppesBeskatning som mobilisering af ressourcer til finansiering af udviklingHvert år forsvinder der cirka 1000 milliarder dollars ud af udviklingslandene i kapitalflugt. Cirka 6-700 milliarder dollars af denne kapitalflugt er multinationale selskabers illegale skatteunddragelse.En beskatning af alene de multinationale selskabers del af kapitalflugten vurderes at ville give 160milliarder dollars i skatteindtægter til udviklingslandene, eller cirka 1½ gang den samlede internati-onale bistand. Det står derfor klart, at kapitalflugten og den deraf følgende skatteunddragelse i dagfratager mange udviklingslande en oplagt mulighed for at finansiere deres egen udvikling gennemskatteindtægter. Ydermere tilhører pengene retmæssigt udviklingslandene og et større fokus påskatteopkrævning generelt vil styrke ansvarlighed mellem befolkning, virksomheder og regering, ogderved understøtte et demokratisk ejerskab til udviklingen.Skattely må lukkes og kapitalflugt stoppesDe multinationale selskabers kapitalflugt fra udviklingslande må derfor stoppes, og det må sikres,at udviklingslandene får optimale muligheder for at kunne mobilisere ressourcer til udvikling gen-nem skatteindtægter. Det betyder, at der internationalt bør arbejdes for at skattely lukkes og kapi-talflugt stoppes, samtidig med at kapacitetsopbygning af skatteadministrationer lokalt i udviklings-landene bør støttes. MDG-topmødet må derfor indeholde beslutninger om at sikre regnskabsaf-læggelse land for land, at der vil ske multilaterale og automatiske udvekslinger af skatteinformatio-ner, samt at udviklingslandenes skatteadministrationer kapacitetsopbygges.I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:At sikre, at selskaber aflægger deres regnskaber land for land, så det herigennem vilvære muligt at få øje på kapitalflugt via skattely, og herved skatteunddragelse fra ud-viklingslande. I dag aflægger multinationale selskaber deres regnskaber på koncernniveau, hvilket gør det umuligt at se f.eks. den interne handel mellem datterselskaberog skattebetalinger i de enkelte lande som de opererer i.At der i stedet for de nuværende bilaterale informations-udvekslinger mellem enkelt-lande, skal laves én multilateral aftale, der forpligter alle lande til at udveksle skatte-15

oplysninger. Endvidere skal Danmark arbejde for en automatisk informations-udveksling mellem nationale skattemyndigheder, så det ikke længere kræves en de-taljeret anmodning før information kan tilvejebringes. Hvis udvekslinger af skattein-formationer var multilaterale og automatiske ville det forhindre eksistensen af skatte-ly, og give udviklingslandene de informationer, der er nødvendige for at kunne ind-kræve en retfærdig skat fra både multinationale selskaber og enkeltpersoner, derbenytter sig af skattely.At sikre støtte til opbygningen af gennemsigtige og effektive skattesystemer i udvik-lingslandene. En effektiv beskatning kræver et velfungerende skattesystem med per-sonale, der er i stand til at gennemskue og kontrollere virksomheders - og personers- finansielle transaktioner. Det er en udstrakt mangelvare i de fleste udviklingslande,og står eksempelvis i stærk kontrast til de veludbyggede juridiske og finansielle af-delinger, som de store transnationale virksomheder råder over.

Nye Innovative kilder til finansiering af udvikling er nødvendigeEn skat på finansielle transaktioner er en del af løsningenFor at nå de ønskede udviklingsmål er det også nødvendigt at kigge på innovative muligheder forat mobilisere nye og alternative midler til at finansiere udvikling. Som tidligere nævnt har de rigelande ikke opfyldt bistandsmålene, hvilket kun øger behovet for at undersøge innovative finansie-ringsmuligheder. En skat på finansielle transaktioner er en sådan innovativ finansieringsmulighed,der samtidig vil modvirke kapitalmarkedets mere kortsigtede og spekulative investeringer, menoverlade langsigtede produktive investeringer intakt.Der er hver dag valutahandler for over 1,8 billioner dollars på tværs af grænser, og det anslås at enskat på finansielle transaktioner på 0,05 % årligt kan mobiliseres mere end 200 milliarder dollar16.De ressourcer, der mobiliseres gennem denne beskatning bør gå til øremærkede trustfonde, derfinansierer hastende internationale prioriteter, herunder finansiering af udvikling.Det er derfor vigtigt at støtte forslaget om en skat på finansielle transaktioner, for at genere midlertil at betale for de sociale omkostninger som finans- , klima- og udviklingskrisen pålægger u-landene - for at bekæmpe global fattigdom, samt for at betale for andre offentlige goder såsomsundhed samt bekæmpelse af klimaforandringer og klimatilpasning. Endvidere vil en skat på fi-nansielle transaktioner også bidrage til større stabilitet i det finansielle system ved at reducerespekulation og ”excessive liqidity”. Men for at de rejste midler skal kunne bidrage til reel fattig-domsbekæmpelse, skal de forskellige kræfter der arbejder for sagen samles i langt højere gradend nu.I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:At der tages de nødvendige skridt mod en beskatning af finansielle transaktioner, ogat det sikres, at de ressourcer der mobiliseres herigennem bliver brugt på at finan-siere udvikling, klimatiltag og andre relevante udfordringer i udviklingslandene.

en sådan bæredygtig handel ofte af ulige handelsforhold og handelsaftaler, støtteordninger i I-landene samt uretfærdige og ubæredygtige ressource-udnyttelsesaftaler, der forhindrer den nød-vendige økonomiske vækst i u-landene og dermed fastholder dem og især deres sårbare befolk-ningsgrupper i fattigdom.Eksempler er; handelsaftaler der ikke tilgodeser udviklingslandene behov for udvikling - f.eks. deøkonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og en række udviklingslande (EPA); aftaler om udnyt-telse af naturressource der ikke i tilstrækkeligt omfang gavner u-landene og deres befolkninger -f.eks. EU’s fiskeriaftaler med en række u-lande; og subsidier og støtteordninger i en række I-lande– f.eks. EU’s landsbrugspolitik (CAP).Uden retfærdige rammebetingelser ikke tilstrækkelige fremskridt mod MDG-måleneFor at ændre på denne situation er det afgørende, at handelsaftaler, støtteordninger og ressource-udnyttelsesaftaler i fremtiden gøres mere retfærdige og i tilstrækkelig grad fremmer udviklingen iudviklingslandene. Uden sådanne tiltag vil det blive svært at nå MDG-målene og sikre en bære-dygtig udvikling både i udviklingslandene og globalt.I forbindelse med MDG-topmødet bør den danske regering arbejde på:At målet om retfærdige og bæredygtige rammebetingelser herunder handelsvilkår,støtteordninger og aftaler om naturressourceudnyttelse indgår klart i topmøde-beslutningen og følges op af konkret handling både i FN og medlemslandene.At der i EU tages skridt til at ændre handelsaftaler, subsidier og aftaler om ressour-ceudnyttelse, således at de i langt højere grad fremmer hensynet om en bæredygtigudvikling i udviklingslandene og blandt alle deres befolkningsgrupper.