URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 240: Kampagnen "Verdens bedste nyheder"

FAKTAARKAnalyse: Det mener danskerneom bistanden til den fattige verdenUdviklingsorganisationerne er troværdige og har et godt image og danskerne føler en stærkforpligtelse til at hjælpe. Men samtidig frygter danskerne, at bistanden ender i de forkertelommer, de tvivler på at verden bliver bedre og de tror ikke på, at fattigdom kan udryddes.Danskernes forhold til hjælpearbejdet er specielt – det er modsætningsfyldt og ligner ikke vorenabolandes: De er meget skeptiske over for, om indsatsen i u-landene faktisk bringer situationen i defattige lande fremad (meget mere end befolkninger i lande omkring os). Men alligevel har de en lige såmassivt positiv holdning til både nødhjælp og den mere langsigtede bistandsindsats.Det afslører en hidtil ikke offentliggjort undersøgelse, foretaget for 2015 Kampagnen af Epinion(Capacent) tidligere i år. Og denne nye viden har i høj grad været med til at præge ideen om at skabeen helt anderledes slags kampagne – for at løfte danskernes viden. Og for at sige tak for indsatsen.Skepsis og negative historierKun 24 procent af danskerne tror i nogen eller høj grad, at der sker fremskridt i kampen modfattigdommen, viser undersøgelsen. Endnu færre – kun 12 procent – vurderer, at det nogen sinde villykkes at udrydde verdens fattigdom og nød. Disse tal står i skarp kontrast til den seneste opgørelse fraFN, som viser, at det faktisk går fremad i kampen mod blandt andet sult og i bestræbelserne på at fåalle verdens børn i skole. Men alle disse fakta om den globale udvikling – og alle de mange, ofteoverrumplende positive ”mirakelhistorier” fra enkeltregioner kender danskerne simpelthen ikke.De har hørt nogle – i øvrigt ofte helt korrekte – kritiske historier om projekter, der ikke virker,om korruption, om tilbageslag og om andre problemer. Men det store billede kender de ikke.Danskerne er også kritiske på et andet punkt. 74 procent frygter, at den bistand, der sendes tilde fattige lande, ender i de forkerte lommer. Denne frygt bygger de fleste danskere ifølge en uddybendefokusgruppeundersøgelse netop på historier i pressen. Men de føler sig ikke på sikker grund. For kun19 procent af de adspurgte føler, de har god eller meget god viden om indsatsen i de fattige lande.Meget positive over for udviklingsorganisationerneMen danskernes skepsis smitter slet ikke af på deres holdning til de danske udviklingsorganisationer.49 procent af de adspurgte har en god eller meget god image-opfattelse af organisationerne. 36 procentoplyser hverken/eller, så der er kun ganske få , der er negative.Og organisationernes indsats nytter noget, mener de fleste. 56 procent tror, atorganisationernes i nogen/høj grad kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste. Men det erorganisationerne bare ikke så gode til at fortælle om, synes danskerne – her hører man oftere dennegative historie om nøden og ikke om fremskridtene, lyder det fra fokusgrupperne.Samtidig har organisationerne en ret høj troværdighed. 54 procent angiver troværdig/megettroværdig, mens meget få decideret opfatter organisationerne som utroværdige.I det lys er det ikke så mærkeligt at ”professionelle” er den betegnelse, de fleste af deadspurgte vælger, når de skal betegne de danske bistandsorganisationer, nemlig 28 procent. Næstenlige så mange vælger ”idealistiske” – 27 procent.Danskerne: Vi skal hjælpe – fordi det har vi simpelthen pligt tilTilsvarende mener de fleste danskere også, at der ikke er noget at rafle om, når det gælder selveindsatsen for at hjælpe verdens fattige. Der er en stærk opbakning til, at vi skal hjælpe.