Resumé:Millennium Development Goals-rapporten 2010 i punktformMål 1 - Halvere ekstrem fattigdom og sultDelmål: Halvere andelen af verdens befolkning,som lever for under syv kroner om dagen inden 2015--Fra 1990 til 2005 har den økonomiske vækst været stabil, og det har reduceret antallet afmennesker, der lever for under 1,25 dollar om dagen fra 1.8 milliarder i 1990 til 1.4 milliarder i 2005.På trods af finanskrisen vurderes den økonomiske vækst i udviklingslandene at have værettilstrækkelig stabil til at nå 2015 Målet for fattigdomsreduktion: i 2015 vil verdens overordnedefattigdomsrate være nedbragt med 15 procent. Det svarer til at 920 millioner mennesker vil leveunder den internationale fattigdomsgrænse, hvilket er halvdelen af i 1990.-Finanskrisen har dog sat sine tydelige spor på udviklingen. I forhold til tidligere forventes det, at der i2009, grundet den økonomiske krise, vil være 50 millioner flere mennesker der lever i ekstremfattigdom, og Verdensbanken vurderer at tallet kan nå op på 64 millioner ved udgangen af 2010.--Fattigdomsraterne i 2015 og 2020 forventes at blive højere, end de ville have været udenfinanskrisen.Fremskridt mellem 1990 og 2005 har været ujævnt fordelt på tværs af regionerne. Antallet af fattige iØstasien er faldet fra 60 % til 16 % i løbet af denne 15-årige periode, men til gengæld blev det vedmed at ligge over 50 % i Afrika syd for Sahara, hvor der dog har været visse fremskridt siden 1999.--Monitoreringen af 2015 Målene udfordres af utilstrækkelig undersøgelse og afrapportering.Problemet gælder særligt for Afrika syd for Sahara og små ø-stater i Stillehavet og Caribien.Fattigdommen (poverty gap) er siden 1990 blevet mindre ’dyb’ alle steder i verden, undtagen iVestasien.

Delmål: Opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle,inklusiv kvinder og unge mennesker---Finanskrisen har tvunget millioner af mennesker væk fra arbejdsmarkedet, medført et fald i densamlede beskæftigelse og tvunget flere familier ud i ekstrem fattigdom.Krisens skader på arbejdsmarkederne vurderes at være så omfattende at de sandsynligvis viludgøre en trussel mod det fremskridt, som det seneste årtis arbejde ellers har skabt.I de fleste regioner har finanskrisen medført et fald i BNP, som har været større end faldet ibeskæftigelsen. Det har betydet et fald i det samlede output per arbejder.UNDP Nordic Office - Midtermolen 3 – 2100 Copenhagen Ø – Denmark – Tel: +45 3546 7000

Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning som lever i hungersnød inden 2015-Siden 1990 er der sket fremskridt i forhold til at reducere andelen af underernærede iudviklingsregionerne, men de senest tilgængelige tal viser at udviklingen igen er gået tilbage:Opgørelser fra perioden 2005-2007 viser at 830 millioner mennesker er underernærede imod 817millioner i perioden 1990-1992.-Den samlede fødevaretilgængelighed blev forbedret i løbet af 2008 og 2009, men et fald ibeskæftigelse og indkomster, kombineret med stigende fødevarepriser i samme periode, har givetde fattigste ringere adgang til fødevarer.-Der er opnået positive resultater i forbindelse med at reducere andelen af undervægtige børn underfem år i alle udviklingsregioner med undtagelse af det vestlige Asien, men udviklingen er stadig langtfra 2015 Målet om en halvering. Der mangler fortsat information om, hvor meget fødevarekrisen ogden økonomiske krise har påvirket forekomsten af undervægt.-Problemet er størst i det sydlige Asien, hvor 46 procent af børn under fem år er undervægtige. Detskyldes bl.a. manglen på fødevarer og ernæringsrigtige fødevarer, utilstrækkelige sanitære forholdog et dårligt sundhedssystem. I alle udviklingsregioner er børn på landet mere underernærede endbørn, som lever i byerne. I dele af Asien, Latin Amerika og Caribien er forskellen mellem de togrupper vokset fra 1990 til 2008. I Sydøstasien, Afrika syd for Sahara og Nordafrika er det doglykkedes af nedbringe fejlernæringen i landområderne og dermed reducere den store forskel der varpå underernærede børn mellem land- og byområderne.-Fattigdom og underernæring hænger tæt sammen. Overalt i udviklingslandene er der dobbelt så storsandsynlighed for at børn fra de fattige husstande bliver underernærede end børn fra de rigestehusstande-Sikkerheden i verden trues af konflikter. Selv flere år efter endte konflikter, forbliver flygtninge i lejremed begrænset beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, og et utilstrækkeligt sundhedssystem.Over 42 millioner mennesker er fordrevet på grund af konflikter eller forfølgelse, hvoraf 15,2 millionerer flygtninge som bor udenfor deres lands grænser og 27,1 millioner har måttet slå sig ned i nyeområder indenfor deres lands grænser

MÅL 2: Opnå grundskoleuddannelse til alleDelmål: Inden 2015 skal alle børn, drenge som piger,have mulighed for at genneføre en grundskoleuddannelse-Andelen af børn i udviklingslande som er indskrevet i grundskolen er steget til 89 procent over desidste ti år. Selvom at der flere steder er gjort markante fremskridt, sker udviklingen stadig ikkehurtigt nok til at målet om at have alle børn i skole i 2015 med sikkerhed kan nås.Det totale antal af børn, som ikke går i skole bliver ved med at falde, og det er på trods af at derbliver flere og flere børn i skolealderen. Halvdelen af de børn i verden, som står uden forskolesystemet bor i Afrika syd for Sahara og mere end en fjerdel i det sydlige Asien.For at nå dette 2015 Mål er der behov for flere lærere og klasselokaler. Alene i Afrika syd for Saharaskal det nuværende antal af undervisere fordobles.Den mest afgørende årsag til manglende skolegang er fattigdom. Herudover kommer forhold somkøn, handicap og om man bor i land- eller byområder.

MÅL 3: Øge ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders rettighederDelmål: Opnå fuldkommen ligestilling på grundskoleuddannelsen inden 2005og på alle uddannelsesniveauer inden 2015--I mange udviklingsregioner bliver det vanskeligt at opnå målet om ligestilling mellem kønnene påuddannelsesområdet inden 2015.I løbet af de seneste ti år er der dog sket væsentlige forbedringer netop med hensyn til skolegang: I1999 var der 91 kvinder pr. 100 mænd i grundskolen og 88 på ungdomsuddannelserne. Det havde i2008 udviklet sig henholdsvis til forholdet 96:100 i grundskolen og 95:100 påungdomsuddannelserne.Kvinder vælger i højere grad end mænd humanistiske og socialvidenskabelige fag, og er betydeligtunderrepræsenterede inden for naturvidenskab og ingeniørfagene.Fattigdom udgør i høj grad en barriere for kvinders mulighed for at få en uddannelse. For piger iskolealderen, fra de fattigste 60 procent af befolkningen, er risikoen for ikke at få en uddannelse tregange større end for deres jævnaldrene med velstående baggrund.På globalt plan var andelen af kvinder med lønnet arbejde uden for landbrugssektoren nået op på 41procent i 2008.Flere udviklingsregioner som Nordafrika og den sydlige og vestlige del af Asien halter stadig megetbagefter. Her er kun 20 procent af den lønnede arbejdsstyrke uden for landbrugssektoren kvinder.Kvinder i udviklingslande har typisk en lavere løn og dårligere arbejdsvilkår end mænd.Den økonomiske krise har ikke blot skabt mere arbejdsløshed over hele verden, den har ogsåforringet kvaliteten af de tilgængelige jobs. Kvinder er i højere grad end mænd i risiko for at ende isårbare og usikre jobs med dårlige arbejdsforhold og meget lav indkomst.Kvinder er fortsat stærkt underrepræsenterede på arbejdsmarkedets topposter. Globalt er kun hverfjerde leder kvinde.Andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer nåede op på 19 procent verden over i 2010. Det er enstigning siden 1995, hvor det kun var 11 procent, men det er langt fra 2015 målet om ligestilling.I 58 lande besidder kvinder under 10 procent af pladserne i parlamentetBlot ni ud af 151 af verdens valgte statsoverhoveder er kvinder.

Mål 4: Mindske børnedødeligheden med to tredjedeleDelmål: Mindske dødeligheden blandt børn under fem årmed to tredjedele inden 2015---Børnedødeligheden i udviklingslandene er faldet betydeligt: i 1990 var der 100 dødsfald pr. 1000børn under fem år, i 2008 var antallet bragt ned til 72.Lungebetændelse, diarre, malaria og AIDS var årsag til 43 procent af al børnedødelighed i 2008.Disse sygdomme kan forebygges og behandles med meget lave omkostninger.På trods af at mange af årsagerne til børnedødelighed let kan nedbringes, har der i mange landeværet minimale eller ingen fremskridt på området. Ud af de 67 lande i verden med højbørnedødelighed er kun 10 på rette vej mod at nå 2015 målet.Problemet er allerstørst i Afrika syd for Sahara, hvor hvert syvende barn dør inden det bliver fem år.Globalt set dækkede rutinemæssig vaccination mod mæslinger af børn i udviklingsregionerne 81procent - i 2008. Det er en stigning siden 2000 på 11 procentpoint. Dog er der stadig ulighed iadgangen til vaccinationerne mellem sociale og økonomiske grupper samt børn i by- oglandområder.For at opretholde den positive udvikling i børnedødeligheden, som er båret af udbredelsen afvaccination for mæslinger er det nødvendigt med en vedvarende indsats.

Mål 5: Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedeleDelmål: Mindske dødeligheden blandt mødre med tre fjerdedele inden 2015-Dødelighed blandt piger og kvinder på grund af komplikationer under graviditet og fødsel ervanskeligt at måle på grund af systematisk under- og fejlrapportering. En styrket sundhedsindsatsrettet mod netop dette område, samt en positiv tendens i de tilgængelige data indikerer dog, at dersker fremskridt på området.Foreløbige data fra WHO, UNICEF og Verdensbanken vidner om betydelige fald imødredødeligheden. Udviklingen er dog stadig langt fra det fald på 5,5 procent årligt, som ernødvendigt for at nå 2015 Målet.Forblødning og forhøjet blodtryk er skyld i over halvdelen af alle dødsfald hos gravide eller fødendekvinder. Begge dele ville kunne forebygges eller behandles ved tilstedeværelsen af kompetentsundhedspersonale, med tilstrækkeligt udstyr til rådighed.Andelen af kvinder i udviklingslande, som får fødselshjælp fra uddannet sundhedspersonale ersteget fra 53 procent i 1990 til 63 procent i 2008. I det sydlige Asien og Afrika syd for Sahara sker defleste fødsler dog stadig uden uddannet assistance.

Delmål: Opnå universel adgang til reproduktiv sundhed inden 2015--På trods af fremskridt er adgangen til lægehjælp under graviditet stadig ét af de områder, hvor der erstørst ulighed mellem rig og fattig.I sydøst Asien, hvor forskellen er størst, er det næsten alle blandt de rigeste 20 procent afbefolkningen, der tilses af en læge mindst én gang i løbet af deres graviditet mod 77 procent blandtde fattigste.Antallet af fødsler blandt 15-19-årige kvinder i udviklingsregionerne var faldet mellem 1990 og 2000,men siden da er den positive udvikling stagneret, og i enkelte områder er tallet igen begyndt at stige.Fattigdom, manglende uddannelse og om man bor på landet i stedet for i byen er de væsentligsteindikatorer for sandsynligheden for at blive gravid i teenageårene.

Siden 1990 er udbredelsen af prævention blandt kvinder mellem 15 og 49 år i udviklingsregionernesteget til 60 procent i 2007.Fra år 2000 til 2007 er udbredelsen dog sket markant langsommere, og der er stadig stor forskel iadgangen til prævention mellem regionerne: I Afrika syd for Sahara og Oceanien gælder det kun forhenholdsvist 22 og 28 procent af kvinderne.Udbredelsen af svangeskabsforbyggelse er lavest blandt de kvinder som er fattigst, bor på landet oghar ingen eller kun lidt uddannelse.Finansiel støtte rettet mod familieplanlægning er faldet fra 8,2 til 3,2 procent af de samledeudviklingsmidler mellem 2000 og 2008.

MÅL 6: Bekæmp HIV/AIDS, malaria og andre sygdommeDelmål: Bremse og reducere udbredelsen af HIV/AIDS inden 2015------Delmålet lyder:

"Bremse

og reducere udbredelsen af HIV/AIDS inden 2015". Derfor er det ikkeglobalt muligt at måle, hvor tæt vi er på målet, men antallet af nye HIV tilfælde er dog på vej ned imange lande.HIV er stadig

den

smitsomme sygdom, som tager flest menneskeliv. I 1996 toppede udbredelsen,da 3,5 millioner mennesker blev smittet det år. I 2008 var antallet af nyligt smittede reduceret til 2,7millioner.På verdensplan lever 33,4 millioner med HIV. 22,4 af dem bor i Afrika syd for Sahara.Selvom det er lykkedes at nedbringe antallet af nyligt smittede, er antallet af mennesker der levermed HIV det højeste nogensinde. Stigningen i antallet af HIV-smittede skyldes at udbredelsen afantiretroviral medicin er forbedret.Særligt blandt unge mellem 15 og 24 år er der behov for at udbrede viden om hvordan HIVoverføres. I udviklingsregioner har under hver tredje af mændene og under hver femte af kvinderne idenne aldersgruppe klar og tilstrækkelig viden om HIV.Det vurderes at 17,5 millioner børn og unge mistede én eller begge forældre som følge af AIDS i2008. 14,1 million af dem lever i Afrika syd for Sahara. Børn som er blevet forældreløse på grund afAIDS har højere risiko for at blive udstødte, underernærede, syge, udnyttede eller ende ibørnearbejde end børn, der bliver forældreløse af andre årsager, p.g.a. stigmatisering.

Delmål: Opnå universel adgang til behandling af HIV/AIDS til alle, der har brug for det---Fra 2005 til 2008 er andelen af HIV-smittede i udviklingsregioner med adgang til denlivsforlængende antiretrovirale medicin steget fra 16 til 42 procent.Adgangen til den nødvendige medicin kan ikke følge med udbredelsen af sygdommen: For hver to,der starter i behandling bliver fem nye smittet med HIV.5,5 millioner mennesker lever med behov for behandling, som ikke imødekommes.

Den globale produktion af myggenet er firedoblet siden 2004 og var i 2009 oppe på 150 millionernet. Data fra 26 afrikanske lande viser at i 2008 sov 22 procent af børn under fem år undermyggenet mod kun to procent i 2000.I Afrika, hvor 90 procent af alle tilfælde af malaria er, antages det at der skal 350 millioner myggenettil, før der kan opnås fuld dækning.Mange afrikanske lande har forbedret deres behandlingsprogrammer ved at anvende mere effektiv,men også mere omkostningstunge former for behandling.Indsatsen varierer dog stadig meget mellem landene: Op til 67 og helt ned til én procent af børn medsymptomer på malaria modtager behandling. Fra 2005 til 2009 var der kun otte, ud af de 37 landemed tilgængelig data, hvor mere end 50 procent af de malariaramte børn modtog behandling.Den eksterne finansiering til kontrol af udbredelsen af malaria er steget markant over de seneste år.Men omfanget er stadig langt fra de 6 milliarder dollar, som en tilstrækkelig indsats vurderes atkoste.En intensiv indsats for at kontrollere malaria kunne nedbringe børnedødeligheden i mangeafrikanske lande med to tredjedele så man dermed nåede det fjerde 2015 Mål.Tuberkuloses er næstefter HIV den sygdom, der er skyld i flest dødsfald på verdensplan. I 2008døde 1,8 millioner mennesker på grund af tuberkuloses. Halvdelen af disse var HIV-smittede, somkunne være undgået, hvis der havde været adgang til antiretroviral terapi.Tilfælde af tuberkulose nåede sit højeste i 2004 med 143 tilfælde pr. 100.000 mennesker. Antallet ernu faldet til 139 i 2008. Dog vokser det samlede antal af nye tilfælde fortsat på grund af en generelstigning i befolkningstilvæksten.Hvis den nuværende tendens fortsætter, og antallet af tilfælde af tuberkuloses pr. 100.000mennesker bliver ved med at falde, så vil det lykkes at nå 2015 målet på dette område.

Den globale udledning af CO2 går stadig i den forkerte retning og det forventes, at vi i 2020 viludlede 65 % mere CO2 i forhold til 1990-niveau.Rydningen af skovområder sker i dag langsommere end tidligere, men problemets omfang er dogstadig alarmerende højt. Over det seneste årti har netto-tabet af skovområder fra 2000 til 2010 været5,2 millioner hektar om året. I 1990’erne var tallet helt oppe på 8,3 millioner.Skovrydningen skyldes primært omlægning til landbrugsjord, men også naturkatastrofer og andreårsager spiller ind.Sydamerika og Afrika har de seneste ti år haft de største tab af skovområder med henholdsvis 4 og3,4 millioner hektar årligt.Finanskrisen har medført et mindre fald i CO2-udledning, men tendensen forventes at værekortvarig. Ifølge det Internationale Energiagenturs vurderinger vil niveauet af CO2-udledning stigeigen når den økonomiske krise er overstået og vil i 2020 være 65 procent højere end det var i 1990.16. september 2009 havde 196 lande underskrevet Montreal Protokollen og reduceret forbruget afstoffer, der udtynder jordens ozonlag, med 98 procent. Dette bemærkelsesværdige fremskridt er etgodt eksempel på Mål nr. 7 - at integrere princippet om bæredygtig udvikling i landepolitikker - ogMål nr. 8 - at opnå globalt partnerskab for udvikling.

Delmål: Bremse tab af biodiversitet og opnå, inden 2010, en markant reduktion---Målet om at reducere tabet af biodiversitet inden 2010 er ikke nået. Selvom der har været nogenfremgang i bevarelsen af biodiversiteten er den stadig for nedadgående og tabene er uoprettelige.Op mod 17.000 af verdens dyre- og plantearter er truet af udryddelse. Arter i udviklingsregioner harsærlig risiko for udryddelse og deres vilkår forringes hurtigere end truede arter i udviklede lande.12 procent af jorden og 1 procent af havet rangerer som særligt beskyttede områder, men der tagesstadig ikke tilstrækkeligt hensyn til en række områder af central betydning for klodens biodiversitet.

Delmål: Halvere inden 2015 andelen af mennesker, som ikke har adgangtil rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold-Verden er på rette vej til at indfri målet om at halvere antallet af mennesker, som ikke har adgang tilrent drikkevand. Det skyldes især, at de enkelte lande har investeret heftigt i forbedret vand ogsanitet.De største fremskridt på drikkevandsområdet er opnået i Østasien, hvor adgang til rent drikkevandblev forbedret med næsten 30 % i perioden 1990 til 2008.Der er en betydelig forskel i adgangen til rent drikkevand mellem by- og landområder: Blandtmennesker, der mangler adgang til rent drikkevand på verdensplan bor otte ud af ti på landet. Selv iegne med relativt gode vandforhold er forskellen stadig markant.Manglen på rent drikkevand er størst i Afrika syd for Sahara og Oceanien.I 2008 havde 48 procent af befolkningen i udviklingsregioner ikke adgang til basale sanitære forhold.I Afrika syd for Sahara og det sydlige Asien, hvor udfordringen er størst, gælder det for henholdsvis69 og 64 procent.

Delmål: Opnå markant fremgang i levevilkårene for mindst 100 millioner mennesker,der lever i slumområder inden 2020-Den samlede andel af mennesker, der lever i slumkvarterer er faldet siden 2000 fra 39 til 33 procentfrem til idag. Dog er der stadig sket en vækst i de absolutte tal, som estimeres til at være på 828millioner mennesker mod 767 i 2000.Folk der lever i slumkvarterer er i højere grad end andre fattige, syge og analfabeter.I Afrika syd for Sahara lever 62 procent af by-befolkningen i slumkvarterer i 2010. I områder medvæbnet konflikt er andelen af mennesker, der bor i slum steget fra 64 til 77 procent fra 1990 til 2010.Denne tendens gælder ikke blot for Afrika, men forekommer også i det vestlige Asien – i høj grad pågrund af forringelsen af levestandarden i Irak.

bistand vurderet til at nå op på 130 milliarder dollars. På grund af finanskrisen er det reelle tal blevet108 milliarder (2004-priser).Den totale bistandshjælp ligger stadigvæk et godt stykke under FN’s målsætning på 0.7 procent afde udviklede landes Bruttonationalprodukt (BNP) . Med ca. 0,8 procent af BNP er Danmark ét af delande, der levede op til målsætningen i 2009 sammen med Sverige, Norge, Holland og Luxembourg.USA var det land, der ydede mest bistandshjælp i absolutte tal i 2009 efterfulgt af Frankrig,Tyskland, England og Japan.

Delmål: Imødekomme særlige behov i udviklingslande,lukkede lande samt småstatsøer under udvikling--Henover de sidste ti år har udviklingslande og verdens fattigste lande opnået større adgang til deudviklede landes markeder.Det er de rigeste udviklingslande, der har oplevet den største stigning i adgangen til de udvikledelandes markeder. Verdens mest fattige lande har kun oplevet en marginal stigning når det gælderadgang til de rige landes markeder.I 2008 og 2009 har finanskrisen medført et fald i både værdi og omfang af handelen iudviklingslandene. Særligt priserne på olie og mineraler har påvirket verdens mindst udviklede landenegativt.

Delmål: Yde gældslettelse til udviklingslandene én gang for alle--I 2010 har 40 berettigede lande kvalificeret sig til gældslettelse (HIPC initiativet). Ud af de 40 lande,er 35 lande nået til beslutningsfasen i processen (’decision point’), og har fået fremtidig gældslettelsepå 57 milliarder dollars.28 lande er nået til gennemførelsesfasen (’completion point’) af gældslettelsesprocessen, og harmodtaget yderligere gældslettelse på 25 millarder dollars under initiativet: multilateral gældslettelse.

Delmål: Øge adgangen til de fordele som nye teknologier, især information ogkommunikation, tilvejebringer i samarbejde med den private sektor-Brugen af informations- og kommunikationsteknologi er stadig stigende. Særligt mobiltelefoniudbredes hastigt i udviklingslande, hvor over 50 procent af befolkningen ved slutningen af 2009havde en mobiltelefon.Adgang til internettet på verdensplan er fortsat meget begrænset. I alt har 23 procent af verdensbefolkning adgang til internettet. I udviklingsregionerne er kun hver sjette online.Én af de store udfordringer forbundet med udbredelsen af internetforbindelser er tilgængeligheden afbredbånds netværk. En langsom internetforbindelse kan ofte forhindre brugen af en rækkevæsentlige fordele som f.eks. brugen af netbank og internethandel.