URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 238: Henvendelse af 13. august 2010 om LO's udviklingspolitiske strategi

ForordLønmodtagerrettigheder skal væreen del af udviklingspolitikkenNår Danmark giver udviklingsbi-stand, er det helt afgørende, athjælpen også går til forbedring aflønmodtagernes rettigheder i udvik-lingslandene.Kun ved at sikre ordentlige arbejds-forhold og en retfærdig indkomstfor-deling vil den lokale befolkning imodtagerlandene opleve, at voreshjælp gavner.Derfor arbejder vi i fagbevægelsenfor, at arbejdstagerrettigheder og enretfærdig fordeling af ressourcernebliver en del af den danske udvik-lingspolitik.Med andre ord, mener vi, at ILO’sstore arbejde for decent work (an-stændigt arbejde) skal være en inte-greret del af regeringens politik.Alt for ofte oplever vi, at arbejds-markedets parter – og især fagbevæ-gelsen – ikke får mulighed for atspille en aktiv rolle, når diverseregeringsstrategier skal implemente-res.For at fremme dagsordenen for an-stændigt arbejde og social dialog,kræver det, at fagbevægelsen ind-drages aktivt i udviklingsarbejdet– både i Danmark og ude i verden.Fagbevægelsen har stor og værdifulderfaring i udviklingsarbejde og børderfor være en naturlig sparrings-partner med regeringen.Samtidig fortsætter vi med at styrkefagbevægelsen i udviklingslandenegennem både International FagligSammenslutning og Ulandssekreta-riatet.I denne strategi opridser vi LO-fag-bevægelsens prioriteter på det ud-viklingspolitiske område, ligesom vikommer med konkrete bud på, hvor-dan og hvad vi vil arbejde for i dekommende år.Jeg håber, at strategien udover atgive konkrete pejlemærker for voresarbejde også vil tjene som inspira-tion for andre, der arbejder for enmere retfærdig udviklingsbistand.God læselyst.Marie Louise KnuppertInternational sekretærLandsorganisationen i Danmark

IndledningHovedformålet med den danske ud-viklingsbistand er at bekæmpe fat-tigdom og bidrage til at skabe enbæredygtig udvikling frem modopfyldelsen af FN’s 2015-mål.Der er for LO ingen tvivl om, at fat-tigdomsorienteret, økonomisk vækster en forudsætning for udvikling.Hvis væksten ikke skal ende hos etmeget lille og velhavende mindretal,kræver det, at væksten bygger påanstændige job forankret i et bære-dygtigt arbejdsmarked med socialdialog og respekt for grundlæggendearbejdstagerrettigheder.Udviklingsbistand kan ikke ståalene, når vi taler om vores forplig-telse til at skabe varige forbedringerfor de fattigste rundt omkring i ver-den. Handelspolitik er helt centraltbåde som middel og som hindringfor at skabe vækst og velstand. LO-fagbevægelsen er overbevist om, atfrihandel er et effektivt virkemiddelfor at skabe vækst og velstand – oghar i praksis set mange eksemplerpå, at handelshindringer holderudviklingslandenes produkter udefra vores markeder. Frihandel erogså i vores egen interesse – hvis vikan afsætte vores produkter på fleremarkeder til en bedre pris, får viglæde af den vækst, der skabes– gennem udviklingsbistand og gen-nem andres mulighed for at afsættepå vores markeder.Når det drejer sig om de lande, deri forhold til dansk udviklingsbistandregnes for at være ulande, skal derselvfølgelig tages særlige hensyn ide aftaler, der indgås for at fremmederes muligheder for at konkurrerepå vores markeder. Frihandel og deaftaler, der indgås herom, skal na-turligvis også være baseret på over-holdelse af arbejdstagerrettigheder.LO-fagbevægelsen ser derfor gerne,at der endelig kommer en afslutningpå den igangværende handelsrunde– Doha-runden. Doha-runden skallægge fundamentet for en bedresamhandel med specielt udviklings-landene, men da Doha-runden ikketager fat i nogle af de helt centralespørgsmål som arbejdstagerrettighe-der eller investeringer, er det vigtigt,at WTO hurtigst muligt sætter disseemner på den handelspolitiskedagsorden.Udviklingslandene skal have styrketderes muligheder for at agere ogsikre, at de store multinationalevirksomheder og internationale kon-sortier, der i dag udnytter udvik-lingslandenes arbejdskraft og natur-ressourcer, også betaler skat og ak-tivt bidrager til udviklingslandeneserhvervsudvikling.LO mener, at dansk udviklingsbi-stand skal være global og anvendesbåde i Afrika, som er det fattigstekontinent, i Asien, hvor størstedelenaf verdens fattige bor og i Latiname-rika, hvor den meget store ulighedviser, at økonomisk vækst i sig selvikke afhjælper fattigdomsproblemer-ne.LO vil arbejde for at fremme disseudviklingspolitiske holdninger - gen-nem international fagbevægelse, iDanidas styrelse, gennem politisklobbyarbejde både i Danmark og påeuropæisk plan samt gennem fagbe-vægelsens bistandsorganisationer –herunder Ulandssekretariatet oggennem det lokale solidaritetsarbej-de.Begrebet Decent Work – anstændigtarbejde – blev introduceret somkoncept af ILO i 1999 og omhand-ler fire områder: beskæftigelse, ar-bejdstagerrettigheder, social dialogog social beskyttelse.I ILO-erklæringen om social retfær-dighed og fair globalisering vedtagetpå Arbejdskonferencen i 2008 op-fordres medlemslandene til at frem-me dagsordenen for anstændigtarbejde nationalt og internationalt.ILO’s erklæring retter sig mod fireproblemstillinger, som er blevet me-re og mere åbenlyse i de senere årsudvikling. Det gælder:a) Jobløs vækst (altså en økonomiskvækst, der ikke skaber flere reel-le job) – hvor anstændigt arbejdesætter beskæftigelse i centrum,og fordrer en strategi, der frem-mer beskæftigelsen, ved at skabeet bæredygtigt institutionelt ogøkonomisk miljøb) Social dumping, børnearbejde, ogfaldende indkomstandel blandtlønmodtagerne (hvor aflønningen

1Vækst og beskæftigelseudgør en mindre del af brutto-værditilvæksten i landet) - hvoranstændigt arbejde sætter degrundlæggende arbejdstager-rettigheder i centrum, og stillerskarpt på at udvikle og forbedreforanstaltninger til social beskyt-telse, social sikring og beskyttel-se af arbejdstagerec) Manglende demokratisk udvik-ling, manglende lokalt ejerskabog dårlig regeringsførelse – hvoranstændigt arbejde viser behovetfor social dialog og trepartsafta-ler, som har vist sig at være debedste metoder til at tilpasse im-plementeringen til hvert enkeltlands behov og forholdd) Større usikkerhed og turbulenssom følge af globaliseringen og etderaf øget behov for sociale sik-kerhedsnet – hvor anstændigt ar-bejde peger på øget social be-skyttelse, der respekterer, frem-mer og realiserer de grundlæg-gende principper og rettigheder iforbindelse med arbejde.Pointen er, at de fire problematikkerer uadskillelige; Såfremt nogle afmålsætningerne ikke fremmes, vildet bremse fremskridtene for deandre.LO vil derfor arbejde for• at anstændigt arbejde indgåri både dansk og europæiskudviklingspolitik med henblikpå at skabe bæredygtige ar-bejdsmarkeder i udviklings-landene med økonomiskvækst, med henblik på atundgå social dumping ogbidrage til at skabe mulighe-der for øget handelssamar-bejde• at Danmark laver en egentlig”national handlingsplan foranstændigt arbejde” medkonkrete anvisninger på reali-sering af anstændigt arbejde,der skal sikre sammenhængmellem dansk handels-, bi-stands- og udenrigspolitik• at anstændigt arbejde ogoverholdelse af grundlæggen-de arbejdstagerrettighederindgår som en del af de bila-terale aftaler, EU indgår• at sammenhængen mellemarbejdstagerrettigheder oginvesteringer hurtigst muligtbliver sat på WTO’s handels-politiske dagsorden• at fordelingen af dansk ud-viklingsbistand fortsat skalvære global, altså omfattesåvel Asien, Latinamerika ogAfrika.Manglen på job, der kan opsuge destore ungdomsårgange i udviklings-landene, er katastrofal og fører tilsocial uro, migration og fastholderde unge i fattigdom. Der er ingentvivl om, at jobskabelse skal væreen central del af dansk udviklingsbi-stand. Der er heller ingen tvivl om,at alle job ikke er lige gode – alt forofte er de job, der skabes i udvik-lingslandene, så ringe, at de dårligtgiver basis for andet end ren ogskær overlevelse. Der er ingen insti-tutionelle rammer, der sikrer ar-bejdsforholdene, og mange job –eksempelvis i frihandelszoner – ermeget usikre og bidrager kun i be-grænset omfang til reel vækst. Deter et krav fra fagbevægelsen, at dejob, der skabes gennem udviklings-bistanden er anstændige job, hvorgrundlæggende arbejdstagerrettighe-der overholdes.Det er også et udbredt problem, atuddannelsesmulighederne – ogsåde, der finansieres gennem udvik-lingsbistanden - alt for ofte ikke erbaseret på arbejdsmarkedets behov.Der er brug for at sætte større fokuspå de erhvervsfaglige uddannelser,som en forudsætning for, at der kanskabes produktive job. Uddannelserskal altid være tilpasset de lokaleomstændigheder og forhold, mendet vil være hensigtsmæssigt at ind-drage danske erfaringer fra arbejds-markedets parter og institutionermed erhvervsrettede uddannelser iudviklingen af fleksible erhvervsret-tede uddannelser. Det er ligeledesnødvendigt at styrke uddannelserne

Faglige rettigheder er menneskeret-tigheder. Paragrafferne 23 og 24 iVerdenserklæringen om Menneske-rettigheder beskriver omhyggeligtmenneskenes rettigheder på arbejds-markedet. Alt for ofte overses kræn-kelser af faglige rettigheder, når dertales krænkelser af menneskerettig-heder. Gennem den InternationaleFaglige Sammenslutnings årlige rap-porter er det klart dokumenteret, atdet stadig er med livet som indsats,at tillidsfolk udfører deres faglige ar-bejde i mange udviklingslande. Al-ligevel indgår overholdelse af ILO’skernekonventioner ikke i den danskeregerings landestrategier i forhold tilprogramsamarbejdslandene på trodsaf, at der sker alvorlige krænkelser affaglige rettigheder i flere af landene.I mange udviklingslande er kun detlille mindretal af arbejdstagere i denformelle økonomi omfattet af rettentil at organisere sig og føre kollekti-ve forhandlinger. Kvinder er overre-præsenteret inden for den uformelleøkonomi og udsættes for diskrimina-tion på en lang række områder – og-så i de mange lande, der har ratifi-ceret ILO’s konventioner om ligelønog forskelsbehandling.Til trods for, at den internationalekonvention mod børnearbejde erratificeret af de fleste lande, er bør-nearbejde fortsat udbredt – navnlig iden uformelle økonomi. Fagbevæ-gelsen har derfor en særlig opgave iat bistå fagbevægelsen i udviklings-landene i forhold til den uformelleøkonomi.

3Social dialogLO har intet imod et stærkere fokuspå privatsektordrevet vækst, men eraf den faste overbevisning, at denprivate sektor trives bedst i et sundterhvervsklima baseret på social dia-log. I det omfang dansk udviklings-politik indtil nu har fokuseret påbeskæftigelsesspørgsmål, er det sketuden i nævneværdig grad at berørearbejdsmarkedet og de sociale part-nere. Svage institutionelle struktureruden social dialog øger risikoen forjobløs vækst. De stærke danske tra-ditioner for social dialog bør i langthøjere grad indgå i dansk udvik-lingspolitik. Det kræver, at arbejds-markedets parter kommer til at spil-le en aktiv rolle i implementeringenaf dansk udviklingspolitik. Både iDanmark og ude.I Danmark indgår LO-fagbevægelseni arbejdet med kritisk dialog meddanske erhvervs-virksomheder if.eks. Dansk Initiativ for Etisk Han-del. Hvis virksomhedernes sam-fundsansvar (CSR – CorporateSocial Responsibility) skal have enreel virkning, kræver det tilstedevæ-relse og reel inddragelse af lokalefagforeninger på virksomhedsplan iudviklingslandene med kapacitet tilsocial dialog.LO vil arbejde for• at kapacitetsopbygning af desociale partnere – både ar-bejdsgiverorganisationer ogfagforbund – styrkes• at der nedsættes et treparts-udvalg med deltagelse af re-præsentanter for fagbevægel-sen, arbejdsgiverne og uden-rigsministeriet, med det for-mål at sikre den sociale dia-log i et forøget fokus på pri-vatsektordrevet vækst.

4Social beskyttelseI udviklingslandene betyder mang-len på produktive job i den privatesektor og en svagt udviklet offentligsektor, at det store flertal af befolk-ningen er henvist til at arbejde in-den for den såkaldte uformelle øko-nomi. Ofte er de ikke dækket af ar-bejdsmarkedslovgivningen – og ikkeomfattet af nogen form for socialesikkerhedsnet. En helt almindeligsygdom eller en banal ulykke kanumiddelbart trække livsgrundlagetvæk under en hel familie.En yderligere pointe er, at disse pro-blemstillinger forværres af megetsvage statsapparater i udviklingslan-dene. Derfor må dansk udviklingsbi-stand, ligesom det nu erkendes istore dele af verdenssamfundet, og-så sigte på at styrke statsapparatettil at implementere og kontrollereoverholdelsen af grundlæggendeinternationale og nationale aftaler.

5Den danske forankringLO vil arbejde for• at der sikres adgang til socia-le sikringsordninger• at dansk udviklingsbistand isin iver efter at styrke denprivate sektor ikke svigter bi-stand til kapacitetsopbygningaf stærke statslige enheder,der kan sikre og kontrollereimplementeringen af grund-læggende internationale ognationale rettigheder og afta-ler.• at styrke indsatsen i forholdtil den uformelle økonomihos fagbevægelsen i udvik-lingslandene, der kan spilleen central rolle som organisa-tor og udvikler af stærke kol-lektive strukturer.Solidaritet – national og internatio-nal – er en del af fagbevægelsenshistoriske tradition. LO ønsker, atden danske bistand øges til 1 pct.af BNP. Forudsætningen for, at LO-fagbevægelsens medlemmer fortsatvil give støtte til bistanden, er, atden nytter noget og knytter an til endansk virkelighed, både i forhold tildanske virksomheder, i forhold tilfagbevægelsen og resten af civil-samfundet. LO har derfor en særligforpligtelse til at sikre, at anvendel-sen sker på en måde, der bidragertil mere stabile samfund i udvik-lingslandene, skaber nye markederfor dansk eksport og modvirker soci-al dumping.Danmark har forpligtet sig til at øgesin bistand til klimatilpasning i ud-viklingslandene, og der er afsat mid-ler målrettet de fattigste lande. Der-udover vil overførsel af energitekno-logi til udviklingslandene være etvæsentligt indsatsområde, når englobal klimaaftale skal implemente-res. Dette kan gøres på en måde,der både tilgodeser udviklingslande-ne og giver muligheder for eksportaf dansk energiteknologi og dermedskaber arbejdspladser både i udvik-lingslandene og i Danmark.Inden for Industrialiseringsfondenfor Udviklingslande skabes betingel-ser for, at danske virksomheder kaninvestere i udviklingslandene. IFUhar vist sig at være en god forret-ning, da de beløb, der i sin tid blevskudt ind i fonden, er betalt tilbage,og IFU har i dag en betragteligegenkapital. Det vil være oplagt atbenytte IFU til at administrere enfond, der kan bistå danske virksom-heder, der ønsker at eksportereenergiteknologi til udviklingslandeog vækstøkonomier. For at undgå, atdisse projekter konkurrerer med pro-jekter målrettet de fattigste lande,skal fonden være en selvstændigfond i lighed med Industrialiserings-fonden for Østlande.