URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 229: Danida Årsberetning 2009

Udenrigsudvalget 2009-10, Det Udenrigspolitiske Nævn 2009-10
URU Alm.del Bilag 229, Bilag 17
Offentligt

danmarks deltagelse i detinternationale udviklingssamarbejde2009

danmarks bilaterale bistand 2009fordelt på lande, mio. kr.

ØVRIGE LANDEAsienAfrikaLatinamerika740530178

SUDAN

190MALI

98NICARAGUA

144

BURKINAFASO

193

BOLIVIA

184GHANABENIN

ZAMBIA

256ZIMBABWE

472

275149

Opgjort efter bilaterale udbetalinger for § 06.3 og §06.11.19, ekskl. udbetalinger til gældslettelse. Bilateral bistand 2009 inkluderer endvidere udbetalinger tilmultilateral regional- og genopbygningsbistand § 06.38.01 og indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed § 06.38.02.

AFGHANISTAN

456IRAK

NEPAL

230BHUTAN

BANGLADESH

254VIETNAM

UGANDA

500KENYASOMALIA

364SRI LANKA

197

116MOZAMBIQUE

322TANZANIA

559SYDAFRIKA

571

108

cases

privatsektordrevetvækst og beskæftigelse– ti cases fra tanzaniaEt af de vigtige satsningsområder for dansk bistandfremover, bliver den privatsektordrevne vækst og be-skæftigelse. På side 39 beskrives Danmarks indsats påområdet i 2009.Årsberetningens redaktion har ekstraordinært sendten journalist og en filmfotograf til Afrika for at tegneet billede af den private sektor, den danske støttehertil og fremtidsmulighederne for den private sektor.Helst havde vi sendt vores hold til en række forskel-lige lande. Men af hensyn til effektiviteten, bliver der istedet tale om ti eksempler fra Tanzania. Men mange afsituationerne og udfordringerne er de samme i andreafrikanske lande.Danmark har støttet den produktive sektor i Tanzania,lige så længe som vi har givet udviklingsbistand til lan-det, dvs. omkring 50 år. I de første mange år sad dentanzanianske stat tungt på den produktive sektor, ellerfabrikkerne var ejet af topstyrede andelsbevægelser.Men fra midten af 1990’erne ændrede Tanzania politikog gav mere plads til en egentlig privat sektor. I 1997blev Tanzania det første land, hvor Danmark begyndteat give bred støtte til erhvervssektoren i form af etegentligt erhvervssektorprogram. Støtten er især gåettil at sikre nye, bedre og mere skræddersyede lånemu-ligheder i et land, hvor færre end hver 10. voksne haradgang til en bank.På denne side kan du se en række eksempler på privat-sektordrevet vækst via portrætter af nogle af dem, der harnydt godt af dansk støtte til Tanzanias produktive sektor.

De er der, iværksætterneDickson Munguruta har startet et trans-portfirma og har 400 ansatte, Silas Msuyaen stor butik med reservedele og bygge-materialer. Mød et par af de iværksættere,Afrika har så hårdt brug for, og som erparat, hvis de får de rette betingelser.

Banken der skulle så meget igennemI starten af 1990’erne var Tanzanias ko-operative landbobank ved at gå bankerot,men med dansk støtte er den nu blevetTanzanias største og en af de mest vel-drevne banker. Det er bl.a. sket ved at til-byde mikrolån til tusinder af småbønder.

Sukkereventyret i dalenHele befolkningen i Tanzanias frodigeKilomberodal har oplevet et økonomiskmirakel de seneste år. Forvandlingenblev sat i gang, da et privat firma overtogområdets skrantende sukkerfabrik, oget par dansk-støttede andelskasser blevoprettet og gav store og små sukkeravlereadgang til lån.

Cecilias sukkermarkCecilia Kilumbete er en af mange små-bønder, der har nydt godt af Kilombero-dalens sukkerboom. Et lån fra andelskas-sen til en lille sukkermark satte Ceciliai stand til at bygge et nyt hus og sendesine børn i skole.

Majsmamaen i ManzeseOgså i byerne har små andelskasser vun-det indpas bakket op af den danskstøt-tede CRDB Bank. I Dar es Salaams fattigeforstad Manzese har Anna Ntumbala vedhjælp af et lille lån købt en majsmølle, oghun har nu otte ansatte.

Den gode idé med den svære startTanzania bugner af ananas, appelsiner,mangoer og masser af andre frugter, somdet er oplagt at forarbejde for at skabeden produktion og de arbejdspladser,landet har så hårdt brug for. Men endansk-støttet juice-fabrik har alligevelhaft en vanskelig start.

Den glade grisebondeIssak Wannah er en glad og taknem-melig mand. Det dansk-støttede privatelandbrugssektorprogram har sikret hamet banklån, så han har kunnet udvidesin lille svinefarm, og han er parat til atkaste sig over produktion af kyllinger ogansætte flere i sit landbrug, hvis han kanfå flere lån.

Konfliktløsning med fart påTidligere kunne det tage år at løse selv demindste tvister på arbejdsmarkedet i Tan-zania. Nu har et danskstøttet og danskinspireret mæglings- og voldgiftssystembragt den gennemsnitlige behandlingstidned på tre-fire uger.

Arbejdspladser med kulørSadolin er et af mest kendte mærkerinden for maling i Tanzania og sikrer 180tanzanianere solide jobs. Det er hjulpetpå vej gennem dansk Busines2Business-støtte på i alt 5 mio. kr. til samarbejdetmellem Sadolin i Danmark og Sadolin iTanzania.

På køl med dansk støtteInd til for få år siden måtte tanzanianskevirksomheder flyve dyre eksperter ind fraudlandet for at installere og vedligeholdede avancerede, importerede kølesy-stemer, som landets fremadstormendemobiltelefoni- og IT-virksomheder harbrug for. Men nu kan et lokalt firma klareopgaven, fordi det har fået Busines2Busi-ness-støtte til et samarbejde med detdanske firma Unicool.

bistandskronen 2009, mio. kr.*BISTAND I ALT: 15.022 MIO. KR.BILATERAL BISTAND68 % – 10.188 MIO. KR.

MULTILATERAL BISTAND32 % – 4.834 MIO. KR.

10 %1.511 MIO. KR.VERDENSBANKGRUPPEN

4%AFRIKA673 MIO. KR.REGIONALEUDVIKLINGSBANKER

30 %4.527 MIO. KR.

2%322 MIO. KR.EU

10 %1.447 MIO. KR.

ANDEN MULTILATERALBISTAND

6%882 MIO. KR.

UDEN FOR § 06.3 OG § 06.11.19ASIEN

10 %1.480 MIO. KR.BILATERAL GÆLDSLETTELSE

16 %2.384 MIO. KR.

0,2 %LATINAMERIKAEUROPA23 MIO. KR.IKKE LANDEFORDELTBILATERAL BISTAND

3%506 MIO. KR.

1%119 MIO. KR.

8%1.149 MIO. KR.Bemærk: Procent angiver andel af den totale bistand.

* Bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2009 rapporteres til OECD/DAC som Danmarksofficielle udviklingsbistand (ODA). Bilateral bistand 2009 inkluderer endvidere udbetalinger til multilateralregional- og genopbygningsbistand § 06.38.01 og indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed § 06.38.02.

forord

2009 var på mange måder et markant ogskelsættende år.Den økonomiske og finansielle krise slogfor alvor igennem globalt med negativekonsekvenser for mange udviklingslande,og konturerne af en ny verdensorden be-gyndte at træde stadigt klarere frem mednye udfordringer og nye muligheder på detudviklingspolitiske område.Danmark fastholdt i 2009 på trods af denøkonomiske krise sin udviklingsbistandpå et højt niveau. Vi er dermed fortsat étud af kun fem lande i verden, der lever optil FN-målsætningen om at yde 0,7 pct. afbruttonationalindkomsten i udviklingsbi-stand. Det giver os et solidt udgangspunktfor fortsat aktivt at arbejde for, at detinternationale samfund lever op til detsløfter og bistandsforpligtelser. Udviklings-bistand er imidlertid ikke en målsætning isig selv. Det er et middel til sammen medvores partnere at skabe konkrete resul-tater, der bidrager til at give mennesker,familier og samfund sunde rammer ogmuligheder for at tage hånd om egen ud-vikling og udnytte deres ressourcer fuldtud til eget og fællesskabets bedste.

Derfor er jeg også glad for, at vi i 2009 igenfik bekræftet, at kvaliteten af vores indsatser i top. Uafhængige analyser af både vo-res udviklingsbistand og vores humanitærebistand pegede på, at vi ligger i det inter-nationale førerfelt. Men vi kan stadig blivebedre og mere fokuserede i vores indsats.Vores indsats skal hele tiden tilpassesen dynamisk og stadig mere globaliseretverden, hvor udviklingssamarbejdet er encentral del af en aktiv dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik og et vigtigt element iDanmarks samlede globale engagement.Regeringen lancerede i 2009 en strategifor Danmarks humanitære indsats 2010-2015 med særlig fokus på sårbarhed, kli-maændringer og beskyttelse og en styrketsamtænkning af den humanitære indsatsfra forebyggelse over nødhjælp til merelangsigtede indsatser. Og på det udvik-lingspolitiske område iværksatte vi i 2009arbejdet med at skabe en ny strategi fordansk udviklingspolitik, der vil udstikkepejlemærkerne og prioriteterne for enstyrket indsats de kommende år.Frihed, demokrati og økonomisk vækst erforudsætninger for vedvarende bære-

dygtig udvikling og opnåelse af FNs 2015Mål. Ved udgangen af 2009 ser det fortsatud til, at vi i 2015 på globalt plan vil nåmålsætningen om at halvere antallet afekstremt fattige mennesker i verden. Menvi når formentlig ikke målene i Afrika, hvorder er behov for at gøre en særlig ind-sats. Danmark blev i 2009 sammen medSenegal af FNs generalsekretær bedt omat være forhandlingsleder i forberedelsenaf et topmøde i 2010 om 2015 Målene.Mødet er en vigtig milepæl frem modmålstregen i 2015.Jeg ser frem til, at Danmark også i 2010 vilspille en vigtig rolle i det internationalesamarbejde om at fremme frihed og be-kæmpe fattigdom og afmægtighed.

UdviklingsministerSøren Pind(Søren Pind overtog posten som udviklings-minister ved regeringsrokaden i 2010)

målbare resultaterUdviklingsbistand gør en forskel, og mange af resultaterne kan tælles og måles.Her er en række eksempler på resultater i nogle af de lande, Danmark samarbejder med.

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD

A F G H A N I S TA N

838skoler bygget ellergenåbnetFOTO: THORSTEN OVERGAARD / DANIDA

N E PA LInstalleret

53.764forbedrede brænde-komfurer

FOTO: JØRGEN SCHYTTE / DANIDA

B U R K I N A FA S OTestet

270.000personer for HIV

VIETNAM

18.225nye private virksom-heder registreret ifire provinser2

M OZ A M B I Q U EUddannetFOTO: JØRGEN SCHYTTE / DANIDA

265dommere

TA N Z A N I AIstandsat

791 kmdistrikts- landsby-og hovedveje

FOTO: JØRGEN SCHYTTE / DANIDA

GHANALån til

BANGLADESHFOTO: MIKKEL ØSTERGAARD

8.769mikro- småog mellemstorevirksomheder

Rent drikkevand til

600.000mennesker

UGANDARetshjælp til

4.047personer3

FOTO: JØRGEN SCHYTTE / DANIDA

indholdÅrsberetning 2009 – fokus på resultater i udviklingssamarbejdetFN’s 2015 MålMål 1: Udrydde fattigdom og sultMål 2: Sikre grundlæggende uddannelse til alleMål 3: Fremmeligestilling og styrke kvinders rettighederMål 4, 5 og 6 – SundhedsmåleneMål 7: Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udviklingMål 8: Opbygge et globalt partnerskab for udviklingPrivatsektordrevet vækst og beskæftigelseBeretning fra Udvalget for Blandede KreditterDemokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitetDanmarks samarbejdslandeAfghanistanBangladeshBeninBhutanBoliviaBurkina FasoGhanaKenyaMaliMozambiqueNepalNicaraguaTanzaniaUgandaVietnamZambia7131418212529343948536162636465666768697071727374757677

Danmarks udviklingssamarbejde i talDanmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorierDanmarks udviklingsbistand i procent af BNIDanmarks bilaterale bistandDanmarks bilaterale bistand til AfrikaDanmarks bilaterale bistand til AsienDanmarks bilaterale bistand til LatinamerikaDanmarks bilaterale bistand til EuropaSektorfordeling af bilateral bistandDanmarks multilaterale bidrag til internationale organisationerHumanitær bistand fordelt på organisationerHumanitær bistand fordelt på lande og regionerUdbetalinger til danske NGO’ers udviklingsaktiviteterDanske NGO’ers selvfinansiering. 2006-2008Danske NGO’ers udviklingsaktiviteter geografisk fordeltUdviklingsforskningLeverandører af konsulentopgaverUdviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-landeGældseftergivelseTilfredsstillende opfyldelse af fastsatte målOmfanget af svindel med dansk bistandStyrelsenForskningsudvalgetUdvalget for blandede kreditterRådetOplysningsudvalgetOrdforklaring til forskellige typer bistandForkortelserIndeksÅret der gik

798081828283838384868787888989909091919293969696979798100102104

kultursamarbejdeNakaaya Sumari,sangerinde fra Tanzania28-årige Nakaaya Sumari blev kendt iØstafrikas første reality-show TuskerProject Fame i 2006. I 2008 udgav hundebutalbummet Nervous Conditions, ogmed nummeret Mr. Politician kom hun påhitlisterne over hele Østafrika. Hun harmodtaget en fakkel fra den danske rege-rings Global Call to Action initiativ. Centerfor Kultur og Udvikling har samarbejdetmed Nakaaya, som bl.a. deltog på CKUsseminar, Music Beyond og efterfølgendegav koncert i Copenhagen Jazzhouse.FOTO: KRISTIAN BRUUN

årsberetning 2009– fokus på resultater iudviklingssamarbejdetMålet med dansk udviklingspolitik ogudviklingsbistand er fattigdomsbekæm-pelse. Midlet er at skabe resultater i tætsamarbejde med vores partnere.Danidas årsberetning 2009 fokuserer påresultaterne i udviklingssamarbejdet ogsøger at besvare spørgsmålet: Hvordanhar Danmarks udviklingssamarbejde i2009 bidraget til fattigdomsbekæmpelseog opnåelse af FN’s 2015 Mål?og udvikling, der kan gøre det vanskeligtat dokumentere en direkte sammenhængmellem de årlige udviklingsindsatser ogde overordnede, langsigtede udviklings-resultater.Det er vigtigt at skelne mellem udviklings-bistandens umiddelbare resultater ogdens langsigtede effekter. Det er relativtnemt at dokumentere konkrete resultater iform af boring af 100 brønde eller bygningaf 200 klasselokaler. Men brønde ellerklasselokaler er ikke mål i sig selv. Måleter at sikre befolkningen rent drikkevandog tidssvarende rammer for uddannelse.Og endnu mere overordnet at bidrage tilforbedret sundhedstilstand i samfunden-de og styrket uddannelse.Jo mere overordnet målet er, des vanske-ligere er det at påvise, at målopfyldelsener resultatet af udviklingssamarbejdet,herunder konkrete ”danske” udviklingsak-tiviteter og -resultater.

Konkrete resultaterPå side 2-3 ses nogle eksempler på heltkonkrete resultater, som dansk udvik-lingsbistand bidrog til at skabe i 2009:Bedre adgang til sundhed og uddannelse,styrket infrastruktur, stærkere retssyste-mer og flere iværksættere, der kan skabeøkonomisk vækst og beskæftigelse.Eksemplerne viser, at udviklingsbistandengør konkret nytte og er med til at skabebedre levevilkår og mindre sårbarhed formillioner af mennesker.

Svært at måle bistandNår bistandens nytte på trods af dehåndgribelige resultater også i 2009 var tildebat i Danmark og internationalt, skyldesdet ikke mindst, at konkrete resultater ”påjorden” ikke altid umiddelbart kan aflæ-ses på nationalt niveau – man taler om et”mikro-makro paradoks”. Der er komplek-se årsagssammenhænge bag fattigdom

Konkrete resultater af udviklingsprojekter som drikkevandsforsyning er lette at måle. Mere vanskeligt er det at målebredere udvikling som f.eks. “forbedret sundhedstilstand” eller “styrket uddannelse”. Foto: Klaus Holsting/Danida.

“

Udviklingsbistanden kan bidrage til fattigdomsbekæmpelse,men kan ikke alene løfte et samfund ud af fattigdom.

Bistanden nytterDen Internationale Monetære Fond (IMF)konkluderede i 2009 i en analyse, at derkan påvises en direkte sammenhæng mel-lem den rette form for udviklingsbistand– eksemplificeret ved de nordiske landesfattigdomsorienterede bistand – og øko-nomisk vækst i et udviklingsland.Men IMF-analysen peger også på, at det ta-ger tid og tålmodighed at skabe resultater– udviklingssamarbejdets effekter i forholdtil økonomisk vækst slår ofte først igennemefter en årrække. Det understreger ogsåbetydningen af at fokusere på fattigdoms-orienterede, langsigtede og gensidigt for-

pligtende partnerskaber baseret på landesejerskab til og ansvar for egen udvikling.Det er vigtigt at sætte klare mål for resulta-terne af den danske og den internationaleudviklingsbistand og følge op på målop-fyldelsen på de forskellige niveauer. Blevder boret de 100 brønde? Har befolknin-gen fået bedre adgang til rent drikkevand?Er sundhedstilstanden i samfundet gene-relt forbedret? Systematisk evaluering afudviklingssamarbejdet er centralt for atsikre, at de opstillede mål nås. Evalueringhandler om at dokumentere resultater oglære af succeser og fejltagelser (se boksom Danidas evalueringsarbejde).

Bistand gør det ikke aleneUdviklingssamarbejdet er en blandt flerefaktorer af betydning for et lands udvik-ling. Udviklingsbistanden kan bidrage tilfattigdomsbekæmpelse, men kan ikkealene løfte et samfund ud af fattigdom.I de fleste udviklingslande udgør udvik-lingsbistanden kun en mindre del af desamlede økonomiske strømme. Eksem-pelvis er udenlandske investeringer ogmigranter og flygtninges pengeoverførslertil deres hjemlande – de såkaldte remitter– i mange udviklingslande en vigtig kildetil forbedrede levevilkår.Effekterne af udviklingsbistanden afhæn-ger af en række – ofte udefra kommende– faktorer, der kan hæmme eller fremmeudvikling og spille negativt eller positivtind på opnåelsen af udviklingsmål.FOTO: JESPER LINELL, DIIS

KOMMENTAR

Nytterudviklingsbistanden?LARS ENGBERG-PEDERSEN, SENIORFORSKER,DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Økonomisk kriseEt godt eksempel er den økonomiske ogfinansielle krise, som for alvor fik negativekonsekvenser for en række udviklings-lande i 2009. Mange fattige lande, der harbegrænsede ressourcer at stå imod med,blev ramt hårdt.Krisen betød bl.a., at fremskridtene modopnåelsen af 2015 Målene i mange lande– særligt i Afrika syd for Sahara – varunder pres i 2009. Den verdensomspæn-dende økonomiske krise har ført mangemennesker tilbage i den fattigdom, deellers var kommet ud af, og efterladtstore befolkningsgrupper i meget sårbaresituationer. Det anslås, at den økono-miske krise kombineret med stigendefødevarepriser har betydet, at antallet afmennesker i ekstrem fattigdom globalt erblevet 55-90 millioner højere end ventet.Der har også været en stigning i andelenaf underernærede mennesker i udviklings-landene.Som eksemplet med den økonomiskekrise illustrerer, kan udviklingsbistandikke alene skabe udvikling, og udvik-

Dette diskuteres ofte, men gerne på basis af urealistiske forventninger tilbistanden. Den er så langt fra den eneste, endsige den vigtigste årsag til udvikling.I disse år bliver en anden årsag stadig vigtigere, og den producerer desværre ikkekun velfærd og fremgang, men også fattigdom og hungersnød. Denne årsag erglobaliseringen og særligt de internationale processers indflydelse på udvikling.Fødevare- og energiprisernes stigning, den finansielle krise, klimaforandringerneog epidemier er alle globale fænomener, der har den allerstørste betydning for be-kæmpelsen af fattigdom i de enkelte lande. Det er fænomener, som et fattigt landikke kan kontrollere, men som det er fuldstændig underlagt.Udviklingsbistandens resultater er selvsagt også afhængige af disse fænomener,så ønsker man at nå målsætningerne, er det bydende nødvendigt, at de udvik-lingspolitiske prioriteter også præger de politikker, der retter sig mod de globalefænomener. Danmark burde udvikle en langt mere aktivistisk udenrigspolitik meddet mål at skabe fattigdomsorienteret international regulering på de finansielle,handels-, klima- og sundhedspolitiske områder. En sådan regulering synes mereog mere nødvendig for velfærd og fremgang i fattige lande.

Å R S B E R E T N I N G 2 0 09 – F O K U S PÅ R E S U LTAT E R I U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E T

ling sker i et samspil mellem en rækkefaktorer. Mange politikområder har storbetydning for et lands samlede udvikling.Handel, landbrug, klima, miljø og migra-tion er blandt nogle af de vigtige politik-områder, der både kan fremme og bremseudviklingslandenes fremskridt imod 2015Målene. Internationalt og i Danmark er derstigende fokus på sammenhængen mel-lem de forskellige politikker. Bl.a. har EU i2009 arbejdet på at identificere de vigtig-ste politikker, som skal tænkes sammenfor at fremme udvikling. Ambitionen er atskabe positiv synergi mellem politikkerneeller som minimum undgå, at de modar-bejder hinanden.

Internationalt samarbejdeDanmarks udviklingssamarbejde er endel af en samlet international indsatsfor at bekæmpe fattigdom. Vi indgår i ettæt samarbejde med partnere i udvik-lingslandene og andre donorer. Danmarkstøtter aktivt op omkring den såkaldteParis-erklæring fra 2005 om effektivitetBåde økonomisk krise og klimaforandringer kan gøre de fattigste endnu mere sårbare. Her uddeles nødhjælp iKenya. Foto: Jørgen Schytte / Danida.

i bistanden og den opfølgende Accra-handlingsplan fra 2008. Det betyder bl.a.,at udviklingssamarbejdet er baseret påprincipper om lokalt ejer- og lederskab,

tilpasning af bistanden til partnernesudviklingsstrategier, institutioner ogprocedurer samt effektiv arbejdsdeling ogtæt samarbejde med andre donorer. Målet

FOKUS

Erfaring og læring – Danidas brug af evalueringerDanidas evalueringer af vores udviklingsindsatser har to hoved-formål: at bidrage til dokumentation af resultaterne i udviklings-samarbejdet og at fremme læring om, hvad der virker, og hvadder ikke virker inden for forskellige områder af bistanden.Systematisk evaluering bidrager således både til at måle og tilat skabe resultater i udviklingsbistanden.Alle Danidas evalueringer offentliggøres på hjemmesidenwww.evaluering.dk. Her kan man se resultaterne af evaluerin-ger og anbefalinger til den fremtidige indsats.For at sikre effektiv læring og brug af de mange evalueringer erdet først og fremmest vigtigt med en god dialog med de perso-ner og institutioner, der skal bruge evalueringen til at forbedreudviklingsindsatsen og gøre den mere effektiv. Det kan f.eks.være partnere i samarbejdslandene, medarbejdere på danskeambassader og i Udenrigsministeriet, samarbejdspartnere i in-ternationale organisationer eller konsulenter, der er involvereti udviklingen af nye programmer eller projekter. Også Uden-rigsministeriets ledelse, udviklingsministeren og FolketingetsUdenrigsudvalg er brugere af evalueringerne og deres resulta-ter, der bliver formidlet bredt gennem bl.a. offentlige møder,bog- og filmprojekter og via internettet.Blandt emnerne for Danidas evalueringer i 2009 var bl.a.erfaringer fra dansk støtte til den private sektor i Tanzania,dansk støtte til klimatilpasning i udviklingslande, den fællesorganisationsstrategi for FN’s Flygtningehøjkommissariat samtdanske NGO’ers støtte til civilsamfundet i Ghana og Etiopien.

“

Succeser må deles med andre, og hvis måleneikke nås, er det også et fælles ansvar.

Pengeoverførsler fra migranter udgør en vigtig del af økonomien i mange u-lande. Foto: Mikkel Østergaard/Danida.

er sammen at yde bedre og mere effektivbistand og sikre den bedst mulige anven-delse af hver bistandskrone.Styrket arbejdsdeling og øget samarbejdeblandt donorerne gennem f.eks. fællesprogrammer og brug af partnernes egne

systemer – f.eks. gennem budgetstøtte –betyder også, at det bliver vanskeligereat følge hver dansk bistandskrone helt tildørs. Successer må deles med andre, oghvis målene ikke nås, er det også et fællesansvar. Det centrale er, at der i fællesskabopnås de mål, vi har sat os.

FN’s 2015 Mål repræsenterer verdens-samfundets fælles målsætninger forfattigdomsbekæmpelse. Det er på denbaggrund, at Danidas årsberetning 2009rapporterer om status for opfyldelse af2015 Målene globalt og inden for denneoverordnede ramme redegør for de dan-

Å R S B E R E T N I N G 2 0 09 – F O K U S PÅ R E S U LTAT E R I U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E T

ske udviklingsindsatsers bidrag til at opnåde fælles mål.

FOKUS

Om denne ÅrsberetningI kapitlet “FN’s2015 Mål”gøres der statusfor opnåelse af de otte udviklingsmålglobalt set og Danmarks bidrag på deforskellige områder.I kapitlet “Privatsektordrevetvækst”afrapporteres der på Danmarks indsats forat fremme privatsektordrevet vækst og be-skæftigelse i udviklingslandene; herunderudmøntningen af Afrikakommissionensanbefalinger og initiativer. Kapitlet inde-holder tillige beretningen fra Udvalget forBlandede Kreditter.I kapitlet “Demokrati,menneskerettighe-der, fred og stabilitet”redegøres der forindsatser og resultater i forhold til fremmeaf demokrati, menneskerettigheder, fredog stabilitet – et område der ligesomøkonomisk vækst ikke har sit eget ekspli-citte 2015 Mål – og der sættes fokus påDanmarks nye strategier på området.Herefter følger kapitlet “Danmarkssamarbejdslande”med en beskrivelse afudviklingen i de enkelte samarbejdslandeog fokusset for det danske udviklingssam-arbejde med landet.Endelig indeholder årsberetningental, sta-tistikker og oversigterover diverse aspek-ter af Danmarks udviklingssamarbejde.

Kommunikation og oplysning om resultater iudviklingssamarbejdetViden om og forståelse for udviklingslan-denes situation og det danske engagementi udviklingssamarbejdet er afgørendefor, at befolkningen kan tage stilling tiludviklingsspørgsmål på et oplyst grundlag.Troværdig og åben oplysning om resultaterog udfordringer i udviklingsbistanden bi-drager til den brede folkelige og politiskeopbakning, der er en forudsætning forDanmarks internationale udviklingssam-arbejde.Danmark havde også i 2009 fokus påkommunikation og oplysning om udvik-ling. Udenrigsministeriet fulgte i 2009op på en ekstern evaluering af Danidasoplysningsvirksomhed. Evalueringen vargrundlæggende positiv. Men den pegede også på en række muligheder for bedreat tage højde for et medielandskab under hurtig forandring og forskellige målgrup-pers ændrede medievaner.En arbejdsgruppe kom med en række forslag til bl.a. en styrket kommunikations-mæssig kompetenceudvikling inden for u-landsoplysningen, mere systematiseretevaluering og erfaringsopsamling, øgede oplysningsmidler, en årlig oplysningsdagog iværksættelse af flere fælles, tværgående oplysningskampagner.Et godt eksempel på slagkraftige oplysningstiltag i 2009 var bogenTuren går til devarme lande,der handler om klimaforandringernes konsekvenser for udviklings-landene. Bogen blev til i et samarbejde mellem Politikens Forlag og DagbladetPolitiken med støtte fra Danida. Den udkom i 220.000 eksemplarer og kunne bl.a.fås hos boghandlere og på biblioteker landet over. Undersøgelser viste, at hvertredje dansker hørte om eller så bogen, og hver tredje fra denne gruppe læste heleeller dele af den.Turen går til de varme lande-kampagnenkørte på flere medieplatforme medbåde et website og en gruppe på Facebook, der fik over 3.500 aktive medlemmer.Kampagnen er et eksempel på, hvordan brug af flere medietyper – herunder bog,hjemmeside, sociale medier på nettet, undervisningsaktiviteter og medieomtale –bidrager til målrettet kommunikation og oplysning om udviklingssamarbejdet.

kultursamarbejdeGøglerskolen i Damaskus,SyrienCenter for Kultur og Udvikling støtter etomfattende cirkusprojekt for palæstinensi-ske og irakiske børn og unge i Damaskus.Gøglerskolen i Århus står bag projektet,som er opstået i kølvandet på deres turnei Palæstina i 2008, som var en overvæl-dende succes. Syrien har ingen traditionfor cirkus, akrobatik eller lignende.FOTO: STEFFEN K. RASMUSSEN

fn’s 2015 mål

I år 2000 satte 189 af verdens statslederesig sammen og formulerede FN’s Millen-niumerklæring. Otte mål, som skulle nås i2015, blev defineret for at sikre en værdigog bæredygtig fremtid for hele verdensbefolkning. 2015 Målene har siden udgjortpejlemærkerne for det internationaleudviklingssamarbejde og dermed også forDanmarks arbejde med udviklingsbistand.I dag, hvor godt to tredjedele af tiden ergået, kan man konstatere, at der er sketgode fremskridt på nogle af 2015 Måleneog mindre på andre. Der er også storeforskelle mellem lande og regioner. Afrikasyd for Sahara er f.eks. langt fra at opfylde

de fleste af målene. Mål 5 om at nedbrin-ge mødredødeligheden er det af målene,der halter mest bagefter globalt.Den økonomiske krise og klimaforandrin-ger truer med at underminere opnåedefremskridt. Stigende priser på mad og olieog faldende priser på en del råvarer, somer betydningsfulde for udviklingslandenesøkonomi, vil sandsynligvis skubbe millioneraf mennesker under fattigdomsgrænsen.I 2010 skal der afholdes topmøde omstatus for 2015 Målene. Den danske FN-ambassadør i New York, Carsten Staur, ersammen med sin senegalesiske kollega

forhandlingsleder for forberedelsen aftopmødet.Dette kapitel beskriver hvert enkelt 2015Mål, den internationale status for at nåmålet, Danmarks prioriteter inden fornetop dette mål samt Danmarks arbejdepå området.

de otte 2015 mål1 Udrydde fattigdom og sult2 Sikre grundlæggendeuddannelse til alle3 Fremme ligestilling og styrkekvinders rettigheder4 Reducere børnedødelighed5 Reducere mødredødelighed6 Bekæmpe hiv/aids, malaria ogandre sygdomme7 Sikre en miljøvenlig ogbæredygtig udvikling8 Opbygge et globalt partnerskabfor udviklingLæs mere om 2015 Målene påwww.2015.dk

Når vi 2015 Målene? Foto: Finn Thilsted / Danida.

mål 1:udrydde fattigdomog sultglobal status for 2015 mål 1 ifølge fnmennesker i verden i 2015 bliver sandsynligvis nåetglobalt, men næppe i Afrika syd for Sahara.

danmarks prioriteter for 2015 mål 1for alt Danmarks udviklingsarbejde, dvs. for allelandeprogrammer, strategier og øvrige indsatser.Danmarks samlede bistand er på godt 15 mia. kr.

fattigdom i Afrika syd for Sahara.er et tværgående hensyn i al dansk udviklingspolitik.men den økonomiske krise har bremset faldet.bistandsprogrammer.

strategier formuleret af landenes regeringer.underernærede mennesker.integreret del af fattigdomsbekæmpelse.

prioriteter for at bekæmpe fattigdom.

forudsætninger for fattigdomsbekæmpelse.Foto: Finn Thilsted / Danida.

Den globale økonomiske krise harbremset fremskridt i mange lande.Danmark har fortsat bekæmpelse affattigdom som overordnet prioritet i aludviklingsbistand.I samarbejde med andre udviklingspart-nere arbejder Danmark i de enkelte landemed at bekæmpe fattigdom bl.a. ved atstøtte nationale udviklingsstrategier,

hvor samarbejdslandene selv prioritererindsatsen for fattigdomsbekæmpelse. ForDanmark er fattigdom ikke kun et spørgs-mål om økonomi. Fattigdom handler ogsåom adgang til sundhedsydelser, ernæring,politisk frihed, ligestilling, sociale rettig-heder og sikkerhed. Derfor går Danmarksindsats for fattigdomsbekæmpelse påtværs af samtlige 2015 Mål.

Danmarks svar på krisenDanmark arbejder på at afbøde virkninger-ne af den globale økonomiske krise vedat sikre, at der bliver stillet flere midler tilrådighed for de fattigste af udviklingslan-dene.Udviklingsminister Ulla Tørnæs opfordredei et brev i april sine ministerkolleger i an-dre donorlande til ikke at lade finanskrisen

F N ’ S 2 01 5 M Å L

have indflydelse på bistandsforpligtelser-ne. Danmark presser også aktivt på, for atEU-landenes bistandsløfter ikke udhules.Danmark arbejder ligeledes for, at brugenaf de ressourcer, der er til rådighed bliverfremrykket for at sikre, at flest muligeudviklingsmidler bliver mobiliseret hurtigtog effektivt. F.eks. er betalinger fra udvik-lingsfondene IDA (International Develope-ment Association under Verdensbanken)og African Development Fund blevetfremrykket. IDA gav mellem juli 2008 ogjuni 2009 rekordhøje tilsagn på 14,5 mia.dollars, 25 pct. mere end året før.Danmark har også givet et bidrag på 69mio. kr. til at udvide aktiekapitalen i denAsiatiske Udviklingsbank, så banken fortsatkan låne ud trods krisen. Læs mere om detinternationale samarbejde om udviklings-bistand på s. 34 i afsnittet om 2015 Mål 8.I 2009 holdt Afrikakommissionen sittredje og konkluderende møde, hvor derblev formuleret fem anbefalinger omstøtte til afrikansk erhvervsliv. I lyset afden økonomiske krise er anbefalingerneom erhvervsudvikling i Afrika blevetendnu mere relevante. Kun Afrikas egeterhvervsliv kan for alvor bidrage til atbeskæftige de mange arbejdsløse unge iAfrika og derigennem afhjælpe fattigdom-men (mere om Afrikakommissionen på s.41 i afsnittet om Privatsektordrevet vækstog beskæftigelse).

FOKUS

Den økonomiske kriseVerdensøkonomien er ved udgangen af 2009 i bedring, men bedringen er relativtsvag, ujævnt fordelt og forbundet med betydelige risici. Væksten i verdens BNP for2009 ventes at være under 1 pct.Virkningen af recessionen for de fattigste er voldsom og tiltagende, med anslået 50millioner flere fattige i lavindkomstlande i 2009.Private kapitaloverførsler til udviklingslandene er faldet fra 7,5 pct. af BNP i 2007til 4,5 pct. i 2008. Mere knap og dyrere kapital forværrer udsigterne for u-landenesvækst.Efter næsten to årtier med negativ vækst pr. indbygger i 1980’erne og 1990’ernehavde lavindkomstlandene i årene 2001 til 2007 årlige vækstrater pr. indbygger på3,2 pct. i gennemsnit.Efter først at være blevet ramt af prisstigninger på fødevarer og olie fra begyndelsenaf 2007 til midten af 2008, kom virkningerne af recessionen, der startede i de rigelandes finanssektorer, men spredtes til erhverv og marked. Det førte til faldendeeksport, investeringer og personlige overførsler i lavindkomstlandene. De personli-ge overførsler anslås at være faldet fra 30,7 mia. dollars i 2008 til 28,5 mia. dollarsi 2009.Lavindkomstlandene vil fortsat føle konsekvenserne af krisen, med mangel påekstern og intern finansiering. Modsat de rige lande har kun få lavindkomstlanderessourcer til at modgå krisen med f.eks. krisepakker. Og når store dele af befolk-ningen er tæt på fattigdomsgrænsen, kan selv korte økonomiske tilbageslag havelangsigtede negative effekter på levevilkår og vækst. Det frygtes, at 89 millionerflere mennesker kommer under fattigdomsgrænsen i lavindkomstlandene vedudgangen af 2010, end hvis krisen ikke havde fundet sted.Verdensbanken anslår, at krisen skaber et ekstra finansieringsbehov i lavindkomst-landene på 11,6 mia. dollars årligt. Dækkes det ikke, vil forbedringerne i befolk-ningernes levevilkår og skabelsen af et holdbart fundament for vækst og udviklingblive sat tilbage.

Konsekvenser i Burkina Faso og påAfrikas HornBurkina Faso er et land, der langsomt varbegyndt en udviklingsproces, indtil krisenslog udviklingen tilbage. De seneste 10 årop til krisen blev fattigdommen reduceretmed imponerende 10 pct. Flere børn varkommet i skole og børnedødeligheden varfaldet. Men i 2007 vendte udviklingen. Al-lerede nu kan man ifølge Verdensbankenregistrere stigende fattigdom, og der ervoksende problemer med både sundhed

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD / DANIDA

“

Landbruget er en del af den private sektor og fremgåreksplicit i Afrikakommissionens anbefalinger.

og uddannelse. Krisen betyder også færreskatteindtægter og dermed færre midlertil f.eks. uddannelse og sundhed. I visseområder trækker folk deres børn ud af sko-lerne, fordi fattigdommen tvinger dem tilat lade børnene arbejde. Den økonomiskekrise, kombineret med negative effekter afklimaforandringerne, kan i løbet af tre-fireår sætte udviklingen tilbage til niveauetfra for 10 år siden.Krisen kan også forværre allerede ekstre-me situationer. I 2009 oplevede landenepå Afrikas Horn (Somalia, Etiopien, Kenyaog Sydsudan) en alvorlig fødevarekrise.Krisen skyldtes et sammenfald af tørkeog konflikter og blev forstærket af denøkonomiske krise og høje fødevarepriser.Krisen førte til udbredt sult i mange områ-der. Det udløste i 2009 en ekstraordinærhumanitær bevilling fra Danmark på 50mio. kr., som blev givet via UNICEF og Ver-densfødevareprogrammet WFP (mere omDanmarks humanitære indsatser i kapitletom Demokrati, menneskerettigheder, fredog stabilitet på side 53.)

Mere end én milliard mennesker sulterEt af delmålene for 2015 Mål 1 er at hal-vere andelen af sultende på verdensplani 2015. Men en rapport fra FN’s fødevare-organisation, FAO, fastslog i 2009, at sulter et stigende problem, og at den øko-nomiske krise har gjort problemet værre.FAO anslår, at over én milliard mennesker,eller hvert sjette menneske i verden, erunderernærede. Det er det højeste niveausiden 1970.I 2009 var der debat i medierne om, hvor-vidt det er rigtigt af Danmark at satse påudvikling af privatsektordrevet vækst somanbefalet af Afrikakommissionen, ellerom Danmark hellere burde øge støtten tillandbruget. Men for Danmark er der ikketale om et enten-eller, men om både-og.Landbruget er en del af den private sektorog fremgår eksplicit i Afrikakommissio-nens anbefalinger, der lægger vægt på atstyrke vækst og beskæftigelse i landbrugs-sektoren i Afrika.I den bilaterale bistand støtter Danmarklandbrugssektorprogrammer i 11 af de15 programsamarbejdslande. Danmarkstøtter også landbrug både direkte og in-direkte i flere erhvervssektorprogrammer,ligesom humanitære indsatser også ofteomfatter støtte til fødevaresikkerhed.

Danmark afhjælper også fattigdom i Europa. Her byenLviv i det vestlige Ukraine. Foto: Stefan Katic / Danida

I 2009 iværksatte Danmark gennemNaboskabsprogrammet tre store privat-sektorindsatser i henholdsvis Ukraine,Georgien og Bosnien. Programmerne skalskabe vækst og beskæftigelse gennemeffektivisering af landbrugssektoren og deafledte erhverv.

Konflikter skaber fattigdomDet er et mønster fra mange lande, atkonflikter skaber fattigdom. Over en tred-jedel af verdens 1,4 milliarder fattige bor isærligt skrøbelige lande eller befinder sigi skrøbelige situationer.Uganda er et land, hvor denne sammen-hæng er udtalt. Mens der er ca. 15 pct.fattige i f.eks. den centrale region, er der60 pct. fattige i den konfliktramte nordligeregion. Danmark har derfor fokuseret sineindsatser i Uganda i denne region. Detgælder f.eks. støtten til økonomisk ogsocial udvikling gennem sektorprogram-merne. Danmark har også støttet godregeringsførelse, retsvæsenet, demokra-tisering, civilsamfundet og den ugandiskemenneskerettighedskommissions arbejdei regionen. Endelig har der været lang-sigtet konfliktmediering med bred støtte

Fattigdom i EuropaDanmark afhjælper gennem det såkaldteNaboskabsprogram fattigdom i EU’snabolande mod øst og sydøst. Støttenskal fremme demokratisering og landenestilnærmelse til EU og Danmark. I praksisstøtter bistanden særligt erhvervsudvik-ling og jobskabelse. Programmet skabersåledes beskæftigelse i nogle af Europasfattigste lande som Kosovo og Albanien.Privatsektorudvikling bidrager også til atafbøde følgerne af den økonomiske krisegennem f.eks. støtte til kreditter for småog mellemstore virksomheder i lande somKosovo, Serbien og Armenien.

Krisen kradser i Burkina Faso, og mange fattige tvin-ges til at lade deres børn arbejde. Pigen her tager enpause i arbejdet. Foto: Thorsten Overgaard / Danida.

F N ’ S 2 01 5 M Å L

til fred og genopbygning, hvor der harværet en stor indsats for at inddrage alleinvolverede grupper, herunder forskelligekvindegrupper.

Oprindelige folk er fattigereFattigdom følger ikke altid nationale græn-ser. I Latinamerika er der inden for lande-grænserne f.eks. en klar sammenhængmellem fattigdom og andelen af oprinde-lige folk. De oprindelige folk er overrepræ-senteret i de fattigste regioner. Derfor eroprindelige folk en prioriteret målgruppepå tværs af den danske bistandsindsats ihele Latinamerika.I Bolivia har et danskstøttet program forfremme af oprindelige folks rettigheder

været en stor succes, og Danmark kunne i2009 udfase støtten. Programmet har bl.a.sikret oprindelige folk rettigheder til jord. Iprojektets forløb er der udstedt skøder pået areal på tre gange Danmarks størrelse.Efter Danmarks udfasning fortsætter ind-satsen gennem en regeringsfond.I december 2009 blev præsident EvoMorales, som selv er af oprindelig afstam-ning, genvalgt med stort flertal. Det kantolkes som en demokratisk sejr for deoprindelige folk. Danmarks mangeårigeindsats har bidraget til at øge den kapaci-tet og selvbevidsthed hos de oprindeligefolk, som i sidste ende har bragt dem tilmagten på demokratisk vis.

Bolivianerne genvalgte præsident Evo Morales i 2009.En demokratisk sejr for de oprindelige folk.Foto: Jorge Bernal / Scanpix.

FOKUS

Fejl- og underernæring: Hvad virker og hvorfor?I 2009 gav et omfattende dansk evalueringsstudie en bedreviden om underernæring, særligt om, hvilke typer interventio-ner der virker.Studiet peger på, at vikender både årsager ogløsninger på det globaleernæringsproblem, menat der mangler politiskvilje til at tage fat i dedybtliggende årsager:Social ulighed, magt-strukturer, politiske ogøkonomiske forhold,kønsroller, normer ogværdier. Således hedderdet i konklusionen:“Child undernutrition is– after war – the world’s most embarrassing issue. It need nothappen, it should not happen, we know how to solve it, but itis still there.”Studiet peger på basale og strukturelle årsager til underernæ-ring, bl.a. at der er vigtige sammenhænge mellem ernæring,infektionssygdomme og fødevaresikkerhed. Studiet gennemgårogså, hvordan underernæring og fattigdom indgår i en ond spi-ral, ligesom det påvises, hvordan effekterne af underernæringsætter spor i flere generationer.Løsningerne har traditionelt fokuseret på de ernæringsmæs-sige aspekter som tilskud af mad. Men langsigtede løsningerkræver, ifølge studiet, at der gøres noget ved de strukturelleårsager til ulighed, lokalt og globalt.Studiet ventes at blive brugt ved udviklingen af danske ind-satser på sundheds- og landbrugsområdet, og der er udtryktinteresse for studiet fra bl.a. Kenya og Mozambique. Studieter også cirkuleret til EU, bilaterale og multilaterale partnere,forskere samt NGO’er. Studiet indgår også som baggrunds-materiale i formuleringen af Verdensbanken og EU’s globalehandlingsplan for ernæring.’Addressing the Underlying and Basic Causes for Child Under-nutrition in Developing Countries: What Works and Why?’ kanfindes på www.um.dk.

mål 2:sikre grundlæggendeuddannelse til alleglobal status for 2015 mål 2 ifølge fnen grundskoleuddannelse mod 80 pct. i 1990.

danmarks prioriteter for 2015 mål 2i otte programsamarbejdslande samt tiluddannelsesprogrammer i Afghanistan og Sudanudgjorde 412 mio. kr. i 2009.

end 56 millioner børn vil fortsat gå glip af grundskolen i2015, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

grundskoleuddannelse. Det er et fald fra 46 pct. i 1990.

grundskoleuddannelse.

og piger har større risiko for aldrig at modtageskoleundervisning.mio. kr.), UNICEF (180 mio. kr.) og UNESCO (20 mio. kr.),der bl.a. arbejder med uddannelse.

Verden har taget klare skridt mod atgøre Mål 2 til virkelighed. 88 pct. afalle børn i udviklingslandene modtagergrundskoleuddannelse imod 80 pct.i 1990. Der er dog stadig 72 millionerbørn, der ikke kommer i skole, og denøkonomiske krise lægger pres på ud-dannelsessystemerne. Det rammer isærpigerne. Danmark har bl.a. gjort en storindsats som formand for initiativet FTI.Danmark har i 2009 sat vigtige fingeraftrykpå den internationale indsats for mere ogbedre uddannelse i udviklingslandene.Dette er sket som formand for Educationfor All – Fast Track Initiative (FTI), hvorDanmark sammen med først Japan ogderefter Italien havde formandskabet framidten af 2008 til sidst i 2009. FTI er et afde vigtigste multilaterale initiativer på ud-

dannelsesområdet og omfatter flere fonde.Danmark har arbejdet for at bevæge FTItættere på en samlet sektortilgang. Nårflere børn gennemfører grundskolen,stiger presset på ungdomsuddannelsernei udviklingslandene. Derfor er der brugfor, at både udviklingslande og donorerarbejder med det samlede uddannelses-system. Hidtil har initiativets primærefokus været på grundskolen, men i løbetaf 2010 er ambitionen, at FTI skal dækkealle seks mål, som er indeholdt i erklærin-gen ”Education for All” fra år 2000, somFTI er en væsentlig udmøntning af. Erklæ-ringen omfatter bl.a. mål om udvidet ogforbedret førskoleuddannelse, halveringaf analfabetisme blandt voksne og sikringaf relevant læring for unge og voksne. Dendanske indsats følger op på Afrikakom-

missionens anbefaling fra 2009 om øgetadgang til praktisk og teknisk uddannelsefor unge, og her ønsker Danmark, at FTIskal spille en rolle (læs mere om Afrika-

Fattigdom presser pigerne ud af skolen. Det er vigti-gere end nogensinde at fastholde fokus på pigers rettil uddannelse. Foto Klaus Holsting / Danida.

F N ’ S 2 01 5 M Å L

kommissionen på s. 41).Danmark har også arbejdet med en samletsektortilgang i sektorprogrammerne i bl.a.Nepal, Mozambique og Burkina Faso. Fra2009 gik den danske støtte på 85 mio. kr.til et nyt reformprogram i Nepal. Reform-programmet dækker primær og sekundæruddannelse samt faglig undervisning. Denhidtidige støtte til uddannelse i Nepalblev evalueret i 2009 (se nedenfor).

Flere ressourcer til uddannelseDanmark har brugt sit formandskab i FTItil at arbejde for en videreudvikling afinitiativet. Midlerne i FTI’s fonde er vedat være fordelt, og derfor har Danmarkarbejdet for at mobilisere flere ressourcer.Der er i dag 19 FTI-donorpartnere, derforventes at bidrage med 1,2 mia. dollars iløbet af 2009 og 2010. Til sammenligninghar FTI’s største fond hidtil rådet over 1,7mia. dollars. Nye bidragydere er imidlertidnødvendige for at matche behovet foruddannelsesinvesteringer i udviklings-landene. Den danske udviklingsministerer gået forrest i ressourcemobilisering ogfundraising til FTI og har bl.a. i 2009 væretvært for et højniveaumøde om finansieringaf uddannelse med deltagelse af en rækkeudviklings- og finansministre.Den danske støtte til udviklingen af FTIomfatter også en reform af FTI, der gørinitiativet mere effektivt og beslutnings-dygtigt. Tidligere direktør for UNICEF CarolBellamy er blevet ansat i en nyoprettetstilling som formand for initiativet.

Folkeskolen i Burkina Faso er under pres. Der er op til 100 elever i hver klasse. Skoleeleverne her poserer for foto-grafen. Foto: Thorsten Overgaard / Danida.

Kvalitet er en udfordringMål 2 handler ikke blot om at sikre ind-skrivning af børn på grunduddannelsen iudviklingslandene. Det handler også om,at de skal fuldføre uddannelsen og få etbedre lønnet job, så investeringen betalersig, ikke mindst for familien. Derfor er kva-litet alfa og omega, og den koster penge.I Burkina Faso mærker man problemet ty-

deligt. Befolkningsvæksten alene betyder,at man hvert år skal bygge 5.000 nye klas-selokaler og uddanne 3.200 nye lærere.Derfor har man nedsat læreruddannelsensvarighed til et år. Det presser kvaliteten.I byerne er der ofte over 100 elever ihver klasse, og det er begrænset, hvadbørnene lærer. Mere end halvdelen af debørn, der har gået fem-seks år i skole, kandårligt læse og skrive.Danmark har i flere år arbejdet sammenmed den lokale organisation Trade og un-dervisningsministeriet i Burkina Faso forat forbedre kvaliteten og gøre skolen mererelevant og nyttig for børnene. Blandtinitiativerne er undervisning på lokalsprogi stedet for fransk, så børnene føler sig

mere hjemme og kan bygge videre på denviden, de allerede har. Man forsøger ogsåat tilpasse pensum, så det tager afsæt ibørnenes dagligdag. Denne tilgang harresulteret i bedre og hurtigere indlæringog har mindsket frafaldet.

Pigers uddannelse under presFrem til 2008 lykkedes det globalt atreducere overvægten af piger, som ikkegår i skole fra 58 pct. til 54 pct. Nu erder desværre mange tegn på, at denglobale økonomiske krise har negativekonsekvenser for pigers skolegang. 90millioner mennesker kan blive pressetunder fattigdomsgrænsen i løbet af 2010,og fattige børn bliver taget ud af skolenfor at bidrage til familiens økonomi eller

“

Danmark er fortsat en stærk fortalerfor pigers ret til uddannelse.

hjælpe i husholdningen. I mange kulturerrammer det især pigerne. I flere lande i detsydlige Afrika forventes det, at uddannel-sesinvesteringerne falder med 10 pct. pr.elev i 2010. Derfor er det nu vigtigere endnogensinde at holde fokus på pigers ret tiluddannelse.Danmark er fortsat en stærk fortaler forpigers ret til uddannelse. Danmark ermedlem af UNGEI – UN Girls’ EducationInitiative – som i 2008 udnævnte den

danske udviklingsminister til ”champion”for pigers uddannelse. Støtte til FTI’sfonde (se ovenfor) vil styrke mulighedernefor at støtte pigers uddannelse.Danmark gør også en stor indsats forpigers uddannelse i bilaterale program-mer, og en af de største udfordringerer Afghanistan. I FN’s årlige rapport omAfghanistans opnåelse af 2015 Målenekarakteriseres Mål 3 om øget ligestillingog styrkelse af kvinders rettigheder som

”vanskeligt opnåeligt”. I Helmand er kvin-der stort set usynlige i det offentlige liv,og modstanden mod kvinders deltagelse ialle dele af samfundslivet er massiv. Dan-marks indsats omfatter bl.a. opførelsenaf to pigeskoler og et kollegium for piger,som må rejse langt, fordi de ikke haradgang til uddannelse i de distrikter, dekommer fra. Danmark har også iværksat etstipendieprogram for pigers uddannelseog har støttet efteruddannelse af 200kvindelige lærere i Helmand. Endelig erder planer om dansk støtte til en radiosta-tion for piger.

UDEFRA

Imponerende resultater i Nepal

I Bolivia taler lærer ogbørn samme sprogI Bolivia er det officielle sprog spansk,men halvdelen af befolkningen har et an-det modersmål. Det gælder f.eks. mangeoprindelige folk. Derfor har Bolivias re-gering uddannet lærere i de oprindeligefolks sprog, så børnene kan modtageundervisning på deres modersmål.Bolivias undervisningsminister Roberto Aguilar forklarer:”Vi anerkender den ret, oprindelige folk har til at sikre, at deres traditionelle videnog erfaringer bringes videre til kommende generationer gennem den flersprogedeundervisning. Det er med til at udvikle et mere retfærdigt og ligeværdigt samfundmed deltagelse af alle samfundsgrupper”.Sproguddannelsen er blot et element i Undervisningsministeriets plan for udvik-ling af grundskolesektoren i Bolivia, en plan som Danmark sammen med Sverige,Nederlandene og Spanien er med til at finansiere. Bolivia bruger en stor andel afstatsbudgettet på uddannelse og har gjort store fremskridt de sidste tyve år for atsikre grundlæggende uddannelse til alle. Tæt ved 95 pct. af alle børn får i dag engrundskoleuddannelse. Flere oprindelige folks børn gennemfører grundskolen, ogder er næsten lige så mange piger som drenge i skolesystemet.Kvalitet og relevans i undervisningen er dog fortsat en stor udfordring, især forde store oprindelige befolkningsgrupper. Danmark bidrager bl.a. til udbygning aflæreruddannelserne, udvikling af nye tekniske uddannelser, opbygning og vedlige-holdelse af skoler og undervisningsmaterialer.FOTO : MIKK EL KOLL ÖFFE L /DANI DA

Udviklingsbistanden har en del af æren,når det lykkes at få børn i skole. Det viseren evaluering fra 2009 af Danmarks støttetil uddannelse på mellemtrinnet i Nepal.Programmet i Nepal blev sat i gang i 2003i samarbejde med Den Asiatiske Udvik-lingsbank og ledet af undervisningsmini-steriet i Nepal. Programmet har bl.a. støt-tet skolebyggeri, uddannelse af lærere ogstipendier til elever fra etniske minoriteterog den laveste kaste.Programmet har været effektivt og haropnået ”imponerende” resultater pånogle områder, konstaterer evalueringen.Andelen af indskrevne børn er fra 2003til 2007 steget fra 60 pct. til 79 pct. på 6.til 8. klassetrin og fra 47 pct. til 56 pct. på8. til 10. klassetrin. I samme periode erforskellen mellem indskrivning af piger ogdrenge mindsket. Evalueringen viser også,at forældrene er blevet mere bevidsteom betydningen af uddannelse, også forpiger. Resultaterne skal ses i lyset af depolitiske uroligheder og kampe mel-lem regeringen og maoistiske oprørere isamme periode. Skoler er blevet ideologi-ske kamppladser, lærere er blevet dræbt,og skoler lukket. På den baggrund erresultaterne en positiv demonstration afeffektiv sektorbistand til uddannelse i enkonfliktpræget situation.

F N ’ S 2 01 5 M Å L

mål 3:fremme ligestillingog styrke kvinders rettighederglobal status for 2015 mål 3 ifølge fn171 lande. Det er vanskeligt at forestille sig, at alle deresterende lande vil nå målet inden 2015.

danmarks prioriteter for 2015 mål 3kvinder og mænd.

stiger langsomt. Men to tredjedele af de beskæftigedekvinder i udviklingslandene har usikre og dårligt betaltejob eller er ulønnede familiearbejdere.

indflydelse for kvinder og mænd.

steget fra 13,5 pct. til 18 pct.

2009 blev et godt år i det lange sejetræk mod at sikre ligestilling globalt.FN besluttede at etablere en ny, samletligestillingsenhed, og ligestilling kom-mer stadig højere op på den interna-tionale dagsorden, bl.a. gennem denglobale 2015 Mål 3 fakkelkampagne.Nationalt fortsætter Danmark med atindtænke ligestilling i alt udviklingsar-bejde, og Udenrigsministeriet opbyg-ger systematisk kapacitet på områdetblandt medarbejderne.Ligestilling er en hjørnesten i alt Dan-marks udviklingsarbejde, for ligestillinger en menneskeret. Ligestilling er ogsåsund fornuft, hvis man, som Danmark,arbejder for, at bistanden skal give mestmulig udvikling for pengene. Investering ikvinder giver positivt afkast, ikke bare tilkvinderne selv, men til hele samfundet.I udviklingslandene tager kvinderne oftei højere grad end mændene ansvaret forfamilierne og for at sikre, at børnene er

sunde og får en uddannelse. Kvindersadgang til højere indkomst og bedre ud-dannelse er derfor vigtige forudsætningerfor en positiv udvikling og kan samtidigbidrage til at bremse befolkningsvæksten.

Målrettede ligestillingsindsatserDanmark støtter en lang række aktiviteter,som specifikt sigter mod at fremme ligerettigheder og kvinders økonomiske ogpolitiske indflydelse. Det gælder f.eks. idet nyligt igangsatte ligestillingsprogrami Tanzania. Programmet skal bidrage til atstyrke kvinders rettigheder og socioøko-nomiske status. Det sker bl.a. gennemstøtte til en ligestillingsanalyse i landet.Programmet støtter også formidling ogoplysning om ligestilling gennem civilsam-fundsorganisationer, og endelig støtteskvindelige iværksættere.

Ligestilling i alt udviklingsarbejdeDanmark arbejder med ligestilling bådesom et mål i sig selv og som et middel tilat opnå de ønskede resultater. Det bety-der, at ligestilling inddrages i alt bistands-samarbejde, også bistand der ikke direktehar noget med kvinder og køn at gøre.Det gælder f.eks. i Ugandas erhvervssek-torprogram, U-Growth, som blev godkendti 2009. Programmet støtter bl.a. innovati-ve pilotprojekter, der integrerer ligestillingi udviklingen af agrobusiness gennem densåkaldte Gender for Growth Fund. Fondenstøtter kvinder, så de kan effektiviserederes landbrug eller starte små virksom-heder (se også ’Udefra – Kredit til et bedreliv’ på side 46).

Intern læringAlle udenrigsministeriets medarbej-dere, inklusive chefer, der arbejder medudviklingsbistand, skal gennemføre etelektronisk kursus i ligestilling. Det øgerforståelsen for, hvorfor og hvordan ligestil-ling skal integreres i al udviklingsbistand.Samtidig giver kurset verbal ammunitiontil at arbejde med fremme af ligestilling.

“

Hovedparten af fakkelmodtagerne har alleredeomsat deres løfter til konkrete aktiviteter.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs gav i 2009fakler til flere indflydelsesrige personer,som til gengæld forpligtede sig til at gøreen ekstra indsats for ligestilling. I 2009nåede antallet af uddelte fakler over 140.To prominente fakkelmodtagere i året varMichelle Obama og Hillary Clinton.Knap så verdenskendte modtagere kanimidlertid også gøre en forskel. F.eks. fikpræsidenten for FN’s fond for landbrugs-udvikling, IFAD, Kanayo F. Nwanze enfakkel i 2009. Nwanzes løfter kan få storbetydning, da IFAD støtter 200 projekterfor landbrugsudvikling i u-landene meden samlet investering på 3,2 mia. USD, ogpræsidenten vil arbejde for flere investe-ringer til kvinder i landbruget.Hovedparten af fakkelmodtagerne harallerede omsat deres løfter til konkreteaktiviteter. Tanzanias præsident JakayaMrisho Kikwete, som også har modtageten fakkel, udpegede således i 2009 kvin-der til seks ud af 10 poster som højeste-retsdommere, og han godkendte også iåret udkastet til en national strategi, der

Bedre uddannelse er en vigtig forudsætning for, at kvinder kan få mere indflydelse på deres skæbne.Foto: Stefan Katic/ Danida.

Gennem konkrete eksempler vises bl.a.,hvordan ligestilling indarbejdes i multilate-ral og bilateral bistand i forskellige sektorer.Kurset findes på: http://elearning.umkc.dkog kan i øvrigt gennemføres af alle interes-serede.

Fakkelkampagnen gør en forskelI 2009 fortsatte Danmark sin kampagne”MDG3 Global Call to Action”, der blevigangsat i 2008, og som har fået solidgennemslagskraft. Ikke mindst har kam-pagnen medvirket til at få ligestilling pådagsordenen i internationale fora.

FN-enhed for ligestillingDanmark har været blandt de mest aktivei bestræbelserne på at få etableret en ny,fælles FN-enhed for ligestilling. Anstren-gelserne gav resultat, da FN’s generalfor-samling 14. september 2009 vedtog atetablere en sådan enhed. Der skal i 2010udnævnes en person med titel af under-generalsekretær til at lede enheden, ogDanmark tillægger det stor betydning, atdet bliver en dynamisk og handlekraftigperson. Enheden sammensættes af FN’seksisterende fire ligestillingsorganer ogventes etableret i løbet af 2010.Enheden skal effektivisere og harmonisereFN’s ligestillingsarbejde på alle niveauer.Enheden skal også sikre en effektiv im-plementering af FN’s ligestillingsindsatserpå landeniveau, og at ligestilling bliverindarbejdet i hele FN-systemet.

Fakkelkampagnen har sat ligestilling på dagsordenen internationalt og har skabt opmærksomhed via prominentefakkelmodtagere som f.eks. Michelle Obama (th.). Foto: Keld Navntoft / Scanpix.

F N ’ S 2 01 5 M Å L

skal sikre kvinder halvdelen af alle beslut-ningstagerposter i samfundet.I statusrapporten ”Does it work?” kanman læse om andre konkrete resultater afkampagnen. Den kan findes påwww.mdg3action.um.dk.

mænd at fratage kvinder mad, hvis denægtede dem sex. Det skete på trods af,at Afghanistan har forpligtet sig gennemsin forfatning til at skabe lige vilkår formænd og kvinder.Den danske udenrigsminister og denuafhængige afghanske menneskeret-

tighedskommission protesterede modloven. Den blev siden skrevet om og fik enmildere ordlyd, men den er stadig i stridmed forfatningen og er stadig kvindedis-kriminerende.Ud over på denne måde at søge at påvirkeregeringen, arbejder Danmark også med

Kvinder og sikkerhedDanmarks nye plan til gennemførelseaf Sikkerhedsrådsresolution 1325 omkvinder, fred og sikkerhed blev offentlig-gjort i begyndelsen af 2009. Planen er enrevideret og udbygget udgave af hand-lingsplanen fra 2005. Med den nye planunderstreger Danmark sin fremtrædendeposition blandt de lande, der arbejder forresolutionens gennemførelse.Sikkerhedsrådsresolutionen understregerpigers og kvinders særlige behov for be-skyttelse i konfliktsituationer og kvindersmuligheder for aktivt at medvirke til kon-fliktløsning, fredsbevarelse og genopbyg-ning. Den danske handlingsplan fokusererpå begge resolutionens aspekter.Danmarks handlingsplan har aktuali-tet, ikke mindst i Afghanistan. Her yderDanmark generel bistand til fremme afligestilling og kvinders muligheder, og dedanske tropper integrerer Resolution 1325i det civilt/militære samarbejde. Danmarkstøtter f.eks. uddannelse af kvindeligtpoliti og afghanske kvinde-civilsamfunds-organisationer.Handlingsplanen er udarbejdet i fælles-skab af Udenrigsministeriet, Forsvarsmini-steriet og Rigspolitiet i konsultation meddet danske civilsamfund.UDEFRA

Kvindepoliti i NicaraguaVold i hjemmet mod kvinder og børn eret stort problem i Nicaragua. Ofte bliverofrene udsat for vold gentagne gange –ikke sjældent med døden til følge.Danmark har siden 1993 støttet politietsenhed for støtte til voldsramte og mis-brugte kvinder, børn og unge. ”Comisariade la Mujer”, eller Kvindepolitiet, er endel af den samlede politistruktur. Kvindepolitiet har 35 sekretariater forudsatte grupper bemandet med både politi og civilt personale over hele landet.FOTO : DANI DA

Sekretariaterne modtager voldsramte kvinder, børn og unge, og professionelt per-sonale giver ofrene akut assistance, omsorg og behandling. Sekretariaterne yderogså juridisk rådgivning og hjælper ofrene med at anmelde sagerne og bringe demvidere i retssystemet.Den nicaraguanske journalist Dora Luz Romero har specialiseret sig i at skrive omvold mod kvinder og har netop modtaget EU’s journalistpris for kritiske journalisteri Latinamerika. Hun roser indsatsen:”Kvindepolitiet spiller en afgørende rolle. De har viden om vold i hjemmet, men erogså ledsagere, venner og beskyttere af kvinder, der oplever vold. Kvindepolitietslås for kvindernes rettigheder og guider dem i de videre skridt, der skal tages,”siger hun således.Danmark støtter også oplysningskampagner om vold i hjemmet. Kampagnernefortæller bl.a., hvordan man kan få hjælp hos kvindepolitiet.Som resultat af Danmarks støtte er der i dag i Nicaragua en øget bevidsthed omvold i hjemmet, og der er skabt tillid blandt kvinder og børn til at henvende sig påsekretariaterne.

Svær vej til ligestillingArbejdet med ligestilling i skrøbeligestater som netop Afghanistan er prægetaf dilemmaer. Afghanistans parlamentvedtog f.eks. i 2009 en direkte kvindedis-kriminerende lov for landets mindretal afshiamuslimer. Loven tillod bl.a. ægte-

“

Arbejdet for ligestilling i Afghanistanbakkes op af et stort flertal af befolkningen.

en vifte af konkrete projekter med relationtil ligestilling. Danmark støtter såledesMenneskerettighedskommissionen,Kvindeministeriet, civilsamfundsorgani-sationer, der arbejder med ligestilling,kvindeasyler og juridisk rådgivning. Ende-lig er Danmark hovedsponsor for undervis-ningsministeriet. Støtten har medvirket til,at andelen af piger, der hvert år kommer iskole, er nået op på 37 pct.

og vil gøre det vanskeligere i fremtiden atsikre pigers skolegang.Klimaforandringerne fører til mere ekstre-me vejrforhold, og det øger arbejdsbyrdenfor kvinderne i mange lande. Kvinderneer typisk ansvarlige for produktion afafgrøder, for indsamling af brænde samtfor at hente vand. Længere tørkeperiodereller ødelæggende regn og hagl betyderderfor, at kvinders arbejdsbyrde vokser pågrund af reduceret høstudbytte, øget prespå bevoksning til brænde og øget afstandtil vand. I øvrigt er det ofte kvinderne, somtræffer de beslutninger, der forårsagerfamiliens udledninger af drivhusgasser– f.eks. indkøb af varer og brændsel. Eneffektiv tilpasning til klimaforandringerog en effektiv reduktion af udledninger iudviklingslande kræver derfor, at kvinderindtænkes i udviklingsprocessen.Op til COP15 arbejdede Danmark ihærdigtbåde med de nordiske lande og medGlobal Gender Climate Alliance (en sam-menslutning af bl.a. UNDP, UNEP, IUCNog WEDO), på at sikre, at ligestilling fiken fremtrædende placering i teksten fraCOP15. Det lykkedes ikke at få ligestillingnævnt i den såkaldte Copenhagen Accord,men Danmark vil fortsat arbejde for, atkøn og ligestilling får en vigtig plads i deunderliggende tekster og i implementerin-gen af tilpasningsindsatserne.

KOMMENTAR

Ligestillingsministerieter ikke nokALIMA MAHAMA, TIDLIGERE MINISTERFOR KVINDER OG BØRN I GHANA

Vælgernes engagement ved præsidentvalget iAfghanistan viste befolkningens tiltro til demokratiet.83 pct. af afghanerne synes, at kvinder skal have rettil at stemme. Desværre blev selve valget skæmmet afsvindel. Foto: Udenrigsministeriet.

Man kan ikke mainstreamekønsspørgsmålet ved alene atsamarbejde med Ministeriet forkvinder og børn (Ghanas ligestil-lingsministerium). Man er nødt til atsamarbejde med alle ministerier ogalle deres afdelinger.En kvindes sundhed er således ikkeligestillingsministeriets ansvar, mensundhedsministeriets. Så udfordrin-gen er at samarbejde og mobilisere,og sikre, at alle sektorers ministeriergør deres for at fremme ligestillingog styrke kvinders rettigheder.Man må heller ikke glemme bud-getterne. Hvis der ikke er afsat etspecificeret beløb til de konkreteaktiviteter for kvinder, vil man vedårets slutning se, at de ikke ergennemført. Og ingen kan holdesansvarlig.Det er helt essentielt at have finans-ministeriets opbakning til at støttekvinderne. Hvis man ikke har finans-ministeriet med sig, kan ligestil-lingsministeriet snakke og snakke,til de bliver hæse, men ingen vil tagesig af det.

Arbejdet for ligestilling i Afghanistanbakkes op af et stort flertal af befolk-ningen. Det viser en meningsmåling fraAsia Foundation. F.eks. mener 87 pct. afafghanerne, at der skal være lige uddan-nelsesmuligheder for mænd og kvinder.83 pct. mener, at kvinder skal have ret tilat stemme, og 67 pct. mener, at kvinderskal have lov til at arbejde uden for hjem-met (se hele undersøgelsen på www.asiafoundation.org).

Køn og klima hænger sammenKlimaforandringerne er et globalt pro-blem, som kræver globale løsninger. Menmænd og kvinder i udviklingslandenepåvirkes forskelligt af forandringerne.Undersøgelser viser f.eks., at flere kvinderend mænd omkommer ved naturkatastro-fer. Klimaforandringerne vil også betydeøget udbredelse af sygdomme – bl.a.malaria. Det øger omsorgsbyrden for piger

Når klimaet forandrer det sig, belaster det kvinderne,der står for fødevareproduktionen. Kvinden høster tørremajsplanter i Kenya. Foto: Jørgen Schytte / Danida.

FOTO: MIRIAM MANNAK

F N ’ S 2 01 5 M Å L

mål 4, 5 og 6 – sundhedsmålene

global status for 2015 mål 4, 5 og 6 ifølge fnDet er langt fra målet om en reduktion på to tredjedele.

danmarks prioriteter for 2015 mål 4, 5 og 6prioritering af børn, gravide og fødende samt andreudsatte grupper.

syd for Sahara.UNFPA, UNAIDS og Den Globale Fond til bekæmpelseaf Aids, Tuberkulose og Malaria samt en rækkeinternationale NGO’er).

1990, men kun med 2 pct. i Afrika syd for Sahara. Det ermeget langt fra målet om en reduktion på to tredjedele.

indsats mod mødredødelighed.i mange lande. Kvinders andel af de hiv-smittede stiger.bistand.hiv-smittede i udviklingslandene nu er i livsforlængendemedicinsk behandling.reproduktiv sundhed og rettigheder.af stor stigning i brug af myggenet og forbedret medicin.

sexarbejdere prioriteres i arbejdet med hiv/aids.

Den internationale indsats mod hiv/aids har givet resultater, mens det gårfor langsomt i kampen mod mødredø-delighed og børnedødelighed. Danmarkhar sektorprogrammer i seks lande ogyder et betydeligt multilateralt bidrag.Hiv/aids er et prioritetsområde i aldansk bistand.Opbygning af sundhedssystemerDanmarks vigtigste bilaterale indsats i2009 på sundhedsområdet var fortsættel-

sen af den betydelige støtte til sundheds-sektorprogrammerne i Bhutan, Ghana,Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda.Den bilaterale bistand til sundheds-sektorerne gives i stigende grad somsektorbudgetstøtte i tråd med Paris-er-klæringens mål om sammenhæng mellemudviklingshjælp og samarbejdslandenesegne sundhedsstrategier og øget donor-harmonisering. Danmark beslutter derforikke de konkrete aktiviteter i program-

merne. I samråd med landenes regeringerforsøger Danmark at sikre, at landene prio-riterer indsatser mod hiv/aids og indsatserfor udsatte grupper som gravide og fødendekvinder, unge samt børn under fem år.F.eks. indgik Danmark i 2009 en aftalemed Tanzanias regering om en ny fem-årig sektorbudgetstøtte. Tanzania harover årene udviklet sig til at have et af demest velfungerende samarbejder mellemregering og donorer og en velfungerende

“

Trods fremskridt i kampen mod hiv/aids er sygdommenstadig et af klodens alvorligste sygdomsproblemer.

offentlig forvaltning, hvorfor Danmarkønsker at give støtten som sektorbudget-støtte.

Støtte uden om regeringerIkke al støtte til sundhedssektoren gårdirekte gennem regeringer. En del gårf.eks. til private sundhedsklinikker ogsundhedscentre, og Danmark inddrager istigende grad private aktører i sin bistand.Det gælder f.eks. i Ghana, hvor private,religiøse aktører står for over en tredjedelaf alle sundhedsydelser. Danmark støt-ter disse aktører gennem The ChristianHealth Association of Ghana (CHAG) – enparaplyorganisation for 174 hospitaler,klinikker, folkesundhedsfaciliteter og ud-dannelsessteder fra 16 trosretninger.Behovet for støtte til sundhedssektoreni Burma er stort, men EU er enige om, atdet ikke bør ske gennem støtte til Burmas

militærregime. I samarbejde med andreudviklingspartnere støttede Danmarkderfor i 2009 et program, der skal redu-cere malaria, tuberkulose og hiv/aids.Programmet støtter sundhedsaktivitetervia en række NGO’er. Det koordineres medmyndighedernes indsatser, men udendirekte samarbejde.

1 milliard til hiv/aidsTrods fremskridt i kampen mod hiv/aids ersygdommen stadig et af klodens alvor-ligste sygdomsproblemer. I 2008 nåedeDanmark sit ambitiøse mål om at give 1mia. kr. om året til kampen mod hiv/aids.Niveauet blev fastholdt i 2009.Den fortsatte udbredelse af hiv/aidsskyldes bl.a. fattigdom, ulighed mellemkønnene, svage sundhedssystemer ogmangel på forebyggende oplysning. Dan-marks indsats er derfor tænkt ind i mange

Fattigdom er én blandt mange årsager til den fortsatteudbredelse af hiv. Plakaten er fra slumområdet Kibera iNairobi, Kenya, et af Afrikas største og tættest beboedeslumområder. Foto: Jørgen Schytte/Danida.

sektorer ud over sundhedssektoren, ogbekæmpelse af hiv/aids er et prioritets-område i al dansk bistand.Den Globale Fond til bekæmpelse af Aids,Tuberkulose og Malaria lavede i 2009 enevaluering, der bl.a. konkluderede, atkampen mod hiv/aids kun kan lykkes,hvis hele sundhedssystemet i det enkelteland styrkes bredt. Det er i tråd med Dan-marks politik om at støtte opbygning afsundhedssystemer og at bruge midlerneafsat til de enkelte sygdomme på enmåde, så de fremmer vedvarende forbed-ringer af sundhedsvæsenet.Danmarks mangeårige støtte til sund-hedssektoren i Ghana er et eksempel påsucces med bred støtte over lang tid. Støt-ten gives på tyvende år, og det nationaleprogram Creating Wealth Through Healthhar markant forbedret sundheden. Andreforbedringer er, at børnedødeligheden ersænket betydeligt (fra 111 til 80 pr. 1.000levendefødte mellem 0 og 5 år).

Forestil dig, at Danmark var lige såhårdt ramt af hiv/aids som f.eks. Swa-ziland. Så ville 1 million danskere væresmittet med hiv, og 100.000 af demville dø inden et år. Så frygtindgydendeer virkeligheden i nogle dele af verden.Danida og AIDS-Fondet lancerede i 2009 en Facebook-applikation i anledning afWorld AIDS Day. Her bliver man virtuelt taget til et af de steder i verden, som erhårdest ramt af hiv/aids. Applikationen regner ud, hvor mange af ens Facebook-venner, der ville have hiv, og hvor mange af dem, der ville dø af aids inden for detnæste år, hvis de boede i Swaziland. Har man 40 venner på Facebook, vil måskeotte af dem have hiv og måske en af dem vil dø inden for et år – afhængig af ven-nernes aldersprofil.Over 10.000 mennesker har været inde at lave testen – og fået ny viden om aids iverden.Find applikationen på www.aidsfondet.dk

F N ’ S 2 01 5 M Å L

Svært at nå de udsatte grupperHomoseksuelle og narkomaner er margi-naliserede grupper i mange samfund, ogder er mange tabuer om dem. Derfor kande være svære at nå i aids-programmerne,men de er vigtige, fordi de står for enbetydelig smitteoverførsel.I oktober fremsatte et parlamentsmed-lem i Uganda et privat lovforslag, der vilundergrave forebyggelse og behandlingblandt seksuelle minoriteter. Lovforslagetvil bl.a. indføre dødsstraf for sex mellemto personer af samme køn, hvis den eneer hiv-smittet. Forslaget er således i stridmed menneskerettighederne. Danmarkhar sammen med andre udviklingspart-nere aktivt arbejdet mod forslaget og gjortdet klart for Ugandas regering, at Danmarkvil se med stor alvor på en eventuel ved-tagelse. Fra dansk side er man også i tætdialog med de lokale civilsamfundsorgani-sationer, der arbejder med aids og menne-skerettigheder, heriblandt organisationersom støttes af Danmark. De har bidragetaktivt til en national debat om lovforsla-get, indtil videre med en positiv effekt.I Burkina Faso nås de udsatte grupper vedat gennemføre hiv/aids-programmet di-rekte gennem græsrodsorganisationer. Treaf disse støtter homoseksuelle mænd di-rekte. Bl.a. på grund af Danmarks indsatshar mentaliteten i landet faktisk ændretsig, og det er blevet mere acceptabelt attale om sex mellem mænd.

KOMMENTARFOTO: SEX & SAMFUND

Sex er nøglenBJARNE B. CHRISTENSEN,GENERALSEKRETÆR, SEX OG SAMFUND

Sex rummer nøglen til udvikling. Men tabuer, religiøs og politisk oppositionog manglende donorvilje forhindrer, at elementære udviklingsmål opfyldes.Befolkningen i verden estimeres at vokse til 9,2 milliarder mennesker i 2050, ogvæksten finder primært sted i udviklingslandene. Med væksten øges presset påbegrænsede ressourcer som jord og vand, og mulighederne for at bekæmpe fattig-dom og sygdom reduceres. Migrationen vil vokse, og mulighederne for tilpasningtil kriser og klimaforandring forringes.Reduceret befolkningsvækst kan og skal ikke opnås gennem tvungen befolknings-kontrol, men ved at sikre folk deres rettigheder og kvinderne ligestilling. I dagønsker mere end 200 millioner kvinder at udsætte eller undgå den næste graviditet– men har ikke adgang til moderne præventionsmidler.Sikrer vi kvinder og mænds seksuelle og reproduktive rettigheder, reduceres befolk-ningsvæksten, mødre- og børnedødeligheden sænkes, og hiv-smitten bekæmpes.Danmark skal øge fokus på disse udviklingsmål i globale fora såvel som i voresegen udviklingsbistand. Trods tabuer og politisk og religiøs modstand skal vi turdetale om sex samt finde politisk vilje til at prioritere seksuel og reproduktiv sundhed– også uden for sundhedssektoren.

Kampen mod mødredødelighedenhalterDanmark har stor opmærksomhed på 2015Mål 5 om at nedbringe mødredødelighe-den. Det er det 2015 Mål, der internatio-nalt halter mest bagefter. Globalt er detkun lykkedes at sænke mødredødelighe-den marginalt. Hvert år dør mere end enhalv million kvinder af komplikationerved graviditet og fødsel, 99 pct. af demi udviklingslandene. I de hårdest ramtelande, Niger og Afghanistan, dør hver sy-

vende kvinde under graviditet eller fødsel.Den høje mødredødelighed skyldes bl.a.fattigdom, svage sundhedssystemer ogmangel på ligestilling. Ringe adgang tilprævention bidrager også til problemetved at føre til et alt for højt antal uønskedegraviditeter.Danmark er stærk fortaler for at prioritereindsatser til bekæmpelse af mødredøde-lighed, men området er følsomt og tabu-belagt i mange udviklingslande. Danmarkarbejder i de enkelte samarbejdslande forat sikre, at seksuel og reproduktiv sund-hed og rettigheder får en betydelig plads i

sundhedsplanerne. I EU kæmper Danmarkmed flere katolske lande, som ikke ønskersamme linje som Danmark i spørgsmåletom prævention og abort.

Mødredødelighed, sundhed ogligestillingDanmark anser mødredødelighed ogkvinders sundhed generelt som uløseligtforbundet med ligestilling. Uddannelse,økonomiske muligheder og selvbe-stemmelse er afgørende for kvindernessundhed.215 millioner kvinder har ikke adgang til

“

Folk skal forenklet sagt være raske for atproducere værdi, og børn skal være raske for atgå i skole med udbytte.

den prævention, de ønsker, og det anslåsat føre til 76 millioner uønskede gravidi-teter årligt. Danmark arbejder for at sikrekvinders ret til at bestemme over egenkrop og seksualitet og til at planlægge,hvor mange børn de vil have, med hvemog hvornår.Danmark arbejder målrettet på at udbredekendskabet og adgangen til prævention.Det sker både i flere af sundhedssektor-programmerne, i den multilaterale støtte(til FN’s Befolkningsfond (UNFPA) og DenGlobale Fond) og via NGO-støtten. Med 10mio. kr. årligt støtter Danmark The FemaleCondom Initiative, som arbejder medmassiv udbredelse af kvindekondomer iNigeria og Cameroun. Kvindekondomerer prævention, som kvinder kan kontrol-lere, og som beskytter både mod uønsketgraviditet og mod hiv.

Ved konferencen enedes verdens stats-ledere således om at garantere kvinderadgang til sundhed i forbindelse medgraviditet og fødsel. Dette er siden blevetfulgt op med 2015 Mål 5 om nedbringelseaf mødredødelighed. Konferencen varet vendepunkt, fordi det internationalesamfund for første gang talte om befolk-ningsproblematikker som et spørgsmålom kvinders rettigheder. Konferencenshandlingsprogram har siden været rette-snor for Danmarks politik på området.FN’s befolkningsfond, UNFPA, er encentral aktør i kampen mod mødredøde-ligheden. Danmark støtter op om UNFPA’smandat og var med et bidrag på 230 mio.kr. i 2009 UNFPA’s tredjestørste donor.Danmark har succes med en sundhedsstøtte, der sigterbredt på hele sundhedssektoren. Her indskrives børntil helbredsundersøgelse i Ghana. Foto: Jørgen Schytte/ Danida.

85 millioner til tre NGO’erI 2009 gav Danmark 85 mio. kr. til tre orga-nisationer, der arbejder med præventionog mødredødelighed. Støtten til MarieStopes International, IPPF og Family CareInternational bidrager bl.a. til én millionsikre aborter, 160 millioner kondomer ogudbredelse af familieplanlægning for unge.

2009 – 15 år efter KairoI 2009 var det 15-året for FN’s befolknings-konference i Kairo. Konferencen i 1994mundede ud i ambitiøse mål om universeladgang til seksuel og reproduktiv sund-hed, prævention og familieplanlægning.

Støtten til NGO’er er et vigtigt supplementtil sektorbudgetstøtten, fordi NGO’ernesprogrammer i mange tilfælde kan nålængere ud i lokalbefolkningen end rege-ringsprogrammer. NGO’er er også vigtigesom fortalere over for mere konservativeregeringer i forhold til nogle af de tabu-belagte emner om seksuel og reproduktivsundhed og rettigheder som eksempelvisabort og unges adgang til prævention.

Sundhed og fattigdomDer er stor international opmærksomhedom vigtigheden af at opfylde FN’s sund-hedsmål som en forudsætning for økono-misk vækst og for at komme fattigdom tillivs. Folk skal forenklet sagt være raskefor at producere værdi, og børn skal væreraske for at gå i skole med udbytte.Sundhed og fattigdom hænger også sam-men på en anden led. Fattige familier kanrammes økonomisk hårdt, hvis f.eks. etfamiliemedlem får tuberkulose, eller etbarn bliver sygt og skal have dyr medicin.Konkrete sundhedsudgifter kan forårsageøkonomisk ruin og langsigtet fattigdomfor en familie. Danmark bakker op om allenationale initiativer for gratis adgang tilsundhedsydelser, særligt for gravide ogbørn.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs var i maj 2009 vært for arrangementet Kunsten at redde en mor, som satte fokus påmødredødelighed. HKH Kronprinsesse Mary deltog. Foto: Klavs Bo Christensen / Scanpix.

F N ’ S 2 01 5 M Å L

mål 7:sikre en miljøvenligog bæredygtig udviklingglobal status for 2015 mål 7 ifølge fnmålene om bæredygtig udvikling.

danmarks prioriteter for 2015 mål 7miljøet som en nødvendig del af udviklingsarbejdet.

Asien og mindre østater, og udledning af drivhusgasser erlangt over målet.hensyn.Grækenlands samlede landareal. Den årlige afskovninger faldet med 18 pct. siden 1990’erne, og mere end 10pct. af verdens skovareal er i dag beskyttet for at sikrebiodiversitet.

klimadimensionen i nye sektor- og landeprogrammer.

bilaterale miljøindsatser til i alt 616 mio. kr.rent drikkevand. Målet for rent drikkevand på 86 pct. nåssandsynligvis i 2015.

miljøarbejde, herunder den globale miljøfacilitet(GEF), FN’s miljøprogram (UNEP) og Den internationalenaturbevaringssammenslutning (IUCN).

slumområder. I Afrika syd for Sahara er andelen mere end60 pct.

Klimatopmødet har domineret detdanske arbejde med miljø og udvikling i2009. Danmark har arbejdet i seks stra-tegiske spor for at forberede mødet.Blandt resultaterne er et stort danskbidrag til at opbygge udviklingslande-nes forhandlingskapacitet, som gavlandene en markant stemme i klimafor-handlingerne.Et klima i forandring har store konsekven-ser for udviklingslandene og udviklingsar-bejdet. Det blev for alvor slået fast i 2009på klimatopmødet i København og på de

mange forberedende møder rundt om iverden op til topmødet.Efter COP15 og med lanceringen af Køben-havneraftalen, The Copenhagen Accord,er der sket fremskridt. Det gælder særligtden internationale anerkendelse af, atden globale temperatur ikke må stigemere end to grader, og internationaleløfter om øget finansiering til de fattig-ste lande. Det står samtidig klart, at derudestår store udfordringer for effektivt atbremse klimaforandringerne og dæmmeop for de negative konsekvenser i særligde fattigste udviklingslande. De videre

forhandlinger frem mod indgåelsen afen juridisk bindende aftale skal afspejlebehovet for en bæredygtig og klimavenligudvikling. Det er et hovedfokus for Dan-marks formandskab for COP’en, der løberfrem til COP16-mødet i Mexico i december2010.Op til COP15 har Danmark arbejdet i seksstrategiske spor, som har domineret detudviklingspolitiske arbejde inden for Mål 7i året 2009. De seks spor er: finansiering,tilpasning, Afrika med særlig vægt på ka-pacitetsopbygning, ligestilling, sikkerhedog skove.

“

Danmark gjorde som vært for COP15 en stor indsatsfor at sikre, at de fattigste og svageste lande blev hørtpå konferencen.

fattigste og mest sårbare befolkningsgrup-per. Fokus har været på jord- og vandres-sourcer, fordi de udgør livsgrundlaget.Nairobi-erklæringen styrker udviklings-landenes stemme i den internationaleklimadebat. Erklæringen indeholder femvejledende principper, som blev fastlagtgennem en række konsultationer på work-shopper i Afrika og Asien, på internatio-nale konferencer og gennem online dialogpå klimadialogens hjemmeside. Mere end30 lande og internationale organisationervar med til at vedtage principperne, ogflere indflydelsesrige netværk, interna-tionale organisationer og regeringer iudviklingslande støtter erklæringen ogdens principper.Principperne danner nu grundlag forplanlægning og implementering af klima-tilpasning i det langsigtede internationaleudviklingssamarbejde. For Danmark haret af de første skridt været en bevilling på55 mio. kr. til en ny fond i Verdensbanken,der skal støtte klimatilpasning. Formåletmed bevillingen er at støtte afrikanskeudviklingslandes tilpasning til globaleklimaændringer. Støtten går til klimasik-

ring af igangværende og nye programmerfinansieret af Verdensbanken. Læs mereom klimadialogen på www.landwaterdia-logue.um.dk.

Afrika og kapacitetsopbygningDanmark gjorde som vært for COP15 enstor indsats for at sikre, at de fattigste ogsvageste lande blev hørt på konferencen.Danmark har støttet en ekstraordinær stordeltagelse fra alle udviklingslande, lige-som Danmark har støttet kapacitetsopbyg-ning og koordinationsmøder for udvik-lingslande i Afrika, Asien og Latinamerika.Det er sket gennem udviklingsbistanden.Sammenslutninger af de fattigste lande,ø-stater og skovlande har også fået hjælptil at sikre en god koordination forud fortopmødet.Kapacitetsopbygningen viderefører endansk indsats gennem flere år for at styrkeudviklingslandenes stemme i de interna-tionale klimaforhandlinger. Det omfatterogså kapacitetsopbygning i landenescentralforvaltninger og offentlig dialogom klimaændringerne herunder især medcivilsamfundets organisationer.

Klimaforandringer giver uforudsigelige nedbørsmøn-stre og påvirker livsgrundlaget i udviklingslandene.Foto: Jørgen Schytte / Danida.

FinansieringBlandt de positive resultater af COP15er tilsagnet om i alt 10 mia. dollars omåret frem til 2012 til en hurtig indsats forklimaet i udviklingslandene. I 2020 skalbeløbet op på 100 mia. dollars om året.Det bliver prisen for klimatilpasning iudviklingslandene ifølge beregninger fraVerdensbanken. Københavneraftalen slårfast, at det skal være nye midler, som ikkehentes fra eksisterende udviklingsbistand.Danmark tog som det første land underCOP15 bladet fra munden og tilbød iperioden 2010-2012 1,2 mia. kr. i nyemidler til indsatser i særlig de fattigsteudviklingslande. Finansieringen kom-mer fra regeringens klimapulje, som fremmod 2012 vokser til 500 mio. kr. årligt.Danmark har også arbejdet aktivt for EU’sholdning om, at midlerne til klimaindsat-ser skal være nye.

TilpasningKlimadialogen, som Danmark lancerede i2008, blev afsluttet i april 2009 med ved-tagelsen af en erklæring i Nairobi. Klima-dialogen er et initiativ, som har sat fokuspå klimaforandringernes betydning for de

COP15, Bella Centret. Det lykkedes at sikre løfter om øget finansiering til de fattigste lande i Copenhagen Accord.Foto: Søren Bidstrup.

F N ’ S 2 01 5 M Å L

LigestillingMænd og kvinder i udviklingslandene på-virkes forskelligt af klimaforandringerne.Danmark arbejder for, at køn og ligestillingfår en fremtrædende plads i de fortsatteklimaforhandlinger og tilpasningsind-satser. Den danske indsats er nærmereomtalt under Mål 3 på side 21.

SikkerhedKlimaforandringerne kan få alvorlige kon-sekvenser for fred og sikkerhed. Adgangtil vand og fødevarer, udbredelsen afsygdomme og ændringer i befolkningsfor-deling og kystlinjer kan alt sammen blivepåvirket af klimaet. Det kan øge spæn-dinger mellem stater og lokalsamfund.Det viser en række regionale studier, somDanmark fik foretaget i 2009 med særligtfokus på klimaændringernes sikkerheds-konsekvenser i Mellemøsten og Afrika.Det er lykkedes Danmark at få emnet påden internationale dagsorden i 2009.Takket være bl.a. dansk forarbejde vedtogFN’s generalforsamling enstemmigt enresolution, der udtrykker dyb bekymringfor klimaændringernes mulige sikkerheds-konsekvenser, og EU vedtog i decemberet sæt rådskonklusioner, der kalder på enstærk EU-indsats på området.Udenrigsministeren har været vært vedflere møder om temaet i løbet af efter-året. Det kulminerede med et stort anlagtoffentligt arrangement under COP15 med400 deltagere, hvor udenrigsministeren,NATO’s generalsekretær, det svenskeEU-formandskab, UNDP’s administratorog formanden for den Afrikanske Unionskommission debatterede emnet.

Afskovning bidrager med 20 pct. af verdens udledning af drivhusgasser. Danmark har medvirket til at sikre, atafskovning kom med i Copenhagen Accord. Foto: Jørgen Schytte / Danida.

det lykkedes. Afskovning og FN-initiativetREDD (Reduced Emissions from Deforesta-tion and Degradation) er nævnt i Copenha-gen Accord som et af de områder, der skalstøttes med konkrete midler.Samtidig annoncerede Danmark op til top-mødet en ny klimabevilling på 105 mio. kr.Heraf går 67 mio. kr. til at begrænse fæld-ning af skov i udviklingslande. Pengenebidrager til at gøre landenes myndighederog befolkninger i stand til at beskytteskoven og skabe udvikling og vækst udenskovfældning. Det er Verdensbanken ogFN, som er anker for aktiviteterne, men deter modtager- og donorlandene, der i fæl-lesskab træffer beslutningerne i samrådmed repræsentanter fra civilsamfundet.

klimasikret. Herefter blev der bevilget 5mio. kr. til pilotaktiviteter i hvert program-samarbejdsland, et beløb der siden erblevet forhøjet i flere lande. Det arbejdeblev der gjort status på i 2009.Der er givet i alt 314 mio. kr. til 43 projek-ter inden for områderne vand, landbrugog skovbrug, infrastruktur og energi, samtforskning og formidling. Den danskeindsats med screeninger og pilotprojekterhar gjort, at Danmark i mange lande bliverset som foregangsland på klimaområ-det. Danmark har også været engageret iOECD’s udviklingskomite DAC’s arbejdemed at udforme retningslinjer for, hvordanman integrerer klimatilpasning i udvik-lingsarbejdet, og disse retningslinjervil fremover være grundlaget, når danskudviklingsbistand skal klimasikres.Bangladesh er et af de lande, hvor Dan-mark er meget aktiv på klimaområdet. Detlavtliggende land har allerede klimafor-andringerne tæt inde på livet, og manarbejder ud fra en national klimastrategi,

SkoveAfskovning var den sidste af Danmarksseks prioriteter op til COP15. Fældning afprimært regnskoven bidrager med op til20 pct. af verdens samlede udledning afdrivhusgasser. Danmark har arbejdet forat få emnet med i Københavneraftalen, og

Nye klimaresultater iudviklingssamarbejdetDanmark arbejder gennem udviklingsbi-standen for at sikre klimatilpasning i de 15programsamarbejdslande. Processen star-tede i 2005 med en systematisk screeningfor at vurdere, om den danske bistand var

“

For Danmark er det afgørende, at klima ikke er enselvstændig problemstilling, der tager fokus væk fra miljø.

husholdninger i afsides områder har fåetelektricitet fra vandkraftværkerne, og mereend 43.000 husholdninger har fået el frasolpaneler.

Klimafond behøver reformering ogfinansieringEn af de fonde, der allerede støtterklimatilpasning i udviklingslandene, erThe Least Developed Countries Fund, somDanmark har støttet med i alt 90 mio. kr.,siden den begyndte. Fonden blev skabt i2001 under FN’s klimakonvention som etmålrettet forsøg på at kortlægge, prioritereog tage fat på de mindst udviklede landesakutte og umiddelbare behov for støtte tilklimatilpasning. Fonden blev evalueret i2008 og 2009 på dansk initiativ.Et af fondens hovedformål har været atfinansiere udarbejdelsen af nationalehandlingsplaner for klimatilpasning,såkaldte NAPA’er, og det er i høj grad lyk-kedes. 48 af de 49 mindst udviklede landehar fået støtte til deres handlingsplaner,og 41 lande har allerede vedtaget og of-fentliggjort deres. Arbejdet med hand-lingsplanerne har i høj grad medvirket tilat sætte klimatilpasning på den nationale,politiske dagsorden – i flere udviklings-

Bangladesh har klimaforandringer tæt inde på livet. I 2009 ramtes landet af cyklonen Aila. Klimaforandringerneventes at føre til flere ekstreme vejrsituationer. Foto: ABIR ABDULLAH/Oxfam.

der blev vedtaget i 2009. Danmark støtterbl.a. et projekt for lokalsamfundsbaseretklimatilpasning. Projektet søger at forstå,hvordan klimaforandringerne vil påvirkelandbrug, vandforsyning, sundhed oginfrastruktur på lokalt niveau. Samtidigudvikles der forslag til, hvordan lokal-samfundene kan sikre deres livsgrundlagi fremtiden f.eks. ved at skifte afgrøder.Projektet bygger på lokal viden, men træk-ker også ekspertviden ind, hvor den kanhjælpe lokalsamfundet med at finde nyeløsninger.Et indsatsområde er støtte til de lokalemeteorologiske institutter og myndighe-der i Bangladesh, Bhutan og Nepal. Herudvikler man varslingssystemer, som kanhjælpe med at forudse katastrofale over-svømmelser. Det kan være afgørende forat redde liv og ejendom. Et andet eksem-pel er et samarbejde mellem Dansk Mete-orologisk Institut og Zambia Meteorologi-cal Department om at opsamle klimadatai Zambia og dele denne viden med lokaleinstitutioner. Lokale datasæt er afgørendefor at kunne lave en lokal fortolkning af deinternationale klimamodeller, så det blivermuligt at sige, hvordan det fremtidige

klima bliver i det enkelte land.Danmark støtter ikke kun tilpasning til kli-maændringer. I Vietnam støtter Danmarket program for energieffektivitet. Energi-forbruget på 700 virksomheder er blevetanalyseret med henblik på overgang tilmere energieffektiv produktion. I Nepalstøtter Danmark elektricitet fra små vand-kraftværker og solceller. Op imod 19.000

I Nepal har Danmark støttet, at 43.000 husholdninger har fået elektricitet fra solpaneler.Foto: Jørgen Schytte / Danida.

F N ’ S 2 01 5 M Å L

lande for første gang.Fonden har dog også skabt store forvent-ninger på grund af dens udtrykkeligeformål om at imødekomme de mindstudviklede landes akutte og umiddelbarebehov for støtte til klimatilpasning. Disseforventninger er ikke blevet indfriet. Detskyldes både bureaukratiske strukturer ogde begrænsede midler i fonden. Der børderfor ske en gennemgribende reform affonden og en tilstrækkelig finansiering afden, konkluderer den danske evaluering.

ikke er en selvstændig problemstilling,der tager fokus væk fra miljø. Tværtimodunderstreger klimaforandringerne mangegange behovet for en bredere miljøindsats

for f.eks. at beskytte drikkevand, bevarebiodiversitet og forhindre udpining aflandbrugsjord.

KOMMENTAR

ACHIM STEINER,FN VICEGENERALSEKRETÆR OGADMINISTRERENDE DIREKTØR, UNEP

Mere end klima2009 har stået i klimaets tegn, men mil-jøindsatsen i dansk udviklingsbistand erlangt bredere. Et nyt dansk miljøprogram iZambia på 120 mio. kr. blev underskreveti december 2008 (se også Årsberetning2008 side 39) og sat i gang i 2009. Deter et fælles program for en række dono-rer og med den zambiske regering forbordenden. Fokus har været på at forankreprogrammet hos Zambias myndigheder,der skal styre det videre forløb. Der er viaprogrammets aktiviteter allerede op-nået et forbedret samarbejde mellem deforskellige afdelinger i miljøministeriet.Der er også taget indledende skridt til atetablere en fond, som kan støtte konkretemiljøaktiviteter.Danmark støtter også et miljøsektorpro-gram i Mozambique. Programmet omfatterstøtte til byudvikling, og den del blev kraf-tigt udvidet i 2009 fra at støtte syv til nu atstøtte 13 byer. Udvidelsen er sket gennemen fælles finansiering med Schweiz ogØstrig. Programmet har opnået en bredvifte af resultater, f.eks. bedre håndteringaf affald, forsyning af rent vand, bortskaf-felse af spildevand, kystbeskyttelse ogerosionskontrol. Der er opført latriner i tætbebyggede områder, og der er etableretnye boligkvarterer for fattige familier, dertidligere boede i områder truet af erosion.For Danmark er det afgørende, at klimaDen danske regering støttede kapacitetsopbygning af forhandlere fra udvik-lingslandene som led i deres forberedelse til FN’s klimatopmøde i København i2009. Denne støtte har været et uvurderligt bidrag til det internationale samfund.Hvis mere end 190 nationer skal nå frem til et retfærdigt resultat, er de nødt til atforhandle ud fra en fælles forståelse af de kompleksiteter, vanskeligheder og kon-sekvenser, der ligger i de klimatekster, de sidder med.Tidligere har store, udviklede økonomier med flere ressourcer til forberedelse ogdeltagelse i internationale møder som det i København muligvis haft en fordel iforhandlingerne. Danmark har med sin finansiering søgt at rette op på denne uba-lance, særlig i forhold til Afrika.FN’s miljøprogram (UNEP), der stod for at gennemføre programmet i samarbejdemed FN’s klimapanel (UNFCCC), er overbevist om, at den fælles, solide og klartformulerede forhandlingsposition fra Afrika og andre udviklingslande i Københavnikke mindst skyldes støtten fra Danmark.Gennem hele 2009 blev der afholdt workshopper med afrikanske forhandlere ogmed forhandlere fra Asien, Latinamerika, alliancen af små østater (AOSIS) og demindst udviklede lande. To afgørende workshopper blev afholdt i Afrika: Den ene iNairobi i maj måned og den anden i Addis Ababa i oktober.I forløbet op til topmødet bidrog disse workshopper til en bedre forståelse af deforskellige elementer i klimaforhandlingerne og til at højne forhandlingsfærdighe-derne. De bidrog også til at skabe en national, regional og kontinental konsensusom vigtige elementer som nedskæring af udledninger, klimatilpasning, finansieringog teknologioverførsel.Jeg er overbevist om, at Danmarks støtte vil tjene de afrikanske forhandlere også iandre internationale forhandlinger og fora, herunder den næste af FN’s klimakonfe-rencer, der afholdes i Mexico i 2010.

FOTO: UNEP

Uvurderlig støtte fraDanmark

mål 8:opbygge et globaltpartnerskab for udviklingglobal status for 2015 mål 8 ifølge fndollars. Det er et fald på 2,7 mia. siden 2008.

danmarks prioriteter for 2015 mål 8bistandsforpligtelserne.

FN-målet om 0,7 pct. af BNI. Kun fem lande ligger over0,7-målet: Danmark, Sverige, Norge, Luxemburg ogNederlandene.

særlig vægt på at forbedre udviklingslandenes vilkår.

bistandssamarbejde, så udviklingslandene får mere forpengene.bero efter sammenbrud i juli 2008.fortsat sikre, at dansk udviklingsbistand lever op til denhøje standard, som Danmark er kendt for internationalt.

betydeligt.

Den globale økonomiske krise blevuddybet i 2009. Det har sat bistands-løfterne yderligere under pres. Samti-dig fortsatte arbejdet med at skabe enmere effektiv bistand, og her cemente-rede Danmark sin ambition om at gøreerklæringerne fra Paris og Accra tilvirkelighed.2009 var præget af økonomisk recession.Arbejdsløsheden steg kraftigt i bådedonorlande og udviklingslande. Det gørdet stadig mindre sandsynligt, at verdensrige lande lever op til deres bistandsløfter.Flere lande skærer direkte i udviklingsbi-standen. Den globale bistand faldt i 2009med ca. to pct.På trods af krisen øgede Danmark sinbistand i 2009. Danmark er i dag blot etaf fem lande i verden, der lever op til FN’s

målsætning om, at de rige lande giver 0,7pct. af deres BNI i udviklingsbistand.I 2009 har Danmark ved flere lejligheder satfokus på behovet for, at verdens lande leverop til deres bistandsløfter – på trods af kri-sen. Det er sket i EU-regi og i forhold til bl.a.de internationale finansielle institutioner.Navnlig Danmarks mulighed for at prægeEU er af afgørende betydning. EU er ver-dens største bistandsdonor. Næsten 60pct. af verdens bistand bliver givet af EU’smedlemslande og EU-Kommissionen. PåEU’s rådsmøde i maj blev man på danskforanledning enige om at gøre status forEU’s bistandsniveau. Det er tvivlsomt, omman når FN’s målsætning i 2015, selv omEU-landene har forpligtet sig til målet.EU-landenes manglende målopfyldelse kansvække både EU’s troværdighed internatio-

nalt og den folkelige opbakning til bistandeni de lande, der faktisk lever op til målene.Danmark lægger derfor op til en stærkereovervågning af EU-landenes målopfyldelse.Danmark har også taget initiativ til atdanne en gruppe af ligesindede landemed samme høje bistandsniveau somDanmark for i fællesskab at søge indfly-delse på EU’s bistandspolitik.Danmark arbejder endvidere for, at der bli-ver stillet flere og mere fleksible ressour-cer til rådighed for de fattigste lande for atimødegå de alvorlige konsekvenser af denøkonomiske krise. Her har både EU og deinternationale finansielle institutioner enstor rolle at spille. Danmark arbejder i fleresammenhænge for, at udviklingsmidlerbliver stillet hurtigt til rådighed for at sikreen hurtig og effektiv respons på krisen.

F N ’ S 2 01 5 M Å L

Positiv evaluering af dansk bistandDansk bistand fik et skulderklap i løbetaf året som det næstbedste blandt 22 do-norlande. Det fremgår af Commitment toDevelopment Index 2009, som publiceresaf den uafhængige internationale organi-sation Center for Global Development. Dengode danske placering skyldes overvejen-de mængden og kvaliteten af den danskeudviklingsbistand. Sidstnævnte vurderesbl.a. ud fra, om modtagerne er de mesttrængende og ikke-korrupte, og hvor me-get hjælpen belaster modtagerlandene ogbinder dem til donorlandets leverandører.

Partnerlandets systemer vurderes grun-digt, inden der gives sektorbudgetstøtte.I mange tilfælde er betingelserne ikke tilstede, f.eks. hvis modtagerlandet ikke haret ordentligt planlægnings- eller overvåg-ningssystem. Danmark tilpasser i dissetilfælde støtten til det højest opnåelige ni-veau og giver kapacitetsstøtte til at byggesystemerne op til et acceptabelt niveau.Samtidig er der øget fokus på at opdagerisici og tage skridt for at modgå dem.At vi i Danmark er gode til at følge op påanbefalinger til mere effektiv bistand,bekræftes af et ”midterm review” af dendanske indsats på området, som OECD’sUdviklingskomité (DAC) udførte i 2009.Studiet konkluderer, at Danmark er godtpå vej med at implementere de anbefalin-ger til bedre udviklingsbistand, som DACgav til Danmark i 2007.

Danmarks systematiske gennemgang afpunkterne i handlingsplanen fra Accra harbl.a. betydet en gennemgribende nyskriv-ning af retningslinjerne for dansk bistands-arbejde. (Danmarks retningslinjer forbistand kan ses på www.amg.um.dk).Civilsamfundets rolle er et andet punktfra Accra-handlingsplanen, som Danmarkhar fulgt op på i 2009, bl.a. igennemimplementeringen af den nye danskecivilsamfundsstrategi fra december 2008.Strategien bygger i øvrigt på mange afprincipperne fra Accra-handlingsplanen.

Accra-handlingsplanen blivervirkelighedDet internationale samfund har tagetvæsentlige initiativer i retning af enmere effektiv bistand med erklæringenfra Paris (2005) og handlingsplanen fraAccra (2008), der beskriver principper ogpraktiske tiltag for at opnå en mere ef-fektiv bistand. Næste udfordring er at gøreAccra-handlingsplanen til virkelighed.EU-Kommissionen skønner, at bistandenseffektivitet kan forbedres med 15-20 pct.,hvis kommissionen og medlemslandenegennemfører effektivitetsmålene.Danmark har taget et stort skridt i 2009ved systematisk at følge op på de i alt 43punkter i handlingsplanen fra Accra, somforpligter donorlandene. Danmark kanikke handle alene på alle punkterne, menden systematiske gennemgang viser, at udaf 33 punkter, hvor Danmark kan handlepå egen hånd, har Danmark allerede tagetinitiativer på de 30. Danmark besluttedei 2008 at bruge sektorbudgetstøtte somudgangspunkt for vurderingen af nye pro-grammer. Ønsket er at tilpasse bistandenbedst muligt til modtagerlandets egnesystemer. Det giver større ejerskab tilbistanden hos modtagerlandene, det gørdet nemmere at lave samlede prioriterin-ger, og det hjælper til at udvikle systemerog kompetencer i modtagerlandenesforvaltninger.

EU er verdens største donor. Men nye aktører vinder indflydelse. Kinas engagement i Afrika er stærkt stigende.Foto: Aly Song / Scanpix.

“

Sektorbudgetstøtte kræver først og fremmest, at denationale systemer i modtagerlandene er parate til atadministrere støtten.

Partnerlandenes systemer skal vurderes grundigt, før der kan gives budgetstøtte. Her finansministerens forkontor i Ghana. Foto: Klaus Holsting / Danida.

Danmark og Mali gøder jorden forsektorbudgetstøtteDanmark og Mali har siden 2006 været igang med en proces, der skal gøde jordenfor fælles dansk/svensk sektorbudgetstøt-te til vandsektoren i Mali fra 2012. Det ersåledes et konkret eksempel på, hvordanprincipperne fra Paris-erklæringen oghandlingsplanen fra Accra udmøntes ipraksis.Sektorbudgetstøtte kræver først og frem-mest, at de nationale systemer i modta-gerlandene er parate til at administrerestøtten. I Mali skal fire forhold være påplads, inden Danmark og Sverige går overtil sektorbudgetstøtte:Planlægning af de næste års investe-ringer i vandsektoren.Sammen medregeringen og Malis 703 kommuner

er Danmark, Sverige og andre dono-rer i gang med at skabe overblik overMalis vandforsyning i hver kommune:Hvad er behovet, hvad har man i dag,og hvad er det ønskeligt at etablere?Dette overblik gør det muligt at sætterealistiske mål og bestemme sektorenssamlede finansieringsbehov.Indikatorer.Siden 2009 er der arbejdetpå at etablere et solidt afrapporterings-system, som opstiller mål og indikato-rer for sektorbudgetstøtten.Vandstrategi.Mali har en nationalvandstrategi, men det skal i en manualspecificeres, hvordan støtten udmøntesi felten. Det fungerer sådan, at donorerog Malis regering aftaler, hvordan sek-torbudgetstøtten bruges.

Træning af lokale myndigheder.Sektorbudgetstøtten indebærer øgetdecentralisering, der giver landetsborgmestre og vanddirektoratets regi-onskontorer en vigtig rolle f.eks. medat stå for offentlige udbud i forbindelsemed vandinstallationer.Sektorbudgetstøtten vil skaffe 800.000flere mennesker i byerne og på landetadgang til rent drikkevand.

Resultater i det multilaterale arbejdeMåling og styring af resultater – resultat-baseret ledelse eller RBM – er et vigtigtredskab i bestræbelserne på at sikre enmere effektiv bistand. I 2009 er der blevetsamlet op på nogle væsentlige erfaringermed resultatbaseret ledelse i det multila-terale arbejde.

F N ’ S 2 01 5 M Å L

Samarbejdet MOPAN (Multilateral Organi-sation Performance Assessment Network)har i 2009 præsenteret en ny analysemo-del til vurdering af udviklingseffekten afen række organisationer. MOPAN er etuformelt netværk af lande, der ønsker atvurdere, hvor effektive de multilateraleorganisationer er til at skabe resulta-ter. Den nye model – kaldet CommonApproach – vurderer organisationer-nes adfærd, systemer og processer forderigennem at vurdere deres forventedeudviklingseffekt.Input til analysen kommer fra organisa-tionerne selv men også fra donorlande-nes ambassader og organisationernesoffentlige og private partnere i modtager-landene. Analysen giver et grundlag fordonorernes dialog med de multilateraleorganisationer med henblik på at udvikleeffektiviteten i organisationernes arbejde.Danmark har haft sekretariat for MOPANog ansvaret for den nye analyse i 2009.Resultatbaseret ledelse har også været etfokusområde i et andet af årets projekter,nemlig en evaluering af den fælles organi-sationsstrategi for 2007-2009 mellem påden ene side FN’s flygtningehøjkommis-sariat UNHCR og på den anden side tre aforganisationens store donorer: Danmark,Storbritannien og Canada. Det er førstegang, Danmark indgår i denne type sam-arbejde, som både søger at effektiviseresamarbejdet mellem donorlandene ogUNHCR og samtidig øge donorlandenesindflydelse.Den uafhængige evaluering viser, at de tredonorer i fællesskab har været i stand tilat udfordre UNHCR’s evne til at rapportereikke bare, hvad de har gjort, men ogsåhvilke resultater de har opnået. Det harskærpet UNHCR i organisationens arbejdemed at udvikle systemer til overvågningog afrapportering.

Evalueringen viser dog også, at den fæl-les organisationsstrategi ikke har lettetarbejdsbyrden hos UNHCR. I stedet for attale med en fælles stemme har de tre do-norer skudt et nyt koordinerende led ind.De indhøstede erfaringer fra 2007-2009 vilblive taget med ved udarbejdelsen af dennye fælles organisationsstrategi, der skaldække perioden 2010-2013.

stigende fokus på sammenhængen mel-lem de forskellige politikker. Bl.a. har EU i2009 arbejdet på at identificere de vigtig-ste politikker, som skal tænkes sammenfor at fremme udvikling. Ambitionen er atskabe positiv synergi mellem politikkerneeller som minimum undgå, at de modar-bejder hinanden.I forbindelse med den nye danske strategifor udviklingsbistand, som forventes offent-liggjort i maj 2010, har regeringen nedsaten tværministeriel arbejdsgruppe til atfølge strategiens tilblivelse og særligt se påkoordineringen af de danske politikker. Udover Udenrigsministeriet er 10 andre mini-sterier repræsenteret i arbejdsgruppen.

Politikområderne skal spille sammenUdviklingsbistand alene skaber ikkeudvikling. Handel, landbrug, klima, miljøog migration er også afgørende politikom-råder, der både kan fremme og bremseudviklingslandenes fremskridt imod 2015Målene. I Danmark og internationalt er der

Gennem en manual skal Malis nationale vandstrategi omsættes til virkelighed i felten. Det er en af flere betingelserfor dansk sektor budgetstøtte til landet. Foto: Klaus Holsting / Danida.

kultursamarbejdeTei Huagie,tøjdesigner fra GhanaTei Huagi afspejler gennem sin kunst, derer lavet af materialer som plastikaffald, alu-minium, bildæk og ståltråd, det moderneurbane Ghana og videreformidler storbyensstore affaldsproblemer. Center for Kultur ogUdvikling samarbejdede med Huagie bl.a.om en udstilling og en workshop på Natio-nalmuseet, som satte fokus på mindre vel-kendte sider af Ghana: Hippe kreativedesignere med en social bevidsthed.FOTO: NATIONALMUSEET

privatsektordrevetvækst og beskæftigelseEn af de vigtigste forandringer i danskudviklingspolitik i de kommende år bliveren øget satsning på markedsbaseretøkonomisk vækst – især en indsats for atfremme økonomisk vækst for fattige ogskabe job til unge i Afrika.Ved at støtte markedsbaseret økonomiskvækst vil Danmark være med til at opbyg-ge fundamentet for konkurrencedygtigelokale virksomheder. Lokale virksomhederer forudsætningen for øget beskæftigelseog skabelse af de ressourcer, der skalunderstøtte bl.a. uddannelse og sundhed.Danmarks arbejde med privatsektordrevetvækst i udviklingslande hviler på to ben:Det ene ben er styrkelse af de overord-nederammevilkår,der understøtter væksti private virksomheder. Det andet ben erdenvirksomhedsrettede støtte.-rende love og reglerlandbrug og produktion (se også fokusom værdikæder på side 47)I 2009 gav Danmark bl.a. støtte til:Finansieringsmekanismerfor mindrevirksomheder, herunder mikrofinan-siering, som f.eks. i Tanzania, hvor derstilles garantier for lån ydet til små ogmellemstore virksomheder.Produktion og afsætningaf varer,typisk til kvalitetsforbedringer i land-bruget og stabilisering af landbrugspro-duktionen, f.eks. i Uganda.

sektor for at begrænse korruption,øge myndighedernes smidighed ogbegrænse administrative byrder-bevægelse og erhvervsorganisationerisær vejemikrovirksomheder såvel som små ogmellemstore virksomheder-ser

Attraktive rammevilkårDet første ben, rammevilkårene forvirksomheders vækst, er det enkeltelands love, regler, administrative forhold,markedsadgang, infrastruktur, arbejds-styrkens kvalifikationer og adgang tilfinansiering. Disse forhold har storbetydning for en virksomheds mulighederfor at skabe vækst og beskæftigelse. Nårrammevilkårene er gode, er det lettere atetablere og drive virksomhed og dermedat skabe vækst.For at sikre at rammevilkårene er attrakti-ve for virksomheders vækst, fokuserer dendanske privatsektorindsats især på:

Aluminiumsproduktion i Uganda. Vækst i den private sektor er en nødvendig forudsætning for bæredygtig økono-misk udvikling. Foto Mikkel Østergaard / Danida.

“

Hvert år kommer der 7-10 millioner unge afrikanere udpå arbejdsmarkedet. Hvis Afrika skal have en vedvarendeøkonomisk vækst, kræver det en velfungerende privat sektor.

UDEFRA

Nicaragua: Sød eksportPå en frodig bjergside i det nordligeNicaragua i cedertræernes skygge sliderbønderne med at plante nye små ka-kaoplanter. De nye planter er af sorten”Criollo”, som giver de bedste bønner tilgourmetchokolade. Criollobønnerne erefterspurgte hos kunder, der vil betale enhøj pris for den bedste chokolade.

Faktisk kommer kakaoplanten oprindeligfra Centralamerika og kan fortsat findesvild i naturen i Nicaragua, selvom den er sjælden.

En bonde med trillebøren fuld af ”Criollo-kakaoplanter”, som bliver til gourmetchoko-lade. Foto: Danida.

forretningsservices,f.eks.kapacitetsopbygning til konsulenter,der laver forretningsplaner for virksom-heder. Dette gøres bl.a. i Mali, hvorstøtten til udvikling af forretningspla-ner er målrettet små virksomheder ilandområder.Igangsættelse af konkretearbejdsmiljø-forbedringer,som f.eks. i Kenya, hvorfagbevægelsen og den nationale arbejds-giverorganisation samarbejder om atmindske sygefravær og arbejdsskaderog dermed hæve produktiviteten.

Bredere privatsektorprogrammerI årene før 2009 var dansk støtte til pri-vatsektordrevet vækst som oftest sektor-opdelt. Transport og landbrugsudviklinghar typisk haft selvstændige programmer,mens erhvervssektorprogrammerne harhaft fokus på industri og handel.Inspireret af bl.a. Afrikakommissionens ar-bejde og for at opnå mere synergi mellemde forskellige indsatser for den privatesektors vækst begyndte Danmark i 2009at udvikle nye programmer, der favnedebredere end tidligere. De nye programmerudvikles fortsat ud fra de konkrete forholdi de enkelte lande, men har en størreøkonomisk ramme og indeholder typiskelementer af både landbrug, erhverv,finansiering, og transport.F.eks. er der i 2009 godkendt et danskbidrag på 440 mio. kr. til et nyt programfor privatsektordrevet vækst i Uganda medet samlet budget på 529 mio. kr. Tidligerestøttede Danmark et landbrugssektor-program i landet, mens U-Growth, somdet nye program er døbt, også inddragerstøtte til det øvrige erhvervsliv.I Ghana er et egentligt erhvervssektorpro-gram til gengæld blevet udvidet til også atomfatte landbruget, og støtten er øget til400 mio. kr.

Bønderne sælger deres kakaobønner til den dansk/nicaraguanske virksomhedXoco. Virksomheden er støttet af den danske Industrialiseringsfond for Udvikling,IFU. Hos Xoco er bønderne garanteret en fast pris for deres kakao, og den ligger totredjedele over prisen for almindelig kakao.“Priserne på almindelig kakao svinger meget. Hos Xoco er der garanti for prisen.Det betyder, at vi kan investere med mindre risiko,”fortæller Hector Tomas Duarte,fra andelsforeningen La Cooperativa Nueva Esperanza del Bocay.Xoco går godt, og der er netop sikret yderligere finansiering fra Danmark (og ogsåfra Frankrig og Costa Rica) til at udvide projektet. Omkring 100 bønder, mangeorganiserede i andelsbevægelser, samarbejder med Xoco.David Torres, partner og leder i Cooperativa Nueva Esperanza del Bocay, siger:“Xoco er virkelig innovativ. Virksomheden hjælper os fra at producere almindeligkakao til at producere gourmetkakao. Og det er et nichemarked, hvor vi får bedrepriser.”Xoco har sammen med IFU etableret en finansiering, de kalder Xoco Finance, somer målrettet de fattige bønder, der ellers ikke har kreditværdighed.Virksomheden forventer på sigt en produktion af kakaobønner på 500 tons pr. år.Det repræsenterer en værdi på 8 mio. kr. for bønderne i projektet.

P R I VAT S E K T O R D R E V E T VÆ KS T

AfrikakommissionenI 2009 fremlagde Afrikakommissionen sinendelige rapport. Rapporten illustrererklart den vigtighed, som kommissionentillægger den private sektor i kontinen-tets udvikling. Kommissionens arbejdefokuserede især på Afrikas ungdom ogbeskæftigelse. De unge udgør en enormressource for Afrikas udvikling, hvis de fårde rette muligheder for beskæftigelse. Enbæredygtig, bredt forankret økonomiskvækst drevet frem af den private sektor ernødvendig for at tilvejebringe disse mulig-heder. Derfor lancerede kommissionen isin rapport en række anbefalinger, der un-derstøtter denne udvikling. Afrikakommis-sionen lancerede samtidig fem konkreteinitiativer, der fremmer en bredt forankretprivatsektordrevet vækst i Afrika.Afrikakommissionens anbefalinger ercentrale for opfyldelsen af 2015 Målene.Det gælder særligt Mål 1 om at bekæmpefattigdom og sult. Men fattigdomsbekæm-pelsen er igen en af forudsætningerne forat nå de øvrige 2015 Mål.Hvert år kommer der 7-10 millioner ungeafrikanere ud på arbejdsmarkedet. HvisAfrika skal have en vedvarende økonomiskvækst, kræver det en velfungerende privatsektor, der kan skabe beskæftigelse for demange unge. Der er masser af ambitiøse,initiativrige unge, men mulighederne forat få et arbejde eller blive en succesrigiværksætter er uhyre små. Registrering afen ny virksomhed er ofte langsommelig ogdyr. Og selv når det lykkes at registrere sinvirksomhed, er det ofte nærmest umuligtat opnå finansiering til at udvikle den.Derfor er denne indsats så central.Losning af varer i Tema, Ghana. 7-10 millioner unge afrikanere kommer hvert år ud på arbejdsmarkedet. En velfun-gerende privat sektor er nødvendig for at skabe beskæftigelse for de mange unge. Foto: Klaus Holsting / Danida.

afrikakommissionens fem initiativerAdgang til kapital. Mindre virksomheder har brug for lettere adgang til lån. Derforetableres en afrikansk garantifond, som faciliterer lån til mindre virksomheder.Bedre konkurrenceevne. De afrikanske landes konkurrenceevne skal forbedresgennem optagelse i World Economic Forums indeks for konkurrencedygtighed.Kontant sammenligning med omverdenen skal få afrikanske regeringer til atskærpe indsatsen mod bureaukrati, korruption, handelsbarrierer og andre kon-kurrencehæmmende faktorer.Unge iværksættere. Det store potentiale blandt unge afrikanske iværksættere måfrigøres. Deres muligheder skal forbedres, bl.a. gennem lettere adgang til startka-pital, internet, lokaler og undervisning i regnskab og virksomhedsdrift.Bæredygtig energi. Produktion af og adgang til bæredygtig energi skal forbedres– især i landområderne. Det er særlig små og mellemstore virksomheder, der skaldrive denne udvikling.Mere uddannelse. For at skabe bedre vilkår for privatsektordrevet vækst i Afrikaskal flere unge have faglige uddannelser og universitetsuddannelser, der er rele-vante for erhvervslivet og landbrugssektoren.

Afrikakommissionens anbefalingerbliver virkelighedFor at realisere Afrikakommissionensanbefalinger er Danmark gået i gang medat omlægge udviklingssamarbejdet medprogramsamarbejdslandene i Afrika.Erhvervssektorprogrammerne bliver større

“

Bistanden til privatsektorudvikling i Afrika vil frem mod 2014blive fordoblet, så der i 2014 afsættes ca. 2 mia. kr. årligt.

og andre programmer mindre. De nuvæ-rende erhvervsindsatser vil blive vurderetog tilpasset i lyset af kommissionensanbefalinger.Bistanden til privatsektorudvikling i Afrikavil frem mod 2014 blive fordoblet, såder i 2014 afsættes ca. 2 mia. kr. årligt. Iperioden 2010-2014 vil der samlet blivebevilget 7,6 mia. kr. til udvikling af denprivate sektor i Afrika.

Implementeringen af de fem hovedinitiati-ver fra Afrikakommissionen er i fuld gang.Sideløbende med den danske indsats blevder på et møde i oktober 2009 indgåeten aftale mellem den Afrikanske Udvik-lingsbank, FN’s økonomiske kommissionfor Afrika og den Afrikanske Union om atoprette et fælles sekretariat i Addis Ababa.Sekretariatet, som Danmark planlægger atstøtte, skal overvåge implementeringen afAfrikakommissionens anbefalinger.

Konkrete bevillinger godkendtI 2009 godkendte Danmark flere bevillin-ger som en direkte udløber af Afrikakom-missionens anbefalinger.World Economic Forum får 9 mio. kr. tilat støtte udvikling af konkurrenceevnen iAfrika. Pengene skal gå til at udvide antal-let af afrikanske lande, der analyseres ideres årlige rapport om landenes konkur-renceevne og til generelt at sætte konkur-renceevne på dagsordenen i Afrika.To bevillinger på hver 30 mio. kr. skaldække de første to år af to femårigeILO-programmer. Det ene program skalstyrke mulighederne for, at unge iværk-sættere kan etablere sig som selvstæn-dige erhvervsdrivende i Kenya, Tanzaniaog Uganda og dermed skabe vækst ogbeskæftigelse. Det andet skal skabe be-skæftigelse og anstændige arbejdsforholdfor unge i den uformelle sektor i Benin,Burkina Faso og Zimbabwe. Det skal skegennem styrkelse af de tekniske og fagligeuddannelser. På sigt skal begge program-mer udbredes til flere afrikanske lande isamarbejde med andre donorer.En bevilling ligeledes på 30 mio. kr.skal styrke iværksættere og innovationi landbruget. Programmet skal etablerepartnerskaber mellem universiteter,landbrugsforskningsinstitutioner og denprivate sektor i Afrika. Initiativet gennem-føres af Forum for Agricultural Researchin Africa, FARA. Også her er der tale omen indledende fase af et større femårigtprogram.Endelig godkendtes to bevillinger til UNDPpå tilsammen 8 mio. kr. til at gennemførenogle analyser. Analyserne bliver en del afdet grundlag, der skal sikre, at Afrikakom-missionens anbefalinger om ungdomsbe-skæftigelse og privatsektordrevet vækstbliver placeret højt på dagsordenen på FNtopmødet for 2015 Målenes status i 2010.

KOMMENTAR

BILL LAY, FORMAND FOR BUSINESSADVOCACY FUND OG GENERAL MANAGER FORGENERAL MOTORS EAST AFRICA LTD.

Den eneste bæredygtige måde at reducere fattigdom er gennem en økono-misk udvikling, hvor mennesker har friheden til at starte virksomheder, at få dem tilat vokse og til at handle frit og skabe velstand og job.Hvis folk skal have mod på at starte virksomheder, investere og skabe job, kræverdet et investeringsklima, som befordrer foretagsomhed, og som fremmer konkur-rence. Det kræver også en regering, der er stabil, konsekvent og etisk i sin politik.Lande, som forbedrer investeringsklimaet, skaber højere vækstrater og investe-ringer og flere job. Men regeringer kan ikke gøre det alene. De behøver ordentlig,evidensbaseret rådgivning fra den private sektor selv.Danida skabte ’the Business Advocacy Fund’ i Kenya i 2006 for at støtte erhvervs-og handelsorganisationer, øge deres kompetencer og forsøge, gennem forskning,politiske forslag, dialog og fortalervirksomhed, at påvirke regeringens politik tilfordel for investeringsklimaet.Fonden har støttet 27 organisationer og lavet 36 fortalerprojekter, som har ført til23 ændringer i regeringens politik. Initiativerne har f.eks. været at påvirke den øko-nomiske partnerskabsaftale med EU, at identificere 100 overflødige regler og love,som kunne fjernes og at udvide spektret af tilladte virksomhedsorganisationer.Effektfuld fortalervirksomhed for den private sektor bidrager til at skabe erhvervs-venlige rammer med stadig større momentum.

FOTO: DANIDA

Regeringer skal hjælpesaf den private sektor

P R I VAT S E K T O R D R E V E T VÆ KS T

Kredit og energiFor at sikre kredit til små og mellemstorevirksomheder planlægger Afrikakommis-sionen i samarbejde med den AfrikanskeUdviklingsbank at etablere en Afrikanskgarantifond, som skal sikre udlån til småog mellemstore virksomheder. Garantifon-den, som forventes at blive på 2,7 mia. kr.,skal støtte Afrikas finansielle sektor i at nåud til de små og mellemstore virksomhe-der. Danmark planlægger at bidrage med500 mio. kr. til denne fond. Den førstebevilling forventes godkendt i 2010.Danmark vil også arbejde for at inddrageandre bilaterale donorer i initiativerne.Den statslige amerikanske udviklingsor-ganisation, USAID, har f.eks. et program,som minder om kreditgarantifaciliteten,og har vist interesse for at udveksle erfa-ringer med Danmark.Kreditgarantier er i øvrigt ikke et nyt om-råde. I Uganda er en kreditgarantifacilitetf.eks. allerede en vigtig del af det danskebilaterale erhvervssektorprogram. Facili-teten samarbejder med to lokale bankerom at dække eventuelle tab på lån til småproducenter på landet (se også ’Udefra –Kredit til et bedre liv’ på side 46).Afrikakommissionen har også lanceret etinitiativ til at forbedre adgangen til bære-dygtig energi i samarbejde med Den Afri-kanske Udviklingsbank. Det danske bidragforventes at blive på 300 mio. kr., og denførste bevilling forudses godkendt i 2010.Initiativet skal bidrage til at øge adgangtil og produktion af bæredygtig energi iAfrika, specielt i landområder og mindrebyer. Initiativet har en markedsorienterettilgang og vil særligt involvere små og mel-lemstore virksomheder i arbejdet for atudbrede bæredygtig energiproduktion.

UDEFRA

Succes med it-projekter iBangladeshI 2006 startede et succesfuldt samarbejdemellem danske Mindworking Asia ogGraphic Associates fra Bangladesh medstøtte fra Danmarks B2B-Program. Part-nernes mål var at nå op på 50 ansatte i lø-bet af to år. Men målet blev nået alleredeefter et år, og i dag er der 150 ansatte.

Mindworking Asia laver layout ogbilled-behandling med kvalificeret, menbilligarbejdskraft i Bangladesh. Foto: Danida.

Virksomheden leverer bl.a. layout og billed-behandling til danske og norske kunder. Projektet er et af flere, der med støtte fraB2B-Programmet har været begyndelsen på en succesfuld it-industri i Bangladesh.Siden år 2000 har Danmark støttet omkring 20 samarbejder mellem bengalskeog danske it-virksomheder. Samarbejdet har i alt bidraget med mere end 800 nyearbejdspladser i Bangladesh.Videnoverførsel fra Mindworking Asia har været vigtig for succesen. Et andethovedelement har været et rekrutterings- og træningsprogram, som udnytter denstore og motiverede arbejdsstyrke i Bangladesh. Succesen kan ses i et overskud påomkring 10 pct. af den investerede kapital.Administrerende direktør i Mindworking Asia, Jakob Ilkjær, fortæller, at det kræverhårdt arbejde og stort fokus at få succes i Bangladesh.’’Vi har kunnet operere billigere i Bangladesh sammenlignet med Danmark, menresultaterne er langtfra kommet af sig selv. Nok er arbejdskraften kvalificeret ogbillig, men det kræver en daglig indsats på ledelsesniveau at opbygge en forret-ning flere tusinde kilometer fra Danmark og i en anderledes forretningskultur, hvornetværk og tålmodighed er afgørende egenskaber.’’Selvom den danske støtte sluttede i 2009, planlægger partnerne at fortsætte pro-jektet og har også ambitioner om, at det skal vokse yderligere. Salgsaktiviteterneskal udvides til Sverige, Tyskland og Holland. Partnerne forventer, at antallet afansatte vil vokse til over 300 de næste tre år.”Jeg er meget tilfreds med det, vi har opnået. Det ambitiøse mål var at nå op på 50medarbejdere. Vi passerede denne milepæl allerede efter cirka et år, og vores firmaer nu mere end dobbelt så stort som forventet. Vores plan er at fortsætte vækstenmed samme tempo fremover for at opnå stordriftsfordele i form af effektivitet ogenhedsomkostninger,”slutter Jakob Ilkjær.

ErhvervsinstrumenterneDanmarks arbejde med privatsektordrevetvækst i udviklingslande hviler som nævntovenfor på to ben. Ud over at skabe at-

“

Mikrofinansieringsinstitutioner kloden rundthar i 2009 følt virkningerne af finanskrisen.

traktive rammevilkår for den private sektorkan det også være nødvendigt med meredirekte virksomhedsrettet støtte medudgangspunkt i virksomhedens behov.Erhvervsinstrumenterne er kernen i Dan-marks virksomhedsrettede støtte.Fælles for erhvervsinstrumenterne er, atde også inddrager dansk erhvervsliv ellerandre danske partnere, selvom hovedfo-kus er på de lande, Danmark hjælper.

Der er tre forskellige erhvervsinstrumenter:

B2BInden for alle sektorer støtter B2B-Program-met etablering af kommercielt bæredyg-tige og langsigtede partnerskaber mellemdanske virksomheder og virksomheder iDanmarks programsamarbejdslande.I 2009 havde programmet særligt fokus påprojekter inden for fødevarer og landbrug.Det var en reaktion på fødevarekrisen i2008 og de høje priser på fødevarer glo-balt. Dette fokus lå også i direkte forlæn-

-ber (IPD)-skilt afsnit på side 48).Herudover støttes uddannelse af iværk-sættere gennem korte kurser og MBA pro-grammet ”Emerging Leaders ScholarshipProgramme” (ELSP).

UDEFRA

Fra Wall Street til MaliDer er langt fra Wall Street til Mali. Og man kan næppe fore-stille sig to mere forskellige personer end den habitklædtebørsmægler i New York og den kvindelige iværksætter i Mali,der gerne vil noget så jordnært som at fremstille og sælgefrugtjuice.Når den kvindelige iværksætter i Mali skal bruge et lille lån tilf.eks. udstyr til fremstilling eller opbevaring af juice, kaldesdet mikrofinansiering. Mikrofinansieringsinstitutioner erspecialister i at yde sådanne små lån.Men i en globaliseret verden hænger deres liv sammen. Kvin-den i Mali har efter krisen i 2009 ikke de samme lånemulig-heder, som hun havde før. Historisk set er mikrofinansierings-institutionerne ellers gået næsten uberørte gennem globalefinansielle kriser, men de globale finansielle markeder hængeri dag mere sammen, end de har gjort tidligere. Det har øget sår-barheden, og mikrofinansieringsinstitutioner kloden rundt har i2009 følt virkningerne af finanskrisen. Det gælder også i Mali.I modsætning til, hvad man måske kunne forvente, har Mali enveludviklet vifte af finansielle ydelser, herunder 132 institu-tioner, der yder mikrofinansiering. Mikrofinanssektoren hargennem en længere periode fået flere filialer og øget opsparingog kredit.Men den finansielle krise i 2009 satte en stopper for den godeudvikling og understregede et behov for konsolidering i sekto-ren. Filialer lukkede, og udviklingen af nye låneprodukter rettet

Malis lånemarked er tæt forbundetmed den globale økonomi. Her enkøb-mandsbutik i landsbyen Famana.Foto: Danida/Klaus Holsting.

mod f.eks. kvindelige iværksættere og landmænd blev sat påstandby. Mikrofinansieringsinstitutionernes finansieringskil-der, f.eks. bankerne, blev tilbageholdende.”Den finansielle krise har ændret opfattelsen af risici vedmikrofinansiering. Risici, som tidligere blev anset for at væremindre vigtige, opfattes nu med større alvor”,forklarer forman-den for mikrofinansieringsinstitutionernes sammenslutning iMali, Alou Sidibé.Danmark har støttet mikrofinansiering i Mali siden 2008. Fordansk bistand betød udviklingen i 2009 en midlertidig omprio-ritering af midlerne. Det er Danmarks mål at hjælpe mikrofi-nanssektoren gennem de nye udfordringer, bl.a. ved at læggemere vægt på udarbejdelse af forretningsplaner og styringsred-skaber for institutionerne og mindre på produktudvikling ogekspansion, indtil sektoren har genvundet sin stabilitet.

P R I VAT S E K T O R D R E V E T VÆ KS T

gelse af Afrikakommissionens anbefalin-ger. Prioriteringen skulle både være medtil at sikre fødevareforsyningen i fattigelande og udvikle eksporten af landbrugs-produkter.Udviklingsminister Ulla Tørnæs besøgtef.eks. i april Kenya sammen med endelegation fra den danske mejerisektor.Senere på året blev dette fulgt op meden østafrikansk delegation til Danmark.Desuden har Danmark gennem et studiekortlagt investeringsmuligheder, der vilkunne støttes af B2B eller blandede kre-ditter, i fiskerisektoren i Ghana.Der udarbejdes årligt evalueringer af B2B-Programmet. Udviklingseffekten af pro-jektsamarbejderne vurderes, og studiernebruges som grundlag for forbedringer. I2009 blev projekterne i Uganda evalueret.Konklusionerne var bl.a., at programmethar styrket de lokale virksomheders kon-kurrenceevne og forbedret både arbejds-miljø og eksternt miljø.Et godt eksempel på, at B2B-støtten harbidraget markant til udviklingen, er støt-ten til et samarbejde om kvalitetssikringog udbygning af systemer for vaniljepro-duktion i Uganda. Projektet har givet fastbeskæftigelse til mere end 800 ugandiskekvinder.Rammen for B2B-Programmet i 2009 varpå 200 mio. kr. To tredjedele gik til part-nerskaber i Afrika. I 2009 blev der bevilgetstøtte til 40 nye langsigtede projektsamar-bejder. Læs mere på:www.b2bprogramme.um.dkLæs også ’Udefra – Succes med it-projek-ter i Bangladesh’ på s. 43.

UDEFRA

Handel for fredDer er en livlig trafik over Jalameh check-point, en af de vanskeligste overgangemellem Israel og de besatte palæstinensi-ske områder. Snesevis af busser om ugenfra de omkringliggende provinser kørernu til og fra byen Jenin. Busserne er fuldeaf arabiske borgere fra den israelske sideaf grænsen. De kommer for at handle iErhvervslivet i Jenin er blomstret op.Foto: Danida.Jenins billige og livlige handelskvarterermed håndværkere, tøjbutikker, autoværkste-der og grønsagsmarkeder. Et scenarie milevidt fra det Jenin, der under den andenIntifada var kendt som en terrorhøjborg.Jenin, som ligger på den nordlige Vestbred i de besatte områder, har tidligere væretlukket område pga. den israelske separationsbarriere mellem Israel og de besatteområder. Opførelsen af barrieren i kølvandet på den anden Intifada førte til, at dettraditionelle handelsliv i Jenin gik i stå, da Jenin blev fysisk afskåret fra de israelskebyer, som udgjorde en væsentlig del af byens opland.I 2008 afholdtes med dansk støtte en storstilet handelsmesse med israelsk-arabi-ske forretningsfolk og journalister fra hele området. Handelsmessen blev en storsucces og førte til åbningen af Jalameh checkpoint for fodgængere. Senere blev deretableret en busrute med dansk støtte. 12. november 2008 passerede den førstebus fra Israel til Jenin under stor mediebevågenhed. Siden er trafikken mellemIsrael og Jenin steget, og mere end 600 busser har passeret Jalameh.Handelsmessen og de efterfølgende busture frem og tilbage mellem Israel ogVestbredden har startet en positiv udvikling. Erhvervslivet i Jenin er blomstret op tilgavn for lokaludviklingen. For første gang i lang tid er det muligt at bringe hand-lende fra Israel og de besatte områder sammen. Den øgede adgang har været udensikkerhedsproblemer for israelerne, og det gavner alle parter, især indbyggerne iJenin, som har fået gang i deres økonomi.Projektet understreger, at åbenhed, økonomisk vækst og stabilitet er nogle af detillidsskabende elementer, der er så afgørende for at nå frem til en fredelig løsningpå den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Innovative partnerskaberI 2009 blev der lanceret et nyt erhvervs-instrument: Programmet for innovativepartnerskaber (IPD, Innovative Partner-ships for Development).Programmet er en videreudvikling af det,der tidligere hed OPP (programmet for of-fentlige/private partnerskaber). Udviklin-gen er sket på baggrund af et evaluerings-studie af OPP i 2008/2009 og erfaringernemed arbejdet de seneste år.

“

Åbenhed, økonomisk vækst og stabilitet er nogle af de tillids-skabende elementer, der er så afgørende for at nå frem til enfredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.

IPD Programmet tilbyder rådgivning ogmedfinansiering af innovative partnerska-ber for social udvikling og bedre leve- ogarbejdsvilkår i Danmarks programsamar-bejdslande. Der lægges op til etableringaf brede partnerskaber mellem virksom-heder, NGO’er og offentlige institutioner.Læs mere på: www.ipdprogramme.um.dk

Mere viden om støtte til den privatesektorDanmarks arbejde med den private sektorgår mange år tilbage, ligesom andre do-norer også har gjort vigtige erfaringer gen-nem årene. I den nye satsning på områdetskal der trækkes på disse erfaringer.

UDEFRA

I 2009 gennemførte Danmark en eva-luering af dansk støtte til finansielleserviceydelser i Tanzania. Evalueringenviste, at den danske støtte havde væreteffektiv. Formålet med den danske bistandvar at sikre befolkningen bedre adgang tilopsparing og lån. Der var særlig fokus påkvinder samt på små og mellemstore virk-somheder. Støtten skulle også genereltstyrke den finansielle sektor. Den samlededanske støtte i perioden 2003-8 var på 80mio. kr.Evalueringen viste, at støtten havde bidra-get til, at fattige husholdninger havde fåetadgang til finansielle serviceydelser, dervar givet rådgivning og lån til mange småog mellemstore virksomheder, og støttenhavde overordnet bidraget til økonomiskvækst, beskæftigelse og reduktion af fat-tigdommen. Blandt årsagerne til succesenvar, at den danske støtte var godt tilpassetTanzanias egne strategier og koordineretmed andre donorer.I 2009 gennemførte Danmark også toevalueringsstudier. Det ene samlede erfa-ringer fra 60 internationale evalueringeraf støtte til erhvervssektoren og søgte atdrage generelle konklusioner om, hvordansektoren bedst støttes.Det andet handlede om mikrokredit.Formålet var, ud fra eksisterende stu-dier, at drage generelle konklusioner omvirkningen af mikrokreditprogrammer påfamiliers forbrug og indkomst.I Danmarks fremtidige arbejde med privat-sektordrevet vækst vil der blive trukket pådisse erfaringer.

Uganda:Kredit til et bedre livEnid Namanyas mand døde uventet forfem år siden. Men han havde ikke skrevettestamente, så Enid måtte slås med sinsvigerfamilie om retten til kvæget ogjorden, som manden havde efterladt.

Enid ville prøve at starte sin egen virk-somhed for på den måde at klare sig selv og forsørge sinebørn. Hun gik i banken for at få et lån. Men da hun ikke kunne bevise et formelt ejer-skab over sin jord, kunne hun ikke stille garanti. Hun havde ingen kreditværdighed.Men Enid fik alligevel sit lån, fordi Danmark, som en del af sit landbrugsprogramgaranterer for lån til mikrovirksomheder på landet.Enid lånte 10 mio. ugandiske shilling (33.000 kr.) til at købe fedekvæg og istand-sætte hegnet rundt om sine malkekøer.I dag er Enid en af de mange initiativrige afrikanere, som gør det godt. Hun tjener1-2 mio. shilling hver måned på at sælge mælk, og fire gange om året sælger hun30 stykker slagtekvæg. Til sammen giver det hende indkomst til at klare sig selv ogtage sig af sine børn.Anne Mwaka, senior agricultural loan officer i Ugandas Centenary Bank, siger:”Mange af vores småbønder har god forretningssans, men når man ikke kan stilledokumentation for sin ejendom, er det svært at få kredit. Det er meget tilfredsstil-lende at se folk, særlig ude på landet, udvikle sig og få et bedre liv gennem adgangtil kredit.”1.180 bønder har som Enid Namanya fået adgang til kredit via Danmarks lånega-ranti i Uganda.

FOTO : DANI DA

P R I VAT S E K T O R D R E V E T VÆ KS T

FOKUS

Værdikæder – fra jord til bordMange mennesker og virksomheder er involveret fra det førsteled i forarbejdningen af en vare, til varen når sit endelige mar-ked. Derfor afhænger vækst og udvikling i den enkelte virksom-hed ikke alene af virksomheden selv, men også af kvalitetenaf de underleverandører, virksomheden køber fra, og dem desælger videre til. Denne proces med produktion, forarbejdningog salg af varer i mange led udgør en værdikæde.Når værdikæden fungerer rigtigt, stiger værdien af varen i hvertenkelt led. Der skabes en merværdi, som frigøres, når produk-tet når det endelige marked. Markedet sætter så at sige turbopå værdikæden og sender en pengestrøm tilbage igennem vær-dikæden til underleverandører og producenter af råvarer. Deter den, der skal sikre en øget indkomst for udviklingslandeneslandbefolkning på langt sigt. Ofte fører værdikædetilgangensamtidig til en udvidelse af markedet.Gennem støtte til flere led i en værdikæde forsøger Danmarkat sikre en bæredygtig og robust vækst for de involveredevirksomheder og råvareproducenter. Afrikakommissionen satteogså fokus på netop værdikæder i sit arbejde.I Naivashadistriktet i Kenya støtter Danmark mejerivarer gen-nem en værdikædetilgang. Kunderne i området efterspurgtebedre mælk, end de kunne købe på det lokale marked, hvorden var af ringe kvalitet og fortyndet med vand. Mælkesæl-gerne var klar til at levere bedre mælk, men manglede kompe-tencen til at vurdere mælkekvaliteten hos de bønder, de købteråmælken af.I værdikædeprogrammet satses der parallelt på at styrke land-brugsrådgivernes viden om mælkeproduktion, producenternesproduktionsmetoder og mælkeopkøbernes evner til at vurderekvaliteten af råmælken hos bonden. Denne værdikæde formælk er illustreret nedenfor.

Mejeri i Kenya. Foto: Jørgen Schytte / Danida.

Takket være indsatsen i Naivasha har mælkebønderne fået enmere stabil afsætning af deres mælk og en højere indkomst,flere af mælkeopkøberne har fordoblet deres omsætning, ogkunderne får den mælk, de efterspørger. Samtidig er man vedat få lagt det fundament, der skal til for at kunne levere mælk tilmillionbyen Nairobi.Værdikæder bliver en stadig vigtigere del af Danmarks er-hvervssektortilgang. Metoden anvendes i privatsektorindsat-sen i Ghana, Uganda, Benin og Bolivia. Danmark vil forsøgeat inddrage danske virksomheder med spidskompetencer iudvalgte værdikæder i arbejdet.

Landbrugsrådgiver

Mælkebonde

Mælkeopkøber

Kunde

Værdi

beretning fraudvalget for blandedekreditterRammen fuldt udnyttetDer var på finansloven for 2009 afsat 350mio. kr. til ordningen for blandede kredit-ter, og rammen blev endnu engang fuldtudnyttet med udbetalinger i bruttorente-støtte m.v. på i alt 378 mio. kr. til igangvæ-rende projekter.I alt seks nye projekter med en samletkontraktsum på 282 mio. kr. modtog i2009 tilsagn om støtte på i alt 140 mio.kr. Det er væsentligt lavere end årene førbåde i antal projekter og i støttekroner.Det lavere bevillingsomfang har sin bag-grund i flere forhold: For det første læggerde seneste års rekordstore bevillingerbeslag på en betydelig del af rammen forudbetalinger i de kommende år. Dernæsthar Udvalget i sin strategiske rammeønsket at forstærke fokus på projekteri Afrika syd for Sahara og på projekter,hvor der kan skabes synergi med Danidasøvrige erhvervsinstrumenter, hvilket påbegge områder kræver et stort forarbejdemed at identificere og forberede egnedeprojekter.Der blev i 2009 også godkendt forhøjelserpå i alt 52,9 mio. kr. af tidligere bevillingertil et stort vandforsyningsprojekt i Bangla-desh, en vindmøllepark i Filippinerne ogtil en udvidelse af et drikkevandsanlæg iEgypten.

Blandede kreditter skaber job i AfrikaEn dynamisk privatsektor, der kan skabejob og vækst, er en af de vigtigste for-udsætninger for langsigtet, bæredygtigudvikling i Afrika. Det var en af hovedkon-klusionerne fra Afrikakommissionen, derafsluttede sit arbejde i 2009.Privatsektordrevet vækst i Afrika er daogså i stigende grad kommet i fokus forUdvalget for Blandede Kreditter, der serbetydelige muligheder for fattigdomsbe-kæmpelse gennem støtte til projekter,der skaber job og indtægtsmuligheder forlokalbefolkningen. I 2009 bevilgedes såle-des støtte dels til en produktion i Sydafrikaaf ikke-vævede tekstiler – et projekt, der

hvorfor blandede kreditter?Med en blandet kredit kan Danmark støtte udviklingspro-jekter, der hverken kan finansieres på almindelige markeds-vilkår eller som ren gavebistand. Navnet ”blandet kredit”kommer af, at man blander bistand og et kommercieltbanklån. På den måde kan blandede kreditter være med til atmobilisere kapital til at finansiere udviklingsprojekter, og dekan samtidig inddrage dansk erhvervsliv aktivt i udviklings-bistanden.En blandet kredit kan beskrives som en almindelig, rente-bærende eksportkredit, hvor rente, eksportkreditpræmieog andre finansielle omkostninger betales af Danida overbistandsrammen. Ofte suppleres den finansielle støtte medteknisk assistance, f.eks. til at udfærdige udbudsmateriale.Fordelen for udviklingslandet er, at det kan finansiere dennødvendige import af kapitaludstyr og tjenesteydelser tilet udviklingsprojekt med et rentefrit lån, typisk med 10 årsløbetid.Danidas bidrag betegnes som subsidieelementet, og detskal være på mindst 35 pct. i lav- og mellemindkomstlandeog i de mindst udviklede lande på mindst 50 pct.Som udgangspunkt gennemføres alle projekter under densåkaldte bundne ordning, hvor kun danske firmaer kan del-tage i udbud. For hvert projekt vurderes, om der er tilstræk-keligt med potentielle danske leverandører til at sikre denfornødne konkurrence. Hvis ikke kan projekterne gennem-føres under den ubundne ordning, hvor alle virksomheder iOECD-landene kan byde. Den ubundne ordning gælder dogkun for Danmarks programsamarbejdslande og Sydafrika.

P R I VAT S E K T O R D R E V E T VÆ KS T

udbetalt rentestøtte mv.i 2003-2009Beløb i mio. kr.År2003200420052006200720082009BruttoRentestøtte mv.120,4243,7308,0377,1404,4388,7378,2

støttekronerne ynglerHele ideen med en blandet kredit er, at danske bistandskroner skal generere in-vesteringskroner til udviklingsprojekter, der ikke kunne gennemføres uden støtte.Hvor godt det lykkes, er årets gearingsrate udtryk for.Gearingsraten udregnes på basis af de allerede bevilgede projekter, der i 2009havde været i udbud og var nået så langt, at de kunne få endeligt tilsagn omstøtte. Det gjaldt i alt syv projekter med samlede tilsagn på 248 mio. kr. Det giveren gearingsrate for 2009 på 2,0, fordi den danske bistand på 248 mio. kr. udløsteinvesteringer i udviklingslandene – og kontrakter til private virksomheder – på ialt 487 mio. kr.Gearingsraten er gennem de seneste år dalet i takt med, at der er bevilget for-holdsmæssigt flere projekter i de mindst udviklede lande. Her er gaveandelensom nævnt på mindst 50 pct., og det medfører en højere andel af bistandskroneraf den samlede kontraktsum.

Bilag med samtlige data ombevilgede og screenede projekterfindes påwww.mixed-credits.um.dk

UDEFRA

El som vækstmotor i MozambiqueDet er ikke let at skabe job og udvikling uden adgang til strøm. IMozambique bor kun 7 pct. af befolkningen i husstande, der erkoblet på elnettet. På landet må 98 pct. klare sig uden strøm. Ibyerne er det ”kun” 78 pct. Derfor satser Mozambique massivtpå at få udbygget elnettet, og Danmark har i adskillige år støttetelsektoren.Strøm har Mozambique meget af, og den er oven i købet grøn.Langt det meste kommer fra det store Cahora Bassa-vandkraft-værk. Men det kniber med at få strømmen ud til folket, og herhjælper de blandede kreditter til.I 2008 og 2009 blev der screenet to store projekter, der skal ud-bygge transmissionsnettet. De to projekter ventes begge bevilgeti 2010 og har et samlet kontraktbeløb på 347 mio. kr. med enbevilling på i alt 199 mio. kr.

Kun syv pct. af befolkningen i Mozambique er tilkoblet elnettet.Foto: Danida.

forventes at skabe omkring 70 nye ar-bejdspladser – og dels til et mejerianlæg iMozambique, der vil sikre fattige små-bønder afsætning for deres produktion afmælk og skabe ca. 165 arbejdspladser.

Udvalget finder desuden fortsat, at denprivatdrevne vækst må understøttes af demere traditionelle projekter, der forbedrerrammevilkårene for den private sektor.I 2009 blev der således screenet nye

infrastrukturprojekter i Tanzania og Ghanasamt et projekt, der skal udvide elnettet iMozambique, hvor 93 pct. af husstandeneendnu mangler adgang til strøm.

Forbedret garantiordningUDEFRA

Småbønder sikres afsætningI løbet af de næste tre år vil småbønder iden fattige Manica-provins i den centraledel af Mozambique få leveret i alt 1.000drægtige malkekøer som led i en bredindsats for at sætte skub i udviklingen iområdet. Hvis bønderne for alvor skal haveudbytte af køerne, så skal de have sikker-hed for, at de kan sælge den mælk, køernegiver, til en fornuftig pris, og her kommeret blandet kreditprojekt til hjælp.En Danida-bevilling fra 2009 på 17,2 mio.kr. til en blandet kredit sikrer nemlig, atder på en gård på egnen kan opføres etnyt mejerianlæg og en fodermølle til et samlet kontraktbeløb på 25,3 mio. kr. An-lægget skal drives som et joint venture, DanMoz, mellem en dansk forretningsmandog ejeren af gården.Gården driver i forvejen et lille mejeri, og det er faktisk det eneste mejeri i Mozam-bique, der forarbejder lokal mælk. Mozambique havde tidligere en stor og relativtvelfungerende produktion af og forarbejdningsindustri for mælk, men det satte demange års borgerkrig en stopper for. Nu er der blot tre mejerier i landet. De to an-dre ligger i hovedstaden Maputo, og de forarbejder begge importeret mælkepulver.Som en del af projektet vil bønderne blive trænet i at passe kvæget, og målet medat sikre afsætningen af op til 20.000 liter råmælk om dagen er at øge indkomstenfor områdets småbønder.Projektet vil også være med til at reducere Mozambiques import af mælkepro-dukter: Mælkeproduktionen i landet er meget lille, og 98 pct. af den mælk, derforbruges i byerne, importeres. I 2007 blev der importeret mælkeprodukter for 56mio. dollars.Den øgede aktivitet vil desuden skabe omkring 165 arbejdspladser.En Danida-bevilling skal bidrage tilproduk-tionen af 20.000 liter råmælk om dagen.Foto: Danida.

Ønsket om at støtte flere små industri-projekter – særligt i Afrika – har været højtpå Udvalgets dagsorden. I 2009 god-kendte udviklingsminister Ulla Tørnæs entilpasning af reglerne for garantistillelse.Hidtil har en lokal bank i udviklingslan-det skullet stå for 100 pct. af garantien,og det førte i flere tilfælde til, at mindreindustriprojekter måtte opgives. Enten vardet umuligt at få en lokal bank til at stillegarantien, eller også krævede den så højtet gebyr, at det gjorde projektet for dyrt atgennemføre.Reglerne er nu efter en nøje risikovurde-ring blevet tilpasset, så Danida inden forvisse begrænsninger kan dele risikoen50/50 med den lokale bank.

Miljø og klimaOgså miljø og klima – især, men ikke kuni Afrika – er et voksende fokusområde forde blandede kreditter. I 2009 handledetre af de seks godkendte projekter omspildevandsrensning i Vietnam, hvor ad-skillige provinsbyer, trods landets positiveøkonomiske vækst, fortsat er helt udenkloakker og spildevandsrensning.

Fremtiden/fremtidige projekterI 2009 blev der screenet 10 nye projektertil en samlet kontraktsum på 1.419 mio.kr. Heraf er de fem i Afrika med en samletkontraktsum på 806 mio. kr. En produkti-on af internationale kreditkort og SIM-kortsamt et broprojekt i Ghana, rehabiliteringaf vandforsyning i Cameroun, et elprojekti Mozambique og et vejprojekt i Tanzania.Tre af de øvrige projekter er i Vietnam oghandler alle om spildevandsrensning.Endelig blev der screenet et fjernvarme-projekt i Kina og et elprojekt i Mongoliet.

P R I VAT S E K T O R D R E V E T VÆ KS T

bevillinger 2009ProjekttitelWest African Fish ProjectUHT Processing Plantand Dairy Farm ProjectProduction of Nonwoven productsBa Don Urban Drainage and Sanitation ProjectHa Giang Wastewater Treatment, Collection and Drainage ProjectBuon Ma ThuotI ALTAlle beløb i 1.000 kr.

LandGhanaMozambique

LeverandørEuropean Aquaculture ApS

Bevilling i alt3.90015.416

Kontrakt9.45325.296

SydafrikaVietnamVietnamVietnam

NSC (Frankrig)

9.85833.80028.64047.192138.806

22.49173.20062.28089.280282.000

UDEFRA

Styr på spildevandet i VietnamVietnam har oplevet en imponerende økonomisk vækst ogindustrialisering de seneste 10 år, men investeringerne iinfrastrukturen har haft svært ved at følge med, og det går ikkemindst ud over miljøet. F.eks. må de godt 50.000 indbyggerei byen Ba Don i det nordøstlige Vietnam stadig klare sig heltuden et kloaksystem og spildevandsrensning. Det betyder, aturenset spildevand ledes direkte ud i floderne, hvilket forår-sager store miljø- og sundhedsmæssige problemer.Danmark har i mange år støttet vandforsyning og bedre sani-tære forhold i Vietnam, og det følges nu op med en række blan-dede kreditprojekter, bl.a. i Ba Don. Her blev i 2009 bevilget33,8 mio. kr. til et projekt til en samlet investering på 86 mio.kr. For de penge kan de lokale myndigheder etablere et systemtil overfladeafvanding og kloakering samt et anlæg til rensningaf spildevand.Yderligere to spildevandsprojekter i Vietnam fik bevilget støttei 2009: Ha Giang by ligger tæt på grænsen til Kina i en af Viet-nams fattigste provinser. Også her har de 45.000 indbyggerehidtil måttet leve uden et kloaksystem og spildevandsrens-Danmark støtter spildevandsrensning i Vietnam. Her en åben kloak iHanoi. Foto: Klaus Holsting / Danida.

ning. Det skal et blandet kreditprojekt til 72 mio. kr., heraf enDanida-finansiering på 62,3 mio. kr., nu rette op på.Og i byen Buon Ma Thuot i Dak Lak-provinsen i Vietnamscentrale højland blev et projekt til i alt 113,8 mio. kr. godkendt.Her skal det eksisterende spildevandssystem til byens 355.000indbyggere udvides og forbedres, men projektet omfatter ogsåstøtte til træning og kapacitetsopbygning samt en oplysnings-kampagne om forebyggende hygiejne og aktiv lokal involvering.

kultursamarbejdeMichael K,stand-upper fra Book Caféi Harare, ZimbabweMichael K er skuespiller og komiker ogarbejder med velgørenhedsorganisatio-nen ‘Developing Artists’. Billedet er fraarrangementet ”Open Mic” på Book Caféi Harare, hvor han ofte optræder. BookCafé er et multi-disciplinært ”communityperformance arts centre” med en stærkudviklingsprofil, som har mere end 600events om året og samarbejder med 350kunstnere. Center for Kultur og Udviklinghar et omfattende samarbejde med BookCafé og grundlæggeren Paul Brickhill.

demokrati,menneskerettigheder,fred og stabilitetFremme af fred og sikkerhed samtstøtte til demokratiske samfund, der re-spekterer menneskerettighederne, er ethovedfokus i dansk udviklingsbistand.Det er centrale værdier og samtidigvigtige elementer i at bekæmpelsen affattigdom. I 2009 har Danmark taget enrække vigtige strategiske skridt indenfor disse områder, bl.a. ved at styrkesamtænkningen mellem udviklingsbi-standens forskellige dele.Somaliske pirater har igen i 2009 erobretde globale overskrifter. Det samme harkrigen i Afghanistan, der i 2009 gik indi sit niende år. Somalia og Afghanistaner fejlslagne stater, hvor krige forhindrerbæredygtig udvikling. Hjælp er nødvendigpå både kort og langt sigt. Andre skrøbe-lige stater er langsomt på vej mod varigfred og demokrati. Det kræver en langsig-tet indsats, som omfatter akut humanitærhjælp, støtte til demokrati og retsstat, fat-tigdomsbekæmpelse og uddannelse, ogi nogle tilfælde militær hjælp. Samtænk-ning af disse indsatser er kommet højerepå den internationale dagsorden og harværet central for flere strategisk vigtigetiltag i dansk udviklingsbistand i 2009.Danmark offentliggjorde i september 2009en ny politik for Somalia, som samtæn-ker den politiske og sikkerhedspolitiskeindsats med den humanitære bistand,nærområdeindsatsen for flygtninge oginternt fordrevne og den bilaterale udvik-lingsbistand.På længere sigt er målet at bidrage tilet fredeligt, moderat og demokratiskSomalia. På kortere sigt skal Somalia fremmod 2011 opbygge regeringsinstitutioner,der inkluderer brede dele af det somaliskesamfund. Forbedring af levevilkårene ogden humanitære situation for Somaliasbefolkning er også en vigtig prioritet påkortere sigt. Fornyet destabilisering afSomalia kan sprede sig til nabolandeneog føre til en mere omfattende destabilise-ring på Afrikas Horn.I 2008 og 2009 lå den samlede danskebistand på omkring 100 mio. kr. udbetaltpr. år. Med den nye politik er der lagt optil, at Danmarks bistandsengagement iSomalia udvides med ca. 30 pct. Samtidiger Afrikas Horn (der omfatter Somalia ogEtiopien) blevet udpeget til et strategiskprioritetsområde for Danmarks humani-tære arbejde i 2010 (se afsnit om den nyehumanitære strategi på s. 56.).

Somaliapolitik samler dansk indsatsSomalia er en fejlslagen stat. 18 år udenen central, effektiv regering og konstantestridigheder har uddybet fattigdommen ogført til en stærkt bekymrende humanitærsituation med omfattende tab af men-neskeliv. Skal situationen vendes, kræverdet en samlet indsats.

Somalia er en fejlslagen stat uden central regering. Her er flygtninge fra Somalia på vej ind i Kenya.Foto: Jørgen Schytte / Danida.

“

Trods udfordringerne fastholder det internationale samfundsit engagement i Afghanistan, som har akut behov forudviklingshjælp.

Danmark fastholder engagement iAfghanistanDanmarks indsats i Afghanistan fortsattei 2009. Danmark har op mod 750 solda-ter og ni civile rådgivere udstationeret,og indsatsen til genopbygning af landetbeløb sig i 2009 til 460 mio. kr.Både Afghanistans politi og militær blevstyrket i 2009 og varetog sikkerhedenunder valgene til præsident og provins-råd med støtte fra den internationalestyrke. Sikkerheden er dog fortsat dårligog blev forværret i 2009 særligt i det syd-lige Afghanistan. Målet er at skabe ram-merne og forudsætningerne for en gradvisoverdragelse af sikkerhedsansvaret til deafghanske sikkerhedsstyrker. Dette skalske på en ansvarlig måde, i fuld overens-stemmelse med udviklingen i landet og itæt konsultation mellem NATO-allierede.Det er et kernepunkt i USA’s nye Afghani-stanstrategi fra 2009.

indflydelse og opbygge parlamentariskkultur og forståelse. Danmark støtter ogsådet afghanske civilsamfund for at fremmerespekten for menneskerettigheder.Trods udfordringerne fastholder detinternationale samfund sit engagementi Afghanistan, som har akut behov forudviklingshjælp. Landet ligger næstsidstpå FN’s Human Development Index. Mereend 42 pct. af befolkningen lever underfattigdomsgrænsen. Kun 13 pct. af befolk-ningen har adgang til rent drikkevand, ogmange mangler tag over hovedet.Danmark støtter internt fordrevne oghjemvendte flygtninge under nærområde-indsatsen i samarbejde med en rækkeinternationale og danske NGO’er. Over firemillioner afghanske flygtninge er vendthjem siden 2001. De hjemvendte har oftesvært ved at skabe et livsgrundlag ogmangler f.eks. adgang til bolig, landbrugs-jord og drikkevand, og det kan udløsekonflikter i lokalsamfundene. Støttengår bl.a. til indsatser under det såkaldteNational Solidarity Programme, der skalskaffe drikkevandsforsyninger, bolig ogarbejde til hjemvendte flygtninge.Danmark støtter opbygningen af effektivestatsinstitutioner, primært gennem Af-ghanistan Reconstruction Trust Fund, somadministreres af Verdensbanken. Danmarkarbejder også for at bringe regerings-strukturen ud i landet, især i Helmand,hvor tilstedeværelsen er meget svag. Bl.a.støtter Danmark provins- og distriktsgu-vernørers rejser i Helmand, hvor de møderlokalbefolkningen og viser, at centralre-geringen er til stede. Et andet eksempelpå fremme af demokrati på lokalt planer støtte til førnævnte National SolidarityProgramme. Programmer giver bloktilskudtil landsbyer, der demokratisk vælger etlokalråd, som herefter beslutter sig for etudviklingsprojekt, de gerne vil lave, f.eks.en brønd eller en skole. Programmet harfungeret siden 2003 og havde i oktober

2009 etableret flere end 22.000 lokalråd.Målet er at etablere i alt 31.000, som vilomfatte de omkring 40.600 landsbyer ihele Afghanistan.

Globalramme til civil-militærsamtænkningI skrøbelige og konfliktramte lande somAfghanistan er det umuligt at bekæmpefattigdom uden en målrettet indsats forat skabe fred og stabilitet. En tredjedel afverdens fattigste mennesker bor i lande,hvor staten har mistet sin legitimitet og destrukturer, der skal varetage sikkerheden,sikre menneskerettighederne og mulig-gøre udvikling, er kollapset.Folketinget besluttede med forsvarsfor-liget i 2009 at oprette en såkaldt glo-balramme på 150 mio. kr. for at fremmesamtænkningen af den civile og denmilitære indsats. Pengene er en blandingaf udviklingsmidler og militære midler.Det anerkendes internationalt og i regiaf OECD’s udviklingsorganisation DAC,at en skarp opdeling mellem bistand ogandre midler (f.eks. militære midler) harværet hæmmende for gennemførelsen afrelevante indsatser i skrøbelige stater.Globalrammen skaber nye mulighederfor bredere stabiliseringsindsatser, derkræver finansiering med både bistand ogandre midler. F.eks. kan dele af støttentil opbygning af afrikansk kapacitet tilfredsbevarelse, pirateribekæmpelse ogterrorbekæmpelse, herunder visse af depolitimæssige aspekter, finansieres medbistand, men de rent militære aspekterkræver støtte med andre midler. Medden nye globalramme vil stabiliserings-indsatserne blive set som en helhed. Depolitiske prioriteter for rammen vil blivediskuteret på et årligt møde, i udgangs-punktet mellem udenrigs-, udviklings- ogforsvarsministeren.Regionale forhold er ofte afgørende forstabiliteten i enkelte lande, som f.eks. i

Civilt-militært samarbejde kan være nødvendigt for atskabe fred og stabilitet. Her hjælper en amerikanskofficer med at undervise i cementblanding i Khost,Afghanistan. Foto: Isaf Media.

Valget i 2009 var præget af omfattendesvindel. Valgdeltagelsen var lavere endforventet pga. sikkerhedssituationen,Talebans intimideringskampagner og enstigende apati blandt vælgerne. Der er be-hov for politisk pres fra det internationalesamfund for at sikre fremdrift. Danmarkhar i 2009 støttet kapacitetsopbygningaf parlamentarikere og parlamentetssekretariatspersonel for at bekæmpekorruption, styrke kvinders politiske

D E M O K R AT I , M E N N E S K E R E T T I G H E D E R , F R E D O G S TA B I L I T E T

Somalia og Afghanistan. Derfor støtterDanmark konfliktforebyggelse og stabili-sering på regionalt niveau. Det sker f.eks.gennem programmet Afrika for Fred, somde sidste fem år har bidraget til opbygningaf afrikansk kapacitet til at forebyggekonflikter. I 2009 fik programmet bevilget60 mio. kr. til de kommende fire år.Tilsvarende hæves Danmarks bistand tilPakistan fra 40 mio. kr. til 140 mio. kr. iden kommende treårsperiode fra 2009til 2012. Midlerne skal bl.a. bidrage tiludvikling og stabilitet særligt i grænseom-råderne mod Afghanistan.Danmark arbejder for at bevæge inter-nationale organisationer i retning afsamtænkning mellem udviklingspolitiske,diplomatiske, sikkerhedsmæssige og hu-manitære indsatser. Danmark arbejder påat fremme FN’s ’One UN’ koncept fra 2007,der skal gøre FN’s arbejde mere sam-menhængende og effektivt, f.eks. gennemdet fredsbevarende og fredsopbyggendearbejde. Danmark har også givet en rækkebud på, hvordan NATO’s evne til at løsemilitære opgaver kan blive styrket gennemøget fokus på civile aspekter.Verdensbanken og de internationalefinansieringsinstitutter er vigtige for denmakroøkonomiske stabilisering og forfremme af god regeringsførelse. Danmarkarbejder for bedre samtænkte indsatserog klarere arbejdsdeling mellem FN ogVerdensbanken og støtter også Verdens-banken direkte gennem en ny fond forfredsopbygning og statsopbygning.I EU arbejder Danmark for styrket sam-tænkning i gennemførelsen af Lissabon-traktaten og gennemførelsen af den fællesudenrigstjeneste.

UDEFRA

I Nepal siger soldaterneikke farvel til våbneneGræsset vokser højt mellem de lavebarakker og leder tankerne hen på enforfalden spejderlejr. Fastgjort til en pindstår en rød fane med hammer og segl ogviser, at lejren er for maoistiske soldater.Da Nepals borgerkrig sluttede med enfredsaftale i 2006, blev de maoistiskesoldater interneret i lejre, og nogle af de maoistiske soldater skal ifølge fredsafta-len integreres i hæren, men mange i hæren er modvillige.

Klaus Bustrup, formand for Danidas styrelse, besøgte Nepal i oktober 2009 og såbl.a. en af landets 21 lejre for maoistiske soldater. Her talte han med en ung, maoi-stisk soldat, der var leder af lejren.”Han bor sammen med sin kone og børn på et værelse. Det er spartansk, og solda-terne har siddet i flere år og ventet på at blive integreret i hæren. Man skulle tro,at de ville ud i samfundet og få et job, men det ønsker de ikke. De er uddannedesoldater, og det er det, de gerne vil fortsætte med at være.”Danmark er parat til at støtte integration af de maoistiske soldater f.eks. medteknisk træning, hvis de opgiver soldaterlivet, men efter mødet tror Klaus Bustrup,at deres soldaterbaggrund og ideologiske indoktrinering står i vejen. Når integra-tionen af de to hære bliver til virkelighed, kan det formentlig hjælpe til at opbyggeden gensidige tillid, som mangler i det politiske liv.”Man får indtryk af mistillid, især mellem maoisterne og det mere borgerlige kon-gresparti. Det er som om, man ikke har kræfter til at tale om økonomisk udvikling,før man har fået ro og orden”,siger Klaus Bustrup.Danmarks støtte til Nepal går dels til traditionelle bistandsområder som uddan-nelse, energi, demokrati og god regeringsførelse, og dels specifikt til at støttefredsprocessen. Det skal Danmark udnytte, mener Bustrup.”Både kongrespartiet og maoisterne lytter til den danske ambassadør. Voresbistand og støtte til fredsprocessen skal have samme budskab: De er nødt til atarbejde sammen. Maoister må opfylde de demokratiske spilleregler og Kongrespar-tiet er nødt til at tro på, at maoisterne er demokratiske.”

Hurtig hjælp og langsigtet udviklingmødesHumanitær hjælp sættes ind i akutte si-tuationer, hvor krig, naturkatastrofer eller

FOTO : FINN THIL STED

“

Med regeringens overordnede menneskerettighedsstrategiunderstreger Danmark, at beskyttelse og fremme afmenneskerettigheder er en tværgående målsætning i dendanske udenrigspolitik.

hungersnød truer en befolkning. 300 mil-lioner mennesker er berørt af humanitærekatastrofer hver eneste dag året rundt.Den danske humanitære hjælp tegnedesig for 1,3 mia. kr. i 2009.En ny humanitær strategi, som koblerden humanitære bistand tættere sammenmed den langsigtede udviklingsbistand,blev lanceret i september. Dermed bliverder et stærkere fokus på de langsigtederesultater af den humanitære hjælp. Kanden humanitære hjælp f.eks. bruges til atopbygge bæredygtige lokalsamfund medegen fødevareproduktion og til at afhjælpeårsagerne til de humanitære katastrofer?Den danske indsats i Etiopien er et ek-sempel. Landet er kronisk ude af stand tilat forsørge sig selv og 6,2 mio. menneskerhar brug for fødevarehjælp. Klimaforan-dringer og naturkatastrofer øger manglenpå fødevarer og øger risikoen for konflik-ter. Danmark har i 2009 bevilget 143 mio.kr. til humanitær hjælp på Afrikas Hornherunder Etiopien. Der vil f.eks. værefokus på at forebygge katastrofer, der bl.a.skyldes de tiltagende klimaforandringer.Indsatsen vil både afhjælpe den akutte,humanitære sultkatastrofe og forbedreEtiopiens langsigtede muligheder for atopbygge en bæredygtig fødevareproduk-tion, der kan modstå klimaforandringer ognaturkatastrofer.Den nye strategi er blevet til i dialog medhumanitære partnere i Danmark og inter-nationalt, f.eks. Dansk Røde Kors, DanskFlygtningehjælp og UNHCR. Strategien hartre prioritetsområder:-ter disse gruppers modstandskraft ihumanitære krisesituationer.med vægt på katastrofeforebyggelse.-ter, særligt børn og kvinder, og beskyt-telse imod seksuel vold.Retssag i Uganda. Danmarks menneskerettighedsarbejde skal styrke retsstaten i udviklingslandene.Foto: Mikkel Østergaard.

Med den nye strategi vil Danmark fokuserepå ca. 10 prioritetslande. Der vil årligtblive taget stilling til hvilke. I 2010 bliverdet Afrikas Horn (omfatter indsatser i bådeEtiopien og Somalia), Sudan, Afghanistan,Pakistan, Den Demokratiske Republik Con-go, Gaza/Vestbredden, Burma/Thailand,Zimbabwe og Sri Lanka.Danmark har også besluttet at øge bidra-gene til FN’s fælles humanitære fonde. Detafspejler, at Danmark søger at efterleveprincipperne for god humanitær donor-praksis (GHD), som 36 donorer har tilslut-tet sig. Målet er at skabe en mere effektivhumanitær bistand, og et af midlerne eren mere internationalt koordineret huma-nitær bistand.Trods det geografiske fokus vil det fortsatvære nødvendigt med akut humanitærbistand, når krig eller naturkatastroferuventet rammer civilbefolkningen. Jord-skælvet i Haiti i januar 2010 er et markanteksempel.Endelig er nærområdeindsatsen bleveten del af den nye humanitære strategi.Nærområdeindsatsen fokuserer på atstyrke levevilkår og beskytte flygtninge og

internt fordrevne. Den skal også styrke delokalsamfund, hvor flygtningene eller deinternt fordrevne har taget ophold. Her erder også fokus på samtænkning af denakutte hjælp og den langsigtede udvik-ling. Der kan gå mange år, før flygtningekan og vil vende hjem, og derfor er derofte behov for en mere udviklingsorien-teret støtte i nærområderne til både flygt-ninge og fordrevne og til de lokalsamfund,som bliver berørt af flygtningesituationen.Centralt i den nye humanitære strategi ermuligheden for i nærområdeindsatsen atarbejde på tværs af landegrænser. På Afri-kas Horn dækker indsatsen både Somalia,Etiopien, Kenya og også Yemen på denmodsatte side af Adenbugten (se ogsåafsnit om nærområdeindsatsen i Afghani-stan på s. 54).I Sri Lanka blev 26 års borgerkrig erklæ-ret afsluttet af regeringen i 2009. Underborgerkrigen har omkring 286.000 interntfordrevne fra de tamilske områder i detnordlige Sri Lanka været holdt indespær-ret i lejre under militær bevogtning. Afslut-ningen af krigen medførte et akut behovfor hjælp til de indespærrede.

D E M O K R AT I , M E N N E S K E R E T T I G H E D E R , F R E D O G S TA B I L I T E T

Internationalt Røde Kors er blevet hindretfuld adgang til lejrene og nægtet mulighedfor at registrere de internt fordrevne. Denuacceptable humanitære situation harfået Danmark til at kanalisere bistandenuden om Sri Lankas regering.Situationen i Sri Lanka er et eksempelpå, at de humanitære principper i sti-gende grad kommer under pres i verdensbrændpunkter. Beskyttelse af civile oghumanitære organisationers mulighed forat operere frit og bl.a. få adgang til lejrefor flygtninge er blandt de fundamentalehumanitære principper, som ikke altidrespekteres. Danmark har i 2009 arbejdetaktivt bl.a. bilateralt og gennem EU forat sikre, at det internationale samfundbeskytter de humanitære principper oglægger pres på regeringer, der krænkerdisse.

udviklingsbistand siden murens fald.De strategiske prioriteter bygger på denerfaring, Danmark har indhøstet. Der erogså nye prioriteter. Fremover vil Danmarkfokusere mere på at støtte de demokrati-ske politiske processer og udviklingen afflerpartisystemer. Støtten inden for disseområder skal f.eks. styrke parlamenternesrolle og deres involvering i beslutnings-processer samt styrke rammerne for depolitiske partiers arbejde. Dette gælderf.eks. regelsættet for finansiering af politi-ske partier og valglovgivning. Den internegennemsigtighed i partierne og dialogenmellem de politiske partier og mellem par-tierne og vælgerne vil også blive fremmet.Derudover vil Danmark fortsat fremmefolkelig deltagelse gennem støtte til enuafhængig presse, et stærkt civilsamfundog demokratiske valg.I Uganda støtter Danmark eksempelvisdemokratiprogrammet ”Deepening De-mocracy”, der støtter valgkommissionen,parlamentet, politiske partier, medier ogcivilsamfundet forud for valget i 2011.Der er endvidere i 2009 i samarbejdemed de politiske partier i Danmark taget

initiativ til at etablere et dansk institut forflerpartisamarbejde, der med fokus påkapacitetsopbygning vil støtte de politiskepartier i udviklingslandene.Danmarks menneskerettighedsarbejde vilfortsat have fokus på at styrke retsstatenog især den fattige befolknings adgang tilretssystemet. Der vil være øget opmærk-somhed på uformelle retssystemer, derfungerer mere eller mindre løsrevet frastaten og ofte på basis af traditionelle,uskrevne regler. Disse systemer er i man-ge sammenhænge det eneste konfliktløs-ningssystem, som fattige og menneskerpå landet har adgang til. Derfor er det vig-tigt, at de medvirker til at fremme respektfor menneskerettighederne. Danmark vilogså fortsat arbejde for at styrke nationalemenneskerettighedsinstitutioner.Demokrati- og menneskerettighedsram-men blev øget til 170 mio. kr. i 2009.Støtten blev kanaliseret igennem danskeog udenlandske menneskerettighedsor-ganisationer som f.eks. Dansk Institut forMenneskerettigheder, Rehabiliteringscen-tret for Torturofre og International WorkGroup for Indigenous Affairs (IWGIA).

To nye strategier for demokrati ogmenneskerettighederRegeringen fremlagde i marts 2009 enny strategi for Danmarks internationalemenneskerettighedsarbejde, og i juni blevDanmarks nye strategiske prioriteter forarbejdet med demokrati og menneskeret-tigheder i udviklingsbistanden lanceret.Med regeringens overordnede menneske-rettighedsstrategi understreger Danmark,at beskyttelse og fremme af menneskeret-tigheder er en tværgående målsætning iden danske udenrigspolitik, hvad entender er tale om udviklingsbistand, sik-kerhed, handel, investeringer eller andrepolitikområder. Menneskerettighederneer et universelt værdisystem, og derforer fremme af demokrati og menneskeret-tigheder et selvstændigt mål for Danmark.Samtidig udgør menneskerettighederne etvigtigt element i bekæmpelse af fattigdomog fremme af bæredygtig udvikling, fredog sikkerhed.Demokrati og menneskerettighederhar været fokusområder i den danske

Det demokratiske rum i Nicaragua er under pres. 50.000 mennesker deltog i en demonstration mod præsidentOrtega i november. Foto: AFP/Scanpix.

“

Danmark bruger sit bistandsengagement som et aktivt redskabtil at dæmme op, når demokratiet bliver sat under pres.

I 2009 blev nye programmer til fremme afdemokrati og menneskerettigheder starteti Bolivia (se nedenfor), Ghana, Mali,Mozambique, Zambia, Benin, Vietnam ogNepal.

Orkan i Burma. Positive resultater fra hjælpen tilgenopbygning i Burma efter orkanen Nargis har øgetønsket om en langsigtet dansk hjælp til landet.

Det demokratiske rum under presDet strategiske fokus på demokrati handlerikke kun om at hjælpe nye demokratier påvej. Danmark bruger sit bistandsengage-ment som et aktivt redskab til at dæmmeop, når demokratiet bliver sat under pres.Det demokratiske rum i Nicaragua harværet under pres, siden den tidligere op-rørsgruppe Sandinisterne overtog magteni 2007. Der er frygt for, at demokratietbliver afløst af en autoritær stat. Centraleoffentlige institutioner som statsanklage-ren og rigsrevisionen misbruges politisk.Medier, uafhængige NGO’er og oppositio-nen bliver presset af regeringen, og to op-positionspartier blev udelukket fra kom-munevalget i 2008. Danmark har som målat påvirke Nicaraguas udvikling i demo-kratisk retning frem mod parlaments- ogpræsidentvalget i november 2011. Derforhar Danmark i 2009 besluttet at omlæggeden danske bistand væk fra staten og overtil autonome regioner og demokratiskekommuner, civilsamfundet og den privatesektor. Målet er at støtte organisationer,der vil fremme Nicaraguas demokratiskeudvikling. Samtidig fastholdes fokus på atreducere fattigdom. Danmark støtter bl.a.to uafhængige regioner på Atlantkysten,der er blandt landets fattigste, og giverbistand til jobskabelse og vækst i den pri-vate sektor bl.a. som kredit til småbønderog andelsforeninger.I Bolivia lykkedes det med støtte fra Dan-mark og EU at vende en truende udvikling

I Zimbabwe er der også positive tegn, efterat landet i starten af 2009 lykkedes atdanne en overgangsregering mellem trepartier og dermed skabe samarbejde mel-lem præsident Mugabe og hans udfordrerTsvangirai, der nu er premierminister. Derer indgået en magtdeling, som zimbab-werne støtter. Derfor har Danmark an-nonceret et nyt overgangsprogram i 2009på 80 mio. kr. Programmet skal støtte dedemokratiske kræfter samt fremme genop-bygning inden for sundhed, uddannelse,vand og sanitet.

EU’s fælles holdning over for Burma sæt-ter, med sanktioner og boykot, snævregrænser for det politiske og økonomiskesamarbejde, men humanitær bistand tilcivilbefolkningen er tilladt.Den danske bistand vil ikke gå gennemden burmesiske regering, men genneminternationale multidonorfonde og direktetil NGO’er. Den danske indsats har fokuspå uddannelse, sundhed og forbedredelevevilkår, herunder fortsat opbygningefter Nargis, samt på fremme af demokratiog menneskerettigheder. Danmark søger iden forbindelse også at nå ud til de mestforsømte dele af Burma, hvor centralrege-ringen ikke kommer.

Nødhjælp efter NargisI Burma har militærdiktaturets undertryk-kelse af demokrati og menneskerettighe-der gennem mange år været en brem-seklods for udviklingshjælp til landetsfattige befolkning. Den situation er ved atændre sig.I januar 2009 besøgte udviklingsministerUlla Tørnæs som den første EU-ministerBurma, der i 2008 modtog massiv interna-tional nødhjælp (heraf 71 mio. kr. fra Dan-mark) efter cyklonen Nargis. Veje, boligerog skoler er blevet genopbygget af NGO’ersom Røde Kors, der af militærjuntaen harfået lov til at operere i landet.De positive resultater af indsatsen efterNargis har sat skub i et dansk ønske omat øge hjælpen til landet; en linje, somen række andre EU-lande også følger.

Ny civilsamfundsstrategi fremmerfleksibilitet og resultaterI december 2008 offentliggjorde Udenrigs-ministeriet en opdateret strategi for danskstøtte til civilsamfundet i udviklingslande-ne (Civilsamfundsstrategien). Strategiendanner også rammen for den støtte, derydes gennem danske civilsamfundsorga-nisationer. Strategiens overordnede måler at fremme udviklingen af et stærkt,uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund iudviklingslandene. I lighed med den tidli-gere strategi er der stærkt fokus på forta-lerarbejde – organisationernes arbejde forat skabe forandringer til gavn for fattigeog udsatte befolkningsgrupper – og påat gøre en bred vifte af organisationer istand til at præge samfundsudviklingen

FOTO: GROUND REPORTER

Dansk støtte på 2,5 mio. kr. til FN’s nyligtudnævnte repræsentant for vold mod børnmarkerede dansk opbakning til gennem-førelsen af FN’s børnekonvention, der iøvrigt havde 20-års jubilæum i 2009.

væk fra et velfungerende demokrati.Efter en periode med politisk krise ogvoldelige konflikter blev et forslag til nyforfatning vedtaget i januar 2009 ved enfolkeafstemning. Den nye forfatning er etkompromis mellem regeringen og dele afoppositionen. I december 2009 blev derafholdt et demokratisk og fredeligt præ-sidentvalg. I denne forbindelse lykkedesdet på meget kort tid valgkommissionenat etablere et nyt vælgerregister, somresulterede i, at yderligere 1,5 millionerbolivianere blev stemmeberettigede.

D E M O K R AT I , M E N N E S K E R E T T I G H E D E R , F R E D O G S TA B I L I T E T

og blive hørt i de politiske og økonomiskebeslutningsprocesser.Strategien tager hensyn til en række nyereforhold, der præger den udviklingspoli-tiske dagsorden. Den fremmer civilsam-fundets involvering i indfrielsen af debistandspolitiske målsætninger, der erdefineret i Paris-erklæringen. Partneror-ganisationer får yderligere fleksibilitet ideres egen planlægning, gennemførelseog overvågning af indsatser, så det kan

foregå effektivt og resultatorienteret. Somnoget nyt vil der blive foretaget en tværgå-ende vurdering af den støtte, der ydes tildanske NGO’er for at følge, i hvor høj gradde strategiske målsætninger i strategienfremmes.I 2009 blev der gennemført en evalu-ering af den støtte, der blev ydet gennemdanske civilsamfundsorganisationer tilEtiopien og Ghana i perioden 2002-2008.Evalueringen viste, at fokus og målsæt-

ninger for indsatsen har været relevante iforhold til den danske strategi. Den visteogså, at de danske organisationer havdebidraget til at fremme folkelig deltagelseog demokratisk udvikling. De primæreresultater er opnået i landområderne.Selvom de danske organisationer har haftklart fokus på fattigdomsbekæmpelse,har det dog været vanskeligt at måleindsatsernes reelle bidrag til at mindskefattigdommen.

UDEFRA

Spejdere bygger bro over kulturkløftenEn formiddag i august 2009 tropper næsten 150 spejdereog deres forældre op ved den anglikanske kirke i Tunesienshovedstad Tunis. Halvdelen kommer fra KFUM-Spejdergruppeni Herlufmagle. Den anden halvdel er tunesiske spejdere frabyen Gabes. De fleste af tuneserne har aldrig før besøgt enkristen kirke. Nu står de pludselig i deres egen hovedstad oghører om livet som kristent mindretal i Tunesien, og om hvor-dan det er at gå til kirke under politibeskyttelse.Anledningen til besøget er en fælles dansk-tunesisk som-merlejr med støtte fra Udenrigsministeriets Arabiske Initiativ.Gennem dialog og kulturel forståelse mellem Danmark og denarabiske verden er ideen med initiativet at styrke civilsamfun-det. Det er netop, hvad besøget i kirken og de mange andreaktiviteter på spejderlejren har været med til, fortæller grup-peleder Zied Thabti fra de tunesiske spejdere:”Jeg har været virkelig glad for besøget og den tid, vi har haftsammen med de danske spejdere. Nu ved vi, at ikke alledanskere griner af vores profet Muhammed og ikke kan lidemuslimer. Det har vist mig, at vi har venner i Danmark, og at vihar meget til fælles.”Danskerne og tuneserne boede og arbejdede sammen i mindregrupper på 6-8 personer. Dialog og fælles aktiviteter har dogikke visket de kulturelle forskelle ud, når det f.eks. kommer tilledelse og tilgange til opgaveløsning. De danske spejdere ervant til at tage ansvar og finder oftest løsninger selv, hvorimodde tunesiske gruppeledere ikke har samme tradition for at

KFUM-Spejderne fra Herlufmagle melder klar til aktivitet sammen med deresnye venner fra Abou Loubaba Gruppe. Foto: Torben Stenstrup.

uddelegere. Det medfører en del flaskehalse, fordi de ungemellemledere ikke er vant til at tage beslutningerne på egenhånd, fortæller Torben Stenstrup, der er gruppeleder for dedanske spejdere. Det fænomen har de tunesiske spejdere ogsåoplevet, men fra den side af bordet ser problemet lidt anderle-des ud, som en af tuneserne, Bayram Bardi, beskriver det:”Det er virkelig skægt at se forskellen på danske og tunesiskespejdere, når lederne kalder til orden. De tunesiske spejderestår straks klar til at tage imod instrukser. De danske spejdereer lang tid om at komme op på række. Når de står der, bliver deved med at spørge: ’Hvorfor skal vi det?’”Sommerlejren er blot en af en række aktiviteter, som de danskeog tunesiske spejdere laver i fællesskab over en periode på treår som led i et projekt under Dansk Ungdoms Fællesråd. Næstestørre planlagte arrangement er KFUM-spejdernes korpslejr iSkive til sommer.

kultursamarbejdeCharles Igwe,Nollywood-producent fraNigeriaFilmbyen i Nigeria, Nollywood, produce-rede i 2008 2300 film – det dobbelte afBollywood og tre gange så mange somHollywood. Charles Igwe arbejder medophavsret, distribution og økonomi ogforsøger at give afrikanske film lige vilkårog muligheder som film fra resten afverden. Center for Kultur og Udvikling harsamarbejdet med Charles Igwe, som bl.a.deltog på CKUs en konference, Africa Now,i Århus om kunst i Vestafrika. På billedetses en nigeriansk skuespiller på arbejde.FOTO: KASPER TVEDEN

danmarkssamarbejdslandePå de følgende sider gennemgås Dan-marks programsamarbejdslande samtAfghanistan. Programsamarbejdslandeneer 15 lande, hvor Danmark har koncentre-ret en stor bistand over mange år .For hvert land gennemgås, hvorfor landetssituation retfærdiggør, at Danmark giverudviklingsbistand. Herefter beskrives ud-viklingssamarbejdet samt de vigtigste pro-jekter og programmer, ligesom der knytteset par ord til fremtidsperspektiverne.Der indgår basale data om areal, befolk-ning, befolkningsvækst, areal og BNI forlandene. Tallene stammer fra Verdensban-ken www.worldbank.org. Der er tale om talfra 2008 eller, hvor disse ikke er tilgænge-lige, tal fra 2007.Der gives også nogle sociale indikatorer:Forventet levealder, børnedødelighed,andel af børn i grundskole og andelen afbefolkningen, der har adgang til rent drik-kevand. De tre sidstnævnte indikatorer erofficielle 2015 Mål-indikatorer, som offent-liggøres på FN’s 2015 Måls hjemmesidehttp://mdgs.un.org.For 2015 Mål-indikatorerne er der angivetet gammelt tal og det nyest tilgængelige,således at man får en idé om nogle aflandets fremskridt mod målene. Så vidtmuligt er årstallet 1990 anvendt som detgamle tal. Det er det årstal, der brugessom benchmark for 2015 Målene (når 2015Målene f.eks. angiver, at børnedødelig-heden skal reduceres med to tredjedele i2015, er det i forhold til niveauet fra 1990).For børnedødeligheden er der konsekventtal fra 1990, mens det for ”adgang til rentdrikkevand” ikke alle steder har været mu-ligt at skaffe tallet for 1990. For indskriv-ning i grundskole har det ingen steder væ-ret muligt at skaffe tal for 1990. De steder,hvor 1990-tallet ikke har kunnet skaffes,er det ældst tilgængelige tal brugt.Endelig er Danmarks samlede bilateralebistand samt de vigtigste bilaterale bi-standsprogrammer angivet for hvert land.

afghanistanHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbygger625.090 km2226,3 mio.ingen dataingen dataLandbrug er grundpillen i Afghanistans økonomi.Det omfatter desværre også i stort omfang denulovlige opiumsdyrkning. De senere år har Afgha-nistan haft en høj årlig økonomisk vækst på 10 pct.bl.a. på grund af en mere produktiv landbrugssek-tor, men også afledte effekter af den internationalemilitære tilstedeværelse.Forventet levealderBørnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole44 år260/257ingen dataDer er ingen pålidelig statistik i Afghanistan. F.eks.fandt den seneste og kun delvise folketælling stedfor mere end 30 år siden. Derfor er det svært atbeskrive fattigdomssituationen præcist.Det afghanske finansministerium vurderer selv,måske for optimistisk, at landets nationaleindtægter vil blive fordoblet i løbet af de kom-mende fire år. Men situationen er usikker: Kampenmod Taliban er i en kritisk fase, og i 2009 blevDansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Danske bilaterale programmer 2009¶ Uddannelse¶ Statsopbygning¶ Forbedring af levevilkårPræsident Karzai genvalgt ved et valg præget af456,5betydelig svindel.Hvis den generelle udvikling i landet skal vendes,må regeringen markant forbedre sine service-ydelser til befolkningen og effektivt bremse korrup-tion og magtmisbrug.Det såkaldte Joint Monitoring and CoordinationBoard, som omfatter repræsentanter fra FN og denafghanske regering, koordinerer den internationalestøtte. Enkelte sektorer, f.eks. uddannelse harogså et sektorforum for donorkoordinering, hvorDanmark deltager.Den danske støtte gives inden for rammerne afAfghanistans nationale udviklingsstrategi, ligesomstøtten til de enkelte sektorer følger nationale sek-Cirka 10 pct. af den internationale støtte til Afgha-nistan gives som budgetstøtte. Yderligere knap 10pct. kanaliseres gennem trust funds på en måde,der minder om budgetstøtte.Den danske udviklingsbistand planlægges videre-Danmark er i øjeblikket den 11.-største bilateraledonor i Afghanistan. Den danske udviklings-bistand fokuserer på uddannelsessektoren og deto bredere sektorer levevilkår og statsopbygning.Danmark støtter uddannelsessektoren med100 mio. kr. årligt. Støtten går bl.a. til trykning afskolebøger og bygning af decentrale varehuse tilbøger, bygning af skoler, samt støtte til administra-tiv reform- og budget- og finansstyringssystemer.I Helmand omfatter støtten byggeri af skoler ogsovesale, bidrag til kapacitetsopbygning samt etstipendieprogram for elever fra usikre områder.ført i hvert fald frem til 2012 både hvad angår fokusog volumen.torplaner. I 2009 blev cirka 17 pct. af den direktedanske bistand brugt i Helmandprovinsen i detsydlige Afghanistan.Budgettet for nærområdeprogrammet var på 65mio. kr. i 2009. Aktiviteterne støtter, at afghanskeflygtninge kan vende hjem til Afghanistan.Den danske støtte til statsopbygning omfatter godregeringsførelse, herunder korruptionsbekæm-pelse, demokratiudvikling, afholdelse af valg,fremme af menneskerettigheder med særligt fokuspå kvinders rettigheder, ytringsfrihed og et leve-dygtigt civilsamfund samt stabiliseringsindsatserog opbygning af det afghanske politi. Støtten tilsektoren er cirka 110 mio. kr. årligt.Danmark støttede i 2009 sektoren ’levevilkår’med 110 mio. kr. Støtten omfattede bidrag til firenationale regeringsprogrammer inden for mikrofi-nansiering, landsbyudvikling, distriktsudvikling ogudvikling af lokale forretningsinitiativer på landet.Derudover støttes renovering og opgradering af etvandkraftværk samt et program for introduktion afalternative afgrøder til opiumsproduktion, beggei Helmand.

Udenlandsk bistand pr. indbygger ingen data

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)21(1995)/ 22

UdviklingssamarbejdetFraregnet sikkerhedssektoren går det meste af deninternationale udviklingsbistand til følgende tresektorer: infrastruktur/naturressourcer, landbrug/lokal udvikling og god regeringsførelse/retssektor.

FremtidenHvis den afghanske økonomi udvikler sig positivt,og det nuværende niveau for international støttefastholdes, er der gode udsigter for udvikling ogfattigdomsbekæmpelse. Men det kræver, at landetbliver mere stabilt, og samtidig at regeringen fårstørre evne og vilje til at udvikle landet til gavn forbefolkningen.

bangladeshHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtTekstilindustrien udgør 79 pct. af landets eksport.Den voksende industrisektor og landbruget udgørtilsammen omkring halvdelen af BNP og ser-vicesektoren den anden halvdel. Den bengalskeøkonomi havde en stabil vækst på 5-6 pct. i 2009trods den økonomiske krise.Programmet for vandforsyning og sanitet harBangladesh oplever på nogle punkter en positivsocial udvikling. Landet er på vej til at indfri 2015Målene for spædbørns- og børnedødelighed og harallerede opnået målene for lige adgang for piger ogdrenge i folkeskolen.Der er dog stadig udbredt fattigdom. Omkring38 pct. af befolkningen lever under fattigdoms-grænsen, forskellen mellem rig og fattig er stærktstigende, og der er store forskelle i levevilkår mel-lem kvinder og mænd.Eksporten i 2009 var stigende, hvilket hoved-sagelig skyldtes tekstilindustrien. Den økonomiskeudvikling vil afhænge af regeringens evne til attiltrække flere både udenlandske og nationaleinvesteringer inden for produktive sektorer, menogså af de internationale konjunkturer.Danmark støtter, i samarbejde med den bengalskeBangladesh gennemførte valg i december 2008.Den nuværende koalitionsregering har et solidt fler-tal i parlamentet. Samarbejdet mellem regering ogopposition er traditionelt anstrengt. Sikkerhedssi-tuationen er god trods den stigende sociale ulighedog mange radikale religiøse organisationer i landet.regering og 14 andre udviklingspartnere, ud-arbejdelse af en fælles landestrategi forBangladesh, som har til formål at forbedrebistandseffektiviteten og sikre et tættere og bedresamarbejde mellem udviklingspartnerne. Strate-gien skal også sikre tilpasning af bistanden til denationale institutioner og systemer. Derudoverydes der dansk støtte på 1,8 mio. kr. til en fællesdonorfond, der skal styrke finansministeriet ogdets særlige enhed for bistandseffektivitet.Danmark støttede B2B-Programmet med 12 mio.kr. i 2009. Programmet fremmer samarbejde mel-lem bengalske og danske virksomheder og støtterprojekter inden for klimatilpasning.Danske bilaterale programmer 2009¶ Vand og sanitet¶ Landbrug¶ God regeringsførelse og menneske-rettighederDerudover støttedes programmet for menneske-rettigheder og god regeringsførelse med 63 mio.kr. i 2009. Dette program har fokus på offentligeforvaltningssystemer, anti-korruption, ligestillingog oprindelige folks rettigheder.Dansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)fokus på forbedret hygiejne samt drikkevand oghygiejnisk sanitet i landområder og mindre byer.Derudover gives der støtte til kapacitetsopbyg-ning og gennemførelse af sektorpolitikker ogstrategier. Den danske støtte hertil var på 63 mio.kr. i 2009.Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole90(2005)/90(2006)Børnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)151/61Forventet levealder66,3 årLandbrugsprogrammet omfatter aktiviteter indenfor dambrug og husdyrhold, afgrødeproduktion ogvedligeholdelse af biveje. Programmet omfatterogså kapacitetsopbygning og samarbejde medlokale myndigheder. Den danske støtte til pro-grammet var på ca. 78 mio. kr. i 2009.ArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger144.000 km2160 mio.1,4 %470 US $10,0 US $

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)78(1990)/80

253,5

UdviklingssamarbejdetDe internationale udviklingspartnere, herunderDanmark, støtter regeringens nationale fattig-domsstrategi, som lægger vægt på økonomiskog social udvikling, herunder bl.a. infrastruktur,energi, landbrug, vandressourcer, uddannelse,miljø- og klima, menneskerettigheder og godregeringsførelse samt støtte til erhvervslivet. DenAsiatiske Udviklingsbank gav budgetstøtte på ca.647 mio. US dollars i 2009, hvilket svarer til ca. enfemtedel af den samlede bistand til Bangladeshi 2009. Danmark og de fleste andre donorer yderikke budgetstøtte til Bangladesh.Den danske bilaterale bistand går til sektorpro-grammerne for landbrug og vandforsyning/sanitet.Programmerne arbejder især med forbedring af ser-viceydelser og styrkelse af de lokale myndigheder.

FremtidenBangladesh har et stort økonomisk potentiale,men landet står over for udfordringer. Den of-fentlige sektor skal moderniseres, korruptionenbekæmpes, der skal tiltrækkes investeringer ogskabes nye job. Infrastrukturen skal udvikles,befolkningstilvæksten skal under kontrol, ogudviklingen i det lavtliggende land skal tilpassesfremtidige klimaforandringer. Niveau og sektorerfor den danske bistand forventes ikke ændretvæsentligt i de kommende år.Se også “Udefra” om Bangladesh på s. 43.

beninHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger112.620 km28,6 mio.3,2 %690 US $56,0 US $Benin har haft pæn økonomisk vækst i de senereår, som aktuelt dog er for nedadgående. Det skyl-des den aktuelle globale finanskrise, men ogsåForventet levealderBørnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole61,6 år184/123Fattigdomssituationen er stort set uændret siden2001. Godt en tredjedel af befolkningen lever41(1991)/83(2006)under fattigdomsgrænsen. Hvis det skal ændres,kræver det gennemførelse af regeringens fat-tigdomsstrategi. Det vil indebære gennemgribendereformer i den offentlige administration, sompå grund af modstand fra de offentligt ansattesDansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Danske bilaterale programmer 2009¶ Uddannelse¶ Vand og sanitet¶ Transport¶ Landbrug¶ God regeringsførelse og menneske-rettighederNIGERBURKINAFASO

slutninger og ved forbedret adgang til finansiering.Danmark støtter også landbrugsforskning.Danmark støttede transportsektoren med 161 mio.kr. i 2009. Fokus er på den sydlige del af landet,hvor der arbejdes på reparation af hovedveje og bi-veje, sidstnævnte med arbejdsintensive metoder.Inden for uddannelse støtter Danmark regerin-gens politik om universel adgang til grundskole.Danmark støtter også handikappedes skolegangog erhvervsfaglige uddannelser. Danmark støttedei 2009 uddannelse med 14 mio. kr.Dansk støtte til vandforsyning har bidraget til atskaffe rent vand til 100.000 mennesker på landet.Danmark støtter også bygning af latriner oghygiejneundervisning i skoler. Danmark støttedevandsektoren med knap 32 mio. kr.Danmark har støttet god regeringsførelse,demokrati, ligestilling samt gennemførelse affattigdomsstrategien med 38 mio. kr. Det omfatterstøtte til reformer og decentralisering i den of-fentlige sektor, ombudsmandsinstitution, presseog parlament.Koordinering af den internationale bistand foregåri sektor- eller tematiske grupper med aktiv delta-gelse af de ansvarlige myndigheder. Der er dogfortsat behov for at styrke det lokale ejerskab.

Benins dominerende indtægtskilder er bomulds-eksport, havnen i Cotonou, andre aktiviteterknyttet til transithandel samt pengeoverførsler frabeninere i udlandet.

fraværet af målrettede indsatser fra regeringen forde produktive sektorer.

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)63(1990)/65

fagforeninger næppe lader sig gennemføre før274,6præsident- og parlamentsvalgene i marts 2011.De demokratiske institutioner er i princippet påplads, men de demokratiske processer er prægetaf manglende tillid mellem de politiske aktører.Lovgivningsarbejdet i parlamentet har i langeperioder ligget stille på grund af oppositionensforsøg på at miskreditere regeringen forud forvalgene i 2011.

UdviklingssamarbejdetDer er kun få internationale donorer i Benin. Ind-satserne er koncentreret om de sociale sektorer,landbrug og infrastruktur. Der er stigende fokuspå den private sektor. Cirka en tredjedel af deninternationale bistand er budgetstøtte.

KandiNatitingou

FremtidenBenin har gode udviklingsmuligheder inden forlandbrug og transport. På disse områder kan derskabes beskæftigelse, og det vil kunne reducerefattigdommen.

Parakou

Danmark er blandt de største bilaterale udvik-TOGOSavalouAbomeyNIGERIA

lingspartnere, og det nuværende danske programomfatter støtte til produktive og sociale sektorer,foruden støtte til god regeringsførelse, demokratiog ligestilling.

Normalisering af det politiske liv med et fungeren-de parlament, der kan gennemføre de nødvendigereformer, er dog en forudsætning.Den fremtidige danske støtte vil i endnu højere

CotonouPORTO NOVO

Generelt når programmerne deres mål. Enundtagelse er dog grundskoleuddannelse, hvorregeringen ikke har været i stand til fuldt at udnyttedonorbidragene på grund af kapacitetsproblemer.Støtten til landbrug og agroindustri på 27 mio. kr.i 2009 bidrager til at øge produktivitet, kvalitet ogmarkedsføring af små bønders produkter. Det skerbl.a. gennem faglig assistance til bondesammen-

grad fokusere på vækst og beskæftigelse, uddan-nelse samt god regeringsførelse og demokrati.

bhutanHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtBhutan er et landbrugssamfund, og 80 pct. afbefolkningen bor på landet. Næsten 70 pct. afeksportindtægterne og 45 pct. af statens indtægterkommer fra salg af vandkraftbaseret elektricitettil Indien. Med store investeringer i vandkraftsek-toren er økonomien vokset stabilt med ca. 7 pct.årligt fra 1990-2007. Den globale økonomiske krisehar ikke ramt Bhutan hårdt, da økonomien er retlukket. Med yderligere investeringer i vandkraftforventes Bhutans økonomi fortsat at vokse.Fattigdommen er nedbragt fra 31 til 23 pct. overfem år og findes især på landet. De socialefremskridt er betydelige. Der er gratis adgang tilsundhedsydelser og medicin. Levealderen er ste-get fra 47 til 66 år på 25 år. Indskrivning i skolerneer næsten 90 pct., og der er lige mange drenge ogpiger i grundskolen.I 2008 gennemgik landet en fredelig overgangfra oplyst monarki til parlamentarisk, forfatnings-baseret demokrati med 79 pct. valgdeltagelse.Partiet DPT (Lyksalighedspartiet) vandt en over-vældende valgsejr. En moderne forfatning medmagtadskillelse og kongen som nationalt sam-lingspunkt er vedtaget. Medierne har udviklet sigkraftigt med fem aviser, lokalradioer og internet.Situationen for Nepali-mindretallet i syd er blevetforbedret, bl.a. ved genåbning af skoler.Samarbejdet med regeringen fungerer godt, admi-nistrationen er effektiv, og Bhutans rigsrevision eraf høj kvalitet.Regeringens såkaldte Bruttonationallykke-Kom-mission forestår donorkoordinering. Alle danskeprogrammer gennemføres af de bhutanesiskemyndigheder og følger de nationale procedurer(planer, regnskab og revision). Alle programmergennemgås årligt sammen med regeringen ogandre udviklingspartnere.Danske bilaterale programmer 2009¶ Miljø og byudvikling¶ Sociale sektorer (sundhed og uddannelse)¶ God regeringsførelseDansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Fra den lokale bevilling på 6 mio. kr. støtter Dan-mark bl.a. finansministeriets budgetplanlægning,forskning, demokrati og kultur.Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole56(1999)/80(2006)Med støtte til miljø- og byudvikling på 27 mio. kr.bidrog Danmark til videreudvikling af den Nationa-le Miljøkommission og til etablering af rensnings-anlæg og vandforsyning i fem distriktsbyer.Børnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)148/84Forventet levealder66,2 årI 2009 iværksatte regeringen en bloktilskudsord-ning til kommunernes investeringer, og oprettedeen myndighed for registrering af NGO’er beggedele med dansk støtte på i alt 5 mio. kr.jordkommission, et fælles kommunalstøtte-program og til opbygning af civilsamfundet.ArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbygger47.000 km20,7 mio.1,6 %1900 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 132,0 US $

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)81(2000)/81

65,4

FremtidenHvis vandkraftsektorens udvikling fortsætter, er deøkonomiske udsigter positive. Nogle af Bhutansstore udfordringer er beskæftigelse af de ungeveluddannede og den kraftige urbanisering. Halv-delen af befolkningen ventes at bo i byer om 10 år.På grund af den positive udvikling udfaser Dan-mark sin bistand til Bhutan frem mod 2015.

UdviklingssamarbejdetIndien er langt den største donor med især infra-strukturbistand. Danmark, Japan, Østrig, FN ogVerdensbanken støtter kapacitetsudvikling, miljø,god regeringsførelse og sociale sektorer. Danmarker den næststørste bilaterale donor med i alt65 mio. kr. i 2009.Indien og Nederlandene yder generel budgetstøtte,men i begrænset omfang. Danmark gav 13 mio. kr.i sektorbudgetstøtte til sociale sektorer og til kom-munalt bloktilskud.Danmark støtter sundhed og uddannelse gennemsocialsektorprogrammet med 14 mio. kr. i 2009.Herunder ydes teknisk støtte til faglige uddannel-ser, hvor den private sektor inddrages.Danmark støtter god regeringsførelse med 9 mio.kr. årligt. Støtten går til retsvæsenet, en national

boliviaHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger1.098.580 km29,7 mio.1,7 %1460 US $50 US $Den økonomiske vækst var i 2009 på ca. 2,5 pct.mod 4-6 pct. i 2005-2008. Opbremsningen skyldesfald i priserne på Bolivias hovedeksportvarerForventet levealderBørnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole65,5 år125/57naturgas og mineraler og faldende investeringer.Bolivia er et af verdens mest ulige samfund, og totredjedele af befolkningen lever i fattigdom. Fattig-dommen rammer især den oprindelige befolkning96(1999)/95(2007)og kvinder.Den økonomiske situation i Bolivia er ret robust,men afhængighed af råvarer og en ringe diversi-ficering af økonomien udgør en risiko, ligesomDansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)private og offentlige investeringer er for lave til at183,5sikre fortsat vækst. Klimaforandringerne giver sto-re udfordringer. Svigtende nedbør og afsmeltningDanske bilaterale programmer 2009¶ Miljø¶ Uddannelse¶ Landbrug¶ Program for konflikthåndtering, antikorrup-tion, menneskerettigheder og ligestilling¶ Oprindelige folk¶ Reformer af offentlig sektoraf gletsjere ventes at ramme landbrugsproduktionog vandforsyning i mange områder.Efter politiske kriser og voldelige konflikter blev enny forfatning vedtaget ved folkeafstemning i 2009.Det giver håb om politisk stabilitet. Ved præsident-valget i december 2009 blev Evo Morales genvalgtmed overvældede tilslutning, idet han opnåede 64pct. af alle afgivne stemmer efter en relativt fredeligvalgproces. Omkring 93 pct. af vælgerne deltog iafstemningen, hvilket vidner om stor opbakning tilden demokratiske udvikling. Etablering af en forfat-ningsdomstol og udvikling af en effektiv uafhængigretssektor er imidlertid centrale udfordringer.Danmark yder en aktiv indsats for at forbedredonorernes arbejdsdeling og koordinering afbistanden til Bolivia og for at sikre bedre dialogmed regeringen.Danmark støtter miljøsektoren med 30 mio. kr.årligt. Støtten er gået til nationale miljø-NGO’er oghar betydet, at de har fået en væsentlig indflydelsepå en ny forfatning, der blev vedtaget i januar 2009.Danmarks støtte til fremme af oprindelige folksrettigheder er gået til sikring af kollektive jord-rettigheder. Den danske støtte på 25 mio. kr. årligthar bidraget til, at der over fem år er udstedt skø-der til et areal på tre gange Danmarks størrelse.Danmark støtter udvikling af demokrati, rets-samfund og god regeringsførelse med 27 mio. kr.årligt. Støtten går til en ombudsmandsinstitution,til korruptionsbekæmpelse og til reformer af denoffentlige sektor.Dansk støtte på ca. 35 mio. kr. årligt til uddan-nelsessektoren bidrager til at øge skolegang ogforbedre kvaliteten af undervisningen, bl.a. to-sproglig og interkulturel undervisning. Programmethar været en succes med stor søgning.Naturgas udgør 50 pct. af Bolivias eksport, mine-drift og forarbejdningsindustri udgør knap 50 pct.af økonomien, men det er den uformelle økonomi,der er vigtigst for beskæftigelsen.Der er dog udfordringer for landbrugsudviklingen.Den institutionelle kapacitet i de offentlige ogprivate institutioner er lav, og produktionen ervanskelig på grund af omskiftelige vejrforhold medbåde tørke og oversvømmelser. Danmark er i dialogmed regeringen om, hvorledes diversificeringen ilandbruget og bæredygtig udvikling kan fremmes.

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)72(1990)/86

FremtidenUdviklingssamarbejdetGrundpillerne i den internationale udviklings-bistand er infrastruktur, produktive sektorer,miljø, uddannelse og god regeringsførelse samtmenneskerettigheder.Det forventes, at der inden for de kommendepar år vil kunne ydes sektorbudgetstøtte bl.a. tiluddannelsessektoren. Danmark er blandt de 10største donorer.Den danske landbrugsbistand på 32 mio. kr. årligtbidrager til at øge produktivitet og indtægter forsmå bønder, bl.a. ved at styrke organiseringenmed inspiration fra den danske andelsbevægelse.Se også “Udefra” om Bolivia på s. 20.Danmarks indsats vil have fokus på landbrug/privatsektor, miljø/klima, demokrati, retssamfund,god regeringsførelse samt uddannelse. Ligestillingog oprindelige folks rettigheder ændres fra at væreet selvstændigt program til at blive integreret somtværgående hensyn i alle øvrige indsatser.Øgede eksportindtægter og offentlige indtægter harstyrket makroøkonomien og medvirket til at mind-ske fattigdommen. Men afhængigheden af råvarergiver usikkerhed om statens indtægter i fremtiden.Det er også usikkert, om investeringer i den produk-tive sektor vil stige fra det nuværende lave niveau.

burkina fasoHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtLandbruget beskæftiger op mod 80 pct. af befolk-ningen, og bomuld udgør 60 pct. af eksporten. Pågrund af den internationale krise er efterspørgslenpå bomuld faldet, og den økonomiske udviklinger vendt, så væksten kun lige er på størrelse medbefolkningstilvæksten. Fattigdommen er stigendeog berører næsten halvdelen af befolkningen.Burkina Faso er meget afhængig af de internatio-nale konjunkturer og især af efterspørgsel og priserpå bomuld. En voksende eksport af guld erstatteri begrænset omfang faldet i eksporten af bomuld.På trods af bestræbelser på at diversificere øko-nomien er Burkina Faso stadig dybt afhængig afpriserne på bomuld og guld.Burkina Fasos politiske situation er stabil og fre-delig. Landet har haft den samme præsident i desidste 22 år støttet af et altdominerende politiskparti, der sidder tungt på statsapparatet og mis-bruger statens ressourcer under valgkampagnerne.Præsidenten tog først magten ved et militærkup,men er siden blevet valgt. Oppositionen er svag ogbestår af mange små partier. Der er derfor udsigttil, at præsidenten bliver genvalgt i 2010. Derefterkan han ifølge den burkinske grundlov ikke opstillemere. Medmindre grundloven ændres med henblikpå at tillade præsidenten at stille op igen, vil detsenest ved præsidentvalget i 2015 vise sig, omBurkina Faso er i stand til at gennemføre et frede-ligt magtskifte uden konflikter og konfrontationer.I de senere år har den danske bistandsindsatsfokuseret på færre aktiviteter. Således er støtten tilenergisektoren udfaset i løbet af 2009.Danmark støtter et program for god regerings-førelse med 20 mio. kr. årligt. Programmet omfat-ter decentralisering, menneskerettighederog ligestilling.Danmark arbejder på at tilpasse bistanden til denationale strategier og anvende nationale proce-durer. I samarbejde med Sverige og EU-Kommis-sionen har Danmark i 2009 udarbejdet et fællesprogram til sektorbudgetstøtte i vandsektoren,som iværksættes i starten af 2010.Danske bilaterale programmer 2009¶ Uddannelse¶ Landbrug¶ God regeringsførelse og menneske-rettigheder¶ Makroøkonomiske reformer¶ Hiv/aidsDansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole25(1991)/53(2007)Den danske støtte på årligt 20 mio. kr. til ud-dannelsessektoren går til gennemførelse af dennationale uddannelsesplan, som sigter på både atfå flere børn i skole og på at forbedre kvaliteten afundervisningen. Det danskfinansierede programstøtter ligeledes udviklingen af faglige uddannel-ser især inden for landbrugs- og håndværksfag.Børnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)260/191Forventet levealder52,2 årmer produktion, forarbejdning og markedsføringaf produkter som f.eks. sesam, jordnødder, hirseog oksekød.ArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger274.000 km215,2 mio.2,9 %480 US $63 US $

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)34(1990)/72

192,7

FremtidenMeget vil afhænge af udviklingen i verdens-økonomien, og i hvilken udstrækning regeringener i stand til at fremme en diversificering af økono-mien. En ny national udviklingsstrategi er underudarbejdelse. Her er det vigtigt, at målsætningenom fattigdomsbekæmpelse fortsat er i centrum.

UdviklingssamarbejdetDen internationale bistand støtter alle sociale ogøkonomiske sektorer i landet. Ca. 20 pct. af deninternationale bistand er budgetstøtte. Danmarker blandt de fem største bilaterale udviklings-partnere.Den største danske indsats er støtten til vand-sektoren på ca. 60 mio. kr. årligt. Det vigtigsteelement er vandforsyning i landområderne, mender ydes også støtte til byernes vandforsyningog til sanitet. Endvidere ydes støtte til integreretforvaltning af vandressourcerne med henblik påat sikre bæredygtighed, samt fordeling til mangeforskellige brugere.Landbrugsudvikling støttes med et årligt bidrag påca. 40 mio. kr. Størstedelen går til finansiering afmindre projekter i tre regioner. Projekterne frem-

ghanaHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger238.540 km223,6 mio.2,1 %670 US $50,0 US $Knap en tredjedel af Ghanas befolkning leveri fattigdom, heraf omkring 10 pct. i ekstremfattigdom, og ungdomsarbejdsløsheden er stor.Fundet af olie ud for Ghanas kyst har skabtforventning om, at Ghanas økonomi vil forbedresi de kommende år. Det kræver imidlertid, at ud-vindingen gennemføres, så gevinsten investeresi jobskabelse.Forventet levealderBørnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole56,8 årOmkring halvdelen af Ghanas befolkning er120/115beskæftiget i landbruget, som bidrager med entredjedel af BNP. Blandt de vigtigste eksportvarerer kakao, guld og tømmer. Ghana havde i 2008 en54(1991)/72 (2007)økonomisk vækst på omkring 7,3 pct. trods denbegyndende globale økonomiske krise. Vækstenhar været betydelig lavere i 2009.Den politiske situation i Ghana er stabil. I de-Dansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Danske bilaterale programmer 2009¶ Erhverv¶ Sundhed¶ God regeringsførelse og menneske-rettigheder¶ Generel budgetstøtte¶ Decentraliseringcember 2008 forløb præsidentvalget uden større472,0problemer, selvom oppositionen vandt. BarackObamas besøg i juli 2009 satte internationaltfokus på Ghanas positive demokratiske udvikling.Danmark støtter korruptionsbekæmpelse, men-neskerettigheder og adgang til retssystemetmed 35 mio. kr. årligt. Det sker gennem støtte tilbedre planlægning og koordination i retsvæs-net og menneskerettighedskommissionen, derogså er ombudsmandsinstitution og har ansvarfor bekæmpelse af korruption. Endelig støttescivilsamfundsorganisationers fortalervirksomhedog forskning i fattigdom.Danmark støttede i 2009 den ghanesiske erhvervs-udvikling med 37,5 mio. kr. Støtten vil vokse dekommende år. Erhvervsprogrammet bidrager til op-følgning på Afrikakommissionens anbefalinger. Enny fase har til formål at øge antallet af økonomiskattraktive arbejdspladser først og fremmest i land-bruget i Ghanas fattigste regioner. Programfasener udarbejdet i overensstemmelse med Ghanasstrategi for udvikling af erhvervssektoren.Programmet er på godt 100 mio. kr. årligt, hvoraf70 pct. gives som sektorbudgetstøtte til sundheds-ministeriet.

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)56(1990)/80

UdviklingssamarbejdetSamarbejdet mellem Ghana og Danmark går godt.Det samme gælder samarbejdet imellem Ghanasudviklingspartnere. Danmarks bidrag udgør knap5 pct. af den samlede internationale udviklingsbi-stand til Ghana.Omkring 29 pct. af Ghanas udviklingsbistand erbudgetstøtte. Danmark gav i 2009 69 mio. kr. ibudgetstøtte. Budgetstøtten er et led i harmonise-ringen af den udenlandske støtte og styrker denghanesiske regerings ejerskab til udviklingssam-arbejdet.Danmarks største indsats er decentraliserings-programmet med et budget på 142 mio. kr. i2009. Programmet styrker lokal service gennemkapacitetsopbygning og lokale investeringer medvægt på vandforsyning, sanitet og biveje. Derer oprettet tekniske forvaltninger i 44 distrikter.Over tid udfases øremærket støtte til fordel forresultatbaseret støtte til distriktsplaner gennem enkommunal fond. En udligningsordning belønnerde kommuner, der bedst håndterer det nye ansvar,der følger med decentraliseringen.Danmarks program til støtte af sundhedssektorener rettet mod forbedring af folkesundheden.

FremtidenGhana har ambitioner om at opnå status sommellemindkomstland over de kommende 10 år.Det vil kræve en reel økonomisk vækst i størrelses-ordenen 8-10 pct. om året, med stærkt fokus påerhvervsudvikling og jobskabelse, først og frem-mest i den private sektor. Selv om Ghana gennemolieindkomster vil kunne finansiere en betydeligdel af realiseringen af visionen, vil det kræve enpolitisk og uddannelsesmæssig kraftanstrengelseat gennemføre de nødvendige reformer. Ghanavil have brug for omfattende politisk og finansielstøtte fra udviklingspartnerne i hele perioden. Dendanske tilstedeværelse og udviklingssamarbejdetmed Ghana er veldisponeret til at understøttevisionen.

kenyaHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtFundamentet for Kenyas økonomi er landbrug,handel, produktion og turisme, hvoraf landbrugstår for ca. en fjerdedel af landets BNP.I 2005-2007 oplevede Kenya høj økonomiskvækst på op imod 7 pct. årligt. I 2008 stagneredeøkonomien som følge af uroligheder efter valgeti slutningen af 2007. Dertil kom fødevarekrisenog flere års svigtende nedbør, hvilket betød, atvæksten faldt til 1,7 pct. i 2008. IMF vurderer, atden økonomiske vækst i 2009 vil blive på ca. 3 pct.trods den globale økonomiske krise og omfattendetørke frem til november 2009.På trods af, at Kenya er økonomisk bedre stilletend de fleste andre afrikanske lande, er fattigdom-men relativt høj og omfatter 46 pct. af befolknin-gen. Tendensen er dog faldende.Den politiske situation er ustabil efter urolighederi 2008, hvor mere end 1.000 mennesker blevdræbt og 300.000 blev internt fordrevet. Koaliti-onsregeringen har forpligtet sig til at gennemføreet omfattende reformprogram frem mod valget i2012. Gennemførelsen går trægt.Dannelsen af koalitionsregeringen i 2008 har split-tet en række ministerier i to, hvilket har vanskelig-gjort samarbejdet, og det har hæmmet Kenyasevne til at gennemføre sin nationale udviklings-strategi.Danmark arbejder aktivt på at effektivisere bistan-den yderligere og i endnu højere grad anvendenationale planer og procedurer som grundlag forsamarbejdet. Processens succes afhænger af gen-nemførelsen af de politiske reformer i Kenya og afkorruptionsbekæmpelse.Danske bilaterale programmer 2009¶ Erhverv¶ Miljø¶ Sundhed¶ Vand og sanitet¶ Landbrug¶ God regeringsførelse og menneske-rettighederDansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Danmark støtter god regeringsførelse med ca.25 mio. kr. årligt. Her omfatter kerneaktiviteternedet nye valgsystem, korruptionsbekæmpelse,menneskerettigheder og offentlig udgiftsstyring.Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole64(1999)/87(2007)Et nyt naturressourceprogram på 375 mio. kr. blevgodkendt i slutningen af 2009 og skal bl.a. støttesol- og vindenergi, overrisling samt Kenyas tilpas-ning til klimaforandringerne.Danmarks støtte til erhvervssektoren er på ca. 35mio. kr. årligt og henvender sig til både offentligeog private aktører. Indsatsen støtter tre områder: 1)forbedring af erhvervslivets rammebetingelser, 2)forbedring af små og mellemstore virksomhederskonkurrenceevne og 3) arbejdsmarkedsreformer.Børnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)97/121Forventet levealder54,1 årArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger580.370 km238,5 mio.2,6 %770 US $34 US $

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)41(1990)/57

322,2

BistandssamarbejdetDen internationale donorindsats er baseret på enfælles landestrategi fra 2007, der skal revideres i2010. De vigtigste sektorer er sundhed, uddannel-se og økonomisk vækst. På grund af den vanske-lige politiske situation lægges der særlig vægt påden private sektor og civilsamfundet, mens ingenudviklingspartnere p.t. yder budgetstøtte til Kenya.

FremtidenHvis Kenya undgår yderligere politisk uro, harlandet gode muligheder for at genstarte den øko-nomiske vækst og nedbringe fattigdommen.Danmark er ved at formulere nye faser af program-

Danmark er blandt de 10 største donorer. Støttenomfatter fire hovedområder: Sundhed, miljø/klima, erhverv og god regeringsførelse.Sundhedssektoren modtog dansk støtte på ca.80 mio. kr. i 2009. Målet er at forbedre denprimære sundhedsydelse. En stor del af dendanske støtte gives som bloktilskud direkte tilmindre sundhedsklinikker og til indkøb af medicin.Tilskuddene ydes som forsøg i kystprovinsen ogdet nordøstlige Kenya, men konceptet forventesat blive nationalt i 2010. Sundhedsprogrammetstøtter også hiv/aids-indsatsen ved at dækkelønudgiften for 1.100 sygeplejersker og sundheds-assistenter, som bl.a. identificerer og rådgiverhiv-smittede.

mer for sundhed, naturressourcer og erhverv, ogprogrammerne vil blive forenklet for at sikre størregennemslagskraft. Den danske støtte til sekto-rerne landbrug og vand vil blive udfaset. Men detvil blive sikret, at de gode resultater, der er opnået,ikke går tabt bl.a. ved at integrere landbrugs-aktiviteter i det nye naturressourceprogram.

maliHvorfor er det nødvendigt at give bistand?ArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger1.240.290 km212,7 mio.3%580 US $82 US $Malis økonomi er domineret af subsistensland-brug, der er præget af vanskelige betingelser pågrund af tørke og uforudsigeligt regnfald. Malisafhængighed af eksterne faktorer som klimaog svingende verdensmarkedspriser på råvarersamt den lave diversificering af økonomien gørlandet økonomisk sårbart. Mali har i de seneste10 år haft en gennemsnitlig økonomisk vækst påForventet levealderBørnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole54,3 år250/1965 pct., men væksten er aftaget til 4,3 pct. i 2009på grund af den internationale økonomiske krise.Fattigdommen er reduceret fra 56 pct. i 2002 til47 pct. i 2006.29(1991)/63(2007)Mali er politisk stabilt, og demokrati og menneske-rettigheder respekteres. Regeringen har store ud-fordringer i det nordlige Mali grundet situationen iSahel-Sahara. Det lykkedes i februar 2009 at opnåen fredelig løsning med en tilbageværende tuareg-Dansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Danske bilaterale programmer 2009¶ Erhverv¶ Naturressourcer, vand og sanitet¶ Landbrug¶ Generel budgetstøtteoprørsgruppe. Derimod har Al Qaida-grupper98,3intensiveret deres aktiviteter med bl.a. bortførelseaf vesterlændinge.I 2009 blev en fælles landestrategi for harmonise-ring og bistandseffektivitet underskrevet. Der erdog fortsat kun få udviklingspartnere (heriblandtDanmark), som benytter Malis nationale systemerog procedurer som kanal for bistanden.Programmet for god regeringsførelse blev god-kendt i 2009 og bidrog i løbet af året med 4,5 mio.kr. Indsatsen fokuserer på bekæmpelse af korrup-tion og organiseret kriminalitet, styrkelse af rets-sektoren samt på at øge parlamentets indflydelseog på at styrke de maliske NGO’ers deltagelse ien kritisk samfundsdebat. Danmarks generellebudgetstøtte på 24 mio. kr. i 2009 bidrager til gen-nemførelse af Malis fattigdomsstrategi.Derudover har ambassaden iværksat et dansk-malisk kulturprogram og indsatser inden for bl.a.fremme af kvinders politiske deltagelse, dialog omislam og modernitet samt miljø og tilpasning tilklimaændringer med udbetalinger på i alt16,5 mio. kr. i 2009.Det danske vand- og sanitetssektorprogram bidrogi 2009 med 24 mio. kr. til rent drikkevand for ca.60.000 personer.

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)33(1990)/60

UdviklingssamarbejdetDen internationale bistand er i de senere år gåetfra projektbistand til mere vægt på støtte tilpassetMalis nationale systemer og procedurer. Ca. 30pct. af den internationale bistand er budgetstøtte.Dansk bistand til Mali består af tre sektor-programmer samt generel budgetstøtte og ettematisk program for god regeringsførelse. Dendanske støtte har været under gradvis opbygningsiden etableringen af en ambassade i 2006og planlægges i 2014 at nå 250 mio. kr. årligt.Danmark bliver dermed en mellemstor bilateralNIGER

FremtidenDa Mali er et nyt dansk programsamarbejdslandmed behov for en betydelig indsats for øgetbistandseffektivitet, er udviklingssamarbejdetindledt med sektorprogrammer med moderatebudgetter for at indhøste konkrete erfaringer,inden omfanget af indsatsen udbygges i de næstefaser.Inden for rammerne af anden fase af vand- ogsanitetssektorprogrammet planlægges i perioden2010-2014 tilvejebragt adgang til rent drikkevandfor ca. 800.000 personer. En udbygget indsatsinden for landbrug, privatsektor og beskæftigelseforventes indledt i 2013.Se også “Udefra” om Mali på s. 44.

ALGERIET

Taoudenni

KidalMAURETANIENTombouctouGaoKayesBAMAKOBURKINA FASOGUINEAMopti

udviklingspartner i Mali.Landbrugssektorprogrammet bidrog i 2009 med7 mio. kr. til modernisering og diversificering afMalis landbrug. Programmet omfatter bl.a. støttetil kvæg-, løg- og grøntsagsproduktion samt ud-dannelse af bønderne. En infrastrukturfond har i2009 bl.a. støttet finansiering af 43 km jordveje,som skaber bedre adgang til de lokale markeder.Erhvervssektorprogrammet bidrog i 2009 med13 mio. kr. til vækst og beskæftigelse især for unge.Programmet støtter bl.a. tekniske uddannelser ogmikrokredit. Mere end 140 virksomheder (herafmere end 50 ledet af kvinder) modtog i 2009 støttetil produktudvikling inden for bl.a. shea-smør,mælk, skindbearbejdning og turisme.

mozambiqueHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtLandbrug beskæftiger mere end 75 pct. af befolk-ningen. Fremstilling, detailhandel, og transportog kommunikation er også vigtige sektorer.Minedrift, detailhandel og den finansielle sektorer i kraftig vækst.Økonomien er de senere år vokset 7-8 pct. omåret. Med den globale økonomiske krise venterIMF, at realvæksten i 2009 bliver på 4,5 pct. Etfald på mere end 50 pct. i aluminiumsprisernepå verdensmarkedet har haft konsekvenser forlandets eksport, der blev reduceret med mere end30 pct. i 2008.Fattigdommen er mindsket de senere år, men 54pct. af befolkningen lever stadig i fattigdom. Nyedata indikerer en fortsat positiv udvikling i bekæm-pelsen af fattigdom.I oktober 2009 afholdt Mozambique sit fjerdevalg til præsidentposten, nationalforsamlingen ogtil nyetablerede provinsforsamlinger. Der var førvalget uklarhed omkring reglerne for opstilling,hvilket medførte, at en del af oppositionen blevudelukket. Regeringspartiet brugte statsapparateti valgkampen og opnåede på den måde 75 pct.af pladserne i parlamentet. Der kan derfor stillesspørgsmålstegn ved den demokratiske udviklingi landet.I samarbejde med de andre udviklingspartnere ogde nationale myndigheder laves en årlig gennem-gang af harmoniseringsbestræbelserne og anven-delsen af nationale planer og procedurer. Danmarklægger vægt på, at Mozambiques regering tagerstilling til, hvilke områder Danmark skal støtte.Støtten til miljøområdet var på 52 mio. kr. i 2009og omfatter bl.a. byudvikling, kystsikring, ogmiljøvurderinger.Danmark støttede god regeringsførelse, herunderretssektoren og reform af den offentlige sektormed 103 mio. kr. i 2009. Programmet støtterlandets bestræbelser på at effektivisere den of-fentlige sektor gennem øget uddannelse og kursersamt gennem at motivere og fastholde dygtigemedarbejdere. Programmet støtter også en økono-mistyringsreform, der indfører dobbeltbogholderiog betalingssystemer i hele landet. Mere end entredjedel af distriktsmyndighederne har tagetsystemet i brug. På centralt og provinsniveau harsystemet været i drift siden 2007.Danske bilaterale programmer 2009¶ Energi¶ Miljø¶ Uddannelse¶ Sundhed¶ Landbrug¶ God regeringsførelse og demokrati¶ Makroøkonomiske reformerDansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole42(1991)/76 (2006)Børnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)201/168Støtten til landbruget var på 94 mio. kr. i 2009 ogydes primært gennem en fællesfond administreretaf landbrugsministeriet. Danmark støtter ogsåunderudviklede egne med landbrugspotentiale.Endelig støtter programmet udbygning af vejnet ilandbrugsområder.Forventet levealder42,1 årTekniske uddannelser, skolebyggeri og genereludvikling af uddannelse støttes også gennem enfællesfond. Støtten udgjorde 69 mio. kr. i 2009.ArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger799.380 km221,8 mio.1,9 %370 US $83,0 US $

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)39(1995)/42

559,0

UdviklingssamarbejdetUdviklingspartnerne støtter især sundhedherunder hiv/aids, uddannelse og opbygning afinfrastruktur. Den samlede internationale bistandudgør ca. 22 pct. af BNP, og budgetstøtten udgør23 pct. af bistanden. Danmark er blandt de syvstørste donorer.Danmarks væsentligste programmer er sundhed,landbrug (herunder privatsektorudvikling), miljøog god regeringsførelse. Der kan noteres fremdrifti alle programmerne.Sundhedssektorprogrammet støtter primært sund-hedsvæsenet gennem en fællesfond. Hiv/aids-området støttes gennem en anden fællesfond oggennem lokale multilaterale organisationer ogcivilsamfundet. Den danske støtte til sundheds-sektorprogrammet var på 79 mio. kr. i 2009.

FremtidenI 2010 og 2011 forventer Mozambiques regeringog IMF, at den økonomiske vækst igen vil stige.I den forbindelse har landet behov for at styrkerammebetingelserne for små og mellemstorevirksomheder.I takt med internationale bestræbelser på atharmonisere udviklingssamarbejdet, og dermedreducere bistandsadministrationen, fokusererDanmark bistanden i de kommende år. Det bety-der, at støtte til energisektoren og undervisnings-sektoren udfases.

nepalHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger147.180 km228,6 mio.1,7 %400 US $21,0 US $Den økonomiske vækst var på knap 5 pct. i2008/09, lidt lavere end året før, og i lyset af denForventet levealderBørnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole63,7 år142/55Omkring en tredjedel af befolkningen lever underfattigdomsgrænsen. Fattigdommen er størst på67(1999)/77(2007)landet.ustabile politiske situation, er der udsigt til stag-nation i økonomien.Landbrug er den vigtigste sektor og bidrager medomkring en tredjedel af BNP og 80 pct. af beskæfti-gelsen. Stigende private overførsler fra nepaleserei udlandet er ligesom udviklingsbistanden vigtigefor landets økonomi.Danmarks støtte til Nepal er baseret på landetsfattigdomsstrategi. Nepals egen koordineringaf udviklingsbistanden har været påvirket afkonflikten og den politiske ustabilitet. Inden forenkelte sektorer som f.eks. uddannelse findes doget veludviklet donorsamarbejde baseret på sektor-budgetstøtte, som inkluderer Danmark.Gennem fredsstøtteprogrammet bidrog Danmarki 2009 med 27 mio. kr. til nationale og internatio-nale NGO’er samt FN.

FremtidenFremtidsudsigterne afhænger af, om det lykkes atskabe politisk stabilitet. Gennemførelse af freds-processen og vedtagelsen af en ny forfatning skaldanne grundlag for nødvendige socioøkonomiskereformer.Det er afgørende både at forbedre rammebetingel-serne for den private sektor, herunder infrastruktu-ren, og landbruget. På langt sigt er Nepals vigtigstekilde til økonomisk vækst udnyttelse af de enormevandkraftressourcer.Danmark forventer at fastholde det nuværendebistandsniveau til Nepal i årene fremover. Detinternationale og danske engagement er vigtigt forat holde den politiske proces på sporet.Se også “Udefra” om Nepal på s. 55.

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)72(1990)/89

UdviklingssamarbejdetDe vigtigste sektorer for den internationale støtteer uddannelse, sundhed, landbrug, god regerings-førelse og infrastruktur herunder vedvarende ener-

Dansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Danske bilaterale programmer 2009¶ Uddannelse¶ Energi¶ God regeringsførelse og menneske-rettigheder¶ Fredsproces og konfliktforebyggelse

230,3

gi. Der gives også støtte til fredsprocessen. Der erdesuden gennem en lang årrække ydet humanitærbistand, bl.a. fødevarehjælp til over 2 mio. men-nesker. Der gives ikke generel budgetstøtte mensektorbudgetstøtte bl.a. til uddannelsessektoren.Danmark er med et årligt bidrag på 230 mio. kr.blandt Nepals 10 største donorer.Danmarks sektorprogramstøtte til uddannelsei Nepal var 82 mio. kr. i 2009. Støtten går tilgrundskolen, 1.-5. klasse, sekundærskolen, 6.-10.klasse, samt til erhvervsfaglig undervisning og un-dervisning for analfabeter. Støtten har bl.a. ført til,at 92 pct. af børnene går i grundskole med ligeligfordeling af drenge og piger. Fra medio 2009 gårDanmarks støtte gennem et nyt skolesektorreform-program, der har udvidet grundskolen til 8. klasseog sekundærskolen til 12. klasse.Danmark støtter vedvarende energi med 32 mio.kr. årligt. Støtten går gennem det nationale centerfor vedvarende energi, og finansierer især tilskudtil mindre vandkraftværker, solpaneler og forbed-rede brændekomfurer i landområderne.Danmark støtter menneskerettigheder og godregeringsførelse med 34 mio. kr. årligt. En ny faseaf programmet, der bl.a. fokuserer på demokratiog decentralisering, blev startet i 2009. Mange årstilstedeværelse har givet Danmark et godt navnsom fortaler for demokrati og menneskerettig-heder og et stærkt netværk.

nicaraguaHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtLandbrug udgør ca. 17 pct. af BNP og 40 pct.af beskæftigelsen. Industrien udgør 26 pct. ogtjenesteydelser 55 pct. af BNP. Den sandinistiskeregering under ledelse af Daniel Ortega har satdemokratiet under pres i Nicaragua. Det demokra-tiske rum er blevet indskrænket med intimideringaf NGO’er og pressefolk og en øget politisering afvigtige statsinstitutioner. Der er stigende interna-tional bekymring over den politiske udvikling, somforegår samtidig med tiltagende problemer mednarkosmugling og anden organiseret kriminalitet.Der er en generel tendens til polarisering imellemregeringstilhængere over for oppositionen ogcivilsamfundet.På grund af den politiske udvikling og de interna-tionale økonomiske konjunkturer står Nicaraguaover for betydelige udviklingsudfordringer. Derventes negativ vækst i 2009 og kun en beskedenvækst i 2010 og 2011. Omkring halvdelen af befolk-ningen lever i fattigdom. Fattigdommen er særligudtalt på landet.Den danske bistand koordineres med de øvrigeDen danske støtte til demokrati, menneske-rettigheder og god regeringsførelse gives fortrins-vis til civilsamfundsorganisationer gennem fællesdonorfonde og programmer og som direkte støttetil udvalgte organisationer. Støtten, som er påca. 15 mio. kr. årligt, udgør et vigtigt bidrag til atskubbe på den demokratiske udvikling.Den danske støtte til udvikling af den privatesektor på ca. 10 mio. kr. årligt gives over B2B-programmet. I stedet for: Erhvervsorganisationerstøttes med ca. 3 mio. kr. årligt. Et nyt programfor den private sektor er ved at blive formuleret ogventes sat i gang i 2011.Danske bilaterale programmer 2009¶ Landbrug¶ Transport¶ Miljø¶ Uddannelse¶ Decentralisering¶ Demokrati, menneskerettighederog god regeringsførelse¶ Reformer af offentlig sektorDansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole69(1991)/97(2007)Børnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)68/35Forventet levealder72,9 årDen danske støtte til uddannelsessektoren beløbsig i 2009 til ca. 25 mio. kr. og vil i 2010 omfattestøtte til to fattige autonome regioner med storandel af oprindelige folk.gennem civilsamfundet og med fokus på oprinde-lige folk.ArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbygger130.000 km25,7 mio.1,3 %1080 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 149,0 US $

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)70(1990)/79

144,4

UdviklingssamarbejdetInternationale udviklingspartnere støtter stortset alle sektorer, men budgetstøtte fra bilateraledonorer er suspenderet. Danmark er blandt destørste donorer. Største bilaterale donor er Spa-nien. Andre betydelige donorer er USA, Tyskland,EU, Japan, Nederlandene, Sverige og Venezuela,Den Interamerikanske Udviklingsbank og Verdens-banken.Danmark støtter transport, miljø, uddannelse, godregeringsførelse og erhverv.Den danske støtte til transportsektoren erkoncentreret om de tre fattigste regioner og haromfattet styrkelse af kapaciteten i transportmi-nisteriet. På grund af den politiske udvikling harDanmark i 2009 besluttet at omlægge bistanden tilNicaragua. Som led i omlægningen udfases støttentil transportministeriet, mens udvalgte kommunerfortsat vil modtage støtte. Støtten vil fremovervære ca. 30 mio. kr. årligt.Den danske støtte til miljøsektoren er på ca. 40mio. kr. årligt. Programmet støtter miljøministe-riet specielt inden for beskyttede områder ogklima, men udfases i 2010. Der gives også støttetil landets to største beskyttede naturområder

udviklingspartnere, herunder EU-Kommissionen.Koordinering og harmonisering har været vanskeligpå grund af langsommelighed i formuleringen afen national udviklingsplan.

FremtidenDanmarks bekymring for den demokratiske udvik-ling betyder, at der vil ske en yderligere tilpasningaf den danske bistand. Danmark vil såledesfremover fokusere på samarbejde med den privatesektor og med prodemokratiske kræfter i civil-samfundet samt støtte til kommuner med legitimtvalgte myndigheder og de to autonome caribiskeregioner RAAN og RAAS.Danmark vil opretholde en kritisk dialog medregeringen. Med tilpasningen reduceres udbeta-lingsniveauet. Danmark er dog fortsat en betydeligdonor i Nicaragua.Se også “Udefra” om Nicaragua på s. 23 og 40.

tanzaniaHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbygger947.300 km242,5 mio.2,9 %440 US $Grundpillerne i Tanzanias økonomi er landbrug ogtjenesteydelser, herunder turisme.Tanzania er samtidig begunstiget med betydeligenaturressourcer som f.eks. guld, der er landetsstørste eksportvare.Mellem 2000 og 2008 var den gennemsnitligeForventet levealderBørnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole55,9 år157/116årlige vækst på 7 pct. Den økonomiske vækst erhovedsagelig drevet af minesektoren, tjeneste-ydelser og anlægssektoren. Den internationaleøkonomiske krise har bremset væksten til ca.5 pct. i 2009. Krisen har især ramt eksporten af52(1991)/98 (2006)landbrugsprodukter, udenlandske investeringer ogturismen.Andelen af befolkningen, der lever i ekstrem fat-tigdom, er faldet fra 39 pct. i 1991 til 34 pct. i 2007,Dansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)men mere end 13 millioner tanzanianere lever571,3fortsat under fattigdomsgrænsen.Politisk er Tanzania stabilt, selvom tidligere valghar medført uroligheder på Zanzibar. Der afholdeslokal-, parlaments- og præsidentvalg i efteråret2010.Der ydes endvidere støtte til fremme af demokratiog god regeringsførelse på 45 mio. kr. årligt, her-under støtte til den offentlige forvaltning.Donorkoordineringen følger Tanzanias ”JointAssistance Strategy”, der beskriver, hvordan udvik-lingspartnerne og den tanzaniske regering kan im-plementere Paris-erklæringens målsætninger omøget ejerskab og samarbejde. Den danske bistandleveres således i samarbejde med andre donorerBudgetstøtte udgjorde i 2008 ca. 13 pct. af Tanza-nias statsbudget og omkring en tredjedel af densamlede bistand. De største udviklingspartnereer Verdensbanken, Storbritannien, EU-Kommis-sionen, USA, Nederlandene og den AfrikanskeUdviklingsbank. Danmark er den tiende-størsteudviklingspartner.Det danske erhvervssektorprogram på ca. 85 mio.kr. årligt er med til at forbedre rammevilkårene fortanzanisk erhvervsliv og bidrager til en bedre ud-nyttelse af internationale markeder. Det sker f.eks.gennem reduktion af administrative barrierer ogforbedring af adgangen til kredit og erhvervsuddan-nelse. Samarbejde mellem tanzaniaske og danskevirksomheder støttes gennem B2B-Programmet.Det nye danske sundhedsprogram på ca. 160mio. kr. årligt vil sikre en mere lige adgang forI fremtiden vil dansk bistand fokusere på erhverv,sundhed og miljø. Dette vil blive suppleret medgenerel budgetstøtte og støtte til god regerings-førelse.og med den tanzanianske regering.Det danske vejsektorprogram, hvor der årligt ydesca. 90 mio. kr., bidrager til forbedring af Tanza-nias transport og infrastruktur som igen dannergrundlag for social og økonomisk udvikling.Vejsektorprogrammet suppleres af en danskfinan-sieret blandet kredit til rehabilitering af 150 kmaf hovedvejen til Zambia med en bevilling på 345mio. kr. over tre år.Danske bilaterale programmer 2009¶ Sundhed¶ Transport¶ Miljø¶ Erhverv¶ God regeringsførelse og menneske-rettigheder¶ Budgetstøtte og institutionelle reformerDen danske budgetstøtte på ca. 100 mio. kr.årligt bidrager til at finansiere landets fattigdoms-strategi, der bl.a. omfatter forbedringer af sundhedog uddannelse.den tanzaniske befolkning til sundhedsydelser.Programmet har fokus på kvinder, sårbare grupperog hiv/aids.Det danske miljøprogram på ca. 30 mio. kr. årligtbidrager til bedre miljøforvaltning og til en bæ-redygtig forvaltning af naturressourcer, herunderskovressourcerne.

Udenlandsk bistand pr. indbygger 68,0 US $

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)49(1990)/55

UdviklingssamarbejdetDen internationale donorindsats støtter gennemfø-relsen af landets fattigdomsstrategi både via bud-getstøtte og gennem støtte til bl.a. infrastruktur,energi, landbrug, sundhed, vand og uddannelse.

FremtidenDe seneste fattigdomstal understreger nødvendig-heden af at fokusere på en fattigdomsorienteretvækst. Det er forhåbningen, at landets næstefattigdomsstrategi, der efter planen skal trædei kraft i 2010, vil sikre en bedre balance mellemde sociale sektorer på den ene side og vækst ogjobskabelse i den private sektor på den anden.

ugandaHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtLandbrug er den dominerende økonomiskeaktivitet. Det står for mere end 30 pct. af BNP ogbeskæftiger 80 pct. af befolkningen. Kaffe udgørlangt størstedelen af Ugandas eksport. Guld,fisk og fiskeprodukter er mindre, men vigtige,eksportvarer.Den økonomiske udvikling har siden 1992 væretpositiv med en gennemsnitlig årlig vækst på ca.5,5 pct., og den økonomiske krise har ikke ramtUganda hårdt. En befolkningsvækst på 3,4 pct.lægger imidlertid et stort pres på økonomien.På trods af at fattigdommen er blevet kraftigt redu-ceret siden 1992, lever ca. 30 pct. af befolkningenstadig i fattigdom. Situationen er særlig alvorligi det nordlige Uganda, hvor omkring 70 pct. afbefolkningen lever i absolut fattigdom efter mereend 20 års konflikt.Uganda har taget store skridt i retning af at bliveen moderne, demokratisk stat. Ved valgene i 2006genindførtes flerpartisystemet. Næste valg findersted i 2011. En længerevarende strid om, hvorvidtdet største folkeslag, bagandaerne, og dereskonge skulle have en særstatus i landet, førte dogi september til uroligheder, der kostede 24 men-nesker livet.Alle udviklingspartnere er enige om at bruge denugandiske regerings planlægningsværktøjer somudgangspunkt for udviklingsstøtten.Herudover støttes fra dansk side særlige indsatsertil genopbygningen i det borgerkrigshærgedeNorduganda, til klimaområdet og til udvikling afden private sektor.Danske bilaterale programmer 2009¶ Landbrug¶ Transport¶ Sundhed¶ Vand og sanitet¶ God regeringsførelse og menneske-rettigheder¶ Reformer af offentlig sektor¶ Hiv/aidsDansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Danmark støttede i 2009 bekæmpelsen af hiv/aids med 35 mio. kr. Programmet har sikret 128civilsamfundsorganisationers præventive arbejde.Det har bidraget til at undgå en stigning i antalletaf smittede, ligesom programmet har medvirkettil, at Uganda nu har en national strategisk hiv/aids-plan.Procentdel børn, der erindskrevet i grundskoleN/A/95(2007)Børnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)175/130Danmarks støtte til Ugandas vand- og sanitets-sektorprogram udgjorde i 2009 45 mio. kr. Gen-nem støtten får 6-800.000 flere ugandere hvert åradgang til rent vand.Forventet levealder53 åromfatter bl.a. støtte til den ugandiske menne-skerettighedskommission. Den er desuden medtil at bekæmpe korruption gennem støtte til denugandiske ombudsmand.ArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger241.040 km231,7 mio.3,3 %420 US $56 US $

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)43(1990)/64

499,7

FremtidenUgandas regering er ved at lægge sidste håndpå en ny national udviklingsplan, som bl.a.indeholder et afsnit om partnerskab og bistands-effektivitet. Det er Danmarks og andre udviklings-partneres ambition, at den skal anvendes direktesom strategi for udviklingsbistanden fremover.Det er Ugandas erklærede mål at blive uafhængig afdonorer inden for en overskuelig årrække. Landetvil fokusere på de produktive sektorer for at skabevækst og beskæftigelse, men økonomien er underpres på grund af den store befolkningsvækst.Den danske støtte vil i højere grad blive lagt på

UdviklingssamarbejdetStørstedelen af udviklingspartnerne støtterUgandas egen fattigdomsstrategi, som læggervægt på vækst og beskæftigelse. Omkring en tred-jedel af udviklingsbistanden ydes således i form afbudgetstøtte.Med en støtte på ca 400 mio. kr. er Danmarkblandt de fem største bilaterale udviklingspartne-re. Hertil kommer ca. 100 mio. kr. i støtte gennemdanske NGO’er.Det danske landbrugssektorprogram på 45 mio.kr. i 2009 bidrager til at øge produktionen ogforbedre levevilkårene for de fattige bønder, somleverer langt størstedelen af Ugandas landbrugs-produktion. Danmark har bl.a. støttet opbygningenaf landboforeninger og en national landbrugs-organisation.

udviklingen af den private sektor, men Danmark vildog fortsat være aktiv inden for sociale sekto-rer. Danmark vil også fortsat støtte demokrati,retssektor og konflikthåndtering, anti-korruptionog reformer i den offentlige sektor. Danmark vil istigende grad gå over til sektorbudgetstøtte.Se også “Udefra” om Uganda på s. 46.

Den danske støtte i 2009 på ca. 60 mio. kr. tilmenneskerettigheder og god regeringsførelse

vietnamHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger329.310 km286,2 mio.1,2 %890 US $29 US $De seneste 10 år har den årlige vækstrate i Vietnamligget på 7-8 pct. I 2009 faldt vækstraten til 5,3 pct.Forventet levealderBørnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole74,2 år56/15Andelen af mennesker i absolut fattigdom erreduceret fra 58 pct. i 1993 til 12 pct. i 2009. Fattig-dommen er dog fortsat udbredt på landet, primærtblandt etniske minoriteter.91(1991)/94 (2001)Vietnam forventes at opnå mellemindkomststatusmellem 2010 og 2012.Vietnam er politisk stabilt. Kommunistpartiet harmonopol på den politiske proces og tillader ikkeDansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Danske bilaterale programmer 2009¶ Landbrug¶ Vand og sanitet¶ Fiskeri¶ Erhverv¶ Miljø¶ God regeringsførelse og administrativereformer¶ Generel budgetstøtte¶ Tilpasning til og begrænsning afklimaforandringudfordringer af sin autoritet.363,7Resultaterne af dansk bistand har været betyde-lige. Mere end 1,2 millioner fattige mennesker harfået adgang til drikkevand og bedre sanitære for-hold, og værdien af den vietnamesiske eksport affiskeprodukter er, bl.a. som resultat af den danskestøtte, steget betydeligt.Danmark anvender sektorbudgetstøtte i flere pro-grammer og samfinansierer også programmer medandre udviklingspartnere. Danmark deltager aktivti alle fora for donorkoordinering.Regeringen har et stærkt ejerforhold til udviklings-samarbejdet. Den reelle interesse i at bruge lan-Danmark er den 6.-største udviklingspartner medca. 3 pct. af den samlede bistand.Danmark støttede i 2009 med 50 mio. kr.i sektorbudgetstøtte et nationalt vand- ogsanitetssektorprogram. Programmet leverer rentdrikkevand i landdistrikter i alle landets provinser,og gennem dialog med regeringen har program-met medvirket til opprioritering af sanitet i dennationale politik.Et klimaprogram blev startet i 2009. Danmarkstøtter, som den første udviklingspartner, delset nationalt program for klimatilpasning ogbegrænsning af klimaforandringer og dels etnationalt energieffektivitetsprogram. Danmarkbidrager til udarbejdelse af handlingsplaner ogklimatilpasningsaktiviteter i to provinser, derCAMBODJA

Danmarks miljøprogram støtter aktiviteter indenfor bymiljø, luftforurening, renere teknologi,marine beskyttelsesområder og støtte til miljø-ministeriets forvaltning. Programmet var på 45mio. kr. i 2009.Et program for god regeringsførelse støtter offent-lige administrative reformer i fem fattige provinser.Programmet finansierer også to menneskerettig-hedsinstitutter. Den danske støtte udgjorde8 mio. kr. i 2009. Danmark har også i mere end 10år støttet juridiske reformer. Udbetalingerne i 2009var 12 mio. kr.Danmark gav i 2009 52 mio. kr. i generel budget-støtte som et led i et fælles arrangement for 12udviklingspartnere, der ledes af Verdensbanken.

Vietnams økonomi er eksportorienteret, oggrundpillerne er ris, kaffe og peber samt industri-varer som tekstil, fodtøj, møbler og forarbejdedelandbrugsvarer.

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)52(1990)/92

UdviklingssamarbejdetJapan, Verdensbanken og Den Asiatiske Udvik-lingsbank tegner sig for ca. 65 pct. af al bistand,men Kina og Sydkorea er også vigtige. Disse storeudviklingspartnere støtter mest økonomisk infra-struktur, mens en bred vifte af andre udviklings-partnere er aktive inden for sundhed, uddannelse,støtte til landområder, privatsektorstøtte, støtte tilgod regeringsførelse m.m. Budgetstøtte udgør ca.20 pct. af bistanden.

desystemer og donorharmonisering er dog merebegrænset. Dominansen af tre store donorer, deralle har reservationer over for Paris-dagsordenen,gør arbejdet vanskeligt.

FremtidenDet er sandsynligt, at Vietnam vil fortsætte sinhastige økonomiske udvikling i de kommende år,og at fattigdommen vil blive yderligere reduce-ret. Udfordringen bliver at sikre, at alle grupper,herunder især de etniske minoriteter, vil få glædeaf udviklingen.Danmark vil gradvis udfase det traditionelle sektor-programsamarbejde.

allerede mærker effekterne af klimaforandringer.

zambiaHvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigtOmkring 60 pct. af Zambias eksportindtægter stam-mer fra kobber. Zambia har et enormt landbrugspo-tentiale og store vandressourcer, men økonomiener i for høj grad baseret på kobber og dermedfølsom over for internationale konjunkturer. Denglobale økonomiske krise gav økonomien et dyk,men kobberpriserne er imidlertid steget igen, ogden økonomiske vækst ventes at blive over 5 pct. i2009. Trods vækst i økonomien i de sidste 10 år erder ikke tegn på, at fattigdommen bliver mindre.Zambia har haft mange års politisk ro og envedvarende demokratisk udvikling. Der er dogomfattende korruption og stigende politiske spæn-dinger op til 2011-valgene. Adskillige nabolande erplaget af uro. Situationen i Zimbabwe er en kilde tilpotentiel destabilisering i hele regionen, men harhidtil ikke i væsentlig grad påvirket Zambia.Danmark arbejder i overensstemmelse med rege-ringens donorstrategi og på grundlag af Zambias5. udviklingsplan. Kina, Indien og USA står fortsatuden for koordineringen.God regeringsførelse, herunder kampen modkorruption, støttes i en ny fase med 90 mio. kr.Programmet støtter bl.a. rigsrevisionen, ombuds-mandsinstitutionen og retsvæsenet.Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole68(1999)/95 (2007)Børnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2007)163/170I 2009 er der startet et hiv/aids-program. Program-met på 90 mio. kr. (2007-10) støtter regeringensnationale hiv/aids-program såvel som civil-samfundsorganisationer.Forventet levealder45,9 åren årlig dansk støtte på omkring 30 mio. kr. Underprogrammet støtter Danmark tillige civilsamfundetog Zambias bestræbelser for at imødegå klimafor-andringer.ArealBefolkningÅrlig befolkningstilvækstBNI pr. indbyggerUdenlandsk bistand pr. indbygger752.610 km212,6 mio.2,5 %950 US $85,0 US $

Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006)50(1990)/58

UdviklingssamarbejdetDe internationale udviklingspartnere støtterlandbrug, infrastruktur, sociale sektorer, demokra-tisering, menneskerettigheder og antikorruption.Der er stigende opmærksomhed på erhvervsud-vikling. Den generelle budgetstøtte på omkring300 mio. US dollars udgør 25 pct. af den samlededonorstøtte. Danmark giver ikke budgetstøtte pga.korruptionen og svage regeringsstrukturer.Inden for primæruddannelse støtter Danmarkregeringens program, hvis mål er at skabe uddan-nelse for alle. Støtten skal også forbedre kvalitetenaf uddannelse gennem bedre læreruddannelse,skolebøger m.m. Danmarks støtte er på 115 mio.kr. (2007-10).Under infrastrukturprogrammet støtter Danmarkvedligeholdelse og udbygning af vejnettet med ca.80 mio. kr. årligt. Programmet har stor betydningfor udviklingen af erhvervssektoren og jobskabelsei den private sektor. Gennem 2009 har den danskestøtte imidlertid været suspenderet på grund affinansielle uregelmæssigheder og på grund af op-datering af Zambias strategiske investeringsplan.Programmet for vand og sanitet støtter regeringensplaner for rent drikkevand og sanitet til alle medca. 60 mio. kr. årligt.Et miljøprogram med vægt på styrkelse af Zambiasnationale miljøplan er startet i 2009 og vil have

FremtidenUdviklingen i Zambia er lovende. Der er forsigtigeforventninger til regional stabilisering på grund afudviklingen i Zimbabwe. Zambias regering har dogikke levet op til forventningerne mht. at lægge prespå Zimbabwe.Den 6. nationale udviklingsplan er under forbere-delse, og der arbejdes på en revision af forfatnin-gen inden næste valg i 2011. Økonomien er positiv,men sårbar. Befolkningstilvæksten kræver stær-kere økonomisk vækst og økonomiske reformer, førder kan forventes fald i fattigdommen.Afrikakommissionens anbefalinger vil indgå i detfremtidige samarbejde. Bl.a. overvejer Danmark atstøtte voksenuddannelser, tekniske uddannelser,finansiering til små og mellemstore virksomheder,virksomhedssamarbejde og privatsektorudvikling.

Dansk bilateral bistand 2009i mio. kr. (udbetalinger)Danske bilaterale programmer 2009¶ Transport¶ Vand og sanitet¶ Uddannelse¶ God regeringsførelse og menneske-rettigheder¶ Hiv/aids¶ Miljø

255,7

kultursamarbejdePriss’K & Nash,rappere fra ElfenbenskystenPriss’K & Nash repræsenterer en genera-tion af afrikanske unge, der med globaltudsyn og social bevidsthed insisterer på atskabe en positiv virkelighed og et håb foren lysere fremtid. De rapper om sexisme,racisme, fattigdom og social uretfærdighedog er en uomgængelig del af den sprudlen-de vestafrikanske hiphopscene. Center forKultur og Udvikling præsenterede i 2009Priss’K & Nash på konferencen Africa Nowi Århus om kunst i Vestafrika.F OT O : J A CO B C R A W F O R D

danmarksudviklingssamarbejdei talPå de følgende sider gennemgås Dan-marks u-landsbistand i tabelform.På siderne 80 til 83 gennemgås Danmarksbistand fordelt på kategorier efterfulgt afbistand fordelt på lande og regioner.På siderne 84 til 85 følger sektorfordelin-gen af den bilaterale bistand (f.eks. ud-dannelse, sundhed, transport mv.). Sidenfølger tabeller for Danmarks multilateralebistand til internationale organisatio-ner, humanitær bistand, udbetalinger tildanske NGO’ers udviklingsaktiviteter,udviklingsforskning, konsulentopgaverog bistanden fra udvalgte OECD-lande(bistandsprocenten).Efter tabellerne følger et afsnit om svindelmed dansk bistand samt et afsnit om,hvorvidt den danske bistand opnår demål, der sættes.Efter disse to afsnit gives en oversigt overnavnene på de personer, der har sæde iDanidas råd, styrelse og udvalg. Afsnit-tet ”Bistand på mange måder” afklarerbegreber for forskellige typer af udvik-lingsbistand, bi- og multilateral bistand,budgetstøtte, tværgående indsatser mv.

danmarksofficiellebistand tiludviklings-landenefordeltpå hoved-kategorier2008-2009

Mio. kr.Bilateral bistand inden for § 06.3 og 06.11.19Program og projektbistand AfrikaProgram og projektbistand AsienProgram og projektbistand LatinamerikaPersonelbistandB2B-Programmet (Privat Sektor)Blandede kreditterLånebistand, gældslettelseBistand til regional- og nærområder 1)Menneskerettigheder og demokratisering 2)Naboskabsprogrammet (inden for § 06.3)Naboskabsprogrammet (§ 06.11.19)Bistand gennem NGO’erSærlig miljøbistand til udviklingslandeneForskningsvirksomhedOplysningsvirksomhedAnden bilateral bistandEkstraordinære hum. bidrag og IHBAndetBilateral bistand § 06.3 og § 06.11.19 i alt

2008

2009

2.461,21.014,3383,7369,0182,7348,7450,4246,4301,50,0143,7960,6446,7103,728,083,0933,3-6,98.450,2

2.784,61.140,1329,0355,7211,3349,722,8135,4480,448,293,31.032,1611,9115,235,794,1872,9-5,48.707,1

Multilateral bistand inden for § 06.3 og 06.11.19Int. udviklingsforskningFN’s Udviklingsprogram ( UNDP )FN’s Børnefond ( UNICEF )HIV/AIDS, befolkning og sundhedsprogrammerFN’s Landbrugs- og fødevareprogramGlobale miljøprogrammerFN’s øvrige bistandsprogrammerVerdensbankgruppenRegionale bankerRegionale og øvrige udviklingsfondeBistand gennem Den Europæiske UdviklingsfondInternationale menneskerettighedsorganisationerMultilateral humanitær bistandAndetMultilateral bistand § 06.3 og 06.11.19 i altSamlet statslig bistand under § 06.3 og § 06.11.1938,2394,7208,0621,1180,0257,496,9749,158,4301,4487,827,7330,0-24,53.726,112.176,345,6361,9209,0652,0100,0240,196,9584,431,3339,9317,717,7425,0-31,73.390,112.097,2Fortsætter

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

Mio. kr.Statslig bistand uden for § 06.3 og § 06.11.19Administration af udviklingsbistanden mv.DCISM (Ulandsforskning § 06.11.13)Afdrag på statslånForsvarets og politiets internationale operationerUdgifter til modtagelse af flygtningeIFU/IØ/IFV aktieindskudAndel af Tips- og lottomidlerneKurstab på gældslettelse NigeriaBilateral bistand uden for § 06.3 og 06.11.19Fællesskabsfinansieret EU-bistandBidrag til UNFCCC (COP15)Pålignede bidrag til FN’s fredsbevarende operationerPålignede bidrag til IAEABidrag til EBRD Trust fondeBidrag til internationale organisationerMultilateral bistand uden for § 06.3 og 06.11.19SAMLET DANSK BISTAND OPGJORT TIL OECD/DACBNI 3)BistandsprocentBilateral bistand i alt opgjort til OECD/DACMultilateral bistand i alt opgjort til OECD/DAC

2008

2009

714,720,5-80,351,2251,3106,713,046,01.123,1928,012,7200,80,03,741,51.186,714.486,01.772.268,00,829.573,34.912,7

803,821,0-69,256,3467,124,510,8166,01.480,41.149,5229,513,75,90,045,71,444,315.021,91.705.684,00,8810.187,54.834,4

1)2)3)

Fra og med 2009 medregnes § 06.38.01. (Multilateral regional- og genopbygningsbistand) som bilateral bistand. 2008-opgørelsen er rettet tilsvarende ogkan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser.Fra og med 2009 medregnes § 06.38.02. (Konfliktforebyggelse) som bilateral bistand. 2008-opgørelsen er rettet tilsvarende og kan ikke direkte sammen-lignes med tidligere opgørelser.Danmarks Statistik, kvartalstal 2009

danmarksudviklings-bistand iprocent afbni

År199020022003200420052006200720082009

Bistandsprocent0,940,960,840,850,810,800,810,820,88

danmarks bilaterale bistand 2009Beløb i mio. kr.(udbetalinger)LandAfrikaAsienLatinamerikaEuropaI alt landefordelt,ekskl. gældslettelseIkke landefordelt 8Bilateral gældslettelseUden for § 06.3 og §06.11.19I ALT5.781,91.032,1245,1611,9872,9140,43.323,31.602,1363,54,05.292,9489,0550,5227,4135,51,3914,7117,4Projekt- ogprogram-bistand 1NGO-bistand 2Forskning ogprojekteri Danmarkmv. 328,418,06,50,052,9192,2Særlig miljø-bistand 4Humanitærebidrag ogIHB 5433,7279,80,00,0713,5159,4Naboskabs-programmet 6I alt% aflandefordeltbilateralbistand 760,131,66,71,6100,0

190,9236,20,50,0427,6184,3

0,020,70,0113,1133,96,5

4.526,82.384,2505,9118,57.535,51.148,822,81.446,310.153,4

danmarks bilaterale bistandtil afrika 2009

Beløb i mio. kr. Projekt- og(udbetalinger) programbi-stand 1LandProgramsamarbejdslandeBeninBurkina FasoGhanaKenyaMaliMozambiqueTanzaniaUgandaZambiaI altØvrige landeI ALT274,6189,9420,6230,668,2457,1507,5399,1223,62.771,3552,03.323,3

NGO-bistand 2

Forskningogprojekteri Danmarkmv. 3

Særligmiljø-bistand 4

Humani-tærebidrag ogIHB 5

Nabo-skabs-program-met 6

I alt

274,60,0246,934,63,849,241,790,930,5297,6253,0550,50,72,20,01,05,922,428,41,50,62,51,424,926,352,019,81,00,6128,562,4190,942,0391,7433,70,00,00,08,70,31,631,4192,7472,0322,298,3558,9571,3499,7255,73.245,31.281,54.526,8

Ekskl. gældslettelse. Omfatter FL-konto 06.32. Indeholder program- og projektbistand til Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, B2B-programmet,blandede kreditter, bistand til regional- og nærområder samt demokrati- og menneskerettigheder. Med virkning fra 2009 medregnes 06.38.01. Multilateralregional- og genopbygningsbistand som bilateral bistand. 06.32.11 Naboskabsprogrammet opgøres sammen med 06.11.19 i kolonnen Naboskabsprogrammet.Omfatter FL-konto 06.33. Indeholder bistand gennem NGO’er.Omfatter FL-konto 06.35.01. Indeholder forskning, projekter i Danmark, oplysningstilskud, kulturelt samarbejde, udredningsvirksomhed og seminarer,kurser, konferencer.Omfatter FL-konto 06.34. Indeholder den særlige miljøbistand. 06.34.01.50 UNEP, 06.34.01.60 GEF samt 06.34.01.80. Øvrige miljøbidrag medregnes sommultilateral bistandOmfatter FL-konto 06.39.02. Indeholder ekstraordinær humanitær bistand, IHB og nærområdeindsatser.Naboskabsprogrammet § 06.11.19 og 06.32.11. Kun de udbetalinger, der kan medregnes som ODA iht. DAC-direktivet.Ekskl. gældslettelse.Omfatter interregionale projekter, der ikke er landespecifikke.

2)3)4)5)6)7)8)

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

danmarks bilaterale bistandtil asien 2009

Beløb i mio. kr.(udbetalinger)

Projekt-ogprogram-bistand 1

NGO-bistand 2

Land/regionProgramsamarbejdslandeBangladeshBhutanNepalVietnamI altØvrige landeI ALT227,160,5194,3278,8760,7841,41.602,117,60,730,324,372,9154,5227,4

Forskningogprojekteri Danmarkmv. 3

Særligmiljø-bistand 4

Humani-tærebidrag ogIHB 5

Nabo-skabs-program-met 6

I alt

0,00,63,611,415,62,418,0

8,53,00,949,261,5174,7236,2

0,30,61,2

253,565,4230,3363,7

2,1277,8279,8

0,020,720,7

912,91.471,42.384.2

danmarks bilaterale bistandtil latinamerika 2009

Beløb i mio. kr.(udbetalinger)Land

Projekt-ogprogram-bistand 1

NGO-bistand 2

Forskningogprojekteri Danmarkmv. 3

Særligmiljø-bistand 4

Humani-tærebidrag ogIHB 5

Nabo-skabs-program-met 6

I alt

ProgramsamarbejdslandeBoliviaNicaraguaI altØvrige landeI ALT168,5135,2303,759,8363,512,48,620,9114,5135,52,70,73,43,26,50,00,50,50,00,00,00,00,00,00,0183,5144,4327,9178,0505,9

danmarks bilaterale bistandtil europa 2009

Beløb i mio. kr.(udbetalinger)

Projekt-ogprogram-bistand 10,20,40,20,2

NGO-bistand 2

LandAlbanienBelarusBosnien-HerzegovinaKosovoKroatienMakedonien (FYROM)MoldovaMontenegroSerbienSerbien-MontenegroTyrkietUkraineBalkan, regionaltEuropa, uallokeretI ALT4,01,30,20,80,21,40,70,40,7

Forskningogprojekteri Danmarkmv. 3

Særligmiljø-bistand 4

Humani-tærebidrag ogIHB 5

Nabo-skabs-program-met 63,48,117,5

I alt

3,68,517,629,26,30,11,81,50,80,8

0,0

29,06,30,10,71,50,6

7,57,120,211,20,00,00,0113,1

7,79,220,211,2118,5

sektor-fordelingaf bilateralbistand2008 og 2009*

2008mio. kr.Social infrastrukturUddannelse, totalUddannelse, genereltPrimær uddannelseSekundær uddannelseUniversitets- og anden tertiær uddannelse3.591,4550,9250,1179,7105,016,2

2009mio. kr.4.218,4669,1424,1115,869,060,2

2008%42,56,53,02,11,20,2

2009%48,47,74,91,30,80,7

Sundhed, totalSundhed, genereltPrimær sundhed

406,7218,4188,3

564,7283,1281,6

4,82,62,2

6,53,33,2

Reproduktiv sundhed og befolkningsprogrammer

150,2

228,9

1,8

2,6

Drikkevand og sanitet

586,1

612,0

6,9

7,0

Offentlig administration og civilsamfund

1.450,7

1.766,5

17,2

20,3

Konfliktforebyggelse og -løsning, fred og sikkerhed

163,4

149,6

1,9

1,7

Øvrig social infrastrukturBeskæftigelseØvrig social infrastruktur

283,459,7223,7

227,541,9185,6

3,40,72,6

2,60,52,1

Økonomisk infrastrukturTransport, totalVejanlæg, vejtransport mv.Sø- og luftfart

1.120,5646,2553,293,0

1.023,2547,7479,568,2

13,37,66,51,1

11,86,35,50,8

Kommunikation

18,6

86,8

0,2

1,0

Energi, totalElektrificeringsprojekterNye og vedvarende energikilderAnden bistand til energisektoren

226,092,0132,02,1

145,7119,724,21,8

2,71,11,60,0

1,71,40,30,0

Banker og finansielle ydelser

3,0

35,5

0,0

0,4

Anden økonomisk infrastruktur

226,6

207,6

2,7

2,4Fortsætter

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

2008mio. kr.Produktive sektorerLandbrugSkovbrugFiskeriIndustriMineralske ressourcerHandelTurisme848,3523,526,482,2187,011,116,41,8

2009mio. kr.850,4477,618,559,2269,25,918,71,3

2008%10,06,20,31,02,20,10,20,0

2009%9,85,50,20,73,10,10,20,0

Multisektor, integrerede udviklingsproj.MiljøØvrige integrerede udviklingsprojekter

701,4538,9162,5

913,7616,1297,6

8,36,41,9

10,57,13,4

Program- og fødevarebistand

337,4

442,6

4,0

5,1

Gældslettelse

450,4

22,8

5,3

0,3

Nødhjælp og flygtninge i nærområderAnden ikke-kategoriseret bilateral bistandBILATERAL BISTAND I ALT

906,9493,88.450,2

697,5538,48.707,1

10,75,8100,0

8,06,2100,0

Opgjort efter udbetalinger. Omfatter bilaterale udbetalinger under § 06.3 og § 06.11.19. Fordelingen er foretaget på baggrund af den primære formålskode.Med virkning fra og med 2009 rapporteres Multilateral regional- og genopbygningsbistand (§ 06.38.01) og Konfliktforebyggelse (§ 06.38.02) som bilateralbistand. 2008-tallene er konsekvensrettede og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere år.

danmarksmultilateralebidrag tilinternationaleorganisationer2008-2009*

OrganisationEDF European Development FundIDA International Development AssociationUNDP United Nations Development ProgrammeUNFPA United Nations Fund for Population ActivitiesUNICEFWFP World Food ProgrammeVerdensbankenGlobale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malariaNDF Nordic Development FundUNHCR United Nations High Comm. for RefugeesAfrican Development Fund AFDFGlobal Environmental Facility GEFUNRWA United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refug.Office for the Coordination of Humanitarian Affairs OCHA

2008mio. kr.489,7693,6351,8230,0180,3195,7162,0175,067,3144,0123,377,570,060,0

2009mio. kr.549,2467,0331,1230,0200,0194,9191,6175,0142,6130,0123,377,570,060,0Fortsætter

Fortsat fra foregående side

OrganisationGAVI FundUNEP United Nations Environment ProgrammeUNAIDS United Nations Samfinansierede AIDS-ProgramWHO World Health OrganizationIPPF International Planned Parenthood FederationAFDB African Development BankILOASDF Asian Development FundUNESCOInternational Union for the Conservation of NatureICRC International Committee of Red CrossIFAD International Fund for Agricultural DevelopmentIWGIAUnited Nations Mine Action ServiceIFCUN Office of the High Commissioner for Human Rights UNOHCHRITC International Trade CenterPopulation CentreInternational Partnership for MicrobicidesUNIFEMOxfamInternational HIV/AIDS AllianceColumbia UniversityICRAFILRIICIPEWTO World Trade OrganisationUNODC United Nations Office on Drugs and CrimeInt, AIDS Vaccine InitiativeUNFCCCEIB European Investment BankØvrige multilaterale bidragAndetMULTILATERAL BISTAND UNDER § 06.3Anden multilateral bistand uden for § 06.3Fællesskabsfinansieret EU-bistandBidrag til UNFCC (COP15)Bidrag til EBRD Trust fondePålignede bidrag til UNDPKO (7 %)Pålignede bidrag til IAEA (33 %)Generelle bidrag til internationale organisationerMULTILATERAL BISTAND I ALT RAPPORTERET TIL OECD/DAC*)

2008mio. kr.0,039,361,046,542,154,030,045,821,720,020,019,916,70,012,513,313,00,010,310,010,09,79,05,44,26,05,05,010,033,90,0156,3-24,53.726,1

2009mio. kr.50,040,340,040,040,030,826,725,020,020,020,020,015,015,014,013,313,012,010,010,010,010,08,07,06,26,05,35,00,0-3,2-229,5179,7-31,73.390,1

danmarksmultilateralebidrag tilinternationaleorganisationer2008-2009*

928,012,73,7200,80,041,54.912,8

1.149,5229,50,013,75,945,74.834,4

Med virkning fra og med 2009 rapporteres multilateral regional- og genopbygningsbistand (06.38.01) og konfliktforebyggelse (§ 06.38.02) som bilateralbistand. 2008-tallene er konsekvensrettede og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere år.

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

humanitærbistandfordelt påorganisationer2009

OrganisationUnited Nations High Commissioner for RefugeesWorld Food ProgrammeUnited Nations Office of Coordination of Humanitarian AffairsUnited Nations Relief and Work Agency for Palestine RefugeesDansk FlygtningehjælpDansk Røde KorsFolkekirkens NødhjælpUnited Nations Children’s FundDanish De-mining GroupRed BarnetLæger Uden GrænserNIRAS – Consulting Engineers & Planners A/SADRA DanmarkCaritas DanmarkInternational Committee of Red CrossDanish Committee for Aid to Afghan RefugeesUN Office of the High Commissioner for Human RightsUnited Nations Mine Action ServiceMission ØstMinistry of Agriculture and Rural DevelopmentNorwegian Refugee CouncilIbisInternational Aid Services DenmarkInternational Federation of Red Cross and Red Crescent SocietiesRehabiliterings- og Forskningscentret for TorturofreWorld BankØvrige *)I ALT*)

mio. kr.253,9145,1134,0110,0109,893,578,257,130,530,026,624,122,621,820,018,015,015,011,010,010,06,84,33,03,03,041,71.297,9

Mindste grænse er 3 mio. kr. Den humanitære bistand er i denne tabel opgjort som summen af den humanitære bistand, der rapporteres som bilateral(finansloven § 06.39.02), og den humanitære bistand, der rapporteres som multilateral (finansloven § 06.39.01).

humanitærbistandfordelt pålande ogregioner2009

Land/regionAfghanistanGaza/VestbreddenSri LankaPakistanIrakSyrienBurmaØvrige AsienSudanSomaliaEtiopien

mio. kr.103,955,442,515,314,814,713,130,2128,877,152,3

Land/regionZimbabweBurundiKenyaDRC Den Demokratiske Republic CongoUgandaTchadAngolaØvrige AfrikaBalkanLatinamerikaIkke-landefordelt

mio. kr.45,937,031,423,68,77,46,615,00,00,0574,4

Den humanitære bistand er i denne tabel opgjort som summen af den humanitære bistand, der rapporteres som bilateral (finansloven § 06.39.02), og denhumanitære bistand, der rapporteres som multilateral (finansloven § 06.39.01).

udbetalinger til danske ngo’ersudviklingsaktiviteter 2009OrganisationMellemfolkeligt SamvirkeFolkekirkens NødhjælpIbisProjektrådgivningenDansk Røde KorsRed BarnetCARE DanmarkUlandssekretariatetADRA DanmarkFagligt Fælles ForbundDanske HandicaporganisationerDanish Committee for Aid to Afghan RefugeesCaritas DanmarkDansk Missionsråds UdviklingsafdelingVerdensnaturfondenDanmissionOrganisationen for Vedvarende EnergiDansk Afghanistan KomiteGhana Venskabsgrupperne i DanmarkNepenthesAgricultural Development Denmark AsiaDansk HandicapforbundForeningen Sex og SamfundDen Danske Burma KomitéFagligt Internationalt Center for UddannelseMission ØstInternational BørnesolidaritetDanmarks JægerforbundDansk Ungdoms FællesrådAC International BørnehjælpInternational Medical Cooperation CommitteeDialogosLandsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede1.000 kr.183.913127.726122.04181.20070.00052.53443.13739.76533.80728.64420.85620.00017.93117.80115.17614.01611.52411.00010.1908.4547.7687.4347.3816.2115.6684.9104.8114.6714.3513.5282.7902.7102.705OrganisationDansk BlindesamfundFriluftsrådetAfrika-KontaktDansk Ethioper MissionSpedalskhedsmissionenLandsforeningen LevDansk Ornitologisk ForeningDansk FlygtningehjælpFællesrådet for Danmarks DrengespejdereSkovdyrkerforeningenDansk Palæstinensisk VenskabsforeningDansk EpilepsiforeningBaptistkirken i DanmarkDansk Vietnamesisk ForeningDansk-Mongolsk SelskabAxisFrelsens HærIndiengruppen på FynWomen Action Group of PresbyAdventist Development and Relief AgencyMission AfrikaGenvej til udviklingBrødremenighedens Danske MissionDanidaDen danske EU-NGO platformKatosi Women Development TrustForeningen for Folkehøjskoler i DanmarkRAZONInstitut for MenneskerettighederLandsforeningen Levende HavDanmarks BløderforeningMellemamerika Komiteen1.000 kr.2.6342.5932.5382.3382.3002.1482.0952.0001.8451.6261.5001.4331.3231.3111.2501.1771.1001.0501.001985845734700678500412185205-17-256-5831.032.122

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

danske ngo’ersselvfinansieringPrivate tilskud2006mio. kr.Privatetilskud 2006i pct. aftotaleindtægter3,5 %32,0 %30,0 %7,4 %30,0 %21,1%Privatetilskud 2007mio. kr.Private tilskud2007i pct. aftotaleindtægter4,1 %33,5 %28,9 %5,8 %28,2 %19,2 %Privatetilskud 2008mio. kr.Privatetilskud 2008i pct. aftotaleindtægter3,9 %34 %30,8 %5,5 %33,0 %19,0 %Privatetilskud 2009mio. kr.Privatetilskud 2009i pct. aftotaleindtægter4,1 %31,1 %31,4 %5,4 %32 %22 %

MellemfolkeligtSamvirkeFolkekirkens NødhjælpDansk Røde KorsIBISRed BarnetCareTOTAL

7,5125,4119,513,746,315,7328,0

8,6141,8120,09,751,317,1348,5

9,1141,9134,611,660,620,7370,6

9,7155,4116,911,96522,6381,5

danske ngo’ersudviklingsaktivitetergeografisk fordelt 2009mio. kr.AfrikaAsienLatinamerikaEuropa mv.Ikke landefordelt550,5227,4135,51,3117,4

udviklings-forskning2009

Det samlede tilskud til forskning som led i dansk udviklingsbistandKonkurrenceudsatte midler, herunder projekter under Det Forskningsfaglige Udvalg(FFU) og pilotprojekterStøtte til tre danske forskningsinstitutioner og netværkUdredningerInternational landbrugsforskningAnden international udviklingsforskningTOTAL

mio. kr.175,216,56,234,526,3258,7

leverandøreraf konsulent-opgaver 2009

Top-20-liste for leverandører af konsulentopgaver (kort- og langtidsopgaver), 2009Totalbeløb pr. firma for nye kontrakter og addenda indgået af DanidaNr.FirmaAntallangekontrakter9522111300210110101031Antal kortekontrakter843330250015121210110090916185Samletkontrakt-beløb mio kr.91,023,921,419,614,511,811,57,15,65,35,35,25,14,54,54,03,93,53,33,2254,2

1234567891011121314151617181920I ALT

NIRASCOWIPEMconsultPKFNordic Consulting GroupAEDES scrl in JV CESO Int. SACOWI in JV Institut de ResercheGrontmij Carl BroDevelopment AssociatesSkadkaer ConsultDansk Energi ManagementDCCD – Danish Centre for Cultural DevelopmentNordecoARCADIS EuroconsultEnterplan Limited/ COFFEYRDCMVV decon GmbHDege ConsultPLH arkitekterDHI Institut for Vand og Miljø

Ovennævnte 20 leverandører tegner sig for 72 % af det samlede kontraktbeløb på 353,2 mio. kr.

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

udviklingeni udviklings-bistandenfor udvalgteoecd-lande

Udviklingen i udviklingsbistanden udvalgte OECD-lande.Udbetalinger (netto) mio. US$ 1)2008AustralienBelgienCanadaDanmarkFinlandFrankrigGrækenlandHollandIrlandItalienJapanLuxembourgNew ZealandNorgePortugalSchweizSpanienStorbritannienSverigeSydkoreaTysklandUSAØstrigDAC-LANDENE I ALT– heraf EU-lande1)*)Beløb er angivet i løbende priser.Foreløbige opgørelser.

Andel i % af BNI20080,320,480,330,820,440,390,210,800,590,220,190,970,300,880,270,440,450,430,980,090,380,190,430,300,432009 *)0,290,550,300,880,540,460,190,820,540,160,181,010,291,060,230,470,460,521,120,100,350,200,300,310,44

2009 *)2.7612.6014.0132.8101.28612.4316076.4251.0003.3149.4804033134.0865072.3056.57111.5054.54681611.98228.6651.146119.57367.135

2.9542.3864.7952.8031.16610.9087036.9931.3284.8619.5794153483.9636202.0386.86711.5004.73280213.98126.8421.714122.29670.974

gælds-eftergivelse

År20052006200720082009*)ODA = Official Development Assistance: Den samlede danske udviklingsbistand som rapporteret til OECD/DAC.

% af ODA*1,45,14,83,10,2

tilfredsstillende opfyldelseaf fastsatte mål

Bidrager den danske bistand på tilfreds-stillende vis til at opnå de mål, der blevopsat fra starten? For at få svaret på detindførte Danida i 2002 et relativt simpeltmålesystem, der løbende er videreudvik-let. For hver komponent i sektorprogram-merne i programsamarbejdslandene samtfor hvert projekt over 33 mio kr i øvrigt,udvælges et delmål. I et vejprogram kandet f.eks. være, hvor mange km vej, der eranlagt eller vedligeholdt. Giver Danmarkgenerel budgetstøtte, kan delmålet væreen af de indikatorer, der er opstillet i mod-tagerlandets nationale fattigdomsplan.I alt var der i 2009 opstillet 367 delmål. Mål-opfyldelsen er beskrevet i den øverste tabel.A:B:C:D:meget tilfredsstillendetilfredsstillendemindre tilfredsstillendeikke tilfredsstillende

Målopfyldelsen i 2009 er alt i alt tilfreds-stillende: 80 pct. opfyldt på enten etmeget tilfredsstillende eller et tilfredsstil-lende niveau. Niveauet er meget konstant.Det tilsvarende tal var 81 pct. i 2004, 83pct. i 2005, 82 pct. i 2006, 79 pct. i 2007og 82 pct. i 2008.Grundene til, at enkelte delmål ikke levedeop til ambitionerne, varierer og er ofte knyt-tet til forhold i den enkelte sektor. Det kanf.eks. skyldes, at en forventet lov i mod-tagerlandet alligevel ikke blev vedtaget,problemer med at rekruttere en rådgiver,eller at partneren ikke kan stille folk ellerfaciliteter til rådighed for programmetsgennemførelse i henhold til tidsplanen.234 delmål63 delmål28 delmål42 delmål62 % af delmålene18 % af delmålene8 % af delmålene12 % af delmålene

Generelt anses en målopfyldelse i bilateraludviklingsbistand på omkring 80 pct. atvære tilstrækkelig. Det er ikke et mål i sigselv at nå en målopfyldelse på 100 pct.,for det kan lige så godt være udtryk for, atambitionerne på forhånd er sat for lavt,som på at bistanden er lykkedes.Langt størstedelen af den bilateralebistand gennemføres i programsamar-bejdslandene, og nedenstående tabelviser, hvorledes resultaterne fordeler sigi forhold til disse. For mere informationangående målopfyldelse, blandt andetmed analyser af forskellige sektorer, seUdenrigsministeriets hjemmeside vedrø-rende bistandens resultater.

(mindst 96 % opfyldt)(61-95 % opfyldt)(41-60 % opfyldt)(0-40 % opfyldt)

LandBangladeshBeninBhutanBoliviaBurkina FasoGhanaKenyaMaliMozambiqueNepalNicaraguaTanzaniaUgandaVietnamZambiaTotal

Opfyldelse90,9 %64,0 %86,7 %94,4 %81,0 %92,3 %64,7 %75,0 %79,2 %87,5 %89,5 %80,0 %86,7 %84,8 %62,5 %80,4 %

A8121012131084157111518228173

B243542324

C11

n/a

Total11

821

28151821

3154

18218

3131

312

328

6586761431322

211463523111

1926313424314

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

omfanget af svindel med danskbistand – status for afsluttedesager i 2009Nedenstående oversigt viser alle sager,hvor efterforskningen af en mistanke omsvindel er blevet afsluttet i 2009.At en sag er afsluttet, vil sige, at mistan-ken om misbrug enten viste sig at væreubegrundet, eller – hvor mistanken varvelbegrundet – at de misbrugte pengeenten er helt eller delvist tilbagebetalt,eller at pengene er konstateret tabt. Deigangværende sager er ikke medtaget.Det skyldes, at disse stadig er underefterforskning. Efterhånden som sagerneafsluttes, vil de blive tilføjet listen, derløbende opdateres. Rigsrevisionen ori-enteres løbende om hver enkelt sag og ersåledes bekendt med alle såvel afsluttedesom igangværende sager.Listen udarbejdes som opfølgning påDanidas antikorruptionshandlingsplan,samt Paris-erklæringens principper omgensidig ansvarlighed og transparens iadministration af udviklingsbistanden.En oversigt over alle afsluttede sagerfindes på Danidas hjemmeside, hvor derogså er yderligere information om, hvadbeløbene dækker, hvad udfordringerneer omkring misbrug, og hvad der gøresfra dansk side for at bekæmpe svindelog korruption. For yderligere oplysningerhenvises til Udenrigsministeriets kontorfor kvalitetssikring af udviklingsbistanden([email protected]).

Læs mere på www.um.dkSøg: Svindel

Afsluttet(måned og år)Dec 2009Nov 2009Nov 2009Nov 2009Nov 2009

Land ellerorganisationTunesienBangladeshIndienBurkina FasoInternationalt

PartnerLes Scout Tunisiens og KFUMspejderneCommunity basedOrganisation (CBO)IWGIACREPADen Globale Fond forBekæmpelse af AIDS,Tuberkulose og MalariaDansk MissionsrådsUdviklingsafdeling (DMR-U)Prudential Bank Ltd.Danske Handicap-organisationerIn-but-free Prisons ProjectDansk MissionsrådsUdviklingsafdelingAWEPONAfrican Rural and AgriculturalCredit

Formål med aktivitetenOrganisationsudviklingFremme aflandbrugsserviceydelserProgramaktiviteterRegionale aktiviteter inden forvand og sanitetBekæmpelse af malaria

Totalt mistænktbeløb kr.n/a54.90055.000100.0001.300.000

Afslutning på sagenUregelmæssigheder bragt iorden53.700 tilbagebetalt(tabet udgør 1.200)Mistanke annulleretMistanken annulleretMistanken annulleret

Nov 2009Okt 2009Okt 2009Okt 2009Okt 2009Okt 2009Okt 2009

Sierra LeoneGhanaUgandaZambiaTanzaniaUgandaKenya

Mission AfrikassundhedsprojektLånekapitalfond for småvirksomheder i GhanaTyveri af udstyr og kontanterIndsats mod hiv/aids-smittedei zambiske fængslerMiniprogram i TanzaniaProgram til styrkelse afkvinders økonomiske situationKapacitetsopbygning afansatte og låntagere i firemikroorganisationer i fire lande

11.000350.00041.50033.00096.49523.31231.851

Pengene tilbagebetaltPengene tabt22.000 kr. tabt, restentilbagebetaltPengene tilbagebetaltPengene tilbagebetaltPengene tilbagebetaltPengene tilbagebetalt

Afsluttet(måned og år)Okt 2009

Land ellerorganisationUganda

PartnerCommunity IntegratedDevelopment Initiatives (CIDI)Micro Enterprise SupportProgramme Trust (MESPT)Thailandske lokalmyndighederog privat virksomhedDet mozambiquiskemiljøministeriumInstitute of Water andSanitation Development(IWSD) i HarareB2B-ProgramNGO – Sudan DevelopmentOrganisationVirksomheden ArtFurnNGO – International MediaSupportMinisteriet for DecentraliseringOccupational Health andSafety AgencyDansk MissionsrådsUdviklingsafdelingDen Asiatiske Udviklingsbank(ADB)Local Government, SironkoDistrictInstitution – Beselidhja/ZavetMicro FinanceNational Agriculture EducationStrategyTanzanias nationalbankPrivat virksomhed, LedalFilmselskabSundhedsministeriet

Formål med aktivitetenFattigdomsbekæmpelseog fremme af bæredygtigtlivsgrundlagSektorprogramstøtte tilerhvervsudviklingRensningsanlægStøtte til bymiljø i Stormaputo

Totalt mistænktbeløb kr.30.825

Afslutning på sagenMistanken annulleret

Okt 2009Sept 2009Sept 2009

KenyaThailandMozambique

1.400.000n/a1.938.795

Mistanken annulleretForlig indgåetMistanke annulleret(1.570.251 kr.)68.544 kr. tilbagebetaltPengene tilbagebetalt

August 2009

Afrika

Program omvandressourceforvaltning i detsydlige AfrikaB2B-Program/call centerSkole-, freds- ogforsoningsprojektImportstøtteaktiviteterRegionalt medieprogramDecentraliseringsprogramErhvervssektorprogramLandsbybaseretsundhedsprojektEnergiprogram i AfghanistanVejsektorprogramMikrofinansiering i KosovoFremme aflandbrugsaktiviteterFinansielle aktiviteter,herunder budgetstøtteMejeriprojektUdarbejdelse af film omSydafrikas historieSundhedssektorprogrammet

58.909

August 2009August 2009

NicaraguaSudan

n/a525.886

Mistanke annulleretMistanken annulleret(regnskabsbilag konfiskeretmen aktiviteter gennemført)Pengene tabt på grund afkonkursMistanken annulleretPengene tilbagebetaltPengene tilbagebetalt2.500 kr. tabt, restentilbagetaltUregelmæssigheder bragt iorden – fortsat dialog med ADBPengene tilbagebetaltUregelmæssigheder bragt iordenPengene tilbagebetaltDonorkrav opfyldtMistanke annulleret12.140 kr. tabt, 1.407tilbagebetaltMistanke annulleret for1.597.103, 97.897 kr.tilbagebetaltMistanke annulleretDelvist tab (58.264 kr.) 3.984kr. tilbagebetalt

August 2009August 2009August 2009August 2009August 2009August 2009August 2009August 2009Juli 2009Juli 2009Juli 2009Juli 2009Juli 2009

IndonesienAzerbajdjanBurkina FasoTanzaniaTanzaniaAfghanistanUgandaKosovoUgandaTanzaniaBoliviaSydafrikaUganda

45.02920.000682.89276.65554.000n/a250.000n/a225.000n/a852.00013.5471.695.000

Juli 2009Juli 2009

BangladeshBangladesh

Sex og SamfundLokal NGO ”Voluntary HealthServices Society” (VHSS)

Kvinders sundhed ogseksuelle rettighederForebygge invaliditet og støtterehabilitering af handicappedei lokalsamfund

25.80062.248

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

Afsluttet(måned og år)Juli 2009Juli 2009

Land ellerorganisationMozambiqueBurkina Faso

PartnerUndervisningsdirektoratet iCabo DelgadoThe Fund for Development ofElectrification (FDE)Ghana’s Business AdvocacyChallenge Fund (BUSAC)The Central Organization ofTrade Unions (COTU-K)Bangladesh Shishu AdhikarForum (BSAF)Tre lokalepartnerorganisationer til CAREDanmarkUnited Nations Office i Nairobi(UNON)

Formål med aktivitetenProgramstøtte tilundervisningssektorStøtte til energisektor medfokus på landområderStøtte til privat sektorStøtte til erhvervssektorprogramStøtte til organisationerspromovering af børnsrettighederHiv/aids projekt ilokalsamfundetFN’s kontor forservicekontrakter og indkøb

Totalt mistænktbeløb kr.71.1951.900.000

Afslutning på sagenPengene tabtMistanken annulleret vedr.807.460 kr. 1.092.540 kr.tilbagebetaltMistanken annulleretPengene tilbagebetaltPengene tilbagebetalt

Juli 2009Juni 2009Juni 2009

GhanaKenyaBangladesh

n/a25.50011.319

Maj 2009

Mozambique

29.000

Intet tab, da CARE Danmarkdækker det samlede tabUregelmæssigheder iregnskabet. Mistankeannulleret. (Danske midlerikke involveret)Uregelmæssigheder iadministration. MistankeannulleretPenge tilbagebetalt

Maj 2009

Kenya

n/a

April 2009

Latinamerika

Den Særlige Fond forOmbudsmands- og NationaleMenneskerettigheds-institutioner i LatinamerikaNGO – BangladeshRehabilitation Centre forTrauma Victims (BRCT)Dansk Handicaporganisationsopbygning

Særlig Fond forMenneskerettigheds-institutioner i LatinamerikaStøtte til behandling aftorturofreDanskeHandicaporganisationers org.opbygningsprojekt i Uganda,fase 3Udvikling af medie- ogcivilsamfundsnetværkAgricultural Development

354.000

April 2009

Bangladesh

70.862

Marts 2009

Uganda

13.000

Pengene tilbagebetalt

Marts 2009Marts 2009

BalkanInternational Fundfor AgriculturalDevelopment(IFAD)World FoodProgramme (WFP)GhanaBangladeshBangladeshNepalKenya

Baltic Media Centre FondIFAD – sager ang. IFAD’sinterne og eksterne aktiviteter

2.451.290n/a

Pengene tabt grundet konkursI 2007 var der i alt 41 aktivesager, hvoraf 29 blev afslutteti 2007Årlig rapport omuregelmæssigheder behandletpå årsmødetUregelmæssigheder bragt iordenMistanke annulleret og forligindgåetPenge tilbagebetaltUregelmæssigheder bragt iordenDelvist tabt (183.000 kr.)annulleret mistanke vedr.resten

Marts 2009

WFP

World Food Programme

n/a

Marts 2009Februar 2009Januar 2009Januar 2009Januar 2009

Vand ogSanitetssektorprogramEn dansk virksomhedNGO – WAVE FoundationNGO – En partner NGO fra CareDanmarkNGO – MS Kenya partner NGO

Udbud af sanitetsbygningerBusiness-to-Business-projektLokaludvikling i BangladeshBæredygtignaturressourceforvaltningMenneskerettigheder

n/an/a9.0410250.000

Antal sager 2009Tabt beløb i alt (kr.) 2009

52 sager3.196.618

styrelsenStyrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde (eller blot Styrelsen) rådgiver udviklingsministeren om det danske udviklingssamarbejde. Styrelsen drøfterforslag til bilaterale og multilaterale programmer og oplæg til Danidas strategier og handlingsplaner. Styrelsens ni medlemmer og ene observatør udpeges afudviklingsministeren for tre år. Styrelsen mødes 10 gange årligt. Gennem videokonference har Styrelsen under møderne dialog med de danske repræsentationer ilande, hvor projekter og programmer gennemføres.Klaus Bustrup (formand)Kim Carstensen(næstformand)Leder af WWF’s globaleklimaprogramWWF VerdensnaturfondenMarie-Louise KnuppertLO-sekretær,Landsorganisationen iDanmarkHenrik Secher MarcussenProfessor,Roskilde UniversitetInstitut for Samfund ogGlobaliseringInternationaleUdviklingsstudierAnders LadekarlGeneralsekretær,Dansk Røde KorsLars B. GoldschmidtDirektør, Dansk IndustriMichael StevnsDirektør,Landbrug & FødevarerMarie Visti HansenChefkonsulent,Dansk ErhvervAnne Mette KjærLektor, ph.d.,Aarhus UniversitetInstitut for StatskundskabSuppleanterFor Kim Carstensen:Frans Mikael JansenGeneralsekretær,Mellemfolkeligt SamvirkeFor Marie-Louise Knuppert:Heidi Rønne MøllerKonsulent,Landsorganisationen iDanmarkFor Henrik SecherMarcussen:Lisbeth Valentin Hansen,Direktør,DHIFor Anders Ladekarl:Lisa HenryKatastrofechef,Folkekirkens NødhjælpFor Lars B. Goldschmidt:Marie GadKonsulent,Dansk IndustriFor Michael Stevns:Jens KvorningAfdelingschef,HåndværksrådetFor Marie Visti Hansen:Vagn BertelsenGeneralsekretær,IBISFor Anne Mette Kjær:Henrik HansenProfessor,Københavns Universitet,Det BiovidenskabeligeFakultetObservatørMichael W. HansenLektor,ph.d., CopenhagenBusiness School

forsknings-udvalgetDet Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforsk-ning (eller blot Forskningsudvalget) skal sikre enstrategisk anvendelse af midlerne til udviklings-forskning. De otte medlemmer af Forskningsudval-get, udpeges af udviklingsministeren for tre år.Følgende FFU-medlemmer er udpeget fra Styrelsenfor Internationalt Udviklingssamarbejde:

udvalget for blandedekreditterUdvalget for Blandede Kreditter fordeler en årlig ramme for rentetilskud. Under ordningen finansieresudstyrsleverancer og tilhørende tjenesteydelser i udviklingslande med rentefrie lån.De ni medlemmer af Udvalget for Blandede Kreditter udpeges af udviklingsministeren. Rådet har repræsen-tanter fra relevante ministerier, fagbevægelsen og erhvervslivet.

ProfessorHenrik Secher Marcussen,Roskilde Universitet,FormandLektor, ph.d.Anne Mette Kjær,Aarhus UniversitetDirektør, MSc.Lisbeth Valentin Hansen,Dansk Hydraulisk InstitutDe øvrige udpegede med-lemmer af FFU udgøres af:Professor, dr. scient.Anette M. Reenberg,Københavns Universitet,Næstformand

Professor, dr. med.Peter Skinhøj,RigshospitaletCenterdirektør, dr. agro.Niels Elers Koch,Københavns UniversitetInstitutleder, ph.d.Jens Kovsted,Copenhagen BusinessSchoolKontorchef,John Nielsen,Udenrigsministeriet

Medlemmer og suppleanter(i parentes)FormandDirektørLise FriisFinansrådet:Erhvervspolitisk konsulentVibe Balthazar-Christensen(Kontorchef ChristianMichelsen)ArbejderbevægelsensErhvervsråd:SpecialkonsulentSigne Hansen(Økonom Frithiof Hagen)

Økonomi- ogErhvervsministeriet:Senior underwriterKarina Clausen, EKF(Vicedirektør Jan Vassard,EKF)LO:International konsulentJens Erik Ohrt(International konsulentAnette Berentzen)Dansk Industri:DirektørHenning Roslev Bukh,Cimbria Unigrain A/S(Konsulent Marie Gad)

Erhvervsrepræsentanter:AfdelingslederUlla M. KonnerupAtkinsDirektørJohn K. Lassen

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

rådetRådet for Internationalt Udviklingssamarbejde (eller blot Rådet) følger arbejdet i Styrelsen og kommer med råd og henstillinger. Rådets temaer fastlægges afformanden i samarbejde med Udenrigsministeriet. Rådet har cirka 50 medlemmer, der udpeges af udviklingsministeren for tre år. Rådets medlemmer er repræ-sentanter for myndigheder, institutioner og organisationer eller enkeltpersoner med særlig sagkundskab. Rådet behandler dansk udviklingspolitik eller aktuelleinternationale spørgsmål.Personlige medlemmerHolger Bernt Hansen(formand)Professor, dr. phil.Center for AfrikastudierKøbenhavns UniversitetChristian Friis BachInternational direktørFolkekirkens NødhjælpHans-Henrik BrydensholtNævnsformandfhv. landsdommerIb BygbjergProfessorAfdeling for InternationalSundhedInstitut for Folkesund-hedsvidenskabCenter for Sundhed ogSamfundKøbenhavns UniversitetViggo FischerFormandDen Danske AfghanistanKomitéLise FriisDirektørEbba Holme HansenProfessorDanmarks FarmaceutiskeUniversitetIb Kok HansenPolitisk rådgiverHans-Henrik HolmJean Monnet ProfessorAfdelingsforstanderDanmarks JournalistHøjskolePeter Damgaard JensenAdm. direktørPKA A/SAnders JerichowJournalistDavid MadiéBestyrelsesformandMetrocomia ScandinaviaA/SBritha MikkelsenUdviklingschefCowi A/SFinn TarpProfessorØkonomisk InstitutKøbenhavns UniversitetKnud VilbyJournalistJohannes ØstergaardChefkonsulentLandbrugsrådetOrganisations-repræsentanterHenriette LaursenDirektørAids-FondetIan ReeckmannInternational direktørAI-RådetKlaus NørlemGeneralsekretærASF FolkehjælpAnnette LüdekingDirektørBørnefondenLeo BjørnskovBestyrelsesformandCARE DanmarkJan SjursenGeneralsekretærCaritasTore AsmussenInternational sekretærDanmarks LærerforeningHenriette ThuenEksportchefDansk ByggeriThorkild E. JensenForbundsformandDansk MetalMarie Visti HansenChefkonsulentDansk ErhvervClaus LarsenChef for Afrika-Asien-Mellemøst-sektionenDansk FlygtningehjælpJens BromannFormandDanske Handicaporgani-sationerMarie GadKonsulentDansk IndustriNanna HvidtDirektørDansk Institut for Interna-tionale Studier (DIIS)Wivie SchärfeVicepræsidentDansk Røde KorsJulie KochInternational programchefDansk Ungdoms FællesrådHenrik NedergaardDirektørDiabetesforeningenSusanne SchøttUnderdirektørFinansrådetAnni Herfort AndersenGeneralsekretærFN-forbundetHenrik StubkjærGeneralsekretærFolkekirkens NødhjælpBjarne B. ChristensenGeneralsekretærForeningen Sex ogSamfundMarianne Lykke ThomsenSeniorrådgiverGrønlands HjemmestyreHans LaugesenInternational sekretærGymnasieskolernesLærerforeningJens KvorningAfdelingschefHåndværksrådetAnnemette DanielsenNæstformandIBISHans Peter DejgaardAkademiingeniørIngeniørforeningen iDanmarkJonas ChristoffersenDirektør, dr. jur.Institut for Menneskeret-tighederJanice Goodson FørdeForkvindeKvindernes U-landsudvalgHelle PoulsenStyrelsesmedlemKvinderådetJan LaustsenVicedirektørLandbrugsrådetAnette BærentzenAfdelingslederLandsorganisationen iDanmarkSøren Brix ChristensenSpeciallægeLæger uden grænserJudith KystGeneralsekretærMax HavelaarFrans Mikael JansenGeneralsekretærMellemfolkeligt SamvirkeKarin Elizabeth LindLeder af projektafdelingenNepenthesGwen WistiDirektørPlan DanmarkVibeke TuxenAfdelingslederProjektrådgivningenMimi JakobsenGeneralsekretærRed BarnetDorthe Back RasmussenUlandsforeningenSvalerneUlandssekretariatetElisabeth KiørboeSenior programkoordi-natorVerdensnaturfonden WWFTove Maria RydingFormand92-gruppen

oplysningsudvalgetOplysningsudvalget rådgiver Styrelsen og Udenrigsministeriet om princip-per og retningslinjer for ydelse af tilskud til oplysningsarbejde i Danmark omudviklingslandene. I samarbejde med Udenrigsministeriet fordeler Oplysnings-udvalget midlerne i Oplysningsbevillingen.Udvalget er nedsat af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde. Detbestår af syv personer udpeget for tre år af udviklingsministeren.

Kim Carstensen,leder af WWF’s globaleklimaprogram, Verdens-naturfonden (formand)Mette Davidsen-Nielsen,journalist, tidl. DR2-chefHans-Henrik Holm,Afdelingsforstander,Jean Monnet-professor,Danmarks Journalisthøj-skole

Lotte Folke Kaarsholm,journalist, InformationJohn Pedersen,partner,Konsulentfirmaet OperatePoul Tang,IT-konsulent,Center for undervisnings-midler

Vibeke Vinther,Kommunikationschef,Mellemfolkeligt Samvirke

ordforklaring tilforskellige typerbistandUdviklingssamarbejdet omfatter mangeforskellige former for bistand. Den bredevifte af bistandsformer og -instrumen-ter sikrer, at Danmark har mulighed forat tilrettelægge et fleksibelt og alsidigtudviklingssamarbejde og spille en aktivudviklingspolitisk rolle i flere sammen-hænge. Samtidig kan de forskellige formerfor bistand supplere hinanden, så effektenbliver størst mulig.De danske midler bliver slået sammenmed partnerlandets egne midler, brugtgennem partnerlandets egne finansiellesystemer og styret ved at bruge partner-landets egne procedurer for administra-tion af finansielle midler. Denne bistands-form bliver i stigende grad benyttet, fordiden i meget høj grad fremmer partnerlan-dets ejerskab til udviklingen, og fordi derundgås at skabe dyre parallelstrukturer.Der kan ydes både generel budgetstøtteog mere specifik budgetstøtte, hvor støt-ten går direkte til en særlig sektor.Når midlerne er brugt, kan de danskemidler ikke adskilles fra andre midler ipartnerlandets budget. Det er altså ikkemuligt at øremærke de danske midler, nårder gøres brug af denne bistandsform.Derfor stilles der krav om kvalitet i budget-tet og i økonomistyringen. I de lande, hvorDanmark yder budgetstøtte, er kapacitets-opbygning altid en del af støtten. Dervedforbedres de offentlige institutioners evnetil god økonomistyring og administration.Danmark yder aldrig budgetstøtte alene.Det sker altid i samarbejde med andredonorer. Det ændrer dog ikke ved, at Dan-mark har mulighed for at tage selvstændi-ge danske skridt, hvis det er nødvendigt.beskæftigelse, herunder fokus på kvinderi arbejde, b) Miljøforbedringer, herunderarbejdsmiljø såvel som det ydre miljø,c) Fremme af tværgående hensyn såsomarbejdstagerrettigheder og d) Styrkelse afden lokale virksomheds konkurrenceevne.

Humanitær bistandDe danske bidrag til nødhjælp – herunderden egentlige katastrofebistand – samtbidrag til det internationale flygtninge-samarbejde indgår i begrebet humanitærbistand. Den ydes i vid udstrækning gen-nem internationale hjælpeorganisationerog danske NGO’er.

Bilateral og multilateral bistandDen bistand, der sendes direkte fra etland til et andet, kaldes bilateral bistand.Multilateral bistand derimod kanaliseresgennem internationale organisationer,f.eks. FN’s organisationer, Verdensbank-gruppen og EU.

NGO-bistandenEn betydelig del af den danske bistand ka-naliseres gennem private organisationer –NGO’er. NGO’erne har nogle fordele iforhold til andre aktører i bistandssamar-bejdet. De har f.eks. gode forudsætningerfor at skabe mellemfolkelig forståelse ogstyrke den folkelige forankring af udvik-lingsbistanden både i nord og syd. Sam-tidig har NGO’erne et nært samarbejdemed lokale organisationer i syd, hvor demålgrupper, som er højt prioriterede i dendanske bistand, inddrages, og de lokalesamarbejdspartnere styrkes som del afdet civile samfund.

Blandede kreditterOrdningen for blandede kreditter tiludviklingslandene blev etableret i 1993.En blandet kredit er et lån på eksportkre-ditlignende vilkår, hvor Danida betaler detmeste af renten eller hele renten. Kredit-ten kan finansiere danske projektleveran-cer til udviklingsprojekter i kreditværdigeu-lande med en BNI pr. indbygger påmaksimalt 3.084 dollars. Ordningen erprimært etableret med henblik på finan-siering af udviklingsprojekter i lande afinteresse for dansk erhvervsliv.

B2B-ProgrammetBudgetstøtteBudgetstøtte defineres ved, at donormidlerkanaliseres sammen med samarbejdslan-dets egne midler og forbruges gennem detoffentlige udgiftssystem i samarbejdslan-det med det formål at finansiere det offent-lige budget. Når Danmark yder budgetstøt-te, overføres finansielle midler dermed fraDanmark til statskassen i partnerlandet.Danmarks Business-to-Business Program(B2B-Programmet) omfatter støtte tiletablering af langsigtede bæredygtigesamarbejder mellem danske virksom-heder og lokale virksomheder i danskeprogramsamarbejdslande samt Sydafrika.B2B-Programmet har til formål at fremmeden lokale erhvervsudvikling med fokuspå følgende udviklingskriterier: a) Øget

OvergangsbistandDer kan i en periode ydes overgangsbi-stand til udviklingslande, der gennemgåren voldsom omstilling eller genopbyg-ning, f.eks. efter økonomisk liberaliseringeller væbnet konflikt. Overgangsbistandomfatter midlertidige, men flerårige ind-satser. Den søges tilrettelagt, så den kangennemføres uden en vedvarende danskbistandsindsats.

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

PersonelbistandPersonelbistand er et tilbud til samar-bejdspartneren om teknisk bistand tilkapacitetsopbygning. Rådgivere spilleren central rolle i sektorprogramstøtten,både som bidragydere til partnerdialogen,som bidragydere med hensyn til konkretviden og erfaring og som formidlere af dendanske bistandsindsats.

Danmarks støtteprogram i en sektor erlangsigtet og strækker sig typisk over 15-20 år og kan omfatte midler til både driftog investeringer.En sektor er i de fleste tilfælde mere tradi-tionelle sektorer som landbrug, sundhedog undervisning, men det kan også, som iBolivia, være en sektortilgang omkring deoprindelige folks stilling og udviklingsmu-ligheder, eller et tværgående erhvervssek-torprogram som i Tanzania og Ghana.Inden for rammerne af et sektorprogramstøtter Danmark normalt udviklingen ogkapacitetsopbygningen på flere niveauer.På det øverste niveau støttes udviklingenaf nationale politikker, strategier og hand-lingsplaner for aktiviteter i sektoren.Især på mellemniveauerne, f.eks. i styrel-ser og amter, gives støtte til opbygningenaf institutionel kapacitet. Det kan f.eks.være træning og uddannelse af admini-stratorer og regnskabsførere, eller det kanvære støtte til reformer inden for admini-strationen, så organisationen bliver bedrerustet til at gennemføre sektorplanerne.Den største del af sektorprogrambistan-den består af støtte til gennemførelseaf konkrete aktiviteter for befolkningeni distrikter og kommuner. Det kan f.eks.være bygning af sundhedsklinikker ogetablering af vandforsyning i fattige land-områder, forbedring af dyrkningsmetoderfor småbønder eller udbygning af biveje iområder med dårlige vejforbindelser.De konkrete aktiviteter under sektorpro-grammet, som f.eks. kapacitetsopbyg-ning, administrationsreformer, gennem-

førelse af vaccinationer eller byggeri afklinikker, kaldes komponenter.Kernen i et sektorprogram er, at modtager-landet opnår et ejerskab over udviklings-programmer og -aktiviteter. Med ejerskabmenes, at modtagerlandet har eller kanovertage ansvaret for tilrettelæggelsenaf programmerne og gennemførelsen afaktiviteterne. Modtagerlandet skal ogsåpå længere sigt finansiere stadig størredele af indsatserne.Der kan være måske otte-ti forskellige do-norer i en sektor. Omlægningen til sektor-programbistand forudsætter, at donorernei langt højere grad end hidtil koordinererderes aktiviteter og tager udgangspunkt imodtagerlandets planer og strategier foren given sektor.

ProjektbistandProjektbistand er en tidsbegrænset, orga-niseret indsats, der sigter mod at opfyldeet afgrænset mål. Det kan f.eks. værestøtte til skolebyggeri i et bestemt område.

RegionalbistandDer ydes en indsats på regionalt niveaufor at fremme regionalt samarbejde ogintegration. Den regionale bistand fokuse-res inden for naturressourceforvaltning ogmiljø, økonomisk samarbejde og integra-tion, konfliktforebyggelse og konfliktløs-ning, menneskerettigheder og demokratisamt visse specifikke funktionelle områ-der, f.eks. inden for infrastruktur.

Tværgående indsatser i programbistandFor at opnå positive og bæredygtigeresultater gennem sektorprogramstøtteer det ofte en forudsætning, at der forudeller sideløbende gennemføres indsatserpå makroniveau eller inden for områder,der går på tværs af flere sektorer. Typiskeområder vil være generel budgetstøtte,gennemførelse af reformer af den of-fentlige sektor, herunder decentralisering,aktiviteter til fremme af demokratisering,respekt for menneskerettigheder og godregeringsførelse samt fremme af et posi-tivt erhvervsklima.

SektorprogramstøtteDen bilaterale bistand er siden midten af1990’erne blevet omlagt fra projekt- til sek-torprogramstøtte. Sektorprogramstøtten tilprogramsamarbejdslandene er koncentre-ret inden for tre til fire sektorer pr. land.Støtten kan have forskellige former. For-men afhænger bl.a. af, hvilken sektor oghvilket modtagerland der er tale om, oghvor velfungerende landets administrationer (om der er den fornødne kapacitet lokalt).Bistandsformen forudsætter, at modtager-landet enten har eller er i færd med atudarbejde en national sektorstrategi.

forkortelser

AAAAAccra Agenda for ActionStatusmøde for Paris-erklæringen afholdt i Accra i2008. Paris-erklæringen er en aftale, der skal øgekoordineringen og effektiviteten af internationaludviklingsbistand. www.accrahlf.net.www.aidharmonization.org

DCISMDansk Center for Internationale Studier ogMenneskerettighederCentret blev oprettet i 2002 og skal fremmeforskning, analyser og informationsaktiviteter iDanmark om internationale forhold som sikker-heds- og udviklingspolitik. Består af Dansk Institutfor Internationale Studier og Institut for Menneske-rettigheder. www.dcism.dk

GGEFGlobal Environmental FacilityGlobal miljøfacilitet som forener 180 medlems-lande i arbejdet med miljø. www.gefweb.orgG20-landeneMødeforum hvor deltagere fra industrilande ogudviklingslande drøfter centrale spørgsmål i denglobale økonomi. Består af de 19 største økono-mier i verden, samt EU. G20-landene står samletset for 90 pct. af verdens BNP og repræsenterer totredjedele af verdens befolkning. www.g20.org

BB2BBusiness-to-Business ProgrammeDanmarks B2B-Program skal fremme samarbejdemellem virksomheder i Danmark og Danmarkspartnerlande. www.b2bprogramme.comBNIBruttonationalindkomstBeregnes som BNP plus nettofaktorindkomstenfra udlandet. Nettofaktorindkomsten består afhjemsendelser af arbejdsfortjenester fra udlandetminus rentebetalinger til udlandet og udlændingesnettoprofithjemtagelser (overskud ved erhvervs-virksomhed og -investeringer).EKFEksport Kredit FondenBNPBruttonationalproduktAngiver den samlede produktion af varer ogserviceydelser inden for et lands grænser, uansetom det anvendes til forbrugsinvesterings- ellereksportformål.ELSPEmerging Leaders Scholarship ProgrammeSelvstændig statslig forvaltningsenhed, som sikrerdansk erhvervsliv mod kommercielle og politiskerisici ved internationale forretninger på markedermed forhøjet risiko. www.ekf.dkDIISDansk Institut for Internationale StudierSelvejende institution under DCISM, som skalstyrke forskning, udredning og information i Dan-mark om internationale forhold. www.diis.dk

IEECHOEuropean Community Humanitarian OfficeAdministrerer EU’s bevillinger til humanitærbistand gennem andre organisationer, f.eks. FN,Røde Kors og andre private organisationer. www.europa.eu.int/comm/echoIFADInternational Fund for AgriculturalDevelopmentDen Internationale Fond for Landbrugsudvikling.Har til formål at finansiere investeringer i landbrugi udviklingslandene. www.ifad.orgIFUIndustrialiseringsfonden for UdviklingslandeneSelvstændig fond tilknyttet Udenrigsministeriet.Tilbyder kapital og rådgivning til joint ventures iudviklingslandene. www.ifu.dkILOInternational Labour OrganizationFN’s internationale arbejdsorganisation.www.ilo.orgIMFInternational Monetary FundDen Internationale Valutafond. Skal fremmeøkonomisk vækst gennem internationalt monetærtsamarbejde, fremme stabiliteten i valutakursernesamt gennem kreditter give medlemslandenemulighed for at korrigere deres betalingsbalance.www.imf.orgIPDInnovative Partnerships for DevelopmentFTIFast Track InitiativeDanidaDanish International DevelopmentAssistanceDanmarks bistandssamarbejde med udviklingslan-dene. www.danida.dkGlobalt partnerskab mellem donorer og udviklings-lande, som skal sikre fremskridt mod opfyldelse af2015 Mål 2 om primær uddannelse. www.educati-onfasttrack.orgDanidas program for Innovative Partnerskaber. Pro-grammet tilbyder rådgivning og medfinansieringaf innovative partnerskaber for social udvikling ogbedre leve- og arbejdsvilkår i Danmarks program-samarbejdslande. www.ipdprogramme.um.dkStipendieprogram til unge ledere i Danidas samar-bejdslande. www.um.dkIDAInternational Development AssociationDen Internationale Udviklingssammenslutningunder Verdensbanken. Yder økonomisk støtte tilde fattigste lande bl.a. i form af lån på lempeligevilkår. www.worldbank.org

CCHAGChristian Health Association of GhanaGhanesisk paraplyorganisation for 174 hospitaler,klinikker, folkesundhedsfaciliteter og uddannel-sessteder. www.chagghana.orgCOPConference of the PartiesDe konferencer der skal udfylde FN’s klimakonven-tion med konkret og forpligtende indhold, f.eks.COP15 i København.

FFAOFood and Agriculture Organization of theUnited NationsFN’s organisation for fødevarer og landbrug. Arbej-der for at forbedre ernæringsforhold og levevilkårsamt at øge landbrugsproduktionen og forbedrelevestandarden i landdistrikter. www.fao.orgFARAForum for Agricultural Research in AfricaParaplyorganisation som samler interessenter fralandbrugsforskning og udvikling i Afrika.www.fara-africa.org

DDACDevelopment Assistance CommitteeOECD’s Komité for Udviklingsbistand, der tager sigaf spørgsmål om samarbejde med udviklingslande-ne. Komiteen består af 21 lande. www.oecd.org/dac

100

D A N M A R KS U DV I K L I N G SSA M A R B E J D E I TA L

IPPFInternational Planned Parenthood FederationDen Internationale Sammenslutning af Foreningerfor Familieplanlægning. Arbejder med seksuel ogreproduktiv sundhed samt for retten til at vælgegraviditet. www.ippf.orgIUCNThe International Union for Conservation ofNatureInternational union for naturbevarelse.www.iucn.org

OHCHROffice of the High Commissioner for HumanRightsFN’s Højkommissær for menneskerettigheder.Fremmer og beskytter menneskerettighederne.www.ohchr.org

UNHCRUnited Nations High Commissioner forRefugeesFN’s Højkommissær for Flygtninge. Koordinererinternationale aktioner for at sikre flygtninge ogafhjælpe flygtningeproblemer overalt i verden.www.unhcr.org

PPSDPrivate Sector DevelopmentPrivatsektorudvikling.UNICEFUnited Nations Children’s FundFN’s Børnefond. Forsvarer, fremmer og beskytterbørns rettigheder. Hjælper børn og deres familiertil udvikling. www.unicef.org og www.unicef.dkUNIFEMUnited Nations Development Fund forWomenFN’s Kvindefond. Yder økonomisk hjælp til fremmeUNDPUnited Nations Development Programmeaf ligestilling mellem kvinder og mænd samt tilstyrkelse af kvinders gennemslagskraft. www.unifem.orgFN’s Udviklingsprogram. Bistår udviklingslandemed udvikling og kapacitetsopbygning og koordi-nerer FN’s udviklingsaktiviteter i de enkelte lande.Er til stede i 166 lande. www.undp.org, www.undp.dkUNEPUnited Nations Environment Programme

UIWGIAInternational Work Group for IndigenousAffairsInternational menneskeretsorganisation der støt-ter oprindelige folk i verden. www.iwgia.orgIØInvesteringsfonden for ØstlandeneFremmer danske investeringer i Central og Øst-europa og bistår dermed reformvenlige lande medat opnå økonomisk vækst og erhvervsudvikling.www.ifu.dkUNAIDSFN-program, der koordinerer indsatsen mod hiv ogaids. www.unaids.org

WWFPWorld Food ProgrammeFN’s Verdensfødevareprogram. Har som mål atafhjælpe hungerkatastrofer samt støtte økonomiskog social udvikling. www.wfp.orgWHOWorld Health Organisation

MMDGMillennium Development GoalsFN’s 2015 Mål. www.2015.dkMOPANMultilateral Organisations PerformanceAssessment NetworkNetværk af 16 donorlande, herunder Danmark,som vurderer effektivitet i de multilaterale organi-sationer. www.mopanonline.org

FN’s Miljøprogram. Arbejder med kontrol af mil-jøet, vurdering og tidlig varsling. Søger at fremmemiljøaktiviteter i hele FN-systemet. www.unep.orgUNESCOUnited Nations Educational, Scientific andCultural OrganizationFN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab ogKultur. Arbejder for at fremme fred og sikkerhedgennem samarbejde inden for uddannelse, viden-skab, kultur og kommunikation. www.unesco.org

Verdenssundhedsorganisationen. Arbejder for atsikre alle sundhed. Yder især sundhedsbistand tiludviklingslandene samt Central- og Østeuropa.www.who.intWTOWorld Trade Organisation (tidl. GATT)Verdenshandelsorganisationen. Arbejder med fæl-les handelsregler for alle verdens lande.www.wto.org

NNAPANational Adaptation Programme of ActionNationale handlingsplaner for klimatilpasning forde mindst udviklede lande.NGONon-governmental OrganisationIkke-statslige organisationer.UNFCCCUnited Nations Framework Convention onClimate ChangeFN’s klimapanel. www.unfccc.intUNFPAUnited Nations Population FundFN’s Befolkningsfond. Arbejder for at fremmereproduktiv sundhed – sundhed i forbindelse medfamilieplanlægning, graviditet, fødsel – og for atskabe opmærksomhed om de sociale, økonomi-ske, miljømæssige og menneskeretslige aspekterved befolkningsudvikling. www.unfpa.orgUNGEIUnited Nations Girls’ Education InitiativeFN’s initiativ for pigers uddannelse. www.ungei.org

OOECDOrganisation for Economic Co-operation andDevelopmentOrganisationen for Økonomisk Samarbejde ogUdvikling har til formål at fremme samarbejdet omøkonomisk udvikling i de 30 medlemslande og iverden i øvrigt. 21 af medlemmerne samarbejder iDAC (se denne) om udviklingsspørgsmål.www.oecd.org

1 01

indeks

#2015 Mål 12015 Mål 22015 Mål 32015 Mål 42015 Mål 52015 Mål 62015 Mål 72015 Mål 82015 Målene141821252525293413

CChristensen, Bjarne B.Civil/militær samtænkningCivilsamfundsstrategiCivilsamfundsstøtte, evaluering afCommitment to Development IndexCommon ApproachCOP 15COP 15 og kønCOP 16Copenhagen Accord27545859353729242929

Graphic AssociatesGældseftergivelseGøglerskole

439112

HHivHiv/aidsHumanitær bistand262655

IIgwe, CharlesInnovative PartnerskaberIPD604545

AAccra-handlingsplanenAfghanistan National Solidarity ProgrammeAfghanistan Reconstruction Trust FundAfghanistan, dansk støtte tilAfghanistan, fejlslagen statAfghanistan, landebeskrivelseAfghanistan, ligestilling iAfrika for FredAfrikakommissionenAfrikas Horn, destabilisering afAfrikas Horn, humanitær bistand tilAfrikas Horn, økonomisk kriseAfskovningAids9,3554545453622355415356153126

DDeepening DemocracyDemokrati5753, 57

JJenin4539Jobskabelse

EEducation for AllEngberg-Pedersen, LarsErhvervsinstrumenterneErnæringEtiopien, humanitær bistand tilEUEvalueringer188431756349

KK, MichaelKairo konferencenKenya, B2B programm iKenya, landebeskrivelseKenya, mejeriprojekt iKlima og kønKlima, blandede kreditter og52284569472450303031301116,54904323212924

FFacebook26222842141417155613100196425319Fakkelkampagnen

KlimadialogenKlimapulje, regeringensKlimascreeningKlimatilpasningKommunikationKonfliktKonsulentopgaverKreditgarantierKvinder og sikkerhedKvinders rettighederKøbenhavneraftalenKøn og klima

BB2BBangladesh, it-projekter iBangladesh, klimaforandringer iBangladesh, landebeskrivelseBenin, landebeskrivelseBeskæftigelseBhutan, klimaforandringer iBhutan, landebeskrivelseBistandsprocentBlandede kreditterBolivia, demokrati iBolivia, landebeskrivelseBolivia, uddannelse iBook CaféBurkina Fase, landebeskrivelseBurkina Faso, økonomisk kriseBurma, nødhjælp tilBurma, sundhedsstøtteBusiness Adviocacy FundBæredygtig udvikling4443316364393265814858662052671558264229

FamilieplanlægningFARAFattigdomFattigdomsbekæmpelseFejlernæringFinanskriseFN’s fælles humanitære fondeFN’s 2015 MålForkortelserForordForskningsudvalgetForum for Agricultural ResearchFredFTI

LLandbrugLandbrugssektorprogrammerLay, BillLeast Developed Countries Fund, the16,39, 4216423221

GGarantifond, afrikanskGearingsrateGhana, erhvervsstøtte tilGhana, landebeskrivelseGhana, sundhedsstøtte4349406826

Ligestilling

1 02

MMahama, AlimaMali, landebeskrivelseMali, mikrofinansiering iMali, sektorbudgetstøtte tilMali, vandsektoren iMDG 3 Call to ActionMenneskerettighedermikro-makro paradoksMiljøMiljø, blandede kreditter ogMindworking AsiaMOPANMorales, EvoMozambique, miljøsektorprogram iMozambique, blandet kredit tilMozambique, landebeskrivelseMødredødelighedMålbare resultaterMålopfyldelse24704436362253, 57729504337173349, 5071272-392

PPakistan, dansk bistand tilPalæstinensiske områder, erhvervsudvikling iParis-erklæringPartnerskabPriss’K & NashPrivatsektordrevet vækstPrivatsektorprogrammerPrivatsektorstøtte, evaluering afProgramsamarbejdslandePrævention55459,3534783940466128

UUddannelseUddannelse, kvalitet iUddannelse, kvinders og pigersUdsatte grupper, sundhed forUdvalget for blandede kreditter, beretning fraUdvalget for blandede kreditter, medlemmerUdviklingsforskningUganda, B2B program iUganda, demokratifremme iUganda, erhvervsstøtte tilUganda, konflikt iUganda, landebeskrivelse393631849273697Uganda, mikrokreditprojekt iUnderernæringUNFPAUNHCR, evaluering af18191927489690455740167546172837

RRammevilkårRBMREDDRemitterRentestøtteReproduktiv sundhedResultatbaseret ledelseRådet

VVietnam, blandede kreditterVietnam, energieffektivitet iVietnam, landebeskrivelseVærdikæder51327647

NNaboskabsprogrammetNairobi-erklæringenNakayaNAPANargisNepal, klimaforandringer iNepal, landebeskrivelseNepal, lejre for soldaterNepal, uddannelse iNicaragua, demokrati iNicaragua, kakaoproduktion iNicaragua, kvindepolitiNicaragua, landebeskrivelseNigeria, filmproduktion iNærområdestøtte16306325832725520584023736056

SSamarbejdslandeSektorbudgetstøtteSex og sundhedSikkerhed og klimaforandringerSikkerhedsrådsresolution 1325Somalia, dansk politik forSomalia, fejlslagen statSri Lanka, humanitær bistand tilStabilitetStaur, CarstenSteiner, AchimStyrelsenSultSundhedSundhed og fattigdom61Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder 27352731235353565313339614,1725282593

WWorld Economic Forum42

XXoco40

ZZambia, klimaforandringer iZambia, landebeskrivelseZambia, miljøprogram iZimbabwe, demokrati i32773358

ØØkonomisk krise8,15

OOffentlige/private partnerskaberOne UNOplysningOplysningsudvalgetOPPOprindelige folkOrdforklaringer455511974517,2098

SundhedssektorprogrammerSvindel

TTanzania, landebeskrivelseTei HuagieTunesien, spejdere iTuren går til de varme lande74385911

1 03

året der gik

Danida lancerer hjemmeside omligestilling: www.kvinder.um.dk.

Afrikakommissionen offentliggørsine anbefalinger om unge ogprivatsektorudvikling i Afrika.

Udviklingsministeren aflægger Burmahumanitært besigtigelsesbesøg i opfølg-ning af cyklonen Nagris.

Forligspartierne bagindsatsen i Afghani-stan offentliggør kon-krete målsætningerfor både sikkerhed oggenopbygning i denafghanske provinsHelmand i 2009. Sam-tidig offentliggørelseaf afrapportering fra2008.

Flere end 30 lande tilsluttersig Nairobi i erklæringensprincipper for tilpasning tilklimaforandringer i udvik-lingslandene.

JANUAR

FEBRUAR

M A RT S

APRIL

MAJ

JUNI

Klima- og energiministe-ren besøger Bangladesh.Fokus for besøget varklimaforandringer iBangladesh og i regionensamt COP15.

Lancering af den danskestrategi for det internationalemenneskerettighedsarbejde.Udviklingsministeren besøgerUganda for at bese aktiviteteri landet med fokus på kvindersamt status for genopbygningaf det nordlige Uganda.Udviklingsministeren besøgerZimbabwe med fokus pålandets humanitære situationog status for den politiskereformproces.

Ny handlingsplan forDanmarks gennemførelseaf FN’s resolution 1325 omkvinder, fred og sikkerhed.

Udenrigsministeriet of-fentliggør ny strategi fordemokrati og menne-skerettigheder i udvik-lingssamarbejdet.Danmark valgt tilbestyrelsen for detinternationale uddan-nelsesinitiativ FTI, somsiden 2003 har admi-nistreret internationalebevillinger for mere end8 mia. kr.FN’s højniveaukonferen-ce om den finansielle ogøkonomiske krise samtdens implikationer forudviklingsområdet den24.-26. juni i New York.

Lancering af ny hjemmesideom svindel med dansk bistandpå www.um.dk

145mio. kr.bevilget til danske NGO’ershumanitære arbejde i lang-varige kriser.Ny struktur iUdenrigsministeriet.

Danmarks humanitære bistandkåres som den 4.-bedste i verdenUdviklingsministeren besøgerEtiopien. Besøget har fokus påklimaændringer og den humani-tære situation.Udviklingsministeren præsentererAfrikakommissionens anbefalin-ger for FN i New York.Ny strategisk ramme for dansk-palæstinensisk udviklingssamar-bejde 2010 – 2012 godkendt.Som et led i formuleringenaf en ny udviklingspolitiskstrategi afholder Udenrigsmi-nisteriet debatarrangementerom ”fattigdom og globaleudviklingstendenser” og ”denprivate sektor, økonomiskvækst og beskæftigelse”.Danmark øger udviklingsbistan-den til Pakistan fra 40 til 140 mio.kr. over tre år for at bidrage tiludvikling og stabilitet.Danmark holder internationaltseminar om klimaforandringer ogbefolkningsudvikling.

Med støtte fra Uden-rigsministeriet lancererPolitiken bogen Turengår til de varme lande –om klimaforandringer iudviklingslandene.

Michelle Obama modtager fakkel i dendanske MDG 3 Kampagne for ligestilling.

En bevilling på 9,5mio. kr. til COP15’sdeltagerfond skalsikre udviklingslan-denes deltagelse.

JULI

AUGUST

S E PT E M B E R

OKTOBER

N OV E M B E R

D EC E M B E R

Udviklingsministeren lancerer ar-bejdet med formuleringen af en nydansk udviklingspolitisk strategi.Regeringens finanslovsforslagfastholder udviklingsbistandensstørrelse i 2010. Samtidig vil rege-ringen i opfølgning af Afrikakom-missionens anbefalinger fordoblebistanden til privatsektorudviklingi Afrika, så der i 2014 afsættes ca.2 mia. kr. hertil.Præsidentvalg og provinsrådsvalgi Afghanistan – gennemført meddansk støtte.Udviklingsministeren aflæggerbesøg i Nicaragua med fokuspå en vurdering af den politiskeudvikling i landet.

Ny strategi for Danmarkshumanitære indsats 2010-2015 med undertitlen”Sårbarhed, klimaæn-dringer og beskyttelse”offentliggøres.Offentliggørelse af rege-ringens Somalia-papir,der sætter den danskeindsats i Somalia un-der en samlet politisk,bistandsmæssig og sik-kerhedspolitisk strategiskramme.Støtten til Nicaragua be-skæres og omlægges pågrund af landets udviklingi udemokratisk retning.

Danmark giver 50 mio. kr.til at afhjælpe sultkata-strofe på Afrikas Horn ogi det sydlige Sudan.Danmarks FN-ambassa-dør Carsten Staur ud-nævnt som forhandlings-leder for forberedelserneaf topmødet om 2015Målene i 2010.

Afrikakommissionensinitiativer sættes igang, efter at udvik-lingsministeren god-kender i alt 90 mio. kr.til tre projekter, somfølger op på kommis-sionens anbefalinger.

COP15 løber af stableni København. Herun-der afholdes arrange-mentet ’Developmentand Climate Days’.

Nr. 2

Danmark placeres som nummer to iverden i en international bedømmelseaf landets indsats og politikker overfor udviklingslandene.

105

DANIDAS ÅRSBERETNING 2009April 2010UdgiverUdenrigsministerietAsiatisk Plads 21448 København KTelefon: 33 92 00 00E-mail: [email protected]Internet: www.um.dkForsidefotoJørgen Schytte / DanidaDesignOperate A/STrykRosendahls - Schultz Grafisk a/sPublikationen kan downloades eller bestilles på:www.danida-publikationer.dkDen elektroniske udgave af årsberetningen indeholderfunktioner og ekstramateriale, som ikke findes i dentrykte udgave.Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses påwww.um.dk. Her præsenteres status for bilaterale ogmultilaterale programmer og projekter.Teksten kan citeres fritISBN 978-87-7087-326-0 (trykt version)ISBN 978-87-7087-327-7 (internet version)

KUNST OG KULTUR UDFORDRER STEREOTYPER OM UDVIKLINGÅrsberetningens skilleblade er i år prydet med foto af udøvende kunstnerefra en række udviklingslande. De viste kunstnere er støttet af Center for Kul-tur og Udvikling (www.cku.dk). Centret arbejder for at styrke den kulturellesektor i udviklingslande verden over gennem udvikling af langsigtede kultur-programmer og stærke, bæredygtige partnerskaber. Centret arbejder i dagi ni lande og har regionale programmer i Mellemøsten og Afrika. I Danmarkskaber Centret opmærksomhed om kunst fra Asien, Mellemøsten, Afrika ogLatinamerika gennem den internationale kunstfestival IMAGES, der gennem17 år har præsenteret kunstnere fra mere end 60 lande herhjemme. Centretsarbejde generelt, og ikke mindst festivalen, er med til at udfordre konven-tionelle opfattelser og stereotyper og gennem kunstneriske samarbejder ogkulturel udveksling skabe indsigt og forståelse. Centerets grundfinansieringer på 14 mio.kr. årligt og suppleres af indtægter fra projekter og andre kilder.Den samlede omsætning lå i 2008 på omkring 30 mio.kr.