den 2.6.2010Kære Kamal Qureshi,Fredag den 28. maj 2010 blev to af Islams Ahmadiyya Bevægelses stormoskeer i Pakistan angrebet af enfraktion under Pakistansk Taleban. Angrebene har foreløbigt kostet over 90 Ahmadi-muslimer livet, ogmere end 100 er alvorligt sårede. Angrebene i byen Lahore er de seneste af en lang række uprovokeredeangreb på Ahmadi-muslimer i Pakistan. Alene i år er syv Ahmadi-muslimer blevet slået ihjel forud for dissehændelser.Mange af de sårede fra angrebene på moskeerne var indlagt på Jinnah Hospital i Lahore, dette hospitalkom om aftenen den 31. maj også under angreb fra personer forklædt i politiuniformer. Det vil sige, atmyndighederne overhovedet ikke sørger for beskyttelse af Ahmadi-muslimer, selv ikke i denne alvorligesituation, som også medførte, at en Ahmadi-muslim og familiefar til seks børn samme dag blev brutaltoverfaldet og dræbt i Narowaal District. En af sønnerne forsøgte at forsvare sin far, men blev selv såret ogdøde næste dag på hospitalet.Der er mange tegn på, at denne anti-Ahmadiyya kampagne fra mullahernes side har forbindelser til flerelande, da der også forud for moskeangrebene er foregået forfølgelse, fængslinger og tortur mod Ahmadi-muslimer fx i Indonesien, Indien, Bangladesh og Ægypten.Den pakistanske regering har fordømt angrebene og taget afstand fra alle terror-relaterede handlinger moduskyldige. Angrebene er en konsekvens af systematiske kampagner med trusler fra mullaher i Pakistan.

Det

er blevet praksis at prædike had imod kristne, hinduer, jøder og i særdeleshed Islams Ahmadiyya

Bevægelse og dens medlemmer.

Ahmadi-muslimer er blevet erklæret “Wajibul Qatl,” dvs. at det erpålagt at dræbe Ahmadi-muslimer. Det er selvsamme mullaher og sympatisører af denne ekstremistiskekampagne og ideologi, der også udførte angrebet på den danske ambassade i Pakistan.

Pakistans regering har i årevis haft en yderst afslappet holdning til denne sag og har ikkeydet den nødvendige beskyttelse til sine Ahmadi-borgere.Under pres fra ekstremistiskemullaher i Pakistan blev der fortaget en grundlovsændring i 1974, der erklærede Ahmadi-muslimer somikke-muslimer. Under general Zia Ul Haq's diktaturregime i 1984 blev der yderligere foretaget ændringer istraffeloven, ændringer, der er målrettet imod Ahmadi-muslimer. Loven siger, at som Ahmadi-muslim erdet strafbart at bekende sig til eller at praktisere islam - gør man det som Ahmadi-muslim, betragtes dettesom en lovovertrædelse, der straffes med fængsel, og under blasfemiloven straffes det med op til døden.På trods af denne systematiske modstand og forfølgelse af Ahmadiyya Bevægelsen, har bevægelsensreaktioner aldrig været voldelige. Ahmadiyya Bevægelsens motto er‘

kærlighed til alle, had til ingen’

.Jeg vil gerne anmode Dem om på det kraftigste at fordømme terror-angrebene i Lahore samt de hyppigeoverlagte drab på Ahmadi-muslimer. Endvidere opfordrer jeg Dem til at gøre deres indflydelse gældende,for at de pakistanske myndigheder straks ophæver de omtalte love, der strider imodMenneskerettighederne, så ekstremister ikke i fremtiden har et ‘legitimt’ grundlag for at dræbe og chikanereAhmadi-muslimer samt åbenlyst at prædike og udbrede had over for Ahmadi-muslimer, både i Pakistan oginternationalt.Jeg er rørt over den enorme medfølelse og opbakning fra sympatisører i den danske befolkning, både påsociale communities og i form af henvendelser og blomster fremsendt til Moskeen.Såfremt De har lyst til at udtrykke deres holdning til ovenstående, vil Nusrat Djahan Moskeen være Demmeget taknemmelig.Med venlig hilsen,Hamayun Latif Butt, Stentoftevej 9 st.tv., 2650 Hvidovre