DANSK UDVIKLINGSpOLITIK– FRIhED OG UDVIKLINGudvikling handler om globalt at fremmefrihed – om at sætte det enkelte menne-ske og dets potentiale fri. Danmarks ud-viklingspolitik hviler på en grundlæggendeopfattelse af, at alle mennesker er fødtfrie og lige med umistelige rettigheder.Frihed er et absolut gode og samtidig enforudsætning for udvikling. uden frihed,ingen udvikling.Fattigdomsbekæmpelse handler om at givedet enkelte individ mulighed for og evne tilat præge sin egen livssituation – politisk,økonomisk og socialt. Danmarks udviklings-politik tager derfor udgangspunkt iuniverselle menneskerettigheder og funda-mentale frihedsrettigheder, som de er ned-fældet i Fn-pagten og verdenserklæringenom Menneskerettigheder. Det er rettighed-er og værdier, der er grundlæggende foralle menneskers liv, integritet og værdighed.udviklingspolitik skal sikre frihedfraog fremme frihedtil.Frihed fra fattig-dom, frygt og fornedrelse, fra afmagt ogovergreb. Frihed til at tage hånd om egenskæbne og ansvar for eget liv. Frihed til atudnytte sine ressourcer til fulde – til egetog fællesskabets bedste. Frihed til at leveet liv i værdighed, i retfærdige og åbnesamfund, hvor hver enkelt har ret til attænke og ytre sig frit.Bæredygtig udvikling og varig fattigdoms-bekæmpelse forudsætter demokrati,4

frie og velfungerende markeder, samt enstat med velfungerende institutioner, etstærkt civilsamfund og god regeringsfø-relse. Fattigdom og sult trives ikke i åbne,retfærdige samfund, hvor magthavere skalstå til ansvar for borgerne, og hvor men-nesker har mulighed for at tage ansvar ogudfolde initiativ og virkelyst. ustabilitetog konflikt har dårlige vækstbetingelseri pluralistiske samfund med fri dialog,fungerende retssystemer og respekt fordet enkelte individ og fællesskabet.Frihed er en forudsætning, men ikke engaranti for udvikling og fattigdomsbe-kæmpelse. For frihed alene kan ikke sikreværdige liv uden fattigdom. For at udnyttefrihed skal man kunne gribe politiske, øko-nomiske og sociale muligheder. Det kanman ikke, hvis man dør af malaria, indenman fylder fem år. hvis skolegang og lær-dom af økonomiske eller kulturelle årsagerer en umulighed. hvis konflikt, despotiskediktatorer eller klimaforandringer driver enpå flugt, eller hvis det nærmeste markedeller rene vand befinder sig en dagsrejsevæk. Danmarks udviklingspolitik skalderfor både bidrage til at skabe rammer forfri menneskelig udfoldelse og mulighederfor at udnytte disse rammer. Frihed ogudvikling er hinandens forudsætninger oggensidigt forstærkende.som borgere i et af verdens mest velstil-lede samfund påtager vi danskere os

gerne vores del af et globalt ansvar. vi vilgennem udviklingspolitikken fremme denfrihed, vi selv nyder. vi tror på menne-skers grundlæggende ret til et liv i frihedog værdighed og er rede til at give voresbidrag hertil.udviklingspolitik er også realpolitik.Danmark har en klar egeninteresse i atfremme udvikling og fundamentale vær-dier gennem aktiv og målrettet deltagelsei det internationale udviklingssamarbejde.tyve år efter Murens fald ved vi, at demo-krati og markedsøkonomi ikke kan tagesfor givet. Der er stadig behov for at kæmpefor, at mennesker i andre lande kan levefrit og uden fattigdom.Begyndelsen af det 21. århundrede er enbrydningstid med mange udfordringer ogmuligheder. verden er under kraftig foran-dring, og globaliseringen har gjort os mereindbyrdes afhængige. Fattigdom, klimafor-andringer, væbnede konflikter, epidemier,radikalisering, sult og befolkningsstrøm-me går på tværs af grænser. en række ud-fordringer – bl.a. den økonomiske krise,fødevarekrisen og klimaforandringerne– har berørt alle dele af verden, men harhaft særligt store negative konsekvenserfor udviklingslandene.globaliseringen skaber muligheder for atfå adgang til ny teknologi og for at skabeudvikling gennem udenlandske investe-

ringer og eksport. et bidrag til stabilitetog fremskridt i samfund, der geografiskligger langt fra Danmark, kan have endirekte betydning for os. som en ekstraog ikke ubetydelig gevinst kan økonomiskudvikling og stabilitet i verdens fattigstelande på sigt også skabe markeder forDanmark. vi lever i et globalt skæbnefæl-lesskab, hvor Danmark i samarbejde medandre har en interesse i at bidrage til enbæredygtig, fri og fredelig verden til gavnfor nuværende og kommende generatio-ner. en verden med frihed og mulighederfor alle er til fælles fordel.global ansvarlighed og fremme af univer-selle frihedsværdier går således hånd ihånd med varetagelse af vore egne interes-ser. Det er grundlaget for vores engagement.udviklingspolitikken er en central del afden aktive danske udenrigs- og sikker-hedspolitik. Den er et ligeværdigt og selv-stændigt element i vores samlede globaleengagement.Udvikling og forandring i danskudviklingspolitikDanmarks udviklingspolitik skal heletiden gentænkes, videreudvikles og tilpas-ses de aktuelle udfordringer og mulighe-

der. vi bliver stadig klogere på, hvad dervirker og ikke virker i udviklingsbistanden,og vi skal lytte til vores udviklingspartne-res ønsker og prioriteter for udvikling. viskylder f.eks. at lytte til afrikanske lederesanbefalinger om privatsektordrevet øko-nomisk vækst og beskæftigelse som envej ud af fattigdom. Det er klart reflektereti afrikakommissionens anbefalinger.vi skal være til stede, hvor behoveneer størst, og vi skal sikre, at udviklings-samarbejdet er tilrettelagt, så detbedst muligt understøtter forandring.udviklingsbistand skal skabe velfærd ogvelstand, og vores udviklingspolitik – ellerpolitikker på andre områder af betydningfor verdens fattigste – må aldrig utilsigtetbidrage til at fastholde mennesker ogsamfund i ufrihed og fattigdom. vi skalhele tiden sikre, at indsatser, der skalopfylde menneskers umiddelbare behov,også samtidig understøtter den langsig-tede udvikling i et samfund. vi skal dragenytte af både positive og negative erfarin-ger. F.eks. er der behov for at tænke nyt,hvis vi kan konstatere, at udviklingen i etland trods en massiv bistandsindsats overen årrække fortsat står i stampe, mensandre lande på relativt kort tid har formåetat løfte en stor del af befolkningen ud af

fattigdom. spænder modtagerlandetspolitiske vilje ben for udviklingsindsat-sen, kan det få betydning for den danskebistand.vi skal hele tiden holde os for øje, at for-målet med vores udviklingssamarbejde erat sætte mennesker fri for derved yderli-gere at styrke menneskers muligheder forat komme ud af fattigdom. Det er funda-mentet for den nye strategi for Danmarksudviklingssamarbejde.vi kan ikke stille krav om forandring,hvis vi ikke selv er forandringsberedte ogrede til at tænke nyt. Denne strategis fempolitiske prioriteter for Danmarks fremti-dige udviklingspolitiske engagement eret udtryk for en målsætning om konstantforbedring og fornyelse i vores udviklings-samarbejde.

FATTIGDOMSBEKæMpELSEOG BæREDyGTIG UDVIKLINGDansk udviklingspolitik skal bidrage til at bekæmpe fattigdom ved atfremme frihed og skabe bæredygtig udviklingAnsvar for egen udviklingMålet med udvikling er at skabe foran-dring til det bedre. Forandring må førstog fremmest komme indefra, og hvertenkelt samfund bærer ansvar for egenudvikling. Men i verdens mest fattige ogskrøbelige samfund er udfordringerne såstore, at de enkelte lande ikke kan klaredem alene – selv når de har viljen til atløfte ansvaret. samfundets og borgerneskapacitet er ofte svag, og rammebetin-gelser – handelsbarrierer, klimaforan-dringer, international økonomisk kriseog finansielle udsving – sætter begræns-ninger for mulighederne for forandring.her vil og kan Danmark støtte landenei at løfte udfordringerne. vi vil samar-bejde med partnere, der vil og kan skabeforandring.Forandring til det bedre skal give detenkelte menneske politiske, økonomiskeog sociale muligheder for at skabe varigeforbedringer i egne levevilkår og sikker-hed. Forandring skal også mindske det en-kelte menneskes, families eller samfundssårbarhed og styrke evnen til at stå imod,hvis livsgrundlaget forværres.en udvikling, der er økonomisk, social ogmiljømæssig bæredygtig, fordrer vedva-rende økonomisk vækst, som kommerfattige til gode. en vækst, der er baseretpå frie markeder og privat ejendomsret.Bæredygtig udvikling fordrer også frede-6

lige demokratiske samfund, respekt formenneskerettighederne, ligestilling oghensyntagen til miljø og klima.Forandringer kræver vedholdenhedog vilje til at tage risiciDer er ingen nemme løsninger. at skabeforandring kræver et engagement, der ervedholdende, fleksibelt og risikovilligt.udvikling og forandring skabes ikke fraden ene dag til den anden. Forandringerer ofte svære og tidskrævende processer.Der kan være modstridende interesser,værdier og vilje til både at fremme ogmodvirke forandring. Men forandring tildet bedre er afgørende for at skabe varigeforbedringer i levevilkårene for de fattigstemennesker i verden.

udgangspunktet for det danske engage-ment vil altid være de lokale behov ogprioriteter samt viljen til i fællesskab atskabe forandringer. Danmark vil i hverenkelt situation anvende de instrumen-ter, der er nødvendige og relevante for atbidrage hertil.vi når ikke vores ambitiøse målsætnin-ger uden at tænke nyt og være rede tilat tage chancer. store gevinster kræversatsninger. en målrettet og vedholdendeudviklingsindsats kræver derfor risikovil-lighed. vi skal være rede til at accepterefejl og tilbageslag på vejen mod langsig-tede fremskridt. risici vil forekomme i nyesåvel som etablerede partnerskaber ogi skrøbelige såvel som stabile og demo-kratiske lande. vi er villige til at acceptere

disse risici, fordi det er nødvendigt for atnå vores målsætninger.2015 Målene er rettesnor for danskudviklingspolitikFn’s 2015 Mål er verdenssamfundetshåndslag på i samarbejde at nå konkretemål for fattigdomsbekæmpelse og bære-dygtig udvikling i 2015. Målene er rette-snor for dansk udviklingspolitik, og der erbehov for i fællesskab at styrke indsatsen,hvis vi skal nå i mål. Frihed, demokrati ogmenneskerettigheder er sammen med bæ-redygtig økonomisk vækst forudsætningerfor at nå Fn’s 2015 Mål.globalt er der sket fremskridt mod opnå-else af 2015 Målene. Men resultaternevarierer meget fra land til land og fra måltil mål. nogle udviklingslande er rigtigtgodt på vej. Det gælder f.eks. lande somghana, Mozambique og vietnam. Der ersamtidig en række lande, som er langt fraat nå 2015 Målene, og som må kæmpe forblot at fastholde opnåede resultater. Detgælder bl.a. lande, som er skrøbelige,præget af ustabilitet og konflikt, og hvorder fortsat er stor fattigdom og sårbarhedi befolkningen. Det ses bl.a. i lande somsomalia og sudan.Befolkningstallet vokser hurtigt i mangeudviklingslande. Det betyder flere mundeat mætte og flere hænder at beskæftige.Det lægger pres på en allerede svag infra-struktur på f.eks. sundheds- og uddannel-sesområdet. Det øger presset på natur-ressourcerne, ligesom den økonomiskevækst i mange lande ikke kan følge medbefolkningstilvæksten. Det kan føre tilflygtningestrømme, ustabilitet og konflikt.stigende urbanisering i mange udviklings-lande giver både muligheder og udfor-dringer. kort afstand til arbejdskraft ogmarkeder skaber grobund for økonomiskudvikling og bedre grundlag for sundheds-og uddannelsesydelser. Men det skaberogså nye former for fattigdom.

Fem udviklingspolitiske prioriteterudviklingslandenes behov er mange ogspænder vidt. Fra bekæmpelse af korrup-tion og en mere åben og effektiv offentligforvaltning over bedre infrastruktur oggunstige rammebetingelser for virksom-heder til uddannelse, sundhed og rentvand til befolkningen. indsatserne for atimødekomme disse behov hænger ulø-seligt sammen. resultater på ét områdeforudsætter resultater på andre. udviklingaf sociale sektorer hænger sammen medmulighederne for øget produktion ogøkonomisk vækst. samtidig er vækst ogforbedret regeringsførelse afgørende forat styrke landenes muligheder for selv atfinansiere social udvikling i fremtiden.Med knappe ressourcer er de mange be-hov en udfordring, som udviklingslandeneog Danmark som partner i udvikling måforholde sig til. Danmark kan og skal ikkesøge at tage hånd om alle udfordringer ialle lande. vi skal koncentrere og fokuserevores indsats på særligt prioriterede områ-der, hvor vi bedst kan gøre en forskel. Detvigtigste er, at det internationale samfundsamlet set og i fællesskab bidrager til, atudviklingslandene kan gennemføre denødvendige indsatser på den mest effek-tive og bæredygtige måde.

Danmark vil i sit udviklingspolitiske enga-gement særligt fokusere på fem politiskeprioriteter:• Frihed, demokrati ogmenneskerettigheder• vækst og beskæftigelse• ligestilling• stabilitet og skrøbelighed• Miljø og klimaprioriteterne er gensidigt forbundne ogalle væsentlige for at bekæmpe fattigdomog opnå 2015 Målene. respekt for menne-skerettighederne, demokratisk deltagelsei samfundet og god regeringsførelse erafgørende for både social og økonomiskfremgang og for langsigtet stabilitet og sam-menhængskraft i samfundet. Økonomiskvækst og beskæftigelse er afgørendefor at udrydde fattigdom og sult, og forat udviklingslandene på sigt selv kanfinansiere udvikling. ligestilling og respektfor kvinders rettigheder er et mål i sig selvog et afgørende middel til vækst og fat-tigdomsbekæmpelse og til at bremse denhøje befolkningstilvækst. Mange steder ervedvarende konflikt og ustabilitet en forhin-dring for at bekæmpe fattigdom og skabeudvikling. andre steder truer klimaforan-dringer, miljøproblemer og naturkatastrofermed at ødelægge en spirende udvikling.7

DAnmArK vil• Bygge sit udviklingspolitiskeengagement på partnerskabermed aktører, der kan og vilskabe forandringer• styrke det internationalesamarbejde om globaleudfordringer og internationalarbejdsdeling• styrke eu’s rolle som globaludviklingspolitisk aktør• have globalt udviklingspoli-tisk engagement baseret påpartnerlande, hvorhovedparten af danskudviklingsbistand fortsatvil gå til afrika• styrke regionalt samarbejde• sikre bedre resultater gennemmere fokuseret og effektivtudviklingssamarbejde• styrke sammenhængenmellem politikområder oginstrumenter til fordel forudvikling

pARTNERSKABERFOR FORANDRINGPartnerskaber giver større mulighederfor forandringDanmark vil basere sit udviklingspoliti-ske engagement på partnerskaber. voresmuligheder for at sætte præg på verdenog støtte lokale og globale forandrings-processer bliver større, når vi indgår ipartnerskaber med andre.Danmark vil indgå i partnerskaber med deaktører, der kan og vil skabe forandringer.partnerskaber såvel som partnerne vilvære mangfoldige. vi vil indgå partnerska-ber med bl.a. regeringer, civilsamfund,medier, aktører i kulturlivet, uddannelses-og forskningsinstitutioner og det privateerhvervsliv i partnerlande. vi vil indgåi partnerskaber med aktører på lokalt,regionalt og internationalt plan.langsigtede partnerskaber er udgangs-punktet for Danmarks engagement. Detskaber størst troværdighed og giverde bedste muligheder for at skaberesultater. Det danske engagement ipartnerskaber vil være robust, fleksibeltog handlekraftigt. robust nok til at tålepres og tilbageslag; fleksibelt nok til attilpasse sig lokale forhold og ændringer;og handlekraftigt nok til at agere undervanskelige vilkår og gribe muligheder.Det kræver risikovillighed og vedhol-denhed. og det kræver grundlæggendepolitisk og folkelig opbakning til danskudviklingspolitik.partnerskaber skal bygge på åbenhedog gensidige forpligtelser. Danmark vilstille klare krav til sine partnere, og vivil selv være parate til at leve op til deforpligtelser, vi indgår. Der skal skabesresultater. Fælles kontrol og fælles ansvarfor resultater og for forvaltning af udvik-lingsbistanden er den bedste garant for eteffektivt og resultatorienteret samarbejde.ineffektivitet og korruption vil have konse-kvenser. Danmark vil gøre det klart for allepartnere, at korruption ikke accepteres,at enhver mistanke bliver forfulgt, og atde involverede bliver stillet til ansvar.Danmark vil stille krav om indsatser, derkommer korruptionen til livs.

et forpligtende multilateralt system er idansk interesse, selvom der til tider ermodgang, og arbejdet er møjsommeligt.Det multilaterale samarbejde skal levereresultater, der når længere end blot atvære hensigtserklæringer.Danmark vil fortsat være en aktiv og mål-rettet partner i det multilaterale samar-bejde. vi vil øge vores og eu’s indflydelsei både traditionelle samarbejdsfora somFn, verdensbanken, iMF og Wto og iandre globale fora som g20. Det multi-laterale samarbejde skal understøtte op-nåelse af 2015 Målene. Det skal fremmefrihed, fred og sikkerhed, og bidragetil en velfungerende global økonomi,markedsadgang for udviklingslandeneog løsning på andre globale udfordringersom f.eks. globale miljø- og klimaproble-mer.Danmark vil arbejde for, at det multilate-rale system til stadighed er legitimt, rele-vant og effektivt. Danmark vil være medtil at reformere, hvor det er nødvendigt.Det gælder på landeniveau, hvor især Fn-organisationerne bør styrke det internesamarbejde, så der opnås bedre resulta-ter. og det gælder på globalt plan, hvor

det multilaterale samarbejde ikke harværet i stand til at levere tilfredsstillendeløsninger på en række globale udfordrin-ger. Det gælder f.eks. menneskerettighe-derne og deres universalitet, der er underpres, og hvor få lande i for høj grad harfået lov til at præge dagsordenen i en ne-gativ retning. Danmark skal sammen medde øvrige eu-lande i langt højere gradforsøge at sætte dagsordenen og yde enaktiv indsats for at danne alliancer medmoderate og progressive kræfter i andreverdensdele, samtidig med at vi står fastpå vores værdier.hvilken rolle, Fn vil spille i fremtiden, erderfor meget afhængig af, hvordan Fn ogdets medlemslande formår at omstillehele Fn-systemet til at møde de globaleudfordringer på en effektiv og resultat-orienteret måde. Danmark vil aktivt prægede multilaterale institutioners politikud-vikling og indsatser. De danske midlerskal bruges på de organisationer, hvorindsatserne er i overensstemmelse medde danske udviklingspolitiske prioriteter,hvor der sikres resultater og hvor Danmarkogså får indflydelse på den politiske linje.Danmark vil løbende gennemføre kritiskeeftersyn af den multilaterale bistand for

at sikre, at danske bistandskroner brugesbedst muligt.kina, indien, Brasilien, sydafrika og arabi-ske lande spiller en stadig større internatio-nal rolle – både i det multilaterale samar-bejde og i udviklingslandene. Disse landehar et stærkt stigende bistandsmæssigt,politisk og økonomisk engagement i såvelafrika som i deres egne regioner og bringernye perspektiver og ressourcer til udvik-lingssamarbejdet. Det er positivt. Jo størreglobalt engagement i fattigdomsbekæm-pelse, jo større sandsynlighed for, at vi nårde globale mål. Disse lande er også medtil at ændre dynamikken i det multilateralesamarbejde og i udviklingslandene. Dehar ikke altid samme interesser og værdiersom de traditionelle donorer og arbejderikke altid efter samme principper. De viseralternative udviklingsmodeller og stillerandre krav til deres samarbejdspartnere.Det udfordrer de traditionelle donorersrolle og de gældende principper og værdieri udviklingssamarbejdet.Danmark vil aktivt forholde sig til de nyeaktørers betydning. vi vil være åbne overfor samarbejde med disse lande. ogsådem, som vi ikke umiddelbart er enige9

Sikkerhed forfødevareforsyningFødevarekrisen i 2007-08 har for al-vor sat fødevareforsyningssikkerhedpå den internationale dagsorden.her spiller eu og medlemslandenebåde politisk og økonomisk en vigtigrolle. Danmark støtter eu’s fokuspå sikkerhed for fødevareforsyningi udviklingslandene, bl.a. gennemetableringen af den europæiskefødevarefacilitet og gennem opbak-ning til eu’s fortsatte arbejde medsammentænkning af forskelligepolitikområder. eu har også væretmed til at øge opmærksomheden påfødevareforsyningssikkerhed i inter-nationale fora, herunder Fn’s procesfor 2015 Målene, og i det konkretesamarbejde med udviklingslandene,ligesom eu arbejder for at forbedreinternationale og multilaterale orga-nisationers kapacitet til at reagereunder fremtidige fødevarekriser. Forat styrke eu’s lederskab på områdetog sikre yderligere effektivitet i eu’sbistand er der taget skridt til at ud-forme en sammenhængende politik,der skal støtte udviklingslandesudfordringer inden for landbrugs- ogfødevareområdet. Fokus for dennenye politik vil bl.a. være udvikling afsmå landbrug, god regeringsførelse,regional integration og assistance tilsårbare befolkningsgrupper.

med. Men vi vil gå i kritisk dialog, hvisderes indsatser strider mod internatio-nale principper og værdier. vi vil fremmesamarbejde mellem Danmark, de nyeaktører og udviklingslandene på landeni-veau for at styrke erfaringsudveksling oginternational arbejdsdeling. vi vil fremmeligeværdige partnerskaber mellem udvik-lingslandene og alle samarbejdspartnereog støtte udviklingslandene i at stille kravtil deres samarbejdspartnere. Danmarkvil samtidig arbejde for, at de nye aktørerpåtager sig de forpligtelser, der ligger idet multilaterale samarbejde. eu’s rolleog samarbejdet med andre demokratiskligesindede lande inden for eksempelvisoeCD (organisation for economic Co-operation and Development) er central formuligheden for at øve indflydelse og styrkesamarbejdet med de nye aktører. Danmarkvil samtidig arbejde for fortsat at forbedresamarbejdet med andre donorer og for atsikre, at alle donorer lever op til de interna-tionale forpligtelser og principper.

rige eu medlemslande er Danmarks nær-meste internationale samarbejdspartnere.eu er verdens største udviklingspolitiskeaktør og har global tilstedeværelse. Meneu har ikke en tilsvarende indflydelse. Detskal der gøres noget ved.Danmark vil styrke eu’s rolle som globalaktør i det internationale samarbejde. euskal påtage sig et større ansvar for fattig-domsbekæmpelse og global bæredygtigudvikling. eu skal gå forrest for at nå deinternationale mål om mere og bedre ud-viklingsbistand. alle medlemslande skalleve op til eu’s målsætninger herom.Danmark vil præge eu’s udviklingspoliti-ske dagsorden. vi vil arbejde sammenmed andre medlemslande for at fremmedanske synspunkter og tilgange til udvik-lingssamarbejde i eu. Danmark vil arbejdefor at styrke samarbejdet mellem udvik-lingskommissæren og de øvrige kom-missærer. og vi vil arbejde for, at eu kanagere som en effektiv og relevant udvik-lingsaktør på landeniveau.Danmark vil fremme en mere effektivadministration af eu’s udviklingssamar-bejde og sætte fokus på kvalitet og resul-tater – både i kommissionen og med-lemslandene. eu skal være den mest ef-fektive udviklingsaktør. Der er et markantpotentiale for at gøre indsatsen merekoordineret og sikre en mere hensigts-mæssig arbejdsdeling. Det gælder bådearbejdsdeling på tværs af partnerlandeog i de enkelte partnerlande. Danmark erparat til at fokusere sin tilstedeværelseog tilpasse indsatser i lyset af en merefælles tilgang i eu.Både Danmark og eu står stærkest, når euagerer samlet udadtil. kommissionens ogmedlemslandenes politikker, instrumenterog udviklingsindsatser skal trække i sam-me udviklingsvenlige retning. lissabon-traktaten og eu’s fælles udenrigstjenestesamler eu’s forskellige instrumenter og

EU’s rolle somudviklingspolitiskaktør skal styrkeseu er grundlæggende et friheds- og freds-projekt, der voksede ud af totalitarismeog ufred. eu er som sådan en rollemodelfor demokrati og fredelig sameksistens.Danmark ønsker derfor, at eu skal ståi spidsen for at fremme frihed, fred ogudvikling. Det kræver, at eu aktivt brugersin politiske og økonomiske vægt og allerelevante instrumenter.De ændrede globale magtstrukturer bety-der, at vi i stigende grad skal bruge voresmedlemskab af eu til at påvirke globaledagsordner. et aktivt engagement i eugiver Danmark mere indflydelse end voresstørrelse tilsiger. kommissionen og de øv-

Principper for engagement ipartnerlande

• UDvikliNgSbEhov

– vurderes ud fra en bred forståelse af fattigdom,frihed, sårbarhed og bæredygtig udvikling. Behov kan være kortsigtede ellerlangsigtede

• RElEvANS

– vurderes i forhold til de behov og udfordringer, som landetstår over for, herunder i form af ufrihed, ustabilitet og skrøbelighed over forkonflikt og de effekter, det kan have på nabolande og den øvrige verden.Danske interesser i engagementet vil indgå i vurderingen

• EFFEkt og RESUltAtER

– vurderes ud fra mulighederne for, at Danmark kangøre en forskel og være med til at skabe resultater. Centrale aktørers vilje tilat forandre sig, efterspørgsel efter danske kompetencer og andre donorersengagement og mulighederne for international arbejdsdeling vil indgå ivurderingen. risici vil indgå som faktor i tilrettelæggelse af engagement ogikke i udgangspunktet afskære et potentielt sådant

mål for partnerskaberne. Det vil ske medudgangspunkt i forskellige indikatorer forat måle fremdrift og for at se, hvordan vibidrager til at skabe forandring. Det vilvære et vigtigt redskab i dialogen medvores partnerlande.Danmark vil støtte styrket regionaltsamarbejde mellem udviklingslandeneog arbejde med udvikling i partnerlan-dene i et regionalt perspektiv. Det giverbedre betingelser for økonomisk vækstog samhandel og for politisk samarbejdeom løsning af grænseoverskridendeudfordringer. Danmark vil støtte partner-landene i deres regionale engagement,samt støtte relevante regionale organi-sationer.Et engagement tilpasset det enkelte landDet samlede danske engagement skalmålrettes, så det bedst muligt understøtterudviklingen i det enkelte land. Derfor skaldet være tilpasset nationale og regionaleforhold. Danmark vil ikke være engageretpå samme vis og med samme instrumenteri alle lande. engagementet i lande medsvage eller undertrykkende statsstrukturer,konflikter eller sult vil være forskelligt fraengagementet i lande med fremskridt ibekæmpelse af fattigdom, hvor regerin-gerne er legitime og ansvarlige over forlandets borgere og tager ejerskab for egneudviklingsprocesser.Danmark vil løbende vurdere forudsæt-ningerne for det enkelte samarbejde ogtilpasse indsatserne herefter. et part-nerskab med landets regering vil væreudgangspunktet. i enkelte tilfælde vil deti kortere eller længere perioder ikke væremuligt eller ønskeligt at arbejde sammenmed landets regering. Det kan være, hvisikke-demokratiske kræfter pludselig kom-mer til magten, eller den siddende regeringudvikler sig i markant ikke-demokratiskretning. her vil partnerskaber med ikke-statslige eller internationale aktører væreudgangspunktet for Danmarks engage-11

bestemt måde. Der skal være fleksibilitettil i dialog med partnerlande at udvikle-engagementet, så det løbende svarer tiludfordringerne.Danmark skal ikke sprede sit engagementpå for mange lande. resultater og gen-nemslagskraft kræver fokusering i formaf et større engagement i et mindre antallande. vi vil derfor fokusere på et begræn-set antal partnerlande og reducere antal-let af lande, der modtager dansk bilateralbistand, i forhold til i dag.valg og fravalg af partnerlande er altid enpolitisk beslutning. udviklingsbehov, rele-vans, effekt og resultater vil blive vurderet.vurdering af mulighederne for at etablerepartnerskaber med aktører, der kan og vilskabe forandring og sikre bæredygtighed iresultaterne vil også indgå.vi vil sammen med partnerlandene nøjefølge udviklingen over tid, og vi vil sætte

Nepal – borgerkrig,kup, folkelig opstandog fredsprocesi februar 2005 fjernede den nepalesi-ske konge den siddende koalitions-regering og placerede, støttet af dennepalesiske hær, sig selv på magten.Demokratiets institutioner blev sat udaf kraft. politikere, aktivister og andreoppositionskræfter blev fængslet.Menneskerettigheds- og sikkerheds-situationen, der efter 10 års væbnetkonflikt med et maoistisk oprørallerede var kritisk, blev yderligereforværret. i den situation fastholdtDanmark sit mangeårige engagemen-tet og søgte at imødegå udviklingenved at skrue op for støtten til dekræfter, der arbejdede for demokrati,menneskerettigheder, fremme af enfredelig løsning på den væbnedekonflikt og fastholdelse af det fat-tigdomsorienterede reformprogram.sammen med den øvrige del af donor-samfundet (ikke mindst eu) opstilledeDanmark samtidig klare betingelserfor at fortsætte støtten til centralestatslige indsatsområder som f.eks.uddannelses. 15 måneder senere – ogefter omfattende folkelige protesterover hele nepal – trådte kongen i april2006 tilbage. Det blev startskuddet tilden igangværende freds- og forso-ningsproces i nepal. en proces, derhar Danmark som en central, aktiv ogtroværdig støtte.

ment. et samarbejde, der tilpasses om-stændighederne, giver fortsat mulighed forindflydelse til fordel for de mennesker hvisfrihed og levevilkår, vi ønsker at forbedre.hvis udviklingen i et land over længere tidgår i en markant negativ retning, hvis voreskrav om ændringer konsekvent overhøresog hvis mulighederne for at imødegå udvik-lingen svinder, vil Danmark være parat til atsige fra. vi vil søge at koordinere reaktionerpå en negativ udvikling i et partnerlandmed andre donorer – i særdeleshed indenfor eu-kredsen.hovedparten af det danske engagementvil være koncentreret i partnerlandene,men Danmark vil også have fleksibilitettil at kunne yde en hurtig og kortsigtetindsats i enkelte lande. Det kan være forat reagere på en pludselig opstået ellertruende konflikt, katastrofe eller en aktuelmulighed for at skabe forandring.i skrøbelige stater er behovet for fleksibleindsatser særlig stort samtidig med, atder er behov for en langsigtet indsats, sålandene kan blive mere robuste og tagevare på egen udvikling.

viklingspolitiske engagement på landeni-veau på få udvalgte udfordringer definereti samarbejde med lokale partnere og andreudviklingsaktører. Danmark vil gå forrestpå udvalgte områder, mens vi vil overladedet til andre at bidrage på andre områder.For at sikre større effekt af den danskebistand, vil vi støtte færre, men størreprogrammer i hvert partnerland, og vi vilfokusere den multilaterale bistand på færreorganisationer med vægt på de, der mesteffektivt leverer de ønskede resultater. valgaf indsatsområder vil tage udgangspunkt ilokale behov og danske politiske prioriteterog bygge på danske kompetencer.Danmark vil sammen med andre progressi-ve kræfter gå i spidsen for øget arbejdsde-ling mellem alle udviklingsaktører. eu harher en særlig rolle at spille. Øget arbejds-deling giver ikke alene en mere effektiv ud-nyttelse af den samlede udviklingsbistand.Det bidrager også til, at udviklingslandeneundgår for mange aktører med forskelligeinteresser og krav.Danmark vil arbejde med de demokrati-ske kræfter i partnerlandene. vi vil styrkeet demokratisk ejerskab, der sikrer aktivinvolvering af befolkning, parlamenter,civilsamfundsorganisationer og andre ikke-statslige aktører i den politiske dialog omlandets udvikling. landenes regeringer skalstå til ansvar over for landets egne borgereog ikke kun over for internationale donorer.ejerskab i det lokale samfund og regeringer afgørende for effektivt udviklingssamar-bejde og bæredygtige resultater. løsningerskal skabes lokalt og være en integreretdel af landenes egen udviklingsdagsor-den. Danmark skal sammen med andreudviklingsaktører tilpasse sig udviklings-landenes prioriteter, strategier og systemerfor at understøtte det lokale ejerskab. Derskal være forudsigelighed i vores priori-teter og bistandsmidler, og der skal væregennemsigtighed i beslutninger, krav ogkonsekvenser. Danmark vil være åben over

cAseforskningsresultater fra verdensbankentil f.eks. at dokumentere over forparlamentet og befolkningen, at britiskudviklingsbistand hvert år medvirkertil at løfte mere end tre millionerfattige permanent ud af fattigdom.et andet eksempel på resultatmålingaf udviklingsbistanden findes i denamerikanske udviklingsorganisationMillennium Challenge Corporation(MCC). organisationen har skabtsin egen regelbaserede måde atfølge udviklingen på ud fra syttenmålbare indikatorer, der trækkerpå anerkendte og uafhængige kilder.Denne regelbaserede tilgang gørdet muligt at udarbejde en samletresultatpræsentation, der kansammenlignes fra land til land oginden for forskellige indsatsområder.resultaterne i dansk udviklingsbistandmåles og præsenteres på flere niveauer.resultater på de enkelte aktiviteterpræsenteres i en søgbar, offentligdatabase. De mere overordnederesultater – som 2015 Målene,bistandseffektivitet og de tværgåendeemner – præsenteres på www.danida.dk, mens de tværgående erfaringerom, hvad der virker og ikke virker,præsenteres på www.evaluering.dk. Der er forskellige typer resultater,men også forskellige behov forinformation herom. en differentieretkommunikationsindsats har til formål atimødekomme dette.

for partnerlandenes regeringer, parlamen-ter og befolkning om forvaltningen af dendanske udviklingsbistand og tage medan-svar for resultaterne af den.Resultater skal dokumenteresog kommunikeresudviklingsresultater skal dokumente-res, evalueres og kommunikeres. videnom, hvad der virker og ikke virker, givermulighed for løbende at forbedre voresengagement. og det giver en basis for åbenkommunikation om udviklingssamarbejdet– i Danmark såvel som i modtagerlandene.Danmark vil videreudvikle måling af resul-tater. udviklingssamarbejdet handler ikkebare om bygning af brønde og retssale, menogså om mindre håndfaste og målelige for-andringer, såsom opbygning af myndighe-dernes kapacitet til at levere serviceydelser,større anerkendelse af kvinders rettighederog fremme af forsoning i konfliktområder.resultaterne skal afspejle den samledeindsats, som skabes i samarbejde medpartnerlandet og andre udviklingsaktø-

rer, snarere end den afgrænsede danskeindsats. Den interne læring skal styrkesgennem forskning og evaluering, og denneviden skal bruges i planlægning af nye ind-satser samt i oplysning om udviklingssam-arbejdet. Danmark vil øge samarbejdet medandre nationale og internationale aktører oginstitutioner om dokumentation af resultaterog udveksling af viden.Fra dansk side vil vi fortsat sikre en solidkommunikation om udviklingslande-nes udfordringer og resultaterne af detinternationale udviklingssamarbejde forat fastholde og udbygge den folkelige for-ankring. Den brede folkelige og politiskeopbakning skaber et robust grundlag forvores udviklingspolitiske engagement oggør det muligt at tage de risici, der skal tilfor at skabe bæredygtige resultater. Derforvil vi kommunikere åbent og troværdigtom resultaterne og om udviklingsproble-matikker generelt.Danmark skal gennem bl.a. public diplo-macy fortsat udbrede kendskabet til vores

større grad en del af en globaliseretverden, hvor andre landes politikker ihøjere grad påvirker deres mulighederfor udvikling. en styrket dansk indsatshandler derfor ikke alene om bedreudviklingsbistand, men i høj grad om atstyrke det samlede danske engagement,der berører udviklingslandene.Danmarks udgangspunkt for at skabeøget sammenhæng mellem alle de dele afdansk politik, der relaterer sig til udvik-lingslandene, er godt. vi vil bygge på deeksisterende strukturer for koordinationog f.eks. samtænkning mellem civile ogmilitære indsatser, ligesom vi vil byggevidere på de positive erfaringer med atskabe sammenhæng mellem udviklings-politikken og andre politikområder, derallerede er indhøstet.Styrket sammenhæng mellemrelevante politikkeren lang række danske politikområder kanhave konsekvenser – positive som nega-tive – for udvikling. Det er alt fra forsvars-og sikkerhedspolitik, handelspolitik,erhvervspolitik og arbejdsmarkedspolitiktil landbrugspolitik, skattepolitik, miljø-,klima- og energipolitik.Manglende sammenhæng mellem politik-ker og instrumenter kan underminereindsatsen for at bekæmpe fattigdom ogskabe bæredygtig udvikling. Danmarkvil derfor styrke sammenhængen mellemrelevante danske politikker og instrumen-ter, så vi opnår en større synergi til fordelfor udvikling.Danmark vil også bidrage til bestræbelser-ne på at styrke sammenhængen mellemeu’s politikområder og instrumenter tilfordel for udviklingen i verdens fattigstelande. Danmark vil støtte eu’s ambitiøseindsats på området og arbejde tæt sam-men med kommissionen og de øvrigemedlemslande med udgangspunkt i al-lerede aftalte prioriteter for indsatsen. her14

vil fokus bl.a. være på konsekvenserne forudviklingslandene på områder som han-del og finansiering, fødevareforsynings-sikkerhed, klimaforandringer, sikkerhedog migration.Styrket sammenhæng mellemudviklingspolitiske instrumenterDanmark vil i sit engagement anvende allerelevante instrumenter i udviklingspolitik-ken for at skabe resultater. Det gælderpolitisk dialog, multilaterale og bilateraleudviklingsindsatser såsom sektorpro-grambistand og budgetstøtte, handels-og kommercielt samarbejde, humanitærbistand og civilsamfundsstøtte.sammenhængen mellem de forskelligeudviklingspolitiske instrumenter skal styr-kes – med respekt for de enkelte instru-menters mål, principper og virkemidler.Danmark vil bl.a. afhjælpe de underlig-gende årsager til sårbarhed ved at kædenødhjælp og udvikling tættere sammen.vi vil styrke vores indsats i partnerlandeved at kombinere denne mere systematiskmed en multilateral politisk indsats ogomvendt.Danske kompetencer skal arbejdefor udviklingDanmark vil bygge sit udviklingspolitiskeengagement på sine kompetencer indenfor udvikling. Danmark er en anerkendtog respekteret aktør i det internationaleudviklingssamarbejde, og dansk udvik-lingsbistand bliver ofte fremhævet som enaf verdens bedste. Danmark ses som enpartner, der er troværdig og åben i samar-bejdet med udviklingslandene.Danske kompetencer udspringer afbåde den måde, vi har organiseret voressamfund på og mere specifikke erfaringerinden for forskellige sektorer. Demokrati,individuel frihed, åbenhed og ligestillinger danske kerneværdier, og vores egetarbejde på disse områder giver os erfa-ringer, vi kan dele med andre. Danmarks

aktive foreningsliv viser nytten af atfremme et stærkt civilsamfund. og danskerhvervsliv har stærke kompetencer indenfor eksempelvis miljø, energi og landbrug.som et lille land med stor internationalhandel kender vi vigtigheden af løbendeat tilpasse sig skiftende markeder,sikre ordentlige arbejdsforhold og socialansvarlighed og satse på innovation ogteknologiudvikling. Dansk forskning erinternationalt anerkendt og bidrager tilnye, vidensbaserede løsninger.Danske kompetencer skal arbejde forudvikling. Det tætte og strategiske samar-bejde med repræsentanter fra offentligemyndigheder, civilsamfundet, erhvervsli-vet, arbejdsmarkedets parter og uddan-nelses- og forskningsinstitutioner vil bliveudbygget i de kommende år.

DAnmArK vil• styrke det internationalesamarbejde for at fremmefrihed, menneskerettigheder,demokrati, god regeringsførel-se og korruptionsbekæmpelse• sætte respekt for men-neskers frihed og rettighederog demokratisk udvikling højtpå dagsordenen for dialogenmed udviklingslandene• styrke indsatserne tilopbygning af frie, demokra-tiske samfund, der baserersig på retsstatsprincipper,lige rettigheder for alle, åbnepolitiske processer og folkeligdeltagelse og en effektiv ogansvarlig offentlig sektor• styrke uafhængige ogmangfoldige civilsamfund iudviklingslandene og støttecivilsamfundsorganisationer,der arbejder for åbne sam-fund, menneskerettighederog demokrati• Bekæmpe korruption i alleformer og på alle niveauer isamfundet

FRIhED,DEMOKRATI OGMENNESKE-RETTIGhEDERFremme af frihed, menneskerettighederog demokrati er fundamentale værdierog målsætninger i sig selv. anerkendelseaf individets rettigheder er samtidiggrundlaget for frihed, retfærdighed og fredi verden. Demokratiske samfund baseretpå retsstatsprincipper og respekt formenneskerettighederne giver menneskerfrihed fra diskrimination og overgreb, ligemuligheder for frit at ytre sig, bestemmeover eget liv og deltage i samfundet.internationalt samarbejde skal fremmefælles normerMenneskerettighederne er universelleværdier, der giver det enkelte menneskegrundlæggende rettigheder og friheder.Menneskerettighederne er et ideeltudgangspunkt for globalt samarbejde ogdialog. Danmark vil styrke internationaleog regionale institutioner og fora, der harmandat til at beskytte og fremme men-neskerettighederne. Danmark vil i Fn ogandre normsættende fora fremme men-neskerettigheder og demokrati og arbejdefor fælles høje standarder for god rege-ringsførelse og korruptionsbekæmpelse.Det skal bl.a. ske i tættere samarbejdemed lande, der deler vores demokratiskeværdisæt. vi vil gå i kritisk dialog medregeringer, civilsamfund og andre ikke-statslige aktører for at imødegå forsøg påat udvande eksisterende forpligtelser.et tæt eu-samarbejde er her væsentligt.En offensiv indsats for menneskersfrihed og rettighederDanmark vil gå i spidsen, når det gælderrespekt for menneskers frihed og rettighe-der og fremme af demokratisk udvikling.Disse rettigheder skal respekteres, ogregeringers manglende efterlevelse skalhave konsekvenser.gennem udviklingssamarbejdet vil vifremme samarbejdspartneres vilje ogevne til at efterleve de menneskeretligeforpligtelser og støtte lande, der har vilje,men ikke kapacitet til at sikre borgernegrundlæggende rettigheder og friheder.Danmark vil styrke de grundlæggendeprincipper for retsstaten og bidrage tilat opbygge velfungerende retssystemeri partnerlandene. privat ejendomsret ognem og sikker adgang til retssystemet erfundamental for økonomisk velstand i etsamfund og skal derfor garanteres for allei samfundet. Der skal særligt sikres mod15

diskrimination, så også fattige og margi-naliserede grupper som oprindelige folkopnår lige rettigheder og lige adgang. Mendet er ikke nok. De skal også kende deresrettigheder og have mulighed for at gørekrav på dem. Det vil Danmark bidrage til.vi vil også yde støtte til lokale, nationaleog regionale menneskerettighedsinstitu-tioner og civilsamfundsorganisationer,der arbejder for åbne samfund, respektfor menneskerettighederne og demokrati.børn har særlige rettigheder og behovBørn er som alle andre mennesker beskyt-tet af menneskerettighederne. De har dogen række særlige behov, som det er vigtigtat tage hensyn til. Danmark vil bidrage tilat sikre respekt for børn og unges rettighe-der. Børn og unge udgør over halvdelen afjordens befolkning og er den mest udsattegruppe under fattigdom, katastrofer ogkonflikter. Børn og unge udgør samtidigfremtiden for ethvert samfund. For atkunne opnå 2015 Målene er det derforafgørende, at udviklingssamarbejdet ogsåretter sig mod de fattige børn og unge. Deskal sikres en opvækst, der sætter dem istand til selv at leve i og bidrage til deressamfund. Det kræver bl.a., at fattige børn16

og unge får adgang til sundhed og ud-dannelse, at børn ydes særlig beskyttelseunder konflikter og katastrofer og at dertages hensyn til særligt udsatte grupperaf børn og unge. Danmark vil gennem ud-viklingspolitikken bidrage til at beskyttebørn mod overgreb, svigt og udnyttelse,herunder mod økonomisk udnyttelse ogmod at skulle udføre arbejde, som er far-ligt, griber ind i barnets uddannelse, ellerskader barnets sundhed, fysiske, psykiskeeller sociale udvikling. Det indebærereksempelvis, at Danmark vil bidrage til, atbørn, der udfører arbejde, gør dette underanstændige forhold, kun udfører arbejde,der tager hensyn til deres alder, og samti-dig får mulighed for at uddanne sig.Åbne, frie og demokratiske samfundDer er flere erklærede demokratier endnogensinde før, men demokratiske institu-tioner sikrer ikke i sig selv et velfungerendedemokrati. Demokrati er også et spørgsmålom mindretalsbeskyttelse og inddragelse ide politiske processer. Danmark vil bidragetil at styrke demokratiske samfund, hvor depolitiske processer er åbne og giver pladstil, at alle mennesker frit kan deltage ogytre sig på lige vilkår; hvor retsstatsprin-

cipper og god regeringsførelse hersker;og hvor korruption ikke accepteres. alleborgere skal have frihed til og mulighed forat deltage i de politiske processer, vælgederes ledere og holde disse til ansvar.politiske partier skal styrkes, så de kanvaretage deres demokratiske funktioner ogrepræsentere befolkningen. politiske par-tier er vigtige for at kanalisere borgernesønsker og krav til regeringen. Civilsamfund,frie medier og folkelig deltagelse er afgø-rende for at styrke fattige og marginalise-rede menneskers stemme i samfundet.En stemme til fattige ogmarginaliserede menneskerCivilsamfundet kan understøtte det en-kelte menneskes frihed og mulighed for atorganisere og ytre sig frit og formulere kravog forventninger til regeringer, myndighe-der og andre. Danmark vil støtte opbygnin-gen af stærke, uafhængige og mangfoldigecivilsamfund. Civilsamfundet skal sikresen stærk stemme såvel i udviklingslande-ne som regionalt og internationalt gennemforbedring af arbejdsbetingelserne og vedkonkret støtte til civilsamfundsorganisatio-ner. arbejdet for bedre rammebetingelsergennem bl.a. dialog med partnerlandene

Ngo-vagthund ihælene på korrupteentreprenørerelever og lærere i den ghanesiskelandsby nayorku glædede sig i 2003over, at der skulle bygges nye klasse-værelser. De nye lokaler var en storforbedring i forhold til den gamlelerklinede skole, hvor det i halv-mørket var svært overhovedet at setavlen. Byggeriet skulle betales medstatsgæld, som ghana havde fåeteftergivet gennem det internationaleheavily indebted poor Countries(hipC) initiativ. halvvejs gennembyggeriet forsvandt entreprenørenimidlertid, og fire år senere sad ele-verne fortsat i halvfærdige lokaler.Få mennesker uden for nayorku villehave hørt om den halvfærdige skole,hvis ikke et ghanesisk netværk afprivate civilsamfundsorganisatio-ner havde fået en god idé: Frem forat bede verden om mere bistandville de kontrollere, at de allerededonerede penge blev brugt somaftalt. historien om skolen i nayorkustammer fra netværkets nyhedsbrev,der hver måned hænger korrupte en-treprenører og embedsmænd ud. oghen ad vejen opstår forandringerne.skolen i nayorku er i dag færdig tilstor glæde for landsbyens lærere ogelever.

om lovgivning og spilleregler for forenings-frihed vil blive fulgt op af krav til civilsam-fundsorganisationerne om ansvarlighedog legitimitet. Civilsamfundet kan påvirkede politiske beslutningsprocesser til fordelfor fattige, afmægtige og marginaliseredemennesker og i forhold til vigtige emner forsamfundet som demokratisering, indivi-ders frihed og rettigheder, ligestilling ogfredelig konfliktløsning. Dermed sikres enbred folkelig deltagelse og den folkeligekontrol med samfundsudviklingen, der erhelt central i demokratiske samfund.Effektiv og ansvarlig regeringsførelseer afgørende for udviklinggod regeringsførelse er afgørende for atskabe gunstige rammevilkår for den privatesektor og effektiv levering af serviceydel-ser. kvaliteten af den offentlige sektor,forvaltningen af samfundets ressourcerog mulighederne for at investere i ud-dannelse, sundhed og infrastruktur erafgørende for at bekæmpe fattigdom ogfremme bæredygtig udvikling. Danmark vilbidrage til at forbedre regeringsførelsen ipartnerlandene. Den offentlige sektor skalkunne dække befolkningens basale behovog skabe de nødvendige rammer for vækstog udvikling og et friere samfund. vi vilstyrke decentralisering, forvaltning af sam-fundets ressourcer samt skattesystemerne,så den offentlige sektor mere effektivt kanlevere serviceydelser til befolkningen.Myndigheder er til for borgerne og skal ståtil ansvar over for parlamentet og i sidsteende befolkningen. Danmark vil derfor sæt-te fokus på gennemsigtighed, ansvarlighedog uafhængig kontrol. vi vil arbejde for, atparlamenter, borgere, civilsamfund, denprivate sektor og medier får bedre adgangtil pålidelig information og dermed bedremuligheder for demokratisk kontrol. størreoffentlighed om lovgivning, offentligeudgifter og administrative procedurer giverden enkelte borger bedre muligheder for atkræve sine rettigheder og holde politikereog embedsmænd ansvarlige, hvis der skermisbrug af magt eller offentlige midler.

korruption skal bekæmpesDanmark kan og vil ikke acceptere kor-ruption – alle mennesker har ret til atleve i frihed fra korruption. vi vil derforbekæmpe korruption i alle former ogpå alle niveauer. korruption er gift forudvikling, rammer de fattigste hårdest ogreducerer statens legitimitet. korruptionunderminerer den offentlige sektors virke,afskrækker investorer og hæmmer økono-misk vækst. Danmark vil holde myndig-hederne i partnerlandene ansvarlige, ogvi vil støtte internationale og nationaleinstitutioner i at bekæmpe korruption. vivil kræve indsatser, der kommer kor-ruptionen til livs. og vi vil være med tilat sikre, at korruption får de nødvendigekonsekvenser. vi vil også have øje forkorruptionens politiske, økonomiskeog sociale årsager for fremadrettet atreducere korruption i partnerlandene. etkollektivt pres fra eu for forandringer vil imange sammenhænge være afgørende forvarige resultater.i samarbejde med partnerlandene vil vifølge udviklingen inden for menneskeret-tigheder, demokrati, god regeringsførelseog korruption tæt. vi vil nøje følge lan-denes fremskridt inden for eksempelvispolitiske rettigheder, retsstatsprincipperog korruptionsbekæmpelse, og vi vil sættemål for udviklingen på områderne.hvis dialog ikke fører til forbedringi tilfælde af systematiske menneskeret-tighedskrænkelser eller negativ udvikling ikorruptionsbekæmpelsen i et partnerlandvil vi foretage en konkret vurdering af, hvor-dan situationen bedst og mest effektivt for-bedres med dialog og samarbejde som deprimære redskaber. hvis dialogen ikke førertil en forbedring af situationen, kan detvære nødvendigt med andre midler, f.eks.at omlægge den danske bistand, så bistan-den primært går til ikke-statslige kræfter,der arbejder for en forbedring af situationeni landet. i yderste konsekvens kan det blivenødvendigt at afbryde samarbejdet.17

DAnmArK vil• arbejde for øget frihandel,markedsadgang forudviklingslandene ogbedre integration i denglobale økonomi• støtte partnerlande ietablering af rammernefor en markedsbaseretøkonomisk vækst medfokus på beskæftigelse• Fremme udviklingslandenesadgang til ny teknologi oginnovation• arbejde med alle led fraproduktion til forarbejdning,så der skabes arbejdspladserog en mere alsidig produktioni partnerlandene• styrke skattesystemer, såudviklingslandene på sigtbliver i stand til selv atfinansiere udvikling• Bidrage til sikkerhedsnet, dergiver de fattigste mulighed forat forbedre egne levevilkår

VæKST OGBESKæFTIGELSEØkonomisk vækst og beskæftigelse eren forudsætning for fattigdomsbekæm-pelse. Det er aldrig lykkedes noget landat bekæmpe fattigdom uden vedvarendeøkonomisk vækst. udviklingslandenefremhæver selv indsatser for at skabeøkonomisk vækst som det afgørendefor at løfte mennesker ud af fattigdom.Fattigdom bekæmpes kun gennem enbredt funderet vækst, som fører til merebeskæftigelse. Beskæftigelse, der skaberindkomster til de fattigste, så vækstenikke kun kommer en lille elite til gode.Økonomisk vækst, der er holdbar ogsåpå lang sigt, skabes bedst af det privateinitiativ i samfund, der understøtter vir-kelyst, kreativitet og iværksætteri. Fattigeskal have mulighed for og frihed til selv atudnytte deres ressourcer og tage hånd omegen skæbne. Danmark vil derfor sættesærlig fokus på at fremme markedsbase-ret økonomisk vækst og beskæftigelse,bl.a. gennem en markant styrkelse afindsatsen for udvikling af den privatesektor i udviklingslandene. indsatsernevil især bygge på afrikakommissionensanbefalinger.Udviklingslandenes markedsadgangog integration i den globale økonomiskal øgessamfund og individer har altid baseretderes velfærd og velstand på handel ogøkonomisk samkvem. Det er grundla-get for økonomisk udvikling. Danmarker derfor modstander af toldbarrierer,handelsforvridende subsidier og andreformer for protektionisme, der forhin-drer, at udviklingslandenes produkterfår effektiv adgang til globale markeder.international handel og specialisering eren afgørende forudsætning for økonomiskvækst. handelspolitik og udviklingspolitikskal derfor spille sammen. Danmark vilgennem eu arbejde for regelbaserede,gennemskuelige og liberale handelsre-gimer, som imødekommer de fattigstelandes behov og særlige udfordringer.Danmark vil samtidig støtte partnerlandei at opfylde eksempelvis standarder ogkvalitetskrav, så de kan konkurrere påinternationale markedsvilkår.velfungerende lokale og regionale marke-der er vigtige skridt på vejen mod størreintegration i den globale økonomi, ogder er et stort potentiale i at liberaliserehandlen regionalt. Øget regional integra-tion vil skabe større hjemmemarkederog øge regioners konkurrenceevne påde globale markeder. i dag er den lokalesamhandel mellem f.eks. afrikanske landemeget begrænset. Danmark vil derfor,særligt i afrika, opprioritere arbejdet medat fremme regionale frihandelsinitiativersåsom det østafrikanske fællesskabs be-stræbelser for at skabe et fælles regionaltmarked gennem bl.a. forenkling af reglerog foranstaltninger for fremme af importog eksport.

lingslandene skal bygge deres fremtidigeøkonomiske udvikling på. Mange udvik-lingslande har oplevet store forbedringeri forhold til primær uddannelse, menungdomsuddannelser, lærlingeordningerog videregående uddannelser halter bag-efter. Disse skal derfor styrkes med størrefokus på erhvervsmæssig anvendelse ogbedre kobling til efterspørgslen fra denprivate sektor.Den private sektor omfatter mangeaktører, herunder landbruget og privateproduktions- og servicevirksomheder.kommercielle offentlige virksomheder ogoffentlig-private partnerskaber kan ogsåspille en produktiv rolle. Fælles er, at defungerer på markedsvilkår og trives bedsti et sundt erhvervsklima, og hvor der er etvelfungerende arbejdsmarked. Der skalvære åben dialog mellem den privatesektors organisationer og det offentlige iudviklingslandene, og der skal være frihedtil at danne foreninger, der kan indgå idialogen. Danmark lægger vægt på, atarbejdstagerrettigheder respekteres.ilo (international labour organisation)har en vigtig rolle at spille i relation tilat fremme arbejdet for velfungerendearbejdsmarkeder.vi vil følge og måle fremskridt i forholdtil at skabe gunstige rammer for økono-misk vækst. F.eks. vil vi sammen medpartnerlandene i afrika måle konkurren-cedygtigheden med fokus på unødvendigtbureaukrati og korruption.Ny teknologi og innovativepartnerskaberDanmark vil fremme innovation og in-novative partnerskaber mellem forskel-lige danske offentlige og private aktører,der kan bidrage til kapacitetsopbygning,vidensbaserede løsninger samt produk-tion i udviklingslandene. Danmark vilstyrke udviklingslandenes mulighederfor at anvende ny teknologi og innovativeløsninger. adgang til teknologi og innova-19

eu’s økonomiske partnerskabsaftaler meden række udviklingslande bidrager til atfremme landenes bæredygtige udviklingog fattigdomsbekæmpelse gennem øgethandelssamarbejde. Danmark vil med-virke til, at aftalerne er i overensstem-melse med landenes udviklingsbehov oginteresser. vi vil arbejde for, at udvik-lingslandenes produkter får øget adgangtil markeder i oeCD-landene og til de nyestore vækstmarkeder.lokale rammer skal understøtteøkonomisk vækstØkonomisk vækst drevet af den pri-vate sektor kræver, at det er attraktivt atinvestere og drive virksomhed i et land– også for udenlandske investorer. Detforudsætter, at der er økonomisk stabili-tet og frihed, retssikkerhed, en ansvarligog effektiv offentlig sektor, tilstrækkeliginfrastruktur og en sund, veluddannetarbejdskraft. Danmark vil i dialogen meddet enkelte partnerland fokusere på, hvorudfordringerne for den private sektor erstørst. Det kan være manglende adgangtil finansielle ydelser for såvel den enkeltehusholdning som for virksomheder ogentreprenører, utilstrækkelig infrastruk-tur, ustabil energi- og vandforsyning, lavkapacitet til at udnytte ny forskning ogteknologi eller manglende håndhævelseaf lovgivning og privat ejendomsret.

at fremme og håndhæve privat ejendoms-ret eller brugsret er afgørende for den en-keltes incitament til at investere i jord oganden ejendom. Det er samtidig en forud-sætning for adgang til kredit. når jord ogandre aktiver kan stilles som sikkerhed foret lån, frigøres ressourcer til at investerefremadrettet og derved øges produktivi-teten. samtidig skal også de fattigste ogmarginaliserede grupper sikres adgang tilde finansielle markeder og produkter somf.eks. mikrolån og -kreditter. adgang til etvelfungerende, ukorrupt og upartisk rets-system gør det ligeledes mere attraktivt atoperere i den formelle økonomi, hvor detat kunne gå rettens vej og løse konflikterer med til at frigøre et ellers uudnyttetpotentiale. når en større del af befolknin-gen aktivt søger ud af den uformelle ogind i den formelle økonomi, øges beskat-ningsgrundlaget. Dermed er flere med tilat bidrage til landets udvikling.en væsentlig udfordring for mange udvik-lingslande de kommende år vil være atudstyre de store og voksende ungdoms-årgange med tekniske og faglige færdig-heder, som opfylder erhvervslivets behovfor kvalificeret arbejdskraft og øger deunges beskæftigelsesmuligheder. Det eraf afgørende betydning for virksomhedersproduktivitet og konkurrenceevne. Børnog unge er de ressourcer, som udvik-

tion kan hjælpe udviklingslandene til atspringe udviklingstrin over.Dansk udviklingsbistand skal ikke bindestil danske virksomheder, men partner-skaber med dansk erhvervsliv tilskynderinvesteringer i udviklingslandene og giverudviklingslandene adgang til ny viden ogteknologi, f.eks. inden for landbrug oggrøn vækst. gennem samarbejde mellemdanske virksomheder og virksomheder iudviklingslandene kan vi aktivt fremme,at danske virksomheder etablerer sig iudviklingslandene og her påtager sig etsamfundsansvar. Det kræver risikovillig-hed og et langsigtet engagement. Danskevirksomheder og virksomheder i udvik-lingslandene kan i partnerskab fremmeprincipperne om ansvarlig virksomheds-drift. ved at indarbejde arbejdstagerret-tigheder, menneskerettigheder, miljø ogantikorruption i deres forretning påtagerde sig et samfundsansvar og bidrager tilen bæredygtig udvikling, samtidig medat de sikrer deres konkurrenceevne påsigt. Danske forsknings- og uddannel-sesinstitutioner kan bidrage på områder,hvor dansk forskning har høj internationalstandard. Det skal sikres, at forskningsre-sultater bringes i anvendelse i udviklings-landene.Produktion og forarbejdning skaberarbejdspladserDanmark vil bidrage til, at produktionen iudviklingslandene gøres mere alsidig ogat varer i højere grad forarbejdes, før deeksporteres. Det vil give arbejdspladserog øgede indkomster, samt mindre afhæn-gighed af import. en økonomisk vækst,der er bredere funderet, er mindre sårbarover for globale prisudsving på enkeltevarer.stadig flere fattige bor i byerne. Bådehøjere produktivitet i landbruget og en for-øgelse af beskæftigelsen i byerne er derfornødvendig for at reducere fattigdom. etsærligt dansk fokus vil være at fremme

beskæftigelse for de store ungdomsår-gange især i afrika. Det kan også skabealternativer til migration, herunder illegalmigration.Danmark vil arbejde med alle led i produk-tionen – ”fra jord til bord”. vi vil arbejdefor, at der skabes værditilvækst i alle ledaf kæden mellem producent og forbrugerog fokusere vores indsats på de brancher,der har det største udviklingspotentiale. imange udviklingslande er potentialet forfattigdomsorienteret økonomisk vækststørst inden for landbrugs- og agroindu-strien. Fattige jordbrugere skal kædessammen med forarbejdningsvirksomhederog have adgang til ny viden og teknologi,kredit og servicevirksomheder for at kun-ne kommercialisere deres produktion ogøge deres indkomster. afhængig af lokaleforhold vil andre brancher også kunnebidrage med vigtig beskæftigelse. små ogmellemstore produktions- og servicevirk-somheder skal have adgang til finansielleydelser og markedsinformation for atkunne investere og udvikle sig og dervedskabe flere arbejdspladser. Mikrofinansvil være et vigtigt instrument til at nåfattige småbønder og mindre erhvervsdri-vende, herunder unge og kvinder.højere produktivitet og bedre udnyttelseaf ressourcerne i landbruget vil ogsåbidrage til øget fødevareforsyningssik-kerhed og dermed mindske risikoen for fø-devaremangel og sult. Danmark vil derforinternationalt og i partnerlandene arbejdefor at skabe gunstige vilkår for udbygningaf fødevareproduktion og distribution.Danmark vil også arbejde for, at derudvikles forsikringsordninger, der f.eks.mindsker risikoen ved at specialisere sinproduktion, hvis høsten slår fejl.Økonomisk vækst skal finansiereudviklingØkonomisk vækst øger skattegrundlageti det enkelte land. Det skal udnyttes tilat finansiere bedre udvikling for landets

Soldrevenvandforsyning betalesover mobiltelefonenrent vand langt ude på landet iafrika kan være andet og mere enden håndpumpe.eksempelvis er der i fattige landom-råder i kenya indført en innovativvandforsyningsløsning. ved hjælpaf en pumpe drevet af solpanelerkombineret med en lagertank tilvandet kan landbefolkningen fåadgang til rent vand og inddragessom partnere i salg og distributionaf vandet. Betalingen for vandet erogså innovativ og sker via mobilte-lefoner og dataoverførsel. Denneløsning har resulteret i, at flere fat-tige i landområderne har fået sikkerog nem adgang til rent vand.

cAseDet ville mælkesælgerne gerne levere,men de havde ikke den nødvendigeviden og kunnen til at vurdere mæl-kekvaliteten hos de bønder, de købteråmælken af.Mælkens vej fra mælkebonde til mæl-keopkøber til mejeri til kunde udgør enværdikæde. når værdikæden fungererrigtigt, stiger værdien af varen i hvertenkelt led. Der skabes merværdi,som frigøres, når produktet når detendelige marked. salget på markedetskaber en pengestrøm, som går tilunderleverandører og producenteraf råvarer. Det er denne pengestrøm,der skal sikre en øget indkomst forudviklingslandenes landbefolkning. Johøjere kvalitet i hvert led af kæden johøjere aflønning.i kenya har Danmark støttet land-brugsrådgiveres viden om mælkepro-duktion, producenternes produktions-metoder og mælkeopkøbernes evnetil at vurdere kvaliteten af råmælken.Flere led i værdikæden er såledesblevet styrket. Det er nu ikke bare mu-ligt at købe federe mælk i naivasha-distriktet, den danske støtte har ogsåbidraget til at fremme økonomiskvækst og udvikling.

borgere. Danmark vil støtte opbygningenaf mere effektive skattesystemer, så part-nerlandene bliver i stand til på sigt selvat finansiere offentlige udgifter til bl.a.sundhed, uddannelse, infrastruktur, vandog sanitet. et større skattegrundlag skaberogså mulighed for tiltag, der kommerde fattigste til gode. Midler, der illegaltunddrages beskatning, skal opfangesog indgå i landenes egen finansiering afudvikling. indtægter fra udvinding af na-turressourcer skal komme hele samfundettil gode. Danmark vil støtte internationaletiltag til at modvirke skattely og illegalefinansielle overførsler.Der skal tages hånd om de mest sårbareen stor del af de fattigste på kloden harikke de nødvendige ressourcer til at tagedel i den økonomiske vækst eller ikke dennødvendige frihed til at gribe en mulighedfor at forbedre egne levevilkår. Mangefattige husholdninger må ty til drastiskeoverlevelsesstrategier som salg af aktiverog ejendele eller trække deres børn udaf skolen for at modstå selv mindre og

LIGESTILLINGligestilling mellem kønnene er en funda-mental rettighed, der ikke kan gradbøjes.ligestilling er samtidig afgørende for ud-vikling. Manglende ligestilling betyder etenormt uudnyttet økonomisk potentiale.kvinder skal derfor sikres bedre mulighe-der for at udfolde deres ressourcer. Detkræver, at kvinder får samme rettigheder,muligheder og indflydelse som mænd.kvinder skal have samme adgang til f.eks.demokratiske og finansielle institutioner,sundhedsydelser, uddannelse og arbejds-marked som mænd. på den måde fårkvinder større frihed til selv at bestemmeover egen situation.Danmark vil øge den globale opmærk-somhed på ligestilling og stå i spidsen forat fremme ligestilling og kvinders frihed,rettigheder og muligheder. De internatio-nalt forankrede forpligtelser og normervedrørende ligestilling bør være udgangs-punkt for dialog på globalt såvel somnationalt plan.Der er sket mange fremskridt på ligestil-lingsområdet i de senere år. særligt iforhold til pigers adgang til uddannelse.Men der er stadig lang vej igen, når detgælder retslig, økonomisk og politiskligestilling såvel formelt som i praksis.For mange kvinder i udviklingslandenebegrænser ulighed og diskrimination sta-dig deres muligheder for at komme ud affattigdom og deltage aktivt i samfundsli-vet. ligestilling er i mange sammenhængestadig, og i nogle lande i stigende grad,konfliktbetonet og forbundet med tabu.Danmark vil være opmærksom på kultu-relle og religiøse forskelle, men vi vil ikkegå på kompromis med de universelle men-neskerettigheder. kultur, traditioner ellernational lovgivning kan ikke undskyldeeller legitimere overgreb på liv og frihedsåsom kvindelig omskæring, børneægte-skaber eller forskel på mænd og kvindersret til at eje. her vil vi insistere på rettentil at sætte krænkelserne på dagsordenenog indgå i en kritisk dialog om positiveforandringer.kvinders frihed og rettighederskal styrkesDanmark vil sætte ligestilling i centrumi dialogen med partnerlandene og iudviklingssamarbejdet. på den mådekan vi være med til at sikre bedre lovgiv-ningsmæssige, administrative og kul-turelle rammer for, at kvinder kan opnåpolitisk og økonomisk indflydelse på ligefod med mænd. Danmark vil arbejde forforandringer af institutioner, politikker oglovgivning for at fremme ligestilling. Delsgennem dialog med partnerlandene ogdels gennem særlige indsatser, eksempel-vis i forhold til diskriminerende lovgivningeller administration.Danmark vil sætte særligt fokus på atfremme kvinders frihed, rettigheder, øko-nomiske muligheder og politiske delta-gelse. kvinder skal på lige fod med mændsikres adgang til og kontrol over ressour-cer såsom jord samt adgang til finansielleydelser. respekt for privat ejendomsret forbåde mænd og kvinder er afgørende for, at

cAseinternationale udviklingsdagsordengennem MDg3 fakkel kampagnen (Fn’s2015 Mål nr. 3 – øge ligestilling mellemkvinder og mænd). udviklingsministe-ren har i løbet af kampagnen overraktnæsten 150 fakler til så fremtrædendepersoner som Ban ki-moon, hillaryClinton og Madeleine albright. Faklengives til mennesker, der forpligter sig tilat gøre en særlig indsats for at forbedrekvinders vilkår. kampagnen har sat fo-kus på, at ligestilling både er afgørendei sig selv og for at opnå 2015 Målene.kampagnen har skabt konkrete resul-tater også lokalt. Da palæstinensiskekvindeorganisationer tog imod faklen,lovede de at forstærke indsatsen modæresdrab på kvinder, og det er lykke-des dem at skabe national debat omæresdrabene. Da tanzanias præsidentkikwete fik faklen, lovede han bl.a.at øge kvinders politiske indflydelse,og der gennemføres nu en ny nationalstrategi på området. Baseret på det mo-mentum kampagnen har skabt, afholdtDanmark i marts 2010 en internationalkonference om MDg3, som resulteredei konkrete anbefalinger til højniveaumø-det om 2015 Målene i september 2010i new york. anbefalingerne sigter på atstyrke kvinders rettigheder og mulig-heder.

kvinder også har frihed til og mulighed forat bidrage til velfærd og velstand.Adgang til uddannelse styrker kvindersøkonomiske mulighederalt for mange piger nægtes ordentligskolegang af økonomiske eller kulturelleårsager, og alt for mange kvinder nægtesadgang til videregående uddannelser,efteruddannelse og træning. at få enuddannelse er afgørende for kvindersadgang til arbejdsmarkedet. Det bidragertil kvinders økonomiske uafhængighed oggør dem i stand til at forsørge sig selv ogderes familier.Danmark vil arbejde for at sikre pigersog kvinders adgang til uddannelse.uddannelse er afgørende for den enkeltekvinde og hendes familie, men kvindersuddannelse og deltagelse på arbejdsmar-kedet frigiver samtidig et enormt poten-tiale for at skabe øget vækst og velstand iet samfund.

Seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder – en selvfølge under presDanmark vil øge indsatsen for at fremmeseksuel og reproduktiv sundhed og rettig-heder. Både som et mål i sig selv og somet redskab til at begrænse den stigendebefolkningstilvækst. kvinder skal have rettil at bestemme over egen krop og adgangtil de nødvendige sundhedsydelser i for-bindelse med graviditet og fødsel. over enhalv million kvinder i udviklingslandenedør hvert år som følge af komplikationeri forbindelse med graviditeter. langt defleste kunne reddes, hvis der var ad-gang til kvalificerede sundhedsklinikker.sundhedssystemerne skal derfor styrkes,så de kan håndtere kvinders og børnssærlige sundhedsbehov.selvom antallet af børn per familie deseneste årtier er faldet i mange udvik-lingslande, stiger det samlede befolk-ningstal fortsat markant. Det lægger prespå de i forvejen knappe ressourcer, og detfastholder familier i fattigdom. Danmarkvil øge fokus på befolkningstilvækst og

arbejde for en ambitiøs dagsorden på om-rådet inden for særligt eu og Fn. adgangtil familieplanlægning, sundhedsinforma-tion og moderne prævention for kvinderog mænd samt til sundhedsydelser forkvinder og børn skal styrkes. Danmarkvil arbejde for, at de millioner af kvinderi udviklingslandene, der ønsker at brugeprævention, også får adgang hertil. Bedreadgang til uddannelse er vigtigt. piger,der uddanner sig, vælger at få færre børnog er bedre i stand til at sørge for deresbørns uddannelse, sundhed og ernæring.kvinders ret til at bestemme, hvor mangebørn, de ønsker at føde, med hvem oghvornår, er samtidig vigtige forudsæt-ninger for at styrke kvinders adgang tiluddannelse og beskæftigelse.et stærkt stigende befolkningstal van-skeliggør udviklingslandenes tilpasningtil klimaforandringerne og sætter deallerede hårdt belastede naturressourcerunder yderligere pres. Danmark vil derforsætte seksuel og reproduktiv sundhedog rettigheder, befolkningstilvækst og23

klimaforandringer på den internationaledagsorden. Danmark vil endvidere arbejdefor, at ligestilling indgår i den internatio-nale klimaindsats.Danmark vil fortsat bidrage til at bekæmpehiv/aids, der i høj grad også rammerkvinderne. Der er sket fremskridt, særligti forhold til adgang til behandling ogforebyggelse af mor-til-barn smitte. Mender er fortsat lang vej igen, særligt når detgælder forebyggelse. For hver gang to hiv-smittede kommer i behandling, bliver femnye smittet. For kvinder i den fødedygtigealder er aids nu den førende dødsårsag.Danmark vil bl.a. fokusere på forebyggelseaf smitte og gøre en indsats i forhold tilsærligt sårbare grupper. Der er også behovfor at styrke sundhedssystemerne, så debedre kan håndtere hiv/aids-epidemien.kvinder – en ressource til at skabestabile og fredelige samfundkvinder og børn er særligt udsatte underog efter konflikter samt i forbindelsemed katastrofer. Danmark vil yde sær-lig beskyttelse til kvinder under disseforhold og være med til at sikre frihedfra overgreb. kvinder marginaliseres oftei fredsforhandlinger og efterfølgendegenopbygningsprocesser, og dermed gårværdifulde ressourcer tabt. Danmark vilfremme kvinders aktive medvirken på ligefod med mænd på alle niveauer i fredspro-cesser, demokratisering og genopbygning,herunder retsopgør mod de ofte massiveseksuelle overgreb på kvinder i konfliktsi-tuationer.

DAnmArK vil• styrke den internationaleog regionale kapacitet tilkonfliktforebyggelse,fredsbevarelse oggenopbygning samt deninternationale retsorden• afhjælpe humanitære behovog bidrage til at sikre beskyt-telse af dem, der rammes afkonflikt, kriser og katastrofer,særligt kvinder, børn,flygtninge, internt fordrevneog marginaliserede grupper• Bidrage til statsopbygning ogfredsopbygning i skrøbeligeog konfliktramte lande,herunder politiskstabilisering, forebyggelseaf radikalisering og styrkestatens levering af basaleserviceydelser• styrke samtænkning ogkoordination af danskediplomatiske, udviklings-,sikkerheds- og humanitæreindsatser i skrøbelige stater• styrke indsatsen for forebyg-gelse af konflikt og katastroferi partnerlandene• være villig til at tage velover-vejede risici for at skabe dennødvendige forandring i disselande

STABILITET OGSKRøBELIGhEDDanmark vil øge indsatsen i skrøbelige,konfliktramte og sammenbrudte lande.Menneskers frihed, sikkerhed og levevil-kår vil være i centrum.sikkerhed er en forudsætning for udvik-ling. og udvikling er en forudsætning forvarig fred og stabilitet. en tredjedel afverdens allerfattigste bor i lande, hvor sta-ten har begrænset eller ingen legitimitet.lande, hvor hverdagen er vanskeliggjortaf manglende frihed fra fattigdom, sult ogvold, samt af fravær af de strukturer, derskal varetage sikkerheden, sikre menne-skerettighederne og muliggøre udvikling.en verden med voksende ustabilitet ogufrihed er en trussel mod de værdier,Danmark kæmper for, og det er en trusselmod vores egen sikkerhed og frihed.skrøbelige lande er meget forskellige, ogårsagerne til konflikt og skrøbelighed ermange. Fællestræk er svage eller mang-lende systemer for politisk forhandling,begrænset frihed, ulige fordeling af res-sourcer og stor sårbarhed hos befolknin-gen. skrøbelighed handler om, at statenikke har vilje eller evne til at varetage sinegrundlæggende funktioner.Det internationale samfund måløfte i fællesskabDet internationale samfund må tage etfælles ansvar. Danmark vil i tæt samar-bejde med bl.a. eu-partnere styrke detinternationale samfunds kapacitet tilkonfliktforebyggelse, fredsbevarelse ogfredsopbygning og arbejde for en ef-fektiv og transparent koordinering. Deinternationale, regionale og nationalesikkerhedsstrukturer og institutioner skalstyrkes. humanitær bistand og tidligegenopbygningsindsatser skal koordineres.erfaringer viser, at samtænkte og koordi-nerede tilgange bidrager til mere effektiveindsatser i skrøbelige stater. Danmarkvil arbejde for styrket samtænkning af dedanske diplomatiske, bistandsmæssigeog sikkerhedsmæssige indsatser og sam-tidig sikre sammenhæng og koordinationmellem disse og de humanitære indsatserinden for rammerne af de grundlæggendehumanitære principper om medmen-neskelighed, neutralitet, upartiskhed oguafhængighed.Danmark vil ofte arbejde gennem inter-nationale eller regionale partnere. Detvil også mange steder være relevant atanlægge en regional tilgang til arbejdet.Fn-systemet står centralt i kraft af desamlede politiske, humanitære, udvik-lings-, og sikkerhedsmæssige indsatser.Fn har global legitimitet, en central rollei fredsopbygning og er til stede i verdensbrændpunkter. også eu har de nødven-dige instrumenter til at gøre en forskel pådette område. Den fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitik og eu’s omfattendeudviklingsbistand skaber grundlag for25

fliktramte områder, så hele generationer afbørn ikke tabes.Målet for Danmarks humanitære indsatserer både at redde og beskytte liv, lindrelidelser og værne om civiles værdighed ogrettigheder under kriser, at bidrage til hurtiggenopbygning, styrke modstandskraften ogforhindre nye kriser i at opstå ved at brydeden onde cirkel mellem kriser og sårbarhed.Danmarks humanitære indsatser vil dermedbidrage til både at forbedre menneskerssikkerhed og at bekæmpe fattigdom og sår-barhed. humanitære indsatser skal byggepå helhedsorienterede løsninger med vægtpå både forebyggelse, beredskab og nød-hjælp samtidig med, at der skabes en klarkobling til bæredygtig udvikling. Danmarkvil arbejde aktivt for en bedre beskyttelseaf civile, herunder sikre den nødvendigehumanitære adgang til udsatte grupper ikonflikt- og katastrofesituationer. Det vilbl.a. ske gennem arbejdet med civil beskyt-telse lokalt, nationalt og internationalt.nærområdeindsatsen er et væsentligtelement, når det gælder indsatsen i skrø-belige, konfliktramte og sammenbrudtelande. Danmark vil bidrage til at forbedrelevevilkår, fremme beskyttelse, selvforsør-gelse og varige løsninger for flygtninge oginternt fordrevne, samt styrke myndighe-dernes kapacitet og arbejde sammen medde lokalsamfund, der er berørt af tvungenmigration. som konkret initiativ forudsesstøtte til institutioner i afghanistan ogirak, der kan sikre en betryggende tilba-gevenden fra Danmark til hjemlandet forflygtningebørn fra disse lande.Stabilisering og statsopbygninggår hånd i håndi skrøbelige og konfliktramte lande er derumiddelbare behov på alle niveauer. Fragrundlæggende stabilisering over opbyg-ning af statsinstitutioner, reetablering afuddannelses- og sundhedssystemer og in-frastruktur til beskæftigelse og økonomiskvækst. så mange samtidige udfordringer

Øget samarbejde mellem ministeriersom led i udmøntningen af forsvarsforliget etableredes i marts 2010 en nytværministeriel samtænkningsstruktur med deltagelse af statsministeriet,udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet med det formål atstyrke Danmarks evne til at foretage stabiliserings- og genopbygningsopgaver.Ministerierne skal i en styregruppe udarbejde fælles indstillinger til udenrigs-,udviklings- og forsvarsministeren. Én af hovedopgaverne vil være forvaltning afden nye globalramme på 150 mio. kroner årligt (både udviklingsbistand ogikke-udviklingsbistand).globalrammen muliggør bredere stabiliseringsindsatser som f.eks. opbygningaf østafrikansk kapacitet til civile og militære internationale operationer, derifølge oeCD’s retningslinjer ikke alene kan dækkes med udviklingsbistand.et tværministerielt sekretariat med deltagelse fra udenrigsministeriet ogForsvarsministeriet er tillige etableret, som bl.a. skal facilitere aspekter afsamtænkning så som styrket civil kapacitet, fælles erfaringsopsamling frainternationale missioner og tidlig fælles planlægning af nye indsatsområder.

en koordineret indsats med samtligemedlemsstaters vægt og indflydelse bag.regionale fora såsom den afrikanskeunion er også vigtige for at skabe lokaltforankrede løsninger. Danmark vil støtteden afrikanske union, så den bliverbedre i stand til at varetage en over-ordnet rolle i regionale fredsbevarendeoperationer.Danmark vil bekæmpe menneskeret-tighedskrænkelser og straffrihed forkrigsforbrydelser. stærkere internatio-nale, regionale og nationale institutio-ner vil her være afgørende. Det enkeltemenneskes følelse af retfærdighed,frihed og lighed for loven er afgørendefor varig fred og stabilitet. ofte formårpost-konflikt samfund ikke selv at gen-nemføre de nødvendige retsopgør eftervoldelige konflikter, hvilket betyder, atuforløste spændinger og krænket retfær-dighedsfølelse kan lede til ustabilitet ognye konflikter.26

Særligt sårbare grupper må beskyttesog humanitære behov afhjælpesDanmark vil sammen med internationale oglokale partnere afhjælpe humanitære behovved kriser, væbnede konflikter, katastroferog i post-konflikt situationer. kriser skabt afvæbnede konflikter og katastrofer fasthol-der mennesker i fattigdom og gør sårbaregrupper endnu mere udsatte over for fremti-dige kriser. kvinder, mænd og børn påvirkesforskelligt af konflikter og skrøbeligesituationer, og de spiller forskellige roller idisse situationer. kvinder, børn, handicap-pede, flygtninge og internt fordrevne samtmarginaliserede grupper er ofte de mestsårbare i krisesituationer. kvinder udsætteseksempelvis for kønsbaseret vold og harofte ikke adgang til beskyttelse, præventionog fødselshjælp. og børn fanget i konflikterog kriser er særligt udsatte for overgreb ogderes udviklingsmuligheder begrænsesmed store konsekvenser for fremtiden. Detvil derfor i mange situationer være vigtigt atsikre adgang til uddannelse for børn i kon-

skaber en særlig risikabel situation. Menet engagement i disse lande er nødven-digt for at bistå nogle af de mest sårbarebefolkninger i verden.Danmark vil bidrage til stats- og samfunds-opbygning samt demokratisering både op-pefra og nedefra. Det kræver involvering afbl.a. centrale statslige institutioner, lokalemyndigheder, civilsamfundsorganisationerog det private erhvervsliv. Menneskersfrihed og rettigheder skal fremmes ogrespekteres, retssikkerheden i samfundeneskal styrkes, sikkerhedssektoren skal oftereformeres, de politiske processer skalvære mere inklusive, staten skal være mereansvarlig og på sigt effektiv, og civilsam-fundet skal styrkes som led i opbygningenaf åbne, demokratiske samfund. støtte tillokale og regionale konflikthåndteringsme-kanismer vil også bidrage til mere fredeligkonflikthåndtering og dermed forebyggevoldelige konflikter.når individers frihed øges, og fællesska-bet, f.eks. det nationale, i samfundet styr-kes, er der mindre grobund for radikalise-ring. Danmark vil forebygge radikaliseringog terrorisme og bekæmpe disse, hvor deallerede har fået fodfæste. terrorisme ogradikalisering underminerer et samfundsstruktur og har en destabiliserende effektinternationalt. Manglende kontrol meddele af et land skaber gode betingelser forkriminalitet, radikalisering, pirateri og ter-rorisme. erfaringerne viser, at det er vigtigtogså at få utraditionelle grupper i tale ogeksempelvis skabe bedre forståelse mel-lem trosbaserede eller etniske grupper.bedre levevilkår er afgørende forstatens legitimitetDanmark vil bidrage til at sikre serviceydel-ser for hele befolkningen. Det er afgørendefor statens legitimitet, at alle har lige rettil de serviceydelser, som staten stiller tilrådighed, og at brede dele af befolknin-gen oplever, at deres basale behov bliverdækket. Det gælder sikkerhed såvel som

indsats i flygtningesnærområder på Afrikashorngennem en indsats i flygtningenesnærområde i kenya bistår Danmarkflygtninge fra somalia og sudan medat vende hjem, når forholdene tilla-der det. samtidig bidrager Danmarktil at sikre, at myndighederne ogden lokale værtsbefolkning i kenyai mellemtiden kan håndtere demange udfordringer, der følger af til-stedeværelsen af hundredetusinderaf flygtninge. sammenhæng mellemnational flygtninge- og asylpolitik ogtiltag i nærområderne vægtes højt.indsatserne inkluderer bl.a. støttetil udarbejdelse af en ny flygtnin-gelovgivning, kapacitetsopbygningaf udlændingemyndigheder samten konkret indsats i og omkringde tre flygtningelejre ved Dadaabi det nordøstlige kenya, der medca. 300.000 flygtninge fra somaliaudgør verdens største koncentrationaf flygtninge. indsatserne retter sigi lighed med nærområdeindsatsen iøvrigt både mod flygtninge, berørtelokalsamfund og i relevant omfangtilbagevendte.

uddannelse, sundhed, rent drikkevand ogfødevarer. når eksempelvis fødevarefor-syningssikkerheden trues af manglendetilgængelighed af fødevarer eller befolk-ningens manglende midler til at købe mad,kommer situationen hurtigt ud af kontrol.Det kan medføre politisk ustabilitet.Danmark vil også bidrage til at give befolk-ningen muligheder for at skabe et merevarigt livsgrundlag gennem landbrugspro-duktion eller beskæftigelse. Det medvirkertil at give et alternativ til konflikt. og detstyrker sammenhængskraften i samfundet.Forebyggelse betaler sigDanmark vil bidrage til at forebygge kon-flikter og kriser. Fokus vil være på at styrkelandenes egen kapacitet til forebyggelse ogpå integration af konfliktforebyggelse i lan-denes egne strategier, også i lande, somikke umiddelbart står overfor konflikt. Derskal bl.a. arbejdes for at styrke dialog ogmægling for at mindske spændinger, f.eks.i forhold til mindretal og marginaliseredegrupper, der kan give anledning til konflikt.Det viser sig gentagne gange, at ellersstabile lande bliver skrøbelige eller ramt afvæbnet konflikt. og er væbnet konflikt førstbrudt ud eller rammer katastrofen uforud-set, er det langt sværere og mere omkost-ningsfyldt at rette op på skaderne.Risiko er et grundvilkår i engagementetengagementet i skrøbelige stater må værefleksibelt, fokuseret og realistisk. Der vil inogle situationer være behov for at kunneyde hurtige indsatser. udfordringerne erså store og situationen ofte så usikker, atresultater kan være svære at opnå. Der kanske tilbagefald og opnåede resultater kanblive ødelagt. valget af partnere kan væresvært. indsatser vil kræve risikovillighedog et langsigtet perspektiv, der bygger påinternationale analyser af den lokale ogregionale situation uanset den danske ind-sats varighed. Danmark vil i sine indsatserbygge på oeCD’s udviklingskomites prin-cipper for godt internationalt engagement iskrøbelige stater.27

MILJø OG KLIMADer kan ikke skabes en global bæredyg-tig udvikling, uden at der findes løs-ninger på miljø- og klimaproblemerne.Miljønedslidning, klimaforandringer ellermanglende adgang til energi fratagerallerede i dag mange fattige menneskerderes levegrundlag og muligheder for atforbedre deres situation. en stabil økono-misk vækst skal forenes med en miljø- ogklimavenlig udvikling for at være bære-dygtig. Det kræver bedre globale ram-mebetingelser, der sikrer fattiges adgangtil naturressourcer og bæredygtig energi.Det kræver indsatser for miljø, energi ogklima i udviklingslandene. globale miljø-,energi- og klimapolitikker skal bidrage tilat modgå stadig flere naturkatastrofer,øget ressourceknaphed, sult, migrationog globale konflikter i verdens fattigsteområder. samtidig skal udviklingslandenestøttes i tilpasningen til konsekvenserneaf klimaforandringerne.Ambitiøse globale mål forbæredygtig udviklingverden har et fælles ansvar for at løseglobale miljøproblemer og begrænseklimaforandringer. udviklingslandene harikke selv skabt klimaforandringerne, menrammes ofte hårdest af konsekvenserneheraf. Danmark vil tage sin del af ansva-ret og arbejde for, at eu gør det samme.vi vil være en drivkraft bag bindende ogambitiøse internationale forpligtelser,og vi vil være med til at sikre, at de føresud i livet. hvis den globale opvarmningikke begrænses, vil klimaforandringerføre til stadig flere naturkatastrofer, øgetressourceknaphed, massiv migration ogkonflikter i verdens fattigste områder.Det samme gælder, hvis naturressource-grundlaget forringes, eller hvis vækst ikkegår hånd i hånd med miljøbeskyttelse.Det kan hverken vi eller befolkningerne iudviklingslandene leve med.Det internationale samarbejde på miljø-og klimaområdet skal styrkes. Danmark vilarbejde for at styrke de globale institutio-ner og samarbejdsfora, for større interna-tional klimafinansiering og for en effektivforvaltning af disse midler. vi vil arbejdefor, at midlerne kommer de fattigste ogmest sårbare til gode.Øget adgang til bæredygtig energiadgang til bæredygtig energi er en kritiskforudsætning for langsigtet bæredygtigudvikling. Danmark vil derfor fremmeudviklingslandenes adgang til pålideligog bæredygtig energi og en mere effektivbrug af energiressourcerne. Den privatesektor skal tilskyndes til at engagere sigi at skabe innovative løsninger. Danmarkvil forbedre betingelserne for den privatesektors aktive involvering i udviklingen afbæredygtige energiformer og i overførselaf ny energiteknologi til udviklingslan-dene. vi vil støtte vækststrategier, derbaserer sig på lavenergiløsninger, ogsom fremmer landenes muligheder for atdeltage i det internationale Co2-marked.Danmark vil også støtte udviklingslan-dene i at udnytte potentialet i ny klima-venlig teknologi til at skabe øget beskæf-tigelse.

cAsehar siden 1990 fået støtte gennemudenrigsministeriet. samarbejdethar bidraget til, at unep-risøCenteret er blevet en globalt førendevidensressource på CDM-området(Clean Development Mechanism),der bl.a. omfatter projekter iudviklingslandene for at modvirkedrivhuseffekten. unep-risø Centerethar bidraget til opbygning af videnog kunnen i udviklingslandene forat understøtte de fattigste landesmuligheder for at blive en større del afdet internationale Co2-marked. senester der i fællesskab med sekretariatetfor Fn’s klimakonvention oprettet ensåkaldt CDM-bazaar, der gør det muligtat matche udbud og efterspørgsel pådet internationale Co2-marked, hvilketisær kommer små lande til gode. ogman kan se, at indsatsen har virket,idet der har været en stigning i antalletaf projekter fra afrikanske lande.

Danmark vil arbejde for at fjerne politiske,økonomiske og lovmæssige barrierer foretablering af mere effektiv energiforsy-ning og fremme af bæredygtig energi.Bæredygtige energiformer skal udgøreen større del af energiforsyningen i deenkelte udviklingslande. Det vil mindskeforbruget af fossile brændstoffer og øgeforsyningssikkerheden.Styrket miljø- og klimaindsatsi udviklingslandeneDanmark vil styrke miljø- og klimaindsat-sen i partnerlandene. store befolknings-grupper i udviklingslandene er direkteafhængige af naturens ressourcer for atsikre deres familiers levegrundlag. Det gørdem særligt sårbare over for forringelser inaturgrundlaget og forandringer i klimaet.samtidig er det i udviklingslandene, atmange af de store miljø- og klimaproble-mer findes. kapaciteten til at modvirkemiljømæssige problemer og tilpassesig klimaforandringer er imidlertid oftebegrænset.

Økonomisk vækst og handelsliberali-sering må ikke medføre, at hensynet tilmiljøet tilsidesættes. hurtig vækst udenmiljøbeskyttelse vil ramme de fattigstehårdest og kan sætte væksten over styrpå længere sigt. Danmark vil bidragetil udarbejdelse og gennemførelse afgrønne vækststrategier i partnerlande.strategier, der reducerer Co2-udledningerog beskytter økosystemer og den biologi-ske mangfoldighed, samtidig med at derskabes vækst og beskæftigelse. selvompolitik og lovgivning mange steder er påplads, halter den praktiske gennemførelseofte bagefter. Danmark vil støtte kapaci-tetsopbygning af nationale og regionaleinstitutioner, som har ansvaret for miljø-og klimaindsatserne, herunder styrke detuddannelsesmæssige samarbejde.en tættere overvågning af klimaforandrin-gerne og bedre viden om de fremtidigeklimaforandringer er en forudsætning forat kunne planlægge og gennemføre eneffektiv klimatilpasningsindsats. Danmarkvil bidrage til at styrke varslings- og

rådgivningskapaciteten i landene og til atskabe forudsætningerne for, at landbrugs-produktion og naturressourceanvendelsei partnerlandene tilpasses temperaturud-sving og ændrede nedbørsmønstre for atafbøde konsekvenserne af klimaforandrin-gerne for de fattigste.integration af klimahensynet vil være etvæsentligt element i dansk udviklingspo-litik. klimaindsatsen skal balancere enrække forskellige hensyn – herunder hen-synet til, at de fattigste udviklingslandekan tilpasse sig de allerede uundgåeligeklimaforandringer og hensynet til at be-grænse omfanget af klimaforandringernegennem indsatser for at reducere drivhus-gasser.bæredygtig forvaltning af naturressourcerverdens naturressourcer skal forvaltesbæredygtigt. Danmark vil lægge særligvægt på bæredygtig udnyttelse af jord-,vand- og skovressourcer, som både øgeroptaget af Co2, fremmer muligheden forklimatilpasning, sikrer vandforsyning og29

øger produktivitet og fødevareforsynings-sikkerhed.en af fremtidens centrale udfordringer vilvære produktion af flere fødevarer til vok-sende befolkninger og af mere biomasse tilvedvarende energi. Det stiller krav til størrelandbrugsproduktion og en øget udnyttelseaf denne samtidig med, at klimaforandrin-ger forstærker knapheden på vand og van-skeliggør vilkårene for landbruget i mangeudviklingslande. Danmark vil bidrage til,at land- og vandressourcer forvaltes ogudvikles, så vand udnyttes maksimalt,og drikkevandsforsyningen sikres, og såproduktiviteten i land- og skovbruget øgespå en bæredygtig måde. Dette kan ogsåbegrænse drivhusgasudledningen fra land-brugsproduktion. Danmark vil arbejde for atstyrke samarbejdet mellem udviklingslandeomkring forvaltning af delte vandressour-cer, som kan give anledning til konflikt.en stor del af drivhusgasudledningernestammer fra rydning af skov og fra land-brugsproduktion. Danmark vil bidragetil at vende den udvikling bl.a. gennemreduceret afskovning og øget produktiviteti landbruget. Danmark vil være med til atopbygge mekanismer og styrke nationalkapacitet, der modvirker rydning af skovog fremmer nyplantning af skov. vi vilstøtte bevarelse af biodiversiteten i skoveog være med til at sikre, at skovenes bru-gere inddrages i beslutninger om anven-delse af de indtægter, der opnås gennemkompensationsordninger for bevarelse ogudbygning af skov. rettighederne for demillioner mennesker, der ernærer sig vedskov- og jordbrug, i mange tilfælde oprin-delige folk, skal sikres. Det gælder særligtjord- og ejendomsrettighederne og rettentil at blive hørt om ændringer, der vedrørerderes levevilkår.Fattige og marginaliserede menneskersrettigheder og stemme i forvaltning af

miljø- og naturressourcer skal styrkes påglobalt, regionalt og lokalt niveau.humanitære konsekvenser afnaturkatastrofer skal afbødesDanmark vil begrænse de humanitærekonsekvenser af naturkatastrofer.udviklingslandenes modstandskraftover for kortere og længerevarende natur-katastrofer skal opbygges. katastrofe-forebyggelse skal integreres i landenesnationale politiker og planer. samtidigvil Danmark afhjælpe humanitære behovhos de berørte. naturkatastrofer somtørke, oversvømmelse og storm kan blivehyppigere som følge af klimaforandringerog sætter mange sårbare samfund, isæri kystområder, under pres. høj befolk-ningstilvækst betyder samtidig, at fleremennesker bor på udsatte steder. Dermedrammer sådanne katastrofer hårdere.katastroferne kan på få øjeblikke udradereresultaterne af mange års udvikling, ellerde kan langsomt nedbryde menneskerslevevilkår.

FRA STRATEGITIL hANDLINGDenne strategi præsenterer de centralepolitiske prioriteter, værdier og principperfor dansk udviklingspolitik. strategienudgør således den overordnede ramme forDanmarks udviklingssamarbejde.Finansloven fastsætter årligt de økono-miske rammer for udviklingssamarbej-det. Det niveau for udviklingsbistanden,der fastlægges på finansloven, samt deinvolverede ministeriers eksisterende øko-nomiske rammer vil finansiere udmønt-ningen af den nye strategi for Danmarksudviklingssamarbejde, idet den enstren-gede administration af udviklingsbistan-den fastholdes i udenrigsministeriet.strategien vil blive udmøntet afudenrigsministeriet i samarbejde medrelevante ministerier og andre partnere.udmøntningen vil tage udgangspunkti gældende tematiske strategier somf.eks. Civilsamfundsstrategien og eksi-sterende retningslinjer. udmøntningenvil blive understøttet af handlingspla-ner for de enkelte prioritetsområder.endvidere vil der være konkret udmønt-ning af strategien i de enkelte partner-lande, i forhold til organisationer ogandre samarbejdspartnere og i forhold tilvalg af de konkrete udviklingspolitiskeinstrumenter.Danmark vil følge udviklingen i partner-lande og organisationer tæt. resultaterne