URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 175: Arktis i en brydningstid. Forslag til strategi for aktiviteter i det arktiske område, UM maj 2008

3. HJEMMESTYREORDNINGEN .........................................................................83.1. HISTORISK BAGGRUND............................................................................................................................................. 83.2. MULIGHEDERNE FOR OVERFØRSEL AF KOMPETENCE TILHJEMMESTYRET OG TILSKUDSFINANSIERING.................... 83.3. RÅSTOFORDNINGEN.................................................................................................................................................. 93.4. FORHOLDET TIL UDLANDET...................................................................................................................................... 93.5. OPGRADERING AFTHULE-RADAREN....................................................................................................................... 103.6. GRØNLANDSK-DANSK SELVSTYREKOMMISSION..................................................................................................... 10

5. ARKTISK OG NORDISK SAMARBEJDE ...................................................... 135.1. ARKTISKRÅD......................................................................................................................................................... 135.2. EU’SNORDLIGEDIMENSION OGDETARKTISKEVINDUE....................................................................................... 155.3. EU-PARTNERSKAB.................................................................................................................................................. 155.4. EU- OLTSAMTGRØNLAND–DANMARK UDVIKLINGSSAMARBEJDE....................................................................... 165.5. EU-PROGRAMADGANG........................................................................................................................................... 175.6. NORDISK SAMARBEJDE........................................................................................................................................... 17

6. OPRINDELIGE FOLK I ARKTIS .................................................................... 186.1. ERFARINGER FRA HJEMMESTYREORDNINGEN......................................................................................................... 186.2. STRATEGI FOR OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER................................................................................................. 186.3. TRADITIONEL VIDEN............................................................................................................................................... 186.4. OPRINDELIGE FOLK IARKTIS.................................................................................................................................. 196.5. LEVEVILKÅR........................................................................................................................................................... 196.6. DEN MENNESKELIGE DIMENSION............................................................................................................................ 206.7. KLIMAÆNDRINGER................................................................................................................................................. 206.8. LEVENDE RESSOURCER........................................................................................................................................... 206.9. PERSPEKTIVER........................................................................................................................................................ 20

9. VEJR, KLIMA, NATUR OG MILJØ ................................................................ 269.1. VEJRFORHOLD........................................................................................................................................................ 269.2. KLIMAÆNDRINGER................................................................................................................................................. 279.3. FORURENING.......................................................................................................................................................... 299.4. LANDSPLANLÆGNING............................................................................................................................................. 299.5. GEODATA............................................................................................................................................................... 309.6. SÆRLIGE BEVILLINGER TIL MILJØ-OG NATURARBEJDE SAMT TIL KLIMAARBEJDE I DEN DANSKE DEL AFARKTIS-DANCEA...................................................................................................................................................................... 31

Forslag til strategi for aktiviteter i det arktiske områdeGlobaliseringen og den teknologiske udvikling er hastigt på vej til at ændre meget af det, vi i menneske-hedens historie har opfattet som absolutte grundvilkår. Det gælder ikke mindst for egne af verden, hvorgeografi og klima altid har udgjort en helt særlig udfordring, som bl.a. Grønland og Arktis. Samtidig vilklimaændringerne i stigende grad gøre de arktiske områder tilgængelige, også for andre. Alt i alt må manforudse store ændringer i både aktivitetsniveau og livsvilkår.Rigsfællesskabet er godt rustet til at håndtere de nye opgaver og udfordringer, som følger af et øgetfokus på Arktis. For det første er der siden Hjemmestyrets indførelse etableret og udviklet et nært ogsmidigt samarbejde mellem grønlandske og danske myndigheder om interessevaretagelsen. For det an-det er der i Grønland sket en løbende kompetenceudvikling, og for det tredje er der et nært samarbejdemellem grønlandske og danske forskningsinstitutioner. Skønt udgangspunktet således er godt, stiller denye udfordringer skærpede krav til samarbejde og kommunikation mellem parterne og på tværs af tradi-tionelle faggrænser, og de stiller krav om øget inddragelse af formelle og uformelle netværk.I erkendelse af de ændrede grundvilkår nedsatte udenrigsminister Per Stig Møller og landsstyremedlemJosef Motzfeldt i august 2006 en fælles grønlandsk-dansk arbejdsgruppe, der skulle fremkomme medforslag til en strategi for Rigsfællesskabets satsning på området.Dette forslag til strategi er blevet til i et åbent grønlandsk-dansk samarbejde. De enkelte kapitler giver etoverblik over den aktuelle status og indeholder operative målsætninger om den mulige vej frem. Det erførste gang, at der således foreligger et samlet overblik over de grønlandsk-danske indsatser vedr. Ark-tis.

1. Sammenfatning og målsætningerForslaget til arktisk strategi giver et øjebliksbillede af de mange og forskelligartede aktiviteter, der ud-folder sig i samarbejde mellem Hjemmestyret og rigsmyndighederne. Strategiforslaget indeholder enrække målsætninger for arbejdet, der har et dobbelt sigte: 1) at understøtte og styrke Grønlands udvik-ling mod øget selvstyre, og 2) at fastholde Rigsfællesskabets position som en væsentlig aktør i Arktis.Rigsfællesskabet har et godt afsæt for at løfte disse opgaver. Det grønlandsk-danske samarbejde er vel-etableret og godt funderet, og samarbejdet drager nytte af, at danske forskningsinstitutioner og styrelserhar en moderne viden baseret på en meget lang tradition for grønlandsforskning.Selv om de ydre rammer for arbejdet er til stede, betyder det høje aktivitetsniveau, at der er behov foren overordnet og samlende indsats. Med Grønlands udvikling mod øget selvstyre, og med klimaæn-dringerne og de deraf følgende udfordringer, er der behov for, at der i et samarbejde mellem Hjemme-styret og rigsmyndighederne – og i respekt for kompetencefordelingen mellem Grønland og Danmark -skabes en samlet og aktiv arktisk politik, som balancerer de forskellige interesser og mål. Nærværendestrategi beskriver under ét det mangefacetterede arbejde, der i dag udføres i Hjemmestyret og rigsmyn-dighederne vedrørende Arktis og kan herved bidrage til øget fokus på området.Det er væsentligt at fastholde, at de udenrigs- og sikkerhedspolitiske problemstillinger i Arktis håndte-res i overensstemmelse med internationale retsprincipper og gældende traktater. Derfor afholder Dan-mark/Grønland enArktisk Konferenced. 28. maj 2008 med deltagelse fra Canada, Norge, Rusland ogUSA. Det er i Rigsfællesskabets interesse at placere sig centralt i de videre politiske processer omkringudviklingen i Arktis, således at man kan påvirke udviklingen på basis af de nævnte retsprincipper.De ændrede levevilkår gør det nødvendigt at arbejde med nye målsætninger og rammer for enbære-dygtig udviklingi regionen. Påenergi- og mineralområdetskal der sikres en stabil og miljømæssigt forsvar-lig udvikling, og der skal løbende ske forskning og fremtidssikring. Bæredygtig udvikling indebærer be-varelse af den biologiske mangfoldighed og en fornuftig udnyttelse af delevende ressourcer,både når detgælder fisk og havpattedyr. Fangst af sæl og hval har stadig en væsentlig økonomisk betydning i Grøn-land, og det er en løbende udfordring at fastholde, at denne fangst er en legitim aktivitet, når den fore-går på et biologisk bæredygtigt grundlag. Den økonomiske globalisering giver nye muligheder og udfor-dringer forhandel og turisme.Den store udfordring her vil være at tilvejebringe ny muligheder og marke-der for grønlandske produkter gennem handelsaftaler og nedbrydelse af barrierer. Gennem innovationskal der udvikles produkter, som er af interesse på udenlandske markeder. Endvidere søges turismen iGrønland fremmet som led i den overordnede grønlandske indsats for at skabe alternative beskæftigel-ses- og indtægtsmuligheder i forhold til den traditionelle fiskerisektor og fangererhvervet.Det kan ikke afvises, atskibstrafikkeni Arktis intensiveres, herunder langs Grønlands øst- og vestkyst.En øget trafik giver på den ene side øget risiko for olieudslip og andre større forureninger, men giverogså nye muligheder for handel og for beskæftigelse i forbindelse med transittrafik.Med henblik på at kunne klare sig i den globaliserede verden og i sin udvikling hen imod øget selvstyrehar Grønland behov for en generel opkvalificering af arbejdskraften. Hjemmestyret har derfor iværksaten ekstraordinæruddannelsesindsatsmed henblik på både at få flere uddannet, og få arbejdsstyrken efter-og videreuddannet. I den gældende bloktilskudsaftale er der ligeledes omprioriteret midler til et sektor-program for uddannelse og erhvervsudvikling i Grønland.Detarktiske miljøer under pres i disse år, herunder pånatur- og miljøområdet.Arktis påvirkes voldsomtaf klimaforandringerne, og Grønland – herunder særlig Grønlands indlandsis – tiltrækker internationalopmærksomhed. Det giver gode muligheder for at styrkeklimaforskningog for at påvirke den internatio-nale opinion.

Grønland/Danmark skal udnytte den særlige beliggenhed og de muligheder, som Grønland giver forforskningpå internationalt niveau samt den internationale interesse for området til at skabe mulighed for,at Grønland/Danmark kan være med og i nogle tilfælde førende på internationalt niveau. Grøn-land/Danmark skal derfor i de internationale forskningsorganisationer og –miljøer arbejde for, at dengrønlandsk-danske arktiske forskning (for)bliver en del af det internationale forskningssystem.Rigsfællesskabets arktiske dagsorden skal fremmes gennem bilateralt samarbejde og i det eksisterenderegionale samarbejde. IArktisk Rådstår spørgsmål om bæredygtig udvikling, oprindelige folk og miljø-spørgsmål, især vedrørende forurening og klima centralt. Den danske formandskabsperiode 2009-11 iArktisk Råd skal samtænkes med relaterede aktiviteter med henblik på at styrke rigsfællesskabets ho-vedprioriteringer i det arktiske samarbejde. I forholdet tilEUskal Rigsfællesskabet arbejde for, at EUudvikler en heldækkende arktisk politik og ikke kun en arktisk politik som led i transport, energi, klima,fiskeripolitik osv. Dette skal bl.a. ske ved, at Danmark arbejder for at realisere forslaget om ”Den 2.konference om Det arktiske vindue i Den nordlige dimension”.INordisk Ministerrådskal Danmark og Grønland i de forskellige ministerråd støtte og videreudvikle ark-tiske initiativer, herunder fælles nordiske satsninger gennem Nordisk Ministerråd, i Arktisk Råd og rele-vante regionale arktiske sammenhænge. Danmark har formandskabet for Nordisk Ministerråd næstegang i 2010. Danske formandskabsprogrammer i Nordisk Ministerråd vil fremover medtænke arktiskespørgsmål aktivt i sine programmer og prioriteringer.Nærværende forslag til arktisk strategi er udtryk for de respektive arbejdsgruppers, dvs. embedsmændsog eksperters, vurderinger af samarbejdspotentialerne mellem Danmark og Grønland på en række, ikkeprioriterede, områder. De områder, der beskrives i forslaget til strategi, er alle forankret indenfor eksi-sterende rammer, herunder hvad angår ressortfordeling og ansvarsfordeling mellem Staten og Hjemme-styret. Målet har været - for første gang - at få en sammenhængende beskrivelse af opgaverne for påden måde at kunne udnytte eksisterende ressourcer optimalt gennem samtænkning af indsatser og ef-fektiv koordination indenfor Rigsfællesskabet.Forslaget er således en fremstilling af igangværende aktiviteter og den mulige fremtidige retning, samar-bejdet kan gå. Med forslaget til strategi lægges der ikke op til en nærmere prioritering af de mulige ind-satser, idet dette ikke har været indeholdt i arbejdsgruppernes mandat. Af samme årsag udløser forsla-get til strategi ikke nye midler. Såfremt aktiviteter som følge af den arktiske strategi vil medføre merud-gifter, vil sådanne udgifter skulle afholdes indenfor de relevante myndigheders eksisterende rammer.

2. IndledningDe ændrede grundvilkår har medført et paradigmeskift i udviklingen i Arktis i de senere år. Hvor væg-ten hidtil har ligget på bæredygtig udvikling og beskyttelse af det sårbare arktiske miljø, er der stigendeopmærksomhed på, at konsolidering og udvikling af de arktiske samfund må baseres på en økonomiskudvikling. Derfor er der behov for en bred strategi som forholder sig til erhvervsudvikling indenforf.eks. fiskeri-, energi- eller råstofområdet og til de socioøkonomiske aspekter af en sådan udvikling.Det arktiske område var i efterkrigsårene præget af spændinger mellem øst og vest. Efter den kolde krigvoksede der et samarbejde frem mellem de arktiske lande, båret af nødvendigheden for en aktiv, fællesstillingtagen til den grænseoverskridende forurening i regionen. Den ny tids indsats skal forholde sig tilde udfordringer, som klimaændringerne frembyder. Disse ændringer vil påvirke biodiversitet, ressour-ceudnyttelse og økonomi. Klimaforandringer har især vist sig i de arktiske områder med konkrete ogfølelige konsekvenser for befolkningen. Det tætte bånd mellem kultur og natur, og det forhold at debærende erhverv er baseret på de naturlige ressourcer, gør således befolkningerne i Arktis sårbare over-for disse ændringer.Arktis har i de senere år fået en central placering på verdenskortet. Der er en stigende internationalopmærksomhed på regionens betydning og værdi. Et eksempel herpå er den bæredygtige fangst af hav-pattedyr, som ikke længere blot er en lokalt udført subsistensaktivitet men en politisk udfordring afbetydning langt ud over Rigsfællesskabets grænser. Den grønlandske fangers ret til at skyde sæl ellerhval er blevet et anliggende for internationale samarbejdsorganisationer, ngo’er, uformelle netværk ogengagerede enkeltpersoner. Den politiske globalisering er en realitet, som stiller krav om en samlet stra-tegi med henblik på en effektiv interessevaretagelse.2.1. Arktisk konferenceMed henblik på at sikre, at Rigsfællesskabet placerer sig centralt og som ledende aktør i de videre pro-cesser omkring udviklingen i Arktis afholdes der en Polarhavskonference i Grønland d. 28. maj medministre fra Canada, Norge, Rusland og USA.Danmark og Grønland har en klar udenrigs- og sikkerhedspolitisk interesse i, at de nye udfordringer ogmuligheder, som bl.a. klimaforandringerne kan medføre i Arktis, håndteres i overensstemmelse medinternationale retsprincipper og gældende traktater, dvs. gennem dialog, samarbejde og forhandling.Desuden er der et klart behov for at drøfte rammerne for en bæredygtig udvikling i regionen set i lysetaf de ændrede levevilkår for lokalbefolkningen, der forudses som følge af klimaforandringerne, hvisstore dele af isen smelter som følge af global opvarmning. Klimaforandringerne betyder også, at Arktisbliver mere tilgængelig f.eks. for turisme. En øget skibstrafik omkring Arktis vil således medføre nyeudfordringer for så stort et område med få ressourcer til at træffe de fornødne hjælpeforanstaltninger itilfælde af nødsituationer.Målet for konferencen var derfor en politisk erklæring, hvori de fem lande har bekræftet,at man vil agere i overensstemmelse med de eksisterende retlige rammer, herunder FN’s hav-retskonvention, i relation til Arktis;at det overordnede mål er en bæredygtig, økonomisk udvikling af området med inddragelse afområdets oprindelige befolkninger;at man vil undersøge mulighederne for et tættere operativt samarbejde i Polarhavet, bl.a. om sø-redning og sejladssikkerhed;

Konferencen falder fint i tråd med de generelle målsætninger for det Internationale Polarår, der løber iperioden 2007 – 2009. Derudover står Danmark overfor at skulle afløse Norge som formand for Ark-tisk Råd fra foråret 2009, og vil i kraft heraf have en god platform for at følge op på eventuelle initiati-ver, der måtte udspringe fra konferencen.Konferencen vil bidrage til markedsføringen af Grønland og Danmark som aktive internationale aktø-rer både generelt i forhold til fredelig international konflikthåndtering og styrkelse af den internationaleretsorden og konkret i forhold til udfordringerne i de arktiske områder. Endvidere vil konferencen bi-drage til at profilere Rigsfællesskabet som udfarende kraft i forhold til samspillet mellem klima og uden-rigspolitik og dermed bidrage til at skabe interesse om COP15 og den globale klimadagsorden.

3. Hjemmestyreordningen3.1. Historisk baggrundDen grønlandske hjemmestyreordning blev etableret ved lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grøn-lands Hjemmestyre. Sammen med grundloven udgør hjemmestyreloven grundlaget for Grønlands for-fatningsmæssige stilling i riget. To af Folketingets medlemmer vælges, jf. grundloven, i Grønland.Hovedformålet med indførelsen af hjemmestyret har været at overføre kompetence og dermed ansvarfra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder i erkendelse af den særstilling,som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager indenfor riget. I lovens § 1 er detsåledes fastslået, at Grønland er et særligt folkesamfund inden for det danske rige.Hjemmestyremyndighederne har den regelfastsættende kompetence på overtagne sagsområder, forval-ter de samfundsopgaver, der overtages fra staten og varetager et selvstændigt økonomisk ansvar foropgavernes løsning.Hjemmestyremyndighederne i Grønland består af en folkevalgt forsamling - Landstinget - samt en for-valtning, der ledes af landsstyret. Hjemmestyreloven indeholder i øvrigt ikke nærmere regler om disseorganers sammensætning m.v., men har overladt det til hjemmestyret selv at fastsætte bestemmelserherom.I hjemmestyreloven anerkendes det grønlandske sprog som hovedsproget. Der skal undervises grundigti det danske sprog. Begge sprog kan anvendes i offentlige forhold. I 1985 anerkendtes ved lov et særligtgrønlandsk flag.3.2. Mulighederne for overførsel af kompetence til Hjemmestyret og tilskudsfinansieringDe sagsområder, som ifølge hjemmestyreloven kan overtages af hjemmestyret, er i dag i det væsentligeovertaget. Sundhedsvæsenets overførsel i 1992 var den seneste store opgaveoverførsel.Hjemmestyret har således i dag den lovgivende og administrative myndighed på de væsentligste områ-der, som berører den grønlandske borgers dagligdag.Af sagsområder, som hjemmestyret ikke har overtaget, kan nævnes: retsvæsenet, politiet, kriminalfor-sorgen, kriminalretten, det formueretlige område, det person-, familie- og arveretlige område, råstofom-rådet, udlændingeområdet, områderne vedrørende den finansielle sektor og forsikringsvirksomhed,størstedelen af veterinærområdet, dele af området vedrørende kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer,det immaterialretlige område, dele af søfartsområdet, luftfartsområdet, arbejdsmiljøområdet, størstede-len af havmiljøområdet.

Hjemmestyreloven er baseret på princippet om, at lovgivningsmagt og bevillingsmyndighed må følgesad, men opererer samtidig med muligheder for overtagelse af sagsområder, dels til egenfinansiering,dels med statslig tilskudsfinansiering.De danske myndigheder bevarer på disse tilskudsfinansierede områder det overordnede ansvar, hvorministeren har et ansvar for, at hjemmestyret overholder de rammer, der er fastsat i den konkrete be-myndigelseslov. Ministerens ansvar går på den anden side ikke videre.Staten yder et årligt bloktilskud til medfinansiering af de områder, der er overtaget med statslig tilskuds-finansiering iht. hjemmestyrelovens § 5. Herved har hjemmestyret en betydelig frihed til at prioriteredets samlede opgaver inden for de rammer, der ligger i den bemyndigelseslov, hvorved sagsområdet eroverført til hjemmestyret.Hjemmestyreloven angiver en række høringsmekanismer og samarbejdsprocedurer, som skal sikre vare-tagelsen af Grønlands interesser. Efter praksis forelægges regeringens forslag til love, der omfatter ellervil kunne sættes i kraft for Grønland, for hjemmestyret til udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget.Tilsvarende høringsprocedurer gælder for administrative forskrifter og udkast til traktater, jf. nedenfor.3.3. RåstofordningenFor råstofområdet er fastsat en særlig ordning i hjemmestyreloven med en fælles beslutningskompeten-ce for stat og hjemmestyre, der udmøntes ved folketingslove. Råstofforvaltningen blev pr. 1. juli 1998efter aftale mellem regeringen og landsstyret overført til hjemmestyret. Den fælles beslutningskompe-tence i henhold til hjemmestyreloven er uændret, ligesom lovgivningskompetencen på området fortsater i Folketinget.I henhold til gældende lov om mineralske råstoffer i Grønland skal eventuelle indtægter på op til 500mio. kr. (årligt) deles ligeligt mellem stat og hjemmestyre. Indtægtsdelingen af beløb herudover fastsæt-tes ved forhandlinger mellem regering og hjemmestyre.3.4. Forholdet til udlandetRegeringen har efter grundloven kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompeten-cen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse.Efter forhandlinger med Grønlands landsstyre gennemførtes lov nr. 577 af 24. juni 2005 om Grønlandslandsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler (fuldmagtsloven), der trådte i kraft den 26. juni 2005. Medloven har landsstyret fået mulighed for på rigets vegne at forhandle og indgå folkeretlige aftaler medfremmede stater og mellemfolkelige organisationer, som fuldt ud angår sagsområder, der er overtaget afde grønlandske myndigheder.Til styrkelse af samarbejdet på det udenrigspolitiske område underskrev regeringen og landsstyret i2003 herudover en fælles principerklæring om Grønlands inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitik-ken (Itilleq-erklæringen).Erklæringen fastslår bl.a., at: ”Når sådanne spørgsmål af særlig interesse for Grønland måtte kræve in-ternationale forhandlinger, er det naturlige udgangspunkt, at landsstyret deltager i sådanne forhandlin-ger sammen med regeringen for at gøre grønlandske synspunkter og interesser gældende”.Ud over den inddragelse, der således sker af landsstyret i henhold til Itilleq-erklæringen, høres Grøn-lands Hjemmestyre forinden ratifikation af internationale aftaler, der omfatter Grønland, dvs. både deinternationale aftaler, som hjemmestyret som følge af Itilleq-erklæringen har deltaget i forhandlingerneom, og øvrige internationale aftaler, der omfatter Grønland.

Bortset fra særlige områder, som f.eks. vedrørende menneskerettigheder, vil det normalt være muligt attiltræde internationale aftaler med virkning alene for Danmark, således at Grønland selvstændigt kantræffe beslutning om, hvorvidt den pågældende aftale ønskes anvendt i forhold til Grønland.Den lovgivningskompetence, som hjemmestyret har opnået i forbindelse med overtagelsen af sagsom-råder, er begrænset af de til enhver tid bestående traktatmæssige og andre internationale rettigheder ogforpligtelser, ligesom det påhviler hjemmestyret at sikre, at hjemmestyrets lovgivning er i overensstem-melse med de internationale forpligtelser, der også omfatter Grønland.Med det formål at lette og fremme samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og Grønlands Hjemmesty-res Udenrigsdirektorat underskrev udenrigsministeren og landsstyremedlemmet for udenrigsanliggenderi foråret 2005 en administrativ samarbejdsaftale.3.5. Opgradering af Thule-radarenGrønland er som en del af Rigsfællesskabet medlem af NATO og er derfor også omfattet af Washing-ton-traktaten siden 1949.USA's tilstedeværelse i Grønland er reguleret i Forsvarsaftalen af 1951 ("Overenskomst i henhold tilDen Nordatlantiske Traktat mellem regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Staterom forsvaret af Grønland"). De steder i Grønland, hvor USA har haft militære installationer, er i over-ensstemmelse med aftalen blevet kaldt forsvarsområder. Her har USA haft vidtgående beføjelser mht.drift og indretning af sine installationer. Forsvarsaftalen er ikke og har aldrig været tænkt som en altom-fattende aftale, men snarere som en ramme for USA's tilstedeværelse i Grønland. Denne ramme er si-den 1951 løbende blevet udfyldt af tillægsaftaler.Den amerikanske anmodning i december 2002 om anvendelse af Thule-radaren som varslingsradar idet amerikanske missilforsvarssystem førte bl.a. til en modernisering af Forsvarsaftalen af 1951. Et tætdansk-grønlandsk samarbejde om håndteringen af henvendelsen førte til, at Danmark, Grønland ogUSA undertegnede Igaliku-aftalen den 6. august 2004, der medførte en opgradering af Thule-radaren,der kan være operationel i 2009.Sådanne udfordringer fordrer et tæt dansk/grønlandsk parløb, hvilket forhandlingerne med USA var etgodt eksempel på. Der blev sat handling bag Itilleq-principerklæringen af maj 2003 om medinddragelse,medindflydelse og ligeværdighed i spørgsmål af særlig betydning for Grønland.3.6. Grønlandsk-dansk selvstyrekommissionMed henblik på at øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang – inden for ram-merne af det eksisterende rigsfællesskab – nedsatte regeringen og landsstyret den 21. juni 2004 enGrønlandsk-dansk selvstyrekommission. Kommissionen skal i henhold til kommissoriet, med udgangs-punkt i Grønlands nuværende forfatningsmæssige placering og i overensstemmelse med det grønland-ske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, overveje og stille forslag om, hvorledes de grøn-landske myndigheder kan overtage yderligere kompetence, hvor dette er forfatningsretligt muligt.Kommissionen skal basere sit arbejde på princippet om, at der skal være overensstemmelse mellemrettigheder og pligter. Kommissionen skal overveje og stille forslag om en nyordning vedrørende detøkonomiske mellemværende mellem Grønland og Danmark.Selvstyrekommissionens drøftelser omfatter bl.a. spørgsmålet om råstoffer i undergrunden, selvstyretsfinansiering samt samarbejde om udenrigsområdet. Målet med arbejdet er et udforme en ny selvstyre-lov, der skal træde i stedet for hjemmestyreloven.Selvstyrekommissionen afsluttede sit arbejde d. 17. april 2008, og kommissionens betænkning blev pri-mo maj afleveret til regeringen og landsstyret.

4. SuverænitetshævdelseForsvarets overordnede indsats i Grønland vedrører suverænitets- og myndighedsopgaver, der påhvilerrigsmyndighederne. Tilstedeværelsen er en statsforpligtelse, der udspringer af rigsfællesskabet. Herafudspringer mulighederne og kapaciteten til at løse forsvarets øvrige opgaver i Grønland. Opgaverneløses integreret i kraft af forsvarets permanente tilstedeværelse i området året rundt med kommando-myndigheder, skibe, fly, m.v.Overvågning af territorialfarvandet er grundlaget for suverænitetshævdelse og afvisning. Områderneafpatruljeres med en sådan intensitet,----at der kan opbygges et normalbillede af aktiviteterne i territorialfarvandene med tilstødende far-vande, og afvigelser herfra kan konstateres,at ulovligt ophold ikke kan foregå systematisk eller uobserveret over en længere periode,at konstaterede overtrædelser og ulovlige aktiviteter registreres med sådanne midler, at retsfor-følgelse er mulig, samtat konstaterede ulovligheder bringes til ophør.

Grønlands Kommando er ansvarlig for hævdelse af suveræniteten af grønlandsk sø- og luftterritorium,herunder at bestemmelser vedrørende fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers adgang tildansk område under fredsforhold efterleves. Sideløbende med suverænitetshævdelsen af søterritorietudføres farvandsovervågning og fiskeriinspektion. Forsvaret forestår desuden udøvelse af politimyn-dighed på det grønlandske søterritorium.Overvågningen af søterritoriet foretages ved indsættelse af skibe og fly primært i og over de isfri far-vandsafsnit på Grønlands vest- og østkyst1. I Nordøstgrønland overvåges kystområderne af Slædepa-truljen Sirius i månederne februar til juli samt november/december, og i juli til september under depot-udlægning med fly, helikopter og båd.I sammenhæng med suverænitetshævdelsen varetages fiskeriinspektion, der gennemføres med fly ogskibe, og som har til formål at beskytte de sårbare naturressourcer, der er det væsentligste økonomiskegrundlag for det grønlandske samfund. Flyene indsættes til lokalisering og identifikation af fiskefartøjer.Skibe indsættes til kontrol af fiskefartøjernes fangster, herunder til egentlige kontrolbesøg, der omfatterkontrol af fangst, redskaber, fangstjournaler og andre skibsdokumenter. Fiskeriinspektion med skibe ogfly kan ikke umiddelbart erstattes af andre tiltag som f.eks. landingskontrol af de enkelte fiskefartøjer.Landingskontrol er utilstrækkelig, da der for de store, udenlandske fartøjer i høj grad er tale om forar-bejdning ombord, ligesom landing sjældent finder sted i Grønland. Endvidere er det ikke muligt fraland at konstatere, hvilke fangstredskaber, der har været anvendt.Forsvarskommissionen af 2008 skal stille forslag til en fortsættelse af forsvarets udvikling i de kom-mende år. Som en del af kommissionens arbejde skal bl.a. foretages en vurdering af den sikkerhedspoli-tiske situation i lyset af udviklingen i de arktiske egne, herunder på energi-, råstof- og forsyningsområ-det samt den geopolitiske udvikling i øvrigt.

4.1. Forsvarets myndigheder i GrønlandForsvarets myndigheder i Grønland er Grønlands Kommando i Grønnedal, Station Nord, Sirius-patruljen (Daneborg), Forsvarets Vagt i Mestersvig, Luftgruppe Vest samt forbindelsesofficerselemen-tet ved Thule Air Base.Grønlands Kommando i Grønnedal er direkte underlagt Forsvarskommandoen. Chefen har ansvaretfor Grønlands Kommandos samlede virksomhed og for forholdet til danske og grønlandske myndig-heder. Der afholdes bl.a. halvårlige gensidige orienteringsmøder med Hjemmestyret.Forsvarets enheder har til opgave at udføre suverænitetshævdelse og overvågning, fiskeriinspektion,eftersøgning og søredning, assistance til politiet og skattemyndighederne, hjælp til det civile samfund,miljøovervågning samt maritim forureningsbekæmpelse. Herudover ydes der støtte til en række viden-skabelige aktiviteter, såfremt det er foreneligt med de primære militære opgaver.De særlige klimatiske forhold i Grønland betyder, at en del af suverænitetshævdelsen varetages af Slæ-depatruljen Sirius, der har hjemsted og base ved Daneborg på Grønlands østkyst. Sirius patruljerer ogudøver politimyndighed i den ubeboede del af Grønlands nordøstkyst med et areal på 165.000 kvadrat-kilometer. Sirius støttes bl.a. af Station Nord.MålsætningEn fortsat synlig tilstedeværelse af forsvaret i Grønland.En øget grønlandsk deltagelse i udførelsen af suverænitetshævdelses- og overvågningsopgaversamt andre kontrolopgaver.

4.2. KontinentalsokkelprojektetDanmark ratificerede i 2004 – med tilslutning fra Færøerne og Grønland – FN’s havretskonvention af1982. Fra tidspunktet for ratifikationen, som for Danmarks vedkommende skete den 16. december2004, har et land 10 år til at fremsætte krav om udvidelse af retten til havbunden ud over 200 sømil. Idet omfang Danmarks krav anerkendes af Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS),opnås en eksklusiv ret over havbundens levende og ikke-levende ressourcer, samt muligheden for atetablere miljømæssige kriterier for anvendelsen af området.For Danmark, Færøerne og Grønland er der 5 interessante områder, heriblandt området op imodNordpolen. Der er tale om tre områder syd, øst og nord for Grønland og to områder nord og syd forFærøerne. For at kunne dokumentere kravet om retten til udvidet kontinentalsokkel har Regeringenigangsat kontinentalsokkelprojektet i samarbejde med det færøske Landsstyre og Grønlands Landsstyreog med deltagelse af danske, færøske og grønlandske institutioner.Kontinentalsokkelprojektet har til opgave at identificere de områder, hvor krav om retten til udvidetkontinentalsokkel kan fremsættes, samt at indsamle, tolke og dokumentere de nødvendige data til brugfor en kravfremsættelse over for FN (CLCS).Der er på finansloven fra 2002 - 2010 afsat ca. 227,8 mio. kr. til projektet, inkl. undersøgelsen af områ-det nord for Grønland. Det færøske Landsstyre finansierer 28 af 54 mio. kr. i forbindelse med udgifter-ne til undersøgelserne af de færøske områder. Den resterende del finansieres af den danske stat.

Der er etableret et kontaktudvalg med repræsentanter for de berørte danske ministerier, FærøernesLandsstyre og Grønlands Landsstyre. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er bevillings-ansvarlig.Kontaktudvalget skal følge det samlede kontinentalsokkelprojekt herunder drøfte og vurdere mulighe-derne og den nødvendige dokumentation for at rejse eventuelle krav i de fem områder.Til at forestå det praktiske i forbindelse med de enkelte delprojekter, herunder tilvejebringe det tekniskegrundlag for en ansøgning til CLCS (FN’s sokkelkommission), er nedsat to styregrupper for henholds-vis Grønland og Færøerne.I den grønlandske styregruppe deltager Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, GEUS,Danmarks Rumcenter ved DTU, Farvandsvæsenet, Energistyrelsen samt Råstofdirektoratet og ASIAQsom faste medlemmer.MålsætningSom led i kontinentalsokkelprojektet at skabe videnskabelig dokumentation som grundlag for atfremsætte krav om udvidet dansk/grønlandsk kontinentalsokkel i områderne nord for Grøn-land, nordøst for Grønland samt syd for Grønland inden for tidsfristen iht. Havretskonventio-nen.I forbindelse med arbejdet på at tilvejebringe dokumentationen skal forskningsressourcer-ne/faciliteterne så vidt det er muligt også nyttiggøres for anden arktisk forskning.

4.3. Beredskab til søsUdsigten til øget besejling af de arktiske sejlruter og den stigende trafik med krydstogtskibe, der besejlerde grønlandske fjorde og bygder, medfører tilsvarende udfordringer for miljø og beredskab, idet der ertale om en udvikling i følsomme naturområder med yderst sparsom infrastruktur og store afstande.Beredskabsopgaverne omfatter bl.a. maritim miljøovervågning og forureningsbekæmpelse, katastrofe-hjælp, støtte til sikker afvikling af civil skibstrafik, støtte til lokalsamfund mv. Beredskabsopgavernevaretages sideløbende med suverænitetshævdelsen af søterritoriet samt fiskeriinspektion. På den bag-grund synes det relevant og ønskværdigt at undersøge mulighederne for etablering af arktiske rednings-aftaler, hvor Grønland/Danmark kan indgå. Forsvaret er begyndt at undersøge mulighederne for ind-gåelse af samarbejdsaftaler med kystvagter i flere relevante lande.MålsætningIndgåelse af arktiske redningsaftaler omfattende de grønlandske farvande.

Et af Arktisk Råds mest markante resultater erArctic Climate Impact Assessmentfra 2005, som er et studiei klimaændringernes virkning i de arktiske områder. Herudover er der gennemført en række andre pro-jekter, der har medvirket til en markant vidensudvikling om arktiske forhold.Rigsfællesskabet optræder i Arktisk Råd under betegnelsen ”Denmark/Greenland/Faeroe Islands”.5.1.1. Rådets rolle og strukturArktisk Råd har ikke kunnet spille så fremtrædende en rolle vedrørende bæredygtig udvikling i Arktis,som håbet ved etableringen. Det skyldes især, at USA har ønsket at nedtone Rådets rolle. På det organi-satoriske plan har en meget forgrenet struktur sammen med manglende overordnet styring givet enbegrænset gennemslagskraft. Arktisk Råd har dog, i kraft af nogle meget velunderbyggede rapporter,haft succes med udformningen af fælles ansvar på blandt andet klimatilpasningsområdet, erhvervs- ogressourceudvikling og overordnede arktiske spørgsmål.Med henblik på en styrkelse af Arktisk Råd har Norge, Sverige og Danmark/Grønland besluttet atsamarbejde om de kommende tre formandskaber. Norge, Sverige og Danmark/Grønland er enige om,at et grundlæggende problem i det arktiske samarbejde er den svage struktur og manglende koordinati-on. Der er derfor enighed om, at der skal etableres et fælles formandskabssekretariat for perioden.Norge har – mod at bære omkostningerne til sekretariatets drift – ønsket sekretariatet placeret i Trom-sø. Det er den fælles skandinaviske opfattelse, at et fast sekretariat vil betyde en styrkelse af ArktiskRåd, og det vil samtidig øge muligheden for synergi mellem regionale organisationer i Norden og Ark-tis. Rigsfællesskabet bidrager for nærværende økonomisk til det arktiske sekretariatsarbejde via Miljø-ministeriets drift af IPS – Indigenous Peoples’ Secretariat i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre.5.1.2. Forholdet til internationale og regionale organisationerArktisk Råds interessesfære og virkefelt falder sammen med andre regionale organisationer: NordiskMinisterråd, Østersørådet og Barentsrådet. Realiteten er, at rådene i betydeligt omfang har overlappen-de interesser, om end med forskellig vægtning af emnerne.Det forekommer umiddelbart mindre hensigtsmæssigt, at de fire råd ikke har et nærmere samarbejde,da hver stat f.eks. inden for miljøområdet trækker på de samme fagorganisationer, men en forudsætningfor et eventuelt nærmere samarbejde vil være en udredning om, hvad og hvor meget hvert enkelt Rådudfører på specifikke arbejdsområder, og hvor mulighederne for et eventuelt samarbejde mellem råde-ne måtte ligge. Nordisk Ministerråd har mest aktivt og konstruktivt søgt at bidrage til et samarbejde,bl.a. gennem etableringen af det arktiske samarbejdsprogram. NMR deltager som observatør på ArktiskRåds møder.EU Kommissionen har deltaget ad hoc på en række møder i Arktisk Råd. Det menes, at Kommissio-nen agter at søge observatørstatus i Arktisk Råd. Dette ville være en positiv udvikling, dels fordi detville ligge i forlængelse af EU's strategi om Den Nordlige Dimension, dels – og især – fordi det ville øgeKommissionens indsigt i arktiske forhold, hvilket anses at ville være til gavn for Grønland i samarbejdetmed EU.MålsætningEn styrkelse af Arktisk Råds rolle og struktur.Resultatorienteret dansk formandskab for Arktisk Råd fra 2009 til 2011.Arbejdsdeling mellem Nordisk Ministerråd, Østersørådet og Barentsrådet skal afdækkes.

5.2. EU’s Nordlige Dimension og Det Arktiske VindueVed den første ministerkonference i 1999, hvor grunddokumentet om EU’s Nordlige Dimension blevtil som ”Conclusions of the Chair”, blev det efter indlæg fra Grønland noteret at,The Conference identified three globally important fields of co-operation in the Arctic: Environmental protection,sustainable development and arctic research. The Arctic Window in the Northern Dimension was seen by theConference as an additional reason for fostering close links between the Union and the Arctic co-operation. AnArctic Window would also increase attention to arctic indigenous peoples in the Northern Dimension co-operation.Dette var i 1999 den eneste reference til det arktiske samarbejde.Den Nordlige Dimension (DND) blev fornyet i en ændret udformning gennem EU’s beslutning om atinddrage Rusland, Norge og Island som partnere og aktive i udformningen afThe Northern DimensionPolicy Framework Document.Hermed skifter samarbejdet karakter, og DND er nu et fælles partnerskabmellem Rusland, EU, Norge og Island. Operativt ledes DND af ”Ministerial meetings of the four part-ners” på udenrigsministerniveau. Det daglige arbejde ledes af en ”steering group” bestående af EU,Rusland, Norge og Island.Grønland er nævnt i DND, og ”det arktiske vindue” omtales stadig af forskellige deltagere i processensom EU’s mulighed for en dialog om unionens arktiske politik. Operativt er sagen en del af Rigsfælles-skabets udenrigspolitik.MålsætningRigsfællesskabet skal arbejde for, at EU udvikler en heldækkende arktisk politik.DND skal bruges som løftestang for EU-finansiering af aktiviteter i det arktiske område.

5.3. EU-partnerskabGrønlands Landsstyre og den danske regering underskrev den 27. juni 2006 en politisk fælleserklæringmed EU om partnerskab for perioden 2007-2013. Fælleserklæringen åbner op for samarbejde imellemGrønland og EU på andre områder end fiskeriet. Efterfølgende vedtog Rådet2,med hjemmel i den poli-tiske fælleserklæring, en afgørelse om partnerskab, der giver Grønland ret til at modtage 25 millionerEUR årligt i budgetstøtte til en/eller flere bestemt/e sektor/er.Efter Rådets afgørelse har både Grønland og EU sammen udarbejdet relevante reguleringer som skaldanne grundlaget for udbetalingen af de 25 millioner EUR. Der er tale om en implementeringsregule-ring samt et tilhørende annex (også kaldet programmeringsdokumentet), et fakta-ark samt en finansie-ringsregulering. Sammen skal disse dokumenter medføre EU kommissionens udbetaling af budgetstøt-ten til Grønland i et par rater om året. Udbetaling af en rate vil være afhængig af opnåelse af de afGrønland definerede mål og milepæle samt en årlig sektorpolitisk afrapportering til Kommissionen.Grønlands Hjemmestyre har udpeget uddannelsesområdet som sektorpolitisk satsningsområde for denførste programmeringsperiode, dvs. årene 2007-2013. Prioriteringen af uddannelsesområdet er først ogfremmest begrundet i, at Hjemmestyret allerede er i gang med en omfattende indsats for at opkvalifice-re befolkningens kompetencer og for at unge skal tage en kompetencegivende uddannelse. Dernæst atområdet samtidigt kan bane vejen for en fortsat kompetenceopbygning i Grønlands Hjemmestyre påEU-området, specielt indenfor et område der allerede har berøringsflader med udlandet og med EU.Endelig kan det tilføjes, at uddannelsesområdet har en naturlig indfaldsvinkel til de øvrige mulige sam-Rådets afgørelse den 17. juli 2006 om forbindelserne mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Grønland og KongerigetDanmark på den anden side.2

5.4. EU- OLT samt Grønland–Danmark udviklingssamarbejdeGrønland opnåede efter sin udtræden af EF i 1985 status som OLT (Oversøiske Lande og Territorier).OLT’erne er organiseret i en organisation ved navn Overseas Countries and Territories Association -“OCTA”. Grønland er medlem af OCTAs bestyrelse.Årets målsætninger fastlægges under det årlige EU - OLT Forum. Der er nedsat 5 arbejdsgrupper til atnå de mål, man har sat sig. De 5 arbejdsgrupper omhandler områderne handel og regional integration,oprindelsesregler, miljø, finansielle centre og det fremtidige EU-OLT samarbejde. Grønland har ledetarbejdet i miljøarbejdsgruppen i 2006.Miljøsamarbejde og samarbejde vedrørende klimaforandringer er prioriteret. OCTA peger på forskningsom satsningsområde, anerkendelse af OCTA som organisation til deltagelse ved internationale konfe-rencer og en trepartsstrategi for bæredygtig udvikling med et miljøfokus.OCTA har sammen med moderlandene arbejdet ihærdigt for at få indflydelse på de kommende æn-dringer af oprindelsesreglerne i EU's fremtidige handelsaftaler. OCTA har støttet, at reglerne skal væremere udviklingsorienterede men har samtidigt understreget, at det regime der skal gælde for ACP (Afri-kanske, Caribiske og Stillehavslandende) ikke uden modifikationer kan implementeres i OLT landene,og at det derfor er afgørende at gå i dialog med OCTA forud for evt. beslutninger herom. Endelig pe-ger OCTA på, at ”transshipment” (dvs. måden varer indføres på i EU fra tredjelande) også skal kunneanvendes fremover. Kommissionen har lovet at konsultere OCTA.Kommissionen har udarbejdet en omfattende miljørapport og en miljøprofil for hver OLT. Rapport ogprofil har været i høring hos OLT’erne og de enkelte medlemsstater. Rapporten skal være retningsgi-vende for kommissionen, når den skal godkende OLT landestrategier, som kommissionen yder støttetil via den 10. Europæiske Udviklingsfond.Der afholdes årligt OLT Forum og Ministermøde. Det er kutyme, at Landsstyremedlemmet for Uden-rigsanliggender deltager. EU moderlandene deltager lejlighedsvist på ministerniveau, hvilket ofte harindflydelse på kommissionens deltagelse på Kommissærniveau.MålsætningGrønland/Danmark skal aktivt præge arbejdet for en revision af OLT-ordningen, bl.a. via denkommende Grønbog fra Kommissionen om OLT-ordningens fremtid.Grønland/Danmark bør deltage i miljøsamarbejdet, dels på ekspertniveau dels for at bidragemed know-how og erfaringsudveksling med de øvrige OLT’er. Grønland/Danmark skal støtteOCTAs standpunkt om at miljøprofilerne bør danne grundlag for en trepartsstrategi med fokuspå miljøområdet.

5.6. Nordisk samarbejdeGrønlands deltagelse i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd (NMR) bygger på de ændringer, som Hel-singfors-aftalen fik indføjet i 1984. Helsingfors-aftalen med tilhørende aftaler mv. danner således ram-men for samarbejdet på dette område.I både det parlamentariske samarbejde og ministerrådssamarbejdet føres den grønlandske politik af degrønlandske folkevalgte i direkte dialog med deres nordiske kolleger. På både parlamentarisk plan og påministerniveau drøftes arktiske spørgsmål inden for det nordiske samarbejde. På ministerrådssiden gi-ver det sig udtryk i, at der indenfor forskellige sektorer er mulighed for fælles nordisk økonomiske støt-te til arktiske initiativer og projekter.Grønland kan fremføre sine synspunkter i Nordisk Ministerråd ganske som de øvrige lande. Grønlandhar dog ikke formel kompetence. Under de nordiske samarbejdsministres møde i Finland den 4.-5. sep-tember lykkedes det efter flere års aktiv indsats at forbedre de selvstyrende områders stilling i det nordi-ske samarbejde, herunder mulighed for at opnå fuldt medlemskab af alle organer, styrelser og instituti-oner i det nordiske fællesskab. Det betyder også, at de fremover kan lede ministermøder, embeds-mandskomiteer og diverse arbejdsgrupper.MålsætningNår det gælder arktiske spørgsmål vil det være en fælles målsætning at drage maksimal fordel afNordisk Ministerråds samarbejde med henblik på at støtte den erhvervsmæssige, kulturelle ogmiljømæssige udvikling i det arktiske område.Danmark og Grønland vil i de forskellige ministerråd støtte og videreudvikle arktiske initiativer,herunder fælles nordiske satsninger gennem Nordisk Ministerråd, i Arktisk Råd og relevante re-gionale arktiske sammenhænge.

6. Oprindelige folk i ArktisGrønland og Danmark har tradition for et tæt og konstruktivt samarbejde om at fremme vilkårene forverdens oprindelige folk. Ifølge det danske regeringsgrundlag er det et mål at styrke og intensivereDanmarks indsats for at fremme og beskytte menneskerettighederne internationalt. En af Regeringensmærkesager på dette område er fremme af oprindelige folks levevilkår og rettigheder.Det har bl.a. ført til, at FN på dansk-grønlandsk initiativ har oprettet et Permanent Forum for Oprinde-lige Folks Anliggender, der blev indviet i maj 2002. Danmark og Grønland har også arbejdet aktivt forFN’s Generalforsamlings vedtagelse af den 13. september 2007 af Deklarationen om Oprindelige FolksRettigheder, samt FN’s Menneskerettighedsråds beslutning den 14. december 2007 om at oprette enrådgivende ekspertgruppe vedr. oprindelige folk med mulighed for deltagelse af eksperter blandt oprin-delige folk. Endelig har Danmark og Grønland arbejdet for FN’s udpegning af en specialrapportørvedr. oprindelige folks friheds- og menneskerettigheder.6.1. Erfaringer fra hjemmestyreordningenMed indførelsen af Grønlands Hjemmestyre har Grønland igennem mange år selv haft ansvaret for deressortområder, der påvirker det grønlandske folks sociale, politiske, kulturelle og økonomiske udvik-lingsmuligheder.En meget stor del af de omkring 370 mio. oprindelige folk andre steder i verden har ikke samme mu-lighed for at påvirke deres egen situation, enten fordi de ikke er anerkendt af deres respektive stater ognationale regeringer, eller fordi deres behov og krav til tilværelsen opfattes som værende i konflikt medderes omgivelser.Det internationale samarbejde mellem oprindelige folk, stater, NGO’er og andre interesserede parter,som Danmark og Grønland har medvirket til at oparbejde igennem de seneste årtier, i regionale oginternationale organisationer som Nordisk Råd, Arktisk Råd og FN, medvirker i stigende grad til atsynliggøre oprindelige folks forhold og særlige behov for beskyttelse.6.2. Strategi for oprindelige folks rettighederDanmark lancerede i 1994, i et samarbejde med Grønland, ”Strategi for danske støtte til oprindeligefolk”. Strategien har til formål at sikre, at oprindelige folk får adgang til den rette form for udviklings-støtte. Strategien er siden revideret i 2004 og suppleret med en omfattende vejledning til bistandsyder-ne, udarbejdet i et samarbejde med repræsentanter for oprindelige folk.Dansk udviklingssamarbejde søger at fremme oprindelige folks muligheder for at deltage i tilrettelæg-gelsen af og gennemførelsen af udviklingsprogrammer, herunder den danske sektor program bistand,hvor det er relevant. I strategien understreges, at støtte til udviklingsprogrammer bør sigte på at forbed-re oprindelige folks levevilkår, og på at give de oprindelige folk større indflydelse på deres egne forholdbåde nationalt og internationalt.6.3. Traditionel videnOprindelige folks traditionelle viden om naturen og dens ressourcer er et vigtigt bidrag til bæredygtigudvikling. Oprindelige folks levevis er direkte knyttet til naturen, og i årtusinder har deres eksistens

været betinget af, at de dyrker og udnytter naturens ressourcer på et bæredygtigt grundlag. FN's kon-vention om naturens mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen) forpligter de enkelte lande til at be-skytte denne viden som understregning af dens værdi for bevaring af naturens mangfoldighed. Til atfølge op på denne bestemmelse er der under konventionen nedsat en arbejdsgruppe, der er særegen vedat repræsentanter fra regeringer og oprindelige folk deltager på lige fod. Grønland og Danmark deltageraktivt i gruppens arbejde.Traditionel viden behandles også i World Intellectual Property Organization (WIPO), som har nedsaten regeringskomité (Intergovernmental Committee (IGC) til i samarbejde med oprindelige folk at udar-bejde forslag til retslig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, genetiske ressourcer, traditionelviden og folklore. Danmark og Grønland deltager i dette udredningsarbejde, som også behandles i regiaf FN’s Permanente Forum og som indgår i Deklarationen om Oprindelige Folks Rettigheder.6.4. Oprindelige folk i ArktisDanmarks og Grønlands samarbejde om arktiske oprindelige folk går tilbage til 1973, hvor ArcticPeoples’ Conference, som blev afholdt på Christiansborg, blev startskuddet til oprindelige folks interna-tionale organisering.Det gode samarbejde mellem Danmark og Grønland er medvirkende til at skabe nye muligheder for dearktiske oprindelige folk. Gradvist er det lykkedes at få etableret en platform for oprindelige folk til atfå indflydelse på de vigtige processer og beslutninger vedrørende arktiske initiativer og samarbejde, derforegår i forskellige politiske fora på højt niveau.Danmark og Grønland har siden 1991 samarbejdet med de øvrige arktiske lande om miljøbeskyttelse afdet arktiske område igennem Arctic Environmental Protection Strategy (AEPS).De arktiske oprindelige folks deltagelse i det arktiske miljøsamarbejde blev formaliseret under detdansk-grønlandske formandskab af AEPS, som i 1993 afholdt Ministermøde i Nuuk. Her lykkedes detpå initiativ fra de deltagende oprindelige folks organisationer og med aktiv støtte fra Danmark ogGrønland at få stadfæstet oprindelige folks vitale rolle i det arktiske miljøsamarbejde. IPO’erne har si-den haft plads ved forhandlingsbordet i det vigtige konsensusforum.Danmark og Grønland lancerede samtidig planerne for oprettelse af Indigenous Peoples’ Secretariat(IPS), med det formål at koordinere og fremme oprindelige folks deltagelse i det arktiske samarbejde.IPS blev oprettet i 1994 i tilknytning til Grønlands Hjemmestyre og opererer fortsat med finansiel oglogistisk støtte primært fra Danmark og Grønland.6.5. LevevilkårDe arktiske folks levevilkår, herunder særligt oprindelige folks situation, er centralt for arbejdet medbæredygtig udvikling. På dansk-grønlandsk initiativ blev den arktiske levevilkårsundersøgelse, Survey ofLiving Conditions in the Arctic (SLiCA) et af de første projekter i Arktisk Råds regi. Konceptet er ud-viklet af Grønlands Statistik med finansiel støtte fra Grønland, Danmark og de nordiske lande og om-fatter i dag data fra mere end 7000 interviews blandt inuit i Alaska, Canada, Grønland og oprindeligefolk i Chukotka, samt et mindre antal interview blandt samer i Sverige og Norge, hvor dataindsamlin-gen endnu ikke er blevet afsluttet. De første delrapporter blev offentliggjort i 2007.I forbindelse med Norges overtagelse af formandskabet for Arktisk Råd vil klimaændringer og levevil-kårene for oprindelige folk i Arktis, i en globaliseret verden, være væsentlige prioritetsområder i en 6-årig aftale (2006-2012) med Sverige og Danmark-Færøerne-Grønland, der følger efter Norge på for-mandsposten.

Hermed er der skabt forbindelse mellem arbejdet i Arktisk Råd og Nordisk Ministerråds Arktiske Sam-arbejdsprogram for perioden 2006-2008, hvor Ministerrådet fokuserer på fremme af de oprindeligefolks levevilkår og økonomiske og kulturelle udviklingsmuligheder.6.6. Den menneskelige dimensionDet internationale samarbejde om udarbejdelsen af Arctic Human Development Report (AHDR), in-spireret af UNDP’s Human Development Report, har medvirket til etablering af den nødvendige fokuspå menneskelige dimension i det arktiske samarbejde og har resulteret i bedre overblik over en rækkevitale forhold for de arktiske befolkninger og den videre udvikling af det arktiske område.Rapporten er blevet til på initiativ fra Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region(SCPAR). Organisationen afspejler sammensætningen i Arktisk Råd, hvor der er både dansk og grøn-landsk repræsentation og parlamentarisk medlemskab, og er et bindeled til de bevilgende myndigheder.Danmark og Grønland var i 2004 værter for den 6. konference for parlamentarikere fra den arktiskeregion, som blev afholdt i Nuuk.Arbejdet omkring opfølgning på AHDR er koncentreret om et projekt vedr. udvikling af arktiske socia-le indikatorer i perioden 2006-2008. Indikatorerne skal bruges til at spore og overvåge den samfunds-mæssige udvikling i Arktis, baseret på sammenlignelige og målbare data, med henblik på arktisk politik-udvikling. En foreløbig rapport vil blive præsenteret på 6th International Congress of Arctic Social Sci-ences, som afholdes i Nuuk i august 2008 i forbindelse med at Grønlands Universitet varetager for-mandskab og sekretariat for International Arctic Social Science Association (IASSA).6.7. KlimaændringerOvennævnte prioriteter er vigtige, idet arktiske folk, herunder oprindelige folk i det arktiske område, idisse år oplever markante klimaændringer, som påvirker deres levevilkår. Eksempelvis dokumentererArktisk Råds klimarapport (Arctic Climate Impact Assessment, ACIA), hvordan arktiske oprindeligefolk har tilpasset sig tidligere tiders klimaændringer. Rapporten peger imidlertid på, at klimaændringernekan få store konsekvenser både på kort og på længere sigt og bør forebygges ved, at der opbygges ka-pacitet og kompetence og ved tilpasning.6.8. Levende ressourcerGrønlands afhængighed af de levende ressourcer, herunder fangstdyr til understøttelse af den traditio-nelle inuit fangerkultur, gør det nødvendigt at investere i forskning og forvaltningsmæssige tiltag vedr.flora og fauna. Grønland er alene eller sammen med Danmark aktiv i en række internationale forsk-nings- og forvaltningsorganer. Grønland er for anden gang formand for Arktisk Råds Conservation ofArctic Flora and Fauna arbejdsgruppe, som tager sig af fælles anliggender vedr. bevaring af den arktiskeflora og fauna, herunder ved inkorporering af oprindelige folks traditionelle viden om lokale forhold.6.9. PerspektiverGrønlands udstrakte selvstyre og erfaring med hjemmestyremodellen, naturressourceforvaltning, klima,miljø og bevarelse af kulturværdier vil til stadighed være en model til inspiration for verdens oprindeligefolk. Disse ressourcer udgør et væsentligt element i Danmarks internationale arbejde med at fremmeoprindelige folks rettigheder og aspirationer. Danmark og Grønland vil fortsætte det gode og konstruk-tive samarbejde i relevante fora for at styrke oprindelige folks ret til kontrol med egen udvikling og egenpolitiske, økonomiske, sociale og kulturelle situation.

MålsætningFortsat implementering af Danidas Strategi for Støtte til Oprindelige Folk samt fremme af op-rindelige folks rettigheder som indeholdt i FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder.Fortsat udvikling og styrkelse af arbejdet i FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks An-liggender, herunder arbejde for implementering af handlingsplanen for FN’s Andet Internatio-nale 10-År for Oprindelige Folk (2005-2014) med titlen ”Partnership for Action and Dignity”Styrkelse af samarbejdet mellem Grønland og Danmark i forbindelse med rapporteringer til ogeksaminationer i overvågningskomiteerne under FN’s menneskerettighedskonventioner.Høj prioritering af samarbejdet i Arktisk Råd og underliggende arbejdsgrupper, herunder ikkemindst i SDWG som varetager den overordnede koordination af projekter vedrørende Rådetsarbejde med de arktiske folk.Fortsat finansiel prioritering af inuits fælles arktiske interesseorganisation, Inuit CircumpolarCouncil, ICC, bl.a. med henblik på organisationens deltagelse i det arktiske samarbejde.Fortsat administrativ og logistisk understøttelse af Indigenous Peoples’ Secretariat, IPS, der ko-ordinerer deltagelsen i Arktisk Råds aktiviteter for de Permanente Deltagere.Støtte til projekter vedr. kortlægning af oprindelige folks levevilkår, herunder mulighed for bæ-redygtig økonomisk udvikling og bevaring af sprog og kultur.

7. Energi og mineraler7.1. VandkraftUndersøgelser af mulighederne for at udnytte de åbenlyse vandkraftpotentialer i Grønland blev foralvor sat i gang i halvfjerdserne og firserne, da afhængigheden af den importerede olie blev aktualiseretgennem oliekriserne, og da medlemskabet af EF åbnede for økonomisk støtte til undersøgelserne.Den indledende kortlægning førte til udarbejdelse af projektskitser, og situationen er i dag, at der eretableret vandkraftanlæg til lokalforsyning ved Nuuk i 1993 og ved Tasiilaq i 2004 samt et anlæg medenergiafsætning i byerne Qaqortoq og Narsaq i 2007. Anlægsbyggeri til forsyning af Sisimiut er påbe-gyndt med forventet produktionsstart i 2009. Et kommende anlæg ved Ilulissat er planlagt. Ud overdisse anlæg med afsætning i eksisterende byer af en vis størrelse arbejdes der med udnyttelse af vand-kraft i lille skala til forsyning af enkelt bosætninger i Sydgrønland.Flere projekter med udnyttelse af de større is-randspotentialer har været fremme op gennem firserne oghalvfemserne. Aktuelt er der underskrevet et Memorandum of Understanding mellem Hjemmestyret ogdet internationale aluminiumsselskab Alcoa Inc. om etablering af et aluminiumssmelteri ved Maniitsoq.Udnyttelse af denne vedvarende energikilde må forventes at fortsætte med en jævn udviklingstakt foretablering af bynære vandkraftanlæg til lokalforsyning - og i forbindelse med enkeltstående projektermed energiintensive virksomhed, som vil udnytte og/eller forarbejde råstoffer. Klimaændringer vil havestor indflydelse på mulighederne for at udnytte vandkraften. Vandkraft baseret på smeltevandsbassinerved indlandsisen vil være følsomme overfor øget afsmeltning og ændringer i israndens beliggenhed ogtykkelse.MålsætningSamarbejde omkring effektiv udnyttelse af mindre potentialer, eventuelt kombineret med vand-forsyning, til lokaliteter med begrænset afsætning.Samarbejde om teknisk udvikling af transmission af energien, der i dag foregår via luftledninger,og som kræver opretholdelse af back-up anlæg i tilfælde af udfald, da ø-strukturen i den grøn-

7.2. BrintProduktion af brint ved vandelektrolyse med energiinput fra vandkraftanlæg repræsenterer en trans-portmulighed for energi, kemisk bundet i en energibærer, der er uafhængig af direkte transmission. In-troduktion af en sådan bærer af vandkraftenergi vil åbne muligheder dels for anvendelse i det grønland-ske energisystem ved omstilling af eksisterende produktionsanlæg og dels for en eksportmulighed.Konceptet er fremtidsrettet og vil afhænge af bl.a. den teknologiske udvikling af brændselsceller og afenhedsomkostningerne ved energiproduktion fra tilstrækkeligt store grønlandske vandkraftanlæg.Den involverede økonomi må antages at nødvendiggøre inddragelse af en eller flere eksterne investorerfor aktivt at følge mulighederne for anvendelse af brint som bærer af energi fra større vandkraftanlæg iGrønland.Arbejde med teknisk udvikling af brintteknologi foregår i dag adskillige steder i verden. Grønland valgtei 2006 at deltage i etableringen af en international organisation – NAHA (North Atlantic HydrogenAssociation) – sammen med Færøerne og Island med støtte fra Norge. Organisationens deltagere vilskulle samarbejde om bl.a. vidensdeling.MålsætningSamarbejde omkring en underbygget beskrivelse og kvantificering af mulighederne for attraktivvandkraftenergiproduktion i Grønland.Adgang til relevante programmer indenfor brintforskningen samt udviklingsprojekter.Samarbejde omkring udviklingsprojekter mellem grønlandske innovationsenheder og relevantedanske instanser.Større fokus på potentiel brintproduktion i forbindelse med projektering af vandkraftværker.Herunder både bynære potentialer og industripotentialer.

7.3. KulbrinterArbejdet på kulbrinteområdet sker i dag inden for rammerne af Kulbrintestrategien fra 2003, som ervedtaget af såvel regeringen som landsstyret. Kulbrintestrategien har hovedvægten på udbudsrunden2006-2008, og udmøntningen af strategien forelægges løbende for Fællesrådet vedrørende MineralskeRåstoffer i Grønland. Der er bred politisk enighed i Grønland og Danmark om at arbejde for at udvikleråstofsektoren til et bærende erhverv, som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabel-sen af nye arbejdspladser. Målsætningen er et væsentligt element i den langsigtede økonomiske politik,som har til hensigt at understøtte udviklingen af alternative erhvervssektorer til fiskeriet.Det er en klar politisk forudsætning for alle råstofaktiviteter, herunder ikke mindst kulbrinteefter-forskning og -udnyttelse, at disse gennemføres sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt. Det arktiskemiljø er sårbart, og det grønlandske erhvervsgrundlag og den grønlandske kultur er i stor udstrækningknyttet til naturen og miljøet.Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning i Grønland er det af stor betydning, atolieindustrien varetager en væsentlig del af de samlede efterforskningsaktiviteter. Det er således et væ-sentligt strategisk mål at gøre industrien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grønland. Det er22

i den forbindelse vigtigt, at myndighederne offentliggør klare målsætninger med hensyn til, hvordan,hvornår og på hvilke vilkår der agtes udbudt efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Grønland.Udbudsrunder er et velegnet instrument til at få olieselskaber til at interessere sig for kulbrintepotentia-let i Grønland, idet rundesystemet primært skal anvendes for attraktive områder med potentiale forkonkurrerende ansøgninger. En åben dør procedure (hvor der løbende kan søges om tilladelser) kananvendes i mindre attraktive områder, hvor konkurrence ikke umiddelbart forventes.Råstofdirektoratet forelægger i 2008 et forslag til en strategi for havområder i Nordvest- og Nordøst-grønland for Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland.En forberedelse af disse områder til et eventuelt kommende licensudbud forudsætter, at der forindentilvejebringes ny viden på en række områder som geologi, miljø og isforhold. Såvel det offentlige somindustrien har allerede igangsat projekter vedrørende disse forhold.Klimaændringer med smeltning af havis og indlandsis vil også have indflydelse på efterforskning ogudnyttelse af olie og gas, idet stigende temperatur og smeltning vil øge tilgængeligheden og muligheder-ne for efterforsknings- og eventuelle indvindingsaktiviteter.MålsætningØge beskæftigelse og offentlig indtjening ved fremme af kulbrinteaktiviteter.Kulbrinteefterforskning og –udnyttelse gennemføres sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt.

7.4. Andre mineralske råstofferI december 2004 vedtog landsstyret og regeringen en ny mineralstrategi for Grønland med fokus på 3temaer: geologi (efterforskning), markedsføring samt økonomiske og administrative vilkår.Råstofdirektoratet er med til at finansiere og gennemføre en række geologiske, miljømæssige, logistiskem.m. undersøgelsesprojekter, som kan give ny viden om råstofpotentialet og betingelserne for udnyttel-sen af dette. Dermed søger myndighederne aktivt at skærpe de private selskabers interesse for efter-forskningsaktiviteter i Grønland. Der udføres en engageret indsats for at markedsføre råstofpotentialet iGrønland gennem deltagelse på internationale messer og udstillinger, samt ved direkte markedsførings-tiltag over for udvalgte olie- og mineralselskaber. Den øgede interesse fra råstofindustrien har især væ-ret drevet af prisstigning på olie og en lang række metaller kombineret med resultaterne af mange årsgeologisk indsats. Dette har muliggjort en intensiv markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale.Efterforskningen er i disse år især rettet mod guld, molybdæn, zink, nikkel, rubiner og diamanter.Ved udgangen af 2006 var der for de hårde mineraler i alt meddelt og ansøgt 40 efterforskningstilladel-ser, 14 forundersøgelsestilladelser og 2 udnyttelsestilladelser, hvilket er det højeste antal siden 1997.Den positive udvikling er fortsat i 2007 og 2008, hvor mineindustrien har søgt om nye tilladelser iGrønland.De samlede investeringer i efterforskning i Grønland var i 2005 på 190 mio. kr. Dertil kommer anlægs-investeringer på yderligere 350 mio. kr. i en olivin mine nord for Nuuk som åbnede i 2004. Investerin-gerne i guldminen i Sydgrønland er opgjort til 325,8 mio. kr.Grønland har i dag to aktive miner som beskæftiger ca. 200 personer: Nalunaq guld minen i Sydgrøn-land og Seqi olivin minen. For at kunne få flest mulige lokale beskæftiget i disse miner, er der iværksat

en lang række konkrete uddannelsestiltag i Grønland for at kunne opkvalificere flere lokale til at arbejdei disse miner.Udover de to aktive miner er der yderligere efterforskningsprojekter, som indenfor de næste fem år haret potentiale til at blive Grønlands næste miner. Blandt disse er eksempelvis molybdænforekomsten vedMestersvig i Østgrønland, genåbningen af Maarmorilik bly-zink minen ved Uummannaq, eudialyt fore-komsten i Kringlerne ved Narsaq og rubinforekomsten ved Fiskenæsset samt den stigende fokuseringpå diamantefterforskning. Diamantefterforskning har bl.a. betydet, at der i 2004, 2005 og 2006 blevfundet omkring 700 diamanter i området syd for Kangerlussuaq.MålsætningInden for rammerne af den gældende råstofordning mellem Grønland og Danmark er målsætningernefor området:at Grønland skal være et eftertragtet efterforskningsområde,at der skal sikres en rimelig samfundsmæssig andel i overskud ved udvinding,at vilkårene for tilladelser skal være rimelige for både små og store selskaber, robuste over forsvingende konjunkturer samt enkle og lette at administrere for selskaber og myndigheder,

8. Beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturenDe arktiske områder er unikke økosystemer, der repræsenterer store naturmæssige værdier. Disse na-turgivne ressourcer har givet mulighed for udvikling af arktiske kulturer og traditioner. Udnyttelse af delevende ressourcer har således altid været grundstenen i de arktiske samfund og deres økonomi. Samti-dig har man i de arktiske lande god tradition for at beskytte og sikre denne natur.Grønland og Danmark arbejder med beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfol-dighed i internationale og regionale fora. Begge lande deltager aktivt i det arktiske og nordiske samar-bejde, og har tilsluttet sig en række internationale konventioner på naturområdet, herunder Biodiversi-tetskonventionen, Ramsar-konventionen og CITES. Dette betyder, at landene blandt andet har forplig-tet sig til at sikre en bæredygtig udnyttelse af flora og fauna. Naturforvaltningen er således underlagtregionale og internationale forpligtelser og aftaler, ligesom der er multilaterale og bilaterale aftaler omvidenskabeligt samarbejde og rådgivning.8.1. FiskeriForvaltningen af en række arter er underlagt national kompetence samt regionale og internationale afta-ler og er samtidig genstand for videnskabeligt samarbejde, der skal sikre den bedst mulige rådgivning.Denne udvikling har ført til et øget samarbejde med andre lande og organisationer med det mål at fi-skeriet udøves på et bæredygtigt grundlag og overholder internationale forpligtelser.Grønlands fiskeri er baseret på et kvotestyringssystem, der har til formål at sikre en bæredygtig udnyt-telse af de enkelte bestande. Derfor fastsættes årligt en TAC (Total Allowable Catch) for de væsentlig-ste arter på baggrund af biologisk rådgivning og under hensyntagen til socioøkonomiske hensyn, er-hvervets interesser og internationale forpligtigelser. Den biologiske rådgivning leveres fra GrønlandsNaturinstitut og en række regionale og internationale organisationer, især ICES og NAFO.

Den stærkeste position i internationale forhandlinger opnås gennem påviselig bæredygtig udnyttelse afressourcerne. Indgåelse af kyststatsaftaler kan fremme en bæredygtig udnyttelse af fællesbestandeneuden at hævdvundne krav fortabes. Udnyttelsespotentialet ved fiskeri kan være stort, men ved evt. ned-fiskning vil det kunne tage lang tid før bestande genetableres, og der dermed igen kan åbnes for fiskeri-et.8.2. FangstFangst er en integreret del af det arktiske samfund. En bæredygtig udnyttelse af fangstressourcerne ervigtig for videreførelsen af lokale kulturer og traditioner. Fangsten anses som bæredygtig for en rækkefugle og pattedyr, men der er stadig bestande, hvor fangsten kan give anledning til bekymring.I Arktis, hvor videnskabelige bestandsoptællinger er særligt omkostningsfulde og ofte forekommer medlav frekvens, bør man sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag i forvaltningen af fangstdyrene. Derkan i nogle tilfælde være uoverensstemmelser mellem biologers viden og den lokale opfattelse af be-standenes status. Lokal modstand mod forvaltningsbeslutninger skaber pres på folkevalgte politikerefor at allokere kvoter m.m., der tilfredsstiller lokale ønsker. I Arktis, hvor der er meget begrænsede mu-ligheder for kontrol af fangsterne, er brugernes tillid og vilje til at overholde fangstbegrænsningerneessentiel.Den grønlandske sælfangst er i disse år under pres grundet importforbud i to europæiske lande samtlanceringen et generelt EU initiativ, der har til formål at begrænse eller helt forbyde import af sælpro-dukter.Internationalt er der en vis begrænset forståelse for oprindelige folks hvalfangst, mens en kommercielfangst møder modstand fra både lande, NGO’er og enkeltpersoner. Videnskabeligt baserede argumen-ter imod (kommerciel) hvalfangst er ofte suppleret af argumenter af mere etisk karakter.Målsætningat der kontinuerligt arbejdes på at sikre, at de levende ressourcer i det arktiske område udnyttespå et bæredygtigt grundlag, og sikrer det mest optimale langsigtede udbytte, samt at forsigtig-hedsprincippet følges i de tilfælde, hvor der mangler viden om bestandsudviklingen,at der kontinuerligt arbejdes på at sikre en regelmæssig overvågning af de levende ressourcer oginddragelse af lokale borgere i overvågningen/forvaltningen,at der i internationale sammenhænge samarbejdes for at udnyttelsen af Arktis levende ressour-cer baseres på en rationel og sagligt begrundet forvaltningsstrategi.

8.3. Flora og faunaGrønland har tiltrådt Biodiversitetskonventionen, der har til formål at beskytte og udnytte den biologi-ske mangfoldighed bæredygtigt samt sikre en retfærdig og ligelig fordeling ved udnyttelse af genetiskeressourcer. Ligeledes har Grønland tiltrådt Ramsar-konventionen og i den forbindelse udpeget 11 Ram-sar-områder, der anses som vådområder af international betydningEndvidere arbejdes der aktivt i andre internationale fora på naturområdet omkring biodiversitetsaspek-tet. F.eks. varetager Grønland Rigsfællesskabets interesser i arbejdsgruppen CAFF (Conservation ofArctic Flora and Fauna) under Arktisk Råd, hvor Grønland i 2006-2008 har formandskabet. CAFF kani flere sammenhænge betragtes som den arktiske regions forum for aftaler om implementering af Bio-diversitetskonventionen.I forhold til Biodiversitetskonventionens tredje hovedformål om retfærdig og ligelig udbyttedeling harGrønlands Landsstyre vedtaget lovgivning, der regulerer adgang til biologiske ressourcer og som sikrer,

at Grønland får del i udbyttet ved udnyttelsen af ressourcerne. Visse typer grønlandske mikroorganis-mer har potentiel stor forsknings- og erhvervsmæssig værdi. Den grønlandske lovgivning på dette om-råde har vakt stor international interesse.Grønland har interesse i selv at overholde aftalerne på biodiversitetsområdet samt at få andre parter tildet. I den sammenhæng er nedenstående målsætninger opsat:Målsætningat der arbejdes for at styrke grundlaget for gennemførelsen af internationale aftaler om biodi-versitet og bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer,at der i det arktiske samarbejde sikres tilstrækkelig fokus på biodiversitetsområdet,at der udformes et velfungerende reguleringssystem for adgang til biologiske ressourcer og ud-byttedeling i Grønland, der kan tjene som inspiration for andre lande,at der ved internationalt samarbejde udarbejdes en vidensbank for dataopsamling om de leven-de ressourcer på Grønland.

9. Vejr, klima, natur og miljøDe arktiske egne er kendetegnet ved et barskt klima med ekstreme lys- og temperaturforhold, kortesomre og sne- og isdække om vintrene. Økosystemerne og de enkelte arter, der lever i Arktis, har måt-tet tilpasse sig disse ekstreme forhold.Befolkningen i Grønland er spredt ud over et meget stort geografisk område, og kilderne til forureninger derfor – i forhold til områdets størrelse – få og relativt små. Dog findes der enkelte lokalområder,hvor der er sket en kraftig kontaminering med miljøskadende stoffer stammende fra mineaktiviteter ogmilitære anlæg.En række af de påvirkninger, der er af miljøet i Grønland, stammer udefra. Det gælder ikke mindst denmenneskeskabte klimaændring forårsaget af udledningen af drivhusgasser (særligt CO2 fra fossiltbrændstof). Derudover er en stor mængde af den forurening, der nu spores i Grønland, langtransporte-ret via atmosfæren eller havstrømme fra fjerne kilder.De seneste 15 års samarbejde i Nordisk Ministerråd og i Arktisk Råd har henledt opmærksomheden påen række globale problemstillinger, som slår særlig hårdt igennem i Arktis. Det glæder særligt klimaæn-dringer, forurening med langtransporterede miljøskadende stoffer, der løbende moniteres i samarbejdemed de øvrige arktiske lande.9.1. VejrforholdDanmarks Meteorologiske Institut (DMI) er ansvarlig for den meteorologiske betjening af Grønland.Hovedopgaverne i forbindelse med betjeningen af Grønland - der sker via DMI’s døgnoperationellevejrtjenestecenter i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) samt fra DMI ’s centralvejrtjeneste i Køben-havn - består i en meteorologisk døgnovervågning, herunder udsendelse af udsigter og varsler forGrønland og omliggende områder, drift og vedligeholdelse af et omfattende net af meteorologi-ske/klimatologiske målestationer, herunder 5 bemandede radiosondestationer i henholdsvis Tasiilaq,Scorebysund, Aasiaat, Narsarsuaq og Danmarkshavn (hvoraf de tre sidstnævnte drives på vegne afICAO, der finansierer 95 pct. af udgiften til driften af disse stationer), samt meteorologisk betjening afluftfarten i Grønland i form af luftfartsoperationelle vejrudsigter og varsler.

Endelig varetager DMI opgaver i relation til skibsfarten i form af iskortlægning og islodsning fra bl.a.Iscentralen i Narsarsuaq.Det konkrete omfang af DMI’s aktiviteter i Grønland, der både har til formål at betjene det grønland-ske samfund og at tilvejebringe observationer til brug for den meteorologiske betjening af Danmark ogdet øvrige Nordeuropa, er ikke fastlagt i lovgivning, aftale eller lign. For så vidt angår de meteorologi-ske observationer er Grønland, med omgivende farvande, indbefattet i det nationale danske område,som DMI forudsættes at dække jf. de internationale aftaler i FN's verdensorganisation for meteorologi,WMO.Den nuværende betjening baserer sig bl.a. på rapporten fra en arbejdsgruppe vedrørende indsamling afvejrdata m.v. i Grønland fra 1994. I forlængelse af rapporten blev der i 1995 etableret et kontaktorganmellem DMI og en række institutioner under det grønlandske hjemmestyre - det såkaldte NUNASILA,der mødes to gange årligt med henblik på at sikre en løbende koordinering af samarbejdsrelationerne.9.2. KlimaændringerKlimaændringer og deres konsekvenser er en stor samfundsmæssige udfordringer, som Arktis og Grøn-land står overfor. Afhængigheden af havets ressourcer og af havet som transportvej er af afgørendebetydning for den langsigtede udvikling i Grønland.Arktisk Råd og den Internationale Arktiske Videnskabelige Komites rapport ”Arctic Climate ImpactAssessment” fra 2004 viste blandt andet, at de absolutte temperaturstigninger og konsekvenserne afdem er mere markante i Arktis end andre steder på kloden.Reelt ved man kun lidt om, hvordan de arktiske økosystemer reagerer på de klimatiske forhold, og be-skrivelsen af årsagssammenhængene i de arktiske økosystemer er generelt mangelfulde. Det gør detvanskeligt at give kvalificerede bud på, hvordan klimaændringer vil påvirke de arktiske økosystemer ognaturressourcegrundlaget, og hvordan ændringerne vil indvirke på det lokale, regionale og globale kli-ma. Dermed er det også vanskeligt for det grønlandske samfund at foretage de nødvendige tilpasningertil fremtiden. En proaktiv og koordineret samfundsmæssig tilpasning kan styrkes ved, at der udarbejdesen klimastrategi.Klimaændringerne er allerede nu synlige i de arktiske egne, og ændringerne vil med høj sandsynlighedfortsætte og føre til en ændret adgang til biologiske ressourcer. Plante- og dyrelivet i de forskellige om-råder af Arktis er tilpasset til de ekstreme levevilkår. En marginal stigning i temperaturen vil derfor medstor sandsynlighed have mere markante konsekvenser for økosystemer og habitater i de arktiske egneend i mange andre dele af verden, og kan potentielt føre til ændringer i sammensætningen af dyre- ogplantearter.Klimaændringerne i Arktis kan føre til ikke kun lokale, men også regionale og globale konsekvenser.Samtidig er der risiko for feed-back effekter fra klimaændringerne på klimaet. Hvis f.eks. temperatur-stigninger fører til en afsmeltning af indlandsisen i Grønland, vil denne ikke alene betyde en øget vand-stand i verdenshavene - men vil også kunne påvirke de regionale og globale havstrømme. Lokalt vilafsmeltningen af indlandsisen betyde, at havsystemerne tæt ved kysten påvirkes, og dyrelivet i havet vilændres.En effekt af klimaændringerne kan være, at permafrosten smelter, og der vil frigives drivhusgasser, derhar ligget fastfrosset enten i sneen eller i jordlag, der hvor permafrosten forsvinder. Alt andet lige vil detkunne føre til et øget indhold af drivhusgasser i atmosfæren. Polarhavet og den grønlandske tundraoptager kulstof, og ændringer i forekomsten og udbredelsen af havisdækket og væksten på tundraen vilhave betydning for dette kulstofoptag. Trods et sandsynligt øget nettooptag i tundraen pga. øget plan-tevækst, vil dette ikke kunne opveje den øgede frigivelse af drivhusgasser fra permafrosten og havisen.

I modsætning til andre arktiske egne findes der forholdsvis lange måleserier for vind, vejr, og havfor-hold i og omkring Grønland. Disse målinger er primært gennemført af Danmarks Meteorologiske Insti-tut, men i de senere år suppleret med målinger fra målestationer drevet af Grønlands Forundersøgelser.Igennem de senere 10-år har der også været en systematisk overvågning af Grønland og havet omkringGrønland fra satellit.Frem til 2005 koncentrerede Rigsfællesskabets systematiske målinger af klimaeffekter i Grønland sig tilZERO-måleprogrammet på den østgrønlandske feltstation ved Zackenberg. Som supplement til detteprogram blev der i 2007 igangsat et lignende program på land og i havet omkring Nuuk.I 2006 blev der igangsat en systematisk overvågning af indlandsisens rand. Denne overvågning vilsammen med andre programmer kunne give et mere korrekt billede af indlandsisens massebalance, ogdermed også indlandsisens bidrag til ændringer i det globale havspejl.Ud over ovenfor nævnte klimaovervågningsindsatser har en lang række danske forskningsinstitutionergennemført klimaforskning i Grønland. Disse indsatser har typisk været gennemført i tætte samarbejdermed forskere fra andre nationer, og der har særligt i forhold til glaciologiske undersøgelser, iskernebo-ringer og satellitundersøgelser, været et tæt samarbejde mellem danske og amerikanske forskere.Resultaterne af den allerede gennemførte forskning, de lange måleserier og den gode infrastruktur iGrønland gør det oplagt at forske i arktiske klimaproblematikker i og omkring Grønland, og det erkendetegnende, at en stor del af klimaforskningen i forbindelse med det internationale polarår netopgennemføres i Grønland.Det er vigtigt at fastholde den arktiske klimaforskning - også efter det internationale polarår - ligesompotentialet for klimaforskning bør udnyttes. Der er i 2007 taget initiativ til at styrke grønlandske forsk-ningsinstitutioners rolle i klimaforskning i Arktis blandt andet ved forhandlinger om oprettelsen af etklimaforskningscenter forankret i Nuuk ved Grønlands Naturinstitut og Universitetet i Nuuk. Detteinitiativ vil formentlig kunne udvikle sig til en vigtig platform for en styrket national og internationalforskningsindsats.I betragtning af de alvorlige globale konsekvenser som klimaændringerne i Arktisk kan have, ikkemindst når det gælder smeltningen af Grønlands indlandsis, kan Rigsfællesskabet medvirke til at sikre,at der indsamles viden om klimaændringerne, deres effekter i og omkring Grønland, og at der dragesnytte af det enorme potentiale som det arktiske område, og specielt Grønlands indlandsis, har for kort-lægningen og forståelsen af tidligere tiders klimaændringer. Rigsfællesskabet kan ligeledes medvirke til atformidle denne viden, så den kan indgå i beslutningsgrundlaget for internationale aftaler.Målsætningat styrke forståelsen af de globale, regionale og lokale processer, der kendetegner arktiske kli-maændringer,at beskrive og klarlægge effekten af interaktionen mellem luftforurening og klima,at styrke arktisk klimaforskning i og omkring Grønland,at styrke samarbejdet mellem grønlandske, danske og andre nationers forskningsinstitutioner,at anvende resultaterne af arktisk klimaforskning til at informere den internationale opinion ogfremme internationale aftaler om begrænsninger i globale udledninger af drivhusgasser,at bidrage med videnskabeligt funderede prognoser med hensyn til klimarelaterede ændringer imiljø og naturforhold, som vil kunne bidrage til relevante tilpasningsindsatser i Grønland ogglobalt.

9.3. ForureningDer er målt relativt høje niveauer af tungt nedbrydelige miljøgifte (POPer) og tungmetaller i menneske-blod og i modermælksprøver fra Grønland. Kilderne til tungmetaller og POPer findes først og frem-mest udenfor det Arktiske område. De transporteres primært via luft- og havstrømme til Arktis, hvorder via fødekæderne sker en ophobning af stofferne. Derfor findes de højeste koncentrationer i føde-kædernes øverste led og dermed også hos de mennesker, som indtager store mængder traditionel kostsom havpattedyr.Rigsfællesskabet har i sit bidrag til det internationale arktiske samarbejde prioriteret temaet miljø ogsundhed højt, fordi miljøbelastningen af Arktis direkte påvirker Rigsfællesskabets befolkning i Grøn-land. Rigsfællesskabet har derfor også en særlig interesse i regulering og begrænsning af menneskeskab-te emissioner af tungmetaller og POPer. Foreløbigt er de fremtidige indsatsområder aftalt som følgen-de:Gennemførelse af et moniteringsprogram til dokumentation af koncentrationsniveauer, udvik-lingstendenser og regelmæssige screeninger for nye forurenende stoffer.Løbende at undersøge niveauet af forurenende stoffer i befolkningen i Grønland, og at udbyggeviden om potentielle og reelle sundhedseffekter.Dokumentere effekter af menneskeskabte langtransporterede forureninger i Arktis.Bidrage til viden om transport fra kildeområder, omsætning og afsætning af langtransporteredeforureninger.Klarlægge konsekvenserne af en øget skibstrafik omkring Grønland, både i forhold til generelforurening samt for større uheld ved havari.På basis af eksisterende viden udarbejde estimater af den fremtidige belastning og deres konse-kvenser.

9.5. GeodataDen voksende aktivitet i Grønland på stort set alle felter stiller øgede krav om adgang til et aktuelt ogpålideligt geografisk grundlag – på land så vel som til søs. Aktuelle og pålidelige geodata er grundlagetfor en lang række aktiviteter indenfor områderne digital forvaltning, dataudveksling og distribution,søkortlægning og søsikkerhed, beredskab (herunder SAR), natur, klima monitering, forskning, råstoffer,miljø, erhverv og turisme.I henhold til Lov om Kort- og Matrikelstyrelsen ligger en væsentlig del af ansvaret for geodætiske ogtopografiske kortlægninger af Grønland og de omkringliggende farvande hos Kort- og Matrikelstyrel-sen (KMS) i Danmark. Inden for by- og bygdezonen ligger ansvaret hos ASIAQ, som har overtagetansvaret fra GTO. Grønlands Hjemmestyre har via GEUS (Danmarks og Grønlandske GeologiskeUndersøgelser) gennemført omfattende regionale geofysiske opmålinger (ca. 250.000 km2), og dissedata er tilgængelige for industrien. Der gennemføres løbende industrifinansierede, målrettede geofysiskeundersøgelser i områder med højt mineraliseringspotentiale, og data indberettes til GEUS. Der er lige-ledes gennemført en omfattende geokemisk kortlægning af Grønland med en dækning på ca. 1 prøve pr30 km2.De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er jf. lov nr. 536 af 6. juni2007 databank for Grønland for så vidt angår geovidenskabelige data og undersøgelsesresultater.GEUS skal således opbevare, sikre og anvendeliggøre de geovidenskabelige data og undersøgelsesresul-tater, som indberettes til GEUS. GEUS skal endvidere stille data og undersøgelsesresultater til rådighedfor Råstofdirektoratet.Formålet hermed er at sikre tilstedeværelsen af en hensigtsmæssig grønlandsdatabase med henblik på atopnå den bedst mulige løsning af såvel forvaltningsmæssige som forskningsmæssige opgaver vedrøren-de mineralske råstoffer i Grønland, samt at sikre den bedst mulige og bredeste anvendelse af data tilfremme af de overordnede samfundsmæssige mål på området.Geodata er et helt nødvendigt grundlag for det meste af den moderne forskning, og etablering af etsamlet informationsoverblik for geodata i Grønland vil kunne skabe øget mulighed på mange områder.Det er et vigtigt mål med infrastrukturen at kunne anvende de grundlæggende data som et sammen-hængende, landsdækkende administrationsgrundlag. I digital forvaltning skal flere myndigheder på for-skellige administrative niveauer kunne bidrage til løsning af den samme forvaltningsopgave, og her erdet vigtigt, at administrationsgrundlaget er fælles.I terror- eller katastrofesituationer - eller blot dagligdags alarmering - er det vigtigt, at politi, alarme-ringstjenester og beredskab (og i særlige tilfælde Forsvaret) kan handle koordineret og på baggrund afdet samme datagrundlag. Grønlandske stednavne skal derfor prioriteres og registreres digitalt på defælles kortgrundlag (herunder Nuna-GIS) og således stilles til rådighed for myndigheder og andre bru-gere.Med baggrund i principperne i EU-direktivet INSPIRE (Infrastructure for Spatial Information in Eu-rope) og erfaringerne med udvikling af en geografisk infrastruktur i Danmark fastlægges en strategi forudvikling af en geografisk infrastruktur, som er tilpasset de særlige forhold og behov i Grønland ogmed fokus på såvel det maritime som det terrastiske område. Inden for rammerne af denne strategivurderes det, at en sådan udvikling af infrastrukturen i særlig grad vil kunne understøtte den økonomi-ske udvikling, herunder blandt andet beredskab og sejladssikkerhed.

Målsætningat smidiggøre samarbejdet omkring kortlægning af Grønland – herunder i højere grad sikre ind-samling og digital registrering af grønlandske stednavne,at videreføre det igangværende arbejde med modernisering og bedring af de eksisterende sø-kort,at videreføre det igangværende arbejde med at koordinere, ensrette og forbedre (herunder øgetdetaljeringsgrad jfr. lov om KMS) kortgrundlaget for grønlandske by- og bygdezoner, for detåbne land og for havet,at videreføre de igangværende drøftelser om samarbejdsmuligheder mellem Danmark og Grøn-land omkring adgang og brugsret til kort, såvel gamle som nye og i alle formater,at belyse mulighederne for at hjemtage til Grønland ansvaret for kortlægning af Grønland, her-under blandt andet eksisterende arkiv med flyfotos,at fortsætte samarbejdet i eksempelvis Nuna-GIS om opbygning en offentlig grønlandsk geoda-ta-platform, som blandt andet, men ikke kun, skal omfatte digital forvaltning, dataudveksling ogdistribution, beredskab, sektor-data m.m.,Samarbejde om at indhente satellitdata fra udlandet med henblik på at lave en fælles kortlægningaf ressourcer i Grønland samt eksempelvis til monitering af klimaforandringer.9.6. Særlige bevillinger til miljø- og naturarbejde samt til klimaarbejde i den danske del af Ark-tis - DANCEAFolketinget angiver hvert år i finansloven rammerne for de statsligt finansierede miljø-, klima og natur-aktiviteter i Arktis, som ligger ud over den normale fordeling af ressort mellem stat og hjemmestyre.Ordningen benævnes normalt DANCEA og udmøntes i 2008 af Miljøministeriet og af Klima- ogEnergiministeriet.Ansvaret for monitering, vurdering og begrænsning af de i overvejende grad globalt eller regionalt be-tingede påvirkninger af klimaet og miljøet i den danske del af Arktis betragtes som et fælles anliggendefor rigsfællesskabets parter og et ansvar, som overlejrer den normale fordeling af ressort mellem stat oghjemmestyre. Fordelingen af opgaver følger den viden, som allerede er opbygget og de muligheder,som de facto forefindes i de forskellige administrative systemer. Her betyder det meget lille befolk-ningsunderlag og de tilsvarende små videnscentre og administrative enheder, at staten naturligt fortsatvaretager en række moniterings- og vurderingsopgaver. Anvendelsen og implementeringen sker lokalt ihjemmestyrets regi og internationalt i statens regi.Den menneskeskabte påvirkning af klimaet i Arktis stammer helt overvejende fra kilder udenfor detarktiske område, og også her gælder det, at mulighederne for at begrænse kilderne ligger udenforHjemmestyrets ressort. Klimaændringerne i Arktis er mere markante end noget andet sted på jorden ogbetydningen af ændringerne i Arktis er store. En opbygning af viden om disse forhold er væsentlig formellemstatslige aftaler om begrænsninger i udledninger af drivhusgasser og afgørende for klimatilpas-ningsindsatser globalt, regionalt og lokalt.Også langt den overvejende del af forureningen af Arktisk stammer fra kilder uden for området. Enkortlægning af påvirkningernes kilder, transportveje ligger derfor uden for Grønlands grænser og mu-ligheden for begrænsning af kilderne ligger uden for Grønlands Hjemmestyres nuværende ressort.En meget stor del af faunaen i den danske del af Arktis udgøres af migrerende bestande. Der har i år-hundreder været en international udnyttelse af arter som hvaler og fisk også af lande, som ligger udenfor Arktisk og uden for de pågældende arters opholdssteder, ligesom f.eks. migrerende fuglearter harværet udnyttet af mange forskellige lande i og uden for Arktis. I dag er der stor international interesseog pres for beskyttelse af flere af de arktiske dyre- og fuglearter, og interessen og presset formuleres31

ofte i internationale fora uden for Arktis. Forvaltningen - herunder beskyttelse og udnyttelse - af mangearktiske dyre- og fuglearter må derfor nødvendigvis aftales internationalt efter de retningslinjer, som tilenhver tid er gældende mellem Staten og Hjemmestyret.En del af miljø- og naturbeskyttelsesopgaverne i den danske del af Arktis er genuint af lokal karakter.Der er tale om opgaver som varetages af myndighederne og opgaver som naturligt må forventes vare-taget af befolkningen, herunder de oprindelige befolkningsgrupper. Det formelle myndighedsansvar formiljø og natur er overdraget fra Staten til Hjemmestyret, men den viden, som er opbygget i det danskeadministrationsapparat og i danske institutioner og virksomheder, kan ikke overføres ved lov. På sam-me måde er der en folkeoplysning i den danske del af rigsfællesskabet, som - grundet den tidligere ko-lonitid - ikke er skabt i Grønland.Staten støtter derfor i begrænset omfang en række lokale projekter, som sigter på at opbygge viden i detlokale administrationsapparat, pilotprojekter som demonstrerer ny tekniks anvendelighed samt informa-tion og andet, der bidrager til lokalbefolkningens viden om og deltagelse i miljøarbejde. Grundet Dan-marks og Grønlands fælles historie og udviklingen, samt det grønlandske folks status inden for rigsfæl-lesskabet mod et selvstyre, er Staten opmærksom på det behov for støtte, som andre oprindelige arkti-ske folk kan have i forbindelse med deres deltagelse i Arktisk Råds arbejde. Støtte til klimaprojektersorterer under den danske Klima- og Energiminister, mens støtte til miljø- og naturprojekter sortererunder Miljøministeren.MålsætningStaten sikrer inden for rammerne af DANCEA gennemførelsen af ovenstående aktiviteter.Grønland vil medvirke til gennemførelsen af ovenstående aktiviteter, bl.a. ved aktivt at støttemonitering i Grønland og indsamling af prøver i Grønland.

10. ForskningDer foregår såvel grønlandsk som dansk forskning i Grønland, både som selvstændige danske og grøn-landske projekter og som samarbejdsprojekter. Grønland spiller i dag en væsentlig rolle i internationalforskning pga. de unikke muligheder for at undersøge processer af global betydning herunder klimafor-andringer. Klimaforskningen med dens forskellige fagområder har helt særlige betingelser i Grønland.De geologiske lagserier og strukturer afspejler størstedelen af klodens geologiske udviklingshistorie, ogde grønlandske økosystemer er enkle og i store områder upåvirkede af direkte menneskelig aktivitet.Grønland er derfor et oplagt værksted for såvel grundforskning som ressourceorienteret forskning.Inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder tilbyder Grønland også særlige forsk-ningsmuligheder indenfor samspillet menneske – natur. Det grønlandske samfund har i de seneste årti-er oplevet en omfattende kulturel, social, økonomisk og erhvervsmæssig udvikling, som andre befolk-ninger har haft generationer til at tilpasse sig. Forskning i arktisk teknologi rummer ligeledes særligemuligheder og problemer f. eks. geotekniske problemer betinget af permafrost, krav til energisystemermed vedvarende energi og udviklingen af infrastruktur i regioner med spredt befolkning.Resultater fra forskning er grundlaget for en lang række af strategiens øvrige emner. For eksempel vilsvindet i isdækket i Polarhavet, der giver mulighed for væsentlig kortere transportruter mellem Europaog Asien og åbner for udnyttelse af kulbrinteressourcer i og ved Grønland kræve fysisk, geologisk ogbiologisk viden om området samt udviklingen af teknologi til transport og ressourceudnyttelse i arktiskefarvande.

Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) er rådgivende organ for dendanske forskningsminister og for det grønlandske landsstyremedlem for forskning i spørgsmål vedrø-rende dansk-grønlandsk forskningssamarbejde.Videnskabsministeriet har foreslået, at der etableres et tværvidenskabeligt forskningscenter, et ”klima-universitet”, der skal erhverve sig en grundlæggende viden om klimaet i de polare egne og fokusere påeffekterne af klimaændringerne. Centret, der forventes at være klart i 2009, skal etablere en grundlæg-gende viden om klimaet i de polare egne og fokusere på effekterne af klimaændringerne i området, her-under vurdere sårbarhed og tilpasning til klimaændringer, samt hvordan de menneskeskabte klimaæn-dringer kan begrænses. Eksperter i Danmark og Grønland har nærmere beskrevet en model for cente-ret. Modellen danner baggrund for de videre drøftelser om etableringen af et center. Centeret tænkesfinansieret via globaliseringsmidlerne.Der er i forbindelse med Det Internationale Polarår (IPY) blevet tilført ekstra danske midler til Polar-forskning. Midlerne uddeles af KVUG i 2007 0g 2008. Det Internationale Polarår finder sted i perio-den 1. marts 2007 til 1. marts 2009. Der er 123 godkendte internationale konsortier som har planlagtforskning i og omkring Grønland under IPY. Disse involverer omkring 3000 forskere fra 50 nationer,hvoraf de 270 kommer fra Danmark og Grønland.Danmark og Grønland er medlem af de internationale arktiske forskningsorganisationer, herunderIn-ternational Arctic Science Committee(IASC),European Polar Board(EPB),European Polar Consortiumog delta-ger i øvrigt sammenArctic Monitoring and Assessment Programme(AMAP),Conservation of Arctic Flora andFauna(CAFF) under Arktisk Råd samt samarbejdsprogrammer underNordisk MinisterrådogNordiskRåd.Danmark og Grønland har et samarbejde med National Science Foundation (NSF), USA, gennemet ’Memorandum of Understanding’, og forskning indgår også i samarbejdet iJoint Committee.MålsætningGrønland/Danmark skal udnytte den særlige beliggenhed og de muligheder, som Grønland gi-ver for forskning på internationalt niveau samt den internationale interesse for området til atskabe mulighed for, at Grønland/Danmark kan være med og i nogle tilfælde førende på inter-nationalt niveau.Grønland/Danmark vil i de internationale forskningsorganisationer og –miljøer arbejde for, atden dansk-grønlandske arktiske forskning (for)bliver en del af det internationale forsknings-system.Den arktiske forskning skal sikres på langt sigt gennem puljer og programmer, som gør det at-traktivt for universiteter og sektorforskningsinstitutioner at (gen)opbygge arktiske forsknings-miljøer med stabil rekruttering.Kontinuitet og stabilitet i det dansk-grønlandske forskningsmiljø skal sikres. Hertil er det nød-vendigt at skabe mulighed for rekruttering af unge forskere, såvel i Grønland som i Danmark.Grønland/Danmark vil formidle forskningsproblemstillinger og –resultater til beslutningstagereog til befolkningerne.

spares betydeligt på transportomkostningerne. Antallet af skibe, der sejler langs Grønlands vestkyst, vilformentlig derfor stige markant. Ligeledes må man forvente en øget transport af gas og olie fra detnordlige Rusland til resten af verden, hvor skibene vil sejle i internationalt farvand langs Grønlandsøstkyst.En øget sejlads gennem Nordvestpassagen vurderes ikke at have en direkte indflydelse på Grønland, daskibene næppe vil planlægge at benytte havnene. Men enkelte skibe vil givet få behov for at lægge tilkaj. Derfor er det vigtigt, at Grønland sikrer, at der er havnefaciliteter, der kan betjene skibe af denstørrelse, der formodes at ville sejle igennem Davis Strædet.Grønland skal endvidere tage højde for den øgede miljømæssige risiko, der kan opstå som følge af øgetsejlads ud for Grønlands kyst. Her tænkes ikke kun på den forurening, skibene via øget sejlads i sig selvskaber, men også på den øgede risiko for olieudslip og andre større forureninger, skibene kan påførenaturen. Et større olieudslip vil være katastrofalt for den grønlandske natur.Der bør tages initiativ til i internationalt regi at få etableret krav til skibe, der ønsker at sejle i arktiskefarvande. Her tænkes på et samarbejde mellem Canada, USA, Grønland, Danmark, Island, Norge ogRusland, der alle er omgivet af arktiske farvande. Samarbejdet bør styrke indsatsen for sejladssikkerhed,så der stilles krav om, at alle skibe, der sejler i isfyldt farvand, er beredt på de farer, dette medfører.Samtidig bør der også fokuseres på de nye handelsmuligheder, som sejladsen i områderne omkring Ark-tis bringer. Grønland må kunne udnytte de nye sejladsmuligheder til at tiltrække transittrafik.Der er pt. ikke særlig stor trafik i de arktiske farvande. Det skyldes hovedsageligt, at tonnagen er dyr ianskaffelse, da der primært fra forsikringsselskabernes side stilles store krav til skibenes udstyr, hvis deskal sejle i isfyldte farvande. Hvis isen smelter, er det sandsynligt, at sejladsen vil stige markant - især isommermånederne - da der er store summer at spare på de samlede transportomkostninger.Da sejladsen forventes stort set udelukkende at foregå i internationalt farvand, er det nødvendigt medet internationalt samarbejde om at få etableret et regelsæt. Det er Rigsmyndighederne (i praksis Søfarts-styrelsen), der varetager myndighedsopgaverne af maritim karakter for så vidt angår regler om skibeskonstruktion, udstyr, arbejdsmiljø og sejladsforskrifter, som er de områder, et givent internationalt re-gelsæt vil omhandle.Målsætningat Grønland i samarbejde med Danmark forbereder en mulig øget sejlads i farvandene omkringGrønland,at grønlandske og danske myndigheder i fællesskab indgår samarbejde med øvrige arktiske nati-oner om udarbejdelse af regelsæt gældende for skibe, der ønsker at sejle i arktiske farvande,at potentielle handelsmuligheder, som følge af en ny transportstruktur i den nordvest-atlantiskeregion, identificeres.

Alle flyvninger mellem Grønland og de arktiske lande er international flyvning mellem Danmark (Rigs-fællesskabet) og det pågældende land og gennemføres på grundlag af dansk tilladelse i samråd medHjemmestyret (samt tilladelse fra det pågældende land). Sådan beflyvning kan gennemføres med elleruden grundlag i bilaterale luftfartsaftaler mellem Danmark og det pågældende land.Beflyvning forudsætter normalt, at et luftfartsselskab indledningsvis over for myndighederne anmeldersin interesse for erhvervsmæssig beflyvning af en eller flere konkrete ruter.Beflyvningen mellem Grønland og Danmark er dansk indenrigsflyvning uden for EU og gennemførespå grundlag af dansk tilladelse i samråd med Hjemmestyret.Hjemmestyret og Trafikministeriet har i juni 2004 udarbejdet rapporten "De fremtidige rammebetingel-ser for beflyvning af Grønland". Heri nævnes, at Hjemmestyret, da arbejdet med rapporten blev påbe-gyndt, havde følgende målsætninger: At billiggøre flytransporten til/fra og internt i Grønland for bru-gerne/de rejsende, at opretholde en rimelig kapacitet og frekvens i flytrafiksystemet set i forhold tilefterspørgslen samt at optimere Hjemmestyrets tilskud til flytrafiksystemet, både hvad angår tilskud tillufthavnsvæsen og betaling til flyselskaber for servicekontrakter til trafiksvage ruter.MålsætningGrønland/Danmark imødekommer ønsker fra luftfartsselskaber om forøgelse og effektiviseringaf den internationale flytrafik mellem Grønland og nabolandene i Arktis, hvor det skønnes hen-sigtsmæssigt ud fra en samlet bedømmelse af trafikstrukturen.

12. Handel og Erhverv12.1. Handelsaftaler og forpligtelserFor tiden mærker Grønland en øget international interesse for de mange potentielle muligheder, somnetop findes på Grønland. Samtidig er det et officielt grønlandsk mål at tiltrække internationale investe-ringer. For at kunne løfte denne målsætning arbejdes fra grønlandsk side på at tilpasse sig de internatio-nale handelsregler og forpligtelser. Dette vil styrke billedet af Grønland som et attraktivt investerings-land, men det vil også kunne give Grønland en bedre mulighed for at komme ind på nye markeder.Med udgangen af 2005 blev der på den baggrund igangsat en såkaldt notifikationsproces, som har tilformål at bringe grønlandsk lovgivning i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationen WTO’sregler. Grønland er i kraft af Kongeriget Danmarks medlemskab medlem af WTO.MålsætningSamarbejde om tilpasning af grønlandsk lovgivning til de internationale handelsregler og for-pligtelser.Samarbejde om grønlandsk tilslutning/tilpasning til de handelsaftaler, som Danmark via EUindgår, hvor dette er muligt og i Grønland/Danmarks interesse.

kes nye og flere afgrøder i Grønland. For det andet er forskning og innovation på området oppriorite-ret. Samtidig har en global velstandsstigning medført efterspørgsel efter luksusvarer, som de arktiskefødevarer modsvarer.Grønland og Danmark har i fællesskab afklaret, at der kan eksporteres moskus og rensdyr til USA ogCanada. Samtidig er Grønland og Danmark ved at indgå forhandlinger med EU om indgåelse af endecideret veterinæraftale. Det er fremskridt som viser styrken i samarbejdet mellem Grønland og Dan-mark, og det er derfor helt naturligt, at Danmark og Grønland opskriver fælles mål for dette område.Danmark har inviteret Grønland til et styrket samarbejde på det plantesundhedsmæssige område for atsikre den plantesundhedskontrol og overholdelse af internationale aftaler, som er nødvendige for eks-port af vegetabilske fødevarer.MålsætningMedvirken til hurtig og hensigtsmæssig løsning af veterinære og plantesundhedsmæssige barrie-rer for grønlandsk eksport af fødevarer til udenlandske markeder.Bidrag til grønlandske virksomheders fremadrettede opdatering med nye normer og standarderpå det veterinære område.

12.3. International afsætning af grønlandsk kunsthåndværkGrønland har en lang tradition for fremstilling af kunsthåndværk i forskellige materialer med oprindelsei Grønland, herunder forskellige skind-, ben-, sten- og mineralarter. Kunsthåndværket er blevet udvikletmed tiden og finder hele tiden nye udtryksformer – også fordi der målrettet satses på at udvikle dettesom erhvervsområde i samspil med den øvrige erhvervsudvikling.Der er på den grønlandske finanslov afsat midler til udvikling af kunsthåndværksområdet bl.a. medfokus på uddannelse af instruktører og på fremstilling af produkter med nye materialer. Kunsthånd-værksområdet har opnået en væsentlig fremgang, og der er stort fokus på udvikling af produkter, derkan afsættes internationalt.Grønland er ved at formulere en ny strategi og handlingsplan for kunsthåndværksområdet. Strategienog handlingsplanen vil blive udviklet to-strenget, således at den ene streng vil fokusere på en videreud-vikling af den kunstneriske del og den anden streng vil fokusere på videreudvikling af den kommercielledel samt på markedsføring under hensyn til de rammer, som internationale aftaler som bl.a. CITESangiver.MålsætningFra Grønlands side arbejde for, at grønlandsk kunsthåndværk opnår større international ekspo-nering via deltagelse i de internationale platforme, som dansk kunst o. lign, indgår i.

Turismen søges fremmet i Grønland, blandt andet af to årsager. Indtægterne fra turisme er reelt eks-portindtægter, da der er tale om tilførsel af kapital udefra. Derudover har turismen flere positive be-skæftigelsesmæssige effekter. Som et væksterhverv har turismen desuden den fordel, at behovet forpersonale er stadigt voksende, hvilket giver en positiv effekt på beskæftigelsen. Yderligere er turismenikke begrænset til enkelte vækstbyer, men kan udvikles langt mere geografisk spredt, hvilket giver nyeerhvervsmuligheder for de mindre byer og en række bygder. Endelig er arbejdspladser indenfor turismeikke i risiko for at blive udflyttet til lavtlønslande i samme grad som andre eksporterhverv i den globali-serede økonomi. Dette er væsentlige pointer i forhold til den overordnede grønlandske indsats for atskabe alternative beskæftigelses- og indtægtsmuligheder i forhold til den traditionelle fiskerisektor ogfangererhvervet.Turisme søges også fremmet i forskellige internationale fora, og Grønland deltager i en række netværk ivestnordisk, nordisk og internationalt regi. Der søges til stadighed opdyrkning af nye markeder og mål-grupper for at sikre en fortsat vækst i turismen. På produktsiden er viden om kundegruppernes præfe-rencer og generelle tendenser centrale i udvikling af nye produkter, der kan styrke Grønlands profil somattraktivt og eksklusivt rejsemål.MålsætningFra grønlandsk side arbejde for informationsindsamling på udvalgte markeder med henblik påudvikling af markedsføringsplaner for trækning af udenlandske turister til Grønland.

12.5. Puljer til arktisk erhvervsudvikling og innovationProduktudvikling er et væsentligt element for at kunne bryde ind på et marked samt for fastholdelse afkonkurrencedygtighed over tid. Innovation kan betyde nye produkter og nye eksportmuligheder, og ersåledes en væsentlig del af erhvervsudviklingen i Grønland såvel som i Danmark.Grønland har igangsat en innovationsindsats ved etableringen af to innovationshuse for henholdsvisbyggeri, miljø og energi samt fødevarer. Nutaaliorfik (Grønlands Innovationscenter) blev officielt åbneti efteråret 2006, og Piorsaavik (Innovationshus Fødevarer) blev officielt åbnet i sommeren 2006. Nu-taarliorfik har samtidig et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om ARTEK – Cen-ter for Arktisk Teknologi. De to innovationshuse samles i løbet af efteråret 2007 under et innovations-center, som vil koordinere indsatsen på hele innovationsområdet.Grønland satser i høj grad på brugerdreven innovation, hvor organisationer, virksomheder eller enkelt-personer kan få afprøvet produktidéer sammen med personalet i de respektive innovationshuse. Såledeser det håbet, at innovation i Grønland fører til nye særegne produkter og knowhow med udgangspunkti de specielle arktiske forhold, der kan skabe øget eksportomsætning.Grønland har oprettet et program for produktudvikling og erhvervsudvikling på den grønlandske fi-nanslov. Tilsvarende kunne det være fordelagtigt, hvis øvrige puljer, eksempelvis i nordisk regi, ogsåkunne aktiveres i forhold til arktisk produktudvikling, innovation og erhvervsudvikling.Nordisk regionalsamarbejde (NORA) er en del af Nordisk Ministerråds indsats på det regionalpolitiskeområde for så vidt angår Nordatlanten. Det er en af otte grænseregionale komiteer. De øvrige syv ar-bejder overvejende med grænseproblemsstillinger, mens NORA er mere orienteret mod at styrke regi-onen gennem konkret erhvervsrettet projektsamarbejde. NORA har fokuseret på marine ressourcer,turisme, IT, lokalsamfundsudvikling og transport. Et yderligere fokus på erhvervsudvikling og innova-tion kunne være fordelagtigt.

13. Joint CommitteeDen 6. august 2004 indgik Grønland, Danmark og USA tre aftaler i Igaliku:1) En modernisering af Forsvarsaftalen fra 1951;2) En erklæring om økonomisk/teknisk samarbejde og3) En erklæring om miljøsamarbejde i Grønland.Den tekniske aftale konstituererJoint Committeemed det overordnede formål, indenfor eksisterenderammer, at styrke båndene mellem det grønlandske og det amerikanske folk. Praktisk udføres arbejdetmed projekterne i tre arbejdsgrupper: 1) Kultur og uddannelse, 2) Forskning, sundhed, teknologi ogmiljø samt 3) Handel, turisme, energi og logistik.Joint Committee har eksisteret i snart 4 år. De indtil nu positive resultater betyder, at man fra grøn-landsk/dansk side nu ønsker at forsøge sig med følgende:Færre men større projekter.Projekter og perspektiver der går på tværs af gruppernes arbejdsområder.Målrette borgeroplysningen om samarbejdets formål og resultater.

13.1. Kultur og uddannelseMed henblik på at kunne klare sig i den globaliserede verden og i sin udvikling hen imod øget selvstyrehar Grønland behov for en generel opkvalificering af arbejdskraften. Hjemmestyret har derfor iværksaten ekstraordinær uddannelsesindsats med henblik på både at få flere uddannet, og få arbejdsstyrkenefter- og videreuddannet. Samarbejdet i regi af Joint Committee vil kunne understøtte denne indsatsdels gennem tilvejebringelse af muligheder for uddannelse, efteruddannelse og studieophold i USA ogdels gennem anvendelse af amerikanske undervisere og eksperter indenfor uddannelsesområdet i Grøn-land. Derudover vil samarbejdet generelt kunne generere en erfarings- og vidensdeling mellem uddan-nelsesmyndigheder og -institutioner i USA, Danmark og Grønland.Som eksempel på målsætningen om at bruge amerikanske undervisere og eksperter i Grønland kannævnes, at Grønland både i skoleåret 2006/2007 og 2007/2008 i kraft af Joint Committee samarbejdetfor en 10-måneders periode har fået stillet en såkaldt English Language Fellow (ELF) til rådighed gen-nem U.S. Department of State. Denne ELF/engelsklærer underviser lokale engelsklærere i metoder,undervisningsplanlægning og andre aktiviteter indenfor engelskundervisning. Hvor den første ELFprimært virkede som ekspert og konsulent for Hjemmestyrets pædagogiske udviklingscenter, Inerisaa-vik, i relation til undervisning i engelsk som fremmedsprog, vil den nuværende ELF også rejse rundt påkysten og undervise elever.På kulturområdet forventes det, at Joint Committee samarbejdet vil kunne medvirke til styrkelse af net-værkssamarbejde og kulturel udveksling samt til tilvejebringelse af uddannelses- og kursustilbud, der vilkunne fremme grønlandske kunstnere og kulturarbejderes udviklingsmuligheder. Desuden forventesdet, at samarbejdet vil kunne skabe bedre forudsætninger for større kendskab til grønlandsk kunst ogkultur i USA og herunder også bedre muligheder for salg af grønlandske kunst- og kulturprodukter.Endelig forventes der også generelt en gensidig erfarings- og vidensdeling landene imellem.

Som eksempel på et aktuelt projekt, der er udsprunget af Joint Committee kan nævnes et udstillingspro-jekt indgået mellem Grønlands Nationalmuseum og Peary-MacMillan museet i Maine om en online-udstilling, hvorved museerne formår at integrere nationale bidrag samt sikre en bred adgang til videnfor befolkning såvel som for det internationale publikum.Målsætning:Uddannelse:Flere grønlændere uddannet og opkvalificeret i USA.Udbygge den uddannelses- og kompetencemæssige udveksling samt videns- og erfaringsdelin-gen mellem USA, Danmark og Grønland.Udveksle undervisere og eksperter.Kultur:Styrke kendskabet til grønlandsk kunst og kultur i USA.Forøge formidling og salg af grønlandske kunst- og kulturprodukter i USA.Skabe gode rammer for kulturel udveksling og netværkssamarbejde.Tilvejebringe uddannelsestilbud, herunder kurser og workshops.Udbygge videns- og erfaringsdelingen mellem USA og Grønland.13.2. Forskning, sundhed, teknologi og miljøNational Science Foundation (NSF), det grønlandske Direktorat for Kultur, Uddannelse, Forskning ogKirke og Dansk Polarcenter har underskrevet et ’Memorandum of Understanding’ på forskningsområ-det. Aftalens vigtigste punkter peger på flere amerikanske og tværnationale forskningsprojekter i Grøn-land, mere udveksling af forskere, afholdelse af fælles seminarer, konferencer og analysemøder, udvik-ling af menneskelige ressourcer herunder inddragelse af Ph.d.-studerende i forskningsaktiviteter ogformidling af forskningsresultater internationalt såvel som til befolkningerne i de tre underskrivendelande. Samarbejdet har resulteret i:NSF har støttet et permafrostprojekt udviklet i samarbejde mellem ASIAQ (Grønlands Forun-dersøgelser), University of Fairbanks, Danmarks Meteorologiske Institut og Danmarks Tekni-ske Universitet med 5,7 mio. kr.,En række amerikanske forskere har afholdt offentlige foredrag i Grønland ogGrønlandske elever og lærere har deltaget i eller besøgt amerikanske projekter i Grønland.

Joint Committee aftalen muliggør logistisk støtte til grønlandske og danske forskningsprojekter i Grøn-land. Der er i flere tilfælde ydet logistisk støtte af amerikanske myndigheder.Omkring klima og miljø står Grønland med sine enorme ismasser i centrum for de mange internationa-le debatter om global opvarmning, og det er derfor i både Danmarks og Grønlands interesse at få rettetet amerikansk fokus mod det arktiske miljøs tilstand og de arktiske klimaforandringer.MålsætningRuste forskere og forskningsinstitutioner i Grønland til at spille en større rolle i internationalforskning indenfor områder med arktisk relation samt sikre, at viden produceret i og om Grøn-land formidles ud til samfundet.Grønland og Danmark skal styrke samarbejdet gennem ’Memorandum of Understanding’ såvelmed hensyn til fælles forskningsprojekter, udveksling af forskere, formidling af forskning somelevers og læreres deltagelse i amerikanske forskningsprojekter.39

13.3. Handel, turisme, energi og logistikGrønlands samhandel og økonomi er historisk og aktuelt bundet meget op på forbindelser til Danmarkog Europa. Således er det et grønlandsk ønske, at udvikle og udvide handelsrelationer og forbindelsermod vest til Nordamerika – herunder særligt USA og det store amerikanske marked.Øget adgang til det amerikanske marked kan give forøgede afsætningsmuligheder for det grønlandskeerhvervsliv, øge antallet af nordamerikanske turister samt give større mulighed for amerikanske investe-ringer i Grønland. Således kan samarbejde i forhold til det amerikanske marked få en positiv økono-misk effekt i Grønland, hvilket også er vigtigt i forhold til at kunne understøtte f.eks. det kulturelle oguddannelsesmæssige samarbejde.Arbejdsgruppen har fungeret som forum gennem hvilket en amerikansk virksomhed, Alcoa Inc. harundersøgt muligheden for og nu besluttet en lokalitet for opførelse af et aluminiumssmelteværk i Grøn-land. Ligeledes er der skabt mulighed for, at Grønland i dag kan eksportere rensdyr- og moskusoksekødtil USA.Ønsket om større projekter nødvendiggør en fælles strategi mellem Danmark og Grønland på de om-råder, hvor der ønskes en indsats. Store projekter kræver ligeledes en betydelig ressourceindsats, ogdette meget ofte også i USA. Et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet og ministeriets repræsentatio-ner i USA samt Økonomi- og Erhvervsministeriet vil derfor være grundlaget for at opnå fælles resulta-ter indenfor handel, turisme, transport og logistik.MålsætningIdentificere og fjerne barrierer samt optimere rammevilkårene for øget samhandel og økonomi-og erhvervsmæssigt samarbejde mellem Grønland og USA.Identificere og fjerne barrierer der hæmmer trafik og kommunikation mellem Grønland ogUSA.At Grønland, ofte i samarbejde med Økonomi og Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet,diskuterer og sætter nye fælles handels-, turisme-, transport- og logistikmålsætninger inden forsamarbejdet med USA.Øge de amerikanske virksomheders interesse for at investere i grønlandsk erhvervsudviklingmed øget grønlandsk beskæftigelse og indtjening til følge.

På myndighedsniveau er der indgået hensigtserklæring, bl.a. med Nunavuts regering. Kulturen udgørogså en del af Joint Committee samarbejdet.Indenfor sporten har Grønland nu i mange år deltaget i og også en enkelt gang stået for ”Arctic WinterGames”(AWG), konkurrencer med deltagelse af unge amatører fra de arktiske lande. For grønlandskeunge har det været af stor betydning, i dette regi, at kunne prøve sig selv af ift. unge fra andre lande, idette geografiske område, samt at møde- og få personlige kontakter i andre kulturer. I AWG deltagerdesuden en mindre kulturdelegation fra hvert deltagerland.Såvel Grønlands Kulturhus ”Katuaq” som Nordens Institut (NAPA) har desuden i deres fundatser bl.a.forpligtigelser til også at varetage kultursamarbejde i det arktiske område. Dette har især gennem desidste 10 år afstedkommet flere populære enkeltarrangementer.Inden for det arktiske område har imidlertid ikke mindst Inuit Circumpolar Council (ICC), blandt deresandre aktiviteter også haft stor betydning for en vedvarende kulturudveksling, specielt i forbindelsemed organisationens konferencer hvert 4. år.MålsætningMed udgangspunkt i allerede beskrevne samarbejdsrelationer vil følgende fortsat have høj prioritet:Projekter for kunstnere og kulturarbejdere.Kulturarv, såvel den materielle som den immaterielle.Kulturhistorie.Idræt.Sprog.

15. Grønlandske videregående uddannelser15.1. UniversitetscenterHovedredskabet for at udvikle og implementere en fælles arktisk strategi for de grønlandske videregå-ende uddannelser vil blive Ilimmarfik – den grønlandske universitetspark i Nuuk.Med etableringen af Ilimmarfik vil der ske en markant styrkelse af de grønlandske videregående uddan-nelser, således at der udvikles og forankres en viden og ekspertise, som kan anvendes til at styrke ogudvikle Grønland generelt, og især under globaliseringsprocessen. Dette sker ved at samle de små nu-værende grønlandske studie-, forsknings- og dokumentationsenheder under et tag med dertil tilknyttedekollegier og gæstelærerboliger. Dette skal medvirke til at skabe et dynamisk fagmiljø med potentiale foregne aktiviteter og for samarbejde med andre, det være sig tværinstitutionelt og internationalt, især in-denfor arktisk samarbejde.MålsætningAt udvikle Ilimmarfik til at være en væsentlig akademisk aktør i udbydelsen af viden, uddannel-ser og forskning i arktiske forhold.At udvikle Ilimmarfik til at kunne rådgive om løsninger på samfundsmæssige, kulturelle og soci-ale mv. udfordringer, som befolkningerne i Arktis står overfor.

15.2. Arktisk teknologiDet arktiske områdes specielle forhold stiller særlige krav til den teknologi, der er nødvendig for at op-retholde og udvikle samfundene højt mod nord. Grønland udgør geografisk set en væsentlig del af Ark-tis, og selvom den grønlandske befolkning kun udgør ca. 1 procent af den arktiske befolkning, er landeten potentiel rollemodel for det arktiske områdes udvikling. En arktisk teknologi, der er afprøvet ogaccepteret i Grønland, vil således være et eksportemne til resten af Arktis.Med disse betragtninger og mål som baggrund blev ARTEK (Center for Arktisk Teknologi) oprettet i2000 som et samarbejdsprojekt mellem Grønland (Sanaartornermik Ilinniarfik-Bygge- og Anlægssko-len) og Danmark (DTU). ARTEKs opgaver er uddannelse, forskning og innovation inden for emnernebyggeri, energi og miljø.Der er med start i 2001 oprettet en diplomingeniøruddannelse i Arktisk Teknologi, hvor de studerendepåbegynder deres studium i Sisimiut, og efter 1½ år fortsætter på DTU i Lyngby. Derudover skal derunder ARTEK udvikles efteruddannelse af folkeskolelærere, ingeniører m.fl. I forbindelse med forsk-nings- og innovationsaktiviteter har man bygget solfangere, et lavenergihus, gennemført forsøg medlavenergivinduer, ventilation, solvarme, grønlandske mursten og et spildevandsrensningsanlæg.MålsætningStyrke innovationsaspektet ved at udnytte DTU’s internationale kontaktnet.Styrke Grønlands internationale udvikling ved f.eks. at tilbyde et Arktisk teknologi-semester,som er åbent for grønlandske og udenlandske ingeniørstuderende.Sikre kontinuerlig videreførelse af ARTEKs projekter med henblik på at eksportere viden omarktisk teknologi.

15.3. FjernundervisningGrønlands infrastruktur og bosætningsmønster gør fjernundervisning og virtuel undervisning til enindlysende god idé, som vil kunne bruges i uddannelser på mange niveauer, herunder f.eks. de gymnasi-ale uddannelser. Der er søsat mange projekter om virtuel undervisning i både Danmark og Grønland,f.eks. planerne om Det Virtuelle Gymnasium, der blev startet i 2002 af Undervisningsministeriet. Man-ge gode idéer er strandet på manglen på virtuelle undervisningsmaterialer, få eller ringe erfaringer medvirtuelle arbejdsformer, begrænsede efteruddannelsesmuligheder for lærere, ligesom den elektroniskeinfrastruktur og prisfastsættelse i Grønland ikke befordrer virtuel fjernundervisning.I dag er det overvejende kortere, modulopbyggede kurser, der foregår som virtuel fjernundervisning,mens flerårige uddannelser oftest ikke tilbydes.Blandt fordelene vil være: At uddannelse i højere grad bliver geografisk tilgængeligt for alle, at uddan-nelse i højere grad muliggør social mobilitet, og at der skabes et dynamisk fagmiljø for undervisere if.eks. de gymnasiale uddannelser med samarbejde på tværs af skoler og Nordatlanten.MålsætningAt udvikle undervisningsmaterialer, arbejdsformer, efteruddannelseskurser for lærere osv., såvirtuel fjernundervisning i Arktis kan blive en realitet indenfor en kort årrække.