URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 174: Notat om de udviklingspolitiske punkter på dagsordenen for mødet i Rådet (udenrigsanliggender) den 10. maj 2010

1. Situationen i Haiti...................................................................................................................... 22. Orienteringsdebat om MDG’erne (2015-målene)...................................................................... 43. Fødevaresikkerhed i udviklingslandene.................................................................................... 64. EU’s rolle vedr. global sundhed ................................................................................................ 85. Lige muligheder for kvinder og mænd.....................................................................................106. EPA-udviklingsprogrammet PAPED.......................................................................................127. EU’s humanitære fødevarebistand ...........................................................................................148. Etablering af den fælles udenrigstjeneste ................................................................................16

1. Situationen i HaitiKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDer ventes en orientering om situationen i Haiti efter jordskælvet i landet den 12. januar 2010, herunder enopsamling på donorkonferencen i New York den 31. marts 2010.2. BaggrundHaiti blev 12. januar 2010 ramt af et voldsomt jordskælv, som lagde store dele af hovedstadenPort-au-Prince i ruiner. Omkring 3 millioner mennesker er berørt af katastrofen, og Haitis rege-ring anslår, at omkring 222.000 er omkommet. FN koordinerer nødhjælpsindsatsen, og FN’sførste appel om bistand på 575 millioner USD er fuldt dækket. Den 18. februar 2010 udsendteFN en revideret appel for 12 måneder på i alt 1,44 mia. USD. Haiti var allerede før jordskælvetpræget af fattigdom og ustabilitet og omkring 1,8 millioner mennesker var hårdt ramt af føde-varemangel.En international donorkonference blev afholdt i New York den 31. marts 2010 med det formålat sikre midler til den langsigtede genopbygning af Haiti, samt drøfte planerne for genopbyg-ningen og koordinationen af indsatsen. Der var generelt stor tilfredshed i FN og blandt medar-rangører med resultaterne fra donorkonferencen, hvor der blev givet tilsagn på ca. 5,3 mia.USD over de efterfølgende 18 måneder (konferencens mål var 3,9 mia. USD over de første 18måneder). På længere sigt blev opnået tilsagn på i alt ca. 9,9 mia. USD, hvilket var meget tæt påHaitis egen behovsanalyse på 11,5 mia. USD til genopbygningen.På donorkonferencen annoncerede EU’s udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton, et samletbidrag på 1,6 mia. USD, inklusiv Danmarks seneste bevilling på 20 millioner kr., som var mål-rettet støtte til UNICEF. Et væsentligt resultat på konferencen var endvidere tilsagnet om etab-lering af en mekanisme, der bl.a. skal fremme udmøntningen af tilsagnene og eksponere mang-lende udbetalinger.Danmark har reageret hurtigt på katastrofen og har ydet godt 135 millioner kr. i direkte nød-hjælp, herunder 50 millioner kr. via FN, som koordinerer nødhjælpsarbejdet på Haiti. Danmarkhar endvidere fremrykket bidrag på 150 millioner kr. til FN’s nødhjælpsfond og Verdensføde-vareprogrammet. Desuden er knap 40 danskere udsendt via det Internationale HumanitæreBeredskab, Beredskabsstyrelsen og danske NGO’er.På rådsmøderne i januar, februar og marts 2010 blev situationen i Haiti drøftet, og der blev op-nået enighed om at yde massiv EU-støtte til landet. Der blev ligeledes opnået enighed om atbidrage til at forbedre sikkerhedssituationen i Haiti og i den forbindelse oprette en enhed iBryssel (EUCO Haiti) med henblik på koordination af medlemsstaternes bidrag, for bedst mu-ligt at bidrage til FN’s anmodninger om assistance.

3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDer ventes en orientering om situationen i Haiti, herunder en opsamling på den internationaledonorkonference i New York den 31. marts 2010.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har ikke været sendt i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen lægger stor vægt på FN’s koordinerende rolle, for så vidt angår den internationalestøtte til Haiti. EU’s bidrag til genopbygningsbistanden bør på en koordineret måde medvirketil bæredygtig økonomisk udvikling, god regeringsførelse, demokrati og sikkerhed for borgerne iHaiti. Desuden kan drøftelser af gældslettelse støttes.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige landes holdninger ventes at ligge på linje med de danske.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. marts 2010.

2. Orienteringsdebat om MDG’erne (2015-målene)KOM (2010) 0159Nyt notat.1. ResuméSom forberedelse til fastlæggelsen af EU’s position ved højniveaumødet om status for 2015-målene (MDG’erne)i september 2010, afholder Rådet en orienteringsdebat om MDG’erne. Debatten baseres på kommissionensforårspakke, som bl.a. indeholder en 12-punkts EU-handlingsplan med anbefalinger for EU’s videre arbejdemed MDG’erne.2. BaggrundDen 20.-22. september 2010 afholdes et højniveaumøde i New York om status for 2015-målene(MDG’erne) i forbindelse med FN’s 65. generalforsamling. EU’s MDG-position ved højni-veaumødet i New York forventes fastlagt og færdiggjort ved rådsmødet den 14. juni 2010.Orienteringsdebatten om MDG’erne baseres på Kommissionens forårspakke, som indeholderen 12-punkts EU-handlingsplan med anbefalinger opdelt i 12 afsnit: udviklingsfinansiering(ODA); bistandseffektivitet; skrøbelige stater og lande længst fra opnåelsen af MDG’erne; for-bedret effekt inden for udvalgte sektorer (sundhed, uddannelse og fødevaresikkerhed); øgetejerskab; sammenhæng (policy coherence for development); skat og udvikling; regional integra-tion og handel; innovativ finansiering; klimaforandringer; skrøbelighed og sikkerhed; og inter-national beslutningsstruktur (global governance).3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDrøftelsen vil være et led i udarbejdelsen af konklusionerne vedr. EU’s MDG position ved høj-niveaumødet i New York i september. Forårspakken og dens anbefalinger samt rådskonklusio-nerne om fødevaresikkerhed og global sundhed forventes at udgøre vigtige byggesten i udar-bejdelsen af EU’s endelige position til højniveaumødet i New York. Der forventes fremlagtrådskonklusioner ved rådsmødet den 14. juni 2010.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetRådskonklusionerne forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har ikke været sendt i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen lægger stor vægt på 2015-målenes samlende og disciplinerende rolle for det interna-tionale udviklingsarbejde og vigtigheden af fortsat at arbejde for opnåelsen af målene inden2015.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige landes holdninger ventes at ligge på linje med de danske.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat.1. ResuméSom led i forberedelsen af FN’s højniveaumøde om status for 2015-målene i New York i september 2010 plan-lægger formandskabet en åben drøftelse af, hvorledes EU kan bidrage til at forbedre fødevaresikkerheden i ud-viklingslandene. Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om fødevaresikkerhed.2. BaggrundFN’s generalforsamling vedtog i september 2000 Millennium-erklæringen, der blandt andet in-deholdt en målsætning om, at antallet af mennesker, der er truet af sult, skulle halveres frem til2015 (”MDG 1”). På trods af forøgelsen af den globale fødevareproduktion siden 2000 er over1 milliard mennesker fortsat berørt af utilstrækkelig fødevaresikkerhed. Med forbehold for at defleste udviklingslande kun fører utilstrækkelige statistikker over udbredelsen af underernæring,viser de data, som Eurostat har samlet, at der stadig udestår væsentlige udfordringer, inden mankan anse målsætningen fra Millennium-erklæringen for at være opfyldt. Fødevaresikkerhed iudviklingslandene forventes derfor at blive et væsentligt emne under FN’s højniveaumøde omstatus for 2015-målene i New York i september 2010.Kommissionen har den 21. april 2010 fremlagt handlingsplanen “A twelve-point EU actionplan in support of the Millennium Development Goals”. Fødevareforsyningssikkerhed forud-sætter, at der er et udbud af fødevarer, at der er adgang til dem, og at de er af tilstrækkelig kvali-tet. Kommissionen sigter mod at skabe en miljøvenlig og bæredygtig landbrugsmodel, som erafstemt efter de faktiske forhold i udviklingslandene og på deres markeder, og som kan leverefødevarer af egnet ernæringsmæssig kvalitet til en pris, som den lokale befolkning kan betale.Den koncentrerer sig derfor om at øge smålandbrugeres produktivitet og landsamfundenes til-pasningsevne, at støtte forbedringer i styringen af fødevaresikkerheden og at styrke mekanis-merne for bistand til ekstremt sårbare befolkningsgrupper.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdRådet for udenrigsanliggender ventes at drøfte forskellige aspekter af EU’s forberedelse af FN’shøjniveaumøde om status for 2015-målene i New York i september 2010, herunder fødevare-sikkerhed. Fokus vedrørende fødevaresikkerhed ventes at være på, hvorledes EU-landene bedrekan samarbejde for at styrke fødevaresikkerheden i udviklingslandene.

Et tema for drøftelsen ventes at være støtte til mindre landbrug, herunder kvinders rolle i land-brugssektoren samt forskning, der er relevant for mindre landbrug. Et andet væsentligt tema vilvære udvikling af en integreret tilgang til fødevaresikkerhed, landbrugspolitik og regional udvik-ling i landområder, herunder støtte til svage befolkningsgrupper. I denne sammenhæng skalovervejes, hvorledes fødevaresikkerhed kan indgå som et tværgående element i andre sektorpo-litikker som transport, infrastruktur, sundhed og undervisning.Rådet ventes at skulle forholde sig til, om der er behov for at gøre EU’s bistand mere målretteti forhold til bekæmpelsen af både akut og kronisk mangelernæring.Rådet ventes at bekræfte, at fokus for den europæiske indsats skal være på de svageste lande,der er mest berørt af risikoen for sult.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har ikke været i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens holdning, at EU fortsat bør indtage en ledende rolle i forhold til Millenium-erklæringen. På den baggrund finder regeringen det positivt, at fødevaresikkerhed er sat pådagsordenen for mødet i Rådet for udenrigsanliggender.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerSagen vil være genstand for yderligere drøftelser op til rådsmødet. Detaljeret viden om andrelandes holdning til spørgsmålet foreligger endnu ikke.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

4. EU’s rolle vedr. global sundhedKOM (2010) 0128Nyt notat.1. ResuméKommissionen har udarbejdet en ny politik om EU’s rolle og prioriteter vedr. global sundhed, bl.a. som led i atklargøre EU’s prioriteter frem mod FN’s højniveaumøde om status for 2015-målene i september 2010. Dan-mark er enig i en lang række af de fremlagte prioriteter, men efterlyser en høj prioritering af seksuel og reproduk-tiv sundhed og rettigheder.2. BaggrundKommissionen har gennem en længere periode arbejdet på at fastlægge en ny politik om EU’srolle og prioriteter vedr. global sundhed. Den nye politik i form af en Kommissionsmeddelelseforelægges nu for Rådet sammen med udkast til Rådskonklusioner.Danmark er generelt enig i principperne bag den nye politik, herunder den stærke prioritering afat styrke udviklingslandenes sundhedssystemer med henblik på at levere primær sundhed foralle samt opbakning til sundhedssystemer i skrøbelige stater. Der bliver endvidere lagt god vægtpå at skabe større sammenhæng med andre politikområder, bl.a. i forhold til handel og adgangtil essentiel medicin for udviklingslandene. På to områder ønsker Danmark imidlertid en styr-kelse af indsatsområderne. Det drejer sig om seksuel og reproduktiv sundhed og rettighedersamt – i sammenhæng hermed - adgang til gratis sundhedsydelser for gravide og børn. Årsagener, at især 2015-mål 5 om mødre-dødelighed, men også 2015-mål 4 om børnedødelighed, er deto mål, som der er sket mindst fremskridt på. Adgang til bl.a. prævention, sikker abort, seksual-undervisning og sundhedsydelser i forbindelse med graviditet og fødsel er helt afgørende for atbekæmpe mødre-dødeligheden i verden og fremme kvinders adgang til at bestemme, hvormange børn, de vil have, med hvem og hvornår. Området har således også stor betydning formålet om at fremme ligestilling (2015-mål 3) samt fremme af økonomisk vækst og reduktion affattigdom. Det er derfor vigtigt, at Kommissionen både i politik-dialogen med partnerlandeneog i prioriteringen af ressourcer arbejder på at accelerere indsatsen herfor. Danmark arbejdersammen med en gruppe af ligesindede lande på at få fremhævet disse aspekter i rådskonklusio-nerne.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDrøftelsen om prioriteter inden for global sundhed vil være et led i udarbejdelsen af konklusio-nerne vedr. EU’s position ved FN’s højniveaumøde om status for 2015-målene i september

2010. Det er ofte særdeles vanskeligt at opnå enighed mellem EU-landene om seksuel og re-produktiv sundhed og rettigheder, særligt fordi nogle lande ikke ønsker at medvirke til at frem-me adgang til sikker abort.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen ventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har ikke været sendt i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen lægger stor vægt på 2015-målene og prioriterer i høj grad kvinders ligestilling, her-under adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i det internationale udviklings-arbejde.11. Generelle forventninger til andres landes holdningerUdkast til rådskonklusioner er fortsat under drøftelse og forhandlingerne vedr. prioriteringen afseksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ventes at blive vanskelige.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5. Lige muligheder for kvinder og mændKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet forventes at drøfte det af Kommissionen udarbejdede udkast til ligestillingshandlingsplan for udviklings-samarbejdet i lyset af forventede rådskonklusioner herom på det kommende rådsmøde i juni.2. BaggrundLigestilling mellem mænd og kvinder og fremme af kvinders rettigheder er en fundamentalværdi og et grundlæggende princip for EU. Trods globale fremskridt på ligestillingsområdet erder fortsat behov for en betydelig indsats for at sikre lige rettigheder, muligheder og lige indfly-delse for mænd og kvinder, især i udviklingslandene. Ligestilling er et mål i sig selv, men også etmiddel til at nå de øvrige 2015-mål. I EU's konsensus om udvikling fra 2005 er ligestilling et affem essentielle principper for udviklingssamarbejdet.Det foreliggende udkast til EU-handlingsplan for ligestilling og kvinders muligheder i udvik-lingssamarbejdet 2010-2015 tager udgangspunkt i rådskonklusioner om ligestilling og kvindersmuligheder i udviklingssamarbejdet fra maj 2007, hvor Kommissionen og medlemslandene op-fordres til at styrke koordinationen af deres indsatser, bl.a. ved at opstille klare målsætninger ogindikatorer samt sikre en effektiv arbejdsfordeling.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdHandlingsplanens overordnede formål er at accelerere opnåelse af 2015-målene og især mål 3om ligestilling og mål 5 om mødre-dødelighed, samt at bidrage til opnåelse af målene i Konven-tionen om udryddelse af alle former for diskrimination mod kvinder (FN 1979) og Handlings-programmerne fra Beijing og Kairo.Handlingsplanen skal styrke EU's koordinering og samarbejde i ligestillingsindsatsene medpartnere i udviklingslande for at sikres en større effekt af indsatser på landeniveau. Med ud-gangspunkt i eksisterede ressourcer, instrumenter og mekanismer skal planen bl.a. styrke EU'sledende rolle i at fremme ligestilling, EU's interne kapacitet, den politiske dialog med partner-landene, integrationen af ligestilling i alle programmer, inddragelse af civilsamfundet i partner-landene og styrke EU's monitorerings- og rapporteringsindsats. Handlingsplanen indeholder etoperationelt rammeværk med forslag til konkrete aktiviteter med indikatorer og en tidstabel.

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen ventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har ikke været i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side har man overordnet været positiv over for handlingsplanen. Planen ses som etsupplement, der kan styrke og effektivisere EU's udviklingssamarbejde på ligestillingsområdet.Man har under planens tilblivelse arbejdet for at sikre balance i de foreslåede indsatsområder,herunder øget fokus på kvinders økonomiske muligheder, politiske indflydelse og seksuelle ogreproduktive sundhed og rettigheder samt fokus på kvinders potentiale som forandringsagenteri udviklingsprocessen. Man har endvidere arbejdet for, at den styrkede koordinering ikke kunsker internt i EU men også i forhold til andre, central aktører i udviklingssamarbejdet, herunderFN og Verdensbanken, at der ikke opbygges nye, parallelle koordineringsmekanismer, samt atplanens arbejdsfordeling er klar.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemslandene forventes at være overordnet positive over for handlingsplanen, idet flere lan-de, i lighed med Danmark, forventes at have ønsker om at balancere elementer i planen.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6. EPA-udviklingsprogrammet PAPEDKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet forventes at drøfte EPA-udviklingsprogrammet PAPED (støtte til handelsfremmende tiltag i Vestafri-ka), samt vedtage rådskonklusioner.2. BaggrundDer er fremlagt udkast til rådskonklusioner, som understreger relevansen af PAPED.Ved mødet mellem EU og ECOWAS’ statsoverhoveder i februar 2010 blev vigtigheden be-kræftet af at forhandle en EPA (Economic Partnership Agreement) på plads, som et stærkt in-strument for udvikling, herunder handelsfremmende tiltag. I den forbindelse giver EPA-udviklingsprogrammet PAPED mulighed for, at de vestafrikanske lande kan identificere behovfor støtte, samt opnå bistand, inden for de områder, der berøres af EPA. PAPED vil såledesunderstøtte gennemførelsen af EPA, herunder sikre den vestafrikanske region det fulde udbytteaf de muligheder, EPA repræsenter, bl.a. med henblik på adgang til europæiske markeder samtfremme af regional integration. Samtidig vil PAPED kunne medvirke til gennemførelse af vide-re reformer i regionen. PAPED imødekommer vestafrikanske ønsker om støtte som udtrykt iforbindelse med EPA-forhandlingerne.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdRådet forventes at drøfte PAPED samt vedtage konklusioner, som understreger PAPED somnyttigt instrument i forhold til at identificere og samlet præsentere mulige behov for støtte tilgennemførelse af EPA. EU understreger i udkastet til konklusioner vigtigheden af den privatesektor i Vestafrika som skaber af vækst og udvikling. Samtidig understreges, at forpligtigelsernei forhold til PAPED må være gensidige, og at det er op til stater og organisationer i Vestafrikaat sikre, at tiltag reflekteres i udviklingsstrategier, budgetter og prioriteter. PAPED vil i den for-bindelse kunne medvirke til vidererækkende reformer. Det skønnes, at der fra EU’s side overde næste fem år vil være op til 6,5 milliarder Euro til rådighed for PAPED-relaterede aktiviteter.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.

7. EU’s humanitære fødevarebistandKOM (2010) 0126Nyt notat.1. ResuméMeddelelsen udstikker den politiske og strategiske ramme for EU's humanitære fødevarebistand. Den forklarer,hvilke problemer og tendenser der skal tages i betragtning. Forslagets teknikaliteter diskuteres i øjeblikket iEU’s humanitære arbejdsgruppe (COHAFA). Det er fortsat usikkert, om der vil blive vedtaget rådskonklu-sioner.2. BaggrundAntallet af naturkatastrofer, som ofte forværres af klimaændringer, er stigende og rammer fleremennesker i dag end tidligere. Stigende befolkningstilvækst øger også presset på naturressour-cerne. I de svageste udviklingslande kan kampen om naturressourcerne føre til yderligere kon-flikter blandt udsatte befolkningsgrupper.Kronisk fødevareusikkerhed med utilstrækkelig fødevareproduktion eller manglende mulighedfor at købe næringsrige fødevarer skaber kronisk fejlernæring. Dette fører til uoprettelige skaderfor børns udvikling og langsigtede produktivitet, hvilket forværrer fattigdommen, og gør be-folkningen endnu mere sårbar. Også akutte katastrofer kan føre til midlertidige, men dramatiskeafbrydelser i fødeindtaget, hvilket på kort sigt kan lede til sygdom og død. På længere sigt kanbørns fejlernæring have negativ effekt på deres udvikling.Antallet af mennesker, som lider under kronisk eller forbigående fødevaremangel, ersteget med 172 millioner fra 848 millioner i 2006 til 1,02 milliarder i 2009. 95 pct. af de under-ernærede lever i udviklingslandene, og en stigende andel af dem bor i byområder og er dermedsærligt udsatte for svingende fødevarepriser og den økonomiske/finansielle krise.Hovedparten af verdens sultende befinder sig i de lande, som er hårdest ramt af fødevarekrisen,finanskrisen samt klimaændringerne. Det forventes således, at behovet for fødevarebistand tilde humanitære kriser vil være stigende i de kommende år. Det er derfor vigtigt, at de humanitæ-re midler anvendes så effektivt som muligt og tilpasses til de stadig mere komplekse humanitæ-re forhold, og at der sikres erfaringsudveksling.I december 2007 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en konsensus om humanitær bi-stand. I den forbindelse tilkendegav Kommissionen, at man vil etablere retningslinjer for for-skellige tilgange til at yde fødevarebistand.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdI overensstemmelse med Rådets forordning af 20. juni 1996 om humanitær bistand er det over-ordnede mål med den humanitære fødevarebistand at redde og bevare liv, at beskytte levebrø-det og at gøre folk, som er eller med stor sandsynlighed vil blive ramt af fødevarekriser meremodstandsdygtige eller bedre i stand til at komme over kriser.I Kommissionens meddelelse lægges der op til, at EU sikrer et tilstrækkeligt sikkert og nærings-rigt fødeindtag under og umiddelbart efter en humanitær krise, hvor fødeindtaget ellers villevære utilstrækkeligt eller uhensigtsmæssigt. Dette indebærer at sikre, at der er et fødevareudbud,adgang til næringsrige fødevarer, oplysning om korrekt ernæring og hensigtsmæssige madvaner.Fødevarebistand kan indebære direkte levering af fødevarer, men kan også bestå af en rækkeandre instrumenter, herunder overførsel eller ydelse af relevante tjenester, rå- og hjælpestoffer,kontanter, vouchere, færdigheder eller viden. Meddelelsen lægger op til en mere strategisk an-vendelse af disse forskellige instrumenter.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.9. HøringSagen er ikke sendt i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte den øgede fokusering på fødevarehjælp inden for EU’s humanitære bi-stand. Tidligere har man i EU’s fødevarebistand ikke skelnet mellem humanitær bistand og ud-viklingsbistand. Indholdet i meddelelsen er i god tråd med den danske strategi for humanitærindsats i 2010-2015, som bl.a. fokuserer på sårbarhed og humanitær fødevarebistand.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerMeddelelsen er blevet præsenteret og debatteret i EU's arbejdsgruppe for humanitær bistand(COHAFA), hvor medlemsstaterne generelt udtrykte støtte til dokumentet.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

8. Etablering af den fælles udenrigstjenesteKOM-dokument foreligger ikke.Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 26.-27.april 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.1. ResuméUdenrigsrepræsentant Catherine Ashton har fremlagt forslag til etablering af den fælles udenrigstjeneste som enseparat tjeneste mellem Rådssekretariatet og Kommissionen. Tjenesten vil blive sat sammen af eksisterende tjene-stegrene i Rådssekretariatet og Kommissionen, mens der også vil være mulighed for udsendelse af personale framedlemsstaternes diplomatiske tjenester.Rådet nåede i kredsen af udenrigsministre til enighed om forslaget på mødet den 26. april. Der ventes nu et for-handlingsforløb med Europa-Parlamentet, som formelt skal høres om forslaget og hvis medvirken kræves tilfastlæggelsen af en række nødvendige følgeretsakter. På Rådsmødet den 10.-11. maj ventes formandskabet atgive en status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet ligesom udviklingsministrene ventes at have en drøf-telse fokuseret på, hvad etableringen af den fælles udenrigstjeneste vil betyde for håndteringen af EU’s udvik-lingspolitik.Fra dansk side søges det aktivt at bidrage til en konstruktiv etableringsproces for den fælles udenrigstjeneste,ligesom der arbejdes for, at de nye instrumenter og muligheder i Lissabon-traktaten bringes til aktiv anvendelsemed henblik på at styrke Europas gennemslagskraft. På den baggrund støttes en snarlig vedtagelse af forslagetom etablering af den fælles udenrigstjeneste.2. BaggrundIfølge Lissabon-traktatens art. 27, stk. 3 (TEU), skal udenrigsrepræsentanten fremsætte forslagtil etablering af den fælles udenrigstjeneste. Forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådetefter høring af Europa-Parlamentet og med samtykke fra Kommissionen. Der vil derudovervære behov for at tilpasse en række øvrige retsakter, særligt vedr. budget og personale. På disseområder kræves fuld medvirken fra Europa-Parlamentet.Det fremgår af en erklæring til Lissabon-traktaten, at det forberedende arbejde med etablerin-gen af den fælles udenrigstjeneste skal igangsættes umiddelbart efter underskrivelsen af trakta-ten. På den baggrund godkendte Det Europæiske Råd den 29. oktober 2009 en rapport fra detsvenske formandskab med en række anbefalinger til etableringen af tjenesten. Samtidig vedtogEuropa-Parlamentet en betænkning om den fælles udenrigstjeneste med anbefaling om en tæt-tere tilknytning til Kommissionen.Catherine Ashton blev den 19. november 2009 af Det Europæiske Råd designeret som uden-rigsrepræsentant, men kunne først optage hendes fulde ansvar som også viceformand i Kom-missionen med tiltrædelsen af den samlede Kommission den 10. februar 2010.

På opfordring fra Ashton stillede den danske regering ultimo februar sin hidtidige EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen til rådighed som hendes særlige rådgiver for etablerin-gen af den fælles udenrigstjeneste.Udenrigsrepræsentanten fremsatte derefter den 25. marts 2010 forslag om etableringen af tjene-sten. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag om konsekvensændringer i hhv. finansfor-ordningen og personalestatutten.Rådet, Kommissionen og Udenrigsrepræsentanten nåede på rådsmødet (almindelige anliggen-der) 26. april 2010 til politisk enighed om forslaget til etablering af den fælles udenrigstjeneste.Herefter venter et forhandlingsforløb med Europa-Parlamentet, som formelt skal høres omforslaget og hvis medvirken kræves til fastlæggelsen af en række nødvendige følgeretsakter.3. HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i Lissabon-traktatens art. 27, stk. 3 (TEU), hvoraf det fremgår, at uden-rigsrepræsentanten skal fremsætte forslag til etablering af den fælles udenrigstjeneste. Forslagetskal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og med samtykkefra Kommissionen.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormandskabet ventes på rådsmødet at give en status på forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Udviklingsministrene ventes at have en drøftelse fokuseret på, hvad etableringenaf den fælles udenrigstjeneste vil betyde for håndteringen af EU’s udviklingspolitik.Det fremgår af forslaget, at den fælles udenrigstjeneste skal have sit hovedkontor i Bruxelles ogvære et funktionelt selvstændigt organ separat fra såvel Kommissionen som Rådssekretariatet.Den fælles udenrigstjeneste skal fungere under ledelse af udenrigsrepræsentanten og støtte den-ne i alle dens funktioner, dvs. i gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, ivaretagelsen af formandskabet for Udenrigsrådet, samt i varetagelsen af udenrigsrepræsentan-tens rolle som viceformand i Kommissionen med særligt ansvar for Unionens eksterne relatio-ner og for koordinering af andre aspekter af EU’s eksterne politikker. Den fælles udenrigstjene-ste skal tillige bistå Kommissionsformanden, Kommissionen og formanden for Det Europæi-ske Råd.Den fælles udenrigstjeneste skal arbejde sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenestersamt Rådssekretariatet og Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem de forskellige om-råder af Unionens eksterne politikker.Det fremgår også af forslaget, at den fælles udenrigstjeneste skal ledes af en generalsekretær ogto vice-generalsekretærer. Tjenesten skal bestå af et antal geografiske og horisontale generaldi-rektorater samt et antal stabsfunktioner for blandt andet juridiske og inter-institutionelle anlig-

gender. De eksisterende enheder i Rådssekretariatet for krisestyring – dvs. den samlede plan-lægningsenhed, den civile kapacitetsenhed, militærstaben og situationscentret – skal indgå i denfælles udenrigstjeneste med direkte reference til udenrigsrepræsentanten. Den fælles udenrigs-tjeneste vil i øvrigt blive sammensat af en række eksisterende udenrigspolitiske enheder i Bru-xelles, herunder primært de respektive generaldirektorater for udenrigsanliggender i hhv.Kommissionen og Rådssekretariatet. Der forudses tilknyttet en liste over disse enheder til denendelige rådsafgørelse.Udenrigsrepræsentanten skal udpege den faste formand for komitéen for politiske og sikker-hedspolitiske spørgsmål (PSC) blandt medarbejderne i den fælles udenrigstjeneste, samt for deøvrige arbejdsgrupper under Rådet, der forventes at overgå til fast formandskab, herunder degeografiske arbejdsgrupper og en række horisontale arbejdsgrupper.Udover de centrale enheder i Bruxelles vil den fælles udenrigstjeneste bestå af Unionens eksi-sterende delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer. EU-delegationerne vilskulle ledes af en delegationschef under udenrigsrepræsentantens autoritet. Delegationschefenskal sikre sammenhæng i alle dele af EU-delegationens arbejde og skal modtage instruktionerfra udenrigsrepræsentanten. Inden for områder hvor Kommissionen er tildelt særlige beføjelserifølge traktaten – og det vil primært sige inden for forvaltning af de operationelle budgetter – vilKommissionen også kunne sende instruktioner til delegationerne. EU-delegationerne vil skullearbejde sammen med medlemsstaternes repræsentationer, og delegationerne forudses at kunnestøtte medlemsstaterne i deres konsulære bistand til borgerne efter anmodning fra medlemssta-terne.Den fælles udenrigstjeneste skal bestå af personale fra institutionerne og fra medlemsstaternesdiplomatiske tjenester. Sidstnævnte vil få status af midlertidige agenter, men alle medarbejderevil blive behandlet på lige fod. Udenrigsrepræsentanten vil have ansættelsesmyndigheden, mensder skal sammensættes en ansættelseskomité med deltagere fra de to institutioner og medlems-staterne. Alle ansættelser skal baseres på kvalifikationer ud fra den bredest mulige geografiskebase. Der vil være lige adgang for alle typer medarbejdere til alle stillinger i tjenesten. Personaleti tjenesten skal omfatte en meningsfuld tilstedeværelse af statsborgere fra alle medlemslande.Når tjenesten er fuldt etableret skal mindst en tredjedel af personalet komme fra medlemssta-terne. Der skal fastlægges regler for mobilitet internt i tjenesten og i forhold til tilbagevendingtil de afsendende tjenester.Udenrigsrepræsentanten skal være ansvarlig for FUSP-budgettet, dele af stabilitetsinstrumentet,instrumentet for samarbejde med de industrialiserede lande, public diplomacy og valgobservati-onsmissioner. Kommissionen vil dog være ansvarlig for deres tekniske implementering. Denenhed, som vil skulle udføre implementeringen vil blive placeret fysisk indenfor den fællesudenrigstjeneste.Den fælles udenrigstjeneste skal desuden bidrage til programmeringen for alle de eksterne in-strumenter, dvs. udviklingsinstrumentet, den europæiske udviklingsfond, menneskerettigheds-instrumentet, naboskabsinstrumentet og instrumentet for nukleart samarbejde. Den fællesudenrigstjeneste skal her have særligt ansvar for at forberede Kommissionens beslutningervedr. den strategiske og flerårige programmering, inkl. den regionale landeallokering, lande- og18

regionalstrategier samt nationale og regionale indikative programmer, der skal fremlægges forKommissionens kollegium i fællesskab af udenrigsrepræsentanten og den relevante kommissær.Inden for alle disse skridt skal arbejdet foregå i tæt samarbejde med Kommissionens tjeneste-grene og under direkte opsyn af den relevante kommissær, dvs. udviklingskommissæren fsva.udviklingsinstrumentet og udviklingsfonden, samt naboskabskommissæren fsva. naboskabsin-strumentet.Den fælles udenrigstjeneste skal underlægges reglerne for aktindsigt i forordning 1049/2001.Udenrigsrepræsentanten skal fremlægge en rapport om etableringen af den fælles udenrigstjene-ste i 2012, mens Rådet på forslag fra udenrigsrepræsentanten skal gennemgå rådsafgørelsen se-nest i 2014. Udenrigsrepræsentanten skal desuden fremlægge årlige rapporter om sammensæt-ningen af personalet i den fælles udenrigstjeneste.Afgørelsen træder i kraft samme dag som dens vedtagelse; dog således at de elementer, somkræver vedtagelse af følgeretsakterne vedr. ændringer af hhv. personalestatutten, finansforord-ningen og budgettet først træder i kraft samtidig med disse ændringers ikrafttræden.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres om forslaget til etablering af den fælles udenrigstjeneste. Derforventes at foreligge en udtalelse i løbet af første halvår 2010.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelses-niveauet.Det fremgår af forslaget, at udenrigsrepræsentanten senest en måned efter afgørelsens vedtagel-se skal fremlægge et skøn over indtægter og udgifter for den fælles udenrigstjeneste, inkl. enetableringsplan med henblik på, at Kommissionen kan opstille et budget for tjenesten.Etableringen af den fælles udenrigstjeneste skal basere sig på omkostningseffektivitet med bud-getneutralitet som mål. Med henblik herpå ventes der at blive tale om en gradvis opbygning,ligesom at alle muligheder for rationaliseringer bør udnyttes. For at sikre passende tilstedeværel-se af personale fra medlemsstaterne – udover de eksisterende stillinger, der ventes overflyttet tilden fælles udenrigstjeneste fra Kommissionen og rådssekretariatet – skal der sikres stillinger viaomformning af eksisterende midlertidige stillinger i Kommissionen og Rådssekretariatet samtvia naturlig afgang og på anden vis. Derudover vil der blive behov for et begrænset antal yderli-gere stillinger til midlertidigt ansatte fra medlemsstaterne, som vil skulle finansieres inden forrammerne af de nuværende finansielle perspektiver.9. HøringSagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side støttes, at EU kommer til at spille en større rolle på verdensscenen. Som del her-af søges det fra dansk side aktivt at bidrage til en konstruktiv etableringsproces for den fællesudenrigstjeneste, ligesom der arbejdes for, at de nye instrumenter og muligheder i Lissabon-traktaten bringes til aktiv anvendelse med henblik på at styrke Europas gennemslagskraft.På den baggrund ser man fra dansk side frem til at modtage en status fra formandskabet omfremdrift i forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Fra dansk side er der tilfredshed med, atder i Rådet er opnået enighed om et forslag, som sikrer, at der fortsat vil være tale om en stærkudviklingskommissær samtidig med at den fælles udenrigstjeneste kan sikre bedre mulighed forat opnå større sammenhæng mellem EU’s forskellige politikområder.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes enighed om, at etableringen af den fælles udenrigstjeneste bør vedtages snarestmuligt med henblik på en styrkelse af EU’s globale rolle.Der ventes endvidere bred støtte til formandskabets håndtering af forhandlingerne med Euro-pa-Parlamentet samt også bred støtte til forslaget i kredsen af udviklingsministre, herunder tilperspektivet om en fortsat stærk udviklingskommissær.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget til etablering af den fælles udenrigstjeneste har været forelagt Folketingets Europaud-valg til forhandlingsoplæg i forbindelse med rådsmødet for almindelige anliggender og uden-rigsanliggender den 26. april 2010.