Fasthold uddannelse som en central sektor i dansk bistandDen nye strategi for dansk udviklingspolitik har fokus på vækst og beskæftigelse, frihed, ligestilling,stabilitet og miljø – og alle disse mål kræver en indsats for uddannelse. Uddannelsesnetværketopfordrer udviklingsministeren og de danske politikere til at fortsætte det danske engagement istøtte til uddannelse i udviklingslande. Vi giver her 4 gode grunde til hvorfor – og 4 opfordringer tilhvordan:1. Uddannelse er uomgængelig for at nå alle mål i den nye strategi - derfor opfordrer vi til, atuddannelse skrives eksplicit ind i den nye strategi som en fortsat vigtig sektor i danskbistand.2. Der er et gigantisk behov for finansiering af uddannelse i udviklingslande – derfor opfordrervi til, at den samlede danske bistand til uddannelse som minimum fastholdes på detnuværende niveau – og meget gerne øges for at møde de nye udfordringer.3. Multilateral uddannelsesbistand gør det ikke alene – derfor opfordrer vi til at Danmarkfortsat støtter uddannelse både bilateralt og gennem et aktivt og kritisk multilateraltengagement4. Danmark har noget at byde på som uddannelsesland - derfor opfordrer vi til at Danmarkbidrager med sin komparative styrke til fremme af uddannelses kvalitet og erhvervsrelevans

1. Uddannelse er uomgængelig for at nå alle mål i den nye strategiUddannelse er vigtig for at kunnegribe de politiske, økonomiske og sociale muligheder, somfriheden giver– så klart siges det i den nye strategi. Frihed giver kun mening, hvis man har denødvendige forudsætninger i kraft af en god uddannelse til at tage vare på sit eget liv og som aktivborger bidrage til udvikling af demokratiske og fredelige samfund. Den nye strategis fokus på frihedlægger derfor direkte op til at støtte uddannelse – og vi opfordrer til, at det skrives klart og eksplicitind i den nye strategi.Vækst og beskæftigelse er et af de nye fokus områder i dansk bistand, som følger op på dendanske Afrika Kommissions anbefalinger. Erhvervsfaglige og tekniske uddannelser for unge ogvoksne er essentielle elementer i Afrika Kommissionens anbefalinger og helt uomgængelige, hvisman vil opnå øget vækst. Dette fremhæves bl.a. af Verdensbankens Commission on Growth andDevelopment som i 2008 understregede, at vækst ikke er muligt, at opnå uden uddannelse.Sammenhængen mellem vækst, beskæftigelse og uddannelse fremgår ikke eksplicit af strategienog kunne med fordel fremhæves, ikke mindst da netop dette punkt i Afrika Kommissionens femprioriteringer mangler at blive operationaliseret i praksis. Vi er meget glade for at se, at uddannelseaf kvinder har fået en høj prioritet i strategien. Vi støtter fuldt ud op om, at uddannelse er vejen tilstyrkelse af kvinders position og deltagelse i samfundet – og understreger, at fundamentet for at fåuddannede kvinder er at sikre pigers lige adgang til uddannelse af god kvalitet. Strategienfremhæver også at uddannelse er et vigtigt element i at skabe stabilitet i svage og skrøbeligestater. Vi kan tilføje, at også klimaforandringer stiller store krav til befolkningers evne til at tilpassesig hastige forandringer og søge nye løsninger – og til det er der brug for uddannelse og viden.Ingen af den nye strategis prioriteter vil kunne nås uden en massiv indsats for uddannelse, dauddannelse er en essentiel motor for udvikling på alle planer. Gorgui Sow, leder afAfrican NetworkCampaign on Education for Alludrykte det således I forbindelse med hans besøg i Danmark fornylig for at deltage i debatten om den nye strategi:Freedom or democracy will not be a realitywithout health and education rights being met. Health and education are the two key pillars both fordemocracy and economic growth. Investments in health and education are also investments insustainable economic growth.DERFOR: Opfordrer vi til, at uddannelse skrives eksplicit ind i den nye strategi som enfortsat vigtig sektor I dansk bistand.

2. Der mangler finansiering til uddannelse770 millioner mennesker er analfabeter og 75 millioner børn verden over gik i 2009 stadig ikke iskole. Der mangler internationalt omkring 16 milliarder $, årligt i uddannelsesbistand for at nåmålene om Uddannelse for Alle. UNESCOs senesteEducation for all Global Monitoring Report2010 udtrykker øget bekymring for stagnation i uddannelsesbistanden som følge af den finansielleog økonomiske krise:There is imminent danger that, after a decade of encouraging advances,progress towards the education goals will stall or even be thrown into reverse in the face of risingpoverty, slower economic growth and mounting pressure on government budgets. Theinternational community needs to act urgently to avert that danger.Den danske bilaterale bistand til uddannelse har ifølge et studie fra Uddannelsesnetværket: ”iabsolutte tal været stort set konstant over de sidste 10 år. Der er altså sket et fald i relative beløb,da inflationen har reduceret værdien af de ca. 550 mio. der gennemsnitligt forbruges påuddannelse årligt. Da den totale bistand er steget, mens bistanden til uddannelse ikke er steget, erandelen og prioriteringen af dansk bistand til uddannelse altså støt faldet i perioden. Et fald fraover 10% af den bilaterale bistand i 1998/2000 til 6,6 % i 2008 og selvom det betydningsfuldedanske bidrag til FTI fra 2007 opvejer den manglende stigning så viser beregninger, at andelen afden totale bistand der går til uddannelse inklusiv bidrag til FTI udviser en faldende tendens.”Der kan være gode grunde til at fokusere bistanden på bestemte sektorer og til at sikre en fornuftigarbejdsdeling mellem donorer indenfor sektorerne, som man i den nye strategi lægger vægt på.Det er dog vigtigt at donorerne samlet lever op til deres løfter om at bidrage til finansieringen afuddannelse afgivet både i erklæringen om Uddannelse for Alle og FNs 2015-mål. Og som vist erder lang vej endnu for at det bliver realiseret og risiko for tilbageskridt pga. krisen. Danmark harværet en stabil donor i uddannelsessektoren gennem mange år, og uddannelse giver god mening iforhold til de nye danske bistandsprioriteter.DERFOR: Opfordrer vi til, at den samlede danske bistand til uddannelse som minimumfastholdes på det nuværende niveau – og meget gerne øges for at møde de nyeudfordringer.

3. Multilateral uddannelsesbistand gør det ikke aleneUdviklingsministeren har ved flere lejligheder i pressen sagt, at Danmark fremover skal støtteuddannelse multilateralt gennem the Education for All – Fast Track Initiative (FTI), somadministreres af Verdensbanken. FTI er et forum for samarbejde mellem donorer, modtagerlandeog civilsamfund med det mål at mobilisere øget finansiering til uddannelse og at samarbejde for atgøre bistanden mere effektiv. FTI har udfyldt en vigtig funktion i mange lande og ydet væsentligebidrag til gode resultater indenfor grunduddannelse, og vi hilser derfor en øget finansiering til FTImeget velkomment.Man skal dog være opmærksom på, at øget bidrag til FTI ikke må være en undskyldning for atskære ned i den samlede uddannelsesbistand. Dette ville gå direkte imod hele formålet med FTI,som er at mobilisere flere ressourcer til uddannelse. Det ville være et meget uheldigt signal atsende internationalt både til andre donorer og ikke mindst til vores mangeårige samarbejdslande iSyd. Desuden støttes der i dag via FTI kun primær uddannelse. Hvis dansk uddannelsesbistandkanaliseres primært gennem FTI vil man således ikke bidrage til voksen og ungdomsuddannelser isamme omfang, som man gør det i øjeblikket via den bilaterale bistand. FTI fungerer på den måde,at man i hvert land arbejder tæt sammen med det donorforum, der i forvejen er omkring landetsnationale uddannelsesplan. Finansieringen kommer dels fra landet selv, dernæst fra de bilateraledonorer i landet – og endelig, hvis der stadig er et ’finansierings-hul’ kan landet få støtte fra støtte-fonde, styret af FTIs sekretariat. Der er således forsat brug for stabilt og kontinuerligt engagementfra bilaterale uddannelses donorer som Danmark.

Der er også fortsat behov for et aktiv og kritisk danske engagement i FTI. Verdensbanken skulleifølge ministerens udtalelser i pressen angiveligt være bedre til uddannelsesbistand end Danmark– men FTI står overfor en lang række af udfordringer, som Danmark må forholde sig både kritiskog konstruktivt til. En stor uafhængig midtvejs evaluering, som FTI selv fik udarbejdet sidsteår.konkluderer både at FTI er en relevant model for støtte til uddannelse, men også:A centralfinding of the report was that financing for basic education in low-income countries as a whole hasfallen far below what is needed and that there was still a large number of children who are out ofschool and off track to complete a full cycle of primary education (especially in fragile countries)[…] it needs to focus more on building country owned education sector plans, implementing plansand achieving results, strengthening accountability mechanisms, getting more external support andlearning from other global fund models.Også Global Monitoring Report 2010 fremhæver storeudfordringer for FTI:However, its structure has been failing to deliver. A major reform of the FTI iscritical to meet the EFA goals.Som problemer fremhæves, at FTI ikke har haft succes med atmobilisere den nødvendige finansiering, at godkendelse af ansøgninger og udbetaling af midler gåralt for langsomt som følge af Verdensbankens omfattende procedurer, og at udviklingslandeneikke har tilstrækkelig indflydelse. På den baggrund opfordres der til omfattende reformer ogetablering af en global fond, som er uafhængig af Verdensbanken.DERFOR: Opfordrer vi til at Danmark fortsat støtter uddannelse både bilateralt og gennemet aktivt og kritisk multilateralt engagement

4. Danmark har noget at byde på som uddannelseslandDet danske råstof er vores menneskelige ressourcer, som vi historisk har udnyttet gennem et højtuddannelsesniveau. Vi har en stærk pædagogisk tradition med fokus på elevcentrede metoder oghøj kvalitet i uddannelsen. Kvalitet er en efterspurgt vare i mange udviklingslande, hvor øgetoptagelse af børn i skolerne har ført til dramatisk fald i kvaliteten i mange klasseværelser. Mangesteder er kvaliteten så dårlig, at elever hverken lærer at læse, skrive eller regne, selvom de gårigennem en grundskoleuddannelse. Uddannelsesnetværkets studie viser, at Danmark i høj grad idialog med modtagerlande i den bilaterale uddannelsesbistand lægger vægt på, at der skal værekvalitet i undervisningen. Uddannelsens relevans er også kommet højt på dagsordenen – isærmed henblik på at give både børn, unge og voksne færdigheder, som de rent faktisk kan bruge tilnoget – og som også hjælper dem til bedre beskæftigelses- og indtægtsmuligheder. Det nye fokusi den danske bistand, som opfølgning på Afrika Kommissionen, er udvikling gennem vækst ogbeskæftigelse, og også her har Danmark en solid erfaring med erhvervsuddannelse baseret påpraktisk tilgang og anvendelighed via et tæt samarbejde med erhvervslivet, kombineret medalment dannende elementer. Danmark har en lang tradition bygget på højskoletanken for etdannelsesideal hvor uddannelse sigter mod handlekompetencer og aktiv deltagelse som borgere isamfundet. Vi har i Danmark erfaring med at introducere demokratiforståelse helt fragrundskoleniveau. Ressourcebasen, som kan bidrage til dansk uddannelsesbistand af høj kvaliteter også solid: En lang række danske NGOer er aktivt involverede i uddannelsesbistand i Syd, ogmange andre aktører som konsulenter, forskere, virksomheder, brancheforeninger, fagforeninger,uddannelsesinstitutioner og højskoler har en rig erfaring med uddannelsessamarbejde.DERFOR: Opfordrer vi til at Danmark bidrager med sin komparative styrke til fremme afuddannelses kvalitet og erhvervsrelevans

Uddannelsesnetværket

Består af 33 danske organisationer: www.uddannelsesnetvaerket.dk. Vi udsendte i december 2009 enAnalyse af den danske bistand til uddannelsesom kan læsesher.Kommentaren er skrevet af netværketsstyregruppe på baggrund af et debatmøde holdt 22. marts 2010 med leder afAfrican Network Campaign onEducation for All,Gorgui Sow og netværkets medlemmer. Styregruppen består af: Sanne Müller (IBIS),Catherine Watson (Axis), Bo Tovby Jørgensen (Red Barnet), Jens Dolin (MFR), Pia Sonnenborg (GhanaVenskabsgrupperne), Tore Asmussen (Danmarks Lærerforening), og Eva Iversen (Koordinator).For yderligere oplysninger kontakt: Eva Iversen:[email protected]eller Bo Tovby Jørgensen:[email protected]