URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 173: Høringssvar oversendt fra Udenrigsministeriet i forbindelse med den offentlige høring om den nye strategi for dansk udviklingspolitik

Udkast til strategi for dansk udviklingspolitikOm Frihed fra fattigdom – frihed til foran-dringUdvikling 2.0Amnesty International bifalder, at strategientager eksplicit udgangspunkt i de universellemenneskerettigheder, som de er nedfældet iFN-Pagten og Verdenserklæringen. Strategi-en har fokus på rettigheder for fattige, rege-ringers ansvarlighed og et stærkt civilsam-fund, der kan give de fattige reel mulighed forat øve indflydelse, samt det internationalesamfunds (donor) ansvar for at støtte en ud-vikling i denne retning.Amnesty International mener dog, at strategi-en vil kunne styrkes betydeligt på menneske-rettighedsområdet gennem:- En klarere forankring i internationale konven-tioner- Brug af en menneskerettighedsbaseret til-gang i indsatsen- En eksplicit og prioriteret indsats for økono-miske, sociale og kulturelle rettigheder- Et fokus på betydningen af overholdelse afmenneskerettighederne i forhold til opnåelseaf FN’s 2015 mål- En styrkelse af virksomhedernes ansvar formenneskerettighederne.nes juridiske ansvar for at respektere, over-holde og fremme menneskerettighederne.Derudover vil en eksplicit henvisning til FN’sWien Deklaration og Aktionsprogram fra 1993styrke strategiens anerkendelse af, at menne-skerettighederne er universelle og indbyrdesafhængige, og at det derfor er nødvendigtogså at tilgodese de fattiges økonomiske,sociale og kulturelle rettigheder for at dissekan nyde de civile og politiske rettigheder,f.eks. retten til frihed. Dvs. at alle menneske-rettigheder spiller en rolle i udviklingsspørgs-målene og fattigdomsbekæmpelsen.En klar og stærk forankring i de internationaltanerkendte menneskerettighedskonventionervil styrke grundlaget for en kritisk dialog medudviklingslandene og fastholde regeringernesansvar i fattigdomsbekæmpelsen.

Menneskerettighedsbaseret tilgang til ud-viklingsbistandenMenneskerettighederne ses som grundlag forhele strategien og som eksplicit mål for væ-sentlige dele af den konkrete indsats. Dette vilkunne blive væsentligt styrket, hvis der an-vendes en menneskerettighedsbaseret tilgangfor indsatsen.En sådan tilgang vil indebære, at den over-ordnede dialog med samarbejdslande, tilrette-læggelsen af lande- og sektorprogrammersamt projekter baseres på en analyse afmenneskerettighedssituationen i modtager-landene ud fra en helhedsbetragtning, derogså tager de økonomiske og sociale rettig-heder med. Endvidere vil en sådan tilgangmedføre, at alle de afgørende komponenterbehandles i sammenhæng, således at men-neskerettighedssituationen og de valgte ind-satser kan monitoreres, tilpasses og effektmå-les ud fra deres virkninger på menneskeret-tighederne og fattigdomsbekæmpelsen. Der-med vil Danmark bedre kunne leve op til sitansvar som donorland om at respektere og

Forankring i internationale menneskeret-tighedskonventionerDet vil være en klar styrkelse af grundlaget forstrategien, hvis der eksplicit ud over FN-Pagten og Verdenserklæringens også ekspli-cit henvises til de gældende konventioner påmenneskerettighedsområdet. Det drejer sigisær om FN’s menneskerettighedskonventio-ner om hhv. civile og politiske rettigheder ogom økonomiske, sociale og kulturelle rettig-heder. Andre internationale centrale konventi-oner er også relevante, bl.a. konventionernevedr. tortur, ikke-diskrimination, kvinder ogbørn. Hovedparten af verdens lande har til-trådt disse konventioner, der som bekendt erjuridiske bindende, og som fastholder lande-

støtte opfyldelsen af menneskerettighederne ide lande, hvor Danmark er til stede.De fleste af elementerne til anvendelse af etsådan tilgang findes forskellige steder i stra-tegiudkastet. Men de er ikke sammenfattet ien strategisk metodemæssig tilgang. En så-dan helhedsmæssig tilgang vil også værebedre i overensstemmelse med de ambitio-ner, der er i strategien mht. at monitorereudviklingen i overholdelsen af menneskeret-tighederne og effekten af den samlede udvik-lingsbistand til de enkelte lande.Støtte til kapacitetsopbygning både af rege-ringer og civilsamfund er helt afgørende ele-menter i en menneskerettighedsbaseret til-gang. Det handler om at styrke de tekniskefærdigheder og kendskab til menneskeretligeforpligtelser, og de krav det stiller til demokra-tiske processer hos regeringer, statslige oglokale myndigheder, samt systemer for an-svarlighed, gennemsigtighed, ligeberettigelse,medinddragelse, og adgang til retfærdigeretssystemer.I forhold til civilsamfundet drejer det sig om etfokus, der rækker ud over enkeltprojekter. Derer behov for effektiv udvikling af demokratiskdeltagelse og evne til selvstændig handling,der i afgørende grad kan være med til at støt-te de fattiges muligheder for at kæmpe sig udaf fattigdom og for at holde staterne ansvarli-ge på deres forpligtelser.

Men retten til mad, bolig, sundhed og uddan-nelse er helt essentielle for udvikling af men-neskelig frihed og ofte de behov, der er mestpresserende for fattige mennesker.For fattige mennesker er den manglendeadgang til disse rettigheder ydelser ofte ikkekun en konsekvens af manglende økonomiskvækst i det pågældende land, men en følge afat de bliver diskrimineret og udelukket i kraftaf deres køn, etniske identitet eller alene ikraft af, at de er fattige.Der er således mange eksempler på, at udvik-lingslande med økonomisk vækst ikke hartilgodeset alle grupper i samfundet. Eksem-pelvis viser en Amnesty rapport om mødredø-delighed i Peru fra juli 2009, at landet på trodsaf økonomisk vækst har et uforholdsmæssigthøjt antal af kvinder, der dør som følge afsvangerskabs- eller fødselskomplikationer.Det er især kvinder fra landet, de fattigste ogden oprindelige befolkningsgruppe, det går udover.Rapporten viser, hvorledes mangefattige kvinder udsættes for en socio-økonomisk, etnisk og kønsbaseret diskrimina-tion i forhold til adgangen til sundhedsfacilite-terne. Og at fattige peruvianske kvinder somregel ikke har adgang til de politiske beslut-ningsprocesser, der kan være med til at givedem en stemme i samfundet og også kanændre deres livsvilkår. Derfor lægger Amne-sty International også stor vægt på retten tiluddannelse og retten til information, da mar-ginaliserede grupper således bliver klar overderes rettigheder og kan stille regeringerne tilansvar for evt. menneskerettighedskrænkel-ser.På denne baggrund mener Amnesty Internati-onal, at sammenhængen mellem fattigdom,udelukkelse og diskrimination, manglendeadgang til basale økonomiske og socialerettigheder samt manglende adgang til be-slutningsprocesser kræver et prioriteret fokus istrategien for fattigdomsbekæmpelse og ud-vikling.

Økonomiske, sociale og kulturelle rettig-hederI indledningen til strategien refereres til betyd-ningen af de økonomiske, sociale og politiskerettigheder.”For at udnytte frihed skal mankunne gribe de politiske, økonomiske og soci-ale muligheder, som friheden giver. Det kanman ikke, hvis man dør af malaria, inden manfylder fem år. Hvis skolegang og lærdom aføkonomiske og kulturelle årsager er en umu-lighed”.Senere refereres til betydningen af desociale rammebetingelser, men de behandlesikke systematisk eller gives en egentlig priori-tering i strategien og i valg eller fravalg afdanske indsatsområder.

dygtig vækst forudsætninger for at nå FN’s2015 mål”.Det kræver bl.a. en målrettet op-følgning på menneskerettighedsområdet. Forselv om menneskerettighederne blev nævntsom afgørende for at opnå udvikling i FN’sÅrtusinderklæring, blev rettighederne ikkeintegreret i de arbejdsplaner og indikatorer,der blev lagt til grund for arbejdet med at rea-lisere disse mål.En fastholdelse af regeringernes tilslutning tilopfyldelse af målene, må derfor følges opmed en stærkere integration af menneskeret-tighederne i 2015-målene for at opnå viderefremgang. En menneskerettighedsbaserettilgang vil kræve fokus på de mest sårbaregrupper og inkorporere indikatorer, der gørdet muligt at monitorere diskrimination ogulighed i målopfyldelsen. I dag rapporteresder kun på aggregerede tal på landeniveau.Det skjuler i vidt omfang marginaliseredegrupper, f.eks. kvinder og piger, der ikke ergenstand for målrettet indsats blandt andetpga. diskrimination. For det andet vil det værenødvendigt at foretage analyser af den men-neskeretlige situation i de enkelte lande for atidentificere love, politikker, administrativepraksis og adfærd, der virker hæmmende foropfyldelsen af 2015-målene. For det tredjeafhænger opfyldelsen af målene i høj grad af,at de fattige og deres organisationer i civil-samfundet mobiliseres, så de sammen medderes regeringer kan finde løsninger. For atdet kan finde sted, er det afgørende, at orga-nisationsfrihed og retten til information ogdeltagelse bliver beskyttet.Derudover vil der være behov for allerede nuat begynde arbejdet forud for en revideretinternational handlingsplan for fattigdomsbe-kæmpelse efter 2015. En sådan handlings-plan bør fokusere på de fattiges rettigheder,regeringers og andre aktørers ansvar og ind-dragelsen af civilsamfundet.

partnerskaber med danske virksomheder. Derer ingen tvivl om, at økonomisk vækst er engrundforudsætning for fattigdomsbekæmpel-se. Men samtidig er der mange eksempler på,at virksomheder groft overtræder den lokalebefolknings rettigheder eller udnytter mang-lende statslig beskyttelse af sine borgere. Enopprioriteret indsats i forbindelse med privat-sektorvækst må derfor gå hånd i hånd med etøget krav til virksomhederne om ansvar formedarbejdere, menneskerettigheder i lokal-områderne og miljøhensyn. Dette nævnesogså i strategien, som områder Danmark villægge vægt på. Men der angives ikke enstrategisk retning for dette.Der er en stigende erkendelse i FN, blandtregeringer og i erhvervslivet af nødvendighe-den af, at virksomheders og investorers aktivi-teter bør omfatte et ansvar for arbejdstager-rettighederne og menneskerettighederne i delokalsamfund, hvor de har aktiviteter, samtmiljøhensyn. Danmark har ligeledes stilletlovkrav til danske virksomheder om at rappor-tere på CSR-området, men ikke krav om at deskal foretage sig noget, eller hvad de skalforetage sig. Der er således ikke et eksplicitkrav om at respektere menneskerettigheder-ne.Der er i dag er klart behov for at støtte virk-somheder og investorer i at leve op til deresansvar for at respektere menneskerettighe-derne. Det kan finde sted gennem kapacitets-opbygning på analyse af menneskerettig-hedskonsekvenser (Human Rights ImpactAssessments), mekanismer for rettidig omhu(due diligence) og gennemsigtig rapportering.Men der er også et behov for forpligtendevilkår på området. Det kan den danske rege-ring være med til at tilvejebringe gennemarbejde for forpligtende retningslinjer for inve-storers og virksomhedernes ”due diligence”mekanismer og rapportering på menneskeret-tighedsområdet. Det gælder både i nationallovgivning og gennem indsatser i EU og FN.Endvidere er der behov for støtte til kapaci-tetsopbygning hos samarbejdslande i Syd,ligesom der på længere sigt må være et mål,at virksomheder og investorer kan stilles tilansvar i deres hjemlande for medvirken tilHØRINGSSVAR: Udkast til strategi for dansk udviklingspolitik3