Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del Bilag 173
Offentligt
Ang. Høring om ny udviklingspolitikPrioriter tilpassede nye løsning til fattige jordbrugereGenerelle kommentarer til strategi-udkastetØget satsning på små jordbrug ville være en fordel men det er tvivlsomt om det vil ske med den foreslåedestrategi, og ske på en egnet måde, selvom dette er en vigt del af del private sektor.Jeg tillader mig i øvrigt på eget initiativ at henvise til nedenstående gode analyse og dokumentation mht. tilgenerelle kommentarer til oplægget, herunder betydning af mere vægt på jordbrugsforskning ogundervisning tilpasset og til gavn for fattige jordbrugere.Se: Analyse: ”Landbrug kan redde verdens fattige - 16.03.2010Der er brug for et stærkt, velfungerende landbrug i den tredje verden, hvis vi skal fattigdommen tillivs. Danske forskere kan spille en nøglerolle.” Af:Anders Dalsgaard og Carl Erik Schou Larsen er hhv. professor og chefkonsulent på LIFE - DetBiovidenskabeligeFakultetved KøbenhavnsUniversitet.
http://www.life.ku.dk/Nyheder/2010/972_landbrug_analyse.aspxDette stemmer overens med linket fra Verdensbanken, som jeg henviser til nedenfor.
Flere kommentarer på præsentations-videoen hvor minister Søren Pind angiver udgangspunktet erdiskutable:Såkaldt”Massiv støtte”til Afrika har højst udgjort omkring 1 kr. pr. dag pr. indbygger fra hele verden i 2005i Danida’s samarbejdsland syd for Sahara, der har modtaget mest (højvækstlandet Mozambique) og langtmindre i mange andre lande. Andre højvækst lande som Rwanda og Ghana har også modtaget mere endde fleste afrikanske lande. Kenyanerne modtog f.eks. 30 øre.See:us&b_map=1http://www.nationmaster.com/red/graph/eco_aid_per_cap_cur_us-aid-per-capita-current-
De lande der har fået langt mere støtte pr. indbygger er typisk mange mindre østater, og lande der havdeet særligt behov for katastrofehjælp som DR Congo.At bistanden hidtil ikke skulle have” vist at give øget vækst i Afrika”passer heller ikke med de statistiskeanalyser i linket nedenfor, hvor effekten specielt var tydeligt positiv for Afrika og især i de senere år.Økonomisk frihed gav derimod ikke nogen fordel i statistikken.[Se:The Effect of Foreign Aid on Economic Growth in Developing Countries af: E. M. Ekanayake, Bethune-Cookman University, Daytona Beach, Florida, USA. D Chatrna, University of Florida, Gainesville, Florida,USA. 2009http://www.aabri.com/OC09manuscripts/OC09003.pdf]
1
Selvom økonomisk vækst normalt har været stærkest i mellemindkomstlande, der ikke længere havdesærligt behov for hjælp (nået til “take-off fasen”), viser nogle analyser alligevel generel sammenhængmellem bistand og vækst (selvom der ikke blev taget hensyn til økonomisk politik):“The results show that the effect of foreign aid on economic growth is positive, permanent, statisticallyKarras G 2006: Journal of International Development18, 15–28significant, and sizable”.[Sehttp://tigger.uic.edu/~gkarras/JIDev_2006.pdf]Afrika har de senere år haft omkring 5% økonomisk vækst, med store forskelle mellem landene.Afrikakommisionens mandat og kompetence område var ikke at sammenligne støtte til privat sektor medanden bistand, men at give forslag til hvordan privat sektor støtte kunne udføres. Mindst ét medlem harprotesteret mod at blive taget til indtægt for en nedprioritering af andre former for bistand i forhold tilprivat sektor bistand (Chr. Friis-Bach, Jordbrugsøkonom og International chef i Folkekirkens Nødhjælp).Venstres ulands-ordførers bemærkninger på DR P1, om at det (kun?) er eksport-industrien der kan givemere beskæftigelse i ulandene, mener jeg også strider mod erfaringer og de fattiges interesser. Eksport-industri kræver i dag typisk en avanceret teknologi, der beskæftiger ret få mennesker og kræver oftevelfungerende hjemmemarked, jordbrug og infrastruktur samt et miljø og en sundhedssektor, der giversunde ansatte.Det følgende kommenterer dele af selve udkastet til strategi hvor jeg mener der er særligt behov for det:I Kapitel 4 står:Nu: ”Fremmeudviklingslandenes adgang til ny teknologi og innovation”
Ændrings forslag: ”Fremme udviklingslandenes og deres fattige befolkningsgruppers adgang til egnet nyteknologi, innovation, tilpassede løsninger og genetiske typer af dyr og planter .”Begrundelse: Det er vigtigt de fattige, og ikke blot grupper de til dels konkurrerer med, har adgang til nyemuligheder; og at mulighederne ikke blot omfatter avancerede kommercielle produkter, men ogsåtilpassede metoder, plante sorter/arter m.m. de fattige har råd til og som bistand kan være nødvendigt forat udbrede fordi bønder selv kan sprede dem til venner uden at betale firmaer. Teknologi og innovation ervigtig, men opfattes desværre ofte kun noget med industriproduktion og IT, der kan sælges, til dem der harpenge.Eksempler på ny nyttige metoder for ulande og fattige, der ikke omfatter industriel teknologi ellerpatenterbar innovation, fra min egen forskning i agroforestry og jordbrug i Afrika:www.iop.org/EJ/abstract/1755-1315/6/41/41203
Lokale rammer skal understøtte økonomisk vækst S. 17.
A. Nu: ”Det kan være manglende adgang til finansielle ydelser, utilstrækkeliginfrastruktur, ustabil energiforsyning, lav kapacitet til at udnytte ny forskning ogteknologi, eller manglende håndhævelse af lovgivning og privat ejendomsret.”
2
Foreslået tilføjelse: +”Det kan også være dårligt fungerende jordbrug, der giver lav købekraftog højere omkostninger til råvarer, fødevarer, brænde og lønninger; hjemmemarkedet er isærvigtigt i Afrika, da transport til havne normalt er vanskellig.”B. Nu: Beskæftigelsesudvikling nævnes kun for byer.Foreslået tilføjelse: ”Produktiv beskæftigelse i landområder er dog fortsat afgørende især forde fattige, kvinder, unge, middelaldrene, ældre og udsatte grupper.”
Landbrug beskæftiger 65% Syd for Sahara, 32% GDP, modtager kun 4% af offentligebudgetter. 75% af verdens fattige bor i landområder. Se:” World Bank Calls for Renewed Emphasis onAgriculture for Developmenthttp://go.worldbank.org/IUIGDTF9M0Begrundelse:Afsnittet om jordbrug
Nu: ”Fattige jordbrugere skal kædes sammen med forarbejdningsvirksomheder..”Forslag: Fattige jordbrugere skal have bedre muligheder for at producere et overskud medgevinst og vælge hvor de vil afsætte det.Begrundelse: Fattige jordbrugeres frihed har vist sig at være vigtig at respektere i Afrika, hvisde skal bidrage til økonomisk vækst og fødevaresikkerhed. Salg til forarbejdningsvirksom herer ét middel, mindre import af fødevare ét andet. Reducere tab af næringsstoffer og fremmebiologisk kvælsstoffiksering, egenproduktion af foder, kan give et bedre, realistisk ogbæredygtigt grundlag for en overskudsproduktion og vækst.Ulande med succesrigeksportindustri har først sikret et godt grundlag for småbønderne, f.eks. i Sydøst Asien, Indienog Kina. Før det skete slog bestræbelser på at fremme eksportindustri ofte fejl på trods af godadgang til havne.Der skal tages hånd om de mest sårbare
Nu: Det giver bedre mening at give såsæd, og gødning (A*) til udsatte bønder frem for aleneat give fødevarehjælp. Danmark vil også arbejde for, at der udvikles forsikringsordninger, (*B)der for eksempel mindsker risikoen ved at specialisere sin produktion, hvis høsten slår fejl.Forslag: A*give f.eks. egnet såsæd, frø og gødning samt rådgivning* .Begrundelse: Større dyrknings og fødevaresikkerhed kan også kræve meget mere endforsikring eller at give såsæd og gødning og nogle gange andet, f.eks. såning af træer der meddybe rødder m.m. selv under tørke giver foder, brænde og gødning og holder på jord og vand.Se f.eks. min artikel nævnt under innovation og teknologi. Såsæd og gødnings egnethed til atøge dyrkningssikkerhed er vigtig, men kan ikke altid tages for givet.Kvinder og økonomi
NB: Støtte til fattige jordbrugere er i høj grad en støtte til de fleste kvinders basis fordeltagelse i økonomien i f.eks. Afrika.Bæredygtig forvaltning af naturressourcer
3
Nu: Danmark vil være med til at opbygge mekanismer og styrke national kapacitet, dermodvirker rydning af skov og fremmer nyplantning af skov (*).Ændring: (*) nyplantning af egnet skov og skovagerbrug [eller simpelthen træer og hække]Begrundelse: Kommercielle plantageskove af de typiske arter som eukalyptus og fyr hjælperikke altid på miljø og vand, hvis de plantes alene og jordoverfladen ikke dækkes godt.Skovagerbrug i form a hække på tværs af skråninger i marker og plantager kan være effektivt.Skovagerbrug er også vigtigt for biodiversitets-korridorer og har voksende betydning mensskovende svinder ind. Skovagerbrug glemmes let i program formuleringer og af specialister ienten skov eller jordbrug.I øvrigt
Hvis det har interesse, kan et længere upubliceret litteraturstudie fremsendes der underbyggerde fremsendte bemærkninger og artikler også på dansk om egne resultater.Mine bemærkninger vil muligvis blive sendt til Folketingets Udenrigsudvalg.Venlig hilsen
agronom med bl.a. 6 års Afrika-erfaring , ogspecialisering i ulands/trope forhold (jord, planter, agroforestry, udvikling).Torsten Mandaltorstenmandal at gmail.com,
4